OmSLAget nr. 1

OmSLAget 

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver 

Herning år 1913 

I dette lille hus, Vestergade nummer 21, var der livlig aktivitet i den nye købstad. A. Jørgensen havde det lille strikkeri med mange 

forskellige uldne varer, der ses i vinduet. Foruden strikvarer havde han kontor for Den Danske Bondestands Sygekasse, og 

kvinderne i vinduet er måske dem, der sørgede for at reparere (forfødde) strømperne for 85 øre pr. par. 

Byen Herning samlede mange initiativrige mennesker som Jørgensen, der gerne arbejdede på flere fronter. 

Foto: Atelier Moderne 

Udlånt af Lokalhistorisk Arkiv i Herning 

Årgang 2013 nr. 1

Indhold 

Side 3 Formanden har ordet 

Af Jørgen Thomsen 

Side 4 ODA – Organisationen 

Danske Arkiver 

Af Anette Eriksen 

Side 6 Geodata frie 

Af Peter Korsgaard 

Side 8 Historisk Atlas 

– et skatkammer af lokal- 

historiske fortællinger 

Af Katrine Jørgensen 

Side 10 Menneske og natur … 

og identitet 

Af Jens Åge S. Petersen 

SLA mødekalender 2013 

Side 12 Arkivuddannelsens regler og 

spilleregler fra A til Z 

Af Hanne Hauge 

Side 14 Herning holder 100 års 

købstadsjubilæum 

Af Doris Frederiksen 

Side 16 Tre himmerlandske sogne 

i ét arkiv 

Af Rasmus Willaing Lock 

Side 19 SLA udvalg pr. 1. januar 2013 

Side 20 Arkivernes Dag 

i Danmark 2012 

Af Leon Jespersen 

2 

Side 22 2013 strategi- & arbejdsplan 

SLA og Arkibas ApS 

Side 24 Statens Arkiver – forkortede 

pressemeddelelser 

Side 26 SLA medlemskontingent 2013 

og indsamlingsområder 

Af Hanne Hauge 

Side 26 Årsmøde 2013 

Side 27 Kredsmøde 2013 

Side 28 Uddannelse 1. halvår 2013 

20. april Kredsmøde 5. og 6. oktober SLA årsmøde og generalforsamling 

Uddannelseskalender 1. halvår 2013 

8. og 15. april Modul 4, Kibæk 16. og 23. april Modul 4, Aarhus 

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 

2. marts Modul 4 dag 2, Nr. Broby 9. og 19. april Modul 2, Skørping 

Nærmere orientering om modulkurser 

- se side 28 (bagsiden) 

2. marts Modul 3 dag 1, Nr. Broby 13. og 14. april Modul 3, Aabenraa 

6. og 13. marts Modul 1, Kalundborg 

Arkibas-kurser og billedscanningskurser - se bagsiden og hold øje med www.arkibaskurser.dk 

Nye medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: 

575-16 Hjerting Lokalhistorisk Arkiv, Vejen Kommune 727-05 Hou Lokalhistoriske Arkiv, Odder Kommune 

621-01 Kolding Stadsarkiv 

OmSLAget 

ISSN nr. 1903-0541 

Medlemsblad for SLA 

Sammenslutningen af Lokalarkiver 

OmSLAget udkommer fire gange 

årligt. 


organiserer og servicerer 535 arkiver 

i Danmark: 

491 ordinære og 

44 ekstraordinære medlemmer 

SLA Sekretariatet 

Andkærvej 19d 

7100 Vejle 

Tlf.: 75 84 08 98 

e-mail: sla@lokalarkiver.dk 

www.danskearkiver.dk og 

www. lokalarkiver.dk 

Sekretariatsfuldmægtig: 

Hanne Hauge 

Bogholder: 

Margit Nielsen 

Kontorassistent: 

Kirsten Dalsgaard 

Direktør i Arkibas ApS: 

Dorthe Søborg Skriver 

Redaktion: 

Jørgen Thomsen (ansv.) 

Bent Vedsted Rønne 

Svend-Erik Christiansen 

Hanne Hauge 

SLA´s styrelse: 

Formand: 

Jørgen Thomsen 

Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 

e-mail: jth@odense.dk 

Næstformand: 

Bent Vedsted Rønne 

Haderslev, tlf. 74 34 78 01 

e-mail: bevr@haderslev.dk 

Kasserer: 

Jytte Raun 

Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 

e-mail: palleraun@mail.dk 

Styrelsesmedlemmer: 

Svend-Erik Christiansen, 

Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 

e-mail: sec@ofir.dk 

Else Gade Gyldenkærne 

Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 

e-mail: eg@museerne.dk 

Niels Løgager Nielsen 

Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 

e-mail: nielslog@yahoo.dk 

Lis Vestergaard 

Nøvling, tlf. 98 31 45 73 

e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Den 11. december modtog vi i SLA 

svar på ansøgningen om støtte til 

udvikling af næste generation af 

Arkibas med Arkibas5 (med moduler 

til lydfiler og levende billeder) 

og Arkibas.dk. Svaret kom fire 

måneder efter indsendelsen af ansøgningen, 

og svaret var desværre 

et blankt afslag – med følgende begrundelse: 

”Kulturministeriet har forståelse 

for, at IT-systemer løbende skal opdateres 

og anerkender det vigtige 

arbejde, SLA yder til bevarelse af 

den lokale kulturarv. Det er imidlertid 

ministeriets opfattelse, at 

opgaven i forhold til Arkibas bør 

kunne indrettes på en sådan måde, 

at det er muligt at afsætte midler til 

kommende, uundgåelige softwareopdateringer, 

og så den tilgodeser 

den principielle ansvarsfordeling 

på arkivområdet mellem statslige 

og ikke-statslige arkiver”. 

Vores skuffelse er selvfølgelig 

enorm. Vi synes for det første, at 

ministeriet helt overhører argumentationen 

i ansøgningen om, at 

arkiverne netop ikke kan klare det 

beskrevne projekt selv ved en ekstra 

påligning, fordi mange arkiver 

fra deres kommuner simpelt hen 

ikke får et tilskud, der tillader at udskrive 

et beløb på mere end 2½ million 

kroner hos arkiverne under ét. 

Det ville svare til ca. tre års ekstra 

Arkibas-licens! Dernæst er det ret 

trist, at det forhold, at vi vil udvide 

vort registreringssystem med muligheden 

for at registrere, gemme og 

publicere lydfiler og levende billeder 

samt at gøre resultatet af tusindvis 

af frivillige og ansattes arbejde 

tilgængelige på nettet reduceres til 

”uundgåelige softwareopdateringer”. 

Vi synes også, det er urime- 

Formanden har ordet 

Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv 

Firmaet Elias B. Muus spillede fra sin grundlæggelse i 1829 en central rolle i 

det fynske handelsliv. I mange år havde det hovedsæde i Sukkergården i Odense, 

og det var på en eng tæt ved Sukkergården, at man i 1923 skilte sig af med store 

mængder gammelt arkivmateriale. På andre billeder - taget ved samme lejlighed - 

ser man endda en brandmand deltage i ugerningen. Uhyggeligt! 

(Billede fra Odense Stadsarkiv). 

ligt, at ministeriet i august afslog en 

invitation til kulturministeren om at 

komme ud at se et lokalarkiv med 

den begrundelse, at ministeren ikke 

kunne besøge et lokalarkiv, når der 

var en ansøgning til behandling i 

ministeriet – man må jo spørge sig 

selv, om det er en generel attitude 

fra ministeriets side? Og endelig er 

det ikke mindst slemt, at ministeriet 

øjensynlig ikke synes at føle noget 

som helst ansvar for materiale på 

ikke-statslige arkiver. 

Omvendt er vi også nødt til at finde 

en vej ud af det morads, som Kulturministeriet 

med sit afslag har 

placeret Arkibas i. Det skylder vi 

arkiverne, de mange ansatte og 

frivillige, det skylder vi brugerne, 

og det skylder vi ikke mindst kulturarven 

– for uden en tidssvarende 

og sikker vej til registrering, digitalisering 

og publicering på nettet 

vil indsamling, bevaring og brug på 

sigt lide stor skade. 

Både i styrelsen for SLA og i 

bestyrelsen for Arkibas ApS er vi 

vort ansvar bevidst og er derfor i 

3 

gang med at finde alternative veje 

til målet. Det kunne være i kraft af 

tilskud fra fonde, og det kunne være 

en kombination af tilskud fra fonde 

og éngangsbidrag efter et solidarisk 

princip fra arkiverne. Men vi er 

også bevidste om begrænsningerne 

på dette område. Det vil ikke være 

muligt at gennemføre hele det 

foreliggende projekt alene gennem 

midler fra arkiverne – dertil er 

rigtig mange arkivers økonomi alt 

for sårbar. Og en samtale med den 

nye kulturminister vil vi naturligvis 

også søge etableret inden for den 

nærmeste fremtid. 

Vi har allerede modtaget forslag fra 

medlemsarkiver til, hvordan vi kan 

tackle situationen. Det er vi glade 

for. Alle sten vil blive vendt, og vi 

vil sætte al kraft ind på, at der kommer 

en afklaring inden sommerferien 

i år, så arkiverne kan se frem 

til, at det store arbejde med indtastning 

i Arkibas, billedscanning osv. 

også for alvor kan komme ud på 

nettet. Alt andet vil være fuldkommen 

urimeligt.

ODA – Organisationen Danske Arkiver 

Af Anette Eriksen, formand for ODA 

I september 2006 blev der holdt et 

møde med deltagelse af 13 arkiver 

fra hele landet med det formål 

at stifte en ny organisation pr. 

1.1.2007. Den nye organisation fik 

navnet ODA, Organisationen Danske 

Arkiver. 

Hovedformålet var at skabe en professionel 

organisation, der kunne 

stille krav til sine medlemmer og 

orientere sig mod centrale emner 

og organisationer. ODA tæller i 

dag 52 medlemmer, heraf er 32 

§7-arkiver. 

ODA har som udgangspunkt en 

flad struktur. Bestyrelsen fastlægger 

de overordnede rammer for 

den daglige drift og har ansvaret 

for samordning og gennemførelse 

af organisationens strategier og 

politikker. 

Arbejdet uden for bestyrelsen er 

organiseret i en række faglige netværk. 

Ideen med de faglige netværk 

er, at det er her, det faglige 

idé- og udviklingsarbejde foregår. 

Det giver medlemmerne størst mulig 

indflydelse og mulighed for at 

engagere sig inden for det/de områder, 

som har netop deres interesse. 

Det står medlemmerne frit for 

at vælge, hvor mange netværk de 

vil deltage i. Hvert netværk vælger 

en netværkskoordinator, som er 

bindeleddet til bestyrelsen. 

Derudover er der mulighed for at 

nedsætte ad hoc arbejdsgrupper/udvalg, 

som arbejder med en konkret 

opgave som f.eks. tilrettelæggelse 

af årsmøde, seminarer/workshops/ 

kurser, faglige udtalelser i forbindelse 

med det politiske arbejde osv. 

I kraft af den faglige kompetence, 

som medlemsarkiverne besidder, 

samt strukturreformen, som trådte 

i kraft samtidig med ODA’s stiftelse, 

blev det hurtigt klart, at et 

af de væsentligste områder, hvor 

ODA kunne bidrage og fortsat 

bidrager væsentligt, var i forhold 

til arkivfaglig viden for kommuner, 

som stod enten med et nyetableret 

§7-arkiv eller med overvejelserne 

4 

om, hvorledes man skulle håndtere 

sine arkivmæssige hensyn. 

ODA har arbejdet meget med, 

hvorledes vi fik styrket arkivernes 

position og kompetencer til at 

håndtere den store opgave, strukturreformen 

blev for arkiverne. 

Det danske arkivlandskab er under 

stadig forandring, og de danske 

kommuner er ikke alle kommet 

på plads efter strukturreformen 

med hensyn til varetagelsen af 

arkivopgaven. Derfor vægter opgaven 

med vejledning til kommunerne 

og deres §7-arkiver stadig 

meget i ODA’s arbejde. Der er bl.a. 

etableret en mentorordning, hvor 

kommuner, som er interesserede i 

at oprette et §7- arkiv, kan hente 

inspiration, råd og vejledning fra 

et eller flere af medlemsarkiverne. 

I forlængelse af ODA’s hovedformål 

har det været væsentligt 

at arbejde for at styrke arkivernes 

kulturpolitiske placering. Derfor 

har der været lagt mange ressourcer i

Tekst til side 4: 

Forsiden af den sidste lokalhistoriske 

kalender, Bornholmske 

Billeder. Kalenderen blev udgivet 

i årene 2000-2012. 

Modtagelse på havnen i Allinge. 

Foto af amatørfotografen Anton Pedersen 

(1868-1909), der selv var bornholmer og uddannet 

jurist. Fotografiet var en fritidsinteresse, 

som han modtog medaljer for på forskellige 

udstillinger. Bornholms Ø-arkiv har hans, mens 

hans fotos findes på Bornholms Museum. 

arbejdet med de politiske niveauer 

og samarbejdspartnerne inden for 

området, primært Kommunernes 

Landsforening og Statens Arkiver. 

I erkendelsen af, at flere og flere af 

de kommunale arkiver også får eller 

hele tiden har haft en mere lokalhistorisk 

opgave bl.a. i forhold til 

formidling af den lokale historie, 

er bestyrelsen i ODA blevet mere 

opmærksom på de opgaver, som 

ligger for enhedsarkiverne, som vi 

har valgt at kalde dem. 

Også her ligger der en opgave i 

forhold det kulturpolitiske niveau. 

Det er en opgave, som er svær at 

få på dagsordenen hos de samarbejdspartnere, 

som, vi mener, er 

relevante. Men det fremtidige 

samarbejde med SLA og KL vil 

forhåbentlig betyde, at vi vil kunne 

trænge mere igennem også på dette 

område. 

