pdf - 1 - Projekt R'lyeh

Darling er Død
- et scenarie om at vælge sin skæbne
Skrevet til Fastaval 2003
Af Mette Finderup

Forfatteren bukker og takker sine egne darlings ...
Kæresten/vennerne: Kristoffer Apollo, Lars Andresen og
Thomas Munkholt for en fælles forståelse for at skrive, for klap
på skulderen undervejs, gode råd, spændende tanker, mindeværdige
branderter og bare fordi, de er her.
Heltene: Jesper Klit og Laust Lauridsen for stædigt at udfordre
min selvforståelse og bevise, at man godt kan blive voksne og
særdeles respekterede individer - selvom man er en kaoshjerne.
Også tak til Thomas Bjerregård Nielsen for i en sen nattetime at
mumle: “Ondskab. Det er de mennesker, der ikke er i tvivl om, at
de er gode.”
Og 1000 tak til dem, der hjalp med spiltest: Lars Kroll, Anne
Ratzer, Anders Trolle, Louise Trolle, Sanne Pedersen, Anja
Kristensen og Sally Khallash. Det var en stor og besynderlig
oplevelse. Og til meget stor hjælp!
Og endelig en stor efter-Fastaval tak til de spilledere, der tumlede
Darling på kongressen: Kristian Nørgaard, Jacob Schmidt-
Madsen, Jorgo Larsen, Alex Uth, Kris Gabriel, Anders Trolle,
Lars Andresen og Lars Kroll. Nogle af jer kom med gode ideer,
jeg har indskrevet i sidebar’en i denne version 1.01. Jeres engagement
gjorde mig blød om hjertet. Og tændte nye tanker.
--------------------------------------------------------------------------------
Dette scenarie er skrevet på et mix af følgende stimulanser: Svensk landsholdshåndbold,
take-away fra den lokale thai-biks, te-blandingen ‘sure sokker’, Treo,
lakridskringler, Depeche Mode, Deep Purple og Kent
Følgende overspringshandlinger blev især benyttet: Arbejde, kigge ind i trist
køleskab, Animal Planet, RPG-forum og Galantas på nettet, Matador på TV4, telefonsamtaler,
at stikke til kæreste samt rastløse vandreture i lejlighed.
Tekst, tegninger, opsætning + det løse: Mette Finderup
Forsiden: Billedmanipuleret næsten til ukendelighed. Original lånt fra THW Kiel:
Staffan Olsson på lægten.
Oprindelige Foromtale
Indholdsfortegnelse - store linjer
Indholdsfortegnelse
Ide, forhistorie, plot og synops side 2-6
Spilpersoner og forskelle på de to sæt fra side 7
Regler fra side10
‘De fravalgte’ som bipersoner fra side 12
Startscener fra side 14
Hos de fire primære bipersoner fra side 18
Andre lokationer fra side 23
Værktøjskassen side 29
Bilag 1-5 fra side 31
Fælles materiale for begge sæt spilpersoner:
Kort over lejlighed 1 side
Stats til udklip 1 side
Stats til spil-leder 1 side
Mens-du-kører-scenariet-ark 2 sider
Tatovørnål forklædt som sprittusch 1 stk.
12-sidede terninger 2 stk.
Mørk mappe - Synderne
Karakterark 6 stk.
Navneskilte til bordet 6 stk.
Forseglet kuvert 1 stk.
Kopier til spil-leder af papir i kuverten 3 sider
Tegninger af bipersoner til udklip 1 side
Lys mappe - Dyderne
Karakterark 6 stk.
Navneskilte til bordet 6 stk.
Forseglet kuvert 1 stk.
Kopier til spil-leder af papir i kuverten 1 side
Handout: Livstidslinje 1 stk
Handout: Skema over Dyd og Synd 1 stk
Tegninger af bipersoner til udklip 1 side
Jeg har altid elsket Darling. Jeg har aldrig været i seng med hende, jeg har aldrig kysset hende - og knapt nok haft lyst til det.
Men jeg har altid elsket hende. På en anden måde, end de piger jeg har delt mit liv med. Og på en måde, der hverken handler
om køn eller alder. Måske er det fordi, hun i et kort øjeblik lukkede mig ind. Helt ind, hvor jeg så hendes sjæl. Den var sort og
grum og vred som ind i helvede. Men jeg så den.
Hun har altid lusket rundt et sted i kanten af min bekendtskabskreds. Og jeg har altid vist, at jeg ville skovle sand i Sahara for
hende, hvis hun bad mig om det. Nu er Darling død, og der bliver ikke mere ørkenvandring for hende og jeg. Det eneste, jeg
kan gøre for hende er, at vandre langs tråden, hun efterlod, og mærke trækket fra den, der haster imod mig fra den anden
ende. Hvor helvede endte du, Darling? Og hvorfor kaldte du ikke på mig bare to minutter før? Jeg var jo kommet spænende,
for fanden. Gispende efter luft med et hævet baseball-bat.
Der var seks mennesker i verden, der følte sådan for Darling. Det var også det eneste, de havde til fælles - troede de ...

Dette scenarie begyndte lang tid før, jeg begyndte at skrive det, nemlig allerede
da jeg spurgte en klog mand, hvorfor jeg har så forbandet svært ved at holde
fokus, når jeg arbejder kreativt. Hans svar kom uden tøven: at fokus først vil
komme, når jeg både har indset og er kommet overens med, hvilke værdier, der
dybest set driver mig.
Jeg gik hjem og grublede længe over det med ‘drivkraft’. Og endte i et
morads, hvor jeg måtte indse, at jeg måske slet ikke er ‘et godt menneske’. For
nede under min venlige og hollistiske verdenstanke lurer ‘mere-til-mig-værdien’
sammen med ‘mit-eget-frie-valg-frem-for-alt’ som et langt større drive end
‘fred-i-verden’ og ‘lad-mig-hjælpe-de-stakkels-børn-i-den-tredje-verden’. De to
sidste udsagn er bare ligesom mere acceptable i den pæne verden og over høflig
selskabskonversation. Og det gav flere overvejelser:
Selvom man ikke er et klassisk godt menneske, behøver man jo ikke ligefrem
at være et ondt menneske. Der må være en ret stor gråzone imellem, men hvor
går grænserne? Har samfundet en klar definition? Og ændrer den sig over tid?
Mange af de klassiske synder, som ‘Stolthed’, er jo på positiv-listen i det moderne
samfund, mens det var en horribel egenskab i Viktoriatiden. Modsat er en
klassisk kristen dyd som ‘Mådehold’ nu ret ugleset, hvis man vil være noget ved
musikken i dagens Danmark. Mådehold findes - i form af f.eks. Janteloven – og
den almene holdning er, at Mådehold ikke længere er nogen særlig velset værdi.
Scenariet ‘Darling er Død’ handler om valget mellem godt og ondt. Det handler
om kærlighed og venskab, der er så dybt, at det i sig selv vil kunne få mennesker
til at revidere på deres værdisæt - mon det sker for spillerne? Det handler
om, om vi bør stræbe efter at være gode mennesker eller snarere leve, som
dem, vi er - og hvordan vi vælger, når forskellen bliver tydelig, og vi får et reelt
valg. Scenariet handler om, om disse personlige valg ændres, når der kommer
en objektiv ‘sandhed’ udefra og fortæller os, hvordan det hele ‘bør’ være. Om
vi vælger og handler anderledes, det øjeblik, samfundet eller historien (eller
vores egen syge fantasi) råber os ind i hovedet, at ondskab findes, og at vi skal
vælge side eller følge vores præ-programmerede livslinje. Følger spillerne
strømmen? Eller vælger de om for samfundets, hinandens eller deres egen
skyld? Jeg har ikke selv noget svar - men jeg vil dælens gerne høre fra dem, der
har.
Rigtig god fornøjelse
Mette Finderup
Tankerne bag ‘Darling er Død’
Hvorfor hedder Darling
‘Darling’?
Det gør hun, fordi scenariet ER
en fucking Darling: At skrive
spilpersonerne som et spind af
De syv Dødssynder og
tilsvarende Dyder... Jamen helt
ærligt...
Heldigvis voksede plottet frem,
så Synder og Dyder kom i centrum
i stedet for, at de bare var
et skelet at bygge spilpersoner
på. Men det er altså stadig et
Darling-scenarie ...
2
Forord
Q.Y.M.A.
- questions you might ask

I ‘Darling er død’ er der 12 spilpersoner. De er fordelt på to sæt: bad guys og
good guys (aka Dødssynderne og Dyderne, men mere om det senere). Du kan
ved spillets begyndelse lade spillerne vælge - eller selv vælge for dem - hvilken
af grupperne de skal spille, og det andet sæt spil-personer forvandles automatisk
til deres modstandere og til de vigtigste bipersoner i scenariet.
For ikke at komme ud i en uoverskuelig historie med to separate scenarietekster
har jeg tilladt et lille kunstgreb, som gør det hele meget lettere: Lige
gyldigt hvilket sæt spilpersoner, I vælger at spille med, er historien den samme.
Det er derfor, jeg har placeret en person kaldet ‘Darling’ i begge lejre: Lige
gyldigt om spillerne er Dødssynder eller Dyder, er det dem, der skal ud at lede
efter en af deres egne, og det er altid de andre, der har bortført vedkommende.
På samme måde er det altid spillernes Darling, der har fundet ud af, hvordan
historien hænger sammen og har været på research i de tyske arkiver, mens den
anden lejr altid ved, hvem spilpersonerne er og er i fuld gang med at lede efter
dem.
Når det HAR en betydning, om vi taler Synder eller Dyder, vil det stå skrevet
i teksten således: Helene/Iben, hvor bold er Synd og Dyd står i italic.
Kender du den slags mennesker, der aldrig har holdt en fest eller inviteret dig til
en middag? Hvor du kender ham eller hende rigtig godt, men ikke aner, om
vedkommende har designermøbler eller familiebilleder på væggene, fordi du
aldrig har været inviteret hjem? Mennesker, som man i stedet møder på
tomandshånd på cafeer, hvor man snakker dybt og længe om stort og småt i
livet? Sådan et menneske er Darling.
Darling er en stærk og intens kvinde i 30’erne. Hun lever som freelancejournalist/forfatter
og har en stor omgangskreds af beundrere, løse bekendtskaber,
kilder, ressourcepersoner og nære venner. Spil-personerne hører primært til den
sidste kategori, men før dette scenarie har de aldrig været samlet, og mange af
dem kender ikke engang til hinandens eksistens.
En morgen vågnede Darling ør af nattens drøm. Den havde både været overrumplende
og følelsesladet og detaljeret, og den lod sig hverken ryste bort af en
vandretur langs vandet eller af diskussioner om betaling for en tekst med en ligegyldig
kontormus. Da Darling kom hjem, gnavede drømmen stadig i hendes
knogler og hviskede om et fjernt Rumænien i en anden tid, hvor landet ikke
engang hed Rumænien. Hun satte sig til tasterne og skrev, og mens hun smagte
på ordene, blev ideen til form. Hun ville researche drømmens detaljer til bunds,
for hun anede en stor artikel/roman gemt i dens fortælling. Det skulle vise sig,
at hun fik ret ... men at det også var en historie, hun ikke havde lyst til at dele
med offentligheden ...
Et par uger senere sad Darling hos en clairvoyant. Meget spændt - og også lidt
3
Forhistorien
Scenariet har et kunstgreb, du lige skal have fod på
Forhistorien: Før Darling forsvandt

anspændt - for hendes research havde afsløret, at detaljerne i hendes drøm
passede lidt for godt, og var alt for præcise i forhold til den minimale viden,
hun havde om området, nu kendt som Rumænien, på den tid.
Den clairvoyante fik bid. Hun mente ikke alene, at Darling ganske rigtigt
havde levet i et anspændt Rumænien for adskillige generationer siden, men
mente også, at Darling havde en adgang til tidligere liv, der nærmest kunne
sammenlignes med en tresporet motorvej i myldretid: Inkarnationerne væltede
frem i høj fart. Flere af dem med navn - alle med en klar indikation på, hvor de
havde levet hvornår.
Darling har tilsyneladende været en del rundt i sine mange liv. Hun har altid
været en del af den velbjergede del af samfundet, har altid været en kvinde og
har aldrig været inkarneret i hverken Østen, Egypten eller andre eksotiske steder
- hvilket den clairvoyante synes er ret besynderligt, for det plejer at vrimle
med indiske slaver og køns-skiftere i hendes praksis. Det er også besynderligt,
at Darling inkarnationsmotorvej stopper brat, da hun når det sjette århundrede i
Rom. Før da er alt sort i Darlings hukommelse. Det er, som var hun først skabt
som åndeligt væsen på dét tidspunkt - og det er lige præcis det, der er sket, men
mere om det senere.
Darlings seneste inkarnation, Sigbritt von Kähler, døde i Hannover under krigen.
Hun var dengang en prominent del af det pro-nazistiske aristokrati, som
aldrig mærkede krisen kradse på egen krop. Hun var også så omtalt en person,
at det formentlig ville være muligt at finde materiale på hende i dag, så Darling
tog til Tyskland for at grave i arkiver og om muligt finde et foto af den krop,
hun tilsyneladende selv havde boet i engang. Det lykkedes til fulde, men der
ventede et par chok undervejs.
Darling fandt sit foto. Den clairvoyante havde advaret om, at det kunne være
en tom følelse, fordi hun måske ikke ville opleve den genkendelse, hun søgte,
men Darling oplevede det stik modsat. Hun var ikke et øjeblik i tvivl, for
billedet af Sigbritt var så vellignende, at det var, som at se et foto af Darling
selv til et kostumebal. Hun fandt også frem til, at Sigbritt havde lidt en traumatisk
død, og da Darling kom så langt med Sigbritt liv, at hun også fandt billeder
af hendes omgangskreds, blev det for alvor spooky, for Darling var
tilsyneladende ikke den eneste, der havde boltret sig i tyskertiden, og blandt de
mange venner og forbindelser i arkiverne, fandt Darling ikke mindre end seks
ansigter, hun genkendte blandt nutidens venner i Danmark - og det er
naturligvis spilpersonerne, der er tale om.
Da scenariet begynder, er Darling klar til at sætte de øvrige spilpersoner ind i
sin viden. Det er derfor, hun har bedt dem mødes med hende på Cafe Jazzy.
Hun har nu brugt endnu et par måneder på at tænke, lede, snakke med kloge
folk, analysere og gå i trance, og hendes intuition har været i 5. gear hele vejen.
Med hjælp fra en præst, den clairvoyante forbindelse og bunker af støvede
bøger har Darling nu fundet ud af at:
4
Forhistorien

− Darling og de seks spilpersoner har levet deres liv i samme cirkel generation efter
generation.
– Det tyder på, at dem, der er gift med hinanden, altid har været gift, og at søskende
altid har været søskende: Relationscirkelen er altid ens.
– De har formentlig taget deres udseende og køn med sig gennem inkarnationerne.
– Darling er overbevist om, at de er inkarnationer af De syv Dødssynder/De syv
store Dyder. Hun er selv Vrede/Klogskab.
– Flere af dem har op til flere gange prøvet at dø en traumatisk død.
– De flytter rundt på det vestlige landkort som et andet EU-formandsskab. Det er
måske et tilfælde, de nu er i Danmark (note til Spil-leder: Ja, det ER et tilfælde).
– Deres modsatte pol inkarnerer med dem. De syv store Dyder/De syv Dødssynder
flytter altid med. Og lever altså som en lignende vennekreds et andet sted i
Danmark.
– Det siges, at så længe Dyderne og Synderne lader hinanden i fred, sker der ikke
det vilde. Hvis de kommer op at slås, vil det give genlyd i verden - det skete sidst i
Tyskland i 40’erne.
– Der kan sagtens gå flere liv, hvor ingen af de 14 implicerede aner uråd og begynder
at handle.
– Det siges også, at hvis Dyderne og Synderne bliver bevidste om deres egne
respektive inkarnationer, og den ene fraktion udrydder den anden, vil
Dyden/Synden for altid forsvinde fra jorden, der så vil være omdannet til en slags
Helvede/Paradis - dette sidste store slag er af mange religionsteoretikere omskrevet
til dommedagstanken.
– Det er ikke lige gyldigt, hvordan Synderne og Dyderne evt. slår hinanden ihjel. Det
skal ske i følge Skærsildens konventioner. Det drejer sig for Vrede/Klogskabs vedkommende
om sønderlemmelse (og det er denne død, Darling har prøvet flere gange).
– Til dags dato er det i sagens natur ikke sket, at de to hold både er blevet klar over,
hvem de er og har fået udslettet det andet hold.
Da scenariet begynder på cafeen, sidder de seks spilpersoner klar til mødet,
men Darling, der havde tænkt sig at lægge kortene på bordet, dukker aldrig op.
Hun er fanget et sted i byen. Og måske er Darling død. Det er op til dig.
Darlings snusen rundt har fået den anden fraktion til at røre på sig. Hun har
gennem sin research fået kontakt med Ruben/Sune, der lod som ingenting og
lokkede hende i et baghold. Spilpersonernes modstandere har allerede styr på,
hvem de selv er, og de er fuldt enige om, at denne inkarnation skal være den
sidste, så de er aktivt ude at lede efter deres modstandere og finde ud af, hvem
af dem, der er hvem, så de kan tage livet af dem på de reglementerede måder.
5
Plot-kassen
Spotlight, spotlight... Dette er
plottet i ‘Darling er Død’

Et kvalificeret bud på scenariets forløb
Spil-personerne mødes på cafeen efter et flash-forward, hvor spillerne får lidt
action. På cafeen ser de hinanden an. De venter på Darling, men hun kommer
ikke. Bartenderen blander sig og giver dem en kuvert fra Darling, hvor der i
korte træk står, at hun er overbevist om at hun selv er inkarneret Vrede, og at
dyderne er ude på at slå hende ihjel/at der er sket hende noget meget voldsomt,
og at spilpersonerne også er i fare, og at de hellere må holde sig nogenlunde
samlet.
Spillerne vil (efter al sandsynlighed) dels begynde at diskutere, om der er sket
en kortslutning i Darlings hoved, om andre spiller hende et puds, om hun tager
pis på dem, eller om hun har ret. Og spillerne har via deres informationer på
karakteraket en del ledetråde at hive i i vilkårlig rækkefølge. De kan f.eks.
trænge ind i Darlings lejlighed, tale med den besynderlige nabo og finde et foto
i posten, der tyder på, de også selv er indrullet i denne sag. De kan også besøge
en præst, der tror på Darlings vanvidshistorie, og som også tror på, at resten af
banden er enten Synder eller Dyder, og som vil have dem til at tage ansvar ud
fra et kirkeligt og følelsesladet perspektiv.
Måske vælger spillerne at tale med filosoffen, der vil diskutere godt/ondt med
dem på et objektivt plan og forsøge at få dem til at sige med deres egne ord,
hvad der i deres øjne er forskellen på godt og ondt. De kan også opsøge den
clairvoyante, der kan fylde hullerne i Darlings forhistorie og spørge til deres
følelser i forhold til Darling og puste til hele det skæbnesvangre ved historien,
eller de kan besøge Darlings medhjælper, der er et helt almindeligt paranoidt
hverdagsmenneske, der vil stille spilpersonerne til ansvar og kræve svar på,
hvordan hendes egen fremtid kommer til at forme sig .
Imens kommer verden udefra til dem. Spilpersonerne modtager måske en
pakke med et dødt dyr i. Folk kommer til dem på gaden og stiller dem besynderlige
spørgsmål. Verden synes at ændres en smule, og de møder en ubehagelig
fyr, der tilsyneladende har været Darlings elsker.
En eller flere af spilpersonerne vil formentlig ende hos en tatovør og lade sig
mærke med et besynderligt symbol. Og den styrke, vedkommende føler ved forvandlingen
kan starte en kædereaktion hos dem alle. De er nu ved at være klar
til at tage en beslutning om, om de blot vil forsøge at redde Darling, eller om de
vil tage kampen op mod ‘fjenden’ - og hvordan. Det lægger op til endeligt klimaks
i lejligheden, hvor menneskehedens skæbne måske bestemmes.
Scenariets struktur og ånd
Som du kan se, har jeg ikke kunnet lave en klippefast gennemgang af, hvordan
spilforløbet bliver i ‘Darling er Død’. Det skyldes, at rollespillets helt essentielle
grundsten (i hvert fald for mig) er det frie valg, hvor spillerne kan føre
historien hvorhen, det skal være, og hvor den gode spil-leder alligevel formår
at få scenariets pointer og plot frem. I ‘Darling er død’ er spørgsmålet om,
6
Synops
Q.Y.M.A.
- questions you might ask
Hvordan hænger det sammen
med den udslettelse?
Hvis den ene fraktion alle
sammen udryddes ifølge
skærsildens konventioner (se
skema i Darlings kuvert/
Handout), vil taberen forsvinde
fra jorden i al evighed. Slut
med Dyd eller Synd for altid.
Velkommen til Paradis eller
Helvede på jord..
Hvis blot en enkelt af Synderne
eller Dyderne dør på anden vis
- hvis f.eks. Vrede koges i olie i
stedet for at blive sønderlemmet,
eller hvis nogen af dem bare
bliver skudt eller dør af alderdom,
er det ’game over’, og
de vil alle reinkarnere og få
chancen for at slå hinanden til
lirekassemænd i et nyt liv.
Hvis hverken Dyderne eller
Synderne finder ud af, hvem de
er i en inkarnation, sker der
ikke det store i verden, men når
de to fraktioner begynder at
bekrige hinanden, giver det
genlyd på jorden. Det skete
f.eks. i forbindelse med 2.
verdenskrig.

hvorvidt spilpersonerne tilkæmper sig en form for personlig frihed hele
omdrejningstemaet i scenariet - og derfor vejer spillerens frihed til at boltre sig
naturligvis også tungt i strukturen.
Scenariet har et par faste scener i begyndelsen, der bringer spillerne i samme
‘gear’ og samler sig igen en fast scene mod slutningen. Disse scener beskriver
jeg for dig her i teksten, men i midten af scenariets hersker kaos.
I midterdelen bør du tænke på scenariet, som når du kører en kampagne. Lad
spillerne lege med historien. Følg deres flow. Slap af og improviser. Flyt rundt
på handouts og informationer, som det passer dig, så de får spillet til at flyde i
stedet for at skabe flaskehalse: Hvis spillerne ikke lige får opsøgt Darlings lejlighed,
og du alligevel synes, de bør have den pistol, de ellers ville finde dér, så
flytter du bare pistolen, så de måske i stedet får den forærende af præsten, der
er bekymret for dem. Hvis det passer bedst i flowet, at Sunes lejlighed ligger
tæt på Darlings, så gør den bare det. Lad både spor, bipersoner og informationer
være dynamiske. Det eneste, du skal holde styr på er, hvem det nu lige er,
der har fortalt spilpersonerne hvad, og så skal du naturligvis holde spilpersonernes
interne rollespil i kog (især, hvis I spiller Synderne). Frem for alt, skal
du være opmærksom på spillernes oplæg, så du kan brodere videre på dem. Det
skulle alt sammen meget gerne hjælpe med til at sætte spillerne - og dig selv - i
et reelt centrum frem for at I skal halse af sted efter min historie.
I samme ånd, har jeg indbygget åbenlyse valg til dig som spil-leder undervejs.
Du kan enten overveje dem på forhånd, eller du kan ride med på bølgen og
vælge i løbet af scenariet afhængig af spillernes kurs. Jeg tror, jeg selv ville
vælge at have en nogenlunde ide om, hvad jeg gerne vil, men være åben for
ændringer, hvis jeg skulle få en helt anden spillerflok end forventet. Det drejer
sig især om det store valg om, hvilke af de to sæt spilpersoner, du vil præsentere
spillerne for - eller om du hellere vil lade dem vælge selv. Det drejer sig
også om, hvilke sekundære bipersoner, du vil bruge, om du vil bruge nogle af
de mindre scener fra værktøjskassen, og om du f.eks. vil lade præsten være på
spilpersonernes side, uanset hvem de er, eller om han har et håb om, hvilke af
de to fraktioner, der vinder (og hvad hans håb er). Du vil være meget klogere
på dine valgmuligheder, når du har læst lidt længere.
Hvis du er en af den slags spil-ledere, der er tryggest med et fasttømret skelet
på scenariet, kan du kigge i værktøjskassen og stykke din egen rækkefølge
sammen af det deri, du tror vil fungere bedst. Du kan også opfinde helt andre
småscener. Gør, hvad du vil. Gør scenariet til jeres i stedet for mit.
Kort beskrivelse af spilpersonerne
Måske er det aller- allervigtigste i dette scenarie at du kan alle syv Dyder og
Synder på fingrene, så du i søvne kan fortælle, hvem af personerne, der er
hvem, og du har styr på spilpersonernes interne relationer. Jeg vil hellere anbefale
dig at bruge kræfter på at læse spilpersonerne to gange end på at memorisere
mulige ekstrascener. Hvis du ‘kan’ spilpersonerne, kan scenariet (næsten)
ikke gå galt.
Scenariets opbygning og ide
Investigation-Alert:
Information skal være
tilgængeligt
Når spillere løser
gåder, glemmer de
desværre ofte at spille
med følelserne. Vær
opmærksom på, at dine
spillere kan gå i voldsom
detektiv-rush - og
slå ned på optræk til
logisk tomgang.
Lad informationen
komme let til spillerne.
Bipersonerne vil f. eks.
hellere end gerne
smide, hvad de har i
hænderne for at tale
med dem, for de aner
jo også, at noget stort
er på spil. Det er det
moralske dilemma, der
er bærende for historien,
og derfor skal det
ikke være svært at få
kontakt med mennesker
eller komme ind i lejligheder.
7

Her får du først spilpersonerne i den helt korte udgave - så kan du senere læse
deres egentlige personark
De Syv Dødssynder
Helene
Frådseri. Et overskudsmenneske, der vil det hele og sluger livets muligheder
med en imponerende appetit. Har både karriere, mand og børn og venner. Hun
er søster til Darling, har en affære med Daniel og er gift med Stig.
Stig
Stolthed. Også et overskudsmenneske, der ser muligheder frem for problemer.
Leder i et stort, dansk firma. Gift med Helene, Svoger til Darling og mentor for
Line.
Line
Misundelse. Leder efter sin egen sandhed i andre menneskers adfærd. Er lige
begyndt sin karriere, og fungerer som ‘livslærling’ hos Stig, veninde med
Darling, veninde og roommate med Anne.
Anne
Gerrighed. Et forsigtigt menneske, der holder godt fast i det, hun har. Har stabilt
job, er veninde og roommate med Line, veninde med Darling og halvsøster
til Ruben.
Ruben
Dovenskab. Ruben er en multikunstner fyldt med talenter, som ikke kan tage
sig sammen til at blive til noget. Han er halvbror til Anne, Darlings ven og
blodsbror til Daniel.
Daniel
Begær. Lysten driver værket her. Daniel er ultrafokuseret på det, han vil have,
men han skifter hurtigt mål. Han er lige blevet færdig med sin uddannelse. Er
barndomsven med Ruben, ven med Darling, og Helenes elsker.
Darling
Vrede. Freelance-journalist. Darling er drevet af en indre glød og det, hun lige i
øjeblikket synes, er rimeligt. Hun kender alle de syndige spilpersoner, og hun
hader Dyderne.
De syv Dyder
Rolf
Tro. Elitesvømmer, der er kommet til tops ved at tro på hierarkier, regler og et
simpelt liv. Patriot. Bor stadig hjemme. Rolf er barndomsven med Sune, ven
med Darling og Eriks yndlingsnevø
Spilpersonerne kort
Q.Y.M.A.
- questions you might ask
Hvorfor er det netop Vrede og
Klogskab, der er valgt fra som
spilpersoner?
Vrede er valgt fra, fordi hun
for nemt (i de forkerte hænder)
kunne tage for meget plads
op og rykke spilbalancen i
gruppen.
Klogskab er svær at spille.
En rollespiller vil i praksis
bruge sin egen intelligens, og
vel er det meget svært at
spille dummere, end man er -
men det er endnu sværere at
spille klogere.
8

Erik
Næstekærlighed. Har et mellemstort firma og gør et stort arbejde for velgørenhed
og for at glæde andre mennesker. Erik er en jovial mand. Han er Rolfs
onkel, Darlings gamle chef og gift med Christine.
Christine
Håb. Medarbejdende hustru. Kan ikke helt falde til i rollen, men leder efter
noget bedre og en quest i livet. En stille optimist. Christine er gift med Erik.
Veninde med Darling. Klient hos Iben.
Iben
Mådehold. Mor til to og advokat uden ambitioner. Iben søger balancen og er
lidt martyragtig (som æselet i Peter Plys). Hun er Darlings veninde, Christines
advokat og søster til Irene.
Irene
Retfærdighed. Freelancejournalisten, der taler de forsmåede og enkeltpersonernes
sag. Indædt og furie-agtig. Hun er søster til Iben, ven med Darling og
stamkunde hos Sune.
Sune
Styrke. Benet og senet i krop. Stærk og udfarende i sind. Han arbejder som
bartender og er businessven med Irene, er ven med Darling og bedste ven med
Rolf.
Darling
Klogskab. Forfatter. Dydernes Darling er klog, analyserende og kølig. Meget
mere hjerne end krop. Hun kender alle de dydige spilpersoner.
Forskellen på good guys and bad guys
Du har som sagt mulighed for at vælge, hvilket af de to sæt spilpersoner, du
udleverer til spillerne. Her får du de største forskelle på de to hold. Dem kan du
også tage med i overvejelserne, når du skal overveje, om du evt. vil lade
spillerne selv bestemme, om de vil være good eller bad guys.
– Synderne er sværere at spille end dyderne. Der er større udfordring i dem.
Modsat vil en spiller, der elsker personrollespil måske blive lidt skuffet over de
manglende dybder i Dyderne.
– Synderne er de største individualister, mens der er indbygget en stor fællesskabsfølelse
ind i Dyderne.
– Synderne har indbyrdes problemer; her er utroskab og misundelse mellem
linjerne. Dyderne er mere clean.
– Synderne er udpræget kaotiske i deres hoveder. De har vrøvl med baglandet
og føler stærkere for deres venner end for deres familie. Dyderne er derimod
bygget på de basale samfundsværdier. De har ordnede familieforhold.
– Synderne føler stærkt og passioneret. Dyderne er platoniske og åndelige. Der
er ikke megen sex at hente dér.
– Dyderne er mere bevidste om, at de er gode mennesker, end synderne er.
Forskellen på de to sæt spilpersoner
Erfaring fra spiltest
Pas på, at tiden ikke løber
fra dig. Scenariet kan
sagtens spilles på 6 timer,
men der kan også gå 10,
hvis du ikke har fat i
pisken.
Q.Y.M.A.
- questions you might ask
Hvorfor virker Dyderne
onde? Og hvorfor virker
Synderne gode?
Fordi man vel ikke nødvendigvis
behøver at sætte
synd og ondskab lig hinanden.
Og fordi der er en
pointe i, at verden har
udviklet sig og med den
vores moralkodeks.
9

Med Synderne er der lagt op til persontungt rollespil. Her er en god mulighed
for intrige, og det vil formentlig blive de interne diskussioner, diskussionerne
med de primære bipersoner og selve det moralske dilemma, der vil være i
fokus. Til gengæld vil selve plottet måske blive skubbet lidt i baggrunden.
Et af de spændende spørgsmål hos Synderne er, om de vælger at tolke, at
tiderne er ændret, så de i virkeligheden er good guys i dag - eller om de måske
vælger at ofre sig for at dyden kan herske på jord til evig tid.
Der er også plads til masser af rollespil hos Dyderne. Men de er mere afdæmpede,
og du får mere brug for at opfinde bipersoner undervejs. Dyderne får ikke
‘sandheden’ at vide fra begyndelsen, og flere af de vigtige bilag ligger ikke i
cafe-scenens kuvert, som de gør hos Synderne, men skal i stedet findes rundt
omkring på lokationer og hos fremtrædende bipersoner. Sandheden kommer
langsomt, og med Dyderne som spilpersoner vil plottet træde mere i forgrunden
og scenariet vil i højere grad udvikle sig som investigation.
Et af de spændende spørgsmål hos Dyderne er, om de kan få sig selv til at
handle ondt for at gøre godt. Om de kan forsvare at flå andre mennesker fra
hinanden og stadig føle sig som tjenere for den overordnede godhed.
Reglerne - Det variable spilsystem
Der er et meget enkelt spilsystem i ‘Darling er død’. Det er organisk, så du
enten kan lade spillerne bruge det meget eller helt ignorere det. Og der er en
ekstra mulighed i at uddele egentlige hitpoints, hvis du har lyst til at køre meget
action ind i scenariet - og godt kan lide at gøre den slags med terninger.
Under alle omstændigheder bør du begynde med at forklare spillerne, hvordan
de læser tal-skemaet på deres karakterark. Selv, hvis du ikke har tænkt dig at
slå terninger, kan tal-fortrolige og analysestærke spillere få en ekstra dimension
ud af deres karakter ved at læse tal-linjerne.
Hver spiller har 7 talrækker, der går fra 12 i den ene ende over 0 og ud til 12 i
den anden ende. I hver ende af tallinjen er to egenskaber, der er modsatte
hinanden. Farven på linjen angiver, hvor spilpersonen ligger i det pågældende
spændingsfelt. 0 er balancen mellem de to poler. Hvis en spilperson har 0, svarer
det til, at han i enhver situation kan agere på den af de to handlemåder, han
ønsker, og han kan skifte handlemønster fra situation til situation. Hvis han derimod
‘slår ud’ til en af siderne, vil han have en tilbøjelighed til at vælge dén
handling frem for den anden i de fleste situationer. Jo højere, en spilperson
scorer på en af linjerne, des større er tilbøjeligheden til at handle således i en
given situation.
Eksempel:
Iben har 0 i værdien risikovillighed/sikkerhedsorienteret. Irene har 8 i risikovillighed.
Rolf har 8 i sikkerhedsorienteret. De tre står uden for den lejlighed, de
mener, Darling holdes indespærret i.
Irene er tændt og er parat til at gøre det, hendes personlighed har det bedst
Regler - de variable
Vil du have endnu mere
investigation?
Hvis du ikke spiller ‘Darling
er Død’ på Fastaval, men over
flere aftener derhjemme, kan
du vælge helt at lade være
med at give spillerne Darlings
kuvert i cafeen. De kan
sagtens finde ud af det hele
alligevel ved at finde hendes
lapper og informationer rundt
omkring. Men vær opmærksom
på, at det tager tid og
flytter fokus fra scenariets
tema. Det kan ikke anbefales
til et con-spil.
10

med: Gå den direkte vej ind og redde veninden (hvilket egentligt er meget
rimeligt i betragtning af, at Irene er Retfærdighed). Rolf er bekymret og vil
hellere vente. Han aner ikke, hvad der venter derinde, og måske venter fjenden
på ham og er bevæbnet. Iben kan med sit 0 tænke frit uden ‘støj’ fra sin personlighed.
Denne gang tager hun Rolfs parti, og de to får talt Irene ned på jorden.
Måske vil enten du eller spilleren gerne slå en terning for Irenes handling. I
dette scenaries system slår man ikke for at klare noget - man slår derimod for at
vinde retten til at vælge frit. Derfor er det ligegyldigt, om det er den ene eller
den anden af de to modstillede egenskaber, spilleren gerne vil bruge i sit spil.
Det er det samme slag:
Man ser. hvilket tal, man slår ud på på linjen. Så slår man sin D12. Hvis man
slår mere end sit udslag, har man vundet retten til at vælge sin handling.
I Irenes tilfælde har hun 8 i risikovillighed. Hvis vi siger, hun slår en 9’er, kan
hun gøre, som hun vil. Spilleren kan således stadig vælge, at Irene helst vil
tromle ind i lejligheden. Men hun kan også vælge at lade hende gå i den anden
grøft og for en sjælden gangs skyld blive rigtig bange for sit eget skind.
Selvfølgelig kan du lægge en sværhedsgrad på terningeslaget i forhold til situationen.
Du kunne f.eks. have ladet Irene slå sin risikovillighed -2, så hun ‘kun’
skulle slå 7 og derover for at vinde retten til at vælge.
Husk, at spillerne selv skal sætte deres moral-akse - og fortæl dem, at de gerne
må flytte frem og tilbage på den, hvis de synes, den ændrer sig under spillet.
Bemærk, at spilpersonernes variable par ikke er ens. Det skyldes, at de primært
er skabt for at visualisere karaktererne på en anden måde og på denne måde
skaber et typisk billede af spilpersonerne.
For at du kan have et overblik over de enkelte spilpersoners variable, er deres
score samlet på den side, du kan bruge, når du skal køre scenariet. Den ligger
sidst i scenariet.
“Jamen, jeg vil slå endnu flere terninger!”
Med scenarier følger tre basisstats og hitpoints til hver spiller. Dem kan du
klippe fra hinanden og dele ud, hvis de kommer op at slås, og hvis du synes,
terninger er måden at afgøre kamp på, eller hvis du gerne vil give dem fornemmelsen
af, at NU bliver det farligt. På ‘Angreb’, ‘Forsvar’ og ‘Undvige’ er maksimum
20. På ‘Hitpoints’ er maksimum 30.
Jeg kører selv mine kampe systemløst, men hvis du har lyst til andet, er dette
system ultrasimplet og som med de variable par brygget til lejligheden:
Når man angriber, undviger eller forsvarer sig, slår man 2d12. Hvis man slår
under sin stat, har man klaret slaget.
Man kan på forhånd vælge enten at undvige eller forsvare sig mod et angreb.
Hvis man klarer sit undvige-rul, tager man ingen skade. Hvis man klarer sit
11
Regler i kamp
Q.Y.M.A.
- questions you might ask
Hvorfor er nogen af
variablerne så ekstreme?
Indrømmet. Det kan være
svært for f.eks. Daniel at
komme uden om sin risikovillighed
på 10, hvis han skal
slå terninger for at gøre det.
Men for dælen: Når man nu er
omvandrende Begær, så går
man altså meget sjældent på
listesko.

