Se et eksempel på vores medlemsblad her. - Dansk Pæon Selskab

De bedste Itoh-pæoner side 3
Pæoner i folkemedicinen side 9
Havens pæoner april-august side 10
Sandtørring af pæoner side 12
Og de lugede og de lugede side 14
Gule pæoner side 20
April 2013, nr. 29
Foto Allan Høxbroe

Dansk Pæon Selskab
Årligt kontingent 200 kr.
Bank: Reg.nr. 1551
kontonr.: 10020700
Giro:10020700
Formand Peter Lunding
Allikevang 9, 3450 Allerød
Tlf.: 48 17 77 59
formand@danskpaeonselskab.dk
Kasserer og indmeldelse
Tove Vadsager
Sløjfen 4, Tingerup, 4330 Hvalsø
Tlf.: 46 40 84 83
kasserer@danskpaeonselskab.dk
Øvrige bestyrelse:
Anna Grethe Utoft Nielsen
Signe Ambrosius
Allan Høxbroe
Suppleant:
Marianne Meier Pedersen
Hjemmeside:
www.danskpaeonselskab.dk
Webredaktør Signe Ambrosius
web@danskpaeonselskab.dk
Nyhedsbrev: Tilmelding på hjemmesiden
under aktiviteter.
Pæontidende
ISSN: 1903-606X
Oplag: 150
Redaktør
Allan Høxbroe
Højlandsvangen 74,
2700 Brønshøj
Tlf.: 42 40 02 05
red@danskpaeonselskab.dk
Tillykke allesammen. Godt vi er her
endnu efter vores første 10 gange
rundt om Solen. Spændende jubilæum
vi holdt i skikkelse af årsmødet
23. februar med engagerede medlemmer
bag et væld af indslag. En
succes uden udenlandske pæoneksperter,
som vi ellers ofte har kunnet
læne os tungt op ad.
Næsten hele dette blad tager da
også afsæt i årsmødets regn af guldkorn.
Skulle noget tilføjes, ud over en
henvisning til referatet af selve generalforsamlingen
på hjemmesiden,
må det være, at over 50 mennesker
deltog i årsmødet denne kolde dag i
februar. Deraf 26 også til generalforsamlingen,
som kun trak 15 af huse
året før.
Ingen tvivl om, at de spændende
emner for årsmødet gjorde deres,
men der spirer også en mere generel
ny opbakning til foreningen:
Allerede før nytår havde 35 betalt
kontingent, mod kun tre året før.
Klart det giver bestyrelsen og
redaktionen ekstra energi til at
holde skruen i vandet. Nu med Signe
Ambrosius med på vognen som nyt
bestyrelsesmedlem og webmaster på
hjemmesiden. Velkommen til mindst
10 år mere. Allan Høxbroe
Idébanken til artikler modtager et-
hvert forslag fra dig som medlem.
Bare skriv eller ring til redaktøren.
Pæontidendes aktivgruppe af nye
og tidligere skribenter får idébankens
emneforslag og bladplanen løbende.
Vil du være med - kontakt redaktøren.
Fotos til blad og foreningsarkivet kan
mailes som ubehandlede original-filer
Itoh-hybrider
Af Karin Meyer Nielsen
og Peter Lunding
Itoh hybrider er det nyeste skud på
stammen af forædlede pæoner, og det
er ikke uden grund.
De forener mange gode egenskaber
hos staudepæoner og træpæoner og
tilføjer endda et par ekstra selv.
Itoh-hybrider er intersektionshybrider,
dvs. krydsninger mellem de
to botaniske sektioner staudepæon
(Paeon) og træpæon (Moutan). De er
efter deres udbredelse af American
Peony Society blevet klassificeret
som ”Itoh hybrids Group” for at ære
den Japanske gartner Toichi Itoh, som
i 1948 krydsede sig frem til de første
Intersektions-hybrider ved at krydse
silkepæonen Kakoden med træpæonen
luteahybriden Alica Harding,
også kaldet Kinko.
Itoh søgte i virkeligheden, som
mange andre pæonforædlere, en
staudepæon med den rene gule farve,
som man kender den fra bla. Alice
Harding, men grundlagede altså en
helt ny hybrid-sektion.
Han sendte sin svigersøn til Niigata
Prefecture for at indsamle pollen fra
træpæonen Alice Harding (hvad har
man ellers svigersønner til), som
han bestøvede den halvdobbelte
silkepæon Nance Kakoden med, ca.
1200 bestøvninger. Han fik kun 36
frugtbare frø. 9 af dem udviklede
træagtige egenskaber og resten var
mere staudepæonlignende. De første
planter fik knopper i 1956, men knopperne
døde og først i 1963, længe
efter Toichi Itohs død, blomstrede de
første planter.
Pæonforædleren Louis Smirnov fik
eneret af Itohs enke til at markedsføre
dem og registrerede dem i USA som
Itoh-Smirnowhybrider i 1974. Der
var oprindeligt 6 hybrider, men kun 4
gule af de oprindelige Itohhybrider er
kendt. Det drejer sig om Yellow Heaven,
Yellow Dream, Yellow Crown
og Yellow Emperor. Itoh krydsede sig
også i 1949 frem til to pink hybrider,
Pink Symphony og Pink Harmony
(Kaguri Jishi x Nance Kakoden), men
stort set hele Toichi Itohs production
gik tabt, da et Japanske jernbaneselskab
overtog ejendommen og jævnede
alt med jorden.
