KOmmUnEplan 2009-21

KOmmUnEplan 2009-21
HOVEDSTRUKTUR
BInD 1

Næstved-Bladet uge 32 / 2009
Offentliggørelse af Kommuneplan 2009-21 for Næstved Kommune
Byrådets vedtagelse af kommuneplan 2009-21
Næstved Byråd har på sit møde den 11. maj 2009 vedtaget kommuneplan 2009-21 for Næstved kommune endeligt.
• Næstved kommuneplan 2009-21 erstatter
Kommuneplan 2002-09 for Fuglebjerg, kommuneplan 2005-17 for Fladså, kommuneplan 2000-2012 for Holmegaard,
kommuneplan 2001-12 for Næstved og kommuneplan 2000-04 for Suså, inklusiv alle kommuneplantillæg med
undtagelse kommuneplantillæg med VVM-retningslinjer for anlæg der endnu ikke er opført.
• Regionplan 2005-17 for Storstrøms amt med undtagelse af regionplantillæg med VVM-retningslinjer for anlæg der
endnu ikke er opført og med undtagelse af afsnit 7.1. og 7.2 som først bortfalder når den statslige vandplan er
offentligt bekendtgjort, og afsnit 6.4 som først bortfalder når den regionale råstofplan er offentligt bekendtgjort.
• Regionplan 2005-16 for Vestsjællands amt med undtagelse af regionplantillæg med VVM-retningslinjer for anlæg der
endnu ikke er opført, og med undtagelse af regionplanens kapitel 10 og 11 som først bortfalder når den statslige
vandplan er offentligt bekendtgjort, og kapitel 9 som først bortfalder når den regionale råstofplan er offentligt
bekendtgjort.
Hvor kan kommuneplanen ses
Kommuneplanen med tilhørende miljørapport, detailhandelsredegørelse og udpegning af 100 kulturmiljøer bekendtgøres den
4. august 2009. Kommuneplanen kan herefter ses på Rådhuset, på Bibliotekerne og i BorgerServicecentrene, inden for de
normale åbningstider. Miljørapport, detailhandelsredegørelse og udpegning af 100 kulturmiljøer findes kun elektronisk.
Kommuneplanen og tilhørende bilag, samt miljørapport, detailhandelsredegørelse og udpegning af 100 kulturmiljøer kan også
ses på Kommunens hjemmeside www.naestved.dk/kommuneplan samt på PlanDK.
Om kommuneplanens opbygning
Næstved kommuneplan 2009-21 består af to pdf-hæfter: Bind 1, Hovedstruktur med 3 tilhørende kortbilag og Bind 2, Rammer
for lokalplanlægningen. Under hvert enkelt afsnit i kommuneplanens hovedstruktur er der henvist til på hvilket kortbilag
udpegningen findes samt at udpegningen kan ses på som web-kort emne.
Der arbejdes i øjeblikket på at gøre kommuneplanen tilgængelig i en egentlig elektronisk udgave, som informationer på kort
på webkort.naestved.dk. Dette arbejde forventes afsluttet primo november 2009. Når web-udgaven ligger klar vil man via
kommunens hjemmeside kunne generere alle relevante detailkort med samtlige udpegninger i et givent område i kommunen.
Indtil web-udgaven af kommuneplan 2009-21 ligger klar kan der ved tvivlsspørgsmål rettes henvendelse til plankontoret, som
kan udlevere relevante detailudsnit af kommuneplanens arealudpegninger.
Retsvirkninger
Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen.
Inden for byzoner kan Byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens
rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret
byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret
anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i
kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til
offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.
Klagevejledning
For Miljøministeriets Lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. oktober 2008 af lov om planlægning
Der kan kun klages over retlige spørgsmål. Heri ligger, at der ikke kan klages over de skøn, som kommunen har udøvet.
Derimod kan der klages, hvis De mener, at regler er fortolket forkert, eller at kompetence- eller procedureregler ikke er
overholdt.
For at kunne klage skal man have en individuel, væsentlig interesse i sagen udfald.
Klagemyndighed er Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K., hvortil en klage skal indsendes. Klagen
skal være skriftlig.
Klagen skal være indgivet inden 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen er offentliggjort, regnes fristen fra
offentliggørelsen.
Medmindre klageinstansen bestemmer andet, skal en afgørelse efterleves, selv om den påklages.
Hvis kommunens eller klageinstansens afgørelse ønskes indbragt for en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at
afgørelsen er meddelt eller offentliggjort.
Det er betingelse for Naturklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. til Naturklagenævnet.
Nævnet vil sende en opkrævning på gebyret, når Nævnet har modtaget klagen. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde
behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets
hjemmeside www.nkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis man får helt eller delvis medhold i en klage.
NÆSTVED BYRÅD

Almindelig orientering
Byrådets vedtagelse af Kommuneplan 2009-21
næstved Byråd har på sit møde den 11. maj 2009 vedtaget Kommuneplan 2009-21 for næstved kommune endeligt.
Hvor kan kommuneplanen ses?
Kommuneplanen med tilhørende miljørapport, detailhandelsredegørelse og udpegning af 100 kulturmiljøer bekendtgøres
den 4. august 2009 gennem annoncering i næstved-Bladet. Kommuneplanen kan ses på Rådhuset, på
Bibliotekerne og i BorgerServicecentrene, inden for de normale åbningstider.
Kommuneplanen og tilhørende bilag, samt miljørapport, detailhandelsredegørelse og udpegning af 100 kulturmiljøer
kan også ses på Kommunens hjemmeside www.naestved.dk/kommuneplan samt på planDK. miljørapport,
detailhandelsredegørelse og udpegning af 100 kulturmiljøer findes kun elektronisk.
Retsvirkninger
Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen.
Inden for byzoner kan Byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens
rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret
byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller
ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med
bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen,
er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.
når der foretages offentlig bekendtgørelse af en lokalplan må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid
med planens bestemmelser, med mindre dispensation meddeles efter reglerne i planlovens §§ 19 eller 40.
Om kommuneplanens opbygning
næstved kommuneplan 2009-21 består af to pdf-hæfter: Bind 1, Hovedstruktur med 3 tilhørende kortbilag og
Bind 2, Rammer for lokalplanlægningen. Under hvert enkelt afsnit i kommuneplanens hovedstruktur er der henvist
til på hvilket kortbilag udpegningen findes, samt at udpegningen kan ses som web-kort emne.
Der arbejdes i øjeblikket på at gøre kommuneplanen tilgængelig i en egentlig elektronisk udgave, som informationer
på kort på www.web-kort.naestved.dk. Dette arbejde forventes afsluttet primo november 2009. når webudgaven
ligger klar vil man via kommunens hjemmeside kunne generere alle relevante detailkort med samtlige
udpegninger i et givent område i kommunen.
Indtil web-udgaven af kommuneplan 2009-21 ligger klar kan der ved tvivlsspørgsmål rettes henvendelse til plankontoret,
som kan udlevere relevante detailudsnit af kommuneplanens arealudpegninger.
Kommuneplan 2009-2021
næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 næstved
Telefon: 5588 5588
borger@naestved.dk
www.naestved.dk
Redaktion: Teknik- og miljøforvaltningen, plan
layout: Gurli B Sams
Oplag: 500
Tryk: npctryk as

Kommuneplan 2009-21
Næstved Kommune
BIND 1
Hovedstruktur
1

2
Indholdsfortegnelse
Forord 4
Baggrund og forudsætninger .................................................................................................6
Hovedindholdet i planlægningen ............................................................................................7
Kommuneplanens forhold til ............................................................................................... 10
Vandplan og Natura 2000 ................................................................................................... 10
Den Regionale Udviklingsstrategi ......................................................................................... 11
Kommuneplanstrategi 2008 - 2020 ..................................................................................... 11
Kommuneplanen og klima ................................................................................................... 12
Agenda 21 ....................................................................................................................... 12
Sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne ............................................. 13
Turismepolitisk strategi ...................................................................................................... 13
Miljøvudering af Næstved Kommuneplan 2009-21 resumé ....................................................... 14
dette forslag. .................................................................................................................... 14
Sikring af befolkningens levevilkår ....................................................................................... 16
Sikring af natur ................................................................................................................. 16
Beskyttelse af jord og grundvand ......................................................................................... 17
Beskyttelse af kultur og fortidsminder .................................................................................. 17
Begrænsning af energiforbrug ............................................................................................. 17
Kapitel 1 Byer 21
1.1 Arealudlæg og service .................................................................................................. 22
1.1.1 Center- og kommunal servicestruktur .......................................................................... 22
1.1.2 Byvækst .................................................................................................................. 29
1.1.3 Arealer til erhvervsformål ..............................................................................................31
1.1.4 Arealer til boligformål .................................................................................................35
1.1.5 Arealer til offentlig .....................................................................................................42
1.1.6 Detailhandel ............................................................................................................. 44
1.2.1 Bymidten ................................................................................................................. 50
1.2.2 Kulturmiljøer i byerne .................................................................................................55
1.2.3 Landsbyer ................................................................................................................ 56
1.2.4 Bevaringsværdige og ................................................................................................. 60
1.2.5 Byomdannelse ...........................................................................................................61
1.2.6 Kystnære byzoner ..................................................................................................... 63
Kapitel 2 Trafik, forsyning og tekniske anlæg 65
2.1 Trafik.......................................................................................................................... 66
2.1.1 Det overordnede vejnet .............................................................................................. 66
2.1.2 Kollektiv trafik ...........................................................................................................69
2.1.3 Havne .......................................................................................................................70
2.1.4 Cykelruter .................................................................................................................71
2.1.5 Samkørselsanlæg .......................................................................................................72
2.2 Forsyning og tekniske anlæg ..........................................................................................73
2.2.1 Vindmøller .................................................................................................................73
2.2.2 Affaldsanlæg .............................................................................................................76
2.2.3 El- og Varmeforsynings anlæg ..................................................................................... 79
2.2.4 Forsvarets anlæg ...................................................................................................... 80
2.2.5 Telemaster ...............................................................................................................81
2.2.6 Højspændingsanlæg ................................................................................................. 83
2.2.7 Naturgas .................................................................................................................. 84

Kapitel 3 Miljøbeskyttelse 85
3.1 Støj ........................................................................................................................... 86
3.1.1 Støjkonsekvensområder/ opmærksomhedszoner .......................................................... 86
3.1.2 Skydebaner og øvrige støjende fritidsanlæg .................................................................. 88
3.2 Vand ...........................................................................................................................91
3.2.1 Vandløb ....................................................................................................................91
3.2.2 Søer ........................................................................................................................ 94
3.2.3 Kystvande ................................................................................................................ 96
3.2.4 Spildevand ................................................................................................................97
3.2.5 Vandindvinding ........................................................................................................100
3.2.6 Vandforsyning ..........................................................................................................102
3.2.7 Grundvandsbeskyttelse .............................................................................................104
3.3 Miljøvurdering ............................................................................................................106
3.3.1 Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM) ........................................................................106
3.3.2 Miljøvurdering .........................................................................................................107
Kapitel 4 fritidsformål 109
4.1 Fritidsanlæg ............................................................................................................... 110
4.1.1 Hoteller .................................................................................................................. 110
4.1.2 Sommerhusområder ................................................................................................. 111
4.1.3 Campingpladser ......................................................................................................112
4.1.4 Forlystelsesparker og besøgs centre ............................................................................. 113
4.1.5 Lystbådehavne ........................................................................................................ 114
4.1.6 Golfbaner og større anlæg til udendørs sport ............................................................... 117
4.2.1 Grøn Plan ............................................................................................................... 118
4.2.2 Naturparker ............................................................................................................121
4.2.3 Rekreative forbindelser ............................................................................................123
4.2.4 Særlige friluftsområder ............................................................................................125
Kapitel 5 Natur og landskab 127
5.1 Naturområder .............................................................................................................128
5.1.1 Naturbeskyttelsesområder ........................................................................................128
5.1.2 Internationale .........................................................................................................129
naturbeskyttelsesområder ................................................................................................129
5.1.3 Lavbundsarealer ......................................................................................................132
5.1.4 Skovrejsning ..........................................................................................................134
5.1.5 Økologiske forbindelser ............................................................................................137
5.2 Landskab, jordbrug og kulturhistorie ..............................................................................138
5.2.1 Beskyttelsesområde .................................................................................................138
5.2.2 Jordbrugsområde .....................................................................................................140
5.2.3 Kulturmiljøer i det åbne land ..................................................................................... 142
5.2.4 Kirkeomgivelser ...................................................................................................... 145
5.2.5 Større uforstyrret landskab ........................................................................................146
5.3 Kystnærhedszonen ...................................................................................................... 147
5.3.1 Kystnærhedszonen ................................................................................................... 147
5.4 Geologi ......................................................................................................................149
5.4.1 Geologiske bevaringsværdier ..................................................................................... 149
5.4.2 Råstofindvinding ......................................................................................................151
3

4
Forord
Jeg vil gerne på Byrådets vegne takke alle borgere, foreninger, organisationer og samarbejdspartnere
som deltog i debatten om det første forslag til kommuneplan 2009-21 for Næstved kommune.
Kommuneplanen, som Byrådet vedtog endeligt i maj 2009, tager sit afsæt i kommuneplanstrategi
2007, Ny Kommune – Ny fremtid. Byrådet udstak i kommuneplanstrategien de overordnede pejlemærker
for udviklingen af den nye kommune, og det er det, der nu er omsat til en samlet plan for
den fysiske udvikling af kommunen.
Fundamentet for kommuneplan 2009-21 er den nye helhed med store landområder, enestående
landskaber, landsbyer, oplandsbyer og regionens naturlige kraftcenter – Næstved.
By og land
Byrådet præsenterer i kommuneplanen det første bud på, hvordan by og land kan planlægges ud
fra en helhedsbetragtning. Der er ved udlæg af nye arealer til bolig og erhverv lagt betydelig vægt
på at tage hensyn til de synspunkter, som kom frem under debatten om kommuneplanen. Der er
også lagt vægt på, at værne om vores værdifulde natur og de vigtige landskabelige sammenhænge,
Susålandet, kystlandskaberne omkring Karrebæk og Præstø Fjorde, Holmegaards Mose og skov-
og agerlandskaberne. Natur- og landskabskvaliteter, som betyder meget for vores identitet og ikke
mindst for beskyttelsen af flora og fauna.
Grøn Plan
Sideløbende med kommuneplanen er der blevet arbejdet med Grøn Plan og en udpegning af 100
kulturmiljøer i by og på land.
I Grøn Plan ser vi nærmere på mulighederne for at helhedsorientere kommunens indsats for forbedret
natur, friluftsliv og rekreative muligheder. Og ikke mindst for at skabe attraktive rammer for et
aktivt liv, der kan være med til at gøre os alle sunde og glade.

100 kulturmiljøer
Kulturmiljøerne repræsenterer de bedste, mest velbevarede, eller mest karakteristiske eksempler
på områder, som fortæller om udviklingen i Næstved kommune, og omfatter landsbyer, bykvarterer,
landbrugslandet, herregårdslandskabet, industrialismen, andelsbevægelsen med mere. Jeg tror,
at bevaring af sådanne eksempler på, hvordan vores kommune har udviklet sig, er vigtige for vores
fælles identitet og for en fortsat positiv udvikling af vores kommune som et sted, hvor det er godt
at bosætte sig og drive virksomhed.
NÆSTVED KOMMUNE
Ny centerstruktur
Med kommuneplanen introduceres en ny centerstruktur for Næstved Kommune med Næstved som
hovedcenter omgivet af fire udviklingscentre: Brøderup-Tappernøje, Fensmark, Glumsø og Fugle-
monevej i Markkvarteret
bjerg, der ligger som en ring omkring Næstved langs kommunegrænsen. Hertil kommer syv lokalcenterbyer
med basal service, og endelig støttepunkter i landdistrikterne, som er landsbyer, der
rummer en offentlig funktion, der kan være trædesten for aktiviteter i landområderne.
Lokalplan B9.1-2 for en del af Ellebækv
Centerstrukturen tager afsæt i kommuneplanstrategiens målsætning om, at Næstved er hele kommunens
lokomotiv, samtidig med at nærhed, tilhørsforhold og ansvarlighed i lokalområderne vægtes
højt. Centerstrukturen har dannet skelet for arbejdet med at udpege nye arealer til boliger og
VEDTAGELSESPÅTEGNING
erhverv og fungerer samtidig som servicedeklaration for de udpegede centerbyer.
Lokalplanforslag B9.1-2 er vedtaget til offentlig fremlæggelse, jvf.
Mange af de indlæg vi modtog under debatten om den nye kommuneplan har netop handlet om de
nye arealudlæg til erhverv og boliger i de forskellige centerbyer. Her
af Næstved
har vi været
Byråd
ude
den
i en
22.
omfat-
oktober 2007
tende proces for at tilpasse udlæggene til de synspunkter der er kommet. Jeg synes, at vi med den
tilpasning har fået en god kommuneplan, der bygger videre på Lokalplanforslaget vores særlige styrker, er offentligt og jeg håber fremlagt i perioden
kommunens borgere og samarbejdsparter vil kunne drage nytte af 30. den oktober i de kommende 2007 - 27. år. december 2007
Med venlig hilsen
Henning Jensen
Borgmester / Jens
Komm
I henhold til planlovens §27 vedtages foranstående lokalpla
Næstved Byråd, den 10. marts 2008
Henning Jensen
Borgmester / Jens
Komm
5

6
Indledning - et resumé af Kommuneplan 2009-21
Baggrund og forudsætninger
Med kommunesammenlægningerne og nedlæggelsen
af amterne er der kommet et nyt plansystem
i Danmark. Det nye plansystem rummer
en styrket kommuneplan og en styrket landsplanlægning.
Til gengæld er regionplanerne,
med den endelige vedtagelse af Næstved kommuneplan
2009 bortfaldet.
Med afsæt i Byrådets kommuneplanstrategi
fra februar 2008, der indeholder Byrådets
overordnede visioner for Næstved – Ny kommune
– ny fremtid, beskriver kommuneplanen
de overordnede mål for arealanvendelsen
i hele kommunen. Kommuneplanen skal fremover
fungere som den samlende plan, hvor borgere
og erhvervsliv kan orientere sig om mål og
retningslinjer for arealreservationer, udlæg til
byudvikling, bindinger i det åbne land og hvilke
rammer der gælder for lokalplanlægningen af
alle enkeltområder i kommunen.
Kommuneplanen skal som beskrevet i Statens
udmelding af dens interesser i kommuneplanlægningen,
indeholde retningslinjer for 18 planemner.
Disse er:
• Byzoner og sommerhusområder
• Forskellige byformål
• Detailhandel
• Trafikanlæg
• Tekniske anlæg
• Virksomheder med særlige beliggenhedskrav
• VVM-anlæg
• Støjforebyggelse
• Fritidsformål
• Jordbrug
• Skovrejsning
• Lavbundsarealer-genopretning af vådområder
• Naturbeskyttelse
• Kulturarv
• Landskaber
• Geologi
• Vandløb, søer og kystvande, samt
grundvand
• Kystnærhedszonen
I Næstved Kommune har vi her udover haft den
opgave at koordinere 5 gamle kommuneplaner
og 2 gamle regionplaner, hvilket vil sige, at det
har været nødvendigt at foretage en hel revision
med henblik på at få skabt den ene samlende
plan for arealanvendelsen i kommunen, som
det nye plansystem fordrer.
Kommuneplanens kapitel 1 om byer bygger dels
på regionplanernes retningslinjer for centerstruktur,
udlæg af nye arealer til byudvikling og
afgrænsning af landsbyer, dels bygger kapitlet
på retningslinjerne fra hovedstrukturafsnittene i
de 5 gamle kommuneplaner.
Den nye kommuneplan indeholder arealudpegninger
og et samlet sæt retningslinjer for arealanvendelse
og restriktioner i det åbne land.
Emner, som indtil nu har indgået i regionplanen
for henholdsvis Vestsjællands Amt og Storstrøms
Amt. De tidligere regionplanemner kan
læses i kommuneplanens kapitel 2 om trafik,
forsyning og tekniske anlæg, i kapitel 3 om miljøbeskyttelse,
kapitel 4 om fritidsformål og kapitel
5 om natur og landskab.
Kommuneplanen indeholder et administrationsgrundlag
for vandløb, søer og kystvande samt
grundvand som er vejledende. De bindende retningslinjer
for disse emner fremgår fortsat af
de to regionplaner, der er ophøjet til landsplandirektiv
og afløses af de statslige vandplaner i
2009.
Endelig følges kommuneplanens hovedstruktur
af et særskilt bind 2 med rammerne for
den fremtidige lokalplanlægning. Rammerne
for lokalplanlægning består af et sæt generelle
rammer for lokalplanlægningen og specifikke
rammer for hvert enkelt område.

Hovedindholdet i planlægningen
Det er vigtigt at betone, at vi i Næstveds første
kommuneplan for de 5 tidligere kommuner og
dele af de to amter, har valgt at lægge vægt på
at genbruge meget store dele af det planmateriale,
der allerede er udarbejdet. Dette valg er
truffet for at få tilvejebragt en samlende plan
for kommunen på kortest mulig tid. Dog har Byrådet
valgt at foretage enkelte større ændringer
i forbindelse med denne første kommuneplan
for vores nye fælles kommune. Disse gennemgås
kort herunder.
Centerstruktur
Der indgår en helt ny centerstruktur for kommunen,
hvor der opereres med fire niveauer,
der i høj grad afspejler de eksisterende forhold:
Kommunecenter, udviklingscentre, lokalcentre
og støttepunkter i landdistrikterne. Forslaget
har karakter af en slags ”servicedeklaration” for
de omfattede byer og beskriver, hvilke servicetilbud
der findes i de enkelte byer, og i hvilket
omfang det kan forventes, at kommunen aktivt
vil understøtte disse tilbud.
Centerstrukturen bygger bro mellem de strategiske
visioner i kommuneplanstrategien og den
nye kommuneplan, der rummer retningslinjer
for arealanvendelsen i hele kommunen. Centerstrukturen
er et væsentligt værktøj for Byrådets
planlægning af eksempelvis bosætning,
erhvervsudvikling, trafik, sundhed samt kultur
og fritid. Områder der hver for sig og i sammenhæng
kan medvirke til at understøtte den ønskede
servicestruktur.
Centerstrukturen tager afsæt i kommuneplanstrategiens
målsætning om, at Næstved er hele
kommunens lokomotiv, samtidig med at nærhed,
tilhørsforhold og ansvarlighed i lokalområderne
vægtes højt. Kommuneplanstrategien
lægger op til, at der tages vidtgående hensyn
til de forskellige vilkår, der er en følge af kommunens
geografiske struktur, men samtidig at
kvaliteten vejer tungest i en afvejning mellem
kvalitet og ønsket om nærhed.
I forhold til den centerstruktur, der indgik i de
5 gamle kommuneplaner og de 2 regionplaner,
skal der peges på følgende større ændringer:
Det tidligere kommunecenter i Mogenstrup udpeges
til lokalcenter, og det tidligere lokalcenter
Brøderup-Tappernøje, der ligger geografisk
langt fra kommunecenter Næstved, udpeges til
udviklingscenter. En række tidligere lokalcentre
ændres til støttepunkter i landdistrikterne. Det
drejer sig om Spjellerup-Menstrup, Kyse-Vallensved,
Skelby, Tybjerglille Bakker og Hammer/
Hammer-Thorup. Endelig udpeges Fodby og
Everdrup som nye lokale støttepunkter.
Detailhandel
Folketinget vedtog i maj 2005 en række ændringer
af planlovens bestemmelser for detailhandelsplanlægningen.
Hovedmålet i loven, om
at butikker skal placeres i bymidterne, og at detailhandelsstrukturen
skal sikre et butiksudbud i
de mindre og mellemstore byer, fastholdes, men
kommunerne får langt større kompetence til at
tilrettelægge detailhandelsplanlægningen, så
den passer med kommunens centerstruktur.
Loven indeholder også mulighed for, at de store
byer med mere end 40.000 indbyggere kan
planlægge for op til 3 meget store udvalgsvarebutikker
i bymidten. Planloven åbner ikke mulighed
for at udvide selve storcenterområdet i
Næstved med yderligere specialbutikker, men
Byrådet kan åbne mulighed for, at der kan planlægges
for særligt arealkrævende butikker i erhvervsområderne
langs Køgevej.
Byrådets hovedmål er at udnytte de nye muligheder
i loven, dels til at kunne skabe rammer
for at udvikle Næstved som et af de vigtigste
detailhandelscentre i regionen, dels for at skabe
rammer for en basisforsyning i lokalcentrene og
for et bredere butiksudbud i udviklingscentrene,
herunder også mulighed for at indpasse særligt
arealkrævende butikker.
Med de nye retningslinjer for detailhandel i
kommuneplanen fastholdes de bymidter og bydelscentre,
der i de gældende kommuneplaner
og regionplaner er udpeget til butikker. Det drejer
sig om centerområderne i kommunecenter
Næstved og i udviklingscentrene, Fuglebjerg,
Glumsø, Fensmark og Brøderup-Tappernøje,
samt i kommunens 6 lokalcenterbyer. Områdernes
fysiske udstrækning fastholdes altså, men
der bliver udlagt flere kvadratmeter til at udvide
butiksarealet i områderne.
7

8
Nye byudviklingsarealer
Arbejdet med at udpege konkrete nye arealudlæg
til byudvikling har taget udgangspunkt i to
overordnede forudsætninger: Den valgte centerstruktur
skal understøttes med nye udlæg til
boliger og erhverv, særligt i udviklingscentrene,
og nye udpegninger skal ske med respekt for
beslutningen om, at videreføre de to regionplanes
arealudpegninger i det åbne land i den første
kommuneplan.
Byrådet har peget på, at der er behov for
nyudlæg i udviklingscentrene Glumsø og
Brøderup-Tappernøje. Debatten om kommuneplanforslaget
viste, at der var opbakning til
et nyt erhvervsområde i Brøderup-Tappernøje.
Medens der var stor lokal modstand med den
valgte placering af erhvervsområdet i Glumsø.
Byrådet har derfor udtaget erhvervsområdet i
Glumsø. Strategien i Brøderup-Tappernøje er at
give muligheder for at styrke byens profil som
lokaliseringsmulighed for nye erhverv, dels med
henblik på at kunne give nye lokale etableringsmuligheder
og for at satse på at tiltrække særligt
transportkrævende virksomheder til byen,
der har en strategisk god placering ved sydmotorvejen.
I Glumsø satses der i denne omgang
primært på at udvikle byen, som vigtigt bosætningsområde,
særligt da byen er stationsby.
Udviklingscenter Fuglebjerg har også en profil
med både erhverv og bosætning. Men i modsætning
til de øvrige udviklingscentre er der
i Fuglebjerg en relativt stor restrummelighed
til både erhverv og boliger, som skal udnyttes
først. I udviklingscenter Fensmark satses
der hovedsagligt på at styrke byen som bosætningsområde,
idet de store erhvervsområder i
Næstved Nord vil kunne tilfredsstille behovet for
etablering af nye virksomheder i denne geografi.
I lokalcentrene udlægges der hovedsagligt arealer
til nye boligområder, hvilket vil medvirke
til at styrke byernes basisforsyning med skoler
m.v., som beskrevet i centerstrukturen. Nyt erhvervsområde
udlægges i Sandved-Tornemark.
Dette nye arealudlæg bygger på et konkret ønske
om at udvide en eksisterende virksomhed.
Bymiljøer og byomdannelse
I overensstemmelse med kommuneplanstrategiens
målsætninger for en levende bymidte, som
centralt samlingspunkt i kommunen i kombination
med attraktive oplandsbyer og landsbyer
er der udarbejdet et særligt afsnit om bymiljøer
i kommunen. I afsnittet findes der retningslinjer,
som skal sikre at vores byer udvikles, med
respekt for de kulturhistoriske værdier og med
vægt på at sikre kvalitet i forbindelse med bevaring,
kulturmiljø og nybyggeri i de dele af
kommunens byer, bydele og landsbyer, hvor der
findes særlige bymiljøkvaliteter.
Endelig indeholder bymiljøafsnittet retningslinjer
for, hvorledes der langsigtet kan planlægges
for byomdannelse og der peges på flere potentielle
byomdannelsesområder i omkring Næstved
havn. Byrådet vægter i forbindelse med
overvejelser om byomdannelse, at der tages
det nødvendige hensyn til den fortsatte drift af
Næstved havn.
100 kulturmiljøer i Næstved Kommune
Næstved Kommune rummer mange spændende
kulturmiljøer, og Byrådet har i forbindelse med
den første kommuneplan for den nye Næstved
kommune ønsket at gøre en særlig indsats for
at bevare og synliggøre den mangfoldighed og
de værdier, der ligger i kommunens kulturmiljøer.
I kommuneplanen er der derfor udpeget 100
bevaringsværdige kulturmiljøer over hele kommunen,
og der er fastlagt retningslinjer for
planlægning og beskyttelse af kulturmiljøerne.
Bevaring af kulturmiljøerne er væsentligt ud
fra et historisk synspunkt. Det er vigtigt for vores
identitet og forståelse af samfundet, at vi
kan aflæse den historiske udvikling i de byer
og landskaber, der omgiver os. Men bevaring
af kulturmiljøerne er også væsentligt, fordi en
kommune, der har velbevarede kulturmiljøer
sammen med god, velbevaret natur og smukke
landskaber, også er en kommune, som det
er attraktivt at bosætte sig i og at etablere virksomhed
i.
Med udvælgelsen har det været væsentligt at
vise bredden af kulturmiljøerne i Næstved Kommune.
Der er udvalgt de bedste, mest velbevarede,
eller mest karakteristiske eksempler inden
for de enkelte typer af kulturmiljøer. Der findes
også andre bevaringsværdige kulturmiljøer
i kommunen end dem, der er udpeget med denne
kommuneplan, og det er Byrådets ønske, at
der med udpegningen og beskrivelsen af de 100
kulturmiljøer i Næstved Kommune bliver sat fokus
på bevaring af kulturmiljøer generelt i kommunen.

Planlægning af det åbne land
Vand, natur og landskab er nye kommunale ansvarsområder
og dermed nye emner i kommuneplanen.
Byrådet har valgt, at der i den første
kommuneplan bygges på de arealudpegninger,
som de to amter har foretaget. Opgaven
har derfor bestået i at sammenholde arealudpegninger
og retningslinjer fra de to regionplaner
og harmonisere dem til et ensartet produkt,
som så fremover vil gælde i det åbne land i
hele kommunen. Det vil sige, at der med denne
kommuneplan ikke foretages væsentlige ændringer
i den overordnede arealregulering i det
åbne land.
Byrådet har dog valgt at revidere arealudpegningen
for lavbundsarealer. Dette er sket på
baggrund af historiske kort, der går længere tilbage
i tiden end det kortgrundlag, der har dannet
baggrund for den gamle udpegning. Den
udvidede udpegning er lavet for at være på forkant
med de kommende statslige vandplaner og
for at forbedre mulighederne for at opnå statslig
støtte til projekter i kommunens kommende
handleplaner for vand.
Det åbne land er overordnet inddelt i to kategorier
- beskyttelsesområder og jordbrugsområder.
I beskyttelsesområderne skal der tages
særligt hensyn til landskab, natur og kulturmiljø.
De internationalt vigtige Natura 2000- områder
er sammen med andre betydningsfulde
naturområder udpeget som naturbeskyttelsesområder.
Udpegningen skal være med til at sikre,
at naturværdierne i områderne bevares og
styrkes. For at forbedre sammenhængen mellem
naturbeskyttelsesområderne og sikre mere
robuste bestande af dyr og planter er der i kommuneplanen
udpeget økologiske forbindelser –
her skal naturen styrkes og udvikles.
Skovrejsning
Der er foretaget mindre ændringer i udpegningen
af skovrejsningsområder i forhold til de 2
regionplaner. Tre nye statslige skovrejsningsprojekter,
som er udlagt i forbindelse med Grøn
Plan arbejdet, bliver ændret fra neutralområder
til skovrejsningsområder. Der er her ud over
indkommet syv lodsejerønsker om udpegning
af skovrejsningsområder. Heraf er seks ønsker
imødekommet helt, og det sidste ønske er imødekommet
delvist. Endelig foretages der en reduktion
af skovrejsningområdet ved Tybjerglille
bakker.
Som følge af udpegningen af kulturmiljøer er
der desuden foretaget ændringer i skovrejsningsudpegningen
således at kulturmiljø nr.
42 Herregårdslandskabet omkring Bækkeskov
Gods. En del af kulturmiljø nr. 44 Herregårdslandskabet
omkring Holmegaard Gods, kulturmiljø
nr. 61 Nylandsmose og kulturmiljø nr. 11
Fodby, er ændret til områder, hvor skovrejsning
er uønsket.
Byrådet forventer at lave en større revidering af
udpegningerne til skovrejsning ved næste revision
af kommuneplanen.
Nye anlæg i det åbne land
Staten har i de senere år haft stor fokus på
vindmølleplanlægningen. Amterne og siden januar
2007 kommunerne er blevet opfordret til
at revidere vindmølleplanlægningen, så der bliver
mulighed for at opstille store, tidssvarende
møller til gavn for miljøet. I Storstrøms Amt
og dermed i hovedparten af den nuværende
Næstved Kommune, er vindmølleplanlægningen
blevet revideret umiddelbart inden kommunesammenlægningen.
Der blev i den forbindelse
ikke fundet nye områder til store vindmøller i
kommunen. Byrådet har på den baggrund besluttet
at tage konkrete ansøgninger op til overvejelse
fortrinsvis i den tidligere Fuglebjerg
Kommune. Indtil videre har fremgangsmåden
medført to nye projekter. Disse gennemføres
som kommuneplantillæg og medtages i denne
revision af kommuneplanen.
Med hensyn til nye anlæg i det åbne land har
Byrådet valgt at åbne mulighed for, at der kan
planlægges for en udvidelse af lystbådehavnen
og campingpladsen i Karrebæksminde ved Vesterhave
Strand. Arealreservationerne har baggrund
i en dialogplanlægning med interesserede
borgere fra hele Karrebæk/Karrebæksminde/
Enø, som Byrådet i Gl. Næstved gennemførte i
2005. Dialogplanlægningen blev udmøntet i en
samlet udviklingsstrategi for området, der omfatter
en bred vifte af tiltag, der kan være med
til at understøtte byens profil som et af kommunes
stærke turismeområder. Målet er at skabe
synergi med øvrige servicefunktioner i byen til
gavn for såvel besøgene som beboerne.
9

10
Særlige indsatser for vand, natur og
friluftsliv
Næstved er beriget med store værdifulde naturområder
og Sjællands største vandløbssystem
– Susåen, kommunen har således en særlig udfordring
og et særligt udviklingspotentiale.
Byrådet lægger vægt på fortsat at sikre og udvikle
natur- og vandområderne. Skovrejsningsprojekterne
omkring Næstved By er her et af de
store flagskibe.
Kommuneplanen er mere end en fortsættelse af
regionplanerne. For at styrke indsatsen for natur-
og vandområderne og for friluftsliv er en
”Grøn Plan” under udarbejdelse – planen er en
videreudvikling af den grønne plan for Gl. Næstved.
I kommuneplanen er der en redegørelse
for ideerne bag Grøn Plan.
Kommuneplanen fastholder Storstrøms Amts
udpegning af søgeområder, hvor der er mulighed
for at etablere regionale naturparker
– Præstø Fjord, Dybsø-Karrebæk Fjorde og Tystrup-Bavelse
søerne. Naturparkerne kan være
med til at sikre et sammenhængende netværk
af naturområder – i samarbejde med lodsejere
og interesseorganisationer.
Kommuneplanens forhold til
Vandplan og Natura 2000
Der kommer nye planer på natur- og vandområdet
i 2009. Det statslige miljøcenter i Nykøbing
Falster skal med afsæt i to EU-direktiver udarbejde
vand- og naturplaner for alle vandløb,
søer og kystvande samt for de udpegede Natura
2000-områder. Efterfølgende skal Næstved
Kommune i 2010 udarbejde handleplaner for de
mange forskellige indsatser der er nødvendige
for at vand- og naturområderne kan få en god
tilstand.
Kommuneplanens administrationsgrundlag for
vandløb, søer, kystvande og grundvand er vejledende
– de gældende retningslinjer findes i regionplanerne
for Storstrøms og Vestsjællands
Amter. I slutningen af 2009 vedtages de statslige
vandplaner, som herefter vil være gældende.
Natura 2000-planerne har ikke direkte
indflydelse på kommuneplanens retningslinjer,
idet planerne kun omfatter de internationale beskyttelsesområder,
som allerede er medtaget i
kommuneplanen. De internationale beskyttelsesområder
omfatter Holmegårds Mose, Susåen,
Karrebæk og Dybsø Fjorde samt Præstø
Fjord. Indirekte vil planerne dog få betydning,
idet de negative påvirkninger på de internationale
beskyttelsesområder skal begrænses.

Den Regionale Udviklingsstrategi
Næstved Kommune er, som de øvrige 16 kommuner
i Region Sjælland, omfattet af Den Regionale
Udviklingsstrategi, som blev vedtaget af
Regionsrådet den 25. juni 2008.
Den Regionale Udviklingsstrategi skal på grundlag
af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig
fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter
og udkantsområder samt for natur og
miljø, erhverv, beskæftigelse, uddannelse og
kultur.
Regionsrådets vision er, at ”Den Regionale Udviklingsstrategi
skal skabe rammen for det gode
liv for borgerne og gode vilkår for virksomheder
og institutioner”.
Visionen foldes ud gennem to tværgående perspektiver:
• Den sammenhængende region (by og land)
• Det internationale perspektiv.
Desuden beskrives de 5 temaer:
• Den tilgængelige Region
• Den lærende Region
• Den innovative Region
• Den sunde Region
• Den bæredygtige Region.
Næstved Kommune har deltaget aktivt i dialogen
med Region Sjælland om arbejdet med Den
Regionale Udviklingsstrategi, og Kommuneplanen
bidrager til realiseringen af visionen for den
ønskelige fremtidige udvikling i Den Regionale
Udviklingsstrategi.
Budget
Kommuneplanen
Kommuneplanstrategien
”Ny Kommune – Ny Fremtid”
Kultur- og Fritidspolitik
Kommuneplanstrategi 2008 - 2020
Ny kommune - ny fremtid
Kommuneplanstrategien for Næstved er udformet
som kommunens overordnede strategiske
dokument og er dermed fundamentet for arbejdet
med strategier, politikker og planer inden
for alle kommunens fagområder.
Det betyder, at kommuneplanstrategien principielt
er ligeså relevant som udgangspunkt for
eksempelvis Sundhedspolitikken og Kultur- og
fritidspolitikken, som den er for selve kommuneplanen.
Dermed er Næstved Kommunes Kommuneplanstrategi
mindre plan og mere fælles
udviklingsstrategi end navnet umiddelbart antyder.
Det betyder, at kommuneplanstrategien er det
strategiske udgangspunkt for kommuneplanen
– ligesom den er det for eksempelvis Sundhedspolitikken,
Kultur- og fritidspolitikken og Erhvervsstrategien.
Kommuneplanstrategien er en tværgående strategi,
der behandler Næstved kommunes fremtidige
udvikling ved at se på fagområderne i
sammenhæng.
I kommuneplanstrategien er der beskrevet en
vision, konkrete indsatsområder og handlinger
inden for 9 faglige temaer.
Sundhedspolitikken
Kommuneplan
Øvrige Kommuneplan
politikker og
sektorplaner
11

12
De ni faglige temaer er:
• Agenda 21
• Sundhed
• Natur
• Trafik
• Kultur, fritid og oplevelse
• Uddannelse
• Erhverv, arbejde og Turisme
• Bymidten
• Bosætning
Sammenhængen mellem de faglige temaer er
bl.a. sikret ved at hvert af de faglige temaer
forholder sig til 6 strategiske temaer:
• Næstved er Nærhed
• Fundamentet
• Næstved er lokomotivet
• Drift og Udvikling
• Lokaldemokrati og borgerinddragelse
• Samarbejde
Kommuneplanstrategiens tværgående karakter
betyder, at der mange steder i strategien lægges
op til indsatser, som vil blive bearbejdet i
denne kommuneplan. Ligesom der i kommuneplanstrategien
beskrives en række indsatser,
som senere vil betyde, at der bliver behov for at
udarbejde tillæg til kommuneplanen. Et eksempel.
I kommuneplanstrategien lægges der op til
at der skal udarbejdes en samlet erhvervspolitik
for hele kommunen. Når erhvervspolitikken
er endeligt besluttet, kan der være behov for at
foretage en justering af kommuneplanens retningslinjer
for udlæg af erhvervsområder, for
fornyelse af anvendelsesmulighederne for ældre
erhvervsområder og lignende. Tilsvarende situationer
vil kunne opstå i forlængelse af stort set
alle de overordnede politikområder i kommunen,
som eksempelvis børn- og unge, kultur- og
fritid, turisme og klima.
Kommuneplanen og klima
I denne kommuneplan er klima primært tænkt
ind i forhold til arealanvendelse. Vi arbejder
med tilpasninger eksempelvis på kloakområdet
og med konkrete projekter og sektorplaner.
Næstved Kommune udarbejder parallelt med
kommuneplanen en klimastrategi og en klimaplan
for reduktioner. Medio 2009 udsendes
klimaplanen med målsatte handlinger. I 2010
udarbejdes en plan for tilpasninger til klimaforandringer.
Klimastrategi og -plan tænkes ikke direkte indarbejdet
i kommuneplanen, men i arbejdet med
den senere klimaplan både i forhold til reduktioner
og tilpasninger kan der opstå forhold, som
vil få indflydelse i forhold til kommuneplanen og
øvrige sektorplaner. Viser der sig, når klimaplanerne
er vedtaget, behov herfor, vil der efterfølgende
blive udarbejdet et kommuneplantillæg.
Til afsnit om Agenda 21 er ingen ændringer.
Agenda 21
Visionerne og målsætningerne for Agenda 21
er en integreret del af kommuneplanstrategien.
Her peges der på indsatsområder omkring ”fej
for egen dør”, lokale initiativer og det lange per

spektiv. På baggrund af de overordnede strategier
for Agenda 21 i Næstved Kommune har
Byrådet i 2008 vedtaget en Agenda 21 handlingsplan
for 2008-2011. Handlingsplanen indeholder
en lang række aktiviteter der vil gøre
kommunen endnu mere bæredygtig de kommende
år. Agenda 21 behandles ikke selvstændigt
i kommuneplanen, men har indflydelse på
en række af retningslinjerne inden for de enkelte
områder.
Sammenhæng med kommuneplanlægningen
i nabokommunerne
Næstved kommune er blevet en befolkningsmæssigt
og arealmæssigt set stor kommune i
Regon Sjælland. Set i forhold til større funktioner
i Næstved by, herunder detailhandel er oplandet
med kommunesammenlægningen blevet
langt mere lokalt. Mulighederne for at etablere
nye regionale arbejdspladser m.v. vil derfor
komme et stort lokalt arbejdsmarked til gavn.
Udvidelsen af detailhandelsrammerne indenfor
eksisterende centerområder vurderes derfor
ikke at få væsentlig indflydelse på nabokommunernes
muligheder for at planlægge for nye
butikker. Øvrige arealudlæg til byudvikling i
kommuneplanen har til hensigt at styrke den
interne centerstruktur i Næstved kommune og
vurderes således ikke at få betydning for kommuneplanlægningen
i nabokommunerne.
For det åbne land går mange interesser på
tværs af kommunegrænserne. Næstved kommune
har som udgangspunkt videreført arealudpegningerne
fra Vestsjællands- og Storstrøms
amter. Dette er drøftet med nabokommunerne
i forbindelse med de forskellige netværk, Næstved
Kommune indgår i. Nabokommunerne er i
gang med udarbejdelse af kommuneplanforslag
og tager ligesom Næstved udgangspunkt i regionplanernes
arealudpegninger.
Fremadrettet vil Næstved meget gerne udbygge
samarbejdet omkring åben land planlægning indenfor
alle relevante områder. Eksempelvis har
Næstved Kommune i forbindelse med planlægningen
for opstilling af vindmøller ved Katrineholmspiber,
der står tæt på kommunegrænsen
til Slagelse, drøftet sagen med Slagelse Kommune
undervejs i processen. Tilsvarende samarbejder
Næstved med Vordingborg og Faxe
kommune om en mulig etablering af en naturpark
i området ved Præstø Fjord. Samtidig
foretages landskabskarakter og naturkvalitetskortlægning
i området.
For at sikre en sammenhængende indsats på
vandområdet har Næstved Kommune sammen
med Faxe, Ringsted og Sorø kommuner etableret
et samarbejde omkring vandplaner og handleplaner
i oplandet til Susåen. Samarbejdet har
en politisk korodinationsgruppe.
Næstved Kommune finder det meget vigtigt at
der foretages en samlet planlægning for grundvandsressourcen
på hele Sjælland. Planlægningen
skal danne grundlag for den kommunale
planlægning og forvaltning. Næstved Kommune
har derfor henvendt sig til miljøcenter Roskilde
for at opfordre til at en sådan planlægning opstartes
i samarbejde med kommunerne.
Turismepolitisk strategi
Med hensyn til anlæg til turisme optages der
i denne kommuneplan retningslinjer, der skal
åbne mulighed for at udvide den eksisterende
lystbådehavn og den lokalplanlagte mulighed
for etablering af en ny campingplads ved Vesterhave
Strand i Karrebæksminde. De to udvidelsesmuligheder
for turistmæssige anlæg
bygger på den udviklingsstrategi for Karrebæksmindeområdet,
som gl. Næstved Byråd vedtog
i 2005. Udviklingsstrategien blev udarbejdet og
offentliggjort efter planlovens regler om udarbejdelse
af kommuneplanstrategi. Strategien er
således udarbejdet og godkendt i overensstemmelse
med Storstrøms Amts overordende turistpolitiske
strategier.
Set i regionalt perspektiv bygges der med muligheden
for at udvide lystbådehavn og
campingplads videre på Storstrøms Amts turistpolitiske
strategier, herunder især det gennemførte
netværkssamarbejde, ”det Syddanske
øhav”. Projektet faciliterede i en årrække etablering
og drift af netværkssamarbejder omkring
udvikling af den blå turisme i Syddanmark. Udløbere
af dette samarbejde er blandt andet havnesamarbejdet
under turismenetværk Sjælland
Møn, som Næstved Kommune deltager i. Udvidelsen
af lystbådehavnen i Karrebæksminde
med 120 pladser er ganske vist en mindre udvidelse,
men en udvidelse, der vil være til gavn
for den videre udvikling af sejlerturismen i regionen.
Samtidig må det betones, at mange af
de eksisterende lystbådehavne i det Syddanske
øhav er beliggende i Natura 2000 områder.
Dette er ikke tilfældet med den nye udvidelse
af lystbådehavnen i Karrebæksminde, der ligger
umiddelbart udenfor det det store natura 2000
området i Karrebæk og Dybsø Fjorde. Det er således
Byrådets samlede vurdering, at udvidelsen
vil kunne medvirke til en samlet styrkelse af
den blå turisme i den sydlige del af regionen på
et bæredygtigt grundlag.
Muligheden for at udvide den uudnyttede lokalplanlagte
campingplads understøtter Storstrøms
Amts turistpolitiske strategi om at skabe
flere overnatningstilbud i tilknytning til regionale,
national og internationale cykel- og vandreruter,
samt at forbedre offentlighedens adgang
til kysterne. Det areal, der i dag er udlagt til
campingplads har ikke en størrelse, der gør det
realistisk, at den etableres. En mulighed for at
skabe de rigtige rammebetingelser for, at den
13

14
bliver etableret er således, at der i kommuneplanen
åbnes mulighed for en udvidelse af arealet
til teltpladser.
Den statslige trafikplan og trafikselskabernes
trafikplan for offentlig service
Kommuneplanen fastholder de regionplanlagte
arealreservationer til overordnede infrastruktur
anlæg. Statens trafikplan danner grundlag
for den kollektive trafikplan, som udarbejdes af
trafikselskabet i samarbejde med Regionen og
Kommunerne. Kommuneplanens retningslinjer
for centrestruktur og trafik indgår i denne sammenhæng.
Miljøvudering af Næstved Kommuneplan
2009-21 resumé
Byrådet har foretaget nogle udvalgte større ændringer
i forbindelse med den første kommuneplan
for den nye fælles kommune. Det er disse
(seks) større ændringer, som Næstved Kommune
har besluttet skal miljøvurderes efter Lov nr.
316 om miljøvurdering af Planer og Programmer
af 5. maj 2004. Miljøvuderingen er udarbejdet
af Cowi A/S.
Kommuneplanændringerne, som denne miljøvurdering
omfatter, er følgende:
1. Ny centerstruktur
2. Udvidelse af ramme til detailhandel indenfor
eksisterende bymidter
3. Nye arealudlæg til bolig og erhverv
4. Udvidelse af Karrebæksminde lystbådehavn
5. Udpegning af kulturmiljøer
6. Udpegning af lavbundsarealer og potentielle
vådområder.
Alle seks emner har - i henhold til loven - været
sendt i høring hos relevante myndigheder
og interessenter (DOF, Friluftsrådet, Danmarks
Naturfredningsforening og Næstved Museum).
Der er ikke indkommet høringssvar, der relaterer
sig til ovenfor nævnte ændringer og scoping
af miljøvurderingen. Miljøvurderingen har allerede
skabt grundlag for en enkelt små justering
af kommuneplanforslaget, så en mulig negative
miljømæssig påvirkning er reduceret.
Der har gennem planprocessen ikke været
fremlagt andre alternativer end det obligatoriske
0-alternativ, der skal vurderes her.
Overordnet set har Næstved Kommuneplan et
miljøvenligt præg. Dette afspejles i denne miljøvurdering.
Miljøstatus
I kommunen er der 8 større byer med omkring
eller over 2000 indbyggere. Næstved er hovedcenteret
med 41.000 indbyggere, hvilket svarer
til halvdelen af kommunens borgere. I forbindelse
med byerne anses trafikemissioner og støj
som de væsentligste miljøpåvirkninger indenfor
de seks emner, der miljøvurderes. Kommunens
åbne arealer anvendes primært til landbrugsdrift,
og udledninger af nitrat, fosfor og ammoniak
fra landbrugsdriften er derfor afgørende for
kommunens miljøstatus overordnet.
Næstved Kommune omfatter i dag flere beskyttede
naturområder både internationale (Natura
2000- områder) og nationale (§3-beskyttede)
samt større arealer, der er værdifulde mht.
fremtidig vandindvinding (dvs. områder med
særlige drikkevandsinteresser) og som udpegede
potentielle vådområder. Endvidere findes et
større antal kulturmiljøer spredt i kommunen,
hvoraf 100 er udpeget i kommuneplanen som
værdifulde.
Miljøvurdering af 6 emner
I relation til de seks emner af den samlede
kommuneplan, som denne miljøvurdering beskæftiger
sig med, er det primært arealudlæg til
byvækst og erhvervsområder, der med sandsynlighed
kan have en væsentlig miljøpåvirkning.
Som nævnt tidligere er der ikke lavet en egentlig
miljøvurdering af emnet; nye udpegninger af
lavbundsarealer, da det i scopingen er vurderet,
at der ikke er væsentlige miljøpåvirkninger som
konsekvens af dette forslag.
Arealudlæggene vil kunne forekomme i områder
med beskyttet natur og særlige drikkevandsinteresser.
Derudover vil implementering af arealudlæg
med stor sandsynlighed medføre en
negativ miljøpåvirkning i form af øget trafik og
støjbelastning. Den negative miljøpåvirkning vil
primært være lokal. For eksempel vil størstedelen
af trafik- og støjbelastningen forårsaget af
de nye aktiviteter i arealudlæggene være koncentreret
i nærheden af selve arealudlæggene.
Men den øgede trafik og den deraf afledte støj
vil også påvirke områder uden for selve arealudlægget
(eller uden for det enkelte arealudlæg).
Centerstruktur, detailhandel og nye
arealudlæg
Alle arealudlæggene, der behandles, ligger i dag
i landzone, men vil blive overført til byzone i
forbindelse med vedtagelse af lokalplaner. Der
er ikke udlagt arealer til bolig og erhverv i større
uforstyrrede landskaber eller naturområder.
I forbindelse med miljøvurderingen er der lavet
en bred analyse af arealanvendelsen i det åbne
land, hvorigennem det er sikret, at der ikke er
en konflikt i forhold til områdeudpegninger og
lovgivning.
I visse tilfælde er der national beskyttet natur
(§3-områder) og/eller potentielle drikkevandsområder
i de planlagte arealudlæg. Endvidere
kan det ikke udelukkes, at der findes strengt
beskyttede dyre- og plantearter (bilag IV-arter)
i den natur, der er i visse arealudlæg.

På det nuværende strategiske niveau kan det
ikke forudsiges, om den konkrete udstykning af
arealudlæggene vil have en negativ eller positiv
påvirkning af for eksempel en beskyttet sø,
et potentielt drikkevandsområde eller et område,
hvor en plante- eller dyreart, der er strengt
beskyttet, lever. Det er derfor væsentligt, at der
indarbejdes relevante miljøhensyn i lokalplanlægningen.
Der må forventes en lokal øget trafik- og støjbelastning,
- og hermed en lokal negativ miljøpåvirkning
- som konsekvens af den byudvikling
centerstrukturen lægger op til og de to andre
emner, der understøtter den. Generne kan reduceres
betydeligt gennem planlægning og implementering
af afbødende effekter.
For at reducere trafikale gener kan der for eksempel
indarbejdes planer for cyklister og fodgængere,
og der kan omdirigeres trafik i meget
trafikbelastede områder. For at reducere støjgener
kan der opsættes støjskærme på udvalgte
steder.
Rammeudlæggene til butiksformål giver mulighed
for udvikling af detailhandlen i såvel de
større som mindre centerområder og skaber
fortsat grundlag for en decentral detailhandelsstruktur
inden for dagligvarer, hvor forbrugerne
kan foretage indkøb tæt på boligen.
Generelt for detailhandlen skønnes udvidelserne
i nævnte centre imidlertid ikke at få nævneværdig
betydning for den indbyrdes balance mellem
centrene i detailhandelsstrukturen. I fremtiden
vil det kunne påvirke Næstved storcenter, at det
ikke har mulighed for at udvide. Centret står
imidlertid så stærkt i området med mange stærke
kædebutikker og et Bilka-varehus, at kun en
markant udvidelse i Næstved bymidte vil kunne
få en vis indflydelse på centrets position i den
overordnede detailhandelsstruktur.
Placeringen af de 3 store udvalgsvarebutikker
kan imidlertid få stor betydning for, hvordan den
gamle bymidte vil blive påvirket af de markante
butiksudvidelser. Umiddelbart vurderes etableringen
af tre butikker i denne størrelsesorden
ikke at ville ændre nævneværdigt på den eksisterende
detailhandelsstruktur og indkøbsmønster
i det regionale opland.
Det skal bemærkes, at det samlede arealudlæg
til butiksformål i Næstved Kommune tilsammen
vurderes at være større end det forventede behov.
Udlæggene sikrer dog en stor grad af fleksibilitet
i arealplanlægningen, hvilket betyder,
at butikkernes forskelligartede krav til butikslokalisering
i høj grad skønnes at kunne opfyldes.
Samtidig vurderes manglen på arealer til
butiksformål ikke bliver en begrænsende faktor
for udviklingen i detailhandlen i den kommende
planperiode.
Udvidelse af Karrebæminde lystbådehavn
Den eksisterende lystbådehavn i Karrebæksminde
grænser i dag op til et internationalt beskyttet
område (Natura 2000-område). Ved en
udvidelse af havnen vil bådkapaciteten blive
øget med 120. Den heraf følgende øgede sejlads
indenfor Natura 2000-området skal konsekvensvurderes
mht. mulig påvirkning ved
detailprojektering, og eventuelle afværgeforanstaltninger
og påbud implementeres.
Udvidelsen af lystbådehavnen vil konkret inddrage
et mindre strandengsareal umiddelbart
vest for den eksisterende havn. Der er fundet
markfirben (bilag IV-art) på strandengen. Derfor
skal det ved detailprojektering sikres, at
markfirbenets levevis i området ikke forringes.
Kapacitetsudvidelsen vil sandsynligvis også
medføre en øget trafikbelastning på vejnettet,
der benyttes for at komme til lystbådehavnen,
især uden for vintermånederne. Den ekstra belastning
af Langelinie vil sandsynligvis ikke give
mærkbare ændringer i trafiksikkerhed og lokale
trafikskabte miljøgener. Imidlertid vil det være
vigtigt, at der indtænkes hensyn til de mange
fodgængere og cyklister, samt at de trafikale
forhold i området omkring lystbådehavnen og
broen til Enø får fokus ved fremtidige trafikale
forbedringer i området.
Udpegning af kulturmiljøer
Overordnet set vil en bibeholdelse eller styrkelse
af kulturmiljøer med stor sandsynlighed støtte
eventuelt eksisterende fredning, rekreative
initiativer, natur, det landskabelige og æstetiske
udtryk og kan desuden skabe fælles identitet og
historisk tilknytning til nærmiljøet. Udpegningen
af kulturmiljøer i det åbne land kan desuden
have en væsentlig positiv påvirkning af miljøet,
da kulturmiljøer ofte er forbundet med rekreative
områder og natur.
De udpegede kulturmiljøer i byerne rummer i
de fleste tilfælde bevaringsværdige eller fredede
bygninger. Disse udpegninger vil nu også blive
understøttet gennem kommuneplanlægningen
ved udpegningen af samlede kulturmiljøer. Indirekte
vil det muligvis også kunne tiltrække folk
til området i form af bosætning eller turister.
Udpegning af lavbundsområder og potentielle
vådområder
Resultatet af scopingen af emnet er, at en miljøvurdering
ikke er nødvendig, da en implementering
af udpegningerne i miljømæssighenseende
vil:
• leve op til miljømålsætninger af (inter)national
og kommunal karakter
• kun vil have positive miljøpåvirkninger, og
derfor ikke kræve afværgeforanstaltninger
15

16
Grunden til, at miljøpåvirkningen ved en implementering
af planen med stor sandsynlighed
kan forventes at være positiv, er, at implementeringen
giver grundlag for, at en miljømæssig
forbedring kan finde sted, hvis dette prioriteres.
Afbødende effekter
Hvis en konsekvens er vurderet som værende
væsentlig og negativ, er det vurderet, om og
hvordan de negative konsekvenser kan afbødes,
det vil sige undgås, minimeres, eller der kompenseres
for dem.
Forslag til afbødende foranstaltninger i miljøvurderingen
er primært minimering. Der er tale om
en bred vifte af afbødende foranstaltninger –
fra det meget konkrete til det mere strategiske.
Nogle af foranstaltningerne kan implementeres
direkte gennem kommuneplanen, andre skal
implementeres gennem den videre planlægning,
herunder lokalplanlægningen og VVM. Forslagene
er opsummeret i nedenstående tabel.
Sikring af befolkningens levevilkår
Centerstruktur, detailhandel og nye arealudlæg
• Det er vigtigt, at der i den fremtidige planlægning sikres stisystemer og gangstier, så væsentlige
mål som skoler og indkøbsmuligheder er tilgængelige til fods eller på cykel. Det er ligeledes
væsentligt, at der tages hensyn til eventuelle kapacitets- og trafiksikkerhedsproblemer, og at
der etableres de nødvendige trafiksikkerhedstiltag.
• Støj fra tog og vejtrafik, særligt vejtrafik, har indflydelse på befolkningens sundhed og livskvalitet.
Støjforholdene vil kunne reguleres i den fremtidige lokalplanlægning og byggesagsbehandling
efter den gældende miljølovgivning.
Udvidelse af lystbådehavn i Karrebæksminde
• Ved konkret design af miljøet omkring havneudvidelsen kan der indarbejdes hensyn til bløde
trafikanter og svage grupper (for eksempel handikappede) samt effektiv afvikling af (mer)trafikken,
inkl. indarbejdning af p-pladser (eventuelt i henhold til udviklingsstrategien).
• Ved konkret design af miljøet omkring havneudvidelsen kan der indarbejdes hensyn til områdets
eksisterende grønne værdi. Således bør der arbejdes på at forbedre de rekreative muligheder
samt forbedre spredningskorridoren for dyre- og plantearter.
Sikring af natur
Centerstruktur, detailhandel og nye arealudlæg
• Der er nogle af de nye arealudlæg og muligvis også detailhandelsrammer, som berører områder,
der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3, og hvor der muligvis findes strengt beskyttede
dyre- og plantearter (bilag IV-arter) for eksempel flagermus, spidssnudet frø eller
stor vandsalamander. Desuden ligger Natura 2000-området: Rådmandshave i nærheden af et
af arealudlæggene og vil muligvis kunne blive påvirket indirekte. Det anbefales, at der tages
størst mulig hensyn til disse naturområder i den efterfølgende planlægning og eventuelt stilles
krav fra kommunens side om erstatningsbiotoper.
• Der kan ved eventuelt etablering af forbindelsesveje til de nye arealudlæg tages hensyn til, at
veje ikke fragmenterer væsentlig natur eller på anden måde har en negativ indflydelse.
• Arealudlæggene overskrider visse steder skovbyggelinjer, dog ikke nødvendigvis med bygninger.
Det anbefales, at der i den efterfølgende planlægning tages størst mulig hensyn til skovbyggelinjerne,
der generelt bør friholdes for bebyggelse.
• I forbindelse med mulige væsentlige naturarealer, der påvirkes af trafik, bør der overordnet tages
stilling til om, om faunabarrierer eller -passager skal indarbejdes i vejdesignet for at kompensere
for eventuel fragmentering af levesteder for strengt beskyttede arter.
Udvidelse af lystbådehavn i Karrebæksminde
• Der skal ved design af havneudvidelsen tages hensyn til det tilgrænsende Natura 2000-område
og habitaterne og arterne, der er udpegningsgrundlaget herfor. Kystdirektoratet er ansvarshavende
på dette område. Også i anlægsfasen kan der opstilles miljøledelsesplan for hindring
af forstyrrelser af Natura 2000-området med videre.
• Politiet er ansvarlig for eventuelt at stille krav til sejlads i fuglenes (og eventuelt sælernes)
yngle- rasteperiode indenfor Natura 2000-området.

• I forbindelse med inddragelsen af arealet med strandeng til havneudvidelsen foreslås det, at
kommunen etablerer et par steder, der er egnede til overvintring for markfirben (bilag IV-art)
samt forbedrer artens spredningsmuligheder.
Beskyttelse af jord og grundvand
Centerstruktur, detailhandel og nye arealudlæg
• Flere af områderne med arealudlæg og områder, hvor udvidelsen af detailhandlen muligvis vil
foregå (i omdannelsesområder), kan indeholde jordforurening i større eller mindre grad. Det
anbefales, at jordforureningens omfang og art i den efterfølgende planlægning undersøges
nærmere. På den baggrund kan der træffes de nødvendige foranstaltninger for at kunne anvende
områderne til andre formål.
Beskyttelse af kultur og fortidsminder
De tre emner
• Der er nogle af de nye arealudlæg, der berører beskyttede sten- og jorddiger og grænser op til
fortidsminder. Der må i den efterfølgende planlægning tages størst muligt hensyn til disse kulturinteresser
Udvidelse af lystbådehavn i Karrebæksminde
• Der skal tages hensyn til, at eventuelt eksisterende kulturhistoriske værdier, ikke beskadiges
under eventuelt gravearbejde
Udpegning af lavbundsarealer og potentielle vådområder
• Det skal sikres, at det lokale museum kontaktes inden større arbejder igangsættes i et lavbundsareal,
så der kan laves en eventuel arkæologisk forundersøgelse jævnfør ny museumslov.
Afhængig af fundets værdi, skal der tages relevante hensyn.
Begrænsning af energiforbrug
Centerstruktur, detailhandel og nye arealudlæg
• Energiforbruget vil alt andet lige stige ved de øgede aktiviteter i forbindelse med arealudlæg
til bolig og erhverv samt ny detailhandel, både i anlægsfasen og i den såkaldte driftsfase. På
samme måde vil forbruget af materialer, produkter og råstoffer stige som følge af de nye muligheder
for bolig og erhvervsbyggeri og ny detailhandel. Det anbefales, at der i den efterfølgende
planlægning og byggesagsbehandling gennemføres forskellige tiltag for at reducere
energiforbruget.
Udvidelse af lystbådehavn i Karrebæksminde
• Ved design af faciliteter, der skal understøtte havneudvidelsen, bør Best Available Technology
(BAT) indarbejdes.
Overvågning
På dette overordnede strategiske niveau er detaljeringsniveauet
for overvågningsprogrammer
lig det, der allerede er defineret på nationalt niveau,
bl.a. registrering og overvågning af bilag
IV-arter, beskyttet natur og vandkvalitet.
Specifikt er det væsentligt, at tilstedeværelsen
af markfirben i området ved Vesterhave
Strand overvåges, at påvirkningen af udpegningsgrundlaget
for Natura 2000-området, der
grænser op til Karrebæksminde lystbådehavn,
overvåges samt trafikale forhold, hvor større
projekter foreslås (detailhandelsområderne generelt,
samt omkring Karrebæksminde lystbådehavn).
I denne miljøvurdering er der derfor suppleret
med en guideline til overvågningsemner, som
bør overvejes i forbindelse med konkrete projekter.
Overvågning af planens indvirkninger på miljøet
sker gennem en række lovgivninger, der særskilt
regulerer de pågældende aktiviteter.
Overvågningen af de væsentligste miljøpåvirkninger
af planen vil bestå i, at den efterfølgende
lokalplanlægning, byggesagsbehandling og miljøsagsbehandling
følger op på de problemstillinger,
som er beskrevet i Miljørapporten.
I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplaner
vil der som minimum blive foretaget en miljøscreening
ifølge miljøvurderingsloven. Større
bygge- og anlægsarbejdet, der er omfattet af
VVM-bekendtgørelsen, vil som minimum blive
screenet.
17

18
Lovgivning og miljøbeskyttelsesmål
Der findes en række internationale og nationale
lovgivninger, som indeholder flere miljøbeskyttelsesmål,
som Danmark og kommunerne skal
leve op til i deres planlægning.
De væsentligste miljøbeskyttelsesmål på internationalt
niveau er hæftet op på Natura
2000- direktiverne: (Fuglebeskyttelsesdirektivet
(Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979,
om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer)
og habitatdirektivet (Rådets direktiv
92/43/EØF)) og Vandrammedirektivet (Direktiv
2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.)
Formålet med Natura 2000-direktiverne er på
EU plan, at stoppe forringelser af biodiversiteten
senest i 2010. Formålet med vandrammedirektivet
er, at sikre beskyttelse af vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand.
I Næstved Kommune indgår i alt 8 Natura
2000-områder, et større antal bilag IV-arter
samt Susåen, som er et sjællands største
og væsentligste vandløb. Disse naturkvaliteter
beskyttes efter ovennævnte internationale
miljøbeskyttelsesmål samt danske miljøbeskyttelsesmål,
som angivet nedenfor.
De væsentligste miljøbeskyttelsesmål, der er
hængt op på national lovgivning, relaterer til
naturbeskyttelse af §3-områder (miljøbeskyttelsesloven
LBK nr. 1757 af 22/12/2006) samt beskyttelse
af sten og jorddiger (museumsloven
LBK nr. 1757 af 22/12/2006).
På det lokale plan arbejder Næstved Kommune
bevidst på at indarbejde internationale og nationale
miljømålsætninger i deres administration,
således at de indgår i grundlaget for kommunens
planlægning og beslutninger.
Dokumenter, der illustrerer kommunens arbejde
i retning af at integrere de overordnede målsætninger
i egen politik, inkluderer:
• Næstved kommunes Agenda 21 handlingsplan
for 2008-2011
• Grøn plan, som er under udarbejdelse for
den ny kommune
• Kommuneplanstrategi 2008-2020 (2008),
som arbejder med en integrering af sundhed,
natur, trafik, kultur, fritid etc.
• Udviklingsstrategi for Karrebæk, Karrebæksminde
og Enø 2005, som arbejder med en
integrering af sundhed, natur, trafik, kultur,
fritid etc.
Endelig er Næstved Kommune i gang med at
udarbejde en klimastrategi parallelt med kommuneplanen.
Medio 2009 udsendes denne klimaplan
med målsatte handlinger.

Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen
Kommunen har modtaget 70 bemærkninger i
høringsperioden for kommuneplanforslaget og
den tilhørende miljørapport. Der er ikke indkommet
indsigelser eller bemærkninger direkte
til miljørapporten
Der er dog modtaget en række indsigelser med
emner relateret til miljøvurderingen navnlig omkring
arealudlæg og kulturmiljøer:
Det åbne land
I forbindelse med kommuneplanforslaget blev
der fremsat forslag om at der ikke bør rejses
skov sydvest og vest for Tybjerglille Bakker, da
dette vil ødelægge udsigterne fra landsbyen
som er højt placeret i landskabet.
Der er derfor lavet et forslag til en revision af
skovrejsningsområdet, der tager hensyn til udsigterne
fra landsbyen, landskabet og økologiske
forbindelser/ spredningskorridorer.
Der er fremsat ønsker om at stille vindmøller op
i tre områder. De tre forslag er tidligere blevet
behandlet af kommunen. Forslagene ligger områder
med stor landskabelig, naturmæssig og/
eller kulturhistorisk værdi.
De ønskede områder udlægges ikke til vindmølleområder.
Brøderup-Tappernøje
Der er flere indsigelser mod at udlægge et nyt
11,5 ha. boligområde i den nordlige del af Tappernøje
primært på grund af efterskolens aktiviteter
i området.
Hovedparten af boligområdet udtages af kommuneplanen.
0,7 ha. i direkte tilknytning til det
eksisterende byområde fastholdes dog.
Der gøres indsigelse mod udlæggelse af et 13,5
ha. erhvervsområde ved Sneserevej i Tappernøje,
idet området i forvejen er belastet af støj.
Arealet er rettet mod særlig transportkrævende
erhverv med beliggenhed op til motorvejen,
som den tunge trafik fortrinsvis vil anvende.
Arealet fastholdes til erhvervsformål.
Glumsø
Flere borgere gør indsigelser mod at udlægge et
10 ha. areal til erhverv i Glumsø, mens én enkelt
ønsker, at formålet ændres fra erhverv til
bolig. Der foreslås flere alternativer placering af
erhvervsområdet.
Arealet udtages af den endelige kommuneplan.
Udlæg af alternative arealer til erhverv udsættes
til efterfølgende planlægning.
Et boligområde på 16 ha. ved Glumsø ønskes af
flere udtaget af kommuneplanen, idet der fortrinsvist
kun ønskes byudvikling nord for byen.
Boligområdet udgår.
Herlufmagle-Gelsted
Flere borgere ønsker et 10 ha. erhvervsområde
nord for Herlufmagle udtaget af kommuneplanen
primært begrundet i Herlufmagle kirke og
indsigtsforholdet til denne. Der foreslås alterna-
tive placeringer af erhverv.
Arealet udtages af den endelige kommuneplan.
Udlæg af alternative arealer til erhverv udsættes
til efterfølgende planlægning.
Der indkom en indsigelse fra ejer mod, at hans
ejendom i Gelsted indgår i et byudviklingsområde,
idet der er ønske om at fortsætte med
hestehold og relaterede aktiviteter på deres
ejendom.
Arealudlægget fastholdes i kommuneplanen,
idet kommunen vil arbejde for en samlet god
løsning.
Fuglebjerg
Byrådet ønsker at sikre, at det allerede lokalplanlagte
areal til erhverv ved landevejen i den
nordlige del af Fuglebjerg udnyttes, før det
overvejes at inddrage yderligere areal til erhverv.
Det udlagte erhvervsareal på 13,8 ha. i den
sydlige del af byen til ændres til et perspektivareal.
Der er et ønske om at flytte et udlagt boligareal
i den nordlige del af Fuglebjerg, således at
en kile med åbent land vil blive friholdt ind mod
Fuglebjerggaard.
Arealet i Fuglebjerg flyttes og ændres til perspektivareal,
idet den nye placering af rammeområdet
giver en bedre afrunding af Fuglebjerg
by.
Fensmark/Næstved
Borgere i Søndre Fensmark er bekymrede for at
Næstved og Fensmark vil gro sammen, hvis det
42 ha. store arealudlæg til boliger fastholdes.
Areal udlægget reduceres med 17 ha. mod øst
nærmest skovbrynet. De 17 ha. ændres til perspektiv
areal.
Der er ønske om, at udlægge et nyt boligareal
nord for Jeshøjvej, idet det naturligt vil høre
sammen med det i forvejen udlagte boligareal
ved Fensmark.
Arealet medtages som perspektivareal i den endelige
kommuneplan.
Toksværd
Staten gør indsigelse mod vejforholdene ved de
nye to boligområder ved Gelsted og Toksværd,
da hovedlandevejen er stærk befærdet i forvejen.
Boligområde på 22 ha. øst for Toksværd bygade
ændres til perspektivarael.
Boligområde på 5,2 ha. øst for hovedlandevejen
i Gelsted vejforsynes ad eksisterende kommunevejstilslutninger
til hovedlandevejen. Staten
har godkendt, at boligarealet på 5,2 ha. kan
medtages.
Hyllinge
Der er et ønske om at udlægge en del af Pilegården
i Hyllinge til boligformål. Antenneforeningen
har en mast i området og har specifikke
ønsker til bebyggelsen begrundet i modtagelse
af signaler.
19

20
Arealet medtages som perspektivareal i kommuneplanen.
Når der udarbejdes lokalplan vil
der blive taget nærmere stilling til antennemast
m.m.
Kulturmiljø
Der er indkommet flere ønsker om medtagelse
af områder som kulturmiljø eksempelvis landsbyen
Gødstrup, Karrebækstorp teglværk og
Trælløse kalkleje.
Forslagene er konkret vurderet og der er medtaget
en del af forslagene i kulturmiljø udpegningen.
Der er tilsvarende taget nogle områder
ud af kulturmiljøudpegningen.
Yderligere miljøvurdering
Kommunen vurderer, at ændringerne i kommuneplanen
ikke er af en karakter, som giver anledning
til yderligere miljøvurdering.

Kapitel 1 Byer
Arealudlæg og service
Bymiljøer
Byer 21

22
1.1 Arealudlæg og service
1.1.1 Center- og kommunal
servicestruktur
Formål
Centerstrukturen skal underbygge strategien
om, at Næstved Kommune skal udvikles på et
bæredygtigt grundlag. Centerbyerne i Næstved
Kommune skal styrkes som centre for service,
erhverv og bosætning for at med virke til hele
kommunens udvikling både i byerne og i landområdet.
Redegørelse
Arbejdet med centerstrukturen for Næstved
Kommune bygger bro mellem de strategiske visioner
i forslaget til kommuneplanstrategi og
den nye kommuneplan. Det er samtidig ambitionen,
at centerstrukturen ikke alene skal relatere
sig til den fysiske planlægning og udvikling,
men være et relevant værktøj for udvikling og
serviceplanlægning inden for alle kommunens
områder, der således får mulighed for at interagere
og understøtte hinanden.
Tidligere blev den overordnede centerstruktur
fastlagt i regionplanerne, og kommunernes
planlægning skulle holde sig inden for denne
struktur. Efter kommunalreformen er centerstrukturen
et rent kommunalt anliggende, der
fastlægger rollefordelingen mellem byerne i
kommunen. Centerstrukturen angiver hvilke offentlige
og private servicetilbud der skal skabes
rammer for i de enkelte byer, hvor udvikling
skal prioriteres, og hvor der kan planlægges for
bolig- og erhvervsudbygning.
Kommunen har overtaget ansvaret for en stor
del af de tidligere regionale opgaver, bl.a. på
sundhedsområdet. Samtidig åbner kommunesammenlægningen
mulighed for en mere fleksibel
og helhedsorienteret geografisk fordeling
af servicetilbuddene på tværs af de tidligere
kommunegrænser. Dette giver nye muligheder
for at opnå synergi mellem f.eks. sundhedstilbud,
uddannelsesinstitutioner og fysisk planlægning.
Formålet med centerstrukturen er derfor
bl.a. at koordinere servicetilbuddene i forhold
til hinanden og i forhold til kommunens øvrige
planlægning med udgangspunkt i det ønskede
serviceniveau og kommunens geografi.
Planlægningen af kommunens centerstruktur
sikrer ikke i sig selv, at servicetilbuddene
vil være til stede, men signalerer til borgerne,
hvilke mål Byrådet vil arbejde hen imod. Borgerne
kan altså bruge centerstrukturen som en
slags ”vejviser” til forskellige servicetilbud. Centerstrukturen
er desuden et væsentligt værktøj
for kommunens planlægning af bosætning, erhvervsudvikling,
trafik, kultur og fritid m.v., der
hver for sig og i sammenhæng kan medvirke til
at understøtte den ønskede servicestruktur.
Byer
Retningslinjer
1. Næstved udpeges som kommunecenter og
som center for regionale servicefunktioner.
2. Fensmark, Glumsø, Fuglebjerg og Brøderup-Tappernøje
udpeges som udviklingscentre
3. Mogenstrup-Lov, Holme-Olstrup/Toksværd,
Herlufmagle-Gelsted, Hyllinge, Sandved-Tornemark
og Karrebæksminde udpeges til lokalcentre.
4. Hammer, Everdrup, Tybjerglille Bakker,
Skelby, Kyse-Vallensved, Fodby og Spjellerup-Menstrup
udpeges til støttepunkter i
landdistrikterne.
5. Ved lokalplanlægning skal der sikres mulighed
for, at de udpegede centre lever op
til de kriterier for centerudpegningen, som
fremgår af figur 2. Der skal planlægges for
offentlige og private servicefunktioner, der
kan sikre grundlaget for den ønskede bosætning
og erhvervsudvikling.
6. Udlæg til nye erhvervs- og boligområder
skal tilpasses centerstrukturen og den enkelte
centerbys særlige udviklingsmuligheder.
7. Egentlig byudvikling kan kun finde sted i
det udpegede kommunecenter, udviklingscentrene
og lokalcentrene. Arealer til fremtidig
byvækst skal udlægges i tilknytning til
eksisterende byzone og overføres til byzone
ved lokalplan.
Udgangspunktet for centerstrukturen
Arbejdet med at fastlægge en ny centerstruktur
for Næstved Kommune tager udgangspunkt i de
eksisterende forhold, der er et resultat af regionplanernes
og de tidligere kommuners planlægning.
Centerstruktur med fire niveauer
Forslaget til centerstruktur opererer med fire niveauer,
der i høj grad afspejler de eksisterende
forhold: Kommunecenter, udviklingscentre, lokalcentre
og støttepunkter i landdistrikterne.
Forslaget har karakter af en slags ”servicedeklaration”
for de omfattede byer og beskriver, hvilke
servicetilbud der findes de enkelte steder, og
i hvilket omfang det kan forventes, at kommunen
aktivt vil understøtte disse tilbud.
Centerstrukturen tager afsæt i kommuneplanstrategiens
målsætning om, at Næstved er hele
kommunens lokomotiv samtidig med, at nær-

By
Funktion
Indbyggertal I bysamfundet
Kommunecenter
Udviklingscenter
Lokalcenter
Støttepunkt
Busforbindelse
Udendørs anlæg/boldbaner
Figur 1 viser det nuværende facilitetsudbud i de byer, der er omfattet af den nye centerstruktur.
Skole
Købmand/supermarked
Børnehave
Postkontor/postbutik
Ældreboliger
Udlagte. erhvervsområder
Idrætshal
Vuggestuepladser
Læge, almen praktiserende
Døgnplejecenter
Andre Privatpraktiserende
klinikker (fysio, ergo, psyk. etc)
Borgerservice
Næstved 41.158 ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●
Fensmark 4.483 ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●
Glumsø 1.987 ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●
Fuglebjerg 1.959 ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●
Tappernøje/Brøderup 1.443 ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●
Herlufmagle/Gelsted 2.521 ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●
Mogenstrup/Lov 2.146 ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● (●) ● ●
Holme-Olstrup/Toksværd 1.797 ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●
Karrebæk(sminde) 1.771 ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●
Sandved/Tornemark 1.031 ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●
Hyllinge 477 ● ● ● ● ● ● ● ● ●
Menstrup/Spjellerup < 200 ● ● ● ● ● ●
Skelby 282 ● ● ● ● ● ●
Hammer < 200 ● ● ● ●
Kyse/Vallensved < 200 ● ● ● ●
Tybjerg(lille Bakker) 376 ● ● ● ● ●
Fodby < 200 ● ● ● ●
Everdrup ● ●
Biblioteker og kulturcenter
Apoteker/apoteksudsalg
Tandlæge, privat praktiserende
Speciallæger
Svømmehal
Sundhedscenter
Byer 23

24
hed, tilhørsforhold og ansvarlighed i lokalområderne
vægtes højt. Kommuneplanstrategien
lægger op til, at der tages vidtgående hensyn
til de forskellige vilkår, der er en følge af kommunens
geografiske struktur, men samtidig, at
kvaliteten vejer tungest i en afvejning mellem
kvalitet og ønsket om nærhed.
De landsbyer, som huser en skole eller anden
offentlig funktion, udpeges som støttepunkter i
landdistrikterne. I kraft af det fysiske samlingssted
for lokalområdet kan støttepunkterne være
trædesten for aktiviteter i kommunens landdistrikter.
Støttepunkternes muligheder og rolle
for lokalområdet afhænger i høj grad af initiativer
fra frivillige ildsjæle i området. Kommunen
kan inspirere til initiativer som led i det lokaldemokratiske
arbejde og skabe opmærksomhed
om de muligheder, der findes. Støttepunkterne
med deres faciliteter skaber desuden mulighed
for at tilbyde et minimum af offentlige servicetilbud,
f.eks. at stille boldbaner til rådighed for
en idrætsforening eller klasselokaler til aftenskole
eller ældreklub.
Kommunens facilitetsplan for kultur- og fritidstilbud
udarbejdes i overensstemmelse med
retningslinjerne for servicetilbud, som de er beskrevet
i dette afsnit.
Lokalcentrene ligger spredt i hele kommunen og
knytter sig op til det nærmeste udviklingscenter
eller til hovedcentret. Det betyder, at de indgår i
Byer
administrative fællesskaber med udviklingscentret
og hovedcenteret. I lokalcentrene kan det
forventes at finde skole, idrætsanlæg eller lokaler
til kulturelle formål, butik med dagligvarer
og børneinstitution. I enkelte lokalcentre – eksempelvis
Herlufmagle-Gelsted findes der yderligere
servicetilbud. Tilbuddene i lokalcentrene
kan understøttes ved at tiltrække og koordinere
flere aktiviteter i tilknytning til de eksisterende
fysiske faciliteter.
Med udpegningen af de fire udviklingscentre
sikres en geografisk spredning af de servicetilbud,
der er almene nok til at skulle tættere på
borgerne end i hovedcentret. Fuglebjerg, Glumsø,
Brøderup-Tappernøje og Fensmark ligger
som en ring omkring Næstved langs kommunegrænsen
og skal i den langsigtede planlægning
udvikles som kommunale servicecentre,
som vigtige bosætningsområder og med en erhvervsprofil,
der er tilpasset den enkelte bys
styrker. Udviklingscentrene skal f.eks. tilbyde
borgerservice, bibliotek, lokale kulturcentre, varierede
fritidstilbud, praktiserende læge, apotek,
flere butikker med dagligvarer og gerne enkelte
butikker med udvalgsvarer.
Næstved udpeges som kommunecenter med
servicefunktioner, der dækker hele kommunen
og for nogle funktioner store dele af regionen.
Som kommunecenter skal Næstved f.eks. tilbyde
professionelle kulturtilbud, specialiserede
sundhedstilbud, og et bredt udvalg af butikker
med daglig- og udvalgsvarer og velbeliggende
erhvervsområder til større virksomheder.

Figur 2 - Centrenes indhold
Byrådet vil skabe muligheder for følgende servicetilbud i centrene. Tilbuddene kan overstige det
angivne niveau, ligesom det ikke kan garanteres, at eksempelvis de nævnte regionale eller private
servicetilbud findes i det nævnte omfang:
Støttepunkter i landdistrikterne
Anlæg for fritidstilbud (f.eks. boldbane eller foreningslokaler)
Fysiske rammer for borgerrettet forebyggelse (f.eks. rygestop kurser)
Mulighed for begrænset boligudbygning på lokalt initiativ efter de retningslinjer, der gælder for
landsbyerne jf. afsnit 1.2.3
Lokalcentre
Ud over muligheder, der findes i støttepunkterne:
Grundskole
SFO 1
Idrætshal
Børnepasningstilbud
Mobilt bibliotekstilbud (bogbil)
Ældreklubber
Postbutik
Dagligvarehandel
Kollektive trafikforbindelser til nærmeste udviklingscenter og til kommunecentret
Mulighed for udbygning med boliger og mindre erhvervsområder
Udviklingscentre
Ud over muligheder, der findes i lokalcentrene:
Overbygningsskole (ekskl. 10. klassestilbud)
Børnepasning
Ungdomsskoletilbud
Bibliotek med borgerservice
Lokale kulturcentre
Tilbud til uorganiseret idræt
Borgerrettet forebyggelse
Praktiserende læge
Tandlæge, privat praktiserende
Sundhedsfaglige klinikker (fysioterapi, ergoterapi, fodterapeuter)
Mobile, regionale sundhedstilbud (donortapning, jordmoderkonsultation, ude-ambulatorier)
Ældre- og handicapegnede boliger, samt aktivitets- og cafétilbud for ældre
Varieret dagligvare- og udvalgsvarehandel
Posthus
Pengeinstitut
Busforbindelse til Næstved by og regionale hovedcentre uden for kommunen
Udbygning med boligområder og større erhvervsområder
Kommunecenter
Ud over muligheder, der findes udviklingscentrene:
Togforbindelse til Hovedstadsområdet og resten af Danmark
Detailhandel af regional betydning
Professionelle og specialiserede kulturtilbud, inklusive vækstlagene inden for musik, kulturarv,
teater og billedkunst
10.-klassestilbud
Specialiserede dagtilbud
Specialiserede tilbud til Børn og Unge
Sundhedstilbud, der dækker hele kommunen, f.eks.:
Hospital
Skadestue
Lægevagt
Speciallæger
Genoptræning
Patientrettet forebyggelse
Misbrugsbehandling
Uddannelsesinstitutioner over folkeskoleniveau
Døgnbemandet politistation
Byer 25

Byer
26

Byer 27

Byer
28
Fuglebjerg
Nyt erhvervsområde
Ny boligområde
Bymidte
Perspektivareal

1.1.2 Byvækst
Formål
Der skal udlægges gode og velbeliggende arealer
til byudvikling ved kommunens centerbyer,
så de sikres mulighed for udvikling i overensstemmelse
med centerstrukturen. Arealudlæg
skal ske således, at landskabs- og naturinteresser
tilgodeses bedst muligt.
Retningslinjer
1. Der udlægges nye arealer til byformål, som
beskrevet nærmere i afsnit 1.1.3. og 1.1.4.
Arealerne er udlagt efter kriterierne i dette
afsnit.
2. Egentlig byvækst skal placeres i byzone i
de udlagte centerbyer eller i tilknytning hertil.
Byvæksten skal altid ske indefra den eksisterende
by og ud, med mindre hensynet til
naturmæssige og landskabelige forhold taler
for andet.
3. Egentlig byvækst skal placeres under hensyntagen
til udnyttelse af infrastrukturen,
herunder mulighederne for kollektiv trafikbetjening.
4. Nye arealer til byvækst udlægges på baggrund
af en dokumentation af behovet i planperioden.
Dokumentationen indeholder en
opgørelse af rummeligheden i allerede udlagte
områder til byformål, samt en opgørelse
over det forventede arealforbrug i planperioden.
5. I forbindelse med udlæg af konkrete arealer
til byvækst skal der redegøres for forholdet
til kommuneplanens øvrige retningslinjer,
og det skal dokumenteres, at der er sket en
afvejning i forhold til natur-, miljømæssige,
kulturhistoriske, landskabelige og rekreative
værdier samt lavbunds-, grundvands- og
jordbrugsinteresser.
6. I kystnærhedszonen kan der kun inddrages
nye arealer i byzone og planlægges for
anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig
begrundelse for en kystnær
lokalisering.
7. I kystnærhedszonen forudsættes, at den
rummelighed, der findes i eksisterende udlagte
arealer til byvækst, udnyttes før nye
arealer inddrages til byvækst.
8. I kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone
og anlæg i landzone lokaliseres i størst
mulig afstand fra kysten og i hovedreglen bag
eksisterende bebyggelse.
9. Byernes udbygning og afgrænsning mod
det åbne land planlægges efter en helhedsvurdering
af de naturmæssige og landskabelige
værdier, således at disse påvirkes
mindst muligt.
10. Ved planlægning af nye byområder mod
det åbne land kan Byrådet stille krav til den
landskabelige bearbejdning af byområdet,
ved krav om udlæg af forskellige beplantninger
og grønne områder.
11. Inden for arealer til byvækst, skal mindre
naturområder, kulturhistoriske anlæg
m.v., der er omfattet af naturbeskyttelseslovens
generelle beskyttelsesbestemmelser,
bevares som landskabelige værdier for borgerne
og som levesteder for det vilde dyre-
og planteliv.
12. I forbindelse med nyudlæg til byudvikling
kan der medtages areal til større samlede
grønne områder. Der skal i forbindelse
med planlægning for byvækstarealer gøres
nærmere overvejelser om muligheden for at
udbygge eksisterende grønne kiler og stiforbindelser.
13. Byudvikling langs motorveje med tilhørende
tilslutningsanlæg, hovedlandeveje og
landeveje skal ske på en sådan måde, at
yderligere lokal trafik på langs og tværs af
det overordnede vejnet så vidt muligt undgås.
Specielt skal den lette trafik tilgodeses.
14. Når der udlægges byvækstarealer langs
motorveje og disses tilslutningsanlæg, hovedlandeveje
og landeveje, skal der aftales
bestemmelser om afskærmende beplantningsbælte
ud mod den overordnede vej
med vejbestyrelsen. Ved nye boligbebyggelser
bør der som minimum være et plantebælte,
der har en bredde, som svarer til
afstanden fra vejskel til tinglyst vejbyggelinjebegrænsning
på privat ejendom.
Byer 29

30
Redegørelse
Byrådet er indstillet på at arbejde aktivt for en
afbalanceret udvikling af hele den nye kommune
ved at skabe en klar rollefordeling mellem
kommunens større bysamfund, som beskrevet i
afsnit 1.1.1 om centerstrukturen.
Forud for udarbejdelse af forslaget til kommuneplan
indhentede Byrådet idéer fra borgerne til
konkrete nye arealudlæg. For at vurdere arealerne
i forhold til den 12-årige planhorisont, er
der udarbejdet en analyse af rummeligheden
inden for eksisterende udlagte arealer i de 5
tidligere kommune- og de 2 regionplaner. Disse
oplysninger er sammenholdt med bygge- og
befolkningsprognoser for planperioden og opgørelser
af opførte boliger i den forudgående
periode. Opgørelsen af boligbehov er inden den
endelige vedtagelse af kommuneplanen blevet
justeret i forhold til den reviderede boligudbygningsplan
fra marts 2009 og viser, at der i
den kommende 12-årsplanperiode vil være behov
for nye arealudlæg til boliger på ca. 132
ha. Med den endelige kommuneplan udlægges
der derfor ca. 136 ha. nyt areal til boligbyggeri
som, efter de nyeste prognoser, vil kunne dække
behovet frem til 2021.
De forslag, der indkom fra borgerne, er gennemgået
i forhold til Byrådets ønske om udlæg
af nye arealer ved centerbyerne og er suppleret
med en række arealer, som vil kunne dække det
aktuelle behov og samtidig støtte op om den
vedtagne centerstruktur.
Alle arealerne er herefter gennemgået efter en
række kriterier, der alle stammer fra lovgivningen
om placering af byvækst:
• Hensyn til landskabelige, jordbrugsmæssige
interesser.
• Hensyn til vandindvindings- og råstofinteresser
• Muligheden for forebyggelse af forurening og
støj.
• Hensyn til trafiksikkerhed og fornuftig afvikling
af trafikken.
• Bedst mulige betingelser for den kollektive
trafikbetjening.
• En hensigtsmæssig varme-, energi- og vandforsyning
samt spildevandsbortskaffelse.
Byer
I kystnærhedszonen gælder en særlig tilbageholdenhed
for byudvikling. Byudvikling i kystnærhedszonen
skal som hovedregel drejes væk
fra kysten for at sikre så lange åbne kyststrækninger
som muligt. I kystnærhedszonen skal
nye arealer til byzone lokaliseres i størst mulig
afstand fra kystlinjen og fortrinsvis bag eksisterende
bebyggelse.
I kystnærhedszonen fastholdes et byudviklingsareal
på 11, 4 ha. i Karrebæk. Arealet blev
medtaget i regionplan 2005, da det ikke er muligt
at udlægge arealer til en naturlig udvikling
af lokalcenter Karrebæk uden for kystnærhedszonen.
Arealet er placeret i byens bagland
længst muligt væk fra kysten. Arealet optages
i kommuneplanen, men der vil ikke blive
udarbejdet lokalplan for området, før der er
tilvejebragt den nødvendige overordnede trafikstruktur
i Karrebæk/Karrebæksminde/Enøområdet.
Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes
en bevarende lokalplan for de centrale by- og
havneområder i Karrebæk/Karrebæksminde.
For på at kunne se området i en plan-og bevaringssmæssig
helhed medtages der mindre områder
øst for Karrebækvej. Arealerne omfatter
præstegården og en lille jollehavn ved Mikkels
Banke. Arealerne fastholdes i landzone og der
åbnes ikke mulighed for at opføre ny bebyggelse,
udover hvad der er nødvendigt for driften af
havnen.
I Brøderup-Tappernøje udlægges der ikke arealer
til byudvikling i kystnærhedszonen.
I Næstved udlægges 34 ha. i kystnærhedszonen.
Arealet ligger i Ll. Næstved ca. 2,5 km fra
kysten på den indre side af Vestre Ringvej. Arealet
udgør en mindre afrunding af Ll. Næstved
op mod skovbrynet ved Friheden, med en beliggenhed
bag lokalplanlagt boligområde, som i
øjeblikket er ved at blive bygget. Bebyggelse på
det nyudlagte areal vurderes, på grund af beliggenheden
inden for den overordnede trafikale
afgrænsning af Næstved ud mod det åbne land/
kystlandskabet, ikke at påvirke de kystlandskabelige
sammenhænge. Den planlægningsmæssige
begrundelse for at medtage arealet er, at
der i bydelen ll. Næstved i de seneste 10 år er
foretaget omfattende investeringer i offentlig infrastruktur,
som skole og børnehave. Funktionelt
ligger arealet godt med gå- og cykleafstand
til skole og børnehave og i tilknytning til et veludbygget
stisystem.

1.1.3 Arealer til erhvervsformål
Formål
Mulighederne for beskæftigelse i kommunen
skal øges. Det forudsætter, at der skabes flere
arbejdspladser også inden for produktions- og
serviceerhverv. Næstved Kommune vil derfor
gøre en aktiv indsats for at skabe gode rammebetingelser
for nyetablering af erhverv i kommunen.
Disse bestræbelser skal støttes bl.a.
ved forbedring af infrastrukturen, hvor etableringen
af de nye omfartsveje ved Næstved er
særdeles vigtige, gennem erhvervsprogrammer
samt igennem arbejdet med at gennemføre en
renere teknologistrategi.
Redegørelse
Byrådet har vurderet udlæggene til erhverv i
forhold til den nye centerstruktur. I kommunecenter
Næstved er der udlagt store velbeliggende
erhvervsområder i Næstved Nord med
direkte tilknytning til den nye omfartsvej øst og
nord om Næstved. Der er i disse erhvervsområder
en samlet restrummelighed på ca. 125 ha.
Arealerne ønskes fastholdt til understøttelse af
Næstveds regionale rolle, som et af de største
centre i Region Sjælland. I forbindelse med erhvervsudvikling
må Næstveds geografiske beliggenhed
midt i Region Sjælland betegnes som
særdeles vigtig, da det for mange større virksomheder/operatører
i regionen, kan være det
mest bæredygtige at placere sig midt i geografien.
Generelt er erhvervsstrukturen under ændring
i retning mod færre produktionsvirksomheder
og flere servicevirksomheder, som i højere grad
kan integreres i eksisterende byområder. Der
er mulighed for at indpasse ikke generende erhvervstyper
i de centrale dele af såvel udviklingscentre
som lokalcentre. Endelig rummer de
ændrede landzonebestemmelser muligheder for
etablering af erhverv i overflødigjorte driftsbygninger,
dog er der begrænsede muligheder for
senere udvidelser af etablerede virksomheder
på tidligere landbrugsejendomme.
I Næstved by er der udarbejdet lokalplan for
omdannelse af området mellem Vordingborgvej
og kanalen til detailhandel, service- og kontorerhverv.
Omdannelsen af området er i gang.
Det vurderes, at der vil kunne indrettes ca.
30.000 m2 nyt erhvervs- og detailhandelsareal.
Dette sker imidlertid ved nyindretning/totalrenovering
af eksisterende erhverv, som vil have
behov for at omlokalisere sig, eksempelvis i de
nye erhvervsområder i Næstved nord.
Omdannelse af udtjente industriområder er en
kompliceret og langsigtet opgave og omdannelsen
kan således ikke generelt erstatte behovet
for erhvervsarealer til nyetableringer. Derfor
Retningslinjer
1. Erhvervsarealer skal normalt placeres i
overensstemmelse med centerstrukturen dvs.
primært i kommunecenteret, i udviklingscentrene
og sekundært i lokalcentrene. Ved placering
af nye arealer i lokalcentrene vil der
blive lagt vægt på at understøtte udvidelsesmuligheder
for eksisterende virksomheder.
2. Mulighederne for at etablere erhverv på
gamle erhvervsarealer i byerne undersøges,
før der inddrages nye arealer. Især nye service-
og vidensvirksomheder kan med fordel
indpasses centralt i byerne – og ofte i center-
og blandede bolig- og erhvervsområder.
3. Der kan i landzone i særlige tilfælde gives
tilladelse til etablering og udvidelse af virksomheder,
der er tilknyttet landbrug, fiskeri
eller råstofudnyttelse, og som på grund af deres
karakter ikke kan indpasses i erhvervsarealerne
i byerne.
4. Placering af særligt forurenende virksomheder,
som påvirker miljøet i væsentlig grad,
kan kun ske ved tillæg til kommuneplanen.
Tilsvarende gælder beliggenheden og udformningen
af større enkeltanlæg, der må antages
at påvirke miljøet i væsentlig grad, og hvor
der i forbindelse med udarbejdelsen af en lokalplan
skal laves en VVM-redegørelse.
5. For særligt vandforbrugende virksomheder
skal der så vidt muligt anvendes sekundavand
og/eller etableres recirkulering af vand.
6. Større eksisterende enkeltvirksomheder,
som ikke er placeret i egnede erhvervsområder,
kan udvides eller omlægges, hvis det i
kommune- og lokalplanlægningen godtgøres
og sikres, at udvidelsen ikke strider imod de
planlægningsmæssige hensyn i kommuneplanen
og ikke vil medføre større miljømæssige
eller andre gener i forhold til omgivelserne.
7. Eksisterende erhvervsarealer der er placeret
uheldigt i forhold til kommuneplanens hovedstruktur,
kan konverteres til nye arealer til
erstatning for de uheldigt placerede arealer.
Samtidig skal de uheldigt placerede arealer
overgå til andet formål, eventuelt udskydes til
senere anvendelse eller tilbageføres til landzone.
fastholdes de eksisterende arealudlæg til større
erhvervsområder i Næstved nord.
I udviklingscentrene er der følgende restrummelighed:
Fuglebjerg 25 ha. Brøderup-Tappernøje 1,5
ha. Glumsø 1 ha. Fensmark 8,5 ha.
I lokalcenter Herlufmagle-Gelsted, er restrummeligheden
12,8 ha.
Byer 31

32
Udover at vurdere de allerede udlagte erhvervsarealer
i kommune- og udviklingscentrene har
Byrådet foretaget en vurdering af rollefordelingen
mellem byerne geografisk.
Næstved nord, udviklingscenter Fensmark og
lokalcentrene Holme-Olstrup samt Toksværd bør
ses i sammenhæng. Der er ganske kort afstand
fra alle disse byer til de store arealudlæg til erhverv
i Næstved nord. Disse arealer bør derfor
ses, som et samlet tilbud til folk der ønsker at
placere en erhvervsvirksomhed i denne geografi.
Denne strategi åbner samtidig mulighed for
at Fensmark og Holme-Olstrup/Toksværds profiler
som bosætningsområder og især som oplevelsescentre,
med henholdsvis Glasværket og
BonBonland vil kunne styrkes. Nord for glasværket
i Fensmark udtages 5 ha. af værkets
areal, da det er beliggende indenfor EF-Fuglebeskyttelsesområde
og naturbeskyttelsesområde.
Udviklingscenter Glumsø er beriget med en beliggenhed
omgivet af skove og sø og har derfor
begrænsede udviklingsmuligheder. Der er i
dag udlagt et mindre erhvervsområde øst for
jernbanen, som ikke umiddelbart kan udvides
på grund af landskabelige forhold. Byrådet havde
i kommuneplanforslaget medtaget et nyt
erhvervsareal på 10 ha. i den nordlige del af
Glumsø. Debatten herom har vist, at dette areal
nok ikke har den rigtige lokalisering i byen.
Arealet er derfor udtaget af den endelige kommueplan.
Byrådet vægter imidlertid, at der skal
kunne anvises erhvervsarealer til understøttelse
af det lokale erhvervsliv i den nordlige del af
kommunen. Byrådet er derfor indstillet på, at
der frem mod den næste kommuneplanrevision
gøres nærmere planmæssige overvejelser om
placering af nye erhvervsområder i såvel Glumsø,
som Herlufmagle-Gelsted.
I kommunens vestlige del ved udviklingscenter
Fuglebjerg er der en stor restrummelighed
Byer
i erhvervsområderne ved Næstved Landevej.
Byrådet ønsker at sikre, at det allerede lokalplanlagte
areal til erhverv ved landevejen i den
nordlige del af Fuglebjerg udnyttes før det overvejes
at inddrage yderligere areal til erhverv.
Derfor ændres et 13,8 ha. stort erhvervsareal
ved landevejen i den sydlige del af Fuglebjerg til
perspektivareal ud over den 12 års planperiode.
I kommunens østlige del ved udviklingscenter
Brøderup-Tappernøje er der behov for nyt byvækstareal
til erhvervsformål. Såvel den begrænsede
restrummelighed, byens nye status
som udviklingcenter, og byens helt klare rolle
som erhvervsudviklingsby lokalt og i relation
til muligheden for at planlægge for transportafhængige
erhverv i tilknytning til motorvejsafkørslen
taler herfor. Der udlægges derfor ca.
13,5 ha. areal til et nyt erhvervsområde i den
sydlige del af byen. Der er i forbindelse med
placeringen af arealet taget højde for de naturmæssige
og landskabelige forhold, således at
det nye arealudlæg respekterer den ådal, der
findes i byens sydvestlige del.
Byrådet vil i forbindelse med det videre erhvervspolitiske
arbejde gøre sig nærmere strategiske
overvejelser om, hvordan Næstved
positionerer sig bedst mulig i forbindelse med
statens planlægningen af Femern Bælt forbindelsen.
I lokalcentrene findes mindre arealer til lokale
virksomheder. Egentlige erhvervsområder er
udlagt i Lov med en restrummelighed 1,5 ha. og
Herlufmagle-Gelsted med en restrummelighed
på 7,6 ha og Hyllinge, hvor der kan ske en fortætning
indenfor det tidligere savværksområde.
I Sandved er der aktuelt behov for at udvide erhvervsområdet
øst for hovedgaden med ca. 2,2
ha til fremtidssikring af en eksisterende virksomhed.
I Tornemark er der udlagt ca. 2 ha. til
erhvervsformål. Dette areal ændres til boligformål
med denne kommuneplan, da arealet er
velbeliggende i forhold til Grønbroskolen.
I lokalcenter Karrebæksminde er der ikke udlagt
egentlige erhvervsområder. Denne linje fastholdes
med henblik på at styrke byens profil som
bosætnings- og turismeområde. Byrådet satser
således på at udvikle det lokale erhvervsliv
i byen ved at åbne mulighed for en udbygning
af byens servicetilbud og overnatningsfaciliteter
samt ved at åbne mulighed for at planlægge for
en udvidelse af lystbådehavnen.
I Flemstofte er der udlagt 7,8 ha. til udvidelse
af et eksisterende erhvervsområde i det åbne
land. Arealet har været udlagt i mange år, men
der har ikke været behov for at anvende det.
Arealet tilbageføres med henvisning til at det
ikke er hensigtsmæssigt i forhold til den nye
centerstruktur.

Brøderup-Tappernøje
I udviklingscenter Brøderup-Tappernøje udlægges
et nyt erhvervsområde på 13,5 ha. syd for
Sneserevej, øst for sydmortorvejen. Området
forbeholdes hovedsaligt til virksomheder, der
har et særligt transportbehov.
Erhvervsområdet tilsluttes Sneserevej ca. 250
meter øst for motorvejstilslutningen.
Sandved
I lokalcenter Sandved udlægges 2,2 ha. til udvidelse
af det eksisterende erhvervsområde, øst
for hovedgaden.
Erhvervsområdet tilsluttes Langgade via Elmevej.
Herlufmagle-Gelsted
I lokalcenter Herlufmagle-Gelsted udlægges 0,5
ha. til butik øst for Helgesvej.
Byer 33

34
Flemstofte
I Flemstofte tilbageføres 7,8 ha. til udvidelse af
eksisterende erhvervsområde.
Fuglebjerg
I Fuglebjerg udtages 13,8 ha. udlagt erhvervsareal
ved landevejen i den sydlige del af byen.
Byer
Næstved
I Næstved tilbageføres 6,5 ha. til nyt havneområde,
ved Vester Ringvej.
Fensmark
I Fensmark udtages 5 ha. udlagt erhvervsareal
ved glasværket i den nordlige del af byen.

1.1.4 Arealer til boligformål
Formål
Med revisionen af kommuneplanen har det været
et mål at få udpeget nye områder i kommunen,
hvor boligudbygningen skal foregå i de
kommende 12 år.
Målet for planlægningen af boligbyggeriet er at
styre den årlige tilvækst af boliger, således at vi
i hele Næstved Kommune får den mest optimale
udnyttelse af eksisterende institutioner og skoler.
Det er også et særligt vigtigt mål at styrke udviklingscentrene
i overensstemmelse med den
nye centerstruktur.
Redegørelse
For at vurdere det fremtidige behov for boligudlæg
er der udarbejdet dokumentation der indeholder
oplysninger om:
• restrummeligheden i eksisterende arealudlæg
til boligvækst
• byggebehov i den kommende 12 års periode
• kapacitetsberegninger i forhold til skoleudbygningsplanen
• kortoplysninger der viser beliggenheden af
arealerne
• landskabs- og naturressource vurdering
Det forventede boligbyggeri frem til 2017 er
baseret på en konkret viden fra boligudbygningsplan
2008 – 2017, om byggerier under opførelse
samt projektforslag og byggerier under
planlægning. Den rummelighed til boligbyggeri,
der indgår i boligudbygningsplanen og i de tidligere
kommune- og regionplaner er vist i kolonne
1 i tabellen på næste side. Der kan bygges
ca. 5.080 boliger indenfor de arealer der i dag
er udlagt til boliger. Det betyder at der er tilstrækkelig
rummelighed i eksisterende udlæg til
boligbyggeri frem til 2017.
Det forudsættes, jf. den reviderede boligudbygningsplan
fra marts 2009, at boligtilvæksten
fortsætter med mindre vækstrate end i perioden
2002-2007 (se kolonne 2 i tabellen) med i gennemsnit
494 boliger om året i planperioden. Der
vil være behov for at udlægge yderligere arealer
i planperioden for at dække behovet i perioden
2018 og frem til 2021. Der vil, som angivet
Retningslinjer
I det følgende beskrives de forudsætninger og
betingelser, der er lagt til grund for udpegningen
af mulige arealer til boligformål
De mulige arealer til boligformål skal udlægges
under hensyntagen til de kriterier der er
beskrevet i afsnit 1.1.2 samt:
1. At der i kommune-, udviklings- og lokalcentre
skal være et varieret og attraktivt udbud
af boliger.
2. At eksisterende boligområder skal færdigudbygges,
før udbygning af nye boligområder
igangsættes.
3. At der sikres sammenhæng til eksisterende
byområder.
4. At kapaciteten i skoler og institutioner udnyttes
bedst muligt.
5. At eksisterende placeringer af og investeringer
i veje, kloak o.l. udnyttes bedst muligt.
i kolonne 3 være behov for at kunne anvise areal
til i alt ca. 1.322 boliger. Der regnes med at
der kan bygges gennemsnitligt 10 boliger pr.
ha. Der skal der derfor udlægges yderligere ca.
132 ha. nyt byudviklingsareal. I kolonne 4 er
boligerne herefter fordelt på de konkrete udlæg,
der foreslås medtaget i den nye kommuneplan
fordelt på kommunens centerbyer. Det samlede
boligantal i den enkelte centerby i hele planperioden
fås ved at sammenlægge tallet fra kolonne
1 med tallet i 4. kolonne. De samlede nyudlæg
lander på ca. 139 ha, hvilket modsvarer det behov,
der er beregnet på baggrund af den nyeste
boligudbygningplan for Næstved Kommune.
De arealudlæg der er foretaget for at dække
boligbehovet i hele planperioden, er foretaget
efter de retningslinjer, der er beskrevet i starten
i dette kapitel. Samtidig med at der er udpeget
egnede arealudlæg, er der foretaget en
vurdering af om arealer, bør udtages som boligarealer.
Vurderingerne er som udgangspunkt
foretaget efter de samme kriterier som ved nyudlæg.
Arealer der udtages ændres til perspektivarealer
ud over planperioden eller ændres til
andre anvendelser udgør samlet ca. 39 ha.
Byer 35

36
Tabel3. Opgørelse over restrummelighed, boligvækst og boligudlæg.
Kilde: Danmarks Statistik tal for nybyggeri 2002-2007 og Næstved Kommunes boligudbygningsplan 2009-2018
Byer
Hovedcenter
Restrummelighed antal boliger Boligfremskrivning Nye boligudlæg Udtag
2009-2018 2018-2021 (ha) (ha)
Næstved 2851 756 34,2 6,3
Udviklingscentre
Glumsø 443 83 26,0
Fensmark 507 153 40,0
Brøderup/Tappernøje 157 23 0,8 9,0
Fuglebjerg 182 34 0,0 10,5
Lokalcentre
Toksværd 16 26 5,2
Gelsted-Herlufmagle 106 60 14,3 13,5
Mogenstrup-Lov 128 80 12,6
Sandved/Tornemark 28 16 3,3
Holme-Olstrup 47 41 2,7
Hyllinge 61 3 0,0 ,
Karrebæk/Karrebæksminde 80 47 0,0
I alt 4606 1322 139,1 39,3

Nye byvækstarealer
Områder med stor restrummelighed som f.eks.
Fuglebjerg har, som det eneste udviklingscenter,
ikke fået udlagt ekstra boligareal i planperioden.
For at tilpasse behovet til den mindre
vækstrate, der forventes ændres et areal på ca.
10,5 ha. i den nordlige del af Fuglebjerg til perspektivareal
udover planperioden. Lokalcenteret
Hyllinge og Karrebæk/Karrebæksminde har
også restrummelighed der dækker behovet i
hele planperioden. Dog er der i den nordlige del
af Hyllinge medtaget et nyt perspektivareal til
senere boligudbygning.
Byrådet finder generelt at boligudbygningen
i Næstved Kommune skal tilrettelægges med
henblik på, at udnytte kapaciteten i eksisterende
skoler og institutioner mest optimalt. Det
kan derfor være nødvendigt at vise tilbageholdenhed
med lokalplanlægning for nye boligområder
visse steder.
Generelt udnyttes den nuværende kapacitet i
institutioner fuldt ud. Derfor er det nødvendigt,
at der ved ibrugtagning af nye byudviklingsområder
foretages en konkret vurdering af, om en
planlagt boligudbygning og de befolkningsmæssige
konsekvenser heraf kan rummes inden for
eksisterende institutionskapacitet eller om der
skal afsættes areal til udbygning af kapaciteten.
Områder med begrænset skole- og institutionskapacitet
(f.eks. Fensmark og Herlufmagle-
Gelsted) har fået udlagt arealer, hvis udbygningstempo
må reguleres i form af en tids række
følge i overensstemmelse med Skoleudbygningsplanen.
I denne forbindelse skal også
nævnes Glumsø, der har begrænsninger i skolekapaciteten,
der skal tages højde for.
Nedenfor nævnes hvilke nye arealer til byformål,
der er udlagt i denne kommuneplan. Udlæg
til huludfyldninger i landsbyer er ikke
medregnet, da det ikke er egentlig byvækst.
Hovedcenter
Næstved
Der udlægges 34 ha. til boligområde øst for
Vester Ringvej og syd for Fællesejevej, i Lille
Næstved.
Boligområdet vejforsynes via: Holbergsvej, Chr.
Wintersvej, Wesselsvej og/eller Fællesejevej.
Der kan ikke etableres direkte adgang til Statsvejen
Vestre ringvej.
Generelle kommentarer til de konkrete
nye arealudlæg
For alle de udlagte arealer gælder det, at der
ikke er andre arealinteresser, som bevirker, at
der ikke kan byudvikles på de udlagte arealer.
På trods af dette skal der tages højde for en
række forskellige forhold, når der konkret skal
kommune- og lokalplanlægges for de udlagte
områder. Fælles for de udlagte områder gælder:
• At der i et vist omfang kan forekomme beskyttede
naturtyper, ligesom der kan forekomme
forskellige bygge- og beskyttelseslinjer.
• At der kan være arkæologiske interesser i området
i form af fortidsminder på eller i jorden
som er beskyttet af museumsloven.
• At adgangsvejene til de nyudlagte områder
generelt set skal foregå ad nyudlagte eller eksisterende
kommuneveje.
• At de nyudlagte arealer til boligformål forudsættes
at høre under et defineret kloakopland.
• At arbejdet skal standses, hvis der i forbindelse
med bygge- og/eller anlægsarbejder på de
udlagte områder konstateres forurening, jf. §
71 i Lov om jordforurening.
• At der ved placering og indretning af anlæg
samt ved udlæg af arealer til formål der kan
indebære en risiko for grundvandsforurening,
skal tages hensyn til beskyttelse af grundvandsressourcen.
Før arealerne inddrages til
byformål, skal der foretages hydrologiske undersøgelser
for at sikre, at eksisterende og
fremtidige indvindingsinteresser ikke berøres.
Byer 37

38
Udviklingscentre
Glumsø
Der udlægges 26 ha. til boligområde ved Åsøvej
i den nordlige del af Glumsø.
Boligområdet vejforsynes via ny vej til Sorøvej.
Området kan først udvikles efter 2014.
Fensmark
Der udlægges 15 ha. til boligområde, syd for
Fensmark og øst for Fensmarksvej.
Boligområdet vejforsynes via Næstvedvej
Der udlægges 25 ha. til boligområde syd for
Fensmark og vest for Fensmarkvej.
Boligområdet vejforsynes via Næstvedvej.
Områderne kan udvikles efter 2012.
Lokalcentre
Toksværd
Der udlægges 5,2 ha. til boligområde, nord for
Toksværd og vest for Toksværd Bygade.
Boligområdet vejforsynes via Toksværd Bygade
til eksisterende tilslutning til hovedlandevejen.
Byer

Herlufmagle/Gelsted
Der udlægges 14 ha. til boligområde, sydøst for
Gelsted ved Rendebakken.
Boligområdet vejforsynes via nuværende kommuneveje
til eksisterende tilslutninger på hovedlandevejen.
Der udlægges 0,3 ha. til boligområde nord for
Gelsted ved Næstvedvej.
Boligområdet vejforsynes via Helgesvej.
Mogenstrup/Lov
Der udlægges ca. 8 ha. til boligområde, sydvest
for Mogenstrup ved Lovvej.
Boligområdet vejforsynes via Lovvej.
Der udlægges 4,6 ha. til boligområde, vest for
Mogenstrup mellem Pederstrupvej og Svalehøjen.
Boligområdet vejforsynes via Svalehøjen.
Sandved/Tornemark
Der udlægges 1 ha. til boligområde, i den østlige
del af Tornemark ved Møllevej.
Boligområdet vejforsynes via Møllevej.
Der udlægges 0,3 ha. til boligformål, i den sydlige
del af Tornemark, øst for Hovedgaden.
Boligområdet vejforsynes via Hovedgaden.
2 ha. erhvervsområde ved Møllevej omdannes
til boligområde. Boligområde vejforsynes fra
Syvhøjvej/Møllevej.
Byer 39

40
Holme-Olstrup
Der udlægges 2,7 ha. til boligområde, syd for
Holme-Olstrup, mellem Skovvej og Stationsvej.
Boligområdet vejforsynes via Stationsvej.
Brøderup/Tappernøje
9,3 ha. øst for korskildeskolen ændres fra offentlige
formål til boligformål. Området vejforsynes
fra Brøderupvej. 0,8 ha. nord for
Korskildeskolen udlægges til boligområde.
Området vejforsynes fra kærvej.
Herlufmagle/Gelsted
Der udtages et areal på ca. 13,5 ha. af boligområde
4.2.B4, der ligger ved jernbanen sydvest
for Gelsted.
Byer

Brøderup/Tappernøje
Der udtages ca. 9 ha. af boligområde 2.1.BE4,
ved Hovedvejen nord for Tappernøje. Området
ændres til rekreative formål.
Rønnebæk
I Rønnebæk ændres 6,3 ha. udlagt boligareal
vest for byen til perspektivareal.
Fuglebjerg
I Fuglebjerg udtages 10,5 ha. udlagt boligareal
ved Fuglebjerggård i den nordlige del af byen.
Nyt perspektivareal udpeges i byens nordvestlige
del.
Byer 41

42
1.1.5 Arealer til offentlig
og privat service
Formål
Næstved by er en af Region Sjællands overordnede
centerbyer. Byrådet vil sikre at der til stadighed
er optimale placeringsmuligheder for
nye højt specialiserede servicefunktioner, samt
at der skabes de bedst mulige udvidelsesmuligheder
for eksisterende servicefunktioner. Dette
skal medvirke til at opretholde og udvikle flest
mulige specialiserede tilbud i regionen.
Udvikling af Næstved som uddannelsesby skal
understøttes ved at sikre de nødvendige arealudlæg
og ved at give udvidelsesmuligheder for
eksisterende uddannelsesinstitutioner.
I øvrige centerbyer skal der til stadighed være
den nødvendige rummelighed til udbygning af
den offentlige og private service der er beskrevet
i afsnittet om centerstruktur.
Redegørelse
Større offentlige og private institutioner har betydning
for mere end en kommune. De henvender
sig med tilbud til et stort opland. Sådanne
funktioner betyder derfor også meget arbejdsmarkedsmæssigt.
Det er vigtigt at lokalisere
disse tilbud optimalt og efter en helhedsvurdering
af de regionale og nationale sammenhænge.
Næstved Byråd forventer at Staten og
Region Sjælland gennem sin politik vil fastholde
og placere nye statslige og regionale arbejdspladser
i Næstved, der er en af regionens
allerstørste byer. Næstveds stærke profil som
service-, uddannelses-, kultur- og sundhedsby
og som et stærkt arbejdsmarked også for den
sydlige del af Region Sjælland skal styrkes i de
kommende år. Næstved er en af de største byer.
Samtidig er Næstved kommune en af de befolkningsrigeste
i den nye Region Sjælland. Og ikke
mindst ligger Næstved geografisk lige midt i Region
Sjælland.
Dette ser Byrådet som en stor og vigtig opgave
at kunne leve op til med en kommuneplan,
der sikrer optimale udbygningsmuligheder for
fremtidens regionale service. Dette vil naturligvis
være til gavn for kommunens egne borgere,
men også for store dele af regionens borgere,
som samlet set vil få kortest mulig afstand til
regionale tilbud, hvis de placeres i Næstved.
Næstved Sygehus har en god beliggenhed i forhold
til kollektiv transport. Næstved sygehus
ligger tæt på togstationen og 20 forskellige busruter
har stoppested umiddelbart ved Næstved
Byer
Retningslinjer
1. Offentlige og private institutioner og anlæg,
som skal betjene et regionalt opland, skal så
vidt muligt placeres i kommunecenter Næstved.
Ved udvælgelsen af arealer bør der tages
hensyn til disses tilgængelighed, især med
kollektiv trafik og cykel. Overvejelser om cykeladgang
skal indgå ved nyetableringer og
forbedringer af offentlige institutioner.
2. Offentlige og private institutioner, der betjener
større oplande, men som ikke nødvendigvis
kræver placering i kommunecenteret
bør placeres, således at centerstrukturen understøttes.
Det vil som hovedregel sige i de
udpegede udviklingscentre.
3. Øvrige kommunale og lokale regionale
funktioner placeres så de tilpasses og understøtter
centerstrukturen.
4. På Stenlængeområdet i Næstved by kan der
planlægges for nye uddannelsesinstitutioner,
større regionale idræts- kultur og sundhedsfaciliteter
og andre regionale servicetilbud.
5. Muligheden for at integrere uddannelsesinstitutioner
og andre regionale servicetilbud
i bymidten og i forbindelse med en langsigtet
byudvikling på dele af Næstved havn, skal
løbende overvejes under hensyntagen til den
fortsatte drift af erhvervshavnen.
5. Eksisterende offentlige og private institutioner
kan efter en nærmere afvejning af
de bymiljømæssige og trafikale hensyn tillades
fortættet gennem øgede byggemuligheder.
Der forudsættes i hvert enkelt tilfælde
tilvejebragt en lokalplan med evt. tilhørende
kommuneplantillæg, der redegør for fortætningsprojektet.
Sygehus. Sygehuset er centralt placeret med direkte
adgang til hovedruten gennem byen Ringstedgade/Rådmandshaven.
De aktuelle vejplaner, der arbejdes med i Næstved-området
vil forbedre tilgængeligheden til
Næstved Sygehus yderligere. Plangrundlaget
for et omfartsvejssystem nord, øst og syd om
Næstved er vedtaget, og Byrådet arbejder for at
få etableret den østlige og sydlige omfartsvej i
de kommende år.
Næstved sygehus udgør i dag ca. 80.000 m2.
Det er muligt at foretage en udbygning af sygehusets
centralkompleks og samtidig fastholde
de effektive interne transportlinjer ved
tilbygning øst og syd for centralkomplekset og

Byrådet er indstillet på at tilvejebringe de nødvendige
planmæssige rammer for en fortsat udbygning
af sygehuset.
Næstved Kommune har i tæt samspil med uddannelsesinstitutionerne
igennem en årrække
intenst arbejdet på at styrke og udvikle et
attraktivt kultur-, bolig-, og studiemiljø med
henblik på at tiltrække og fastholde de unge
i uddannelse. Med fokus på sundhedsuddannelsesområdet,
herunder udvikling af Næstved
som Sundhedsuddannelsesby, spiller Næstved
Sygehus en særdeles afgørende rolle.
Den eksisterende Sundhedscampus i Birkebjergparken
skal udvikles i et samarbejde SOSU
Næstved, University College Sjælland, RUC og
andre sundheds- og sundhedsuddannelsesinteressenter
i området.
Den eksisterende campus består af sygeplejerske-,
ergoterapeut-, fysioterapeut- og bioanalytikeruddannelserne.
Næstved Kommune har
i samarbejde med Næstved Sygehus og sundhedsuddannelserne
absolut potentiale til at tiltrække
flere sundhedsuddannelser. University
College Sjælland vil med fordel kunne rumme
flere sundhedsuddannelser, for eksempel radiograf-
og jordemoderuddannelserne, evt.
uddannelsen som tandplejer og andre nye tværgående
sundhedsuddannelser. SOSU-Næstved
har også potentiale til at udvikle nye sundhedsuddannelser.
Udviklingen af Næstved sundhedsfaglige Campus
skal styrke Næstveds stærke sundhedsfaglige
profil. Næstved Kommune har indgået en
samarbejdsaftale med Roskilde Universitetscenter
(RUC). Heri indgår også en aftale mellem
RUC og uddannelsesinstitutionerne i Næstved.
De tekniske og merkantile uddannelser står
stærkt i Næstved og Byrådet har gennem ny
lokalplan for handelsskolen øget byggemulighederne
med henblik på at muliggøre den nye
udvidelse af skolen. Skolen har potentiale til at
udvikle sig til et center for finansielle uddannelser
på Sjælland og EUC Sjælland har potentiale
til at tiltrække og udvikle nye korterevarende videregående
tekniske uddannelser.
Byrådet er generelt positivt indstillet overfor en
fortætning, men er også klar til at nyplanlægge
til regionale uddannelsestilbud. Der er eksempelvis
lokalplanlagt for 33 ha. til uddannelsesformål
i nærheden af CVUsyd. Endelig arbejder
Byrådet i øjeblikket på at udvikle en helt ny bydel
på 90 ha., Stenlængeområdet, direkte ved
Østre Ringvej og de nye overordnede veje i
Næstved. I dette område vil der blive optimale
placeringsmuligheder for nye offentlige og
private servicetilbud, herunder uddannelsesinstitutioner
og eksempelvis et nyt centralt sundhedscenter
rettet mod hele kommunen.
I forhold til regionens planlægning for den fremtidige
placering af lægepraksis ønsker Byrådet
at arbejde for, at regionens planlægning tager
afsæt i den nye centerstruktur.
På nuværende tidspunkt eksisterer udover kompagniskabspraksis
og enkeltmandspraksis i
Næstved også kompagniskabspraksis i både
Fuglebjerg, Glumsø og Mogenstrup og enkeltmandspraksis
i Fensmark, Toksværd og Tappernøje.
Byrådets mål er, at der er praktiserende læger
i både hovedcentret samt i de 4 udpegede udviklingscentre.
De praktiserende læger er indgangsporten
til sundhedsvæsenet og spiller en
central rolle for en optimal
udnyttelse af sundhedsydelserne.
For at
der kan skabes sammenhængende
og veltilrettelagte
forløb for
borgerne / patienterne
fordres et effektivt samarbejde
mellem praksissektoren,
sygehus,
kommune og borgeren
selv. Det betyder, at
borgerne er afhængige
af, at samvirket i trekanten
mellem kommune,
sygehus og praksissektor
fungerer glidende. Et
sådant samarbejde sikres
mest optimalt ved,
at der fortsat er alment
praktiserende læger i
såvel kommunecenteret
som i de 4 udviklingscentre.
Byer 43

44
1.1.6 Detailhandel
Formål
Byrådet ønsker at styrke Næstveds position som
detailhandelscentrum for Region Sjælland ved i
videst muligt omfang at skabe nye udviklingsmuligheder
for de eksisterende hovedcentre,
bymidten og Næstved Nord. Mulighederne for
at planlægge for 3 nye store udvalgsvarebutikker,
suppleret med ramme til, at dagligvarebutikker,
udvalgsvarebutikker og specialbutikker
inden for fødevarer, skal medvirke til at udvikle
den samlede attraktion af bymidten.
Der er ikke, som lovgivningen om detailhandel
er udformet, mulighed for at udvide arealet til
specialbutikker i Hovedcenter Nord. Udviklingsmuligheder
for Hovedcenter Nord kan derfor
udelukkende skabes ved, at der fortsat sikres
mulighed for etablering af nye butikker, der
udelukkende sælger arealkrævende varegrupper
i erhvervsområderne langs hovedindfaldsvejen
til byen i tilknytning til Hovedcenter Nord.
Kommunens udviklingscentre, lokalcentre og
bydelscentrene i Næstved by skal samtidig sikres
rammer til, at udvide den lokale basisforsyning
med dagligvarer og udvalgsvarer i
overensstemmelse med den nye centerstruktur.
Byer
Retningslinjer
1. Udlæg af arealer til daglig- og udvalgsvarebutikker
skal som hovedregel ske i den centrale
del af byerne. Det vil sige inden for de
afgrænsede bymidter i Næstved, Fensmark,
Glumsø, Fuglebjerg og Brøderup-Tappernøje,
i Hovedcenter Nord, i bydelscentrene i
Næstved by og i bymidterne i de udpegede
lokalcenterbyer, jf. kort i rammer for lokalplanlægningen
og som vist i korttemaet bymidter.
2. Uden for de afgrænsede bymidter og bydelscentre
kan der, når det ikke medfører trafikale
og miljømæssige gener, planlægges
for:
• Lokale butikscentre på samlet maksimalt
3.000 m2 bruttoetageareal, som angivet
i rammerne for lokalplanlægning, når den
samlede ramme for den enkelte by/ bydel
åbner mulighed herfor.
• Lokale dagligvarebutikker på maksimalt
1.000 m2 bruttoetageareal, som angivet
i rammerne for lokalplanlægning, når den
samlede ramme for den enkelte by/landsby/bydel
åbner mulighed herfor. I sommerhusområder
må dagligvarebutikker
maksimalt have 200 m2 bruttoetageareal.
• Udvalgsvarebutikker på maksimalt 200
m2 bruttoetageareal, som skal betjene en
begrænset del af en by/bydel, en landsby,
et sommerhusområde, et stadion, en station
eller lignende, når den samlede ramme
for den enkelte by/bydel åbner mulighed
herfor.
• Mindre butikker i tilknytning til en virksomheds
produktionslokaler, når der skal
sælges varer, der produceres på virksomheden
og det maksimale bruttoetageareal
pr. butik ikke overstiger 200 m2.
3. Det samlede areal til butiksformål i Hovedcenter
Nord må, i henhold til planlovens
bestemmelser herom, ikke overstige 85.000
m2 bruttoetageareal.
4. Det samlede areal til butiksformål i oplevelsescentret
på Holmegaard Glasværk må
ikke overstige 6.000 m2 bruttoetageareal,
fordelt som følger:
• En butik på 1.500 m2 til salg af produkter
fra Holmegaard Glasværk/Royal Scandinavia.
• Samlet 2.500 m2 bruttoetageareal til små
butikker på 50 m2- 300 m2 pr. butik, der
sælger egne produkter i tilknytning til produktionsstedet
inden for eksempelvis fødevarebranchen.
• Samlet 1.000 m2 bruttoetageareal til lokale
kunstnere, der producerer glaskunst,
maleri m.v. og sælger egne varer.

• Samlet 1.000 m2 bruttoetageareal til mindre
butikker til lokalforsyning af områdets
beboere og turister.
5. Der fastholdes areal til udvidelse af de eksisterende
butikker i BonBon-Land på i alt
3.000 m2 bruttoetageareal fordelt som følger:
• Samlet 1.500 m2 til dagligvarer.
• Samlet 1.500 m2 til udvalgsvarer.
6. Det samlede areal til butiksformål i oplevelsescenter
Stenlænge må ikke overstige
3.000 m2 bruttoetageareal fordelt som følger:
• Samlet 2.000 m2 bruttoetageareal til små
butikker på op til 200 m2 pr. butik, der
sælger produkter i tilknytning til servicevirksomhed
inden for eksempelvis kultur,
sundhed, idræt og wellnes.
• Samlet 1.000 m2 bruttoetageareal til mindre
butikker til lokal forsyning af områdets
beboere og besøgende med dagligvarer.
7. Udlæg af arealer til butikker der alene forhandler
pladskrævende varegrupper udenfor
bymidter/bydelscentre kan finde sted inden
for de erhvervsområder, der udpeges hertil
i rammerne for lokalplanlægning. Møbelbutikker
skal som hovedregel placeres i bymidten.
8. Det samlede areal til butiksformål i de enkelte
bymidter, bydelscentre og områder til
butikker der alene forhandler arealkrævende
varegrupper må ikke overstige de arealrammer,
der fremgår af tabel 4.
9. Det maksimale bruttoetageareal pr. butik
fremgår af tabel 5. Udover den fastsatte
maksimale butiksstørrelse kan der tillades
indrettet 200 m2 areal til personalefaciliteter
pr. butik. Byrådet kan gennem lokalplanlægningen
åbne mulighed for at øge den maksimale
butiksstørrelse for butikker der alene
forhandler pladskrævende varegrupper, når
den samlede ramme for butikker, jf. retningslinje
8, åbner mulighed herfor.
10. Der kan i bymidten i Næstved i perioden
maj 2009 – 2013 etableres 3 udvalgsvarebutikker
med et bruttoetageareal pr. butik
på maksimalt 8.000 m2. Nærmere bestemmelser
for omfang og placering af den enkelte
butik fastlægges gennem et tillæg til
kommuneplanen. Byrådet kan gennem lokalplanlægningen
åbne mulighed for at øge
den maksimale butiksstørrelse for de store
udvalgsvare butikker der, når den samlede
ramme for butikker, jf. retningslinje 8, åbner
mulighed herfor.
Redegørelse
Næstved – regionalt center for
detailhandel
Detailhandelsplanlægningen understøtter centerstrukturen
med Næstved som kommunecenter,
ved at åbne mulighed for, at der kan
planlægges for en markant udvidelse af butiksarealet
til store udvalgsvarebutikker i bymidten
og store arealkrævende butikker i Næstved
Nord i tilknytning til Næstved Stor- og Megacenter.
Siden 2003 er butiksarealet i bymidten kun vokset
ganske lidt og er i dag på godt 51.000 m2.
Der er ved at komme gang i udbygningen af
det nye centerområde ved kanalen. Det forventes,
at det samlede butiksareal i den centrale
del af Næstved by vil stige i de kommende år,
og der fastsættes derfor en ny planlægningsramme
for bymidten på 30.000 m2. Særligt
bliver der som noget nyt mulighed for at planlægge
for 3 udvalgsvarebutikker på over 2.000
m2, da byen har mere end 40.000 indbyggere.
Butikkerne skal placeres i bymidten. Byrådet
har i kommuneplanstrategien truffet beslutning
om, at revidere kommuneplanen med henblik
på at fastsætte butiksstørrelser for op til maksimalt
3 nye udvalgsvarebutikker på mere end
2.000 m2. Byrådet har besluttet, at hver af de
store udvalgsvarebutikker, som udgangspunkt
kan være op til maksimalt 8.000 m2. Der er
ikke truffet endelig beslutning om den nøjagtige
beliggenhed af de 3 butikker. Dette vil ske
i form af tillæg til kommuneplanen og gennem
lokalplan. Byrådet vurderer dog, at det vil blive
vanskeligt at indpasse så store butikker i selve
bykernen, medens det nye centerområde ved
kanalen vil være umiddelbart anvendeligt til nye
storbutikker.
I Hovedcenter Nord er butiksarealet steget fra
godt 65.000 til knapt 84.000 m2 i perioden
2003-2008. Næstved Storcenter har ønske om
at udvide. Byrådet er indstillet på, at den restrummelighed,
der er i dag, op til 85.000 m2,
kan bruges til en mindre udvidelse af centeret
på godt 1.000 m2. Herefter vil der ikke i øjeblikket
kunne gives tilladelser til udvidelser og
nyetablering af daglig- og udvalgsvarebutikker i
området.
Byrådet vil gerne kunne understøtte udviklingsmulighederne
for Hovedcenter Nord. Med denne
kommuneplan åbnes der derfor mulighed for, at
der kan ske en fortsat udbygning med nye store
butikker, der alene forhandler særligt arealkrævende
varegrupper. Der kan planlægges for disse
butikker i erhvervsområderne langs Køgevej
i tilknytning til Hovedcenter Nord. Herudover vil
der kunne placeres særligt arealkrævende butikker
i forlængelse af det nye centerområde
Byer 45

46
ved kanalen, samt i andre udpegede områder.
Kommuneplanen fastsætter en ny ramme på
30.000 m2 til særligt arealkrævende butikker i
Næstved by.
I Næstveds 5 bydele er der udpeget 5 bydelscentre.
Der åbnes med kommuneplanen
mulighed for, at der kan ske en udvidelse af butiksarealet,
særligt i de bydele, hvor den største
befolkningstilvækst i den kommende planperiode
forventes. Der kan i de udlagte bydelscentre
planlægges for mellemstore dagligvarebutikker
på op til 2.000 m2 samt for udvalgsvarebutikker
på op til 1.000 m2.
Udviklingscentrene
Detailhandelsplanlægningen understøtter
centerstrukturen, med Fensmark, Glumsø,
Fuglebjerg og Brøderup-Tappernøje som udviklingscentre,
ved at åbne mulighed for, at der
kan planlægges for en udvidelse af butiksarealet
til store dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker
i bymidterne. Der åbnes også mulighed
for, at der kan etableres særligt arealkrævende
butikker i udpegede områder i udviklingscentrene.
For udvalgs- og dagligvarerbutikker gælder
planlovens maksimale størrelser, for særligt
arealkrævende butikker, fastsætter Byrådet en
maksimal størrelse på 2.000 m2. Generelt tildeles
de 4 byer ensartede rammer for, hvor meget
nyt detailhandelsareal der kan etableres. Dog
gives der ekstra ramme til Fensmark, da denne
by er væsentligt større end de øvrige udviklingscentre.
Generelt har der været en positiv udvikling af
detailhandlen i flere af udviklingscentrene i de
seneste år. I Fensmark er der åbnet en ny dagligvarebutik,
og byens storbutik ønsker at udvide
butiksarealet. En samlet lokalplan for
bymidten i Fensmark med en samlet ramme på
godt 6.000 m2 udvidelsesmulighed for butikker
er i høring. Den samlede ramme for Fensmark
øges derfor med henblik på at kunne åbne
mulighed for enkelte butikker til lokalforsyning i
øvrigt i byen i de kommende år.
Glumsø har også i de seneste år været inde i en
positiv udvikling. Der er etableret en ny dagligvarebutik,
og byens storbutik har udvidet. Det
samme gælder i Fuglebjerg, som har et todelt
center. Den gamle bykerne og et nyere centerområde
ved Byagervej. I dette område er der
bygget en ny dagligvarebutik, og en mere er
på vej. Yderligere ønsker en af de eksisterende
dagligvarebutikker at udvide. Denne udvikling
finder Byrådet særdeles positiv og bakker derfor
med kommuneplanen op om, at der også fremover
skal være gode muligheder for at udvide
butiksarealet i disse byer.
I Næstveds 5 bydele er der udpeget 5 bydelscentre.
Der åbnes med kommuneplanen
mulighed for, at der kan ske en udvidelse af bu-
Byer
tiksarealet, særligt i de bydele, hvor den største
befolkningstilvækst i den kommende planperiode
forventes. Der kan i de udlagte bydelscentre
planlægges for mellemstore dagligvarebutikker
på op til 2.000 m2 samt for udvalgsvarebutikker
på op til 1.000 m2.
Særlige områder
Næstved Kommune har to eksisterende turist-
og oplevelsesområder og et under planlægning.
I tilknytning til disse er der særlige omstændigheder,
der gør, at det er en nødvendig forudsætning
for driften og udviklingen af stederne,
at der er mulighed for at have detailhandel. Det
drejer sig om Holmegaard, BonBon-Land og den
ny bydel på Stenlægeområdet, herunder projekt
Næstved Arena.
Med kommuneplanen fastholdes de udbygningsmuligheder,
som er fastsat for oplevelsescenteret
Holmegaard i regionplan 2005. Projektet for
omdannelsen af Holmegaard Glasværk til oplevelsescenter
er under løbende realisering, som
fastsat i regionplanen. Der er udarbejdet lokalplan,
som fastlægger rammer for butiksudbygningen
i overensstemmelse med regionplanens
retningslinjer.
BonBon-Land er en af regionens mest besøgte
attraktioner, og i detailhandelsplanen for Holmegaard
fra 2006 fastsættes der en ramme for udbygning
af butikker i forlystelsesparken på i alt

3.000 m2 fordelt på 1.500 m2 til dagligvarer og
1.500 m2 til udvalgsvarer. Rammen fastholdes
med denne kommuneplan.
På Stenlængeområdet i Næstved planlægges
der for et samlende projekt for udvikling af
Næstveds profil inden for sundhed, sport, kultur
og regional service. Der fastsættes en samlet
ramme for udbygning af butikker i tilknyt ning til
områdets aktiviteter på i alt 3.000 m2 fordelt på
2.000 m2 til udvalgsvarebutikker på op til 200
m2 pr. forretning og i alt 1.000 m2 til dagligvarer,
enten som en samlet butik eller flere mindre.
Kommunen i øvrigt
I kommunens 7 lokalcenterbyer er der i hovedsagen
brug for at give mulighed for, at der fortsat
kan etableres de nødvendige butikker til den
daglige forsyning med især dagligvarer, men
også gerne lokale udvalgsvarebutikker. Der fastsættes
i kommuneplanen en fælles ramme for
Initiativer
Byrådet vil arbejde aktivt for at udvikle
Næstved som et af de vigtigste centre
for regional service i den nye Region Sjælland.
Hovedcenter Nord er en vital del af
Næstveds potentiale som regionalt center
for offentlig og privat service, herunder
især detailhandel. Der er i dag foretaget
omfattende samfundsmæssige investeringer
i Hovedcenter Nord, og det er af væsentlig
betydning for den samlede udvikling
af Næstved og af hele Region Sjælland som
bosætnings- og erhvervsområde, at kunne
skabe gode rammebetingelser for den regionale
detailhandel. Planlovens bestemmelser
om, at Hovedcenter nord ikke kan udvides
ud over det i regionplan 2005 for Storstrøms
Amt fastsatte loft på 85.000 m2, er en væsentlig
hindring for en nødvendig og helt naturlig
kvalitetsudvikling af Næstved by som
lokomotiv i den nye Region Sjælland.
Næstved har med den nye regionsstruktur
fået en geografisk set ideel placering,
der vil medføre mindst mulig transport for
flest mulige til nye regionale servicetilbud.
Det vil set i dette lys være i overensstemmelse
med planlovens intentioner for detailhandelsplanlægningen
at åbne mulighed
for, at der i Hovedcenter Nord kan placeres
nye moderne butikstyper og servicefunktioner,
som ellers kun vil blive etableret
i hovedstadsområdet, eksempelvis i Fields.
Næstved Byråd er således indstillet på, at
planlægge for, at Storcenteret får mulighed
for en rimelig udvikling, eksempelvis med
10.000 m2 hvert fjerde år, så snart der gennem
lovgivningen åbnes mulighed for det.
udvidelse og nyetablering af butikker på i alt
12.000 m2. I lokalcentrene vil butikkerne kunne
etableres inden for den udpegede bymidte.
For lokalcentrenes bymidter fastsættes der en
grænse for butiksstørrelserne på 1.500 m2 for
dagligvarebutikker og 500 m2 for udvalgsvarer.
Udenfor bymidterne i kommune-, udviklings og
lokalcenterbyerne vil der kunne planlægges for
lokale butikscentre på op til 3.000 m2 og enkeltstående
butikker til lokalforsyning på op til
1.000 m2, når den samlede ramme for byen/
bydelen åbner mulighed for det
For den øvrige del af kommunen fastsættes en
fælles ramme på 5.000 m2 og der fastsættes en
grænse for butiksstørrelserne på 1.000 m2 for
dagligvarebutikker og 200 m2 for udvalgsvarer.
I kommunens sommerhusområder i Karrebæksminde
og på Enø, fastsættes der en maksimal
butiksstørrelse på såvel dagligvare- som udvalgsvarebutikker
på 200 m2. Målet hermed er,
at der skal være mulighed for en helt basal forsyning,
eksempelvis en sommerkøbmand, men
at egentlige butikker skal placeres i byzone, således
at butiksforsyningen er bæredygtig i forhold
til byens helårsområder.
FAKTABOKS
Folketinget vedtog den 30. maj 2007 en
ændringslov til planloven, som indeholder
en revision af detailhandelsbestemmelserne.
Med revisionen fastholdes hovedindholdet
og formålet med loven, nemlig at
fremme et varieret butiksudbud i mindre og
mellemstore byer samt i de enkelte bydele i
de større byer.
De særligt arealkrævende varegrupper defineres
nu udtømmende. Gruppen omfatter:
biler, lystbåde, campingvogne, planter, tømmer,
byggematerialer, grus, sten- og betonvarer.
Når der alene forhandles ovennævnte
varegrupper, kan disse placeres uden for
udpegede detailhandelsområder, typisk i
erhvervsområder. Kommunerne fastsætter
selv butiksstørrelserne for særligt arealkrævende
butikker. Byggemarkedsdel i
tilknytning til byggematerialer må maksimalt
være 2.000 m2. Møbler vil i ganske
særlige tilfælde kunne placeres i områder
til særligt arealkrævende varegrupper, dog
kun hvis det kan dokumenteres, at der ikke
er plads i bymidten, aflastningsområde eller
bydelscenter.
Byer 47

48
Tabel: 4 Eksisterende butiksareal, ny samlet planlægningsramme, ny planlægningsramme og restrummelighed i lokalplaner
(m2- bruttoetageareal)
Byer

Tabel 5: Maksimal butiksstørrelse for de enkelte butikker (m2 - bruttoetageareal)
* Byrådet kan åbne mulighed for større butikker, jf. retningslinje 9 og10
*
*
Byer 49

50
1.2.1 Bymidten
Formål
Bygninger, gader, pladser og parker skal danne
en smuk og velfungerende ramme om livet
i bymidten. Det historiske særpræg skal bevares
samtidig med at der skabes plads til nyt
indhold. I bymidten skal der arbejdes med udformningen
af de offentlige rum, gader, torve og
grønne områder så de bliver rige på oplevelser
bedre at opholde sig i og opfordrer til aktivitet.
Bymidtens mangfoldighed med byggerier fra
middelalderen og frem til nutiden og med et
sammensat udbud af boliger, arbejdspladser
samt handelsmæssige og kulturelle aktiviteter
skal fastholdes og udvikles. Der skal skabes visuel
og funktionel sammenhæng mellem bymidten,
havnen og det nye centerområde ved
kanalen.
Antallet af mennesker der besøger og opholder
sig i bymidten skal øges. Detailhandlen, der
mere end noget andet skaber livet i bymidten,
skal være regionens mest attraktive. Bymidten
skal udvikles som et sted, hvor naturen, åsen,
åen og kanalen sammen med byparkerne giver
byen en særlig identitet som grøn og blå by.
Byer
Retningslinjer
Anvendelse
1. Det eksisterende butiksareal i bymidten
skal øges. Retningslinjerne for etablering af
nye butikker og udvidelse af eksisterende
fremgår af afsnit 1.1.6 detailhandel.
2. Stueetager i gader udlagt til handelsgader
må kun anvendes til butikker, cafeer, restaurationer,
biografer og lignende publikumsorienterede
funktioner, samt offentlige og
private kultur- og uddannelsesinstitutioner.
3. Stueetager i gader udlagt til erhvervsgader
må ikke indrettes til boliger.
4. Eksisterende kulturelle institutioner, uddannelsesinstitutioner
og lignende skal kunne
udvides og placering af nye kultur-, uddannelsesinstitutioner
og lignende i bymidten
skal fremmes.
5. I bykernen kan der etableres flere boliger
ved fortætning, omdannelse af eksisterende
erhvervsejendomme og indretning af
tagetager. Det forudsættes, at der kan anvises
nødvendige parkeringspladser og rimelige
opholdsarealer og at der opnås by- og
bebyggelsesmæssige kvaliteter.
6. Boliger med tilhørende opholdsarealer skal
kunne etableres uden væsentlige gener fra
trafikstøj.
7. Boliger kan ikke tillades, hvor det vil være
til gene for den fortsatte drift af øvrige eksisterende
centerformål, som eksempelvis restauranter,
kulturhuse og lignende.
Bebyggelsesmæssige og
arkitektoniske træk
8. Næstveds egenart som historisk købstad
skal styrkes ved en bevidst og aktiv planlægning.
Middelaldergadenettet og byens pladser,
med gadernes tætte forløb og ubrudte
randbebyggelse som overvejende består af
længehuse, der følger gadernes kurver og
pladsernes form skal sikres gennem planlægningen.
9. De udpegede kulturmiljøer i bymidten, der
fremgår af afsnit 1.2.2 skal indgå som et væsentligt
aktiv i udviklingen af bymidten og
som ramme om bylivet.
10. Eksempler på klassisk Næstved industriarkitektur
i det nye centerområde mellem
kanalen og Vordingborgvej skal sikres gennem
lokalplanlægning.