forsvars-rul, deler man skaden fifty-fifty med sin modstander.
Skade ryger direkte fra hitpoints. Et skud giver 1d12. Et slag 1d12 divideret
m. 3. Et slag med genstand 1d12 divideret m. 2. Slår man 12 må man rulle
skade igen.
I praksis vil jeg anbefale dig at køre skaden i hemmelighed og dele ud, som
det passer til flowet.
Bemærk, at Stig (Stolthed) naturligvis tror, han har maksimum i alle stats. De
stats, Stigs spiller får og dem, du har på spilleder-arket, er ikke ens.
Hvis spil-personerne på et tidspunkt i scenariet tager deres skæbne på sig og
lader deres mærke tatovere på et synligt sted (se s. 26), bliver de overmennesker.
En slags avatarer. Herefter har de automatisk succes i kamp og har plushvad-du-nu-synes
på deres skade.
I samme ånd som der er i tanken omkring den dynamiske midterdel af scenariet,
er det meningen, at du skal jonglere frit med det sæt spilpersoner, spillerne
ikke vælger, og som i stedet forvandles til bipersoner. De skal skabe stemning,
være synlige modstandere og udfordre spilpersonerne på deres vej.
De fravalgte spil-personer har i deres roller som bipersoner fire karakteristika,
du skal huske:
1. De er klar over, hvem de selv er. De er derfor i den grad eksponenter for
deres synd/dyd. Spil dem til grænsen, og vælg i første omgang dem ud, du
synes er sjove og oplagte at spille. Senere kan du fylde ud med resten.
2. De har alle ladet sig tatovere med deres mærke for at træde i karakter. Dette
mærke er enten synligt eller lige til at vise kålhøgent frem under et opsmøget
skjorteærme.
3. De opfører sig mærkeligt. Det gør de, fordi de har en klar formodning om,
hvilke seks mennesker, de leder efter, men stadig mangler at finde ud af, hvem
af spilpersonerne, der er hvilken synd/dyd. Det betyder, at de stiller de særeste
spørgsmål på de særeste tidspunkter til spilpersonerne. Her er et tænkt eksempel,
hvor en af bipersonerne midlertidigt er diskenspringer på en cafe:
“Så du vil gerne købe en sandwich? Er du sikker på, at du synes, den er pengene
værd? Nå, det synes du. Men er den nu stor nok? Vil du ikke hellere have
en større? Der er én ude bagved. Du kan få den gratis, hvis du selv henter den.
Men det gider du måske ikke?”
4. Bipersonerne er ikke bange for at dø, sålænge det sker på en anden måde end
efter skærsildens forskrifter. De kender alle til de besynderlige regler om
udslettelse, og er overbeviste om, at har verdens skæbne i deres hænder. Derfor
Bipersoner - den anden fraktion
Q.Y.M.A.
- questions you might ask
Hvorfor bruge en D12 til
spilsystemet?
Fordi det er synd for D12. Det
er den oversete terning, som
altid keder sig i bunden af
posen. Dette system er en
hyldest til det glemte, men
‘regulære, dodekaeder’, som
D12 hedder på fint sprog.
‘Vi er dem, spillerne ikke vil lege med - bipersoner

ser de f. eks. ingen grund til at frygte at blive skudt. Det betyder jo tværtimod,
at det ikke bliver i denne inkarnation, at deres fraktion forsvinder fra jordens
overflade. Af samme grund er de meget påpasselige med ikke at slå nogle af
spilpersonerne ihjel på den ‘ureglementerede’ måde. For så er chancen forspildt,
og de må vente til næste inkarnation:
“Nej, nej, Sune. Lad være at holde hende så hårdt om struben. Vi risikerer
bare, hun bliver kvalt. Lad os i stedet tage hende med hjem og tvangsfodre
hende med levende rotter, til hun dør.”
Det siger vist sig selv, at bipersonerne heller ikke har de store, menneskelige
skrupler ved at gøre spilpersonerne ondt ... på alternative måder.
Det er tanken, at spillerne skal have mødt de fleste af den anden fraktion som
bipersoner i løbet af scenariet (og det er meget plausibelt, at det sker - bipersonerne
er jo ude at snuse efter spillerne), så de genkender dem til sidst i le
grande finale eller har en reel mulighed for at tilintetgøre deres modstandere.
Også med bipersonerne er du mere end velkomne til at modelere dem, så de
passer til spillernes flow, så længe de passer til deres Dyd/Synd:
Det kan godt være, at spil-personen Anne har en lejlighed på papiret, men hvis
det passer bedre i din fortælling, at hun biperson spontant forvandles til bums i
Nyhavn, skal du ikke tøve med at transmorgriffe hende. Husk blot at lade hende
beholde sine karakteristika og gør dem gerne meget udtalte, så spillerne har en
chance for senere at lægge puslespillet og finde ud af, hvem af deres modstandere,
der er hvem - hvis de nu skulle få lyst til at gøre det grimme ved dem.
På denne måde kan de fravalgte spil-personer optræde i en lind strøm af
koleriske bartendere, selvhævdende taxachauffører og mistænksomme postbude.
Stemningen i scenariet
‘Darling er Død’ foregår i nutidens Danmark i København om efteråret. Men
det er ikke et realistisk København, og du skal ikke fortvivle, hvis du ikke
kender vejen mellem Vesterport og Rundetårn.
Stemningens hovedoverskrift er ‘ensomhed’. Lad den fortættes efterhånden,
som scenariet skrider frem. Spilerne må gerne få en fornemmelse af, at verden
ikke er helt, som den plejer - og at den er i udvikling mod noget ukendt og
farligt. Hvis du har set filmen ‘Den sjette sans’ er det den stemning, der lurer
omkring Bruce Willis, jeg gerne vil have frem: Verden findes, mennesker lever
omkring ham. Men han er alligevel alene. Og sådan bliver spilpersonerne også
siet væk fra resten af verden efterhånden, som deres skæbne går op for dem. De
er ligesom blevet skilt fra; der er et filter mellem dem og resten af København.
Beskriv en stor og påfaldende ren by, der er øde, som en provinsby er om
søndagen: Store, åbne pladser med brosten og blot en enkelt turist, der spørger
buschaufføren i den tomme linje 29 om vejen til Den lille Havfrue. Her er
13
Stemning

ede veje med få biler, der summer roligt forbi uden at bryde færdselsloven.
Blæsten hvirvler blade og en tom slikpose rundt langs fortovskanterne.
Folk går oftest alene i efteråret i lange, mørke frakker, der er lidt noir-agtige.
De stopper og kigger tavst efter spilpersonerne.
Efterhånden som scenariet skrider frem, kan du lade spilpersonerne bemærke
flere særheder ved folk, som afspejling på, at de selv piller ved balancen: en
enarmet mand, folk, der taler med hinanden på sprog, spilpersonerne ikke
forstår, mens de lurer, en gademusikant, der spiller Der er et yndigt land monotont
på sin trompet. Sanseindtrykkene skærpes, og spilpersoneren bliver
opmærksomme på ting, de ellers ville ignorere: det damper varmt fra en rist
mod undergrundsbanen. Lydene er høje og separate og fornemmes derfor
klarere. Ensomme dyr lusker hastigt forbi, og man hører deres trin mod fortovet.
Det dufter tungt af jord og brændte mandler på Strøget. Bipersonerne
taler i temposkift. Der gives korte beskeder. Folk afslutter hurtigt telefonsamtaler
og uden at sige farvel. Myndighedspersoner er flinke, men det virker ikke,
som om, ens besked til dem trænger helt ind. Computere går ned - eller fryser
billedet på netsider, man ikke har bedt om.
I kontrast til dette samfundsbillede står de bipersoner, der har en grund til at
interagere med spilpersonerne. De er ekstremt opmærksomme. De af dem, der
hører hjemme i den anden fraktion og er bevidste om, hvad der er på vej, og det
er filosoffen, præsten, den studerende og den clairvoyante der måske blot har en
fornemmelse af, at de har fat i noget, der vil få stor betydning i deres liv - eller
at de er kaldet til at handle.
Opvarmning: Hvad er godhed?
Man begynder typisk et con-scenarie med at smalltalke lidt med folk for at
finde ud af, hvordan den fælles kemi er, og hvem, der skal have hvilken spilperson.
Jeg foreslår en anden plan i ‘Darling er Død’, og jeg foreslår, at du går i
gang, så snart den 6. spiller er dukket op.
Begynd med at tegne en vandret streg på tavlen. I den ene ende skriver du ‘god’
i den anden ‘ond’, og i midten en streg, der netop viser - midten. Forklar dine
spillere, at vi taler god/ond i moralsk forstand og ikke efter, om de kan lide
vedkommende eller ej. Så siger du en række navne og beder spillerne blive
nogenlunde enige om, hvor disse mennesker befinder sig på aksen. Skriv
navnene ind på aksen, efterhånden som spillerne leverer dem. Du kan
naturligvis vælge dine egne berømtheder, men mit forslag er:
Margereth Thatcher Robbie Williams (sangeren)
Bill Clinton Keld Heick
Paven Jan Gintberg
Kronprins Frederik Ghita Nørby
Indledende godhedsøvelse
O.B.S.
Det er meget vigtigt, du har
alle 6 spilpersoner. Hvis der
kun sidder 5 i spil-lokalet må
du ud at finde den sidste.
Ellers går kabalen ikke op,
og du vil få en mærkelig
oplevelse med scenariet,
fordi de seks spilpersoners
historie er flettet ind i
hinanden.
Erfaring fra spiltest
Der er en risiko for at dine
spillere fjoller meget her og
fniser “Keld Heick er da
helt vild ond”. Gå til dem,
hvis det sker, og få dem til
at for-klare, hvorfor de
synes sådan: “Ok, han
laver grim syng-med-musik
for pensio-nisterne. Men
det er vel ikke ondt, bare
fordi det ikke lige passer i
din musiksmag. Hvorfor
så? Er det fordi
han tjener penge på pensionisterne?
Eller hvad?”
14

Spørg spillerne ud om, hvorfor de vælger, som de gør. Få dem til at sætte ord
på, hvad der gør den ene mere god/ond end den anden.
Til sidst kører du en hurtig runde, hvor du beder dem hver især placere sig
selv på aksen også.
Denne lille øvelse gør dels, at dine spillere får følt hinanden lidt på tænderne,
før de begynder at spille. Samtidig giver det dig en mulighed for at stå på
sidelinjen og tage den endelige vurdering af, hvilke af de to sæt spilpersoner,
du vil udlevere.
Samtidig slår det scenariets tema fast fra starten, og ‘lokker’ spillerne ind i en
tankebane, hvor de allerede ER i gang med at diskutere forskellen og grænsetilfældende
mellem godt og ondt.
Hvis du har besluttet at gøre eksperimentet at lade spillerne få helt frit valg, er
det nu, du holder de to mapper frem og siger: “Der er to sæt spilpersoner til
dette scenarie. Hvilket vælger i?” Fortæl dem, at det mørke sæt er egnet til personbåret
rollespil, mens det lyse sæt er mere straight-forward og mere gearet til
investigation. Og fortæl dem også, at der naturligvis er en grund til at skele til
tre-forken og glorien i kanten af mappen, men at du ikke vil røbe mere om den
sag nu. Spillerne må naturligvis ikke bladre i spilpersonerne, før de vælger, og
de kan naturligvis heller ikke splitte sættene op, så nogle spiller Synder og
nogle spiller Dyder.
Når spillerne har valgt, deler du roller og navneskilte ud og holder styr på, at
de ikke snakker alt for længe om de ting, de skal have styr på via deres karakterark,
før I kan begynde.
Hvis du/spillerne vælger Synderne, skal du især vurdere, hvem du giver Helene
og Daniel til. For nogle spillere er det umuligt at spille begærlig og forelsket i
en fremmed, eller i én man egentlig ikke bryder sig om. Anne er den af
Synderne, der er mest straight. Hun står for udpræget kvindelige værdier og
kan være svær at få noget ud af for en uprøvet knægt.
Hvis du vælger at lade dine spillere få Dyderne som spilpersoner, bør du give
Irene til en engageret spiller, og hvis du har et udpræget kaosmenneske blandt
dine spillere, er det oplagt at give den udfarende Sune til ham eller hende.
Jeg anbefaler, at du sætter
spillerne således, så du undgår
‘klumpspil’:
Synderne:
Sådan placerer du spilpersonerne
“Hvem vil I være??” - uddeling af spilpersoner
Anne
Daniel
Helene Ruben
Dig
Line
Stig
O.B.S.
Spilpersonernes synder og
dyder står på navneskiltene
under navn og ‘Drivkraft’.
Giv spillerne et rap over
fingrene, hvis de begynder
at pille.
Det betyder slet ikke noget
for scenariet, at de ved, der
står noget. De skal bare
helst ikke have forærende,
hvad det er.
Q.Y.M.A.
- questions you might ask
Hvad nu hvis spillerne ringer
til politiet. Dan klassiske fare i
denne type scenarier?
Det kan de sagtens gøre.
Politiet er lyttende, men langsomt
arbejdende. Darling
rejste meget, og myndigheden
skal lige tjekke med udlandet,
før man sætter en generel
eftersøgning i gang. Efter et
par dage efterlyser man hende
i TV-avisen.
Hvis diskussionen om at sætte
politiet ind kommer så sent i
scenariet, at spillerne har godt
greb om deres skæbnevalg, kan
du advare om risikoen for, at
politiet spænder ben for en evt.
større plan. Det er trods alt
svært at dyppe folk i kogende
olie med lovens velsignelse.
15

Dyderne:
Sune
Iben
Flashforward
Christine Irene
Første scene er lige på og hårdt. Den svarer til allersidste scene i scenariet
- bare som flashforward. Begynd scenen umiddelbart efter, at spillerne har læst
deres karakter, og kør den så hurtigt, at de knapt får tid til at rollespille, men
føler sig under pres.
Fortæl dem, at de alle står på trappen til en lejlighed (se kortet bagest i scenariet),
sig at de er her for at befri Darling, at det skal gå stærkt, og at der formentlig
er fjender derinde. Så peger du på en spillerne og siger: “Og DU har en
motherfuckerstor pisto”. Og så kører du runder: “Hvad gør du?”, “Hvad gør
du?”, “Hvad gør du?”, tjep tjep tjep. Scenen skal ikke tage meget mere end 10
minutter, og når folk bliver ramt af fjenden (der jo naturligvis er den anden
fraktion, der gemmer sig med våben og bedøvelseskanyler i lejligheden), går de
i gulvet. Der er fint, hvis der kun er et par stykker, der når frem. Scenen ender,
da de åbner døren til rummet, hvor Darling ligger på maven i en pøl af blod, og
du lader scenariets titel stå åben for dem og cutter scenen: “Darling er - måske -
død.”
Scenen er lagt her af flere grunde: Den giver en naturlig følelse af afrunding på
scenariet, når spillerne oplever at stå samme sted igen i slutningen af spillet,
men nu er i stand til at handle anderledes. Og så giver den spillerne lov til at
spille lidt action, før de i den kommende cafe-scene skal lære hinanden at
kende og læse Darlings udredning.
Stemning, du skal formidle til spillerne: Hygge ved at møde hinanden. Tingene er ikke, som de
burde. Der er noget helt galt og forandret med Darling. Det her er alvor.
Cafe Jazzy er ‘normal’ cafe om dagen og club-agtig om aftenen. Om dagen er
her børnefamilie, brunch for 69 kr., slyngveninder og cafe latte. Om aftenen er
her jazz, røg og mærke-fadøl. Her er mørke paneler, skakternet vinylgulv og
spots på de sorthvide fotos af jazzlegender. Her lugter af gamle dage på en
mærkelig syntetisk måde. Måske kan man få ‘Gamle Dage’ på spraydåse ... Det
er en cafe, hvor det er værd at hænge ud, hvis man er i 20’erne og 30’erne og
har andet mellem ørerne end MTV og Faxekondi-ligaen.
Dig
Mødet på Cafe Jazzy
Erik
Rolf
16
Flashforward
Beskrivelse af lejligheden -
hvis du vil bruge den samme
som i slutscenen (du forstår
det, når du læser længere
frem)
Der er mørkt og højt til loftet i
herskabslejligheden. Her er
hvide paneler og okseblodsfarvede
vægge under stuklofter,
der forestiller fede engle med
drueklaser. Overalt er der
brede bræddegulve, der knirker,
og der står gamle møbler,
som nogen har arvet. Man
hører en svag larm fra gaden,
og der gror store, sortgrønne
planter i de mørke kroge. Fra
den store stue løber en smal
gang uden vinduer. I gangen er
adskillige lukkede døre, det
måske er farligt som ind i
helvede at åbne. I et af
rummene langs gangen er et
rum uden håndtag. Bag denne
ligger Darling på gulvet i et
tomt værelse. Hun er nøgen og
ligger på maven i en pøl af
blod.
Og til de indforståede: Ja,
lejligheden er bygget over
skelettet til kollektivet
Elmuseet. Møbler stedet, som
du vil. I spiltesten genkendte
flere umiddelbart de gamle
lokaler og udbrød: “Jeg
griber en af gibspingvinerne
på hylden og slår fra mig”

Ud over spilpersonerne selv, er her kun en enkelt stamgæst med kaffe og
avisknitren, når spillerne mødes her første gang, og så er der naturligvis bartenderen,
Hans, der står og fylder op i skåle og stabler kopper bag disken. Hvis
spillerne kommer igen om aftenen, kan du sagtens sætte en anden på vagt. Du
kan også sætte en af de 7 fjender bag disken, hvis spillerne kommer tilbage til
Jazzy senere.
Spilpersonerne mødes på Cafe Jazzy efter flashforward-scenen. Mødet står
omtalt i nederste højre hjørne på alle karakterarkene, så de skal nok dukke op.
Der er bestilt bord til dem - det virker lidt omstændigt i betragtning af, de
næsten er de eneste gæster - og bartenderen sætter et par flasker vin og nogle
peanuts på bordet ‘efter Darlings ordre’.
Darling kommer ikke. Og selv om spilpersonerne så venter i ugevis, bliver
hun ved med ikke at komme. Til gengæld kan de bruge scenen på at lære
hinanden at kende.
Når du synes, det er ved at være tid, rømmer bartenderen sig og kommer ned
til dem med en kuvert. Så tøver han, brummer lidt og ser på sit ur, siger “Nå
nej, det er for tidligt,” og tager kuverten tilbage. De må først få den om en halv
time. Det har Darling sagt.
Spillerne skal ikke insistere særligt meget, før Hans med bekymret mine giver
dem kuverten. Han lader sig også presse til at fortælle historien. Han er ikke
helt tryg ved situationen:
For 14 dage siden kom stamkunden Darling ind. Hun var meget optændt og
virkede anderledes end normalt. Vrede-Darling på en udadvendt, kontant
måde, Kloge-Darling på en stille, insisterende, næsten kølig, men ikke mindre
kontant vis. Hun bestilte et bord til syv personer på denne lørdag og bestilte
også vin og peanuts.
Måske var grunden til, at hun virkede ret anderledes også, at hun havde en
møgstor, grim tatovering på sin kind. Ikke spor æstetisk, men i en enkelt,
ujævn, sort streg. Kinden var helt hævet og rød.
Hvis spillerne er Synderne, kan Hans efter lidt eftertanke godt huske,
hvordan tatoveringen så ud. Han tænkte nemlig, det så ud, som om der
stod ‘øl’. Hvis de er Dyderne, kan han ikke komme i tanker om andet, end at
den var ualmindeligt grim og absolut ikke lignede noget, nogen med vilje ville
lade indprente i sin hud. Men han kan under alle omstændigheder huske, at han
spurgte hende, om der var nogen, der havde tatoveret hende i en brandert, og at
hun nærmest var ved at flå hovedet af ham, da han spurgte.
For en uge siden kom hun igen. og hun var lige så besynderlig som sidst.
Denne gang stak hun ham en kuvert med ordene: “Når mine venner kommer,
skal du bare servere for dem som aftalt. Hvis jeg ikke er kommet inden en time,
giver du dem den her. Men ikke et minut før! Er det forstået? Det kan jo være,
jeg sidder fast i trafikken.”
Hans er bange for den nye Darling. Han er overbevist om, at hun først vil
tvære ham verbalt og derefter få ham fyret, hvis han ikke gør, som hun siger.
Han har ikke set hende siden (for et par dage siden blev hun nemlig nappet af
den anden fraktion).
Det første møde på Jazzy
Q.Y.M.A.
- questions you might ask
Hvad med mobil/computerhelvedet?
Mobiler er en af grundene
til at moderne investigation
er et helvede. Hvis du kører
træt, kan du lade telenettet
blive mystisk og lade folk
krydse linjer og få fat i de
forkerte, få en følelse af at
de bliver aflyttet, eller lade
nettet gå ned. Kampen
mellem Dyderne og
Synderne varsler trods alt
kaos-tid.
Darling havde heldigvis
både sin mobil og sin laptop
med, da hun mødte sin
skæbne.
I den forseglede kuvert finder
Synderne:
Et brev fra Darling.
Et skema med sære symboler
og navne på dyder og synder.
En tidslinje med Darlings
tidligere liv.
Der er kopi af det hele til dig
i den mørke mappe.
I den forseglede kuvert finder
Dyderne:
Kun et brev fra Darling
Der er kopi af det til dig i
den lyse mappe.
De to sidste handouts, der
svarer til Syndernes:
Tidslinjen og skemaet er
‘mobile handouts’, du
placere rundt omkring.
17

I scenen på Jazzy kan du out-of-scene evt. spørge spillerne/spilpersonerne om:
Hvad er dit førstehåndsindtryk af dem, du ikke kender? Synes du, I er en mærkelig flok? Tror
du på Darlings historie? Hvad tror du, der kan være sket hende? Hvordan føles det i maven?
Hvor travlt, tror du, I har, hvis I skal finde hende i god behold?
De fire vigtigste bipersoner
Undervejs i scenariet kan spilpersonerne blandt andre tale med præsten
Johannes Mørch, filosoffen Simon Søndergaard, den clairvoyante Karen
Fosberg og studentermedhjælperen Susanne Højen. De har alle fire hjulpet
Darling til at komme frem til sin endelige overbevisning, og de har alle haft
ondt/godt-, Synd/Dyd-diskussionen med hende ud fra deres forskellige
standpunkter.
Ingen af de fire store bipersoner har nogen anelse om, hvor Darling er nu.
Men de er alle meget bekymrede, fordi hun er kommet til at stå dem nær. De
fire bipersoner giver dig mulighed for at gøre gøre temaet mere komplekst for
spilpersonerne. Og det giver dig mulighed for at udvide deres spil.
– Præsten Johannes Mørch giver både kirkens syn på sagen, men også sin egen
og dermed den følelsesorienterede dimension til diskussionen.
– Filosoffen Søren Søndergaard er det objektive bud på en skelnen mellem godt
og ondt.
– Den clairvoyante Karen Fossberg er skæbnetankens forlængede arm.
– Studentermedhjælperen Susanne-Sofie Højen repræsenterer det almindelige
menneske, der kommer i klemme i det store spil.
Hos præsten Johannes Mørch
Stemning, du skal formidle til spillerne: Vægelsind. Der findes ikke nogen objektiv sandhed.
Johannes tænker med sine følelser.
Ruben/Sune har (via parsonarket) hørt om denne præst, som Darling har haft
lange og inderlige teologiske og personlige samtaler med.
Johannes Mørch tager imod i sit mødeværelse i umiddelbar sammenhæng med
hans kirke. Her er stearinlys og hvidkalkede vægge og et varmt lys, der giver ro
i de store hvide flader. Her er rigtig pænt, spartansk og hyggeligt. I midten står
et stort bord med stole omkring. Der står småkager fra Brugsen i en skål midt
på bordet. Skålen er fancy og fra 50’erne - ikke fordi Johannes er fancy, men
fordi den netop har stået her siden 50’erne. Og kopperne er hvide og købt billigt
i dusinvis og i samme stel som flødekanden og skålen med hugget sukker.
Johannes er alene og tager imod dem i civil. Han gør en dyd ud af at fortælle, at
han har ladet Grethe, der laver kaffen, gå, så de er sikre på at kunne tale
uforstyrret. Johannes er en klog mand, og han tror ikke alene på, at Darling er den,
hun giver sig ud for at være, men er også intinktivt klar over, at de seks spilpersoner
er hendes fæller på henholdsvis Syndens brede og Dydens smalle sti.
18
Præsten
Jeg har med mild hånd
strøet en håndfuld citater på
siderne. De er alle
relaterede til scenariets
tema, og du kan evt. bruge
dem, til at gøre dine
bipersoner mere belæste.
Johannes Mørch kunne f.eks.
sagtens finde på at sige:
“Jeg tror, det var Dante, der
sagde, at der i Helvede er
reserveret en særlig varm
plads, til dem, der ikke tog
moralsk stilling, når det
virkelig gjaldt ... og sådan
en moralsk tid er det vel
netop nu?”
“Det varmeste sted i
Helvede er reserveret
dem, der under de store
moralske kriser
opretholder deres neutralitet.”
Dante Alighieri
Erfaring fra spiltest
Fokus er Darling og
spillernes valg mellem godt
og ondt. Det sidste skal de
nok huske, men Darling er
aldrig personligt til stede i
scenariet, og derfor kan
spillerne komme til at
glemme hende i kampens
hede. I det tilfælde er det din
opgave at være deres indre
stemme, der spørger dem ud
om fælles oplevelser,
stemninger og løfter. Ligesom
du gennem bipersonerne kan
tale om Darling.

Han kan fortælle dem om kirkens syn på både synd og reinkarnation (se bilag
1+2+3). Men han kan også stille en masse personlige og følelsesladede
spøgsmål.
Han vil gerne vide, om de tror, dyd er lig med godhed og om synd er lig med
det onde. Han er selv så forfærdelig i tvivl.
Han vil gerne vide, hvad de har tænkt sig at gøre. Vil de leve op til det ansvar,
Herren har givet dem og tage kampen op, eller vil de kigge ned i jorden og
være feje hunde?
Han vil gerne vide, hvad de tror, der er sket med Darling, og om ikke de savner
hende helt forfærdelig og er bange for, at der er sket hende noget - for det
er HAN. Og hvordan de har tænkt sig at undsætte hende.
Han vil gerne diskutere, om samfundet har ændret ondskabsbegrebet. Om ikke
det i den moderne verden er okay at være en af Synderne, og om ikke
Synderne, når det kommer til stykket, er mere i retningen af moderne livsførelse
end dyderne er?
I scenen hos præsten kan du out-of-scene evt. spørge spillerne/spilpersonerne om:
Hvad synes du om, at en kirkens mand ikke endegyldigt synes, Dyderne er de gode og Synderne
de onde. Stoler du på ham? Måske er det her sandt. Hvis det er, og DU kan ende al synd på jord, hvad
vil du så gøre??
Måske skulle du, før du kører scenariet, overveje ...
Hvordan stiller Johannes sig i en evt. konflikt, hvis han
bliver tvunget til at vælge? Vil han da være på Dydernes
eller Syndernes side? Og vil han hjælpe spilpersonerne
aktivt, hvis de beder ham om det?
Johannes Mørch
Hos den clairvoyante Karen Fossberg
Stemning, du skal formidle til spillerne: Der er mere mellem himmel og jord, og når man er
sikker på dét, behøver man ikke længere være bange.
Line/Christine kender til Darlings bekendskab med den clairvoyante. Karen
Fossberg har konsultation i et lille lokale i en høj stuelejlighed. Her står en
briks og to kurve-lænestole, der knirker, når man flytter sig i dem. Imellem stolene
står et lille laminat-bord, hvor der står en båndoptager til at optage sessioner
på. Gulvet er i lyst træ. Det knirker ikke. Vinduet er hvidt med sprosser, og
der står en langlemmet orkide i karmen. På væggen hænger farvestrålende,
abstrakte malerier af den bløde slags med runde former og klare farver. Her
dufter svagt af røgelse og rengøringsmiddel. Fra tid til anden høres en fjern lyd
fra en bil på gaden, og et japansk vindspil klirrer stille i vinden i et vindue ud
mod baggården. Hvis spillerne havde forventet Aladdins hule, bliver de
skuffede. Det her virker mere som en kiropraktisk klinik, end om en neo-hippies
tilholdssted - men det er præcis sådan et sted, Darling ville opsøge. Og det
er næsten, som om hun stadig er her og sidder i kurvestolen ovre i hjørnet.
Den clairvoyante
Q.Y.M.A.
- questions you might ask
Hvordan får jeg spillerne
videre, hvis de går ind i en
omfattende selvsvingsdiskussion
med hinanden?
Cut scenen. Fold den sammen
om det vigtigste, de har sagt
og kom videre.
“Den værste synd overfor
vores medmennesker er
ikke at hade dem, men at
være ligeglad med dem.
Det er umenneskelighedens
eksistens.”
George Bernhard Shaw
“Man oplever først
hvad moral er, når
man bryder den af
moralske grunde.”
Ernest Hemmingway
19

Karen Fossberg er en moderlig kvinde i cowboybukser og hvid bluse, og hun
tager imod spilpersonerne med stille varme og ro og afklarethed. Hun er en
dygtig clairvoyant, der har fungeret som sådan mange år inden, TV fandt på at
sende ‘Åndernes Magt’.
Det er hende, der har hjulpet Darling med at udredde de mange inkarnationer.
og hun tror på, at Darling er den, hun påstår, hun er.
Karen har gennem sin kontakt til Den Anden Side fået besked på, at hun er en
vigtig brik i et stort skæbnespil, og hun ved også, hvem de 6 spilpersoner er
(ikke hver for sig, men som gruppe). Hun ser det som sin rolle at forberede
dem på at tage deres skæbne på sig. Hun er også interesseret i at få spilpersonerne
til at uddybe deres ide om begrebet skæbne. Det er hendes faglige
stolthed, der ikke vil gå glip af chancen for at høre det ‘fra hestens egen mund’
så at sige. Hun vil også spørge dybt til deres følelser for Darling. Spørge, om
de savner hende og prøve at finde ud af, hvordan det føles at være bundet til
hinanden via skæbnen på denne måde? Og hvordan det føles at leve med den
ur-kraft, hun kan se brøle i sjælen på dem alle sammen? Og hvordan de har det
med at få at vide, at de har levet med hinanden uafbrudt siden år 600? Måske
været gift med hinanden i 1400 år?
Karen kan blandt meget andet fortælle spillerne om, at det er højst usædvanligt,
at man tager sit køn med sig i samtlige inkarnationer, og at det er endnu
mere uhørt, at man tager udseendet med sig, som Darling har gjort. Hun kan se
på enkelte spillere og sige: “Nå DET er dig? Ja du og Darling har jo fulgtes ad i
mange liv, siger hun.”
Og husk også, at Karen kan være din joker i nødstilfælde. Hvis spillerne går
helt i stå KAN hun få sære beskeder fra det hinsides.
I scenen hos den clairvoyante kan du out-of-scene evt. spørge spillerne/spilpersonerne om:
Tror du på hende? Er hun bare fake? Hvordan har din spilperson det med at få at vide, at den
har levet uafbrudt siden år 600? Og hvis du er en inkarnation af Synd eller Dyd - er du så et
menneske? Og sidst de to fraktioner stødte sammen, så det ud til at være medudløser på 2. verdenskrig
... hvad mon du udløser nu?
Måske skulle du, før du kører scenariet, overveje ...
Måske vil spillerne spørge til Darlings inkarnationer.
Hvis Karen går i detaljer, må du hellere have et par
stikord parat. Du bør også overveje, om hun vil lave
seancer på de andre spil-personer. Og om hun kan/vil
være bindeled mellem Darling og spilpersonerne,
hvis du har valgt, at Darling er død.
Karen Fossberg
Den clairvoyante
“Det er ikke det, vi
oplever, men det, vi
føler, vi oplever, der
udgør vores skæbne.”
Marie von Ebner-
Eschenbach
“Man har fjender,
som man kultiverer,
hæger om og plejer.
Om hvem man håber,
at de altid vil forblive
det.”
Werner Schneyder
“Når ondskaben skal
vælge karnevalskostume,
foretrækker den ofte det,
der hedder ‘pligtfølelse’”
Mikal Rode
“Mod er intet andet
end angst, man ikke
viser.”
Sergio Leone
20

Hos filosoffen Simon Søndergaard
Stemning, du skal formidle til spillerne: Videnskabens objektive pres. Logik og forvirring ved
fravær af følelser.
Daniel/Rolf kender til Darlings forbindelse med filosoffen. Simon bor i en
treværelses lejlighed i et moderne boligbyggeri med nydelige Ilva-møbler, en
træt kone og to børn. Der ligger farvestrålende trælegetøj og roder på trægulvene.
Ved videoen står en plastiktraktor parkeret. På stolen ligger en flyverdragt
og et viskestykke. Vaskemaskinen rumler fra køkkenet. Her dufter ubeskriveligt
sødt af børnemos, havregrød og etniske krydderier. Da spilpersonerne vises ind
i stuen har de en klar fornemmelse af, at de er alt for mange mennesker i denne
lille lejlighed.
Både mor og børn er hjemme. Hvis spillerne er Synderne, er fruen en
plage, der mukker og blander sig og siger, at ‘nu skal du huske, du skal
aflevere Gustav om 18 minutter’ og ‘kunne du ikke godt skifte den lille. Jeg
står lige midt i opvasken’. Hvis spillerne er Dyderne, er familien harmonisk.
Fruen har styr på det hele og serverer te og kaffe, mens hun smiler, og de to
små er kønne og charmerende og siger ‘Se jeg har tabt en tand’ til gæsterne (ja,
sådan er der desværre: Synderne har et meget anstrengt forhold til kernefamilien).
Simon selv er meget interesseret i at diskutere syndsbegreb med hvem som
helst. Det er hans speciale. Han er ultralogisk omkring det, og er i det hele taget
et menneske, der primært tror, alt kan måles og vejes, samt at der findes en
objektiv sandhed om verden, som mennesket bør stræbe efter at finde. Hér er
ingen følelser blandet ind i diskussionen, og netop derfor har Darling heller
ikke fortalt ham om sin skæbneteori, men holdt diskussionen på et abstrakt plan
som input for sine egne tanker.
Simon er især interesseret i et projekt om at finde grænsen mellem godt og
ondt i det moderne, vestlige samfund, og han er meget spørgende. Han er ikke
så meget interesseret i at fortælle som i at spørge ind til, hvad andre mennesker
mener og hvorfor. Ligesom han naturligvis ynder den logiske diskussionsform:
“Men når du siger, du ikke er god. Så behøver det vel ikke at betyde, at du er
ond? Eller gør det? Hvordan definerer du selv forskellen?”
Simon ved, at Darling mener, hun er en ond person, og at hun hver anden dag
overvejede at gøre en ende på sig selv og hver anden dag var vred og tosset på
resten af verden. Han synes, hun var spændende og en lille smule rablende.
Hvis spilpersonerne begynder at tale om reinkarnation, vil han slå det hen som
det rene vrøvl. Den slags er ikke ordentligt dokumenteret.
I scenen hos filosoffen kan du out-of-scene evt. spørge spillerne/spilpersonerne om:
Hvad tror du, Darling selv mente om alt det her? Tror du, at hun selv troede, at hun var
ond/god? Hvad synes du selv, hun var. Og hvor meget kan du stole på din egen holdning, hvis
du i virkeligheden er inkarneret Synd/Dyd? Er holdningen så ikke på forhånd dømt til at være
farvet? Og hvad gør dette perspektiv ved dit svar? Tror du på nuværende tidspunkt, at du er
inkarneret Synd/Dyd?
“Fanatisme består i at
fordoble anstrengelserne,
når målet er glemt.”
George Santayana
“Magt fordærver
mennesker. Absolut
magt fordærver
absolut.”
Lord Acton
21
Filosoffen
“Mange folk har den
mærkelige opfattelse,
at de taler sandhed,
blot fordi de ikke
lyver”
K.K. Steincke

