Bilag til Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i ...

Bilag til Analyse af rammevilkår for 

økologisk frugt, grønt og bær i Danmark 

FødevareErhverv 

2009

Indhold 

Den danske frugt- og grøntsektor ...........................................................3 

Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen - Frugt ............................12 

Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen – Grøntsager ...................23 

Praktisk omkring dyrkning og afsætning - Væksthusgrøntsager ............29 

Lovgivning om økologisk dyrkning - EU og Danmark .............................36 

Støtteordninger vedrørende økologi etc. ...............................................50 

Oversigt over FØJØ forskningsporgammer .............................................56 

Sortsudvikling – Grøntsager ..................................................................61 

Sortsudvikling – frugt og bær ................................................................64 

Oversigt over økologisk dyrkede arealer ................................................70 

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 2

Den danske frugt- og 

grøntsektor 

Frugt og grøntsektoren samlet set 

Overordnet går strukturen i de danske frugt- og grønsagsgartnerier - ligesom 

i hele jordbrugssektoren - i retning af færre men større bedrifter. Fra 1980 til 

2006 er antallet af frugt- og grønsagsgartnerier faldet med ca. 2/3 (68 pct.), 

fra 1.550 til 525. Også koncentrationen i indtjeningen har været stigende 

gennem de seneste år. De 25 pct. af gartnerne med den højeste indtjening 

får en stadig større andel af den samlede indtjening. 

Lønomkostningerne i gartnerierhvervet er blandt de allerhøjeste i Europa. Det 

samme gør sig gældende for omkostninger til jord, bygninger og for visse 

produktionsgrene omkostninger til energi. Indkomsten i sektoren har endvidere 

i en periode været lav, med deraf lavere lønninger, der igen gør det vanskeligt 

at tiltrække arbejdskraft. Sammen med stigende købermagt i detailledet, 

brug af private labels og yderligere konkurrence som følge af globaliseringen 

er dette blandt den samlede sektors væsentligste udfordringer. 

Af nedenstående figur fremgår de gennemsnitlige driftsresultater for de konventionelle 

sektorer fordelt på ”frugt og bær”, ”Væksthusgrøntsager” samt 

”Frilandsgrøntsager”. 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

-100 

Frugt og bær Frilandsgrøntsager Væksthusgrøntsager 

Figur. Driftsresultat fordelt på sektorer. Danmarks statistik, statistikbanken 2009. 


Driftsresultatet for frilandsgrøntsager har siden 2004 været stigende med 

et kraftigt fald i 2008. Driftsresultatet for væksthus steg marginalt i 2008. 

Driftsresultatet for frugt og bær sektoren var i 2007 positivt for første gang i 

fem år. Baggrunden for det positive resultat var gennemsnitlige prisstigninger 

på 16 % på produkterne, som især blev trukket op af en seksdobling af prisen 

på solbær. Resultatet var negativt igen i 2008. 

Økologisk frugt, grønt og bær produktion 

Strukturudviklingen i den økologiske sektor er ikke entydig. For frilandsgrønsagerne 

går hovedafgrøderne gulerødder, løg, porre og salat samt broccoli i 

retning af færre bedrifter, men større samlet areal set i forhold til 2005. Udviklingen 

tyder således på udnyttelse af stordriftsfordele. 

I forhold til væksthusgrøntsager er der for tomat tale om en markant stigning 

i areal fra 2005 til 2008. Arealet er steget yderligere i 2009, idet 14 bedrifter i 

2009 indberettede i alt 5,6 ha væksthusareal med tomatproduktion. Arealet 

med agurker har varieret fra 3,4 ha i 2008 til 3,1 ha i 2008. I 2009 har 8 bedrifter 

indberettet 3,7 ha med økologiske væksthusagurker. Den største arealmæssige 

stigning i den økologiske væksthusproduktion er sket med salatproduktion. 

Frem til 2009 har blot 0,2 ha været indberettet med salat. I 2009 

har yderligere to bedrifter påbegyndt økologisk salatproduktion, så det samlede 

areal med økologisk salat i 2009 er steget til 5,26 ha. 

I 2007 var 165 ha af frugttræsarealerne og 94 af bedrifterne fuldt omlagt til 

økologi. Det svarer til at 9 pct. af det samlede frugttræsareal og 25 pct. af 

samtlige bedrifter med frugttræer opfyldte økologireglerne. De 94 bedrifter 

producerede knap 900 tons æbler og pærer, svarende til 3 pct. af den samlede 

produktion. (kilde DST Frugttræplantagetællingen 2007) 

Ifølge plantedirektoratets opgørelser har både antallet af bedrifter og arealer 

med æbler og pærer været stigende fra 2006 til 2008. For bær produktionen, 

er tale om mindre fald i arealet af både jordbær og solbær. Der er tilsvarende 

tale om en tilbagegang i antallet af bedrifter, dog mest udtalt for jordbær. 

Der henvises til de enkelte underkapitler med de enkelte sektorer for en nærmere 

gennemgang. 

Som følge af manglende statistisk grundlag, er det ikke muligt fyldestgørende 

at afdække driftsresultaterne i de opdelte sektorer for den økologiske produktion. 

I regnskabsstatistikken indgår 1 økolog med væksthusproduktion, 

10 med grønsager på friland og 0 med frugt og bær. 

Detailomsætningen af økologisk frugt og grønt 

I de seneste år har de fleste dagligvarekæder taget flere økologiske varer i 

sortiment. De større sortimenter samt forbrugernes stigende interesse for 


kvalitetsfødevarer vurderes at være medvirkende årsager til den fornyede 

vækst i salget af økologiske varer, herunder frugt og grønt. 

Den økologiske frugt og- grøntsektor har i lighed med den resterende økologiske 

sektor været i en rivende udvikling jf. nedenstående figur. 

Detailomsætningen af økologiske fødevarer efter enhed, varer og tid. 

700000 

35000 

Værdi i 1000 kr. 

600000 

500000 

400000 

300000 

200000 

100000 5000 

0 

Kilde: Danmarks Statistik 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

Værdi i 1000 kr. frugt i alt 

Værdi i 1000 kr. grønsager i alt 

Mængde i tons frugt i alt 

30000 

25000 

20000 

15000 

10000 

Mængde tons grøntsager i alt 

Salget af frugt og grøntsager var 939 mio. kr. i 2008 og segmentets pct. vise 

andel af den samlede detailhandel er steget fra 17 pct. i 2005 til 20 pct. i 

2008. Gulerødder er stadig det største enkeltprodukt inden for salget af økologiske 

grøntsager og i 2008 blev der solgt økologiske gulerødder for 142 

mio. kr., hvilket er en stigning på 28 pct. i forhold til 2007. Med en omsætning 

på 74 mio. kr. for kartofler kan der registreres en stigning på 12 pct. i 

forhold til 2007, hvorimod der er tale om et mindre fald på 11 pct. i omsætningen 

af økologiske tomater. 

Det største segment af økologisk frugt i detailhandelen udgøres af tørret 

frugt og frugtpålæg med en omsætning på 77 mio. kr. i 2008. Det er en 

Tons 


fremgang på 42 pct. i forhold til 2007. Omsætningen af friske bananer er 

steget med 20 pct. i forhold til 2007 og omsætningen af citrusfrugter er i det 

væsentlige uændret. Der observeres et fald i omsætningen af friske æbler 

med 17 pct. til 43 mio. kr. i 2008. For æblerne og tørret frugt og pålæg modsvarer 

ændringen i omsætningen den solgte mængde. En del af ændringerne 

i omsætningen kan altså skyldes forskydninger i salgsprisen. 

Den økologiske markedsandel for frugt og grønt udgjorde målt på værdi 

henholdsvis 13,5 og 8,9 % i første halvdel af 2008 . De tilsvarende tal for 

2009 er 8,4 og 12,6 %. 

Samlet set udgør den værdimæssige andel af økologisk frugt og grønt ca. 20 

% af den samlede detailomsætning på 4,6 mia. kr. som registreret af Danmarks 

statistik i 2008 (dvs. supermarkeder, inkl. varehuse og discountbutikker). 

Det vurderes at ca. 80 % af det økologiske detailsalg foregår via disse 

kanaler. Den resterende andel handles primært gennem minimarkeder, alternative 

salgskanaler, m.v. 

Import og eksport af økologisk frugt og grønt 

Danmark har udviklet sig til en udpræget nettoimportør af både økologisk 

frugt og grønt, jf. nedenstående figur. 

Import og eksport af henholdsvis frugt og grønt: Kilde Danmarks statistik, 

statistikbanken 2008. 

Mio. kr. 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Udenrigshandel med økologiske grøntsager 

2003 2004 2005 2006 2007 

Import Eksport 

Det fremgår af figuren, at importen målt i værdi for både frugt og grønt over 

en årrække har udvist en klart stigende tendens. Tendensen dækker givetvis 

over en reel stigning i efterspørgsel efter økologisk frugt og grønt. En del af 

stigningen kan muligvis også forklares ved prisforskydninger samt evt. præferenceskift 

i retning mod flere højværdi produkter, der ikke nødvendigvis kan 

produceres i Danmark. Af figuren fremgår det videre, at udviklingen i den 

danske eksport af økologiske grøntsager har været meget beskeden. Eks- 

Mio. kr. 

200 

150 

100 

50 

0 

Udenrigshandel med økologisk frugt, inkl. saft 

2003 2004 2005 2006 2007 

Import Eksport 


porten af økologisk frugt viser en bemærkelsesværdig stigning på 116 % fra 

2006 til 2007. Det bemærkes at en del af eksporten stammer fra reeksport 

og dermed ikke bunder i en egentlig dansk produktion. Værdien af reeksporten 

kendes ikke. 

På grøntområdet er gulerødder og tomater de værdimæssigt største importafgrøder, 

ligesom de også repræsenterer den største salgsværdi i detailsalget 

af grønsager herhjemme. Kartofler og broccoli er også blandt de seks 

mest importerede økologiske grønsager. Det er samtidig grønsager, der også 

produceres i Danmark. Både grossister og salgssteder angiver årstidsbestemte 

sæsonudsving og manglende udbud som de vigtigste importgrunde. Men 

også kvalitet og pris spiller ind flere steder. Selv om man som udgangspunkt 

foretrækker danske produkter, kan de blive fravalgt, hvis man kan få en bedre 

kvalitet til en billigere pris i udlandet. Der er forskel på, hvor vigtigt, det 

danske perspektiv er for de forskellige virksomheder (og hvor vigtigt de mener, 

det er for forbrugerne). En del af de importerede produkter ompakkes i 

Danmark, hvorefter det danske røde Ø-mærke kan sættes på, hvis EU-reglerne 

er overholdt. Værdimæssigt udgøres den største import i aftagende rækkefølge 

af; gulerødder, tomater, peberfrugt, agurker og asier samt kartofler, 

blomkål og broccoli. Nedenstående figur viser importen af udvalgte økologiske 

grøntsager. 

Import af grøntsager, 1.000 kr. 

Gulerødder 

Tomater 

Peberfrugter 

Agurker og asier, friske 

Kartofler 

Blomkål og broccoli 

Ærter, frosne 

Courgetter 

Spinat, frossen 

Hvidkål og rødkål 

Porrer 

Hvidløg 

Salat, andet 

Kål, andet 

Bønner, friske 

Bladselleri 

Bønner, frosne 

Auberginer 

Hovedsalat 

Asparges 

Sukkermajs, frosne 

Spinat, frisk 

Grønsagsblandinger, frosne 

Knoldselleri 

Ærter, friske 

0 3000 6000 9000 12000 

Import af udvalgte økologiske grøntsager: Kilde vidensyntesen (Danmarks statistik 2006) 


Vi importerer også hvert år frosne grønsager som fx ærter og bønner. Her 

kan importen ikke forklares med årstidsargumenter, men kan ud over almindelig 

mangel på udbud også skyldes et behov for øget produktudvikling og 

forarbejdning. Ud over tomater importeres også peberfrugter og agurker – 

afgrøder, som her i Danmark kun kan dyrkes i drivhus. 

Overordnet set fremstår importen på grøntområdet som et supplement til det 

danske marked på grund af klima og årstidsfaktorer. Dog udgør hensyn til 

kvalitet og pris samtidig et konkurrencemæssigt pres på den danske produktion, 

ikke mindst fordi virksomhederne i forvejen importerer en del af året. 

Det betyder, at de i forvejen har god kontakt til udenlandske forhandlere/producenter. 

På frugtsiden indtager økologiske æbler førstepladsen som det mest værditunge 

importprodukt, foran eksotiske produkter som bananer, appelsiner, 

nødder osv. Selv om æbler kan dyrkes i Danmark, blev der i 2006 importeret 

økologiske æbler for mere end 22 mio. kr. Det svarer til 2/3 af supermarkedernes 

samlede salgsværdi for friske økologiske æbler samme år. Her begrundes 

importen fra virksomhedernes side især med et hensyn til kvalitet og pris. 

Specielt nævnes synskvalitet som en parameter, hvor de danske æbler har 

svært ved at konkurrere. Importen af frugt målt i forhold til værdi fremgår af 

nedenstående figur. 

Æbler, friske 

Bananer, friske 

Appelsiner, friske 

Nødder 

Pærer, friske 

Æblesaft 

Dadler og figner 

Citroner 

Druer, friske 

Appelsinsaft 

Clementiner, mandariner 

Meloner, friske 

Frugter, tørrede 

Kiwifrugter, friske 

Jordbær, frosne 

Avokadoer 

Sultanas 

Hindbær, frosne 

Nektariner og ferskener 

Syltetøj, marmelade m.v. 

Grape, lime o. lign. 

Annanas 

Syltetøj, citrus 

Blommer, friske 

Solbær, frosne 

Jordbær, friske 

Frugtblandinger, tørrede 

Kirsebær, friske 

Bananer, tørrede 

Æblemos 

Import af frugt, 1.000 kr. 

0 5000 10000 15000 20000 25000 

Import af udvalgte økologiske frugter og frugtprodukter: kilde Vidensyntesen (Danmarks Statistik, 2006) 


Ud over en lang række eksotiske frugter som ikke naturligt kan dyrkes i Danmark, 

findes der også ”klassiske danske” bær på listen over importeret frugt. 

Især frosne økologiske jordbær og hindbær hentes i pænt omfang hjem fra 

udlandet. Til gengæld er importen af friske bær meget beskeden. De frosne 

bær anvendes blandt andet til de økologiske yoghurter og andre mejeriprodukter. 

De købes ind via frugtforarbejdningsvirksomheder. Her begrundes importen 

med et behov for at købe store mængder ad gangen til en pris, som 

ligger langt fra den pris, man betaler for danske økologiske konsumbær. Hvor 

det i 

Polen måske kan betale sig at dyrke økologiske jordbær udelukkende til industri, 

vil det i Danmark som regel være et biprodukt til en produktion af konsumbær. 

En betydelig del af den økologiske frugtimport udgøres altså af produkter, 

der dyrkningsmæssigt godt kunne produceres i Danmark. Det gælder både 

for de friske frugter - såsom æbler – og de frosne eller forarbejdede produkter 

– jordbær, hindbær, æblesaft mv. Konkurrenceparametrene for den danske 

produktion er for æblers vedkommende både kvalitet og pris. For industribærrene 

handler konkurrencen først og fremmest om pris. 

Af nedenstående figur fremgår de syv væsentligste eksporterende lande af 

frugt og grøntsager målt i værdi til Danmark. 


10000 kr. 

Udenrigshandel med økologis frugt og grøntsager - import. Kilde Danmarks statistik, 

2008. 

150000 

120000 

90000 

60000 

30000 

0 

2006 

Holland 

2007 

2006 

Italien 

2007 

Tyskland 

Holland og Italien udgør de to største eksportører til Danmark. Opmærksomheden 

henledes på, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem eksportland og 

2006 

Frugt og grøntsager 

2007 

Spanien 

2006 

2007 

2006 

2007 

Frankrig 

Sverige 

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 10 

2006 

2007 

2006 

2007 

Storbritanien

1000 kr. 

oprindelsesland. F.eks. reeksporterer Holland en række varer til Danmark, der 

har oprindelse uden for Holland f.eks. Argentina m.v. De vigtigste eksportmarkeder 

for økologisk frugt og grøntsager fremgår af nedenstående figur. 

Det bemærkes, at eksporten til Sverige er steget markant i den viste periode. 

250000 

250000 

200000 

15000 

10000 

5000 

0 

2006 

Sverige 

2007 

2006 

Tyskland 

Frugt og grøntsager 

2007 

2006 

2007 

Storbritanien 

2006 

2007 

Italien 

2006 

2007 

Frankrig 


Praktisk omkring dyrkningen 

og afsætningen - Frugt 

Markedsmæssige forhold, herunder konkurrerende lande 

Produktionen af kernefrugt er så lille, at den ikke engang i den danske højsæson 

(august – februar) dækker forbrugernes behov. Der importeres store 

mængder kernefrugt året rundt. Og andelen af økologisk frugt er stigende. 

Der er mange små producenter af kernefrugt (under 2 hektar), hvor sortering, 

pakning og afsætning primært foretages af producenten selv umiddelbart 

efter høst. Afsætning her sker primært til grossister samt ved vej- og torvesalg. 

Større producenter (over 5 hektar) afsætter typisk via en producentorganisation, 

hvor der er fælles lagring, sortering, pakning og afsætning. Afsætningen 

sker her typisk til supermarkeder og grossister. 

Tyskland og Holland satser meget på eksport af økologisk frugt til Danmark. 

Endvidere er Polen i gang med en væsentlig ekspansion i arealerne med økologisk 

frugt. – Dette sammenholdt med disse landets lavere produktionsomkostninger, 

giver den danske frugtavl en presset konkurrencesituation. 

Der er en god efterspørgsel efter dansk produceret frugt og mange forbrugere 

vil også gerne betale en merpris for den danske produktion. Dette skyldes 

flere forhold: 

• Det er således, at des tættere på den nordlige dyrkningsgrænse, man 

dyrker en frugt, des højere kvalitet har frugten med hensyn til smagsudvikling 

mm. 

• Forbrugeren kan ofte identificere sig bedre med den danske producent. 

Større gennemsigtighed i forhold til hele produktionen kan understøtte 

større troværdighed. 

• Vor egen produktion giver en større variation i udbuddet af forskellige 

sorter (i stedet for de 4-6 standardsorter). 

• Der er en stor opblomstring af ”det nordiske køkken” og forskellige kulinariske 

foreninger, der sætter fokus på lokale fødevarer og de særlige 

traditioner der knytter sig til disse. 

• Food-miles og CO-problemmet. Hvorfor skal fødevarer transporteres 

verden rundt også i sæsonen, hvor de udvikles perfekt i vor egen jord? 

Det danske Ø-mærke 

I relation til, at forbrugeren ønsker de danske produkter, så mener en række 

frugtavlere at det er et stigende problem at det danske Ø-mærke ikke er forbeholdt 

de danske produkter. 


Mange forbrugere opfatter, at Ø-mærket angiver, at det er et dansk produceret 

de køber. Dette anses af avlerne at blive udnyttet af supermarkedskæderne 

og de udenlandske eksportører. – Avlerne anser at der er en meget stor 

trafik af udenlandske fødevarer som kommer ind over en dansk omladning. 