Grønstruktur
11. Parkerne i bymidten skal bevares i deres nuværende udstrækning. De skal
vedligeholdes og udvikles som grønne byrum med et bredt udbud af muligheder
for rekreative aktiviteter, leg, ro og udfoldelse.
12. Kontakten mellem Grøn Plan udpegninger i det åbne land og de grønne områder
i bymidten skal bevares og videre udvikles.
13. I forbindelse med nybyggeri og byomdannelse skal der skabes nye byparker,
træplantninger og friarealer.
14. Træer og beplantning på gader og torve skal vurderes efter levemuligheder
og værdi i gadebilledet og i forhold til de facader der findes i gadebilledet.
15. Ved omlægninger og nyanlæg skal der projekteres for beplantning på lige
fod med parkeringspladser og gadeudstyr, så der skabes gode vækstvilkår og
mere beplantning i bymidten.
Tilgængelighed
16. Trafikale løsninger, der skaber god harmoni mellem færdsel, funktion og udseende
i bymidtens gader, torve og pladser skal videreudvikles, som beskrevet i
trafikplanen for Næstved bymidte.
17. Bymidten skal aflastes for uvedkommende gennemgående trafik. Tung trafik
skal ikke køre gennem bymidten, men henvises til egnede ruter.
18. Den kollektive trafik skal sikres en god fremkommelighed i bymidten. Den
kollektive trafikbetjening skal løbende vurderes og revideres efter behov.
19. Handicappede, herunder synshandicappede, skal så vidt som muligt have
samme muligheder for at færdes i bymidten, som ikke handicappede har.
20. cykelruterne skal udbygges og der skal skabes flere og bedre cykelparkeringspladser
i og omkring bymidten, som beskrevet i cyklistplanen.
21. Antallet af parkeringspladser skal opretholdes og gerne øges, eksempelvis
gennem etablering af parkeringskældre. Nye parkeringspladser skal søges gjort
offentligt tilgængelige.
22. Parkeringshuse skal opføres i nær tilknytning til den indre ring og i hovedreglen
på ringens yderside.
Bymidtens pladser, kunst og skulpturer
23. Bymidtens vejstruktur med et system af gågader, sivegader og køregader
og med en ensartet belægning og gadeudstyr for hver gadetype fastholdes, som
beskrevet i trafikplanen.
24. Pladser skal indrettes til ophold og give mulighed for leg og gøres multianvendelige
og fleksible i forhold til forskellige anvendelser. Pladserne skal have
forskellig udformning og bearbejdning med højeste bearbejdningsgrad i kerneområdet
omkring Axeltorv og mellem Sct. Mortens og Sct. Peders kirker.
25. Bearbejdningen af byens pladser skal ske med udgangspunkt i pladsens
funktion og stedets karakter.
26. Der skal være mulighed for at udstille og reklamere efter en fælles standard
herfor, som beskrevet i trafikplanens regulativ for gadeudstilling og udeservering.
27. Børn og unges brug og oplevelse af byens pladser skal prioriteres højt, også
når der skal udformes og placeres kunst i bymidten.
Byer 51

Byer
52

Redegørelse
Bymidten i Næstved er unik: Kirkerne, gaderne
med gamle huse, Susåen, de grønne kiler og
det alsidige handelsliv med de mange specialbutikker.
Detailhandlen er og skal fortsat være
motoren i bymidten. Derfor skal kommunen og
cityforeningen have en fælles vision om at gøre
bymidtens detailhandel til den mest attraktive i
regionen. Detailhandel koblet med andre oplevelsesmæssige
værdier i form af historiske omgivelser
og spændende oplevelsesmuligheder er
efterspurgt, og her er der store muligheder i bykernen
og i de bynære havnearealer.
Byrådet har i kommuneplanstrategi 2008 formuleret
3 indsatsområder for den fortsatte
udvikling af Næstved bymidte: Opfattelse, oplevelser
og omgivelser.
Opfattelse handler om at samarbejde og skabe
fælles ejerskab mellem alle aktører om den
fremtidige udvikling i bymidten. Vi skal være
stolte af vores bymidte og have en fælles plan
for, hvordan bymidten skal udvikle sig i fremtiden.
Oplevelser handler om, at antallet af mennesker
der opholder sig i bymidten øges. Bymidten
skal fyldes med formelle og uformelle opholdsog
aktivitetsmuligheder, og oplevelser i form af
små og store begivenheder i gadebilledet. Der
skal eksempelvis laves en plan for musik- og
kulturudfoldelse på Axeltorv.
Omgivelser handler om at bygninger, gader,
pladser og parker skal danne en velfungerende
ramme om livet i bymidten. Vi skal bevare det
historiske særpræg samtidig med, at der skabes
plads til nyt indhold og ny arkitektur. Der skal
være en god tilgængelighed til bymidten. Der
skal skabes visuel og funktionel sammenhæng
mellem bykernen, havnen og det ny centerområde
langs kanalen. De steder hvor mange mennesker
færdes bør markeres med skulpturer og
lignende, der skaber oplevelser og forundring.
Kommuneplanen kan være med til at støtte op
om realiseringen af de 3 indsatsområder. Ved
at fastlægge fælles rammer for den fysiske regulering
af bymidten, som kommunen, de erhvervsdrivende,
beboerne og bygherrer gennem
konkrete aktiviteter kan udfylde, sikres det at
bymidtens udvikling bliver helhedsorienteret.
Det er vigtigt at der gennem dialog mellem
parterne i bymidten fokuseres på, at forbedre
mulighederne for at etablere steder for fysisk
udfoldelse.
Bymidten i Næstved betjener ikke kun kommunens
egne indbyggere, men hele regionens
indbyggere. Bymidten er sammen med hovedcenter
Næstved Nord Sydsjællands største arbejdsplads
og et vigtigt ansigt ud ad til for
besøgende og turister i region Sjælland. Udviklingen
af bymidten har derfor stor betydning for
alle i den sydlige del af region Sjælland.
Næstveds centrale beliggenhed på Sydsjælland
vil blive stærkt forbedret med udbygningen af
det overordnede vejnet øst og nord om byen og
med den planlagte nye adgangsvej til bymidten.
De nye forbedrede transportmuligheder skal udnyttes
til at styrke bymidtens position som mødested
på Sydsjælland. Bymidten skal kunne
rumme de nødvendige aktiviteter for at fremme
dette. Her kan den igangsatte omdannelse
af det tidligere industriområde langs kanalen få
stor betydning.
Flere butikker, offentlige og private service virksomheder
og nye uddannelses- og kulturinstitutioner
skal kunne placeres i og omkring
Byer 53

54
bymidten, som et led i at styrke Næstveds regionale
position. Når der planlægges for nye tiltag
i bymidten skal det nøje overvejes om aktiviteten
vil kunne understøtte visionen om at binde
by og havn sammen som en kulturrambla mellem
stationen og havnen, med Grønnegades
kaserne kulturcenter, som et centralt element
i ramblaen. Visionen med kulturramblaen er et
sammenhængende strøg med oplevelses-, aktivitets-
og opholdsmuligheder gennem byen.
Der skal arbejdes med at udvikle den genåbnede
Suså, som et samlende element. Der er ligeledes
store potentialer i en omdannelse af den
indre del af Kanalvej til stillegade, med forbedrede
aktivitets- og opholdsmuligheder ved og
langs kanalen.
I selve middelalderbykernen er det vigtigt at
fastholde de sammenhængende forretningsstrøg
med en høj intensitet af små specialbutikker
i kombination med cafeer og andre
publikumsorienterede funktioner. Et attraktivt
handelsmiljø forudsætter også at der er gode
opholdsmuligheder på byens pladser og torve
og at byudstyr og belægninger har en høj kvalitet
og understøttes af beplantninger og blomster.
Endelig har det stor betydning at sikre de
bevaringsværdige sammenhænge, der er med
til at gøre os alle stolte af Næstved by. Og de
skal ikke bare sikres de skal løbende udvikles,
som levende og attraktive rammer om byens liv,
Byer
som det eksempelvis er sket med omdannelsen
af området omkring Grønnegades kaserne til
kulturcenter, bibliotek og handelsområde.
I det nye centerområde langs kanalen, er der
rum for at gøre en forskel. Såvel anvendelsesmæssigt
som rummeligt og visuelt kan her gives
plads, for nye store markante butikker samt
offentlige og private servicefunktioner. Her må
der gerne bygges markant og højt og her er der
plads til at placere op til 4 nye store udvalgsvarebutikker.
Der er allerede lavet lokalplan og
flere byggerier er i gang i området. Byrådet følger
løbende udviklingen i området og er indstillet
på at revidere og kvalificere planlægningen
for området i samarbejde med investorer og interessenter
i området, således at området kommer
til at fremtræde som et markant, moderne
centerområde, der åbner sig mod kanalen med
opholds- og aktivitetsmuligheder. I første etape
arbejdes der med at udvikle området indefra
og at skabe en egen identitet, der giver liv i
området. I anden etape skal der arbejdes med
at knytte det nye centerområde sammen med
hovedcenteret i bymidten og bydelscenteret i
Næstved Syd.
I 2005 blev der udarbejdet en særlig trafikplan
for bymidten. Trafikplanen indeholder målsætninger
og handlingsplaner for alle de særlige
temaer der er relevant omkring den samlede
færdsel, trafikafvikling, parkering og indretningen
af gader, pladser og parker i bymidten. De
overordnede retningslinjer fra trafikplanen er nu
indarbejdet i kommuneplanens retningslinjer for
bymidten. Det vil sige at arbejdet med at skabe
en smuk by med et godt trafikmiljø føres videre.
Byrådet vurderer og evaluerer løbende trafikplanens
handlinger og projekter med henblik på at
kunne leve op til kommuneplanens overordnede
målsætninger.
Gennem revision af Næstved Kommunes Tilgængeligsplan
skal der sættes fokus på at skabe
tilgængelighed og bevægelsesfrihed, så
borgere med begrænset bevægelsesfrihed kan
gøre brug af bymidten.
Et andet vigtigt fokusområde i arbejdet med bymidten
er at indtænke og planlægge for byrum,
der mest optimalt kan stimulere til fysisk aktivitet
og bevægelse.

1.2.2 Kulturmiljøer i byerne
Formål
Byrådet ønsker at bevare byernes historiske
træk og egenart. Kulturmiljøerne i byerne skal
fortsat bidrage til fortællingen om byernes historie.
Omdannelse og nybyggeri skal ske med
respekt for de fælles værdier der ligger i kulturmiljøerne.
De udpegede kulturmiljøer repræsenterer
hver for sig træk af byernes udvikling,
som Byrådet finder det vigtigt at værne om.
De udpegede kulturmiljøer er således gode eksempler
på de kulturhistoriske og arkitektoniske
værdier vi værdsætter og som vi er stolte af.
Retningslinjer
1. De udpegede kulturmiljøer i byerne er
vist på kortbilag 3 og web-kortemnet: Kulturmiljøer.
2. Udformning af de fysiske omgivelser i
og omkring udpegede kulturmiljøer i byerne
skal tage afsæt i det kulturhistoriske, karakteristiske
og værdifulde ved det enkelte
kulturmiljø. Markante rumlige træk og historiske
elementer skal understreges og fortsat
udgøre visuelle højdepunkter i områderne.
3. Historiske spor skal bevares, og forandringer
skal udformes med udgangspunkt i det
udpegede kulturmiljøs karakter og byggeskik.
Ligeledes skal den stedlige byggetradition
og det karakteristiske arkitektoniske
udtryk styrkes.
4. Inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder
og andre indgreb, der i væsentlig
grad vil påvirke oplevelsen eller kvaliteten af
de udpegede kulturmiljøer i byerne, skal der
foretages en konkret vurdering af hensynet
til de kulturhistoriske interesser gennem en
kulturmiljø-vurdering.
5. De udpegede kulturmiljøer i byerne rummer
i de fleste tilfælde bevaringsværdige
bygninger eller fredede bygninger jf. afsnit
1.2.4. Retningslinjerne for disse skal iagttages
i forbindelse med planlægning og sagsbehandling.
Redegørelse
Dette afsnit omhandler udpegning og bevaring
af kulturmiljøer i byerne. Den generelle redegørelse
for udpegning af kulturmiljøer og retningslinjer
for kulturmiljøer i det åbne land findes i
afsnit 5.2.3. I rapporten ”Kulturmiljøer i Næstved
Kommune” findes en samlet beskrivelse af
kulturmiljøerne. Her redegøres for baggrunden
for de enkelte udpegninger samt for sårbarheden
af kulturmiljøerne og de særlige hensyn,
der skal tages ved godkendelse af projekter indenfor
de enkelte kulturmiljøer.
Byrådet ønsker at fremme arbejdet med at fastholde
og udvikle bymiljøer fra såvel forhistorisk,
historisk, som nyere tid. Værdifulde bykvaliteter,
der er med til at fortælle historien om kommunens
byer skal beskyttes og udvikles. Derfor udpeges
der med den nye kommuneplan en række
kulturmiljøer i byerne.
I byerne kan kulturmiljøerne have en mere
kompleks og sammensat karakter, end kulturmiljøer
i det åbne land. Det kommer til udtryk
ved, at der løbende er blevet bygget om
og til gennem tiderne og at der fortsat bygges
nyt. Kulturmiljøer i byerne vil således ofte være
kendetegnet ved at der indenfor et givent kulturmiljø
findes byggerier fra forskellige tidsperioder.
Næstved Sygehus, Holmegaard glasværk
og stationsbyen i Glumsø er eksempler herpå.
Men der findes også mange eksempler på mere
ensartede kulturmiljøer, som på trods af udviklingen
fremstår autentiske. Eksempler herpå
er Gallemarkskvarteret, Skt. Peders kirkeplads
og boligbebyggelserne i Markkvarteret ud mod
Østre Ringvej.
Kulturmiljøerne i byerne er områder, hvor der
skal være særlig opmærksomhed på de historiske
og arkitektoniske forhold. Der skal sikres et
arkitektonisk løft i forbindelse med byomdannelse
og i det hele taget en arkitektonisk kvalitet
når der skal vedligeholdes, bygges til og nybygges
i udpegede kulturmiljøer i byerne.
Ny arkitektur kan integreres i udpegede kulturmiljøer,
men forudsætter en særlig omhyggelig
planlægning og projektering, der forholder
sig til stedet og omgivelserne. Der skal gennem
planlægningen og sagsbehandlingen fastsættes
bestemmelser for hensynet til de særligt værdifulde
by- og bygningsmæssige sammenhænge.
Byer 55

56
Der udpeges følgende
kulturmiljøer i byerne:
Bymidten
61. Kählers keramik
63. Gl. Maglemølle
65. Paulsens maskinfabrik
71. Næstved Station
77. Munkebakken
79. Grønnegades Kaserne
84. Helligåndshuset
85 Ostenfeldts stiftelse
86. Præstø amts sygehus, kvindeanstalten
87. Skt. Elisabeth Søstrenes hospital
89. Skt. Peders kirkeplads
90. Jernbanegade
91. Brandtsgadekvarteret
92. Gallemarkskvarteret
93. Ved Skoven
100. Domhuset, Hjultorv
Øvrige by
5. Dele af Appenæs Bygade
16. Ll. Næstved
18. Del af Ll. Næstved
47. Rønnebæksholm
64. Ny Maglemølle papirfabrik
66. Vordingborgvej 80, Vedex
94. Ørnevej
95. Boligbebyggelse ved Østre ringvej
96. Gymnasiekvarteret
97. Sct. Jørgens Park
98. Gl. kirkegård
99. Østre kirkegård
Planområde 3
9. Fensmark
59. Holmegaard glasværk
Planområde 4
72. Glumsø stationsby
Planområde 5
73. Sandved stationsby
25. Tornemark
Planområde 6
32. Karrebæk kirke og mølle
53. Fjordfiskeri ved Karrebæk
54. Karrebæksminde
Byer
1.2.3 Landsbyer
Formål
Byrådet ønsker at der gennem en helhedsvurdering
af landsbyerne og deres omgivne landskab
åbnes mulighed for byggeri af et mindre
antal boliger, med henblik på at styrke landsbysamfundene
som interessante og attraktive bomiljøer.
Målet er at der i landsbyer, dels skal tages hensyn
til ønsket om at styrke landsbyernes udviklingsmuligheder,
dels til de bevaringshensyn,
som ofte findes – både med hensyn til bygninger,
haver, vejforløb, grønne arealer, tofter og
lignende. Det kan gøres ved at lægge vægt på,
at ny bebyggelse opføres med en udformning,
der respekterer omgivelserne.
Målet er at nyt byggeri i landsbyer med kulturmiljøinteresser,
får en arkitektonisk sammenhæng
med den eksisterende landsbystruktur,
og tilpasses de stedlige traditioner.
Placering af nyt byggeri kan ske som en fortsættelse
af bebyggelsesprincippet for den enkelte
landsby indenfor landsbyafgrænsningen,
som en huludfyldning. Dog kan pauser i husrækken
være værdifulde kulturelementer – fx
gamle tofter – som skal bevares blandt andet
for at sikre de særlige kulturmiljøer i landsbyerne.
Målet er at egentlig byudvikling, eksempelvis
samlet udstykning af mere end 3-5 nye boliger,
skal henvises til centerbyerne, hvor der med
fordel kan lokalplanlægges for større bebyggelser.

Retningslinjer
Generelt
1. De afgrænsede landsbyer er vist på kort i kommuneplanens rammer
for lokalplanlægningen.
2. Gennem afgrænsning af landsbyer angives mulighed for etablering
af et begrænset antal boliger efter særlige vilkår. Samtidigt kan der
angives arealer indenfor landsbyafgrænsningen, hvor der ikke ønskes
bebyggelse.
3. Bosætningen skal særligt understøttes i de landsbyer, hvor der i
forvejen er et vist serviceniveau, med hensyn til spildevand, offentlig
transport, institutioner mv. Egentlig byvækst skal placeres i byzone i
centerbyerne.
4. Ny bebyggelse, ændringer i eksisterende bebyggelse og ændret
anvendelse i øvrigt i afgrænsede landsbyer, skal ske på baggrund af
hensyntagen til natur- og miljømæssige-, kulturhistoriske-, landskabelige-
og rekreative værdier, og tilpasses den eksisterende stedlige byggetradition,
mht. skala og placering.
5. På nedlagte landbrugsejendomme indenfor landsbyafgrænsningen
kan de eksisterende egnede bygninger anvendes til etablering af flere
boligenheder efter særlige vilkår. Formålet hermed er at skabe mulighed
for en revitalisering af landsbyen som et levende bomiljø.
6. Ny bebyggelse, ændringer i eksisterende bebyggelse og ændret anvendelse
i øvrigt i landsbyer, hvor udpegede kulturmiljøer på nogen
måde kan sløres eller forringes, skal altid ske på baggrund af en bevarende
lokalplan, der bl.a. skal tage hensyn til bevaringsværdige kulturmiljøer,
bygninger, gaderum, friarealer, træer og lignende.
Jordbrugsparceller
7. Etablering af boliger med mulighed for hobbylandbrug (jordbrugsparceller)
kan kun ske på baggrund af en lokalplan.
8. Der kan kun planlægges for jordbrugsparceller i tilknytning til afgrænsede
landsbyer eller anden tilsvarende bebyggelse, hvor de kan
understøtte livet i landsbyen og danne en naturlig afrunding af landsbyen.
Som hovedregel kan der maksimalt udlægges 2-3 jordbrugsparceller
pr. landsby.
9. De enkelte jordbrugsparceller må ikke være større end 1,0 ha. Der
kan ikke udlægges arealer til jordbrugsparceller inden for en afstand af
5 km fra byzonegrænsen i Næstved.
10. Bygninger på en jordbrugsparcel skal placeres inden for landsbyafgrænsningen
i direkte tilknytning til den eksisterende bebyggelse i
landsbyen.
11. Jordtilliggendet kan placeres udenfor landsbyafgrænsningen, og
må ikke etableres med bygninger eller større beplantninger, der kan
sløre grænsen mellem by og land.
12. Der kan ikke etableres jordbrugsparceller i beskyttelsesområder.
13. I Jordbrugsområde skal der tillige tages særlige hensyn til eksisterende
erhvervsvirksomheder, herunder jordbrugserhvervets mulighed
for fortsat drift. Endvidere skal der tages hensyn til de udpegede særlig
værdifulde landbrugsområder.
Byer 57

58
Redegørelse
Landsbyerne er den ældste bydannelse i Danmark.
De får deres nuværende beliggenhed i
slutningen af jernalderen, og landsbymønstret
ligger således nogenlunde fast ved indgangen
til historisk tid omkring 1000-tallet. Landsbyernes
bebyggelse bestod af gårde, som lå sammenklumpet
inde midt i deres jordtilliggende
eller produktionsjord.
En landsby kunne før landboreformerne rumme
op til 15-20 gårde foruden husmands- og
håndværkerhuse. Desuden var der i de større
landsbyer også en kirke, skole, smedje og evt.
et fattighus. Bygningerne lå som regel samlet
omkring et fælles areal, forten eller gaden. Her
kunne husdyrene græsse, og mange steder lå
der også et gadekær, hvor dyrene kunne vandes,
og hvor man kunne hente vand, hvis der
opstod brand.
Igennem århundreder var landsbyerne den
fremherskende byform, hvor langt de fleste
mennesker boede. Med indførelsen af landboreformerne
fra slutningen af 1700-årene ændrede
dette forhold sig markant i løbet af de næste
halvtreds år. Med udskiftningen af jorderne og
indførelse af selvejet, blev den enkelte bondes
jord samlet på et sted, og jordbruget blev et individuelt
anliggende, hvor det før havde været
en kollektiv affære.
Reformerne førte til en gradvis udtynding af
landsbyerne, idet mange gårde flyttede inde fra
byen og ud på marken. De tiloversblevne jordstykker
omkring gårdene inde i byen, tofterne,
blev efterfølgende bebygget med huse, hvor
der boede håndværkere og lønnede landarbejdere.
Dette bymønster holdt sig nogenlunde uantastet
helt op til midten af 1950’erne. Fra dette
tidspunkt blev den landbrugsbaserede økonomi
overhalet af den byindustrielle vækst, og de
gamle købstæder bredte sig udover det omliggende
land. Mange landsbyer blev opslugt i velfærdssamfundets
nye byområder. Hvorimod
andre landsbyer endnu engang blev udtyndet,
fordi et moderne og tidssvarende landbrug ikke
længere kunne rummes indenfor landsbyernes
ældgamle fysiske form og struktur.
Var landboreformerne årsag til den første separation
mellem landsbyen og landbruget, så
er tilsynekomsten af det moderne virksomhedslandbrug
årsag til den endelige skilsmisse
mellem de to. Århundreders sammenhørighed
Byer
mellem jordbrug og landsby er ikke længere til
stede. Den “frisatte” landsby skal med andre
ord til at finde sig til rette i en ny verden eller
gentænke sig selv i en moderne, meningsfuld
sammenhæng.
Beliggenhed og omgivelser har stor betydning
for den “frisatte” landsbys tiltrækningskraft.
For de landsbyer, der er placeret tæt ved de
større byer med arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner,
ligger en ny bosætningsprofil
lige for. For de landsbyer, der ligger mere perifert
i forhold til de større byer, men i tilknytning
til eller i nærheden af naturområder eller interessante
kulturmiljøer, vil de stedsbetingede
herligheder give plads for ferie, fritid, turisme
og “bolig nr. 2”. Den ideelle sammensætning er
selvfølgelig den landsby, der kombinerer begge
dele - og den mindst interessante er selvfølgelig
den, der hverken ligger tæt på en større by
eller har herlighedsværdier indenfor rækkevidde.
Landsbyafgrænsning
De tidligere kommuners landsbyafgrænsninger,
er ikke bestemt efter et entydigt princip, og
landsbyafgrænsningerne i denne kommuneplan
er derfor revideret efter fælles principper med
henblik på et ensartet grundlag for kommunens
fremtidige lokalplanlægning og landzoneadministration.
Princippet for landsbyafgrænsningerne er, at
grænsen mellem byområdet og det åbne land
defineres rumligt og funktionelt. Afgrænsningen
er foretaget på baggrund af en specifik vurdering
af landsbyens karakter og potentiale, med
særlig fokus på kulturmiljø og bevaringsinteresser.
Værdifulde og bevaringsværdige bygninger,
beplantninger, belægninger mv. skal søges
bevaret, og der skal tages hensyn til eventuelt
beskyttet natur, nærhed til aktive landbrug mv.
Samtlige tættere bebyggelser i det åbne land
i Næstved Kommune er blevet undersøgt for
at fastslå om de har karakter af landsby og
dermed egnede til afgrænsning, med henblik
på anvisning af mulighed for bebyggelse. Udvælgelseskriterierne
har blandt andre været
bebyggelsestæthed og -struktur, landskab, beliggenhed
og tilstedeværelsen af større jordbrugsvirksomheder.
Herefter er de landsbyer,
der har en størrelse eller en tæthed, der kan
bære en udnyttelse af potentielle byggemuligheder
indenfor den centrale landsbystruktur
udvalgt.

Næstved Museum har udpeget en række kulturmiljøer
i tilknytning til landsbyerne i kommunen.
De afgrænsede landsbyer, der indeholder
kulturmiljø er markeret med stjerne i nedenstående
tabel.
Ved ny bebyggelse, tilbygning til eksisterende
bebyggelse eller ændret anvendelse i øvrigt i
de markerede landsbyer, skal det i hvert enkelt
tilfælde vurderes om det har indflydelse på oplevelsen
eller forståelsen af det udpegede kulturmiljø.
I tilfælde af at ændringer i det byggede miljø
har konsekvens for det udpegede kulturmiljø,
skal der udarbejdes en bevarende lokalplan for
hele landsbyen.
Landsbyer
Agerup
Arløse
Aversi*
Bendslev
Bistrup
Blangslev
Bonderup
Brandelev
Bøgesø
Dysted*
Engelstrup
Everdrup*
Fodby*
Gl. Tappernøje
Gødstrup*
Haldagerlille
Hammer*
Hammer-Torup
Holløse
Hårslev
Karrebækstorp
Klinteby
Krummerup*
Kvislemark*
Kyse
Ladby*
Menstrup
* landsbyer indeholdende kulturmiljø
Nyrup
Næsby*
Næstelsø*
Næstelsø Præstemark
Ravnstrup
Ring
Rislev*
Sandby*
Skafterup*
Skelby*
Snesere
Sneslev
Spjellerup
Stenbæksholm
Stenstrup
St. Røttinge
Svenstrup
Ting-Jellinge
Trælløse
Tybjerg*
Tybjerglille Bakker
Tystrup*
Tyvelse*
Vallensved
Vejlø*
Vester Egesborg
Vinstrup*
Vridsløse*
Eksisterende rammeområde for følgende
områder ophæves:
Haldagermagle, Kalby, Postrækken og Sørup.
Jordbrugsparceller
I landsbyer, i de befolkningstynde områder, kan
en mulighed for at supplere med nye jordbrugsparceller
(hobbylandbrug) stabilisere eller udvikle
et landsbysamfund. Etablering af boliger
med mulighed for hobbylandbrug skal ske på
baggrund af en samlet planlægning for udvikling
i landsbyerne. Ekstensiv arealudnyttelse
med jordbrugsparceller kan hindre eller spærre
for en hensigtsmæssig, langsigtet byudvikling
omkring centerbyerne. Derfor skal parcellerne
placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer
i tyndt befolkede områder, og det samlede arealforbrug
må ikke overstige 1 ha pr. bolig. For
at minimere forbruget af landbrugsjord kan kun
planlægges for et mindre antal jordbrugbrugsparceller
pr. landsby. Udstykning til jordbrugsparceller
skal ske på baggrund af en lokalplan.
For at hindre spredt bebyggelse i det åbne land
skal lokalplaner for jordbrugsparceller sikre, at
beboelsesbygningerne på de store grunde ikke
opføres som fritliggende huse uden tilknytning
til den eksisterende bebyggelse.
Byer 59

60
1.2.4 Bevaringsværdige og
fredede bygninger
Formål
Bygninger med særlig arkitektonisk og/eller kulturhistorisk
betydning skal bevares. Renovering
af bevaringsværdige og fredede bygninger skal
ske ved begrænsede indgreb, idet bevaringsværdige
bygninger repareres og der genanvendes
bygningsdele, i det omfang det er muligt.
Retningslinjer
1. Bygninger, der i kommuneatlas Næstved,
Suså og Fladså er tildelt en bevaringsværdi
fra 1 til og med 4, udpeges som bevaringsværdige.
Udpegede bygninger kan ses på
kulturarvsstyrelsens hjemmeside: www.kulturarv.dk.
2. I medfør af kommuneplanens generelle
rammer er fastsat: At disse bygninger ikke
må nedrives uden Byrådets godkendelse.
At eventuelle ændringer af eksisterende forhold,
herunder bebyggelsesforhold, facadeudformning,
vindues- og altanudskiftning,
skiltning, tilbygninger m.m. kun kan ske efter
Byrådets godkendelse. Ændringer af de
eksisterende forhold for fredede bygninger
kræver tillige godkendelse af Kulturarvsstyrelsen.
Byer
Redegørelse
Bevaringsværdige og fredede bygninger er udpeget
i 3 af de tidligere kommuner i Næstved
Kommune: Kommuneatlas Næstved 1991, Kommuneatlas
Suså 1990 og Kommuneatlas Fladså
1991. Alle bygninger fra før 1940 er klassificeret
efter bevaringsværdi på en skala fra 1 til 9, hvor
1 er den højeste bevaringsværdi.
Med denne kommuneplan optages alle bygninger,
der er registreret med en bevaringsværdi
på 1-4 i kommuneatlassene som bevaringsværdige,
med de retsvirkninger der følger heraf.
Det betyder blandt andet at de udpegede bevaringsværdige
bygninger ikke må nedrives, før
der er taget positivt stilling hertil og det betyder
at Byrådet har mulighed for at nægte en nedrivning
af det bevaringsværdige hus med henvisning
til kommuneplanens bestemmelser herom.
Udover de bygninger der nu udpeges i kommuneplanen
kan der i gældende og senere lokalplaner
være udpeget/udpeges bevaringsværdige
bygninger, som ikke må nedrives. Byrådet vil
indtil der er udarbejdet en registrering af bevaringsværdige
bygninger i den tidligere Holmegaard
Kommune og Fuglebjerg Kommune kunne
benytte muligheden for at udpege en given bygning
som bevaringsværdig ved udarbejdelse af
lokalplan.

1.2.5 Byomdannelse
Formål
At skabe rammer for at nedslidte erhvervsområder
kan udvikles til nye spændende og attraktive
bymiljøer, hvor nye anvendelsesmuligheder
kan integreres. Samtidig er det et mål at samordne
hensynet til eksisterende virksomheder
i området med de fremtidige
anvendelsesmuligheder så konflikter mellem
nuværende og fremtidige anvendelser
forebygges eller afværges.
Redegørelse
Der har i de senere år været stigende fokus
på ældre erhvervs- og havneområder, som på
grund af de almindelige strukturændringer og
udflytning af erhverv er præget af nedslidning
og tomme bygninger.
Sådanne områder ligger ofte meget centralt i
byerne og kan, hvis det lykkes at skabe mulighed
for en omdannelse, være med til at skabe
mulighed for at placere nye funktioner som kontorerhverv,
service, uddannelsesinstitutioner og
boliger.
Gennem byomdannelsen kan der skabes en
større intensitet i byen med flere arbejdspladser,
aktivitetsmuligheder og byliv. Byomdannelsen
og den mere intensive udnyttelse af
arealerne med tættere og højere byggeri kan
medvirke til at mindske behovet for udlæg af
nye arealer i udkanten af byerne. Det er imidlertid
en vanskelig og langsigtet proces og
særligt er det vanskeligt at fortætte allerede udbyggede
erhvervsområder som stadig anvendes.
I den periode, hvor et erhvervsområde er i
forfald anvendes området typisk af erhverv med
lave indtægter og til forskellige fritidsanvendelser,
uden at der foretages væsentlige investeringer.
For at få gang i en omdannelsesproces er det
vigtigt at sætte fokus på det enkelte område og
dets potentialer. Gennem dialogplanlægning kan
der formuleres en fælles vision og med en efterfølgende
lokalplanlægning kan der skabes investeringssikkerhed.
Der er flere eksempler på en sådan proces i
Næstved kommune. Som forudsætning for den
igangværende omdannelse af Næstved kaserne
til et område med, uddannelsesinstitutioner, fritidsformål,
serviceerhverv og boliger, blev der
gennemført en dialogproces, som efterfølgende
mundede ud i en lokalplan. Et andet eksempel
er Holmegaard glasværk, hvor ejendommen ud-
Retningslinjer
1. Der foretages i hvert enkelt tilfælde en
konkret vurdering af potentielle byomdannelsesområders
fremtidige anvendelser under
hensyn til den fortsatte drift af erhvervshavnen,
miljøforholdene og efter dialog med eksisterende
virksomheder i området og andre
relevante samarbejdsparter.
2. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages
en afvejning af målet om at skabe rammer
for nye investeringer og behovet for områder,
der bør friholdes for omdannelse for at
kunne give mulighed for mere huslejesvage
anvendelser.
3. Egentlige byomdannelsesområder, hvor 8
års reglen ønskes benyttet, udpeges ved udarbejdelse
af kommuneplantillæg og lokalplan.
4. Omdannelsesområder, som kan udvikles
uden at benytte den særlige 8 års regel
håndteres gennem lokalplanlægning med tilhørende
ændringer af kommuneplanrammerne.
5. Planlægningen for omdannelse af erhvervsområder
til andre byformål skal sikre
at områderne integreres med den øvrige by,
ved at skabe sammenhæng med naboområder
og ved at skabe en ny intern struktur
med nye byrum.
vikles til oplevelsescenter og boligområde efter
den lokalplan, der er lavet for området. På det
tidligere savværk ved Glumsø sø er der ligeledes
lavet en lokalplan, som åbner mulighed for
en omdannelse til attraktivt boligområde.
I øjeblikket er det tidligere erhvervsområde
mellem kanalen og Vordingborgvej under omdannelse
til center- og erhvervsområde. Området
ligger i den centrale del af byen i tilknytning
til bymidten, hvor der er mulighed for at etablere
butikker. Muligheden for butikker er et af
de vigtige elementer i strategien for områdets
omdannelse. Med nærheden til den aktive erhvervshavn
og andre store produktionsvirksomheder
nord og vest for kanalen er der ikke
i dette omdannelsesområde mulighed for at
etablere boliger, hvorfor muligheden for at øge
butiksarealet er vigtig for igangsætningen af
omdannelsen. De øvrige anvendelser i området
er serviceerhverv, kontorer og offentlige formål.
Anvendelser, som peger fremad, men som
respekterer den aktive erhvervshavn og at der
fortsat drives virksomhed, som medfører støj og
lugt, der kan påvirke omgivelserne.
Byer 61

62
Byrådet er indstillet på at åbne mulighed for at
øge butiksarealet i området, ved udarbejdelse
af supplerende lokalplan for området.
Lokalplanen for området bygger i øvrigt på de
visioner for området, der indgår i en samlet dialogplan
der dækker hele Næstved Havn og arealerne
langs kanalen. Fremover forventes det,
at der vil kunne overvejes at gennemføre en
omdannelse for andre af de arealer, der er medtaget
i dialogplanen for havnen. Det drejer sig
om Maglemølle erhvervspark, erhvervsområde
ved Ærøvej, erhvervsområde ved Grimstrupvej
samt den inderste del af inderhavnen ud mod
Havnegade. Byrådet ligger i den forbindelse
vægt på at omdannelsen skal ske i samarbejde
og dialog med de eksisterende virksomheder i
det enkelte område og med hensyntagen til den
fortsatte drift af havnen.
Ofte opstår mulighederne for omdannelse uventet,
hvis eksempelvis en virksomhed pludselig
lukker. Omdannelsen kan derfor være vanskelig
at indarbejde i kommuneplanen på forhånd.
I disse situationer er det derfor nødvendigt at
justere kommuneplanen med et kommuneplantillæg.
Byrådet er generelt positivt indstille på
at arbejde for omdannelsesmuligheder i eksisterende
byområder, når der tages de nødvendige
hensyn til bevarings- og kulturmiljøinteresser i
forbindelse med planlægningen.
Byer
KORT: potentielle
byomdannelsesområder
Tilbage i 2003 blev der vedtaget en ændring af
planloven, der har til formål at skabe bedre muligheder
for at omdanne nedslidte erhvervs- og
havneområder. Lovændringen og den tilhørende
omdannelsesvejledning giver mulighed for,
at der kan etableres mere følsomme aktiviteter
som boliger i erhvervs- og havneområder, når
disse aktiviteter er ophørt eller under afvikling.
Loven åbner mulighed for at der i en periode,
som regel 8 år, kan lempes på støjkravene. I
denne periode må boligerne leve med et større
støjniveau medens virksomhederne gives tid til
enten at flytte eller at tilpasse sig miljømæssigt.
Byrådet har ikke indtil videre ønsket at benytte
sig at denne mulighed. Muligheden vil løbende
blive overvejet i forbindelse med planer om at
omdanne den eksisterende by, men vil kun blive
bragt til anvendelse efter gennemførelse af dialogproces
og udarbejdelse af kommuneplantillæg.
Følgende områder omkring Næstved havn og
kanal udpeges som potentielle omdannelsesområder:
1.3.E3.1
1.3.E18.1
1.4.E1.1 den nordlige del
1.4.E10.1
1.4.E10.2
1.4.E2.1
1.4.E10.3

1.2.6 Kystnære byzoner
Formål
Målet er at fastholde og udvikle samspillet
mellem kysten og kommunens kystnære byzonebyer.
Den fremtidige udvikling i de kystnærebyzoner
skal derfor ske på baggrund af
en grundig planlægning, der vægter samspillet
mellem by, bebyggelsesstruktur og de kystlandskabelige
værdier.
Redegørelse
De kystnære byzoner omfatter allerede bebyggede
bydele, som ligger tæt på kysten og hvor
ny bebyggelse og anlæg vil kunne påvirke kystlandskabet.
De danske kystlandskaber er en
enestående og begrænset ressource. Planlægningen
for bebyggelse og anlæg i de kystnære
byzoner skal være kvalitetsbetonet. Natur og
landskabshensyn gives høj prioritet. Samtidig
ønsker Byrådet at sikre de kulturmiljøinteresser,
der knytter sig til byer og bebyggelse, der er
kystnærbyzonen.
Havnebyen Næstved rummer facetterede fortællinger
om byens liv ved Susåen, som det er
af stor kulturhistorisk og fortællermæssig værdi
at overlevere til fremtidige generationer. Hovedfortællingen
handler dog om den danske industrihavn.
I 1938 blev den nye Næstved havn
med nygravet kanal og flere havnebassiner indviet
og byen tog med udflytningen af Maglemølle
papirfabrik, fra Susåbreden i Rådmandshaven
til en placering vest for den nye kanal hul på en
ny stor æra som industriby. Gennem 1940erne
og 50erne voksede mange store industrivirksomheder
frem omkring den nye havn. Ud over
Maglemølle må nævnes Nordisk ventilator og
Næstved jernstøberi.
Det er Byrådets ønske at bevare og udvikle
Næstved havn, som et dynamisk og markant
sted i byen, der kan derfor gennem planlægningen
åbnes mulighed for opførelse af tæt og høj
bebyggelse omkring den inderste del af havnen
og kanalen.
Byrådet erkender, at ikke alle de gamle industrielle
byggerier, kajanlæg m.v. vil kunne
bevares for eftertiden, men ønsker at der gennem
planlægningen foretages en afvejning af
de bygningsmæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske
forhold, med henblik på at sikre karakteristiske
eksempler på klassisk Næstved
industriarkitektur for eftertiden.
Der er derfor i samarbejde RealDania blevet udarbejdet
en rapport om bevaringsværdierne på
Maglemølle, der i dag fungerer som erhvervspark.
Dette arbejde vil indgå i den videre udvikling
af havneområdet. Hensigten er, at der
på længere sigt udarbejdes en helhedsplan for
Retningslinjer
1. De kystnære byzoner udgør ikke et præcist
afgrænset område fastlagt ud fra en bestemt
afstand til kysten. Afgrænsningen er
baseret på om de topografiske og fremtidige
bebyggelsesmæssige forhold betyder, at
mulige anlæg vil påvirke kystlandskabet. De
kystnære byzoner, som findes i kommunens
to havnebyer, Næstved og Karrebæksminde
er angivet i de specifikke rammer for lokalplanlægning.
2. Planlægning for bebyggelse i de kystnære
dele af byzonen forudsætter en vurdering
af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder
bygningshøjder. Vurderingen skal sikre
at bebyggelsen indpasses i den kystlandskabelige
helhed, at der tages hensyn til bevaringsværdige
helheder i bystrukturen og til
naturinteresser på de omgivne arealer.
3. I forbindelse med planlægningen for de
kystnære byzoner i Næstved og Karrebæksminde
skal der tages hensyn til nødvendige
infrastrukturanlæg, og landarealer til brug
for fiskeri, havnedrift og lystbåde. Eksisterende
kajarealer skal hovedsaligt forbeholdes
havneformål.
4. I forbindelse med planlægning i de kystnære
byzoner skal offentlighedens adgangs-
og opholdsmuligheder sikres og forbedres.
Herudover skal der i lokalplaner for kystnære
byzoner redegøres for andre forhold, der
er væsentlige for varetagelsen af landskabelige-,
natur- og friluftsmæssige interesser.
5. Lokalplaner for de kystnære byzoner skal
ledsages af en særlig redegørelse for den visuelle
påvirkning af omgivelserne.
6. Der skal ved bygningshøjder over 8,5 m
anføres en begrundelse for den større højde,
såfremt den afviger væsentligt i højde
eller volumen fra eksisterende bebyggelse.
I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse
og anlæg i de kystnære dele af byzonerne,
der vil påvirke kysten visuelt, skal
der gøres rede for påvirkningen af kysten.
Hvis bebyggelsen afviger væsentligt i højde
eller volumen fra den eksisterende bebyggelse
i området, skal der gives en begrundelse
herfor.
havnen, som dels sikrer at eksempler på den
klassiske industriarkitektur bevares, dels åbner
mulighed for at integrere ny moderne arkitektur.
Det vurderes, at der på og omkring selve
havneområdet vil kunne bygges både voluminøst
og højt sine steder, samtidig med at der
tages hensyn til omkringliggende boligområder.
Byer 63

64
Der er således generelt muligheder for at bygge
højere end 8,5 meter i de kystnære byzoner
omkring Næstved kanal.
Omkring den gamle Susåarm langs Appenæs i
Næstved syd genfinder man stadig fine træk fra
små fiskepladser langs åen. Bebyggelsen omkring
Appenæs Bygade er et godt eksempel
herpå. Her findes stadig ydmyge fiskerhuse i en
blanding med gamle gårde. Mange af disse er i
kommuneatlasset for Næstved udpeget som bevaringsværdige
og det har stor fortællerværdi at
de i så stor udstrækning om muligt bevares og
renoveres jf. afsnit 1.2.4 om bevaringsværdige
bygninger. Samtidig er det generelt vigtigt, at
bebyggelsen underordner sig de landskabelige
forhold på den sydlige Susåbred. Der fastholdes
derfor generelt, at der ikke må bygges i mere
end 1 etage med udnyttet tagetage og i maksimalt
8,5 meters højde i Appenæs langs den
gamle Susåarm.
Ydernæs, der ligger vest for den gamle Susåarm
blev først udbygget som erhvervsområde efter
den store udbygning af Næstved syd, som kom
i gang i 1960erne, blandt andet på baggrund af
byens udvikling som havne- og industriby. Ydernæs
rummer, på trods af udbygningen med to
store erhvervsområder, på hver sin side af Evegrøften
meget store kystlandskabelige værdier.
Hovedparten af erhvervsbebyggelsen i området
underordner sig den kystlandskabelige sammenhæng
omkring Karrebæk Bugt og indføjer
sig bag de markante træbeplantninger, som er
fredet. Området er i dag karakteriseret ved en
række moderne miljøvirksomheder, som såvel i
volumen, som i højde påvirker den kystlandska-
Byer
belige sammenhæng i området. Byrådet er sig
bevidst at det fordrer særlig omhu, vilje til god
arkitektur og respekt for de kystlandskabelige
værdier at udvikle i dette område.
Karrebæksminde rummer ligesom Næstved facetterede
fortællinger om livet som havneby.
Stedets strategiske placering ved mundingen
mellem bugten og fjorden, er af stor kulturhistorisk
og fortællermæssig værdi at overlevere
til fremtidige generationer. Hovedfortællingen
handler om den lille danske fiskerihavn og ladeplads.
Funktionen som ladeplads for Næstved
fungerede fra 1680erne til den nye kanal
til Næstved havn blev indviet i 1938. De gamle
markante kornmagasiner på havnen vidner stadig
om denne funktion.
Omkring kanalen findes der stadig i dag et levende
fiskerimiljø og fine ældre byhuse blandt
andet omkring Alléen. Alléen, som løber parallelt
med kanalen er Karrebæksmindes fine
strøg. Her ligger på hver side af gaden to snorlige
rækker af længehuse.
Kystlandskabeligt udgør Karrebæk/Karrebæksminde
og Enø et enestående miljø med den højt
liggende Karrebæk by med kirken og møllen,
som markante vartegn i baglandet til havnebyen.
Den gamle landsby Karrebæk og havnebyen
Karrebæksminde er i dag flettet sammen af et
nyere boligområde og de mange sommerhuse
i tilknytning til byen. Overordnet er det særdeles
vigtigt, at fastholde at der ikke bygges over
den generelle højdegrænse på 8,5 meter, der er
fastsat for byggeri i kystnærhedszonen.

Kapitel 2 Trafik, forsyning og
tekniske anlæg
Trafik
Forsyning og tekniske anlæg
Trafik, forsyning og tekniske anlæg 65

2.1 Trafik
2.1.1 Det overordnede vejnet
Formål
Nye trafikanlæg skal placeres således, at rådighedsindskrænkninger
og negative påvirkninger
af det omgivende miljø begrænses mest muligt.
Konflikter skal forebygges ved, at der i forbindelse
med de enkelte anlæg fastlægges konsekvensområder,
inden for hvilke anvendelse til
bebyggelse, rekreativ brug m.m. vil være forbundet
med bestemte miljøkrav.
Næstved Kommune skal fastholdes og udvikles
som en kommune med veje, der placeres smukt
og skånsomt i forhold til naturen og landskabet,
herunder blandt andet økologiske forbindelser,
bevaringsværdige landskaber og kulturmiljøer.
Retningslinjer
66 Trafik, forsyning og tekniske anlæg
1. Kommunens overordnede vejnet omfatter
de trafikveje, der er vist på kortbilag 1
og web-kortemnet: Veje. Vejnettet er opdelt
i følgende vejklasser:
- Gennemfartsvej i åbent land
- Fordelingsvej i åbent land
- Trafikvej i by
Inddeling i vejklasser fastlægger de enkelte
vejes trafikale funktion og er et redskab for
kommunens strategier og prioritering af virkemidler
på vejområdet.
2. Det overordnende vejnet skal tilbyde god
fremkommelighed kombineret med god trafiksikkerhed.
Konkrete arealreservationer
3. Der udlægges areal til anlæg af omfartsvej
nord om Næstved, som vist på kortbilag
1 og web-kortemnet: Veje.
4. Der udlægges areal til anlæg af fordelingsvej
øst og syd om Næstved med tilhørende
forbindelsesvej, som vist på kortbilag
1 og web-kortemnet: Veje.

Redegørelse
Udbygning af det overordnede vejnet har gennem
de seneste årtier ikke fulgt behovet. Den
demografiske og økonomiske udvikling har
medført en stor stigning i biltrafikken, og der er
ikke udsigt til, at stigningen aftager. På mange
af vejene i og omkring Næstved er kapacitetsgrænsen
for længst nået. Hvis den ønskede bolig-
og erhvervsudvikling i Næstvedområdet skal
fortsætte, er det nødvendigt, at vejene udbygges
til en acceptabel standard.
Storstrøms Amt og Næstved Kommune lavede
i 2005 en samlet VVM-redegørelse for omfartsvejene
øst, nord og syd om Næstved. Byrådet
vurderer at det er særdeles vigtigt for den fortsatte
udvikling af Næstved og for den nationale
trafikafvikling i Sydsjælland, at et samlet omfartsvejssystem
anlægges om Næstved by.
Første prioritet har den østlige og nordlige omfartsvej.
Omfartsvejene vil i meget stort omfang
aflaste Næstved by for uvedkommende,
gennemkørende trafik. Det vil give trafikanterne
store tidsbesparelser, og det vil reducere antallet
af trafikulykker og medføre et bedre bymil-
jø i Næstved med bl.a. mærkbare reduktioner i
trafikstøjsbelastning og luftforurening. Samtidig
ønsker Byrådet at arbejde for forbedret vejadgang
fra Næstved til både Sydmotorvejen og til
Vestmotorvejen i form af nye motorvejsforbindelser.
De udpegede centerbyer i Næstved Kommune
skal sikres en rimelig vejbetjening. Særlig omkring
udviklingscentrene skal infrastrukturen
medvirke til, at understøtte udviklingscentrenes
rolle som dynamoer i lokalområderne. Der er
udpeget et trafikvejnet, som bl.a. sikrer centerbyernes
opkobling til det overordnende vejnet.
Trafikvejnettet bør have en rimelig standard,
og for at opnå denne standard skal der på visse
vejstrækninger ske en udbygning/opgradering.
Planlægningen af vejudbygningen skal fremover
indgå i en helhedsplanlægning, hvor bolig- og
erhvervsudbygning indgår i denne helhedsplan.
Dette kan sikre, at der sker den udbygning af
vejnettet, der er nødvendig for at trafikbetjene
nye bolig-og erhvervsområder.
Trafik, forsyning og tekniske anlæg 67

Initiativer
Kommunen ønsker at udbygge vejadgangen
til både Sydmotorvejen og til Vestmotorvejen
i form af nye motorvejsforbindelser
på de to strækninger Slagelse - Næstved og
Næstved - Rønnede. Den fortsatte udvikling
i såvel bosætning som erhverv i Næstved er
afhængig af en bedre forbindelse til hovedstadsområdet.
Samtidig er det nødvendigt
at fremtidssikre trafikforbindelsen til Fyn og
Jylland over Næstved til den kommende forbindelse
over Femern Bælt. Den nordlige
omfartsvejsforbindelse, som forbinder Køgevej
med Slagelsevej indgår i - og er særdeles
vigtig for - denne sammenhæng
Figur 2.1: Styrkelse af forbindelserne til Vestmotorvejen og Sydmotorvejen.
68 Trafik, forsyning og tekniske anlæg

2.1.2 Kollektiv trafik
Formål
At den kollektive trafik ved en stadig udvikling
og justering kan være et relevant alternativ
transportform til gavn for kommunens miljøtilstand.
Det er også vigtigt, at den kollektive trafik
medvirker til at understøtte centerstrukturen
i Næstved Kommune.
Retningslinjer
1. Kommunens ”Bushandleplan” danner
grundlag for den fremtidige kollektive trafikbetjening.
Initiativer
Som et led i bestræbelserne på at optimere
og harmonisere den kollektive trafik vil
Næstved Kommune indføre betjening af
landområderne om aftenen og i weekenden
med oplandstaxa, som med udgangspunkt i
udviklings- og lokalcentrene henter og bringer
passagererne fra og til deres bopæl. I
de byer, der er udviklings- eller lokalcentre,
er der korrespondance med den øvrige kollektive
trafik.
Byudviklingen mellem Næstved og Fensmark
går i retning af ét sammenhængende
byområde, og derfor vil det være naturligt
at ændre lokalruten til bybuslinje, som giver
en bedre adgang til den kollektive trafik for
beboerne langs ruten i form af flere stoppesteder
og kortere tid mellem afgangene (højere
frekvens).
Redegørelse
Den kollektive trafik i Næstved Kommune er
sammensat af mange forskellige typer – tog
mod København, Nykøbing F. og Køge, ti regionale
busruter, fem fælleskommunale busruter,
bybus- og servicebuslinjer samt en række lokalruter,
der er en blanding af faste ruter, telebusruter
og oplands-taxa.
Rygraden i den kollektive trafik er tog, regionalruter,
og i Næstved bybus- og servicebuslinjerne.
Uden for denne rygrad af ruter betjenes
landområderne af lokalruterne. De kører normalt
på skoledage og med begrænset kørsel på
ikke-skoledage. Mange af ruterne er bundet op
på faste afgange omkring skolestart-/sluttider,
suppleret med telebusafgange.
Mange steder i kommunen er der uden for rygraden
således ikke betjening om aftenen og i
weekenden. Det er den mest markante forskel i
servicebetjeningen med den kollektive trafik.
Trafik, forsyning og tekniske anlæg 69

2.1.3 Havne
Formål
Næstved Havn opretholdes som aktiv erhvervshavn.
Arealer på selve havnen skal sikres til
havnerelaterede virksomheder og kajene skal
forbeholdes havnen. Erhvervsvirksomheder,
som ikke har behov for transport over havnen,
henvises til andre egnede erhvervsområder med
det mål at sikre mest muligt kajnært areal til
egentlige havneformål.
I dag har Næstved en aktiv erhvervshavn centralt,
placeret tæt på bymidten med muligheder
for både havneaktiviteter, erhvervsliv og kultur,
med andre ord – plads til alle. Næstved Kommune
ønsker en bedre integration mellem havnen
og byen samtidig med, at havnen fortsat er
en stærk erhvervshavn.
Redegørelse
Næstved har siden 1938 haft en erhvervshavn
med anlæg til at modtage søgående lastskibe.
Indtil 1938 var det kun muligt at sejle gods til
og fra Næstved ved at omlade godset i Karrebæksminde
og transportere godset mellem Karrebæksminde
og Næstved med pramme.
De primære arealer for havneaktivitet ligger i
dag samlet omkring kajerne: Møllekajen, Ny
Kaj, Vestre Kaj, Østre Mellemkaj og Kajen i Karrebæksminde.
På sigt er der mulighed for at
udvide aktiviteterne på arealer vest for Maglemølle.
En fortsat udvikling af Næstved Havn er betinget
gode transportveje til og fra havnen. I dag
kører hovedparten enten til Ringstedgade i retning
mod Køge / Fensmark og Sorø / Ringsted
eller via Vordingborgvej i retning mod Vordingborg
/ Præstø. En fortsat god trafikbetjening
skal opretholdes gennem en styrkelse af havnens
forbindelse med ringvejsnettet. Næstved
Kommune har allerede sikret en direkte og trafiksikker
forbindelse med ringvejen, og med
en gennemførelse af ringvejsprojektet nord for
Næstved sikres en hurtig og god forbindelse til
områderne nord og øst for Næstved.
Områder Anvendelse
”Det gule område” Erhverv og kultur
Havneområde Havneaktiviteter
Maglemølle Udvikling og erhverv
Skellet/ Præstemarken Udvikling og erhverv
Arealerne omkring Næstved Havn og deres anvendelse:
Retningslinjer
70 Trafik, forsyning og tekniske anlæg
1. Landarealer i tilknytning til Næstved Havn
kommune- og lokalplanlægges under hensyntagen
til den erhvervsmæssige udnyttelse
af havnen. Kommunen kan under hensyn
til kulturhistoriske samt natur- og miljøinteresser
reservere arealer forbeholdt virksomheder
med særlig havnetilknytning.
2. For at styrke godstransport med skib og
jernbane kan der til erhvervshavne anlægges
jernbanespor, når det sker under hensyn
til især landskab, natur og naboer.
3. Arealer, der ikke skal anvendes til egentlige
havneformål, kan kun overgå til formål,
som er forenelige med den fortsatte drift af
erhvervshavnen.
4. Ikke havnerelaterede erhvervsvirksomheder
henvises beliggenhed i egentlige erhvervsområder.

2.1.4 Cykelruter
Formål
Målet er en kommune, som indbyder til at bevæge
sig på cykel, hvilket samtidig vil højne
folkesundheden for både børn og voksne. Samspillet
mellem de forskellige transportformer
skal fremmes, bl.a. ved en modernisering af
banegårdsområdet med en forbedring og udvidelse
af parkeringsmulighederne for cykelpendlerne.
Det samme skal trafiksikkerheden
generelt og specielt for de bløde trafikanter,
bl.a. ved sortpletarbejde rettet mod cyklistulykker.
Endelig er målet at skabe et sammenhængende
og godt vej- og stinet mellem
hoved- udviklings- og lokalcenterbyerne.
Redegørelse
I takt med den øgede trafik og kapacitetsproblemer
på vejnettet i Næstved Kommune, og
specielt ved spidsbelastningerne i morgen- og
aftentimerne, er de ”bløde” trafikanter blevet en
stadig mere udsat gruppe i trafikken.
Næstved Kommune har i en årrække arbejdet
målbevidst på at nedbringe antallet af
trafikulykker. Desværre er det ikke alle trafikantkategorier,
der har haft lige stor glæde af
forbedringen af trafiksikkerheden. Cyklisterne er
fortsat langt mere udsat i trafikken end bilisterne,
selv om der taget mange sikkerhedsfremmende
initiativer netop på cyklistområdet.
I cyklisthandlingsplanen for området omkring
Næstved by er det beskrevet, hvordan antallet
af cykelture kan øges med en tilsvarende reduktion
af bilturene. I planen indgår blandt andet
cykelhensyn i forbindelse med plan-, anlægs-
og driftsopgaver, anlæg af cykelruter fra boligområderne
til stationen samt anlæg af flere og
bedre cykelparkeringspladser til pendlerne.
På trods af, at hovedparten af cykelture er kortere
end fem kilometer, er der i landområderne
et behov for etablering af et sammenhængende
vej- og stinet, der forbinder hoved-, udviklings-
og lokalcenterbyerne i kommunen, og som
samtidig tilgodeser de bløde trafikanters og herunder
cyklisternes behov for tryghed og tilgængelighed
til naturen.
I forbindelse med planlægning af cykelruter,
skal der være fokus på børn og deres behov for
færden til skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter
m.v.
Det regionale og nationale rekreative stinet, er
udpeget og beskrevet i afsnit 4.2.3: Rekreative
forbindelser
Retningslinjer
1. Cykelruterne kan bestå af stier i egen tracé,
cykelstier langs veje eller ruter på mindre
befærdede veje. Det overordnede cykelrutenet
er vist på næste side.
2. Det overordnede cykelrutenet skal sikre
cyklisterne god fremkommelighed og høj
trafiksikkerhed.
Initiativer
• Kommunen fortsætter sortpletarbejdet
rettet mod de bløde trafikanter og specielt
mod cyklistulykkerne.
• Kommunen følger op på cyklisthandlingsplanen
med henblik på en udvidelse,
så landområderne inddrages i planen.
Trafik, forsyning og tekniske anlæg 71

2.1.5 Samkørselsanlæg
Formål
Byrådet ønsker at gøre det mere attraktivt
for de borgere, der er afhængige af individuel
transport, at gøre en del af pendlerrejsen sammen
med andre pendlere, til gavn for kommunens
miljøtilstand.
Retningslinjer
1. For at fremme mulighederne for samkørsel
skal der anlægges samkørselsanlæg på
Køgevej ved det sted, hvor de planlagte omfartsveje
krydser Køgevej.
2. Gennem lokalplan skal der reserveres et
egnet areal til et samkørselsanlæg i de udlagte
erhvervsområder lands Køgevej i Næstved
Nord.
Redegørelse
72 Trafik, forsyning og tekniske anlæg
En af måderne at begrænse trængslen i trafikken
på er at få flere til at køre sammen i bil.
Hver gang to bilister, i stedet for at køre i hver
sin bil, følges ad i samme bil, bliver der en bil
mindre på vejene. Til glæde for miljøet, trafiksikkerheden
og de øvrige trafikanter.
Mange borgere i Næstved Kommune pendler til
en arbejdsplads i Hovedstadsområdet. Her er
der et stort potentiale for samkørsel.
Samkørselspladsen skal indeholde det tilstrækkelige
antal parkeringspladser for både biler og
for cykler, offentlig toilet samt videoovervågning.
Samkørselspladsen busbetjenes.

2.2 Forsyning og tekniske anlæg
2.2.1 Vindmøller
Formål
Kommunen ønsker at fremme produktionen af
vindenergi. De områder, der har den bedste beliggenhed
i forhold til naboer og landskab, skal
udnyttes effektivt, imens områder med store
landskabelige interesser, og hvor forholdet til
naboer taler imod, skal friholdes.
Retningslinjer
Generelt
1. Ved planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller
skal der tages omfattende hensyn til nabobeboelse, natur, landskab,
kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ved udskiftning
af vindmøller skal der tages samme hensyn til omgivelserne som
ved nyanlæg.
2. Der kan normalt ikke opføres vindmøller i Kystnærhedszonen, Større
Uforstyrret Landskab, Beskyttelsesområde, Kirkeomgivelser, Kulturmiljøer,
inden for naturbeskyttelseslovens og museumslovens
bygge- og beskyttelseslinjer, i fredede områder og i områder udlagt til
byudvikling. På Lavbundsarealer, i Økologiske Forbindelser, internationale
naturbeskyttelsesområder og naturbeskyttelseslovens beskyttede
naturtyper kan der kun opstilles vindmøller, hvis kommunen efter
en nærmere vurdering af konsekvenserne finder det ubetænkeligt.
Afstande og fremtræden, generelt
3. Husstandsmøller og større møller skal opstilles i en afstand af
mindst 4 x totalhøjden fra fremmed beboelse, fra samlede bebyggelser
samt fra skoler, institutioner m.v., der ikke betjenes af møllen. Ved
fremmed beboelse forstås alle andre boliger end mølleejerens egen.
4. Minimumsafstanden til fremmed beboelse er i alle tilfælde 300m.
For større vindmøller kan en VVM-redegørelse derudover vise, at der
bør holdes en større afstand til naboer end de oven for angivne f.eks.
pga. skygge- eller støjpåvirkningen.
5. Husstandsmøller og større møller skal have tre-bladet rotor. Nacellen
må ikke være dominerende i forhold til den øvrige konstruktion.
Vindmøllerne skal holdes i ens, lysegrå nuancer og udføres med ikkereflekterende
overflader. Der må ikke være reklamer på møllerne. Set
med vinden skal vingerne dreje med uret. På større møller skal rotordiameter
og navhøjde være ens. Dog kan der tilladelse en afvigelse
på +/- 15 % efter en konkret vurdering. På husstandsmøller kan navhøjden
være større end rotordiameteren. En afvigelse af sikkerhedsmæssige
grunde skal dokumenteres. Større vindmøller skal opstilles
på rørtårne. Husstandsvindmøller kan opstilles på gittertårne.
Husstandsvindmøller
6. Husstandsvindmøller er mindre, enkeltstående vindmøller på max
25 m, der primært betjener en enkelt ejendom. Møllerne skal opstilles
i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse på ejendommen.
Større vindmøller generelt
7. Der kan kun planlægges for, opstilles og udskiftes vindmøller med
en totalhøjde over 25 m inden for de områder, der er udpeget til
vindmølleområder som vist på kortbilag 1 og web-kortemnet: Vindmølleområder.
Opstilling af vindmøller, der medfører en relativt stor
el-produktion i forhold til en placering andre steder i kommunen, væg-
Trafik, forsyning og tekniske anlæg 73

tes højt. Projekter, der medfører nedtagning af gamle vindmøller i områder, der
ifølge kommuneplanen ønskes friholdt for vindmøller, prioriteres højt. Som udgangspunkt
skal ethvert projekt for opstilling af nye møller indeholde nedtagning
af gamle møller. Konkrete forslag til opstilling af vindmøller skal forbedre udnyttelsen
af vindressourcen. Der skal nedtages eksisterende vindmøller i lokalområdet,
hvis det er muligt.
8. Antallet af møller, der kan opstilles i de enkelte områder, fremgår af pkt.9.
Totalhøjden er bl.a. afhængig af afstanden til fremmed beboelse. Totalhøjde og
eventuelt minimumshøjde for vindmøllerne i de enkelte udlagte områder er vurderet
konkret jævnfør pkt. 9. I de områder, der ikke er nævnt under pkt. 9, er totalhøjden
80 m (videreførelse af hidtidig planlægning).
Områder til store vindmøller
9. Der gælder specifikke retningslinjer for følgende vindmølleområder:
A. I området ved Katrineholms Piber Vest for Fuglebjerg kan der opstilles 4 vindmøller
med en totalhøjde på max 130 m. Alternativt kan der opføres 5 vindmøller
med en totalhøjde på 120 m. Den mindste tilladte totalhøjde er ca. 120 m.
B. I området sydvest for Kyse kan der opstilles 2 vindmøller med en totalhøjde på
max 130 m. Den mindste tilladte totalhøjde er ca. 120 m.
Afstande og fremtræden, større møller
10. Afstanden mellem vindmøllegrupper eller enkeltstående, større vindmøller
skal være så stor, at anlæggene hver for sig opfattes som afsluttede enkeltanlæg
i landskabet. Ved planlægning for en eller flere vindmøller mindre end 2,5 km fra
en eller flere eksisterende vindmøller eller fra et andet vindmølleområde, skal det
godtgøres, at den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét kan anses for
ubetænkelig.
11. Ved opstilling af møller i et vindmølleområde, der er nærmere end 2,5 km fra
andre mølleområder skal det tilstræbes, at opstillingen sker med parallelle opstillingsretninger
(og med møller i samme størrelse som i naboområdet).
12. Vindmøller inden for det enkelte vindmølleområde skal være ensartede og opstilles,
så de opfattes som en harmonisk helhed. Møllerne skal opstilles på en ret
linje med samme indbyrdes afstand, som maksimalt må være 5 gange navhøjden,
og således at deres nav flugter på en ret linje i alle tre dimensioner.
Lydpåvirkning
13. Husstandsmøller og større møller skal overholde Bekendtgørelse om Støj fra
Vindmøllers krav til støj ved naboer. I øvrigt skal vindmøllecirkulæret overholdes.
Skyggepåvirkning
14. Vindmøller må maksimalt give anledning til 10 skyggetimer pr. år (reel skyggetid)
på naboers boliger og udendørs opholdsarealer.
Afmærkning
15. Møller, med en højde over 100 m, skal afmærkes med fast, rødt lys på nacellen
(toppen af tårnet). Lysintensiteten skal være lav, normalt ca. 10 – 40 candela
,og afmærkningen må ikke lyse nedad.
Afmærkningen skal aftales med Statens Luftfartsvæsen.
Hensyn til andre tekniske anlæg
16. Opstilling af vindmøller må ikke forstyrre radiokædeforbindelser. Vindmøller
må ikke være til gene for luftfarten herunder luftfartens navigationsanlæg. Afstanden
til naturgasledninger af stål skal være mindst 2 gange totalhøjden. Afstanden
til overordnede veje skal som hovedregel være mindst 4 x totalhøjden.
Møller må ikke placeres i sigtelinjen for overordnede veje.
74 Trafik, forsyning og tekniske anlæg

Redegørelse
Kommunen vil understøtte produktionen af vedvarende
energi. Folketinget har vedtaget, at en
bestemt andel af den producerede el fra vindmøller
skal produceres ved landbaserede vindmøller.
Kommunen vil på den baggrund udpege
nogle få, men velegnede placeringer til større
vindmøller, så der opnås en god produktion,
uden at landskabelige og andre interesser i det
åbne land tilsidesættes.
Det er ikke muligt at finde placeringer, hvor
møllerne kan skjules eller i større omfang skærmes
af eksisterende anlæg, beplantning eller
terræn, når der skal placeres tidssvarende møller.
Møllerne, der i dag er på 125 – 150 m, må
placeres, hvor landskabets skalaforhold kan
bære det, og hvor de opstillede møller ikke vil
tage opmærksomheden fra eller direkte ødelægge
oplevelsen af eksisterende værdier i landskabet.
I nogle tilfælde er det væsentligt at inddrage
andre offentlige myndigheder i vindmølleplanlægningen
på et tidligt tidspunkt. Ved udpegning
af et vindmølleområde nærmere end 12
km fra Forsvarets arealer, høres Forsvarsministeriet
tidligt i planlægningsforløbet. Hvis vindmøller
ønskes placeret nærmere statsveje end
4 gange totalhøjden, skal dette på forhånd vurderes
af Vejdirektoratet. På samme måde skal
Vejdirektoratet vurdere, om møllerne opstilles
i sigtelinjen for en statsvej. Lysafmærkning på
større møller af hensyn til luftfartssikkerheden
skal også afklares hos Statens Luftfartsvæsen
på et tidligt tidspunkt, da dette forhold skal indgå
i VVM-redegørelsen for det konkrete projekt.
Kommunen forventer på et tidspunkt at gennemgå
de eksisterende vindmølleområder for at
se, om der kan placeres større møller i nogle af
områderne. Forud for forøgelsen af max-højden
i et eksisterende vindmølleområde eller fastsættelsen
af højden i nye vindmølleområder, vil der
blive gennemført en visuel vurdering af indvirkningen
på landskab, natur og naboer.
Som følge af Folketingets energipolitiske forlig
fra april 2008 skal kommunerne samlet set
gennemføre planlægning for vindmøller med en
samlet effekt på 75 MW i hhv. 2010 og 2011.
Af disse i alt 150 MW skal de sjællandske kommuner
tilsammen stå for ca. 10 %. Der er på
nuværende tidspunkt ikke aftalt en nærmere
fordeling kommunerne imellem, men kommunerne
er i løbende dialog om planlægningen.
Næstved Kommune vil under alle omstændigheder
på et tidspunkt undersøge mulighederne
i kommunen, blandt andet fordi der også efter
2011 med stor sandsynlighed vil være ønsker
om yderligere bidrag til energiforsyningen fra
vindmøller. I den forbindelse vil eventuelle nye
muligheder i den nye lov om vedvarende energi
(VE-loven) blive tænkt ind. Blandt de kommende
initiativer er muligheden for medejerskab i
mølleprojekter for naboer samt en erstatningsordning
for værditab på ejendomsværdi. VE-loven
ventes at træde i kraft 1. januar 2009.
Trafik, forsyning og tekniske anlæg 75

2.2.2 Affaldsanlæg
Formål
Affaldsbortskaffelsen i Næstved Kommune skal
indrettes, så kommunen, erhvervsvirksomhederne
og private kan bortskaffe alle typer affald
på en miljømæssig forsvarlig måde. I forbindelse
med bortskaffelsen bliver minimering og
genanvendelse af affald prioriteret højere end
forbrænding og deponering til gavn for kommunens
miljøtilstand.
Redegørelse
Formålet med retningslinjerne for affaldsbehandling
og –deponering er at udpege de mest
hensigtsmæssige arealer til lokalisering af affaldsanlæg
eller udvidelse af eksisterende anlæg.
Udpegningen foregår bl.a. på basis af den
kommunale affaldsplanlægning for de samlede
affaldsmængder, den nuværende behandlingskapacitet
i regionen og en konkret miljø- og
planlægningsmæssig vurdering af beliggenheden
af foreslåede arealer.
Afstandskrav mellem affaldsanlæg og forureningsfølsom
arealanvendelse
Der er fastsat afstandskrav mellem en række
forskellige typer affaldsanlæg og forureningsfølsom
arealanvendelse. Afstandskravene er fastlagt
ud fra en vurdering af, hvilke gener hver
type anlæg kan tænkes at påføre omgivelserne.
Der kan være risiko for lugtgener, støj, støv
samt trafikbelastning.
Ved fastlæggelse af afstandskrav for de forskellige
typer af affaldsanlæg er der taget udgangspunkt
i Håndbog om Miljø og Planlægning.
Afstandskravene gælder for såvel nye arealudlæg
som for ændringer i eksisterende arealudlæg,
herunder intensiveret arealanvendelse,
f.eks. hvor en ny lokalplan tillader opførelse af
boliger på arealer, der tidligere var udlagt som
friarealer i et boligområde. Retningslinjen gælder
også ved nyetableringer eller ved væsentlige
udvidelser af eksisterende affaldsanlæg i
forhold til arealer, der i kommune- eller lokalplan
er udlagt til forureningsfølsom anvendelse.
Risikoen for lugtgener fra komposteringsanlæg
forøges, hvis anlægget modtager andet end haveaffald.
Afstandskravene til forskellige typer af
komposteringsanlæg er derfor forskellige. Udlægget
af beskyttelseszoner har til formål at
forebygge, at der planlægges for en arealanvendelse
på naboarealer, der vil betyde nye, strammere
krav til virksomhedernes miljøpåvirkning,
da dette kan gøre planlagte erhvervsområder
uudnyttelige eller vanskeligt udnyttelige.
Retningslinjer
76 Trafik, forsyning og tekniske anlæg
1. De større, affaldsanlæg fremgår af kortemnet:
Affaldsanlæg. Der udlægges ikke
arealer til nye deponeringsanlæg eller forbrændingsanlæg.
2. Følgende anlæg og aktiviteter må ikke lokaliseres
i områder med væsentlige kommuneplanmæssige
interesser, med mindre
særlige forhold eller overordnede hensyn taler
herfor:
• Deponeringsanlæg.
• Anlæg til biologisk behandling af organisk
affald.
• Nedknusningsanlæg*, sortringsanlæg,
omlastestationer og lignende affaldsanlæg.
3. Af hensyn til forebyggelse af støj-, støv- og
lugtgener fra forbrændings- og deponeringsanlæggenes
drift samt fra til- og frakørsel
kan der efter nærmere aftale med kommunen
udlægges en beskyttelseszone omkring
eksisterende affaldsanlæg. Denne zone må
ikke benyttes til forureningsfølsom anvendelse
(f.eks. boligområder eller sommerhusområder).
Afstandskravene skal derfor
respekteres, medmindre det kan godtgøres,
at der ikke er gener forbundet ved en kortere
afstand mellem affaldsanlægget og den
forureningsfølsomme arealanvendelse.
Affaldsdeponering
I kommunen er der et kontrolleret affaldsdeponeringsanlæg.
Derudover findes en kommunal
fyldplads i drift.
I Fasan´s område (se kort 2.2.2) er der to deponeringsanlæg;
Fakse losseplads og Fladså
losseplads. Fakse losseplads er blevet udvidet.
Det giver en forventet restlevetid på ca. 50 år
for Fakse losseplads. Fladså losseplads er færdigopfyldt
og lukket.
Havneslam
Uforurenet sediment fra oprensning og uddybning
af havne og sejlrender skal så vidt muligt
nyttiggøres som råstoffer. Alternativt kan materialerne
tillades bortskaffet ved klapning. Tilladelse
til klapning gives af Statens Miljøcenter.
Det er jævnligt nødvendigt at oprense indsejlingen
og/eller havnebassiner for tilført sand
og slam. Hvis oprensningsmaterialet har været
uforurenet eller kun svagt forurenet med
tungmetaller, er det hidtil blevet bortskaffet ved
klapning, medmindre det har kunnet nyttiggøres
som fyldmateriale. Forurenede oprensningsmaterialer
er deponeret i godkendte depoter.

Anlæg Afstandskrav
Deponeringsanlæg, biogasanlæg, regionale komposteringsanlæg
for haveaffald, komposteringsanlæg for andet
end haveaffald og nedknusningsanlæg *
500 m
Komposteringsanlæg for haveaffald 300 m
Affalds- og slamforbrændingsanlæg 150 m
Slammineraliseringsanlæg og slamtørringsanlæg 100 m
* Mobile nedknusningsanlæg for bygningsaffald, som anvendes midlertidigt i forbindelse med nedrivningsprojekter,
er ikke omfattet af retningslinje 2 og 3.
Trafik, forsyning og tekniske anlæg 77

Affaldsforbrænding
I de senere år er affaldsmængderne steget kraftigt.
Der er især konstateret stigende mængder
af brændbart affald. Samtidig har den gennemsnitlige
brandværdi for denne affaldstype været
stigende. Siden 1. januar 1997 har det ikke
været tilladt at deponere brændbart affald. Dette
har medført, at kapaciteten på regionens
affaldsforbrændingsanlæg ikke har været tilstrækkelig
i en periode, og behovet for en længerevarende
mellemdeponering af brændbart
affald er steget.
Fasan´s affaldsforbrændingsanlæg i Næstved
råder over to kraft/varme baserede ovnlinjer
og en varmebaseret ovnlinje. Kapaciteten
på anlægget er ca. 90.000 tons affald pr. år.
Mængden af forbrændingsegnet affald i Fasan-området
forventes fremover at udgøre ca.
110.000 tons pr. år. Fasan mellemlagrer brændbart
affald til udnyttelse i vinterperioden på
Næstved forbrændingsanlæg.
Affaldsbehandling
Ved hjemmekompostering kan haveaffald og en
del af den grønne fraktion af husholdningsaffaldet
holdes ude af det organiserede affalds-
78 Trafik, forsyning og tekniske anlæg
behandlingssystem. I Næstved Kommune er
hjemmekompostering gennem en årrække blevet
fremmet bl.a. via informationskampagner.
Kommunen har samtidig ordninger for indsamling
af haveaffald, ligesom Fasan har etableret
et større komposteringsanlæg på Ydernæs
i Næstved. På deponeringsanlæggene er der
etableret større komposteringsanlæg til have-
og parkaffald. Flere modtagestationer har derudover
etableret egen komposteringsplads.
I det omfang gældende kvalitetskrav kan overholdes,
bør slam fra spildevandsanlæg genanvendes.
På grund af skærpede krav til
spildevandsslam, der skal udbringes på landbrugsjord,
forventes det, at en stigende andel
af kommunens spildevandsslam ikke ubehandlet
kan genanvendes på landbrugsjord. Genanvendelse
af ukomposteret spildevandsslam giver
desuden jævnligt anledning til lugtgener ved
udspredning. Disse problemer mindskes betydeligt,
når spildevandsslammet samkomposteres
med halm inden udspredning.
I forbindelse med genanvendelse af slagger fra
affaldsforbrændingsanlæg er der etableret to
større anlæg ved Holme Olstrup og på Ydernæs
i Næstved, hvor slaggerne sorteres og kontrolleres
inden genanvendelse. Anlæggene behandler
tilsammen ca. 155.000 tons/år.
I det omfang gældende kvalitetskrav kan overholdes,
bør halmaske fra biomasse-fyrede
varme- og kraft/varmeanlæg genanvendes.
Kommunen fører tilsyn med, at asken overholder
kvalitetskravene i henhold til gældende
regler. På nuværende tidspunkt overholder halmasken
fra alle halmfyrede varme- og kraft/
varmeanlæg de gældende kvalitetskrav med en
god margen. Det forventes derfor ikke, at det
bliver nødvendigt at deponere halmaske på regionens
deponeringsanlæg.
Karteringspladser
I takt med samfundets fokusering på jordforurening
og indførelse af jordforureningslovens
regler om jordhåndtering, er mængden af jord,
der skal håndteres, stigende. På trods af, at der
tilstræbes jordbalance i bygge- og anlægsprojekterne,
er der behov for anlæg, som midlertidigt
kan kartere og opbevare overskudsjord.
Det er ofte forsinkende og fordyrende for anlægsprojektet,
hvis overskudsjorden ikke kan
fjernes hurtigt. Der er i øjeblikket givet godkendelse
til én karteringsplads. Anlægget ligger i
Næstved og må modtage lettere forurenet jord
fra by og vej.

2.2.3 El- og
Varmeforsynings anlæg
Formål
Kommunen planlægger fortsat for en optimal
udnyttelse af de lokale energiressourcer, herunder
vedvarende energi. De lokale ressourcer bør
primært anvendes i de mindre bysamfund og
dernæst i større byers eksisterende fjernvarmesystemer.
De lokale energiressourcers anvendelse
vurderes ud fra økonomiske, energimæssige
samt natur- og miljømæssige forhold.
Redegørelse
Næstved Kommune forsynes med energi fra et
net af små og mellemstore kraftvarmeværker.
Det største er Fasan’s decentrale værk i Næstved,
hvor energiproduktionen foregår med naturgas
og ved affaldsforbrænding. Derudover er
Næstved Kommune forsynet med naturgas via
DONG´s naturgasnet.
Der reserveres ikke arealer til større, konventionelle
kraftværker. Der kan dog efter en afklaring
af de landspolitiske mål på energiområdet
udarbejdes tillæg til kommuneplanen, hvori der
reserveres arealer til nye kraftværker. Et af de
langsigtede mål for kommunes energiforsyning
er, at fremme den mest samfundsøkonomiske
anvendelse af energi. Det skal dels ske ved at
Retningslinjer
1. Energiforsyningsanlæg og kraftvarmeværker,
der har regional betydning, skal placeres
i hovedcenter- og udviklingscenterbyernes
erhvervsområder eller i direkte tilknytning
hertil.
2. Små, lokale anlæg kan placeres i lokalcentre
under hensyn til natur-, miljø- og landskabsforholdene.
formindske energiforsyningens afhængighed af
olie, dels ved at fremme en øget selvforsyningsgrad
med energi. Målet er også at fremme erhvervsudviklingen
og beskæftigelsen samt at
forbedre de miljømæssige forhold ved energiproduktion.
For at tilgodese disse mål sigter administrationen
og planlægningen af den kommunale
energiforsyning generelt mod omlægning til anvendelse
af indenlandske energiressourcer og
varig reduktion af energiforbruget (energibesparelse).
Der er etableret en del mindre, decentrale
kraftvarmeværker, som har øget anvendelsen
af de vedvarende energikilder (biomasse, vind).
Trafik, forsyning og tekniske anlæg 79

2.2.4 Forsvarets anlæg
Formål
Forsvarets behov for øvelsesområder med støjende
aktiviteter skal sikres. Der må derfor ikke
udlægges arealer til støjfølsom
anvendelse inden for støjkonsekvenszoner
for forsvarets øvelsesarealer.
Redegørelse
Støjkonsekvensområder vil sædvanligvis fremgå
af virksomhedens eller aktivitetens miljøgodkendelse.
Forsvarets flyvestationer og forsvarets
skydebaneanlæg er miljøgodkendte eller er i
færd med at blive miljøgodkendte. Forsvarets
øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner
er ikke godkendelsespligtige, men beregnede
støjkonsekvenszoner er udarbejdet i henhold til
Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/1997 om beregning
af støjkonsekvensområder for forsvarets
øvelsespladser. Forsvarets aktiviteter er væsentlige
støjkilder i landzonen. De arealer, der anvendes,
kan deles op i 3 kategorier:
Type 1: Alle øvelsespladser, hvor der kan forekomme
støj fra bl.a. håndvåben samt trafikstøj
fra helikoptere, lette fly og køretøjer.
Type 1-områderne omfatter følgende område:
Næstved Øvelsesplads.
Type 2: Mindre skyde- og øvelsesterræner,
hvor der ud over de i type 1 nævnte støjkilder
kan forekomme støj fra lette våben.
Type 2-områderne omfatter følgende område:
Vester Egesborg Skydebaner.
Type 3: Større skyde- og øvelsesterræner, hvor
der ud over de i type 2 nævnte støjkilder kan
forekomme støj fra tunge våben og kampfly.
Der er ingen type 3-områder i kommunen. På
type 3-områderne skal det tilsigtes, at der ikke
udlægges arealer til støjfølsom anvendelse inden
for en afstand af 3 - 5 km, med mindre det
er godtgjort, at det er miljømæssigt forsvarligt.
Forsvarets skydebaner
Andre vigtige støjkilder i landzonen er forsvarets
skydebaner. Forsvaret har ingen militære
skydebaner i Næstved Kommune.
Retningslinjer
80 Trafik, forsyning og tekniske anlæg
1. I lokalplaner udlægges der ikke arealer
til støjfølsom anvendelse inden for støjkonsekvenszonen
for forsvarets øvelsespladser
(type 1-områder), forsvarets skyde- og øvelsesterræner
(type 2- og 3-områder) samt
forsvarets skydebaneanlæg, før det ved undersøgelser
er godtgjort, at der ikke er miljømæssige
problemer forbundet hermed.
Omkring type 1 og 2-områderne er der beregnet
en støjkonsekvenszone. Inden for
den beregnede støjkonsekvenszone på LC
DEN 55dB kan der ikke udlægges landzonearealer
til støjfølsom anvendelse. Det drejer
sig om følgende arealer:
2. Type 1-områder, der anvendes til
uddan nelsesvirksomhed for de til området
knyttede enheder: Næstved Øvelsesplads
3. Type 2-områder: Vester Egesborg
Skydebaner
4. Type 3-områder: Der er ingen type 3
områder i Kommunen.

2.2.5 Telemaster
Formål
Formålet med retningslinjerne for telemaster
er at få placeret nødvendige
master sådan, at den eventuelle negative
påvirkning bliver så lille som muligt.
Det er især hensigten at beskytte
de omkringboende og landskabet mest
muligt.
Redegørelse
Antallet af ansøgninger om opstilling af
telemaster er i disse år forholdsvis stort.
Det skyldes hovedsageligt ønsker om at
udbygge dækningen for mobiltelefoni og
for trådløs internetforbindelse. Mobilteknologien
har været igennem en stor udvikling
ikke mindst inden for de sidste 10
år. Det gælder blandt andet større krav
fra mobilkunderne og dermed mobilselskaberne
om bedre dækning og større
driftsikkerhed. Men også teknologien har
udviklet sig, og det har betydet behov
for nye og tættere antenneplaceringer.
Staten har udbudt licenser til nogle mobiltelefonselskaber,
hvor der er stillet vilkår
om en bestemt dækning ikke mindst
med hensyn til trådløs internetforbindelse.
Det betyder, at selskaberne har forpligtet
sig til en bestemt dækning inden
en bestemt tidsfrist.
For at undgå unødigt opstillede master,
er det væsentligt, at kommunen forsøger
at koordinere ønskerne fra de forskellige
selskaber, således at nye master så vidt
muligt udnyttes af flere selskaber. Dette
ligger i forlængelse af masteloven, der
blandt andet betyder, at kommunerne
skal stille krav om, at nye master dimensioneres,
så der også er mulighed for, at
andre teleoperatører end ansøger kan
etablere antenneanlæg på dem.
Nye placeringer af antenner er i høj grad
afhængige af, at den aktuelle lodsejer er
indforstået med mastens opførelse. Dette
set i sammenhæng med det store antal
ønskede master gør, at det vil være
en meget kompleks opgave på forhånd
at udpege egnede placeringer i kommuneplanen.
Næstved Kommune har derfor
valgt at videreføre amternes praksis
om at opstille en række retningslinjer for
opstilling af nye telemaster, men ikke at
Retningslinjer
1. Placeringen af antennemaster er vist under webkort-emnet:
Telemaster (kilde: IT- og Telestyrelsen).
Placering
2. Antennemaster og sendeanlæg skal som udgangspunkt
placeres i bymæssig bebyggelse på eksisterende
master, skorstene, siloer eller andre egnede
bygninger.
3. Hvis en sådan placering ikke er mulig, skal nye
antennemaster normalt placeres i tilknytning til eksisterende
bebyggelse, så de ikke fremtræder som
selvstændige, fritstående elementer i landskabet.
Kommunen tilstræber at koordinere masteplaceringer
med nabokommunerne.
4. Hvis en antennemast nødvendigvis må placeres et
sted, hvor den vil påvirke landskabet uheldigt, skal
ansøger godtgøre, at der ikke kan opnås tilnærmelsesvis
samme dækning ved en mindre skæmmende
placering.
Vilkår
5. Ved tilladelser til fritstående antennemaster stilles
normalt vilkår om, at antennemasten ved lejemål
skal stilles til rådighed for andre brugere, at den
sammen med eventuelle kabineanlæg skal omgives
af beplantning, og at den skal nedtages senest 1 år
efter endt brug til det tilladte formål.
Landskabs- og naturhensyn samt kulturhistoriske
hensyn
6. Der kan normalt ikke opstilles antennemaster i
Beskyttelsesområde, Større Uforstyrret Landskab,
Kirkeomgivelser, Kulturmiljøer i det åbne land og i
fredede områder.
7. Der kan ikke opstilles antennemaster i Kystnærhedszonen.
Dog kan efter en helhedsvurdering af
hensynet til de omkringboende og det omgivende
landskab opstilles telemaster i sommerhusområde.
8. I nærheden af Kulturmiljøer, fredede arealer og
fredede bygninger skal der tages særlige hensyn til
disse beskyttelseshensyn.
9. Der kan normalt ikke opstilles antennemaster inden
for naturbeskyttelseslovens og museumslovens
bygge- og beskyttelseslinjer samt inden for naturbeskyttelseslovens
beskyttede naturtyper.
10. Antennemaster i eller i nærheden af naturområder
skal vurderes særligt og kan kun opstilles, hvis
kommunen finder det ubetænkeligt i forhold til beskyttelsesinteresserne.
Hensyn til andre tekniske anlæg
11. Opstilling af antennemaster må ikke forstyrre radiokædeforbindelser.
Antennemaster må ikke være
til gene for luftfarten, herunder luftfartens navigationsanlæg.
Trafik, forsyning og tekniske anlæg 81

udpege konkrete, geografiske placeringsmuligheder.
Placering af master i det åbne land reguleres
som hovedregel ved planlovens landzonebestemmelser.
Kommunen har et administrationsgrundlag,
hvoraf det fremgår, hvordan
kommunen normalt behandler ansøgninger om
nye master. Administrationsgrundlaget revideres
løbende efter behov. Master kræver ikke landzonetilladelse,
hvis de efter bygningsreglementet
er undtaget fra kravet om byggetilladelse (f.eks.
master/antenneanlæg til brug for trafik-, forsynings-
eller varslingsanlæg). Placering af master
i byzone og sommerhusområder er oftest reguleret
ved bestemmelser i de enkelte lokalplaner.
Ansøgninger om opstilling af antennemaster
nærmere end 500 m fra kysten skal godkendes
af Farvandsvæsnet, men vil normalt ikke kunne
lade sig gøre jf. retningslinje 7.
FAKTABOKS
82 Trafik, forsyning og tekniske anlæg
Reguleringen af nye telemaster fremgår af
masteloven (lov om etablering og fælles udnyttelse
af master til radiokommunikationsformål
m.v.). Af den fremgår blandt andet,
at der i tilladelser stilles vilkår om fælles udnyttelse
af master, og at ejere af egnede eksisterende
bygninger og konstruktioner skal
give lov til at anvende dem til antenneanlæg.

2.2.6 Højspændingsanlæg
Formål
Der skal sikres en stor grad af forsyningssikkerhed
til alle dele af kommunen. Byrådet ønsker
generelt, at el-ledningsnettet i kommunen
fremføres i jordkabel frem for i luftledninger. I
forbindelse med omlægninger og fremtidige udbygninger
af el-ledningsnettet bør der derfor
indgå miljømæssige og økonomiske undersøgelser
og vurderinger, der nærmere belyser mulighederne
for en fremføring i jordkabler.
Redegørelse
Højspændingsmaster og –ledninger er en del
af de større tekniske anlæg, som kommuneplanen
skal indeholde retningslinjer for. Kommunen
foretager interesseafvejning, hvor det samlede
højspændingsnets landskabspåvirkning vurderes
i forhold til den øvrige fysiske planlægning.
Ved en senere VVM-proces fastlægges traceer
til nye ledninger, og i samarbejde med Energistyrelsen
og elselskaberne aftales saneringer og
demonteringer.
I naturbeskyttelsesloven forudsættes det, at
luftledninger på 400 kV i det åbne land godkendes
af Skov- og Naturstyrelsen, mens 132/150
kV luftledningsanlæg kan godkendes af Byrådet,
medmindre anlægget passerer EF-fuglebeskyttelsesområder.
Energinet.dk er ansvarlig for elsystemet
i Østdanmark. Selskabet planlægger
for vedligehold og udbygning af elnettet i samarbejde
med netselskaberne, bl.a. SEAS-NVE.
Retningslinjer
1. Eksisterende 132 kV højspændingsanlæg
samt 400 kV Kontek-forbindelse fremgår af
kortbilag 1 og web-kortemnet: Højspændingsanlæg
og Elledningsnet. Der er i øjeblikket
ikke planlagt udbygninger og/eller
ombygninger i planperioden. Traceerne kan
anvendes til andre ledningsnet efter godkendelse
hos den ansvarlige for el-systemet.
2. Transport- og Energiministeriet har i
Energistrategi 2025 bl.a. meldt ud, at regeringen
er indstillet på, at nye 132 kV-forbindelser
som hovedregel kan etableres som
jordkabler. Kun i ganske særlige tilfælde –
f.eks. som første trin i en senere 400/132
kV kombi-ledning og eventuelt i tilfælde
med store behov for overføringsevne på
132 kV-niveauet over større afstande - bør
luftledninger overvejes.
Ved den forudgående VVM-proces skal landskabsinteresserne
i videst mulig omfang
sikres.
3. Langs reservationszonen igennem Næstved
Kommune til KONTEK-forbindelsen (400
kV) som vist på kortbilag 1. og web-kortemnet:
Højspændingsanlæg og Elledningsnet.
Fra Bjæverskov ved Køge til Tyskland
er der fastlagt et 100 m bredt bælte for den
fastlagte linjeføring til kabeltracé for jævnstrømsforbindelsen.
De reserverede arealer
er forbeholdt de omhandlede kabelnet og
tekniske anlæg.
Arealerne må ikke planlægges anvendt
til bolig- eller erhvervsformål eller til andre
foranstaltninger, herunder rekreative
anlæg, der kan hindre højspændingsforbindelsens
fremtidige vedligeholdelse og reparation.
4. Der reserveres arealer til en ”højspændingskorridor”
med to 132 kV anlæg og et
400 kV anlæg mod nord fra transformerstationen
ved Rislev, Næstved, som vist på
kortbilag 1.
5. Ved højspændingsanlæg er der konsekvensområder,
inden for hvilke byggeri ikke
må forekomme, og hvor beplantning skal
holdes inden for en maksimal højde.
Trafik, forsyning og tekniske anlæg 83

2.2.7 Naturgas
Formål
Der skal sikres mulighed for forsyning med naturgas
nær det eksisterende forsyningsnet. Derudover
skal der være mulighed for udvidelse af
nettet, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til
aftagernes behov.
Redegørelse
Hvis DONG skal udnytte reservationszonen, jf.
retningslinje 2 og 3, vil arealerne efter forhandling
med kommunen blive pålagt servitutter
vedrørende beplantning og vedligeholdelse m.v.
Almindelig landbrugsdrift vil fortsat være mulig
inden for reservationszonen. DONG A/S ejer og
driver et fordelingsnet til naturgas på følgende
strækninger:
• Ringsted ‑ Herlufmagle ‑ Fensmark,
• Fensmark ‑ Vester Egede ‑ Rønnede,
• Vester Egede ‑ Haslev,
• Nørregårde ‑ Glumsø,
• Fensmark ‑ Holmegaard Glasværk,
• Fensmark ‑ Næstved (2 strækninger),
• Rønnede – Fakse,
• Fakse ‑ St. Heddinge,
• Fakse ‑ Fakse Ladeplads,
• Tågerup ‑ Karise,
• Fakse ‑Tappernøje ‑ Ørslev ‑ Vordingborg,
• Hårlev ‑ Karise.
I forbindelse med ledningsnettets etablering er
der pålagt de enkelte ejendomme de nødvendige
deklarationer om indskrænkninger i ejernes
rådighed over deres ejendomme. Efter en nærmere
afklaring af mulighederne for forsyning
med naturgas kan der ved tillæg til kommuneplanen
foretages arealreservationer til et udvidet
naturgasfordelingsnet.
Retningslinjer
84 Trafik, forsyning og tekniske anlæg
1. Der kan planlægges for naturgasforsyning
til mindre byer, storforbrugere samt til husstande
i det åbne land.
2. Der reserveres areal til en hovedtransmissionsledning
for naturgas, Køge-Rødbyhavn,
jf. Miljøministeriets cirkulære af 2. august
1979. Arealet omfatter et bælte på 50 m - på
enkelte nærmere angivne strækninger indskrænket
til 25 m - omkring den på kortbilag
1 og web-kortemnet: Naturgas angivne linjeføring.
Arealet må ikke udnyttes til bolig- eller
erhvervsformål eller til rekreative anlæg.
3. Reservationszonen vil, i den udstrækning
det er foreneligt med hovedformålet, også
kunne benyttes til andre trafik- og ledningsformål.
En sådan anvendelse skal dog i hvert
enkelt tilfælde forhandles med Energinet.dk
og med Næstved Kommune.
4. I forbindelse med reservationszonen reserveres
der omkring de på kortbilag 1 og
kortemnet: Naturgas angivne måler-, regulator-
og scraperstationer arealer til disse samt
arealer til andre anlæg, der er nødvendige
for transmission af naturgas.

Kapitel 3 Miljøbeskyttelse
Støj
Vand
Miljøvurdering
Miljøbeskyttelse
85

3.1 Støj
3.1.1 Støjkonsekvensområder/
opmærksomhedszoner
Formål
Byrådets mål er, at konflikter mellem støjende
aktiviteter og støjfølsomme aktiviteter skal
forebygges ved, at der ikke sker udlægning af
støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse.
Der skal være områder i kommunen, hvor det
er muligt at opleve stilhed både i det åbne land
og i byernes parker og grønne områder. Samtidig
skal der være gode lokaliseringsmuligheder
for virksomheder og støjende friluftsaktiviteter i
Næstved Kommune.
Byrådets mål er, at nye lokalplaner for støjfølsom
arealanvendelse overholder et støj- og vibrationsniveau,
svarende til de krav, som er
grundlaget i Miljøstyrelsens vejledninger.
Redegørelse
Generelt
Retningslinjerne skal sikre, at støjbelastede
arealer ikke udlægges til støjfølsom arealanvendelse,
som f.eks. rekreative områder, boligområder,
daginstitutioner og andre offentlige
formål, og at der ikke udlægges arealer til støjende
aktiviteter i nærheden af støjfølsomme
arealanvendelser.
Den konkrete vurdering af ønsker om ændret
arealanvendelse skal ske blandt andet på baggrund
af støjmålinger og - beregninger. Det skal
eftervises, at Miljøstyrelsens vejledende støjzoner
kan overholdes, inden der sker en endelig
udlægning.
Dokumentation for, at støjgrænserne er overholdt,
skal følge retningslinjerne for ”Miljømåling
– Ekstern støj”, og de skal udarbejdes som
en akkrediteret eller certificeret støjrapport af et
anerkendt laboratorium.
Nedbringelse af støj til et tilfredsstillende niveau
kan dels ske ved dæmpning og afskærmning
af støjkilderne, dels ved en hensigtsmæssig
planlægning.
Erhvervsområder
Ved placering af virksomheder i erhvervsområder
er det vigtigt, at støjgrænser ved nærliggende
boligområder eller enkeltboliger i det
åbne land ikke overstiger Miljøstyrelsens vejledende
støjgrænser.
Ved lokalplanlægning for erhvervsområder
skal de støjmæssige hensyn uden for selve erhvervsområdet
vurderes, så eventuelle foranstaltninger
i form af zoneinddeling, støjvolde o.l.
kan indarbejdes i lokalplanen. Omvendt skal det
86 Miljøbeskyttelse
Retningslinjer
1. Arealanvendelsen i landzonen skal fastlægges,
så gener fra støj forebygges bedst
muligt. Forebyggelse af støjgener omhandler
støj fra veje, jernbaner, flyvepladser, skydebaner,
forsvarets arealer, motorsportsbaner
og industrivirksomheder. Retningslinjer for
støj fra vindmøller kan læses i afsnit 2.2.1.
2. I forbindelse med landzonetilladelser og
lokalplaner må der ikke udlægges arealer til
støjfølsom anvendelse (f.eks. rekreative områder,
boligområder, plejehjem, vuggestuer
og sygehuse) i nærheden af støjende aktiviteter
såsom forsvarets anlæg (skydebaner
og øvelsespladser), vindmølleparker, virksomheder,
trafikårer, flyvepladser, motorbaner
og skydebaner, før der er udarbejdet en
støjredegørelse, og det er undersøgt, om der
er miljømæssige gener forbundet hermed.
3. I forbindelse med nye bebyggelser skal
det sikres, at der udlægges tilstrækkelige
udendørs opholdsarealer, der er sikret mod
støj. Med hensyn til vejstøj skal de udendørs
opholdsarealer overholde en grænseværdi
på LDEN 58 dB. Med hensyn til togstøj skal
udendørsopholdsarealerne sikres overholdelse
af en grænseværdi på LDEN 63 dB.
Ovenstående grænseværdier gælder også i
forbindelse med ændret anvendelse af eksisterende
byggeri, hvor f.eks. erhvervslokaler
overgår til beboelse eller lignende.
ved lokalplanlægning for støjfølsom anvendelse
sikres, at tilladte støjgrænser, gældende for
nærliggende erhvervsområder, ikke fører til, at
vejledende støjgrænser for den påtænkte støjfølsomme
arealanvendelse overskrides.
For at hindre støjgener fra virksomheder er det
dog hensigtsmæssigt at inddrage støjhensynet
ved planlægningen af arealanvendelsen. I
Næstved Kommune er der ikke udlagt arealer
til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.
Dog er der mulighed for at planlægge for virksomheder
med visse afstandskrav ved at lave
lokalplan, der opdeler erhvervsområderne i zoner
med forskellige arealanvendelser.
Trafikstøj
Støj fra biler, tog og fly mv. reguleres af nationale
bestemmelser, f.eks. ved typegodkendelse
af flyvepladser og køretøjer.
Støj fra veje, jernbaner og flyvepladser kan afbødes
ved planlægningsmæssige foranstalt-

ninger. Det kan ske ved en hensigtsmæssig
placering af nye, støjfølsomme arealer i forhold
til eksisterende eller planlagte støjende anlæg.
Det kan også ske ved en hensigtsmæssig placering
af nye støjende anlæg i forhold til eksisterende
eller planlagte støjfølsomme områder.
Støj fra eksisterende veje kan reduceres ved
afskærmning med støjskærme og støjvolde.
Støjen kan reduceres ved kilden ved at sænke
kørselshastigheden og ved at reducere trafikmængden
for eksempel ved etablering af omfartsveje.
Valg af belægningstype kan også
have betydning for støjniveauet.
Der er ingen lovmæssige krav, som forpligter
vejbestyrelser til at sikre en eksisterende vejs
omgivelser mod støj.
Støjende enkeltanlæg
Støjende enkeltanlæg og fritidsanlæg (herunder
skydebaner og motorbaner) reguleres efter bestemmelserne
i miljøbeskyttelsesloven. Et områdes
støjniveau betragtes som tilfredsstillende,
hvis grænseværdierne i vejledningerne er overholdt.
Se i øvrigt afsnit 3.1.2.
Miljøbeskyttelse
87

3.1.2 Skydebaner og øvrige
støjende fritidsanlæg
Formål
Byrådet ønsker at forebygge konflikter mellem
støjende fritidsaktiviteter og støjfølsom arealanvendelse
(f.eks. boligformål) i landzone, så
der skabes gode levevilkår for beboerne i det
åbne land og mulighed for, at kommunens borgere
får mulighed for at dyrke støjende fritidsaktiviteter.
Planlægning og landzonetilladelser
til støjende fritidsanlæg skal ske på en måde,
der respekterer kommunens natur- og landskabsværdier.
Redegørelse
Begrebet støjende fritidsanlæg dækker anlæg
til motorsport, modelflyvning og tilsvarende,
friluftsanlæg til skydesport, og andre typer
støjende fritidsaktiviteter.
Støjgrænserne for støjende fritidsanlæg er højere
end de generelle støjgrænser, fordi disse
baner udelukkende udnyttes få timer om ugen.
Normalt reguleres støjen fra den slags aktiviteter
igennem en miljøgodkendelse. I forbindelse
med Miljøgodkendelsen vil der normalt blive
udarbejdet en egentlig støjkortlægning af aktiviteten.
En forudsætning, for at de støjende fritidsanlæg
kan benyttes med så få indskrænkninger
som muligt er, at lokaliseringen er valgt under
hensyntagen til især støjfølsomme områder. På
grund af de miljømæssige problemer, der følger
af de støjende fritidsanlæg, ønsker Byrådet,
at antallet af anlæg begrænses, og at nye
behov for støjende fritidsanlæg søges dækket
ved udvidelse af eksisterende anlæg.
Kommunen vil løbende revurdere lokaliseringen
af nye og eksisterende flyvepladser, motorbaner
og skydebaner. Til erstatning for
anlæg, som ikke har kunnet opnå miljøgodkendelse
med den nuværende placering, skal
der eventuelt udlægges nye arealer. Nyudlæg
af arealer til støjende fritidsanlæg kan kun ske
på baggrund af nedenstående retningslinjer og
efter udarbejdelse af kommuneplantillæg.
Specifik lokalisering
Planlægningen er baseret på en opgørelse af
udtrykte behov fra organisationer og interesseorganisationer,
sammenholdt med en definering
af opland for de enkelte anlægstyper.
Oplandsdefineringen er hovedsagelig udformet
ud fra brugernes:
- alderssammensætning
- grad af “professionalisme”/specialisering,
samt
- fritidsanlæggets egnethed som klubaktivitet.
88 Miljøbeskyttelse
Retningslinjer
1. Nye støjfølsomme områder må ikke placeres
nærmere end 1 km fra støjende enkeltanlæg
(herunder skydebaner og motorbaner),
medmindre det forinden dokumenteres, at
støjniveauet i området er tilfredsstillende.
2. Placeringen af nye støjende enkeltanlæg
skal som hovedregel ske efter lokalplanlægning
og under hensyntagen til eksisterende
og planlagt støjfølsom arealanvendelse.
3. Støjende fritidsanlæg kan kun etableres
i jordbrugsområder. Etablering skal ske på
baggrund af en nærmere planlægning afhængig
af aktivitetens omfang og under hensyntagen
til beskyttelsesinteresserne i området.
Støjende fritidsanlæg kan ikke etableres i naturbeskyttelsesområder.
4. Støjende fritidsanlæg af samme type (f.eks.
to motocrossbaner) skal være geografisk
spredt for at sikre et tilstrækkeligt brugerpland.
Forskellige typer af støjende fritidsanlæg
skal søges placeret samme sted, hvis det
er miljømæssigt muligt.
5. Ved placering af støjende fritidsanlæg skal
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for
støj overholdes.
Motorsportsbaner
6. Der kan ikke etableres nye motocrossbaner,
automobilsportsbaner, speedwaybaner/
motorcykelbaner, baner til roadracing samt
korridorer og baner til vandscootersejlads i
kommunen, da der ikke er egnede lokaliteter.
7. Der kan etableres op til fem knallertbaner i
kommunen. Der skal tilstræbes en geografisk
spredning af banerne, svarende til maksimalt
en bane i hvert af planområderne 2 – 6.
Flugtskydebaner
8. Der skal som hovedregel være mindst 10
km til nærmeste tilsvarende bane.
Skiveskydebaner
9. I det åbne land kan der kun etableres kortdistancebaner
(25 og 50 m) sammen med en
langdistancebane. Der skal som hovedregel
være mindst 10 km til nærmeste tilsvarende
bane.
Modelflyvepladser
10. Der kan etableres op til fem modelflyvepladser
i kommunen. Der skal være en
geografisk spredning af banerne. Som udgangspunkt
kan der maksimalt være en bane
i hvert af kommunens planområder 2-6.

På dette grundlag er der opstillet fordelingsmæssige
kriterier for eventuel nyetablering af
de enkelte anlægstyper, normale afstandskrav
af hensyn til støjproblemer og krav til lokaliseringen
i form af, hvilke områdetyper der må
etableres nye anlæg i.
Ved lokalisering af støjende fritidsanlæg kan der
være tale om placering i tidligere eller eksisterende
råstofgrave, idet gravenes skrænter virker
som naturlige støjvolde. Ved etablering af
støjende fritidsanlæg i råstofgrave skal der tages
udgangspunkt i eventuelle planer for gravenes
efterfølgende funktion og risikoen for
forurening af grundvandet, ligesom der ved placering
i igangværende grave skal tages hensyn
til det samlede støjbillede.
Som udgangspunkt vil råstofgrave i områder
med særlige drikkevandsinteresser ikke kunne
benyttes til motorbaner mv.
Næstved Kommune vurderer, at der ikke er
mulighed for at placere de største og mest
støjende typer motorsportsbaner, såsom automobilsportsbaner,
speedwaybaner, baner til
konkurrencer for vandscootere og lignende når
hensyn til natur og miljø skal varetages. Denne
type anlæg kræver samtidig meget store støjkonsekvensområder,
som det vil være vanskeligt
at finde i Næstved Kommune.
Anden planlægning
Etablering af et støjende fritidsanlæg vil ofte
forudsætte, at der foretages en vurdering af
virkningerne på miljøet (VVM). Desuden skal
Næstved Kommune oftest også lave lokalplan
før etableringen.
Fritidsflyvepladser
Der er én svæveflyveplads, hvorfra der drives
svæveflyvning. Pladsen ligger ved Næstved.
Svæveflyvning er ikke særlig oplandsafhængig,
og mange brugere kommer langvejs fra.
Svæveflyveklubberne forventer stigende operationstal
såvel ved optræk med spil som ved de
mere støjende metoder; flyvning med motorsvævefly
og især optræk med fly.
Kommunen finder, at den eksisterende svæveflyveplads
vil kunne dække behovet.
Faldskærmsflyvepladser
Der har tidligere været drevet faldskærmsflyvning
fra flere almene flyvepladser (mindre
flyvepladser til blandede aktiviteter), men
af miljømæssige og sikkerhedsmæssige grunde
drives der ikke længere faldskærmsflyvning fra
almene flyvepladser. Der findes i dag én faldskærmsplads
i kommunen, Aversi Faldskærmsklub,
som ligger ved Glumsø.
Faldskærmsflyvning er ikke særlig oplandsafhængig.
Derfor er der kun åbnet mulighed for
én faldskærmsflyveplads i Kommunen.
Flyvepladser
Flyvning med ultralette fly med en egenvægt
under 150 kg er relativ billig. Der flyves i mindre
til ultralette fly fra nogle almene flyvepladser.
Modelflyvepladser
Modelfly er ca. 1,5 m lange og vejer normalt op
til 5-7 kg. De fleste modelfly drives af en lille
benzinmotor. Brugerkredsen er aldersmæssigt
bredt sammensat, og pladsernes brugerkreds
kommer normalt fra pladsens nære omgivelser/
samme kommune.
Miljøbeskyttelse
89

Modelflyvepladser skal have landzonetilladelse,
men de skal ikke miljøgodkendes. Pladserne
skal dog over for det kommunale tilsyn vise, at
de generelle støjkrav kan overholdes.
Motorsportsanlæg
Der er en motorcrossbane ved Tvede og en
speedwaybane ved Glumsø. Kørsel med motocrossmaskiner
er ikke særlig oplandsafhængig
og de to baner vurderes at kunne dække behovet.
Gokartbaner
Der er i øjeblikket ingen Gokartbaner i kommunen,
og der er ikke udlagt arealer til den slags
aktivitet.
Knallertbaner
Der er i øjeblikket ingen godkendte knallertbaner
i Næstved Kommune. For baner, der drives
i ungdomsskoleregi, og fortrinsvis benyttes af
børn og unge, er der fastlagt en oplandsstørrelse,
svarende til én bane i kommunen.
Skydebaner
Rent militære anlæg er ikke omfattet af retningslinjerne
i afsnit 8 og 9.
Flugtskydebaner
Der er flugtskydebaner spredt i hele Kommunen.
Flugtskydning har en bred brugerkreds af
såvel unge som voksne og kræver ikke et større
anlæg.
90 Miljøbeskyttelse
Det vurderes derfor at være rimeligt med et opland
på 10 km. Flugtskydebaner skal etableres
under hensynstagen til omgivelserne, dvs. med
stor afstand til støjfølsomme områder.
For skydebaner, som ligger meget tæt, det vil
sige med mindre end 10 km’s afstand, bør aktiviteterne
på længere sigt søges samlet.
Skiveskydebaner
Skiveskydning har også en bred brugerkreds af
såvel unge som voksne, dog med størst tilslutning
til skydning på kortdistancebaner.
Da kortdistancebaner kan etableres i byområder,
eventuelt indendørs, skal det åbne land friholdes
for udendørs kortdistancebaner, medmindre
de kan etableres sammen med en langdistancebane,
der oftest kræver en placering i det åbne
land.
Da langdistancebaner har en mindre brugerkreds
og kræver en særlig placering pga. såvel
støj som arealforbrug, er der fastsat et oplandskrav
på mindst 10 km til nærmeste tilsvarende
bane. Dog kan der, på trods af nærliggende
bane, efter en konkret vurdering, etableres en
erstatningsbane.

3.2 Vand
Vandplanerne
Beskrivelsen af vandområdet i denne kommuneplan
beskriver Næstved kommunes administrationsgrundlag,
de gældende retningslinjer findes
i regionplanerne fra Storstrøms og Vestsjællands
Amt.
Byrådet har valgt at medtage vandområdet,
således at der i kommuneplanen er et samlet
overblik over det grundlag, der administreres
efter, indtil Staten har udarbejdet vandplaner
til afløsning for regionplanerne. Den nye Næstved
Kommune dækker 2 amter, og administrationsgrundlaget
forklarer hvordan kommunen
administrer de to regionplaners retningslinjer
for vand. I forbindelse med kommunalreformen
blev regionplanerne ophævet til landsplandirektiv,
og regionplanernes retningslinjer for
vandområdet er gældende, indtil staten vedtager
vandplanerne i december 2009. Herefter vil
vandplanerne være gældende.
Efter vandplanernes vedtagelse skal Næstved
Kommune senest december 2010 vedtage
handleplaner for de enkelte vandområder.
Udarbejdelsen af vandplaner og handleplaner
er fastlagt i miljømålsloven, som implementerer
EU´s vandrammedirektiv, habitatdirektiv
og fuglebeskyttelsesdirektiv. I henhold til
miljømålsloven skal staten frem til 22. december
2009 udarbejde og vedtage en vandplan
for beskyttelse af såvel overfladevand som
grundvand. Vandplanen skal sikre en generel
beskyttelse af vandressourcen, og kommunerne
skal via udarbejdelse og gennemførelse af
handleplaner sikre opfyldelse af vandplanens
målsætninger om god økologisk tilstand for
overfladevand og god tilstand for grundvand i
alle vandområder inden år 2015.
3.2.1 Vandløb
Formål
Kommunens åbne vandløb skal rumme et naturligt
og alsidigt plante- og dyreliv. Levevilkårene
skal sikres og forbedres. Ved iværksættelse af
miljøforbedrende foranstaltninger skal der ske
en afvejning af de interesser, der knytter sig til
vandløbene.
Ved vandløbsarbejdet skal der generelt tages
hensyn til både afstrømning og miljø.
Administrationsgrundlag
1. Målsætningerne for de enkelte vandløbsstrækninger
fremgår af regionplanerne for
Storstrøms og Vestsjællands amter. Kort
med målsætninger for vandløbene kan ses
på kommunens hjemmeside.
2. For ikke målsatte vandløbsstrækninger
gælder, at deres tilstand skal svare til
vandløbenes baggrundstilstand (basismålsætning).
Vandkvaliteten må ikke hindre
opfyldelsen af målsætninger for vandløbsstrækninger,
der ligger op- eller nedstrøms
for de pågældende strækninger.
3. Til målsætningen knytter sig kvalitetskrav
og grænseværdier i henhold til vejledning
i recipientkvalitetsplanlægning.
4. Spildevand, der tillades udledt i vandløb,
skal renses tilstrækkeligt til, at det ikke
hindrer en opfyldelse af målsætningen af
det pågældende vandløb og eventuelle op-
og nedstrøms liggende vandløb. Se afsnit
3.2.4. Spildevand.
5. Ved regnbetingede udløb skal der sikres
tilstrækkelige bassinstørrelser, således
at der ikke sker uacceptabel erosion, vandspejlsændringer,
vandhastighed eller forurening.
6. Spildevand fra ejendomme under 30 PE
(personækvivalenter) skal som minimum
renses svarende til den renseklasse, der
gælder for det pågældende opland, hvis
spildevandet bidrager til forureningen af
vandløb, hvor målsætningen ikke er opfyldt.
Se afsnit 3.2.4 Spildevand.
7. Nye rørlægninger af åbne vandløb tillades
normalt ikke.
Miljøbeskyttelse
91

8. Ved omlægning/renovering af større rørlagte
vandløb, skal vandløbet så vidt muligt
åbnes. I forbindelse med åbning af et vandløb,
kan flytning af vandløbet indgå som en
mulighed.
9. Vandløbsrestaurering og -regulering, herunder
genslyngning og åbning af rørlagte
vandløb, skal bidrage til, at vandløbenes
målsætninger opnås eller forbedres.
10. Indgreb i vandløbenes fysik, der medfører
faunaspærringer, tillades ikke. Samtidig
bør eksisterende faunaspærringer søges
fjernet.
11. Der skal ved vandløbsvedligeholdelsen
sikres varierede fysiske forhold i vandløbene
i overensstemmelse med de krav, der stilles
for at de enkelte målsætninger kan opfyldes.
Samtidig skal afstrømningen sikres
gennem overholdelse af kravene i regulativerne.
12. Ved vedligeholdelse af rørlagte vandløb
og dræn skal det sikres, at nedstrømsliggende
vandløbsstrækninger ikke forurenes.
Ved spuling af dræn til A-, B1- og B2-målsatte
vandløb, skal sand, mudder m.v. samles
op.
13. Indvinding af grundvand må ikke mindske
vandløbenes vandføring i en sådan grad,
at målsætningerne for vandløbene ikke opfyldes,
eller så vandløbets naturtilstand forringes.
Se afsnit 3.2.4 Vandindvinding.
14. Ny indvinding af overfladevand fra
vandløb tillades normalt ikke.
Redegørelse
Vandløbene i Næstved Kommune er af meget
forskellig karakter. De varierer fra små fine
bække med godt fald og gode fysiske forhold til
afvandingskanaler med ringe fald og blød, mudret
bund. Desuden har Sjællands største vandløb,
Susåen, det meste af sit forløb i Næstved
Kommune.
For vandløb er det generelle mål, at de skal
have et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv.
Tilstanden skal være upåvirket eller kun svagt
påvirket af spildevandsudledning, vandindvinding,
afledning af vand eller andre kulturbetingede
påvirkninger.
Denne målsætning betegnes som basismålsætning
(målsætning B0, B1, B2 og B3). For
vandløb, der har et særligt værdifuldt dyre- og
92 Miljøbeskyttelse
planteliv, kan målsætningen skærpes (målsætning
A), og for vandløb, som i højere grad
tillades påvirket af spildevandsudledninger,
vandindvindinger eller afvanding, kan målsætningen
lempes (målsætning C).
Det er amterne, der har fastsat målsætningerne
for vandløbene. Ved fastsættelsen af målsætningerne
har amterne foretaget en afvejning af
de forskellige og ofte modstridende interesser,
der knytter sig til vandløbene. Afgørende har
dog været de livsbetingelser, som de nuværende
eller mulige fremtidige fysiske rammer byder
vandløbenes dyre- og planteliv.
En stor del af vandløbene i Næstved Kommune
er lempet målsat, herunder også en del rørlagte
vandløb. Det er kun få vandløb, der har en
skærpet målsætning. Krobækken, der løber til
Præstø Fjord, er et eksempel på et meget fint
vandløb med en skærpet målsætning.
Til opfyldelse af de enkelte målsætninger er der
fastsat konkrete krav. Bl.a. stilles der krav til
smådyrssammensætningen, og for nogle vandløb
er der også krav til fisk. Målsætninger og

krav for de enkelte vandløbsstrækninger fremgår
af bilag 1 til regionplanen for Storstrøms
Amt 2005 og vandløbsplanen for Vestsjællands
Amt.
I mange af vandløbene i Næstved Kommune
er tilstanden ikke god nok. De vigtigste årsager
til det er belastningen med organisk stof fra
for dårligt renset spildevand,
hårdhændet vedligeholdelse,
dårlige fysiske forhold i vandløbene
og regnbetingede udløb.
For stor vandindvinding
og udtørring har også en betydning
i visse vandløb.
Udledningen af organisk
stof og deraf følgende iltforbrug
er af afgørende betydning
for, hvilke smådyr der
kan leve i et vandløb. Organisk
stof tilføres hovedsageligt
som for dårligt renset
spildevand, men der kan
også komme organisk stof
fra ulovlige landbrugsudledninger.
FAKtAboKS 1
Skærpet
målsætning
Generelle
målsætninger
Initiativer
De vigtigste indsatsområder vil fortsat være
øget rensning af spildevand fra en række småbyer
og ejendomme i det åbne land, skånsom
vandløbsvedligeholdelse og en generel
forbedring af de fysiske forhold ved åbning af
rørlagte strækninger, fjernelse af spærringer,
gensnoning af vandløb, udlægning af grus og
sten m.v. Derudover skal forholdene omkring
de regnbetingede udløb undersøges.
Næstved Kommune planlægger at gennemføre
mange konkrete vandløbsprojekter i de
kommende år for at forbedre de fysiske forhold
i vandløbene. Projekterne er en forudsætning
for, at vandløbene kan bringes til at
opfylde målene i de statslige vandplaner. I
forbindelse med udarbejdelse af handleplaner
vil vandløbene blive gennemgået med
henblik på at få fastlagt, hvilke projekter der
er nødvendige. Hvis målene skal nås er det
imidlertid nødvendigt at starte indsatsen allerede
nu.
Indsats:
• At flest mulige rørlagte vandløb genåbnes.
• At de åbne vandløbs fysiske tilstand for
bedres.
Anbefalinger:
• Det bør tilstræbes, at der langs vandløb
i rimeligt omfang plantes skyggegivende
vegetation til mini mering af
grødevæksten i vandløbet og til forøgelse
af variationen i vandløbet.
• At der retableres ådale.
A – særligt naturvidenskabeligt interesseområde
B0 – vandløb uden fisk
B1 – gyde- og yngelopvækstområde
for laksefisk
B2 – laksefiskevand
B3 – karpefiskevand
Lempet målsætning C – afledning af vand
FAKtAboKS 2
Smådyr = insekter, biller, snegle, små krebsedyr m.v. som
gennem lever hele eller dele af deres livscyklus i vandløbene.
Miljøbeskyttelse
93

3.2.2 Søer
Formål
Søerne i kommunen skal rumme et naturligt og
alsidigt plante- og dyreliv. Levevilkårene skal
desuden sikres og forbedres for både planter og
dyr.
Redegørelse
De målsatte søer i Næstved Kommune er overvejende
søer med et areal på 1 ha eller mere.
Generelt skal vandkvaliteten i alle kommunens
søer dog forbedres eller som minimum fastholdes.
De største søer i Næstved Kommune er Tystrup-
Bavelse søerne, som er en del af Suså-systemet.
Bolmosen ved Everdrup kan nævnes som
et eksempel på en af de mindste målsatte søer i
kommunen.
Generelt gælder der for målsatte søer, at de
skal have et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv,
og at de ikke eller kun i ringe grad må
påvirkes af spildevandsudledning og anden
menneskelig aktivitet. Denne målsætning kaldes
for generel målsætning (B-målsætning).
For søer, som har et særligt værdifuldt dyre-
og planteliv eller andre særlige naturhistoriske
værdier eller kulturhistorisk eller landskabelig
betydning, eller som anvendes til badning eller
vandindvinding, kan målsætningen skærpes (Amålsætning).
For søer, som i større grad tillades påvirket af
spildevandsudledning eller vandindvinding, kan
målsætningens lempes (C-målsætning).
Bonderup Mose kan nævnes som et eksempel
på en sø med skærpet målsætning. Bonderup
Mose har en meget fin tilstand, modsat Snesere
Sø som har en lempet målsætning.
Til opfyldelse af de enkelte målsætninger er der
fastsat konkrete krav. Bl.a. stilles der krav til
mængden af fosfor i søvandet. Målsætninger og
krav for de enkelte søer fremgår af bilag 2 til
regionplanen for Storstrøms Amt og søplanen
for Vestsjællands Amt.
Søerne påvirkes især af tilførsel af for store
mængder næringssalte, hvilket som regel også
er årsag til den dårlige tilstand i en række søer.
Især fosfor giver anledning til en alt for kraftig
vækst af mikroskopiske alger, som gør, at vandet
bliver uklart og grønt.
94 Miljøbeskyttelse
Administrationsgrundlag
1. Målsætningerne for de enkelte søer fremgår
af regionplanerne for Storstrøms og Vestsjællands
amter. Kort med målsætninger for
søerne kan ses på kommunens hjemmeside.
2. For ikke målsatte søer forudsættes det,
at de kan overholde den generelle målsætning
om et naturligt og alsidigt plante- og
dyreliv.
3. Spildevand, der udledes til søer, må ikke
være til hinder for, at søernes målsætning
kan opfyldes. Se afsnit 3.2.4 Spildevand.
4. I oplandet til Tystrup-Bavelse søerne må
spildevandets fosforindhold ikke overstige
0,3 mg fosfor/l for anlæg større end 200 PE
(personækvivalenter) og højst 1 mg fosfor/l
for anlæg mellem 30 og 200 PE.
5. Ved regnbetingede udløb skal der sikres
tilstrækkelige bassinstørrelser, således at
fosfortilførslen til søerne begrænses.
6. Spildevand fra ejendomme under 30 PE
(personækvivalenter) skal som minimum
renses svarende til den renseklasse, der
gælder for det pågældende opland, hvis spildevandet
bidrager til forureningen af søer,
hvor målsætningen ikke er opfyldt. Se afsnit
3.2.4 Spildevand.
7. Indvinding af overfladevand fra søer tillades
normalt ikke.
8. Grundvandsindvinding må generelt ikke
være til hinder for opfyldelse af søernes målsætning.
Se afsnit 3.2.5 Vandindvinding.
Bundplanterne forsvinder, og rovfisk udkonkurreres
af store bestande af fredfisk. Nogle af
fredfiskene mudrer bunden op, og der frigives
yderligere fosfor fra sedimentet. Der kan opstå
iltmangel i bundvandet. Fosfor tilføres primært
fra udvaskning fra jorden og fra urenset spildevand.
Andre årsager til en dårlig vandkvalitet i søerne
kan være kraftig fosfosfrigivelse fra søens
sediment, udsætning af visse fiskearter (f.eks.
græs karper, der mudrer søbunden op) og sænkning
af vandstanden.
I en del søer og vandhuller er vandkvaliteten
meget dårlig på grund af øget næringsstofbelastning
i forbindelse med udsætning og fodring
af ænder.

Da søer ofte reagerer meget langsomt på ændringer
i belastningen, kan egentlige sørestaureringsprojekter
også komme på tale. Dette har
været tilfældet i Glumsø Sø, hvor der har været
forsøgt at fælde fosfor med aluminium, samt
biomanipulation i form af opfiskning af fredfisk.
FAKtAboKS 3
Andehold i en størrelsesorden, der ændrer
søens tilstand, er ikke lovligt i henhold til §
3 i naturbeskyttelsesloven.
FAKtAboKS 4
Udsætning af fisk kan kun ske efter bestemmelserne
i Fiskeriloven.
Initiativer
De vigtigste indsatsområder vil fortsat være
at nedbringe spildevandsbelastningen samt
mindske antallet af søer, hvor der udsættes
ænder og fodres i tilknytning dertil.
I de kommunale handleplaner, som skal
vedtages i 2010, vil det blive fastlagt, hvilke
tiltag der er nødvendige for, at søerne kan
komme til at opfylde målene i de statslige
vandplaner inden 2015. Hvis målene skal
nås, er det imidlertid nødvendigt at starte
indsatsen allerede nu.
Miljøbeskyttelse
95

3.2.3 Kystvande
Formål
Kommunens kystvande skal rumme et naturligt
og alsidigt plante- og dyreliv. Levevilkårene skal
desuden sikres og forbedres for både planter og
dyr.
Administrationsgrundlag
1. Målsætningerne for de enkelte kystvande
fremgår af regionplanerne for Storstrøms og
Vestsjællands amter. Kort med målsætninger
for kystvandene kan ses på kommunens
hjemmeside.
2. Spildevand, der udledes til kystvande, må
ikke hindre, at målsætningen udenfor spildevandsnærområdet
kan opfyldes. Se afsnit
3.2.4 Spildevand.
Anbefalinger:
• Forureningen med farlige stoffer skal
begrænses videst muligt.
Initiativer:
De vigtigste indsatsområder for kommunen
forventes derfor fortsat at være øget rensning
af spildevand samt at genskabe tilpas
store vådområder i oplandet til kystvandene,
som vil kunne tilbageholde fosfor og omsætte
kvælstof. Den fulde effekt af disse tiltag vil
dog først vise sig, når ophobede næringssalte
i sedimentet er neutraliseret eller fjernet
fra fjordene med vandskiftet.
I de kommunale handleplaner, som skal vedtages
i 2010, vil det blive fastlagt, hvilke tiltag
der er nødvendige, for at kystvandene
kan komme til at opfylde målene i de statslige
vandplaner inden 2015. Hvis målene skal
nås er det imidlertid nødvendigt at starte
indsatsen allerede nu.
Redegørelse
Princippet i fastsættelse af målsætninger for
kystvande er, at områder med skærpet og lempet
målsætning afgrænses i forhold til det øvrige
kystvand, der har en generel målsætning.
Krav til opfyldelse af en generel målsætning er
bl.a. tilstedeværelse af et alsidigt dyre- og planteliv
samt en god hygiejnisk vandkvalitet, svarende
til badevandskvalitet.
For kystvande med en skærpet målsætning
gælder, at der vil kunne stilles særlige krav til
96 Miljøbeskyttelse
f.eks. spildevandsudledninger af hensyn til særinteresser
i områderne.
I områder med lempet målsætning accepteres
aktiviteter, der kan påvirke miljøet, således
at den generelle målsætning ikke kan opfyldes.
Påvirkningerne kan være i form af spildevand,
kraftværker, havne, havbrug, råstofindvinding.
Til opfyldelse af de enkelte målsætninger er
der fastsat konkrete krav. Det kan eksempelvis
være dybdegrænsen for ålegræs eller dækningsgraden
af trådalger. Kravene er afpasset
efter de respektive områders tilstand og belastning.
Målsætninger og krav for de enkelte kystvande
fremgår af bilag 3 til regionplanen for
Storstrøms Amt og af regionplanen for Vestsjællands
Amt.
Kvælstof er en afgørende faktor for vandkvaliteten
i de åbne kystvande. Undersøgelser fra
Storstrøms Amt har dog vist, at i de lukkede
fjordområder er det flere steder fosfor, der har
betydning for miljøtilstanden. Kvælstof tilføres
hovedsageligt via tab fra landbrugsarealer. Fosfor
stammer primært fra udvaskning fra jorden
og fra urenset spildevand.
For at forbedre tilstanden i kystvandene er det
nødvendigt at reducere tilførslen af kvælstof og
fosfor. Færre næringssalte i vandet vil medføre
en lavere produktion af bl.a. mikroskopiske alger
og trådalger. Dermed vil en tilslamning af
havbunden forhindres, og iltforholdene ved bunden
vil forbedres, hvilket vil betyde, at der er
basis for et rigere og mere varieret liv af bunddyr
og fisk.
Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer
er hidtil søgt nedbragt gennem landspolitiske
handlingsplaner. Det er endnu ikke fastlagt,
hvordan tilførslen af næringsstoffer fra landbruget
skal reguleres fremover.