Måske skulle du, før du kører scenariet, overveje ...
Hvad er Simons holdning, hvis de spørger ham direkte:
Synes han, de skal kigge ned i jorden og lade Darling gå til
grunde, eller skal de tage kampen op?
Simon Søndergaard
Studentermedhjælperen Susanne-Sofie Højen
Stemning, du skal formidle til spillerne: Det forventes, at de er eksperterne, der ved besked. Og
at de er en art overmennesker. Det er dem, der skal fortælle og berolige.
Irene/Anne kender til Darlings forbindelse med den unge journalistpraktikant.
Susanne-Sofie vil komme til spillerne, hvis de ikke kommer til hende. Hun bor
på et kollegium. Alle beboerne har hver et lille bitte værelser på 12 kvadratmeter
med bad og toilet. Der er ikke andre hjemme end hende på hele gangen, så de kan
sætte sig i fællesrummet. Herude er der næsten surrealistisk lyst på grund af kæmpestore
panoramaruder, der vender ud mod en ringvej. Selve rummet er grimt. Her
er kun få møbler, og de er spredt på en upersonlig måde, som om ingen føler noget
som helst for dette rum. Her lugter af brændt ris og af ovne, der har opvarmet for
mange poser pommes frites uden at have været renset. Her lugter også af røg, og
malingen på fællesrummets lidt for sløjd-solide plankemøbler skaller. På
opslagstavlen hænger fotokopierede plakater om koncerter med ukendte fritidsbands
og annoncering af en fest i kollegiebaren. De hænger ved siden af en
rengøringsplan, der næppe bliver fulgt. Her er ingen tæpper, men gråt, malet
betongulv. Fra tid til anden hører man fjern musik eller en dør, der smækker og en
telefon, der ringer på en anden kollegiegang i bygningen.
Susanne-Sofie har været med Darling i Tyskland som lønnet research-hjælp. Hun
har set billederne af Darlings seneste inkarnation og sikkert også af en eller flere af
spilpersonerne, og hun så, hvor oprevet Darling blev ved synet. Hun har set sære
dokumenter nok til at lægge 2 + 345 sammen, og hun ved, hvad Darling selv tror,
hun er. Hun ved også, at Darling var overbevist om reinkarnationens virkelighed,
og hun har set notater, der forklarer hele dommedagstanken.
Susanne-Sofie er rystende nervøs, og hun ryger som en skorsten. Hun spørger og
spørger spillerne: Hvad er der sket? Hvad kommer der til at ske? Vil verden gå
under? Hvordan kan det gå til? Kan spilpersonerne virkelig slet ikke huske, om de
har levet i Tyskland under 2. verdenskrig? Jamen hvorfor kan de ikke det? Og
hvad vil der ske med Darling, hvis nu den anden fraktion vinder? Vil hun så holde
op med at reinkarnere? Og vil Darling så dø? Eller hvad? Og vil hun, Susanne-
Sofie, ændre sig som menneske, hvis al dyd forsvandt fra jorden? Vil hun så blive
et syndigt individ? Og vil hun bemærke ændringen? Vil den komme snigende,
eller med ét slag? Eller vil hun selv dø? Og reinkarnerer almindelige mennesker,
eller er det kun skæbnens højre hænder, der gør? Osv.
Susanne-Sofie giver dig i nogen grad mulighed for at tvinge spillerne til at tage
tanken om deres skæbne i forsvar.
Studentermedhjælperen
Q.Y.M.A.
- questions you might ask
Hvorfor hedder Susanne
Højen somme tider
‘Susanne’ og somme tider
‘Sofie’?
Fordi forfatteren ikke er
særlig tjekket ... og først
opdagede det, de spilpersonerne
var printet ud.
Men ‘Susanne-Sofie’ er da
også et meget fint navn ...
22

I scenen hos Studentermedhjælperen kan du out-of-scene evt. spørge spillerne/spilpersonerne
om: Er denne pige farlig for dem? Vil hun handle i panik? Er der fare for, at hun løber ud og
råber op, så fjenden ved, hvor de er? Hvad kunne man gøre ved hende? Det her er jo også
sådan et almindeligt velbegavet gennemsnitsmenneske i Danmark vil reagere på hele historien.
Hvordan påvirker det deres vurdering? Hvad mon der vil ske med en pige som hende her, hvis
enten al dyd eller synd forsvandt fra jorden? Hvorfor har Darling valgt at bruge denne pige?
Måske skulle du, før du kører scenariet, overveje ...
Genkender Susanne-Sofie nogle af de andre? Hvem? Vil
hun lede fjenden på sporet af vore helte?
Susanne-Sofie Højen
En kvinde dukker op og tilbyder hjælp. Hun kalder sig Beate Lund. Hun
fortæller, at hun er hyret som en slags alt-mulig-tjener-housekeeper hos de
andre syv, men at hun har fået bondeanger og ikke kan være med til at se det,
hun mener er syv uskyldige mennesker, blive dræbt - nemlig spilpersonerne og
Darling.
Kvinden er tydeligt tynget af skidt samvittighed og er generelt underdanig.
Hun er bange for både autoriteter og myndigheder.
Lad hende dukke op, hvis spillerne er gået helt i stå, eller hvis du har brug for
at have en direkte indflydelse på scenariet i form af ‘din egen spilperson’. Beate
kan vide alt, hvad der er værd at vide, om den anden fraktion. Hun kender også
til hver enkeltes Dyd/Synd, hun ved, hvor meget de på deres side ved om vores
helte, og ikke mindst: Hvor de har gemt Darling.
23
Overløberen
Vigtige lokationer og mindre vigtige bipersoner
Den tjenende ånd - en overløber
Måske skulle du, før du kører scenariet, overveje ...
Ér der tale om en tjener. Eller er det en af de syv andre (henholdsvis
Mådehold/Misundelse kunne være god i rollen)? Og er vedkommende en
overløber med skidt samvittighed og en holdning til at redde verden, eller
vil hun bare lokke vore helte i baghold?

Darlings lejlighed
Stemning, du skal formidle til spillerne: Ærefrygt over endelig at være her. Fornemmelse i
maven af lurende katastrofe. Kærlighed.
Darlings nabo, Irene/Anne, har en nøgle til hendes lejlighed. Hun er journalist
og en af de syv modstandere. Det er hende, der ved et tilfælde har fundet ud af,
hvad Darling pusler med, og hvad hun er for én. Det er også denne nabo, der har
sat tilfangetagelsen af Darling i gang, og hun håber netop på, den vil lokke de
andre seks Synder/Dyder frem fra deres huller. Det er oplagt at lade denne nabo
blive spillet af Retfærdighed/Gerrighed. Hun er meget opsat på at tale med
spil-personerne og stille sære spørgsmål (se side 12).
Kun få af spilerne har nogensinde været i Darlings hjem. De bør være nysgerrige
og have det lidt, som om de endelig får adgang til hendes allerhelligste.
Hold dem fast i følelserne, så der ikke går ren investigation i dem - især, hvis
de spiller Synderne.
Darling har en både god og dyr smag. Når her er ryddet op, er her uden tvivl
meget boligblads-smagfuldt, men lige nu roder her. Meget. Ikke, som hvis
nogen har ledt efter noget og vendt skuffer og skabe på hovedet ud over gulvet,
men som når nogen uden den store tanke på orden har levet i rummene. Her er
propfyldte reoler, tøj, der er henslængt over designerstolene. Et stort fjernsyn,
minimalistisk pynt og abstrakt kunst på væggene. Her er absolut hverken fotos
af søde små børn eller magneter på køleren. Henne ved anlægget tårner sig
stakkevis af musik-cd’er op. Vrede-Darling har sin alder taget i betragtning
bemærkelsesværdigt meget rock og moderne rap-rock-techno, mens Kloge-
Darling er mere til 12-tonemusik og ukendt klassisk. Her dufter indelukket,
men rent. Blomsterne i vinduerne hænger tørt med hovederne - Darling har
været for optaget af vigtigere ting end at passe dem den seneste måned.
Spisebordet har pladerne slået ud og plads til 12 personer, men lige nu er alle
stolene stablet i et hjørne med undtagelse af en enkelt, og på bordet ligger
stakkevis af bøger om religion, historie og filosofiske tanker.
Darlings tandbørste og den slags er i lejligheden. Der er også mad i køleren.
Det eneste, der mangler, er Darling, hendes skuldertaske og hendes lap-top.
I posten ligger et brev fra et tysk universitet. Det er kopier af billeder, Darling
har bestilt. Plus nogle nye, de flinke folk ved universitetet har gravet frem og
sendt på eget initiativ.
Det er Fotos fra 30’erne og 40’erne. Her er både Darling selv (i sin tidligere
inkarnation) og alle vennerne. De ligner ikke bare - de ER - som de ser ud nu,
bare i tøj fra en anden tid. Det ligner billeder fra en kostumefest, der har fået en
tur gennem et populært filter i Photoshop. Bortset fra, de aldrig har været til
sådan en fest ...
De finder også en pistol et sted. Med kugler i. Sådan én plejer Darling da ikke
at have ...
Og så finder de en kvittering fra en tatovøren Tatoo-you på Nyhavn.
Darlings lejlighed
24

I scenen i Darlings lejlighed kan du out-of-scene evt. spørge spillerne/spilpersonerne om:
Hvad føler du ved endelig at få adgang til Darlings hjem? Er her, som du havde troet, her så
ud? Hvilken ting herinde minder dig mest om hende? Hvad nu, hvis hun har slået sig selv ihjel,
hvor ligger hun så? Og hvordan tror du, hun ville tage sig af dage? Hvordan har du det med at
snage rundt i hendes ting - hun er jo et meget privat menneske? Hvad tror du, der er sket?
Hos tatovøren
Stemning, du skal formidle til spillerne: Snuskethed. Skæbnepunkt. Ingen vej tilbage.
Tatoo-you ligger i en kælder. Kun få vil påstå, her er rent, men nålene er
rimeligt rensede. Møblerne er solide og fremstillet i mørkt træ, der er mørkbejdset,
bredplanket gulv, og her lugter af tjære. En møgbeskidt transistor
spiller en skummel dansk radiokanal med forkærlighed for Kandis og Lene
Siel. På bordet står et stort askebæger, der er fyldt til randen - godt og vel.
Under bordet står en halvfyldt kasse Tuborg. Resten af kassen er enten på køl i
det rumlende Atlas-skab i hjørnet, eller de duver blidt i Tato-Svends veludbyggede
vom. På væggene hænger hele arsenalet af skonnerter, hjerter, dødningehoveder
og roser, som han tatoverer på forvildede lastbilchauffører og
fulde turister. Der er ikke noget tribal- eller kelter-fis her. Det må de unge sgu’
tage til Hellerup og få lavet.
Svend selv er en ældre mand med grå, grimme skægstubbe og en cigar i
mundvigen, som han ikke har ild i, men tygger på. Han har en fedtet sixpence
på hovedet, en stor grå sweater og cowboybukser med verdens største
hængerøv i. De er købt i Føtex, og når hen bukker sig, er der naturligvis frit
udsyn til hans ladeportsbrede røv. Han er selv en gammel sømand, der gik i
land i tide. Hans underarme er tykke som landskinker, og under hårene lurer et
falmet inferno af de mange tatoveringer, han selv fik lavet i fjernøstens branderter.
Svend er naturligvis bekymret for at blive angivet for at have tatoveret folk i
ansigtet. Det - og tatovering på hals og hænder - er nemlig ulovligt i Danmark
(well, jeg synes også, det er mærkeligt). Men han har på den anden side intet
imod også at tatovere spilpersonerne med grimme symboler for ussel mammon.
Og han vil også gerne fortælle om, hvordan Darling opførte sig, da tatoveringen
var færdig. Vrede-Darling har rejst sig hurtigt, kylet pengene på bordet,
væltet en stol og har smækket triumferende med døren, da hun pludselig
fik meget travlt. Kloge-Darling har set frem for sig ind i intetheden, så har
hun pludseligt været sært opmærksom, har sagt “Der vil komme nogen efter
mig og spørge om noget lignende. Fortæl dem endelig, at jeg var her,”
før hun luskede ud som en ræv på vej på jagt.
Og hvis du synes, kan de sagtens have været her alle sammen. Både spilpersonernes
Darling og alle de syv fra den anden fraktion. Dyder og Synder er jo
ikke nødvendigvis anderledes end os andre: Når de får anbefalet en god fagmand
går de til ham - og Svend virker!
25
Hos tatovøren

I scenen hos tatovøren kan du out-of-scene evt. spørge spillerne/spilpersonerne om:
Hvad tror du, der sker, hvis din spilperson får en tatovering? Hvordan vil han eller hun ændre
sig? Det betyder vel for alvor at tage skæbnen på sig? Så er der vel ingen vej tilbage? Synes
du, I skylder Darling at gøre, som hun? Mon virkningen er kraftigere jo mere tydeligt et sted,
tatoveringen er? Er du nu helt sikker på, du ved, hvem af De syv, din spilperson selv er? Hvad
mon der sker, hvis du satser forkert?
Det et ganske vist: Hvis spil-personerne lader sig tatovere med deres synds-
/dyds-mærke, træder de i karakter og bliver en art overmennesker/avatarer. Hvis
de vælger et forkert mærke, sker der ingenting.
Med scenariet har du fået en glimrende tatovørnål i form af en spritbaseret
tusch-pen (ja, jeg kunne have valgt en vand-baseret, men det er sgu’ lidt tøset).
Du er naturligvis velkommen til at lokke spillerne til at blive tatoveret i panden
eller lignende. Det vil give muntre snakke og genkendelse i baren bagefter.
Hvis en spiller lader sig tatovere, må du briefe ham og forklare, at han nu
føler sig stærk, sikker på sig selv og rigtig godt tilpas. Han er ikke i tvivl om, at
han ER arketypen på sin Synd/Dyd, og han føler ikke længere noget af det normale
menneskes generelle angst, der er realteret til døden. Han ved jo, han bliver
født igen.
Det er vigtigt at forklare spilleren, at mærkede spilpersoner stadig er individer
i stand til at træffe intelligente og moralske valg - selvom Daniel bliver Begær,
behøver han således ikke at smide bukserne og kaste sig over Helene.
Som spil-leder bør du herefter lade ting glide nemmere for spilleren, hvis han
bruger sin Synd/Dyd. Hvis du har bruger spilpersonernes stats i kamp, får
spillere, der har mærket sig, og dermed påtaget sig deres skæbne, automatisk
succes.
Hvis en spilperson er tatoveret med sit mærke, tager du hans navneskilt og
fjerner mærkerne med navn og drivkraft. Inde under står den nye identitet, som
nu bør være åbenlys for alverden.
Spil-personernes modstandere vil næppe overfalde nogen, der IKKE er
tatoverede. Tatoveringen og den medfølgende kraft er en form for garantistempel
på, at folk er dem, man tror de er - og det vil være katastrofalt at tage
fejl og aflive en modstander på en forkert måde.
Stemning, du skal formidle til spillerne: Konfrontation, arrogance, overmod, en fjende med
uhyggelig selvtillid.
Her har Darling mødt bartenderen Sune/stamgæsten Ruben og indledt en
heftig og fatal affære med ham. Stig/Iben har en anelse om dette forhold - og
en skidt fornemmelse i maven over det ...
Tatovering i praksis
Tatovering i praksis ... i dette scenarie i hvert fald
På Cafe After Five
26

Om aftenen er der fyldt med studerende og intellektuelle på After Five. I dagtimerne,
er her næsten tomt. Døren er nemlig så smal, at der ikke kan komme
barnevogne og klapvogne ind, så horden af cafe-mødre går andre steder hen.
Her er lidt mørkt, stolene er i rødt læder og bordene er mørke. Der er spejle på
væggene, en enkelt bartender, der serverer tærte og varm chokolade, og toilettet
trænger til at blive repareret, for der er noget galt med låsen (hvis du har været
på Cafe Vestergade i Århus og beskriver den, er du på rette vej). Her dufter af
kaffe, og bartenderen spiller blød popmusik, der passer til hans arbejdstempo.
Cafeen ligger et sted i midtbyen. Lidt nede af en sidevej, hvor turisterne ikke
har en chance for at dumpe ind. Hvorfor skulle de studerende ellers gide
komme her?
Bag disken/ved stambordet finder spilpersonerne Sune-styrke/Ruben-dovenskab.
Han er 100 % ovenpå. Han fortæller med glæde at:
– Han har haft et forhold til Darling, og at det da var meget rart med vild sex på
køkkenbordet, uden at være noget særligt. Han har fået langt bedre sex fra
andre kvinder.
– At han ikke har set hende et stykke tid og egentlig også er ligeglad, for hun er
en sæk.
– At han ikke er bange for at tage den ene af spilpersonerne og slå til den anden
med, hvis de skulle have lyst til det (her har du en chance for at vise, hvor overlegen
en tatoveret Synd/Dyd er. Han bør jorde dem og komme derfra i god
behold - især Sunes/Styrkes overlegenhed er horribel).
Hvis spilpersonerne direkte spørger, om han er en af de syv andre, er han ærlig
og endnu mere hoven og synes:
– At de skulle tage at tage sig sammen og finde ud af, hvem de egentlig selv
er.
– At han ved, hvem han selv er (og smøger ærmet op på skjorten, så de kan
se hans symbol).
– Og så vil han gå direkte til dem og spørge i stil med:
“Nå, men du kunne da vel godt tænke dig at have været i kassen med hende
selv, ikke? Det har du måske været? Hvordan er det så at se, hun foretrækker
mig - piner det din stolthed?”
eller...
“Well, jeg ved sgu’ ikke rigtig, om jeg gider at bruge mere tid på jer. Jeg
har det ikke så godt med folk, der ikke gider forsvarer sig. Er det mon
fordi, i ikke er stærke nok? Eller fordi I ligesom bare eeelsker hele verden
og ikke kan få jer til at gøre den mindste lille myre den mindste smule
ondt?”
Cafe After Five
27

Det er oplagt at Sune/Ruben kan blive ham, der leder spillerne til Darlings
‘fangehul’ og slutscenen.
I scenen på After Five kan du out-of-scene evt. spørge spillerne/spilpersonerne om:
Hvad synes du om ham? Er han fascinerende? Synes du, han er smuk? Hvordan er han farlig?
Kan du forestille dig ham og Darling have et forhold? Ligefrem hed sex på et køkkenbord? Er
du jaloux? Hvad har hun set i ham? Er han et ondt menneske?
Stemning, du skal formidle til spillerne: Nervøsitet. Spænding. Koncentration.
Så er de her igen. For anden gang. Scenariet er ved at lukkes.
Der er mørkt og højt til loftet i herskabslejligheden. Her er hvide paneler og
okseblodsfarvede vægge under stuklofter, der forestiller fede engle med
drueklaser. Overalt er der brede bræddegulve, der knirker, og der står gamle
møbler, som nogen har arvet. Man hører en svag larm fra gaden, og der gror
store, sortgrønne planter i de mørke kroge. Fra den store stue løber en smal
gang uden vinduer. I gangen er adskillige lukkede døre, det måske er farligt
som ind i helvede at åbne. I et af rummene langs gangen er et rum uden håndtag.
Bag denne ligger Darling på gulvet i et tomt værelse. Hun er nøgen og ligger
på maven i en pøl af blod. Du og spillets forløb bestemmer, om hun er død.
Hvis hun er død, er det sket ved, at hendes vogtere har bedøvet hende, revet
armen af hende og ladet hende forbløde (nej, jeg tror ikke, hun har lidt. Det her
er strictly business ... og nogen kunne have hørt hende skrige).
Se også vedlagte kort bagest i scenariet.
Lejligheden, hvor Darling holdes fanget
Som med diverse informationer og handouts er lejligheden en dynamisk størrelse,
du kan flytte rundt i byen efter behag. Måske tilhører den Darlings elsker.
Måske tilhører den en anden af de syv - eller måske en hjælper. Lad den opstå i
spillet, når dine spillere logisk nærmer sig et sted, den kan være.
Alle syv modstandere er her (med mindre dine spillere allerede HAR været
snedige og har pillet dem ud en efter en, selvfølgelig). De gemmer sig rundt om
i lejligheden med både skarpladte våben og bedøvende sprøjter - de foretrækker
at bruge sprøjterne, for deres stor plan går i vasken, hvis spilpersonerne dør på
forkerte måder.
Og så er det egentlig bare at runde af: Forklare spillerne, om de kan forvente at
tage endnu en gang i reinkarnationsmøllen, eller om de ‘har vundet’ ... eller
spørge dem, hvad de selv tror og lade det blive ved det. Sådan ender den slags
historier nemlig tit. Og det er der en grund til.
I scenen i lejligheden kan du out-of-scene evt. spørge spillerne/spilpersonerne om:
Hvad frygter du, at finde derinde? Tror du, hun er død? Sveder dine hænder? Er du parat til at
dø? Hvad er du mest bange for - at de venter på dig derinde, eller at der slet ikke er nogen?
Q.Y.M.A.
- questions you might ask
Hvordan finder de ud af, hvor
Darling er gemt?
Du slår til, når du synes, scenariet
er klar til afslutning og
det er naturligt. De kan falde
over hende, de kan få et tip, de
kan følge efter Sune, de kan få
en fornemmelse af, at hun
kalder på dem.
28
Slutscenen
Erfaring fra spiltest
I spiltesten besluttede
spilpersonerne sig til at
opsøge Sune privat og
udspørge ham. Så snart de
fik beskrevet den trappeopgang,
de også var begyndt
scenariet i, havde de
fornemmelsen af
afslutning. Det virkede fint.

De moralske sceners værktøjskasse
I dette afsnit finder du småscener at fylde op med og bruge til at presse den
enkelte spilperson med. De er oplagte til at få spillerne til at arbejde med deres
egen identitet i det store synde-dyds-register. Du kan også caste de syv fjender i
nogle af birollerne, hvis du gerne vil have spillerne til at møde flere fra den
anden fraktion. De vil karrikere rollen som f.eks. tigger og spørge helt ind til
benet for at lure spil-personen: “Hvorfor hjælp du mig ikke? Du har da penge
nok? Eller det synes du måske ikke, du har? Er det sådan, det hænger sammen?”
Tasketyv
En kvinde trækker en cykel. En stor fyr lusker op og snupper hendes taske fra
cykelkurven på bagagebæreren. Hvis spillerne griber ind, nægter han alt og vil
gå i modoffensiv: “Skal du kalde MIG en tyv? Hvem fanden tror du, du er?”
Han er fysisk og ubehagelig. Og kvinden kører skræmt væk og lader spillerne
alene med skurken.
Mor og datter
Et barn græder hysterisk på åben gade, og moderen har fået nok. Hun rusker og
regerer og er klart på kanten til at kamme over. Måske reagerer barnet på
generelt misbrug? Måske er det et forkælet møgbarn?
Den fattige gamling
En ussel, gammel mand står i en butik og skal købe barbergrej. Han er dårligt
gående. Der mangler 5 kr. i hans sammenskrabede møntsamling, og ekspeditricen
siger, at så kan han ikke få noget. Han mumler “Jamen I lukker jo om fem
minutter. Så kan jeg ikke nå det.”
Teenageren
En teenagepige sidder og græder på et busstoppested. Stille og vedvarende og
hjerteskærende. Sikkert noget med et bristet hjerte? Men måske noget helt
andet? Trøster man sådan en? Hvordan? Eller går man bare forbi?
Tiggeren
Han er forhutlet, aggressiv og tilsyneladende af den holdning, at det er din pligt
at give til ham, fordi du så tydeligt har fået meget mere i livet end han. Giver
du af barmhjertighed? Eller fordi han truer? Eller fordi han har ret? Eller hvorfor
lader du være?
Fuglen skal dø
En fugl hamrer ind i en bil. Den flakser til jorden, men er ikke død. Den kommer
aldrig til at flyve mere, og bør vel aflives? Men hvem gør det? Og hvornår
er man herre over et andet væsens liv?
29
Småscener

Hunden
En hund følger efter. Den er kold og våd og lugter ulækkert. Den er mager og
klynker og fryser. Hvad gør man ved sådan en hund?
Havde det været noget andet, hvis det var et menneske?
Pigen og banden
En pige går foran en flok knægte. De er fem, og de pifter og kommer med
tilråb efter hende. Hun er skidt tilpas og går over på det andet fortov. De følger
efter. De kalder hende ved navn. Bør man blande sig? Hvorfor egentlig?
Direkte pres
Hvis du har spillere, der er i tvivl om deres egen synd eller dyd kan du hjælpe
dem med syner, mareridt og hentydninger til deres respektive farve, dyr og
skærsildsstraf. Drømme, hvor man bliver hældt ned i en stor gryde med
kogende olie eller forfølges af en ualmindelig kælen, orange gris er jo altid et
godt virkemiddel i rollespil.
Der kommer en kasse
De syv i den anden fraktion kan også være en hjælp, hvis du giver spillere spor
til, hvem de selv er. I deres interesse for at få folk ud af busken, kan den anden
fraktion sende små anonyme gaver, lægge sedler eller ringe op og sige “Vi ved,
hvem I er” og den slags.
Erfaring fra spiltest
30
Småscener
I spiltesten sendte
Dyderne en kasse med
en puddelhund, der
havde fået halsen skåret
over, og som var sprayet
med grøn maling til
Misundelse. Det virkede
glimrende og spillerne
fandt det både surrealistisk
og foruroligende på
én gang.
Ide fra Fastaval
En anden mulighed, en af
spillederene brugte med
succes på Fastaval er, at
bruge værktøjskassen som
ting, spilpersonerne ser,
når de kører forbi på
gaden. I løbet af scenariet
kan du lade scenerne blive
stadig mere groteske og
slow.

Bilag 1- om synder og dyder
De syv dødssynder har ligget fast, siden Pave Gregor ‘opfandt dem’, for at få
styr på sin befolknings moral i år 600. Synderne ER blevet brugt som
dødssynd, altså som grundlag for straf - sikkert især i tiden med heksebrænding
og inkvisition, men ordet ‘dødssynd’ hentyder primært til, at man straffes i
skærsilden for sin synd, når man er død. De syv Dødsynder hedder på dansk
Grådighed, Begær, Dovenskab, Gerrighed, Misundelse, Stolthed og Vrede.
De er naturligvis oprindeligt navngivet på latin, og man kan derfor diskutere
deres oversættelse. Ordet Stolthed er for eksempel tæt i familie med
Forfængelighed, som man også kalder denne synd på dansk, men jeg har taget
mig den frihed at lægge mig fast på disse syv benævnelser.
Middelalderens virkelighed var naturligvis en anden end vores, og derfor har
jeg opdateret tolkningen af synd og dyd i dette scenarie, så de spilpersoner, der
er bygget over den enkelte dyd eller synd er tidssvarende. Du kan måske bruge
omskrivningen til at forstå det tankeskelet, de enkelte spilpersoner er bygget på,
og bruge det, hvis du er en af de spilledere, der gerne vil gå tæt på hver enkelt
spilpersones værdigrundlag.
Mens Begær i middelalderen meget vel har handlet om at holde sig til sin
ægtemage, er tolkningen af begær i dag i stedet en relativ lyststyrring og egocentrering
omkring egne behov - i moderne Danmark er det ikke længere en
synd at have sex uden for ægteskabet. Den gode side af begær er derimod det
samme som at have et fokus på sine mål - hvilket er meget anvendeligt i det
moderne liv.
Frådseri - er ikke bare at æde, men at æde livet. Det er en tilstand, hvor man
ikke er i stand til at stoppe og acceptere grænser, men kræver det hele. Den
moderne folkesygdom, stress, er en afart af frådseri. Den positive side af
Frådseri er en drift mod at optimere på alle niveauer og være involveret i alle
dele af sit liv.
Dovenskab er ikke bare at sidde på sin flade, men også en aktiv synd, hvor
man manipulerer med andre og får dem til at gøre det, man ikke selv gider.
Dovenskab er at have et åbenlyst talent - en gave - man ikke udnytter.
Dovenskabs positive side er respekten for, at vi ikke alle er ens, og at man lader
folk udfolde deres egen personlighed i fred.
Gerrighed er ikke blot den klassiske pengepugen, men i moderne tid i lige så
høj grad en sygelig frygt for at miste. Den moderne Gerrighed er den, der får os
til at bruge penge på at forsikre alt fra vores hund til vores ferie. Gerrighed er
kontrol og sikkerhedsliderlighed i forhold til vores overflod. Det er Gerrighed,
når Danmark ikke vil lukke flygtninge ind, fordi vi heller vil passe på vores
egne svage. Den positive side af Gerrighed handler om økonomistyring og at
skabe en platform af overskud.
www.notproud.com (Mennesker bekender deres synd på nettet i forhold til de syv dødssynder. Det er ren, rå energi. Fabelagtigt!)
Moderne synder og dyder
http://www.pbs.org/fresco/virtues.html (Fine,berømte billeder af Dyderne)
delse i dit liv - og blande dig i en poll om, hvilken synd, der er mest af i folks liv. I skrivende stund førte ‘Begær’ med 33 %)
http://www.beliefnet.com/story/110/story_11007_1.html (Og her kan du tage sjove test om de enkelte dødssynders indfly-
31
http://www.geocities.com/SoHo/Cafe/7500/ (Også meget omfattende. Med litteraturhenvisninger og den slags)
www.deadlysins.com (Meget fin side om både dyder og synder. Med Dødssyndsmerchandise!
Links om Synder og Dyder

Misundelse er mere end bare at skule ondt til dem, der har mere. Misundelse er
også hele ønsket om at være ambitiøs og at turde sætte sig selv i centrum under
alle omstændigheder. Realityshows er misundelse. Misundelse er også hele
driv-kraften i vores arbejds- og lønhierarki. Det er misundelse, der får os til
fortsat at udvikle os, fordi vi ikke er tilfreds med status quo.
Stolthed bunder i en ubevidst frygt for at være svag. Stolthed er angsten for at
lukke op og sige undskyld og se, der findes andre løsninger end den, man selv
har bragt på bane. Det er angsten for ikke at være ekspert. Stoltheden er skyld i,
vores samfund ikke samarbejder om at få bugt med inkompetence. Stolthed er
Kejserens Nye Klæder i tredje potens. Men Stolthed er også at tro på sig selv
og give sig selv plads og sætte grænser. Stolthed er en nødvendighed, hvis du
ikke vil kues af dem, der er stærkere end du selv.
Vrede er selvcentrering og et trampe på andre, der tillader sig at sige én imod.
Vrede er en tilstand af afmagt, utilfredshed og kedsomhed og mangel på social
bevidsthed. Det er at lave sin egen lov, fordi samfundets ikke passer én. Vrede
er samtidig en egenskab, psykologerne næsten betragter som en dyd. I det moderne
samfund anses det som uhyggeligt usundt at fortrænge Vreden.
... og Dyderne ...
I modsætning til Dødssynderne, er der aldrig opnået enighed om, hvad De syv
Dyder er. De tre såkaldte kardinaldyder ligger som en fast del af alle
udlægninger. Det er Tro, Håb og (næste-) kærlighed. De øvrige fire veksler
afhængigt af tid og sted. Til dette scenarie har jeg valgt de af dyderne, jeg
mente, der var mest rollespil i, nemlig Mådehold, Klogskab, Styrke og
Retfærdighed.
Ligesom med Synderne er det svært at se entydigt på Dyderne med moderne
øjne. Der er også på ‘den gode side’ sket en forrykning i vores værdier.
Tro er at tro på gud, en større mening med livet og et evigt liv. Men i dag regnes
det som negativt at tro blindt på noget eller nogen og undlade at være åben
overfor andre holdninger og systemer. Tro er at finde sig til rette med sin plads
i hierarkiet. Patriotisme er tro på både godt og ondt.
Håb handler i klassisk forstand om håbet om frelse og tilgivelse fra vores synder
gennem Kristus. Det er en egenskab, der er tæt beslægtet med ydmyghed,
men moderne håb er også en erkendelse af, at nuet ikke er godt nok, og på den
måde bliver Håb en flugt ind i drømmen, hvor noget udefrakommende skal
frelse os, uden at vi behøver at gøre noget selv.
Næstekærlighed er kristendommens hovedbudskab: Gør, hvad du ønsker, at
andre gør mod sig, og vend den anden kind til, hvis de ikke gør. Når
Næstekærlighed kammer over, bliver den selvretfærdig. Det bliver en sætten sig
selv op på en piedestal som en jovial gud, der giver af overflod, og som er god,
fordi der er råd til det.
Moderne synder og dyder
Ide fra Fastaval
Lav et ‘rum’ til spillerne
bestående af en separat
stol, hvor I kan gå hen og
tale out of character, hvis
deres hjerne koger helt
sammen. Det fungerer også
glimrende, når der skal
samles op på store beslutninger.
Læs mere om Dødssyndene
“De syv dødssynder”
af Jan Lindhardt (biskop)
- udgivet på Rosinante
32

