Missions-Nyt nr. 2 - 2007 med billeder - Missionsfonden

missionsfonden.dk

Missions-Nyt nr. 2 - 2007 med billeder - Missionsfonden

Missions-Nyt

49. årgang, nr. 2 - Sommer 2007


Missions-Nyt

49. årgang, nr. 2 - Sommer 2007

Ansv Ansvar Ansv Ansvar

ar arsha ar sha shavende sha ende udgiv udgiver udgiv er er: er

Missionsfonden af 4/5 1964

Harpevej 14

DK-3650 Ølstykke

Telefon 47174040 - Fax 47174018

mfond@mail.dk

www.missionsfonden.dk

Giro 613-9450

Bank 9570-0006139450

ISSN: 0903 2312

Redaktion og layout:

Svend Lohse

Tryk:

Trykkeriet Friheden ApS, Thisted

Missions-Nyt Missions-Nyt udkommer 4 gange om året

og sendes gratis til fondens brugere og alle,

som måtte ønske det.

Missionsfonden foretager en overordnet vurdering

af det indkomne materiale til hvert enkelt

blad, men artiklernes indhold, udtrykte

holdninger og formuleringer er på skribenternes

eget ansvar.

Indhold

Side 2

3

3

7

10

12

13

15

17

19

21

23

25

26

29

32

35

Leder: Det hellige alternativ

Paraguay, Musikskolen ASAF

Irland

Kenya

Missionsrejse til Indien

På vej til Brasilien

Ooty i Indien

Albanien

Hilsen fra Japan

Centralasien

Thailand

Hjælp Indiens børn

Kinas kristne minoritet vokser

Missionshjørnet: ‘Hvad er i vente?’

Nye regler for skattefradrag

Missionsadresser

Missionsfonden af 4/5 1964

Missionsfondens bestyrelse:

Elly Lohse Bruun - e.bruun@mail.dk

Fagotvej 13 A, 2730 Herlev,

telefon 44917009

Karl Kühn - skkuhn@mail.dk

Strandvej 21, 6280 Højer,

telefon 74782015

Kenneth Kühn - alken@tiscali.dk

Bendstrupvej 5, 2650 Hvidovre,

telefon 36770798

Erna Nielsen

Bråderhøj 5, 3500 Værløse,

telefon 44480581

Christian Petersen - ec@paradis.dk

Sandholtvej 4, 2650 Hvidovre,

telefon 36770688

Gardar Ragnarsson - gardar@mail.dk

Lemkær 4, Kirke-Hørup, 6470 Sydals

telefon 74416092

Birthe Steffensen - bvibeke@yahoo.dk

Fortunavej 82, 8900 Randers

telefon 86217385

Administration og regnskab:

Svend Lohse, Harpevej 14, 3650 Ølstykke

Sommer 2007


Leder:

af af Kenneth Kenneth Kühn

Kühn

Det Det Det hellige hellige alternativ

alternativ

Nutidens mennesker accepterer ikke absolutte

normer for, hvad der er rigtigt eller forkert.

Netop denne livsindstilling er en stor

udfordring for os som kirke. Hvordan skal

vi lære mennesker at følge Jesus uden at

lære klare principper for, hvordan man skal

leve som en kristen? Er det tid til at lade

trompeten give klar lyd og lave korstog for

en radikal kristen livsstil?

Evangeliet er først og fremmest et budskab

om indre forvandling. Hvis kristenlivet ikke

udspringer af et fornyet sind, bliver det en

påtaget kulturel levevis, som let kan relativiseres

og diskuteres. Discipelskab, som et

veldefineret livsstilskoncept og hellighed

som et regelret spørgsmål om rigtigt og forkert,

ender i lovreligion og en kontrollerende

moralisme, som er fremmed for evangeliet.

Jesu liv repræsenterede et helligt alternativ

til dette. Hans hellighed var ikke centreret

om at afstå fra ‘det forkerte’ men om at

leve i Guds vilje. At blive en discipel af ham

er at starte en personlig vandring med

Kristus, som fornyer vort indre menneske

og derved lærer os at genkende det gode.

Kun gennem åbenbaringen af Guds godhed

i Kristus mødes menneskets dybeste

længsel, der leder til sand omvendelse og

indre forvandling af varig karakter.

Må hjertet i vores mission altid være at formidle

indsigt i Guds vilje - det gode, velbehagelige

og fuldkomne.

Kenneth Kühn

Paraguay

af af Laura Laura og og Bengt Bengt Axell

Axell

Musikskolen ASAF startede i 1996 på initiativ

af missionær Laura Axell og hendes

argentinske svigersøn, musiklærer Alberto

Malisani.

Musikskolens spæde start foregik i kirkens

lokaler, men snart var der så mange elever,

at det var nødvendigt at leje et større

sted til skolen. Et hus lige ved siden af kirken,

der egnede sig vældig godt til formålet,

blev udbudt til leje, så der var ikke

meget at betænke sig på, og huset blev

herefter hjemsted for musikskolen. Vi

havde fundet ud af, at musik er et fint redskab

til at samle mennesker fra forskellige

samfundslag, kulturer og sproggrupper.

Gennem et svensk PMU-projekt (Pinsemissionsk

udviklingssamarbejde), blev det

senere muligt at skaffe skolen flere musikinstrumenter

og undervisningsmaterialer.

Fortsættes næste side

Sommer 2007 Side 3


Efter næsten 10 år med utrolig mange

aktiviteter i dette hus, fik vi besked på,

at ejendommen skulle sælges, da ejeren

var kommet i stor gæld. Huset havde

allerede da været til salg en tid til en

pris af 150.000,- dollar, men vi fik så tilbud

om, at vi kunne købe ejendommen

for 100.000,- dollar. Ejeren fik et tilbud

af en araber, der tilbød at købe ejendommen

kontant for 50.000,- dollar. Han

havde planer om at åbne et kasino (spillebule)

i ejendommen. Da vi havde lejet

huset i så mange år, fik vi heldigvis førsteret

til at købe ejendommen, der meget

praktisk ligger lige ved siden af kirken,

og hvor også flere at kirkens andre

aktiviteter efterhånden har til huse.

På en eller anden måde fik vi tro på, at

Herren ville give os denne bygning, så

vi bad Ham hjælpe os til at gøre dette,

tilsyneladende helt umulige køb, muligt.

Vi havde jo så meget brug for disse lokaler,

og det var næsten ikke til at bære,

at disse rum, som har været til så stor

velsignelse for menighedens arbejde,

nu skulle forvandles til et sted med støjende

musik, hvor folk mister både

penge, anseelse og værdighed. Vi skrev

et brev om dette til vor gode ven og for-

Blæserne spiller sammen med kirkens kor

Side 4

Musikskolen ligger lige ved siden af kirken

henværende medarbejder Birthe Grønninger

fra Evangelieforsamlingen på Worsaaesvej i

København. Hun kender til arbejdet og forstod

med det samme, hvor vigtigt dette køb var for

musikskolens videre arbejde, hvor også børn

og unge og ældre fra de allerfattigste slumkvarterer

kan lære at spille på et eller flere

instrumenter og opleve en ny og anderledes

fremtid. I musikkens verden er det ikke vigtigt,

hvem man er, men om man kan skabe fin musik,

fungere i en gruppe eller i et orkester.

Denne udfordring er også med til at holde

unge væk fra gaden, da de får et andet og

mere givende mål at stræbe efter. Unge, der

før følte livet som meningsløst, oplever at de i

stedet får selvtillid og håb.

Birthe fortalte om det til sin menighed,

og hun kontaktede også Missionsfonden

og flere andre, der kunne tænkes

at være interesserede i at hjælpe

med dette køb. Ejendommens pris på

50.000 dollar med en udbetaling på

20.000 dollars er meget under ejendommens

værdi, så på den måde er det også

et udmærket køb.

Missionsfonden var de første, der reagerede

positivt, og de sendte et fint

Sommer 2007


startbeløb. Efter dette fulgte menigheden

på Worsaaesvej trop fulgt af menigheden

i Vejle og nogle privatpersoner.

Menigheden i Haderslev kom også

med, samt en svensk menighed i Västra

Frölunda. På den måde lykkedes det at

samle udbetalingen, så vi kunne købe

ejendommen inden udgangen af år

2006. Et køb som ville have været umuligt

i vores egen kraft. Ejendommen er

købt i kirkens navn og tilhører kirken i

Asunción.

Efter dette har det været vældig spændende

at se, hvordan Gud ville hjælpe

os med at skaffe det resterende beløb

på ca. 30.000 dollar, som skal betales i

rater over 18 måneder, hvoraf første afbetaling

var i januar. Vi fik nu besked

fra PMU i Sverige, at de ville give 6.000

dollar til købet mod, at de måtte benytte

et dobbelt lokale til kontor for alfabetprojektet,

som menigheden også deltager

i, et projekt der giver analfabeter i

landet mulighed for at lære at læse. Med

disse penge er der nok til de første syv

rater af de i alt 18 rater, som hver især

er på 1.775 dollars. Herefter venter vi

med spænding på, hvad Gud kommer

Musikskolens hornorkester øver

Orkesteret giver koncert på et

konferencecenter i Asuncion

til at gøre, så skolen kan blive betalt i rette tid

til hans ære.

For os har det været en speciel oplevelse at

se, at Gud også virker på den måde, og vi

tror også, at Birthe blev overrasket over, hvordan

Gud brugte hende i denne sag. Vi er så

taknemmelige for alt dette, så med disse linier

vil vi sende menighedens, musikskolens og

vores varmeste tak til alle, der har været med

til at give en gave, så vi har kunnet købe skolen.

Også til alle jer, der måske vil hjælpe med

et bidrag, så den resterende del af afbetalingerne

kan betales til tiden, vil vi udtrykke

en stor taknemlighed.

Tusind tak kære venner! Må Gud velsignelse

hvile over jer alle, der har været

med til at bede for dette projekt og

været med til at købe bygningen. Gud

er trofast, og det er en drøm, der er gået

i opfyldelse. Dette kunne være blevet

stedet, hvor der var vilde slagsmål, høj

musik, fulde folk og kriminalitet, men i

stedet strømmer der forsat kristen musik

ud af denne ejendom. Mennesker

kan gå ind på skolen, hvis de har brug

for nogle, der vil lytte og bede for dem.

Fortsættes næste side

Sommer 2007 Side 5


Side 6

En koncentreret guitarelev

En meget koncentreret pianoelev

Også her skal ‘tungen være lige i munden’

Udover at skolen beriger kirkernes musikliv,

er den også til stor velsignelse for specielt

teenagerne og de unge fra slummen, der ellers

ofte er uden håb for fremtiden. Det er også

Musikskolens guitarværelse

Et af øvelokalerne

stedet, hvor disse unge kommer til tro

på Herren, hvorefter de er med til at

evangelisere, når kirkens orkester afholder

koncerter i supermarkeder og på

byens torve og veje. Skolen giver også

husly for tilrejsende på vore konferencer.

Vennerne her er meget taknemmelige

overfor det skandinaviske pinsefolk for

denne fantastiske gave, som de aldrig

selv ville have haft mulighed at købe,

så de sender hilsner fra Hebræer brevet

6:10 ”For Gud er ikke uretfærdig,

og han glemmer derfor ikke jeres arbejde

og den kærlighed, I har vist ham

ved at hjælpe de kristne.”

