TENDENSANALYSE - Social

TENDENSANALYSE 

PÅ HANDICAPOMRÅDET 

AUGUST 2012

Enigheden 

Bygmestervej 57 

2400 København NV 

CVR: 10 08 48 14 

Tlf: +45 88 700 100 

www.bindslevas.dk 

FORORD 

Regeringen vil udarbejde en handicappolitisk handlingsplan, der skal sætte rammen 

for handicappolitikken i Danmark fremover. Denne tendensanalyse danner, 

sammen med øvrigt materiale, baggrund for arbejdet med at udvikle regeringens 

handlingsplan. 

Tendensanalysen beskriver otte samfundstendenser, der får stor betydning for 

handicapområdet de næste fem til ti år. Analysen er udarbejdet af Bindslev AS 

med input fra blandt andre Social- og Integrationsministeriet og over 60 eksperter 

på handicapområdet fra januar til juni 2012. 

God læselyst. 

Forord 

3

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

INDLEDNING 

SAMMENFATNING 

METODE 

 

 

Omverdensanalyse 

Processen 

Fase 1: Research 

Fase 2: Ekspertcamp 

Fase 3: Endelig udvælgelse af tendenser 

Fase 4: Fokusgruppeinterviews 

Tendensopbygning 

6 

10 

12 

12 

13 

14 

14 

14 

15 

16 

16 

TENDENSER 

Tendens 1: Øget individualisering sætter fokus på 

rettigheder, ansvar og selvrealisering 

Tendens 2: Øget fokus på inklusion 

Tendens 3: Ny og mere teknologi i borgerens 

hverdag 

 

46 

 

 

54 

arbejdsliv 

Tendens 6: Øgede forventninger til social 

ansvarlighed hos alle 

Tendens 7: Nye sociale relationer globalt og lokalt 

Tendens 8: Øget fokus på det sunde og aktive liv 

KONSEKVENSER I PUNKTFORM 

LITTERATURLISTE 

BILAG 

20 

28 

36 

62 

70 

78 

86 

96 

102

6 

Indledning Indledning 

INDLEDNING 

 

betydning for handicapområdet end andre. Derfor er det nødvendigt at foretage 

handicap, og konventionens artikler rækker ind over mange områder i samfundet. 

en analyse af omverdenen for at danne et billede af, hvilke samfundstendenser, 

der kan få stor betydning for handicapområdet. 

 

- 

dene sig blandt andet til at sikre en progressiv implementering af handicappede 

personers økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Dette skal ske i videst 

mulig udstrækning inden for de ressourcer, der er til rådighed, og deltagerlandene 

er dermed overladt et skøn med hensyn til, hvilke midler, der anvendes. 

Selvom handicapkonventionen ikke forpligter deltagerlandene til at nå et bestemt 

mål på et bestemt tidspunkt, tegner handicapkonventionen alligevel de overordnede 

rammer for fremtidens handicappolitik, og konventionen har givet Danmark 

en ny og vigtig ramme for arbejdet med handicappolitikken. 

 

- 

4 

digt at danne et overblik over de forskellige samfundstendenser, som får betyd- 

5 

ning for handicapområdet de kommende år. 

6 Øgede forventninger til social ansvarlighed hos alle 

Der er mange samfundstendenser, der påvirker det internationale og nationale 

samfund. Nogle tendenser er i øjeblikket markante i Danmark, nogle er større i 

7 

8 

Nye sociale relationer globalt og lokalt 

Øget fokus på det sunde og aktive liv 

udlandet, mens megatendenser som fx globalisering og digitalisering påvirker hele 

Samfundstendenserne vil alle have positive og negative konsekvenser for handi- 

verden. Dog ikke i en entydig retning. 

capområdet. De kan forandre hverdagen for personer med et handicap og skabe 

nye muligheder og udfordringer i dagligdagen og privatlivet, i kontakten med det 

I Danmark vil andelen af ældre stige i de kommende år. Vi rejser og transporterer 

 

- 

os stadigt mere, og der er et øget fokus på, at vi skal uddanne os. Samtidig sker 

kedet og i samfundet som helhed. De kan fx virke som en løftestang for personer 

der både herhjemme og ude i verden en tiltagende urbanisering og en fortsat glo- 

med handicaps deltagelse i samfundslivet eller sætte øget fokus på det personlige 

balisering og digitalisering af services, tjenester og produkter. 

ansvar hos den enkelte. Der vil dog også være visse meget ressourcesvage personer 

med handicap, der har så megen brug for støtte og omsorg og står så meget uden 

 

- 

for samfundet, at de ikke i særlig grad påvirkes af samfundstendenserne. 

nes liv de kommende år, og nogle af disse samfundstendenser vil have en større 

Denne tendensanalyse præsenterer otte samfundstendenser, der får stor betydning 

for handicapområdet. Hvilke konsekvenser, tendenserne vil have, vil dog variere 

alt afhængigt af typen af handicap, alder, civilstatus, køn, bopæl mm. 

De otte tendenser følger her uden indbyrdes rangordning: 

Nr Tendens 

1 Øget individualisering sætter fokus på rettigheder, ansvar og selvrealisering 

2 Øget fokus på inklusion 

3 Ny og mere teknologi i borgerens hverdag 

7

8 

Indledning Indledning 

Rammen for analysen har været at skabe den mest fyldestgørende analyse ved at 

inddrage en række af de væsentligste aktører på det danske handicapområde. De 

har bidraget til arbejdet med at pege på muligheder og udfordringer, som personer 

med handicap vil stå over for i de kommende fem til ti år. Involveringen af de 

 

af konsekvenserne på handicapområdet, hvilket afspejles i tendensernes stil og 

 

vurderinger, som interessenter og videnspersoner på handicapområdet har bidraget 

med undervejs i processen. 

9

10 

Sammenfatning 

SAMMENFATNING 

De otte samfundstendenser fører til forskellige muligheder og udfordringer for personer 

med et handicap og deres relation til de øvrige aktører på handicapområdet. 

Mulighederne for personer med handicap er i hovedtræk: Der vil været øget mu- 

ne deltage på lige fod med andre i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i 

samfundslivet som helhed. Eksempelvis er det fortsat vanskeligt for nogle personer 

med handicap at komme ind på arbejdsmarkedet. 

lighed for selvhjulpenhed i boligen og hverdagen samt hurtigere og nemmere 

Der er ydermere øget mulighed for, at der skabes en stadig større opsplitning mel- 

kontakt med hjælpere, pårørende og omverden. Der kan blive øget mulighed for 

lem ressourcestærke og mindre ressourcestærke personer med et handicap. Her 

inklusion og deltagelse i samfundet – i uddannelsessystemet, på arbejdsmarke- 

kan de mindre ressourcestærke blive stadig mere isolerede i samfundet, fordi de 

det, i samfundslivet og i det fysiske miljø. Eksempelvis kan mulighederne for at få 

ikke har mulighed for at følge med udviklingen og deltage tilstrækkeligt i samfun- 

 

det. Eksempelvis er brug af computere svært for blinde og andre grupper, der er 

på det danske arbejdsmarked. Og nye netværk og digitale kommunikationsformer 

stærkt funktionshæmmede. For hele gruppen af personer med handicap kan det 

kan gøre det nemmere deltage i samfundet uanset, hvor man bor i landet og uaf- 

ligeledes blive en udfordring, at der i de kommende år vil blive stillet stadigt større 

hængigt af, om man fx har et bevægelseshandicap. 

krav til, at den enkelte selv tager ansvar for egen livssituation. 

Der kan desuden komme et større fokus på empowerment af den enkelte borger, 

og vedkommendes lyst og engagement til at blive involveret kan stige. Derudover 

er der udsigt til et øget fokus på at sundhedstilstanden hos alle danskere skal forbedres, 

herunder også personer med et handicap. Chancen for at få gavn af de nye 

muligheder vil dog variere afhængig af, hvem personen er, hvilken type handicap 

personen har, samt hvor funktionshæmmet vedkommende er. 

En tiltagende inklusion og integration af personer med et handicap i samfundet 

kan desuden føre til en øget bevidsthed i den danske befolkning om, hvad det vil 

sige at have et handicap, og hvordan alle personer kan bidrage til at være en del af 

et fælles dansk samfund. 

Udfordringerne for personer med handicap er i hovedtræk: Det vil blive en udfordring 

at sikre tilstrækkelig tilgængelighed i samfundet, og at personer med et 

handicap får tilstrækkelig støtte, hjælpemidler og generelle muligheder for at kun- 

Sammenfatning 

 

- 

rørende og hjælpere om at tilegne sig den nyeste viden, der kan forbedre livet for 

personer med handicap. De nye teknologiske muligheder og digitale kommunikationsformer 

kan blive en udfordring for plejepersonale og personer med handicap, 

der ikke nødvendigvis har tilstrækkeligt kendskab til udviklingen eller ikke ved, 

hvordan man anvendelser de nye teknologier. Det vil være en balancegang for det 

 

til gavn både for personen med et handicap og for samfundet som helhed. 

11

12 

Metode 

METODE 

 

 

- 

relle vilkår eller megatendenser, der rammer bredt i mange sfærer af samfundet, 

og som muligvis vil vare over længere tid end fem til ti år frem. Eksempler på megatendenser 

er fx individualisering, globalisering og digitalisering. Eksempler på 

 

- 

sion i folkeskolen og på arbejdsmarkedet. 

Tendenserne kan fungere på forskellige niveauer, og to modsatrettede tendenser 

udelukker ikke nødvendigvis hinanden. Eksempelvis kan borgeren godt være 

præget af en individualiseringstendens samtidigt med at være påvirket af en in- 

 

tendenser på det danske arbejdsmarked og af en større globaliseringstendens. 

Omverdensanalyse 

Til at afdække samfundstendenserne er der anvendt en omverdensanalyse med 

udgangspunkt i PESTEL-metoden. 2 

60 eksperter på handicapområdet på en 12-timers ekspertcamp den 20. marts 

2012. 

Processen har bestået af følgende faser: 

Indledende research med omverdensanalyse og interviews. 

Ekspertcamp med eksperter på handicapområdet, der bidrog med deres syn på 

fremtidens handicapområde. 

Endelig udvælgelse af tendenser. 

 

 

Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, 

intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige 

 

med andre. 

Med afsæt i denne model er der indfanget 

samfundstendenser på følgende otte områder: 

Politik og lovgivning 

Økonomi og marked 

Det sociale felt 

Teknologi og videnskab 

Miljø og sundhed 

Uddannelse og arbejdsmarked 

Kultur og livsstil 

Medier og kommunikation 

2 PESTEL-modellen tager udgangspunkt i at undersøge følgende faktorer: Politik, økonomi, det socia- 

 

- 

 

1 Analysen afdækker en række centrale muligheder og udfordringer, 

som samfundstendenserne medfører for disse personers dagligdag og privatliv, 

 

og arbejdslivet. Der er søgt at tage højde for eventuelle forskelle afhængig af personernes 

køn, livsfase og type af handicap. 

 

 

Indebærer en langsigtet forandring, der rækker fem til ti år frem. 

Har et almengyldigt snit. 

 

Kan ses i dag og rækker også en tid tilbage. 

Kan underbygges med fakta, men indeholder også et element af fremskrivning 

og formodninger om forventet udvikling i samfundet. 

 

Metode 

13

14 

Metode 

Inden for hvert område er der kigget på lokale, nationale og globale faktorer. Der er 

løbende blevet sammenlignet med udviklingen i det nære og det fjerne udland ud 

fra en overbevisning om, at det danske samfund i stadigt højere grad bliver påvirket 

af den internationale omverden. 

Processen 

Fase 1: Research 

I den indledende del af processen blev der udarbejdet en bruttoliste på 15-20 samfundstendenser. 

I løbet af arbejdsprocessen er dette blevet til de otte tendenser, 

der indgår i analysen, og som vurderes at have en stor betydning for handicapområdet. 

Den indledende arbejdsfase med at indkredse 15-20 tendenser på områderne blev 

foretaget af Bindslev AS gennem desk research og søgning i litteratur og tidsskrifter. 

Desuden er der undervejs i processen foretaget udvalgte interviews med res- 

På campen blev der sigtet mod at afdække konsekvenserne bredt på hele handicapområdet. 

Her drøftede eksperterne, hvilke muligheder og udfordringer tendenserne 

vil få for personen med et handicap og dennes omgivelser – herunder 

 

 

af typen af handicap og forskelle i livsfase og køn samt om at forholde sig til nøgleperspektiver 

omkring tilgængelighed, rummelighed og eget ansvar. Disse rammer 

for drøftelserne på campen blev dog kun i begrænset omfang styrende for de 

input, eksperterne kom med. 

 

- 

ligheder, udfordringer og konsekvenser på handicapområdet som følge af tendensen. 

Desuden gav de deres vurdering af, i hvor høj grad tendensen vil få betydning 

for handicapområdet de næste fem til ti år. 

 

Fase 3: Endelig udvælgelse af tendenser 

samt de mulige konsekvenser af tendenserne på handicapområdet. 

Eksperternes arbejde på campen tydeliggjorde, at der er mange forskellige tendenser, 

der i mere eller mindre grad vil få betydning for fremtidens handicapom- 

Det indledende arbejde udmøntede sig i en bruttoliste med 18 samfundstendenråde, 

og at disse vil få forskellige konsekvenser afhængig af, hvilke personer det 

ser brugt som inspirationsmateriale på ekspertcampen. drejer sig om, hvilken type handicap de har, og hvor svag eller stærk deres funktionsnedsættelse 

er. Det betyder, at nogle tendenser vil få stor betydning for nogle 

personer med handicap, men mindre betydning for andre. 

I udvælgelsen af de otte tendenser er der derfor taget højde for at indrage væsentlige 

træk fra de 18 samfundstendenser fra campens inspirationsmateriale. 

Datamaterialet fra campen om konsekvenser på handicapområdet var omfattende. 

Derfor har Bindslev AS udvalgt nogle centrale konsekvenser på baggrund af 

alle resultaterne fra campen, drøftelser med Social- og Integrationsministeriet og 

 

3 

Fase 2: Ekspertcamp 

På ekspertcampen var 60 eksperter på handicapområdet samlet til et 12-timers 

 

- 

 

med personer fra handicaporganisationer, erhvervsliv, stat, kommuner, regioner, 

repræsentanter fra øvrige interesseorganisationer samt kultur- og medieverdenen. 4 

3 En oversigt over disse tendenser ses i bilag 1 

 

Metode 

15

16 

Metode 

Da disse konsekvenser er formodninger og antagelser, der er kommet fra eksper- 

Tendensopbygning 

ter på handicapområdet og gennem fokusgruppeinterviews, fungerer disse uden 

Tendenserne er opbygget efter samme struktur. Først beskrives tendensen kort- 

referencer til kilder. 

fattet i en underrubrik. Dernæst understøttes tendensen med fakta og eksempler. 

