Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Art. 1 – 9
3. udgave
Kommenteret af
Peer Lorenzen,
Jonas Christoffersen,
Nina Holst-Christensen,
Peter Vedel Kessing,
Sten Schaumburg-Müller
og Jens Vedsted-Hansen
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
Peer Lorenzen, Jonas Christoffersen
Nina Holst-Christensen
Peter Vedel Kessing
Sten Schaumburg-Müller
Jens Vedsted-Hansen
Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
med kommentarer
(art 1-9)
3. udgave
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
2011
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
Peer Lorenzen, Jonas Christoffersen, Nina Holst-Christensen,
Peter Vedel Kessing, Sten Schaumburg-Müller, Jens Vedsted-Hansen
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bd. 1-2
3. udgave, 1. oplag
© 2011 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Alle rettigheder forbeholdes.
Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af
eller kopiering fra denne bog eller dele heraf
er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt
uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan.
Omslag: Bo Helsted
Tryk: Narayana Press, Gylling
Indbinding: Jysk Bogbind, Holstebro
Printed in Denmark 2011
ISBN 978-87-574-1223-9 (samlet)
ISBN 978-87-574-1232-1 (bd. 1)
ISBN 978-87-574-2187-3 (bd 2)
Udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Lyngbyvej 17
Postboks 2702
2100 København Ø
Telefon: 39 13 55 00
Telefax: 39 13 55 55
e-mail: forlag@djoef.dk
www.djoef-forlag.dk
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Forord ....................................................................................................... XIX
Forkortelser .............................................................................................. XXI
Introduktion ............................................................................................. 1
1. EMRK-traktatkomplekset ................................................................ 1
2. Klagesystemet efter EMRK ............................................................. 5
2.1. Det oprindelige system og den historiske udvikling .............. 5
2.2. Revisionen af klagesystemet ved P11 .................................... 6
2.3. Revisionen af klagesystemet ved P14 og P14 bis .................. 7
2.4. Yderligere reformtiltag ........................................................... 8
2.5. EMD’s valg, sammensætning og organisation ...................... 8
2.6. Klagebetingelser ..................................................................... 11
2.7. Sagsbehandlingen ................................................................... 12
3. Almindelige begreber ....................................................................... 13
3.1. Territorium og jurisdiktion ..................................................... 13
3.2. Pligt- og rettighedssubjekter ................................................... 13
3.3. Processuelle og materielle rettigheder .................................... 14
3.4. Absolutte og relative rettigheder ............................................ 15
3.5. Positive og negative forpligtelser ........................................... 16
3.6. Positive og negative aspekter af rettigheder .......................... 18
3.7. Demokrati ............................................................................... 18
3.8. Samtykke og afkald ................................................................ 19
3.9. Overlappende konventionsbestemmelser ............................... 20
4. Fortolkning ....................................................................................... 21
4.1. Wienerkonventionen om traktatretten .................................... 21
4.2. Særlig fortolkning som menneskerettighedskonvention ....... 21
4.3. Praktiske og effektive rettigheder ........................................... 22
4.4. Dynamisk fortolkning (»living instrument«) ......................... 22
4.5. Komparativ fortolkning .......................................................... 23
4.6. Præjudikatsvirkningen af EMD’s praksis .............................. 25
4.7. Forarbejders betydning for fortolkningen .............................. 25
4.8. Særligt om undtagelsesbestemmelserne ................................. 26
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
V
EMRK Indholdsfortegnelse
5. EMD’s prøvelse ............................................................................... 32
5.1. Subsidiaritetsprincippet (»staternes skønsmargin«) .............. 33
5.2. Subsidiaritetsprincippets anvendelsesområde ........................ 38
5.3. Prøvelse af faktum .................................................................. 39
5.4. Prøvelse af national ret (hjemmelsgrundlag) ......................... 41
6. National implementering .................................................................. 42
6.1. Inkorporering af traktatkomplekset ........................................ 43
6.2. Ex officio anvendelse af traktatbestemmelser ....................... 44
6.3. Betydningen af EMD’s praksis .............................................. 45
6.4. Opfyldelse ............................................................................... 46
7. Forholdet til internationale organisationer – navnlig EU ................ 46
7.1. EMD’s kontrol med EU-retten ............................................... 47
7.2. EUD’s kontrol med EMRK .................................................... 48
7.3. Charteret om grundlæggende rettigheder ............................... 50
7.4. Samspillet mellem EUD og EMD .......................................... 52
7.5. EU’s tiltræden af EMRK ........................................................ 52
8. Informationssøgning ........................................................................ 53
8.1. Klagevejledninger ................................................................... 53
8.2. Traktattekst mv ....................................................................... 53
8.3. Praksis fra Strasbourg ............................................................. 54
8.4. Litteratur ................................................................................. 55
8.5. Biblioteker og informationstjenester ...................................... 56
Præambel .................................................................................................. 57
[1] Verdenserklæringen om menneskerettigheder ................................ 58
[2] Europarådets formål ......................................................................... 58
[3] Demokratisk styreform .................................................................... 58
[4] Retsstatsprincippet ........................................................................... 59
Artikel 1 .................................................................................................... 61
[1] Generelt om bestemmelsen .............................................................. 61
[2] De Høje kontraherende parter (pligtsubjekt) ................................... 62
1. Hvornår skal et brud på EMRK henregnes til en deltagerstat 62
1.1. Handlinger udført af offentlige organer ....................... 62
1.2. Deltagerstaters ansvar i forhold til handlinger udført
af private ikke-statslige aktører .................................... 64
1.3. Deltagerstater ansvar i forhold til internationale
organisationer ............................................................... 65
1.4. En deltagerstats ansvar i forhold til andre staters
ansvar ............................................................................ 78
VI
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Indholdsfortegnelse
[3] Skal sikre enhver (rettighedssubjekt) ............................................... 80
[4] Under statens jurisdiktion (EMRK’s anvendelsesområde) ............. 81
1. Territorium, ekstraterritorial virkning og ekstraterritorial
anvendelse ............................................................................... 81
2. EMRK’s ekstraterritoriale virkning ....................................... 82
3. EMRK’s ekstraterritoriale anvendelse ................................... 84
3.1. Overblik over konventionorganernes praksis og de
grundlæggende kriterier for vurderingen af EMRK’s
ekstraterritoriale anvendelse ......................................... 84
3.2. Situationer hvor EMRK finder anvendelse
ekstraterritorialt ............................................................. 86
[5] De rettigheder og friheder som er nævnt i denne konventions
afsnit I ............................................................................................... 99
Artikel 2 .................................................................................................... 101
[1] Generelt om bestemmelsen .............................................................. 102
1. Retten til liv er en grundlæggende værdi i et demokratisk
samfund ................................................................................... 102
2. Faktum og bevisvurdering ...................................................... 104
[2] Forpligtelsen til at beskytte ethvert menneskes ret til liv ved lov ... 106
1. Hvem er omfattet af beskyttelsen? ......................................... 106
1.1. Beskyttelse af det ufødte barn, abort og svangerskab 107
1.2. Ret til at dø og euthanasi .............................................. 109
2. Drab begået af statslige aktører som ikke sker i forbindelse
med legitim magtanvendelse omfattet af stk 2 ...................... 110
3. Tvungne forsvindinger ........................................................... 113
4. Statens positive forpligtelser til at beskytte retten til liv ........ 117
4.1. Generelt om positive forpligtelser i relation til art 2 .... 117
4.2. Dødsfald i arresthuse, fængsler mv som følge af
manglende lægebehandling eller selvmord .................. 121
4.3. Sundheds- og socialydelser .......................................... 126
4.4. Beskyttelse mod overgreb fra private ikke-statslige
aktører ........................................................................... 130
4.5. Beskyttelse mod farlige omgivelser, mv ...................... 133
5. Forpligtelsen til at efterforske og retsforfølge brud på art 2 .. 135
5.1. I hvilke situationer skal der gennemføres en
undersøgelse ................................................................. 135
5.2. Kravene til den undersøgelse der skal gennemføres .... 138
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
VII
EMRK Indholdsfortegnelse
[3] Dødsstraf og udsendelse til dødsstraf .............................................. 142
1. Dødsstraf ................................................................................. 142
2. Udsendelse mv til et land, hvor der er risiko for at miste
livet, herunder at blive idømt dødsstraf .................................. 143
[4] Staters magtanvendelse og undtagelserne til retten til liv ............... 144
1. Generelt om magtanvendelse og retten til liv ........................ 144
2. Planlægning og kontrol af magtanvendelse med henblik på
at beskytte retten til liv ........................................................... 148
3. Magtanvendelse må ikke gå ud over det absolut nødvendige 148
[5] Selvforsvar og forsvar af andre ........................................................ 149
[6] Iværksættelse af lovlig anholdelse eller forhindring af flugt efter
lovlig tilbageholdelse ....................................................................... 152
[7] Lovligt at undertrykke optøjer eller opstand ................................... 157
[8] Særligt om retten til liv under væbnet konflikt ................................ 159
1. EMRK’s anvendelse under væbnet konflikt .......................... 159
2. Retten til liv under ikke-international væbnet konflikt .......... 162
2.1. Finder EMRK anvendelse under ikke-international
væbnet konflikt? ........................................................... 162
2.2. Væbnet magt mod personer, der tager direkte del i
kamphandlinger ............................................................ 165
2.3. Væbnet magt mod personer, der ikke længere
deltager i kamphandlinger ............................................ 169
2.4. Væbnet magt mod civile .............................................. 170
2.5. Planlægning og gennemførelse af militære
operationer .................................................................... 171
2.6. Forpligtelse til at undersøge om der er sårede civile ... 173
2.7. Forsvindinger og pligten til at eftersøge forsvundne
personer ......................................................................... 174
2.8. Forpligtelse til at lede efter ueksploderet ammunition 175
2.9. Uafhængig og effektiv undersøgelse af dødsfald
under ikke-international væbnet konflikt ..................... 176
2.10. Forpligtelse til ikke at overføre personer til tortur og
dødsstraf ........................................................................ 178
Artikel 3 .................................................................................................... 180
[1] Generelt om bestemmelsen .............................................................. 180
[2] Ingen – Forbuddet mod tortur, mv er absolut .................................. 181
VIII
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Indholdsfortegnelse
[3] Tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling .................. 183
1. Definitionen af tortur, umenneskelig og nedværdigende
behandling ............................................................................... 183
1.1. Sondringen mellem tortur, umenneskelig og
nedværdigende behandling ........................................... 183
1.2. Definitionen af tortur .................................................... 185
1.3. Umenneskelig og nedværdigende behandling ............. 188
2. Bevisbedømmelse og bevisbyrde ........................................... 190
3. Undersøgelse og retsforfølgning af tortur, mv ....................... 194
3.1. Effektiv officiel undersøgelse af torturpåstande .......... 194
3.2. Retsforfølgning af myndighedspersoner ansvarlige
for tortur ........................................................................ 197
4. Anholdelse og politidetention ................................................ 199
4.1. Anholdelse, håndjern og kropsvisitering ..................... 199
4.2. Demonstrationer ........................................................... 202
4.3. Mishandling i politidetention ....................................... 203
4.4. Forhold i politidetention ............................................... 204
5. Domstolsbehandling og strafudmåling .................................. 205
5.1. Nedværdigende behandling under retssagen ............... 205
5.2. Straffesager mod mindreårige ...................................... 206
5.3. Strafudmåling og dødsstraf .......................................... 206
6. Isolationsfængsling og særligt sikrede afdelinger .................. 210
6.1. Isolationsfængsling ....................................................... 210
6.2. Særligt sikrede afdelinger – »maximum security
institutions« ................................................................... 219
7. Arresthuse og fængsler ........................................................... 222
7.1. Mishandling af indsatte i arresthuse og fængsler ......... 222
7.2. Forhold i arresthuse og fængsler .................................. 222
7.3. Sundhedsfagligt tilsyn og behandling .......................... 227
7.4. Indsatte med særlige fysiske eller psykiske
beskyttelsesbehov ......................................................... 230
7.5. Spisevægring og tvangsmæssig fodring ...................... 235
7.6. Beskyttelse af indsatte mod overgreb fra andre
indsatte .......................................................................... 237
8. Psykiatriske sygehuse og anstalter ......................................... 237
9. Forsvindinger .......................................................................... 239
10. Behandling af udlændinge i asylcentre mv ............................ 240
11. Udlevering, udvisning og udsendelse til lande hvor der er
risiko for tortur mv .................................................................. 243
11.1. Ekstraterritorial virkning af art 3 .................................. 243
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
IX
EMRK Indholdsfortegnelse
11.2. Det generelle kriterium for beskyttelse mod
udsendelse ..................................................................... 244
11.3. Bevismæssige og processuelle spørgsmål .................... 247
11.4. Udsendelse af asylansøgere .......................................... 249
11.5. Udlevering til strafforfølgning eller -fuldbyrdelse ...... 254
11.6. Udsendelse af udlændinge med helbredsproblemer .... 256
11.7. Betydningen af kriminelle forhold og terrormistanke 257
12. Nationale domstoles anvendelse af materiale som kan være
fremkommet ved tortur mv ..................................................... 258
12.1. Tilståelser og forklaringer fremtvunget ved tortur ...... 259
12.2. Andet afledt bevismateriale fremtvunget ved tortur
mv ................................................................................. 260
13. Statens positive forpligtelse til at beskytte mod tortur,
umenneskelig og nedværdigende behandling begået af
ikke-statslige aktører ............................................................... 262
13.1. Manglende retlig beskyttelse i lovgivning og
retspraksis ..................................................................... 263
13.2. Manglende faktisk indgriben og beskyttelse fra
offentlige myndigheder, herunder sager om
diskrimination ............................................................... 265
14. Artikel 3 som minimumsstandard for offentlige
myndigheders behandling af individer? ................................. 268
[4] Begreberne »behandling og straf« ................................................... 273
Artikel 4 .................................................................................................... 276
[1] Forbud mod at holde personer i slaveri eller trældom .................... 277
[2] Forbud mod at pålægge andre tvangs- eller pligtarbejde ................ 278
[3] Afgrænsning af udtrykket »tvangs- eller pligtarbejde« ................... 280
[4] Undtagelse ved arbejde under frihedsberøvelse .............................. 280
[5] Undtagelse ved arbejde under betinget løsladelse ........................... 281
[6] Undtagelse for militærnægtere ......................................................... 281
[7] Undtagelse ved tjenester, der pålægges i nødstilstand eller
ulykker .............................................................................................. 282
[8] Undtagelse ved normale borgerpligter ............................................. 282
Artikel 5 .................................................................................................... 283
[1] Frihed og personlig sikkerhed .......................................................... 285
1. Formål ..................................................................................... 285
2. Positive forpligtelser ............................................................... 285
3. Dobbelt hjemmelskrav ............................................................ 286
X
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Indholdsfortegnelse
4. Proportionalitet ....................................................................... 286
5. Efterforskningspligt ................................................................ 287
6. Samtykke ................................................................................ 287
[2] Personlig sikkerhed .......................................................................... 287
[3] Berøves friheden .............................................................................. 288
1. Anvendelsesområde ................................................................ 288
2. Opholdspligt mv ..................................................................... 289
3. Tilbageholdelse ved indrejse .................................................. 290
4. Institutionsanbringelser .......................................................... 290
5. Privates frihedsberøvelse ........................................................ 291
6. Underforståede undtagelser (»implied limitations«) ............. 292
7. Strafafsonere ........................................................................... 293
[4] Undtagelser til forbudet mod frihedsberøvelse ............................... 293
1. Præventive frihedsberøvelser ................................................. 294
2. Ændring af grundlaget for en frihedsberøvelse ..................... 294
3. Proportionalitetsprincippet ..................................................... 295
[5] Den ved lov foreskrevne fremgangsmåde ....................................... 296
1. Ulovlig efter national ret ......................................................... 296
2. Foreskrevne fremgangsmåde .................................................. 297
3. Prøvelse ................................................................................... 297
[6] Efter domfældelse ............................................................................ 298
1. Ulovlig domfældelse ............................................................... 299
2. Kausalitet ................................................................................ 299
3. Præventive eller sikkerhedsmæssige frihedsberøvelser ......... 301
4. Afsoningsforhold .................................................................... 301
[7] Kompetent domstol .......................................................................... 302
1. Formelle krav .......................................................................... 302
2. Gensidig anerkendelse ............................................................ 302
[8] En domstols påbud ........................................................................... 303
[9] Opfyldelsen af en forpligtelse .......................................................... 304
[10] Mistanke om begået forbrydelse ...................................................... 306
1. Fremstilling for en dommer .................................................... 306
2. Led i strafferetlig forfølgning ................................................. 307
3. Domstolsprøvelse og umiddelbar løsladelse .......................... 308
4. Særligt om hjemmel ................................................................ 309
[11] Begrundet mistanke .......................................................................... 310
[12] Forhindre forbrydelse ....................................................................... 312
[13] Forhindre flugt .................................................................................. 313
[14] Mindreårige ...................................................................................... 313
[15] Tilsyn med opdragelse ..................................................................... 314
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
XI
EMRK Indholdsfortegnelse
[16] Fremstilling for en dommer ............................................................. 315
[17] Særlige persongrupper ..................................................................... 315
[18] Spredning af smitsomme sygdomme ............................................... 316
[19] Sindsyge ........................................................................................... 316
1. Definition i national ret ........................................................... 317
