Vildtudbytte Krondyr DK - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Vildtudbytte Krondyr DK - Naturstyrelsen

Trykjagt

Trykjagten, hvor en enkelt eller nogle få personer forsøger at pusle vildtet frem til skytterne, er en

forholdsvis nænsom jagtform. Gennemført rigtigt, vil dyrene ofte komme i roligt tempo på de vante

veksler, og dermed give de posterede skytter mulighed for en vis grad af selektiv afskydning. Denne

jagtform kan med fordel kombineres med anvendelse af skydetårne. Jagtformen kræver stort lokalkendskab

af såvel de personer, der skal trykke dyrene ud, som de personer der skal placere skytterne

i terrænet.

Jagtformen er specielt velegnet i perioder med sne, hvor trykkeren kan følge sporene op og holde sig

ajour med, hvordan dyrene bevæger sig. Ved mangel på sne, eller på meget store arealer, kan der

med fordel anvendes en enkelt hund, som kan opsøge vildtet og sætte det i bevægelse. Denne enkelte

hund må absolut ikke jage med dyrene over længere strækninger.

Uanset, at jagtformen er nænsom, forstyrrer den dyrene i dagsæderne, og må derfor ikke gennemføres

for ofte, såfremt man ønsker at beholde krondyrene i området. Anvendt i brunstperioden, hvor

det endvidere kun er hjortene der må nedlægges, er jagtformen uetisk.

Drivjagt

Drivjagt, hvor et antal personer med mere eller mindre drivende hunde jager vildtet frem til skytterne,

er utvivlsomt den mest forstyrrende jagtform af alle. Der er her divergerende opfattelser af fordele

og ulemper. Dette kommer klarest til udtryk i spørgsmålet om de anvendte hunderacer. Nogle jægere

foretrækker de kortgående, bløde racer, mens andre mener, der er behov for anvendelse af

stærkt drivende og hårde racer, for overhovedet at få dyrene ud til skytterne.

Det er sjældent, at denne jagtform giver skytterne mulighed for en selektiv afskydning. Er dyrene

presset af folk eller hunde, vil de ofte passere skytterne i høj fart. Er der tale om at flere dyr kommer

ud til skytterne på en gang, har dyrene ofte en tendens til at klumpe ved passage af spor og brandlinier.

Skytten har således meget begrænset tid til at afgive et godt skud, og må koncentrere sig om det

jagtbare dyr, der kommer bedst, og er fri af de andre dyr i rudelen. Jagten stiller store krav til jægerens

selvdisciplin og evne til at skyde til bevægelige mål, ofte i høj fart.

Forstyrrelsen er massiv, og såfremt man ønsker at beholde krondyrene i området, må jagtformen kun

benyttes få gange i jagtsæsonen, jf. afsnittet Jagtetik. Anvendt i september måned, hvor det kun er

hjortene der må nedlægges, er jagtformen uetisk.

Støverjagt

I Danmark er der enkelte hunderacer, der er specielt fremavlet til denne særlige form for jagt. Da

hundene, kaldet støvere, er opdraget til at forfølge vildtet så længe som muligt, er jagtformen problematisk

i forhold til krondyrene. Krondyr er ikke i samme grad som hare, ræv og råvildt tilbøjelig

til at forblive i nærområdet under drevet. Ofte vil dyrene hurtigt forlade dette i en lige linie, og såfremt

støverne ikke bliver stoppet, kan drevet gå over flere kilometer.

Skal der anvendes deciderede støvere til jagt på krondyr, må de kunne kaldes af drevet, senest ved

revirgrænsen. Anvendt i september måned, hvor det kun er hjortene der må nedlægges, er jagtformen

uetisk.

Septemberjagt

I september måned er det alene tilladt at jagte hjortene, bortset fra på Rømø og nord for Limfjorden,

hvor der findes særfredninger af krondyrene.

39

More magazines by this user
Similar magazines