Tilslut redegøres for de centrale konsekvenser på handicapområdet og de mulig- 

 

heder og udfordringer, som tendensen vil have for personer med handicap og aktø- 

af de centrale holdninger og vurderinger, som interessenter og videnspersoner på 

rer på handicapområdet i Danmark. Under hver tendens gives en kort beskrivelse 

handicapområdet har bidraget med på campen og i interviewene. 

 

Fase 4: Fokusgruppeinterviews 

I udarbejdelsen af tendenserne og konsekvenserne er der taget højde for de man- 

 

- 

ge forskellige typer af inputs fra campen og fokusgruppeinterviewene. Derfor 

 

varierer konsekvenserne på handicapområdet i omfang, stil og nedslag. 

handicapområdet. 

 

 

forskellige handicapgrupper i de centrale konsekvenser. Eksempelvis blinde eller 

 

- 

døve, personer med et fysisk eller psykisk handicap, eller unge eller gamle. 

sker og håb for fremtiden samt deres vurderinger af de muligheder og udfordringer, 

de otte tendenser vil få for dem de kommende år. 

Det skal desuden fremhæves, at deltagernes drøftelser på campen i høj grad kom 

 

- 

Desuden er der blevet foretaget et fokusgruppeinterview med formændene for 

 

udvalgte handicaporganisationer, der ikke havde mulighed for at deltage på cam- 

 

- 

pen. vilsamfundets rolle og andre relevante aspekter fylder mindre. 

5 De er særligt blevet spurgt om, hvilke konsekvenser på handicapområdet de 

otte tendenser kan tænkes at få. 

5 Autismeforeningen, Sjældne Diagnoser og Danske Døves Landsforbund. 

De otte tendenser præsenteres uden indbyrdes rangorden. 

Metode 

17

Øget individualisering sætter fokus på rettigheder, ansvar og selvrealisering 

Øget fokus på inklusion 

Ny og mere teknologi i borgerens hverdag 

 

 

6 

7 

8 

Øgede forventninger til social ansvarlighed hos alle 


Øget fokus på det sunde og aktive liv

ØGET INDIVIDUALISERING 

SÆTTER FOKUS PÅ 

RETTIGHEDER, ANSVAR 

OG SELVREALISERING

22 

TENDENS 1 

ØGET INDIVIDUALISERING SÆTTER 

FOKUS PÅ RETTIGHEDER, ANSVAR OG 

SELVREALISERING 

Der sker fortsat en øget individualisering i samfundet. 

Individualiseringen handler på den ene side om individets 

øgede muligheder og forventninger om individuelle 

løsninger og på den anden side om samfundets 

øgede forventninger til den enkelte om at tage vare 

på sig selv. Dette har medført en højere grad af individuelt 

ansvar for egen livssituation og sat øget fokus 

på den enkeltes selvrealisering. 


fundet oftest tages udgangspunkt i den enkelte i stedet for i det kollektive. 

23 

9 

Der bliver mere og mere tilgængelig viden om sociale, politiske og samfundsmæssige 

rettigheder. Det generelle uddannelses- og vidensniveau hos befolkningen er 

steget siden 2001. 10 Det betyder, at den enkelte borger er begyndt at gøre krav på 

11 

Kommunerne har 

 

vores viden og pligt til at tage ansvar for os selv og samfundet. Den enkeltes indstilling 

til at være en aktiv del af samfundet kommer i fokus. Blandt andet i forbindelse 

med regeringens indsats for at få borgerne til selv at tage ansvar for at søge og få et 

arbejde. I forbindelse med den øgede digitalisering og det øgede fokus på frivillighed 

og borgerinvolvering, som stort set alle kommuner har i dag. 12 

Individualiseringen sætter øget fokus på individets rettigheder, ansvar og indstilling, 

muligheder og kompetencer. 

Individets selvrealisering 

I krydsfeltet mellem individets øgede muligheder og krav fra omverdenen skabes 

et øget behov hos den enkelte for at skulle realisere sig selv. Det kommer til udtryk 

 

rum. 13 

Individets rettigheder og ansvar i samfundet 

Individualiseringstendensen har været markant overalt i den vestlige verden de 

senere år og forventes at fortsætte. 

Det sidste årti har der særligt været fokus på, hvordan det enkelte individ søger at 

realisere sig selv igennem jobbet. Det er ud fra en ide om, at individet i højere grad 

 

6 Den skyldes i stigende grad, at mennesker 

løsrives fra de sociale fællesskaber, så det nu er op til det enkelte individ at skabe sit 

eget livsforløb, normer, værdier og karriere. Det enkelte individ bliver mere ansvarlig 

for egen succes, men det betyder samtidig også, at man i stigende grad bliver an- 

7 

Individet stiller nye krav om frisætning, egen deltagelse og 

 

mere ansvar for eget liv og gøre en aktiv indsats for at blive en del af samfundet. 8 

Med andre ord er livsprojektet i dag lagt mere i individets hænder end i samfundets. 

Borgeren vil selv, borgeren kan selv, og borgeren skal selv. Samfundet kommer i højere 

grad til at levere rammer, som det er op til individet at udfolde sig i. Da samfundet 

udvikler sig gennem det enkelte individs aktiviteter, betyder det, at der i sam- 

 

- 

9 Ibid. 

mann (2006): “Flydende modernitet” 

10 Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 159 (2012) 

 

11 Realdania (2010): Fremtidens by 

(2011): Når det er svært at være ung i DK — unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv. 

12 

 

Civilsamfundet. 

skyld 

13 Honneth (2006): Kampen om anerkendelse

24 

TENDENS 1 

skal arbejdet være meningsfyldt, professionelt udfordrende og personligt udviklende. 

Arbejdspladsen skal være et sted, som tager et socialt ansvar, som giver plads 

til balancen mellem familie og arbejde, og hvor der er en karriereplan. 14 Omvendt kan 

der også iagttages en modtendens til at realisere sig selv ved at prioritere familie og 

fritidsinteresser - en type selvrealisering, der i højere grad handler om at være i balance 

med sig selv som modsætning til et stresset karriereliv. 

Individualiseringen og selvrealiseringen ses også i familielivet, hvor der bliver koordi- 

neret og indgået kompromiser for, at hverdagen fungerer for alle, eftersom der skal 

være plads til individuel udfoldelse. Fra et individualistisk synspunkt bliver fælleskabet 

hed eller ufrihed, der ligger i ikke at kunne fravælge eller frigøre sig fra alle disse mulig- 

heder og valg. 17 

Konsekvenser for handicapområdet 


Resultaterne fra ekspertcampen og fokusgruppeinterviewene viser, at tendensen 

forventes at føre til mange forskellige muligheder og udfordringer i fremtiden for 

personer med handicap. 

Her følger udvalgte, centrale konsekvenser for handicapområdet: 

i familien en ramme for at kunne realisere sig selv. Muligheder 

Det øgede fokus på individualisering kan skabe mere plads til alle i samfundet uanset 

forskelligheder fx som følge af handicap. Mulighederne for at få specielle, tilrettelagte 

og tilpassede uddannelses- og kompetencetilbud samt individuel tilpasning og skræddersyede 

stillinger på arbejdsmarkedet kan i stigende grad blive en realitet. Derudover 

kan der skabes mere respekt for individuelle rettigheder og behov, og deraf følger et 

større fokus på at realisere det personlige potentiale upåagtet af eventuelle handicap. 

15 

 

almindelige dansker. Rækken af reality-programmer, talentprogrammer og lignende 

er klare eksempler på selvrealiseringens betydning. Individet søger i stigende grad at 

blive set og gøre sig bemærket. 

Selvrealiseringen handler i høj grad om at blive anerkendt af omverdenen og vise, at 

man er i kontrol, fordi det forventes, at man tager ansvar og har styr på egen livssituation, 

hvad enten det er på arbejdet, i fritiden eller i familien. 16 

Særligt for unge mennesker indebærer individualiseringen på den ene side en oplevelse 

af, at der samfundsmæssigt gives næsten grænseløse muligheder for at forme sin 

egen tilværelse og identitet gennem en lang række individuelle valg af fx uddannelse, 

arbejde, livsstil, forbrug og meget mere. På den anden side opleves den uomgængelig- 

Den øgede individuelle tilpasning til den enkeltes behov for service, støtte og kompen- 

 

og plejepersonale. 

Beskæftigelsesmulighederne kan blive forbedret, når den enkeltes muligheder og 

behov bliver mødt med en tilpasset indsats. Virksomhederne kan se det som en innovativ 

fordel at tage individuelle hensyn. 

14 Raastrup Kristensen (2011): Det grænseløse arbejdsliv 

15 

Kampen om anerkendelse 

16 Honneth (2006): Kampen om anerkendelse 

17 Illeris (2010): Ungdomsliv - mellem individualisering og standardisering 

25

26 

TENDENS 1 

Udfordringer 

Der kan via det store fokus på individualisering være en stor sandsynlighed for, 

at der sker en opsplitning mellem ressourcestærke og mindre ressourcestærke 

personer med et handicap. De ressourcestærke vil formodentligt trives godt med 

individualisering og selvrealisering, hvorimod de mindre ressourcestærke vil have 

risiko for ensomhed, manglende deltagelse i eller lige frem tab af netværk og social 

sammenhæng. Eksempelvis vil svagere grupper risikere at blive isoleret og blive 

endnu mere udsatte grupper. Det er sværere for disse grupper selv at tage ansvar 

for egen livssituation. Dertil kommer, at individualiseringsfriheden kan slå om i et 

socialt pres, hvor den enkelte kan reagere ved at melde sig ud af samfundet. 

Det øgede fokus på selvrealisering og egen præsentation kan gøre inklusionen af 

personer med handicap i samfundet mere vanskelig, da ressourcestærke personer 

kan blive mere optaget af egennytte frem for at tage hensyn til mindre ressourcestærke 

personer med andre behov. 


Derudover kan det markante fokus på selvrealisering via jobbet bevirke, at det kan 

være en hård personlig udfordring for dem, der står uden for arbejdsmarkedet. 

27 

 

- 

ge ydelser i et samfund med meget fokus på præstation og selvrealisation. 

 

 

af systemet. Det skal opleves, at systemet er en hjælp og ikke en unødvendig bureaukratisering. 

Det betyder ligeledes, at de fælles løsninger skal kunne opfylde 

individuelle behov. 

 

Relation til FN’s Handicapkonvention 

støtte og indsats på de kræfter og muligheder, den enkelte person med handicap 

 

har. Det kan være en udfordring at ramme et niveau for støtte og kompensation, 

 

- 

der både kommer de svageste og de stærkeste grupper af personer med handicap 

pelvis artikel 4 om generelle forpligtelser, artikel 5 om lighed og ikke-diskrimination, 

til gode. 

artikel 8 om bevidstgørelse og artikel 9 om tilgængelighed vil have relevans i forhold 

til stort set alle tendenserne, mens andre artikler alene har betydning for en enkelt 

I takt med den øgede individualisering bliver det vigtigt at understøtte virksomhedernes 

nedbrydning af fordomme over for mennesker, der er anderledes (via infor- 

eller få tendenser. 

mation, mentorordning m.m.). Eksempelvis kan man understøtte individualiserede 

I forhold til denne tendens skal særligt nævnes artikel 19 om retten til et selvstændigt 

ansættelser og udfoldelsesmuligheder i særlige virksomhedsformer (eksempelvis 

liv og til at være inkluderet i samfundet, artikel 21 om ytrings- og meningsfrihed samt 

socialøkonomiske virksomheder). 

adgang til information samt artiklerne 24-27 om uddannelse, arbejde og beskæftigelse 

og deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt, da de alle 

vedrører væsentlige elementer i forhold til øget individualisering og selvrealisering.

ØGET FOKUS 

PÅ INKLUSION

30 

TENDENS 2 

ØGET FOKUS PÅ INKLUSION 

I Danmark er der på en række områder en politisk målsætning 

om øget inklusion. Det sker samtidigt med, 

at det skal sikres, at ingen falder igennem samfundets 

sikkerhedsnet. I grundskolen satses der på inklusion 

af alle grupper i almene klasser. Der skal skabes 

et inkluderende samfund, hvor der er plads til alle, 

hvor mangfoldighed anerkendes, og forståelsen af 

normalitet udvides. 

 

Inklusion af vanskeligt stillede elever stiller nye krav og giver nye muligheder. En højere 

grad af inklusion forudsætter en styrkelse af den almene undervisning. Det er 

en af forudsætningerne bag den nye lov om inklusion, der indeholder en ny afgrænsning 

af specialundervisning, sådan at specialundervisningen fremover kun omfatter 

støtte til børn i specialklasser og specialskoler samt støtte til børn, hvis undervisning 

kun kan gennemføres med støtte i mindst ni ugentlige undervisningstimer à 60 

minutter. 20 

Ministeriet for Børn og Undervisnings nye initiativ Ny Nordisk Skole er et andet 

eksempel på den nye tilgang til at skabe inkluderende undervisningsmiljøer. Ny 

Nordisk Skole sætter fokus på fællesskab som ramme for et fagligt løft til alle, 

 

dygtige og de udfordrede elever og bedre inklusion i de almene tilbud. 21 

Alle skal gerne kunne imødekomme de stigende krav om at uddanne sig, erhverve 

sig kompetencer for at komme ind på arbejdsmarkedet og vedblive med at være en 

aktiv bidrager til det. 

Det afspejles i udviklingen og indretningen af fx det danske undervisningssystem. I 

de senere år er der kommet et øget fokus på at skabe nye undervisningsformer og 

 

Inklusion på arbejdsmarkedet 

18 

 

 

vægt på inklusion af svage borgere i samfundet. Udspillet har to spor. Man vil fjer- 

Inklusion er et fremtrædende tema i folkeskolen. En undersøgelse fra Danmarks 

ne førtidspensionen for unge under 40 år og i stedet øge indsatsen for at rehabili- 

Evalueringsinstitut fra 2011 viser, at inklusion er et indsatsområde i 97 procent af 

tere udsatte og sårbare unge, så de kan blive en del af fællesskabet. 

landets kommuner, samtidig med at både skoleledere og lærere stadig mener, det er 

et vigtigt område at prioritere. 