Kærlig hilsen Laura og Bengt Axell

Sommer 2007


Irland

Af Af T TTony

T ony og og Agnete Agnete Simpson

Simpson

På et af vores møder for nogle få uger siden

bad Bob om at sige noget. Bob og hans kone

har været i vores kirke i over 20 år og har

altid været hjælpsomme, når de kunne. Men i

en del år havde Bob haft noget af en ‘åndelig

ørkenvandring’. Kun i de sidste få måneder

har Gud gjort noget nyt, og Bob er igen blevet,

som han var for år tilbage. Bob forklarede,

at han på vejen til mødet var blevet berørt

af alle de mennesker, han havde set på

gaden på den tid, folk som bare drev omkring

eller var på vej til alle mulige tvivlsomme forlystelser

- nogle som måske aldrig ville komme

hjem mere, men ende i floden! Netop dér på

mødet havde Bob fået det på hjertet, at han

skulle tage ud på gaden hver søndag aften

og synge evangeliske sange i en halv time før

mødet.

Som sagt så gjort. Bob går og synger hver

søndag aften - synge har han altid kunnet.

Han går også ud, når det regner, og står hvor

der er lidt læ! Som regel er der en eller to

andre, der tager med for at hjælpe. For 3-4

uger siden kom en mand, Noel, med Bob

til mødet, og han er begyndt at læse bibelen

og er kommet to gange om ugen

lige siden.

I forrige brev fortalte vi om 2 børn, Dillon

og Rebekka, fra et meget vanskeligt byområde,

samt om deres bedstemor,

som havde lært dem om Jesus. For 2-3

uger siden kom børnene til os og var

aldeles ulykkelige, fordi bedstemor var

på hospitalet med mange alvorlige komplikationer

efter en operation. Familien

havde være tilkaldt i de sidste 2 dage,

da det ikke ventedes, at hun ville overleve.

Vi bad sammen med børnene om,

at Gud ville gribe ind og helbrede deres

elskede bedstemor. Dagen efter kom 2

glade børn og fortalte, at der lige havde

været telefonbesked fra hospitalet, at

hun var uden for livsfare og i bedring.

Et livsforvandlende Guds værk går stadig

frem blandt sigøjnerne i store dele

af verden. For nyligt havde vi besøg af

Jack Boyd, en af lederne blandt de kristne

sigøjnere i England. Han fortalte om

nogle af de rejser, han jævnligt foretog

til de centralasiatiske stater (i forhenværende

USSR). I en af de muslimske

stater spurgte han en af arbejderne dér,

som havde vundet mange af muslimerne,

om hvordan han bar sig ad med at

evangelisere muslimer. „Jo, der er ganske

let og enkelt,“ lød svaret. „Jeg beder

for deres syge, og når de bliver helbredte,

fortæller jeg dem om Jesus!“

Muslimerne er også begyndt at komme

til Irland. Nogle af dem kommer fra et

muslimsk land på Afrikas Horn. Det er

et land, som er helt lukket for Evange-

Bob med sin kone Claire Fortsættes næste side

Sommer 2007 Side 7


Side 8

Tony hos sigøjnerprædikanterne fra England.

Der er Jack Boyd i den ternede skjorte i forgrunden.

liet, samt et land hvor der i en årrække har

været krig, kaos og anarki. I løbet af det

sidste års tid kom en meget intelligent ung

kvinde derfra som flygtning og bor med side

2 små børn bare 2-3 minutters gang fra os.

Nula (opdigtet navn) har arbejdet for forskellige

humanitære organisationer for

fremme af almene menneskerettigheder,

noget som absolut ikke respekteres, hvor

hun kommer fra. For 1½ år siden udtalte

Nula sig offentligt mod drabet af en udenlandsk

humanitær arbejder, som blev skudt

i landet - som så mange er blevet! Derefter

blev Nula nødsaget til skyndsomt at

flygte med sit lille barn. Hendes næste barn

blev født her i Irland, hvor hun nu har opholdstilladelse.

Nulas mand arbejder også indenfor samme

menneskerettighedsorganisationer. En af

hans nære kolleger blev skudt for 2 måneder

siden. Nula ansøger de irske myndigheder

om familiegenfore-ning, så hendes

mand kan komme her. Men han er ikke

alene. Hans første kone døde fra 2 børn,

Desuden har han Nulas søsters

6 forældreløse børn.

Børnenes far blev skudt for

4 år siden for øjnene af sin

kone. Hun fik et hjerteanfald

og døde senere af chocket.

Sådan hører vi beretninger

om den ene efter den anden

i den allernærmeste familie.

For et par måneder siden var

Nula meget bekymret. Hun

havde lige talt med sin mor i

telefonen og fået at vide, at

hendes 17 årige bror var blevet

syg af tarmslyng og var

svulmet op som en ballon.

Der kunne ikke gøres noget

på hospitalet om natten, men

en læge sagde, at han behøvede en flere

timers operation næste dag - hvis han altså

overlevede så længe! Vi sagde til Nula, at

vi ville bede om et guddommeligt indgreb,

og vi ville sende bud til andre om at bede.

Næste dag var der bedre nyheder. Broderen

var i bedring og behøvede ingen operation.

To dage senere var han helt rask.

Nula giver Gud æren for bønnesvaret. Vi

har set en del af disse elendigheder på

internettet sammen med Nula. Men de fleste

andre steder i verden ved folk kun lidt

eller intet om, hvad der foregår dér. Det er

åbenbart ikke hvad som helst, der udvælges

til den information, som kaldes ‘nyhederne’!

Siden den tid er drab og vold og krig og

kaos i det land tiltaget voldsomt. En storby

med flere millioner indbyggere bliver mere

og mere ødelagt, og store dele er jævnet

med jorden, og der er udbrudt kolera. Tusinder

er dræbte, og folk flygter i panik -

de fleste ved ikke hvorhen. Nula hørte se-

Sommer 2007


nere gennem en anden kontakt, at hendes

nærmeste havde måttet flygte fra byen. I flere

uger vidste hun ikke, om de var i live. Endelig

fik hun telefonkontakt med sin mor. Frygtelige

nyheder. Det var svært at få vand eller mad,

og børnene ville ikke spise af skræk! Nulas

svigerinde var højgravid og var faldet så slemt,

at barnet blev født og døde. Netop nu havde

hun blodstyrtninger og var ved at forbløde. Der

var slet ingen læge eller medicin, og Nulas mor

måtte bare gøre, som hun bedt kunne. Det

værste var, at Nulas mand var blevet alvorligt

syg, og de havde måttet efterlade ham et andet

sted.

Nula var hos os, da hun fik den besked. Vi

græd sammen, og så bad vi, og vi fik bønnekæden

i gang med det samme. Næste dag

hørte vi om bønnesvar. Blodstyrtningerne var

Nula på besøg hos os med sit yngste barn

ophørt og Nulas mand var i bedring. Der

er dog stadig brug for forbøn, da de er

omgivet af livsfarer på alle sider.

Nula har fået en bibel på sit eget sprog.

Da hun hørte at vi havde en sådan, bad

hun selv om den. Og hun læser i den.

Mere ved vi ikke, og vi må gå forsigtigt

frem og kun følge Helligåndens ledelse.

I det land hun kommer fra betyder det

døden, om det opdages, at nogen har

forladt Islam. Muslimer er jo blevet oplærte

i, at Gud ikke er gift og derfor ikke

kan have en søn - selv om de regner

Jesus for en profet. Men vi beder om, at

Jesus vil åbenbare sig for hende på en

måde, som hun kan forstå. Nula har stor

indflydelse på mange andre muslimer fra

samme nation, som også er her. I tidens

løb har Gud givet os anledninger til at

hjælpe på forskellige praktiske måder,

og det vi ikke kan, formår Gud. Vi beder

ikke alene for familiens beskyttelse, men

også om, at Gud vil åbenbare sig for

dem, og gøre dem rede til at åbne sig

for Evangeliet.

Netop som disse linier skrives, kom Nula

og fortalte, at der lige var noget af et

ophold i de værste krigshandlinger. Familien

havde være i stand til at flytte

hjem igen. Rundt omkring var alle husene

enten ødelagte eller totalt udplyndrede

for alt. Men deres hus, midt i det

hele, var urørt, og intet var taget! Mon

ikke det er Gud, der taler!

Fortsæt at bede for os og arbejdet her

og for en ejendom til menigheden samt

en indgang for Evangeliet også blandt

muslimerne, som er kommet hertil. Gud

formår.

Kærlig hilsen Tony og Agnete

Sommer 2007 Side 9


Sidst, vi skrev en hilsen til Missions-Nyt, fortalte vi, at vi

netop havde fået skriftlig byggetilladelse fra kommunen

til at opføre det nye værksted, som skal bruges til

produktion af tagkonstruktioner til kirker, børnehjem med

mere. Siden da er byggeriet skredet godt frem.

For os er det et mirakel, at vi fik byggetilladelsen i november,

for vi har netop hørt, at regeringen har stoppet

for godkendelser af nye byggerier på grund af korruption,

så der det sidste halve år ikke er godkendt

et eneste byggeri her i Eldoret! Og når vi regner ½

år tilbage, så kommer vi til november. Det vil sige, at vi

fik godkendt vores byggeri i absolut sidste øjeblik! Gud

er stor!

På nuværende tidspunkt er vi ved at slå lofter op, hvilket

er en del af lydisolationen. Dernæst kommer arbejdet

med at sætte glas i vinduerne, elarbejde, rørlægning,

udluftning, en elevator, som skal bruges til at løfte

materialer op og ned fra kælderdelen (lager), malerarbejde

og en port skal laves og monteres. Der skal også

Side 10

Kenya

af af Bir Birgitte Bir gitte og og Sør Søren Sør en P PPeder

P eder edersen edersen

sen

Værkstedsbygningen set indefra. Loftet er ved at blive sat

op. Der er kælder under cirka halvdelen af bygningen

Manden på billedet er John. En

trofast og ærlig fyr, der hjælper

os med en del administrative

opgaver. Bl.a. holder han styr

på de fleste andres lønninger.

udføres en lydtest, så ingen

borgere kan komme og påstå,

at vi generer dem med larm.

Endelig skal der lægges gulv.

I Kenya er der rigtig mange forskellige

kirkeretninger lige fra

babtistkirker, metodist-, pinseog

lutherske kirker og så videre.

Da vi stærkt oplever, at

vi skal hjælpe alle Guds folk,

har vi hjulpet rigtig mange forskelligekirkeretninger/organisationer

med fortrinsvis at

bygge kirker men også skoler,

børnehjem og bibelskoler. Noget

nyt er, at vi også i år har

kunnet hjælpe med at bygge et

børnehjem i Sudan med plads

til 100 børn samt en skole

samme sted. Indenfor mange

af disse kirkeretninger er der

Fortsættes næste side

Sommer 2007


kun 1½ til 2%, som har permanente kirkebygninger.

Resten samles under et træ, i

en skole eller andet lejet lokale eller under

den åbne himmel. Så selvom vi i fremtiden

i det nye værksted vil kunne hjælpe med

flere hundrede kirker om året, vil behovet

stadig være enormt, da der er 35 millioner

mennesker i Kenya.

Vi takker Gud for, at Han har åbnet dørene,

og vi har fået kontakter, hvor vores tjeneste

falder ind i et større puslespil, hvor målet

er, at mennesker hører evangeliet og

oplever Guds kraft til frelse, befrielse og

lægedom. For nogle få måneder siden var

Søren på besøg i en menighed, hvor vi sidste

sommer hjalp med at udvide kirken. Inden

vi byggede første halvdel af kirken, var

der 200 i menigheden. Nu er de oppe på

600 i menigheden.Det er en stor glæde for

os at se, at mange menigheder blomstrer

og vokser, når de har fået en kirke. Og det

giver os nye kræfter, når kampene står på.

Vi er ikke i Kenya blot for at se fysiske bygninger

komme op her og der, men for at

disse bygninger skal være redskaber til, at

mennesker bliver mødt af Gud og forvandlede.