3.2.4 Spildevand
Formål
Kommunens borgere skal sikres gode hygiejniske
og sundhedsmæssige forhold i forbindelse
med spildevandsafledning og – behandling.
Spildevandsbehandling og rensning skal være
medvirkende til, at målsætninger og kvalitetskrav
for vandmiljøet kan opfyldes.
Belastningen med spildevand fra ejendomme,
der ligger i oplandet til forureningsfølsomme
vandområder, skal mindskes, så vandområdernes
målsætninger kan opfyldes.
Administrationsgrundlag
Generel spildevandsrensning:
1. Spildevand, der tillades udledt i vandløb,
skal renses tilstrækkeligt til, at det ikke hindrer
en opfyldelse af målsætningen af det pågældende
vandløb og eventuelle nedstrøms
liggende vandløb.
2. Spildevand fra ejendomme under 30 PE
(personækvivalent) skal som minimum renses,
svarende til den renseklasse, der er
gældende for det pågældende opland, hvis
spildevandet bidrager til forureningen af
vandløb og søer, hvor målsætningen ikke er
opfyldt.
3. Søer skal i videst muligt omfang friholdes
for spildevand fra spildevandsanlæg.
4. I oplandet til Suså-systemet og Tystrup-
Bavelse søerne skal renseanlæg med en
godkendt kapacitet på større end 200 personækvivalenter
PE (personækvivalent)
overholde en udledningsværdi for fosfor på
0,3 mg/l beregnet som transportkontrol og
højest 1 mg fosfor/l for anlæg mellem 30 og
200 PE.
5. Spildevand, der udledes direkte eller indirekte
via vandløb til kystvande, skal renses
så godt, at badevandskvaliteten i badeområderne
overholdes.
6. Spildevand, der udledes til kystvande, må
ikke påvirke vandkvaliteten uden for de spildevands-nærområder,
der er udpeget i kommuneplanen.
7. Udledt spildevand må ikke give anledning
til uæstetiske forhold i vandområderne.
Regnvandsbetingede udledninger:
8. Regnbetingede udledninger må ikke hindre,
at vandområdernes målsætninger kan
opfyldes, herunder medføre uæstetiske forhold
i udledningsområdet.
9. Før etablering af nye regnbetingede udledninger,
skal der foretages beregning af
de hydrauliske belastninger og af udledte
mængder af organisk stof og næringssalte.
Det skal sikres, at der ikke sker uacceptabel
erosion, samt at vandløbets samlede kapacitet
ikke overskrides.
10. Alle væsentlige regnvandsbetingede udledninger
fra separate regnvandskloakeringer
skal forsynes med renseforanstaltninger,
der sikrer, at regnvandet løbende renses for
olieprodukter og partikulært materiale, samt
tjener som opsamlingskapacitet for spild i tilfælde
af uheld.
11. Nye regnvandsbetingede udledninger fra
fælleskloakerede områder etableres som minimum
med rist og skumbræt, og det skal
være muligt at registrere tidspunkt og varighed
af aflastningshændelser på regnbetingede
afløb af væsentlig størrelse.
12. Regnvandsbassiner uden membran må
ikke etableres tættere end 300 m fra indvindingsanlæg
til drikkevand, eller tættere end
150 m fra øvrige indvindingsanlæg.
Nedsivning
13. Afstanden fra spildevandsanlæg til boringer
for almen vandforsyning bør være mindst
300 m.
14. I områder med særlige drikkevandsinteresser
og i indvindingsoplande til aktive vandværksboringer
bør der generelt ikke etableres
nedsivningsanlæg for spildevand. Der kan
dog efter en konkret vurdering etableres nye
nedsivningsanlæg, hvor de specifikke hydrogeologiske
forhold tillader dette, og der sker
en horisontalt afstrømning mod vandløb eller
havet. Områder med særlig drikkevandsinteresser
fremgår af afsnit 3.2.7.
15. I områder med drikkevandsinteresser
skal mulighederne for nedsivning baseres på
en konkret vurdering.
16. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser
kan nedsivning af spildevand anbefales.
Lugtgener
17. Lugtgener fra spildevandsanlæg, pumpebrønde
mv. bør begrænses mest muligt. Afstanden
fra åbne spildevandsanlæg til bl.a.
boliger og andre aktiviteter som kan berøres
af lugtgener, bør så vidt muligt være over
100 m.
Miljøbeskyttelse
97

Redegørelse
Spildevandsrensningen på de større renseanlæg
er blevet forbedret betydeligt i løbet af de senere
år, og en større del af forureningen skyldes
nu udledninger af utilstrækkeligt renset spildevand
fra det åbne land og fra regnbetingede udledninger.
Spildevandsanlæg over 2000 PE (personækvivalenter)
reguleres af kapitel 8 i bekendtgørelse
nr. 1757 om spildevandstilladelser m.v. efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, og de
endelige krav fastsættes efter en konkret vurdering.
Krav for anlæg under 2000 PE samt andre
udledningstyper fastsættes ud fra konkrete
vurderinger af vandområdernes robusthed.
De skærpede udlederkrav i administrationsgrundlaget
pkt. 4, er indgået i en aftale med de
daværende Storstrøms Amt og Vestsjællands
Amt for at opfylde målsætningerne i Tystrup-
Bavelse Søerne.
Trods det, at spildevandsmængderne fra enkeltejendomme
er relativt beskedne, er påvirkningen
af vandområderne betydelig. Spildevandsbelastningen
af vandområder fra ejendomme i
det åbne land er mere end dobbelt så stor, som
den belastning der kommer fra kommunale renseanlæg.
Den samlede spildevandsmængde fra ejendomme
i det åbne land udgør mindre end 10 %
af den samlede spildevandsmængde, der behandles
i kommunale renseanlæg. Spildevandet
gennemgår oftest kun en simpel mekanisk
98 Miljøbeskyttelse
rensning, samt udleder til vandområder, typisk
vandløb, der er følsomme over for forurening,
hvorimod de større renseanlæg typisk udleder
til mere robuste vandområder.
En del af Næstved Kommunes vandløb er små
med ringe sommervandføring, og vandkvaliteten
i små vandløb påvirkes mærkbart af selv
små forurenede tilløb.
Spildevandets indhold af organisk stof aflejres
på planter og vandløbsbund og medfører øget
iltforbrug i vandløbene. Indholdet af ammoniak
kan selv i lave koncentrationer medføre akut
giftige forhold for bl.a. fisk. Ammoniakforurening
er derfor mest alvorligt i mindre vandløb
med lav vandføring, hvor spildevandet fortyndes
tilsvarende mindre. Både iltforbrug, aflejringer
og akut giftige forhold medfører forringet livskvalitet
for vandløbets dyr.
Spildevandets indhold af fosfor udgør et problem
ved tilledning til søer. Fosfor medfører
øget algevækst med deraf følgende uklart vand
og iltfattige forhold. Alle større renseanlæg er i
dag afskåret fra søerne bortset fra Tystrup Sø,
hvor der accepteres udledning af vidtgående
renset spildevand (se administrationsgrundlaget
pkt. 4). Tilbage er udledninger fra enkeltejendomme,
samt afstrømninger fra landbruget,
som må reduceres væsentlig for at opnå søernes
målsætninger.
Da der ofte er ophobet næringsstoffer i søsedimentet,
og da søer desuden reagerer trægt på
ændringer, vil en tilfredsstillende miljøtilstand
normalt først indfinde sig en årrække efter, at
belastningen er nedbragt.

Forureningsfølsomme vandområder er vandløb
og søer, hvor målsætningerne ikke er opfyldt.
I de områder, hvor spildevandsbelastningen
fra det åbne land er en væsentlig årsag til at
målsætningerne ikke er opfyldt, er der udpeget
renseklasser for de enkelte oplande til søer
og vandløb. Regionplanernes vedtagne renseklasser
for spildevandsrensning i det åbne land
er gældende indtil vandplanerne vedtages og
vandplanernes renseklasser indarbejdes herefter
i kommunens spildevandsplan.
Næstved Kommune vil fortsætte kloakeringer af
samlede bebyggelser/landsbyer i planperioden
for at forbedre rensningen af spildevandet fra
de ikke kloakerede ejendomme i det åbne land,
og kortlægge alle udledninger i det åbne land
fra såvel private ejendomme som erhverv.
I planperioden vil Næstved Kommune ligeledes
udarbejde en ny spildevandsplan for hele den
nye kommune. I henhold til tidsfristerne i den
kommende spildevandsplan vil kommunen påbyde
forbedret rensning på enkeltejendomme i
det åbne land.
Initiativer
Næstved Kommune vil i planperioden udarbejde
og vedtage spildevandsplan for bortskaffelse
af spildevandet i hele kommunen.
Spildevandsplanen må ikke stride imod vandplanernes
målsætninger for vandmiljøet, og
kommunens handleplaner vil hermed blive
indarbejdet i spildevandsplanen.
FAKTABOKS
Efter kommunalreformen er kommunen som
altovervejende hovedregel myndighed for
spildevand. Undtaget er, at statens miljøcentre
er myndighed for udledning fra visse
listevirksomheder. Udledningstilladelser
gives i henhold til bekendtgørelse om spildevandstilladelser
mv. efter miljøbeskyttelseslovens
kapitel 3 og 4. Tilsynet med de
kommunale spildevandsudledninger foretages
af staten. Bestemmelserne om, hvem
der er myndighed (kommune eller stat), er
fastlagt i spildevandsbekendtgørelsen nr.
448 af 11/12-2007.
Kommunen har hidtil haft driften af kloakforsyningen
som en del af kommunen. Kloakforsyningen
vil i løbet af planperioden i
henhold til lovgivningen blive udskilt som en
selvstændig kommunal virksomhed.
Regnvandsbetingede udledninger
De regnvandsbetingede udledninger udgør ifølge
Regionplanen for Storstrøms Amt mellem
10-30 % af belastningen i forhold til den totale
mængde spildevand, der udledes til vandområderne
fra kloakerede områder.
Regnvandsbetingede udledninger forårsages af
kraftige regnskyl, som afstrømmer fra parkeringspladser,
stier eller lignende afløbssystemer.
Udledninger kan ske fra både separate regnvandskloakeringer
og fælles kloakeringer, som
er en blanding af regnvand og spildevand.
Det er dokumenteret, at regnvandsbetingede
udledninger har effekter på de modtagende
vandområder, hvilket gør det nødvendigt at stille
krav, så målsætningerne for vandområderne
kan opfyldes.
For både separate regnvandskloakeringer og
fælleskloakeringer gælder bl.a., at der ved meget
kraftige regnvejr kan forekomme udledninger,
der giver for stor hydraulisk belastning af
vandområderne. Derfor stilles krav om bassiner
til neddrosling af vandmængderne.
Det kan forårsage erosion af bund og brinker
samt bortskylning af planter og dyr. For at
undgå belastning af vandløbene med partikulært
stof og olieprodukter etableres sandfang
og olieudskiller i forbindelse med etablering af
regnvandsbetingede udledninger. Af andre effekter
kan nævnes uæstetiske forhold i vandløb
(toiletpapir, slam og så videre), algevækst i
søer og hav samt ammoniakforurening, der kan
medføre akut fiskedød.
Kravene til de regnvandsbetingede udledninger
forventes at blive skærpet i vandplanerne,
og der forestår et større arbejde med yderligere
undersøgelse af de aktuelle belastninger fra de
regnvandsbetingede udledninger.
Nedsivning af spildevand
Administrationsgrundlaget for nedsivning af
renset spildevand og indsatsen for beskyttelse
af grundvandet fremgår af afsnit. 3.2.5.
Lugtgener
Mindsteafstanden mellem åbne spildevandsanlæg
og boliger m.v. er skønsmæssigt fastsat til
100 m. Formålet med retningslinjen er dels at
undgå lugtgener, dels at undgå, at spildevandsanlæg
efterfølgende pålægges lugtbegrænsende
foranstaltninger.
Miljøbeskyttelse
99

3.2.5 Vandindvinding
Formål
At vandindvindingen baseres på rent grundvand.
At vandindvinding foregår i balance med grundvandsdannelsen
og under hensyntagen til natur
og overfladevand.
Redegørelse
Den grundvandsressource, som er tilgængelig
for vandindvinding, vil blive fastlagt i de kommende
statslige vandplaner. Med tilgængelig
ressource menes den mængde vand, som kan
oppumpes, uden at natur og vandområder tager
skade. Inden for rammerne planlægger kommunen
udnyttelsen af ressourcen til drikkevand,
vanding og andre formål.
Generelt set vurderes grundvandsressourcen
at være stor nok til at dække behovet for vand
i Næstved Kommune. Ressourcen er imidlertid
ikke jævnt fordelt over kommunen, og i dele af
kommunen er ressourcen ikke tilstrækkelig stor
til at dække alle behov for indvinding og samtidig
opfylde behovet for vand i vandløb, søer og
vådområder.
For at sikre, at indvindingen foregår i balance
med grundvandsdannelsen og dermed, at ressourcen
ikke overudnyttes, prioriteres anvendelsen
af grundvandet.
100 Miljøbeskyttelse
Administrationsgrundlag
Prioritering af ressourcen
1. I områder, hvor vandressourcen ikke er
tilstrækkelig til at dække alle behov, prioriteres
den således:
2. Vand til befolkningens almindelige vandforbrug
- herunder husholdninger, almindeligt
landbrug (dyrehold og rengøring),
institutioner og mindre vandforbrugende
erhverv, som typisk er sluttet til en almen
vandforsyning
3. Vand til opretholdelse af vandføring i vandløb
og vandstand i vådområder med henblik
på, at opfylde målsætninger for vandkvalitet
og naturbeskyttelse
4. Vand til øvrige formål - herunder særligt
vandforbrugende erhverv, vandingsformål,
grundvandssænkning ved råstofgravning
m.v.
Indvinding af grundvand
5. Indvinding af grundvand må ikke overstige
grundvandsdannelsen.
6. Indvinding må ikke koncentreres så meget,
at lokale sænkninger bevirker, at der
trænger vand af dårlig kvalitet (f.eks. saltvand)
ind i grundvandsmagasinerne.
7. Nye boringer placeres uden for bymæssig
bebyggelse og bør tilstræbes placeret inden
for områder med særlige drikkevandsinteresser
(OSD-områder).
8. Indvindingen skal, hvor det er muligt, fordeles
på forskellige boringer og grundvandsreservoirer.
Som hovedregel bør indvindingen
fordeles jævnt over døgnet.
9. Vand fra afværgepumpning, grundvandssænkninger,
saltholdigt vand o.l., der er uegnet
til drikkevand, skal under afvejning af
lokale forhold søges udnyttet.
Overfladevand og natur
10. Indvinding af grundvand må ikke mindske
vandløbenes vandføring i en sådan grad,
at målsætningerne for vandløbene ikke kan
opfyldes, eller så vandløbets naturtilstand
forringes.
11. Grundvandsindvinding skal struktureres
på en sådan måde, at vådområder, der er
omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, påvirkes
mindst muligt.
12. Median-minimumsvandføringen i vandløb
med skærpet målsætning må ikke reduceres
som følge af ny grundvandsindvinding. Ny

grundvandsindvinding må ikke medføre, at
den samlede påvirkning af medianminimum
i vandløb med generel målsætning resulterer
i, at målsætningen ikke kan opretholdes.
13. Ved nye grundvandsindvindinger skal boringer
placeres i så stor afstand fra vandløb
som muligt, og der skal evt. sikres mulighed
for kompenserende foranstaltninger, så målsætningen
i påvirkede vandløb med skærpet
eller generel målsætning kan opretholdes.
14. Ved grundvandsindvinding skal der tages
hensyn til vandstandsforholdene i de potentielle
vådområder inden for det påvirkede
område. I regionale naturbeskyttelsesområder
skal grundvandsindvinding foretages
på en sådan måde og i et sådant omfang, at
forholdene i vådområderne ikke forringes på
grund af et sænket vandstandsniveau, dog
under hensyntagen til den overordnede prioritering.
Fremtidige vandindvindingsprojekter
skal vurderes med vægt på at sikre de
vigtigste vådområders vandstandsforhold.
15. Tilladelse til indvinding fra overfladevand
gives som hovedregel ikke, og eksisterende
tilladelser skal søges afviklet, når de udløber.
Overvågning
16. Vandindvindingens følgevirkninger skal
overvåges gennem pejlinger, råvandsanalyser
og afstrømningsmålinger.
Højeste prioritet har drikkevand til befolkningen.
Dernæst er naturbeskyttelse prioriteret
således at vandløbene og anden natur ikke tager
skade af indvindingen. Vand til erhvervsformål
og markvanding er prioriteret lavest. Dette
kan kun finde sted der, hvor det ikke er i konflikt
med almen drikkevandforsyning og naturbeskyttelsen.
Selv om der i grundvandsoplandet som helhed
dannes mere grundvand, end der indvindes, kan
der lokalt forekomme overindvinding. Overindvinding
kan føre til, at indvindingsmuligheden
ødelægges på længere sig, idet grundvandskvaliteten
forringes. Det kan f.eks. ske ved indtrængning
af salt grundvand, frigivelse af nikkel
eller øget tilstrømning af forurenet eller nitratholdigt
overfladenært grundvand.
I Næstved Kommune er der givet tilladelser til
at indvinde i alt 6,5 mio. m3 vand. Heraf har
vandværkerne tilladelse til indvinding af 5,5
mio. m3, og industrien og landbruget har tilsammen
tilladelse til indvinding af 1 mio. m3.
Næstved Vandforsyning har desuden tilladelse
til at indvinde 1,5 mio. m3 vand i Faxe Kommu-
ne. Den faktiske indvinding er noget lavere end
tilladelsernes størrelse, ca. 4 mio. m3.
Indvinding og naturen
Noget af vores værdifulde natur, bl.a. moser, er
meget afhængig af en høj grundvandsstand, ligesom
de grundvandsfødte vandløb også er meget
følsomme overfor vandindvinding.
Indvindingen til drikkevand og andet vandforbrug
skal derfor indrettes, så naturen tager
mindst mulig skade. For at følge indvindingernes
påvirkning af naturen og grundvandsmagasinerne
stilles krav om overvågning i form af
analyser og afstrømningsmålinger. Ved for stor
påvirkning kan tilladelserne justeres, og den
skadelige påvirkning kompenseres, f.eks. via
udpumpning af grundvand til påvirkede vandløb
på de mest kritiske tidspunkter om sommeren.
Indvinding direkte fra vandløb påvirker vandføringen
i vandløb betydeligt mere end tilsvarende
grundvandsindvinding. Derfor gives som hovedregel
ikke nye tilladelser til indvinding af overfladevand.
Miljøbeskyttelse
101

3.2.6 Vandforsyning
Formål
Den decentrale vandforsyning skal bevares, og
kommunens borgere skal sikres drikkevand af
en god kvalitet.
Administrationsgrundlag
Almen vandforsyning
1. Ved fordeling af den grundvandsressource,
som er til rådighed for indvinding i områder
med varierende grundvandskvalitet, bør
grundvandsressourcer uden væsentlige kvalitetsproblemer
reserveres til drikkevandsforsyning.
2. Vandbehov, der ikke kræver vand af drikkevandskvalitet,
skal i videst muligt omfang
dækkes af indvinding af vand, der er uegnet
til drikkevand, f.eks. fra byområder og andre
udsatte lokaliteter.
3. Ved overskridelse af kvalitetskrav til drikkevand
for stoffer, som ikke kan fjernes ved
normal vandteknisk behandling, skal problemerne
søges løst ved etablering af en ny
boring. Hvis det ikke er muligt, skal kvalitetsproblemet
enten løses ved opblanding af
drikkevand, eller ved at forsyningen leveres
af et andet vandværk. Kun i særlige tilfælde
kan der ske avanceret vandbehandling.
4. Ved placering og indretning af vandværker
skal der tages de fornødne hensyn til omgivelserne
for at undgå gener fra afblæsningsanlæg
og skyllevandsudledning.
5. Der skal udvises særlig forsigtighed ved
placering af boringer i nærheden af forurenede
lokaliteter med grundvandstruende
forurening. Det anbefales derfor, at boringer
placeres mindst 500 m nedstrøms disse lokaliteter.
6. Samlet bymæssig bebyggelse bør forsynes
med vand fra fællesvandværker.
7. Tildeling af indvindingstilladelse til almene
vandforsyningsanlæg sker på baggrund af en
konkret vurdering af behovet for vand. Tilladelser
gives og fornyes kun til et acceptabelt
vandforbrug, idet svind og overforbrug skal
minimeres.
Virksomheders forsyningsforhold
8. Vandbehov af drikkevandskvalitet til erhverv,
beliggende inden for udlagte erhvervsområder,
skal dækkes af det almene
vandforsyningsanlæg, der har forsyningspligten
i området.
102 Miljøbeskyttelse
9. Nye virksomheder, som ønsker at placere
sig uden for udlagte erhvervsområder, kan
ikke nødvendigvis få dækket deres vandbehov.
10. Eksisterende tilladelser til enkeltindvinding
kan kun fornyes, hvis virksomheden
fortsat kan begrunde et vandbehov.
Begrænsning af vandforbrug
11. Genbrug af vand, brug af sekundavand
og vandbesparende teknologi skal fremmes.
12. Ved godkendelse af virksomheder efter
miljøbeskyttelsesloven opstilles et maksimalt
vandforbrug for virksomheden.
Indvinding til vanding
13. Nye indvindinger af grundvand til vanding
tillades kun inden for områder med tilstrækkelig
grundvandsressource, og kun, såfremt
afgrødevalg og jordtype kan begrunde et
vandbehov.
Redegørelse
Forsyningen af drikkevand fra almene vandværker
og private anlæg er i dag baseret på
grundvand. Det samme gælder alt overvejende
indvindinger til vanding i jordbruget og til industri.
En lille del indvindes fra vandløb.
Vandforsyningen i Næstved Kommune varetages
af 66 vandværker, 4 kommunale vandværker
og 62 private vandværker. Herudover forsynes
et antal ejendomme fra enkeltindvindingsanlæg,
herunder private brønde og boringer. Disse
ejendomme er primært beliggende i landområderne.
Det anslås, at der er ca. 500 private
brønde/boringer i kommunen.
Vandforsyningsstrukturen i kommunen er decentral,
hvilket betyder, at indvindingen er
spredt ud over store områder af kommunens
areal. Det er med til at mindske de miljømæssige
effekter af indvindingen af grundvand.
Forsyningsstrukturen er fastlagt i en vandforsyningsplan.
Som følge af kommunalreformen er
der pt. 5 gældende vandforsyningsplaner fra de
5 gamle kommuner. Disse vil inden for kommuneplanperioden
blive revideret og sammenskrevet
til én.
Administrationsgrundlagets pkt. 8 favoriserer
almen vandforsyning i byområder og lignende.
De almene vandforsyninger er underlagt et

hyppigere offentligt tilsyn. De skal lade vandkvaliteten
kontrollere jævnligt af godkendte
laboratorier, og de skal leve op til en række
standarder omkring forsyningssikkerhed. Almene
vandforsyningers boringer er normalt godt
vedligeholdt og indrettet, så de kun i begrænset
omfang kan udgøre en spredningsvej for forurening.
Forbrugernes sikkerhed for godt drikkevand
er derfor stor ved forsyning fra almen
vandforsyning.
I de udlagte erhvervsområder er der investeret i
udbygning af vandforsyning mv. For at sikre en
hensigtsmæssig udnyttelse af investeringerne
skal virksomhedernes vandbehov derfor dækkes
af den almene vandforsyning. I visse tilfælde
kan virksomheder uden for erhvervsområderne
også forsynes af den almene vandforsyning,
men de kan ikke gå ud fra det.
Enkeltvandforsyninger er også underlagt offentligt
tilsyn, men både tilsyn og egenkontrol er
langt mindre omfattende end for almene vandværker.
Forbrugernes sikkerhed for godt drikkevand
er derfor tilsvarende mindre.
Det er hensigten at sikre en rationel udnyttelse
af ressourcen. Således gives tilladelser kun ud
fra et begrundet behov. Ved vurdering af vandværkernes
vandbehov tages der udgangspunkt i
det målte forbrug. Dette sammenholdes med et
teoretisk forbrug ud fra forbrugerkredsens sammensætning.
Tilsvarende gælder for tilladelser
til enkeltindvinding.
Vandforbruget har gennem mange år været faldende,
men er nu stagnerende. Faldet skyldes
dels, at der siden 1999 har været krav om
vandmålere hos alle forbrugere, dels at vandprisen
er steget. Desuden er vandspild gennem
utætte ledninger nedbragt betydeligt de senere
år, fordi vandværkerne har udbedret forsyningsledningerne.
For at fremme brugen af renere teknologi og
genbrug af vand, fastsættes der et maksimalt
tilladeligt vandforbrug i virksomhedsgodkendelser,
ligesom vandbehov, der ikke kræver drikkevandskvalitet,
så vidt muligt skal søges dækket
af sekundavand. Sekundavand er f.eks. vand fra
grundvandssænkninger, afværgepumpninger,
salt grundvand, regnvand m.m.
I kommunen er der, i normale år, generelt ikke
behov for at vande almindelige landbrugsafgrøder.
Der gives derfor primært tilladelser til indvinding
af vand til vanding af specialafgrøder
eller til afgrøder på meget sandede jorde.
Miljøbeskyttelse
103

3.2.7 Grundvandsbeskyttelse
Formål
Gennem en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse
vil Byrådet sikre, at der også i fremtiden
er tilstrækkeligt med rent drikkevand til
rådighed for kommunens nuværende borgere
og for vore kommende generationer.
Administrationsgrundlag
Områder med særlige drikkevandsinteresser
(OSD) samt indvindingsoplande til almene
vandforsyninger uden for OSD
1. I OSD og i indvindingsoplande til almene
vandforsyninger uden for OSD må arealanvendelsen
ikke ændres til en mere grundvandstruende
art. Ved placering og indretning
af anlæg samt ved udlæg af arealer til formål,
der kan indebære en risiko for grundvandsforurening,
skal der tages særlige hensyn til
beskyttelse af grundvandsressourcen. Tiltag,
der øger grundvandsbeskyttelsen skal fremmes.
2. Der kan som udgangspunkt ikke meddeles
tilladelse til nedsivning af spildevand i OSD.
Der kan dog efter en konkret vurdering etableres
nye nedsivningsanlæg, hvor de specifikke
hydrogeologiske forhold tillader dette,
og der sker en horisontalt afstrømning mod
vandløb eller havet.
3. Nye byudviklingsarealer udpeges i størst
mulig afstand fra eksisterende eller planlagte
kildepladser og indvindings- og grundvandsdannende
oplande til almene vandforsyninger.
4. Ved byudvikling tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen
og vandindvindingsanlæg
via krav til arealanvendelsen.
5. Deponering af forurenet jord bør undgås.
6. Indvindingsoplande til almene vandværker
uden for OSD prioriteres ved akutte forsyningsproblemer.
Områder med drikkevandsinteresser (OD)
7. Ved placering og indretning af anlæg samt
ved udlæg af arealer til formål, der kan indebære
en risiko for grundvandsforurening,
tages hensyn til beskyttelsen af grundvandsressourcen,
f.eks. gennem vilkår i miljøgodkendelsen.
Før arealerne inddrages til
sådanne formål, foretages hydrogeologiske
undersøgelser og vurderinger for at sikre, at
eksisterende og fremtidige indvindingsinteresser
ikke berøres.
104 Miljøbeskyttelse
8. Byvækst og særligt vandforbrugende industri,
vandingskrævende jordbrug samt
øget råstofindvinding indrettes, så der tages
hensyn til grundvandsbeskyttelsen og mulighederne
for vandindvinding. Ved planlægningen
redegøres for de overvejelser og tiltag,
som sikrer grundvandsbeskyttelsen og vandressourcen.
Områder med begrænsede drikkevandsinteresser
(OBD)
9. Nye særligt grundvandstruende virksomheder
skal så vidt muligt placeres i områder
med begrænsede drikkevandsinteresser, hvor
grundvandsressourcen ikke er anvendelig til
almen vandforsyning. Nye deponeringsanlæg,
slaggebehandlingsanlæg o.l. bør kun
ske i OBD.
10. I OBD kan aktiviteter, der udgør en stor
forureningstrussel mod grundvandet, placeres.
11. Byrådet vil ikke meddele indvindingstilladelser
til ny almen vandforsyning i områder
med begrænsede drikkevandsinteresser.
Indsatsplanlægning
12. Indsatsplaner udarbejdes i samarbejde
med de lokale parter i området, herunder
vandværker, landbrug, industri, borgere og
interesseorganisationer.
Redegørelse
Grundvandsbeskyttelse bygger primært på forebyggelse.
Aktiviteter på landjorden har betydning
for grundvandskvaliteten, og mange kan
udgøre en risiko for forurening af grundvandet,
f.eks. byområder, husdyrbrug, virksomheder,
nedsivning af spildevand m.m.
For at sikre en ordentlig kvalitet og beskyttelse
af grundvandet er det derfor vigtigt, at disse
aktiviteter adskilles fra områder, hvor der foregår
drikkevandsindvinding.
Områdetyper
Kommunens areal er opdelt i 3 områdetyper:
Områder med særlige drikkevandsinteresser,
områder med drikkevandsinteresser og områder
med begrænsede drikkevandsinteresser.
Områder med særlige drikkevandsinteresser
dækker knap 40 % af kommunens areal
og er primært koncentreret i den østlige
og nordlige del af kommunen. Her findes det
mest værdifulde vand, og her er der færrest
kilder til forurening. Inden for områder med
særlige drikkevandsinteresser kan en planlagt
arealanvendelse ikke ændres til en mere
grundvandstruende art. Tiltag, der øger grund-

vandsbeskyttelsen, skal fremmes. Det kan
f.eks. være udlæg af grønne arealer, skovrejsning
eller ekstensivt landbrug.
Områder med drikkevandsinteresser dækker ca.
55 % af kommunen. I disse områder kan der i
visse tilfælde tillades en ændring af arealanvendelsen,
der giver en øget grundvandsrisiko. Det
vil skulle vurderes fra sag til sag, og tilladelse
vil bero på, om der kan iværksættes foranstaltninger,
der kan imødegå den øgede risiko.
Områder med begrænsede drikkevandsinteresser
udgør de sidste 5 % af kommunens areal og
er koncentreret langs kysten, hvor grundvandskvaliteten
ikke er anvendelig til drikkevand.
Næstved by er også placeret i områder med begrænsede
drikkevandsinteresser pga. de mange
punktkilder og forurenede grunde.
Byudvikling
I byområder er der mange kilder til forurening.
Hvis vandindvinding finder sted i områder, der
er bymæssigt bebyggede, er der derfor en risiko
for, at drikkevandskvaliteten ikke kan opretholdes.
Ved lokalplanlægning for allerede udlagte
byudviklingsarealer (bolig og/eller erhverv) indtænkes
grundvandsbeskyttelsen i planen, bl.a.
via krav til områdets fysiske indretning som
f.eks. belægningstyper, veje og parkeringsforhold,
spildevandssystem m.m.
Nye udlæg af bolig- og erhvervsområder sker
så vidt muligt i størst mulig afstand fra eksisterende
og planlagte indvindingsboringer, og der
tages hensyn til vandværkernes indvindingsoplande.
Deponering af affald og forurenet jord
Deponeringsanlæg anses for at have en negativ
virkning på grundvandskvaliteten og kan derfor
ikke placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser.
I anlægsarbejder, der ikke antager deponilignende
karakter, såsom vejanlæg, støjvolde og
lignende, kan anvendes jord og restprodukter,
hvor indholdet af grundvandstruende komponenter
er meget lavt. Der kan være tale om ren
jord og lettere forurenet jord. Indholdet af mobile
stoffer må ikke overstige grænseværdierne
for lettere forurenet jord.
Virksomheder
Særligt grundvandstruende virksomheder kan
ikke placeres i områder med særlige drikkevandsområder.
Til disse regnes virksomheder,
der producerer, håndterer eller oplagrer stoffer,
som udgør en grundvandstrussel. Hvorvidt der
er tale om en grundvandstrussel, vil afhænge
af stoffernes egenskaber og de typer af foranstaltninger,
der kan etableres for at imødegå en
forurening. Det vil således bero på en konkret
vurdering af de enkelte produktioner eller oplag.
Nedgravning af tanke til olie og kemikalier bør
så vidt muligt undgås i områder med særlige
drikkevandsinteresser. I tilfælde af nedgravning
stilles særlige krav om grundvandsbeskyttende
foranstaltninger.
Råstofgravning skal ske under særlig hensyntagen
til grundvandet. Der skal efterbehandles
til en arealanvendelse, der er skånsom over for
grundvandet, f.eks. til et naturområde.
Nedsivning af spildevand
Nedsivning af spildevand øger belastningen af
magasinerne med nitrat og miljøfremmede stoffer.
I områder med særlige drikkevandsinteresser
kan der derfor som hovedregel ikke opnås tilladelse
til nedsivning af spildevand. I områder
med drikkevandsinteresser kan spildevand
nedsives, dog ikke inden for 300 m beskyttelseszonen
af indvindingsboringer til almene
vandforsyninger.
Initiavtiver
I Næstved Kommune er områder med særlige
drikkevandsinteresser opdelt i 6 generelle
indsatsområder, benævnt Suså, Glumsø, Holmegård,
Fladså, Næstved og Fuglebjerg. De
kan findes på kommunens hjemmeside.
Områderne kortlægges af staten, og der
identificeres følsomme indvindingsområder.
For hvert af disse områder skal der udarbejdes
en indsatsplan der sikrer grundvandsbeskyttelsen.
Kommunen vil udarbejde planerne
i samarbejde med vandværkerne, borgere,
erhverv, interesseorganisationer og andre interessenter.
For Suså området vil planen blive
udarbejdet i et samarbejde mellem Ringsted,
Faxe, og- Næstved kommuner, da området
dækker dele af de tre kommuner.
FAKTABOKS
Områdeudpegning
Områderne er udpeget i de daværende Vestsjællands
og Storstrøms amters regionplan
1997. De er revideret i regionplan 2001 og
2005. Fremover vil områdeudpegninger ske i
vandplanerne, som udarbejdes af staten.
Imellem vandplanrevisionerne kan områdeudpegningerne
blive revideret i forbindelse
med indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse.
Administrationsgrundlaget for kommunens
sagsbehandling er den til en hver tid
nyeste udpegning, som følger af resultaterne
af den lovpligtige detailkortlægning af grundvandsressourcen.
Miljøbeskyttelse
105

3.3 Miljøvurdering
3.3.1 Vurdering af Virkning på
Miljøet (VVM)
Generelt
VVM-reglerne vedrører anlæg, som må antages
at kunne påvirke miljøet væsentligt og fremgår
af bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december
2006. I bekendtgørelsen kan man se de anlæg
og projekter, hvor der skal udarbejdes VVM-redegørelser
(bilag 1) samt de anlæg, der kan
være omfattet af VVM-bekendtgørelsen (bilag
2).
Der vil eksempelvis altid kræves udarbejdelse
af en VVM-redegørelse for større, regionale
anlæg i form af kraftværker, større vindmøller,
anlæggelse af større råstofgrave, vejanlæg, ferieanlæg
og butikscentre (fremgår af bilag 1).
Anlægget må ikke gennemføres, før der er udarbejdet
en VVM-redegørelse. Redegørelsen
skal belyse samtlige miljømæssige konsekvenser
af et anlæg. Alternative udformninger og/eller
placeringer skal ligeledes belyses. Desuden
skal der i redegørelsen beskrives mulige løsningsforslag,
som kan reducere anlæggets virkninger
på miljøet.
Nogle anlæg kan muligvis have en væsentlig
virkning på miljøet, og det skal således vurderes
konkret, om anlæggelsen eller gennemførelse
af projektet vil have en væsentlig påvirkning
på miljøet - en såkaldt screening. Her vurderes
projektets/anlæggets størrelse, udformning,
placering og potentielle miljøpåvirkning.
Anlæg, der skal screenes, er eksempelvis skrotoplagring,
herunder oplagring af biler til ophugning,
dræningsprojekter, etablering af
rensningsanlæg og slagterier. Hvis det vurderes
efter screeningen, at der er stor sandsynlighed
for, at anlægget eller projektet kommer til at
påvirke miljøet væsentligt, så skal der gennemføres
en VVM-redegørelse.
Der er gennemført 13 screeninger siden 1. januar
2007, hvor størstedelen har været skovrejsningsprojekter.
Ansøgeren skal levere alle nødvendige oplysninger
om projektet til en VVM-redegørelse.
Kommunen skal sikre, at konsekvenserne er tilstrækkeligt
belyst. Hvis kommunen vil fremme
projektet, og anlægget ikke indgår i gældende
planlægning, vil kommunen udarbejde et tillæg
til kommuneplanen på baggrund af VVMredegørelsen.
Dette tillæg skal sammen med
VVM-redegørelsen vedtages af Byrådet, inden
anlægget eller projektet kan sættes i gang.
Den 1. januar 2007 blev husdyrbrug, der etableres,
udvides eller ændres, omfattet af Lov om
miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug. Loven
erstatter planlovens regler om VVM for husdyr-
106 Miljøbeskyttelse
Retningslinjer for VVM-redegørelser,
som er godkendt, men endnu ikke anlagt
1. Etablering af nye veje ved Næstved skal
ske i overensstemmelse med rammerne regionplantillæg
nr. 6 i Storstrøms Amts regionplan
2005-2017 december 2005, ”Mulighed
for etablering af nye veje ved Næstved”.
2. Udvidelse af svineproduktion skal ske
i overensstemmelse med rammerne i regionplantillæg
nr. 5 i Vestsjællands Amt
Regionplan 2005-2016, ”Udvidelse af svineproduktion
ved Gimlinge” i Fuglebjerg Kommune.
3. Etablering af skovrejsning og naturgenopretning
ved Even skal ske i overensstemmelse
med rammerne i Tillæg nr. 34 til Næstved
kommuneplan 2001-12, ”Etablering af Even
Statsskov og naturgenopretning af Evegrøften
i Næstved Kommune”.
4. Etablering af 4 vindmøller ved Katrineholms
Piber til erstatning af 3 eksisterende
vindmøller skal ske i overensstemmelse med
rammerne i Tillæg nr. 8 til Fuglebjerg kommuneplan
2002-09 , ”Vindmøller ved Katrineholms
Piber”.
5. Etablering af 2 vindmøller ved Kyse skal
ske i overensstemmelse med rammerne i Tillæg
nr. 1 til Næstved kommuneplan 2009-20
”Vindmøller sydvest for Kyse”.
brug og miljøbeskyttelseslovens regler om godkendelse
og revurdering af husdyrbrug.
Vedtagne VVM-redegørelser
Næstved Kommune består af kommuner fra to
amter nemlig Vestsjællands og Storstrøms Amt.
Amterne har vedtaget en række VVM-tillæg fra
vedtagelsen af sidste regionplan, og indtil kommunalreformen
trådte i kraft 1. januar 2007.
Siden vedtagelsen af Storstrøms Amts regionplan
2005-2017 december 2005 er der kun godkendt
ét VVM-tillæg af Amtsrådet beliggende
i Næstved Kommune, nemlig regionplantillæg
nr. 6, ”Mulighed for etablering af nye veje ved
Næstved”, som giver mulighed for at etablere
nye veje ved Næstved. Det blev vedtaget i december
2006.
Vestsjællands Amt vedtog regionplan 2005-
2016 i december 2005. Siden vedtagelsen har
amtet kun vedtaget ét regionplantillæg i Næstved
Kommune, nemlig tillæg nr. 5 til Regionplan
2005-2016, ”Udvidelse af svineproduktion ved

Gimlinge” i Fuglebjerg Kommune. Det blev vedtaget
i januar 2006.
Næstved Kommune har efter kommunesammenlægningen
i samarbejde med Skov- og
Naturstyrelsen planlagt for at etablere et skovområde
vest for Næstved. Den nye bynære
skov, Even Statsskov, indgår som en del af den
grønne ring, der planlægges rundt om Næstved
by.
Den 44 ha store Even Statsskov bliver det første
af tre statslige skovrejsningsprojekter rundt om
Næstved by. Skovrejsningen blev af miljøcenter
Roskilde vurderet til at være VVM-pligtigt.
I forbindelse med skovrejsningsprojektet vil
Skov- og Naturstyrelsen gennemføre et naturgenopretningsprojekt
ved Evegrøften, Even Ådal
44 ha. Efter Skov- og Naturstyrelsens ønske er
dette projekt inddraget i VVM-processen for skovrejsningen.
Miljøcenter Roskilde udstedte et
kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse
samt miljøvurdering i marts 2008.
Kommunen har vedtaget at opsætte fire nye,
større vindmøller til erstatning for de tre eksisterende
vindmøller på 600 kW ved Katrineholms
Piber ca. 4 km vest for Fuglebjerg. Der
skal endvidere nedtages et antal ældre møller,
som er omfattet af statens saneringsordning for
vindmøller med effekter på indtil 450 kW, heriblandt
4 møller, som er placeret umiddelbart
mod syd mellem Ting Jellinge og Sønder Jellinge.
De nye vindmøller har hver især en effekt
på 2.300 kW og en totalhøjde på 126,5 m.
Der er ligeledes vedtaget et kommuneplantillæg
nr. 1 til Næstved Kommuneplan 2009-20,
som omhandler udpegning af et område til opsætning
af 2 større vindmøller sydvest for Kyse.
Der er ikke stillet krav om nedtagning af eksisterende
vindmøller i forbindelse med projektet.
De nye vindmøller har hver især en effekt på
2.300 kW og en totalhøjde på 126,5 m.
3.3.2 Miljøvurdering
Generelt
I 2004 blev lov om miljøvurdering vedtaget
(lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering
af planer og programmer). Formålet med loven
er at fremme en mere bæredygtig udvikling
ved at inddrage miljøhensyn under udarbejdelsen
og vedtagelsen af planer. Kommunen skal
gennemføre en miljøvurdering, når der tilvejebringes
planer eller programmer, der fastlægger
rammerne for fremtidige anlægstilladelser for
projekter og anlæg, der kan få væsentlig indvirkning
på miljøet.
Miljøvurdering i Næstved Kommune
Vi gennemgår alle kommune- og lokalplaner for
at afgøre, om den konkrete plan skal miljøvurderes.
Hvis en plan fastlægger anvendelsen af
mindre områder på lokalt plan, eller alene indeholder
mindre ændringer, skal der kun gennemføres
en miljøvurdering, hvis det må antages,
at planen eller programmet kunne få væsentlig
indvirkning på miljøet.
Hvis kommunen vurderer, at der skal gennemføres
en miljøvurdering, skal der udarbejdes en
miljørapport, hvor den sandsynlige væsentlige
indvirkning på miljøet vurderes i forhold til det
brede miljøbegreb, som loven foreskriver.
Det brede miljøbegreb omfatter følgende parametre,
og miljørapporten skal indeholde vurdering
af dem:
- Biologisk mangfoldighed, flora og fauna
- Befolkningen, menneskers sundhed og
materielle goder
- Jord og vand,
- Klimatiske faktorer og luft
- Landskab
- Kulturarv
Miljørapporten skal indeholde en vurdering af
påvirkningen af de forskellige faktorer, det indbyrdes
forhold mellem disse faktorer og en beskrivelse
af initiativer, der undgår, begrænser
eller så vidt muligt opvejer den negative indvirkning.
Vurderingen skal foregå i henhold til
relevante internationale og nationale miljøbeskyttelsesmål.
I miljørapporten skal kommunen forholde sig til
0-alternativet, altså situationen, hvor anlægget
eller projektet ikke gennemføres samtidig med
behandling af andre relevante alternativer eksempelvis
en anden placering, udformning m.v.
af anlægget. Slutteligt skal det fremgå af rapporten,
hvordan kommunen vil overvåge de
væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller
programmet.
Kommunen skal tage hensyn til miljørapporten
ved den endelige vedtagelse af planen og ud-
Miljøbeskyttelse
107

arbejde en sammenfattende redegørelse for,
hvordan miljøhensyn er indarbejdet i planen,
og hvordan kommunen har taget hensyn til indkomne
bemærkninger i offentlighedsfasen.
Vi har gennemgået ændringer i forhold til den
gældende kommune- og regionplanlægning og
vurderet, at der skal ske en miljøvurdering på
udvalgte emner.
Vurdering af bæredygtighed og sundhed
Kommunen sætter fokus på at fremme bæredygtigheden
og sundheden med et pilotprojekt
i forvaltningerne Teknik & Miljø og Omsorg
& Sundhed. Miljøvurdering arbejder bredt med
miljøet herunder blandt andet bæredygtighed
og sundhed. Der skal dog kun laves en miljøvurdering
for planer, der fastlægger rammerne
for fremtidige anlægstilladelser. Pilotprojektet
omhandler alle sager i de to forvaltninger, der
skal for et politisk udvalg og favner derfor meget
bredt.
Der skal ske en vurdering af, hvad afgørelsen af
en sag kan have af betydning for sundheden og
bæredygtigheden i Næstved Kommune, inden
det politiske udvalg træffer afgørelse. Beslutninger
kan have konsekvenser inden for et helt andet
område. Lægges institutioner sammen kan
det f.eks. påvirke trafikmønsteret. Kommer der
lys på en sti, kan det betyde, at flere cyklister
benytter den hjem fra arbejde eller fritidsaktivi-
108 Miljøbeskyttelse
teter. Det handler om at få øje på sådanne konsekvenser
og drøfte det i organisationen og at
lade det indgå i det politiske beslutningsgrundlag.
I 2008 gennemføres et pilotprojekt i forvaltningerne
for Teknik & Miljø og Omsorg & Sundhed.
Arbejdet tager udgangspunkt i den sunde fornuft
og i de 4 spørgsmål nedenfor:
- Berører forslaget sundhedsudviklingen for
udvalgte grupper/befolkningen i forhold til
det sociale miljø? (f.eks. mulighed for at øve
indflydelse, arbejde i fællesskab og gensidig
støtte).
- Berører forslaget sundhedsudviklingen for
udvalgte grupper/befolkningen med hensyn
til visse risikofaktorer? (f.eks. i det fysiske
miljø eller livsstilen).
- Berører forslaget en bæredygtig udvikling i
Næstved Kommune? (f.eks. i forhold til
res sourceforbrug, miljøbelastning, natur og
borgerinddragelse)
- Er forslaget i overensstemmelse med de
overordnede kommunale politiske målsæt
ninger og servicemål?
Det er tanken, at alle forvaltninger i kommunen
skal lave vurderinger af bæredygtighed og
sundhed fra 2009 efter pilotprojektet afsluttes.

Kapitel 4 fritidsformål
Fritidsanlæg
Arealer til rekreativ udnyttelse
Fritidsformål 109

4.1 Fritidsanlæg
4.1.1 Hoteller
Formål
Der skal fortsat være mulighed for udvikling
af hotelsektoren i Næstved kommune.
Den samlede hotelkapacitet i Næstved Kommune
skal øges med henblik på at styrke
Næstveds position som service- og oplevelsesområde
i Region Sjælland og for at skabe
udviklingsmuligheder i kommunens store
landområde.
Redegørelse
Hotelkapaciteten i Næstved Kommune består
af mindre byhoteller i Næstved og større
kroer/byhoteller i Mogenstrup, Menstrup
og Karrebæksminde og helt små byhoteller i
Fuglebjerg og Tappernøje. Hotelkapaciteten
i selve Næstved by er set i relation til byens
størrelse relativt lille. Byrådet er derfor generelt
positivt indstillet over for omdannelse
og nybyggeri til hotelformål i såvel Næstved,
som i kommunens øvrige centerbyer. I forbindelse
med udviklingen af en ny bydel på
Stenlængeområdet i Næstved vil der blive
åbnet mulighed for at opføre et nyt byhotel.
Den region- kommune- og lokalplanlagte
mulighed for etablering af en hytteby ved
BonBon-land fastholdes med henblik på at
støtte op om den fortsatte udvikling af Bon-
Bon-land.
I 2005 udarbejdede Næstved Byråd en udviklingsstrategi
for Karrebæk, Karrebæksminde
og Enø. Udviklingsstrategien peger
på, at der kan ske en udvikling af området
ved Vesterhave Strand med henblik på at
styrke Karrebæksminde området som knudepunkt
for turisme og med henblik på at
støtte op om fastholdelse af byens serviceforsyning.
Der åbnes derfor mulighed for, at
den lokalplanlagte campingplads ved Vesterhave
Strand, gennem udarbejdelse af en ny
lokalplan, vil kunne omdannes til hytteby.
Der åbnes ikke herudover mulighed for udlæg
af nye feriebyer/feriecentre i kommunen.
Det kan, når Næstved Kommune har
udarbejdet en egentlig turismepolitik, blive
aktuelt at udarbejde et kommuneplantillæg,
som åbner nye muligheder for feriehoteller.
Det præciseres, at sådanne hoteller uden for
byzone vil skulle fastholdes til hoteldrift. Udstykning
i ejerlejligheder uden pålæg af drift
af feriecenter/hotel under lov om hotel og
restaurationsvirksomhed betyder reelt udlæg
af nyt sommerhusområde i landzone.
Et sådant udlæg er ikke muligt i henhold til
planloven.
110 Fritidsformål
Retningslinjer
1. Større byhoteller er en del af den private service.
De skal placeres i byzone under hensyn til centerstrukturen.
Byhoteller er hotelvirksomheder kun med
værelser, varieret udlejningsperiode og højt serviceniveau.
2. Større feriehoteller er virksomheder, helt eller
delvist bestående af ferielejligheder og fortrinsvis
udlejning på ugebasis. Uden for byområde og sommerhusområde
kan feriehoteller kun etableres i anlægsområder
for feriehoteller og efter godkendte
kommuneplanretningslinjer.
3. Mindre feriehoteller, kroer og lignende kan placeres
i centerbyerne eller i sommerhusområderne. Det forudsættes,
at hotellerne indpasses gennem en lokalplanlægning,
der blandt andet sikrer, at placeringen
ikke medfører gener for den omkringliggende bebyggelse,
og at offentlighedens muligheder for adgang
og ophold ved kystområderne ikke forringes, ligesom
der skal tages hensyn til naturinteresserne.
4. Eksisterende feriehoteller, hoteller, kroer og lignende
kan tillades udvidet efter en nærmere lokalplanlægning,
der blandt andet sikrer, at placeringen ikke
medfører gener for den omkringliggende bebyggelse,
og at offentlighedens muligheder for adgang og ophold
ved kystområderne ikke forringes ligesom, der
skal tages hensyn til naturinteresserne.
5. Der kan gives tilladelse til indretning af hotelvirksomhed
med op til 10 lejligheder/værelser i eksisterende
bebyggelser i de afgrænsede landsbyer, samt i
egnet bebyggelse i det åbne land. I særligt velegnede
beboelsesbygninger - eksempelvis tidligere plejehjem
- og i institutionsbygninger - eksempelvis skolebygninger
- kan der gives tilladelse til op til 60 sengepladser,
når det ikke strider mod de øvrige areal-,
natur- og miljøinteresser.
6. Der er mulighed for placering af følgende mindre
hoteller/hyttebyer:
Det lokalplanlagte areal til campingplads ved BonBonland
i Holme-Olstrup kan helt eller delvist anvendes
til hytteby.
Det lokalplanlagte areal til campingplads ved Vesterhave
Strand kan helt eller delvist anvendes til hytteby.
7. Feriehoteller skal opføres som tæt/lav bebyggelse
og med en maksimal størrelse på normalt 200 enheder
(lejligheder). Bebyggelsesprocenten for områderne
må normalt ikke overstige 15 %.
8. I områder, der er udlagt til feriehoteller eller feriecentre,
skal anvendelsen fastlægges udelukkende til
hoteldrift eller lignende virksomhed. Virksomhederne
skal drives efter lov om hotel og restaurationsvirksomhed.
9. Dog kan der for hoteller i byzone tillades en funktionsopdeling
på feriehoteller/feriecentre, således at
værelseskapaciteten helt eller delvis kan omdannes til
timeshare og/eller alminnyttige ferieboliger eller udstykkes
til ferielejligheder.

4.1.2 Sommerhusområder
Formål
De eksisterende sommerhusområder i kommunen
er et væsentligt bidrag til kommunens
turismepotentiale og skal fastholdes som sommerhusområder.
For at udnytte de udlagte
sommerhusområder bedst muligt gives der mulighed
for at anvende uudstykkede områder til
andre mere koncentrerede ferieformer som feriecentre/feriehoteller.
Redegørelse
Alle Næstved Kommunes udlagte sommerhusområder
ligger ved Karrebæksminde i kystnærhedszonen.
Det er bestemt i planloven, at
udlagte sommerhusområder i kystnærhedszonen
skal fastholdes til sommerhusformål.
Sommerhusområderne i Karrebæksmindeområdet
er i dag stort set fuldt udbyggede. Et enkelt
mindre område ved Vesterhavevej med 10
grunde er netop lokalplanlagt og en mindre udbygning
med 5 nye huse på Enø er under planlægning.
Der ligger dog et ubebygget areal i sommerhuszone
ved Vesterhave Strand. Dette areal er
i kommuneplan og lokalplan udlagt til campingplads.
Byrådet ønsker at fastholde, at arealet
ikke skal bebygges med individuelle sommerhuse,
men skal fastholdes til mere koncentrerede
ferieformer, der kan medvirke til at styrke
Karrebæksmindes samlede attraktion som feriemål
og udflugtsmål. Udlægget til campingplads
fastholdes derfor i kommuneplanen. Dog vil der
gennem udarbejdelse af lokalplan for området
kunne åbnes mulighed for etablering af en
hytteby på det areal, der er beliggende i sommerhuszone,
når der sikres fællesarealer og offentlig
adgang til og langs kysten.
Retningslinjer
1. Eksisterende sommerhusområder, som
vist på kortbilag 1 og på web-kortemnet:
Sommerhusområder, skal fastholdes som
sommerhusområder. Sommerhusområder
forbeholdes ferieboliger og anden rekreativ
anvendelse og bebyggelse.
2. Der udlægges ikke nye sommerhusområder
i denne kommuneplan.
3. Der kan som hovedregel ikke etableres nye
erhvervsvirksomheder i sommerhusområder.
Etablering af servicefunktioner bør kun tillades,
såfremt servicebetjeningen ikke med
rimelighed kan ske fra et nærliggende bysamfund.
Dog kan eksisterende servicefunktioner
udvides i begrænset omfang, når det kan ske
uden gene for omkringliggende sommerhuse.
4. På ubebyggede arealer inden for de eksisterende
sommerhusområder kan der tillades
opført feriecentre/feriehoteller efter lokalplanlægning,
der sikrer offentlighedens adgangs-
og opholdsmuligheder ved kysten, ligesom
der skal tages hensyn til særlige naturtyper.
5. Feriecentre/feriehoteller skal opføres
som koncentrerede tæt-lav bebyggelser,
således at en væsentlig del af arealet friholdes
for bebyggelse. Bebyggelsesprocenten
for områderne må normalt ikke overstige
15 og de må som hovedregel ikke overstige
en kapacitet på 200 enheder.
Sommerhusområderne er for en stor dels vedkommende
opstået som enkeltstående udstykningssager
uden en sammenhængende
planlægning. En del arealer i de eksisterende
sommerhusområder er ved kommune og/eller
lokalplan dog sikret som arealer, der ikke må
bebygges og fremstår som grønne kiler i sommerhusområderne.
Der kan være behov for at lave planlægning
for de eksisterende sommerhusområder for eksempel
med henblik på sikring af åbenhed og
udsigtsmuligheder, etablering af sammenhængende
stinet, lege- og opholdsmuligheder, beskyttelse
af natur og landskabelige værdier,
forbedring af adgang til kysten, trafiksanering
m.m.
Byrådet mener at der kan ske en forbedring
med små midler, men ønsker ikke uopfordret at
udarbejde planer for sommerhusområderne. Byrådet
er positivt indstillet på at planlægge for at
forbedre de eksisterende sommerhusområder i
samarbejde med områdernes grundejerforeninger,
i det omfang grundejerforeninger i enighed
henvender sig, og forbedringerne er til gavn for
offentlighedens adgang og den stedlige natur.
Fritidsformål 111

4.1.3 Campingpladser
Formål
At sikre og fastholde gode og varierede muligheder
for camping som ferie og overnatningsform
for turister og kommunens borgere,
således at camping fortsat kan indgå som en del
af det udbud af overnatningsfaciliteter, der findes
i Næstved Kommune.
Redegørelse
Campingpladser er et vigtigt tilbud for det almene
ferie- og friluftsliv. Derfor skal der være tilstrækkelige
og geografisk jævnt fordelte muligheder for
campering i kommunen, således at denne ferieform
kan tilbydes til både turister og kommunens
borgere.
For at sikre tilstrækkelig muligheder for campering
i Karrebæksmindeområdet fastholdes den lokalplanlagte
mulighed for at etablere en ny campingplads
vest for Karrebæk omkring Lundegård ved
Vesterhave. I umiddelbar tilknytning hertil udlægges
areal til en mulig udvidelse af arealet til
teltpladser. Arealet til udvidelse af campingpladsen
fastholdes i landzone og beskyttelsesområde.
Næstved kommune vurderer at anvendelsen
af arealet til teltpladser, uden bygninger, ikke er i
konflikt med retningslinjerne for beskyttelsesområde.
Udvidelsen af campingpladsen forudsætter udarbejdelse
af en lokalplan der tilgodeser de hensyn,
der fremgår af retningslinje 2. Der er herudover
ikke andre muligheder for at etablere nye campingpladser
uden forudgående planlægning.
Planlægning for nye campingpladser kan kun ske
i byområder og sommerhusområder. Planlægning
for nye campingpladser og udvidelse af eksisterende
campingpladser forudsætter, at placeringen
eller udvidelsen kan ske i overensstemmelse med
intentionerne i planlovens kystbestemmelser, og at
naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og
friluftsmæssige interesser ikke tilsidesættes, ligesom
adgangsforhold og nabohensyn mv. skal kunne
løses på en tilfredsstillende måde. Opstilling af
campinghytter på Enø Camping reguleres af campingreglementet.
Kommunens øvrige campingpladser er beliggende
i landzone, og her reguleres opstilling af campinghytter
også af planlovens landzonebestemmelser,
planlovens bestemmelser om lokalplanpligt, samt
af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge-
og beskyttelseslinjer.
Initiativer
I forbindelse med udarbejdelsen af en turistpolitik
for Næstved kommune vil planlægningen
for campingpladser i kommunen
blive inddraget og evt. revideret.
112 Fritidsformål
Retningslinjer
1. Nye campingpladser kan etableres i byområde
og sommerhusområde. Det forudsættes,
at placeringen er i overensstemmelse
med intentionerne i planlovens kystbestemmelser,
og at der igennem kommuneplanlægningen
redegøres for, at naturmæssige,
kulturhistoriske, landskabelige og friluftsmæssige
interesser ikke tilsidesættes, samt
at offentlighedens adgangsmuligheder til kysten
og hensynet til naboer sikres.
2. Eksisterende campingpladser, som vist på
kortbilag 1 og web-kortemnet: Campingpladser
kan tillades udvidet, såfremt de konkrete
forhold på stedet, herunder hensynet til natur-
og landskabsforhold og til offentlighedens
adgangs- og opholdsmuligheder ved kystområder,
ikke taler imod det. Campingpladser
skal mod det åbne land og eksisterende bebyggelse
afskærmes med beplantning.
FAKTABOKS
Der er i dag 6 campingpladser i Næstved
Kommune. Danske campingpladser er reguleret
via Campingreglementet, som sidst
blev revideret i år 2007. Campingreglementet
omfatter alle campingpladser, offentlige
som private. Reglementet gælder kun
for campering og overnatning, som enten er
erhvervsmæssig eller som foregår over en
længere periode end 6 uger årligt. Reglementet
regulerer bl.a. antallet og den maksimale
størrelse af campinghytter på den
enkelte plads.

4.1.4 Forlystelsesparker og
besøgs centre
Formål
Forlystelsesparker og besøgscentre er en del af
Næstved Kommunes samlede udbud af turist-
og fritidstilbud. Besøgscentre og forlystelsesparker
giver mulighed for at styrke Næstved som
overnatningsdestination til gavn for kommunens
erhvervsudvikling. Naturoplevelser og aktivitetsmuligheder
i kommunens forlystelsesparker
og besøgscentre skal sammentænkes for at
medvirke til at skabe flere arbejdspladser inden
for turismesektoren i Næstved samlet set.
Retningslinjer
1. Forlystelsesparker og besøgscentre er vist
på kortbilag 1 og web-kortemnet: Større fritidsanlæg.
2. Etablering af besøgscentre og forlystelsesparker
skal ske i eller i tilknytning til byzone
efter en afvejning af alle relevante interesser
herunder natur- og landskabsinteresser.
Der kan kun etableres nye anlæg af denne
type på baggrund af en konkret vurdering.
Planlægningen skal ske i form af et kommuneplantillæg
eventuelt med tilhørende miljøvurdering/VVM.
3. Ved placeringen skal der tages hensyn til
jordbrugs- natur-, og miljøinteresser, samt
intentionerne i planlovens bestemmelser for
kystnærhedszonen. Forlystelsesparker og
besøgscentre kan ikke placeres i Beskyttelsesområder,
Naturbeskyttelsesområder eller
Natura 2000 områder. Der skal desuden tages
hensyn til god trafikal adgang for såvel
individuel som kollektiv trafik.
4. Planlægningen for større besøgscentre
skal sikre, at de omgives af tilstrækkelig afskærmende
beplantning, at billetkøer afvikles
uden for det offentlige vejnet samt, at
parkernes drift ikke medfører væsentlige gener
for omkringliggende områder.
5. Ud over de neden for nævnte større besøgscentre
kan der placeres mindre legeparker,
dyreparker og lignende med en lokal
brugerkreds. Ved placeringen skal der tages
hensyn til jordbrugs- natur-, og miljøinteresser,
samt intentionerne i planlovens bestemmelser
for kystnærhedszonen. Mindre
besøgscentre forudsættes som hovedregel
placeret i eller i tilknytning til de udpegede
centerbyer og kan som hovedregel ikke placeres
i Beskyttelsesområder, Naturbeskyttelsesområder
eller Natura 2000 områder.
6. Holmegaard Glasværk er udlagt som turist-
og oplevelsescenter blandt andet med op til
6.000 m2 butiksareal jf. afsnit 1.2.2.
Området er i dag lokalplanlagt og er under
udbygning.
7. Bonbon-land er udlagt som forlystelsescenter.
Området er under løbende udbygning
og er omfattet af flere lokalplaner, der blandt
andet rummer en endnu ikke udnyttet mulighed
for etablering af hytteby og vandland i
tilknytning til forlystelsesparken.
8. Rønnebæksholm kan løbende udbygges
som kunst- og kulturcenter. De eksisterende
bygninger kan tages i brug til kunst- kultur
- fritids- og oplevelsesformål, herunder restauration
og café. Der kan indrettes de for
driften af centret nødvendige parkeringspladser.
Udvidelse af centret med nybyggeri
forudsætter udarbejdelse af en lokalplan, der
sikrer en indpasning af nye bygninger med
videst mulig hensyn til samt forbedring af
områdets værdier omkring kulturmiljø, landskab
og natur.
9. Stenlængeområdet i Næstved kan udbygges
med et samlende idræts-, sundheds- og
oplevelsescenter. Nærmere retningslinjer for
projektet fastsættes gennem et samlet kommuneplantillæg
for bydelen, der ud over en
bred vifte af centerfunktioner, herunder større
idrætsanlæg, skal rumme blandt andet
boliger og erhverv.
Fritidsformål 113

Redegørelse
Besøgscentre og forlystelsesparker kan medvirke
til at tiltrække turister og være med til at
øge det samlede aktivitetsudbud til borgerne
i kommunen. Bonbon-land har været udpeget
som forlystelsespark i mange år. Der er i forbindelse
med parken mulighed for placering af
vandland og hytteby. Disse udviklingsmuligheder
fastholdes.
Holmegaard Glasværk blev med regionplan
2005 udlagt til besøgs- og oplevelsescenter.
Baggrunden var, at glasproduktionen er blevet
indskrænket. En stor del af de eksisterende
bygninger var hermed overflødiggjort og har i
dag fået nyt liv. Helhedsplanen for glasværksområdet
er under realisering, og de muligheder,
der er indeholdt i lokalplanen for området, fastholdes,
herunder muligheden for detailhandel.
Næstved Zoo, der ligger vest for Vestre Ringvej,
blev etableret i 2007 på baggrund af lokalplanlægning.
Med denne kommuneplan udlægges der 2 nye
besøgscentre: Rønnebæksholm kunst- og kulturcenter
og aktivitetscenter Næstved Arena.
Rønnebæksholm er Næstved Kommunes samlende
center for kunst og kultur med regional
rækkevidde. Kulturcentret er indrettet i hovedbygningen
på herregården Rønnebæksholm,
som Næstved Kommune overtog i 1998. Til kulturcentret
hører et større parkområde. Kulturcentret
er under løbende udbygning, og der er
mulighed for at tage de eksisterende staldbygninger
i brug til kunst- og kulturformål og andre
relaterede aktiviteter. Der er ikke aktuelle planer
for tilbygninger til centret. Hvis det måtte
blive aktuelt vil der blive udarbejdet en helhedsplan
for området, der sikrer en indpasning af
nye bygninger med videst mulig hensyn til områdets
kulturmiljø, landskab og natur.
Udvikling af Stenlængeområdet i Næstved skal
åbne mulighed for at skabe et samlet center
for idræt, sundhed, kultur og erhvervsudvikling
integreret med en stor ny boligbydel. Der udlægges
med denne kommuneplan areal til, at
aktivitetsområdet placeres bynært ved Østre
Ringvej. Nærmere retningslinjer for aktivitetsområdets
omfang og udformning vil indgå i et
kommuneplantillæg for hele den nye bydel.
114 Fritidsformål
4.1.5 Lystbådehavne
Formål
Fritidshavnene i Næstved Kommune skal udvikles
og bevares, således at der er en tilstrækkelig
kapacitet og faciliteter til at servicere
regionens befolkning og gæstesejlere. Havnene
ses også som knudepunker for andre rekreative
aktiviteter med tilknytning til land og vand.
Udvidelse eller anlæggelse af fritidshavne og
tilhørende faciliteter skal ske med respekt for
kulturmiljøer, natur, miljø og landskabelige forhold.
Retningslinjer
1. Der kan foretages en udbygning af eksisterende
havne som vist på kortbilag 1
og web-kortemnet: Lystbådehavne, med
yderligere pladser efter en lokalplanlægning,
der især tilgodeser forhold omkring
internationale naturbeskyttelsesområder,
hensynet til besejlingsforhold, kystbeskyttelse
m.v. Der skal i forbindelse med lokalplanlægningen
tages højde for udpegede
kulturmiljøer, således at der ved ændringer
i disse stilles krav til havnemiljøet
offentlig tilgængelighed, materialevalg,
placering af tekniske installationer mv.
2. Der kan foretages renovering og
udvidelse af lystbådehavnen i Karrebæksminde,
under hensynstagen til
pkt. 1, med op til 120 bådpladser.
3. Alle havne skal forsynes med faciliteter
og landarealer, svarende til deres størrelse
og anvendelse. Der må herunder udlægges
tilstrækkelig parkeringsplads, ikke
blot med henblik på bådejere, men også
på offentlighedens adgang til havnene.
4. Anvendelsen af anlæggene skal søges
samordnet, så der opnås færrest
mulige anlæg med mindst mulig visuel
indvirkning på kysten og med hensyntagen
til det eksisterende kulturmiljø.
5. Det skal dokumenteres i planlægningen,
at beskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes
ved realiseringen af disse anlæg.
Redegørelse
Lystbådehavnene i Næstved Kommune er en attraktiv
del af kommunens turist- og
fritidsudbud og medvirker til Næstveds attraktivitet
som bosætningskommune. Byrådet vil, i
overensstemmelse med den regionale turistpolitiske
strategi om at udvikle den blå turisme,
gerne sikre, at der skabes grundlag for, at havnene
kan renoveres og udbygges i takt med
behovet. Men det er samtidig vigtigt, at al plan-

lægning for fritidshavne sker under behørig
hensyntagen til de store naturværdier og beskyttelsesinteresser,
der er i tilknytning til kysterne
og havnene.
I 2004 igangsatte Næstved Kommune en åben
dialogproces for at afklare de fremtidige
udviklingspotentialer i Karrebæk, Karrebæksminde
og på Enø. Gl. Næstved Byråd godkendte
efterfølgende i 2005 en udviklingsstrategi for
bosætning og turismeudvikling i Karrebæksminde,
som blandt andet foreslår en udvidelse af
lystbådehavnen.
Det konkrete forslag til havneudvidelsen er skitseret
som en forlængelse af Søfronten, og udvidelsen
vil virke som en offentlig attraktion i
bindeleddet mellem kanalen og den sydlige del
af Vesterhave Strand. Den nye mole foreslås
anlagt nord for den eksisterende mole, som står
overfor en renovering. En udvidelse af antallet
af lystbådepladser i selve Karrebæksminde
bugt vil spare bådene for indsejlingen gennem
kanalen. Det kan betyde færre eller kortere åbninger
af broen, hvilket kan forbedre afviklingen
af biltrafikken til Enø. Samtidig vil en udvidelse
dække et aktuelt behov for nye pladser i lokalområdet.
Der er i dag venteliste i Næstved
kommune for at få havneplads til lystbåd.
Set i regionalt perspektiv bygges der med muligheden
for at udvide lystbådehavn videre på
Storstrøms Amts turistpolitiske strategier, herunder
især det gennemførte netværkssamarbejde,
”det Syddanske øhav”. Projektet medvirkede
i en årrække til etablering og drift af netværkssamarbejder
omkring udvikling af den blå
turisme i Syddanmark. Udløbere af dette samarbejde
er blandt andet havnesamarbejdet under
turismenetværk Sjælland Møn, som Næstved
Kommune deltager i. Udvidelsen af lystbådehavnen
i Karrebæksminde med 120 pladser vil
være til gavn for den videre udvikling af sejlerturismen
i regionen.
Mange af de eksisterende lystbådehavne i det
Syddanske øhav er beliggende indenfor Natura
2000 områder. Dette er ikke tilfældet med den
nye udvidelse af lystbådehavnen i Karrebæksminde,
der ligger umiddelbart udenfor det store
Natura 2000 område Karrebæk og Dybsø Fjorde.
Desuden bør kystnære fritidsanlæg ifølge
planloven kun placeres i forbindelse med eksisterende
bysamfund og eksisterende større ferie-
og fritidsbebyggelser. Karrebæksmindes
beliggenhed mod vandet gør den til et bæredygtigt
knudepunkt indenfor den blå turisme i
Sydsjælland.
Udvidelsen af lystbådehavnen skal gennemgå
en planlægningsproces, der sikrer at udvidelsen
sker med respekt for områdets miljø- og naturværdier,
før end projektet vil blive endeligt
besluttet.
Anlæg og udvidelse af havne kræver tilladelse
fra Kystdirektoratet. Ved udbygningsplaner skal
der ved projekternes nærmere placering og omfang
tages hensyn til bevarelse af natur- og miljøværdier
samt til kysternes benyttelse til andre
Fritidsformål 115

ekreative formål. Under fastlæggelsen af
kapaciteten for både og angivelse af sejladsmulighederne
må der tages hensyn til såvel
projektets umiddelbare omgivelser som til eventuelt
sårbare vandarealer samt fuglebeskyttelsesområder,
der kan berøres af øget sejlads.
Der kan herudover fastsættes begrænsninger
i sejladsen i farvand beliggende i Natura 2000
områder af hensyn til fuglelivet.
Hvis der igangsættes planlægning, der kan påvirke
et Natura 2000 område væsentligt, skal
der i planforslaget ske en vurdering af planens
påvirkninger af områdets naturtyper og levesteder
samt de arter, området er udpeget for
at bevare. Såfremt konsekvensvurderingen viser,
at planen skader Natura 2000-området, kan
planen ikke vedtages.
Der er udarbejdet en konsekvensvurdering i forbindelse
med ansøgning om principgodkendelse
hos Kystdirektoratet til flytning af den ene mole
og en udvidelse af antallet af pladser til lystbåde.
Konsekvensvurderingen redegør for, at
projektet ikke vil påvirke Natura 2000 området
væsentligt. Kystdirektoratet har desuden foretaget
en VVM-screening af projektet og vurderet,
at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse.
Næstved Kommune har i forbindelse med kommuneplanen
fået miljøvurderet konsekvenserne
af udvidelsen af Karrebæksminde lystbådehavn
på land. Udvidelsen vil inddrage et mindre
strandengsareal umiddelbart vest for den eksisterende
havn, som dog ikke er beskyttet i henhold
til naturbeskyttelsesloven. Der er fundet
markfirben på strandengen, som er en speciel
beskyttet art. Det anbefales i miljøvurderingen,
at det ved detailprojektering sikres, at markfirbenets
levevis i området ikke forringes.
Kapacitetsudvidelsen vil medføre en øget trafikbelastning
på vejnettet, der benyttes for at
komme til lystbådehavnen, især uden for vintermånederne.
Den ekstra belastning af Langelinie
vil sandsynligvis ikke give mærkbare ændringer
i trafiksikkerhed og lokale trafikskabte miljøgener.
Imidlertid vil det være vigtigt, at der ved de
fremtidige trafikale forbedringer i området tages
hensyn til de mange fodgængere og cyklister,
broen til Enø samt de generelle trafikale forhold
i området omkring lystbådehavnen.
Det fremgår af afsnit 5.3.1 om Kystnærhedszonen,
at der ved de naturmæssigt og
landskabeligt mere følsomme strækninger kun
kan udvides ved eksisterende
bebyggelse/havne og under hensyn til de kulturmæssige
kvaliteter i de eksisterende miljøer.
116 Fritidsformål
Der kan etableres veje, stiforbindelser og rekreative
støttepunkter under hensyn til
beskyttelsesinteresserne i kystnærhedszonen.
Lystbådehavnene og de aktiviteter de medfører
på land og til vands kan udgøre en trussel mod
naturværdierne i området og der skal derfor arbejdes
med en god formidling af hensynene til
områdernes natur- og kulturværdier ved færdsel
til vands og på land.
Tilladelser til anlæg for småbåde samt badebroer
søges som enkelttilladelser i henhold til
bekendtgørelse om bade- og bådebroer. I Naturbeskyttelsesområder
vil der kun undtagelsesvis
kunne meddeles tilladelse til anlæg for
småbåde, jævnfør retningslinjerne i afsnit 5.1.1
Naturbeskyttelsesområder.

4.1.6 Golfbaner og større anlæg
til udendørs sport
Formål
For at give varierede muligheder for udendørs
aktiviteter for kommunens borgere og turister
åbnes der fortsat mulighed for placering af golfbaner
og lignende større anlæg til udendørs
sport. Anlæggene skal placeres med størst mulig
hensyntagen til naturværdierne i området.
Redegørelse
Golfbaner og ligende anlæg til udendørs sport er
aktiviteter der kan medvirke til at tiltrække flere
turister til kommunen og sikre et godt udbud
af rekreative udfoldelsesmuligheder til kommunens
borgere. Med hensyn til støjende anlæg til
udendørs sport henvises til retningslinjerne i afsnit
3.1.2 for støjende fritidsanlæg.
Der er ikke med denne kommuneplan udlagt
specifikke nye arealreservationer til denne type
anlæg. Lokaliseringen af nye anlæg vil derfor
ske på baggrund af nærmere planlægning, afhængig
af aktivitetens omfang og under hensyntagen
til beskyttelsesinteresserne i området.
Der findes 2 golfbaner i Næstved Kommune:
Sydsjællands Golfklub ved Mogenstrup og
Næstved Ny Golf klub ved Karrebæk fjord vest
for Næstved by. En stor del af fornøjelsen ved
golfspillet er kontakten med naturen. Golfbaner
er derfor ofte placeret eller ønskes placeret
i værdifulde naturområder med kuperet terræn
af hensyn til udfordringerne i sporten. Netop
i disse områder vil der ofte være begrænsede
muligheder for etablering af bygningsanlæg
til overnatning, ligesom det ofte er områder,
hvor der i regionplanen er forudsat en ekstensiv
udnyttelse. Det er derfor en forudsætning
ved etablering og udvidelse af golfbaner, at der
tages hensyn til de naturmæssige, kulturhistoriske,
friluftsmæssige, grundvandsmæssige
og sikkerhedsmæssige forhold. Herudover kan
golfbaner og andre større anlæg til udendørssport
ikke etableres i fredede områder, Naturbeskyttelsesområder,
i fredskov samt i Natura
2000-områder.
FAKTABOKS
Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer
for placering af golfbaner i overensstemmelse
med udmeldingen Lokalisering
af Golfbaner, Miljøministeriet januar 2006.
Planlovens § 11 a, stk. 1 nr. 9.
Retningslinjer
1. Eksisterende golfbaner er vist på kortbilag
1 og web-kortemnet: Større fritidsanlæg.
2. Efter nærmere vurdering af behovet i
Næstved Kommune kan det eksisterende net
af golfbaner suppleres og eksisterende baner
kan udvides, såfremt beskyttelsesmæssige
og jordbrugsmæssige forhold ikke taler
imod det.
3. Ved anlæg af golfbaner må områdernes
biologiske, kulturhistoriske og landskabelige
indhold ikke forringes. I projekterne skal arbejdes
med at forøge naturindholdet og offentlighedens
adgang, herunder anlæg af
stier. Det skal tilstræbes, at arealer til golfbaner
også kan anvendes til andre former for
friluftsliv, der er forenelige med golfspillet.
4. Naturbeskyttelsesområder og Natura
2000-områder skal som udgangspunkt friholdes
for anlæg af golfbaner.
5. Øvrige større anlæg til udendørs sport,
herunder støjende fritidsanlæg kan etableres
i jordbrugsområde. Etablering skal ske
på baggrund af nærmere kommunal planlægning
afhængig af aktivitetens omfang og
under hensyntagen til beskyttelsesinteresserne
i området.
6. Ved placering af støjende fritidsanlæg skal
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier
for støj overholdes.
7. Etablering af golfbaner og større anlæg til
udendørs sport skal fortrinsvis ske i tilknytning
til eksisterende sommerhusområder eller
byzone efter afvejning af alle relevante
interesser herunder natur- og landskabsinteresser.
Det skal i hvert enkelt tilfælde
vurderes, om der skal udarbejdes et kommuneplantillæg
for projektet.
8. Ved placeringen af golfbaner og større anlæg
til udendørs sport skal muligheder for
god trafikal adgang for såvel individuel som
kollektiv trafik inddrages. Det skal desuden
tilstræbes, at disse typer anlæg etableres på
jorde, der er mindre egnede til landbrugsformål.
9. I lokalplaner for større anlæg til udendørs
sport skal landskabelige hensyn og indpasning
sikres, herunder at anlæggene omgives
af en tilstrækkelig afskærmende beplantning.
Fritidsformål 117

4.2 Arealer til rekreativ udnyttelse
4.2.1 Grøn Plan
Formål
Næstved Kommune ønsker med udarbejdelsen
af en Grøn Plan at prioritere naturen og
friluftsområdet, samt understrege kommunens
natur- og landskabsmæssige kvaliteter
og deres betydning for kommunen både bosætningsmæssigt
og turistmæssigt. Med planen
vil Næstved Kommune skabe en dynamisk
og langsigtet strategi for udvikling, planlægning,
formidling og forbedring af den biologiske
mangfoldighed og mulighederne for friluftsliv i
kommunen.
Redegørelse
Som følge af kommunalreformen har kommunerne
overtaget ansvaret for planlægningen i
både byerne og det åbne land. Dermed er der
åbnet mulighed for nye prioriteringer og mere
helhedsorienterede løsninger i kommuneplanlægningen.
Næstved Kommune er en kommune med væsentlige
natur- og landskabsmæssige kvaliteter
og i store dele af kommunen har der i de senere
år foregået en omfattende udvikling. I takt
med stigningen i efterspørgslen på arealer til
byudvikling, udvikling af infrastruktur og andre
tekniske anlæg forøges presset på kommunens
natur og landskab.
Næstved Kommune vil gerne gøre en ekstra
indsats for natur- og friluftsområdet. Det vil vi
blandt andet gøre ved at udnytte og udvikle de
nye muligheder i den fysiske planlægning, der
er åbnet op for med kommunalreformen. Med
udarbejdelsen af en Grøn Plan ønsker Næstved
kommune at sætte naturen og friluftslivet på
dagsordenen, blandt andet ved at skabe sammenhæng
mellem kommunens naturområder, at
tage særlige natur- og landskabshensyn i byudviklingsområder,
at indtænke hensyn til borgernes
sundhed i den fysiske planlægning og ved
at forbedre befolkningens adgang til f.eks. bynær
skov, som det sker ved plantningen af nye
skove omkring Næstved.
Det er kommunens forventning, at der med planen
skabes en langsigtet strategi for udvikling,
planlægning, formidling og forbedring af natur-
og friluftsmulighederne i kommunen, hvor planens
mål og visioner fastlægges i samarbejde
med kommunens borgere.
Arbejdet med planen tager udgangspunkt i
kommuneplanstrategiens overskrifter for indsatsen
på naturområdet:
118 Fritidsformål
● Vi beskytter den nuværende natur og skaber ny.
● Vi skal kende og bruge naturen.
● Vi skaber helhed og sammenhæng og borgerne
skal være med.
På korttemaet Grøn Plan er udpeget et Grøn
Plan netværk. Netværket er søgeområder, som
angiver de områder, hvor Næstved kommune
særligt prioriterer udvikling af kommunens
natur- og friluftsplanlægning, samt projekter
til forbedring af naturen og mulighederne
for friluftsliv. Områderne er udpeget med udgangspunkt
i kommuneplanens Naturbeskyttelsesområder,
Beskyttelsesområder, Økologiske
Forbindelser, Natura 2000 områder, Særlige Friluftsområder,
Særligt Følsomme Landbrugsområder
m.v. Områder, hvor der gennem idé- og
forslagsfasen til Grøn Plan, er udtrykt ønske
om, at der bør gøres en ekstra indsats, er inddraget.

Regulering af arealanvendelsen inden for Grøn
Plan netværket sker gennem retningslinjerne for
de enkelte områdeudpegninger. Grøn Plan-udpegningen
har derfor ikke betydning for den enkelte
lodsejer, men det vil være i disse områder
Næstved Kommune vil prioritere støtte til konkrete
natur- og friluftsprojekter højest.
I byzone er der fastsat generelle rammebestemmelser,
som skal sikre at der tages særlige
hensyn til naturen og de rekreative udfoldelsesmuligheder
i lokalplanlægningen og den
fremtidige byudvikling i Grøn Plan områderne.
Hensigten er i højere grad at sammentænke byplanlægningen
og planlægningen af det åbne
land, således at der skabes sammenhæng mellem
byen og det åbne land.
I takt med, at udviklingsprojekterne, beskrevet
i afsnittet initiativer, afsluttes, vil Grøn Plan
udpegningernes afgrænsning blive præciseret
og tilpasset. Som første skridt mod at forbedre
kommunens åben land planlægning, friluftsplanlægning
og planlægning på naturområdet,
foretager Næstved kommune en landskabskarakter-
og naturkvalitetskortlægning. Kortlægningen
prioriteres højest i de områder, der
indgår i Grøn Plan. Gennem kortlægningen vil
det være muligt at få klassificeret vigtige bevaringsværdige
naturområder samt områder, hvor
der kan etableres grønne korridorer og udføres
naturforbedrende tiltag. Samtidigt er det hensigten,
at kortlægningen skal kunne bruges til
fastsættelse af nærmere retningslinjer for de
undersøgte områder.
Initiativer
Grøn Plan vil løbende blive revideret, og på
sigt er det kommunens ønske, at planen skal
være med til at udvikle kommunens planlægning
på natur- og friluftsområdet. For at
skaffe bedre viden som baggrund for planlægningen
har kommunen derfor igangsat
følgende projekter:
Pilotprojekt om landskabskarakter- og naturkvalitetskortlægning.
Kortlægning og forbedring af mulighederne
for rekreativ benyttelse af kystområderne.
Kortlægning og formidling af kommunens friluftsfaciliteter.
I tilknytning til den grønne plan udarbejdes
et handlingsplankatalog med forslag til konkrete
projekter inden for natur- og friluftsområdet.
Næstved Kommune vil årligt støtte og
gennemføre udvalgte projekter i samarbejde
med lodsejere, borgere og interessegrupper
således, at den grønne plan gøres handlingsorienteret
og løbende inddrager lodsejere,
borgere og interessegrupper i gennemførelsen.
FAKTABOKS
I 2004 blev der udarbejdet en Grøn Plan
for den tidligere Næstved Kommune. Planen
blev vedtaget som kommuneplantillæg,
men omfatter arealmæssigt kun gl. Næstved
Kommune, som den så ud inden kommunesammenlægningen.
Byrådet har derfor
besluttet at udarbejde en ny Grøn Plan, som
omfatter hele kommunen.
Processen med udarbejdelsen af planen blev
indledt med en idé og forslagsfase i foråret
2008. De indkomne idéer og forslag har indgået
i udarbejdelsen af et forslag til en Grøn
Plan for hele Næstved Kommune. Forslaget
til planen sendes i offentlig høring sammen
med kommuneplanen.
Fritidsformål 119

120 Fritidsformål

4.2.2 Naturparker
Formål
De regionale naturparker skal bidrage til at sikre
en forbedring af natur-, kultur- og landskabsværdier
samt mulighederne for undervisning og
friluftsliv. Naturparkerne skal også bidrage til en
generel kvalitetsudvikling af kommunen og skabe
en øget interesse for friluftsliv som en del af
det sundhedsfremmende arbejde. Byrådet ønsker
at arbejde positivt for at skabe et sammenhængende
kommunalt netværk af naturområder
til gavn og glæde for naturen, dyre- og plantelivet
samt borgerne, herunder etablering af
regionale naturparker. Arbejdet skal samtidig
understøtte Næstved Kommunes indsats for at
gennemføre af kravene i vand- og natura 2000
planerne.
FAKTABOKS
Der er udpeget tre søgeområder for naturparker
i kommunen: Præstø Fjord, Dybsø og
Karrebæk fjorde og Tystrup-Bavelsesøerne.
I søgeområderne vil kommunen undersøge
mulighederne for at etablere naturparker.
En naturpark er et (geografisk) område, hvor
man har lavet en samlet plan for forvaltning
af områdets eksisterende og potentielle værdier
(natur, kultur og friluftsliv) med afbalancering
af benyttelse og beskyttelse.
Naturparker etableres ved lokal medvirken
og frivilligt samarbejde mellem lodsejere,
brugergrupper, berørte kommuner, interesseorganisationer
m.v.
Ofte vil en naturpark have tilknyttet en naturvejleder/
-vejledningsfunktion, og der vil
nogle steder i området ske en udbygning af
faciliteter til friluftsliv og formidling, f.eks. et
naturcenter.
Retningslinjer
1. Søgeområder for regionale naturparker er
vist på kortbilag 3 og web-kortemnet: Regionale
Naturparker.
2. Etablering af en samlet udviklingsplan for
en regional naturpark med en specificeret
målsætning for området skal ske i form af et
kommuneplantillæg.
Redegørelse
I Næstved Kommune findes en række større
sammenhængende områder med meget væsentlige
natur-, kultur- og landskabsværdier.
Det er områder med egnskarakteristiske og
uforstyrrede landskaber, med en koncentration
af sjældne og sårbare dyre- og plantearter, med
mange bevaringsværdige kulturmiljøer og med
et stort potentiale for friluftsliv, herunder turisme.
Områderne rummer store arealer i almindelig
landbrugs- og skovbrugsmæssig drift, dvs.
at der også er væsentlige interesser knyttet til
primærerhverv i områderne.
Der er i disse områder investeret en betydelig
del af de midler, der de seneste 15 år har været
til rådighed for overvågning af flora og fauna,
naturgenopretning, naturpleje, naturformidling
og projekter omkring friluftsliv. De grønne organisationer
i kommunen har et tilsvarende fokus
på områderne, og i de seneste år er der
taget væsentlige initiativer for benyttelse og
beskyttelse af områderne blandt lodsejere, støttet
af landboorganisationerne. Mest iøjnefaldende
er det prisbelønnede projekt på Sydsjælland
"Landbrugets Naturplan for Køng Sogn".
Jo flere interesser, der kommer til udtryk og jo
flere midler, der investeres i et givet område,
Fritidsformål 121

desto større bliver behovet for koordinering og
planlægning. Dette behov forstærkes med de
forestående vand- og natura 2000 planer og af
at flere af områderne er beliggende i grænseområder
i forhold til nabokommunerne.
I Regionplan 2005 introduceredes Regionale
Naturparker som en model for det fremtidige
arbejde. Etablering af en regional naturpark
har som nøgleforudsætning, at der udarbejdes
en samlet plan for forvaltning af områdets eksisterende
og potentielle værdier med afbalancering
af benyttelse og beskyttelse, så vidt muligt
i form af et kommuneplantillæg. Processen er
derudover kendetegnet ved:
• Lokal medvirken og frivilligt samarbejde mellem
lodsejere, brugergrupper, berørte kommuner,
interesseorganisationer m.v.
• Tilknytning af en naturvejleder/ -vejledningsfunktion.
• Udbygning af faciliteter til friluftsliv og formidling,
f.eks. et naturcenter.
122 Fritidsformål
De foreslåede regionale naturparker har i første
omgang ikke en fast afgrænsning. Der arbejdes
i kommunen med 3 “søgeområder”, inden for
hvilke der eventuelt kan være et eller flere kerneområder
med hensyn til bevaringsinteresser.
Koordinering af den samlede plejeindsats i områderne
er et af felterne, hvor natur- og landbrugsinteresser
spiller sammen. Målsætningen
kan f.eks. være at forbinde små og spredte naturområder.
Reducerede bestande af dyr og
planter i opdelte naturområder er mere udsatte
for at uddø på grund af tilfældige hændelser
eller indavl, og små naturområder er mere udsatte
for påvirkning med næringsstoffer, sprøjtemidler
eller andet fra omgivelserne.
Helhedsplanlægning for regionale naturparker
vil samtidig være en vigtig forudsætning for at
skaffe økonomiske midler gennem projektstøtteordninger
m.v.
Søgeområder for regionale naturparker

4.2.3 Rekreative forbindelser
Formål
At sikre gode adgangsmuligheder fra både byer
og sommerhusområder til de forskellige naturområder
og særlige friluftsområder, ligesom der
også skal være sikres gode forbindelser mellem
områderne, til gavn for både lokalbefolkningen
og turismen, uden at natur- og landskabsinteresser
tilsidesættes.
Retningslinjer
1. Det regionale og nationale rekreative stinet
er vist på kortbilag 1 og web-kortemnet:
Stinet. Stinettet bevares, udbygges og kædes
sammen med andre nationale og internationale
vandreruter.
2. Eksisterende jordveje og stier i det åbne
land skal så vidt muligt bevares og udbygges.
3. Mulighederne for færdsel på cykel, til fods,
til hest og i mindre ikke motor-drevne fartøjer
skal udbygges, når det er foreneligt med
øvrige beskyttelseshensyn.
4. Den nedlagte jernbanestrækning Næstved
– Slagelse udlægges til rekreative formål.
Strækningen skal dog fastholdes som et
samlet arealudlæg til infrastrukturformål.
5. Rekreative forbindelser skal sikres, når der
nødvendigvis skal ske krydsninger i forbindelse
med etablering af nye infrastrukturanlæg.
Fritidsformål 123

Redegørelse
Kommunerne har gennem den fysiske planlægning
mulighed for at fremme adgangen til det
åbne land, til naturområder og til rekreative
områder i nærheden af byerne og sommerhusområderne.
Ved planlægning i Kystnærhedszonen
vil adgangsforholdene til kysten blive
bevaret og om muligt forbedret.
Stiprojekter er et væsentligt led i kommunens
opbygning af en friluftsmæssig infrastruktur.
Gode friluftsmuligheder er en del af vores velfærd
og kan være med til at styrke sundhed og
livskvalitet gennem oplevelser i naturen, i landskabet
eller kulturmiljøet. Udviklingen af rekreative
tilbud kan også medvirke til at skabe gode
rammer for turisme, bosætning og erhvervsudvikling.
De rekreative forbindelser skal så vidt muligt
forbinde attraktive områder for friluftslivet
- f.eks. de særlige friluftsområder, skove, kyster
og større naturområder - indbyrdes og med
byer og landsbyer. Rekreative stier kan etableres
på flere måder, f. eks. ved forhandlinger
med lodsejere om frivillige ordninger om offentlig
adgang, ved optagelse af private veje som
offentlige stier efter vejloven, eller ved åbning
af gennemgående veje efter naturbeskyttelsesloven,
undtagelsesvis ved ekspropriation efter
vejloven eller ved rejsning af fredningssager.
Det udpegede rekreative regionale og kommunale
stinet er en videreførelse af henholdsvis
Storstrøms og Vestsjællands amters planlægning
for regionale rekreative stier. Der er tale
om principielle udpegninger, hvor de endelige
stiforløb løbende vil blive præciseret i kommuneplanlægningen
og i tilknytning til gennemførelse
af konkrete stiprojekter.
For at sikre sammenhæng over kommunegrænserne
er der foretaget enkelte mindre harmoniseringer
i de tidligere amters udpegninger
omkring Susåen og Tystrup-Bavelse området.
Samtidigt er der foretaget en mindre præcisering
ved angivelse af en principiel stiforbindelse
fra Kongskilde Friluftsgård, via Kongsgården
i Vester Broby, over Susåen og NæsbyCenteret,
til det nye skov- og naturområde ved Glumsø
Statsskov.
124 Fritidsformål
Initiativer
Kommunen støtter, i det omfang det er muligt,
udbygningen af vandre- og ridestier i
kommunen, ligesom kommunen vil etablere,
forbedre og vedligeholde afmærkning og
skiltning i tilknytning til nye og eksisterende
rekreative forbindelser.
I forbindelse med etableringen af ny skov
omkring Næstved etableres et stinet i skovområderne,
som skal sikre borgerne gode
adgangsforhold til de nye skove og dermed
styrke mulighederne for bynære naturoplevelser
og friluftsliv.
Kommunen vil arbejde for, at der etableres en
gang- cykel og ridesti på den nedlagte jernbanestrækning
mellem Slagelse og Næstved.
Målet er at banestrækningen kan overgå til
rekreativ udnyttelse, men at strækningen
fastholdes som et samlet arealudlæg til infrastrukturformål.
Det forudsættes at der ikek
gennemføres foranstaltninger – eksempelvis
bortgravning, gennembrydning af banetracéen,
eller fraskødelse af arealerne i øvrigt
– som kunne betyde at mulighederne for, at
den hidtidige banestrækning på et senere
tidspunkt igen kan anvendes til anden trafikal
infrastruktur hindres.
Kommunen vil, sammen med Skov- og Naturstyrelsen
Storstrøm og nabokommunerne,
arbejde for at udbygge de tidligere
amters planlagte og eksisterende rekreative
stinet. Blandt andet ved at planlægge for stiforbindelse
fra Kongskilde Friluftsgård, via
Kongsgården i Vester Broby, over Susåen og
NæsbyCenteret, til det nye skov- og naturområde
ved Glumsø Statsskov.
FAKTABOKS
Gennemgående stier og veje, eller stier
og veje, der fører til strande, skove, udyrkede
arealer, udsigtspunkter, kulturminder
og lignende, må ikke umiddelbart nedlægges
ifølge Naturbeskyttelseslovens §26a. En
nedlæggelse skal anmeldes til kommunen.
Kommunen har herefter 4 uger til at reagere
i og 6 mdr. til at foretage en vurdering.
Hvis kommunen ikke reagerer, kan stien/vejen
nedlægges.

4.2.4 Særlige friluftsområder
Formål
Formålet med udpegning af særlige friluftsområder
er at styrke og sikre gode muligheder for
at dyrke friluftsliv i kommunen med henblik på
at forbedre borgernes trivsel og sundhed.
Planlægningen skal f.eks. bidrage til, at indbyrdes
konflikter mellem forskellige former for aktiviteter
kan afværges, og benyttelsen sker under
hensyntagen til naturgrundlaget. De særlige friluftsområder
skal så vidt muligt være let tilgængelige
og være inden for en rimelig afstand af
kommunens bysamfund.
Redegørelse
De særlige friluftsområder er baseret på Storstrøms
og Vestsjællands amters planlægning
for regionale friluftsområder og besøgsområder.
Disse områder blev udpeget i forbindelse med
fredningsplanlægningen i 1980’erne. Til de allerede
eksisterende områder er tilføjet de nye
skovrejsningsområder omkring Næstved, samt
mindre justeringer i tilknytning hertil.
Udpegningen tager udgangspunkt i områder,
hvor landskab og natur rummer store oplevelsesværdier
og er robust over for rekreativ
udnyttelse. Det gælder f.eks. en stor del af
kommunens skovområder og de badeegnede
kyststrækninger.
Der, hvor sommerhusområder ligger i tilknytning
til regionale friluftsområder, er de afgrænset
som en del af friluftsområderne for
at understrege den sammenhæng, der er med
hensyn til rekreativ udnyttelse.
Afgrænsningen af de særlige friluftsområder
vil blive justeret i de kommende kommuneplaner
i forlængelse af udarbejdelsen af en Grøn
Plan for Næstved Kommune. I den forbindelse
vil kommunen tilstræbe at skabe bedre adgang
og sammenhæng til og mellem områderne ved
at koordinere planlægningen mellem de særlige
friluftsområder og de rekreative forbindelser
i kommuneplanen. Derudover vil kommunen
arbejde for at skabe bedre adgangsmuligheder
til kysten og mellem byerne og det åbne land.
Områderne vil desuden blive justeret i forhold
til den nyeste viden om karakteren af kommunens
natur- og landskabskvaliteter, kortlægning
af kommunens natur- og friluftsmuligheder
og i forlængelse af den igangværende Natura
2000-planlægning.
Retningslinjer
1. Særlige friluftsområder er udpeget og angivet
på kortbilag 1 og web-kortemnet: Særlige
Friluftsområder.
2. Særlige friluftsområder er områder, der er
særlig egnede til ekstensivt, ikke særligt anlægskrævende
friluftsliv. I disse områder skal
landskabet i så høj grad som muligt gøres
tilgængeligt for ekstensiv rekreativ udnyttelse
og naturformidling, uden at områdernes
natur- og landskabsmæssige værdier tilsidesættes.
Der kan bl.a. etableres støttepunkter
for ophold og naturformidling.
3. Primitive lejrpladser skal etableres, så de i
videst muligt omfang kan betjene flere grupper,
f.eks. cyklister, vandrere og kano- og kajakroere.
4. Nye rekreative anlæg eller aktiviteter kan
kun ske i det omfang, de ikke forringer områdernes
naturmæssige kvaliteter, der er
grundlaget for områdernes rekreative værdi.
5. Ved ændring eller placering af nye anlæg
eller aktiviteter i områderne skal det sikres,
at befolkningens adgang til områderne og de
naturbaserede rekreative interesser ikke forringes.
Initiativer
Med udgangspunkt i borgernes trivsel og
sundhed vil Næstved Kommune arbejde for
at udvikle mulighederne for rekreativ udfoldelse
i de særlige friluftsområder, herunder
formidling og forbedring af adgangsmulighederne
til kommunens kystområder, skove,
naturområder ved at:
Udarbejde en Grøn Plan for Næstved kommune,
med mulighed for at støtte konkrete
projekter, der har til formål at forbedre kommunens
friluftsfaciliteter.
Udvikle Næstved Kommunes ordning med
naturvejledere og grønne oplevelsesruter
i kommunen.
Kortlægning af mulighederne for rekreativ
udfoldelse, og formidling af de gode historier
om Næstveds natur og mulighederne for natur
og friluftsoplevelser til kommunens borgere,
institutioner og turister.
Fritidsformål 125

126 Fritidsformål

Kapitel 5 Natur og landskab
Naturområder
Landskab, jordbrug og kulturhistorie
Kystnærhedszonen
Geologi
Natur og Landskab 127

5.1 Naturområder
5.1.1 Naturbeskyttelsesområder
Formål
Næstved Kommune vil gerne være kendt for
sin rige natur. Områder med særligt sårbare og
sjældne naturtyper, dyre- og plantearter, uforstyrrede
landskaber og kulturhistoriske værdier
i Næstved Kommune skal derfor bevares og forbedres.
Redegørelse
Naturbeskyttelsesområder udgør kerneområder
i Beskyttelsesområderne, hvor de allervigtigste
natur- og landskabsinteresser er koncentreret.
Næstved Kommunes natur har været præget af
menneskelig aktivitet gennem århundreder, og
meget væsentlige kulturmiljøinteresser er derfor
også repræsenteret. Naturbeskyttelsesretningslinjerne
er generelt en skærpelse af dem,
der gælder for Beskyttelsesområder.
Udpegningen er en videreførelse af udpegningen
”Regionale Naturbeskyttelsesområder” fra
det tidligere Storstrøms Amt. Udpegningen er
ikke revideret ved denne kommuneplan, og udpegningen
indeholder derfor ingen udpegninger
i det gamle Vestsjællands Amt. Udpegningen
tænkes revideret ved næste kommuneplan.
Naturarealerne i Naturbeskyttelsesområderne er
som hovedregel beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens
§ 3. Mange er desuden beskyttet af
tinglyste naturfredninger, og samtlige landarealer
i de internationale naturbeskyttelsesområder
(i det tidligere Storstrøms Amt) er medtaget i
Naturbeskyttelsesområderne (se kapitel 5.1.2).
Formålet med udpegningen af Naturbeskyttelsesområder
er at sikre, at planlægning og administration
af planlovens bestemmelser i det
åbne land virker sammen med den beskyttelse
og de mange bevaringsinteresser, der gælder
for disse områder.
Naturværdier søges også sammen med rekreative
og landskabelige værdier beskyttet og
fremmet i udvalgte, sammenhængende områder
i forbindelse med kommunens grønne plan
(se afsnit 4.2.1).
Initiativer
I forbindelse med næste kommuneplan vil vi
revidere udpegningen Naturbeskyttelsesområder.
Revisionen sker bl.a. på baggrund af
den planlagte revision af udpegningen med
beskyttede naturtyper.
128 Natur og Landskab
Retningslinjer
1. Naturbeskyttelsesområder er udpeget og
vist på kortbilag 1 og web-kortemnet: Naturbeskyttelsesområder.
2. I Naturbeskyttelsesområder gælder retningslinjerne
for Beskyttelsesområder med
følgende skærpelser:
3. Der må ikke etableres nye anlæg og aktiviteter
eller ske ændringer af eksisterende
forhold uden vidtgående hensyn til områdets
beskyttelseshensyn. Kan anlægget eller aktiviteten
ikke etableres i fuldt omfang uden
nogen form for gene for området, vil kommunen
henvise til områder uden særlige beskyttelseshensyn.
4. Der må ikke etableres større rekreative
anlæg og aktiviteter. Eksisterende aktiviteter
kan ikke udvides, medmindre det kan
ske med vidtgående hensyn til områdets beskyttelsesstatus.
Mindre støttepunkter for
det almene friluftsliv kan tillades, forudsat at
det kan ske uden at tilsidesætte beskyttelseshensynet.
5. Ved ansøgninger om etablering eller udvidelse
af dyrehold vil kommunen vurdere, om
et projekt medfører øget næringsstofpåvirkning
af naturtyper og arter. Herefter skal det
vurderes, om der er behov for en tilpasning
af projektet, så det overholder EU’s habitat-
og vandrammedirektiver.
Der vil ofte i den enkelte administrative afgørelse
kunne hentes belæg hos kommunen for
de eksisterende bevaringsværdier på en konkret
lokalitet. Det er dog kommunens vurdering, at
der også er mange endnu udokumenterede bevaringsværdier
i Naturbeskyttelsesområder.
En del af disse bevaringsværdier vil blive kortlagt
i forbindelse med det kommende arbejde
med Natura2000-planer, naturkvalitetsplanlægning
og landskabskarakterkortlægning.
Ud over eksisterende bevaringsværdier i Naturbeskyttelsesområderne
er der også store
potentielle naturværdier i områderne. Dette udviklingsperspektiv
skal der også tages hensyn til
i forbindelse med planlægning og administration
i Næstved Kommune.

5.1.2 Internationale
naturbeskyttelsesområder
Formål
At sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus
for de arter og naturtyper, områderne er
udpeget for. For ramsarområderne er målsætningen,
at beskyttelsen skal fremmes.
Redegørelse
De internationale naturbeskyttelsesområder er
en samlet betegnelse for Ramsarområder, EFfuglebeskyttelsesområder
og EF-habitatområder.
Fælles betegnelse for de to sidstnævnte
er Natura 2000-områder. Ramsarområderne er
udpeget for at beskytte vådområder af international
betydning navnlig som levesteder for
vandfugle. Ramsarområderne er i dag helt indeholdt
i EF-fuglebeskyttelses-områderne, og det
vurderes, at forpligtelserne til at beskytte områderne
er opfyldt gennem Natura 2000. EF-fuglebeskyttelsesområder
er udpeget med særlig
henblik på at beskytte områder med mange
trækfugle og for at forbedre vilkårene for fuglearter,
som er truede, særligt sårbare eller
sjældne. Tilsvarende er EF-habitatområderne
udpeget for at beskytte naturtyper og plante-
og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne
i EU.
Formålet med at udpege Natura 2000-områder
er at sikre og genoprette en ”gunstig bevaringsstatus”
for de arter og naturtyper, som områderne
er udpeget for. Det betyder i korte træk,
at udbredelsesområder og bestandsstørrelser
skal være stabile eller i fremgang. Hvis forholdene
for de omfattede naturtyper og arter som
udgør udpegningsgrundlaget, er gode, skal disse
forhold fastholdes, og der må ikke foretages
noget, der får negative følger. Er forholdene
derimod ugunstige for naturtyperne og arterne,
skal forholdene forbedres.
Jf. Lov om Miljømål (nr.1756 af 22/12/2006),
skal staten senest med udgangen af 2009 udarbejde
særskilte bevaringsmål og forvaltningsplaner
for Natura 2000-områderne. Det skal
ske på baggrund af nye kriterier for opnåelse af
gunstig bevaringstilstand for en række naturtyper
i disse områder. På baggrund af disse Natura
2000-planer skal kommunen inden udgangen
af 2010 lave kommunale handleplaner for områderne.
Uanset dette kan der dog planlægges
for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer
af naturforholdene i områderne. Tilsvarende
skal der udarbejdes mål og planer til specifik
sikring af gunstig bevaringstilstand for en række
særligt truede arter, der forekommer både inden
for og uden for Natura 2000 områderne.
Administration af de internationale naturbeskyttelsesområder
sker efter den eksisterende
Retningslinjer
1. Internationale Naturbeskyttelsesområder
er udpeget og vist på kortbilag 1 og webkortemnet:
Internationale Naturbeskyttelsesområder.
2. I de internationale naturbeskyttelsesområder
gælder retningslinjerne for beskyttelsesområder
med de skærpelser, der fremgår
af retningslinje 5.1.2.3 a – e.
3. I de internationale naturbeskyttelsesområder
må der ikke:
a. udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde,
b. planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg
i form af servicestationer, materialepladser
og lignende,
c. planlægges nye eller væsentlige udvidelser
af andre trafikanlæg, tekniske anlæg og lignende,
f.eks. flyvepladser, jernbaner, havne,
opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg,
vindmølleklynger og -parker, lossepladser
og anlæg for deponering,
d. udlægges nye områder til råstofindvinding
på land, eller
e. træffes kommunale afgørelser i henhold til
planloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven,
vandløbsloven og vandforsyningsloven,
der kan indebære forringelser
af områdernes naturtyper eller levesteder
for arterne, eller kan medføre forstyrrelser,
der har betydelige konsekvenser for de arter,
områderne er udpeget for.
4. I de internationale naturbeskyttelsesområder
kan der planlægges for foranstaltninger,
der vil medføre forbedringer af
naturforholdene i området. Planforslag, som
enten i sig selv eller i forbindelse med andre
planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde
væsentligt, skal konsekvensvurderes.
Ved tilladelser, dispensation
eller godkendelser, der vil kunne påvirke et
internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt,
skal det fremgå af afgørelsen, at det
ansøgte eller planlagte ikke indebærer forringelse
af naturtyper og levesteder for arterne
i området eller medfører forstyrrelser,
der har betydelige konsekvenser for de arter,
området er udpeget for.
5. Ved ansøgninger om etablering eller udvidelse
af dyrehold vil kommunen vurdere, om
et projekt medfører øget næringsstofpåvirkning
af naturtyper og arter. Herefter skal det
vurderes, om der er behov for en tilpasning
af projektet, så det overholder EU’s habitat-
og vandrammedirektiver.
Natur og Landskab 129

lovgivning og efter reglerne i bekendtgørelse
nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration
af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter. I
bekendtgørelsen er alle de restriktioner, der
gælder ved planlægning og administration af
områderne, beskrevet.
Tilladelser, dispensationer, planer m.v., som
kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde
Der kan som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse
efter anden lovgivning, hvis der kan konstateres
en væsentlig negativ påvirkning fra den
ansøgte aktivitet på arter eller naturtyper.
Udnyttelse af eksisterende lovlige tilladelser er
ikke omfattet, men fornyelse af tilladelser vil
være omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelsen.
Midlertidige forringelser eller forstyrrelser i en
eventuel anlægsfase og uden efterfølgende negative
konsekvenser for de arter og naturtyper,
området er udpeget for at beskytte, vil almindeligvis
ikke være i modstrid med forpligtelserne.
Ved tilladelser, dispensationer eller godkendelser,
der vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde
væsentligt, skal det
fremgå af afgørelsen, at det ikke indebærer forringelser
af naturtyperne og levestederne for
arterne i området eller medfører forstyrrelser,
der har betydelige konsekvenser for de arter,
området er udpeget for.
Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse
med andre planer kan påvirke et internationalt
naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal
konsekvensvurderes. Hvis det vurderes, at planen
skader området, kan planen ikke vedtages.
130 Natur og Landskab
Tilladelser, dispensationer, planer m.v., som
kan påvirke beskyttede arter
Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om
streng beskyttelse af forskellige dyre- og plantearter,
som er på direktivets bilag IV. Kommunen
kan ikke give tilladelse, dispensation,
godkendelse mv. til et projekt, hvis det ansøgte
kan:
1. Beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder
i det naturlige udbredelsesområde for
de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets
bilag IV, eller
2. Ødelægge de plantearter, som er optaget i
habitatdirektivets bilag IV i alle livsstadier.
Ved afgørelser, der vil kunne påvirke beskyttede
arter, skal det fremgå af afgørelsen, hvorvidt

der sker en påvirkning, som nævnt under punkt
1 eller 2.
Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse
med andre planer kan påvirke beskyttede
arter, skal konsekvensvurderes. Hvis det vurderes,
at gennemførslen af planen har virkninger
som beskrevet under 1 og 2, kan planen ikke
vedtages.
Husdyrbrug
Kvælstofbelastningen fra husdyrbrug har stor
betydning for påvirkningen af naturtyperne. Miljøministeriet
og Dansk Landbrugsrådgivning
udgav i 2005 rapporten ”Landbrugsdrift og Natura
2000”. Her er beskrevet konsekvenser for
landmanden samt de administrative virkemidler
kommunerne har i forhold til at tilpasse bedrifterne
til Natura 2000-planerne. Derudover
har kommunen i visse situationer mulighed for
at gribe ind ved at pålægge ejeren en bestemt
drift eller bestemte foranstaltninger, hvis der viser
sig alvorlige forstyrrelser eller forringelser,
som ikke kan afvente vedtagelse og realisering
af Natura 2000-planen.
Anmeldelsespligt
Ifølge Skovlovens § 17 og Naturbeskyttelseslovens
§ 19b skal anlægsaktiviteter, som kan
have indflydelse på Natura 2000-områder i Danmark,
anmeldes, før de igangsættes. Anmeldelsespligtige
aktiviteter på skovbevoksede
fredskovsarealer og andre arealer skal anmeldes
til henholdsvis Skov- og Naturstyrelsen og
kommunen. Tilladelse og dispensation til disse
aktiviteter gives i henhold til bekendtgørelse nr.
408 af 1/5/2007 om udpegning og administration
af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter.
Initiativer
Kommunen skal senest i 2010 have udarbejdet
handleplaner for de enkelte Natura2000-områder
(EF-habitatområder og
EF-fuglebeskyttelsesområder). Arbejdet sker
i forlængelse af den statslige Natura2000planlægning,
hvor der bliver opsat mål for
naturtilstanden i Natura2000-områderne.
Planerne skal integreres i den øvrige planlægning
og skal ses i sammenhæng med de
kommende vandplaner.
Natur og Landskab 131

5.1.3 Lavbundsarealer
Formål
Der er to overordnede formål med at udpege
lavbundsarealer. Det ene er at udpege lavbundsarealer
til statslige vandmiljøplaner, hvor
vådområder kan genoprettes med det mål at
reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet.
Denne udpegning er foretaget efter Miljøministeriets
cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998
om regionplanlægning og landzoneadministration
for lavbundsarealer, der er potentielt egnede
som vådområder. Udpegningen er gældende for
kommuneplanlægningen.
De øvrige lavbundsarealer er udpeget for at sikre
muligheden for, at arealerne kan genetableres
som naturområder i fremtiden.
Lavbundsarealer er områder, der tidligere har
rummet enge og moser, afvandende søer og
tørlagte kyststrækninger, og som har rummet
naturværdier, inden de blev opdyrket landbrugsmæssigt.
Redegørelse
lavbundsarealer
Lavbundsarealer er kunstigt afvandede eller
drænede arealer, som tidligere var enge, moser,
lavvandede søer og fjorde. Der er tale om
en registrering af tidligere vådområder på historiske
kort. I Næstved Kommune er 6.565 ha.
klassificeret som lavbundsareal. Som led i kommunens
opgave med at varetage bevaringsværdier
og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne
land, har Miljøministeriet opfordret til at fastholde
retningslinjerne for lavbundsarealer. Det betyder,
at kommunen ved planlægning af byggeri
og anlæg, f.eks. vindmøller og større veje, som
berører lavbundsarealer, skal vurdere muligheden
for naturgenopretning.
En stor del af lavbundsarealerne drives i dag
som landbrugsområder. Udpegningen af lavbundsarealer
indebærer ingen begrænsninger
for en fortsat landbrugsdrift. Lavbundsarealer
rummer muligheder for at udvikle sig til områder,
der er af stor værdi for naturen. Hvis den
intensive landbrugsdrift ophører, kan arealerne
overgå til vådområder eller vedvarende, ekstensivt
afgræssede engarealer. Fugtige enge
og vådområder giver mulighed for, at et naturligt
plante- og dyreliv igen kan indfinde sig. Ofte
er der også store kulturhistoriske interesser på
lavbundsarealerne, da der findes en stor koncentration
af fortidsminder f.eks. forhistoriske
bopladser.
Kommuneplanens udpegede lavbundsarealer
var allerede klassificerede som lavbundsarealer
ved forrige århundredskifte. Størsteparten af
lavbundsarealerne er i dag afvandede. I de tilfælde,
hvor det ikke vil være muligt at undgå at
132 Natur og Landskab
Retningslinjer
1. Lavbunds- og VMPII arealer er udpeget og
vist på kortbilag 2 og web-kortemnet: Lavbunds-
og VMPII arealer.
2. Der må ikke deponeres jord eller laves
terrænreguleringer i lavbundsarealerne, som
kan forhindre muligheden for senere at genskabe
det naturlige vådområde.
3. Der må ikke plantes træer i lavbundsarealerne,
med mindre det er træer, der kan
vokse i en sumpskov og vil kunne tåle en
naturlig vandstand i området.
4. I de udpegede potentielle vådområder, vist
under kortemnet Potentielle Vådområder,
skal kommunen sikre, at der kan etableres
vådområder, som kan bidrage til at reducere
udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet.
5. I de udpegede potentielle vådområder må
der ikke efter planloven § 35, stk. 1, meddeles
tilladelse til byggeri og anlæg m.v., som
kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau
kan genskabes.
6. De udpegede lavbundsarealer skal så vidt
muligt friholdes for byggeri og anlæg for at
sikre eksisterende natur eller mulighederne
for fremtidig naturgenopretning.
7. Hvis det ikke er muligt at undgå placering,
skal der tages hensyn til lavbundsarealet
gennem udformningen af anlægget eller
byggeriet, f.eks. ved terrænregulering eller
ved at anlægge veje på broer.
8. I særlige tilfælde kan retningslinje 1., 5.
og 6. fraviges, hvis kommunen vurderer, at
de topografiske forudsætninger for et vådområde
ikke er til stede, eller at genskabelse
af vådområdet kun i meget beskedent omfang
vil bidrage til et bedre vandmiljø eller et
styrket naturnetværk.
placere byggeri eller anlæg på lavbundsarealer,
må der tages hensyn til lavbundsarealet gennem
udformningen af byggeriet eller anlægget.
F.eks. kan en by være omgivet af lavbundsarealer
på en sådan måde, at videre byudvikling
eller vejanlæg ikke kan undgå at berøre
lavbundsarealer. Her kan der tages hensyn ved
terrænregulering eller ved at anlægge veje på
broer. Herved kan det sikres, at man ikke ved et
byggeri eller anlæg, som kun berører en mindre
del af et lavbundsareal, forhindrer mulighederne
for en eventuel fremtidig naturgenopretning
på dele af lavbundsarealet. Ligeledes kan det
hindre, at en lokal grundvandssænkning skader
kulturhistoriske og naturmæssige interesser i et

langt større område end det areal, som anlægget
umiddelbart beslaglægger.
I forbindelsen med revision af kommuneplanen,
hvor der er udpeget 6.565 ha, er 1.838 ha nyudpegede.
De nye områder skyldes, at amterne
tidligere brugte kort fra omkring år 1900 som
udpegningsgrundlag. I dag har kommunen kort
fra 1846-1899. Det resulterer i, at der er fundet
980 nye enkeltområder. Der er generelt tale
om meget små områder, dog med udpegningen
af Tystrup– Bavelse søerne på 649 ha. som en
undtagelse.
Potentielle vådområder
Som en konsekvens af aftalen om Vandmiljøplan
III skal udledningen af kvælstof formindskes.
En af metoderne er baseret på de
bakterier, som på våde lavbundsarealer omdanner
nitrat-kvælstof til frit kvælstof, der i luftform
stiger til vejrs. De lavbundsarealer, som er velegnede
til formålet, var tidligere våde områder,
som er blevet tørlagt ved afvanding i form af
dræning og/eller udpumpning. Amterne har udpeget
2.388 ha potentielle vådområder. De potentielle
vådområder er de områder, der bedst
egner sig til naturgenopretningsprojekter med
det formål at mindske kvælstofudledningen til
vandmiljøet. I forbindelse med denne kommuneplanrevision
er der suppleret med 2.127 ha i
30 områder. Desuden er der udtaget 3 områder
på 265 ha. Det drejer sig om: Området Gødstrup
Engsø der er etableret som VMPII projekt,
et område ved Fladsåen hvor der er lavet gensnoningsprojekter
og hvor arealer langt væk fra
vandløbet i praksis ikke vil kunne indrages i et
projekt, samt om områder langs Susåen mellem
Bavelse sø og Holløsemølle hvor Susåens vandspejl
skal sænkes for at leve op til miljømålene
(fjernelse af opstemning).
Udarbejdelse af projekter til retablering af vådområder
administreres af kommunen i samarbejde
med Skov- og Naturstyrelsen og
FødevareErhverv. Det tilstræbes, at projekterne
baseres på lodsejernes frivillige tilsagn. Før
der udarbejdes et vådområdeprojekt informeres
lodsejerne grundigt. Både dem, der ejer jord inden
for projektområdet, og dem der ejer jord
omkring området. Det er på baggrund af deres
interesse, at projektet fortsætter med udarbejdelse
af en grundig forundersøgelse, der
omfatter tekniske, biologiske og ejendomsmæssig
forhold. På baggrund af forundersøgelsen
udarbejdes et projektforslag, som beskriver
projektets konsekvenser. Projektforslaget og
orientering om de ejendomsmæssige og økonomiske
konsekvenser og muligheder udgør beslutningsgrundlaget
for den enkelte lodsejers
tilsagn til projektet.
Med vedtagelsen af Vandmiljøplan III blev det
besluttet, at der på landsplan – ud over de
arealer, der skulle udtages i Vandmiljøplan II
- skulle udtages yderligere 4.000 ha lavbunds-
arealer af omdriften. Derfor opretholdes de
udpegede VMP II-områder som potentielle vådområder.
Byggeri og anlæg, der ikke må tillades i et potentielt
vådområde, omfatter opførelse af
bolig- og erhvervsbebyggelse, som ikke er erhvervsmæssigt
nødvendigt for jordbruget. Det
gælder også beboelses- og driftsbygninger uden
tilknytning til eksisterende landbrugsbebyggelse
samt væsentlige ombygninger af overflødiggjorte
driftsbygninger til ikke-jordbrugsmæssige
formål. Endelig omfatter retningslinjerne opstilling
af vindmøller, antennemaster og lignende.
Retningslinjen omfatter derimod ikke udstykning
i forbindelse med magelæg og arrondering
m.v. af landbrugsejendomme. Kommunen
vurderer ved hjælp af landzonebestemmelserne
i de aktuelle tilfælde, om konkrete bygge- og
anlægsarbejder vil kunne forhindre, at det naturlige
vandstandsniveau kan genskabes, og
dermed er omfattet af retningslinjen.
Initiativer
• Kommunen ønsker at fremme projekter,
der genskaber vådområder i lavbundsarealer
og potentielle vådområder
• Ved planlægning og administration af
areallovgivningen for byggeri og anlæg, der
berører lavbundsarealerne, vurderer kommunen
muligheden for en fremtidig naturgenopretning
Natur og Landskab 133

5.1.4 Skovrejsning
Formål
Skovene har gennem mange årtier kun været
drevet for at producere træ og tømmer. Dette
billede er nu vendt, og skovenes øvrige værdier
er blevet meget mere værdsat. Denne udvikling
hilser Byrådet velkommen. Skovrejsning er til
gavn for kommunens identitet og til glæde for
kommunens borgere og deres mulighederne for
en aktiv fritid.
Træproduktionen spiller stadig en stor rolle,
men også skovenes værdi som levested for dyr
og planter er meget vigtigt. F.eks. lever ca. 50
% af Danmarks dyre- og plantearter i skov.
Skovene har en stadig stigende betydning for
befolkningens friluftsliv og folkesundheden.
Skovene bruges til motion, frisk luft, jagt- og
naturoplevelser. Under vores skove er grundvandet
godt beskyttet mod nedsivende sprøjtegifte
og gødningsstoffer, og så binder nye skove
oven i købet CO2 fra luften, når træerne vokser.
Da skovene rummer mange værdier og muligheder,
har Folketinget vedtaget at fordoble
skovarealet over en trægeneration dvs. i løbet
af de næste 80-100 år. Kommunerne og staten
arbejder derfor for at øge Danmarks skovareal,
ligesom en lang række private rejser skov på
deres ejendom.
134 Natur og Landskab
Retningslinjer
1. Skovrejsningsområder er udpeget og vist
på kortbilag 2 og web-kortemnet: Skovrejsningsområder.
2. De udpegede skovrejsningsområder (positivområder)
ønskes tilplantet med skov. Disse
områder har højeste prioritet ved fordeling af
tilskud, og kommunen vil fremme projekter
og selv tage initiativer her.
Inden for de områder, hvor skovrejsning er
uønsket (negativområder), må der ikke plantes
skov.
Inden for det øvrige område (neutralområde)
kan der plantes skov. Disse områder har laveste
prioritet ved fordeling af tilskud.
3. Ved skovtilplantning skal der tages hensyn
til landskab, natur, kulturhistorie, friluftsliv
samt drikke- og grundvandsinteresser.
Initiativer
I forbindelse med næste kommuneplan vil
kommunen revidere udpegningen af skovrejsningsområderne.
Revisionen sker bl.a.
på baggrund af de ønsker, som er indkommet
fra lodsejere og på baggrund af kommunens
egne skovrejsningsplaner og den
grønne plan for Kommunen.
Kommunen vil ligeledes revurdere udpegningen
for negative skovrejsningsområder.
Når Region Sjælland har gennemgået og
foretaget en interesseafvejning af de store
råstofinteresse udpegninger og indarbejdet
dette i deres råstofplan, vil kommunen udlægge
de afvejede interesseområder som
negative skovrejsningsområder.
Redegørelse
Udpegning af positiv- og negativområder for skovrejsning
er foretaget af Storstrøms Amt og
Vestsjællands Amt i forbindelse med regionplanlægningen.
Den sidste større revision er
foretaget af Storstrøms Amt i Regionplan 2005
samt en mindre ændring i forbindelse med Regionplantillæg
nr. 6 om Nye veje ved Næstved
med VVM redegørelse fra november 2006, og af
Vestsjællands Amt i en skovrejsnings-plan i tillæg
til Regionplan 2001-2012. Udpegningerne
er foretaget med baggrund i det overordnede
formål og afvejet med andre interesser som opstilling
af vindmøller, potentielle vådområder,

kulturhistorie, kirkeomgivelser og internationale
naturbeskyttelsesområder. Skovrejsningsudpegningen
fra Storstrøms Amt og Vestsjællands
Amt er i denne kommuneplan suppleret med
konkrete ønsker fra lodsejere om at rejse skov,
kommunens og Statens tre skovrejsningsprojekter
omkring Næstved samt mindre reduktioner
af et skovrejsningsområder på grund af
landskabelige, kulturhistoriske og økologiske
forhold.
Skovrejsningsområder (positivområder)
Skovrejsningsområderne er udpeget i områder,
hvor der er mulighed for at fremme friluftslivet,
skabe flere levesteder for vilde planter
og dyr eller sikre grundvandsbeskyttelsen. Udpegningen
danner grundlag for statens initiativ
til fremtidig skovtilplantning og for statslige
tilskud til skovrejsning på private ejendomme.
Når landbrugsjord udpeges som positivområde,
får lodsejeren en ny mulighed for drift af sin
ejendom, og udpegningen indeholder ingen restriktioner.
Ejerne vil stå bedre i forhold til prioriteringen
af tilskudsmidler, når områder er
udpeget som positivområde.
Inden for områderne kan der forekomme enkelte
arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens
og museumslovens generelle
beskyttelsesbestemmelser, som bl.a. hindrer
beplantning. Disse områder må derfor ikke tilplantes,
medmindre der meddeles dispensation.
Ved udlæg af de nye skovrejsningsområder omkring
Næstved er der lagt stor vægt på at skabe
og styrke de grønne netværk i kommunen – skovrejsningsområderne
indgår således som et
vigtigt element i den grønne plan for Næstved.
I forbindelse med fremtidige udpegninger vil
sundhed, friluftsliv og muligheden for at skabeforbindelse
mellem natur- og skovarealer samt
at sikre levesteder for vilde dyr og planter indgå
som meget vigtige elementer.
Skovrejsning uønsket (negativområder)
Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget
på baggrund af naturmæssige, kulturhistoriske
og landskabelige interesser. Beskyttede
naturtyper og fortidsminder samt arealer omfattet
af beskyttelseslinjer er desuden sikret mod
tilplantning gennem naturbeskyttelseslovens
generelle bestemmelser. Fredede områder indgår
ligeledes i negativ-områderne. Udpegningen
er bindende for de enkelte lodsejere, men
kommunen kan, hvor særlige forhold taler for
det, undtagelsesvis meddele tilladelse til skovtilplantning
i disse områder. Forbuddet mod skov-
Natur og Landskab 135

ejsning omfatter ikke beplantning, der ikke
anses for skov som f.eks. læbælter, dyrkning af
juletræer og pyntegrønt i kort omdrift.
Skovrejsning mulig (neutralområder)
Den største del af det åbne land i kommunen
udgør områder, hvor skovrejsning er mulig med
statsligt tilskud. Tilskuddets størrelse er mindre
i disse områder end i skovrejsningsområderne.
Det skal bemærkes, at der i det åbne land, også
uden for områder, hvor skovrejsning er uønsket,
kan være arealer, der skal friholdes for skov,
fordi de er omfattet af naturbeskyttelseslovens
generelle beskyttelsesbestemmelser eller andre
bestemmelser, der forhindrer træplantning.
Nye udpegninger
Der er foretaget mindre ændringer i udpegningen
i forhold til de 2 tidligere amters
regionplaner. Kommunen har indgået en samarbejdsaftale
med staten om etablering af 3 nye
skov og naturområder på i alt 210 ha. Arealerne
overdrages fra kommunen til staten. Hovedparten
af arealerne er i forbindelse med
kommuneplan 2009 nyudpeget som skovrejsningsområder.
Der er indkommet 6 lodsejerønsker om udpegning
af skovrejsningsområder. Heraf er 5 ønsker
imødekommet helt og et ønske imødekommet
delvist.
Som følge af udpegningen af kulturmiljøer er
der desuden foretaget ændringer i skovrejsningsudpegningen
således at kulturmiljø nr.
42 Herregårdslandskabet omkring Bækkeskov
Gods, dele af kulturmiljø nr. 44 Herregårdslandskabet
omkring Holmegaard Gods, kulturmiljø
nr. 61 Nylandsmose og kulturmiljø nr. 11 Fodby,
er ændret til områder, hvor skovrejsning er uønsket.
I forbindelse med kommuneplanforslaget blev
der fremsat forslag om at der ikke bør rejses
skov sydvest og vest for Tybjerglille Bakker da
dette vil ødelægge udsigterne fra landsbyen
som er højt placeret i landskabet. Der er derfor
lavet et forslag til en revision af skovrejsningsområdet
der tager hensyn til udsigterne fra
landsbyen, landskabet og økologiske forbindelser/
spredningskorridorer.
Samlet er der sket en nettotilgang af skovrejsningsarealer
i kommunen på 162 ha. Det samlede
areal, der i kommuneplanen er udlagt til
skovrejsning ønsket er øget til i alt 1.907 ha.
Der er i øjeblikket en igangværende skovrejsning
i gang på de arealer kommunen har overdraget
til staten.
136 Natur og Landskab
Kommunen bakker op om statens mål om at
fordoble skovarealet over en trægeneration (80
-100 år) så det når op på 20-25% af landets
areal. Kommunen vil i den næste kommuneplan
arbejde for en væsentlig udvidelse af skovrejsningsudpegningen.
Helt overordnet kan der udpeges nye områder,
hvis det kan fremme et eller flere af de følgende
formål: sikring af drikkevandsinteresser,
sikring af bynært friluftsliv, styrke de økologiske
korridorer i landskabet. Der kan udpeges
nye områder, hvor skovrejsning er uønsket, hvis
områderne rummer: naturværdier, landskabsværdier,
geologiske værdier, kulturhistoriske
værdier herunder kirkeomgivelser, vejkorridorer.
Eksisterende skovrejsningsområder, der er udpeget
til sikring af væsentlige grundvandsinteresser,
skal bevares, indtil de statslige
vandplaner foreligger i 2009. Herefter kan det
overvejes, om det er hensigtsmæssigt at ændre
udpegningen.
Områder, hvor skovrejsning er uønsket, skal
som udgangspunkt fastholdes i kommuneplanen.
Udpegningen skal revideres, hvis baggrunden
for udpegningen er ændret i forbindelse
med reservationer af vejanlæg, vindmøller, råstofindvinding
eller byvækst.
Det er hensigtsmæssigt at integrere bynær
skov- rejsning i den overordnede planlægning
for boligområder, fritidsanlæg, veje og stisystemer.
Herved får offentligheden mest gavn af
skovene.

