Pdf-fil - Bærum bibliotek

bibliotek.baerum.kommune.no

Pdf-fil - Bærum bibliotek

FRU HJORTHS PLEIE- OG

ARBEIDSHJEM FOR AANDSSVAKE

TOKERUD

pr. SANDVIKEN STATION

BÆRUM BIBLIOTEK


Fru Hjorths pleiehjem.

Beretning

1904-1910.

Naar pleiehjemmet nu utgir sin anden beretning om

sin virksomhet, sker det i dyp taknemlighet til det store

publikum, til kommuner, til offentlige institutioner og til

enhver, der har bidrat til at opretholde hjemmet og føre

det et skridt videre henimot sin opgave: at komme flest

mulig av de laveststaaende aandssvake til hjælp. Feltet

er imidlertid vidt, og der staar endnu saa uendelig meget

igjen at gjøre; men man faar haape at øinene litt efter

litt blir opladt for at her er et samfundsspørsmaal at løse,

og at samfundet som institution støtter saken, saa at

forsorgen kan naa alle, der trænger speciel hjælp. Vore

nabolande staar i saa henseende langt foran os.


4

Av den i 1904 utgivne beretning tillater jeg mig at

hitsætte:

„Ved lov av Bde juni 1881 er der av staten paa en

glædelig maate sørget for de dannelsesdygtige aandssvake,

idet de ifølge denne henvises til for dem passende skoler,

hvor de faar den oplærelse og utdannelse de er mot

tagelige for, og mange er herved beredt en lysere

tilværelse. Men til de ikke-dannelsesdygtige, til dem som

staar for lavt til at motta nogen oplærelse, til disse har

statens omsorg endnu ikke rukket. Disse ofte baade

aandelig og legemlig skrøpelige og elendige stakler, hvis

antal ogsaa i vort land er meget stort, er henvist til sine

medmenneskers barmhjertighet eller godtbefindende. Og

skjønt mange har det godt og blir pleiet og fredet om i

gode hjem, saa er der dog mange, mange, det har erfaring

sørgelig bevist, som har det meget ondt, ja likefrem lider

nød. Urenslige, uappetitlige og hjælpeløse som de saa

ofte er, blir det deres lod at slæpe sig igjennem livet

uten kjærlighet og sympati.

Og ser man hen til hjemmene, saa er disse i mange

tilfælde likesaa meget at beklage. Forældre, der er saa

ulykkelige at ha aandssvake børn, og enhver der har

levet i et hjem sammen med aandssvake individer vet,

hvor ofte de forstyrrer freden og hyggen i hjemmet og

isteden bringer uro, uhygge og moralsk og økonomisk

nedgang.

Ved mit mangeaarige arbeide ved Thorshaug institut

hadde jeg rik anledning til at iagtta disse tilstande paa

nært hold, og det gik mer og mer op for mig, at her

var en gjerning, som maatte tas op. Pleie- og arbeids

hjem maatte paa en eller anden maate skaffes tilveie.

Tanken, der uvilkaarlig og med styrke paatrænger sig

enhver der arbeider i en aandssvakeanstalt, har vistnok

ogsaa tidligere været fremholdt, og allerede i 1884 indgav

direktør J. A. Lippestad andragende om oprettelse av

et arbeidshjem ved Thorshaug institut. Andragendet

blev imidlertid avslaat, og saken blev henlagt indtil

i


5

november 1898, da jeg dristet mig til at forsøke at

realisere tanken ved at oprette „fru Hjorths pleiehjem" for

aandssvake paa Sjøvolden i Asker.

For at faa større husrum blev hjemmet i juni 1899

flyttet til Solvang ved Asker st., hvor det forblev indtil

mai 1903, da det lykkedes at erhverve den vakre og

ganskeTummelig bebyggede eiendom Tokerud i v. Bærum.

Tokerud er beliggende ca. 3 km. fra Sandvikens

jernbanestation, høit, frit og sundt med vakker utsikt over

det smukke landskap. Den har ca. 200 maal dyrket mark,

stor have og ca. 500 maal havn og skov, og frembyr

saaledes et stort arbeidsfelt ogsaa for de alumner, der kan

arbeide noget."

Bygning for gutter (ældre bygninger).

Pleiehjemmet begyndte som før nævnt sin virksomhet

paa Sjøvolden i Asker den 12te november 1898 med 1

patient. Ved utgangen av mars 1904 var antallet steget


6

til 42. Siden den tid er indkommet 66 og utgaat 38

Det nuværende belæg utgjør saaledes 70.

Disse 70 alumner — 36 piker og 34 gutter — fordeler

sig efter sit hjemsted saaledes:

Kristiania 19, Stavanger 2, Værran 1, Brønnø 1, Saude,

Telem. 1, Lier 1, Bø, Nordi. 1, Bergen 6, Fredrikstad 2,

Sandefjord 1, Moss 2, Borøen 1, Aker 2, Trondhjem 1,

Bud 1, Opdal 2, Ulefos 1, Kristianssund 1, Bærum 1,

Lillestrøm 1, Sarpsborg 2, Svelvik 1, Kvikne 2, Hemnes

1, Hamar 1, Nesne 1, Lekanger 1, Drammen 3, Leganger

1, Rygge 1, Charlottenberg 1, Inset 1, Sande 1, Hon

ningsvåg 1, Askim 1, Meråker 1, Kristianssand 1.

Av de 38 utgaaede blev:

14 utskrevet paa grund av sindssygdom, 1 overflyttedes

til aandssvakeskole, 1 overflyttedes til tvangsskole, 1 tok

tjeneste hos en familie, men kom snart tilbake, 4 utskreves

til privat forpleining, 13 avgik ved døden.

I de sidste 2 aar er der kun forekommet et dødsfald,

men som regel er dødlighetsprocenten ved alle anstalter

av denne art altid stor. Den legemlige og aandelige

svakhet, mange sygdomsdispositioner, ringe vitalkraft og

liten motstandsevne bevirker dette.

De nuværende 70 elever forsørges: 35 av forældre eller

private forsørgere, 35 av vedkommende fattigstyre eller

aml 14 har bidrag av Lippestad og hustrus legat. 4 har

bidrag av frk. Magda Kjøsteruds legat. 7 har nedsættelse

i logibetalingen.

23 er renslige. 47 er urenslige nat og dag.

Beskjæftigelse og underholdning.

De nuværende alumner i pleiehjemmet kan med hensyn

til standpunkt deles i 2 grupper: De som kan utrette

noget med sine hænder, og de som staar saa lavt at de

utelukkende vegeterer. Til første gruppe kan henregnes

ca. 14 og til sidste 56. De, som kan beskjæftiges med

noget, faar sine ture i huset og forsøkes oplært og øvet


7

i at utføre de aller enkleste arbeider som at vaske et gulvr

bære ved, vaske litt op, plukke filler o.s.v. hvilket bidrar

til at tiden gaar hurtigere og til at gjøre deres tilværelse

lysere og lettere. For de noget høierestaaende — især

blandt de mandlige — er hjemmets ikke übetydelige

jordbruk og havestel i sommertiden et vidt felt for

beskjæftigelse og tildels nyttig arbeide med lukning,

vånding, sætte poteter, plukke bær, barke pil o.s.v. o.s.v.

Om vinteren har man vedhugning, sneskufning, enkle

arbeider i fjøset og stalden, litt fletning o.s.v. Lette

verkstedsarbeider tenkes gjennemført ettersom behovet

melder sig. For denne slags alumner er passende arbeide

en livsbetingelse, foråt de kan trives og føle sig vel.

Vanskeligere er det med dem der staar saa lavt, at de

intet kan utrette, som bare sidder der, de blir sat, sløve

og likegyldige uten spor av interesse for sine omgivelser.

Og endda vanskeligere er det med de urolige, rastløse

og voldsomme, de som farer omkring uten maal og med,

river sine klær istykker, river billeder ned av væggene

og knuser hvad de faar tak i, skriker stygt o.s.v. Alle

disse stiller store krav til pleierskernes agtpaagivenhet om

alt skal gaa godt. Sang og musik har en egen forunderlig

evne saavel til at opkvikke de sløve som til at berolige

de voldsomme. Selv meget lavtstaaende børn kan med

smilende ansigt ta i ring nåar man istemmer skjære, skjære

havre eller en anden syngelek. Et piano, et harmonium

og en grammofon — gaver til hjemmet — brukes flittig

og de har skaffet alumnerne mange hyggelige stunder.

Arbeidet med ikke dannelsesdygtige aandssvake er som

oftest meget besværlig og kan se haapløst ut, men det

er dog en glæde at iagtta hvorledes det ved kjærlig og

omtenksom behandling lykkes at faa ogsaa disse stakler

til at glæde sig mere over livet end mange skulde tro.

De utfører sine smaaarbeider uten at reflektere, smiler

fornøiet ved venlig tiltale og forresten lar de verden

seile sin egen sjø. En følles hovedinteresse samler alle

nemlig:


8

Maten.

Det av departementet godkjendte spisereglement for de

offentlige aandssvakeskoler har i alt væsentlig været

befulgt. Frokost: smørbrød og kaffe. Mellemmad:

smørbrød. Middag: 2 retter mat. Aften: grøt og melk

5 gange i uken. Lørdag: the og smørbrød, ofte med

opskaaret egg paa. Søndag aften: smørbrød og cacao.

Selvfølgelig maa man i et pleiehjem for lavtstaaende

aandssvake avpasse kosten efter individets konstitution.

Smaa fester med chocolade og hvetebrød, appelsiner

etc. avholdes ret som det er. De bedste av eleverne har

engang imellem kjøretur til et pensionat i nærheten, hvor

de faar kaffe, smørbrød og kake, leker, drikker brus og

har det hyggelig.

Sundhetstilstanden.

Pleiehjemmet har i det forløbne aar været forskaanet

for smitsomme sygdomme. Stor forsigtighet har maattet

utvises, og der er forsøkt mest mulig at holde besøkende

fra byen borte fra børnenes sove- og dagligværelser av

frygt for smitte.

I betragtning av de mange skrøpelige individer, der

her er samlet paa et sted, maa sundhetstilstanden i sin

almindelighet siges at ha været enestaaende god. Hjemmet

har jo ogsaa en meget sund beliggenhet og alumnerne

søkes holdt i fri luft saa meget som mulig.

Gjennemført renslighet er selvfølgelig ogsaa en vigtig

faktor. De faste badedage er hver lørdag, men det hænder

jo ofte, at urenslige maa bades baade 2 og 3 gange daglig.

Lægens beretning.

I aaret 1904 døde 2 personer, 1 mand og 1 kvinde.

1 mand 18 aar gl. av bronchopneumoni, 1 kvinde 11

aar gl. av gastroenterit.

"7


9

I aaret 1905 1 dødsfald. En 18 aars gl. mand av

tumor sorcomatosus abdominés.

I aaret 1906 2 dødsfald, 2 kvinder. En 15 aar gl.

pike av status epilepticus. En 68 aar gl. kvinde av

oebilitos senilés.

I aaret 1907 3 dødsfald, 1 kvinde og 2 mænd. En 14

aar gl. pike døde av influenza. En 6 aar gl. gut indkom

med scarlatina og døde dagen efter. En 11 aar gl. gut

døde av status epilepticus.

I aaret 1908 ingen dødsfald.

I aaret 1909 2 dødsfald, 2 mænd. En mand 59 aar

gl. av debilitas senilis. En gut 14 aar gl. av status

epilepticus.

Stellet ved pleiehjemmet er udmerket, og det er merkelig

at se, hvordan mange av de indkomne elendige stakler

kommer sig og tiltar i huld og kræfter efter et kort ophold.

Tran har regelmæssig været anvendt våar og høst i

utstrakt maalestok og med godt resultat.

Sandviken, 27—4—1910.

G. Engelschløn,

læge.