At vi er nået så langt med værkstedet er

Værkstedbygningen set

udefra.

Vi udnytter grundens

naturlige skråning

til etablering af

kælderfaciliteterne til

bl.a. lagerrum

for os helt fantastisk. Det er

et vidnesbyrd om Guds store

trofasthed og almagt. For 4

år siden havde vi endnu ikke

en grund, men på fantastisk

måde bekræftede Gud, at vi skulle købe

den grund, som vi bygger værkstedet på.

Og i rette tid kom midlerne. Og siden da er

midlerne kommet til, så vi har kunnet bygge

mur og er kommet så langt, som vi er. Gud

er i sandhed en stor Gud.

Flere ting er blevet dyrere, end vi først regnede

med, så derfor mangler vi stadig små

200.000 kr til færdiggørelsen af værkstedet.

Tak for forbøn for at vi må få midler til

at færdiggøre værkstedet, at vore modstandere

må bøje sig i ærefrygt for Gud og Hans

værk og om Guds beskyttelse af os, vore

kenyanske medarbejdere og materiel/bygninger,

og at vi fortsat må opleve bygningerne

blive redskab først og fremmest til

menneskers frelse.

Vi ved, at om vi stod alene, så ville arbejdet

ikke lykkes. Men vi er alle dele af Kristi

legeme. Ikke alle kan rejse ud, men forbøn

og økonomisk, moralsk og åndelig støtte

er lige så vigtige funktioner, når det gælder

missionsarbejde.

Gud velsigne hver enkelt af jer.

Kærlig hilsen

Birgitte og Søren Pedersen,

Sommer 2007 Side 11


Missionsrejse

til Indien

Jeg takker Gud for endnu en tur til Indien.

Denne gang i 40 dage i marts/april

måned. Alt gik godt. Det var første gang

i mere end 30 år, at jeg rejste uden Kimmie.

Hun gik hjem til Herren den 8. november.

I Himlen har hun det godt! Vi

bad til det sidste om, at Gud måtte rejse

hende fra sygelejet. Hun havde store lidelser

på grund af en stor kræftsvulst

under maven.

På trods af sygdommen var hun ved

godt mod og havde mange åndelige

oplevelser lige til det sidste. På et tidspunkt

spurgte Kimmie Herren, om Han

vidste hvor mange smerter hun havde.

Han svarede hende, at det gjorde Han,

da tornekronen blev presset ned over

Hans hoved og alle smerterne ved korsfæstelsen.

Mange gange så hun

hospitalsværelset fyldt af engle, og så

dem endog danse, når vi bad til Herren.

En ting, som jeg ved, lå Kimmie meget

på sinde i dette sidste halvår af hendes

liv var, at jeg må fuldføre løbet. Det lovede

jeg hende også, den sidste nat

som jeg fik lov at tilbringe på hospitalet,

før hun døde om morgenen. Jeg tænker

at fortsætte med at rejse over hele

jorden med de gode nyheder om, at

Jesus frelser, helbreder og gør al ting

godt.

Inden jeg tog af sted på missionsturen

til Indien, gav Herren mig det ord, at jeg

blot skulle fortælle dem, at Jesus elsker

dem. Det er jo et let buskab at bringe;

men når vi tænker på det, erkender vi,

Side 12

af af P PPeter

P eter Christensen

Christensen

Alle tog imod Jesus

at Gud ikke blot taler om kærligheden. Han

handler også på den. Det betyder, at Han ikke

efterlod os i synden men tog staffen på sig og

blev til synd, så vi kunne blive Guds retfærdighed

i Ham (2.Kor. 5:21).

Når jeg i stilhed forkyndte og forklarede evangeliet,

så simpelt som muligt, var der mange,

der omvendte sig til Gud og modtog Jesus som

frelser og Herre i deres liv. Det skete næsten

dagligt, at nogen lod sig frelse. Det er så vigtigt,

at gøre budskabet let forståeligt, når vi

taler til dem, som ikke kender Ham. Endog

mordere og kriminelle omvendte sig, når jeg

forkyndte evangeliet sammen med de kirker,

der havde inviteret mig.

Vi forkyndte med store højtaleranlæg ude i tæt

Undervisning i evangelisation

Sommer 2007


eboede byområder og i landsbyer. Ap.

Ger. 26:18 siger: „for at åbne deres øjne,

så de må omvende sig fra mørke til lys, fra

Satans magt til Gud, for at de kan få

syndernes forladelse og arvelod sammen

med dem, som er helligede ved troen på

Mig“. Dette bibel citat beskriver præcis det

der sker. Mange af dem, der modtager

Jesus ved disse evangelisationsmøder, ved

intet som helst om kristendom og lever deres

liv i tilbedelse af afguderne og

dæmonerne.

Et sted besøgte jeg en fabrik, hvor de laver

T-shirts og arbejder fra 8 om morgenen

til 8 om aftenen. Indehaverne tillod, at

de brugte den sidste time en aften med at

deltage i et møde. Da jeg spurgte dem om

de ønskede, at modtage Jesus som Frelser,

var der først ingen der reagerede - men

så var der alligevel 2-3 stykker, der løftede

hånden, og så løftede lige pludseligt hele

flokken hånden, for at tilkendegive, at de

ønskede at tage imod Ham. Vi kan ikke

bebrejde dem, at de holder lidt tilbage, før

de beslutter sig til at ville følge Jesus. Prisen

for at blive en kristen er meget høj derude!

Der var mange anledninger til at undervise

Guds folk, bl.a. var der en dag arrangeret

en udflugt for en menighed, hvor der var

anledning til i 2 timer at undervise i evangelisation.

Jo hurtigere vi får de frelstes

nummer fuldtalligt, des færre vil blive fortabte!

Vær med til at bakke arbejdet op i forbøn.

Det betyder så meget, at der er nogen der

står bag.

Må Gud rigt velsigne dig i Jesu navn,

Peter Christensen,

GOOD NEWS GLOBAL OUTREACH

På vej til

Brasilien

Mit navn er Hannah Borup Mortensen.

Da jeg var 8 år, gav jeg Gud et løfte om, at

jeg ville være missionær. Jeg er nu lige fyldt

20 år og er på vej til Brasilien!

Kaldet til mission startede på en køretur

med min far. I bilen hørte vi sangeren Keith

Green. Min far fortalte, at Keith havde nået

mange mennesker med evangeliet verden

over gennem sine sange men var død i et

flystyrt i en ung alder. Dér i bilen gav jeg

Gud et løfte om at gå i Keith Greens sted,

hvis Han ville bruge mig, og fortsætte Keiths

arbejde med at forkynde evangeliet. Fra

den dag af, var det at være missionær min

største drøm. Jeg sagde som barn, at jeg

ville være omrejsende ‘syngemissionær’,

når jeg blev stor, som jeg kaldte det. Ligesom

Keith Green!

Da jeg oplevede kaldet, vidste jeg ikke, hvor

jeg skulle hen. Men at tage ud og hjælpe

de fattige og de hjælpeløse, har altid ligget

Fortsættes næste side

Sommer 2007 Side 13


mig på hjertet. Jeg bad til Gud, lige fra

jeg var 8 år, om at han måtte vise mig

hvor jeg skulle hen. Da jeg blev 12, viste

han mig, at det var Sydamerika. Da

jeg var 16, tog jeg på efterskolen Alternas

Sydamerika-hold for at lære Gud

bedre at kende og for at udforske kaldet

nærmere. Jeg regnede med, at Gud

ville bekræfte kaldet dér. Det gjorde han

helt klart også! Alterna var livsforvandlende!

Som hold hjalp vi en missionær i

Bolivia, som blev kaldt Mickey, og Bengt

og Laura Axell i Paraguay. Vi besøgte

et børnehjem i Argentina og et børnehjem

i Brasilien. De mennesker jeg mødte

på den tur, missionærer såvel som fanger

i Bolivas fængsler og mest af alt børnene

på børnehjemmene, gjorde STORT

indtryk på mig og forandrede mit liv fuldstændigt!

Gud gjorde noget i mit hjerte, da jeg

mødte de forældreløse børn og så de

dødspatruljer, som dræber gadebørn,

stå på Bolivias gadehjørner med geværer.

På børnehjemmene var der børn,

som var blevet seksuelt misbrugt, slået,

og en dreng som var handikappet som

baby, da hans mor havde smidt ham ud

af en lastbil, fordi han var uønsket. En

pige på 14 år gjorde særligt stort indtryk

på mig. Hun havde mistet begge

sine forældre og havde været nødt til at

bo hos to onkler, som begge havde misbrugt

hende. I en alder af bare 10 år

havde hun født en søn, og var derefter

blevet flyttet til børnehjemmet med sin

søn. Jeg kunne ikke tro det.

De ting jeg så og hørte dér, knuste mit

hjerte. Specielt fængselsvilkårerne. Når

forældre bliver indsat i Bolivias fængsler,

ryger børnene med! Der var ca. 30

indsatte men over 100 børn i de fængs-

Side 14

ler, vi besøgte. Vi fik fortalt, at om natten lånte/

lejede fangerne deres børn ud til hindanden

til sexuelt misbrug. Det var svært at forholde

sig til en så tragisk virkelighed. Der er over

100 millioner gadebørn i verden, og disse var

ikke engang gadebørn, eller forældreløse,

men indsattes børn. Så mange børn lider, og

det er min store længsel, at flere vil få kald til

at hjælpe dem.

Jeg blev klar over, at det var på denne tur, fik

jeg kaldet til at arbejde med slum- og gadebørn.

I starten af mit år på Alterna, før vi rejste

til Sydamerika, kom en ide til mig om, at man

via et omrejsende cirkus kunne fortælle børn

om Jesus. Kort efter dette var jeg til en gudstjeneste

i Stenlille Frikirke, hvor jeg er medlem.

Taleren var Kirsten Solveig Larsen, som

er missionær i Brasilien. Dér fandt jeg ud af,

at et sådant cirkus eksisterer, og jeg besluttede

mig for at tage til Brasilien og hjælpe til i

‘Cirkus Victoria’ (Cirkus Sejr). Gud ville dog

først, at jeg skulle tage et år på bibelskolen

Master Commission i København. Jeg ved nu,

at det blev et forberedelsens år for mig, for

Gud har brugt mig og bruger mig til stadighed

med de ting, jeg lærte dér. Det år ville jeg ikke

have været foruden!

I sommeren 2006 tog jeg så til Brasilien for at

I Sydamerika besøgte vi også Sao Paolo

med den berømte Kristusfigur

Sommer 2007


Fra mit ophold i Cirkus Victoria

hjælpe til i ‘Cirkus Victoria’ blandt slummens

børn. Jeg oplevede dér en stor overbevisning

om, at det er dét, jeg skal med mit liv, at det

virkelig er mit kald fra Gud, at jeg skal hjælpe

disse dårligt stillede, men utroligt dejlige slumog

gadebørn. Jeg rejser derfor tilbage til Brasilien

som voluntør fra den 25. juni 2007, og

bliver der i en tid. Jeg har endnu ikke kunnet

skaffe alle de nødvendige midler til det, men

måske kan denne artikel lægge dig på hjerte

at hjælpe mig til at blive i stand til at hjælpe

dem.

Når jeg ankommer til Brasilien, skal jeg først

på et 5 måneders kursus, hvor jeg skal lære

noget om kulturen og om børnene og om at

nå ud til disse mennesker. Derefter skal jeg

hjælpe til i det arbejde, som organisationen

‘Youth With A Mission’ har i Macapa blandt børnene

i det nordlige Brasilien.

Medarbejderne i YWAM er alle frivillige og

ulønnede. Jeg ønsker at være en af dem, som

er med til at gøre en forskel, for jeg har set,

hvordan Guds kærlighed forandrer liv. Jeg har

set hårde kvinder i bolivias fængsler bryde

sammen i gråd fordi Guds kærlighed rørte dem.

