Vildtudbytte Krondyr DK - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Vildtudbytte Krondyr DK - Naturstyrelsen

ønsket. Som et supplerende virkemiddel i denne forbindelse er anlæg af vildtagre, der kan benyttes til

adfærdsregulering.

Regulering

Bestemmelser om regulering findes i Miljø-og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 801 af 22. september

1999 om vildtskader.

Krondyrene må skydes hele året i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og

planteskoler, som er forsvarligt indhegnede.

I jagttiden kan det lokale statsskovdistrikt give tilladelse til at skyde krondyr i tiden fra 1½ time før

solopgang til 1½ time efter solnedgang, hvis dyrene volder væsentlig skade i skove og på have- eller

markafgrøder. En forudsætning herfor er, at man forgæves har forsøgt at afværge skaderne.

Biotoppleje

Skovdyrkeren kan også i planlægning af driften tage hensyn til hjortearterne, ved f.eks. at skove i

ædelgran-og egebevoksninger i vinterhalvåret, så dyrene kan spise knopper og skud. Vinterskovning

af rødgran og contortafyr, vil give friske toppe, som krondyrene kan skrælle på. Dyrene vil tilsyneladende

hellere gnave på vandret liggende toppe end på stående træer, hvis muligheden er tilstede.

Gennem pleje af hedearealer kan der tilvejebringes attraktiv fouragering, der tager presset af de øvrige

arealer i lokalområdet. Snerydning på heder og vildtagre er ligeledes eksempler på plejetiltag, der

kan medvirke til at holde dyrene indenfor deres naturlige fødesøgningsområde.

Sammenfattende vurdering af de aktuelle virkemidler

Afværgemidler bør tages i brug hurtigst muligt efter, de første skader er konstateret. Med undtagelse

af hegn har alle afværgeforanstaltninger en begrænset effekt, og skal ofte flyttes eller udskiftes. Ved

rigtig anvendelse af afværgemidler kan skaderne på markafgrøderne holdes på et minimum, selv med

en stor bestand af krondyr.

Det er en helt generel erfaring, at kendskabet til hvorledes de kendte virkemidler hensigtsmæssigt

kan anvendes i kombination ikke er tilstrækkelig udbredt blandt landmænd, der har skader eller vil

kunne forvente skader. Der bør sikres en målrettet formidling af denne viden.

Det kan endvidere konstateres, at der ikke har fundet nogen iøjnefaldende produktudvikling sted på

dette område. Samtlige virkemidler er gammelkendte og effektive, hvis de anvendes korrekt.

De seneste års voldsomme teknologiske udvikling i samfundet, er ikke kommet udviklingen af effektive

mekaniske afværgemidler til gode, og de nye teknologiske muligheder bør derfor vurderes nøjere

i denne sammenhæng.

Som det er tilfældet på en lang række problemområder i landets krondyrforvaltning, vil også skadeproblematikken

kunne håndteres mere effektivt og tilfredsstillende, såfremt der lokalt er en god og

åben dialog omkring forvaltningen. Denne dialog er ikke til stede alle steder i landet, hvorfor den bør

understøttes og styrkes gennem initiativer fra de respektive foreninger og organisationer i et tæt samarbejde.

Skov- og Naturstyrelsens kompensationsordninger

Hvor landmænd ved brug af de kendte virkemidler ikke har kunne undgå skader på deres afgrøder

eksisterer der to offentlige kompensationssordninger, der begge administreres af Skov-og Naturstyrelsen.

31

More magazines by this user
Similar magazines