Vildtudbytte Krondyr DK - Naturstyrelsen

mulighederne på krondyr i de pågældende områder, i en overgangsperiode vil blive begrænsede eller
helt bortfalde.
Effekten, eller manglen på samme, vil ret hurtigt kunne registreres, hvorefter jagtfredningen kan justeres
i overensstemmelse hermed.
Bestanden skal beskydes, så hinderne er stærkt overrepræsenterede og der skal blot være det antal
hjorte, der er nødvendigt for at få hinderne beslået. Det største udtag af bestanden skal ske blandt de
yngste årgange, der har den højeste naturlige dødelighed, og dermed også tåler den hårdeste beskydning.
Jagttiden på krondyr kunne f.eks. fastsættes til:
Hjort: 1. sep. – 31. jan.
Spidshjort 1. juli – 31. jan.
Smalhind 1. juli – 31. jan.
Hind 1. dec. – 31. dec.
Kalv 1. sep. – 31. jan.
Et stort antal nedlagte dyr vil give mange jagtoplevelser og meget vildtkød. De uundgåelige skader
på markafgrøder vil blive mødt med større accept, fordi der er langt bedre muligheder for at nedlægge
krondyr på markerne med jagtstart allerede 1. juli.
Afkortning af jagttiden på hinder vil desuden medføre, at færre hinder skydes bort fra kalvene.
En ulempe ved det valgte mål er, at krondyrbestanden vil få en skæv og unaturlig aldersfordeling, og
chancen for at opleve en udvokset hjort på den fri vildtbane vil være uendelig lille.
Den således temmelig differentierede jagttid på krondyr, stiller store krav til jægernes disciplin samt
evne til at skelne mellem dyrene. Der vil i givet fald være tale om krav, som ikke alle jægere i dag
umiddelbart vil kunne leve op til. Systemet kendes dog fra Tyskland, hvor de meget nuancerede jagttider
er indarbejdede.
Størst mulig antal trofæer til jægerne
Formålet med denne målsætning er at give flest mulig jægere mulighed for at nedlægge et trofæbærende
stykke storvildt.
Ved trofæ forstås i denne forbindelse gevirer fra hjorte, der er 2½ år eller ældre, det vil sige typisk
fra 6-ender og større. Selvfølgelig er spidshjortens ”gevir” også et trofæ, og jægere med meget få
muligheder for jagt på krondyr vil være lykkelige for at erhverve et sådant trofæ. Men kun de færreste
antages at ville være interesserede i at fylde en hel væg med spidshjortegevirer.
I princippet er midlerne de samme, som beskrevet under målsætningen om det størst mulige antal
nedlagte dyr, bortset fra beskydning af spidshjort og kalv.
Hjortene bør afskydes mindst mulig indtil de når 2½ års alderen, hvor de som 6-endere og større begynder
at blive interessante rent trofæmæssigt.
Det er ikke muligt at foretage en selektiv beskydning af kalvene hvad angår køn, for i praksis kan
man ikke skelne hind- og hjortekalv. Havde det været muligt, skulle man have skånet hjortekalvene
mest mulig. I stedet kan jagttrykket på kalvene sænkes ved en reduceret jagttid.
26