Jeg har oplevet at en klovn i Cirkus Victoria

pludselig kunne tale tegnsprog, så en døv pige

forstod evangeliet og tog i mod Jesus. Så stor

er Gud kærlighed, og meget mere har han til

de børn, og til dig. Gud giver af kærlighed.

Han ønsker at nå alle med evangeliet.

Guds kærlighed forandrer liv, og Gud

elsker dig. På forhånd tak for netop din

støtte, forbøn og interesse. Gud velsigne

dig rigt!

Jeg kan støttes gennem projekt 5967 i

Missionsfonden.

Hannah Borup Mortensen

Ooty i Indien

af af Esther Esther og og Sank Sankar Sank ar

Under vores nylige besøg i Danmark og

specielt i Græsted Frikirke har vi modtaget

megen opmuntring. Vi kunne føle,

at Gud binder vores hjerter sammen på

en måde som aldrig før. Lad os bevare

branden for Indien, lad os søge Gud,

hvornår vi end er sammen. Bed for Indien.

Vi er taknemlige for, at kirkens ledelse

gav os mulighed for at dele vores

hjerter til 3 møder og for, at I lagde ører

til mine lange taler. Tak for Jeres villighed

til at lytte til os og for at tage initiativ.

Vi beder om, at Gud vil hjælpe os til

Fortsættes næste side

Sommer 2007 Side 15


at holde den samme hastighed i vores

rejse sammen i dét at bygge Hans Rige

i Indien og i Danmark og videre ud.

Vi har søgt Gud for hans vejledning i

etablering af børnehjem og i relation til

den nuværende regerings planer for det

område, hvor grunden ligger placeret.

Vi fornemmer mere og mere, at Gud vil

gøre et mirakel med at få byggetilladelse

på grunden, selvom vi hører nogle helt

andre meldinger fra regeringens side om

netop dét geografiske område. Men vi

tror, at Gud, som gav os denne grund,

vil bane en vej, hvor der ikke er nogen

vej. Bed om, at vi må få tilladelse, så vi

snart kan begynde byggeriet.

Tegningerne for børnehjemmet er klar,

og efter at have forklaret vores situation

for de lokale myndigheder, har arkitekten

endelig søgt om byggetilladelse. Jeg

har lavet en aftale om møde med præsidenten

for området den 17. maj. Han

fortalte mig, at det tager 2 måneder at

få svar på ansøgningen. Bed om Guds

gunst.

Vi er netop gået i gang med alt, hvad vi

ved og forstår - i tro og forventning til

Gud om, at han vil gøre et mirakel for os

med at bygge børnehjemmet. Vi overlader

i Guds hænder, hvad der er uden

for vores kontrol. Han er en kraftfuld og

kærlig Far. Han vil gøre mirakler for os

venner. Lad os starte med at gøre vores

del og overlade resten til Gud med hensyn

til at bygge børnehjemmet.

Vi glæder os meget til at få Christel og

Leif Andreasen fra Græsted Frikirke på

besøg her i Ooty. De er nogle af vores

venner, som har stået med os i bøn og

økonomisk støtte igennem mange år,

Side 16

Leif Andreasen med nogle Gandhin Nager børn,

ved et tidligere besøg i Ooty

både da vi var i Danmark, og da vi rejste tilbage

til Indien. Bed for dem at forberedelserne

med at komme til Indien vil gå godt og for Guds

forsørgelse og ledelse på enhver måde.

Vi beder for en forøgelse at vores hjerters

kærlighed til Gud og til de ufrelste i Græsted,

Indien og videre ud. Vi tror, at der vil komme

en tid over familierne og kirken, hvor Gud vil

åbne himmelens døre for et indhold af ikke

bare finansiel overflod, men at vi ser Guds Rige

vil blive åbenbaret gennem os. Jeg tror, at Gud

har større planer for os, end vi tror og forestiller

os. Lad os gå hånd i hånd. Det er mine

tanker for kirken denne aften. Vi elsker Jer

alle og savner Jer.

Jeg har haft en bærbar computer de sidste 3

år. Den brød sammen for nylig, og jeg mistede

nogle data. Bed om, at vi må få gode computere

til kontorarbejdet. Vi har en stationær

computer, der er til reparation. Men selv derefter

vil den ikke være tilstrækkelig til alt det,

vi har tænkt at udvide vores brug af computere

til. Jeg tror, der vil blive en god løsning

for dette. Så hvis Herren leder dig, er du velkommen

til at gøre noget ved det rent praktisk.

Sommer 2007


Bed om, at kontoret må blive etableret med

kvalitetsudstyr som computer samt 2 mennesker

på fuldtid med kontorarbejde. Lige nu har

jeg en masse løben til møder med myndighedspersoner

omkring tilladelse til at bygge

børnehjemmet. Det er lærerigt. Fortsæt med

at bede for os!

Kærlig hilsen fra

Sankar og Esther, Paul og Princy

Albanien

af af Stella Stella Christtreu

Christtreu

„Altså er nogen i Kristus, er han en ny skabning.

Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet

til!“ (2 Kor 5:17) Dette var vores motto de

sidste 6 måneder på ‘Skolen for Bibelske Studier’

(SBS). Og vi har virkelig set at Gud har

skabt noget helt nyt.

Den første oktober 2006 startede ‘Ungdom

Med Opgave Tirana - Albanien’ et nyt bibelstudie

kursus med 3 elever: Klotilda Stojani

og ægteparret Sherry Ann og Tomor Gjeloshani

og 5 medarbejdere: Jeg fra Danmark

og Jeanette Buder fra Tyskland, Alison Gadsby

Gruppebillede fra SBS: Sherry Ann og Tomor,

Stella, Jeanette, Klotilda

fra England), Roza Doci og Margarita

Hoxha fra Albanien.

Formålet med SBS’en er at give eleverne

nogle simple værktøjer til at studere

biblens bøger én for én. Hver uge

gives der undervisning af skolens medarbejdere

eller gæstelærere med hovedvægt

på et historisk, litterær, teologisk

kontekst til bibelen. Derefter skal

eleverne selv studere videre. I denne

proces studerer eleverne hver bibelbog

5 gange igennem fra begyndelsen til

slutningen. Derved får de både et bredt

overblik over de store sammenhænge i

bibelen og også et mere detaljeret indblik

vers for vers. Dette selvstudie afleveres

til medarbejderne, hvor efter der

gives feed-back til eleverne. Dette kursus

er meget intenst både for elever og

lærere på grund af de store mængder

af læsestof, som skal gennemgås. Men

samtidig lægges et solidt fundament i forståelsen

af Gud, Hans væsen og Hans

plan i historien gennem sit ord.

I 1967 erklærede Albaniens daværende

leder Enver Hoxha (Hodja) Gud for død.

Derefter begyndte en systematisk udryddelse

af alle tegn på religion i landet.

Kirker og moskeer blev lukket, nedbrudt

eller lavet om til kulturhuse. Præster

og imamer blev sat af deres poster,

fængslet, landsforvist eller henrettet.

Bibler og Koraner og andet religiøs litteratur

brændt. En ny generation voksede

op uden at kende Gud. Samtidig

isolerede landet sig mere og mere fra

resten af verden, og det resulterede i

en ekstrem form for kommunistisk diktatur

og dyb fattigdom.

Fortsættes næste side

Sommer 2007 Side 17


Klotilda og Roza lytter spændt til undervisningen

Siden sommeren 1991 da evangeliet igen blev

forkyndt frit i Albanien, er den evangeliske kirke

vokset fra 5 til 20.000! Mange af disse nye

kristne er aktivt involverede i at dele evangeliet

med deres venner, lede menighederne og

se deres tro mere og mere få indflydelse på

det albanske samfund. Det er her Skolen for

Bibelske Studier passer så fint ind i det, som

Gud gør i landet. Et stærkt kendskab til Guds

ord vil udruste de troende med et klart værdig

grundlag at bygge en fremtid på.

Vores tre elever Klotilda Stojani, Sherry Ann

og Tomor Gjeloshani er alle rustede for en

spændende fremtid. Klotilda er medleder af

DTS’en i Tirana, og hvert år leder hun unge

troende i processen at blive Jesu disciple. Hun

Side 18

Undervisning i det fri på et gammelt

romersk amfiteater

er typisk for de unge nye ledere i Albanien

fuld af entusiasme, gå-på-mod og

tro.

Langsomt rejser en ny generation sig i

Albanien, som er hengivne til Jesus og

med den passion at se deres land forandret

og verden nået med evangeliet.

Men der er ingen sejr uden kamp. Også

i Skolen for Bibelske Studier måtte vi

igennem mange kampe i de kun 6 måneder

kurset varede.

Bare en uge før skolestart blev Sherry

Ann opereret. Herefter måtte hun daglig

skifte forbindinger og få renset såret.

Det var meget smertefuldt og umuliggjorde

at hun kunne sidde ned i mere

end få minutter ad gangen. Hendes

mand måtte hjælpe hende daglig i dette.

Netop som vi troede at såret var groet

fint sammen, viste det sig, at hun måtte

igennem endnu en operation og starte

forfra med behandlingen. I denne tid

råbte vi til Gud om helbredelse og styrke

og vejledning. Til sidst besluttede vi, at

Tomor og Sherry Ann måtte tage en

pause i undervisningen indtil hun følte

sig bedre. Det gjorde hun først efter juleferien.

Gennem bøn og mange overvejelser

blev det klart for os, at vi skulle fortsætte

skolen med kun én elev, Klotilda Stojani.

Indimellem inviterede vi andre til at deltage

i undervisningen, men de fleste

lange dage og nætter måtte hun selv

sidde med studierne. Det betød også at

jeg og min kollega Jeanette Buder måtte

påtage os mere undervisning. Gang på

gang stod vi foran udfordringer større

end os selv. Mange gange var det første

gang vi underviste i nogle af disse

bøger som: Hebræerne, Mosebøgerne

Sommer 2007


Fælles frokost i solen

og Kongebøgerne. Men Gud gav os visdom

og indsigt.

Gang på gang blev vi mindet om at Gud så

os: hilsner og bønner fra venner som stod

sammen med os. Pakker med alt muligt godt i

til at glæde os. Økonomiske gaver til at dække

husleje, telefon, mad, transport og kommunikation,

bl.a. også gennem Missionsfonden.

Selv gæstelærerne betalte selv deres rejse for

at undervise på skolen.

Der er mange bjerge i Albanien både fysiske

og åndelige. Nogle synes imponerende andre

frygtindgydende. De sidste 6 måneder så vi

mange ‘bjerge’ flytte sig. Andre står over for

nye bjerge. Netop nu har en nær ven sammen

med sin hustru og deres 3 små børn forladt

de trygge rammer i Tirana og bosat sig i

Kosovo for at lede en ny missionsskole. Denne

ven har tidligere været generalsekretær for

Evangelisk Alliance i Albanien og én af lederne

i sin lokale menighed i Tirana. Med en brændende

overbevisning om at Gud vil bruge albanere

til at sprede evangeliet til verdens

ende, især i lande med muslimsk baggrund,

har de taget et stort skridt i tro og startet

missionsskolen. Ligesom hos os starter denne

skole med kun én elev. Men vi har en stor Gud,

som gør store ting. Så vi vil følge disse venner

med stor spænding og i tillid til, at Gud vil

lede dem skridt for skridt.

Må Gud velsigne jer alle sammen og

inspirere jer i denne sommer ved stævner

og lejre.