Hvor man får det danske ø-mærke sat på produktet, når blot omladningen er 

sket i et dansk økologikontrolleret pakkeri. 

Dette synes meget frustrerende for de danske producenter, der herigennem 

får ødelagt en væsentlig del af forbrugerens præference for en dansk produktion. 

Og man får en meget stærk konkurrence fra en udenlandsk produktion, 

der er produceret under helt andre vilkår. 

Dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse, 

ukrudtstyring samt næringsstofforsyning 

Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer: 

Skadedyrsbekæmpelse 

• Den røde æblebladlus er ødelæggende for hele for hele plantagen. – 

Hvis man får et angreb, vil dette sprede sig hurtigt i plantagen og angrebet 

betyder direkte ødelæggelse af væksten, da nye skud i træerne ødelægges. 

Flere danske økologiske plantager (Herunder store dele af Fejø 

forsøgsplantage for få år siden) er bukket under for disse angreb og vil 

absolut kunne blive en økonomisk ruin for frugtavleren, set i lyset af de 

meget store etableringsudgifter, der hermed går tabt. Plantebeskyttelsesmidler 

her kunne være: 

- Azadiractin (stoffet er søgt optaget på bilag I, hvorfor der er chance 

for at dette optages i løbet af det næste årstid) 

- Alternativt behandling med naturligt pyrethrin (vurderes, at der kan 

opnås markedsføring af dette middel i løbet af de nærmeste par år) 

• Æblebladhveps angriber i blomstringen, hvor æglægningen sker og larverne 

udvikles i den tidlige frugt. Larven ødelægger frugten og kan fortsætte 

over i nabofrugter. Angrebne frugter falder af, men disse angriber 

kan give meget omfattende udbyttetab. Når hvepsen ikke bekæmpes vil 

der ske en fortsat opformering i plantagen efter angreb og dermed accelererer 

problemet. (De større plantager, der nu er under omlægning til 

økologi har netop i 2009 oplevet store angreb af denne hveps). Plantebeskyttelser 

som frugtavlerne har peget på er: 

- Kvassia (stoffet kunne ikke optages på bilag I (positivlisten) i EU’s pesticid 

direktiv og midlet er ikke genansøgt optaget, kvassia bliver 

hermed ikke umiddelbart en mulighed på den korte bane. 

• Forskellige viklere angriber frugten henover sommeren. Der findes forskellige 

arter som giver forskellige skader (orm i æbler eller deformiter 

og gnav i skrællen) - Der findes forskellige feromon-forvirringsteknikker, 

som kan reducere opformeringen af disse viklere. Disse forvirringsteknikker 

er nærmest standardbehandling i øvrige europæiske lande, men 

ikke godkendt i Danmark. Dog er der indgivet ansøgning om godkendelse 

af et sådant produkt til Miljøstyrelsen, og den forventes færdigbehandlet 

indenfor et år. Til bekæmpelse af æblevikleren er der blevet 

godkendt et middel i Danmark, nemlig Madex (en virus), som er fuldstændig 

specifik til bekæmpelse af netop æblevikleren. I sydeuropa op- 


lever man dog nu at æblevikleren har udviklet resistens mod Madex, 

derfor er en variant af vira’en under udvikling og skal derfor også søges 

godkendt i Danmark. 

• Spindemider og rustmider suger kraften ud træernes blade og ødelægger 

frugtens næringsstofforsyning. Normalt vil man ikke få problemer 

med dette, såfremt man har en god nyttedyrsfauna, rovmider, i plantagen. 

Problemet opstår dog nemt ved en meget ensidig brug af svovl 

til skurvbekæmpelse, jf. nedenfor. – Svovl kan genere rovmider, således 

at vor naturlige beskyttelse mod spindemiderne forsvinder. Alternative 

skurvmidler (kaliumbicarbonat (bagepulver)) til nogle af skurvbehandlingerne 

vil derfor kunne medvirke til at beskytte rovmiderne. 

• Syrehveps er en hveps som opformeres i bredbladet ukrudt og som angriber 

frugten kort før plukning. Frugten vil rådne efter angreb. – Den 

store udfordring her er, at man ved økologisk drift fortsat har store problemer 

med ukrudtsbekæmpelsen, jf. nedenfor. 

• Pæregalmyg. 

Vedrørende skadedyrsbekæmpelse er den væsentligste forebyggende metode, 

at man sikrer og passer på en optimal nyttedyrsfauna i sin plantage. Både 

med hensyn til insekter og fugle. 

Udtynding: 

• Særdeles afgørende for vedvarende og stabilt udbytte, at man ikke accepterer 

overbelastning af træerne med frugtsætning. Derfor skal der 

udtyndes allerede ved blomstringen. I konventionel avl bruges forskellige 

kemikalier og salte (ATS) til dette. – I udlandet anvendes svovlkalk i 

flere sorter. – Der er en igangværende afprøvning i gang på Årslev Forsøgsstation 

med anvendelse af almindeligt bordsalt( NaCl) der ser meget 

lovende ud. Det vil formentlig i løbet af de nærmeste par år kunne 

anvendes som plantebeskyttelsesmiddel, idet det er sandsynligt at NaCl 

optages på EU listen over basisstoffer som kan anvendes som plantebeskyttelsesmidler, 

men som ikke er markedsført som sådan, men som fx 

fødevarer. Men dernæst skal NaCl optages på økologiforordningens bilag 

2. 

Næringsstoffer: 

Kvælstof, fosfor og kali. 

Der må anvendes organisk gødning og indtil videre i begrænset omfang også 

fra ikke økologiske dyrebesætnng. 

Det synes hurtigt, at kunne blive problematisk at fremskaffe tilstrækkeligt 

næringsstoffer, da adgangen til økologisk gødning er ret begrænset. 

Udbringning af organisk gødning er problematisk, da der kræves specialmaskiner 

til frugtplantagen. 

Pilleteret hønsemøj har en god næringsstofsammensætning og meget nem 

at udbringe. 


Kali 

Kernefrugt kræver meget kali under frugtudviklingen, hvilket kan være problematisk, 

da adgangen til brug af patentkali i Danmark er baseret på nogle 

normtal, der vurderes alt for lave i forhold til kernefrugt. 

Vinasse og Protamylase var udsolgt i 2009, da mange konventionnelle landmænd 

havde opkøbt disse produkter. 

I forhold til dyrkningen er der behov for at udbytterne skal op for at få CO2 

fodaftrykket ned. Derfor er der brug for at udvikle produktionen yderligere. 

Etablering og drift 

Etableringsomkostninger for kernefrugt til intensiv drift andrager ca. 300.000 

kr. pr ha. Herudover er der en etableringsperiode på 5 år inden plantagen er i 

fuld produktion. Kulturtiden er på 15 – 20 år. 

Produktionen kræver professionel driftsledelse og store investeringer. Vedligeholdelse 

af en kernefrugtplantage er meget arbejdskraftkrævende, ca. 250 

timer pr ha. årligt, eksklusive plukkearbejdet, der er direkte afhængig af udbyttet. 

Økologisk frugtavl er særlig arbejdskrævende med hensyn til ukrudtsbekæmpelse, 

udtynding og fjernelse af inficeret materiale fra plantagen (af 

hensyn til reduktion af opformering og smittetryk) 

Plukkeomkostningen for kernefrugt i en intensivt drevet frugtplantage er 

mellem 0,50 kr. og 1,50 kr. pr kg, afhængig af frugtkvalitet, arealstørrelse (intensivitet 

og ensartethed i plantning) og tekniske hjælpemidler. Samt afhængig 

af om, der anvendes arbejdskraft med danske overenskomster eller arbejdskraft 

fra udenlandske entreprenører. 

Økologisk udbytte i æbler svinger fra 1t/ha til 13t/ha. Gennemsnitligt over de 

sidste 5 år har udbyttet i økologisk kernefrugt været ca. 5-6 t/ha i de tidligere 

mindre og typisk mere ekstensive økologiske plantager. 

Udbyttet i intensive plantager giver et langt større potentielt udbytte pr hektar. 

– I udlandet (Tyskland og Holland) kalkuleres med udbytter på helt op til 

50 tons pr hektar. 

Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer 

samt arbejdsmiljøforbedringer og miljøforbedringer 

gennem anvendelse af teknologi, herunder 

lugerobotter, IKT m.v. 

Lugerobotter er en mulighed 

UV-behandling bør desuden undersøges nærmere 

Da økologi er en lille målgruppe er der behov for at fremme internationalt 

samarbejde og virksomheders involvering i teknologiudvikling og forædling. 


Det økologiske sortsudvalg 

Stort med behov for såvel sortsudvikling som sortsafprøvning af sorter der 

passer til det danske klima. 

Dyrkningssikkerhed 

Produktionen er meget usikker. Store årsvariationer i udbytte og angreb af 

sygdomme og skadedyr gør produktionen meget risikobetonet. 

Det er ganske afgørende for rentabiliteten i frugtavl, at udbytterne bliver højere 

og stabile. 

Der er både meget store etableringsomkostninger og meget store driftsomkostninger, 

der er uafhængige af det aktuelle udbytte. 

Dyrkningssikkerheden i Danmark er langt ringere i Danmark end i mange af 

de lande, som vi importerer økologisk frugt fra. Dette skyldes primært, at der 

i Danmark næsten ikke er godkendt nogle af de økologiske plantebeskyttelsesmidler, 

som ellers er godkendt i EU-regi, og kan bruges i mange af de øvrige 

øvrige EU-lande. 

Effekt af klimaforandringer, der forventes i løbet af 

de kommende 10-20 år 

Positive effekter: 

• Flere og nye sorter, der i dag kun kan dyrkes sydpå kan nu også dyrkes i 

Danmark. – Det er endvidere typisk således, at des tættere på den nordlige 

dyrkningsgrænse, man dyrker en frugt, des højere kvalitet har frugten 

med hensyn til smagsudvikling. 

• Mindre risiko for frostskader. 

Negative effekter: 

• Nogle sorter vil blive vanskeligt at dyrke, pga. denne ikke kan udvikles 

tilstrækkeligt før modenhed. (Dette gælder f.eks. allerede nu, hvor pæren 

”Clara Friis” opleves mere problematisk at dyrke.) 

• Et mere ekstremt klima betyder større risiko for såvel hagl- som stormskader. 

– Og lange tørkeperioder i vækstsæsonen gør produktionen afhængig 

af etablering af vandingsanlæg. (Der ses også allerede en del 

plantager nede i Europa, som har satset på overdækning med haglnet. – 

Hvilket beløber sig til ca. 100.000 kr. pr hektar) 

Vigtigste komparative fordele og ulemper 

Fordele: 


• F.eks. stor efterspørgsel efter en dansk variant eller lokale produkter 

Ulemper: 

• forbud med brug af mange økologiske plantebeskyttesesmidler, der er 

tilladt i andre EU-lande. Ulige konkurrence, da importeret kernefrugt 

netop er dyrket med anvendelse af disse midler. 

Vigtigste produktionsbegrænsende forhold 

Mange af de af frugtavlere som Poul Rytter Larsen samarbejder med, har 

overvejet at udvide, men tid, jord og penge nævnes som begrænsende faktorer 

i relation til stor dyrkningsusikkerhed. 

Mangelfuld kontrol af skurv nævnes af flere, herunder manglende tilladelse 

til brug af økologisk godkendte skurvbekæmpelsesmidler. Afsætning er ikke 

en begrænsende faktor. 

Frugtavl er meget omkostningstung at etablere og kræver ofte meget håndarbejde, 

da teknologianvendelse fortsat er ret begrænset i plantagerne. 

Derudover afsættes kernefrugt oftest til frisk konsum, der ikke må have overfladefejl 

eller angreb af sygdomme og skadedyr, både fordi det forringer udbyttet, 

men også fordi varerne så hverken kan eller må sælges i butikkerne. 

En forudsætning for anvendelsen af de økologiske plantebeskyttelsesmidler 

i Danmark er, at Miljøstyrelsen har godkendt disse midler. En godkendelse 

kræver, at der søges (typisk af en interesseret forhandler af midlerne) en 

særlig dansk godkendelse med tilhørende dokumentationsmateriale for midlets 

eventuelle miljøpåvirkning. – Her er en meget kraftig barriere for en øget 

dansk økologisk frugtavl, da det økologiske kernefrugtareal i Danmark er så 

lille, at forhandlere har svært ved at se en god forretning i at lave/fremskaffe 

disse ofte meget store investeringer i dokumentationsmateriale. – En vækst 

i den danske økologiske frugtavl forudsætter, at erhvervet får disse midler til 

rådighed, således at dyrkningssikkerheden kan blive rimelig. 

Da Danmark i dag har så lille et areal med økologisk produktion er der ikke 

basis for nogen konkurrence i udbudet af plantebeskyttelsesmidler. En forhandler/importør, 

der i Miljøstyrelsen har fået godkendt et produktnavn opnår 

en monopollignende position for dette produkt. Dette bevirker således at 

plantebeskyttelsesmidler bliver langt dyrere i Danmark end i andre EU-lande, 

hvor der er flere udbydere. 


Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen - 

Bær (Solbær, jordbær og surkirsebær) 

Solbær 

Markedsmæssige forhold 

Solbær afsættes næsten udelukkende til industri, hvor nogle få danske virksomheder 

aftager økologiske solbær. Salg af friske solbær sker i meget begrænset 

omfang, typisk med salg direkte fra høstmaskinen til forbrugere. 

Næringsstoffer 

Solbærs behov for kvælstof er på 100 kg N pr. ha pr år og denne mængde 

kan vanskeligt tilføres ved overholdelse af de økologiske dyrkningsregler. For 

øjeblikket pågår forsøg med dækkulturer, der måske kan producere den nødvendige 

mængde N. Solbær har normalt intet behov for tilførsel af fosfor. Kalium 

er derimod et vigtigt næringsstof. En årlig tilførsel på 100 kg kalium pr. 

ha anbefales. Tilførslen sker efter bladenes indhold af kalium det foregående 

år i august. 

Klima og jordbundskrav 

Kystnære områder og på højtliggende arealer, hvor faren for nattefrost i 

blomstringstiden er relativt lille er bedst egnet. Der bør være gode læforhold. 

Kvalitetskrav 

Der er ingen handelsnormer for solbær. De danske forarbejdningsvirksomheder 

afregner ikke øko-solbær efter kvalitet. Konventionelle solbær afregnes 

i øjeblikket efter ”brix”-værdi, som betegner sukkerindhold og dermed modenhedsgrad. 


Etableringsomkostninger til plantemateriale andrager ca. 20.000 kr pr ha. 

Produktionen høstes maskinelt. Det er ikke nødvendigt at investere i høstmaskine, 

idet der findes maskinstationer, der udfører dette arbejde. Kulturtiden 

er på 10 år. Det total arbejdsforbrug er ca. 60 timer pr. ha pr. år. 

Solbærudbyttet ligger på ca. 2t/ha i gennemsnit af de seneste 5 år, med udsving 

fra < 1t/ha til 4,5 t/ha. Udbyttet i solbær påvirkes relativt ofte af lokal 

nattefrost. 

Vigtigste sorter 

Ben Lomond er stadig hovedsort. Den giver en fin saftkvalitet, men er meget 

følsom for meldug. Titania vælges ofte til nyplantninger idet den har givet 

gode forsøgs-udbytter under økol. forhold. Ben Alder er blevet plantet en 

del, men flere rydder dem p.gr.a. angreb af knopgalmider. En ny sort Ben Loyal 

har i økol. forsøg givet meget lovende udbytter, men den har et lavt farve- 

og vitaminindhold. 


Sygdomme/skadedyr 

Gråskimmel i blomstringen angives som det største problem. Det medfører at 

blomsterne/bærrene drysser af. Meldug ses altid i sorten Ben Lomond, men 

avlerne mener ikke, det er noget stort problem. Skivesvamp og filtrust afløver 

buskene efter høst, det er også et problem. Forebyggelse af svampesygdomme 

sker med sortsvalg, hvor bl.a. Titania er en meget robust sort. Bekæmpelse 

af gråskimmel foretages af enkelte ved at lade humlebier udbringe svampen 

Trichoderma, som angriber gråskimmel. Bekæmpelse af meldug foretages 

af nogle ved sprøjtninger med svovl. Der er også erfaring for at bredspredning 

af gylle/ajle i det tidlige forår bekæmper meldug. Effekten af disse 

behandlinger undersøges i øjeblikket i et græsrodsforskningsforsøg. 

Af skadedyr kan viklerlarver lokalt være altødelæggende. Knopgalmider er et 

udbredt problem i ældre plantninger. Bladhvepselarver, havesnegle og ørentviste 

kan optræde som forurening af produktet i høstkasserne (men kravler 

som regel selv ud). Bladlus og bladgalmyg ses af og til. Forebyggelse sker ved 

opsætning af fuglekasser. Bekæmpelse af viklerlarver er forsøgt med vekslende 

held med det biologiske middel Bacillus Thuringiensis. Bekæmpelse af knopgalmider 

sker med svovl. Fjernelse af angrebne knopper/buske har i enkelte 

tilfælde bremset et angreb. Total nedskæring af angrebne buske, hvor materialet 

fjernes fra marken har også bremset et knopgalmideangreb. 

Ukrudt 

Burresnerre er det største problem, kvik, agersnerler og tidsler de næste. 

Ukrudt bekæmpes af nogle med et sideforskudt jordbehandlingsredskab i selve 

rækken og klipning af græsbanerne mellem rækkerne. Andre nøjes med 

at klippe græs og ukrudt tæt ind til buskene. De fleste bruger tid på at håndluge 

burresnerre. Sorten Ben Lomond er lettere at holde ren end andre sorter, 

da den er bred og skygger godt for ukrudtet., når den først er vokset til. Flere 

forsøg på avlerniveau søger at finde nye redskaber/metoder til renholdelse i 

solbær bl.a. med plastdækning og ukrudtsbrænding. Resultaterne kan måske 

nedbringe arbejdstiden til renholdelse i fremtiden. 


Angreb af skadedyr og sygdomme gør produktionen usikker. Der forekommer 

store årsvariationer i udbytteniveauet, og det er generelt lavt. 


Omlægning af eksisterende plantninger koster dyrt som følge af de 2 års omlæg-ningstid, 

det begrænser lysten til at omlægge. Løs arbejdskraft til f.eks. 

at luge burresnerre er svært at skaffe. Ukrudtsbekæmpelsen er for tidkrævende 

med nuværende teknik. Manglende viden og erfaring om næringsstofforhold, 

sygdoms- og skadedyrsregulering under økologiske forhold begrænser 

dyrkningssikkerheden. Afsætning nævnes ikke som begrænsende faktor. 

Behov for forbedrede teknikker 0-5 år / >5 år 

Kulturteknik til ukrudtsbekæmpelse, økologisk godkendte midler til bekæmpelse 

af skadevoldere. 

>5 år: 

Sortsresistens. 