Itohs hybrider skabte hurtigt stor
opmærksomhed i USA og satte
øjeblikkeligt gang i en omfattende
forædling af ”nye” Sektions hybrider
med Don Hollingsworth, Roger
Anderson og Don Smith som de mest
Den gule træpæon‘Alice Harding’,
som blev far til de første Itoh-hybrider.
Foto www.treepeony.com.
2 3

aktive forædlere.
Toich Itohs fortjeneste er således
ikke bare de 6 Itohhybrider, ham
skabte, men i højere grad at han påviste
selve muligheden for at krydse
træpæoner og staudepæoner, og dermed
satte gang i en hel ny bevægelse
indenfor pæonforædling.
Til de gode egenskaber ved Itoh-hybrider
hører, at de har store blomster
som træpæonerne, samtidig med at de
har hårdførhed som de mest hårdføre
af staudepæonerne. De er harmoniske
i væksten, typisk form som en rund
kugle 70-90 cm høj med et pænt løv
(der minder mest om træpæonens)
både før og efter blomstringstiden.
Blomsterne holder lidt længere end
træpæonernes og det ses af og til,
at de remonterer – en egenskab, der
tilsyneladende afhænger af, om de
skæres tilbage lige efter første blomstring.
Anden blomstring er typisk
mindre med et færre antal mindre
blomster.
De visner næsten helt ned om efteråret
og efterlader blot en lille stub,
men kommer kraftigt igen om foråret,
hvor de har en kraftigere vækst end
staudepæonerne, holder blomsterne
pænt på kraftige stilke lige over løvet
og både blomst og plante holder sig
fint og fremstår flot også efter et kraftigt
regnskyl.
Gode Itoh-hybrider
Bartzella (Roger Anderson, 1986):
Helt fyldte, lysende gule blomster
med røde flammer i midten. Blomsterne
kan på voksne planter måle op
til 24 cm. i diameter. Velduftende.
Hårdfør. Den mest rigt blomstrende
Itoh. Under blomstringen kan man se
40-50 blomster på en gang, der nær-
4
mest dækker hele planten. Flot vækst,
flot form. Behagelig, lidt krydret duft.
Ca er 80 cm høj og med 90 cm i diameter.
Blev på Dansk Pæon Selskabs
pæondag 2013 fremhævet som en
af de bedste gule Itohhybrider (sammen
med Sequestered Sunshine og
Viking Full Moon). Fik guldmedalje
af American Peony Society i 2006
– fremhævet for ”General Exellence”
(Kun Bartzella og Garden Treasure
har fået guldmedalje af American
Peony Society).
Garden Treasure (Don Hollingsworth,
1984): Store gule blomster
med røde flammer i midten. Ikke
helt så fyldt som Bartzellas blomster,
‘Bartzella’. Foto Karsten Agersted.
‘Garden Treasure’. Foto Allan Høxbroe
men bliver mere fyldte med alderen.
Frodig, lav tæt og bred busk med
mørkegrønt groft løv. Får sideknopper,
hvilket forlænger blomstringen
(men den har ikke så mange blomster
ad gangen som Bartzella). Hårdfør.
Regnes internationalt for en af de
allerbedste Itoh-hybrider og må ikke
mangle i en Itoh-samling. Ca. 70
cm høj og op til 150 cm i diameter.
Fik guldmedalje af American Peony
Society i 1996 – fremhævet for ”General
Exellence” – og kåret som årets
bedste pæon flere gange af Dansk
Pæon Selskab.
First Arrival (Roger Anderson,1986):
Store lavendel/lyserøde
halvdobbelte blomster, der gradvist
blegner efterhånden som blomsten
modnes. Farven kan variere efter hvor
den står og kan også variere fra år til
år. Velduftende. Smukt grønt løv og
danner hurtigt en velformet busk med
30 - 40 blomster på få år. Godt alternativ
til de gule Itoher. Den tidligst
blomstrende Itoh. Ca. 70 cm høj og
med 100 cm i diameter.
Pastel Splendour (Roger Anderson/
Bill Seidl 1996): Enkle blomster, som
kan variere i nuancer mellem gul og
rosa med dybtrøde flammer. En busk
kan have blomster i flere forskellige
pastelfarver indenfor gul og rosa. Den
har et interessant centrum af mintgrønne
frugtblade omgivet af elfenbensfarvede
støvdragere. Stærk duft.
Spændende og anderledes flerfarvet
blomst.
Julia Rose (Roger Anderson, 1991):
Enkle til dobbelte blomster som
åbner sig kirsebærrøde, blegner til
en blanding af abrikos og senere gul.
Fantastisk effekt når den som voksen
plante står med 40 blomster på
‘First Arrival’. Foto Allan Høxbroe.
‘Pastel Splendour’. Foto jeffers.nl
‘Julia Rose’. Foto Allan Høxbroe.
5

forskellige farvestadier på en gang!
Regnes af flere som en af de allersmukkeste
Itoh-hybrider. Ca. 70 cm
høj og 100 cm i diameter.
