Bilag til Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i ...

2.naturerhverv.fvm.dk

Bilag til Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i ...

Bilag til Analyse af rammevilkår for

økologisk frugt, grønt og bær i Danmark

FødevareErhverv

2009


Indhold

Den danske frugt- og grøntsektor ...........................................................3

Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen - Frugt ............................12

Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen – Grøntsager ...................23

Praktisk omkring dyrkning og afsætning - Væksthusgrøntsager ............29

Lovgivning om økologisk dyrkning - EU og Danmark .............................36

Støtteordninger vedrørende økologi etc. ...............................................50

Oversigt over FØJØ forskningsporgammer .............................................56

Sortsudvikling – Grøntsager ..................................................................61

Sortsudvikling – frugt og bær ................................................................64

Oversigt over økologisk dyrkede arealer ................................................70

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 2


Den danske frugt- og

grøntsektor

Frugt og grøntsektoren samlet set

Overordnet går strukturen i de danske frugt- og grønsagsgartnerier - ligesom

i hele jordbrugssektoren - i retning af færre men større bedrifter. Fra 1980 til

2006 er antallet af frugt- og grønsagsgartnerier faldet med ca. 2/3 (68 pct.),

fra 1.550 til 525. Også koncentrationen i indtjeningen har været stigende

gennem de seneste år. De 25 pct. af gartnerne med den højeste indtjening

får en stadig større andel af den samlede indtjening.

Lønomkostningerne i gartnerierhvervet er blandt de allerhøjeste i Europa. Det

samme gør sig gældende for omkostninger til jord, bygninger og for visse

produktionsgrene omkostninger til energi. Indkomsten i sektoren har endvidere

i en periode været lav, med deraf lavere lønninger, der igen gør det vanskeligt

at tiltrække arbejdskraft. Sammen med stigende købermagt i detailledet,

brug af private labels og yderligere konkurrence som følge af globaliseringen

er dette blandt den samlede sektors væsentligste udfordringer.

Af nedenstående figur fremgår de gennemsnitlige driftsresultater for de konventionelle

sektorer fordelt på ”frugt og bær”, ”Væksthusgrøntsager” samt

”Frilandsgrøntsager”.

500

400

300

200

100

0

-100

Frugt og bær Frilandsgrøntsager Væksthusgrøntsager

Figur. Driftsresultat fordelt på sektorer. Danmarks statistik, statistikbanken 2009.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 3


Driftsresultatet for frilandsgrøntsager har siden 2004 været stigende med

et kraftigt fald i 2008. Driftsresultatet for væksthus steg marginalt i 2008.

Driftsresultatet for frugt og bær sektoren var i 2007 positivt for første gang i

fem år. Baggrunden for det positive resultat var gennemsnitlige prisstigninger

på 16 % på produkterne, som især blev trukket op af en seksdobling af prisen

på solbær. Resultatet var negativt igen i 2008.

Økologisk frugt, grønt og bær produktion

Strukturudviklingen i den økologiske sektor er ikke entydig. For frilandsgrønsagerne

går hovedafgrøderne gulerødder, løg, porre og salat samt broccoli i

retning af færre bedrifter, men større samlet areal set i forhold til 2005. Udviklingen

tyder således på udnyttelse af stordriftsfordele.

I forhold til væksthusgrøntsager er der for tomat tale om en markant stigning

i areal fra 2005 til 2008. Arealet er steget yderligere i 2009, idet 14 bedrifter i

2009 indberettede i alt 5,6 ha væksthusareal med tomatproduktion. Arealet

med agurker har varieret fra 3,4 ha i 2008 til 3,1 ha i 2008. I 2009 har 8 bedrifter

indberettet 3,7 ha med økologiske væksthusagurker. Den største arealmæssige

stigning i den økologiske væksthusproduktion er sket med salatproduktion.

Frem til 2009 har blot 0,2 ha været indberettet med salat. I 2009

har yderligere to bedrifter påbegyndt økologisk salatproduktion, så det samlede

areal med økologisk salat i 2009 er steget til 5,26 ha.

I 2007 var 165 ha af frugttræsarealerne og 94 af bedrifterne fuldt omlagt til

økologi. Det svarer til at 9 pct. af det samlede frugttræsareal og 25 pct. af

samtlige bedrifter med frugttræer opfyldte økologireglerne. De 94 bedrifter

producerede knap 900 tons æbler og pærer, svarende til 3 pct. af den samlede

produktion. (kilde DST Frugttræplantagetællingen 2007)

Ifølge plantedirektoratets opgørelser har både antallet af bedrifter og arealer

med æbler og pærer været stigende fra 2006 til 2008. For bær produktionen,

er tale om mindre fald i arealet af både jordbær og solbær. Der er tilsvarende

tale om en tilbagegang i antallet af bedrifter, dog mest udtalt for jordbær.

Der henvises til de enkelte underkapitler med de enkelte sektorer for en nærmere

gennemgang.

Som følge af manglende statistisk grundlag, er det ikke muligt fyldestgørende

at afdække driftsresultaterne i de opdelte sektorer for den økologiske produktion.

I regnskabsstatistikken indgår 1 økolog med væksthusproduktion,

10 med grønsager på friland og 0 med frugt og bær.

Detailomsætningen af økologisk frugt og grønt

I de seneste år har de fleste dagligvarekæder taget flere økologiske varer i

sortiment. De større sortimenter samt forbrugernes stigende interesse for

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 4


kvalitetsfødevarer vurderes at være medvirkende årsager til den fornyede

vækst i salget af økologiske varer, herunder frugt og grønt.

Den økologiske frugt og- grøntsektor har i lighed med den resterende økologiske

sektor været i en rivende udvikling jf. nedenstående figur.

Detailomsætningen af økologiske fødevarer efter enhed, varer og tid.

700000

35000

Værdi i 1000 kr.

600000

500000

400000

300000

200000

100000 5000

0

Kilde: Danmarks Statistik

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Værdi i 1000 kr. frugt i alt

Værdi i 1000 kr. grønsager i alt

Mængde i tons frugt i alt

30000

25000

20000

15000

10000

Mængde tons grøntsager i alt

Salget af frugt og grøntsager var 939 mio. kr. i 2008 og segmentets pct. vise

andel af den samlede detailhandel er steget fra 17 pct. i 2005 til 20 pct. i

2008. Gulerødder er stadig det største enkeltprodukt inden for salget af økologiske

grøntsager og i 2008 blev der solgt økologiske gulerødder for 142

mio. kr., hvilket er en stigning på 28 pct. i forhold til 2007. Med en omsætning

på 74 mio. kr. for kartofler kan der registreres en stigning på 12 pct. i

forhold til 2007, hvorimod der er tale om et mindre fald på 11 pct. i omsætningen

af økologiske tomater.

Det største segment af økologisk frugt i detailhandelen udgøres af tørret

frugt og frugtpålæg med en omsætning på 77 mio. kr. i 2008. Det er en

Tons

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 5


fremgang på 42 pct. i forhold til 2007. Omsætningen af friske bananer er

steget med 20 pct. i forhold til 2007 og omsætningen af citrusfrugter er i det

væsentlige uændret. Der observeres et fald i omsætningen af friske æbler

med 17 pct. til 43 mio. kr. i 2008. For æblerne og tørret frugt og pålæg modsvarer

ændringen i omsætningen den solgte mængde. En del af ændringerne

i omsætningen kan altså skyldes forskydninger i salgsprisen.

Den økologiske markedsandel for frugt og grønt udgjorde målt på værdi

henholdsvis 13,5 og 8,9 % i første halvdel af 2008 . De tilsvarende tal for

2009 er 8,4 og 12,6 %.

Samlet set udgør den værdimæssige andel af økologisk frugt og grønt ca. 20

% af den samlede detailomsætning på 4,6 mia. kr. som registreret af Danmarks

statistik i 2008 (dvs. supermarkeder, inkl. varehuse og discountbutikker).

Det vurderes at ca. 80 % af det økologiske detailsalg foregår via disse

kanaler. Den resterende andel handles primært gennem minimarkeder, alternative

salgskanaler, m.v.

Import og eksport af økologisk frugt og grønt

Danmark har udviklet sig til en udpræget nettoimportør af både økologisk

frugt og grønt, jf. nedenstående figur.

Import og eksport af henholdsvis frugt og grønt: Kilde Danmarks statistik,

statistikbanken 2008.

Mio. kr.

120

100

80

60

40

20

0

Udenrigshandel med økologiske grøntsager

2003 2004 2005 2006 2007

Import Eksport

Det fremgår af figuren, at importen målt i værdi for både frugt og grønt over

en årrække har udvist en klart stigende tendens. Tendensen dækker givetvis

over en reel stigning i efterspørgsel efter økologisk frugt og grønt. En del af

stigningen kan muligvis ogforklares ved prisforskydninger samt evt. præferenceskift

i retning mod flere højværdi produkter, der ikke nødvendigvis kan

produceres i Danmark. Af figuren fremgår det videre, at udviklingen i den

danske eksport af økologiske grøntsager har været meget beskeden. Eks-

Mio. kr.

200

150

100

50

0

Udenrigshandel med økologisk frugt, inkl. saft

2003 2004 2005 2006 2007

Import Eksport

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 6


porten af økologisk frugt viser en bemærkelsesværdig stigning på 116 % fra

2006 til 2007. Det bemærkes at en del af eksporten stammer fra reeksport

og dermed ikke bunder i en egentlig dansk produktion. Værdien af reeksporten

kendes ikke.

grøntområdet er gulerødder og tomater de værdimæssigt største importafgrøder,

ligesom de også repræsenterer den største salgsværdi i detailsalget

af grønsager herhjemme. Kartofler og broccoli er også blandt de seks

mest importerede økologiske grønsager. Det er samtidig grønsager, der og

produceres i Danmark. Både grossister og salgssteder angiver årstidsbestemte

sæsonudsving og manglende udbud som de vigtigste importgrunde. Men

også kvalitet og pris spiller ind flere steder. Selv om man som udgangspunkt

foretrækker danske produkter, kan de blive fravalgt, hvis man kan få en bedre

kvalitet til en billigere pris i udlandet. Der er forskel på, hvor vigtigt, det

danske perspektiv er for de forskellige virksomheder (og hvor vigtigt de mener,

det er for forbrugerne). En del af de importerede produkter ompakkes i

Danmark, hvorefter det danske røde Ø-mærke kan sættes på, hvis EU-reglerne

er overholdt. Værdimæssigt udgøres den største import i aftagende rækkefølge

af; gulerødder, tomater, peberfrugt, agurker og asier samt kartofler,

blomkål og broccoli. Nedenstående figur viser importen af udvalgte økologiske

grøntsager.

Import af grøntsager, 1.000 kr.

Gulerødder

Tomater

Peberfrugter

Agurker og asier, friske

Kartofler

Blomkål og broccoli

Ærter, frosne

Courgetter

Spinat, frossen

Hvidkål og rødkål

Porrer

Hvidløg

Salat, andet

Kål, andet

Bønner, friske

Bladselleri

Bønner, frosne

Auberginer

Hovedsalat

Asparges

Sukkermajs, frosne

Spinat, frisk

Grønsagsblandinger, frosne

Knoldselleri

Ærter, friske

0 3000 6000 9000 12000

Import af udvalgte økologiske grøntsager: Kilde vidensyntesen (Danmarks statistik 2006)

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 7


Vi importerer også hvert år frosne grønsager som fx ærter og bønner. Her

kan importen ikke forklares med årstidsargumenter, men kan ud over almindelig

mangel på udbud også skyldes et behov for øget produktudvikling og

forarbejdning. Ud over tomater importeres også peberfrugter og agurker –

afgrøder, som her i Danmark kun kan dyrkes i drivhus.

Overordnet set fremstår importen på grøntområdet som et supplement til det

danske marked på grund af klima og årstidsfaktorer. Dog udgør hensyn til

kvalitet og pris samtidig et konkurrencemæssigt pres på den danske produktion,

ikke mindst fordi virksomhederne i forvejen importerer en del af året.

Det betyder, at de i forvejen har god kontakt til udenlandske forhandlere/producenter.

frugtsiden indtager økologiske æbler førstepladsen som det mest værditunge

importprodukt, foran eksotiske produkter som bananer, appelsiner,

nødder osv. Selv om æbler kan dyrkes i Danmark, blev der i 2006 importeret

økologiske æbler for mere end 22 mio. kr. Det svarer til 2/3 af supermarkedernes

samlede salgsværdi for friske økologiske æbler samme år. Her begrundes

importen fra virksomhedernes side især med et hensyn til kvalitet og pris.

Specielt nævnes synskvalitet som en parameter, hvor de danske æbler har

svært ved at konkurrere. Importen af frugt målt i forhold til værdi fremgår af

nedenstående figur.

Æbler, friske

Bananer, friske

Appelsiner, friske

Nødder

Pærer, friske

Æblesaft

Dadler og figner

Citroner

Druer, friske

Appelsinsaft

Clementiner, mandariner

Meloner, friske

Frugter, tørrede

Kiwifrugter, friske

Jordbær, frosne

Avokadoer

Sultanas

Hindbær, frosne

Nektariner og ferskener

Syltetøj, marmelade m.v.

Grape, lime o. lign.

Annanas

Syltetøj, citrus

Blommer, friske

Solbær, frosne

Jordbær, friske

Frugtblandinger, tørrede

Kirsebær, friske

Bananer, tørrede

Æblemos

Import af frugt, 1.000 kr.

0 5000 10000 15000 20000 25000

Import af udvalgte økologiske frugter og frugtprodukter: kilde Vidensyntesen (Danmarks Statistik, 2006)

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 8


Ud over en lang række eksotiske frugter som ikke naturligt kan dyrkes i Danmark,

findes der også ”klassiske danske” bær på listen over importeret frugt.

Især frosne økologiske jordbær og hindbær hentes i pænt omfang hjem fra

udlandet. Til gengæld er importen af friske bær meget beskeden. De frosne

bær anvendes blandt andet til de økologiske yoghurter og andre mejeriprodukter.

De købes ind via frugtforarbejdningsvirksomheder. Her begrundes importen

med et behov for at købe store mængder ad gangen til en pris, som

ligger langt fra den pris, man betaler for danske økologiske konsumbær. Hvor

det i

Polen måske kan betale sig at dyrke økologiske jordbær udelukkende til industri,

vil det i Danmark som regel være et biprodukt til en produktion af konsumbær.

En betydelig del af den økologiske frugtimport udgøres altså af produkter,

der dyrkningsmæssigt godt kunne produceres i Danmark. Det gælder både

for de friske frugter - såsom æbler – og de frosne eller forarbejdede produkter

– jordbær, hindbær, æblesaft mv. Konkurrenceparametrene for den danske

produktion er for æblers vedkommende både kvalitet og pris. For industribærrene

handler konkurrencen først og fremmest om pris.

Af nedenstående figur fremgår de syv væsentligste eksporterende lande af

frugt og grøntsager målt i værdi til Danmark.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 9


10000 kr.

Udenrigshandel med økologis frugt og grøntsager - import. Kilde Danmarks statistik,

2008.

150000

120000

90000

60000

30000

0

2006

Holland

2007

2006

Italien

2007

Tyskland

Holland og Italien udgør de to største eksportører til Danmark. Opmærksomheden

henledes på, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem eksportland og

2006

Frugt og grøntsager

2007

Spanien

2006

2007

2006

2007

Frankrig

Sverige

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 10

2006

2007

2006

2007

Storbritanien


1000 kr.

oprindelsesland. F.eks. reeksporterer Holland en række varer til Danmark, der

har oprindelse uden for Holland f.eks. Argentina m.v. De vigtigste eksportmarkeder

for økologisk frugt og grøntsager fremgår af nedenstående figur.

Det bemærkes, at eksporten til Sverige er steget markant i den viste periode.

250000

250000

200000

15000

10000

5000

0

2006

Sverige

2007

2006

Tyskland

Frugt og grøntsager

2007

2006

2007

Storbritanien

2006

2007

Italien

2006

2007

Frankrig

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 11


Praktisk omkring dyrkningen

og afsætningen - Frugt

Markedsmæssige forhold, herunder konkurrerende lande

Produktionen af kernefrugt er så lille, at den ikke engang i den danske højsæson

(august – februar) dækker forbrugernes behov. Der importeres store

mængder kernefrugt året rundt. Og andelen af økologisk frugt er stigende.

Der er mange små producenter af kernefrugt (under 2 hektar), hvor sortering,

pakning og afsætning primært foretages af producenten selv umiddelbart

efter høst. Afsætning her sker primært til grossister samt ved vej- og torvesalg.

Større producenter (over 5 hektar) afsætter typisk via en producentorganisation,

hvor der er fælles lagring, sortering, pakning og afsætning. Afsætningen

sker her typisk til supermarkeder og grossister.

Tyskland og Holland satser meget på eksport af økologisk frugt til Danmark.

Endvidere er Polen i gang med en væsentlig ekspansion i arealerne med økologisk

frugt. – Dette sammenholdt med disse landets lavere produktionsomkostninger,

giver den danske frugtavl en presset konkurrencesituation.

Der er en god efterspørgsel efter dansk produceret frugt og mange forbrugere

vil også gerne betale en merpris for den danske produktion. Dette skyldes

flere forhold:

• Det er således, at des tættere på den nordlige dyrkningsgrænse, man

dyrker en frugt, des højere kvalitet har frugten med hensyn til smagsudvikling

mm.

• Forbrugeren kan ofte identificere sig bedre med den danske producent.

Større gennemsigtighed i forhold til hele produktionen kan understøtte

større troværdighed.

• Vor egen produktion giver en større variation i udbuddet af forskellige

sorter (i stedet for de 4-6 standardsorter).

• Der er en stor opblomstring af ”det nordiske køkken” og forskellige kulinariske

foreninger, der sætter fokus på lokale fødevarer og de særlige

traditioner der knytter sig til disse.

• Food-miles og CO-problemmet. Hvorfor skal fødevarer transporteres

verden rundt også i sæsonen, hvor de udvikles perfekt i vor egen jord?

Det danske Ø-mærke

I relation til, at forbrugeren ønsker de danske produkter, så mener en række

frugtavlere at det er et stigende problem at det danske Ø-mærke ikke er forbeholdt

de danske produkter.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 12


Mange forbrugere opfatter, at Ø-mærket angiver, at det er et dansk produceret

de køber. Dette anses af avlerne at blive udnyttet af supermarkedskæderne

og de udenlandske eksportører. – Avlerne anser at der er en meget stor

trafik af udenlandske fødevarer som kommer ind over en dansk omladning.

Hvor man får det danske ø-mærke sat på produktet, når blot omladningen er

sket i et dansk økologikontrolleret pakkeri.

Dette synes meget frustrerende for de danske producenter, der herigennem

får ødelagt en væsentlig del af forbrugerens præference for en dansk produktion.

Og man får en meget stærk konkurrence fra en udenlandsk produktion,

der er produceret under helt andre vilkår.

Dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse,

ukrudtstyring samt næringsstofforsyning

Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer:

Skadedyrsbekæmpelse

• Den røde æblebladlus er ødelæggende for hele for hele plantagen. –

Hvis man får et angreb, vil dette sprede sig hurtigt i plantagen og angrebet

betyder direkte ødelæggelse af væksten, da nye skud i træerne ødelægges.