5.1.5 Økologiske forbindelser
Formål
At skabe en bedre sammenhæng mellem Naturbeskyttelsesområderne
og at sikre spredningsmuligheder
for vilde dyr og planter.
Naturindholdet i de økologiske forbindelser skal
øges.
Redegørelse
Større sammenhængende naturområder er en
forudsætning for at bevare naturværdierne og
sikre stabile bestande af dyr og planter. Baggrunden
for at udpege økologiske forbindelser
er ønsket om at skabe og beskytte et naturnetværk,
der giver dyr og planter mulighed for
spredning i landskabet. I naturnetværket indgår
også de beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelsesloven
og Natura 2000-områder (se
afsnit 5.1.2 om de internationale naturbeskyttelsesområder).
Retningslinjerne skal sikre, at det samlede naturnetværk
beskyttes mod indgreb i form af byvækst,
veje og andre tekniske anlæg, der kan
forringe den biologiske mangfoldighed og spredningsmulighederne
for de vilde dyr og planter.
Det er et overordnet mål fra statens side, at beskyttelsen
af den eksisterende natur skal fremmes,
og der skal skabes mere plads og større
sammenhæng i og mellem naturområder af international,
regional og lokal betydning. Endvidere
er målet, at potentielle naturkvaliteter
identificeres for at kunne prioritere en gradvis
retablering til naturområder og en forbedret
sammenhæng mellem naturområder. Det er en
statslig målsætning, at de økologiske forbindelser
bliver udbygget og suppleret ud fra økologiske
kvalitetsmål for forbindelserne.
De økologiske forbindelser rummer både eksisterende
naturområder og potentiel natur. Økologiske
forbindelser vil typisk være områder, der
rummer muligheder for gennem ekstensivering
af landbrugsdriften at udvikle sig til økologisk
sammenhængende naturområder.
Ved udpegningen af de økologiske forbindelser
er der lagt vægt på at styrke sammenhængen
imellem Natura 2000-områderne og medvirke
til at sikre, at yngle- og rasteområder for de
plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller
sjældne i EU, ikke beskadiges eller ødelægges.
Disse såkaldte Bilag IV arter er beskyttet efter
EF-habitatdirektivets artikel 12.
De økologiske forbindelser tager udgangspunkt
i forskellige typer af natur som vandløbssystemer,
våde naturtyper som enge og moser, tørre
naturtyper som heder og overdrev, træbevok-
Retningslinjer
1. Økologiske Forbindelser er udpeget og vist
på kortbilag 1 og web-kortemnet: Økologiske
Forbindelser.
2. I de økologiske forbindelser skal tekniske
anlæg, byvækst m.v. undgås eller placeres,
så spredningsmulighederne ikke forringes.
Hvor trafikforbindelser ud fra samlede
samfundsmæssige afvejninger anlægges, så
de krydser økologiske forbindelser, skal der
indbygges afværgeforanstaltninger i form af
faunapassager.
3. Kvaliteten af de økologiske forbindelser
skal forbedres gennem privat og offentlig naturpleje
og naturgenopretning.
4. I de økologiske forbindelser vil kommunen
fremme projekter og selv tage initiativer til
at skabe nye naturarealer, der kan forbedre
dyr og planters mulighed for spredning mellem
de eksisterende naturområder.
Initiativer
I forbindelse med næste kommuneplan vil
kommunen, revidere udpegningen af de
økologiske forbindelser. Revisionen sker
bl.a. på baggrund af den planlagte revision
af udpegningen med beskyttede naturtyper.
sede som skovbryn, løvskov og skræntskove,
kyster, strandenge, rasteområder for f.eks.
trækfugle.
De økologiske forbindelser er udpegede på kort,
men det skal i den enkelte sag vurderes, hvor
bred en korridor, der skal håndhæves for at indfri
formålet med udpegningen. Der er forskel
på, hvor stor en buffer der er brug for omkring
de forskellige områder. Korridorernes bredde er
f.eks. afhængig af landskabet og spredningskravne
fra de forskellige dyre- og plantearter.
I de økologiske forbindelser er det særligt betydningsfuldt,
at det eksisterende mønster af
grøfter, levende hegn og diger bevares og udbygges.
Tilsvarende har udlæg af ekstensivt
drevne arealer, sprøjtefri randzoner, brakarealer
m.v. positiv betydning.
Målene for de økologiske forbindelser skal fremmes
ved restriktiv efterlevelse af retningslinjerne
samt ved at fremme naturandelen i
forbindelserne. Sidstnævnte kan ske ved at
målrette kommunale og statslige midler til naturpleje
og genopretning i disse områder.
Natur og Landskab 137

5.2 Landskab, jordbrug og kulturhistorie
5.2.1 Beskyttelsesområde
Formål
Formålet med at udpege arealer i kommunen
til Beskyttelsesområde er at beskytte
de landskabelige, naturmæssige
og kulturhistoriske kvaliteter i landskabet.
Retningslinjerne skal sikre, at der
bliver taget hensyn til disse værdier ved
nye anlægsarbejder og ændret anvendelse.
Redegørelse
Generelt
Kommunen ønsker i Beskyttelsesområde
at sikre landskabelige, naturmæssige
og kulturhistoriske værdier og at forbedre
dem ved naturpleje, naturgenopretning,
planlægning, fredning og offentligt
arealopkøb. Udpegningen skal ses som
en videreførelse af regionplanernes tidligere
udpegninger. Formålet er uændret,
og der er fortsat tale om at udpege områder
med forskelligartede kvaliteter. Udpegningen
er stort set uændret i forhold
til amternes planlægning. Dog er nogle
arealer i det tidligere Fuglebjerg Kommune
ændret fra udpegningen Landskabsområde
til Beskyttelsesområde,
da mellemkategorien Landskabsområde
138 Natur og Landskab
Retningslinjer
1. Beskyttelsesområde er vist på kortbilag 1 og webkortemnet:
Beskyttelsesområde. Beskyttelsesområderne
indeholder de vigtigste naturmæssige, landskabelige
og kulturhistoriske interesser i kommunen.
Inden for Beskyttelsesområderne ligger
- Rekreative områder (afsnit 4.2),
- Naturbeskyttelsesområder (afsnit 5.1.1) og
- Internationale naturbeskyttelsesområder, Natura
2000 (afsnit 5.1.2).
Anlæg og bebyggelse
2. Der kan normalt ikke udlægges nye områder til boliger,
erhverv, større tekniske anlæg og større rekreative
anlæg i Beskyttelsesområde.
3. Der kan ikke etableres anlæg eller foretages ændringer,
der kan forringe de landskabs-, naturmæssige
og kulturhistoriske værdier eller spredningsmulighederne
for plante- og dyrelivet.
4. Der kan normalt kun opføres ny bebyggelse, der har
direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Andre former
for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis
de har til formål at fremme formidlingen af områdets
kvaliteter, uden at de tilsidesættes, eller hvis de er
samfundsmæssigt nødvendige. Anlæg og bebyggelse
skal tilpasses landskabet og den lokale byggeskik.
5. Bygninger kan normalt ikke opføres i større højde
end angivet i byggelovens højdebestemmelser. Ved
byggeri, der kræver dispensation fra disse bestemmelser,
stiller kommunen særlige vilkår, hvis det er
nødvendigt for at sikre beskyttelsesinteresserne i området.
Boligbyggeri
6. I Beskyttelsesområde kan der normalt ikke etableres
nye, selvstændige boliger.
7. I landsbyer kan der under hensyntagen til kulturmiljøer,
kirkeomgivelser og øvrige bevaringsinteresser
nogle steder planlægges for et yderst begrænset antal
helårsboliger, men kun hvis det kan ske uden at tilsidesætte
de nævnte interesser, og kun hvis byggeriet
kan udføres som en huludfyldning i landsbyen. Det
skal overvejes, om ubebyggede arealer skal bevares
f.eks. af kulturhistoriske hensyn eller af hensyn til
landsbymiljøet.
8. Af hensyn til det stedlige by- og bygningsmiljø vil
kommunen vurdere, om der skal stilles særlige vilkår
til byggeriets udformning, placering og orientering.
Erhvervsbyggeri
9. Fritliggende, nødvendige jordbrugsbygninger skal
tilpasses beskyttelseshensynene mest muligt. Samfundsmæssigt
nødvendige anlæg kan kun etableres
under hensyntagen til de naturmæssige, landskabelige
og kulturhistoriske værdier.

udgår. Natur og landskab søges også sammen
med rekreative værdier beskyttet og fremmet i
udvalgte, sammenhængende områder i forbindelse
med kommunens grønne plan (se afsnit
4.2.1).
De nævnte værdier i Beskyttelsesområde gør
ofte områderne interessante for rekreativ udnyttelse.
Dette ønsker kommunen at understøtte
på de steder, hvor benyttelsen kan ske uden
uheldige konsekvenser for grundlaget for udpegningen.
Det landskabelige udgangspunkt for udpegningen
er typisk kystlandskab, sølandskab, skove
og landskabet omkring dem samt større istidsdannelser
som ådale og åse. Det naturmæssige
udgangspunkt er typisk områder med en stor
koncentration af beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven
eller områder, der har et stort
potentiale med hensyn til at udvikle og forbedre
de naturmæssige kvaliteter. Beskyttelsesområde
indeholder derudover mange småbiotoper,
der ikke er beskyttet af lovgivningen, men alligevel
kan have betydning som levesteder og for
spredningen af dyre- og plantelivet.
Udpegningen udelukker ikke jordbrugsmæssig
anvendelse, men skal især sikre, at større anlæg
og byggerier undgås eller tilpasses de værdier,
der er i de enkelte lokalområder. På disse
arealer er der typisk i forvejen ikke tæt bebygget,
da de hovedsageligt består af skove, landbrugsjord
og arealer, der også er beskyttet af
lovgivning f.eks. ved fredning eller andre beskyttelsesbestemmelser.
Hvor der er særlige kvaliteter, findes der i kommuneplanen
mere emneopdelte udpegninger
som for eksempel Større Uforstyrret Landskab,
Naturbeskyttelsesområder og Kulturmiljøer.
Erhvervsbyggeri
Da Beskyttelsesområde er kommunens primære
interesseområder for naturpleje, naturgenopretning,
fredning og offentligt arealopkøb,
kan det blive nødvendigt at rejse fredningssager
for at regulere eller forhindre erhvervsbyggeri
herunder byggeri til jordbrugserhvervet,
hvis væsentlige beskyttelsesinteresser er truede,
og der ikke findes andre måder at styre
byggeriet. Kommunen er derfor opmærksom på
alt byggeris påvirkning i disse områder, herunder
også byggeri, der ikke kræver tilladelse eller
planlægning efter planloven. Denne type byggeri
og anlæg kan påbegyndes, hvis kommunen
ikke har reageret på en anmeldelse inden for
den lovbestemte frist. Kommunen vil ved anmeldelser
efter planlovens §§ 37 og 38 normalt
oplyse, at senere udvidelser, f.eks. af en virksomhed,
kan komme i konflikt med interesserne
i Beskyttelsesområde.
Anlæg
Placering af større mængder jord opfattes i forhold
til kommuneplanen som et anlæg. Det betyder,
at det som udgangspunkt ikke er muligt
at placere større mængder jord i Beskyttelsesområde
uanset jordens kvalitet. Et vigtigt formål
med dette er at beskytte det landskab, som
er skabt af sidste istid. Hvis der gives tilladelse,
må det ikke give anledning til forringelser af de
landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske
værdier samt for spredningsmulighederne for
plante- og dyrelivet jf. retningslinje 3.
Andre ændringer af et areal, f.eks. omfattende
terrænændringer, større befæstelser og lignende,
vil også blive betragtet som anlæg.
Initiativer
Næstved Kommune har ved denne kommuneplanrevision
søgt at udforme retningslinjerne,
så de bliver så anvendelige som
muligt i forhold til de projekter inden for anlæg,
byggeri og ændret anvendelse, som
kommunen løbende giver tilladelser til og
planlægger for.
Kommunen ønsker i de kommende år at
gennemføre en analyse af hele kommunen,
der kan få betydning især for landskabelige
og naturmæssige udpegninger. Det skal ske
efter nogle objektive kriterier, dels så det
bliver lettere at forklare baggrunden for udpegningerne,
og dels så der opnås en højere
kvalitet i arealudpegningen.
FAKTABOKS
Kommunerne er i forhold til planloven forpligtet
til med kommuneplanen at beskytte
landskabet, naturen og de kulturhistoriske
interesser. Amterne har tidligere varetaget
denne opgave på lidt forskellig måde.
De fleste amter har dog valgt at have nogle
overordnede kategorier, som hele amtet
var inddelt i. I Vestsjællands Amt var der
tre kategorier, i Storstrøms Amt to. Næstved
Kommune har valgt at fortsætte efter
Storstrøms Amts model med to kategorier.
Modstykket til Beskyttelsesområde er i
Kommuneplan 2009 Jordbrugsområde, afsnit
5.2.2.
Fordelen ved at lave en udpegning med flere
formål er, at man hurtigt kan se, hvor de
store beskyttelsesinteresser er koncentreret.
Ulempen er, at det kan være svært at
se præcis, hvorfor et bestemt areal er udpeget.
Kommunen vil i de kommende år søge
at dokumentere baggrunden for udpegningen
bedre, end det hidtil er sket.
Natur og Landskab 139

5.2.2 Jordbrugsområde
Formål
Det overordnede mål med retningslinjerne
for jordbrugsinteresser er at sikre, at
anvendelse af landbrugsjord til jordbrugsformål
sker under hensyntagen til et rent
miljø og en mangfoldighed i natur og landskab,
samt at inddragelse af landbrugsjord
til andre formål i størst muligt omfang begrænses.
Redegørelse
Kommunen har ansvar for at sikre arealer
til jordbrugsmæssig anvendelse, det vil
sige planteavl og husdyrproduktion i landbruget
samt skovbrug og gartneri i landzonen.
Samtidig skal kommunen varetage
landskabs-, natur- og miljøinteresserne i
landzonen. Interesserne skal varetages og
afvejes mod hinanden og varetages, når
kommunen behandler sager om bolig og
erhvervsbyggeri og byggeri og anlæg til
erhverv, turisme, friluftsliv med mere.
Jordbruget og husdyrproduktionen i Næstved
Kommune er et væsentligt erhverv. I
Næstved Kommune er der cirka 1100 heltids-
og deltidslandbrugsbedrifter, hvor af
der er husdyrbrug på de omkring 350 bedrifter.
Landbrugsarealet er cirka 45.000
ha og udgør knap 70 % af kommunens
samlede areal. Over de senere år er husdyrbrugene
og specielt svinebrugene faldet
betydeligt i antal og det er en tendens
der ser ud til at fortsætte. De største brug
udvider både med hensyn til antal dyr og
bygningsmasse.
Landzonen er som udgangspunkt forbeholdt
jordbrugsmæssig anvendelse. Det
gælder også de områder, der i kommuneplanen
er udpeget som Beskyttelsesområder.
Planloven sikrer, at byggeri, der er
erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsejendom
med mindre end 15 dyreenheder,
kan opføres uden tilladelse i direkte
tilknytning til de eksisterende bygninger
på en ejendom. Bygninger til gartnerier på
landbrugsejendomme er også omfattet.
Byggeri, der opføres på en landbrugsejendom
med mere end 15 dyreenheder, kræver
en tilladelse eller godkendelse jf. lov
om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Halmlader, kornsiloer og maskinlader er
undtaget, hvis de er erhvervsmæssigt nødvendigt
for det pågældende husdyrbrugs
drift og er beliggende i tilknytning til ejendommens
hidtidige bebyggelse. Opførelse
af halmlader, kornsiloer og maskinlader
må dog ikke være til skade for miljøet. Der
140 Natur og Landskab
Retningslinjer
1. Jordbrugsområder er udpeget og vist på kortbilag
1 og web-kortemnet: Jordbrugsområde. Arealer
beliggende i Jordbrugsområde, skal i størst muligt
omfang friholdes for andre aktiviteter end jordbrugsformål.
I Jordbrugsområde kan der placeres anlæg,
der nødvendigvis må placeres i det åbne land.
2. Når der inddrages jordbrugsarealer til andet formål
end jordbrugsmæssig anvendelse skal:
• arealforbruget begrænses mest muligt,
• eventuelle alternative placeringsmuligheder undersøges
med henblik på at opnå den for jordbruget
mindst belastende løsning,
• velarronderede ejendomme, ejendomme med
gode bygninger, væksthuse, ejendomme med
frugtplantager, skove m.v. samt læbælter omkring
frugtplantager så vidt muligt bevares,
• ved inddragelse af landbrugsjord til byvækst, tekniske
anlæg samt ferie- og fritidsformål skal der i
videst muligt omfang tages hensyn til de berørte
landbrugsejendommes struktur- og arronderingsforhold
samt til arealbehov, investeringsniveau,
jordtype og mulighederne for jordfordeling.
3. Kommunen vil sikre en passende afstand mellem
bestående jordbrugsbedrifter og nye bebyggelser og
anlæg for at undgå eventuelle miljøkonflikter over
støj- og lugtgener m.v. Ved nye bebyggelser og anlæg
forstås såvel bolig-, ferie- og fritidsbebyggelse
som forurenende industri og lossepladser m.v.
4. For tilladelse til markvanding henvises til retningslinjerne
i afsnit 3.2.5 om Grundvandsbeskyttelse
og vandindvinding.
5. Den landbrugsmæssige anvendelse af landbrugsjorder,
hvortil der er knyttet andre arealinteresser,
f.eks. natur-, kultur-, råstof- og vandindvindingsinteresser,
skal foregå i overensstemmelse med retningslinjerne
for disse interesser, som fremgår af
de respektive kapitler f.eks. Vand i kapitel 3.2, Naturbeskyttelsesområder
i kapitel 5.1 og Landskab,
jordbrug og kulturhistorie i kapitel 5.2.
6. Hvis det af tekniske eller miljømæssige grunde
ikke er muligt at placere en virksomhed i et planlagt
erhvervsområde, skal den placeres i Jordbrugsområde.
Placering i Jordbrugsområde skal dog begrænses
mest muligt, og der skal i givet fald tages
hensyn til de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige,
rekreative, miljømæssige, landbrugsmæssige
og trafikale forhold.
7. Virksomheder, som fordrer direkte adgang til råstoffer,
kan placeres, hvor ressourcen
findes.
8. Arealkrævende anlæg, som af hensyn til miljøgener
mv., bør placeres i det åbne land, kan efter
nærmere planlægning placeres i Jordbrugsområde.

skal således ske en vurdering af, om de landskabelige
værdier bliver påvirket væsentligt tillige
med forholdet til naboer.
Der kan opstå særlige tekniske eller miljømæssige
forhold, som gør det nødvendigt at opføre
fritliggende driftsbygninger. Det gælder f.eks.,
hvis en gård i en landsby skal udvide produktionen.
Så kan det blive nødvendigt at flytte
nye driftsbygninger mindst 300 meter væk fra
landsbyen.
Når der skal opføres en fritliggende driftsbygning,
kan kommunen bestemme placering og
udformning, hvis det skønnes nødvendigt af
hensyn til landskab, natur eller miljø. Kommuneplanens
retningslinjer skal indgå i vurderingen.
Når der skal opføres en fritliggende driftsbygning,
kan kommunen stille vilkår til placering
og udformning, hvis det skønnes nødvendigt
af hensyn til landskab, natur eller miljø. Kommuneplanens
retningslinjer skal indgå i vurderingen.
Hvis et husdyrbrug større end 15
dyreenheder imidlertid ikke kan drives på stedet
uden at påvirke omgivelserne på en måde,
som er uforeneligt med hensynet til omgivelserne,
kan kommunen give afslag på en ansøgning
om tilladelse eller godkendelse af husdyrhold.
Hvis et husdyrbrug er mindre end 15 dyreenheder
har det derimod krav på en tilladelse på det
sted på ejendommen, hvor byggeriet vil påvirke
landskab, natur og miljø mindst muligt. Denne
praksis fremgår af planlovens landzonebestemmelser.
Selv om en ejendom ligger i regionplanens Jordbrugsområde,
kan der være lovmæssige begrænsninger
i jordbrugets udøvelse. Der kan
være begrænsninger som følge af bl.a. for lov
om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug samt
for naturbeskyttelseslovens beskyttede naturtyper
som heder, moser, enge og overdrev og
Initiativer
Kommunen overvejer at foretage en udpegning
af arealer, der er velegnede til intensivt
husdyrbrug og til større bygningsanlæg
til jordbrug. Det er ønsket at undgå konflikter
mellem byggeri til jordbrug på den ene
side og naboer, natur og landskab samt de
kommende vandplaner på den anden side.
En sådan udpegning kan samtidig betyde en
større investeringssikkerhed for jordbrug i
disse områder.
FAKTABOKS
Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer
for varetagelsen af de jordbrugsmæssige
interesser, herunder udpegningen og sikringen
af særligt værdifulde landbrugsområder
jf. § 11a, stk. 1, nr. 10 i Planloven.
Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmæssige
interesser skal baseres på en
analyse af jordbrugserhvervene ifølge fødevareministeriets
cirkulære nr. 35 af 3. juni
2005. Jordbrugsanalysen skal beskrive jordbrugserhvervenes
regionale og lokale betydning
såvel erhvervs- og samfundsøkonomisk
som natur- og miljømæssigt.
Analysen kan blandt andet indeholde oplysninger
om ejendoms- og bedriftsstrukturen,
jordbrugserhvervenes natur- og miljøgivne
forudsætninger og jordbrugsproduktionens
art, omfang og lokalisering, herunder særligt
lokalisering af husdyr- og planteproduktion,
følgevirksomheder mv.
Statsforvaltningen skal mindst én gang i
hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelsen
udarbejde og offentliggøre
en analyse af jordbrugserhvervene, som
skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser
indgår i kommune- og lokalplaner jf. § 3,
stk. 1 i lov om landbrugsejendomme. Kommunen
vil på baggrund af analysen af jordbrugerhvervene
udarbejde retningslinjer
samt udpege værdifulde landbrugsområder.
beskyttelseslinjer for eksempelvis søer, åer, skove
og fortidsminder. Disse lovgivningsmæssige
begrænsninger er typisk koncentreret i kommuneplanens
Beskyttelsesområder og særligt i
Naturbeskyttelsesområder. Jordbruget vil derfor
typisk have de gunstigste betingelser for udvikling
udenfor disse udpegninger.
Byvækst og tekniske anlæg
Arealer til jordbrugsdrift bør i størst muligt omfang
friholdes for andre aktiviteter. Ved ind-
Natur og Landskab 141

dragelse af arealer til ikke-jordbrugsmæssige
formål, skal der lægges vægt på, at forbruget af
landbrugsjord ikke bliver større end højst nødvendigt.
Ikke-jordbrugsmæssige formål kan
være arealer til byvækst, til tekniske anlæg,
samt til arealkrævende ferie- og fritidsformål.
Ved udlæg af arealer til områder til byudvikling,
skal kommunen tage hensyn til, at god
landbrugsjord i størst muligt omfang bevares til
landbrugsformål.
I den udstrækning, der skal placeres tekniske
anlæg, som er uvedkommende for jordbrugsdriften
i Jordbrugsområde, bør anlæggene beslaglægge
mindst muligt areal og placeres til
mindst mulig gene for landbrugsdriften.
Nabogener
Ved administrationen af plan- og miljølovgivningen
skal kommunen så vidt muligt forebygge
nabogener ved ikke at tillade ny bebyggelse så
tæt på et eksisterende landbrug, at det kan begrænse
landbrugets normale udvikling.
I forbindelse med udpegningen af nye arealer til
byvækst jf. afsnit 1.1.3 og 4 er der foretaget en
screening af arealernes beliggenhed i forhold til
eksisterende landbrugsbedrifter med dyrehold.
Det er Næstved Kommunes vurdering, at de nye
arealudlæg ikke vil medføre væsentlige konflikter
mellem den fortsatte landbrugsdrift og fremtidige
byområder.
Markvanding
Der kan ansøges om tilladelse til markvanding,
se nærmere under afsnit 3.2.5 Vandindvinding.
Landzonesager
Kommunen skal virke for gennemførelsen af
kommuneplanen. Det betyder, at kommunalbestyrelsen
i vurderingen af de enkelte ansøgninger
om landzonetilladelse skal udøve et konkret
skøn inden for de rammer, som findes i planlægningen.
Hensigten er, at kommuneplanlægningen ikke
efterhånden gennemhulles ved enkeltstående
tilladelser, der måske hver især kan synes rimelige
og forsvarlige, men som samlet set kan
være i strid med intentionerne i den sammenfattende
fysiske planlægning.
Grundlaget for den konkrete vurdering er kommuneplanernes
retningslinjer for udviklingen i
det åbne land og landsbyerne samt kommunens
administrationsgrundlag for landzonesager. Retningslinjer
og administrationsgrundlag er fastlagt
på baggrund af en samlet afvejning mellem
beskyttelses- og erhvervsinteresser i bred forstand.
142 Natur og Landskab
5.2.3 Kulturmiljøer i det åbne land
Formål
Gennem en udpegning af de mest værdifulde
kulturmiljøer ønsker Byrådet at medvirke til at
sikre kulturmiljøerne som en del af vores fælles
arvegods.
Kulturmiljøerne er hver for sig og sammen vigtige
elementer i fortællingen om bebyggelse
og landskaber i Næstved Kommune og illustrerer
det, som vi er stolte af, som vi passer på,
og som vi med glæde viser frem. Udpegningen
af kulturmiljøerne skal være med til at udbrede
kendskabet til kommunens kulturhistoriske bymiljøer
og landskaber.
Retningslinjer
1. De udpegede kulturmiljøer i det åbne land
kan ses på kortbilag 3 og web-kortemnet:
Kulturmiljøer.
2. Byudvikling, placering af trafik- og tekniske
anlæg o.l. samt skovrejsning må ikke ske
på arealer i det åbne land, som er udpeget
som kulturmiljøer, medmindre det kan ske
uden at forringe oplevelsen og forståelsen af
kulturmiljøet.
3. Ved opførelse af bygninger eller væsentlige
om- og tilbygninger, ved etablering af
tekniske anlæg, vandindvinding, vandløbsregulering,
samt ved terrænændringer og
skov rejsning i de udpegede områder skal der
vises særlige hensyn over for de bestående
bevaringsværdige værdier og sammenhænge.
4. Ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg
mv. i synlig kontakt med de udpegede kulturmiljøer,
skal der vises særlige hensyn over
for områdets oplevelses- og fortælleværdi.
Redegørelse
Kulturarven knytter sig til sporene efter menneskers
virksomhed på landet og i byerne fra den
ældste tid og til i dag. Kulturarven på landet og
i byerne omfatter fortidsminder, fredede og bevaringsværdige
bygninger og kulturmiljøer samt
kirkerne og deres omgivelser.
Udpegning af kulturmiljøer i byerne er beskrevet
i afsnit 1.2.2., fredede og bevaringsværdige
bygninger i afsnit 1.2.4, kirkeomgivelserne i afsnit
5.2.4, og i dette afsnit beskrives kulturarven
i det åbne land, herunder landsbyerne.
Kulturmiljøerne i det åbne land og i landsbyerne
udgør et vigtigt bidrag til forståelsen af Næst-

ved Kommunes historiske udvikling og egenart.
Kendskab til og bevaring af vores fælles historie
er grundlaget for vores fælles identitet.
Bevaringen af kulturmiljøerne i det åbne land
skal ses i sammenhæng med bevaring af de
landskaber og den natur, de indgår i. Det er
derfor vigtigt, at bygge- og anlægsarbejder i
det åbne land vurderes ud fra en samlet helhedsvurdering,
hvor samspillet mellem natur
og landskab og kulturmiljøinteresser vægtes ligeligt.
Derfor skal kulturmiljøinteresserne også
indgå ved behandling af bygge- og anlægsarbejder
i landskaber, der støder op til de udpegede
bevaringsværdige kulturmiljøer.
Der er med denne kommuneplan foretaget en
samlet udpegning af bevaringsværdige kulturmiljøer
i Næstved Kommune. Udpegningen er
foretaget i samarbejde med Næstved Museum.
Der er udpeget i alt 100 kulturmiljøer i Næstved
Kommune. Der er for størstedelens vedkommende
tale om nyudpegninger på nær kulturmiljøerne
i Gl. Fuglebjerg Kommune, som var
udpeget i Regionplanen for Vestsjællands Amt.
De udpegede kulturmiljøer kan ses på korttema
Kulturmiljøer.
Derudover udgives der et særskilt bilag til kommuneplanen
”100 Kulturmiljøer i Næstved
Kommune” med en samlet beskrivelse af kulturmiljøerne.
Her redegøres for baggrunden for de
enkelte udpegninger, samt for sårbarheden af
kulturmiljøerne og de særlige hensyn, der skal
tages ved godkendelse af projekter inden for de
enkelte kulturmiljøer. Kulturmiljøerne er udpeget
tematisk, så de dækker et repræsentativt
udvalg af anlæg, som kan omfattes af kulturmiljøbegrebet.
Fortidsminder:
Der er historiske spor, som måske ikke er syn-
lige i landskaberne i dag, men som skal sikres i
tilfælde af bygge- og anlægsarbejder.
Dysser, jættestuer og gravhøje er de talrigeste
af oldtidens synlige kulturspor. Hertil kommer et
mindre antal bautasten, runesten og forsvarsanlæg
fra jernalder til nutid. De er, ligesom de
øvrige synlige fortidsminder, beskyttet efter bestemmelserne
i museumsloven. Med ganske få
undtagelser er der en 100 meters beskyttelseslinje
omkring disse fortidsminder. Ændringer af
tilstanden inden for beskyttelseslinjen kræver,
dispensation fra Næstved Kommune. Ændringer
af fortidsminder kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.
Arkæologiske interesser:
Ud over de synlige fortidsminder findes der utallige
kulturspor, som f. eks. bopladser og gravhøje,
der måske ikke umiddelbart er synlige i
terrænet, og som derfor trues af bygge- og anlægsvirksomhed,
råstofindvinding, landbrugsdrift,
skovrejsning eller naturgenopretning.
Staten og museerne har derfor foretaget en registrering
af såkaldte kulturarvsarealer. Det er
arealer, hvor der er vished eller formodning om
forekomst af værdifulde, men skjulte, forhistoriske
levn. Der er udpeget i alt 57 kulturarvsarealer
i Næstved Kommune. Arealerne kan ses
på databasen ”Fund og Fortidsminder” på www.
dkconline.dk. Der vil løbende kunne ske udpegning
af nye kulturarvsarealer efterhånden, som
der sker arkæologiske fund i f. eks. i forbindelse
med bygge- og anlægsarbejder.
FAKTABOKS
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset
område, som ved sin fremtræden afspejler
væsentlige træk af den samfundsmæssige
udvikling.
Natur og Landskab 143

Udpegede kulturmiljøer i det åbne land.
Synlige fortidsminder:
1. Næsbyholm Storskov
Ikke-synlige fortidsminder:
2. Vester Egesborg
3. Holmegaards Mose
4. Borup Riis
Landsbyer:
6. Aversi
7. Dysted
8. Everdrup
10. Fodby
11. Gødstrup
12. Hammer
13 Krummerup
14. Kvislemark
15. Ladby
17. Næsby
18. Næstelsø
19. Rettestrup
20. Rislev
21. Sandby, Sandbygård
22. Skafterup
23. Skelby
24. Stubberup
26. Tystrup
27. Tyvelse
28. Vejlø
29. Vinstrup
30. Vrangstrup
31. Vridsløse
Landsbykirker og kirker i det åbne land:
33. Mogenstrup Kirke og Helligkilde
34. Ting Jellinge Kirke
Landbrugslandskabet:
35. Møllevænget
36. Rønnebækhuse
37. Saltø Husmandssteder
38. Klokkergårde
Herregårdslandskaber:
39. Bavelse
40. Bækkeskov og husmandsudstykningerne
Bækkeskov Stræde, Tyrehule og Nyprøve
41. Christiandals Kloster
42. Fyrendal
144 Natur og Landskab
43. Gavnø
44. Gunderslevholm
45. Holmegård
46. Næsbyholm
47. Sparresholm teglværk
48. Tybjerggård og Tybjerg
Havne og veje:
50. Vildtbanegrøften
51 Hulvejen nord for Bredeshave
52. Basnæs Fiskerleje
Vand- og vindmøller:
55. Askov Huse Møller
56. Fiskebæk Mølle
57. Nylands Mose
58. Susåen
Industrialisme og kraftanlæg:
60. Karrebæktorp teglværk
62. Maskinbyggeriet i Guderup
Jernbanedrift og stationsbyer:
67. Roskilde-Køge, Næstved-Masnedø-banen
68. Næstved-Slagelse-banen
69. Næstved-Præstø-banen
70. Næstved-Ringsted-banen
(inklusiv midtbanen)
Råstofbrydning og forarbejdning
74. Trælløse kalkleje
Fritidslandskabet:
75. De gamle sommerhuse på Enø
76. Lønned Skov traktørsted
78. Tyvelse Sand
Militære anlæg:
80. Hammersvold
Skoler:
81. Bruunsminde Fortsættelsesskole
82. Herlufsholm Kostskole og Skovkloster
83. Åsø Skole
Forsorgsinstitutioner:
88. Sørup Fattiggård
Derudover er der udpeget kulturmiljøer i centerbyerne. Retningslinjerne for disse er
beskrevet i afsnit 1.2.2

5.2.4 Kirkeomgivelser
Formål
Udpegningen af Kirkeomgivelser skal sikre, at
kirkerne bevarer deres betydning som kulturhistoriske
pejlemærker i landskabet. Kirkerne som
landskabselementer skal fortsat fortælle om den
historiske bosætning og landsbyernes opståen.
Redegørelse
Kirkerne har betydning som kulturhistoriske
monumenter og som markante kendingsmærker
i landskabet. Oftest er der tale om middelalderlige
bygninger, der er en karakteristisk del af
kulturlandskabet. Det gælder, når de er integreret
i landsbyens silhuet, og når de ligger i
det åbne landskab. Staten har i “Overblik over
statslige interesser i regionplanrevision 2005”
opfordret de tidligere amter til at vurdere kirkernes
betydning i landskabet “med henblik på
at undgå byggeri, anlæg, skovtilplantning eller
andre forhold, der visuelt kan sløre eller forringe
oplevelsen af disse anlæg i det åbne land.”
Det tidligere Storstrøms Amt foretog i 2003 en
registrering af de visuelle værdier, der knytter
sig til kirkerne som en del af landsby- og landskabsbilledet.
Ved registreringen, der blev tilrettelagt
i et samarbejde med Lolland-Falsters og
Roskilde stifter, blev fjernvirkning og nærvirkning
beskrevet for 180 kirker i Storstrøms Amt.
Registreringen omfatter samtlige kirker i det
tidligere Storstrøms Amt med undtagelse af bykirker
uden visuel betydning for det omgivende
landskab.
Vestsjællands Amt foretog en lignende udpegning,
der byggede på en konkret vurdering af
de enkelte kirkers landskabelige betydning.
I alt 35 kirker i Næstved Kommune har en udpegning
af Kirkeomgivelser helt eller delvist omkring
sig.
“Fjernvirkningen” betegner den del af landskabet,
hvorfra kirken opleves som et markant element,
og hvorfra kirken har betydning for det
samlede landskabsbillede.
“Nærvirkningen” betegner den del af kirkernes
næromgivelser i landsbyen, hvor kirken
opleves som et dominerende element.
Registreringsmetoden er beskrevet nærmere
på kommunens kortdatabase WebGIS, hvor der
for hver enkelt kirke ses en fotoserie, som illustrerer
samspillet mellem kirke, landsby og
landskab, og som supplerer beskrivelsen af
fjern- henholdsvis nærvirkning.
Registreringen af kirkeomgivelser og beskyttelsen
af disse ved hjælp af kommuneplanretningslinjer
supplerer den eksisterende
Retningslinjer
1. Kirkeomgivelser er udpeget og vist på kortbilag
3 og web-kortemnet: Kirkeomgivelser.
2. Der kan kun plantes skov eller markant
beplantning, opføres bygninger, placeres
tekniske anlæg mm. inden for kirkeomgivelserne,
hvis kirkens samspil med landskabet,
oplevelsen af kirken eller landsbymiljøet ikke
visuelt sløres eller forringes.
3. Ved væsentlige om- eller tilbygninger af
eksisterende bygninger, tekniske anlæg o.l.,
skal det sikres, at kirkens betydning for landskabet
eller landsbymiljøet fastholdes.
4. Kommunen udarbejder bevarende lokalplaner
for byer med kirkeomgivelser, når det
er nødvendigt for at sikre kirkeomgivelserne
imod i ubemærkethed at undergå forandringer
i strid med bevaringsinteresserne.
beskyttelse i form af de såkaldte Exner-fredninger.
I årene 1949-1951 blev der på initiativ af
provst Exner tinglyst fredninger af de umiddelbare
omgivelser omkring hovedparten af middelalderkirkerne.
Exner-fredningerne har haft
stor betydning, men er i dag for små til at sikre
miljøet omkring kirkerne.
Næstved Kommune har mulighed for at give afslag
på landzonetilladelse og undlade at lokalplanlægge
f.eks. for nyt byggeri, der vil stride
imod bevaringshensynene.
Natur og Landskab 145

5.2.5 Større uforstyrret landskab
Formål
Større Uforstyrret Landskab er udpeget for at
friholde store, sammenhængende områder i
landskabet for større, tekniske anlæg, der visuelt
eller støjmæssigt påvirker det omgivende
landskab.
Redegørelse
Danmark er forholdsvis tæt beboet, og de tilhørende
infrastrukturanlæg påvirker i høj grad
landskabet mange steder. Kun få steder findes
arealer, der stort set er uberørt af tekniske anlæg.
Områderne er udpeget i hele landet og omfatter
især arealer, der i dag stort set ikke er påvirket
af større tekniske anlæg som f.eks. højspændingsmaster,
vindmøller, jernbaner, større vejanlæg,
telemaster og bebyggelser. Nogle steder
er udpegningen dog foretaget, fordi der på længere
sigt ønskes en friholdelse af området for
eksempel ved, at eksisterende el-ledninger nedgraves,
og eksisterende vindmøller ikke genopstilles,
når de er udtjente og tages ned.
I Næstved Kommune findes kun et område, der
blandt andet omfatter landskabet omkring Tystrup
og Bavelse søerne. Udpegningen i Næstved
Kommune er en del af et større område,
der rækker ind i Slagelse og Sorø kommuner.
Det større uforstyrrede landskab syd for Tystrup
og Bavelse søerne er kun i lille grad påvirket af
tekniske anlæg og bebyggelser. Det er hensigten
at friholde området for nye tekniske anlæg
og bebyggelser, og at de eksisterende anlæg
ikke genetableres, når de er udtjente. Udpegningen
er således både udtryk for den nuværende
situation og for, at kommunen på længere
sigt ønsker et forholdsvis uberørt landskab inden
for udpegningen.
146 Natur og Landskab
Retningslinjer
1. Større Uforstyrret Landskab er udpeget og
vist på kortbilag 1 og web-kortemnet: Større
Uforstyrret Landskab. Større uforstyrret
landskab er arealer, hvor der kun opleves en
begrænset påvirkning fra tekniske anlæg og
bebyggelser.
2. Større Uforstyrret Landskab skal så vidt
muligt friholdes for store og/eller støjende
anlæg, samt støjende aktiviteter. Nødvendige
anlæg kan placeres i Større Uforstyrret
Landskab, hvis det kan ske uden negativ
påvirkning af de landskabelige interesser og
hvis de ikke med rimelighed kan henvises
til en placering uden for Større Uforstyrret
Landskab.
3. Udtjente, større tekniske anlæg kan som
udgangspunkt ikke genetableres inden for
områderne.
4. Der kan ikke opføres vindmøller i Større
Uforstyrret Landskab.
FAKTABOKS
Større Uforstyrrede Landskaber skal udpeges
jævnfør planlovens krav til, hvad kommuneplanen
skal indeholde. Udpegningen
er en videreførelse af udpegningerne i det
tidligere Vestsjællands Amt og Storstrøms
Amt. I den nye Næstved Kommune findes
kun et område.

5.3 Kystnærhedszonen
5.3.1 Kystnærhedszonen
Formål
Formålet med Kystnærhedszonen er at friholde
de kystnære områder for bebyggelse og anlæg,
der ikke er afhængige af kystnær placering og
derved beskytte de danske kystlandskaber mod
unødige ændringer.
Redegørelse
Det danske kystlandskab har gennem årene
været udsat for store påvirkninger. Byudvikling,
sommerhusudbygning, råstofgravning, tekniske
anlæg m.m. lægger i dag beslag på ca. 1/3 af
Danmarks kyster. Også i Næstved Kommune er
kysten mange steder direkte eller indirekte påvirket
af byer, ferie- og fritidsanlæg, tekniske
anlæg m.v.. Hensigten med planlovens kystbestemmelser
er bl.a., at kystområderne fortsat
skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource.
I princippet er Kystnærhedszonen
alle arealer i sommerhusområde og landzone
i en afstand af op til 3 km. fra kysten. De eksisterende
byzoner er således ikke omfattet af
kystnærhedszonen. Alligevel skal der indgå vurderinger
af påvirkningen af kystlandskabet også
ved planlægning i disse områder.
Ifølge planloven kan der kun inddrages nye arealer
til byudvikling og anlæg i Kystnærhedszonen,
hvis der er en særlig planlægningsmæssig
og funktionel begrundelse for en kystnær lokalisering.
Bortset fra trafikhavne og anden
overordnet infrastruktur kan der kun i ganske
særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og
anlæg på land, som forudsætter inddragelse af
arealer på søterritoriet. Der må ikke udlægges
nye sommerhusområder, og eksisterende sommerhusområder
skal fastholdes til fritidsformål.
Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter en
sammenhængende turistpolitisk overvejelse og
kun i forbindelse med eksisterende bysamfund
eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Offentlighedens
adgang til kysten skal sikres og udbygges.
Næstved Kommune har en forholdsvis lang
kyststrækning med mange kvaliteter især
landskabelige og rekreative. Kommunen har
i Kommuneplan 2009 valgt at lave særskilte,
overordnede retningslinjer for henholdsvis den
vestlige kyststrækning (fra Bisserup i vest til
Dybsø Fjord i syd) og den østlige kyststrækning
(fra Leestrup Strand i nord til Evens udløb
i syd). Denne inddeling skyldes, at den vestlige
strækning har en slags dobbeltkyst og samtidig
er forholdsvis påvirket af by- og fritidsformål,
imens den østlige strækning ved Præstø Fjord
Retningslinjer
1. I kystnærhedszonen, der er vist på kortbilag
1 og web-kortemnet: Kystnærhedszone,
kan der kun inddrages nye arealer i byzone
og planlægges for arealer i landzone, hvis der
er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for kystnær lokalisering.
Kystnærhedszonen er udpeget af staten og
fremgår af bilag til planloven.
2. Kommunens kystområder skal så vidt muligt
friholdes for bebyggelse og anlæg, der
ikke er afhængig af en kystnær placering.
3. I Kystnærhedszonen skal den rummelighed,
der findes i eksisterende udlagte arealer
til byvækst, udnyttes, før nye arealer inddrages
til byvækst.
4. I Kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone
og anlæg i landzone lokaliseres i størst
mulig afstand fra kystlinjen og fortrinsvis bag
eksisterende bebyggelse.
5. Nye anlæg/arealer skal lokaliseres i tilknytning
til eksisterende by- eller ferieområder.
Ved nye arealudlæg skal der tages afgørende
hensyn til natur- og miljøinteresserne og til
offentlighedens mulighed for adgang til kysterne.
Forholdene skal så vidt muligt forbedres.
6. Muligheder for nye turistanlæg opretholdes
ved de naturmæssigt og landskabeligt
mest robuste kyststrækninger. Ved de naturmæssigt
og landskabeligt mere følsomme
strækninger kan der kun udvides ved eksisterende
bebyggelse/havne og under hensyn
til de kulturmæssige kvaliteter i de eksisterende
miljøer.
7. Der kan etableres veje, stiforbindelser og
rekreative støttepunkter under hensyn til beskyttelsesinteresserne.
For kommunens vestlige kyststrækning gælder
desuden
8. Hensynet til nærrekreative arealer, især
ved Næstved, vil blive tilgodeset.
9. Ved etablering af anlæg ud til og nær Karrebæk
Fjord skal der tages særlige hensyn til
den visuelle påvirkning hele vejen rundt om
fjorden, herunder på Gavnø og Enø.
For kommunens østlige kyststrækning gælder
desuden
10. Der kan ikke etableres større nye anlæg.
Mindre anlæg for ferie- og fritidslivet skal underordnes
beskyttelsesinteresserne.
Natur og Landskab 147

er forholdsvis mere uberørt, hvilket ønskes fastholdt
og eventuelt forbedret.
Ved revisioner af kommuneplanen vil kommunen
vurdere, om ubebyggede arealer udlagt til
by- eller fritidsformål er uaktuelle og derfor skal
tilbageføres.
148 Natur og Landskab
FAKTABOKS
Kommuneplanen skal ifølge planloven indeholde
retningslinjer for Kystnærhedszonen.
Kystnærhedszonen er konkret udpeget af
staten, og den kan ses i et bilag til planloven.
Den er trukket i en afstand af op til 3
km fra kysten. De særlige krav til planlægning
i Kystnærhedszonen findes i planlovens
§ 5b.

5.4 Geologi
5.4.1 Geologiske bevaringsværdier
Formål
Der skal tages hensyn til de geologiske interesser,
således at geologiske lokaliteter bevares
til brug for forskning og formidling. Offentlighedens
adgang til værdifulde geologiske profiler
skal give borgerne mulighed for at opleve og
kende kommunens geologiske værdier.
Retningslinjer
1. Inden for de arealer, som er udpeget til
Nationale Geologiske Interesseområder eller
Regionale Geologiske Interesseområder, vist
på næste side og web-kortemnet: Geologiske
interesseområder, skal der tages særlige
hensyn til geologien.
Byggeri og anlægsarbejder, tekniske anlæg,
beplantning m.v., som kan sløre landskabets
dannelsesformer, skal søges udført på andre
lokaliteter og kan kun finde sted, hvis der
ikke kan findes et alternativ. Råstofgravning
kan kun ske, hvis det ikke ødelægger de geologiske
interesser.
2. Værdifulde geologiske landskabstræk og
blottede profiler, som særligt tydeligt viser
landskabets opbygning, skal søges bevaret
og beskyttet. Der kan være tale om åse,
dale, bakker, sletter, kystområder og deres
sammenhænge.
3. Ved efterbehandling af råstofgrave i et område
med geologiske interesser skal der tages
særlige hensyn til geologien. Geologiske
profiler, som bliver afdækket ved råstofgravning,
skal bevares i det omfang, det er muligt.
Det skal om muligt sikres, at profilerne
bliver vedligeholdt efter endt råstofgravning.
4. Områder, som rummer geologiske værdier,
der ikke er forenelige med skovrejsning, skal
friholdes for skovrejsning.
Initiativer
Inden næste kommuneplan forventer Næstved
Kommune at gennemgå udpegning
og tilføjelse af lokale geologiske interesseområder.
Derudover skal Næstved
Kommune tilføje nationale og regionale interesseområder,
som staten udpeger i den
del af Næstved Kommune, der ligger i det
tidligere Vestsjællands Amt.
Redegørelse
Landskaber med varierende geologiske formationer
har stor betydning for vores oplevelse af
og forståelse for, hvordan landskabet oprindeligt
er blevet dannet. Mange geologiske landskabsdannelser
er samtidig meget iøjnefaldende og
har stor landskabelig værdi.
Presset på de geologiske interesseområder er
stadigt stigende i forbindelse med byudvikling,
etablering af større vejanlæg, skovtilplantning,
råstofindvinding, kystsikring mv. Kystsikring
bør f.eks. undgås, hvor et Nationalt Geologisk
Interesseområde består af et kystprofil. De
geologiske interesser er lige som andre landskabsinteresser
sårbare over for råstofindvinding,
opførelse af bygninger, vindmøller, master,
skovrejsning osv. Nogle anlægstyper er i dag så
store, at de påvirker landskabet markant, og de
kan virke dominerende på stor afstand.
På samme måde, som Næstved Kommune søger
at sikre adgangen til kystområder, naturområder
og kulturværdier, skal adgangen til de
geologiske værdier sikres. Tilgængeligheden og
udbyttet kan medvirke til at øge den rekreative
værdi, der også er i de geologiske interesseområder.
Interesseområderne er geologiske områder, der
har fundamental betydning for forståelsen af
Danmarks geologiske udvikling. Det vil sige, at
de har særlig betydning for forskning og undervisning.
For adskillige af områderne gælder, at
det ikke kun er nationale interesser, der er tale
om, men at områderne også har betydning for
den internationale forskning og undervisning jf.
UNESCO’s initiativ om global udpegning af særligt
værdifulde geologiske lokaliteter.
I Kommuneplanen er der udpeget en række geologiske
interesseområder. Udpegningen er kun
dækkende for det område af Næstved Kommune,
der tidligere tilhørte Storstrøms Amt:
• En række lokaliteter i Næstved Kommune har
særlig stor værdi for forståelsen af hele Danmarks
geologi. De er indeholdt i den statslige
udpegning fra 1984, "Nationale Geologiske Interesseområder",
NGI.
Nogle af områderne er unikke på National plan
og kan have international betydning. Et af
dem er Holmegård Mose.
• Lokaliteter, der er vigtige for beskrivelsen af
landskabets dannelse i Næstved Kommune, og
som ikke er omfattet af den statslige udpegning,
er udpeget til Regionale Geologiske Interesseområder,
RGI. Det vil være muligt at
finde tilsvarende geologiske informationer andre
steder i Danmark, hvorfor områderne ikke
er enestående på samme måde som NGI. Dog
Natur og Landskab 149

har RGI stor geologisk værdi, da de er med til
at øge forståelsen for det landskab, som danner
de fysiske rammer for Næstved Kommune.
Mogenstrup Ås er et eksempel på RGI.
• Lokale Geologiske Interesseområder, LGI fortæller
en geologisk historie og er med til at
øge muligheden for at opleve og forstå de geologiske
processer, som tidligere har udspillet
sig, og som stadig foregår i dag. Mange LGI
-områder er kun sparsomt beskrevet. Arbejdet
med udpegning af LGI er pågående og vurderes
at være færdiggjort ved næstkommende
kommuneplan.
Som registreringen skrider frem, kan der ved
revision af kommuneplanen ske en justering
mellem de områder, der er udpeget inden for de
forskellige kategorier. En lokalitet kan altså ændre
status fra LGI til RGI og omvendt.
Lokaliteterne i hver gruppe skal vurderes og behandles
individuelt.
150 Natur og Landskab
Udpegningen er kun dækkende for det område
af Næstved Kommune, der tidligere var en del
af Storstrøms Amt.
Et eksempel
Holmegårds Mose er Østdanmarks største højmose.
Holmegårds Mose er et eksempel på
samspillet imellem geologi, historie og engagement
i lokalområdet. Der har været udvundet
tørv til især Holmegårds Glasværk, hvorfor en
stor del af mosen består af afgravede tørveflader
eller åbne tørvegrave. I områdets vestligste
del findes der dog stadig intakte højmoseflader.
Visse steder når det underliggende kalklag op
nær overfladen, hvor der findes rigkær i mosaik
med det ellers meget næringsfattige miljø som
karakteriserer mosen.
Da Holmegårds Mose er udpeget af staten som
et Nationalt Geologisk Interesseområde, og er
fredet (senest i 2006), er det ligeledes Skov og
Naturstyrelsen, der varetager vedligeholdelse af
området.

5.4.2 Råstofindvinding
Ny myndighedsstruktur
Som led i gennemførelsen af kommunalreformen
er der kommet ny myndighedsstruktur for
råstofindvinding på landjorden. Tidligere var det
amterne, som havde ansvaret for såvel planlægning,
gravetilladelser og tilsyn. Fra 2007 er
administrationen af råstofloven blevet delt mellem
regionen og kommunen. Regionsrådet har
nu ansvaret for kortlægning af råstoffer og
planlægning af råstofindvinding, mens Byrådet
har fået ansvar for at meddele gravetilladelser
og føre tilsyn med råstofindvinding.
Jf. Råstofplan Region Sjælland, som findes på:
www.regionsjaelland.dk: REGIONENS OPGA-
VER/Natur og Miljø/Råstoffer/Råstofplan
Generelle retningslinjer for gravetilladelser:
Grundvand og ressourceudnyttelse
Indvinding af råstoffer må ikke påvirke grundvandsstanden
væsentligt.
Råstofferne skal udnyttes og oparbejdes optimalt,
såvel over som under grundvandspejlet, i
overensstemmelse med deres kvalitet. En tilladelse
til indvinding under grundvandsspejl kan
gives på baggrund af en konkret vurdering.
Oparbejdning af råstoffer
Nedknusning af genbrugsmaterialer og anlæg
til stenknusning kan i visse tilfælde etableres i
forbindelse med en råstofgrav. Dette kræver en
miljøgodkendelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens
Kap. 5.
Efterbehandling
Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening
skal færdiggravede arealer efterbehandles
til naturformål, rekreative formål, landbrugsdrift
eller skovdrift, der ikke udgør nogen forureningsrisiko.
Hvor der graves under grundvandsspejl,
skal der altid efterbehandles til natur eller
rekreativ anvendelse. Byrådet stiller krav om, at
der skal stilles økonomisk sikkerhed for, at efterbehandlingen
kan gennemføres.
Natur og Landskab 151

152 Natur og Landskab

KOMMuNEPLAN 2009-21
RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING
BIND 2

Almindelig orientering
Byrådets vedtagelse af Kommuneplan 2009-21
Næstved Byråd har på sit møde den 11. maj 2009 vedtaget Kommuneplan 2009-21 for Næstved kommune endeligt.
Hvor kan kommuneplanen ses?
Kommuneplanen med tilhørende miljørapport, detailhandelsredegørelse og udpegning af 100 kulturmiljøer bekendtgøres
den 4. august 2009 gennem annoncering i Næstved-Bladet. Kommuneplanen kan ses på Rådhuset, på
Bibliotekerne og i BorgerServicecentrene, inden for de normale åbningstider.
Kommuneplanen og tilhørende bilag, samt miljørapport, detailhandelsredegørelse og udpegning af 100 kulturmiljøer
kan også ses på Kommunens hjemmeside www.naestved.dk/kommuneplan samt på PlanDK. Miljørapport,
detailhandelsredegørelse og udpegning af 100 kulturmiljøer findes kun elektronisk.
Retsvirkninger
Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen.
Inden for byzoner kan Byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens
rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret
byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller
ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med
bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen,
er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.
Når der foretages offentlig bekendtgørelse af en lokalplan må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid
med planens bestemmelser, med mindre dispensation meddeles efter reglerne i planlovens §§ 19 eller 40.
Om kommuneplanens opbygning
Næstved kommuneplan 2009-21 består af to pdf-hæfter: Bind 1, Hovedstruktur med 3 tilhørende kortbilag og
Bind 2, Rammer for lokalplanlægningen. under hvert enkelt afsnit i kommuneplanens hovedstruktur er der henvist
til på hvilket kortbilag udpegningen findes, samt at udpegningen kan ses som web-kort emne.
Der arbejdes i øjeblikket på at gøre kommuneplanen tilgængelig i en egentlig elektronisk udgave, som informationer
på kort på www.web-kort.naestved.dk. Dette arbejde forventes afsluttet primo november 2009. Når webudgaven
ligger klar vil man via kommunens hjemmeside kunne generere alle relevante detailkort med samtlige
udpegninger i et givent område i kommunen.
Indtil web-udgaven af kommuneplan 2009-21 ligger klar kan der ved tvivlsspørgsmål rettes henvendelse til plankontoret,
som kan udlevere relevante detailudsnit af kommuneplanens arealudpegninger.
Kommuneplan 2009-2021
Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
borger@naestved.dk
www.naestved.dk
Redaktion: Teknik- og Miljøforvaltningen, Plan
Layout: Gurli B Sams
Oplag: 500
Tryk: npctryk as

Kommuneplan 2009-21
Næstved Kommune
BIND 2
Rammer for lokalplanlægning
Rammer for lokalplanlægning 3

Indholdsfortegnelse
Indledning............................................................................................ 5
Generelle rammer for hele kommunen......... 6
Generelle rammer for enkeltområder............ 10
Tabelforklaring............................................. 19
Opdeling af planområderne.......................... 20
Opdeling af planområde 1 for Næstved By.... 21
Specifikke rammer for Planområde 1................................................... 23
1.1 Bymidten............................................... 25
1.2 Markkvarteret........................................ 33
1.3 Næstved Syd......................................... 39
1.4 Lille Næstved........................................ 47
1.5 Næstved Nord....................................... 53
Specifikke rammer for Planområde 2................................................... 59
2.1 Brøderup/Tappernøje............................ 61
2.2 Mogenstrup.......................................... 65
2.3 Lov....................................................... 67
2.4 Hammer................................................ 69
2.5 Everdrup............................................... 69
2 Landområdet........................................ 71
Specifikke rammer for Planområde 3................................................... 77
3.1 Fensmark.............................................. 79
3.2 Holme-Olstrup....................................... 85
3.3 Toksværd.............................................. 89
3 Landområdet........................................ 92
Specifikke rammer for Planområde 4................................................... 93
4.1 Glumsø.................................................. 95
4.2 Herlufmagle/Gelsted.............................. 99
4.3 Skelby................................................... 103
4.4 Tybjerglille Bakker................................. 104
4 Landområdet........................................ 105
Specifikke rammer for Planområde 5................................................... 107
5.1 Fuglebjerg............................................. 111
5.2 Flemstofte............................................. 116
5.3 Sandved/Tornemark............................... 117
5 Landområdet........................................ 121
Specifikke rammer for Planområde 6................................................... 123
6.1 Karrebæk/Karrebæksminde................... 129
6.2 Hyllinge................................................. 132
6.3 Menstrup/Spjellerup.............................. 134
6.4 Vallensved/Kyse.................................... 135
6 Landområdet........................................ 136
4 Rammer for lokalplanlægning

Indledning
Denne første rammedel for hele den nye Næstved kommune bygger i meget stort omfang på
genbrug af de rammer for lokalplanlægning, som fremgår af de 5 tidligere kommuneplaner. Det vil
sige, at der er taget udgangspunkt i en videreførelse af gældende afgrænsninger af rammeområder
og af den arealanvendelse, der er fastlagt for det enkelte rammeområde.
Vægten i denne kommuneplan er lagt på, at få udarbejdet et nyt samlet sæt fælles generelle rammer
for alle de forskellige anvendelseskategorier, altså fælles rammer for alle boligområder, alle
erhvervsområder m.v. Der er også lagt vægt på at få udarbejdet et sæt fælles generelle rammer
for særlige temaer, der fremover skal være gældende i hele kommunen. Det drejer sig om kulturmiljøer,
bymiljøinteresser, bevaringsværdige og fredede bygninger, master og synligt sendeudstyr,
spillehaller og en lang række andre emner. Emner, som allerede er tilstrækkeligt belyst enten gennem
ældre planlægningsinitiativer eller gennem planlægningsinitiativer der er gennemført i forbindelse
med denne kommuneplan. Rammerne for planlægning af kulturmiljøer i byerne er et godt
eksempel herpå.
Byrådet vil i de kommende år fortsætte arbejdet med at udbygge temaerne i den fysiske planlægning.
Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning vil derfor senere skulle revideres gennem
kommune-plantillæg, når der er udarbejdet planlægningsinitiativer, der kræver dette. Eksempelvis
er det Byrådets mål at der i de kommende år udarbejdes en arkitekturpolitik og en højhuspolitik
for Næstved kommune. Der skal også arbejdes videre med uddybede planer for byomdannelse og
byfortætning. Ligeledes er det Byrådets mål, at der skal gennemføres en uddybet planlægning,
for kommunens byer, bydele og landsbyer i samarbejde med interesserede borgere m.v. Byrådet
udarbejder parallelt med kommuneplanen en klimastrategi. Klimastrategien tænkes ikke direkte
indarbejdet i kommuneplanen, men med den efterfølgende klimaplan vil der blive behov for at få
integreret klimaplanens anvisninger for den fysiske planlægning i kommuneplanen gennem et tillæg.
Endelig er det byrådets mål, at der skal skabes plangrundlag for opførelse af nyt og anderledes
byggeri i udvalgte områder, også gerne med en stærk bæredygtighedsprofil.
Kommuneplanens hovedstruktur skal virkeliggøres. Rammerne for lokalplanlægning er derfor udarbejdet
i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastlagt i kommuneplanens hovedstruktur,
kapitel 1-5 for den samlede arealanvendelse, trafikbetjening og serviceforsyning i kommunen.
Rammerne for lokalplanlægning omfatter dels en række generelle rammer, dels specifikke rammer
for alle enkeltområder i kommunen. Disse rammer uddyber og supplerer kommuneplanens hovedstruktur
ligesom de gennem lokalplaner eller ved forbud efter Planlovens §12, stk. 3 regulerer
bygge- og anvendelsesmulighederne i kommunen.
Rammerne angiver grænser for indholdet af lokalplaner, som Byrådet kan vedtage, men rammerne
skaber ikke direkte ret for den enkelte grundejer til at anvende og bebygge sin ejendom som anført
i rammerne.
Rammerne er ikke mere detaljerede end, at der fortsat er rimelig fleksibilitet i grundlaget for
lokalplanlægningen. Der er således sikret mulighed for justering og detaljering i forbindelse med
fastlæggelse af lokalplanernes bestemmelser, som i mange tilfælde vil være skærpede i forhold til
rammerne.
Før der udarbejdes lokalplaner for eksempelvis landsbyer, hvor der kan bygges enkelte nye boliger
og for lokalcentre, hvor der udlægges nye boligområder mv. vil Byrådet i hvert enkelt tilfælde overveje,
hvorledes der kan skabes en tidlig dialog om planlægningen med borgerne i lokalområderne.
Målet er at skabe størst muligt ejerskab til planerne for den enkelte by/det enkelte lokalsamfund.
Kommunen er opdelt i 6 planområder. Byer og bydele i hvert af planområderne er hver for sig opdelt
i en række enkeltområder som vist på rammekortene. Opdelingen i enkeltområder er foretaget
ud fra, hvad områderne anvendes til - f.eks. til overvejende boligformål, erhvervsformål, offentlige
formål osv.
Hvor offentlige funktioner alene betjener det lokalområde, hvori de ligger, er disse ikke altid udskilt
som selvstændige områder. Det gælder børnehaver, mindre sociale institutioner, parkeringspladser
og lignende.
Påtænkte større udstykninger og større bygge- og anlægsarbejder, herunder større nedrivninger,
skal drøftes med Næstved Kommune inden egentligt projekteringsarbejde sættes i gang, idet det
Rammer for lokalplanlægning 5

som regel vil være nødvendigt at udarbejde lokalplaner samt foretage eventuelle heraf følgende
tilpasninger af projekterne.
For arealer, som omfattes af en gældende byplanvedtægt/en lokalplan, godkendt i henhold til
tidligere byplanlove, eller en tinglyst deklaration, gælder disse bestemmelser, indtil de eventuelt
ændres ved en lokalplan.
Gældende servitutbestemmelser berøres ikke af lokalplanrammerne. Servitutbestemmelser kan
ophæves ved lokalplanlægning, for så vidt der er tale om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser
i en lokalplan, jf. planloven.
Kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning er inddelt i:
- Generelle rammer for hele kommunen
Generelle rammer for enkeltområder:
- Boligområde (B)
- Blandet bolig/erhverv (BE)
- Centerområde (C)
- Område til offentlige formål (D)
- Erhvervsområde (E)
- Rekreativt område (F)
- Sommerhusområde (S)
- Område til tekniske anlæg (T)
Generelle rammer for hele kommunen
Bevaringsværdig bebyggelse
For bygninger, der er tildelt en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i bevaringsregistreringen (SAVE),
jf. kommuneatlas for Fladså, Næstved og Suså, gælder:
at bygningerne ikke må nedrives uden Byrådets godkendelse,
at eventuelle ændringer af eksisterende forhold, herunder bebyggelsesforhold, facadeudformning,
vindues- og altanudskiftning, skiltning m.m. kun kan ske efter Byrådets godkendelse.
Kulturmiljøer
For udpegede kulturmiljøer jf. afsnit 1.2.2 og 5.2.3 i hovedstrukturdelen, gælder:
At udformning af de fysiske omgivelser i og omkring udpegede kulturmiljøer skal tage afsæt i det
kulturhistoriske, karakteristiske og værdifulde ved det enkelte kulturmiljø. Markante rumlige træk
og historiske elementer skal understreges og fortsat udgøre visuelle højdepunkter i områderne.
At historiske spor skal bevares, og forandringer skal udformes med udgangspunkt i det udpegede
kulturmiljøs karakter og byggeskik. Ligeledes skal den stedlige byggetradition og det karakteristiske
arkitektoniske udtryk styrkes.
Inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil påvirke
oplevelsen eller kvaliteten af de udpegede kulturmiljøer, skal der foretages en konkret vurdering af
hensynet til de kulturhistoriske interesser gennem en kulturmiljø-vurdering.
Bymiljøinteresser
For eksisterende byområder der i de supplerende rammer er udpeget med bymiljøinteresser gælder
følgende:
Ny bebyggelse skal som hovedregel opføres efter en facadelinje, der respekterer det oprindelige
gadeforløb. Det kan dreje sig om en fast facadelinje med sluttet bebyggelse mod gaden, eller om
enkeltstående bygninger med en variabel afstand til gaden, men hvor det overordnede indtryk er
at hovedhuset er placeret således at det udgør en del af gadebilledet i området.
Bygningshøjder skal afstemmes efter nabobygninger og gadens helhedsindtryk, men på en sådan
måde at der sikres en variation i facadeforløbet. Husdybderne skal svare til hvad der er almindeligt
for bebyggelsen i området. I egentlige karréområder kan stueetagen gives en større husdybde,
6 Rammer for lokalplanlægning

end selve randbebyggelsen mod gaderne. Gennem lokalplanlægningen kan der fastsættes andre
retningslinjer for husdybderne i et område.
Ved renovering og omlægning af eksisterende tegl eller skifertage skal der anvendes det oprindelige
tagmateriale. Tagformer skal tilpasses den omgivne bebyggelse og gadebilledet i helhed.
Der kan indpasses ny arkitektur, som i form, farver og materialer tilføjer gadebilledet nye værdier
med respekt for den eksisterende bebyggelse.
Den enkelte facade skal fremtræde som en harmonisk helhed. Som hovedregel skal der anvendes
blank teglstensmur og/eller pudset/vandskuret murværk der farvebehandles. Murværk skal gives
liv og karakter eksempelvis ved profileringer. Gennem lokalplanlægningen kan der fastsættes retningslinjer
for anvendelse af andre facadematerialer, der tilfører bybilledet arkitektoniske kvaliteter.
Der gives som hovedregel ikke tilladelse til facadebeklædning af eksisterende bebyggelse.
Vinduer og døre skal udføres med materialer, formater, placering, fag- og sprosseinddeling i overensstemmelse
med den enkelte bygnings proportioner og byggetradition.
Skilte må ikke dække gesimsbånd og andre facadedetaljer. Skilte skal udformes og placeres under
hensyntagen til facadens hovedopdeling og farver. Der må ikke opsættes faste baldakiner.
Trafikstøj
For områder udlagt til boligformål og lignende støjfølsom anvendelse skal det sikres, at områdets
pri-mære opholdsarealer ikke belastes med et støjniveau over 55 dB(A) fra vejtrafik, og 60 dB(A)
fra jernbanetrafik.
For områder udlagt til offentlig og privat administration, liberale erhverv og lignende skal det
sikres, at områdernes primære opholdsarealer ikke belastes med et støjniveau over 60 dB(A) fra
vejtrafik, og 65 dB(A) fra jernbanetrafik.
Kan ovennævnte støjniveauer ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal kravene om forebyggelse af
støjgener, såfremt det er muligt, fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger.
Det skal tillige sikres, at den øvre grænse på 75 dB for vibrationer bliver overholdt.
Skorstene og ventilationskanaler, tekniske anlæg m.v.
Ved etablering af tekniske anlæg så som varmecentraler m.v., kan de dertil knyttede skorstene,
luftafkast og lignende etableres i den højde, som gældende forskrifter kræver, uanset de i rammer
for enkeltområder anførte maksimale bygningshøjder.
Naturgas- og kraftvarmeforsyning
Hovedfordelingsledninger og regulatorstationer til naturgas, og transmissionsledninger, vekslerstationer
og spidslastcentraler til kraftvarme kan anlægges og vedligeholdes i overensstemmelse med
gældende bestemmelser.
Master og synligt sendeudstyr
Ansøgninger om opsætning af master og synligt sendeudstyr, som er en del af det informationsteknologiske
netværk vurderes efter følgende prioritering:
1. Antenner skal som udgangspunkt placeres i byområder på eksisterende master, konstruktioner
eller bygningsanlæg. Hvis det er nødvendigt af tekniske årsager, kan de monteres på et forlængerrør
som skal gøres lavest muligt. Der skal tages stilling til de visuelle forhold, så antennerne
bliver så lidt synlige som muligt.
2. Såfremt en placering efter punkt 1 ikke kan lade sig gøre kan der gives tilladelse til at opsætte
nye master i byområder, hvis masteloven er overholdt. Ved vurderingen lægges der vægt på at:
• Mastehøjden afstemmes med de omkringliggende bygninger i højde og omfang. Masten skal
være så lav som muligt, uden at mulighederne for fællesudnyttelse tilsidesættes.
• At der anvendes den teknologi, der giver det mest diskrete udtryk.
3. Ud fra de kriterier, der er beskrevet i hovedstrukturen, kan der ikke i landzone tillades opsætning
af nye master og synligt sendeudstyr i beskyttelsesområde, større uforstyrret landskab,
kirkeomgivelser, kulturmiljøer og i fredede områder.
Rammer for lokalplanlægning 7

4. I byzone skal nye masteanlæg og synligt sendeudstyr søges placeret i følgende prioriterede
rækkefølge:
• Erhvervsområderne.
• Områder til tekniske anlæg.
• Områder til centerformål.
• Øvrige områder til offentlige formål.
• Områder med etageboliger.
Affaldshåndtering
Affaldshåndtering skal ske efter de til en hver tid gældende regler. I forbindelse med samlede
bebyggelser bør affaldshåndteringen så vidt muligt integreres i bebyggelsen, med henblik på at
skæmme omgivelserne mindst muligt. Såfremt dette ikke er muligt, stilles der krav om afskærmning
af udendørs arealer til affaldshåndtering med plankeværk, mur og/eller beplantning.
Der skal ved erhvervs- og forretningsejendomme afsættes tilstrækkelige arealer til håndtering af
erhvervsaffaldet. Der kan stilles krav om afskærmning af udendørs arealer til affaldshåndtering
med plankeværk, mur og eller beplantning.
Spillehaller til gevinstgivende spilleautomater
En spillehal med gevinstgivende spilleautomater er en forlystelsesvirksomhed og skal derfor placeres
hensigtsmæssigt i forhold til kommunens centerstruktur. Spillehaller med gevinstgivende spilleautomater
skal derfor placeres indenfor områder, der udtrykkeligt er udpeget til centerformål, og
herunder at der tillades spillehal med gevinstgivende spilleautomater.
I Næstved kommune tillades der kun etablering af spillehaller med gevinstgivende spilleautomater
af begrænset størrelse (Spillehallens areal må ikke overstige 30 m2, svarende til op til 10 gevinstgivende
spilleautomater), hvor anvendelsen i publikumstiltrækning svarer til almindelige butikker
og hvor belastningen på omgivelserne i form af støj, parkeringskrav m.v. er ubetydelig. Der skal
udlægges en p-plads pr. 2 spilleautomater
Nye spillehaller kan kun placeres i de udpegede centerområder i kommunecenteret og i udviklingscentrene,
samt i de udpegede bydelscentre i Næstved by. Spillehaller til gevinstgivende spilleautomater
kan i medfør heraf kun lokaliseres indenfor følgende udpegede centerområder:
• Planområde 1: 1.1.C1.1 -1.1.C29.1 i Hovedcenter Bymidten, 1.5.C5.1 i hovedcenter Næstved
Nord, 1.3.C9.1 i Næstved syd, 1.2.C10.1 i Markkvarteret, 1.4.C11.1 i Ll.Næstved.
• Planområde 2: 2.1.C.1 i Brøderup-Tappernøje
• Planområde 3: 3.1.C1 i Fensmark
• Planområde 4: 4.1.1C.1 i Glumsø
• Planområde 5: 5.1.C1 i Fuglebjerg by.
Hvis et udpeget centerområde kan anvendes til butiksformål, kan der ikke tillades spillehaller i gadeplan
og i kælderlokaler med direkte adgang fra gaden.
Der tillades ikke spillehaller til gevinstgivende spilleautomater i øvrige centerområder, øvrige dele
af kommunens bysamfund, bydele, landsbyer og bebyggelse i det åbne land i øvrigt.
Uanset ovenstående retningslinjer kan spillehaller ikke lokaliseres tæt på skoler og andre offentlige
formål herunder kirker og kirkegårde. Spillehaller, med gevinstgivende spilleautomater, kan heller
ikke etableres i områder med kommunale fritidsanlæg, som eksempelvis parker, sports- og idrætsområder,
idrætshaller, kolonihaver og campingpladser.
Arealer grænsende mod landzone
Ved planlægning for arealer grænsende mod landzone skal det sikres, at de landskabelige værdier
udenfor områderne påvirkes mindst muligt. Eksempelvis ved etablering af levende hegn, eller
en grønning med spredt bevoksning, som kan medvirke til at styrke områdernes grønne træk og
skabe en harmonisk overgang til det omgivende landskab.
Det skal sikres, at der ikke etableres anlæg i områdernes randzone, som ved støj eller lignende kan
8 Rammer for lokalplanlægning

være til gene for omkringliggende naturområder. Muligheder for at forbedre nærområdets rekreative
muligheder gennem stiplanlægning og grønne kiler m. v skal overvejes.
Kystnærhedszonen
Kystnærhedszonen er et nærmere defineret bælte på op til 3 km. langs kysten. Kystnærhedszonen
omfatter landzonen og sommerhusområderne. I forbindelse med planlægning for afgrænsede
landsbyer, sommerhusområder og øvrige rammeområder i kystnærhedszonen skal det sikres at ny
bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed. Der skal tages hensyn til bevaringsværdige
helheder i bystrukturen, til naturinteresser på de omgivende arealer og nødvendige infrastrukturanlæg,
herunder havne.
I forbindelse med planlægningen skal der oplyses den planlægningsmæssige begrundelse for arealudlægget
og der skal oplyses om den visuelle påvirkning på omgivelserne. Ved højder over 8,5
meter skal der gives en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for den større højde.
Kystnære byzoner
I forbindelse med lokalplanplanlægning for områder i kystnær byzone, skal der ved hjælp af visualiseringer
og beskrivelser af bygninger og anlæg redegøres for den påvirkning bebyggelse og anlæg
medfører på omgivelserne. Det skal gennem lokalplanlægningen sikres at ny bebyggelse indpasses
i den kystlandskabelige helhed. Der skal tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen,
til naturinteresser på de omgivende arealer og nødvendige infrastrukturanlæg, herunder
havne. Ved højder der afviger væsentligt fra den omgivende bebyggelse i området, skal der gives
en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for den større højde.
Internationale naturbeskyttelsesområder
Beliggenheden og retningslinjerne for de internationale beskyttelsesområder fremgår af hovedstrukturens
afsnit 5.1.2.
Ved planlægning, hvor planen i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt
beskyttelsesområde væsentligt, skal der udarbejdes en særlig konsekvensvurdering. Planen
skal, gennem retningslinjer for evt. nødvendige afværgeforanstaltninger sikre at det planlagte ikke
indebærer forringelser af naturtyper og levesteder for arterne i det internationale beskyttelsesområde
eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget
for.
Naturbeskyttelsesloven
Arealer der er udlagt til byudvikling, parker, fælles friarealer, ubebyggede arealer i landsbyer m.v.,
kan rumme naturtyper, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. De beskyttede naturtyper
er dynamiske og der bør derfor i forbindelse med lokalplanlægningen foretages en vurdering af den
aktuelle beskyttelsesstatus på arealet.
Beskyttede naturtyper skal sikres gennem planlægningen. Beskyttede naturtyper kan eksempelvis
indarbejdes som en del af lokalplanområdets grønne struktur.
Udlagte rammeområder kan rumme arter som er omfattet af EF- habitatdirektivet. Det skal gennem
planlægningen sikres at der ikke sker beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder
i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag
IV, og at de dyre- og plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV i alle livsstadier ikke
ødelægges.
Grøn plan
I forbindelse med planlægning for arealer i eller i tilknytning til grøn plan udpegninger jf. afsnit
4.2.1 skal grundlagt for udpegningen undersøges. Der skal i indarbejdes bestemmelser i lokalplanen,
som sikrer at der tages hensyn til udpegningsgrundlagt og der skal redegøres for, på hvilken
måde lokalplanen er med til at udvikle natur og rekreative muligheder i lokalplanområdet.
Vandløb
Ved planlægning for ny bebyggelse skal der tages hensyn til såvel åbne som rørlagte vandløb og
muligheden for at udføre vandløbsrestaureringer skal overvejes.
Der må ikke bygges hen over vandløb, rørledninger og dræn. Der må ikke plantes træer så tæt
på rørledninger, at rødderne kan skade rørledningerne. Enhver ændring af eksisterende forhold,
eksempelvis omlægning eller tilslutning af vandløb, rørledninger, dræn, søer m. v kræver vandløbsmyndigheden
godkendelse.
Rammer for lokalplanlægning 9

Der må ikke ske ændringer af de eksisterende afvandingsoplande eller i den naturlige afstrømningshastighed
uden vandløbsmyndighedens godkendelse.
Vandløbsmyndigheden kan tillade at overfladevand nedsives eller samles i åbne render og vandhuller
med henblik på at give et område særlige naturmæssige kvaliteter.
Regnvandsbassiner
Ved alle nye byområder er der behov for at udlægge de nødvendige arealer til etablering af regnvandsbassiner
i overensstemmelse med spildevandsplanen. Der skal i lokalplanerne sikres areal til
at overfladeafvandingen kan ske forsvarligt samtidig med at regnvandsbassinerne i størst muligt
omfang bliver en naturmæssig og rekreativ kvalitet i området. Regnvandsbassinerne skal derfor
udformes med flade brinker med svagt skrånende anlæg f. eks. 1:6 også ud i vandet ved daglig
vandspejl, således at man uhindret kan gå ud i bassinet uden at det bliver dybt. Brinker og bund
forstærkes med stabil pvc-måtte, så børn ikke synker ned når de leger i vandkanten.
Drikkevandsbeskyttelse
Ved planlægning af bebyggelse eller anlæg indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser,
samt i indvindingsoplande til almene vandværker, udenfor disse områder skal der tages særlige
hensyn til beskyttelsen af grundvandet.
Bæredygtighed
Ny bebyggelse skal placeres og opføres under hensyn til at begrænse ressourceforbruget og
fremme valget af miljørigtige løsninger under opførelsen og driften. Der kan i lokalplaner optages
bestemmelser om anvendelse af bæredygtige materialer, fastsættelse af energiklasser, anvendelse
af alternativ energi, anvendelse af lavt skyllende toiletter, m.v. i det omfang planlovens bestemmelser
åbner mulighed herfor.
Næstved kommune samarbejder gerne med private bygherrer om at der udarbejdes lokalplaner
som har til formål at fremme bæredygtigt byggeri i Næstved kommune, ligesom Næstved Kommune
vil arbejde for at lokalplaner for kommunalt ejede arealer skal medvirke til at fremme etableringen
af bæredygtigt byggeri i kommunen.
Andre bestemmelser
Foruden kommuneplanens rammebestemmelser findes der andre bestemmelser, der er fastsat ved
anden lovgivning og planlægning, f.eks. Jordforureningsloven, fredskovspligt, fredninger og beskyttelseszoner
ifølge Naturbeskyttelsesloven samt vejbyggelinjer.
Generelle rammer for enkeltområder
Kommunens byer og bydele er hver for sig opdelt i en række enkeltområder som vist på rammekortene
for de enkelte byer og bydele. Opdelingen i enkeltområder er foretaget ud fra, hvad områderne
hovedsagligt anvendes til - f.eks. til overvejende boligformål, erhvervsformål, offentlige
formål osv.
Der er tilstræbt en opdeling med nogenlunde ensartet bebyggelse og anvendelse inden for hvert
enkeltområde. Grænserne følger i princippet ejendomsskel og markante fysiske træk. Offentlige
funktioner, der alene betjener det kvarter, hvori de ligger, er de ikke altid udskilt som selvstændige
områder. Det gælder eksempelvis børnehaver, mindre sociale institutioner, bofællesskaber, parkeringspladser.
Boligområde (B)
Ved planlægning for større ny boligområder, med mere end 30 grunde, kan Byrådet stille krav om,
at der for centrale dele af den nye bebyggelse fastsættes særlige bestemmelser om bebyggelsens
omfang, placering og udformning med henblik på at der på udvalgte steder i bebyggelsen bliver
skabt sammenhængende gaderum, der giver området en særlig karakter. For øvrige dele af bebyggelsen
stilles der som hovedregel ikke særlige krav til bebyggelsens udformning. I nye større boligområder
skal der arbejdes med at skabe muligheder for at etablere nye bo- og boligformer, som
eksempelvis bofællesskaber, byvillaer og sokkelgrunde.
Mange ældre boligområder er omfattet af ældre deklarationer, byplanvedtægter eller lokalplaner,
som kan være blevet utidssvarende. Byrådet er indstillet på at tage sådanne planer op til revision.
10 Rammer for lokalplanlægning

Særligt hvis et områdes grundejere/grundejerforeninger fremsætter ønske herom. Byrådet ønsker
som udgangspunkt ikke at fastholde særlige bestemmelser for bebyggelsens udformning/materialevalg,
med mindre de stedlige bebyggelsesforhold taler afgørende herfor.
Med denne kommuneplan åbnes der generelt op for, at de nye bebyggelsesprocenter, der indgår
i bygningsreglement08 skal kunne benyttes, når der laves nye lokalplaner for eksisterende boligområder.
Med hensyn til bestemmelser for bygningshøjder i eksisterende boligområder skal det
enkelte områdes karakter søges bevaret. Det vil sige at boligområder, hvor hovedparten af bebyggelsen
består af bebyggelse i henholdsvis 1 og 1½ etage som hovedregel skal fastholdes, som
områder med denne etagehøjde.
Gennem lokalplanlægningen kan der åbnes mulighed for bebyggelse i to etager i eksisterende boligområder,
i det omfang det ikke er i strid med by- og kulturmiljøinteresser.
Grønne områder, fællesarealer, legepladser m. v i eksisterende boligområder skal fastholdes. Der
kan dog tillades opført fælles funktioner for bebyggelsen/lokalområdet, efter en nærmere vurdering
i hvert enkelt tilfælde. Ligeledes vil der kunne tillades etablering af tekniske anlæg til lokalområdets
forsyning.
Åben/lav
Inden for området må boligerne kun benyttes til helårsbeboelse. Der kan opføres eller indrettes
bebyggelse til institutioner og boliger til offentlige formål med en maksimal bebyggelsesprocent
svarende til den for området gældende bebyggelsesprocent.
På parcelhusgrunde må der kun opføres eller indrettes én beboelsesbygning pr. grund.
Grunde til åben/lavbebyggelse må ikke udstykkes med et grundareal på mindre end 700 m² til
enfamiliehuse, og der må ikke opføres eller indrettes tofamiliehuse (med vandret lejlighedsskel)
på grunde mindre end 1.200 m² og dobbelthuse (med lodret lejlighedsskel) på grunde mindre end
1.200 m². Eventuelle adgangsarealer (koteletben mv.) medregnes ikke i grundarealet.
Ved udstykning af grunde til bebyggelse med dobbelthuse, jfr. Byggelovens § 10 A, kan der tillades
grundstørrelser på under 700 m², såfremt det sker på grundlag af en fælles bebyggelsesplan,
og det samlede grundareal til begge boliger er mindst 1.200 m². Boligerne skal kunne udstykkes
selvstændigt.
Der kan etableres liberalt erhverv under forudsætning af:
- at erhvervet drives af beboerne af boligen (gælder ikke for områder, hvor kommuneplanen giver
mulighed for erhverv i 50 % af boligen),
- at erhvervet etableres i et enfamiliehus,
- at erhvervslokalerne etableres i direkte forbindelse med en bolig, dog kun i rum, der i henhold
til byggeloven kan godkendes til beboelsesrum, at det areal, der indrettes og udnyttes til liberalt
erhverv eller lignende, normalt ikke er større end 50 m² og normalt ikke er større end 25 % af
den enkelte boligs etageareal (gælder ikke for områder, hvor kommuneplanen giver mulighed for
erhverv i 50 % af boligen),
- at udnyttelsen til liberalt erhverv eller lignende ikke ved skiltning, parkering eller på anden måde
ændrer ejendommens karakter af beboelsesejendom og/eller områdets karakter af boligområde.
Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges mindst:
- 2 parkeringspladser pr. bolig. Ved erhverv skal der udlægges yderligere nødvendige parkeringspladser.
Ved planlægning af bebyggelser med mere end 10 boliger skal der udlægges fælles friareal for bebyggelsen
svarende til minimum 5 % af det samlede grundareal i lokalplanområdet. Ved planlægning
af bebyggelser med over 20 boliger skal der etableres en legeplads i forbindelse med fælles
friareal Fælles friareal for bebyggelsen skal som hovedregel placeres centralt for hovedparten af
området og i størst mulig afstand fra større veje og lignende støjkilder.
Rammer for lokalplanlægning 11

Tæt/lav
Inden for området må boligerne kun benyttes til helårsbeboelse. Der kan opføres eller indrettes
bebyggelse til fælles formål for bebyggelsen, institutioner og boliger til offentlige formål. Grunde til
række- og kædehusbebyggelse og lignende må ikke udstykkes med et grundareal på mindre end
400 m² inklusiv eventuel andel i fællesarealer for den pågældende bebyggelse. Bebyggelse til institutioner
og boliger til offentlige formål skal have en maksimal bebyggelsesprocent svarende til den
for området i øvrigt gældende bebyggelsesprocent.
Der skal udlægges mindst:
- 2 parkeringspladser pr. bolig
Ved planlægning af bebyggelser med mere end 10 boliger skal der udlægges et fælles friareal for
bebyggelsen svarende til mindst 5 % af det samlede grundareal i lokalplanområdet. Der skal etableres
en legeplads i forbindelse med det fælles friareal. Fælles friareal for bebyggelsen skal som
hovedregel placeres centralt for hovedparten af området og i størst mulig afstand for større veje
og lignende støjkilder.
Etagebolig
Inden for området må boligerne kun benyttes til helårsbeboelse. Byrådet kan tillade at der indrettes
liberale erhverv og mindre butikker til områdets daglige forsyning, i overensstemmelse med
retningslinjerne for detailhandel i afsnit 1.1.6 i kommuneplanens hovedstruktur. Der kan opføres
eller indrettes bebyggelse til institutioner og boliger til offentlige formål samt fælles funktioner for
bebyggelsen.
Nyindretning af beboelse i eksisterende, udnyttelige tagetager kan tillades i tilknytning til underliggende
lejligheder. Nyindretning af selvstændige boliger i eksisterende, udnyttelige tagetager kan
tillades, såfremt krav til friarealer og parkering kan opfyldes.
Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges mindst:
- 1½ parkeringsplads pr. bolig.
Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges opholdsareal svarende til mindst 80 % af boligetagearealet.
Etablering af nye tagetager med selvstændige boliger i større eksisterende etageboligbebyggelser
kan kun tillades gennem udarbejdelse af lokalplan, der redegør for bevarings- og kulturmiljøforhold,
parkeringsforhold og opholdsmuligheder for den eksisterende og nye bebyggelse under et.
Bebyggelsesprocenten, for området kan tillades øget og friareal- og parkeringskrav kan reduceres,
såfremt der kan opnås en tilfredsstillende kvalitet af såvel bebyggelsen og friarealerne.
Centerområde (C)
Hovedcenter Bymidten
Bebyggelsen må anvendes til centerformål. Det vil sige butikker med tilhørende ikke generende
fremstillingsvirksomhed, kontorer, liberale erhverv, offentlig og privat service, restauration, forlystelsesvirksomhed,
herunder spillehal med gevinstgivende spilleautomater, og boliger.
Butikker skal etableres i overensstemmelse med retningslinjerne for detailhandel i afsnit 1.1.6 i
kommuneplanens hovedstruktur.
Beliggenhed og udstrækning af handelsgader og erhvervsgader er angivet på kort i hovedstrukturen
under afsnit 1.2.1 om bymidten. Etagearealet i bebyggelsens stueetage i strøggadeorienteret
bebyggelse må kun anvendes til butikker eller publikumsorienteret service, som café og restauration.
I bymidten kan der som hovedregel placeres restaurationsvirksomhed med alkoholbevillinger, når
intet er til hinder af ædruelighedsmæssige, sociale eller politimæssige hensyn.
Der kan ikke indrettes forlystelsesvirksomhed, spillehal med gevinstgivende spilleautomater i stueetager
og i kælderlokaler med direkte adgang fra gaden i bymidten.
12 Rammer for lokalplanlægning

Øvrige etagearealer må kun anvendes til boliger, liberalt erhverv og offentlige formål. Dog kan
der indrettes mindre spillehaller svarende til op til 10 gevinstgivende spilleautomater. Spillehallens
areal må ikke overstige 30 m2.
Det kan i særlige tilfælde (enkeltejendomme og -bygninger) tillades, at samtlige etagearealer anvendes
til liberale erhverv og/eller offentlig og privat service.
Antallet af boliger i bymidten søges forøget eksempelvis ved nyindretning af beboelse i eksisterende,
udnyttelige tagetager, som kan tillades i tilknytning til underliggende lejligheder. Nyindretning
af selvstændige boliger i eksisterende, udnyttelige tagetager kan tillades, såfremt krav til friarealer
(ophold og parkering) kan opfyldes.
Facade- og tagudformning, vindues- og altanudskiftning m.v., samt skiltning, belysning og opsætning
af markiser, baldakiner og lignende, skal godkendes af Byrådet, jf. den til enhver tid gældende
bymidtelokalplan.
Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges mindst:
- 1 parkeringsplads pr. bolig
- 1 parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal til erhverv
- 1 parkeringsplads pr. 33 m2 etageareal til butik, restaurant, biograf og lignende publikumsorienterede
funktioner.
- 1 parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal til offentlige formål – eller et efter Byrådets skøn passende
antal.
Hvor parkering ikke uden væsentlige gener kan finde sted i tilknytning til den enkelte bebyggelse,
kan der fastlægges samlede løsninger for flere ejendomme under et.
Opholdsarealernes størrelse skal udgøre mindst 25 % af etagearealet eller 50 % af boligetagearealet
og 10 % af øvrige etagearealer.
Hovedcenter Næstved nord
Bebyggelsen må anvendes til centerformål. Det vil sige butikker, særligt arealkrævende butikker,
kontorer, uddannelser, liberale erhverv, offentlig og privat service, restauration og forlystelsesvirksomhed,
herunder spillehal med gevinstgivende spilleautomater.
Butikker skal etableres i overensstemmelse med retningslinjerne for detailhandel i afsnit 1.1.6 i
kommuneplanens hovedstruktur.
Der kan ikke indrettes forlystelsesvirksomhed, spillehal med gevinstgivende spilleautomater i stueetager.
I øvrige etager kan der indrettes mindre spillehaller svarende til op til 10 gevinstgivende spilleautomater.
Spillehallens areal må ikke overstige 30 m2.
Centerområder i udviklingscentre og bydelscentre i Næstved by
Bebyggelsen må anvendes til centerformål. Det vil sige butikker med tilhørende ikke generende
fremstillingsvirksomhed, kontorer, liberale erhverv, offentlig og privat service, restauration, forlystelsesvirksomhed,
herunder spillehal med gevinstgivende spilleautomater.
Butikker skal etableres i overensstemmelse med retningslinjerne for detailhandel i afsnit 1.1.6 i
kommuneplanens hovedstruktur.
Der kan ikke indrettes forlystelsesvirksomhed, spillehal med gevinstgivende spilleautomater i stueetager.
I øvrige etager kan der indrettes mindre spillehaller svarende til op til 10 gevinstgivende spilleautomater.
Spillehallens areal må ikke overstige 30 m2.
Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges mindst:
- 1 parkeringsplads pr. bolig
Rammer for lokalplanlægning 13

- 1 parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal til erhverv
- 1 parkeringsplads pr. 33 m2 etageareal til butik, restaurant, biograf og lignende publikumsorien-
terede funktioner.
- 1 parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal til offentlige formål – eller et efter Byrådets skøn passende
antal.
Hvor parkering ikke uden væsentlige gener kan finde sted i tilknytning til den enkelte bebyggelse,
kan der fastlægges samlede løsninger for flere ejendomme under et.
Opholdsarealernes størrelse skal udgøre mindst 25 % af etagearealet eller 50 % af boligetagearealet
og 10 % af øvrige etagearealer.
Øvrige centerområder
Bebyggelsen må anvendes til centerformål. Det vil sige butikker med tilhørende ikke generende
fremstillingsvirksomhed, kontorer, liberale erhverv, offentlig og privat service, restauration. Der
kan ikke indrettes forlystelsesvirksomhed, spillehal med gevinstgivende spilleautomater.
Butikker skal etableres i overensstemmelse med retningslinjerne for detailhandel i afsnit 1.1.6 i
kommuneplanens hovedstruktur.
Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges mindst:
- 1 parkeringsplads pr. bolig
- 1 parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal til erhverv
- 1 parkeringsplads pr. 33 m2 etageareal til butik, restaurant, biograf og lignende publikumsorien-
terede funktioner.
- 1 parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal til offentlige formål – eller et efter Byrådets skøn passende
antal.
Hvor parkering ikke uden væsentlige gener kan finde sted i tilknytning til den enkelte bebyggelse,
kan der fastlægges samlede løsninger for flere ejendomme under et.
Opholdsarealernes størrelse skal udgøre mindst 25 % af etagearealet eller 50 % af boligetagearealet
og 10 % af øvrige etagearealer.
Blandet bolig- og erhvervsområde (BE)
Blandet bolig/erhvervsområde ligner boligområderne, men rummer også bebyggelse, der ønskes
anvendt til eller som oprindeligt er opført til erhvervsformål. Der kan derfor i disse områder indpasses
offentlige institutioner, mindre butikker til lokalområdets daglige forsyning, i overensstemmelse
med retningslinjerne for detailhandel i afsnit 1.1.6 i kommuneplanens hovedstruktur, service
og liberale erhverv herunder café og restauration, når det ikke medfører trafikale og miljømæssige
gener.
Der kan ikke indrettes forlystelsesvirksomhed, som eksempelvis spillehaller med gevinstgivende
spilleautomater og lignende trafikskabende funktioner.
Etablering af nye butikker over 200 m2 bruttoetageareal til lokalforsyning med dagligvarer og udvalgsvarer
kræver, som hovedregel udarbejdelse af lokalplan med evt. tilhørende kommuneplantillæg.
Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges mindst:
- 1½ parkeringsplads pr. bolig
- 1 parkeringsplads pr. 33 m2 etageareal til butik
- 1 parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal til erhverv
14 Rammer for lokalplanlægning

Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges opholdsareal svarende til mindst:
- 50 % af boligarealet
- 10 % af erhvervsarealet
Landsbyer (BE)
Landsbyerne består af blandet bolig/landbrugsformål og rummer i mange tilfælde ældre bebyggelse,
der oprindeligt er opført til landbrugsformål, men som ikke i dag anvendes til landbrugsformål.
Området udlægges til bolig- og landbrugsformål. Inden for området må boligerne kun benyttes til
helårsbeboelse. Der kan efter en nærmere vurdering indpasses institutioner, mindre butikker til
lokalområdets daglige forsyning, i overensstemmelse med retningslinjerne for detailhandel i afsnit
1.1.6 i kommuneplanens hovedstruktur, service og liberale erhverv, når det ikke medfører genevirkninger.
Der kan ikke indrettes forlystelsesvirksomhed, som eksempelvis spillehaller med gevinstgivende
spilleautomater og lignende trafikskabende funktioner
Efter en nærmere vurdering vil der kunne tillades indrettet boliger i egnede driftsbygninger.,.
Indenfor den enkelte ejendom skal der være dækning af eget parkeringsbehov.
Der kan i de afgrænsede landsbyer åbnes mulighed for et begrænset antal nye helårsboliger, der
understøtter livet i landsbyen og sigter på en afrunding og udfyldning af landsbyen. Der skal tages
hensyn til eksisterende erhvervsvirksomheder, herunder jordbrugserhvervets mulighed for fortsat
drift. I visse landsbyer kan der i overensstemmelse med retningslinjerne for landsbyer i kommuneplanens
hovedstruktur afsnit 1.2.3 planlægges for maksimalt 2-3 jordbrugsparceller pr. landsby.
Der må højst opføres eller indrettes én beboelsesbygning for én familie pr. grund ved udlæg af
nye boliggrunde. Grunde til ny boligbebyggelse må ikke udstykkes med et grundareal på mindre
end 1.000 m². Der kan ikke tillades dobbelthuse (med lodret lejlighedsskel) på grunde mindre end
1.500 m².
Planlægning for nybyggeri i landsbyer skal ske med respekt for kulturmiljøer, kirkeomgivelser, øvrige
bevaringsinteresser mv. Endvidere skal der tages hensyn til de særligt værdifulde landbrugsområder
og til det omgivende landskab. Af hensyn til bevarelsen af det stedlige by- og bygningsmiljø,
skal det vurderes, om der skal stilles særlige vilkår til udformningen af byggeriet, og om ubebyggede
grunde, arealer omkring gadekær, forter og grønne træk m.v. bør bevares på grund af deres
historiske fortælleværdi. Se i øvrigt afsnit 7.2.1-7.2.9 i kommuneplanens hovedstruktur.
I landsbyer i beskyttelsesområde udgør landsbyerne et element i en større landskabelig sammenhæng.
jf. afsnit 5.2.1 i kommuneplanens hovedstruktur forudsætter planlægningen i disse
landsbyer særlige overvejelser, om ubebyggede arealer skal bevares f.eks. af kulturhistoriske og
landskabelige hensyn eller af hensyn til landsbymiljøet, ligesom der skal gøres særlige overvejelser
omkring omfang, placering, udformning, orientering og placering af bebyggelse i relation til såvel
bymiljøet, som det omgivende landskab.
I landsbyer, der er udpeget som kulturmiljø skal ny bebyggelse som hovedregel udformes og placeres
under hensyntagen til den enkelte landsbys kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter. Der
vil som hovedregel kunne gives tilladelse at udforme nye boliger, som smalle længehuse i en etage
med udnyttelig tagetage med symmetriske saddeltage med en taghældning på 40 – 50 grader. Der
må ikke oplægges blanke eller reflekterende tagmaterialer. Tage må ikke udføres med helvalm.
Halvvalm eller kvartvalm kan tillades hvis, den stedlige byggetradition taler herfor. Vinduer i tagflader
skal placeres regelmæssigt og udformes som enkeltsiddende tagvinduer eller kviste. Den
samlede bredde for tagvinduer og kviste må ikke overstige 1/3 af tagfladens længde.
Erhvervsområde (E)
Eksisterende Erhvervsområde
Området må anvendes til erhvervsformål, som fremstillings- og håndværksvirksomheder, vognmandsvirksomhed,
lettere industri, lager- og engrosvirksomheder, herunder service- og forretningsvirksomheder.
Der kan som hovedregel indrettes en bestyrer- eller portnerbolig, ligesom
der kan indrettes kontorvirksomhed i tilknytning til den enkelte virksomhed. Der kan i henhold til
Rammer for lokalplanlægning 15

etningslinjerne for detailhandel indrettes et mindre salgslokale i tilknytning til den enkelte virksomhed,
når der udelukkende sælges produkter fra egen produktion.
Der kan etableres butikker til særligt pladskrævende varegrupper, såfremt det er muligt i henhold
til de specifikke rammer for det enkelte område.
Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges mindst:
- 1 parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal til erhverv
Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges et velindrettet opholdsareal for personalet efter
en nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Kontor og serviceerhverv
Området må anvendes til kontor og serviceerhverv i form af bl.a. administration og liberale erhverv,
og i mindre udstrækning til boliger til helårsbeboelse og til offentlige formål.
Der kan etableres butikker til særligt pladskrævende varegrupper, såfremt det er muligt i henhold
til de specifikke rammer for det enkelte område.
Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges mindst:
- 1 parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal til erhverv
Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges et velindrettet opholdsareal for personalet efter
en nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Lettere erhverv
Området må anvendes til serviceerhverv og erhverv i form af bl.a. lettere industri-, værksteds-,
håndværks-, lager- og transportvirksomhed med tilhørende administration. Der kan som hovedregel
indrettes en bestyrer- eller portnerbolig i tilknytning til den enkelte virksomhed. Der kan i henhold
til retningslinjerne for detailhandel indrettes et mindre salgslokale i tilknytning til den enkelte
virksomhed, når der udelukkende sælges produkter fra egen produktion.
Der kan etableres butikker til særligt pladskrævende varegrupper, såfremt det er muligt i henhold
til de specifikke rammer for det enkelte område.
Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges mindst:
- 1 parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal til erhverv
Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges et velindrettet opholdsareal for personalet efter
en nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Tungere erhverv
Området må anvendes til erhverv i form af almindelige industri- og produktionsvirksomheder,
transportvirksomheder, der ikke belaster omgivelserne i betydelig grad. Der tillades ikke bestyrer-
eller portnerboliger. Der kan i henhold til retningslinjerne for detailhandel indrettes et mindre
salgslokale i tilknytning til den enkelte virksomhed, når der udelukkende sælges produkter fra egen
produktion.
Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges mindst:
- 1 parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal til administration
- 1 parkeringsplads pr. 75 m2 etageareal i øvrigt
Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges et velindrettet opholdsareal for personalet efter
en nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Havneområde
Området skal som hovedregel anvendes til havnerelaterede erhvervsvirksomheder.
Byrådet kan dog gennem lokalplanlægning tillade, at der indpasses boliger, rekreative formål og
16 Rammer for lokalplanlægning

publikumsorienterede centerformål, når det gennem planlægningen sikres at aktiviteterne ikke
hindrer den fortsatte drift af erhvervshavnen.
Der kan ikke planlægges for nye industri-, produktions, værksteds-, håndværks-, lager- og transportvirksomheder,
som ikke er afhængige af en beliggenhed på havnen, idet sådanne virksomheder
henvises til erhvervsområder for lettere og tungere erhverv.
Område til offentlige formål (D)
Områder til offentlige formål omfatter uddannelsesinstitutioner som skoler, gymnasier, anden
videregående udddannelsessteder, sundhedsinstitutioner, som hospitaler, større klinikker, sociale
institutioner som daginstitutioner, institutioner for børn og unge, ældrecenter, ældre boliger og andre
sociale institutioner, administration, kulturelle institutioner som teater museum, bibliotek eller
anden kulturel institution samt kirker og kirkegårde.
I områder til offentlige formål kan der placeres institutioner m.v. af almennyttig karakter. Der åbnes
mulighed for at der i tilknytning til institutioner eller anden bebyggelse til offentlige formål, kan
indrettes boliger, serviceerhverv, liberale erhverv, servicearealer og mindre tekniske anlæg.
Inden for den enkelte ejendom skal der være dækning af eget parkeringsbehov.
Inden for den enkelte ejendom skal der udlægges opholdsareal svarende til mindst:
- 50 % af etagearealet. For sociale institutioner, administration og kulturelle institutioner dog kun
25 %. For kirker og kirkegårde ingen.
Rekreativt område (F)
Rekreative områder omfatter alle fritids- og turistanlæg, kolonihaver og rekreative grønne områder
i og uden for byerne.
I rekreative områder må der kun opføres bebyggelse i tilknytning til områdets funktion. Der er mulighed
for bebyggelse til kulturelle formål, museum, kursusvirksomhed, restaurationsvirksomhed,
offentlige - og private institutioner af almennyttig karakter, særlige erhvervsformål og administration
af særlig karakter, kioskfunktioner, boligformål af særlig karakter, særlige overnatningsfaciliteter
samt klublokaler til fritidsaktiviteter.
Inden for den enkelte ejendom skal der være dækning af eget parkeringsbehov.
Fritids- og turistanlæg omfatter idrætsanlæg som fodboldbaner, tennisbaner, skydebaner, svømmehal,
ridebaneanlæg og andre idrætsanlæg m.v.
Inden for den enkelte ejendom skal der være dækning af eget parkeringsbehov.
Rekreative grønne områder
Rekreative grønne områder omfatter parker, skove, naturområder, og andre grønne områder.
(shelter, primitiv overnatning, legepladser jf. skovrejsning)
Inden for den enkelte ejendom skal der være dækning af eget parkeringsbehov.
Sommerhusområder (S)
Områderne kan anvendes til sommerhusbebyggelse. I områderne der er fastlagt som sommerhusområder
må der ikke finde overnatning sted i perioden fra 1. oktober til 1. marts bortset fra kortvarige
ferie- og weekendophold.
For sommerhusområderne gælder at såfremt intet andet er nævnt i de supplerende rammer må
grunde kun tillades udstykket, når grundstørrelsen er 1.200 m2 eller derover.
Der skal være mulighed for at etablere fællesanlæg og mindre butikker til lokalforsyning i overensstemmelse
med hovedstrukturens retningslinjer for detailhandel afsnit 1.1.6 samt nødvendige
tekniske anlæg til områdets forsyning.
Med denne kommuneplan åbnes der generelt op for, at de nye bebyggelsesprocenter, der indgår i
Rammer for lokalplanlægning 17

ygningsreglement08 skal kunne benyttes, når der laves nye lokalplaner for eksisterende sommerhusområder.
I sommerhusområderne er bygningshøjden fastsat således at intet punkt af en bygnig må være
mere end 5 meter over terræn. Herudover må bebyggelsen ikke gives en større højde end 3 meter
fra terræn til den linje hvor ydervæg og tagflade mødes.
Hvor det er angivet i de supplerende rammer er der, som vist med prik signatur udlagt fælles
grønne områder, som ikke må bebygges.
Parkering holdes på egen grund. Ved samlede bebyggelser kan parkeringen samordnes for flere
ejendomme.
Område til tekniske anlæg (T)
Reguleringen af områder der udlægges til trafikanlæg og forsyningsanlæg, fremgår af de specifikke
rammer for enkeltområder.
Inden for området skal der være dækning af eget parkeringsbehov.
Vindmøller indenfor det enkelte vindmølleområde skal være ensartede og opstilles, så de opfattes
som en harmonisk helhed. Møllerne skal opstilles i et klart geometrisk mønster med samme indbyrdes
afstand, som maksimalt må være 5 gange navhøjden.
Minimumsafstanden til fremmed beboelse er i alle tilfælde mindst 300m. For større vindmøller kan
en VVM-redegørelse derudover vise, at der bør holdes en større afstand til naboer end de ovenfor
angivne f.eks. pga. skygge- eller støjpåvirkningen.
Møller skal have tre-bladet rotor. Nacellen må ikke være dominerende i forhold til den øvrige konstruktion.
Møllerne skal opstilles på rørtårne. Vindmøllerne skal holdes i ens, lysegrå nuancer og
udføres med ikke-reflekterende overflader. Der må ikke være reklamer på møllerne. Set med vinden
skal vingerne dreje med uret. På større møller skal rotordiameter og navhøjde være ens. Dog
kan der tillades en afvigelse på +/- 15 % efter en konkret vurdering. En afvigelse af sikkerhedsmæssige
grunde skal dokumenteres.
Der skal gennem lokalplanlægningen åbnes mulighed for opsætning af antenner på den enkelte
vindmølle.
18 Rammer for lokalplanlægning

Tabelforklaring
I resten af dette hæfte kan de specifikke bestemmelser for alle rammeområderne i kommunen ses.
Følgende elementer er vigtige for at læse tabellerne:
Plannavn.:
Hvert enkelt rammeområde har et specifikt nummer, eksempelvis 1.1.C1. Det første nummer angiver
i hvilket af de 6 planområder, som Næstved kommune er opdelt i, rammeområdet ligger. Det
næste nr. angiver hvilken byen i planområdet der er tale om. Rammeområder uden for bymæssig
bebyggelse nummereres fortløbende med angivelse af planområdets nummer anvendelse og nummer
for lokalitet. Eksempel: 2 BE1 Stenstrup.
Bogstav:
B for boligområde
BE for blandet bolig- og erhvervsområde
C for centerområde
D for område til offentlige formål
E for erhvervsområde
F for rekreativt område
S for sommerhus- ferieområde
T for område til tekniske anlæg
Anvendelse:
Tabellen indeholder tre kategorier af anvendelse: anvendelse generelt, anvendelse specifikt og
anvendelse konkret. Den første kategori er obligatorisk og omfatter de ovenfor nævnte hovedkategorier.
Til hver hovedkategori knytter der sig, et sæt generelle rammer for lokalplanlægningen,
hvortil der henvises. Kategorierne anvendelse konkret og specifikt er valgt, hvor det er vurderet
planmæssigt relevant med en mere detaljeret beskrivelse af områdets anvendelse.
Zonestatus:
Tabellen indeholder 2 kategorier for zone status, den nuværende status og den zonestatus, som
området vil få når der senere bliver lavet lokalplan for området.
Bebyggelsesprocent:
Bebyggelsesprocenten angiver områdets byggemulighed i procent af grundarealet. I mange områder
er der angivet flere bebyggelsesprocenter. Særligt i boligområderne er der i mange tilfælde flere
bebyggelsesprocenter. Dette hænger sammen med at der i mange områder findes eller ønskes
en blanding af boligtyper med både fritliggende enfamiliehuse, række- og kædehuse og etageboliger.
Et eksempel: bebyggelsesprocent: 30 – 40. Her er der tale om et boligområde, hvor der i dele
af området ønskes fritliggende villaer, kaldet åben-lav (bebyggelsesprocent 30) og i dele af området
ønskes tættere bebyggelse med række- og kædehuse, kaldet tæt-lav (bebyggelsesprocent 40).
For hvert rammeområde er det også angivet om bebyggelsesprocenten beregnes for en enkelte
ejendom eller om den skal beregnes for et helt rammeområde under et. Som hovedregel beregnes
bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom.
Byggehøjde:
Der er 2 kategorier for byggehøjden, maks. etager og maks. bygningshøjde. Maksimal bygningshøjde
angiver den maksimale højde for byggeri angivet i meter. Maksimalt etageantal angiver det
højeste antal etager byggeriet kan opføres i. I det omfang højde og eller etager ikke er angivet
gælder byggelovens bestemmelser.
Notat:
I notat feltet er der mulighed for at beskrive særlige forhold som måtte gælde for et givet område,
som ikke umiddelbart er dækket af de generelle rammer og de ovenfor nævnte specifikke rammer.
Bevaring:
I bevaringsfeltet er det noteret om der indenfor rammeområdet findes bevaringsværdige og fredede
bygninger, særlige by- eller kulturmiljøinteresser.
Rammer for lokalplanlægning 19

De 6 planområder for Næstved Kommune
Planområde 1
se figur næste side
Planområde 2
2.1 Brøderup/Tappernøje
2.2 Mogenstrup
2.3 Lov
2.4 Hammer
2.5 Everdrup
2 Landområdet
Planområde 3
3.1 Fensmark
3.2 Holme-Olstrup
3.3 Toksværd
3 Landområdet
Planområde 5
5.2
5.3
5.1
6.3
6.1
Planområde 4
4.1 Glumsø
4.2 Herlufmagle/Gelsted
4.3 Skelby
4.4 Tybjerglille Bakker
4 Landområdet
Planområde 5
5.1 Fuglebjerg
5.2 Flemstofte
5.3 Sandved/Tornemark
5 Landområdet
Planområde 6
6.1 Karrebæk/Karrebæksminde
6.2 Hyllinge
6.3 Menstrup/Spjellerup
6.4 Vallensved/Kyse
6 Landområdet
20 Rammer for lokalplanlægning
6.2
6.4
4.1
Planområde 6
4.3
Planområde 4
4.2
3.1
Planområde 1
4.4
3.2
3.3
Planområde 3
Planområde 2
2.2
2.4
2.3
2.5
2.1

Opdeling af planområde 1 for Næstved By
1.4
1.3
1.1
1.5
1.2
Planområde 1
1.1 Bymidten
1.2 Markkvarteret
1.3 Næstved Syd
1.4 Lille Næstved
1.5 Næstved Nord
Rammer for lokalplanlægning 21

22 Rammer for lokalplanlægning

Planområde 1
1.1 Bymidten
1.2 Markkvarteret
1.3 Næstved Syd
1.4 Lille Næstved
1.5 Næstved Nord
Rammer for lokalplanlægning 23

24 Rammer for lokalplanlægning

Rammer for lokalplanlægning 25
Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.1 Bymidten

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.1 Bymidten
Plannr. 1.1 B15.5 1.1 B17.2 1.1 BE1.2 bymidte 1.1 BE9.2
Gl. plannr B15.5 B17.2 C1.1 enkeltområde 2 B9.2
Plannavn Rammedel 1.1 B15.5
Bøgebakkevej-Skovvænget
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 1.1 B17.2
Præstøvej-Gallemarksvej
26 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 1.1 BE1.2
Hovedcenter
Boligområde Boligområde Blandet bolig og erhverv
Boligområde - Åben
lav
Boligområde - Åben
lav
Rammedel 1.1 BE9.2
Indre Vordingborgvej-
Brandtsgade
Blandet bolig og erhverv
Blandet byområde Blandet byområde
Blandet bolig og erhvervsbebyggelse
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 30 80 60
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 1,5 1,5 3 1,5 - 2,5
Max bygningshøjde
Notat
Bevaring Kulturmiljø 93 • Bevaringsværdige
bygninger
Kulturmiljø 92 • Bevaringsværdige
bygninger
Fredede og bevaringsværdige
bygninger
Butiksgade blandet
med bolig
Den enkelte ejendom
Kulturmiljø 91 + 65
• Bevaringsværdige
bygninger - Bymiljø
Plannr. 1.1 BE9.3 1.1 BE9.4 1.1 BE9.5 1.1 BE12.1
Gl. plannr B9.3 B9.4 B9.5 D37.1
Plannavn Rammedel 1.1 BE9.3
Indre Vordingborgvej-
Gallemarksvej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Blandet bolig og erhverv
Rammedel 1.1 BE9.4
Præstøvej-Kählersbakken
Blandet bolig og erhverv
Rammedel 1.1 B9.5
Præstøvej-Thorsvej
Rammedel 1.1 BE12.1
Vandrehjem Åsen-
Præstøvej
Boligområde Blandet bolig og erhverv
Blandet byområde Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet byområde
Butiksgade blandet
med bolig
Blandet bolig og erhvervsbebyggelse
Blandet bolig og erhvervsbebyggelse
Vandrerhjem
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
60 60 60 40
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 - 2,5 1,5 - 2,5 1,5 - 2,5 4
Max bygningshøjde
Notat
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Bevaringsværdige
bygninger • Kulturmiljø
87

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.1 Bymidten
Plannr. 1.1 BE.44.1 1.1 BE45.1 1.1 C1.1 bymidte 1.1 C1.4 bymidte
Gl. plannr B44.1 B45.1 C1.1 enkeltområde 1 C1.1 enkeltområde 4
Plannavn Rammedel 1.1 BE44.1
Ringstedgade-Nordre
Farimagsvej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Blandet bolig og erhverv
Rammedel 1.1 BE45.1
Farimagsvej-Rampen
Blandet bolig og erhverv
Rammedel 1.1 C1.1
Hovedcenter
Område til centerformål
Blandet byområde Blandet byområde Bycenter Bycenter
Blandet bolig og erhvervsbebyggelse
Blandet bolig og erhvervsbebyggelse
Butiksgade blandet
med bolig
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
60 60 130 110
Rammedel 1.1 C1.4
Hovedcenter
Område til centerformål
Større butiksareal
(samlet over 1000 m2)
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 3 1,5 - 2,5 3 - 3,5 3
Max bygningshøjde
Notat
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Bevaringsværdige
bygninger • Kulturmiljø
61
Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Plannr. 1.1 C1.5 bymidte 1.1 C1.6 bymidte 1.1 C1.7 bymidte 1.1 C1.8 bymidte
Gl. plannr C1.1 enkeltområde 5 C1.1 enkeltområde 6 C1.1 enkeltområde 7 C1.1 enkeltområde 8
Plannavn Rammedel 1.1 C1.5
Hovedcenter
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til centerformål
Rammedel 1.1 C1.6
Hovedcenter
Område til centerformål
Rammedel 1.1 C1.7
Hovedcenter
Område til centerformål
Bycenter Bycenter Bycenter Bycenter
Butiksgade blandet
med bolig
Butiksgade blandet
med bolig
Butiksgade blandet
med bolig
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
92 125 120 100
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Max etager 2,5 2,5 2,5 3
Max bygningshøjde
Notat
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Rammedel 1.1 C1.8
Hovedcenter
Område til centerformål
Butiksgade blandet
med bolig
Rammeområdet under
eet
Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Rammer for lokalplanlægning 27

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.1 Bymidten
Plannr. 1.1 C1.9 bymidte 1.1 C1.10 bymidte 1.1 C1.11 bymidte 1.1 C1.12 bymidte
Gl. plannr C1.1 enkeltområde 9 C1.1 enkeltområde 10 C1.1 enkeltområde 11 C1.1 enkeltområde 12
Plannavn Rammedel 1.1 C1.9
Hovedcenter
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til centerformål
Rammedel 1.1 C1.10
Hovedcenter
Område til centerformål
28 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 1.1 C1.11
Hovedcenter
Område til centerformål
Bycenter Bycenter Bycenter Bycenter
Blandet bolig og erhvervsbebyggelse
Blandet bolig og erhvervsbebyggelse
Blandet bolig og erhvervsbebyggelse
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
120 110 140 130
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Max etager 3 3 3 3 - 3,5
Max bygningshøjde
Notat
Bevaring Fredede og bevaringsværdige
bygninger •
Bymiljø
Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Fredede og bevaringsværdige
bygninger •
Bymiljø
Rammedel 1.1 C1.12
Hovedcenter
Område til centerformål
Butiksgade blandet
med bolig
Rammeområdet under
eet
Fredede og bevaringsværdige
bygninger •
Bymiljø
Plannr. 1.1 C1.13 bymidte 1.1 C1.14 bymidte 1.1 C1.15 bymidte 1.1 C1.16 bymidte
Gl. plannr C1.1 enkeltområde 13 C1.1 enkeltområde 14 C1.1 enkeltområde 15 C1.1 enkeltområde 16
Plannavn Rammedel 1.1 C1.13
Hovedcenter
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til centerformål
Rammedel 1.1 C1.14
Hovedcenter
Område til centerformål
Rammedel 1.1 C1.15
Hovedcenter
Område til centerformål
Bycenter Bycenter Bycenter Bycenter
Butiksgade blandet
med bolig
Butiksgade blandet
med bolig
Butiksgade blandet
med bolig
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
130 150 100 120
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Max etager 3,5 3 - 3,5 3 3 - 3,5
Max bygningshøjde
Notat Nygade max 2 etager
Bevaring Kulturmiljø 84 •
Fredede og bevaringsværdige
bygninger
•Bymiljø
Kulturmiljø 100 •
Fredede og bevaringsværdige
bygninger •
Bymiljø
Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Rammedel 1.1 C1.16
Hovedcenter
Område til centerformål
Butiksgade blandet
med bolig
Rammeområdet under
eet
Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.1 Bymidten
Plannr. 1.1 C1.17 bymidte 1.1 C1.19 bymidte 1.1 C1.20 bymidte 1.1 C1.21 bymidte
Gl. plannr C1.1 enkeltområde 17 C1.1 enkeltområde 19 C1.1 enkeltområde 20 C1.1 enkeltområde 21
Plannavn Rammedel 1.1 C1.17
Hovedcenter
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til centerformål
Rammedel 1.1 C1.19
Hovedcenter
Område til centerformål
Rammedel 1.1 C1.20
Hovedcenter
Område til centerformål
Bycenter Bycenter Bycenter Bycenter
Butiksgade blandet
med bolig
Parkering Butiksgade blandet
med bolig
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
130 100 100 120
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Max etager 3 - 3,5 2 3 - 3,5 3 - 3,5
Max bygningshøjde
Notat
Bevaring Fredede og bevaringsværdige
bygninger •
Bymiljø
Fredede og bevaringsværdige
bygninger •
Bymiljø
Fredede og bevaringsværdige
bygninger •
Bymiljø
Rammedel 1.1 C1.21
Hovedcenter
Område til centerformål
Butiksgade blandet
med bolig
Rammeområdet under
eet
Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Plannr. 1.1 C1.22 bymidte 1.1 C1.23 bymidte 1.1 C1.25 bymidte 1.1 C1.26 bymidte
Gl. plannr C1.1 enkeltområde 22 C1.1 enkeltområde 23 C1.1 enkeltområde 25 C1.1 enkeltområde 26
Plannavn Rammedel 1.1 C1.22
Hovedcenter
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til centerformål
Rammedel 1.1 C1.23
Hovedcenter
Område til centerformål
Rammedel 1.1 C1.25
Hovedcenter
Område til centerformål
Bycenter Bycenter Bycenter Bycenter
Butiksgade blandet
med bolig
Kontorerhverv og offentlig
administratio
Butiksgade blandet
med bolig
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
100 (120) 100 100
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Max etager 3 - 3,5 3,5 - 3 3,5 3 - 1,5
Max bygningshøjde
Notat Området er fuldt
udbygget, dog kan der
opføres fællesanlæg.
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø •
Kulturmiljø 90
Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø •
Kulturmiljø 90
Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Rammedel 1.1 C1.26
Hovedcenter
Område til centerformål
Butiksgade blandet
med bolig
Rammeområdet under
eet
Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Rammer for lokalplanlægning 29

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.1 Bymidten
Plannr. 1.1 C1.27 bymidte 1.1 C1.29 bymidte 1.1 C1.30 bymidte 1.1 C1.34 bymidte
Gl. plannr C1.1 enkeltområde 27 C1.1 enkeltområde 29 C1.1 enkeltområde 30 C1.1 enkeltområde 34
Plannavn Rammedel 1.1 C1.27
Hovedcenter
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til centerformål
Rammedel 1.1 C1.29
Hovedcenter
Område til centerformål
30 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 1.1 C1.30
Hovedcenter
Område til centerformål
Rammedel 1.1 C1.34
Hovedcenter - Parkeringsareal
Andet
Bycenter Bycenter Bycenter Andet
Kontorerhverv og offentlig
administratio
Station Større butiksareal
(samlet over 1000 m2)
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
40 50 70 (82)
Rammeområdet under
eet
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 3 - 1,5 3 3 - 5
Max bygningshøjde
Notat Området er fuldt
udbygget, dog kan der
opføres fællesanlæg.
Bevaring Fredede og bevaringsværdige
bygninger
Bevaringsværdige
bygninger • Kulturmiljø
90
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaringsværdige
bygninger
Parkeringsareal
Plannr. 1.1 C1.35 bymidte 1.1 C1.36 bymidte 1.1 C6.1 bymidte 1.1 D1.1
Gl. plannr C1.1 enkeltområde 35 C1.1 enkeltområde 36 C6.1 D1.1
Plannavn Rammedel 1.1 C1.35
Hovedcenter - Parkeringsareal
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 1.1 C1.36
Hovedcenter - Parkeringsareal
Rammedel 1.1 C6.1
Hovedcenter - Stationsareal
Andet Andet Område til centerformål
Rammedel 1.1 D1.1
Kirkegård
Område til offentlige
formål
Andet Andet Bycenter Kirker og kirkegårde
Parkeringsareal Parkeringsareal Kontor og serviceerhverv
med detailhande
Kirkegård
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
100
Max etager 4 (6)
Rammeområdet under
eet
Max bygningshøjde
Notat Fastsættelse af nye
bygge muligheder skal
ske gennem en helhedsplan
for området
Bevaring Kulturmiljø 71 • Bevaringsværdige
bygninger
Der kan kun opføres
de for driften af
området nødvendige
bygninger
Kulturmiljø 98

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.1 Bymidten
Plannr. 1.1 D1.3 bymidte 1.1 D1.18 bymidte 1.1 D1.24 bymidte 1.1 D1.31 bymidte
Gl. plannr C1.1 enkeltområde 3 C1.1 enkeltområde 18 C1.1 enkeltområde 24 C1.1 enkeltområde 31
Plannavn Rammedel 1.1 C1.3
Hovedcenter
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til offentlige
formål
Rammedel 1.1 C1.18
Hovedcenter
Område til offentlige
formål
Rammedel 1.1 C1.24
Hovedcenter
Område til offentlige
formål
Rammedel 1.1 C1.31
Hovedcenter - Axeltorv
Område til offentlige
formål
Kulturelle institutioner Bycenter Sociale institutioner Område til offentlige
formål
Teater/kulturhus Museum Kontorerhverv og offentlig
administratio
Andet
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
100 100 40
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Max etager 3 3 3
Max bygningshøjde
Notat
Bevaring Kulturmiljø 79 • Fredede
og bevaringsværdige
bygninger
Fredede og bevaringsværdige
bygninger
• Kulturmiljø 89 •
Bymiljø
Rammeområdet under
eet
Bevaringsværdige
bygninger
Plannr. 1.1 D1.32 bymidte 1.1 D1.33 bymidte 1.1 D4.1 1.1 D14.1
Gl. plannr C1.1 enkeltområde 32 C1.1 enkeltområde 33 D4.1 D14.1
Plannavn Rammedel 1.1 C1.32
Hovedcenter - Sct Peders
Kirke
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til offentlige
formål
Rammedel 1.1 C1.33
Hovedcenter - Sct
Mortens Kirke
Område til offentlige
formål
Rammedel 1.1 D4.1 -
Centralsygehuset
Område til offentlige
formål
Rammedel 1.1 D14.1 -
Vor Frue Skole
Område til offentlige
formål
Kirker og kirkegårde Kirker og kirkegårde Sundhedsinstitutioner Uddannelsesinstitutioner
Kirke Parkeringsareal Hospital Skole
Zone status Byzone Byzone Byzone og Landzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
95 60
Rammeområdet under
eet
Max etager 2,5
Max bygningshøjde
Notat
Bevaring Fredet bygning Fredet bygning Kulturmiljø 86 • Fredede
og bevaringsværdige
bygninger
Rammeområdet under
eet
Bevaringsværdige
bygninger
Rammer for lokalplanlægning 31

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.1 Bymidten
Plannr. 1.1 D20.1 1.1 E28.1 bymidte 1.1 F1.28 bymidte
Gl. plannr D20.1 E28.1Tillæg nr. 25 C1.1 enkeltområde 28
Plannavn Rammedel 1.1 D20.1
Rådmandshaven
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til offentlige
formål
Rammedel 1.1 E28.1
Kanalvej
Administration Kontor og serviceerhverv
Kontorerhverv og offentlig
administration
32 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 1.1 F1.28
Hovedcenter
Erhvervsområde Rekreativt område
Kontor og serviceerhverv
med detailhandel
Rekreativt grønt område
Bypark
Zone status Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone
45 70
Rammeområdet under
eet
Max etager 3 3
Den enkelte ejendom
Max bygningshøjde
Notat Området er fuldt
udbygget, dog kan der
opføres fællesanlæg
og bygninger til områdets
drift kan opføres
Bevaring Kulturmiljø 63 Kulturmiljø 77

Rammer for lokalplanlægning 33
Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.2 Markkvarteret

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.2 Markkvarteret
Plannr. 1.2 B1.1 1.2 B4.1 1.2 B5.1 1.2 B15.4
Gl. plannr - B4.1 B5.1 B15.4
Plannavn Rammedel 1.2 B1.1
Kaserneområdet
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 1.2 B4.1
Primulavej-Ejlersvej
34 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 1.2 B5.1
Kildemarksvej Øst
Rammedel 1.2 B15.4
Kalbyrisvej-Solbakkevej
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Boligområde Etagebolig Etagebolig Boligområde - Åben
lav
Bypark Åben lav fremherskende
Zone status Landzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
40 - 60 30
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2 - 3 1,5
Max bygningshøjde
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
- Lokalcenterbutik
- Området er fuldt
udbygget, dog kan der
opføres fællesanlæg.
Bevaring Kulturmiljø 95 • Bevaringsværdige
bygninger
• Bymiljø
Området er fuldt
udbygget, dog kan der
opføres fællesanlæg.
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaringsværdige
bygninger
Plannr. 1.2 B16.1 1.2 B16.3 1.2 B17.4 1.2 B29.1
Gl. plannr B16.1 B16.3 B17.4 B29.1
Plannavn Rammedel 1.2 B16.1
Valmuevej-Fasanvej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 1.2 B16.3
Skyttemarksvej-Sagasvej
Rammedel 1.2 B17.4
Sneppevej
Rammedel 1.2 B29.1
Skovkanten-Skovburren
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Boligområde - Åben
lav
Åben lav fremherskende
Blandet boligområde Boligområde - Tæt lav Blandet boligområde
Blanding af boligtyper Blanding af boligtyper
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 - 40 30 - 40 40 30 - 40
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 1,5 1,5 2 1,5 - 2
Max bygningshøjde
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
Bevaringsværdige
bygninger
Den enkelte ejendom
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
• Bebyggelsen skal
placeres min 50m fra
større veje

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.2 Markkvarteret
Plannr. 1.2 B29.2 1.2 B52.1 1.2 B53.1 1.2 BE1
Gl. plannr B29.2 B52.1 0 0
Plannavn Rammedel 1.2 B29.2
Frøstjernevej-Skovsyrevej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 1.2 B52.1
Stenlængeområdet
Rammedel 1.2 B53.1
Stenlængeområdet
Rammedel 1.2 BE1
Stenlængeområdet
Boligområde Boligområde Boligområde Blandet bolig og erhverv
Boligområde - Tæt lav Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet byområde
Tæt lav fremherskende Blanding af boligtyper Blanding af boligtyper Detailhandel
Zone status Byzone Landzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Max etager 2
Byzone Byzone Byzone Byzone
40
Den enkelte ejendom
Max bygningshøjde
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring
Nærmere bestemmelser
fastsættes ved
kommuneplantillæg
Nærmere bestemmelser
fastsættes ved
kommuneplantillæg
Nærmere bestemmelser
fastsættes ved
kommuneplantillæg
Plannr. 1.2 BE2 1.2 BE8.1 1.2 BE9.1 1.2 BE16.2
Gl. plannr E27.1 C8.1 B9.1 B16.2
Plannavn Rammedel 1.2 BE2
Stenlængeområdet
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Blandet bolig og erhverv
Rammedel 1.2 BE8.1
Næstved Kaserne
Blandet bolig og erhverv
Blandet byområde Blandet bolig og erhverv
Blandet bolig og erhvervsbebyggelse
•
Detailhandel
Blandet bolig og erhvervsbebyggelse
Rammedel 1.2 B9.1
Grønvej-Sterkelsvej
Blandet bolig og erhverv
Rammedel 1.2 B16.2
Primulavej-Nellikevej
Blandet bolig og erhverv
Blandet byområde Blandet byområde
Blanding af boligtyper Blanding af boligtyper
Zone status Landzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
50 35 30
Rammeområdet under
eet
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 3 - 6 1,5 - 2,5 1,5
Max bygningshøjde
Notat Nærmere bestemmelser
fastsættes ved
kommuneplantillæg
Lokalcenterbutik
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Kulturmiljø 94 • Bevaringsværdige
bygninger
• Bymiljø
Rammer for lokalplanlægning 35

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.2 Markkvarteret
Plannr. 1.2 C10.1
bydelscenter
36 Rammer for lokalplanlægning
1.2 D7.1 1.2 D8.1 1.2 D10.1
Gl. plannr C10.1 D7.1 D8.1 D10.1
Plannavn Rammedel 1.2 C10.1
Bydelscenter Markkvarteret
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til centerformål
Rammedel 1.2 D7.1
Kildemarksskolen
Område til offentlige
formål
Bydelscenter Uddannelsesinstitutioner
Rammedel 1.2 D8.1
Kalbyrisskolen
Område til offentlige
formål
Uddannelsesinstitutioner
Rammedel 1.2 D10.1
Jagtvej
Område til offentlige
formål
Uddannelsesinstitutioner
Skole Skole Anden videregående
uddannelse
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
50 40 40 40
Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Max etager 2 2 2 2
Max bygningshøjde
11
Notat Arealer med priksignatur
må ikke
bebygges (beplantningsbælte
mod Østre
Ringvej)
Bevaring
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Plannr. 1.2 D25.1 1.2 D26.1 1.2 D28.1 1.2 D40.1
Gl. plannr D25.1 D26.1 D28.1 D40.1
Plannavn Rammedel 1.2 D25.1
Østre Kirkegård
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til offentlige
formål
Rammedel 1.2 D26.1
Solgaven-Blindeplejehjem
Område til offentlige
formål
Rammedel 1.2 D28.1
Rampen
Område til offentlige
formål
Kirker og kirkegårde Sociale institutioner Område til offentlige
formål
Rammeområdet under
eet
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Rammedel 1.2 D40.1
Skovgård
Område til offentlige
formål
Sociale institutioner
Kirkegård Ældreboliger Anden social institution
Zone status Landzone Byzone Byzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Landzone Byzone Byzone Byzone
40 40
Rammeområdet under
eet
Max etager 2 1,5
Max bygningshøjde
Notat Der kan kun opføres,
de for driften af
området, nødvendige
bygninger
Bevaring Kulturmiljø 99
Modtagestation kun
bygninger der er nødvendige
for områdets
drift
Rammeområdet under
eet

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.2 Markkvarteret
Plannr. 1.2 D41.1 1.2 E6.1 1.2 E7.1 1.2 F1.1
Gl. plannr D41.1 - E7.1 K1.1
Plannavn Rammedel 1.2 D41.1
Stenlængeområdet
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til offentlige
formål
Uddannelsesinstitutioner
Rammedel 1.2 E6.1
erhvervsformål i Stenlængeområdet
Rammedel 1.2 E7.1
Erantisvej
Rammedel 1.2 F1.1
Kolonihaverne Ellevang-Ellbækshøj
Erhvervsområde Erhvervsområde Rekreativt område
Kontor og serviceerhverv
Kontor og serviceerhverv
Kontor og serviceerhverv
med detailhande
Kolonihaver
Fordelingsvej
Zone status Landzone Landzone Byzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
Max etager
Max bygningshøjde
Notat Nærmere bestemmelser
fastsættes ved
kommuneplantillæg
Bevaring
Plannr. 1.2 F2.1 1.2 F4.1
Gl. plannr E21.1 K4.1
Plannavn Rammedel 1.2 F2.1
Stenlængeområdet
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Nærmere bestemmelser
fastsættes ved
kommuneplantillæg
Rammedel 1.2 F4.1
Kolonihaverne Skovhøje
Rekreativt område Rekreativt område
Idrætsanlæg Kolonihaver
Andre idrætsanlæg
Zone status Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Byzone Landzone
BebyggelsesprocentBebyggelsesprocent
beregnet af
Max etager
Max bygningshøjde
Notat Nærmere bestemmelser
fastsættes ved
kommuneplantillæg
Bevaring
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
• Parceller max
450m2 • Bygning max
30m2.
50
Den enkelte ejendom
Særligt pladskrævende
varegrupper
Parceller max 400m2
• Bygning max 30m2
• Kolonihaverne har
midlertidig status jf.
lov om kolonihaver
Rammer for lokalplanlægning 37

38 Rammer for lokalplanlægning

Rammer for lokalplanlægning 39
Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.3 Næstved Syd

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.3 Næstved Syd
Plannr. 1.3 B7.1 1.3 B8.1 1.3 B17.3 1.3 B19.1
Gl. plannr B7.1 B8.1 B17.3 B19.1
Plannavn Rammedel 1.3 B7.1
Præstøvej-Lejerbo
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 1.3 B8.1
- Sct. Jørgens Park -
Svendborgvej
40 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 1.3 B17.3
Åsen
Rammedel 1.3 B19.1
Odensevej-Dalumvej
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Blandet boligområde Etagebolig Boligområde - Tæt lav Boligområde
Etagebolig Åben lav fremherskende
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
40 30
Rammeområdet under
eet
Max etager 2 1,5
Max bygningshøjde
Notat Området er fuldt
udbygget, dog kan der
opføres fællesanlæg.
Området er fuldt
udbygget, dog kan der
opføres fællesanlæg •
Lokalcenterbutik
Bevaring Kulturmiljø 97
Plannr. 1.3 B20.1 1.3 B20.2 1.3 B24.1 1.3 B25.1
Gl. plannr B20.1 B20.2 B24.1 B25.1
Plannavn Rammedel 1.3 B20.1
Dyssegårdsparken
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 1.3 B20.2
Trekanten-Svendborgvej
Rammedel 1.3 B24.1
Parkvej-Nøddehegnet
Den enkelte ejendom
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges.
Rammedel 1.3 B25.1
Parkvej-Birkehegnet
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Blandet boligområde Boligområde Boligområde - Tæt lav Boligområde - Tæt lav
Åben lav fremherskende
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30
Max etager 1,5
Max bygningshøjde
Notat Området er fuldt
udbygget, dog kan der
opføres fællesanlæg •
Lokalcenterbutik
Bevaring
Den enkelte ejendom
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges.
Området er fuldt
udbygget, dog kan der
opføres fællesanlæg.
Området er fuldt
udbygget, dog kan der
opføres fællesanlæg.

