Vikinger

planetariet.dk

Vikinger

- De Rejsende fra Nord

Skolemateriale. IMAX TYCHO BRAHE PLANETARIUM

De RejSende fra Nord

Side 1


Vikingetiden

Vikingetiden begynder en tidlig

morgen i sommeren 793. En

bande krigere fra Skandinavien

kommer sejlende i ly af morgendisen

og angriber det

kristne kloster i Lindisfarne

ved Englands nordøstlige kyst.

Angrebet er hurtigt, brutalt og

fuldstændig uventet. De hedenske

angribere ved, at der findes

store ubeskyttede rigdomme på

de kristne klostre. Den rædsel

og terror, som de omgiver sig

med, er så voldsom, at nyheden

om de barbariske mænd fra

nord breder sig som en løbeild

gennem Europa.

- De Rejsende fra Nord

Skolemateriale. IMAX TYCHO BRAHE PLANETARIUM

Det rygte de fik dengang, præger stadig vores syn på vikingerne,

og det var en brutal begyndelse for en bemærkelsesværdig tidsalder

fuld af eventyr og opdagelser. I løbet af de næste 300 år begav

krigere, bønder og opdagelsesrejsende fra Skandinavien sig ud til

grænserne for den verden de kendte. Og længere endnu.

Vikingerne var dog næppe mere rå og brutale end så mange andre

krigere på deres tid. Et angreb på et kristent kloster kan for nogle

lyde voldsomt, men vikingerne var ikke kristne og følte ikke nogen

helligbrøde ved at angribe disse steder, der oven i købet var

fyldt med rigdomme.

Vikingerne fortsatte deres angreb og erobringer i England, Skotland,

Irland, Frankrig, Spanien, endog helt ind i Middelhavet. Via

floderne kom vikingerne – eller Rus, som man kaldte dem østpå

– til mellemøsten. De skabte et handelsnetværk over halvandet

tusinde kilometer og grundlagde deres eget kongerige: Rusland.

Men vikingerne var ikke kun søfarende pirater på togt for at angribe

forsvarsløse munke og byer. Som de fleste andre mennesker

i middelalderen var vikingerne også bønder. På det tidspunkt hvor

angrebet på Lindisfarne fandt sted, drog de ud for at finde nye rigdomme,

berømmelse og, især, nyt land.

De vikinger der drog mod syd og øst var for det meste krigere på

plyndrings- og erobringstogter, mens dem der drog mod vest, var

Side 2

Kirke og normansk klosterruin i Lindisfarne, England.

Ifølge nedskrevne optegnelser fandt det første vikingeangreb sted her år 793.

nybyggere og opdagelsesrejsende.

Vikingerne havde Nordatlanten for

sig selv, og efter at have koloniseret

adskillige småøer fandt de et enormt

land, hvor kun nogle få irske munke

nogensinde havde sat deres ben.

Der opbyggede vikingerne en ny

verden.

Sagnet fortæller, at en mand, der

efter at have overlevet en hård og

barsk vinter på øen, hævngerrigt

gav den navnet Island.


- De Rejsende fra Nord

Skolemateriale. IMAX TYCHO BRAHE PLANETARIUM

Vikingesamfundet

Nordboerne var for det meste fredsommelige bønder, der dyrkede

deres marker, passede deres kvæg og var dygtige købmænd.

Gennem hele vikingetiden – også når de var på erobringstogter

– fandt der fredelig samhandel sted mellem Skandinavien og de

omkringliggende lande.

Den sociale opbygning af samfundet bestod af en masse små

slægtssamfund, som havde hver deres høvding. Somme tider

mødtes nogle af høvdingene i større regionale forsamlinger - de

såkaldte ting – hvor man afgjorde lokale stridigheder og udmålte

straffe, hvis det var nødvendigt.

På Island, besluttede 36 høvdinge i året 930, at mødes på Thingvellir

- Tingsletten. Dér grundlagde de Altinget, en nationalforsamling,

som skulle bestemme landets love. Lovene var mundtlige,

hvert år fremsagde lovsigermanden Altingets love og tilføjede

eventuelle nye love og bestemmelser. Altinget på Island har

fungeret frem til i dag og betragtes som verdens ældste konstant

fungerende parlament.

Nordboernes samfund byggede dog ikke på princippet om lighed.

De frie mænd havde mange rettigheder og privilegier. Men slaveriet

var udbredt, og togterne havde ofte til formål at hjembringe

slaver. Afgifter og skatter florerede allerede dengang, mindre landmænd

skulle betale afgifter til autoriteterne i samfundet.

Vikingetidens kvinder hører man ikke meget om, de spillede ingen

officiel rolle. Når mændene var på togt måtte kvinderne dog også

klare deres arbejde og ligeledes senere, hvis de ikke vendte hjem.

De islandske sagaer omtaler ofte stærke karakterfulde kvinder,

som fx Aud den Kloge, en klanleder, der spillede en stor rolle i

grundlæggelsen af det vestlige Island.

De skandinaviske samfund forandrede sig betydeligt gennem vikingetiden.