Flere danske økologiske plantager (Herunder store dele af Fejø

forsøgsplantage for få år siden) er bukket under for disse angreb og vil

absolut kunne blive en økonomisk ruin for frugtavleren, set i lyset af de

meget store etableringsudgifter, der hermed går tabt. Plantebeskyttelsesmidler

her kunne være:

- Azadiractin (stoffet er søgt optaget på bilag I, hvorfor der er chance

for at dette optages i løbet af det næste årstid)

- Alternativt behandling med naturligt pyrethrin (vurderes, at der kan

opnås markedsføring af dette middel i løbet af de nærmeste par år)

• Æblebladhveps angriber i blomstringen, hvor æglægningen sker og larverne

udvikles i den tidlige frugt. Larven ødelægger frugten og kan fortsætte

over i nabofrugter. Angrebne frugter falder af, men disse angriber

kan give meget omfattende udbyttetab. Når hvepsen ikke bekæmpes vil

der ske en fortsat opformering i plantagen efter angreb og dermed accelererer

problemet. (De større plantager, der nu er under omlægning til

økologi har netop i 2009 oplevet store angreb af denne hveps). Plantebeskyttelser

som frugtavlerne har peget på er:

- Kvassia (stoffet kunne ikke optages på bilag I (positivlisten) i EU’s pesticid

direktiv og midlet er ikke genansøgt optaget, kvassia bliver

hermed ikke umiddelbart en mulighed på den korte bane.

• Forskellige viklere angriber frugten henover sommeren. Der findes forskellige

arter som giver forskellige skader (orm i æbler eller deformiter

og gnav i skrællen) - Der findes forskellige feromon-forvirringsteknikker,

som kan reducere opformeringen af disse viklere. Disse forvirringsteknikker

er nærmest standardbehandling i øvrige europæiske lande, men

ikke godkendt i Danmark. Dog er der indgivet ansøgning om godkendelse

af et sådant produkt til Miljøstyrelsen, og den forventes færdigbehandlet

indenfor et år. Til bekæmpelse af æblevikleren er der blevet

godkendt et middel i Danmark, nemlig Madex (en virus), som er fuldstændig

specifik til bekæmpelse af netop æblevikleren. I sydeuropa op-

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 13


lever man dog nu at æblevikleren har udviklet resistens mod Madex,

derfor er en variant af vira’en under udvikling og skal derfor også søges

godkendt i Danmark.

• Spindemider og rustmider suger kraften ud træernes blade og ødelægger

frugtens næringsstofforsyning. Normalt vil man ikke få problemer

med dette, såfremt man har en god nyttedyrsfauna, rovmider, i plantagen.

Problemet opstår dog nemt ved en meget ensidig brug af svovl

til skurvbekæmpelse, jf. nedenfor. – Svovl kan genere rovmider, således

at vor naturlige beskyttelse mod spindemiderne forsvinder. Alternative

skurvmidler (kaliumbicarbonat (bagepulver)) til nogle af skurvbehandlingerne

vil derfor kunne medvirke til at beskytte rovmiderne.

• Syrehveps er en hveps som opformeres i bredbladet ukrudt og som angriber

frugten kort før plukning. Frugten vil rådne efter angreb. – Den

store udfordring her er, at man ved økologisk drift fortsat har store problemer

med ukrudtsbekæmpelsen, jf. nedenfor.

• Pæregalmyg.

Vedrørende skadedyrsbekæmpelse er den væsentligste forebyggende metode,

at man sikrer og passer på en optimal nyttedyrsfauna i sin plantage. Både

med hensyn til insekter og fugle.

Udtynding:

• Særdeles afgørende for vedvarende og stabilt udbytte, at man ikke accepterer

overbelastning af træerne med frugtsætning. Derfor skal der

udtyndes allerede ved blomstringen. I konventionel avl bruges forskellige

kemikalier og salte (ATS) til dette. – I udlandet anvendes svovlkalk i

flere sorter. – Der er en igangværende afprøvning i gang på Årslev Forsøgsstation

med anvendelse af almindeligt bordsalt( NaCl) der ser meget

lovende ud. Det vil formentlig i løbet af de nærmeste par år kunne

anvendes som plantebeskyttelsesmiddel, idet det er sandsynligt at NaCl

optages på EU listen over basisstoffer som kan anvendes som plantebeskyttelsesmidler,

men som ikke er markedsført som sådan, men som fx

fødevarer. Men dernæst skal NaCl optages på økologiforordningens bilag

2.

Næringsstoffer:

Kvælstof, fosfor og kali.

Der må anvendes organisk gødning og indtil videre i begrænset omfang og

fra ikke økologiske dyrebesætnng.

Det synes hurtigt, at kunne blive problematisk at fremskaffe tilstrækkeligt

næringsstoffer, da adgangen til økologisk gødning er ret begrænset.

Udbringning af organisk gødning er problematisk, da der kræves specialmaskiner

til frugtplantagen.

Pilleteret hønsemøj har en god næringsstofsammensætning og meget nem

at udbringe.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 14


Kali

Kernefrugt kræver meget kali under frugtudviklingen, hvilket kan være problematisk,

da adgangen til brug af patentkali i Danmark er baseret på nogle

normtal, der vurderes alt for lave i forhold til kernefrugt.

Vinasse og Protamylase var udsolgt i 2009, da mange konventionnelle landmænd

havde opkøbt disse produkter.

I forhold til dyrkningen er der behov for at udbytterne skal op for at få CO2

fodaftrykket ned. Derfor er der brug for at udvikle produktionen yderligere.

Etablering og drift

Etableringsomkostninger for kernefrugt til intensiv drift andrager ca. 300.000

kr. pr ha. Herudover er der en etableringsperiode på 5 år inden plantagen er i

fuld produktion. Kulturtiden er på 15 – 20 år.

Produktionen kræver professionel driftsledelse og store investeringer. Vedligeholdelse

af en kernefrugtplantage er meget arbejdskraftkrævende, ca. 250

timer pr ha. årligt, eksklusive plukkearbejdet, der er direkte afhængig af udbyttet.

Økologisk frugtavl er særlig arbejdskrævende med hensyn til ukrudtsbekæmpelse,

udtynding og fjernelse af inficeret materiale fra plantagen (af

hensyn til reduktion af opformering og smittetryk)

Plukkeomkostningen for kernefrugt i en intensivt drevet frugtplantage er

mellem 0,50 kr. og 1,50 kr. pr kg, afhængig af frugtkvalitet, arealstørrelse (intensivitet

og ensartethed i plantning) og tekniske hjælpemidler. Samt afhængig

af om, der anvendes arbejdskraft med danske overenskomster eller arbejdskraft

fra udenlandske entreprenører.

Økologisk udbytte i æbler svinger fra 1t/ha til 13t/ha. Gennemsnitligt over de

sidste 5 år har udbyttet i økologisk kernefrugt været ca. 5-6 t/ha i de tidligere

mindre og typisk mere ekstensive økologiske plantager.

Udbyttet i intensive plantager giver et langt større potentielt udbytte pr hektar.

– I udlandet (Tyskland og Holland) kalkuleres med udbytter på helt op til

50 tons pr hektar.

Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer

samt arbejdsmiljøforbedringer og miljøforbedringer

gennem anvendelse af teknologi, herunder

lugerobotter, IKT m.v.

Lugerobotter er en mulighed

UV-behandling bør desuden undersøges nærmere

Da økologi er en lille målgruppe er der behov for at fremme internationalt

samarbejde og virksomheders involvering i teknologiudvikling og forædling.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 15


Det økologiske sortsudvalg

Stort med behov for såvel sortsudvikling som sortsafprøvning af sorter der

passer til det danske klima.

Dyrkningssikkerhed

Produktionen er meget usikker. Store årsvariationer i udbytte og angreb af

sygdomme og skadedyr gør produktionen meget risikobetonet.

Det er ganske afgørende for rentabiliteten i frugtavl, at udbytterne bliver højere

og stabile.

Der er både meget store etableringsomkostninger og meget store driftsomkostninger,

der er uafhængige af det aktuelle udbytte.

Dyrkningssikkerheden i Danmark er langt ringere i Danmark end i mange af

de lande, som vi importerer økologisk frugt fra. Dette skyldes primært, at der

i Danmark næsten ikke er godkendt nogle af de økologiske plantebeskyttelsesmidler,

som ellers er godkendt i EU-regi, og kan bruges i mange af de øvrige

øvrige EU-lande.

Effekt af klimaforandringer, der forventes i løbet af

de kommende 10-20 år

Positive effekter:

• Flere og nye sorter, der i dag kun kan dyrkes sydpå kan nu også dyrkes i

Danmark. – Det er endvidere typisk således, at des tættere på den nordlige

dyrkningsgrænse, man dyrker en frugt, des højere kvalitet har frugten

med hensyn til smagsudvikling.

• Mindre risiko for frostskader.

Negative effekter:

• Nogle sorter vil blive vanskeligt at dyrke, pga. denne ikke kan udvikles

tilstrækkeligt før modenhed. (Dette gælder f.eks. allerede nu, hvor pæren

”Clara Friis” opleves mere problematisk at dyrke.)

• Et mere ekstremt klima betyder større risiko for såvel hagl- som stormskader.

– Og lange tørkeperioder i vækstsæsonen gør produktionen afhængig

af etablering af vandingsanlæg. (Der ses også allerede en del

plantager nede i Europa, som har satset på overdækning med haglnet. –

Hvilket beløber sig til ca. 100.000 kr. pr hektar)

Vigtigste komparative fordele og ulemper

Fordele:

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 16


• F.eks. stor efterspørgsel efter en dansk variant eller lokale produkter

Ulemper:

forbud med brug af mange økologiske plantebeskyttesesmidler, der er

tilladt i andre EU-lande. Ulige konkurrence, da importeret kernefrugt

netop er dyrket med anvendelse af disse midler.

Vigtigste produktionsbegrænsende forhold

Mange af de af frugtavlere som Poul Rytter Larsen samarbejder med, har

overvejet at udvide, men tid, jord og penge nævnes som begrænsende faktorer

i relation til stor dyrkningsusikkerhed.

Mangelfuld kontrol af skurv nævnes af flere, herunder manglende tilladelse

til brug af økologisk godkendte skurvbekæmpelsesmidler. Afsætning er ikke

en begrænsende faktor.

Frugtavl er meget omkostningstung at etablere og kræver ofte meget håndarbejde,

da teknologianvendelse fortsat er ret begrænset i plantagerne.

Derudover afsættes kernefrugt oftest til frisk konsum, der ikke må have overfladefejl

eller angreb af sygdomme og skadedyr, både fordi det forringer udbyttet,

men ogfordi varerne så hverken kan eller må sælges i butikkerne.

En forudsætning for anvendelsen af de økologiske plantebeskyttelsesmidler

i Danmark er, at Miljøstyrelsen har godkendt disse midler. En godkendelse

kræver, at der søges (typisk af en interesseret forhandler af midlerne) en

særlig dansk godkendelse med tilhørende dokumentationsmateriale for midlets

eventuelle miljøpåvirkning. – Her er en meget kraftig barriere for en øget

dansk økologisk frugtavl, da det økologiske kernefrugtareal i Danmark er så

lille, at forhandlere har svært ved at se en god forretning i at lave/fremskaffe

disse ofte meget store investeringer i dokumentationsmateriale. – En vækst

i den danske økologiske frugtavl forudsætter, at erhvervet får disse midler til

rådighed, således at dyrkningssikkerheden kan blive rimelig.

Da Danmark i dag har så lille et areal med økologisk produktion er der ikke

basis for nogen konkurrence i udbudet af plantebeskyttelsesmidler. En forhandler/importør,

der i Miljøstyrelsen har fået godkendt et produktnavn opnår

en monopollignende position for dette produkt. Dette bevirker således at

plantebeskyttelsesmidler bliver langt dyrere i Danmark end i andre EU-lande,

hvor der er flere udbydere.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 17


Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen -

Bær (Solbær, jordbær og surkirsebær)

Solbær

Markedsmæssige forhold

Solbær afsættes næsten udelukkende til industri, hvor nogle få danske virksomheder

aftager økologiske solbær. Salg af friske solbær sker i meget begrænset

omfang, typisk med salg direkte fra høstmaskinen til forbrugere.

Næringsstoffer

Solbærs behov for kvælstof er på 100 kg N pr. ha pr år og denne mængde

kan vanskeligt tilføres ved overholdelse af de økologiske dyrkningsregler. For

øjeblikket pågår forsøg med dækkulturer, der måske kan producere den nødvendige

mængde N. Solbær har normalt intet behov for tilførsel af fosfor. Kalium

er derimod et vigtigt næringsstof. En årlig tilførsel på 100 kg kalium pr.

ha anbefales. Tilførslen sker efter bladenes indhold af kalium det foregående

år i august.

Klima og jordbundskrav

Kystnære områder og på højtliggende arealer, hvor faren for nattefrost i

blomstringstiden er relativt lille er bedst egnet. Der bør være gode læforhold.

Kvalitetskrav

Der er ingen handelsnormer for solbær. De danske forarbejdningsvirksomheder

afregner ikke øko-solbær efter kvalitet. Konventionelle solbær afregnes

i øjeblikket efter ”brix”-værdi, som betegner sukkerindhold og dermed modenhedsgrad.

Etablering og drift

Etableringsomkostninger til plantemateriale andrager ca. 20.000 kr pr ha.

Produktionen høstes maskinelt. Det er ikke nødvendigt at investere i høstmaskine,

idet der findes maskinstationer, der udfører dette arbejde. Kulturtiden

er på 10 år. Det total arbejdsforbrug er ca. 60 timer pr. ha pr. år.

Solbærudbyttet ligger på ca. 2t/ha i gennemsnit af de seneste 5 år, med udsving

fra < 1t/ha til 4,5 t/ha. Udbyttet i solbær påvirkes relativt ofte af lokal

nattefrost.

Vigtigste sorter

Ben Lomond er stadig hovedsort. Den giver en fin saftkvalitet, men er meget

følsom for meldug. Titania vælges ofte til nyplantninger idet den har givet

gode forsøgs-udbytter under økol. forhold. Ben Alder er blevet plantet en

del, men flere rydder dem p.gr.a. angreb af knopgalmider. En ny sort Ben Loyal

har i økol. forsøg givet meget lovende udbytter, men den har et lavt farve-

og vitaminindhold.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 18


Sygdomme/skadedyr

Gråskimmel i blomstringen angives som det største problem. Det medfører at

blomsterne/bærrene drysser af. Meldug ses altid i sorten Ben Lomond, men

avlerne mener ikke, det er noget stort problem. Skivesvamp og filtrust afløver

buskene efter høst, det er også et problem. Forebyggelse af svampesygdomme

sker med sortsvalg, hvor bl.a. Titania er en meget robust sort. Bekæmpelse

af gråskimmel foretages af enkelte ved at lade humlebier udbringe svampen

Trichoderma, som angriber gråskimmel. Bekæmpelse af meldug foretages

af nogle ved sprøjtninger med svovl. Der er også erfaring for at bredspredning

af gylle/ajle i det tidlige forår bekæmper meldug. Effekten af disse

behandlinger undersøges i øjeblikket i et græsrodsforskningsforsøg.

Af skadedyr kan viklerlarver lokalt være altødelæggende. Knopgalmider er et

udbredt problem i ældre plantninger. Bladhvepselarver, havesnegle og ørentviste

kan optræde som forurening af produktet i høstkasserne (men kravler

som regel selv ud). Bladlus og bladgalmyg ses af og til. Forebyggelse sker ved

opsætning af fuglekasser. Bekæmpelse af viklerlarver er forsøgt med vekslende

held med det biologiske middel Bacillus Thuringiensis. Bekæmpelse af knopgalmider

sker med svovl. Fjernelse af angrebne knopper/buske har i enkelte

tilfælde bremset et angreb. Total nedskæring af angrebne buske, hvor materialet

fjernes fra marken har også bremset et knopgalmideangreb.

Ukrudt

Burresnerre er det største problem, kvik, agersnerler og tidsler de næste.

Ukrudt bekæmpes af nogle med et sideforskudt jordbehandlingsredskab i selve

rækken og klipning af græsbanerne mellem rækkerne. Andre nøjes med

at klippe græs og ukrudt tæt ind til buskene. De fleste bruger tid på at håndluge

burresnerre. Sorten Ben Lomond er lettere at holde ren end andre sorter,

da den er bred og skygger godt for ukrudtet., når den først er vokset til. Flere

forsøg på avlerniveau søger at finde nye redskaber/metoder til renholdelse i

solbær bl.a. med plastdækning og ukrudtsbrænding. Resultaterne kan måske

nedbringe arbejdstiden til renholdelse i fremtiden.

Dyrkningssikkerhed

Angreb af skadedyr og sygdomme gør produktionen usikker. Der forekommer

store årsvariationer i udbytteniveauet, og det er generelt lavt.

Vigtigste produktionsbegrænsende forhold

Omlægning af eksisterende plantninger koster dyrt som følge af de 2 års omlæg-ningstid,

det begrænser lysten til at omlægge. Løs arbejdskraft til f.eks.

at luge burresnerre er svært at skaffe. Ukrudtsbekæmpelsen er for tidkrævende

med nuværende teknik. Manglende viden og erfaring om næringsstofforhold,

sygdoms- og skadedyrsregulering under økologiske forhold begrænser

dyrkningssikkerheden. Afsætning nævnes ikke som begrænsende faktor.

Behov for forbedrede teknikker 0-5 år / >5 år

Kulturteknik til ukrudtsbekæmpelse, økologisk godkendte midler til bekæmpelse

af skadevoldere.

>5 år:

Sortsresistens.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 19


Jordbær

Markedsmæssige forhold

Afsætningen sker via supermarkeder og grossister men i høj grad direkte til

forbruger via vejsalg og selv-pluk. Kun en meget begrænset mængde af danske

øko-jordbær går til industri. Der importeres økologiske jordbær både til

frisk konsum og til industri. Jordbærmarkedet er skrøbeligt, da det reagerer

hurtigt på kvalitetsfejl, men bærrene har indtil nu kunnet afsættes til rimelige

priser.

Næringsstoffer

Jordbærs behov for kvælstof er lille, og den anbefalede tilførsel (ca. 50 kg N/

ha) kan dækkes ved økologisk produktion. Jordbær har normalt intet behov

for tilførsel af fosfor. Kalium er derimod et vigtigt næringsstof for jordbær.

Der anbefales en god grundgødskning af jorden inden plantning af jordbær.

En årlig tilførsel på 120 kg kalium pr. ha er almindelig. Tilførslen sker efter

bladenes indhold af kalium.

Klima og jordbundskrav

Jordbær klarer sig godt over hele landet. Det er nødvendigt at kunne vande

produktionen og jorden skal være veldrænet.