Personalet

bestaar for tiden av: 1 husbestyrerinde med 1 assistent,

5 pleiersker, 1 diakon, 1 kokke, 1 mellempike, 1 vaskepike,

1 gaardsfuldmægtig, 1 gaardsgut og 1 fyrbøter, der tillike

er snekker og som utfører reparationer ved inventaret og

husebygningerne. Med denne hjælp falder der gjennem

snitlig 5 patienter paa hver funktionær.

Fru Lied virker fremdeles som husbestyrerinde. Hjemmet

skylder hende stor tak for den aldrig svigtende interesse,

energi og enestaaende opofrelse hvormed hun i disse 11

aar har utført sin meget besværlige og ansvarsfulde

gjerning. I det hele beror et pleiehjems trivsel for en stor

del paa om det lykkes at faa et bra og samvittighedsfuldt

personale, der med troskap og opofrelse utfører sit arbeide-

-^

/ l


10

Husebygningerne

bestaar av en ældre og en nyere del. Den ældre del har

2 større vaaningshus og en villabygning med tilsammen

34 værelser og kan avgive plads for ca. 70 alumner.

Rummene undergaar for tiden en større forandring.

Husene er i det hele ganske solide og vel skikket for

sit øiemed.

Den 22de mars d. a. hadde pleiehjemmet den store

glæde at kunne flytte alle pikeeleverne ind i en prægtig

og tidsmæssig indrettet

Nybygning.

Et længe følt savn er herved avhjulpet; thi det har

sine store vanskeligheter at forpleie aandssvake gutter

og piker i samme bygning. Et godt skridt fremad i

pleiehjemsaken er det ogsaa idet man derved fik anledning

til at danne en egen avdeling for de mandlige arbeids

elever. Denne avdeling, der for øieblikket teller 7 gutter

staar under tilsyn av en diakon, der foruten at lede

gutternes arbeide, sørge for deres underholdning o.s.v.

ogsaa har at inspicere avdelingen for de mandlige pleie

elever. De kvindelige arbeidselevers (6) gjøremaal ledes

av assistentbestyrerinden.

Det er mit haap, at arbeidshjemmet skal vokse sig stort.

Der findes nemlig mange aandssvake, der har lært at

arbeide noget og som kan utrette endel under kyndig

veiledning, men som paa grund av sine eiendommeligheter

ikke passer ute i samfundet, hvor de meget ofte avsted

kommer ulykker.

Hadde man tilstrækkelig midler kunde meget utrettes her.

Samtidig med indflytningen i internatet kunde hjemmet

ta i bruk en ny

Økonomlbygnlng,

der ved sin praktiske indredning i høi grad letter den

daglige drift.


11

Der hitsættes et utdrag av arkitektens beskrivelse av

bygningerne:

;,Som tegningen viser, indeholder økonomibygningen

kjelder, hovedetage og kvistetage. Kjelderens yttervægge

er utført i cementbeton, da stenmateriel hertil var for

haanden, saavel i byggetomten som i det nærliggende fjeld.

Yttervæggene i hovedetagen er opført av tømmer 4" X 4"

hvorpaa der utvendig er anbragt dobbelt panel av 3A"

Økonomibygning.

høvlede bord med nut og fjær. Mellem begge panel er

der indlagt et lag impregneret pap. Paa indvendig side

av tømmervæggen er der likeledes anbragt dobbelt panel,

men her er der til mellemlag anvendt træmassepap. De

indvendige vægge er gjennemgaaende utført paa samme

maate med 3 paneltykkelser og et mellemlag av

træmassepap.

Nogen nærmere beskrivelse av bygningens disposition.


12

rh\V HJORTH*? pLEIEHJEfI

©Kor icniB/c, run Gi

f« s

"__ . fr Hl LOFT O / —. cviwn,..- 01, "v

S 3


13

KI^LDE-T^ETACy

av nikkel. Gulvet er belagt med rød parketin. Forøvrigt

er alle gulve i bygningen utført av planker og vil senere

delvis bli belagt med linoleum. Økonomiavdelingen er

anlagt stor nok for et belæg av indtil 250 elever.

Internatbygningen

er ogsaa opført i træ paa lignende maate som ovenfor

anført. Da man ikke kunne nyttiggjøre sig kjelderrum

under hele bygningen, og da grunden bestod av haardt

fjeld er der kun indredet de fornødne kjelderrum for

opvarmningsapparatet samt et mindre rum, der anvendes

til tørring av madrasser o. 1. Dispositionen fremgaar av

plantegningen.

Man vil lægge merke til, at der saa at si ikke findes

korridorer eller gange i nogen av bygningerne. Derved

har man opnaaet et meget økonomisk og koncentreret

anlæg, med billig drift og renhold samtidig med at tilsynet

fra pleiepersonalets side i betydelig grad er lettet.

Bygningerne er indvendig malt kun en gang av hensyn

til den krypning, som træmaterialet vil undergaa. For

søksvis er der anvendt lyse farver for tak og vægge, og

for dørene en kraftig blåa farve; vinduerne er hvitmalet.

Utvendig er bygningerne færdigmalt i en kraftig rødbrun

lazurfarve og med hvite vindusindramninger, gavlbord m. v.

Bygningerne er forsynt med elektrisk lys fra Kykkels

rudanlægget.


14

Man har valgt træ som bygningsmateriale for begge

bygninger, da hjemmets høie beliggenhet og kostbar

lang fragt av mursten vilde ha fordyret dem i høi

grad opført i mur. Man kunde tillike ved den billige

byggemaate realisere det program at ha værelser for

eleverne kun i én etage, hvilket ikke alene letter det

daglige stel, men ogsaa byder den største sikkerhet i tilfælde

Internatbygningen.

av ildebrand, da en rømning av lokalerne gjennem de

mange utgange eller til nød ogsaa gjennem vinduerne vil

kunne foregaa i et øieblik.

Hjemmet har rikelig og godt drikkevand fra Sandvikens

vandverk ved en egen 3" ledning paa nær 1 kim. længde.

Arkitekt I. O. Hjorth har levert tegning til bygningerne

og velvillig tilset opførelsen. Arbeidet er utført ved

snekker og tømmerform. J. P. Hedberg. Kjedler, radiatorer

og kjøkkenanlæg er levert av Vulkan mek. verksted,


15

"FQU HJ|


16

Begge bygninger har kostet tilsammen ca. kr. 48,000.00,

hvorpaa der endnu skyldes ca. kr. 10,000.00.

Pleiehjemmet har desuten en ret rummelig

Ladebygning

med stald, fjøs, grisehus, hønsehus, gaasestald, vedskur etc.

Legater.

1. Direktør Lippestad og hustrus legat, hvis statuter er

fastsat ved kongelig resolution av 27de oktober 1899

og hvis bestyrelse utnævnes av kirkedepartementet

har en legatkapital av kr. 50,000.00, hvis renter skal

anvendes til hele eller delvise fripladse for übemidlede

aandssvake ved fru Hjorths pleiehjem.

2. Ordfører Hans Økerns legat stort kr. 4,000.00. Ren

terne skal anvendes til übemidlede aandssvake.

3. Frk. Magda Kjøsteruds legat stort kr. 20,000.00.

Legatet bestyres av kirkedepartementet, og renterne

skal anvendes til fripladse for aandssvake fra Drammen,

fortrinsvis ved fru Hjorths pleiehjem.

4. Dronning Mauds fond, hvis kapital til dato er ca.

kr. 42,000.00. Til bestyrelse er utnævnt d'hrr. dr.

Ragnar Vogt, statsadvokat O. Sitje og pastor Gjesdahl.

Foreløbig skal 3A av renterne anvendes til fripladse

ved fru Hjorths pleiehjem.

Fondets oprindelse skriver sig fra 1905. Foran konge

parrets indtog ansøkte jeg og fik tilladelse — av direk

tionen for Norges bank — til at opreise en tilskuertribune

foran Norges banks nye bygning, som da var under

opførelse. Overskuddet ca. kr. 2,000.00 blev med pleie

hjemmets kontrolkomites samtykke avsat til et fond for

fripladse ved hjemmet.

Senere ansøkte jeg hds. majestet dronningen om tilla

delse til at benævne fondet «Dronning Mauds fond".

Tilladelsen blev beredvillig git, ledsaget av løfte om kr.

500.00 til fondet.


17

Dernæst skedde henvendelse til følgende damer, der

med beredvillighet indtraadte i arbeidskomiteen og som

med stor opofrelse og energi ledet indsamlingen: Fru

biskop Bang, fru stiftamtmand Blehr, fru biskop Bøchman,

fru grosserer Einar Egeberg, fru biskop Erichsen, fru

hofjægermester Fearnley, formand, fru general Hansen,

fru biskop Hille, fru arkitekt Hjorth, fru stiftamtmand

Hoffmann, Frk. Else Kiær, viceformand, fru direktør

Lippestad, fru utenriksminister Løvland, fru statsminister

Michelsen, fru advokat Michelet, fru biskop Thorkildsen,

fru admiral Sparre, fru biskop Wexelsen samt h.r.advokat

O. Bachke som sekretær. Senere tiltraadte hr. advokat

Nansen og hr. arkitekt Th. Prydz.

Komiteen henvendte sig straks til en række av damer

med anmodning om at staa som indbyder samt at inte

ressere sig for saken.

Vaaren 1906 utsendtes saa bidragslister til alle ind

byderne, til alle landets prestefruer samt til en hel del,

væsentligst damer, rundt omkring i landet saalydende:

„Dronning Mauds fond"

til hjælp for trængende aandssvake.

Uagtet vi er opmerksomme paa de store krav, der i

den senere tid har været stillet til almenhetens offer

villighet, vover vi allikevel av hensyn til den gode og

landsnyttige sak at rette en indtrængende anmodning til

det store publikum om at yde bidrag til det fond, som

landets dronning har tillatt gives hendes navn, og hvis

renter skal anvendes til fripladse ved „fru Hjorth's pleie

og arbeidshjem" for aandssvake paa Tokerud i Bærum.

Saadanne pleie- og arbeidshjem er overalt fuldt aner

kjendt som et absolut paakrævet led i omsorgen for de

aandssvake, og mens ethvert av vore nabolande kan glæde

sig ved en række saadanne pleiehjem, har vi kun dette

ene ovennævnte for det hele land. Og dette er for en

væsentlig del henvist til at beståa ved veldædige bidrag, idet

2 - Fru Hjorths pleiehjem.

BÆRUM BIBLIOTEK


18

størsteparten av de aandssvake her i landet er fra übe

midlede hjem.

Pleiehjemmet er derfor nødt til at paakalde godgjørende

menneskers bistand, om det skal kunne arbeide mot sit

maal: at skaffe flest mulig av disse skrøpelige og ofte

forkomne aandssvake individer, der ikke kan optas i

aandssvakeskole, god pleie og passende beskjæftigelse,

og derved samtidig

hele samfund.

virke til gavn for hjemmene og det

„ Dronning Mauds fond" vil i videst mulig utstrækning

komme aandssvake fra det hele land tilgode.

Bidragslisten bedes godhetsfuldt sendt tilbake til fm

Hjorth, Drammensveien 102, Kristiania, om muligt inden

utgangen av indeværende aar.

Kristiania i oktober 1906.

Fru biskop Bang. Fru stiftamtmand Blehr.

Fru biskop Bøckman. Fru grosserer Einar Egeberg.

Fru biskop Erichsen. Fru hofjægermester Fearnley,

formand i komiteen.

Fru general Hansen

Fru biskop Hille. Fru stiftamtmand Hoffmann.

Fru arkitekt Hjorth, Frk. Else Kiær, Fru direktør Lippestad.

kasserer. viceformand.

Fru utenriksminister Løvland. Fru statsminister Michelsen.

Fru advokat Michelet. Fru biskop Thorkildsen.

Fru admiral Sparre. Fru biskop Wexelsen.

H.r.advokat O. A. Bachke,

sekretær.

