Succes - CO-industri

Tillidsrepræsentantens 

nye rolle 

Magasinet 

Nr. 3 · marts · 2003 

Succes med 

jobsøgning 

Vikararbejde 

vinder frem 

Undgår ny 

Ikadan-konflikt

Forside 

Side 3 

Side 4 

Side 6 

Side 7 

Side 9 

Side 10 

Side 11 

Side 12 

Side 13 

Side 14 

Side 16 

Side 18 

Side 19 

Side 20 

Side 22 

Side 24 

Succes med jobsøgning 

Foto: Michael Lange 

Undgår ny Ikadan-konflikt 

FLOT-projektet: Viden skal 

indtænkes i produktet 

Vikararbejde bliver mere attraktivt 

Løsarbejde vinder frem 

Spændende at møde nye mennesker 

CO og DI foreslår amterne nedlagt 


før Randers Reb lukker 

Tillidsfolk betyder alt 

Villy kom i job i første forsøg 

Job på plejehjem/Oplærer kolleger 

fra Litauen 

Faglig orientering 

International fagbevægelse 

Klip fra fagbladene 

TR-portræt: Jeg er da ikke 

for gammel 

Noter 

CO-Magasinet udgives af 

Centralorganisationen af 

Industriansatte. 

Vester Søgade 12, 2. sal 

1790 København V. 

Tlf. 33 63 80 00 

Fax 33 63 80 99 

og fax red. 33 63 80 90 

www.co-industri.dk 

E-mail: co@co-industri.dk 

Medlem af 

-Magasinet 

INDHOLD 

Nr. 3 · marts · 2003 

Ivan i lære ved lokal stenhugger 

-Magasinet 

CO-Magasinet · 2003 nr. 3 · marts · side 2 

Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ). 

e-mail: bk@co-industri.dk 

CO-Magasinet udsendes primært til 

tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter 

og andre med tillidshverv 

inden for CO-industri, som alle modtager 

bladet via registrering i de enkelte 

forbund. Adresseændring skal ikke 

meddeles til CO-industri, men til forbundet. 

Bladet udkommer 11 gange om året - 

hver måned, undtagen juli. Udgivelsesdatoen 

er normalt den tredje torsdag i 

måneden. 

Oplag: 24.800 

Papir Gallery Art Silk 

Nordisk Svanemærke 

Layout: Thomas Olivarius 

Repro og tryk: Hafnia tryk a·s 

ISSN 1395-9344 

LEDER 

Forfulgt uskyldighed 

”Det er en politisk hetz. Det hele beror på misforståelser. Det er medierne, 

der fordrejer tingene.” Det sagde Venstres daværende finansordfører og 

bestyrelsesmedlem i rengøringskoncernen ISS, Thor Pedersenda Venstres 

næstformand Lars Lykke Rasmussen i februar 1991 beskyldte ISS for at 

være involveret i alt for mange tvivlsomme privatiseringssager. 

I februar 2002 var den gal igen. Thor Pedersen, nu finansminister i 

Anders Fogh Rasmussens VK-regering, afviste beskyldninger om aftalt 

spil ved udlicitering af Farum Kommunes ældrecenter i 1998 til Jydsk 

Rengøring, hvor Thor Pedersen var direktør. Igen var det politisk hetz og 

misinformation – ifølge ministeren 

Stribevis af sager 

I efteråret var den gal igen. Sagerne om brud på sommerhuslov, landbrugslov, 

brud på bopælspligten. Og nye sager om uretmæssig hektarstøtte 

fra EU. 

”Usande beskyldninger skal ikke forhindre mig i at levere det politiske 

arbejde, jeg er blevet valgt til.” Det fastslog Thor Pedersen, efter at Jyllands-Posten 

tidligere i denne måned kunne afsløre nye belastende oplysninger 

om de mere end tætte forbindelser mellem Thor Pedersen og Peter 

Brixtofte i Farum-sagen. Allerede inden Jydsk Rengøring i 1998 vandt licitationen 

i Farum på driften af et plejehjem, var en ledende medarbejder i 

Thor Pedersens selskab med til at ansætte de kommunale medarbejdere, 

som få måneder senere blev overdraget til vinderen af licitationen: Jydsk 

Rengøring. 

”Jeg har været medlem af Folketinget i snart 20 år, og jeg vil gerne 

indrømme, at jeg er gået til makronerne i de politiske debatter. Men den 

behandling, jeg har været udsat for i den seneste tid, trækker efter min 

mening nye grænser i dansk politik. Det er nu åbenbart almindeligt og 

acceptabelt, at man går efter manden og ikke efter bolden,” sagde Thor 

Pedersen på endnu et pressemøde, hvor han afviste alle beskyldninger 

som ren personhetz. 

Dybt kritisabelt 

For alle andre er det dybt kritisabelt, at en udviklingschef i et privat firma, 

hvor Thor Pedersen var direktør, sidder med ved bordet under kommunale 

ansættelsessamtaler. At det selv samme firma kort tid efter ”vinder” licitationen 

om driften af det selv samme plejehjem, øger kun mistanken om 

aftalt spil. 

Det er ikke spørgsmål om personhetz, men om ganske almindelig politisk 

anstændighed. Kan Thor Pedersen ikke selv se det, må regeringschefen 

drage de nødvendige konsekvenser. 

Thor Pedersen har aldrig selv holdt sig tilbage, når det drejede sig om 

jagten på politiske modstandere med mudderkastning, politisk knivstikkeri 

og ondskabsfulde insinuationer. For eksempel under valgkampen i 1994. 

Her beskyldte han daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen for 

rendyrket hykleri og for at holde oplysninger om svindel i Lejerbo tilbage. 

”Sådan fungerer moralen i hele den socialdemokratiske koncern. Bare se 

på Bolind og alle de andre skandaler. De har altid været dygtige til at lade 

den lille mand betale for ledernes pamperi. Det her er kun toppen af 

isbjerget,” fastslog han dengang. 

Mon også det kun er toppen af isbjerget, vi hidtil har set i Farum-skandalen? 

Her må ”den lille mand” nu betale regningen for Peter Brixtofte og 

Thor Pedersens politiske ”eksperimenter”. Om finansministeren gemmer 

flere lig i skabet, kommer forhåbentlig frem ved Bagmandspolitiets videre 

efterforskning eller i den Farum-kommission, som et flertal i Folketinget 

har trumfet igennem. Og som Thor Pedersen og hans partifæller har været 

inderligt imod.

Undgår ny 

Ikadan-konflikt 

- Jeg er utrolig glad for, at vi undgår 

konflikt, blokade og ballade. Det ville 

være til skade for alle parter. Det, vi 

opnår ad forhandlingens vej, er altid det 

bedste. Det resultat, vi har opnået, kan 

sikre arbejdspladser og produktion. Vi 

ved af erfaring, hvordan pressen 

behandler sådan en historie. Vor rolle i 

en konflikt og blokade vil altid blive 

negativt udlagt. Vi slap for alt det pladder 

om påstået fagforeningstvang. 

Sådan kommenterer Per Andersen, formand 

for TIB´s Industrigruppe i Skive, 

at det er lykkedes at indgå en tiltrædelsesoverenskomst 

til CO-industri og en 

tiltrædelsesoverenskomst til Dansk Byggeri/Danske 

Entreprenører med den 

nye ejer af Alu Plast i Skive. Ejeren havde 

ellers netop meldt virksomheden ind 

i Kristelig Arbejdsgiverforening – og 

havde opsagt alle tidligere overenskomster 

og aftaler for industriansatte og 

montører. 

Kort efter at tidligere revisor Anker 

Stensig Andersen overtog aktiviteter og 

medarbejdere i den konkursramte virksomhed 

Alu Plast i Skive i januar i år, 

meldte han virksomheden ind i Kristelig 

Arbejdsgiverforening – og opsagde de 

eksisterende overenskomster. Anker 

Stensig Andersen var indtil for et par år 

siden landsformand i Kristelig Arbejdsgiverforening. 

Han er nu ”svinebaron” i 

Polen og industrimand i Jylland. 

Strejkevarsel gav forhandling 

Det fik i februar TIB til, efter flere forgæves 

lokale kontakter, at tage skridt til 

at sende 1. strejkevarsel. Det kunne have 

udløst både strejke og blokade på virksomheden 

i Skive og på en lang række 

byggepladser i Jylland og i København. 

Men så galt gik det ikke. 

På vegne af tre fagforbund – SiD, Metal 

og TIB – blev byggegruppeformand 

Peter Hovgaard fra TIB og den lokale 

industrigruppeformand Per Andersen 

torsdag den 20. februar enige med 

Anker Stensig Andersen om, at Alu 

Plast i Skive skulle indgå en tiltrædelses- 

Meldte sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening 

og opsagde alle overenskomster 

overenskomst til Industriens Overenskomst 

(CO-industri) og til Dansk Byggeri/Danske 

Entreprenører. Alle parter 

erklærer sig tilfredse med resultatet, der 

sikrer, at løn- og arbejdsvilkår kan 

fortsætte på uændrede vilkår. 

