Vildtudbytte Krondyr DK - Naturstyrelsen

* Forstyrrelser.
Krondyrene er i besiddelse af et meget højt udviklet sanseapparat, hvor til kommer at de har en biologi,
der gør at de traditionelt betegnes som en dyreart, der er meget følsom over for menneskeskabte
forstyrrelser. Den væsentligste kilde til forstyrrelse er jagt. Graden af de forstyrrelser, der hidrører fra
jagt, er blandt andet meget afhængig af jagthyppigheden og den valgte jagtform. Orienteringsløb og
militærøvelser er også væsentlige kilder til forstyrrelser.
I Danmark er krondyrene i dag overvejende nataktive og har deres bestandsmæssige tyngde i større
nåletræsområder. Denne adfærd vurderes at være betinget af summen af de forstyrrelser, som bestanden
udsættes for.
Som grundlag for den daglige forvaltning er der i dag et stort behov for forskning, der kan belyse,
hvilke typer forstyrrelser, der påvirker dyrene negativt, og hvorledes de reagerer herpå. Denne viden
bør udmøntes i operationelle anvisninger på, hvorledes krondyrene kan forvaltes under størst mulig
hensyntagen til deres behov for ro, således at f.eks. det almindelige publikum kan få bedre muligheder
for at se krondyrene i den frie natur.
* Jagt på små arealer.
Krondyrene har som art den helt særlige adfærd, at de dagligt, og med en særlig årsrytme, vandrer
over store afstande. Derfor kommer mange jordejere og jægere i kontakt med de samme dyr.
På denne baggrund er biotoppleje, jagt m.v., noget der lægger op til lokalt samarbejde, hvilket der
generelt ikke er tradition for i specielt de egne af landet, hvor krondyrene har været til stede igennem
en længere årrække.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at der eksisterer problemer med uhensigtsmæssig jagt på små
arealer, der ligger centralt i forhold til krondyrenes adfærd. Problemets generelle omfang og dets betydning
for bestanden kendes imidlertid ikke; men bør søges afdækket. Målrettet formidling af viden
samt holdningspåvirkning vurderes at være brugbare midler i denne problematik.
* Manglen på modne hjorte.
På grund af selektiv jagt, er udvoksede hjorte generelt underrepræsenteret i den danske bestand af
krondyr. Hjortene er udvoksede når de er omkring 12 år; men i den danske bestand er hjorte på over
7 år en sjældenhed, i modsætning til ældre hinder.
Situationen vurderes at rumme etiske og biologiske problemer, og er derfor ikke i overensstemmelse
med formålsparagraffen i Lov om jagt og vildtforvaltning ( §1, stk.1, nr. 3 ). Forsigtighedsprincippet,
der i dag ligger til grund for naturforvaltningen i Danmark, kan også tages til indtægt for, at problematikken
bør undersøges nøjere.
* Anskydninger.
Omfanget af anskudte krondyr vurderes at være større end mange kronvildtjægere antager. For at få
reduceret mængden af anskudte krondyr vurderes det, at der skal iværksættes en målrettet formidling
af, hvordan anskydningerne kan forebygges.
Eftersøgningsarbejdet med schweisshunde vurderes ligeledes at kunne gøres mere effektivt, med det
formål, at få fundet en større andel af de skadede krondyr.
* Jagtetik.
De officielle jagtetiske regler, der findes i dag, vurderes ikke at være tilstrækkelig fyldestgørende og
operationelle med henblik på kronvildtjagt. Endvidere er kendskabet til disse jagtetiske regler ikke
6