Mådehold er de gode gamle dages klassiske dyd. Det er beskedenhed i både
den ægte og den falske form. Den mådeholdne lader andre komme til og kæmper
ikke for at komme i centrum. Mådehold har trange kår i dag. Mådehold er
nemlig også at tro på janteloven, og Mådehold på den grimme måde er martyriet
og et forsøg på at komme i centrum ved at ofre sig selv.
Styrke er overskud - både fysisk og psykisk. Styrke betyder, at andre er svage,
og den grimme Styrke har ikke øje for det enkelte individ, men tromler hen
over dem på sine egne præmisser for at vinde – typisk ved at gå for tæt på i en
diskussion, eller spørge om noget, der går over en andens grænse - en anden,
der måske er for svag til at sige fra.
Retfærdighed dømmer folk lige og uden at skele til deres alder, køn eller
social status. Retfærdighed er en smuk tanke, men også meget farlig, fordi den
et langt stykke af vejen fordrer, at der findes en sandhed, man kan hænge sin
retfærdighed på. Moderne selvretfærdighed er dansk forbrugerjournalistik, når
det er allerværst sammen med alle de uskrevne sandheder om, at det f.eks. er
mest synd for børnene, når folk bliver skilt.
Klogskab er at tænke sig om. Den kloge er ren og objektiv og kommer ikke i
sine sansers og instinkters og følelsers vold. Det er fine ord, men når klogskab
kammer over, bliver det til ren analyse, en tro på, at man kan argumentere sig
frem til en fælles sandhed, og en Klogskab, der ikke levner plads til følelsesmæssig
eller social intelligens.
Bilag 2 - Kirken og reinkarnation
Den kristne kirke - og især den katolske - står i skarp modstrid med reinkarnations-
og karma-tanken. Jesus døde på korset for at udfri alle de troende kristne
menneskers synder, og alle kristne er automatisk syndere, der er afhængige af
denne frelse på grund af arvesynden, vi har fået som race efter Adam og Evas
æblerapseri. Den kristne tro på syndsforladelse står i direkte modstrid med
f.eks. hinduismen, hvor man får flere chancer for at forbedre sig gennem flere
liv og til sidst kan nå Nirvana ‘syndsfrie’. Det betyder nemlig, at reinkarnationstanken
gør Jesu lidelser forgæves. Troen på syndernes forladelse og at troen på
synden er bundet i karma er uforenelige.
Kristendommen tror på en straffende skærsild, en dommedag og en endelig
skillen fårene fra bukkene. Den kristne gud har skabt alle mennesker i hans
billede og vil derfor ikke glemme et eneste menneske, men genskabe os alle på
dommedag. I den kristne tro er sjæl og legeme således uløseligt bundet til
hinanden, og tanken om sjælevandring mellem forskellige adskilte legemer er
kætteri.
Skærsild/symboler
Skærsilden er især den katolske kirkes legeplads. Det er et mellemstadie fra tilstanden
som levende menneske til genopstandelse. Her tages den enkeltes liv til
Kirken og reinkarnation
Links om kristendom
www.religion.dk
www.Folkekirken.dk
33

dom, og her plages man og renses før det evige liv.
Hver synd har sin straf, som er dem, Synderne får i Darlings brev, og Dyderne
får på et af deres handouts.
At knytte Dyderne til disse straffe er min opfindelse. Deres modstilling med
Synderne i sammenhængende par er heller ikke ‘virkelig’, men blev til virkelighed
i dette scenarie, fordi det skabte et godt plot. Hele historien om de to
fraktioners mulighed for at udslette den anden fra jordens overflade i ‘ongoing
battle’ er også opstået i mit hoved.
Dyrene og farverne er traditionelt knyttet til Synderne, som beskrevet i scenariet,
og symbolerne har jeg fundet i tilknytning til henholdsvis Dyderne og
Synderne, men jeg ikke er sikker på, de er blåstemplede.
Bilag 3: inspiration til diskussion om ‘godhed’
Godhed og ondskab er relative størrelser. De er skabt af mennesker i et forsøg
på at forstå verden og for at skabe en fælles forståelse at bygge samfund op på.
Her er til din inspiration nogle afkroge af diskusionen om godt/ondt, som du
kan lade dine bipersoner bruge, når de diskuterer med spil-personerne:
Er synd lig med ondskab og dyd lig det gode?
Og modargumenteres det, hvis spilpersonerne ikke ønsker at tage disse
ekstremer på sig?
Er du ond, hvis du selv kalder dig ond? Er det nok, eller skal der handling bag?
Gør det på samme måde spilpersonerne gode eller onde at få at vide, at de har
dette skæbnestempel på sig?
Kan ondskab måles? Kan man være mere eller mindre ond, eller er man ond,
når man er ond og god, når man er god?
Er man ond, så snart man ikke er god? Eller god, så snart man ikke er ond?
Skal man stræbe efter at være et godt menneske eller leve i gråzonen?
Hvis ondskab er at skade andre, er der så størst ondskab i den fysiske eller den
psykiske skade?
Og hvordan påvirker det svaret, hvis Darling har ret, og spilpersonerne
reinkarnerer gang på gang? Så gør det vel ikke så meget, at de tager skade
fysisk, mens den psykiske skade bliver meget værre?
Hvad med manipulation og løgn? Er det ondt? Altid?
Og hvad med den bedrevidende løgn og manipuleren i den forbindelse: En far
har jo en større erfaring end sit barn ... er barnets individualitet hellig, eller er
det okay at faderen siger ‘nej, du må ikke melde dig frivilligt til hæren’?
Og hvordan stiller spilpersonerne sig til, at det er ‘far’ i form af skæbnen eller
Gud, der har sat dem i denne situation?
Godhed/ondskab
Læs mere om ondskab
“Ondskabens filosofi”
af Lars Fr. H. Svendsen
- udgivet på Klim
34

Hvordan kan Dyderne forblive Dyder, hvis de nedkæmper synderne med vold?
Og er det ikke en god handling for Synderne at befri verden for de gammeldags
Dyder? Er de så stadig Synder?
Er det ondskab ikke at påtage sig ansvar? At være konfliktsky? At lade som
ingenting?
Hvis ja, hvad vil spilpersonerne gøre? Hvad dømmer de på verdens vegne? Og
hvad nytter det at kigge ned i jorden og udskyde beslutningen til næste inkarnation?
Hvis ondskab er noget samfundsnedbrydende, så må ‘ondskaben’ jo ændre sig
historisk i takt med samfundet?
Er datidens synder nutidens dyder? Og omvendt? Det er der mange eksperter,
der mener i dag.
Er ondskaben universel? Eller er den forskellig i forskellige lande? Og hvad
betyder det i forhold til vores Paradis-tanke? Er det kun Vesten, der kommer i
Paradis - eller ‘vinder’ vores religion i forhold til de andre, så hele verden kommer
i Paradis? Og hvordan spiller denne tanke ind i spilpersonernes valg?
Er man også ond, hvis man har et ualmindeligt godt argument for at handle
‘ondt’ - måske for ‘a greater good’?
Kan man handle ondt for en andens ‘eget bedste’?
Hvad med falske hensyn?
Er det ikke et falsk hensyn at lade Synderne leve?
Er det ondt, når et dyr dræber et andet for mad? Eller er det instinkt? Og er
instinkt neutralt? Hvis man nu har en slags skæbne, man hænger på og ikke kan
ændre, kan det så ikke sidestilles med dyrets instinkt?
Og hvis det er Dydernes skæbne at slå Synderens ihjel og omvendt? Er det så
pludselig en neutral handling?
Er frihedsberøvelse ondt? Er det så ikke frihedsberøvelse fra skæbnens side at
sætte spilpersonerne i denne situation? Behøver de så at adlyde?
Og hvad med martyriet? Som jo klassisk er af det gode - i adskillige religioner.
Kunne man forestille sig, at alle spillerne begik rituelt selvmord for enten at
udslette Synd/Dyd i verden, eller at en enkelt af dem gjorde det for at have en
garanti for at modparten ikke får ram på dem i denne inkarnation?
Stilstand er jo en form for død. Udvikling er liv. Er Stilstand og status quo af
det onde? Det er vel endnu et argument for at handle i dette liv og ikke vente på
det næste?
Ensretning og den store, bløde fællesskabssump i samfundet anses af mange
som ondskab. Men på den anden side er det også skidt at være hyperegoistisk
individorienteret? Er tiden, vi lever i mest god eller ond?
Godhed/ondskab
35

Bilag 4 - Clairvoyance og reinkarnation
Den alternative reinkarnationstanke stammer blandt andet fra den hinduistiske
tro, og går kort fortalt ud på, at man er sat på jorden med et formål, og hvis
man opfylder sit formål og opfører sig ordentligt, vil man blive belønnet, når
sjælen genfødes i en ny krop. Hvis man ikke opfylder sin opgave, vil man være
ringere stillet i næste krop - eller inkarnation - og man skal blive ved på disse
op og nedture, til man har opfyldt sit mål. Til sidst når man den højeste tilstand
- Nirvana - hvor man er fri for at skulle vende tilbage det jordiske liv.
Skæbnetroen ligger derfor lige til højrebenet for den clairvoyante.
I den alternative, vestlige verden siger man, at man kan kommunikere med
andre sjæle, der befinder sig i tilstanden mellem to liv, og i denne tilstand kan
to ‘døde’ sjæle blive enige om, hvilke opgaver og fælles relationer, de skal have
på jorden i næste liv.
Man reinkarnerer kun sin sjæl - dvs. følelser, instinkter og inderste værdikerne
- ikke sin personlighed. Og man ser anderledes ud fra gang til gang - det er derfor,
det er så besynderligt, at Darling og co. ligner sig selv fra liv til liv.
I mellem livene bruger man 21 år i verdensrummet, hvor man planlægger sit
næste liv (siger nogen, så det gør vi også i dette scenarie). Clairvoyante taler
med folk på ‘den anden side’ - med ånder, der er i pause mellem to liv, eller
med ånder, der nu fungerer som rådgivere eller skytsengle.
Et af de typiske skeptiske spørgsmål omkring reinkarnation (som dine spillere
sagtens kan finde på at stille) er, hvordan det kan gå til, at vi bliver flere og
flere mennesker på jorden, hvis der er tale om en fast masse af reinkarnerende
sjæle. Et af det alternatives svar herpå er, at der er ca. 18 milliarder sjæle at
reinkarnere af, og at nogle af dem beslutter sig for at holde pause i cirkulationen
og agere som skytshelgener og lignende en gang imellem. For øvrigt er der
i øjeblikket med de 6 milliarder mennesker på jorden flere levende mennesker i
verden, end der nogensinde er døde ... (siger ‘Illustreret Videnskab’)
Et andet skeptiker-spørgsmål er, hvorfor nogle kan huske tidligere liv, mens
andre ikke har adgang til disse oplevelser. Her svarer man, at det svarer til, at
nogle mennesker husker drømme, mens andre ikke gør. Der er med andre ord
stor forskel på den enkeltes modtagelighed afhængig af psyke og sensivitet. Og
man mener også, at der er større sandsynlighed for, at man husker tidligere liv,
hvis man kommer i en form for følelsesresonans, man har prøvet før, eller
opholder sig et sted, hvor man har været i et tidligere liv. Det giver god mening
til, at Darling, der har været sammen med de samme seks mennesker og haft
det samme livstema liv efter liv, må fornemme en genkendelse.
Mange skeptikere spørger også, hvorfor så mange husker, de har været noget
stort og betydningsfyldt, og at så få husker, de har levet et almindeligt bondeliv.
De udøvende clairvoyante siger, det ikke er tilfældet. Langt, de fleste, der
oplever tidligere liv har levet ganske anonyme tilværelser. Men det er
naturligvis de få, der husker noget særligt, der senere finder vej til blade og
kulørte erindringsbøger.
36
Clairvoyance

Clairvoyance i praksis til scenariebrug
Afsnittet her kan forhåbentlig hjælpe dig, hvis dine spillere overtaler Karen
Fossberg til at ‘læse’ dem eller på anden måde være dem behjælpelig:
Den clairvoyante sidder over for klienten med lukkede øjne og den andens
hænder i sine. Hun spørger ind til ‘den anden side’, gerne efter en skytsånd til
klienten, og hun spørger, om der er nogle beskeder, ‘Den anden side’ svarer i
hendes sind. Der er gudskelov ikke nogle sprogbarrierer i clairvoyancen.
Hvis man vil udforske tidligere liv, lægges man i en trancetilstand mellem søvn
og vågen, hvor man stadig er ved fuld bevidsthed - nærmest overbevidsthed.
Igen spørger den clairvoyante efter skytsenglen, der kommer og hjælper og
støtter klienten under trancen. Herefter stiller den clairvoyante spørgsmål, og nu
er det klienten selv, der svarer fra sin trance. I trancen ser klienten tydelige
billeder og kan også genkende andre i omgangskredsen i det tidligere liv og se,
om han eller hun kender dem i sit nuværende liv.
Bilag 5 - lidt teori om hjernespind
Dette afsnit om hjernen har kun indirekte noget med scenariet at gøre. Noget af
det giver dig et praktisk redskab, du kan bruge til at bringe dine spillere i
niveau med hinanden med. Noget andet er en mulig forklaring, hvis man vælger
at tro, at Darling bare TROR hele historien og er begyndt at se tegn overalt
i sin hverdag på, at hun har ret. Hvis du har lyst, kan du lade filosoffen Simon
Søndergaard bringe denne teori på bane, hvis spilpersonerne røber nogle af
Darlings sære overvejelser for ham.
Hjernen er sådan indrettet, at den gerne vil være en succes. Hvis den får at
vide, hvad der forventes af den, vil den gøre sit bedste for at leve op til succeskravet.
Vi modtager millioner af indtryk fra verden hvert eneste sekund. Gennem lyd,
billeder, følelser, lugte, smag og fornemmelser mod huden - og måske også via
nogle sanser, vi slet ikke har ord for. Hjernen sorterer disse mange indtryk for
os, for det er begrænset, hvor mange af dem, vores bevidsthed kan kapere at
arbejde med af gangen. Hvis hjernen ved, hvad vi arbejder på at blive klogere
på eller generelt spekulerer på, vil den gerne være en flink hjerne, og så forfordeler
den de indtryk, den tror, vi gerne vil se. Det er derfor, man i en tid,
hvor man f.eks. arbejder meget intenst på en opgave om selvmord, eller hvis
man er ulykkeligt forelsket, pludselig ser tegn på disse emner alle steder. Det
kan være i aviser, i sange i radioen, eller i brøkdele af samtaler, der opfanges på
gaden eller under zapning på tv.
Og ud fra denne teori KUNNE filosoffen i scenariet godt argumentere for, at
Darling har gang i det helt store selv-hjernespind.
Ide fra Fastaval
37
Hjerneteori
Lad Karen lægge alle
spilpersonerne i trance og
få spillerne til kort at køre
en scene fra deres eget
fælles tidligere liv som
fortællescenarie. På den
måde får du dem til at
‘tage ideen til sig’ om, at
de alle er reinkarnerede.
Links om hjernebølger
www.bwgen.com
- med freeware-bølger din
hjerne kan lege med : )

Hjernen arbejder i flere gear, der er afhængige af svingninger inde i den. Det
laveste gear er tetra-bølger, der forekommer ved koma og dyb søvn, næste gear
er alpha-bølger, hvor hjernen er rolig, fokuseret, men også motiveret til at lære,
dernæst kommer gearet beta-1, hvor hjernen er aktiv, opmærksom og hurtig. Og
det hurtigste gear er beta-2, som netop er ‘overgearet’. Her kører adrenalinen i
kroppen, der er måske stress på, hjernen er overopmærksom og en smule hysterisk.
Når man arbejder i grupper, er det en fordel at få folks hjerner til at arbejde i
samme gear - og at få gearene til at passe til situationen. Du har måske tidligere
prøvet et mis-match, hvor du skal spille et scenarie med seks forskellige personer,
der ikke kender hinanden. Ind træder en ung knægt, som er helt oppe at
køre, fordi han lige har spillet skydespil i computercafeen, en anden spiller er
intens og forventningsfuld og glæder sig meget til den store spiloplevelse, mens
en tredje hænger over bordet og halvsover - det er svært at få denne flok i gang
med at spille sammen - de skal nemlig på bølgelængde først.
Her får du to simple øvelser, der kan synkronisere dine spillere. Den første
gearer dem ned omkring Alpha og er for eksempel glimrende som optakt til, at
du skal have dine spillere til at diskutere godhed/ondskab. Den anden er en
kendt selskabsleg, der bringer spillerne i Beta 1. Den er fin, hvis du på et tidspunkt
holder en colapause og bagefter vil bringe fokus tilbage på scenariet.
- Åben hånden
Alle lukker øjnene og deres højre hånd. Når du siger ‘Nu’ skal de koncentrere
sig om at åbne hånden i én langsom, sammenhængende bevægelse, der
udelukkende på deres fornemmelse er afpasset til, at hånden er åben, når der er
gået to minutter. Ingen må sige noget. Du tager tid og siger, når de to minutter
er gået.
- Slå hånden
Spillerne sætter sig overfor hinanden, hver med deres håndfladerne samlet fladt
foran sig. Den, ‘der er den’, skal nu forsøge at slå den andens hænder, mens
den, der ikke ‘er den’, skal være opmærksom på bevægelsen og undvige slaget
- stadig med sine hænder samlet. Hvis man rammes, beholder man rollerne.
Hvis det lykkes at undvige, bytter man. Lad dem lege i et par minutter.
38
Øvelser

‘Mens du kører scenariet’. Persongalleri
Synderne til venstre, Dyder til højre. I bunden er de fire vigtigste ‘uafhængige’ bipersoner. Vandret er de ‘par’, der deler skærsildsstraf
Daniel - Begær
Handling: 7. Risikovillig: 10. Følelse: 5.
Spontan: 7. Romantisk: 4. Store linjer: 7.
Nøgleord: Handlekraftig, fokuseret, mulighedsorienteret,
en ildsjæl, går efter den gode
historie, intelligent.
Helene - Frådseri
Handling: 3. Spontan: 9. Logik/følelse: 0.
Direkte: 2. Generelt tryg: 9. Individorienteret:
9.
Nøgleord: Energisk, positiv, manipulerende,
legesyg, uhøjtidelig, egoistisk.
Stig - Stolthed
Tale: 6. Risikovillig: 8. Følelse: 3. Direkte: 9.
Store linjer: 6. Loyal mod gruppen: 7.
Nøgleord: En naturlig autoritet, stor selvtillid,
lykkes i sit liv, har øje for de svage i gruppen,
overblik, karismatisk, ansvarlig.
Line - Misundelse
Tale/handling: 0. Spontan: 2. Realistisk: 2. Direkte:
2. Store linjer: 2. Loyal mod gruppen: 2.
Nøgleord: Søger en sandhed, observerende,
analytisk, humoristisk, energisk, i balance ved
scenariets begyndelse,
Anne - Gerrighed
Handling: 3. Sikkerhedsorienteret: 8.
Detaljeorienteret: 7. Direkte: 5. Usikker: 6.
Personlig: 9.
Nøgleord: Forsigtig, kontrollerende, en furie,
går ind for basale værdier.
Ruben - Dovenskab
Tale: 8. Risikovillig: 2. Logik/følelse: 0.
Konfliktsky: 9. Generelt tryg: 3.
Romantisk/realistisk: 0.
Nøgleord: Go with the flow, manipulerende,
undvigende, overlever.
Darling (Lone) Jones - Vrede
(Free-lance-journalist. Ikke en spilperson)
Nøgleord: Udfarende, vedholdende, aggressiv,
passioneret, fokuseret, handlekraftig.
Biperson: Karen Fossberg - Clayirvoyant
Skæbnens talsmand i ‘Darling er Død’
Nøgleord: Imødekommende, varm, lidt bedrevidende,moderlig,
hjælpsom, følende, bevidst
om sin egen dygtighed, intens.
Bipers.: Susanne-Sofie Højen - Studerende
Det almindelige menneskes talsmand i
‘Darling er Død’
Nøgleord:Bange, paranoid, analytisk bekymret
på verdens vegne, spørgelysten, konfronterende
Erik - Næstekærlighed
Handling: 9. Vedholdend: 7. Store linjer: 5.
Direkte: 6. Passioneret: 6. Gruppefølelse: 10
Nøgleord: Jovial, hjælpsom, har et stort
psykisk overskud, tilgivende, diplomatisk,
folkelig, loyal.
Iben - Mådehold
Handling: 5. Kontrolleret: 3. Direkte; 3.
Sikkerhedsorienteret/ risikovillig: 0. Rationel:
9. Gruppefølelse : 9.
Nøgleord: Martyr, sandhedssøgende, dømmende,
hjælper andre frem, tror på det gode.
Rolf - Tro
Handling: 8. Kontrolleret: 6. Sikkerhedsorienteret:
8. Konfliktsky: 6. Rationel: 8.
Gruppefølelse: 8.
Nøgleord: Patriot, tror på hierarkier, stabil,
jordbunden, instinktiv, kropslig, loyal.
Irene - Retfærdighed
Handling: 8. Kontrolleret/spontan: 0.
Risikovillig: 8. Direkte: 7. Gruppefølelse: 7.
Passioneret: 6.
Nøgleord: En korsfarer, hensynsløs, ansvarsfuld,
handlekraftig, dømmende, en ildsjæl.
Christine - Håb
Tale/handling: 0. Punktlig: 7. Konfliktsky: 8.
Fleksibel: 10. Abstrakt: 5. Gruppefølelse: 9.
Nøgleord: Søger en sag at kæmpe for,
mulighedsorienteret, en drømmer, indirekte
manipulerende, en vendekåbe.
Sune - Styrke
Tale: 5. Analytisk: 6. Direkte: 9. Står på sit (i
sin indre dialog): 8. Abstrakt/jordbunden: 0.
Gruppefølelse: 8.
Nøgleord: Frembrusende, provokerende,
blander sig, psykisk overskud, holder sit ord.
Darling (Kirsten) Toft - Klogskab
(Forfatter. Ikke en spilperson)
Nøgleord: Analytisk, rationel, logisk, diciplineret,
usentimental, realistisk, kold.
Biperson: Johannes Mørch - Præst
Troens og følelsernes talsmand i ‘Darling er
Død’
Nøgleord: Fleksibel, mulighedssøgende, åben,
kreativ, intuitiv, hviler i sig selv, tror på Darling
Biperson: Simon Søndergaard - Filosof
Fornuftens og det intellektuelles talsmand i
‘Darling er Død’
Nøgleord:Verdensfjern, abstrakt, logisk, analytisk,
videnskabeligt interesseret, egoistisk.

Lejligheden, hvor Darling er gemt.
Flash-forward-scenens start gentages. Spillerne kan
naturligvis opnå et andet reultat denne gang.
Afrunding.
‘Mens du kører scenariet’ Flow
Sæt i gang - flow i scenariet
Hvad er godhed? Tegn en streg på tavlen og indsæt kendte
personer. Beslutning om, hvilket sæt spilpersoner, I skal
spille. Uddeling af karakterer. Interne beslutninger spillerne
imellem
Flash-forward. Spilpersonerne tvinges til hurtig action. En af
dem har en pistol. Måske går mange af dem ned. De finder
Darling. Du beslutter, om de allerede her ved, om hun er død.
Cafescenen. Spilpersonerne lærer hinanden at kende og får
Darlings brev. Husk: Hvis spillerne er Dyderne, mangler de to
handouts, som Synderne får. Herefter er der ikke faste scener.
Darlings lejlighed. Her finder de evt. foto af dem selv i tidligere
liv og evt. handouts. De finder en pistol, en kvittering fra
tatovøren og møder naboen, der er en af ‘de andre’
Hos biperoner. De kan møde præsten Johannes Mørch,
filosoffen Simon Søndergaard, den clairvoyante Karen
Fossberg og journalistpraktikanten Susanne-Sofie Højen.
Gode scener at placere Dydernes handouts i.
Overløberen. En af de syv fra fjendens lejr melder sig for
at hjælpe spilpersonerne, hvis de kører fast. Måske er det
på grund af dårlig samvittighed? Måske er det en fælde?
After Five. På den anden Cafe møder de Darlings elsker,
der er en af ‘de andre syv’. Han er stor i slaget og ikke
bange for at tage udfordringen op eller for at lave lidt provokerende
rav i gaden.
Tatovøren. Hvis spilpersonen lader sig mærke (helst et
synligt sted) træder de i karakter og bliver deres synd. De
er stadig individer samtidig. Fjern navn og drivkraft fra
deres navneskilte på bordet.
Værktøjskasse til småscener
Tasketyv
Mor og grædende datter
Den fattige gamling
Ulykkelig teenager
Tiggeren
Fuglen skal dø
Ussel hund vil med hjem
Pigen og banden
Mareridt om skærsildsstraf
Hentydninger til tilknyttede farver og
dyr
Der kommer en kasse
Telefonopringning:
“Vi ved, hvem I er ... og hvor I bor”
Hvordan kan hvem udslette hvem?
Hvis den ene fraktion alle sammen
udryddes ifølge skærsildens konventioner
(se skema i Darlings
kuvert/Handout), vil taberen forsvinde
fra jorden i al evighed. Slut med Dyd
eller Synd for altid. Velkommen til
Paradis eller Helvede på jord..
Hvis blot en enkelt af Synderne eller
Dyderne dør på anden vis - hvis f.eks.
Vrede koges i olie i stedet for at blive
sønderlemmet, eller hvis nogen bare
bliver skudt eller dør af alderdom, er
det ’game over’. Og de vil alle
reinkarnere og få chancen for at slå
hinanden til lirekassemænd i et nyt
liv.
Hvis de i en inkarnation slet ikke
finder ud af, hvem de er, sker der ikke
det store i verden, men når de to fraktioner
begynder at bekrige hinanden
giver det genlyd på jorden. Det skete
f.eks. i forbindelse med opstarten af
2. verdenskrig.
Nøgleord til stemning:
Efterår
Kulde og klamhed og regn og blæst
Varme indenfor
Ensomme mennesker i gadebilledet
Hyperreale lyde
Isolerede sanseindtryk
Verden ændres, så spillerne isoleres:
- Folk på gaden taler fremmede sprog
- Computere fryser i billeder
- Folk siger ikke farvel i telefonen
- Korte, præcise beskeder

Daniel Maalund Espergaard, 26 år
Beskæftigelse: Studerende. I gang med den afsluttende
opgave, som han kan bestå med lukkede øjne og
den ene hånd bundet på ryggen, men som han sikkert
kun vil få en middelgod karakter for, fordi han ikke
længere synes, ideen er så fed, som da han begyndte
med at skrive opgaven.
Bopæl: Treværelses ejerlejlighed i nordbyen.
Minimalistisk indrettet med en blanding af få, dyre,
særprægede møbler, arvegods med historie og affektionsværdi
og en jævn mængde IKEA-ting til at fylde
hullerne op med.
Familie:Forældrene har betalt lejligheden, men lader
ham i høj grad i fred. Daniel har to ældre søskende,
der begge er blevet forvandlet til børnefamilier og har
mistet tidligere fælles interesse med dem (og for
dem). De ses til fødselsdage og højtider.
Drivkraft
Daniel er drevet af muligheder, og for at livet er en god historie.
Han lever for forbedring, optimering og skæve indfald - også
vennernes, som han griber i luften og brygger videre på. Daniel
lever stærkt og intenst. Ikke helt i nuet, men måske snarere 10
minutter foran. Når han brænder for en ide, er han en ildsjæl i
ordets bogstaveligste forstand. Lige nu er hans allerstærkeste
drivkraft Helene, Helene, Helene, Helene, Helene ...
Daniel set fra oven
Daniel kan meget vel blive en primær drivkraft for scenariet.
Nyd at være i centrum og brug det til at skabe plads for de
andre. Du bliver som spiller også nødt til at have styr på
Daniels følelser for Helene. Hvad vil han f.eks. gøre, hvis han
møder hendes mand? Husk, at Daniel er intelligent. Der er
ingen tvivl om, at han vil bruge alle midler til at få Helene for
sig selv, og for ham helliger målet midlet. Han kan sagtens
være både snedig og subtil.
Tale Handling
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Sikkerhedsorienteret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Logik
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Kontrolleret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Realistisk
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Store linjer
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Moralsk
Daniel om Helene
? Sæt den selv ?
Risikovillig
Følelse
Spontan
Romantisk
Detaljeorienteret
Amoralsk
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Jeg sætter mig ved min computer og skubber dig bort. Ud af
mine tanker. Skubber igen, gå væk, forsvind for fanden, lad mig
arbejde i fred. Men du bliver, og jeg ved, du vil glide fra mine
tanker og ud i mit blod, så jeg resten af dagen, resten af livet,
hver gang, jeg sætter et komma, kigger ud af vinduet eller tillader
mig at ånde - vil tænke på dig. Og mens mine fingre skriver
en ligegyldig sætning, bukker min sjæl under over tastaturet og
forsvinder ind i følelserne til dig. Til mindet om dit hår, der
glider blødt mellem mine fingre og sluger lyset. Din mund ved
mit øre, der hvisker, du aldrig vil hjem, og min hånd, der famler
ved din kjole for at finde ind til huden, til dét sted over din lænd,
der er det eneste sted i universet, hånden kan være lykkelig.
Og jeg er ligeglad, Helene. Jeg er ligeglad med dine tre børn.
Jeg er ligeglad med din succes-karriere. Jeg er ligeglad med din
berømte mand. Jeg er ligeglad med, at du sikkert er medlem af
Mensa. Jeg er ligeglad med, at du er 15 år ældre end jeg. Jeg er
ligeglad med, at du afviser mig, når du møder mig ædru på
gaden, for det gør kun min længsel efter at møde dig i mørket
smertende og større. I mørket med et glas vin i din hånd og
slørede øjne, der blotter dig, begærer mig. Og du falder. Igen.
Under en diskussion om hvad som helst. Mod din vilje og på
trods flyder din lyst imod mig, og jeg dør i dit skød og kommer
først til mig selv en uge senere og gisper efter luft ved min computer.
Og efter mere. Som nu.
Det var Darlings skyld: “Min søster kan hjælpe dig med det,
du går og tumler med ... men hun er ikke ufarlig.” Hun drev mig
i dine arme med sit sejrssikre smil, som jeg ikke bemærkede i
tide. Men hun vidste det. Hun vidste, jeg ville snuble i din
hjerne og give dig direkte adgang til mine inderste hemmeligheder.
Fuck, jeg er lost. Jeg slukker maskinen og vakler ud i byen som
en zombie på crack for at møde andre mennesker. Mennesker,
der ikke aner, du eksisterer, så jeg for en kort bemærkning kan
lade, som om jeg lever et normalt liv. Jeg ringer til Ruben
Helene er din elskerinde. Ikke en one-night, men en four-nightstand ...
indtil videre. Hun er intelligent, rig og vild. I mødtes, da du bad om råd
til din opgave, og gnisterne føg, så snart I var ovre de første formalia.
Du har haft mange piger i dit liv, men det er første gang, en kvinde har
formået at tænde både din krop, dit hjerte og din hjerne. Det er en
meget farlig cocktail!
Daniel om Ruben
“Skal vi ikke bare se serie-søndag?” råber du ude fra køkkenskrammelet:
“Jeg har det på video.”
“Nej, det kan du faneme tro, vi ikke skal! Om jeg fatter, hvordan
du gider bruge din tid på det lort.”
Jeg dingler lidt rundt i stuen. Sætter en plade på, bladrer lidt i en
avis på bordet, kigger på tegninger på opslagstavlen. Er sitrende
helt ud i den yderste blodsbane. ‘Rastløs’ ... smager lidt på ordet i
munden. Måske snarere ‘rastlyst’. Satan og helvede. Min mobil
brænder i min bukselomme. Men den er tavs. Hun ringer ikke.
“Skal vi så ikke hellere gå på cafe? Jeg giver,” spørger jeg (og
forsøger på det ynkeligste at komme ud i byen, hvor der i det mindste
er en promille større chance for at møde Helene, end der er her).
Du kommer ind med en pose toastbrød og en dåse makrelguf:
“Slap dog af og sæt dig. Du er jo en omvandrende ormegård. Jeg
synes, vi skal blive her. Min søster har fyldt køleskabet op. Du kan
godt få en bajer.”
“Ja tak” er mit eneste svar. Og det er fjernt og ufokuseret.
“Hvad er der så med dig, gamle dreng?” Du skubber et tårn af papirer
væk for at få plads til maden og henter et par øl fra et så obskurt
og ukendt bryggeri, at de MÅ være købt i Aldi. De smager af pis.
Jeg overvejer - skal jeg forsøge at glide af og føre snakken hen på
dig? På at du er den mest talentfulde ven, jeg nogensinde har haft,
og at jeg er overbevist om, at du kunne blive en succes ugen efter,
du bare gad at begynde at tage dine egne evner en smule seriøse.
På at du forsumper dit liv væk. Jeg kunne foreslå at se lidt på dine
seneste udkast og blive revet med af det stille mesterskab i alt, du
rører ved. Men jeg kan ikke. Der er en hinde hen over de smuler i
mit sind, der ikke handler om Helene. Et filter mellem hende og
verden. Og når alt kommer til stykket, er det vel også derfor, jeg
har vovet mig ind i din hule af skarn og forfald: For at søge ind i
vores venskabs tidslomme og få luft for min frustration, blive lyttet
til og måske oven i købet forstået.
“Jeg har mødt en kvinde.” Sådan begynder jeg …
“Der er der vel ikke noget nyt i,” svarer du .
“Jo, der er. De andre var jeg parat til at dø for. Hende her, tror jeg,
jeg kunne slå ihjel for” ... Jeg ved, det er patetisk, og jeg fortryder
samme sekund, jeg siger det. Men det gør det ikke mindre sandt.
“Er du da vanvittig? Har du rigtig tænkt over forskellen på de to
ting, før du lukker den slags ud?” Mit blods bror har for en sjælden
gangs skyld en bekymret fure mellem øjnene. Han kender mig, og
han ved udmærket godt, det ikke er noget, jeg bare siger for sjov.
“Ja, det er jo lige netop det, jeg har. Og jeg er pisse bange,
Ruben. Jeg mener … tænk nu, hvis hun be’r mig om det.”
Ruben er din bedste ven. Helt fra den gang, I piftede cykler og
smårapsede hos købmanden, har I på trods af forskelle været uadskillelige.
Han er loyal, trofast, og uden komplikationer. En ven, du betror
dig til, raser ud hos, griner sammen med og whiner op ad. Frem for alt
en ven, du kan slappe af sammen med. Uden forestillinger og falske
overskæg. Han er bare Ruben, som altid ved, hvordan tingene glider
bedst. Og det er fedt.
De andre
Anne er Rubens søster. Hun er lidt en kedelig snerpe,
men hun holder ham med penge og sørger for, at han
ikke dør af mugforgiftning. Selvom hun er meget
forudsigelig, er hun også meget hyggelig, når I en
sjælden gang mødes tilfældigt hos Ruben. Måske er det
den fælles fortid, der gør det, men hun er en af de
eneste af de ‘normale mennesker’, du kan holde ud.
Helene har desværre en mand. Han hedder Stig, og han
er en bigshot i dansk erhvervsliv. Du har aldrig mødt
ham, og du har heller ikke lyst til at gøre det - i hvert
fald ikke, hvis han opdager, hvad du laver med hans
kone. Hun taler sjældent om ham, men ud fra bisætningerne
kan du forstå, hun holder meget af ham. Det
er lidt forvirrende ...
Daniel om Darling
Jeg har kendt Darling længe. For ni
år siden smøg hun sig ind på mit
gymnasium som nybagt kandidat
og forsøgte at banke den franske
revolution ind i hovedet på en
matematisk klasse. Forgæves, fordi
vi sad med åben mund og gloede i
stedet for at høre efter. De andre på
hendes udskæring. Jeg i hendes
øjne. Hun blev min eneste, kvindeven.
Vi mødtes og talte og talte og
talte. Mange gange. Og de andre
måtte ikke vide noget, for de ville bare misforstå. Hun forsvandt fra
gymnasiet. Efter at have smækket rektor en offentlig lussing ved
morgensamling og smækket med døren, så murene ryster. Vi ses
stadig. Jeg ved ikke, om hun er den søster, mine søstre ikke er ... jeg
synes jo, hun er meget mere end bare familie. Hun er en del af min
sjæl nu. Den eneste, der tør sige tingene til mig, som de er. Så godt
som den eneste, der kan se igennem facaden.
Du ved, at Ruben kender Darling og ses med hende en gang
imellem. Du ved også, at hun og Helene er meget tæt på hinanden,
og Stig må jo også kende hende som hendes svoger. Du kender kun
en enkelt anden af Darling venner, Simon Søndergaard, der var
filosofisk rådgiver på en artikel, Darling skrev om godhedens væsen.
I besøgte ham sammen hos ham. Du har aldrig set Darlings eget
hjem.
Yndlingssteder i byen/andre kontakter
Daniel går meget rundt i byen. Han kender de fede
butikker, de gode cafeer og de smukkeste parker.
Han er streetwise på byens solside - men kommer
sjældent de mere skumle steder. Han løber ofte ind
i Darling på Kaffehuset på Østergade, og han
kender det meste af personalet dernede.
Noget til overvejelse
Det er vigtigt for scenariet, at du har noget til fælles med Daniel, så du
kan tale for ham. Derfor skal du selv tage stilling til:
Hvad er det for et studie, Daniel er ved at gøre færdig?
Hvor mange penge har han mellem hænderne? Og hvor
har han dem fra?
Hvornår har Helene og Daniel sidst været sammen? Har
det været på hotel eller hjemme hos Daniel? (få det hurtigt
på plads med Helene).
Når Daniel er sammen med Ruben, ender det altid på
Rubens præmisser. Hvorfor mon?
Daniel er så stærkt forbundet med både Darling og Helene,
at han er parat til at gå langt over normale grænser for dem
begge. Hvor langt? Og hvad tænker han i sit ærlige hjerte
over, at de begge er mere end 10 år ældre end han selv?
Når scenariet om lidt går rigtigt i gang ...
... er Daniel på vej ned på Cafe Jazzy. Det er en fugtig lørdag i oktober et par
timer over middag. Darling sendte ham et brev, hvor hun skrev, at det var på
tide, han mødte hendes ‘andre nærmeste’. Og mellem linjerne var det ret
tydeligt, at hun ville flå ham levende, hvis han ikke parrerede ordrer.
Han er spændt og nysgerrig. Hvad er grunden til denne pludselige åbenhed hos
kvinden, der hidtil har været ‘Dronning over privatlivets fred’?
Men først et lille intermezzo ...