Jordbær 

Markedsmæssige forhold 

Afsætningen sker via supermarkeder og grossister men i høj grad direkte til 

forbruger via vejsalg og selv-pluk. Kun en meget begrænset mængde af danske 

øko-jordbær går til industri. Der importeres økologiske jordbær både til 

frisk konsum og til industri. Jordbærmarkedet er skrøbeligt, da det reagerer 

hurtigt på kvalitetsfejl, men bærrene har indtil nu kunnet afsættes til rimelige 

priser. 

Næringsstoffer 

Jordbærs behov for kvælstof er lille, og den anbefalede tilførsel (ca. 50 kg N/ 

ha) kan dækkes ved økologisk produktion. Jordbær har normalt intet behov 

for tilførsel af fosfor. Kalium er derimod et vigtigt næringsstof for jordbær. 

Der anbefales en god grundgødskning af jorden inden plantning af jordbær. 

En årlig tilførsel på 120 kg kalium pr. ha er almindelig. Tilførslen sker efter 

bladenes indhold af kalium. 

Klima og jordbundskrav 

Jordbær klarer sig godt over hele landet. Det er nødvendigt at kunne vande 

produktionen og jorden skal være veldrænet. 

Kvalitetskrav 

EU´s handelsnormer sætter følgende mindstekrav: 

Bærrene skal være hele, med has og kort stilk, være sunde, friske, rene og fri 

for unormal fugt og fremmed lugt/smag og praktisk taget fri for skader. De 

skal også være tilstrækkeligt udviklede og modne. Jordbær til supermarkedssalg 

skal normalt mindst opfylde krav til klasse I (22 mm). I klasse I tillades: 

mindre fejl ved formen samt en lille hvidlig plet på højst 1/10 af bærrets overflade. 

Desuden skal de være praktisk taget fri for jord. Ved vejsalg og selvpluk 

spiller klassificeringen en mindre rolle, men jordbærkunder er generelt kritiske. 


Etableringsomkostninger til plantemateriale af jordbær andrager ca. 40.000 

kr pr ha. Dertil kommer investering i visse specialmaskiner. 

Produktion af jordbær sker kun i begrænset omfang, da jordbær kræver vanding, 

god driftsledelse, og ikke mindst har et meget stort arbejdskraftforbrug, 

incl. plukning ca. 1.200 timer pr ha. Jordbærudbytter ligger på 6-7 t/ha 

i gns. over de sidste 5 år med udsving fra 3t/ha til 13t/ha. Udbyttet afhænger 

meget af sortsvalg og klima, men også af plukkemetoden. Selvpluk giver en 

ringere høstprocent, og dermed lavere udbytte. 

Vigtigste sorter 

Honeoye, Polka, Korona og Dania er de mest anvendte, desuden dyrkes lidt 

Kent, Symphony, Senga Sengana, Pegasus og Pandora. Fremkomsten af sorten 

Honeoye har haft stor betydning for udviklingen af økologisk jordbærdyrkning. 

Honeoye angribes stort set ikke af svampesygdomme og giver der- 


for gode økologiske udbytter, smagen er desværre ikke på højde med f.eks. 

Korona. 

Sygdomme/skadedyr 

Gråskimmel er et stort problem, meldug ses normalt ikke. Forebyggelse sker 

ved sortsvalg, hvor især Honeoye er meget robust overfor gråskimmel. Desuden 

fræses rækkerne meget smalle, så planterne får luft. Forsøg har vist at 

aftopning efter høst reducerer gråskimmelangreb det følgende år. Det anvendes 

delvist i praksis. Stor rækkeafstand og et sundt sædskifte vælges også 

som forebyggelse. Gødskning foretages ikke eller på meget lavt niveau, det 

virker også forebyggende mod svampe-sygdomme. Enkelte plukker de angrebne 

bær fra for at hindre smitte. Bekæmpelse af gråskimmel sker flere 

steder med den antagonistiske svamp Trichoderma, som kan udbringes ved 

hjælp af humlebier i blomstringen. 

De fleste har ingen problemer med skadedyr, dog nævnes råger som et problem 

og et enkelt sted i et år var der hindbærsnudebiller. 

Forebyggelse af skadedyr sker ved et normalt sundt sædskifte. En enkelt 

nævnte, at striglingen nok reducerer snegleforekomsten. 

Ukrudt 

Jordbærdyrkningens største problem er ukrudt, især flerårige arter som kvik, 

tidsler og brændenælder. Ukrudtsreguleringen foretages mellem rækkerne 

med rækkefræsere eller radrensere. Dette kombineres med striglinger over 

hele stykket samt 2-3 håndhakninger. Resultatet kan blive yderst tilfredsstillende, 

men behandlingerne kræver megen arbejdstid. På meget tung jord giver 

striglen ringere effekt. En enkelt avler har valgt at klare ukrudtet ved at 

plante på plastbaner og har opnået et godt resultat derved. Forbedret kendskab 

til brug af strigling har medført arbejdsbesparelser i jordbærdyrkningen 

nu i forhold til tidligere. Nyudviklede renseredskaber med fotosensorer kan 

evt. reducere håndarbejdet i en nær fremtid. 


Produktionen er usikker, idet der ofte er en del problemer med svampesygdomme. 

Den årlige udbyttevariation er derfor også betydelig. 


Løs arbejdskraft til renholdelse og plukning er en begrænsende faktor for 

mange. Sædskiftejord med god beliggenhed for salg/selvpluk nævnes også 

som en mangel. Sikkerhed for et godt, sundt økologisk plantemateriale savnes. 

Afsætning nævnes ikke som en begrænsende faktor. Økologisk jordbærproduktion 

stiger i øjeblikket som følge af flere forhold: Forbedret sortsudvalg, 

som forskningen har afprøvet og vurderet under økologiske forhold. 

Forskning i dyrkningsteknik til forebyggelse af gråskimmel. Forbedret brug 

af strigle til bekæmpelse af ukrudt i jordbær. Disse forhold har betydet, at 

Danmarks JordbrugsForskning gennem de seneste år har haft baggrund for 

at lave en dyrknings-vejledning for økologiske jordbær og dermed gjort den 

samlede viden let tilgængelig for avlerne. 


Behov for forbedrede teknikker 0-5 år / >5 år 

0-5 år: 

Kulturteknik til forebyggelse af skadevoldere, varslingssystemer for de vigtigste 

skadedyr. 

>5 år: 

Sygdomsresistente sorter 


Praktisk omkring dyrkningen og 

afsætningen – Grøntsager 

Praktisk omkring dyrkningen Gulerod 


Gulerod er største grønsag dyrket økologisk med ca.700 ha i 2009. Den overvejende 

del af produktion af økologiske gulerødder ligger hos 5 vaskerier, 

hvor én ligger på Sjælland, og de øvrige i Jylland. Disse vaskerier har dyrkningsaftaler 

med økologiske producenter. Der foregår en vis eksport, samtidigt 

med at der importeres tidlig på sæsonen. Dansk økologisk gulerodsproduktion 

har en god kvalitet, og er eftertragtet bl.a. i Italien pga. den friskhed 

de danske gulerødder har i løbet af vinteren, en egenskab der stammer fra 

produktionssystemet med halmdækning af gulerødder. 



Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer 

Der er opbygget en passende dyrkningspraksis omkring produktion af økologiske 

gulerødder, der har gjort at en tredjedel af den danske gulerodsproduktion 

er økologisk p.t. Omkostninger til lugning ligger mellem 5.000 og 

30.000 kr. Udbytter svinger meget fra avler til avler – fra 20 tons til 80 tons. 

Der er ikke altid en sammenhæng mellem omkostninger og udbytte, og der 

er derfor stor forskel mellem resultat fra mark til mark. Det ser dog ud til at 

de producenter, der har et samarbejde med en økologisk kvægbedrift, har 

den mest stabile produktion. En enkel producent har etableret et biogasanlæg 

for at sikre den fremtidige næringsstofforsyning. 

Der opleves ikke akutte problemer, der fordrer brug af hjælpestoffer. Udbytterne 

ligger ca.10-15% under konventionel. 


Markedet for økologiske (og konventionelle) gulerødder ser ud til at være 

mættet og for at sikre kontrakterne, produceres sædvanligvis lidt for meget. 

Det er derfor svært for nye producenter at trænge ind på markedet. 

Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt 

arbejdsmiljøforbedringer og miljøforbedringer gennem 

anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter, IKT m.v. 

Idet omkostninger til ukrudtsbekæmpelse er høje og svinger meget, er ny 

teknologi afgørende for den fremtidige konkurrenceevne, herunder robotteknologi. 

Arbejdskraft til lugning er næsten udelukkende udenlandsk. 



Det økologiske udvalg af gulerødder består primært af én leverandør, der 

nærmest sidder enerådigt på markedet. Der er enkelte sorter fra konkurrerende 

leverandører, der betragtes som hovedsorter for økologerne, men leverandøren 

har ikke formået at frembringe økologiske frø endnu. Udvalget er 

dog p.t. så stort at ca. 40% af de anvendte frø har økostatus (2009-tal). 

Problematiske sygdomme/skadedyr 

Lagersygdomme, holdbarhed i butikken, der opbevarer gulerødder ved stuetemperatur. 

Nematoder er et alvorligt problem – især i Lammefjorden, men 

også i de øvrige landsdele. Kendskab til og redskaber mod nematoder er ikke 

tilstrækkeligt belyst under danske forhold. 


Gulerod er en temmelig dyrkningssikker afgrøde. 


Udfasning af brug af konventionel halm er en væsentlig trussel for den økologiske 

gulerodsproduktion. I dag foregår over 90% af den økologiske gulerodsproduktion 

på sandjord, og på denne jordtype kan gulerødder ikke opbevares 

på lager, da holdbarheden efter optagning er meget kort. På dyndjord 

med en meget fin struktur som f.eks. Lammefjorden opbevares gulerødder 

på lager ved lave temperaturer. Der findes p.t. ikke alternative lagringsmuligheder 

for opbevaring til vinterbrug på sandjord. 

Problemer med nematoder i Lammefjorden kan blive så store, at der indenfor 

få år ikke kan dyrkes gulerødder mere. 

Udbytte i øko og konv. gulerødder er næsten ens, og meromkostninger til 

lugning samt frøpris medfører således at den økologiske produktion er dyrere. 

Praktisk omkring dyrkningen Kartofler 


Produktion af kartofler dækker over læggekartofler, spisekartofler og kartofler 

til industri. Prisen svinger enorm meget – alt efter hvor meget der høstes. 

Der eksporteres til især Tyskland, men der importeres også betydelige mængder, 

især i det tidlige forår. 




Kartofler dyrkes helt uden håndlugning dvs. alt bekæmpelse er mekanisk, og 

kan derved indgå i et alm. planteavlssædskifte. Ukrudtsbekæmpelse er relativ 

standardiseret og effektiv. 


Kartoffelskimmel er udbyttebegrænsende faktor. 

Dyrkning af kartofler på lerjord er ved at vinde indpas. Lerjordskartofler er 

mere lyse i skindet. Desværre ligger disse producenter langt fra regioner med 

økologisk animalske produktioner, og har derved sværere at styre næringsstofforsyning. 





En mere stabil produktion og pris bygger på et mere stabilt udbytte. Problemet 

er at udbytterne svinger så meget fra år til år – alt afhængig hvornår 

skimmel indtræder. 


Der har tidligere været sorter med resistans mod kartoffelskimmel. Fælles for 

dem var at de ikke havde nogen god smag. Forædling mod resistens mod 

kartoffelskimmel anses dog fortsat som relevant. Det er i det hele taget krav 

om sorter med god smag der optager en del kartoffeløkologer. 


Coloradobillen er set på øko-marker, men har ikke forvoldt væsentlige skader 

endnu, primært pga. tidspunktet for invasion er sent. 

Kartoffelskimmel er primære udbyttebegrænsende faktor. 

Nematoder kan blive et problem på sigt. 


Der er generelt stor udsving i udbytter fra år til år pga. svingende vejrforhold. 


Karoffelskimmel 

Praktisk omkring dyrkningen Kål 


Betegnelsen kål dækker mange typer. Afsætning foregår primært som konsum, 

men der er en meget lille industriproduktion. Afsætning foregår primært 

på det danske marked, men en mindre del eksporteres til udlandet – 

bl.a. Tyskland, Sverige og Storbritannien. Markedet er ikke så stor, og en lille 

udvidelse kan vælte hele markedet for enkelte produkter. 





En tilstrækkelig næringsstofforsyning i kål er en væsentlig succeskriterie. Kål 

har generelt et stort næringsstofforbrug. I områder uden økologisk animalsk 

produktion kan udfasning af konventionel husdyrgødning betyde en afvikling 

af kål som broccoli, blomkål (hurtigvoksende kåltyper af sommerkåltypen). 

Samarbejde med husdyrproducenter kan og bliver udført med godt resultat. 


Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt arbejdsmiljøforbedringer 

og miljøforbedringer gennem anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter, 

IKT m.v. Mekaniseringsgrad ved produktion af kål er høj. Vha. kamerastyring 

er den næste generation af bekæmpelsesredskaber på vej, som 

vil gøre bekæmpelse rent mekanisk. Mht. skadedyr er de danske økologers 

eneste mulighed brug af insektnet eller fiberdug, som er tidskrævende og 

dyr. I andre lande bruges plansprøjtning med midler der er tilladt iflg. EU-forordning. 


Frøfirmaerne erkender at det er svært at lave frø med gode kvalitetsnormer 

på flerårige kulturer. Der er ganske få passende kålsorter til rådighed indenfor 

de fleste kåltyper, og avlerne forlanger flere sorter for at sprede risiko, 

tidlighed, m.m. 


Kål er en af de kulturer, som bliver angrebet af mange skadegørere, og dyrkning 

uden beskyttelsesnet kan stort set ikke lade sig gøre for visse typer kål. 


Kål er rimelig dyrkningssikker i de fleste år, når der tages højde for skadedyrsangreb, 

men kvalitetskrav er strenge. 


Markedet er fhv. lille, der opstår hurtig en overproduktion. 

Praktisk omkring dyrkningen Løg 


Produktion af løg ligger primært hos få specialiserede avlere. Holland er største 

konkurrent. I 2008 var de ca.130 ha med økologiske løg. Produktionen 

forsøges primært afsat på hjemmemarkedet, men eksport hjælper på at opretholde 

en acceptabel pris. I disse tider svigter bla. det tyske markedet, og 

det kan meget vel komme til at smitte af på den hjemlige afregning. 





I Tyskland og Holland sås løg, i Danmark plantes løg. Dette medfører en ekstra 

regning til både dyrere planter og plantning, men reducerer samtidigt arbejdsbehov 

til ukrudtsbekæmpelse. Løgskimmel er den væsentligste faktor 

til begrænsning af udbytte i løg. Der er udviklet enkelte sorter med resistens 

mod løgskimmel på markedet, men erfaringer stammer kun fra ét år. Næringsstofforsyning 

af løg er ikke problematisk, hvis eftergødskning er muligt. 

Løg har et lille rodnet, så der skal være fokus på udvaskning. 

Udbytter svinger ganske meget og kan ikke kun forklares ved tidspunkt for 

angreb af løgskimmel. 




IKT m.v. 

I Holland ligger bruges ca.100 t . til ukrudtsbekæmpelse i de såede løg. I 

Danmark bruges ca. samme antal timer i plantede løg, selvom man burde 

forvente et meget højere tal i Holland (eller lavere i Danmark). Forskellen ligger 

bl.a. i brugen af GPS Brug af UV-lys er måske en mulighed til en billig, 

effektiv sygdomsbekæmpelse. Innovative tiltag med henblik på begrænse angreb 

af sygdom/skadedyr bør fremmes, og økologireglerne bør være fleksibel 

på området. 


Det økologiske sortsudvalg er omfattende, og har indtil 2010 ligget primært 

hos én leverandør. Fra 2010 kommer en anden vigtig leverandør med et økologisk 

sortiment. I Holland er løg kommet på anneks 1 med henvisning til det 

brede sortiment, der dækker økologernes behov bredt. 


Løgskimmel er udbyttebegrænsende faktor. Lagersygdomme kan kraftigt reducere 

et ellers pænt udbytte. Brug af ethylen som er tilladt for økologer i 

Holland, kunne måske forbedre holdbarhed i løg. Løgfluen kan i stor grad 

styres vha. sædskifte. 


Perioden omkring optagning er afgørende, og viden og praksis omkring høst, 

indlagring, tørring og nedkøling af økologiske løg skal sættes fokus på. Her 

kan hurtig tilsættes en stor del af produktionen ved forkert håndtering – 

f.eks. ved gråskimmelangreb. 


Løgskimmel og lagersygdomme. 


Praktisk omkring dyrkningen salat 


Produktion af økologisk salat foregår hos relativ få avlere på et areal på ca.80 

ha, og har været støt voksende. I de senere år er arealet øget kraftigt – især 

af specialsalater, som har ført til et betydeligt pres på markedet. Konkurrencen 

fra udlandet er begrænset og den hjemlige produktion kan dække markedet. 

Eksport af salat foregår i en vis grad til Sverige og Tyskland. 




Avlerne er meget professionelle og anfører, at der ikke er særlige udfordring 

er ved salatproduktionen. 

Samarbejde mellem husdyrproducent og salatproducent giver stabilt produktionsgrundlag 

med hensyn til næringsstofforsyning, og derved bør samarbejde 

stimuleres. Udfasning af konventionel husdyrgødning kan løses vha. sædskifte 

og samarbejde med husdyrbrug. Ukrudtsbekæmpelse i økologisk salat 

er velafprøvet og udføres tilfredsstillende med nuværende praksis. 


Interessen for omlægning blandt konventionelle salatproducenter er til stede, 

men et mæt marked og strukturelle dyrkningstekniske problemer forhindrer 

disse producenter. 



IKT m.v. 


Forædling er afgørende for salatproduktion. Resistens mod skimmel blandt 

de økologisk udbudte sorter er ikke god (eller nye) nok og omfatter ikke de 

seneste smitteracer. Krav om øko-frø kan således være hæmsko for den økologiske 

produktion. 


Lus, snegle, salatskimmel. Mange problemer kan forebygges vha. sædskiftet. 


Dykning af salat er udlagt hos høj-specialiserede avlere, da krav om ekspertise 

i dyrkning og håndtering er høj. 


Markedsmæssige forhold, samt kassation af partier. 


Praktisk omkring 

dyrkning og afsætning - 

Væksthusgrøntsager 


Der er fire hovedkulturer: tomater, agurker, salat og snackpeberfrugter. 

Den danske sæson går fra 1. april til 1. november. I denne periode er Danmark 

stort set selvforsynende med økologiske tomater og agurker. 

Der er en underforsyning med salat og peberfrugter. 

Salat plantes i perioden 1. september til 1. marts. Der har været for store problemer 

med skadedyr i sommerhalvåret. Væksthusproduktion af salat supplerer 

derfor frilandsproduktionen. 

Potentielle kulturer 

Detailhandlen er interesseret i at få squash som kan supplere sæsonen på friland. 

Dvs. det skulle dyrkes fra 1. april til 1. juli og fra 1. september til 1. november. 

Indkøbernes pris har dog været for lille til, at det har været interessant. 

Auberginer, diverse peberfrugter og kål. DK mangler dog lys til peberfrugterne. 