En stor del af det arbejde, som 

foregår i ODA, sker i kraft af vore 

aktive medlemmer i netværkene. 

Den uformelle struktur med netværk 

lægger op til, at tingene kan 

udvikle sig og sjældent forbliver 

statiske. Der har været mange 

netværk i løbet af ODA’s levetid, 

som er opstået, da der var et behov 

blandt medlemmerne, og som er 

nedlagt igen efterfølgende. 

To netværk har eksisteret siden 

ODA’s stiftelse: E-arkiveringsnetværket 

og Formidlingsnetværket. 

Disse har vist sig levedygtige og 

har på hver sin måde været givtige 

for ODA’s medlemmer, men også 

langt uden for grænserne af organisationen. 

To gange om året forsøger vi at 

samle medlemmerne dels til den 

årlige generalforsamling og dels til 

årsmødet. Bestyrelsen valgte for et 

par år siden at skille de to arrangementer 

ad for at kunne give årsmødet 

et større fagligt indhold, som 

flere ansatte fra medlemsarkiverne 

kunne deltage i. Der har gennem 

alle årene været afholdt nogle fagligt 

interessante årsmøder med 

5 

Bornholms Ø-arkiv. 

Bygningen, der er fra 2009, rummer 

den lokalhistoriske afdeling og administrationen 

af Bornholms Ø-arkiv. 

relevante oplægsholdere. Den 

anden del af årsmødet er også en 

væsentlig faktor, den sociale sammenkomst, 

hvor man får mødt sine 

kolleger fra rundt omkring i landet 

med den udveksling af erfaring og 

ideer, som opstår under sådanne 

arrangementer. Dette at møde hinanden 

vægter ofte lige så højt som 

det faglige indhold for dem, som 

vælger at deltage. 

Der har gennem en årrække været 

et uformelt samarbejde mellem 

ODA og SLA’s medlemmer i K-udvalget. 

Det var ODA’s bestyrelses 

ønske at få dette samarbejde formaliseret, 

da vi mente, at dette vil 

give os en stærkere position i forhold 

til Statens Arkiver og KL. 

Efter en række møder indgik vi 

en samarbejdsaftale i november 

2012. En aftale, som vi forventer 

os meget af, og som forhåbentlig 

vil kunne sætte de danske arkiver 

endnu mere på den kulturpolitiske 

dagsorden.

Geodata frie 

Af Peter Korsgaard, arkivar Kort og Matrikelstyrelsen 

Det skulle gå hurtigt, så vi har benyttet et indkøbsprogram, selv om varerne er gratis. Hvis man vælger at downloade alt på én 

gang, bryder systemet også sammen. Her ved 4-cm kortene, kan man vælge nogle områder ved at klikke på dem, så bliver de 

markeret med grønt. Herefter kan de lægges i kurven til download. 

”I forlængelse af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har et enigt Folketing besluttet, 

at geodata er frie fra den 1. januar. Det betyder bl.a., at landkortdata, topografiske data, 

Danmarks Højdemodel og matrikelkortet stilles frit til rådighed for alle.” 

Sådan står der så flot på Geodatastyrelsens 

(tidligere Kort & 

Matrikelstyrelsen) hjemmeside. 

Det er også en stor gevinst, som 

samfundet har fået, men hvad betyder 

det dog for OmSLAgets 

læsere? 

Den første konsekvens er nem nok 

at se. For fremtiden skal der ikke 

længere søges om tilladelse til at 

bruge KMS’s kort i publikationer 

eller på nettet. Det er gratis. Det vil 

spare tid og penge (for dem, som 

var lovlydige) – og mig vil det 

spare et kvarter, hver gang jeg er 

ude at holde foredrag. 

Den næste er lidt sværere at se. 

Men hvis offentligheden skal 

bruge data, skal de være tilgængelige. 

Det vil sige, at de skal kunne 

findes og downloades nemt. Der 

skal være metadata knyttet til dem, 

så man ved, hvad man får. Det skal 

være overskueligt, så man har et 

overblik og kan finde det, man er 

interesseret i. Det lyder som noget, 

en arkivar godt kunne tænke sig at 

få gjort. 

Hvad er så omfattet? Det er næsten 

det hele. Undtaget er matrikulære 

oplysninger, nogle flyfotos, søkort 

og lidt andet. Men den historiske 

del er helt fri. 

I arkivet regner vi med at kunne 

lægge alle vores kort (som vi har 

haft, eller som vi har lånt/købt 

og skannet) ud på nettet. Alle er 

skannede, men vi mangler at få 

færdigbearbejdet metadata og udarbejdet 

programmer til at lægge dem 

6 

ind i databasen. I år håber vi at få 

lagt de store landkortserier Videnskabernes 

Selskab, målebordsbladene 

og centimeterkortene ud. Når 

vi er færdige om nogle år, skulle 

næsten alle de kort, som er omtalt 

i “Kort som kilde” (findes i ethvert 

velassorteret lokalarkiv) være lagt 

ud på nettet, samt en masse andre 

små grupper. 

Vi er i gang med at forbedre 

arkivsiden, og den skulle gerne 

komme i ny udgave her i februar. 

Måske ikke uden muligheder for 

forbedringer, men det vil spare 

ressourcer at få nogle forbedringer 

igennem. 

Mulighederne for download er blevet 

udvidet. Vi har endnu ikke fundet 

den endelige løsning, men

Et udkast til den nye side med kort. Den er ikke færdig, for vi skal have flere informationsknapper, måske andre farver osv. 

Men den kan rumme de næste mange kort. Vi vil satse på, at man overalt vil kunne søge et sted ved at klikke i kortet, men det 

er ikke helt på plads endnu, så f.eks. ved købstadskortene vil der være en scroll-down menu, hvor man kan finde den ønskede 

købstad. Både ved rytterdistriktskortene og grundtakstkortene er vi gået ud over institutionens grænser og har suppleret med 

nogle få kort fra Det Kongelige Bibliotek og Rigsarkivet. 

der vil om kort tid være tre muligheder. 

• 

• 

Den allerede eksisterende via 

ftp-server. Her har kommunen 

(normalt teknisk forvaltning) 

en adgang med password. Men 

rasterfiler kan indtil videre kun 

hentes som thumbnails. Så skal 

de stadig bestilles eller hentes 

ned enkeltvis. 

En netop oprettet adgang, 

http://download.kortforsyningen.dk/. 

Her kan man indtil videre 

kun hente de specielle filer, 

som er georeferede, og som 

• 

kan ses i VisIT, et gratis program 

(der kan hentes via vores 

hjemmeside). Det er dem, som 

ligger på historiskatlas.dk. 

Man skal oprette brugernavn 

og password, men det er gratis 

at benytte. Jeg vil regne med, 

at det også bliver stedet, når 

vi skal lægge rasterfiler ud i 

bundter. Vi skal dog lige først 

have fundet ud af, hvordan 

bundterne skal se ud. 

Download af det enkelte kort 

kan allerede ske nu fra den i 

dag eksisterende indgang via 

hjemmesiden. Foroven i vin- 

7 

duet er en menu med ”Kopi”, 

her kan man vælge 254 dpi 

jpg. 

Meget er endnu i støbeskeen. Jeg 

har fået at vide, at udrulningen 

også skal ske efter en nøje fastlagt 

plan, for der var de første dage så 

mange downloads, at det var ved at 

lægge serveren ned. Og desværre 

fylder vores filer ret meget. 

Men tingene er på vej, og der vil 

være grund til at holde øje med, 

hvad der kommer af nye tiltag.

Historisk Atlas – et skatkammer af 

lokalhistoriske fortællinger 

Af Katrine Jørgensen, projektansat ved Historisk Atlas 

I takt med samfundets generelle digitalisering er der stigende forventninger til kulturarvsinstitutionerne om at tilbyde 

indsigt og oplevelser i kulturarven i digital form. Den interaktive informationsplatform og mobil-applikation Historisk 

Atlas er en del af denne udvikling. Her kan arkiver, biblioteker og museer nemt og enkelt få deres kulturhistoriske 

skatte frem i lyset. Brugerne får adgang til den store viden, som institutionerne ligger inde med, i form af gode 

fortællinger om den lokale kulturhistorie præsenteret på kort. 

Hvad er www.historiskatlas.dk? 

Historisk Atlas er et website, der 

præsenterer lokal kulturhistorie 

og kulturarv via omtrent 50 elektroniske 

landkort. Den enkelte 

bruger har her mulighed for selv 

at gå på opdagelse i den lokale kulturarv 

og finde frem til tusindvis 

af historiske lokaliteter, der vises 

som prikker på kortene. Brugeren 

kan finde frem til lokaliteterne 

enten ved hjælp af en søgetekst, 

emne- eller periodesøgning eller 

en cirkelsøgning, hvor man klikker 

med musen på kortet og lokaliteter 

inden for cirklens radius dukker 

frem. Hver lokalitet rummer viden 

i form af tekst, billeder, film og litteraturhenvisninger. 

Historisk Atlas er et interaktivt website. 

Derfor er det nødvendigt, og 

for at få den fulde oplevelse, at in- 

stallere Microsoft Silverlight. Programmet 

er gratis og er med til at 

sikre, at indholdet på Historisk Atlas 

vises korrekt og i høj kvalitet. 

Foreningen Historisk Atlas 

Historisk Atlas blev søsat i 2006 med 

Fyn som udgangspunkt af en lille 

gruppe arkiver, biblioteker og museer 

(ABM-institutioner). Siden er ABMinstitutioner 

fra hele det sydlige Danmark 

også kommet med og tallet er 

støt stigende. Senest er Nationalmuseet 

og Det Kongelige Bibliotek blevet 

medlemmer. Foreningen Historisk 

Atlas består i skrivende stund af 

179 institutioner. Institutionerne leverer 

selv indhold til websitet, mens 

den tekniske drift og udvikling af 

Historisk Atlas varetages af Odense 

Bys Museer. Websitet er godt besøgt 

med ca. 600-800 besøgende hver dag 

fra hele Danmark. 

8 

Et digitalt historisk atlas 

Udgangspunktet for Historisk Atlas 

er geografisk, da den grundlæggende 

tanke bag websitet er, at historien 

ikke bare har fundet sted på bestemte 

tidspunkter, men også på bestemte 

steder. Ved hjælp af moderne og 

historiske kort er det muligt at udforske 

omgivelsernes forandring 

og følge landskabets udvikling og 

kontinuitet over flere hundrede år. 

Blandt de mest populære kortfunktioner 

på Historisk Atlas er 

Tidsluppen, der gør det muligt at 

lægge udsnit af gamle kort oven på 

nye. Muligheden for at bevæge sig 

mellem nutidens kort og kort helt 

tilbage til 1585 er med til at tydeliggøre 

forbindelsen mellem fortidens 

og nutidens fælles rum.

På rejse i landskabet 

Historisk Atlas er ikke kun til stillesiddende 

kulturoplevelser. Med 

atlasset kan brugeren få nye oplevelser 

i sit lokalområde. Funktionen 

Mit udvalg gør det muligt 

at bevæge sig rundt i det virtuelle 

landskab på websitet. Brugeren kan 

udvælge de lokaliteter, som har vakt 

nysgerrigheden og tilføje dem til 

indkøbskurven. Lokaliteterne kan 

printes ud som de er eller overføres 

til Google Maps og printes ud som 

rute med kørselsvejledninger og 

GPS-koordinater. Brugeren kan nu 

tage på tur i kulturarven og opleve 

de fysiske kulturlevn og -landskaber 

med egne øjne. 

Spændende kulturformidling i 

øjenhøjde 

Historisk Atlas har fokus på brugeroplevelsen. 

De besøgende på 

websitet skal oplyses, underholdes 

og motiveres til at komme igen. Det 

betyder, at der lægges vægt på, at 

præsentationen af lokaliteterne er 

kort, interessant og billedrig. Især 

den gode fortælling er i centrum, og 

websitets lokaliteter skal fortælle 

den centrale kulturhistorie. Brugervenlighed 

og den helt enkle tilgang i 

Historisk Atlas er prioriteret. Derved 

rettes fokus mod viden om et lokalområde, 

eventuelt knyttet sammen 

med større fortællinger som f.eks. 

Industrialiseringen, Besættelsestiden 

eller andet. 

Skjulte skatte 

Ligger man som ABM-institution 

inde med gode lokale kulturhistoriske 

fortællinger og steder, som 

man gerne vil dele med brugerne, 

så er det ligetil at lægge indhold på 

Historisk Atlas. Institutionerne har 

selv mulighed for at sætte prikker 

på kortet og tilføje beskrivelser, 

som afspejler præcis den lokale 

egns særlige historie. På den måde 

bliver brugeren af Historisk Atlas 

guidet hen til mere ukendte steder, 

som ikke normalt får så meget 

omtale, og institutionerne kan formidle 

de skjulte skatte, som ligger 

gemt ude på institutionerne. 

ABM-institutioner arbejder med den 

lokale kulturhistorie, men ikke alle 

har ressourcer til at videreformidle 

deres indsamlede viden. Historisk 

Atlas betyder, at man ikke først skal 

bruge kræfter på at opfinde en platform 

til at gøre viden tilgængelig 

i digital form. Ligeledes fungerer 

Historisk Atlas som en stærk platform 

for ABM-samarbejde. 

Kulturhistorien rykker ind på 

mobilen 

I 2012 blev Historisk Atlas lanceret 

som mobil-applikation til smartphones. 