2. Lægelig vurdering ................................................................... 317
3. Inden eller med henblik på lægelig vurdering ....................... 318
4. Varighed og vilkår .................................................................. 318
5. Frifundne, psykisk syge .......................................................... 319
6. Effektive retsmidler ................................................................ 320
[20] Alkoholikere ..................................................................................... 320
[21] Narkomaner ...................................................................................... 321
[22] Vagabonder ...................................................................................... 321
[23] Udlændinge ...................................................................................... 321
[24] Hindre uretmæssig indrejse .............................................................. 322
1. Vilkår og varighed .................................................................. 322
2. Transitzone .............................................................................. 323
3. Særligt om børn ...................................................................... 323
[25] Skridt til udvisning eller udlevering ................................................ 324
1. Ikke krav om nødvendighed ................................................... 324
2. Sagen fremmes med fornøden omhu ..................................... 324
3. Processuel garant ud over art 5, stk 4 ..................................... 327
4. Ekstraterritoriale virkninger ................................................... 327
[26] Enhver, der anholdes ........................................................................ 328
[27] Snarest muligt og på et sprog, som han forstår ............................... 329
[28] Underrettning om grunde til anholdelse og sigtelse ........................ 330
[29] Anholdelse eller frihedsberøvelse efter stk 1, litra c ....................... 331
1. Er grundene til frihedsberøvelse relevante ............................. 332
2. Er grundene til frihedsberøvelse tilstrækkelige ..................... 336
3. Den nationale sagsbehandling og begrundelse ...................... 336
[30] Ufortøvet ........................................................................................... 338
[31] Stilles for en dommer eller anden øvrighedsperson ........................ 340
[32] Pådømt inden for en rimelig frist eller løsladt ................................. 341
[33] Løsladelsen kan gøres betinget af sikkerhed for, at den
pågældende giver møde under rettergangen .................................... 346
[34] Enhver der berøves friheden har ret til at indbringe sagen for en
domstol ............................................................................................. 346
[35] Hurtigt træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen ....... 358
XII
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Indholdsfortegnelse
[36] Erstatning .......................................................................................... 360
1. Adgang til erstatning .............................................................. 360
2. Tab .......................................................................................... 361
3. EMD’s prøvelse ...................................................................... 362
Artikel 6 .................................................................................................... 363
[1] Bestemmelsens generelle rækkevidde ............................................. 364
1. Indledning ............................................................................... 364
2. Bestemmelsens indhold og struktur ....................................... 366
3. Derogation og undtagelsesadgang .......................................... 367
4. Forholdet til CPR .................................................................... 368
5. Fortolkningsprincipper ........................................................... 369
6. Forholdet til art 13 .................................................................. 371
7. Afkald på beskyttelsen (»waiver«) ......................................... 371
[2] Enhver har ret til en rettergang ........................................................ 375
1. Retten til domstolsprøvelse ( »Access to court«) .................. 376
1.1. Personelle begrænsninger ............................................. 377
1.2. Økonomiske hindringer ................................................ 387
1.3. Processuelle begrænsninger ......................................... 392
1.4. Andre begrænsninger ................................................... 403
2. Andre spørgsmål vedrørende »retten til en domstol« ............ 408
2.1. Myndighederne nægter at opfylde dom eller gør det
for sent .......................................................................... 408
2.2. Lovindgreb i verserende retssager ............................... 410
2.3. Anmeldelser om strafbare forhold ............................... 410
[3] Retten til en retfærdig rettergang ..................................................... 410
1. Rækkevidden af begrebet ....................................................... 410
2. Begrebet »retssikkerhed« (»legal certainty«) ........................ 414
3. Parternes ligestilling i processen (»equality of arms«) .......... 415
3.1. Tilstedeværelse ved retsmøder mv ............................... 415
3.2. Adgang til retsbøgerne og sagens øvrige dokumenter . 416
3.3. Adgang til kontradiktion .............................................. 418
3.4. Adgang til at afhøre vidner og eksperter eller foretage
bevis-førelse i øvrigt ..................................................... 419
3.5. Andet ............................................................................. 423
4. Andre rettigheder der følger af begrebet »fair trial« .............. 424
4.1. Ret til at være til stede i retsmøder og udtale sig ......... 424
4.2. Ret til aktindsigt og kontradiktion ................................ 428
4.3. Grænserne for, hvilke beviser der kan tillades. ........... 431
XIII
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Indholdsfortegnelse
4.4. Tiltaltes bevisførelse må ikke begrænses uden saglig
begrundelse ................................................................... 435
4.5. Tiltalte må ikke tvinges til at udlevere oplysninger til
skade for sig selv (»selvinkriminering«). ..................... 437
4.6. Bevisbyrderegler skal respektere
uskyldsformodningsreglen ........................................... 449
4.7. Retsafgørelser skal indeholde fornøden begrundelse .. 450
4.8. Lovindgreb i verserende retssager ............................... 453
4.9. Anvendelse af »agents provocateurs« .......................... 455
4.10. Andre situationer .......................................................... 458
5. Situationer hvor art 6 ikke er fundet krænket ........................ 459
6. Tiltalte identificeres med forsvareren .................................... 462
7. Ansvar for andre staters krænkelse af fundamentale
retsprincipper .......................................................................... 463
[4] Offentlig rettergang .......................................................................... 464
1. Indledning ............................................................................... 464
2. Helhedsbedømmelse ............................................................... 464
3. Mundtlig forhanding ............................................................... 465
4. Afkald på offentlighedskravet ................................................ 468
5. Adgang til retsmøde ................................................................ 468
[5] Rettergang inden rimelig tid ............................................................ 469
1. Indledning ............................................................................... 469
2. Fristberegningen ..................................................................... 469
2.1. Begyndelsestidspunktet ................................................ 470
2.2. Afslutningstidspunktet .................................................. 474
3. Om behandlingstiden har været rimelig ................................. 476
3.1. Sagens karakter og betydning ...................................... 476
3.2. Sagens kompleksitet ..................................................... 478
3.3. Klagerens adfærd .......................................................... 479
3.4. Myndighedernes adfærd ............................................... 482
4. Standarden for en rimelig behandlingstid fastlægges
selvstændigt af EMD. ............................................................. 488
5. Sammenfatning ....................................................................... 491
6. Dansk praksis .......................................................................... 493
[6] Uafhængig og upartisk domstol ....................................................... 494
1. Begrebet »domstol (»tribunal«) ............................................. 494
2. Krav om fuld domstolsprøvelse i sager omfattet af art 6, der
afgøres administrativt i første instans ..................................... 497
XIV
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Indholdsfortegnelse
3. Begrebet »uafhængighed« ...................................................... 501
3.1. Indledning ..................................................................... 501
3.2. Fremgangsmåden ved udnævnelsen af organets
medlemmer ................................................................... 502
3.3. Organets sammensætning ............................................. 502
3.4. Udnævnelsesperiodens længde .................................... 503
3.5. Uafsættelighed .............................................................. 503
3.6. Beskyttelse mod indgreb i funktionsudøvelsen ........... 505
4. Inhabilitetsbegrebet (»upartisk«) ............................................ 506
4.1. Kriterierne ..................................................................... 506
4.2. Den subjektive test ........................................................ 506
4.3. Den objektive test ......................................................... 507
[7] Domstol oprettet ved lov .................................................................. 523
[8] Når der skal træffes afgørelse .......................................................... 526
[9] Strid om borgerlige rettigheder og forpligtelser .............................. 527
1. Indledning ............................................................................... 527
2. Reel tvist ................................................................................. 529
3. Rettighed efter national ret ..................................................... 531
4. Rettigheden/forpligtelsen skal være af »civil character« ....... 534
4.1. Art 6 anset for anvendelig ............................................ 536
4.2. Sagsområder, hvor art 6 ikke finder anvendelse .......... 543
5. Retstvistens udfald skal være afgørende for rettigheden ....... 545
[10] Anklage for en forbrydelse .............................................................. 548
[11] Hvilke sager hører til strafferetsplejen i konventionens forstand. ... 550
1. Disciplinærsager ..................................................................... 551
2. Mindre forseelser, herunder »afkriminaliserede« forseelser 552
3. Pønalt begrundede skatteforhøjelser ...................................... 554
4. Andre sagstyper ...................................................................... 555
4.1. Art 6 finder anvendelse ................................................ 555
4.2. Art 6 finder ikke anvendelse ........................................ 557
[12] Dommen skal afsiges i et offentligt møde ....................................... 559
[13] Offentligheden kan udelukkes ......................................................... 560
[14] Af hensyn til sædeligheden .............................................................. 561
[15] Af hensyn til den offentlige orden ................................................... 561
[16] Af hensyn til den nationale sikkerhed ............................................. 562
[17] Kravet om at hensynene skal vedrøre »et demokratisk samfund« .. 562
[18] Fortolkningen af ordet »når« ........................................................... 563
[19] Hensynet til mindreårige eller til beskyttelse af parternes privatliv 563
[20] Andre særlige omstændigheder ....................................................... 563
[21] Udtrykket enhver i art 6, stk 2 .......................................................... 563
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
XV
EMRK Indholdsfortegnelse
[22] Generelt om »uskyldsformodningsreglen« ...................................... 563
[23] Hvad retten til at blive anset for uskyldig nærmere indebærer ....... 564
1. Tilkendegivelser om skyldspørgsmålet .................................. 565
1.1. Tilkendegivelser fra rettens side .................................. 565
1.2 Subjektive tilkendegivelser fra anklagemyndigheden
og andre procesdeltagere .............................................. 567
1.3. Udtalelser fra personer uden for retsvæsenet ............... 568
1.4. Bestemmelsens rækkevidde i tilfælde hvor en
straffesag ikke er verserende ........................................ 570
2. Principper for bevisbedømmelsen .......................................... 575
2.1. Objektivt ansvar ............................................................ 576
2.2. Selvinkriminering ......................................................... 578
2.3. Andre spørgsmål ........................................................... 578
[24] Udtrykket enhver i art 6, stk 3 .......................................................... 579
[25] Anklaget for en lovovertrædelse ...................................................... 579
[26] Ret til underretning snarest muligt ................................................... 580
[27] Underretning på et sprog anklagede forstår ..................................... 580
[28] Sigtelsens indhold og årsag .............................................................. 581
[29] Tid til at forberede forsvar ............................................................... 583
[30] Lejlighed til at forberede forsvar ..................................................... 584
[31] Forsvar med bistand eller personligt ................................................ 587
[32] Retshjælp .......................................................................................... 591
[33] Retten til vidneførsel ........................................................................ 594
1. Retten til vidneførelse mv ...................................................... 595
1.1. Praksis ........................................................................... 596
1.2. Lighedsprincippet med hensyn til vidneførsel ............. 601
2. Umiddelbarhedsprincippet og afvigelser herfra ..................... 602
2.1. Forklaringer til politiet ................................................. 603
2.2. Indenretlige forklaringer ............................................... 609
2.3. Sædelighedsforbrydelser .............................................. 611
2.4. Sammenfatning ............................................................. 612
2.5. Dansk praksis ................................................................ 614
3. Særligt om anonyme vidner ................................................... 619
4. Pådømmelse ved en dommer, der har overværet hele
bevisførelsen ........................................................................... 623
[34] Vederlagsfri bistand af tolk .............................................................. 623
Artikel 7 .................................................................................................... 627
[1] Indledning ......................................................................................... 627
[2] Strafbart forhold ............................................................................... 629
XVI
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Indholdsfortegnelse
[3] Forbrydelse efter national ret ........................................................... 631
[4] Forbrydelse efter international ret .................................................... 636
[5] Ikke strengere straf end hjemlet på gerningstidspunktet ................. 637
[6] Straf med hjemmel i folkeretlige retsprincipper .............................. 639
Artikel 8 .................................................................................................... 641
[1] Bestemmelsens rækkevidde ............................................................. 642
1. Beskyttelsessfære og personkreds .......................................... 642
2. Andre relevante bestemmelser ............................................... 643
[2] Beskyttelsesforpligtelsens karakter .................................................. 644
1. Negative og positive forpligtelser .......................................... 644
2. Horisontal virkning ................................................................. 647
3. Mulig ekstraterritorial virkning .............................................. 649
[3] Respekt for privatliv ......................................................................... 649
1. Privatliv som bredt begreb ...................................................... 649
2. Personlig integritet .................................................................. 653
2.1. Fysiske overgreb ........................................................... 654
2.2. Tvangsforanstaltninger ................................................. 655
2.3. Personligt omdømme .................................................... 659
2.4. Selvbestemmelse .......................................................... 661
3. Overvågning og registrering ................................................... 665
3.1. Indsamling og registrering af oplysninger ................... 665
3.2. Videregivelse og udveksling af oplysninger ................ 671
3.3. Korrektheden af registerdata ........................................ 672
4. Personlig identitet og afstamning ........................................... 676
4.1. Biologisk afstamning .................................................... 676
4.2. Navn, civilstand og etnicitet ......................................... 681
4.3. Adgang til registerdata ................................................. 685
5. Intimsfære og seksualitet ........................................................ 688
6. Livets begyndelse og afslutning ............................................. 692
6.1. Abort ............................................................................. 692
6.2. Kunstig befrugtning ...................................................... 694
6.3. Selvmord og euthanasi ................................................. 696
7. Miljøspørgsmål ....................................................................... 698
[4] Respekt for familieliv ....................................................................... 706
1. Begreberne familie og familieliv ............................................ 706
2. Anerkendelse af faderskab ..................................................... 712
3. Forældremyndighed og samvær mellem forældre og børn ... 715
4. Tvangsmæssig anbringelse af børn uden for hjemmet .......... 722
5. Strafafsonere og andre frihedsberøvede ................................. 729
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
XVII
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Indholdsfortegnelse
6. Udvisningssager ...................................................................... 731
7. Opholdstilladelse til familiemedlemmer ................................ 740
[5] Respekt for hjemmet ........................................................................ 748
1. Bolig og privatliv .................................................................... 748
2. Ransagning af boliger og erhvervslokaler ............................. 750
3. Ret til en bolig? ....................................................................... 754
4. Destruktion af boliger ............................................................. 755
[6] Respekt for korrespondance ............................................................. 755
1. Korrespondance og anden kommunikation ........................... 755
2. Indgreb som led i efterforskning ............................................ 757
3. Strafafsonere og andre frihedsberøvede ................................. 760
4. Kontrol af korrespondance i andre tilfælde ............................ 762
[7] Legitimering af indgreb efter art 8, stk 2 ......................................... 763
[8] Legalitetskravet ................................................................................ 764
[9] Nødvendighedskravet ....................................................................... 766
[10] Relevante hensyn bag indgreb ......................................................... 766
Artikel 9 .................................................................................................... 769
[1] Indledning ......................................................................................... 770
[2] Tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed ....................................... 771
1. Den indre frihed ...................................................................... 771
2. Ikke alle udtryk for en indre overbevisning er omfattet ........ 774
3. Hvornår ‘religion’ ................................................................... 776
4. Statens forpligtelse til neutralitet ............................................ 778
5. Positive forpligtelser ............................................................... 780
[3] Skifte religion eller tro ..................................................................... 781
[4] Sammen med andre .......................................................................... 782
[5] Udøve sin religion eller tro .............................................................. 783
[6] Gudstjeneste ..................................................................................... 786
[7] Undervisning .................................................................................... 786
[8] Andagt .............................................................................................. 786
[9] Overholdelse af religiøse skikke ...................................................... 787
[10] Stk 2 .................................................................................................. 788
[11] Begrænsninger .................................................................................. 788
[12] Foreskrevet ved lov .......................................................................... 790
[13] Nødvendigt i et demokratisk samfund ............................................. 791
[14] Relevante hensyn .............................................................................. 795
Domsregister .............................................................................. i
Stikordregister ......................................................................................... lxxxi
XVIII
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
Forord
EMRK Forord
Den eksplosive udvikling i EMD’s praksis er tiltaget siden 2. udgave udkom i
2003 (bind 1) og 2004 (bind 2). Behovet for at ajourføre kommentaren er tilsvarende
markant, og arbejdsbyrden forbundet dermed er ikke blevet mindre.