Helene Jones Beckman, 41 år
Beskæftigelse: Succesfuld karrierekvinde på
mellemlederniveau i en stor, dansk virksomhed. Er et
af de sjældne mennesker, der både tager sin karriere
og sit privatliv seriøst og samtidig er i stand til at
koble fra, når hun har fri.
Bopæl: Stor, hvidpudset patriciavilla fra 30’erne i to
etager. Den ligger i Vedbæk - en forstad nord for byen
og har stort køkken-alrum, børneværelser, kontorer og
gæsteværelse samt varme i gulvet på badeværelset og
stor terrasse, egen badebro etc.
Familie:Gift med Stig. Tre drenge på 3, 7 og 11 år.
Har sporadisk kontakt med forældrene, der bor i den
anden ende af landet. Har en smuk og farlig søster,
Darling, der er 5 år yngre end hende selv.
Drivkraft
Helene er en hvirvelvind af energi og glæde. Hun elsker
livet og alle dets muligheder og kan slet ikke få nok. Hun
vil have det hele: Mand, familieidyl, karriere, venner,
qualitytime, overraskelser, en elsker, penge, frihed og
plads. Og hun har disciplinen til at få det. Hun vil forsøge
at hjælpe andre over deres angst og begrænsning, så de
kan opleve livet som et eventyr.
Helene lidt fra oven
Helene manipulerer, leger med og styrer sine medmennesker
- fordi det er sjovt, og fordi hun i bund og
grund tror på, der ikke er så stor grund til bekymring,
når man bor i den vestlige verden.
Hun har valgt at være, som hun er. Hun er ikke en
tomhjernet gås, men en meget intelligent kvinde med
en stor portion what-the-fuck-tankegang, der har
besluttet sig for at leve livet, men Daniel har som den
første fået hendes superkontrol til at vakle.
Tale Handling
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Kontrolleret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Logik
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Konfliktsky
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Generelt tryg
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Individorienteret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Moralsk
Helene om Daniel
? Sæt den selv ?
Spontan
Følelse
Direkte
Bange
Loyal mod gruppen
Amoralsk
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 12
“Lad være med at kontakte mig. Telefonen er familiens.” Det er løgn, men
jeg sender alligevel SMS’en af sted. Netop når det drejer sig om dig, er det i
orden at lyve. Og jeg husker, den første gang, vi mødte hinanden, og du fik
mig til at glemme, at jeg både har mand og børn. Dengang du sagde:
“Darling fortæller, du har tænkt hele dit liv. Hun siger, du kan komprimere
sandheden i én sætning, hvis det passer dig.” Det kriminelle var ikke så
meget dine ord, som at du sagde dem, mens du kiggede på mig med
skælmske smil, og knappede min bluse op. Jeg prøvede at samle den sidste
rest af 41 års fornuft og i det mindste give dig et flabet svar. Men sandheden
var vel, at jeg allerede havde tabt min realitetssans to timer tidligere, da vores
hænder fandt hinanden i det første håndtryk:
“Du skal bare lære at være ærlig over for dig selv og lære at lyve over for
andre, sværere er det ikke,” svarede jeg. Men jeg strøg dine skægstubbe,
mens jeg sagde det, og jeg var lykkelig for, at jeg havde haft svaret klart i
baghånden. For din 26-årige selvsikkerhed gjorde mig ude af stand til at
tænke to sammenhængende tanker.
“Men det er jo ikke specielt dydigt.” Dit svar kom prompte, og jeg skal
hilse og sige, at tonen i din stemme heller ikke var speciel moralsk.
“Dyd er en undskyldning for dem, der ikke tør leve,” svarede jeg, og på det
tidspunkt tror jeg nok, min stemme blev lige så fjern, som mit blik er nu,
hvor jeg bare tænker på dig, for da dykkede dine hænder over min krop, og
de grå drengeøjne forsvandt under lange vipper og ophobet sult.
Men du truer min hverdag, og det holder dig på afstand. For mine valg er
andre steder: I min mand, mit hus, min karriere, mine venner. Nåh ja, måske
også i mine børn. Mit stabile liv, der netop er det, der giver mig plads til at
leve og være vild. Jeg har ikke plads til dig, og selv om min krop konstant
savner din, vil mit hoved dig ikke. Du ville forstå det, hvis du var ældre.
Jeg sætter nøglen i låsen og slår alarmsystemet fra. Ahr denne storslåede
stilhed, før de alle sammen skal hentes og bringes og kommer hjem. Timerne,
hvor der er frit valg på alle hylder: Vil jeg forberede mig til mødet i morgen?
Rydde op i mailboksen? Danse på elipsebordet i skamløst høje hæle? Et langt,
varmt karbad med en pakke smøger og et glas rødvin på kanten? Jeg vælger
det sidste. Tømmer en hel flaske skumbad i karet og lader kroppen glide ned
og bort i varmt vand og bobler. Tankerne følger automatisk med, for vinen er
tung og minder om dine kys og en seng, der kun er halvt så stort som mit
badekar. Jeg lader dem lege i fred, tankerne. De er næsten lige så gode, som at
være der selv. Vilde knægt - du er bedre end narko.
Du er endt i Daniels arme fire gange. Han er 26 og ved at gøre sit studie
færdigt. Darling satte jer i forbindelse, for at du kunne svare ham på nogle
småting med hans opgave. Men han er som en tvillingesjæl, hvor den største
forskel er dine 15 års ekstra livserfaring. Han er intelligent, ung og vild og
gnistrende. Han er den mest levende mand, du kan mindes at have mødt, og du
vil nødigt give slip på ham.
Helene om Stig
Det er den smukkeste morgen med høj, blå himmel, vild sol
og jagende skyer. Mens du løber dine i omegnen af 50 kilometer
alene i skoven, åbner jeg alle vinduerne i huset, sætter
et gammelt jazz-nummer på for fuld styrke på anlægget,
varmer brød og vækker ungerne ved at kaste puder efter dem.
Du skulle se dit eget udtryk, da jeg en halv time efter kysser
dig farvel, gasser bilen op og efterlader dig med svedigt
løbetøj og et hus på den anden ende med tre hysteriske smådrenge
helt oppe under loftet. Det er kosteligt, skat, og jeg ler
ved tanken om dit opgivende blik hele vejen ind ad motorvejen,
mens omdrejningstælleren dirrer, og bilen æder sig op
gennem gearene. Så slap dog af skat. Lev en smule mere. For
din og min skyld. Vi har kun det ene liv, så hvorfor bruge det
på at snerpe til og overveje, hvad man kan tillade sig i
Vedbæk? Du bekymrer dig ihjel en dag, men det er fint nok,
for det er den samme egenskab, der gør, at du holder mig på
jorden. Min nydelige mand. Ja, det er fandeme det, du er. Du
er min helt igennem nydelige mand. Med et nydeligt liv og
en nydelig karriere. Og en særdeles nydelig løn. Og jeg ved
godt, du hader mig, når jeg provokerer dig, men jeg kan simpelt
hen ikke lade være.
Vi vælger vores liv. Vi vælger vores valg. Hver eneste dag
er vi dem, vi vælger at være. Og jeg valgte godt, da jeg valgte
dig. Jeg ser dig sidde med den store knægt og hans matematiklektier,
selvom du har et vigtigt foredrag næste dag, og
jeg skylles igennem af ømhed. Som når du læser for den
mellemste eller går med den mindste på armen. En stor
ømhed for det menneske, du er, og de muligheder, du giver
mig.
Hov, jeg er i god tid. Jeg kunne møde lidt før og flekse
tidligere hjem? Nej sgu'. Jeg tager en omvej på de små veje.
Så får jeg også lidt landluft med i dag. Sådan ja, ned med
vinduet, så jeg kan høre fuglene synge, og så en hurtig smøg.
Arh ja, det er da livet. Jeg kan også lige nå radioavisen. De
overlever nok på kontoret, at jeg kommer lidt senere.
Du har været gift med Stig i 13 år. Han er leder i et af de
mest prestigefyldte danske firmaer. Han er en dejlig mand og
i det hele taget et dejligt overskuds-menneske, der får hverdagen
til at køre, stadig er i stand til at give dig modspil og
giver dig plads til at være meget mere end bare hans kone.
Det er primært ham, der tager sig af børnene, som du
egentlig godt kunne have undværet. Han kender ikke til dit
eventyr med Daniel.
De andre
Stig har fortalt dig om sin protege, Line. I har
diskuteret hende og hendes muligheder over middagsbordet.
Han ser hende som et spejl af sig selv,
og hun er på den måde hans Daniel, men du er
ikke jaloux. Stig har så travlt med at forklare, at
hans interesse kun er åndelig, at det er rørende. Og
hvad så hvis han gik i seng med hende? Jalousi
ligger ikke til dig.
Du har set et foto af Ruben på Daniels væg.
Spurgte, om det var hans bror, og Daniel svarede:
“Nej, han er sgu' mere end det!” Ruben er et stort
kunsttalent, der bare ikke er blevet opdaget. Men
du har aldrig mødt ham.
Helene om Darling
Jeg var 12 og min søster Lone 7, da vi
legede amerikanske millionøser, og jeg
med en klirren fra en mager tøsearm,
der var tung af mors armbånd, første
gang kaldte hende ‘Darling’ med tyk
accent. Og sådan blev det. For der var
ikke meget ‘Lone’ over det intense,
indebrændte barn, der voksede op til en
smuk og farlig furie fyldt med holdninger
og skjulte dagsordener og med
en fornemmelse for sine mål, der ville være en olympisk mester
værdig.
Darling og jeg er søstre, som søstre ellers kun er på film. Vi lever
hvert vores liv, ses sporadisk, og taler jævnligt i telefon, men er
alligevel sært forbundet. Jeg ved, hvornår hun er oppe at køre og
hvornår, hun er trist. Jeg ved, hvis det er hende, når telefonen
ringer. Jeg ved, hun ikke sladrer om mit eventyr med Daniel. Jeg
ved, hun er ved at køre sur i free-lance-journalisteriet.
Darling er et bymenneske. Hendes hjem er hendes private hule,
og du kommer der sjældent, men mødes i stedet med hende ude i
byen. Du ved, hun har mange, nære venner. Blandt andre Daniel.
Og Stig, hvilket er lidt noget rod, sådan som situationen med de
to mænd kører lige nu. Du har en gang imellem mødt hendes
nabo, Journalisten Irene, som du lægger beskeder hos.
Yndlingssteder i byen/andre kontakter
Helene kender bunker af mennesker de særeste steder.
Hun har flirtet med mange genrer - bare for at prøve
dem - og hun har beholdt kontakten til en solid håndfuld
kunstmalere, forfattere, journalister, håndværksmestre,
teaterskræddere og afspændingspædagoger med overnaturlige
undertoner. You name it (og taler evt. med din
spil-leder om det undervejs).
Helene og Darling mødes oftest til middag på Latino
Dinaro ... sammen med Stigs kreditkort, der er godt svedent
bagefter.
Noget til overvejelse
Som spiller skal du have lidt medbestemmelse over Helene,
så hun ikke løber af sted med dig. Derfor skal du selv tage
stilling til:
Hvad er det for et arbejde, Helene har? Og hvad er hendes
funktion dér?
Hvad hedder børnene? Hvordan har Helene det med at
have tre børn, når hun egentlig hellere vil bruge tiden på
sig selv? Og hvem træder gang på gang til og passer
dem, når Helene og Stig er væk i dagevis? (få det på
plads hurtigt med Stig)
Hvem af Stig og Daniel vil Helene vælge, hvis hun tvinges
til det? Hvad skal der til, for at hun vælger anderledes?
Helene er stærkt forbundet med både Darling, Daniel og
Stig. Men hvor stærkt? Ville det være nemmere for hende
at dø for dem end at slå ihjel for dem? Eller kan hun
ingen af delene?
Når scenariet om lidt går rigtigt i gang ...
... er Helene på vej ned på Cafe Jazzy. Det er en våd lørdag eftermiddag i
oktober, der er bedst egnet til pejs og kakao, men for et par dage siden
ringede Darling og sagde, at Helene og Stig pinedød bare havde at møde op
og møde en flok af Darlings øvrige venner. ‘Nej’ var tydeligt ikke et anerkendt
svar. Hun lød mærkelig i telefonen. Som om hun på én gang var høj på
stoffer og meget fokuseret på lige det her møde. Og arrig var hun også.
Men først et lille intermezzo ...

Stig Beckmann, 43 år
Beskæftigelse: Direktør i en af landets mest prestigefyldte
virksomheder. Sidder i bestyrelsen i adskillige
branchestyrende virksomheder. Optaget i Kraks
Blå Bog.
Bopæl: 340 kvadratmeter, hvid patriciavilla i
to etager, tegnet i 1932 af arkitekt Otto Meyer. Med
udsigt over vandet og med de møbler og goder, der nu
ellers kan købes for penge.
Familie: Selv yngste søn i forretningsfamilie
med sporadisk kontakt til sine søskende. Gift med
Helene Jones Beckman. 3 sønner i alderen 3, 7 og 11
år. Tæt knyttet til svigerinden, Darling Jones.
Drivkraft
Stig er et menneske, der lykkes i kraft af, at han
uden forbehold tror på styrken i sig selv. Han
VED, han er dygtigere, mere intelligent, mere
vedholdende og skarpere end de fleste mennesker,
og derfor er han blevet det. Han ser en mission i
at få andre mennesker til at fokusere på deres
muligheder og styrker frem for angst og svagheder.
Han tror på magien i at respektere det enkelte
individ.
Stigs rolle i spillet
Stig er en karismatisk skikkelse og ikke kun
leder af titel. Det naturlige lederskab i ham går
ikke på at bestemme, men på at være en naturlig
autoritet. Brug ham til at få gruppen til at fungere
som gruppe. Støt de usikre. Fremhæv dem
diskret. Spil op til dem. Ban vejen, de ikke selv
baner, for dem, så de bliver centrale for spillet.
Tale Handling
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Sikkerhedsorienteret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Logik
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Konfliktsky
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Detaljeorienteret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Individ
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Moralsk
Stig om Line
? Sæt den selv ?
Risikovillig
Følelse
Direkte
Store linjer
Loyal mod gruppen
Amoralsk
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Jeg åbner computeren og lader øjnene scanne ned over de 87 ulæste
mails, der er klikket ind siden i går. Fra forhandlere, fra folk i mit
netværk og underordnede i fjerne afdelinger - alt sammen om vigtige
småting, der haster i deres øjne, men som må vente, fordi mit blik falder
på mail nr. 76, der er fra dig og bærer titelen ‘Litteratur.
Personaleledelse’. Og så må de sgu’ vente lidt længere.
Jeg læser, og gribes, for gud ved hvilken gang, af dit uformede talent.
Din gejst og din næse for at spørge ind til benet uden omsvøb. Det er en
ære at få dine mails. Aldrig ligegyldige. Altid med et interessant budskab
mellem linjerne. Altid er det en glæde at give dig et råd med på vejen,
fordi det åbner en port i mig selv til glemte ressourcer fra en glemt tid.
Den stille stolthed, det giver mig at se, at du er et yngre spejl af mig selv,
er ubetalelig - og at stå ved, at det er ligheden, der fascinerer mig. En
narcissistisk afhængighed, der er så udpræget åndelig, er en langt større
fryd, end hvis du blot var en kødelig elskerinde, jeg ville være flov over
at møde dagen derpå på kontoret. Der er absolut intet flovt ved dig.
Tværtimod.
Det er en sejr at se dig udvikle og forme dig selv og at hjælpe dig med
at bygge mere og mere power på dine naturlige evner. Jeg elsker at
præsentere dig for kolleger og konkurrenter ved endnu en egentlig
dødssyg reception, hvor jeg uden dig ville fordrive tiden med at networke
og drikke dårlig hvidvin. Med dig er det et fælles eventyr i jagten på den
gode historie, som disse formummede business-fjolser gemmer under
suitet. Du gør mit liv uendeligt meget sjovere, Line, og derfor vinder mail
nr. 76 over både den fra Mærsks hovedkvarter og den fra Berlingske
Tidende.
Du slutter din mail med ordene: “Jeg vil gerne høre dit råd, men jeg er
bange for at slide på dit bekendtskab. Jeg ved, du har travlt, og din verden
er vigtig. Sig til, hvis jeg maser mig på.” Jeg troede, jeg havde pillet den
usikkerhed ud af dig. Jeg ved ikke, hvor du har den fra, men den klæder
dig ikke. Og den er ikke naturlig. Måske er den et levn fra din
families påvirkning, måske skyldes det en ellers glemt kæreste fra dine
teenageår? Jeg har ikke spurgt, og det er ikke vigtigt. Men jeg vil gøre,
hvad jeg kan, for at hjælpe dig over beskedenhedens hurdle. Det har aldrig
hjulpet verden, når talent gemte sit lys under en skæppe.
Line er din elev. Ikke i den officielle forstand, men i livet skole. Du mødte
hende, da du holdt foredrag på hendes arbejde om networking. Hun
stillede alle de rigtige spørgsmål og indvendinger, og nu mødes I jævnligt
til frokost. Hun er en spejling af dig selv i hendes alder. Hun er en åndelig
besættelse. En lillesøster i sjælen - med meget smukke, lange ben ...
Stig om Helene
Hvad er det kostbareste, jeg ejer? Helene
Hvem i verden beundrer jeg mest? Helene
Hvem ønsker jeg oftest ad Helvede til? Helene
“Jeg er hjemme!” Der er ildevarslende stille i villaen. Så
hører jeg dig på trappen.
“Hvor er ungerne?” spørger jeg, og er en anelse bekymret
over smilet i dine øjne.
“Jeg har solgt dem til naboen,” svarer du.
“Ikke dårligt. Hvad fik du for dem?”
“5 kroner og en æske kattetunger.” Og så er dine arme
omkring min hals, og din duft i min næse.
“De bliver der til i morgen, og jeg har bestilt bord på portugiseren
til klokken syv,” siger du
“Du er fandeme dejlig af en trofæ-kone at være.” Straffen
for min frækhed kommer uden tøven, da du sætter din klo i
siden på mig og ler.
“Ja, du er en vældig gammel tyr, Stig. Kom!” Du hiver mig
ud i alrummet, der siden jeg tog på arbejde i morges er blevet
forvandlet til en udstilling af fyldte plastikposer for kendte
mærkevarer.
“Du godeste, hvad har du nu købt?” Der var grund til min
bekymring.
“Hele verden,” er dit stolte svar: “Henrik var så uforsigtig at
frigive min bonus før tid.” Du roder i en af poserne og fisker
et sort brus af thaisilke op. Det er så voluminøst, at det virker
imod naturlovene, det nogensinde har kunnet være i posen.
“Helene, enten har du holdt din løn hemmelig for mig, eller
også har du brugt mange flere penge i dag, end du har fået i
bonus.”
“Åh visse vasse. Hvad har man sin kassekredit til? Er den
ikke fantastisk? Jeg prøver den lige.”
Og mens du løber op ad trappen, råber du efter mig:
“Hvordan gik det med dit strategimøde med Clausen? Får I
ordren?”
“Du får hele historien på restauranten. Var det klokken
syv?” råber jeg efter dig.
“Ja. du kan godt nå at løbe en tur i skoven inden.”
Det var lige det, jeg havde tænkt mig.
Helene er din iltre, 41-årige hustru. Hun har selv en glimrende
karriere og et imponerende overskud til fritid. Der er
ikke meget forstadshusmor over hende. Hun er levende, provokerende,
morsom, spontan, fræk og enestående. Du kunne
næppe finde en bedre livsledsager. Men hun gør dig lidt forpustet
ind imellem.
De andre
Line taler somme tider om en veninde, hun bor
sammen med, der hedder Anne. Hun skulle
være en meget sød og jævn pige, der er meget
pligtopfyldende og loyal. Personligt synes du,
hun virker lidt vel kedelig for Line, men det
kan godt være, det er sundt for hende, at have
en jordbundet veninde.
Darling har fortalt dig en lille smule om en
meget talentfuld ung mand, der spilder sine
evner fuldstændig på lediggang og manglende
fokus. Hun ville vist gerne have, der blev gjort
noget for ham. Han hedder Ruben.
Stig om Darling
Jeg har aldrig været i tvivl om, at
det var den rigtige af søstrene
Jones, jeg giftede mig med. Men
Darling var en ualmindelig heldig
sidegevinst. Fra første møde var
der en helt særlig kemi imellem os,
som jeg ellers kun har den med
Helene - og nu med Line. Selvom
Darling er en meget temperamentsfyldt
kvinde, har jeg aldrig været
vred på hende. Der har altid været
denne nærmest intuitive forståelse for hinandens holdninger og
følelser mellem os.
Vi har siddet mange nætter og delt en flaske rødvin, mens
Helene dansede med resten af festen inde ved siden af eller var
gået i seng i en salig brandert. Darling har været med mig til premierer,
hvis Helene var forhindret. Hun har været en uvurderlig
sparingspartner, når jeg er kørt sur i strategiplaner, og jeg har
hjulpet hende med ideer til artikler og forbindelser i forretningsverdenen,
når hun havde brug for det. Det spændende er, at
jeg aldrig har tøvet med at yde denne hjælp. Det har altid været
en besynderlig selvfølge.
Sidst du så Darling, havde hun lige mødt en ung knægt, der hed
Sune Højfelt Eriksen. Han var bartender på cafe After Five, og
hun virkede nærmest forhekset af ham. Hun sagde, at hun på én
gang var meget frastødt og enormt tiltrukket af ham, og at hun
havde været tæt på at bede ham om hans telefonnummer flere
gange. Du har en skidt fornemmelse i maven over den knægt.
Darling plejer ikke at lade sig rive med på den måde.
Yndlingssteder i byen/andre kontakter
Stig spiser ofte frokost på Oxen, og kender det meste af
den officielle by som sin bukselomme. Stig har et
imponerende netværk blandt dem, der er noget i det
officielle Danmark (det er nok nemmest at administrere,
hvis du taler løbende med din spil-leder om det).
Noget til overvejelse
Det er vigtigt for scenariet, at du som den eneste i universet har
en lille smule reel magt over Stig, så du kan tale for ham. Derfor
skal du selv tage stilling til:
Hvad er det for en virksomhed, han leder? Hvor godt kender
han den enkelte medarbejder?
Hvor beskyttende er han overfor Line, Helene og Darling,
hvis der er nogen eller noget, der truer dem?
Har det en betydning, at disse særlige mennesker alle er kvinder?
Kunne han føle en lignende samhørighed med en mand?
Hvad er omgangstonen mellem ham og Line? Naturlig?
Formel? Mærker man aldersforskellen? (få det hurtigt på
plads med Line)
Hvordan har han det med Line, når han skal være helt ærlig?
Er der et strejf af forelskelse? Hvor stor er muligheden for, at
han ville gå i seng med hende, hvis hun bød sig til?
Når scenariet om lidt går rigtigt i gang ...
... er Stig på vej ned på Cafe Jazzy. Det er oktober, det småregner, og klokken
er 13.55 denne lørdag, hvor han egentlig havde planlagt at kigge på nogle
overordnede budget-planer. Men for et par dage siden ringede Darling og
beordrede ham og Helene til møde for at møde hendes øvrige venner. Nu,
hvor han har bakket Mercedesen ud af garagen, glæder han sig. Gad vide,
hvad Darling har planlagt? Og hvem mon disse mennesker er?
Men først et lille intermezzo ...

Line Hagen Christensen, 30 år
Beskæftigelse: Ansat i en middelstor virksomhed.
Er sikkert på vej op i graderne, men er meget træt af
sin chef, og er egentlig ude med antennerne for at
finde noget mere spændende at lave.
Bopæl: Lejer et værelse hos Anne. Det er en
treværelses, hvor de har hvert sit værelse og et
fællesrum. Lejligheden er lidt for kedelig og firkantet
og standardiseret til Lines smag, men det er billigt og
rart at dele huslejen, og det giver hende flere penge til
forbrug.
Familie: Line har en storebror og en
lillesøster og begge sine forældre på Fyn. Det er
sikkert en hyggelig familie, men hun passer ikke rigtig
ind, og når hun har været hjemme til jul glæder hun
sig til at komme hjem igen efter et par dage.
Line har en kæreste lidt på sidelinjen. Han hedder
Jørn, er 34 og lay-outer, og hun ved sgu’ ikke helt,
hvorfor hun er kæreste med ham. Han er aldrig med
hjemme i lejligheden - de mødes hos ham - og hun
dropper ham når 1) hun har fundet noget bedre. 2) han
foreslår, de flytter sammen. 3) hun får taget sig sammen.
Drivkraft
Line drives af at finde sandheden. Ikke en universiel sandhed,
men en sandhed, der gælder for hende, og som hun
kan bruge som afsæt til storhed. Hendes søgen er energisk,
men hun er desværre så intelligent selv, at det er sjældent,
hun møder folk, der giver hende modspil. Når det en
sjældent gang sker, spejler hun disse mennesker og vil
bære dem på hænder og fødder.
Line set lidt fra oven
Line er den af alle karaktererne, der er mest i
balance ved scenariets start. Hun er
observerende, analytisk og med vågne sanser.
Scenariet vil givet sætte hende i situationer, der
vil udfordre hendes verdensbillede. Jeg håber,
du får glæde af selv at holde øjnene åbne og
vurdere, hvordan det (og du!) vil udvikle hende.
Tale Handling
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Kontrolleret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Romantisk
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Konfliktsky
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Detaljeorienteret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Individ
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Moralsk
Line om Stig
? Sæt den selv ?
Spontan
Realistisk
Direkte
Store linjer
Loyal mod gruppen
Amoralsk
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
“Hej, hvor er det dejligt at se dig. Du ser godt ud. Går det godt?” spørger du mig.
Så lægger du hånden på min arm og klemmer den i brøkdele af sekunder. Mand til
mand. Det sker simultant med, at vores øjne mødes, og vi bag varmen og smilet
vurderer, hvor vi er i forhold til hinanden. Så rækker jeg ud og giver dig et knus. I
trist erkendelse af, at jeg endnu ikke er klar til at være en af gutterne, men endnu
har forbandet meget at lære af dig, og jeg slår mig til tåls med rollen som lærling
og kvinde overfor dig, den modne mand, der dufter varmt og dyrt.
“Jeg ved ikke. Jeg synes ikke rigtig, det går hurtigt nok. Jeg har fremlagt nogle
ideer for chefen, og han lød også interesseret, men det er ved at være en uge siden,
og der er ikke sket noget endnu,” siger jeg.
I mit baghovede spørger min far, om jeg nu ikke er lidt urimelig over for min
chef, og om ikke jeg bare skulle passe mit job og lade andre om udviklingen, men
din stemme fejer ham væk fra mine tanker:
“Din idé var jo ellers virkelig interessant. Prøv at forklar mig, hvordan din chef
reagerede. I detaljer.” Du læner dig hen over bordet mod mig, og der er ild i både
dine øjne og stemme.
Og jeg spiser og diskuterer og griner mig gennem tre retters luksus på din regning,
mens du arbejder dig rundt om mit problem og til sidst rammer kernen med
din laser-logik. Og jeg gør, hvad jeg kan for at lure dig og alt det, du er, jeg higer
efter at være. Lærer lidt mere hver eneste gang. Om dine handlemønstre og tankers
genveje, som også skal blive min genvej til viden og muligheder. Du gør mine til
opbrud:
“Nå, jeg må desværre videre. Jeg skal til en reception for et nyt firma ude på
Holmen, vi regner med at få som kunder.” Du lyder faktisk, som om du er ked af,
at du skal ud på Holmen. Du skulle skamme dig. Jeg vil selv så forfærdeligt gerne.
“Nej hvor ærgerligt. Endnu en lang dag som det pulserende erhvervslivs centrum.
Stakkel, stakkels Stig Beckman,” siger jeg.
Du fanger den ironiske undertone. Selvfølgelig gør du det. Vi har vores helt eget
toneleje. Du smiler under løftede øjenbryn:
“100 mænd i ens jakkesæt og dårlig hvidvin. Tomgangssnak om styresystemer og
rokader på mellemlederniveau. Tro mig, det er som en eftermiddag i helvede. Jeg
er sikker på, Helvede er fyldt med mellemledere. Der er allerhøjest lidt networking
at komme efter.”
Du holder en pause og kigger ned i resten af din frokostlaks, mens jeg ser, stemmerne
i dit hoved diskuterer med hinanden:
“Vil du med?” spørger du så.
Inden i mig hopper jeg begejstret op og ned og jubler af eventyrlyst. Til dig er mit
grin tørt, da jeg sætter mig på forsædet af din Mercedes:
“Det lyder som den bedste plan siden invasionen af Rusland. Skal jeg love at
opføre mig pænt?”
“Det kan du lige vove på.” Gavtyvesmilet gør dig 10 år yngre, og du cruiser jævnt
ud fra parkeringspladsen. Kære Gud: Send flere xp. Jeg vil også have dots i parallelparkering.
Stig er din mentor. Du har mødt ham via dit arbejde. Af en eller anden grund,
synes han, at du er verdens ottende vidunder. Han er det klogeste og morsomste
menneske, du nogensinde har mødt trods din store berøringsflade. Dine følelser for
ham er dybe og måske ikke helt så platoniske, som de burde være.
Line om Anne
Misforstå mig ikke. Jeg holder meget af at dele lejlighed
med dig - og det er jo, når alt kommer til alt
netop din lejlighed - men i dag er det fedt, at være
alene. At slå alle dørene i den tre-værelses op og tage
min chill-out-plade og sætte på dit anlæg og skrue vildt
op.
Det er sgu’ et noget bedre anlæg end mit. Men det er
kun bedre, fordi det er mig, der pegede på forstærkeren
og højtaleren og cd-afspilleren og sagde ‘den’ og ‘den’
og ‘den skal du købe’. Du var heldigvis en dygtig
veninde, der gjorde, som jeg sagde.
Ude i køkkenet åbner jeg køleskabet. Gøsses! Du har
endnu en gang købt slatne grøntsager og gusten noname-konserves
i Netto. Måske har jeg for travlt med
mig selv med mit forsøg på at skabe en karriere og en
mening med livet. Måske har jeg forsømt dig.
Du har arvet så mange penge, at jeg ikke kan tælle
dem, og du bruger ikke en øre. Jeg står på sidelinjen
og ser dig spilde dit liv på at gøre rent og rydde op og
lave lister og spare småører ved at købe varer, der
mætter, men ikke smager godt. Men burde jeg ikke i
stedet hjælpe dig lidt mere med at lære at værdsætte
forskellen mellem Blå Cirkel og håndsorteret
Nicaragua? Burde jeg ikke få dig ud af dine små
cirkler og åbne dine øjne for en fantastisk verden fuld
af oplevelser? Fyldt med muligheder, du går glip af.
Hvis det var mine penge ... hold da kæft, hvor kunne
jeg bruge dem ... og bruge dem godt. Du og jeg kunne
rejse til Tasmanien og tilbage igen, uden din bankmand
ville løfte et øjenbryn. Tage på safari og nuldre lemurer
under hagen. Eller holde fest: Invitere alle de mennesker,
vi ikke kender, men har lyst til at kende, på
champagne og pindemadder. Eller købe en landsby i
Polen og afholde kurser i teambuilding dernede ... eller
... Min fantasi forsvinder ud på mulighedernes overdrev.
Derud hvor jeg ikke behøver at bekymre mig om,
at det desværre ikke - overhovedet - er din stil.
Anne er din nære veninde og sambo. Du har kendt
hende siden universitetet, og I er begge lige begyndt
karrieren. Det knager en smule, for I er vokset jer
forskellige (argh - bare det var dine penge!) . Hun er
skidesød, men ikke specielt interesseret i dit arbejde,
og du har kun fortalt hende en lille smule om Stig.
De andre
Du ved, at Stig er gift med Helene, og at de har
tre børn. Stig virker, som om det i nogen grad
er blevet et vaneægteskab, men det lyder
utroligt, at man kan glide ind i vanetænkning
med en mand som ham omkring sig ...
Du har også hørt rigtig megen snak om Annes
bror Ruben. Anne er utroligt bekymret for
ham, og det virker, som om det er med god
grund. Manden er i midten af 20’erne og har
hverken job eller uddannelse. Anne siger, han
bor i en svinesti og sumper sig gennem
tilværelsen på bistandshjælp.
Line om Darling
Darling og jeg stirrer begge ned i arkivskabet
på lokalhistorisk. Bladrer i tavshed i
foto efter foto af mennesker, der for længst
er døde, og huse, der var meget smukkere,
end dem, der ligger der nu. Bladrer frem til
en palævilla, der ligger, hvor Bilka er i dag,
og udbryder som det første i en halv time
og som med én mund: ‘Dér ville jeg gerne
bo!’ Hvordan kunne idioterne dog rive
sådan et pragtfuldt hus ned? Darling deler
min forargelse, og jeg ved, hun nok skal
bakse en god, bred artikel sammen om
grimhedens æstetik i den postindustrielle hovedstad.
Det er en af de få gode dage, hvor jeg har tid til at følge hende rundt
på hendes research. Vi er så ens, tænker i samme gear, mener det
samme i livets store spørgsmål om at respektere den enkelte i stedet
for at gå tomhjernet i familieflok. Hun er min bedste veninde, og jeg
føler i grunden langt dybere for hende, end jeg gør for Jørn.
Du ved, at Darling langt ude er i familie med Stig. Hun kan godt lide
ham. Siger, han er en helt igennem fin mand. Den eneste anden af
Darlings venner, du har mødt, er en clairvoyant dame, der hedder
Karen Fosberg. Darling mødte hende i forbindelse med en artikel om
det gamle Rumænien og har beholdt kontakten. Du har aldrig besøgt
Darling, og hun har aldrig besøgt dig. I mødes ude i byen.
Yndlingssteder i byen/andre kontakter
Kastanjegade er fyldt med butikker, der lever af afdøde bøger og
kommoder. Her kommer Line og Darling meget. Især hos ‘Mary
Moseand Antik’, som de elsker på grund af indehaveren, Kate,
der altid er klar på at rydde butikken, så der er plads til, at hendes
yndlingskunder kan beundre de nyindkøbte samlinger af
gamle fotografier, tedåser, receptkuverter og cigarbælter.
I midtbyen er Lines og Darlings foretrukne sted Cafe Jazzy.
Line er også begyndt at komme en del på Oxen, men det er
sikkert bare dårlig vane, fordi det er Stigs stamsted, og hun
langsomt er ved at overtage mange af hans mønstre.
Noget til overvejelse
Det er vigtigt for scenariet, at du kan tale med de andre med
overbevisning som Line. Derfor skal du selv tage stilling til:
Hvad er det for et arbejde, hun er så træt af? Hvad vil hun
gerne lave i stedet for?
Hvad ville hun bruge syv millioner til, hvis hun vandt i
lotto?
Er Line godt på vej til at blive forelsket i Stig? Og hvad vil
hun gøre, hvis det sker i løbet af scenariet?
Og hvad med Jørn?
Hvordan er hendes og Annes fordeling af pligter i lejligheden?
(Få det hurtigt på plads med Anne)
Line er næsten magisk forbundet med Darling og Stig.
Men hvor stærkt? Er hun parat til at slå ihjel for dem? Og
er hun bevidst om det?
Når scenariet om lidt går rigtigt i gang ...
... er Line på vej på Cafe Jazzy. Det er lørdag eftermiddag i oktober. Klokken
er ca. 2, og det småregner. Bare hun havde haft en bil. Eller en buslinje til
døren. Og gad vide, hvad Darling vil? “Du skal møde en flok åndsfæller. Og
du SKAL komme” var ordene. Line er nysgerrig og ikke i tvivl om, at Darling
mener det alvorligt. Men hvorfor skal hun pludselig lære disse mennesker at
kende? Darling plejer ellers at holde sit privatliv imponerende tæt til kroppen.
Men først - et intermezzo ...