Indbydelsen blev tiltraadt av:

Fru grosserer Engelhardt-Andresen Fru ingeniør Amundsen

„ stadshauptmand Andvord „ sogneprest Arnesen

„ grosserer David Andersen „ sogneprest Bruun

„ grosserer Aanesen „ arkitekt Bucher

.» overretssagfører Aall „ advokat Backer

„ restauratør Andersen „ grosserer Alf Bjerke

n overlærer Årstal „ arkitekt Bårnholdt

» statsraad Arctander „ professor Birkeland

„ advokat Aakrann „ advokat Bredal

„ gartner Andersen „ skipsreder Bjørnstad

„ konsul Aars „ skolebestyrer Berle


Fru storthingspræsident Berner

„ arkitekt Mette Bull

„ borgermester Berner

m professor Broch

„ Laura Bache

» skipsreder Bjørnstad

» advokat Bergh

» advokat Brinch

;, skolebestyrer Berg

„ direktør Bryn

„ advokat Bachke

» direktør Brambani

» advokat Bugge

„ dr. E. Bull

» grosserer Billington

direktør Bomhoff

„ pastor Blaauw

» theaterchef B. Bjørnson

„ advokat Borgen

» advokat Bonnevie

Frk. Emma Bowim

Fru lærer Bauge

grosserer Cloetta

overlærer Christie

grosserer Corneliussen

overlærer Christiansen

grosserer Christensen

ekspeditionschef Carlsen

ekspeditionschef Collett

bokhandler Cappelen

Prydz-Carlsen

direktør Dons

bokholder Danielsen

forstander Ekeberg

grosserer Camillo Eitzen

grosserer Ebbesen

,; dr. Engelschiøn

Frk. Embretsen

Fru theaterchef Alma Fahlstrøm

„ bestyrer Fjørtoft

direktør Fearnley

grosserer Finborud

oberst Færden

overlærer Flood

19

Fru guldsmed Frisch

» advokat Flood

„ professor Falk

» assessor Færden

kammerherre Gjerdrum

bergingeniør Guldberg

godseier Giems

grosserer Gløersen

dr. Grøn

sogneprest Gunnerson

dr. A. S. Guldberg

grosserer Grønseth

komponist Nina Grieg

„ kapelmester Halvorsen

„ kjøbmand Hexeberg

» overlærer Holmsen

„ grosserer Berg-Hansen

„ advokat I lelliesen

„ skolebestyrer Fritz Hansen

» grosserer Jørgen Hansen

» oberst Hertzberg

Frk. Herdis Holmboe

Fru Frida Hansen

grosserer J. Høst

tandlæge Heide

literat Jacob Hilditch

sogneprest Halvorsen

skuespiller Schibsted-Hanson

grosserer Hurum

generalmajor Holtermann

„ tandlæge Smith-Housken

„ grosserer Hagerup

dr. Hansteen

Dina Hvahlmann

kaptein Schumann-Hansen

høiesteretsassessor Heyerdahl

kunstmaler Holmboe

minister Hagerup

dr. Hørbye

„ overlærer Høntorp

Frk. S. Hiorth

' Fru generalmajor Hansen

h pastor Hansteen

ingeniør Hartmann


Fru stenograf Hydle

» enkefru Hoxmark

kaptein Halle

» grosserer Hestbek

» arkitekt Hansteen

» fabrikeier Henriksen

Frk. Baby Høst

Fru professor Johannesen

„ grosserer Sev. Jacobsen

„ tandlæge Else Jacobsen

» professor Jæger

rektor Jespersen

„ bestyrer Jameson

» advokat Ingstad

Frk. redaktør M. Jørstad

Fru grosserer Jessen

„ skipsmægl. Reinholdt-Johnsen

bestyrer Jørgensen

» statsraad Konow

» aktiemægler Kierulf

„ advokat Knagenhjelm

„ assessor Knagenhjelm

Frk. Anne Kure

Fru direktør Kolbenstvedt

» advokat Krog

n Regine Kloumann

„ kand. theol. Lødrup

„ advokat Liitken

grosserer J. Lyche

n grosserer Chr. Langaard

„ bygningschef Linthoe

„ oberst Max Lund

„ forstkandidat Løvenskiold

„ advokat Lumholtz

advokat S. M. Lund

regjeringsadvokat Lovs

„ apotheker Lindgaard

;, overlærer Lippestad

„ docent Løseth

Frk. Hildur Lippestad

„ Helene Lippestad

Fru godseier Morell

„ advokat Meidell

„ kammerherre Mohr

20

Fru statsraad Mathiesen

„ kaptein Methlie

„ dr. Matheson

„ Melhus

„ direktør Malm

„ Valeria Mohn

„ ingeniør Musculus

„ konsul Melsom

» advokat Rieber Mohn

Frk. Kathinka Mohn

„ Aasta Nørregaard

Fru Calla Wiel-Nilsen

„ adTokat Nøstdal

„ arkitekt Nordan

„ advokat Nørregaard

„ bokhandler Nygaard, f. Wiel

„ dr. Nicolaysen

„ general Nissen

„ Lie-Nielsen

Frk. Lie-Nielsen

„ Agnes Nielsen

Fru skolebestyrer Ording

„ murmester Olssøn

„ grosserer Offenberg

;, grosserer H. Pettersen

„ advokat Platou

ingeniør Poppe

„ grosserer A. Pettersen

generalkonsul Petersen

„ driftsbestyrer Poppe

„ Olga Rosenquist-Petersen

„ Marie Pay

„ overlærer Petersen

„ universitetsbibliothk. Petersen

„ dr. Quisling

Enkefru Marie Qvale

Fru grosserer Rickertsen

„ ekspeditionschef Ræder

„ advokat Rygh

„ kgl. fuldmægtig Riser

„ overlærer Raabe

„ oberstløitnant Ræder

„ direktør Reimers

„ overlærer Ringdal

;


Fru høiesteretsadvokat Rønneberg

Frk. Aasta Reiss

Fru grosserer Schram

sogneprest Sommerfeldt

„ kaptein Seeberg

„ assessor Scheel

„ dr. Stockfleth

„ fabrikeier Schou

„ konsul Mads Stang

„ overretssagfører Stang

Frk. Marie Sørensen

Fru kunstmaler H. Strøm

fabrikeier Sandberg

„ overretssagfører Schjoldager

direktør Strøm

Frk. Dorothea Schjoldager

Fru Martha Sandal-Bramsen

grosserer Schjelderup

kunstmaler Strømdal

Frk. Helga Sverdrup

Helene Smith

Utenbys:

Fru byfoged Aall, Fredrikshald

„ grosserer Aschehoug, do.

„ politim. Andreasen, Elverum

Aschehoug, Brevik

seilm. Andresen, Fredrikstad

godseier Flodin Aavatsmark,

Namdalen

Pauline Berg, Sørum

stiftspr. Brochmann, Kr.sand S

Katrine Back, Losby

skipsreder Blom, Fredriksværn

stadsfys. Bøckman, Trondhjem

Marit Brandvold, N. Fron

dr. Bjurstedt, Lillestrøm

bankch. Borchgrevink, Hamar

gaardbruker A. Balke, Toten

politimester Borchgrevink,

Tønsberg

grosserer Capjon, Fredriksstad

„ godseier Cappelen, Lilleklostret,

Skien

21

Frk. Hilda Skjenneberg

Fru Oberstløitnant Thams

direktør Thive

dr. H. Thue

redaktør Thommessen

klokker Thueland

Frk. Mathilde Tranheim

Fru professof Uchermann

dr. Ustvedt

skuespiller Voss

„ ingeniør Wisbech

„ grosserer Wettergreen

„ statsraad Vinje

„ theatermaler Wang

„ redaktionssekretær Vetlesen

„ Aurora Worm-Muller

„ oberst Widerberg

„ direktør Wessmann

„ kontorchef Voss

dr. Zogbaum

„ historiker Øverland

Fru tandlæge Christiansen, Moss,

Enkefru Christiansen, Tønsberg

Fru overlæge Cappelen, Stavanger

Frk. Christiansen, Elverum

Fru statsadvokat Castberg, Gjøvik

kammerherre Cappelen,

Hollen, Skien

dr. Dedichen, 0. Aker

Frk. Marie Dannevig, Tønsberg

Fru apotheker Dessen, Ringsaker

sogneprest Daae, Holme

sogneprest Gedde Dahl,

Kraakstad

pastor Ecktell, Storeelvedalen

dr. Erichsen, Otta

pastor Erichsen, Hamar

biskop Erichsen, Bergen

sorenskriver Fliflet, Sauland

sogneprest Fyhn, Sarpsborg

overretssagfører Faye, Bergen

rektor Fasting, Holmestrand


Fru stiftsprovst Frich, Vang

„ kammerherre Faye, Dal st.

Enkefru Fougner, Asker

Fru sogneprest Gilhus, Levanger

oberst Graff, Trondhjem

Aagot Gjems Selmer, Aas st.

„ konsul Gerner, Moss

Frk Anna Gundersen, Farsund

Fru sorenskriver Gude, Stavanger

„ sogneprest Godal, V. Aker

„ dr. Gotaas, Lillestrøm

Fru provst Lutzow-Holm, Risør

gaardbruker Hovind, Aamodt

„ adjunkt Høst, Bergen

„ overlæge Holmsen, Trondhjem

„ sogneprest Hope, Sirdalen

„ gaardbruker Hals, Aamodt

ingeniør Haneborg, Urskog

„ sogneprest Hauge, Skien

„ sogneprest Harbo, Eidsvold

sagfører Hesselberg, Larvik

„ grosserer Horn, do.

overretssagfører Huitfeldt,

Moss

Frk. Kirsten Holst, do.

Fru apotheker Hirsch, Otta

„ foged Haslund, Lillehammer

sagfører Heyerdahl, Tønset

sogneprest Heggenhaugen,

N. Fron

„ adjunkt Haug, Gjøvik

bestyrer Hoffgaard, Hamar

rektor Horn, do.

„ politimester Heyerdahl,

Kragerø

politimester Harbo, Sarpsborg

„ provst Irgens, Arendal

grosserer Jenssen, Leangen,

Strinden

oberst Jenssen, Trondhjem

konsul Jenssen, do.

sceneinstruktør Wiers-Jenssen

Bergen

„ direktør Jenssen, Trondhjem

22

Fru bankchef Jervell, Aalesund

„ bankdirektør Jenssen,

Trondhjem

„ dr. Jonassen, Kongsvinger

„ skipsreder Ihlen, Holmestrand

„ provst Ingier, Rakkestad

Frk. A. Jacobsen, Holmestrand

Enkefru Caroline Jenssen,

Trondhjem

Fru provst Jespersen, Aas

sogneprest Krogh, Porsgrund

„ dr. Kloumann, Ski

bestyrer Krokstad, Gløshaugen

ingeniør Kittelsen, Eidsvold

sogneprest Kielland, Asker

sogneprest Koren, Rendalen

kammerherre Knudtzon, Skien

konsul Knudtzon,

Kristianssund N.

sorenskriver Kaltenborn,

Flekkefjord

grosserer Bull Kjøsterud,

Drammen

sogneprest Kofoed, Bø

Caroline Knudtzon,

Kristianssund N.

Konsul Lossius, do.

apotheker Lundgreen, Gjøvik

rektor Lødrup, Lillehammer

distriktslæge Lorentzen,

Aalesund

oberstløitnant Lund,

Kristianssand S.

provst Heiberg Lexow,

Sauland

dr. Lystad, Eidsvold

sogneprest Lae, Faaberg

dr. Matheson, Trondhjem

dr. Morterud, f. Ring, Drøbak

kammerherre Mathiesen,

Eidsvold

„ professor Michelet, Lysaker

„ bergmester Mortenson,

Kongsberg


Fru overretssagfører Rieder-Mohn,

Bergen

grosserer H. Moystad, Elverum

„ sogneprest Mohr, Hundtorp st.