Det gælder ikke mindst, fordi betydelige dele af denne tredje udgave er
gennemskrevet fra bunden.
Det er som i 2. udgave besluttet at udgive kommentaren i to bind, men i
modsætning til 2. udgave udgives begge bind samtidig. Der er af hensyn til
brugervenlighed indsat fælles indholdsfortegnelser og stikordsregister i begge
bind. En nyskabelse i 3. udgave er, at afgørelser refereret på dansk i EU-ret
og Menneskeret (EUM) er markeret med »*«, ligesom en henvisning til det
relevante sted i EUM er medtaget i domsregisteret. Dette skulle giver brugerne
lettere adgang til uddybende oplysninger om centrale, nyere afgørelser.
Forfatterkollegiet består denne gang af dommer ved Menneskerettighedsdomstolen,
fhv. højesteretsdommer Peer Lorenzen, direktør for Institut for
Menneskerettigheder Jonas Christoffersen, kommitteret i Justitsministeriet
Nina Holst-Christensen, seniorforsker i Institut for Menneskerettigheder Peter
Vedel Kessing samt professorer ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen
og Steen Schaumburg-Müller. Lars Adam Rehof og Tyge Trier, der var med i
forfatterkollegiet i 2. udgaven, har indvilget i, at vi i denne 3. udgave kan anvende,
revidere og bygge videre på de afsnit, som de var forfattere til. Dette
er sket i begrænset omfang.
Revisionsarbejdet er på ny foregået således, at bidragene fra de forskellige
forfattere er blevet drøftet på fællesmøder, hvilket forhåbentlig har bidraget
til at skabe en rimelig grad af ensartethed trods den forfatterindividualitet,
som utvivlsomt gør sig gældende, ligesom der gerne skulle være en rimelig
grad af konsensus bag indholdet. Det må imidlertid understreges, at ansvaret
for kommentarerne til de enkelte artikler påhviler vedkommende forfatter
alene.
Arbejdet er fordelt mellem forfatterne som følger:
– Peer Lorenzen: præambel, art 6 (undtagen selvinkriminering), art 7, art 15-
16, art 19-33, art 35-40, art 42-45, art 47-51, P7 art 2-4,
XIX
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Forord
– Jonas Christoffersen: introduktion, art 4, art 5, stk 1 og 5, art 6 (kun selvinkriminering),
art 13, art 17-18, art 41 og art 46,
– Nina Holst-Christensen: art 11, art 52-59 og P4 art 1-2,
– Peter Vedel Kessing: art 1-3 (undtagen art 3, afsnit 11), art 5, stk 2-4, art
34, P6 og P13,
– Jens Vedsted-Hansen: art 3 (kun afsnit 11), art 8, art 12, P1 art 1-2, P4 art
3-4, P7 art 1, og
– Sten Schaumburg-Müller: art 9-10, art 14, P1 art 3, P7 art 5 og P12.
Kommentarens sigte er som angivet i forordet til første udgave at skabe en
praktisk betonet håndbog – ikke en videnskabelig afhandling. Der henvises i
øvrigt til forordet til tidligere udgaver.
Forfatterkollegiet vil gerne takke studentermedhjælperne Signe Riisager
Raskmark, Ingeborg Bock Grønløkke, Ida Wigand Justesen, Nicoline Elverdam-Mattsson
og Katrine Bindesbøll Holm Johansen. Forlaget ved Vivi Antonsen
har udvist en betydelig tålmodighed, som vi takker for. Endelig takker
vi Margot og Thorvald Dreyers Fond for støtten til studenterbistand.
Skæringsdatoen for inddragelse af retspraksis mv er sat til 31. december
2010 og kun enkelte, væsentlige afgørelser efter dette tidspunkt er medtaget.
XX
Peer Lorenzen
Peter Vedel Kessing
København, juni 2011
Jonas Christoffersen
Jens Vedsted-Hansen
Nina Holst-Christensen
Sten Schaumburg-Müller
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Forkortelser
1. Instrumenter (traktater mv)
Forkortelser
1.1. Globale instrumenter
FN Konvention om Civile og Politiske Rettigheder CPR
FN Flygtningekonvention FK
FN Konvention om Afskaffelse af alle Former for
Diskrimination mod Kvinder KDK
FN Konvention om Afskaffelse af alle Former for
Racediskrimination RDK
FN Konvention om Tortur og anden Grusom, Umenneskelig
eller Nedværdigende Behandling TK
FN Konvention om Økonomiske, Sociale og
Kulturelle Rettigheder ØSKR
FM Menneskeretskomite FNMK
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder VM
1.2. Regionale instrumenter
Den Amerikanske Menneskeretskonvention AMRK
De Europæiske Fængselsregler EFR
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention EMRK
Første protokol til EMRK P1
Fjerde protokol til EMRK P4
Sjette protokol til EMRK P6
Syvende protokol til EMRK P7
Elvte protokol til EMRK P11
Tolvte protokol til EMRK P12
Trettende protokol til EMRK P13
Fjortende protokol til EMRK P14
Den Europæiske Socialpagt ESP
EUF-Traktaten TEUF
EU-Traktaten TEU
XXI
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Forkortelser
2. Institutioner
2.1. Globale institutioner og organisationer
Forenede Nationer FN
Security Council SC
Den Internationale Domstol ICJ
ILO (International Labour Organisation) ILO
2.2. Regionale institutioner
Committee for the Prevention of Torture CPT
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol EMD
Den Europæiske Menneskerettighedskommission EMK
Den Europæiske Union EU
Kommissionen for den Europæiske Union EUK
EU-Domstolen EUD
Europa-Parlamentet EP
Europarådet ER
3. Love
Danmarks Riges Grundlov grl
Lov om Rettens Pleje rpl
Straffeloven strfl
4. Tidsskrifter og afgørelsessamlinger
EU-ret og Menneskeret EUM
Juristen JUR
Ugeskrift for Retsvæsen (litterære afdeling angivet med B) U
Tidsskrift for Rettsvitenskap TfR
XXII
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Introduktion
1. EMRK-traktatkomplekset
Introduktion
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK, ETS 5 og UNTS
213.221) blev åbnet for undertegnelse af Europarådets (ER) medlemsstater i
Rom 4. november 1950 og ratificeret af Danmark den 31. marts 1953 ganske
få måneder før ikrafttrædelsen af den danske grundlovsrevision af 1953.
Konventionen trådte i kraft i september 1953. 1
Konventionen blev til på baggrund af erfaringerne fra den anden verdenskrig
og Folkeforbundets arbejde med mindretalsspørgsmål i Europa i mellemkrigstiden.
Det fremgår af præamblen til EMRK, at ikke mindst FN’s Verdenserklæring
om Menneskerettigheder (The Universal Declaration), vedtaget
af FN’s Generalforsamling ved Res 217 A (III) den 10. december 1948,
udgjorde en væsentlig inspirationskilde i forbindelse med udarbejdelse af udkastet
til konventionsteksten. ER’s Statut fra 1949 fastslog, at kun europæiske
stater, der bekender sig til demokrati og beskyttelse af individets menneskerettigheder,
kan blive medlemmer af rådet, se LTC bkg nr 40 af 13. september
1949.
Europarådet blev oprettet den 5. maj 1949. De officielle sprog er engelsk
og fransk. Pr 11. maj 2011 havde ER 47 medlemsstater. ER beskæftiger sig
først og fremmest med de ikke-økonomiske aspekter af europæisk integration
og udgør som sådan et supplement til Den Europæiske Union. Bortset fra de
særlige forhold vedrørende EMRK er ER en typisk interguvernemental organisation.
ER’s organer er en Ministerkomité bestående af medlemsstaternes
udenrigsministre og deres faste repræsentanter ved ER (stedfortræderne).
Formandskabet går på skift hvert halve år. Ministerkomitéen, som er ER’s
1. -- ETS-nummeret henviser til den enkelte konventions eller protokols kronologiske
nummer i ER’s traktatserie, European Treaty Series. EMRK med tilhørende protokoller
er registreret under følgende ETS-nr: 5, 9, 44, 45, 46, 55, 114, 117, 118, 140,146,
155, 177, 187, 194 og 204. ETS er den regionale pendant til FNs tilsvarende traktatserie,
United Nations Treaty Series, UNTS.
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
1
EMRK Introduktion
besluttende organ, har etableret et betydeligt antal fagministerkonferencer og
styrings- og ekspertkomitéer (embedsmandskomitéer), der dækker organisationens
væsentligste arbejdsområder. ERs Parlamentariske Forsamling, som i
det væsentligste kun har rådgivende beføjelser, består af parlamentarikere fra
medlemslandenes nationale parlamenter. En række stater, som ikke er medlemmer
af ER, har opnået observatørstatus i den parlamentariske forsamling
(Canada, Israel og Mexico, Vatikanstaten, Japan og USA). ER’s sekretariat
betjener ekspertkomitéerne, konferencer, udarbejder konventionsudkast og
varetager opgaver, som følger af ER’s konventioner.
EMRK indeholder stort set kun såkaldte »civile og politiske rettigheder«,
dvs. beskyttelse af borgernes fysiske integritet, bevægelsesfrihed og privatsfære,
krav om en retfærdig og hurtig rettergang for uafhængige domstole,
forbud mod usaglig forskelsbehandling (diskrimination), ytrings-, forsamlings-
og religionsfrihed samt rettigheder i forbindelse med valg, undervisning
og sprog. EMRK indeholder derimod stort set ingen såkaldte »økonomiske,
sociale og kulturelle rettigheder«. En del af de sidstnævnte rettigheder
er medtaget i ER’s Europæiske Socialpagt (European Social Charter, ETS
35) fra 1961 med senere tillægs- og ændringsprotokoller (ETS 128, ETS
142). Med ETS 158, som trådte i kraft 1. juli 1998, blev der etableret en
håndhævelsesmekanisme i tilknytning til Socialpagten. Danmark har undertegnet
men ikke ratificeret. Sondringen mellem forskellige kategorier af rettigheder
er vanskelig at opretholde i praksis. EMD har i mange tilfælde anerkendt
økonomiske, sociale og kulturelt aspekter af rettigheder i EMRK. Se fx
Ida Elisabeth Koch: Beskyttelse af socio-økonomiske rettigheder under
EMRK; Menneskerettighedsdomstolen – 50 års samspil med dansk ret og politik
(2009), s 397.
Vedtagelsen af EMRK gjorde det muligt at opstille mere præcise rammer
for den europæiske menneskeretsbeskyttelse og betød, at ratifikation af
EMRK på længere sigt blev gjort til en egentlig betingelse for medlemskab af
ER.
EMRK er efter vedtagelsen og ikrafttræden af P11 i 1988 disponeret i en
Præambel samt art 1 vedrørende konventionens anvendelsesområde. Derefter
følger Afsnit I, som indeholder de i konventionen indeholdte materielle regler
(art 2-14) og visse regler vedrørende fortolkning og derogation (art 15-18).
Afsnit II (art 19-51) regulerer sammensætning af og sagsbehandlingen for
EMD. Afsnit III (art 52-59) indeholder bl a en bestemmelse om ER’s generalsekretærs
adgang til at anmode medlemsstaterne om redegørelser for den
generelle implementering af konventionskomplekset (art 52) samt sædvanlige
regler om forbehold, ratifikation, opsigelse mv. De til EMRK knyttede proto-
2
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Introduktion
koller berører enten Afsnit I i form af tillæg hertil eller Afsnit II-III i form af
ændringer.
Konventionen er flere gange ændret ved vedtagelse af protokoller, dels såkaldte
ændringsprotokoller (på engelsk »protocol amending ...«), dels såkaldte
tillægsprotokoller (på engelsk »additional protocol«). Disse protokoller udgør,
når de er vedtaget og trådt i kraft, en integreret del af konventionen og
gælder med samme kraft som selve konventionen. Der tales undertiden om
»konventionskomplekset«, når der henvises til EMRK med tilhørende protokoller,
for derved at betegne det samlede korpus af forpligtelser, den enkelte
stat har påtaget sig. Ændringsprotokoller indeholder typisk regler vedrørende
procesformen og ændrer dermed de processuelle regler, hvorimod tillægsprotokollerne
indeholder supplerende materielle rettigheder.
Ændringsprotokollerne optages redaktionelt som traktatændringer og optrykkes
derefter ikke som særskilte protokoller. Tillægsprotokollerne optrykkes
fortsat som selvstændige tillæg til konventionen.
Ændringer af procesformen er vedtaget ved følgende protokoller:
– P2 (ETS 44) trådte i kraft den 21. september 1970. P2 giver Domstolen
mulighed for at afgive vejledende udtalelser og udgør derved en processuel
tilføjelse til konventionen. P2 har ikke spillet nogen væsentlig rolle i
praksis og findes nu i art 47.
– P3 (ETS 45) trådte i kraft den 21. september 1970 og ændrede konventionens
procesregler i art 29, 30 og 34. P3 er ophævet med virkning fra 1.
november 1998, hvor P11 trådte i kraft.
– P5 (ETS 55) trådte i kraft den 20. december 1971 og ændrede konventionens
procesregler i art 22 og 40, men er erstattet af P11, som trådte i kraft
den 1. november 1998.
– P8 (ETS 118) trådte i kraft den 1. januar 1990 og gav EMK mulighed for
at oprette kamre eller kommiteer. P8 er ophævet med virkning fra 1. november
1998, hvor P11 trådte i kraft.
– P9 (ETS 140) angik procesformen og trådte i kraft 1. oktober 1994. P9 er
ophævet med virkning fra 1. november 1998, hvor P11 trådte i kraft.
– P10 (ETS 146) angik som P9 procesformen. P10 blev åbnet for undertegnelse
den 25. marts 1992 men blev aldrig ratificeret af et tilstrækkeligt antal
stater og har ikke længere nogen relevans efter ikrafttrædelsen af P11.
– P11 (ETS 155) trådte i kraft den 1. november 1998 og afløste en række
ændringsprotokoller, herunder P9 og P10. Med P11 blev EMK nedlagt og
den nye EMD oprettet (se afsnit 2.2 nedenfor).
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
3
EMRK Introduktion
– P14 bis (ETS 204) åbnedes for undertegnelse den 27. maj 2009 i et forsøg
på at indføre en midlertidig løsning indtil ændringen af EMRK ved P14.
P14 bis trådte i kraft den 1. oktober 2009 (se afsnit 2.3).
– P14 (ETS 194) åbnede for undertegnelse den 13. maj 2004 og trådte i kraft
den 1. juni 2010. Med P14 har man ønsket at reformere klagesystemet og
ændre visse dele af procesformen (se afsnit 2.3).
Yderligere rettigheder er tilføjet ved:
– TP1 (ETS 9), der blev åbnet for undertegnelse i marts 1952 og trådte i
kraft i maj 1954. Protokollen blev ikke med det samme indarbejdet i konventionen,
fordi der mellem de oprindelige medlemmer af ER var uenighed
om, hvorvidt beskyttelse af ejendomsretten, herunder navnlig kravet
om erstatning, kunne betegnes som en menneskeret. Derfor udskiltes denne
bestemmelse til optagelse i den første tillægsprotokol (som art 1). Art 2
vedrører retten til uddannelse, og art 3 angår valgret mv.
