Vildtudbytte Krondyr DK - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Vildtudbytte Krondyr DK - Naturstyrelsen

1. STATUS FOR DEN DANSKE KRONDYRFORVALTNING

Forvaltningsmæssige regler og retningslinier.

Rent historisk har den danske bestand af krondyr været forvaltet meget liberalt, med et minimum af

restriktioner i forbindelse med jagtudøvelsen.

Oprindelig har krondyrene været repræsenteret med livskraftige og store bestande over hele landet,

incl. alle de større øer. Bestandstætheden og dyrenes udbredelse svingede dog temmelig meget da

f.eks. krige, udviklingen i landbrugsstrukturen og salg af kron-og ryttergodser påvirkede bestanden

kraftigt. De danske kongers vekslende interesser for jagt, herunder ikke mindst parforcejagt, spillede

også en stor rolle for dyrenes udbredelse og bestandstæthed.

I perioden fra 1851 til 1922 var krondyrene fredløse hele året, og der var ingen restriktioner i jagten.

Bestanden var i 1854 nede på et minimum, og i praksis bortskudt på f.eks. Møn, Bornholm, Sjælland

og Fyn. Omkring århundredeskiftet var der kun enkelte lokale bestande, der havde overlevet, typisk

omkring nogle enkelte større private godser.

Med Jagtloven fra 1922 kom der et forbud mod natjagt på dyrene, og der blev endvidere indført en

fredningstid på hinder og kalve.

Hjortene var dog stadig fredløse hele året, hvilket varede frem til 1939, hvor man med hjemmel i Reservatloven

af 1936 gav hjortene en forårs-og sommerfredning.

Dyrene måtte dog stadig beskydes med hagl, uden begrænsninger af nogen art. Dette blev ændret ved

brug af Dyreværnsloven, hvor der i 1950 blev indført et forbud mod at skyde krondyr med hagl.

Brenneckekugler måtte dog fortsat benyttes indtil 1983, hvorefter brugen af riffel blev obligatorisk

for jagt på krondyr.

I dagens jagtlovgivning findes generelle regler om jagttider, kalibervalg, eftersøgning, regulering

m.v., der gælder for krondyr. Endvidere siger formålsparagraffen i Lov om jagt og vildtforvaltning (

§1, stk.1, nr.3 ):

Lovens formål er at sikre arts-og individrige vildtbestande

og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf ved

at regulere jagten således, at den sker efter økologiske og etis-

ke principper og under varetagelse af hensynet til beskyttelse

af vildtet, især af sjældne og truede arter.

Af bemærkningerne til loven understreges det, at det er hovedformålet med loven at sikre vildtet og –

i lighed med naturbeskyttelsesloven - vildtets levesteder, og at jagtudøvelsen skal ske i sammenhæng

og balance hermed, således at der sikres en langsigtet afvejning af beskyttelses-og benyttelseshensyn.

I visse dele af landet har Skov-og Naturstyrelsen med Folketingets tilslutning, givet mulighed for, at

der efter særlige regler, kan ydes kompensation for de skader krondyr forvolder på landbrugsafgrøder.

Tilkendegivelser om jagten på krondyr findes endvidere i Skov-og Naturstyrelsens jagtpolitik fra

1994 og mere indirekte i Vildtforvaltningsrådets Jagtetiske regler, se nærmere herom i rapportens afsnit

Jagt på små arealer og Jagtetik.

Bestandens udvikling.

8