Cora Louise (Roger Anderson,
1986): Store semidobbelte hvide
blomster med lavendelfarvet midte.
Blomsten åbner svagt rosa, men
blegner hurtigt til hvid i solskin. Svag
duft. Flad/bred i formen. Mørkegrønt
løv. Ca. 60 cm høj og med 100 cm i
diameter.
Callies Memory (Roger Anderson,
1999): Smuk pæon med dobbelte eller
halvdobbelte blomster, cremegule,
halvt bøjede kronblade ind imod
en rød/orange midte. Svagt grønne
støvdragere. Pikant duft. Mange sideknopper.
Opkaldt efter Roger Anderssons
sidste hund, en Pitbull terrier.
Ca. 75 cm høj og 100 cm i diameter.
Sequestered Sunshine (Roger Anderson,
1999): Klart canariegule, enkelte
til halvdobbelte store blomster
med en krydret duft. Løvet er ikke
så findelt, mellemgrønt, lidt vokset.
Stærke stængler, opret groende. Krydret
duft. Ca. 30 blomster på en voksen
plante, der er 70-80 cm høj og 90 cm
i diameter. Fremhæves for sine store
og meget klart gule blomster. Blev på
Dansk Pæon Selskabs pæondag 2013
fremhævet som en af de bedste gule
Itohhybrider (sammen med Bartzella
og Viking Full Moon).
Scarlet Heaven (Roger Anderson,
1999): Den klareste røde enkelte Itoh.
Hjerteformede kronblade med lidt
mørkere kanter, grønne frugtblade
på violet bund og gule støvdragere.
Krydret duft. Ca. 20 blomster på en
voksen plante, der er 90 cm høj og
100 bred.
6
‘Cora Louise’. Foto
conradartglassgardens.blogspot.com
‘Callie’s Memory’. Foto greensad.com.ua.
‘Sequestered Sunshine’. Foto C. Burkhardt.
Viking Full Moon (Roy Pehrson/Bill
Siedl, 1989):
Enkle, meget store lyst grøngule
blomster af helt perfekt form. En af
de absolut smukkeste af de enkle gule
Itoh-hybrider. Lang blomstring. En
meget dejligt haveplante . Blev på
Dansk Pæon Selskabs pæondag 2013
fremhævet som en af de bedste gule
Itohhybrider (sammen med Bartzella
og Sequestered Sunshine). Ca. 85 cm
høj. Har sideknopper, der forlænger
blomstringen.
Impossible Dream (Don Smith,
2004):
Dobbelte dybt lavendel-pink farvede
blomster, Rosenformede knopper.
Blomsten blegner til mere pink.
Blomst og knopper holdes højt over
løvet. Få grønne frugtblade. Tidlig.
Mørkegrønt løv og røde stilke. Ca. 90
cm høj.
Love Affair (Hollingsworth 2005):
En meget sjælden hvid Itohhybrid
med halvfyldte kopformede hvide
blomster med gul midte. Helt symmetriske
blomster. Denne plante er en
mutation af den gule “Prarie Sunshine”
og de er helt ens udover farven
og de helt symmetriske kronblade på
Love Affair. Ca 75 cm høj og 90 bred.
‘Love Affair’. Foto
hollingsworthpeonies.com
‘Scarlet Heaven’. Foto Karsten Agersted.
‘Viking Full Moon’. Foto Allan Høxbroe
‘Impossible Dream’.
Foto yellowpeoniesandmore.com.

8
?
Pæon-brevkassen
?
?
?
?
Mange kalder de nyeste krydsninger
mellem staude- og træpæoner
for Itoh-hybrider Det mener jeg absolut
ikke man må.
Itoh pæoner er selvfølgelig opkaldt
og fremstillet af Toichi Itoh. Men de
krydsninger der er fremstillet efter
ham, har fået navnet sektionshybrider.
Det kan man ikke lave om, bare fordi
man ikke synes, navnet lyder godt.
K.
Lektor, cand.hort. Folmer Arnklit fra
Københavns Universitet svarer:
!
Hybrid er noget man ER, ikke noget
man kan hedde. Det ville være
meget betænkeligt at navngive en
bestemt plantegruppe som “sektionshybrider”,
da det ville udelukke alle
lignende kombinationer fra at blive
betegnet som det, de er. Derfor må
Itoh’s navn indgå også i de hybrider,
han ikke har opfundet, så længe man
?
?
?? ?
?
Tekst og foto Allan Høxbroe
?
beskæftiger sig med det samme materiale,
som han arbejdede med.
Samme holdning har American Peony
Society, som er navnemyndighed for
pæoner under ICRA, den Internationale
Kultivar Registrerings Autoritet
for planter:
!
Betegnelsen intersektionel dækker
alle hybrider mellem to forskellige
sektioner af en plantefamilie. Det
skyldes manglende forståelse herfor,
at “intersektionel” har kunnet snige
sig ind efter det oprindelige “Itoh”.
Betegnelsen “intersektionel”
burde aldrig være brugt som navn
for en gruppe af kultivarer. Selvom
disse er hybrider mellem sektioner
af pæonfamilien, behøver ikke alle
hybrider mellem sektioner at involvere
de samme forældre, ligesom ikke
alle krydsninger mellem staude- og
træpæoner kan forventes at blive så
ens, at de bør være i samme gruppe.