– TP4 (ETS 46) trådte i kraft den 2. maj 1968 og tilføjer i art 1 et forbud
mod gældsfængsel, mens art 2 angår bevægelsesfriheden.
– TP6 (ETS 114) trådte i kraft den 1. marts 1985 og vedrører afskaffelsen af
dødsstraf i fredstid.
– TP7 (ETS 117) trådte i kraft den 1. november 1988. Art 1 angiver særlige
procesregler for udsendelse af udlændinge, art 2 vedrører retten til at få
prøvet skyldspørgsmålet eller strafudmålingen i en straffesag ved en højere
domstol, art 3 vedrører erstatning til uskyldigt dømte, art 4 forbyder
straf for samme forhold flere gange, og art 5 fastslår ligestilling i privatretlige
forhold mellem ægtefæller,
– TP12 (ETS 177) trådte i kraft 1. april 2005 og indfører et generelt forbud
mod diskrimination knyttet til rettigheder i national ret. Danmark har ikke
tiltrådt P12.
– TP13 (ETS 187) trådte i kraft d. 1. juli 2003. P13 vedrører afskaffelse af
dødsstraf også i krigstid. P13 er en videreudvikling af P6, men erstatter ikke
P6.
Det forhold, at konventionsbeskyttelsen på regelniveauet udvikler sig ved
»knopskydning« i form af nye tillægsprotokoller og ikke ved jævnlige revisioner
og konsolideringer af traktatteksten, kan give anledning til bemærkninger.
Det kan fremhæves, at det samlede traktatkompleks derved let bliver
uoverskueligt, og at det muliggør, at stater kan vælge mellem forskellige traktatforpligtelser.
Dertil kommer, at der i et vist omfang er adgang til at tage
forbehold i overensstemmelse med art 19 samt art 20-23 i Wienertraktatrets-
4
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Introduktion
konventionen (LTC bkg nr 34 af 29. april 1980) og EMRK art 57. EMRK art
57 fastsætter, at der kan tages specificerede forbehold over for enkelte traktatbestemmelser.
Modsynspunktet er, at de politiske realiteter ikke tillader anden fremgangsmåde.
Det er ikke muligt at revidere traktaten med jævne mellemrum,
dels fordi det er en kompliceret folke- og statsretlig procedure, hvor ændringer
af selve EMRK (i form af ændringsprotokoller) kræver énstemmighed
blandt medlemsstaterne, dels fordi der består en risiko for, at opnåede resultater
ikke nødvendigvis kan fastholdes. Nogle stater kan have interesse i at udhule
allerede etablerede retspositioner, hvilket en traktatrevision ville give
dem en »legitim« lejlighed til. Systemet med tillægsprotokoller, der kun kræver
et vist antal ratifikationer, for at ikrafttræden kan ske, er endvidere en
måde at skabe landvindinger på, da tillæg af nye rettigheder netop ikke kræver
énstemmighed, men alligevel lægger et politisk pres på alle medlemsstater
om at ratificere. Der er ikke yderligere tillægsprotokoller under udarbejdelse.
2. Klagesystemet efter EMRK
2.1. Det oprindelige system og den historiske udvikling
Det epokegørende ved EMRK er ikke omfanget og karakteren af de rettigheder,
som efter konventionen og dens protokoller tilsikres borgerne. Disse genfindes
i mange andre menneskeretskonventioner, fx FN-konventionen om
borgerlige og politiske rettigheder (CPR), og ofte indeholder andre konventioner
mv rettigheder, som er videregående eller ikke har noget sidestykke i
EMRK, jf om den nævnte FN-konvention betænkning 1407/2001 s 191f.
Det, der adskiller EMRK fra andre konventioner, er etableringen af et effektivt
håndhævelsessystem i form af en domstol, der kan træffe bindende afgørelser
for medlemsstaterne på grundlag af klager fra enkeltpersoner, der
mener sig krænket i deres konventionsmæssige rettigheder. Håndhævelsessystemet
bestod ved EMRK’s ikrafttræden af tre organer: En kommission
(EMK), en domstol (EMD) og Ministerkomitéen.
Ved P11 blev EMK nedlagt. Ministerkomitteen overvåger fortsat implementeringen
af EMD’s domme.
Systemet fungerede hensigtsmæssigt i en lang årrække, hvor antallet af
indkommende sager lå på et overkommeligt niveau, men allerede i midten af
1980’erne oversteg antallet af nye sager langt antallet af afgjorte sager. Trods
en betydelig kapacitetsforøgelse som følge af oprettelsen af den nye fuldtidsdomstol
i 1998 og siden som følge navnlig af omlægningen af interne proce-
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
5
EMRK Introduktion
durer er sagsmængden voldsomt stigende. Detaljerede oplysninger findes i
EMD’s Annual Reports, der er tilgængelige via EMD’s hjemmeside. Se også
Jonas Christoffersen og Michael Rask Mdsen (red.): The European Court of
Human Rights between law and politics (Oxford University Press, 2011).
En væsentlig årsag til denne udvikling var det stadigt voksende antal stater,
der tilsluttede sig konventionssystemet – ikke mindst i tiden efter det
kommunistiske systems sammenbrud i Østeuropa, hvor Europarådet besluttede
at optage de tidligere østeuropæiske lande. I perioden 1990-2002 blev antallet
af parter til EMRK fordoblet fra 22 til 44 og alene i perioden 1990-1994
blev antallet af medlemsstater forøget fra 22 til 30. I dag er 47 stater bundet af
EMRK, og EU forventes at tiltræde inden for en kortere årrække (se afsnit 7
nedenfor).
Udviklingen har medført, at sagsbehandlingstiderne ved konventionsorganerne
er vokset uacceptabelt. Det er således ikke ualmindeligt, at der kan gå
4-6 år fra klagens indgivelse og indtil domsafsigelsen. Dette var baggrunden
for, at håndhævelsessystemet blev reformeret ved P11, der trådte i kraft 1.
november 1998, jf afsnit 2.2. I endnu et forsøg på at reformere Domstolen og
give den bedre muligheder for at kunne behandle det stigende antal sager,
blev P14 udformet (se nærmere afsnit 2.3. nedenfor).
2.2. Revisionen af klagesystemet ved P11
Overvejelserne om at reformere konventionens håndhævelsessystem tog deres
begyndelse allerede i 1982 og koncentrerede sig relativt hurtigt om det
hensigtsmæssige i at sammenlægge EMK og EMD. Om baggrunden for P11,
se nærmere »Explanatory Report to Protocol nr 11 to the European Convention
on Human Rights«.
På baggrund af det stærkt stigende sagstal og de voksende sagsrestancer
besluttede ER’s regeringschefer på et møde i Wien den 9. oktober 1993 at fusionere
EMK ind i den nye EMD. Sigtet med oprettelsen af én instans var at
styrke effektiviteten og højne kvaliteten. En 11. Protokol til EMRK blev herefter
udarbejdet og åbnet for undertegnelse den 11. maj 1994. Den trådte i
kraft 1. november 1998 – et år efter at samtlige medlemsstater havde ratificeret
den. Den »gamle« EMD ophørte samtidig med at eksistere, og de sager,
den havde under behandling, blev overført til den nye domstol. EMK fortsatte
som en overgangsordning frem til 31. oktober 1999 og behandlede i denne
periode de sager, som den forud for 1. november 1998 havde antaget til realitetsbehandling.
Den vigtigste nyskabelse i P11 var oprettelsen af en ny domstol, der virker
på fuld tid, i stedet for det tidligere system med to organer, EMK og den
»gamle« EMD, der alene var i funktion i et antal sessioner i løbet af året. Øn-
6
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Introduktion
sket om i et vist omfang at bevare et to-instans system er dog tilgodeset i
form af en »intern appel«, idet domme afsagt af et kammer (7 dommere) kan
tillades indbragt for et Storkammer (17 dommere). En anden vigtig ændring
er, at den individuelle klageret blev gjort obligatorisk. P11 har alene haft til
formål at effektivisere håndhævelsessystemet og har ikke tilsigtet nogen ændring
af anvendelsesområdet for eller fortolkningen af konventionens materielle
bestemmelser.
Med ikrafttrædelsen af P11 er Ministerkomitéens funktioner i forbindelse
med håndhævelsen af konventionen blevet begrænset til at overvåge, at de
afsagte domme opfyldes, jf art 46, og til at indhente udtalelser om fortolkningen
af konventionen og dens protokoller, jf art 47.
Trods betydelige effektivitetsstigninger medførte sagsudviklingen, at det
ikke har været muligt at opfylde denne målsætning. Det blev erkendt, at P11
var utilstrækkelig, hvorfor klagesystemet blev reformeret ved P14.
2.3. Revisionen af klagesystemet ved P14 og P14 bis
På en Ministerkonference afholdt i Rom den 3.-4. november 2000 i anledning
af konventionens 50-års-dag vedtoges en resolution, der opfordrede Ministerkomitéen
til bl a at sikre EMD’s effektivitet. Det førte til vedtagelsen af P14,
som indførte en ny procedure for håndhævelsessystemet. P14’s ikrafttræden
blev væsentligt forsinket af Ruslands undladelse af at ratificere protokollen,
der blev åbnet for undertegnelse 13. maj 2004 og først trådte i kraft 1. juni
2010.
Ruslands vilje til at ratificere P14 var længe omgærdet af usikkerhed,
hvorfor en midlertidig løsning blev vedtaget med P14 bis, som indeholdt visse
ændringer, som de enkelte stater kunne tiltræde, uden at en samlet ændring
af EMRK var påkrævet. P14 bis har mistet sin betydning med ikrafttræden af
P14.
Hovedelementerne i P14 er følgende:
– Dommerne vælges for 9 år uden mulighed for genudnævnelse (art 23),
– En enkelt dommer kan afvise en sag eller slette den fra domstolens
sagsliste, såfremt sådan beslutning kan træffes uden videre undersøgelse
(»without further examination«) (art 27),
– En komite på tre dommere kan afvise sager, hvis en sådan beslutning kan
træffes uden yderligere undersøgelse, ligesom domme kan afsiges, hvis
spørgsmålet allerede er afgjort i domstolens faste retspraksis (art 28),
– Domstolen skal afvise en klage, såfremt klageren ikke har lidt væsentlig
skade (»not suffered a significant disadvantage«), medmindre generelle
hensyn til menneskerettighedssbeskyttelsen fordrer prøvelse, og forudsat
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
7
EMRK Introduktion
at sagen har været tilstrækkeligt prøvet (»duly considered«) på nationalt
plan (art 35, stk 3) og
– EU kan tiltræde EMRK (art 59, stk 2).
2.4. Yderligere reformtiltag
Mens Ruslands ratifikation af P14 endnu var uvis tog det svejsiske formandskab
for Europarådet initiativ til at holdelse af (endnu) en konference om
EMRK’s og EMD’s fremtid. Selv om Rusland ratificerede P14 inden afholdelsen
af konferencen, vedtog Ministerkomiteen i februar 2010 den såkaldte
Interlaken-erklæring, som identificeret en række initiativer med henblik på at
sikre EMD’s fremtidige effektivitet. Hovedpunkterne i Interlaken erklæringen
er følgende
– Overveje nye processuelle regler eller praksisser med henblik på at sikre
en hurtig behandling af navnlig velfunderede klager (pkt a)
– Sikre en effektiv implementering af EMRK på nationalt plan (pkt b)
– Domstolens kortsigtede implementering af en effektiv filtreringsmekanisme
og ministerkomiteens overvejelser om en filtreringsmekanisme i domstolen
ud over enkeltdommerproceduren (pkt c)
– Sikring af en effektiv behandling af gentagne klager over samme forhold
(pkt d)
– Sikring af domstolens legitimitet i forbindelse med udpegning af dommere
samt domstolens ensartede praksis, herunder ved afvisning af sager efter
det nye admisibilitetskriterium (pkt e)
– Sikring af en effektiv overvågning af implementering af domstolens
domme (pkt f)
– Overvejelse af en simplificeret proces for ændring af konventionen fremover
(pkt g)
Reformtiltag drøftedes videre på en regeringskonference i Izmir i Tyrkiet 26.-
27. april 2011 (efter redaktionens afslutning),
2.5. EMD’s valg, sammensætning og organisation
EMD består af en dommer valgt for hver af de nu 47 stater, der har ratificeret
EMRK. En dommer behøver ikke at være statsborger i det land, for hvilket
han eller hun er valgt.
Dommerne skal være uafhængige og upartiske i deres virksomhed. De
skal »nyde den højeste moralske anseelse« og enten besidde de kvalifikationer,
der kræves for udnævnelse til høje juridiske embeder, eller være retskyn-
8
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Introduktion
dige af anerkendt sagkundskab, jf art 21. Dommerne har en bred erhvervsmæssig
baggrund.
Dommerne er valgt af ER’s Parlamentariske Forsamling blandt tre kandidater
for hvert land foreslået af de kontraherende stater, hvilket i praksis vil
sige de respektive landes regeringer. Der er ikke fastsat bindende regler for
regeringernes udvælgelse af kandidater, men ER’s parlamentariske forsamling
har vedtaget en resolution derom. Se Resolution 1646 (2009), Nomination
of candidates and election of judges to the European Court of Human
Rights. Se tidligere Resolution 1649 (2004). Et udvalg under den Parlamentariske
Forsamling vælger dommerne på baggrund den enkelte stats indstilling
af tre kandidater, der skal opstilles i alfabetisk rækkefølge, ligesom der skal
være kønsbalance i indstillingerne, som skal ledesages af et cv. Udvalget interviewer
kandidaterne. Resolutionen anbefaler, at indstillingen foretages på
baggrund af offentligt stillingsopslag, og at udvælgelsesproceduren beskrives
i indstillingen.
Der lægges vægt på, at kandidaterne som minimum behersker ét af EMD’s
arbejdssprog i skrift og tale og har passivt kendskab til det andet. Der bør ikke
indstilles dommere, hvis udnævnelse må forudses at nødvendiggøre udpegningen
af ad hoc dommere i tilfælde af inhabilitet eller lignende. Resolutionen
anbefaler kraftigt (»strongly urges«) regeringerne at følge en passende
udnævnelsesprocedure, der sikrer, at EMD’s troværdighed og autoritet ikke
modvirkes af tilfældige og politiserede udvælgelsesprocedurer, ligesom det
anbefales, at udvælgelsesorganet er kønsafbalanceret. EMD har i rådgivende
udtalelse af 18/2 2008 fastslået, at Malta kunne indstille tre mænd med henvisning
til fraværet – på grund af landets størrelse – af egnede kvindelige
kandidater.
I Danmark har regeringen i 2007 besluttet at foretage offentligt opslag af
stillingen som dansk dommer, men regeringen har afvist at lade Dommerudnævnelsesrådet
foretage indstillingen. Domstolsudvalget overvejede, om stillingerne
som dommer ved Menneskerettighedsdomstolen samt dommer og
generaladvokat ved (da) EF-domstolen burde omfattes af Dommerudnævnelsesrådets
kompetence. Udvalget fandt dog, at en stillingtagen til spørgsmålet
faldt uden for udvalgets kommissorium, jf Domstolsudvalgets betænkning
1996/1319 s 249.
Valgperioden var 6 år indtil ikrafttræden af P14, men er nu 9 år uden adgang
til genvalg, der har givet anledning til adskillige betænkeligheder af
hensyn til uafhængigheden.
Domstolen ledes af en præsident, to vicepræsidenter, der tillige fungerer
som præsident for en sektion, og yderligere tre sektionspræsidenter. De vælges
alle af plenarforsamlingen, jf EMRK art 25. Dommerne er fordelt på
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
9
EMRK Introduktion
mindst fire sektioner, jf EMD’s procesreglement regel 25. Fordelingen af
dommerne på sektioner gælder for en periode af tre år og skal tilstræbe en afbalanceret
sammensætning efter geografisk tilhørsforhold, køn samt de forskellige
retssystemer i deltagerlandene.