Dermed er det nu blevet 

muligt at tage Historisk Atlas med 

i lommen, når man skal på tur. Brugeren 

kan også dele sin yndlingslokalitet 

på sociale platforme og 

få adgang til Kulturstyrelsens 

1001 fortællinger. Historisk Atlas 

App’en er godt besøgt med ca. 150- 

300 besøg om dagen. Medlemmer 

af foreningen Historisk Atlas har 

9 

Hentet på www.historiskatlas.dk 

mulighed for at anvende Historisk 

Atlas’ API, som giver adgang til 

indhold og kort. På den måde bliver 

det nemt og billigt at udvikle egne 

digitale formidlingstiltag, der viser 

indhold fra Historisk Atlas. 

Historisk Atlas videre frem 

Målet er, at hele Danmark skal 

være repræsenteret med stedsangivelser 

og beskrivelser på Historisk 

Atlas. Forarbejdet er allerede gjort 

med en særdeles funktionsdygtig 

og brugervenlig formidlingsplatform 

med et unikt kortmateriale, 

som man ikke finder andre steder. 

Derudover er websitets bagland 

formaliseret i en forening med en 

bestyrelse. For at fastholde momentum 

og udbrede Historisk Atlas 

er det udslagsgivende, at så mange 

ABM-institutioner som muligt støtter 

op om Historisk Atlas og melder 

sig ind. Med et medlemskab af 

foreningen får institutionen ret til 

at formidle indhold på Historisk 

Atlas og Historisk Atlas API. Kontingentsatserne 

for medlemsskab er 

afhængig af deltagerinstitutionens 

organisation samt størrelse på antal 

fastansatte årsværk. Indmeldelse i 

foreningen Historisk Atlas kan ske 

via: 

http://blog.historiskatlas.dk/indmeldelsesblanket/

Menneske og natur … og identitet 

Italieneren Luca Bertis fotoprojekt i “Udkantsdanmark” 

Af Jens Åge S. Petersen Historiens Hus, Odense Stadsarkiv 

Kilde: www.lucaberti.com 

Billederne stammer fra udstillingen Menneske og natur ... 

I 2011 fik lederen af Ærø Museum, 

Karen Margrethe Fabricius, en 

opringning fra en italiensk fotograf. 

Han ville gerne lave et fotoprojekt 

om Ærø. Det lød alt sammen meget 

spændende, men også en smule diffust, 

og da det ikke ligefrem var 

flere arbejdsopgaver, der manglede 

på museet, blev Luca Berti, som fotografen 

hed, anbefalet at kontakte 

det lokale turistkontor. Det måtte 

lige være noget for dem. Om fotografen 

fulgte anbefalingen, vides 

ikke, men nogle uger efter ringede 

han igen til museet. Og da han vedholdende 

talte begejstret for sin idé, 

blev den københavnsk bosiddende 

italiener inviteret over til øen, så 

han kunne få et begreb om, hvad det 

var, han var i færd med. Han havde 

faktisk aldrig været på Ærø før. 

Men han indtog øen, hvor han i de 

følgende måneder tog rundt i alle 

afkroge, og hvor han lærte både 

øen og dens mennesker at kende 

til bunds – altid med sit rolleiflex 

kamera lige ved hånden. 

Da han ankom til Ærø, havde han 

en temmelig klar idé om, hvad han 

ville med sit projekt. Det var ikke 

- som mange måske havde forventet 

– at lave endnu et idyllisk portræt 

af øen i det sydfynske ø-hav, 

lige til at klistre ind i en turistfolder. 

Besøget på Ærø var tænkt som en 

del af et større arbejdsprojekt, som 

med hans egne ord skulle være et 

”… fotoarbejde, der skulle foregå 

i de dele af Danmark, der spænder 

fra Bornholm til Sønderjylland og 

fra samfundene ved Vesterhavet til 

Sydsjællands landsbyer, og som 

ofte i medierne omtales som ”Udkantsdanmark”. 

Hans kamera skulle 

være rettet mod landskabet, husene, 

gamle kirker, gårde, markerne med 

focus på menneskene, når de arbejder 

eller hviler en stund, venter 

eller er undervejs. De steder, hvor 

de lever deres hverdagsliv, optaget 

af deres tanker og gøremål”. 

Men hvorfor har en italiener fået interesse 

i at fotografere i Danmark, 

og hvorfor skal det foregå steder, 

som indfødte danskere har rubriceret 

som ”Udkantsdanmark”? For 

at tage det første spørgsmål først: 

Luca Bertis interesse for Norden og 

Danmark går tilbage til ungdom- 

10 

men i Firenze. Han har aldrig følt 

sig helt hjemme i det solbeskinnede 

Italien, men har altid været tiltrukket 

af den nordiske stemning, sådan 

som han f.eks. så den udtrykt 

i film af Ingmar Bergman og andre 

nordiske filmmagere. Derfor 

besluttede han sig som voksen for 

at bosætte sig i Norden, og det blev 

altså i Danmark. 

Hans i danske øjne noget eksotiske 

interesse for ”Udkantsdanmark” 

har sit udspring i hans optagethed 

af ”det gamle” og det ”historiske”. 

Herfra er vejen ikke lang til ”gammel, 

dansk bondekultur” - og til 

Frilandsmuseet. Luca Berti søgte 

som en selvfølge også kontakt med 

Frilandsmuseet, da han gik i gang 

med projektet. Her tog overinspektør 

Peter Henningsen imod ham. 

Om henvendelsen skriver han: ”I 

begyndelsen stod det lidt uklart for 

mig, men så dæmrede det langsomt: 

Luca havde opsøgt mig, fordi jeg 

som leder af Frilandsmuseet i Sorgenfri 

måtte formodes at have interesse 

i hans billeder. Det var billeder 

af mennesker, der lever på landet, 

billeder af bondeland og plovfurer,

og Frilandsmuseet er jo et museum 

for dansk bondeliv og den danske 

bondes bygningskultur. Således ræsonnerede 

Luca, og han havde mere 

ret, end han selv anede. Desuden 

betonede Luca Berti over for Peter 

Henningsen, at han var melankolsk 

anlagt, og mens melankoli havde 

trange kår i Italien, så det anderledes 

ud i Danmark. 

Luca Berti er altså en melankolsk 

italiener, der fotograferer i Danmark. 

Fotoprojektet på Ærø mundede ud i 

udstillingen ”Menneske og natur på 

Ærø i det 21. århundrede” og siden 

i en billedbog. Den har Peter Henningsen, 

som i øvrigt selv kommer 

fra Ærø, skrevet et forord til. Her 

lyder det: ”Det hele er med. Ærø 

præcis, som jeg selv husker det, 

som det hele også så ud, da jeg 

boede der. Det er underligt tidsløst. 

Som om tiden har stået stille mellem 

1984, hvor jeg som tyveårig forlod 

Ærø og til nu. Dette er tydeligt nok 

min egen erindring om en ungdom 

på Ærø og handler mere om mig 

end om stedet i sig selv. Men det 

er dette, Luca’s billeder får mig 

til at tænke på, og det er alle disse 

for længst glemte følelser, der nu 

vælder op i mig, når jeg betragter 

hans billeder. Det er et gensyn med 

min barndoms og min tidlige ungdoms 

tabte land. Det er et glimt af 

det land, hvorfra mine fædre og 

mødre stammer, og hvor jeg har 

min rod. På godt og ondt”. 

Der hersker ingen tvivl om, at Luca 

Berti er en fremragende fotograf 

og arbejder med et spændende projekt. 

Men hvad har hans billeder og 

fotoprojekt at gøre med de danske 

lokalarkiver? Ja, måske ingenting i 

sig selv, men konkret har han rettet 

en henvendelse til SLA, fordi han 

11 

gerne vil finde kulturelle institutioner, 

der kunne have interesse i 

at indgå i et samarbejde med ham 

om hans projekt. Og med lokalarkivernes 

forankring i det lokale 

og med deres opsparede viden om 

omegnens særlige identitet, særlige 

kendetegn og ikke mindst lokale 

netværk, kunne der måske her være 

basis for et samarbejde og nogle 

resultater, der både gav udbytte til 

Berti og til lokalarkivet. 

Luca Berti har i begyndelsen af 

2013 indledt et samarbejde med 

Læsø Kunsthal om et fotoprojekt, 

som skal resultere i en bogudgivelse 

og en udstilling i sommeren 

2013. Men han er meget åben for 

at tage en snak om samarbejde og 

kan kontaktes via www.lucaberti. 

com, hvor man desuden kan se eksempler 

fra hans udstilling på Ærø 

og andre steder.

Arkivuddannelsens regler og 

spilleregler fra A til Z 

Af Hanne Hauge, uddannelsesudvalget 

Åby Skole. Skoleklasse undervises, og eleverne ser meget koncentrerede ud. 

På opfordring er tiden igen moden 

til at opsummere gældende muligheder, 

regler og krav omkring 

SLA’s arkivuddannelse. 

Arkivuddannelsen er en grundlæggende 

uddannelse, som giver 

medarbejdere og ledere indsigt i, 

hvordan arbejdet kan gøres i praksis. 

Uddannelsen består af fem 

moduler à to dage. Modul et til 

fire er arkivfaglige og modul fem 

er ledelse af arkivet. Modulerne 

skal ikke tages i rækkefølge og kan 

splittes op i enkeltdage. Indholdet 

af de enkelte moduler er publiceret 

i en lille folder, som tidligere er 

udsendt til medlemmerne, og som 

ligger på SLA’s hjemmeside: www. 

danskearkiver.dk. Ekstra eksemplarer 

kan rekvireres i sekretariatet 

på e-mail: kd@lokalarkiver.dk. 

I 2006 blev der i SLA’s vedtægter 

tilføjet en beslutning om, at arkivledere, 

tiltrådt efter 1. januar 2007, 

skal gennemgå SLA’s arkivuddan- 

nelse i løbet af en fireårig periode 

fra tiltrædelsen eller fra arkivets 

medlemskab af SLA. Begrundelsen 

var at give medlemmerne af SLA 

et kvalitetsstempel og signalere, 

at SLA prioriterer uddannelse i 

arkivdrift og –ledelse meget højt. 

Samtidig iler vi også med at fastslå, 

at SLA er tilfreds, når uddannelsesforløbet 

er inde i en god gænge, og/ 

eller der foreligger en plan for gennemførelsen. 

En arkivleders uddannelse og erfaring 

kan selvfølgelig give merit for 

arkivuddannelsen eller dele heraf, 

hvorfor det er muligt at søge dispensation 

ved uddannelsesudvalget. 

Dispensationsanmodninger med 

anførsel af, hvilke dele af uddannelsen 

der søges dispensation for 

og med hvilken begrundelse bedes 

sendt til sekretariatet, e-mail: sla@ 

lokalarkiver.dk, med henblik på 

drøftelse og beslutning i udvalget. 

På baggrund af beslutningen fra 

12 

2006 kan vi med stor glæde konstatere, 

at deltagelsen er steget 

fra 166 kursusdage i 2008 til 763 

i 2011 for at falde til 678 kursusdage 

i 2012. Samtidig er det vigtigt 

at understrege, at det flotte uddannelsesniveau 

kun tæller arkivuddannelsen. 

Deltagelse i Arkibas- og 

billedscanningskurser er ikke medregnet 

i denne statistik! 

SLA’s krav til uddannelse gælder 

arkivledere, men SLA anbefaler på 

det kraftigste, at arkivmedarbejdere 

også tager uddannelsen. 

Modulkurserne udbydes over hele 

landet dels af SLA dels af de tidligere 

amtskredse, arkivsamvirker 

og af kommuner. Når kurserne 

udbydes decentralt, yder SLA et 

tilskud på 1.000 kr. pr. kursusdag, 

når kurserne er åbne for alle interesserede, 

og når annonceringen 

ikke kun sker decentralt i de enkelte 

områder, men også centralt af SLA 

i OmSLAget og på SLA’s hjemme-

Madlavning på Åby Skole. På tavlen 

står der “pandekager”, som må 

formodes at være dagens ret. 

Også drengene havde husgerning, 

selv om de ikke er med på billedet. 

Billedet er fra ca. 1941. 

side. Sekretariatet mailer tidsfrist 

for annoncering i medlemsbladet i 

god tid. 

De annoncerede kurser er, som det 

fremgår af ovenstående, åbne for 

alle. Dog skal kursisterne være opmærksomme 

på, at priserne er forskellige, 

når modulerne arrangeres 

decentralt. De decentrale områder 

har tit selv en pengekasse, som tilgodeser 

egne lokale medlemmer, 

og som bl.a. bruges på uddannelse. 

Kursister bosiddende uden for området 

opkræves SLA’s normale kursuspris. 

Tilmelding skal ske til kursusudbyderen, 

der står opført i annonceringen. 

Bemærk venligst, at kurserne 

er incl. frokost m.m., hvis 

ikke andet står anført. 

Efter hvert gennemført modulkursus 

udsteder SLA et kursusbevis 

til kursisterne, som udleveres 

på dag to af den stedlige kursusle- 

der. Udstedelsen sker på baggrund 

af deltagerlister, der fremsendes til 

SLA inden kursusstart. Samtidig 

fører SLA et uddannelseskartotek 

på hver enkelt kursist, således at 

diplomer kan udstedes, når alle fem 

moduler er gennemført. 

Indholdet af de enkelte modulkurser 

drøftes løbende dels på baggrund 

af kursisternes evalueringer 

efter hvert kursus dels i forbindelse 

med en årlig erfaringsudvekslingsdag 

(ERFA-dag) for underviserne. 

Status på indholdet af arkivuddannelsen 

er, at den vil blive revideret 

inden for en overskuelig tid. Enkelte 

emner overlapper hinanden, 

enkelte emner bør udvides (f.eks. 

tilgang til de sociale medier), og 

andre indskrænkes. Endvidere 

overvejes et nyt modul om registrering 

af lyd og levende billeder. Alt 

det – og mere til – kommer uddannelsesudvalget 

tilbage til, når det er 

aktuelt. 