„ grosserer Moystad, Elverum

„ dr. Oxholm, Tønset

„ amtmand Olsen, Bergen

amtmand Platou, Drammen

„ statsminister Qvam, Stenkjær

„ fabrikeier Rønneberg,

Stavanger

Frk. Roscher, Kongsberg

Fru lensmand Romsaas,

Kongsvinger

sogneprest Schøning, Haabøl

berglæge Samuelsen,

Konsberg

„ sogneprest Selmer, Tjømø

„ generalmajor Sejersted,

Kristianssand S.

skipsreder Skattum, Gjøvik

„ lensmand Strand, Asker

skoleinspektør Svensen,

Trondhjem

sogneprest Stang, Asker

sogneprest Smidt, Sandefjord

dr. Solberg, Drangedal

godseier Siewers, Tonsaasen

lensmand Stray, Farsund

arkitekt Suhrke, Fredrikshald

grosserer Siqveland,

Kristianssand S.

23

Fru overretssagfører Skattum,

Gjøvik

lensmand Sundseth, Tjømø

pastor Skjolden, Vaage

sogneprest Sandberg, Drøbak

grosserer Smith-Petersen,

Grimstad

kaptein Sverre, Lysaker

apotheker Thaulow, Larvik

gaardbruker Thaulow, 0.

Gausdal

grosserer Thaulow,

Trondhjem

sogneprest Tandberg,

Eidsberg

distrikslæge Torp,

Lillehammer

overretssagfører Thallaug, do.

amtmand Utheim, Sogn

verftsdirektør Weidemann,

Horten

lensmand Wæringsaasen,

Storeelvedalen

konsul Vogt, Moss

konsul Wilhelmsen,

Gunnarsbø, Tønsberg

konsul Wiese, Fredriksstad

apotheker Werring, Drammen

grosserer Young, Aas,

Hakedal

amtslæge Østberg, Grimstad

direktør Ødegaard, Aas

Saken blev mottat med stor sympati og der indkom

bidrag omtrent fra hver eneste by og bygd, indsamlet

dels ved direkte bidrag, dels ved avholdelse av thefester,

basarer, konserter o.s.v. Der indkom som før nævnt ca.

kr. 42,000.00. Statuterne er velvillig -utarbeidet av hr.

advokat Alex Nansen og kongelig konfirmation er i disse

dage meddelt.

Det er mit haap at den store interesse hvormed tanken

blev møtt fra nær og fjern fremdeles maa vedvare, saa


24

fondet stadig maa vokse sig større og større. Hundreder

av bekymrede forældre venter med længsel paa at det

skal begynde at virke, men da foreløbig kun 8U av

renterne skal utdeles, blir det desværre endnu saa faa,

der kan hjælpes.

Syforeningen „ Hjælp" stiftet av lærerinder ved Thorshaug

offentlige aandssvakeskole arbeider fremdeles. Den har i

de forløbne aar delvis betalt for 2 elever. Frkn. Mohn

og Høst, adr. Thorshaug, mottar med tak indmeldelse til

foreningen av saavel aktive som passive medlemmer.

Kontingenten er 50 øre pr. maaned.

Fru overlæge Aaser og fru Lie-Nielsen har ogsaa stiftet

en dameforening, møterne holdes sidste torsdag i maa

neden (kl. 11 — 1) i Hospitset, Rosenkrantzgaden. Kontin

genten er ogsaa her 50 øre pr. maaned. Foreningen

betaler for 2 børn ved pleiehjemmet. Nye medlemmer er

velkommen.

Jeg maa faa lov til at benytte anledningen og sende en

hjertelig bøn til damer rundt omkring i landet: Har De

anledning, saa kjære stift en liten forening og hjælp de

aandssvake. Det er forbausende, hvor meget godt en

saadan forening i mange retninger kan utrette.

Kontrolkomiteen

bestaar av d'hrr. chefdirektøren ved Norges bank K. Bomhoff,

skipsreder Otto Thoresen og ordfører i Bærum Olaf Bryn.

Disse herrer paaser, at alt hvad der indkommer til hjemmet

anvendes paa bedste og mest formaalstjenlig maate.

Komiteen har omfattet gjerningen med stor interesse og

forstaaelse og altid beredvillig ydet sin værdifulde medhjælp.

Direktøren for abnormskolevæsenet hr. J. A. Lippestad

er av kirkedepartementet paalagt at føre tilsyn med den

daglige drift. Pleiehjemmet staar i stor taknemmelighets

gjæld til hr. Lippestad, saavel for den store gave han og

hans hustru har skjænket de aandssvake som for alle de

gode raad og beredvillig hjælp, der altid har været at

faa hos ham.


25

Instruks for pleiepersonalet

ved fru Hjorths pleie- og arbeidshjem.

1.

Barnene staar op om sommeren kl. 6, om vinteren kl. 6V2.

De maa være rene og ordentlig paaklædt, ikke mangle

skolisser eller lignende, før de ledsages over paa daglig

værelserne.

2

Soveværelserne maa være vasket og sengene opredt

inden kl. lOV2og de skal ellers hele dagen være i orden.

Kjoler, skjørter etc. maa ikke hænges paa væggene, støvler

maa ikke staa under sengene o.s.v.

3.

Naar barnene har forlatt soveværelserne, sættes vinduerne

op for utluftning. Herunder maa der paasees at storm

krokene sættes paa og radiatorene stenges.

4.

Barnene skal spise frokost kl. 8, mellemfrokost kl. 11,

middag kl. lYa og aften kl. 6. Under maaltiderne skal

dagligværelserne luftes godt ut.

5.

I de kolde aarstider lukkes vinduerne kl. 2, radiatorene

aapnes og der lægges i ovnene. At Iægge ved, klædnings

stykker eller andre ting paa ovne eller radiatorer er

strengt forbudt.

6

Alle lamper renses, pudses og fyldes om morgenen

7

Det elektriske lys maa ikke brænde i utide.

8.

Det er personalets pligt nøie at paase at hvert barn

faar fuldt ut tilstrækkelig mat servert paa appetitlig maate,


26

samt at skjære op for og hjælpe dem, som ikke kan

spise alene.

9.

Det er strengt forbudt at la barnene sitte for længe paa

klosettet.

10.

Likeledes er det strengt forbudt at tildele barnene nogen

somhelst straf. Hvis de er uskikkelige eller ulydige,

meldes det til bestyrerinden.

11.

Maa et barn beskyttes mot sig selv eller viser det tegn

til sygdom, maa dette ogsaa straks meldes til bestyrerinden.

12.

Barnene maa aldrig være uten tilsyn.

13.

Senest kl. 10 maa personalet være paa sine værelser og

lysene slukt. Fridage kl. 11 Va. Bestyrerinden kan tillate

undtagelser.

14.

I tilfælde av ildebrand maa personalet allerførst sørge

for at faa barnene ut. Alle døre mot ilden lukkes, og barnene

føres ut den motsatte vei enten gjennem dør eller vindu.

15.

Har personalet noget at klage over, skal de henvende

sig direkte til bestyrerinden.

16.

Det er personalets pligt at iagtta og studere hvert barns

eiendommeligheter og derefter at avpasse lek og beskjæf

tlgelse. I det hele maa personalets første og sldste tanke

være at stelle godt med og hygge for barnene, saaledes at

deres tilværelse kan bil saa lys som mulig.

Likeledes er det personalets pllgt at bidra til at der

altid hersker god forstaaelse Inden hjemmet.

Emma Hjorth.


27

Anbefalinger.

Efter anmodning av fru Hjorth har undertegnede er

klært sig villige til at paase, at de bidrag, der indkommer,

anvendes efter sit øiemed paa formaalstjenlig maate.

Vi er efter vor erfaring fuldt overbevist om, at et

pleiehjem som det omskrevne er en i høieste grad paa

krævet institution, som vi paa det varmeste anbefaler til

almenhetens støtte, idet ogsaa vi vilde finde det heldigt,

om saken kunde fremmes og bæres av den private

godgjørenhet, saaledes som tilfældet er med flere lignende

store asyler i andre lande, særlig Tyskland, England og

Frankrige.

F. O. Guldberg. J. A. Lippestad. I. O. Hjorth

Undertegnede tiltræder ovenstaaende anbefaling, idet vi

er enige i, at oprettelsen av pleiehjem for ikke-dannelses

dygtige aandssvake er et ønskeligt og paakrævet supplement

i de bestræbelser, som i vort samfund gjøres for at hjælpe

de aandssvake til bedre vilkaar. Et saadant pleiehjems

opgave synes os særlig at anbefale sig til støtte av den

private godgjørenhet.

Wexelsen, Dr. A. Chr. Bang, M. Holmboe,

statsraad. biskop. midicinaldirektør.

Fr. Thaulow, Andreas Hansen, Gustav Jensen,

sanitetsgeneral. sogneprest. stiftsprovst.

Th. Fearnley. Olaf Schou. Ellef Ringnes,

bryggerieier.

Efter opfordring har jeg besøkt fru Hjorths pleiehjem

for abnorme paa Tokerud i Bærum. Det er mig en

fornøielse at uttale, at det deiligt og sundt beliggende

hjem i et og alt gjorde et godt indtryk. Rene, velstelte

og med god luft, laa de rummelige sovesale der, likesom

god orden øiensynlig hersket. De stakkels syke var alle

av et velnært utseende, og der hersket det bedste forhold

mellem dem og deres pleiersker. Efter mit indtryk maa

jeg gi hjemmet min übetingede anbefaling.


28

At et hjem som dette, der søker at skaffe disse ulyk

kelige god og forstandig pleie og den underholdning,

hvorfor de maatte være tilgjængelige, har et godt priseligt

formaal, behøver jeg neppe at tilføie.

Kristiania den 25—7—04.

Hans Nilsen Hauge,

statsraad.

Som tilsynshavende ved fru Hjorths pleiehjem er det

mig en glæde at kunne bevidne, at jeg under mine

inspektionsbesøk i hjemmet altid har fundet stellet og

pleien upaaklagelig og varetagelsen av pleiehjemmets

alumner i alle dele saa god og tilfredsstillende, at jeg

kun maa beklage, at ikke flere av disse stakler kan faa

nyte godt av den kjærlige omhu, som her vises dem av

alle asylets funktionærer.

Kristiania den 9. januar 1901.

F. O. Guldberg,

abnormskoledirektør.

Det til bestyrelsen av Kristiania brændevinssamlag fra

fru Hjorth indsendte andragende om bidrag til hendes

pleiehjem for aandssvake ikke dannelsesdygtige børn maa

jeg gi min bedste anbefaling.

Der er neppe noget foretagende av human art hvortil

penge kan ydes med større baade direkte og indirekte

utbytte for samfundet end et pleiehjem, som det her

omhandlede.

Kristiania den 4. januar 1902.

F. O. Guldberg,

abnormskoledirektør.

Under mit lange arbeide med de aandssvake har jeg

havt anledning til at faa et indblik i den sørgelige tilstand

i saa mange hjem, der er belastede med dybt idiotiske

individer. At skildre de mange enkelte tilfælde vilde her

føre for vidt. Et eksempel av de krasseste: et par bra

arbeidsfolk fik foruten flere normale barn ogsaa et dypt


29

idiotisk, der under mit besøk var ca. 8 aar gammelt, og

sat paa gulvet lekende med sit eget skarn paa en maate,

som jeg væmmes ved nærmere at skildre. Det var om

sommeren, vinduet stod aapent, og allerede paa forhaand

betegnedes for mig det hjem, jeg søkte, ved stygge skrik

og en avskyelig lugt. Familietragediens avslutning var

følgende: en far, der søkte ut fra hjemmet og gik i

hundene, en forgræmmet mor, der blev mer end halvtullet,

og en barneflok, der nærmest kunde kaldes forældreløs,

og som efter at ha tat skade baade paa den ene og den

anden maate, blev utsat for fattigvæsenets regning. Til

fældet er kun et enkelt av mange, og om de end ikke

alle er like skrækkelige, har de dog alle saa temmelig

samme karakter: de taler om uhygge i hjemmet istedenfor

hygge, om urenslighet, forpestet luft, stygge dyriske skrik,

forældres og søskendes lidelser, nedtrykthet og tilbakegang,

oftest ogsaa om økonomisk nedgang, om sorg og taarer

over forventet, men tapt livslykke.