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.3 Næstved Syd
Plannr. 1.3 B30.1 1.3 B33.1 1.3 B34.1 1.3 B38.1
Gl. plannr B30.1 B33.1 B34.1 B38.1
Plannavn Rammedel 1.3 B30.1
Figenvej-Abrikosvej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 1.3 B33.1
Englebjergård
Rammedel 1.3 B34.1
Plantevej-Appenæs
Rammedel B38.1 ved
Rønnebækken
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet boligområde
Blanding af boligtyper Anden videregående
uddannelse
Blanding af boligtyper Tæt lav fremherskende
Zone status Byzone Byzone Byzone og landzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 - 40 30 - 40 30 - 40 30 - 40
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 2 2 1,5 - 2 1,5 - 2,5
Max bygningshøjde
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring Bevaringsværdige bygninger
(1 gl. gård)
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
8,5
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Plannr. 1.3 B48.1 1.3 B50.1 1.3 BE17.1 1.3 BE18.1
Gl. plannr B48.1 B50.1 B17.1 B18.1
Plannavn Rammedel 1.3 B48.1
Kanalvej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 1.3 B50.1
Hjarnøvej
Rammedel 1.3 B17.1
Præstøvej-Nissehøjen
Boligområde Boligområde Blandet bolig og erhverv
Rammedel 1.3 B18.1
Nygårdsvej-Rolighedsvej
Blandet bolig og erhverv
Boligområde - Tæt lav Boligområde - Tæt lav Blandet boligområde Blandet boligområde
Tæt lav Tæt lav Blanding af boligtyper Blanding af boligtyper
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
40 25 30 30
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Max etager 2,5 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
Notat Kystnærbyzone Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
- Kystnærbyzone
8,5
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
(ved Åsen)
Bevaring Bevaringsværdige bygninger
• Bymiljø
Den enkelte ejendom
Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø •
Kulturmiljø 96
Rammer for lokalplanlægning 41

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.3 Næstved Syd
Plannr. 1.3 BE20.3 1.3 BE20.4 1.3 BE21.1 1.3 C9.1
bydelscenter
Gl. plannr B20.3 B20.4 B21.1 C9.1 Tillæg nr. 1
Plannavn Rammedel 1.3 B20.3
Helgenæsvej-Gavnøvej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 1.3 B20.4
Åderupvej-Hjarnøvej
42 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 1.3 BE21.1
Rønnebæk
Boligområde Boligområde Blandet bolig og erhverv
Rammedel 1.3 C9.1
Bydelscenter
Område til centerformål
Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet byområde Bydelscenter
Blanding af boligtyper Blanding af boligtyper
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 30 30 - 40 50
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 1,5 1,5 1,5 2
Max bygningshøjde
8,5 8,5 11
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
- Lokalcenterbutik
- Kystnærbyzone
Bevaring Kulturmiljø 58 • Bevaringsværdigebygninger
• Bymiljø
områdets karakter
fastholdes - kystnærbyzone
- Arealer med
priksignatur må ikke
bebygges
Bevaringsværdige
bygninger
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Kulturmiljø 97
Plannr. 1.3 D11.1 1.3 D13.1 1.3 D29.1 1.3 D30.1
Gl. plannr D11.1 D13.1 D29.1 D30.1
Plannavn Rammedel 1.3 D11.1
Lindebjergskolen-
Næstved Stadion
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til offentlige
formål
Uddannelsesinstitutioner
Rammedel 1.3 D13.1
Nødeskovsskolen-
Svømmehallen
Område til offentlige
formål
Område til offentlige
formål
Rammedel 1.3 D29.1
Birkebjergparken
Område til offentlige
formål
Område til offentlige
formål
Stadion Skole Skole
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
40 40 40 40
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Max etager 2 2 4 2,5
Max bygningshøjde
15 16 15
Notat Der kan indpasses
boliger
Bevaring Bevaringsværdige bygninger
(del af Lindebjergskole)
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Der kan indpasses
boliger
Rammedel 1.3 D30.1
Sct.Jørgens Park
Område til offentlige
formål
Uddannelsesinstitutioner
Rammeområdet under
eet

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.3 Næstved Syd
Plannr. 1.3 D32.1 1.3 D39.1 1.3 D40.1 1.3 E3.1
Gl. plannr D32.1 D39.1 - E3.1
Plannavn Rammedel 1.3 D32.1
Parkvej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til offentlige
formål
Rammedel 1.3 D39.1
Ærøvej
Område til offentlige
formål
Rammedel 1.3 D40.1 Rammedel 1.3 E3.1
Kanalvej-Vadestedet
Område til offentlige
formål
Erhvervsområde
Administration Administration Kulturelle institutioner Erhvervsområde
Teater/kulturhus Kontor og serviceerhverv
med detailhandel
Zone status Byzone Byzone Landzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Landzone Byzone
40 55 50 50 (167)
Rammeområdet under
eet
Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 3 2 2 (6)
Max bygningshøjde
Notat Potentielt byomdannelsesområde
Bevaring Kulturmiljø 47 • Bevaringsværdigebygninger
Plannr. 1.3 E4.1 1.3 E8.1 1.3 E8.2 1.3 E12.1
Gl. plannr E4.1 E8.1 E8.2 E12.1
Plannavn Rammedel 1.3 E4.1
Ydernæs-Fiskehusvej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 1.3 E8.1
Birkevænget
Rammedel 1.3 E8.2
Skallegårdsvej
Den enkelte ejendom
Centerformål kan indpasses
- Arealer med
priksignatur må ikke
bebygges - Særligt
pladskrævende varegrupper
- Potentielt
byomdannelsesområde
Bevaringsværdige
bygninger (jf lokalplan)
• Kulturmiljø 66
Rammedel 1.3 E12.1
Stenstrup Industrikvarter
Erhvervsområde Erhvervsområde Erhvervsområde Erhvervsområde
Tungere industri Lettere industri Lettere industri Lettere industri
Tungere industri
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
50 50 50 50
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2 2 0
Max bygningshøjde
16
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges •
Kystnærbyzone • Mulighed
for at planlægge
for højere byggeri, ved
hensyn til virksomhedernes
drift
Bevaring
Særligt pladskrævende
varegrupper
Særligt pladskrævende
varegrupper • Lokalcenterbutik
Mulighed for tankstation
i den sydlige del
Rammer for lokalplanlægning 43

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.3 Næstved Syd
Plannr. 1.3 E18.1 1.3 E22.1 1.3 F2.1 1.3 F3.1
Gl. plannr E18.1 E22.1 K2.1 D2.1
Plannavn Rammedel 1.3 E18.1
Valnæsvej-Morsøvej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Plannr. 1.3 F15.1 1.3 F16.1 1.3 F17.1 1.3 T11.1
Gl. plannr D15.1 D16.1 D17.1 E11.1
Plannavn Rammedel 1.3 F15.1
Dyrskuepladsen
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 1.3 F16.1
Maglebjerg
44 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 1.3 F17.1
Ydernæs-Kanalvej
Rammedel 1.3 T11.1
Ydernæs-Fasan
Rekreativt område Rekreativt område Rekreativt område Tekniske anlæg
Rekreativt grønt område
Kolonihaver Lystbådehavn Forsyningsanlæg
Bypark Kraftvarmeværk
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
10 10 50
Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 8,5
Max bygningshøjde
Notat Dyrskueplads Parceller max 400m2 Kystnærbyzone • Naturskole,
spejderhytte
og lign.
Bevaring
Rammedel 1.3 E22.1
Ny Præstøvej
Rammedel 1.3 F2.1
Kolonihaverne Nygårdsvej
Rammedel 1.3 F3.1
Åsen
Erhvervsområde Erhvervsområde Rekreativt område Rekreativt område
Erhvervsområde Lettere industri Kolonihaver Rekreativt område
Lettere industri Lastbilparkering Andet
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
50 50
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2 1
Max bygningshøjde
Notat Særligt pladskrævende
varegrupper • Potentieltbyomdannelsesområde
Bevaring
8,5
Lokalcenterbutik •
Tankstation
Parceller max 400m2 •
Bebyggelse max 30m2
Rammeområdet under
eet
31,35m
Mulighed for at
planlægge for højere
byggeri, når hensynet
til virksomhedernes •
Det samlede rumfang
af bygninger og anlæg
må ikke overstige 2m3
pr. m2 grundareal

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.3 Næstved Syd
Plannr. 1.3 T42.1
Gl. plannr D42.1
Plannavn Rammedel 1.3 T42.1
Ydernæs
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Tekniske anlæg
Anvendelse
konkret
Zone status Byzone
Fremtidig Byzone
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Rensningsanlæg
50
Den enkelte ejendom
Max etager
Max bygningshøjde
Notat Kystnærbyzone • Det
samlede rumfang af
bygninger og anlæg
må ikke overstige 2m3
pr. m2 grundareal
Bevaring
Rammer for lokalplanlægning 45

46 Rammer for lokalplanlægning

Rammer for lokalplanlægning 47
Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.4 Lille Næstved

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.4 Lille Næstved
Plannr. 1.4 B1.1 1.4 B2.1 1.4 B3.1 1.4 B13.2
Gl. plannr B1.1 B2.1 B3.1 B13.2
Plannavn Rammedel 1.4
B1.1 Karrebækvej-
Mølleparken
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 1.4 B2.1
H.C.Andersensvej-
Holbergsvej
48 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 1.4 B3.1
Karrebækvej-Grimstrupvej
Rammedel 1.4 B13.2
Chr.Winthersvej-Edith
Rodes Vej
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Etagebolig Etagebolig Etagebolig Boligområde
Mindre butiksareal
(samlet under 1000
m2
Åben lav bolig
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
Max etager 1,5
Max bygningshøjde
Notat Området er fuldt
udbygget, dog kan der
opføres fællesanlæg.
Bevaring
Tagetager jf. lokalplan
• Fællesanlæg
Området er fuldt
udbygget, dog kan der
opføres fællesanlæg.
30
Den enkelte ejendom
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Plannr. 1.4 B28.1 1.4 B49.1 1.4 B54.1 1.4 BE10.1
Gl. plannr B28.1 B49.1 B54.1 Tillæg nr. 31 B10.1
Plannavn Rammedel 1.4
B28.1 Grimstrupvej-
Sandageren
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 1.4 B49.1
Susågården
Rammedel 1.4 B54.1 Rammedel 1.4 B10.1
Slagelsevej-Skellet
Boligområde Boligområde Boligområde Blandet bolig og erhverv
Boligområde - Åben
lav
Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet byområde
Etagebolig fremherskende
Åben lav fremherskende
Zone status Byzone Byzone Byzone og Landzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 30 30 - 40
Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 1,5 2 2
Max bygningshøjde
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
(jf lokalplankort)
Den enkelte ejendom
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Butiksgade blandet
med bolig
Området er fuldt
udbygget, dog kan der
opføres fællesanlæg.
Bevaringsværdige
bygninger

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.4 Lille Næstved
Plannr. 1.4 BE10.2 1.4 BE10.4 1.4 BE13.1 1.4 BE13.3
Gl. plannr B10.2 E10.4 B13.1 B13.3
Plannavn Rammedel 1.4 BE10.2
Slagelsevej-Karrebækvej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Blandet bolig og erhverv
Rammedel 1.4 BE10.4
Grimstrupvej
Blandet bolig og erhverv
Blandet byområde Blandet bolig og erhverv
Butiksgade blandet
med bolig
Blandet bolig og erhvervsbebyggelse
Rammedel 1.4 B13.1
Grimstrupvej-Ankersvej
Blandet bolig og erhverv
Rammedel 1.4 B13.3
Slagelsevej-Herlufsholm
Allé
Blandet bolig og erhverv
Blandet byområde Blandet byområde
Åben lav bolig
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
40 50 30 30
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 3 2 1,5 1,5
Max bygningshøjde
Notat Lokalcenterbutik Særligt pladskrævende
varegrupper
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø •
Kulturmiljø 18
Bevaringsværdige
bygninger
Plannr. 1.4 BE14.1 1.4 C11.1
bydelscenter
Bevaringsværdige
bygninger
1.4 D4.1 1.4 D5.1
Gl. plannr B14.1 C11.1 - D5.1
Plannavn Rammedel 1.4 B14.1
Grimstrupvej-Solbærvej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Blandet bolig og erhverv
Rammedel 1.4 C11.1
Bydelscenter
Område til centerformål
Rammedel 1.4 D4.1
ældrecenter ved
Digtervejens Skole
Område til offentlige
formål
Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Rammedel 1.4 D5.1
Karrebækvej
Område til offentlige
formål
Blandet byområde Bydelscenter Sociale institutioner Uddannelsesinstitutioner
Åben lav bolig Ældreboliger Skole
Zone status Byzone Byzone Landzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 50 40 40
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 1,5 2 1,5
Max bygningshøjde
11 10
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
Rammer for lokalplanlægning 49

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.4 Lille Næstved
Plannr. 1.4 D6.1 1.4 D33.1 1.4 D34.1 1.4 D35.1
Gl. plannr D6.1 D33.1 D34.1 D35.1
Plannavn Rammedel 1.4 D6.1
Lille Næstved Skole
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til offentlige
formål
Uddannelsesinstitutioner
Rammedel 1.4 D33.1
Engparken-Marksgården
Område til offentlige
formål
50 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 1.4 D34.1
H.C.Andersensvej-
Fritidscenter
Område til offentlige
formål
Rammedel 1.4 D35.1
Herlufsholm hjemmet
Område til offentlige
formål
Sociale institutioner Kulturelle institutioner Sociale institutioner
Skole Ældreboliger Anden social institution
Zone status Byzone Byzone Byzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
40 40 35 40
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Max etager 2 3 2 2
Max bygningshøjde
Notat
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
Plannr. 1.4 D36.1 1.4 E1.1 1.4 E2.1 1.4 E10.1
Gl. plannr D36.1 E1.1 E2.1 E10.1
Plannavn Rammedel 1.4 D36.1
Herlufsholm Kostskole
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til offentlige
formål
Uddannelsesinstitutioner
Rammedel 1.4 E1.1
Vestre Kaj
Rammedel 1.4 E2.1
Fabriksvej-Skellet
Rammeområdet under
eet
Rammedel 1.4 E10.1
Grimstrupvej-Bådbyggervej
Erhvervsområde Erhvervsområde Erhvervsområde
Havneerhverv Kontor og serviceerhverv
Gymnasium Kontorerhverv og offentlig
administratio
Lettere industri
Lettere industri
Zone status Landzone Byzone Byzone Byzone og landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Landzone Byzone Byzone Byzone
40 50 50 50
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 2
Max bygningshøjde
Notat Kystnærbyzone •
Undtaget for max bebyggelseshøjde
Siloer
og lign • Centerformål
kan indpasses
Bevaring Fredede og bevaringsværdig
bygninger •
Kulturmiljø 82
16 12 8,5
Bevaringsværdige
bygninger
Lokalcenterbutik •
Potentielt byomdannelsesområde
•
Særligt pladskrævende
varegrupper • Centerformål
kan indpasses
Lokalcenterbutik •
Potentielt byomdannelsesområde
•
Centerformål kan
indpasses
Bevaringsværdige
bygninger

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.4 Lille Næstved
Plannr. 1.4 E10.2 1.4 E10.3 1.4 E29.1
Gl. plannr E10.2 E10.3 E29.1 tillæg nr. 27
Plannavn Rammedel 1.4 E10.2
Ny Maglemølle
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 1.4 E10.3
Marskvej
Rammedel 1.4 E29.1
område til biografcenter
Erhvervsområde Erhvervsområde Erhvervsområde
Tungere industri Kontor og serviceerhverv
Tungere industri Kontor og serviceerhverv
Zone status Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone
50 50 150
Rammeområdet under
eet
Max etager 2
Max bygningshøjde
Kontor og serviceerhverv
Teater/kulturhus
Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
16 12 20
Notat Potentielt byomdannelsesområde
• 3m2
pr m2 grundareal •
Undtaget for max
højde, siloer og lign.
• Centerformål kan
indpasses
Bevaring Kulturmiljø 64 • Bevaringsværdige
bygninger
Potentielt byomdannelsesområde
•
Særligt pladskrævende
varegrupper • Centerformål
kan indpasses
Biograf
Rammer for lokalplanlægning 51

52 Rammer for lokalplanlægning

Rammer for lokalplanlægning 53
Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.5 Næstved Nord

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.5 Næstved Nord
Plannr. 1.5 B6.1 1.5 B15.3 1.5 B31.1 1.5 B43.1
Gl. plannr B6.1 B15.3 B31.1 B43.1
Plannavn Rammedel 1.5 B6.1
Skovbrynet-Ringstedgade
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 1.5 B15.3
Mariedalsvej-Mejerivej
54 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 1.5 B31.1
Musikbyen
Rammedel 1.5 B43.1
Vridsløse Syd
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Etagebolig Boligområde Blandet boligområde Etagebolig
Åben lav fremherskende
Tæt lav fremherskende Etagebolig fremherskende
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 30 - 40 40
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 1,5 1,5 - 2 2 - 3
Max bygningshøjde
Notat Området er fuldt udbygget.
Dog kan der
opføres fællesanlæg.
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Lokalcenterbutik
Plannr. 1.5 B47.1 1.5 B51.1 1.5 B53.1 1.5 BE15.1
Gl. plannr B47.1 B51.1 D53.1 Tillæg nr. 29 B15.1
Plannavn Rammedel 1.5 B47.1
Fensmarkvej Nord
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 1.5 B51.1
Fensmarkvej Syd
Rammedel 1.5 B53.1 Rammedel 1.5 B15.1
Kalbyrisvej-Ny Holstedvej
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet boligområde Boligområde
Tæt lav fremherskende Blanding af boligtyper Åben lav fremherskende
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 / 40 30 - 40 - 50 30 30
Åben lav fremherskende
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 - 2 2 2 1,5
Max bygningshøjde
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
• Bebyggelsen skal
placeres min 50m fra
større veje
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Arealer med priksignatur,
i henhold til
lokalplan, må ikke
bebygges
• Bebyggelse placeres
25m fra større veje
Bevaring Bevaringsværdige bygninger
• Bymiljø

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.5 Næstved Nord
Plannr. 1.5 BE15.2 1.5 BE21.1 1.5 BE22.1 1.5 C3.1
aflastningsområde
Gl. plannr B15.2 D21.1 D22.1 C.3.1
Plannavn Rammedel 1.5 BE15.2
Køgevej-Ringstedgade
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Blandet bolig og erhverv
Blandet bolig og erhverv
Blandet bolig og erhvervsbebyggelse
Rammedel 1.5 BE21.1
Ny Holsted Hjemmet
Blandet bolig og erhverv
Blandet bolig og erhverv
Rammedel 1.5 BE22.1
Ny Holsted Gl Skole
Blandet bolig og erhverv
Blandet bolig og erhverv
Blandet bolig og erhvervsbebyggelse
Rammedel 1.5 C3.1
Hovedcenter Nord
Område til centerformål
Bycenter
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 - 40 40 50 50
Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Max etager 2 3 3 5
Større butiksareal
(samlet over 1000 m2)
Rammeområdet under
eet
Max bygningshøjde
Notat Lokalcenterbutik Samlet butiksareal
for C3.1, C4.1, C5.1
og C7.1 må max være
85.000 m2
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
Plannr. 1.5 C4.1
aflastningsområde
1.5 C5.1
aflastningsområde
Bevaringsværdige
bygninger
1.5 C7.1
aflastningsområde
1.5 D23.2
Gl. plannr C4.1 C5.1 C7.1 D23.2
Plannavn Rammedel 1.5 C4.1
Hovedcenter Nord
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til centerformål
Rammedel 1.5 C5.1
Hovedcenter Nord
Område til centerformål
Rammedel 1.5 C7.1
Hovedcenter Nord
Område til centerformål
Rammedel 1.5 D23.2
Fensmarkvej Vest
Område til offentlige
formål
Bycenter Bycenter Bycenter Uddannelsesinstitutioner
Større butiksareal
(samlet over 1000 m2)
Større butiksareal
(samlet over 1000 m2)
Skole
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
50 50 50 40
Rammeområdet under
eet
Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 3 3 3 2
Max bygningshøjde
11 - 18 15
Notat Samlet butiksareal
for C3.1, C4.1, C5.1
og C7.1 må max være
85.000 m2
Bevaring
Nærmere bestemmelser
fastsættes ved
kommuneplantillæg
• Samlet butiksareal
for C3.1, C4.1, C5.1
og C7.1 må max være
85.000 m2
Samlet butiksareal
for C3.1, C4.1, C5.1
og C7.1 må max være
85.000 m2
Rammer for lokalplanlægning 55

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.5 Næstved Nord
Plannr. 1.5 D44.1 1.5 D45.1 1.5 E6.1 1.5 E13.1
Gl. plannr D44.1 Tillæg nr. 28 D45.1 Tillæg nr. 29 E6.1 E13.1
Plannavn Rammedel 1.5 D44.1 Rammedel 1.5 D45.1 Rammedel 1.5 E6.1
Banevænget-Ringstedgade
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til offentlige
formål
Område til offentlige
formål
Sociale institutioner Uddannelsesinstitutioner
56 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 1.5 E13.1
Øverup Erhverv-Marinebuen
Erhvervsområde Erhvervsområde
Kontor og serviceerhverv
Ældrecenter Skole Kontor og serviceerhverv
med detailhandel
Lettere industri
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone og Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
40 40 50 50 - 60
Rammeområdet under
eet
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2 3 2 2
Max bygningshøjde
11
Notat Arealer med priksignatur,
i henhold til
lokalplan, må ikke
bebygges
Bevaring
Særligt pladskrævende
varegrupper
Plannr. 1.5 E14.1 1.5 E15.1 1.5 E16.1 1.5 E17.1
Gl. plannr E14.1 E15.1 E16.1 E17.1
Plannavn Rammedel 1.5 E14.1
Øverup Erhverv-Transportbuen
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 1.5 E15.1
Holsted Erhvervsområde
Rammedel 1.5 E16.1
Militærvej
Særligt pladskrævende
varegrupper
Rammedel 1.5 E17.1
Køgevej
Erhvervsområde Erhvervsområde Erhvervsområde Erhvervsområde
Kontor og serviceerhverv
Kontor og serviceerhverv
med detailhande
Kontor og serviceerhverv
Kontor og serviceerhverv
med detailhande
Kontor og serviceerhverv
Kontor og serviceerhverv
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
50 50 50 60
Kontor og serviceerhverv
Kontor og serviceerhverv
med detailhande
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2 2 2 2
Max bygningshøjde
Notat Særligt pladskrævende
varegrupper
Bevaring
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges •
Særligt pladskrævende
varegrupper
Særligt pladskrævende
varegrupper

Specifikke rammer for Planområde 1 - 1.5 Næstved Nord
Plannr. 1.5 E20.1 1.5 E23.1 1.5 E23.2 1.5 E24.1
Gl. plannr E20.1 E23.1 E23.2 E24.1
Plannavn Rammedel 1.5 E20.1
Ringstedgade-Enggården
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Rammedel 1.5 E23.1
Køgevej
Rammedel 1.5 E23.2
Køgevej
Rammedel 1.5 E24.1
Køgevej
Erhvervsområde Erhvervsområde Erhvervsområde Erhvervsområde
Kontor og serviceerhverv
Anvendelse
konkret
Zone status Byzone Landzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Byzone Byzone Byzone Byzone
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
60 60 60 60
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2 2 2 2
Max bygningshøjde
Notat Tankstation • Lastbilparkering
•
Reservation til højspændingsforbindelse
100m
Bevaring
Plannr. 1.5 F19.1
Gl. plannr D19.1
Plannavn Rammedel 1.5 F19.1
Herlufsholm Stadion
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rekreativt område
Idrætsanlæg
Zone status Landzone
Fremtidig zone
status
Svømmehal/vandland
Landzone
BebyggelsesprocentBebyggelsesprocent
beregnet af
Max etager
Max bygningshøjde
Notat Byggemuligheder jf
lokalplan
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
Tankstation • Lastbilparkering
•
Samkørslelsanlæg -
Reservation til højspændingsforbindelse
100m
Nærmere bestemmelser
fastsættes ved
kommuneplantillæg
Rammer for lokalplanlægning 57

58 Rammer for lokalplanlægning

Planområde 2
2.1 Brøderup/Tappernøje
2.2 Mogenstrup
2.3 Lov
2.4 Hammer
2.5 Everdrup
2 Landområdet
Rammer for lokalplanlægning 59

60 Rammer for lokalplanlægning

Rammer for lokalplanlægning 61
Specifikke rammer for Planområde 2 - 2.1 Brøderup/Tappernøje

Specifikke rammer for Planområde 2 - 2.1 Brøderup/Tappernøje
Plannr. 2.1 B2 2.1 BE1 2.1 BE2 2.1 BE3
Gl. plannr - 2.B1 2.B2 2.B3
Plannavn Rammedel 2.1 B2 Rammedel 2.1 BE1 Rammedel 2.1 BE2 Rammedel 2.1 BE3
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Boligområde Blandet bolig og erhverv
62 Rammer for lokalplanlægning
Blandet bolig og erhverv
Blandet bolig og erhverv
Blandet boligområde Blandet byområde Blandet byområde Blandet bolig og erhverv
Fælles friareal i tilknytning
til flere boliger
Tæt lav fremherskende Tæt lav fremherskende Åben lav fremherskende
Zone status Landzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 - 40 30 - 40 30 - 40 30 - 40
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
8,5 8,5 8,5 8,5
Notat Eksisterende højere
bebyggelse kan
udnyttes uanset det
for området fastsatte
etage antal
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
Bevaringsværdige
bygninger
Plannr. 2.1 BE4 2.1 BE5 2.1 C1 bymidte 2.1 D1
Gl. plannr 2.B4 6 2.C1 2.D1
Plannavn Rammedel 2.1 BE4 Rammedel 2.1 BE5
Karlshøj
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Blandet bolig og erhverv
Blandet bolig og erhverv
Bevaringsværdige
bygninger
Rammedel 2.1 C1 Rammedel 2.1 D1
Område til centerformål
Område til offentlige
formål
Blandet byområde Blandet byområde Bycenter Uddannelsesinstitutioner
Tæt lav fremherskende Kontor og serviceerhverv
med detailhandel
Andre idrætsanlæg
Zone status Byzone Landzone Byzone og landzone Byzone og landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 - 40 30 30 - 45 40
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 1,5 1,5 2 2
Max bygningshøjde
8,5 8,5 11
Notat Eksisterende højere
bebyggelse kan
udnyttes uanset det
for området fastsatte
etage antal
Bevaring Enkelte bevaringsværdige
gårde
Eksisterende højere
bebyggelse kan udnyttes
uanset det for området
fastsatte etage
antal • Mulighed for
campingplads • 30%
bolig 45% andet
Bevaringsværdige
bygninger

Specifikke rammer for Planområde 2 - 2.1 Brøderup/Tappernøje
Plannr. 2.1 E1 2.1 E2 2.1 E3 2.1 E4
Gl. plannr 2.E1 2.E2 2.C2 -
Plannavn Rammedel 2.1 E1 Rammedel 2.1 E2 Rammedel 2.1 E3 Rammedel 2.1 E4
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Erhvervsområde Erhvervsområde Erhvervsområde Erhvervsområde
Lettere industri Lettere industri Erhvervsområde Lettere industri
Anvendelse
konkret
Zone status Landzone Landzone Byzone Landzone
Fremtidig
zone status
Byzone Byzone Byzone Byzone
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
45 45 45 60
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2 2 2 2
Max bygningshøjde
8,5 8,5 8,5 8,5
Notat Krav om beplantning
mod åbent land/boliger
Bevaring
Krav om beplantning
mod åbent land/boliger
Særligt pladskrævende
varegrupper
Plannr. 2.1 F1 2.1 F2 2.1 F3 2.1 F4
Gl. plannr 2.F1 2.F1 - -
Plannavn Rammedel 2.1 F1 -
Offentligt tilgængelige
friarealer
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 2.1 F2 -
Offentligt tilgængelige
friarealer
Rammedel 2.1 F3 -
Folkeskoven
Fortrinsvis for sætligt
transport krævende
erhverv • Krav om
beplantning mod åbent
land
Rammedel 2.1 F4 -
Offentligt tilgængelige
friarealer
Rekreativt område Rekreativt område Rekreativt område Rekreativt område
Rekreativt grønt område
Rekreativt grønt område
Rekreativt grønt område
Bypark Bypark Grøn kile Grøn kile
Rekreativt område
Zone status Landzone Byzone Byzone Byzone og Landzone
Fremtidig
zone status
Landzone Byzone Byzone Byzone og Landzone
BebyggelsesprocentBebyggelsesprocent
beregnet af
Max etager
Max bygningshøjde
Notat Der kan kun opføres de
for driften af området
nødvendige bygninger
Bevaring
Der kan kun opføres
de for driften af
området nødvendige
bygninger
Der kan kun opføres de
for driften af området
nødvendige bygninger
Der kan kun opføres
de for driften af
området nødvendige
bygninger
Rammer for lokalplanlægning 63

64 Rammer for lokalplanlægning

Rammer for lokalplanlægning 65
Specifikke rammer for Planområde 2 - 2.2 Mogenstrup

Specifikke rammer for Planområde 2 - 2.2 Mogenstrup
Plannr. 2.2 B1 2.2 B2 2.2 B3 2.2 B4
Gl. plannr 1.B1 1.B2 1.B3 -
Plannavn Rammedel 2.2 B1 -
boligområde
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 2.2 1.B2 -
boligområde
66 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 2.2 1.B3 -
boligområde
Rammedel 2.2 B4
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet boligområde
Åben lav fremherskende
Åben lav fremherskende
Åben lav fremherskende
Zone status Byzone Byzone Byzone og landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 - 40 30 - 40 30 - 40 30 - 40
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5 2
Max bygningshøjde
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring Bevaringsværdige bygninger
ved Landevejen
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Plannr. 2.2 B5 2.2 B10 2.2 B11 2.2 BE1
Gl. plannr - 1.B10 1.B11
Plannavn Rammedel 2.2 B5 Rammedel 2.2 1.B10 -
boligområde
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 2.2 B11 -
boligområde
8,5
Rammedel 2.2 BE2
Boligområde Boligområde Boligområde Blandet bolig og erhverv
Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet byområde
Grøn kile Tæt lav fremherskende Åben lav fremherskende
Zone status Landzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 - 40 30 - 40 30 - 40 25 - 40
Blandet bolig og erhvervsbebyggelse
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
8,5
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
(jf lokalplan)
Bevaring

Specifikke rammer for Planområde 2 - 2.2 Mogenstrup
Plannr. 2.2 BE2 2.2 C1 bymidte 2.2 D1 2.2 D2
Gl. plannr 1.C2 1.C1 1.D1 1.D2
Plannavn Rammedel 2.2 BE3 Rammedel 2.2 C1 -
Centerområde
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Blandet bolig og erhverv
Område til centerformål
Rammedel 2.2 1.D1 -
Offentlige formål
Område til offentlige
formål
Blandet byområde Bycenter Uddannelsesinstitutioner
Blandet bolig og erhvervsbebyggelse
Større butiksareal
(samlet over 1000 m2)
Rammedel 2.2 1.D2 -
Offentlige formål
Område til offentlige
formål
Sociale institutioner
Andre idrætsanlæg Ældrecenter
Zone status Byzone og landzone Byzone Byzone og landzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone og landzone Byzone
30 - 40 40 40 40
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 1,5 1,5 2 2
Max bygningshøjde
8,5 8,5 8,5
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring
Plannr. 2.2 D3 2.2 F1 2.2 F2 2.2 F3
Gl. plannr 6.L7.9 1.F1 6.L7.2 -
Plannavn Rammedel Landområdet
2 D3 Genbrugsplads
ved Bøgesøvej i
Mogenstrup
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til offentlige
formål
Område til offentlige
formål
Rammedel 2.2 1.F1 -
Rekreativt fomål
Rammedel 2.2 F2 -
Mogenstrup kro
Rammeområdet under
eet
Der kan indpasses
boliger
Rammedel 2.2 F3
Golfbane
Rekreativt område Rekreativt område Rekreativt område
Rekreativt grønt område
Feriecentre Golfbaner
Andet Grøn kile Hotel Golfbane
Zone status Landzone Byzone og landzone Byzone og landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Landzone Byzone og landzone Byzone Landzone
Max etager 2
Max bygningshøjde
Genbrugsplads • Arealer
med priksignatur
må ikke bebygges
Notat Kun bygninger der er
nødvendige for områdets
drift
40
Den enkelte ejendom
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
Kun bygninger der er
nødvendige for områdets
drift
Rammer for lokalplanlægning 67

68 Rammer for lokalplanlægning
Specifikke rammer for Planområde 2 - 2.3 Lov

Specifikke rammer for Planområde 2 - 2.3 Lov
Plannr. 2.3 B7 2.3 B8 2.3 B9 2.3 BE1
Gl. plannr 1.B7 1.B8 1.B9 1.C3
Plannavn Rammedel 2.3 B7 -
boligområde
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 2.3 B8 -
boligområde
Rammedel 2.3 B9 -
boligområde
Rammedel 2.3 BE1
Boligområde Boligområde Boligområde Blandet bolig og erhverv
Blandet boligområde Blandet boligområde Boligområde - Tæt lav Blandet byområde
Åben lav fremherskende
Åben lav fremherskende
Zone status Byzone og landzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 - 40 30 - 40 40 30 - 40
Butiksgade blandet
med bolig
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
8,5 8,5 8,5 8,5
Notat
Bevaring Bevaringsværdige bygninger
• Bymiljø
Plannr. 2.3 BE2 2.3 E1 2.3 F3
Gl. plannr 1.B6 1.E1 1.D3
Plannavn Rammedel 2.3 BE2 -
boligområde
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Blandet bolig og erhverv
Blandet bolig og erhverv
Blanding af boligtyper
Rammedel 2.3 E1 -
Erhvervsformål
Rammedel 2.3 F3 -
Idrætsanlæg
Erhvervsområde Rekreativt område
Lettere industri Idrætsanlæg
Zone status Byzone og landzone Byzone Byzone og landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone og landzone
30 - 40 50 10
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 1,5 2
Max bygningshøjde
8,5 8,5 5
Notat Hal dog 40% og 13m
i højde
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
Rammer for lokalplanlægning 69

Specifikke rammer for Planområde 2 - 2.4 Hammer og 2.5 Everdrup
Plannr. 2.4 BE1 2.4 D1 Plannr. 2.5 BE1
Gl. plannr 4.B1, 4.B2, 4.B3 4.D1 Gl. plannr 3.B1
Plannavn Rammedel 2.4 BE1
- Boligformål
Rammedel 2.4 D1
- Offentlige formål
70 Rammer for lokalplanlægning
Plannavn Rammedel 2.5 BE1 -
Boligformål, sportsanlæg,
varmecentral,
bebyggelse til offentlige
formål samt
mindre butikker
Distrikt
Anvendelse
Landområdet 2.4
Blandet bolig og
Landområdet 2.4
Område til offent-
Distrikt
Anvendelse
Everdrup
Blandet bolig og
generelt erhverv
lige formål
generelt erhverv
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Landsbyområde Uddannelsesinstitutioner
Anvendelse
specifikt
Fodboldbane Anvendelse
konkret
Landsbyområde
Zone status Landzone Landzone Zone status Byzone og landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Landzone Landzone Fremtidig
zone status
30 - 40 25 Bebyggelsesprocent
Den enkelte ejendom
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Max etager 1,5 2 Max etager 1,5
Max bygningshøjde
8,5 Max bygningshøjde
Notat Notat
Bevaring Kulturmiljø 12 •
Fredede bygninger
• Bevaringsværdige
bygninger
2.4 Hammer 2.5 Everdrup
Byzone
30
Den enkelte ejendom
Bevaring Kulturmiljø 8 •
Fredede bygninger
• Bevaringsværdige
bygninger

Specifikke rammer for Planområde 2 - 2 Landområdet
2 BE1 Stenstrup 2 BE2 Vejlø
2 BE3 / 2 D1 Svenstrup
Plannr. 2 BE1 2 BE2 2 BE3 2 D1
Zone
status Landzone Landzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Landzone Landzone Landzone Landzone
Gl. plannr - - - D43.1 Tillæg nr. 15
Plannavn Rammedel Landsbyen
Stenstrup 2 BE1
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landsbyen
Vejlø 2 BE2
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landsbyen
Svenstrup 2 BE3
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landområdet
2 D1 Svenstrup
skole
Område til offentlige
formål
Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde Uddannelsesinstitutioner
30 30 30
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 1,5 1,5 1,5 0
Max bygningshøjde
8,5 8,5 8,5 10
Notat Beskyttelsesområde Beskyttelsesområde
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
Fredede og bevaringsværdige
bygninger •
Kulturmiljø 28
Bevaringsværdige
bygninger
Rammer for lokalplanlægning 71

Specifikke rammer for Planområde 2 - 2.4 Hammer og 2.5 Everdrup
2 BE4 Vester Egesborg
72 Rammer for lokalplanlægning
Plannr. 2 BE4 2 BE5 2 BE6 2 BE7
Gl. plannr - - - -
Plannavn Rammedel Landsbyen
Vester Egesborg 2 BE4
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landsbyen
Ring 2 BE5
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landsbyen
Hammer Torup 2 BE6
Blandet bolig og erhverv
Fremtidig Landzone Landzone Landzone Landzone
zone status
Bebyggelsesprocent
30 30 30 30
Rammedel Landsbyen
Blangslev 2 BE7
Blandet bolig og erhverv
Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde
Anvendelse
konkret
Zone status Landzone Landzone Landzone Landzone
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
8,5 8,5 8,5 8,5
Notat Beskyttelsesområde
delvist
Bevaring Fredede bygninger
• Bevaringsværdige
bygninger
Bevaringsværdige
bygninger
2 BE5 Ring
2 BE6 Hammer Torup 2 BE7 Blangslev
Beskyttelsesområde
delvist
Bevaringsværdige
bygninger
Bevaringsværdige
bygninger

Specifikke rammer for Planområde 2 - 2.4 Hammer og 2.5 Everdrup
2 BE8 Snesere 2 BE9 St. Røttinge
2 BE10 Gl. Tappernøje 2 BE11 Sjolte Strandhuse
Plannr. 2 BE8 2 BE9
2 BE10 2 BE11
Gl. plannr - - - -
Plannavn Rammedel Landsbyen
Snesere 2 BE8
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landsbyen
Store Røttinge 2 BE9
Blandet bolig og erhverv
Landsbyområde Landsbyområde
Rammedel Landsbyen
Gammel Tappernøje 2
BE10
Blandet bolig og erhverv
Anvendelse
konkret
Zone status Landzone Landzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Landzone Landzone Landzone Landzone
Bebyggelsesprocent
30 30
30 30
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Rammedel Landsbyen
Sjolte Strandhuse 2
BE10
Blandet bolig og erhverv
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
8,5 8,5 8,5 8,5
Notat Beskyttelsesområde
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
Bevaringsværdige
bygninger
Bevaringsværdige
bygninger
Rammer for lokalplanlægning 73

74 Rammer for lokalplanlægning
Specifikke rammer for Planområde 2 - 2 Landområdet
Plannr. 2 BE12 2 BE13 2 BE14 2 BE15
Gl. plannr - - 6 6
Plannavn Rammedel Landsbyen
Engelstrup 2 BE12
Rammedel Landsbyen
Bøgesø 2 BE13
Rammedel Landsbyen
Næstelsø Præstemark
2 BE14
Rammedel Landsbyen
Næstelsø 2 BE15
Anvendelse
generelt
Blandet bolig og erh-
verv
Blandet bolig og erh-
verv
Blandet bolig og erh-
verv
Blandet bolig og erh-
verv
Anvendelse
specifikt
Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde
Anvendelse
konkret
Zone status Landzone Landzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Landzone Landzone Landzone Landzone
Bebyggels-
esprocent
30 30 30 30
Bebyggels-
esprocent
beregnet af
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5 1,5
Max bygn-
ingshøjde
8,5 8,5 8,5 8,5
Notat Beskyttelsesområde Beskyttelsesområde
delvist
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
Bevaringsværdige
bygninger
Kulturmiljø 18 •
Bevaringsværdige
bygninger
2 BE13 Bøgesø
2 BE14 Næstelsø Præstemark
2 BE12 Engelstrup
2 BE15 Næstelsø

Rammer for lokalplanlægning 75
Specifikke rammer for Planområde 2 - 2 Landområdet
Plannr. 2 BE16 2 BE17 2 D2
Gl. plannr - - -
Plannavn Rammedel Landsbyen
Brandelev 2 BE16
Rammedel Landsbyen
Bonderup 2 BE17
Rammedel Landområ-
det 2 D2 Bredeshave
- Marjatta
Anvendelse
generelt
Blandet bolig og erh-
verv
Blandet bolig og erh-
verv
Område til offentlige
formål
Anvendelse
specifikt
Landsbyområde Landsbyområde Sociale institutioner
Anvendelse
konkret
Anden social institu-
tion
Zone status Landzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Landzone Landzone Landzone
Bebyggels-
esprocent
30 30 15
Bebyggels-
esprocent
beregnet af
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 1,5 1,5
Max bygn-
ingshøjde
8,5 8,5
Notat Beskyttelsesområde
delvist
Beskyttelsesområde •
Bebyggelsespct. eksl.
fredskov
Bevaring
2 BE16 Brandelev 2 BE17 Bonderup
2 D2 Bredeshave

76 Rammer for lokalplanlægning

Planområde 3
3.1 Fensmark
3.2 Holme-Olstrup
3.3 Toksværd
3 Landområdet
Rammer for lokalplanlægning 77

78 Rammer for lokalplanlægning

Rammer for lokalplanlægning 79
Specifikke rammer for Planområde 3 - 3.1 Fensmark

Specifikke rammer for Planområde 3 - 3.1 Fensmark
Plannr. 3.1 B1 3.1 B2 3.1 B3 3.1 B4
Gl. plannr F.2 F.5 F.6 F.7
Plannavn Rammedel 3.1 B1
Hyttemestervej, Slibemestervej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 3.1 B2
Hovledet-Kattekæret-
Østerled
80 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 3.1 B3
Anfangervej, Skyrervej
Rammedel 3.1 B4
Stadionvej, Bakkevej,
Villavej
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Blandet boligområde Boligområde - Tæt lav Blandet boligområde Boligområde - åben lav
Blanding af boligtyper Tæt lav fremherskende Åben lav fremherskende
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 - 40 40 30 - 40 30 - 40
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Plannr. 3.1 B5 3.1 B6 3.1 B7 3.1 B8
Gl. plannr F.7 F.7 F.7 F.7
Plannavn Rammedel 3.1 B5 Chr.
Winthersvej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 3.1 B6
Kildevejene
Rammedel 3.1 B7 Kragemosegårdområdet
Rammedel 3.1 B8 Sibberupvej,
Vibevej
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Boligområde - åben lav Boligområde - åben lav Boligområde - åben lav Boligområde - åben lav
Blanding af boligtyper Blanding af boligtyper Blanding af boligtyper
Zone status Byzone Byzone Byzone og landzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 30 30 30
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,2 1,5
Max bygningshøjde
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring Kulturmiljø 9
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges

Specifikke rammer for Planområde 3 - 3.1 Fensmark
Plannr. 3.1 B9 3.1 B10 3.1 B11 3.1 B12
Gl. plannr F.8 - tillæg nr 12 F.1 - -
Plannavn Rammedel 3.1 B9
Holmegaardhøj
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 3.1 B10
Granitvej, Flintevej
Rammedel 3.1 B11 Rammedel 3.1 B12
(kan udvikles efter
2012)
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Blandet boligområde Boligområde - Åben
lav
Blanding af boligtyper
Blandet boligområde Blandet boligområde
Zone status Byzone Byzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
25 30 30 - 40 30 - 40
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2 1,5 2 2
Max bygningshøjde
8,5
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring
Plannr. 3.1 B13 3.1 B14 3.1 BE1 3.1 BE2
Gl. plannr - F.24 F.34 F.4
Plannavn Rammedel 3.1 B11
(kan udvikles efter
2012)
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 3.1 B14
Boligområde - Røjlehaven,
Højmosen,
Tørvetrillervej
Rammedel 3.1 BE1
Trollesgaveområdet
Boligområde Boligområde Blandet bolig og erhverv
Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet bolig og erhverv
Daginstitution
Zone status Landzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 - 40 30 - 40 10 30 - 40
Kan først udnyttes
efter 2012
Rammedel 3.1 BE2
Kalkerupområdet
Blandet bolig og erhverv
Blandet bolig og erhverv
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2 1,5 1,5 1,5 - 2
Max bygningshøjde
8,5 8,5
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring Kan først udnyttes
efter 2012
Bevaringsværdige
interesser • nybyggeri
skal tilpasses det bevaringsværdige
miljø •
Kulturmiljø 9
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Rammer for lokalplanlægning 81

Specifikke rammer for Planområde 3 - 3.1 Fensmark
Plannr. 3.1 BE3 3.1 C1 bymidte 3.1 D1 3.1 D2
Gl. plannr F.17.A Tillæg nr. 6 F.11 F.21 F.21
Plannavn Rammedel 3.1 BE3
Glasbyen
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Blandet bolig og erhverv
Blandet bolig og erhverv
Større butiksareal
(samlet over 1000 m2)
Rammedel 3.1 C1
Centerområde
Område til centerformål
82 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 3.1 D1 Chr.
Winthersvej - kirke
Område til offentlige
formål
Rammedel 3.1 D2
Fensmark Skov, Stenskovvej
- kirkegård,
spejderhytter
Område til offentlige
formål
Bycenter Kirker og kirkegårde Kirker og kirkegårde
Butiksgade blandet
med bolig
Zone status Byzone og landzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone og landzone Byzone Byzone Byzone
30 - 40 40 30 40
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 2 2 2
Max bygningshøjde
25 8,5
Notat Delområde 1 rumfang
3m3 pr m2
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger jf lokalplan •
Kulturmiljø 59
Bevaringsværdige
bygninger jf lokalplan •
Kulturmiljø 9
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Kulturmiljø 9
Plannr. 3.1 D3 3.1 D4 3.1 D5 3.1 E1
Gl. plannr F.21 F.18 F.24 F.16
Plannavn Rammedel 3.1 D3
Kildegårdsvej - børnehave,
bibliotek
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til offentlige
formål
Rammedel 3.1 D4
Skole, Projekt Jord
Område til offentlige
formål
Administration Uddannelsesinstitutioner
Rammedel
3.1 D5 Røjlevej - Ældrecenter
med ældreboliger
Område til offentlige
formål
Skole Ældrecenter
Rammeområdet under
eet
Rammedel 3.1 E1
Glasmagervej - Erhvervsformål
såsom
kontorvirksomhed,
lettere industri, lager
og værkstedsvirksomhed
mm
Erhvervsområde
Sociale institutioner Erhvervsområde
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
40 40 40 50
Rammeområdet under
eet
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2 2 2
Max bygningshøjde
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring
8,5 8,5
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Særligt pladskrævende
varegrupper • Krav om
beplantning mod åbent
land/boliger

Specifikke rammer for Planområde 3 - 3.1 Fensmark
Plannr. 3.1 E2 3.1 F1 3.1 F2 3.1 F3
Gl. plannr F.17 F.31 F.27 F.23
Plannavn Rammedel 3.1 E2 Glasindustri
eller anden
dertil knyttet industri
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 3.1 T1 Kolonihaver
- Møllevej
Rammedel 3.1 F2 Offentlige
friarealer ved
biblioteket
Rammedel 3.1 F3
Holmegaardhallen
- idrætshal og lign.
anlæg, stadion, boldbaner,
p-plads og lign
Erhvervsområde Rekreativt område Rekreativt område Rekreativt område
Tungere industri Kolonihaver Rekreativt grønt område
Bypark
Idrætsanlæg
Zone status Byzone og landzone Landzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone og landzone Landzone Byzone Byzone
50 10
Den enkelte ejendom Rammeområder under
eet
Max etager 2
Max bygningshøjde
25
Notat Højden kan fraviges
såfremt særlige hensyn
til virksomhedens
drift nødvendiggøres
Bevaring
15 m2 bygning pr
grund
Plannr. 3.1 F4 3.1 T1 3.1 T2
Gl. plannr F.27 F.30 F.14
Plannavn Rammedel 3.1 F4 Offentlige
friarealer ved
Øysensø og Holmgaardhøj
Bypark
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Rammedel 3.1 T1
Transformerstation
Der kan kun opføres
de for driften af
området nødvendige
bygninger
Rammedel 3.1 T2
Kraft/varmeanlæg
- Produktionsformål
(kraft/varme)
Rekreativt område Tekniske anlæg Tekniske anlæg
Rekreativt grønt område
Forsyningsanlæg Forsyningsanlæg
Anvendelse
konkret
Bypark
Zone status Byzone Landzone Byzone
Fremtidig
zone status
Byzone Landzone Byzone
Bebyggelsesprocent
50
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Max etager
Den enkelte ejendom
Max bygningshøjde
8,5
Notat Krav om beplantning
mod åbent land/boliger
• Transformerstation
132/10kw
Bevaring
Rammer for lokalplanlægning 83

84 Rammer for lokalplanlægning

Rammer for lokalplanlægning 85
Specifikke rammer for Planområde 3 - 3.2 Holme-Olstrup

Specifikke rammer for Planområde 3 - 3.2 Holme-Olstrup
Plannr. 3.2 B1 3.2 B2 3.2 B3 3.2 B4
Gl. plannr H.9 H.9 H.9 H.9
Plannavn Rammedel 3.2 B1
Møllegårdsvej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 3.2 B2
Degnebakken-Banevænget
86 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 3.2 B3
Liljevej-Hyacintvej
Rammedel 3.2 B3
Kirkevænget
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet boligområde
Blanding af boligtyper Blanding af boligtyper Blanding af boligtyper Blanding af boligtyper
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone og Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 30 30 30
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Plannr. 3.2 B5 3.2 B6 3.2 BE1 3.2 C1 bymidte
Gl. plannr H.9 H.9 H.15 H.15
Plannavn Rammedel 3.2 B5
Petersmindevej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 3.2 B6
Landevejen m.m.
Rammedel 3.2 BE1
Møllegårdsvej
Boligområde Boligområde Blandet bolig og erhverv
Blandet boligområde Blandet bolig og erhverv
8,5
Rammedel 3.2 C1
Landevejen
Område til centerformål
Blanding af boligtyper Butiksgade blandet
med bolig
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone og Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 30 40 40
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5 2
Max bygningshøjde
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
8,5

Specifikke rammer for Planområde 3 - 3.2 Holme-Olstrup
Plannr. 3.2 D1 3.2 D2 3.2 E1 3.2 F1
Gl. plannr H.28 H.20 H.33 H.26
Plannavn Rammedel 3.2 D1
Kirke
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til offentlige
formål
Rammedel 3.2 D2
Skole
Område til offentlige
formål
Kirker og kirkegårde Uddannelsesinstitutioner
Rammedel 3.2 E1 Holme-OlstrupErhvervsområde
- Gartnervej
Rammedel 3.2 F1 Offentligt
friareal, skov
m.v. - Loddervej
Erhvervsområde Rekreativt område
Erhvervsområde Rekreativt grønt område
Skole Legeplads
Zone status Byzone og landzone Byzone Byzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Landzone
25 50
Rammeområdet under
eet
Max etager 2 2
Max bygningshøjde
Notat Der kan kun opføres
de for driften af
området nødvendige
bygninger
Bevaring
8,5 8,5
Plannr. 3.2 F2 3.2 F3 3.2 T1
Gl. plannr H.35 H.35 H.32
Plannavn Rammedel 3.2 F2
Fritidsområde, Campingplads
m.m.
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 3.2 F3
Fritidsområde, Campingplads
m.m.
Den enkelte ejendom
Rammedel 3.2 T1
Renseanlæg
Rekreativt område Rekreativt område Tekniske anlæg
Feriecentre Forlystelsesanlæg Rensningsanlæg
Svømmehal/vandland Forlystelsespark Rensningsanlæg
Zone status Landzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Landzone Landzone Landzone
10 10
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Max etager
Max bygningshøjde
8,5 (35) 35
Notat Krav om beplantning Krav om beplantning
mod åbent land/boliger mod åbent land/boliger
• Bebyggelsereguler- • Bebyggelseregulerende
bestemmelser jf. ende bestemmelser jf.
lokalplan
lokalplan
Bevaring
Krav om beplantning
mod åbent land/boliger
Spejderområde • Der
kan kun opføres de
for driften af området
nødvendige bygninger
Rammer for lokalplanlægning 87

88 Rammer for lokalplanlægning

Rammer for lokalplanlægning 89
Specifikke rammer for Planområde 3 - 3.3 Toksværd

Specifikke rammer for Planområde 3 - 3.3 Toksværd
Plannr. 3.3 B1 3.3 B2 3.3 B3 3.3 B4
Gl. plannr T.3 + T10 T.13 - T.37
Plannavn Rammedel 3.3 B1
Tofteengen, Søledsvej,
Solbakkevej, Hesselvej,
Bruunsmindevej,
Søledsvej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 3.2 B8
Søledsvej
90 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 3.3 B2
(Byvækstareal)
Rammedel 3.3 B4
Fritids landbrug
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Blandet boligområde Boligområde - Åben
lav
Blandet boligområde Boligområde
Blanding af boligtyper Jordbrugsparceller
Zone status Byzone og landzone Landzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Landzone
30 - 40 30 30 - 40
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 2 1,5
Max bygningshøjde
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring
Plannr. 3.3 C1 bymidte 3.3 D1 3.3 D2 3.3 E1
Gl. plannr T.3 + T.10 + T.12 T.19 T.22 T.29
Plannavn Rammedel 3.3 C1
Toksværd Bygade,
Smedevænget, Klokkergårdsvej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til centerformål
Rammedel 3.3 D1
Skole
Område til offentlige
formål
Bycenter Uddannelsesinstitutioner
Butiksgade blandet
med boliger
Rammedel 3.3 D2
Kirke og Plejecenter
Område til offentlige
formål
Område til offentlige
formål
Skole Anden social institution
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
• Området udbygges i
henhold til lokalplan
Rammedel 3.3 E1
Køreteknisk anlæg
Erhvervsområde
Erhvervsområde
Zone status Landzone Byzone Byzone og landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone og landzone Landzone
30 40 30 25
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 1,5 2 2 2
Max bygningshøjde
Notat 40% for andet end
boliger
Bevaring
8,5 8,5
11 m i højden for halbygning
Den enkelte ejendom
Mulighed for at
planlægge for højere
byggeri, af hensynet til
virksomhedernes drift

Specifikke rammer for Planområde 3 - 3.3 Toksværd
Plannr. 3.3 F1
Gl. plannr T.25
Plannavn Rammedel 3.3 F1
Idrætsplads
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Rekreativt område
Idrætsanlæg
Anvendelse
konkret
Zone status Landzone
Fremtidig Landzone
zone status
BebyggelsesprocentBebyggelsesprocent
beregnet af
Max etager
Max bygningshøjde
Notat Der kan kun opføres
de for driften af
området nødvendige
bygninger
Bevaring
Rammer for lokalplanlægning 91

Specifikke rammer for Planområde 3 - 3 Landområdet
Plannr. 3 BE1 3 BE2 3 BE3 3 BE4
Gl. plannr DY SK GØ RA 0
Plannavn Landsbyen Dysted 3
BE1
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Blandet bolig og erhverv
Landsbyen Gødstrup
3 BE2
Blandet bolig og erhverv
92 Rammer for lokalplanlægning
Landsbyen Ravnstrup
3 BE3
Blandet bolig og erhverv
Landsbyen Vridsløse
3 BE4
Blandet bolig og erhverv
Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde
Landbybebyggelse Landbybebyggelse Landbybebyggelse Landbybebyggelse
Zone status Landzone Landzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Landzone Landzone Landzone
Landzone
30 30 30 30
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
Notat Delvist beskyttelsesområde
3 BE1 Dysted 3 BE2 Gødstrup
3 BE3 Ravnstrup 3 BE4 Vridsløse
Delvist beskyttelsesområde
Delvist beskyttelsesområde
Bevaring Kulturmiljø 7 Kulturmiljø 11 Kulturmiljø 31 •
Bevaringsværdige
bygninger

Planområde 4
4.1 Glumsø
4.2 Herlufmagle/Gelsted
4.3 Skelby
4.4 Tybjerglille Bakker
4 Landområdet
Rammer for lokalplanlægning 93

94 Rammer for lokalplanlægning

Rammer for lokalplanlægning 95
Specifikke rammer for Planområde 4 - 4.1 Glumsø

Specifikke rammer for Planområde 4 - 4.1 Glumsø
Plannr. 4.1 B1 4.1 B2 4.1 B4 4.1 B5
Gl. plannr GL.B.1 GL.B.2 GL.B.4 GL.B.5
Plannavn Rammedel 4.1 B1 -
Boligområde i Glumsø
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 4.1 B2 -
Boligområde i glumsø
96 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 4.1 B4 -
Boligområde i Glumsø
Rammedel 4.1 B5 -
Tillæg nr. 8 - nyt byvækstareal,
Mejsevej
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet boligområde Boligområde - Åben
lav
Åben lav fremherskende
Åben lav fremherskende
Mindre butiksareal
(samlet under 1000
m2
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 - 40 30 - 40 30 - 40 30
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring Bevaringsværdige bygninger
• Kulturmiljø 72
Kulturmiljø 72 •
Bevaringsværdige bygninger
• Bymiljø
Butik 40%
Plannr. 4.1 B6 4.1 B7 4.1 B8
Gl. plannr GL.BY.1 (tillæg nr. 7) - -
Plannavn Rammedel 4.1 B6 -
Boligområde i Glumsø
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Rammedel 4.1 B7 Rammedel 4.1 B8
Boligområde Boligområde Boligområde
Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet boligområde
Anvendelse
konkret
Zone status Byzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Byzone Byzone Byzone
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
30 - 40 30 - 40 30 - 40
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2 2 2
Max bygningshøjde
8,5 8,5 8,5
Notat Kan først udnyttes
efter 2014
Bevaring
8,5

Specifikke rammer for Planområde 4 - 4.1 Glumsø
Plannr. 4.1 BE2 4.1 BE3 4.1 C1 bymidte 4.1 D2
Gl. plannr GL.B.2.1 GL.B.3 + GL.B.3.1 GL.C.1 GL.O.2
Plannavn Rammedel 4.1 BE2 -
Bolig- og erhvervsområde
i Glumsø
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Blandet bolig og erhverv
Blandet bolig og erhverv
Rammedel 4.1 BE3 -
Boligområde i Glumsø
Blandet bolig og erhverv
Rammedel 4.1 C1
- Centerområde i
Glumsø
Område til centerformål
Rammedel 4.1 D2
- Glumsø Kirke og
præstegård
Område til offentlige
formål
Blandet byområde Bycenter Kirker og kirkegårde
Åben lav fremherskende
Butiksgade blandet
med bolig
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 - 50 30 - 40 40 - 60 0
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 - 2 2 0
Max bygningshøjde
8,5 8,5
Notat Erhverv 50% 60% for anden bebyggelse
end bolig
Bevaring Kulturmiljø 72 Bevaringsværdig gård Kulturmiljø 72
• Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Plannr. 4.1 D3 4.1 D6 4.1 E2 4.1 E3
Gl. plannr GL.O.3 GL.O.6 GL.E.2 GL.E.3
Plannavn Rammedel 4.1
D3 - Glumsø Skole,
sportshal, tennisklub,
fodboldbaner
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til offentlige
formål
Uddannelsesinstitutioner
Rammedel 4.1 D6
- byvækstareal ved
Nyvej/Bavelsevej
Område til offentlige
formål
Andre idrætsanlæg Daginstitution
Rammedel 4.1 E2
- Erhvervsområde i
Glumsø
Der kan kun opføres
de for driften af
området nødvendige
bygninger
Kulturmiljø 72
Rammedel 4.1 E3
- Erhvervsområde i
Glumsø
Erhvervsområde Erhvervsområde
Sociale institutioner Erhvervsområde Lettere industri
Zone status Byzone Byzone Byzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
40 25 50 50
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2 1 1 1
Max bygningshøjde
Notat
Bevaring
8,5 8,5 8,5
Rammer for lokalplanlægning 97

Specifikke rammer for Planområde 4 - 4.1 Glumsø
Plannr. 4.1 E4 4.1 F1 4.1 F5
Gl. plannr GL.E.4 GL.O.1 GL.O.5
Plannavn Rammedel 4.1 E4
- Erhvervsområde i
Glumsø
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 4.1 F1 -
Rekreativt område
nord for Glumsø Sø
98 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 4.1 F5 -
SFO, Speedwaybane,
spejderhytter i Glumsø
Erhvervsområde Rekreativt område Rekreativt område
Lettere industri Rekreativt grønt område
Idrætsanlæg
Bypark Daginstitution
Zone status Byzone Byzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Landzone
45
Den enkelte ejendom
Max etager 1 1
Max bygningshøjde
8,5 5
Notat Der kan kun opføres
de for driften af
området nødvendige
bygninger
Bevaring Kulturmiljø 72
Der kan kun opføres
de for driften af
området nødvendige
bygninger • Eksisterende
grusgrav må
ikke opfyldes

Rammer for lokalplanlægning 99
Specifikke rammer for Planområde 4 - 4.2 Herlufmagle/Gelsted

Specifikke rammer for Planområde 4 - 4.2 Herlufmagle/Gelsted
Plannr. 4.2 B1 4.2 B2 4.2 B3 4.2 B4
Gl. plannr GE.B.1 GE.B.2 GE.B.3 GE.B.4
Plannavn Rammedel 4.2 B1 -
Boligområde i Gelsted
- vest for Næstvedvej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 4.2 B2- Boligområde
i Gelsted
Nord
100 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 4.2 B3 -
Bolig område i Gelsted
- øst for Næstvedvej
Rammedel 4.2 B4
-Boligområde i Gelsted
Syd
Boligområde Blandet boligområde Boligområde Boligområde
Blandet boligområde Tæt lav fremherskende Blandet boligområde Blandet boligområde
Åben lav fremherskende
Åben lav fremherskende
Zone status Byzone Byzone og Landzone Landzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 - 40 30 - 40 30 30/40
Åben lav fremherskende
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 - 2 1,5 1,5
Max bygningshøjde
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring Enkelte bevaringsværdige
gårde
Tæt/lav 2 etager •
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Plannr. 4.2 B5 4.2 B6 4.2 B7 4.2 B8
Gl. plannr HE.B.2 HE.B.6 HE.B.4 HE.B.3
Plannavn Rammedel 4.2 B5 -
Boligområde i Herlufmagle
Øst
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 4.2 B6 -
Boligområde i Herlufmagle
syd
Rammedel 4.2 B7 -
Boligområde i Herlufmagle
nord-vest
Bevaringsværdig gård
Rammedel 2.4 B8 -
Boligområde i Herlufmagle
vest
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet boligområde
Åben lav fremherskende
Zone status Byzone Byzone og landzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30/40 30/40 30/40 30/40
Åben lav fremherskende
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
Notat 100m afstand til
jernbane for boliger og
25m afstand til større
vej
100m afstand til
jernbane for boliger og
35m afstand til størrre
vej
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger

Specifikke rammer for Planområde 4 - 4.2 Herlufmagle/Gelsted
Plannr. 4.2 B9 4.2 B10 4.2 C1 bymidte 4.2 C2 bymidte
Gl. plannr - HE.B.1 GE.C.1 HE.C.2+HE.C.1
Plannavn Rammedel 4.2 B9
boligområde øst for
Gelsted
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 4.2 B10 -
Boligområde i Herlufmagle
Nord
Rammedel 4.2 C1
- Centerområde i
Gelsted
Boligområde Boligområde Område til centerformål
Blandet boligområde Boligområde - Åben
lav
Bycenter Bycenter
Blanding af boligtyper Butiksgade blandet
med bolig
Zone status Landzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30/40 30 30/40/50 30/40/50
Rammedel 4.2 C2 -
Centerområde i Herlufmagle
Område til centerformål
Butiksgade blandet
med bolig
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
Notat 50% ved andet end
boliger
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
Plannr. 4.2 D1 4.2 E1 4.2 E2 4.2 E3
Gl. plannr HE.O.1 GE.E.1 GE.E.2 HE.E.1
Plannavn Rammedel 4.2 D1 -
Herlufmagle Skole,
svømme/idrætshal
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til offentlige
formål
Uddannelsesinstitutioner
Idrætsanlæg
Rammedel 4.2 E1
- Erhvervsområde i
Gelsted Nord
Rammedel 4.2 E2
- Erhvervsområde i
Gelsted Nord
50% for anden anvendelse
end bolig
Rammedel 4.2 E3 - Erhversområde
i Herlufmagle
vest
Erhvervsområde Erhvervsområde Erhvervsområde
Erhvervsområde Erhvervsområde Erhvervsområde
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
40 50 50 50
Rammeområdet under
eet
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2 1,5 1,5 2
Max bygningshøjde
Notat
Bevaring
8,5 8,5
Rammer for lokalplanlægning 101

Specifikke rammer for Planområde 4 - 4.2 Herlufmagle/Gelsted
Plannr. 4.2 E5 4.2 F1 4.2 F2
Gl. plannr - HE.O.2+GE.O.3 GE.O.2
Plannavn Rammedel 4.2 E5
område til dagligvarebutik
i Herlufmagle syd
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 4.2 F1
Offentligt rekreativt
område i Gelsted Nord
102 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 4.2 F2 -
Rekreativt område i
Gelsted
Erhvervsområde Rekreativt område Rekreativt område
Kontor og serviceerhverv
Større butiksareal
(samlet over 100m2)
Rekreativt grønt område
Bypark Bypark
Zone status Landzone Landzone Landzone
Fremtidig zone
status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Landzone Landzone
Max etager 1
10
Rammeområdet under
eet
Max bygningshøjde
Notat Mulighed for byggeri til
fritidsaktiviteter
Bevaring
Rekreativt grønt område
Kun bygninger der er
nødvendige for områdets
drift

Specifikke rammer for Planområde 4 - 4.3 Skelby
4.3 Skelby
Plannr. 4.3 B2
Gl. plannr LZ.12 tillæg nr 12
Plannavn Rammedel Skelby 4.3
B2 - jordbrugsparceller
i Skelby
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Boligområde
Boligområde
Jordbrugsparceller
Zone status Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Landzone
Rammer for lokalplanlægning 103
0
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Max etager 0
Max bygningshøjde
Notat max 4 jordbrugsparceller
• bolig max
250m2 • garage/
carport max 50m2 •
Stald/lade max 200m2
Bevaring
Plannr. 4.3 B1 4.3 BE1 4.3 D1 4.3 D2
Gl. plannr SK.B.1+SK.B.2+SK.B.3 SK.C.1 SK.O.1 SK.O.2+SK.O.3
Plannavn Rammedel Skelby 4.3
B1 - Boligområde i
Skelby
Rammedel Skelby 4.3
BE1 - Centerområde i
Skelby
Anvendelse Boligområde Blandet bolig og er-
generelt
Anvendelse Blandet boligområde
hverv
Blandet bolig og er-
specifikt
hverv
Anvendelse
konkret
Åben lav fremherskende
Åben lav fremherskende
Rammedel Skelby 4.3
D1 - Skelby Kirke og
præstegård
Område til offentlige
formål
Rammedel Skelby 4.3
D2 - Susåskolen, SFO,
børnehave, idrætsanlæg
Område til offentlige
formål
Kirker og kirkegårde Uddannelsesinstitutioner
Andre idrætsanlæg Andre idrætsanlæg
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone og landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 - 40 30 - 40 - 50 40
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 1,5 1,5
Max bygningshøjde
Notat 50% for andet end
boliger
Bevaring Kulturmiljø 23
• Bevaringsværdige
bygninger
Kulturmiljø 23
• Bevaringsværdige
bygninger
Der kan kun opføres
de for driften af
området nødvendige
bygninger
Kulturmiljø 23
• Bevaringsværdige
bygninger - fredede
bygninger
8,5

Specifikke rammer for Planområde 4 - 4.4 Tybjerglille Bakker
Plannr. 4.4 BE1
Gl. plannr 0
Plannavn Rammedel Tybjerglille
Bakker 4.4 BE1
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Blandet bolig og erhverv
Landsbyområde
Anvendelse
konkret
Zone status Byzone og landzone
Fremtidig zone Byzone og landzone
status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
30
Max etager 1,5
4.4 BE1 Tybjerglille Bakker
Den enkelte ejendom
Max bygningshøjde
Notat Max 3 jordbrugsparceller
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
104 Rammer for lokalplanlægning

Specifikke rammer for Planområde 4 - 4 Landområdet
Bebyggelsesprocent
4 BE1 Tyvelse 4 BE2 Sandby
4 BE3 Næsby 4 BE4 Tybjerg
Plannr. 4 BE1 4 BE2 4 BE3 4 BE4
Gl. plannr 0 0 0 0
Plannavn Rammedel Landsbyen
4 BE1 Tyvelse
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landsbyen
4 BE2 Sandby
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landsbyen
4 BE3 Næsby
Blandet bolig og erhverv
Rammer for lokalplanlægning 105
Rammedel Landsbyen
4 BE4 Tybjerg
Blandet bolig og erhverv
Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde
Anvendelse
konkret
Zone status Landzone Landzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Landzone Landzone
Landzone Landzone
Bebyggelsesprocent
beregnet af
30 30 30 30
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
Notat Beskyttelsesområde Beskyttelsesområde Beskyttelsesområde
Bevaring Kulturmiljø 27
• Bevaringsværdige
bygninger
Kulturmiljø 21
• Bevaringsværdige
bygninger
Kulturmiljø 17
• Fredede bygninger
• Bevaringsværdige
bygninger
Kulturmiljø 48
• Fredede bygninger
• Bevaringsværdige
bygninger

Specifikke rammer for Planområde 4 - 4 Landområdet
Plannr. 4 BE5 4 BE6 4 D1 4 E1
Gl. plannr 0 0 NÆ.O.1 LZ.E.4 Tillæg nr. 14
Plannavn Rammedel Landsbyen
4 BE5 Aversi
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landsbyen
4 BE6 Trælløse
Blandet bolig og erhverv
106 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel Landområdet
4 D1 - Offentligt
område Næsbycenteret
Område til offentlige
formål
Landsbyområde Landsbyområde Område til offentlige
formål
Rammedel Landområdet
4 E1 - erhvervsområde
ved Orup
Erhvervsområde
Anvendelse
konkret
Naturområde
Zone status Landzone Landzone
Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Landzone Landzone Landzone Landzone
30 30 40
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 8,5
Max bygningshøjde
Notat Beskyttelsesområde
delvist
Bevaring Kulturmiljø 6
• Bevaringsværdige
bygninger
Bevaringsværdige
bygninger
4 BE5 Aversi 4 BE6 Trælløse
4 D1 Næsbycentret 4 E1 Erhvervsareal ved Orup
Udbygges jf. lokalplan Siloer 15m

Planområde 5
5.1 Fuglebjerg
5.2 Flemstofte
5.3 Sandved/Tornemark
5 Landområdet
Rammer for lokalplanlægning 107

108 Rammer for lokalplanlægning

Rammer for lokalplanlægning 109
Specifikke rammer for Planområde 5 - 5.1 Fuglebjerg

Specifikke rammer for Planområde 5 - 5.1 Fuglebjerg
Plannr. 5.1 B1 5.1 B2 5.1 B4 5.1 B5
Gl. plannr 1.B.1 + 1.E.2 1.B.2 1.B.4 1.B.5
Plannavn Rammedel 5.1 B1 - Boligformål
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 5.1 B2 - Boligformål
110 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 5.1 B4 -
Boligformål
Rammedel 5.1 B5 -
Boligformål
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet boligområde
Åben lav fremherskende
Åben lav fremherskende
Åben lav fremherskende
Zone status Byzone Byzone Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 - 40 30 - 40 30 - 40 30 - 40
Åben lav fremherskende
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
8,5 8,5 8,5 8,5
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Plannr. 5.1 B6 5.1 B7 5.1 B8 5.1 B10
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Gl. plannr 1.B.6 1.B.7 1.B.8 1.B.10 + 1.B.11
Plannavn Rammedel 5.1 B6 -
Boligformål
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 5.1 B7 -
Boligformål
Rammedel 5.1 B8 -
Boligformål
Rammedel 5.1 B10 -
Boligformål
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet boligområde
Fælles friareal i tilknytning
til flere boligbebyggelser
Åben lav fremherskende
Fælles friareal i tilknytning
til flere boligbebyggelser
Åben lav fremherskende
Zone status Byzone og landzone Byzone Byzone og landzone Byzone og landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 - 40 30 - 40 30 - 40 30 - 40
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2 1,5 1 - 1,5 1,5
Max bygningshøjde
8,5 8,5 8,5 8,5
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring

Specifikke rammer for Planområde 5 - 5.1 Fuglebjerg
Plannr. 5.1 B13 5.1 B15 5.1 B16 5.1 C1 bymidte
Gl. plannr - - - 1.C.1
Plannavn Rammedel 5.1 B13 Rammedel 5.1 B15
nord for Fuglebjergvej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 5.1 B16 Rammedel 5.1 C1 -
Butikker, kontorer,
restaurations- og servicevirksomhed
samt
boliger
Boligområde Boligområde Boligområde Område til centerformål
Blandet boligområde Blandet boligområde Blandet boligområde
Fælles friareal i tilknytning
til flere boligbebyggelser
Fælles friareal i tilknytning
til flere boligbebyggelser
Zone status Landzone Landzone Landzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 - 40 30 - 40 30 - 40 50 - 110
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Se Notat
Max etager 1,5 2 2 2,5
Max bygningshøjde
8,5 8,5 8,5
Butiksgade blandet
med bolig
Notat 50% for hele området
/ 110% for enkelt
ejendomme
Bevaring Bymiljø
Plannr. 5.1 C2 bymidte 5.1 D1 5.1 D2 5.1 D3
Gl. plannr 1.C.2 1.O.1 1.O.2 -
Plannavn Rammedel 5.1 C2 -
Butikker og kontorer
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til centerformål
Større butiksareal
(samlet over 1000 m2)
Rammedel 5.1 D1 - Offentlige
formål
Område til offentlige
formål
Uddannelsesinstitutioner
Rammedel 5.1 D2 - Offentllige
formål
Område til offentlige
formål
Rammedel 5.1 D3
Område til offentlige
formål
Kirker og kirkegårde Område til offentlige
formål
Andre idrætsanlæg Daginstitution
Zone status Byzone Byzone Byzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
50 40 25 40
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Rammeområdet under
eet
Max etager 1,5 2 2
Max bygningshøjde
8,5 8,5
Notat Bred vifte af offentlige
formål
Bevaring
Der kan kun opføres
de for driften af
området nødvendige
bygninger
Den enkelte ejendom
Rammer for lokalplanlægning 111

Specifikke rammer for Planområde 5 - 5.1 Fuglebjerg
Plannr. 5.1 D4 5.1 D5 5.1 E1 5.1 E2
Gl. plannr Hindholm - 1.E.1 1.E.2
Plannavn Rammedel 5.1 D4 -
Offentlige formål og
bolig
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til offentlige
formål
Uddannelsesinstitutioner
Rammedel 5.1 D5 område
for Præstegården
Område til offentlige
formål
112 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 5.1 E1 -
Erhvervsformål
Rammedel 5.1 E2 -
Erhvervsformål
Erhvervsområde Erhvervsområde
Kirker/kirkegårde Erhvervsområde Erhvervsområde
Kontorerhverv og offentlig
administration
Zone status Byzone Landzone Byzone Byzone og landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
40 25 50 50
Rammeområdet under
eet
Max etager 1,5
Max bygningshøjde
Notat Mulighed for indpasning
af boliger
Bevaring
Rammeområdet under
eet
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
8,5 8,5 8,5
Mulighed for indpasning
af bolig
Plannr. 5.1 E3 5.1 E4 5.1 E5 5.1 E7
Gl. plannr 1.E.3 1.I.1 + 1.I.2 1.E.5 -
Plannavn Rammedel 5.1 E3 -
Erhvervsformål
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 5.1 E6 -
Industriformål
Rammedel 5.1 E5 -
Erhvervsformål
Rammedel 5.1 E7
Fuglebjerggård
Erhvervsområde Erhvervsområde Erhvervsområde Erhvervsområde
Erhvervsområde Tungere industri Erhvervsområde Kontor og serviceerhverv
Zone status Byzone Byzone Byzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
50 60 50 25
Kursus og konferencecenter
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 2
Max bygningshøjde
8,5 8,5 8,5 12,5
Notat Særligt arealkrævende
butikker
Portnerbolig
Bevaring Bygningskulturelle
interesser

Specifikke rammer for Planområde 5 - 5.1 Fuglebjerg
Plannr. 5.1 E8 5.1 F1
Gl. plannr - -
Plannavn Rammedel 5.1 E8 øst
for Næstvedvej
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 5.1 F1
Erhvervsområde Rekreativt område
Kontor og serviceerhverv
Mindre butiksareal
(samlet under 1000
m2
Rekreativt grønt område
Bypark
Zone status Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone
40
Den enkelte ejendom
Max etager 1,5
Max bygningshøjde
8,5 8,5
Notat Mulighed for institution
i eksisterende bygning
Bevaring
Rammer for lokalplanlægning 113

Specifikke rammer for Planområde 5 - 5.2 Flemstofte
Plannr. 5.2 E1 5.2 E2
Gl. plannr 4.I.1 4.I.2
Plannavn Rammedel 5.2 E1 -
Industri/erhverv
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Rammedel 5.2 E2 -
Industri/erhverv
Erhvervsområde Erhvervsområde
Industri med særlige
beliggenhedskrav
Anvendelse
konkret
Zone status Byzone Byzone
Fremtidig
zone status
Byzone Byzone
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Max etager
Max bygningshøjde
Notat
Bevaring
5.2 E1 / 5.2 E2 Flemstofte
40 40
8,5 8,5
Industri med særlige
beliggenhedskrav
114 Rammer for lokalplanlægning

Rammer for lokalplanlægning 115
Specifikke rammer for Planområde 5 - 5.3 Sandved/Tornemark

Specifikke rammer for Planområde 5 - 5.3 Sandved/Tornemark
Plannr. 5.3 B1 5.3 B2 5.3 B3 5.3 BE4
Gl. plannr 2.B.1 2.B.2 2.B3 + 2.B.5 2.B.4
Plannavn Rammedel 5.3 B1 -
Boligformål i Sandved
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 5.3 B2 -
Boligformål i Sandved
116 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 5.3 B3 -
Boligformål og offentlige
formål til betjening
af området, Sandved
Rammedel 5.3 BE4
- Blandet bolig og
erhverv i Sandved
Boligområde Boligområde Boligområde Blandet bolig og erhverv
Blandet boligområde Blandet boligområde Boligområde Blandet bolig og erhverv
Åben lav fremherskende
Åben lav fremherskende
Åben lav bolig Mindre butiksareal
(samlet under 1000
m2
Zone status Byzone og landzone Byzone Byzone og landzone Byzone og landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 - 40 30 - 40 30 50
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5 2
Max bygningshøjde
8,5 8,5 8,5 8,5
Notat
Bevaring Kulturmiljø 73
Plannr. 5.3 E2 5.3 E1 5.3 F1
Gl. plannr 2.E.2 2.E.1 -
Plannavn Rammedel 5.3 E2
- Erhvervsformål i
Sandved
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 5.3 E1 - Erhvervs
formål (lettere
erhverv og håndværk)
i Sandved
Rammedel 5.3 F1 -
Bypark/Legeplads i
Sandved
Erhvervsområde Erhvervsområde Rekreativt område
Lettere industri Erhvervsområde Rekreativt grønt område
Bypark
Zone status Byzone og landzone Landzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone
45 45
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2 1,5
Max bygningshøjde
10 8,5
Notat Krav om beplantning
mod åbent land/boliger
Bevaring
Krav om beplantning
mod åbent land/boliger

Specifikke rammer for Planområde 5 - 5.3 Sandved/Tornemark
Plannr. 5.3 B4 5.3 B5 5.3 B6 5.3 B7
Gl. plannr 3.B.1+3.E.1+3.E.2+3.
B.3
Plannavn Rammedel 5.3 B4
- Boligformål i Tornemark
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
3.B.2 + 3.B.4 - 3.B.5
Rammedel 5.3 B5
- Boligformål i Tornemark
Rammedel 5.3 B6
- Boligformål i Tornemark
Rammedel 5.3 B7
- Boligformål i Tornemark
Boligområde Boligområde Boligområde Boligområde
Blandet boligområde Blandet boligområde Boligområde
Åben lav fremherskende
Åben lav fremherskende
Zone status Byzone og landzone Byzone Byzone og landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
30 30 30 30
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
Notat
Bevaring
Plannr. 5.3 BE3
Gl. plannr 3.B.3
8,5 8,5 8,5 8,5
Plannavn Rammedel 5.3 BE3 -
Boligformål og lettere
erhverv i Tornemark
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Blandet bolig og erhverv
Blandet bolig og erhverv
Mindre butiksareal
(samlet under 1000
m2
Zone status Byzone og landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone
50
Max etager 1,5
Max bygningshøjde
Den enkelte ejendom
8,5
Notat
Bevaring Kulturmiljø 25
Plannr. 5.3 D1
Gl. plannr Grønbo
Plannavn Rammedel 5.3 D1
Grønbro - Offentlige
formål, Sandved/
Tornemark
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til offentlige
formål
Uddannelsesinstitutioner
Skole
Zone status Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Landzone
25
Max etager 1,5
Max bygningshøjde
Notat
Bevaring
Rammeområdet under
eet
8,5
Rammer for lokalplanlægning 117

Specifikke rammer for Planområde 5 - 5 Landområdet
118 Rammer for lokalplanlægning
5 BE1 Tystrup 5 BE2 Vinstrup
5 BE3 Haldagerlille 5 BE4 Ting Jellinge
Plannr. 5 BE1 5 BE2 5 BE3 5 BE4
Gl. plannr 0 0 0 0
Plannavn Rammedel Landsbyen
5 BE1 Tystrup
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landsbyen
5 BE2 Vinstrup
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landsbyen
5 BE3 Haldagerlille
Blandet bolig og erhverv
Anvendelse
konkret
Zone status Landzone Landzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Landzone Landzone Landzone
Landzone
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Rammedel Landsbyen
5 BE4 Ting Jellinge
Blandet bolig og erhverv
Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde
30 30 30 30
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
8,5 8,5 8,5 1,5
Notat Beskyttelsesområde Beskyttelsesområde Beskyttelsesområde 8,5
Bevaring Kulturmiljø 26 Kulturmiljø 29 Kulturmiljø 34

5 BE5 Krummerup 5 BE6 Sneslev
5 BE7 Holløse 5 BE8 Bendslev
Plannr. 5 BE5 5 BE6 5 BE7 5 BE8
Gl. plannr - Sneslev By - -
Plannavn Rammedel Landsbyen
5 BE5 Krummerup
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landsbyen
5 BE6 Sneslev
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landsbyen
5 BE7 Holløse
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landsbyen
5 BE8 Bendslev
Blandet bolig og erhverv
Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde
Anvendelse
konkret
Zone status Landzone Landzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Landzone Landzone Landzone
Landzone
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
30 30 30 30
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5
Max bygningshøjde
1,5 1,5 8,5 8,5
Notat 8,5 8,5 Beskyttelsesområde
Bevaring Kulturmiljø 13
Rammer for lokalplanlægning 119

Specifikke rammer for Planområde 5 - 5 Landområdet
5 BE9 Hårslev
5 BE11 Kvislemark
120 Rammer for lokalplanlægning
Plannr. 5 BE9 5 BE10 5 BE11 5 BE13
Gl. plannr - - - -
Plannavn Rammedel Landsbyen
5 BE9 Hårslev
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landsbyen
5 BE1 Arløse
Blandet bolig og erhverv
Anvendelse
konkret
Zone status Landzone Landzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Landzone Landzone Landzone
Landzone
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Rammedel Landsbyen
5 BE11 Kvislemark
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landsbyen
5 BE13 Skafterup
Blandet bolig og erhverv
Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde
30 30 30 30
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
5 BE10 Arløse
5 BE13 Skafterup
8,5 8,5 8,5 8,5
Notat
Bevaring Kulturmiljø 14 Kulturmiljø 22

Specifikke rammer for Planområde 5 - 5 Landområdet
Anvendelse
konkret
Plannr. 5 BE12 5 D2 5 T1
Gl. plannr Nyrup Institution ved Nyrup -
Plannavn Rammedel Landsbyen
5 BE12 Nyrup
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landområdet
5 D2 Institutionen
ved Nyrup - Boliger og
offentlige formål
Område til offentlige
formål
Rammedel Landområdet
5 T1 Katrineholms
Piber
Tekniske anlæg
Uddannelsesinstitu-
Vindmølleanlæg
tioner
5 BE12 / 5 D2 Nyrup 5 T1 Tekniske anlæg, Katrineholms Piber
Vindmølleanlæg
Zone status Landzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Landzone Landzone Landzone
30 30
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5
Max bygningshøjde
8,5 8,5 120 - 130
Notat Mulighed for 4 vindmøller
• Rotordiameter
max 17% større end
navhøjden
Bevaring
Rammer for lokalplanlægning 121

122 Rammer for lokalplanlægning

Planområde 6
6.1 Karrebæk/Karrebæksminde
6.2 Hyllinge
6.3 Menstrup/Spjellerup
6.4 Vallensved/Kyse
6 Landområdet
Rammer for lokalplanlægning 123

124 Rammer for lokalplanlægning

Rammer for lokalplanlægning 125
Specifikke rammer for Planområde 6 - 6.1 Karrebæk/Karrebæksminde

Specifikke rammer for Planområde 6 - 6.1 Karrebæk/Karrebæksminde
Plannr. 6.1 B20.1 6.1 BE12.1 6.1 BE23.1 6.1 D1.1
Gl. plannr - B12.1 B23.1 -
Plannavn Rammedel 6.1 B20.1
Karrebæk
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 6.1 BE12.1
Karrebæksminde
Boligområde Blandet bolig og erhverv
126 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 6.1 B23.1
Karrebæk
Blandet bolig og
erhverv
Rammedel 6.1 D1
område for kirke og
præstegård
Område til offentlige
formål
Boligområde Blandet byområde Blandet byområde Kirker/kirkegårde
Butiksgade blandet
med bolig
Butiksgade blandet
med bolig
Kontorerhverv og offentlig
administration
Zone status Landzone Byzone Byzone og landzone Byzone og Landzone
Fremtidig zone
status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone Byzone Byzone
40 30 25
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 1,5 - 2,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
Notat Kystnærhedzone •
Nærmere bestemmelser
fastsættes ved
kommuneplantillæg •
Forudsætter etablering
af ny aflastningsvej
8,5 8,5 8,5
Kystnærbyzone Kystnærbyzone -
Arealer med priksignatur
kan ikke
bebygges
Bevaring Kulturmiljø 54 • Bevaringsværdige
bygninger
• Bymiljø
Kulturmiljø 32 •
Bevaringsværdige
bygninger • Bymiljø
Præstebolig
Kulturmiljø 32
Plannr. 6.1 D9.1 6.1 F4.1 6.1 F5.1 6.1 F18.1
Gl. plannr D9.1 0 0 D18.1
Plannavn Rammedel 6.1 D9.1
Karrebækskole
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Område til offentlige
formål
Uddannelsesinstitutioner
Rammedel 6.1 F4.1 Rammedel 6.1 F5.1
Campingplads ved
Vesterhave
Rammedel 6.1 F18.1
Karrebæksminde
Rekreativt område Rekreativt område Rekreativt område
Rekreativt område Campingplads Lystbådehavn
Skole Campingplads Grøn kile
Zone status Byzone Landzone Landzone og Sommerhusområde
Fremtidig zone
status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Max etager 2
Max bygningshøjde
Byzone Landzone Landzone og Sommerhusområde
40
Rammeområdet under
eet
8,5
Notat Kystnærbyzone Kystnærhedszone Kystnærhedszone -
Arealer med priksignatur
kan ikke
bebygges
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
Kulturmiljø 53
Byzone
Byzone
Kystnærbyzone - Kun
bygninger der er nødvendige
for områdets
drift

Specifikke rammer for Planområde 6 - 6.1 Karrebæk/Karrebæksminde
Plannr. 6.1 F38.1 6.1 S1.1 6.1 S2.1 6.1 S2.2
Gl. plannr D38.1 F1.1 F2.1 F2.2
Plannavn Rammedel 6.1 F38.1
Langelinie-Karrebæksminde
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 6.1 S1.1
Kontrollørlodden-Karrebæksminde
Rammedel 6.1 S2.1
Brentebakkevej-Karrebæk
Rammedel 6.1 S2.2
Vesterhave-Karrebæk
Rekreativt område Sommerhusområde Sommerhusområde Sommerhusområde
Feriecentre Sommerhusområde Sommerhusområde Sommerhusområde
Lystbådehavn Grøn kile Grøn kile
Zone status Byzone Sommerhusområde Sommerhus og landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Sommerhusområde Sommerhus og landzone
45 15 15 15
Sommerhus og landzone
Sommerhus og landzone
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 2,5 1 1 1
Max bygningshøjde
8,5 5 5 5
Notat Kystnærbyzone •
Kan udvides med 120
bådepladser
Bevaring
Plannr. 6.1 S3.1 6.1 S4.1
Gl. plannr F3.1 F4.1
Plannavn Rammedel 6.1 S3.1
Enø
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Arealer med priksignatur
kan ikke bebygges
Rammedel 6.1 S4.1
Dansk Folkeferie-
Longshave
Sommerhusområde Sommerhusområde
Sommerhusområde Sommerhusområde
Grøn kile Kursus og konferencecenter
Zone status Sommerhus og landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Sommerhus og landzone
15 10
Sommerhus og landzone
Sommerhus og landzone
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1 1
Max bygningshøjde
5 5
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring Kulturmiljø 75 •
Bevaringsværdige
bygninger
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Rammer for lokalplanlægning 127

128 Rammer for lokalplanlægning
Specifikke rammer for Planområde 6 - 6.2 Hyllinge

Specifikke rammer for Planområde 6 - 6.2 Hyllinge
Plannr. 6.2 BE22.1 6.2 E9.1
Gl. plannr B22.1 E9.1
Plannavn Rammedel 6.2 BE22.1
Lokalcenter Hyllinge
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Blandet bolig og erhverv
Rammedel 6.2 E9.1
Lokalcenter Hyllinge
Erhverv
Erhvervsområde
Blandet byområde Lettere industri
Grøn kile Lettere industri
Zone status Byzone og landzone Byzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Byzone Byzone
30 50
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 2
Max bygningshøjde
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
Rammer for lokalplanlægning 129

Specifikke rammer for Planområde 6 - 6.3 Menstrup/Spjellerup
Plannr. 6.3 BE35.1 6.3 T25.1
Gl. plannr B35.1 E25.1
Plannavn Rammedel 6.3 BE35.1
Menstrup
Anvendelse
generelt
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Max etager 1,5
Max bygningshøjde
Blandet bolig og erhverv
30 50
Rammedel 6.3 T25.1
Menstrup Kraftvarmeværk
Tekniske anlæg
Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Notat Arealer med priksignatur
må ikke
bebygges • Delvist
beskyttelsesområde
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
6.3 BE35.1 / 6.3 T25.1 Menstrup 6.3 BE35.2 Spjellerup
130 Rammer for lokalplanlægning
8,5
Plannr. 6.3 BE35.2
Gl. plannr B35.2
Plannavn Rammedel 6.3 BE35.2
Spjellerup
Anvendelse
generelt
Blandet bolig og erhverv
Anvendelse Landsbyområde
Anvendelse Landsbyområde Forsyningsanlæg
specifikt
specifikt
Anvendelse
Anvendelse
konkret
Kraftvarmeværk
konkret
Zone status Landzone
Zone status Byzone og landzone Byzone
Fremtidig Byzone
Byzone og landzone Byzone
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
30
Max etager 1,5
Den enkelte ejendom
Max bygningshøjde
Notat
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger

Specifikke rammer for Planområde 6 - 6.4 Vallensved/Kyse
Plannr. 6.4 BE36.1
Gl. plannr B36.1
Plannavn Rammedel 6.4 BE36.1
Lokalcenter Vallensved
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Blandet bolig og erhverv
Landsbyområde
Anvendelse
konkret
Zone status Byzone og landzone
Fremtidig Byzone
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
30
Max etager 1,5
Den enkelte ejendom
Max bygningshøjde
Notat
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
6.4 BE36.1 Vallensved 6.4 BE36.2 Kyse
Plannr. 6.4 BE36.2
Gl. plannr B36.2
Plannavn Rammedel 6.4 BE36.2
Lokalcenter Kyse
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Blandet bolig og erhverv
Landsbyområde
Anvendelse
konkret
Zone
status Landzone
Fremtidig Byzone
zone status
BebyggelsesprocentBebyggelsesprocent
beregnet af
Max etager 1,5
Max bygningshøjde
Notat
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
Rammer for lokalplanlægning 131

Specifikke rammer for Planområde 6 - 6 Landområdet
6 BE1 Rislev 6 BE2 Gangesbro
6 BE3 Ladby
132 Rammer for lokalplanlægning
Plannr. 6 BE1 6 BE2 6 BE3 6 BE4
Gl. plannr 0 B42.1 B54.1 Tillæg nr. 32 B37.1
Plannavn Rammedel Landsbyen
6 BE1 Rislev
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landsbyen
6 BE2 Ganges Bro
Blandet bolig og erhverv
Anvendelse
konkret
Landbybebyggelse Landbybebyggelse Landbybebyggelse
Zone status Landzone Landzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Rammedel Landsbyen
6 BE3 Ladby
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Landsbyen
6 BE4 Fodby
Blandet bolig og erhverv
Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde
Landzone Landzone Landzone Landzone
30 30 30 30
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
8,5 8,5 8,5 8,5
Notat Beskyttelsesområde Beskyttelsesområde Delvist beskyttelsesområde
Bevaring Kulturmiljø 20 • bevaringsværdigebygninger
Bevaringsværdige
bygninger
6 BE4 Fodby
Kulturmiljø 15 • Bevaringsværdigebygninger
Kulturmiljø 10 • Bevaringsværdigebygninger

Specifikke rammer for Planområde 6 - 6 Landområdet
6 BE5 Agerup 6 BE6 Bistrup
6 BE10 Klinteby
Plannr. 6 BE5 6 BE6 6 BE9 6 BE10
Gl. plannr 0 0 0 0
Plannavn Rammedel Landsbyen
6 BE5 Agerup
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Rammedel Landsbyen
6 BE6 Bistrup
Rammedel Landsbyen
6 BE9 Karrebækstorp
Rammedel Landsbyen
6 BE10 Klinteby
Blandet bolig og er- Blandet bolig og er- Blandet bolig og er- Blandet bolig og erhvervhverv
hvervhverv
Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde Landsbyområde
Anvendelse
konkret
Landbybebyggelse Landbybebyggelse Landbybebyggelse Landbybebyggelse
Zone status Landzone Landzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Landzone Landzone Landzone Landzone
30 30 30 30
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom
Max etager 1,5 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
8,5 8,5 8,5 8,5
Notat Beskyttelsesområde Beskyttelsesområde
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
Bevaringsværdige
bygninger
6 BE9 Karrebækstorp
Bevaringsværdige
bygninger
Bevaringsværdige
bygninger
Rammer for lokalplanlægning 133

Specifikke rammer for Planområde 6 - 6 Landområdet
Plannr. 6 BE7 6 BE8 6 F5.1 6 F1.2
Gl. plannr B46.1 B40.1 F5.1 L1.2-1
Plannavn Rammedel Landsbyen
6 BE7 Stenbæksholm
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Blandet bolig og erhverv
Rammedel Byen 6 BE8
Dyves Bro
Blandet bolig og erhverv
134 Rammer for lokalplanlægning
Rammedel 6 F5.1
Golfbane
Rammedel 6 F1.2 De
Hvide Svaner
Rekreativt område Rekreativt område
Landsbyområde Rekreativt område Campingplads
Anvendelse
konkret
Landbybebyggelse Golfbane Vandrerhjem
Zone status Landzone
Fremtidig Landzone
zone status
Landzone
Landzone
Landzone
Landzone
Landzone
Landzone
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
30 30 10
Den enkelte ejendom Den enkelte ejendom Rammeområdet under
eet
Max etager 1,5 1,5 1,5
Max bygningshøjde
8,5 8,5 8,5
Notat Arealer med priksignatur
må ikke bebygges
• Kun bygninger der er
nødvendige for områdets
drift
Bevaring Bevaringsværdige
bygninger
6 BE7 Stenbæksholm / 6 BE8 Dyves Bro /
6 F5.1 Golfbane 6 F1.2 De Hvide Svaner
Max 30 værelser

Specifikke rammer for Planområde 6 - 6 Landområdet
Plannr. 6 F3.1 6 T1.1 6 T1.2
Gl. plannr D3.1 L1.1 -
Plannavn Rammedel 6 F3.1 Åle-
stoksgård
Anvendelse
generelt
Anvendelse
specifikt
Anvendelse
konkret
Rammedel 6 T1.1
Teknisk anlæg ved
Rislev
Rammedel 6 T1.2
Teknsike anlæg ved
Kyse
Rekreativt område Tekniske anlæg Tekniske anlæg
Rekreativt område Tekniske anlæg Vindmølleanlæg
Dyrepark/ZOO Vindmølleanlæg
Zone status Landzone Landzone Landzone
Fremtidig
zone status
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocent
beregnet af
Landzone Landzone Landzone
10
Rammeområdet under
eet
Max etager
Max bygningshøjde
8,5 120 130
Notat Arealer med priksigna-
2 vindmøller • Rotortur
må ikke bebygges •
diameter max 17%
Kolonihaver max 30m2
bygning jf. lokalplankort
større end navhøjde
Bevaring
6 F3.1 Ålestoksgård 6 T1.1 Teknisk anlæg, Rislev
6 T1.2 Teknisk anlæg, Kyse
Rammer for lokalplanlægning 135

136 Rammer for lokalplanlægning

© Kort & Matrikelstyrelsen
SIGNATURFORKLARING
Byområder
Byområder
Nye arealer til byformål
Nye arealer til erhvervsformål
Byområder der udtages af planen
Perspektivarealer
Ferie-/sommerhusområder
Større fritidsanlæg
Rekreative anlæg
Eksisterende campingplads / Godkendt lokalplan
for campingplads
Lokalitet hvor der kan placeres campingplads
Rekreative forbindelser
Lystbådehavne
Trafik- og forsyningsanlæg
Trafikvej / Gennemfartsveje
Fordelingsveje
Planlagte omfartsveje
Eksisterende vejudlæg
Eksisterende jernbane, dobbelsporet
Eksisterende jernbane, enkeltsporet
Eksisterende jenbanetracé / Rekreativ forbindelse
Kommunal trafikhavn
Udpegede vindmølleområder
Hovedtransmissionsledning for
Naturgas med måler- og regulatorstation
Anlagt fordelingsledning for naturgas med målerog
regulatorstation
Eksisterende 132 kV højspændingsledning/kabel
og målerstationer
400 kV højspændingsledning i
kabel
Arealreservation for større elforsyning
Areal- og naturressourcer
Jordbrugsområder
Beskyttelsesområder
Økologiske forbindelser
Naturbeskyttelsesområder
Internationale beskyttelsesområder
Særlige frilufts- og besøgsområder
Afgrænsning af kystnærhedszonen
Kommuneplan 2009 - 2021
Kortbilag 1
Hovedstruktur
Målforhold 1:50.000

© Kort & Matrikelstyrelsen
SIGNATURFORKLARING
Potentielle vådområder
Lavbundsarealer
Skovrejsning, ønsket
Skovrejsning, uønsket
Økologiske forbindelser
Kommuneplan 2009 - 2021
Kortbilag 2
Potentiel ny natur
Målforhold 1:100.000

Kulturmiljøer i Næstved by
© Kort & Matrikelstyrelsen
SIGNATURFORKLARING
Kulturcenter
Større Hotel/Kro/Vandrehjem/
Feriehotel
Lystbådehavn
Godkendt lokalplan for campingplads/
Eksisterende campingplads
Lokalitet hvor der kan placeres
campingplads
Kirkeomgivelser
Kulturmiljøer
Rekreative forbindelser
Søgeområder for naturparker
Særlig friluftsområder
Sommerhusområder
Byområder
Kommuneplan 2009 - 2021
Kortbilag 3
Kultur og fritid
Målforhold 1:100.000

100 Kulturmiljøer
i Næstved Kommune
Bilag til Kommuneplan 2009-2021 for Næstved Kommune
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 1

Udarbejdet af Næstved Museum v. museumsinspektør Susanne Outzen i samarbejde med Næstved Kommune.
Forside: foto af Karrebæk Kirke og Mølle
2 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

Indholdsfortegnelse
Forord 5
Oversigt over de udpegede kulturmiljøer 6
Generel henvisning til de tre kommuneatlas for Fladså, Næstved og Suså 10
Forhistorisk tid 11
Synlige fortidsminder 11
Ikke-synlige fortidsminder 11
Historisk tid 14
Landsbyer 14
Landsbykirker og kirker i det åbne land 22
Landbrugslandskabet 24
Herregårdslandskaber 25
Havne og veje 30
Vand- og vindmøller 32
Nyere tid 36
Industrialisme og kraftanlæg 36
Jernbanedrift og stationsbyer 39
Råstofbrydning og forarbejdning 43
Fritidslandskabet 44
Militære anlæg 46
Andet 48
Benyttet litteratur 59
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 3

4 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

Forord
Næstved Kommune rummer mange spændende kulturmiljøer og Byrådet har i forbindelse med
udarbejdelsen af Kommuneplan 2009-21 for Næstved Kommune, som er den første kommuneplan
for den nye kommune, ønsket at gøre en særlig indsats for at bevare og synliggøre de
værdier der ligger i kommunens kulturmiljøer.
I kommuneplanen er der derfor udpeget 100 bevaringsværdige kulturmiljøer over hele kommunen
og fastlagt retningslinjer for beskyttelse af kulturmiljøerne.
Den konkrete udpegning er sket i samarbejde med Næstved Museum, som også har udarbejdet
den redegørelse for de enkelte kulturmiljøer, som fremgår af dette bilag til kommuneplanen.
Bevaring af kulturmiljøerne er væsentligt ud fra et historisk synspunkt. Det er vigtigt for vores
identitet og forståelse af samfundet, at vi kan aflæse den historiske udvikling i de byer og
landskaber, der omgiver os. Men bevaring af kulturmiljøerne er også væsentligt fordi en kommune
med velbevarede kulturmiljøer sammen med god, velbevaret natur også er en kommune,
som det er attraktivt at bosætte sig i og at etablere erhvervsvirksomhed i.
At et område udpeges som kulturmiljø er ikke ensbetydende med at der ikke kan ske udvikling
i området. En del af de udpegede kulturmiljøer er f. eks beliggende i centrale dele af kommunens
byer, hvor der nødvendigvis må ske fornyelse og udvikling. Her er det væsentligt at
der sker en afvejning af interesserne så det sikres at grundlaget for, og formidlingen af, det
udpegede kulturmiljø ikke forringes samtidig med at der skabes mulighed for den nødvendige
fornyelse.
Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige
træk af den samfundsmæssige udvikling. Kulturmiljøer kan omfatte både landskaber og
bygninger og kan repræsentere træk fra hele samfundets udvikling fra forhistorisk tid og frem
til i dag.
Med udvælgelsen af kulturmiljøer har det været væsentligt at vise bredden af kulturmiljøerne
i Næstved Kommune. Der er udvalgt de bedste, mest velbevarede, eller mest karakteristiske
eksempler indenfor de enkelte typer af kulturmiljøer. Der findes også andre bevaringsværdige
kulturmiljøer i kommunen end dem, der er udpeget med denne kommuneplan og det er Byrådets
ønske, at der med udpegningen og beskrivelsen af de 100 kulturmiljøer i Næstved Kommune
bliver sat fokus på bevaring af kulturmiljøer generelt i kommunen.
Langt de fleste af de udpegede kulturmiljøer er privat ejede ejendomme og ofte er de ting, der
kan true bevaringen af et kulturmiljø arbejder, der ikke kræver kommunens eller andre myndigheders
godkendelse. Så bevaring af kulturmiljøer er i høj grad også op til de enkelte ejeres
interesse for og viden om den værdifulde kulturarv, som man er ejer af. Næstved Kommune vil
derfor i samarbejde med Næstved Museum og andre interessenter arbejde for at kulturmiljøværdierne
i kommunen formidles på linje med f. eks. kommunens naturværdier.
Derudover vil Byrådet sikre, at der ved udarbejdelse af lokalplaner skabes sikkerhed for kulturmiljøernes
bevaring, hvor der er behov for det ved større bygge- og anlægsarbejder.
Det er vigtigt at huske på, at stort set alle de udpegede lokaliteter stadig i er i brug i forbindelse
med skov- og landbrugsdrift, bolig og erhverv m.m., og ofte er bygningerne m.v. i privat
eje. Respekter derfor altid den private ejendomsret – de fleste af bygningerne kan ses fra offentlig
vej.
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 5

Oversigt over de udpegede kulturmiljøer
Forhistorisk tid
Synlige fortidsminder
1. Næsbyholm Storskov
Ikke-synlige fortidsminder
- gravhøje, jættestuer, køkkenmøddinger, runesten, o.a.
2. Vester Egesborg handelsplads
3. Holmegård Mose og Porsmose
4. Borup Ris
Historisk tid
Landsbyer
- samlede ejerlav, del af landsby, landsbybebyggelse
5. Appenæs. Dele af Appenæs Bygade samt fiskermiljøet ved åen
6. Aversi
7. Dysted
8. Everdrup
9. Fensmark
10. Fodby
11. Gødstrup
12. Hammer
13. Krummerup
14. Kvislemark
15. Ladby
16. Lille Næstved
17. Næsby
18. Næstelsø
19. Rettestrup
20. Rislev
21. Sandby og Sandbygård
22. Skafterup
23. Skelby
24. Stubberup
25. Tornemark
26. Tystrup
27. Tyvelse
28. Vejlø
29. Vinstrup
30. Vrangstrup
31. Vridsløse
Landsbykirker og kirker i det åbne land
- kendingsmærke, beskyttelsesområde
32. Karrebæk kirke og mølle
33. Mogenstrup Kirke og helligkilde
34. Ting Jellinge Kirke
6 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

Landbrugslandskabet
- spor i landskabet relateret til dyrkning og drift, landbrugsbygninger, hegn, diger, husmandssteder,
skovrider/-fogedboliger o.a.
Inkl. en generel henvisning til de tre kommune atlas.
35. Klokkergårde
36. Møllevænget
37. Rønnebæk Huse
38. Saltø landarbejderboliger
Herregårdslandskaber
39. Bavelse
40. Bækkeskov og husmandsudstykningerne Bækkeskov Stræde, Tyrehule og Nyprøve
41. Christiansdals Kloster
42. Fyrendal
43. Gavnø
44. Gunderslevholm
45. Holmegård
46. Næsbyholm
47. Rønnebæksholm
48. Sparresholm og teglværk
49. Tybjerggård og Tybjerg
Havne og veje
- hulveje, vildtbanesten, milepæle, grus- og stenveje, asfaltveje, broer, havne og havneanlæg,
færgesteder, kroer, ladepladser, fyrtårne, tjærepladser, bygninger, værfter o.a.
50. Vildtbanegrøften
51. Hulvejen nord ved Bredeshave
52. Basnæs
53. Fjordfiskeri ved Karrebæk
54. Karrebæksminde
Vand- og vindmøller
- særligt før år 1900, bygninger, mølledamme o.a.
55. Askov Huse møller
56. Fiskebæk Mølle
57. Nylands Mose
58. Susåen
Nyere tid
Industrialisme og kraftanlæg
- pumpestationer, bygningsanlæg, vandværker
59. Holmegaard Glasværk
60. Karrebækstorp teglværk
61. Kählersbakken 5, Kählers keramikfabrik
62. Maskinbyggeriet i Guderup
63. Gamle Maglemølle Papirfabrik
64. Ny Maglemølle Papirfabrik
65. Paulsens maskinfabrik, Indre Vordingborgvej
66. Vordingborgvej 80, Vedex
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 7

Jernbanedrift og stationsbyer
- alle spor, signaler, overgange, ledvogterhuse, bygninger, broer, dele af byen som er repræsentativt
for stationsbyen o.a.
67. Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund-banen
68. Næstved-Dalmose-Slagelse-banen
69. Næstved-Præstø-Mern-banen
70. Næstved-Ringsted-banen / Midtbanen
71. Næstved Station
72. Glumsø stationsby
73. Sandved stationsby
Råstofbrydning og forarbejdning
- udvindingsområder, kalkgrave, grusgrave, lergrave, tørvemoser
74. Trælløse Kalkleje
Fritidslandskabet
- ældre sommerhuse og -områder, pavilloner, badehoteller, sportsanlæg, traktørsteder, feriekolonier,
lystanlæg o.a.
75. De gamle sommerhuse på Enø
76. Lønned Skov traktørsted, Gavnøvej 17
77. Munkebakken
78. Tyvelse Sand, Bavnebakken
Militære anlæg
- voldsteder, skanser, skyttegrave, bunker- og kaserneanlæg.
79. Grønnegades Kaserne
80. Hammersvold
Andet
- Andre offentlige institutioner som skoler, forvaringsanstalter, domhuse m.v. missionshuse,
kolonihaver, moseområder, rytterskoler o.a.
Skoler
81. Herlufsholm Skole, tidligere Skovkloster
82. Åsø Skole
83. Bruunsminde Fortsættelsesskole
Forsorgsinstitutioner i Næstved
84. Helligåndshuset
85. Ostenfeldts stiftelse
86. Præstø Amts Sygehus, tvangsanstalten og Næstved Sygehus
87. Skt. Elisabeth Søstrenes Hospital, Præstøvej 65
88. Sørup fattiggård
Særlige kvarterer i Næstved by
- Inkl. en generel henvisning til de tre kommune atlas.
89. Sct. Peders Kirkeplads
90. Jernbanegade
91. Brandtsgadekvarteret
8 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

92. Gallemarkskvarteret
93. Ved Skoven
94. Ørnevej 7-17
95. Udbygning af byen op mod Østre Ringvej
96. Gymnasiekvarteret
97. Sct. Jørgens Park
Kirkegårde
98. Gamle Kirkegård
99. Østre Kirkegård
Andre bygninger
- Inkl. en generel henvisning til de tre kommune atlas.
100. Domhuset, Hjultorv
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 9

Generel henvisning til de tre kommuneatlas for Fladså,
Næstved og Suså
Bygninger
Der findes i Næstved Kommune en mangfoldighed af bevaringsværdige bygninger i by og på
land, der repræsenterer byggeskik og arkitektoniske stilarter før og nu. Et kulturmiljø defineres
ikke som bygninger alene, men som større sammenhænge, der fortæller om samfundets
udvikling og historien i landskabet. Enkeltstående bygninger er derfor som hovedregel ikke en
del af udpegningen af kulturmiljøerne for Næstved Kommune. Bygninger og bygningsmiljøer i
by og på land rummer dog– uanset alder – også en fortælleværdi om vores kulturhistorie.
For Fladså, Næstved og Suså gamle kommuner foreligger kommuneatlas, hvori bygninger og
bebyggelsesstrukturer er beskrevet og vurderet. Bygningerne er i den forbindelse vurderet
ud fra deres bevaringsværdi, der fortæller om den arkitektoniske værdi, den kulturhistoriske
værdi, den miljømæssige værdi, originaliteten og tilstanden. Bevaringsværdien er markeret
i kommuneatlassene som fredet, med høj bevaringsværdi, med middel bevaringsværdi eller
med lav bevaringsværdi. Kommuneatlassene er et vigtigt redskab i vurderingen af ikke alene
bygningers bevaring, men også helheder i for eksempel by- og landsbystrukturer. For enkeltstående
bygningernes bevaringsværdi henvises derfor til de tre kommuneatlas.
Landbrugslandskabet
Sporene i landskabet relateret til dyrkning af agerjorden, landbrugsbygninger, husmandssteder,
hegn, diger osv. i det åbne land er mangfoldige. Der er i kulturmiljøudpegningen udvalgt
en række husmands-, gård- og landsbybebyggelser samt herregårdslandskaber, som repræsentanter
for landbrugslandskabet gennem tiden fordelt på forskellige temaer. Da kulturmiljøer
defineres som større sammenhænge, der fortæller om historien i landskabet blandt andet ved
flere bygningsmæssige eller landskabelige elementers samspil, er der ikke udpeget enkeltgårde
eller -huse udflyttet fra landsbyerne. Gårdene – store som små - kan imidlertid udmærke
sig ved deres historie, arkitektur og relation til det omgivende landskab, der gør dem særligt
bevaringsværdige. For Fladså, Næstved og Suså gamle kommuner foreligger kommuneatlas,
hvori bygninger og bebyggelsesstrukturer i de tre kommuner er beskrevet og vurderet. Kommuneatlassene
er et vigtigt redskab i vurderingen af ikke alene bygningers bevaring, men
også helheder som for eksempel landsby- og landskabsstrukturer.
10 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

Forhistorisk tid
Synlige fortidsminder
1. Næsbyholm Storskov
Fra agersystemer og gravplads til skov.
Næsbyholm Storskov på østsiden af Tystrup-Bavelse Sø rummer ca. 280 storstensgrave og
gravhøje, hvoraf mange er fredede og velbevarede. Højene fortsætter ud i det åbne land, men
er ikke så velbevarede her. Størstedelen af højene er opført i bronzealderen og udgør sammen
en sjældent bevaret enhed. Skoven rummer desuden spor af agersystemer. Pollenanalyser,
udtaget i et af skovens mosehuller, viser løvhøstning og senere græsning i yngre stenalder,
dyrkning af marker i yngre bronzealder og før-romersk jernalder og græsning i romersk
jernalder. Marksystemerne viser, at gravhøjene oprindeligt lå i et åbent landskab, som nu er
kamufleret og til dels beskyttet af skoven. Den store koncentration af megalitter og gravhøje
viser sammen med agersystemerne, at området har haft en særlig betydning gennem en
meget lang periode af oldtiden.
Der til kommer, at man i Næsbyholm Storskov kan finde ganske mange sten med skåltegn;
små cirkulære, indhuggede fordybninger, der tolkes som hellige symboler.
Ikke kun oldtidens mennesker har sat sig spor i Næsbyholm Storskov. Igennem skovens
kuperede terræn slynger sig et markant stendige, der danner grænsen mellem Næsby og
Bavelse sogne.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret. Næsbyholm Storskov er udpeget til kulturarvsareal
(sb. nr. 050706-108).
Sårbarhed: Kulturmiljøet er sårbart over for enhver form for jord- og anlægsarbejder, såsom
skovrejsning og -fældning, byggeri, gravning, dybdepløjning, terrænændring og dræning.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang.
Ikke-synlige fortidsminder
2. Vester Egesborg
Handelsplads fra germansk jernalder og vikingetid.
Vester Egesborg var i germansk jernalder og vikingetid (perioden 60-1000 e.Kr.) en større
anløbs- og ladeplads ved Dybsø Fjord med grubehuse, langhuse, håndværksaktiviteter,
ovnanlæg og smedegruber. Anløbspladsen dækker et ca. 4 ha stort areal på skråningen ned til
Dybsø Fjord. Det arkæologiske materiale fra anløbspladsen afspejler varierende aktiviteter i et
omfang, der ikke ses på de normale bopladser fra samme tid. Anløbspladsen er blandt andet
karakteriseret ved et stort antal værkstedsbygninger med spor efter forskellige produktioner.
Til gengæld findes ingen eller kun få større huse, og i det hele taget bærer pladsen præg
af kun at have været bosat i få måneder af året. Der optræder endvidere flere importerede
genstande, der viser kontakt til fjerne egne, samt spredte tegn på udveksling og handel i
form af mønter og lignende. Vester Egesborg skal forstås i sammenhæng med et større net
af egentlige handelspladser og bylignende lokaliteter som blandt andet Ribe, Hedeby og den
mere ukendte plads Næs nordvest for Vordingborg. Til dette skal endvidere føjes en lang
række samtidige lokaliteter ikke bare i det øvrige Norden, men også i hele det nordeuropæiske
område.
Der er ved selve landsbyen Vester Egesborg fundet righoldige mængder af genstande,
bopladsspor og grave fra før-romersk jernalder (perioden 500 f.kr. - 0). Der gøres til stadighed
nye fund på markerne omkring landsbyen.
Kommentar: Vester Egesborg er udpeget til kulturarvsareal (sb. nr. 050412-41).
Sårbarhed: Anløbs- og ladepladsen samt bopladsen er sårbart over for enhver form for jordog
anlægsarbejder, såsom byggeri, gravning, dybdepløjning, terrænændring og dræning.
Adgangsforhold: Selve den vikingetidige handelsplads ligger på privat ejet jord. Landsbyen
kan ses fra offentlig vej.
3. Holmegård Mose og Porsmose
Højmose, spor af oldtidsmenneskets bosættelser og råstofudvinding.
Holmegård Mose er en såkaldt højmose, hvor hele mosen efter tusinder af års vækst af
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 11

sphagnum (tørv) er hævet op i forholdet til det øvrige landskab. Dette fænomen kan imidlertid
være svært at iagttage, idet tidligere tiders tørvegravning har ødelagt størstedelen af mosens
oprindelige højmosestruktur, men heldigvis har mosen genetableret sig nogle steder. I den
vestlige del af mosen var tørvegravningen mindre intens, så derfor finder man den mest
oprindelige højmose i dette område.
Porsmosen er et ca. 3 km 2 stort moseområde afgrænset mod vest af Holmegårds Højmose og
mod øst af Gødstrup Engsø. Porsmosen er blandt andet findested for skeletter, heriblandt den
såkaldte ’Porsmosemand’ med brystben og kranium gennemskudt af benpil fra yngre stenalder.
Holmegård Mose og Porsmose er rige på bopladser fra ældre stenalder, især fra
Maglemosekulturen samt Kongemose- og Ertebøllekultur (9000 – 3900 f. Kr.). Enkelte
bopladser kan dateres til den ældste del af stenalderen, nemlig Ahrensburgkulturen (ca. 9000-
10.500 f. Kr.) Især i perioden 9.000 - 6.400 f. Kr. blev de sydsjællandske søbassiner beboet i
sommerhalvåret, mens vinterbopladserne tilsyneladende mangler i moserne. Moserne rummer
et stort potentiale til studier af udviklingen, variationen og omfanget af jægerstenalderens
bosættelsesmønster.
Tørv fra moser har været anvendt som brændsel i træfattige egne under alle omstændigheder
siden ældre jernalder. Under første og anden verdenskrig blev der gjort et stort indhug i den
danske tørvemuld. Hvor man gravede tørven, ses nu de vandfyldte huller mere eller mindre
tilgroede. I Holmegård Mose, hvor tørveindvindingen har været særlig intensiv, ser man
sporene som store grave, der ikke gror til foreløbig, da der er skåret helt til bunds. Før 1825
var tørvegravningen i Holmegård Mose ikke systematisk, men med anlæggelsen af Holmegaard
Glasværk kom der for alvor gang og system i tørvegravningen, idet glasværket netop baserede
sit behov for brændsel på tørv. Der blev brugt tørv i så store mængder, at kun 5-6 % af
mosens overflade i dag er uberørt højmose. Brugen af tørv til glasværket standsede i 1924.
Det blev for dyrt at udvinde tørven, og man gik over til kul og træ, senere olie og nu naturgas.
Under krigen var det imidlertid nødvendigt at bruge tørv til glasproduktionen igen.
Kommentar: Holmegård og omliggende moser er udpeget til kulturarvsareal (sb. nr. 050402-
37). En del af mosen er fredet. De fleste tidligere skovområder ved mosen er omdannet til
agerområder.
Sårbarhed: Kulturmiljøet er sårbart over for enhver form for anlægsarbejder, såsom byggeri,
gravning, dybdepløjning, terrænændring og dræning samt tilgroning.
Adgangsforhold: Moseområderne er alle i privat eje af Holmegårds Gods, Gisselfeld Kloster,
Broksø Gods og af en række store og små lodsejere. Adgang til områderne foregår i henhold
til reglerne som gælder for færdsel i privatejede skove og færdsel på uopdyrkede arealer i
henhold til naturbeskyttelsesloven.
4. Borup Ris
Agersystemer og ødelandsby fra vikingetid og middelalder.
Nordvest for landsbyen Rejnstrup ligger skovområdet Borup Ris med tilstødende græsnings- og
overdrevsområde med spredt bevoksning - kaldet Rejnstrup Overdrev. Her lå den forsvundne
jernalder- og middelalderlandsby Borup Ris med tilhørende agersystemer. Borup Ris har været
beboet og dyrket i to perioder; nemlig i jernalderen, ca. 500 f. Kr. og frem til år 100 e. Kr. og
igen i vikingetid og tidlig middelalder, ca. 700 til ca. 1200. Området mellem Hulebækken og
Pilebækken var i 1950erne og 1960erne genstand for arkæologiske undersøgelser og er ét
af de få steder i landet, hvor der er foretaget systematiske opmålinger af store arealer med
agersystemer og landsbytofter. På landsbytofterne kan man følge udviklingen i bondehusets
byggeskik og konstruktion, mens der på agrene kan følges sikre tegn på omlægning og
justering af skifter og agre gennem landsbyens 300-400-årige levetid. Ved bækkene er
tomterne af to små vandmøller blevet undersøgt. Hele området dækker et areal på omkring
200 hektar beliggende nord og syd for landevejen mellem Rejnstrup og Fuglebjerg, men indtil
videre er kun ca. 65 hektar blevet undersøgt og kortlagt.
Efter landsbyens nedlæggelse omkring år 1200 dyrkedes arealet nærmest søen og op forbi
Tovebjerg (nu Bobjerg) indtil omkring 1400 fra nabolandsbyerne Gunderslevlille og Rejnstrup.
Agrene fra denne sidste dyrkningsperiode ses tydeligt i skoven som et regelmæssigt
bølget terræn af agerrygge og render. Efter 1400 overgik området til overdrev, det vil sige
græsningsarealer, for hovedgården Kastrup i Fuglebjerg sogn. Senere fik det lov til at springe i
skov, og agrene er derved blev bevaret for eftertiden.
Stendysser samt fund af flinteaffald og -redskaber i omegnen vidner om bosættelser i området
allerede i stenalderen.
12 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

Kommentar: Området er nu en del af herregården Gunderslevholms dyrehave og græsses af
hjortevildt. Lokaliteten ligger i fredet område og er desuden udlagt til kulturarvsareal (sb. nr.
040505-23).
Sårbarhed: Kulturmiljøet er sårbart over for enhver form for anlægsarbejder, såsom byggeri,
gravning, dybdepløjning, terrænændring og dræning.
Adgangsforhold: Der er ikke offentlig adgang til Borup Ris på grund af hjortevildtet, men dele
af lokaliteten kan besigtiges fra landevejen.
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 13

Historisk tid
Landsbyer
- samlede ejerlav, del af landsby, landsbybebyggelse
5. Dele af Appenæs Bygade samt fiskermiljøet ved åen
Landsby, villa forstad og fjordfiskeri.
Landsbyen Appenæs er efterhånden blevet opslugt af Næstved og fungerer nu som forstad til
købstaden. Den oprindelige landsbygade er imidlertid stadig meget velbevaret. Længehuse,
der ligger i gadeflugten, skaber et tæt forløb om den slyngede gade. Flere af gårdene og
husene er velholdte bindingsværksbygninger med stråtag. Bag gadehusene på sydsiden
af Appenæs Bygade ligger et mindre antal gårde. Igennem portene kigger man ind på
gårdspladserne.
En række små veje fører fra bygaden ned til åen. Her ligger små, velbevarede fiskermiljøer
med skure og stejlepladser.
Kommentar: Landsbymiljøet er delvist bevaret.
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og
væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser for eksempel i forbindelse med nybyggeri.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
6. Aversi
Landsby på kanten af en drumlin-bakke.
Landsbyen Aversi ligger på østsiden af en såkaldt ’drumlin-bakke’. Drumlinbakker er
morænebakker dannet under en glidende (tempereret) gletscher og har form som ryggen
på en hval: Den er langstrakt i isbevægelsens retning, og højeste punkt ligger i den ende af
bakken, som peger modsat isbevægelsen. Bakkens højeste punkt er gravhøjen Assenhøj,
der ligger 46 m over havets overflade. Landsbykirken, præstegården og gravhøjen markerer
landsbyens afgræsning mod vest. Sammenhængen mellem disse tre elementer sløres dog
af tæt skelbeplantning. Landsbyens øvrige gårde og huse fordeler sig langs den markant
faldende, let slyngede bygade. Udskiftningen i 1793 blev gennemført som en blanding af
stjerne- og blokudskiftning. Gårdene lå oprindeligt på række på begge sider af landsbygaden.
Som følge af blokudskiftningen ligger flere af gårdene endnu i landsbyen og strukturen er
derfor i hovedtræk uforandret. Den rigelige beplantning i Aversi hindrer den flotte udsigt over
det lavere liggende landskab, men landsbyens profil tegner sig skarpt mod det omliggende
land. Den østre ende af landsbyens har et grønt og åbent præg, hvilket skyldes større afstand
mellem gårdene og disses tilbagetrukne placering. I landsbyens vestlige ende ligger enkelte
huse helt ud til gaden.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Landsbyens bygninger er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og væsentlige
ændringer af arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
7. Dysted
Landsby med bypræg.
Midt i Toksværd sogn vest for hovedgården Sparresholms bebyggelse ligger Dysted, der er
den næststørste landsby i Toksværd sogn. Dysted er en langstrakt forteby, der i 1600-årene
bestod af 13 gårde og to huse med jord, samt seks huse uden jord. Senere udflyttedes enkelte
af gården, men landsbystrukturen og seks gårde kan dog fortsat genfindes, selvom forten er
blevet erstattet af et vejforløb.
I løbet af 1900-årene voksede der en lille, landlig by med skole (opført 1900) med eget
skoledistrikt, to smedjer, købmænd og brugsforening frem mellem landsbyens gårde. Byens
smedjer, købmænd og brugsforeningen er alle lukket. Skolen benyttes i dag til beboelse og var
i 1970erne beboet af musikeren Fin Alfred Larsen, der startede ”De Dysted Spillefolk” i den
gamle skolebygning. I dag fungerer den tidligere skolebygning som kursuscenter.
I den sydøstlige del er der en husmandskoloni fra omkring år 1800, og rundt om i ejerlavet er
der enkelte spredte bebyggelser.
Kommentar: Kulturmiljøet er delvist bevaret. Byens forretninger er – som i de fleste små byer
14 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

og landsbyer - alle lukket.
Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Landsbyens bygninger er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og væsentlige
ændringer af arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
8. Everdrup
Fra landsby til by.
Landsbyen Everdrup ligger på et skrånende plateau og er mod nord, øst og vest omgivet af
store skovområder, der yderligere nuancerer udsigten over det faldende landskab. Den gamle
landsbykerne er domineret af kirken, præstegården og gadekæret. Mod nord har byen fået en
nyere bydel med parcelhuse.
I landsbyens gamle kerne er de gamle gårde forsvundet på nær præstegården. Her finder man
i stedet forsamlingshus (opført 1893), missionshus (opført 1892) og alderdomshjem (opført
som fattiggård 1880, ombygget 1930). Desuden rummer landsbyen et vandværk (opført 1938)
og kølehus (1944). Tidligere lå der også smedje, bageri, telefoncentral, skoler og læge- og
jordmoderhus i byen. I perioden fra første verdenskrig til ca. 1950 lå her en tobaksfabrik, hvis
bygninger endnu eksisterer. På Everdrupvej 13 ligger den tidligere forskole (opført i 1928) i et
enkelt, funktionelt udtryk. Den var i brug indtil 1975 og fungerer i dag som privatbolig.
Kommentar: Bymiljøet er meget velbevaret, og landsbykernen er præget af ældre
bebyggelse, der passer godt til landsbykarakteren.
Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Landsbyens bygninger er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og væsentlige
ændringer af arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
9. Fensmark
By med kunstnermiljø.
Fensmarks historie og udvikling i nyere tid knytter sig i høj grad sammen med Holmegård
Glasværks fremkomst og vækst. Af særligt kulturmiljø i Fensmark må fremhæves landsbyens
nordlige del hvor kirken ligger omgivet af ældre ejendomme, der giver nærmiljøet en særlig
atmosfære og kvalitet. Omkring kirken og præstegården (opført 1873), hvor digteren Christian
Winther blev født i 1796, opstod fra 1930erne et unikt kunstnermiljø. Området omkring kirken
adskiller sig væsentligt fra den øvrige landsby ved bebyggelsens struktur, alder og karakter.
Kirkeområdet virker med sin beliggenhed noget afskåret fra den øvrige by.
Kirken er opført i romansk tid, muligvis slutningen af 1100-årene, af kamp- og kridtsten, men
fremstår i dag noget ombygget i forhold til sin middelalderlige skikkelse. Fra kirkegården er der
er vid udsigt over Holmegårds Mose.
I 1929 blev billedhugger og keramiker Arne Bang (1901-1983) tilknyttet Holmegaard
Glasværk. Han bosatte sig på Christian Winthersvej hvor han ligeledes byggede sit atelier
og værksted. Stentøjsproduktionen på Holmegaard og i hans eget værksted i Fensmark
omfattede bl.a. dyreskulpturer samt et stort udvalg af brugsting i en stram, art déco-præget
stil. Han havde også en mindre produktion af glas. Arne Bangs værker er at finde flere steder
i Holmegaard og Næstved. Han har desuden udført alteret til Fensmark Kirke i 1958 samt
figuren ”En falden” opstillet på kirkegården. Endvidere har han skabt ”Høstkvinden”, der er
placeret nord for Fensmark Kirkegård ud mod mosen.
Andre af Bang-familien valgte også at bosætte sig på Christians Winthersvej. I dag bor også
kunsthåndværkeren Inger Mehlum på stedet.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret, men husene på Christian Winthersvej er i dag kun
delvis beboet af kunstnere. Præstegårdens stuehus (opført 1837) og de tre sammenbyggede
længer(opført ca. 1775) er fredet efter bygningsfredningsloven.
Sårbarhed: Kulturmiljøet er sårbart over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Bygninger er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og væsentlige ændringer
af arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
Fodby
10.
Stjernudskiftet kirkelandsby.
Landsbyen Fodby har mange kvaliteter: Kirkens fremtrædende placering, landsbyens struktur
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 15

med mange gårdsanlæg i ring omkring det tidligere fællesareal og små huse i gadelinjen,
der skaber intime gaderum. Bygningsmassen er generelt godt vedligeholdt, og der er mange
velbevarede gårde. Fodby er et godt og meget velbevaret eksempel på stjerneudstykninger fra
udskiftningstiden. Nord for landsbyen ligger den velbevarede stationsbygning, Stationsallé 3,
der i dag er indrettet til privat bolig.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret og endnu ses stjerneudskiftningen tydeligt i
landskabet og på kort.
Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Bygningerne er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og væsentlige ændringer
af arkitektur og omgivelser. Den åbne del af landskabet er sårbart over for væsentlige
ændringer af landskabets struktur.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
11. Gødstrup
Lille landsby med samlet gårdbebyggelse.
På kanten af Porsmosen i den nordligste del af Toksværd sogn, nord for Næstved-Rønnedelandevejen
ligger den lille landsby Gødstrup. Gødstrup er et godt eksempel på en landsby
før udflytningen med hovedsageligt ældre, velbevarede tre- og firlængede gårde samt huse,
der ligger tæt sammen rundt om byens forte og gadekær. Der er ingen moderne parcelhuse i
landsbyen, hvilket bidrager positivt til det velbevarede landsbymiljø.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Bygningerne er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og væsentlige ændringer
af arkitektur og omgivelser for eksempel i forbindelse med nybyggeri.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
12. Hammer
Herreds- og sognelandsby.
Landsbyen Hammer ligger på randen af et moræneplateau, og terrænet falder især kraftigt
mod vest ned mod Dybsø Fjord. Kirken ligger højt og kan ses viden om. Hammer formodes
at være blandt områdets ældste bosætninger og har givet navn til herredet. Kirken er således
også blandt de ældste i kommunen, hvilket blandt andet bekræftes af fund af tre kridtkvadre
dekoreret i vikingetidens Ringerikestil. Desuden rummer kirken bygningsdetaljer som minder
om de engelske kirker fra tiden 1050-1100. Kirken udgør sammen med den gamle præstegård,
der er opført i bindingsværk, et imponerende anlæg sammen med gadekær og bystævne.
Omkring dette kompleks er endnu bevaret en del mindre bindingsværkshuse samt den gamle
rytterskole fra 1724, der dog er noget ombygget. I landsbyen finder man blandt andet en
gammel husflidsskole, missionshus, forsamlingshus (opført 1894), det Arboeske Hospital
(oprettet 1844 af Anne Cathrine Collet fra Lundbygård for fattige og svage fra Lundbygårds
gods) og landsbyskole med tre tidligere lærerboliger.
Kommentar: Landsbymiljøet er velbevaret. Hammer er endvidere udpeget til kulturarvsareal
(sb. nr. 050401-39). Den trefløjede præstegård (opført ca. 1750) er fredet efter
bygningsfredningsloven.
Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Bygningerne er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og væsentlige ændringer
af arkitektur og omgivelser for eksempel i forbindelse med nybyggeri.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
Krummerup
13.
Lille kirkelandsby med få gårde.
Krummerup er en lille kirkelandsby med få tilbageværende gårde i landsbyen. Én gård er
meget gammel og afspejler oprindelige bygningstræk. I landsbyen findes en nedlagt skole
(opført 1804), missionshus og mejeri. I Krummerup har også ligget en vindmølle. Den ældste
vindmølle på stedet var en stubmølle, der nævnes første gang i 1726. I slutningen af 1800årene
var møllen meget forfalden og væltede under en storm i 1903 eller 1904. I 1905 fik
møllen ny ejer, og der opførtes en hollandsk vindmølle på stedet. Hvornår møllen blev nedlagt
og forsvandt vides ikke.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
16 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

Landsbyens gårde og huse er sårbare over for forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af
arkitektur og omgivelser for eksempel i forbindelse med nybyggeri.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
14. Kvislemark
Lille kirkelandsby med mange oprindelige landsbytræk.
Kvislemark er en lille kirkelandsby med mange oprindelige elementer fra landsbytiden før 1900
bevaret omkring kirken og gadekæret: Oprindelig klokkerbolig, enestående forsamlingshus
i bindingsværk (opført 1891) og tidligere købmandsbutik opført i bindingsværk med murede
tavl. Ligeledes er flere af gårdene og husene i landsbyen opført i bindingsværk.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Landsbyens gårde og huse er sårbare over for forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af
arkitektur og omgivelser for eksempel i forbindelse med nybyggeri.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
15. Ladby
Landsby med velbevaret ringfortestruktur.
Ladby adskiller sig fra de øvrige landsbyer i kommunen ved at den oprindelige regulære
ringforte-bystruktur er velbevaret. Den klare cirkelform, som landsbyens bebyggelse dannede
omkring det tidligere fællesareal i midten af byen, ses stadig tydeligt i vejføringen og
landsbystrukturen.
Ladby rummer syv gårde samt en blandet husbebyggelse. Mod øst ligger den fredede ruin
af byens middelalderlige kirke, der blev nedlagt 1560, hvorefter sognet blev lagt under
Herlufsholm. I den nordvestlige del af landsbyen ligger en gammel skolebygning.
Kommentar: Ladby er udpeget til kulturarvsareal (sb. nr. 040507-57).
Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Byens velbevarede (ubebyggede) forteareal - og dermed én af kulturmiljøets helt særlige
kvaliteter - er sårbart over for nybyggeri.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
16. Lille Næstved
Fragment af oprindelig landsby i byen.
På hver side af Susåen lå i jernalder og ældre middelalder de to landsbyer Store Næstved og
Lille Næstved. Af Store Næstved, der lå på den østlige bred opstod købstaden Næstved, mens
Lille Næstved vedblev at være en landsby. Lille Næstved hørte det meste af middelalderen
under Skov Kloster - efter reformationen hørte det under Herlufsholm sogn. Af Lille Næstved
er der ved vestsiden af Susåen bevaret en mindre klynge af ældre landsbygårde og -huse, der
vidner om landsbyens eksistens. Bygningerne består lave bindingsværkshuse med stråtag og
er i flere tilfælde er meget velbevarede. Ejendommene giver området ved Susåvej et intimt
landsbypræg.
Kommentar: Idet kun en meget lille del af Lille Næstveds ældre bebyggelse stadig eksisterer,
vurderes kulturmiljøet kun som delvist bevaret.
Sårbarhed: Bygningerne og det intime landsbymiljø er sårbare over for over for, forfald,
nedrivning og væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
Næsby
17.
Landsby langs kanten af en tunneldal.
Landsbyen Næsby udgør et særligt landsbymiljø i sammenhæng med den nærliggende
herregård Næsbyholm. Den u-formede landsby ligger i det åbne, kuperede terræn ud til
Susådalen i en lille, men markant slugt mellem to højdedrag. På det flade terræn mod vest
forbinder en allé landsbyen med hovedgården, Næsbyholm, der ligger et par kilometer borte
i skovbrynet ved Næsbyholm Storskov. En række fritliggende ældre huse leder langs begge
tilkørselsveje ind til byen, hvor kirke, præstegård, gadekær og beplantning udgør en elegant
helhed. Landsbyens gårde blev alle flyttet ud i forbindelse med udskiftningen, og bebyggelsen
består derfor hovedsageligt at småhuse. Det er sjældent, at omvæltningerne har været så
omfattende som i Næsby, der inden for ganske få år fuldstændig ændrede karakter. Blandt
byens huse ligger den Rønnekamp’ske Stiftelse, der blev oprettet som bolig for trængende
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 17

mænd og kvinder med tilknytning til Næsbyholm og Bavelse godser. Stiftelsen er i dag
privatbolig. Den tidligere skole og brugs er også indrettet til beboelse i dag. Præstegården har
haft tilknyttet landbrug helt op i nyere tid.
Kommentar: Næsby er udpeget til kulturarvsareal (sb. nr. 050706-112). Kulturarvsarealet
dækker ikke alene Næsby med sin usædvanlig store kirke og tidligere herregård, der i 1500årene
udflyttes til den nuværende placering, det rummer også en række karakteristiske
overpløjede og bevarede høje langs Susåen. Den nordlige del af Næsby samt Susådalen er
beskyttet af naturfredning.
Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Alle husene er udpeget som bevaringsværdige og som bevaringsværdige i sammenhæng.
Bygningerne er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og væsentlige ændringer
af arkitektur og omgivelser. De lange alléer er betydningsbærende element i landskabet og
bør derfor bevares. Der er mange flotte udsigtslinier over Susådalen, og den åbne del af
landskabet er sårbart over for væsentlige ændringer af landskabets struktur.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
18. Næstelsø
Landsby på kanten af åsen.
Den noget langstrakte landsby Næstelsø hører til blandt områdets ældste bebyggelser og
ligger i det kuperede terræn lidt nord for Mogenstrup Ås. Mod vest afgrænses landsbyen
af en gravhøj, mens den mod øst afgrænses af kirken og kirkegården. Kirkeområdet med
den gamle præstegård, gadekær og store træer er særlig markant. Også gårdene omkring
gadekæret i vest danner et typisk landsbymiljø. I byens østre udkant ligger de tidligere skoler:
Degneskolen, Holmevej 19a, der er en grundmuret, stråtækt bygning opført som skole i 1854.
Den fungerede som sådan indtil 1926, hvorefter den blev afløst af Næstelsø gamle skole,
Holmevej 33.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Bygningerne er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og væsentlige ændringer
af arkitektur og omgivelser for eksempel i forbindelse med nybyggeri. Kulturmiljøet er især
sårbart over for drastiske ændringer af miljøet omkring kirken. Det gamle skolemiljø er sårbart
over for markante ændringer i bygningsmassen.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
19. Rettestrup
Landsby med møllemiljø.
Landsbyen Rettestrup ligger langs et højdedrag med forskellige bebyggelsestyper langs en
slynget, let hævet vej indrammet af en karakteristisk allé. Omtrent midt i landsbyen ses den
bevarede vindmølle fra 1856. Møllen havde en overgang tilknyttet et bageri.
I den nordligste del af landsbyen ved mølledæmningen ligger Rettestrup Møllegaard, hvor
vandmøllen lå. Rettestrup vandmølle nævnes første gang 1403 i forbindelse med indstiftelsen
af Gavnø kloster. Møllen udnyttede vandkraften i Rettestrup Å, der var dæmmet op til en stor
sø. Det er det grønne engdrag, hvor Fladsåen nu løber i bunden. Vandmøllen var i perioder
yderst velfungerende og blev i 1845 suppleret af en vindmølle på bakken bag gården. Denne
er ikke bevaret. Vandmøllen fungerede helt frem til 1917, hvor den blev revet ned. Den
nuværende gård er fra omkring år 1900.
Kommentar: Kulturmiljøet er delvist bevaret, idet møllemiljøet omkring Møllegården er stærkt
reduceret. Møllesøen fornemmes i landskabet, men henligger i dag som engareal.
Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Bygningerne er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og væsentlige ændringer
af arkitektur samt placeringen i landsbyen. De lange alléer er et betydningsbærende element i
landskabet og bør derfor bevares.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
Rislev
20.
Landsbyen der flyttede fra sin kirke.
Rislev består af en stor klynge gårde, der fordeler sig regelmæssigt omkring vejen igennem
landsbyen. Gårdene udgør endnu den altovervejende del af bebyggelsen. I midten af byen
ligger gårdene og husene forholdsvis tæt og skaber lukkede rum omkring landsbygaden.
18 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

Gadekæret ligger ved det centrale kryds, hvor de tre landeveje mødes. Et antal mindre
bygninger og beplantning afgrænser rummet omkring gadekæret. Sammen danner
græsarealet, træbeplantningen omkring gadekæret og det lille sprøjtehus af kvadersten en
yderst attraktiv og velbevaret helhed. Tidligere rummede landsbyen endvidere skole (opført
1860, udvidet 1930), sognebibliotek (oprettet 1870), andelsmejeri, frysehus (opført 1951)
samt en fiskemelsfabrik (opført 1935), telefoncentral og jernbaneholdeplads (1924-1962).
Stationsbygningen, der ligger ca. 1 km syd for Rislev, er endnu bevaret, men ombygget til
privat bolig.
Rislev Kirke, der ligger øst for landsbyen, ligger i dag alene på en markant højning. Vest for
kirken lå tidligere et fattighus. I middelalderen kan der have ligget en middelalderlig gård i nær
tilknytning til kirken. Rislevs historie kan imidlertid føres længere tilbage end middelalderen. I
den nordlige del af kirkebakken er ved grusgravning fundet brandgrave fra yngre bronzealder
samt jordfæstegrave fra romersk jernalder (0-400 e.Kr.).
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret. Området omkring kirken er udpeget til
kulturarvsareal (sb. nr. 050708-30).
Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Bygningerne er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og væsentlige ændringer
af arkitektur og omgivelser. Kirkens markante placering i landskabet er sårbar over for
drastiske ændringer af omgivelserne f.eks. ved nybyggeri.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang til kirken. Det øvrige kulturmiljø kan ses fra offentlig
vej.
21. Sandby og Sandbygård
Herregård og landsby.
Sandby ligger på det skrånende, nordvendte terræn oven for Susådalen. Den gamle landevej,
Sandbyvej, fra Ringsted til Glumsø danner i dag skellet mellem den ældre landsby og den
nyere bydel i øst, der blandt andet rummer et parcelhuskvarter. Bygaden, Ølsevej, løber østvestligt
på langs ad skråningen og har i den østlige bydel karakter af en lille bygade med
missionshus (opført 1896), tidligere skole (opført 1896, udvidet 1934) og brugsforening. I
den vestlige del af Ølsevej dominerer landsbypræget med kirke, præstegård og almindelig
landbebyggelse omgivet af gamle haver. Der ligger kun en enkelt gård i landsbyen i dag. De
øvrige er udflyttet. Fra kirkeområdet er et tydeligt terrænfald mod ådalen og en storslået
udsigt over denne. Landsbyens historie kan dokumenteres tilbage til vikingetid eller ældre
middelalder i form af bopladsspor og fund af østersøkeramik og ikke mindst tre runesten
fundet i og ved kirken. Formodentlig har Sandby bebyggelseskontinuitet fra vikingetid til nutid
med stormandsgård og tilhørende kirke.
Syd for byen, oppe på det flade moræneplateau, ligger hovedgården Sandbygård med store
sammenhængende marker. Sandbygård er nævnt i de skriftlige kilder første gang omkring
1305, men kan være ældre. Den nuværende hovedbygning er opført i 1904 af arkitekt
Martin Borch i grundmur i to stokværk med gavlparti mod gården. Bygningen erstattede en
bindingsværksbygning fra 1700-årene. Avlsbygningerne er opført omkring 1900.
Kommentar: Sandby er udpeget til kulturarvsareal (sb. nr. 050709-19).
Sårbarhed: Bygningerne og landsbymiljøet er sårbart over for funktionstømning, forfald,
nedrivning og væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Kirke, præstegård og
hovedgård udgør en fin helhed, der er sårbar over for nedrivning og væsentlige ændringer af
arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Sandbygård er privat ejet. Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
Skafterup
22.
Stjerneudskiftet fortelandsby.
Skafterup er én af kommunens fortelandsbyer med tydeligt stjerneudskiftet ejerlav. I 1682 lå
der 18 gårde i byen, men i dag er kun få gårde tilbage i byen, de øvrige er udflyttet. På den
ret store forte ligger flere ældre, meget lange gadehuse, hvilket understreger det nære forhold
byens landarbejdere har haft til det nærliggende godsområde under Holsteinborg og Fyrendal.
I udkanten af landsbyen ligger en købmandsgård fra andelstiden. Indtil 1989 lå her også en
vindmølle. Skolen (opført 1943) lidt nord for byen er et fint eksempel på en lille landsbyskole.
Mellem Skafterup og Tornemark ligger forsamlingshuset, Enigheden (opført 1900), og den
tidligere brugsforening.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 19

Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Landsbyens gårde og huse er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og
væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
23. Skelby
Landsby ved Susåen.
Landsbyen Skelby ligger lavt, helt nede ved Susåens løb, over for herregården
Gunderslevholm. Landsbyen ligger mellem to bakker med relativt stejle skrænter. Det er derfor
tydeligt, at man bevæger sig ned til Skelby. Kirken ligger højt på et lille terrænfremspring i den
nordlige del af byen omgivet af høje træer, mens præstegården ligger nede i dalens bund tæt
ved åen. Fra syd ved Gunderslev Bro løber en allé over Susåen og ind mod Skelby.
I Skelby ligger en fattigstiftelse med friboliger, der i 1805 blev flyttet hertil fra området ved
Gunderslev Kirke. Den velbevarede bindingsværksbygning eksisterer stadig, men anvendes
i dag til privatbolig. Den gamle præstegård opført i bindingsværk blev nedrevet i 1926 og
erstattet af den nuværende ejendom.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret. Den tidligere stiftelse og præstegården er udpeget
med høj bevaringsværdi.
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare over for forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af
arkitektur og omgivelser. Beplantningen ved Susåen er markant og betydningsbærende for det
nuværende landsbymiljø på dette sted og bør derfor bevares.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
24. Stubberup
Gårdklynge.
Stubberup består af fire tætliggende og velbevarede gårde, der ligger omkring et sving
på vejen gennem landsbyen. Sammen skaber de et karakterfuldt lukket gaderum. Ud
mod vejen ligger de hvidkalkede staldlænger, som er velproportionerede egnstypiske
bindingsværkslænger. Stubberup var allerede i 1688 en lille landsby, der rummede blot fire
gårde. Gårdene ligger stadig i den lille landsby med den helt samme struktur som omkring
1800.
Kommentar: Kulturmiljøets struktur er velbevaret. Der er kommet ny bebyggelse i
den nordlige del af ejerlavet, men ellers er der ikke sket så stor en udvikling i området.
Vejstrukturen er også næsten den samme.
Sårbarhed: Kulturmiljøet er sårbart over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Landsbyens særpræg er helt afhængigt af bebyggelsens placering og arkitektoniske
fremtræden, hvorfor det er sårbart over for forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af
arkitektur og omgivelser for eksempel i forbindelse med nybyggeri.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
25. Tornemark
Stationsbypræg uden jernbane.
Tornemark er en forholdsvis stor landsby med stationsbypræg. Dette skyldes dels byens
beliggenhed ved landevejen, dels at den har fungeret som serviceby for den nærliggende
herregård, Fyrendal. Tornemark har desuden et agrart præg, som er knyttet til den oprindelige
landsby med dens gårde og huse. Landsbymiljøet er bedst bevaret i den østlige del af byen,
mens den vestlige del med hovedgaden er præget af længehuse i stationsbypræget stil. Der
kan både nævnes missionshus (opført 1906), smedje og smukke eksempler på gadehuse i
bindingsværk. Byen har tidligere rummet flere bagerier samt et bryggeri.
Kommentar: Kulturmiljøets struktur er velbevaret.
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare over for forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af
arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
Tystrup
26.
Kirkelandsby på kanten af Tystrup Sø.
Tystrup er en lille kirkelandsby, hvis tidligere tilknytning til krongodset/ryttergodset under
Antvorskov blandt andet kan ses af den bevarede rytterskole (opført 1721) over for
kirkegården. Den anvendes nu som privatbolig. I 1682 lå der 12 gårde i landsbyen. I dag er
20 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

der kun få gårde tilbage. Ved Tystrupvej ligger to gamle gårde i oprindelig byggeskik med
karakteristisk terrænmæssig anlæggelse i et stejlt område. Stuehuset til den oprindelige
præstegård er ligeledes bevaret i oprindelig byggestil. Tystrup-egnens byggeskik kan således
stadig ses i landsbyen. På Frilandsmuseet ses det genopførte vævehus fra Tystrup. Huset
er opført i spinkelt bindingsværk med overhvidtede vægge. Det er indrettet med bolig og
vævestue som ved midten af 1800-årene. Væven fyldte næsten det hele i den trange
dagligstue, hvor familien også sov og spiste. Væveren levede beskedent og supplerede
indtægten fra væveriet med et lille landbrug. Til huset hørte en fritliggende lade med
lo, brændeskur og en lille stald.
Kommentar: Præstegårdens bindingsværkslænge i øst er fredet efter bygningsfredningsloven.
Landsbyen ligger i naturfredet området og indgår desuden i et stort kulturarvsareal for den
sydlige bred af Tystrup-Bavelse-søerne (sb. nr. 040513-36).
Sårbarhed: Kulturmiljøet er sårbart over for enhver form for anlægsarbejder, såsom
byggeri, gravning, dybdepløjning, terrænændring og dræning. Bygningerne er sårbare over
for væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. En vigtig del af dette kulturmiljø er
sigtelinierne ud over landskabet og søerne. Det åbne landskab er derfor sårbart over for
væsentlige ændringer.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
27. Tyvelse
Landsby med mange uforstyrrede træk.
Tyvelse er en velbevaret kirkelandsby med mange oprindelige og uforstyrrede træk. Kirken
ligger mod sædvane i den laveste del af byen ud mod åen og Almosen, der er udnævnt til
kulturarvsareal (sb.nr. 050612-32). Den gamle landsbygade løber op ad den stejle skråning
mod Tyvelse Sand og fremstår meget uberørt med store træer og buet vejforløb. Ved
udskiftningen omkring år 1800 blev de fleste gårde liggende omkring den aflange nordøstsydvestgående
bygade med et stort kær ved forten i den søndre ende af landsbyen ved kirken.
I ejerlavets sydvestlige del blev der udlagt en del husmandssteder. Ved Bygaden ligger foruden
et tidligere mejeri, i dag Møllebækssalen, også en landsbyskole og en smedje, der alle har fået
ny anvendelse. Landsbyen rummer desuden flere bevaringsværdige bygninger.
Kommentar: Landsbymiljøet er velbevaret. I de senere år er der i den sydøstlige del af
landsbyen ud mod Tyvelsvej skudt et nyt boligområde op, som ikke harmonerer sammen med
den øvrige bebyggelse i landsbyen.
Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Gårdene og husene er sårbare over for forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af
arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
Vejlø
28.
Landsby med bystævneplads.
Kirkelandsbyen Vejlø ligger på kanten af den inddæmmede Nylandsmose og rummer meget
fine overgange til det åbne landskab. Hver overgang har en særlig karakter. Ejendommene i
Vejlø omfatter en del gårde, skole (opført 1870), præstegård og missionshus. Dertil kommer
de ofte gulkalkede længehuse opført i bindingsværk. Fælles for dem alle er en høj grad af
velbevarethed. Flere bygninger ligger helt ude i vejskellet og indrammer gaderummene, der
er en vigtig del af landsbyens sluttede karakter. Præstegården, kirken og den gamle kirkegård
er bygningsmæssigt og landskabeligt store elementer, der sammen danner et karakterfuldt
område midt i landsbyen, hvor vejen igennem byen svinger brat. I dette knæk ligger
bystævnepladsen. Det er et grusbelagt areal med et stort træ i midten og en ring af marksten
omkring træet.
Kommentar: Landsbymiljøet er særdeles velbevaret. Præstegården, der ligger bag ved kirken,
udgør sammen med denne et værdifuldt arkitektonisk bygningskompleks. Til præstegården
hører desuden en meget stor have med markant beplantning omkring.
Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Gårdene og husene er sårbare over for forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af
arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 21