Stella Christtreu

Hilsen fra Japan

De norske missionærer Olaug Hansen

og Aslaug Langåsdalen skriver fra Japan

efter et besøg af Karl Kühn og Kaj

Hansen, der hjalp til med renovering af

kirkencentret i Mikuni:

„Vi fortsætter arbejdet i Mikuni. Shiro har

fået stor visdom og kraft, og nu er taget

i kirken isoleret, nye plader og de sidste

lister lægges på idag, regner vi med.

Han holdt nok øje med hvordan I gjorde

det med centertaget. Vi har malet vindueskarme

og vægge indvendigt og er

begyndt udendørs. Nu skal vi slibe gulvet

og lakere, når det opfindsomme stillads

bliver taget ned idag.

På tirsdag skal vi slibe borde og stole

med sandpapir og give dem en speciel

lak. Vi bliver flere om det. Denne lak var

særdeles dyr, men farvehandleren, synes

nok vi var nogle underlige kunder,

der ikke havde så mange penge. Så han

tilbød en fin slags til ¼ af prisen. Bøtterne

var faldet ned under jordskælvet og kunne

ikke sælges til ordinær pris! Vi skulle

nok have malet mindst to vægge i centret,

men vi tror, vi nøjes med fronten,

som er mest medtaget, og i stedet for

Fortsættes næste side

Sommer 2007 Side 19


håndværkere så beder vi til, at Shiro og

Onoyama får mod til at klatre lidt.

Men vi ved ikke, om vi bliver klar til søndag

den 13. maj, hvor vi har planlagt at

holde mødene der. Men det får være. Vi

har heller ikke nok stole, men har sagt,

at alle må tage en pude med at sidde

på.

Der er stadig penge til de resterende

mest nødvendige reparationer, og vi vil

opmuntre vennene her til fortsat at gøre

en indsats og vi vil skrive om det igen i

nyhedsbrevet til Norge. For vi kommer

ikke uden om, at balkonen har stor betydning

på grund af stedets beliggenhed

ved vandet, og at en renovering er

nødvendig. Så selv om vi ikke har pengene

dertil i hånden, har vi jo løfter. Og

eftersom vi har fået et rigtig godt

håndværkertilbud, satser vi på, eventuelt

at låne af en beholdning, som er sat

af til noget andet. Vi har set Guds velsignelse

og forunderlige hjælp i forskellige

ting vedrørende dette sted, så vi vil

ikke begrænse Hans magt til at gøre

store ting fremover.

Vi er taknemlige for fortsat forbøn. Bed

om vor beskyttelse fra fjendens listige

angreb. Han er specielt ivrig for at så

tvivl og forvirring i brødre og søstre i

menigheden i denne tid. Vi behøver visdom

og åndelig klarsyn.

Hjertelig hilsen Olaug og Aslaug“.

Efterskrift.

Jeg havde ingen planer eller tanker om

at rejse til Japan, da jeg sidst på året

2006 ringede til de norske missionærer

Olaug og Aslaug for at bede dem skrive

lidt til bladets julenummer. Men da jeg

Side 20

Et opfindsomt stillads etableres

hørte om deres behov, og de bad mig om at

komme og hjælpe, følte jeg, at dette var en

opgave, som jeg ikke kunne eller skulle afvise.

Jeg rejste sammen med min ven Kaj Hansen

til Japan den 13. februar. Selv om vi, de cirka

3 uger vi var i Japan, forsøgte at arbejde så

effektivt som muligt, var det for os en stor oplevelse

og glæde at mærke den tro og begejstring,

som vi mødte hos Olaug og Aslaug og

også i menighederne i Fukui og Mikuni. Vennerne

er virkelig udadvendte og målrettede i

det evangeliserende arbejde. Det er deres

store ønske og bøn, at Mikunicenteret skal

blive et sted, hvor forskellige aktiviteter samler

mennesker og hvor evangeliet forkyndes,

så mange oplever Jesus i deres liv.

De sidste gulvplader lægges

Sommer 2007


Vi håber derfor, at mange af

bladets læsere vil tage denne

sag til hjerte og gennem både

forbøn og økonomisk støtte vil

hjælpe vore venner i Japan

med at gøre dette arbejde helt

færdigt.

Kaj Hansen og Karl Kühn.

Et godt arbejdsteam:

Karl, Kaj og Shiro

Centralasien

af af L LLydia

L dia Holm

Holm

Siden Juni 2006 har jeg ladet lederne af

vores organisation Oasis overtage det fulde

ansvar for arbejdet i Tajikistan, og blev selv

stående i baggrunden som konsulent, fordi

jeg vidste, at det skulle komme til en afslutning

med min indsats på Oasis i dette

forår 2007.

Nu sidder jeg så og tænker tilbage på de 8

år, hvor jeg har arbejdet på Oasis i Tajikistan,

og jeg vil lade mit hjerte og mine tanker

fyldes af minderne om Jesu trofasthed.

Oasis blev udviklet af organisationen ’Helping

Hand’. Fra at være et børnehjem med

40 børn og uddeling af fødevarer, er det

blevet en summende bikube af kommende

og gående børn, der bliver støttet i et program,

som hedder ’Tilbage til skolen’. Dette

program har nu rehabiliteret mere end 200

analfabetiske teenagere, så de kan klare

havde ikke været muligt, uden den støtte

de har fået af kærlighedsfulde voksne medarbejdere,

bøn, penge og samarbejdet med

Livets Ord’s mission.

Da ‘Livets Ord’ bad mig om at tage udfordringen

op, spurgte jeg Gud, hvordan jeg

skulle gribe det an, og Hans svar var klart:

„Du har modtaget så megen kærlighed, giv

det videre“ Det lød jo ikke så vanskeligt.

Men begyndelsen blev ikke nem, fordi jeg

ikke talte sproget og heller ikke kendte kulturen.

Egnen var lige blevet rystet af et

krigsoprør, netop som alle troede, at freden

efter borgerkrigen nu var denetableret.

Jeg har flere gange været under forhør i

timevis ved grænserne, kidnappet af det

Usbekiske politi, stod en gang ved et busstop

med mafiaens geværer rettet imod

mig, har været igennem flere jordrystelser,

et af dem var så kraftigt, at jeg væltede

omkuld, fordi jeg ikke kunne holde mig i

spænd i dørkarmen, men i alt dette var Jesus

den offentlige skole eller en læreplads. Det Fortsættes næste side

Sommer 2007 Side 21


med mig, og jeg forstod

bedre og bedre min afhængighed

af Gud, og mit

fællesskab med Jesus

blev stærkere. En gang

følte mine kollegaer og

jeg os usikre, fordi hæren

rullede ind i byen med

tanks og sortskæggede

soldater fra syd. Så flygtede

vi til nabolandet og

holdt fri. Dette blev en af

mine bedste ferier nogen

sinde.

På Oasis begyndte Gud

at vise mig, hvordan vi

skulle udvikle arbejdet,

og hvad børnene behø-

vede. Jeg blev mange gange utålmodig,

men hver gang talte Gud de samme ord til

mig: „Bliv stående!“ Nogle gange behøvede

vi en større sum penge, end det der var

muligt at finde i budgettet, f.eks. da sundhedsvæsnet

kom indenfor og ville lukke

vores organisation. Så kom der en repræsentant

forbi fra ’Tear Fund’, og gav os en

donation på 56.000 kr til at reparere vores

køkken og tag.

En anden gang var vi blevet nægtet den

mængde elektricitet, som vi behøvede, og

vi måtte skaffe et gasvarmesystem som alternativ.

Denne gang mødte jeg en leder

af en ’Rotary klub’. Han spurgte om vi

manglede nogle penge til et projekt. „Jatak

30.000 kr“, svarede jeg. Han samlede

pengene ind, og i dag har vi det bedst opvarmede

hus i hele byen.

På børnehjemmet havde vi en multihandikappet

hjemløs dreng, han fik et voldsomt

hjertetilfælde og døde. 2 uger inden havde

han frem for alle børnene bekendt sin tro

Side 22

Lydia og de lokale ledere: Sonja, Larisa og Luba

på Jesus. Der var ingen til stede, der kunne

hjælpe mig med begravelsen, men Gud var

der, og det blev en stærk begivenhed. En

af de muslimske medarbejdere så i en drøm

drengen i himlen, helbredt og strålende

kom han ham imøde og fortalte, at han

havde det godt. På grund af dette blev medarbejderen

frelst.

I 2005 da regeringen havde besluttet at

rydde op i alle de ineffektive organisationer,

og dem de ikke ønskede, sendte Gud

en retfærdig advokat på vor vej. Han hjalp

os med at vinde retssagen, og en kvinde

havde på et møde forberedt mig gennem

en profeti fra Gud, at vi ville vinde sagen.

Da inflationen havde gjort det svært for os

at købe tøj og sko til børnene, kom der en

mand forbi ’Helping Hand’ i Sverige, og gav

dem en pengegave, så det blev muligt at

sende 2 store containere ud til os med alt

det, vi kunne drømme om og mere til.

Efter mange års træning af medarbejdere

blev jeg træt af at se dem forlade os til for-

Sommer 2007


del for bedre betalte job i andre organisationer.

Men så sendte Gud Sonja til mig,

hun var så ivrig for at lære at bede fra sit

hjerte og ikke bare remse de muslimske

bønner op, som hun kendte uden ad men

ikke forstod, og den første gang hun selv

bad til Jesus, fik hun kontakt med sin skaber.

Hun er blevet, som en søster for mig.

Jeg har set en del organisationer i udlandet,

hvor lederne aldrig kunne forlade deres

arbejde af frygt for, at det hele skulle

kollapse, når de var rejst. Sådan ville jeg

ikke have, at det skulle blive på Oasis. Min

bøn var, at Gud ville rejse de lokale arbejdere

op. Og jeg tror det største mirakel jeg

har set, er hvordan Oasis er blevet forberedt

til at kunne fungere med de lokale som

ledere. De er der, som en kærlighedsfuld

udstrakt hånd fra den lokale menighed. De

er endog parate til at videreudvikle organisationen,

og snart vil et nyt program blive

tilført, hvor Oasis kommer til at modtage

25 kriminelle teenagere om året. De bliver

dømt til at skulle genoptrænes på Oasis i

stedet for at komme i ungdomsfængsel.

Nu har Gud så inviteret mig ind i et nyt eventyr

med Ham, og mit svar er: „Ja“. Der er

intet jeg heller vil end at ’tage et spring med

min elskede til det næste bjerg’. Det bliver

i første omgang et 6 måneders sprogkursus

i sproget Dari, som jeg skal læse i Kabul.

Så må jeg se videre, hvilke muligheder der

bliver lagt tilrette.

Tak til alle trofaste støtter og forbedere, og

specielt tak til Holstebro Pinsekirke, der har

stået bag mig i alle disse år, og som også

vil gøre det fremover.

Med kærlig hilsen Lydia Holm

Thailand

af af Bir Birthe Bir the Stef Steffensen

Stef ensen

I marts måned besøgte jeg sammen med

min veninde familien Maprang i Nakhonthai

i Thailand i knap 3 uger. Vi var spændt på

at se, hvad der var sket siden sidst og specielt

med Jobtræningscentret i Nakhonthai,

som styrtede sammen for to år siden i et

frygteligt uvejr og først nu er genopbygget

og klar til at tage i brug.

Mens vi var der, var der et sykursus for

begyndere for piger og kvinder fra en af

bjergstammerne i området. En koreansk

missionær, som arbejder blandt bjergstammerne

i Nakhonthai distriktet, havde

lavet aftale med Prayoon og Sathiyaa om

at ca. 20 piger og kvinder skulle have et 6

ugers kursus i skolernes sommerferie. Deltagerne

var fra 11 til 49 år, så det var en

interessant sammensætning. Kursisterne

boede på centret, selvom det ikke er indrettet

til overnatning. Et af lokalerne fungerede

som sovesal, og de sov på måtter

på gulvet. De var meget ivrige efter at lære

og arbejdede til langt ud på aftenen hver

dag.