I adskillige tilfælde vil under utslaget av den lange rad

av individernes forskjellige og forskjelligartede sjælelige

og legemlige abnormiteter stillingen og dens følger for

hjemmet ikke være synderlig bedre, selv om de ulykkelige

individer staar adskillig høiere end de ovenfor skildrede

og ogsaa kan arbeide litt.

Jeg har her dvælet kun ved den ene side: hensynet til

hjemmene, samfundets piller, og unegtelig er det jo dette

hensyn, der sterkest begrunder det økonomisk og sam

fundsmæssig fordelagtige i at støtte et saadant hjem.

Imidlertid er det dog saa, at hensynet til de ulykkelige

individer selv, der saa ofte av mangel paa kyndig pleie

lider uforskyldt og utilbørlig, bør veie likesaa tungt.

Kristiania, 18de februar 1903.

J. A. Lippestad.

Efter idag at ha inspicert fru Hjorths pleiehjem paa

Tokerud er det mig paa foranledning kjært at fornye mine

tidligere anbefalinger av hjemmet. Under vandringen


30

gjennem et saadant asyl, maa det med uhyggelig klarhet

gaa op for enhver besøker, hvilken umaadelig tung byrde

disse beklagelsesværdige individer er for sine hjem, og

hvor rimeligt det er, at hjemmene av mangel paa indsigt,

tid, kraft og raad, tilslut gir sig over, og at velfærd og

lykke under byrden gaar tilspilde.

Paa den anden side gir en saadan vandring dog ogsaa

sine lyse indtryk. Thi nåar man ser taknemmelighetens

smil paa disse ulykkelige staklers ansigter, da føler man,

at det svære arbeide med at stelle og pleie disse alumner

ogsaa har sin løn. Uten dette vilde det være ufatteligt,

at de, som steller i hjemmet ikke alene kan holde ut,

men endog bli gla i de saa ofte yderst besværlige, smaa

og store, endog op til 70-aarige barn. Jeg har set meget

av dette lyse her idag, og har endog hørt glad sang —

rigtignok meget mer end firstemmig.

Efter planen skal hjemmet bli et pleie- og arbeidshjem,

og hjemmet har ogsaa nu nogle, som oplæres i og stadig

beskjæftiges med litt nyttig gjerning. Det vilde være

særdeles ønskeligt, om hjemmet snart kunde faa raad til

at bygge specielt for de noget arbeidsdygtige, der ofte

passer fuldstændig likesaa daarligt ind i forholdene i sine

hjem, som asylisterne, og som desuten har mere evne

saa vel til at lide under uheldige som til at glæ sig over

heldige forhold. Likesaa vil en utvidelse av lokalerne

paa den ualmindelig vakre eiendom være høist ønskelig,

baade til en mere gjennemført klassifisering, og for at

kunne opta nogen flere av den store skare, der såart

trænger til optagelse i et saadant hjem.

For begge avdelingers vedkommende vil jeg uttale, at

der blandt barmhjertighetsgjerninger neppe kan paapekes

nogen mere paakrævet end den at komme disse stakkels

individer og deres hjem tilhjælp.

I erkjendelse herav har vore nabolande Danmark og

Sverige ofret store summer alene paa arbeids- og pleie

hjemssaken, Danmark endog flere millioner kroner.


31

Saken anbefales paa det varmeste til godgjørende

menneskers støtte.

Kristiania den 22de oktober 1907.

J. A. Lippestad,

direktør.

I anledning av det andragende, som vil bli indlevert

til Kristiania brændevinssamlag om bidrag til utvidelse av

fru Hjorths pleie- og arbejdshjem for aandssvake, tillater

undertegnede medlemmer av kontrolkomiteen for hjemmets

byggefond sig paa det bedste at anbefale dette andragende.

Den udmerkede maate hvorpaa hjemmet styres, og den

omhu og kjærlighet, hvormed de stakkels aandssvake

mennesker her behandles, og som i saa høi grad tjener

til at mildne den tunge skjæbne for disse ulykkelige og

tillike dæmpe sorgen for deres slægt og venner, gjør det

ønskeligt, at hjemmets velsignelsesrike virksomhet kunde

komme et større antal aandssvake tilgode. Dette vil

imidlertid alene kunne ske ved at der skaffes hjemmet

mere plads ved opførelse av en ny bygning, hvortil plan

er under utarbeidelse.

Kristiania den 4de januar 1908.

K Bomhoff, Otto Thoresen, \ f. O. Hjorth,

bankdirektør. ,--,.'. skipsreder. arkitekt.

Undertegnede vil paa det bedste anbefale fru Hjorths

pleie- og arbeidshjem for aandssvake til al den støtte,

som maatte kunne ydes det. Særlig vilde det være at

ønske, at det maatte lykkes at faa samlet det nødvendige

beløp til det byggearbeide, som nu er paatænkt, og

hvorved hjemmet baade vilde opnaa hensigtsmæssigere

lokaler og bli sat istand til at opta et større antal av de

aandssvake, som mest trænger omsorgsfuld pleie.

4/i 1908.

M. Holmboe,

medicinaldirektør.

G. Bentzen,

stadsfysikus.

Dr. Unger Vetlesen,

overlæge.

Kr. Brandt,

professor.

Peter F. Holst,

.... professor.

3 — Fru Hjorths pleiehjem.


32

Bidragsydere.

Det allerførste bidrag pleiehjemmet fik var en 50-øre

foræret av hr. arkitekt C. Bårnholdt 1897. Den opbevares

fremdeles meget omhyggelig. Den egentlige indsamling

begyndte høsten 1898 med avholdelse av en større basar.

Fortegnelse over bidragsydere til denne tilstelning findes

i forrige beretning.

Senere er Indkommet bidrag i beløp fra kr. 1.00 til

kr. 1000.00 fra:

1899.

Frk. Lovise Horn

Fru konsul Krebs

„ Stine Lindemann

Fra en som er taknemmelig for

et friskt barn

Konsul Børs, Asker

Godseier Nikolaysen, Asker

Dr. Kjerulf

Pastor Walnum

Frk. Anna Jørgensen, Tvedestrand

1900.

Overlæge Larsen

Konsul Børs, Asker

1901.

Konsul Børs, Asker

Nøterø skolestyre

1902.

Konsul Børs, Asker

Fru konsul Tschudi

1903.

Konsul Børs, Asker

Grosserer Grønseth

Fru sogneprest Andreas Hansen

•Sogneprest Kielland, Asker

Følgende ydede bidrag i 1901,

1902, 1903:

Fru overlæge Aaser

Bureauchef J. Arnet

Fru statsraadinde Astrup

Chr. A. Apenes

Grosserer D. Andersen

O.r.sagfører Emil Aall

Fru Charlotte Andersen, Tuengen

Pr.løitn. Ebbe Astrup

John Andersen

N. Andresen

Kontorchef H. E. Astrup

Fru Charlotte Apenæs

Kgl. fuldm. Sophus Aars

Tollef Asker, Bækkelaget

Skolebestyrer Otto Andersen

Dr. Gunnar Amundsen

Grosserer Jens Aanesen

Forfatter Oscar Aagaard

Tandlæge Sigurd Andersen

Justissekretær N. A. Aal

Professor T. H. Aschehoug

Bernt Aarstad

T. M. Aasgaard

Fru Trine Arentz

Artellerikaptein M. Arentz

Juveller David Andersen

Victor Andersen, Nydalen


Lærer Austjord, Lindern

Fru statsraadinde Breteville

» Sofie Boeck

Kjøbm. H. Bjørnstad

C. H. Bergwitz

Fru E. Berg

Kvæstor H. Berner

Fru Oselio Bjørnson

„ Havnefoged Bassøe

Kontreadmiral Børresen

Generalagent Jacob Bøe

Ritmester A. Bjurstedt

Grosserer Jacob Blaauw

Adv. Carsten Bjerke

Borgerm. H. E. Berner

Frk. Brun

Skokbest. Olaf Berg

Grosserer Kristofer Berg

Fru Gyda Bjørnæss, Hønefos

„ bureauchef Barth

„ Lina Baashus

Operasanger Jens Berntsen

Fru Alb. Bjørnstad

Grosserer A. C. Bentz

Ark. C. Bårnholdt

Fru H. M. Berg

Apotheker Bentzon

Oberst Anton Bergh

Dr. biskop Bang

Læge Thomas Borgen

Garverm. Carl Berg

Fru Jallise Bang

Regjeringsadv. dr. Joh. Bergh

Dr. E. Bull

Læge Chr. Bergh.

Cand. theol. Siegw. Bjerke, Nord

strand

Konsul O. M. Bade

Grosserer C. Bronn

Høiesteretsadv. P. Holst Borgen

Klokker H. Bjerke

Ark. Biong

Grosserer Bernt Berntz

33

Agent Olaf Berrum

Haakon Bergh

Frk. Bugge, Nydalens skole

Varemgl. Chr. Chreystie

Enkefru D. Christophersen

Fru Emmy Clasen

Grosserer Joseph de Caspary

Skoleinsp. A. M. Corneliussen

W. Christie

Enkefru Nanna Collett

Organist Chr. Cappelen

Grosserer Oluf Christophersen

Pølsemager M. Christiansen

Enkefru Christoffersen

Frk. Augusta Cappelen

„ Selma Cappelen

Martin Carlsen

Fru Sofie Christoffersen

Fabrikeier Cloetta

Fru Elise Castberg

» grosserer Einar Christensen

Kgl. fuldm. M. A. Christensen

Fru Johanne Christie

„ amtmandinde Collett

Henrik Carelius

Frk. Agnes Colditz

Fru Hilda Christophersen

Disp. Ant. Crosby

Fru Conradi

Dr. I. C. Danchertsen

Fru Frimann Dahl

postmester Oscar Dahl

„ Anna Dahr

Grosserer M. Dobloug

Malerm. Halfd. Davidsen

Frk. Dorothea Dometius

Fru adv. Anna Dahl

Kommandørkapt. Dannevig

Fabrikbest. L. Didrichsen

Bureauchef H. E. Dedekam

Fru grosserer Mathilde Dethloff

Bureauchef Chr. Dahl

Bureauchef Knud Dahl

Politifuldm. I. K. F. Dahl


O.R.Sagf. W. Ebert

Fuldm. Viggo Ebert

Agent Will. Eger

Rørlægger E. Eriksen

Grosserer Th. Ellingsen

Ing. I. G. Eckersberg

Fabrikeier P. M. Eckersberg

Grosserer Holbæk Eriksen

Kontorchef P. Erichsen

Farveh. Hans Ekjord

Kgl. fuldm. A. E. Eckholdt

Konsul E. Ellingsen'

Skipsreder E. Eger

Fru Wilhelmine Eriksen

Grosserer G. Evensen

Blomsterh. Eitzen

Grosserer Chr. Frank

Overlærer W. Falck

Fru Sigrid Faye

Kontorchef Edw. Frøstrup

Fru Elisabeth Fearnley

Grosserer T. N. Fleischer.