13 

Åby Skole fra 1908. I 1901 byggede 

man en ny skole, men den var allerede 

for lille i 1907. I stedet byggede man 

en ny, og den “gamle” skole blev 

overladt til den første præst, der blev 

knyttet til sognet i 1908. 

SLA’s uddannelsesudvalg består af 

repræsentanter fra arkivverdenen 

med speciel interesse for uddannelse. 

Arbejdsopgaverne er mange 

og tidskrævende, og det er en stor 

glæde, at udvalget startede styrket 

op pr. 1. januar i år. Udvalgets kommissorium 

og medlemmer i 2013 

kan ses på side 19 her i bladet. 

Uddannelsesudvalget håber, at 

ovenstående har klarlagt åbne 

spørgsmål i forbindelse med arkivuddannelsen. 

Skulle opsummeringen 

fortsat give anledning til kommentarer 

og/eller ønske om yderligere 

oplysninger, er sekretariatet klar 

ved både e-mailen på sla@lokalarkiver.dk 

og ved telefon 7584 

0898. 

Billeder fra 

Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv.

Herning holder 100 års købstadsjubilæum 

Af Doris Frederiksen, Lokalhistorisk Arkiv i Herning 

Foran gæstgivergården, 

Vestjylland, 

blev der i en lang 

årrække holdt grisetorv 

hver tirsdag. 

Fotografiet fra 

omkring 1910 viser, 

hvordan smågrisene 

stod i tremmekasser 

på fortovet ud for 

Bredgade 45. Gaden 

blev brolagt i 1903 

som Hernings hovedgade 

og er i dag 

en del af gågaden, 

som nu er fyldt med 

sko til salg. 

Herning blev købstad den 1. april 

1913 og kan derfor i år fejre købstadens 

jubilæum. Lokalarkivets 

arbejde i forbindelse med jubilæet 

forsøges hermed beskrevet set fra 

arkivarens skrivebord lige nu. 

Trin 1: forberedelse, forberedelse 

er det halve arbejde. Den gamle 

sætning er stadig gældende, men 

hvordan får man tid til at forberede 

noget, der ikke er så presserende 

lige nu? Det var i en stille time på 

arkivet, at der blev grundlagt en lille 

samling ideer og oplysninger til evt. 

brug ved en fejring af købstaden. 

– Her var en beretning fra en ung 

mand – her var en opfordring til at 

stemme på en kvinde til det første 

byråd. Her er menuen fra festmiddagen 

og her et foto af borgmester 

Yde i sin uniform. Sådan voksede 

samlingen fra et læg til en skuffe 

til en arkivæske, ja flere. Arkivaren 

sagde offentligt i flere år på relevante 

steder – ”Så er der jo også 

snart et købstadjubilæum” – reaktionen 

herpå var meget forskellig. 

Lige fra dyb undren til hovedrysten. 

Historisk Forening begyndte så at 

planlægge en byhistorie i flere bind. 

Fik tilsagn af sponsorer og kommune 

om penge til udgivelsen – af 

flere grunde blev arbejdet hermed 

stoppet ved formandens flytning fra 

byen, og så var der stilstand! 

Trin 2: Den lokale avis, Herning 

Folkeblad, har i en lang årrække 

haft en side med avisnotitser med 

nyheder fra for 100, 75, 50 og 25 

år siden. Disse sider bliver virkelig 

læst og kommenteret af avisens 

abonnenter, hertil har Lokalhistorisk 

Arkiv gennem mange år leveret 

illustrationer fra arkivets store 

fotosamling. Vi ser denne formidling 

af arkivets materiale som 

meget vigtig, idet vi dermed får 

mulighed for at indsamle flere fotos 

og få oplysninger om de bragte. 

Journalisten bag denne side og arkivaren 

holdt ideen om en byhistorie i 

gang, måske var der grundlag for at 

lade avisen beskrive byen og dens 

udvikling? Lade de 100 år passere 

forbi med små og større beskrivelser 

af begivenhederne og det daglige 

liv. Illustrationerne til bogen 

skulle være fra arkivets og pressefotografernes 

samlinger. Herning 

Folkeblads Fond og Herning Kom- 

14 

Grisetorvet på 

udstillingen 

mune valgte at støtte ideen økonomisk 

i 2011. 

Konceptet for årstalssiderne blev 

efterhånden til, at hvert år fik en 

dobbeltside i lørdagens avis. Fast 

rubrik med præsentation af årets 

navn = en person. Kan være omtale 

af personen i forbindelse med jubilæum, 

hæder eller død. Journalisten 

lader kilden = avisen beskrive 

udvalgte begivenheder. I nogle 

tilfælde beskrives planlægning og 

grundsten frem for indvielse (ikke 

begge dele). Særlige begivenheder 

i Herning – som den første textilmesse 

– var på forhånd udpeget, 

sådan at året 1947 var reserveret 

hertil. Ligeså med året 1986, hvor 

det nuværende kongrescenter blev 

indviet. Siderne bliver derefter 

bragt løbende i avisen om lørdagen, 

uden nogen form for kronologisk 

orden. Serien slutter lige inden jubilæumsdagen, 

når den samlede 

publikation: Herning 100 år som 

købstad udkommer den 6. marts. 

Bogen indeholder foruden de 200 

sider med årstal afsnit om byens 

forudsætninger, det ældste Herning 

og udtalelser om byen i dag. 

I alt 320 sider til en pris af 299 kr. 

Til julen var der trykt et gavekort, 

sådan at det var muligt at forære 

bogen, inden den var udkommet. 

Avisens tilbud lød på: ”Køb friske 

lokale nyheder og Hernings historie 

på én gang” – et fire måneders 

abonnement + jubilæumsbogen til 

en samlet pris af 799 kr. Sådan kan 

lokalhistorien altså også sælges! 

For at vende tilbage til arkivets 

opga-ver: hver uge et redaktionsmøde 

på et par timer. Forinden 

havde forfatteren valgt et år, mailet 

det ønskede årstal og de valgte 

begivenheder og nyheder. Måske 

var det nødvendigt med ekstra 

oplysninger for at finde sammenhænge 

og forklaringer. Dertil brugte 

vi arki-vets registratur over avisens 

indhold samt alle andre materialeformer, 

der er på arkivet. Omkring 

fire relevante illustrationer til det 

valgte år blev fundet frem fra den 

eksisterende samling eller fra negativerne. 

Efter at de var godkendt af 

forfatteren, blev fotografierne ind-

scannet – eller udlånt i positiv til 

en betroet medarbejder på avisen. 

Tilsendt med billedoplysninger, 

fotograf, datering og personer på 

billedet. Knap var et årstal færdigt, 

før det næste var udvalgt og lå i 

arkivarens mailboks – næste problem! 

Sådan har vi befundet os i en 

strøm af årstal og emner i over to 

år ved siden af de tre åbningsdage 

om ugen og sammen med arkivets 

andre opgaver. Arkivet har udvalgt 

og bidraget med over 500 af bogens 

fotos, idet Herning Folkeblad ikke 

havde fast ansat pressefotograf inden 

1971. Da Hernings udvikling 

kan illustreres over de 100 år med 

byens øvrige fotografers samlinger, 

så er det heldigt, at disse er samlet 

på et sted – lokalarkivet, der for 

øvrigt i år har eksisteret i 50 år! 

Trin 3: Omkring årsskiftet 2012 gik 

det op for resten af byen, at der var 

et jubilæum at fejre inden længe. 

Forvaltningen, der i Herning hedder 

By, Erhverv og Kultur, indkaldte 

byens kulturinstitutioner til en 

workshop for at indsamle og generere 

gode ideer til arrangementer og 

tiltag. Kunne man finde en partner 

eller to til et godt arrangement, var 

der mulighed for at søge penge dertil 

fra en pulje fra Herning Kommune. 

Arkivet og Danmarks Fotomuseum 

fandt hurtigt sammen om en fotoudstilling 

om Herning gennem de 

100 år. Vi bestemte os til at holde 

motivvalget til fotos med bevægelse 

og mennesker. Fotografierne viser 

begivenheder og udvikling i byens 

rum, sådan at også tilflytteren har et 

eller andet genkendeligt i billedet. 

Vi fik desuden rigtig god støtte i 

dagens aktive fotografer i Herning, 

der gerne ville yde et bidrag med et 

foto eller flere fra det nye Herning. 

Udstillingen åbnede på Fotomuseet 

den 8. februar med nøjagtig 100 fotos 

fra nøjagtig 100 år – uden at vi 

havde forsøgt at holde en linje med 

et foto hvert år. Titlen for udstillingen 

blev En By i Bevægelse, og 

fra april flytter udstillingen til biblioteket 

og lokalarkivet. 

En gruppe seniorlandmænd meldte 

sig, fordi de også ønskede at sætte 

deres præg på byens jubilæum. 

Budskabet var, at de mener, at byen 

også er præget af landbruget gennem 

skiftende tider. Dels har der 

været den store afgang fra land til 

by i forskellige tider. Dels er der 

store arbejdspladser som Herning 

Svineslagteri, et par mejerier, 

mølle med korn- og foderstof. 

Desuden er byens villakvarterer 

opført på landbrugsarealer fra de 

gårde, der udgjorde landsbyen 

Herning. Arkivets opgave blev her 

at finde fotos af gårdene og arbejdspladserne 

til en udstilling, der skal 

vises under jubilæumsdagene. Festen 

skal nemlig strække sig over 

100 dage ifølge en beslutning, som 

den jubilæumskomité, der blev 

nedsat af Herning Kommune, tog 

i foråret 2012. Landmændene har 

nu planlagt at udvide udstillingen 

med et par byvandringer, hvor 

man vil forsøge at finde resterne 

af landbruget i Hernings bymidte. 

En hestestald i en baggård, et besøg 

på slagteriet og en fortælling om 

det ugentlige grisetorv er nogle af 

elementerne i byvandringen. Et 

bykort skal tilpasses og påføres de 

steder, der bliver besøgt, sådan at 

oplysningerne kan gives videre. 

Skoleforvaltningen samlede skolebibliotekarer 

til et orienteringsmøde, 

hvor arkivet også fik plads til et lille 

indlæg om de materialer, arkivet kan 

tilbyde skoler til et emnearbejde med 

købstaden Herning. Vores fotos, 

film og kort vakte interesse, mens 

andre allerede var i gang med at 

samle emner til et længere forløb. 

Efter mødet blev vi kontaktet af en 

skole, hvor centerklasserne skulle 

arbejde i grupper med hvert deres 

årti af de 100 år. Hvilke begivenheder 

og bygninger kunne knyttes 

til de enkelte perioder? Vi havde 

kort sagt brug for den tidslinje, 

som vi allerede havde fremstillet til 

Kulturelt Samråd, da det ønskede et 

overblik over kulturens udvikling i 

Herning. Lærerne fik tidslinjen, og 

vi hjalp med fotos fra de enkelte 

årtier, så de kunne blive inspireret 

heraf. Desuden henviste vi til 

de forskellige bøger med lokalhistorisk 

indhold, hvor der også var 

emner at hente. Resultatet efter tre 

ugers arbejde med disse børn, der 

har mange forskellige handicaps, 

var en fin fredag formiddag, hvor de 

viste deres arbejde frem på mange 

forskellige måder. En gruppe havde 

optaget deres egen film om arbejdet 

i brunkulslejerne. En anden havde 

lavet plancher om familiens liv i 

50’ernes Herning, fordelt på far, 

mor og de enkelte børn. En tredje 

gav den hele armen som grisehand- 

15 

lere på grisetorvet med stråhat, cigar 

og halm i træskoene. ”Will do kyev 

gris i daw? Will do´ed?” Sådan får 

man børn givet fornemmelse for tid 

og vilkår, når der er lærerkræfter til 

stede til et godt emneforløb. 

På biblioteket arbejder man for 

tiden på at inddrage brugerne i forskellige 

arrangementer, f. eks. bogcafé 

om et enkelt emne. Det er derfor 

oplagt, at der sidst i april bliver 

holdt en times tid om litteraturen 

om Herning og om de forfattere, 

der har tilknytning hertil. Bibliotekarerne 

får hver fem–syv minutter til 

at fortælle om en enkelt titel eller 

forfatter, og der bliver kopieret en 

samlet liste over de omtalte titler. 

På lokalarkiverne er der ofte en 

blandet samling af forskellige 

hyldestsange til byen. Vi har over 

20 af slagsen og har valgt sammen 

med bibliotekets musikafdeling 

at invitere til en eftermiddag, 

hvor vi hylder Herning i sang. Et 

af kommunens blandede sangkor, 

bestående af voksne mennesker, 

har lovet at bistå og synge for. Der 

er sange fra indvielser og jubilæer, 

kongresser og revyer. Nu står vi så 

overfor at skulle vælge de enkelte 

sange ud sammen med korlederen 

og få teksten trykt og kopieret til de 

mange, der forhåbentlig dukker op 

til eftermiddagen. 

Arkivet har desuden planlagt sammen 

med biblioteket at genoplive 

”Den Gamle Biograf” sådan at 

forstå, at vi viser ældre og nyere 

film fra Herning og omegn en lørdag 

eftermiddag, så flere generationer 

kan se filmene sammen. ”Den 

Gamle Biograf” kører normalt med 

en forestilling om året som et indslag 

i Historisk Forenings program. 

Her har der de seneste år været over 

300 deltagere hver gang. 

Hvad program angår, så er der for 

nylig udsendt et trykt program for 

de 100 dages arrangementer sammen 

med den gratis udgave af Herning 

Folkeblad, som alle husstande 

får om onsdagen. Desuden er der 

mulighed for at se nærmere på en 

elektronisk kalender på www.herning.dk 

- søg under HERNING100. 

