Prioritering af nye lægemidler (589 kb -i PDF format). - Teknologirådet

Vi kobler spørgsmålet om den sundhedsmæssige gevinst sammen med, hvad det koster. Det
giver ikke svaret på, hvor stort et sundhedsbudget skal være. Det er i sandheden et ægte og
grundlæggende politisk spørgsmål. Men givet, hvor stort budgettet skal være, så kan disse
redskaber hjælpe.
Behandlingseffekt og omkostninger
En omkostnings-effektanalyse er baseret på to ting, behandlingseffekt og omkostninger.
Behandlingseffekt. Ideelt set indgår oplysninger fra de randomiserede eller lodtrækningsbaserede
kliniske forsøg i behandlingseffekten. I stigende grad ser vi i forbindelse med afprøvning
af lægemidler, at man integrerer de oplysninger, der skal til for at kunne lave en sundhedsøkonomisk
analyse. Det er også vigtigt at holde fast ved i omkostnings-effektanalysen, at
Effektsiden ikke er ikke kroner og øre. Det er den sundhedsmæssige gevinst, der kommer ind
her. Omkostningerne. Flere har nævnt begrebet "samfundsøkonomisk". Det er vigtigt, at det
de samfundsøkonomiske omkostninger. Det er ikke et spørgsmål om, hvilken kasse der har
en udgift, men det er: Hvem har omkostninger? Hvad er ressourcebeslaglæggelsen? Hvad er
ressourcefrigørelsen?
I virkeligheden forsøger man at besvare og gøre noget meget stort, nemlig at kombinere den
samfundsøkonomiske omkostningstænkning omkring ressourcebeslaglæggelsen og
ressourcefrigørelsen med effektsiden. "Alt kan jo ikke gøres op i penge", hører man undertiden
nogle sige, når vi præsenterer den type analyser. Jeg vil bare minde om, at i omkostningseffektanalysen
er den sundhedsmæssige effekt integreret. Nok gøres der op i penge, men det
er blot en fællesnævner for, at der er begrænsede ressourcer. Hvis der ikke er neurologer nok
til at indføre en ny behandling, er det en begrænset ressource, og det kan man faktisk gøre op
i penge.
Stigede brug af sundhedsøkonomiske metoder
Disse omkostnings-effektanalyser bruges i stigende grad i forbindelse med farmakoøkonomi,
der næsten er blevet en disciplin for sig selv. Det gør man i udstrakt grad i medicinalindustrien,
og som sagt er de ofte integreret i forbindelse med de lodtrækningsbaserede forsøg. Ethvert
af de store medicinfirmaer har i dag faktisk deres egen lille sundhedsøkonomgruppe i sådan
en sammenhæng.
I mange lande, hvor Australien og Canada fører det an, indgår sundhedsøkonomiske analyser
som et krav i forbindelse med spørgsmålet om tilskud. I stigende grad ser vi også i Europa,
at enten er det på frivillig basis eller forsøgsbasis, som det er tilfældet i Danmark, eller at det
bruges systematisk.
Sådanne metoder og sådanne beregninger kun er så gode, som det underliggende datagrundlag
tillader. Det er en banalitet, men det må ikke glemmes. Hvis der er et svagt dokumentationsgrundlag
omkring effekten, hvis der kun er en randomiseret undersøgelse, som
49