Holland og Spanien er de vigtigste konkurrerende lande. Spanien er vigtigst i 

ydersæsonerne. Deres produktion er lille om sommeren pga. varme. 

Holland har en stor produktion, men kun et lille hjemmemarked og er derfor 

eksport afhængig. Holland konkurrerer på pris. Hvis et marked falder fra, 

som det er sket med England i 2009, mærker avlerne én konkurrence på prisen. 

Danmark kan ikke konkurrere på pris. En eventuel eksport er helt afhængig 

af, at danske produkter er kendt for kvalitet og tillid til, at de økologiske regler 

og principper er overholdt. 





Plantebeskyttelse 

Vigtigste skadegører: bænkebidere, enghave tæger, lus, spindemider, hvide 

fluer, miner fluer, meldug, agurkesyge. 

Gartnerne bruger primært nyttedyr og insektsæber. 

Der er problemer med at bekæmpe enghave tæger, bænkebidere og agurkesyge. 

Enghave tæger optræder ikke i alle lande og skulle efter sigende ikke 

være hos hollandske væksthusgartnere. Angreb fra enghave tæger kan reducere 

høsten med 20 %. Gartnere kunne forebygge angreb ved at sætte net 

op for vinduerne, men det er dyrt og ødelægger ventilationen. 

Bænkebidere bekæmpes i dag ved forskellige simple indsamlingsteknikker 

og brændes. Det ville være muligt at anvende nematoder, men de er ikke udbudt 

på markedet i DK. 

Agurkesyge forebygges gennem klimastyring, men det er dyrt i energi. 

Gartnerne oplever også, at insektsæberne giver bladsvidninger, de er derfor 

interesseret i at få adgang til mikrobiologiske midler, vegetabilske olier rapsolie, 

mælk mm. Disse midler er ikke på markedet i dag, da de ikke er godkendt 

af Miljøstyrelsen. 

Ukrudtsstyring 

Generelt oplever gartnerne ikke ukrudt som et stort problem. Primære teknikker 

er fræsning, afdækning med plast og håndlugning. Huse som ikke kan 

fræses f.eks. på grund af deres jordprofil kan have problemer med rodukrudt 

Brænding af ukrudt anses for at være for farligt inde i husene. 

Næringsstofforsyning 

Næringsstofferne er tilgængelige, også hvis der ikke må anvendes ikke økologisk 

husdyrgødning. Gartnere er relativt betalingsstærke i konkurrencen om 

økologisk husdyrgødning. 

Er afhængig af at kunne bruge div. vegetabilske restprodukter fra fødevareindustrien 

for at kunne sammensætte en afbalanceret gødning. 

Det vurderes, at gødningstildelingen kan optimeres, så høsten stiger. Gartnerne 

vurderer, at udbyttet vil kunne stige fra 75 % af det økologiske potentiale 

til 95% af det økologiske potentiale ved at fokusere på næringsstofforsyningen. 

Den rigtige gødningstildeling har ikke haft så stort fokus. 



De store udgifter ved etablering af et økologisk væksthus er omlægningstiden 

på 2 år samt eventuelle udgifter til bygning af nyt væksthus. 

• Det kan være svært at få finansieret bygning af nyt væksthus. 

• Det kan tilsvarende også være svært at afhænde et økologisk væksthus. 

• Lønudgifter udgør ca. 35 % af omsætningen. 

• Energiomkostninger udgør 15 – 20 % af omsætningen. 

• Udgifterne til løn er højere i DK end i Holland. 

Der anvendes primært østeuropæiske medarbejdere, da det er meget svært 

at få danske medarbejdere. 




Etablering 

Den lange omlægningstid er en alvorlig barriere for at få nye væksthusgartnere 

i gang med økologisk produktion. Der er derfor nødvendigt at give adgang 

til en forkortet omlægningstid på f.eks. 6 måneder i de tilfælde, hvor 

det kan dokumenteres, at der ikke er anvendt langsomt nedbrydelige kemikalier. 

Der kan f.eks. have været IP-grøntsagsproduktion. Det er vigtigt at 

finde en måde, at gøre det nemmere at komme i gang med nye væksthuse 

uden at fravige de økologiske principper. 

Arbejdsmiljø 

Der er allerede væsentligt bedre arbejdsforhold sammenholdt med ikke økologiske 

gartnerier, idet der ikke anvendes pesticider. Der har ligeledes på flere 

gartnerier været fokus på at sikre gode og afvekslende arbejdsstillinger. Det 

er dog et område, som hele tiden fortjener fokus. Arbejdsmiljøkonsulent, Jesper 

Lund Larsen fra 3F påpeger at der kan være arbejdsmiljømæssige fordele 

ved dyrkningen i afgrænsede bede sammenholdt med dyrkning i væksthusets 

bundjord på grund af en bedre arbejdshøjde. 

Rengøring 

Rengøring foretages i dag med vand og evt. sæbe. Det anses for at være tilstrækkeligt. 

Produktivitetsforbedringer 

Det er væsentligt at se efter produktivitetsforbedringer både af hensyn til lønsomheden 

og energieffektiviteten. Ifølge ICROFS vidensyntese så udleder 

økologiske drivhustomater ca. 1,5 gange så meget CO2 pr. kilo tomater end 

konventionelle. Denne forskel på energieffektiviteten hænger sammen med 

udbyttetallene. Tiltagne må dog ikke kunne gå udover eventuelle positive 


produktkvaliteter. I den økologiske produktion er der derfor behov for også 

at se efter andre kompenserende tiltag, når det handler om energi. 

Det er en udbredt barriere at udvikling af teknologier til specielle økologiske 

produktioner, ikke er attraktivt eller rentabelt for de store virksomheder fordi 

målgruppen er relativt lille. 

Udviklingsbehov 

Den væsentligste udfordring i væksthusområdet generelt er at reducere udgifter 

til arbejdskraft og energi samt at forbedre produktiviteten gennem 

mere viden om gødningsstrategier. Opvarmning og klimastyring udgør 90 % 

af gartneriernes energiforbrug, hvoraf 25-35 % går til klimastyring. Der bør 

derfor fokuseres på, at begrænse energiforbruget, gøre klimastyringssystemerne 

mere energieffektive og opbygge en energiforsyning gennem egnede 

vedvarende energikilder. En af de muligheder, som er spændende men endnu 

er meget umoden er at opsamle overskudsvarme fra væksthusene og lagre 

den i jorden, så den kan genanvendes i huset. I dag lukkes overskudvarme 

ud ved at åbne vinduerne, og så er varmen tabt. 

Gartnerne er endvidere interesseret i teknik, der kan måle vand- og iltindhold 

i jorden, således at de kan optimere deres jordbearbejdning og vanding herunder 

tidspunkter og mængder. Det kan både reducere energiforbruget, fordi 

en stor del af overskudsvarmen stammer fra opvarmning af husene for at 

affugte dem og have betydning for frigivelse og udnyttelse af næringsstoffer 

og dermed øge udbyttet. 

Der er samtidigt et påtrængende behov for at få mere viden om korrekt jordbearbejdning 

tilpasset den specifikke jordtype, der er i det givne hus samt at 

udvikle maskiner, der kan udføre den rette jordbearbejdning. Det er særligt 

vigtigt at optimere muligheden for rodudvikling i et system, der er så intensivt, 

som væksthusene. 

Gartnerne har temmelig godt styr på skadedyr og sygdomme, men der er 

stadig meget begrænsede muligheder for at forebygge eller bekæmpe bænkebidere, 

enghavetæger, agurkesyge (mycospirellae) og meldug. Bænkebidere 

og enghavetæger kan kun bekæmpes ved indsamling. Bænkebidere 

er ikke et problem hvert år, men når de optræder, kan de gnave alle planter 

over ved roden. Enghavetæger flyver ind udefra i slutningen af juni eller begyndelsen 

af juli. Indflyvning inden 1. Juli er et begrænset problem, men indflyvning 

efter 1. Juli efter omplantning kan tage 1/3 af høsten. De kan holdes 

ude ved hjælp af gardiner ,men det ødelægger klimaet og koster derfor dyrt i 

energiforbrug. Der findes ikke nogen nyttedyr, der kan bekæmpe dem. Gartnerne 

står uden midler til at bekæmpe agurkesyge. Det konventionelle landbrug 

anvender et systemmiddel, det er derfor kun den økologiske sektor, der 

efterspørger et middel. De danskere gartnere mener at have fået at vide, at 

enghavetæger ikke er et problem i Holland. Meldug ville kunne bekæmpes 

med et middel, der hedder Enzicur. Dette er beskrevet i kapitel 9 om frugtavl. 


Viden om de jordbårne sygdomme, f.eks. Verticillium, Fusarium etc. og hvilke 

muligheder der er for at undgå dramatiske udbyttenedgange er også vigtigt. 

I dag bruger gartnerne god kompost, podning, triciderma harzianum og mycorhiza 

til at forebygge, men der er sandsynligvis mulighed for mere sikkerhed, 

hvis der kommer mere viden. Erhvervet er gået helt bort fra at dampsterilisere 

jorden, fordi det kun er muligt at dampe effektivt i 30-40 cms dybde, 

og rødderne meget hurtigt er under denne dybde. Samtidigt har det givet 

problemer med at jorden klapper sammen og at mikrolivet i den dampede 

jord ødelægges. 

Ukrudt 

UV-lys muligvis interessant. Overfladedampning kunne være interessant, men 

det er muligvis for dyrt. 


Det er vigtigt for gartnerne, at de har god adgang til nye sorter. Samtidigt er 

det vigtigt at sikre, at de økologiske sorter anvendes. 

Der er særlig fokus på at få adgang til sorter med sygdomsresistens, sorter 

med forbedret smag og sorter med særlig form, f.eks. klasetomater etc. 

Det opleves imidlertid som en udfordring at imødekomme markedets efterspørgsel 

på nyheder. Frøavlerne bestiller moderplanter i januar / februar måned, 

året inden planterne skal plantes ud i væksthusene og forhører sig derfor 

på dette tidspunkt hos gartnerne hvilke sorter, de er interesseret i. På dette 

tidspunkt ved gartnerne imidlertid ikke hvilke produkter, markedets indkøbere 

efterspørger. Dvs. der kan optræde divergens på de sorter, som markedet 

efterspørger, og de sorter, der udbydes økologisk. Gartnerne efterspørger 

også, at sorter skal genprøves hvert 5 år, for at vurdere sortens egnethed. 

Der er så storforbedring i udbytte på sorterne, så en sort hurtig forældes. 


Se afsnit om dyrkningsmæssige udfordringer. 

Bænkebidere, Enghave tæger, Agurkesyge 

Virus kan ikke bekæmpes i sæsonen, forebyggelse og resistente sorter er derfor 

vigtigt. Gartnerne har dog erfaring for, at virus kan slås ned mellem sæsonerne 

af jordens eget mikroliv. 


Der er en rimelig dyrkningssikkerhed. I gennemsnit høster gartnerne ca. 75 

% af potentialet i økologiske kulturer. I tomater og agurker høstes mellem 

2/3 og ¾ af udbyttet i ikke økologiske produktioner. 

Der er en vis usikkerhed ved dyrkning af nyheder, da gartnerne først skal lære 

sorten at kende og tilpasse sin pasning til den konkrete sort. 


Effekt af klimaforandringer, der forventes i løbet af de kommende 10-20 år 

Muligvis energibesparelse 

Flere skader (storme) 

Nye skadedyr 

Eksisterende sommer opflyvninger syd fra kan overleve vinteren igennem 

Vigtigste komparative fordele og ulemper 

Det er meget væsentligt for økologien, at økologi er hæftet op på troværdighed 

og etik samt grundlæggende principper. Der er endvidere en forventning 

om, at økologiske grøntsager er sundere end ikke økologiske fordi, der ikke 

er anvendt pesticider. 

Det vægter højere hos forbrugerne, at det er danske produkter, når produktet 

er økologisk. Det er følsomt med et marked, der er fyldt op med danske 

produkter i sæsonen. 

For så vidt angår dyrkning i afgrænsede bede, så har Økologisektionen i landbrug 

& Fødevarer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og Økologisk Landsforening 

i enig hed givet udtryk for, at de ser en konflikt mellem dette system 

og principperne for økologi, som de er udtrykt i rådsforordningen og 

også udtrykt bekymring for, at dyrkning i afgrænsede bede kan påvirke den 

ernæringsmæssige værdi af afgrøderne negativt. Økologisektionen i Landbrug 

& Fødevarer er dog åbne for at overveje sagen igen, hvis der under forsøg 

fremkommer positive dyrkningsresultater med hensyn til indholdsstoffer 

og CO2-regnskab i forbindelse med dyrkningen i afgrænsede bede. Baggrunden 

for organisationernes indstilling Organisationerne har blandt andet hæftet 

sig ved et langvarigt amerikansk forsøg, der i forsøget påviste, at indholdet 

af antioxidanter i det undersøgte økologiske system ændrede sig efter 3 

års økologisk drift, mens indholdet lå stabilt i det undersøgte konventionelle 

system. Indholdet af to udvalgte antioxidanter i de økologiske tomater var 79 

– 97 % højere end i de konventionelle tomater. Der er ikke lavet andre forsøg, 

der har haft en varighed, der gør det muligt at eftervise, at indholdet af 

anitioxidanter skulle være højere i systemer med den gødningsstrategi, der 

anvendes i økologisk produktion, men Danmarks JordbrugsForskning har i en 

redegørelse til Plantedirektoratet 2008 konkluderet, at indholdet af antioxidanter 

vil være afhængig af sortsvalg, gødskningsmængde, vanding, jordtype, 

klimaforhold og produktets modenhed. Organisationerne hæfter sig ved, 

at gødningsmængde, vanding og jordtype ikke vil være sammenfaldende i de 

to systemer. Der vil eventuelt også opstå forskel på sortsvalg. Det vil sige konklusionen 

fra DJF understøtter, organisationernes forventning om, at økologisk 

produktion i jord måske vil kunne give en anden næringsstofsammensætning 

end der er i tomater, der er dyrket i afgrænsede bede. Organisationerne 

forudser derudover, at der også vil være et større behov for at anvende 

flere af de gødningsstoffer, der er nævnt på bilag 1 i rådsforordningen, og 

som i princippet jf. rådsforordningens kun bør anvendes undtagelsesvist, hvis 

næringsstofferne mangler på trods af, at der dyrkes efter de økologiske principper. 



Danske væksthusgrøntsager er ikke konkurrencedygtige på pris. Der er højere 

udgifter til energi, afgifter og løn. 

Det danske marked er lille og kan til tider være overfyldt, dvs. usikker afsætning. 

Det er en belastning, at prisen på ikke økologiske grøntsager falder, så prisforskellen 

mellem økologiske og ikke økologiske produkter stiger. 


Lovgivning om økologisk 

dyrkning - EU og Danmark 

Baggrund for eksisterende godkendte aktivstoffer 

Der indgår en lang række stoffer på listen i økologiforordningen som Miljøstyrelsen 

aldrig har modtaget ansøgninger for. I andre tilfælde er ansøgningerne 

vurderet som værende ukomplette, hvorfor de er blevet afvist. 

De firmaer, der søger de mere alternative plantebeskyttelsesmidler godkendt 

er oftest små til mellemstore virksomheder, hvoraf størsteparten mangler erfaring 

i at udarbejde ansøgninger, og ikke er bekendte med hvilke studier der 

kræves. En anden årsag er firmaernes størrelse og størrelsen af markedet for 

deres produkter. Det kan være svært for de små firmaer at se rentabiliteten i 

at udføre en række påkrævede men også ofte dyre studier/dyreforsøg, idet 

de må erkende, at selv om de opnår en godkendelse af deres middel efter en 

lang og kostbar godkendelsesproces, kan de kun forvente et relativt lille marked. 

De konventionelle avlere har ofte fremført tilsvarende problem. De midler 

til brug i den økologiske avl som på trods heraf alligevel kommer på markedet 

vil ofte blive forhandlet en pris, der ligger langt højere end i de lande 

der har et større marked (fx Holland og Tyskland). 

Godkendte aktivstoffer 

Det er i Danmark kun muligt for økologiske jordbrugere at anvende følgende 

midler og kun i særlige tilfælde, hvor der er ”akut fare for afgrøden”, dvs. 

hvor der forventes alvorlig udbyttenedgang eller nedgang i kvalitet med mindre 

der anvendes plantebeskyttelse. 

Tabel 5.1. 

Aktivstoffer der må anvendes i økologisk avl i Danmark. De to søjler til venstre 

stammer fra bilag 2 fra Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, 

2009. Den højre søjle angiver hvilke midler der er godkendt i Danmark, og 

som i henhold til EU forordningen må anvendes i økologisk avl. 

Navn 

Pyrehriner udvundet af planten 

Chrysantemum Cinerariaefalium 

Planteolier 

(f.eks. olie af mynte, fyr og 

kommen) 

Beskrivelse, krav til sammensætning 

og brugsbetingelser 

Insekticid uden piperonybutoxid 

Eksempler på plantebeskyttelsesmidler der er godkendt 

i Danmark (og godkendt anvendelse) 

Der findes tre godkendte produkter til insektbekæmpelse 

Ecogard (hvidløgsekstrakt) (mod insekter i kål) 


Navn 

Mikroorganismer (bakterier, 

virus og svampe) 


og brugsbetingelser 

Kun produkter, der ikke er gene- 

tisk modificerede jf. bekendtgø- 

relse om godkendelse af forsøgs- 

udsætning og markedsføring af 

genetisk modificerede organismer 

Bacillus thuringiensis kurstaki 

Bacillus thuringiensis israelensis 

Beauveria bassiana 

Coniothyrium minitans 

Cydia pomonella granulosis 

virus 

Phlebiopsis gigantea 

Pseudomonas chlororaphis 

Streptomyces griseovirides 

Trichoderma spp. 

Lecanicillium muscarium (tidligere 

Verticillium lecanii) 

Spinosad Insekticid. Må kun anvendes 

hvis der træffes foranstaltninger 

til begrænsning af risikoen 

for vigtige parasitoider og 

risikoen for udvikling af resistens 

Jernfosfat/Ferrifosfat (Jern (III) 

orthophosphat) 

Kaliumsalt af fedtsyrer (blød 

sæbe) 

Mod snegle Ferramol mv. 

Insekticid Diverse insektsæber 

Paraffinolie Insekticid, acaricid (midemiddel) 

Kvartssand Afskrækkende middel (mod 

insekter) 

Eksempler på plantebeskyttelsesmidler der er godkendt 

i Danmark (og godkendt anvendelse) 

Dipel 

Vectobac / Bactimos 

Botanigard 

Contans (plantesygdom i raps) 

Madex (æblevikler) 

Rotstop (svamp i skovbrug) 

Cedomon (bejdsemiddel mod plantesygdomme i 

korn) 

Mycostop (plantesygdomme i væksthuskulturer) 

Binab (plantesygdomme i væksthuskulturer) 

Mycotal (skadegørende insekter i væksthuskulturer) 

Spinosad er godkendt til anvendelse i potteplanteproduktion 

samt i agurk og tomat. Produktet har 

grundet dets stærke giftighed overfor insekter og 

vandlevende organismer ikke kunnet opnå godkendelse 

på friland 

Florina Prof Insekt og meldug fjerner 

Ingen produkter 

Svovl Fungicid Kumulus S (bl.a. mod svampesygdomme i kærnefrugt) 

I bilag 2 til økologiforordningen indgår der ud over ovennævnte stoffer også 

følgende: 

Bivoks, gelatine, hydrolyserede proteiner, lechitin, rotenon, Diammoniumfosfat 

og pyrethroider (begge kun som lokkemiddel i fælder), kobber, ethylen, 


aluminiumsulfat, mineralske olier, kaliumpermanganat, calciumhydroxid og 

kaliumbicarbonat. 