Kvalitetskrav

EU´s handelsnormer sætter følgende mindstekrav:

Bærrene skal være hele, med has og kort stilk, være sunde, friske, rene og fri

for unormal fugt og fremmed lugt/smag og praktisk taget fri for skader. De

skal også være tilstrækkeligt udviklede og modne. Jordbær til supermarkedssalg

skal normalt mindst opfylde krav til klasse I (22 mm). I klasse I tillades:

mindre fejl ved formen samt en lille hvidlig plet på højst 1/10 af bærrets overflade.

Desuden skal de være praktisk taget fri for jord. Ved vejsalg og selvpluk

spiller klassificeringen en mindre rolle, men jordbærkunder er generelt kritiske.

Etablering og drift

Etableringsomkostninger til plantemateriale af jordbær andrager ca. 40.000

kr pr ha. Dertil kommer investering i visse specialmaskiner.

Produktion af jordbær sker kun i begrænset omfang, da jordbær kræver vanding,

god driftsledelse, og ikke mindst har et meget stort arbejdskraftforbrug,

incl. plukning ca. 1.200 timer pr ha. Jordbærudbytter ligger på 6-7 t/ha

i gns. over de sidste 5 år med udsving fra 3t/ha til 13t/ha. Udbyttet afhænger

meget af sortsvalg og klima, men ogaf plukkemetoden. Selvpluk giver en

ringere høstprocent, og dermed lavere udbytte.

Vigtigste sorter

Honeoye, Polka, Korona og Dania er de mest anvendte, desuden dyrkes lidt

Kent, Symphony, Senga Sengana, Pegasus og Pandora. Fremkomsten af sorten

Honeoye har haft stor betydning for udviklingen af økologisk jordbærdyrkning.

Honeoye angribes stort set ikke af svampesygdomme og giver der-

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 20


for gode økologiske udbytter, smagen er desværre ikke på højde med f.eks.

Korona.

Sygdomme/skadedyr

Gråskimmel er et stort problem, meldug ses normalt ikke. Forebyggelse sker

ved sortsvalg, hvor især Honeoye er meget robust overfor gråskimmel. Desuden

fræses rækkerne meget smalle, så planterne får luft. Forsøg har vist at

aftopning efter høst reducerer gråskimmelangreb det følgende år. Det anvendes

delvist i praksis. Stor rækkeafstand og et sundt sædskifte vælges og

som forebyggelse. Gødskning foretages ikke eller på meget lavt niveau, det

virker ogforebyggende mod svampe-sygdomme. Enkelte plukker de angrebne

bær fra for at hindre smitte. Bekæmpelse af gråskimmel sker flere

steder med den antagonistiske svamp Trichoderma, som kan udbringes ved

hjælp af humlebier i blomstringen.

De fleste har ingen problemer med skadedyr, dog nævnes råger som et problem

og et enkelt sted i et år var der hindbærsnudebiller.

Forebyggelse af skadedyr sker ved et normalt sundt sædskifte. En enkelt

nævnte, at striglingen nok reducerer snegleforekomsten.

Ukrudt

Jordbærdyrkningens største problem er ukrudt, især flerårige arter som kvik,

tidsler og brændenælder. Ukrudtsreguleringen foretages mellem rækkerne

med rækkefræsere eller radrensere. Dette kombineres med striglinger over

hele stykket samt 2-3 håndhakninger. Resultatet kan blive yderst tilfredsstillende,

men behandlingerne kræver megen arbejdstid. På meget tung jord giver

striglen ringere effekt. En enkelt avler har valgt at klare ukrudtet ved at

plante på plastbaner og har opnået et godt resultat derved. Forbedret kendskab

til brug af strigling har medført arbejdsbesparelser i jordbærdyrkningen

nu i forhold til tidligere. Nyudviklede renseredskaber med fotosensorer kan

evt. reducere håndarbejdet i en nær fremtid.

Dyrkningssikkerhed

Produktionen er usikker, idet der ofte er en del problemer med svampesygdomme.

Den årlige udbyttevariation er derfor også betydelig.

Vigtigste produktionsbegrænsende forhold

Løs arbejdskraft til renholdelse og plukning er en begrænsende faktor for

mange. Sædskiftejord med god beliggenhed for salg/selvpluk nævnes og

som en mangel. Sikkerhed for et godt, sundt økologisk plantemateriale savnes.

Afsætning nævnes ikke som en begrænsende faktor. Økologisk jordbærproduktion

stiger i øjeblikket som følge af flere forhold: Forbedret sortsudvalg,

som forskningen har afprøvet og vurderet under økologiske forhold.

Forskning i dyrkningsteknik til forebyggelse af gråskimmel. Forbedret brug

af strigle til bekæmpelse af ukrudt i jordbær. Disse forhold har betydet, at

Danmarks JordbrugsForskning gennem de seneste år har haft baggrund for

at lave en dyrknings-vejledning for økologiske jordbær og dermed gjort den

samlede viden let tilgængelig for avlerne.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 21


Behov for forbedrede teknikker 0-5 år / >5 år

0-5 år:

Kulturteknik til forebyggelse af skadevoldere, varslingssystemer for de vigtigste

skadedyr.

>5 år:

Sygdomsresistente sorter

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 22


Praktisk omkring dyrkningen og

afsætningen – Grøntsager

Praktisk omkring dyrkningen Gulerod

Markedsmæssige forhold, herunder konkurrerende lande

Gulerod er største grønsag dyrket økologisk med ca.700 ha i 2009. Den overvejende

del af produktion af økologiske gulerødder ligger hos 5 vaskerier,

hvor én ligger på Sjælland, og de øvrige i Jylland. Disse vaskerier har dyrkningsaftaler

med økologiske producenter. Der foregår en vis eksport, samtidigt

med at der importeres tidlig på sæsonen. Dansk økologisk gulerodsproduktion

har en god kvalitet, og er eftertragtet bl.a. i Italien pga. den friskhed

de danske gulerødder har i løbet af vinteren, en egenskab der stammer fra

produktionssystemet med halmdækning af gulerødder.

Dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse,

ukrudtstyring samt næringsstofforsyning

Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer

Der er opbygget en passende dyrkningspraksis omkring produktion af økologiske

gulerødder, der har gjort at en tredjedel af den danske gulerodsproduktion

er økologisk p.t. Omkostninger til lugning ligger mellem 5.000 og

30.000 kr. Udbytter svinger meget fra avler til avler – fra 20 tons til 80 tons.

Der er ikke altid en sammenhæng mellem omkostninger og udbytte, og der

er derfor stor forskel mellem resultat fra mark til mark. Det ser dog ud til at

de producenter, der har et samarbejde med en økologisk kvægbedrift, har

den mest stabile produktion. En enkel producent har etableret et biogasanlæg

for at sikre den fremtidige næringsstofforsyning.

Der opleves ikke akutte problemer, der fordrer brug af hjælpestoffer. Udbytterne

ligger ca.10-15% under konventionel.

Etablering og drift

Markedet for økologiske (og konventionelle) gulerødder ser ud til at være

mættet og for at sikre kontrakterne, produceres sædvanligvis lidt for meget.

Det er derfor svært for nye producenter at trænge ind på markedet.

Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt

arbejdsmiljøforbedringer og miljøforbedringer gennem

anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter, IKT m.v.

Idet omkostninger til ukrudtsbekæmpelse er høje og svinger meget, er ny

teknologi afgørende for den fremtidige konkurrenceevne, herunder robotteknologi.

Arbejdskraft til lugning er næsten udelukkende udenlandsk.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 23


Det økologiske sortsudvalg

Det økologiske udvalg af gulerødder består primært af én leverandør, der

nærmest sidder enerådigt på markedet. Der er enkelte sorter fra konkurrerende

leverandører, der betragtes som hovedsorter for økologerne, men leverandøren

har ikke formået at frembringe økologiske frø endnu. Udvalget er

dog p.t. så stort at ca. 40% af de anvendte frø har økostatus (2009-tal).

Problematiske sygdomme/skadedyr

Lagersygdomme, holdbarhed i butikken, der opbevarer gulerødder ved stuetemperatur.

Nematoder er et alvorligt problem – især i Lammefjorden, men

også i de øvrige landsdele. Kendskab til og redskaber mod nematoder er ikke

tilstrækkeligt belyst under danske forhold.

Dyrkningssikkerhed

Gulerod er en temmelig dyrkningssikker afgrøde.

Vigtigste produktionsbegrænsende forhold

Udfasning af brug af konventionel halm er en væsentlig trussel for den økologiske

gulerodsproduktion. I dag foregår over 90% af den økologiske gulerodsproduktion

på sandjord, og på denne jordtype kan gulerødder ikke opbevares

på lager, da holdbarheden efter optagning er meget kort. På dyndjord

med en meget fin struktur som f.eks. Lammefjorden opbevares gulerødder

på lager ved lave temperaturer. Der findes p.t. ikke alternative lagringsmuligheder

for opbevaring til vinterbrug på sandjord.

Problemer med nematoder i Lammefjorden kan blive så store, at der indenfor

få år ikke kan dyrkes gulerødder mere.

Udbytte i øko og konv. gulerødder er næsten ens, og meromkostninger til

lugning samt frøpris medfører således at den økologiske produktion er dyrere.

Praktisk omkring dyrkningen Kartofler

Markedsmæssige forhold, herunder konkurrerende lande

Produktion af kartofler dækker over læggekartofler, spisekartofler og kartofler

til industri. Prisen svinger enorm meget – alt efter hvor meget der høstes.

Der eksporteres til især Tyskland, men der importeres også betydelige mængder,

især i det tidlige forår.

Dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse,

ukrudtstyring samt næringsstofforsyning

Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer

Kartofler dyrkes helt uden håndlugning dvs. alt bekæmpelse er mekanisk, og

kan derved indgå i et alm. planteavlssædskifte. Ukrudtsbekæmpelse er relativ

standardiseret og effektiv.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 24


Kartoffelskimmel er udbyttebegrænsende faktor.

Dyrkning af kartofler på lerjord er ved at vinde indpas. Lerjordskartofler er

mere lyse i skindet. Desværre ligger disse producenter langt fra regioner med

økologisk animalske produktioner, og har derved sværere at styre næringsstofforsyning.

Etablering og drift

Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt

arbejdsmiljøforbedringer og miljøforbedringer gennem

anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter, IKT m.v.

En mere stabil produktion og pris bygger på et mere stabilt udbytte. Problemet

er at udbytterne svinger så meget fra år til år – alt afhængig hvornår

skimmel indtræder.

Det økologiske sortsudvalg

Der har tidligere været sorter med resistans mod kartoffelskimmel. Fælles for

dem var at de ikke havde nogen god smag. Forædling mod resistens mod

kartoffelskimmel anses dog fortsat som relevant. Det er i det hele taget krav

om sorter med god smag der optager en del kartoffeløkologer.

Problematiske sygdomme/skadedyr

Coloradobillen er set på øko-marker, men har ikke forvoldt væsentlige skader

endnu, primært pga. tidspunktet for invasion er sent.

Kartoffelskimmel er primære udbyttebegrænsende faktor.

Nematoder kan blive et problem på sigt.

Dyrkningssikkerhed

Der er generelt stor udsving i udbytter fra år til år pga. svingende vejrforhold.

Vigtigste produktionsbegrænsende forhold

Karoffelskimmel

Praktisk omkring dyrkningen Kål

Markedsmæssige forhold, herunder konkurrerende lande

Betegnelsen kål dækker mange typer. Afsætning foregår primært som konsum,

men der er en meget lille industriproduktion. Afsætning foregår primært

på det danske marked, men en mindre del eksporteres til udlandet –

bl.a. Tyskland, Sverige og Storbritannien. Markedet er ikke så stor, og en lille

udvidelse kan vælte hele markedet for enkelte produkter.

Dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse,

ukrudtstyring samt næringsstofforsyning

Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 25


En tilstrækkelig næringsstofforsyning i kål er en væsentlig succeskriterie. Kål

har generelt et stort næringsstofforbrug. I områder uden økologisk animalsk

produktion kan udfasning af konventionel husdyrgødning betyde en afvikling

af kål som broccoli, blomkål (hurtigvoksende kåltyper af sommerkåltypen).

Samarbejde med husdyrproducenter kan og bliver udført med godt resultat.

Etablering og drift

Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt arbejdsmiljøforbedringer

og miljøforbedringer gennem anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter,

IKT m.v. Mekaniseringsgrad ved produktion af kål er høj. Vha. kamerastyring

er den næste generation af bekæmpelsesredskaber på vej, som

vil gøre bekæmpelse rent mekanisk. Mht. skadedyr er de danske økologers

eneste mulighed brug af insektnet eller fiberdug, som er tidskrævende og

dyr. I andre lande bruges plansprøjtning med midler der er tilladt iflg. EU-forordning.

Det økologiske sortsudvalg

Frøfirmaerne erkender at det er svært at lave frø med gode kvalitetsnormer

på flerårige kulturer. Der er ganske få passende kålsorter til rådighed indenfor

de fleste kåltyper, og avlerne forlanger flere sorter for at sprede risiko,

tidlighed, m.m.

Problematiske sygdomme/skadedyr

Kål er en af de kulturer, som bliver angrebet af mange skadegørere, og dyrkning

uden beskyttelsesnet kan stort set ikke lade sig gøre for visse typer kål.

Dyrkningssikkerhed

Kål er rimelig dyrkningssikker i de fleste år, når der tages højde for skadedyrsangreb,

men kvalitetskrav er strenge.

Vigtigste produktionsbegrænsende forhold

Markedet er fhv. lille, der opstår hurtig en overproduktion.

Praktisk omkring dyrkningen Løg

Markedsmæssige forhold, herunder konkurrerende lande

Produktion af løg ligger primært hos få specialiserede avlere. Holland er største

konkurrent. I 2008 var de ca.130 ha med økologiske løg. Produktionen

forsøges primært afsat på hjemmemarkedet, men eksport hjælper på at opretholde

en acceptabel pris. I disse tider svigter bla. det tyske markedet, og

det kan meget vel komme til at smitte af på den hjemlige afregning.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 26


Dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse,

ukrudtstyring samt næringsstofforsyning

Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer

I Tyskland og Holland sås løg, i Danmark plantes løg. Dette medfører en ekstra

regning til både dyrere planter og plantning, men reducerer samtidigt arbejdsbehov

til ukrudtsbekæmpelse. Løgskimmel er den væsentligste faktor

til begrænsning af udbytte i løg. Der er udviklet enkelte sorter med resistens

mod løgskimmel på markedet, men erfaringer stammer kun fra ét år. Næringsstofforsyning

af løg er ikke problematisk, hvis eftergødskning er muligt.

Løg har et lille rodnet, så der skal være fokus på udvaskning.

Udbytter svinger ganske meget og kan ikke kun forklares ved tidspunkt for

angreb af løgskimmel.

Etablering og drift

Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt arbejdsmiljøforbedringer

og miljøforbedringer gennem anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter,

IKT m.v.

I Holland ligger bruges ca.100 t . til ukrudtsbekæmpelse i de såede løg. I

Danmark bruges ca. samme antal timer i plantede løg, selvom man burde

forvente et meget højere tal i Holland (eller lavere i Danmark). Forskellen ligger

bl.a. i brugen af GPS Brug af UV-lys er måske en mulighed til en billig,

effektiv sygdomsbekæmpelse. Innovative tiltag med henblik på begrænse angreb

af sygdom/skadedyr bør fremmes, og økologireglerne bør være fleksibel

på området.

Det økologiske sortsudvalg

Det økologiske sortsudvalg er omfattende, og har indtil 2010 ligget primært

hos én leverandør. Fra 2010 kommer en anden vigtig leverandør med et økologisk

sortiment. I Holland er løg kommet på anneks 1 med henvisning til det

brede sortiment, der dækker økologernes behov bredt.

Problematiske sygdomme/skadedyr

Løgskimmel er udbyttebegrænsende faktor. Lagersygdomme kan kraftigt reducere

et ellers pænt udbytte. Brug af ethylen som er tilladt for økologer i

Holland, kunne måske forbedre holdbarhed i løg. Løgfluen kan i stor grad

styres vha. sædskifte.

Dyrkningssikkerhed

Perioden omkring optagning er afgørende, og viden og praksis omkring høst,

indlagring, tørring og nedkøling af økologiske løg skal sættes fokus på. Her

kan hurtig tilsættes en stor del af produktionen ved forkert håndtering –

f.eks. ved gråskimmelangreb.

Vigtigste produktionsbegrænsende forhold

Løgskimmel og lagersygdomme.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 27


Praktisk omkring dyrkningen salat

Markedsmæssige forhold, herunder konkurrerende lande

Produktion af økologisk salat foregår hos relativ få avlere på et areal på ca.80

ha, og har været støt voksende. I de senere år er arealet øget kraftigt – især

af specialsalater, som har ført til et betydeligt pres på markedet. Konkurrencen

fra udlandet er begrænset og den hjemlige produktion kan dække markedet.

Eksport af salat foregår i en vis grad til Sverige og Tyskland.

Dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse,

ukrudtstyring samt næringsstofforsyning

Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer

Avlerne er meget professionelle og anfører, at der ikke er særlige udfordring

er ved salatproduktionen.

Samarbejde mellem husdyrproducent og salatproducent giver stabilt produktionsgrundlag

med hensyn til næringsstofforsyning, og derved bør samarbejde

stimuleres. Udfasning af konventionel husdyrgødning kan løses vha. sædskifte

og samarbejde med husdyrbrug. Ukrudtsbekæmpelse i økologisk salat

er velafprøvet og udføres tilfredsstillende med nuværende praksis.

Etablering og drift

Interessen for omlægning blandt konventionelle salatproducenter er til stede,

men et mæt marked og strukturelle dyrkningstekniske problemer forhindrer

disse producenter.

Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt arbejdsmiljøforbedringer

og miljøforbedringer gennem anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter,

IKT m.v.

Det økologiske sortsudvalg

Forædling er afgørende for salatproduktion. Resistens mod skimmel blandt

de økologisk udbudte sorter er ikke god (eller nye) nok og omfatter ikke de

seneste smitteracer. Krav om øko-frø kan således være hæmsko for den økologiske

produktion.

Problematiske sygdomme/skadedyr

Lus, snegle, salatskimmel. Mange problemer kan forebygges vha. sædskiftet.

Dyrkningssikkerhed

Dykning af salat er udlagt hos høj-specialiserede avlere, da krav om ekspertise

i dyrkning og håndtering er høj.

Vigtigste produktionsbegrænsende forhold

Markedsmæssige forhold, samt kassation af partier.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 28


Praktisk omkring

dyrkning og afsætning -

Væksthusgrøntsager

Markedsmæssige forhold, herunder konkurrerende lande

Der er fire hovedkulturer: tomater, agurker, salat og snackpeberfrugter.

Den danske sæson går fra 1. april til 1. november. I denne periode er Danmark

stort set selvforsynende med økologiske tomater og agurker.

Der er en underforsyning med salat og peberfrugter.

Salat plantes i perioden 1. september til 1. marts. Der har været for store problemer

med skadedyr i sommerhalvåret. Væksthusproduktion af salat supplerer

derfor frilandsproduktionen.

Potentielle kulturer

Detailhandlen er interesseret i at få squash som kan supplere sæsonen på friland.