Eller endnu bedre kom selv til 

Herning og se - ”en by i udvikling i 

fortid og fremtid”.

Arkivportræt nr. 14 

Tre himmerlandske sogne i ét arkiv 

Lokalhistorisk Arkiv for Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab Sogne 

Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv 

Besøg hos Lokalhistorisk Arkiv for Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab Sogne, der begyndte som en arkæologigruppe, 

men endte som lokalhistorisk arkiv. Nu er drømmen dog at få arkæologien med igen. 

Tre sogne sydvest for Aalborg 

Omkring 9 km sydvest for Aalborg 

finder man de tre himmerlandske 

sogne, Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab. 

Af de tre sogne/landsbyer er 

Ellidshøj den ældste, da man regner 

med, at der har boet folk på stedet 

i omkring 3.000 år. Landsbyen 

har fået sit navn fra den stendysse, 

der ligger midt i byen. Da jernbanestrækningen 

mellem Randers 

og Aalborg blev anlagt i 1869, fik 

Ellidshøj kort tid efter sin egen 

station. Med jernbanen blev det i 

højere grad muligt at udnytte områdets 

store kridt- og grusforekomster. 

Som den største af de tre landsbyer 

ligger Svenstrup mellem de to 

øvrige. Svenstrup var oprindeligt en 

udpræget bondelandsby, men udviklede 

sig i løbet af 1800-tallet til 

en landsby med flere virksomheder, 

andelsmejeri og egen brugsforening. 

Landsbyen blev ligesom 

Ellidshøj også stationsby sidst i det 

19. århundrede. Svenstrups og Godthaabs 

placering omkring Guldbækken 

har haft stor betydning for de to 

I 2010 udgav arkivet og 

dets daværende leder, Peter 

Jørgensen, dette værk, hvori 

Peter Jørgensen på bedste vis 

skildrer arkivets tre sognes 

historie fra stenalderen og 

frem til i dag. 

Bogen kan købes via arkivets 

hjemmeside. 

landsbyers udvikling. Virksomheder 

som Godthaab Hammerværk, 

også kendt som Zincks Fabrikker, 

der producerede redskaber og 

værktøj til landbrug og håndværk, 

var placeret her, og derudover 

har der været og er stadig mange 

kridt- og grusgrave. 

De tre sogne har siden den store 

kommunesammenlægning i 1970 

været forenet i et lokalhistorisk 

arkiv for egnen. Oprindeligt bestod 

arkivets interesseområde kun af Ellidshøj 

og Svenstrup sogne, da de 

var ét pastorat og én sognekommune, 

men da kommunesammenlægningen 

i 1970 blev en realitet, 

blev Godthaab Sogn en del af arkivets 

dækningsområde. 

Arkivet så sin spæde start i oktober 

1965, da en gruppe på fire 

personer begyndte at indsamle materiale 

fra området. I begyndelsen 

var det primært gamle billeder, 

der havde interessen, men hurtigt 

blev indsamlingen også udvidet til 

16 

at omfatte andre arkivalier. De fire 

personer var egentlig startet som 

en arkæologigruppe med interesse 

i lokalområdet, men begyndte efter 

flere opfordringer at indsamle 

arkivmateriale. I løbet af de første 

år fik man tildelt et kælderlokale, 

og man fik defineret arkivets virkeområde 

til de tre sogne. I 1969 fik 

arkivet efter drøje forhandlinger 

tildelt et symbolsk tilskud på 500 

kr. af Ellidshøj–Svenstrup Sognekommune, 

og efter kommunesammenlægningen, 

hvor området 

blev en del af Aalborg Kommune, 

blev beløbet hævet til 3.000 kr. 

årligt. Det var dog ikke uden problemer, 

da Aalborg Kommune i 

begyndelsen af 1970’erne gik med 

tanker om at oprette et stadsarkiv, 

og man frygtede i kommunen, at 

det ville give en interessekonflikt 

med lokalarkiverne i kommunen. 

Det lykkedes dog lokalarkiverne 

at overbevise kommunen om deres 

berettigelse. 

I 1975 besluttede Lokalhistorisk 

Arkiv for Ellidshøj, Svenstrup og 

Godthaab Sogne at oprette en lokalhistorisk 

forening. Oprettelsen af 

foreningen var i første omgang 

primært af økonomiske grunde, 

men også for at hente mere opbakning 

i lokalområdet. 

Arkivet i dag 

Arkivet er i dag et velfungerende 

arkiv med en trofast skare af frivillige, 

der lægger en stor arbejdsindsats 

i arkivets arbejde. Arkivet har 

otte frivillige, der fast kommer både 

i åbningstiden, men også uden for 

åbningstiden, hvor de arbejder med 

registreringen af arkivets samling. 

Efter et mindre antal flytninger 

rundt i lokalområdet grundet pladsmangel 

fik arkivet for år tilbage af 

Aalborg Kommunes Kulturforvaltning 

tildelt lokaler på den nedlagte 

Godthaab Skole. Her har man plads 

til alle arkivalierne samt god plads 

til arkivets frivillige arbejdskraft.

Gammel protokol fra Zincks Fabrikker. Protokollen 

omfatter fabrikkens produktion og salg i årene fra 

1888 til 1973. Protokollen er blevet restaureret hos 

en konservator i København for 18.000 kr. Til højre 

ses protokollens tidligere indbinding. 

I november 2011 valgte arkivets 

leder gennem alle årene, Peter Jørgensen, 

at stoppe som arkivleder 

og overlade posten til Kurt Dahl. 

Peter Jørgensen fortsætter dog sit 

virke som formand for lokalhistorisk 

forening. Foreningen, der gennem 

årene er vokset, har nu ca. 230 

medlemmer, der bliver tilgodeset 

med foredrag, byvandringer og andre 

arrangementer. 

Arkivet i Godthaab er, som så 

mange andre lokalarkiver rundt om 

i Danmark, en del af et arkivsamvirke 

– her er det for de 20 arkiver 

i Aalborg Kommune. Hvert arkiv 

får 10.000 kr. i årlig støtte, der skal 

dække arkivets driftsomkostninger. 

Arkivsamvirket har rådmanden for 

Aalborg Kommunes Kulturforvaltning 

som formand, men derudover 

er der ligeledes en formand valgt af 

arkiverne, en formandspost, som 

den daværende arkivleder Peter 

Jørgensen tidligere har besat. 

Som et af de sidste arkiver i Aalborg 

Kommune tog Lokalhistorisk 

Arkiv for Ellidshøj, Svenstrup og 

Godthaab Sogne registreringsprogrammet 

Arkibas i brug. Selve indtastningen 

i Arkibas blev i starten 

varetaget af en langtidsledig, der 

i en periode var tilknyttet arkivet, 

hvilket har betydet, at man hurtigt 

fik registreret store dele af samlingen 

i programmet. I dag kan man 

blandt andet prale af, at hele arkivets 

billedsamling på over 3.300 

fotografier er scannet og registreret 

i Arkibas. Ud over registreringsarbejdet 

har arkivets frivillige travlt 

med at udarbejde foreningens og 

arkivets medlemsblad, der udkommer 

en gang om året og indeholder 

lokalhistoriske artikler og relevante 

artikler fra nutiden samt en årsberetning 

fra arkivet. Men det er 

ikke kun det skriftlige arbejde, der 

optager arkivets tid. Man arrangerer 

ligeledes en række foredrag, 

udflugter, udstillinger – ofte i samarbejde 

med Svenstrup Bibliotek. 

Senest har man haft stor succes med 

byvandringer i arkivets tre byer, 

hvor man inddrog deltagerne til at 

fortælle historier fra egnen. Ved 

den seneste byvandring deltog der 

60 mennesker, hvilket må siges at 

være ganske flot for et lokalområde 

med godt 9.000 indbyggere. 

Arkivet har også ved flere lejligheder 

gjort sig bemærket med medvirken 

til bogprojekter, f.eks. i 

17 

Lokalhistorisk Arkiv for 

Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab 

Sognes store arbejdsrum og læsesal. 

Lokalet ligger på førstesalen i den 

nedlagte Godthaab Skole. I rummet 

ved siden af har arkivet sit magasin. 

forbindelse med at den lokale 

brugsforening fyldte 100 år, hvor 

Brugsen finansierede en bog om 

Svenstrup, nemlig Svenstrupbogen. 

Ligeledes udgav arkivet i 2010 Peter 

Jørgensens værk “Tre himmerlandske 

sogne”, der er en skildring 

af sognenes historie fra stenalderen 

og frem til i dag. 

Arkivets skatte og historier fra 

arkivet 

Gennem arkivets mere end 40-årige 

historie har det modtaget mange 

skatte fra lokalområdets befolkning, 

men også områdets virksomheder 

er godt repræsenteret i 

arkivets samling. Der er især én 

virksomhed, som har fyldt meget i 

lokalområdets historie, nemlig Godthaab 

Hammerværk, der nok mere 

er kendt som Zincks Fabrikker. Firmaet 

begyndte helt tilbage i 1858 

og fungerede frem til slutningen 

af 1980’erne, hvor virksomheden 

blev overtaget af finske Fiskars. 

De landskendte Zincks Fabrikker 

producerede redskaber og værktøj 

til landbruget og til håndværkere. 

Det er netop en protokol fra 

Zincks Fabrikker, der udgør én af 

Godthaabarkivets mest værdifulde 

skatte. Protokollen indeholder en

Svenstrups gamle station, fotograferet i 1933. Stationen ligger 

på hovedfærdselsåren gennem Svenstrup. I dag fungerer den 

som dyrlægeklinik. 

registrering af hele produktionen og 

salget af redskaber fra 1888 og helt 

frem til 1973, hvilket har været en 

værdifuld kilde for arkivet og dets 

brugere. Her kan man få et ind-blik i 

fabrikkens omfang og drift tilbage i 

tiden. Men inden man rigtig kunne 

gøre brug af den gamle protokol, 

stod man over for en udfordring 

med at få den restaureret, da protokollen 

var i meget dårlig stand 

og ikke tålte for megen brug. Godthaabarkivet 

søgte hjælp hos en 

privat konservator i København, 

der restaurerede protokollen for 

18.000 kr., hvilket dog var meget 

billigt i forhold til det første tilbud, 

arkivet havde indhentet - det lød på 

hele 76.000 kr. I dag kan man ved 

besøg i arkivets åbningstid få lov til 

at grave ned i protokollens produktions- 

og salgstal. 

Ud over Zincks Fabrikkers arkiv 

har Godthaabarkivet også andre 

store virksomheders arkiver, blandt 

andet en af de mange lokale kridtgraves 

arkiv helt tilbage fra dets 

start i 1872 og frem til kridtgravens 

nedlæggelse i 1974-75. Arkivet 

omfatter alle virksomhedens protokoller, 

regnskabsbøger med mere. 

Fremtiden og drømmene 

Arkivet i Godthaab er et arkiv, der 

med mange gode initiativer gør en 

indsats for at bevare sit lokalområdes 

historie og gøre den nærværende. 

F.eks. kæmpede arkivet, med den 

daværende leder Peter Jørgensen i 

spidsen, for at de gamle bygninger 

i Godthaab Hammerværk blev fredet, 

da produktionen på stedet ophørte. 

Dette har resulteret i, at man 

i Godthaab nu kan besøge Museet 

Godthaab Hammerværk, hvor man 

kan se Danmarks eneste intakte 

Hovedbygningen til Ridemandsmølle 

fotograferet i år 1910. 

Hovedfærdselsåren i Godthåb 

går umiddelbart til højre for den 

bagerste bygning. På den modsatte 

side af vejen ligger de gamle 

avlsbygninger. 

hammerværk, der er et enestående 

eksempel på den tidligste danske 

industri, der som mange andre af 

landets ældste industrivirksomheder 

var baseret på vandkraft. 

Museet er i dag en selvejende institution, 

hvor Godthaabarkivet er 

repræsenteret med tre medlemmer 

af bestyrelsen. 

Et andet godt initiativ, arkivet har 

taget, er en ny, tidssvarende hjemmeside 

samt en facebookside, hvor 

man regelmæssigt lægger billeder 

og udsnit af arkivets materiale ud, 

så folk på den måde også kan følge 

med og give indspark til arkivets 

arbejde. Dette er efterhånden en 

nødvendighed, for at et arkiv – lille 

som stort – kan synliggøre sig for 

de mennesker, der ikke kommer et 

smut forbi i åbningstiden. 

Folkene omkring arkivet og foreningen 

i Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab 

har flere ønsker. Et af de store 

ønsker for fremtiden er, at man i 

foreningen får oprettet en underafdeling 

for arkæologi, da arkæologien 

er et stort interesseområde 

for mange af arkivets frivillige og 

foreningens medlemmer. Arkivet 

begyndte jo netop som en arkæologigruppe! 

18 

Mjels Brovej midt i Ellidshøj by, fotograferet i år 1900. 

I baggrunden ses bommene ved jernbanen. 

Fakta om arkivet 

Lokalhistorisk Arkiv for Ellidshøj, 

Svenstrup og Godthaab Sogne, 

Godthåb Gl. Skole 

Tostrupvej 13, Godthåb, 

9230 Svenstrup 

Åbningstider: Arkivet har åbent 

onsdage i februar, marts, oktober 

og november samt den første 

lørdag i hver måned på nær i 

januar, juli, august og december. 

På alle åbningsdage er der 

åbent kl. 13-17. 

Telefon: 98 38 26 29 

Arkivleder: Kurt Dahl 

Lokalhistorisk Forenings formand: 

Peter Jørgensen 

Email: arkiv@godthaabarkivet.dk 

Arkivets hjemmeside: 

www.godthaabarkivet.dk 

Facebook: Lokalhistorisk Forening 

for Ellidshøj, Svenstrup og 

Godthaab Sogne. 