Proces for EU revurdering 

Først en kort og lidt forsimplet forklaring på hvordan vurderings- og godkendelsessystemet 

for plantebeskyttelsesmidler finder sted i EU. 

Firmaer indsender relativt omfattende ansøgninger om optagelse af et aktivstof 

på bilag 1 til direktivet om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler 

(Dir. 91/414/EØF). Et udvalgt medlemsland foretager en risikovurdering af 

de enkelte stoffer. Denne vurdering drøftes efterfølgende mellem alle medlemslande, 

hvorefter en komité stemmer om optagelse eller ikke-optagelse af 

stoffet på positiv listen (bilag I). Hvis aktivstoffet bliver optaget på positivlisten 

kan firmaet søge deres produkt, der indeholder det aktive stof samt eventuelle 

tilsætningsstoffer, godkendt i hvert enkelt medlemsland. Dette kræver at 

firmaet kan dokumentere, at det er tilstrækkeligt effektivt under de klimatiske 

forhold, der er gældende i det pågældende land. Dette kræver normalt 

effektivitetsforsøg udført i det pågældende land eller nabolande. 

Stoffer, der allerede var på markedet i EU før der blev etableret et EU godkendelsessystem, 

er over de sidste 10-12 år løbende blevet revurderet. De sidste 

stoffer er revurderet i løbet af de seneste par år, og det er hovedsagelig dem 

der er relevante at anvende i økologisk avl (og som indgår i økologiforordningen). 

Det er fx planteekstrakter, feromoner, mikroorganismer, svovl, kobber, 

mineralske olier, fedtsyrer (sæber) mv. Hidtil havde disse midler kun været 

vurderet og godkendt i de enkelte medlemslande, og først nu er der sket 

en EU vurdering af aktivstofferne på lige fod med de øvrige plantebeskyttelsesmidler. 

I forbindelse med revurderingen skulle ansøgere indsende relativt omfattende 

og komplette EU ansøgninger. I mange tilfælde havde firmaerne bag produkterne 

ikke de fornødne ressourcer til at gennemgå denne ansøgningsprocedure, 

og mange undlod at ansøge og en del af de indsendte ansøgninger 

blev vurderet som ukomplette og blev på den baggrund afvist. Andre stoffer 

er efter en risikovurdering blevet afvist og blev ikke optaget på bilag I til EU 

direktivet. 

Stoffer, der ikke blev forsvaret af ansøgere kunne kan ikke længere markedsføres 

i EU. De stoffer som efter en risikovurdering ikke blev optaget på bilag I, 

eller for hvilke ansøgerne trak deres ansøgning tilbage før der blev truffet en 

endelig afgørelse, kan ikke markedsføres efter visse fastsatte datoer i 2008, 

2009 og for enkelte stoffer i 2010. Den sidste kategori bestod af stoffer som 

fx: kvassia, azadirachtin (fra neem planten) som dermed i fremtiden ikke kan 

markedsføres i fx Tyskland, hvilket er tilfældet i dag. 

Dermed bliver situationen følgende: En række plantebeskyttelsesmidler, som 

hidtil har været tilladt at anvende på baggrund af nationale vurderinger og 

godkendelser i de enkelte EU lande kan i fremtiden (nogle af dem fra 1. januar 

2011) ikke længere markedsføres lovligt indenfor EU’s grænser. 

Firmaerne bag stofferne/plantebeskyttelsesmidlerne kan dog vælge at vende 

tilbage med nye og nu komplette ansøgninger, som skal igennem EU god- 


Tabel 5.2 Beskrivelse af plantebeskyttelsesmidler 

Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i 

diriktiv 91/414 


og andvendel- 

Status i Danmark 

sesbetingelser 

Insekticid En tyske producent Trifolio M. har i december 2007 

søgt om at få midlet Neemazal godkendt i Danmark, 

og Nordisk Alkali har vist interesse for at markedsføre 

produktet. Aktivstoffet skal dog først optages på bilag 

1 i EU’s dir. 91/414, før MST kan behandle ansøgningen 

om markedsføring i Danmark. 

Navn 

Azadirachtin har været/er markedsført i flere EU lande. 

Ind til for nylig var dette mulig uden EU vurdering. 

I forbindelse med en nylig første EU vurdering af stoffet 

valgte ansøger at trække sin ansøgning tilbage, formentlig 

med henblik på at genfremsende ansøgningen, 

men i så fald formentlig med flere data, som EU 

myndighederne vurderede manglede i den første ansøgning. 

Azadirachtin udvundet af 

Azadirachta indica (Neem 

træ) 

Neemazal kan formentlig tidligst komme på det danske 

marked i 2012. 

På grund af denne tilbagetrækning af ansøgningen, 

skal alle medlemslande sikre en udfasning i brugen af 

Azadirachtin som plantebeskyttelsesmiddel senest den 

31. december 2011. 

Erhvervet: 

Ansøger har i juli 2009 genansøgt om at få stoffet på 

bilag 1 til dir. 91/414. De lande, der tidligere har godkendt 

midler med azadirachtin kan anvende eksisterende 

lagre, mens ansøgningen behandles. 

Adgang til neemprodukter anses for at have høj prioritet 

og foretrækkes frem for alternative pyrethrinprodukter, 

da det anses for at være mere skånsomt end 

alternativerne 

Det er i EU Kommissionen besluttet at bivoks til denne 

anvendelse ikke skal betragtes som plantebeskyttelsesmiddel, 

men som en fysisk barriere. Det er derfor ikke 

reguleret som plantebeskyttelsesmiddel. 

Ikke godkendt, men stoffet er ikke godkendelsespligtigt 

til denne anvendelse 

Bivoks Middel til beskyttelse af sår 

på træer 

(i forbindelse med beskæring). 






og andvendelsesbetingelser 

Navn 

Firmaet bag gelatine valgte at undlade at søge midlet 

optaget på bilag 1 i forbindelse med EU’s evaluering af 

dette og de øvrige mere alternative plantebeskyttelsesmidler. 

Stoffet blev på den baggrund stemt ikke-optaget 

på bilag I. Plantebeskyttelsesmidler baseret på gelatine 

måtte derfor i EU ikke markedsføres efter 22. dec. 

2007 og måtte ikke anvendes efter den 22. dec. 2008. 

Gelatine Insekticid Ikke godkendt og ikke søgt godkendt i Danmark. Kan 

ikke søges godkendt, da stoffet ikke er optaget på bilag 

I. 

Hydrolyserede proteiner Lokkemiddel. Kun til godkendt 

brug sammen med andre 

egnede produkter fra denne 

liste 

Lecithin Fungicide Som gelatine ovenfor. Som gelatine ovenfor. 

Ecoguard (flydende og granulat hvidløgsekstrakt mod 

insekter I kål) 

Insekticid, acaricid, fungicid 

og spiringshæmmende middel 

Planteolier (f.eks. olier af 

mynte fyr og kommen) 

Ja, optaget på bilag I. 

Insekticid Der er kun godkendt midler til privatbrug og til brug i 

potteplantegartnerier. Miljøstyrelsen har modtaget ansøgning 

om Sprucit Neu til frilandsbrug. MST mener 

dog ikke firmaet har leveret de fornødne informationer 

til at ansøgningen kan behandles. Flere data afventes. 

Pyrethriner udvundet af Chrysanthemumcinerariaefo- 

lium 







Navn 

Midler med dette aktivstof har været markedsført i en 

række EU lande. Ind til for nylig var dette mulig uden 

forudgående EU vurdering. I forbindelse med en nylig 

første EU vurdering af stoffet valgte ansøger at trække 

sin ansøgning tilbage, På grund af denne tilbagetrækning 

af ansøgningen, skal alle medlemslande sikre en 

udfasning i brugen af midlerne senest den 31. december 

2011. 

Ikke godkendt i Danmark. Miljøstyrelsen har aldrig 

modtaget en ansøgning. 

Insekticid, afskrækkende middel 

Kvassia udvundet fra Quassia 

amara 

Midlet har vist sig effektivt i effektivitetsforsøg på Flakkebjerg 

og har været afprøvet i danske økologiske 

æbleplantager med gode resultater. 

Erhvervet: 

Hidtil har ansøger ikke valgt at genfremsende en ansøgning 

om optagelse på bilag I. Årsagen er ukendt. 

Sandsynligvis foreligger der ikke det tilstrækkelige dokumentationsgrundlag. 

Markedet for denne type midler 

er normalt relativt lille hvilket gør det mindre attraktivt 

for en ansøger at bekoste mange af de påkrævede 

Det har høj prioritet at få midlet godkendt (men det 

kan ikke ske før stoffet er optaget på EU’s positivliste) 

studier til ansøgningen. 

Ikke optaget på bilag I. Beslutning truffet i 2008. Midler 

baseret på rotenone må ikke anvendes i EU efter 

Insekticid Ikke søgt godkendt i Danmark. 

10. okt. 2009. 

Erhvervet: 

Rotenon udvundet fra 

Derris spp. og Lonchocarpus 

spp. and Terphrosia 

spp. 

Midlet anses ikke for at være i overensstemmelse med 

de økologiske principper 


2. Mikroorganismer, der anvendes til biologisk bekæmpelse af skadegørere og sygdomme 






Navn 

Flere mikroorganismer er optaget på bilag I hvorfor 

det er muligt at søge midler baseret på disse 

godkendt i Danmark. 

I Danmark må følgende følgende aktive mikroorganismer 

indgå i plantebeskyttelses-midler: 

Artikel 9i Rådsforordning 

834/2007 tillader kun produkter, 

der ikke er genetisk 

modificerede jf. bekendtgørelse 

om godkendelse af 

forsøgsudsætning og markedsføring 

af genetisk modificerede 

organismer. 

Mikroorganismer (bakterier, 

virus og svampe) 

Paecilomyces fumosoroseus 

Ampelomyces quisqualis 

Gliocladium catenulatum (DK ansøgning i process) 

Bacillus subtilis 

Spodoptere exigua nucler polyhedrosis virus 

Metarhizium anisopliae (er ansøgt i DK i 2009) 

Bacillus thuringiensis kurstaki 

Bacillus thuringiensis israelensis 

Beauveria bassiana 

Coniothyrium minitans 

Cydia pomonella granulosis virus 

Phlebiopsis gigantea 

Pseudomonas chlororaphis 

Streptomyces griseovirides 

Trichoderma spp. 

Lecanicillium muscarium (tidligere Verticillium 

lecanii) 

Vectobac/Bactimos 

Botanigard 

Contans (plantesygdom i raps) 

Madex (æblevikler) –et vigtigt middel for frugtavlen 

Rotstop (svamp i skovbrug) - uinteressant 

Cedomon (bejdsemiddel mod plantesygdomme 

i korn) 

Mycostop (anvendes mod jordbårne svampe i 

væksthuskulturer – væksthusgartnere oplyser at 

de ikke ser effekt af dette og ikke anvender det) 

Binab T (plantesygdomme i væksthuskulturer) 

(anvendes mod jordbårne svampe i væksthuskulturer 

Mycotal (skadegørende insekter i væksthuskulturer 

– midlet anvendes under høj luftfugtighed 

90 – 95% i tre døgn, disse forhold vil 

skade kulturerne så det anvendes ikke. 


Stoffer, der producers af mikroorganismer 






Navn 

Spinosad er optaget på bilag I til dir. 91/414. 

Det er fra rådgivningstjenesten oplyst, at det i 

udlandet er godkendt til frilandsanvendelse under 

handelsnavnet Tracer 

Godkendt til brug i væksthusproduktion potteplanter 

og agurk og tomat. Produktet har på 

grund af dets effekt overfor insekter og vandlevende 

organismer ikke kunnet opnå godkendelse 

til anvendelse på friland. 

Spinosad Insekticid. Må kun anvendes 

hvis der træffes foranstaltninger 

til begrænsning 

af risikoen for vigtige parasitoider 

og risikoen for udvikling 

af resistens. 

Kender ikke til, at det anvendes i økologisk jordbrug 

i Danmark. 

Økologisk Landsforening anser ikke spinosad, 

for at være i overensstemmelse med de økologiske 

principper. 

Stoffer, som kun må anvendes i fælder og/eller dispensere 

Diammoniumfosfat Lokkemiddel, kun til brug 

I fælder 

En lang række feromoner (med effekt på en 

række sommerfuglearter) er optaget på bilag I til 

dir. 91/414. 

Miljøstyrelsen har i august 2008 modtaget en 

ansøgning om godkendelse af et feromon til bekæmpelse 

af æblevikleren i æble- og pærproduktion. 

Denne vil blive vurderet indenfor den 

fastsatte sagsbehandlingstid på 2 år. 

Feromoner Lokkemiddel,; forstyrrelse 

af seksuel adfærd; kun I 

fælder eller dispensere 

Erhvervet: 

Godkendelse har prioritet 







Navn 

Mindre interessant I DK, da de pågældende målorganismer 

ikke udgør et problem I Danmark 

Insekticid; kun I fælder 

med specifikke lokkemidler; 

kun mod Bactrocera 

oleae og Ceratitis capitata 

wied 

Pyrethroider (kun deltamethrin 

og lambdacyhalothrin) 

Præparater til overfladespredning mellem dyrkede planter 

Er optaget på bilag I. 

Mod snegle Godkendt i Danmark. Forhandles under navnet 

ferramol. 

Jernfosfat (jern (III) orthofosfat) 

Andre stoffer, som traditionelt anvendes i økologisk landbrug 

Erhvervet: 

Svampemiddel/fungicid. 

Ønsker IKKE tilladelse til at anvende kobber. 

Midlet bør udfases af den økologiske produktion 

i hele EU, hvormed konkurrenceforholdene 

ville blive mere ensartede. 

højst 6 kg kobber pr. ha 

pr. år 

Kobber I form af kobberhydroxid,kobberoxychlorid, 

(tribasisk) kobbersulfat, 

kobberoxid, kobberoctanoat 

For flerårige afgrøder kan 

medlemsstaterne som en 

undtagelse fra ovenstående 

bestemmelse beslutte, 

at grænsen på 6 kg kobber 

kan overskrides i et 

givet år, forudsat at den 

gennemsnitlige mængde, 

der faktisk er anvendt i en 

femårig periodebestående 

af det pågældende år og 

de forrige 4 år, ikke overskrider 

6 kg årligt 







Navn 

Ikke godkendt som plantebeskyttelsesmiddel 

(spirehæmning) I Danmark 

Ethylen Middel til eftermodning af 

bananer, kiwifrugter, og 

kakifrugter; eftermodning 

af citrusfrugt kun som led 

i en strategi til forebyggelse 

af skader på citrusfrugt 

forårsaget af bananfluer; 

blomsterinduktion af ananas; 

hindring af spiring i 

kartofler og løg 

Insekticid Diverse insektsæber. 

Kaliumsalt af fedtsyrer 

(blød sæbe) 

Eksempelvis er Florina insektsæbe Plus 15% 

godkendt til indendørsbrug, væksthuse og haver, 

parker og anlæg men ikke erhvervsplantager 

og frilandsgartneri. 

Erhvervet: 

Prioriterer, at få adgang til at anvende kalisæber 

i erhvervsmæssig produktion på friland. 

Middel, der forhindrer 

modning af bananer 

Kalialun (aluminiumsulfat/ 

Kalinit) 


Irrelevant i DK






Navn 

Er ikke optaget på bilag1 og er ikke genansøgt. 

Ikke godkendt. 

Fungicid, insekticide, acaricide 

(midemiddel) 

Svovlkalk (calciumpolysulfhid) 

De samme regler gør sig gældende som nævnt 

for kvassia ovenfor. 

Miljøstyrelsen har hidtil været kritisk overfor en 

godkendelse af midlet, da det er meget ætsende. 

Vurderes at udgøre et arbejdsmiljøproblem. 

Erhvervet: 

Prioriterer godkendelse –dog er der bekymring, 

hvis det udgør et arbejdsmiljøproblem. 

Paraffinolie Insekticid, acaricid Ikke godkendt. Indtil for nylig var et middel godkendt 

i Danmark under produktnavnet Florina 

Prof, som er et middel mod insekter og meldug. 

Midlet var dog ikke rettet mod anvendelse i erhvervsmæssig 

brug. 

Erhvervet: 

Prioriterer godkendelse 


Ikke efterspurgt af erhvervet 

Mineralske olier Insecticid, fungicid; 

kun til frugttræer, vinstokke, 

oliventræer og tropiske 

afgrøder (f.eks. bananer).






Navn 

Kaliumpermanganat er ikke søgt optaget. 

Midler er ikke søgt godkendt I Danmark. 

Kaliumpermanganat Fungicid, bactericid; kun til 

frugttræer, oliventræer og 

vinstokke 

Natriumbicarbonat er optaget på bilag 1, men 

det er ikke søgt optaget i økologiforordningen 

889/2008 

Midlet kan anvendes til at forebygge meldug og 

æbleskurv. 

Erhvervet: 

Prioriterer at få adgang til enten kaliumpermangante, 

kaliumbicarbonat eller natriumbicarbonat. 

Ingen produkter på markedet 

Kvartssand Afskrækkende middel mod 

insekter 

Ja 

Ja, et svovlprodukt er godkendt i Danmark. Produktet 

hedder Kumulus S og kan anvendes mod 

svampesygdomme i kernefrugt. 

Svovl Fungicid, acaricid, afskrækkende 

middel 

Andre stoffer 

Kaliumbicarbonat er ikke søgt optaget. 

Calciumhydroxid Fungicid Nej, er ikke søgt godkendt I DK 

Natriumbicarbonat er optaget på bilag 1, men 

det er ikke søgt optaget i økologiforordningen 

889/2008 

Midlet kan anvendes til at forebygge meldug og 

æbleskurv. 

Erhvervet: 

Prioriterer at få adgang til enten kaliumpermangante, 

kaliumbicarbonat eller natriumbicarbonat. 


kendelsesprocessen en gang til. Men det vil formentlig være afgørende for 

dem, at de kan forvente et rimeligt stort marked for deres produkter, før de 

giver sig i kast med den proces. 

Ny EU forordning om markedsføring af 

plantebeskyttelsesmidler 

Kommissionen fremlagde i juli 2006 et forslag til en EU forordning for godkendelsessystemet 

for pesticider, som skulle erstatte det nuværende direktiv 

91/414/EØF. Forordningen er blevet forhandlet frem til foråret 2009 og 

den officielle vedtagelse af forordningen forventes at finde sted i september 

2009. Den forventes at træde i kraft primo 2011. 

I forordningen indgår der en række ændringer i forhold til det nuværende direktiv, 

som vurderes at være relevante for den fremtidige anvendelse af plantebeskyttelsesmidler 

i økologisk avl. 