Dvs. det skulle dyrkes fra 1. april til 1. juli og fra 1. september til 1. november.

Indkøbernes pris har dog været for lille til, at det har været interessant.

Auberginer, diverse peberfrugter og kål. DK mangler dog lys til peberfrugterne.

Holland og Spanien er de vigtigste konkurrerende lande. Spanien er vigtigst i

ydersæsonerne. Deres produktion er lille om sommeren pga. varme.

Holland har en stor produktion, men kun et lille hjemmemarked og er derfor

eksport afhængig. Holland konkurrerer på pris. Hvis et marked falder fra,

som det er sket med England i 2009, mærker avlerne én konkurrence på prisen.

Danmark kan ikke konkurrere på pris. En eventuel eksport er helt afhængig

af, at danske produkter er kendt for kvalitet og tillid til, at de økologiske regler

og principper er overholdt.

Dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse,

ukrudtstyring samt næringsstofforsyning

Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 29


Plantebeskyttelse

Vigtigste skadegører: bænkebidere, enghave tæger, lus, spindemider, hvide

fluer, miner fluer, meldug, agurkesyge.

Gartnerne bruger primært nyttedyr og insektsæber.

Der er problemer med at bekæmpe enghave tæger, bænkebidere og agurkesyge.

Enghave tæger optræder ikke i alle lande og skulle efter sigende ikke

være hos hollandske væksthusgartnere. Angreb fra enghave tæger kan reducere

høsten med 20 %. Gartnere kunne forebygge angreb ved at sætte net

op for vinduerne, men det er dyrt og ødelægger ventilationen.

Bænkebidere bekæmpes i dag ved forskellige simple indsamlingsteknikker

og brændes. Det ville være muligt at anvende nematoder, men de er ikke udbudt

på markedet i DK.

Agurkesyge forebygges gennem klimastyring, men det er dyrt i energi.

Gartnerne oplever også, at insektsæberne giver bladsvidninger, de er derfor

interesseret i at få adgang til mikrobiologiske midler, vegetabilske olier rapsolie,

mælk mm. Disse midler er ikke på markedet i dag, da de ikke er godkendt

af Miljøstyrelsen.

Ukrudtsstyring

Generelt oplever gartnerne ikke ukrudt som et stort problem. Primære teknikker

er fræsning, afdækning med plast og håndlugning. Huse som ikke kan

fræses f.eks. på grund af deres jordprofil kan have problemer med rodukrudt

Brænding af ukrudt anses for at være for farligt inde i husene.

Næringsstofforsyning

Næringsstofferne er tilgængelige, også hvis der ikke må anvendes ikke økologisk

husdyrgødning. Gartnere er relativt betalingsstærke i konkurrencen om

økologisk husdyrgødning.

Er afhængig af at kunne bruge div. vegetabilske restprodukter fra fødevareindustrien

for at kunne sammensætte en afbalanceret gødning.

Det vurderes, at gødningstildelingen kan optimeres, så høsten stiger. Gartnerne

vurderer, at udbyttet vil kunne stige fra 75 % af det økologiske potentiale

til 95% af det økologiske potentiale ved at fokusere på næringsstofforsyningen.

Den rigtige gødningstildeling har ikke haft så stort fokus.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 30


Etablering og drift

De store udgifter ved etablering af et økologisk væksthus er omlægningstiden

på 2 år samt eventuelle udgifter til bygning af nyt væksthus.

• Det kan være svært at få finansieret bygning af nyt væksthus.

• Det kan tilsvarende også være svært at afhænde et økologisk væksthus.

• Lønudgifter udgør ca. 35 % af omsætningen.

• Energiomkostninger udgør 15 – 20 % af omsætningen.

• Udgifterne til løn er højere i DK end i Holland.

Der anvendes primært østeuropæiske medarbejdere, da det er meget svært

at få danske medarbejdere.

Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt

arbejdsmiljøforbedringer og miljøforbedringer gennem

anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter, IKT m.v.

Etablering

Den lange omlægningstid er en alvorlig barriere for at få nye væksthusgartnere

i gang med økologisk produktion. Der er derfor nødvendigt at give adgang

til en forkortet omlægningstid på f.eks. 6 måneder i de tilfælde, hvor

det kan dokumenteres, at der ikke er anvendt langsomt nedbrydelige kemikalier.

Der kan f.eks. have været IP-grøntsagsproduktion. Det er vigtigt at

finde en måde, at gøre det nemmere at komme i gang med nye væksthuse

uden at fravige de økologiske principper.

Arbejdsmiljø

Der er allerede væsentligt bedre arbejdsforhold sammenholdt med ikke økologiske

gartnerier, idet der ikke anvendes pesticider. Der har ligeledes på flere

gartnerier været fokus på at sikre gode og afvekslende arbejdsstillinger. Det

er dog et område, som hele tiden fortjener fokus. Arbejdsmiljøkonsulent, Jesper

Lund Larsen fra 3F påpeger at der kan være arbejdsmiljømæssige fordele

ved dyrkningen i afgrænsede bede sammenholdt med dyrkning i væksthusets

bundjord på grund af en bedre arbejdshøjde.

Rengøring

Rengøring foretages i dag med vand og evt. sæbe. Det anses for at være tilstrækkeligt.

Produktivitetsforbedringer

Det er væsentligt at se efter produktivitetsforbedringer både af hensyn til lønsomheden

og energieffektiviteten. Ifølge ICROFS vidensyntese så udleder

økologiske drivhustomater ca. 1,5 gange så meget CO2 pr. kilo tomater end

konventionelle. Denne forskel på energieffektiviteten hænger sammen med

udbyttetallene. Tiltagne må dog ikke kunne gå udover eventuelle positive

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 31


produktkvaliteter. I den økologiske produktion er der derfor behov for og

at se efter andre kompenserende tiltag, når det handler om energi.

Det er en udbredt barriere at udvikling af teknologier til specielle økologiske

produktioner, ikke er attraktivt eller rentabelt for de store virksomheder fordi

målgruppen er relativt lille.

Udviklingsbehov

Den væsentligste udfordring i væksthusområdet generelt er at reducere udgifter

til arbejdskraft og energi samt at forbedre produktiviteten gennem

mere viden om gødningsstrategier. Opvarmning og klimastyring udgør 90 %

af gartneriernes energiforbrug, hvoraf 25-35 % går til klimastyring. Der bør

derfor fokuseres på, at begrænse energiforbruget, gøre klimastyringssystemerne

mere energieffektive og opbygge en energiforsyning gennem egnede

vedvarende energikilder. En af de muligheder, som er spændende men endnu

er meget umoden er at opsamle overskudsvarme fra væksthusene og lagre

den i jorden, så den kan genanvendes i huset. I dag lukkes overskudvarme

ud ved at åbne vinduerne, og så er varmen tabt.

Gartnerne er endvidere interesseret i teknik, der kan måle vand- og iltindhold

i jorden, således at de kan optimere deres jordbearbejdning og vanding herunder

tidspunkter og mængder. Det kan både reducere energiforbruget, fordi

en stor del af overskudsvarmen stammer fra opvarmning af husene for at

affugte dem og have betydning for frigivelse og udnyttelse af næringsstoffer

og dermed øge udbyttet.

Der er samtidigt et påtrængende behov for at få mere viden om korrekt jordbearbejdning

tilpasset den specifikke jordtype, der er i det givne hus samt at

udvikle maskiner, der kan udføre den rette jordbearbejdning. Det er særligt

vigtigt at optimere muligheden for rodudvikling i et system, der er så intensivt,

som væksthusene.

Gartnerne har temmelig godt styr på skadedyr og sygdomme, men der er

stadig meget begrænsede muligheder for at forebygge eller bekæmpe bænkebidere,

enghavetæger, agurkesyge (mycospirellae) og meldug. Bænkebidere

og enghavetæger kan kun bekæmpes ved indsamling. Bænkebidere

er ikke et problem hvert år, men når de optræder, kan de gnave alle planter

over ved roden. Enghavetæger flyver ind udefra i slutningen af juni eller begyndelsen

af juli. Indflyvning inden 1. Juli er et begrænset problem, men indflyvning

efter 1. Juli efter omplantning kan tage 1/3 af høsten. De kan holdes

ude ved hjælp af gardiner ,men det ødelægger klimaet og koster derfor dyrt i

energiforbrug. Der findes ikke nogen nyttedyr, der kan bekæmpe dem. Gartnerne

står uden midler til at bekæmpe agurkesyge. Det konventionelle landbrug

anvender et systemmiddel, det er derfor kun den økologiske sektor, der

efterspørger et middel. De danskere gartnere mener at have fået at vide, at

enghavetæger ikke er et problem i Holland. Meldug ville kunne bekæmpes

med et middel, der hedder Enzicur. Dette er beskrevet i kapitel 9 om frugtavl.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 32


Viden om de jordbårne sygdomme, f.eks. Verticillium, Fusarium etc. og hvilke

muligheder der er for at undgå dramatiske udbyttenedgange er også vigtigt.

I dag bruger gartnerne god kompost, podning, triciderma harzianum og mycorhiza

til at forebygge, men der er sandsynligvis mulighed for mere sikkerhed,

hvis der kommer mere viden. Erhvervet er gået helt bort fra at dampsterilisere

jorden, fordi det kun er muligt at dampe effektivt i 30-40 cms dybde,

og rødderne meget hurtigt er under denne dybde. Samtidigt har det givet

problemer med at jorden klapper sammen og at mikrolivet i den dampede

jord ødelægges.

Ukrudt

UV-lys muligvis interessant. Overfladedampning kunne være interessant, men

det er muligvis for dyrt.

Det økologiske sortsudvalg

Det er vigtigt for gartnerne, at de har god adgang til nye sorter. Samtidigt er

det vigtigt at sikre, at de økologiske sorter anvendes.

Der er særlig fokus på at få adgang til sorter med sygdomsresistens, sorter

med forbedret smag og sorter med særlig form, f.eks. klasetomater etc.

Det opleves imidlertid som en udfordring at imødekomme markedets efterspørgsel

på nyheder. Frøavlerne bestiller moderplanter i januar / februar måned,

året inden planterne skal plantes ud i væksthusene og forhører sig derfor

på dette tidspunkt hos gartnerne hvilke sorter, de er interesseret i. På dette

tidspunkt ved gartnerne imidlertid ikke hvilke produkter, markedets indkøbere

efterspørger. Dvs. der kan optræde divergens på de sorter, som markedet

efterspørger, og de sorter, der udbydes økologisk. Gartnerne efterspørger

også, at sorter skal genprøves hvert 5 år, for at vurdere sortens egnethed.

Der er så storforbedring i udbytte på sorterne, så en sort hurtig forældes.

Problematiske sygdomme/skadedyr

Se afsnit om dyrkningsmæssige udfordringer.

Bænkebidere, Enghave tæger, Agurkesyge

Virus kan ikke bekæmpes i sæsonen, forebyggelse og resistente sorter er derfor

vigtigt. Gartnerne har dog erfaring for, at virus kan slås ned mellem sæsonerne

af jordens eget mikroliv.

Dyrkningssikkerhed

Der er en rimelig dyrkningssikkerhed. I gennemsnit høster gartnerne ca. 75

% af potentialet i økologiske kulturer. I tomater og agurker høstes mellem

2/3 og ¾ af udbyttet i ikke økologiske produktioner.

Der er en vis usikkerhed ved dyrkning af nyheder, da gartnerne først skal lære

sorten at kende og tilpasse sin pasning til den konkrete sort.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 33


Effekt af klimaforandringer, der forventes i løbet af de kommende 10-20 år

Muligvis energibesparelse

Flere skader (storme)

Nye skadedyr

Eksisterende sommer opflyvninger syd fra kan overleve vinteren igennem

Vigtigste komparative fordele og ulemper

Det er meget væsentligt for økologien, at økologi er hæftet op på troværdighed

og etik samt grundlæggende principper. Der er endvidere en forventning

om, at økologiske grøntsager er sundere end ikke økologiske fordi, der ikke

er anvendt pesticider.

Det vægter højere hos forbrugerne, at det er danske produkter, når produktet

er økologisk. Det er følsomt med et marked, der er fyldt op med danske

produkter i sæsonen.

For så vidt angår dyrkning i afgrænsede bede, så har Økologisektionen i landbrug

& Fødevarer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og Økologisk Landsforening

i enig hed givet udtryk for, at de ser en konflikt mellem dette system

og principperne for økologi, som de er udtrykt i rådsforordningen og

også udtrykt bekymring for, at dyrkning i afgrænsede bede kan påvirke den

ernæringsmæssige værdi af afgrøderne negativt. Økologisektionen i Landbrug

& Fødevarer er dog åbne for at overveje sagen igen, hvis der under forsøg

fremkommer positive dyrkningsresultater med hensyn til indholdsstoffer

og CO2-regnskab i forbindelse med dyrkningen i afgrænsede bede. Baggrunden

for organisationernes indstilling Organisationerne har blandt andet hæftet

sig ved et langvarigt amerikansk forsøg, der i forsøget påviste, at indholdet

af antioxidanter i det undersøgte økologiske system ændrede sig efter 3

års økologisk drift, mens indholdet lå stabilt i det undersøgte konventionelle

system. Indholdet af to udvalgte antioxidanter i de økologiske tomater var 79

– 97 % højere end i de konventionelle tomater. Der er ikke lavet andre forsøg,

der har haft en varighed, der gør det muligt at eftervise, at indholdet af

anitioxidanter skulle være højere i systemer med den gødningsstrategi, der

anvendes i økologisk produktion, men Danmarks JordbrugsForskning har i en

redegørelse til Plantedirektoratet 2008 konkluderet, at indholdet af antioxidanter

vil være afhængig af sortsvalg, gødskningsmængde, vanding, jordtype,

klimaforhold og produktets modenhed. Organisationerne hæfter sig ved,

at gødningsmængde, vanding og jordtype ikke vil være sammenfaldende i de

to systemer. Der vil eventuelt også opstå forskel på sortsvalg. Det vil sige konklusionen

fra DJF understøtter, organisationernes forventning om, at økologisk

produktion i jord måske vil kunne give en anden næringsstofsammensætning

end der er i tomater, der er dyrket i afgrænsede bede. Organisationerne

forudser derudover, at der også vil være et større behov for at anvende

flere af de gødningsstoffer, der er nævnt på bilag 1 i rådsforordningen, og

som i princippet jf. rådsforordningens kun bør anvendes undtagelsesvist, hvis

næringsstofferne mangler på trods af, at der dyrkes efter de økologiske principper.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 34


Vigtigste produktionsbegrænsende forhold

Danske væksthusgrøntsager er ikke konkurrencedygtige på pris. Der er højere

udgifter til energi, afgifter og løn.

Det danske marked er lille og kan til tider være overfyldt, dvs. usikker afsætning.

Det er en belastning, at prisen på ikke økologiske grøntsager falder, så prisforskellen

mellem økologiske og ikke økologiske produkter stiger.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 35


Lovgivning om økologisk

dyrkning - EU og Danmark

Baggrund for eksisterende godkendte aktivstoffer

Der indgår en lang række stoffer på listen i økologiforordningen som Miljøstyrelsen

aldrig har modtaget ansøgninger for. I andre tilfælde er ansøgningerne

vurderet som værende ukomplette, hvorfor de er blevet afvist.

De firmaer, der søger de mere alternative plantebeskyttelsesmidler godkendt

er oftest små til mellemstore virksomheder, hvoraf størsteparten mangler erfaring

i at udarbejde ansøgninger, og ikke er bekendte med hvilke studier der

kræves. En anden årsag er firmaernes størrelse og størrelsen af markedet for

deres produkter. Det kan være svært for de små firmaer at se rentabiliteten i

at udføre en række påkrævede men også ofte dyre studier/dyreforsøg, idet

de må erkende, at selv om de opnår en godkendelse af deres middel efter en

lang og kostbar godkendelsesproces, kan de kun forvente et relativt lille marked.

De konventionelle avlere har ofte fremført tilsvarende problem. De midler

til brug i den økologiske avl som på trods heraf alligevel kommer på markedet

vil ofte blive forhandlet en pris, der ligger langt højere end i de lande

der har et større marked (fx Holland og Tyskland).

Godkendte aktivstoffer

Det er i Danmark kun muligt for økologiske jordbrugere at anvende følgende

midler og kun i særlige tilfælde, hvor der er ”akut fare for afgrøden”, dvs.

hvor der forventes alvorlig udbyttenedgang eller nedgang i kvalitet med mindre

der anvendes plantebeskyttelse.

Tabel 5.1.

Aktivstoffer der må anvendes i økologisk avl i Danmark. De to søjler til venstre

stammer fra bilag 2 fra Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion,

2009. Den højre søjle angiver hvilke midler der er godkendt i Danmark, og

som i henhold til EU forordningen må anvendes i økologisk avl.

Navn

Pyrehriner udvundet af planten

Chrysantemum Cinerariaefalium

Planteolier

(f.eks. olie af mynte, fyr og

kommen)

Beskrivelse, krav til sammensætning

og brugsbetingelser

Insekticid uden piperonybutoxid

Eksempler på plantebeskyttelsesmidler der er godkendt

i Danmark (og godkendt anvendelse)

Der findes tre godkendte produkter til insektbekæmpelse

Ecogard (hvidløgsekstrakt) (mod insekter i kål)

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 36


Navn

Mikroorganismer (bakterier,

virus og svampe)

Beskrivelse, krav til sammensætning

og brugsbetingelser

Kun produkter, der ikke er gene-

tisk modificerede jf. bekendtgø-

relse om godkendelse af forsøgs-

udsætning og markedsføring af

genetisk modificerede organismer

Bacillus thuringiensis kurstaki

Bacillus thuringiensis israelensis

Beauveria bassiana

Coniothyrium minitans

Cydia pomonella granulosis

virus

Phlebiopsis gigantea

Pseudomonas chlororaphis

Streptomyces griseovirides

Trichoderma spp.

Lecanicillium muscarium (tidligere

Verticillium lecanii)

Spinosad Insekticid. Må kun anvendes

hvis der træffes foranstaltninger

til begrænsning af risikoen

for vigtige parasitoider og

risikoen for udvikling af resistens

Jernfosfat/Ferrifosfat (Jern (III)

orthophosphat)

Kaliumsalt af fedtsyrer (blød

sæbe)

Mod snegle Ferramol mv.

Insekticid Diverse insektsæber

Paraffinolie Insekticid, acaricid (midemiddel)

Kvartssand Afskrækkende middel (mod

insekter)

Eksempler på plantebeskyttelsesmidler der er godkendt

i Danmark (og godkendt anvendelse)

Dipel

Vectobac / Bactimos

Botanigard

Contans (plantesygdom i raps)

Madex (æblevikler)

Rotstop (svamp i skovbrug)

Cedomon (bejdsemiddel mod plantesygdomme i

korn)

Mycostop (plantesygdomme i væksthuskulturer)

Binab (plantesygdomme i væksthuskulturer)

Mycotal (skadegørende insekter i væksthuskulturer)

Spinosad er godkendt til anvendelse i potteplanteproduktion

samt i agurk og tomat. Produktet har

grundet dets stærke giftighed overfor insekter og

vandlevende organismer ikke kunnet opnå godkendelse

på friland

Florina Prof Insekt og meldug fjerner

Ingen produkter

Svovl Fungicid Kumulus S (bl.a. mod svampesygdomme i kærnefrugt)

I bilag 2 til økologiforordningen indgår der ud over ovennævnte stoffer og

følgende:

Bivoks, gelatine, hydrolyserede proteiner, lechitin, rotenon, Diammoniumfosfat

og pyrethroider (begge kun som lokkemiddel i fælder), kobber, ethylen,

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 37


aluminiumsulfat, mineralske olier, kaliumpermanganat, calciumhydroxid og

kaliumbicarbonat.