Sporene skræmmer 

- Tror du, det var sporene fra Ikadan, og fra 

lignende konflikter, der skræmmer? 

- Det er klart, det ville have været ubehageligt, 

siger Per Andersen. Den nye 

ejer er en aktiv erhvervsmand, der har 

gang i så mange ting. En konflikt ville 

næppe gavne en virksomhed, der netop 

har været konkursramt og som trænger 

til ordnede forhold og arbejdsro. 

- Vi har mange medlemmer derude – 

næsten alle 150 tidligere ansatte er nu 

genansat – og vor opgave er at sikre 

deres løn- og ansættelsesvilkår. 

Medarbejderne, der i mange tilfælde 

har været ansat på Alu Plast i mange år, 

er tilfredse med resultatet. Men de var 

parat til at gå i konflikt for ordnede forhold. 

Om opbakningen fra medarbejderne 

siger Per Andersen: 

- Virksomheden har lige været gennem 

en konkurs. Medarbejderne har derfor 

oplevet, hvad det betyder at have gode 

fagforeninger i ryggen. Det er mit indtryk, 

at medarbejderne har bakket os op 

hele vejen. Det tror jeg også virksomhedens 

nye ejer har været klar over. 

Alu Plast i Skive producerer og monte- 

Tekniske problemer på 

CO´s hjemmeside 

CO-industris hjemmeside er ramt af 

alvorlige tekniske problemer. Årsagen 

er et totalt nedbrud på serveren hos 

vores hjemmesideudbyder. 

Vi prøver at få systemet til at funge- 

rer store glasfacader. Den nye ejer, Anker 

Stensig Andersen, har også overtaget 

Midtglas i Herning efter en konkurs. 

Han er medejer af Gråkjær Stalbyg A/S. 

Formuen har den 44-årige herningenser 

grundlagt bl. a. som svinebaron i 

Polen. Han har for næsten ingen penge 

overtaget to tidligere statsejede svinefarme 

i Polen, der hver leverer 45.000 slagtesvin 

om året. 

- Jeg tror, der er udbredt lettelse i alle 

lejre over, at vi fandt en løsning, siger 

Per Andersen. Den nye ejer kunne ikke 

holde til en konflikt. Han virkede som 

en utrolig fornuftig mand – helt nede 

ved jorden. Han var godt klar over, at 

det var fornuften der sejrede. 

Inden det kom så vidt var en række 

sager på vej mod den nye ejer for brud 

på virksomhedsovertagelsesloven og af 

en række bestemmelser i Industriens 

Overenskomst. 

Ny ledelse 

Den nye ejer af Alu Plast, Anker Stensig 

Andersen, har netop fritstillet direktør 

Poul E. Bastrup og produktionschef Per 

Pedersen. Med virkning fra 1. april er 

den 37-årige Safak Suner, der kommer fra 

en stilling som teknisk direktør i Dansk 

Formplade Industri A/S i Herning, 

ansat. Safak Suner stammer fra Tyrkiet, 

kom som 11-årig til Danmark, er uddannet 

ingeniør, dansk gift og bor i Hedensted 

i Østjylland. 

● 

re igen hurtigst muligt. Indtil det sker, 

er der kun adgang til en begrænset 

mængde informationer. 

Du kan dog fortsat bestille pjecer og 

tryksager via hjemmesiden på 

www.co-industri.dk under menupunktet 

CO-industri/Pjecer. 

side 3 · nr. 3 · marts 

Af Erik Sandager 

CO-Magasinet · 2003

Af Ingrid Pedersen 

Foto Harry Nielsen 

FLOT-projektet 

består af fire 

publikationer 

● Den gode arbejdsorganisation 

● Tillidsrepræsentanten 

og virksomhedensudvikling 

● Idékatalog – 

metoder til ind- 

dragelse af hele 

virksomhedens 

fornyelsesarbejde 

● Ud i det uvisse 

De kan læses på 

www.co-industri.dk. 

FLOT-projektet 

Viden skal indtænkes 

i produktet 

- Fleksibilitet kan enten betyde, at arbejdsgiverne 

i virkeligheden vil sætte 

lønnen ned, eller det kan betyde, at produktionen 

gøres fleksibel. Det sidste er 

utrolig interessant, og det har vi beskæftiget 

os med i dette projekt, sagde COindustris 

næstformand, Børge Frederiksen, 

da FLOT-projektet, Fleksible organisationer, 

tillidsrepræsentantens nye rolle 

– blev præsenteret. 

Den fleksible organisation med veluddannede 

grupper af medarbejdere, der 

hele tiden er i stand til at gå i gang med 

nye udfordringer, er en modsætning til 

den udvikling, der har været i nogle 

virksomheder de seneste 20 år. 

- I den periode er meget løntungt 

arbejde outsourcet til lande med lavere 

løn, mindede Børge Frederiksen om og 

understregede, at det har været en farlig 

strategi, fordi kompetencerne ikke blev 

udviklet. 

- Amerikanerne flyttede hele deres 

elektronikindustri til lavprislandene, og 


FLOT-projektet kan bruges i alle virksomheder 

– tillidsrepræsentantens nye rolle 

i dag er resultatet, at Østen har overhalet 

USA og er blevet førende på det område. 

Fremtiden ligger i at indtænke ny 

viden i produktionen her i landet, så 

udviklingen stadig finder sted i virksomheden, 

sagde han. 

Han understregede også, at det ikke er 

nyt, at medarbejdernes trivsel og produktivitet 

hænger sammen. 

- Det kan man se i samarbejdsaftalen 

fra 1947, nævnte han. 

Hovedet i garderoben 

FLOT-projektet drejer sig bl.a. om teamarbejde, 

selvstyrende grupper og andre 

arbejdsorganiseringer, der lægger ansvaret 

– lige fra planlægning og ressource- 

Gruppeformand Børge Frederiksen, projektleder Irene Odgaard og formanden for COindustris 

tillidsrepræsentantudvalg Gerda Christensen ved præsentationen af FLOT-projektet. 

forbrug til produktion og kvalitetskontrol 

- hos gruppen. Gruppen har overblik 

over det samlede produkt – og det 

giver tillidsrepræsentanten en helt ny 

rolle. 

De fire publikationer, som projektet 

består af, giver vejledning i, hvordan 

arbejdet kan gribes an. 

- Husk, der er tale om værktøjer, der 

skal bruges i hverdagen. Ikke noget, der 

skal samle støv på en reol, sagde Gerda 

Christensen fra HK-industri, der er formand 

for CO-industris TR-udvalg. 

- Arbejdskraften i dag er uddannet og 

opdraget til medansvar, indflydelse og 

til selv at træffe beslutninger. Det harmonerer 

ikke med at komme på en 

arbejdsplads og pludselig skulle holde 

kæft, fordi andre har monopol på at 

bestemme. Arbejdspladserne skal 

nytænke hele arbejdsorganiseringen, 

hvis den skal tiltrække kvalificeret 

arbejdskraft i fremtiden, understreger 

hun. 

Gerda Christensen minder også om, at 

det ikke er så længe siden, at medarbejderne 

følte, det kun var en ganske lille 

del af deres færdigheder, de brugte på 

arbejdspladsen. Det var ikke ualmindeligt 

at føle, at man godt kunne hænge 

hovedet på knagerækken i garderoben. 

Hun er godt klar over, at ændringen 

også kræver en ny type ledere. 

- En moderne leder skal kunne skabe 

begejstring, sagde hun. 

Netop lederrollen tog Per Olav Bergstrøm, 

tidl. svensk LO, også fat i. Han 

gjorde lidt grin med den leder, der 

aldrig snakker med medarbejderne, men 

hævder, ”at hans dør altid er åben”. 

- Beregninger viser, at lederne i gennemsnit 

bruger en halv promille af 

arbejdstiden på at tale med medarbej-

derne. De burde bruge 10 procent. Gøre 

det til et princip, at de en gang hver, 

hver anden eller hver tredje måned talte 

med hver eneste medarbejder om løst og 

fast, biler og børn, sygdom, fodbold og 

moster Anna, sagde han. 

- Man burde stille som et krav til nye 

ledere, at de vil gøre det. Og det vil 

uden tvivl sortere halvdelen af ansøgerne 

fra, gættede han på. 

Han tilføjede også, at dårlige chefer er 

en stor helbredsrisiko – både for virksomheden 

og for de enkelte medarbejdere. 

- Undersøgelser viser, at sygdomme og 

højt sygefravær følger bestemte chefer, 

fortalte han. 