Ruben Frederiksen, 26 år
Beskæftigelse: Ingen. Har ingen uddannelse. Er terminal
dropper af hvad som helst, han har kastet sig ud
i. Har tydeligt kunstnerisk talent, der aldrig er blevet
udnyttet.
Bopæl: Toværelses lejlighed i nordbyen.
Med tæpper på gulvene, vinduer uden romantiske
sprosser, vandhaner der drypper, en tom fryser og et
køleskab, der sluger tonsvis af energi, fordi det er
gammelt ... og trænger til at blive afrimet ... og gjort
rent.
Familie: En mor, han aldrig får taget sig sammen
til hverken at ringe til eller besøge. En fraskilt
far, han ikke har set i 7 år. Og Anne, der bor i den
anden ende af byen. I virkeligheden er det hende,
Daniel og Darling, der er hans egentlige ‘familie.’
Drivkraft
Ruben hænger sig ikke i detaljer og er om noget drevet
af, at det skal være nemt at leve. Både for sig selv og
andre. Han vil til enhver tid manipulere selv sine bedste
venner til at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Og
han gør det godt og subtilt. Han er en mester i at få
andre til at gøre det, han ikke selv gider, og han har
aldrig manglet noget i livet. Det kommer ligesom bare
flydende af sig selv.
Rubens rolle i scenariet
Ruben er en vigtig brik i scenariet. Det kan godt
være, han er konfliksky, men han er konfliktsky
på en meget aktiv måde, og han er langt fra
tavs. Han er en joker, der holder ilden ved lige
blandt gruppens medlemmer. Brug ham intenst
og stædigt ... og mor dig imens. Jeg er sikker
på, Ruben konstant har et smørret grin på indvendigt.
Tale Handling
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Sikkerhedsorienteret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Logik
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Konfliktsky
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Generelt tryg
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Romantisk
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Moralsk
Ruben om Anne
? Sæt den selv ?
Risikovillig
Følelse
Direkte
Bange
Realistisk
Amoralsk
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
“Slap dog af Søs, Det er sgu’ da mig, der bor her. Du kan da være ligeglad med,
hvordan, her ser ud. Kom nu og tag noget kaffe.”
Du sætter dig yderst på stolen. Jeg ser dit scannerblik tjekke, om der er aske på
hynden, før du sætter dig. Pæne lille pige. Hvorfor skal det være så korrekt?“
“Du må ikke misforstå mig.” siger jeg. “Jeg er skideglad for, at du gider
komme over og tage min opvask og muge ud i lortet, men det er altså ikke
noget, jeg har bedt dig om. Du behøver ikke fise rundt som en skoldet skid i en
hornlygte. Jeg er lige så glad, hvis du bare vil slappe af og hælde vand ud af
ørene om, at mor er en idiot, mens du drikker noget bønne. Det er fint med
mig.”
Du sukker. Ser på mig og prøver at forstå. Rynker kun en mikroskopisk smule
på næsen, da jeg tænder en smøg uden at spørge dig om lov først. Duften af kold
røg smyger sig mellem os, før jeg spørger:
“Anne, kan du låne mig 5000?”
“Til hvad?” Du låner aldrig ud af sine penge til nogen som helst og er straks på
vagt. Det er et princip, du har. Jeg overvejer, om jeg skal bilde dig ind, det er for
at betale for noget, jeg har smadret hos andre i en brandert. Det ville du måske
forstå og i det mindste acceptere. Men jeg gider ikke lyve for dig, så jeg svarer.
“Bare for at leve. Lidt kaffe, en tur i biffen. Dække mit overtræk”.
“Du ved godt, jeg ikke låner penge ud. Til nogen. Det er ikke bare dig, jeg
lukker kassen i overfor. Det er et princip, jeg har.” Du er et ekko af mine andre
tanker: Et princip.
Vi sludrer lidt om den gamle, der hele tiden ringer til dig og spørger efter mig,
og vi snakker om dit job, og om en eller anden intellektuel film, du har set, som
jeg sagtens kan snakke med om, selvom jeg ikke selv har set den. Og du kredser
hele tiden elegant uden om spørgsmålene, som jeg ved, du så gerne vil høre svar
på, men er for retskaffen til at stille: Om jeg har en kæreste (nej, jeg har vel ikke
nogen rigtig kæreste. Og du skal ikke vide, jeg går i seng med Darling), om jeg
har planer om at få et job (nej, jeg har ikke nogen planer om at rådne på et kontor),
om jeg i det mindste vil gøre noget mere ved mit talent (måske ... en gang).
Og så rejser du dig for at gå:
“Jeg sætter dem ind på din konto i morgen.”
“Det er sgu’ sødt af dig Anne, du får dem tilbage den første.”
“Nej, det behøver du ikke. Bare du ikke siger det til nogen. Heller ikke mor.”
Du går. Med din vilje af stål lader du være med at skule ind på mit soveværelse,
hvor vasketøjet er ved at opbygge en installation, det selv ville kalde
‘Cowboytårnet’, hvis det kunne tale. Det sker faktisk i mine drømme - at vasketøjet
taler.
Anne og du har fælles mor. Hendes far er død, og hun arvede en rimelig formue,
som hun går meget stille med dørene med. Hun er bundreel og loyal. Du er det
eneste i hendes nærmeste familie, hun kan holde ud. Hun tror på værdien af den
slags familiehalløj. Og I passer godt på hinanden.
Ruben om Daniel
Vækkeuret ringer, mens jeg ligger på en blomstereng og
spiser jordbær. Vækkeuret ringer igen. Hvad fanden?
Jeg har jo ikke noget vækkeur? Hvorfor kommer
vækkeuret og vækker mig, når jeg ikke har noget
vækkeur? Jeg tumler ud af drømmen for at slå uret ihjel,
og opdager så, at det er min telefon, der ringer. Jeg
mumler ‘Hallo,’ og fra den virkelige verden spørger du,
om jeg vil med ud i solen og drikke en kop kaffe. Jeg
har ikke lyst til at gå ud i byen. Jeg har lyst til at blive
her i min seng og se serie-søndag. Igen. Video er sådan
en dejlig opfindelse. Men det er skidesvært at lokke
med dig. Barndommens snoldebror er ikke længere
hooked på 2 kilo blandselv-slik og cola. Du kører stilen
med fancy cafe-liv og kan navnet på 15 forskellige kaffeblandinger.
Hvad er der galt med instant neskaffe
nede fra døgneren og lunkent vand fra hanen? Ja, folk
kan jo ikke en gang smage forskel, når det kommer til
stykket. Bare de ikke ved det (ikke en gang du kan
smage forskel - oh year, jeg HAR testet). Hvis jeg nu
begynder med at overtale dig til at hente mig, så kan jeg
altid bearbejde dig lidt mere, når du først er indenfor.
Klirre lidt med et par øl og nogle madder, så jeg slipper
for fisefornemme reklametøser og hovne bartenderblikke.
Hvad mon klokken er? Jeg lusker ud i køkkenet,
ignorerer opvasken og kigger i stedet på uret i banken
på den anden side af gaden: 14.30. Det blev også lidt
sent i går. Jeg ruller gardinet fra og klør mig på maven.
Tænder en morgensmøg. Hvad mon du vil? Du er klart
på et eller andet trip. Noget med en pige. Eller dit
studie. Nej, det er noget med en pige. Jeg kender dig.
Det er sådan, det lyder, når det er alvor for dig. Måske
skulle jeg tage et bad … nej, det er sgu’ lige meget. Du
kender mig jo. Og du har en nøgle. Jeg lægger mig lige en
halv time, til du kommer. Mens jeg glider bort i drømme
hører jeg telefonsvareren gå i gang. Et øjeblik er jeg
opmærksom, men det er ikke Darlings stemme. En eller
anden tøs har fået mit nummer. Jeg lader hende snakke.
Daniel er din bedste ven. I har boet i samme kvarter
som børn, gået i klasse sammen og har blandet blod
bag klubhuset. Han er stadig også din blodsbror i
ånden. Ham, du kan fortælle alt, uden at frygte at blive
til grin. Ham, der respekterer dit livssyn og sparker dig
videre, når du trænger til det.
De andre
Du kender Line af positiv omtale. Selv om hun
er Annes veninde og deler lejlighed med hende,
har hun dog aldrig været hjemme, når du en
sjælden gang har besøgt din søster. Det plejer at
være Anne, der kommer hos dig.
Og så er du jo ikke dum. Selv om Daniel
næppe har nævnt navne, kan du godt se på den
måde, han kigger efter Helene på, at det er
hende, han er brændt varm på. Måske ikke lige i
scenariets start, men sådan efterhånden ... Det
kan du sikkert selv vurdere som spiller.
Ruben om Darling
“Der er noget, jeg bliver nødt til at
fortælle dig,” sagde Darling til mig,
sidst jeg så hende. Hun lå nøgen på
maven på min sofa og spiste popcorn,
mens hun røg og dinglede med benene.
Jeg kender ikke andre kvinder, som
både er ældre end jeg, og som i dén
grad føler sig hjemme i min lejlighed.
“Du må ikke blive forskrækket Ruben.
Det er bare for at få det ud af mit system.
Jeg elsker dig.”
“Du gør hvad???” Min puls er næppe
normalt speciel høj, men ved de ord
gik den nærmest i stå. Ja, vi har sex
med hinanden fra tid til anden, men det
har ligesom aldrig været en option, at
Darling kunne komme til at elske mig.
Og jeg er ikke sikker på, det var sundt
for min sjælefred at vide det, hun nu sagde.
“Jeg har tænkt over det længe, og det er sådan, det er, så du kan lige så
godt få det at vide. Jeg elsker dig,” gentog hun. “Det er ikke sådan noget
med, at jeg vil giftes og have børn. Det er noget andet. Noget dybere.
Noget, der gør, at jeg er ligeglad med, at du glemmer min fødselsdag og
lader den læderjakke, jeg har lånt dig, ligge på en bæverding. Det er
sådan en sær, højstemt mavefølelse. Kan du forstå det?” Hun askede i en
glemt colaflaske.
Ja, det kunne jeg godt. Og der findes da efterhånden en hob af piger, der
har kastet deres hjerte for mine fødder i tidens løb - alle elsker jo bohemen,
fordi de ikke kan gennemskue, han i virkeligheden er en sjuft -
men det her var noget andet. Det ramte mig - netop - dybere.
Du ved, at Darling er nær ven med Daniel og at de bruger megen tid
sammen. Han har kendt hende lige så længe, som du har: Fra hendes
virke som ung vikar i jeres gymnasieklasse. Du har også hørt hende
nævne sin søster Helene og dennes mand, Stig, som skulle være en stor
kanon med øje for talenter. Du har også en fornemmelse af, at Darling
og Anne kender hinanden, men det taler I ikke om. På det seneste har
Darling også talt med begejstring om en præst, der hedder Johannes
Mørch. Det lyder som en usund forbindelse. Darling ville normalt blæse
sådan en præstefyr af banen til hver en tid. Men begejstret er hun.
Yndlingssteder i byen/andre kontakter
Ruben plejer at møde Darling på Cafe Jazzy. Han kommer her
også en sjælden gang alene. Han holder af at sidde på bænken
ved søen og undre sig over motionisterne. Og han kommer
meget i Biografen Kinomax, hvor han kender Bjarne, der tager
imod billetter, og lader ham komme gratis ind.
Noget til overvejelse
Det er vigtigt for scenariet, at du har noget til fælles med Ruben, så du
kan tale for ham. Derfor skal du selv tage stilling til:
Hvad er det for et talent, Ruben har, men ikke bruger? Hvad er dybest set
hans drøm omkring dette talent?
Hvilke uddannelser er han droppet ud fra?
Hvad føler han for Darling? Hvad vil han med hende? Hvordan ville han
reagere, hvis han fandt ud af, at hun også havde andre mænd?
Hvor tit ser Ruben og Daniel hinanden? Hvad laver de? Hvor tit snakker
de dybt og hvor tit ser de bare tv? (få det hurtigt på plads med Daniel)
Ruben er stærkt forbundet med Darling, Anne og Daniel. Men hvor
stærkt? Er han ligefrem parat til at dø for dem? Og er han bevist om det?
Har han fortalt Daniel, at han går i seng med Darling? (Gør det, hvis han
har. Daniels spiller ved det ikke).
Når scenariet om lidt går rigtigt i gang ...
... er Ruben på vej ned på Cafe Jazzy. Det er en fugtig lørdag i oktober på den
anden side af middag, og han er stadig lidt morgengroggy. Men der var ikke
noget at gøre, for Darlings stemme på telefonsvareren gjorde det ganske
tydeligt, at han ‘bare havde at få sin brede brøndgraver-røv op fra briksen og
komme af sted’. Smuk kvinde, men med et virkeligt grimt sprog, når det slog
hende. Men det virkede. Ruben er på vej for at møde nogle af Darlings venner,
som han ikke kender. Men først et lille intermezzo ...

Anne Frederiksen, 29 år
Beskæftigelse: Godt, solidt arbejde i et godt, solidt
firma. Det er et udmærket job, og hun har ingen planer
om at skifte til noget andet foreløbig.
Bopæl: Ejer en treværelses i midtbyen, som
hun deler med en veninde. En dejlig lejlighed med
store, regulære rum, nyt tag og hulmursisolering,
bræddegulve og et køkken, det er nemt at holde rent.
Familie: En mor, der er så ulidelig at være
sammen med, at Anne kun besøger hende af pligt. Og
halvbroderen Ruben på 26, som hun er meget tæt
knyttet til. Annes far er desværre død, og moderen er
skilt fra mand nummer to, der er Rubens far.
Drivkraft
Anne er vigtig for scenariet, for hun er den, der kan
sørge for, de mere kaotiske kræfter ikke løber løbsk.
Frem for noget er hun drevet af sikkerhed, kontrol og
planer. Hun vil nødigt se de mennesker, hun elsker,
kaste sig ud på dybt vand, uden at hun tror på, de
kommer ud af de i god behold! Hun kan blive så verbalt
aggressiv i beskyttelsen af sig selv og sine kære,
at folk, der ikke forstår hendes motiver, kunne kalde
hende en strigle.
Anne set udefra
Anne har ikke mange nære venner omkring sig,
Hun er til gengæld meget beskyttende overfor
de få venner, hun har - og som ofte er meget
anderledes end hun selv er. Tænk på hende som
en intelligent og passioneret fortaler for de
basale værdier i vores verden: At mennesket
kommer i første række, at vi skal passe på det,
vi har kært. Og at regler er en nødvendig hjælp
til at få det hele til at køre og være trygt - ikke
et åg.
Tale Handling
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Sikkerhedsorienteret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Detaljeorienteret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Konfliktsky
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Generelt Tryg
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Abstrakt
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Moralsk
Anne om Ruben
? Sæt den selv ?
Risikovillig
Store linjer
Direkte
Usikker
Personlig
Amoralsk
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Seddelen ligger i køkkenrodet, da jeg lukker mig ind: ‘Hej Søs, jeg blev
desværre nødt til at mødes med en gammel ven nede i byen. Jeg fik ikke
lige ringet og sagt det til dig ... Men jeg er straks tilbage. Slå dig ned og
vent.’
Nej, du ringede ikke. Igen. Jeg lægger nøglen på sin plads i forrummet
på tasken og kigger mig rundt. På det luvløse tæppe i gangen med pletter
fra fester og novembervejr. På den selvstændige organisme bestående af
tomme flasker, der ormer sig vej ud i køkkenet. På stabelen af brugte pizzabakker,
der vakler på den hvidskurede taburet, jeg gav dig i julegave.
På opvasken fra helvede, et askebæger, der stinkbrækker sig mellem
halvtømte kaffekopper og udtørrede planter. Hvordan fanden kan du bo
sådan?
Jeg åbner vinduerne og slukker dit fjernsyn. Da jeg vil tømme dit spisebord
for affald, finder jeg et kontoudtog, der er det eneste i dette inferno,
der har fundet vej til papirkurven. Jeg fatter dig ikke. Hvorfor gemmer du
ikke den slags? Hvorfor får du ikke styr på dine penge? Hvorfor sløser du
med dit liv? Hvor svært kan det være at stå op om morgen og gå ned på
arbejdsformidlingen og få sig et ordentligt job? Jeg kan godt forstå, du er
kommet ind i en ond spiral, men hvor er dine idealer? Hvad betyder
noget i DIT liv, Ruben? Hvorfor tager du dig ikke bare sammen og
slukker for Bigbrother? Du drømmer da også om familie. Børn og at
være noget for nogen. Og et ordentligt hjem. At have en rolle i samfundet.
At betyde noget. Det er da vigtigt for os alle sammen. Du gemmer
den virkelige Ruben for os. Og dig selv. I den her indbildte depression,
du har opfundet for at have en undskyldning for ikke at stå op.
Der er for 135 kr. flasker. Og en 50’er i lommen, på de cowboybukser,
jeg når at vaske, før du kommer hjem. Da jeg har omsat dem til fødevarer,
er der mad i din køler til tre uger. Men gad vide, om du overhovedet
bemærker det? Den Stryhns, jeg købte sidste gang, står der stadig.
Leverpostejen har overskredet salgsdatoen, men lugter ikke grimt, så jeg
tager den med hjem til aften. De grøntsager, jeg købte til mig selv, kan
alligevel sagtens holde sig friske til i morgen, og jeg har et rugbrød fra i
går.
Ruben og du har fælles mor. Han har ikke kontakt med sin far. I er
nærmest jævnaldrende, men han er mentalt set klart din lillebror, som du
holder øje med, så hans liv ikke går helt i vasken. Trods jeres forskelligheder,
er han er den eneste i din familie, du for alvor holder af. Og han
er også den eneste i hele verden, du fra tid til anden forærer penge. Du har
arvet et par hundrede tusinde fra din far.
Anne om Line
Da jeg stiller cyklen over i skuret, er alle opgangens børn
kommet hjem fra skole. De har kastet deres cykler tilfældigt
rundt, og jeg må bruge tid på at organisere dem, så der bliver
plads til min egen, uden den er i risiko for at blive væltet
eller skrammet. Men det er helt i orden, for mens jeg rydder
op i skuret, rydder jeg også op i mit hoved. Mine følelser
kommer langsomt tilbage under kontrol.
Jeg ville ønske, min chef ikke havde spurgt, om jeg kendte
nogen, der ville passe til den ledige stilling som konsulent i
personale-afdelingen. ‘En ung, dynamisk, risikovillig, intelligent
m/k, der tør angribe organisationen fra en anden vinkel
og har mod på at arbejde sig til tops på rekordtid’.
En stemme råbte inden i: “Det er Line! Han vil have lige
præcis Line.” Men jeg sagde ikke noget. Og nu står jeg her
blandt røde centurion-cykler i børnestørrelse og får bondeanger.
For det ville ikke alene være din store chance, du ville
også være perfekt i jobbet, du ville passe som fod i hose med
afdelingen. Du ville blive en succes på rekordtid, og du ville
gå fantastisk i spænd med min chef. Det er lige den type job,
du allerhelst vil have, og jeg ved, du er frustreret over det, du
har nu. Hvorfor vil jeg så ikke give dig det?
Er jeg smålig? Er jeg bange for, at du skal blive en større
succes end jeg?
Jeg tager poserne af cykelkurven og bærer dem op på 2. Ser
vores navne på døren - og forstår. Da jeg ser mit eget
navnetræk i sort på messing og nedenunder dit, som du har
malet stilfuldt, men i skrigende farver og sat op med tape.
Jeg lukker mig ind og ser, at du endnu ikke er kommet hjem
til dit tætpakkede værelse med bøger og sære loppemarkedsfund.
Der er ikke tale om smålighed. Nej, det er ønsket om at
ville have dig for mig selv. Jeg vil ikke dele dig med min
chef. Du er min ven, og han vil bare æde dig, overbebyrde
dig med opgaver, stresse dig, udnytte din arbejdskraft, så der
ikke vil være noget til overs til mig. Det er måske ikke så
sympatisk en tanke, men den er ærlig. Jeg under dig alt det
bedste i hele verden. Og det kan du sagtens kæmpe dig til på
dine egne præmisser.
Anne er din bedste veninde og room-mate. I har kendt hinanden,
siden I begyndte på universitetet, og det betød ikke så
meget, at det eneste, I rigtig havde til fælles var, at I kunne
lide at læse bøger. I behøver ikke længere så mange ord for
at være på bølgelængde. Det sker bare. Anne er kæreste med
Jørn, som du aldrig har mødt. Han lyder som en flink og reel
fyr, og du håber, han kan holde fast på din flyvske veninde.
De andre
Du kender Daniel, fra I var små. Han er lidt vel
overfladisk til din smag, men han og Ruben er
meget nære venner, og han er god at småsnakke
med, når I en gang imellem støder sammen over
en kop kaffe hos din bror.
Du har også hørt rigtig, rigtig (rigtig!) meget
om Stig, der er en slags mentor for Line, men
du har aldrig mødt ham. Du er en smule bekymret
for, om ikke Line i virkeligheden er stormende
forelsket i denne midaldrende forretningsmand.
Kan nogen virkelig være så fantastisk, som hun
beskriver ham?
Anne om Darling
Jeg ved ikke, hvorfor Darling og jeg
blev venner. Vi er jo meget be-vidste
om, at vi er utroligt forskellige.
Måske er det derfor, vi fra starten
lavede en kontrakt på vores venskab.
Helt bogstaveligt: Jeg har
skrevet under på et stykke papir
med hendes pen, der er så dyr og
vulgær, jeg kunne have købt en
landsby i Polen for den. På det
stykke papir står der, at vi vil
respektere hinandens holdninger,
selvom de er anderledes end vores
egne, at vi vil tilgive og tro den andens oprigtige anger, hvis der
bliver sagt undskyld. At vi kan betro hinanden alt, og at et ønske
om, at noget bevares mellem os som en hemmelighed, er ubrydeligt.
At vi ikke smalltalker med vores andre venner om hinanden,
at det er tilladt at ringe når som helst, hvis man har problemer
eller brug for at snakke. At det er tilladt at sige: ‘Jeg ved, jeg
tog fejl, men jeg vil alligevel gerne trøstes’. At vi vil støtte
hinanden i hårde tider. Tænk hvis alle havde papir på deres venskab
på den måde. Det ville være en langt bedre verden!
Du ved, at både din bror og Line kender Darling, men I ser
hende ikke sammen. Darling er et af den slags mennesker, man
typisk er alene med, og du har heller aldrig set hendes hjem. I
mødes altid ude i byen. Den eneste anden af Darlings bekendte,
du har mødt, er den journalist-studerende Sofie Højen, som for
nylig har hjulpet Darling med en research-opgave om aristokratiets
rolle i nazi-tyskland.
Yndlingssteder i byen/andre kontakter
Anne kommer meget på byens biblioteker, der holder
hende kørende med underholdende kriminalromaner i
posevis. Anne kommer også meget på den kinesiske
restaurant Xing Long nede på hjørnet, hvor man kan
spise alt det, man vil, for 69 kr.
Noget til overvejelse
Det er vigtigt for scenariet, at du har noget til fælles med Anne,
så du kan tale for hende eller i det mindste forstå hende. Derfor
skal du selv tage stilling til:
Hvad er det for et arbejde, hun har?
Hvad er grunden til, at Anne ikke har nogen kæreste?
Hvad laver Anne og Line om aftenen ? Hvor tit snakker de dybt,
og hvor tit ser de bare tv? (Få det hurtigt på plads med Line)
Line ved ikke, hvor mange penge, Anne har arvet, og hun tror
tydeligvis, at det drejer sig om langt flere, end tilfældet er.
Hvorfor har Anne ikke bare fortalt hende beløbet?
Hvorfor får Ruben altid sin vilje overfor Anne? Det er der ikke
mange, der gør.
Anne er stærkt forbundet med Line, Ruben og Darling på en måde,
hun ikke helt kan definere. Men hvor langt vil hun gå for at beskytte
disse mennesker? Og er hun overhovedet selv klar over det?
Når scenariet om lidt går rigtigt i gang ...
... er Anne på vej på Cafe Jazzy. Det er en grå lørdag eftermiddag i oktober,
og hun ville ønske, hun havde husket sin paraply, for det kommer garanteret
til at regne. Hun er her, fordi Darling har sendt en mail om, at de skal mødes.
Sammen med en flok af Darlings ‘øvrige besjælede’, som hun skrev. Det ligner
ikke Darling, og sproget i mailen var i det hele taget anderledes, end hun
plejer at skrive. Mon der er noget galt? Og hvem mon de andre er?
Men først - et intermezzo ...

Christine Hasselager, 29 år
Beskæftigelse: Medhjælpende hustru i firmaet
Hasselager Holding. Fungerer som sekretær for sin
mand Erik og tager sig af det administrative omkring
større velgørenhedsprojekter.
Bopæl: Pæn og velholdt gulstensvilla i to
plan i en af de bedre forstæder. Erik fik huset bygget
for en snes år siden. Christine er glad for det ekstra
gæsteværelse. Tre gange om ugen kommer Anbu og
gør rent. Christine kunne sagtens holde huset selv,
men håber, jobbet kan give flygtningen en bedre start
i det danske samfund.
Familie: Christines forældre bor i Jylland.
Det er egentlig for langt væk, for de er ved at blive
gamle, og Christines ældre bror bor i udlandet. Men
hun ringer til sin mor hver dag. Hun og Erik blev gift
for to år siden. De har ingen børn, men Eriks ser en
del til sin nevø, Rolf.
Drivkraft
Christine tænker meget over alt det her med forskellen på
godt og ondt. Hun ved, der findes en sandhed, der er den
rigtige for hende, og hun søger ubevidst hele tiden efter en
mening med livet og en sag, det for alvor er værd at slås
for - Der må være noget større end at hjælpe de sultne
børn i Afrika og sommerfugle på den peruvianske slette.
Hun er en drømmer, der håber på et bedre liv og en bedre
verden, og hun drives af gode, sande, historier og
muligheder for en bedre verden.
Christine set lidt udefra
Christine er en spændende brik i scenariet. Hun
kan både være en grå eminence, der støtter de
andre, og hun kan gå på sit helt private korstog,
hvis hun finder den sag, hun leder efter (lidt
ligesom Elisabeth Friis i TV-serien Matador).
Bemærk, at hun er i balance mellem tale og
handling. Hun kan sagtens være filosofisk den
ene dag og handlekraftig den næste.
Tale Handling
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Punktlig
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Konfliktsky
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Fleksibel
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Gruppefølelse
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Abstrakt
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Moralsk
Christine om Iben
? Sæt den selv ?
Kaotisk
Direkte
Står fast på sit
Individ
Jordbunden
Amoralsk
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
“Jeg er så tilbøjelig til at falde i staver for tiden. Jeg ved ikke, hvad det er,
der er med mig,” siger jeg. Det er egentlig blot en undskyldning for, at
jeg ikke lige fulgte med i, hvilken linje skulle underskriver men jeg ville
have talt med dig om det alligevel.
“Men du er da rask, er du ikke. Ja, jeg skal jo ikke blande mig, men...?”
spørger du. Der er ingen tvivl om, at du er reelt interesseret, og det er
også derfor, det er så nemt at tale med dig.
“Jeg ved ikke... Somme tider ville jeg ønske, at jeg havde et arbejde
som dit. En uddannelse og et 8- til 16-job, hvor jeg tjener mine egne
penge i stedet for bare at leve af Eriks,” siger jeg og kigger ud af vinduet:
“Men det skal nok blive anderledes, når bare de næst tre måneders kontrakter
er overstået.”
“Du er jo faktisk så rig, Christine, at du ikke behøver at tænke på alle
disse praktiske ting. Det er da et stort privilegie. Har du nogen anelse om,
hvad du vil?” spørger du og hælder mere kaffe op til mig.
“Jeg tror problemet er, at jeg ikke rigtig kan snakke med Erik om det.
Han forstår det ikke.” Tør jeg sige det? Det lyder så rigtigt, når jeg siger
det inde i hovedet, men jeg er bange for, det er ret banalt, når det kommer
ud. Men dit smil beroliger mig, så jeg gør det alligevel:
“Jeg tror, at jeg mangler en sag. Jeg mangler en sag, der betyder så
meget for mig - ikke bare på et overfladisk plan, men helt ned i mavefølelsen
- at jeg ville være parat til at dø for den. Det ville være min store
drøm, Iben. Tænk sig, hvor smukt det ville være at leve, hvis der var
noget i ens tilværelse, der havde så stor betydning, at det var værd at dø
for.” Jeg tier og bider mig i underlæben. Måske skulle jeg allligevel ikke
have sagt det.
“Pyha, Christine, den har du tænkt længe over,” siger du - og tænker
lidt, før du svarer: “Men du har jo ret. Det VILLE være fantastisk at finde
sådan en sag. Men vi kan jo ikke altid få det i verden, vi drømmer mest
om. Se sådan på det, at du er heldigt stillet: Du har muligheden og
midlerne til at hjælpe andre mennesker. Det er nok trods alt den største
gave af alle.”
Jeg hører godt, hvad du siger, men det er ikke det rigtige svar. Det føles
ikke rigtigt. Jeg håber sådan, der er noget større derude end at holde møder
med Folkekirkens Nødhjælp. Jeg skal bare finde det.
Iben er den faste advokat på dine og Eriks velgørenhedsarrangementer.
Hun er et vidunderligt menneske med hjertet på rette sted. Hun lytter og
giver sig tid og er altid parat til at tale de svages sag. Med tiden er hun
også blevet en ven og fortrolig. Det føles lidt underligt at betale hende.
Hun er mere som den storesøster, du tit drømmer om at have.
Christine om Erik
Jeg sidder ude på den lille, hvide bænk på græsplænen
og læser. Solen skinner, og jeg kan høre, vandet risler
fra den kunstige bæk, du byggede i stensætningen i din
seneste ferie. Jeg bliver døsig i solen, lader bogen glide
ned og blunder. Vågner først rigtigt, da jeg hører
bildøren smække, og du kommer op ad havegangen med
en buket tulipaner.
“Blomster til en blomst,” siger du, og kilder mig under
hagen, før du slår dig ned ved siden af mig og sukker
tilfreds.
“Havde de det godt?” spørger jeg. Jeg ved, du har
været inde på kontoret. Du kunne aldrig drømme om at
køre forbi blomsterhandleren uden også at svinge ind
omkring dine medarbejdere.
“Ja, jeg skulle hilse mange gange. Lise og Hanne bliver
ved med at sige, at de savner dig. De siger, det er
ligesom om, du tog på ferie og bare glemte at komme
tilbage.” Du ler og lægger armen om min skulder.
“Nåhr, de er søde. Måske skulle jeg begynde at tage
derind igen. Det sad jeg faktisk og tænkte på her på
bænken, før du kom.”
Du undlader galant at nævne, at jeg snorksov, da du
kom, og jeg fortsætter med at fortælle mine tanker om at
flytte mit virke ind på kontoret. Så ville jeg have folk
omkring mig og adgang til kopimaskinen, og
forhåbentligt ville alle de mange møder omkring velgørenhedsprojekterne
kunne glide nemmere.
“Jamen det er da en fin ide. Hvis det er det, min lille
kone ønsker, så er det det, hun skal have. Hvordan går
det med indsamlingen?”
“Jeg tror, den kommer til at gå rigtig godt. Kræftens
Bekæmpelse er en lille smule skeptiske, men hvis vi
bare får startet et samarbejde med spejderne, tror jeg
sagtens vi kan nå de 5 millioner. Er det ikke fantastisk?”
“Du er en knag, Christine. Som altid en knag. Hvad
skal vi have til middag?”
Du blev gift med Erik for tre år siden. Han er 17 år
ældre end du i kød og 37 år ældre i sind. Han er en
dejlig, stabil og flink mand. Et godt menneske og den
bedste husbond, du kan forestille dig. Du mødte ham, da
du var sekretær i hans firma. Nu er der råd til (uden at I
er stinkende rige), I begge er trukket væk fra forretningen
og bruger det meste af jeres tid på at være noget for
andre.
De andre
Rolf er Eriks absolutte yndlingsnevø. Han er
elitesvømmer og en smuk mand. I er ikke så
tætte på hinanden, for når han er i huset, er
Erik lykkeligt optaget af den unge mand og
tager al hans tid og opmærksomhed. Men der ér
nu et eller andet spændende ved ham. Du finder
sikkert ud af, hvad det er, når du lærer ham
bedre at kende.
Iben har en søster, der er journalist. Hun hedder
Irene, og du har hørt hende omtalt som både
hårdtarbejdende og seriøs. Men du har aldrig
mødt hende.
Christine om Darling
Af alle steder i verden mødte jeg
Darling på et weekendkursus i akvarelmaling
hos AOF. Der var fyldt med
ældre damer, der bare skulle have et par
dage til at gå, mens de småsnakkede og
malede romantiske roser på papir, og så
var der Darling og jeg. Det var oplagt,
vi fandt hinanden, fordi vi i den grad
skilte os ud, og vi kom hurtigt til at tale
om bøger, efter hun fortalte, at hun
arbejder som forfatter. Siden har vi
brugt mange sene eftermiddage på at
patruljere ruten af antikvarer og for
gode tilbud og glemte førsteudgaver. Og vi har drukket spandevis af
varm chokolade, mens vi har grinet og grædt over verdens uretfærdighed.
Både uretfærdigheden i Afrika og dén henne om hjørnet hos
den trælse ostemand, der altid vejer præcis 200 g. mere ost af, end man
har bedt om, som han så presser én til at købe. Jeg har kun kendt
Darling i 2 år, men jeg ville ønske, jeg havde kendt hende længere.
Hun er min bedste veninde, og jeg føler dybt for hende.
Du ved, at Darling har været ansat i Eriks firma, og at de stadig ses til
frokost en gang i mellem. Erik siger, hun er en af de mest intelligente
piger, han nogensinde har haft på kontoret, og han er ked af, hun ikke
havde lyst til at blive i firmaet, men valgte at skrive bøger i stedet for.
Den eneste anden af Darlings venner, du har mødt, er en clairvoyant
dame, der hedder Karen Fosberg. Darling mødte hende i forbindelse
med noget research om det gamle Rumænien.
Yndlingssteder i byen/andre kontakter
Christine kommer ofte på Kastanjegade, hvor der ligger
mange antikbutikker. Hun nyder at slentre fra den ene
ende til den anden og kigge på vinduer, og hun er en
kendt og velkommen kunde i mange af butikkerne.
Hun er også ved at have et habilt netværk i velgørenhedsorganisationerne.
De kender hende hos Kræftens
Bekæmpelse, Kirkens Korshær, Lions og
Verdensnaturfonden. Og senest har Røde Kors spurgt
hende, om hun vil være med i et projekt, hvor hun får
nogle penge til rådighed for at få dem til at yngle for
organisationen (snak løbende med spil-lederen om disse
kontakter, hvis du får brug for dem).
Noget til overvejelse
Det er vigtigt for scenariet, at du kan tale med de andre med overbevisning
som Christine. Derfor skal du selv tage stilling til:
Hvad er det for et projekt, hun arbejder på lige nu? Er det en indsamling
eller et arrangement? For hvem? (Bliv hurtigt enig med
Erik)
Hvad stemte hun ved seneste folketingsvalg?
Hvilken slags bøger læser hun?
Hvad er det, der er med ham Rolf? Og hvad tror hun selv?
Hvorfor har hun ikke nogen børn? Vil hun gerne have nogen?
Hvor langt vil Christine gå for at beskytte og hjælpe de svage? Har
hun den samme grænse for de mennesker, hun holder særligt af:
Darling, Erik og Iben?
Når scenariet om lidt går rigtigt i gang ...
... er Christine på vej til møde med Darling og nogle af hendes venner på Cafe
Jazzy. Hun havde håbet på lidt bedre vejr, men det er koldt, og det regner ...
som på så mange andre lørdag eftermiddage om efteråret. Darling skrev, at
hun var på sporet af noget meget stort og vigtigt, hun behøvede hjælp til. Det
er meget spændende, og Christine er lige så spændt på at møde de andre. ‘En
Task Force’, kaldte Darling selskabet ... Men først et lille intermezzo ...