Proces for EU revurdering

Først en kort og lidt forsimplet forklaring på hvordan vurderings- og godkendelsessystemet

for plantebeskyttelsesmidler finder sted i EU.

Firmaer indsender relativt omfattende ansøgninger om optagelse af et aktivstof

på bilag 1 til direktivet om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler

(Dir. 91/414/EØF). Et udvalgt medlemsland foretager en risikovurdering af

de enkelte stoffer. Denne vurdering drøftes efterfølgende mellem alle medlemslande,

hvorefter en komité stemmer om optagelse eller ikke-optagelse af

stoffet på positiv listen (bilag I). Hvis aktivstoffet bliver optaget på positivlisten

kan firmaet søge deres produkt, der indeholder det aktive stof samt eventuelle

tilsætningsstoffer, godkendt i hvert enkelt medlemsland. Dette kræver at

firmaet kan dokumentere, at det er tilstrækkeligt effektivt under de klimatiske

forhold, der er gældende i det pågældende land. Dette kræver normalt

effektivitetsforsøg udført i det pågældende land eller nabolande.

Stoffer, der allerede var på markedet i EU før der blev etableret et EU godkendelsessystem,

er over de sidste 10-12 år løbende blevet revurderet. De sidste

stoffer er revurderet i løbet af de seneste par år, og det er hovedsagelig dem

der er relevante at anvende i økologisk avl (og som indgår i økologiforordningen).

Det er fx planteekstrakter, feromoner, mikroorganismer, svovl, kobber,

mineralske olier, fedtsyrer (sæber) mv. Hidtil havde disse midler kun været

vurderet og godkendt i de enkelte medlemslande, og først nu er der sket

en EU vurdering af aktivstofferne på lige fod med de øvrige plantebeskyttelsesmidler.

I forbindelse med revurderingen skulle ansøgere indsende relativt omfattende

og komplette EU ansøgninger. I mange tilfælde havde firmaerne bag produkterne

ikke de fornødne ressourcer til at gennemgå denne ansøgningsprocedure,

og mange undlod at ansøge og en del af de indsendte ansøgninger

blev vurderet som ukomplette og blev på den baggrund afvist. Andre stoffer

er efter en risikovurdering blevet afvist og blev ikke optaget på bilag I til EU

direktivet.

Stoffer, der ikke blev forsvaret af ansøgere kunne kan ikke længere markedsføres

i EU. De stoffer som efter en risikovurdering ikke blev optaget på bilag I,

eller for hvilke ansøgerne trak deres ansøgning tilbage før der blev truffet en

endelig afgørelse, kan ikke markedsføres efter visse fastsatte datoer i 2008,

2009 og for enkelte stoffer i 2010. Den sidste kategori bestod af stoffer som

fx: kvassia, azadirachtin (fra neem planten) som dermed i fremtiden ikke kan

markedsføres i fx Tyskland, hvilket er tilfældet i dag.

Dermed bliver situationen følgende: En række plantebeskyttelsesmidler, som

hidtil har været tilladt at anvende på baggrund af nationale vurderinger og

godkendelser i de enkelte EU lande kan i fremtiden (nogle af dem fra 1. januar

2011) ikke længere markedsføres lovligt indenfor EU’s grænser.

Firmaerne bag stofferne/plantebeskyttelsesmidlerne kan dog vælge at vende

tilbage med nye og nu komplette ansøgninger, som skal igennem EU god-

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 38


Tabel 5.2 Beskrivelse af plantebeskyttelsesmidler

Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i

diriktiv 91/414

Beskrivelse, krav til sammensætning

og andvendel-

Status i Danmark

sesbetingelser

Insekticid En tyske producent Trifolio M. har i december 2007

søgt om at få midlet Neemazal godkendt i Danmark,

og Nordisk Alkali har vist interesse for at markedsføre

produktet. Aktivstoffet skal dog først optages på bilag

1 i EU’s dir. 91/414, før MST kan behandle ansøgningen

om markedsføring i Danmark.

Navn

Azadirachtin har været/er markedsført i flere EU lande.

Ind til for nylig var dette mulig uden EU vurdering.

I forbindelse med en nylig første EU vurdering af stoffet

valgte ansøger at trække sin ansøgning tilbage, formentlig

med henblik på at genfremsende ansøgningen,

men i så fald formentlig med flere data, som EU

myndighederne vurderede manglede i den første ansøgning.

Azadirachtin udvundet af

Azadirachta indica (Neem

træ)

Neemazal kan formentlig tidligst komme på det danske

marked i 2012.

På grund af denne tilbagetrækning af ansøgningen,

skal alle medlemslande sikre en udfasning i brugen af

Azadirachtin som plantebeskyttelsesmiddel senest den

31. december 2011.

Erhvervet:

Ansøger har i juli 2009 genansøgt om at få stoffet på

bilag 1 til dir. 91/414. De lande, der tidligere har godkendt

midler med azadirachtin kan anvende eksisterende

lagre, mens ansøgningen behandles.

Adgang til neemprodukter anses for at have høj prioritet

og foretrækkes frem for alternative pyrethrinprodukter,

da det anses for at være mere skånsomt end

alternativerne

Det er i EU Kommissionen besluttet at bivoks til denne

anvendelse ikke skal betragtes som plantebeskyttelsesmiddel,

men som en fysisk barriere. Det er derfor ikke

reguleret som plantebeskyttelsesmiddel.

Ikke godkendt, men stoffet er ikke godkendelsespligtigt

til denne anvendelse

Bivoks Middel til beskyttelse af sår

på træer

(i forbindelse med beskæring).

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 39


Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i

diriktiv 91/414

Status i Danmark

Beskrivelse, krav til sammensætning

og andvendelsesbetingelser

Navn

Firmaet bag gelatine valgte at undlade at søge midlet

optaget på bilag 1 i forbindelse med EU’s evaluering af

dette og de øvrige mere alternative plantebeskyttelsesmidler.

Stoffet blev på den baggrund stemt ikke-optaget

på bilag I. Plantebeskyttelsesmidler baseret på gelatine

måtte derfor i EU ikke markedsføres efter 22. dec.

2007 og måtte ikke anvendes efter den 22. dec. 2008.

Gelatine Insekticid Ikke godkendt og ikke søgt godkendt i Danmark. Kan

ikke søges godkendt, da stoffet ikke er optaget på bilag

I.

Hydrolyserede proteiner Lokkemiddel. Kun til godkendt

brug sammen med andre

egnede produkter fra denne

liste

Lecithin Fungicide Som gelatine ovenfor. Som gelatine ovenfor.

Ecoguard (flydende og granulat hvidløgsekstrakt mod

insekter I kål)

Insekticid, acaricid, fungicid

og spiringshæmmende middel

Planteolier (f.eks. olier af

mynte fyr og kommen)

Ja, optaget på bilag I.

Insekticid Der er kun godkendt midler til privatbrug og til brug i

potteplantegartnerier. Miljøstyrelsen har modtaget ansøgning

om Sprucit Neu til frilandsbrug. MST mener

dog ikke firmaet har leveret de fornødne informationer

til at ansøgningen kan behandles. Flere data afventes.

Pyrethriner udvundet af Chrysanthemumcinerariaefo-

lium

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 40


Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i

diriktiv 91/414

Status i Danmark

Beskrivelse, krav til sammensætning

og andvendelsesbetingelser

Navn

Midler med dette aktivstof har været markedsført i en

række EU lande. Ind til for nylig var dette mulig uden

forudgående EU vurdering. I forbindelse med en nylig

første EU vurdering af stoffet valgte ansøger at trække

sin ansøgning tilbage, På grund af denne tilbagetrækning

af ansøgningen, skal alle medlemslande sikre en

udfasning i brugen af midlerne senest den 31. december

2011.

Ikke godkendt i Danmark. Miljøstyrelsen har aldrig

modtaget en ansøgning.

Insekticid, afskrækkende middel

Kvassia udvundet fra Quassia

amara

Midlet har vist sig effektivt i effektivitetsforsøg på Flakkebjerg

og har været afprøvet i danske økologiske

æbleplantager med gode resultater.

Erhvervet:

Hidtil har ansøger ikke valgt at genfremsende en ansøgning

om optagelse på bilag I. Årsagen er ukendt.

Sandsynligvis foreligger der ikke det tilstrækkelige dokumentationsgrundlag.

Markedet for denne type midler

er normalt relativt lille hvilket gør det mindre attraktivt

for en ansøger at bekoste mange af de påkrævede

Det har høj prioritet at få midlet godkendt (men det

kan ikke ske før stoffet er optaget på EU’s positivliste)

studier til ansøgningen.

Ikke optaget på bilag I. Beslutning truffet i 2008. Midler

baseret på rotenone må ikke anvendes i EU efter

Insekticid Ikke søgt godkendt i Danmark.

10. okt. 2009.

Erhvervet:

Rotenon udvundet fra

Derris spp. og Lonchocarpus

spp. and Terphrosia

spp.

Midlet anses ikke for at være i overensstemmelse med

de økologiske principper

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 41


2. Mikroorganismer, der anvendes til biologisk bekæmpelse af skadegørere og sygdomme

Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i

diriktiv 91/414

Status i Danmark

Beskrivelse, krav til sammensætning

og andvendelsesbetingelser

Navn

Flere mikroorganismer er optaget på bilag I hvorfor

det er muligt at søge midler baseret på disse

godkendt i Danmark.

I Danmark må følgende følgende aktive mikroorganismer

indgå i plantebeskyttelses-midler:

Artikel 9i Rådsforordning

834/2007 tillader kun produkter,

der ikke er genetisk

modificerede jf. bekendtgørelse

om godkendelse af

forsøgsudsætning og markedsføring

af genetisk modificerede

organismer.

Mikroorganismer (bakterier,

virus og svampe)

Paecilomyces fumosoroseus

Ampelomyces quisqualis

Gliocladium catenulatum (DK ansøgning i process)

Bacillus subtilis

Spodoptere exigua nucler polyhedrosis virus

Metarhizium anisopliae (er ansøgt i DK i 2009)

Bacillus thuringiensis kurstaki

Bacillus thuringiensis israelensis

Beauveria bassiana

Coniothyrium minitans

Cydia pomonella granulosis virus

Phlebiopsis gigantea

Pseudomonas chlororaphis

Streptomyces griseovirides

Trichoderma spp.

Lecanicillium muscarium (tidligere Verticillium

lecanii)

Vectobac/Bactimos

Botanigard

Contans (plantesygdom i raps)

Madex (æblevikler) –et vigtigt middel for frugtavlen

Rotstop (svamp i skovbrug) - uinteressant

Cedomon (bejdsemiddel mod plantesygdomme

i korn)

Mycostop (anvendes mod jordbårne svampe i

væksthuskulturer – væksthusgartnere oplyser at

de ikke ser effekt af dette og ikke anvender det)

Binab T (plantesygdomme i væksthuskulturer)

(anvendes mod jordbårne svampe i væksthuskulturer

Mycotal (skadegørende insekter i væksthuskulturer

– midlet anvendes under høj luftfugtighed

90 – 95% i tre døgn, disse forhold vil

skade kulturerne så det anvendes ikke.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 42


Stoffer, der producers af mikroorganismer

Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i

diriktiv 91/414

Status i Danmark

Beskrivelse, krav til sammensætning

og andvendelsesbetingelser

Navn

Spinosad er optaget på bilag I til dir. 91/414.

Det er fra rådgivningstjenesten oplyst, at det i

udlandet er godkendt til frilandsanvendelse under

handelsnavnet Tracer

Godkendt til brug i væksthusproduktion potteplanter

og agurk og tomat. Produktet har på

grund af dets effekt overfor insekter og vandlevende

organismer ikke kunnet opnå godkendelse

til anvendelse på friland.

Spinosad Insekticid. Må kun anvendes

hvis der træffes foranstaltninger

til begrænsning

af risikoen for vigtige parasitoider

og risikoen for udvikling

af resistens.

Kender ikke til, at det anvendes i økologisk jordbrug

i Danmark.

Økologisk Landsforening anser ikke spinosad,

for at være i overensstemmelse med de økologiske

principper.

Stoffer, som kun må anvendes i fælder og/eller dispensere

Diammoniumfosfat Lokkemiddel, kun til brug

I fælder

En lang række feromoner (med effekt på en

række sommerfuglearter) er optaget på bilag I til

dir. 91/414.

Miljøstyrelsen har i august 2008 modtaget en

ansøgning om godkendelse af et feromon til bekæmpelse

af æblevikleren i æble- og pærproduktion.

Denne vil blive vurderet indenfor den

fastsatte sagsbehandlingstid på 2 år.

Feromoner Lokkemiddel,; forstyrrelse

af seksuel adfærd; kun I

fælder eller dispensere

Erhvervet:

Godkendelse har prioritet

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 43


Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i

diriktiv 91/414

Status i Danmark

Beskrivelse, krav til sammensætning

og andvendelsesbetingelser

Navn

Mindre interessant I DK, da de pågældende målorganismer

ikke udgør et problem I Danmark

Insekticid; kun I fælder

med specifikke lokkemidler;

kun mod Bactrocera

oleae og Ceratitis capitata

wied

Pyrethroider (kun deltamethrin

og lambdacyhalothrin)

Præparater til overfladespredning mellem dyrkede planter

Er optaget på bilag I.

Mod snegle Godkendt i Danmark. Forhandles under navnet

ferramol.

Jernfosfat (jern (III) orthofosfat)

Andre stoffer, som traditionelt anvendes i økologisk landbrug

Erhvervet:

Svampemiddel/fungicid.

Ønsker IKKE tilladelse til at anvende kobber.

Midlet bør udfases af den økologiske produktion

i hele EU, hvormed konkurrenceforholdene

ville blive mere ensartede.

højst 6 kg kobber pr. ha

pr. år

Kobber I form af kobberhydroxid,kobberoxychlorid,

(tribasisk) kobbersulfat,

kobberoxid, kobberoctanoat

For flerårige afgrøder kan

medlemsstaterne som en

undtagelse fra ovenstående

bestemmelse beslutte,

at grænsen på 6 kg kobber

kan overskrides i et

givet år, forudsat at den

gennemsnitlige mængde,

der faktisk er anvendt i en

femårig periodebestående

af det pågældende år og

de forrige 4 år, ikke overskrider

6 kg årligt

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 44


Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i

diriktiv 91/414

Status i Danmark

Beskrivelse, krav til sammensætning

og andvendelsesbetingelser

Navn

Ikke godkendt som plantebeskyttelsesmiddel

(spirehæmning) I Danmark

Ethylen Middel til eftermodning af

bananer, kiwifrugter, og

kakifrugter; eftermodning

af citrusfrugt kun som led

i en strategi til forebyggelse

af skader på citrusfrugt

forårsaget af bananfluer;

blomsterinduktion af ananas;

hindring af spiring i

kartofler og løg

Insekticid Diverse insektsæber.

Kaliumsalt af fedtsyrer

(blød sæbe)

Eksempelvis er Florina insektsæbe Plus 15%

godkendt til indendørsbrug, væksthuse og haver,

parker og anlæg men ikke erhvervsplantager

og frilandsgartneri.

Erhvervet:

Prioriterer, at få adgang til at anvende kalisæber

i erhvervsmæssig produktion på friland.

Middel, der forhindrer

modning af bananer

Kalialun (aluminiumsulfat/

Kalinit)

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 45

Irrelevant i DK


Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i

diriktiv 91/414

Status i Danmark

Beskrivelse, krav til sammensætning

og andvendelsesbetingelser

Navn

Er ikke optaget på bilag1 og er ikke genansøgt.

Ikke godkendt.

Fungicid, insekticide, acaricide

(midemiddel)

Svovlkalk (calciumpolysulfhid)

De samme regler gør sig gældende som nævnt

for kvassia ovenfor.

Miljøstyrelsen har hidtil været kritisk overfor en

godkendelse af midlet, da det er meget ætsende.

Vurderes at udgøre et arbejdsmiljøproblem.

Erhvervet:

Prioriterer godkendelse –dog er der bekymring,

hvis det udgør et arbejdsmiljøproblem.

Paraffinolie Insekticid, acaricid Ikke godkendt. Indtil for nylig var et middel godkendt

i Danmark under produktnavnet Florina

Prof, som er et middel mod insekter og meldug.

Midlet var dog ikke rettet mod anvendelse i erhvervsmæssig

brug.

Erhvervet:

Prioriterer godkendelse

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 46

Ikke efterspurgt af erhvervet

Mineralske olier Insecticid, fungicid;

kun til frugttræer, vinstokke,

oliventræer og tropiske

afgrøder (f.eks. bananer).


Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i

diriktiv 91/414

Status i Danmark

Beskrivelse, krav til sammensætning

og andvendelsesbetingelser

Navn

Kaliumpermanganat er ikke søgt optaget.

Midler er ikke søgt godkendt I Danmark.

Kaliumpermanganat Fungicid, bactericid; kun til

frugttræer, oliventræer og

vinstokke

Natriumbicarbonat er optaget på bilag 1, men

det er ikke søgt optaget i økologiforordningen

889/2008

Midlet kan anvendes til at forebygge meldug og

æbleskurv.

Erhvervet:

Prioriterer at få adgang til enten kaliumpermangante,

kaliumbicarbonat eller natriumbicarbonat.

Ingen produkter på markedet

Kvartssand Afskrækkende middel mod

insekter

Ja

Ja, et svovlprodukt er godkendt i Danmark. Produktet

hedder Kumulus S og kan anvendes mod

svampesygdomme i kernefrugt.

Svovl Fungicid, acaricid, afskrækkende

middel

Andre stoffer

Kaliumbicarbonat er ikke søgt optaget.

Calciumhydroxid Fungicid Nej, er ikke søgt godkendt I DK

Natriumbicarbonat er optaget på bilag 1, men

det er ikke søgt optaget i økologiforordningen

889/2008

Midlet kan anvendes til at forebygge meldug og

æbleskurv.

Erhvervet:

Prioriterer at få adgang til enten kaliumpermangante,

kaliumbicarbonat eller natriumbicarbonat.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 47


kendelsesprocessen en gang til. Men det vil formentlig være afgørende for

dem, at de kan forvente et rimeligt stort marked for deres produkter, før de

giver sig i kast med den proces.