29. Vinstrup
Landsby på kanten af Tystrup Sø.
Landsbyen Vinstrup hører under Tystrup sogn og ligger øverst på bakkehældet ned mod
Tystrup Sø med syv tilbageværende gårde, der ligger spredt i byen og med grønninger og
gadehuse fra mange forskellige perioder på de udflyttede gårdes pladser. Hvor der i 1682 lå
18 gårde i landsbyen, er der kun få tilbage i dag. I udkanten af byen ligger et forsamlingshus
(opført 1883), som også Indre Mission oprindeligt benyttede.
Kommentar: Området er naturfredet og indgår desuden i et stort kulturarvsareal for den
sydlige bred af Tystrup-Bavelse-søerne (sb. nr. 040513-36).
Sårbarhed: Kulturmiljøet er sårbart over for enhver form for anlægsarbejder, såsom byggeri,
gravning, dybdepløjning, terrænændring og dræning. Bygningerne er sårbare over for
væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Den åbne del af landskabet er sårbart over
for væsentlige ændringer af landskabets struktur.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
30. Vrangstrup
Næstved Kommunes mindste landsbykirke.
Vrangstrup er en lille kirkelandsby, der udmærker sig ved sin særlige topografiske beliggenhed,
på kanten af en slugt ned mod Susåens ådal ved kommunegrænsen. Yderst mod åen ligger
den meget lille og særprægede, middelalderlige kirke, mens gårdene ligger højere oppe af
skråningen langs landsbygaden, der løber parallelt med dalen. Gårdene ligger hovedsageligt
skjult bag store træer, og kirkens placering synes derfor isoleret på den lille bakke helt ude i
engene.
Fra et punkt øst for landsbyen i en lille lokal kløft udløber en landskabelig markant allé,
der krydser såvel Susåen som Ringsted Å. Ved overgangen over Susåen ses én af de
karakteristiske jernbetonbroer med jernrækværk.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser. En
vigtig del af dette kulturmiljø er sigtelinierne ud over landskabet, der sammen med de lange
alléer mod nord, er betydningsbærende og derfor bør bevares.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
31. Vridsløse
Landsby med tvillingegårde og kirkeruin.
Landsbyen Vridsløse ligger højt på en bakketop med vid udsigt fra landsbyen mod syd og vest.
Bebyggelsen består af gårde, der ligger i to grupper med lidt afstand imellem. I den vestlige
del af Vridsløse ligger tre velholdte gårde omkring ruinerne af den middelalderlige kirke. Denne
ene af gårdene ligger mod nord højt hævet over vejen. Staldlængernes gavle vender ud mod
vejen. De to andre gårde syd for vejen ligger som spejlede tvillingegårde omkring en markvej.
Kirkeruinen er omgivet af træer, der skærmer mod det åbne landskab. Sognet kom i 1560
under Herlufsholm og kirken blev herefter nedlagt. Herluf Trolle fik ornamenter, klokker og
andet til brug for klosterkirken. 1738 skal kirken have været helt nedbrudt. Endnu omkring
1850 anvendtes Vridsløse kirkegård dog til begravelse.
Kommentar: Kirkeruinen og de nærmeste omgivelser er fredet samt udpeget til
kulturarvsareal (sb. nr. 040507-51 og -56).
Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Gårdenes bygninger er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og væsentlige
ændringer af arkitektur og omgivelser. Kirkeruinen er sårbar over for enhver form for
anlægsarbejder, såsom byggeri, gravning, dybdepløjning, terrænændring og dræning.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang til kirkeruinen. Det øvrige kulturmiljø kan ses fra
offentlig vej.
Landsbykirker og kirker i det åbne land
- kendingsmærke, beskyttelsesområde
Karrebæk kirke og mølle
32.
Kirke og mølle som søkendingsmærke.
22 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

Karrebæk kirke og mølle ligger højt i landskabet på en bakketop, tidligere kaldet Humlebjerg,
og danner en markant landskabsprofil. Bygningerne ligger ved den befærdede vej mellem
Næstved og Karrebæksminde, og profilen fungerer som kendingsmærke for Karrebæk, når
man nærmer sig byen ad denne vej fra såvel landevejen som fjorden. Karrebæk er også
interessant, idet al søværts trafik til og fra Næstved tidligere var tvunget til at passere helt
ind under Karrebæk. Dette havde især betydning i middelalderen, da den der ejede Karrebæk,
således beherskede søvejen til Næstved. I den tidlige middelalder var kongen ejer af både
Karrebæk såvel som torvet i Næstved. Kongen skænkede torvet og handelen til Sct. Peders
Kloster, senere Skovkloster, i 1140 og pantsatte senere også Karrebæk: For uden torvet havde
Karrebæk ingen strategisk betydning.
Kirken er først opført omkring 1300 med nordkapel og hvælvinger fra 1400-årene samt tårn
fra reformationstiden. Idet Karrebæk har været en betydningsfuld lokalitet allerede i den
tidlige middelalder, kan det tænkes, at den nuværende kirke har haft en forgænger af træ og
eventuelt en tilknyttet kongsgård. Kirken danner sammen med møllen og præstegården et
område af stor bygningsmæssig værdi. Den hollandske vindmølle (opført 1858) lå oprindeligt i
tilknytning til en møllegård, hvor der også var bageri og brødudsalg. I møllens storhedstid blev
her fremstillet hvedemel, gryn, grovmel og foder. Så tidligt som i 1945 blev møllen solgt fra
gården til en komité til møllens bevarelse. Møllen ejes nu af Næstved Kommune.
Over for kirken ligger Bethesda, tidligere Asylet, der blev opført som menighedspleje i 1880.
Asylet blev drevet af Diakonissestiftelsen ved to diakonisser, som tog sig af børn og syge.
Siden 1929 er ejendommen blevet lejet ud til privat beboelse. Kirkebakken 8 ejes i dag af
foreningen bag Rødkilde lejrskole, men husede fra 1830 til 1939 Karrebæk skole.
Karrebæk Bygade, hvor trafikken mod Enø fra gammel tid har gået, karakteriseres af
længehuse, der ligger helt ud til vejen.
Kommentar: Kulturmiljøet er delvist bevaret, idet møllegården ikke er bevaret. Møllen er
fredet efter bygningsfredningsloven.
Sårbarhed: Kulturmiljøet og bygningerne er sårbare over for funktionstømning, forfald,
nedrivning og væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang til kirken. Den øvrige del af kulturmiljøet kan ses fra
offentlig vej.
33. Mogenstrup Kirke og helligkilde
Valfartskirke og kildemarkeder.
Den højt beliggende middelalderlige kirke i Mogenstrup blev anlagt i forbindelse med en
hellig offerkilde, der antagelig har rødder i hedensk tid. Da kristendommen kom til Danmark
blev det gamle helligsted overtaget af kirken og derpå viet til Sct. Magnus – eller på dansk
Sct. Mogens. Det er således den katolske helgen, der har givet navn til landsbyen. Kirken er
opført i 1100-årene med kor og skib af kampesten med detaljer i kridtsten. Omkring år 1500
blev kirken kraftigt udvidet med sakristi, våbenhus, vestforlængelse og tårn. I kirken ses fine
kalkmalerier: heriblandt en dommedagsscene fra omkring 1425 samt en korsbæringsscene fra
omkring 1475, der muligvis er udført af samme maler, som har dekoreret Christian I kapellet i
Roskilde Domkirke. Det synlige minde i kirken om kildens betydning er en kildeblok indmuret
i våbenhusets østvæg. Et hul i muren sørgede for, at kildeblokken også kunne benyttes udefra
af de valfartende – oftest fattige, svage, krøblinge og syge. I forbindelse med kilden opstod
såkaldte kildemarkeder med handel, og omkring kilden opstod efterhånden en bymæssig
bebyggelse. Kildemarkederne ophørte så sent som i 1882. Kilden lå oprindelig i den fredede
Kirkeskov tæt ved kirken, men i forbindelse med ny vejføring i 1824 blev den ledt til skovens
udkant på vestsiden af den nye vej, hvor kilden stadig kan ses.
Kommentar: Kirke, kilde, vej og kro (opført 1829 og senere udvidet og ombygget) udgør
hovedelementerne i Mogenstrups kulturmiljø, der er forholdsvis velbevaret. Skoven er fredet.
Sårbarhed: Kulturmiljøet er sårbart overfor væsentlige ændringer af arkitektur og landskab.
Kildens bassin og nære omgivelser er sårbare overfor forfald og nedrivning.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang.
Ting Jellinge Kirke
34.
Næstved Kommunes yngste middelalderlige landsbykirke.
Landsbyen Ting Jellinge ligger ved landevejen mellem Skælskør og Sorø på en flad højning.
Ting Jellinge Kirke udmærker sig ved at være kommunens yngste middelalderlige kirke. Kirken
er en lille gotisk langhusbygning opført af munkesten omkring 1350-1400 med samtidige
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon-
23

hvælvinger. De øvrige middelalderlige kirker i kommunen er opført i tiden forud i romansk
tid omkring 1100-1200 i kampesten. Kirken er knap 12 m lang og er inddelt i 2 fag med
tresidet korafslutning. Alle de oprindelige spidsbuede og falsede vinduer er bevaret ligesom
begge døre. Norddøren er dog tilmuret. Vestgavlen har blændinger og kamtakker. I sengotisk
tid rejstes foran syddøren et meget lavt tårn af munkesten. I 1747 erstattedes en senere
bindingsværksoverbygning af et klokkestokværk opført af mursten med lavt pyramidespir.
Tårnets underste stokværk fungerer som våbenhus.
I alle hvælv fremdrog man omkring 1872 kalkmalerier, der muligvis kan dateres til 1448. I
den vestre hvælvings nordre kappe sås Sct. Jørgens kamp med dragen, i den østre hvælvings
vestre kappe: Abrahams offer, og i den søndre kappe: Dommedag. Kalkmalerierne blev dog
atter overhvidtet.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: Kirken er sårbar over for funktionstømning og manglende vedligeholdelse samt
markante ændringer af omgivelserne for eksempel i forbindelse med nybyggeri i kirkens
nærhed.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang.
Landbrugslandskabet
- spor i landskabet relateret til dyrkning og drift, landbrugsbygninger, hegn, diger,
husmandssteder, skovrider/-fogedboliger o.a.
35. Klokkergårde
Spredt gårdbebyggelse uden landsbypræg.
Klokkergårde ligger øst for Toksværd på Toksværd Kirkemark og består af otte tre- og
firlængede gårde fortrinsvis opført omkring 1850. Bebyggelsen ligger spredt, men er forbundet
med hinanden via vejnettet. Fra slutningen af 1800-årene kan stednavnet Klokkergårde
knyttes til bebyggelsen.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: Kulturmiljøet er sårbart over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Bebyggelserne er sårbare over for forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af omgivelserne
for eksempel i forbindelse med nybyggeri og udstykning.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
36. Møllevænget
Husmandsudstykning ca. 1800-1850.
Mellem Skraverup Huse og Bistrup, i skovbrynet ved Saltø Skov, ligger en lille samling af
husmandssteder kaldet Møllevænge Huse. Husmandsstederne er opført i perioden 1800-1850.
De består af to- og trelængede, hvidkalkede bygninger med sortmalet bindingsværk og en lille
gårdsplads mod vejen. Stedet rummer ud over de fem husmandssteder tillige en gammel skole
(Møllevænget 20), der er opført 1825. Længst mod øst ligger en velbevaret skovridergård
(Møllevænget 4) fra 1850 med stuehus i mursten og avlsbygninger i bindingsværk.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: Bebyggelsen er sårbar over for funktionstømning, forfald og manglende
vedligeholdelse samt væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Husmandskolonien er
sårbar overfor strukturelle ændringer, der vil forandre områdets karakter.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
Rønnebæk Huse
37.
Husmandsudstykning ca. 1850-1900.
Rønnebæk Huse består en mindre gruppe af husmandssteder langs Englebjergvej og Borupvej.
De smalle bygningskroppe ligger med gavlene trukket helt ud i skellet langs den ene side af
vejen. Husmandsbrugene er hovedsagelig opført i perioden 1850-1900. De ældste bygninger
er opført i bindingsværk, mens de yngre er opført i mursten.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: Bygningerne sårbare over for forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af
arkitektur og omgivelser. Bebyggelsens strukturelle helhed er sårbar over for markante
strukturelle ændringer i form af nybyggeri på de omgivende parceller, der vil forandre
områdets karakter.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
24 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

38. Saltø landarbejderboliger
Landarbejderboliger.
Landarbejderboligerne i Saltø Huse består af tre lange bindingsværkshuse langs Saltøvej opført
mellem 1850 og 1915. Bebyggelsen ligger lavt i terrænet ved Saltø Å omgivet af en sø og
græsklædte volde fra et nedlagt voldanlæg. Ejendommene hører under Saltø gods.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: Bebyggelsen er sårbar over for funktionstømning, forfald og manglende
vedligeholdelse samt væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Husmandskolonien er
sårbar overfor strukturelle ændringer, der vil forandre områdets karakter.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
Herregårdslandskaber
39. Bavelse
Landsbyen der forsvandt.
Herregården Bavelse repræsenterer et eksempel på en nedlagt landsby, der er blevet opslugt
af en hovedgård. Nu står kun kirken og hovedgården tilbage. Gårdens historie er lang og
præget af politiske og personlige interesser og konflikter. Godset har ofte skiftet ejer. Fra 1710
har Bavelse været forenet med Næsbyholm.
Den nuværende hovedbygning, der ligger ved Bavelse Søs nordlige breder, er opført i 1845,
efter at den tidligere hovedbygning i renæssancestil opført af adelsmanden Jacob Ulfeldt
omkring år 1600, var nedbrændt i slutningen af 1700-årene. Hovedbygningen er hvidpudset,
opført i grundmur i to etager med gennemgående frontispice. I hver ende er der en lavere
tilbygning. Avls- og driftsbygningerne er hovedsageligt opført i 1905.
Landsbyen nævnes endnu i 1664 med 13 gårde, men forsvinder kort tid efter. Landsbyens
nedlæggelse skal muligvis ses i sammenhæng med svenskekrigene i midten af 1600-årene,
der lagde både Bavelse sogns hovedgods og bøndergods næsten øde. Det var dog Fru
Ermegard til Bavelse, der i 1685 med kongens tilkendegivelse endeligt fik nedlagt landsbyen.
Hvor landsbyens gårde og huse lå vides ikke med sikkerhed.
Fra 1711 til 1716 ejedes Bavelse sammen med Næsbyholm af Frederik IV’s elskerinde,
Charlotta Helena Schindel.
Tæt ved hovedgårdskomplekset ligger sognets kirke, der består af kor og skib i kampesten fra
romansk tid samt gotisk tårn og våbenhus opført i tegl.
Kommentar: Herregården og kirkens kulturmiljø er velbevaret.
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og
væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Placeringen af gårdene i den nedlagte
landsbys kendes ikke, men sporene efter gårdene og husene er sårbare overfor enhver form
for jord- og anlægsarbejder. Alléen er et bærende element i landskabet og er sårbar overfor
fældning.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang til kirken og til stisystem ned til Bavelse Sø. Bavelse
gods er i privat eje.
Bækkeskov og statshusmandsudstykningerne Bækkeskov Stræde, Tyrehule og
40.
Nyprøve
Statshusmandsudstykning og herregård.
Herregården Bækkeskov og de omkringliggende husmandssteder udgør et enestående
herregårdskulturmiljø. Bækkeskov Gods er opstået af landsbyen af samme navn, der nævnes
første gang i år 1320. Landsbyen lå omtrent, hvor avlsgården ligger i dag. 1691 berettes det,
at landsbyen foruden hovedgården bestod af to gårde med gærder, syv huse og en mølle.
Landsbyen blev helt nedlagt i løbet af 1700-årene.
Bækkeskovs hovedbygning er enestående ved sin engelskinspirerede arkitektur. Bygningen
blev opført i 1796-98, men er til forskellige tider renoveret både ind- og udvendigt. Den ligger
efter samtidig engelsk mode placeret i et stort naturparklignende haveanlæg.
Ladegårdens bygninger, der blev genopført efter en større ildebrand, er fra 1920 og udgør
en markant helhed. Avlsbygningerne er siden moderniseret. Flere af ejendommene omkring
hovedbygningen har været udlagt til tjenesteboliger.
I 1930 blev der fra Bækkeskov gods afhændet ca. 110 ha til udstykning, heriblandt jorden
omkring Bækkeskov Stræde, der blev udlagt til statshusmandsbrug. Husmandsbebyggelsen
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon-
25

giver sammen med de bugtede vejforløb igennem skoven området en helt særlig karakter.
Bygningernes arkitektur er præget af ”Bedre Byggeskik”.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret. Hovedbygningen på Bækkeskov fra 1796-98 er
fredet efter bygningsfredningsloven.
Sårbarhed: Bækkeskovs enestående hovedbygning og markante ladegårdsanlæg er sårbart
over for forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Parkanlægget
er endvidere sårbart overfor markante ændringer. De store skovarealer er sårbare over for
fældning.
Husmandsbebyggelserne er sårbare over for funktionstømning, forfald og manglende
vedligeholdelse samt væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Husmandskolonierne
er sårbare overfor strukturelle ændringer, der vil forandre områdets karakter.
Adgangsforhold: Der er offentlig vej gennem området, men ikke til herregårdsanlægget, der
er i privateje.
41. Christiansdals Kloster
Privat forsorgsvirksomhed.
Christiansdal Kloster blev oprettet 1866 af ejerne af Næsbyholm kammerherre Christian
Rønnenkamp og hans hustru Jessy Caroline Rønnekamp som en legatstiftelse med bolig
for 24 damer mellem 45-50 år af borgerlig stand. Bygningerne er opført i 1872 af arkitekt
Christian Hansen i historicistisk stil med ti fremspringende, ottekantede tårne kronet af kupler.
Til klostret hørte portnerbolig og en avlsgård, der mod betaling forsynede beboerne med
landprodukter. Hver dame havde råderet over to værelser, spisekammer og gaderobe samt
150 rigsdaler om året. Dertil kom fællesstue og køkkener. Værelserne var indrettet med højt
til loftet - lyst og luftigt ud fra et sundhedshygiejnisk synspunkt. Toiletter indrettedes først
inde i selve klostret i 1960 samtidig med, at der indrettedes badeværelser på hver gang. Til
hver lejlighed hørte desuden et havelod. Dette var ikke tænkt til dyrkning, for det sørgede
avlsgården for, men snarere som et sted man kunne søge hen og få sol og frisk luft og udføre
forskellige håndarbejder. Til klostret hører også en park med sø og flagstang, hvor damerne
kunne spadsere.
Christiansdal Kloster ligger i Bavelse sogn, men har med sin rod i Næsbyholm gods
tilhørsforhold til Næsby Kirke, hvor beboerne også har deres egen gravplads på kirkegården.
Kommentar: Kulturmiljøet er bevaret. Stiftelsens formål er ændret i dag, således at
menigmand har mulighed for at leje sig ind i lejlighederne, der er moderniseret så de lever op
til nutidens krav.
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare over for funktionstømning, forfald og markante ændringer
i arkitekturen.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang til Christiansdals Kloster.
Fyrendal
42.
Herregård og privat forsorgsvirksomhed.
Herregården Fyrendal, der oprindelig hed Vindingegård efter den landsby, hvor gårdene i første
halvdel af 1600-årene blev inddraget under hovedgården, er første gang nævnt i 1387. Fra
1708 har gården hørt under grevskabet Holsteinborg oprettet samme år af Adolph Holstein,
friherre af Fyrendal.
Hovedbygningens ret irregulære form bærer vidnesbyrd om en tilblivelse i flere tempi. Den to
stokværk høje hovedfløj mod nord er et enkelt renæssancehus med høj tagrejsning, hvælvet
kælder og korshus mod nord. Vestgavlen bærer årstallet 1609. En lang lav portfløj, formentlig
af lidt senere dato, strækker sig fra hovedfløjens sydvesthjørne frem mod den umiddelbart syd
for liggende Fyrendal kirke. Naboskabet med kirken vidner om landsbyens tidligere eksistens.
En sydfløj til hovedbygningen blev nedrevet i 1880’erne og erstattet af den nuværende mur
mod kirkegården. Fragmenter af en interiørudsmykning med bemalede loftsbrædder og
murdekoration, der muligvis stammer fra opførelsestidspunktet, er bevaret i hovedfløjen.
”Det Fyrendalske Hospital”: Fra 1811 var hovedbygningen anvendt som ’Det Fyrendalske
Hospital’, der i 1833 afløstes af ”Det Fyrendalske Institut” - en kombination af sygehus,
fattiganstalt og fabrik, hvis funktion senere blev flyttet til Holsteinsminde ved Førslevgård. Vest
for hovedgården ligger store skovområder, der er sammenhængende med Holsteinborg.
På en del af gårdens jorder blev i 1920erne oprettet statshusmandsbrug.
Kommentar: Hovedbygningen dateret til 1609, portfløjen fra 1610 og et hus med lerstampede
vægge fra ca. 1813 er fredet efter bygningsfredningsloven.
26 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

Sårbarhed: Bygningerne er sårbare over for funktionstømning, forfald og markante ændringer
i arkitekturen.
Adgangsforhold: Der er ikke offentlig adgang til Fyrendal, der er i privat eje. Der er offentlig
adgang til kirken og kirkegården.
43. Gavnø
Fra kloster til herregård.
Herregården Gavnø omfatter en hel lille by af bygninger, alléer og haveanlæg på den østlige
side af øen Gavnø. Herregårdens hovedbygning ligger ved det smalle sund, der adskiller Gavnø
fra fastlandet øst for. Tæt ved hovedbygningen ligger den murede vejdæmning over sundet.
Nord for hovedbygningen ligger den gamle staldgård og drivhuse samt helt nede ved vandet
enkelte landarbejderhuse.
Gavnø nævnes første gang i 1205 i Valdemar d. 2.’s privilegium for Sct. Peders Kloster og
senere igen i 1231 som dels kongens og dels Sct. Peders Kloster i Næstveds (Skovkloster)
ejendom. I 1402 stiftede Erik af Pommern på Margrethe I’s initiativ et nonnekloster af
dominikanerordenen til Sct. Agnes ære. Klostrets bygninger ligger samme sted som
den nuværende hovedbygning. I det nuværende murværk findes endnu middelalderlige
bygningsrester. Det nuværende kapel rummede klostrets kirke. Klostret nedlagde ikke straks
ved reformationen i 1536, men fungerede indtil den sidste nonne var død. Fra 1583 overgik
stedet fra kongens eje til adelsmanden Hans Johansen Lindenov. Fra 1682 kom herregården i
familien Thotts eje.
Hovedbygningen er trefløjet og i tre stokværk med pudsede, gule facader, der er adskilt af
hvide felter med søjlevirkning. Bygningen er ombygget i 1755 til dens nuværende skikkelse af
Otto Thott. Baroniet Gavnø blev oprettet 1809.
Ladegården, der er flyttet et stykke sydvest for gården efter en brand i 1889, er opført i
gulstensmur med et for den tid meget karakteristisk jernbuesystem.
Parken er omlagt i midten af 1800-årene i engelsk stil med store fritstående trægrupper,
lysthuse og broer. Fra 1957 har Gavnøs haveanlæg været omdannet til blomsterløgpark.
Kommentar: Gavnø er udpeget til kulturarvsareal (sb. nr. 0504011-68). Det firfløjede
anlæg er fredet efter bygningsfredningsloven. Gavnø gartnerbolig er ligeledes fredet efter
bygningsfredningsloven. De øvrige bygninger er udpeget som bevaringsværdige.
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare over for funktionstømning, forfald og markante ændringer
i arkitekturen. Lindealléerne er sårbare overfor fældning.
Adgangsforhold: Der er begrænset offentlig adgang til Gavnø, der har åbent for besøgende i
sommerhalvåret.
Gunderslevholm
44.
Landsbyen der forsvandt.
Herregården Gunderslevholm er et eksempel på en nedlagt landsby, der er blevet opslugt af en
hovedgård.
Den romanske kirke står tilbage som et minde om landsbytiden, mens inventaret og
gravminderne tydeligt viser den nære tilknytning til Gunderslevholm. Præstegården blev
nedlagt i 1649 samtidig med at Gunderslev sogn blev gjort til anneks for Skelby. Der er
bevaret en rest af de gamle præstegårdsbygninger. De sidste dele af landsbyen blev nedlagt i
årene forinden.
Herregården: Herregården Gunderslevholm ligger helt nede ved Susåens løb overfor landsbyen
Skelby. I middelalderen lå på dette sted kirken omgivet af landsbyen Gunderslevmagle og vel
antagelig også landsbyhovedgården til den borg, der i 1345 erobres og ødelægges af Valdemar
Atterdag. Sporene af det gamle voldsted skal findes i parken. Den nuværende, fritliggende
hovedbygning stammer fra 1729, mens facadens dekorative udstyr formentlig er tilført ved
en ombygning 1787, hvor anlægget i det ydre fik sit nuværende klassicistiske præg. Den
oprindelige rumfordeling og udsmykning er i det væsentlige bevaret i stueetagen. I havesalen
er der bevaret et fornemt stukloft fra opførelsestiden og fine kinesiske papirtapeter fra 1804.
Derudover kan nævnes en spisestue med loftsdekoration med dyrekredsen udført af G.C.
Hilker i midten af 1800-årene.
Avlsgården er opført i bindingsværk og anlagt umiddelbart vest for hovedbygningen i 1729. På
samme tid anlagdes haven i tidens franske stil omgivet af to lindealleer, som endnu er bevaret.
Gunderslevholm Hospital: Karen Marsvin (1602-1666) oprettede i 1668 Gunderslevholm
Hospital, en stiftelse for fattige i Gunderslev sogn, i et eksisterende fiskerhus syd for kirken.
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 27

Ejerne til Gunderslevholm afholdt de væsentligste udgifter til stiftelsen. Omkring 1805 flyttedes
hospitalet til Skelby.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret. Hovedbygningen (opført 1729) er fredet efter
bygningsfredningsloven. Der findes flere sjældne træer i parken.
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare over for funktionstømning, forfald og markante ændringer
i arkitekturen. Voldstedet, hvis placering er uklar, er sårbart over for enhver form for
anlægsarbejder, såsom byggeri, gravning, dybdepløjning, terrænændring og dræning.
Adgangsforhold: Der er ikke offentlig adgang til stedet. Gunderslevholm er i privat eje.
45. Holmegård
Sjællands eneste bindingsværksherregård.
Herregården Holmegård er Sjællands eneste bevarede herregård opført i bindingsværk.
Holmegård er nævnes muligvis første gang i 1327, som en gård ejet af Antvorskov Kloster. Den
nuværende hovedbygning ligger på en lav holm i kanten af mosen og er opført i bindingsværk
i 1635 af rigsadmiral Claus Daa. Selve hovedbygningen er omkranset af en voldgrav, mens
ladegården delvis er omgivet af en ydre voldgrav. Adgangen til anlægget sker via en bro over
voldgraven gennem porten i den oprindelige portfløj i to stokværk. De to sidefløje er opført
nogle år senere. Bygningerne er senere ændret i forhold til deres oprindelige udseende. Der
er ingen tvivl om, at den nuværende hovedbygning har haft en forgænger, men om stedets
historie i middelalder og renæssance vides meget lidt. Ved arkæologiske undersøgelser er det
imidlertid lykkedes at finde bygningsrester af senmiddelalderlige, teglbyggede bygninger på
stedet.
De gamle avlsbygninger er nedbrændt, men genopført i moderne skikkelse kort fra det
oprindelige sted.
Hovedgården ligger centralt i sit eget ejerlav i Holme-Olstrup sogn. Den nordlige del er
omgivet af Holmegårds Mose, men der er også større skovarealer i området. Dele af
markarealerne er omkranset af diger.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret. Den trefløjede hovedbygning (opført1635) med
tilbygning på nordfløjen er fredet efter bygningsfredningsloven.
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare overfor funktionstømning, forfald, nedrivning og
væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Holmen, hvorpå hovedbygningen er
opført, er sårbar overfor enhver form for anlægsarbejder samt manglende vedligeholdelse.
Stendigerne er sårbare over for forfald samt enhver form for anlægsarbejder, såsom byggeri,
gravning, terrænændring og væsentlige ændringer i omgivelserne.
Adgangsforhold: Der er ikke offentlig adgang til stedet. Holmegaard er i privat eje.
46. Næsbyholm
Herregårdsmiljø med rejse gennem historien.
Herregården Næsbyholm er et velbevaret kulturmiljø, der indgår i sammenhæng med den
nærliggende landsby Næsby og oldtidslandskabet i Næsbyholmskoven. Næsbyholm nævnes
første gang på Margrethe I’s tid, da den blev hovedgård og ejedes af ridder Anders Olufsen.
Oprindelig lå hovedgården i landsbyen Næsby, tæt ved kirken. Øst for kirken har man fundet
murrester, der menes at stamme fra den første gård. Den nuværende placering fik Næsbyholm
i slutningen af 1500-årene. Den anselige renæssancebygning opført af Sten Brahe i 1585
blev omgivet af voldgrave. Næsbyholms renæssancehovedbygning brændte i 1932 og 1947,
men er genopbygget i samme stil. Til Næsbyholm hører en kuperet park i engelsk stil med
kanaler. Der er en fin gennemgang fra alléen og forbi herregården, hvor grusstien er kantet af
bronzestatuer af Thorvaldsen og andre billedhuggere.
De grundmurede avlslænger er fra ca. 1910, tegnet af arkitekt H.C. Glahn.
Godset har siden 1710 hørt sammen med Bavelse.
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og
væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Alléen, der er et betydningsbærende
element i landskabet, er sårbar overfor fældning.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang til en del af Næsbyholms park.
Rønnebæksholm
47.
Krudtmølle og herregård.
Rønnebæksholm omtales første gang i 1321, men hvor de første bygninger og et eventuelt
voldsted lå, vides ikke med sikkerhed. Fra 1499-1571 hørte stedet under kronen. I 1513
28 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

efalede Christian d. 2, at lensmanden på Rønnebæksholm skulle bygge, forbedre og ved
magt holde gården, søen og dæmningen i god stand samt opføre to vandmøller; den ene
skulle fremstille krudt, den anden olie. Krudtmøllen var den første af sin art i Danmark.
Mølledriften varede imidlertid kun kort tid. På grund af manglende vandtilførsel blev den
tidligere krudtmølle i 1598 flyttet syd for Rønnebæksholm Sø til det sted, hvor møllegården
til Rønnebæksholm Stubmølle omkring 1740-50 blev opført. På dette tidspunkt så topografien
helt anderledes ud med å, dæmninger og holme, hvilket ses af gamle kort. Det mindre bækløb
kunne imidlertid heller ikke her drive en vandmølle rationelt, og mølleriet blev derfor nedlagt
omkring 1768. Stubmøllen blev nedrevet i 1930erne.
I slutningen af 1500-årene blev gården flyttet til sin nuværende plads. I 1730erne blev
gårdens bygninger moderniseret og fornyet. Flere spor af indretningen fra denne tid ses
endnu. Ved slutningen af 1700-årene udbyggedes anlægget med en forpagterbolig, et mejeri
og en staldlænge ud mod landevejen Næstved-Præstø, der tidligere gik her forbi, således at
det herefter bestod af tre dele: Borggården, ladegården og forpagtergården.
I 1840 blev Rønnebæksholm overtaget af Harald Toft (død 1841) og dennes hustru Marie Toft
(død 1854), der iværksatte en total ombygning af hovedbygningen i gotisk stil. I 1851 blev
Marie Toft gift med N.F.S. Grundtvig, og hun lod i 1852-54 opføre et lysthus, ”Venligheden”,
som gave til Grundtvig.
Ved en stor ombygning i 1880erne og 1890erne fik hovedbygningen sit endelige udseende,
og avlsgården fik nye bygninger: Herskabsstald (1865), hestestald (opført 1869), vognport
(opført 1869), kostald (opført 1891), lade (opført 1892) og portbygning (opført 1899).
Kommentar: Kulturmiljøet med møllerne er forsvundet, men ellers er herregårdsmiljøet
velbevaret. Grundtvigs pavillon ”Venligheden” (opført 1852-54) er fredet efter
bygningsfredningsloven. De øvrige bygninger er udpeget med høj bevaringsværdi.
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare over for funktionstømning, forfald og markante ændringer
i arkitekturen og omgivelser.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang. Rønnebæksholm er ejet af Næstved Kommune.
Sparresholm
48. og teglværk
Herregård og industri
Herregården Sparresholm ligger i Toksværd sogns sydøstlige del. Hovedgården har et stort
ejerlav, hvor der blandt andet er en del søer og skovområder. Sparresholm hed i middelalderen
Paddeborg og var en vigtig politisk brik i Valdemar Atterdags erobring af det danske rige. Her
holdt holstenerne politiske fanger indespærret, men kongen erobrede borgen i 1345. Resterne
af det middelalderlige bygningskompleks befinder sig under den nuværende hovedbygning.
I 1609 omdøbte Jens Sparre stedet til ’Sparresholm’ og opførte en bygning i to stokværk med
hvælvet kælder på resterne af det middelalderlige voldsted og omgivet af voldgrave, sø- og
engarealer. Bygningen er i dag ombygget og udgør midterfløjen af det nuværende anlæg. De
to lavere sidefløje blev tilføjet omkring år 1700. Enkelte rester af skulpturer og dekorationer
lader ane, at det oprindeligt var en prægtig renæssancebygning.
Ved slutningen af 1800-årene opførtes omkring fem bygninger bl.a. tre skovfogedhuse. I 1928
brændte gårdens avlsbygninger, hvorefter de nuværende blev opført. Bygningerne er siden
blev moderniseret.
Herregård og industri forbindes sjældent med hinanden, men indtil for få generationer
siden lå ved mange godser anlæg af industriel karakter, bl.a. også på Sparresholm, der i
anden halvdel af 1800-årene havde et teglværk tilknyttet. Efter landsbrugskrisen i 1820erne
fulgte højkonjunkturen, der betød et omfangsrigt byggeri af grundmurende bygninger på
landet. Samtidig voksede byernes befolkningstal, hvilket også krævede mursten til byggeri.
Godsteglværkerne på Sydsjælland tog virksomt del i denne udvikling. I 1850erne slog ny
teknik igennem indenfor teglindustrien, og på Sparresholm anskaffede man på dette tidspunkt
maskiner til slemning, tagsten og drænrør. I 1869 erhvervedes en dampmaskine. I de sidste
årtier af 1800-årene udviklede teglværksproduktionen sig organisatorisk og afsætningsmæssigt
til en selvstændig industri baseret på aktier, hvilket betød, at de mange godsteglværker
sygnede hen, der iblandt Sparresholm.
Kommentar: Kulturmiljøets struktur er velbevaret. Midterfløjen (opført 1609) og de to
sidefløje (opført 1703) er fredet efter bygningsfredningsloven. Teglværket er forsvundet, og
det samme gælder for de fleste søer. Den sydøstlige del af ejerlavet er fortsat dækket af skov.
Sårbarhed: Sparresholms hovedbygning og markante ladegårdsanlæg er sårbart over for
væsentlige ændringer i det arkitektoniske udtryk samt endvidere sårbart overfor markant
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon-
29

omlægning af naturområdet omkring anlægget. De store skovarealer og alléerne er sårbare
over for funktionstømning og fældning.
De mindre ejendomme omkring Sparresholm med tilknytning til stedets historie som for
eksempel tjenesteboliger er sårbare overfor funktionstømning, manglende vedligeholdelse og
nedrivning.
Adgangsforhold: Der er ikke offentlig adgang til godset, men offentlig vej krydser igennem
området.
49. Tybjerggård og Tybjerg
Herregårdslandsby på drumlin-bakke.
Landsbyen Tybjerg og herregården Tybjerggård ligger som en lille sammenhængende
bebyggelse på den østlige side af en langstrakt og stejl ’drumlin-bakke’, hvis højeste punkt er
58 meter over havoverfladen.
Ud over Tybjerggård ligger der ingen egentlige gårde i landsbyen. Tybjerggårds historie kan
følges tilbage til 1291, da den tidligst kendte ejer Jens Sjællandsfar nævnes. Den nuværende
hovedbygning blev opført i 1763 og er inspireret af Egtveds rokokobygninger. Under østfløjen
er bevaret en kælder med krydshvælvinger fra en tidligere forgænger fra 1400-årene. En
gammel lindeallé med brolægning fører fra øst forbi avlsgården, som ligger helt isoleret, hen til
den trefløjede hovedbygning, der åbner sig mod nord med udsigt over det bakkede landskab.
Tybjerg udgør et velbevaret lille sammenhængende landsbymiljø med usædvanlig landskabelig
beliggenhed på den østlige side af den langstrakte bakke. Mod nord falder terrænet jævnt mod
områdets småbække for til sidst at ”styrte ned” i Susådalen. I landsbyen finder man centrale
funktioner som kirke, skole, forsamlingshus (opført 1888), plejehjem (opført 1924) samt
enkelte villaer og landhuse.
Den særlige landskabelige beliggenhed understreges af den flere kilometer lange allé, der
forbinder Tybjerg med det overordnede vejsystem. Ved ankomst fra syd, op ad den stejle
bakke, fanges blikket af den hvidkalkede kirke og den bugtede kirkegårdsmur. Først derefter
ser man mod vest herregårdsanlæggets bygninger og alléer. Til kulturmiljøet hører to ens,
symmetrisk placerede landarbejderboliger syd for landsbyen.
Kommentar: Tybjerg er et velbevaret kulturmiljø. Tybjerggårds trefløjede
hovedbygning (opført 1763 med middelalderlig kælder under østfløjen) er fredet efter
bygningsfredningsloven.
Sårbarhed: Landsbyen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.
Bygningerne er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og væsentlige
ændringer af arkitektur og omgivelser. En vigtig del af dette kulturmiljø er sigtelinierne
ud over landskabet og kontrasten mellem landsby og hovedgård. De lange alléer er et
betydningsbærende element i landskabet og er sårbare overfor fældning.
Adgangsforhold: Tybjerggård er i privat eje. Den øvrige del af kulturmiljøet kan ses fra
offentlig vej
Havne og veje
- hulveje, vildtbanesten, milepæle, grus- og stenveje, asfaltveje, broer, havne og havneanlæg,
færgesteder, kroer, ladepladser, fyrtårne, tjærepladser, bygninger, værfter o.a.
Vildtbanegrøften
50.
Afgrænsning af kongeligt ryttergods.
Den ca. 12 km lange vildtbanegrøft mellem Dybsø Fjord og Præstø Fjord blev anlagt af
Christian d. 4. som nordgrænse for en vildtbane med et areal på ca. 400 km2 (dvs. hele
Sydsjælland), og er det mest omfattende monument af sin art i Danmark. Anlægget bestod
af en grav og en vold med hegn af stager eller flettet risgærde. I begge ender blev grøften
forsynet med et solidt pæleværk af nedrammede egestammer ude i vandet. Ved en renovering
i 1716 af Frederik d. 4. blev graven gjort 3,75 m bred og 1,9 m dyb med en bundbredde på
1,25 m, og volden blev forsynet med skrå stolper med risgærde imellem. Vildtbanegrøften blev
vedligeholdt til ryttergodsets salg i 1774. Vold og grøft er endnu synlig og velbevaret på flere
strækninger over i alt ca. 5 km. Der er kun få efterretninger om pæleværkerne ude i fjordene.
En iagttagelse er, at volden ligger på sydsiden. Grøften og volden har ikke i sig selv kunnet
holde alt vildt inde, men anlægget har ligeså meget haft en symbolsk signalværdi mod nord:
Dette er kongens ejendom – hertil og ikke længere!
30 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

Kommentar: Kulturmiljøet er kun delvist bevaret. Ud af det ca. 12 km lange forløb viser det
sig, at der endnu er bevaret ca. 5 km, fordelt på flere strækninger. I flere tilfælde er både
grøft og vold overordentligt godt bevaret. Op til 95 % af strækningen ligger således indenfor
Næstved Kommune. Vildtbanegrøften er vigtig at bevare som en kulturarv, der beretter om
kongelige besiddelser og de landskabelige spor. Vildtbanen har en stor formidlingsmæssig
værdi i de bevarede strækninger, hvor der med vildtbanepæle, informationsstandere,
vandreguider m.v. vil kunne formidles historie til både lokale og turister.
Sårbarhed: Vildtbanegrøften er ikke særlig synlig i landskabet og derfor meget sårbar over
for enhver form for anlægs-, dyrknings- og jordarbejder – der måske især er forårsaget af
uvidenhed om vildtbanens eksistens!
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang.
51. Hulvejen ved Bredeshave
Oldstidsvej.
Skovene rummer mange spor efter menneskers færdsel gennem årtusinder. I Storkeskoven
ved Bredeshave ses på bakken tre steder langstrakte hulninger, der vidner om denne færdsel.
Den midterste hulning, der kun kan følges på et kort stykke, skærer sig lige op gennem
bakken, mens de to andre følger bakkeskråningen og på ydersiden begrænses af en jordvold.
De tre veje løber vifteformet sammen ned mod engen, et vadested. Hulvejene slutter sig mod
syd til oldtidsvejen ved Broskov, der blev bygget i den midterste del af jernalderen omkring år
400 e.Kr. og genbrugt som underlag for en noget mere lemfældig anlagt vej fra middelalderen.
Hulvejene er dannet ved, at mennesker gennem århundreder har kørt samme sted igen og
igen og dermed slidt et hult spor. Nogle gange blev hulvejene dannet i forsøget på at undgå
stejle stigninger i vejforløbet. Når en hulvej var blevet for dyb eller for mudret - fordi regnvand
og smeltevand fra sne løb også ned i hulvejene - kørte man ved siden af den gamle hulvej.
Der er derfor ofte flere hulveje ved siden af hinanden i skoven. Forhistoriske veje var ikke
præcist afgrænsede linjer i landskabet, anlagt efter en plan. Snarere var de brede og upræcise
korridorer, hvor de rejsende banede sig vej, som de bedst kunne frem til rejsemålet. Når en
hulvej gik ud af brug forsvandt sporene efter færdslen hurtigt, hvis området blev opdyrket eller
bebygget. De gamle hulveje kan derfor først og fremmest findes i skove, på stejle skrænter og
på dårlig jord.
Kommentar: Kulturmiljøet er bevaret.
Sårbarhed: Hulvejen er sårbar overfor enhver form for jordarbejder.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang.
52. Basnæs
Landsby og fiskerleje.
Fiskerlejet ved Basnæs er ét af få eksempler i Næstved Kommune på et lille fiskerleje. Gårdene
og husene i skovrækkebyen Basnæs ligger med enkelte undtagelser langs den vestlige side
af Dybsøvej med Basnæs skov og Nylandsmose i ryggen. På den østlige side af vejen overfor
ligger gårdenes udstrakte agre. Landsbyens gamle struktur er stort set bevaret i sin helhed,
selvom enkelte gårde og huse i dag er borte. Vejen ender i et lille fiskerleje med stejleplads,
små skure, fiskenet, siv, joller og bundgarnspæle, hvorfra bønderne oprindeligt har kunnet
supplere deres indtægter ved hjælp af fiskeriet.
Fiskeri ved Basnæs kendes ikke alene fra nyere tid, men kan føres helt tilbage til ældre
stenalder. Langs kysten er der gjort adskillige løsfundsopsamlinger af blandt andet flint, der
indikerer massive bopladskomplekser fra Ertebøllekulturens folk (ca. 5400 – 3900. f. Kr.).
Kommentar: Kulturmiljøet er endnu velbevaret. Basnæs indgår i et større kulturarvsareal, der
strækker sig langs Vejlø kyst og på de nu overskyllede holme i Karrebæk og Dybsø fjorde (sb.
nr. 050411-72).
Sårbarhed: Som type er skovrækkebyen sårbar over for uhensigtsmæssigt placeret
nybyggeri. Landsbyens ejendomme er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning
og væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Selve kulturmiljøet omkring fiskerlejet
er sårbart over for funktionstømning, manglende vedligeholdelse og væsentlige ændringer af
bygningerne. Helheden er desuden yderst sårbar over for tab af enkeltelementer. Kulturmiljøet
er allerede ved at forsvinde på grund af manglende brug af bygningerne, der er truet af forfald
og nedrivning.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang til området.
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 31

53. Fjordfiskeri ved Karrebæk
Fjordfiskeri.
Der har ved Karrebæk til alle tider været gode betingelser for jagt og fiskeri både på fjorden
og på bugten uden for fjorden. Navnet Karrebæk betyder ”et sted, hvor man fisker”. Det lille
samfund, der har boet her, har da også haft fiskeri som levebrød. Først senere er der kommet
landbrug til. Ved ”Renden” i Karrebæk ligger bådlejerne på et gunstigt sted med små, naturlige
fjordrender. Til fiskerlejet hører skure og oplagsplads.
Langs fjordkysten er der gjort adskillige løsfundsopsamlinger af blandt andet flint, der indikerer
et massivt bopladskompleks fra især den yngre del af ældre stenalder, Ertebøllekulturen (ca.
5400 – 3900. f. Kr.), langs bredderne og på de nu overskyllede holme i Karrebæk og Dybsø
fjorde. I mange tilfælde lå stenalderens fiskepladser samme sted, hvor der stadig fiskes i
fjordene i dag.
Kommentar: Kulturmiljøet er delvist bevaret. Fjordkysten langs Karrebæk Fjord er udpeget til
kulturarvsareal (sb. nr. 040509-67).
Sårbarhed: Kulturmiljøet omkring fiskerlejet er sårbart over for funktionstømning, manglende
vedligeholdelse og væsentlige ændringer af omgivelserne.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang til området.
54. Karrebæksminde
En ung fiskeri- og havneby.
Karrebæksminde er en lille, sluttet bydannelse med en klar tilknytning til vandet med fiskeriog
havnefunktionerne. Byen har fra tidlig tid været et yndet udflugtsmål og nærmeste
badested, hvilket forskellige forlystelser, traktørsteder og badehotel både før og nu vidner om.
Karrebæksminde blev anlagt i 1800-årene som ladeplads for Næstved. Havnekommissionen
fik området af Saltø Gods i 1805 og i 1814 var kanalen færdig. Oprindelig måtte skibene
omlastes, og godset blev herefter sejlet på prammene gennem fjorden og Susåen til Næstved
havn. I 1857 til 1860 anlagdes en træksti fra Næstved til Appenæs langs Susåen, og man
kunne da trække prammene fra land på denne strækning. Senere indkøbte havnevæsenet
slæbedampere, der kunne trække større pramme. Da den nye kanal blev taget i brug i 1938
kunne de store skibe gå ind til Næstved, og slæbebådene brugtes nu hovedsageligt til at
bugsere større skibe samt til isbrydning på fjorden.
Bygaden med alléen, husrækkerne omkring vandet, stejlepladsen og de øvrige havnearealer
danner et særligt attraktivt og bevaringsværdigt miljø. Hvor Alléen begynder skilte i gamle
dage Karrebæk og Karrebæksminde. Alléen er den ældste gade i Karrebæksminde; en
vinkelformet gade med tætte husrækker af næsten ensartede huse bygget af skippere og
handlende. I begyndelsen af 1900-årene bestod Karrebæksminde kun af Alléen, dens huse og
ejendommene langs kanalen. Gaden har navn efter en elmeallé, der blev plantet, da byen og
havnen blev anlagt. Alléen giver gadens forskellige strækninger et ensartet præg og tilføjer
den en ekstra dimension til gaderummet, hvor de regelmæssigt placerede træer står som
søjler.
For enden af alléen ligger det tidligere badehotel (opført 1850), senere blandt andet kro, men
nu lejligheder, samt de store pakhuse opført i 1840 og 1854. Længere ude af havnen ligger
den lille toldbygning (opført 1815).
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret. Alléen er fredet i 1960, men på grund af elmesyge
nu erstattet af lindetræer.
Sårbarhed: Alléens træer og dermed gadens karakteristika og miljø er sårbar over for
fældning. Byens og havnens huse er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og
væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
Vand- og vindmøller
- særligt før år 1900, bygninger, mølledamme o.a.
55. Askov Huse møller
Landsby præget af mølleanlæg.
Askov Huse ligger lidt nord for Snesere og Åside ved det lille åløb, Mølleå, der løber tværs
gennem landsbyen og slutter sig til Snesere Å. Allerede senest fra 1700-årene har der været
to vandmøller på stedet. Landsbyen er stadig karakteriseret ved den gamle Møllegård, som
32 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

ligger ved den udtørrede, stensatte mølledam. En ombygget hollandsk vindmølle og et nedlagt
bageri indgår i dag i bebyggelsen, som særprægede, men meget karakteristiske bygninger for
lokaliteten.
Kommentar: Kulturmiljøet er delvis bevaret.
Sårbarhed: Byens huse er sårbare over for funktionstømning, forfald, nedrivning og
væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Kulturmiljøet er endvidere sårbart over for
markante ændringer i bebyggelsen og landskabets struktur.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
56. Fiskebæk Mølle
Gårdmølle.
Fiskebæk vandmølle er enestående ved sin funktion som lille gårdmølle opført omkring 1870
i forbindelse med Mølleprivilegiernes ophævelse i 1862. Møllen skal efter sigende oprindeligt
have ligget højere oppe og da under navnet Bjørnebæk. Fiskebæk Mølle havde et meget kort
liv, for ifølge lovgivningen skulle alle møller betale ekstra skat, hvis der var ansat andre end
familien selv til at tage sig af driften. Allerede i 1893 var dette af flere årsager ikke længere
muligt, og driften blev derfor indstillet. Bygningen, der endnu er bevaret efter en større
restaurering, er opført dels i bindingsværk dels i granit og er stråtækt. Møllehjulet, der er et
overfaldshjul, er anbragt under den ene ende af huset og lukket med en stenmur - tidligere en
bræddevæg.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret. Møllen blev restaureret i 1978. Mølledammen er
reetableret.
Sårbarhed: Fiskebæk vandmølle er særdeles sårbar over for forfald, nedrivning og væsentlige
ændringer af arkitektur og omgivelser. Kulturmiljøet er endvidere sårbart over for markante
ændringer i bebyggelsen og landskabets struktur.
Adgangsforhold: Møllen er privat ejet, men offentlig tilgængelig, hvis man kører eller går
ca. 500 m. ad en markvej og videre bag Fiskebækgård. Her ligger den lille vandmølle, som en
oase midt i markerne, omgivet af træer.
57. Nylands Mose
Landindvinding.
Inddæmningen af Nylandsmosen er den ældste egentlige landindvinding i Danmark. Allerede
omkring 1620 blev der opført en stensat dæmning tværs over det forholdsvis smalle indløb til
Vigsnor og en landvandskanal blev gravet. Tørlægningen skete ved hjælp af flere møller, der
afløste hinanden efterhånden som vandet veg tilbage. Den første vindmølle blev opført i 1690
af Knud Thott på en bakke sydvest for byen og var koblet til en vandsnegl i Nylands Mose.
Møllen blev nedlagt ca. 1760. Vandsneglen blev efter hollandsk mønster drevet af en vindmølle
på en lille bakke sydvest for byen. I anden halvdel af 1800-årene fandt man egepæle og rester
af et stigbord, der vidnede om møllens tilstedeværelse. Den anden mølle, hollandsk vindmølle,
en pumpemølle, blev opført ca. 1860 og nedlagt 1872. En tredje mølle blev opført 1872, men
er nu nedlagt. Den sidste mølle er delvis bevaret.
Fra 1862-72 blev området gjort til landbrugsjord, men først i 1952 var tørlægningen så vidt, at
hele den gamle mose kunne anvendes til agerbrug.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: Møllen er truet af forfald. Naturområdet er sårbart overfor strukturelle ændringer
af landskabet.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang.
Susåen
58.
Transportvej og samlingspunkt for industri og bosætning.
Susåen har sit udspring i et kildevæld i skoven ved Tingerup Tykke sydvest for Rønnede. Herfra
løber den mod Gisselfeld og gennem Holmegård Mose, drejer nord på rundt om Assendrup
og Aversi, fortsætter mod nordvest i retning mod Vrangstrup og Alsted, hvor den optager
Ringsted Å og Tuel Å med afløb fra de midtsjællandske søer. Herefter løber den mod sydvest
ud i Tystrup-Bavelse-søerne og videre mod Næstved og Karrebæk Fjord. Susåen afvander
store dele af Sjælland, i alt 835 km2. Et område, der fra gammel tid har været præget af
skove, søer, bakker og dale, udstrakte herregårdsmarker og spredte landsbyer, hvor gårdene
lå tæt ved hinanden. Landskabet langs Susåen har været beboet siden oldtiden. Her har
været gode betingelser for jagt og fiskeri. I skovene langs åen finder man således også mange
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon-
33

gravhøje, særligt koncentreret i Næsbyholm Storskov. Åen har spillet en betydelig rolle som
transportvej, først for stenalderfolket, senere for middelalderens købmænd og i 1800-årene for
pramsejladsen på Den Danneskjoldske Kanal.
Store dele af Næstved Kommune har berøring med Susåen, der rummer mange typer af
kulturmiljøer fra oldtid, middelalder og nyere tid, heriblandt mølle- og industrimiljøer.
Strids Møller: Én mølle i Bavelse sogn, én mølle i Gunderslev sogn. De to små møller lå på
hver sin side af Susåen indtil slutningen af 1700-årene. Ved Strids Møller ligger endvidere
jættestuer, stendysser, og stedet fungerer endvidere som stopsluse for den tidligere kanal og
overgangssted. Kanosejlerne har bl.a. mulighed for at slå lejr her.
Holløse Mølle: Ved Susåen i forbindelse med Holløse Bro ligger det bedst bevarede mølleanlæg
i Næstved Kommune. Møllen ligger ved den oprindelige landevej mellem Sorø og Næstved, og
indtil 1703 var møllebroen den eneste bro over Susåens nedre løb, hvilket betød en ret stor
trafik. Møllen havde derfor krohold længe inden den første bevilling i 1735. Møllens historie kan
følges tilbage til midten af 1300-årene. I 1770 beskrives Holløse meget grundigt i forbindelse
med et salg, og man får et godt indtryk af det meget store møllegårdsanlæg, alle bygninger
er nyopførte efter branden få år forinden. I møllegårdens længer er indrettet et møllehus
med 3 kværne og i et særskilt hus en hestemølle. Sydøst for vandmøllen stod i en periode
en hollandsk vindmølle opført i 1769 med 3 kværne og 1 stampe. Vindmøllen eksisterer ikke
længere. Selve vandmøllebygningen i to stokværk ligger på en holm i Susåen mellem mod øst
tilløbet til møllen og mod vest det oprindelige løb, som er ændret flere gange med forskellige
formål. Anlægget har fået sin nuværende udformning i løbet af 1800-årene med blandt andet
statelig bolig til mølleren nord for møllen. I 1906 blev møllen hærget af en brand, men var
genopført allerede året efter. Til møllen var i anden halvdel af 1800-tallet og indtil branden i
1906 knyttet et bageri.
Den Danneskjoldske Kanal: Den 11. september 1812 kunne godsejeren Christian Conrad
Sophus greve Danneskjold-Samsøe indvie Den Danneskjoldske Kanal. Forud var gået et
enormt arbejde med at gøre Susåen sejlbar for pramfart. De værste krumninger på åløbet
var rettet ud, bredden var øget og åen uddybet, således at der ikke var under én meter vand
noget sted på den 20 km lange strækning. Ved Holløse Mølle og Magle Mølle blev der anlagt
sluseværker, og endelig blev der bygget nye broer. Endvidere blev der anlagt trækstier ved
siden af åløbet. Kanalen var nødvendig for, at man kunne fragte brænde på pramme fra de
store skove ved Bavelse og Næsbyholm til Karrebæksminde, hvorfra det blev udskibet til
København, hvor borgerne manglede brændsel. Efter 1870 ophørte sejladsen og Susåen
mistede sin betydning som søvej ind i landet. Rester af stopslusens tømmer ses i åløbet
umiddelbart neden for frislusen ved Holløse Mølle. De fleste af sporene er dog fjernet i
forbindelse med etablering af faunapassage og stryg i det vestlige løb i 1990erne.
Magle Mølle: Ved Næstved ligger et markant mølle- og industrikulturmiljø i form af de tre
Magle-mølleanlæg, som har været en meget vigtig del af byens historie fra tidlig middelalder
og helt frem til i dag. I middelalderen og nyere tid var det maling af korn, der var vigtig her,
senest var det papirproduktion. Næstved by: Ved sin ankomst til Næstved har åen en særlig
betydning for byens kulturmiljø med havnekvarter i både middelalder og nyere tid. Næstved
spillede især i middelalderen en vigtig rolle i den danske infrastruktur: Den fungerede som
naturlig udskibningshavn og blev både præget og styret af kongers, stormænds, kirkers
og klostres mangehånde interesser. Nordsiden af åløbet helt op til Købmagergade var
tidligere intensivt bebygget. Ned mod åen løb en række stræder: blandt andet Store og Lille
Bredstræde, Møntergade, Kompagnistrædet og Slagkildevej. Det er først med nedlæggelsen
af den gamle havn, nedrivningen af husene i Bredstræderne i 1960erne og de kommunale
forsyningsanlæg fra gasværket (opført 1862), vandværket (opført 1887) og elværket (opført
1909) fra 1967 til 1995 samt frilægningen af åløbet i 1999-2001, at området har fået sin
nuværende åbne og parklignende karakter. Handelen i Næstved var ikke kun af regional og
national karakter. I slutningen af 1300-årene og begyndelsen af 1400-årene var Næstved
én af de vigtigste byer, hvad angår handel med de nordtyske byer, hansestæderne. I
senmiddelalderen og renæssancen begyndte handelen imidlertid at aftage, idet de stadig
større handels- og fragtskibe fik sværere ved at sejle op igennem åløbet, der ikke længere var
34 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

tilstrækkeligt dybt til de store skibe. Byen var afhængig af skibsfart og fiskeri, så de elendige
forhold for sejladsen kom til at betyde økonomisk tilbagegang. Dertil kom, at indsejlingen
ved Karrebæksminde i slutningen af 1700-årene sandede til. Dette blev afhjulpet i 1812 med
kanalen ved Karrebæksminde.
Kompagnihuset: Som minde om det intensive byggeri ved Susåen i middelalderen er
kun bevaret Kompagnihuset, der er nævnt første gang 1493. Det er desuden det eneste
bevarede af sin slags i Danmark. Bygningen har fra begyndelsen været opført til gildehus
og lagerbygning, men har også fungeret som boder/udlejningsejendom. I 1623 blev huset
erhvervet til Christian IV’s spanske kompagni; deraf dets nuværende navn. Siden har det
blandt andet været magasin for skiftende storkøbmænd. Op ad den nordlige gavl opførtes
omkring 1750 et lille bindingsværkshus, et fæhus.
På sydsiden af åen lå landsbyen Lille Næstved, og også her har der været intensiv bebyggelse
ned til åen i forbindelse med havnemiljøet, men ikke med købstadshuse som på nordsiden,
men snarere med bindingsværkshuse og gårde.
I årene 1935-1938 blev Susåens løb igennem Næstved overdækket og kunne således indgå
i gadenettet, hvorved det tidligere markante skel til Lille Næstved udviskedes. Der gravedes
endvidere havnebassiner, og Susåens løb mod Karrebæk Fjord erstattedes af en kanal.
Gennem et nyt sejlløb fra Karrebæksminde fik man nu mulighed for at komme ind til byen med
ret store skibe, således at den tidligere pramfart blev overflødig. Havne- og kanalprojektet fik
afgørende betydning for byens udvikling i årene efter 1938. Det er set i lyset af anlæggelsen af
kanalen og den nye havn, at den nye Maglemølle papirfabrik skal ses.
Åen blev frilagt i 1990erne.
Kommentar: Der er udpeget flere kulturarvsarealer langs denne del af Susåen (sb. nr.
050710-60, 050710-59, 050710-58, 040507-67, 050707-113 og 050707-114).
Sårbarhed: Kulturmiljøet er sårbart over for enhver form for jord- og anlægsarbejder, såsom
skovrejsning, byggeri, gravning, dybdepløjning, terrænændring og dræning. De bevarede
bygninger er sårbare overfor forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af arkitektur og
omgivelser. Kulturmiljøet er endvidere sårbart over for markante ændringer i bebyggelsen og
landskabets struktur.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang.
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon-
35

Nyere tid
Industrialisme og kraftanlæg
- pumpestationer, bygningsanlæg, vandværker
59. Holmegaard Glasværk
Industri og fabriksby.
Holmegaards Glasværks historie startede i 1823, da lensgreve Christian Danneskiold-Samsøe
ansøgte den danske konge om tilladelse til at anlægge et glasværk i Holmegaard Mose.
Lensgreven døde imidlertid samme år uden at have fået svar på sin ansøgning. Hans enke,
Lensgrevinde Henriette Dannneskiold-Samsøe, besluttede at videreføre projektet, da hun kort
efter sin mands død modtog kongens tilladelse til at anlægge et glasværk. Værket kom til at
ligge i mosen, fordi der her var nok af det nødvendige brændsel til brug i glasovnene. Den
første produktion af glas startede i 1825 med produktion af grønne flasker, men få år senere
fremstilledes også drikkeglas i klart glas af glasmagere hentet til landet fra Bøhmen.
Af de første glashytter udvikledes Holmegaard Glasværk sig til en hel lille landsby med
marketenderi, bageri, skole og kapel. Til arbejdsstyrken blev jævnt hen bygget flere og flere
boliger, hvorfor Holmegaard Glasværk rummer en stor arkitektonisk variation, som trods
knopskydningen virker harmonisk, idet husene er holdt i samme hvide eller gule farve.
Kulturmiljøet omkring Holmegaard Glasværk rummer et markant fabrikssamfund med
produktionsbygninger, arbejderboliger, havelodder, funktionærboliger og skole, der tilsammen
fortæller om udviklingen af et industrielt miljø gennem mere end 150 år.
En del af Holmegaard Glasværk ligger på det tidligere ejerlav for landsbyen Sipperup.
Landsbyen bestod oprindelig kun af to gårde og en række husmandssteder samt en stribe huse
i nærheden af glasværket.
Kommentar: Kulturmiljøet er delvist bevaret, men der produceres ikke længere glas på
Holmegaard Glasværk. Det traditionelle livsmønster, der var typisk for fabrikken er brudt,
og boligerne lejes ud på almindelig vis. En del bygninger er forsvundet fra glasværket
efterhånden, som de har mistet deres funktion. Landsbyen Sipperup er i dag forsvundet, idet
den dels er opslugt af glasværket og dels af idrætsplads, sportshal og boligbyggeri.
Sårbarhed: Glasværkets gamle bygninger er sårbare over for forfald, nedrivning og markante
ændringer i arkitektur og struktur, der på sigt vil forringe det oprindelige og endnu velbevarede
kulturmiljø.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
60. Karrebækstorp teglværk
Teglværk.
Karrebækstorp blev anlagt i 1857. Her blev fremstillet tagsten og mursten. Anlægget blev
moderniseret i 1930 og beskæftigede i årene herefter ca. 20 mand. Teglværket blev nedlagt i
1960erne, men bygningerne er fortsat blevet anvendt til forskelligt erhverv. Ovnhuset er den
eneste bevarede bygning, men er stærkt ombygget
Kommentar: Kulturmiljøet er delvis forsvundet.
Sårbarhed: Den bevarede bygning, ovnhuset, er sårbar overfor nedrivning, hvorved den
sidste rest af mindet om teglværket vil være borte.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
Kählersbakken 5, Kählers keramikfabrik
61.
Kählers Keramikfabrik er en vigtig del af Næstveds historie fra midten af 1800-årene og frem
til i dag. Keramisk produktion herfra findes ikke bare som eftertragtede brugsgenstande
og kunst på nationalt plan, men også bevaret som facadeudsmykning i mange bygninger
i Næstved by. De bevarede fabriksbygninger på Kählersbakken er derfor, et i Næstved
sammenhæng oplagt valg som kulturmiljø.
Kählers keramiske Fabrik begyndte sin produktion af keramik i 1839 i Kindhestegade 6 ved den
holstenske ovn- og pottemager Herman Joachim Kähler. I 1972 deltes værkstedet mellem de
to sønner Herman August, som skulle fortsætte ovnproduktionen, og Carl Frederik, som drev
pottemageriet videre. Herman August flyttede sin produktion uden for byen tæt ved jernbanen,
hvor han byggede nyt. Carl Frederik flyttede gradvist sin del af produktionen til København.
Kählerne var dygtige keramikere, men først og fremmest beskæftigede de en lang række
36 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

dygtige kunstnere, der gennem årene kom til at tegne Kählers nationale og internationale
profil. Familien drev keramikfabrikken frem til 1974. Siden er værkstedet ført videre i
reduceret form af andre ejere.
Stedets bygningshistorie er vanskelig at overskue i detaljer, da komplekset har omfattet flere
værksteder, lagerbygninger og skure, der enten er nedrevet eller gået til ved de brande, der
har hærget fra tid til anden. De nuværende bygninger er fra 1877/80 til 1947. Karl Hansen
Reistrups karakteristiske friser blev indmuret i forbindelse med byggeri i 1908.
Kommentar: Kulturmiljøet er delvist forsvundet.
Sårbarhed: Bygningerne er særdeles sårbare over for forfald, nedrivning og markante
ændringer i arkitektur og struktur, der på sigt vil forringe erindringen om det gamle
fabriksmiljø.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
62. Maskinbyggeriet i Guderup
Landindustri.
Maskinbyggeriet i Guderup er et eksempel på ældre industri udenfor bymiljøet.
Maskinbyggeriet eller smedjen, som det læses på ældre topografiske kort, blev ledet af
fabrikant H. P. Madsen. Dennes initialer er endnu at se på ejendommens ene gavl sammen
med årstallet 1878. Fabrikken leverede blandt andet dele til byggeriet af Ladby Andelsmølle,
der blev opført i 1899.
Kommentar: Maskinbyggeriet er nedlagt. Flere af de gamle bygninger er endnu bevaret, men
anvendes nu til beboelse og udhuse.
Sårbarhed: Bygningerne er særdeles sårbare over for forfald, nedrivning og markante
ændringer i arkitektur og struktur, der på sigt vil forringe erindringen om det gamle
industrimiljø.
Adgangsforhold: Ejendommen er i privat eje. Der er ikke offentlig adgang.
63. Gamle Maglemølle Papirfabrik
Fra vandmølle til industrieventyr.
Historien om Maglemølle går helt tilbage til den tidlige middelalder. I 1135 nævnes vandmøllen
ved østsiden af Suså nær købstaden Næstved første gang i forbindelse med, at Peder Bodilsens
moder, Bodil, skænkede den til benediktinerklostret Skovkloster. Maglemølle betyder ’den store
mølle’, men vandmøllen blev også kaldt ’de store møller’ på grund af sine mange vandhjul. I
1650 var Maglemølle udstyret med fire kværne og var antagelig Danmarks største vandmølle.
Vandmøllen fungerede helt op til 1800-årene, men i 1873 blev den da stærkt forfaldne
møllegård købt og nedrevet af et konsortium af store papiraftagere som Gyldendal og Reitzel
samt nogle store københavnske bogtrykkerier, der på samme sted i 1875 kunne indvie en
papirfabrik i et markant og nybygget fabrikskompleks ved åen med kranø, opstemninger og
indtag af åvand til papirproduktionen. Anlægget blev i de efterfølgende år fortsat udbygget.
Det store fabriksanlæg var en del af den industrielle erhvervshavns glansperiode 1890-1930,
hvor der for alvor blev opført industrianlæg og bygget på alle danske havne. I 1889 blev
papirfabrikken en del af De forenede Papirfabrikker, der gjorde Magle Mølle Papirfabrik til
koncernens helt store papirfabrik og Næstveds største arbejdsplads. Den gamle Magle Mølle
Papirfabrik fortsatte med at fungere indtil 1971. Fabriksanlægget blev nedrevet 1980-81 for at
give plads til kommunens nye administrationsbygning.
Kommentar: Kulturmiljøer er kun sporadisk bevaret. Kranøen, kajen og et par kran-anlæg,
med tilhørende opstemninger og indtag af åvand langs Suså står delvist bevaret tilbage.
Sårbarhed: De bevarede rester af industrianlægget ved åen er særdeles sårbare over for
forfald og nedrivning.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang.
Ny Maglemølle Papirfabrik
64.
Moderne havneindustri
Den moderne industrihavn er tydeligt repræsenteret i Næstved. I 1929-33 planlagdes
byggeriet af den nuværende havn og kanal samt den private industrihavn Ny Maglemølle.
Anlægsarbejderne blev påbegyndt i 1935 og hele anlægget kunne indvies i 1938. Desuden
anlagdes et omfattende sporanlæg mellem havn og station, mellem papirfabrik og station
samt mellem det gamle og det nye fabriksanlæg. Næstved havn er markant ved at være
etableret på én gang og ikke siden udvidet. Derfor er bygningsmassen hovedsageligt præget af
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon-
37

tidstypisk byggeri i funktionalistisk I stil, hvilket også er tilfældet for Ny Maglemølle Papirfabrik,
der er tegnet af arkitekt Knud Henningsen og opført i 1937-38. Fabriksområdet er blevet
udvidet ad flere gange med nye fabriksafsnit, kontorbygninger m.m. helt frem til 1990erne.
Ny Maglemølle Papirfabrik står endnu som et markant og storslået bygningskompleks med
tidstypiske fabriksbygninger med shedtage. Den første hollænderibygning og kraftværket er
væsentlige elementer i denne sammenhæng. Helt afgørende for kulturmiljøet er imidlertid
også den 375 meter lange kajkonstruktion, der med sine to etager er en sjælden konstruktion
i dansk sammenhæng, med indbyggede kontorer og folkebygningen ved lavkajen og
oplagsområdet med de mange kranbroer, der knytter fabrikken til Susåen.
Ny Maglemølle Papirfabrik er stort set lukket ned. Tilbage står et afsværtningsanlæg, som
leverer råstof til Dalum Papirfabrik.
Kommentar: Papirfabrikken som producerende virksomhed er nedlagt og tilbage står en
enorm og kompleks bygningsmasse med tilhørende anlæg i form af jernbane og havneanlæg.
Sårbarhed: Hele fabriksanlægget er særdeles sårbart over for forfald, nedrivning og markante
ændringer i arkitektur og struktur, der på sigt vil forringe det oprindelige og endnu velbevarede
kulturmiljø.
Adgangsforhold: Der er begrænset offentlig adgang til stedet pga. de forskellige
erhvervsvirksomheder, der holder til i fabriksbygningerne.
65. Paulsens maskinfabrik, Indre Vordingborgvej
Industrialiseringens barndom.
Et sjældent minde om industrialiseringens barndom i Danmark er Paulsens Maskinfabrik i
Næstved. Mekaniker og tidligere skibsbygger hos B&W i København C.F. Paulsen var blandt
de første, der så mulighederne for fabriksbyggeri udenfor den middelalderlige bykerne, og
han opførte sammen med sin far en lille fabrik i det nuværende Brandtsgadekvarter i 1868.
Fabrikken var oprindeligt udformet som en traditionel trelænget gård med stuehus, baghus
og værkstedsbygninger og anlagt ved de grønne marker langs Vordingborgvej og indeholdt
smedje, jernstøberi og maskinværksted. I 1876 opførtes en fjerde længe med sav- og
høvleværk, men virksomheden udvidedes til stadighed i 1890erne og begyndelsen af 1900årene.
Til virksomheden hører Indre Vordingborgvej 32, der blev opført som nyt stuehus
til familien i 1905. I 1932 flyttedes støberiet til Indre Vordingborgvej 32A. I dag udgør den
tidligere fabrik den sydlige afslutning på Brandtsgadekvarteret.
På grund af pladsmangel valgte man i 1947 at opføre og flytte produktionen til et nyt og
moderne jernstøberi på Omøvej ved havnen, mens maskinværkstedet flyttedes til Indre
Vordingborgvej 32A.
I 1986 var der planer om at flytte det velbevarede fabriksanlæg og støberiet til Den gamle By i
Århus, men disse blev desværre opgivet.
Kommentar: Kulturmiljøet er delvist bevaret. Bygningerne er meget ombyggede, men
renoverede og rummer nu boliger. Sårbarhed: Bygningerne er sårbare over for forfald,
nedrivning og markante ændringer i arkitektur og struktur, der på sigt vil forringe det
oprindelige kulturmiljø yderligere.
Adgangsforhold: De tidligere fabriksbygninger er i privat eje.
Vordingborgvej 80, Vedex
66.
Industri fra mellem- og efterkrigstiden
Fabriksbygningerne på Vordingborgvej 80 blev oprindeligt opført i 1933-34, af en kreds af
godsejere med J.E. Lassen, Bækkeskov som formand, for krydsfinerfabrikken A/S Dansk
skovindustri, eller ’Krydsen,’ som det kom til at hedde i daglig tale. Bygningerne er siden
blevet ombygget efter flere brande. Virksomhedens spændende historie er præget af brande,
konkurser, rekonstruktioner og sabotager under krigen. Fra 1969 hed Krydsfinerfabrikken
’Vedex’. Fabrikken lukkede 1974.
Fabriksbygningerne er blandt de få bevarede fra mellem- og efterkrigstiden og er
meget karakteristiske i deres funktionalistiske stil. Bygningerne rummer nu forskellige
erhvervsvirksomheder.
Kommentar: Kulturmiljøet er delvist bevaret. Virksomheden er lukket, men bygningerne er
bevaret.
Sårbarhed: Bygningerne er særdeles sårbare over for forfald, nedrivning og markante
ændringer i arkitektur og struktur, der på sigt vil forringe det oprindelige kulturmiljø yderligere.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
38 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

Jernbanedrift og stationsbyer
- alle spor, signaler, overgange, ledvogterhuse, bygninger, broer, dele af byen som er
repræsentativt for stationsbyen o.a.
67. Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund-banen
Næstveds første jernbane.
Det sjællandske Jernbaneselskab havde allerede i 1844 fået tilsagn om eneret på anlæg
af en jernbane til et punkt på Sjællands sydkyst, men det varede en del år førend linien
var projekteret og anlæggelsen gennemført. I 1864 fremsatte en tysk ingeniør, Kröhnke,
et projekt, der var langt forud for sin tid, nemlig anlæggelsen af en bane fra København
sydpå i den senere kendte ”Fugleflugtslinie”, og det var meningen, at linien skulle danne
forbindelsesled mellem banerne i Norge/Sverige og det tyske jernbanenet via Sjælland,
Falster og Lolland. Desværre mislykkedes Kröhnkes projekt. I stedet anlagde Det
sjællandske Jernbaneselskab en banelinie fra Roskilde til Masnedsund. Jernbanearbejdet blev
påbegyndt 1868, og hele strækningen kunne åbnes den 4. oktober 1870. I 1883 åbnedes
Masnedsundbroen, og året efter etableredes der dampfærgeforbindelse fra Masnedsund til
Orehoved.
De gamle stationsbygninger på banestrækningen eksisterer fortsat. Holme-Olstrup og Lov
udviklede sig til en mindre stationsbyer.
Stationer i Næstved Kommune: Holme-Olstrup, Lov, og Ring (trinbræt).
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret. Banen eksisterer fortsat. Kun Holme-Olstrup station
er fortsat i brug.
Sårbarhed: Stationsbygningerne er sårbare over for forfald og væsentlige ændringer af
arkitektur og omgivelser. Baneanlægget er sårbart over for funktionstømning og forfald.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang. Stationsbygningen i Lov er i privat eje, men kan
ses fra offentlig vej.
68. Næstved-Dalmose-Slagelse-banen
Banestrækningen med de mange vejoverskæringer og militærspor.
I 1891 blev der etableret en jernbaneforbindelse mellem Næstved og Slagelse. Langs banen,
hvor togdriften nu er ophørt, ses en række bygninger opført i tilknytning til banen: Stationer,
pakhuse og ledvogterboliger. Fælles for mange af bygningerne er, at de er opført i blank, gul
mur. Eksempelvis stationen i Hyllinge (Stationsvej 1) samt de to ledvogterhuse ved Guderup.
Ledvogterhusene langs banen er små, enkle bygninger, lidt høje i forhold til størrelsen. De har
ens detaljer i det gule murværk: Bånd af røde sten, runde vinduer i gavlen og sadeltag med
falstagsten.
Langs Næstved Slagelse-banen blev der anlagt 28 ledvogterhuse, 14 broer og viadukter og 31
stenkister. I alt var der 123 større eller mindre overkørsler på hele strækningen.
I forbindelse med Slagelse-Næstved-banens indføring til Næstved station, blev der nord
for stationen anlagt et såkaldt militærspor, så tog kunne køre direkte fra Slagelse-banen til
Køge-banen uden nødvendigvis at skulle ind at vende på Næstved station med medfølgende
tidsforbrug ved omløb mv., hvilket ikke var hensigtsmæssigt i en krigssituation. Militærsporet
kom ved anlæggelsen af Midtbanen (1916-1924) til at krydse banen Næstved-Ringsted
vinkelret umiddelbart nord for overkørslen ved Herlufsholm Allé. Ved bygningen af Midtbanen
kunne man ikke fjerne militærsporet, da det – teoretisk set – stadig havde en strategisk
betydning. Imidlertid anvendtes militærsporet sjældent, måske aldrig? Militærsporet sluttede
sig til Slagelse-banen lige øst for broen over Susåen og til Køge-banen lige vest for det
nuværende standsningssted Næstved Nord. Militærsporet blev nedlagt i 1925. Den gamle
trassé kan stadig ses fra Næstved Nord station og indtil Østre Ringvej. Resten skal man være
stedkendt for at finde, dog er vejen Militærvej lig det gamle baneareal.
Stationer i Næstved Kommune: Sandved, Hyllinge, Fodby og Ladby (trinbræt) samt
ledvogterhuse ved alle større vejoverskæringer.
Kommentar: Kulturmiljøet er kun delvist bevaret, idet banen er nedlagt. Sporene findes
endnu. Ledvogterhusene og stationsbygningerne er bevaret, men mange i ombygget stand.
Som cykel/ride/gå-rute vil turen langs banen være rigtig fin og lede igennem et rigt og varieret
landskab med mange bevarede elementer af den tidligere banedrift.
Sårbarhed: Bygningerne med forbindelse til den tidligere jernbanedrift er sårbare over for
funktionstømning, forfald og væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Baneanlægget
er sårbart over for funktionstømning og forfald. Broerne på banen er truet af forfald og
nedrivning. Banestrækningen er truet af tilgroning.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang.
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon-
39

69. Næstved-Præstø-Mern banen
Privatbane.
Privatbanen mellem Næstved og Præstø blev anlagt i år 1900 som en mere eller mindre direkte
forbindelse mellem de to gamle købstæder. Langs banen træffer man en række karakteristiske,
små stationsbygninger, der er opført i eller omkring år 1900. Alle har stået hvidkalkede med
røde murstensbånd og vinduesstik samt skiferklædte udhængstage. Stationsbygningerne i
Snesere og Bøgesø står stadig nogenlunde intakte, selvom banen blev nedlagt i 1961. Ved
trinbrætterne var der blot opført et træskur.
Stationer i Næstved Kommune: Rønnebæk (trinbræt), Næstelsø (trinbræt), Brandelev, Bøgesø,
Askov Huse (trinbræt), Snesere, Lille Røttinge (trinbræt) og Tappernøje.
Kommentar: Kulturmiljøet er stort set forsvundet. Banen blev nedlagt i 1961 og sporene pillet
op. Trinbrætternes små træbygninger er forsvundet. På grund af det kuperede terræn findes
der endnu i landskabet rester af dæmninger og gennemskæringer. Flere steder er der anlagt
vej eller cykelsti på den gamle banelinie.
Sårbarhed: De nedlagte, men endnu bevarede stationsbygninger, fungerer nu som private
boliger og er sårbare over for funktionstømning, forfald og væsentlige ændringer af arkitektur
og omgivelser.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang. De bevarede stationsbygninger er i privat eje.
70. Næstved-Ringsted-banen / Midtbanen
Næstveds sidst kommende jernbane.
Banen mellem de to store sjællandske købstæder blev anlagt så sent som 1924 efter mange
års politisk diskussion og planlægning. Efter åbningen af den sjællandske sydbane mellem
Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund i 1870 opstod der i Næstved planer om oplandsbaner til
Glumsø og Karrebæksminde. Planerne blev ikke realiseret. 30 år senere, i år 1900, blev der
fremsat et privat forslag til en jernbanestrækning mellem Karrebæksminde-Næstved-Ringsted-
Hvalsø-Frederikssund, men først i 1908 blev lovforslaget vedrørende banestrækningen
endeligt vedtaget. Anlægget af banen voldte en del vanskeligheder. Arbejdet med Midtbanens
delstrækning mellem Ringsted og Næstved blev forsinket bl.a. som følge af første verdenskrigs
mangel på nødvendige materialer og dermed store prisstigninger. Først i efteråret 1916 kunne
man starte på arbejdet i marken, men anlægsarbejdet begyndte imidlertid først for alvor efter
krigens afslutning. Det var under de vanskeligst tænkelige forhold, banen blev anlagt, idet der
ikke blot var varemangel, prisstig ninger og mangel på arbejdskraft, men den arbejdsstyrke,
der kunne fremskaffes, kunne på grund af rationering og almindelig knaphed på fødevarer ikke
forventes indlogeret hos private på egnen. Der etableredes derfor baraklejre for arbejderne
ved Vrangstrup og Glumsø. Under anlæggelsen løb man ind i en del vanskeligheder blandt
andet på grund af det kuperede terræn nord for Næstved samt uforudsete besværligheder
ved anlægget og kostbare uheld med broer. I foråret 1924 stod banen endelig færdig og
udmærkede sig blandt andet ved, at det var en af de første jernbanestrækninger med
stenballast – hidtil havde man anvendt grus. Midtbanestrækningen mellem Ringsted og
Frederikssund blev aldrig nogen succes og allerede i 1936 nedlagdes denne del af Midtbanen.
Stationer i Næstved Kommune: Rislev (nedlagt 1962), Søgaard ved Gelsted (trinbræt fra
1928, nedlagt 1936), Herlufmagle (nedlagt 1966), Glumsø, Tyvelse (trinbræt fra 1928, nedlagt
1962), og Vrangstrup (nedlagt 1962).
De gamle stationsbygninger i Herlufmagle, Glumsø og Vrangstrup eksisterer endnu.
Stationsbygningerne på banestrækningen mellem Ringsted og Næstved er tegnet af arkitekt
K.T. Seest og bærer præg af nyklassicismens stilfuldhed. Stationsbygningerne i Herlufmagle og
Vrangstrup er ens.
Kommentar: Kulturmiljøets struktur er velbevaret. Banen eksisterer fortsat. Glumsø station er
som den eneste fortsat i brug som station.
Sårbarhed: Stationsbygningerne er sårbare over for forfald og væsentlige ændringer af
arkitektur og omgivelser. Baneanlægget er sårbart over for funktionstømning og forfald.
Adgangsforhold: Glumsø station er offentlig tilgængelig, mens de øvrige stationsbygninger er
i privat eje.
Næstved Station
71.
Næstved som jernbaneknudepunkt.
Da jernbanen kom til Næstved i 1870, opførtes de første anlæg til banen og den første
banegårdsbygning i det, der dengang var Næstved bys udkant. Næstved station er siden
40 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

da blevet udvidet og ombygget flere gange. Den oprindelige stationsbygning, tegnet af
statsbanernes arkitekt Charles Abrahams, havde midterparti i to etager og sidefløje i én,
men er siden blevet kraftigt ombygget og udvidet. Bygningen blev udvidet første gang i
1900 i forbindelse med åbningen af Præstø-banen. Som forberedelse til åbningen af den
dobbeltsporede forbindelse til Ringsted i 1924 ombyggedes den endnu engang i 1921 af
jernbanearkitekt Sigurd Christensen. I 1940-43 forandredes bygningen fuldstændigt, da den
fik sit nuværende ydre ved statsbanernes overarkitekt K.T. Seest.
Fra begyndelsen var der toldkontor i huset, men i 1891 blev kontoret erstattet af en ny toldbod
til venstre for banegården. Toldboden blev nedrevet i 1972. I 1930erne var der turistkontor på
banegården.
I 1940 blev der truffet en aftale mellem Næstved Byråd, jernbanerne og værnemagten, der
gjorde Næstved Banegård til regionalt forsyningscenter for den tyske hær på Sjælland. Til det
formål opførtes en lade, som senere blev afbrændt ved en sabotageaktion i 1944.
Det oprindelige anlæg var ret beskedent af omfang, men med Præstø-banens åbning blev det
nødvendigt at udvide det eksisterende anlæg betydeligt. Der anlagdes en ny perron øst for
de oprindelige to samt to depot- og læssespor, foruden de nødvendige forbindelsesspor. Til
Præstø-banens særlige brug anlagdes en lokomotivremise i den nordlige ende af stationen.
Remisen blev nedrevet allerede i 1922 i forbindelse med anlæggelsen af Ringsted-banen.
Den mest gennemgribende ombygning fandt sted i årene 1918-24. Alle de bestående ældre
anlæg blev berørt af ombygningerne, alle niveauskæringer i og omkring Næstved blev erstattet
af over- eller underføringer. De to niveauskæringer på stationen blev afløst af en overføring
ved Kildemarksvej i dens sydende og en underføring ved Nordre Farimagsvej i stationens
nordende. Desuden blev nye perroner med perrontunnel anlagt. En ny lokomotivremise,
Farimagsvej 45, blev opført i 1925 på den nedlagte overkørsel Friggasvej/ Kildemarksvej, der
med banens underføring var blevet overflødiggjort af Rampen. Den første del af det andet spor
til Vordingborg blev taget i brug (Næstved-Lov 1923/24), og endelig kom indføringen af banen
til Ringsted.
Postkontoret: Postkontoret blev opført 1919-1921 ved kongelig bygningsinspektør Martin
Bloch med arkitekt Tidemand Dal som konduktør. I 1922 flyttedes postkontoret fra Vinhuset
til baneterrænet ved Farimagsvej, hvor der blev opført en fælles post- og telegrafbygning med
lokaler til Post- og Telegrafvæsenet samt embedsbolig for post- og telegrafbestyreren.
Kommentar: Kulturmiljøet er endnu velbevaret, men stationsbygningernes omgivelser er til
stadighed under forandring.
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare over for forfald og væsentlige ændringer af arkitektur og
omgivelser. Baneanlægget er sårbart over for funktionstømning og forfald.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang.
Glumsø stationsby
72.
Fra landsby til stationsby.
Glumsø stationsby ligger på et plateau i det let kuperede terræn omgivet af marker og skove
samt af søen umiddelbart syd for byen. Mod øst afgrænses byen af jernbanen. Den nuværende
stationsby er opstået af en tidligere landsby, hvoraf der endnu ses enkelte gårde. Bebyggelsen
omfattede omkring år 1800 knapt 20 gårde og 10 huse. Præstegården lå oprindelig meget
tæt på kirken, men blev efter en brand i 1834 genopført i sin nuværende skikkelse et stykke
herfra. I forbindelse med at de gamle købstæders monopol på handel og håndværk blev
ophævet i 1857, oplevede Glumsø i slutningen af 1800-årene en vækstperiode i og med,
at oplandets handel og serviceydelser blev trukket til byen. I de følgende årtier oplevede
byen en markant vækst med servicefunktioner i form af blandt andet købmandsgård, læger,
apotek, bageri, andelsmejer, bryggeri, og kro. Dette tiltrak handlende, håndværkere, bank- og
sparrekassefilialer, realskole, biograf og meget mere. Stationen blev indviet i 1924 og styrkede
i høj grad stationsbykarakteren. Efter en nedgangsperiode i slutningen af 1900-årene er det
atter stationen, der får folk til at flytte til byen, som er blevet udvidet ganske markant mod
nordvest.
Glumsø karakteriseres ved en række markante strøg. Det første ligger omkring kirken og
præstegården, der ligger åbent og central placeret på hjørnet af den nord-syd – og østvestgående
akse. I dag er området mod nord afgrænset af Nyvej. Det andet strøg ses fra
kirken og ned mod søen ad Skolevej, der udmærker sig ved tidligere offentlige institutioner
såsom skole og bibliotek. Storegade, der er en udpræget handelsgade med bygninger
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 41

opført i typisk stationspræget arkitektur, udgør det tredje strøg. Det sidste strøg udgøres af
Stationsvej, der med rækken af store allétræer fremhæver stationsbygningen for enden af
vejen.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret. Glumsø præstegårds fire bindingsværkslænger
(1834) er fredet efter bygningsfredningsloven.
Sårbarhed: De nævnte strøg er vigtige for indtrykket af byen, men de er sårbare over for
strukturelle ændringer i form af fældning af Stationsvejs allétræer, nedrivning af markante
bygninger og væsentlige ændringer af arkitektur og tilbygninger, der ikke respekterer det
oprindelige udtryk.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
Sandved stationsby
73.
Velbevaret stationsbymiljø.
Stationsbyen Sandved er vokset op omkring en station på Næstved-Slagelse-banen. Byen er
udbygget med gader vinkelret på landevejen og ”stationsgaden” langs banen er der et større
udvalg af servicefunktioner og enkelte ældre fabriksanlæg. Væsentlige elementer er stationen
med pakhuse, ledvogterhuset ved baneoverskæringen, Sandved Hotel over for stationen,
den store velbevarede købmandsgård (opført ca. 1890) på hjørnet ved landevejen og
missionshuset, Betahnia (opført 1908). Endvidere er der gode eksempler på stationbyhuse og
-villaer fra perioden 1880-1930erne. Stationsbygningen blev opført i 1892 og nedlagt sammen
med banelinien i 1971. Stationsbygningen har nu anden anvendelse.
Kommentar: Stationsbyens særpræg er velbevaret.
Sårbarhed: Stationsbyens karakteristiske ejendomme er sårbare overfor funktionstømning,
forfald og væsentlige ændringer af arkitektur og - ikke mindst - ændringer af omgivelserne.
Det omgivende baneanlæg er sårbart overfor fjernelse samt yderligere funktionstømning og
forfald.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
42 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

Råstofbrydning og forarbejdning
- udvindingsområder, kalkgrave, grusgrave, lergrave, tørvemoser
Trælløse Kalkleje
74.
Kalkgrave.
Som noget ganske særligt kan man lige nord for Trælløse, langs Holmager og Kalklejevej,
endnu se flere af gravene fra det store kalkeventyr, der fra ca. 1920 til 1950erne gav arbejde
og penge til området. Indenfor et relativt lille areal blev der i denne periode gravet tonsvis af
kalk op af undergrunden og solgt til landbrug på store dele af Sjælland. I landskabet ses endnu
de dybe, nu vandfyldte kalkgrave ligesom vejen ’Kalklejevej’ erindrer om kalkgravningen på
stedet.
I begyndelsen af 1800-årene fandt bønderne ud af, at det øgede kornudbyttet, hvis jorderne
med mellemrum fik tilført mergel, der er en kalkholdig jord. Tilførslen af kalk gjorde, at
planterne bedre kunne optage næringsstofferne i jorden og i gødningen. I slutningen af 1800årene
gik bønderne i stedet over til at anvende ren jordbrugskalk.
I 1920erne blev der gravet kalk på flere af gårdene i Trælløse, og yderligere begyndte firmaet
”Aktieselskabet Sydsjællands Gødningskalkforretning” en industriel brydning af kalken, der
i perioder havde op til 30 mand ansat. I begyndelsen foregik brydningen manuelt, men
gødningskalkforretningen tog hurtigt maskinkraft i form af gravemaskine, tipvogne og -spor
med mere i brug. Efter harpning blev kalken transporteret til en stor tørrelade og herfra
videresolgt til bønderne. Laden blev opført i begyndelsen af 1920ern og var dengang tre
gange så lang som den lade, der nu står tilbage. Resterne af de gamle fundamenter kan
endnu ses i buskadset vest for laden. På Holmagervej 18 opførtes en bygning i tilknytning
til gødningskalkforretningen. Her lå bl.a. kontorer og frokoststue. Arbejdet i de forskellige
kalklejer havde stor betydning for beskæftigelsen i området, der ikke havde andre større
arbejdspladser. Mængden af kalk ebbede imidlertid ud og ”Aktieselskabet Sydsjællands
Gødningskalkforretning” og de øvrige kalklejer lukkede i løbet af 1950erne.
Kommentar: Kulturmiljøet er delvist forsvundet. Fra slutningen af 1950erne og til omkring
1970 blev flere af de gamle kalkgrave lejet ud til kommunens lossepladser, og de fleste huller
er i dag opfyldte og området planeret. Tilbage i området ses endnu enkelte store vandfyldte
grave samt kalkladen af blikplader på Kalklejevej og den store lade af skifer (opført 1937) ved
Dyssegård. Vejnavnet ’Kalklejevej’ erindrer om kalkgravningen på stedet.
Sårbarhed: Kulturmiljøet er sårbart over for enhver form for anlægsarbejder, såsom
planering, gravning, byggeri, terrænændring og dræning. Bygningerne er sårbare overfor
funktionstømning, væsentlige ændringer af arkitekturen, manglende vedligeholdelse og
nedrivning.
Adgangsforhold: De gamle kalklejer og bygninger er privat ejendom, men kan ses fra
Holmager og Kalklejevej.
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 43

Fritidslandskabet
- ældre sommerhuse og -områder, pavilloner, badehoteller, sportsanlæg, traktørsteder,
feriekolonier, lystanlæg o.a.
75. De gamle sommerhuse på Enø
Ældre sommerhusområde.
Ud mod de flade, åbne strandenge på Enøs vestkyst ligger en række små strandpalæer, flere
med en detaljerig træarkitektur. De hører til blandt de første sommerhuse i det nu store
sommerhusområde, der dækker det meste af Enø. Kyststrækningerne varierer fra flade
strandenge til høje klinter, og sommerhusområderne skifter ligeledes stærkt karakter. De
gamle sommerhuse ligger i det åbne terræn uden indhegning på flade græsenge helt ud til
vandet.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret. Sommerhusene er endvidere specielle ved, at de
ikke kan sælges eller rives ned for at give plads til nybyggeri.
Sårbarhed: Sommerhusene er sårbare over for forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af
arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang til sommerhusområdet. Bygningerne er privat ejet.
76. Lønned Skov traktørsted, Gavnøvej 17
Lystanlæg på landet.
Det gamle skovriderhus på sydsiden af Gavnø var i begyndelsen af 1900-årene traktørsted og
et yndet udflugtsmål for folk i omegnen. Man kunne spise medbragt mad og drikke kaffe og i
øvrigt nyde udsigten over fjorden. Nu anvendes ejendommen til privat sommerhus. Stuehuset
fra 1835 er opført i mursten med stråtag, mens udlængerne fra 1860 er opført i bindingsværk
også med stråtag.
Kommentar: Kulturmiljøet er delvist forsvundet. Traktørstedet er nedlagt, men bygningerne
er bevaret. Den ene udlænge er i dag forsynet med cementtag.
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare over for forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af
arkitekturen.
Adgangsforhold: Det gamle traktørsted er i dag privat ejendom, og der er ikke offentlig
adgang til stedet.
Munkebakken
77.
Lystanlæg i byen.
Mogenstrup Ås, der ligger mellem Mogenstrup og Næstved, er en af Sjællands store åse.
Den er dannet af aflejringer fra smeltevandet i isen sent i den sidste istid og ligger i et større
afdræningssystem for smeltevand, der fra Præstøegnen strømmede mod nordvest til egnen
ved Åmosen. Store dele af åsen er bortgravet bl.a. i forbindelse med vejgennembrud.
Ved Næstved kaldes åsen Sandbjerget. Et parti af Sandbjerget hedder Munkebakken.
Sandbjergets tilblivelse har altid udfordret fantasien, og sagnet vil vide, at Fladså-Trolden har
en finger med i spillet om åsens dannelse. Der er flere lokale udgaver af vandresagnet. I én
udgave bliver trolden vred på en anden trold, som bor ved Næstved. I en anden udgave bliver
han vred på en købmand i Næstved, og i en tredje bliver han vred på lyden af kirkeklokkerne
i Sct. Peders Kirke. Under alle omstændigheder fylder han en sæk med sand og vandrer af
sted mod Næstved for at dække byen. Desværre er der hul på sækken, så sandet løber ud
undervejs og danner dermed Mogenstrup Ås. Fladså Trolden opdager det først, da han når
frem, og han farer i flint, mens den sidste portion sand bliver liggende som Munkebakken.
I dag står trolden som en kæmpe statue i en fontæne ved foden af Munkebakken skabt af Arne
Bang og opstillet 1944. Ved foden af Munkebakken ses endvidere Arne Bangs skulptur af en
Frihedskæmper fra 1955.
Munkebakken blev anvendt som lystanlæg senest fra slutningen af 1800-årene, men fik
sandsynligvis først sit nuværende navn omkring 1935, da stedet indrettedes til park med
friluftsteater ved byens 800-års jubilæum.
Stedet er tidligere blev kaldt: Sandbjerget, Granbakken/Granskoven og Møllebakken. Til
Munkebakken hører ’Kærlighedsstien’ og ’Brudesengen’. Fra Munkebakkens høje udkigstårn
kan man få overblik over næsten Næstved-området.
I 1997 begyndte en lokal kunstner, Jens Andersen, at skabe en allé af syge elmetræer
på Munkebakken om til munke. Fra 2005 er man gået i gang med at lave afstøbninger af
44 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

munkene i bronze og opstille i stedet.
Kommentar: Munkebakken er ikke længere det folkelige forlystelsesanlæg og samlingssted
som tidligere, men er som lystanlæg i dag velbevaret.
Sårbarhed: Området er sårbart overfor hærværk, forfald, manglende vedligeholdelse,
tilgroning og markante ændringer af omgivelserne samt ophør af funktion.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang.
Tyvelse Sand, Bavnebakken
78.
Lystanlæg i landsogn.
Den naturskønne lokalitet Bavnebakken ved Tyvelse Sand nord for Tyvelse er ét af få
eksempler på lystanlæg. Bavnebakken blev egentlig brugt som losseplads og grusgrav,
men i 1940erne blev det omdannet til et anlæg til brug ved særlige sociale arrangementer
for beboerne i Tyvelse sogn. Stedet bruges endnu til arrangementer som Grundlovsdag og
Sct. Hans. Til Grundlovsdag har beboerne i Tyvelse tidligere mødtes og gået i optog med
musikledsagelse, hestevogn og bagagevogn ud til Bavnebakken.
Førhen var Bavnebakken også et sted, hvor ungdommen mødtes, og børnene legede. Om
vinteren blev der kælket på bakken, og til påske trillede man med æg. Jorden ejes af sognets
beboere.
Bavnebakken er også navnet på den gravhøj, som ligger på stedet. Gravhøjen krones af en
tilhugget granitsten med Generalstabens (senere Geodætisk Institut) fredningsmærke. Foruden
højen er der fundet spor efter en boplads fra yngre stenalder.
Tidligere, da stedet ikke var så overgroet, kunne man fra Bavnebakken se vidt omkring – helt
op til syv kirker skulle man kunne have set herfra!
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret. Gravhøjen er fredet fortidsminde.
Sårbarhed: Området er sårbart overfor manglende vedligeholdelse og overgroning samt ophør
af funktion som lystanlæg/samlingssted for sognets beboere. Gravhøjen er sårbar overfor
enhver form for jordarbejder.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang.
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 45

Militære anlæg
-voldsteder, skanser, skyttegrave, bunker- og kaserneanlæg
79. Grønnegades Kaserne
Næstved som kaserneby.
Kasernen i Grønnegade er et velbevaret militært bygningskompleks med bygninger fra 1799 til
1888.
Næstved har med korte afbrydelser været garnisonsby siden 1684. Fra omkring 1700 var der
tale om rytterregimenter. Længst tid i byen fik det Sjællandske Rytterregiment, der fra 1842
hed 4. Dragonregiment. Regimentet kom til Næstved i 1796 og var her med et par afbrydelser,
til det blev nedlagt i 1923. I 1913 kom yderligere et par fodfolksbataljoner til Næstved. De
forlod byen sammen med dragonerne.
Der var dog stadig soldater i Næstved, idet Grønnegades Kaserne indtil 1969 blev anvendt
af Rytteriets, fra 1951 Pansertroppernes, Befalingsmandsskoler. Herefter benyttede
Gardehusarregimentet kasernen som rekrutskole til 1977. Hærens anvendelse af kasernen
var kun afbrudt i 2 år, da tyske infanterister overtog kaserneområdet 1943-45. Ved krigens
slutning var her tyske civile flygtninge og i maj 1945 overtog modstandsbevægelsen
kommandoen. I 1978 overtog kommunen bygningerne, der efter en istandsættelse blev
indrettet til kulturelle formål.
Kasernens bygninger kravlede gradvist op ad Sandbjerget nordøst for Grønnegade i perioden
1799-1911, sluttende med Høje Kaserne på toppen af Sandbjerget. Høje Kaserne blev revet
ned 1979, så de bevarede bygninger er fra perioden 1799-1888.
Den ældste bygning er Ridehuset som blev opført i 1799 med tilstødende eksercerhus
(nedrevet kort før 1857). Bygningen er opført i bindingsværk og meget karakteristisk med
støttetømmer ud mod Grønnegade. Bygningen mistede sit oprindelige høje tag i 1872 og
afdækkes nu med et lavt paptag. I 1805 blev stalden opført. Her var plads til 67 heste.
Kasernebygningen eller Kommandantboligen blev opført 1806. Samme år opførtes en
magasinbygning samt plankeværk med porte omkring hele området. I 1880erne udvides
kasernen atter med vagt- og arrestbygning, forlængelse af stalden, nyt ridehus, større
ridebane m.m. Senere fulgte blandt andet et garnisonssygehus samt Høje Kaserne, der betød
en betragtelig udvidelse af kasernens kapacitet. I 1977 rummede kaserneområdet knap 50
bygninger af forskellig art; nogle bevaringsværdige, mens andre måtte give plads for noget
andet.
Mandskabet har i tidernes løb været indkvarteret dels i statskasernen ved Farimagsgade og
dels i private kaserner rundt om i byen. Statskasernebygningen på Farimagsvej og enkelte af
de private kasernebygninger, blandt andet Sanders Kaserne (1877) og Brandts Kaserne (1897)
er endnu bevaret.
I 1938-40 opførtes en kaserne for Gardehusarregimentet i den østlige ende af Skyttemarksvej.
Gardehusarkasernen lukkede i 2003.
Kommentar: Kulturmiljøet er kun delvist bevaret, idet det samlede bygningskompleks ikke er
bevaret og området ikke længere fungerer efter den oprindelige hensigt. Bygningerne har dog
fået nyt liv som Kulturhus.
Det gamle ridehus (opført 1799), den gamle fægtesalsbygning mod Grønnegade (opført
omkring 1857), den ældste kasernebygning (opført 1806), staldbygningen (opført 1805) og
det nye ridehus (opført 1888) er alle fredet efter bygningsfredningsloven.
Sårbarhed: Kulturmiljøet er sårbart over for forfald, manglende vedligeholdelse og markante
ændringer af arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang.
Hammersvold
80.
Middelalderligt voldsted.
Indenfor det nuværende Danmark er bevaret levn om omkring 1000 befæstede borge og
voldsteder fra middelalderen. Kun en lille del har været stenbyggede borge opført af konger
eller stormænd. Langt de fleste befæstede anlæg optræder nu som anonyme og mere eller
mindre synlige jordværker – i reglen en banke omgivet af vold og grave – men uden spor af
de bygninger, der har stået der. I mange tilfælde ligger disse voldsteder hen i dyrket ager og
er helt udjævnet med marken. Tilsammen vidner de alle anlæggene om en tid, hvor konge,
kirke og stormænd under skiftende politiske og sociale forhold havde brug for at skabe sikre
tilholdssteder. Sådanne voldstedsanlæg er der bevaret en del af i Næstved Kommune.
46 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

Sydligst i Tystrup sogn ligger det markante voldsted Hammersvold i haven til gården af samme
navn.
Voldstedet består af to omtrent kvadratiske borgbanker (ca. 40x40 m ved foden), der ligger i
hinandens forlængelse i nord-syd, skilt ved en 9 m bred grav, medens den tredje og sydligste
banke har en noget uregelmæssig form og måler ca. 60 x 80 m. Bankerne har haft fælles grav
med en ydervold, der delvis er bevaret i øst og vest. Voldstedets banker er skovbevoksede.
På den ene banke blev der ved en udgravning i 1949 fundet rester af borgens bygninger i
form af kampestenssyld og munkesten. Der vides intet om stedets historie eller funktionstid i
middelalderen, da det fungerede som borg.
Kommentar: Kulturmiljøet er delvist bevaret. Voldstedet er fredet fortidsminde.
Sårbarhed: Voldstedet er sårbart overfor forfald, udjævning og manglende vedligeholdelse,
men også overfor markante ændringer i de nærmeste omgivelser. Endvidere er voldstedet
sårbart over for enhver form for anlægsarbejder, såsom byggeri, gravning, dybdepløjning,
terrænændring, beplantning og dræning.
Adgangsforhold: Hammersvold er i privat eje, og der er ingen offentlig adgang til stedet.
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 47

Andet
Andre offentlige institutioner som skoler, forvaringsanstalter, domhuse m.v. missionshuse,
kolonihaver, moseområder, rytterskoler o.a.
Skoler:
81. Herlufsholm Skole, tidligere Skovkloster
Fra kloster til Danmarks ældste kostskole.
Herlufsholm Skole er beliggende ved Susåen og Herlufsholm Skov og er Danmarks ældste
kostskole med en ikke helt almindelig historie. Kernen i anlægget er et benediktinerkloster
fra 1135, Skovkloster, grundlagt af Peder Bodilsen. Han skænkede stiftelsen en betragtelig
mængde gods samt Sct. Peders Kirke i Næstved. Kong Erik Lam gav desuden klostret store
rettigheder over byen, som det beholdt middelalderen igennem. Ved reformationen 1536
tilfaldt alt kirkegods kongen, men først 1559 overførtes de sidste munke fra Skovkloster til
Sorø og Antvorskov. I 1560 mageskiftede Frederik d. 2. Skovkloster med forskelligt gods til
rigsråd og admiral Herluf Trolle (død 1565) og Birgitte Gøye (død 1574), der omdøbte stedet
til Herlufsholm. Ved en fundats i 1565 – kort før Herluf Trolle død – grundlagde de skolen
for ”adelige og andre ærlige mænds børn”, der skulle drives ved hjælp af indtægter fra det
omfattende gods. Det har været kostskole siden. De middelalderlige bygninger var bevaret
indtil 1819, men er dels blevet nedrevet og dels blevet restaureret om ombygget kraftigt i
1800-årene. Herlufsholm er blevet udvidet betydeligt i perioden fra 1960erne og frem til i dag,
og komplekset består nu af en fin blanding af gamle og nye bygninger.
Den middelalderlige kirke ejes endnu af Herlufsholm Skole og Gods og inventaret er i
særdeleshed præget af Herluf Trolle og Birgitte Gøye samt deres families gravminder og
epitafier m.m. Til kirken hører en stor kirkegård, som rummer mange interessante og
bevaringsværdige gravminder.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret. Herlufsholm er udpeget til kulturarvsareal (sb.
nr. 040507-65). Hele det trefløjede klosteranlæg (opført i 1200-årene og senere ombygget
1868-70 af J.D. Herholdt inklusiv den østre gang ind mod klostergården opført 1502),
skolebygningen (oprindeligt lade opført 1743, ombygget 1809-12 af Johan Georg Schwartzkopf
og forhøjet 1852-53 af Johan Kretz), museumsbygningen (opført 1874-76 af J.D. Herholdt),
musiklærerboligen (oprindelig sogneskole), rektorboligen (opført 1794 af Philip Lange)
med rest af klostermur samt det bagved liggende bindingsværksudhus og sprøjtehuset,
godsforvalterboligen (opført 1812 af Johan Georg Schwartzkopf) og ”Hvælvingebroen”
over Susåen (opført ca. 1740, muligvis af Elias David Häusser) er alle fredet efter
bygningsfredningsloven.
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare overfor forfald og væsentlige ændringer af arkitektur og
omgivelser.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang til Herlufsholm.
82. Åsø skole
Fra landsbyskole til kunstnerbolig.
Den gamle skole i Åsø er et godt eksempel på skolebyggeri på landet. Skolens bygninger med
lærerbolig og skolestuer og gymnastiksal er opført i 1877 af grundmur med stråtag. Skolen
blev lukket i 1959 og solgt til privatbolig.
Fra 1959 til 1971 var den nedlagte skole ejet af forfatter, skuespil- og kunstnerparret
Elsa Gress og Clifford Wright, der sammen med familie og venner her skabte et farverigt
bofællesskab. Sammen havde de blandt andet undergrundsteatertruppen ”La Mama”, der
hovedsageligt optrådte på højskoler og mindre scener over hele landet. Gymnastiksalen
tjente som atelier, dukkeværksted, øvelokale og teaterrum. Deres hjem blev samlingssted for
kunstnere og gæster fra hele verden, der kom for at deltage i udstillinger, teaterforestillinger,
foredrag, diskussioner m.m.
Kommentar: Kulturmiljøet er kun delvist bevaret. Ejendommen anvendes ikke længere som
skole og kunstnerbolig.
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare overfor forfald og væsentlige ændringer af arkitektur og
omgivelser.
Adgangsforhold: Der er ikke offentlig adgang.
Bruunsminde fortsættelsesskole
83.
Sogneskole og fortsættelsesskole.
48 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

Umiddelbart nord for Toksværd Kirke ligger ejendommen Dystedvej 3B, der tidligere rummede
Toksværd Skole og Bruunsminde Fortsættelsesskole. Den ældste del af ejendommen blev
opført i 1855 til erstatning for den gamle skole fra 1700-årene og rummede skolestue, bolig og
udhus. Skolebygningen udvidedes i 1875 med en ny fløj for Bruunsminde Fortsættelsesskole
med skole og bolig for en lærer. Skolen oprettedes til gavn for velbegavede børn i Toksværd
sogn, men kunne også modtage børn fra nabosognene. I begyndelsen af 1900-årene skete
der en voldsom befolkningsekspansion, hvor børnetallet i sognet sprængte skolernes rammer.
På den baggrund besluttede man at nedlægge fortsættelsesskolen i 1905. Bruunsminde
genopstod imidlertid sammen med en ny almueskole i Toksværds nordlige udkant i 1908. Den
ny Bruunsminde-skolebygning lukkede i 1946 og er siden blevet revet ned. Fortsættelsesskolen
Bruunsminde blev den længst fungerende af sin slags i Danmark. Dystedvej 3B er i dag
privatbolig.
Kommentar: Kulturmiljøet er delvist bevaret. Den tidligere skolebygning rummer i dag
privatbolig.
Sårbarhed: Den tidligere skolebygning er sårbar over for forfald, nedrivning og væsentlige
ændringer af arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Der er ingen offentlig adgang til stedet.
Forsorgsinstitutioner i Næstved:
84. Helligåndshuset
Privat og offentlig omsorgsvirksomhed fra middelalderen og frem til nyere tid.
Helligåndshuset har som noget helt særligt rummet fattigforsorg senest fra 1398, da
det nævnes første gang i de skriftlige kilder, og helt frem til begyndelsen af 1900-årene.
Helligåndshuse var oprindeligt stiftelser, der specielt tog sig af at pleje hittebørn og fattige
gamle efter retningslinier fra Helligåndsordenen, stiftet i Sydfrankrig i 1192. Munke og præster
gik til hånde ved plejningen og tilsynet af ”lemmerne”.
Nogle Helligåndshuse blev omdannet til klostre, men dette lykkedes ikke i Næstved, og
Helligåndshuset er i dag det eneste bevarede af sin slags i Danmark. Til institutionen hørte
foruden en kirke, kaldet Vor Frue Kirke, og kirkegård samt boliger, der formentlig lå på
arealerne ned mod den senere tørlagte Munkesø (nu Nygade- og Ramsherredkvarteret). Langs
nordsiden af Helligåndshusets kirkegård opførtes i 1400-årene en række teglstensbyggede
boder i ét stokværk. På et tidspunkt erhvervede Helligåndsordenen boderækken og ombyggede
og forhøjede den som forberedelse til et egentligt klosteranlæg. Projektet mislykkedes
imidlertid. Den gamle kirke brændte i 1514 og i stedet ombyggedes den vestlige halvdel af
boderækken til kirke, den nuværende Kirkesal. Kirken og kirkegården fungerede helt frem til
1803. Ved reformationen nedlagdes de katolske kloster- og forsorgsstiftelser, men Næstveds
Helligåndshus fortsatte som byens hospital og fattigstiftelse.
Selvom der opførtes et Amtssygehus ved Ringstedgade i 1817 vedblev Helligåndshuset
med at være hospital for 30-40 fattige. Fattigvæsenet indrettede væveri i ejendommen,
og i perioden fra 1820erne til 1850erne var der klædefabrik på stedet. Fra 1853 måtte
”lemmerne” i Helligåndshuset, fattiggården, dele lokaler med de indlagte i det militære
sygehus, der flyttedes hertil. Opsynsmanden for fattiggården beboede det halve af stueetagen
i stenbygningen, men ”lemmerne” holdt til i en otte fags bindingsværksbygning i én etage, der
lå ud mod gaden.
1883 afløstes Helligåndshuset af en moderne fattiggård, Kanalgården, og 1903 også af et nyt
militært sygehus. Huset anvendtes herefter til beboelse og lager, sidehusene til beboelse og
forretning
1926-27 gennemgik bygningen en gennemgribende restaurering ledet af arkitekt J. Tidemand-
Dal og har siden da huset Næstved Museum.
Kommentar: Helligåndshuset er fredet efter bygningsfredningsloven.
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare overfor forfald og væsentlige ændringer af arkitektur og
omgivelser.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang til stedet.
Ostenfeldts Stiftelse
85.
Privat omsorgsvirksomhed.
Omkring 1250 kom dominikanerordenen, også kaldte sortebrødre, til Næstved. Deres kloster
blev anlagt i den sydøstlige udkant af byen i det nuværende Sortebrødreanlæg. Klostret blev
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 49

lukket i forbindelse med reformationen i 1536 og omdannet til en mindre herregård ved navn
Sortebrødregård, der blandt andet har huset Birgitte Gøye (død 1574). Klosteranlæggets
bygninger kendes delvis fra skriftlige kilder, illustrationer og arkæologiske udgravninger.
I 1802 stiftede malermester Christian Ostenfeldt (død 1818) Den Ostenfeldtske Stiftelse.
Oprindeligt var det for fødebyen Sæby, men 1816 blev dette ændret til Næstved, hvor han på
dette tidspunkt havde fået bolig. Allerede i 1823 købte stiftelsen den nedlagte Sortebrødregård
med bygninger og grund. I 1840 blev de gamle bygninger revet ned, og den nuværende
opført: En stor længebygning i to stokværk med lavt afvalmet tag. Her kunne 12 enker eller
døtre af embedsmænd eller borgere i Næstved få fribolig. Hver lejlighed rummede to værelser
med kakkelovn samt adgang til køkken m.m.
Christian Ostenfeldt blev begravet i Sct. Peders Kirke, men senere blev hans jordiske rester
overført til en grav i hjørnet ud mod Slagkildevej, hvor der er opstillet en mindestøtte.
Ostenfeldts Stiftelse var én blandt flere stiftelser og private asyler i Næstved, blandt andet
Sanders Friboliger (Ringstedgade), Kronprinsesse Louises Asyl (Grønnegade) og Justitsraad
Wittes og Hustrus Stiftelse (Farimagsvej).
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret, men der er i dag mere fri adgang til boligerne for
menigmand. Bygningen er fredet efter bygningsfredningsloven.
Sårbarhed: Bygningerne og parkanlægget er sårbare overfor forfald og væsentlige ændringer
af arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang til haveanlægget.
86. Præstø Amts Sygehus, tvangsanstalten og Næstved Sygehus
Offentlig omsorgsvirksomhed.
Et stort fremskridt i social henseende var opførelsen af Præstø Amts Sygehus, der blev
taget i brug i 1817 og var blandt de første af sin art Danmark. Sygehuset blev opført langs
med Ringstedgade efter planer godkendt og rettet af arkitekt C.F. Hansen. Der var fire
sygestuer med seks senge i hver, hvoraf de tre stuer var beregnet til mænd, tre ”dåreceller”,
operationsstue, ligstue og to værelser for økonomen. Patienter fra amtet og fra Næstved
fattigvæsen indlagdes for ordinær betaling, mens andre måtte betale en femtedel herudover.
I 1824-25 opførtes en mindre bygning til brug som ”galehus”. Dette udvidedes i 1841 med en
særlig gårdsplads og plankeværk. Patienterne blev imidlertid flyttet til Stege, og huset lukkede
i 1850erne.
I årene 1881-82 blev der foretaget en større udvidelse af sygehuset med nye bygninger.
Senere blev det nødvendigt med flere udvidelser af sygehuset, blandt andet i 1892, 1904,
1912 og 1937. I forbindelse med udbygningen i 1904 blev størstedelen af den ældste
hospitalsbygning nedrevet, dog bibeholdtes de to nordligste fag af den ældste sygehusbygning
som bolig for inspektøren. De største udvidelser af Næstveds sygehus skete i 1950erne og
1960erne, da man opførte de moderne dele af hele bygningskomplekset.
Tvangsarbejdsanstalten: Fra 1860erne kunne tiggere og omstrejfere idømmes tvangsarbejde.
I 1867-68 opførtes derfor Præstø Amts Tvangsarbejdsanstalt ved arkitekt Vilhelm Tvede ved
siden af amtssygehuset. I stueetagen havde værkføren og hans familie bolig. Mænd og kvinder
var delt og deres gårde var omgivet af en ringmur. Desuden fandtes arbejdsrum, værelser,
badeværelse, spisestue, arrestkammer o.a. Ejendommen blev udvidet 1884 og 1897 ved
samme arkitekt i samarbejde med Vilhelm Friederichsen. Efter udvidelserne kunne anstalten
rumme 26 mænd og 10 kvinder. Tvangsarbejdsanstalten og det tilhørende kvindefængsel blev
lukket i 1938. I 1937-38 lod amtet anstalten om- og udbygge til sygeplejebolig. Bygningerne
er stadig en del af sygehuset.
Kommentar: Kulturmiljøet og bygningerne er som helhed velbevaret, selvom flere funktioner
gennem tiden er ændret.
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare overfor forfald, nedrivning og væsentlige ændringer af
arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Der er begrænset offentlig adgang. På museet Medicinsk-Historisk Samling,
der har til huse i de ældste bygninger, kan man opleve lægekunstens og Næstved Sygehus’
historie.
Skt. Elisabeth Søstrenes Hospital
87. , Præstøvej 65
Fra privat til offentlig forsorgsvirksomhed.
På Præstøvej ligger en monumental bygning og vidner om privat og offentlig omsorg i det 20.
og 21. århundrede. Bygningen, der er tegnet af arkitekt J. Tidemand-Dal, blev opført af Skt.
50 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

Elisabeth Søstrene i 1923. Sankt Elisabeth Søstrenes orden blev grundlagt den i 1842 i Neisse i
Tyskland som svar på datidens sociale nød. Søstrene plejede de hjælpeløse syge i deres egne hjem
samt drev sygehuse og plejehjem. I 1859 opnåede de den biskoppelige og 1871 den pavelige
anerkendelse som ordensfællesskab under navnet: Sankt Elisabeth Søstre. Deres virkefelt var
blandt andet hospitals- og plejehjemsvirksomhed, undervisning i skolen, sognekatekesen samt
børne- og ungdomsarbejde. Med tiden har ordenen bredt sig til mange lande: Norge, Sverige,
Danmark, Italien, Polen, Litauen, Tjekkoslovakiet, Israel, Rusland (Sibirien), Brasilien og Ukraine.
I 1895 ankom de første Skt. Elisabeth Søstre til Danmark.
Skt. Elisabeth Søstrenes ankom til Næstved i 1922 og allerede året efter stod deres nye
hospitals- og klosterbygning på Præstøvej færdig. Det var en flot klassicistisk bygning
med streng symmetri. 1928 udvidedes hospitalets funktion med et børnehjem, som man
drev indtil 1958. Desuden drev søstrene et alderdomshjem og involverede sig således på
alle omsorgsområder. Bygningens oprindelige, strenge symmetri gik tabt, da det allerede
i 1935 blev nødvendigt at udvide anlægget med en ny vestfløj. Flere søstre fordrede mere
plads, og der krævedes flere og mere moderne funktioner til hospitalet. Tilbygningen samt
vaskeribygning (1930) og ligkapellet (1950) blev tegnet af Tidemand-Dal.
I løbet af 1950erne og 1960erne blev hospitalets funktioner neddroslet, indtil det blev nedlagt
i 1967. Herefter blev de sidste hospitalsfunktioner overført til Næstved Sygehus. De sidste af
søstrenes øvrige hospitaler rundt om i Danmark blev ligeledes nedlagt og overdraget til de
offentlige myndigheder i begyndelsen af 1970erne.
Fra 1967 fungerede bygningen udelukkende som plejehjem. Søstrene flyttede i 1977 til det
nybyggede kloster Maria-Elisabeth-Hjemmet på nabogrunden, det kompleks, der i 2005 blev
omdannet til Næstved Vandrehjem. 1980 overtog Næstved Kommune plejehjemmet. I dag
huser den gamle bygning Næstved Sundhedscenter.
Kommentar: Alle bygningerne i anlægget er bevarede og velholdte, men den oprindelige
bygning fra 1923 er ombygget i forbindelse med nye funktioner.
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare overfor forfald og væsentlige ændringer af arkitektur og
omgivelser.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang.
88. Sørup fattiggård
En fattiggård på landet.
Landsbyen Sørup består af nogle få gårde og huse, hvoraf den ene gård, Sørupvej 17, har
været Toksværd sogns fattiggård. Den gamle fattiggård blev opført i 1869 som erstatning
for et andet nedbrændt fattighus i sognet og havde plads til 32 fattiglemmer. Der findes kun
spredte efterretninger om gårdens historie og de mennesker, der levede dér. En del fattiggårde
blev nedlagt (og solgt) eller ændret til hjem for gamle allerede i 1890erne, hovedparten
efter århundredeskiftet. I perioden ca. 1901-1933 havde Sørup fattiggård funktion af både
fattiggård og alderdomshjem. Fra 1933 fungerede gården udelukkende som alderdomshjem,
indtil det afløstes af en lignende institution i Toksværd 1954. Herefter købte en lokal
gårdejer gården. Han solgte jorden fra og afhændede i 1957 længerne til en privatmand og
hovedbygningen til Kunstakademiet i København, der indrettede den til kollegium og refugium.
Bygningen fungerede som sådan indtil 2005. Gården er nu indrettet til privat beboelse.
Kommentar: Kulturmiljøet er delvist bevaret, idet funktionen som fattiggård og
alderdomshjem er nedlagt. Bygningerne er noget ombyggede.
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare overfor forfald og væsentlige ændringer af arkitektur og
omgivelser.
Adgangsforhold: Sørup fattiggård er i dag i privat eje, og der er ikke offentlig adgang.
Kvarterer i Næstved by:
89. Sct. Peders Kirkeplads
Byrum med velbevarede middelalderbygninger.
Sct. Peders Kirke: Pladsen omkring den middelalderlige Sct. Peders Kirke rummer en stor
koncentration af middelalderlige grundmurende bygninger samt bygninger fra anden halvdel af
1800-årene opført i historicistisk stil. Indtil midten af 1900-årene var endog flere middelalderog
renæssancebygninger bevaret omkring pladsen. Centrum på pladsen er den anselige Sct.
Peders Kirke, der udgør ét af de mest karakteristiske monumenter i dansk teglstensgotik.
Den ældste kirke kan sandsynligvis være opført af træ allerede i 1000-årene, men kendes
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon - 51

ikke. Det gør derimod rester af kirken fra 1100- og 1200-årene, der blandt andet indgår i den
nuværende bygning. Som kirken står i dag er den et resultat af mange ombygninger udført
fra slutningen af 1300-årene og frem til omkring år 1500 - samt ikke mindst restaureringer
i 1852-56 og 1883-85. Kirken var middelalderen igennem ejet af benediktinerklostret,
Skovkloster. I middelalderen lå kirkegården rundt om kirken omkranset af en kirkegårdsmur.
Kirkegården fungerede indtil ca. 1821, da den nye blev indviet på Præstøvej. Først i 1840erne
sløjfedes kirkegården endeligt, og murene blev fjernet.
Byens ældste torv: Byens ældste torv lå på den nordlige side af Sct. Peders Kirkeplads allerede
før 1140. Da gråbrødreklostret blev revet ned efter reformationen flyttedes torvet til det
nuværende Axeltorv.
Boderne: Kirkepladsen lukkes i syd af en lang, senmiddelalderlig boderække, bestående af
tre bygningsdele opført i perioden ca. 1440-1480: Gottschalks Boder fra ca. 1400 med 3
boder, Vesthuset fra ca. 1450 med 1-2 boder og Tuesens Boder fra ca. 1480 med 7 boder. I alt
rummede Boderne i middelalderen således 11-12 lejligheder.
Skolerne på Kirkepladsen: Indtil 1880 afsluttedes boderækken af latinskolen, ”Peder Syvs hus”,
der var opført omkring 1500. Bygningen erstattedes af Næstved Kommuneskole, opført 1881-
82 i historicistisk stil ved arkitekt Henrik Hagemann. 1912 flyttede skolen til Jernbanegade i
nyopførte bygninger.
Det ældste rådhus: Den nordre side af Kirkepladsen udfyldes blandt andet af Danmarks ældste
rådhus. Bygningen blev opført i første halvdel af 1400-årene og udvidet omkring 1500, da
der indrettedes rådhus. Gøyernes Gård: Ved siden af rådhuset ligger en stor ejendom, der
strækker sig helt om til Axeltorv. Bygningen blev opført i 1958 efter nedrivning af Gøyernes
Gård. Den oprindelige, middelalderlige hovedbygning lå vendt mod Kirkepladsen og kendes fra
rigshofmester Eskild Gøyes testamente 1505: Et stenhus i to stokværk mod Kirkepladsen og
et hjørnehus i bindingsværk mod Pølsen, nu Gråbrødrestræde. Senere voksede gården og blev
firelænget. Senest 1736 var længen mod Axeltorv officielt registreret som forhus og stenhuset
her mod Kirkepladsen degraderet til baghus. Købmand Satterup havde 1868-1909 lager og
bagbutik her. Den store østfløj i bindingsværk fra renæssancen blev genopført i Den Gamle By
i Århus.
Den nordlige del af Kirkepladsen: Den nordlige del af kirkepladsen afsluttes desuden af en
bindingsværksgård fra 1606 på det ene hjørne af Kirkestræde og overfor en statelig bygning
med knækket hjørne, antagelig opført 1845-50. Forgængeren fra før 1753 var en trelænget
bindingsværksgård med to gadelænger i to stokværk og staldlænge bagtil. Desuden Sct.
Peders Kirkeplads 1, hvor to huse er blevet til ét. De to oprindelige bindingsværkshuse kan
følges tilbage til 1736. De smeltede gradvis sammen omkring 1800 og blev om- eller nybygget
i grundmur og forhøjet.
Den vestlige del af Kirkepladsen: Mod vest afsluttes pladsen af ”Vinhuset”, der har en lang og
spændende bygningshistorie. Vinhusets tredelte facade genspejler nogenlunde ejendommens
tidligere opdeling. Endnu 1682 lå her tre ejendomme. Nordfløjen mod Vinhusgade er opført
i 1855 og var oprindeligt forhus, resten mod kirkegården og det smalle Katekismusstræde,
nu Sct. Peders Kirkeplads, var sidehus. Under nordfløjen er bevaret en stor senmiddelalderlig
kælder. I midten lå i middelalderen Næstveds rådhus og byting indtil ca. 1505, da det flyttede
hen til pladsens nordside. I 1682 tilhørte ejendommen Sct. Peders Kirke, der brugte den som
kapellanbolig. I 1682-1761 lå her en bindingsværkbygning i to stokværk. 1794 blev det revet
ned og erstattet af et hus i to stokværk med grundmur til gaden. Ejendommen har rummet
gæstgiveri siden 1778, mens vinhandlens og hotellets ældre historie hovedsagelig hører til
nordfløjen. Den nuværende midterbygningen er opført omkring 1891, samtidig med at hele
bygningskomplekset blev ombygget i sin nuværende nederlandske renæssancestil. Den
nuværende facade blev ændret i 1934 ved arkitekt Urban Hansen-Reistrup. Ombygningen gav
plads for Renaissancebaren med Nordens eneste Kobberdansegulv.
Sydfløjen er opført i 1864 som posthus med lejlighed til postmesterfamilien. Der stod
KONGELIGT POSTHUS svarende til det modstående HOTEL VINHUSET på båndet over
stueetagen. I 1921 flyttede posthuset til Banegårdpladsen.
Kommentar: Sct. Peders Kirkeplads udgør et forholdsvis velbevaret kulturmiljø med mange
minder om et middelalderligt kirke-, bygnings- og torvemiljø. Sct. Peders Kirkeplads 3 og
Kirkestræde 3: Forhuset med sidehus (opført 1606) og det fritliggende sidehus i gården
(opført ca. 1575), Sct. Peders Kirkeplads 4; Hotel Vinhuset: Forhusene mod kirkepladsen
og Vinhusgade (opført 1778 og senere, hvælvet kælder ca. 1500, Sct. Peders Kirkeplads 5;
Næstved gamle rådhus: gavlhuset og den dermed sammenbyggede portfløj (opført ca. 1450
52 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

og ca. 1520), Sct. Peders Kirkeplads 8-12; Stenboderne: De tre sammenbyggede boder
(opført ca. 1442) og det vestre endehus (opført ca. 1450) samt de syv sammenbyggede boder
(”Borgmester Tuesens Boder” opført ca. 1480) er alle fredet efter bygningsfredningsloven.
Sårbarhed: Kulturmiljøet omkring Sct. Peders Kirkeplads er sårbart overfor forfald og
væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser for eksempel i forbindelse med nybyggeri.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
90. Jernbanegade
Bygade med monumetalbyggeri i historicistisk stil.
Jernbanegade rummer en række for sin tid meget typiske monumentale og velbevarede
bygninger opført i slutningen af 1800-årene og begyndelsen af 1900-årene i overvejende
historicistisk stil.
Væsentlige ejendomme:
Jernbanegade 1: Karréens ældste ejendom, opført 1875. Foruden forskellige forretninger
husede førstesalen i en årrække - indtil åbningen af byens tredje rådhus - borgmesterkontor
og andre kommunale kontorer.
Jernbanegade 3: Odd-Fellow logens hus. Opført 1898 ved arkitekt C.L. Thuren. Ejendommens
facadekakler er produceret af Kähler
Jernbanegade 6. Søeborghus. Opført 1896-97 for malermester C.K. Søeborg. Tagkonstruktion
og forretningsfacader blev ændret i 1945 ved arkitekt Knud Andersen. Københavnertårnet
modsvarer det på hjørnet af Jernbanegade og Kattebjerg i den anden ende af karréen og
havde ligeledes flagstang og gelænder på toppen. Tårnet brændte i 1969, men blev først
retableret ved restaureringen 2003-04, men ikke helt med sit oprindelige udstyr. Ejendommen
rummer 9 lejligheder og forretning.
Jernbanegade 7: Ejendommen er formentlig opført omkring 1906 samme år som Biografteatret
startede op her. Biografen flyttede i 1919/1920. Ejendommen rummer tre lejligheder og
forretning.
Jernbanegade 9: Ejendommen er opført 1913-14 ved arkitekt Jul. Smith, der også tegnede
elværket i Næstved. Ejendommen husede A/S Haandværker- og Detajlhandlerbanken for
Næstved og Omegn, senere Håndværkerbanken, i dag Maxbank.
Jernbanegade 12: Skolen i Jernbanegade opført 1911-12 for Næstved Kommune ved siden
af Realskolen, som den delte skolegård med. Arkitekt var københavneren G.B. Hagen,
der var specialist i skolebyggeri. Ejendommen husede en periode også folkebiblioteket fra
grundlæggelsen i 1913 til 1917, da det flyttede hen til Teknisk Skole. Kommunen afviklede fra
ca. 1990 gradvis skolen, der i 2001 helt blev overtaget af Næstved Handelsskole, bortset fra
daginstitutionen Tryllefløjten.
Jernbanegade 12: Jernbanegades realskole opført i 1900 i italiensk renæssance dels ved
arkitekt Kristoffer Varming, dels i 1912 ved arkitekt B. Hagen. Fra 1908 til 1953 husede
ejendommen Næstved Handelsskole, der igen overtog huset i 1980’erne. Næstved Gymnasium
havde lokaler her fra begyndelsen i 1943 indtil det i 1953 flyttede til Nygårdsvej 43. I dag
huser bygningen Næstved Kommunes Jobcenter.
Jernbanegade 14 A-C: Våbenbrødrenes Stiftelse, oprettet 1870. Ejendommen er opført
1876 ved arkitekt Ch. Abrahamsen, der få år forinden havde stået bag opførelsen af
stationsbygningen i Næstved. Våbenbrødrenes Stiftelse blev stiftet af veteraner fra
Treårskrigen med det formål at støtte trængende og syge våbenbrødre, give dem en hæderlig
begravelse og at hjælpe deres enker. Ejendommen blev opført med 16 små lejligheder og to
kælderlejligheder. Veteraner og deres efterkommere havde længe fortrinsret til disse billige og
centralt beliggende boliger. Bygningen blev afhændet i slutningen af 1970erne og fundatsen
bortfaldt.
Jernbanegade 15: Bellevue. Opført ca. 1907. Her lå Hotel Bellevue indtil 1950erne.
Jernbanegade 19: KFUM-bygningen. Ejendommen blev opført i 1912 for KFUM som
missionshotel og foreningsbygning og er ét af Tidemand-Dals karakteristiske byggerier i
historicistisk stil. Der har fra begyndelsen været forretning i stueetagen.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: Kulturmiljøets helhed er sårbart overfor manglende vedligeholdelse, nedrivning og
væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser, blandt andet i forbindelse med nybyggeri,
der skiller sig markant ud fra den øvrige bygningsmasse.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej. Der er desuden adgang til
skolegården i Jernbanegade 12.
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon-
53

91. Brandtsgadekvarteret
Industrialismens industri- og boligkvarter.
Næstved oplevede – ligesom de øvrige byer i landet – en kraftig vækst i løbet af 1800- og
begyndelsen af 1900-årene. Tilstrømningen af nye borgere betød derfor at den middelalderlige
bys rammer sprængtes og nye kvarterer opstod. Som følge heraf opstod Brandtsgadekvarteret
med fabrikker og boliger til byens mange nye arbejdere og funktionærer. Brandtsgadekvarteret
skød op i perioden ca. 1890 til 1920 og består af fire gader: Brandtsgade, Godthåbs Allé,
Ågade og Reistrupvej, der forbinder Indre Vordingborgvej med Havnegade ved Susåen.
Kvarteret voksede frem i sydlig retning fra Ostensfeldts Stiftelse og den af købmand Brandt
opførte kasernebygning, Grønnegården, der fra 1889 blev udlejet til byens dragoner. Godthåbs
Allé blev anlagt på en tidligere cykelbane opført af isenkræmmer Bahnson. Cykelbanen blev
nedlagt i 1898, hvorefter Godthåbs Allé blev anlagt og udstykket til 25 parceller.
Det interessante ved kvarteret er den planlagte karakter og tidspunktet for byggeriet.
Brandtsgadekvarteret husede både arbejdere, funktionærer og selvstændige, hvilket afspejler
sig i husenes størrelsesmæssige og arkitektoniske forskellighed.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret. Husene er opført af solide materialer,
håndværksmæssigt godt udført og stort set alle udpeget som bevaringsværdige.
Sårbarhed: Brandtsgadekvarteret er sårbart overfor forfald og væsentlige ændringer af
arkitektur og omgivelser for eksempel i forbindelse med nybyggeri.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
92. Gallemarkskvarteret
Helstøbt villakvarter i Bedre Byggeskik-stil.
Uden for den gamle bykerne breder de store villakvarterer sig. Blandt disse er flere præget
af Bedre Byggeskik-tanken. Gode eksempler findes på Præstøvej og Ringstedgade, men
særligt i Gallemarkskvarteret, der udmærker sig ved at være en helstøbt og velbevaret
villabebyggelse inspireret af engelske havebyidéer, der blev udbredte i Danmark først i 1900årene.
Bebyggelsen består af individuelle boliger med hver sin have, men med en samlet plan
for husenes placering og proportionering. Villaerne er anlagt efter en bebyggelsesplan tegnet
af arkitekt Tidemand-Dal i 1912. Han har også tegnet en del af husene. Hans Hornemannsvej
er en særlig attraktiv vej indrammet af vejtræer og med et svunget forløb. Villaerne er
enkelthuse blandet med et par dobbelthuse. Fælles for dem alle er røde teglhængte tage, ofte
med halvvalm. Ellers fremstår villaerne meget forskelligt, hvad angår udformning, materialer
og farver. Mange har pudsede og malede facader i jordfarver. Enkelte står i rød, blank mur.
Blandt andet Gallemarksvej 2 og 15 er rigtig gode eksempler på Bedre Byggeskik stilen, som
karakteriserede denne periode.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: De markante ejendomme i dette kvarter er sårbare overfor forfald og væsentlige
ændringer af arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
93. Ved Skoven
Boligkvarter i funkisstil.
Ved Skoven er en mindre bebyggelse nord for Næstved Sygehus ved det grønne areal
omkring Susåen tæt ved Herlufsholm Skov. Bebyggelsen ligger omkring en enkelt vej, der
danner et buet forløb. Grundene er på den ene side af vejen skåret ud af en cirkelform
som lagkagestykker. Bebyggelsen består af store funkisvillaer fra 1930erne. Villaerne er i
to etager med lille taghældning og har alle de typiske træk for denne periodes byggeri for
eksempel store altaner med lukket brystning, lodret gennemgående vinduer og hjørnevinduer.
Ejendommene har samme tilbagetrukkede placering på grundene. I kanten mod vejen løber en
lav kvaderstensmur med små søjler ved haveindgangene.
Skovvænget 17 er tegnet af arkitekt Urban Hansen Reistrup.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: De markante ejendomme i dette kvarter er sårbare overfor forfald og væsentlige
ændringer af arkitektur og omgivelser, der vil ændre bygningernes oprindelige tidstypiske
udseende og karakter.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
54 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