Bokse og danse 

Selv om tillidsrepræsentantens nye rolle 

fokuserer meget på samarbejde med 

ledelsen, understregede projektleder Irene 

Odgaard, at der stadig skal kæmpes 

for løn og andre forbedringer. 

- Det bliver en kombination af at bokse 

og danse, understregede hun. 

- Men når medarbejderne får adgang 

til selv at løse problemer, bliver virksomheden 

i stand til at reagere hurtigere 

på kundekrav. Det gør arbejdsgangen 

mere effektiv, sagde hun. 

Irene Odgaard er ikke i tvivl om, at det 

fortsat er ledelsen, der bestemmer ånden 

og kulturen i virksomheden, og derfor 

håber hun, at FLOT-materialet også vil 

finde vej til Handelshøjskolerne og 

andre steder, hvor man uddanner ledere. 

Hvem vil? 

En af de virksomheder, der har leveret 

erfaringer til FLOT-projektet, er NKT 

Cables. 

Her har man satset på selvstyrende 

grupper og medarbejderudvikling i årevis. 

Formålet er især at være en attraktiv 

arbejdsplads, der kan tiltrække den bedste 

arbejdskraft uden at være lønførende. 

- Vi kan lige så godt se det i øjnene. 

Hvem gider lave kabler på treholdsskift 

i Asnæs om 6-8 år, hvis ikke vi er en 

attraktiv arbejdsplads, sagde uddannelsesleder 

Finn C. Dahl. 

HR-Manager Bent Jensen nævnte, at 

der er medarbejdere, der sætter sig imod 

forandringer. 

- De kan være rene terrorister, erklære- 

Præsentationen af FLOT-projektet samlede omkring et halvt hundrede tillidsrepræsentanter 

og repræsentanter for forbund og virksomheder. Til venstre deltagerne fra NKT Cables, 

der er en af de virksomheder, der har leveret erfaringer til projektet. 

de han og tilføjede, at hvis de har nogle 

værdifulde faglige kvalifikationer, bliver 

de – billedligt talt – anbragt på hylden 

sammen med opslagsbøger og hentet 

frem, når der er brug for dem. De får 

med andre ord deres egne små afkroge, 

hvor de kan arbejde. 

Fællestillidsrepræsentant Jørgen Bjergskov 

fremhævede, at alt andet end overenskomsten 

er til diskussion. Men overenskomsten 

skal overholdes. Desuden 

understreger han, at det er afgørende, at 

alle aftaler er skriftlige, så man ikke 

senere skal diskutere, hvad man aftalte. 

Han er heller ikke i tvivl om, at medansvar 

styrker produktiviteten. NKT har 

afdelinger i udlandet, hvor arbejdsorganiseringen 

er helt traditionel. 

- Selv om de kun får en fjerdedel af 

vores løn, kan afdelingen ikke tjene penge, 

nævner han. 

Læren fra Japan 

Principperne i selvstyrende grupper er 

inspireret fra Japan, hvor medarbejderne 

siden midten af forrige århundrede har 

arbejdet i teams, arbejdet med at lokalisere 

fejl og sikre, at de ikke blev gentaget. 

Desuden har reglen i japanske virksomheder 

været, at man ikke fyrede folk 

og at de hele tiden skulle lære og opkvalificere 

sig. 

Samtidig betød arbejdsgangen, at 

organisationen var utroligt fleksibel. 

Medarbejderne var ikke bare ’maskinde- 

le’ der udførte den ordre, de fik. De var 

selvstændige problemløsere og beslutningstagere. 

Kom i gang 

Tillidsrepræsentant Bjarne Uldall, Aarhus 

Olie, kalder FLOT et fantastisk godt 

redskab. 

- Det må være let at sælge dets idé til 

virksomhederne, for hele grundlaget for 

det er, at det også skal styrke virksomheden. 

Aarhus Olie har indført en del af principperne 

fra projektet, men det er lidt 

forskelligt fra afdeling til afdeling, hvor 

hurtigt man går frem. 

Meget overraskende har en af de afdelinger, 

Bjarne Uldall havde forventet ville 

være sværest at få i gang, kørt godt 

lige fra første dag. 

Et andet område, raffinaderiet, er 

totalt selvstyrende, men andre steder er 

der stadig en lidt mere gammeldags 

organisering. 

Processen på Aarhus Olie har været i 

gang i nogle år, og der har selvfølgelig 

været problemer undervejs – bl.a. er det 

svært for mellemledere at skulle afgive 

kompetence. 

- Men der er ingen tvivl om, at det her 

kan være til fordel for alle virksomheder. 

Det er bare et spørgsmål om vilje til 

at komme i gang, sagde han. 

● 



Af Majbritt Lund 

Vikarbranchen i EU skal have et 

løft. Al lovgivning, der står i 

vejen for vikarbureauer, skal 

væk. Samtidig skal vikarerne have 

mindst den samme løn som de fastansatte 

på virksomheden, der laver det 

samme arbejde. 

Umiddelbart ser direktivet ud til at 

være godt for lønmodtagerne. Alligevel 

mener arbejdsmarkedsforsker fra Odense 

Universitet Morten Skak, at forslaget 

sætter fagforeningerne i et svært dilemma. 

”Det virker naturligt at støtte forslaget, 

fordi det giver vikarerne bedre forhold. 

Problemet er, at det netop vil fremme 

vikararbejdet, men på mange måder vil 

det stadig være dårligere at være vikar 

end fastansat,” siger han. 

Lars Lyngse, international rådgiver i 

SiD, er betænkelig ved, at direktivet 

lægger op til mere vikararbejde. Selv om 

han er modstander af, at EU blander sig, 

mener han dog ikke, at det vil ændre på 

omfanget af vikararbejde. 

”Behovet for vikarer vil være der, uanset 

om direktivet bliver vedtaget eller ej. 

Det, vi kan gøre, er at arbejde for, at de 

får bedre vilkår. Hvis arbejdsforholdene 

for vikarerne er i orden, er vikararbejdet 

ok for os,” siger han. 

Fagforeninger udfordres 

Morten Skak påpeger, at fagforeningerne 

bør være skeptiske over for, at EU 


Vikararbejde bliver 

mere attraktivt 

Ansættelsesforhold: 

Vikaren er ansat af vikarbureauet, 

som betaler dennes løn. Vikaren er 

som regel ansat på timebasis og kan 

sagtens være tilknyttet flere vikarbureauer 

på en gang. De virksomheder, 

som benytter vikarer, afregner løn og 

salær til bureauet. 

Vikaransatte skal mindst have den 

samme løn som de fastansatte. Det foreslår 

EU-Kommissionen. En arbejdsmarkedsforsker 

mener, at fagforeningerne bør 

være imod forslaget, netop fordi det kan 

tiltrække flere vikarer, og vikararbejde vil 

stadig være dårligere end fast arbejde 

overhovedet blander sig i arbejdsmarkedet, 

fordi det kan true fagforeningernes 

eksistens. 

Politisk økonomisk konsulent i BAT 

Morten Olesen er meget opmærksom på 

netop denne udvikling. 

”Det er selvfølgelig godt, at EU giver 

lønmodtagerne flere rettigheder, men 

hvis det betyder, at færre vil melde sig 

ind i en fagforening, bliver den danske 

model jo truet. Jo færre der er med i en 

fagforening, jo større vil behovet være 

for lovgivning på området,” siger han. 

EU-sekretær i Dansk Metal Jens Bo 

Andersen er nu knap så skeptisk. 

”Selvfølgelig vil EU påvirke fagforeningernes 

rolle. Derfor skal vi kunne forandre 

os, så vi ikke bliver løbet over 

ende. Tidligere var det nok med danske 

regler, men vi snakker jo ikke bare Danmark 

mere. Vi får mere lige konkurrenceforhold, 

når EU laver standardregler,” 

siger han. 

”Hvis vikarerne skal have en bedre 

løn, vil det måske også fjerne noget af 

virksomhedernes incitament til at bruge 

dem,” tilføjer han. 

Broget marked 

Alt andet lige så glæder mange fagforeninger 

sig til, at EU vil lave nogle faste 

retningslinjer, blandt andet KAD, der 

helst ser fastansættelser. 

”Vi kan ikke afskaffe vikarbureauerne, 

og vi er glade for, at der kommer mere 

styr på området, for det er broget. Direk- 

tivet kan hjælpe os med de vikarbureauer, 

der ikke har overenskomst. Vi skal 

heller ikke glemme, at nogle gerne vil 

arbejde som vikar,” siger forbundssekretær 

Tove Møller, KAD. 

HK er en af de fagforeninger, der længe 

har kendt til vikarer, og så længe det 

sker under ordnede forhold, synes de, 

vikararbejde er en udmærket idé. 