Ny EU forordning om markedsføring af

plantebeskyttelsesmidler

Kommissionen fremlagde i juli 2006 et forslag til en EU forordning for godkendelsessystemet

for pesticider, som skulle erstatte det nuværende direktiv

91/414/EØF. Forordningen er blevet forhandlet frem til foråret 2009 og

den officielle vedtagelse af forordningen forventes at finde sted i september

2009. Den forventes at træde i kraft primo 2011.

I forordningen indgår der en række ændringer i forhold til det nuværende direktiv,

som vurderes at være relevante for den fremtidige anvendelse af plantebeskyttelsesmidler

i økologisk avl.

Der opereres med tre kategorier af stoffer: Almindelige stoffer, lavrisikostoffer

og basisstoffer.

Der indføres godkendelseszoner: nordlig-, mellemeuropæisk- og sydeuropæisk

zone.

Kategorisering af aktivstoffer

Lavrisikostofferne er stoffer eller mikroorganismer, som i forbindelse med EU

risikovurderingen bliver besluttet optaget på en særlig liste for lavrisikostoffer.

Det forventes at være mikroorganismer, feromoner og lignende. Når stofferne

er optaget på denne positivliste, på baggrund af den sædvanlige EU risikovurdering,

er medlemslande der modtager ansøgninger om godkendelse af

plantebeskyttelsesmidlerne baseret på disse stoffer/organismer pligtige til at

godkende midlerne med en kortere frist (6 mdr.) end for de almindelige plantebeskyttelsesmidler

(12 mdr.). Endvidere gælder optagelsen på positivlisten

i 15 år mod normalt 10 år. Herefter skal der som for alle andre stoffer ske en

revurdering af stofferne, så evt. ny viden bliver taget med i betragtning.

Denne ændring burde dermed fremskynde godkendelsesprocessen, hvilket

ogforventes at gøre det mere attraktivt for firmaerne at søge deres midler

godkendt selv i lande med relativt små markeder som fx Danmark.

Basisstofferne er stoffer der ikke markedsføres som plantebeskyttelsesmidler,

men som fx fødevarer, men som dog kan anvendes som plantebeskyttelsesmidler.

Som eksempel kan nævnes mælkepulver, sennepspulver, bagepulver,

kaffe mv. Sådanne stoffer/produkttyper vil også blive optaget på en positivliste

på baggrund af en mindre EU vurdering, på baggrund af tilgængelig viden

og erfaring med anvendelsen af stofferne/midlerne som fx fødevarer.

For at basisstofferne kan anvendes som plantebeskyttelsesmiddel uden at

have gennemgået en komplet EU risikovurdering kræves, at de ikke markeds-

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 48


føres som plantebeskyttelsesmidler. De må altså ikke anprises på etiketten el.

lign. som plantebeskyttelsesmidler.

Det er endnu uvist hvornår positivlisten for basisstoffer etableres, hvornår

stofferne optages på denne og hvilke stoffer der vil blive optaget på listen.

Men denne ændring i EU reguleringen på området vurderes at kunne være

af betydning for visse grene i økologiske frugt- og grøntproduktion.

Gensidig anerkendelse indenfor zoner

Med vedtagelsen af forordningen træffes der beslutning om at inddele EU i

tre godkendelseszoner. Danmark tilhører den nordeuropæiske zone sammen

med Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen. Firmaer der søger et plantebeskyttelsesmiddel

godkendt i fx Sverige kan søge om gensidig anerkendelse

i hele zonen. Sverige skal dermed foretage en risikovurdering af midlet for

alle medlemslandene (efter den sædvanlige EU optagelse på positivlisterne i

forordningen), hvorefter Danmark er forpligtet til at anerkende denne vurdering

og godkende det pågældende middel. Dog kan et medlemsland i visse

tilfælde nægte denne gensidige anerkendelse.

Det vurderes, at mange af de midler, der kan anvendes i økologisk avl, i fremtiden

vil blive søgt godkendt i hele den nordeuropæiske zone på én gang.

Denne tvungne gensidige anerkendelse vurderes derfor på sigt at være væsentlig

for de økologiske avlere i Danmark.

Plantestyrkere

Når økologierhvervet føler en ulig konkurrence med avlere i andre dele af EU

for så vidt angår adgangen til plantebeskyttelsesmidler skyldes det formentlig

bl.a. at man i nogle lande opererer med en kategori kaldet plantestyrkere.

Det er stoffer, som man ikke betragter som egentlige plantebeskyttelsesmidler,

som heller ikke er gødningsstoffer eller på anden måde jordforbedringsmidler,

men som tilhører en kategori midt imellem. I et par EU medlemslande

har man opereret med denne kategori af hjælpestoffer i mange år, og

før der blev etableret et EU godkendelsessystem for plantebeskyttelsesmidler.

I Danmark har vi ikke denne kategori af plantestyrkere, og der er ikke planer

om at etablere en sådan kategori og regulering. Hovedårsagen er at det er i

strid med EU reguleringen af plantebeskyttelsesmidler.

En anden årsag til at økologierhvervet i nogle medlemslande har adgang til

flere midler end i Danmark, skyldes formentlig det ret beskedne marked for

sådanne typer produkter i Danmark, sammenlignet med fx Tyskland. Det resulterer

i, at flere firmaer søger de alternative midler godkendt i fx Tyskland

end i Danmark, præcist som det er tilfældet for de traditionelle kemiske plantebeskyttelsesmidler

til brug i den konventionelle avl.

Andre nye midler

For nyligt har erhvervet efterspurgt en anden form for plantebeskyttelse; UVlys.

Denne teknik ønskes anvendt af økologer til bekæmpelse af svampe og

ukrudt. Før der kan træffes en beslutning i Danmark afventes Kommissionens

vurdering af, hvorvidt behandling af afgrøder med UV-lys er i overens-

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 49


stemmelse med økologireglerne. Der forventes tidligst svar på dette i 2010. I

Nederlandene er brugen af UV-lys tilladt i den økologiske produktion. Potentialet

for brugen af UV-lys i grønsagsproduktionen er endnu uklart.

Støtteordninger vedrørende

økologi etc.

Innovationsloven

Under Fødevareministeriets innovationslov var nettobevillingen i 2007 125.4

mio. kr. Samme tal for 2008 var 131 mio. kr. I 2009 er nettobevillingen 104.9

mio. kr.

Innovationsloven under Fødevareministeriet giver mulighed for tilskud til projekter

vedrørende innovation, forskning og udvikling inden for fødevare-,

jordbrugs- og fiskerisektoren. Hensigten med loven er at skabe en udvikling

af produkter, produktionsprocesser eller markeder, som ellers ikke ville have

fundet sted, eller først ville have fundet sted på et senere tidspunkt. Yderligere

er hensigten at fremme udviklingen hen imod, at innovation bliver en del

af virksomhedernes daglige gøremål og rutiner.

Inden for økologien giver innovationsloven derudover mulighed for at støtte

økologiske informationsprojekter herunder:

• Projekter der vedrører generel information om økologisk jordbrugsproduktion

eller økologiske fødevarer.

• Projekter med almennyttigt formål, som medvirker til at fremme kendskabet

til økologisk produktion og økologiske fødevarer.

• Projekter som indeholder én eller flere informationsaktiviteter. Det kan

fx. være informations- eller undervisningsmateriale, udstilling, informationsmøde,

temadag, workshop eller andre former for informationsaktiviteter.

Der er under innovationsloven givet støtte til forskellige økologiske projekter

på i alt ca. 28 mio. kr. i 2007 og ca. 36 mio. kr. i 2008. I forhold til tilskud

kan særlige økologiske projekter vedrørende information opnå 100 % i tilskud.

Afhængig af projekters indhold og karakter varierer tilskudssatserne typisk

mellem 40- 65 % af omkostningerne.

Frugt, grønt og bær

Under innovationsloven er der i perioden fra 2005 til sidste halvdel af 2009

givet tilsagn til en række projekter, der omhandler økologisk bær, frugt og

grønt. Da der er taget udgangspunkt i en periode fra 2005 og frem til i dag,

er der kun få af projekterne der er endeligt afsluttede og har indsendt slutrapport.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 50


Kategori Sum af tilskud Antal af projekter

Bær 1.965.659,65 2

Frugt 1.624.442,50 7

Grønt 10.429.217,94 18

Hovedtotal 14.061.719,09 27

Tabel 1: Tabellen viser antallet af projekter og tilsvarende tilsagnsbeløb, der

vedrører økologisk bær, frugt og grønt i perioden 2005 – august 2009

Indenfor økologisk bær, frugt og grønt har der i den ovenfor nævnte periode

været 27 projekter, der har opnået tilsagn, og 22 der har modtaget et afslag.

Der er i alt ansøgt om et tilskudsbeløb på ca. 42,2 mio. kr. til dette indsatsområde.

Heraf er der ydet tilskud på ca.14 mio. kr. Dette kan ses af tabel 1.

18 af de 27 projekter, der har modtaget tilskud, vedrører grøntsagsbranchen.

Indenfor dette område er det primært gulerods- og løgproduktion, der

har ansøgt om tilskud til udvikling af de økologiske dyrkningsmetoder. Der er

blandt andet udviklet en rækkedamper til bekæmpelse af ukrudt, som i dag

fungerer hos gulerodsavlere. Yding Smedie, der var med til at produktmodne

rækkedampere, sælger i dag maskinen. Ansøger vandt desuden en 2. præmie

på Landskuet 2007 i Herning i en konkurrence om bedste nyhed målrettet

landbruget. Efterfølgende har Aarhus Universitet fulgt op på termisk

ukrudtsbekæmpelse ved at fokusere på at optimere processen, så den bliver

mere energi- og miljøvenlig, samt mindre arbejdskrævende.

Derforuden er der set på dyrkningsmetoder af nye arter til økologisk jordbrug.

Her er der tale om økologisk sojadyrkning i Danmark, dyrkningsmetoder

til økologisk jordskok og asier.

Der har tillige været set på udvikling af nye produkter baseret på gulerødder.

Det er endt med, at der bliver udviklet en ny sportsdrik, drikkeyoghurt og et

krydderurtebolche der alle er baseret på gulerod.

Indenfor grøntsagssektoren er der sket en positiv udvikling, og produktionen

af økologiske grønsager har opnået et løft i kraft af de udviklingsprojekter,

der er gennemført under innovationsloven.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 51


7 af de 27 projekter, der har modtaget tilskud, vedrører frugtproduktion. Her

drejer det sig især om æbleproduktion, om end der også er et projekt, der

vedrører økologisk pæredyrkning. F. eks. har Flemming Jørgensen set på kulturtekniske

tiltag der vil gøre driften af den økologiske frugtplantage mere

rationel.

I denne sektor vedrører projekterne ofte sygdoms- eller ukrudtsbekæmpelse.

ENVO-DAN er ved at udvikle en maskine til termisk ukrudtsbekæmpelse i

frugtplantager, der kan arbejde energieffektiv imellem frugttræer og buske.

Alene 2 af de 27 projekter, der har opnået tilskud under innovationsloven i

denne periode, har omhandlet bærproduktion. Projekterne indeholder udvikling

af økologisk beskyttet produktion af højkvalitets bær samt afsætning

af friske bær. Projekterne er endnu ikke afsluttede.

Tilskudsordningen vedrørende kvalitetsfødevarer

under landdistriktsprogrammet

Fødevareministeriets ordning om kvalitetsfødevarer indgår i det danske landdistriktsprogram

2007-2013. I 2007 og 2008 var der årligt afsat 28 mio. kr. til

ordningen, heraf 26 mio. kr. til økologiske projekter og i 2009 udgør bevillingen

26 mio. kr., som alene er afsat til økologiske projekter.

Fødevareministeriets ordning om kvalitetsfødevarer indgår i det danske landdistriktsprogram

2007-2013. I 2007 og 2008 var der årligt afsat 28 mio. kr. til

ordningen, heraf 26 mio. kr. til økologiske projekter og i 2009 udgør bevillingen

26 mio. kr., som alene er afsat til økologiske projekter.

Formålet med tilskudsordningen er at skabe et bredere udbud af kvalitetsfødevarer

og fremme kendskabet til produktion og afsætning af fødevarer, der

produceres under en EU-ordning vedrørende produktion af kvalitetsfødevarer.

Tilskudsordningen skal samtidig positionere dansk producerede fødevarer på

det globale marked som højværdiprodukter.

Tilskud kan ydes til fremme af produktion og afsætning af kvalitetsfødevarer,

som produceres efter:

1) Rådets forordning om økologiske produktionsmetoder for landbrugsprodukter

og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler eller

2) Rådets forordning om beskyttet oprindelsesbetegnelse og geografisk betegnelse

for landbrugsprodukter og levnedsmidler(Lammefjordsgulerødder,

Esrom- ost og Danablu - ost).

Inden for fødevarekvalitetsordningen kan der søges om tilskud til 3 typer projekter:

• Information og markedsføring af kvalitetsfødevarer som f.eks. deltagelse

i messer, tilrettelæggelse og afholdelse af messer og udstillinger eller

PR-tiltag og reklame.

• Etablering af rejsehold, der kan rådgive om kendskabet til at producere

og afsætte kvalitetsfødevarer.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 52


• Investeringer på jordbrugsbedrifter i ny teknologi, der er nødvendig for

at leve op til kravene under kvalitetsmærkeordningerne.

Tilskud til information og markedsføring og til etablering af rejsehold kan

ydes til producentsammenslutninger, hvori indgår grupper af producenter og

virksomheder.

Tilskuddet til information og markedsføring kan udgøre op til 70 pct. af de

tilskudsberettigede udgifter, tilskuddet til etablering af rejsehold kan udgøre

op til 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter og tilskuddet til et investeringer

kan udgøre op til 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter.

Erhvervsudviklingsordningerne under

landdistriktsprogrammet

Fødevareministeriets erhvervsudviklingsordninger indgår i det danske landdistriktsprogram

2007-2013. I 2007 og 2008 var der årligt afsat i alt 110 mio.

kr. til ordningerne og i 2009 udgør de samlede bevillinger til ordningerne 130

mio. kr. I hvert af årene er der øremærket 10 millioner kr. til en økologisk indsats.

Erhvervsudviklingsordningerne omfatter tilskud til både det primære jordbrug

og til forarbejdningssektoren.

Der ydes støtte til projekter i den primære jordbrugssektor, som fremmer innovative

og bæredygtige jordbrugsbedrifter gennem investeringer og anvendelse

af nye processer og teknologier. Det drejer sig blandt andet om økologi

samt miljøeffektive indsatser, der skal styrke konkurrenceevnen i jordbrugserhvervet.

Formålet med støtte til forarbejdningsindustrien i fødevare- og skovbrugssektoren

er at fremme innovation og udvikling af nye og bedre produkter, processer

og teknologier. Ordningen skal blandt andet styrke konkurrencedygtige

virksomheder inden for fødevaresektoren, der tilgodeser miljøhensyn.

Projekternes faglige indhold skal omfatte mindst ét af følgende indsatsområder:

Kvalitetsfødevarer, fødevaresikkerhed, økologi, produkters sporbarhed,

dyresundhed og – velfærd, arbejdsmiljø og miljøeffektive indsatser.

Inden for erhvervsfremmeordningerne kan der søges om tilskud til 3 typer

projekter:

• Udviklingsprojekter

• Demonstrationsprojekter

• Investeringsprojekter

Ordningerne har siden efteråret 2008 haft fokus på udviklingsprojekter. Tilskud

til et demonstrationsprojekt eller et investeringsprojekt kan således kun

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 53


ydes, hvis den pågældende ansøger forud har deltaget i et udviklingsprojekt

under ordningen.

Tilskuddet til et udviklingsprojekt udgør mellem 40 og 60 pct. af de tilskudsberettigede

projektudgifter(afhængig af virksomhedens størrelse), tilskuddet

til et demonstrationsprojekt udgør op til 60 pct. af de tilskudsberettigede

projektudgifter og tilskuddet til et investeringsprojekt udgør op til 40 pct. af

de tilskudsberettigede projektudgifter.

I 2007 og 2008 var der hvert år øremærket 10 mio. kr. til en økologisk indsats.

I perioden blev der bevilget tilsagn om tilskud til 47 projekter vedrørende

økologi for samlet 20,7 mio. kr. I 2009 er den samlede ramme for tilskud

under ordningerne på 130 mio. kr., af disse er 10 mio. kr. afsat til en økologisk

indsats.

Frugt grønt og bær

Under Landdistriksprogrammets Erhvervsudviklingsordning er der givet tilsagn

til 19 ud af 25 projekter, se tabel 3, der har ansøgt vedrørende økologisk

bær, frugt og grønt. Disse projekter er igangsat fra 2008 og frem. Derfor

er disse projekter endnu ikke afsluttede.

Rækkeetiketter Sum af tilskud Antal af projekter

Bær 666.510,00 2

Frugt 1.222.387,00 2

Grønt 15.968.027,50 15

Hovedtotal 17.856.924,50 19

Tabel 3: Tabellen viser antallet af projekter og tilsvarende tilsagnsbeløb, der

vedrører økologisk bær, frugt og grønt i perioden 2007 – august 2009

Under denne ordning, har der ligeledes været givet støttet til demonstrationsprojekter

med fondsfinansiering. Her er der givet tilsagn til 3 projekter, hvoraf

de 2 vedrører frugt og 1 vedrører grønt. Derudover er der 3 projekter der

endnu ikke har modtaget tilsagn, hvoraf 2 af projekterne vedrører grønt og 1

vedrører frugt. Derfor er det samlede tilskudsbeløb i tabel 4 ikke så stort.

Rækkeetiketter Sum af tilskud Antal af projekter

Frugt 621.000,00 3

Grønt 600.000,00 3

Hovedtotal 1.221.000,00 6

Tabel 4: Tabellen viser antallet af projekter og tilsvarende tilsagnsbeløb, der

vedrører økologisk bær, frugt og grønt i perioden 2007 – august 2009

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 54


Det første af disse projekter er afsluttet og de har konkluderet, at den biologiske

bekæmpelse fungerer bedre i økologiske plantager frem for de konventionelle

plantager. Dette skyldes, at sprøjtemidlerne der bliver anvendt i konventionelle

plantager også skader nyttedyrene. Projektet har været etableret

hos 4 avlere og været fremvist via åbent hus arrangementer. Der har tillige

været udarbejdet artikler og projektet har været omtalt på temadag for økologiske

frugt og grøntavlere.

Diverse

Til ovenstående kommer midler til forskning, samt andre offentlige tilskud i

form af f.eks. den nye økologiske spisemærkeordning med, guld-, sølv- og

bronzemærkerne. I Grøn vækst er der yderligere, lagt op til øget afsætningsfremme

for økologi, omlægningstjek for bedrifter, ERFA grupper, tilskud til

biogasanlæg, oprettelse af Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram

(GUDP) m.m.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 55


Oversigt over FØJØ

forskningsporgammer

Danmark har i gennem de sidste 10 år været foregangsland for forskning i

økologisk landbrug med FØJO-programmerne – hvoraf det seneste, FØJOIII,

blev igangsat i 2005 for 204 mio. kr. I dag står både den danske økologisektor

og den danske økologiforskning i en international styrkeposition. FØJOprogrammerne

har bidraget til væsentlig viden omkring dyrkningsteknikker,

miljøpåvirkning, produktivitet og kvalitet til gavn for udviklingen af den økologiske

sektor.

