Troværdighed. Tal godt for dig! - Anne Katrine Lund

AT STILLE SIG OP OG FORMIDLE – ACTIO
Selve talesituationen
Men hvordan håndterer man det så, når man står der foran sine modtagere?
Grundlæggende skal du prøve at tage det så roligt, du kan. Her kan du læse
nogle vink til, hvordan du kan styre selve situationen:
• Husk, at du er »på«, før du begynder at tale. Tilhørerne har allerede
dannet sig et indtryk af dig, når de ser dig, dvs. endnu før du åbner
munden. Derfor skal du ikke sidde og se meget bekymret ud, mens
du venter på, at det bliver din tur. Tag det helt roligt. Hvis du har svært
ved at skjule din nervøsitet, så prøv at koncentrere dig om at spænde
dine tæer. På den måde kan du aflede din egen opmærksomhed. Brug
ikke tid eller plads på tanker, der er foruroligende. Husk, at du skal
føle dig lidt nervøs, det gør talen bedre.
• Du er på! Tiden er inde til at gøre det så godt du kan, med det du
har. Gå roligt op til talerstolen, bordet eller hvor du nu skal tale fra.
Pas på ikke at nærme dig din plads, som var det en guillotine.
• Tag dig tid, før du begynder. Anbring dine kort bekvemt, find en stilling,
der passer dig. Lad arme og hænder falde ned langs siden, eller
lad dem hvile let på talerstolen.
• Se roligt ud over forsamlingen, mens du indvendigt tæller til seks (eller
indtil tilhørerne falder til ro), og forvis dig om, at de lytter. Det kan
godt være, at det for dig føles som lang tid, men det gør det ikke for
modtagerne – de skal jo lige nå at indstille sig på, at det nu er dig, der
skal til at sige noget. Tag den bare med ro, og gå i gang, når både du
og de er klar.
»Et godt råd til folk, der skal holde tale for et mindre publikum, er
at starte med at sidde ned. Skab kontakt i øjenhøjde. Efter et par
minutter kan du rejse dig op og fastholde kontakten. I al vores usikkerhed
har vi tilbøjelighed til at overspille rollen og stå og føre os
frem. Rigtig gode formidlere er opmærksomme på, hvordan de skal
tale for ikke at signalere, at de befinder sig på et højere niveau end
tilhørerne – de er jævnbyrdige og ønsker at kommunikere. Også
selvom de måske ret beset er landets største kapaciteter på deres
område.«