Billeder: Rasmus Willaing Lock og 

Lokalhistorisk Arkiv for Ellidshøj, 

Svenstrup og Godthaab Sogne

SLA udvalg pr. 1. januar 2013 

SLA udvalg pr. 1. januar 2013 

Ifølge SLA’s vedtægter, §7 stk. 1 om udvalg kan styrelsen nedsætte udvalg til behandling af særlige sagsområder. 

Udvalgene 

Ifølge SLA’s 

beskikkes 

vedtægter, 

normalt 

§7 stk. 

for 

1 

et 

om 

kalenderår 

udvalg kan 

ad gangen, 

styrelsen 

og 

nedsætte 

nedenfor 

udvalg 

følger 

til 

oversigt 

behandling 

over SLA’s 

af særlige 

udvalg 

sagsområder. 

pr. 1. 

Udvalgene beskikkes normalt for et kalenderår ad gangen, og nedenfor følger oversigt over SLA’s udvalg pr. 1. janu- 

januar 2013. I udvalgsarbejdet er der altid brug for ekstra hænder, hvorfor medlemmerne opfordres til at melde sig 

ar 2013. I udvalgsarbejdet er der altid brug for ekstra hænder, hvorfor medlemmerne opfordres til at melde sig til se- 

til sekretariatet, hvis man ønsker at deltage i arbejdet. 

kretariatet, hvis man ønsker at deltage i arbejdet. 

SLA udvalg 

SLA styrelse: 

• understøtter medlemmernes bestræbelser for at indsamle, 

bevare, forske i og formidle den arkivalske kulturarv såvel af 

privat som offentlig oprindelse. 

• arbejder for at styrke arkivernes kulturpolitiske placering 

samt fremme arkivernes fortsatte faglige udvikling og kompetence. 

• arbejder for, at der i hver kommune findes et offentligt arkiv i 

arkivlovens forstand. 

• arbejder for, at der i hver kommune med mere end ét arkiv 

findes et arkivsamvirke. 

Jørgen Thomsen, formand, Odense Stadsarkiv 

Bent Vedsted Rønne, næstformand, Historisk Arkiv for Haderslev 

Kommune 

Jytte Raun, kasserer, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv 

Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv 

Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv 

samt konsulent i Sydøstdanmark 

Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv 

Lis Vestergaard, Nøvling Sogns Lokalhistoriske Arkiv 

Forretningsudvalg: 

Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv 

Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune 

Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv 

Udvalg for medlemsoptagelser: 

• rådgiver medlemmerne i vedtægtsspørgsmål 

• behandler og godkender indsendte vedtægter eller andet 

lokalt foreliggende arbejdsgrundlag 

• forelægger principielle sager for styrelsen og øvrige til efterretning 

i styrelsen. 


Hanne Hauge, SLA’s sekretariat 

Redaktionsudvalg: 

Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv 


Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv 


Uddannelses- & kursusudvalg: 

• forestår SLA’s uddannelsesplanlægning og kursusafvikling, 

dvs. Arkivuddannelsen, årsmødekurser samt evt. andre kurser 

dog undtagen Arkibas4 og billedscanningskurser 

• vejleder styrelsen i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning 

og kursusafvikling 

• vejleder samarbejdende kredse i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning 

og kursusafvikling i forbindelse med Arkivuddannelsen 

• leverer løbende aktuel uddannelses- og kursusinformation til 

medlemsorientering til OmSLAget og SLA’s hjemmeside 

Eva Schmidt, formand, Odder Lokalhistoriske Arkiv 

Doris Frederiksen fra 1.8.2013, Det Lokalhistoriske Arkiv i 

Herning 

19 

SLA udvalg 

Uddannelses- & kursusudvalg fortsat: 

Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv 


Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv 

Henning Sørensen, Dragør Lokalarkiv 

Dorthe Søborg Skriver, Galten Lokalarkiv 

Birgitte Thomsen, Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune 


Materialeudvalg: 

• følger udviklingen med hensyn til egnede materialer i 

arkivarbejdet og sørger for, at arkiverne til stadighed tilbydes 

de bedst egnede materialer 

• varetager kontakten til Museumstjenesten. 



Arkivernes Dag: 

• at vække generel interesse for arkiver 

• at øge kendskabet til samlingernes indhold 

• at formidle viden om arkivernes virke og deres rolle som 

kulturinstitutioner 

• at sætte fokus på arkiverne som kulturel og demokratisk 

ressource. 

Et vigtigt aspekt er desuden, at den brede offentlighed ses 

som en væsentlig målgruppe for aktiviteterne, der således bør 

sigte på at række ud over arkivernes traditionelle mål- og brugergrupper. 


Den gule håndbog og ny SLA hjemmeside: 

Jens Åge S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv 


Tove Pettersen, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune 

Jens B. Willumsen, Nr. Lyndelse Sogns Lokalhistoriske Arkiv 

Skriftlige bidrag til den gule håndbog/råd og vejledning: 

Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv 

Dorthe Søborg Skriver, Galten Lokalarkiv 

Bisidder ved ny SLA hjemmeside: 


Indsamlingsgruppe: 

• kommissorium under udarbejdelse. 

Jens Åge S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv 

Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv 

Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv 

Erik Korr Johansen, Galten Lokalarkiv 

Lis Vestergaard, Nøvling Sogns Lokalhistoriske Arkiv 

Kontakt: se www.danskearkiver.dk

Arkivernes Dag i Danmark 2012 

Arkivernes Dag - fælles eller frit tema? 

Af Leon Jespersen, hovedredaktør af Nordisk Arkivnyt 

Kolonihaven “bien” Skolebørn på udfl ugt til København 

ARKIVERNES DAG 

10. NOVEMBER 2012 

For 12. gang løb Arkivernes Dag 

af stabelen den anden lørdag i november. 

Temaet var frit, men netop 

temavalget har været til debat, så 

længe man har afholdt Arkivernes 

Dag: Skal man have et fælles eller 

et frit tema? Et kort tilbageblik 

over Arkivernes Dags historie kan 

sætte spørgsmålet i relief. (Om 

Arkivernes Dags historie, se Maria 

Larsson Östergren, Arkivens 

Dag fyller 15 år i Sverige. Nordisk 

Arkivnyt 2012:4). 

Idéen om Arkivernes Dag så dagens 

lys i Sverige i 1998. Herfra bredte 

idéen sig til Danmark (1999), 

til Island og Norge (2001), Finland 

(2002) og Færøerne (2003). 

Arkivernes Dag blev et nordisk arrangement, 

og med et fælles nordisk 

tema hvert 3. år. Fra svensk side 

var formålet med Arkivernes Dag 

at vække interesse for arkivernes 

virksomhed og rolle som kulturinstitutioner 

og for det frie ord. 

Arkivernes Dag skulle både vise 

fortiden og arbejdet med sikring 

af nutidens information. Året efter 

dagens introduktion valgte man i 

Sverige et fælles tema, og et fælles 

nordisk kom i 2001 og herefter 

hvert 3. år. Man kan diskutere 

nødvendigheden af et fælles tema. 

Et fælles tema kan være lettere af 

markedsføre, men udfordrende at 

implementere for det enkelte arkiv. 

De fælles-nordiske emner, man valgte 

hvert 3. år, var brede og ukontroversielle, 

så det enkelte arkiv skulle 

problematisere dem. 

20 

Samlinger hos rigs- og lokalarkiver 

supplerer hinanden. På nationalt 

plan er der en tendens til at bevare, 

hvad der er landsdækkende 

repræsentativt, mens lokalarkiver 

omvendt skal vise lokalsamfundenes 

særpræg. Et bredt og ukontroversielt 

fællestema for Arkivernes 

Dag appellerer til, at arkiverne på 

lokalt niveau finder den vinkel – den 

problemstilling – der passer til og 

afspejler lokalsamfundets særpræg. 

Om man skal vælge et fælles tema 

eller ikke, er andres sag, men man 

kan fokusere på, at Arkivernes Dag 

er en oplagt chance til at vise lokalarkivernes 

rolle og vigtighed for 

nærsamfundet. Et sted, hvor man 

kan få detaljeret viden – på skrift 

eller fotografier – om det samfund, 

man er en del af. 

Lokalarkivernes samlinger giver 

tilknytning, rodfæstethed og identitet, 

netop ved bevaring af materiale, 

der skaber forbindelse mellem 

fortid og nutid. Man imponeres 

også af den idérigdom, der præger 

Arkivernes Dag, når lokalarkiverne 

vil vise, hvilket righoldigt materiale 

de ligger inde med, hvis man vil 

vide mere om det nærsamfund, man 

lever i.

Fra håndværkeroptoget i Præstø 1924. Den lille pige i overflødighedshornet blev identificeret på Arkivernes Dag. 

Foto: Præstø Lokalhistoriske Arkiv. 

Arkivernes Dag 2012 

Arkivbrugere tilhører ofte generation 

50+- eller 60+, der har tid til 

arkivbesøg; men tilbuddene henvender 

sig også til yngre, til tilflyttere, 

husejere m.m., der kan have 

interesse i at kende den historie, 

der hører til det sted eller til det 

hus, man er knyttet til. Hvis man 

har købt et ældre hus eller bor i et 

område med ældre frugttræer, eller 

hvor der ligger en bondegård mellem 

moderne parcelhusvillaer, ja, 

så opstår spørgsmålet, hvordan 

har området set ud for 50 år siden? 

Hvad har der været på min grund 

for et par generationer siden? 

Mange arkiver reklamerede på 

Arkivernes Dag ganske vist blot 

med ”åbent hus”, men ofte med en 

invitation til at høre, hvad man laver 

på et arkiv. Slægtsforskning og 

skoletiden er klassiske emner, der 

appellerer til mange. Ved det lokalhistoriske 

arkiv i Vamdrup havde 

man skriftens historie som tema. I 

år havde flere arkiver udstillinger 

om lokalområdet ”set fra oven”, 

hvor man kunne vise egne luftfotos 

og dem fra Det Kongelige Biblioteks 

luftfotodatabase ”Danmark 

set fra luften – før Google”. Nogle 

arkiver viste fotos fra bilismens 

barndom - dengang lokalområdet 

”kom på hjul”. Andre arkiver viste 

forskellen mellem ”før og nu”, hvor 

man så et område med års mellemrum. 

I Støvring viste man en udstilling 

om en nedstyrtet bombemaskine 

under 2. verdenskrig, Vissenbjerg 

Lokalarkiv berettede om stedets 

”Røverfester”, Jelling lokalhistoriske 

Arkiv om udvandringen til 

Amerika, men der var også emner, 

hvor materiale kan findes i alle arkiver: 

vielser, brudepar, møller, skoletiden, 

livet på landet osv. I Tommerup 

udstillede man høstbilleder, 

kombineret med et foredrag om 

høst i gamle dage og præsentation 

af kornsorter. Arkivernes Dag viste 

også mere utraditionelle emner såsom 

fakturaer fra århundredskiftet, 

gækkebreve og husmoderens rolle 

gennem tiderne. I Sindbjergs Sogns 

Lokalarkiv lavede man en virtuel 

kirkegårdsvandring. 

På Odder Lokalhistoriske Arkiv 

formulerede man en af lokalarkivernes 

kerneopgaver, at de 

besøgende kunne få hjælp til at finde 

historien om familie, hus, by m.m. 

21 

Og prægnant spurgte man i Vallø 

med en formulering, der minder 

om en kendt reklame: ”Hvad kan 

Vallø Lokalhistoriske Arkiv gøre 

for dig?” 

Tilsammen afspejler denne brede 

vifte af temaer, hvilken righoldig 

kulturarv, arkiverne rummer og 

deres anvendelsesmuligheder, men 

også den idérigdom der præger 

Arkivernes Dag. Arkiverne trækker 

samtidig på de besøgendes viden. 

Arkivernes Dag er en oplagt mulighed 

for at få identificeret personer 

og motiver, lige som de besøgende 

opfordres til at aflevere arkivalier. 

På Ramsøegnens Lokalhistoriske 

Arkiv eftersøgte man materiale om 

1. verdenskrig, der efterfølgende 

kunne formidles via Europeana, 

portalen til den europæiske kulturarv. 

I Hedensted Kommunes Lokalhistoriske 

Samvirke var man gået 

sammen om en ”billedstorm”, hvor 

publikum blev opfordret til at aflevere 

billeder eller til at få dem scannet. 

Det er interessant, at man især 

efterlyste fotos fra omkring 1950 

og fremefter. En bevidst indsats for 

at bevare den nyere kulturarv. 

Det kan være svært at udvælge ét

arkiv i dette overflødighedshorn 

af tilbud, men apropos overflødighedshorn 

skal her nævnes 

Præstø Lokalhistoriske Arkiv, der 

havde håndværkeroptog som tema. 

Arkivet ligger inde med en række 

spændende fotos af håndværkeroptog. 

Det første fra 1887 og efterfølgende 

fra 1924, 1936 og 1946 

samt fra et børneoptog i 1960. På 

det gengivne billede fra 1924 ses 

bagernes indslag i optoget: et overdimensioneret 

overflødighedshorn 

med en lille, betuttet pige indeni. 

Billedet blev bragt i den lokale 

presse, så på Arkivernes Dag mødte 

pigens søn og barnebarn op og 

kunne fortælle om slægtskabet. I 

1924 var pigen to år, og på et andet 

billede trøster hun sig med sin dukke. 

Et i forvejen spændende billede 

fik således kød og blod. Som så ofte 

før afspejlede Arkivernes Dag den 

vigtige to-vejs-kommunikation, som 

åbent-hus-arrangementerne giver 

anledning til. 