Forskning i frugt og bær:

FØJO I

Solbær og jordbær v/ Hanne Lindhard, Årslev

Kvælstofforsyning til solbær, opstamning af solbær til mekanisk ukrudtsbekæmpelse,

Undersøgelse af solbærsorters markresistens, gråskimmel i jordbær

og undersøgelse af jordbærsorters markresistens.

Titania fandtes at være den højest ydende sort under økologiske dyrkningsbetyngelser

Ben Lomond blev angrebet af meldug og solbærbladgalmyg. Der

var ingen signifikante forskelle mellem de afprøvede dækkulturer. Den mekaniske

renholdelse har fungeret bedst i de opstammede

20 jordbærsorter blev i projektperioden vurderet for deres egnethed til økologisk

produktion. Af alle sorter viste ‘Honeoye’ sig at være mindst modtagelig

over for gråskimmel, og den anses derfor som en velegnet tidlig sort til økologisk

produktion. I hovedsæsonen gav ‘Kent’ og ‘Cortina’ gode udbytter, om

end de var moderat modtagelige for gråskimmel. I sensæsonen var ‘Symphony’

og ‘Pandora’ relativt højtydende, selv om de begge var modtagelige for

bladpletsygdomme.

Aftopning efter høst og langfingerharvning blev undersøgt i to sorter af jordbær

(‘Senga Sengana’ og ‘Korona’). Selv om aftopning havde en positiv effekt

på det salgbare udbytte, var der ikke signifikant udslag i forhold til angreb

af gråskimmel, Det blev imidlertid demonstreret, at gråskimmelangrebsgraden

øgedes med planternes alder. Derfor er udvikling af et korttidsdyrkningssystem

vigtig i relation til gråskimmelbekæmpelse.

FØJO II

Økologisk æbledyrkning v/ Hanne Lindhard Pedersen, Årslev

Udvikling af bæredygtigt produktionssystem for økologisk æbledyrkning herunder:

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 56


Metoder til forebyggelse især af skurv, dækafgrøders indflydelse på frugtkvalitet,

skudafmodning i æble, modeller for intensiv økologisk æbleproduktion.

Desuden bliver frugterne undersøgt i EU-projektet QLIF for smag og indhold

af sekundære metabolitter.

Resultaterne viste, at det er muligt at dyrke økologiske æbler i et intensivt system

på samme grundstammer, som bruges konventionelt (M9, der har tidlig

skudafmodning og dermed mindre overførsel af skurv) med en begrænset

kvælstoftildeling, mekanisk renholdelse mellem træerne og med svagtvoksende

græsbaner imellem rækkerne. Resultatet af forskningsprojektet

har siden hen ført til et demonstrationsprojekt, hvor samme modelplantage

er plantet hos 5 avlere, med forskellige erfaringer med dyrkning af frugt og

med forskellige bekæmpelsesstrategier fra fuldt program (svovlsprøjtninger

mm) til helt sprøjtefri plantager.

Bekæmpelse af æbleskurv (STOPSCAB) v/ John Hockenhull KVL

Projektet havde som mål at identificere potentielle alternative midler til at bekæmpe

skurv. Under de givne forsøgsbetingelser var der ingen af nye potentielle

materialer, der gav et acceptabelt niveau af skurvbekæmpelse. Dog

gav svovl i kombination med en jordbehandling, som reducerede niveauet af

kvælstof det bedste resultat. Projektet er fortsat i EU projektet Replacement

of Copper Fungicides in Organic Production of Grapevine and Apple in Europe”

(REPCO).

FØJO III

Integritet og kvalitet af økologisk kød og æg v/ John E. Hansen Foulum

Delprojekt som fokuserer på mulighederne for en integreret kyllinge- og æbleproduktion.

Her undersøges betydningen af at opdrætte kyllinger i æbleplantager

for forekomst og skadesvirkning af især æblehvepse, der er et stort

problem i økologisk frugtavl. Samtidig repræsenterer frugtplantager en god

mulighed for at opdrætte kyllinger med særlige smagsegenskaber.

Første års resultater viser at kyllingerne kun har haft ringe indflydelse på

æblebladhvepsen og der var tendens til mindre røde æbler som konsekvens

af det højere kvælstofniveau, hvor kyllingerne var sat ud. Forsøget fortsætter

også året efter kyllingernes tilstedeværelse, da der her kan være virkninger af

kyllingernes tilstedeværelse. Til gengæld har både spisekvalitet, kødfarve og

velfærd været positivt hos de valgte racer og med den valgte fodring.

Forskning i grøntsagsavl:

FØJO I

Grøntsager v/ Kristian Thorup-Kristensen Årslev.

Efterafgrøder, grøngødning, timing af kvælstofforsyning, hurtig planteetablering

og samlede strategier til bekæmpelse af ukrudt.

Projektet fandt, at grøngødning, der blev etableret sidst på sommeren, kan

bidrage med betydelige mængder N til den følgende afgrøde, og forbedre

dybdefordelingen af det tilgængelige N i jorden. Den forbedrede dybdeforde-

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 57


ling var specielt værdifuld forud for afgrøder som løg og salat, der har overfladisk

rodsystem. Måling af rodvækst på 5 grønsagsarter viste meget forskellige

rodvækstrater. Roddybden ved høst varierede fra kun 25 cm for løg til

100 cm for gulerod og tidlig kål; forskelle som er vigtige for optimal placering

af grønsagsarterne i et sædskifte. Også hos efterafgrøderne var der stor

forskel på roddybden.

Forøgelse af plantetætheden hos konservesærter havde en klar effekt på

konkurrenceevnen, og vi fandt signifikante forskelle imellem sorterne. Sorter

med hurtig tilvækst i starten havde den bedste konkurrenceevne. I praksis

betyder det, at sorter med store frø og normal bladtype ser ud til at være de

bedst egnede til økologisk dyrkning.

Optimale kombinationer af flammebehandling, radrensning, ukrudtsstrigling

eller børsterensning reducerede antallet af ukrudtsplanter, der blev efterladt

i rækkerne med fra 40 % til 90 %, og det viste sig, at tidsforbruget til håndlugning

blev reduceret tilsvarende.

Resultaterne bekræfter, at efterafgrøder kan reducere forekomsten af sædskiftesygdomme.

Resultaterne viser dog samtidig, at vi ikke kender nok til de

sygdomshæmmende mekanismer til, at vi kan rådgive om, hvilke arter af efterafgrøder

og hvilken dyrkningsmetode, der kan forventes at give den bedste

effekt.

Kartofler – kvalitetsaspekter v/ Jens Peter Mølgård Foulum

Forsøg med gødningsniveauer og typer af gødning samt udbringning. Desuden

sortsafprøvning (delprojekt).

Dyrkningsbehandlingerne gav mindre forskelle i sensorisk kvalitet, end mellem

sorter og år. Dybstrøelse gav den bedste kvalitet, men et lavere udbytte.

Ved gødskning med gylle var kartoflerne mere misfarvede og mindre gule

på overfladen, kartoffelsmagen var mindre, bismagen lidt højere og kartoflerne

var mere fugtige (vandende) i forhold til kartofler gødsket med dybstrøelse.

Idet en del af de potentielle plantebeskyttende stoffer (coumariner og fenoliske

syrer) er bitre, er disse også blevet målt, og resultaterne sammenlignet

med de sensoriske undersøgelser. Højest indhold var i nogle af de prøver, der

blev dyrket med dybstrøelse, og de havde også den bedste smag.

Føjo II

Dyrkningsforsøg med rækkeafgrøder (CARMINA) v/ Jesper

Rasmussen KVL

I projektet fokuseres fortrinsvis på kartofler, da de i forvejen dyrkes i kamme

og der er stort behov for at regulere kartoffelskimmel.

Forskningen viste at kamme opsat om vinteren efter rajgræs er et seriøst alternativ

for økologisk kartoffelproduktion på sandjord, idet mængden af

plantetilgængeligt kvælstof øges og man for samme udbytter som forårspløjning

men med et mindre arbejdsforbrug.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 58


Økologiske grønsager og efterafgrøder (vegcatch) v/ Kristian

Thorup-Kristensen, Årslev.

• Undersøger rodvækst, N-optag og N i jord og planterester for grønsager,

der i dag kun i begrænset omfang dyrkes økologisk.

• Betydningen af afgrøder for nematoder.

• Sortsafprøvning til økologisk dyrkning.

• Korsblomstrede efterafgrøders effekt på kålbrok.

• Betydningen af efterafgrøder for den biologiske aktivitet i jorden.

• Efterafgrøders betydning for P optagelse i jord med lav tilgængelighed.

Termisk båndbehandling til intra-række ukrudtsbekæmpelse

(BANHEAT) v/Martin Heide Jørgensen DJF.

Undersøgte: Teknik til termisk stribebehandling, biologisk analyse og præcisionssåning.

Projektet viste at der er en god virkning på ukrudtet. Som ventet var der en

negativ indvirkning på det jordboende liv og mod forventning forløb genopbygningen

ganske langsomt. Der blev afprøvet en dampnedfælder, som viste

tilfredsstillende resultater. Systemet blev i 2005 godkendt til økologisk produktion

med en dampet stribe på maximalt 15 cm.

FØJO III

Økologiske dyrkningssystemer for grøntsager – kvalitet, naturlig

regulering og miljøeffekter (vegQure) v/ Kristian Thorup –

Kristensen Årslev.

Sammenligning af fire dyrkningssystemer ét konventionelt og tre økologiske

med forskellige grader af gødningsniveau, efterafgrøder og mellemafgrøder

(samtidigt med grøntsagerne).

Projektet er ikke afsluttet men de foreløbige resultater viser at:

Der er stor forskel imellem de økologiske systemer, hvad angår næringsstofdynamikken

også større end imellem konventionelt og økologi. Udbytterne

kan opretholdes i nye systemer. Det er realistisk at inddrage mellemafgrøder

og der er mulighed for videre udvikling. Der er effekter på den naturlige

regulering, men brug for store parceller til yderligere forsøg fordi mange insekter

flyver og endelig er der begrænsede effekter på kvaliteten af afgrøder

undtagen når de økologiske afgrøderer stressede.

Forskning i væksthusproduktion.

Føjo II

Økologisk dyrkning af agurk og tomat (ORCTOM) v/ Kristian

Thorup-Kristensen, Årslev

Undersøge eksisterende produktioner af væksthusgrøntsager. Udvikle kompost

baseret på planteprodukter, som er let tilgængelige i økologisk jordbrug.

Udvikle og sammenligne dyrkningssystemer, hvor planternes rodsystemer har

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 59


varierende adgang til at udnytte jorden, og at undersøge deres effekter på

næringsstofbalance, udvaskning, produktion og kvalitet.

Resultaterne viste, at der var overskud af næringsstoffer i de eksisterende systemer,

men også klare muligheder for forbedringer f.eks ved podning af

agurk på mere effektive rodsystemer. Jorden i drivhuse dyrket økologisk i

mange år viste ingen klare effekter af ”den økologiske alder”, hvilket formodentligt

relaterer sig til den hurtige omsætning i drivhusmiljøet. Forsøgene

med dyrkningssystemerne viste af systemet med en kombination af bed og

samtidig mulighed for at lade rødderne vokse ud i drivhusjorden gav de bedste

resultater ved kombinationen mellem mulighed for målrettet gødningstildeling

og nogen opsamling af drænvand og samtidigt en mere stabilvandforsyning

gennem rodnettet i jorden.

Kilder

ICROFS- rapport nr. 1/2008

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor. Vidensyntese om

muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion,

forarbejdning og omsætning af økologiske produkter. Redigeret af

Hugo F. Alrøe og Niels Halberg.

Pedersen, Hanne Lindhard (2008) Kyllinger gør ikke så megen forskel. In:

Økologisk jordbrug, 28 November 2008. Økologisk jordbrug.

Daugaard, Holger (2004) Driftsanalyse for projektet Etablering af økologisk

æbleplantagemodel 2002-2005. Forskningscenter Årslev.

FØJO (2001) Toårsrapport 1999-2000.

FØJO II (2006) Forskning i økologisk jordbrug og økologiske fødevaresystemer

2000-2005.

http://www.foejo.dk/forskning/foejoi/intro.html afrapportering af FØJO I.

http://www.foejo.dk/forskning/foejoii/index.html afrapportering af FØJO II.

http://www.foejo.dk/forskning/index.html projekter under FØJO III.

Internt papir fra ICROFs programkommité 2009 med statusrapporter fra

FØJO III.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 60


Sortsudvikling – Grøntsager

Status.

Nye sorter fra planteforædlere verden over er potentielle for dansk produktion.

Det er så spørgsmålet om disse sorter er egnet til danske klimaforhold,

dyrkningspraksis, markedet og den vifte af plantesygdomme der er fremherskende

under danske produktions forhold.

Alle de spørgsmål der kan stilles til en ny sorts egnethed finder man normalt

svar på ved at gennemføre dyrkningsforsøg og andre tests af sorterne og de

produkter der kommer ud af dette (sortsafprøvning). Gennem de sidste omkring

100 år har der systematisk været gennemført forskellige former for løbende

sortsvurderinger – ofte kaldet værdiafprøvninger. Disse løbende undersøgelser

har for havebrugsafgrøders vedkommende primært været gennemført

af det tidligere Statens Planteavlsforsøg, senere Danmarks Jordbrugsforskning.

Disse opgaver indenfor grønsagsområdet var tæt på at forsvinde,

da de ikke har kunnet finansieres i de løbende prioriteringer. Derfor satte erhvervet

sig sammen, og 1/1 2003 blev der underskrevet en samarbejdsaftale

mellem det nuværende Institut for Havebrugsproduktion i Årslev, Foreningen

af danske Havefrøgrossister og grønsags producenterne vedr. værdiafprøvning

af grønsager på friland. I årene efter har der løbende været gennemført

værdiafprøvning af de mest betydende afgrøder af Institut for Havebrugsproduktion

i Årslev. På grund af manglende finansielle muligheder slutter opgaven

med udgangen af 2009.

Siden 1988 har IHP arbejdet med økologisk dyrkning af grønsager. Der har

været afprøvet sorter økologisk bl.a. knoldselleri og løg under værdiafprøvningsaftalen.

Derudover har der været selvstændige projekter, hvor Institut

for Havebrugsproduktion og Frugt og Grøntrådgivningens konsulenter sammen

har afprøvet sorter af hvidkål, salat, bønner, porre og gulerod dyrket

økologisk. Under de økologiske forskningsprogrammer har der været afprøvet

sorter af blomkål, broccoli, gulerod og løg I forbindelse med de konventionelle

forsøg er der altid sørget for at sorternes også er afprøvet uden sprøjtning

mod svampe og skadedyr. For når det drejer sig om ønsker til spisekvalitet

og sygdoms resistens er ønskerne de samme for konventionelle og økologiske

avlere. Til økologisk produktion kommer der så yderligere krav til for

at det hele lykkes. Det forhold at der ikke længere gennemføres systematiske

sorts undersøgelser på havbrugs afgrøderne fører til en udtørring af kilderne

til nye sorter til økologisk produktion. For producenterne fylder sortsvalget

meget både i beslutningsprocesserne og økonomien. Producenten er derfor

meget interesseret i udbudet af sorter og viden om nye interessante og forhåbentlig

bedre sorter. Når der ikke er tilgængelig eller tilstrækkelig viden nationalt,

søger avlerne viden i f.eks. Tyskland og Holland og prøver ofte at dyrke

de samme sorter som dyrkes der. Men da forholdene i vores nabolande

hverken klimatisk eller dyrkningsmæssigt er helt de samme som i Danmark,

giver det ikke altid et positivt resultat. Dette betyder stor usikkerhed for avlerne

i produktionen og dermed for indtjeningen. I sidste ende går det og

ud over de danske forbrugere, som så må købe udenlandske produkter, hvor

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 61


der er anvendt hjælpestoffer i produktionen, som de økologiske producenter

i Danmark ikke må bruge.

Problemet er også at de grønsagssorter der forædles ikke er tiltænkt det danske

marked, fordi der ikke er dansk forædling og fordi vi ikke er store nok.

Selv sorter som klarer sig fint i Holland kan, fordi de har udviklet sorter til deres

dyrkningsmetoder og deres klima, ikke altid klare sig godt her i Danmark.

Det gælder f.eks. porrer hvor porrerne er beregnet til dyrkning i huller, og det

kan vi kun få steder i Danmark. Derudover går flere af de moderne tidlige

porresorter i stok i vores klima.

Fremover.

For at styrke den økologiske grønsagssektor er det vigtigt at kunne anbefale

sorter, som er mest muligt resistente eller modstandsdygtige over for aktuelle

sygdomme og skadedyr og robuste nok til at kunne trives i Danmark. Det er

vigtigt at der er flere gode sorter indenfor hver grønsag, da der bl.a. skal tages

hensyn til klimaforskelle (selv i Danmark), jordtypen, høsttidspunktet og

høstmetoden. For at kunne gøre dette er det vigtigt, at der foregår et løbende

samarbejde om at afprøve nye sorter evt. gerne inden de har fået et navn

fra de udenlandske frøfirmaer, således at vi kan ”fange” nogle sorter som egner

sig til de danske forhold.

Et mere langvarigt skridt ville være at starte nationale forædlingsprogrammer

for de vigtigste afgrøder. På den måde bliver man sikker på, at der er relevante

sorter at afprøve. Vi vil kunne tilpasse forædlingen så den passer til vores

ønsker.

Perspektivering

For at styrke den økologiske grønsagsdyrkning er det vigtigt at øge dyrkningssikkerheden,

udbytte, ydre og indre kvalitet og dermed økonomien for

de enkelte producenter.

Et meget vigtigt element for dette er at sikre, at avlerne har sorter til rådighed,

som egner sig til de danske dyrkningsmetoder, er modstandsdygtige

over for de mest betydende skadevoldere, kan klare sig i vores klima og og

gerne må smage godt. Derudover ønskes også sorter der er mere konkurrence

dygtige over for ukrudt: Hurtig fremspiring og god rodudvikling hos en

sort anses for at være et af våbnene i denne plantekonkurrence. Herunder vil

dyb rodvækst give adgang til mere gødning og dermed mere vækst og derved

konkurrenceevne.

På kort sigt kan dette sikres ved at afsætte ressourcer til at følge med i udenlandske

frøfirmaers sorter, og sammen med dem, de danske frøkonsulenter

og de relevante konsulenter indenfor Frugt og Grønt Rådgivningen at udvælge

sorter, som forventes at have dyrkningspotentiale under danske økologiske

forhold. Disse sorter hjemtages og dyrkes flere steder i Danmark, så der

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 62


tages højde for bl.a. klima og jordbundsforhold. Sorterne egnethed til dyrkning

i Danmark bedømmes, og de involverede parter inkl. avlerne er med de

at vælge de bedste sorter. Grønsagsproduktionen er ”heldigere” stillet end

indenfor frugt, da det må formodes at frøfirmaerne der sælger de udenlandske

grønsagssorter vil forsøge at sælge disse på det danske marked.