Norge, Sverige og Danmark blev til monarkier med en

konge som overhoved. Det skete samtidig med at nordboerne blev

kristne i begyndelsen af det 11. århundrede. Handel, togter og erobringer

skaffede rigdom til samfundene, og det medførte befolkningstilvækst

og mulighed for at udvide sit territorium.

Side 3

Nordboer eller

viking?

Skandinaver omtales ofte som

vikinger. Ordet ’viking’ dukker

dog først op de sidste par

hundrede år af vikingetiden.

Det stammer fra ordet ’vik’,

der betyder bugt eller vig, og

udtrykket ’i viking’ betød at gå

på togt. For at give landmænd,

handelsmænd og håndværkere i

vikingernes verden et bedre rygte,

er det mere rimeligt at bruge

ordet nordboer om mennesker

med rødder i den nordiske kultur,

der slog sig ned i området

mellem Rusland og Grønland.

Overalt omkring det nordlige Atlanterhav

boede nordboerne i tørvehytter. Det er et

særdeles velegnet materiale, der isolerer

fint mod de kolde vintre.


- De Rejsende fra Nord

Skolemateriale. IMAX TYCHO BRAHE PLANETARIUM

Vikingerne i Europa

Mødet mellem vikingerne og vesteuropæerne startede med spredte

togter, men det udviklede sig til et mere varigt bekendtskab. I England,

Frankrig, Irland og Skotland slog nordboerne sig ned i stedet

for at plyndre, og de kom til at styre de områder, som de havde

angrebet. I Nordøstengland grundlagde vikingerne byen York som

en vikingehovedstad. Byen var kendt under navnet Jorvik fra 866

til 954. Vikingerne kontrollerede store områder i England (kendt

som Danelagen) indtil midten af det 11. århundrede.

Vikingerne var til stede i den nordvestlige del af Frankrig gennem

hele det 9. århundrede. De slog sig ned og styrede hele Normandiet

efter at deres leder Rollo underskrev en fredsaftale med

kong Charles III af Frankrig i 911.

Vikingernes tilstedeværelse i Europa toppede under Knud den

Store fra 1016 til 1035. Det lykkedes Knud den Store at blive

konge over Danmark, Norge og England samt overhoved i Sverige.

Denne stormagt overlevede kun kort tid, og da Knuds søn

Hardeknud døde i 1042 var hele riget faldet fra hinanden igen.

Den østlige rute

De svenske nordboere foretrak handel og eventyr mod øst. De

valgte handelsruter, der bragte dem i kontakt med muslimske riger

og Orienten. På den måde prægede nordboerne også byer som

Kiev og Novgorod. Deres nye kongerige blev kendt som Rusland.

Ved at indlemme flere og flere lande opnåede man en så stor styrke,

at man kunne sende ekspeditioner af sted mod Konstantinopel.

Angrebet på hovedstaden i det byzantinske imperium – som de

kaldte Mikligard, den store by – blev hver gang slået tilbage. Ikke

desto mindre gjorde nordboerne så stort et indtryk på de byzantinske

kejsere, at de besluttede at hyre nogle af dem som deres personlige

livvagter, kendt som ’Den kejserlige Livvagt’.

Side 4


- De Rejsende fra Nord

Skolemateriale. IMAX TYCHO BRAHE PLANETARIUM

De islandske sagaer

Selvom vikingerne rent faktisk havde et skriftsprog – runerne – så

blev alle historier og traditioner overleveret mundtligt. Skjaldene

var vikingernes digtere og historiefortællere og de rangerede ligeså

højt som dygtige krigere.

Men hvis ikke lærde islændinge tohundrede år senere havde nedskrevet

alle disse fortællinger og digte, så havde vi måske ikke

kendt vikingernes historie som vi gør i dag. Fortællingerne fra

dengang er samlet i De islandske sagaer. Ordet »saga« betyder at

sige. Sagaerne er en blanding af historie, digte, myter og religiøse

fabler som fortæller os, hvordan vikingerne levede, og hvad der

betød mest i deres liv. De islandske sagaer er nogle af de vigtigste

dokumenter vi har fra middelalderen, de er hjørnestenen i vores

viden om vikingetiden.

Erik den Røde

Erik den Røde blev forvist fra Norge for et drab han havde svært

ved at forsvare og drog af sted mod Island. På Island giftede han

sig ind i en rig familie, der nedstammede fra irske konger, og steg

i agtelse. Men han kunne ikke undslippe sit heftige væsen. Et

skænderi med en nabo udviklede sig voldeligt og folk på begge

sider blev dræbt. Erik den Rødes sag blev bragt for Forsamlingen

og han blev forvist fra Island i tre år.

Erik den Røde havde hørt om nogle sømænd, der var blæst ud af

kurs og var havnet i et ukendt land ude vestpå. Dét land satte han

nu kursen mod og uden selv at vide det, kom han til verdens største

ø. I tre år udforskede Erik den Røde øens vestkyst. For at få

stedet til at lyde indbydende for et samfund af bønder besluttede

han sig for at kalde øen »Grønland«. Og da hans eksil var omme,

vendte Erik den Røde tilbage til Island og samlede frivillige, der

kunne bosætte sig i landet sammen med ham.