EMD træffer afgørelser i fire formationer: enkeltdommerformation, komité,
kammer eller Storkammer.
Enkeltdommerformation blev indført med P14 og giver hjemmel til endelig
afvisning eller sletning ved én dommers beslutning af klager, der kan afvises
eller slettes uden nærmere prøvelse, jf art 27. Enkeltdommerformationen
må ikke besættes med dommeren valgt for den indklagede stat, jf art 26, stk
3.
En komité består af tre dommere og sammensættes for et år ad gangen inden
for de enkelte sektioner, jf art 26, stk 1 og procesreglementets regel 27.
Komitéerne kan efter art 28 ved enstemmmig beslutning afvise en individuel
klage, hvis de formelle klagebetingelser ikke er opfyldt eller klagen er åbenbart
grundløs, jf art 35, eller slette den af listen over verserende sager, hvis
betingelserne herfor i art 37 er opfyldt. Mere end 90 % af de sager, der afvises
uden forelæggelse for regeringen til udtalelse eller slettes af listen, afgøres
af en komité. Efter P14 kan en komité ligeledes afsige enstemmige domme,
såfremt EMD’s praksis er fast, jf art 28. Bestemmelsen er navnlig tiltænkt anvendt
på sager, hvor ledende domme er afsagt (‘pilot judgements’).
Et kammer består af 7 dommere og sammensættes for den enkelte sag
blandt sektionens dommere, dog således at sektionspræsidenten og den nationale
dommer så vidt muligt altid deltager, jf art 27, stk 2. Kammeret træffer
afgørelser om en klages forelæggelse for regeringen til udtalelse, om dens antagelse
til realitetsbehandling, og – hvis beslutning herom er truffet – afsiger
det dom i sagen, medmindre sagen henvises til et Storkammer. Efter P14 kan
Ministerkomiteen enstemmigt og på grundlag af Domstolens plenumanmodning
reducere antallet af dommere i et kammer til fem for en bestemt periode,
jf art 26, stk 2. Denne mulighed er endnu ikke benyttet.
Et Storkammer består af 17 dommere. Præsidenten, vicepræsidenterne og
sektionspræsidenterne samt en dommer fra den eller de stater, der er parter i
sagen, er fødte medlemmer, jf art 26, stk 4, og 5. De øvrige medlemmer vælges
således, at sammensætningen bliver afbalanceret geografisk og afspejler
de forskellige retssystemer blandt medlemsstaterne, jf nærmere procesreglementets
regel 24, stk 2, litra e. Storkammeret behandler som første instans de
sager, som bliver henvist fra et kammer, fordi de rejser vigtige spørgsmål om
konventionens eller protokollernes fortolkning eller fordi de rejser spørgsmål
om at ændre hidtidig retspraksis, jf art 30. Storkammeret behandler endvidere
som en »intern appelinstans« sager, der er afgjort ved dom afsagt af et kam-
10
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Introduktion
mer, men som på begæring af en part tillades indbragt for Storkammeret. En
sådan begæring skal indgives inden 3 måneder efter dommens afsigelse, og
afgørelse om, hvorvidt tilladelse skal meddeles, træffes af et udvalg på fem
dommere. Tilladelse skal meddeles, hvis sagen rejser et væsentligt spørgsmål
om fortolkningen eller anvendelsen af konventionen eller dens protokoller eller
et væsentligt spørgsmål af generel betydning, jf art 43. Storkammerets
dom er endelig. I en overgangsperiode behandlede Storkammeret endvidere
de sager, der verserede for den »gamle« domstol, samt visse af de sager, hvor
EMK efter ikrafttrædelsen af P11 afgav en rapport efter den tidligere art 31, jf
art 5 i P11. Vejledende udtalelser efter art 47 afgives endvidere af et Storkammer,
jf procesreglementets regel 88, stk 1.
2.6. Klagebetingelser
EMRK sondrer mellem sager, der rejses af en stat mod en anden stat (»interstate
cases«), jf art 33, og klager, der indgives af enkeltpersoner, grupper af
enkeltpersoner eller ikke-guvernmentale organisationer (NGO) (»individual
applications«).
Interstatsklager har ikke spillet nogen væsentlig rolle i konventionspraksis.
Individuelle klager er den drivende kraft i systemet. Det følger af EMRK art
34, at den individuelle klageret kun kan udøves af en klager, der er »offer«
(»victim«) for en mulig krænkelse, hvilket normalt indebærer, at den pågældende
skal være berørt af en handling eller undladelse, som kan udgøre en
krænkelse af konventionen eller dens protokoller. Konventionen hjemler således
ikke nogen abstrakt klageadgang for alle og enhver (»actio popularis«).
Kravet om offerstatus indebærer normalt, at handlingen eller undladelsen skal
have fundet sted, men undtagelse gøres dog i visse tilfælde, fx i forbindelse
med udvisningsbeslutninger, jf fx Chahal* 15/11 1996 og Amrollahi* 11/7
2002. Offerstatus kan fortabes, hvis vedkommende stat har rådet tilstrækkelig
bod på en krænkelse, dels ved at anerkende denne, dels ved at give fornøden
oprejsning i form af erstatning eller på anden måde.
De almindelige klagebetingelser fremgår af art 35. Klageren skal således
have udtømt nationale retsmidler, og klagen skal indgives senest 6 måneder
efter, at de nationale myndigheder endeligt har afgjort sagen. Klagen skal være
navngiven og må ikke være identisk med en klage, der allerede er afgjort af
EMD eller et andet internationalt klageorgan. En klage kan heller ikke antages
til realitetsbehandling, hvis den vedrører forhold, der falder uden for konventionens
materielle (»ratione materiae«), geografiske (»ratione loci«) eller
tidsmæssige anvendelsesområde (»ratione temporis«) er åbenbart grundløs
(»manifestly ill-founded«) eller et misbrug af klageretten. Mere end 80 % af
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
11
EMRK Introduktion
de klager, der indgives til EMD, afvises, fordi en eller flere af klagebetingelserne
ikke findes opfyldt.
Siden P14’s ikrafttræden 1. juni 2010 har EMD efter art 35, stk 3, desuden
skullet afvise en klage, såfremt klager ikke har lidt væsentlig skade (»not suffered
a significant disadvantage«), medmindre generelle hensyn til menneskerettighedssbeskyttelsen
fordrer prøvelse, og forudsat at sagen har været
tilstrækkeligt prøvet (»duly considered«) på nationalt plan, jf nærmere kommentaren
til art 35.
2.7. Sagsbehandlingen
EMD’s sagsbehandling bygger i væsentlig grad på de tidligere konventionsorganers
arbejdsgange, men der er dog løbende foretaget forskellige stramninger
af sagsrutiner mv med henblik på at effektivisere sagsbehandlingen
mest muligt i lyset af det voksende sagstal. Sagsbehandlingen er nærmere beskrevet
i indledningen til afsnit II, hvortil henvises. Det er væsenligt at være
opmærksom på, at EMD som hovedregel ikke længere træffer afgørelse først
om admissibilitet og siden om realitet. I langt de fleste sager afgøres formalitet
og realitet samtidig.
Har EMD fundet krænkelse af en eller flere bestemmelser i EMRK eller
protokollerne, tilkendes der ofte erstatning efter bestemmelsen i EMRK art
41. Dette gælder ikke alene erstatning for økonomisk skade, hvis denne er tilstrækkeligt
godtgjort, men også erstatning for ikke-økonomisk skade (»nonpecuniary«
eller »moral damage«) som følge af krænkelsen (stress, ængstelse,
usikkerhed osv.). Som eksempel kan nævnes, at krænkelse af retten til at
få afgjort en retssag inden for rimelig tid, jf art 6, stk 1, næsten altid bevirker,
at der tilkendes et beløb for ikke-økonomisk skade.
Fuldbyrdelse af EMD’s domme er overladt til medlemsstaterne. EMRK
art 46, stk 1, fastslår, at medlemsstaterne er forpligtet til at rette sig efter
EMD’s afgørelse i enhver sag, de er part i. ER’s Ministerkomité overvåger i
medfør af EMRK art 46, stk 2, at de enkelte stater tager de nødvendige skridt
til opfyldelse af EMD’s domme. Såfremt en stat ikke opfylder sine forpligtelser
i henhold til retskraftige afgørelser, består den ultimative – men teoretiske
– sanktion i en suspension fra eller eksklusion af ER, ligesom spørgsmål
om undladelse af opfyldelse af en dom kan indbringes for EMD af Ministerkomitéen.
Ministerkomitéen (bestående af de faste repræsentanter) mødes
med jævne mellemrum for at konstatere, hvorvidt de enkelte stater har taget
de nødvendige skridt til at gennemføre afgørelser fra EMD. Komitéens konklusioner
udformes som resolutioner, der offentliggøres.
I praksis opfylder staterne EMD’s domme, omend der er en række eksempler
på, at der kan gå adskillige år, og uden at der nødvendigvis tages skridt
12
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Introduktion
til en abstrakt normopfyldelse fx ved lovændring. Spørgsmålet om den rette
opfyldelse forbliver som udgangspunkt på Ministerkomitéens dagsorden, indtil
en passende løsning er fundet.
3. Almindelige begreber
Der er i praksis og teori udviklet en lang række begreber og principper, som
har betydning på mange områder af Konventionen. Kommentarerne til de enkelte
bestemmelser vil ofte henvise til disse begreber, som derfor introduceres
generelt i det følgende. Spørgsmål om fortolkning og prøvelse er omtalt i afsnit
4 og 5.
3.1. Territorium og jurisdiktion
Spørgsmålet om konventionskompleksets geografiske anvendelsesområde
behandles nærmere under kommentaren til art 1, men der kan være grund til
her kort at nævne spørgsmålet om mulig ekstraterriorial virkning af en eller
flere konventionsbestemmelser.
Da EMRK ifølge art 1 gælder inden for staternes jurisdiktion, som efter
folkeretten ikke nødvendigvis er territorielt afgrænset, er det ikke overraskende,
at EMRK kan krænkes uden for statens territorium. Ekstraterritorialitet
indtræder, såfremt statens agenter handler uden for statens territorium, fx
hvor politi eller militær opererer i et andet land, jf fx Issa* 16/11 2004, eller i
tilfælde af besættelse af andre landes territorium, jf fx Loizidou 23/3 1995. Se
nærmere kommentarerne til art 1. EMRK kan gøres anvendelig på staternes
oversøiske territorier, jf EMRK art 53.
Der tales ofte om ekstraterritorial virkning, såfremt staten pådrager sig ansvar
i tilfælde af fx udleveringen/udsendelse af personer til andre lande. I sådanne
tilfælde kan fx EMRK art 2, 3, 5, 6, 8, P6 og P13 krænkes som direkte
følge af udleveringen/udsendelse, jf fx den ledende Soering 7/7 1989. EMD
har gentagne gange fastslået, at staterne kan pådrage sig ansvar »by reason of
its having taken action which has as a direct consequence the exposure of an
individual to ill-treatment«, jf fx Cruz Varas 20/03 1991. Da beslutning om
udvisningen/udleveringen tages og (delvist) gennemføres inden for staternes
territorium, er der reelt ikke tale om ekstraterritorialitet, men om, at virkningen
af statens handlinger først viser sig på en anden stats territorium.
3.2. Pligt- og rettighedssubjekter
Pligtsubjektiviteten afgrænses i EMRK art 59, hvorefter EMRK kan tiltrædes
af medlemmer af ER. Ifølge ER’s Statut er medlemmerne europæiske stater.
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
13
EMRK Introduktion
Det betyder modsætningsvis, at private – enkeltpersoner, grupper af personer,
virksomheder mv – ikke processuelt kan indklages for brud på konventionen.
Ifølge Lissabon-traktaten tiltræder EU EMRK, og efter EMRK art 59, stk
2, kan EU tiltræde EMRK. Forholdet til EU er beskrevet nedenfor afsnit 7.
Rettighedssubjektiviteten reguleres i EMRK art 1, hvorefter de kontraherende
parter garanterer enhver person under deres jurisdiktion de i konventionskomplekset
sikrede rettigheder og friheder. Begrebet personer omfatter
såvel fysiske som juridiske personer, jf nærmere Marius Emberland: The
Human Rights of Companies – Exploring the Structure of ECHR Protection
(2006, Oxford University Press). Det fremgår af EMRK art 34, at enkeltpersoner,
grupper af personer og ikke-guvernmentale organisationer (NGO) kan
indgive klager til EMK. Denne bestemmelse – sammenholdt med de enkelte
materielle bestemmelser i konventionskomplekset – angiver derfor konventionens
rettighedssubjekter. I henhold til art 36 kan der også gives NGO’er m fl
adgang til at afgive tredjepartsindlæg.
Det har været drøftet i teorien og i praksis, om andre end stater umiddelbart
eller middelbart kan være forpligtet af konventionens bestemmelser, uanset
at ansvaret ikke kan aktualiseres ved klage til EMD. Se herom nedenfor i
afsnit 3.5 om positive forpligtelser.
3.3. Processuelle og materielle rettigheder
Der sondres i mange sammenhænge mellem processuelle og materielle rettigheder
i konventionen. Hermed tænkes ikke på de bestemmelser, som regulerer
procesformen (EMRK afsnit II), men på bestemmelserne indeholdt i
konventionens afsnit I og P1, P4, P6, P7, P12 og P13.
De fleste rettigheder er altovervejende materielle (indholdsmæssige), men
nogle rettigheder er altovervejende formelle (processuelle). Det gælder nogle
af de vigtigste bestemmelser i fx EMRK art 5 om frihedsberøvelse og 6 om
retfærdig rettergang. De opstiller en række minimumskrav til den processuelle
iværksættelse af frihedsberøvelse samt gennemførelse af retssager i national
ret. Fx kan også P4 art 1-3, P6 art 2, og P7 art 1-2 betegnes som overvejende
formelle rettigheder.
Der er i praksis en nær sammenhæng mellem formelle rettigheder og materiel
beskyttelse, hvilket ikke mindst fremgår af art 13 om effektive retsmidler,
som har til formål at give adgang til nationale procedurer, hvorved individer
kan gøres deres rettigheder gældende. EMD har i stigende grad indfortolket
processuelle krav i de »materielle« bestemmelser, hvilket først og
fremmest synes at have til formål at sikre en effektiv overholdelse (implementering)
af EMRK i national ret. De mest markante eksempler er indfortolkningen
af processuelle rettigheder til bl a kontradiktion i art 8 i fx sager
14
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Introduktion
om tvangsfjernelse af børn, jf W., B. og R. 8/7 1987, og pligten til at iværksætte
en uafhængig efterforskning af myndigheders magtanvendelse i art 2 og
art 3, jf fx McCann m fl 27/9 1995 om art 2 og Aksoy 18/12 1996 om art 3.
Der tales i teorien om en processualisering af rettighederne, og det drøftes,
om det øgede fokus på processuelle aspekter af materielle rettigheder sker på
bekostning af en ringere beskyttelse af de materielle rettigheder, herunder fordi
staternes skønsmargin udvides som følge af EMD’s fokus på processuelle
forhold. Se nærmere Jonas Christoffersen, Fair Balance (2009), s 455-521.
3.4. Absolutte og relative rettigheder
Der sondres mellem absolutte og relative traktatbestemmelser. De absolutte
rettigheder er karakteriseret ved at indeholde en rettighed, som ikke kan fraviges
eller midlertidigt sættes ud af kraft (»derogeres«) i exceptionelle situationer.
Det gælder navnlig EMRK art 3. De relative bestemmelser indeholder
rettigheder, der kan gøres til genstand for undtagelse eller fravigelse. Det
klassiske eksempel på sådanne bestemmelser er art 8-11.
Sondringen mellem absolutte og relative rettigheder er vanskelig at opretholde
i praksis. For eksempel fortolkes den som udgangspunkt absolutte rettighed
i art 3 som en relativ rettighed, når der er tale om sager om magtanvendelse.
Der er således ikke forbud mod enhver magtanvendelse, men forbud
mod unødig magtanvendelse. Proportionalitetsprincippet finder anvendelse
på mange retsområder, og uanset om bestemmelsen umiddelbart fremstår
som underlagt undtagelsesbestemmelser. Se nærmere Jonas Christoffersen,
Fair Balance (2009), s 68-110.
