Vildtudbytte Krondyr DK - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Vildtudbytte Krondyr DK - Naturstyrelsen

* Forstyrrelser.

Krondyrene er i besiddelse af et meget højt udviklet sanseapparat, hvor til kommer at de har en biologi,

der gør at de traditionelt betegnes som en dyreart, der er meget følsom over for menneskeskabte

forstyrrelser. Den væsentligste kilde til forstyrrelse er jagt. Graden af de forstyrrelser, der hidrører fra

jagt, er blandt andet meget afhængig af jagthyppigheden og den valgte jagtform. Orienteringsløb og

militærøvelser er også væsentlige kilder til forstyrrelser.

I Danmark er krondyrene i dag overvejende nataktive og har deres bestandsmæssige tyngde i større

nåletræsområder. Denne adfærd vurderes at være betinget af summen af de forstyrrelser, som bestanden

udsættes for.

Som grundlag for den daglige forvaltning er der i dag et stort behov for forskning, der kan belyse,

hvilke typer forstyrrelser, der påvirker dyrene negativt, og hvorledes de reagerer herpå. Denne viden

bør udmøntes i operationelle anvisninger på, hvorledes krondyrene kan forvaltes under størst mulig

hensyntagen til deres behov for ro, således at f.eks. det almindelige publikum kan få bedre muligheder

for at se krondyrene i den frie natur.

* Jagt på små arealer.

Krondyrene har som art den helt særlige adfærd, at de dagligt, og med en særlig årsrytme, vandrer

over store afstande. Derfor kommer mange jordejere og jægere i kontakt med de samme dyr.

På denne baggrund er biotoppleje, jagt m.v., noget der lægger op til lokalt samarbejde, hvilket der

generelt ikke er tradition for i specielt de egne af landet, hvor krondyrene har været til stede igennem

en længere årrække.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der eksisterer problemer med uhensigtsmæssig jagt på små

arealer, der ligger centralt i forhold til krondyrenes adfærd. Problemets generelle omfang og dets betydning

for bestanden kendes imidlertid ikke; men bør søges afdækket. Målrettet formidling af viden

samt holdningspåvirkning vurderes at være brugbare midler i denne problematik.

* Manglen på modne hjorte.

På grund af selektiv jagt, er udvoksede hjorte generelt underrepræsenteret i den danske bestand af

krondyr. Hjortene er udvoksede når de er omkring 12 år; men i den danske bestand er hjorte på over

7 år en sjældenhed, i modsætning til ældre hinder.

Situationen vurderes at rumme etiske og biologiske problemer, og er derfor ikke i overensstemmelse

med formålsparagraffen i Lov om jagt og vildtforvaltning ( §1, stk.1, nr. 3 ). Forsigtighedsprincippet,

der i dag ligger til grund for naturforvaltningen i Danmark, kan også tages til indtægt for, at problematikken

bør undersøges nøjere.

* Anskydninger.

Omfanget af anskudte krondyr vurderes at være større end mange kronvildtjægere antager. For at få

reduceret mængden af anskudte krondyr vurderes det, at der skal iværksættes en målrettet formidling

af, hvordan anskydningerne kan forebygges.

Eftersøgningsarbejdet med schweisshunde vurderes ligeledes at kunne gøres mere effektivt, med det

formål, at få fundet en større andel af de skadede krondyr.

* Jagtetik.

De officielle jagtetiske regler, der findes i dag, vurderes ikke at være tilstrækkelig fyldestgørende og

operationelle med henblik på kronvildtjagt. Endvidere er kendskabet til disse jagtetiske regler ikke

6

More magazines by this user
Similar magazines