 

 

- 

Samme undersøgelse viser, at det mest udbredte syn på inklusion i den danske 

bansatte, der vil kunne udvikle arbejdsevnen, ønsker regeringen at styrke tilskynfolkeskole 

i øjeblikket er, at en elev med særlige behov er inkluderet, når eleven har 

 

udbytte af almenundervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab i en al- 

 

menklasse. 19 

18 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (2012): Kommissorium for ministerudvalget 

videregående uddannelser 

19 Danmarks Evalueringsinstitut (2011):Indsatser for inklusion i folkeskolen 

20 L 103 vedtaget 24.04.2012: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og 

private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdnings skoler og håndarbejdsskoler 

(friekostskoler). (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og 

tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole m.v.) 

21 Ministeriet for Børn og Undervisning (2012): Kommissorium - dialoggruppe for Ny Nordisk Skole 


31

32 

TENDENS 2 


 

målrettes personer med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne. Herud- 


 


 

- 


22 

 

Inklusion i byen 

Inklusionstendensen ses også på andre områder end folkeskolen og arbejdsmarkedet. 

Eksempelvis har Københavns Kommune vedtaget en inklusionspolitik med 

23 

 

1. Alle børn og unge skal have en god start på livet 

2. Inklusion på arbejdsmarkedet 

3. En hånd til udsatte grupper og områder 

4. Den åbne og imødekommende storby 


Muligheder 

Det inkluderende samfund giver det enkelte menneske retten til at være et jævnbyrdigt 

menneske på lige fod med alle andre på trods af et handicap. 

Det øgede fokus på inklusion kan øge mangfoldigheden i de enkelte folkeskoleklasser 

og den generelle forståelse for personer med et handicap. De personer 

med handicap, der ønsker at være en del af en almindelig folkeskoleklasse, vil blive 

imødekommet. 

Inklusion sættes i det politiske oplæg lig med følelsen af at høre til og oplevelsen 

Øget inklusion kan føre til, at uddannelsesverdenen åbner sig endnu mere for unge 

 

med handicap. Derved kan der skabes et inkluderende uddannelsessystem, der 

udenfor. Inklusion omfatter tilgængelighed for alle borgere til kommunens service 

 

og ydelser, herunder en styrkelse af indsatsen for udsatte familier. 

potentielle medarbejdere. Det vil medføre, at den enkelte person kan få anerken- 

Inklusionstendensen i Danmark handler om at inkludere alle mennesker i samfundelse 

via uddannelse og deltagelse i fællesskabet og på længere sigt en bedre livsdet 

og samtidig forsøge at udvide normalitetsforståelsen blandt danskerne. 

kvalitet. Ydermere kan det være et incitament for den enkelte til at styrke kompetenceudviklingen. 

22 

23 Københavns Kommune (2011): Bland dig i byen – Medborgerskab + inklusion. 

Øget inklusion på arbejdsmarkedet kan skabe en mulighed for, at arbejdsgivere og 

medarbejdere lærer mere om, hvad en person med handicap kan bidrage med på 

arbejdspladsen. Det vil også skabe mulighed for, at alle behandles lige. 

For virksomhederne kan det på sigt være med til at udvide arbejdsstyrken og gøre 

den sociale indsats til mere end et omdømmeprojekt. 


33

34 

TENDENS 2 

 

udfordringen om rummelighed også indebærer mulighed for tilpasning. Ikke alle 

 

aktiviteter skal kunne tilgås gennem generel tilgængelighed. 

bidrager positivt til samfundsøkonomien. 

Udfordringer 

Det øgede fokus på inklusion vil stille krav til, at lærere, pædagoger og andet personale 

på institutionerne skal have bedre viden om, hvad et handicap er. De skal 

have bedre kompetencer til at arbejde med børn og unge med et handicap. Det 

betyder ligeledes, at der skal være hjælpemidler, tilgængelighed og tid nok til, at 

personer med et handicap kan følge med i den almindelige klasse. Dertil kommer, 

at samfundet som helhed, herunder arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, 

sportsklubber mm., vil blive udfordret på evnen til at rumme forskellighed. 

På det personlige plan er en afgørende forudsætning for inklusion, om personen 

med et handicap ønsker at blive inkluderet. Samtidig bliver det afgørende, om pårørende 

og aktører i skolesystemet ligeledes er positive over for inklusionen. Desuden 

stiller det store krav til afklaringen af grænsetilfælde. Der kan være personer, 

der bliver vurderet til at kunne blive inkluderet, selvom de måske ikke kan. 

Der er risiko for, at det særligt er personer med mindre handicap, der bliver inkluderet, 

og at personer med større handicap stadig ikke inkluderes. Det kan medføre, 

at de bliver endnu mere isolerede. 

Det kan blive en udfordring for arbejdsmarkedets parter i højere grad at påtage sig 

medansvar over for personer, som ikke er på arbejdsmarkedet eller er i fare for at 

komme uden for arbejdsmarkedet. 

Øget inklusion vil stille større krav til tilgængelighed på uddannelsesinstitutio- 

Der er for indeværende generelt gode fysiske adgangsforhold til en stor del af de 

kommunale bygninger. Men det er vigtigt, at der fortsat er fokus på at sikre tilgængeligheden 

til kommunens service og ydelser for alle borgere. Ligesom der bør 

være fokus på tilgængelighed generelt som en væsentlig forudsætning for øget 

inklusion. 

Det kan være en udfordring, hvis italesættelsen af inklusion medfører et uheldigt 

fokus på de eventuelle udfordringer, som personer med handicap har, i stedet for 

at sætte fokus på gevinsterne for disse personer. 

 

idræt, da de alle vedrører væsentlige forudsætninger for at realisere en øget inklusion. 



 

 

- 






liv og til at være inkluderet i samfundet samt artiklerne 24 -27 om uddannelse, arbejde 

og beskæftigelse og deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og 

35

NY OG MERE TEKNOLOGI 

I BORGERENS HVERDAG

38 

TENDENS 3 

NY OG MERE TEKNOLOGI ÆNDRER 

BORGERENS HVERDAG 

Ny og mere teknologi samt øget digitalisering er 

på hastigt indtog i alles hverdag. Det skaber nye 

muligheder i hverdagen, men stiller samtidig nye 

krav til den enkelte borgers evner og kompetencer 

til at håndtere den nye teknologi. 

Ny og mere teknologi ændrer borgerens hverdag 

De danske kommuner arbejder målrettet med en digitaliseringsstrategi på tværs 

af alle områder for blandt andet at skabe bedre service for borgerne gennem digitale 

løsninger. 

39 

28 Den danske stat har ligeledes fokus på digitalisering. Det kan 

 

 

borgere og virksomheder, og at borgere og virksomheder som udgangspunkt ikke 

 

 

med retsvirkningerne af skriftlige meddelelser, der sendes med traditionel papirpost. 

29 

Nye velfærdsteknologier og bredere brug af teknologiske løsninger 

De senere år er der kommet stigende fokus på at udvikle teknologiske løsninger 

til velfærdsfremmende formål for alle borgere. Brugen af tablets og smartphones 

eller softwareprogrammer som Skype rummer velfærdspolitiske potentialer, og 

gennem telemedicinske løsninger kan patienter eksempelvis få hjælp i eget hjem 

fra sygehus eller praktiserende læge via computere, fjernsyn og lignende. 30 Der vil 

ligeledes blive udviklet ny teknologi, der især vil få betydning for borgere med særlige 

behov. Det kan være teknologier eller intelligente systemer, der forsyner eller 

 

med ydelser som pleje, omsorg, praktisk hjælp til daglige gøremål, hjælpemidler, 

boligindretning, behandling, genoptræning, specialundervisning og beskyttet beskæftigelse. 

31 

Nye teknologier og digitalisering skaber nye muligheder og krav 

Gennem det seneste årti har omfanget af nye teknologiske løsninger og digitali- 

 

individets privat-, familie- og arbejdsliv både herhjemme og i udlandet. 

Udviklingen af og investering i nye teknologier er accelereret, eksempelvis udviklingen 

af smartphones, tablets og GPS-løsninger. De nye teknologier kan føre til 

forbedrede muligheder for alle i samfundet . 24 Udviklingen vil selv i den nære fremtid 

gå langt videre end smartphones og tablets. Udviklingshastigheden har indtil 

nu været høj, og det må forventes, at den fortsætter. 25 Det vil føre til ændringer 

for alle borgere på mange niveauer. 

 

- 

 

af alle områder for blandt andet at skabe bedre service for borgerne gennem digitale 

løsninger på nettet og mobile enheder. 26 Digitaliseringen har skabt udviklingsmuligheder 

for de virksomheder, organisationer og personer, der har kunnet følge 

teknologien, men skaber også behov for større fokus på hjælp og vejledning til den 

gruppe af befolkningen, der ikke har fulgt med den digitale forandringsbølge. Dan- 

 

44 procent af de 65-89-årige danskere aldrig har anvendt internettet. 27 

24 Hjælpemiddelinstituttet (2011): Handicap & Teknologi 3/2011 & 4/2011 

25 Hvis eksempelvis Moores lov om eksponentiel vækst af for processorkraft og hukommelse gør sig 

gældende, kan man i 2020 forvente at have computere, som er mere end tusinde gange hurtigere 

end i dag. (Se http://www.mooreslaw.org) 

26 Kommunernes digitaliseringsstrategi 2010-2015 

27 Danmarks Statistik (2011): Undersøgelse af befolkningens brug af internet 

28 Kommunernes digitaliseringsstrategi 2010-2015 

29 

30 Hjælpemiddelinstituttet (2011): Handicap & Teknologi 4/2011 

31 

- 

 

og service

40 

TENDENS 3 

Her er blandt andet sket en øget digitalisering, hvor patientjournaler og billeddiagnostisk 

materiale digitaliseres for at øge mulighederne for deling af sundhedsdata 

36 

Delingen af 

fx digital billeddiagnostik, såsom røntgenbilleder, gør det desuden muligt, at en 

 

- 

kloden. 

41 

37 

Velfærdsteknologi rettes ofte mod ældre borgere, personer med kroniske sygdomme, 

personer med handicap i forskellige former og grader samt personer 

med genoptræningsbehov. Velfærdsteknologi kan understøtte og forstærke fx 

tryghed, sikkerhed, sociale netværk, daglige gøremål og mobilitet i den daglige 

færden. 

Der kan nævnes en række velfærds- og sundhedsteknologiske udviklinger de senere år: 

Netbaserede vejledningstjenester såsom netdoktor.dk eller sundhed.dk. 

Brugen af de telemedicinske løsninger til patienter med Kronisk Obstruktiv 

Lungesygdom (KOL). 

Telemedicinsk behandling af sår på fødder og ben, ofte hos patienter med 

diabetes. 

Bedre muligheder for digital udveksling af patientoplysninger på tværs af 

sundhedsvæsenet så alle relevante patientoplysninger kan tilgås på rette tid 

og sted. 

Hjemmetræning, hvor patienter kan følge en instruktør eller fysioterapeut på 

skærmen. 

Spiserobotter til personer med omfattende funktionsnedsættelser i arme og 

32 Det kan på den anden side medføre ændringer i kravene til borgernes 

evner og kompetencer. Ofte kan velfærdsteknologiske projekter styrkes ved i højere 

grad at tage udgangspunkt i brugerens egentlige behov og ønsker frem for de 

teknologiske muligheder. 33 I 2011 så tre ud af fem kommuner borgernes manglende 

accept af velfærdsteknologi som en barriere for at implementere og realisere 

potentialerne ved velfærdsteknologi. 34 

Men velfærdsteknologiens vækstpotentiale forventes på globalt plan at være 

stort, da efterspørgslen på nye løsninger vil stige i hele den vestlige verden som 

 

dem. I Danmark er man langt fremme med velfærdsteknologi. Den samlede omsætning 

for danske velfærdsteknologiske virksomheder i 2010 var 33 mia. kroner, 

og sektoren beskæftigede ca. 20.000 medarbejdere. 35 

Ny teknologi skaber nye diagnostiske og behandlingsmæssige 

metoder 

Den teknologiske udvikling rækker ligeledes ind over sundhedssektoren og ud på 

hospitalerne under betegnelsen sundhedsteknologi. Det dækker over udviklingen 

af nye metoder inden for diagnostik, behandling og rehabilitering gennem koblingen 

af teknologi og det medicinske og kliniske. 

32 Ibid. 

33 Teknologisk Institut (2011). Rapport for Ældresagen om Velfærdsteknologi 

34 Rambøll Management (2011) for Dansk IT: IT i Praksis 

35 DI Analyse (2012): Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden 

hænder. 38 


Forsøg med robotstøvsugere på en række plejehjem. 39 

Brug af iPads på amerikanske og canadiske hospitaler. Særligt til gennemgang 

af røntgenbilleder og patientjournaler. 40 

36 National strategi for digitalisering af sundhedsvæsnet 2008-2012 

37 Teknologirådet (2007): Telemedicin - en vej til et bedre sundhedsvæsen 

38 Servicestyrelsen (2012): Borgere med fysisk handicap bliver mere selvhjulpne med spiserobot. 

39 Servicestyrelsen (2011): Business Case for robotstøvsugere på plejecentre 

40 Wired Magazine (2011): Apple Ipad Doctors

42 

TENDENS 3 

Konsekvenser på handicapområdet 






 

information om deres barns sygdomme og muligheder. Det kan være med til at 

 

evne til at tackle sygdomme i familien. Fagfolk på handicapområdet kan bruge teknologi 

til vidensdeling og databasesøgning, så de får aktualitetsviden. 

 

- 

Muligheder 

understøttende boliger for personer med handicap. Dermed kan kommuner via 

43 

Ny og mere teknologi kan skabe mere velfærd for borgeren ved at forbedre dag- 

byplanlægning og opførelse af nye boliger imødekomme ønsker om at bo i lokale 

 

fællesskaber med plads til individualitet. 

gælder arbejdet, hverdagens gøremål og den daglige færden. Der vil fx blive udviklet 

computere med avancerede former for talesyntese, og mulighederne for at få 

De nye intelligente boliger vil også skabe mulighed for personer med handicap for 

information ind på mobiltelefonen vil formodentlig fortsat forbedres. 

blandt andet: 

at fastholde og skabe nye relationer og venskaber. 