Grosserer E. Fleischer

Toldinspektør B. Fleischer

Sogneprest N. L. Fog

Brugseier C. Fischer

Kjøbm. Jacob H. Frisch

Fabrikeier C. Finchelsen

Ingeniør Wilh. Fleischer

Direktør Thomas Fearnley

Frk.ne Fleischer

Fru Olga Gallus

„ Kammerherre Gjerdrum

Joh.s Grørtseth

Dr. professor G. B. Guldberg

Grosserer M. Glott

Professor Geelmeuyden

Fru Sigvardtine Gran

Berging. Ansgar Guldberg

Sogneprest Jul. Gjør

Kohtbrchef R. Grøntvedt

Ark. Bredd Greve

Professor C. M. Guldberg

Rigsadv. B. Getz

34

Gustav F. Gøberg

Dr. Alf Guldberg

Dr. F. G. Gade

Enkefru Birgitte Germeten

Direktør T. O. Guldberg

Grosserer C. Gunnestad

Frk. Elise Gohn

Enkefru Jenny Gjersøe

Direktør Greve

Skolebest. F. Gjertsen

Dr. A. S. Guldberg

Fru grosserer Chr. Gregersen

Frk. Grinhild

Fru Regine Goplen

„ Karen Grønseth

Institutbest. Grue, Lindern

Dr. tandl. Oscar Heidenreich

Adjunkt E. Heyerdahl

Frk. Jenny Hansen

Grosserer Arthur Hurum & Co,

Kontorchef R. H. Haagensen

Konsul Axel Heiberg

Enkefru Hanna Heiberg

Konsul Abr. Hesselberg

Professor Th. Hiortdahl

Fabrikeier F. N. Henriksen

Ark. W. Hansteen

Pr.løitn. J. Henschien

Fru I. Hesselberg

„ O.R.S. Holmboe

Borgerm. Horn

Apotheker, Dr. W. Hvoslef

Frk. Grethe Heyerdahl

Kjøbm. Andr. Holmen

H. L. Hansen

Brugseier H. Holmboe

Grosserer E. Hesselberg

Konsul Conr. Holmboe

L. Hansen & Co.

Fru Louise Heftye

Cand. jur. Johs. G. Heftye

O.R.S. Schwabe Hansen

Enkefru Helene Hansen

Tandlæge- Erik Holmsen

i


Grosserer Jacob Høst

Dr. O. Holm

Kontorchef Andr. Hiorth

Fru kaptein Hansen

Grosserer M. Hiorth

Fru Dina Hvallmann

Direktør M. F. Hanssen

M.-kapt. S. Scott Hansen

Frk. Therese Haug

Ing. H. Heyerdahl

Adv. C. M. Hansen

Konsul Otto Holter

Res. kap. Eugen Hansen

Bygn.insp. A. Bjelke Holtermann

Fru Ida Hansen

Dr. E. Hassel

Fritz Hansen

Fabrikeier Arnt Holm

Fru Thea Hansen

Grosserer Th. Hurum

Ing. L. E. Hoff

Kand. jur. G. Hoffgaard

Grosserer Conr. Gust. Hansen

Fattigforstander A. Holtedahl

Fru Harma Haffner

Disp. C. Halvorsen

Oberstl. O. Hjort

Agent George Hansen

Kjøbm. C. O. Hexeberg

O.R.S. Alf Hoff

Grosserer F. Hansen

Fhv. telegrafkas. Fred. Hiorth

Fru kapt. Holtan

Art.-kapt. Handberg

F. C. Holst

Medicinaldirektør M. Holmboe

Ing. H. J. Darre Jenssen

Kjøbm. Chr. Johansen

Byretsass. C. T. Jensen

Skipsfører N. W. Iversen

Comtesse Wedel-Jarlsberg

Skipsreder Andr. Jacobsen

Agent T. A. Jensen

Magistratssekretær A. Jervell

35

Fru Hulda Jarmann

Pr.løitn. P. A. Wedel-Jarlsberg

Kontorfuldm. J. M. Johansen

Skolebest. J. Jespersen

Agent Aug. Just

Grosserer Karl A. Jensen

Major E. M. Jørstad

Agent Jens Junge

Politimester Jiirgensen

Papirh. Paul Jensen

Kontorchef R. Johnsen

Fru C. Johnsen

Slagter S. Iversen

Grosserer John Johanssen

Adv. H. Ingstad

Pastor Gustav Jensen

Adv. Ihlen

Baron Wedel-Jarlsberg

Forstkand. And. Juel, Drammen

Dr. philos, professor Oscar Jæger

Bestyrer Joseph Jameson

Fru toldbetj. S. Jensen

Boktrykker Morten Johannesen

Spinderimester I. Jameson

Emil Kavli

Overlæge Aug. Koren

Feierinsp. H. Kjær

Frk. Susanne Kjøsterud

Operasanger M. Kloed

Bureauchef Axel Kielland

Dek.maler Birger Kielland

Disp. G. Knudsen

Kommandørkapt. Rich. Klingenberg

Overlærer N. Kobberstad

Direktør A. N. Kiær

Fabrikeier Kobro & Boyesen

Fabrikeier Erling Kielland

Ingeniør Axel Krefting

Kasserer J. H. Konow

Direktør F. R. Krage

Kasserer L. Knagenhjelm

Munn. H. Karsten

Generalagent Johs. Kielland


Apotheker A. Koren

Trælasth. O. Kind

Overlærer O. Koppang

Ing. Ditlef Knudsen

Konsul Krebs

Tandlæge A. Krøtø

Fuldm. R. Keyser

Indrulleringschef Knagenhjelm

Fru Julie Kachelmacher

Prokurist M. Kverum

Chr. A. Krafft

Dek.maler Wilh. Krogh

Sekretær Gulow Kraft

Fru adv. Krog

Frk. B. Kildal

Ingeniør Axel Lahn

Blikkenslager Alfr. Larsen

Sogneprest H. J. Lampe

Expeditionschef Lambrechts

Skipsfører Hans Lange

Godseier H. Løvenskjold

Th. Lambrechts

Lovise Langaard

Grosserer Chr. Langaard

Konsul K. Langaard

Konsul R. Langaard

Samlagsbest. Alf S. Ledaal

Skolebest. Einar Lyche

Fru apotheker Lindgaard

Statssekretær Lehmann

Fru kjøbm. Larsen, Nydalen

„ Emil Moestue

Sofie Meltzer

Brugseier Otto Mørch

Direktør F. Mossin

Lodsolderm. M. A. Mortensen

G. Michelsen

Politimester Th. Magelsen

Bryggerim. N. Maartmann

Fru Sofie Molstad

Kapt. L. Mamen

Insp. Nicolay Møller

Enkefru Lily Maurer

Prof. Bredo Morgenstierne

36

Fru direktør Malm

Fabrikeier H. Musculus

Disponent P. Middelthon

P. O. Mustad & Søn

Grosserer Ferd. Melsom

Adv. C. F. Michelet

Dr. Carsten Muller

Sorenskriver H. Major

Fru V. Mohn

Arkitekt F. Gran-Meyer

Skrædderm. A. Maurtvedt

Kammerherre A. Mohr

Grosserer Chr. Magnus

C. F. Møller

Grosserer H. C. Mathiesen

Direktør I. Meinich

Munn. Cam. Messel

Konsul Oscar Nickelsen

Grosserer Erling Nielsen

Bureauchef Fr. Næser

Corresp. Christie Nicolaysen

Grosserer Karl A. Neuberth

Fru Constance Nygaard

Overbest. Peder Nielsen

Overlærer J. Nicolaisen

Fru Mariane Nærup

Frk. Nissen

Overform. F. Oppen

Munn. Adolf Olssøn

H.R.ass. P. V. Ottesen

Konsul M. Oppen, Larvik

Grosserer Chr. Olsen

Skipsreder Fred. Olsen

Agent And. Oppegaard

Fuldm. Andr. Olsen

Fru Andrea Olsen

Pølsemaker C. E. Olsen

Fru Alvilde Olsen

Bernh. L. Olsen

Grosserer Chr. L. Petersen

Art.-kaptein Marcus Petersen

Fru kontorchef Tina Platou

Frk. Linken Petersen

Fabrikeier J. H. Petersen


Skolebest. B. Paus

Direktør C. Polaczek

Fru oberstl. Petersen

Skipsfører Anders Pedersen

Enkefru Anette Paulsen

Prof. Fred. Petersen

Agent Carl B. Prøsch

Prof. dr. Oscar Platou

Kjøbm. Frantz Pedersen

Agent Rob. Prizilius

O.R.S. Marius Parelius

Fru Arnolda Petersen

Konsul Peter Petersen

Læge L. S. Petersen

Fru statsraadinde Qvam

Dr. Emil Rode

Pastor Ivar Raaen

Boghandler H. Reenskaug

Grosserer Frithjof Rasmussen

Havnedirektør Oluf Roll

Adv. H. J. Rønneberg

Fru M. Reinhardt

Ing. Sigurd Rønne

Frk. Sofie Røyem

Reisende Carl A. Ræstad

Bogh. J. F. Reimann

Korpslæge L. Ring

Bryggerieier E. Ringnes

Agent T. Siegumfeldt

Fru H.R.ass. Adelaide Stang

Mathilde Storm

Kjøbm. Anton Steenbøl

Enkefru Harma Solberg

Fru direktør Petra Schmidt

Grosserer M. Sørensen

Protokolsekretær A. Schou

Grosserer William Schmidt

Kjøbm. H. Skyberg

Stortingsmand G. Schirmer

Fru direktør Schmidt

Ark. A. Schirmer

Fru M. Schencke

Enkefru Anna Sexe

Fru tolddirektør Schjøth

37

Grosserer Peter Stangebye

Verksmester I. Svendsen

Kand. jur. Th. G. Stang

Fru Mathilde Schiander

Redaktionssekr. Barthol Schjerve

Fru Harma Sommerchield

Kopist C. J. Selboe

Fabrikeier Schou

Garvermester C. E. Schriver

Ing. P. Simensen

Dr. med. Hj. Schjøtz

Fru S. Stang

Komm.serg. Chr. Stenersen:

Agent C. B. Sønberg

Grosserer Joh. Steen

Ing. L. H. Strøm

Overing. Joh. Skaugaard

Doktor Sontum

Dek.maler Aasmund Stray

Kjøbm. O. Syvertsen

Frk. Jenny Skappel

Ing. O. C. Sanne

Overl. T. Sørensen

Enkefru Stella Semb

Fotograf Stw. Szacinski

Prof. G. O. Sars

Enkefru Glenny Stabell

Reisende Alb. Schøyen

Fru Thora Steen

Fabrikeier Fr. M. Schultz

Fru Thora Siemers

Auktionsforv. Fr. Schrøder

Frk. M. Swang

Disp. Karl Seeland

Enkefru H. Sinding

Afd.ing. Gotfr. Sætersmoen

Fuldm. T. Schyberg

Stortingsm. A. Spørck

Ingeniør Th. Svane

Grosserer Carl Schjerve

Fru O.R.S. Stang

Juveler J. Tostrup

Skipsmægler Henry Tschudi

Bankchef Kielland Torkildsert


Amtsing. J. Thoresen

Enkefru Christine Thinn

Ark. E. W. Thtirmer

Direktør Johan Thive

Grosserer H. B. Thomsen

Grosserer E. Thurmann

Fru Margrethe Torgersen

General Fr. Thaulow

Kjøbm. Axel Thive

Fru Wilhelmine Tharaldsen

Grosserer I. E. von Tangen

Grosserer Jul. B. Thomassen

Generalkonsul Tøtterman

Alfred Tengborn

Disponent H. Ustvedt

Agent Arne Ustvedt

Direktør C. Voigt

Sekretær Fredrik Vogt

Frk. M. Valeur

Adv. Jac. Vogt

Rentier Elling Vefferstad

Skolebest. P. Voss

Kr. Wang

Bygm. L. Chr. Wagle

Agent Louis With

Direktør Aug. Wetlesen

Direktør H. Weidemann

Frk. Gina Western

Rørlægger Emil Werner

Statsraad Wexelsen

Skipsfører L. Walle

Kapt. Hans Wanem

Fru Elise Woxen

» Magdelene Woxen

Frk. H. Wulffsberg

Ark. Ludv. Zapffe

Agent E. Zogbaum

Agent F. B. Zimmer

Enkefru Birgitte Zernichow

Grosserer Frithjof Young

Ødegaard, Skippergd. 14

Fru & frk. A. & R. Østgaard

Gaardbr. I. Øvergaard

Svein Øvergaard

38

Grosserer J. Ødegaard & Co.