”Det undergraver overenskomsten, 

hvis vikarerne ikke får pension og løn 

under sygdom. Vikarerne giver virksomhederne 

en fleksibilitet, og det skal 

de selvfølgelig have noget for. Det handler 

ikke om at oprette en pensionsordning, 

fordi de er på virksomheden i fem 

dage. En løsning kunne være, at vikaren 

fik en ekstra løndel til pension,” siger 

politisk økonomisk sekretær i HK Morten 

Skov. 

Administrativt besvær 

Som det er nu, er vikaren ansat af vikarbureauet, 

der bestemmer og betaler lønnen. 

Hvis direktivet vedtages, skal vikaren 

have mindst det samme i løn som de 

fastansatte på de virksomheder, han 

eller hun bliver sendt ud på. På den 

måde er vikarbureauerne ikke længere 

herre over, hvad deres egne ansatte skal 

have i løn. Vikarbureauerne frygter, at 

de får en masse administrativt besvær, 

fordi de så skal holde styr på de forskellige 

lønninger på alle de virksomheder, 

de sender vikarer ud på. 

Advokat Charlotte Vester i Dansk Han-

del og Service, der organiserer vikarbureauerne, 

mener slet ikke, Danmark har 

behov for flere regler på området på 

grund af den danske model, hvor fagforeningerne 

og arbejdsgiverorganisationerne 

i fællesskab bliver enige om spillereglerne 

på arbejdsmarkedet. 

”Vi skønner, at 70 procent af vikarbureauerne 

er dækket af en overenskomst. 

Helt principielt er vi imod, at vikarbureauet 

ikke selv kan bestemme vikarens 

løn,” siger hun. 

Funktionær-vikarer 

Formanden for Foreningen af Vikarbureauer 

i Danmark, Torben Nygaard, frygter, 

at vikarerne på længere sigt får funktionærlignende 

forhold. 

”Vi frygter, at vikarerne med tiden skal 

være med i personaleforeningerne og 

måske have muligheden for at leje sommerhuse 

ligesom de fastansatte. 

På længere sigt frygter vi også, at opsigelsesvarslet 

for vikarer bliver ændret, 

og det kan ødelægge fleksibiliteten på 

arbejdsmarkedet,” siger han. 

Arbejdsmarkedsforsker Morten Skak 

kan følge tanken om, at direktivet på 

længere sigt vil give vikarerne funktionærlignende 

forhold. 

”Det kan godt ende med, at vikarerne 

Mange fagforeninger 

er skeptiske overfor 

væksten i vikarbranchen. 

De forsøger at 

sikre deres medlemmer 

bedst muligt, 

men frygter, at vikararbejdet 

vil modarbejdefastansættelser 

Et nyt fænomen bliver mere og 

mere udbredt på de danske 

arbejdspladser: Vikarerne. Knap 

30.000 danskere er i dag ansat i vikarbureauer 

og kan selv bestemme, hvornår 

de vil på arbejde, og hvilke firmaer de 

ikke vil arbejde for. 

Vikarbureauerne har kronede dage, og 

bliver beskyttet så godt, at de skal skrives 

ind i funktionærloven, og så har vi 

jo slet ikke begrebet vikarer mere. Men 

det sker i hvert fald ikke de næste 15 år,” 

siger han. Dog mener han, at arbejdsgiverne 

primært er skeptiske, fordi de 

helst vil have mest mulig fleksibilitet til 

lavest mulige omkostninger. 

Lange udsigter 

Det ser dog ikke ud til, at parterne har 

noget at frygte foreløbig. Forslaget blev 

sidste gang behandlet i Ministerrådet 

den 3. december, men parterne stod for 

langt fra hinanden, og forslaget bliver 

tidligst behandlet næste gang under det 

græske formandskab foråret 2003. 

En af de største knaster i direktivet er, 

hvor længe en vikar skal have været i en 

virksomhed for at få samme rettigheder 

som de fastansatte. Forslagene i Europa- 

Parlamentet går lige fra første dag til 

efter et helt år. EU-Kommissionen har 

foreslået seks uger. 

”Hvis karensperioden bliver på seks 

uger, vil direktivet ikke få nogen betydning 

for vores medlemmer, fordi mange 

vikariater er kortere end seks uger,” 

siger Knud Erik Mikkelsen, næstformand i 

Dansk El-Forbund. 

Helst ser han, at hele området bliver 

Løsarbejde 

vinder frem 

i løbet af 1990’erne er omsætningen 

tidoblet. Nu er der knap 400 bureauer, 

og tilsyneladende fortsætter væksten – 

også på helt nye områder. Det skyldes 

ikke mindst, at de nye, små generationer 

ikke er så fikserede på tryghed og fast 

arbejde som deres forældre. 

Sigøjnervilkår 

Der er meget forskellige syn på vikararbejdets 

vækst, alt efter hvem man spørger. 

Arbejdsgiverne jubler over muligheden 

for at have medarbejdere, de reelt 

ikke har nogle forpligtelser over for. 

Fagbevægelsen er derimod mere kritisk, 

EU- 

Kommissionens 

direktiv-forslag 

Vikaransatte skal sikres mindst den 

samme løn som de fastansatte. De 

skal også have adgang til for eksempel 

uddannelsesforløb og skal tælles 

med, når det skal afgøres, om virksomheden 

skal have sikkerheds- og 

tillidsrepræsentanter. Det er uklart, 

om ”samme løn” også betyder, at 

vikarerne skal have pension og 

frynsegoder. 

Hvis virksomheden opslår ledige 

stillinger, skal vikaren have det at 

vide. Samtidig skal landene med 

jævne mellemrum fjerne hindringer 

mod vikararbejde. 

dækket af aftaler i stedet for direktiver, 

men han erkender, at det er meget 

svært. 

”Der kommer nye vikarbureauer hele 

tiden, og vi skal løbe meget stærkt, hvis 

vi skal nå at få overenskomster med 

dem alle sammen.” 

● 

fordi den har dårlige erfaringer med 

nogle af vikarbureauerne. 

”Fagforeningerne frygter, at vikaransættelser 

vil modarbejde fast arbejde. 

Ofte optjener vikarerne heller ikke anciennitet, 

fordi de er ansat så kort tid,” 

siger Peter Nisbeth, konsulent i LO. 

Især bygge-anlæg-sektoren er kritisk 

over for vikarbureauerne. 

”Vi bekæmper vikarbureauerne med 

næb og klør. De ansætter folk som 

sigøjnere, og nogle gange bliver de bare 

kastet ud i arbejdet, uden at for eksempel 

sikkerhedssko er i orden. Tit får de 

en dårligere løn, og på den måde undergraver 

de branchen. Især i København er 

Vikarartiklerne er skrevet af journalist 

Majbritt Lund som afsluttende eksamensopgave 

ved Danmarks Journalisthøjskole 

i Århus. 




det et problem, at jyske vikarer arbejder 

til en lav løn, ” siger Keld Walsted, bygningsgruppeformand 

i TIB, Glostrup. 

Fagforeningerne hævder, at de bruger 

mere og mere tid på sager med vikarbureauer, 

fordi vikarerne ikke får de penge, 

de har krav på. Sagerne løses dog altid 

før, de ender i Arbejdsretten. 

Sekretariatschef i BAT Gunde Odgaard 

frygter, at der vil blive flere problemer 

med vikarbureauer fremover. 

”Vikarerne bevæger sig tit i en gråzone, 

og kvaliteten af deres arbejde falder. 

Som det er nu, er problemet håndterbart, 

men hvis det vokser, får vi en 

underklasse af bygningsarbejdere uden 

rettigheder, og det er selvfølgelig et problem,” 

siger han. 

Danmark har så godt som ingen regler 

på vikarområdet, og der findes ingen 

præcise tal for, hvor mange af vikarbureauerne 

der har en overenskomst. 

Advokat i Dansk Handel og Service 

Charlotte Vester tvivler dog på, at fagforeningernes 

eksempler tegner et realistisk 

billede af vikarbranchen. 

”Fagforeningerne ser jo de tilfælde, 

hvor det går galt. De ved ikke, hvor 

mange ting der bliver afværget, når vikarbureauerne 

ringer ind til mig og spørger 

til reglerne. Det er jo et svært område, 

fordi der er så mange forskellige 

overenskomster, men vi løser fejlene hen 

af vejen,” siger hun. 

Hun skønner, at vikarbureauerne er 

bedre dækket af overenskomster end 

resten af servicebranchen, som de er en 

del af. 

@-generationen 

Tilsyneladende har vikarbranchen ikke 

toppet endnu. Troels Theill Eriksen fra 

Instituttet for Fremtidsforskning tror, 

vikarbureauerne vil fortsætte deres 

vækst i fremtiden blandt andet på grund 

af den såkaldte @-generation, der er på 

vej ud på arbejdsmarkedet netop i disse 

år. De unges kendetegn er, at de vil have 

udfordrende arbejde og gerne vil være 


Flere vikarer i andre EU-lande 

I Danmark består 0,7 procent af arbejdsstyrken af vikaransatte. I hele EU udgør 

vikarerne 1,2 procent. Vikarfænomenet er mere udbredt i Luxembourg, Holland, 

Frankrig og Belgien. Det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt, og cirka 1/3 

af arbejdsstyrken skifter arbejdsplads hvert år. Derfor er behovet for vikarer 

ikke så stort. I Sydeuropa er det derimod dyrt og besværligt at komme af med 

fast personale, når de først er ansat, så her er interessen for løstansatte større. 

ansat fra projekt til projekt. 