Man kan diskutere, om Arkivernes 

Dag skal have frit eller fælles tema, 

 

2013 strategi- & arbejdsplan 

 


SLA skal arbejde for: 

• en lovgivning, der kan sikre, at arbejdet med den 

lokale, arkivalske del af kulturarven får sin berettigede 

plads i det samlede nationale arkivlandskab og 

på længere sigt i en bred lov om kulturarven, 

• en økonomisk anerkendelse af lokal- og stadsarkivernes 

arbejde i form af en permanent plads på finansloven, 

• oprettelse af et kommune- eller stadsarkiv inden for 

hver af de nye kommuner, 

• at sikre det bredest mulige samarbejde mellem lokal- 

og stadsarkiver - blandt andet lokalt gennem arkivsamvirker 

og regionalt gennem kredse (til dels i de 

gamle amtsområder, til dels i større geografiske områder), 

• at sikre det bredest mulige samarbejde med Organisationen 

Danske Arkiver (ODA), 

• at styrke den brede rekruttering af både ansatte og 

frivillige til arbejdet på lokal- og stadsarkiverne, 

• en struktureret indsamlingspolitik for alle typer af 

materiale, herunder også IT-arkivalier, 

• bedst mulig sikring af det indsamlede materiale, 

blandt andet gennem forbedrede lokale- og magasinforhold, 

bedre kendskab til konservering og øget digitalisering 

af samlinger, 

• en fortsat udbredelse og udvikling af registreringssystemet 

Arkibas, der er skræddersyet til lokal- og 

stadsarkivers behov, herunder en udvikling af den 

webbaserede adgang til lokal- og stadsarkivernes registreringer 

(Arkibas.dk), 

22 

om udstillinger og åbent-hus-arrangementerne 

skal begrænses til 

én dag, eller om arbejdsindsatsen 

begrunder længerevarende udstillinger. 

Diskussionen er sund, og 

det forekommer Arkivernes Dag 

også, for der er i 2012 indberettet 

om flere besøgende end i 2011. 

Over 3.500 vides at have besøgt 

Arkivernes Dag, og det reelle tal er 

større. Med arrangementerne lever 

arkiverne smukt op til det formål, 

der oprindelig blev formuleret i 

Sverige. 

• en styrket indsats for tilgængeliggørelse, forskning 

og formidling af materiale i lokal- og stadsarkivernes 

samlinger, 

• en fortsat indsats for at styrke arkivlederes og arkivmedarbejderes 

uddannelse og derigennem af arkivernes 

faglige kompetence, 

• en fortsat kvalitetssikring af arkiverne, bl.a. gennem 

fastsatte minimumskrav, 

• at der i størst muligt omfang hentes inspiration gennem 

samarbejde med andre institutioner og organisationer 

inden for kulturarvsområdet, herunder også 

med Statens Arkiver og med andre af de kulturbevarende 

institutioner i Privatarkivudvalget, gennem 

ABM-samarbejde generelt og gennem samarbejde 

på internationalt (nordisk) plan. 

Endelig skal SLA som medlemsorganisation fremme 

disse mål gennem kurser, seminarer, medlemsinformation, 

publikationer, fælles indkøbsordninger, (deltagelse 

i) fælleskampagner og projekter samt informationsvirksomhed, 

rettet mod Kulturministeriet, de politiske partier, 

Kommunernes Landsforening, beslægtede organisationer 

og over for offentligheden bredt. 

Arbejdsplan 2013 

SLA skal i indeværende foreningsår inden for de foreliggende 

økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer 

arbejde for virkeliggørelsen af ovennævnte målsætninger, 

blandt andet ved: 

• synliggørelse af SLA som den brede arkivorganisation 

og i samarbejde med ODA af lokal- og stadsar-

kiverne generelt ved kontakt til Folketingets kulturordførere, 

Kulturministeriet og Kommunernes 

Landsforening, 

• mindst to besøg på medlemsarkiver af kulturordførere 

eller kulturminister pr. år, 

• særskilt arbejde for at øge det årlige tilskud til 

SLA’s virksomhed i almindelighed og herunder også 

at søge en sikring af de midler til arkivformål, som 

tidligere har været afholdt af amterne (som tilskud til 

kredsenes og konsulenternes arbejde), 

• udsendelse af nyhedsbreve til medlemmerne pr. mail 

efter behov (og pr. post til de få arkiver, der ikke har 

en mailadresse), 

• udgivelse af OmSLAget med mindst fire numre pr. 

årgang evt. i samarbejde med ODA, 

• udsendelse af ét nummer af OmSLAget hvert år til 

medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg, til medlemmerne 

af de kommunale kulturudvalg og til relevante 

personer i kommunernes kulturadministration, 

• udgivelse af Journalen i samarbejde med Dansk 

Lokalhistorisk Forening med mindst tre numre pr. 

årgang også i evt. samarbejde med ODA, 

• udsendelse af mindst fire pressemeddelelser pr. år 

med relevante emner fra lokal- og stadsarkivernes 

verden (herunder nyt fra Arkibas og evt. eksempler 

på "den gode historie" fra enkelte arkiver – andre 

eksempler: Arkivernes Dag, kulturstatistik, årsmøde), 

• rådgivning til arkiver i kommuner, hvor der lokalt 

ønskes oprettet arkivsamvirker, 

• deltagelse i relevante udvalg og arbejdsgrupper, 

f.eks. omkring udnyttelse af lokalarkivernes samlinger 

af film og billeder og omkring samarbejdsprojekter 

som Arkivernes Dag, 

• afholdelse af et til to seminarer med emner inden for 

indsamlingsområdet, 

• forberedelse og afholdelse af årsmøde, 

• forberedelse og afholdelse af kredsmøde, 

• forberedelse af en fællesnordisk konference om formidling 

af materiale fra arkivernes samlinger, 

• gennem uddannelsesudvalget til stadighed at sørge 

for ajourføring af arkivuddannelsens enkelte elementer, 

• udbud af arkivuddannelsen med mindst to modultilbud 

pr. halvår og med en tilstræbt geografisk spredning 

i udbuddet (i samarbejde med kredse, arkivsamvirker 

og kommuner, der ønsker noget sådant), 

• udbud af Arkibaskurser både centralt og decentralt 

med en tilstræbt geografisk spredning i udbuddet (i 

23 

samarbejde med kredse, arkivsamvirker og kommuner, 

der ønsker noget sådant), 

• udbud af scanningskurser med en tilstræbt geografisk 

spredning i udbuddet (i samarbejde med kredse, 

arkivsamvirker og kommuner, der ønsker noget sådant), 

• i samarbejde med Statens Arkiver at udbrede kendskabet 

til værktøjer til brug ved indsamling af private 

elektroniske arkivalier, herunder også at uddanne 

egne instruktører til arbejdet, 

• årlig opgørelse af det antal kursusdeltagerdage, som 

SLA forestår, både inden for arkivuddannelsen og 

inden for Arkibas-området, og som SLA yder tilskud 

til i kredse og arkivsamvirker, 

• udarbejdelse af årlig kulturstatistik til Kulturministeriet 

med vægt på en høj svarprocent, 

• deltagelse i nordisk samarbejde om Arkivernes Dag 

og udarbejdelse af materialer til brug for medlemsarkivernes 

deltagelse i markeringen af dagen samt 

koordination i samme forbindelse, 

• udvikling af sekretariatet som rådgivnings- og serviceplatform 

for medlemsarkiverne bl.a. gennem videreuddannelse 

af medarbejderne, 

• udbredelse af kendskabet til gode forsikringsforhold 

for arkiverne, 

• udvikling af SLA's hjemmeside med håndbogsindhold, 

elektronisk arkivvejviser, tilmeldingsmodul til 

kurser og bestillingsmodul for varer fra SLA's Forlag, 

• udarbejdelse af en let tilgængelig vejledning om 

ophavsret til billeder og film, ikke mindst i forbindelse 

med tilgængeliggørelsen af disse materialetyper 

på internettet, 

• formidling af tilbud om konservatorbesøg i medlemsarkiverne, 

• udbredelse af kendskabet til kommunelicensordningen 

for Arkibas og dermed af mulighederne for at 

blive tilsluttet ordningen, 

• videreudvikling af Arkibas4 til Arkibas5 og Arkibas.dk, 

• sikring af finansiering af udviklingsarbejdet med 

Arkibas5 og Arkibas.dk og efterfølgende igangsættelse 

af dette arbejde, 

• fortsat udbredelse af mini-arkibas.dk, 

• tilbud om CMS-system specielt til medlemsarkiver 

uden hjemmeside. 

Revideret februar 2013

Kilde: www.sa.dk 

29. november 2012 

Flere kirkebøger på Arkivalier- 

online 

Arkivalieronline bliver hele tiden 

udvidet med flere kirkebøger. Frem 

til og med 1960 for fødsler, konfirmationer 

og vielser. Til og med 

1969 for dødsfald. 

Status er, at vi har uploadet kirkebøger 

til 1960/1969 for Sjælland, 

Lolland-Falster m.m. og for de 

sogne i Nørrejylland, der ligger i 

de tidligere Hjørring, Thisted, Aalborg, 

Viborg, Randers og Aarhus 

amter. Nogle bøger, især fra de 

nævnte nørrejyske amter, mangler 

dog stadig på nettet - enten fordi vi 

ikke er helt færdige med at klargøre 

bøgerne, eller fordi bøgerne ikke er 

afleveret til Statens Arkiver. 

Vi scanner på livet løs. For tiden 

bøger fra de tidligere Skanderborg 

og Vejle amter, hvorefter de tidligere 

Ringkøbing og Ribe amter står 

for tur. Planen er at gå videre med 

kirkebøgerne fra Sønderjylland og 

endelig til sidst Fyn. 

7. december 2012 

Øget sikkerhed på Rigsarkivet 

I kølvandet på den aktuelle sag 

om tyveri af arkivalier fra Statens 

Arkivers læsesale har vi iværksat en 

række tiltag for at øge sikkerheden. 

Vi reviderer løbende sikkerhedssituationen 

og arbejder på at finde en 

fornuftig balance mellem sikkerhed 

og åbenhed. 

For at højne sikkerheden har vi 

blandt andet indført en øget overvågning 

på læsesalen og et midlertidigt 

stop for fjernlån til læsesale 

uden for Statens Arkiver, mens sikkerhedssituationen 

analyseres. Af 

hensyn til politiets efterforskning 

af tyverisagen har vi desuden været 

nødt til midlertidigt at lukke for 

udlån af en række arkivalier. 

Statens Arkiver 

– forkortede pressemeddelelser 

Arbejdet med at analysere og øge 

sikkerheden vil fortsætte fremover. 

Blandt de områder, vi vil tage fat 

på, er de fysiske rammer på læsesalene, 

brugerkontrol og mulighed 

for visitation. 

Rigsarkivar Asbjørn Hellum understreger, 

at de nye tiltag sker i en 

afvejning mellem åbenhed og sikkerhed: 

“Vi er hele nationens hukommelse 

og skal ikke kun bevare 

de historiske kilder fra Danmarkshistorien, 

men også stille dem til 

rådighed for offentligheden. Vores 

fælles adgang til kulturarven og de 

historiske kilder er afgørende for 

debatten i et demokratisk samfund 

og for forskningen. Så vi gør vores 

bedste for at finde en fornuftig balance 

med høj sikkerhed og åbenhed 

- og det vil vi blive ved med at 

gøre.” 


H.C. Andersens første eventyr 

fundet i Odense 

“Tællelyset” hedder et nyopdaget 

H.C. Andersen-eventyr, der vurderes 

til at være det første eventyr 

fra digterens hånd. Fundet er gjort 

på Landsarkivet for Fyn. 

På Landsarkivet for Fyn er begejstringen 

stor. Spørger man Danmarks 

førende H.C. Andersen ekspert, 

Ejnar Stig Askgård, er han ikke 

i tvivl - det er et sensationelt fund, 

der er gjort: “Det er min vurdering, 

at det er en afskrift af et af H.C. Andersens 

tidligste eventyr. Der er tale 

om et ungdomsarbejde, der ligger 

før Andersens egentlige debut som 

forfatter og digter. Så manuskriptet 

Tællelyset må henregnes til at være 

det første eventyr fra H.C. Andersens 

hånd.” 

24 


Erhvervshistorisk Årbog 2012, 2 

2. bind af Erhvervshistorisk Årbog 

2012 er netop publiceret. Der er tale 

om et temanummer om værftshistorie, 

og som et nyt indslag er der 

foruden artikler en oversigt over 

værfts- og rederiarkiver i hele Statens 

Arkiver. 

3. januar 2013 

Nu er historien om det danske 

sundhedsvæsen klar til at blive 

skrevet 

På landets sygehuse findes der cirka 

130 kilometer patientjournaler på 

papir og et utal af it-systemer. Det 

fremgår af det tilsyn med regionerne 

og deres institutioner, som Statens 

Arkiver netop har afsluttet. Men 

hvordan sikrer man, at arkivalierne 

bliver bevaret og de mange spændende 

historier, som arkivalierne 

rummer, kommer frem i lyset? 

For at sikre, at vigtige arkivalier 

gemmes til forskningen, har Statens 

Arkiver netop gennemført et 

tilsyn med regionerne og deres institutioner. 

Det har omfattet 160 regionsmyndigheder. 

Tilsynet med regionerne afdækker 

dog ikke kun de digitale udfordringer 

i forhold til bevaringen 

af arkivalier. Der findes også store 

mængder papirarkivalier, der ligger 

på de enkelte steder. Det gælder 

f.eks. på sygehusene, hvor patientjournalerne 

fylder en del. Selv om 

alle sygehuse i dag anvender en 

elektronisk patientjournal, så findes 

der stadigvæk intet mindre end 130 

kilometer patientjournaler på papir, 

der opbevares nede i sygehusenes 

kældre. De ældste stammer fra 

1850’erne. 