94. Ørnevej 7-17
Boligbyggeri i funkisstil.
I slutningen af 1920erne fjernede arkitekterne sig fra nyklassicismen til fordel for den
internationale funktionalisme, der allerede var brudt igennem i bl.a. Tyskland og Frankrig. Med
funktionalismen forsøgte man at frigøre sig fra tidligere stilarter med fokus på et ærligt forhold
mellem form og funktion. Tiden karakteriseres især ved udnyttelsen af de nye materialer
beton, glas og stål, der gav nye muligheder for konstruktion og udformning. Ørnevej 7-17 i
Næstved består af en række toetages huse med fire lejligheder i hver opført i slutningen af
1930erne i typisk funktionalistisk stil.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: De markante ejendomme i dette kvarter er sårbare overfor forfald og væsentlige
ændringer af arkitektur og omgivelser, der vil ændre bygningernes oprindelige tidstypiske
udseende og karakter.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
95. Udbygning af byen op mod Østre Ringvej
Efterkrigstidens almene boligbyggeri.
Langs Østre Ringvej, der blev anlagt i 1950erne, ses en række markante, almene
boligbyggerier opført i traditionel funktionalistisk stil, hvoraf enkelte bør fremhæves.
Østre Ringvej/Ejlersvej/Kildemarksvej: Området har førhen været en del af Næstved
Eksercerplads, og her lå Ejlerskilde. Deraf vejnavnene på stedet. Det udpegede kulturmiljø
består af flere homogene ejendomme, der alle er opført i 1945 i rød mursten og røde tegltage.
Ejendommene indeholder hovedsageligt boliger, men rummer også erhverv i stueetagerne.
Ejendommene fordeler sig på Ejlersvej, Kærmindevej, Lyngstien og Østre Ringvej.
Til kulturmiljøet hører også Kildemarksskolen, tegnet af arkitekt Tidemand-Dal, der blev
opført 1942, men siden er blevet udvidet og renoveret i takt med behovet. Den ældste del af
skolen er bygget i to etager med lange gange med klasseværelserne placeret på den ene side.
Tilbygningerne i 1958 og 1968 er efter samme princip. Senest er i 1998 tilbygget sportshal og
kulturhus.
Østre Ringvej/ Præstøvej: Området består af seks etageejendomme opført i årene 1955, 1957
og 1961. De er alle opført i rød mursten med røde tegltage og rummer boliger. Bygningerne
ligger tæt ved jernbanestrækningen mellem Næstved og Lov. Syd for herfor ligger det tidligere
Skt. Elisabeth Søstrenes hospital og vandrerhjemmet.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: Ejendommene er sårbare overfor manglende vedligeholdelse og markante om- og
tilbygninger, der vil ændre bygningernes oprindelige tidstypiske udseende og karakter.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
96. Gymnasiekvarteret
Krigstidens parcelhuskvarter.
Gymnasiekvarteret er et godt eksempel på en samlet villabebyggelse præget af krigsårene og
årene efter. På grund af materialerestriktioner udelukkedes en større anvendelse af jern og
andre importvarer. Der er altså tale om en stilstandsperiode for dansk byggeri. Konstruktivt
vendte man i dette årti tilbage til traditionelle byggemetoder og murede stik over vinduerne,
der samtidig blev tvunget ned i størrelse. Der genskabtes en interesse for det murede hus,
hvor man gjorde en dyd ud af nødvendigheden og glædede sig over de simple former.
Gymnasiekvarteret ligger omkring Lindebjergskolen (opført 1942) og Næstved Gymnasium
(opført 1953). Bebyggelsen består for en stor dels vedkommende af etplanshuse opført
i rød- eller gul mursten, men også af bungalower og større villaer. Husene i kvarteret er
hovedsageligt opført i perioden ca. 1940 frem til 1960, men der ses også enkelte nyere
typehuse.
Det udpegede kulturmiljøareal ved Stadion, Svingelen, Lindegårdsvej og Nygårdsvej, er præget
af relativt store individuelt opførte énfamiliehuse i rød eller gul mursten med røde tegltage og
mange fine bygningsdetaljer.
Det udpegede kulturmiljøareal på Danavej 6-19B består af en række énfamiliehuse opført
i perioden 1940-45 efter en samlet bebyggelsesplan og efter typetegning ved arkitekt
G. Christensen. Husene i bebyggelsen er opført som vinkelbygninger i gul mursten med
eternittag. Bebyggelsen har meget fine vinduespartier mod gaden.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon-
55

Sårbarhed: Ejendommene er sårbare overfor manglende vedligeholdelse og markante
om- og tilbygninger, der vil ændre bygningernes oprindelige tidstypiske udseende og
karakter. Bebyggelsen på Danasvej er tillige sårbar overfor brud på bebyggelsens homogene
fremtræden.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig vej.
97. Sct. Jørgens Park
Velfærdssamfundets etageboligbyggeri.
Sct. Jørgens Park er et godt eksempel på velfærdssamfundets boligbyggeri opført i den største
byggeperiode i Danmarkshistorien præget af økonomisk fremgang og høj beskæftigelse.
Sct. Jørgens Park er et markant og velplanlagt bolig-, butiks- og erhvervsområde i udkanten
af Næstved: En by i byen. Bebyggelsen blev opført i etaper fra 1963 til 1979 for Jacob
Hartmann, København, ved arkitektkonsortiet Gruppe 62. Byggeriet er opført som industriel
masseproduktion og den gule skalmur skjuler de præfabrikerede betonelementer. Der er ca.
820 lejelejligheder fordelt på 62.000 m2, et gennemsnit på 75 m2, 25 blokke og 112 opgange.
Ved en tagrenovering i 1994 fik enkelte yderblokke taglejligheder bag højere rejsning og
kviste, hvorved antallet af lejligheder øgedes. Til bebyggelsen knytter sig et butikscenter
opført 1966-67, men udbygget i 1969 og igen, med overdækket glasarkade i 1993. Desuden
rummer Sct. Jørgens Park børneinstitutioner, lægecenter, apoteksfilial, postkontor og bibliotek
m.m. Mellem de store boligblokke ligger store grønne arealer, hvor den smukke beplantning
med velvoksne platantræer må fremhæves. Der er 20 jernrelieffer i Skt. Jørgens Park udført i
1966-68 af maler og grafiker Gudmund Olsen (1913-85). Han er foruden for sine malerier også
kendt for metalarbejder. Han har udført en del udsmykninger på bygninger.
Kommentar: Kulturmiljøets struktur, med den stramme helhedsplan er velbevaret. På en
del af bygningerne er der dog placeret kviste, som har ændret bygningernes tidstypiske og
stringente udtryk. Butikscenteret er væsentligt ombygget.
Sårbarhed: bebyggelsen er sårbar overfor forfald, manglende vedligeholdelse og radikale omog
tilbygninger, der vil ændre bygningernes oprindelige tidstypiske udseende og homogene
karakter. Bebyggelsens platantræer, der er et af de vigtige karakteristika ved helhedsplanen, er
sårbare overfor fældning.
Adgangsforhold: Kulturmiljøet kan ses fra offentlig tilgængelig vej.
Kirkegårde:
98. Gamle Kirkegård
Næstved bys første assistens kirkegård.
Kirkegården blev anlagt i 1821 som afløsning for de middelalderlige kirkegårde omkring Sct.
Peders og Sct. Mortens kirker. Kirkegården er siden udvidet mange gange i takt med byens
vækst. I dag fremtræder kirkegården som en blanding mellem begravelsesplads og bypark. De
grønne plæner, der dominerer, giver en harmoni og friskhed, som man normalt ikke forbinder
med en kirkegård. Kirkegården er i dag helt omsluttet af bebyggelse, og mange af Næstveds
indbyggere bruger området som nærpark eller som gennemgang mellem bolig og bymidte.
Kirkegården rummer et meget interessant bygningsværk, nemlig et kapel, der tidligere
rummede krematorium. Det er tegnet af den kendte Næstved-arkitekt Tidemand-Dal og indviet
i 1933, men gennemgribende moderniseret i 1992 ved arkitekt Knud Toftvad. Bygningen
er opført af let flammede gule sten med tilbageliggende vandrette fuger. Vinduerne er af
1930erne mest moderne materiale, stål.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: Kirkegården er sårbar overfor forfald, manglende vedligeholdelse og væsentlige
ændringer af arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang til kirkegården.
99. Østre Kirkegård
Den arkitekttegnede kirkegård.
Østre Kirkegårds kirkegård og kapel blev til efter en offentlig konkurrence i 1949. Målet var
at skabe en ny kirkegård som supplement til Næstved Gamle Kirkegård på Præstøvej, der
var blevet for lille på grund af Næstveds store befolkningstilvækst. Konkurrencen blev vundet
af to havearkitekter: Den senere professor ved Landbohøjskolen Georg Boye og den senere
kgl. haveinspektør Knud Preisler. Kirkegården er indrettet som en park, hvor gravstederne
56 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

er placeret i forskellige gravgårde udformet som sekskantede rum, hver med sin indretning.
En stamvej rundt mellem gravgårdene gør det muligt at køre ganske tæt til gravarealerne
trods kirkegårdens udstrækning på 8 ha. Østre Kirkegård tilbyder en række forskellige
gravstedsformer, således at de fleste behov kan opfyldes. Vinderne af konkurrencen om
kapellet blev arkitekterne Hans Chr. Hansen og Viggo S. Jørgensen fra København. Kapellet
stod færdigt og blev indviet sammen med første etape af kirkegården i 1952. Siden er
kirkegården blevet udvidet, efterhånden som behovet er opstået.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret.
Sårbarhed: Kirkegården er sårbar overfor forfald, manglende vedligeholdelse og væsentlige
ændringer af arkitektur og omgivelser.
Adgangsforhold: Der er offentlig adgang til kirkegården.
100. Domhuset, Hjultorv
Offentlig forvaltning.
Domhuset på Hjultorv har tidligere fungeret som rådhus, men rummer nu domhus, retslokaler,
arrest mv. Bygningen er opført i 1855-1856 ved arkitekt M.G. Bindesbøll, der kort forinden
havde stået bag byggeriet af Løveapotekets fløj mod Axeltorv. Ting- og arresthuset blev
ombygget og udvidet i 1937 af arkitekt J. Tidemand-Dal og gennemgik en større restaurering
i 1997-98, hvor mange af de oprindelige forhold blev genskabt. Domhusets arkitektur
er monumentalt i sit udtryk og ét af flere samtidige huse, der markerer historicismens
gennembrud i Næstved omkring 1855.
Som rådhus afløste bygningen på Hjultorv det middelalderlige rådhus på Kirkepladsen, men
afløstes 1940 af et nyt i Teatergade. I begyndelsen rummede rådhuset også politistation, men
den funktion udskiltes 1919. Der var byrådssal på første sal, arkiv og gældscelle i tagetagen.
Ved ombygningen i 1937 indrettedes der en lejlighed til arrestforvareren i tagetagen.
Indvendig er der mod Ramsherred i begge stokværk fængselsgange og mod gården i alt
16 celler. Midt på arrestbygningen udmunder fængslets strålegårde, der er omgivet af ca. 3
meter høje mure og foroven dækket med jerngitter. Den ene af disse gårde er nu omdannet til
motionsrum. Mod Hjultorvet er der i forlængelse af tinghusets facade en ca. 5 meter høj mur
med en dobbeltbuet niche, hvori en stor fladbuet portåbning er placeret. Muren hører med til
Bindesbølls oprindelige anlæg.
Kommentar: Kulturmiljøet er velbevaret. Bygningen er fredet efter bygningsfredningsloven
Sårbarhed: Bygningerne er sårbare overfor forfald og væsentlige ændringer af arkitektur og
omgivelser.
Adgangsforhold: Der er begrænset offentlig adgang. Bygningen kan ses fra offentlig vej og
plads.
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon-
57

58 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

Benyttet litteratur:
Links
www.holmegaard-mose.dk
www.huse-i-naetsved.dk
www.dkconline.dk
Litteratur
Andersen, Aage: Middelalderbyen Næstved, Viby J. 1987.
Andersen, Torben: Magle Mølle Papirfabrik og det rullende materiel 1874-1972, Lokomotivet nr. 64, februar 2001,
København 2001, s. 3-8.
Bjerring, Claus: På billigere vilkår - Toksværd Sogns fattiggård i Sørup, Liv og Levn 5 1991, Næstved 1991, s. 19-23.
Boeg: Meddelelser om Præstø Amts Sygehus i Næstved 1817-1867, Aarbog for Historisk Samfund for Præstø Amt
1917, Næstved 1917, s. 3-51.
Carlsen, Verne L.: Søvejen til Næstved – en sejlads i historiens kølvand, Næstved 1998.
Carlsen, Verne L.: Kulturspor – omkring Dybsø Fjord og på Gavnø, Næstved 1999.
Carlsen, Verne L.: Susåen – fra kilde til havstok, Næstved ukendt udgivelsesår.
Demuth, E.L. m.fl. (red.): Næstved. Vor By I Billeder. Udgivet i Anledning af 800 Aars Jubilæet 1135-1935, København
1935.
Det gamle Næstved, udgivet af Flints Forlag, Nykøbing F. ukendt udgivelsesår.
Erichsen, John: Rønnebæksholm. En herregård ved Næstved, Næstved 2002.
Erichsen, John og Mikkel V. Pedersen: Herregården. Menneske – samfund – landskab – bygninger. Bind 3. Drift og
landskab, København 2005.
Gress, Barbara: Dæmoner og engle, Viborg 1996.
Hansen, Margit & Susanne Andersen: Fra husmandssted til lystejendom, Næstved 2002.
Hansen, Birgitte Borby, Kirsten Christensen & Birgitte Fløe Jensen: Middelalderens havnefronter i
Næstved – bolværkskonstruktioner fra 1200-1600 tallet, Bolværker – fra middelalderen og nyere tid (red. Thomas
Roland), Næstved 2005.
Hansen, Ole Pilgaard: Livet i Holmegaard Kommune 1970-2006, Holme-Olstrup 2007.
Hansen, Palle Birk: Næstveds torve i 850 år, Liv og Levn nr. 4 1990, Næstved 1990, s. 3-6.
Harnow, Henrik m.fl.: Industrisamfundets havne 1840-1970, Kbh. 2008.
Holmegaard, Næstved, Suså, udgivet af LL gruppen A/S, Århus 2003.
Hove, Th. Th.: Tørvegravning i Danmark, Herning 1983.
Jensen: Optegnelser om Snegaards (Snigaards) Borg og len, Aarbog for Historisk Samfund fir Præstø Amt 1912,
Næstved 1912, s. 87-110.
Jensen, Kirsten (red.): Tyvelse pastorat. Lokalhistorisk beskrivelse af ét pastorat, fire sogne og én sognepræst,
Glumsø 1998.
Jensen, Niels: Danske jernbaner 1847-72, København 1972.
Johansson, Axel Degn: Fjordfiskeri, Skalk 2006:1, Højbjerg 2006, s. 5-10.
Kommuneatlas Fladså, udgivet af Miljøministeriet Planstyrelsen og Fladså Kommune, København 1991.
Kommuneatlas Næstved, udgivet af Miljøministeriet Planstyrelsen og Næstved Kommune, København 1991.
Kommuneatlas Suså, udgivet af Miljøministeriet Planstyrelsen og Suså Kommune, København 1990.
Landsbyen Ladbys historie, udgivet af Ladby Foredragsforening, Nykøbing F. 1975.
Michelsen, F.: Kasernen på Sandbjerget. Næstved ukendt udgivelsesår.
Michelsen, F.: Næstved 1870 – Da banen kom til byen, Næstved 1985
Michelsen, F.: Nyt om Grønnegades kaserne, Liv og Levn nr. 4 1990, Næstved 1990, s. 10-11.
Michelsen, F. & A. Strange Nielsen: Billeder fra det nu forsvundne Næstved, Lyngby 1983.
Nielsen, Erik Møller & Naomi Hainau Pinholt: 24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt, Storstrøms Amt 2005.
Nielsen, A. Strange m.fl. (red.): Skelby og Gunderslev. Træk af sognenes historie, Skelby 1985.
Nielsen, A. Strange: Kundskab er magt. Fortsættelsesskoler i landbosamfundet, Odense 1998.
Nielsen, Rasmus: Næstved Købstads Historie bd. 3, Næstved 1930.
Paulsen, Else: Før og nu. På billedvandring gennem Karrebæk Sogn, Næstved 1999.
Paulsen, Jan Carl: Paulsens maskinfabrik – en del af Næstved siden 1868, Danmark 1998.
Pedersen, Henning & Ole-Chr. M. Plum: Toget går via Dalmose. Slagelse-Næstved og Skælskør-banen gennem 100 år,
Holme-Olstrup 1992.
Rasch, Knud: Kompagnihuset i Næstved, Næstved 1993.
Regionplan 2001-2012. Planlægningsdokument nr. 3, Beskrivelse af kulturmiljøer i Vestsjællands Amt,
Fuglebjerg Kommune, udgivet af Vestsjællands Amt, Vestsjælland 2001, s. 31-34.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde bd. 4. Midtsjælland, anden udgave, København 1964.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde bd. 5. Sydsjælland, anden udgave, København 1964.
Sjællandske Krønike, oversat og kommenteret af Rikke Agnete Olsen, Højbjerg 1981.
Skelby og Gunderslev. Træk af sognenes historie bd. 1-3 (red. Hans Jørgen Heegaard og Svend B. Jørgensen), Skelby
2002
Smith, Otto: Næstved 1135-1935, Næstved 1935.
Smith, Peter Scharff: Det moderne fængselsvæsens gennembrud i Danmark. Opdragelse, moral og
Fængselskommissionen af 1840, Fortid og Nutid 2002 hf. 2, København 2002, s. 103-132.
Stiesdal, Hans: Padeborg, Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1960, København 1961, s. 72-96.
Tolstrup, Flemming: Det ældste Herlufsholm 1560-1788, København 1965.
Trap Danmark. Sorø Amt, femte udgave, København 1953.
Trap Danmark. Præstø Amt, femte udgave, København 1955.
Wilcke, Birger: Næstved-Præstø-Mern banen, Herfølge 1975.
Østerby, Mads: Danske jernbaners byggeri. Et rids af et forløb 1844-1984, Odense 1984.
100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune Skabelon-
59

60 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
51
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
8
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
33
2
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
52
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
37
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
47
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
7
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
48
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
88
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
83
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
35
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
31
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
45
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
99999999999999
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
6
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
76
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
36
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
73
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
81
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
34
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
80
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
72
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
82
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
27
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
78
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
30
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86
86 79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
79
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
84
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89
89 90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
90
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
85
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
91
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
71
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
77
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
98
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95
95 94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
94
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87
87 99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
99
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
93
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
5555555555555555555555555
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
97
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
32
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
46
1
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
33333333333333333333333
4
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66
66 96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
96
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
74
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
68
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
70
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
X: 654688
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
Y: 6111434
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
X: 704946
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
Y: 6143380
0
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter
6250 meter Kulturmiljøer i Næstved Kommune
Kortbilag 1
se Kulturmiljøer
Næstved By
(100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune - Kommuneplan 2009-2021)

DETAILHANDELS-
REDEGØRELSE 2008
Oktober 2008
Næstved Kommune
Detailhandelsredegørelse 2008
Kuben Management

Kuben Management
Åboulevarden 70
8000 Århus C

Indholdsfortegnelse
1 Indledning .............................................................................................................................................. 1
2 Baggrund ............................................................................................................................................... 2
2.1 Tidligere planlægning i relation til detailhandel.............................................................................. 2
2.2 Tidligere vurdering af omsætning inden for detailhandel .............................................................. 3
3 Den aktuelle situation ............................................................................................................................ 5
3.1 Anknytning til overvejelse om centerstruktur................................................................................. 5
3.2 Forudsætninger for statusberegningerne ...................................................................................... 6
3.3 Områdeafgrænsning mht. detailhandel ......................................................................................... 7
3.4 Detailhandlens størrelse .............................................................................................................. 14
3.5 Omsætning, handelsopland og forbrugspotentialet..................................................................... 15
4 Mål og retningslinjer for detailhandel .................................................................................................. 20
4.1 Mål for detailhandlen.................................................................................................................... 20
4.2 Byrådets retningslinjer for detailhandlen...................................................................................... 21
5 Rammer for lokalplanlægning ............................................................................................................. 24
5.1 Næstved Bymidte og Hovedcenter Nord ..................................................................................... 24
5.2 Udviklingscentrene....................................................................................................................... 25
5.3 Lokalcentre og støttepunkter i landdistrikterne............................................................................ 26
5.4 Opsamling på rammer for detailhandlen...................................................................................... 27
5.5 Tilgængelighed............................................................................................................................. 28

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
1 Indledning
Side 1
Tidligere gennemførte detailhandelsanalyser for Næstved kommune – i 1999 og i 2003
– har inddraget et større opland end daværende Næstved kommune. Således er de 4
oplandskommuner: Fladså, Holmegaard, Suså og Præstø, samt de to oplande: Fakseområdet
og Vordingborg-området, indarbejdet ud fra den betragtning, at disse områder
indgår ganske markant i Næstveds indkøbsopland. Med kommunesammenlægningen i
2007 er der blevet en smule større overensstemmelse mellem Næstved kommunes afgrænsning
og Næstveds indkøbsopland. På baggrund af resultaterne i analyserne gennemført
i forbindelse med redegørelsen fra 2003, må det formodes, at Næstved fortsat
er hovedindkøbscenter for et opland, der rækker over kommunegrænsen. Redegørelsen
fra 2003 viser, at 15 % af Næstved Kommunes detailomsætning kommer fra Fakse-
Vordingborg-området.
Denne detailhandelsredegørelse 2008 danner grundlag for fastlæggelse af de videre
udviklingsperspektiver for detailhandelen i Næstved kommune i perioden efter 2008. Afsættet
er de udviklingsretninger og rammer, der er beskrevet i kommuneplanlægningen
omfattende de tidligere selvstændige kommuner: Næstved, Holmegaard, Suså, Fladså
og Fuglebjerg. Redegørelsen fokuserer på:
• En redegørelse for, hvorledes den aktuelle situation ser ud
• En vurdering af detailhandelen perspektiveret i forhold til den nye centerstruktur,
hvor de fire niveauer afspejler udbuddet af detailhandel og service 1 .
Næstved Kommune har i forlængelse af planstrategien 2008-2020: Ny kommune – ny
fremtid, beskrevet et forslag til en ny centerstruktur (et nyt bymønster). Det er et opspil til
den kommende planlægning specifikt i relation til detailhandel og med afsæt heri indvirkningen
på flere temaer i kommuneplanen. I den nye kommuneplan for Næstved
Kommune lægges der op til nye rammer for detailhandelsudviklingen; og ud fra dette fokuseres
den fortsatte planlægning for at leve op til planlovens bestemmelser mht. detailhandel.
1 Notat af 7. februar 2008: Forslag til centerstruktur, Næstved Kommune.

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
2 Baggrund
Side 2
Detailhandelsredegørelse 2008 er Næstved Kommunes besvarelse af planlovens § 11e,
stk. 4 i forbindelse med det videre kommuneplanarbejde:
Planlovens § 11e, stk. 4
Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen
med butikker, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 7, skal indeholde
1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål
i bymidten, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og
aflastningsområder fordelt på hovedbutikstyper og disses omsætning,
2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse
til butiksformål,
3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af,
hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for
de udlagte arealer,
4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale
hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de
mindre og mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til
butiksformål, og
5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte
arealer til butiksformål.
2.1 Tidligere planlægning i relation til detailhandel
Næstved kommunes detailhandelsplan 2003-2012 (kommuneplantillæg nr. 1 til Næstved
Kommuneplan 2001-2012) havde til formål
• at styrke Næstveds position som Sydsjællands primære regionscenter, med en
stor og specialiseret detailhandelsforsyning – både i bymidten og i Næstved
Nord
• at sikre at der i bydelene fortsat er basis for at fastholde en lokalforsyning med
dagligvarebutikker og mindre udvalgsvarebutikker

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
• at støtte op om de største lokalcentre med henblik på at fastholde den lokale
forsyning med dagligvarer.
Side 3
Tilsvarende var detailhandelen og dens forhold også et tema i kommuneplanlægningen i
de 4 daværende kommuner Holmegaard, Fuglebjerg, Suså og Fladså.
I Holmegaard Kommune var udgangspunktet for detailhandelsstrukturen det omfattende
udbud i Næstved, dog var målet at sikre lokal dagligvare- og udvalgsvareforsyning i
Fensmark, Holme-Olstrup/Toksværd samt sikre udviklingsmuligheder i forbindelse med
oplevelsescentrene (Holmegaard Glasværk og BonBonLand). Med det som udgangspunkt
vedtog kommunalbestyrelsen i Holmegaard i juni 2006 nye lokalplanrammer for
udvikling af detailhandel i kommunen. Disse fremgår af tillæg nr. 11 til kommuneplanen.
I Fuglebjerg kommunes kommuneplan 2002-09 er der alene vedtaget rammer for udvikling
af detailhandel i Fuglebjerg by i 2 afgrænsede centerområder, og det tilkendegives,
at man vil arbejde for at bevare den lokale detailhandel i øvrige lokalsamfund i
kommunen.
I Suså kommunes Susåplan 2000-2004 er defineret rammer for centerområder og
dermed detailhandel i alle lokalsamfund, men med prioritering af udviklingen i Glumsø
og de tre lokalcentre: Herlufmagle/Gelsted, Skelby og Tybjerglille Bakker.
I Fladså kommunes kommuneplan 2005-2017 er rammer for udvikling af detailhandel i
Mogenstrup-Lov og Brøderup-Tappernøje, ligesom det tilkendegives at man vil arbejde
for at bevare detailhandelen i øvrige lokalsamfund.
2.2 Tidligere vurdering af omsætning inden for detailhandel
Der er tidligere alene i Næstved kommune foretaget egentlige detailhandelsanalyser
som grundlag for rammefastlæggelsen – nemlig i form af redegørelse for detailhandelen
i Næstved Kommune 2003-2012 (oktober 2003). Dog har Holmegaard kommune foretaget
beregninger af fremtidige omsætningsmuligheder i Holmegaard, især med sigte på
udnyttelse af de muligheder, som oplevelsescentrene vil give. Det bemærkes, at 3 af de
4 tidligere nabokommuner, som i dag er en del af Næstved kommune, indgår i Næstved
kommunes analyser og handelsopland.
Derfor tages afsæt i den tidligere redegørelse, som konstaterer, at Næstved i betydeligt
omfang lever op til målsætningen om at være det primære regionscenter for detailhandel.
Dette underbygges af følgende resultater i analysen gennemført i redegørelsen fra
2003:

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
• Detailhandelen i Næstved har et befolkningsunderlag på omtrent 150.000 personer
2
• Forbrugsunderlaget er i 2003 beregnet til i alt 5.860 mio. kr., hvoraf ca. 2.700
mio. kr. hidrører fra Fakse-området og Vordingborg-området 3
Side 4
• Væksten i befolkningstallet og væksten i forbruget er beregnet til at ville medføre
en omsætningsvækst i detailhandelen i Næstved på 7 % fra 2002 til 2011
• Selvforsyningsgraden (eller dækningsgraden) i Næstved kommune er i 2002 beregnet
til at være 181, hvilket vurderes som højt 4
Analysen sandsynliggør, at ca. 50 % af omsætningen hidrører fra Næstved kommunes
husstande, ca. 20 % fra de 4 nabokommuner ca. 15 % fra Fakse-området, Vordingborgområdet
og 15 % fra øvrige opland. Gennemsnitshusstanden i Næstved Kommune placerer,
ifølge analysen, 31 % af forbruget i bymidtens butikker, 31 % i Næstved Storcenter-Megacenter
samt 30 % i kommunens øvrige områder. De sidste 8 % af forbruget
placeres uden for Næstved Kommune.
Analysen peger på, at indkøbsmønstret forventes justeret lidt til fordel for bymidten i
årene 2002-2011 – som følge af udbygning af handelsmuligheder i dette område samt i
Kanalkvarteret (se lokalplan C1.1-02 for Bymidten og C1.1/30-3/E28.1-1/E3.1-1 for et
område til center- og erhvervsformål mellem Kanalvej og Vordingborgvej). Denne analyse
støtter op om denne forventning. I den tidligere analyse var omsætningen i Næstved
Nord ca. 75% højere end bymidten. I denne analyse er forskellen reduceret til ca. 60%.
2
Baseret på den tidligere Næstved Kommunes befolkningsprognoser, samt Danmarks Statistiks befolkningsprognoser
for de 4 oplandskommuner, Fakse-området og Vordingborg-området
3
Baseret på indkomstniveauet for 2001, en vurdering af væksten i indkomst samt specialkørsel på Danmark Statistiks
forbrugerundersøgelse.
4
Baseret på en vurdering af omsætningen i kommunen, samt vurderingen af forbrugsunderlaget.

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
3 Den aktuelle situation
Side 5
Udgangspunktet for detailhandelsudviklingen er Næstveds stærke position i et større
handelsopland. Udtrykt i dækningsgrad er positionen yderligere styrket. Således angiver
detailhandelsredegørelsen fra 2003, at dækningsgraden for Næstved kommune i 2000
er beregnet til 174 og i 2002 til 181, hvilket er et højt niveau. Planredegørelserne fra de
omegnskommuner, der indgår i den nye Næstved kommune understreger dette billede,
idet Holmegaard lægger Næstveds store udbud af detailhandel til grund for de lokale
strategier. Suså, Fladså og Fuglebjerg angiver ikke specifikke forhold vedrørende detailhandelsstruktur
i deres planovervejelser.
Når vi skal sammenligne dækningsgraden for denne analyse med analysen fra 2003, er
det vigtigt at være opmærksom på, at dækningsgraden på 181 er for den gamle Næstved
Kommune, hvilket betyder at en del af det tidligere udefrakommende forbrug, med
kommunalreformen er blevet til lokalt forbrug i Næstved Kommune. Samtidig kan der
også være forskelle i opgørelsesmetoderne, hvilket kan forstyrre billedet. Trods disse
forbehold viser analyserne, at Næstved Kommune stadig har en meget stærk position i
et større handelsopland. Dækningsgraden er beregnet til at være ca. 156 i 2006, hvilket
må siges at være en meget stærk dækningsgrad.
I den tidligere analyse viser prognosen for den forventede udvikling i detailhandelsomsætningen
i perioden 2002-11 en stigning på 11 % for Næstved under ét for alle varegrupper.
Det er væsentligt at være opmærksom på strukturforskydninger: væksten i
Bymidten forventes at blive 26 %, i byen i øvrigt 2 %, i Næstved Storcenter/Megacenter
8 %. Den klare forventning er således, at Bymidten vil tegne sig for den altovervejende
del af væksten og dermed udviklingen i detailhandelen i den angivne planperiode.
Næstved Storcenter/Megacenter vil tegne sig for en mere moderat vækst – bl.a. som
følge af planlægningsmæssige begrænsninger. Analyserne gennemført i forbindelse
med denne redegørelse, kan ikke direkte vurdere om de forventede stigninger har fundet
sted, da der er tale om forskellige opgørelsesmetoder. Med forbehold for de forskellige
opgørelsesmetoder, er der dog tegn på, at forholdet mellem bymidten og Næstved
Nord i 2006 havde udviklet sig i den beskrevne retning. I den tidligere analyse var omsætningen
i Næstved Nord ca. 75% højere end i bymidten, i den nye analyse er forskellen
reduceret til ca. 60%.
3.1 Anknytning til overvejelse om centerstruktur
De ovenfor viste vækstmønstre ligger til grund for de overvejelser om centerstruktur, der
foretages i den nye Næstved kommune i 2007-08. Formålet for centerstrukturen er –
med hensyn til detailhandelsområdet – at styrke Næstveds position som detailhandels-

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
centrum for region Sjælland ved i videst muligt omfang at skabe nye udviklingsmuligheder
for de eksisterende hovedcentre, der har båret væksten, nemlig Bymidten og Hovedcenter
Nord (Storcenter/Megacenter).
Centerstrukturen fastlægger den kommende rollefordeling mellem byerne i kommunen
og angiver de private og offentlige servicetilbud, som der skal skabes rammer for i de
enkelte byer, hvor udvikling skal prioriteres, og hvor der skal planlægges for bolig- og
erhvervsudbygning - herunder detailhandel.
Ved fastlæggelse af centerstrukturen tages udgangspunkt i den forudgående planlægning,
dels den regionale og dels kommuneplanlægningen i de kommuner, der i 2007
blev til Næstved kommune. Centerstrukturen rummer 4 niveauer:
• Hovedcenter (Næstved)
• Udviklingscentre (Fensmark, Fuglebjerg, Glumsø, Tappernøje-Brøderup)
• Lokalcentre (Herlufmagle/Gelsted, Holme-Olstrup/Toksværd, Hyllinge, Karrebæk,
Mogenstrup/Lov, Sandved/Tornemark)
• Støttepunkter i landdistrikterne (Everdrup, Fodby, Hammer, Kyse/Vallensved,
Menstrup/Spjellerup, Skelby, Tybjerg)
Side 6
Denne opdeling er i meget stort omfang identisk med status i eksisterende planlægning.
Der er alene tale om mindre justeringer på lokalsamfundsniveau.
3.2 Forudsætninger for statusberegningerne
I dette afsnit er anvendt tal indsamlet via Danmarks Statistik, september 2008, samt en
opgørelse af butiksarealet gennemført af Næstved Kommune. De efterfølgende afsnit er
en talmæssig redegørelse for den aktuelle situation. Der gøres opmærksom på, at tallene
er ikke er direkte sammenlignelige med tallene i 2003-redegørelsen, da der her blev
anvendt en anden metodetilgang.
Analysen af forbrugsunderlaget er gennemført vha. af Danmarks Statistik for forbrugsmønster.
Disse tal giver et billede af forskellige husstandstypers forbrugsmønster, som
igen er kombineret med en opgørelse af husstandstypernes fordeling i de forskellige
handelsoplandsområder i Næstved Kommune. Dette giver et billede af forbrugspotentialet
på nuværende tidspunkt. Når dette kombineres med tal for udviklingen i forbruget og
en antagelse om, at udviklingen i den nærmeste fremtid vil være den samme, opnås et
billede af udviklingen i forbrugspotentiale.

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
Side 7
Analysen af detailhandelsomsætningen er gennemført vha. af en specialkørsel fra
Danmarks Statistiks generelle regnskabsstatistik. Regnskabsstatistikken er baseret på
arbejdssted og håndterer således problematikken omkring kædeforretninger, som CVRmæssigt
evt. er tilknyttet en anden kommune. Statistikken medtager omsætningen for
kæden justeret i forhold til arbejdsstedsstørrelsen. Denne opgørelsesmetode adskiller
sig formentligt fra opgørelsen foretaget i Næstved Kommunes detailhandelsanalyse fra
2003. Det fremgår ikke klart, hvordan omsætningstallene er indsamlet i den tidligere
analyse, men der er formentligt tale om data indhentet gennem spørgeskemaer til detailhandelsbutikkerne
i kommunen.
I forhold til opgørelsen af rummelighed i detailhandlen er anvendt data fra CVR-registret
og BBR-registret. I første omgang genereres en bruttoliste over erhvervsdrivende i
Næstved kommune. Denne reduceres til erhverv, der falder inden for kategorien detailhandel,
og valideres i forhold til gengangere og butikker, der ikke længere eksisterer. Efter
listen er valideret, suppleres denne med arealdata fra BBR-registret. Ikke alle enheder
har opgjort et erhvervsareal i BBR, og der er derfor efterfølgende lavet en vurdering
af arealerne baseret på aktuel viden om udviklingen i detailhandlens størrelse.
På baggrund af bruttolisten over detailhandlen, er der ligeledes udarbejdet kortmateriale,
der beskriver placeringen af henholdsvis dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker og
butikker med særligt arealkrævende varegrupper. Kortmaterialet medtager samtlige detailhandelsbutikker
(jf. opgørelsen baseret på CVR og BBR), mens opgørelsen af butiksarealer
er afgrænset til hovedcenteret, udviklingscentrene og lokalcentrene. Det betyder,
at der i visse tilfælde kan være medtaget virksomheder, der i en traditionel opfattelse
ikke umiddelbart er detailhandel. F.eks. vil kan en person, der sælger lidt biler fra
privatadressen, være registreret som forhandler af biler, og dermed give anledning til en
prik på kortene. I opgørelsen af butiksarealer er lokalcentrene og støttepunkter i landdistrikterne
beregnet samlet.
3.3 Områdeafgrænsning mht. detailhandel
Oversigtskortene nedenfor beskriver detailhandelsafgrænsningen og butikkerne fordelt
på hovedbutikstyper (butikker med salg af dagligvarer, udvalgsvarer og særligt arealkrævende
varegrupper). På kortene er butikker der forhandler dagligvarer vist med en
rød prik, butikker der forhandler udvalgsvarer med en grøn prik og butikker med særligt
arealkrævende varegrupper med en blå prik

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
Kort 3-1 Detailhandelsafgrænsning i Næstved Kommune
Kort 3-1 viser hele Næstved Kommune inddelt i seks planområder. Planområderne følger
centerstrukturen, således at der i hvert af områder – undtagen Planområde 6 – findes
et udviklingscenter. Planområde 6 består af Karrebæksminde og landområderne
vest for Næstved by.
Kort 3-2 på følgende side viser Planområde 1, som omfatter Næstved by. Området er
inddelt i 5 underområder: Bymidten, Næstved Nord, Markkvarteret, Lille Næstved og
Næstved Syd.
Side 8

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
Kort 3-2 Detailhandelsafgrænsning i Planområde 1: Næstved by
Side 9

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
Kort 3-3 Detailhandelsafgrænsning i Planområde 2: Mogenstrup/Lov og Tappernøje/Brøderup
Side 10
Kort 3-4 Detailhandelsafgrænsning i Planområde 3: Fensmark, Holme-Olstrup og Toksværd

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
Kort 3-3 viser Planområde 2, hvor udviklingscenter Tappernøje/Brøderup er placeret. I
området findes ligeledes lokalcentret Mogenstrup/Lov.
Kort 3-4 viser Planområde 3, hvor Fensmark udgør et udviklingscenter og Holme-
Olstrup udgør et lokalcenter.
Kort 3-5 Detailhandelsafgrænsning i Planområde 4: Glumsø, Herlufmagle m.m.
Kort 3-5 viser Planområde 4, hvor Glumsø udgør et udviklingscenter, og Herlufmagle
udgør et lokalcenter.
Side 11

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
Kort 3-6 viser planområde 5, hvor Fuglebjerg udgør et udviklingscenter
Kort 3-6 Detailhandelsafgrænsning i Planområde 5: Fuglebjerg, Sandved m.m.
Side 12

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
Kort 3-7 viser Planområde 6, hvor der ikke findes et udviklingscenter. Området består
således af sommerhusområdet omkring Karrebæksminde, og landområderne vest for
Næstved by.
Kort 3-7 Detailhandelsafgrænsning i Planområde 6: Karrebæksminde m.m.
Side 13

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
3.4 Detailhandlens størrelse
I Tabel 3-1 præsenteres omfanget af den eksisterende detailhandel. Der er tale om en
vurdering baseret på tilgængelige tal fra BBR registret og Næstved Kommunes egen
opgørelse af detailhandlens omfang i Næstved by.
Tabel 3-1 Vurdering af eksisterende butiksareal i hovedcenter, bydelscentre, udviklingscentre
og lokalcentre/støttepunkter i landdistrikterne
Lokalitet
Dagligvarebutikker
Udvalgsvarebutikker
Detailhandel med
særligt arealkrævende
varegrupper
Næstved Nord (oplandsnummer 1.5) Ca. 13.000 Ca. 42.000 Ca. 30.000 5 Ca. 85.000
Øvrige centerområder i Næstved by,
herunder bymidten
Områder udlagt til særligt arealkrævende
varegrupper
I alt
Ca. 28.000 Ca. 56.000 Ca. 3.000 Ca. 87.000
Ca. 4.000 < 1.000 Ca. 56.000 Ca. 60.000
Glumsø Ca. 3.200 Ca. 1.300 < 3.000 Ca. 5.000
Fuglebjerg Ca. 2.500 Ca. 600 0 Ca. 3.100
Tappernøje-Brøderup Ca. 400 < 1.000 < 1.000 < 2.000
Fensmark Ca. 4.500 < 1.000 < 1.000 < 5.800
Lokalcentre og
støttepunkter
Ca. 9.000 Ca. 4.500 < 2.000 < 15.500
Tabellen beskriver butiksarealet i hovedcentret, udviklingscentrene og lokalcentrene/støttepunkter
i landdistrikterne (inddelingen følger afsnit 3.1).
Side 14
I Tabel 3-1 er butiksarealet for Næstved by opdelt i henholdsvis Næstved Nord og de
øvrige centerområder i Næstved by. I forhold til de områder der er defineret som de øvrige
centerområder i Næstved by, findes hovedparten af udvalgsvarebutikkerne og dagligvarebutikkerne
i selve bymidten. Syd for bymidten findes et bydelscenter omkring
Parkens Butiks Center, hvor der både er lokaliseret udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker.
I samme område, i kvartererne langs Vordingborgvej er desuden placeret en
række butikker med særligt arealkrævende varegrupper i arealer udlagt til denne butikstype.
Vest for bymidten er der langs Karrebæksmindevej udlagt arealer til butikker med
5 Omfatter 16 butikker klassificeret som særligt arealkrævende (møbler, køkkener og byggemarkeder).

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
Side 15
særligt arealkrævende varegrupper, hvori der findes nogle stykker af denne butikstype. I
området vest for bymidten findes også et centerområde med enkelte dagligvarebutikker
og udvalgsvarebutikker. I området øst for bymidten findes centerområder med et mindre
antal udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker. Der findes i området desuden også
areal udlagt til særligt arealkrævende varegrupper, hvor der findes et enkelt byggemarked.
3.5 Omsætning, handelsopland og forbrugspotentialet
I dette afsnit beskrives detailhandlens omsætning og forbrugspotentialet i de forskellige
handelsoplande. Detailhandlens omsætning er beskrevet på basis af Danmarks Statistiks
generelle regnskabsstatistik. Forbrugspotentialet er udregnet på baggrund af husstandssammensætningen
og gennemsnitstal for husstandenes forbrug af forskellige forbrugsgoder.
Til sidst beregnes dækningsgraden, som beskriver omsætningens størrelse
i forhold til det potentiale, som findes hos lokalbefolkningen.
Omsætning
I Tabel 3-2 fremgår omsætningen i detailhandlen fordelt på områder og hovedbutikstyper.
Af hensyn til diskretionsprincippet kan omsætningen ikke præsenteres for alle områderne.
Som tidligere nævnt er det ikke muligt direkte at sammenligne med den tidligere gennemførte
detailhandelsanalyse, da opgørelsesmetoderne kan være forskellige. Bl.a. er
det ikke muligt at vurdere hvorvidt omsætningen er opgjort med eller uden moms, hvilket
er ganske centralt, da husstandenes forbrug netop opgøres med moms og andre punktafgifter.

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
Tabel 3-2 Omsætningen i detailhandlen 2006, mio. kr., ekskl. moms og andre merafgifter
Lokalitet
Dagligvarer
Udvalgsvarer
Særligt arealkrævende
varegrupper
Bymidten 475 514 12 1.000
Markkvarteret - - - -
Næstved Syd 117 54 171
Lille Næstved - - - -
Næstved Nord 1.374 220 1.594
Mogenstrup/lov og Tappernøje-Brøderup - - - -
Fensmark 145
Glumsø 105 8 0 113
Fuglebjerg 121 16 137
Karrebæksminde m.m. 85 13 98
Centerområder i alt 1.778 1.277 267 3.321
Områder udlagt til særligt arealkrævende
varegrupper
I alt
117 976 1.093
Øvrige områder 546 236 372 1.153
Næstved i alt 2.381 1.572 1.614 5.568
Side 16
Selvom det ikke umiddelbart er muligt at sammenligne omsætningstallene med de tidligere
beregnede tal, viser Tabel 3-2 at fordelingen mellem bymidten og Næstved Nord
(Næstved Storcenter) ligner fordelingen fra analysen i 2003. Dog er der en tendens til at
bymidten er blevet lidt stærkere i forhold til Næstved Nord. I den tidligere analyse var
omsætningen i Næstved Nord 75% højere end bymidten, mens den i dag er knap 60%
højere.
Tabellen viser, at der samlet set omsættes for 3.3 mia. kr. i de områder, der er udlagt til
centerområder. Dertil kommer knap 1.1 mia. i områder udlagt til særligt arealkrævende
varegrupper og knap1.2 mia. i kommunens øvrige områder. Alt i alt blev der i 2006 omsat
for knap 5.6 mia. kr. i Næstved Kommune

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
Forbrugspotentiale
Side 17
Forbrugspotentialet er opgjort for Næstved Kommune opdelt i henhold til den nye centerstruktur.
Afgræsningen af områderne er sket i forhold til hovedcenteret (Næstved by)
og udviklingscentrene og de oplande, der formodes at være tilknyttet disse. Desuden er
Karrebæksminde og landdistriktet vest for Næstved by medtaget som selvstændige, da
der ikke i området er et udviklingscenter eller lokalcenter. Kortet nedenfor viser inddelingen.
Kort 3-8 Centerstruktur i Næstved Kommune
På baggrund af inddelingen beskrevet på kortet ovenfor er der beregnet et forbrugspotentiale
for hvert af planområderne og for underområderne i Næstved by. Hertil kommer
også et forbrugspotentiale for henholdsvis Fakse Kommune og Vordingborg Kommune.
Tabellen på næste side beskriver dette forbrugspotentiale.

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
Tabel 3-3 Forbrugspotentiale i mio. kr. 2006 inkl. moms og andre merafgifter
Lokalitet
Dagligvarer
Udvalgsvarer
Særligt arealkrævende
varegrupper
Bymidten 91 89 59 239
Markkvarteret 195 197 133 525
Næstved Syd 344 352 242 938
Lille Næstved 147 153 106 407
Næstved Nord 98 103 72 272
Mogenstrup/Lov 120 125 91 336
Tappernøje/Brøderup 46 48 35 130
Fensmark 153 162 115 430
Glumsø 173 181 130 484
Fuglebjerg 128 132 94 354
Karrebæksminde m.m. 120 126 94 340
Næstved i alt 1.615 1.669 1.171 4.455
Vordingborg Kommune 934 963 674 2.571
Fakse Kommune 679 708 497 1.883
Note: Forbrugspotentialet er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. I undersøgelsen
fremgår forskellige husstandstypers gennemsnitlige årlige forbrug i perioden 2004-2006. Dette tal er justeret
for prisudviklingen og en antaget stigning i forbruget på 2% årligt.
I alt
Side 18
Som ved omsætningen, er det heller ikke her muligt at lave sikre sammenligninger mellem
data fra den tidligere analyse og denne analyse. Hvis man ser på fordelingen mellem
de forskellige områder af Næstved by, er der stor lighed med situationen i 2003.
Den mest markante forskel er et fald i andelen af forbrugspotentialet i midtbyen, som erstattes
af en stigende andel i Næstved Nord. Samlet set er der i Næstved Kommune et
forbrugspotentiale på knap 4.5 mia. kr. Medtages Vordingborg Kommune og Fakse
Kommune, er der i Næstved Kommunes handelsopland et potentiale på knap 9 mia. kr.
Dækningsgrad
I Tabel 3-4 beskrives forholdet mellem omsætningen og det potentielle forbrug. Mønsteret
er tydeligt, og minder på mange måder om det billede, der blev tegnet i 2003. Bymid-

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
Side 19
ten og Næstved Nord (herunder Næstved Storcenter) har meget høje dækningsgrader,
hvilket betyder, at der omsættes for betydeligt mere end borgerne i området forbruger.
For de andre områder i Næstved, hvor det har været muligt, at beregne dækningsgraden
er denne under 100, hvilket betyder at der omsættes for mindre i området end det
potentielle forbrug områdets borgere står for.
Ser man samlet for Næstved Kommune, gentager billedet sig også fra undersøgelsen i
2003 dækningsgraden er på 156, hvilket nok er mindre end den der blev beskrevet i den
tidligere analyse. Som nævnt tidligere er det ikke sikkert at sammenligne de to tal, da
der kan være tale om forskellige opgørelsesmetoder i forhold til omsætningen og forbruget.
Under alle omstændigheder er en dækningsgrad på 156 meget høj, det betyder reelt,
at der i detailhandlen omsættes ca. en halv gang mere end det potentiale, der findes
blandt kommunens egne borgere.
Tabel 3-4 Omsætning i forhold til forbrugspotentialet, mio. kr.
Lokalitet
Omsætning, ekskl.
moms og andre merafgifter
Omsætning, inkl.
25% moms
Forbrug, inkl. moms
og andre merafgifter
Bymidten 1.000 1.250 239 523%
Markkvarteret - - 525 -
Næstved Syd 171 214 938 23%
Lille Næstved - - 407 -
Næstved Nord 1.594 1.993 272 733%
Mogenstrup/Lov - 336 -
Tappernøje/Brøderup - 130 -
Fensmark 144,9 181 430 42%
Glumsø 113 141 484 29%
Fuglebjerg 137 171 354 48%
Karrebæksminde m.m. 98 123 340 36%
Næstved i alt 5.568 1
Dækningsgrad
6.960 4.455 156%
Note: Forbrugspotentialet er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. I undersøgelsen
fremgår forskellige husstandstypers gennemsnitlige årlige forbrug i perioden 2004-2006. Dette tal er justeret
for prisudviklingen og en antaget stigning i forbruget på 2% årligt.
1 I dette tal er medregnet omsætning i områder udlagt til særligt arealkrævende varegrupper og kommunens
øvrige områder.

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
4 Mål og retningslinjer for detailhandel
Side 20
Dette kapitel bygger på teksten fra udkast til kommuneplan 2009 for Næstved Kommune
og den foregående analyse. Det vil samtidig være ud fra formuleringerne her, at det videre
arbejde med at omsætte politikker til konkret indsats og handling sker.
4.1 Mål for detailhandlen
Med centerstrukturen som udgangspunkt er det målet på detailhandelsområdet at sikre
væsentlige udviklingsmuligheder i Midtbyen og i Hovedcenter Nord samt at sikre rammer
til at udvide den lokale basisforsyning med dagligvarer og udvalgsvarer i udviklingscentrene,
lokalcentrene og bydelscentrene i Næstved.
Folketinget vedtog i 2007 en række ændringer af planlovens bestemmelser for detailhandelsplanlægningen.
Loven fastlægger, at butikker skal placeres i bymidterne, og at
detailhandelsstrukturen skal sikre et butiksudbud i de mindre og mellemstore byer fastholdes.
Kommunerne får langt større kompetence til at tilrettelægge detailhandelsplanlægningen
så den passer med kommunens centerstruktur. Loven indeholder også mulighed
for, at de store byer med mere end 40.000 indbyggere kan planlægge for op til 3
meget store udvalgsvarebutikker i bymidten. Det inkluderer dermed Næstved by, da der
er 41.810 indbyggere pr. 1. januar 2008.
Planloven åbner ikke mulighed for at udvide selve storcenterområdet i Næstved med
yderligere specialbutikker. Byrådet kan imidlertid åbne mulighed for, at der kan planlægges
for butikker med særligt arealkrævende varegrupper i erhvervsområderne langs
Køgevej. I planloven defineres særligt arealkrævende varegrupper præcist til: biler, lystbåde,
campingvogne, planter og havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten-
og betonvarer samt møbler. Loven indeholder desuden en særlig bestemmelse om butikker,
der alene forhandler møbler. Denne bestemmelse stiller krav om en vurdering af
mulighederne for at placere møbelbutikker i bymidten, bydelscentre eller aflastningscentre,
inden den placeres i et område til butikker med særligt pladskrævende varegrupper.
Byrådet har som mål at udnytte de nye muligheder i loven. Dels til at kunne skabe rammer
for at udvikle Næstved som et af de vigtigste detailhandelscentre i regionen. Dels
for at skabe rammer for en basisforsyning i lokalcentrene og for et bredere butiksudbud i
udviklingscentrene, herunder også mulighed for at indpasse særligt arealkrævende butikker.

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
Side 21
Med de nye retningslinjer for detailhandel i kommuneplanen fastholdes de centerområder,
der i de gældende kommuneplaner og regionplaner er udpeget til butikker. Det drejer
sig om centerområderne i kommunecenter Næstved og i udviklingscentrene: Fuglebjerg,
Glumsø, Fensmark og Brøderup-Tappernøje. Områdernes fysiske udstrækning
fastholdes altså, men der bliver udlagt flere kvadratmeter til at udvide butiksarealet i områderne.
For så vidt angår lokalcentrene, indeholder kommuneplanen en retningslinje
om, at der kan planlægges for butikker indenfor den samlede afgrænsning af den enkelte
by. Baggrunden herfor er, at Byrådet vurderer, at det er vigtigere, at der er en lokalbutik
i den enkelte by, end hvor i byen den ligger.
Byrådet ønsker at styrke Næstveds position som detailhandelscentrum for Region Sjælland
ved i videst muligt omfang at skabe nye udviklingsmuligheder for de eksisterende
hovedcentre, Bymidten og Næstved Nord. Mulighederne for at planlægge for 3 nye store
udvalgsvarebutikker suppleret med en ramme til at udvide dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker
og specialbutikker indenfor fødevarer i såvel middelalderbykernen som i
det nye butiksområde ved kanalen skal således medvirke til at udvikle den samlede detailhandelsmæssige
oplevelse og attraktion af Bymidten.
Der er ikke, som lovgivningen om detailhandel er udformet, umiddelbart mulighed for at
udvide arealet til specialbutikker i hovedcenter Nord. Udviklingsmuligheder for hovedcenter
Nord kan derfor udelukkende skabes ved, at der fortsat sikres mulighed for etablering
af nye butikker, der udelukkende sælger arealkrævende varegrupper i erhvervsområderne
langs hovedindfaldsvejen til byen i tilknytning til hovedcenter Nord.
Kommunens udviklingscentre, lokalcentre og bydelscentrene i Næstveds øvrige kvarterer
uden for bymidten skal samtidig sikres en ramme til at udvide den lokale basisforsyning
med dagligvarer og udvalgsvarer i overensstemmelse med den nye centerstruktur.
4.2 Byrådets retningslinjer for detailhandlen
1. Udlæg af arealer til daglig- og udvalgsvarebutikker skal som hovedregel ske i
den centrale del af byerne – dvs. indenfor de afgrænsede bymidter i Næstved,
Fensmark, Glumsø, Fuglebjerg og Brøderup-Tappernøje, i bydelscentrene i
Næstved by og i de udpegede lokalcenterbyer.
2. Udenfor de afgrænsede bymidter, bydelscentere og lokalcentre kan der planlægges
for:
a. Lokale dagligvarebutikker på maksimalt 1.000 m² bruttoetageareal, som
angivet i rammerne for lokalplanlægning, når den samlede ramme for
den enkelte by/bydel åbner mulighed herfor.
b. Udvalgsvarebutikker på maksimalt 200 m² bruttoetageareal, som skal
betjene en begrænset del af en by/bydel, en landsby, et sommerhusom-

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
råde, et stadion, en station eller lignende, når den samlede ramme for
den enkelte by/bydel åbner mulighed herfor.
Side 22
c. Mindre butikker i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler, når
der skal sælges varer, der produceres på virksomheden og det maksimale
bruttoetageareal pr. butik ikke overstiger 200 m².
3. Det samlede areal til butiksformål i det eksisterende aflastningsområde Næstved
Nord må - i henhold til planlovens bestemmelser herom - ikke overstige 85.000
m² bruttoetageareal.
4. Det samlede areal til butiksformål i oplevelsescenteret på Holmegaard Glasværk
6 må ikke overstige 6.000 m² bruttoetageareal fordelt som følger:
a. En butik på 1.500 til salg af produkter fra Holmegaard Glasværk/Royal
Scandinavia.
b. Samlet 2.500 m² bruttoetageareal til små butikker på 50-300 m² pr. butik,
der sælger egne produkter i tilknytning til produktionsstedet indenfor eksempelvis
fødevarebranchen.
c. Samlet 1.000 m² bruttoetageareal til lokale kunstnere, der producerer
glaskunst, maleri m.v. og sælger egne varer.
d. Samlet 1.000 m² bruttoetageareal til mindre butikker til lokalforsyning af
områdets beboere og turister.
5. Der udlægges areal til udvidelse af de eksisterende butikker i BonBonLand 7 på i
alt 3.000 m² bruttoetageareal fordelt som følger:
a. Samlet 1.500 m² til dagligvarer.
b. Samlet 1.500 m² til udvalgsvarer.
6. Det samlede areal til butiksformål i oplevelsescenter Stenlænge/Næstved Arena
og bydelen Stenlængegård 8 på ca. 119 ha må ikke overstige 3.000 m² bruttoetageareal
fordelt som følger:
a. Samlet 2.000 m² bruttoetageareal til små butikker på 50-200 m² pr. butik,
der sælger produkter i tilknytning til servicevirksomhed indenfor eksempelvis
kultur, sundhed, idræt og wellness.
b. Samlet 1.000 m² bruttoetageareal til mindre butikker til lokal forsyning af
områdets beboere og besøgende med dagligvarer.
7. Udlæg af arealer til pladskrævende butikker udenfor bymidter/bydelscentre kan
finde sted indenfor de erhvervsområder, der udpeges hertil.
6
Holmegaard Glasværk (Holmegaard Entertainment) var i 2007 på en 49. plads i VisitDenmarks attraktionsstatisk
med 109.000 besøgende.
7
BonBonLand var i 2007 på en 6. plads i VisitDenmarks attraktionsstatisk med 523.000 besøgende.
8
Der er relativ kort afstand til Næstved Storcenter på ca. 1 km.

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
Side 23
8. Det samlede areal til butiksformål i de enkelte bymidter, bydelscentre, lokalcenterbyer
og områder til arealkrævende butikker må ikke overstige de arealrammer,
der fremgår af Tabel 4-1.
9. Det maksimale bruttoetageareal pr. butik fremgår af Tabel 4-1. Udover den fastsatte
maksimale butiksstørrelse kan der tillades indrettet 200 m² areal til personalefaciliteter
pr. butik.
Uanset punkt 8. kan der i bymidten i Næstved i perioden maj 2009 – 2013 etableres 3
udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal pr. butik på maksimalt 8.000 m². Nærmere
bestemmelser for omfang og placering af den enkelte butik fastlægges gennem et tillæg
til kommuneplanen.
Tabel 4-1 Maksimal butiksstørrelse for de enkelte butikstyper, m 2 bruttoetageareal
Næstved Bymidte
Lokalitet
Dagligvarebutikker
3.500
Udvalgsvarebutikker
2.000
(3 butikker op til
8.000)
Detailhandel med
særligt arealkrævende
varegrupper
2.000
Hovedcenter Nord 3.500 2.000 2.000
Udviklingscentre 3.500 2.000 2.000
Bydelscentre Næstved 2.000 1.000 1.000
Lokalcentre 1.500 500 -
Lokalforsyning i øvrigt 1.000 200 -
Erhvervsområde med mulighed for
butikker med særlige arealkrav
Næstved Hovedcenter
- - 8.000
Do. i udviklingscentre - - 2.000
Alle områder ved salg af egne
produkter
200 200 -

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
5 Rammer for lokalplanlægning
Side 24
Med afsæt i den givne redegørelse beskrives de rammer, der i kommuneplanlægningen
defineres til detailhandelsformål i de enkelte centre og bydele. Ved bestemmelsen af
rammerne er lagt vægt på at skabe en udpræget grad af kontinuitet i planlægningen. De
fremadrettede rammer er i ganske god overensstemmelse med de rammer, der var indeholdt
i den forudgående kommuneplanlægning – set under ét. Dog er sket mindre justeringer,
men hovedsigtet er bibeholdt. De fleste centerområder styrket med henblik på
at give mulighed for optimale udviklingsmuligheder for detailhandelen og dermed samlet
set en styrkelse af Næstveds stærke regionale position på dette område.
Rammerne er angivet i bruttoetageareal og opgivet i m². De opdeles i
a. planlægningsrammer til butikker for dagligvarer og udvalgsvarer under ét
og
b. rammer for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer.
Endelig opsummeres byrådets beslutning om maksimale butiksstørrelser for de forskellige
butikskategorier i de enkelte centre og bydele.
5.1 Næstved Bymidte og Hovedcenter Nord
I bymidten er butiksarealet siden 2003 kun vokset ubetydeligt. I 2008 er det på ca.
51.000 m². I den senere tid er udbygningen af det nye centerområde ved kanalen (jfr.
lokalplan C1.1/30-3/E28.1-1/E3.1-1 vedtaget i september 2006) igangsat; og det forventes,
at det samlede butiksareal i den centrale del af Næstved by vil stige i de kommende
år. Desuden skabes rammer for at planlægge for 3 udvalgsvarebutikker på mere end
2000 m², da byen har et indbyggertal på mere end 40.000. Disse udvalgsvarebutikker
skal placeres i Bymidten. Næstved Byråd har truffet beslutning om at revidere kommuneplanen
med henblik på at give mulighed herfor (kommuneplan 2009-20). Samtidig har
Byrådet besluttet, at hver af disse 3 udvalgsvarebutikker kan være op til max. 8.000 m².
Der er ikke truffet endelig beslutning om disse butikkers placering, men det forventes, at
de kan lokaliseres i det nye centerområde ved kanalen. Der fastsættes en samlet planlægningsramme
for Bymidten på 30.000 m² til detailhandelsformål.
Omvendt er butiksarealet i Hovedcenter Næstved Nord steget med ca. 19.000 m² i perioden
2003-2008. I 2008 er der ca. 84.000 m² butiksareal inden for dette rammeområde.
Næstved Storcenter har udtrykt stærke ønsker om at kunne udvide ud over restrummeligheden
p.t. på ca. 1.000 m². Når denne er brugt, kan der ifølge planlovens be-

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
Side 25
stemmelser ikke umiddelbart gives tilladelse til yderligere udvidelser. Imidlertid vil Byrådet
arbejde for at understøtte udviklingsmulighederne for Hovedcenter Nord. Det vil man
gøre ved i den nye kommuneplan at kunne åbne mulighed for, at der kan ske en fortsat
udbygning med nye store butikker, der alene forhandler særligt arealkrævende varegrupper.
For sådanne butikker kan der planlægges i erhvervsområderne langs Køgevej i
tilknytning til Hovedcenter Nord. Der fastsættes en samlet ramme på 30.000 m² til butikker,
der forhandler særligt arealkrævende varegrupper, gældende for Hovedcenter
Nord og Bymidten, idet sådanne butikker også kan placeres i kanalområdet og enkelte
andre steder. Det skal bemærkes at der er sket en stramning i definitionen af særligt
arealkrævende varegrupper, således at de i dag omfatter butikker der alene sælger biler,
lystbåde, campingvogne, planter og havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer,
grus, sten- og betonvarer samt møbler. Butikker der sælger tømmer og byggematerialer
kan desuden have afsnit der også sælger varer, der anvendes i forbindelse med byggematerialer
– f.eks. maling og diverse elartikler. For møbelbutikker gælder desuden, at
der først skal ske en vurdering af mulighederne for at placere disse i bymidten, bydelscentrene
eller aflastningscentret.
5.2 Udviklingscentrene
I udviklingscentrene Fensmark, Glumsø, Fuglebjerg og Tappernøje-Brøderup har der
været en positiv udvikling af detailhandelen gennem de seneste år. Således er der i
Fensmark åbnet en ny dagligvarebutik; og Fensmark Brugsforening, byens største butik,
ønsker at udvide butiksarealet. Dette har medført lokalplanlægning for bymidten i Fensmark
med en samlet ramme på godt 6.000 m² udvidelsesmulighed. Denne lokalplan er
pt. i høring. Udviklingen har også været positiv i Glumsø, hvor der ligeledes er etableret
en ny dagligvarebutik, og hvor byens storbutik har udvidet inden for de seneste år. I
Fuglebjerg, hvor man opererer med 2 centerområder, er også ibrugtaget en ny dagligvarebutik,
og der er p.t. en mere på vej. Hertil kommer, at en af de øvrige ønsker at udvide.
Detailhandelsplanlægningen vil understøtte centerstrukturens udviklingscentre ved at
åbne mulighed for, at der kan planlægges for udvidelse af butiksarealet til store dagligvarebutikker
og udvalgsvarebutikker i bymidterne i Fensmark, Glumsø, Fuglebjerg og
Tappernøje-Brøderup. Der åbnes endvidere mulighed for, at der kan etableres butikker,
der forhandler særligt arealkrævende varer, i udviklingscentrene. For sidstnævnte butikstype
fastsættes en max. størrelse på 2.000 m². For dagligvare- og udvalgsvarebutikker
gælder planlovens maksimale størrelser.
De 4 udviklingscentre får principielt ensartede rammer og retningslinjer for etablering af
detailhandel. Dog vil Fensmark blive tildelt en ekstra ramme, idet dette udviklingscenter
er større end de øvrige.

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
Side 26
Næstved er inddelt i 5 bydele: bymidten, Næstved Nord, Lille Næstved, Markkvarteret
og Næstved Syd. I hvert af områderne er der enten udpeget et bydelscenter eller hovedcenter.
Som nævnt i afsnit 2 er detailhandelens omsætningsudvikling gået i retning
af en styrkelse af midtbyen i forhold til Næstved Nord. Alligevel vil Byrådet med kommuneplanen
åbne mulighed for, at der kan ske tilpasning og udvidelse af butiksarealet,
især i de bydele, hvor der forventes befolkningstilvækst i planperioden. Det forventes, at
der udlægges rammer til etablering af mellemstore dagligvarebutikker på op til 2.000 m²
og udvalgsvarebutikker på op til 1.000 m² i disse bydelscentre.
I Næstved kommune er der endvidere områder med en særlig status og et særligt behov
i forhold til detailhandelsplanlægning. Det drejer sig om to eksisterende turist- og oplevelsesområder:
BonBonLand og Holmegård Glasværk, og et tilsvarende under planlægning:
Næstved Arena, som indgår i den nye areal- og bydelsudvikling af Stenlængeområdet.
I tilknytning til disse områder er der nogle specielle omstændigheder, der gør, at
Næstved Kommune vurderer det som en nødvendig forudsætning for drift og udvikling
af oplevelsesfaciliteterne, at der er mulighed for at etablere detailhandel. Turist- og oplevelsesområderne
er Holmegaard, BonBonLand og endeligt bydelen, der er under planlægning
på Stenlængeområdet.
Oplevelsescenter Holmegaard omfatter omdannelse af Holmegaard Glasværk til et oplevelsescenter,
og dette er under løbende realisering. I regionplan 2005 er tilvejebragt
rammer herfor, ligesom det er indarbejdet i kommuneplanen for Holmegaard Kommune
og der er udarbejdet lokalplan. De rammer, der følger heraf, fastholdes i den fremtidige
kommuneplan for Næstved kommune.
Oplevelsescenter BonBonLand er en af de største attraktioner i Danmark, og i den seneste
detailhandelsplan for Holmegaard Kommune (2006) fastsættes en ramme for udbygning
af butikker i forlystelsesparken på i alt 3.000 m², fordelt på 1.500 m² til dagligvarer
og 1.500 m² til udvalgsvarer. Også denne ramme fastholdes og indarbejdes i kommuneplanen
for Næstved kommune.
Projekt Næstved Arena i tilknytning til udviklingen af en ny bydel i Stenlængeområdet er
et samlende projekt for udvikling af Næstveds profil inden for sport, sundhed og kultur.
Som oplevelsescenter forventes det at have samme behov for detailhandelsudbud som
BonBonLand. Der fastsættes derfor en samlet ramme for udbygning af butikker i tilknytning
til områdets aktiviteter på i alt 3.000 m², fordelt på 2.000 m² til udvalgsvarebutikker
og 1.000 til dagligvarebutikker. Udlægget skal realiseres som flere mindre butikker.
5.3 Lokalcentre og støttepunkter i landdistrikterne
Samtlige lokalcenterbyer har i dag detailhandelsforsyning. I disse lokalsamfund er der
hovedsageligt behov for at give mulighed for, at der fortsat kan etableres de nødvendige

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
Side 27
butikker til den daglige forsyning, primært med dagligvarer, men også gerne med udvalgsvarer.
I alle lokalcentre er defineret centerområder, jfr. respektive kommuneplaner.
I den kommende kommuneplan for Næstved kommune vil butikker kunne lokaliseres inden
for den samlede byafgrænsning. For det enkelte lokalcenter fastsættes en grænse
for butiksstørrelse på 1.500 m² for dagligvarebutikker og 500 m² for udvalgsvarebutikker.
For lokalcentrene under ét: Herlufmagle/Gelsted, Holme-Olstrup/Toksværd, Hyllinge,
Karrebæk, Mogenstrup/Lov og Sandved/Tornemark, fastsættes en samlet ramme på i
alt 14.000 m² til detailhandelsformål.
En række af de udpegede støttepunkter i landdistrikterne har ligeledes p.t. dagligvareforsyning
i form af en lokal butik. I disse lokalsamfund vil der fortsat være mulighed for at
etablere butikker, primært med dagligvarer. Der fastsættes ingen særlig ramme herfor,
men butikker, der etableres i disse lokaliteter, kan ikke overstige 1.000 m² for dagligvarebutikker
og 200 for udvalgsvarebutikker.
5.4 Opsamling på rammer for detailhandlen
Tabel 5-1 samler op på rummeligheden for detailhandlen, der er beskrevet i de forrige
afsnit. Rummeligheden fastsætter omfanget af nybyggeri i den kommende planperiode.
Tabel 5-1 Opgørelse af eksisterende butiksareal i m 2 , eksisterende planlægningsramme
og ny planlægningsramme, udvalgsvarer og dagligvarer
Center/bydel
Eksisterende butiksareal
Eksisterende planlægningsramme
Restrummelighed i
eksisterende planlægningsramme
Ny planlægningsramme
Næstved Bymidte 51.100 69.535 18.435 30.000 99.535
Hovedcenter Nord 84.000 85.000 1.000 0 85.000
Bydel Nord 1.000 2.100 1.100 2.000 4.100
Bydel Markkvart. 9.251 10.080 829 10.000 20.080
Bydel Syd 22.126 22.126 0 4.000 26.126
Bydel Lille Næstved 4.860 4.860 0 4.000 8.860
Glumsø Ca. 4.500 ? ? 5.000 9.500
Fuglebjerg Ca. 3.100 ? ? 5.000 8.100
Ny samlet ramme

Detailhandelsredegørelse 2008
Næstved Kommune
Side 28
Tappernøje-Brøderup < 1.000 3.750 ? 5.000 6.000
Fensmark Ca. 5.800 7.500 ? 3.279 9.000
Lokalcentre og
støttepunkter
Ca. 15.5000 - - 14.000 29.500
Tabel 5-2 Opgørelse af eksisterende butiksareal i m 2 , eksisterende planlægningsramme
og ny planlægningsramme, særligt arealkrævende varegrupper (herunder møbel
og køkkenforretninger)
Center/bydel
Næstved by uden for
centerområder
Eksisterende butiksareal
Eksisterende planlægningsramme
Restrummelighed i
eksisterende planlægningsramme
Ny planlægningsramme
Ca. 56.000 - - 30.000 86.000
Glumsø < 5.000 - - 3.000 8.000
Fuglebjerg 0 - - 3.000 3.000
Tappernøje-Brøderup < 1.000 - - 3.000 4.000
Fensmark < 1.000 - - 3.000 4.000
5.5 Tilgængelighed
Næstved Kommune foretager ingen ændringer i de eksisterende områdeafgrænsninger
for detailhandel (bymidter). Det forøgede udlæg af arealer til detailhandel medfører således
ingen ændringer i forhold til den nu kendte tilgængelighed for gående, cyklister og
bilister.
De igangværende aktiviteter mht. byrum og udviklingen af gadeforløb vil blive fortsat.
Udpegning af arealer er sket i overensstemmelse med principperne om tilgængelighed.
Således skal udlægningen understøtte sammenhænge mellem bydelene i Næstved by
for gående og cyklister. Udlægningen af arealer i udviklingscentrene, lokalcentrene og
de øvrige område skal ligeledes understøtte den offentlige transport, således at der
skabes optimale muligheder for en bæredygtig udvikling i alle kommunens områder.
Ny samlet ramme

Miljøvurderingsrapport
Næstved Kommune 2009-21

Dokumentnr. P-69564-01
Version 02
Udgivelsesdato 23. oktober 2008
Miljøvurderingsrapport
Næstved Kommuneplan
2009-2021
Udarbejdet Mette Mejsen Westergaard, Mette Møller Pedersen, Jens Bay og Henrik
Grell
Kontrolleret Signe Nepper Larsen, Lone Botin Kørnøv og Kristian Bransager
Godkendt Signe Nepper Larsen
COWI A/S
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
Telefon 45 97 22 11
Telefax 45 97 22 12
www.cowi.dk

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Indholdsfortegnelse
1 Indledning 4
2 Ikke-teknisk resumé 6
2.1 Næstved Kommuneplan 2009-2021 6
2.2 Metode og afgrænsning af opgaven 7
2.3 Miljøstatus 8
2.4 Miljøvurdering af 6 emner af forslag til
Kommuneplan 2009-2021 8
2.5 Afbødende effekter 11
2.6 Overvågning 13
2.7 Lovgivning og miljøbeskyttelsesmål 13
3 Kommuneplanens mål og indhold 15
4 Scoping og metode 17
4.1 Scopingresultat og metode 17
4.2 Scoping i forbindelse med beskrivelse af
miljøstatus 18
4.3 0-Alternativet og øvrige alternativer 18
5 Miljøstatus og eksisterende
miljøproblemer 20
5.1 De tre emner 20
5.2 Udvidelse af Karrebæksminde lystbådehavn 22
5.3 Udpegning af kulturmiljøer 25
5.4 Udpegning af lavbundsarealer og potentielle
vådområder 26
6 Miljøvurdering af centerstruktur,
detailhandel og nye arealudlæg 28
6.1 Beskrivelse af de tre planforslag 29
6.2 Vurdering af konsekvenser ved ny
centerstruktur 46
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
1

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
6.3 Vurdering af konsekvenser ved nye
arealudlæg og detailhandel 47
6.4 Vurdering af konsekvenser af tre store
udvalgsvarebutikker 52
6.5 Miljøvurdering af alternativer 56
7 Miljøvurdering af udvidelse af
Karrebæksminde lystbådehavn 57
7.1 Beskrivelse af planforslaget 57
7.2 Vurdering af konsekvenser 58
7.3 Vurdering af kumulative konsekvenser 61
7.4 Natura 2000-vurdering 62
7.5 Afbødende effekter 63
7.6 Miljøvurdering af alternativer 64
8 Miljøvurdering af udpegning af
kulturmiljøer 65
8.1 Beskrivelse af planforslaget 65
8.2 Vurdering af konsekvenser 69
8.3 Vurdering af kumulative konsekvenser 72
8.4 Afbødende effekter 72
8.5 Miljøvurdering af alternativer 72
9 Miljøvurdering af udpegning af
lavbundsområder og potentielle
vådområder 73
9.1 Beskrivelse af planforslaget 73
9.2 Vurdering af konsekvenser 74
9.3 Afbødende effekter 76
9.4 Miljøvurdering af alternativer 76
10 Overvågning 77
11 Lovgivning og miljøbeskyttelsesmål 79
11.1 Internationale miljøbeskyttelsesmål 79
11.2 Nationale miljøbeskyttelsesmål 83
11.3 Kommunens overordnede miljømålsætninger 83
11.4 Integrering af miljøbeskyttelsesmålene i
kommuneplanen 83
11.5 Kommuneplanen og klima 84
12 Referencer 85
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
2

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Bilagsfortegnelse
Bilag 13.1 Scopingtabeller
Bilag 13.2 Kort over den nye centerstruktur
Bilag 13.3 Kort over arealudlæg for erhverv og bolig
Bilag 13.4 Kort over kystmorfologien 1+2
Bilag 13.5 Kort over drikkevandsinteresser
Bilag 13.6 Kort over jordforurening
Bilag 13.7 Kort over Natura 2000-område: Karrebæk,
Dybsø og Avnø Fjorde/ Havet og kysten mellem
Karrebæk Fjord og Knudshoved odde
(Fuglebeskyttelsesområde nr. 81 /Ramsar nr. 20 /
Habitatområde nr. 148)
Bilag 13.8 Kort over §3 registreret natur og
strandbeskyttelseslinje
Bilag 13.9 Kort over lavbundsområder
Bilag 13.10 Kort over potentielle vådområder
Bilag 13.11 Kort over udtaget potentielt vådområde: Susåen
ved Gunderslevholm
Bilag 13.12 Kort over udtaget potentielt vådområde: syd for
porsemosen
Bilag 13.13 Kort over udtaget potentielt vådområde: ved
Fladså Banker/Myrup
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
3

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
1 Indledning
Denne miljørapport er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer
og programmer (LBK nr. 1398 af 22/10/2007). Loven har til formål at
fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering
af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig
indvirkning på miljøet.
Næstved Kommune har i Næstveds første kommuneplan valgt at lægge
vægt på at genbruge meget store mængder af det planmateriale, der allerede
er udarbejdet. Dette valg er truffet for at få tilvejebragt en samlende
plan for de 5 tidligere kommuner og dele af de to amter på kortest mulig
tid. Denne miljøvurdering er udarbejdet i forbindelse med, at byrådet har
valgt at foretage enkelte større ændringer i forbindelse med den første
kommuneplan for den nye fælles kommune. Disse større ændringer er beskrevet
under emnerne:
1 Ny centerstruktur
2 Udvidelse af ramme til detailhandel indenfor eksisterende bymidte
3 Nye arealudlæg til bolig og erhverv
4 Udvidelse af Karrebæksminde lystbådehavn
5 Udpegning af kulturmiljøer
6 Udpegning af lavbundsarealer og potentielle vådområder.
Alle seks emner vurderet i denne miljørapport har i henhold til loven været
sendt i høring hos berørte myndigheder i efteråret 2008. Kommunens projektleder
på miljørapporten har været Dorthe Brinck Lillelund, Fysisk Plan,
og COWI har været inddraget til udarbejdelse af rapporten. Processen er
foregået i dialog med repræsentanter fra primært teknik- og miljøforvaltningen,
som er kommet med skriftlige og mundtlige bidrag.
Miljøvurderingen er foretaget så tidligt i planprocessen, at der i enkelte tilfælde
har været mulighed for at tilrette arealudlæg, så der ikke vil være en
reel konflikt mht. arealanvendelse ved konkret projektering.
I denne miljøvurdering er der lavet separate afsnit for miljøbeskrivelsen og
vurderingen af fire ud af de seks emner, da tre af emnerne er slået sammen.
Da tre af de seks emner, der miljøvurderes, omhandler arealudlæg på
tre forskellige niveauer, (teoretisk strategisk/ny centerstruktur; konkret
strategisk/ nye arealudlæg til bolig og erhverv og konkret/udvidelse af
ramme til detailhandel indenfor eksisterende bymidte) er disse emner be-
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
4

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
handlet som ét emne i miljøvurderingen. Emnerne, der miljøvurderes, er
derfor behandlet, som følger:
1 Tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel indenfor
eksisterende bymidte og nye arealudlæg til bolig og erhverv er
behandlet under ét afsnit, da deres tætte sammenhæng gør det oplagt
at lave en samlet miljøvurdering af den overordnede ramme og de mere
konkrete planrammer (Kapitel 6)
2 Udvidelse af Karrebæksminde lystbådehavn (Kapitel 7)
3 Udpegning af kulturmiljøer (Kapitel 8)
4 Udpegning af lavbundsarealer og potentielle vådområder (Kapitel 9).
Detaljeringsniveauet i denne miljøvurdering er heterogent. Dette skyldes
både, at nogle af emnerne som miljøvurderes er af strategisk art (for eksempel
den nye centerstruktur), og andre er af mere konkret art (for eksempel
nye rammer for detailhandel). Desuden er der ved scopingen vurderet,
at visse emner sandsynligvis vil have en væsentlig miljømæssig påvirkning,
mens andre på det strategiske niveau sandsynligvis vil være relativt
uvæsentlige. Emnet; udpegning af lavbundsarealer, er der ikke lavet en miljøvurdering
af, da der i scopingen er vurderet ikke at være væsentlige miljøpåvirkninger.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
5

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Ikke-teknisk resumé
2 Ikke-teknisk resumé
Byrådet har foretaget nogle udvalgte større ændringer i forbindelse med den
første kommuneplan for den nye fælles kommune. Det er disse (seks) større
ændringer, som Næstved Kommune har besluttet skal miljøvurderes efter
Lov nr. 316 om miljøvurdering af Planer og Programmer af 5. maj 2004.
Kommuneplanændringerne, som denne miljøvurdering omfatter, er følgende:
1 Ny centerstruktur
2 Udvidelse af ramme til detailhandel indenfor eksisterende bymidter
3 Nye arealudlæg til bolig og erhverv
4 Udvidelse af Karrebæksminde lystbådehavn
5 Udpegning af kulturmiljøer
6 Udpegning af lavbundsarealer og potentielle vådområder.
Alle seks emner har - i henhold til loven - været sendt i høring hos relevante
myndigheder og interessenter (DOF, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening
og Næstved Museum). Der er ikke indkommet høringssvar,
der relaterer sig til ovenfor nævnte ændringer og scoping af miljøvurderingen.
Miljøvurderingen har allerede skabt grundlag for en enkelt små justering
af kommuneplanforslaget, så en mulig negative miljømæssig påvirkning
er reduceret.
2.1 Næstved Kommuneplan 2009-2021
Kommuneplanen beskriver de overordnede mål for arealanvendelsen i hele
kommunen. Kommuneplanen skal fremover fungere som en samlet plan,
hvor borgere og erhvervsliv kan orientere sig om mål og retningslinjer for
arealreservationer, udlæg til byudvikling, bindinger i det åbne land, og hvilke
rammer der gælder for lokalplanlægningen af alle enkelt områder i kommunen.
Kommuneplanen indeholder - i henhold til udmeldingen af statens
interesser i kommuneplanlægningen - retningslinjer for 18 planemner.
”Kommuneplanstrategi 2008-2020: Ny Kommune - ny fremtid” udgør de
strategiske overvejelser for Kommuneplan. De strategiske overvejelser er
bl.a. reflekteret i Kommuneplan emnerne: Udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidter, Nye arealudlæg til bolig og erhverv og
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
6

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Ikke-teknisk resumé
Udvidelse af lystbådehavn i Karrebæksminde, som indgår i denne miljøvurdering.
Overordnet set har Næstved Kommuneplan et miljøvenligt præg. Dette afspejles
i denne miljøvurdering.
2.2 Metode og afgrænsning af opgaven
Der er i afgrænsningen af og metodetilgangen til miljøvurderingen lagt vægt
på at få tilstrækkelig bredde i vurderingen og holde den på det overordnede/
strategiske plan, hvor kommuneplanen også befinder sig.
Afgrænsningen (scopingen) af, hvilke miljøpåvirkninger der er væsentlige at
vurdere, er vist som en detaljeret scopingtabel for hvert af de seks emner.
Resultatet af scopingen skaber overblik over det videre arbejde med miljøvurderingen.
Selve miljøvurderingen går specifikt ind og kigger på de væsentlige miljøpåvirkninger,
der er identificeret i scopingtabellerne, og vurderer direkte og
kumulative og langsigtede effekter, som forslagene vil have som helhed i
kommunen. I alt er der lavet egentlige miljøvurderinger af de fem ud af
seks emner (eksklusiv udpegninger af lavbundsarealer og potentielle vådområder),
da det i scopingen blev fundet, at de mulige miljøpåvirkninger
ikke er væsentlige for emnet udpegninger af lavbundsarealer og potentielle
vådområder.
Hvor der er fundet væsentlige negative miljøpåvirkninger, er der opstillet
afbødende foranstaltninger og eller foreslået overvågning. I denne miljøvurderingsrapport
er alle afbødende foranstaltninger samt overvågning indført
som anbefalinger. For at miljøvurderingen skal have en betydning for miljøet,
skal kommunen vælge at inkorporere anbefalingerne i relevante planer.
2.2.1 0-alternativet og øvrige alternativer
0-alternativet til den nye kommuneplan er lidt specielt, da 0-alternativet er
fordelt på fem forskellige kommuneplaner for de fem ud af seks emner, der
miljøvurderes og to regionplaner. De fem kommuneplaner er: Holmegaard
Kommuneplan 2000-2012, Fuglebjerg Kommuneplan 2002-2009, Susåplan
Fysisk Planlægning 2000-2004, Fladså Kommuneplan 2005-2017 og Næstved
Kommuneplan 2001-2012. Udvidelsen af Karrebæksminde lystbådehavn
er det eneste forslag, der både før og efter kommunesammenlægningerne
kun påvirker en kommune.
Hver af de fem kommuneplaner har taget udgangspunkt i det geografiske
grundlag, som de indeholdt før strukturreformen. Efter strukturreformen er
alle fem kommuner samlet i én kommune, hvilket giver et helt nyt grundlag
for planlægningen. Det er derfor planlægningsmæssigt ikke relevant udelukkende
at fortsætte med at fremskrive den eksisterende planlægning.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
7

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Ikke-teknisk resumé
I forbindelse med beskrivelse af miljøstatus for områderne er der foretaget
en fremskrivning af 0-alternativet for de miljøforhold, som er vurderet særlig
relevante i forhold til Kommuneplan 2009-2021.
Der har gennem planprocessen ikke været fremlagt andre alternativer end
det obligatoriske 0-alternativ, der skal vurderes her.
2.3 Miljøstatus
I kommunen er der 8 større byer med omkring eller over 2000 indbyggere.
Næstved er hovedcenteret med 41.000 indbyggere, hvilket svarer til halvdelen
af kommunens borgere. I forbindelse med byerne anses trafikemissioner
og støj som de væsentligste miljøpåvirkninger indenfor de seks emner, der
miljøvurderes. Kommunens åbne arealer anvendes primært til landbrugsdrift,
og udledninger af nitrat, fosfor og ammoniak fra landbrugsdriften er
derfor afgørende for kommunens miljøstatus overordnet.
Næstved Kommune omfatter i dag flere beskyttede naturområder både internationale
(Natura 2000- områder) og nationale (§3-beskyttede) samt
større arealer, der er værdifulde mht. fremtidig vandindvinding (dvs. områder
med særlige drikkevandsinteresser) og som udpegede potentielle vådområder.
Endvidere findes et større antal kulturmiljøer spredt i kommunen,
hvoraf 100 er udpeget i kommuneplanen som værdifulde.
2.4 Miljøvurdering af 6 emner af forslag til
Kommuneplan 2009-2021
I relation til de seks emner af den samlede kommuneplan, som denne miljøvurdering
beskæftiger sig med, er det primært arealudlæg til byvækst og
erhvervsområder, der med sandsynlighed kan have en væsentlig miljøpåvirkning.
Som nævnt tidligere er der ikke lavet en egentlig miljøvurdering af
emnet; nye udpegninger af lavbundsarealer, da det i scopingen er vurderet,
at der ikke er væsentlige miljøpåvirkninger som konsekvens af dette forslag.
Arealudlæggene vil kunne forekomme i områder med beskyttet natur og
særlige drikkevandsinteresser. Derudover vil implementering af arealudlæg
med stor sandsynlighed medføre en negativ miljøpåvirkning i form af øget
trafik og støjbelastning. Den negative miljøpåvirkning vil primært være lokal.
For eksempel vil størstedelen af trafik- og støjbelastningen forårsaget af
de nye aktiviteter i arealudlæggene være koncentreret i nærheden af selve
arealudlæggene. Men den øgede trafik og den deraf afledte støj vil også påvirke
områder uden for selve arealudlægget (eller uden for det enkelte arealudlæg).
2.4.1 Centerstruktur, detailhandel og nye arealudlæg
Alle arealudlæggene, der behandles, ligger i dag i landzone, men vil blive
overført til byzone i forbindelse med vedtagelse af lokalplaner. Der er ikke
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
8

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Ikke-teknisk resumé
udlagt arealer til bolig og erhverv i større uforstyrrede landskaber eller naturområder.
I forbindelse med miljøvurderingen er der lavet en bred analyse af arealanvendelsen
i det åbne land, hvorigennem det er sikret, at der ikke er en konflikt
i forhold til områdeudpegninger og lovgivning.
I visse tilfælde er der national beskyttet natur (§3-områder) og/eller potentielle
drikkevandsområder (områder med særlige drikkevandsinteresser) i de
planlagte arealudlæg. Endvidere kan det ikke udelukkes, at der findes
strengt beskyttede dyre- og plantearter (bilag IV-arter) i den natur, der er i
visse arealudlæg.
På det nuværende strategiske niveau kan det ikke forudsiges, om den konkrete
udstykning af arealudlæggene vil have en negativ eller positiv påvirkning
af for eksempel en beskyttet sø, et potentielt drikkevandsområde eller
et område, hvor en plante- eller dyreart, der er strengt beskyttet, lever. Det
er derfor væsentligt, at der indarbejdes relevante miljøhensyn i lokalplanlægningen.
Der må forventes en lokal øget trafik- og støjbelastning, - og hermed en
lokal negativ miljøpåvirkning - som konsekvens af den byudvikling centerstrukturen
lægger op til og de to andre emner, der understøtter den. Generne
kan reduceres betydeligt gennem planlægning og implementering af
afbødende effekter.
For at reducere trafikale gener kan der for eksempel indarbejdes planer for
cyklister og fodgængere, og der kan omdirigeres trafik i meget trafikbelastede
områder. For at reducere støjgener kan der opsættes støjskærme på
udvalgte steder.
Rammeudlæggene til butiksformål giver mulighed for udvikling af detailhandlen
i såvel de større som mindre centerområder og skaber fortsat
grundlag for en decentral detailhandelsstruktur inden for dagligvarer, hvor
forbrugerne kan foretage indkøb tæt på boligen.
Generelt for detailhandlen skønnes udvidelserne i nævnte centre imidlertid
ikke at få nævneværdig betydning for den indbyrdes balance mellem centrene
i detailhandelsstrukturen. I fremtiden vil det kunne påvirke Næstved
storcenter, at det ikke har mulighed for at udvide. Centret står imidlertid så
stærkt i området med mange stærke kædebutikker og et Bilka-varehus, at
kun en markant udvidelse i Næstved bymidte vil kunne få en vis indflydelse
på centrets position i den overordnede detailhandelsstruktur.
Placeringen af de 3 store udvalgsvarebutikker kan imidlertid få stor betydning
for, hvordan den gamle bymidte vil blive påvirket af de markante butiksudvidelser.
Umiddelbart vurderes etableringen af tre butikker i denne
størrelsesorden ikke at ville ændre nævneværdigt på den eksisterende detailhandelsstruktur
og indkøbsmønster i det regionale opland.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
9

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Ikke-teknisk resumé
Det skal bemærkes, at det samlede arealudlæg til butiksformål i Næstved
Kommune tilsammen vurderes at være større end det forventede behov.
Udlæggene sikrer dog en stor grad af fleksibilitet i arealplanlægningen, hvilket
betyder, at butikkernes forskelligartede krav til butikslokalisering i høj
grad skønnes at kunne opfyldes. Samtidig vurderes manglen på arealer til
butiksformål ikke bliver en begrænsende faktor for udviklingen i detailhandlen
i den kommende planperiode.
2.4.2 Udvidelse af Karrebæksminde lystbådehavn
Den eksisterende lystbådehavn i Karrebæksminde grænser i dag op til et
internationalt beskyttet område (Natura 2000-område). Ved en udvidelse af
havnen vil bådkapaciteten blive øget med 120. Den heraf følgende øgede
sejlads indenfor Natura 2000-området skal konsekvensvurderes mht. mulig
påvirkning ved detailprojektering, og eventuelle afværgeforanstaltninger og
påbud implementeres.
Udvidelsen af lystbådehavnen vil konkret inddrage et mindre strandengsareal
umiddelbart vest for den eksisterende havn. Der er fundet markfirben
(bilag IV-art) på strandeng. Derfor skal det ved detailprojektering sikres, at
markfirbenets levevis i området ikke forringes.
Kapacitetsudvidelsen vil sandsynligvis også medføre en øget trafikbelastning
på vejnettet, der benyttes for at komme til lystbådehavnen, især uden for
vintermånederne. Den ekstra belastning af Langelinie vil sandsynligvis ikke
give mærkbare ændringer i trafiksikkerhed og lokale trafikskabte miljøgener.
Imidlertid vil det være vigtigt, at der indtænkes hensyn til de mange
fodgængere og cyklister, samt at de trafikale forhold i området omkring
lystbådehavnen og broen til Enø får fokus ved fremtidige trafikale forbedringer
for området.
2.4.3 Udpegning af kulturmiljøer
Overordnet set vil en bibeholdelse eller styrkelse af kulturmiljøer med stor
sandsynlighed støtte eventuelt eksisterende fredning, rekreative initiativer,
natur, det landskabelige og æstetiske udtryk og kan desuden skabe fælles
identitet og historisk tilknytning til nærmiljøet. Udpegningen af kulturmiljøer
i det åbne land kan desuden have en væsentlig positiv påvirkning af miljøet,
da kulturmiljøer ofte er forbundet med rekreative områder og natur.
De udpegede kulturmiljøer i byerne rummer i de fleste tilfælde bevaringsværdige
eller fredede bygninger. Disse udpegninger vil nu også blive understøttet
gennem kommuneplanlægningen ved udpegningen af samlede kulturmiljøer.
Indirekte vil det muligvis også kunne tiltrække folk til området i
form af bosætning eller turister.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
10

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Ikke-teknisk resumé
2.4.4 Udpegning af lavbundsområder og potentielle
vådområder
Resultatet af scopingen af emnet er, at en miljøvurdering ikke er nødvendig,
da en implementering af udpegningerne i miljømæssighenseende vil:
• leve op til miljømålsætninger af (inter)national og kommunal karakter
• kun vil have positive miljøpåvirkninger, og derfor ikke kræve afværgeforanstaltninger
Grunden til, at miljøpåvirkningen ved en implementering af planen med stor
sandsynlighed kan forventes at være positiv, er, at implementeringen giver
grundlag for, at en miljømæssig forbedring kan finde sted, hvis dette prioriteres.
2.5 Afbødende effekter
Hvis en konsekvens er vurderet som værende væsentlig og negativ, er det
vurderet, om og hvordan de negative konsekvenser kan afbødes, det vil sige
undgås, minimeres, eller der kompenseres for dem.
Forslag til afbødende foranstaltninger i miljøvurderingen er primært minimering.
Der er tale om en bred vifte af afbødende foranstaltninger – fra det
meget konkrete til det mere strategiske. Nogle af foranstaltningerne kan
implementeres direkte gennem kommuneplanen, andre skal implementeres
gennem den videre planlægning, herunder lokalplanlægningen og VVM. Forslagene
er opsummeret i nedenstående tabel.
Tabel 2-1 Oversigt over afbødende effekter
Sikring af befolkningens levevilkår
Centerstruktur,
detailhandel og
nye arealudlæg
Udvidelse af
lystbådehavn i
Karrebæksminde
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
Det er vigtigt, at der i den fremtidige planlægning sikres stisystemer og
gangstier, så væsentlige mål som skoler og indkøbsmuligheder er tilgængelige
til fods eller på cykel. Det er ligeledes væsentligt, at der tages
hensyn til eventuelle kapacitets- og trafiksikkerhedsproblemer, og at
der etableres de nødvendige trafiksikkerhedstiltag.
Støj fra tog og vejtrafik, særligt vejtrafik, har indflydelse på befolkningens
sundhed og livskvalitet. Støjforholdene vil kunne reguleres i den fremtidige
lokalplanlægning og byggesagsbehandling efter den gældende
miljølovgivning.
Ved konkret design af miljøet omkring havneudvidelsen kan der indarbejdes
hensyn til bløde trafikanter og svage grupper (for eksempel handikappede)
samt effektiv afvikling af (mer)trafikken, inkl. indarbejdning af
p-pladser (eventuelt i henhold til udviklingsstrategien).
Ved konkret design af miljøet omkring havneudvidelsen kan der indarbejdes
hensyn til områdets eksisterende grønne værdi. Således bør der
arbejdes på at forbedre de rekreative muligheder samt forbedre spredningskorridoren
for dyre- og plantearter.
.
11

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Ikke-teknisk resumé
Sikring af natur
Centerstruktur,
detailhandel og
nye arealudlæg
Udvidelse af
lystbådehavn i
Karrebæksminde
Beskyttelse af jord og grundvand
Centerstruktur,
detailhandel og
nye arealudlæg
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
Der er nogle af de nye arealudlæg og muligvis også detailhandelsrammer,
som berører områder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens
§ 3, og hvor der muligvis findes strengt beskyttede dyre- og plantearter
(bilag IV-arter) for eksempel flagermus, spidssnudet frø eller stor vandsalamander.
Desuden ligger Natura 2000-området: Rådmandshave i
nærheden af et af arealudlæggene og vil muligvis kunne blive påvirket
indirekte. Det anbefales, at der tages størst mulig hensyn til disse naturområder
i den efterfølgende planlægning og eventuelt stilles krav fra
kommunens side om erstatningsbiotoper.
Der kan ved eventuelt etablering af forbindelsesveje til de nye arealudlæg
tages hensyn til, at veje ikke fragmenterer væsentlig natur eller på
anden måde har en negativ indflydelse.
Arealudlæggene overskrider visse steder skovbyggelinjer, dog ikke nødvendigvis
med bygninger. Det anbefales, at der i den efterfølgende planlægning
tages størst mulig hensyn til skovbyggelinjerne, der generelt
bør friholdes for bebyggelse.
I forbindelse med mulige væsentlige naturarealer, der påvirkes af trafik,
bør der overordnet tages stilling til om, om faunabarrierer eller -passager
skal indarbejdes i vejdesignet for at kompensere for eventuel fragmentering
af levesteder for strengt beskyttede arter.
Der skal ved design af havneudvidelsen tages hensyn til det tilgrænsende
Natura 2000-område og habitaterne og arterne, der er udpegningsgrundlaget
herfor. Kystdirektoratet er ansvarshavende på dette område.
Også i anlægsfasen kan der opstilles miljøledelsesplan for hindring af
forstyrrelser af Natura 2000-området med videre
Politiet er ansvarlig for eventuelt at stille krav til sejlads i fuglenes (og
eventuelt sælernes) yngle- rasteperiode indenfor Natura 2000-området.
I forbindelse med inddragelsen af arealet med strandeng til havneudvidelsen
foreslås det, at kommunen etablerer et par steder, der er egnede
til overvintring for markfirben (bilag IV-art) samt forbedrer artens spredningsmuligheder.
Flere af områderne med arealudlæg og områder, hvor udvidelsen af
detailhandlen muligvis vil foregå (i omdannelsesområder), kan indeholde
jordforurening i større eller mindre grad. Det anbefales, at jordforureningens
omfang og art i den efterfølgende planlægning undersøges nærmere.
På den baggrund kan der træffes de nødvendige foranstaltninger
for at kunne anvende områderne til andre formål.
Beskyttelse af kultur og fortidsminder
De tre emner Der er nogle af de nye arealudlæg, der berører beskyttede sten- og
jorddiger og grænser op til fortidsminder. Der må i den efterfølgende
planlægning tages størst muligt hensyn til disse kulturinteresser
Udvidelse af
lystbådehavn i
Karrebæksminde
Udpegning af
lavbundsarealer
og potentielle
vådområder
Der skal tages hensyn til, at eventuelt eksisterende kulturhistoriske værdier,
ikke beskadiges under eventuelt gravearbejde
Det skal sikres, at det lokale museum kontaktes inden større arbejder
igangsættes i et lavbundsareal, så der kan laves en eventuel arkæologisk
forundersøgelse jævnfør ny museumslov. Afhængig af fundets
værdi, skal der tages relevante hensyn.
.
12

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Ikke-teknisk resumé
Begrænsning af energiforbrug
Centerstruktur,
detailhandel og
nye arealudlæg
Udvidelse af
lystbådehavn i
Karrebæksminde
2.6 Overvågning
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
Energiforbruget vil alt andet lige stige ved de øgede aktiviteter i forbindelse
med arealudlæg til bolig og erhverv samt ny detailhandel, både i
anlægsfasen og i den såkaldte driftsfase. På samme måde vil forbruget
af materialer, produkter og råstoffer stige som følge af de nye muligheder
for bolig og erhvervsbyggeri og ny detailhandel. Det anbefales, at
der i den efterfølgende planlægning og byggesagsbehandling gennemføres
forskellige tiltag for at reducere energiforbruget.
Ved design af faciliteter, der skal understøtte havneudvidelsen, bør Best
Available Technology (BAT) indarbejdes.
På dette overordnede strategiske niveau er detaljeringsniveauet for overvågningsprogrammer
lig det, der allerede er defineret på nationalt niveau,
bl.a. registrering og overvågning af bilag IV-arter, beskyttet natur og vandkvalitet.
Specifikt er det væsentligt, at tilstedeværelsen af markfirben i området
ved Vesterhave Strand overvåges, at påvirkningen af udpegningsgrundlaget
for Natura 2000-området, der grænser op til Karrebæksminde
lystbådehavn, overvåges samt trafikale forhold, hvor større projektering foreslås
(detailhandelsområderne samt omkring Karrebæksminde lystbådehavn).
Ved mere detaljerede projekter vil det være relevant at udarbejde en beskrivelse
af de påtænkte overvågningsforanstaltninger. I denne miljøvurdering
er der derfor suppleret med en guideline til overvågningsemner, som
bør overvejes i forbindelse med konkrete projekter.
2.7 Lovgivning og miljøbeskyttelsesmål
Der findes en række internationale og nationale lovgivninger, som indeholder
flere miljøbeskyttelsesmål, som Danmark og kommunerne skal leve op
til i deres planlægning.
De væsentligste miljøbeskyttelsesmål på internationalt niveau er hæftet op
på Natura 2000- direktiverne: (Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv
nr. 79/409 af 2. april 1979, om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer)
og habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF)) og Vandrammedirektivet
(Direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger.) Formålet med Natura 2000-direktiverne
er på EU plan, at stoppe forringelser af biodiversiteten senest i 2010. Formålet
med vandrammedirektivet er, at sikre beskyttelse af vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand.
Der indgår i alt 8 Natura 2000-områder, et større antal bilag IV-arter samt
Susåen, som et sjællands største og væsentligste vandløb i Næstved Kom-
.
13

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Ikke-teknisk resumé
mune. Disse naturkvaliteter beskyttes efter ovennævnte internationale miljøbeskyttelsesmål
samt danske miljøbeskyttelsesmål, som angivet nedenfor.
De væsentligste miljøbeskyttelsesmål, der er hængt op på national lovgivning,
relaterer til naturbeskyttelse af §3-områder (miljøbeskyttelsesloven
LBK nr. 1757 af 22/12/2006) samt beskyttelse af sten og jorddiger (museumsloven
LBK nr. 1757 af 22/12/2006).
På det lokale plan arbejder Næstved Kommune bevidst på at indarbejde internationale
og nationale miljømålsætninger i deres administration, således
at de indgår i grundlaget for kommunens planlægning og beslutninger.
Dokumenter, der illustrerer kommunens arbejde i retning af at integrere de
overordnede målsætninger i egen politik, inkluderer:
• Næstved kommunes Agenda 21 handlingsplan for 2008-2011
• Grøn plan, som er under udarbejdelse for den ny kommune
• Kommeplanstrategi 1008-2020 (2008), som arbejder med en integrering
af sundhed, natur, trafik, kultur, fritid etc.
• Udviklingsstrategi for Karrebæk, Karrebæksminde og Enø 2005, som
begge arbejder med en integrering af sundhed, natur, trafik, kultur, fritid
etc.
Endelig er Næstved Kommune i gang med at udarbejde en klimastrategi parallelt
med kommuneplanen. Medio 2009 udsendes denne klimaplan med
målsatte handlinger.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
14

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Kommuneplanens mål og indhold
3 Kommuneplanens mål og indhold
Kommuneplanen beskriver de overordnede mål for arealanvendelsen i hele
kommunen. Kommuneplanen skal fremover fungere som en samlet plan,
hvor borgere og erhvervsliv kan orientere sig om mål og retningslinjer for
arealreservationer, udlæg til byudvikling, bindinger i det åbne land og hvilke
rammer, der gælder for lokalplanlægningen af alle enkeltområder i kommunen.
Kommuneplanen indeholder i henhold til udmeldingen af statens interesser i
kommuneplanlægningen retningslinjer for 18 planemner. Disse er:
• Byzoner og sommerhusområder
• Forskellige byformål
• Detailhandel
• Trafikanlæg
• Tekniske anlæg
• Virksomheder med særlige beliggenhedskrav
• VVM-anlæg
• Støjforebyggelse
• Fritidsformål
• Jordbrug
• Skovrejsning
• Lavbundsarealer - genopretning af vådområder
• Naturbeskyttelse
• Kulturarv
• Landskaber
• Geologi
• Vandløb, søer og kystvande, samt grundvand
• Kystnærhedszonen
Det strategiske udgangspunkt for kommuneplanen er kommuneplanstrategi
2008-2020: Ny Kommune - ny fremtid. Kommuneplanstrategien er en tværgående
strategi, der behandler Næstved kommunes fremtidige udvikling ved
at se på fagområderne i sammenhæng.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
15

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Kommuneplanens mål og indhold
I kommuneplanstrategien er der beskrevet en vision, konkrete indsatsområder
og handlinger indenfor følgende 9 faglige temaer:
• Agenda 21
• Sundhed
• Natur
• Trafik
• Kultur, fritid og oplevelse
• Uddannelse
• Erhverv, arbejde og Turisme
• Bymidten
• Bosætning
Sammenhængen mellem de faglige temaer er blandt andet sikret ved at
hvert af de faglige temaer forholder sig til følgende 6 strategiske temaer:
• Næstved er Nærhed
• Fundamentet
• Næstved er lokomotivet
• Drift og Udvikling
• Lokaldemokrati og borgerinddragelse
• Samarbejde
Strategiske overvejelser er således allerede grundlagt for denne kommuneplan,
og man kan se, at der i kommuneplanen lægges direkte op til strategien
i emnerne: Udvidelse af ramme til detailhandel indenfor eksisterende
bymidte, Nye arealudlæg til bolig og erhverv og Udvidelse af Karrebæksminde
lystbådehavn. Overordnet set har denne kommuneplan et miljøvenligt
præg. Dette afspejles i denne miljøvurdering.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
16

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Scoping og metode
4 Scoping og metode
4.1 Scopingresultat og metode
Detaljeringsgraden i miljøvurderingen skal principielt følge den pågældende
plans detaljeringsgrad. Det betyder, at miljøvurderingen af en kommuneplan
ikke er nær så detaljeret som for eksempel for lokalplaner. I stedet er
der mulighed for i miljøvurderingen, at vurdere de kumulative og langsigtede
effekter, som planen vil have som helhed for kommunen. Der er i afgrænsningen
og metodetilgangen således lagt vægt på at få tilstrækkelig
bredde i vurderingen og holde den på det overordnede plan, hvor kommuneplanen
også befinder sig.
Udgangspunktet for miljøvurderingen er en 'scoping', som skaber rammerne
for miljøvurderingen. I scopingen finder man frem til de væsentligste forhold,
som skal behandles i miljøvurderingen og det fastlægges, hvilket detaljeringsniveau
der egner sig bedst til den specifikke vurdering. Resultatet
af en scoping skaber overblik over det videre arbejde med miljøvurderingen.
Til denne miljøvurdering er benyttet en detaljeret scopingtabel for hvert af
de seks emner. (Scopingtabellerne findes i bilag 13.1).
Det er således den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, som er
blevet vurderet i scopingstabellerne, herunder spørgsmål som den biologiske
mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund,
vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv,
herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektoniske og arkæologisk
arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående parametre, som er blevet
vurderet i scopingstabellerne.
Miljøparametrene er vurderet mht. relevans og påvirkning, samt om en
nærmere vurdering er påkrævet. Når det er anført, at en miljøparameter
ikke er relevant, indgår den ikke i den efterfølgende miljøvurdering. Miljøvurderingen
foretages af de parametre, hvor der er markeret 'vurderes
nærmere'. En markeret påvirkning kan være negativ, neutral og/eller positiv.
I scopingtabellen er der desuden angivet en begrundelse/bemærkning af
vurderingen.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
17

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Scoping og metode
4.2 Scoping i forbindelse med beskrivelse af
miljøstatus
Ifølge lov om miljøvurdering skal de relevante aspekter af den nuværende
miljøstatus og den sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres, belyses.
Samtidig skal det belyses, om der er miljøforhold i områder, der kan
blive væsentligt berørt af planen. Der skal særligt lægges vægt på eksisterende
miljøforhold, som er udpeget efter EU-direktiver.
I denne miljøvurdering er det de overordnende planlægningsrammer, som
skal miljøvurderes. Den nuværende miljøstatus for hele kommunen vil derfor
ikke blive gennemgået på detailniveau, men de mest relevante natur- og
miljøforhold indenfor de udvalgte emner vil blive beskrevet.
4.3 0-Alternativet og øvrige alternativer
4.3.1 0-alternativet
Ifølge miljøvurderingsloven skal 0-alternativet gennemgås i miljørapporten.
0-alternativet er en fremskrivning af den udvikling, som må forventes uden
kommuneplanforslaget.
0-alternativet til den nye kommuneplan er således lidt specielt, da 0alternativet
er fordelt på fem forskellige kommuneplaner for de fem ud af
seks emner. De fem kommuneplaner er: Holmegaard kommuneplan 2000-
2012, Fuglebjerg kommuneplan 2002-2009, Susåplan Fysisk Planlægning
2000-2004, Fladså kommuneplan 2005-2017 og Næstved kommuneplan
2001-2012. Udvidelsen af Karrebæksminde lystbådehavn og udvidelse af
ramme til detailhandel indenfor eksisterende bymidte er dog begge emner,
der både før og efter kommunesammenlægningerne kun påvirker en kommune.
Hver af de fem kommuneplaner har taget udgangspunkt i det geografiske
grundlag, som de indeholdt før strukturreformen. Efter strukturreformen er
alle fem kommuner samlet i én kommune, hvilket giver et helt nye grundlag
for planlægningen. Det er derfor planlægningsmæssigt ikke relevant udelukkende
at fortsætte med at fremskrive den eksisterende planlægning.
I forbindelse med miljøstatus foretages en fremskrivning af 0-alternativet
for de miljøforhold, som er vurderet særlig relevante i forhold til Kommuneplan
2009-2021.
4.3.2 Alternativer
Andre alternativer i en miljøvurdering, som kan undersøges på lige fod med
hovedalternativet, kan fremkomme ved høringsprocessen eller fra forvaltningerne,
hvis der fremlægges flere alternativer for politikerne.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
18

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Scoping og metode
I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen er der blevet fremlagt
ét forslag til politikerne. I miljøvurderingens høringsfase er der ikke indkommet
relevante alternativer, som skal undersøges nærmere. De eneste
forslag som indkom i forbindelse med indkaldelse til ideer og forslag er ikke
af relevans for denne vurdering, da de har omhandlet borgeres ønske om at
få privat landbrugsjord udstykket.
Der er således ikke andre alternativer end det obligatoriske 0-alternativ, der
skal vurderes her.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
19

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer
5 Miljøstatus og eksisterende
miljøproblemer
Afsnittet miljøstatus er en beskrivelse af den eksisterende miljøtilstand i
Næstved Kommune, der er relevant i forhold til de seks emner, der bliver
miljøvurderet i denne rapport. Således kan dette afsnit anvendes som referenceramme
for emnerne af kommuneplanforslaget som de skal vurderes i
forhold til.
Endelig danner miljøstatus baggrund for at beskrive 0-alternativet. 0alternativet
anses for at være udviklingen, hvis Kommuneplan 2009-2021
ikke gennemføres.
5.1 De tre emner
5.1.1 0-alternativet
0-alternativet for ny centerstruktur
0-alternativet for ny centerstruktur er en fortsættelse af den nuværende
struktur med 5 gamle kommunecentre, hvorved indsatsen og prioriteringen
indenfor sundhed, undervisning, trafik med videre ikke vil kunne tage udgangspunkt
i de nye forudsætninger, eller behov, der er for den kommunale
planlægning.
0-alternativet for udvidelse af ramme til detailhandel indenfor eksisterende
bymidte
0-alternativet for udvidelse af ramme til detailhandel indenfor eksisterende
bymidte vil være, at byrådet valgte ikke at udnytte mulighederne for at
planlægge for udvalgsvarebutikker. Dette har ikke været et ønske fra byrådet.
For detailhandelsrammerne i bydelscentrene vil 0-alternativet være, at centrene
udelukkende vil have mulighed for at udvide de steder, hvor der stadig
er restrummelighed i forhold til den gældende kommuneplan, se tabel 6.5.
Det er ikke alle områder, der får tildelt større rammer sammenlignet med 0alternativet.
For centerområde Næstved Nord, som rummer Næstved Stor-
og Megacenter er der for eksempel ikke udvidede rammer, hvilket betyder,
at der kun er mulighed for at udbygge med 1.000 m 2 restrummelighed.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
20

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer
0-alternativet for nye arealudlæg til bolig og erhverv
0-alternativet for nye arealudlæg til bolig og erhverv vil være udbygningen
af restrummeligheden i de eksisterende kommuneplaner eller en byfortætning.
Byrådet ønsker at føre en aktiv bosætningsstrategi, og arealudlæg
skal således understøtte den eksisterende servicestruktur. Som det fremgår
af centerstrukturen, er der gode servicefaciliteter i udviklings- og lokalcentrene,
og derfor har byrådet valgt at udlægge nye arealer til bolig og erhverv.
5.1.2 Planforhold
Centerstrukturen styrer på sin vis udviklingen i hele kommunen, men de
nye rammer for udvikling af bolig og erhvervsområder samt detailhandel
ligger primært inden for byerne. Alt byvækst sker i byzonen, eller i tilknytning
hertil og altid indefra byen og ud. Erhvervsområder skal også placeres i
byerne, medmindre det er erhverv, der er tilknyttet landbrug, fiskeri og lignende.
Udvidelse af detailhandelsrammer til detailhandel med daglig- og
udvalgsvare skal som hovedregel ske i den centrale del af byerne. Der kan
dog i mindre omfang planlægges for detailhandel udenfor de afgrænsede
bymidter. Der er derfor som udgangspunkt ikke større uforstyrrede landskaber
eller naturområder, som bliver direkte påvirket af den nye centerstruktur,
de nye arealudlæg eller de nye rammer for detailhandelen. De relevante
og mest vigtige aspekter indenfor miljø gennemgås kort nedenfor.
5.1.3 Natura 2000-områder og bilag IV-arter i Næstved
Kommune
Natura 2000-områder
Næstved Kommune har i alt 8 Natura 2000-områder som beskrevet i kap.
11. Ingen af Natura 2000-områderne er direkte berørt. Rådmandshave (EFhabitatområde
nr. 146) grænser op til det eksisterende byområde.
Bilag IV-arter
En skematisk oversigt, over hvilke bilag IV-arter der forekommer i Næstved
Kommune, samt hvor de er fundet, eller hvilket habitat de er tilknyttet, er
givet i tabel 11.2. Heraf ses det, at der findes flere arter af flagermus udbredt
i kommunen, markfirben flere steder, samt at stor vandsalamander er
vidt udbredt i kommunen.
5.1.4 Beskyttede naturtyper
Der findes en del beskyttede naturområder i kommunen, som flere vandløb,
et utal af mindre søer samt enge, overdrev og moser. De beskyttede naturområder
ses i kommuneplanen.
Der er flere arealudlæg til erhvervs- og boligområder, som ligger i nærheden
af §3 beskyttede naturområder. Nogle steder er der mindre §3 søer indenfor
selve arealudlægget. Dette vil dog ikke nødvendigvis betyde en forringelse
af naturtilstanden, se miljøvurderingen i kapitel 6.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
21

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer
5.1.5 Drikkevandsinteresser
I Næstved Kommune er der flere områder, som er udpeget til områder med
særlige drikkevandsinteresser. Disse områder ligger bl.a. omkring Næstved,
Mogenstrup, Holme-Olstrup og Herlufmagle, hvor der også er udlagt arealer
til enten bolig og erhvervsområder. Endvidere er der også udlagt områder
med drikkevandsinteresser i kommunen. Se kommuneplanen for en kortillustration.
5.1.6 Fredninger og beskyttelseslinjer og arkæologiske forhold
Der findes flere beskyttede sten- og jorddiger, fredede fortidsminder og fredet
områder fordelt over hele kommunen.
5.1.7 Landskab og friluftsliv
Der er udpeget et større regionalt naturbeskyttelsesområde i forbindelse
med Natura 2000-området: Rådmandshave samt et større antal regionale
friluftsområder. Se kortillustration i kommuneplanen
Endvidere løber en national cykelrute igennem Næstved by og kommune i
nord-sydliggående retning og 5 regionale cykelruter udgår fra Næstved by
(Nr. 50-54 og 59). Se kortillustration i kommuneplanen/Grøn plan
5.2 Udvidelse af Karrebæksminde lystbådehavn
5.2.1 0-alternativet
0-alternativet er, at der ikke sker en udvidelse af havnen. I stedet vil den
nordlige mole skulle udskiftes, idet den ligger under vand det meste af tiden
i dag. Det er vurderet, at hvis den ikke udskiftes vil der ske en bølgepåvirkning
af den sydlige mole. Dette vil kræve en forstærkning af molen og kan
påvirke broen over kanalen og i værste fald skabe brud på den.
Under de eksisterende forhold findes langt størstedelen af bådepladserne i
inderhavnen i Karrebæksminde i forhold til yderhavnen (henholdsvis 211 og
80 pladser). Al ind og udsejling af inderhavnen medfører, at en bro skal åbnes.
Broen benyttes af trafikanter, der skal til og fra Enø. Om sommeren er
der meget aktivitet på Enø, hvor der blandt andet er en attraktiv strand.
Biler, cyklister og fodgængere skal alle benytte broen, når de skal til og fra
øen. Dette giver regelmæssig opstuvning, når broen skal åbnes for sejlads.
Byrådet ønsker at fremme den blå og grønne turisme med udgangspunkt i,
at naturen på samme tid skal benyttes og beskyttes. Dette mål vil kunne
opnås ved en udvidelse af havnen i Karrebæksminde.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
22

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer
5.2.2 Arealkarakteristik
I henhold til lokalplan D38 1-1 er projektområdet udlagt som umatrikuleret
areal, som tillægges matr. nr. 60ac, Karrebæksminde, Karrebæk Indenfor
60A kan lystbådehavnen renoveres og udvides med op til 120 bådpladser.
Området er byzone og har karakter af strandoverdrev.
Som det ses af 'det høje målebordsblad' er terrænet jævnt langs kysten i et
smalt bælte lige over tidevandszonen (det marine forland jævnfør Per
Smed), men skråner ind i landet, når man kommer ca. 80 m fra tidevandslinjen
ud for projektområdet. Det nutidige kort (Kort25) illustrerer, at al bebyggelse
ligger udenfor det marine forland, og man derfor kan fornemme
den geomorfologiske landskabskarakter. (Begge kort ses af bilag 13.4).
5.2.3 Grund- og drikkevandsinteresser
Projektområdet er udlagt som område med begrænsede drikkevandsinteresser.
Se bilag 13.5 Denne type områder er koncentreret langs kysten, hvor
grundvandskvaliteten ikke er anvendelig til drikkevand. (Jævnfør ny kommuneplan)
5.2.4 Jordforurening
Hele området omkring Karrebæksminde lystbådehavn er områdeklassificeret
som lettere forurenet jord, eftersom al by-jord per 1. januar 2008, som udgangspunkt,
er omfattet af denne klassifikation. Se bilag 13.6 Kommunen er
ansvarlig for korrekt håndtering af jorden i henhold til miljøbeskyttelsesloven.
5.2.5 International naturbeskyttelse
Natura 2000-områder
Den nuværende lystbådehavn grænser mod øst direkte op til et Natura
2000-område, der er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde (nr. 81)/
Ramsar-område (nr. 20)/ EF-habitatområde (nr. 148). Se bilag 13.7 Det er
besluttet, at den mulige udvidelse af lystbådehavnen kun kan ske i nordvestlig
retning, så havnen ikke fysisk inddrager noget af det beskyttede areal.
Der sejles i dag indenfor Natura 2000-området under hensyn til politivedtægterne
for området.
Bilag IV-arter
Som det fremgår af Tabel 11-2 forekommer markfirbenet (bilag IV-art) i det
strandengsområde, der ligger vest for den eksisterende lystbådehavn. Projektet
vil inddrage ca. 50 m af strandoverdrevet.
Stor vandsalamander, klokkefrø, strandtudse og grønbroget tudse er alle
paddearter, der også er listet på bilag IV af habitatdirektivet. Mens stor
vandsalamander er vidt udbredt i kommunen, er de tre frøers bestande me-
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
23

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer
get små. Projektet påvirker ikke direkte arealer, som i dag er levested for
nogen af de tre frøarter. Ved en egentlig realisering af planen anbefales det,
at der laves en genvurdering af potentielle levesteder og mulige påvirkninger.
5.2.6 National naturbeskyttelse
Kysten langs Karrebæk og Karrebæksminde er registreret som en beskyttet
strandeng. Se bilag 13.8 Strandengsområdet i projektområdet er udtaget af
det naturbeskyttede område, da området siden 1974 har ligget i byzone.
Arealer, der har ligget i byzone fra før 1993 er ikke omfattet af naturbeskyttelsesloven,
selvom det har en kvalitet, der normalt ville medføre en §3 beskyttelse.
5.2.7 Fredninger, beskyttelseslinjer og arkæologiske forhold
Fredninger og beskyttelseslinjer
Der er ingen fredninger i det aktuelle projektområde. En del af området er
dog omfattet af Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje. (Lokalplan
D38.1.-1) Se bilag 13.8 Strandbeskyttelseslinjen er en 300 meter beskyttelseszone,
med det formål at sikre en generel friholdelse af kystområderne
imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.
Kommunen kan forvente at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen,
da projektet er til havneformål.
Arkæologiske forhold
I henhold til Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC) er der umiddelbart
øst for Karrebæksminde Havnekanal lavet en undersøgelse i området som
viste, at der ikke var arkæologiske kulturspor og sagen blev herefter lukket
(SB57 - ikke-kulturhistorisk stedfæstet punkt i strand/strandengsområde).
5.2.8 Landskab og rekreative områder
Strandoverdrevet mellem det eksisterende sommerhusområde og ny bebyggelse
fastholdes som grøn kile med adgang til stranden. (Lokalplan D38.1.-
1)
I kommuneplanen ligger projektområdet indenfor et særligt friluftsområde.
Se kortillustration i kommuneplanen.
5.2.9 Veje og vejeanlæg og trafik
Planforslaget indeholder en vejadgang, der i dag er en grusvej, der løber
som en stikvej ned til vandet fra den øst-vestliggående Langelinie.
En udvidelse af lystbådehavnen med 120 bådepladser vil alt andet lige medføre
en øget trafik til havnen, især uden for vintermånederne. Vejadgangen
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
24

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer
skal ske via Langelinie, der også betjener kursuscentret ved havnen, bebyggelsen
Søfronten samt nogle sommerhusområder.
Den ekstra belastning af Langelinie vil sandsynligvis ikke give mærkbare
ændringer i trafiksikkerhed og lokale trafikskabte miljøgener. Imidlertid vil
det være vigtigt, at der indtænkes hensyn til de mange fodgængere og cyklister,
samt at de trafikale forhold i området omkring lystbådehavnen og
broen til Enø får fokus ved fremtidige trafikale forbedringer for området.
5.3 Udpegning af kulturmiljøer
5.3.1 0-alternativet
Bevarelse af kulturmiljøer (i det åbne land) var tidligere en del af den regionale
planlægning. De to amter, som tidligere dækkede det, der i dag er
Næstved Kommune, var Vestsjællands amt og Storstrøms amt. Storstrøms
amt har ikke udpeget kulturmiljøer i den del af amtet, som i dag er en del af
Næstved Kommune. 0-alternativet (for kulturmiljøer i det åbne land) er derfor,
at det kun er i Gl. Fuglebjerg Kommune, der er udpeget kulturmiljøer i
det åbne land.
Kirkeomgivelser har været udpeget i regionplanerne fra de tidligere amter.
Udpegningen af bevaringsværdige bygninger har været kommunernes ansvar,
mens fredningen har ligget hos staten.
Kulturmiljøudpegningerne er bindende retningslinjer for kommunens egen
planlægning. De er samtidig et signal til borgere, der bl.a. søger kommunen
om byggetilladelse om, at der i planlægningen vil blive taget særligt hensyn
til de udpegede kulturmiljøer i sagsbehandlingen. Der er derfor ikke tale om
nogen væsentlig ændring af selve arealanvendelsen indenfor udpegningerne
sammenlignet med 0-alternativet.
5.3.2 Alternativer
Der har ikke været fremsat andre forslag til udpegninger af kulturmiljøer til
politisk behandling eller indkommet andre forslag i forbindelse med indkaldelse
af ideer og forslag.
5.3.3 Øvrige udpegninger og registreringer af kulturmiljøer
Foruden kommunens ovennævnte udpegninger findes der, gennem blandt
andet naturbeskyttelsesloven og museumsloven, en del yderligere udpegninger
og fredninger af kulturmiljøer.
Kirkebyggelinjen er en 300 meters beskyttelseszone omkring kirkebygninger.
Formålet med kirkebyggelinjen er at sikre, at der ikke opføres bebyggelse
på over 8,5 meter, som virker skæmmende på kirken. Kirkeomgivelserne
var også en del af udpegningen i de tidligere regionplaner.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
25

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer
Fortidsminder er gravhøje, dysser, voldsteder, runestene, ruiner, helligkilder
med videre. Alle synlige fortidsminder er fredet. Fortidsminderne er beskyttet
ved, at der ikke må ske ændringer af et fortidsmindes tilstand. Det vil
sige, at alle aktiviteter, der påvirker fortidsmindernes indhold og overflade,
ikke er tilladt. Der må heller ikke ske matrikulære ændringer, der fastlægger
skel gennem et fortidsminde.
Gennem museumsloven § 29a er udpegede sten- og jorddiger i det åbne
land, beskyttet. Beskyttelsen betyder, at der ikke må ændres i tilstanden af
sten- og jorddigerne.
Som det fremgår af miljøvurderingen i næste kapitel, er der sammenfald
mellem udpegningen af potentielle vådområder og enkelte udpegninger af
kulturmiljøer.
5.4 Udpegning af lavbundsarealer og potentielle
vådområder
Næstved Kommune har i kommuneplanen beskrevet en række udpegninger
af lavbundsarealer og potentielle vådområder, der er overført fra amternes
regionplaner. Her ud over har Næstved Kommune tilføjet flere enkeltarealer
som angivet i tabel 5-1 nedenfor.
Tabellen nedenfor viser det totale areal udlagt til lavbundsarealer og potentielle
vådområder, da udpegningerne var administreret af amterne og den
nuværende udpegning af kommunen.
Tabel 5-1 Størrelse af udlagte lavbundsarealer og potentielle vådområder før og
efter strukturreformen samt antal tilførte eller udtagne enkeltområder
Type Amterne total
(ha)
Ny Næstved
Kommune total
(ha)
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
± udpegninger
Lavbundsarealer 4727 6565 + 980 enkeltområder
Potentielle vådområder
2388 ha
(VMPIIområder)
4250
+ 30 enkeltområder
- 3 enkeltområder
De 980 lavbundsområder som er tilført, er alle meget små vådområder. Se
bilag 13.9 De nye potentielle vådområde-udpegninger ligger næsten alle i
forbindelse med åsystemer. Se bilag 13.10 Grunden til, at der er tre potentielle
vådområder, som er udtaget, er, at der enten allerede er gennemført
projekter, eller at et vådområde ikke kan etableres der længere. Se bilag
13.11-13.13
.
26

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer
5.4.1 0-alternativet
0-alternativet vil være den nuværende udpegning af lavbundsarealer og potentielle
vådområder, som er baseret på nyere kort (ca. 1900), som dermed
giver et dårligere udpegningsgrundlag end kommunens kort fra 1846- 1899.
5.4.2 Arealkarakteristik
Lavbundsarealerne ligger primært i det åbne land, drives i dag som landbrugsområder
og er ofte af marginaljordskarakter. Udpegningen af lavbundsarealer
indebærer ingen begrænsninger for en fortsat landbrugsdrift.
Hvis den intensive landbrugsdrift ophører, kan arealerne overgå til vådområder
eller vedvarende ekstensivt afgræssede engarealer. Fugtige enge og
vådområder giver mulighed for at det naturlige plante- og dyreliv igen kan
indfinde sig.
5.4.3 Arkæologiske forhold
Ofte er der store kulturhistoriske interesser på lavbundsarelerne, da der findes
en stor koncentration af fortidsminder, for eksempel forhistoriske bopladser.
5.4.4 Kulturmiljøer
På nuværende tidspunkt er der udpeget to kulturmiljøer i kommuneplanen,
der overlapper med de udpegede potentielle vådområder. Det drejer sig
henholdsvis om Askov Huse møller (kulturmiljønummer 59) og en del af Susåen
(kulturmiljønummer 62). Begge områder er udpeget som kulturmiljøer
primært grundet tidlig tilstedeværelse af vandmøller.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
27

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
6 Miljøvurdering af centerstruktur,
detailhandel og nye arealudlæg
I dette kapitel foretages en samlet miljøvurdering af de tre emner i kommuneplanen.
Miljøvurderingen vil først og fremmest blive præsenteret i et skema, som
indeholder en kort vurdering af, hvorvidt det pågældende mål / arealudlæg
kan medføre en lang-, mellem-, eller kortsigtet indvirkning, og om denne
påvirkning er positiv, neutral eller negativ. Desuden fremgår det af skemaet,
om det vurderes, at det er en væsentlig eller mindre betydende påvirkning.
Skemaet kan dels ses som en tjekliste for selve miljøvurderingen dels
som en liste, der kan tages frem, når der er et konkret projekt, der skal miljøvurderes
nærmere.
Som beskrevet i indledningen bevæger de tre emner sig på flere forskellige
niveauer. Centerstrukturen som den mest overordnede, der sætter rammerne
for de øvrige emner. Arealudlæg til bolig og erhverv er stadig på et
overordnet niveau, men her udpeges til gengæld konkrete områder, hvor
kommuneplanen giver mulighed for at anlægge nye bolig og erhvervsområder.
Det samme gælder i høj grad for detailhandelen, som fastlægger rammerne
for det samlede bruttoetageareal til butiksformål og butikkernes
maksimale størrelse. På detailhandles området angiver kommuneplanen antallet
af m 2 der kan etableres inden for de enkelte centre i centerstrukturen
og hvilke type butikker. De tre store butikker på hver især op til 8.000
m 2 skal ligge inden for Næstved bymidte.
I kapitlet om scoping og metode, samt bilaget med selve scopingtabellerne
fremgår begrundelserne for, hvilke miljøparametre det er relevant at undersøge
for de tre emner. For at sikre at miljøvurderingen får belyst alle væsentlige
påvirkninger inden for alle tre emner er selve beskrivelsen samt
vurderingen af de tre emner delt op hver for sig. Til sidst i kapitlet vil den
samlede kumulative påvirkning af de tre emner blive belyst.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
28

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
6.1 Beskrivelse af de tre planforslag
6.1.1 Den nye centerstruktur
Den nye centerstruktur for Næstved Kommune tager udgangspunkt i de eksisterende
forhold, som er resultatet af regionplanernes og de tidligere kommuners
planlægning før strukturreformen. I kommuneplanen er centerstrukturen
det som i andre sammenhænge også defineres som bymønster. Centerstrukturen
danner udgangspunkt for det øvrige arbejde med kommuneplanen,
da den fastsætter de overordnede rammer for, hvad kommunen vil
arbejde hen imod i forhold til bosættelse, erhverv og service indenfor den
nye centerstruktur.
Tabellen nedenfor giver en oversigt over de byer, som er omfattet af den
nye centerstruktur, byernes størrelse i indbyggertal, deres nuværende status
og de eksisterende tilbud i byerne.
Tabel 6-1 Oversigt over byernes størrelse, nuværende status og eksisterende tilbud.
(Kilde: Forslag til Næstved Kommuneplan 2008-2020)
Den nye centerstruktur er bygget op med fire niveauer, der afspejler de eksisterende
forhold med ét hovedcenter, fire udviklingscentre, seks lokalcentre
og syv støttepunkter i landdistrikterne.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
29

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
Centerstruktur i Næstved Kommune
Hovedcenter: Næstved by
Udviklingscentre: Fensmark
Fuglebjerg
Glumsø
Tappernøje-Brøderup
Lokalcentre: Herlufmagle/Gelsted
Støttepunkter i
landdistrikterne: Everdrup
Centerstrukturen fungerer som en form for hensigtserklæring for de omfattede
byer og beskriver, hvilke servicetilbud, der findes/skal søges etableret
de enkelte steder og i hvilket omfang det kan forventes, at kommunen aktivt
vil understøtte tilstedeværelsen af disse tilbud. Hovedformålet med centerstrukturen
er at definere, hvilke byer der skal kunne levere hvilke services.
Støttepunkterne i landdistrikterne, som er byer, der rummer en offentlig
funktion, skal være trædesten for aktiviteter i kommunens landdistrikter.
Faciliteterne i støttepunkterne skaber mulighed for et minimum af offentlige
servicetilbud, som boldbaner til lokale idrætsforeninger eller lokaler til foreninger.
Lokalcentrene er udpeget, så de ligger spredt i hele kommunen og knytter
sig administrativt til det nærmeste udviklingscenter eller hovedcentret. I
lokalcentrene kan det forventes at finde skole, idrætsanlæg eller lokaler til
kulturelle formål, butik med dagligvarer og børneinstitution. Tilbuddene kan
her understøttes ved at tiltrække og koordinere flere aktiviteter i tilknytning
til de eksisterende fysiske faciliteter.
Udviklingscentrene er udpeget for at sikre en geografisk spredning af de
servicetilbud, som kommer for langt væk, hvis de kun tilbydes i hovedcentret.
Som udgangspunkt har man i den nye centerstruktur udpeget de
tidligere kommunecentre: Fuglebjerg, Glumsø og Fensmark, der ligger i en
ring omkring Næstved og langs kommunens grænse, se bilag 13.2, kort
over placeringen de forskellige typer centre (indsættes af Næstved Kommune).
Fensmark er udpeget, da den pga. sin tidligere status som kommune-
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
Holme-Olstrup/Toksværd Hyllinge
Karrebæk(sminde) Mogenstrup/Lov
Sandved/Tornemark
Fodby
Hammer
Menstrup/Spjellerup
Skelby
Kyse/Vallensved
Tybjerg (lille Bakker)
.
30

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
center og sin størrelse har et stort udbud af offentlige og private servicetilbud.
Andre, tidligere kommunecentre som for eksempel Mogenstrup er ikke
udpeget som udviklingscenter af hensyn til den geografiske fordeling af udviklingscentrene
i kommunen. I dette tilfælde udpeges Brøderup-Tappernøje
som udviklingscenter i kommunens østlige del. Udviklingscentrene skal for
eksempel tilbyde borgerservice, bibliotek, varierende fritidstilbud, praktiserende
læge, apotek, flere butikker med dagligvarer og gerne enkelte butikker
med udvalgsvarer.
Næstved udpeges som hovedcenter med servicefunktioner, der skal dække
hele kommunen og for enkelte funktioner hele regionen. Det er for eksempel
professionelle kulturtilbud, specialiserede sundhedstilbud og et bredt udvalg
af daglig- og udvalgsvarer.
Den nye centerstruktur spiller sammen med kommuneplanstrategien og en
række andre faglige temaer i kommuneplanen. Planlægning af blandt andet
boligudbygning og arealudlæg til nye erhvervsområder samt udvidelse af
rammerne for detailhandel er tænkt som aktive værktøjer til at understøtte
den eksisterende eller ønskede servicestruktur. For eksempel skal boligudbygningen
prioriteres højest de steder, hvor befolkningstilvæksten kan bidrage
til at understøtte de eksisterende servicetilbud.
6.1.2 Kommuneplanens retningslinjer for den nye
centerstruktur
Retningslinjer
1. Næstved udpeges som kommunecenter og som center for regionale
servicefunktioner.
2. Næstved opdeles i 5 bydele med servicefunktioner svarende til lokalcentrene.
3. Fensmark, Glumsø, Fuglebjerg og Brøderup-Tappernøje udpeges som
udviklingscentre
4. Mogenstrup-lov, Holme-Olstrup/Toksværd, Herlufmagle-Gelsted, Hyllinge,
Sandved-Tornemark og Karrebæksminde udpeges til lokalcentre.
5. Hammer, Everdrup, Tybjerglille Bakker, Skelby, Kyse-Vallensved, Fodby,
Spjellerup-Menstrup udpeges til støttepunkter i landdistrikterne.
6. Ved lokalplanlægning skal der sikres mulighed for, at de udpegede
centre lever op til de kriterier for centerudpegningen. Der skal planlægges
for offentlige og private servicefunktioner, der kan sikre grundlaget
for den ønskede bosætning og erhvervsudvikling.
7. Udlæg til nye erhvervs- og boligområder skal tilpasses centerstrukturen
og den enkelte centerbyers særlige udviklingsmuligheder.
8. Egentlig byudvikling kan kun finde sted i det udpegede kommunecenter,
udviklingscentrene og lokalcentrene. Arealer til fremtidig byvækst
skal udlægges i tilknytning til eksisterende byzone og overføres til byzo-
.
ne ved lokalplan.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
31