”De unge ønsker et andet forhold til 

deres arbejdsplads end for eksempel 

efterkrigsgenerationen, der er på vej 

væk fra arbejdsmarkedet, ” siger Troels 

Theill Eriksen. 

Han tror, at vikarbureauerne netop 

sprængte alle rekorder i 1990’erne, fordi 

hjulene i samfundet kørte stærkt, og folk 

ikke havde behov for samme tryghed i 

ansættelsen som tidligere. 

”Vikarbureauerne gjorde det muligt at 

være en fri fugl i en periode, hvor man 

var relativt sikker på at kunne få et fast 

job igen,” pointerer han. 

Politivikar 

HK var blandt de første, der fik vikarer 

blandt medlemmerne. Så spredte ansættelsesformen 

sig til industrien, hospitaler 

og institutioner. 

Formanden for Foreningen af Vikarbureauer 

i Danmark, Torben Nygaard, 

mener, at vikarbureauernes vækst vil 

fortsætte. 

”Vi ser en større efterspørgsel fra virksomhederne. 

Når der er et marked, vil 

nogen lave et koncept. Det næste vikarkoncept 

bliver måske vagtværn eller 

politi,” siger han. 

Professor Niels Westergård-Nielsen fra 

Handelshøjskolen i Århus mener, at 

virksomhedernes behov for fleksibilitet 

samt personalemangel har skabt behovet 

for vikarbureauer. 

”Vi er tæt på fuld beskæftigelse, og 

virksomhederne har nogle huller, de 

gerne vil have besat. Mange mennesker 

vil gerne prøve noget nyt, og blandt 

andet sygeplejerskerne kan få en god 

løn som vikarer, fordi der er mangel på 

dem,” siger han. 

Overenskomsternes hulmønster 

KAD lavede sidste år en vikaroverenskomst 

med arbejdsgiverorganisationen 

HTS, hvor det nævnes som et fremskridt, 

at vikarerne er sikret løn for to 

timer, hvis de møder op på en virksomhed, 

der alligevel ikke har brug for dem. 

Forbundssekretær Lis Jacobsen erkender, 

at det ikke er optimalt. 

”Det var, hvad vi kunne få forhandlet 

hjem, og det er da et skridt på vejen,” 

siger hun. 

Hun påpeger, at vikarmarkedet er et 

hulmønster, der er svært at overskue, 

fordi fagforeningerne har overenskomster 

med forskellige vikarbureauer på 

kryds og tværs efter brancher. Hun 

påpeger dog, at vikarbureauerne både 

har fordele og ulemper. 

”Tit synes de unge medlemmer, at 

vikararbejdet er en god måde at snuse til 

forskellige job, men især de ældre er ofte 

trætte af vikararbejdet,” siger hun. 

Grå guld 

Også HK har gode erfaringer med vikarbureauerne. 

”Nogle af vores medlemmer kunne 

slet ikke tænke sig at lave andet end at 

være vikar. Andre ser det som en mulighed 

for at komme ud på arbejdsmarkedet 

igen. Især det grå guld har gode 

erfaringer med vikarbureauer,” siger 

næstformand i HK-Københavns Servicegruppe 

Evy Hansen. 

Efter en periode i vikarbureauet er vikaren 

berettiget til løn under sygdom og 

opsigelsesvarsel, selv om de bliver sendt 

ud til forskellige virksomheder. Men 

fagforeningerne mener ikke, at denne 

anciennitetsregel altid virker efter hensigten. 

”Vikarbureauerne prøver at slippe af 

sted med at påstå, at vikarerne starter 

Overenskomst 

Ofte er vikarerne dækket af de almindelige overenskomster for timelønnede, 

men en række fagforeninger har særlige overenskomster for vikarerne. Typisk 

siger disse, at vikarerne skal have samme løn som de fastansatte, men de har 

kortere opsigelsesvarsler. Vikarerne får sjældent mere i løn som kompensation 

for de usikre arbejdsforhold. 

Det er ikke alle vikarer, der få pension.

forfra med anciennitet, hver gang de 

skifter virksomhed,” siger kredssekretær 

i Dansk El-Forbunds Århus afdeling, 

Ervind Poulsen. 

Begejstrede arbejdsgivere 

Arbejdsgiverne er til gengæld begejstrede 

over den fleksible arbejdskraft. De 

kan skrue op og ned for arbejdsstyrken 

efter behov og kan købe en meget specialiseret 

arbejdskraft i præcis den periode, 

de har brug for den. 

Vasketabletfabrikken CleanTabs A/S 

vest for Århus bruger med egne ord 

exceptionelt mange vikarer, fordi de har 

en meget svingende efterspørgsel. Produktionschef 

Preben Nielsen siger, at firmaet 

i gennemsnit har 15-20 procent af 

den samlede medarbejderstab, der er 

vikarer. 

”Vi arbejder på at sænke vikarandelen 

til 10 til 15 procent ved at fastansætte 

”Jeg er ikke til fast arbejde og kan lide at 

møde nye mennesker.” 

Sådan siger 34-årige Alex Andersen, der 

har arbejdet som vikar i flere perioder 

siden 1999. 

Han er glad for vikartilværelsen og 

søger ikke fast arbejde. Typisk har han 

også arbejde hele tiden. I 2002 havde 

han 16 dage uden arbejde. 

”Hvis jeg ikke har noget arbejde, ringer 

jeg ind til vikarbureauet med det 

samme, og så finder de som regel noget 

til mig. Nogle gange bliver jeg ringet op 

samme dag og spurgt, om jeg vil på 

arbejde med det samme, men det er heldigvis 

sjældent,” fortæller Alex Andersen. 

Da han i sin tid meldte sig ind i Proficce 

Vikarbureau, fik han arbejde på ti 

minutter. Siden har han været på cirka 

10 forskellige virksomheder, og vikariaterne 

har varet lige fra en dag til 4-5 

måneder. 

Det er forskelligt, hvad han laver. 

Arbejdet varierer fra at køre truck, tømme 

container og pakke paller med dyrefoder. 

Selv om Alex Andersen hellere vil 

være vikar end fastansat, ser han også 

en række ulemper ved at være ansat på 

den måde. 

”Det er en utryg måde at være ansat 

på. Hvis man brokker sig over noget, 

kan vikarbureauet bare lade være med 

År Antal ansatte Antal firmaer Vikarbureauernes 

omsætning i kroner 

1992 5.009 127 320 mio. 

1993 6.440 143 287 mio. 

1994 10.158 158 448 mio. 

1995 13.413 188 621 mio. 

1996 16.378 237 863 mio. 

1997 16.873 250 1.328 mio. 

1998 22.246 248 1.707 mio. 

1999 24.143 252 2.145 mio. 

2000 28.041 366 2.563 mio. 

2001 - - 3.502 mio. 

Kilde Danmarks Statistik 

nogle flere medarbejdere, men vi ville 

lige sikre os, at der også var arbejde til 

dem i en længere periode, så vi ikke 

skulle fyre dem igen efter to måneder. 

Det er bedre med faste folk, men vi vil 

for det meste have behov for vikarer. 

at ringe igen. De behøver ikke at fyre en. 

Nogle gange er man også nødt til at skifte 

fra nattevagt til en dagvagt midt på 

ugen for at få arbejde hele tiden,” siger 

han. 

Alex Andersen er åben for at få et fast 

Dem kan vi få fra dag til dag, og vi har 

ingen forpligtelser over for dem,” siger 

han. 

● 

Spændende at møde 

nye mennesker 

Alex Andersen er vikar, fordi han vil have 

variation i sit arbejde 

AlexAndersen er glad for vikar-tilværelsen og søger ikke fast arbejde. I 2002 havde han 

kun 16 dage uden arbejde. 

arbejde på et tidspunkt. Hvis han er vikar 

på en virksomhed, som han godt 

kan lide, kunne han godt finde på at 

søge fast arbejde der, men det haster 

ikke. 