Ny teknologi kan føre til øget selvhjulpenhed for personer med handicap, og nye 

at opleve respekt og værdighed og uafhængighed af personlig assistance. 

teknologiske hjælpemidler kan øge personer med handicaps deltagelse i fællesskaber 

og dermed skabe nye måder at interagere med samfundet på. 

at blive inkluderet gennem deltagelse i og bidrag til fælles aktiviteter. 

Udfordringer 

 

 

 

evne til at bruge de nye teknologier. Den evne, som den enkelte kommune har til 

GPS-teknologi måske mindske behovet for tilgængelig skiltning. GPS-styret tek- 

at udnytte og kommunikere om mulighederne for personer med et handicap, vil få 

nologi kan måske åbne døre og advare om forhindringer i fremtiden. Dermed kan 

stor opmærksomhed. Dertil kommer, at den teknologiske udvikling går så hurtigt, 

den enkeltes behov for generelle samfundsmæssige tilgængelighedsløsninger 

at kan være vanskeligt for både kommuner, plejepersonale og personer med han- 

måske løses i de teknologier, man som person har til rådighed. 

dicap at følge med udviklingen, erhverve sig den nødvendige viden og anvende den 

nye teknologi. 

Desuden vil den rette brug af teknologi kunne frigøre ressourcer og dermed skabe 

samfundsøkonomiske gevinster andre steder. Eksempelvis vil hjælpere kunne få 

mere tid til andre opgaver, hvis de rette teknologiske hjælpemidler er til stede. 

Desuden kan både ny teknologi på arbejdspladsen og de nye former for digital kon- 

 

handicap og dermed blive ekskluderende.

44 

TENDENS 3 

Udviklingen inden for velfærdsteknologi vil givetvis forbedre dagligdagen markant 

for nogle, mens andre ikke kommer til at få gavn af teknologien i samme omfang. 

Enkelte svagtfungerende grupper lever i en verden, hvor det er vanskeligt for dem 

at få glæde af de teknologiske muligheder. 

Mere teknologi indebærer desuden en risiko for, at borgere får mindre daglig kontakt 

med mennesker samt færre relationer på sigt. De tekniske løsninger som fx 

robotstøvsugere udfordrer samspillet mellem mennesker - særligt i forhold til 

sociale støttefunktioner. Der er en risiko for, at teknologien bliver en erstatning 

for menneskelige relationer, hvilket højner muligheden for fysisk social isolation. 


En større adgang til ny teknologi vil forudsætte investeringer. Det kan være med til 

 

 

skabe en bedre samfundsøkonomisk balance, hvis den erstatter eller forebygger 

behovet for anden støtte. 


 

Det er vigtigt, at kommunerne sikrer, at der både investeres i ny teknologi samti- 

 

- 

dig med, at der ydes personlig støtte og pleje i de tilfælde, hvor teknologien ikke 


fuldt ud kan erstatte det. 



Det kan være en udfordring at sikre, at investeringerne i velfærdsteknologi kom- 


mer personer med handicap til gode, da det er en afgrænset og relativt lille målgruppe 

på markedet. 

I forhold til denne tendens skal særligt nævnes artikel 20 om personlig mobilitet, der 

blandt andet handler om at fremme udvikling og udbredelse af teknologiske mobilitetshjælpemidler 

til personer med handicap, og artikel 21 om ytrings- og meningsfrihed 

samt adgang til information, da disse artikler vedrører væsentlige aspekter ved 

udbredelse af ny teknologi. 

45

STØRRE FOKUS PÅ 

EFFEKTIVE INDSATSER 

OG EFFEKTIV 

RESSOURCEUDNYTTELSE

48 

TENDENS 4 

STØRRE FOKUS PÅ EFFEKTIVE 

INDSATSER OG EFFEKTIV 

RESSOURCEUDNYTTELSE 

Velfærdsændringer på vej 

bejdsmarkedet. 43 

De kommende år vil der blive færre penge til en større 

befolkning, der ønsker velfærd. Derfor vil der komme 

 

- 

 

og viden om, hvilke indsatser og politikker, der virker. 

Både for at sikre bedst mulig ressourceudnyttelse og 

for at sikre at målene for indsatserne nås for den enkelte 

borger. 

 

 

- 

 

2011, der skal sikre et større arbejdskraftudbud ved, at befolkningen bliver længere 

på arbejdsmarkedet. Dertil er der arbejdsmarkedsreformer på vej, der vil ændre 

 

- 

I en tid med økonomisk krise og knaphed på ressourcer er omkostnings- og res- 

 

49 

 

 

- 

 

for at sikre, at ressourcerne udnyttes og prioriteres bedst muligt. 44 Desuden er 

arbejdet for at fremme udvikling og udbredelse af metoder, der virker, et af de 

centrale punkter i Social- og Integrationsministeriets partnerskabsaftale med KL 

fra december 2011. 45 

Økonomisk pres skaber krav om fokus 

Økonomisk krise har siden 2008 præget den vestlige verden, herunder EU og Danmark. 

Investeringer er udeblevet, økonomier er skrumpet, og beskæftigelsen er faldet i mange 

lande. I Danmark og mange andre vestlige lande forventes regeringerne at have 

store budgetunderskud i de kommende år. 

 

Det øgede fokus på metoder, der virker, handler dog ikke bare om økonomi. Det 

 

- 

ken type af indsatser, der er tale om. Eksempelvis undervisning, beskæftigelsesrettede 

indsatser, sygepleje eller sociale indsatser. En større opmærksomhed på 

41 Det betyder, at ethvert økonomisk-politisk 

 

mindst mulig investering? 

Som i andre vestlige lande har krisen skabt en øget arbejdsløshed i Danmark, der lægger 

pres på det nationale budget. Desuden peger befolkningsfremskrivninger på, at vi i 

 

 

- 

 

stige i de kommende ti til tyve år. 42 Det medfører et stigende behov for arbejdskraft til 

 

- 

føre et stigende fokus på, hvordan den danske arbejdsstyrke bliver brugt rigtigt. 

41 Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet (2011): Status for konjunkturudsigterne og 

 

42 Danmark statistik & DREAM (2011): Danmarks fremtidige befolkning – befolkningsfremskrivning 

2011 

43 

 

44 Regeringen og Kommunernes Landsforening (2012): Aftale om kommunernes økonomi for 2012 

45 Kommunernes Landsforening (2011): Social- og Integrationsministeriet og KL indgår partnerskab 

om socialområdet

50 

TENDENS 4 

at sætte klare mål for indsatsen og følge op på disse mål kan være med til at højne 

kvaliteten i indsatsen. 46 

 

vering og samfundsdeltagelse. Dermed kan der sættes fokus på empowerment af 

den enkelte borger, og vedkommendes lyst og drive til at blive involveret kan øges. 

 

Borgeren vil fokusere på, om ydelsen bliver bedre og på muligheden for individuelt 

hvor tidlige målrettede indsatser kan understøtte en vellykket rehabilitering og 

udfordrende handleplaner. Borgeren vil ønske at blive inddraget mere og leve et liv 

begrænse de langvarige følger af en skade. så nær det normale som muligt. 

47 

Det må forventes, at der i en tid med knappe ressourcer generelt sættes yderligere 

ind med henblik på at skabe et grundlag for at kunne lave prioriteringer og 

indsatser, der virker bedst muligt. Senest har fx Socialstyrelsen lavet en ny organisation, 

der sætter øget fokus på systematisk udvikling af virkningsfulde metoder 

og praksiser baseret på viden om, hvad der virker. 48 




 

- 

ker. Det kan fx føre til en udvikling af fagligheden inden for frivilligindsatsen, hvis 

borgeren tages med på råd og involveres fuldt ud. 

 

- 

 

- 

 

nogle grupper af personer med et handicap. 


Udfordringer 

Der kan opstå en diskussion om, hvem der egentligt bestemmer, om noget virker. 


Forskellige typer af målinger kan blive sat op mod hinanden. Der kan fx opstå 

 

- 

Muligheder 

 

 

- 

 

re mulighed for at prioritere, hvor indsatsen rent faktisk hjælper mest. Det skal 

 

gerne lede frem til, at man får en bedre ydelse end før, bedre muligheder for at ud- 

og har forudsætninger for at påvirke det. 

vikle og fastholde færdigheder og kompetencer, og dermed bedre adgang til invol- 

 

på kvaliteten af det frivillige arbejde. I det øjeblik fokus lægges på frivillige initiativer, 

bliver kvaliteten og professionalismen af indsatsen central. Det bliver vigtigt 

46 

 

at fokusere på, hvad der er livskvalitet for borgeren, hvad der er pædagogisk kva- 

47 Se eksempelvis Sundhedsstyrelsen (2011): Forbedret rehabilitering af personer med hjerneskade 

48 Socialstyrelsen (2011) En ny og mere robust organisation 

51

52 

TENDENS 4 

 

- 

lem praksis og faglighed og styringslogik og økonomiske prioriteringer. 

 

- 

ser til borgerne. Det kan fx være nødvendigt at holde fast i støtteordninger, indtil 

en person med handicap i tilstrækkelig grad kan klare sig selv, før der sker en over- 

 

- 

dringen med inklusion i folkeskolen: Når en døv får implanteret et CI-høreapparat 

og genopretter hørelsen, skal man være opmærksom på ikke at fjerne støtten til 

personen, før vedkommende helt selv kan kommunikere. 

 

 

haft erfaring med. 

 


 

 

- 





I forhold til denne tendens skal særligt nævnes artiklerne 24-27 om uddannelse, sundhed, 

habilitering og rehabilitering, arbejde og beskæftigelse, da iværksættelse af 

 

53

FLERE VIDENSJOB OG MERE 

FLEKSIBELT ARBEJDSLIV

56 

TENDENS 5 

FLERE VIDENSJOB OG MERE 

FLEKSIBELT ARBEJDSLIV 

I takt med ændringerne i den erhvervsmæssige struk- 

 

er der kommet et stigende fokus på viden og kompetencer 

hos den enkelte. Samtidig har udviklingen mod 

 

 

Vidensjob øger krav om mere uddannelse 

det danske arbejdsmarked. Hvis denne gruppe skal matche arbejdsmarkedets 

efterspørgsel og være en del af en optimal arbejdsstyrke, der bidrager til en kon- 

 

betydning. 53 

Det grænseløse arbejdsliv og distancearbejde 

 

 

individuel tilpasning. Dette sker særligt på området for vidensmedarbejdere, hvor 

muligheden for hjemme- og distancearbejde er størst. 

72 procent af danske virksomheder gav i 2010 mulighed for, at de ansatte kan 

arbejde hjemmefra med adgang til virksomhedens e-mailsystem, dokumenter 

og programmer. 

57 

54 I 2011 benyttede 28 procent af den danske befolkning sig af at 

arbejde hjemme mod 20 procent af befolkningen i år 2000. 55 

 

nogle og udfordringer for andre. Fleksibilitet og muligheden for at indrette sit 

arbejdsliv kan være en hjælpende hånd for børnefamilier. Muligheden for at gå tidligt, 

hente børn, få købt ind og lavet mad, mens man er tilstede i familien, og derefter 

have mulighed for at arbejde et par timer om aftenen. Det kan omvendt være 

en udfordring at have en god work-life balance, da arbejdslivet i videnssamfundet i 

stigende grad opfattes som grænseløst og rækker indover fritid og familieliv. Borgeren 

kan have svært ved at adskille det ene fra det andet. 56 

Efter krisen i 2008 har der været en mindre tendens til, at danske virksomheder 

er begyndt at trække produktionsaktivitet tilbage til Danmark. 49 Men overordnet 

set er der fortsat en bevægelse henimod, at Danmarks konkurrenceparameter i 

fremtiden bliver vidensjob og serviceerhverv. Særligt markedet for private tjenesteydelser 

eller forretningsservice (fx reklamefolk, advokater, revisorer, kommunikationsrådgivere 

og andre konsulentydelser) er vokset. Denne type beskæftigelse 

er mere end fordoblet fra 1998 til 2008. 50 

Virksomheder, der tidligere producerede mere klassiske industriprodukter, som 

IBM og Microsoft, er nu også entreret i serviceerhvervet med rådgivning af virksomheder. 

51 

Det medfører ikke alene et behov for mere uddannelse til de unge, som er hårdest 

ramt på beskæftigelsen. I marts 2012 var ledigheden blandt de 25-29-årige på 

9,8 pct af arbejdsstyrken, hvilket var den højeste blandt aldersgrupperne. 52 Det 

 

 

 

- 

hed. Dermed risikerer de at komme i klemme i den moderne danske økonomi og 

53 Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (2011): Uddannelse og undervisning for voksne 

49 

54 Danmarks Statistik (2011): Virksomheders brug af IT 

context 

55 Danmarks Statistik (2011). Det skal nævnes, at tallet i 2010 var 29 procent, men udviklingen over de 

50 Danmarks Statistik 2012 

sidste 10 år har været en stigning i antallet af hjemmearbejdsdage. 

51 Ministeriet for Børn og Unge (2011): Fra industrisamfund til vidensamfund 

56 

52 Nyt fra Danmarks Statistik, nr 216 (2012) 

familielivet

58 

TENDENS 5 





 

Den manglende adgang til arbejdsmarkedet skyldes delvist fordomme fra arbejdsgivere, 

medarbejdere og det øvrige danske samfund. Det vil blive en balancegang 

at behandle alle personer ligeværdigt samtidigt med, at der skal tages hensyn til, 

at visse ting vil tage længere tid at gennemføre for nogle personer med handicap. 

Her følger udvalgte, centrale konsekvenser på handicapområdet: 

Mange personer med handicap vil ligeledes have udfordringer i forhold til den fysiske 

tilgængelighed og deres behov for hjælpemidler, som små eller mellemstore 

Muligheder 

virksomheder kan have svært ved at honorere. Dog vil der ofte være mulighed for 

 

at skabe individuelle tilpasninger på arbejdspladsen til den enkelte medarbejder 

med handicap kommer ind på det danske arbejdsmarked. 

med handicap. Dette er langt mindre omkostningstungt end gennemførelse af en 

generel tilgængeliggørelse af arbejdspladen som helhed. 

Særligt muligheden for at arbejde hjemmefra via computer kan være gavnlig for 

visse grupper. Borgeren vil kunne arbejde hjemme og i højere grad selv kunne 

strukturere sin tid. Desuden vil man være mere uafhængig af at skulle planlægge 

at kunne komme på arbejde. Det stiller dog visse krav til borgeren, og disse muligheder 

vil være forskellige afhængigt af, hvilket handicap borgeren har. 