25 skibe blev fyldt med forsyninger og hundredvis af mennesker

begav sig af sted for at begynde et nyt liv sammen med Erik den

Røde. Kun 14 skibe nåede Grønlands kyst.

Erik den Røde bosatte sig på Brattahlid, og gjorde den allervestligste

vikingebosættelse til en blomstrende koloni. En dag ankom

en mand ved navn Bjarni til Brattahlid. Under sejladsen fra Island

til Grønland, var han faret vild i tågen og drevet langt mod vest.

Der var han kommet tæt på tre ukendte lande, men var aldrig gået

i land. Hans beretning gjorde stort indtryk på Erik den Rødes søn

Leif, som besluttede at han en dag ville sejle mod vest for at finde

de ukendte lande.

Side 5


- De Rejsende fra Nord

Skolemateriale. IMAX TYCHO BRAHE PLANETARIUM

Rejsen til Vinland

Femten år senere begav Leif den Lykkelige sig af sted mod

vest. Efter en lang sejlads kom Leif og hans besætning til et

klippefyldt og isdækket land uden træer eller enge. De kaldte

landet Helluland - De Flade Klippers Land. Det næste land

de kom til var dækket af vældige skove, der gik helt ned til

havet. De navngav området Markland, eller Skovland. Ordet

»mark« betød grænse og for vikingerne var en skov som en

grænse. De sejlede videre og kom omsider til et grønt og

frodigt landområde. De slog lejr og gav sig til at udforske

området. Der var store græsklædte enge, selvsået korn og

vinranker med søde druer. Leif kaldte det nye land Vinland.

Sådan står der i sagaerne, og hvis beretningerne er rigtige var

det ikke Christoffer Columbus – men derimod vikingerne

– der opdagede Amerika. Men var der virkelig et Helluland,

et Markland og, i særdeleshed, et Vinland? Op gennem 18tallet

kom der mange forskellige tolkninger af de islandske

sagaer. Forskere forsøgte at finde mulige områder hvor der

kunne vokse vilde druer. Nogle foreslog Cape Cod, Newport

på Rhode Island og New York. Andre foreslog at bugten

udfor St. Lawrence-floden eller Nova Scotias kyster kunne

have været Vinland.

Beviserne

I 1953 satte det norske ægtepar, opdagelsesrejsende Helge Ingstad og arkæolog Anne Stine Ingstad, sig

for at løse mysteriet om Vinland. Helge Ingstad drog af sted til Erik den Rødes Brattahlid og videre til

Amerika og ned langs Newfoundlands kyst. I hvert eneste lille fiskerleje spurgte han efter gamle ruiner

eller fundsteder. Da han kom til L’Anse-aux-Meadows fandt han endelig det han søgte efter. De mærker i

jorden, som de lokale troede var gamle indianske ruiner, var tydeligvis rester af nordiske bopladser ligesom

dem, han havde set i Grønland. Kun et tyndt lag jord dækkede fundamenterne til tre vikingehuse og

fem mindre bygninger. Anne Stine Ingstad påbegyndte syv års arkæologiske udgravninger ved L’Anseaux-Meadows

og hun fandt uigendrivelige beviser på, at dette var en vikingeboplads. Kulstof 14-prøver

daterede stedet til omkring år 1000, tidspunktet for Leif Erikssons rejse til Vinland. Sagaerne havde ret.

Leifs rute var klarlagt. Baffin Island var Helluland, og Labrador Markland. Der havde Leif Eriksson sat

fod i Amerika, næsten 500 år før Columbus. Idet de brugte L’Anse-aux-Meadows som indfaldsport, sejlede

vikingerne tværs over St. Lawrence-bugten ind i et udstrakt område kaldet Vinland.

Disse rejser udvidede den europæiske verden langt ud over sine grænser. Nyheden om opdagelserne nåede

hurtigt til Europa, og selv om forsøget på at bosætte Vinland blev kort på grund af konflikter med

den lokale befolkning tyder alt på, at nordboerne fortsatte sine rejser til Nordamerika længe efter Leif

Eriksson og hans slægtninge.

Side 6


- De Rejsende fra Nord

Skolemateriale. IMAX TYCHO BRAHE PLANETARIUM

Vikingetidens slutning

De fleste historikere angiver Slaget ved Hastings i

år 1066 som afslutningen på vikingetiden i Europa

og ironisk nok var det en efterkommer af vikingerne,

som gjorde udslaget. I Normandiet samlede

Hertug William en hær af franske lejesoldater

- ikke vikinger - og drog i krig mod den engelske

Kong Harold. Hertug William af Normandiet erobrede

England og herefter ophører vikingernes

togter i hele Europa. Slaget ved Hastings i 1066 er

foreviget på det store Bayeuxtapet - en 70 meter

lang broderet fortælling.