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
6.1.3 Nye arealudlæg til bolig og erhverv
De nye arealudlæg til bolig og erhverv skal understøtte målsætningerne i
den nye centerstruktur. Der er centre, som skal styrkes og udvikles for at
bibeholde eller opnå det serviceniveau, som centerstrukturen lægger op til.
For visse centre er dette ikke muligt inden for de nuværende planrammer,
og udviklingen er afhængig af nye arealudlæg for bolig og erhverv.
Det er således formålet med denne del af kommuneplanen, at der skal udlægges
gode og velbeliggende arealer til byudvikling ved kommunens bycentre,
så de sikres mulighed for udvikling i de næste 12 år, i overensstemmelse
med centerstrukturen.
Arealudlæggene kan kun udlægges på tidligere landbrugsarealer og ligger
overvejende som en naturlig udvidelse af parcelhuskvarterer i udkanten af
bycentrene, så de oprindelige kulturmiljøer i byerne forstyrres mindst muligt,
og der samtidig tages hensyn til overgangen mellem land og by. Arealerne
er udlagt efter i alt 11 kriterier, som blandt andet omfatter kriterier for
hvor der må placeres byvækst i forhold til byzone, kystnærhedszone, og
hvordan der skal tages hensyn til landskabs, natur og kulturinteresser.
Formålet med at udlægge arealer til erhvervsformål er, at øge mulighederne
for beskæftigelse, hvilket blandt andet forudsætter, at der kan skabes flere
arbejdspladser. Kommunen vil derfor gøre en aktiv indsats for at skabe gode
rammebetingelser for nyetablering af erhverv.
6.1.4 Kommuneplanens retningslinjer for arealudlæg til bolig
og erhverv
Retningslinjer for arealudlæg til boligområder
Kommunen har i Kommuneplanen opstillet retningslinjer, der skal tages
hensyn til ved arealudlæg til boligområder:
1 at der i Næstved, udviklings- og lokalcentre skal være et varieret
og attraktivt udbud af boliger
2 at eksisterende boligområder skal færdigudbygges, før udbygning
af nye boligområder igangsættes
3 sammenhæng til eksisterende byområder
4 andre arealinteresser
5 den landskabelige udformning
6 kapaciteten i skoler og institutioner
7 at eksisterende placeringer og investeringer i veje, kloak og lignende
udnyttes bedst muligt
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
32

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
Retningslinjer for arealudlæg til erhverv
Kommunen har også opstillet retningslinjer for, hvor der må udlægges
arealer til erhvervsområder, hvor der skal gives særlige tilladelser, og
hvilke regler der gælder for særlige typer af virksomheder.
1 Erhvervsarealer skal normalt placeres i overensstemmelse med
centerstrukturen dvs. primært i kommunecenteret, i udviklingscentrene
og sekundært i lokalcentrene. Ved placering af nye arealer
i lokalcentrene vil der blive lagt vægt på at understøtte udvidelsesmuligheder
for eksisterende virksomheder.
2 Mulighederne for at etablere erhverv på gamle erhvervsarealer i
byerne undersøges, før der inddrages nye arealer. Især nye service-
og vidensvirksomheder kan med fordel indpasses centralt i
byerne – og ofte i blandede bolig- og erhvervsområder.
3 Der kan i landzone i særlige tilfælde gives tilladelse til etablering
og udvidelse af virksomheder, der er tilknyttet landbrug, fiskeri eller
råstofudnyttelse, og som på grund af deres karakter ikke kan
indpasses i erhvervsarealerne i byerne.
4 Placering af særligt forurenende virksomheder, som påvirker miljøet
i væsentlig grad, kan kun ske ved tillæg til kommuneplanen.
Tilsvarende gælder beliggenheden og udformningen af større enkeltanlæg,
der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, og
hvor der i forbindelse med udarbejdelsen af en lokalplan skal laves
en VVM-redegørelse.
5 For særligt vandforbrugende virksomheder skal der så vidt muligt
anvendes sekundært vand og/eller etableres recirkulering af vand.
6 Større eksisterende enkeltvirksomheder, som ikke er placeret i egnede
erhvervsområder, kan udvides eller omlægges, hvis det i
kommune- og lokalplanlægningen godtgøres og sikres, at udvidelsen
ikke strider imod de planlægningsmæssige hensyn i kommuneplanen
og ikke vil medføre større miljømæssige eller andre gener
i forhold til omgivelserne.
7 Eksisterende erhvervsarealer der er placeret uheldigt i forhold til
kommuneplanens hovedstruktur, konverteres til nye arealer til erstatning
for de uheldigt placerede arealer. Samtidig skal de uheldigt
placerede arealer overgå til andet formål, eventuelt udskydes
til senere anvendelse eller tilbageføres til landzone.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
33

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
Tabel 6-2 og Tabel 6-3 viser en oversigt over, i hvilke byer der er udlagt nye
arealer til henholdsvis erhvervsområder og boligområder. Foruden de nye
udlæg er der også arealer som udtages elle ændres.
Ved Herlufmagle/Gelsted udgår 10 ha. boligområde, der ligger ved jernbanen
sydvest for Gelsted. Ved Brøderup/Tappernøje udtages 9 ha boligområde,
som ændres til rekreative formål og til sidst udtages et areal på 9,3 ha
til offentligt formål og ændres til boligområde.
Tabel 6-2 Oversigt over i hvilke byer der er udlagt nye erhvervsområder.
By Areal Placering
Brøderup-Tappernøje 13,5 ha. Tæt på syd motorvejen
Glumsø 10 ha. Nord for Glumsø mellem Åsøvej og jernbanen.
Herlufmagle-Gelsted 10 ha. I den nordlige del af Herlufmagle
Sandved 2,2 ha. Øst for hovedgaden
i alt 35,7 ha.
Desuden udgår 7,8 ha. udlagt erhvervsområde ved Flemstofte.
Tabel 6-3 Oversigt over i hvilke byer er udlagt nye boligområder.
By Areal Placering
Brøderup-Tappernøje 11,5 ha. Nord for, mellem Korskildevej og hovedvejen.
Glumsø 16 ha. Vestlige del, syd for Sorøvej (efter 2014)
Glumsø 26 ha. Ved Åsøvej (efter 2014)
Herlufmagle-Gelsted 7,4 ha. Nord for Gelsted
Næstved 34 ha. Øst for Ringvejen i Lille Næstved
Fensmark 42 ha. Syd for, ved Fensmarkvej (efter 2012)
Fensmark 15 ha. Syd for, ved Fensmarkvej (efter 2012)
Sandved/tornemark 1 ha. Østlig del af Tornemark
Sandved/tornemark 0,3 ha. Sydlig del af Tornemark
Toksværd 22 ha. Nordøst for Toksværd
Toksværd 5,2 ha. Nord for Toksværd
Mogenstrup/lov 8 ha. Sydvest for Mogenstrup
Mogenstrup/lov 4,6 ha. Vest for Mogenstrup
Holme-Olstrup 2,7 ha. Syd for Holme-Olstrup
I alt 186,7 ha.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
34

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
Desuden udgår tidligere udpegede byområder i Brøderup-Tappernøje og
Herlufmagle-Gelsted. I bilag 13.3 er samtlige arealudlæg vist på kortudsnit.
6.1.5 Nye rammer for detailhandel
I den nye kommuneplan ønsker Næstved Kommune at udvide rammerne for
detailhandel. Udvidelsen af rammerne for detailhandel understøtter den nye
centerstruktur for kommunen.
Det sker ved at skabe rammerne for, at Næstved by kan fastholde og udvide
sin position som regionens handelscenter. Udviklingscentre, lokalcentre
og bydelscentrene i Næstveds kvarterer skal samtidig sikres rammerne til at
udvide den lokale basisforsyning med dagligvarer og i udviklingscentrene
også give mulighed for udvalgsvarer i mindre omfang ligeledes i overensstemmelse
med den nye centerstruktur.
Hovedcentrene Byrådet ønsker at styrke Næstveds position som detailhandelscentrum for
region Sjælland. Det skal ske ved i videst muligt omfang at skabe nye udviklingsmuligheder
for de to eksisterende hovedcentre bymidten og Næstved
Nord.
Bymidten er det ene af de to hovedcentre og består af bykernen og et område
ved havnen, se figur 6-1. Næstved Nord er det, man i planloven kalder
et aflastningsområde, det er området omkring Næstved Stor- og Megacenter.
Her finder man primært butikker med store udvalgsvare og enkelte med
dagligvare, f.eks. Bilka samt ca. 51 butikker i Næstved Stor- og Megacenter
primært inden for beklædning. Begge hovedcentre er også bydelscentre i
Næstved by i detailhandelsplanen fra Næstved Kommune 2003-2012 (se
figur 6-1.).
I de nye rammer for detailhandlen i kommuneplanen skabes der desuden
mulighed for at planlægge for tre store udvalgsvarebutikker på op til 8.000
m 2 . De tre butikker kan ligge i såvel middelalderbykernen som i det nye butiksområde
ved kanalen. Tilsammen skal dette medvirke til at udvikle den
samlede attraktion af bymidten i Næstved. Den endelige placering er ikke
afgjort endnu, men på grund af størrelsen er der størst sandsynlighed for, at
de skal placeres i et område tæt på havnen mellem Vordingborgvej og Kanalvej.
Dette tidligere erhvervsområde ved havnen blev udlagt til central del
af byen med centerformål i Kommuneplan 2001-2012.
Hovedcenter nord fungerer som aflastningsområde for hovedcenteret i bymidten.
Her er butiksarealet steget fra godt 65.000 til knapt 84.000 m 2 i
perioden 2003-2008. Der skal skabes udviklingsmuligheder ved fortsat at
sikre mulighed for etablering af nye butikker, der hovedsagligt sælger arealkrævende
varegrupper i erhvervsområderne langs hovedindfaldsvejen til
byen omkring Køgevej og i området omkring Næstved Stor- og Megacenter.
(Se figur 6-1). De 85. 000 m 2 som i regionplanen er tildelt Næstved Stor- og
Megacenter må i henhold til Planloven ikke overskrides og der er derfor ikke
tildelt nye rammer.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
35

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
De to hovedcentre skal, ifølge den nye centerstruktur, kunne tilbyde et
bredt udvalg af dagligvare og udvalgsvarebutikker og både tiltrække nye
butikker til kommunen samt kunder fra et større opland. Den nye planlægningsramme
for detailhandel (både dagligvarer og udvalgsvarer) i bymidten
er 30.000 m 2 , hvoraf de tre nye store udvalgsvarebutikker kan udgøre op til
3 x 8.000 m 2 , det vil sige i alt ca. 24.000 m 2 . Den nye planlægningsramme
for bydelen Næstved Nord i øvrigt er 2.000 m 2 . Der er endvidere samlet for
Næstved by udlagt 30.000 m 2 til butikker med særlig arealkrævende varegrupper.
På Figur 6-1 ses en oversigt over de forskellige bydelscentre i Næstved by.
Her ses hovedcentret med bymidten, som rummer den gamle middelalderby
og et mindre område også i bymidten, som ligger ned mod kanalen, adskilt
fra bykernen af den meget trafikerede Havnegade.
De fem kvarterer rundt om bymidten har hvert et bydelscenter og flere små
lokalcentre. Bydelscentret er tiltænkt som et center med flere butikker, deriblandt
et par udvalgsvarebutikker, mens lokalcentrene ofte består af en enkelt
dagligvarebutik.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
36

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
Figur 6-1 Oversigt fra Detailhandelsplan for Næstved by 2003-2012.
Udviklingscentrene Centerstrukturen lægger op til at der skal skabes planrammer for, at de fire
udviklingscentre (Fensmark, Glumsø, Fuglebjerg og Brøderup-Tappernøje)
kan udvikle sig i forhold til udbud af offentlige og private services.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
37

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
Dette forudsætter, at udviklingscentrene understøttes ved at give mulighed
for, at der kan planlægges for en udvidelse af butiksarealet til store dagligvarebutikker
og udvalgsvarebutikker i bymidtene. Der har generelt været en
positiv udvikling af detailhandelen i flere udviklingscentre de seneste år. De
eksisterende rammer er derfor flere steder udnyttet, og andre steder ønsker
allerede eksisterende butikker at udvide. Der er derfor blandt andet i udviklingscentrene
behov for at sikre muligheden for, at den positive udvikling
kan fortsætte, samt at enkelte butikker til lokalforsyning kan etablere sig,
hvor der er behov for dette.
Der er med den nye kommuneplan skabt mulighed for, at der i Fensmark
kan ske udvidelse af detailhandlen (udvalgsvarebutikker og dagligvare butikker)
på 3.279 m 2 , 5.000 m 2 i Glumsø, 5.000 m 2 i Fuglebjerg og 8.000 m 2
i Brøderup-Tappernøje.
Der er desuden mulighed for, at der i alle fire udviklingscentre kan etableres
butikker med særligt arealkrævende varer med et samlet areal på 3.000 m 2
i hver by i særligt udpegede områder, dog maksimalt med en butiksstørrelse
på 2.000 m 2 .
Lokalcentre I tråd med den nye centerstruktur er planerne for lokalcentrene, at de skal
kunne understøtte lokalsamfundet med de mest nødvendige services, og at
adgangen til udviklingscentrene/hovedcentret, hvor der findes et større udvalg
af offentlige og private services, er god.
Rammerne i kommuneplanen skaber mulighed for at etablere dagligvarebutikker,
der sikrer den lokale forsyning af dagligvarer samt lokale udvalgsvarebutikker.
I kommuneplanen er det hele byens afgrænsning der betragtes
som et område, hvor der kan planlægges for butikker og således ikke kun i
den centrale del af byen. For flere af de syv byer, kan man reelt ikke tale
om en bymidte, da der nogle byer bl.a. er en sammensmeltning af to tidligere
selvstændige byer.
Der lægges ikke op til, at der skal kunne etableres større butikker eller butikscentre
i lokalcentrene, og den samlede ramme for alle syv byer er på
12.000 m 2 . Den maksimale størrelse på dagligvarebutikkerne er 1.500 m 2
og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker.
Som udgangspunkt er det vigtigst, at der er dagligvarebutikker til at sikre
den lokale forsyning og knap så vigtigt, om det er placeret i den centrale del
af byen, da der er tale om små byer.
Bydelscentre Som Figur 6-1 viser, består Næstved by af 5 bydele, som er udpeget til
bydelscentre, hvoraf to samtidig også er et hovedcenter. Flere af bydelscentrene
har oplevet en vækst over de seneste år, og befolkningsgrundlaget
for detailhandel er i mange tilfælde større her end i lokalcentrene uden for
Næstved by.
Næstved nord er således én af kommunens primære byvækstområder
blandt andet med nye boligområder ved Fensmarkvej. Næstved nord er dog
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
38

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
i høj grad dækket ind af butikkerne i hovedcenter nord med Næstved Stor-
og Mega center. Der kan dog stadig være behov for lokale dagligvarebutikker.
Derfor udvides rammerne for detailhandel i bydelen med 2.000 m 2 .
I Markkvarteret findes et større bydelscenter, som har været og stadig er i
vækst. Her er der allerede et mindre lokalt butikscenter. Der er behov for at
sikre kvarterets almindelige forsyning i relation til muligheden for fortsat
boligvækst med etableringen af mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker,
og rammen udvides derfor med 10.000 m 2 for bydelen i helhed, hvor de
3.370 placeres i bydelscentret
Bydelen Næstved syd har et stort bydelscenter med et stort befolkningsgrundlag.
Her ligger der i dag det største bydelscenter med blandt andet
dagligvare- og udvalgsvarebutikker, børnehaver og bibliotek ved Sct. Jørgens
Parken. De eksisterende rammer er stort set udbygget, og kommuneplanens
rammer åbner mulighed for at udvide med 2.000 m 2 .
I Ll. Næstved ligger det eksisterende bydelscenter i et område der ikke er
egnet til bydelscenter. Det er et lille område med dagligvarebutikker, der
skal kunne suppleres. Dette giver anledning til at udvide rammen med
4.000 m 2 for bydelen i helhed hvor de 1.400 placeres i bydelscentret.
Rammerne for detailhandel i Næstved bymidte hører ind under de 30.000
m 2 , som området får tildelt i kraft af at være hovedcenter.
Særlige områder Til sidst er det formålet at give mulighed for, at kommunens kommende
turist- og oplevelsesområde projektet på Stenlængeområdet i markkvarteret
skal kunne etablere detailhandel i relation projektet.
Mere præcise tal for de eksisterende butiksarealer i de enkelte områder,
restrummeligheden i de eksisterende lokalplaner samt størrelsen af den nye
planlægningsramme fremgår af Tabel 6-4. Arealstørrelserne er angivet i m 2
bruttoetage areal.
I kommunens sommerhusområder i Karrebæksminde og på Enø fastsættes
en maksimal butiksstørrelse på såvel dagligvare- som udvalgsvarebutikker
på 200 m 2 . Det skal give mulighed for en helt basal forsyning, men egentlige
butikker skal placeres i byzone.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
39

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
Tabel 6-4 Eksisterende butiksarealer, restrummelighed samt den nye planlægningsramme
for de enkelte detailområder. (Kilde Næstved Kommune
Hovedstruktur.)kommunen sætter selv ny tabel ind, når statistikken er
klar.
Næstved Bymidte
Centerområde
Næstved nord
Nord
Markkv.
heraf bydelscenter
Kalbyris
og Stenlænge
Syd
heraf bydelscenter
sct. Jørgens park
Ll. Næstved
heraf bydelscenter
Fodbygårdsvej
Glumsø
Heraf bymidten
Fuglebjerg
Heraf bymidten(2-
delt)
Brøderup/ Tapper-
nøje
Heraf bymidten
Fensmark
Heraf bymidten
Lokalcenterbyer
(7)
eksisterende bu-
tiksareal
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
ny samlet ramme
for butiksareal
ny planlæg-
ningsramme
51.100 104.535 30.000
84.000
.
40
restrum
eksister
kalplane
85.000 0 Ca
1.000 4.100 2.000 1
9.251
3.501
0
22.126
9.371
4.860
600
20.080
7.000
3.000
26.126
11.371
8.860
2.000
10.000
3..370
3.000
4.000
2.000
4.000
1.400
4.500 9.500 5.000
4.000
3.100 8.100 5.000
4.000
1000 6.000 5.000
3.000
5.800 15.800 3..279 6
15.500
29.500
12.000
9
13
6
Mogens
Hyllin

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
Øvrige områder
Særligt arealkræ-
vende
Hovedcenter
Næstved
Særligt arealkræ-
vende
Udviklingscenter
Glumsø
Særligt arealkræ-
vende
Udviklingscenter
Fuglebjerg
Særligt arealkræ-
vende
Udviklingscenter
Brøderup-
Tappernøje
Særligt arealkræ-
vende
Udviklingscenter
Fensmark
eksisterende bu-
tiksareal
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
ny samlet ramme
for butiksareal
ny planlæg-
ningsramme
5.000
56.000 86.000 30.000
5.000 8.000 3.000
3.000 3.000
3.000 3.000
3.000 3.000
.
41
restrum
eksister
kalplane

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
6.1.6 Retningslinjer for udvidelse af rammer til detailhandel
Retningslinjer for udvidelse af rammer til detailhandel
Der er opstillet forskellige retningslinjer for, hvordan denne udvidelse af
detailhandelen skal foregå. Retningslinjerne er som følger:
1 Udlæg af arealer til daglig- og udvalgsvarebutikker skal som hovedregel
ske i den centrale del af byerne. Det vil sige indenfor de afgrænsede
bymidter i Næstved, Fensmark, Glumså, Fuglebjerg og Brøderup-
Tappernøje, i bydelscentrene i Næstved by og i de udpegede lokalcenterbyer.
2 Udenfor de afgrænsende bymidter, bydelscentre og lokalcentre kan
der planlægges for:
• Lokale dagligvarebutikker på maksimalt 1.000 m 2 bruttoetageareal,
som angivet i rammerne for lokalplanlægning, når den samlede ramme
for den enkelte by/bydel åbner mulighed herfor. I sommerhusområder
må dagligvarebutikker maksimalt have 200 m 2 bruttoareal.
• Udvalgsvarebutikker på maksimalt 200 m 2 bruttoetageareal, som skal
betjene en begrænset del af en by/bydel, en landsby, et sommerhusområde,
et stadion, en station eller lignende, når den samlede ramme
for den enkelte by/bydel åbner mulighed herfor.
• Mindre butikker i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler når
der skal sælges varer der produceres på virksomheden og det maksimalbruttoetageareal
pr. butik ikke overstiger 200 m 2 bruttoetageareal.
3 Det samlede areal til butiksformål i det eksisterende aflastningsområde
Næstved Nord må, i henhold til planlovens bestemmelser herom, ikke
overstige 85.000 m2 bruttoareal.
4 Det samlede areal til butiksformål i oplevelsescentret på Holmegaard
glasværk må ikke overstige 6.000 m2 bruttoetageareal fordelt som følger:
• En butik på 1.500 m 2 til salg af produkter fra Holmegaard Glasværk/Royal
Scandinatvia.
• Samlet 2.500 m 2 bruttoareal til små butikker på 50-300 m 2 pr. butik,
der sælger egne produkter i tilknytning til produktionsstedet indenfor
eksempelvis fødevarebranchen.
• Samlet 1.000 m 2 bruttoareal til lokalekunstnere, der producerer glaskunst,
maleri m.v. og sælger egne varer.
Samlet 1.000 m 2 bruttoetagearealer til mindre butikker til lokalforsyning af
områdets beboere og turister.5 Der udlægges areal til udvidelse af de
eksisterende butikker i Bonbonland på i alt 3.000 m 2 Det bruttoetageareal
fordel som følger:
• Samlet 1.500 m 2 til dagligvarer
• Samlet 1.500 m 2 til udvalgsvarer
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
42

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
Retningslinjer for udvidelse af rammer til detailhandel
6 Det samlede areal til butiksformål i oplevelsescenter Stenlænge må
ikke overstige3.000 m2 bruttoetageareal fordelt som følger:
• Samlet 2.000 m 2 bruttoetageareal til små butikker på op til200 m 2
pr. butik, der sælger produkter i tilknytning til servicevirksomhed indenfor
eksempelvis kultur, sundhed, idræt og wellness.
• Samlet 1.000 m 2 bruttoetageareal til mindre butikker til lokal forsyning
af områdets beboere og besøgende med dagligvarer.
7 Udlæg af arealerne til pladskrævende butikker udenfor bymidter/bydelscentre
kan finde sted indenfor de områder, der udpeges hertil.
Møbelbutikker skal som hovedregl placeres i bymidten.
8 Det samlede areal til butiksformål i de enkelte bymidter, bydelscentre,
lokalcenterbyer og områder til arealkrævende butikker må
ikke overstige de arealrammer der fremgår af tabel 6-5.
9 Det maksimale bruttoetageareal pr. butik fremgår af tabel 2 i Kommuneplanen.
Udover den fastsatte maksimale butiksstørrelse kan
der tillades indrettet 200 m2 areal til personalefaciliteter pr. butik.
10 Der kan i bymidten i Næstved i perioden maj 2009-2013 etableres 3
udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal pr. butik på maksimalt
8.000 m 2 . Nærmere bestemmelser for omfang og placering af den
enkelte butik fastlægges gennem et tillæg til kommuneplanen.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
43

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
Tabel 6-5 Miljøvurderingsmatrice for centerstrukturen.
Miljøparametre Befolkning og
sundhed
Centerstruktur Det kan være en
positiv langsigtet
påvirkning pga. god
geografisk fordeling
af services i kommunen.
Væsentligheden
af påvirkningen
Kan være en negativ
påvirkning af byer,
hvor de eksisterende
services forringes;
det vil dog omfatte
procentvis færre, se
tabel 6-1.
Det kan være en
langsigtet positiv
påvirkning i forhold
til at sikre tilbud til
svage grupper inden
for kommunen ved
at centralisere services.
Langsigtet negativ
påvirkning, hvis
decentrale tilbud
forsvinder.
Samlet set er det en
positiv påvirkning,
som kan blive
væsentlig på længere
sigt, da centerstrukturenshovedformål
er at sikre
en optimal fordeling
af forskellige tilbud i
kommunen.
Biologisk mangfoldighed,
flora og
fauna
Den nye centerstruktur
vil primært påvirke
områder i byzoner,
hvor udviklingen som
udgangspunkt ikke vil
påvirke den biologiske
mangfoldighed.
På det overordnede
strategiske niveau
som centerstrukturen
befinder sig på, anses
det ikke for at være
en væsentlig påvirkning
af den biologiske
mangfoldighed.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
Vand Luft og Klima Socio-økonomi Trafik Kulturarv
Udledning af spildevand
og udledning af
forurenet overflade
vand fra befæstede
arealer som veje,
boligområder og erhvervsområder
kan
påvirke miljøtilstanden
i vandløb.
Det kan bevirke en
negativ påvirkning af
vandløbene og være i
modstrid med målsætningerne
i de kommende
vandplaner.
Kommunens generelle
håndtering af spildevand
vil blive anvendt
i konkrete projekter.
På det overordnede
strategiske niveau
som centerstrukturen
befinder sig på, anses
det ikke for at være
en væsentlig påvirkning
Byudvikling vil skabe
øget luftforurening i
centrene fra privatkørsel,
erhverv, varetransport
m.m.
Byvækst og nye erhvervs
og boligområder
vil, særligt i anlægsfasen,
øge ressourceforbruget
og
dermed påvirke klimaet.
Er ikke muligt at undersøge
nærmere på
nuværende tidspunkt.
Det kan blive en
væsentlig negativ
påvirkning af den
lokale luftkvalitet, hvis
der ikke tages hensyn
i de enkelte projekter,
se afbødende foranstaltninger.
På kommunalt
niveau og uden
for arealudlæggene vil
denne luftforurening
ikke være væsentlig
Centerstrukturen skaber
rammerne for, det man
mener, er den mest hensigtsmæssige
udvikling
også socio-økonomisk.
På kommunalt plan vurderes
det som en langsigtet
positiv påvirkning. Da
planen sikre de overordnede
rammer for udvikling
i kommunen de kommende
12 år på bolig, erhvervs
og detailhandelsområdet.
Kan lokalt skabe en langsigtet
negativ påvirkning i
byer som i centerstrukturen
ikke er blevet tildelt
rammer til vækst af bolig,
erhverv eller detailhandel.
Påvirkningen anses ikke
for væsentlig, da der
udelukkende er tale om
overordnede planrammer
for den socioøkonomiske
udvikling og mange andre
eksterne socio-økonomiske
faktorer anses for at være
afgørende.
En klar strategi for centerstruktur
og tilhørende
servicefunktioner inden
for de nuværende byer
kan styrke muligheden
for at fremme en bæredygtig
trafikbetjening.
Dette kræver, at der
fastlægges og sikres god
tilgængelighed for kollektiv
trafik og cykeltrafik
til de udpegede centerområder.
Påvirkningen kan kun
vurderes ud fra en forventet
øget trafik pga.
planens detaljeringsniveau.
Ikke væsentlig negativ
påvirkning, under
forudsætning af kommunens
samlede trafikplan
for hele kommunen
følges og der tages højde
for trafikken i de
enkelte projekter
Rammerne i centerstrukturen
og de generelle retningslinjer
tager overordnet
hensyn til kulturhistoriske
interesser.
Eventuelle påvirkninger af
kulturmiljøer kan ikke
vurderes på det niveau
centerstrukturen befinder
sig. Hensynene og vurderingen
må ske på de mere
konkrete udmøntninger af
projekter. Her skal bl.a.
tages hensyn til kulturhistoriske
og arkitektoniske
interesser i byerne og det
åbne land.
Påvirkningen anses ikke
for at være væsentlig.
.
44

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
Tabel 6-6 Miljøvurderingsmatrice for arealudlæg for erhverv og bolig samt nye rammer for detailhandel.
Miljøparametre Befolkning og sundhed
Arealudlæg til
erhverv og bolig
samt detailhandel
Væsentligheden
af påvirkningen
Arealudlæg
Negativ langsigtet påvirkning,
hvis der
etableres boligområder
tæt på vej- eller
jernbanestøj. Støjen
kan påvirke livskvalitet
og sundhed negativt.
Etablering af erhverv
tæt på eksisterende
boligområder kan også
resultere i støjgener.
Positiv langsigtet påvirkning,
hvis der
sikres adgang til grønne
områder fra boligområder.
Nye rammer for detailhandel:
Mulig positiv langsigtet
påvirkning, at arealudlæggene
giver mulighed
for etablering af
dagligvarebutikker til
lokalområdets forsyning.
Arealudlæggene og
rammerne for detailhandel
kan resultere i
både negative og positive
påvirkninger.
Ingen af påvirkningerne
anses for at
være væsentlige.
Biologisk mangfoldighed,
flora og
fauna
Arealudlæg
Det kan både være
en positiv og negativ
langsigtet påvirkning.
Nye veje kan for
eksempel skabe
barriereeffekt i landskaber
for dyr.
På den anden side
kan tilstanden i en §
3 sø forbedres ved
at blive omgivet af
boligområder i stedet
for intensive
landbrugsarealer.
Nye rammer for
detailhandel:
Udvidelse af eksisterende
eller etableringen
af nye detailhandelsbutikker
i
byerne vurderes
ikke til at påvirke
den biologiske
mangfoldighed.
På baggrund af de
opstillede retningslinjer
for begge emner
anses påvirkningen
ikke for at
kunne blive væsentlig.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
Vand Jord og landskab
Arealudlæg og nye
rammer for detailhandel
Primært erhvervs-
og boligområderne
vil øge mængden af
spildevand. Det
vurderes ikke at
skabe nogen langsigtet
negativ påvirkning,
da der
generelt tages hensyn
til blandt andet
spildevand i kommuneplanlægningen
og gennem målsætningerne
i de kommende
vandplaner.
Det må forventes at
samme mængde
spildevand fra boliger
vil blive udledt
et andet sted på
nationalt plan i boligområderne.
Påvirkningen vurderes
til ikke at
være væsentlig.
Arealudlæg
Kan være en
negativ langsigtetpåvirkning
af jordbrugsmæssige
interesser, da
der inddrages
landbrugsarealer.
Kan blive en
langsigtet
negativ påvirkning
af
landskabsoplevelsen
hvis
overgangen
mellem land
og by sløres af
byggeri.
Nye rammer
for detailhandel:
Forventes ikke
at påvirke jord
og landskab.
Påvirkningen
vurderes til
ikke at være
væsentlig
Luft og Klima Socioøkonomi Trafik Kulturarv
Lokalt i relation
til både arealudlæggene
og
detailhandlen vil
der komme en
øget luftforurening
primært fra
øget trafik og
dels fra erhverv.
Da det må forventes
at flere
mennesker og
varer skal transporteres
til og
fra boliger, butikker
og virksomheder.
Forventes ikke
at få betydning
kommunalt,
men primært
lokalt.
På kommunalt
niveau og uden
for arealudlæggene
vil denne
luftforurening
ikke være væsentlig.
Lokalt
se under trafik.
Arealudlæg
Langsigtet positiv påvirkning
lokalt og kommunalt af nye
boligområder og arbejdspladser
Nye rammer for detailhandel:
Positiv påvirkning af lokale
dagligvare butikker.
Positivt for handelslivet i den
gamle bykerne i Næstved
bymidte med flere kunder,
hvis de 3 store butikker får en
placering som understøtter
bymidtens udvikling eller negativt
i form af større konkurrence
for de eksisterende
butikker i den gamle bykerne,
hvis de 3 store butikker og
evt. flere andre butikker placeret
i havneområdet, hvis det
ikke får en fysisk/funktionel
sammenhæng med den gamle
bykerne og derved bliver endnu
en konkurrent (ud over
storcentret) til detailhandlen i
den gamle bykerne.
Påvirkningen vurderes til
at være væsentlig
Arealudlæg Langsigtet
negativ påvirkning
af øget trafik
og øget risiko for
uheld.
Positiv påvirkning
hvis arealudlæggene
resulterer i forbedrede
adgangsveje og
kollektiv trafik samt
forbedret trafiksikkerhed.
Nye rammer for
detailhandel
Positiv effekt hvis de
nye rammer til detailhandel
er med til
at understøtte en
decentral struktur i
dagligvarehandlen,
hvor der er korte
transportafstande til
dagligvareindkøb.
Kan blive en væsentlig
negativ
påvirkning i form
af støj og luftforurening,
hvis de afbødendeforanstaltninger
ikke
anvendes.
.
45
Arealudlæg
Ligger udenfor
landsbykernen
og vurderes ikke
at få nogen
betydning.
Nye rammer for
detailhandel
Påvirkningen af
detailhandel kan
ikke vurderes før
der ligger konkrete
planer.
Men hvis der
skal placeres 3
store udvalgsvarebutikker
i
bymidten kan
det påvirke kulturmiljøer
og
arkitektoniske
og historiske
bygninger negativ.
Påvirkningen
vurderes til
ikke at være
væsentlig for
detailhandel
Der er ingen
påvirkning for
arealudlæg

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
6.2 Vurdering af konsekvenser ved ny
centerstruktur
Vurderingen af påvirkningen af mennesker og sundhed er foretaget ud fra at
alternativet til den nye centerstruktur er den eksisterende struktur, der
bygger på i alt 5 gamle kommuneplaner. De 5 kommuneplaner dækker hver
især et delområde af den samlede Næstved Kommune, som den ser ud i
dag. Den nye centerstruktur er en forudsætning for, at der også i fremtiden
sikres en hensigtsmæssig adgang til og udbud af servicetilbud blandt andet i
form af forebyggende- og behandlingstilbud. Så på trods af, at få byer mister
deres lokale tilbud til fordel for andre byer, sikrer den nye centerstruktur
en bedre lokalisering på kommunalt plan. Det vurderes derfor at centerstrukturen
samlet set har en positiv påvirkning af miljøparameteret mennesker
og sundhed. Påvirkningen kan på længere sigt vise sig at være væsentlig,
når konsekvenserne af strukturreformen slår igennem i fremtiden.
På et meget lokalt niveau kan påvirkningen af luft og klima blive en væsentlig
negativ påvirkning, da der i anlægs- og driftsfasen kan skabes dårlig lokal
luftkvalitet på grund af øget trafik. Trafik vurderes også til lokalt at kunne
blive en væsentlig negativ påvirkning. Her kan der lokalt forekomme negative
påvirkninger i form af øget støj og luftforurening og risiko for uheld,
hvis der ikke indtænkes bæredygtig afvikling af trafikken, hensyn til bløde
trafikanter og kollektiv trafik ind i de kommende konkrete planer, se afbødende
foranstaltninger. På den anden side kan centerstrukturen bevirke at
muligheden for at handle lokalt og anvende andre lokale services bevirke, at
der på kommunalt niveau ikke bliver behov for at køre så langt der ellers vil
blive behov for uden den nye centerstruktur.
Påvirkningen af de øvrige miljøparametre anses ikke for at være væsentlige
med udgangspunkt i centerstrukturens overordnede detaljeringsniveau. På
dette overordnede niveau bliver der taget hensyn til befolkning, beskyttede
naturområder og arter samt beskyttelse af drikkevand, håndtering af spildevand,
beskyttelse af fortidsminder m.m.
6.2.1 Direkte og indirekte påvirkninger
På grund af centerstrukturens overordnede niveau er der meget få direkte
påvirkninger. Der er få byer, som får en anden status i forhold til strukturens
fire niveauer, hvilket ikke direkte får nogen betydning. Påvirkningen er
indirekte, da det handler om, hvor kommunen prioriterer, at der skal ske
udvikling. Herunder hvor der gives rammer til nye arealudlæg og nye rammer
til detailhandel som vil påvirke, hvor der på længere sigt vil være størst
sandsynlighed for, at der sker udvikling. Den øgede trafik, luftforurening
osv. er også indirekte påvirkninger af den udvikling, som man håber, at
centerstrukturen vil forårsage.
Natura 2000-områder Der er ingen Natura 2000-områder, der berøres direkte af den nye
centerstruktur. På det strategiske niveau kan det ikke vurderes, om center
strukturen vil kunne påvirke den gunstige bevaringsstatus af dyre- og plan-
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
46

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
tearterne, der danner udpegningsgrundlaget for de beskyttede områder. Der
skal dog på dette niveau gøres opmærksom på at der skal laves en konsekvensvurdering
ved konkretisering af centerstrukturen.
Bilag IV-arter Der findes et større antal bilag IV-arter i kommunen, se tabel 11-2, blandt
andet flere flagermusarter og krybdyr og paddearter. På det strategiske niveau
kan det ikke vurderes, om center strukturen vil påvirke den gunstige
bevaringsstatus af dyre- og plantearterne. Der skal dog på dette niveau gøres
opmærksom på, at der skal tages hensyn til arternes levevilkår ved konkretisering
af centerstrukturen, og hvor relevant eventuelt laves yderligere
overvågning af specifikke bilag IV-arter, samt indarbejdes kompenserende
foranstaltninger, for eksempel opstilling af paddehegn ved områder, der er
levested for strengt beskyttede paddearter, hvis der i forbindelse med konkretisering
af centerstrukturen skal laves en forbindelsesvej el.lign.
6.2.2 Kumulative effekter
De kumulative effekter af centerstrukturen er for eksempel lokalt øget trafikstøj
og luftforurening. Bidraget fra de nye arealudlæg og de nye detailhandelsområder
bliver ikke nødvendigvis i sig selv en væsentlig påvirkning.
Men samlet set ud fra den allerede eksisterende støj og luftforurening i et
område kan det betyde, at støjniveauet og niveauet for luftforureningen bliver
en væsentlig påvirkning.
6.2.3 Afbødning af væsentlige negative konsekvenser
For luft og klima samt trafik kan påvirkningerne afbødes ved en hensigtsmæssig
og bæredygtig planlægning på kommunalt niveau og i de enkelte
projekter. Det kræver, at der fastlægges og sikres en god tilgængelig kollektiv
trafikbetjening og cykeltrafik i de udpegede centerområder. Sådanne
retningslinjer bør indarbejdes i kommuneplanen. Se i øvrigt tabellen over
afbødende foranstaltninger for centerstrukturen og de to øvrige emner i dette
kapitel.
6.3 Vurdering af konsekvenser ved nye arealudlæg
og detailhandel
Da arealudlæg til bolig og erhverv samt de nye detailhandelsrammer på visse
punkter er mere detaljerede end centerstrukturen kan miljøvurderingen i
forhold til visse miljøforhold gå lidt dybere end vurderingerne af centerstrukturen.
Trafik Kommuneplanforslaget indeholder nye arealudlæg til boliger og erhverv
samt øgede detailhandelsrammer med tilhørende retningslinjer. Ethvert nyt
arealudlæg vil naturligvis skabe ny trafik til og fra området. Erfaringer viser,
at beboeres transport afhænger af boligbebyggelsens beliggenhed. Både
den samlede transport og bilkørslen vokser markant med afstanden fra bycentre.
Det samme gælder for transport til erhvervsområder. Endvidere er
nærheden til god kollektiv transport, især banetransport, vigtig for andelen
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
47

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
af transport, der foregår med henholdsvis bil eller kollektiv transport. Det er
derfor ud fra et transportmæssigt synspunkt bedre at fortætte eksisterende
byområder end at udlægge nye byområder længere væk fra bycentrene.
Arealrammerne til butiksformål, som giver mulighed for udvikling af detailhandlen
i såvel de større som mindre centerområder, skaber fortsat grundlag
for en decentral detailhandelsstruktur inden for dagligvarer, hvor forbrugerne
kan foretage indkøb tæt på boligen. Dette er i overensstemmelse med
Planlovens formålsparagraffer for detailhandel, som blandt andet sigter mod
at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i den
enkelte bydel i de større byer og at fremme en bæredygtig detailhandelsstruktur
med begrænsede transportafstande til indkøb.
Natura 2000-områder Det skal vurderes, om der kan opretholdes en gunstig bevaringsstatus for
arterne, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne samt bilag
IV-arterne i Habitatdiretivet og om de potentielt kunne blive påvirkede ved
håndhævelse af den nye af kommuneplan.
Da kommuneplanen er et planlægningsværktøj på strategisk niveau skal der
ikke på dette niveau lave en konkret konsekvensvurdering. Det skal dog
vurderes ved udstykning af arealer i nærhed af Natura 2000 områder eller i
områder, der må forventes at findes bilag IV-arter, om det er nødvendigt at
foretage en konsekvensvurdering.
Intentionen med den nye kommuneplan er netop at planlægge sig ud af
uhensigtsmæssig forvaltning af resurser og under hensyntagen til natur og
miljø, hvilket umiddelbart er til fordel for naturen, der skal beskyttes.
I forbindelse med denne miljøvurdering er der foretaget en bred analyse af
arealudlæggenes placering i forhold til beskyttet natur, miljø, landskab, kulturmiljøer
med videre. Hermed er det blevet konkretiseret, hvad der vil blive
påvirket ved eventuel udstykning af arealer. Påvirkningen er dog ikke nødvendigvis
negativ, da Næstved Kommune med det strategiske planlægningsværktøj
som kommuneplanen er, i planlægningen kan stille krav til at
beskyttet natur samt føde- yngle og rasteområder for bilag IV-arter og
eventuel bevirke, at de forbedres eller erstattes.
Rådmandshave tæt på Næstved Hovedcenter og Markkvarteret nordøst og
Ll. Næstved er et Natura 2000 område. I forhold til arealudlæg til bolig og
erhverv samt de nye detailhandels rammer ligger for Rådmandshave tæt på
Næstved Hovedcenter og Markkvarteret, hvor rammerne for detailhandel er
udvidet. Der udlægges desuden 34 ha. sydvest for området i Lille Næstved
til bolig.
Det er derfor vigtigt, at der tages hensyn til Rådmandshave og den gunstige
bevaringsstatus, når rammerne og arealudlæggene skal omdannes til konkrete
projekter.
§ 3-områder Påvirkning af § 3 områder indenfor eller i nærheden af arealudlæg for bolig
og erhverv, kan både være positiv og negativ. Det kan for eksempel være
en fordel for en § 3 beskyttet sø at blive omgivet af et boligområde med
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
48

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
større grønne arealer, hvis det tidligere har ligget i et intensivt dyrket landbrugsområde.
Samtidig kan det også være en negativ påvirkning i forhold til
spredning af flora og fauna til og fra naturområdet, hvis det bliver mere isoleret
fra andre naturområder eller i forhold til forstyrrelse og affald.
Der skal generelt tages hensyn til alle § 3 naturområder i forbindelse med
udvikling af konkrete projekter i de udlagte områder. I de tilfælde, hvor det
ikke kan undgås at fjerne et § 3 område, skal der etableres et nyt naturområde
af samme karakter.
6.3.1 Direkte og indirekte påvirkninger
De direkte påvirkninger af arealudlæg og rammer til detailhandel er selve
arealerne som inddrages i planerne. For boligområdernes vedkommende er
der blandt andet tale om landbrugsarealer, der inddrages. Der sker derfor
direkte en ændring i arealanvendelsen. Der vil komme øget trafik i og omkring
arealudlæggene, og der vil ske et øget ressourceforbrug i forbindelse
med anlæggelse og i driften samt øget produktion af affald og spildevand.
Udvidelsen af detailhandlen vil også betyde en øget trafik i form af transport
af varer og handlende til og fra området.
De mere indirekte påvirkninger kunne være en ændret konkurrence mellem
de udpegede centerområder til detailhandel som følge af en fremtidig udnyttelse
af de nye rammeudlæg. I for eksempel Markkvarteret og i Næstved
bymidte, er rammerne for detailhandel øget væsentligt sammenlignet med
rammerne i de eksisterende kommuneplaner. I Markkvarteret er den eksisterende
ramme brugt og de nye rammer skal generelt bruges til både at
give mulighed for at eksisterende butikker kan udvide samt etablering af
nye butikker. Udvidelserne i nævnte centre skønnes imidlertid ikke at få
nævneværdig betydning for den indbyrdes balance mellem centrene i detailhandelsstrukturen.
På trods af eksempelvis et arealudlæg på 10.000 m 2 i
Markkvarteret vurderes dette arealudlæg ikke at ville ændre markant på
detailhandelsstrukturen i den nordlige del af Næstved by. Det skyldes blandt
andet beliggenheden mellem kommunens to stærkeste handelscentre,
Næstved bymidte og Næstved Nord med Næstved Mega- og Storcenter,
som butikkerne i Markkvarteret ikke forventes at kunne konkurrere med.
Samtidig får bymidten samlet set en ny arealramme til butiksformål på
30.000 m 2 oven i en uudnyttet arealramme på ca. 24.000 m 2 . Dertil skal det
bemærkes, at en udnyttelse af rammen i Markkvarteret sandsynligvis vil ske
gradvist i takt med stigningen i indbyggertallet i Markkvarteret, som vil udgøre
langt hovedparten af kundegrundlaget for butikker i området. Derved
får butikkerne i Markkvarteret primært funktion som lokal forsyning for et
område, som fortsat har potentiale for vækst i de kommende år.
Inden for de enkelte bydele i Næstved vurderes arealrammerne heller ikke
at give anledning til en markant anderledes balance mellem de udpegede
centre. Såfremt butiksarealet udlagt i rammerne kun udnyttes delvist, og
der eksempelvis kun sker en udvikling i de udpegede bydelscentre, vil det
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
49

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
dog kunne forskyde balancen mellem bydelscentret og de omkringliggende
lokalcentre.
Det har ikke været muligt at tildele nye rammer for Hovedcenter nord, som
rummer Næstved Stor- og Megacenter. I alt er der en eksisterende uudnyttet
arealramme på ca. 1.000 m 2 for centerområde Næstved Nord. Storcentret
står i dag meget stærkt i detailhandlen og vurderes at stå for ca. halvdelen
af den samlede omsætning i detailhandlen i gl. Næstved Kommune. Det
er især inden for udvalgsvarer, at Næstved Stor- og Megacenter har en
stærk position med en skønnet andel af omsætningen i gl. Næstved Kommune
på godt 60 %. Til sammenligning svarer omsætningen i udvalgsvarehandlen
i Næstved bymidte til knap 30 % af den samlede omsætning i udvalgsvarehandlen
i gl. Næstved Kommune. Vurderingerne er foretaget med
udgangspunkt i omsætningsvurderingerne foretaget i forbindelse med "Redegørelse
for detailhandlen i Næstved Kommune 2003-2012" fremskrevet
med den generelle forbrugsudvikling på landsplan i perioden frem til 2007.
I fremtiden vil det kunne påvirke storcentret, at det ikke har mulighed for at
udvide. Centret står imidlertid så stærkt i området med mange stærke kædebutikker
og et Bilka-varehus, at kun en markant udvidelse i Næstved bymidte
vil kunne få en vis indflydelse på centrets position i den overordnede
detailhandelsstruktur og eventuelt kunne forskyde handelsbalancen mellem
storcentret og Næstved bymidte. I forhold til udvalgsvarehandlen i den resterende
del af kommunen vil det kunne have en positiv omend begrænset
betydning, at Næstved Stor- og Megacenter ikke får mulighed for udvidelse i
den kommende planperiode. Centret vurderes at have et markant større
opland end Næstved bymidte og har derfor også en større betydning i den
regionale udvalgsvarehandel.
Det skal bemærkes, at det samlede arealudlæg til butiksformål i Næstved
Kommune tilsammen vurderes at være større end det forventede behov.
Udlæggene sikrer dog en stor grad af fleksibilitet i arealplanlægningen, hvilket
betyder, at butikkernes forskelligartede krav til butikslokalisering i høj
grad skønnes at kunne opfyldes. Samtidig vurderes manglen på arealer til
butiksformål ikke at blive en begrænsende faktor for udviklingen i detailhandlen
i den kommende planperiode.
6.3.2 Kumulative effekter
De kumulative effekter kan skabes som tidligere nævnt i forbindelse med
det samlede støjbillede og niveauet for den samlede luftforurening. Hvis der
sker øget bosætning i et tyndt befolket område, kan det også skabe kumulative
effekter i forhold til tiltrækning af andre tilflyttere, detailhandel m.m.
Der er dog ingen mål, arealudlæg eller udvidelse af rammer for detailhandel,
der vurderes:
- At ville få en grænseoverskridende indvirkning eller vurderes at
kunne udgøre en fare for menneskers sundhed og miljø. Påvirknin-
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
50

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
gernes størrelsesorden og rumlige udstrækning vurderes hovedsageligt
at være på lokalt niveau. Der er ingen detaljerede mål eller
konkrete arealudlæg for detailhandlen, der vurderes
- at påvirke værdien og sårbarheden af de berørte områder væsentligt.
Der er ingen detaljerede mål eller konkrete arealudlæg for detailhandlen,
der vurderes
- at direkte berøre internationale beskyttelsesområder.
6.3.3 Afbødning af væsentlige negative konsekvenser
Kommuneplanforslagets retningslinjer for arealudlæg til erhverv rummer
bestemmelser om, at placeringen fortrinsvis skal ske i centerbyerne og helst
på nuværende arealer i byen, inden der udlægges nye arealer i udkanten af
byen. Disse elementer svarer dermed til det overordnede hensyn om at begrænse
transportomfang, og især med bil, mest muligt. I den videre planlægning
kan eventuelt tages udgangspunkt i en klassificering af erhvervsarealer
ud fra trafikale hensyn som foreslået i "Håndbog om miljø og planlægning
- boliger og erhverv i byerne", Miljøministeriet 2004.
Dernæst er det vigtigt, at den nødvendige vejbetjening til nye arealudlæg
bliver trafiksikker og sker ad ruter, der giver mindst mulig lokal støjbelastning
og luftforurening. Disse forhold kan først vurderes nærmere, når planlægningen
af de enkelte arealudlæg foretages.
Forslagets retningslinjer for arealudlæg indeholder elementer, der peger
mod en miljømæssig hensigtsmæssig trafikbetjening.
Det vil være nødvendigt med mere præcise retningslinjer for tilgængeligheden
for kollektiv trafik og cykeltrafik.
Den efterfølgende planlægning af hvert af de udlagte områder skal desuden
sikre, at infrastruktur planlægges med fokus på trafiksikkerhed og mindst
mulig lokal miljøbelastning.
Nedenfor ses en samlet oversigt over de afbødende foranstaltninger, der
foreslås for både centerstruktur, øgede detailhandelsrammer og arealudlæg
til bolig og erhverv.
Tabel 6-6-1 Afbødende effekter relateret til de tre emner: ny centerstruktur, detailhandel
og arealudlæg
Sikring af befolkningens levevilkår
Det er vigtigt, at der i den fremtidige planlægning sikres stisystemer og gangstier, så væsentlige
mål som skoler og indkøbsmuligheder er tilgængelige til fods eller på cykel. Det er
ligeledes væsentligt, at der tages hensyn til eventuelle kapacitets- og trafiksikkerhedsproblemer,
og at der etableres de nødvendige trafiksikkerhedstiltag.
Støj fra tog og vejtrafik, særligt vejtrafik, har indflydelse på befolkningens sundhed og livskvalitet.
Støjforholdene vil kunne reguleres i den fremtidige lokalplanlægning og byggesags-
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
51

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
behandling efter den gældende miljølovgivning, så antallet af støjbelastede boliger reduceres.
Endelig skal der i trafikalt øjemed sikres, at støj- og emissionsbelastning er så minimal som
mulig ved konkretisering/implementering af arealudlæg, specielt i områder med større indbyggertal.
Sikring af natur
Der er nogle af de nye arealudlæg og muligvis også detailhandelsrammer, som berører områder,
der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3, og hvor der er registreret bilag IVarter,
og andre områder, som ligger i nærheden af Natura 2000-områder. Det anbefales, at
der tages størst mulig hensyn til disse naturområder i den efterfølgende planlægning og
eventuelt stilles krav fra kommunens side om erstatningsbiotoper.
Der skal ved eventuelt etablering af forbindelsesveje til de nye arealudlæg tages hensyn til,
at veje ikke fragmenterer væsentlig natur eller på anden måde har en negativ indflydelse.
Arealudlæggene overskrider visse steder skovbyggelinjer, dog ikke nødvendigvis med bygninger.
Det anbefales, at der i den efterfølgende planlægning tages størst mulig hensyn til
skovbyggelinjerne, der generelt bør friholdes for bebyggelse og andre anlæg og aktiviteter.
I forbindelse med væsentlige naturarealer, der påvirkes af trafik, skal det overvejes, om faunabarrierer
eller -passager skal indarbejdes i vejdesignet.
Beskyttelse af jord og grundvand
Flere af områderne med arealudlæg og områder, hvor udvidelsen af detailhandlen muligvis
vil foregå (i nuværende erhvervsområder), kan indeholde jordforurening i større eller mindre
grad. Det anbefales, at jordforureningens omfang og art i den efterfølgende planlægning
undersøges nærmere. På den baggrund kan der træffes de nødvendige foranstaltninger for
at kunne anvende områderne til blandt andet bolig.
Beskyttelse af kultur og fortidsminder
Der er nogle af de nye arealudlæg, der berører beskyttede sten- og jorddiger og grænser op
til fortidsminder. Der må i den efterfølgende planlægning tages størst muligt hensyn til disse
kulturinteresser.
Begrænsning af energiforbrug
Energiforbruget vil alt andet lige stige ved de øgede aktiviteter i forbindelse med arealudlæg
til bolig og erhverv samt ny detailhandel, både i anlægsfasen og i den såkaldte driftsfase. På
samme måde vil forbruget af materialer, produkter og råstoffer stige som følge af de nye
muligheder for bolig og erhvervsbyggeri og ny detailhandel. Det anbefales, at der i den efterfølgende
planlægning og byggesagsbehandling gennemføres forskellige tiltag for at reducere
energiforbruget.
6.4 Vurdering af konsekvenser af tre store
udvalgsvarebutikker
Dette afsnit rummer udelukkende en vurdering af konsekvenserne af en afgrænset
del af emnet "Nye rammer for detailhandel", det er den del af planen
som giver mulighed for at anlægge tre store udvalgsvarebutikker på op
til 8.000 m 2 pr. enhed. Da butikker i denne størrelsesorden normalvis kan
være medvirkende til at forskyde handelsbalancen i den eksisterende detailhandel,
er der fortaget en specifik vurdering af konsekvenserne af netop
denne del af kommuneplanen.
De 3 store udvalgsvarebutikker kan ifølge kommuneplanen anlægges i
Næstved bymidte, men en nærmere placering af butikkerne er endnu ikke
besluttet. Placeringen bliver enten i den gamle bykerne omkring middelal-
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
52

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
Konsekvenser for
bymidten
derbyen eller ved havnen. Teoretisk set kan butikkerne godt placeres i bykernen,
men umiddelbart er der størst sandsynlighed for, at de placeres i
det tidligere erhvervsområde ved havnen. Udvalgsvarer omfatter eksempelvis
møbler og boligudstyr, tøj, sko, elektronik, briller og legetøj mv. Udvalgsvarer
købes typisk sjældnere end dagligvarer og afstanden mellem
hjem og udbudspunkt er i mange tilfælde underordnet ønsket om et stort og
spændende udvalg. Butikkernes størrelse forventes at blive op til 8.000 m 2 ,
som svarer til mere end to gange størrelsen på varehuse som Føtex og
Kvickly.
6.4.1 Væsentlige konsekvenser
Påvirkningen af denne del af de nye detailhandelsrammer vil blive vurderet
nærmere nedenfor på baggrund af den forventede placering, de forventede
typer af udvalgsvarebutikker og den deraf forventede øgede kundetiltrækning.
Bykernen i Næstved i dag er karakteriseret ved at have en del udvalgsvarebutikker,
som tilsammen vurderes at udgøre knap 30 % af den samlede
omsætning i udvalgsvarehandlen i gl. Næstved Kommune, mens Næstved
Stor- og Megacenter tilsvarende omsætter for godt 60 %. Næstved bymidte
vurderes således i dag at være påvirket af konkurrencen fra storcentret,
hvis omsætning i udvalgsvarehandlen ligger markant over bymidtens. Det
forudsættes, at 3 butikker på hver op til 8.000 m 2 afhængig af branche og
kædetilknytning med videre vil have en samlet omsætning i størrelsesordenen
200-300 mio. kr. I forhold til den nuværende omsætning i bymidten,
vurderes den forventede omsætning for de tre store butikker derved at
kunne udgøre mellem 25 og 35 % af den eksisterende omsætning i udvalgsvarehandlen
i Næstved bymidte. En så massiv udvikling af bymidten
samt eventuel yderligere delvis udnyttelse af den samlede udvidelsesramme
på i alt godt 50.000 m 2 vil kunne give Næstved et markant løft som handelsby.
Sammenholdt med at Næstved Stor- og Megacenter ikke har nogen
udvidelsesmulighed i de kommende år kan det betyde, at storcentret og
Næstved Bymidte i de kommende år bliver mere ligeværdige centre, idet
centrene konkurrer om kunderne i det samme opland. Selv med etableringen
af 3 store udvalgsvarebutikker i Næstved bymidte, forventes storcentret
dog fortsat at fastholde positionen som det stærkeste af de to centre målt
på den samlede omsætning i detailhandlen.
Placeringen af de 3 store udvalgsvarebutikker har imidlertid stor betydning
for, hvordan den gamle bymidte vil blive påvirket af de markante butiksudvidelser.
Engelske analyser peger på, at hvis to butiksområder skal fungere
og opfattes som ét funktionelt sammenhængende område, må afstanden
mellem et nyt center og et eksisterende strøgområde ikke overstige ca. 300
meter afhængigt af byens størrelse, barrierer mv. Såfremt butikkerne placeres
ved havnen vil afstanden mellem den gamle bymidte og det nye butiksområde
som minimum udgøre ca. 600 meter. Derudover adskilles det nye
butiksområde fra bykernen af den meget trafikerede Havnegade, som udgør
en væsentlig barriere for en større funktionel sammenhæng. Resultatet af
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
53

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
en manglende sammenhæng mellem de to butiksområder kan være, at
kunderne kun vælger at handle ét af stederne på deres indkøbstur til Næstved.
Det er derfor ikke umiddelbart sandsynligt, at udviklingen af havneområdet
med blandt andet 3 store udvalgsvarebutikker vil understøtte detailhandlens
udvikling i den gamle bykerne, såfremt en del af kunderne kun vælger at
køre til butikkerne på havnen og ikke tager ind til den gamle bykerne. Derimod
vil det nye butiksområde ligefrem kunne blive en konkurrent til bymidten,
såfremt butikkerne i de to områder stort set får et ens vareudbud frem
for at supplere hinandens udbud. Blandt andet vil etableringen af flere stærke
dagligvarebutikker kunne være med til at forøge konkurrencen mellem
de to områder, idet behovet for at handle i den gamle bymidte derved reduceres.
Tiltrækningskraften på kunder ved havnen kommer også til at afhænge
af andre faktorer, som for eksempel muligheden for at køre direkte
til området, parkeringsmuligheder, antallet af butikker mv. Eftersom de
estimerede omsætningstal for bymidten og storcentret viser, at bymidten i
forvejen påvirkes af udviklingen i storcentret, vil etableringen af endnu et
konkurrerende center yderligere kunne påvirke bymidtens detailhandel og
fremtidige udviklingsmuligheder. Den gamle bykerne risikerer derfor at miste
omsætning og butikker og som følge heraf blive forringet som handelsby
samtidig med, at Næstved bymidte risikerer at blive splittet op i to konkurrerende
butiksområder.
Tilsvarende vil en klar differentiering mellem de to butiksområder med hensyn
til butikstyper og -antal, vareudbud, primære kundesegmenter mv.
kunne betyde, at de to områder i højere grad vil komme til at supplere hinanden.
Desuden vil forskellige trafikale løsninger, herunder for de bløde trafikanter,
der sigter mod en bedre sammenbinding af de to centerområder
være medvirkende til at skabe en funktionel sammenhæng. En øget koncentration
af forskellig by- og servicefunktioner langs vejene, som binder de to
områder sammen, gennemgående ensartet belægning, byinventar med videre
vil på samme måde kunne medvirke til at styrke sammenhængen mellem
de to butiksområder i bymidten.
Regional betydning De tre store udvalgsvarebutikker vil afhængigt af type og vareudbud kunne
tiltrække kunder fra et større opland, som vurderes at kunne få en udstrækning,
der rækker ud over kommunens grænser. Umiddelbart vurderes
etableringen af tre butikker i denne størrelsesorden ikke at ville ændre
nævneværdigt på den eksisterende detailhandelsstruktur og indkøbsmønster
i det regionale opland. Det skyldes, at Næstved bymidte og Næstved Stor-
og Megacenter i forvejen trækker kunder fra et stort opland. Det er derfor
vurderingen, at udvidelsen af detailhandelen i Næstved bymidte ikke vil øge
oplandet i udstrækning, men kan være med til at intensivere oplandet – det
vil sige, at de eksisterende kunder vil foretage en lidt større andel af deres
indkøb af udvalgsvarer i Næstved bymidte. Etableringen af de 3 store udvalgsvarebutikker
forventes således ikke at ville påvirke detailhandlen i de
konkurrerende byer som Slagelse og Ringsted.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
54

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
Trafik Udvidelsen af detailhandlen i bymidten, om det er ved havnen eller i
bykernen, vil alt andet lige skabe mere trafik til bymidten i form af handlende,
ansatte og tilhørende vare- og servicekørsel. Det vil derfor være vigtigt i
efterfølgende planlægning at sikre, at den øgede trafik kan afvikles på vejnettet
uden at mindske trafiksikkerhed og skabe nye lokale miljøgener.
Bymidten har i dag kommunens bedste tilgængelighed for kollektiv trafik og
cykeltrafik, hvilket indikerer, at en udvidelse af detailhandelen i dette område
kan være miljømæssigt positivt i forhold til udvidelser andre steder i
kommunen. Flere forhold spiller dog ind på dette. For det første betyder
konkurrenceforholdet mellem bil, kollektiv trafik og cykeltrafik noget. Hvis
der fortsat er god biltilgængelighed med god kapacitet på veje og på parkeringspladser,
så vil det påvirke tilstrømningen af biltrafik i forhold til de andre
transportmidler. For det andet vil butikkernes konkrete lokalisering i
bymidten have betydning for transportmiddelvalget. Nærheden til station og
cykelinfrastruktur til butikkerne kan have afgørende betydning. Gangafstanden
mellem station og det gamle erhvervsområde ved havnen er således
mere end 1 km, mens midten af middelalderbyen ligger i en afstand af ca.
500 meter fra stationen.
Natura 2000-område Natura 2000-området: Rådmandshave (EF-habitatområde nr. 146) ligger
meget tæt på den centrale del af bycenteret. Ved konkretisering af arealudlægget
skal der laves en konsekvensvurdering for mulig påvirkning af den
gunstige bevaringsstatus for dyre- og plantearterne, der danner udpegningsgrundlaget
for Rådmandshave. Baseret på denne konsekvensvurdering
må det forventes at kommunen vil skulle stille krav til bygherre om hensyn
og eventuelt kompenserende foranstaltninger.
Bilag IV-arter
Kulturmiljøer i bymidten
Der findes et større antal bilag IV-arter i kommunen, se tabel 11-2, bl.a.
flere flagermusarter og krybdyr og paddearter. Der skal tages hensyn til disse
arter hvor relevant. Dette kan være i form af yderligere overvågning af
specifikke bilag IV-arter i området, hvor de tre udstykninger ønskes samt
indarbejdning af relevante kompenserende foranstaltninger, for eksempel
etablering af flagermusovervintringssteder.
Udvidelsen af detailhandlen i selve bykernen kan påvirke den historiske middelalderbykerne
i Næstved, hvor der findes flere bevaringsværdige bygninger
og kulturmiljøer. Det er derfor vigtigt, at der tages hensyn til kulturmiljøet
generelt, hvis de tre store butikker skal etableres her.
Det tidligere erhvervsområde ved havnen mellem Vordingborgvej og Kanalvej
rummer også to bevaringsværdige bygninger, samt er aktivitetszone for
den gamle vandvej mellem middelalderbyen Næstved og Åderup. Disse forhold
er der taget hensyn til i den gældende lokalplan for området Lokalplan
C1.1/30-3/E28.1-1/E3.1-1, fra 2006.
Kystnærhedszonen Detailhandel ved havnen i Næstved ligger inden for kystnærhedszonen. Det
betyder jf. Planlovens § 16 stk.4. at der i lokalplanforslag for bebyggelse og
anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal
gøres rede for påvirkningen. Såfremt planen afviger væsentligt i højde eller
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
55

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af de tre emner: Ny centerstruktur, udvidelse af ramme til detailhandel
indenfor eksisterende bymidte samt nye arealudlæg til bolig og erhverv
volumen fra den eksisterende bebyggelse i områder, skal der gives en begrundelse
herfor. Der findes dog på forhånd bebyggelse og anlæg i området,
der gør det muligt at bygge højt og tæt.
6.5 Miljøvurdering af alternativer
Der er, som beskrevet i indledningen, ikke indkommet reelle alternativer,
der kan undersøges nærmere i høringsfasen eller i forbindelse med fremlæggelse
til politikerne
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
56

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af udvidelse af Karrebæksminde lystbådehavn
7 Miljøvurdering af udvidelse af
Karrebæksminde lystbådehavn
7.1 Beskrivelse af planforslaget
Karrebæksminde Havns nordvestre dækmole flyttes 50 meter nord for den
eksisterende mole, som står overfor en renovering. Der skal etableres et nyt
lystbådehavnsafsnit, så der er plads til i alt 120 bådepladser primært for
større lystbåde. Dette vil medføre, at der skal etableres parkeringsarealer,
servicefaciliteter som bygning med WC/bad, kiosk etc.
Havnen vil ligge som en forlængelse af Søfronten. Der foreslås en klargøringsplads
til bådene ved lystbådehavnen, som også kan bruges til parkering
for brugerne. Vejadgangen til p-pladsen skal ske fra Langelinie nord om nuværende
bebyggelse Søfronten.
Næstved Kommune har i oktober 2005 publiceret 'Udviklingsstrategi for Karrebæk,
Karrebæksminde og Enø' og heri beskrevet forslaget til udvidelsen af
lystbådehavnen set i sammenhæng med de to omgivende byer: Karrebæk
og Enø og øvrige forslag til udvikling. I denne strategi er medtaget elementer
som: Landskabskarakter, trafikovervejelser, rekreative interesser, naturhensyn.
7.1.1 Ansvarshavende myndigheder
Kystdirektoratet er den ansvarlige myndighed for anlæg og udvidelse af
havne, mens Næstved Havn er bygherre for havne i Næstved kommune.
Denne miljøvurdering af emnet: udvidelse af lystbådehavnen i Karrebæksminde
inkluderer således ikke en vurdering af effekten fra udflytningen af
den nordvestre dækmole eller etableringen af et nyt lystbådehavnsafsnit.
Næstved Havn har allerede udarbejdet en konsekvensvurdering i forhold til
fuglebeskyttelsesområde nr. F81 og habitatområde nr. 148 "Havet og kysten
mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde" i forbindelse med en udflytning
af Karrebæksminde Havns nordvestre dækmole samt etablering af
nyt lystbådehavnsafsnit". By- og Landskabsstyrelsen har ikke haft bemærkninger
til denne. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er VVMpligtigt.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
57

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af udvidelse af Karrebæksminde lystbådehavn
Denne miljøvurdering behandler den mulige påvirkning, som havneudvidelsen
vil have på det omkringliggende landmiljø i form af arealinddragelse til
servicefaciliteter samt infrastruktur (trafik) som konsekvens af den fysiske
flytning af havnen og den udvidede bådkapacitet på op til 120 yderligere
både. Den yderligere trafik med både på farvandet indenfor Natura 2000området,
der opstår grundet en udvidelse af bådkapaciteten, indgår også i
denne miljøvurdering.
7.1.2 Kommuneplanens retningslinjer for lystbådehavne
Retningslinjer
1. Der kan foretages en udbygning af eksisterende havne med pladser til
fritidsbåde efter en lokalplanlægning der især tilgodeser forhold omkring
internationale naturbeskyttelsesområder, hensynet til besejlingsforhold,
kystbeskyttelse m.v. Der skal i forbindelse med lokalplanlægningen tages
højde for udpegede kulturmiljøer, således at der ved ændringer i disse stilles
krav til havnemiljøet mht. offentlig tilgængelighed, materialevalg, placering
af tekniske installationer mv.
2. Der kan foretages renovering og udvidelse af lystbådehavnen i Karrebæksminde
med op til 120 bådpladser.
7.1.3 Kommuneplanens retningslinjer for lystbådehavne
3. Alle havne skal forsynes med faciliteter og landarealer svarende til deres
størrelse og anvendelse. Der må herunder udlægges tilstrækkelig parkeringsplads
ikke blot med henblik på bådejere, men også på offentlighedens
adgang til havnene.
4. Anvendelsen af anlæggene skal søges samordnet, så der opnås færrest
mulige anlæg med mindst mulig visuel indvirkning på kysten og med hensyntagen
til det eksisterende kulturmiljø.
5. Det skal dokumenteres i planlægningen, at beskyttelsesinteresser ikke
tilsidesættes ved realiseringen af disse anlæg.
7.2 Vurdering af konsekvenser
I dette kapitel foretages en miljøvurdering af en udvidelse af Karrebæksminde
lystbådehavn. Som nævnt tidligere er det mere specifikt den mulige
påvirkning, som havneudvidelsen vil have på det omkringliggende landmiljø
i form af arealinddragelse til servicefaciliteter samt infrastruktur (trafik) og
den yderligere bådtrafik på farvandet indenfor Natura 2000-området.
Miljøvurderingen vil først og fremmest blive præsenteret i et skema, som
indeholder en kort umiddelbar vurdering af, hvorvidt det pågældende mål /
arealudlæg kan medfører en lang-, mellem-, eller kortsigtet indvirkning, og
om denne påvirkning er positiv, neutral eller negativ. Desuden vurderes det,
om det er en væsentlig eller mindre betydende påvirkning. Skemaet kan
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
58

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af udvidelse af Karrebæksminde lystbådehavn
dels ses som en tjekliste for selve miljøvurderingen dels som en liste med
handleforslag til brug for den konkrete planlægning.
For at sikre at miljøvurderingen får belyst alle væsentlige påvirkninger, vil
den direkte og indirekte/kumulative effekt blive behandlet efterfølgende.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
59

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af udvidelse af Karrebæksminde lystbådehavn
7.2.1 'Det brede miljøbegreb'
Tabel 7-1 Miljøvurderingsmatrice for udvidelse af Karrebæksminde lystbådehavn .
Befolkning og
sundhed
Overordnet udgangspunkt:Området
indgår allerede
i et regionalt
friluftsområde
Projektet vil have
en væsentlig,
positiv og langsigtetindvirkning
på befolkningen
og deres
sundhed.
Forudsætninger:
Der skal ved implementering
indarbejdes rekreative
og trafikale
forbedringer
til området som
præsenteret i
udviklingsstrategien
for området.
Endvidere kan
der ind tænkes
hjælpemidler/ for
svage grupper for
eksempel handikappede/svagtseende.
Biologisk mangfoldighed
Overordnet udgangspunkt:
Projektet ligger
udenfor Natura 2000område,
men støder dog
op til og vil sandsynligvis
medføre mere sejlads
indenfor det beskyttede
område. Desuden inddrages
et strandengareal
til projektet, som indgår
i levested for markfirben
(bilag IV-art)
Projektet vil have en
(mindre) væsentlig,
neutral og langsigtet
indvirkning på den biologiske
mangfoldighed.
Forudsætninger:
Der kan ved implementering
indarbejdes hensyn
mht. sejlads i det
tilstødende Natura 2000område.
Det foreslås at
der udføres en biotopforbedring
for markfirben i
form af stendige i strandeng-området.
\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
Grundvand/
Jord
Overordnet
udgangspunkt:Området
ligger i
område med
begrænset
drikkevandsinteresse.
samt lettere
forurenet
jord.
Projektet vil
have en
mindre væsentlig,
neutral og
langsigtet
indvirkning
på grundvandssituationen
Landskab Kulturarv Socio-økonomi Luft og Klima Trafik Ressourcer og
affald
Overordnet udgangspunkt:Marint
forland / Området
indgår allerede
i et regionalt
friluftsområde
Projektet vil have
en væsentlig,
positiv og langsigtetindvirkning
på (kultur)landskabet.
Forudsætninger:
Der skal ved implementeringtages
hensyn til
områdets landskabeligekarakterer
således at
projektet, de rekreativemuligheder
og trafikale
forbedringer indgår
i en større
helhed for eksempel
som præsenteret
i udviklingsstrategien
for
området.
Overordnet
udgangspunkt:
området
omkring
Karrebæksmindelystbådehavnemiljøindgår
ikke i
et udpeget
kulturmiljø
Overordnet udgangspunkt:Karrebæksminde
lystbådehavn
er allerede etableret
Projektet vil
have en væsentlig,
positiv
og langsigtet
indvirkning på
både de sociale
forhold og erhvervslivet
i
lokalområdet.
Forudsætninger:
At udvidelsen af
lystbådehavnen
medfører en
strategisk udvikling
/ udvidelse
på trafikalt,
rekreativt
og service facilitetsniveau,således
at området
bliver benyttet
mere.
Overordnet udgangspunkt:Karrebæksminde
lystbådehavn
er allerede etableret
Projektet vil
have en mindre
væsentlig,
neutral og
langsigtet indvirkning
på luft
og klima.
Forudsætninger:
At den trafikale
situation forbedres
så meget
gennem trafikale
forbedringer i
området, at
CO2 emissionen
er den samme/
eller mindre end
den nuværende.
Overordnet udgangspunkt: Der
eksisterer i dag en lystbådehavn
med tilhørende adgangsveje.
Projektet vil give ekstra båd og
biltrafik, men kun i mindre omfang.
Med en fornuftig udformning
af veje og stier forventes
biltrafikken ikke at føre til forværring
af trafiksikkerhed og
lokale miljøgener. Da den ekstra
bådtrafik forventes at bestå
af større lystbåde og det tilstødende
Natura 2000-område er
lavvandet forventes der en
mindre væsentlig, negativ
og langsigtet indvirkning.
Forudsætninger:
Der skal ved implementering
indarbejdes trafikale forbedringer
som inkluderer hensyn til de
bløde trafikanter i området.
Desuden bør eventuelle ændringer
af veje og stier tænkes
sammen med øvrige ændringer
som følge af realiseringen af
udviklingsstrategien for området.
.
60
Overordnet udgangspunkt:
En
del af strandengarealet
skal inddrages
til projektet.
Der eksisterer i
dag en lystbådehavn
med tilhørende
brug af
ressourcer og
affaldsgenerering.
Projektet vil have
en mindre væsentlig,
neutral
og langsigtet
indvirkning på
ressourcer som:
energi, vand,
produkter og kemikalier
samt
affald i forhold til
den eksisterende
situation

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af udvidelse af Karrebæksminde lystbådehavn
7.2.2 Direkte påvirkninger
De direkte påvirkninger fra planen som ligger indenfor kommunens ansvarsområde
er, som følger:
1 Inddragelse af strandengsareal.
2 Anlæggelse af projekt indenfor den eksisterende strandbeskyttelseslinje.
3 Øget trafikbelastning og dermed potentielt ekstra støj. I de tilfælde når
bådekapaciteten i yderhavnen ikke er fyldt op, er det sandsynligt, at
sejlere vil foretrække at benytte yderhavnen, (den del af havnen i Karrebæksminde
som skal udvides). Herved reduceres ind- og udsejling
gennem Kanalen og dermed åbning af broen samt mulighed for trafikale
problemer for bilister, cyklister og fodgængere som skal til og fra Enø.
4 Øget sejlads omkring lystbådehavnen, med mulighed for at den også
forekommer i Natura 2000-området. Dog forventes den øgede sejlads i
Natura 2000-området at være begrænset af den lave havdybde, da
havnen primært etableres for større lystbåde.
5 Øget ressourceforbrug (areal, vand, spildevand, energi, affald etc.) i
lokalområdet. (Der foreligger ikke studier, der afklarer om personerne,
der vil benytte projektfaciliteterne kommer regionalt, nationalt eller internationalt.)
7.3 Vurdering af kumulative konsekvenser
De primære kumulative konsekvenser er, som følger:
1 Havneudvidelsen vil have en indirekte påvirkning (positiv eller negativt)
på befolkningens sundhedstilstand og sikkerhed, alt afhængig af om
havneudvidelsen integreres med muligheden for friluftsliv og rekreative
interesser i området som fremsat blandt andet i udviklingsstrategien for
Karrebæksminde.
2 Områdets landskabelige værdig vil blive positivt eller negativt påvirket
alt afhængig af, om havneudvidelsen udføres som en del af en overordnet
landskabsbearbejdning som fremsat blandt andet i udviklingsstrategien
for Karrebæksminde.
3 Anlægsarbejdet med udvidelsen af havneområdet kan påvirke det nærliggende
Natura 2000-område med for eksempel forstyrrelser på grund
af transporter i området, støj fra maskiner med videre.
4 Den øgede sejlads kan muligvis have en påvirkning på arterne, der
danner udpegningsgrundlaget for det tilgrænsende Natura 2000område.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
61

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af udvidelse af Karrebæksminde lystbådehavn
5 Inddragelsen af strandoverdrevsarealet kan muligvis have en påvirkning
på markfirben (bilag IV-art).
Den primære kumulative effekt er relateret til om kommunen prioriterer at
lave en helhedsorienteret udvikling af Karrebæksminde som angivet i udviklingsstrategien
for området. Herved bliver hele områdets trafikale og rekreative
forhold forbedret. Sker dette, vil den kumulative effekt for området
overordnet set være positiv.
Sker lystbådehavns udvidelsen uden at de trafikale forhold i området forbedres,
så vil den kumulative effekt for området overordnet set være negativ.
Dette begrundes med, at den trafikale situation allerede indebærer opstuvning
ved broen over kanalen. En udvidelse af lystbådehavnen vil alt andet
lige kunne risikere at øge disse problemer.
7.4 Natura 2000-vurdering
7.4.1 Kystdirektoratet ansvarshavende myndighed
Næstved Havn har som nævnt udarbejdet en konsekvensvurdering (2008)
af den del af projektet, de er ansøgere på. (Anlæggelse af ny nordmole og
mindre lystbådehavn i Karrebæksminde). I deres rapport fremhæver de i
konklusionen mulige negative miljøpåvirkninger af:
• fugle- og dyrelivet i selve anlægsområdet, som ligger udenfor Natura
2000-området
• støjgener i området umiddelbart syd for havnen, samt
• forandringer i sandvandringen under og efter projektets gennemførelse
som den primære mulige påvirkning af fuglebeskyttelsesområdet og
habitatområdet.
Det konkluderes i konsekvensvurderingen mht. forandringer i sandvandringen
under og efter projektets gennemførelse, at det er 'svært men ikke teoretisk
utænkeligt at forestille sig en minimal påvirkning i området ved Avnøfjord'.
Det konkluderes desuden i konsekvensvurderingen mht. støjgenerne,
at de ikke kan udelukkes i forbindelse med anlægsfasen, samt at påvirkning
af fugle- og dyrelivet vil være yderst minimale i anlægsfasen indenfor Natura
2000-området.
7.4.2 Næstved Kommune ansvarshavende myndighed
De mulige miljøpåvirkninger fra projektet, som kommunen er myndighed
på, angår landområdet vest og nord for projektområdet, samt (den yderligere)
sejlads i farvandet indenfor Natura 2000-området. Da denne miljøvurdering
er på et strategisk niveau, skal der ikke på nuværende tidspunkt laves
en detaljeret Natura 2000-konsekvensvurdering.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
62

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af udvidelse af Karrebæksminde lystbådehavn
Formålet med denne miljøvurdering er overordnet at vurdere, om projektet
vil have en påvirkning af det tilgrænsende Natura 2000-område, arterne,
der danner udpegningsgrundlaget for området samt bilag IV-arter.
Som nævnt grænser den nuværende lystbådehavn mod øst op til et Natura
2000-område (EF-fuglebeskyttelsesområde(nr. 81) / ramsar-område (nr.
20)/ EF-habitatområde (nr. 148)). Selve anlæggelsen af service faciliteterne,
der skal etableres i forbindelse med havneudvidelsen samt inddragelse
af arealet med strandeng, forventes ikke have nogen direkte virkning på
Natura 2000-området. Til gengæld kan det ikke udelukkes, at den indirekte
påvirkning i form af midlertidig støjpåvirkning i anlægsfasen og mulig efterfølgende
øget sejlads i Natura 2000-området vil have indflydelse på den
gunstige bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget for områderne.
Det er væsentligt, at Næstved Kommune ved gennemførelse af lokalplanlægning
for havneudvidelsen i Karrebæksminde vurderer de forslag til afbødende
effekter, som fremgår af tabel 7-2. Baseret på disse bør kommunen
stille krav til dokumentation fra bygherren, der sikrer, at der er taget tilstrækkelige
hensyn til de beskyttede bilag IV-arter samt udpegningsgrundlaget
for Natura 2000-områderne. Mulige relevante afbødende effekter og
overvågning se henholdsvis nedenfor og kapitel 10.
7.5 Afbødende effekter
Hvis en konsekvens er vurderet som værende væsentlig og negativ, er det
vurderet, om og hvordan de negative konsekvenser kan afbødes, det vil sige
undgås, minimeres, eller der kompenseres for dem.
Forslag til afbødende foranstaltninger i miljøvurderingen er primært minimering.
Der er tale om en bred vifte af afbødende foranstaltninger – fra det
meget konkrete til det mere strategiske. Nogle af foranstaltningerne kan
implementeres direkte gennem kommuneplanen, andre skal implementeres
gennem den videre planlægning, herunder lokalplanlægningen og VVM. Nedenfor
er en liste med forslagene relevante for udvidelsen af Karrebæksminde
lystbådehavn.
Tabel 7-2 Afbødende effekter
Sikring af befolkningens levevilkår
Ved konkret design af miljøet omkring havneudvidelsen skal der indarbejdes hensyn til bløde
trafikanter og svage grupper (for eksempel handikappede) samt effektiv afvikling af
(mer)trafikken, inkl. indarbejdning af p-pladser, og - hvis væsentligt - støjværn. (Eventuelt i
henhold til udviklingsstrategien)
Ved konkret design af miljøet omkring havneudvidelsen skal der indarbejdes hensyn til områdets
eksisterende grønne værdi. Således bør der arbejdes på at forbedre de rekreative
muligheder samt forbedre spredningskorridoren for dyre- og plantearter.
Sikring af natur
Ved konkret design af miljøet omkring havneudvidelsen skal der indarbejdes hensyn til områdets
eksisterende grønne værdi. Således bør der arbejdes på at forbedre de rekreative
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
63

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Miljøvurdering af udvidelse af Karrebæksminde lystbådehavn
muligheder samt forbedre spredningskorridoren for dyre -og plantearter.
Der skal ved planlægning af havneudvidelsen tages hensyn til det tilgrænsende Natura
2000-område og habitaterne og arterne, der er udpegning grundlaget herfor. Dette vil være
væsentlig med hensyn til udformning af molen. Kystdirektoratet har myndighedsansvar på
dette område. Også i anlægsfasen skal der opstilles miljøledelsesplan for hindring af forstyrrelser
af Natura 2000-området med videre.
Politiet er ansvarlig for eventuelt at skal stille krav til sejlads i fuglenes (og eventuelt sælernes)
yngle- rasteperiode, at der ikke må forankres i visse områder (i udvalgte perioder af
året (yngle- og rasteperioder)).
Der kan eventuelt etableres kompenserende foranstaltning for padder i form af et vandhul til
stor vandsalamander/klokkefrø/strandtudse og eller grønbroget tudse på Enø i overensstemmelse
med anvisninger fra Amphiconsult (2007) indenfor Natura 2000-området.
Mulig kompenserende foranstaltning for at inddrage af strandoverdrevsarealet til havneudvidelsen
er, at kommunen etablerer et par overvintringssteder/ eller æglægningssteder egnede
steder for markfirben (bilag IV-art), samt forbedrer artens spredningsmuligheder.
Beskyttelse af jord og grundvand
Beskyttelse af kultur og fortidsminder
Der skal tages hensyn til, at eventuelt eksisterende kulturhistoriske værdier ikke beskadiges
under eventuelt gravearbejde
Begrænsning af energiforbrug
Ved design af faciliteter, der skal understøtte havneudvidelsen, skal Best Available Technology
(BAT) indarbejdes.
7.6 Miljøvurdering af alternativer
De eksisterende havne, med muligheder for udvidelse, ligger alle i Ramsar/habitat/Natura
2000-område. Udvidelsen af Karrebæksminde lystbådehavn
er derfor den mest attraktive løsning i Natura 2000 beskyttelsesøjemed.
Der er ikke indkommet alternativer i den indledende høring eller været diskuteret
alternativer af kommunalbestyrelsen eller byrådet.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
64

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Udpegning af kulturmiljøer
8 Miljøvurdering af udpegning af
kulturmiljøer
8.1 Beskrivelse af planforslaget
I forbindelse med den nye kommuneplan er der foretaget en samlet udpegning
af 100 kulturmiljøer i Næstved Kommune. Det har resulteret i, at der
er udpeget i alt 100 kulturmiljøer i Næstved Kommune. Udpegningerne er
beskrevet i et særskilt bilag til kommuneplanen, "Kulturmiljøer i Næstved
Kommune". I bilaget fremgår de enkelte udpegninger på et oversigtskort og
der gives en beskrivelse af baggrunden for de enkelte udpegninger. Bilaget
indeholder også en vurdering af sårbarheden og særlige hensyn, der skal
tages ved godkendelse af projekter inden for de enkelte kulturmiljøer.
Der er hovedsagligt tale om nye udpegninger, med undtagelse af kulturmiljøerne
i den tidligere Fuglebjerg Kommune, hvor der i Regionplanen for
Vestsjællands Amt blev udpeget kulturmiljøer.
Kulturmiljø
Kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden
afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.
Der er foretaget udpegninger af kulturmiljøer på fire niveauer:
• Kulturmiljøer i byerne
• Kulturmiljøer i det åbne land
• Fredede og bevaringsværdige bygninger
• Kirkeomgivelser
Kilde: Kommuneplan 2009-2021 Næstved Kommune.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
65

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Udpegning af kulturmiljøer
8.1.1 Kulturmiljøer i byerne
Formålet med udpegningen af kulturmiljøer i byerne er, at bevare byernes
historiske træk og egenart. Formålet er derfor, at kulturmiljøerne i byerne
skal bidrage til fortællingen om byernes historie og omdannelse. Nybyggeri
skal derfor ske med respekt for de værdier, der findes i kulturmiljøerne.
8.1.2 Kommuneplanens retningslinjer for kulturmiljøer i
byerne
Retningslinjer
11 Udformning af de fysiske omgivelser i og omkring udpegede kulturmiljøer i
byerne skal tage afsæt i det kulturhistoriske, karakteristiske og værdifulde
ved det enkelte kulturmiljø. Markante rumlige træk og historiske elementer
skal understreges og fortsat udgøre visuelle højdepunkter i områderne.
12 Historiske spor skal bevares, og forandringer skal udformes med udgangspunkt
i det udpegede kulturmiljøs karakter og byggeskik. Ligeledes skal
den stedlige byggetradition og det karakteristiske arkitektoniske udtryk
styrkes.
13 Inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i
væsentlig grad vil påvirke oplevelsen eller kvaliteten af de udpegede kulturmiljøer
i byerne, skal der foretages en konkret vurdering af hensynet til
de kulturhistoriske interesser gennem en kulturmiljøvurdering.
14 De udpegede kulturmiljøer i byerne rummer i de fleste tilfælde bevaringsværdige
bygninger eller fredede bygninger jævnfør afsnit 1.2.4. i Kommuneplanen.
Retningslinjerne for disse skal iagttages i forbindelse med planlægning
og sagsbehandling.
8.1.3 Kulturmiljøer i det åbne land
Formålet med udpegningen af kulturmiljøer i det åbne land er, at sikre kulturmiljøerne
som en del af det fælles arvegods. Kulturarven knytter sig til
sporene efter menneskers aktiviteter på landet fra ældre tid og frem til i
dag. Bevaringen af kulturmiljøerne i det åbne land skal ses i sammenhæng
med bevaringen af de landskaber og den natur, de indgår i. Bygge og anlægsarbejder
i det åbne land skal derfor vurderes ud fra en samlet helhedsvurdering,
hvor samspillet mellem natur og landskab og kulturmiljøinteresserne
vægtes ligeligt.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
66

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Udpegning af kulturmiljøer
8.1.4 Kommuneplanens retningslinjer for kulturmiljøer i det
åbne land
Retningslinjer
1. Byudvikling, placering af trafik- og tekniske anlæg o.l., samt skovrejsning
må ikke ske på arealer i det åbne land, som er udpeget som kulturmiljøer,
medmindre det kan ske uden at forringe oplevelsen og forståelsen
af kulturmiljøet.
2. Ved opførelse af bygninger eller væsentlige om- og tilbygninger, ved
etablering af tekniske anlæg, vandindvinding, vandløbsregulering, samt
ved terrænændringer og skovrejsning i de udpegede områder skal der
vises særlige hensyn over for de bestående bevaringsværdige værdier og
sammenhænge.
3. Ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg mv. i synlig kontakt med
de udpegede kulturmiljøer, skal der vises særlige hensyn overfor områdets
oplevelses- og fortælleværdi.
8.1.5 Fredede og bevaringsværdige bygninger
Formålet med udpegningen af fredede og bevaringsværdige bygninger er, at
bygningernes særlige arkitektoniske og kulturhistoriske betydning bevares.
Det skal sikres, at renovering af bevaringsværdige bygninger og fredede
bygninger skal ske ved begrænsede indgreb.
Bevaringsværdige og fredede bygninger er udpeget i 3 af de tidligere kommuner
i Næstved Kommune: Kommuneatlas Næstved 1991, Kommuneatlas
Suså 1990 og Kommuneatlas Fladså 1991. Alle bygninger fra før 1940 er
klassificeret efter bevaringsværdi på en skala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste
bevaringsværdi.
Med kommuneplanen betragtes alle bygninger, der er registreret med en
bevaringsværdi på 1-4 i kommuneatlassene som bevaringsværdige, med de
retsvirkninger der følger heraf. Det betyder blandt andet, at de udpegede
bevaringsværdige bygninger ikke må nedrives, før der er taget positivt stilling
hertil. Byrådet har desuden mulighed for at nægte en nedrivning af et
bevaringsværdigt hus med henvisning til kommuneplanens bestemmelser
herom.
Udover de bygninger, der udpeges i kommuneplanen, kan der i gældende
og senere lokalplaner være udpeget eller blive udpeget bevaringsværdige
bygninger, som ikke må nedrives. Byrådet kan, indtil der er udarbejdet en
registrering af bevaringsværdige bygninger i den tidligere Holmegaard
Kommune og Fuglebjerg Kommune, benytte muligheden for at udpege en
given bygning som bevaringsværdig ved udarbejdelse af lokalplan.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
67

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Udpegning af kulturmiljøer
Bygningsvurderinger
Kriterier i SAVE-metoden til at vurdere bygninger:
• Den arkitektoniske værdi er et udtryk for bygningens individuelle, arkitektoniske
kvalitet.
• Den kulturhistoriske værdi er udtryk for bygningens fortid, hvor
gammel den er, hvad den har været brugt til gennem årene og evt. andre
forhold af historisk interesse.
• Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold
til de omgivelser, bygningen indgår i.
• Originalitetsværdien baserer sig på en vurdering af bygningens nuværende
udseende i forhold til det udtryk, den havde ved opførelsen.
• Tilstandsværdien angiver bygningens mere eller mindre gode tilstand i
teknisk/konstruktiv henseende.
• Bevaringsværdien er en opsummering af de ovenstående vurderinger.
Der er ikke nogen automatik i beregningen af den samlede bevaringsværdi.
Den bygger på individuelle skøn over, hvilke forhold der bør veje
tungest for den konkrete bygning.
Alle vurderingerne foretages ud fra en skala fra 1 til 9, hvor 1 er det bedste
og 9 det dårligste. Værdierne grupperes således, at 1-3 kaldes høj værdi, 4-6
middel værdi og 7-9 lav værdi.
8.1.6 Kirkeomgivelser
Udpegningen af Kirkeomgivelser skal sikre, at kirkerne bevarer deres betydning
som kulturhistoriske pejlemærker i landskabet. Kirkerne som landskabselementer
skal fortsat fortælle om den historiske bosætning og landsbyernes
opståen.
Kirkerne har betydning som kulturhistoriske monumenter og som markante
kendingsmærker i landskabet. Kirkerne er ofte en karakteristisk del af kulturlandskabet.
Det gælder både, når de er integreret i landsbyens silhuet,
og når de ligger i det åbne landskab.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
68

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Udpegning af kulturmiljøer
8.1.7 Kommuneplanens retningslinjer for kirkeomgivelser
Retningslinjer
1. Kirkeomgivelser er udpeget og vist i kortemnet Kirkeomgivelser.
2. Der kan kun plantes skov eller markant beplantning, opføres
bygninger, placeres tekniske anlæg mm. inden for kirkeomgivelserne,
hvis kirkens samspil med landskabet, oplevelsen af kirken eller
landsbymiljøet ikke visuelt sløres eller forringes.
3. Ved væsentlige om- eller tilbygninger af eksisterende bygninger,
tekniske anlæg o.l., skal det sikres, at kirkens betydning for landskabet
eller landsbymiljøet fastholdes.
4. Kommunen udarbejder bevarende lokalplaner for landsbyer med
kirkeomgivelser, når det er nødvendigt for at sikre kirkeomgivelserne
imod i ubemærkethed at undergå forandringer i strid med
bevaringsinteresserne.
8.2 Vurdering af konsekvenser
Som beskrevet tidligere i rapporten, er planen om udpegning af de 100 kulturmiljøer
ikke forbundet med konkrete tiltag eller ændringer i hverken byer
eller det åbne land. Det er nærmere en sikring af den eksisterende status
omkring kulturmiljøer og generelt hensyntagen i forbindelse med den øvrige
planlægning. Som det også fremgår af scopingtabellen i bilag 13.1, er det
meget få miljøparametre i det brede miljøbegreb, som udpegningerne forventes
at påvirke, og de fleste forventes at være positive påvirkninger.
8.2.1 Sammenfald af arealudpegninger
I forbindelse med miljøvurderingen er der foretaget en analyse af, hvilke
øvrige arealudpegninger i det åbne land der falder sammen med de nye udpegninger
af kulturmiljøer.
Det er vurderet, at skovrejsning, lavbundsarealer, potentielle vådområder,
vindmøller og andre konkrete arealudlæg i nogle tilfælde kan skabe konflikter
med hensyn til arealforvaltningen, hvis de er sammenfaldende med de
nye kulturmiljøudpegninger. I analysen er områderne således screenet i forhold
til disse. Den efterfølgende tabel viser sammenfald af arealforvaltningen.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
69

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Udpegning af kulturmiljøer
Tabel 8-1 Potentielle konflikter mellem arealudpegninger i forhold til kulturmiljøer.
Navn og kulturmiljønummer Eventuel mulig konflikt
Møllevænget
(Nr. 39 - landbrugslandskab)
Askov huse Møller
(Nr. 59 - vand- og vindmøller)
Susåen
(Nr. 62 - vand- og vindmøller)
En del skovrejsning neutral og vestlig del skovrejsning
uønsket.
I den nordøstlige del overlappes med potentielt vådområde.
Både et kulturmiljø pga. oldtidslandskab, Industri, Møller,
Købstadshistorie og samtidig et potentielt vådområde.
Som det fremgår af tabellen er det i alt tre af de i alt 100 nye udpegninger
af kulturmiljøer, som potentielt set kan komme i konflikt med eksisterende
arealudpegninger.
Skovrejsningsområder blev udpeget i forbindelse med de tidligere regionplaner.
Skovrejsningsområder er områder, hvor der er ønske om skovrejsning.
Skovrejsning neutral er områder, hvor der kan foretages skovrejsning
i modsætning til skovrejsning minusområder, hvor skovrejsning er uønsket.
Arealudpegningerne af kulturmiljøer kan i fremtiden få betydning for udpegning
af skovrejsning plus-, neutral- og minusområder.
I forbindelse med større sammenhængende kulturmiljøer, hvor det er det
samlede indtryk af flere kulturhistoriske elementer, der danner det specifikke
kulturmiljø, som for eksempel herregårdslandskaberne, kan skovrejsning
sløre den samlede oplevelse af kulturmiljøet og områderne bør være skovrejsning
minusområder. Flere af kulturmiljøerne er anført til at være sårbare
overfor enhver form for anlægsarbejder herunder skovrejsning.
Potentielle vådområder er områder som typisk er eller har været drænet
eller afvandet for at kunne opdyrkes. Det er vådområder, som med fordel
kan genskabes ved at ophøre med afvandingen. Ved retablering af vådområder
kan der gå kulturspor tabt, som for eksempel træde sten. Der bør derfor
tages særligt hensyn til disse og foretages en afvejning mellem natur og
miljøgevinsten ved retablering i forhold til mulige tab af kulturhistoriske
værdier.
I næste afsnit er de forskellige miljøparametre vurderet i skemaform. Det er
både positive og negative påvirkninger vurderet på kort, mellem og langsigt.
Formået med skemaet er, at den fornødne systematik, oversigt og helhedsbetragtning
er sikret. Matricen kan efterfølgende anvendes i forbindelse med
screeningen af lokalplaner for de pågældende rammer.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
70

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Udpegning af kulturmiljøer
8.2.2 'Det brede miljøbegreb'
Tabel 8-2 Miljøvurderingsmatrice for udpegning af kulturmiljøer
kulturmiljøudpegning
/ Miljøparametre
Kulturmiljøer i byerne
Kulturmiljøer i det
åbne land
Fredede og bevaringsværdigebygninger
Kirkeomgivelser
Befolkning, menneskers
sundhed
Potentiel langsigtet positiv
påvirkning, da der kan bevares
eller etableres rekreative
områder i byerne omkring
kulturmiljøerne.
Potentiel langsigtet positiv
påvirkning, da der bevares
eller skabes rammerne for
at etablere rekreative områder
i forbindelse med kulturmiljøerne
i det åbne land.
anlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
Biologisk mangfoldighed / flora
og fauna
Potentiel langsigtet positiv påvirkning
af bevarelse af grønne områder
i byen, som kan fungere som
ledelinjer samt bevarelse af gamle
træer som kan være habitat for
flagermus.
Potentiel langsigtet positiv påvirkning
da grønne områder og mindre
naturområder som findes i tilknytning
til kulturmiljøet bevares. For
eksempel ved de militære anlæg.
I forbindelse med vedligeholdelse
skal der tages hensyn til eventuelt
sjældne dyr og planter omkring de
kulturhistoriske elementer.
Landskabs og jordbund Kulturarv
Potentiel langsigtet positiv påvirkning af by-landskabet og oplevelsen
af det historiske urbane landskab.
Det kulturhistoriske landskab og de dertilhørende æstetiske værdier
vil blive påvirket positivt på længere sigt, da udpegningerne
sikre hensynet til kulturmiljøerne i det åbne land og dermed også
indirekte de landskaber og den natur, de indgår i.
.
71
En positiv langsigtet påvirkning
af kulturværdierne
i byerne og i
de fleste tilfælde også
bevaringsværdige bygninger
En positiv langsigtet påvirkning
af kulturværdierne
i det åbne
land.
Neutral Neutral Neutral Positivt langsigtet påvirkning.
Neutral Neutral? Potentiel langsigtet indirekte positiv påvirkning, da visse landskabelige
værdier kan bevares i forbindelse med at sigtelinjer til
og fra kirkerne i det åbne land ikke må forstyrres.
Positivt langsigtet påvirkning.

M Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Udpegning af kulturmiljøer
8.3 Vurdering af kumulative konsekvenser
Samlet set vurderes der ikke at være forbundet væsentlige negative miljøpåvirkninger
med udpegningen af kulturmiljøer i Næstved Kommune og derfor
heller ingen kumulative negative påvirkninger. Til gengæld vurderes der,
at være flere potentielle positive effekter som kumulativt vil kunne resultere
i en positiv påvirkning af landskabet, kulturarven, biologisk mangfoldighed
og rekreative muligheder i kommunen.
8.4 Afbødende effekter
Der vurderes ikke at skulle udføres afbødende effekter.
8.5 Miljøvurdering af alternativer
Der er, som tidligere beskrevet, ikke fremlagt andre udpegninger af kulturmiljøer
end dem, der er fremlagt i kommuneplanen, og der er ikke indkommet
andre forslag i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag hos andre
myndigheder.
0-alternativet til udpegningerne er, som beskrevet, at der i Næstved Kommune
kun vil være udpegede kulturmiljøer i det åbne land i den tidligere
Fuglebjerg Kommune. Flere af kulturmiljøerne er delvis beskyttet, som det
er i dag, flere bygninger er fredet efter bygningsfredningsloven, andre kulturmiljøer
er udpeget til at have national betydning, og andre igen er udpeget
til kulturarvsareal. Der er stadig enkelte af kulturmiljøerne i kommuneplanen,
som ikke allerede er beskyttet, som derfor vil være mindre beskyttede
i 0-alternativet. Samtidig vil der ikke blive sendt det samme signal fra
kommunen, om at ville prioritere kulturmiljøer i planlægningen.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
72

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Udpegning af lavbundsområder og potentielle vådområder
9 Miljøvurdering af udpegning af
lavbundsområder og potentielle
vådområder
9.1 Beskrivelse af planforslaget
Lavbundsarealer og potentielle vådområder er begge 'lavbundsarealer', dvs.
områder der tidligere har rummet enge og moser, afvandede søer og tørlagte
kyststrækninger, som har rummet naturværdier, inden de blev opdyrket
landbrugsmæssigt. Således var kommuneplanens lavbundsarealer allerede
klassificerede som lavbundsarealer ved forrige århundredeskifte.
Forskellen mellem definitionen af 'lavbundsarealer' og potentielle vådområder
er, at:
• lavbundsarealer er udpeget for at sikre muligheden for, at arealerne
kan genetableres som naturområder i fremtiden, mens
• potentielle vådområder er udpeget med det formål at have lavbundsarealer
til statslige vandmiljøplaner, hvor naturgenopretningsprojekter af
vådområder egner sig bedst til at reducere tilførslen af næringsstoffer til
vandmiljøet, jf Miljøministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998. Udpegningen
er gældende for kommuneplanlægningen.
Overordnet set er arealet udpeget til lavbundsarealer og potentielle vådområder
i forbindelse med den nye kommuneplan blevet større. Arealudvidelsen
for de potentielle vådområder skyldes delvis, at der, med vedtagelsen af
Vandmiljøplan III, er stillet krav om, at der skal udtages yderligere 4000 ha
lavbundsarealer af omdriften på landsplan. En anden grund er, at Næstved
Kommune har kort fra 1846- 1899 som udpegningsgrundlag i forhold til, at
amterne brugte senere kort (ca. 1900), hvorved lavbundsarealer ikke fremstod
som vådområder længere, da mange lavbundsarealer allerede var inddraget
til landbrugsjord.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
73

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Udpegning af lavbundsområder og potentielle vådområder
9.1.1 Kommuneplanens retningslinjer for lavbundsområder
Som led i kommunens opgave med at varetage bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser
i det åbne land har Miljøministeriet opfordret til at
fastholde retningslinjerne for lavbundsarealer.
Retningslinjer
1. Der må ikke deponeres jord eller laves terrænreguleringer i lavbundsarealerne,
som kan forhindre muligheden for senere at genskabe det
naturlige vådområde.
2. Der må ikke plantes træer i lavbundsarealerne, med mindre det er
træer der kan vokse i en sumpskov og vil kunne tåle en naturlig vandstand
i området.
Potentielle vådområder
3. I de udpegede potentielle vådområder, vist under kortemnet Potentielle
Vådområder, skal kommunen sikre at der kan etableres vådområder,
som kan bidrage til at reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet.
4. I de udpegede potentielle vådområder må der ikke efter planloven §
35, stk 1, meddeles tilladelse til byggeri og anlæg m.v., som kan forhindre,
at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes.
Øvrige lavbundsarealer
5. De udpegede lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri
og anlæg for at sikre eksisterende natur eller mulighederne for fremtidig
naturgenopretning.
6. Hvis det ikke er muligt at undgå placering skal der tages hensyn til
lavbundsarealet gennem udformningen af anlægget eller byggeriet, f.eks.
ved terrænregulering eller ved at anlægge veje på broer.
9.2 Vurdering af konsekvenser
Udgangspunktet for ændringen i kommuneplanen er, at der er en arealforøgelse
mht. udpegede lavbundsarealer og potentielle vådområder. Dog er
der udtaget tre potentielle vådområder; ét langs Susåen ved Gunderslevholm,
ét syd for Porsemosen og det sidste område ligger ved Fladså Banker/Myrup.
De to første områder er omfattet af international og/eller national naturbeskyttelse.
Da disse områder er beskyttede, kan der ikke ske nogen negativ
miljøpåvirkning af, at områderne udgår som mulige potentielle vådområder.
Området ved Fladså Banker/Myrup består af flere delområder og alle disse,
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
74

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Udpegning af lavbundsområder og potentielle vådområder
undtagen ét, er ikke beskyttede. Det kan derfor ikke udelukkes, at det udtagede
område i fremtiden kan blive benyttet til en aktivitet, som påvirker
miljøet negativt.
I scopingfasen er det vurderet (se bilag 13.1), at den administrative udpegning
og mulige fremtidige implementering af lavbunds- og potentielle vådområder
enten ikke har nogen påvirkning, eller vil have en positiv miljøpåvirkning.
Det er desuden vurderet, at en miljøvurdering ikke er nødvendig, da en implementering
af udpegningerne i miljømæssig henseende vil:
• leve op til miljømålsætninger af (inter)national og kommunal karakter
• kun vil have positive miljøpåvirkninger, og derfor ikke kræver afbødende
effekter
Grunden til at miljøpåvirkningen ved en implementering af et projekt med
stor sandsynlighed kan forventes at være positiv er, at implementeringen
tillader eksisterende økonomisk udnyttelse af ressourcen, med andre ord
lavbundsarealerne, men samtidig giver grundlag for, at en miljømæssig forbedring
kan finde sted.
Nogle positive miljømæssige direkte, indirekte og kumulative konsekvenser
ved implementering af et naturgenopretningsprojekt i et potentielt vådområde
inkluderer: reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet, bedre
økologiske spredningskorridorer, genetablering af naturligt plante- og dyreliv,
som sandsynligvis inkluderer bilag IV-arter og andre truede/beskyttede
arter, nyt rekreativt areal, som bidrager til en bedre sundhedstilstand, hvis
mennesker kommer ud at røre sig i den, endda muligvis grobund for erhvervsliv,
der opstår som konsekvens af øget behov for serviceydelser i området.
Af mulige negative miljøpåvirkninger, kan nævnes, at et vådområde bliver
etableret et sted, hvor der er et ukendt arkæologisk fund, og fundet bliver
beskadiget ved den naturgenopretningen eller bliver etableret i et kulturmiljø,
som er vurderet til at have større værdi end vådområdet. Sandsynligheden
for, at dette vil ske, er minimal, da der ved hjælp af en GIS-screening
er blevet identificeret mulige overlap med kulturmiljøudpegningerne, ligesom
der også er undersøgt overlap med arealudlæg.
Desuden er ikke alle steder velegnede til naturgenopretningsprojekter, da
oversvømmelse med næringsrigt vand på næringsfattige og/eller kalkrige
enge og moser vil ødelægge den flora, som findes på arealerne. Desuden
kan øget vandstand i forbindelse med et vådområdeprojekt betyde, at
græsning og slæt ikke længer er mulig. Derved kan biodiversiteten og også
forringes i for eksempel en ådal.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
75

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Udpegning af lavbundsområder og potentielle vådområder
9.3 Afbødende effekter
Hvis en konsekvens er vurderet som værende væsentlig og negativ, er det
vurderet, om og hvordan de negative konsekvenser kan afbødes, det vil sige
undgås, minimeres, eller der kompenseres for dem.
Forslag til afbødende foranstaltninger i miljøvurderingen er primært minimering.
Der er tale om en bred vifte af afbødende foranstaltninger – fra det
meget konkrete til det mere strategiske. Nogle af foranstaltningerne kan
implementeres direkte gennem kommuneplanen, andre skal implementeres
gennem den videre planlægning, herunder lokalplanlægningen og VVM. Nedenfor
er en liste med forslagene relevante for udpegninger af lavbundsarealer
og potentielle vådområder.
Tabel 9-1 Afbødende effekter
Sikring af befolkningens levevilkår
Sikring af natur
Grundig registrering af lysåben natur og vurdering af konsekvenser inden et vådområdeprojekt
gennemføres.
Beskyttelse af jord og grundvand
Beskyttelse af kultur og fortidsminder
Det skal sikres, at det lokale museum kontaktes inden større arbejder igangsættes i et lavbundsareal,
så der kan laves en eventuel arkæologisk forundersøgelse jf ny museumslov.
Afhængig af fundets værdi, skal der tages relevante hensyn.
Begrænsning af energiforbrug
9.4 Miljøvurdering af alternativer
Der er ikke indkommet alternativer i den indledende høring eller været diskuteret
alternativer af kommunalbestyrelsen eller byrådet.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
76

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Overvågning
10 Overvågning
På dette overordnede strategiske niveau er detaljeringsniveauet for overvågningsprogrammer
lig det, der allerede er defineret på nationalt niveau,
bl.a. registrering og overvågning af bilag IV-arter, beskyttet natur og vandkvalitet.
Det primære nationale overvågningsprogram hedder: NOVANA, som står for
National Overvågning af Vand og Natur. Programmet er omfattende og indebærer
en lang række undersøgelser og prøveudtagninger ved udvalgte
målestationer. Undersøgelserne kan vedrøre jord, luft, vand eller dyre- og
planteliv.
Endelig kommer det nye nationale overvågningsprogram med betegnelsen
Decentral Vand og Naturovervågning og forkortes til DEVANO. Målet med
det nye program er bl.a. at overvåge effekten af gennemførte indsatsplaner
for de enkelte vandområder og NATURA 2000-områder og afdække årsagerne
til en eventuelt dårlig miljøtilstand.
Ud over de to egentlige overvågningsprogrammer skal der laves vandplaner
for alle landets vandområder og NATURA 2000-planer for Danmarks EUnaturbeskyttelsesområder,
de såkaldte NATURA 2000-områder.
Ved mere detaljerede projekter vil det være relevant at udarbejde en beskrivelse
af de påtænkte projekt relaterede overvågningsforanstaltninger. I
denne miljøvurdering er der derfor suppleret med en guideline til overvågningsemner,
som bør overvejes i forbindelse med konkrete projekter.
Tabel 10-1 Oversigt over konkrete parametre, der bør overvåges i forbindelse med
konkretisering af emnerne, der miljøvurderes i denne rapport.
Befolkningens levevilkår
Det anbefales, at trafikforholdene og trafikuheld overvåges nøje i takt med byudviklingen og
udvidelse af detailhandel.
Flora og fauna
Der udføres supplerende feltundersøgelser for at afdække markfirbenets, flagermus eller
andre bilag IV-arteres levesteder i forbindelse med konkret projektering, hvor det vides, at
der findes bilag IV-art i området uden nærmere lokalisering.
Alle aspekter af plante- og dyreliv samt sjældne arter og nærhed til Natura 2000-områder
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
77

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Overvågning
skal undersøges nærmere, når der skal ske en reel udvikling i de udlagte områder.
Overflade- og grundvand
Der er flere af arealudlæggene og muligvis også placeringen af ny detailhandel, der ligger i
områder med særlige drikkevandsinteresser. Det anbefales, at vandforbruget, vandkvaliteten
og vandbalancen samt grundvandsbeskyttelsen løbende overvåges.
Øget byudvikling i Næstved og andre områder ligger inden for vandplanernes hovedvandløbsoplande
og skal relateres til målsætningerne i vandplanerne. Vandplanerne er endnu
ikke udpeget. Men der skal senere i konkrete projekter tages hensyn til målsætningerne.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
78

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Lovgivning og miljøbeskyttelsesmål
11 Lovgivning og miljøbeskyttelsesmål
I loven om miljøvurdering er der krav om, at planen vurderes i forhold til de
miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på international plan eller medlemsstatsplan,
og som er relevante for planen. Ved mere detaljerede planer skal
det ligeledes dokumenteres, hvordan der, under udarbejdelsen af dem, er
taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn.
Der findes en række internationale og nationale lovgivninger, som indeholder
flere miljøbeskyttelsesmål, som Danmark og kommunerne skal leve op
til i deres planlægning.
11.1 Internationale miljøbeskyttelsesmål
11.1.1 Natura 2000-direktiver
EU har en overordnet målsætning om at stoppe forringelser af biodiversiteten
senest i 2010. Ét af de vigtigste midler til at opfylde denne målsætning
er de såkaldte Natura 2000-direktiver. EF-habitat- og EFfuglebeskyttelsesområderne,
under Natura 2000, danner tilsammen et økologisk
netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. I Danmark
kaldes områderne også for internationale naturbeskyttelsesområder, og her
indgår også Ramsar-områderne.
En hovedhjørnesten i beskyttelsen er, at myndighederne i deres administration
ikke må gennemføre planer, projekter eller lignende, der kan skade de
arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Derfor er
der krav til myndighederne om at vurdere konsekvenserne af et projekt eller
en plan i de tilfælde, som kan påvirke et Natura 2000-område. Hvis planen
eller projektet kan skade området, eller der er tvivl herom, kan planen
eller projektet ikke besluttes.
Habitatdirektivet rummer også regler om at beskytte særlige arter, både i
og udenfor Natura 2000-områder. Det er de såkaldte bilag IV-arter. Disse
arter (flere padder, markfirben, odder, hasselmus m.fl.) må ikke få beskadiget
deres yngle- eller rasteområder. Der er fastsat regler i habitatbekendtgørelsen,
som pålægger myndighederne at sikre sig, at der ikke gives tilladelser
eller vedtages planer med videre, der kan beskadige eller ødelægge
yngle- og rasteområderne.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
79

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Lovgivning og miljøbeskyttelsesmål
11.1.2 Natura 2000-områder og bilag IV-arter i Næstved
Kommune
Natura 2000-områder
Næstved Kommune har i alt 8 Natura 2000-områder. Disse er præsenteret i
tabelform nedenfor og omfatter:
Tabel 11-1 Natura 2000-områder i Næstved Kommune
Geografisk område Natura 2000 nummer
Karrebæk, Dybsø og Avnø Fjorde/ Havet
og kysten mellem Karrebæk Fjord
og Knudshoved odde
Tystrup-Bavelse Sø
Suså med Tystrup-Bavelse Sø og
Slagmosen
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
Fuglebeskyttelsesområde nr. 81
Ramsar nr. 20 / Habitatområde nr.
148
Fuglebeskyttelsesområde nr. 93
Habitatområde nr. 194
Holmegårds Mose /-og Porsmose Habitatområde nr. 145
Fuglebeskyttelsesområde 91
Rådmandshave Habitatområde nr. 146
Figur 11-1 viser et kort over Natura 2000-områderne i kommunen. Den
tynde grønne linje er kommunegrænsen, mens den kraftigere grønne linje
er Susåen. De pink områder er fuglebeskyttelsesområder, de skraverede
grønne områder er habitatområder, og de brune områder er Ramsarområder.
Som det også fremgår af er der sammenfald mellem flere af områdeudpegningerne.
.
80

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Lovgivning og miljøbeskyttelsesmål
Figur 11-1 Oversigt over Natura 2000-områderne i kommunen. (Kilde: Miljøportalen.)
Bilag IV- arter
Følgende gives en skematisk oversigt over hvilke bilag IV-arter, der forekommer
i Næstved Kommune, hvor de er fundet og eller, hvilket habitat de
er tilknyttet. Oversigten er baseret på rapporterne: Oversigt over Bilag IVarter
i Næstved Kommune (2007) samt oversigt over paddelokaliteter i
Næstved Kommune (2007).
Tabel 11-2 Oversigt over forekomsten af bilag IV-arter i Kommunen samt præcisering
af arternes lokalisering.
Bilag IV-art Lokalitet / Habitattype
Dyr
Pattedyr/ Hvaler
Spættet sæl (Phoca vitulina) Indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde
145
Flagermus
Vandflagermus (Myotis daubentonii) Fundet mange steder i Kommunen jagende lavt
over vandfladen på de fleste åløb og søer
Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) Fundet en del steder i Kommunen jagende især i
højskov, over skovveje og lysninger
Brunflagermus (Nyctalus noctula) Vil formodentlige kunne findes næsten overalt i
Kommunen, jagende over skov såvel som åbent
land og by.
Sydflagermus (Eptesicus serotinus) Fundet mange steder i Kommunen. Jager fortrinsvis
langs skovkanter men også i helt åbent
land
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
81

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Lovgivning og miljøbeskyttelsesmål
Bilag IV-art Lokalitet / Habitattype
Skimmelflagermus
(Vespertilio murinus)
Langøret Flagermus
(Plecotus auritus)
Krybdyr/ Øgler og Padder
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
Fundet enkelte gange i Kommunen
Fundet nogle gange i Kommunen på trods af at
den er vanskelig at registrere.
Markfirben (Lacerata agilis) Fundet langs kysten ved Karrebæksminde og vest
for, i et stort areal centreret omkring Mogenstrup
samt i en kile fra Herlufmagle til Næstved
Stor Vandsalamander
(Triturus cristatus)
Vidt udbredt
Klokkefrø (Bombina bombina) 1 bestand ved Enø/ Karrebækstorp
Løgfrø (Pelobates fuscus) Måske 1 bestand ved Kyse
Løvfrø (Hyla arborea) 1 bestand ved Rejnstrup Overdrev
Spidssnudet frø (Rana arvalis) Ret vidt udbredt. Steder talrig
Springfrø (Rana dalmatina) Vidt udbredt
Strandtudse (Bufo calamita) 1 bestand ved Dybsø/nord for Lov
Grønbroget tudse (Bufo viridis) 2 kendte bestande ved Mogenstrup og Dybsø
Planter
Mygblomst (Liparis Loeselii) 2 bestande ved Holmegårds Mose og Even belv
11.1.3 Vandrammedirektivet (eller direktiv 2000/60/EF om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger)
Vandrammedirektivet fastsætter en række konkrete miljømål.
Formålet med vandrammedirektivet er at sikre beskyttelse af vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand. Dette skal ske ved:
• at forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes
tilstand og, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for
jordbaserede økosystemer og vådområder der er direkte afhængige af
vandøkosystemerne,
• at fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse
af tilgængelige vandressourcer,
• at sigte mod forøget beskyttelse og forbedring af vandmiljøet bl.a. gennem
specifikke foranstaltninger til progressiv (vedvarende) reduktion af
udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og ophør eller udfasning
af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer,
• at sikre progressiv reduktion af forurening af grundvand og forhindre
yderligere forurening heraf,
.
82

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Lovgivning og miljøbeskyttelsesmål
• at bidrage til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke.
Næstved Kommune indgår i vanddistrikt Sjælland.
11.2 Nationale miljøbeskyttelsesmål
På nationalt plan findes der flere lovgivninger med miljøbeskyttelsesmål,
bl.a. miljøbeskyttelsesloven, hvor § 3 i loven bl.a. beskytter søer og naturtyper.
Der udover findes museumsloven, som beskytter sten- og jorddiger og fortidsminder
m.m.
11.3 Kommunens overordnede miljømålsætninger
På det lokaleplan har Næstved Kommune også bevidst arbejdet på at indarbejde
de overordnede miljømålsætninger i deres administration, således at
de indgår i grundlaget for kommunens planlægning og beslutninger.
Dokumenter, der illustrerer kommunens arbejde imod at integrere de overordnede
målsætninger i egen politik, inklusiv: Næstved Kommunes Agenda
21 handlingsplan for 2008-2011, Grøn plan, som er under udarbejdelse for
den ny kommune samt Kommeplanstrategi 2008-2020 og Udviklingsstrategi
for Karrebæk, Karrebæksminde og Enø 2005. Alle disse rapporter arbejder
med en integrering af sundhed, natur, trafik, kultur, fritid etc.
11.4 Integrering af miljøbeskyttelsesmålene i
kommuneplanen
Kommuneplanen holder sig på et niveau, hvor det ikke er muligt at vurdere
planen direkte i forhold til de internationale og nationale miljømålsætninger.
Næstved Kommune arbejder generelt i sin planlægning efter de internationale
og nationale målsætninger.
Intentionen med den nye Kommuneplan er, at planlægge sig ud af uhensigtsmæssig
forvaltning af resurser, hvilket umiddelbart er til fordel for naturen,
der skal beskyttes.
I forbindelse med denne miljøvurdering er kortlag med placeringen af de
udpegede arealudlæg, lavbundsarealer og potentielle vådområder og kulturmiljøer
blevet sammenlignet. Herved er det blevet konkretiseret, hvilken
natur og kultur, der vil blive påvirket ved en konkret udstykning af arealudlæggene.
En påvirkning er umiddelbart ikke nødvendigvis negativ, da Næstved
Kommune, med dette strategiske planlægningsværktøj, kan stille kompensations
krav i form af afbødende effekter til bygherre i designfasen.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
83

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Lovgivning og miljøbeskyttelsesmål
11.4.1 De 6 forslag til Kommuneplan 2009-2021 og Natura
2000- områder og bilag IV-arter
Da kommuneplanen er et planlægningsværktøj på strategisk niveau, skal
der ikke på dette niveau lave en konkret Natura 2000-konsekvensvurdering
af de 6 emner, som er blevet miljøvurderet i denne rapport.
I stedet skal her gøres opmærksom på, at der i forbindelse med konkret
planer, der direkte eller indirekte kan påvirke Natura 2000-områder eller
bilag IV-arter, skal laves konkrete konsekvensvurderinger.
11.5 Kommuneplanen og klima
Klimaændringer er indtænkt i kommuneplanen primært i forhold til arealanvendelse.
Der arbejdes med tilpasninger eksempelvis på kloakområdet og
med konkrete projekter og sektorplaner.
Næstved Kommune er i gang med at udarbejde en klimastrategi parallelt
med kommuneplanen. Denne vil blive udsendt medio 2009 med målsatte
handlinger.
Klimastrategien tænkes ikke direkte indarbejdet i kommuneplanen, men i
arbejdet med den senere klimaplan kan der opstå forhold, som vil få indflydelse
i forhold til kommuneplanen og øvrige sektorplaner. Viser der sig, når
klimaplanen er vedtaget, behov herfor vil der efterfølgende blive udarbejdet
et kommuneplantillæg.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
84

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Referencer
12 Referencer
Fladså Kommune (200?) Kommuneplan 2005-2017.
Fuglebjerg Kommune (200?) Kommuneplan 2002-2009. Hovedstruktur og
rammebestemmelser.
Holmegaard Kommune (2001) Kommuneplan 2000-2012. Hovedstruktur.
Næstved Kommune (2008) Forslag til Kommuneplan 2009-21 for Næstved
Kommune. Hovedstruktur.
Næstved Kommune (2008) Handlingsplan 2008-2011 Agenda 21.
Næstved Kommune (2007) Ny kommune - ny fremtid. Byrådets Kommuneplanstrategi
2008-2020.
Næstved Havn (2008) Konsekvensvurdering i forhold til fuglebeskyttelsesområde
nr. F81 og habitatområde nr. 148, "Havet og kysten mellem Karrebæk
fjord og Knudshoved odde" i forbindelse med udflytning af Karrebæksminde
Havns nordvestre dækmole samt etablering af nyt lystbådehavnsafsnit.
Næstved Kommune (200?) Grøn Plan for Næstved Kommune.
Næstved Kommune (200?) Lokalplan C1.1/30-3/E28.1-1/E3.1-1 for et område
til center- og erhvervsformål mellem Kanalvej og Vordingborgvej.
Næstved Kommune (200?) Detailhandelsplan. Næstved Kommune 2003-
2012
Næstved Kommune (2007) Oversigt over Bilag IV-arter i Næstved Kommune.
Udarbejdet af Biomedia
Næstved Kommune (2007) Oversigt over padde-lokaliteter i Næstved Kommune.
Udarbejdet af Amphi Consult.
Næstved Kommune (2005) Udviklingsstrategi for Karrebæk, Karrebæksminde
og Enø.
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
85

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Referencer
Næstved Kommune (2003) Redegørelse for detailhandelen i Næstved Kommune
2003-2012.
Næstved Kommune (200?) Næstveds fremtid. Kommuneplan 2001-2012.
Næstved Kommune (1993) Lokalplan D38.1-1 for et område til feriecenter
og lystbådehavn i Karrebæksminde.
Storstrøms Amt (2006) Regionplan 2005-2017.
Suså Kommune (2001) Susåplan 2000-2004. Fysisk planlægning.
Vestsjællands Amt (2005) Regionplan 2005-2016.
Hjemmesider
Miljøportalen: http://kort.arealinfo.dk/ - diverse kort
Fortidsfund: www.dkconline.dk/
Kort og matrikelstyrelsen: http://www.kms.dk/Sepaakort/
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
86

Miljøvurdering af ændringer af forslag til
Kommuneplan 2009- 2021
Sammenfattende redegørelse
Baggrund
Næstved Byråd vedtog den 10. november 2008 at offentliggøre et endeligt forslag til
Kommuneplan Næstved Kommune 2009-2021.
Der blev udarbejdet et forslag til kommuneplan og miljøvurderingsrapport, som har
været offentligt fremlagt i perioden fra den 2. december 2009 til og med den 27.
januar. Der blev afholdt en række borgermøder i høringsperioden. Forslaget tog sit
afsæt i kommuneplanstrategi 2007, Ny Kommune – Ny fremtid. Fokus i forslaget har
været at introducere den nye centerstruktur, bevarelse af kulturværdierne, grøn plan
og det åbne land.
I forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen, har kommunen
udarbejdet en sammenfattende redegørelse i henhold til § 9, stk. 2 i
miljøvurderingsloven. Denne skal behandle:
1. hvordan miljøhensyn er integreret i planerne eller programmet
2. hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i
offentlighedsfasen, er taget i betragtning,
3. hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der
også har været behandlet, samt
4. hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen
eller programmet.
Begrundelse for det valgte alternativ
Overordnet vurdering
Kommunen har valgt at genbruge meget store dele af det planmateriale , der allerede
er udarbejdet i de 5 gamle kommuner og 2 amter. De største ændringer i
kommuneplanen er den nye centerstruktur samt den planlægning der er tilvejebragt
for at udnytte de nye muligheder i den nye lov om detailhandel. Nye udlæg til bolig og

erhverv samt de nye retningslinjer for detailhandel er direkte knyttet op på den nye
centerstruktur. De øvrige omdrejningspunkter i kommuneplanen er bymiljøer og
byomdannelse, 100 kulturmiljøer, planlægning i det åbne land herunder nye anlæg,
skovrejsning og grøn plan.
Selve udarbejdelsen af en miljørapport har efter kommunens vurdering medvirket til
at afdække de relevante problemstillinger i forbindelse med udarbejdelse og
fremlæggelsen af planforslagene. Rapporten har medvirket til, at landskabelige,
natur- og miljømæssige hensyn er integreret i planerne.
Det er kommunens vurdering, at kommuneplanforslaget fremmer kommunens og
lokalområdernes bæredygtige udvikling navnlig ved at planlægge på basis af den nye
centerstruktur og den medfølgende udpegning af arealer til bolig og erhverv.
Konkrete miljøforhold
Kommunen har modtaget 70 bemærkninger i høringsperioden. Der er ikke indkommet
indsigelser eller bemærkninger direkte til miljørapporten, som har fokus på
centerstrukturen, detailhandel, arealudlæg, udvidelse af Karrebæksminde
lystbådehavn, kulturmiljøer samt lavbundsarealer og potentielle vådområder.
Kommunen har dog modtaget en række indsigelser med emner relateret til
miljøvurderingen navnlig omkring arealudlæg og kulturmiljøer. Indsigelserne er
behandlet i ”Hvidbog – Resumé af indsigelser, med administrationens bemærkninger
og indstillinger”. De emner, der skønnes at have en mulig miljøpåvirkning er vurderet
i afsnittet nedenfor.
Det åbne land
I forbindelse med kommuneplanforslaget blev der fremsat forslag om at der ikke bør
rejses skov sydvest og vest for Tybjerglille Bakker, da dette vil ødelægge udsigterne
fra landsbyen som er højt placeret i landskabet.
Der er derfor lavet et forslag til en revision af skovrejsningsområdet, der tager hensyn
til udsigterne fra landsbyen, landskabet og økologiske forbindelser/
spredningskorridorer.
Der er fremsat ønsker om at stille vindmøller op i tre områder. De tre forslag er
tidligere blevet behandlet af kommunen. Forslagene ligger områder med stor
landskabelig, naturmæssig og/eller kulturhistorisk værdi.
De ønskede områder udlægges ikke til vindmølleområder.

Brøderup-Tappernøje
Der er flere indsigelser mod at udlægge et nyt 11,5 ha. boligområde i den nordlige del
af Tappernøje primært på grund af efterskolens aktiviteter i området.
Hovedparten af boligområdet udtages af kommuneplanen. 0,7 ha. i direkte tilknytning
til det eksisterende byområde fastholdes dog.
Der gøres indsigelse mod udlæggelse af et 13,5 ha. erhvervsområde ved Sneserevej i
Tappernøje, idet området i forvejen er belastet af støj.
Arealet er rettet mod særlig transportkrævende erhverv med beliggenhed op til
motorvejen, som den tunge trafik fortrinsvis vil anvende. Arealet fastholdes til
erhvervsformål.
Glumsø
Flere borgere gør indsigelser mod at udlægge et 10 ha. areal til erhverv i Glumsø,
mens én enkelt ønsker, at formålet ændres fra erhverv til bolig. Der foreslås flere
alternativer placering af erhvervsområdet.
Arealet udtages af den endelige kommuneplan. Udlæg af alternative arealer til erhverv
udsættes til efterfølgende planlægning.
Et boligområde på 16 ha. ved Glumsø ønskes af flere udtaget af kommuneplanen, idet
der fortrinsvist kun ønskes byudvikling nord for byen.
Boligområdet udgår.
Herlufmagle-Gelsted
Flere borgere ønsker et 10 ha. erhvervsområde nord for Herlufmagle udtaget af
kommuneplanen primært begrundet i Herlufmagle kirke og indsigtsforholdet til denne.
Der foreslås alternative placeringer af erhverv.
Arealet udtages af den endelige kommuneplan. Udlæg af alternative arealer til erhverv
udsættes til efterfølgende planlægning.
Der indkom en indsigelse fra ejer mod, at hans ejendom i Gelsted indgår i et
byudviklingsområde, idet der er ønske om at fortsætte med hestehold og relaterede
aktiviteter på deres ejendom.
Arealudlægget fastholdes i kommuneplanen, idet kommunen vil arbejde for en samlet
god løsning.

Fuglebjerg
Byrådet ønsker at sikre, at det allerede lokalplanlagte areal til erhverv ved landevejen
i den nordlige del af Fuglebjerg udnyttes, før det overvejes at inddrage yderligere
areal til erhverv.
Det udlagte erhvervsareal på 13,8 ha. i den sydlige del af byen til ændres til et
perspektivareal.
Der er et ønske om at flytte et udlagt boligareal i den nordlige del af Fuglebjerg,
således at en kile med åbent land vil blive friholdt ind mod Fuglebjerggaard.
Arealet i Fuglebjerg flyttes og ændres til perspektivareal, idet den nye placering af
rammeområdet giver en bedre afrunding af Fuglebjerg by.
Fensmark/Næstved
Borgere i Søndre Fensmark er bekymrede for at Næstved og Fensmark vil gro
sammen, hvis det 42 ha. store arealudlæg til boliger fastholdes.
Areal udlægget reduceres med 17 ha. mod øst nærmest skovbrynet. De 17 ha.
ændres til perspektiv areal.
Der er ønske om, at udlægge et nyt boligareal nord for Jeshøjvej, idet det naturligt vil
høre sammen med det i forvejen udlagte boligareal ved Fensmark.
Arealet medtages som perspektivareal i den endelige kommuneplan.
Toksværd
Staten gør indsigelse mod vejforholdene ved de nye to boligområder ved Gelsted og
Toksværd, da hovedlandevejen er stærk befærdet i forvejen.
Boligområde på 22 ha. øst for Toksværd bygade ændres til perspektivarael.
Boligområde på 5,2 ha. øst for hovedlandevejen i Gelsted vejforsynes ad eksisterende
kommunevejstilslutninger til hovedlandevejen. Staten har godkendt, at boligarealet på
5,2 ha. kan medtages.

Hyllinge
Der er et ønske om at udlægge en del af Pilegården i Hyllinge til boligformål.
Antenneforeningen har en mast i området og har specifikke ønsker til bebyggelsen
begrundet i modtagelse af signaler.
Arealet medtages som perspektivareal i kommuneplanen. Når der udarbejdes
lokalplan vil der blive taget nærmere stilling til antennemast m.m.
Kulturmiljø
Der er indkommet flere ønsker om medtagelse af områder som kulturmiljø
eksempelvis landsbyen Gødstrup, Karrebækstorp teglværk og Trælløse kalkleje.
Forslagene er konkret vurderet og der er medtaget en del af forslagene i kulturmiljø
udpegningen. Der er tilsvarende taget nogle områder ud af kulturmiljøudpegningen.
Yderligere miljøvurdering
Kommunen vurderer, at ændringerne i kommuneplanen ikke er af en karakter, som
giver anledning til yderligere miljøvurdering.
Overvågning
Overvågning af planens indvirkninger på miljøet sker gennem en række lovgivninger,
der særskilt regulerer de pågældende aktiviteter.
Overvågningen af de væsentligste miljøpåvirkninger af planen vil bestå i, at den
efterfølgende lokalplanlægning, byggesagsbehandling og miljøsagsbehandling følger
op på de problemstillinger, som er beskrevet i Miljørapporten.
I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplaner vil der som minimum blive foretaget en
miljøscreening ifølge miljøvurderingsloven. Større bygge- og anlægsarbejdet, der er
omfattet af VVM-bekendtgørelsen, vil som minimum blive screenet.

Miljøvurderingsrapport Næstved Kommuneplan 2009-2021
Bilagsfortegnelse
Bilag 13.1 Scopingtabeller
Bilag 13.2 Kort over den nye centerstruktur
Bilag 13.3 Kort over arealudlæg for erhverv og bolig
Bilag 13.4 Kort over kystmorfologien 1+2
Bilag 13.5 Kort over drikkevandsinteresser
Bilag 13.6 Kort over jordforurening
Bilag 13.7 Kort over Natura 2000-område: Karrebæk,
Dybsø og Avnø Fjorde/ Havet og kysten mellem
Karrebæk Fjord og Knudshoved odde
(Fuglebeskyttelsesområde nr. 81 /Ramsar nr. 20 /
Habitatområde nr. 148)
Bilag 13.8 Kort over §3 registreret natur og
strandbeskyttelseslinje
Bilag 13.9 Kort over lavbundsområder
Bilag 13.10 Kort over potentielle vådområder
Bilag 13.11 Kort over udtaget potentielt vådområde: Susåen
ved Gunderslevholm
Bilag 13.12 Kort over udtaget potentielt vådområde: syd for
porsemosen
Bilag 13.13 Kort over udtaget potentielt vådområde: ved
Fladså Banker/Myrup
S:\FysiskPlanlaegning\Kommuneplan 2009\Miljøvurdering\291008_Miljøvurdering_Næstved Kommuneplan_endelig.doc
.
3

Næstved-Bladet uge 32 / 2009
Offentliggørelse af Kommuneplan 2009-21 for Næstved Kommune
Byrådets vedtagelse af kommuneplan 2009-21
Næstved Byråd har på sit møde den 11. maj 2009 vedtaget kommuneplan 2009-21 for Næstved kommune endeligt.
• Næstved kommuneplan 2009-21 erstatter
Kommuneplan 2002-09 for Fuglebjerg, kommuneplan 2005-17 for Fladså, kommuneplan 2000-2012 for Holmegaard,
kommuneplan 2001-12 for Næstved og kommuneplan 2000-04 for Suså, inklusiv alle kommuneplantillæg med
undtagelse kommuneplantillæg med VVM-retningslinjer for anlæg der endnu ikke er opført.
• Regionplan 2005-17 for Storstrøms amt med undtagelse af regionplantillæg med VVM-retningslinjer for anlæg der
endnu ikke er opført og med undtagelse af afsnit 7.1. og 7.2 som først bortfalder når den statslige vandplan er
offentligt bekendtgjort, og afsnit 6.4 som først bortfalder når den regionale råstofplan er offentligt bekendtgjort.
• Regionplan 2005-16 for Vestsjællands amt med undtagelse af regionplantillæg med VVM-retningslinjer for anlæg der
endnu ikke er opført, og med undtagelse af regionplanens kapitel 10 og 11 som først bortfalder når den statslige
vandplan er offentligt bekendtgjort, og kapitel 9 som først bortfalder når den regionale råstofplan er offentligt
bekendtgjort.
Hvor kan kommuneplanen ses
Kommuneplanen med tilhørende miljørapport, detailhandelsredegørelse og udpegning af 100 kulturmiljøer bekendtgøres den
4. august 2009. Kommuneplanen kan herefter ses på Rådhuset, på Bibliotekerne og i BorgerServicecentrene, inden for de
normale åbningstider. Miljørapport, detailhandelsredegørelse og udpegning af 100 kulturmiljøer findes kun elektronisk.
Kommuneplanen og tilhørende bilag, samt miljørapport, detailhandelsredegørelse og udpegning af 100 kulturmiljøer kan også
ses på Kommunens hjemmeside www.naestved.dk/kommuneplan samt på PlanDK.
Om kommuneplanens opbygning
Næstved kommuneplan 2009-21 består af to pdf-hæfter: Bind 1, Hovedstruktur med 3 tilhørende kortbilag og Bind 2, Rammer
for lokalplanlægningen. Under hvert enkelt afsnit i kommuneplanens hovedstruktur er der henvist til på hvilket kortbilag
udpegningen findes samt at udpegningen kan ses på som web-kort emne.
Der arbejdes i øjeblikket på at gøre kommuneplanen tilgængelig i en egentlig elektronisk udgave, som informationer på kort
på webkort.naestved.dk. Dette arbejde forventes afsluttet primo november 2009. Når web-udgaven ligger klar vil man via
kommunens hjemmeside kunne generere alle relevante detailkort med samtlige udpegninger i et givent område i kommunen.
Indtil web-udgaven af kommuneplan 2009-21 ligger klar kan der ved tvivlsspørgsmål rettes henvendelse til plankontoret, som
kan udlevere relevante detailudsnit af kommuneplanens arealudpegninger.
Retsvirkninger
Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen.
Inden for byzoner kan Byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens
rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret
byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret
anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i
kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til
offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.
Klagevejledning
For Miljøministeriets Lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. oktober 2008 af lov om planlægning
Der kan kun klages over retlige spørgsmål. Heri ligger, at der ikke kan klages over de skøn, som kommunen har udøvet.
Derimod kan der klages, hvis De mener, at regler er fortolket forkert, eller at kompetence- eller procedureregler ikke er
overholdt.
For at kunne klage skal man have en individuel, væsentlig interesse i sagen udfald.
Klagemyndighed er Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K., hvortil en klage skal indsendes. Klagen
skal være skriftlig.
Klagen skal være indgivet inden 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen er offentliggjort, regnes fristen fra
offentliggørelsen.
Medmindre klageinstansen bestemmer andet, skal en afgørelse efterleves, selv om den påklages.
Hvis kommunens eller klageinstansens afgørelse ønskes indbragt for en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at
afgørelsen er meddelt eller offentliggjort.
Det er betingelse for Naturklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. til Naturklagenævnet.
Nævnet vil sende en opkrævning på gebyret, når Nævnet har modtaget klagen. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde
behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets
hjemmeside www.nkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis man får helt eller delvis medhold i en klage.
NÆSTVED BYRÅD