 

Der er fortsat store udfordringer forbundet med at skabe den optimale arbejdsmodel. 

Eksempelvis er det for nogle personer med handicap således, at man kun 

kan arbejde to timer ad gangen, holde en times pause, og derefter arbejde to timer 

igen. Der er potentiale på området, men det kræver en villighed til at eksperimentere 

med modellerne i fremtiden. 

 

Der skal særligt være fokus på: 

kunne kombinere hjemmearbejde med fysisk tilstedeværelse på selve arbejdsplad- 

At sikre tværsektoriel tænkning og samarbejde, gerne med en kontinuerlig 

sen. 

sagsansvarlig. 

At sociale netværk og støttefunktioner/hjælpemidler er tilstede. 

På samme vis kan distancearbejde skabe gode muligheder for personer, der ikke 

At understøtte virksomhedernes nedbrydning af fordomme overfor menne- 

kan rejse langt eller som bedre kan arbejde hjemme. 

sker, der er anderledes (information, mentorordning m.m.). 

At understøtte individualiserede ansættelser og udfoldelsesmuligheder i 

Udfordringer 

særlige virksomhedsformer, fx socialøkonomiske virksomheder. 

Det er fortsat vanskeligt for personer med handicap at komme ind på arbejdsmar- 

At skabe øget viden og nedbrydning af fordomme og negative holdninger til 

kedet. Desuden betyder det mindre for nogle grupper af personer med handicap, 

kolleger, der har et handicap. 

At få alle arbejdsgivere til at påtage sig forpligtelser i forhold til ansatte med 

handicap. 

59

60 

TENDENS 5 

De nye vidensjob og det grænseløse arbejdsliv stiller skrappe krav til borgeren, 

både når det gælder uddannelse og it-kendskab, hvilket kan virke ekskluderende 

for nogle personer med handicap. Der kan opstå en reel risiko for udstødning af 

personer med handicap fra arbejdsmarkedet, og dermed risiko for større polarisering 

og ekskludering. Dertil kommer, at en udvidet brug af distancearbejde kan 

 

skal skabes andre muligheder for de mindre ressourcestærke, der kan opleve at få 

reduceret deres muligheder, fordi de eksempelvis ikke kan følge med den teknologiske 

udvikling. 

 


 

 

- 


artikel 8 om bevidstgørelse og artikel 9 om tilgængelighed vil have relevans i forhold til 

stort set alle tendenserne, mens andre artikler alene har betydning for en enkelt eller få 

tendenser. 

I forhold til denne tendens skal særligt nævnes artikel 24 om uddannelse og 27 om arbejde 

og beskæftigelse, da disse artikler vedrører væsentlige aspekter ved udviklingen i 

 

61

ØGEDE FORVENTNINGER 

TIL SOCIAL ANSVARLIGHED 

HOS ALLE

64 

TENDENS 6 

ØGEDE FORVENTNINGER TIL 

SOCIAL ANSVARLIGHED HOS ALLE 

Der er stigende forventninger til samfundsengagement 

hos både borgere og virksomheder. Mange virksomheder 

opfatter samfundsengagement som en 

forudsætning for økonomisk vækst. Mange kommuner 

satser på frivillighed og øget borgerinddragelse de 

kommende år som en strategi til at tilpasse og bevare 

velfærdsniveauet. Her spiller opfordringen til øget social 

ansvarlighed en vigtig rolle. 

 

- 

 

økonomiske bundlinje - betragtes det nu som en del af markedet med økonomisk 

potentiale for virksomhederne. 58 

Den sociale ansvarlighed og borgerne 

58 Ibid. 

59 Mandag Morgen (2011): Velfærdens innovationskatalog 

60 Socialministeriet (2010): Projekt Kommunen og civilsamfundet 

61 Regeringsgrundlag (2011): Et Danmark der står sammen 


 

 

lande opstået en trend omkring at overlade større dele af ansvaret til civilsamfund 

og borgere for at skabe velfærd. 

65 

59 

Det medfører, at borgere og civilsamfund skal aktiveres til at yde en større indsats 

for andre. I Danmark har man en lang tradition for foreningsliv og frivilligt arbejde, 

 

- 

te og drive socialøkonomiske virksomheder. Mange kommuner igangsætter nye 

initiativer for at inddrage og aktivere borgere og civilsamfund i forskellige typer af 

opgaver. 60 Det sker dels for at sikre forankring blandt borgerne og dels for at skabe 

en social bæredygtig by. 

Det er ikke kun i kommunalt og regionalt regi, at fokus rettes på borgerinvolvering 

og social ansvarlighed. I regeringsgrundlaget fra oktober 2011 fremhæves det, at 

regeringen anerkender værdien af de frivilliges inddragelse og medvirken på det 

sociale område, og at den vil arbejde for at begrænse unødigt bureaukrati for frivillige. 

61 Virksomhedernes fokus på samfundsansvar 

 

 

hos virksomhederne om social ansvarlighed og har skabt et større fokus på virksomheders 

Corporate Social Responsibility (CSR) initiativer. 

Virksomheder bliver mere og mere bevidste om deres samfundsansvar og arbejde 

med sociale, etiske og miljømæssige forhold, da dette i tiltagende grad opfattes 

som en forudsætning for økonomisk vækst. De ideologiske og markedsmæssige 

kamppladser er blevet globale via de moderne kommunikationsformer. Social 

ansvarlighed er kommet på topchefernes agenda, fordi befolkninger på tværs af 

kloden i stigende grad efterspørger, at erhvervslivet tager et større samfundsansvar. 

 

 

57 

I takt med det globale hensyn til bæredygtighed kan der i de vestlige befolkninger 

spores en øget interesse i at investere i løsninger, der gavner samfundet, herunder 

 

- 

retningsmodel. En model, hvor virksomhederne søger at skabe fælles værdi – altså 

57 Harvard Business Review (2011): Creating Shared Value

66 

TENDENS 6 

 

nedsættelser. En anden type virksomhed kan være socialøkonomisk i sit produkt 

og fx donere dele af sit overskud til velgørenhed. 64 

I februar 2012 blev den første danske kapitalfond til at støtte danske socialøkonomiske 

virksomheder oprettet, men Danmark er dog stadig ikke så langt fremme 

som England. 65 

Det øgede fokus på frivillighed er ikke kun en dansk, men en global tendens. I Eng- 

 

den største omformning af det britiske velfærdsamfund siden Anden Verdenskrig 

blevet sat i gang. 

Big Society er et katalog af ideer og løfter til borgerne, der går på tværs af velfærdsydelser 

som uddannelse, sundhed, ældrepleje og byplanlægning. I programmet 

får borgere langt større mulighed for at tage ansvar for at levere ydelser, der i 

 

Til formålet er der fx oprettet en bank, som kan levere kapital til frivillige organisationer, 

der skal drive projekter og føre socialøkonomisk virksomhed. Derudover 

er der oprettet en ny afbureaukratiserings-taskforce, der skal lette det bureaukratiske 

arbejde for de frivillige organisationer, der vil engagere sig på det sociale 

område. 62 






Muligheder 

Den øgede forventning om socialt ansvar er en mulighed for at påvirke det danske 

 

- 

67 

Socialøkonomiske virksomheder i Danmark 

ge fordel af virksomheders fokus på eget socialt ansvar. Det kan blive muligt at 

I Danmark vurderes potentialet for at inddrage civilsamfundet yderligere og drive 

fremhæve overfor virksomheder, at deres potentielle varetagelse, ansættelse og 

 

anerkendelse af personer med et psykisk eller fysisk handicap er en fremadrettet 

verdenstoppen, når det gælder frivilligt engagement i sportsklubber, fritids- og 

strategi til at opnå anerkendelse for at tage et socialt ansvar. Det kan føre til nye 

kulturforeninger og lignende. 

frivillige. Eksempelvis kan kommunerne gå forrest og bruge de socialøkonomiske 

virksomheder og etablere nogle klare og enkle kontrakter med partnerne. 

63 

 

- 

somheder i Danmark. I én type virksomhed beskæftiges personer med funktions- 

62 Big Society Network (2012) 

63 

64 Servicestyrelsen (2011): Handicap I perspektiv – viden fremadrettet 

 

65 ibid. 

Velfærdens Innovationskatalog 

Øgede forventninger til social ansvarlighed hos alle

68 

TENDENS 6 

Både etableringen af socialøkonomiske virksomheder og det øgede fokus på social 

ansvarlighed og rummelighed i eksisterende virksomheder kan skabe nye muligheder 

for beskæftigelse for personer med handicap. 

Det øgede fokus på social ansvarlighed i samfundet kan medvirke til at udbrede 

kendskabet til personer med handicap og deres ressourcer. Det kan skabe grundlag 

for at nedbryde sociale barrierer for personer med handicaps deltagelse i samfundslivets 

mange fællesskaber. 

I takt med der kommer et øget fokus på inddragelsen af civilsamfundet og borge- 


 

andre samarbejdsformer, initiere mere samspil med private virksomheder og være 

bedre til at skabe gode projekter, der involverer borgerne og dermed ansporer til 

mere inkluderende processer. 

Der er dog grænser for, hvad der kan løses med frivillig arbejdskraft. Der kan være 

 

- 

 

og opgaver over i civilsamfundet og ud i frivillige institutioner. 

re, bliver der et større spillerum for handicaporganisationer til at søge mere lokal 

De socialøkonomiske virksomheder må ikke udvikle sig til en ny form for beskyttet 

 

beskæftigelse, hvor personer med handicap bliver isoleret. De socialøkonomiske 

området. Der kan opstå gode muligheder for en bedre opgaveløsning, når der gives 

virksomheder skal fungere som et supplerende arbejdsmarked og ikke udvikle sig 

mere ansvar til organisationerne, der er frivilligt drevet, og som kender til den type 

til et parallelt arbejdsmarked. 

personer med handicap, man har med at gøre. Derved skabes involvering og en 

 

- 

sationer. 

Udfordringer 


 

- 

 

somhederne, så handicapområdet prioriteres på lige fod med fx støtte til socialt 

 

- 

udsatte, økologi samt andre sociale udviklingsprojekter, der ofte er en del af virk- 


somheders CSR-strategier. Desuden kan det være en udfordring at få virksomhe- 


der til at efterleve egne initiativer og løfter på CSR-området. 



Det anses som vanskeligt at starte socialøkonomiske virksomheder. Der er skrap- 

 

I forhold til denne tendens skal særligt nævnes artikel 26 om habilitering og rehabili- 

benene. Det kan betyde, at det reelt set kun er de store virksomheder, der vil kuntering 

og artikel 27 om arbejde og beskæftigelse, da disse artikler vedrører væsentline 

gå ind i det. 

ge aspekter ved en samfundsudvikling, der sætter øget fokus på social ansvarlighed. 

69

NYE SOCIALE RELATIONER 

GLOBALT OG LOKALT

72 

TENDENS 7 

NYE SOCIALE RELATIONER 

GLOBALT OG LOKALT 

Globaliseringen og urbaniseringen har skabt grobund 

for nye typer af sociale relationer. I de senere år er der 

sket en eksplosiv fremvækst af nye digitale kommunikationsformer 

og sociale teknologier og medier. Dette 

 

relationer og skaber nye typer netværk i både privat- 

Netværksdannelse får øget betydning globalt og lokalt 

og arbejdslivet. 

Der sker en tiltagende opsplitning mellem et globalt og lokalt niveau og samtidig 

en stærkere adskillelse mellem by og land i Danmark. 

De seneste 15-20 år er mennesket i stigende grad begyndt at kommunikere med 

hinanden direkte og impulsivt på tværs af landegrænser, hierarkier og sociale 

skel. 70 Dette har ført til et internationalt og et dansk samfund med nye typer netværk. 

Nye netværk bliver i dag særligt materialiseret via brugernetværkene på internettet: 

Linked-In har over 100 millioner brugere, YouTube over 250 millioner, og facebook 

forventes at have over en milliard brugere globalt ved udgangen af 2012. 71 

Gennem de digitale netværk dannes nye åbne og decentrale organisationsmønstre, 

der udfordrer traditionelle hierarkier og landegrænser. Her foregår en åben og 

hurtig vidensdeling af nyheder og øvrig information. 72 Vidensdeling gennem uformelle 

netværk som facebook og twitter spillede fx en stor rolle i de demokratiske 

forandringsbølger i Nordafrika og Mellemøsten under det Arabiske Forår i 2011. 73 

Globalisering binder verden sammen 

Internettets forsatte fremvækst og nye digitale kommunikationsformer skaber 

en massiv spredning af information, viden og nyheder på tværs af landegrænser. 

Desuden har der de senere år været en øget mobilitet og omløb af personer, teknologi, 

kapital, varer og tjenesteydelser på tværs af landegrænser. Det har bragt verdens 

befolkning tættere sammen kulturelt, socialt og økonomisk. 

Samtidig har digitaliseringen og internettets fremvækst gjort det muligt at opspore 

snævre, interessebaserede fællesskaber online som fx chatrooms, onlinespil 

og mindre foraer for forskellige særinteresser. Det bliver muligt at dele viden og 

 

66 Globaliseringen 

bevirker, at den danske befolkning generelt får et stadigt større globalt udsyn 

og forbindes med folk og kulturer uden for landets grænser. 

Urbanisering 

 

- 

folkning bor nu i byer, og udviklingen ventes at forstærkes. 67 Den globale urbaniseringstrend 

ser man også afspejlet i Danmark, hvor under 15 procent af befolkningen 

nu bor i landdistrikterne. 68 De store byer i Danmark forventer en væsentlig 

stigning i indbyggertallet i de kommende år. I København forventes indbyggertallet 

i 2024 at være vokset med 100.000 personer til 640.000. 69 

66 

Age 

67 

68 Danmarks Statistik (2011): ”Byopgørelsen” 

69 København Kommunes Koncernstatistik (2011) 

70 Castels (2000): The information Age 

71 Dreamgrow (2012): Social Media Trend 2012: More than 1 billion People Using Facebook 

72 Mandag Morgen (2011): Networking er blevet en folkesport 

73 Ben Jelloun (2011): Det arabiske forår 


73

74 

TENDENS 7 

Nye kommunikationsformer og sociale teknologier vinder frem 


Muligheder 

Den yngre befolkning henter nu i høj grad deres daglige nyheder gennem de sociale 

Når man orienterer sig ud over nationalstaten eller bygrænsen, kan man blive in- 

netværk og via online-aviser. At kommunikere gennem facebook, twitter og andre 

spireret til at gøre tingene på en anden og måske bedre måde. Dette kan få positi- 

 

ve konsekvenser for personer med handicap og handicapområdet som helhed. 