Der er knyttet udtrykkelige undtagelser til mange bestemmelser som fx art
5, art 6, art 8-11, P1 art 1, P4 art 2, P6 art 2, og P7 art 1 og art 2. I visse tilfælde
har EMD anlagt indskrænkende fortolkninger, selv om en undtagelsesbestemmelse
ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen. Der tales om underforståede
begrænsninger eller »implied limitations«. Såfremt der allerede er
knyttet en undtagelse til en rettighed, kan der – bl a pga art 18 – ikke indfortolkes
yderligere undtagelser, jf Golder 21/2 1975 pr 38 og 44. Underforståede
begrænsninger knyttes ofte til udvidende fortolkninger efter en »to skridt
frem og et tilbage«-betragtning: Rettigheden udvides, men udvidelsen gøres
til genstand for en underforstået begrænsning, således at EMD løbende kan
udvikle og præcisere rettighedens omfang. Som eksempel kan nævnes P1 art
3 om afholdelse af frie valg, jf Labita 6/4 2000 pr 201 og Mathieu-Mohin and
Clerfayt 2/3 1987 pr 52. I pr 201 i Labita-dommen fastslog EMD, at selv om
retten til at afholde frie valg er vigtig, er der ikke tale om en absolut rettighed,
idet »there is room for implied limitations«. Se hertil også EMD’s praksis om
retten til domstolsprøvelse efter art 6, hvor EMD har fastslået, at retten ikke
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
15
EMRK Introduktion
er absolut, men genstand for indskrænkende fortolkning, jf kommentaren til
art 6.
EMD har i et vist omfang anvendt sådanne »implied limitations« for særlige
grupper så som fængselsindsatte og militærpersonale, jf fx Golder 21/2
1975 om afsoneres mulighed for at korrespondere med egen advokat, Engel
m fl 8/6 1976 om disciplinærforanstaltninger over for militærpersoner og Kalaç
1/7 1997 om tvungen pensionering af en militærauditør, der ved at modtage
og udføre instruktioner fra udenforstående ledere fra en fundamentalistisk
muslimsk sekt, havde krænket den militære disciplin. Begrebet anvendes
så vidt ses ikke i samme omfang som tidligere, men praksis forekommer
uændret.
Rettighedskonflikter nødvendiggør ligeledes indskrænkende fortolkninger,
da to modstridende rettigheder ikke kan anerkendes på én gang. I Leyla Sahin*
10/11 2005 pr 106 om forbud på et universitat mod at bære muslimsk
hovedbeklædning udtalte EMD: »In democratic societies, in which several
religions coexist within one and the same population, it may be necessary to
place restrictions on freedom to manifest one’s religion or belief in order to
reconcile the interests of the various groups and ensure that everyone’s beliefs
are respected … This follows both from paragraph 2 of Article 9 and the
State’s positive obligation under Article 1 of the Convention to secure to everyone
within its jurisdiction the rights and freedoms defined in the Convention.«
Doktrinen om »implied limitations« må holdes adskilt fra doktrinen om
»margin of appreciation«, der dels udtrykker begrænsningernes på EMD’s
prøvelse, dels udtrykker Staternes skøn ved implementeringen af EMRK.
Fortolkning må holdes adskilt fra implementering og prøvelse deraf.
3.5. Positive og negative forpligtelser
Der sondres ofte mellem positive og negative forpligtelser. Negative forpligtelser
angiver statens pligt til at afholde sig fra bestemt adfærd, typisk fra at
foretage handlinger, der indebærer uproportionelle indgreb i rettigheder. Positive
forpligtelser angiver statens pligt til at udvise en bestemt adfærd, typisk
til at beskytte borgerne eller tildele ydelser.
Sondringen mellem positive og negative forpligtelser er vanskelig at opretholde
i praksis, og betydningen af sondringen overvurderes ofte – tilsyneladende
fordi der i national, forfatningsretlig teori og i klassisk, liberalistisk
teori lægges en anden vægt på statens ansvar over for individet end i den
statscentrerede folkeret. I EMRK-sammenhæng drøftes inspireret af tysk forfatningsret,
om EMRK har en tredjemandsvirkning (»Drittwirkung«). Diskussionen
går ud på at fastslå, hvorvidt der under visse omstændigheder kan
siges at foreligge en konventionsbetinget pligtrelation mellem private parter
16
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Introduktion
(ofte også betegnet som menneskerettigheders horisontale virkning). Da private
ikke er pligtsubjekter under EMRK, findes ingen direkte Drittwirkung i
betydningen direkte pligt til at overholde menneskeretlige forpligtelser. Det
hævdes undertiden, at staten kan ifalde menneskeretligt ansvar for privates
handlinger over for andre private parter, men det beror på en forkert opfattelse
af statens (hæftelses)ansvar. Staten ifalder ikke ansvar for privates handlinger,
men staten kan have handlepligter og vil derfor kunne ifalde passivitetsansvar
fx pga manglende beskyttelse af borgerne som følge af ufuldstændig
lovgivning eller manglende myndighedsindgriben. Om grundrettighedernes
virkning mellem private parter i dansk ret, se Peter Mortensen i J 2002 s
201ff med henvisninger. Argumentationen imod horizontale positive forpligtelser
er i øvrigt cirkulær, fordi argumentationen forudsætter retsbeskyttelse
af én privat over for én anden privat, jf nærmere Jonas Christoffersen: Fair
Balance (2009) s 99.
Positive forpligtelser anskues ofte med skepsis ud fra den opfattelse, at
EMRK’s bestemmelser er formuleret som forbud rettet til offentlige myndigheder
mod at foretage indgreb i nærmere angivne rettigheder eller en pligt til
kun at gøre det, når bestemte betingelser er opfyldt. EMRK er imidlertid formuleret
fra et rettigheds- og ikke et pligtperspektiv. Bestemmelserne om tortur
er fx formuleret forskelligt i EMRK, hhv FN’s konvention om civile og
politiske rettigheder. FN-bestemmelsen taler fra statens pligt (»no State shall
subject any person»), hvorimod EMRK taler fra individets ret (»no-one shall
be subjected« to torture etc.). Se Eissen: The European Convention on Human
Rights and the Duties of the Individual, 32 Nordisk tidskrift for international
ret (1962) 230-253 s 237. Tilsvarende forudsætter fx art 5, stk 1, 1.
punktum, og art 8, stk 1, 1. punktum, ikke indgreb (negative forpligtelser) fra
statens side, idet negative forpligtelser kun forudsættes i andet punktum, jf
Marckx 13/6 1979 pr 31 og Storck 16/6 2005 pr 110.
Ud over den tekstlige støtte i enkelte bestemmelser har EMD i fx De
Wilde, Ooms og Versyp 10/3 1972 pr 22 og Airey 9/10 1979 pr 25 udtalt, at
der ikke er grundlag for at sondre mellem statens ansvar for handling og undladelse
– og dermed ikke grundlag for skarpe sondringer mellem negative og
positive forpligtelser. I Young, James og Webster 22/6 1981 pr 49 tilføjede
EMD, at positive forpligtelser kan udledes af art 1, som pålægger staterne at
sikre EMRK’s rettigheder over for enhver. Det afgørende argument blev
fremført i Den Belgiske Sprogstrid 23/7 1968 pr 3, hvor EMD udtalte bl a at
retten til uddannelse indebærer positive forpligtelser: »as a »right«does exist,
it is secured, by virtue of Article 1 of the Convention, to everyone within the
jurisdiction of a Contracting State.« De mest åbenbare tilfælde af positive
forpligtelser opstår i tilfælde af rettighedskonflikter, fx som i Plattform »Ärz-
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
17
EMRK Introduktion
te für das Leben« mod Austria 21/6 1988 pr 32, hvor politiets pligt til at garantere
forsamlingsfriheden for en gruppe demonstranter overfor en gruppe
moddemonstranter blev anerkendt, jf i øvrigt politilovens § 7, hvorefter politiet
har til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig.
Det er ikke muligt generelt at angive nogen præcis afgrænsning af omfanget
af medlemsstaternes »positive forpligtelser«, og retspraksis på dette område
er under stadig udvikling. Der henvises til kommentarerne til de enkelte
konventionsbestemmelser.
3.6. Positive og negative aspekter af rettigheder
Nogle af de i EMRK garanterede rettigheder kan siges at have både et »positivt«
og »negativt« aspekt, som begge er beskyttet af konventionen. Fx vil art
10 garantere forskellige former for ytringsfrihed, som først og fremmest indebærer
en (positiv) ret til at manifestere synspunkter i fællesskab med andre
og/eller i forhold til omverdenen. Bestemmelserne kan imidlertid også indebære
en (negativ) ret til ikke at blive tvunget til at fremsætte ytringer omfattet
af de nævnte bestemmelser. Ligeledes anerkendes en ret til at stå uden for
(fag)foreninger i art 11, jf Young, James og Webster 13/8 1981, Sigurdur A.
Sigurjónsson 30/6 1993 og Sørensen og Rasmussen* 11/1 2006.
Det kan ikke udelukkes, at der i retspraksis vil blive anerkendt negative
aspekter af andre konventionsbestemmelser. I Pretty* 29/4 2002 afviste EMD
dog, at der i art 2 om retten til livet kan indfortolkes et negativt aspekt, der
indebærer en ret til døden, jf pr 39 og note [2] afsnit 1.2 til art 2. Se også
Lautsi* 3/11 2009 om art 9.
3.7. Demokrati
Demokrati er et vigtigt princip i EMRK. Begrebet indgår som en del af udtagelsesbestemmelserne,
som i flere tilfælde kræver, at et indgreb er nødvendigt
i et »demokratisk« samfund. Domstolen har desuden udtalt, at der i almindelighed
må lægges vægt på de principper, der karakteriserer et demokratisk
samfund, jf Handyside 7/12 1976 pr 49. Det indebærer, at legitimiteten af
staternes indgreb i rettigheder må bedømmes ud fra en demokratisk målestok,
jf United Communist Party of Turkey m fl 30/1 1998 pr 45. Der henvises i øvrigt
i EMRK’s præambel til, at fundamentale rettigheder sikres ved et effektivt
politisk demokrati og en fælles forståelse af rettigheder.
I EMD’s praksis forstås demokrati formelt som en politisk proces og som
ramme for en pluralistisk politisk meningsdannelse, men demokratiet anses
også materielt som et normsæt. Disse forståelser kan kollidere, såfremt »demokratiske«
processer resulterer i vedtagelse af »udemokratiske« regler.
Spørgsmålet har navnlig haft betydning i sager om opløsning af politiske par-
18
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Introduktion
tier, der efterstræbte en udemokratisk samfundsorden, jf Refah Partisi m fl
13/2 2003, som indeholder en grundig beskrivelse af EMD’s demokratibegreb.
Se nærmere Jonas Christoffersen: Fair Balance (2009) s 195ff og Jens
Elo Rytter: Om begrebet »demokrati« i menneskerettighedsdomstolens praksis«
i menneskerettighedsdomstolen – 50 års samspil med dansk ret og politik
(Jonas Christoffersen og Mikael Rask Madsen, red) s 175-188.
3.8. Samtykke og afkald
Det teoretiske udgangspunkt er muligt, at individuelt afkald på menneskeretsbeskyttelse
ikke kan gives, idet forpligtelsen påhviler staterne.
Fra et praktisk, processuelt perspektiv må det dog pågeges, at der ikke er
pligt til at påberåbe sig og føre sager om menneskerettighedshedskrænkelser,
ligesom en række formalitetsbetingelser skal være opfyldt for at klagesagsbehandling
kan indledes og gennemføres ved EMD. Det praktiske udgangspunkt
er derfor, at individet råder over sine menneskerettigheder. Der kan således
gives samtykke til mange indgreb fx til medicinsk-kirurgiske indgreb i
behandlingsøjemed. Det udelukker imidlertid ikke en vis forpligtelse for nationale
domstole til ex officio at påse overholdelse af EMRK. Se bet 1407 2001
s 310ff. og s 62 om samtykke ved medicinske eksperimenter. Der kan opstå
spørgsmål om, hvem der kan meddele samtykke navnlig til indgreb i børns
rettigheder. I Costello-Roberts 25/3 1993 pr 51 er citeret EMK, der udtaler, at
også »consent to an interference with private life may result in no lack of respect
with the Article 8 right. For young persons that consent may be given
by parents«. I Jon Nielsen 28/11 1988 fastslog EMD imidlertid, at »the scope
of parental consent cannot be unlimited and it is incumbent on the State to
provide safeguards against abuse«. EMD foretog derfor en prøvelse af, om en
mors samtykke til indlæggelse af hendes søn var i overensstemmelse med
sønnens ret til personlig frihed.
Der kan ligeledes peges på »egen skyld« som en konventionsrelevant form
for stiltiende samtykke fx i sager om for langs sagsbehandlingstid efter
EMRK art 5 og 6, hvor klagers egne forhold kan bevirke, at en klage over fx
varigheden af en varetægtsfængslingsperiode eller en retssag ikke tages til
følge, selv om tidsforbruget isoleret set er kritisabelt, jf kommentaren til art 6.
Egen-skyld-betragtninger kan også gøre sig gældende i forbindelse med P1
art 1 om ejendomsretten i sager om konfiskation.
Godkendelse af afkald på menneskeretsbeskyttelse eller samtykke til indgreb
i rettigheder kan gives udtrykkeligt eller stiltiende, men et samtykke må
have fornøden klarhed. Der kræves efter omstændighederne ganske meget for
at anse samtykke/afkald for meddelt. Efter EMD’s praksis må et afkald således
gives utvetydigt (»in an unequivocal manner«), og det skal være ledsaget
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
19
EMRK Introduktion
af de fornødne retssikkerhedsgarantier (»minimum safeguards«) svarende til
dets betydning. Samtykke/afkald skal gives frivilligt og hvile på en vis indsigt
i dets betydning, herunder at individet med rimelighed kan forudse konsekvenserne
af handlingen, jf fx Pishchalnikov 24/9 2009 med henvisning til
tidligere praksis. Klarhedskravet afhænger i betydelig grad af, hvilken retsbeskyttelse
der gives afkald på. Der henvises til kommentarerne til de enkelte
bestemmelser.
3.9. Overlappende konventionsbestemmelser
Det forekommer ikke helt sjældent, at to eller flere bestemmelser overlapper
hinanden. EMD vil som led i realitetsprøvelsen ofte undlade at tage stilling til
flere påberåbte konventionsbestemmelser med den begrundelse, at det ikke er
nødvendigt at vurdere klagen i forhold til den pågældende bestemmelse, idet
der allerede er fundet (ikke-)krænkelse af en anden bestemmelse.
Én begrundelse herfor kan være, at selv om sagsforholdet umiddelbart falder
inden for anvendelsesområdet af en anden bestemmelser, så findes sagen
udtømmende eller tilstrækkelig vurderet allerede i forbindelse med den primære
bestemmelse. En sådan »allerede fordi«-begrundelse må anses som en
procesøkonomisk forsvarlig tilgang til EMD’s administration af sin portefølje.
Se fx også Niemietz 16/12 1992, hvor EMD ikke fandt det nødvendigt at
vurdere P1 art 1 om ejendomsretten i forhold til en ransagning i kontorlokaler,
eftersom EMD havde statueret krænkelse af art 8 i relation til samme
sagsforhold. I andre tilfælde vil de forskellige konventionsbestemmelser
dække nærtbeslægtede aspekter af sagen, hvorfor det kan være naturligt at
subsumere forholdet under én bestemmelse og fortolke denne i lyset af de andre
bestemmelser. Se fx Sigurdur A. Sigurjonsson 30/6 1993, hvor EMD ikke
fandt det nødvendigt at undersøge, om en ved lov fastlagt pligt til at være
medlem af en bestemt fagforening for at kunne få en taxabevilling også kunne
være en krænkelse af art 9 og 10, idet EMD allerede havde statueret krænkelse
af art 11 som fortolket i lyset af art 9 og 10.
Derudover kan nævnes indskrænkende fortolkninger af en rettighed for at
tydeliggøre et bestemt aspekts nærmeste tilknytning til en anden rettighed.