“Og det gælder for patientjournaler, 

som er ældre end 75 år, at de er 

frit tilgængelige for alle”, fortæller

projektleder Lars Martin Petersen. 

“Så de venter sådan set bare på at blive 

brugt af f.eks. historikere, slægtsforskere 

og andre interesserede. Derfor 

er det også vigtigt, at vi sørger for, 

at patientjournaler og andre papirarkivalier 

bliver bevaret på en 

ordentlig måde, så de er i god stand, 

når de gives til Statens Arkiver. For 

det får stor indflydelse på eftertidens 

muligheder for forskning og 

historieskrivning.” 

10. januar 2013 

Danmark giver historien tilbage 

til Dansk Vestindien 

Et storstilet digitaliseringsprojekt 

under Statens Arkiver giver i 2017 

adgang til Danmarks og Dansk 

Vestindiens fælles historie via internettet. 

I 2017 er det 100 år siden, at Danmark, 

under Første Verdenskrig, 

solgte de dansk-vestindiske øer 

til USA for 25 mio. dollars. Det 

markeres med et stort digitaliseringsprojekt 

af de dansk-vestindiske 

arkivalier, som gennemføres af 

Statens Arkiver med støtte fra A.P. 

Møller og Hustrus Fond og Kulturministeriet. 

Det enestående materiale fra 1671- 

1917 beskriver mennesker, begivenheder 

og forhold på de gamle 

danske kolonier. I dag er det næsten 

umuligt for den lokale befolkning 

at komme til de originale kilder til 

deres historie. Det vil Rigsarkivet 

nu ændre radikalt på ved at digitalisere 

alle væsentlige kilder fra de 

gamle kolonier, så de kan stilles til 

rådighed for alle. 

10. januar 2013 

Politikernes eftermæle gemmes 

med ét klik 

Statens Arkiver har i samarbejde 

med Folketinget skabt mulighed 

for, at politikerne fremover med 

et enkelt klik kan gemme deres 

elektroniske korrespondance til 

glæde og gavn for eftertidens historieskrivning. 

Statens Arkiver bevarer private 

arkiver fra blandt andet folketingspolitikere 

og ledende embedsmænd. 

Det er personer, der har 

øvet stor indflydelse på det danske 

samfunds udvikling, og derfor er 

papirer bevaringsværdige af hensyn 

til deres eftertidens forskning og 

historieskrivning. 

Med ét tryk på en knap overføres en 

kopi af den eller de valgte mails til 

en mappe i Outlook, der er navngivet 

“Statens Arkiver”. 

“Denne mappe forbliver dog i politikernes 

egne Outlook-arkiver i 

Folketinget frem til den dag, politikeren 

forlader Folketinget. Først 

på det tidspunkt skal vedkommende 

sammen med en medarbejder fra 

Statens Arkiver tage stilling til, 

om indholdet i mappen skal indlemmes 

i Statens Arkivers samling. 

Og hvert folketingsmedlems digitale 

korrespondance bliver generelt 

først tilgængelig for offentligheden 

efter 75 år”, fortæller projektleder 

mag. art. Peter Edelholt fra Statens 

Arkiver. 

Ifølge forskningsprofessor, dr. phil. 

Birgitte Possing betyder den nye 

udvikling af de teknologiske muligheder, 

at det bliver nemmere 

at indsamle materialet: “Det er et 

teknologisk spring i en lang tradition 

af bevaring af privatarkiver i 

Statens Arkiver, at politikerne nu 

med et tryk på en knap kan gemme 

deres digitale korrespondance. Det 

giver mulighed for, at nutidens politiske 

processer, kringlede forhandlingsforløb 

og komplicerede politiske 

udvikling bag kulisserne, 

bevares og kan dokumenteres for 

25 

vor eftertid og derved blive en del 

af kulturarven. Så det er en glædelig 

ting og et vigtigt tiltag inden for 

bevaring af privatarkiver.” 

16. januar 2013 

Rigsarkivet udstiller 

“Tællelyset” 

Nu har alle interesserede mulighed 

for at se “Tællelyset”, der vurderes 

at være det første eventyr fra H.C. 

Andersens hånd. 

Rigsarkivet udstiller “Tællelyset” 

og en række andre sjældne H.C. 

Andersen-dokumenter i udstillingen 

Tællelyset - H.C. Andersens 

første eventyr? 

Udstillingen varer fra den 14. januar 

til den 1. marts 2013, og der 

er gratis entré. 

28. januar 2013 

Hjemmesiden digitalbevaring.dk 

udvider 

Siden har de sidste par år fortalt 

stort og småt om digital bevaring 

i form af artikler, men også i form 

af nyheder, begivenheder, forslag 

til andre relevante hjemmesider, 

publikationer, projekter, værktøjer, 

m.m. 

Nu har siden udvidet sit område 

til også at omfatte digitalisering. 

Der er således tilføjet både links, 

værktøj, FAQ, nye artikler og ordbogsopslag 

om digitalisering. 

Hjemmesiden digitalbevaring.dk er 

udarbejdet af Det Kongelige Bibliotek, 

Statsbiblioteket og Statens 

Arkiver. 

Læs pressemeddelelserne i fuld 

længde på www.sa.dk/presse.

SLA medlemskontingent 2013 

og indsamlingsområder 

Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat 

I skrivende stund udsendes fakturaer 

på SLA’s medlemskontingent 

for 2013. Beregningen af et arkivs 

kontingent til SLA er baseret på 

indbyggertallet i medlemsarkivets 

indsamlingsområde, hvor indbyggertallet 

hentes på Danmarks 

Statistik, og hvor hvert medlemsarkiv 

indplaceres i én af tolv kontingentklasser. 

Indbyggerantal er på Danmarks 

Statistik opdelt i kommuner og 

sogne, hvorfor det er vigtigt, at 

det enkelte arkiv underretter SLA 

om, hvilke sogne arkivet dækker. 

I vores nuværende materiale har 

mange lokalarkiver registeret sig 

som ”gammel” eller ”tidligere” … 

kommune, hvorved vi i sekretariatet 

først skal identificere, hvilke sogne 

det drejer sig om, inden vi kan 

hente indbyggerantal på Danmarks 

Statistik. Endvidere kan vi konstatere, 

at nye lokalarkiver er blevet 

medlem af SLA i områder med 

”lokalarkiver i en tidligere kommune” 

(før 2007)! Det er således 

nødvendigt, at mange lokalarkiver 

ajourfører oplysningerne om deres 

indsamlingsområde til SLA. 

Kontingentsatserne for 2013 er steget med 2% i forhold til sidste år og ser således ud: 

Ekstraordinære medlemmer betaler mindste kontingentsats. 

Oversigten kan også ses på www.danskearkiver.dk. 

26 

Den udsendte kontingentfakturering 

er dog godt gennemarbejdet i overensstemmelse 

med de faktiske forhold, 

men dels skal lokalarkivernes 

vedtægter være aktuelle, dels vil en 

korrekt indberetning til SLA lette arbejdet 

i sekretariatet. Vi beder derfor 

arkiverne om at få ajourføringen 

på plads og fremsende reviderede 

vedtægter til SLA’s sekretariat. 

Vi glæder os til at høre fra jer. 

Op til 5.000 indbyggere 1.075 kr. 40-50.000 indbyggere 6.441 kr. 

5-10.000 indbyggere 1.758 kr. 50-60.000 indbyggere 7.612 kr. 




30-40.000 indbyggere 5.271 kr. Over 90.000 indbyggere 11.710 kr. 

 

Årsmøde 2013 afholdes weekenden den 5. og 6. oktober på 

Park Hotel i Middelfart som de to seneste år. 

Slå allerede nu et stort i kalenderen! 

Indkaldelse til generalforsamling 2013 og indbydelse til årsmødet 

udsendes i midten af august.

Kredsmøde 2013 afholdes lørdag, den 20. april 

kl. 10 15 - 16 i SLA’s lokaler, Andkærvej 19, Vejle. 

Tilmelding bedes foretaget til sekretariatet på sla@lokalarkiver.dk 

eller på telefon 7584 0898. 

Tilmeldingsfrist: 11. april 2013 

Program: 

10:00 Ankomst, velkomst, kaffe/te og brød 

10:15 Status på Arkibas – CopyDan forhandlingerne – samarbejde med ODA – CMS-hjemmesidesystemet – 

kulturstatistikken – Arkivernes Dag m.m. 

Jørgen Thomsen, formand for SLA og Arkibas ApS og 

Dorthe Søborg Skriver, direktør i Arkibas ApS 

11:15 DigDag.dk, som er en foreløbig udgave af den 

webportal, som skal demonstrere, hvad DigDagdatabasen 

er og kan. Den fungerer således som et 

”proof of concept” for, hvad man kan få ud af data, 

men viser ikke alle muligheder. 

Se i øvrigt artikel i OmSLAget nr. 4, 2012. 

Arkivar Peter Korsgaard 

Kort og Matrikelstyrelsen 

12:00 Frokost 

13:00 Nyt fra arkiverne, hvor arkiverne opfordres til at tage ordet og dele oplevelser og initiativer 

med deltagerne. 

Ønske om indlæg bedes meddelt sekretariatet sammen med tilmeldingen og et kort notat om indholdet 

afleveret ved kredsmødet til brug for den efterfølgende reportage i OmSLAget. 

14:00 Kaffe/te og kage 

14:30 Verdenskrigens Danske Billeder, 1914 - 1918 

Af de mange millioner, der deltog i 1. verdenskrig var adskillige 

tusinde danske. De kom fra det danske mindretal i Slesvig og gjorde 

tjeneste i den preussiske hær og marine. Denne bog rummer godt 

100 fotografier optaget eller samlet af danske deltagere i krigen, og 

de stammer fra arkiver og privatsamlinger i Sønderjylland. 

Bogen var blandt de fem nominerede som årets historiske bog 2012. 

Claus Bundgård Christensen, forfatter og 

lektor i historie ved RUC 

15:15 Kort strække-ben pause 

16:00 Afslutning 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes. 

27 

Tekst og billede hentet på 

www.DigDag.dk 

Tekst og billede hentet på 

historie-online.dk, nyhedsbrev uge 2.

Arkivuddannelsen udbydes af: 

• Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt 

• de enkelte kredse, samvirker og kommuner. 

28 

 

 

SLA Fyn 

Modulkursus 4, dag 2: Formidling af arkivets 

viden 

Tid: 9. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) – ændret 

Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole 

Vesterågade 60, Nr. Broby 

Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 

300 kr. for SLA og ODA medlemmer 

500 kr. for andre 

Tilmelding: Hans Odde Poulsen 

e-mail: hansodde@gmail.com 

Tlf.: 2536 3129 

Seneste tilmelding: 21. februar 

SLA Fyn 

Modulkursus 3, dag 1: Modtagelse, håndtering og 

registrering af billeder 

Tid: 9. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) – ændret 

Øvrig information – se SLA Fyn overfor. 

Paraplyen 

Lokalsamvirket i Kalundborg Kommune 

Modulkursus 1: Arkivadministration 

Tid: 6. og 13. marts kl. 10:00 – 16:00 

(2 onsdage) 

Sted: Raklev Sognegård 

Elledevej 57, Kalundborg 

Pris: Gratis for medlemmer af Paraplyen 


1.000 kr. for andre 

Tilmelding: Anne Christensen 

e-mail: anvil@mail.dk 

tlf.: 5885 5173 

Seneste tilmelding: 26. februar 

Modulkursus 4: Synliggørelse og formidling 

Tid: 8. og 15. april kl. 10:00 – 16:00 

(2 mandage) 

Sted: Alhuset Kibæk 

Kastanie Allé 27, Kibæk 

Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 


Tilmelding: SLA sekretariatet 

e-mail: kd@lokalarkiver.dk 

Seneste tilmelding: 2. april 

LASS, Sønderjylland 

Modul 3: Modtagelse, håndtering og registrering af 

billeder 

Tid: 13. og 14. april kl. 09:00 – 15:00 (lørdag/søndag) 

Sted: Landsarkivet for Sønderjylland 

Haderslevvej 45, Aabenraa 

Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes. 

Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 



Afregning: Kontant ved kursusstart 

Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS 

e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk 

Seneste tilmelding: 29. marts 

LANA, Nordjylland 

Modulkursus 2: Modtagelse, håndtering og registrering 

af billeder 

Tid: 9. og 19. april kl. 10:00 – 16:00 

(tirsdag og fredag) 

Sted: Kulturstationen i Skørping 

Sverriggårdsvej 4, Skørping 

Frokost: Medbring selv. 

Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA, 



Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping 

e-mail: rafaelsen@mail.dk 

tlf.: 9839 1671 


 

Modulkursus 4: Synliggørelse og formidling 

Tid: 16. og 23. april kl. 10:00 – 16:00 

(2 tirsdage) 

Sted: Sognegården ved Sankt Lukas Kirken 

Sankt Lukas Kirkeplads 1, Aarhus 

Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 


Tilmelding: SLA sekretariatet 

e-mail: kd@lokalarkiver.dk 


 

Vedr. centrale Arkibas kurser i SLA sekretariatet, Andkærhus, Vejle – se www.arkibaskurser.dk. 

Vedr.decentrale Arkibas kurser – kontakt Dorthe Søborg Skriver, tlf.: 7640 1380, e-mail: dss@arkibas.dk. 

Vedr. billedscanningskurser – se www.arkibaskurser.dk 

I øjeblikket er der kun få ledige pladser på planlagte Arkibas- og billedscanningskurser. 

De planlægges dog løbende. 

Ret til ændringer forbeholdes.

OmSLAget nr. 1 - Sammenslutningen af lokalarkiver

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

OmSLAget nr. 1 - Sammenslutningen af lokalarkiver

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?