Erik Hasselager, 46 år
Beskæftigelse: Direktør og ejer af Hasselager
Holding. Firmaet har i dag 58 ansatte, og Erik kunne
uden problemer trække sig tilbage og leve om ikke
rigt så habilt af pengene.
Bopæl: 10 år gammel villa i gule mursten i
to etager i en middelklasseforstad. Carport med plads
til familiens to biler, nydeligt og funktionelt køkken,
pæn og velholdt have med drivhus, hvor han nyder at
slappe af med at pusle om blomsterne. Huset holdes
rent af Anbu, der er flygtet pakistaner. Hun bor her
ikke, og hun får skattepligtig løn efter overenskomsten.
Familie: Eriks første kone, Elly, døde for 5
år siden. Nu er Erik lykkeligt gift med Christine. De
har ikke talt om børn, men han er parat til at blive sen
far, for han forstår, hvis hun gerne vil opleve at være
mor. Erik er meget tæt på sin nevø Rolf.
Drivkraft
Erik er et godt menneske. Og han er ressourcestærk. Han
trives, når han hjælper andre, og han elsker at gætte deres
ønsker og opfylde dem, før de får sagt dem højt. Hvis det
stod til ham, var alle trygge, glade og levede stabilt uden
unødige konflikter.
Han har en høj retfærdighedssans og slår gerne et slag for
de svage.
Erik set lidt ovenfra
Erik er kun 46 år uden på, men han er meget ældre
inden i! Han er et flinkt og jovialt menneske, og jeg
håber, du vil få megen morskab ud af at mægle, tilgive
og være på en gang rar og stor i slaget og sørge
for, at folk får hænderne op af lommen, hvis de
snakker for meget. Noget af det spændende ved Erik
er, om han er så rar hele vejen igennem, eller om du
synes, der ligger noget andet nedenunder.
Tale Handling
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Vedholdende
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Detaljeorienteret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Konfliktsky
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Gruppefølelse
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Rationel
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Amoralsk
Erik om Rolf
? Sæt den selv ?
Flyvsk
Store linjer
Direkte
Individ
Passioneret
Moralsk
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
“Hold lige malerrullen, mens jeg kravler ned fra stigen,” siger
jeg. Du holder både fast i rullen og stigen. Det er rørende,
som du synes, du skal passe på din gamle onkel.
“Så gammel er jeg altså heller ikke blevet endnu,” siger jeg
og trækker kasketten ned i panden på dig: “Selv om du er tre
gange så bred over skuldrene, som jeg er ...”
“Nej,” svarer du, “men det er den stige, far har limet, og han
er altså ikke lige den i familien, der er mest fiks på fingrene.”
Jeg falder i staver og kigger på dig hen over malerbakken,
mens jeg fylder den op. Du er blevet en smuk, ung mand. En
smuk mand, men mere vigtigt også et godt menneske, der
tænker over, hvad han synes, der er vigtigt i livet, og som
ved, man kommer længst med at elske sin næste. Måske er
det mig, der har mistet tidsfornemmelsen. Jeg synes jo, det er
som i går, Elly og jeg stod dér og holdt dig over døbefonten.
Den gang skældte Elly ud på din far og sagde, at Rolf var et
navn, man gav til schäferhunde og slagsbrødre. Hun ville
være stolt af dig, hvis hun så dig i dag. Lige så stolt, som jeg
er.
“Du, onkel Erik? Der er noget, jeg gerne vil spørge dig om.”
“Spørg du bare væk, min dreng. Hvis jeg kan svare, gør jeg
det hellere end gerne.”
“Jo, min træner har sagt, at han regner med, der er en billet
til mig til de næste olympiske lege. Men det betyder, at jeg
skal træne rigtig hårdt og måske rejse til USA på træningslejr
et halvt år. Og hver så med mine venner - og hvad med min
eksamen?”
“Tja, Rolf. Jeg er i hvert fald helt sikker på én ting: Hvis du
ikke tager bevidst stilling til det, der kan blive hjørnestenene i
dit liv, så sker livet alligevel. Chancen for at resultatet bliver
det, du drømmer om, er bare mikroskopisk. Så du må heller
tænke en gang for meget, end for lidt. Dit liv er som en bil,
og det er dig, der er føreren.” Det føles rart at kunne give bare
en lille smule af min store livserfaring videre til en, der kan
bruge den.
Rolf er din brors søn. Du er også hans gudfar, og det er netop
sådan, du føler for ham: Du er hans ekstra far. Faktisk minder
han mere om dig, end han minder om din bror. Du har
altid følt medansvar for, at han kom godt i vej. Indtil videre er
det gået over al forventning. Han er en af landets bedste
konkurrencesvømmere, og du tager tit med ham til stævne.
Erik om Christine
“Det kan da ikke være rigtigt! Siger du, at kommunen
ikke vil være med til, at vi laver fællesspisning for Dansk
Flygtningesamfund og pensionistklubben ovre på skolen i
weekenden? Jamen, den er jo gabende tom om lørdagen.
Og Lions Club betaler for rengøringen! Det kan jeg godt
sige dig, det sidste ord er ikke sagt i dén sag!”
Jeg smækker røret på og står stadig og koger med
ryggen mod stuen, da jeg hører dig liste ind. Jeg fokuserer
på staudebedet henne ved haveskuret for at hidse mig
ned. Men min indre stemme er ikke nær så beroligende,
som din hånd, der forsigtigt finder min.
“Hvad vil du gøre nu?” spørger du og giver mig den
drink, du havde med i den anden hånd.
“Det ved jeg ikke. Måske bliver vi nødt til at finde et
andet sted, vi kan være.”
“Er det skolebestyrelsen, der gør knuder?”
“Nej, jeg tror, det er inspektøren, der er utilfreds med, at
jeg er gået den direkte, reglementerede vej i stedet for at
komme til ham med hatten i hånden og en diskret flaske
spiritus først,” svarer jeg. Jeg tror, jeg hader bestikkelse
lige så meget, som jeg elsker at give gaver.
“Men der er da ingen, der kan være så smålig, Erik. Det
ville jo gå ud over en hel masse uskyldige mennesker
uden socialt netværk, hvis I ikke kan være på skolen,
siger du.”
Hvor er du sød og naiv, som du står der i vores
dagligstue.
“Hvis alle var som du, ville verden være et bedre sted at
være,” siger jeg og stryger pegefingeren over din kind.
Du smiler.
“Men ind til den dag, verden ser sådan ud, er jeg bange
for, der er nogle af os, der må slås mod individualismens
onde spøgelse.”
Dit smil mister sin glød. Fordi du ved, jeg har ret.
Christine er din 29-årige kone. Hun var sekretær i dit
firma, da din første kone, Elly, døde. Hun hjalp dig gennem
din sorg, og I giftede jer for et par år siden. Hun er
det reneste og fineste menneske, du kender. Du ville ikke
kunne bære, hvis noget ondt skulle ramme hende.
De andre
Du har flere gange spist frokost med
Sune sammen med Rolf. Sune er en af
din nevøs venner, og de to drenge har
kendt hinanden siden barndommen.
Sune er en gæv fyr af rette støbning.
Det er Christine, der tager sig af love
og regler i forbindelse med jeres velgørenhedsarrangementer.
Hun benytter
oftest Iben som advokat og omtaler
hende som en af de sjældne i den
stand, der har en menneskelig samvittighed.
Erik om Darling
Darling (som Kirsten insisterer på
at blive kaldt, nu hvor hun lever af
at være forfatter) var ansat et par år
hos mig som sekretær, da firmaet
var småt, og jeg selv havde tid til
at blande mig i den daglige forretningsgang.
Hun var utrolig sød og
dygtig, men det var tydeligt, hun
ikke var helt lykkelig, så jeg
forstod det godt, da hun sagde op.
Der har altid været en særlig kontakt mellem hende og
mig. Og måske er det fordi, jeg var hendes chef, at jeg
aldrig helt er sluppet af med beskyttertrangen over for
hende. Vi ses stadig. Somme sider kommer hun forbi flere
gange på en måned. Så kan der gå år, hvor det eneste, jeg
hører fra hende, er det frieksemplar, hun sender af sin seneste
bog. Men så pludselig en dag er hun der igen, og jeg
tilgiver hende straks hendes tavshed, for den særlige
forbindelse er tilbage med det samme: Som om vi slet
ikke har været adskilte i mellemtiden. Hvor er det herligt
med den slags venskaber.
Yndlingssteder i byen/andre kontakter
Erik er omkring sig. Han er ofte inde på kontoret, hvor
han sætter en ære i at kende den enkelte medarbejder
og have styr på vedkommenes familieforhold. Han er
også ofte i Lions Club, hvor han arrangerer velgørenhed
med andre markante borgere, og så elsker han det ægte
folkelige: Erik har flere gange holdt firmaarrangementer
på bakken, og han er typen, der nyder at pakke
bilen og tage på familieskovtur eller tage på dyreskue,
hvor han kan få sig en hyggelig sludder med kompetente
mennesker, der går op i deres hobby. Når han har
tid, pusler han lidt med slægtsforskning, og når han en
gang skal pensioneres, regner han med at få fast læseplads
på landsarkivet.
Noget til overvejelse
Det er vigtigt for scenariet, at du kan tale med de andre
med overbevisning som Erik. Derfor skal du selv tage stilling
til:
Hvordan er en typisk aften for Christine og Erik (bliv hurtigt
enig med Christine)
Hvad har han planlagt at give Christine til hendes næste
fødselsdag?
Hvad stemte han ved seneste folketingsvalg?
Erik vil gå langt for at beskytte og hjælpe de svage. Vil
han gå længere - og hvor langt - for de mennesker, han
holder særligt af: Darling, Rolf og Christine?
Når scenariet om lidt går rigtigt i gang ...
... er Erik på vej ned på Cafe Jazzy. Det er en frisk, grå dag med let regn, og
det er allerede godt over middag. På cafeen skal han mødes med Darling, som
sendte ham et overraskende formelt brev - nærmest som en mødeindkaldelse.
Det er længe siden, han har set hende, og han glæder sig meget. Hendes
øvrige unge venner er uden tvivl interssante at bruge et par timer med.
Men først et lille intermezzo ...

Iben Holm Rasmussen, 34 år
Beskæftigelse: Advokat. Har et stående tilbud om
at blive partner i det middelstore bureau i midtbyen,
hvor hun arbejder.
Bopæl: Murermestervilla i forstad med god
plads til børnene. Efter at have boet der i nogle år er
manden ved at have sat skik på ombygningen, så familien
nu har det store køkken-alrum og den udestue,
den altid har ønsket sig.
Familie: Ibens forældre lever begge to. De
bor et par gader væk fra hendes eget hus og er hyppige
og lykkelige barnepiger. Iben er gift med
Michael, der er konsulent. De har sammen Christian
på 14 og Ida på 10. Det går forbavsende let at have en
teenagesøn, der er ikke meget drama over ham. Ibens
søster, Irene, bor i midtbyen.
Drivkraft
Iben tror på det gode i andre, til andet er bevist. Hun
respekter andre, så længe de er ærlige og står ved deres
værdier med åben pande. Hun drives af at få sandheden på
bordet - også den ubehagelige - og at få den talt igennem.
Hun har en høj retfærdighedssans og kan forvandle sig til
en løvemorslignende hævner, hvis folk bliver dårligt
behandlet.
Iben set lidt udefra
Iben er i nogen grad spil-lederens forlængede arm.
Hendes natur er at holde overblik og sørge for, at der
bliver plads til alle. Jeg håber, du får morskab ud af at
lægge op til de andre og give dem mulighed for oneliners,
for det ville være meget i Ibens natur. Der er et
strejf af martyr i hende, men hun er på ingen måder
hverken dum eller handlingslammet: Iben er parat til at
gøre hvad som helst, hvis hun føler, det er nødvendigt.
Hun er typen, der kunne nægte sin store søn at gå til
sodavandsdiskotek ‘for hans eget bedste’.
Tale Handling
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Kontrolleret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Sikkerhedsorienteret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Konfliktsky
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Gruppefølelse
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Rationel
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Moralsk
Iben om Irene
? Sæt den selv ?
Spontan
Risikovillig
Direkte
Individ
Passioneret
Amoralsk
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Vi sidder stadig i stuen og spiser frokost, da du kommer. Jeg ser dig slynge
tørklædet over skulderen ude i gården og betale taxachaufføren gennem
forruden. Jeg havde ellers håbet at nå opvasken først, så du var fri
for at føle dig presset til at skulle hjælpe mig. Måske kan jeg overtale dig
til at sidde på slagbænken og drikke kaffe imens. Ungerne er på vej til
spejder og gymnastik, men de er som altid glade for at hilse på dig. Du
ville sikkert være deres yndlingsmoster, selv om I så slet ikke havde
været i familie.
“Nå, så lader de dig stå med opvasken?” Du sender et bebrejdende blik
efter den største.
“Ja, men det gør ikke noget, det er somend hyggeligt nok. Sæt dig, så
kan vi snakke, mens jeg ryder af.”
“Hvor er gemalen? Nej, tak, ingen kaffe. Jeg laver selv en kop te,” siger
du og begynder at lægge jakken.
“Nej ikke tale om, selvfølgelig laver jeg din te, det manglede da bare...
Han er på strategiweekend, men jeg holder jo fint skansen alene,” siger
jeg. Jeg ved, du prøver at forstå min situation, men du har hverken mand
eller børn, så du har ikke chancen for at forstå.’ At holde skansen’ kan
være en barsk weekendtjans, men jeg klager ikke.
“Hvad var det så med den embedsmand?” Med de ord forvandler du dig
med en enkelt sætning fra min allerkæreste søster til bidsk journalist. Og
jeg forklarer om rygtet, jeg har hørt fra et af ministerierne: Om en forhandler,
der har kæmpet for lønsstigning på alle de ansattes vegne, men som har
fået vinklet puljereglerne således, at han med garanti selv er en af de fem,
der vil få markant størst fortjeneste ud af ordningen. Du noterer, og jeg
ved, du vil tage din research seriøst, når du går herfra.
“Hvorfår gør en mand som ham sådan noget?” spørger du. “Han burde da
vide, han er i søgelyset for at blive tjekket, når han sidder i et ministerium.”
“Ja det forstår jeg heller ikke. Men der er åbenbart nogen, der ikke er tilfredse
med at tjene dobbelt så meget, som de behøver. Hvad var det, Dan
Turell sagde?”
Det kommer fra os i kor som et mantra: Pas på pengene. Penge er dødsensfarlige.
Irene er din storesøster. I ses ofte, hun er flink til at se efter børnene, og I
minder i det hele taget en del om hinanden både inden i og uden på. Du
kan sagtens tale med Irene om hvad som helst ... når først, du har overbevist
dig selv om, det ikke er til for megen ulejlighed.
Iben om Christine
“Der er noget andet, jeg gerne vil tale med dig om.” Du lægger
papirerne ned i tasken og giver mig genparten med din
underskrift på.
“Jamen endelig. Sig dog til,” svarer jeg.
“Det handler om en mand i et af de projekter, vi laver for
Kræftens Bekæmpelse. Jeg har det sådan lidt underligt med
ham. Han er ikke ligesom os andre. Han vil gerne bestemme
det hele, og han synes aldrig, folk gør noget ordentligt. Jeg
havde ellers sådan håbet, det ville blive et godt samarbejde,
for Kræftens Bekæmpelse har jo sådan et godt ry.”
“Er han ansat derinde?”
Du nikker.
“Selvom man er ansat i en sympatisk virksomhed, kan man
jo godt være et dumt svin. Hvorfor siger du ikke bare til ham,
at han ikke skal tro, at han er noget, og da slet ikke mere end
alle jer andre, der arbejder gratis - for det er vel det, det handler
om?” spørger jeg.
“Ja, lige præcis. Men Erik siger, det ikke er så slemt...”
“Men det er jo heller ikke ham, der har det daglige arbejde
med ham. Hvis du ikke selv vil tage konfrontationen, kan jeg
godt lave et udkast til en samarbejdsaftale, der også tager
højde for beslutningsprocesser og kompetencefordeling,”
siger jeg. Og jeg kan straks se, at jeg har gættet dine ønsker.
“Ja, det var lidt det, jeg havde håbet,” siger du og smiler. Og
fortsætter: “Ja, jeg ved jo godt, jeg bør blive bedre til det her
med tiden, og jeg øver mig også virkelig på at tage flere af
den her slags konfrontationer, for det er jo lige den her slags
arbejde, jeg gerne vil have. Og det skal også nok komme.”
“Ja, det skal det nok, Christine, og der er jo ikke noget galt
for, at du i fremtidige projekter bruger min samarbejdskontrakt
som udkast til at skrive din egen, der er afpasset det
enkelte projekt. Ring til mig, hvis den egocentrerede bavian
stadig er et problem om en uge.”
Christine er din vigtigste klient, der bruger dig til diverse
lovarbejde omkring de mange velgørenhedsarrangementer,
hun og hendes mand Erik er involveret i via deres firma,
Hasselblad Holding. Christina er langt yngre end han, og
hun er forfærdelig usikker, men der er en gnist af noget
ukueligt i hende, som måske svarer meget godt til noget, du
prøver at undertrykke i dig selv. Når du hjælper hende, er det
i hvert fald lidt som at hjælpe denne side i dit indre.
De andre
Erik er gift med Christine. Du har aldrig mødt
ham, for al kontakt går gennem hende. Han
lyder som en stor, glad bamse oppe i årene.
Christine har også omtalt Eriks nevø Rolf,
som åbenbart kommer en del i huset. Han skulle
være et sødt menneske, men du fornemmer, der
er et eller andet i klemme mellem Christine og
Rolf.
Du har hørt Irene omtale Sune. Han er bartender
på hendes stamcafe, og er nærmest ophøjet
til terapeut-status, fordi hun kommer af med
så meget galde under sine eftermiddagsbesøg
dernede.
Iben om Darling
“Men hvad nu, hvis du
var rig, Iben. Så stinkende
rig, at du ikke
behøvede at tænke på
alle disse praktiske ting
og bare kunne gøre det,
der passer dig. Hvad ville
du så?” spurgte min
veninde, forfatteren
Darling Toft, for snart 4
år siden, da vi mødtes på
en cafe. Jeg tænkte
længe. Det var et simpelt
spørgsmål. I hendes øjne,
så det ud, som om det
kun var indgangsspørgsmålet til en masse andre, men for mig blev
det et af dem, der ændrede mit liv. For i lige det øjeblik blev jeg
klar over, at jeg netop ikke behøvede at arbejde mod at blive stinkende
rig, selvom jeg er advokat. Jeg er jo tilfreds med mine faste
arbejds-tider, og det derhjemme løber rundt, og vi mangler ikke
noget. Af en eller anden grund er Darling særlig god til at stille
den slags spørgsmål. Selvom vi er meget forskellige. Eller måske
er det netop derfor, at hun er den eneste af mine ældre venner, jeg
har beholdt. Ellers ser vi jo mest andre par, ligesom der er mange
på vejen, der er blevet nære venner af familien.
Sidst du så Darling, havde hun lige mødt en ung mand, der hed
Ruben Frederiksen. Han hænger ud på Cafe Jazzy, og hun
virkede nærmest opslugt af ham. Hun sagde, at hun på én gang
var meget frastødt og enormt tiltrukket af ham. Du har en skidt
fornemmelse i maven over den knægt. Darling plejer ikke at lade
sig rive med på den måde.
Yndlingssteder i byen/andre kontakter
Iben spiser tit frokost på Cafe Sommerfugl i indre by.
Både med forretningsforbindelser og alene. Hun nyder
at sidde og se verden glide forbi hende, mens hun
drikker sin kaffe.
Hun sidder i skolebestyrelsen og er også i bestyrelsen i
idrætsforeningen, hvor hun selv går til balle-mave-lår
hver torsdag.
Noget til overvejelse
Det er vigtigt for scenariet, at du kan tale med de andre med
overbevisning som Iben. Derfor skal du selv tage stilling til:
Hvilket slags konsulentfirma er manden i? Og hvor meget arbejder
han? (fortæl det til Irene)
Hvad skal der til, for at Iben påtager sig partnerskab i virksomheden
og tilsvarende større arbejdsbyrde?
Hvad stemte hun ved sidste folketingsvalg?
Hvor bevidst er Iben om, at hun i høj grad lever efter Jantelovens
bud - og dømmer andre efter den?
Hvor langt vil Iben gå for at beskytte og hjælpe de svage? Har
hun den samme grænse for de mennesker, hun har et særligt
forhold til: Darling, Irene og Christine?
Når scenariet om lidt går rigtigt i gang ...
... er Iben på vej ned på Cafe Jazzy. Selvom det er lørdag, og hun egentlig
skulle på indkøb med familien, har hun valgt at komme. Hun har næppe haft
noget valg, for Darling lod det være meget klart i det brev, hun sendte, at det
betød meget for hende, at alle kom. ‘alle’ ... gad vide, hvem resten er? Og
hvorfor skal det netop være en lørdag, de skal mødes. Iben kan da ikke være
den eneste, der har familie at tænke på ... Men først et lille intermezzo ...

Rolf Hasselager, 26 år
Beskæftigelse: Elitesvømmer. Dansk mester i 100
m. crawl med internalt potentiale. Sideløbende i gang
med højere handelseksamen (HH), så der er noget at
falde tilbage på, når karrieren er slut.
Bopæl: Bor stadig hjemme hos mor og far i
deres lille, røde parcelhus. Der er ikke plads til meget
andet end seng, skrivebord og skab på værelset, men
det er praktisk, at have mor til at vaske tøj og lave
mad, når man bruger så meget tid på både skole og
sport.
Familie: Ud over Rolfs forældre bor
labradoren Buster i parcelhuset. Rolfs yngre søster
Sofie læser i Århus. Det er en rar familie, der fungerer
uden ballade. Man hjælper hinanden, ses ofte og
lader være med at presse hinanden, når man kan se,
der er problemer.
Drivkraft
Rolf tror på det gode, stabile samfund og styrken i at
beholde begge ben på jorden. Han drives mod nøje gennemtænkte
mål og beundrer folk, der er dedikerede til en
sag. Han er en stærk holdspiller med en stor retfærdighedssans.
Han tror på, at samfundet er godt for os
alle og kunne sagtens ende som lokalpolitiker eller
butiksindehaver i provinsen, når han engang er færdig med
at svømme.
Rolf set lidt fra oven
Rolf er en udfordring at spille, fordi han i langt
højere grad er en handlingens end en talens
mand. Det betyder slet ikke, at du bør sidde og
holde kæft, men snarere at Rolf synes, det er
bedre at gøre noget ved sagen i stedet for at
diskutere den ihjel. Han kender hurtigt og
intinktivt forskel på rigtigt og forkert, og han
står fast på sine holdninger uden at kræve, at
alle deler dem. Han er et kropsligt menneske,
der hviler godt i sig selv. Brug det i dit spil.
Tale Handling
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Kontrolleret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Sikkerhedsorienteret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Konfliktsky
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Gruppefølelse
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Rationel
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Rolf om Erik
? Sæt den selv ?
Spontan
Risikovillig
Direkte
Individ
Passioneret
12 11
10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Jeg står øverst på skammelen og kigger efter dig. Skaden i skulderen
værker stadig en smule, men kun når jeg bevidst retter
opmærksomheden mod den, for stoltheden og glæden er så
meget større. Dannebrog hænger over lægterne ved tilskuerpladserne,
og et af dem har oven i købet mit navn skrevet med sort
tusch i det hvide kors. Jeg finder dig i mængden og nikker. Du
smiler og vinker, som om det var dig, der havde vundet. Skøre
onkel ... Så spiller de ‘Der er et yndigt land’, og der sker det
samme, som jeg oplever hver gang til disse internationale stævner.
Klumpen i halsen og den varme følelse i maven, som ellers
aldrig er der. Den, vennerne siger, de oplever, når de kysser en
pige eller springer elastikspring. Jeg kender den kun på toppen af
skammelen, mens mit syn sløres mod Dannebrog, der stiger
majestætisk op langs væggen. Denne gang flankeret af et tysk og
et hollandsk flag. Og det er hele besværet værd. Alle timerne ved
romaskinen og løbeturene i lortevejr. For Danmark.
Jeg har aftalt at mødes med dig til sen frokost efter overrækkelsen,
men selvom jeg glæder mig til den første fadbamse i
to måneder og en ordentlig wienerschnitzel i cafeteriet, tager jeg
min tid. Min krop er mit tempel, og den kender sin rutine, som
det ville være tåbeligt at bryde for en Carlsberg. Jeg bruger 4
minutter på at finde min jordforbindelse, så går jeg i bad, giver
håret ekstra næring efter mødet med bassinets klor og klæder
om.
Du er helt oppe at køre. Både med armene og tegnebogen.
Giver kager til hele holdet. Klapper mig på ryggen og siger gang
på gang, at det glæder dig, at jeg vandt, men endnu mere at jeg
ikke hoverede over taberne. Og jeg ved, du allerede har ringet til
far og mor for at dele din stolthed med dem. Du peger på mig
med din gaffel og siger med et stort smil og munden fyldt med
hakkebøf: “Den er ikke så god som Christines, men dét er også
svært at gøre efter. Har jeg fortalt dig, at en af brødrene i logen
måske er interesserede i at sponsere dig?”
Erik er din yndlingsonkel. Han har altid været der som en ekstra
far: Glad, jovial, opmuntrende og hjælpsom. Han har kørt dig
frem og tilbage til stævner, har en scrapbog med avisudklip fra
din karriere, og er altid klare med et godt råd, hvis man ikke
rigtig synes, man kan spørge mor og far.
Rolf om Sune
“Du kan vel nok bunde en øl?” spørger han.
“Nej, det går ikke. Ellers tak,” svarer jeg. Min gamle
klassekammerat Bjørn er blevet et stort lokum af en fyr
med utydelige skonnerter tatoveret op langs armene. Og
han er sejlende beruset..
“Nå, er du blevet fin på den? Hvad? Kan du ikke længere
dele en øl med gamle venner. Pha.” Han vil gerne
spytte hånligt, men lidt af mundvandet bliver hængende
som uberegneligt savl på hagen.
“Nej slet ikke, jeg skal til stævne.”
“Hvad satan sagde du? At du sku’ tæv’ mig???” Han
har allerede smøget skovmandsskjorten op. Og det slår
mig, at han sikkert aldrig rigtigt har tilgivet mig, at jeg i
fjerde fortalte læreren, at det var ham, der havde skrevet
‘Slamkusse’ på Hannes rygsæk.
Og så træder du imellem os. Jeg så dig ikke i skyggerne,
men nu står du der og er næsten mere solid, end
muren bag mig.
“Hej Bjørn, det er da ellers en fin tatovering, du har
der, den havde du ikke sidst,” siger du, mens du vinker
mig væk, og jeg glider ind i den skygge, du kom fra. Du
behandler ham, som min mor behandler sine dagplejebørn.
Du er fuldstændig på toppen af situationen, mens
du afleder hans opmærksomhed, og efter et par minutter
har det store drog glemt mig. I stedet står han og giver
dig en guidet tur op og ned af sine arme ... og det er jo
ikke fordi, du er den store speedsnakker, men du har en
intensitet over dig, der gør, at selv en beruset damptromle
som Bjørn må stoppe sin besærkergang og høre efter,
hvad du siger til ham.
“Jeg kunne jo også bare have smadret ham,” siger jeg,
da vi går tilbage til baren.
“Ja, selvfølgelig kunne du det, men det var der jo ikke
nogen grund til. Tænk hvis du havde forstrukket en sene
på sådan en nar. Kom: Lad os dele en appelsinvand og
komme hjemad.”
Sune er din bedste ven. I mødtes i svømmeklubben som
små, men han begyndte at spille fodbold i stedet for. Nu
er han ansat som bartender, eller som han selv ville sige
det: Konge på sin egen cafe. Du er ikke i tvivl om hans
loyalitet, selvom I sjældent taler om følelser. Sune er god
til at skære tingene ud i pap. F.eks. var det ham, der fik
dig overbevist om, at du blev nødt til at sætte dig op
imod en korrupt leder i svømmeunionen. Det gav dig en
masse publicity - og titelen som Rebel of the year i
Ekstra Bladet.
De andre
Sune har fortalt dig lidt om Irene. Hun er
stamkunde på hans cafe og en kendt journalist.
Sune taler meget pænt om hende.
Christine er gift med din onkel Erik. Hun var
sekretær i firmaet, og da tante Elly døde af
kræft for et par år siden, giftede Erik sig med
hende. Du har mødt hende nogle gange og har
et neutralt forhold til hende. Det er godt at se
Erik gift igen. Mennesket bør være to, og
troskab er en æressag.
Rolf om Darling
“Tror du, man ‘bare’ kan være venner
med en af det andet køn?” spurgte jeg,
og Darlings svar kom uden tøven:
“Selvfølgelig kan man da det. Vi er da
de bedste venner, og jeg har da aldrig
tænkt på at gå i seng med dig!” Jeg blev
både lettet og en lille smule stødt. For
jeg tænker ganske vist ikke så meget på
hende som et sexobjekt i dag, men det
gjorde jeg da, da vi mødtes for 9 år
siden, hvor hun var farlig og erfaren og
vikar på skolen, mens jeg var en bleg knægt med karseklip - det
sårer mig lidt at høre, hun ikke delte min passion dengang. Til
gengæld er det godt at vide, at hun uden indvendinger tror på vort
venskab i dag.
Hun ringer tit, når hun er ude at rejse og researche til nye bøger. Fra
små anonyme hotelværelser i afkroge af Europa, hvor hun keder sig.
Så er det præcis, som når vi mødes på en cafe. Hyggelig smalltalk,
der kan stå på i timer. Hvor hun rydder op i sin kuffert eller zapper
tv, mens vi snakker. Det er et uforpligtende venskab på den måde,
der netop forpligter, fordi venskab er helligt.
Du ved, at Sune kender Darling og møder hende en gang i mellem.
Du ved også, at hun har arbejdet som sekretær for Erik, der stadig
ses med hende fra tid til anden. Du kender kun en enkelt anden af
Darling venner, Simon Søndergaard, der var filosofisk rådgiver på
en artikel, Darling skrev om ondskabens væsen. I besøgte ham sammen
hos ham. Du har aldrig set Darlings eget hjem.
Yndlingssteder i byen/andre kontakter
Rolf har sin stabile hverdag, der begynder med en løbetur
langs anlægget, en tur i kiosken efter avisen, hjem
og spise morgenmad med forældrene, læse lektier, tage
ind til byen og ordne ærinder, tage til træning, tage ind
på skolen til aftenundervisning og hjem til sen aftensmad,
lidt fjernsyn og snak med forældrene og så i seng.
Weekenden går ofte med stævner eller med at slappe af
med Sune. Han kender alle i sine nærmiljøer: naboen,
kioskmanden og ham, der svaber gulvet i hallens cafeterie.
Men hans omgangskreds uden for svømmeverdenen
er desværre ikke så stor.
Noget til overvejelse
Det er vigtigt for scenariet, at du har noget til fælles med Rolf, så
du kan tale for ham. Derfor skal du selv tage stilling til:
Hvilket parti stemmer han på ved folketingsvalget?
Hvilke slags ting taler Rolf og Sune IKKE om (bliv hurtigt enig
med Sune)
Om tre uger skal han vælge, om han vil tage et halvt år i træninglejr
i udlandet. Det vil sikkert bringe ham til OL. Til gengæld
vil han gå glip af noget af sin uddannelse. Hvad vælger han?
Tror Rolf på Gud? Hvilken slags gud?
Hvor langt vil Rolf gå for at beskytte og hjælpe de mennesker,
han holder særligt af: Darling, Erik og Sune?
Når scenariet om lidt går rigtigt i gang ...
... er Rolf på vej ned på Cafe Jazzy. Det er en fugtig lørdag i oktober et par
timer over middag. Darling ringede for et par dage siden og bad ham om at
møde hende og en håndfuld af hendes øvrige venner netop i dag. Hun sagde,
at det var vigtigt. Nu glæder han sig og er også nysgerrig. Hvorfor mon han
efter alle disse år pludselig skal møde disse venner?
Men først et lille intermezzo ...