Pæoner, ej blot til lyst
Af Signe Ambrosius.
Pæoner har været brugt i den folkelige
medicin i fjernøsten og i vesten
gennem lange tider. I Kina har pæonens
rødder været brugt i traditionel
kinesisk medicin i over 1500 år og
bruges stadig i stor skala.
I Danmark og Europa har bonderosen,
P. officinalis været anvendt til
mange forskellige sygdomme.
Henrik Harpestræng, en dansk læge
fra middelalderen, der døde år 1244,
har skrevet om brugen af pæonen til
Paeonia officinalis.
Foto Pæontidende 2009.
Paeonia lactiflora. Netfoto.
medicinske formål. Han skriver i sine
lægebøger bl.a. at pæon ”indtaget
med vin og vand er god for milten,
nyrer og lever; vinafkog drikkes mod
blæresmerter, maveonde og gulsot;
det uddriver børns blæresten; frø, der
spises hjælper mod mareridt og urolig
søvn; barn med epilepsi skal have
roden hængt om halsen eller indtage
den i drik; roden renser kvinden efter
nedkomsten, når den indtages med
vin”. (Folk og flora 2 af V.J. Brøndegaard.
1987)
Til den mere kuriøse og bizarre
brug hører også dette citat fra Folk
og flora: Det knuste kranium fra
en hængt tyv blandet med pæonens
kerner er siden middelalderen blevet
anvendt mod epilepsi.
I Kina anvendes både staudepæoner
og træpæoner i den traditionelle medicin.
Blandt staudepæonerne bruges
især silkepæonen, P. lactiflora.
Dyrkede planter graves op, når de
er 4-5 år gamle, og rødderne koges og
tørres til medicinsk anvendelse.
Roden er en af ingredienserne i
”Four Things Soup”, en almindelig
brugt tonik til kvinder i Kina. Roden
bruges også til at ”køle og nære” blodet
og lette smerter, og menes også at
kunne afhjælpe en lang række andre
sundhedsmæssige problemer.
Mudanpi laves fra rodbarken af
træpæoner og siges bl.a. at ”køle”
blodet og også at have antibakterielle
egenskaber. Til dette formål dyrkes
Feng Dan Bei, P. ostii, på udstrakte
marker i Kina.
Fortsættes side 13...
9

Havens pæoner
april til august
Tekst Peter Lunding
Fotos Allan Høxbroe
APRIL
Jorden burde være tøet nu og de
smukke røde pæonskud burde være
på vej op, hvor de blander sig med
de tidligste krokus (2013 er ca 2 uger
efter normalåret, så fortvivl ikke, hvis
skuddene i haven ikke er helt så langt
fremme, som de plejer). Hvis ikke
man har fået fjernet det gamle løv fra
sidste år, er det stadig en god idé at
gøre det. Men lad være med at rykke
det af, da de nye knopper ofte sidder
nederst på den gamle stilk. Klip det
af, så de nye skud ikke generes.
I april begynder ukrudtet også at
pible frem. Det er en god idé, og
meget lettere, at fjerne den nu end om
to måneder. Gør rent omkring pæonen.
Der skal være frit for ukrudt og
tørt. Efterfyld evt med lidt grus, hvis
roden er blottet. Gødning er det også
en god idé at give nu, hvis ikke man
har gjort det i marts (se vores artikel
i sidste nummer om gødningsråd,
årstider og jordtyper). Krukker kan
ligeledes med fordel omplantes eller
jordforbedres nu.
I slutningen af april og begyndelsen
af maj står træpæonerne med knopper.
De er meget følsomme overfor
nattefrost kombineret med morgensol,
fordi frosten forhindrer pæonen i at
forsyne knoppen med vand, mens
solen tørrer den ud. Så beskyt pæonen
mod morgensol i april.
MAJ
I maj kan man nyde hvordan pæonerne
hurtigt vokser sig store og kraftige,
mens knopperne dannes. Det vil også
være i maj, man konstaterer de første
tilfælde af Botrytis paeonia, pæongråskimmel.
Det er en svamp, der ses i
to former, enten i bunden af stænglen
(jordbåren svamp) eller under knoppen
(luftbåren svamp), hvor svampen
suger fugtigheden ud af stænglen. Når
først pæonen er angrebet skal man
hurtigt fjerne de angrebne stykker og
kassere dem (undlad at smide stykkerne
på komposten, da botrytis er
meget smitsomt). Hvis flere dele af
planten angribes bør man fjerne hele
planten for at undgå at andre planter
smittes. Botrytis paeonia bør ikke
forveksles med tilfælde, hvor selve
knoppen bliver sort og visner ind.
Det skyldes at pæonen mangler noget
og derfor sætter knoppen af, fordi
der ikke er overskud til at udvikle en
blomst. Manglen kan være næringsstoffer,
vand, lys eller blot at pæonen
er plantet for nyligt og derfor ikke har
rodnet nok til at forsyne en blomst.
Det kan også skyldes et pludseligt
vejromslag, men er altså ikke så
alvorligt som Botrytis paeonia.