Bibelundervisning er altid en del af hvert

eneste kursus på Jobtræningscentret, og

en leder for en af menighederne i distriktet

har påtaget sig denne opgave. En aften

da vi var der med Prayoon for at være sammen

med dem, spurgte Prayoon dem, hvor

mange af dem var kristne. En af de yngste

piger rakte hånden i vejret som den eneste.

Sikke et ansvar, der hvilede på hendes

små skuldre, som det eneste vidne for

Jesus i en stor flok!

Red

Fortsættes næste side

Sommer 2007 Side 23


Prayoon sammen med en gruppe elever

Jeg var alene ude på centret en dag. Jeg ville

gerne være sammen med pigerne på en anden

måde end et traditionelt møde. Jeg havde

lyst til at komme i dialog med dem, og jeg ved

egentlig ikke, hvor godt det lykkedes, men det

lykkedes mig at fange deres opmærksomhed,

da jeg fortalte dem, hvordan jeg selv var blevet

kristen som 19 årig, og hvordan det havde

forandret mit liv, og hvilke betydning Jesus har

for mit liv i dag. Det gjorde indtryk. Det var

dejligt at være sammen med dem på en uformel

måde. Jeg blev også glad, da jeg hørte,

at en af de voksne kvinder havde ønsket at

være med til et møde i Phitsanuloke, hvor der

var en møderække netop den uge med en

sydkoreansk prædikant. Endnu mere glad blev

jeg, da jeg siden hørte, at 5 af dem havde

været med til søndagsgudstjenesten i Gaeng

Thung. En ung pige turde række sin hånd op

og bekende sin tro som den eneste i en stor

flok. Bibelundervisning og vidnesbyrd om frelsen

i Jesus og livet i Jesus. Frø bliver sået for

en dag at bære frugt.

Dette kursus var en generalprøve på en anden

aftale, som Prayoon og Sathiyaa har indgået

med samme missionær. Den koreanske

mission vil gerne styrke stammebefolkningens

uddannelsesmuligheder og vil derfor gerne

sende børnene og de unge i forskellige skoler

i Nakhonthai. De har været på udkig efter

et sted, hvor børnene og de unge kan bo, og

Side 24

valget er faldet på Jobtræningscentret,

hvor der er gode muligheder for at

bygge til. Her i maj måned ved det nye

skoleårs begyndelse flytter ca. 20 børn

og unge ind på Jobtræningscentret. Det

første halve år skal de bo i to sovesale

og måske ligge på måtter på gulvet. Det

er meningen, at der skal bygges to bygninger

med værelser, en til drengene og

en til pigerne, og det er meningen, at

den koreanske mission skal påtage sig

udgifterne til byggeriet, men de vil gerne

have en prøveperiode for at danne sig

et indtryk af, om Jobtræningscentret er

det rigtige sted. Det er derfor et meget

spændende halvår Prayoon og Sathiyaa

har foran sig - for ikke at sige en kæmpe

udfordring! Der mangler en hel del for

at opgaven kan løses på en god måde,

først og fremmest medarbejdere, som

vil arbejde sammen med Prayoon og

Sathiyaa om denne opgave, dernæst

penge til lønninger til medarbejderne og

til mad til eleverne.

Det er et stort trosskridt Prayoon og

Sathiyaa har taget ved at påtage sig

denne opgave. Jeg får sved på panden

ved tanken, men det hjælper dem ikke

en smule. Det er bøn, der skal til og også

gerne økonomisk støtte. Vil du også

være med til at bede for Prayoon og

Sathiyaa Maprang og disse 20 børn og

unge? Vil du også være med til at støtte

arbejdet økonomisk?

Det kan du gøre ved at sende penge til

Missionsfonden øremærket til Jobtræningscentret

i Nakhonthai.

Projektnummer 5540 i Missionsfonden.

Birthe Steffensen

Sommer 2007


Hjælp Indiens børn

af af K KKaj

K aj Hansen, Hansen, K KKolding

K Kolding

olding

Millioner af indiske børn går aldrig i skole - enten fordi de er hjemløse eller forældreløse,

eller fordi forældrene ikke har råd til skolepenge og skoleuniformer. Når de ingen uddannelse

får, vil de resten af livet være henvist til tiggeri eller til at blive kriminelle og stofmisbrugere.

Fra myndighedernes side gøres der intet eller meget lidt ved dette problem, men nu har

kristne taget sagen op. Flere steder i Indien har de oprettet skoler, så fattige og hjemløse

børn kan få almindelig skoleundervisning.

Hjælp disse to

og mange andre

fattige børn i skole.

Jesus sagde:

„Hvad I har gjort imod

de mindste af mine

brødre (og søstre),

har I gjort mod mig“

Jeg har kontakt til en sådan skole. Den har 35 elever, og efter sommerferien begynder

endnu 35 børn i 1. klasse. De er stuvet sammen i to små rum i et lejet hus, men de er

meget glade for at komme i skole. F.eks. er der to små piger, der gennem flere år har

været låst inde i deres spartanske hjem fra tidlig morgen til sen aften, fordi moderen går

på arbejde.

Foruden undervisning får børnene et måltid mad om dagen og en skoleuniform. Men

det koster noget at drive selv så primitiv en skole. Lærerne skal lønnes og mad og

husleje skal betales. ligesom skolen drager omsorg for både børn og forældre.

Derfor denne opfordring: Vil DU hjælpe indiske børn til at få en almindelig skoleuddannelse?

Tak for din hjælp!

Projektnummer 5463 i Missionsfonden.

Sommer 2007 Side 25


Missionsfonden ønsker bladets

læsere en rigtig god sommer

Kinas kristne

minoritet vokser

Frikirkepræst og forfatter Hans P. Pedersen

har netop besøgt det nye Kina og bl.a.

mødt kirkeledere fra den statskontrollerede

‘Tre-Selv-Kirke’ og fra ‘Den Uregistrerede

Kirke’ i Yunnan-provinsen i det sydvestlige

Kina. Han skriver her om sine indtryk:

Der er cirka én million Miao-folk i Yunnanprovinsen

i det sydvestlige Kina. Jeg er til

gudstjeneste hos dette minoritetsfolk i en

afsidesliggende bjerglandsby i 2000 m

højde. Den er indrammet af grønne bjerge

og ligger et godt stykke vej uden for

Kunming, byen med det evige forår, hovedstaden

i Yunnan-provinsen.

Bjerglandsbyen har 300 indbyggere, hvoraf

de 200 er kristne. De tilhører ‘Tre-Selv-Kirken’

og har præster, der er ansat og godkendt

af myndighederne. For selvom der

ifølge den kinesiske grundlov er religionsfrihed

i landet, er det ikke helt tilfældet. Tanken

om at lade befolkningen praktisere en

tro på Gud i frihed, er for skræmmende for

styret. Fortsat står intet over kommunistpartiet,

og religionen holdes i stramme tøjler,

og kirker, templer og moskeer er under

statslig kontrol. Kommunistpartiets ledere

har i årevis frygtet, at religion bruges som

samlingspunkt til modstand mod det kom-

Side 26

munistiske styre. Myndighederne forlanger

derfor blandt andet, at kristne borgere dyrker

deres tro i patriotiske, statsligt kontrollerede

kirker.

Af en af kirkens ledere får jeg fortalt, at den

første kristne missionær, en englænder,

kom til landsbyen i 1904. To år senere kom

stammefolk fra hele området til landsbyen

og blev kristne. I dag er der ti små landsbyer

i området, hvorfra de kristne samles

til gudstjeneste. Bjerglandsbyen, der huser

fattige bønder, som hovedsagelig dyrker

korn og majs og er kvægdrivere med

køer, geder og bøfler, fik først en kirkebygning

for 15 år siden. Inden da boede man i

og samledes til gudstjeneste i små græshytter.

Den nuværende kirke er fra 2001.

Den bruges flittigt og ser allerede nedslidt

ud.

Under gudstjenesten er bænkerækkerne

fyldt med mænd og især kvinder og børn i

traditionelle farvestrålende dragter, som er

karakteristiske for minoritetsfolkene i området.

De synger kristne salmer og sange

akkompagneret af et enkelt klaver, nogle

få mænd har bibler. Forsamlingen beder

med stor indlevelse og lytter senere opmærksomt

til en prædiken af pastor Zhou

Zong Yue, der er gæstetaler fra Kunming,

og som gennemgår den nytestamentlige

lignelse om den barmhjertige samaritaner

og betoner dens relevans i dagens Kina.

Nogle dage senere besøger jeg den rege-

Sommer 2007


ingskontrolleret ‘Tre-Selv-Kirke’, (selvudbredende,

selvstyrende og selvfinansierende)

i det centrale og moderne Kunming. Jeg bliver

budt velkommen af en travl leder af Tre-

Selv-Kirkerne i Yunnan-provinsen, pastor Yu

Wenliang. Han har afløst den højt respekterede

men nu afdøde pastor Gu, der var leder

af ‘Tre-Selv-Kirken’ og dens bibelskole i Kunming.

Pastor Gu havde været udsat for voldsomme

forfølgelser under Kulturrevolutionen, en af de

mest uhyrlige forbrydelser i det 20. århundrede

under formand Maos rædselsherredømme,

hvor utallige kristne blev forfulgt, ydmyget,

arresteret og i mange tilfælde berøvet

livet i fængsler og arbejdslejre. I kirkens

konferencerum på tredje sal fortæller pastor

Yu, der også blev forfulgt under Kulturrevolutionen,

at han selv er fjerde generation i en

kristen familie, og om hvordan det var at være

kristen og holde gudstjenester i små familiegrupper,

da han var ung. „Efter 1960 var det

ikke længere tilladt at samles til gudstjeneste,

men vi holdt aldrig op med at mødes i hemmelighed

og bede til Gud. Sådan var det indtil

1980, hvor vi frit kunne samles igen. Kirken

er vokset stærkt i Kina siden 1980’erne, og i

visse landsbyer er over 90 procent af indbyg-

Pastoe Zhou Zong Yue og Hans P. Pedersen

gerne kristne“, siger han.

Kirken vi er i, og som pastor Yu også

leder, har 7000 medlemmer, og der holdes

14 gudstjenester om ugen. Kirken

får cirka 600 nye medlemmer om året.

Ud over gudstjenester, der hver søndag

er besøgt af 2000 kinesere og minoritetsfolk,

er der søndagsskole, bibelskole,

bibeloversættelsesarbejde og undervisningsprogrammer

i forbindelse

med socialt arbejde blandt stofmisbrugere

og hiv-smittede. Pastor Yu fortæller,

at der er mange stofmisbrugere og

hiv-smittede i Yunnan-provinsen. Stoffet

transporteres fra Myanmar, det tidligere

Burma, gennem provinsen til hele

verden. Kirken har bygget hjælpecentre

ved grænsen til Myanmar, hvor problemerne

er særlig store med heroinmisbrugere,

og hvor børn og unge er de

mest udsatte ofre for stofmisbrug.

Pastor Yu lægger ikke skjul på, at også

‘Tre-Selv-Kirken’ nu og da oplever chikanerier

fra myndighederne. Han beretter

om nylige vanskeligheder med de lokale

myndigheder. De faciliteter kirken

har haft ved universitetet er inddraget

og ødelagt af myndighederne, hvorfor

kirken er tvunget til at finde et andet sted

til undervisning og discipeltræning. Han

oplyser, at der er over 30 kristne træningsskoler

i Yunnan-provinsen. Eleverne

får to års træning. Et års almen

undervisning, da de fleste elever ikke

kan læse og skrive og derefter et års

bibelundervisning.