74 

Tjenester som foursquare 

og facebook bliver brugt til at fortælle sit netværk, hvor man er, og hvad man 

Når der kommunikeres via fx facebook eller chatrooms opleves handicappet ikke 

laver. Brugen af denne type af locationsbaseret brugerkommunikation vil forment- 

så synligt. Dermed kan de nye sociale medier være med til øge ligestillingen på 

ligt kun stige de kommende år. handicapområdet, da det at have et handicap ofte vil være uden betydning for deltagelse 

i onlinefællesskaber som facebook eller twitter. Endeligt giver udviklingen 

mulighed for, at pårørende, der passer deres familie, kan kommunikere hjemmefra 

med deres arbejdsplads og have nemmere ved at passe deres arbejde. 

De sociale medier gør det desuden hurtigere at komme i kontakt med hjælpere 

end via telefon. Eksempelvis er facebook nemmere at bruge end telefonen for 

mange spastikere. De digitale platforme skaber også nemmere kontakt til venner 

og familie. 

 

- 

ber. Flere intime ting foregår på nettet fx udveksling af erfaringer om svære problemstillinger. 

Man tør nogle gange lidt mere, når man sidder bag skærmen. Det, 

75 

der tidligere har været tabubelagt, kan blive lettere at tale med andre om. 

De sociale medier kan synliggøre og fremme ønsker og behov om at deltage i samfundet. 

Desuden kan de understøtte, at unge med handicap organiserer sig på nye 

måder end via de traditionelle handicapungdomsorganisationer. 

75 

 

- 

re mulighed for kontakt til sin omgangskreds og til nye bekendte. Men ny forskning 

slår tvivl om de virtuelle relationer betyder det samme for mennesker som 

traditionelle relationer. En amerikansk undersøgelse fra 2009 peger på, at relationer 

via de sociale medier kan gøre os mere ensomme, hvis de erstatter traditionel 

kontakt. 76 

Det er forventeligt, at globalisering og urbanisering samt de nye digitale kommunikationsarenaer 

og sociale teknologier fremover kan skabe nye typer netværk og 

relationer for mennesker i Danmark i både privat- og arbejdslivet. 






Samtidig kan mulighederne for at anvende sociale teknologier og skabe nye 

 

- 

sesmønstre. Det bliver nemmere at deltage i samfundet uanset, hvor man bor i 

74 

landet. 

Social Media 

75 Harvard: Business Review (2012): Six social media trends for 2012 

76 Hampton et all. (2009): Social Isolation and New Technology

76 

TENDENS 7 

Udfordringer 

Urbaniseringen kan få den betydning, at mange danskere og særligt byboere, bliver 

stadigt mere knyttet til globale sammenhænge og mere uafhængige af nationale, 

lokale og regionale sammenhænge. Dette kan føre til et faldende fokus på 


Udviklingen af nye kommunikationsformer kan bevirke, at ældre kommunikations- 

 

det. 

yderområderne. En konsekvens af dette kan være, at personer med handicap hæg- 

De nye sociale kommunikationsformer kan blive en udfordring for det personale, 

 

der skal assistere en person med handicap, da plejepersonalet ikke nødvendigvis 

er i stand til at hjælpe med anvendelsen. 

I de nye netværk bliver man stadig mindre afhængig af lokale fællesskaber, hvilket 

kan gøre det nemmere at vælge og danne netværk og relationer med personer, 

man har meget tilfælles med. Dette kan føre til en højere grad af lukkede miljøer 

for personer med handicap og få negative konsekvenser for inklusionen i samfundet. 

Når det gælder den sociale teknologi, vil der være grupper, der vil have sværere ved 

at bruge den end andre. Svagere grupper kan blive mere isolerede. Eksempelvis 

kan brug af computere være svært for blinde. Brugen af social teknologi forudsætter 

ligeledes, at borgeren kan tale og skrive samt i nogle tilfælde ofte skal kunne 

kommunikere på engelsk. 

Når man mødes i det digitale rum, mødes man på afstand. Relationer via de sociale 

medier kan gøre personer med handicap mere ensomme, hvis de erstatter traditionel 

kontakt. 


 

 

- 

Hvis man har en kognitiv eller social funktionsnedsættelse, kan det svære svært at 


 

- 


 


man udsat for en vis risiko ved at bruge sociale medier. Det gælder potentielt alle, 


men er særligt en etisk udfordring i forhold til personer med en kognitiv funktionsnedsættelse. 


liv og til at være inkluderet i samfundet og artikel 21 om ytrings- og meningsfrihed 

Desuden kan det være en udfordring for pårørende, såsom forældre, at hjælpe 

samt adgang til information, da adgang til sociale medier er en forudsætning for at 

med at varetage sit barns brug af sociale medier. Forældre har ofte adgang til de- 

deltage i nye sociale netværk og dermed få adgang til denne stadigt voksende del af 

res barns computer, og det kan være svært ikke at overskride barnets personlige 

samfundslivet. 

grænse, hvis man fx skal tjekke personlige facebookbeskeder eller emails. 

77

ØGET FOKUS PÅ DET 

SUNDE OG AKTIVE LIV

80 

TENDENS 8 

ØGET FOKUS PÅ DET SUNDE 

OG AKTIVE LIV 

På tværs af alle aldersgrupper er der et øget fokus 

på sundhed, aktiv livsførelse samt forebyggelse af 

livstilssygdomme. Det kan være med til at mindske 

sundhedsudgifterne, men kan også opdele befolkningen 

i et A- og B-hold inden for sundhed. 

hedsfremme kan være et konkret redskab til at håndtere denne forventede vækst 

81 

 


Desuden har der i de senere år været et øget fokus på rehabiliterende indsatser på 

sundhedsområdet eksempelvis med nye forløbsprogrammer på hjerneskade- og 

kræftområdet. 82 Det kan forventes, at tidlige, målrettede indsatser kan forebygge 

forværring eller kronisk sygdom og dermed også skabe besparelser på sundhedsområdet. 

På Københavns Universitet sætter et nyt forskningssamarbejde fokus 

på, hvordan kommunerne kan sætte ind med rehabilitering og forebyggelse så tidligt 

som muligt, så man udskyder eller forhindrer sygdom og i sidste ende sparer 

penge på hospitalsindlæggelser, sygepleje og hjemmehjælp. 83 I kommunerne er der 

et øget fokus på rehabilitering og på at udvide den patientrettede forebyggelse til 

at være borgerrettet. Der sigtes mod at forbedre borgerens sociale funktionsevne, 

herunder også beskæftigelsesmuligheder, både for at forbedre borgerens liv 

og skabe en samfundsøkonomisk gevinst. 84 

 

- 

lighed og hos den enkelte borger på at holde sig sund og aktiv, leve et sundt liv, 

spise mindre fedt, stoppe med at ryge, drikke mindre alkohol og bruge cyklen i 

stedet for bilen. En stigende andel af danskerne er mere aktive i fritiden, opsøger 

hjælp til at leve sundt og tror, at egen indsats er særdeles vigtig for at bevare et 

godt helbred. 77 

Sundhedstendensen kommer eksempelvis også til udtryk på folkeskoleområdet, 

hvor der de senere år har været et fokus på bevægelse og sund mad. 78 På mange 

arbejdspladser er det blevet populært at give medarbejderne incitament eller tid til 

79 

 

Dertil kommer, at der de senere år har været vækst i markedet for sund mad, økologiske 

varer og danske kvalitetsråvarer. Det øgede fokus på sunde fødevarer i 

samfundet bliver set som et redskab til forebyggelse og et sundere liv. 80 

Forebyggelse kan skabe besparelser 

Det samme fokus på forebyggelse gør sig gældende på det sociale område, hvor ni 

ud af ti velfærdsledere mener, at forebyggelse er den mest velegnede metode til 

85 

 

Et øget fokus på borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme kan reducere an- 

 

tallet af personer med kronisk eller langvarig sygdom og dermed reducere udgifter- 

syv til ti procent af BNP frem mod 2050. Et øget fokus på forebyggelse og sund- 

ne på sundhedsområdet. Eksempelvis ved at kronisk syge bliver mere selvhjulpne 

77 Statens Institut for Folkesundhed (2012): Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 – og udvikling fra 

1987 

78 Dejgaard Jensen (2010): Sund mad i skolerne – notat om økonomiske perspektiver ved en national 

81 Det Økonomiske Råd (2009): Indfør øremærket sundhedsbidrag 

landsdækkende skolemadsordning 

82 

- 

79 

- 

sen (2012): Forløbsprogram for rehabilitering og palliation mod kræft 

ning (2012): Sundhedsforsikringer giver ulige adgang til sundhedsvæsnet 

83 Københavns Universitet (2012): Nyt forskningssamarbejde sætter fokus på rehabilitering 

80 

84 Kommunernes Landsforening (2012): Det nære sundhedsvæsen 

Nyt fra Danmarks Statistik 

85 Mandag Morgen (2011): Velfærdens Innovationskatalog 2011 

81

82 

TENDENS 8 

og velregulerede, så de fx ikke genindlægges. 86 WHO har beregnet, at omkring 55 

procent af dødeligheden af kroniske sygdomme kunne forebygges i Europa, hvis de 

kendte risikofaktorer for disse sygdomme blev elimineret. 87 

Mange steder i den vestlige verden øges indsatsen for forebyggelse for at håndtere 

voksende udgifter til sundhed. Flere vestlige lande har gennem de senere år oplevet 

sundhedsudgifter, der stiger hurtigere end BNP. 88 

Stigende ulighed i sundhed 

Begrebet social ulighed i sundhed beskriver det faktum, at sundhedsrisici og sygdomme 

er socialt betinget. Det medfører, at jo dårligere borgerne er stillet socialt, jo højere 

sygelighed og dødelighed har de. 89 

Den sociale ulighed i sundhed i Danmark er vokset igennem de sidste 20 år. På trods 

af at have høj økonomisk lighed og et lige og let tilgængeligt sundhedsvæsen har vi 

haft en stigende ulighed i levetid i forhold til andre vesteuropæiske lande. Nogle af de 

faktorer, som har betydning for uligheden i sundhed, er uddannelseslængde, indkomst, 

beskæftigelsesforhold, boligforhold og etnicitet. 90 

Blandt mænd er middellevetiden således næsten ti år højere i højindkomstgruppen 

sammenlignet med lavindkomstgruppen. Blandt kvinder er forskellen i middellevetiden 

mellem den højeste og laveste indkomstgruppe på knap seks år. Navnlig for mænd 

har der igennem de seneste knap 25 år været en tendens til stigende social ulighed i 

levetiden – dog med tegn på en vis stabilisering i de senere år. Flere undersøgelser peger 

på, at det hovedsageligt er de højtuddannede, der har taget kostråd og de mange 

86 Sundhedsstyrelsen (2011) : Sundhed og forebyggelse 

87 Ibid. 

88 OECD (2011): OECD Health Data 2011 

89 Sundhedsstyrelsen (2012): Fakta om social ulighed i sundhed 

90 Ibid. 

sundhedskampagner til sig. De spiser sundere, ryger mindre og dyrker mere motion end 

tidligere. 91 

Stigende udgifter til personer med mentale problemer 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har anslået, at de samlede direkte 

og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark 

årligt er 55 mia. kr. Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspensionering, 

langvarigt sygefravær og nedsat individuel produktivitet. Mentale helbredsproblemer 

udgør i dag en betydelig del af det samlede sygefravær, og en stigende andel af førtidspensionerne 

tilkendes på grund af mentale helbredsproblemer. 92 

I den vestlige verden er andelen af personer, der er diagnosticeret med en psykisk syg- 

93 

Andelen 

af danskere i behandling med psykiske diagnoser steg fra 2000 til 2009 med 48 pro- 

cent. 94 

De stigende udgifter og antallet af diagnoser kan blandet skyldes, at borgeren søger 

forklaringer og kompensationer. 95 - 

systemet er blevet bedre til at diagnosticere. 




forventes at føre til mange forskellige muligheder og udfordringer i fremtiden for personer 

med handicap. 

91 

 

92 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2010): Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær 

og tilbagevenden til arbejde. 

93 Angell (2011): The Epidemic of mental Illness 

94 Dansk Sundhedsinstitut (2011): Opgaveudvikling på psykiatriområdet 

95 Brinkmann (2010): Det diagnosticerede liv 

83

84 

TENDENS 8 


Muligheder 

Samfundets stigende fokus på forebyggelse, fx i form af aktivt fritidsliv eller øn- 


Der er vigtigt, at de grupper af meget ressourcesvage personer med handicap, der 

er mindst involverede i samfundet, får mulighed for at få den mængde motion og 

sundhedsvejledning, de har brug for. 

ske om sund kost som sygdomsforebyggende indsats, kan skabe rum for en for- 

Når der udvikles nye idrætsindsatser, -aktiviteter og sundhedstilbud, er det afgøbedret 

sundhedstilstand hos visse grupper af personer med handicap. 

rende at involvere personer med sundhedsfaglige kompetencer i udviklingsprocessen, 

så de ikke kun udvikles af personer med socialpædagogiske kompetencer. 

Desuden kan det føre til, at der udvikles andre og nye former for motion, der bevir- 

Det er nødvendigt at sikre en helhedsorienteret indsats omkring sundhedstilbud 

 

til personer med handicap på tværs af servicefunktioner, fx både på uddannelses- 

øget inklusion, hvis der skabes nye sportsgrene, man kan være fælles om. 

området og i forbindelse med botilbud. 

En tidlig indsats omkring træning og kost vil på længere sigt skabe bedre vilkår for 

børn med handicap. Det vil ligeledes give forældre og pårørende yderligere viden 

om handlemuligheder for barnet. 

Der er ligeledes mulighed for at mindske overdødelighed ved at hæve den generelle 

sundhedstilstand og opdage livsstilssygdomme tidligere. 

Udfordringer 

Når der fokuseres meget på sundhed, skal man være opmærksom på, at der ikke 

kommer et for ensidigt fokus på den fysiske tilstand frem for den psykiske tilstand. 

Mange grupper af personer med et handicap har ikke forudsætninger for selv at 

bevæge sig. Visse grupper vil have særlige udfordringer, hvor der er brug for assistance. 