På længere sigt kan der igangsættes nationale forædlingsprogrammer, hvis

mål direkte er at udvikle sorter til dansk økologisk produktion. Derved fås

nøjagtig de sorter, vi ønsker til vores forhold. Igangsætningen af sådanne

programmer er tidskrævende og det må forventes at det tager op til 10 år før

de første sorter er ude i produktion. Dernæst er det en årlig løbende proces

at få nye sorter. Problemet er at der er så mange grønsager at vælge mellem,

og selv de store udenlandske frøfirmaer begrænser i disse år antallet af arter

de arbejder med.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 63


Sortsudvikling – frugt og bær

Status.

Der har gennem de sidste ca. 10 år foregået en sparsom og uregelmæssig

evaluering af sorter af jordbær, solbær, ribs, og æblers markresistens og robusthed

og dermed egnethed til økologisk produktion. Evalueringen er foregået

ukoordineret i mindre projekter og der er ikke foretaget en total afsøgning

af området for at finde de relevante sorter globalt. Dette skyldes begrænsninger

i projekternes størrelse og varighed.

Inden for Jordbær er den sidste større evaluering foretaget i perioden 1997

til 1999, for solbær og ribs pågår der i øjeblikket et et-årigt projekt til evaluering

af hhv. 13 og 10 sorter udvalgt og plantet i 2003 og for æbler er den

sidste større evaluering foretaget i perioden 2005-2006.

Tidligere før 1990 var en stor del af forskningsaktiviteten i Danmark betalt

af faste økonomiske midler fra staten. Der skulle ikke ansøges om specifikke

projektmidler. Forskerne kunne i samarbejde med erhvervet næsten selv bestemme,

hvad der var aktuelt at arbejde med. I denne periode var en stor del

af arbejdet ved Statens Forsøgsstationer evaluering eller forædling af sorter til

landbruget. Der var altid fra avlerside stor interesse for sortsarbejdet. I de sidste

20 år har det været vanskeligt at få projektpenge til sortsevaluering, idet

det ikke regnes for en forskningsopgave, men for en afprøvning og politisk

har der været stemning for, at erhvervene selv skal betale dette, at det ikke er

en opgave for samfundet.

I relativt små sektorer og/eller sektorer under udvikling, som f.eks. Økologisk

Jordbrug er det svært at finde jordbrugere eller virksomheder, som har økonomisk

overskud til at betale både den langvarende løbende forædling og/eller

en løbende sortsevaluering. Derfor har arbejdet med sortsudvikling gået

langsomt i de sidste 10-20 år, i hvert fald inden for frugt- og bærsektoren i

Danmark.

For producenterne er den største enkeltfaktor på udbytteniveau, samt ydre

og indre kvalitet den eller de valgte sorter. Derfor fylder sortsvalget meget

både i beslutningsprocesserne og økonomien. Producenten er derfor meget

interesseret i udbudet af sorter og viden om nye interessante og forhåbentlig

bedre sorter.

Når der ikke er tilgængelig eller tilstrækkelig viden nationalt, søger avlerne viden

i nabolande som Sverige og Tyskland og prøver ofte at dyrke de samme

sorter som producers her. Men da forholdene i nabolande hverken klimatisk,

jordbrugsmæssigt eller mht. miljørestriktioner på brug af hjælpestoffer er de

samme som i Danmark, er der meget langt mellem succes historierne.

Dette giver stor usikkerhed for avlerne i produktionen og dermed for indtjeningen.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 64


Frugt og bær er flerårige afgrøder. Det betyder, at et forkert sortsvalg enten

følger avleren hele produktionens levetid eller, at man må rydde/fjerne dyrt

etablere plantninger.

Planterne producerer ikke altid i de første år efter plantning og skal ofte bevares

på blivestedet i op til 20 år for at være rentable. Dette betyder også, at

der er en forholdsvis langsom udskiftning i plantematerialet og at sorterne

skal kunne bevare kvaliteten både i unge og ældre plantninger/træer, samt

over en længere tidsperiode, hvor strømningerne på markederne sandsynligvis

ændres. Dette gør sortsvalget endnu mere afgørende.

Vi har ikke hverken private eller offentlige forædlingsprogrammer i Danmark,

som udfører forædling af sorter, som er egnede til hverken økologisk eller

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 65


konventionel produktion. Det eneste forædling vi har nationalt på frugt og

bær er et lige afsluttet 4 årigt forædlingsprogram for surkirsebær med det

formål at finde sorter af en høj indre kvalitet, som er mere stabilt bærende

end de nuværende.

Hvordan kommer vi videre.

For at styrke den økologiske frugt- og bærsektor, øge udbytteniveauet, indtjeningen

og forbedre kvaliteten af de producerede frugter er det vigtigt at

kunne anbefale velsmagende sorter, som er mest muligt resistente eller modstandsdygtige

over for aktuelle sygdomme og skadedyr og robuste nok til at

kunne trives i Danmark. For at kunne gøre dette er det vigtigt at der foregår

et løbende samarbejde og afsøgning af nyudviklede selektioner/sorter fra de

udenlandske forædlingsprogrammer, som er rettet mod mere robuste sorter

i et klima, som er tilsvarende vores. Dette skal gøres for de frugt- og bærafgrøder,

som vi ønsker at bevare eller nyudvikle i Danmark. Der skal løbende

tages formeringsmateriale eller planter hjem, som udplantes forsøgsmæssigt

på et økologisk værkstedsareal og hvor planternes vækst, udbytte og frugtkvalitet

følges. Dette er en langsigtet proces. Arbejdet kan ikke udføres i kortvarige

3-5 årige projekter, idet det at skabe sig et overblik over den for arten

aktuelle forædling, oparbejde personlige kontakter så forædlerne ønsker at

sende materiale til afprøvning, opformere sundt plantemateriale lokalt, dyrkning

af planterne til de bærer frugt og se på udbytte og kvalitet i minimum 3

år er en løbende proces og tager i bedste fald mindst 5 år. For de mest interessante

og relevante sorter, kan det også være relevant at følge udbytte og

kvalitet i mere end 3 år. Dette skyldes at plantealderen øger risikoen for opformering

af skadevoldere i plantingen og de alvorligste skadevolderangreb

oftest ses i ældre plantninger.

Et mere langvarigt skridt ville være at starte nationale forædlingsprogrammer

for de vigtigste afgrøder. På den måde bliver man sikker på, at der er relevante

sorter/selektioner at afprøve. Vi vil ikke være afhængige af andres goodwill

om udlevering af sorter og af om deres formål med forædlingen passer

til vores ønsker om robuste, resistente sorter lige netop til vores klimazone og

jordbund.

Perspektivering

For at styrke frugt- og bærsektorens vækst er det vigtigt at øge dyrkningssikkerheden,

udbytte, ydre og indre kvalitet og dermed økonomien for de enkelte

producenter.

Et meget vigtigt element for dette er at sikre, at avlerne har modstandsdygtige,

robuste og velsmagende sorter til rådighed i produktion, som trives under

vores klimaforhold.

På kort sigt kan dette sikres ved at afsætte resurser til at følge med i udenlandske

forædlingsprogrammer og afprøvninger og gennem nært samarbejde

med disse udvælge sorter, som forventes at have dyrkningspotentiale under

danske økologiske forhold. Disse sorter hjemtages, opformeres og dyrkes

under produktions lignende forhold en årrække og sortens potentiale evalu-

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 66


eres, samtidig med at avlerne løbende kan følge arbejdet og udvælge de for

dem gode sorter.

På længere sigt kan der igangsættes nationale forædlingsprogrammer, hvis

mål direkte er at udvikle sorter til dansk økologisk produktion. Derved fås

nøjagtig de sorter, vi ønsker til vores forhold. Igangsætningen af sådanne

programmer er tidskrævende og det må forventes for træfrugt som æbler, at

det tager 15- 20 år før de første sorter er ude i produktion. Dernæst er det

en årlig løbende proces at få nye sorter.

Liste over de seneste projekter indeholdende

arbejde med sorter i økologiske sammenhænge.

Afsluttede projekter:

FØJO 1, 1996-1999: Frugt og Bær.

Ved Hanne Lindhard Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet Delprojekt:

Undersøgelse af 28 solbærsorters og 20 jordbærsortes markresistens.

Fremtidens æbleproduktion – anvendelse af sygdomsresistente

sorter og ændret lagringskoncept.

FødevareErhverv j.nr.: 93S-2466-Å99-01311. 1998 – 2002. Ved Birka Falk

Kühn Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet.

Delprojekt: Dyrkning og opbevaring af nye skurvresistente sorter.

Nye æblesorters følsomhed over for sygdomme og skadedyr

ved økologisk dyrkning.

Fonden for økologisk landbrug. 1/3 2003 til 31/12 2003 og igen 1/3 2004 til

31/12 2004. Ved Birka Falk Kühn Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus

universitet.

Projektets hovedformål: Var at forbedre kendskabet til nye æblesorters tolerance

over for diverse ødelæggende skadevoldere.

Øget grundlag for kernefrugtproduktion i Danmark.

FødevareErhvervs j.nr.3401-65-03-786 og 93S-2466-Å01-01443. 1/6 2001-

30/6 2006. Ved Ole Callesen Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet.

Delprojekt med Sortsforsøg med 7 skurvresistente æblesorter. 2001-

2006

Kvalitative egenskaber af de bedste nyere æblesorter med

potentiale for økologisk dyrkning

Fonden for økologisk landbrug. 1/3 2005 til 31/12 2006. Ved Birka Falk Kühn

Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet.

Projektets hovedformål: Var at få afdækket de mest dyrknings værdige æblesorters

kvalitetsegenskaber, som sukker, syre, fasthed og spisekvaliteten ved

økologisk dyrkning.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 67


Økologisk højkvalitets solbærsaft, baseret på sunde og

velsmagende råvarer

FødevareErhverv. J.nr. 93S-2485-Å02-00127. 2003-2007. Ved Hanne Lindhard

Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet

Delprojekt. Etablering af økologisk markforsøg med 13 solbær- og 10 ribssorter.

Udvikling af metode til inddeling af nyere æblesorter i

kvalitetsgrupper, der er let genkendelige for forbrugeren

FødevareErhvervs J. nr.: 3412-04-00361-01. 2004-2007. Ved Birka Falk Kühn

Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet.

Projektets hovedformål: Var at udvikle et nyt system, hvorefter nyere æblesorter

kan grupperes på basis af kvalitative egenskaber, således at, forbrugerne

får et overkueligt system, og deres interesse for æbler øges og de tilbydes et

mere alsidigt æblesortiment end i dag.

Igangværende projekter:

Hindbær og brombær – beskyttet økologisk produktion med

lang høstsæson

FødevareErhvervs j.nr.: 3412-05-01369. Jan. 2009 – dec. 2009. Ved Holger

Daugaard, Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 68


Som lille delprojekt afprøves en brombær- og 6 hindbærsorter til økologisk

dyrkning i potter i plasttunnel.

Solbær og ribs målrettet til økologisk produktion

Fonden for Økologisk Landbrug, 2009. Ved Hanne Lindhard Institut for Havebrugsproduktion,

Aarhus universitet. Undersøgelse af 13 solbær- og 10 ribssorter

i usprøjtede markforsøg.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 69


Oversigt over økologisk

dyrkede arealer

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 70


Arealer med økologiske frilandsgrønsager

Økologisk

andel

20083 Samlet

areal

20082 Økologi 2006 Økologi 2007 Økologi 2008

Økologisk

andel

20053 Samlet

areal

20052 Økologi 2005

Økologi

19991 Afgrøde

ha %

antal

bedrifter

ha

antal

bedrifter

ha

antal

bedrifter

ha % ha

antal

bedrifter

ha ha

Asier - 1 1 168 0,6 0 1 2 2 6 3 144 4,1

Aspages - 8 19 67 12,7 6 16 9 15 9 13 88 10,5

Bladselleri - 2 2 20 7,5 5 5 6 3 1 1 51 1,9

Blomkål - 11 3 109 2,7 7 3 23 3 22 6 347 6,4

Broccoli - 22 7 172 12,7 29 5 22 3 44 4 291 15,2

Courgette, squash - 1 7 27 4,9 3 9 3 6 3 5 30 11

Grønkål - 24 12 55 44,3 30 11 19 8 16 11 37 43,3

Gulerod 373 418 64 1599 26,2 507 51 569 60 607 58 1811 33,5

Hvidkål - 22 26 297 7,5 31 31 30 32 32 23 257 12,6

Knoldselleri - 18 12 128 13,8 14 1 17 9 21 10 143 15

Løg 83 67 42 1436 4,6 61 11 122 28 134 27 1512 8,8

Pastinak - 10 9 41 23,4 19 32 43 15 25 10 88 28,8

Rodpersille - 8 8 53 14,3 13 11 20 7 20 10 91 22,5

Porre 50 27 26 299 9,1 27 9 25 17 49 21 290 16,8

Rosenkål - 8 3 64 13 7 19 8 1 14 5 66 20,7

Rødbede - 38 17 178 21,3 32 3 29 14 42 18 226 18,4

Rødkål - 6 7 158 3,7 7 20 9 3 10 6 186 5,4

Salat - 30 16 389 7,7 38 8 53 10 82 12 485 16,9

Savoykål, spidskål - 3 5 60 4,5 2 14 2 2 4 3 72 4,9

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 71

Spinat - 0 1 17 0,6 2 4 0 1 0 1 150 0

Sukkermajs - 27 14 267 10,2 23 4 30 9 56 11 311 18

Ærter, konsum - 245 12 3118 7,9 5 10 111 17 252 24 3751 6,7

Jordskok, konsum - 7 6 18 39,8 8 4 13 16 19 15 86 22

Bladpersille - 5 4 26 21 2 10 5 4 1 3 26 4,6

Krydderurter - 5 9 21 23,6 2 9 2 11 78 12 86 91,1

Grønsager 516 4 130 127 1053 12,4 127 6 124 116 141 134 1269 11,1

Total 5670 1145 459 10140 11,3 1009 307 1294 412 1689 446 11894 14,2

1) Anderledes afgrødeindeling i 1999. Areal angivelserne er ikke særlig detaljerede.

2) Samlet dyrket økologisk og ikke-økologisk areal.

3) Tallet angiver den procentvise andel af det samlede dyrkede areal, der er økologisk.

4) Alle grønsager udover gulerod, løg og porre er i 1999 sammenlagt i denne kategori.


Arealer med udvalgte økologiske væksthusgrøntsager

Økologisk

andel

20083 Samlet

areal

20082 Økologi 2006 Økologi 2007 Økologi 2008

Økologisk

andel

20053 Samlet

areal

20052 Økologi 2005

Økologi

19991 Afgrøde

ha %

antal

bedrifter

ha

antal

bedrifter

ha

antal

bedrifter

ha % ha

antal

bedrifter

ha ha

Tomat

2 18 21,1 9,4 1,7 15 3,7 17 4,4 16 22,1 19,9

Agurk 3,4 9 28,9 11,8 3,6 15 3,2 7 3,1 7 11,1 27,9

Salat 5,4 0 0 10,9 0 0 0 0,4 1 0,5 2 12,5 3,8

Svampe 0,2 3 9,2 2,2 0,2 3 0,1 2 0,1 2 1,8 7,9

Andre grønsager 8,8 25 22,1 39,8 6,3 22 2,9 15 3,0 14 10,7 28

Total 5,4 14,4 55 92,2 15,6 11,8 55 10,3 42 11,1 41 58,2 19,1

1) Anderledes afgrødeindeling i 1999. Areal angivelserne er ikke særlig detaljerede.

2) Samlet dyrket økologisk og ikke-økologisk areal.

3) Tallet angiver den procentvise andel af det samlede dyrkede areal, der er økologisk.

Arealer med økologisk frugt og bær

Økologisk

andel

20083 Samlet

areal

20082 Økologi 2006 Økologi 2007 Økologi 2008

Økologisk

andel

20053 Samlet

areal

20052 Økologi 2005

Økologi

19991 Afgrøde

ha %

antal

bedrifter

ha

antal

bedrifter

ha

antal bedrifter

ha % ha

antal

bedrifter

ha ha

Frugt

Æbler 74 173 138 1751 9,9 165 136 204 139 286 172 1797 15,9

Pærer 6 10 416 1,5 9 18 8 18 25 22 442 5,7

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 72

Kirsebær 12 12 2132 0,5 12 15 13 13 7 14 1950 0,4

I alt 74 191 160 4299 4,4 186 169 225 170 318 208 4189 7,9

Øvrige frugttræer

Blommer Sammenlagt med kirsebær Sammenlagt med kirsebær Sammenlagt med kirsebær Sammenlagt med kirsebær 3 7 60 4,3

Hyld 3 7 9 28 5 9 3 9 7 10 10 75,1

Hassel 3 5 15 17,1 3 6 2 5 5 8 45 10,3

Anden træfrugt 64 21 29 68 30,8 22 34 25 43 5 20 16 28,8

I alt, ø. frugttræer 64 26 41 92 28,4 30 49 31 57 16 38 130 12,6

Total, frugt 138 217 201 7391 4,9 216 218 255 227 334 246 4319 7,7


Økologisk

andel

20083 Samlet

areal

20082 Økologi 2006 Økologi 2007 Økologi 2008

Økologisk

andel

20053 Samlet

areal

20052 Økologi 2005

Økologi

19991 Afgrøde

ha %

antal

bedrifter

ha

antal

bedrifter

ha

antal bedrifter

ha % ha

antal

bedrifter

ha ha

Bær og buskfrugt

Solbær 81 56 23 2584 2,2 39 20 40 23 48 22 2071 2,3

Jordbær 49 66 52 1208 5,5 57 47 59 46 59 38 1144 5,1

I alt 130 122 75 3792 3,2 96 67 99 69 107 60 3215 3,3

Øvrige

Vindruer 4 8 17 21,8 2 6 4 9 9 16 30 30

Ribs Sammenlagt med solbær Sammenlagt med solbær 9 4 22 9 34 10 447 7,7

Stikkelsbær 0,2 2 27 0,9 0,3 3 0,3 3 4 4 24 14,8

Brombær 2 5 2 78,3 2 8 2 7 3 8 3 83,3

Hindbær 2 11 34 7 3 13 3 13 5 14 30 16,1

Blåbær 13 5 29 45,2 9 8 1 6 13 12 34 38,2

Anden buskfrugt 43 5 11 42 11 10 15 10 15 7 3 8 90,6

I alt, øvrige 43 26 42 152 17,1 36 57 42 62 74 67 576 12,9

Total, bær 181 148 117 4543 3,3 132 124 141 131 181 127 4895 3,7

1) Anderledes afgrødeindeling i 1999. Areal angivelserne er ikke særlig detaljerede.

2) Samlet dyrket økologisk og ikke-økologisk areal.

3) Tallet angiver den procentvise andel af det samlede dyrkede areal, der er økologisk.

Alle arealer er opgivet i ha. Det økologiske areal inkluderer arealer under omlægning. Tallene er fra FERV og Sektor for Økologis årsstatestik ”Økologi i tal”.

Bilag til rammevilkårsanalyse . Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt . FødevareErvhverv 73

More magazines by this user
Similar magazines