Der opereres med tre kategorier af stoffer: Almindelige stoffer, lavrisikostoffer 

og basisstoffer. 

Der indføres godkendelseszoner: nordlig-, mellemeuropæisk- og sydeuropæisk 

zone. 

Kategorisering af aktivstoffer 

Lavrisikostofferne er stoffer eller mikroorganismer, som i forbindelse med EU 

risikovurderingen bliver besluttet optaget på en særlig liste for lavrisikostoffer. 

Det forventes at være mikroorganismer, feromoner og lignende. Når stofferne 

er optaget på denne positivliste, på baggrund af den sædvanlige EU risikovurdering, 

er medlemslande der modtager ansøgninger om godkendelse af 

plantebeskyttelsesmidlerne baseret på disse stoffer/organismer pligtige til at 

godkende midlerne med en kortere frist (6 mdr.) end for de almindelige plantebeskyttelsesmidler 

(12 mdr.). Endvidere gælder optagelsen på positivlisten 

i 15 år mod normalt 10 år. Herefter skal der som for alle andre stoffer ske en 

revurdering af stofferne, så evt. ny viden bliver taget med i betragtning. 

Denne ændring burde dermed fremskynde godkendelsesprocessen, hvilket 

også forventes at gøre det mere attraktivt for firmaerne at søge deres midler 

godkendt selv i lande med relativt små markeder som fx Danmark. 

Basisstofferne er stoffer der ikke markedsføres som plantebeskyttelsesmidler, 

men som fx fødevarer, men som dog kan anvendes som plantebeskyttelsesmidler. 

Som eksempel kan nævnes mælkepulver, sennepspulver, bagepulver, 

kaffe mv. Sådanne stoffer/produkttyper vil også blive optaget på en positivliste 

på baggrund af en mindre EU vurdering, på baggrund af tilgængelig viden 

og erfaring med anvendelsen af stofferne/midlerne som fx fødevarer. 

For at basisstofferne kan anvendes som plantebeskyttelsesmiddel uden at 

have gennemgået en komplet EU risikovurdering kræves, at de ikke markeds- 


føres som plantebeskyttelsesmidler. De må altså ikke anprises på etiketten el. 

lign. som plantebeskyttelsesmidler. 

Det er endnu uvist hvornår positivlisten for basisstoffer etableres, hvornår 

stofferne optages på denne og hvilke stoffer der vil blive optaget på listen. 

Men denne ændring i EU reguleringen på området vurderes at kunne være 

af betydning for visse grene i økologiske frugt- og grøntproduktion. 

Gensidig anerkendelse indenfor zoner 

Med vedtagelsen af forordningen træffes der beslutning om at inddele EU i 

tre godkendelseszoner. Danmark tilhører den nordeuropæiske zone sammen 

med Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen. Firmaer der søger et plantebeskyttelsesmiddel 

godkendt i fx Sverige kan søge om gensidig anerkendelse 

i hele zonen. Sverige skal dermed foretage en risikovurdering af midlet for 

alle medlemslandene (efter den sædvanlige EU optagelse på positivlisterne i 

forordningen), hvorefter Danmark er forpligtet til at anerkende denne vurdering 

og godkende det pågældende middel. Dog kan et medlemsland i visse 

tilfælde nægte denne gensidige anerkendelse. 

Det vurderes, at mange af de midler, der kan anvendes i økologisk avl, i fremtiden 

vil blive søgt godkendt i hele den nordeuropæiske zone på én gang. 

Denne tvungne gensidige anerkendelse vurderes derfor på sigt at være væsentlig 

for de økologiske avlere i Danmark. 

Plantestyrkere 

Når økologierhvervet føler en ulig konkurrence med avlere i andre dele af EU 

for så vidt angår adgangen til plantebeskyttelsesmidler skyldes det formentlig 

bl.a. at man i nogle lande opererer med en kategori kaldet plantestyrkere. 

Det er stoffer, som man ikke betragter som egentlige plantebeskyttelsesmidler, 

som heller ikke er gødningsstoffer eller på anden måde jordforbedringsmidler, 

men som tilhører en kategori midt imellem. I et par EU medlemslande 

har man opereret med denne kategori af hjælpestoffer i mange år, også 

før der blev etableret et EU godkendelsessystem for plantebeskyttelsesmidler. 

I Danmark har vi ikke denne kategori af plantestyrkere, og der er ikke planer 

om at etablere en sådan kategori og regulering. Hovedårsagen er at det er i 

strid med EU reguleringen af plantebeskyttelsesmidler. 

En anden årsag til at økologierhvervet i nogle medlemslande har adgang til 

flere midler end i Danmark, skyldes formentlig det ret beskedne marked for 

sådanne typer produkter i Danmark, sammenlignet med fx Tyskland. Det resulterer 

i, at flere firmaer søger de alternative midler godkendt i fx Tyskland 

end i Danmark, præcist som det er tilfældet for de traditionelle kemiske plantebeskyttelsesmidler 

til brug i den konventionelle avl. 

Andre nye midler 

For nyligt har erhvervet efterspurgt en anden form for plantebeskyttelse; UVlys. 

Denne teknik ønskes anvendt af økologer til bekæmpelse af svampe og 

ukrudt. Før der kan træffes en beslutning i Danmark afventes Kommissionens 

vurdering af, hvorvidt behandling af afgrøder med UV-lys er i overens- 


stemmelse med økologireglerne. Der forventes tidligst svar på dette i 2010. I 

Nederlandene er brugen af UV-lys tilladt i den økologiske produktion. Potentialet 

for brugen af UV-lys i grønsagsproduktionen er endnu uklart. 

Støtteordninger vedrørende 

økologi etc. 

Innovationsloven 

Under Fødevareministeriets innovationslov var nettobevillingen i 2007 125.4 

mio. kr. Samme tal for 2008 var 131 mio. kr. I 2009 er nettobevillingen 104.9 

mio. kr. 

Innovationsloven under Fødevareministeriet giver mulighed for tilskud til projekter 

vedrørende innovation, forskning og udvikling inden for fødevare-, 

jordbrugs- og fiskerisektoren. Hensigten med loven er at skabe en udvikling 

af produkter, produktionsprocesser eller markeder, som ellers ikke ville have 

fundet sted, eller først ville have fundet sted på et senere tidspunkt. Yderligere 

er hensigten at fremme udviklingen hen imod, at innovation bliver en del 

af virksomhedernes daglige gøremål og rutiner. 

Inden for økologien giver innovationsloven derudover mulighed for at støtte 

økologiske informationsprojekter herunder: 

• Projekter der vedrører generel information om økologisk jordbrugsproduktion 

eller økologiske fødevarer. 

• Projekter med almennyttigt formål, som medvirker til at fremme kendskabet 

til økologisk produktion og økologiske fødevarer. 

• Projekter som indeholder én eller flere informationsaktiviteter. Det kan 

fx. være informations- eller undervisningsmateriale, udstilling, informationsmøde, 

temadag, workshop eller andre former for informationsaktiviteter. 

Der er under innovationsloven givet støtte til forskellige økologiske projekter 

på i alt ca. 28 mio. kr. i 2007 og ca. 36 mio. kr. i 2008. I forhold til tilskud 

kan særlige økologiske projekter vedrørende information opnå 100 % i tilskud. 

Afhængig af projekters indhold og karakter varierer tilskudssatserne typisk 

mellem 40- 65 % af omkostningerne. 

Frugt, grønt og bær 

Under innovationsloven er der i perioden fra 2005 til sidste halvdel af 2009 

givet tilsagn til en række projekter, der omhandler økologisk bær, frugt og 

grønt. Da der er taget udgangspunkt i en periode fra 2005 og frem til i dag, 

er der kun få af projekterne der er endeligt afsluttede og har indsendt slutrapport. 


Kategori Sum af tilskud Antal af projekter 

Bær 1.965.659,65 2 

Frugt 1.624.442,50 7 

Grønt 10.429.217,94 18 

Hovedtotal 14.061.719,09 27 

Tabel 1: Tabellen viser antallet af projekter og tilsvarende tilsagnsbeløb, der 

vedrører økologisk bær, frugt og grønt i perioden 2005 – august 2009 

Indenfor økologisk bær, frugt og grønt har der i den ovenfor nævnte periode 

været 27 projekter, der har opnået tilsagn, og 22 der har modtaget et afslag. 

Der er i alt ansøgt om et tilskudsbeløb på ca. 42,2 mio. kr. til dette indsatsområde. 

Heraf er der ydet tilskud på ca.14 mio. kr. Dette kan ses af tabel 1. 

18 af de 27 projekter, der har modtaget tilskud, vedrører grøntsagsbranchen. 

Indenfor dette område er det primært gulerods- og løgproduktion, der 

har ansøgt om tilskud til udvikling af de økologiske dyrkningsmetoder. Der er 

blandt andet udviklet en rækkedamper til bekæmpelse af ukrudt, som i dag 

fungerer hos gulerodsavlere. Yding Smedie, der var med til at produktmodne 

rækkedampere, sælger i dag maskinen. Ansøger vandt desuden en 2. præmie 

på Landskuet 2007 i Herning i en konkurrence om bedste nyhed målrettet 

landbruget. Efterfølgende har Aarhus Universitet fulgt op på termisk 

ukrudtsbekæmpelse ved at fokusere på at optimere processen, så den bliver 

mere energi- og miljøvenlig, samt mindre arbejdskrævende. 

Derforuden er der set på dyrkningsmetoder af nye arter til økologisk jordbrug. 

Her er der tale om økologisk sojadyrkning i Danmark, dyrkningsmetoder 

til økologisk jordskok og asier. 

Der har tillige været set på udvikling af nye produkter baseret på gulerødder. 

Det er endt med, at der bliver udviklet en ny sportsdrik, drikkeyoghurt og et 

krydderurtebolche der alle er baseret på gulerod. 

Indenfor grøntsagssektoren er der sket en positiv udvikling, og produktionen 

af økologiske grønsager har opnået et løft i kraft af de udviklingsprojekter, 

der er gennemført under innovationsloven. 


7 af de 27 projekter, der har modtaget tilskud, vedrører frugtproduktion. Her 

drejer det sig især om æbleproduktion, om end der også er et projekt, der 

vedrører økologisk pæredyrkning. F. eks. har Flemming Jørgensen set på kulturtekniske 

tiltag der vil gøre driften af den økologiske frugtplantage mere 

rationel. 

I denne sektor vedrører projekterne ofte sygdoms- eller ukrudtsbekæmpelse. 

ENVO-DAN er ved at udvikle en maskine til termisk ukrudtsbekæmpelse i 

frugtplantager, der kan arbejde energieffektiv imellem frugttræer og buske. 

Alene 2 af de 27 projekter, der har opnået tilskud under innovationsloven i 

denne periode, har omhandlet bærproduktion. Projekterne indeholder udvikling 

af økologisk beskyttet produktion af højkvalitets bær samt afsætning 

af friske bær. Projekterne er endnu ikke afsluttede. 

Tilskudsordningen vedrørende kvalitetsfødevarer 

under landdistriktsprogrammet 

Fødevareministeriets ordning om kvalitetsfødevarer indgår i det danske landdistriktsprogram 

2007-2013. I 2007 og 2008 var der årligt afsat 28 mio. kr. til 

ordningen, heraf 26 mio. kr. til økologiske projekter og i 2009 udgør bevillingen 

26 mio. kr., som alene er afsat til økologiske projekter. 

Fødevareministeriets ordning om kvalitetsfødevarer indgår i det danske landdistriktsprogram 

2007-2013. I 2007 og 2008 var der årligt afsat 28 mio. kr. til 

ordningen, heraf 26 mio. kr. til økologiske projekter og i 2009 udgør bevillingen 

26 mio. kr., som alene er afsat til økologiske projekter. 

Formålet med tilskudsordningen er at skabe et bredere udbud af kvalitetsfødevarer 

og fremme kendskabet til produktion og afsætning af fødevarer, der 

produceres under en EU-ordning vedrørende produktion af kvalitetsfødevarer. 

Tilskudsordningen skal samtidig positionere dansk producerede fødevarer på 

det globale marked som højværdiprodukter. 

Tilskud kan ydes til fremme af produktion og afsætning af kvalitetsfødevarer, 

som produceres efter: 

1) Rådets forordning om økologiske produktionsmetoder for landbrugsprodukter 

og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler eller 

2) Rådets forordning om beskyttet oprindelsesbetegnelse og geografisk betegnelse 

for landbrugsprodukter og levnedsmidler(Lammefjordsgulerødder, 

Esrom- ost og Danablu - ost). 

Inden for fødevarekvalitetsordningen kan der søges om tilskud til 3 typer projekter: 

• Information og markedsføring af kvalitetsfødevarer som f.eks. deltagelse 

i messer, tilrettelæggelse og afholdelse af messer og udstillinger eller 

PR-tiltag og reklame. 

• Etablering af rejsehold, der kan rådgive om kendskabet til at producere 

og afsætte kvalitetsfødevarer. 


• Investeringer på jordbrugsbedrifter i ny teknologi, der er nødvendig for 

at leve op til kravene under kvalitetsmærkeordningerne. 

Tilskud til information og markedsføring og til etablering af rejsehold kan 

ydes til producentsammenslutninger, hvori indgår grupper af producenter og 

virksomheder. 

Tilskuddet til information og markedsføring kan udgøre op til 70 pct. af de 

tilskudsberettigede udgifter, tilskuddet til etablering af rejsehold kan udgøre 

op til 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter og tilskuddet til et investeringer 

kan udgøre op til 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. 

Erhvervsudviklingsordningerne under 

landdistriktsprogrammet 

Fødevareministeriets erhvervsudviklingsordninger indgår i det danske landdistriktsprogram 

2007-2013. I 2007 og 2008 var der årligt afsat i alt 110 mio. 

kr. til ordningerne og i 2009 udgør de samlede bevillinger til ordningerne 130 

mio. kr. I hvert af årene er der øremærket 10 millioner kr. til en økologisk indsats. 

Erhvervsudviklingsordningerne omfatter tilskud til både det primære jordbrug 

og til forarbejdningssektoren. 

Der ydes støtte til projekter i den primære jordbrugssektor, som fremmer innovative 

og bæredygtige jordbrugsbedrifter gennem investeringer og anvendelse 

af nye processer og teknologier. Det drejer sig blandt andet om økologi 

samt miljøeffektive indsatser, der skal styrke konkurrenceevnen i jordbrugserhvervet. 

Formålet med støtte til forarbejdningsindustrien i fødevare- og skovbrugssektoren 

er at fremme innovation og udvikling af nye og bedre produkter, processer 

og teknologier. Ordningen skal blandt andet styrke konkurrencedygtige 

virksomheder inden for fødevaresektoren, der tilgodeser miljøhensyn. 

Projekternes faglige indhold skal omfatte mindst ét af følgende indsatsområder: 

Kvalitetsfødevarer, fødevaresikkerhed, økologi, produkters sporbarhed, 

dyresundhed og – velfærd, arbejdsmiljø og miljøeffektive indsatser. 

Inden for erhvervsfremmeordningerne kan der søges om tilskud til 3 typer 

projekter: 

• Udviklingsprojekter 

• Demonstrationsprojekter 

• Investeringsprojekter 

Ordningerne har siden efteråret 2008 haft fokus på udviklingsprojekter. Tilskud 

til et demonstrationsprojekt eller et investeringsprojekt kan således kun 


ydes, hvis den pågældende ansøger forud har deltaget i et udviklingsprojekt 

under ordningen. 

Tilskuddet til et udviklingsprojekt udgør mellem 40 og 60 pct. af de tilskudsberettigede 

projektudgifter(afhængig af virksomhedens størrelse), tilskuddet 

til et demonstrationsprojekt udgør op til 60 pct. af de tilskudsberettigede 

projektudgifter og tilskuddet til et investeringsprojekt udgør op til 40 pct. af 

de tilskudsberettigede projektudgifter. 

I 2007 og 2008 var der hvert år øremærket 10 mio. kr. til en økologisk indsats. 

I perioden blev der bevilget tilsagn om tilskud til 47 projekter vedrørende 

økologi for samlet 20,7 mio. kr. I 2009 er den samlede ramme for tilskud 

under ordningerne på 130 mio. kr., af disse er 10 mio. kr. afsat til en økologisk 

indsats. 

Frugt grønt og bær 

Under Landdistriksprogrammets Erhvervsudviklingsordning er der givet tilsagn 

til 19 ud af 25 projekter, se tabel 3, der har ansøgt vedrørende økologisk 

bær, frugt og grønt. Disse projekter er igangsat fra 2008 og frem. Derfor 

er disse projekter endnu ikke afsluttede. 

Rækkeetiketter Sum af tilskud Antal af projekter 

Bær 666.510,00 2 

Frugt 1.222.387,00 2 

Grønt 15.968.027,50 15 

Hovedtotal 17.856.924,50 19 



Under denne ordning, har der ligeledes været givet støttet til demonstrationsprojekter 

med fondsfinansiering. Her er der givet tilsagn til 3 projekter, hvoraf 

de 2 vedrører frugt og 1 vedrører grønt. Derudover er der 3 projekter der 

endnu ikke har modtaget tilsagn, hvoraf 2 af projekterne vedrører grønt og 1 

vedrører frugt. Derfor er det samlede tilskudsbeløb i tabel 4 ikke så stort. 

Rækkeetiketter Sum af tilskud Antal af projekter 

Frugt 621.000,00 3 

Grønt 600.000,00 3 

Hovedtotal 1.221.000,00 6 




Det første af disse projekter er afsluttet og de har konkluderet, at den biologiske 

bekæmpelse fungerer bedre i økologiske plantager frem for de konventionelle 

plantager. Dette skyldes, at sprøjtemidlerne der bliver anvendt i konventionelle 

plantager også skader nyttedyrene. Projektet har været etableret 

hos 4 avlere og været fremvist via åbent hus arrangementer. Der har tillige 

været udarbejdet artikler og projektet har været omtalt på temadag for økologiske 

frugt og grøntavlere. 

Diverse 

Til ovenstående kommer midler til forskning, samt andre offentlige tilskud i 

form af f.eks. den nye økologiske spisemærkeordning med, guld-, sølv- og 

bronzemærkerne. I Grøn vækst er der yderligere, lagt op til øget afsætningsfremme 

for økologi, omlægningstjek for bedrifter, ERFA grupper, tilskud til 

biogasanlæg, oprettelse af Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram 

(GUDP) m.m. 


Oversigt over FØJØ 

forskningsporgammer 

Danmark har i gennem de sidste 10 år været foregangsland for forskning i 

økologisk landbrug med FØJO-programmerne – hvoraf det seneste, FØJOIII, 

blev igangsat i 2005 for 204 mio. kr. I dag står både den danske økologisektor 

og den danske økologiforskning i en international styrkeposition. FØJOprogrammerne 

har bidraget til væsentlig viden omkring dyrkningsteknikker, 

miljøpåvirkning, produktivitet og kvalitet til gavn for udviklingen af den økologiske 

sektor. 