Eksempelvis er mange blindeaktiviteter forbundet med at sidde stille. 

Det vil være vanskeligt at bevæge sig rundt i motionsrum, og det vil være nødvendigt 

at have en ledsager med til svømning. Derudover vil motionsløb være vanskeligt, 

når man kun har begrænset ledsagelse. 

Mere fokus på sundhed og forebyggelse kan medføre etiske dilemmaer om det 

 

 

af hjælp i privatlivet. De kan føle det som en yderligere indtrængen i privatsfæren, 

når livsstilsvalg reguleres. 


 

 

- 


artikel 8 om bevidstgørelse og artikel 9 om tilgængelighed vil have relevans i forhold til 

85 

stort set alle tendenserne, mens andre artikler alene har betydning for en enkelt eller få 

tendenser. 

I forhold til denne tendens skal særligt nævnes artikel 21 om ytrings- og meningsfrihed 

samt adgang til information, artikel 25 om sundhed samt artikel 30 om deltagelse i 

kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt, da de alle er med til at understøtte 

personer med handicap i forhold til at leve et sundt og aktivt liv.

86 

Konsekvenser i punktform 

KONSEKVENSER I PUNKTFORM 

Nedenfor følger i punktform de centrale konsekvenser for handicapområdet, som 

hver af de otte tendenser kan medføre. 

Tendens 1: 

Øget individualisering sætter fokus på rettigheder, ansvar 

og selvrealisering 

Virksomhedernes nedbrydning af fordomme over for mennesker, der er anderledes, 

skal understøttes. 

Det markante fokus på selvrealisering via jobbet kan bevirke, at det kan være en 

hård personlig udfordring for dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Desuden 

 

- 

ser i et samfund med meget fokus på præstation og selvrealisering. 

Tendens 2: 



Muligheder 

Muligheder for at få specielle, tilrettelagte og tilpassede uddannelses- og 

kompetencetilbud samt individuel tilpasning og skræddersyede stillinger på 

arbejdsmarkedet kan i stigende grad blive en realitet. 

Muligheder 

Beskæftigelsesmuligheder kan blive forbedret, når den enkeltes muligheder og 

Kan give det enkelte menneske retten til at være et jævnbyrdigt menneske på 

behov bliver mødt med en tilpasset indsats. 

lige fod med alle andre trods et handicap. 

Den øgede individuelle tilpasning til den enkeltes behov for service, støtte og 

Kan øge mangfoldigheden i de enkelte folkeskoleklasser og den generelle for- 

 

ståelse for personer med et handicap. 

blandt pårørende og plejepersonale. 

Kan føre til, at uddannelsesverdenen åbner sig endnu mere for unge med handicap. 

Virksomhederne kan se det som en innovativ fordel at tage individuelle hensyn. 

Kan føre til, at arbejdsgivere og medarbejdere kan lære mere om, hvad en 

person med handicap kan bidrage med på arbejdspladsen. Det vil også give 

Udfordringer 

muligheden for, at alle behandles lige. 

Der kan via det store fokus på individualisering være en stor sandsynlighed for, 

Kan på sigt være med til at udvide arbejdsstyrken. 

at der sker en opsplitning mellem de ressourcestærke og de ressourcesvage 

Kan medføre, at færre personer med et handicap bliver afhængige af overførpersoner 

med et handicap. 

Svagere grupper kan risikere at blive isoleret og blive endnu mere udsatte 

 

grupper. 

Udfordringer 

Individualisering kan slå om i et socialt pres, hvor den enkelte kan reagere ved 

Lærere skal have bedre viden om, hvad handicap er, og bedre kompetencer til 

at melde sig ud af samfundet. 

at arbejde med personer med et handicap. 

 

Der skal være hjælpemidler, tilgængelighed og tid nok til, at eleven med et han- 

støtte og indsats på de kræfter og muligheder, den enkelte person med handidicap 

kan følge med i den almindelige klasse. 

cap har. Det kan være en udfordring at ramme et niveau for støtte og kompen- 

At borgeren vil inkluderes, og pårørende og aktører i skolesystemet ligeledes er 

sation, der både kommer de svageste og de stærkeste grupper af personer 

med handicap til gode. 

positive over for inklusion. 

87

88 



Det stiller krav til afklaringen af grænsetilfælde. Der kan være grupper, der 

Ny teknologi på arbejdspladsen og de nye former for digital kontakt mellem 

bliver vurderet til at kunne blive inkluderet, selvom de måske ikke kan. 

 

- 

Det kan blive en udfordring for arbejdsmarkedets parter i højere grad at påtage 

dicap og dermed virke ekskluderende. 

sig medansvar over for personer, som ikke er på arbejdsmarkedet eller er i fare 

Der vil være mindre ressourcestærke grupper, hvor det ikke er muligt for dem at 

for at komme uden for arbejdsmarkedet. 

få glæde af den teknologiske udvikling. 

Øget inklusion vil stille større krav til tilgængelighed på uddannelsesinstitutio- 

Mere teknologi indebærer desuden en risiko for at miste menneskelige relatio- 

 

. 

ner og samspil. Der skabes behov for, at sociale relationer understøttes. 

Det er vigtigt, at kommunerne sikrer, at der både investeres i ny teknologi sam- 

Tendens 3: 

tidig med, at der ydes personlig støtte og pleje i de tilfælde, hvor teknologien 

Ny og mere teknologi i borgerens hverdag 

ikke fuldt ud kan erstatte det. 

Det kan være en udfordring at sikre, at investeringerne i velfærdsteknologi 

Muligheder 

kommer personer med handicap til gode, da det er en afgrænset og relativt lille 

Ny og mere teknologi kan skabe mere velfærd for borgeren ved at forbedre 

målgruppe på markedet. 

 

det gælder arbejdet. 

Tendens 4: 

Ny teknologi kan skabe øget selvhjulpenhed for personer med handicap 

 

Nye teknologiske hjælpemidler kan øge personer med handicaps deltagelse i 

fællesskaber. 

ressourceudnyttelse 

Digitalisering og online vidensdelingen kan øge viden hos både forældre, pårø- 

Muligheder 

rende, fagfolk mf. 

Mulighed for individuelt udfordrende handleplaner. 

 

 

personer med handicap. Det kan give muligheden for: 

hvor indsatsen rent faktisk hjælper mest. Det kan føre til en bedre ydelse end 

at fastholde og skabe nye relationer og venskaber. 

før og bedre muligheder for den enkelte til at udvikle og fastholde færdigheder 

at opleve respekt og værdighed og uafhængighed af personlig assistance. 

og kompetencer. 

at blive inkluderet gennem deltagelse i og bidrag til fælles aktiviteter. 

Eventuelle kommende politiske udspil til bedre ressourceudnyttelse og regulering 

af arbejdsstyrken kan give nye job- og uddannelsesmuligheder for nogle 

Udfordringer 

grupper af personer med handicap. 

 

 

teknologier. 

virker på handicapområdet. Det kan føre til en udvikling af fagligheden inden 

Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at det bliver vanskeligt for kommunerne, 

plejepersonale og borgere at følge med udviklingen. 

for frivilligindsatsen, hvis borgeren tages med på råd og involveres fuldt ud. 

89

90 


Udfordringer 

Udfordringer 


At skabe individuelt udfordrende handleplaner. 

Det er fortsat vanskeligt for nogle personer med handicap at komme ind på 

Der kan opstå en diskussion, om hvem der egentligt bestemmer, om noget 

arbejdsmarkedet. 

Det betyder mindre for nogle grupper af personer med handicap, at der skabes 

 

- 

 

vis på kvaliteten af det frivillige arbejde. 

Mange personer med handicap vil ligeledes have udfordringer i forhold til den 

Det er vigtigt at fokusere på, hvad der er livskvalitet for borgeren, samt hvad 

fysiske tilgængelighed og deres behov for hjælpemidler. 

De nye vidensjob og det grænseløse arbejdsliv stiller skrappe krav til borgeren, 

 

både når det gælder uddannelse og it-kendskab. 

holde fast i støtteordninger, indtil personen med handicap selv kan fungere. 

 

 

 

gennemfø 

har haft erfaring med. 

Tendens 6: 


Tendens 5: 

 

Muligheder 

Muligheder 

Øget fokus på inddragelse af civilsamfundet og borgere kan give større spillerum 

for handicaporganisationer til at søge mere lokal og national politisk 

 

- 

 

soner med handicap kommer ind på det danske arbejdsmarked. 

Det kan føre til nye samarbejdsrelationer og samspil med både private og of- 

Særligt muligheden for at arbejde hjemmefra via computer vil være gavnligt for 

fentlige virksomheder og frivillige. 

visse grupper. Borgeren vil kunne arbejde hjemme og i højere grad selv kunne 

Der kan opstå gode muligheder for en bedre opgaveløsning, når der gives mere 

strukturere sin tid. 

ansvar til organisationerne, der er frivilligt drevet og kender til den type perso- 

 

- 

ner med handicap, man har med at gøre. Derved skabes også involvering og en 

bedre forventningsafstemning. 

Distancearbejde kan skabe gode muligheder for personer, der ikke kan rejse 

Øget forventning om social ansvarlighed blandt virksomheder er en mulighed for 

langt, eller som bedre kan arbejde hjemme. 

 

91

92 



Udfordringer 

De sociale medier gør det nemmere at komme i kontakt med hjælpere end via tele- 

 

- 

fon. De digitale platforme skaber også mere kontakt til venner og familie. 

derne, så handicapområdet prioriteres på lige fod med andre områder i virk- 

Handicappet bliver mindre synligt, når der kommunikeres via sociale medier. 

somhederes CSR-strategier. 

 

- 

Det kan være en udfordring at få virksomheder til at efterleve egne initiativer 

ber. 

og løfter på CSR-området. 

De sociale medier kan synliggøre og fremme ønsker og behov om at deltage i 

Det anses som vanskeligt at starte socialøkonomiske virksomheder. Der er 

samfundet. 

 

- 

siering. 

Udfordringer 

 

Urbaniseringen kan få den betydning, at mange danskere og særligt byboere, 

andre samarbejdsformer. 

bliver stadigt mere knyttet til globale sammenhænge og mere uafhængige af 

 

nationale, lokale og regionale sammenhænge. En konsekvens af dette kan være, 

myndigheder fristes til at indlægge besparelser i deres budgetter for derefter 

 

at søge opgaven løftet via frivillighed. 

har mulighed for det. 

De socialøkonomiske virksomheder må ikke udvikle sig til en ny form for be- 

I de nye netværk bliver man stadig mindre afhængig af lokale fællesskaber, 

skyttet beskæftigelse, hvor personer med handicap bliver isoleret. De social- 

hvilket kan gøre det nemmere at vælge og danne netværk og relationer med 

økonomiske virksomheder skal fungere som et supplerende arbejdsmarked, 

personer, man har meget tilfælles med. Det kan føre til en højere grad af lukke- 

ikke som et parallelt arbejdsmarked. 

de miljøer for personer med handicap og få negative konsekvenser for inklusionen 

i samfundet. 

Tendens 7: 

Der vil være grupper, der har sværere med at bruge de nye sociale medier end an- 


dre. Svagere grupper kan blive mere isolerede. Eksempelvis er brug af computere 

svært for blinde. 

Muligheder 

Hvis man har en kognitiv eller social funktionsnedsættelse, kan det være svært at 

Når man orienterer sig ud over nationalstaten eller bygrænsen, kan man blive in- 

vide, hvad man skal dele og ikke dele med andre. 

spireret til at gøre tingene på en anden og måske bedre måde. Det kan få positive 

Desuden er det en udfordring for pårørende, såsom forældre, at hjælpe med at 

konsekvenser for personer med handicap og handicapområdet som helhed. 

varetage sit barns brug af sociale medier. 

Særligt unge personer med handicap kan organisere sig på nye måder end via de 

Udviklingen af nye kommunikationsformer kan bevirke, at ældre kommunikati- 

traditionelle handicapungdomsorganisationer. 

onsformer, fx tegn til tale, kan uddø. 

De nye kommunikationsformer gør det nemmere at deltage i samfundet uanset, 

De nye sociale kommunikationsformer kan blive en udfordring for det persona- 

hvor man bor i landet. 

le, der skal assistere en person med handicap, da plejepersonalet ikke nødvendigvis 

er i stand til at hjælpe med anvendelsen. 

93

94 


Tendens 8: 


Muligheder 

Samfundets stigende fokus på forebyggelse kan skabe rum for forbedret 

sundhedstilstand. 

 

med handicap får dyrket motion. Det kan ydermere føre til en øget inklusion, 

hvis der skabes nye sportsgrene, man kan være fælles om. 

En tidlig indsats omkring træning og kost vil på længere sigt skabe bedre vilkår 

for børn med handicap. 

Der er ligeledes mulighed for at mindske overdødelighed ved at hæve den generelle 

sundhedstilstand og opdage livsstilssygdomme tidligere. 

Udfordringer 

Der kan komme for meget fokus på den fysiske tilstand frem for den psykiske 

tilstand. 

Det er vigtigt, at de grupper af meget ressourcesvage personer med handicap, 

der er mindst involverede i samfundet, får mulighed for at få den mængde motion 

og sundhedsvejledning, de har brug for. 

Når der udvikles nye idrætsindsatser, -aktiviteter og sundhedstilbud , er det 

afgørende at involvere personer med sundhedsfaglige kompetencer i udviklingsprocessen, 

så de ikke kun udvikles af personer med socialpædagogiske 

kompetencer. 

Det er nødvendigt at sikre en helhedsorienteret indsats omkring sundhedstilbud 

til personer med handicap på tværs af servicefunktioner fx både på uddannelsesområdet 

og i forbindelse med botilbud. 

Visse grupper vil have særlige udfordringer, hvor der er brug for mere assistance, 

hvis der skal dyrkes mere motion. 

Mere fokus på sundhed og forebyggelse kan medføre etiske dilemmaer om det 

 


95

96 

Litteraturliste 

LITTERATURLISTE 

AAL (2012): Objectives of Ambiant Assisted 

Living 

(Lokaliseret januar 2012 på www.aal-europe.eu/ 

about-us) 

Angell, Marcia (2011): The Epidemic of mental 

Illness. Harvard University Press 

Anvendt Kommunal Forskning (2012): Sund- 

hedsforsikringer giver ulige adgang til sundhedsvæsnet 

Bauman, Zygmunt (2006): Flydende modernitet. 