Pastor Yu fortæller, at Yunnan-provinsen

har 47 millioner indbyggere, 3000

kirker og 850.000 kristne. Der er 4 Tre-

Fortsættes næste side

Sommer 2007 Side 27


Selv-Kirker i Kunming, og af byens befolkning

på omkring 4 millioner er de

100.000 kristne. Yunnan har det højeste

antal minoriteter i Kina. Der er 26

minoritetsfolkegrupper, som tæller 17

millioner mennesker, siger pastor Yu og

oplyser, at der er omkring 200.000

kristne i Nisu-stammen, som han selv tilhører,

20.000 kristne i Kado-stammen,

1000 kristne i Biyo-stammen og nogle

få hundrede kristne i Fugong-stammen

i det sydøstlige Yunnan. Han understreger,

at Bibelen i dag er tilgængelig på

kinesisk, men at der mangler bibler, nye

testamenter og evangelier på minoritetssprogene

i Yunnan-provinsen. Syv

minoritetsfolk har Bibelen på deres eget

sprog. Andre har dele af Det Nye Testamente

eller enkelte evangelier på deres

eget sprog. Han nævner, at de

kristne blandt stammefolkene oplever

større frihed end de kinesiske kristne,

fordi stammefolkene bor isoleret i bjergegnene.

Pastor Yu siger, at den største udfordring

for kristne i Kina i dag er undervisning

og træning. Antallet af kristne

vokser hurtigt, og der er hunger efter

Guds ord, og der er kun omkring 100

pastorer i hele provinsen. Han fortæller,

at antallet af kristne i Yunnan i dag

vokser lige så meget blandt kineserne

som blandt minoritetsfolkene. I kirkerne

er man meget afhængig af frivillig arbejdskraft,

og at mange hjælper til, så

de nye kristne kan vokse i troen.

Tidligere var de fleste kristne ældre mennesker,

men nu er det især unge kinesere

som kommer til kirken og mange

intellektuelle og embedsmænd, siger

pastor Yu inden vi skilles, og fortæller

at Tre-Selv-Kirkerne i Yunnan-provin-

Side 28

Pastor Yu Wenliang og Hans P. Pedersen

sen har gode relationer til Undergrundskirken,

der nu oftest bliver omtalt som ‘Den Uregistrerede

Kirke’.

Et andet sted i Kunming taler jeg senere

samme dag med pastor Zhou Zong Yue fra

‘Den Uregistrerede Kirke’, om de uregistrerede

kristnes forhold i Yunnan-provinsen. Han fortæller

mig, at ‘Den Uregistrerede Kirke’ i

Yunnan-provinsen ikke længere oplever systematiske

forfølgelser fra myndighedernes

side. Ved Maos magtovertagelse i 1949 blev

alle kristne missionærer smidt ud af landet, og

forfølgelsen af kristne begyndte. Bibelen blev

forbudt og var det frem til 1980 og i perioden

1966 til 1979 var alle kirker i landet lukket.

Men under Deng Xiaopings reformpolitik indledtes

et mere liberalt forhold til religionsudøvelse.

Siden 1980’erne er restriktionerne

på det religiøse område blevet lettet. „Vi kan

reelt se forandringer. Der bliver mere og mere

frihed. Myndighederne ved, hvad vi kristne

foretager os, men de lukker det ene øje. De

slår imidlertid ned på os, hvis der opstår problemer,

hvor vi overtræder loven“, siger pastor

Zhou Zong Yue. Han fortæller, at i de

områder de danske pinsemissionærer virkede,

før kommunisterne kom til magten i 1949, stag-

Fortsættes side 31

Sommer 2007


undervisning-inspiration-aktuelt

Missionshjørnet

Af Gardar Ragnarsson

Hvad er i vente?

Der tales om dommedag og verdens

undergang som aldrig før.

Mennesker føler sig truet af voksende

kriminalitet, katastrofer og

terrorisme, som kendetegner livet

i dag, og pulsen stiger til

alarmende højder. Klimaforskere

og videnskabsmænd fortæller, at

jorden ikke i det uendelige kan

tåle den grådige rovdrift, som finder

sted på dens ressourser.

Der har været forudsagt mange

dommedage gennem tiderne,

men Jesus er ikke kun menighedens

hoved, han er også universets

Herre. Når al den lovløshed,

frafald og oprør mod ham, som vi

er vidner til i dag, tiltager, skal

man ikke undre sig, når han, som

er skaberen og ejeren af det hele,

griber ind og siger: „Her til og ikke

længere, mine damer og herrer.

Nu er det nok!“

Et princip møder os i Skriften. Det

princip at inden Gud lader sine

domme falde, kommer han først

med nådetilbud om hjælp, frelse,

fornyelse og lægedom. „Nej, Gud

Herren gør ikke noget, førend

han har åbenbaret sine planer

for sine tjenere, profeterne.“

Amos.3:7

Profeten Jonas (ca. 745-800 f.Kr.) fik befaling

af Gud om at gå til Nineve, den Assyriske

hovedstad, som var tre dagsrejser

stor, og bebude det, som Gud befalede

ham. Jonas rejste så til Nineve, som Herren

havde befalet. Da Jonas var kommet

en dagsrejse ind i byen, råbte han: „Om

fyrre dage bliver Nineve ødelagt!“ Mændene

i Nineve troede på Gud; og de udråbte

en faste, og både store og små klædte sig

i sæk. Da Gud så, at de vendte om fra deres

onde vej, fortrød han og bragte ikke

den ulykke over dem, som han havde truet

dem med. (Jonas 3.2-10). Først 612 f.Kr.

blev Nineve ødelagt, efter igen at have

vendt sig tilbage til sine gamle holdninger

og synder.

Hvad skete der egentlig i New York den 11.

september 2001, på Bali den 12. oktober

2002 og ved den frygtindgydende Tsumani

i Indonesien i december 2004 og i New

Orleans og omegn den 29. august 2005?

Var det bare en tilfældighed at mange menneskeliv

blev revet væk, samt de enorme

materielle ødelæggelser som skete? Havde

Gud ikke advaret? I Noas dage havde alt

kød fordærvet sine veje, og derfor måtte

Gud gøre ende på udviklingen. De havde

valgt ham fra. De lyttede ikke til Noas advarsler.

Byerne Sodoma og Gomorra blev

dømt til undergang og sat som et advarende

eksempel for kommende generationer, som

Fortsættes næste side

Sommer 2007 Side 29


ikke vil omvende sig fra deres laster. Når

vrede slippes løs i en udgave af naturkatastrofer,

terrorisme, sygdom og pest,

krig og ødelæggelse, nytter det ikke noget

at komme med anklager mod Gud. Han er

blevet ‘valgt fra’ i vore retssale og lovgivning,

skoler og hjem og i alt som folk foretager

sig. Han er blevet bedt om at holde

sig udenfor. Derfor er det ulogisk og uintelligent

at komme med anklager mod ham

for alt det, der sker af elendighed og ødelæggelser

omkring os, som er konsekvensen

af sådan et valg. Profeten Esaja siger:

„Det skal gå præsten som folket, herren

som trællen, fruen

som trælkvinden,

køberen som sælgeren,

långiveren

som låntageren,

ågerkarlen som

skyldneren. Jorden

lægges fuldstændig

øde, den

udplyndres helt.

Herren har talt

dette ord. Jorden

sørger og visner,

verden sygner hen og visner, himlen og jorden

sygner hen. Jorden er vanhelliget af

sine beboere, for de har overtrådt lovene,

tilsidesat budet og brudt den evige pagt.

Derfor skal forbandelse æde jorden og

dens beboere bære straffen; derfor svinder

jordens beboere ind, kun få bliver tilbage“.

(Es.24:2-6)

Sammenhængen er fuldstændig klar i det,

som profeten siger, men vi har ikke villet

forstå det! Forstår vi, at også gennem

trængsler og sine domme kalder Gud på

mennesker om at omvende sig? Dette fornægter

‘fremgangsteologien’, men den har

heller ingen fremtid, for den er bibelsk

ukorrekt. Intet levende væsen forstår den

Side 30

totale rækkevidde af det, der sker, når folk

og nationer forkaster Gud. Men vi er blevet

advaret i Den Hellige Skrift, der siger,

at „Den som ikke vil tro på Sønnen, skal

ikke se livet, men Guds vrede bliver over

ham“. (Joh.3:36b) Det, som vil ske med de

troende, som hører Herren til i ånd og sandhed

er, at Jesus vil komme ned i lufthimmelen

og hente dem hjem til sig ved en

bortrykkelse, før den værste trængselstid

kommer over menneskeheden nogensinde.

Det er hans komme for menigheden,

men usynlig for verden. Trængselstiden

som kommer, er en dom over ugudeligheden

og frafaldet

som kulminerer

med Antikrists

fremståen, som er

inkarnationen af

selveste Kristusoprøret

og Kristusfornægtelsen,

og

hvis ikke den tid bliver

forkortet ville

intet menneske

overleve. Skyggen

af dette er allerede

over os og er mærkbar i dag. De,

som forkaster Jesus, får automatisk Lucifer,

som er satan og djævelen, over sig.

Vort eneste værn og beskyttelse og frelse

fra undergang er hos Jesus, vor Herre og

Messias. Kirken må vågne op nu, førend

det bliver for sent, for at kunne være det

salt og lys i verden, som den er sat til at

være, og for at kunne komme med klare

svar til folkene, som råber på hjælp i deres

dødsangst og forfærdelse over livets barske

virkelighed. Religiøs underholdning og

overfladiskhed frelser ingen. Jesus sagde:

„For da skal der være en stor trængselstid,

som der ikke har været magen til fra

verdens begyndelse indtil nu og heller al-

Sommer 2007


drig vil komme. Og hvis de dage ikke afkortedes,

blev intet menneske frelst; men

for de udvalgtes skyld vil de dage blive

afkortet“. (Matt.24:21-24)

Jesus afkorter denne tid ved selv at komme

synlig ned på Olieberget hvor han stopper

det blodbad, som forgår på jorden, hvor

store dele af menneskeheden er omkommet,

og kun 1/3 del af Israel er tilbage.

(Zak.13:8-9) Da indleder Kristus sit tusind

års fredsrige på jorden med Israel som hjørnestenen,

for det har han lovet Israel fra

fordums tid, sit udvalgte folk, som han gav

løfte om, at de aldrig skulle ophøre med at

være et folk. Om så Israel mange gange

har svigtet, har Gud ikke svigtet dem. Derfor

er „erstatningsteologien“ ubibelsk. Det

er et mægtigt mirakel, at Israel findes i dag,

både som et folk og en selvstændig nation,

og at den skal få denne placering i fremtiden

trods de mangfoldige udryddelseskampagner,

som er blevet rettet mod dem.

Dette bekræfter Bibelens troværdighed. Det

er først ved afslutningen af tusindårsriget

at den totale verdens ende og undergang

finder sted, hvor al ondskab bliver stoppet.

Da vil det gå i opfyldelse som vi læser i om

i Skriften: „Men Herrens dag vil komme som

en tyv, og da vil himlene forgå med et brag,

og elementerne skal komme i brand og opløses,

og jorden og alt menneskeværk på

den skal brændes op. … , himlene skal

komme i brand og opløses og komme i glød

og smelte. Men efter hans forjættelse venter

vi ‘nye himle og en ny jord’, hvor retfærdigheden

bor. (2.Pet. 3:10-13. og Åb.21:1)

I dag har vi nåde tid. I dag er Gud at finde.