JUNI
I juni er der blot tilbage at lægge
sig i liggestolen og nyde knopperne
springe ud til blomster. Hjælp evt
pæonerne med de største blomster
med lidt afstivning, så de ikke vælter.
Mange anbefaler at gøde lige efter
blomstring, dvs i juni eller juli.
JULI
Man kan vælge at fjerne de afblomstrede
blomster lige efter blomstringen,
så planten ikke bruger næring på
at udvikle frugtknopper og frø. Der
er ikke videnskabelige undersøgelser,
der kan påvise hvor meget det
betyder for plantens udvikling, men
ofte pynter det på planten at fjerne de
afblomstrede blomster. På nogle arter,
f.eks P. daurica, cambessedesii og
mlokosewitchii har frøstanden med de
røde (ufrugtbare) frø blandet med de
sorte (frugtbare) dog særlig dekorativ
værdi.
AUGUST
I august er pæonerne færdige med
at blomstre, men de fleste har et flot
løv, som er meget dekorativt - for
de fleste pæoner er det grønt, men
en del (blandt andet Pink Parfait og
Barrington Belle) har et flot, helt rødt
efterårsløv.
I løbet af efteråret mister løvet evnen
til at danne næring for pæonen. Der
er delte meninger om hvornår det
kan fjernes. Nogle gør det allerede i
slutningen af juli uden at det skader
pæonerne, andre lader løvet sidde til
oktober. Man bør lade det sidde så
længe det ser pænt ud, men hvis man
ønsker at give plads, lys og luft til
andre efterårsblomstrende vækster, og
hvis pæonen allerede har den ønskede
størrelse, kan man uden problemer
fjerne løvet fra slutningen af Juli.
Hvis løvet pynter eller man ønsker
at give pæonen maksimal næring bør
man lade det sidde til oktober.
10 11

Sandtørring af pæoner
Af Dorthe Kyllingsbæk
Pæoner tørret i strandsand holder
form og farve.
Pæoner til sandtørring plukkes, når
de er nyudsprungne og helt tørre med
to centimeter stilk.
Hvis der er den mindste smule
fugt/dug på blomsten, vil tørringen
ikke lykkedes, eller i bedste fald vil
der blive en masse sandkorn siddende
på det færdige resultat.
Hvis der ønskes stilk på pæonen,
tages et stykke blomstertråd, og det
stikkes op i marven i stilken.
Nogle pæonstilke er meget hårde i
marven, så pas på - det gør nas, hvis
den tykke tråd ryger langt ind i fingerspidsen
i stedet for i pæonstilken.
Nænsom sanddrysning
Det er knastørt sand, der skal drysses
ned i og omkring blomsten.
Tag en bøtte, der passer nogenlunde
til den blomst, der skal tørres. Heri
kommes først et par centimeter sand
på bunden.
Hvis pæonen er trådet, laves en
bøjning på tråden, således at tråden
kommer til stå lodret op gennem sandet
ved siden af blomsten.
Pæonens stilk stikkes forsigtig ned i
sandet, og der drysses forsigtigt sand
i pæonen og rundt omkring den, til
den er helt dækket. Stilles derefter
lunt og tørt.
Efter 3 dage hældes sandet meget
forsigtig fra, og pæonen er nu klar til
brug som dekoration.
En tørret pæon holder i flere år.
Fortsat fra side 9...
Desværre graves der i naturen stadig
vilde træpæoner op til brug i den
traditionelle medicin, og den fremgangsmåde
er naturligvis en voldsom
trussel mod overlevelsen af de vilde
træpæoner.
Hong, en anerkendt kinesisk botaniker,
udtaler, at han har observeret,
at i hundredevis af P. ludlowii, i tre af
fem af ham undersøgte populationer,
blev gravet op af lokale beboere, for
at de kunne anvende rodbarken til
medicinsk brug. (Hong s. 61)
Der er nok ingen tvivl om, at der
må være virksomme stoffer i pæonerne,
som har en gavnlig effekt på
forskellige lidelser. Forskere har i dag
fundet mange stoffer i pæonerne. Et
af disse stoffer kaldes paeoniflorin,
og har i forsøg vist sig at have en
positiv virkning på blodcirkulationen
ved at have en hæmmende virkning
på blodstørkning. Så det er rigtig nok,
hvad folkemedicinen har vidst, at
pæoner har en virkning på blodet.
12 13
Kilder:
Folk og flora 2. V.J. Brøndegaard.
1987
Peonies of the World. Taxonomy and
Phythogeography. Hong De-Yuan.
2010
http://www.paeonia.com/html/peonies/history.htm
http://www.pfaf.org/user/Plant.
aspx?LatinName=Paeonia+lactiflora
http://www.itmonline.org/arts/peony.
htm
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20824965

Og de lugede og de lugede i 10 år
Verden er fuld af rare mennesker.
Men tænk alligevel at holde ud i 10
år i pæonbedet på Ledreborg. Et par
hundrede timer årligt fordelt på en
halv snes frivillige.
Tag nu fx Bent Petersen i Kastrup
på Amager. Han låner sin datters bil
til de 100 km frem og tilbage, og gør
det selv når lugemester Tove ikke
har kaldt tropperne sammen pr. mail.