Kristendommen havde efterhånden også gjort sit

indtog i vikingernes hjemlande og mange vikinger

lod sig kristne. De vikinger, der havde bosat sig i

Normandiet, De Britiske Øer og i Rusland, var efterhånden

blevet så integreret i de lokale samfund

at de ikke længere for alvor kunne kaldes »vikinger«.

Selv kongedømmerne i Sverige, Danmark og

Norge lignede nu de øvrige europæiske kongeriger.

Da krigere nordfra overtog Sicilien sidst i det

11. århundrede, skete det som europæiske adelsmænd

og på en helt anden måde end de vikinger,

der et par århundreder tidligere havde angrebet

kysterne langs Middelhavet.

Side 7

I Nordatlanten var situationen noget anderledes.

Selvom nordboerne også var blevet kristne på Færøerne,

Island og i Grønland, så forblev de meget

uafhængige og ligeså stædige som de oprindelige

beboere havde været. Sidst i 1200-tallet måtte både

Island og Norge underkaste sig norsk herredømme.

Men selv da havde de et vovemod, der bragte dem

på sommertogter langt mod nord. Der jagede de

hvalrosser og samlede rovfugle og meget mere med

henblik på slag i Europa.

Men selv vikingeånden kunne ikke klare det koldere

klima og nedgangen i handelen med Europa.

Omkring 1500 var nordboernes sidste koloni i

Grønland forladt, og Island oplevede en periode

med fattigdom og tilbagevende hungersnød, epidemier

og vulkanudbrud helt frem til først i det 19.

århundrede. Den kendsgerning at Island overlevede

og i dag udviser dynamik og fremgang (landet har

en af de højeste levestandarder i hele verden) er

på mange måder et moderne vidnesbyrd om ånden

blandt nordboerne.


Hvad siger navnet?

- De Rejsende fra Nord

Skolemateriale. IMAX TYCHO BRAHE PLANETARIUM

Aktivitet

I vikingetiden blev man navngivet med et fornavn og faderens

fornavn. Leif, der var søn af Erik den Røde, blev således kendt

som Leif Eriksson – Eriks søn, mens Erik selv var kendt som Erik

Thorvaldsson – søn af Thorvald. Hvis en mand ved navn Oluf

fik en datter, der blev kaldt Gudrid, ville hun komme til at hedde

Gudrid Olafsdottir – Olafs datter. Dette navngivningssystem bruges

stadig på Island. Denne metode giver mange navnesammenfald,

og det er måske årsagen til et udbredt brug af kælenavne, der

udtrykte noget morsomt eller forfærdeligt om personen: Erik den

Røde, Leif den Lykkelige, Aud den Kloge, Ivar den Benløse og

Erik Blodøkse.

Skriv dit vikingenavn og vælg et kælenavn

der passer på dig selv:

Mit vikingenavn er:

Mit kælenavn er:

Mit rigtige navn er:

Mit vikingenavn med runer er:

Spørgsmål:

1. Kender du vikingeord eller

vikingenavne, der bruges i dit

område?

2. Har du set vikingenavne

brugt til varer, steder eller

virksomheder?

Side 8

3. Hvilken metode foretrækker

du til navngivning: Vikingernes

metode, eller den måde vi bruger

i dag? Hvorfor?

4. Kender du ord eller navne,

der bruges i dag, men i virkeligheden

kommer fra et andet

sprog? Nævn nogle eksempler?

Skriv dit navn med runer:

I vikingetiden skrev man med runer og man benyttede et andet alfabet end det der i dag bruges i den vestlige

verden. Runealfabetet er kendt som fuhtark-alfabetet efter de første seks bogstaver.

Links:

www.fortidensjelling.dk

www.pbs.org/wgbh/nova/vikings


- De Rejsende fra Nord

Skolemateriale. IMAX TYCHO BRAHE PLANETARIUM

Tid og sted

Vikingetiden blev en tid, hvor nordboerne i Norge, Sverige og Danmark foretog store geografiske udvidelser

af deres områder. På mindre end tre hundrede år udvidede vikingernes krigere, handelsmænd og

opdagelsesrejsende den grænse, som det europæiske samfund havde kendskab til på sin tid. De rejste

overalt i Europa, Asien mod øst, Nordafrika mod syd, og de nåede til Amerika mod vest.

Et kik på verdenskortet viser straks, at nordboerne var dygtige rejsende. De turde sejle flere tusinde kilometer

i små skibe hen over åbent hav. De slog sig ned langt hjemmefra og deres bosættelser blomstrede.

Nordboerne grundlagde regelmæssig trafik tværs over Atlanterhavet fem hundrede år før Columbus og

andre lagde grunden til europæernes bosættelser i Amerika.

Blandt de mange bosættelser, som nordboerne grundlage, har kun Færøerne og Island beholdt deres identitet

til i dag. Men i andre lande som Frankrig, England, Irland, Rusland og selv i Amerika, har vikingetiden

efterladt sig en arv, der stadig huskes og beundres.