● 



Foto Henrik Bjerregrav 


Af Bjarne Kjær 

CO og DI 

foreslår 

amterne 

nedlagt 

Amternes opgaver med sygehuse, 

gymnasier, veje og miljø kan 

med fordel overføres til kommunerne 

eller staten. Og samtidig skal 

der ske sammenlægninger af de 

nuværende kommuner til større og mere 

bæredygtige enheder. Det er helt centrale 

elementer i en reform af den offentlige 

sektor, hedder det i et debatoplæg fra 

CO-industri og Dansk Industri. Det 

foreslås, at amterne nedlægges, så 

”antallet af skatteudskrivende niveauer 

reduceres fra tre til to”. Debatoplægget 

”Udvikling i den offentlige sektor” blev 

lagt frem for nylig på en konference for 

de to organisationers regionale industripolitiske 

udvalg. 

- I det omfang kommunerne opnår fornøden 

bæredygtighed, burde ansvaret 

for en række opgaver, hvor ansvaret i 

dag er placeret hos amtskommunerne, 

ikke være et problem for kommunerne. 

Alternativt kan opgaver, der kræver stor 

bæredygtighed, overdrages til staten 

eller ansvaret placeres hos kommunale 

servicefællesskaber, hedder det. 

Formanden for CO-industri, Max 

Bæhring, sagde på konferencen, at der er 

brug for mere effektivitet og kvalitet i 

den offentlige sektor. Blandt andet i 

sygehusvæsenet, folkeskolen og på børnepasningsområdet. 

En af nøglerne til 

effektivisering af den offentlige sektor 

kunne ligge i at samle kommunerne i 

større og mere bæredygtige enheder. 


- Meget tyder på, at en minimumsstørrelse 

på 25.000 indbyggere giver et 

godt udgangspunkt for at løse de fleste 

lokale opgaver. Omvendt er der nok 

ikke meget, som taler for, at meget store 

kommuner skulle være bedre eller mere 

effektive end mellemstore kommuner. 

Er der nogle steder ønsker om at fastholde 

små kommuner, kan man overveje en 

fleksibel model, hvor kun kommuner 

med den nødvendige størrelse tildeles 

visse økonomisk og fagligt krævende 

opgaver, som de små kommuner så kan 

betjene sig af, sagde CO-formanden. 

Max Bæhring tvivlede på, at den fremtidige 

kommunale struktur kan klares 

alene gennem frivillige sammenlægninger. 

Mange lande i Europa arbejder på at 

reducere antallet af kommuner, men kun 

få steder har man haft succes med at 

gennemføre omfattende kommunesammenlægninger 

på frivillig basis, sagde 

han. 

Adm. dir. Hans Skov Christensen, DI, 

sagde, at der er behov for ændringer i 

den offentlige struktur. Der er brug for 

højere produktivitet og strukturelle 

reformer. Det kan ikke ske uden ændringer 

i den offentlige struktur. Det er fuldstændig 

uacceptabelt, at produktiviteten 

i den offentlige sektor fra 1990 til 2000 er 

faldet med 10 procent, mens den tilsvarende 

er steget 10-18 procent i den private 

sektor. Vi kunne have fjernet både 

mellemskatten og topskatten, hvis man 

Som led i en større 

reform af den 

offentlige sektor vil 

de to organisationer 

sammenlægge 

kommunerne til 

større og mere 

bæredygtige 

enheder 

bare havde fastholdt en uændret produktivitet 

i den offentlige sektor i den 

periode, sagde han. 

Fra 275 til 45 kommuner 

Gennemføres CO-DI-modellen for den 

fremtidige kommunestruktur fuldt ud, 

vil mere end 230 af landets i dag 275 

kommuner forsvinde fra det kommunale 

landkort. Mere end halvdelen af kommunerne 

har i dag under 10.000 indbyggere, 

70 procent under 15.000 indbyggere, 

mens kun fire kommuner – København, 

Århus, Aalborg og Odense – har 

over 100.000 indbyggere. Til gengæld 

bor næsten 22 procent af den samlede 

danske befolkning i de fire største kommuner. 

Baggrunden for udspillet fra CO og DI 

er regeringens strukturkommission, der 

inden udgangen af 2003 skal komme 

med et forslag til den fremtidige struktur 

i hele den offentlige sektor. 

Det er tanken, at debatoplægget fra 

CO-industri og Dansk Industri nu skal 

drøftes i de regionale industripolitiske 

udvalg, hvorefter CO og DI på en ny 

konference med politikere og repræsentanter 

for kommuner og amter i løbet af 

maj vil tage en ny drøftelse af behovet 

for en kommunalreform. 

●


før Randers Reb lukker Succes med 

Jobsøgningshjælp til afskedigede på 

Randers Reb, der flytter produktionen 

til Litauen og stopper produktionen 

i Danmark 30. marts, er blevet en 

succes. 

Op mod halvdelen af de afskedigede 

medarbejdere, der i opsigelsesperioden 

har deltaget i jobsøgningsprojekt, tilrettelagt 

af Randers Tekniske Skole, AMUafdelingen, 

har fået nyt job. Det kniber 

mere med de ældre nær 60 år. De føler 

sig tvunget til at gå på efterløn. 

Sådan bedømmer Per Sørensen den 

indsats, som virksomheden i samarbejde 

med medarbejderne har iværksat for at 

hjælpe opsagte medarbejdere, fordi produktionen 

flyttes fra Randers til Alytus i 

Litauen. Han har været ansat ved Randers 

Reb i 24 år, er tillidsrepræsentant og 

medarbejdervalgt medlem af aktieselskabsbestyrelsen. 

Det er en af Danmarks ældste og mest 

kendte virksomheder – ”Hæng dig ikke 

i bagateller, brug Randers Reb” – der nu 

flytter produktionen til Alytus i Litauen. 

Her er der siden den officielle indvielse i 

efteråret produceret tovværk og stålwirer 

af ca. 70 lokale medarbejdere. De er 

forinden oplært af udsendte timelønnede 

fra Randers Reb. 

Påtog sig forpligtelse 

I modsætning til mange virksomheder, 

der flytter produktion til udlandet, har 

Randers Reb påtaget sig en forpligtelse 

over for deres tidligere medarbejdere. 

Virksomheden har – i opsigelsesperioden 

– tilbudt afskedigede medarbejdere 

hjælp fra AMU i Randers til jobsøgning 

og nødvendige kurser. 

Afskedigede medarbejdere har fået tilbudt 

en såkaldt individuel kompetenceafklaring, 

IKA, for at få afklaret deres 

kvalifikationer og kompetencer. Nogle 

har – også i opsigelsesperioden – gået på 

kursus med fuld løn for at opnå nye 

kvalifikationer. 

Enkelte har – næsten med dags varsel 

– fået lov til at bryde opsigelsesvarsel og 

forlade Randers Reb, fordi de havde 

mulighed for at få anden beskæftigelse. 

Nogle er kommet i praktik, ligesom der 

har været mulighed for at deltage i virksomhedsbesøg 

i opsigelsesperioden. 

Pålagt tavshedspligt 

Det er halvandet år siden, bestyrelsen 

for aktieselskabet Randers Rebslaaeri 

besluttede, at produktionen skulle 

udflyttes. Som medarbejdervalgt i A/Sbestyrelsen 

var Per Sørensen fra efteråret 

2001 til 7. januar 2002 – på grund af 

tavshedspligt som bestyrelsesmedlem – 

afskåret fra at fortælle sine kolleger, at 

deres arbejdsplads sandsynligvis ville 

lukke. 

- Det er selvfølgelig en meget ubehagelig 

situation at stå i som tillidsvalgt, fortæller 

Per Sørensen. Når beslutningen 

om at lukke produktionen i Randers 

ikke stod til at ændre, havde jeg til 

gengæld særdeles god tid til at tænke 

mig om og forberede, hvordan vi skulle 

informere og agere bedst muligt. 

Efter et stormøde 7. januar 2002 på 

Værket i Randers, hvor beslutningen 

blev offentliggjort, indledte medarbejdernes 

repræsentanter forhandlinger om 

aftrædelsesvilkår, ligesom der blev indgået 

en aftale om hjælp til jobsøgning 

via AMU. 

Fælles interesse 

Randers Reb ønskede at opretholde en 

stabil produktion i Randers, indtil nedtagning 

af maskiner, flytning, opstilling i 

Litauen, oplæring af litauiske medarbejdere 

og indkørsel af produktionen i Litauen 

var gennemført. Samtidig havde 

virksomheden brug for hjælp fra timelønnede 

medarbejdere til at oplære de 

nye medarbejdere i Litauen. 

For at fastholde medarbejdere ved 

Randers Reb under udflytningen blev 

der indgået en aftale om en særlig fratrædelsesgodtgørelse 

– eller bonus. 

De, der skulle fratræde først, fik 

mindst i bonus. De, der skulle fratræde 

sidst, opnåede højeste bonus på 25.000 

kr. Afskedigede medarbejdere fik en 

særlig fratrædelsesgodtgørelse på 250 kr. 

- Det er rimeligt, at virksomheder påtager 

sig en forpligtelse overfor mangeårige 

tidligere medarbejdere, synes tillidsrepræsentant 

Per Sørensen, Randers Reb. 

pr. påbegyndt ansættelsesår, såfremt stillingen 

ikke blev fratrådt før opsigelsestidspunkt. 