Forskning i frugt og bær: 

FØJO I 

Solbær og jordbær v/ Hanne Lindhard, Årslev 

Kvælstofforsyning til solbær, opstamning af solbær til mekanisk ukrudtsbekæmpelse, 

Undersøgelse af solbærsorters markresistens, gråskimmel i jordbær 

og undersøgelse af jordbærsorters markresistens. 

Titania fandtes at være den højest ydende sort under økologiske dyrkningsbetyngelser 

Ben Lomond blev angrebet af meldug og solbærbladgalmyg. Der 

var ingen signifikante forskelle mellem de afprøvede dækkulturer. Den mekaniske 

renholdelse har fungeret bedst i de opstammede 

20 jordbærsorter blev i projektperioden vurderet for deres egnethed til økologisk 

produktion. Af alle sorter viste ‘Honeoye’ sig at være mindst modtagelig 

over for gråskimmel, og den anses derfor som en velegnet tidlig sort til økologisk 

produktion. I hovedsæsonen gav ‘Kent’ og ‘Cortina’ gode udbytter, om 

end de var moderat modtagelige for gråskimmel. I sensæsonen var ‘Symphony’ 

og ‘Pandora’ relativt højtydende, selv om de begge var modtagelige for 

bladpletsygdomme. 

Aftopning efter høst og langfingerharvning blev undersøgt i to sorter af jordbær 

(‘Senga Sengana’ og ‘Korona’). Selv om aftopning havde en positiv effekt 

på det salgbare udbytte, var der ikke signifikant udslag i forhold til angreb 

af gråskimmel, Det blev imidlertid demonstreret, at gråskimmelangrebsgraden 

øgedes med planternes alder. Derfor er udvikling af et korttidsdyrkningssystem 

vigtig i relation til gråskimmelbekæmpelse. 

FØJO II 

Økologisk æbledyrkning v/ Hanne Lindhard Pedersen, Årslev 

Udvikling af bæredygtigt produktionssystem for økologisk æbledyrkning herunder: 


Metoder til forebyggelse især af skurv, dækafgrøders indflydelse på frugtkvalitet, 

skudafmodning i æble, modeller for intensiv økologisk æbleproduktion. 

Desuden bliver frugterne undersøgt i EU-projektet QLIF for smag og indhold 

af sekundære metabolitter. 

Resultaterne viste, at det er muligt at dyrke økologiske æbler i et intensivt system 

på samme grundstammer, som bruges konventionelt (M9, der har tidlig 

skudafmodning og dermed mindre overførsel af skurv) med en begrænset 

kvælstoftildeling, mekanisk renholdelse mellem træerne og med svagtvoksende 

græsbaner imellem rækkerne. Resultatet af forskningsprojektet 

har siden hen ført til et demonstrationsprojekt, hvor samme modelplantage 

er plantet hos 5 avlere, med forskellige erfaringer med dyrkning af frugt og 

med forskellige bekæmpelsesstrategier fra fuldt program (svovlsprøjtninger 

mm) til helt sprøjtefri plantager. 

Bekæmpelse af æbleskurv (STOPSCAB) v/ John Hockenhull KVL 

Projektet havde som mål at identificere potentielle alternative midler til at bekæmpe 

skurv. Under de givne forsøgsbetingelser var der ingen af nye potentielle 

materialer, der gav et acceptabelt niveau af skurvbekæmpelse. Dog 

gav svovl i kombination med en jordbehandling, som reducerede niveauet af 

kvælstof det bedste resultat. Projektet er fortsat i EU projektet Replacement 

of Copper Fungicides in Organic Production of Grapevine and Apple in Europe” 

(REPCO). 

FØJO III 

Integritet og kvalitet af økologisk kød og æg v/ John E. Hansen Foulum 

Delprojekt som fokuserer på mulighederne for en integreret kyllinge- og æbleproduktion. 

Her undersøges betydningen af at opdrætte kyllinger i æbleplantager 

for forekomst og skadesvirkning af især æblehvepse, der er et stort 

problem i økologisk frugtavl. Samtidig repræsenterer frugtplantager en god 

mulighed for at opdrætte kyllinger med særlige smagsegenskaber. 

Første års resultater viser at kyllingerne kun har haft ringe indflydelse på 

æblebladhvepsen og der var tendens til mindre røde æbler som konsekvens 

af det højere kvælstofniveau, hvor kyllingerne var sat ud. Forsøget fortsætter 

også året efter kyllingernes tilstedeværelse, da der her kan være virkninger af 

kyllingernes tilstedeværelse. Til gengæld har både spisekvalitet, kødfarve og 

velfærd været positivt hos de valgte racer og med den valgte fodring. 

Forskning i grøntsagsavl: 

FØJO I 

Grøntsager v/ Kristian Thorup-Kristensen Årslev. 

Efterafgrøder, grøngødning, timing af kvælstofforsyning, hurtig planteetablering 

og samlede strategier til bekæmpelse af ukrudt. 

Projektet fandt, at grøngødning, der blev etableret sidst på sommeren, kan 

bidrage med betydelige mængder N til den følgende afgrøde, og forbedre 

dybdefordelingen af det tilgængelige N i jorden. Den forbedrede dybdeforde- 


ling var specielt værdifuld forud for afgrøder som løg og salat, der har overfladisk 

rodsystem. Måling af rodvækst på 5 grønsagsarter viste meget forskellige 

rodvækstrater. Roddybden ved høst varierede fra kun 25 cm for løg til 

100 cm for gulerod og tidlig kål; forskelle som er vigtige for optimal placering 

af grønsagsarterne i et sædskifte. Også hos efterafgrøderne var der stor 

forskel på roddybden. 

Forøgelse af plantetætheden hos konservesærter havde en klar effekt på 

konkurrenceevnen, og vi fandt signifikante forskelle imellem sorterne. Sorter 

med hurtig tilvækst i starten havde den bedste konkurrenceevne. I praksis 

betyder det, at sorter med store frø og normal bladtype ser ud til at være de 

bedst egnede til økologisk dyrkning. 

Optimale kombinationer af flammebehandling, radrensning, ukrudtsstrigling 

eller børsterensning reducerede antallet af ukrudtsplanter, der blev efterladt 

i rækkerne med fra 40 % til 90 %, og det viste sig, at tidsforbruget til håndlugning 

blev reduceret tilsvarende. 

Resultaterne bekræfter, at efterafgrøder kan reducere forekomsten af sædskiftesygdomme. 

Resultaterne viser dog samtidig, at vi ikke kender nok til de 

sygdomshæmmende mekanismer til, at vi kan rådgive om, hvilke arter af efterafgrøder 

og hvilken dyrkningsmetode, der kan forventes at give den bedste 

effekt. 

Kartofler – kvalitetsaspekter v/ Jens Peter Mølgård Foulum 

Forsøg med gødningsniveauer og typer af gødning samt udbringning. Desuden 

sortsafprøvning (delprojekt). 

Dyrkningsbehandlingerne gav mindre forskelle i sensorisk kvalitet, end mellem 

sorter og år. Dybstrøelse gav den bedste kvalitet, men et lavere udbytte. 

Ved gødskning med gylle var kartoflerne mere misfarvede og mindre gule 

på overfladen, kartoffelsmagen var mindre, bismagen lidt højere og kartoflerne 

var mere fugtige (vandende) i forhold til kartofler gødsket med dybstrøelse. 

Idet en del af de potentielle plantebeskyttende stoffer (coumariner og fenoliske 

syrer) er bitre, er disse også blevet målt, og resultaterne sammenlignet 

med de sensoriske undersøgelser. Højest indhold var i nogle af de prøver, der 

blev dyrket med dybstrøelse, og de havde også den bedste smag. 

Føjo II 

Dyrkningsforsøg med rækkeafgrøder (CARMINA) v/ Jesper 

Rasmussen KVL 

I projektet fokuseres fortrinsvis på kartofler, da de i forvejen dyrkes i kamme 

og der er stort behov for at regulere kartoffelskimmel. 

Forskningen viste at kamme opsat om vinteren efter rajgræs er et seriøst alternativ 

for økologisk kartoffelproduktion på sandjord, idet mængden af 

plantetilgængeligt kvælstof øges og man for samme udbytter som forårspløjning 

men med et mindre arbejdsforbrug. 


Økologiske grønsager og efterafgrøder (vegcatch) v/ Kristian 

Thorup-Kristensen, Årslev. 

• Undersøger rodvækst, N-optag og N i jord og planterester for grønsager, 

der i dag kun i begrænset omfang dyrkes økologisk. 

• Betydningen af afgrøder for nematoder. 

• Sortsafprøvning til økologisk dyrkning. 

• Korsblomstrede efterafgrøders effekt på kålbrok. 

• Betydningen af efterafgrøder for den biologiske aktivitet i jorden. 

• Efterafgrøders betydning for P optagelse i jord med lav tilgængelighed. 

Termisk båndbehandling til intra-række ukrudtsbekæmpelse 

(BANHEAT) v/Martin Heide Jørgensen DJF. 

Undersøgte: Teknik til termisk stribebehandling, biologisk analyse og præcisionssåning. 

Projektet viste at der er en god virkning på ukrudtet. Som ventet var der en 

negativ indvirkning på det jordboende liv og mod forventning forløb genopbygningen 

ganske langsomt. Der blev afprøvet en dampnedfælder, som viste 

tilfredsstillende resultater. Systemet blev i 2005 godkendt til økologisk produktion 

med en dampet stribe på maximalt 15 cm. 

FØJO III 

Økologiske dyrkningssystemer for grøntsager – kvalitet, naturlig 

regulering og miljøeffekter (vegQure) v/ Kristian Thorup – 

Kristensen Årslev. 

Sammenligning af fire dyrkningssystemer ét konventionelt og tre økologiske 

med forskellige grader af gødningsniveau, efterafgrøder og mellemafgrøder 

(samtidigt med grøntsagerne). 

Projektet er ikke afsluttet men de foreløbige resultater viser at: 

Der er stor forskel imellem de økologiske systemer, hvad angår næringsstofdynamikken 

også større end imellem konventionelt og økologi. Udbytterne 

kan opretholdes i nye systemer. Det er realistisk at inddrage mellemafgrøder 

og der er mulighed for videre udvikling. Der er effekter på den naturlige 

regulering, men brug for store parceller til yderligere forsøg fordi mange insekter 

flyver og endelig er der begrænsede effekter på kvaliteten af afgrøder 

undtagen når de økologiske afgrøderer stressede. 

Forskning i væksthusproduktion. 

Føjo II 

Økologisk dyrkning af agurk og tomat (ORCTOM) v/ Kristian 

Thorup-Kristensen, Årslev 

Undersøge eksisterende produktioner af væksthusgrøntsager. Udvikle kompost 

baseret på planteprodukter, som er let tilgængelige i økologisk jordbrug. 

Udvikle og sammenligne dyrkningssystemer, hvor planternes rodsystemer har 


varierende adgang til at udnytte jorden, og at undersøge deres effekter på 

næringsstofbalance, udvaskning, produktion og kvalitet. 

Resultaterne viste, at der var overskud af næringsstoffer i de eksisterende systemer, 

men også klare muligheder for forbedringer f.eks ved podning af 

agurk på mere effektive rodsystemer. Jorden i drivhuse dyrket økologisk i 

mange år viste ingen klare effekter af ”den økologiske alder”, hvilket formodentligt 

relaterer sig til den hurtige omsætning i drivhusmiljøet. Forsøgene 

med dyrkningssystemerne viste af systemet med en kombination af bed og 

samtidig mulighed for at lade rødderne vokse ud i drivhusjorden gav de bedste 

resultater ved kombinationen mellem mulighed for målrettet gødningstildeling 

og nogen opsamling af drænvand og samtidigt en mere stabilvandforsyning 

gennem rodnettet i jorden. 

Kilder 

ICROFS- rapport nr. 1/2008 

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor. Vidensyntese om 

muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, 

forarbejdning og omsætning af økologiske produkter. Redigeret af 

Hugo F. Alrøe og Niels Halberg. 

Pedersen, Hanne Lindhard (2008) Kyllinger gør ikke så megen forskel. In: 

Økologisk jordbrug, 28 November 2008. Økologisk jordbrug. 

Daugaard, Holger (2004) Driftsanalyse for projektet Etablering af økologisk 

æbleplantagemodel 2002-2005. Forskningscenter Årslev. 

FØJO (2001) Toårsrapport 1999-2000. 

FØJO II (2006) Forskning i økologisk jordbrug og økologiske fødevaresystemer 

2000-2005. 

http://www.foejo.dk/forskning/foejoi/intro.html afrapportering af FØJO I. 

http://www.foejo.dk/forskning/foejoii/index.html afrapportering af FØJO II. 

http://www.foejo.dk/forskning/index.html projekter under FØJO III. 

Internt papir fra ICROFs programkommité 2009 med statusrapporter fra 

FØJO III. 


Sortsudvikling – Grøntsager 

Status. 

Nye sorter fra planteforædlere verden over er potentielle for dansk produktion. 

Det er så spørgsmålet om disse sorter er egnet til danske klimaforhold, 

dyrkningspraksis, markedet og den vifte af plantesygdomme der er fremherskende 

under danske produktions forhold. 

Alle de spørgsmål der kan stilles til en ny sorts egnethed finder man normalt 

svar på ved at gennemføre dyrkningsforsøg og andre tests af sorterne og de 

produkter der kommer ud af dette (sortsafprøvning). Gennem de sidste omkring 

100 år har der systematisk været gennemført forskellige former for løbende 

sortsvurderinger – ofte kaldet værdiafprøvninger. Disse løbende undersøgelser 

har for havebrugsafgrøders vedkommende primært været gennemført 

af det tidligere Statens Planteavlsforsøg, senere Danmarks Jordbrugsforskning. 

Disse opgaver indenfor grønsagsområdet var tæt på at forsvinde, 

da de ikke har kunnet finansieres i de løbende prioriteringer. Derfor satte erhvervet 

sig sammen, og 1/1 2003 blev der underskrevet en samarbejdsaftale 

mellem det nuværende Institut for Havebrugsproduktion i Årslev, Foreningen 

af danske Havefrøgrossister og grønsags producenterne vedr. værdiafprøvning 

af grønsager på friland. I årene efter har der løbende været gennemført 

værdiafprøvning af de mest betydende afgrøder af Institut for Havebrugsproduktion 

i Årslev. På grund af manglende finansielle muligheder slutter opgaven 

med udgangen af 2009. 

Siden 1988 har IHP arbejdet med økologisk dyrkning af grønsager. Der har 

været afprøvet sorter økologisk bl.a. knoldselleri og løg under værdiafprøvningsaftalen. 

Derudover har der været selvstændige projekter, hvor Institut 

for Havebrugsproduktion og Frugt og Grøntrådgivningens konsulenter sammen 

har afprøvet sorter af hvidkål, salat, bønner, porre og gulerod dyrket 

økologisk. Under de økologiske forskningsprogrammer har der været afprøvet 

sorter af blomkål, broccoli, gulerod og løg I forbindelse med de konventionelle 

forsøg er der altid sørget for at sorternes også er afprøvet uden sprøjtning 

mod svampe og skadedyr. For når det drejer sig om ønsker til spisekvalitet 

og sygdoms resistens er ønskerne de samme for konventionelle og økologiske 

avlere. Til økologisk produktion kommer der så yderligere krav til for 

at det hele lykkes. Det forhold at der ikke længere gennemføres systematiske 

sorts undersøgelser på havbrugs afgrøderne fører til en udtørring af kilderne 

til nye sorter til økologisk produktion. For producenterne fylder sortsvalget 

meget både i beslutningsprocesserne og økonomien. Producenten er derfor 

meget interesseret i udbudet af sorter og viden om nye interessante og forhåbentlig 

bedre sorter. Når der ikke er tilgængelig eller tilstrækkelig viden nationalt, 

søger avlerne viden i f.eks. Tyskland og Holland og prøver ofte at dyrke 

de samme sorter som dyrkes der. Men da forholdene i vores nabolande 

hverken klimatisk eller dyrkningsmæssigt er helt de samme som i Danmark, 

giver det ikke altid et positivt resultat. Dette betyder stor usikkerhed for avlerne 

i produktionen og dermed for indtjeningen. I sidste ende går det også 

ud over de danske forbrugere, som så må købe udenlandske produkter, hvor 


der er anvendt hjælpestoffer i produktionen, som de økologiske producenter 

i Danmark ikke må bruge. 

Problemet er også at de grønsagssorter der forædles ikke er tiltænkt det danske 

marked, fordi der ikke er dansk forædling og fordi vi ikke er store nok. 

Selv sorter som klarer sig fint i Holland kan, fordi de har udviklet sorter til deres 

dyrkningsmetoder og deres klima, ikke altid klare sig godt her i Danmark. 

Det gælder f.eks. porrer hvor porrerne er beregnet til dyrkning i huller, og det 

kan vi kun få steder i Danmark. Derudover går flere af de moderne tidlige 

porresorter i stok i vores klima. 

Fremover. 

For at styrke den økologiske grønsagssektor er det vigtigt at kunne anbefale 

sorter, som er mest muligt resistente eller modstandsdygtige over for aktuelle 

sygdomme og skadedyr og robuste nok til at kunne trives i Danmark. Det er 

vigtigt at der er flere gode sorter indenfor hver grønsag, da der bl.a. skal tages 

hensyn til klimaforskelle (selv i Danmark), jordtypen, høsttidspunktet og 

høstmetoden. For at kunne gøre dette er det vigtigt, at der foregår et løbende 

samarbejde om at afprøve nye sorter evt. gerne inden de har fået et navn 

fra de udenlandske frøfirmaer, således at vi kan ”fange” nogle sorter som egner 

sig til de danske forhold. 

Et mere langvarigt skridt ville være at starte nationale forædlingsprogrammer 

for de vigtigste afgrøder. På den måde bliver man sikker på, at der er relevante 

sorter at afprøve. Vi vil kunne tilpasse forædlingen så den passer til vores 

ønsker. 

Perspektivering 

For at styrke den økologiske grønsagsdyrkning er det vigtigt at øge dyrkningssikkerheden, 

udbytte, ydre og indre kvalitet og dermed økonomien for 

de enkelte producenter. 

Et meget vigtigt element for dette er at sikre, at avlerne har sorter til rådighed, 

som egner sig til de danske dyrkningsmetoder, er modstandsdygtige 

over for de mest betydende skadevoldere, kan klare sig i vores klima og også 

gerne må smage godt. Derudover ønskes også sorter der er mere konkurrence 

dygtige over for ukrudt: Hurtig fremspiring og god rodudvikling hos en 

sort anses for at være et af våbnene i denne plantekonkurrence. Herunder vil 

dyb rodvækst give adgang til mere gødning og dermed mere vækst og derved 

konkurrenceevne. 