Vikingetiden – tidslinje

793 Vikingerne angriber det engelske kloster i Lindisfarne.

800-tallet I starten af århundredet er der gentagne togter i England, Frankrig, Tyskland

og Irland. Vikingerne slår sig ned på Orkneyøerne, Shetlandsøerne og på Færøerne.

856 Paris belejres af en stor vikingeflåde.

865 En stor vikingehær erobrer det meste af England.

866 Vikingerne grundlægger en hovedstad i Jorvik (i dag: York)

872 Bosættelserne på Island starter.

900-talleT I starten af århundredet angriber vikingerne Konstantinopel to gange.

Den byzantinske kejser, der er imponeret over vikingernes hær, ansætter vikinger til

»Den kejserlige Livvagt«.

930 Verdens ældste nationale forsamling – Altinget – grundlægges.

982 Erik den Røde bliver landsforvist fra Island. Han bruger de næste tre år på at

udforske Grønland.

986 Bosættelse af Grønland starter.

1000 Island bliver kristent. Leif Eriksson sejler til Vinland - Nordamerika.

1016-1035 Knud den Store skaber to kortvarige vikingeemperier, der omfatter

Norge, Sverige, Danmark og England.

1066 Kong Harald Hardeknud forsøg på at erobre England mislykkes i slaget ved

Stamford Bridge. William Erobreren, hertug af Normandiet, slår den engelske

kong Harald i slaget ved Hastings.

1261-1262 Grønland og Island mister deres uafhængighed og styres af den norske konge.

1408 Der afholdes et bryllup i Hvalsey Kirke, Grønland. Det er den sidste nedskrevne

beretning om den grønlandske koloni, der var forladt ved århundredets udgang.

Side 9


Vikingernes verden

Canada

Aktivitet

- De Rejsende fra Nord

Skolemateriale. IMAX TYCHO BRAHE PLANETARIUM

Grønland

Island

Norge

Newfoundland

England

L’Anse-aux-

Irland

Meadows Frankrig

(Normandiet)

Danmark

Sverige

Rusland

Konstantinopel

(Istanbul)

Find det rigtige land

Hvilken beskrivelse passer til de angivne steder på kortet? Skriv nummeret, der hører til beskrivelsen, i

boksen på kortet ved siden af det sted, hvor nordboerne levede og rejste i Vikingetiden.

Link:

www.mnh.si.edu/vikings

Side 10

1. Stedet fik et behageligt og farverigt navn så folk fik lyst til at bo der.

2. Stedet fik et koldt navn og en masse varmt vand venter på at springe op fra jorden.

3. Erik den Rødes far blev født i landet, og de fleste grundlæggere af Island kom fra landet.

4. Et område i landet har stadig et navn, der stammer fra nordboerne, der besatte det for 1100 år siden.

5. Vikingerne, der angreb landet og senere blev livvagter for kejseren, kaldte landet

Mikligard, der betyder ’stor by’.

6. Det eneste sted i Nordamerika med arkæologiske spor efter nordboerne,

fundet af Helge og Anne Stine Ingstad i 1961.

7. Stedet blev opkaldt efter ’Rus’, en skandinavisk stamme, der herskede over landets byer.

8. Det mindste af vikingernes hjemlande, hvorfra krigere og konger drog mod England.

9. Vikingerne styrede store dele af landet i mange år indtil efterkommere efter vikingerne

i Frankrig overtog landet i 1066.

10. Vikingerne grundlagde landets hovedstad, Dublin.

11. Fra det østligste af vikingerens hjemlande

gik turen mest til Rusland og Sortehavet.


- De Rejsende fra Nord

Skolemateriale. IMAX TYCHO BRAHE PLANETARIUM

Vikingeskibene

Der ville aldrig have været en vikingetid uden vikingeskibe. De

lette, fleksible og manøvredygtige skibe, som nordboerne byggede,

var langt de bedste på den tid. Det satte vikingerne i stand til at rejse

tværs over Atlanterhavet.

Vores kendskab til disse skibe stammer fra arkæologiske udgravninger

over hele verden. Det første fund blev gjort sidst i det 19. århundrede

i norske byer, Gokstad og Öseberg. Velhavende nordboere fra

det 9. århundrede var blevet begravet i deres både sammen med

forskellige genstande efter gammel hedensk skik. Disse to særdeles

velbevarede vikingeskibe er i dag udstillet i Vikingeskibsmuseet i

Oslo, Norge.

Undersøgelser af vikingernes skibe viser, at de oprindeligt var allround

fartøjer til såvel handel som militære operationer, og de var

altid i stand til hurtigt at gå op ad floder takket være deres flade

bund, der ikke stak dybt ned i vandet. Senere blev skibene i højere

grad bygget, så de passede til det formål, de skulle bruges til.

Dybere og bredere skibe, de såkaldte »knarr«, blev udviklet til transport

af forsyninger, kvæg og mennesker hen over det åbne hav. Det

havde især betydning for de nordboere, der bosatte sig på Færøerne

og i Island, Grønland og Vinland.