Fire-fem ganges lugning i vækstsæsonen
bliver det til, når solskin og
billejlighed passer sammen.
“Men sæt mig nu ikke derhen, at
jeg har feber med ukrudt og ikke har
nok at fjerne derhjemme”, siger Bent.
Smukkeste orden
Derhjemme har han en have med rene
linjer. Åbent lys fra himlen ned over
herlighederne. Hjemmeavlede små
pæonbørn, rækkevis af vilde pæoner,
pæonbede i stadig udvidelse, stramme
kanter af brosten. Og ikke at forglem-
Fotos Bent Petersen. Tekst Allan Høxbroe.
me den ubegribeligt smukke gule
mloksewitchii-pæon gennem 37 år.
Ukrudt kan man ikke lige få øje på.
Det var vel også ordensmennesket
Bent, vi oplevede ved hans diasshow
under årsmødet i februar:
To gange sneg en skæv gren fra en
træpæon sig frem på lærredet, for
straks at blive spiddet med den røde
lysplet fra laserpennen i Bents hånd.
14 15

Hver gang spurgte han manende:
“Tove, hvad er der galt med den
gren?”
“Den har en forkert retning”.
Korrekt...
Vedligeholdelse eller brandslukning
Bent har også et godt øje til træpæonerne
på Ledreborg. Det var ham, der
fiskede dem ud af “katastrofeområdet”
og satte dem ordentligt op i bed
nummer 1 på tre rækker a 25 stk.
“Det blev 10 trillebørfulde af ukrudt
bare fra dét ene bed, før at vi kunne
være bekendt at vise det frem”, siger
Bent.
Så kan man næsten forestille sig,
hvor stort et bjerg af tidsler, brændenælder,
snebærbuske, skræpper
og skvalderkål hele lugeholdet har
fjernet over 10 år.
“Derfor er det også synd, når det
ind imellem ikke kører”, siger Bent.
“Fx hvis der har været perioder med
regn, eller der har været en tid med
lidt begrænset initiativ. Så kommer
man ned og ser noget, man tror er
løgn. Så er det ikke vedligeholdelse,
men brandslukning, og så bliver jeg
så ærgerlig som bare F...”
Hvordan få flere med på holdet?
“Men er det så nok”, spørger Pæontidende,
“at Dansk Pæon Selskab kun
giver de frivillige lugekuponer til en
værdi af 25 kroner ved pæonkøb pr.
arbejdsdag?”
“Pæoneksperten dobler det jo op”,
svarer Bent, “og man har jo ikke brug
for at købe særlig mange staudepæo-
ner. Jeg har i hvert fald ikke plads til
flere. Man sparer vel snarere 10 lugekuponer
sammen til én dyrere plante
fra Pæoneksperten, man har forelsket
sig i.”
“Nogen bliver forelskede i bestemte
planter i bedet. Kunne man ikke tillade
dem, der luger, at blive skrevet
op til sådan en særlig ønskeplante, når
den ad åre bliver tjenlig til deling”,
spørger Pæontidende.
“Det ville jeg synes kunne være
farligt, hvis man skulle have hele
planter. Tove er også meget ansvarsbevidst.
Man kan få stumper, når
noget knækker af en plante, der skal
flyttes, og som bare ligger på græsplænen
sidst på dagen, uden at vi aner
hvad det er. Man kan til nød lægge
en sten ved en plante, for at huske
16 17

den til når den engang skal flyttes
og måske taber en stump. Men man
skal ikke kunne sige “den dér kan jeg
gode lide” og så grave en hel plante
op. Vi har sjældne planter, som så kan
forsvinde,” advarer Bent.
Hvor får man lysten fra?
Det er vel ikke kun lugekuponer og
stumper af ønskeplanter, der får frivillige
til at smide lugejern og madkurv
i bilen og tage til Ledreborg. Hvad får
man oveni, siden flere kommer langvejs
fra og kommer igen og igen?
“Kom her”, siger Bent og tænder
computeren.
Stribevis af store billeder gløder på
skærmen fra bedet og parken. Billeder
af foreningens fem store bede
18
med et farvestrålende hav af 1.800
pæoner fra maj og gennem hele juni,
som tusinder af mennesker ser. De
svulmende røde skud i morgendug.
Hyggen omkring madpakker, termokander
og håndbajere en dejlig dag
sammen med andre rare mennesker.
At man må køre bilen med lugegrej
og sager helt med ind. Lyset over
parken en forårsdag. Mange forskellige
slags lys på forskellige tider.
Rådyr og fuglesang. Atmosfæren
ved tårnurets halv- og kvarttimeslag.
Bedets omtumlede historie. Slotsfolk
som kigger forbi, gartneren Henning
og lugebossen herself, Tove Vadsager.
Det kan godt være, pæongrene kan
have en forkert retning. Men retning
mod Ledreborg, det lyder hyggeligt.
Nyt fra lugeholdet
Af Tove Vadsager.
I 2012 har pæonerne på Ledreborg
haft glæde af et lugehold på ni personer,
som svingede lugejernet på 20
dage, i snit to personer ad gangen.
Det skal I have tusind tak for, men
bestemt også mere hjælp til.