Nyt hovedsæde 

Da beslutningen om at stoppe produktionen 

i Randers blev truffet, var der 80 

timelønnede på Vinkelvej 10, Randers. 

60 blev afskediget til fratræden i mindre 

hold, med virkning fra oktober 2002. 

Og 30. marts i år fratræder det sidste 

hold – 10 timelønnede. 

Selv om produktionen af tovværk og 

stålwirer indstilles efter 163 år i Randers 

og flyttes til et nyt selskab, Randers Production 

i Litauen, opretholdes hovedsæde, 

specialproduktion, reparationsværksted, 

salg og hoveddistribution i Randers. 

Et nyt, stort hovedsæde er under 

opførsel syd for Randers og ventes taget 

i brug i år. 

Tilbage i Randers bliver i fremtiden ca. 

80 medarbejdere. De fleste i salg, administration 

og distribution. Men der bliver 

også ca. 20 timelønnede, der skal 

udføre reparationer, specialproduktion 

og arbejde på lager. 

● 


jobsøgningshjælp 

i opsigelsesperioden 

til 

afskedigede 

medarbejdere 

på Randers Reb 


Foto Michael Lange 




- Tillidsrepræsentanten betyder alt. Det 

er tillidsrepræsentanten, der personligt 

skal ud og opsøge kollegerne. Han/hun 

kender dem og kan skabe den nødvendige 

tillid. Uden tillidsrepræsentant Per 

Sørensen og hans runde havde vi ikke 

kunnet sætte noget i værk ved Randers 

Reb. 

Sådan lyder vurderingen fra Erik Larsen 

og Charlotte Rosenqvist, Randers Tekniske 

Skole, AMU-afdelingen, der med 

stor succes har gennemført et jobsøgningsprojekt 

for afskedigede fra Randers 

Reb. 

Forudsætningen for, at der var tilslutning 

til at deltage i projektet, var opbakning 

fra tillidsrepræsentant Per Søren- 


Tillidsfolk 

betyder alt 

Ingen ønskede at modtage hjælp til jobsøgning, 

før tillidsrepræsentant Per Sørensen 

gik ud og ”solgte ideen” til medarbejderne 

på Randers Reb 

sen. Hvis han ikke havde kunnet ”sælge” 

projektet til sine kolleger, havde det 

ikke kunnet gennemføres. 

Efter at beslutningen om at lukke Randers 

Rebs produktion i Randers var truffet, 

blev der indgået aftaler om, at AMUafdelingen 

skulle hjælpe de afskedigede 

medarbejdere med jobsøgning, uddannelsesafklaring 

m. m. 

Alle afskedigede medarbejdere blev i 

foråret sidste år inviteret til et fyraftensmøde, 

hvor de blev orienteret om 

virksomhedens tilbud: At de kunne få 

hjælp til jobsøgning, afklaring af kvalifikationer, 

uddannelsesplanlægning og 

eventuel kursus i opsigelsesperioden. 

Efter informationsmødet skulle med- 

Tillidsrepræsentanten betyder alt. Uden Per Sørensens runde havde vi ikke kunnet 

sætte noget i værk, fortæller Charlotte Rosenqvist fra AMU Center, Randers. Til venstre 

tidligere smøremand Jakob Møller og i midten tillidsrepræsentant Per Sørensen. 

arbejderne tilmelde sig. Men ingen reagerede. 

Ikke én henvendte sig i løbet af 

sommeren. 

Det kan ikke passe, tænkte tillidsrepræsentant 

Per Sørensen, der efter sommerferien 

valgte at opsøge samtlige 60 

afskedigede medarbejdere. Enkeltvis. 

Han talte med hver enkelt kollega personligt. 

Og det gav et helt andet resultat: 

- Ud af de 60 medarbejdere var der ca. 

20 kolleger, der ikke var interesseret. De 

fleste var på eller nær 60 år og ”valgte”, 

tvunget af omstændighederne, at gå på 

efterløn. Tilbage var der ca. 40 medarbejdere. 

De var alle interesseret i at deltage 

i projektet, fortæller Per Sørensen. 

AMU Center i Randers blev valgt som 

virksomhedens samarbejdspartner til at 

bistå de afskedigede medarbejdere, fordi 

virksomheden tidligere har haft gode 

erfaringer med AMU fra efteruddannelses- 

og rotationsprojekter. 

Tre vejledere fra AMU Center i Randers 

– Charlotte Rosenqvist, Erik Larsen 

og Ole Borg – har siden haft deres gang 

på Randers Reb. Det specielle ved deres 

arbejdsmetode er, at de virker som personlig 

coach, en slags træner eller sparringspartner 

for den enkelte. 

- Det er os, der kommer til dem – ikke 

omvendt, forklarer Erik Larsen og Charlotte 

Rosenqvist. Det udgangspunkt har 

betydning for et vellykket forløb. 

- Vi er meget opsøgende, har et stort 

netværk af virksomheder at trække på. I 

vor database er der mellem 500 og 600 

virksomheder. Vi har et stort lokal- og 

personkendskab til erhvervslivet. 

Om hvad andre virksomheder kan 

lære af projektet, siger Per Sørensen: 

- Det er en god idé. Det unikke ved 

forløbet er den personlige kontakt. Det 

er aldrig godt at blive overladt til sig 

selv – med en fyreseddel. Det kan medføre 

bitterhed. Nogle vil lukke sig inde. 

Isolere sig. Nogle af mine kolleger, der 

har set mørkt på fremtiden, har opdaget, 

at der er en verden uden Randers Reb. 

●

- Hvis jeg ikke havde fået hjælp fra 

AMU, havde jeg haft svært ved at finde 

et nyt job. Mit ønske var at finde nyt 

arbejde i cykelafstand fra min bopæl. Jeg 

anede ikke, hvad jeg skulle stille op. Jeg 

havde absolut intet indblik i, hvilke 

virksomheder der manglede arbejdskraft. 

Det er ikke min fortjeneste, at det 

lykkedes at finde arbejde. Endda i første 

og eneste jobsøgning. 

Sådan siger 45-årige Villy Sørensen fra 

Randers. Han fik hjælp og vejledning af 

Erik Larsen fra AMU Center i Randers til 

at finde et nyt job, da han var blevet 

afskediget fra Randers Reb efter 13 års 

ansættelse. 

Selv om Villy Sørensen allerede i 

foråret 2002 deltog i et fyraftensmøde 

om hjælp til jobsøgning fra AMU i Randers, 

reagerede han ikke på tilbudet, før 

han i efteråret blev opsøgt at tillidsrepræsentant 

Per Sørensen. Og opfordret til 

at tage imod tilbudet om IKA – individuel 

kompetenceafklaring – samt hjælp 

til jobsøgning. 

Villy Sørensen kan ikke rigtig forklare, 

hvorfor han i første omgang ikke tog 

imod tilbudet om jobsøgningshjælp. 

Men dels var han bitter over fyresedlen, 

dels syntes han, der var lang tid til, at 

han skulle fratræde. 

Men i dag er han glad for, at tillidsrepræsentant 

Per Sørensen gav ham et 

skub i den rigtige retning. 

- Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle stille 

op, hvis jeg skulle ud at søge nyt 

arbejde. Jeg ville ikke vide, hvilket arbejde 

jeg skulle søge, eller hvilke virksomheder 

der mangler medarbejdere. Her 

har AMU Center i Randers åbenbart et 

stort netværk. 

- Jeg ved det ikke, men jeg tror, det er 

nemmere at finde nyt arbejde, mens 

man allerede er i job. I stedet for at vente, 

til man er blevet ledig, siger Villy 

Sørensen. 

I september blev han opfordret til at 

nedfælde sine jobønsker på papir. 

Villy Sørensen, der oprindelig er lageruddannet, 

kunne godt tænke sig et job 

som bogbinderassistent. Eller – måske – 

at komme i voksenlære i træ- og møbelindustrien. 

- Villy, dig kan jeg skaffe ind hvor som 

helst. For det lyser ud af dig, at du vil 

arbejde, lød AMU-vejleder Erik Larsens 

indgangsreplik til Villy Sørensen. Du 

skal bare sige, hvad du helst vil – så skal 

jeg nok skaffe dig ind! 

Selv om Villy Sørensen syntes, det lød 

Villy kom i job 

i første forsøg 

Uden hjælp fra AMU var det ikke gået så 

hurtigt, vurderer 45-årig tidligere rebslager 

meget flot, optimistisk og måske ikke 

helt realistisk, valgte han at sige, at han 

godt kunne tænke sig at komme til at 

arbejde på et bogbinderi. 