Langskibene blev længere og lettere, helt op på 36 meter i længden

og der kunne være ikke mindre end 200 krigere ombord. Det mest

berømte af disse skibe, Ormrinn langi eller Ormen hin Lange, blev

bygget af den norske konge Olaf Tryggvason, og det blev anset

for det bedste langskib, der overhovedet var blevet bygget. Det var

forsynet med et forgyldt hoved i forstavnen. Arkæologiske udgravninger

udført i 1997 i nærheden af Vikingeskibsmuseet i Roskilde

bekræfter, at de store skibe ikke blot er en myte.

Gennem de sidste hundrede år er der blevet bygget

mange efterligninger af vikingernes skibe for at undersøge

om skibene nu også levede op til deres omdømme.

I 1998 sejlede en 16 meter »knarr«, der hed Snorri og

bygget året før i Maine, fra Grækenland til L’Anse-aux-

Meadows langs den rute, der er beskrevet i de gamle

sagaer. Rejsen viste, at ekspeditioner var mulige, men

også at de var vanskelige. Snorris rejse varede hele tre

måneder. Når nordboerne sejlede til Nordamerika var de

simpelthen nødt til at tilbringe vinteren i Vinland.

Side 11


Aktivitet

- De Rejsende fra Nord

Skolemateriale. IMAX TYCHO BRAHE PLANETARIUM

Var der plads nok på skibene?

Vikingeskibene var effektive og pålidelige fartøjer, men de var

på ingen måde luksuriøse krydstogtsskibe. Der fandtes ingen rum,

intet kabys (køkken ombord) eller anden form for komfort. Hvis

det var muligt gik man i land om natten, men normalt overnattede

man ombord under åben himmel. Pladsen ombord til mænd

og kvinder var yderst begrænset; normalt var der kun lidt over en

enkelt kvadratmeter per person inklusiv bagage.

For at få et indtryk af hvor meget plads der var ombord skal I måle

klasselokalets længde og bredde og dividere arealet med hvor

mange elever I er i klassen. Sammenlign hvor meget plads der er

til hver af jer med pladsen ombord på et vikingeskib. Lav også et

kvadratnet på gulvet med en meters afstand mellem inddelingerne

(brug fx tape). I hvert felt anbringer man nu en elev på en stol.

Fornem på den måde hvor trangt der har været på skibene, ofte i

flere uger ad gangen.

Spørgsmål:

Side 12

1. Hvorfor blev langskibene

brugt langs kysterne, mens en

»knarr« blev brugt på åbent hav?

2. Hvorfor havde vikingerne så

let ved at foretage pludselige angreb?

3. Hvad var de største forhindringer,

som vikingerne kunne

komme ud for på havet?

4. Hvilke forskelle er der mellem

vikingeskibe og moderne skibe?

5. Har du lyst til at krydse

Atlanterhavet i en 50 fods sejlbåd

uden motor?

Link:

www.forsejl.dk/tidsperioder


Aktiviteter

- De Rejsende fra Nord

Skolemateriale. IMAX TYCHO BRAHE PLANETARIUM

1. Skriv en saga

Læreren læser en kort fortælling om en bestemt begivenhed

for klassen (2 til 6 sætninger afhængig af aldersgruppen).

Fortællingen gentages tre gange hvorefter

eleverne bliver bedt om at nedskrive historien efter

hukommelse. Derefter læses nogle af de genskrevne

fortællinger op og det diskuteres hvor godt de nye historier

passer med den oprindelige.

2. Pas på hvad du siger

Læreren siger en sætning til en elev uden at andre hører

det. Eleven gentager sætningen til en anden elev, og sådan

fortsættes til flere elever (8 til 10 elever er normalt

tilstrækkeligt). Den sidste elev i kæden bliver så bedt

om at sige sætningen højt, og denne udgave sammenlignes

så med den originale sætning. Det er også muligt

at gå tilbage i kæden og finde ud af hvor og hvordan

sætningen blev ændret – det sker som regel!

Spørgsmål

Side 13

Når historie genfortælles

De islandske Sagaer er den største kilde til vores viden om vikingerne. I starten af det 12. århundrede blev

sagaerne (nordboernes ord for »hvad der blev fortalt«) gradvist nedskrevet efter at være overleveret som

fortælling gennem mange generationer i mere end 200 år.

De islandske Sagaer opbevares i dag i Arni Magnusson Instituttet i Reykjavik på Island. Det er fra disse

skrifter vi kender til vikingernes kolonisering af Island og Grønland, om Norge, Sverige og Danmarks

konger, og om rejserne til Vinland.

Da sagaerne først blev nedskrevet mange år efter at begivenhederne i virkeligheden fandt sted, er det vanskeligt

at få en præcis beskrivelse af, hvad der rent faktisk foregik. Der findes ofte forskellige og til tider

modstridende beretninger om den samme begivenhed. Derfor betragtede de lærde også beretningerne og

Leif Erikssons opdagelse af Amerika som en legende da sagaerne blev oversat og udgivet for omkring

150 år siden.

Arkæologiske undersøgelser bekræftede derimod, at disse historier var baseret på virkelige kendsgerninger.