På kort sigt kan dette sikres ved at afsætte ressourcer til at følge med i udenlandske 

frøfirmaers sorter, og sammen med dem, de danske frøkonsulenter 

og de relevante konsulenter indenfor Frugt og Grønt Rådgivningen at udvælge 

sorter, som forventes at have dyrkningspotentiale under danske økologiske 

forhold. Disse sorter hjemtages og dyrkes flere steder i Danmark, så der 


tages højde for bl.a. klima og jordbundsforhold. Sorterne egnethed til dyrkning 

i Danmark bedømmes, og de involverede parter inkl. avlerne er med de 

at vælge de bedste sorter. Grønsagsproduktionen er ”heldigere” stillet end 

indenfor frugt, da det må formodes at frøfirmaerne der sælger de udenlandske 

grønsagssorter vil forsøge at sælge disse på det danske marked. 

På længere sigt kan der igangsættes nationale forædlingsprogrammer, hvis 

mål direkte er at udvikle sorter til dansk økologisk produktion. Derved fås 

nøjagtig de sorter, vi ønsker til vores forhold. Igangsætningen af sådanne 

programmer er tidskrævende og det må forventes at det tager op til 10 år før 

de første sorter er ude i produktion. Dernæst er det en årlig løbende proces 

at få nye sorter. Problemet er at der er så mange grønsager at vælge mellem, 

og selv de store udenlandske frøfirmaer begrænser i disse år antallet af arter 

de arbejder med. 


Sortsudvikling – frugt og bær 

Status. 

Der har gennem de sidste ca. 10 år foregået en sparsom og uregelmæssig 

evaluering af sorter af jordbær, solbær, ribs, og æblers markresistens og robusthed 

og dermed egnethed til økologisk produktion. Evalueringen er foregået 

ukoordineret i mindre projekter og der er ikke foretaget en total afsøgning 

af området for at finde de relevante sorter globalt. Dette skyldes begrænsninger 

i projekternes størrelse og varighed. 

Inden for Jordbær er den sidste større evaluering foretaget i perioden 1997 

til 1999, for solbær og ribs pågår der i øjeblikket et et-årigt projekt til evaluering 

af hhv. 13 og 10 sorter udvalgt og plantet i 2003 og for æbler er den 

sidste større evaluering foretaget i perioden 2005-2006. 

Tidligere før 1990 var en stor del af forskningsaktiviteten i Danmark betalt 

af faste økonomiske midler fra staten. Der skulle ikke ansøges om specifikke 

projektmidler. Forskerne kunne i samarbejde med erhvervet næsten selv bestemme, 

hvad der var aktuelt at arbejde med. I denne periode var en stor del 

af arbejdet ved Statens Forsøgsstationer evaluering eller forædling af sorter til 

landbruget. Der var altid fra avlerside stor interesse for sortsarbejdet. I de sidste 

20 år har det været vanskeligt at få projektpenge til sortsevaluering, idet 

det ikke regnes for en forskningsopgave, men for en afprøvning og politisk 

har der været stemning for, at erhvervene selv skal betale dette, at det ikke er 

en opgave for samfundet. 

I relativt små sektorer og/eller sektorer under udvikling, som f.eks. Økologisk 

Jordbrug er det svært at finde jordbrugere eller virksomheder, som har økonomisk 

overskud til at betale både den langvarende løbende forædling og/eller 

en løbende sortsevaluering. Derfor har arbejdet med sortsudvikling gået 

langsomt i de sidste 10-20 år, i hvert fald inden for frugt- og bærsektoren i 

Danmark. 

For producenterne er den største enkeltfaktor på udbytteniveau, samt ydre 

og indre kvalitet den eller de valgte sorter. Derfor fylder sortsvalget meget 

både i beslutningsprocesserne og økonomien. Producenten er derfor meget 

interesseret i udbudet af sorter og viden om nye interessante og forhåbentlig 

bedre sorter. 

Når der ikke er tilgængelig eller tilstrækkelig viden nationalt, søger avlerne viden 

i nabolande som Sverige og Tyskland og prøver ofte at dyrke de samme 

sorter som producers her. Men da forholdene i nabolande hverken klimatisk, 

jordbrugsmæssigt eller mht. miljørestriktioner på brug af hjælpestoffer er de 

samme som i Danmark, er der meget langt mellem succes historierne. 

Dette giver stor usikkerhed for avlerne i produktionen og dermed for indtjeningen. 


Frugt og bær er flerårige afgrøder. Det betyder, at et forkert sortsvalg enten 

følger avleren hele produktionens levetid eller, at man må rydde/fjerne dyrt 

etablere plantninger. 

Planterne producerer ikke altid i de første år efter plantning og skal ofte bevares 

på blivestedet i op til 20 år for at være rentable. Dette betyder også, at 

der er en forholdsvis langsom udskiftning i plantematerialet og at sorterne 

skal kunne bevare kvaliteten både i unge og ældre plantninger/træer, samt 

over en længere tidsperiode, hvor strømningerne på markederne sandsynligvis 

ændres. Dette gør sortsvalget endnu mere afgørende. 

Vi har ikke hverken private eller offentlige forædlingsprogrammer i Danmark, 

som udfører forædling af sorter, som er egnede til hverken økologisk eller 


konventionel produktion. Det eneste forædling vi har nationalt på frugt og 

bær er et lige afsluttet 4 årigt forædlingsprogram for surkirsebær med det 

formål at finde sorter af en høj indre kvalitet, som er mere stabilt bærende 

end de nuværende. 

Hvordan kommer vi videre. 

For at styrke den økologiske frugt- og bærsektor, øge udbytteniveauet, indtjeningen 

og forbedre kvaliteten af de producerede frugter er det vigtigt at 

kunne anbefale velsmagende sorter, som er mest muligt resistente eller modstandsdygtige 

over for aktuelle sygdomme og skadedyr og robuste nok til at 

kunne trives i Danmark. For at kunne gøre dette er det vigtigt at der foregår 

et løbende samarbejde og afsøgning af nyudviklede selektioner/sorter fra de 

udenlandske forædlingsprogrammer, som er rettet mod mere robuste sorter 

i et klima, som er tilsvarende vores. Dette skal gøres for de frugt- og bærafgrøder, 

som vi ønsker at bevare eller nyudvikle i Danmark. Der skal løbende 

tages formeringsmateriale eller planter hjem, som udplantes forsøgsmæssigt 

på et økologisk værkstedsareal og hvor planternes vækst, udbytte og frugtkvalitet 

følges. Dette er en langsigtet proces. Arbejdet kan ikke udføres i kortvarige 

3-5 årige projekter, idet det at skabe sig et overblik over den for arten 

aktuelle forædling, oparbejde personlige kontakter så forædlerne ønsker at 

sende materiale til afprøvning, opformere sundt plantemateriale lokalt, dyrkning 

af planterne til de bærer frugt og se på udbytte og kvalitet i minimum 3 

år er en løbende proces og tager i bedste fald mindst 5 år. For de mest interessante 

og relevante sorter, kan det også være relevant at følge udbytte og 

kvalitet i mere end 3 år. Dette skyldes at plantealderen øger risikoen for opformering 

af skadevoldere i plantingen og de alvorligste skadevolderangreb 

oftest ses i ældre plantninger. 

Et mere langvarigt skridt ville være at starte nationale forædlingsprogrammer 

for de vigtigste afgrøder. På den måde bliver man sikker på, at der er relevante 

sorter/selektioner at afprøve. Vi vil ikke være afhængige af andres goodwill 

om udlevering af sorter og af om deres formål med forædlingen passer 

til vores ønsker om robuste, resistente sorter lige netop til vores klimazone og 

jordbund. 

Perspektivering 

For at styrke frugt- og bærsektorens vækst er det vigtigt at øge dyrkningssikkerheden, 

udbytte, ydre og indre kvalitet og dermed økonomien for de enkelte 

producenter. 

Et meget vigtigt element for dette er at sikre, at avlerne har modstandsdygtige, 

robuste og velsmagende sorter til rådighed i produktion, som trives under 

vores klimaforhold. 

På kort sigt kan dette sikres ved at afsætte resurser til at følge med i udenlandske 

forædlingsprogrammer og afprøvninger og gennem nært samarbejde 

med disse udvælge sorter, som forventes at have dyrkningspotentiale under 

danske økologiske forhold. Disse sorter hjemtages, opformeres og dyrkes 

under produktions lignende forhold en årrække og sortens potentiale evalu- 


eres, samtidig med at avlerne løbende kan følge arbejdet og udvælge de for 

dem gode sorter. 

På længere sigt kan der igangsættes nationale forædlingsprogrammer, hvis 

mål direkte er at udvikle sorter til dansk økologisk produktion. Derved fås 

nøjagtig de sorter, vi ønsker til vores forhold. Igangsætningen af sådanne 

programmer er tidskrævende og det må forventes for træfrugt som æbler, at 

det tager 15- 20 år før de første sorter er ude i produktion. Dernæst er det 

en årlig løbende proces at få nye sorter. 

Liste over de seneste projekter indeholdende 

arbejde med sorter i økologiske sammenhænge. 

Afsluttede projekter: 

FØJO 1, 1996-1999: Frugt og Bær. 

Ved Hanne Lindhard Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet Delprojekt: 

Undersøgelse af 28 solbærsorters og 20 jordbærsortes markresistens. 

Fremtidens æbleproduktion – anvendelse af sygdomsresistente 

sorter og ændret lagringskoncept. 

FødevareErhverv j.nr.: 93S-2466-Å99-01311. 1998 – 2002. Ved Birka Falk 

Kühn Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet. 

Delprojekt: Dyrkning og opbevaring af nye skurvresistente sorter. 

Nye æblesorters følsomhed over for sygdomme og skadedyr 

ved økologisk dyrkning. 

Fonden for økologisk landbrug. 1/3 2003 til 31/12 2003 og igen 1/3 2004 til 

31/12 2004. Ved Birka Falk Kühn Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus 

universitet. 

Projektets hovedformål: Var at forbedre kendskabet til nye æblesorters tolerance 

over for diverse ødelæggende skadevoldere. 

Øget grundlag for kernefrugtproduktion i Danmark. 

FødevareErhvervs j.nr.3401-65-03-786 og 93S-2466-Å01-01443. 1/6 2001- 

30/6 2006. Ved Ole Callesen Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet. 

Delprojekt med Sortsforsøg med 7 skurvresistente æblesorter. 2001- 

2006 

Kvalitative egenskaber af de bedste nyere æblesorter med 

potentiale for økologisk dyrkning 

Fonden for økologisk landbrug. 1/3 2005 til 31/12 2006. Ved Birka Falk Kühn 

Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet. 

Projektets hovedformål: Var at få afdækket de mest dyrknings værdige æblesorters 

kvalitetsegenskaber, som sukker, syre, fasthed og spisekvaliteten ved 

økologisk dyrkning. 


Økologisk højkvalitets solbærsaft, baseret på sunde og 

velsmagende råvarer 

FødevareErhverv. J.nr. 93S-2485-Å02-00127. 2003-2007. Ved Hanne Lindhard 

Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet 

Delprojekt. Etablering af økologisk markforsøg med 13 solbær- og 10 ribssorter. 

Udvikling af metode til inddeling af nyere æblesorter i 

kvalitetsgrupper, der er let genkendelige for forbrugeren 

FødevareErhvervs J. nr.: 3412-04-00361-01. 2004-2007. Ved Birka Falk Kühn 

Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet. 

Projektets hovedformål: Var at udvikle et nyt system, hvorefter nyere æblesorter 

kan grupperes på basis af kvalitative egenskaber, således at, forbrugerne 

får et overkueligt system, og deres interesse for æbler øges og de tilbydes et 

mere alsidigt æblesortiment end i dag. 

Igangværende projekter: 

Hindbær og brombær – beskyttet økologisk produktion med 

lang høstsæson 

FødevareErhvervs j.nr.: 3412-05-01369. Jan. 2009 – dec. 2009. Ved Holger 

Daugaard, Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet. 


Som lille delprojekt afprøves en brombær- og 6 hindbærsorter til økologisk 

dyrkning i potter i plasttunnel. 

Solbær og ribs målrettet til økologisk produktion 

Fonden for Økologisk Landbrug, 2009. Ved Hanne Lindhard Institut for Havebrugsproduktion, 

Aarhus universitet. Undersøgelse af 13 solbær- og 10 ribssorter 

i usprøjtede markforsøg. 


Oversigt over økologisk 

dyrkede arealer 


Arealer med økologiske frilandsgrønsager 

Økologisk 

andel 

20083 Samlet 

areal 

20082 Økologi 2006 Økologi 2007 Økologi 2008 


andel 

20053 Samlet 

areal 

20052 Økologi 2005 

Økologi 

19991 Afgrøde 

ha % 

antal 

bedrifter 

ha 

antal 

bedrifter 

ha 

antal 

bedrifter 

ha % ha 

antal 

bedrifter 

ha ha 

Asier - 1 1 168 0,6 0 1 2 2 6 3 144 4,1 

Aspages - 8 19 67 12,7 6 16 9 15 9 13 88 10,5 

Bladselleri - 2 2 20 7,5 5 5 6 3 1 1 51 1,9 

Blomkål - 11 3 109 2,7 7 3 23 3 22 6 347 6,4 

Broccoli - 22 7 172 12,7 29 5 22 3 44 4 291 15,2 

Courgette, squash - 1 7 27 4,9 3 9 3 6 3 5 30 11 

Grønkål - 24 12 55 44,3 30 11 19 8 16 11 37 43,3 

Gulerod 373 418 64 1599 26,2 507 51 569 60 607 58 1811 33,5 

Hvidkål - 22 26 297 7,5 31 31 30 32 32 23 257 12,6 

Knoldselleri - 18 12 128 13,8 14 1 17 9 21 10 143 15 

Løg 83 67 42 1436 4,6 61 11 122 28 134 27 1512 8,8 

Pastinak - 10 9 41 23,4 19 32 43 15 25 10 88 28,8 

Rodpersille - 8 8 53 14,3 13 11 20 7 20 10 91 22,5 

Porre 50 27 26 299 9,1 27 9 25 17 49 21 290 16,8 

Rosenkål - 8 3 64 13 7 19 8 1 14 5 66 20,7 

Rødbede - 38 17 178 21,3 32 3 29 14 42 18 226 18,4 

Rødkål - 6 7 158 3,7 7 20 9 3 10 6 186 5,4 

Salat - 30 16 389 7,7 38 8 53 10 82 12 485 16,9 

Savoykål, spidskål - 3 5 60 4,5 2 14 2 2 4 3 72 4,9 


Spinat - 0 1 17 0,6 2 4 0 1 0 1 150 0 

Sukkermajs - 27 14 267 10,2 23 4 30 9 56 11 311 18 

Ærter, konsum - 245 12 3118 7,9 5 10 111 17 252 24 3751 6,7 

Jordskok, konsum - 7 6 18 39,8 8 4 13 16 19 15 86 22 

Bladpersille - 5 4 26 21 2 10 5 4 1 3 26 4,6 

Krydderurter - 5 9 21 23,6 2 9 2 11 78 12 86 91,1 

Grønsager 516 4 130 127 1053 12,4 127 6 124 116 141 134 1269 11,1 

Total 5670 1145 459 10140 11,3 1009 307 1294 412 1689 446 11894 14,2 

1) Anderledes afgrødeindeling i 1999. Areal angivelserne er ikke særlig detaljerede. 

2) Samlet dyrket økologisk og ikke-økologisk areal. 

3) Tallet angiver den procentvise andel af det samlede dyrkede areal, der er økologisk. 

4) Alle grønsager udover gulerod, løg og porre er i 1999 sammenlagt i denne kategori.

Arealer med udvalgte økologiske væksthusgrøntsager 


andel 

20083 Samlet 

areal 



andel 

20053 Samlet 

areal 




ha % 

antal 

bedrifter 

ha 

antal 

bedrifter 

ha 

antal 

bedrifter 

ha % ha 

antal 

bedrifter 

ha ha 

Tomat 

2 18 21,1 9,4 1,7 15 3,7 17 4,4 16 22,1 19,9 

Agurk 3,4 9 28,9 11,8 3,6 15 3,2 7 3,1 7 11,1 27,9 

Salat 5,4 0 0 10,9 0 0 0 0,4 1 0,5 2 12,5 3,8 

Svampe 0,2 3 9,2 2,2 0,2 3 0,1 2 0,1 2 1,8 7,9 

Andre grønsager 8,8 25 22,1 39,8 6,3 22 2,9 15 3,0 14 10,7 28 

Total 5,4 14,4 55 92,2 15,6 11,8 55 10,3 42 11,1 41 58,2 19,1 




Arealer med økologisk frugt og bær 


andel 

20083 Samlet 

areal 



andel 

20053 Samlet 

areal 




ha % 

antal 

bedrifter 

ha 

antal 

bedrifter 

ha 

antal bedrifter 

ha % ha 

antal 

bedrifter 

ha ha 

Frugt 

Æbler 74 173 138 1751 9,9 165 136 204 139 286 172 1797 15,9 

Pærer 6 10 416 1,5 9 18 8 18 25 22 442 5,7 


Kirsebær 12 12 2132 0,5 12 15 13 13 7 14 1950 0,4 

I alt 74 191 160 4299 4,4 186 169 225 170 318 208 4189 7,9 

Øvrige frugttræer 

Blommer Sammenlagt med kirsebær Sammenlagt med kirsebær Sammenlagt med kirsebær Sammenlagt med kirsebær 3 7 60 4,3 

Hyld 3 7 9 28 5 9 3 9 7 10 10 75,1 

Hassel 3 5 15 17,1 3 6 2 5 5 8 45 10,3 

Anden træfrugt 64 21 29 68 30,8 22 34 25 43 5 20 16 28,8 

I alt, ø. frugttræer 64 26 41 92 28,4 30 49 31 57 16 38 130 12,6 

Total, frugt 138 217 201 7391 4,9 216 218 255 227 334 246 4319 7,7


andel 

20083 Samlet 

areal 



andel 

20053 Samlet 

areal 




ha % 

antal 

bedrifter 

ha 

antal 

bedrifter 

ha 

antal bedrifter 

ha % ha 

antal 

bedrifter 

ha ha 

Bær og buskfrugt 

Solbær 81 56 23 2584 2,2 39 20 40 23 48 22 2071 2,3 

Jordbær 49 66 52 1208 5,5 57 47 59 46 59 38 1144 5,1 

I alt 130 122 75 3792 3,2 96 67 99 69 107 60 3215 3,3 

Øvrige 

Vindruer 4 8 17 21,8 2 6 4 9 9 16 30 30 

Ribs Sammenlagt med solbær Sammenlagt med solbær 9 4 22 9 34 10 447 7,7 

Stikkelsbær 0,2 2 27 0,9 0,3 3 0,3 3 4 4 24 14,8 

Brombær 2 5 2 78,3 2 8 2 7 3 8 3 83,3 

Hindbær 2 11 34 7 3 13 3 13 5 14 30 16,1 

Blåbær 13 5 29 45,2 9 8 1 6 13 12 34 38,2 

Anden buskfrugt 43 5 11 42 11 10 15 10 15 7 3 8 90,6 

I alt, øvrige 43 26 42 152 17,1 36 57 42 62 74 67 576 12,9 

Total, bær 181 148 117 4543 3,3 132 124 141 131 181 127 4895 3,7 




Alle arealer er opgivet i ha. Det økologiske areal inkluderer arealer under omlægning. Tallene er fra FERV og Sektor for Økologis årsstatestik ”Økologi i tal”.

Bilag til Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?