EMD har således i mange år undladt at anses art 13 for anvendelig i sager,
hvor personer påberåber sig art 6 med henblik på at få en effektiv prøvelse af
EMRK på nationalt retsgrundlag. Art 6 gælder kun, hvis et nationalt retsgrundlag
eksisterer, hvorimod art 13 kun gælder, hvis der er et EMRK retsgrundlag.
Hvis der fælles grundlag, anses art 6 for at absorbere art 13, hvilket
normalt er acceptabelt, da de processuelle rettigheder i art 6 er stærkere end i
art 13. Art 13 gælder også i forhold til krænkelser af art 6, jf Kudla* 26/10
2000 og kommentarer til art 6 og art 13.
20
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Introduktion
Såfremt rettigheder med modsatrettet indhold overlapper, er der tale om
rettighedskonflikter, jf nærmere derom afsnit 3.4 ovenfor om absolutte og negative
rettigheder og afsnit 4.8 nedenfor om undtagelser.
4. Fortolkning
4.1. Wienerkonventionen om traktatretten
EMRK er en traktat indgået mellem stater og fortolkes derfor i overensstemmelse
med Wienerkonventionen om Traktatretten af 23. maj 1969 (UNTS
1155.331), jf Golder 21/2 1975 pr 29-30. Det er navnlig art 31-33 i Wiener-
Konventionen om Traktatretten, der indeholder retningslinjer for fortolkningen
af internationale aftaler. EMD henviser sjældent direkte til Wienerkonventionens
regler, men det antages almindeligvis, at EMD’s fortolkningsstil
svarer til og ligger inden for de folkeretlige fortolkningsrammer.
Udgangspunktet for fortolkningen er derfor konventionsteksten, idet der
dog kan lægges nogen vægt på staternes oprindelige intentioner samt konventionens
genstand og formål.
Fortolkningen af EMRK afviger fra dansk lovfortolkning navnlig ved at
forarbejder tillægges betydelig mindre vægt (se nærmere afsnit 4.7) og ved at
europæiske og internationale standarder tillægges betydelig større indflydelse
ved såkaldt komparativ fortolkning (se nærmere afsnit 4.5).
EMRK indeholder enkelte fortolkningsprincipper. Art 17-18 er udtryk for
et generelt princip om, at undtagelser til EMRK normalt må betragtes som
udtømmende og ikke fortolkes udvidende, ligesom art 53 indeholder en i
menneskeretlig sammenhæng traditionel koordinationsregel, hvorefter konventionskomplekset
indeholder minimumsforpligtelser, som ikke kan anvendes
som grundlag for at fravige et bedre beskyttelsesniveau garanteret i national
ret eller i andre menneskeretstraktater, som medlemsstaten måtte være
kontraherende part i.
4.2. Særlig fortolkning som menneskerettighedskonvention
Trods udgangspunktet om, at EMRK fortolkes i overensstemmelse med almindelige
folkeretlige fortolkningsprincipper, har EMD givet udtryk for, at
EMRK har en særlig status, fordi der til EMRK er knyttet en særlig mellemstatslig
klageordning. EMRK består derfor ikke af et net af mange bilaterale
forpligtelse, men af objektive forpligtelser, der er underlagt fælles håndhævelse,
jf Irland mod UK 18/1 1978 pr 239. EMRK kan efter denne betragtning
ikke betragtes som en typisk folkeretlig aftale. Se eksempelvis Soering
7/7 1989 pr 87, hvor det fremhæves, at »in interpreting the Convention regard
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
21
EMRK Introduktion
must be had to its special character as a treaty for the collective enforcement
of human rights and fundamental freedoms«.
Der er vanskeligt at afgøre, hvilken betydning – om nogen – denne betragtning
har, herunder fordi fx EF-retten er underlagt en tilsvarende statsklageordning.
Det kan anføres, at EMD’s kompetence indebærer muligheden/risikoen
for, at der fastlægges en fortolkning af konventionskomplekset, som
kan stride mod andre traktatmæssige forpligtelser, de kontraherende stater har
påtaget sig. Denne risiko menes at aktualiseres, idet retsvirkningen af EMRK
fastlægges af EMD og ikke af de kontraherende stater. Såfremt EMD måtte
fastslå en krænkelse af EMRK, som forpligter den kontraherende stat til en
adfærd, der måtte være i strid med eller ikke fuldt ud opfylder en anden traktatmæssig
forpligtelse, vil staten være påført modstridende folkeretlige forpligtelser.
Denne risiko opstår imidlertid, uanset hvem der har fortolkningskompetencen,
og fortolkningsprincipperne gælder, uanset klagestrukturen på
nationalt og internationalt plan. Se Jonas Christoffersen: »Impact on general
principles of treaty interpretation« i The Impact of Human rights law on General
International Law of Menno C. Kamminga og Martin Scheinen, red (Oxford:
Oxford University Press, 2009) s 37-61.
EMRK fortolkes uafhængigt af fortolkningen af national ret (autonomt).
Betydningen af et begreb i et givet lands nationale retsorden er således ikke
styrende for fortolkningen af EMRK, jf fx den ledende Engel m fl 6/8 1976
om begrebet »criminal charge« i art 6.
4.3. Praktiske og effektive rettigheder
EMD har i overensstemmelse med det almindelige, folkeretlige effektivitetsprincip
fastslået, at konventionen skal fortolkes på en måde, der sikrer rettigheder,
som er praktiske og effektive, ikke teoretiske og illusoriske, jf Airey
9/10 1979 pr 24 og Soering 7/7 1989 pr 87. Effektivitetsprincippet anvendes
både til at fremhæve de positive og negative virkninger af en fortolkning, jf
fx Den Belgiske Sprogstrid 23/7 1968 s 31 pr 3 og Lawless 1/7 1961 s 52 pr
14. Princippet kan således påberåbes imod en udvidende fortolkning af
EMRK, såfremt udvidelsen anses for at gå så vidt, at rettigheden reelt bliver
ineffektiv.
4.4. Dynamisk fortolkning (»living instrument«)
Forarbejderne til EMRK indeholder meget få bidrag til fortolkningen, men
det blev under forhandlingerne antaget, at EMRK skulle fortolkes i overensstemmelse
med generelle retsprincipper på ethvert givet tidspunkt, jf Council
of Europe, Collected Edition of the »Travaux Préparatoires«, bind 1 (1961) s
131. Der kan næppe lægges stor vægt derpå, men derimod viste prof. Max
22
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Introduktion
Sørensen i 1975, at det almindelige udgangspunkt i folkeretten er dynamisk
fortolkning, jf Max Sørensen: Do the Rights Set Forth in the European Convention
on Human Rights in 1950 Have the Same Significance in 1975?, Proceedings
of the 4 th International Colloquy about the the European Convention
on Human Rights (1975) p. 106. Se også Jonas Christoffersen: Fair Balance
(2009) s 57-66.
EMD udtalte i 1978, at konventionen er et levende instrument, der skal
fortolkes i lyset af nutidens forhold (»present-day conditions«). Denne fortolkningstilgang
begrænser yderligere den beskedne betydning af EMRK’s
forarbejder som fortolkningsbidrag, jf nærmere afsnit afsnit 4.7 nedenfor.
Alle bestemmelser i EMRK er genstand for dynamisk fortolkning, selv om
det er en udbredt misforståelse, at den dynamiske fortolkning følger af proportionalitetsprincippet
eller doktrinen om staternes skønsmargin (»subsidiaritetsprincippet«).
Det dynamiske fortolkningsprincip gælder både inden for
og uden for anvendelsesområderne for proportionalitetsprincippet og subsidiaritetsprincppet,
jf fx om art 3 Selmouni 28/7 1999 samt V. mod UK og T
mod UK begge af 16/12 1999. Det er således ikke afgørende, hvordan bestemmelsen
er formuleret, herunder om formuleringen udtrykkeligt tillader et
vist spillerum (fx »necessary in a democratic society«), eller om bestemmelsen
kan siges at være udtryk for et fundamentalt princip i konventionen.
Det kan være vanskeligt nærmere at angive, hvornår en traktatbestemmelse
gøres til genstand for en dynamisk fortolkning, og det giver ofte anledning
til dissenser i EMD, jf nærmere nedenfor afsnit 4.5.
4.5. Komparativ fortolkning
Grundlaget for EMD’s fortolkning vil ofte være en mere eller mindre udtrykkelig
vurdering af, hvilke standarder der må anses for alment accepterede i
navnlig Europarådets medlemsstater og folkeretten. EMD antydede allerede i
Den Belgiske Sprogstrid 23/7 1968, at der kunne lægges vægt på principper
anerkendt i demokratiske samfund, men efter 1975 tog EMD i stigende grad
stilling til sagerne i lyset af alment anerkendte standarder, jf National Union
of Beligan Police 27/10 1975 pr 38. Det ledende præjudikat anses ofte at være
Marckx 13/6 1979, hvor EMD udtalte, at forskelsbehandlig mellem børn
født i og uden for ægteskab var i strid med EMRK blandt andet under henvisning
til to traktater og standarder i moderne, demokratiske stater.
Den komparative fortolkning er forbundet med staternes skønsmargin, da
EMD i denne forbindelse ofte anfører, at staternes skønsmargin er snæver,
hvis der er konsensus på et område, hvorimod skønsmargin omtales som vid,
hvis der ikke er konsensus. Denne betragtningsmåde overser imidlertid, at der
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
23
EMRK Introduktion
kan være konsensus både om at beskytte en given rettighed og om ikke at beskytte
en rettighed,
Et eksempel kan illustrere fortolkningsprincippets anvendelse uden for
anvendelsesområdet for staternes skønsmargin. I V og T begge af 16/12 1999
var to drenge dømt for drab på et lille barn begået, da de var 10 år gamle. Det
blev gjort gældende, at den kriminelle lavalder i UK krænkede EMRK art 3.
EMD anerkendte muligheden for at fortolke art 3 dynamisk i lyset af dagens
standarder og henviste til, dels at der i nogle lande var fastsat højere og i nogle
lande laverer kriminelle lavaldre, dels at der ikke var fastsat nogen mindste
lavalder i de relevante internationale instrumenter på området. EMD fandt
derfor, at der på daværende tidspunkt ikke var udviklet nogen klar fælles
standard i Europarådet, og at en kriminel lavalder på 10 år ikke var uforholdsmæssigt
lav i forhold til aldersgrænsen fulgt i andre europæiske lande.
Det er derfor mere hensigtsmæssigt at betragte komparativ fortolkning
som et alment fortolkningsprincip.
På visse livsområder kan der ud over den stedfundne sociale og juridiske
udvikling indgå overvejelser vedrørende udviklingen i lægelig og anden videnskabelig
opfattelse. I sagerne om juridisk anerkendelse af transsexuelles
kønsskifte fandt EMD ikke afgørende argumenter af lægevidenskabelig art,
hvorimod der blev konstateret »emerging consensus« blandt ER’s medlemsstater
og »clear and uncontested evidence of a continuing international trend
in favour not only of increased social acceptance of transsexuals but of legal
recognition of the new sexual identity of post-operative transsexuals«, jf
Christine Goodwin* 11/7 2002 pr 84-85. Da der ikke forelå væsentlige offentlige
modhensyn, kunne staten ikke længere hævde, at spørgsmålet faldt
inden for dens skønsmargin, pr 93.
Den komparative fortolkningsstil er ikke fremmed for folkeretten, og det
fremgår af Wienerkonventionen om Traktatretten fra 1969 art 31, stk 3, litra
c, at folkeretlige traktater skal fortolkes i lyset af hinanden, hvorfor EMD
uden tvivl vil søge at finde et fortolkningsresultat, som stemmer med den almindelige
folkeret, herunder andre traktatforpligtelser, ligesom EMD vil fortolke
EMRK friere i lyset af folkeretten og dens udvikling. Såvel globale som
regionale konventioner, herunder EU’s Charter, kan være af betydning ved
fastlæggelsen af indholdet af EMRK.
Den gensidige påvirkning mellem de eksisterende menneskeretskonventioner
– og ikke mindst den hastigt voksende praksis fra de respektive kontrolorganer
– får stigende betydning for fortolkningen af de enkelte rettigheder
og øger kompleksiteten af fortolkningen, da det ofte vil være nødvendigt at
danne sig et indtryk af retsudviklingen uden for landets grænser, når en fortolkning
skal begrundes grundigt.
24
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Introduktion
4.6. Præjudikatsvirkningen af EMD’s praksis
Præcedens spiller en betydelig rolle i EMD’s praksis. Der er mange eksempler
på, at EMD henviser til EMD’s »faste praksis« (»constant jurisprudence«),
når der tages stilling til fortolkningen af konventionen, men EMD er
dog ikke formelt bundet af dens tidligere afgørelser. Af hensyn til retssikkerheden,
muligheden for at kunne forudsige, hvad der er gældende ret, og lighed
for loven, fraviger EMD kun sin tidligere praksis, såfremt der foreligger
gode grunde dertil. I Christine Goodwin* 11/7 2002 pr 74-75 anføres følgende
om betydningen af præcedens: »While the Court is not formally bound
to follow its previous judgments, it is in the interests of legal certainty, foreseeability
and equality before the law that it should not depart, without good
reason, from precedents laid down in previous cases ...«
Der er redegjort nærmere for dommen i kommentaren til art 8.
4.7. Forarbejders betydning for fortolkningen
EMD henviser i overensstemmelse med almindelige folkeretlige fortolkningsprincipper
sjældent til forarbejderne i præmisserne for afgørelserne, og
de spiller ikke nogen særlig rolle i det daglige arbejde.
Forarbejderne til EMRK, de såkaldte preparatory works eller travaux préparatoires,
er i vidt omfang offentliggjort, men vil ofte ikke være til megen
hjælp, da de ikke er struktureret i overensstemmelse med traktattekstens opbygning.
Navnlig de oprindelige forarbejder er vanskelige at anvende, da de
for det meste har karakter af referater af møder, hvor mange forskellige
spørgsmål drøftes på samme møde og samme emne drøftes på mange møder,
hvorfra referaterne er sporadiske eller endog indholdsløse.
Til de enkelte protokoller er senere ofte udarbejdet såkaldte forklarende
rapporter (»Explanatory Reports«), der indeholder en oversigt over nogle af
de tvivlsspørgsmål, som har været diskuteret i forbindelse med forberedelsen
af protokollen. Det anføres ofte i indledningen til disse forklarende rapporter
(Explanatory Reports), at de ikke er retligt bindende for de kontraherende
parter.
Endvidere viser praksis, at EMD anvender forarbejder navnlig til at understøtte
og supplere EMD’s argumentation for et bestemt resultat. Et godt eksempel
er Witold Litwa 4/4 2000, hvor EMD henviste til forarbejderne ved
fortolkningen af art 5, stk 1, litra e, om frihedsberøvelse af »alkoholikere«,
idet disse bekræftede EMD’s fortolkning, hvorefter frihedsberøvelse af personer,
som ikke er medicinsk diagnosticerede som alkoholikere, men under
alkoholpåvirkning, og hvis opførsel udgør en fare for dem selv eller andre,
omfattes af litra e. Se nærmere kommentaren til art 5. I Maaouia 5/10 2000 pr
36 fandt EMD tilsvarende, at »Explanatory Report« til P7 bekræftede EMD’s
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
25
EMRK Introduktion
fortolkning af art 6, hvorefter denne bestemmelse ikke omfatter udvisningssager.
4.8. Særligt om undtagelsesbestemmelserne
Til en række bestemmelser er knyttet undtagelser, som i princippet anvendes
efter samme mønster, selv om fx art 8 om familieliv og art 11 om forsamlingsfrihed
har meget forskelligt indhold (og derfor fortolkes forskelligt). Da
anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne er udbredt, er det praktisk relevant
at beskrive anvendelsen af nogle af de bestemmelser, som har givet anledning
til omfattende retspraksis, nemlig EMRK art 8-11. Det fremgår af
praksis, at EMD’s begrundelser i spørgsmål vedrørende fortolkning og anvendelse
af disse bestemmelser i alt væsentligt skrives på samme måde, hvilket
næppe kan undre i lyset af de omhandlede bestemmelsers sammenlignelige
struktur. Erfaringsmæssigt giver fremgangsmåden ved prøvelsen ofte anledning
til tvivl, men den beskrives i det følgende i mere generel form, idet
der i øvrigt henvises til kommentarerne til de enkelte bestemmelser.