Derfor skruer bestyrelsen op for den
belønning, som man får oveni glæden
ved de dejlige omgivelser:
Ikke alene får man fortsat en
lugekupon pr. gang og dermed rabat
for 50 kr. ved køb af nye pæoner hos
Pæoneksperten. Man får nu også et
ønskestykke af de pæoner, som skal
deles i bedet i Ledreborg, hvis man
kommer mindst to gange!
Den pæon, som man ønsker sig et
stykke af, skal mærkes, så jeg kan
føre liste over de ønskede pæoner.
Pæonerne kan kun deles hvert
fjerde år, så alle kan ikke få den
samme plante. Men det går nok med
de mange flotte vi har.
Hvis der er nogen, der bedre kan
en anden dag end nedenstående, kan
I bare ringe, så kommer jeg, samt jeg
indkalder jer via mails.
Venlig hilsen Tove tlf. 30 86 77 44.
LUGEDAGE PÅ LEDREBORG
FORÅRET 2013
Alle dage ca. kl. 10,30 til 15,00:
Mandag den 15/4
Torsdag den 18/4
Tirsdag den 23/4
Onsdag den 24/4
Onsdag den 1/5

Den gule pæon over alle, Paeonia
mlokosewitchii. Svært navn at udtale,
men dog til at huske ved hjælp af briternes
navn for den, Molly the Wich,
heksen Molly.
Foto Allan Høxbroe.
Den gule feber
Af Allan Høxbroe.
Gul feber er en tropesygdom, som
spredes af myg. Nogle gange kan
det dog også være en næsten febril
interesse, der spredes af pæoner med
gule blomster.
Sådan var det i hvert fald op til
årsmødet i Dansk Pæon Selskab 23.
februar, fordi foredragsholderen, som
skulle have talt om de gule, var tvunget
til at melde afbud.
“Jamen”, lød det fra tilmeldingskontoret,
“rigtig mange siger, de lige
netop glæder sig til dét foredrag”.
Sådan havde planlægningsgruppen
det også selv, så formand Peter
Lunding blev aftvunget en feberredning.
Han måtte som vikar træde ind
og klare de gule ærter lige ovenpå sin
frokost ved årsmødet.
Den gule heks
Det var også lige ovenpå Kirsten
Nielsens foredrag om Itoh’erne med
mange gule, så Peter holdt sig mest til
pæonernes gule rødder i naturen.
Her er der en klar nummer ét for
mange, nemlig staudepæonen Paeonia
mlokosewitchii fra Kaukasus.
Plantens dyder omfatter i følge
Peter Lunding ikke kun den gule
blomst, men i høj grad også det flotte
løv med den kølige blågrå farve, samt
de meget mørkt røde, tykke skud, der
kan stå imponerende op af jorden i
rimfrost om foråret. Der til kommer
smukke frøstandene, hvor det er de
sorte frø, der er spiredygtige og kan
blive til små pæonbørn af, mens de
røde ikke er fertile. Fremgangsmåden
ved frøformering er forklaret i gentagne
artikler i Pæontidende.
Næh, en lyserød gul...
Denne velfortjent berømte skønhed er
desværre ikke altid så gul, som man
for eksempel Bent Petersens utrolige
plante i sidste nummer af Pæontidende.
Mange har tværtimod stået
forbavsede med en cremegul eller
ligefrem lyserød eller hvid mlokosewitchii.
Men det er bare naturens
uorden, kunne Peter trøste med.
Planten jo nemlig en vildart, der
ligesom mange andre vildarter af
planter findes i forskellige nuancer
inden for et større udbredelsesområde.
Andre pæoner i området kan
også krydse sig ind, ikke mindst med
røde farver, men især indgår mlokosewitchii
i et større kompleks af flere
nært beslægtede arter og varianter.
Faktisk så nært beslægtede, at botanikerne
nu hælder til at regne dem for
én og samme art - P. daurica.
Én stor gullig familie
Tidligere skelnede man skarpt mellem
pæonerne i denne gruppe, men
forskningen i planternes gener viser,
at de hører tæt sammen. Dette kompleks
inkluderer blandt andet også
den eneste anden gule staudepæon,
P. wittmanniana. Den er typisk lidt
lysere, men også den spænder fra gul
til hvid og lyserød. Den har tilmed
to varianter med og uden behårede
fnugtknuder, hvor wittmanniana er
den behårede og den anden er underarten
P. wittmanniana var. nudicarpa.
Naturen deler og hersker
Mere gul er P. wittmanniana ikke i
Londons botaniske have Kew.
Foto Allan Høxbroe.
Forklaringen på denne uorden er,
at planter eksisterer over så lange
tidsrum, at de langsomt tilpasser sig
et landskab, der ændres af fx bjergkæder,
vejrmønstre og istider.
Forskerne har dog samme feber
efter den rigtige gule pæon som os
andre. Peter Lunding fortalte, at én
af dem efter eget udsagn ikke ville
dø for at få en mlokosewitchii, men
muligvis dræbe for at få én...
Ikke så gule staudepæon-hybrider
Så meget om naturens gule staudepæoner,
som mennesker selvfølgelig
har arbejdet videre på.
En af de bedste gule pæon-hybrider
fra kinesiske planteskoler er ‘Golden
Wheel’, som er køn omend ikke
meget gul. Der kan være lidt hvidt og
rødt i.