Kbh. Hans Reitzels Forlag 

Beskæftigelsesministeriet (2012): En del af fæl- Danmarks Statistik (2011): Undersøgelse af 

 

befolkningens brug af internet 

Brinkmann, Svend (2010): Det diagnosticerede 

liv. Forlaget Klim 

Beck, Ulrich (1997): Risikosamfundet – på vej 

mod en ny modernitet. Hans Reitzels Forlag 

Ben Jelloun, Tahar (2011): Det arabiske forår. 

Forlaget Per Kofod 

Big Society Network (2012): 

www.bigsociety.co.uk 

Brøndum & Fliess (2011): Kortlægning af velfærdsteknologi 

i Danmark 

Castels, Manuel (2000): The information Age. 

Wiley-Blackwell 

Center for Ungdomsforskning (2011): Når det er 

svært at være ung i Danmark —unges beretninger 

om mistrivsel og ungdomsliv. Århus Universitet 

Danmarks Evalueringsinstitut (2011): Indsatser 

for inklusion i folkeskolen 

Danmarks Statistik (2011): Byopgørelsen 

Danmarks Statistik (2011): 

Virksomheders brug af IT 

Danmark Statistik & DREAM: Danmarks fremtidige 

befolkning – befolkningsfremskrivning 2011 

Dansk Sundhedsinstitut (2011): Opgaveudvikling 

på psykiatriområdet 

Damvad (2010): Velfærdsteknologi og service 

Dejgaard Jensen, Jørgen (2010): Sund mad i 

skolerne – notat om økonomiske perspektiver ved 

en national landsdækkende skolemadsordning. 

Fødevareøkonomisk institut. 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejds- befolkningsprognoser 2011 

miljø (2007): 

Fonden for velfærdsteknologi, www.fvt.dk (2012) 

med familielivet. 

The Political power of 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmil- Social Media 

jø (2010): Hvidbog om mentalt helbred, sygefra- (Lokalisereret januar 2011 på http://www.foreigvær 

og tilbagevenden til arbejde. 

 

- 

Dencik, Lars; Schultz Jørgensen, Sommer, Dion litical-power-of-social-media) 

(2008): Familie og Børn i en Opbrudstid. Hans 

Reitzels forlag 

Hampton, Keith et. all (2009): Social Isolation 

and New Technology, Annenberg Upenn 

Det Økonomiske Råd (2009): Indfør øremærket 

sundhedsbidrag 

DI Analyse (2012): Velfærdsteknologiske virksomheder 

ser lyst på fremtiden 

Dreamgrow (2012): Social Media Trend 2012: 

More than 1 billion People Using Facebook 

(Lokaliseret februar 2012 på: http://www. 

dreamgrow.com/social-media-trends-2012-more-than-1-billion-people-using-facebook) 

Elliset, Tania et. All. (2010): The World guide to 

csr: a country-by-country analysis of corporate 

sustainability and responsibility 

FN’s befolkningsfond, UNFPA (2011): Globale 

Harvard Business Review (2012): Six social media 

trends for 2012 

(Lokaliseret februar 2012 på http://blogs.hbr.org/ 

cs/2011/12/six_social_media_trends_for_20. 

html) 

Harvard Business Review (2011): Creating Shared 

Value 

Held, David; McGrew, Anthony (eds.) (2003): 

The Global Transformation Reader. Blackwell 

Publishing 


97

98 


Hjælpemiddelinstituttet (2011): Handicap & 

Teknologi, nr. 3/2011 og 4/2011 

Honneth, Axel (2006): Kampen om anerkendelse. 

Hans Reitzels forlag 

Idrættens analyseinstitut (2009): Idræt for alle - 

baggrund og analyse 

Illeris, Knud (2010): Ungdomsliv – mellem individualisering 

og standardisering. Forlaget Samfundslitteratur 

Klinenberg, Eric (2012). Going Solo: The Extraordinary 

Rise and Surprising Appeal of Living Alone. 

Penguin Press HC 

Kommunernes digitaliseringsstrategi 2010- 

2015 

(Lokaliseret februar 2012 på http://www.kl.dk/ 

digitalstrategi) 

Kommunernes Landsforening (2011): Social- og 

Integrationsministeriet og KL indgår partnerskab 

om socialområdet 

(Lokaliseret marts 2012 på http://www.kl.dk/ 

Arsrapport/Social--og-integrationsministeriet-og-KL-indgar-partnerskab-om-socialomradet-id93375/) 

Københavns Universitet (2012): Nyt forskningssamarbejde 

sætter fokus på rehabilitering 

(Lokaliseret marts 2012 på http://nyheder.ku.dk/ 

alle_nyheder/2012/2012.3/rehabilitering/) 

København Kommunes Koncernstatistik (2011) 

L 103 vedtaget 24.04.2012: Forslag til lov om 

ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og 

private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, 

efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler 

(frie kostskoler). (Inklusion af elever med 

særlige behov i den almindelige undervisning og 

tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende 

folkeskole m.v.) 

Lundgaard Konsulenterne (2011): Projekt Kommunen 

og Civilsamfundet. 

Mandag Morgen (2011): Den nye netværksøko- 

nomi. MM23 

Mandag Morgen (2011): Networking er blevet en 

folkesport. MM23 

Mandag Morgen (2012): Den Aktive Borger 

Mandag Morgen (2012): Innovation skal redde 

velfærden. MM02 

Mandag Morgen (2011): Velfærdens innovations- 

katalog. MM08 

Ministeriet for Børn og Unge (2011): Fra industrisamfund 

til vidensamfund 

(Lokaliseret februar 2012 på http://www.ug.dk/ 

job/artikleromjobogarbm/trendsogtendenser/ 

detnyearbejdsliv/fra_industrisamfund_til_vidensamfund.aspx) 

Moore’s lov 

(Lokaliseret februar 2012 på www. http://www. 

mooreslaw.org) 

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående 

Uddannelser (2012): Kommissorium for 

ministerudvalget videregående uddannelser 

Ministeriet for Børn og Undervisning (2012): 

Kommissorium - dialoggruppe for Ny Nordisk 

Skole 

National strategi for digitalisering af sundhedsvæsnet 

2008-2012 

Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 159(2012) 

Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 216 (2012) 

Danmarks Statistik (2012) 

OECD (2011): OECD Health Data 2011 

Dokumentation, 

 

 

stof- og alkoholbehandling. Aarhus Universitet 

Raastrup Kristensen, Anders (2011): Det grænseløse 

arbejdsliv. Gyldendal Business 

Rambøll Management (2011) for Dansk IT: 

IT i Praksis 

Realdania (2010): Fremtidens by 

Regeringen og Kommunernes Landsforening 

(2012): Aftale om kommunernes økonomi for 

2012 

Regeringsgrundlag (2011): Et Danmark der står 

sammen 

Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (2011): 

Uddannelse og undervisning for voksne 

Servicestyrelsen (2012): Borgere med fysisk 

handicap mere selvhjulpne med spiserobot. 

(Lokaliseret marts 2012 på http://www.servicestyrelsen.dk/velfaerdsteknologi/projekter/spiserobot/spiserobot) 


99

100 


Servicestyrelsen (2011): Business Case for robotstøvsugere 

på plejecentre 

Servicestyrelsen (2011): Handicap perspektiv – 

viden fremadrettet 

Statens Institut for Folkesundhed (2012): Sund- ulighed i sundhed 

hed og sygelighed i Danmark 2010 – og udvikling (Lokaliseret marts 2012 på http://www.sst.dk/ 

fra 1987 

Sundhed%20og%20forebyggelse/Social%20ulig- 

Statens Institut for Folkesundhed og Sundhed%20i%20sundhed.aspx)hedsstyrelsen(2011): Den Nationale Sundheds- 

Sundhedsstyrelsen (2012): Forløbsprogram for 

rehabilitering og palliation mod kræft 

Socialstyrelsen (2011):En ny og mere robust 

organisation 

(Lokaliseret marts 2012 på http://www.servicestyrelsen.dk/nyheder/en-ny-og-mere-robust-organisation) 

Socialministeriet (2010): Projekt Kommunen og 

Civilsamfundet 

Socialministeriet (2010): Den frivillige sociale 

indsats 

Sundhedsstyrelsen (2011): Forbedret rehabilitering 

af personer med hjerneskade 

(Lokaliseret marts 2012 på http://www.sst.dk/ 

Nyhedscenter/Nyheder/2011/RehabiliteringHjerneskade.aspx) 

Sundhedsstyrelsen (2011): 

Sundhed og forebyggelse 

(lokaliseret marts 2012 på http://www.sst.dk/ 

Sundhed%20og%20forebyggelse.aspx) 

Sundhedsstyrelsen (2012): Fakta om social 

Sørensen, Niels Ulrik & Nielsen, Jens Christian 

(2011): Det er ikke længere samfundets skyld. 

Dagbladet information 

(Lokaliseret marts 2012 på http://www.information.dk/284467) 

Teknologisk Institut (2011). Rapport for Ældresagen 

om Velfærdsteknologi 

Teknologirådet (2007): Telemedicin - en vej til et 

bedre sundhedsvæsen 

Ugebrevet A4 ((2009): Hver femte dansker er for 

fed, nr. 4, 2009 

Wired Magazine (2011): Apple Ipad Doctors, nr. 

12, 2011 

(Lokaliseret april 2012 på ”http://www.wired. 

com/wiredenterprise/2011/12/apple-ipad-doctors/all/1) 

Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet 

(2011): Status for konjunkturudsigterne 

 

Ørberg Jensen, Peter (2011): The economic ge- 

 

and local context. Copenhagen Business School 

Århus School of Business (2010):Trends i fødeva- 

resektoren 2010-2015 


101

102 

Bilag 1 : Oversigt over de 18 samfundstendenser, som blev behandlet på campen den. 20 marts 2012 

BILAG 1: 

Oversigt over de 18 samfundstendenser, som blev behandlet 

på campen den 20. marts 2012. 

Samfundstendenser – Inspirationsmateriale til ‘Ekspertcamp om fremtiden for 

 

Bilag 1 : Oversigt over de 18 samfundstendenser, som blev behandlet på campen den. 20 marts 2012 

1: Markant sundhedsdiskurs i samfundet 

10: Nye læringsformer og stigende krav til mere uddannelse 

2: Flere mennesker med psykiske lidelser 

 

3: Store forventninger til velfærdsteknologier 

12: Virksomheders samfundsansvar 

4: Borgerrettet forebyggelse 

 

5: Sociale medier og nye digitale kommunikationsformer 

14: Netværks øgede betydning i samfundet 

6: Digitalisering og internettets fortsatte fremvækst 

15: Flere rejsende og mere mobilitet 

7: Flere ældre fremover 

16: Grønne og intelligente boliger 

17: Urbanisering og nye familiemønstre 

9: Bæredygtighed 

18: Kulturforbrug og selvrealisering 

103

104 

Bilag 2 : Deltagerliste på ekspertcamp 

BILAG 2: 

Deltagerliste på ekspertcamp 

Cathrine Lindberg Bak Socialstyrelsen 

Claus Friis Lange Middelfart Kommune 

Tommy Kjelsgaard Danske Regioner 

Jette Myglegård ADHD-foreningen 

Johanne Bratbo Komiteen for Sundhedsoplysning 

Karl Bach Jensen Landsforening af nuværende og tidligere 

psykiatribrugere 

Steen Nepper Larsen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole 

Leif G. Lytken Dansk Rehab Gruppe 

Henning Olsen BOMI 

Karen Stæhr FOA – Fag og Arbejde 

Nina Bach Ludvigsen Ergoterapeutforeningen 

Knud Kristensen SIND 

Peder Esben Bilde Elsass Centret 

Kim Maskell Forebyggelsesfonden 

Mogens Wiederholt Spastikerforeningen 

Isabella Leandri-Hansen SUMH 

Niels-Henrik M. Hansen Center for Ungdomsforskning 

Nordic Network Disability Research 

Lene Jensen KTC 

Marie Sonne Socialpædagogernes Landsforbund 

Peter Gylden Houmann Digitaliseringsstyrelsen 

Maria Ventegodt Liisberg Institut for Menneskerettigheder 

Kirsten Plambech Danske Handicaporganisationer 

Birthe Byskov Holm Sjældne Diagnoser 

Thomas Holberg Den Uvildige Konsulentordning på 

Handicapområdet (DUKH) 

Lise Beha Erichsen Hjernesagen 

Birgit Kirkebæk Forfatter 

Jan Høgelund SFI 

Susanne Nour Institut for Menneskerettigheder 

Lone Beyer Frejaskolen 

Hanne Olorenshaw Specialisterne 

Susan Annette Møller Råd om Undervisning og Uddannelse 

Frank Bylov UC Syddanmark 

Søren Langager Danmarks Pædagogiske Universitetsskole 

Henning Gade Dansk Arbejdsgiverforening 

Kelvin Nielsen Nextjob 

Anne Edwards Krenchel Specialfunktionen Job & Handicap 

Erik Wahlgren Nielsen Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere 

Peter Kjærsgaard Pedersen Kommunernes Landsforening 

Tanja Hall Selvstændig 


105

106 


Rasmus Højbjerg Jacobsen CBS 

Tue Byskov Bøtkjær Det Centrale Handicapråd 

Henrik Egelund Nielsen Dansk Socialrådgiverforbund 

Susanne Olsen Dansk Handicapforbund 

Holger Kallehauge Handicaprådet Frederiksberg Kommune 

Peter Nørgaard Creativ Company 

Niels Anton Svendsen Hjerneskadeforeningen 

Michael Wichmann Pedersen ISS 

Søren Ginnerup SBi - By, bolig og ejendom 

Sytter Kristensen Landsforeningen LEV 

Helle Harms Dansk Standard 

Else Lund Frydensberg Rådgivning og VISO 

Bent Madsen Boligselskabernes Landsforening 

Per Holm Socialt Udviklingscenter SUS 

Thorkild Olesen Dansk Blindesamfund 

Ulla Kramer Foreningen tilgængelighed for alle 

Lisbeth Riisager Henriksen Forfatter 

Ole Pass Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og 

Arbejdsmarkedschefer i Danmark 

Birgitte Kofod Olsen TRYG 

Heidi Sivebæk DR 

Sarah Glerup Kristensen Cand.mag i Film og medievidenskab 

Thomas Novotny TV Glad

Enigheden 

Bygmestervej 57 

2400 København NV 

CVR: 10 08 48 14 

Tlf: +45 88 700 100 

www.bindslevas.dk

TENDENSANALYSE - Social

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?