For eksempel viser fundet af vikingehuset i L’Anse-aux-Meadows, Newfoundland, at sagaerne beskrev

rigtige begivenheder om Vinland.

1. Kan vi altid stole på hukommelsen

når det drejer sig om detaljer i

forbindelse med en bestemt hændelse.

2. Bedøm ud fra denne øvelse hvor

meget du kan stole på rygter.

3. Har du nogen side været ude for

en situation, hvor der blev sagt noget

forkert om dig eller en du kender?

Hvordan påvirkede det dig?

4. Er nedskrevne kilder til information

altid bedre end det talte ord?

5. Vikingerne var stærkt afhængige

af mundtlige beretninger. Tror du de

af den grund var bedre til at huske

historier og kendsgerninger end vi

er?


- De Rejsende fra Nord

Skolemateriale. IMAX TYCHO BRAHE PLANETARIUM

At grave i historien

Da de norske opdagelsesrejsende Helge Ingstad og hans kone

Anne Stine Ingstad fandt rester efter nordboere i L’Anse-aux-

Meadows i Newfoundland beviste de endeligt, at sagaerne om

Vinland havde rod i virkeligheden.

Sagaerne var altså troværdige, men det havde tidligere været umuligt

at bekræfte, at de havde været andet end legendariske fortællinger.

Når man studerer historie er fysiske beviser de mest pålidelige,

og det er lige præcis det arkæologerne fandt i eksemplet med

rejserne til Vinland.

Arkæologi har spillet en central rolle i vores voksende viden om

vikingerne. På trods af alle oplysningerne i sagaerne ville meget af

vikingernes historie aldrig have været skrevet, hvis det ikke havde

været for de arkæologiske fund. For eksempel er de nedskrevne

beretninger om nordboerne i Grønland meget sparsomme. Bortset

fra grundlæggelsen af Erik den Røde og de første år derefter stammer

alt hvad vi ved hovedsageligt fra årevis af arkæologiske udgravninger.

Arkæologi starter med at grave huller i jorden. Men arkæologien

er i dag også blevet et højteknologisk område, hvor skæreteknikker

bruges til at få styr på fortiden. Specialister fra forskellige områder

samarbejder omkring afkodning af en mængde informationer

for at finde ud af, hvad nordboerne spiste, hvilken type fluer der

fløj rundt i deres hjem, og hvor de fandt de sten, som de brugte til

at tænde bål med. Moderne retsmedicinske metoder bruges til at

bestemme en persons dødsårsag, hvor personen stammede fra, og

om vedkommende led af sygdomme eller havde været udsat for

hungersnød. Plante- og dyrerester analyseres på kryds og tværs.

På trods af disse fremskridt er det selvfølgelig bedst med så mange

forskellige kilder som muligt. Uden oplysningerne i sagaerne ville

ingen vel have fundet på at grave netop i L’Anse-aux-Meadows og

finde sporet efter nordboerne.

Side 14


Aktivitet

- De Rejsende fra Nord

Skolemateriale. IMAX TYCHO BRAHE PLANETARIUM

Historien i lag

I denne aktivitet laver læreren en miniudgave af et arkæologisk

sted. Materialer: en stor, forholdsvis smal beholder

(helst gennemsigtig), mindst to slags sand eller grus, små

redskaber til at grave med, og en del små genstande, der

skal gøre det ud for de arkæologiske fund.

Hæld det første lag sand eller grus i beholderen. Læg nogle

af genstandene i det første lag. Dæk dem til og tryk laget

sammen. Hæld en anden salgs sand på som næste lag, og

læg også nogle genstande i det lag. Gentag det eventuelt

med nye lag.

Eleverne skal grave forsigtigt uden at rode i lagene. De er

så i stand til at fortælle hvor mange forskellige lag udgravningen

indeholder, hvad hvert enkelt lag indeholder og hvad

det fortæller os om udgravningen. Placeringen af de fundne

genstande noteres omhyggeligt ned. Fx, udgravningen indeholdt

et bundlag med sten- og trægenstande, et tomt andet

lag, det tredje lag indeholdt jerngenstande. Det kunne fx

forklares ved at stedet var blevet forladt efter stenalderen og

igen bosat i jernalderen. De forskellige genstande og deres

placering kan varieres så der kan fortælles en historie om

netop denne »boplads«.

Spørgsmål

Side 15

1. Kender du interessante

arkæologiske steder i nærheden

af hvor du bor?

2. Har du nogensinde besøgt

et arkæologisk sted eller

været på et museum med

arkæologiske udstillinger?

Beskriv hvad du har oplevet.

3. Har du prøvet at finde

noget gammelt i jorden?

Hvordan oplevede du det?

Har du fortalt nogen om det?


- De Rejsende fra Nord

Skolemateriale. IMAX TYCHO BRAHE PLANETARIUM

Mennesker mødes

Da vikingerne, der udforskede Vinland, mødte de amerikanske

indfødte, som de kaldte »skrællinger«, spekulerede de overhovedet

ikke på, at de bidrog til menneskets historie. For første gang

siden folkevandringerne startede fra Afrika mod Asien, Europa og

nu Amerika, blev ringen sluttet.