4.8.1. Anvendelighedsbedømmelse
Efter at faktum i klagesagen, herunder indholdet af de relevante dele af national
ret, er fastlagt, undersøges det, om den påberåbte artikel er anvendelig
(»applicable«) på det faktum, der klages over. Anvendelighedsbedømmelsen
vil efter omstændighederne og ikke sjældent kræve ganske omfattende overvejelser
om, hvorledes konventionsbegreber såsom »familieliv« eller »forening«
skal forstås, se fx Berrehab 21/6 1988 pr 21 og Sigurdur A. Sigurjónsson
30/6 1993 pr 30-32.
Såfremt en bestemmelse er anvendelig på et sagsforhold, indtræder beskyttelsen
mod diskrimination efter art 14, selv om bestemmelsen ikke er
krænket, og selv om der ikke foreligger et indgreb, jf nærmere kommentaren
til art 14.
4.8.2. Indgreb i EMRK’s forstand
Såfremt en bestemmelse anses for anvendelig, vurderes det, om der er sket et
indgreb (»interference«) i den relevante bestemmelses beskyttelsesområde.
En særegen kategori er sager angående statens positive forpligtelser (»positive
obligations«), hvor spørgsmålet ikke er, hvorvidt der foreligger et indgreb,
men om staten har krænket sin handlepligt ved at udvise passivitet. Afvejningen
omfatter ofte forhold, der ligeså vel kunne have været inddraget i
en fair balance vurdering under stk 2. Der vil undertiden blive overladt staten
en bredere skønsmargin, når der er tale om positive forpligtelser, jf Christine
Goodwin* 11/7 2002 pr 72. Denne talemåde giver ringe vejledning, da der
26
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Introduktion
ikke findes nogen almen målestok for skønsmargins bredde. Talemåden er
dog udbredt.
I indgrebskriteriet ligger primært, at en helt ubetydelig eller ganske beskeden
påvirkning af rettighedernes beskyttelsesområde generelt ikke vil være
tilstrækkelig til at blive anset som et indgreb, jf fx Bensaid* 6/2 2001 pr 46:
»Not every act or measure which adversely affects moral or physical integrity
will interfere with the right to respect to private life guaranteed by Article 8.«
4.8.3. Indgrebsbetingelserne
Undtagelsesbestemmelserne i andet stk af art 8-11 stiller tre betingelser for, at
indgreb kan anses for overensstemmende med EMRK:
– indgrebet skal være foreskrevet ved lov/have hjemmel i lov (se nedenfor
4.8.4);
– indgrebet skal varetage ét eller flere af de opregnede hensyn; og
– indgrebet skal være nødvendigt i et demokratisk samfund (se nedenfor
4.8.5).
Tilsvarende betingelser indfortolkes ofte i andre sammenhænge. Ved EMD’s
prøvelse af en klagesag gennemgås betingelserne i denne rækkefølge. Betingelserne
er kumulative. Såfremt blot en enkelt af betingelserne ikke kan anses
for opfyldt, vil der foreligge en krænkelse af bestemmelsen.
Det overvejende flertal af sager vedrørende art 8-11 afgøres med vægten
lagt på spørgsmålet om, hvorvidt indgrebet er »nødvendigt i et demokratisk
samfund«. Hjemmelskravet er dog særdeles relevant i praksis og drøftes ofte
indgående. Kravet har i enkelte tilfælde ført til statuering af krænkelse alene
på grund af manglende præcision i hjemmelsgrundlagets formulering. Derimod
er betingelsen om et lovligt hensyn (»legitimate aim«) i praksis af mindre
væsentligt betydning, hvilket skyldes hensynenes brede og elastiske karakter.
4.8.4. Legalitetsprincippet
Legalitetskravet i EMRK indeholder grundlæggende tre elementer:
– et indgreb i de beskyttede rettigheder skal have grundlag eller hjemmel i
national ret. Dette retsgrundlag skal herudover opfylde visse retssikkerhedsmæssige
kvalitetskrav, således at
– borgeren har adgang til reglerne (kravet om tilgængelighed, »accessibility«,
se nedenfor 4.8.4.1) og
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
27
EMRK Introduktion
– med en efter forholdene rimelig sikkerhed kan forudse retsgrundlagets
konsekvenser for pågældende (kravet om forudsigelighed, »foreseeability«,
se nedenfor 4.8.4.2).
Hjemmels- eller legalitetskravet indeholder i sin kerne et krav om forudsigelighed.
Hjemmelskravet hænger sammen med og fortolkes i overensstemmelse
med det i præamblen nævnte princip om »rule of law« – i den danske nyoversættelse
gengivet som retsstatsprincippet, jf fx Malone 2/8 1984 pr 79.
Begrebet, som stammer fra den angelsaksiske retstradition, er vanskeligt at
oversætte og har et noget usikkert indhold. »Rule of law« er et retssikkerhedsmæssigt
værn mod vilkårlighed (»arbitrariness«) og magtfordrejning,
idet ethvert indgreb mod borgeren skal have sit grundlag i tilstrækkeligt klare
og tilgængelige retsregler, som fortolkes af uafhængige domstole mv.
Kravet om lovhjemmel går igen i EMRK art 8-11 og findes derudover i
EMRK art 2, art 5, art 6, art 7, art 12, P1 art 1 samt P4 art 2, ligesom det ofte
indfortolkes som et generelt retsprincip i andre artikler, jf Amuur* 25/6 1996.
På trods af forskellige formuleringer i den originale engelske tekst – såvel
som i den danske oversættelse – er det i praksis fast antaget, at kravet skal
fortolkes ensartet i alle bestemmelserne, idet en ensartet fortolkning er den
mest effektive måde at realisere formålet med EMRK. Det er desuden tillagt
betydning, at den originale franske tekst gennemgående anvender udtrykket
»prévues par la loi«.
Begrebet »lov« refererer ikke alene til lovgivning direkte hidrørende fra
den lovgivende magt, men omfatter tillige administrativt fastsatte forskrifter
udstedt i medfør af lov, umiddelbart anvendelig eller inkorporeret international
ret, herunder EU-ret, samt ikke-kodificeret ret, som hviler på retspraksis,
jf om sidstnævnte i relation til den engelske common law-tradition Sunday
Times (nr 1) 26/4 1979, Observer og Guardian 26/11 1991 samt Murray
28/10 1994. En sådan retspraksis skal imidlertid fremstå med den fornødne
klarhed, og kravene til klarhed stiger i takt med indgrebets intensitet og de
faktiske muligheder for vilkårlige indgreb eller magtfordrejning, jf Kruslin
24/4 1990 og Huvig 24/4 1990 om telefonaflytning i efterforskningsøjemed.
Administrativ praksis kan ikke i sig selv antages at udgøre tilstrækkeligt
hjemmelsgrundlag til at opfylde kravet om »lov«, jf Malone 2/8 1984, Khan*
12/5 2000 samt P.G. og J.H. mod UK* 25/9 2001. Dog vil en sådan praksis i
forbindelse med offentliggjorte hjemmelsbestemmelser efter omstændighederne
blive inddraget ved vurderingen af et indgrebs forudsigelighed, jf nedenfor
om Silver m fl 25/3 1983.
Selv om der foreligger et nationalt hjemmelsgrundlag, kan legalitetsprincipper
indebære beskyttelse mod arbitrære indgreb, idet EMRK stiller krav til
28
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Introduktion
kvaliteten af lovgivningen. Fx kan forvaltningsbeføjelser være for vide og
uklart afgrænsede til at opfylde kvalitetskravet. Desuden kan legalitetskravet
efter omstændighederne krænkes, fordi utilstrækkelige processuelle garantier
yder for ringe beskyttelse mod vilkårlighed, jf eksempelvis O. mod UK 8/7
1987 om tvangsfjernelse af børn, Gaskin 7/7 1989 om adgang til persondata
og Al-Nashif* 20/6 2002 om administrativ udvisning af terrormistænkt. Legalitetskravet
kan således betragtes som en kombineret formel og processuel
beskyttelse, der undertiden må vurderes i sammenhæng med de i EMRK art 6
opregnede procesgarantier.
Hjemmelskravet rejser i praksis ofte vanskelige spørgsmål. EMD prøver
almindeligvis ikke, om de påberåbte nationale regler er anvendt i overensstemmelse
med national ret, idet EMD er ikke en appelinstans, der tager stilling
til fortolkningen og anvendelsen af national ret. Men da EMRK henviser
til national ret, er en vis prøvelse uundgåelig, og den kan efter omstændighederne
være intensiv. Der gælder som på andre områder et subsidiaritetsprincip,
idet nationale domstole er bedre egnede (»better placed«) til at vurdere
spørgsmål om forståelsen af national ret, jf fx Barthold 25/3 1985 pr 48 og
Kopp 25/3 1998 pr 59-60. EMRK er ikke nødvendigvis krænket, blot fordi et
indgreb er foretaget på et hjemmelsgrundlag, der senere underkendes af en
national domstol. I tilfælde af graverende fejl og eklatante afvigelser fra national
ret har EMD dog forbeholdt sig retten til at skride ind, jf fx Kruslin 24/4
1990 pr 28-29.
4.8.4.1. Tilgængelighedskravet
Dette led i kravet til lovkvalitet indebærer som udgangspunkt en pligt for staterne
til at offentliggøre regler, der hjemler indgreb i konventionsbeskyttede
rettigheder, jf forudsætningsvis Silver 25/3 1983, Amuur* 25/6 1996 og Khan
12/5 2000. Det er tilstrækkeligt, at borgeren har »an indication that is adequate,
in the circumstances, of the legal rules applicable to a given case«, jf
Silver pr 87.
Kravet om tilgængelighed volder i praksis sjældent vanskeligheder, men
var i Groppera Radio AG 28/3 1990 og Autronic AG 22/5 1990 genstand for
intens diskussion, da tekniske detailforskrifter på mere end 1.000 sider ikke
var offentliggjort, men kunne fås ved henvendelse til den nationale post- og
telegrafmyndighed, hvilket efter omstændighederne var acceptabelt, jf Groppera
Radio pr 68 og Autronic pr 57.
Det må formodes, at tilgængelighedskravet desuden afhænger af det hjemlede
indgrebs intensitet, jf nedenfor om klarheds- og forudsigelighedskravet.
Ikke-tilgængelige regler vil kunne indgå i vurderingen af forudsigelighed, for
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
29
EMRK Introduktion
så vidt som de måtte være udtryk for en fast administrativ praksis ved forvaltningen
af offentliggjorte hjemmelsregler.
4.8.4.2. Forudsigelighedskravet
Kravet om forudsigelighed er variabelt og udtrykkes som et krav om en rimelig
grad af forudsigelighed. Det er i bl a Sunday Times (nr 1) 26/4 1979 pr 49
fremhævet, at borgeren efter omstændighederne må søge rådgivning for at
kunne fastlægge retstilstanden, ligesom alle fortolkningselementer og almindelige
retsprincipper kan indgå i bedømmelsen, jf fx Eriksson 22/6 1989 pr
60 og Andersson 25/2 1992 pr 79. I forhold til skønsmæssige beføjelse skal
staten på den ene side sikre, at der ikke sker vilkårlige og tilfældige indgreb,
på den anden side er det ikke muligt – og i mange tilfælde heller ikke ønskeligt
– at formulere indgrebsbeføjelser så præcist, at skønselementet reelt forsvinder,
jf Sunday Times (nr 1) 26/4 1979 pr 48-49. Kravet til retsgrundlagets
klarhed og præcision varierer med indgrebets intensitet, jf fx Kruslin 24/4
1990 og Malone 2/8 1984. Klarhedskravet kan tilsvarende blive modificeret
efter indgrebets formål og sagens natur, jf Leander 26/3 1987 pr 51 om personkontrol
ved besættelse af offentlige stillinger med en vis sikkerhedsrisiko:
»... [T]he requirement of foreseeability in the special context of secret controls
of staff in sectors affecting national security cannot be the same as in many
other fields«. Endelig afhænger klarhedskravet ligesom tilgængelighedskravet
bl a af adressaternes antal og type mv, jf Groppera Radio AG 28/3 1990.
4.8.5. Nødvendighedskravet
Staten har frihed til at implementere EMRK og til at foretage indgreb i rettigheder,
så længe grænserne for Statens skøn ikke overtrædes. Selv om EMRK
finder anvendelse, og selv om Staten har foretaget indgreb i en rettighed, er
der ikke nødvendigvis nogen formodning for, at Staten har krænket EMRK.
Det beror ofte på en samlet vurdering af den enkelte sags omstændigheder,
om Staten har overtrådt grænsen mellem konventionsmæssig og konventionsstridig
adfærd (handling/undladelse).
Der foretages i EMD’s afgørelser en detaljeret og særdeles konkret vurdering
af, om Staten efter en samlet vurdering af alle omstændigheder har overskredet
grænserne for, hvad der kan betegnes en »fair balance« mellem individets
rettigheder og modstående interesse. EMD tog afstand fra en skematisk
tilgang til anvendelsen af proportionalitetsprincippet allerede i Den Belgiske
Sprogstrid, hvor den fastslog et krav om rimelig forholdsmæssighed mellem
mål og middel (»reasonable relationship of proportionality«).
EMD’s pragmatiske proportionalitetsvurdering afviger derfor fra en mere
teoretisk model indeholdende fire forskellige krav:
30
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
EMRK Introduktion
– Egnethedskravet, hvorefter det anvendte (rets)middel skal være egnet til at
fremme det forfulgte og legitime formål,
– Nødvendighedskravet, hvorefter det anvendte (rets)middel skal være det
mindst indgribende, idet mindre indgribende midler skal anvendes inden
mere indgribende midler og
– Balanceprincippet, hvorefter et egnet og nødvendigt (rets)middel ikke må
forrykke balancen mellem de afvejede interesser og
– Kerneprincippet, hvorefter et retsmiddel ikke må krænke rettighedens kerne.
I Handyside 7/12 1976 udtalte EMD, at EMRK’s tekst støtter fleksibiliteten,
idet formuleringen af forskellige bestemmelser afspejler varierende grader af
nødvendig udtrykt i ord så som tilladelig (»admissible»), almindelige (»ordinary«),
anvendelig (»useful«), rimelig (»reasonable«), ønskværdig (»desirable«),
nødvendig (»necessary«), strengt nødvendig (»strictly necessary«),
absolut nødvendig (»absolutely necessary«) og uundværlig (»indispensable«).
Gradueringen betyder, at blot fordi mindre indgribende midler kunne have
været anvendt, er EMRK ikke nødvendigvis krænket.
I proportionalitetsvurdering indgår på den ene side hensynet til rettighedsbeskyttelsen
og på den anden side hensynet til modstående interesser. De
modstående hensyn kan være af offentlig karakter så som interessen i skattebetaling
eller opretholdelse af lov og orden, men de modstående interesser
kan også bestå i andre rettigheder eller hensyn til individer. I tilfælde af rettighedskonflikter
kan selv sagt ingen formodning om afbalanceringens udfald
opstilles. Afvejningen beror også mere generelt på en vurdering af betydningen
af de modstående interesser:
– Hvor vægtig er rettigheden?
– Hvor intenst er indgrebet i individets rettighed?
– Hvor vægtigt er det forfulgte formål/den modstående interesse og
– Hvor stor betydning har indgrebet for varetagelsen af formålet/den modstående
interesse?
Proportionalitetsvurderingen foretages i mange tilfælde, også selv om den konkrete
bestemmelse i EMRK ikke efter sin ordlyd indeholder et nødvendighedskrav.
Dette følger af den generelle tendens til, at EMD foretager en konkret afvejning
under inddragelse af hensyn til proportionalitet og legitimitet, der kan
betragtes som en væsentlig del af den menneskeretlige beskyttelse som sådan.
Se nærmere Jonas Christoffersen, Fair Balance (2009), s 31-190.
Denne er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Bogen er udgivet af Djøf Forlag (www.djoef-forlag.dk)
31
Change language