En anden, som Peter Lunding kunne
anbefale, er ‘Claire de Lune’, der
heller ikke er meget gul, men virker
kraftig og rigtig sund. Ingen af disse
har det blågrønne løv som mlokesewitchii,
men de er til gengæld ikke så
20 21

sarte. Sorten ‘Nova’ ligner ‘Claire de
Lune’ til forveksling, er rigtig flot og
blomstrer endnu tidligere.
Der er andre gullige hybrider som
fx ‘Roy Pehrson’s Best Yellow’, men
ingen kommer op i ret meget gult, og
ingen andre staudepæoner gør det heller.
Det gør flere træpæoner derimod.
Gule træpæoner
Paeonia delavayi er en rigtig spændende
træpæon med lidt små blomster,
men til gengæld livskraftig.
Ikke så gul kineser, ‘Golden Wheel’, netfoto.
Nogle individer er rigtig gule og
meget kønne, men arten spænder fra
gule til røde blomster. En variant med
blanke, gule kroneblade er kun 30 cm
høj og særdeles køn. Den er nok svær
at få fat i, men hedder P. delavayi
var. angustiloba f. trollioides.
Den anden, mere smørgule træpæon
er P ludlowii. En stor og kraftig
busk, også ganske køn, men mindre
hårdfør end P. delavayi. Den overlever
som regel den danske vinter, men
kan fryse kraftigt tilbage. Nogle har
den stående nær en lun kældervæg,
hvor man ser den trives rigtigt godt.
Flere i forsamlingen havde erfaringer
med hårdførheden af ludlowii. Én
dyrker den i det helt åbne land uden
at den fryser tilbage, og en anden
pegede på veldrænet jord som mere
afgørende end at beskytte mod frost.
Forædlede gule træpæoner
De vilde gule træpæoner er udgangspunkt
for forædling, der har ført til
sorter som fx ‘High Noon’. Man har
krydset de gule med traditionelle
suffruticosa og fået tæt, kraftig vækst
‘Claire de Lune, netfoto. ‘Nova’, foto Karsten Agersted.
Tre naturlige P. delavayi varianter og
nederst P. ludlowii, som bliver over to
meter høj. Fotos Allan Høxbroe.
som hos ludlowii, men også den lave,
lidt hængende, men meget smukke
‘Souvenir de professor Maxime
Cornu”. Den fik sit navn efter en professor,
som udtalte at han ikke kunne
se hvilken gavn, man skulle kunne få
af P. delavyi i en have. Det er en dog
en plante, som bør placeres højt.
En række forædlere har gjort meget
ud af at krydse ludlowii og delavyi
ind i de kinesiske træpæoner. De bedste
fik gule og større blomster med
tættere kronblade, og efter en tid kom
orange og rødt ind. Det skete ikke
mindst hos professor A.P.Saunders,
som fra 1920’erne til op i 60’erne
fremavlede 60-70 rigtige spændende
træpæon-hybrider. Eksempler er
‘Alhambra’, ‘Age of Gold, ‘Marchioness’
og ‘Black Pirate’.
Også den græske maler Nassos
Daphnis skabte et udvalg baseret på
Lutea-hybrider, som gruppen kaldes.
Han lavede fx ‘Gaugin’, ‘Nike’,
‘Hephestos, ‘Antigoneø og ‘Medea’
- alle sammen navne på græske guder,
sluttede Peter Lunding.
22 23

Pæonaktiviteter
Weekenden 17-20. maj 2013 kl. 10-18: Livsstildage på Ledreborg.
Dansk Pæon Selskab forsøger at få lov til at stå ved bedet med en fotostand,
fortælle om pæonerne, vise vores blad og hverve nye medlemmer.
Kig ned, hvis I tager til Livsstildagene.
Onsdag 29. maj 2013: Dansk Pæon Selskabs rejse afgår til Skotland.
Lørdag den 8. juni 2013 kl. 10-16: Så blæses der til samling for jysk
pæondag på Ravnkilde planteskole i Nordjylland, ”Himmerlands Plantesamling”,
Gl. Søvej 3, Sørup, 9530 Støvring. Medbring gerne en afklippet
pæon i flaske til dysten om “Årets pæon vest”.
Søndag den 23. juni 2013 kl. 12: Den traditionsrige sjællandske pæondag på
Ledreborg. I år: Spørg om alt om pæoner. Rundvisning i bedet og - håber vi
- i slotshaven. Medbring gerne en afklippet pæon i flaske til dysten om “Årets
pæon øst”.
Lørdag 12. oktober 2013, sted og tid oplyses i august-bladet: Sanseindtryk fra
Skotland. Pæonselskabets rejsehold vil medbringe billeder, dufte og smag fra
turen, ligesom det vil være muligt at købe pæoner fra Skotland og andre fjerne
verdensdele.
24
LUGEDAGE PÅ LEDREBORG
FORÅR 2013
Alle dage ca. kl. 10,30 til 15,00:
Mandag den 15/4
Torsdag den 18/4
Tirsdag den 23/4
Onsdag den 24/4
Onsdag den 1/5
Pæontidende udkommer om muligt i april, august og december.
Deadline den 1. i måneden forud.