Murm. L. A. Ødegaard

1904.

Fru direktør Grosch i anl. søn

nens død

Direktør Hanson

Grosserer Cloetta

Konsul Krebs

Moss herredsstyre

Tune herredsstyre

Indsamling blandt medlemmerne

av Flesberg herredsstyre

Drammens kommune

Indsamling blandt Aadalens for

mandskaps medlemmer

Trondhjems kommune

Mo herredsstyre

Fane herredsstyre

Hammerø herredsstyre

Frk. Louise Horn

Nissen

1905.

Godseier Hesselberg Meyer

Melø herredsstyre

Skiaker kvindeforening ved fru

Skjolden

Grosserer M. Langaard

Kristianssand kommune

Sem herredsstyre

Fabrikeier R. Langaard

Pastor Madsen, Tingvold

Fra en übekjendt, kommet i posten

Kristianssund kommune

Pastor Storjohann

Akershus amt

Ibestad herredsstyre

Alvim barneforening ved frk.

Skjolden

Dyrø herredsstyre

Bud herredsstyre

En kvindeforening i Strømmen ved

fru pastor Melling


1906.

Dyrø herredsstyre

1907.

Fru konsul Børs

Melø herredsstyre

Glemminge herredsstyre

Kristianssund herredsstyre

Hammerø herredsstyre

Onsø herredsstyre

Rygge herredsstyre

Rakkestad herredsstyre

Nordvaranger herredsstyre

Hemnes herredsstyre

Borge herredsstyre

Haugesund herredsstyre

1908.

Frk. L. Horn

Rygge herredsstyre

Hammerø do.

En læseklub i Lillestrøm ved fru

lensm. Kiev

Fru Collett Børs

1909.

Haugesund herredsstyre

Rygge kommune

Haugesunds kommune

Fru Collett Børs

„ Dick, Fornebo

Høibraaten, Eidsvold

Godseier H. Mathiesen, Eidsvold

Chr. Falkenberg

Dr. Fasting, Holmestrand

Fabrikeier Rønneberg, Stavanger

Fru Oppen, Larvik

Grosserer Anton Larsen, Bække

laget

Enkefru Suhrke, Fr.hald

1910.

Frk. Anne Kure

Proprietær Sjølie, Rendalen

39

Fru Mimmi Johanson

Generalk. Johanson

Fru Cecilie Schou, Sinsen

Grosserer Hans Hansen

Grosserer Dahl

Grosserer Jørgensen

Grosserer Thomsen

Direktør Munthe-Kaas

Grosserer O. Michelsen

Generalk. Hesselberg

Grosserer Alfr. Larsen

Grosserer Bergsland

Grosserer A. Bommen

Grosserer L. Norenberg

Disponent Nielsen

Grosserer Høydahl Ohme

Restauratør Andersen

Grosserer Carsten Bruun

Fru Thea Fusch

Aagot Hassel

Professor Goldschmidt

Fru Engelhardt

Grosserer Eckhardt

Fru M. Nathan

Lagmand Kjerschow

Bull Aakran, Elverum

Professor Birkeland

Fru Andresen

Grosserer Thomsen

Fru Hvalmann

Professor Holst

Ingeniør Amundsen

Dr. med. E. Bull

Carl Christie

Freia Chocoladefabr.

Fru Gasmann

Grosserer Tobias Larsen

Direktør Oppegaard

Grosserer Køltzow

Grosserer Chr. Melbye

Direktør Schjøll

Professor Hj. Schjøtz

Fru Ella Schou

Grosserer Peter Meinich

s


Grosserer Martin Viig

Grosserer Øye

Apotheker Haanshus

Grosserer Parelius

Kontorchef A. Hiorth

Fru Andreas Holmen

Stiftsprovst Gustav Jensen

Skolebest. Gjønæs

Dr. Y. Ustvedt

Grosserer Fischer

H.R.ass. Birkeland

Godseier H. Møystad, Elverum

Frk. Tønder Olsen

Havnefoged Smith

Guldsmed Gjerstrøm

Kand. Gulbranson, Dr.vei

H. Opsahl, Elverum

Grosserer Breien

Provst Gregersen

40

Rygge herredsstyre

Apoteker Koren

Skipskaptein Foden, Tønsberg

Fru Worm-Muller, Bestum

Kaptein Schlytter, Bygdø

Ingeniør G. Piene

Fru teatermåler Jens Wang

Trafikdirektør Krefting

Desuten flere gaver in natura,,

saaledes fra statsm. Løvenskiold

en hel del varer, fra Bærums verk,

fra farveh. Engebretsen, Sand

vikens linoleumsfabr., fru bestyrer

Jørgensen, fru redaktør Vogt et

piano, fru Jameson, Nydalen, et

harmonium, hr. tandlæge Holm

sen og hr. gaardbr. Borge, Bærum,

en grammofon, hr. Paul Svendsen

en vaskemaskine m. fl.

Endvidere har pleiehjemmet mottat følgende beløp fra:

En der vil være ukjendt kr. 1 000.00, frk. Harriet Wedel

Jarlsberg kr. 2 000.00, frk. Caroline Bauer kr. 1 000.00,

fru Hulda Kjøsterud, Drammen kr. 1 000.00, frk. Hulda

Kjøsterud, Drammen kr. 2 000.00, frk. Sigrid Kjøsterud,

Drammen kr. 1 000.00, frk. Wenche Kjøsterud, Drammen

kr. 1 000.00.

Til dukkeutlodnlngen

sendte følgende damer tildels meget værdifulde dukker

og andre gaver:

Hendes majestet dronningen, fru godseier Wedel-Jarls

berg, fru Opsahl, fru Wiese, dr. Benneche, Grimstad,

enkefru Moystad, enkefru Barth, fru lensm. Galtung, Nes,

fru fabrikeier Rønneberg, Stavanger, fru grosserer Rantzau

Schirøe, fru dr. Øverland, Meråker, fru H. Heldeby,

Anne Lund, Sætersdalen. Fra damer i Tønsberg ved fru

konsul Wilhelmsen (2 gange). Fredrikke Bjerke, fru over

retssagf. Bache, Hønefoss, fru grosserer Jiirgensen, Horten,

fru disponent Oppegaard, fru dr. Dietrichson-Olsen, Loft


41

hus, frk. Emma Fust, Hamburg, fru dr. Grundt, Bryhn,

Hønefoss, fru konsul Wilhelmsen, Tønsberg, fru dr. Wolmar

Åfjord, frk. dr. Kaja Myhre, Bergen, frk. Dorit Lund,

Hammerfest, fru Normann, Saltdalen, fru dr. Bache, Salt

dalen, fru Ottesen, Saltdalen, frk. Røsler, fru lensm. Steen

sen, Røldal, fru dr. Wille, Støren, fru Kalla Arnet, Tr.hjem,

fru dr. Hansen, Røsvik, fru sogneprest Seeberg, Tøns

berg, fru dr. Aas, Tr.hjem, fru Augusta Eggen, Tr.hjem,

frk. Inga Hafflund, Tr.hjem, fru Lisa Kielland, Tr.hjem,

fru Cicilie Schou, Sinsen, fru Hjorth, Dr.veien, fru

lensm. Jørgensen, Askøen, Bergen, fru Kaja Jelstrup, Tr.hjem,

fru Christiane Steendahl, Lillehammer, fru dr. Borchgrevink,

ibbestad, fru lensm. Undrum, Svelvik, fru dr. Neumann,

Prestfoss, Sigdal, fru dr. Røssow, Drøbak, fru lensm.

Gabrielsen, Vadsø, fru dr. Bendiche, Frosta, fru sognepr.

Jørstad, Frosta, fru dyri. Østby, Frosta, fru dr. Harbo,

Trysil, fru lensm. Sanaker, Trysil, fru Algarheim. Ullens

aker, fru sorenskriver Schirmer, Hønefoss, fru konsul

Isachsen, fru arkitekt Gundersen, Stabæk, fru Sigrid Kvam,

Odda, fru Sofie Tollefsen, Odda, hr. skipsreder Otto

Thoresen, fru dr. Arnesen, Kalverud, fru konsul Grieg,

Bergen, fru sagf. Nissen Ingebregtsen, Hammerfest, fru

Christiane Mathiesen, Nymark, fru sagf. Nergaard, Brønnø,

lærerpersonalet ved Sætres institut, Bergen, damer fra

Inderøen, fru dr. Synnestvedt, Inderøen, fru Mathilde Aall,

fru direktør Selmer, Rotvold, fru dr. Tobiassen, Sundalen,

fru dr. Holm, Nes, Hedemarken, fru grosserer Hartmann,

fru bestyrer Sæthre, Ekelund, Bergen, fru dr. Falkenberg,

Bergen, fru sagf. Holtermann, Næs, fru dr. Wolff, Næs,

fru Harma Holst, Tromsø, fru lensm. Walle, Hammerfest,

fru skipsfører Ruud ved fru Undrum, Svelvik, fru dr.

Meidell, Selbu, fru lensm. Guldall, Selbu, fru forstm.'

Meisterlein, Selbu, frk. Buchholm ved fru dr. Carlsen,

Kragerø, fru sorenskriver Brøgger, Nordfjordeid, fru pastor

Olsen, Nordfjordeid, fru kaptein Myklebust, Nordfjordeid,

fru sagf. Nørve ved fru dr. Rummelhoff, Nordfjorde id

fru amtsdyrlæge Anna Aasland, Sorterup, Eli Skarstein,


42

Sorterup, Inga Bruskeland, Sorterup, Helga Løken,

Sorterup, Mina Knudsen, Sorterup, Agnes Myklebust,

Jensine Dreier, fru Støren, Sorterup, fru Tromholst, Sorterup,

fru Støren, fru Heggem, Molde, fru Yseth, Kvikne, fru

o.r.sagfører Thallaug, Lillehammer, fru lensm. Melbye,

Trøgstad, fru Grimsrud, Stabæk, fru o.r.sagfører Simers,

Næs, fru o.r.sagfører Hove, Næs, fruerne Næs, Christiansen,

Onstad, Fosheim, Valdres, fru lensm. Ulseth, Kvikne,

fru sorenskriver Selmer, Næs, frk. Sæter, Kvikne, fru for

stander Hedmann, Finland, lærerpersonalet ved aands

svakeskolen Bertula, Finland, fru Stub, Bergen, fru

sogneprest Skjolden, Seil, en læseklub i Lillestrømmen

ved fru sorenskriver Wasserfall, fru Randers Christiansen,

Sandviken, frkn. Sverdrup og Bjelke, Thorshaug, enkefru

M. Hjorth, en syforening ved fru Thora Steen, fru stift

amtmand Gram, Hamar, fru Conradi, fru Harma Haug,

Lom, fru Elisabeth Jensen, fruerne Angell og Mathiesen,

Grong, stadsfysikus Bentzen, fru Margrethe Lund, Stryn,

fruerne Clara Hartwig og Magda Karlsen, Kragerø, fru

lensm. Johnsen, Nannestad, frkn. Fleischer, Sofies Minde,

fru Augusta Andresen, Fr.stad, fru o.r.sagf. Gudbrandsen

og fru M. Wilhelmsen, Hamar, fru ingeniør Stabell, fru

konsul Butenschiøn, Dopheides magasin, fru o.r.sagfører

Stang og fru direktør Heiberg, kunstm. Wang og fru gross.

Wiig, fru grosserer Magelsen, fru direktør Lippestad, fru

direktør Poppe, fru Røyem, fru ingeniør Mustad, frk. Helene

Lippestad, fru Emma Hjorth, smaapigerne hos Adam Hiorth,

fru fabrikeier Musculus, hr. Adelsten Jensen, frk. Gullik Dahl,

Janette Knutzon, Kitty Steen, Sigrid Jensen, fru professor

Jæger, frkn. Røyem, fru Bentzen, sir Herbert, hr. kjøbm.