De mennesker, der krydsede Beringstrædet for 20.000 år siden og

slog sig ned i Nordamerika, og de stammer, der gennem tusinder

af år kom til Vesteuropa fra Centralasien i flere bølger, blev begge

stoppet i deres udforskninger af den samme naturlige barriere,

Atlanterhavet. Da vikingerne gik i land i Vinland byggede de således

bro og mennesker kunne bevæge sig hele vejen rundt om

Jorden.

Mødet mellem så vidt forskellige kulturer blev ikke nemt. Sagaerne

beretter således om både samhandel og konflikter. Da Leif

Erikssons bror Thorvald blev dræbt af de indfødte, indtraf der et

vendepunkt i nordboernes forsøg på at slå sig ned i Nordamerika.

Inuitternes beretninger og arkæologiske fund gjort af canadiske

og danske forskere vidner om tætte kontakter mellem nordboere i

Grønland og de indfødte i Amerika gennem flere århundreder. Der

har måske været tale om temmelig omfattende kontakter mellem

de to folkeslag. Fundene viser også, at disse kontakter har vekslet

mellem fredelig samhandel og større konflikter.

Problemer med at skabe et godt forhold mellem to forskellige kulturer

er temmelig normalt. Historien viser, at overalt i verden, hvor

forskellige folkeslag møder hinanden, er der lige så stor chance

for at det ender med konflikter i stedet for samhandel og gensidig

tillid.

Aktivitet

Spørgsmål

Det første møde

Denne øvelse er med til at få elever til at forstå det vanskelige i at kommunikere med hidtil ukendte

mennesker, hvis sprog og kultur er meget forskellige fra ens egen. To elever eller to grupper står

over for hinanden. Det ene hold skal nu forsøge at få noget, eller opnå noget, fra det andet hold. Fx:

vand, mad, spørge om vej, handle, indgå alliance, etc. Der må ikke bruges ord, som det andet hold

kender, men hvert hold skal opfinde sine egne ord. For at gøre det lidt mere underholdende kan den

ene gruppe også have nogle specielle vaner (som de kun selv kender), fx klappe hinanden på hovedet

eller række tunge i stedet for at sige hej, give gaver som hilsen, osv. Et hold kan også beslutte, at en

bestemt adfærd kan udløse konflikter, så som at nægte at modtage gaver eller blive fornærmet.

Side 16

1. Har du prøvet at være i en

situation, hvor ingen kunne

forstå dit sprog? Hvordan føltes

det?

2. Hvordan vil du løse konflikterne,

der opstår i aktiviteten?

3. Hvad er vigtigst når der skal

skabes kontakt mellem to forskellige

kulturer?

4. Hvor mange sprog taler du?

5. Er det vigtigt at kunne andre

sprog? Hvilke sprog vil du helst

lære? Hvorfor?


- De Rejsende fra Nord

Skolemateriale. IMAX TYCHO BRAHE PLANETARIUM

Vikinger i en moderne verden

På mange måder eksisterer vikingerne stadig i dag. De dukker

selvfølgelig op og pirrer vores fantasi i masser af noveller, dokumentarudsendelser

og film. Men vi bruger også regelmæssigt

ord, der stammer helt tilbage fra vikingetiden, lige fra ugedage til

trådløs computerteknologi, hvor navnet Bluetooth stammer fra den

danske konge Harald Blåtand.

Tre ugedage er opkaldt efter nordboernes guder. Onsdag er opkaldt

efter Odin, torsdag efter Thor og fredag efter Freia. Ordet

styrbord, der er betegnelsen for højre side på et skib, stammer fra

nordboernes ’styrabord’. Det angiver den side, hvor roret, ’styri’,

er placeret.

I både Frankrig og England har hundreder af byer navne, der er

afledte af nordiske navne. I Nordmandiet ender fx mange navne

på ’-bec’ (som Orbec), der stammer fra nordboernes ord for et lille

vandløb, ’bekk’. I Nordøstengland ender mange stednavne på ’by’

(som Grimsby), der er nordboernes ord for en bondegård.

Selve ordet ’viking’ bruges jævnligt i moderne sammenhæng. To

af NASAs ekspeditioner til Mars hed henholdsvis Viking I og

Viking II. I Minesota, hvor mange skandinaver er immigreret til,

findes en professionel fodboldklub, der hedder The Vikings. En

søgning på Internettet vil give en mængde virksomheder, hvor

ordet Viking indgår i navnet.

Her i Danmark kender vi Vikingerne i Frederikssund, hvor mere

end 250 voksne og børn hver sommer genskaber vikingetidens

dramaer på en friluftscene.

På Vikingeskibsmuseet i Roskilde findes der flere velbevarede

skibe fra vikingetiden. Her findes der endvidere en del undervisningsmateriale

om vikinger.

Side 17

Link:

www.skoletjenesten.dk/viking

More magazines by this user
Similar magazines