Jesus, vor eneste mellemmand mellem Gud

og mennesker, byder os stadigvæk om at

komme. „Søg Herren, når han er at finde,

kald på ham, når han er nær. Den ugude-

lige skal forlade sin vej, det onde menneske

sine planer og vende om til Herren, som

vil vise ham barmhjertighed, tilbage til vor

Gud, for han er rig på tilgivelse“. (Esajas

55:6-7)

Det, som den kristne menighed skal fæste

sit øje på, er bortrykkelsen, som er Guds

køreplan for sit folk. Brudgommen kommer

snart, og bruden skal leve i daglig forberedelse

og hellig livsførelse og forventning

om, at snart skal hun få sin brudgom at se,

åsyn til åsyn. Hvilken glædes dag! Derfor

driver vi mission i alle dens udgaver medens

det er ‘arbejdsdag’. Der kommer en

nat, da ingen kan arbejde mere. Lad os

gøre fyldest i tjenesten.

Gardar Ragnarsson

Kinas Kinas kristne kristne ... ... fortsat fortsat

fortsat

nerede arbejdet, efter at de blev tvunget til

at forlade Kina. Senere viste de kristne ikke

disse områder opmærksomhed og valgte

at arbejde andre steder. De fleste kristne i

Yunnan er i dag i de større byer, bl.a.

Kunming, Dali og Lijang. Alene i Kunming

samler man i huskirkerne op mod 20.000

kristne, og i huskirkene i hele Yunnan omkring

70.000 kristne. Disse tal skal lægges

til de tal, der opgives af ‘Tre-Selv-Kirken’,

siger pastor Zhou Zong Yue og understreger,

at mange iagttagere mener, at der er

70-100 millioner kristne i Kina i dag, men

de udgør stadig kun en minoritet i en befolkning

på 1300 millioner.

Artiklen fortsætter i næste udgave af Missions-Nyt

med en beskrivelse af Pinsemissionens

missionærer i Kina. (red.)

Sommer 2007 Side 31


Nye regler for skattefradrag

Skattelovens § 8a ændres således, at fradragets samlede størrelse (det der i mange

år var kr. 5.500) stiger til kr. 14.100 per person.

Denne ændring træder i kraft den 1. januar 2007 og har virkning fra og med

indkomståret 2007.

Samtidig indføres i loven, at fradraget, både for § 8a og 12 stk. 3 (gavebreve), er

betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen.

Hvilket vil sige, at vi hvert år pålægges at indberette de indbetalinger vi

har modtaget det foregående kalenderår, og at indbetalerne, for at opnå fradrag,

skal oplyse os entydig identifikation, f.eks. CPR-nummer, til denne indberetning.

Denne sidste ændring af skatteloven træder i kraft fra og med 1. januar

2008. Det vil sige, at for alle indbetalinger i 2008 og fremover vil fradraget være

betinget af indberetning fra Missionsfondens side på de pågældende giveres CPRnummer.

Vores opfordring til alle gavegivere, der fremover ønsker skattefradrag for

gaverne, er derfor, at oplyse CPR-nummer ved indbetalingerne. Vi vil så registrere

dette cpr-nummer, således at vi kan sikre den korrekte indberetning til skattemyndighederne,

når dette forlanges af os.

Vi håber på forståelse for denne ændring af skattereglerne og de ulember det måtte

medføre. Vi skal samtidig bede giverne, ved oplysning om CPR-nummer og navn

o.s.v. at skrive disse ting så tydeligt som muligt, så vi undgår fejlregistreringer og

dermed eventuelt manglende eller forkert skattefradrag.

Med venlig hilsen

Missionsfonden af 4/5 1964

Side 32

15. 15. december december 2006 2006 v vvedtog

v edtog F FFolk

F olk olketing olk eting etinget eting et nog nogle nog le ændring ændringer ændring er f ffor

f or

sk skattefr sk ttefr ttefradr ttefr adr adrag adr g f ffor

f or g ggaver

g er til til f ffor

ff

or orening or ening eninger ening er er, er , k kkir

k ir irkesamfund ir esamfund m.v m.v., m.v .,

sk skattelo sk ttelo ttelo ttelovens ttelo ens § § 8a 8a og og 12 12 stk. stk. stk. 3

3

Find os på

www.missionsfonden.dk

Sommer 2007


Benyt skattefradragsreglen - når du støtter mission!

Side 33

Alle former for gaveindbetalinger til Missionsfonden af 4/5 1964 er fradragsberettigede

inden for gældende regler, dog ikke de første 500 kr. Det betyder i praksis,

at du i 2007 ved indbetaling af ialt 14.100 kr. kan fratrække de maksimale 13.600 kr.

Gem kvitteringerne, de skal eventuelt bruges til selvangivelsen.

Større fradrag kan opnås ved tegning af 10-årigt gavebrev. Kontakt os for flere oplysninger.

Begge ordninger kan benyttes samtidigt og af begge ægtefæller.

afrives inden betaling


Gaver givet til Missionsfonden af 4/5 1964 kan fradrages på

selvangivelsen efter Ligningslovens § 8a. og efter § 12 stk.3.

Den kvitterede girotalon anerkendes af SKAT som gyldig

dokumentation for gavebidraget, når indbetalers fulde navn og

adresse er påført:

Eventuel meddelelse til Missionsfonden vedrørende omstående beløb:

Sk Skattefrihed Sk ttefrihed f ffor

f or g ggaver

g er y yydet

y det til til Missionsf Missionsfonden Missionsf onden af af 4/5 4/5 1964

1964

For 10-årige gavebreve op til 15% af skattepligtig indkomst,

dog altid op til 15.000 kr. efter Ligningslovens § 12, stk. 3,

og efter Ligningslovens § 8a med op til 14.100 kr fra 2007.

Begge ordninger kan benyttes samtidigt og af begge ægtefæller.

kan an du du f ffinde

f inde en en liste liste o oover

o er de de pr projekter pr ojekter ojekter, ojekter

der der k kkan

k an støttes støttes g ggennem

g ennem Missionsf Missionsfonden

Missionsf onden

www www.missionsf

www .missionsf .missionsfonden.dk

.missionsf onden.dk

På å w wweb-adr

w b-adr b-adressen:

b-adr essen:

Side 34


Laura & Bengt Axell

Casilla de Correo 2710

Asuncion, Paraguay

axell@conexion.com.py

Pinsekirken, Vejle

Helmi & Felipe Castro

Casilla 199

Trujillo, Peru

helmicastro@hotmail.com

Pinsekirkens Ydremission, Århus

Peter Christensen

Good News Global Outreach

Hammersholt Byvej 26

3400 Hillerød

kpc@ofir.dk

Stella Christtreu

AEP-Box 33

K.P.119

Tirana, Albanien

stella@abissnet.com.al

Betania's Ydremission, Blåhøj

Hannah & Egon Falk

New Life Outreach

P.O. Box 6073

Arusha, Tanzania

hannah@nlo.dk / dr.egon@nlo.dk

NLO Danmark

c/o Pinsekirken

Sagavej 5, 3700 Rønne

Tabitha & Torkild Jensen

P.O. Box 2398

Arusha, Tanzania

torkild@bol.co.tz

Betania's Ydremission, Blåhøj

Ruth & Henry Knudsen

P.O. Box 428

Germiston 1400, South Africa

gam@telkomsa.net

Lena & Lars Kristensen

‘Mercyships’

c/o Bente og Nathanael Kristensen

Nordlundvej 136

7330 Brande

Lakdk@mail.tele.dk

Betania’s Ydremission, Blåhøj

Missionsadr

Missionsadresser

Missionsadr esser esser:

esser

Lise-Lotte & Esteban Laniec

Avda. Mcal. Estigarribia 697

San Ignacio de las Misiones

Paraguay

elaniec@itacom.com.py

Pinsekirken, Mariager

Kirsten Solveig Larsen

JOCUM

Caixa Postal 210

CEP. 68 906 970 Macapa, AP

Brasilien

kisola@ig.com.br

Fælleskirken, Ølstykke

Peter & Anne-Lise

Løbner-Madsen

‘Mission hjemme og ude’

Fænøsund Park 5, 2. th.

5500 Middelfart

alpema@mail.dk

Betania’s Ydremission, Blåhøj

Dorrit & Torben Madsen

'Mission til unåede'

Postboks 117

7330 Brande

Betania's Ydremission, Blåhøj

Margaret & Verner Madsen

P.O. Box 4

Itigi

Tanzania

margaret_madsen2yahoo.com

Pinsekirken i Herning

Susanne & Leif Madsen

P.O. Box 9734

Nakuru, Kenya

leifmadsen@africaonline.co.ke

Betania's Ydremission, Blåhøj

Ingrid & Jørgen Markussen

Moravian Mission

P.O.Box 607,

Mwanza. Tanzania.

markussen@barmedas.com

Brødremenighedens

Danske Mission

Prayoon & Sathiyaa Maprang

155 M. 1 Nakhonthai Church

T. Nakhonthai, A. Nakhonthai

Province Phitsanulok 65120

Thailand

Støttekreds i Danmark:

v/ Birthe Steffensen

Fortunavej 82, 8900 Randers

Jette Læbro Nielsen

‘Udrust Nationerne’

c/o Ulla Nielsen

Ringparken 18, 2. th.

4000 Roskilde

jette35@tiscali.dk

Betania’s Ydremission, Blåhøj

Anita & Marino Paserini

José Hernandez 170

3105 Diamante

Entre Rios, Argentina

anitahardt@yahoo.com.ar

Birgitte & Søren Pedersen

P.O. Box 4614

Eldoret, Kenya

soren-fp@multitechweb.com

Pinsekirkens Ydremission,

Esbjerg

Esther & A. Sankar

No. 21 ‘A’ Arani House Road

Ooty-643002,

The Nilgiris

South India

seppgf@yahoo.com

Græsted Frikirke

Bente & Bent Ole Sørensen

Rumænien

Blåhøjvej 49, Karstoft

6933 Kibæk

b.o.s@email.dk

Betania’s Ydremission, Blåhøj

Agnete & Tony Simpson

15 Brian Dillon Park

Dillon’s Cross

Cork, Irland

Elimkirken, Ålborg

Sommer 2007 Side 35


Kontakt Kontakt os

os

for for tilsendelse

tilsendelse

af af tilmeldingskupon

tilmeldingskupon

Missionsf Missionsfonden Missionsf onden af af 4/5 4/5 1964

1964

tlf. 47174040 - Fax 47174018

e-mail: mfond@mail.dk

www.missionsfonden.dk

Alle Alle øvrige øvrige indbetalinger

indbetalinger

er er fradragsberettige

fradragsberettige

efter efter gældende gældende regler

regler

På å f fforhånd

f orhånd tak

tak

Artikler Artikler bedes bedes indsendt

indsendt

inden

inden

15. 15. august august 2007

2007

fr fradr fr adr adragsber

adr gsber gsberettig

gsber ettig ettigede ettig ede

gavebr br breve br

september september 2007

2007

udk udkommer

udk ommer

Missionsfonden Missionsfonden er er tilmeldt tilmeldt BS

BS

Pengeinstitutternes Pengeinstitutternes Betalings etalings etalingsService

etalings ervice

Denne Denne service service kan kan med med fordel fordel benyttes benyttes af

af

giv giver giv er ere er e der der ønsk ønsker ønsk er a aat

a t indbetale indbetale f ffaste

f aste

månedlig månedlige månedlig e beløb

beløb

er er g ggodk

g odk odkendt odk endt til

til

at at modtage modtage 10-årige

10-årige

Missionsfonden

Missionsfonden

Missions-Nyt

Missions-Nyt

Betalingsservice

Næste Næste n nnummer

n ummer af

af

Missions-Nyt

Missions-Nyt

Missionsfonden

Harpevej 14

DK-3650 Ølstykke

Returneres ved varig adresseændring

B

More magazines by this user
Similar magazines