Alfred Nielsen, d'hr. gross. Steen & Strøm, hr. gross. Robsahm,

hr. kjøbm. H. Bjørnstad, hr. grosserer Backer, fru fabrikeier

Cloetta, frk. Cloetta, fru professor Lic, fru grosserer Parr,

fru hofjægermester Fearnley, frkn. Høst, Smith og T. Sannæs,

Thorshaug, fru bestyrer Jørgensen, Thorshaug, fru Thuland,

Thorshaug, fru bispinde Bugge, fru professor Goldschmidt,

fru arkitekt Bucher, fru apotheker Holm, fru E. Lilloe,


43

fru Bredal, frk. B. Jensen, fru overlæge Aaser, fru over

lærer Lippestad, fru R. Strømdahl, Bækkelaget, fru direktør

Wesmann, fru disponent Schumann Hansen, fru arkitekt

Bårnholdt, fru grosserer Haanshus, fru direktør Malm, frk.

Kathinka Mohn, fru grosserer H. Pettersen, fru direktør

Christofersen, fru grosserer H. P. Petersen, fru grosserer

Aanesen, fru konsul Aars, frk. Solveig Lund, fru direktør

Becker.

Desuten indkom der paa aapningsdagen en del saker,

hvis -giveres navn desværre ikke blev noteret.

Følgende damer fungerte velvillig som arbeidskomite

Fru grosserer Aanesen, fru konsul Aars, fru arkitekt

Bårnholdt, fru direktør Becker, fru arkitekt Bucher, fru

fabrikeier Cloetta, formand, fru direktør Christofersen, fru

professor Goldschmith, fru grosserer Haanshus, fru apo

teker Holm, fru arkitekt Hjorth, fru professor Jæger, fru

bestyrer Jørgensen, fru professor Lie, frk. Solveig Lund,

fru H. Lied, fru overlærer Lippestad, fru fabrikeier

Musculus, fru direktør Malm, frk. K. Mohn, fru ingeniør

Mustad, fru direktør Poppe, fru grosserer H. Petersen,

fru grosserer H. P. Petersen, fru grosserer Schirøe, fru

disponent Schumann-Hansen, fru kunstmaler Strømdahl, frk.

Tannæs, fru direktør Wesmann, fru historiker Øverland.

Endvidere er der hvert aar sendt ansøkning til Kr.a

brændevinssamlag om bidrag.

I 1903 blev der sat igang ca. 50 utlodninger hos for

skjellige kjøbmænd her i byen med et utbytte af kr. 1300.

I 1904 utsendtes circulære til alle landets amter og

herredsstyrer med bøn om bidrag samt til landets preste

fruer med anmodning om at danne kvindeforeninger til

hjælp for de aandssvake.

I 1905, ved kongefamiliens indtog, ansøkte jeg og fik

tilladelse til at reise en tribune utenfor Norges banks nye

bygning, som dengang var under opførelse. Utbyttet

kr. 2000 blev med kontrolkomitéens samtykke besluttet

at skulle danne begyndelsen til Dronning Mauds fond.


44

I 1906—07 blev alt arbeide lagt paa indsamlingen til

dette fond, der som tidligere nævnt nu raader over en

kapital af ca. kr. 42,000.00.

I 1908 utsendtes ca. 1200 circulærer til damer rundt

om i landet med bøn om at forære en dukke til en

utlodning som avholdtes høsten 1908. Nettoudbyttet kblev

kr. 7466.09. I 1908 blev ogsaa med autoriteternes tilladelse

startet et industrilotteri. Trækningen foregik vaaren 1909

med et utbytte av kr. 25,324.73.

Paa fornyet ansøgning blev tilladelse givet til et nyt

lotteri, der nu er igang. Om alting gaar godt, tenkes

trækningen at foregaa Bde juni d. a.

Dette er nogle af de største arbeider der er foretat,

for at samle midler til pleiehjemmet. Selvfølgelig er der

i aarenes løp skeet en række henvendelser til forskjellige

institusjoner og formaaende mænd og kvinder med bøn

-om støtte o. s. v.


45

Byggefondets stilling fremgaar av

omstaaende regnskap:


46

Eks

av byggefondets regnskap ved fru Hjorths pleie

Indtægt:

Indkommet ved basar i 1899 kr. 33,829.54

„ utlodn. hos forskj. kjøbmænd 1902 - 1,300.00

„ dukkeutlodning 1909 - 7,466.09

industrilotteriet 1909 ..... - 25,324.73

5 kr. indsamling - 6,693.38

Bidrag av Kr.a brændevinssamlag 1900 kr. 5,000.00

— — 1901 - 2,600.00

Bidrag fra forskj. kommuner ........ -

7,600.00

1,532.00

Diverse bidragsydere .. . . . . . . ..... - 10,405.80

Bidrag efter cirkulære utsendt i december 1909 . - 1,496.00

Husleie indbetalt av pleiehjemmets driftskonto . - 15,625.00

Renter - 7,603.41

kr. 118,875.95

Kristiania,


trakt

47

og arbeidshjem for aandssvake fra 1899 til 31/s1910

Utgift

Indbetalt paa Tokerud eiendom samt reparationer og forandringer

av bygningerne kr. 38,270.03

Østre Tokerud - 13,575.30

2 nye vandledninger - 3,564.48

Anskaffelse av inventar til pleiehjemmet og red

skaper til gaardsdriften .... - 7,990.56

besætning - 814.33

Nybygget - 43,225.01

Renter til krigshospitalskassen - 6,627.65

Skatter og assurancer - 1,049.40

Diverse utgifter - 289.70

kr. 115,406.46

Balance 31/s. 10 - 3,469.49

31te mars 1910.

Almar Bergh.

kasserer og regnskapsfører

ved Thorshaug off. aandssvakeskole.

kr. 118,875.95

Til ovenstaaende regnskap kommer gjæld til diverse

leverandører til nybygget til et beløp av ca. kr. 10,000,00. Likeledes

er der med kontrolkomiteens samtykke paabegyndt nødvendige

reparationer og omgjøringer av de ældre husebygninger til

et beløp av ca. kr. 6,000,00. Byggefondets gjæld er saaledes

for tiden ca. kr. 13,000.00, hvortil kommer krigshospitalskassens

panteobligation stor kr. 21,000.00.

4 - Fru Hjorths pleiehjem.


48

Ekstrakt

av driftsregnskap for fru Hjorth's pleie- og arbeidshjem

for aandssvake fra dets oprettelse november 1898,

til 31te december 1909.

Indfægt. Utgift.

1898—99 kr. 5,555.21 kr. 7,261.64

1900 - 10,764.60 - 9,209.88

1901 - 13,511.35 - 12,135.18

1902 - 15,526.78 - 13,068.42

1903 - 16,833.74 - 18,202.84

1904 ...... - 19,701.91 - 18,979.12

1905 - 21,793.12 - 21,215.69

1906 - 21,100.06 - 19,895.80

1907 - 24,717.10 - 24,014.55

1908 - 26,433.98 - 24,499.30

1909

Balance pr. 31/i2 09:

- 29,776.41 - 27,611.84

Kassebeholdn. 397.35

Restancer . . 2,871.94

Indest. i bank 6,350.71

9,620.00

kr 205,714.26 kr. 205,714.26

Gjennem aarenes løp er der av driftsregnskapet til

pensionsfond for personalet avsat et beløp, der med paaløpne

renter utgjorde pr. 31/i2 09 kr. 11,401.72.

Undertegnede har gjennemgaat pleiehjemmets regnskap

og attesterer herved ovenstaaende utdrags rigtighet.

Det bemerkes, at regnskapet viser, at der ikke er utbetalt

noget beløp til fru Hjorth for hendes ledelse og

administration av hjemmet, heller ikke for kasse og regnskapsførsel,

der alt er utført av hende uten godtgjørelse.

Kristiania den 12te mars 1910.

Almar Bergh,

kasserer og regnskapsfører

ved Thorshaug off. aandssvakeskole.


49

Det forholdsvis gode utbytte av driften, hvis regnskaper

den hele tid har været holdt strengt adskilt fra bygge

fondets, skyldes især to ting:

1. Mit personlige gratisarbeide og al den velvillige

assistance av min mand, søskende, slægtninge, venner

og bekjendte ved de forskjellige tilstelninger og ved

forsendelse av de tusinder cirkulærer o.s.v.

2. Den heldige omstændighet at pleiehjemmet har hat

nogle bedre betalende pensionærer. Forandres disse

forhold vil det vistnok bli meget vanskelig at faa

budgettet til at balancere.

Da pleiehjemmet nu har vokset sig saa stort at arbeidet

næsten blir uoverkommeligt for en enkelt person, og da

jeg finder at det personlige ansvar jeg hittil har staat i

nu blir formeget for mig, har jeg derfor bestemt mig

til i den nærmeste fremtid at forsøke at faa istand en

ordning derhen, at jeg ikke staar alene med arbeidet og

det hele ansvar baade indad og utad.

Det er med inderlig tak til Gud, hjemmets høieste

beskytter, at jeg ser tilbake paa de forløpne 11 aar.

Vistnok har der været meget arbeide og stræv og mange

übehageligheter, men der har ogsaa været nogen glæde

og enkelte lyse punkter.

Det er ogsaa med dyp rørelse, jeg har nedskrevet

navnene paa de hundreder av bidragsydere, og jeg føler

en hjertens trang til herigjennem at uttale en dypfølt og

hjertelig tak fra mig selv og fra de mange ulykkelige

stakler, der skal nyte godt av gaverne. Mit haap og min

bøn er, at interessen for disse vore ulykkelige medskab

ninger stadig maa bli større og større, saa bidragene

fremdeles kan strømme rikelig ind. Arbeidet er jo saa

at si i sin begyndelse og der trænges store summer —

gaver og legater — om man skal faa pleiehjemmet saa

langt, at det kan siges at det fuldt ut har løst sin store

samfundsgavnlige opgave.

Kristiania i mai 1910.

Emma Hjorth.


50

Reglement

ved fru Hjorths pleiehjem for aandssvake.

1. Pleiehjemmet optar ikke-dannelsesdygtige aandssvake

c: saadanne, der staar for lavt til at motta under

visning i en aandssvakeskole. Epileptikere optas ikke.

2. Logisgodtgjørelsen er kr. _30.00 pr. maaned, der

erlægges kvartal iter forskudsvis. Erißelte kan dog

tilstaaes moderation.

For denne betaling kan dog ikke — ialfald under

hjemmets stilling i de første tider — optas personer,

der er saa besværlige, at de trænger en pleierske

væsentlig for sig alene.

3. I tilfælde av uttrædelse er opsigelsestiden 2 maaneder,

regnet fra utgangen av den maaned, i hvilken utmel

delsen finder sted.

4. I sygdomstilfælde maa forsørgeren betale de fornødne

medikamenter. Utgifter til mulige operationer eller

andre kure, der findes fornødne, t. eks. ved indlæg

gelse paa hospitalet, bestrides av forsørgeren. Det

daglige lægetilsyn utføres for pleiehjemmets regning.

5. Beklædningen paahviler forsørgeren. Reparationer og

anskaffelse av nyt besørges, om ønskes, billigst mulig

for forsørgerens regning.

6. Ved indtrædelsen i pleiehjemmet maa medbringes:

a) Lægeattest for ikke at Ude av smitsom sygdom.

Deriblandt tuberkulose.

b) Døpe- og vaksinationsattest.

c) Følgende klædningsstykker:

2 fuldstændige og solide klædninger, 6 linneter

(skjorter), 6 underbenklæder, 4 par strømper, 2 par

støvler, 1 hodeplag for vinteren og 1 for sommeren,

2 yterplag (kaape, vinterfrakke), 4 lommetørklæder,

1 par vanter samt for piker 2 nattrøier, 2 tørklæder

og 3 forklæder.

7. Forsørp-eren maa skaffe den fornødne sikkerhet for

betalingens rigtige erlæggelse.

Kristiania den

Trykt i City-Trykkeriet — Kristiania

--

More magazines by this user
Similar magazines