Irene Holm Hansen, 35 år
Beskæftigelse: Journalist. Fastansat på et stort dagblad
i hovedstaden. Kendt for skarpe artikler, hvor
hun taler de svages sag.
Bopæl: Fireværelses andelslejlighed i midtbyen,
som hun har stået på venteliste til i årevis. Men
det er svært at få en andel, når ens principper forbyder
én at lægge penge under bordet. Lejligheden er
pæn, rydelig og præget af klassisk, dansk design.
Familie: Både mor og far lever, og Irene og
hendes søster Iben er flittige til at besøge og hjælpe
dem. Iben bor med sin mand og to søde børn i nærheden
af bedsteforældrene ude i en af forstæderne.
Irene har en kæreste, der hedder Klaus. Hun går og
tæller på knapper for, hvornår de skal flytte sammen
og måske giftes. Hun bliver jo ikke yngre.
Drivkraft
Irene er en korsfarer i det moderne velfærdssamfund. Hun
kæmper for de svage, de glemte og dem, der er blevet
snydt af systemer og egoistiske mennesker. Hun bliver høj
af at hjælpe enkeltindivider. Hun søger den gode og sande
historie i de mennesker, hun møder.
Irene lidt fra oven
Irene er en intelligent kvinde med mål i livet,
men hun er hverken enøjet eller hysterisk, og
selvom hun er et meget talende menneske, er
hun i endnu højere grad et menneske, der handler
og tager ansvar. Hun er i stand til at ofre
både sig selv og andre i arbejdet for en bedre
verden.
Tale Handling
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Kontrolleret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Sikkerhedsorienteret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Konfliktsky
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Gruppefølelse
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Rationel
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Irene om Sune
? Sæt den selv ?
Spontan
Risikovillig
Direkte
Individ
Passioneret
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Uden et ord sætter du, min betalte engel, dagens kop med te foran mig på
bardisken. Uden hverken sukker eller mælk eller et stykke belgisk chokolade
i gyldent papir. Stærk og gloende - som du ved, jeg kan lide den.
“Du ser træt ud,” siger du, og jeg ved, du har ret.
“Det er ikke noget. Der er i hvert fald ikke nogen nytte til at hælde det
ud over dig.”
“Jo, jeg vil gerne høre. Er det ham Søren Hansen igen?”
Åh gud, har jeg virkelig brokket mig så meget over den sag, at du uden
videre kan huske navnet. Jeg nikker:
“Han svarede heller ikke i dag. Jeg har ringet til ham hver dag i den her
uge for at give ham chancen for at svare på piccolinens anklage. Men der
kommer altid noget i vejen: så er han til frokost eller til et vigtigt møde.
Eller sekretæren siger, han ringer om et kvarter. Men der sker ingenting.”
“Så skal du bare skrive artiklen uden at bruge ham som kilde!” siger du.
Der er ingen tøven i dit blik. Det er ikke et spørgsmål. Det er det, du
synes, er retfærdigt i situationen. Hvad helvede laver en mand af din
kaliber med en tåbelig bartjans?
“Ja, det er også lige det, jeg har tænkt mig at gøre,” svarer jeg: “Han
skal ikke tro, han er mere end andre. Egoistiske idiot.”
Og jeg ser piccolinen for mig, som hun sidder og krøller sammen på det
yderste af stolen og fortæller mig sin historie. Hun er 15, han er 52. Han
har magt. Hun må nøjes med et minde om ‘Den første gang’ som noget,
der skete på et konferencebord mod hendes vilje. Du er tavs. Men jeg kan
se vreden i dig
“Nu er jeg jo ikke selv sådan en, der farer korporligt i struben på folk,
Sune. Hvad ville du gøre, hvis du stod ansigt til ansigt med sådan en som
ham?”
“Hvis han kom her i baren ville det være et hårdt valg mellem at hælde
noget i hans drink, som han blev syg af og at slå en taburet i stykker mod
hans hoved,” svarer du.
“Mmmm,” siger jeg. “Jeg er måske mere til gammeldags domsafsigelse.
Men nok om det. Det kan være, han har ringet til min telefonsvarer, mens
jeg var væk, så han alligevel når at få lov at give sin version. Hvad med
dig? Hvordan har din dag været? Var det ikke i den her uge, den nye
opvasker skulle begynde?”
Sune er bartender på din stamcafe, After Five. Hver dag har I en halv time
alene, før der kommer andre kunder. Det har givet et besynderligt venskab,
som ikke desto mindre er mere reelt og stærkt end mange af dine øvrige
bekendtskaber. I behøver ikke længere så mange ord. I ved, hvor I har
hinanden.
Irene om Iben
“Det er ikke helt lovligt,” siger du og gnider dine hænder.
Du fryser ofte, når du går mod dine egne principper.
Mon du ved det?
“Det kan godt være, men det er ikke det, det kommer
an på i den her sag,” svarer jeg dig. Det er altid sådan
her, det begynder: Du er altid stejl og tavs i starten, og
som altid tør du op til sidst og bryder din tavshedspligt.
Jeg kan på en måde godt forstå dig - du har respekt for
god advokatskik, og din respekt for god tone og
ærlighed gør, at du lider, hver eneste gang, jeg kommer
løbende og får dig til at bryde den. Som nu:
“Iben, hvad sagde hun? Hvem var det, der havde slået
rengøringsassistenten gul og blå? Jeg var oppe at se
hende på sygehuset. Hun manglede tre tænder og havde
fået 27 sting i baghovedet, hvor hun var blevet sparket.
Det er et mirakel, hun ikke er død.”
Det var ikke en pige, jeg kendte, og de fleste ville
kalde hende en nobody. Og det er det, der pisser os
begge to af. Det er derfor, du til sidst bryder din
juridiske tavshedspligt, og det er derfor, jeg bagefter
bruger dage på at jage svinet og tvære ham ud over
avisens forside.
“Det var ejeren af den opgang, hun bor i. Han vidste,
hendes kæreste var på studietur og ikke kom hjem før
om 14 dage.” Du kigger tomt ud af vinduet og bliver
ved med at gnide dine hænder. Jeg kender dit store
hjerte og dit følsomme sind godt nok til at vide, at du i
dine tanker føler det hele på egen krop nu:
“De havde fremlejet lejligheden ulovligt. Ejeren
sagde, han ville smide dem på porten øjeblikkeligt, hvis
hun ikke havde sex med ham ... hun afslog,” siger du.
“Det er godt, Iben. Jeg skal nok tage den herfra.”
Jeg ved, du har dårlig samvittighed, men det har du
ingen grund til. For ærlighed og respekt er mange ting.
Det er også at tage bladet fra munden og handle, når
det er nødvendigt - også selv om man bliver nødt til at
gøre ting, der er ubehagelige.
Du er et lysende eksempel for din stand.
“Hils ungerne,” siger jeg. Og så går jeg på jagt.
Iben er din lillesøster. Hun er 2 år yngre end du og en
glimrende advokat med den sjældne blanding af at være
en stensikker succes i faget - hun er blevet spurgt, om
hun vil være partner - og at være udstyret med social
samvittighed. I er meget tæt på hinanden, og du ville
aldrig tøve med at betro dig til hende.
De andre
Du kender Christine af omtale. Iben beskriver
hende som det mest reelle menneske, hun nogen
sinde har mødt uden for familien. Christine er
en af Ibens klienter.
Du kender også til Rolf, men har aldrig mødt
ham. Han er en nær ven af Sune, som han har
kendt, siden de var små - og er fra tid til anden i
aviserne, fordi han er en af landets bedste
svømmere.
Irene om Darling
Jeg mødte forfatteren Darling Toft (research
har afsløret, hun i virkeligheden hedder
Kirsten, men det har vi aldrig talt om) i kantinen
på mit arbejde, hvor hun vendte sig mod
mig med en bakke i hånden og som sin første
sætning sagde: “Jamen, hvorfor helvede er der
ikke nogen, der GØR noget ved, at kvinderne
på jeres arbejdsplads ikke får løn under barsel.
I snakker bare om det.” Og jeg har endnu
ingen børn, men den replik blev startskuddet til, at det var mig, der
fik vores ordning gennemtrumfet. Med hende som telefonkonsulent.
Altid parat. Aldrig ligeglad. Og siden har vi talt sammen nogen
gange. Om, hvad der ellers bør gøres. Hun har en eneststående sans
for detaljen, som jeg beundrer hende dybt for. Der er en besynderlig
uudtalt kontakt - og kontrakt - i mellem os. Jeg ved bare ikke helt,
hvad den kontrakt går ud på.
Du ved, at din søster kender Darling, men I ser hende ikke sammen.
Darling er i det hele taget et meget privat menneske, der hverken
taler meget om sine øvrige bekendte eller inviterer folk hjem for at
drikke kaffe og se hendes hjem. Den eneste anden af Darlings bekendte,
du har mødt, er en lovende journalist-studerende, der hedder
Susanne Højen. Hun har været i praktik på din avis, og du satte
hende selv i forbindelse med Darling, da Darling pludselig manglede
hjælp til research på noget tekst om aristokratiets rolle i nazi-
Tyskland.
Yndlingssteder i byen/andre kontakter
Hvis ikke Irene var blevet nyhedsrapporter, var hun blevet
sportsjournalist. Hun elsker konkurrencer, og ser lige så
gerne på golf som på håndbold. Hun er selv medlem af skytteforeningen
og skyder hver onsdag (er habil, men ingen
mesterskytte).
Hun går meget på gaden og snuser efter glemte historier og
er et kendt ansigt, som de lokale i byens mere snuskede
kvarterer ikke gør noget ondt, men måske snarere passer på.
Irene har den dedikere journalists netværk med sig i baglommen.
Hun kender næsten altid en, der kender en - men
bruger hverken sit netværk eller sit pressekort til fornøjelse
og fritid (snak evt. løbende med din spil-leder om Irenes
forbindelser).
Noget til overvejelse
Det er vigtigt for scenariet, at du har noget til fælles med Irene, så
du kan tale for hende. Derfor skal du selv tage stilling til:
Hvad er det for en type avis, Irene skriver for? Er det mest i retningen
af Information eller Ekstra Bladet?
Hvad stemte hun ved seneste folketingsvalg?
Hvordan har hun det egentlig med sin kæreste, Klaus? Hvorfor
tøver hun med at flytte sammen med ham?
Hvor langt vil Irene gå for at beskytte og hjælpe de svage? Har hun
den samme grænse for de mennesker, hun holder særligt af:
Darling, Iben og Sune?
Hvad handlede Irenes og Ibens sidste fælles ‘sag’ om? (Bliv hurtigt
enig med Iben).
Når scenariet om lidt går rigtigt i gang ...
... er Irene på vej ind på Cafe Jazzy. Det er lørdag eftermiddag lidt over middag.
Det er et hæsligt vejr: Støvregn og klamt og koldt. Hun er tæt på at være
forsinket, og det har hun det rigtig skidt med, for det er tre dage siden,
Darling ringede og aftalte, de skulle ses nu. Der kommer også nogle andre, og
dét er virkelig sært, for Darling plejer at være det personificerede privatliv.
Irene er spændt og nysgerrig. Men først et lille intermezzo ...

Sune Højfelt Eriksen, 32 år
Beskæftigelse: Bartender på ‘After five’. Har kun
sin studentereksamen, og har haft mængder af
forskellige småjobs, men har nu fundet nogenlunde ro
bag disken.
Bopæl: Treværelses i østbyen i nærheden af
havnen. Minimalistisk møblement, fordi pengene er
få, og han vil hellere vil bruge dem, der er, på få,
gode ting i Ikea, god kaffe og biografture, end på at
fylde stuerne op med designerragelse. Han er ikke så
knyttet til materialistiske ting
Familie: En far, en mor og to efternøler-søskende,
der alle bor i barndomshjemmet: Et parcelhus i
en af forstæderne. Han ser dem ofte, men søstrene har
lige nu nok at gøre med at prøve grænser og kysse
drenge. Sune er sikker på, han kommer tættere på
dem om nogle år, når de har løbet hornene af sig.
Drivkraft
Sune er drevet af at se sit store psykiske overskud overført
til andre mennesker. Han rådgiver folk, går direkte i kødet
på dem og udfordrer dem for deres eget bedste. Han
svinger godt med powermennesker, også selv om de ikke
er enige med ham. Han ser sig selv som kriger, og et ord
er et ord i Sunes mund.
Sune lidt fra oven
Sune er et intenst overskudsmenneske. Spørg
ind til de andres følelser og holdninger med reel
nysgerrighed. Sune har ingen hæmninger med at
spørge folk om selv tabuiserede emner. Han regner
som udgangspunkt med, andre kan tåle at
tale om alt, fordi han selv kan. Nyd at være toppen
af enhver situation, og brems dig selv, hvis
du tromler de andre for meget.
Tale Handling
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Analytisk
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Konfliktsky
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Fleksibel
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Gruppefølelse
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Abstrakt
Sune om Irene
Intuitiv
Direkte
Står på sit (i sit indre sind)
Individ
Jordbunden
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
? Sæt den selv ?
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Klokken er 16.15. Her er ikke et øje, og jeg sætter glassene op i
ligegyldigt pæne rækker og skriver små sedler til Vilhelm om,
at vi sikkert snart løber tør for Pernod, den almindelige Stolich
og den billige brandy. Hvem helvede fandt også på at kalde
baren for ‘After Five’? Her er jo aldrig et øje før, ja ... før efter
fem. Måske var det derfor.
Jeg sætter et roligt nummer på anlægget og venter. Koger vandet.
Finder teen frem. 10 minutter til. Og så er du der. På slaget
knirker du døren op og glider ned på barstolen overfor mig.
Min retfærdige hævner, der med pen i hånd kæmper de forsagtes
sag som velbetalt bladsmører i indre by. Du smiler et af
de sjældne smil, der når op i dine grå øjne, da jeg skubber koppen
over til dig. Stærk og uden noget. Sådan som du vil have
den. Sådan som du drikker din te hver eneste hverdag.
Jeg ved præcis, hvor jeg har dig. Jeg kender dine bevægelser i
søvne, og måden, du i dag folder jakken sammen på, fortæller,
at det har været en god, men trættende dag. Og derfor siger jeg
ikke noget. Skifter bare musikken til det, jeg ved, du gerne vil
høre. Din rolige hånd gennem håret er belønning nok.
Da jeg fylder frisk te i din kop, åbner du tasken og finder et
udklip frem, som du skubber over disken. Du fik ham. Idioten,
vi har talt om de seneste uger. Ham, der voldtog sin 15-årige
piccoline på kontoret. I dag blev han afhørt, står der. Vi ved
begge to godt, det er din fortjeneste, men din beskedenhed
rækker ikke til andet end at give mig udklippet.
“Hold kæft, hvor er det godt, Irene. Hvem går du så efter nu?”
“Han er jo langt fra dømt endnu,” svarer du og lukker tasken:
“Jeg har tænkt mig at følge svinet hele vejen til højesteret.”
Du drikker ud, da to tanter kommer ind med bæreposer og
puddelhund.
“Vi ses i morgen,” siger du og går. Skønne heks.
Irene er stamkunden. Hver eneste dag har I denne halve oasetime
sammen. Hun er en dedikeret journalist af den gode gamle
slags, der vogter de svage og får de grimme historier op i lyset.
Nogle dage snakker I meget. Både om manden på gulvet og
jeres egne livssyn. Andre er stille dage som i dag. Du stoler på
hende og beundrer hendes ildhu. Hun er gudskelov din ven. Det
ville være forfærdeligt at være hendes fjende.
Sune om Rolf
“20. 30. 40. Stopper vi ved 50?” Sveden springer på mig. Det
strammer i musklerne langs skulderbladene på den gode
måde. Det kommer til at gøre nas i morgen.
“Gør du bare det. Jeg tager lige 20 mere,” siger du og tørrer
dig i det hvide håndklæde om din hals. Sponsermærket lurer i
T-shirtens hals, selvom det bare er træning.
“Har du stadig tænkt dig at tage til det svømmestævne i
weekenden?”
“Hvorfor skulle jeg ikke det? Resten af eliten kommer jo.”
“Men Rolf, det kan du da ikke mene. Efter al den ballade
med at formanden har modtaget korruption, så kan du da
ikke stille op!” Du siger ikke noget, men tager dine sidste 20
tag i maskinen og kigger ned i sponsorsymbolet.
“Der er da nogen af jer udøvere, der bliver nødt til at gå forrest
og sige fra.”
“Det er jo ikke hele sandheden, hvad de skriver i avisen,
Sune,” siger du . “Og jeg kan jo ikke stille noget op ene
mand.”
Jeg er ikke engang rystet, for jeg ved det jo godt: Du er
stærk som en okse uden på, men inden i er du stadig en lille
skoledreng, der helst vil have, at læreren fortæller, hvad du
skal gøre. Og det må jeg jo så bare træde i karakter og gøre:
“Jeg kan godt forstå, du er bange for at ryge af landsholdet.
Det er fair nok, når man har brugt så meget tid på sin sport,
som du har. Men du er nødt til at kunne se dig selv i øjnene,
når karrieren er slut, og det her, det er jo ikke dig Rolf. Du
ønsker jo ikke at stå med en medalje, der er vundet på fejhed
og snyd. Ret da ryggen og sig fra. Og få de andre med, hvis
du ikke bryder dig om at stå alene. De har det da på samme
måde.”
Jeg sagde en masse mere, men det er ligegyldigt nu. Ugen
efter var du i morgen-tv. Måneden efter gik formanden. Et
halvt år efter valgte Ekstra Bladet dig til Årets Rebel. Sådan,
Rolf!
Rolf og du har været venner, siden I mødtes 10 år gamle i
svømmeklubben. Du gled videre til fodbold, spejder og ungdomsklub.
Han blev hængende og er nu dansk mester i crawl
med internationalt potentiale. I er ‘buddies’. I går i byen
sammen, ser video sammen, træner sammen og small- og
bigtalker. Mest om ufarlige ting. Følelser er ikke lige Rolf.
De andre
Irene omtaler somme tider sin søster Iben, der
er advokat og altid klar med et tip om en menneskelig
skæbne, så længe det bli’r i familien.
Hun skulle være en noget blidere udgave af
Irene.
Erik er Rolfs onkel. I har spist frokost et par
gange alle tre. Han er en flink og overfladisk
mand, der vil det bedste, men kunne gøre meget
mere, hvis han lod være med at tale så meget og
handlede lidt mere. Han er for nyligt blevet gift
med Christine. Hun er ret ung, og der er vist
noget mellem Rolf og hans nye stedmor. Rolf
klapper i hvert fald i som en østers, når hun
kommer på tale.
Sune om Darling
Darling er 8 år ældre end jeg. Vi
mødtes, da jeg forgæves prøvede at gå i
gymnasiet, og hun forgæves prøvede at
være vikar i samfundsfag. Jeg var ikke
så god til at vægte mine ord dengang,
og jeg kom tit på kant med klassen.
Fordi de misforstod. Men Darling så
igennem mine floskler og forstod:
“Jamen Sune er jo ikke nødvendigvis
chauvenist, fordi han mener, den fri
abort skal afskaffes. Jeg hører det, som
om han i virkeligheden taler det ufødte
livs sag, og hvis I er blindt imod dén
tanke, er det vel ikke ham, der er den mest menneskefjendske?”
Og med den sætning faldt en vred sten fra mit hjerte, og i stedet
blev der plads til hende. I årene efter har vi holdt kontakten. Hun
ringer aldrig. Hun skriver. Breve fyldt med energi. Skarpsyn og
laser-meninger. Fra hele verden, når hun rejser rundt og
researcher til sine bøger.
Hun er en naturlig del af mit liv, og jeg er ikke bange for at
miste hende. For jeg ved, hun altid vil være der. Om hun så fik
mand og børn og blespand i Belgien, ville hun stadig være der.
Uden forventninger og fordomme. Respekt, Darling.
Du ved, at Darling er en god bekendt af Rolf, som har kendt
hende lige så længe, som du selv har. Du har også hørt, at hun
en gang i tidernes morgen arbejdede for Rolfs Onkel Erik. På
det seneste har Darling også talt med begejstring om en præst,
der hedder Johannes Mørch, som skulle ligge inde med nogle
meget anormale, kristne synspunkter. Det lyder som en usund
forbindelse, for Darling ville normalt ikke have megen tiltro til
en mand, der levede af andres følelser. Men begejstret er hun.
Yndlingssteder i byen/andre kontakter
Sune hænger meget på den rivaliserende cafe, Jazzy, der
er mere hyggelig end After Five. Her kommer en blandet
landhandel af kunstnere, studerende og alternativt
orienterede, her er ofte levende musik, og Sune kender
alle dem, der arbejder dernede og de fleste stamkunder.
Han kommer også tre gange om ugen i en anden verden:
Træningscenteret, hvor han kan forsvinde ind i sine
egne tanker, mens kroppen arbejder og sveder igennem.
Og så er Sune en meget læsende mand. Måske er det
Darlings indflydelse. Han er mest til det filosofiske og
de svært tilgængelige digtere. Derfor er han et kendt
ansigt på biblioteket, for han tager sig ikke råd til at
købe bøger selv.
Noget til overvejelse
Det er vigtigt for scenariet, at du har noget til fælles med Sune,
så du kan tale for ham. Derfor skal du selv tage stilling til:
Hvordan har Sune det dybest set med Irene? Hvad er det, han vil
hende?
Hvilke jobs har han haft for nylig - ud over cafe-tjansen?
Hvad stemte han ved sidste folketingsvalg?
Har Sune nogen sinde slået nogen? (Snak evt. med Rolf om det)
Ud over Irene er Sune også stærkt forbundet med Darling og
Rolf. Men hvor stærkt? Kunne man forestille sig en situation,
hvor han var parat til at dø for dem? Er han bevidst om det?
Når scenariet om lidt går rigtigt i gang ...
... er Sune på vej til Cafe Jazzy. Det er lørdag eftermiddag en efterårsdag. Og
det støvregner. Den slags vand, der lægger sig og gør hårvoksen klam. Han er
ikke så overrasket over, at Darling har valgt at se ham på Jazzy. Her har de
været så tit. Men han er overrasket over, at hun lød så kølig - lidt som en, der
kom fra skattevæsenet, og at hun fortalte, der ville være andre, som det var
vigtigt, han var flink og overbærende mod. Sune er meget spændt på, hvad der
venter ham på Cafe Jazzy. Men først et lille intermezzo ...

Anne Frederiksen (Gerrighed)
Ruben Frederiksen (Dovenskab)
Filosoffen Simon Søndergaard
Præsten Johannes Mørch
Helene Jones Beckmann (Frådseri)
Line Hagen Christensen (Misundelse)
Den clairvoyante Karen Fosberg
Bipersons-ark
- Husk at klippe navnene af, før du
udleverer dem ; )
Journaliststuderende Sofie Højen
Stig Beckmann (Stolthed)
Lone ‘Darling’ Jones (Vrede)
Daniel Maalund Espergaard (Begær)

Iben Holm Rasmussen (Mådehold)
Erik Hasselager (Næstekærlighed)
Filosoffen Simon Søndergaard
Præsten Johannes Mørch
Kirsten ‘Darling’ Toft (Klogskab)
Irene Holm Hansen (Retfærdighed)
Den clairvoyante Karen Fosberg
Bipersons-ark
- Husk at klippe navnene af, før du
udleverer dem ; )
Journaliststuderende Sofie Højen
Christine Hasselager (Håb)
Rolf Hasselager (Tro)
Sune Højfelt Eriksen (Styrke)

Frådseri
Frådseri
Misundelse
Misundelse

Stolthed
Stolthed
Gerrighed
Gerrighed

Dovenskab
Dovenskab
Begær
Begær

Næstekærlighed
Næstekærlighed
Tro
Tro

Styrke
Styrke
Mådehold
Mådehold

Retfærdighed
Retfærdighed
Håb
Håb

Drivkraft
Christine tænker meget over alt det her med forskellen på godt og ondt.
Hun ved, der findes en sandhed, der er den rigtige for hende, og hun
søger ubevidst hele tiden efter en mening med livet og en sag, det for
alvor er værd at slås for - Der må være noget større end at hjælpe de
sultne børn i Afrika og sommerfugle på den peruvianske slette. Hun er en
drømmer, der håber på et bedre liv og en bedre verden, og hun drives af
gode, sande, historier og muligheder for en bedre verden.
Drivkraft
Erik er et godt menneske. Og han er ressourcestærk. Han trives, når han
hjælper andre, og han elsker at gætte deres ønsker og opfylde dem, før
de får sagt dem højt. Hvis det stod til ham, var alle trygge, glade og levede
stabilt uden unødige konflikter.
Han har en høj retfærdighedssans og slår gerne et slag for de svage.
Drivkraft
Rolf tror på det gode, stabile samfund og styrken i at beholde begge ben
på jorden. Han drives mod nøje gennemtænkte mål og beundrer folk,
der er dedikerede til en sag. Han er en stærk holdspiller med en stor retfærdighedssans.
Han tror på, at samfundet er godt for os alle og kunne
sagtens ende som lokalpolitiker eller butiksindehaver i provinsen, når
han engang er færdig med at svømme.
Drivkraft
Iben tror på det gode i andre, til andet er bevist. Hun respekter andre, så
længe de er ærlige og står ved deres værdier med åben pande. Hun
drives af at få sandheden på bordet - også den ubehagelige - og at få
den talt igennem. Hun har en høj retfærdighedssans og kan forvandle
sig til en løvemorslignende hævner, hvis folk bliver dårligt behandlet.
Drivkraft
Irene er en korsfarer i det moderne velfærdssamfund. Hun kæmper for
de svage, de glemte og dem, der er blevet snydt af systemer og egoistiske
mennesker. Hun bliver høj af at hjælpe enkeltindivider. Hun søger
den gode og sande historie i de mennesker, hun møder.
Drivkraft
Sune er drevet af at se sit store psykiske overskud overført til andre mennesker.
Han rådgiver folk, går direkte i kødet på dem og udfordrer dem
for deres eget bedste. Han svinger godt med powermennesker, også selv
om de ikke er enige med ham. Han ser sig selv som kriger, og et ord er
et ord i Sunes mund.

Drivkraft
Line drives af at finde sandheden. Ikke en universiel sandhed, men en
sandhed, der gælder for hende, og som hun kan bruge som afsæt til
storhed. Hendes søgen er energisk, men hun er desværre så intelligent
selv, at det er sjældent, hun møder folk, der giver hende modspil. Når
det en sjældent gang sker, spejler hun disse mennesker og vil bære
dem på hænder og fødder.
Drivkraft
Daniel er drevet af muligheder, og for at livet er en god historie. Han lever for
forbedring, optimering og skæve indfald - også vennernes, som han griber i
luften og brygger videre på. Daniel lever stærkt og intenst. Ikke helt i nuet,
men måske snarere 10 minutter foran. Når han brænder for en ide, er han en
ildsjæl i ordets bogstaveligste forstand. Lige nu er hans allerstærkeste drivkraft
Helene, Helene, Helene, Helene, Helene ...
Drivkraft
Helene er en hvirvelvind af energi og glæde. Hun elsker livet og alle
dets muligheder og kan slet ikke få nok. Hun vil have det hele: Mand,
familieidyl, karriere, venner, qualitytime, overraskelser, en elsker,
penge, frihed og plads. Og hun har disciplinen til at få det. Hun vil
forsøge at hjælpe andre over deres angst og begrænsning, så de kan
opleve livet som et eventyr.
Drivkraft
Ruben hænger sig ikke i detaljer og er om noget drevet af, at det skal
være nemt at leve. Både for sig selv og andre. Han vil til enhver tid
manipulere selv sine bedste venner til at hoppe over, hvor gærdet er
lavest. Og han gør det godt og subtilt. Han er en mester i at få andre
til at gøre det, han ikke selv gider, og han har aldrig manglet noget i
livet. Det kommer ligesom bare flydende af sig selv.
Drivkraft
Anne er vigtig for scenariet, for hun er den, der kan sørge for, de
mere kaotiske kræfter ikke løber løbsk. Frem for noget er hun drevet
af sikkerhed, kontrol og planer. Hun vil nødigt se de mennesker, hun
elsker, kaste sig ud på dybt vand, uden at hun tror på, de kommer ud
af de i god behold! Hun kan blive så verbalt aggressiv i beskyttelsen
af sig selv og sine kære, at folk, der ikke forstår hendes motiver,
kunne kalde hende en strigle.
Drivkraft
Stig er et menneske, der lykkes i kraft af, at han uden forbehold tror
på styrken i sig selv. Han VED, han er dygtigere, mere intelligent,
mere vedholdende og skarpere end de fleste mennesker, og derfor er
han blevet det. Han ser en mission i at få andre mennesker til at
fokusere på deres muligheder og styrker frem for angst og svagheder.
Han tror på magien i at respektere det enkelte individ.

Rolf Hasselager
Irene Holm Hansen
Sune Højfelt Eriksen
Iben Holm Rasmussen
Erik Hasselager
Christine Hasselager

Helene Jones Beckmann
Anne Frederiksen
Daniel Maalund Espergaard
Ruben Frederiksen
Line Hagen Christensen
Stig Beckmann

Random lejlighed, hvor
Darling holdes fanget.
Her ligger Darling på gulvet,
der er mørkbejdset. I
et bart rum uden møbler.
Håndtaget er fjernet.
Vinduet vender ud mod en
mørk baggård fyldt med
duer.
Opgang og den
mest oplagte vej
ind, med mindre
man har
skumle bagtanker.
Lejligheden ligger
på 1. sal.
Værelse
Værelse
Entre
Værelse
Bad
Værelse
Køkken
Værelse
Stue
Stue
Bagtrappe. Smal
og glat. Fører ned
til kaotisk baggård
fyldt med affald og
gamle cykler.

Stats. Klippes ud og udleveres til spillerne, hvis du gerne vil bruge terninger i kamp
Irene
Stats Angreb 16
Forsvar 16
Undvige 10
Rolf
Hitpoints 19
Stats Angreb 18
Forsvar 18
Undvige 15
Erik
Hitpoints 23
Stats Angreb 10
Forsvar 17
Undvige 12
Line
Hitpoints 19
Stats Angreb 13
Forsvar 13
Undvige 12
Anne
Hitpoints 17
Stats Angreb 8
Forsvar 15
Undvige 17
Ruben
Hitpoints 16
Stats Angreb 12
Forsvar 15
Undvige 10
Hitpoints 25
Sune
Stats Angreb 19
Forsvar 19
Undvige 09
Christine
Hitpoints 27
Stats Angreb 15
Forsvar 16
Undvige 16
Hitpoints 17
Iben
Stats Angreb 09
Forsvar 10
Undvige 08
Daniel
Hitpoints 17
Stats Angreb 15
Forsvar 15
Undvige 14
Stig
Hitpoints 21
Stats Angreb 20
Forsvar 20
Undvige 20
Helene
Hitpoints 30
Stats Angreb 16
Forsvar 12
Undvige 10
Hitpoints 23

Stats. Din variant. Stigs tal er anderledes. Stolthed MÅ jo tro, han kan det hele ;)
Irene
Stats Angreb 16
Forsvar 16
Undvige 10
Rolf
Hitpoints 19
Stats Angreb 18
Forsvar 18
Undvige 15
Erik
Hitpoints 23
Stats Angreb 10
Forsvar 17
Undvige 12
Line
Hitpoints 19
Stats Angreb 13
Forsvar 13
Undvige 12
Anne
Hitpoints 17
Stats Angreb 8
Forsvar 15
Undvige 17
Ruben
Hitpoints 16
Stats Angreb 12
Forsvar 15
Undvige 10
Hitpoints 25
Sune
Stats Angreb 19
Forsvar 19
Undvige 09
Christine
Hitpoints 27
Stats Angreb 15
Forsvar 16
Undvige 16
Hitpoints 17
Iben
Stats Angreb 09
Forsvar 10
Undvige 08
Daniel
Hitpoints 17
Stats Angreb 15
Forsvar 15
Undvige 14
Stig
Hitpoints 21
Stats Angreb 15
Forsvar 15
Undvige 14
Helene
Hitpoints 22
Stats Angreb 16
Forsvar 12
Undvige 10
Hitpoints 23

Kære Helene, Stig, Line, Anne, Daniel og Ruben
Det er meget sent nat. Jeg ved sgu’ ikke hvor sent, men der er mørkt som helvede uden for. Nogen har slukket
gadelysene. Både på gaden og i min sjæl.
Nogle af jer kender hinanden, nogle kender ikke hinanden, og det må I helt selv rode med. I får dette brev som
en sikkerhedsforanstaltning. Hvis I får det af bartenderen, er det et ret sikkert tegn på, er jeg selv er kommet
satans galt af sted, og I skal have en chance for at rette op på mine dumhed - og redde jeres egen røv.
Det er skidesvært for mig at finde ud af, hvor jeg skal ende og begynde dette brev. Der er hysterisk mange løse
ender, og I tror formentlig bare, jeg er blevet gal. Men min tålmodighed er ikke, hvad den har været - hvad den
var for bare en uge siden, and I have a job to do. So here goes:
Jeg har jo altid været en kynisk ateist. Død er død og glemt er glemt. Jeg har for fanden diskuteret den totale
mangel på logik omkring genfødsel med Line de første 15 gange. Men det er slut nu. Jeg ved nu, jeg har levet
før. Mange gange. Rigtig mange gange. Og det har sgu’ ikke været pissesjovt at dø af, at nogle hellige idioter
har flået mit ben af, mens jeg var ved bevidsthed og bagefter grinet forventningsfuldt, mens jeg blødte ihjel. Men
det er sket. Mere end én gang. Og det kan sagtens ske igen.
Jeg er Vred. Med stor ’V’ og egentlig også et ekstra ’e’ til sidst. JEG ER DEN FORPULEDE, INKARNEREDE
VREDE. En vandrende dødssynd på jord. Og når jeg dør, vil jeg opstå i nøjagtig samme form og i nøjagtig
samme rolle igen og igen og igen … og IGEN!
Det betyder jo selvfølgelig også, at DE er derude. De syv selv-retfærdige, pseudohellige Dyder. Og de har
selvfølgelig også været der altid. Og taget turen gennem historien med mig. Reinkarneret i bagerens baglokale,
fordi der er en eller anden plan om, at vi altid skal have mulighed for at mødes. Åhr sammenhængen roder. Jeg
springer sgu’ lige lidt.
Paradis og Helvede findes ikke. Det vil sige, det gør det, men bare på en anden måde, end konfirmantionsnissen
fortalte jer … Man skal bare rode nok i gamle bøger, så finder man sandheden … man kan også spare sig for en
helvedes masse tid og bare stole på, at Darling har gjort arbejdet ordentligt. Jeg er her for at slås. Mod DEM.
Dyderne. Dydsmønstrene … Dydsmonstrene … Jeg propper et skema i kuverten. Det kan I kigge på. Det er
sådan, at hvis jeg opsporer alle de 7 dyder og henretter dem efter de regler, Vorherre eller skæbnen eller
tilfældigheder eller hvad ved jeg har opstillet (dem som kirken har valgt lidt enøjet at kalde ’Skærsilden og dens
straf for Dødssynderne’) - så forsvinder al dyd på jord. For altid. Ikke mere irriterende Selvretfærdighed eller
martyragtigt Mådehold eller uudholdelig, bedrevidende egoisme forklædt som Næstekærlighed. Nogen vil kalde
det Helvede på jord. De har ikke tænkt sig om. Problemet er jo, at det også er modsat - og DE ved det: Hvis de
nakker mig og mine medsynder på The Skærsilds-way, så er det slut for menneskeheden i al evighed at have det
sjovt. Paradis på jord? Ikke i mit verdensbillede. Gudskelov skal de ikke bare slå mig, men også mine kollegasynder
af banen. Hvis den store guddommelige magi skal virke, skal man ritualmyrde hele den anden bande. Og
finde ud af, hvem, der er hvilken synd. Ellers er det tilbage til start og fødes igen. Hov, der er lige en ting mere…
jeg tror muligvis ikke, det er helt sundt for resten af verden, at de er efter mig. Det seneste liv, hvor både vi og
dyderne var klar over, hvem vi var, var i 40’erne … i Tyskland … så det …
Indtil for ganske nylig anede jeg jo ingenting og en høstblomt om alt det her. Men jeg kan ikke bare kigge ned i
jorden og håbe, de forsvinder. For jeg tror, de er på sporet af mig. Jeg tror, de vil flå mig levende - også i dette
liv. Og det HAR JEG IKKE LYST TIL! JEG TROR DET GØR ONDT AD HELVEDE TIL AT BLIVE FLÅET.
Det er sgu’ okay at være en Dødssynd. Misforstå mig ikke. Jeg forstår pludselig på en lidt bedre måde, hvad det
vil sige at ’træde i karakter’. Det der gør det svært er alle de moralske skrubler … og hvor helvede begynder min
frie vilje og hvor ender arv og skæbne? Er jeg bare vred på de idioter, fordi jeg er VREDE? Eller er jeg vred på
idioterne, fordi de ER idioter? De vil slå mig ihjel. På grusomste vis. Og jeg føler et intens ønske om at hævne.
Både hævne alle mine egne stakkels forspildte liv, men da også mine venners. Tænk sig at være venner med de
samme seks mennesker i 1400 år. Det er da alt for fucking vildt. Og når man er så tætte på hinanden og er bundet
sammen i skæbne, er det så ikke også fair, at min bliver kolerisk, når end bedste ven for femte gang bliver
druknet i kogende olie? Jeg mener, er der nogen af jer, der har lyst til dét? Men er det reelt, eller er det bare
fordi, jeg ikke har et valg. Og hvad nu, hvis Dyderne TROR en helt uskyldig af mine venner er en Dødssynd. Og
stakkelen bliver brændt uden at ane hvorfor!!
Åhr til pis med det hele. Jeg kører jo i ring. Jeg ville gerne have, at I skulle lære hinanden at kende på en anden
måde. Nogen med kage og varm kakao og en tur i skoven. Desværre kom det her i vejen. Jeg er sikker på, I vil
holde af hinanden … næsten alle sammen, når først I lige har delt en kande cola eller to. Hvis I får det her brev
er det virkelig trist … Jeg ved, I vil gøre, hvad I kan.
Og jeg elsker sgu’ jer alle sammen … muligvis for evigt.

Kære Iben, Irene, Erik, Christine, Rolf og Sune
I kender ikke alle hinanden, men det vil I nu komme til. Eftersom I har modtaget dette brev
fra barpersonalet, kan I gå ud fra, at der er sket mig noget forholdsvist slemt, så jeg ikke ser
mig i stand til at møde op. Formentlig er jeg blødt til døde, efter mine arme er blevet revet af,
men det er for omstændigt at forklare her på en måde, som vil sandsynliggøre udfaldet på en
tilfredsstillende, logisk vis for jer.
Jeg har været tavs for jer et stykke tid. Det skyldes primært, at jeg har været optaget af
research af varierende karakter. Efter at have tilvejebragt diverse indicier, er jeg nået frem til
en overbevisning om, at reinkarnation ikke alene eksisterer, men at visse individer
reinkarnerer samlet, og således følges ad i enslydende relationer op gennem årene og
generationerne. Jeg har begrundet mistanke om, at netop vi er sådan en gruppe. I givet fald
har vi kendt hinanden siden år ca. 600.
I skal vide, at dersom mine formodninger er sande, er der en sammenhængende og
overhængende stor risiko for, at der ude i det nærmeste samfund forefindes en lignende
gruppe mennesker, der ønsker at slå jer ihjel af historiske og skæbnerelaterede årsager. Jeg må
derfor fraråde, at I går alene, og optimalt bør I alle blive sammen, indtil dette mellemværende
enten er løst for denne gang, eller I beslutter jer for at handle med henblik på én gang for alle
at fordrive ondskaben fra vores kendte verden. I skal ikke have nogen skrubler over for disse
andre individer. De er hjerteløse, ondskabsfulde, uden samvittighed og uden egentlige
følelser, som VI kender dem. Der er med andre ord ingen grund til pludselig, irrationel
medlidenhed, hvis I stilles for moralske overvejelser og dilemmaer i forhold til denne gruppe
mennesker undervejs.
Det ville være dejligt, hvis I kunne afse tid til at finde enten mig eller i mangel af bedre mit
lig. I skal vide, at jeg holder utroligt meget af jer hver især og bærer bevidstheden om jeres
eksistens og vort fællesskab ganske tæt på mit hjerte og dybt i min sjæl.
De kærligste hilsener,
Må I træffe de rigtige valg, når moralens bølge rammer jer i dagene, der kommer