Vildtudbytte Krondyr DK - Naturstyrelsen

En tæt krondyrbestand er næppe forenelig med naturnært skovbrug, idet en sådan vil vanskeliggøre
selvforyngelse med en del træarter, og blandt andet derigennem kan medvirke til en forringet biodiversitet.
Urørt skov
Områder med urørt skov er utvivlsomt gode biotoper for krondyr. Krondyrene vil være med til at
præge vegetationssammensætningen og skovnaturen med lysninger og skovenge.
På mange områder er problematikken med urørt skov uhyre kompliceret; men set alene i forhold til
en art som krondyret, rummer den nogle muligheder; men også nogle problemer, jf. afsnittet Naturnær
skovdyrkning.
Fodermarker og vildtagre i skov
Ved fodermarker forstås her arealer, hvorpå der dyrkes regulære afgrøder. På vildtagre sås normalt
græs og kløver.
Fodermarker kan anlægges med en lang række afgrøder og dyrkes mere eller mindre intensivt.
Fodermarkernes effekt er afhængig af jordbundsforholdene, mængden af naturlig føde og fourageringsbetingelser
på naboarealer.
Roer, kartofler, ærter, havre, raps, majs, fodermarvkål og gul lupin kan evt. dyrkes som afledningsforanstaltning
mod markskader.
I relation til bestræbelserne for at undgå markskader, bør afgrøderne være indhegnet indtil kort før risikoen
for markskader opstår. Det således nedtagne hegn vil efterfølgende kunne bruges i en årrække,
så de løbende driftsudgifter bliver væsentlig mindre end anlægsudgiften det første år.
Vildtagre med kløver og græs kan dyrkes ret ekstensivt, men skal dog helst slås et par gange i løbet
af sommeren, for at græsset og kløveren kan være kort og grønt, og dermed være attraktiv føde for
dyrene. Hvis vildtageren dyrkes på et brandbælte, er det også væsentligt, at afgrøden på intet tidspunkt
er brændbar.
På let jord skal der påregnes en omlægning ca. hvert 3. år, og en løbende tilførsel af gødskning, såfremt
ageren skal fremstå så attraktiv som muligt over for dyrene.
Kløver-og græsblanding er den mest aktuelle afgrøde på vildtagre. Hvis der årligt tilføres 30 tons
gylle, svarende til ca. 75 kg N pr. hektar, kan der ved en sådan drift forventes et årligt udbytte på 2-
3.000 foderenheder (FE), hvis der dyrkes på en jordbund af udvasket grovsand. Det svarer til miljøvenlig
drift iflg. Plantedirektoratets vejledning til udfyldelse af mark- og gødningsplaner.
For en hind er det daglige behov for foder 2-3 FE. I teorien kan 1 hektar vildtager således brødføde
ca. 3 hinder i et år.
Arealets fourageringsværdien for krondyr er, indenfor rimelige grænser, ligefrem proportional med
tilførslen af gødning. Ugødede vildtagre på let jord vil således overvejende have værdi i kraft af den
randzone, der bliver etableret omkring arealet, og gennem den variation, som dermed kommer i
skovbiotopen og skovbilledet.
Vildtagre med vinterrug eller kløvergræs forbedrer mulighederne for at interesserede naturbrugere
kan få krondyr at se om morgenen og aftenen, i marts, april og maj. I den periode fouragerer de med
forkærlighed på vildtagrene, der er i bedre vækst end græsset i nyplantningerne.
35