Kort efter havde Erik Larsen fra AMU 

lavet en aftale om, at Villy Sørensen 

kunne komme til jobsamtale ved Centrum 

Bogbinderi i Randers. Ugen efter – 

i september 2002 – fik han at vide, at han 

kunne begynde 4. november, hvilket Villy 

Sørensen accepterede, selv om det 

betød farvel til aftrædelsesbonus fra 

Randers Reb. 

- Min bonus faldt væk, fordi jeg stoppede 

før tiden. Havde jeg ventet til 30. 

marts i år, havde jeg fået 30.000 kr. i fratrædelsesgodtgørelse. 

Nu må jeg nøjes 

- Hvis jeg ikke havde fået hjælp, havde 

jeg haft vanskeligt ved at finde et nyt job, 

siger Villy Sørensen. 

med 13 gange 250 kr. Nej, jeg har ikke 

fortrudt – jeg turde ikke vente. Men det 

er sværere at skifte arbejdsplads og vænne 

sig til en ny kultur, end man umiddelbart 

forestiller sig. Efterhånden er jeg 

blevet tilfreds med mit nye arbejde, siger 

Villy Sørensen. 


● 






- Nu har jeg brugt hele mit liv på at lave 

ståltov. Når det nu ikke kunne være 

anderledes, og produktionen stopper i 

Randers, syntes jeg, at det kunne være 

spændende at prøve at lære andre at 

lave ståltov. 

Sådan forklarer 39-årige Ole V. Pedersen, 

hvorfor han valgte at blive supervisor 

og oplære nye medarbejdere til at 

overtage tovværksproduktion. Han har 

tilbragt hele sit arbejdsliv på Randers 

Reb, i alt 19 år. 

Erfaringer fra 163 års tovværksproduktion 

på Randers Reb forsøges overført 

til Randers Productions nye fabrik i 

Alytus i Litauen ved hjælp af p. t. 7 

timelønnede supervisorer. 

Deres opgave er at oplære litauiske 

medarbejdere i tovværksproduktion – 

dels på den nye fabrik i Litauen, dels på 

den gamle fabrik i Randers – og det foregår 

i praksis ved, at de udvalgte og 

uddannede supervisorer på skift opholder 

sig 14 dage på fabrikken i Randers 

og 14 dage på fabrikken i Litauen. 

Randers Reb modtager ligeledes praktikanter 

fra Litauen, der under ophold i 

Randers oplæres i tovværksproduktion. 

I februar havde Randers Reb besøg af 7 

praktikanter fra Litauen – bl. a. 23-årige 

Renaldas Malijonis. 

Da aftalen om at udsende timelønnede 

som supervisorer til Litauen blev indgået, 

blev det samtidig aftalt, at virk- 


Job på plejehjem 

Tidligere smøremand på Randers Reb 

Jakob Møller ville gerne have været hjemmehjælper, 

men han må nøjes med et job som 

pedelmedhjælper på et plejehjem. 

- Mit drømmejob har i mange år været at 

blive hjemmehjælper. Men hvis jeg skulle 

i lære som social- og sundhedshjælper, 

ville jeg først være færdig med uddannelsen, 

når jeg var over 60 år. Måske ville 

det være lige lovlig sent, erkender 57årige 

Jakob Møller, tidligere smøremand 

på Randers Reb i 18 år. 

Han synes, det er en glimrende ide og 

et godt initiativ, at Randers Reb – via 

AMU i Randers – tilbyder afskedigede 

medarbejdere hjælp til jobsøgning eller 

uddannelse. 

- Det har været en oplevelse at have 

kontakt med AMU, fortæller Jakob Møller, 

der 31. december måtte stoppe som 

smøremand på Randers Reb, fordi produktionen 

er flyttet til Litauen. 

- Selv om jeg har måttet opgive at få 

somheden i Randers skulle modtage 

praktikanter fra Litauen. De udenlandske 

praktikanter bliver aflønnet af 

fabrikken i Alytus, mens de opholder sig 

i Randers. 

På forhånd havde de timelønnede på 

Randers Reb diskuteret, om ”de gad se 

på praktikanter” fra Litauen. Eller om de 

”skulle behandle dem ordentligt”. 

- Vi blev enige om at behandle dem 

ordentligt – det skulle ikke gå ud over 

dem, at produktionen flyttes til Litauen 

– og alle har også fået en god behandling. 

Ingen er blevet chikaneret, fortæller 

tillidsrepræsentant Per Sørensen, Randers 

Reb. 

mit drømmejob – jeg er jo nok for gammel 

til at gå i gang med en lang uddannelse 

– så har AMU hjulpet mig med at 

skaffe et job som pedelmedhjælper ved 

plejehjemmet Randers Kloster. 

Det er planen, Jakob Møller skal hjælpe 

med vedligeholdelse af grønne områder 

og udføre forefaldende arbejde. Han 

glæder sig til at komme i gang og til at 

få kontakt med de ældre beboere på 

Randers Kloster. 

● 

Oplærer kolleger fra 

Litauen til at overtage 

produktionen 

Internationaliseringen har sendt 7 timelønnede 

fra Randers Reb på arbejde ved 

fabrik i Litauen, hvor de ansatte får 1/10 af 

danske lønninger 

Tillidsrepræsentanten oplyser, at der 

er blevet arrangeret sociale arrangementer 

for praktikanterne i kantinen, ligesom 

deres supervisorer har påtaget sig 

at vise deres udenlandske kolleger Randers 

by night. 

Siden september har Ole V. Pedersen 

været i Litauen 7 gange a 14 dage. Han 

rejser normalt sammen med 2-3 danske 

kolleger. De er indkvarteret i et gæstehus 

nær fabrikken. Han har vænnet sig 

til at være 14 dage i Litauen, 14 dage i 

Danmark. Hvor længe han skal fortsætte, 

ved han ikke. 

- Jeg skal lære dem at lave ståltov, siger 

han. Det er almindelig oplæring. Vi

Siden september har Ole V. Pedersen været ansat som supervisor ved Randers Reb. Her er han i gang med at lære fra sig overfor praktikant 

Renaldas Malijonis fra Litauen på virksomheden i Randers. 

viser, hvordan arbejdet skal udføres i 

praksis. Så kontrollerer vi, hvordan de 

udfører arbejdet. Arbejdssproget er 

engelsk, men det er ikke nødvendigt at 

bruge mange ord. Vi viser i praksis, 

hvordan arbejdet skal udføres. 

- Hvordan det går? Der er lang vej 

endnu, synes jeg. Men de gør fremskridt, 

og vi skal fortsætte arbejdet, så 

længe det er nødvendigt. Bagefter er det 

planen, at vi skal beskæftiges med specialopgaver 

i det nye hovedsæde i Ran- 

ders. Det bliver spændende at se, hvordan 

det vil forløbe, siger Ole V. Pedersen. 

Ifølge Ole V. Pedersen meldte han sig 

som supervisor, fordi han syntes, at det 

kunne være spændende at komme ud og 

rejse og oplære de nye medarbejdere i 

Litatuen. Han synes, det er trist, at produktionen 

lukker i Randers. 

På nuværende tidspunkt er der ansat 

ca. 70 medarbejdere på fabrikken i Alytus 

i Litauen. 

Ifølge tillidsrepræsentant Per Sørensen 

har de ansatte på fabrikken i Alytus en 

månedsløn på mellem 700 og 900 litas. 

Det svarer til ca. 2.000 kr. Ifølge Per 

Sørensen er det – efter hvad han har fået 

oplyst – ingen ringe løn sammenlignet 

med de lokale forhold i Alytus. Men 

deres månedsløn udgør kun ca. 1/10 af, 

hvad deres kolleger på Randers Reb får. 

● 





På disse sider bringes de seneste informationer 

om bl.a. CO-Meddelelser, nye pjecer og 

tryksager, kurser og konferencer, faglige 

voldgiftskendelser, OK-nyt m.v. 

Yderligere oplysninger fås på CO-industris hjemmeside 

www.co-industri.dk 

Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen med 

faglige afgørelser, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, 

CO-Meddelelser 

De senest udsendte meddelelser til 

medlemsforbundene, anført i den 

rækkefølge, de er udsendt til forbundene: 

2003/033 

CO-industri - Plusløn-kurser. 

2003/032 

Konference om klimastrategi - 25. 

marts 2003. 

2003/018 

Orientering til virksomheder med tiltrædelsesaftale 

til CO-DI-overenskomsten 

- Satsforhøjelser - indstik i 

CO-Magasinet. 

2003/031 

Faglig voldgift - APW Power Supplies 

A/S, Aarup - Afskedigelse af sikkerhedsrepræsentant. 

2003/028 

Frederiksberg Restaurant og Selskabslokaler 

Aps./Ferrosan A/S, 

Sydmarken 5, 2860 Søborg - Virksomhedsoverdragelse. 

2003/029 

Nordisk seminar om arbejdsmiljø. 

2003/024 

Satsændringer på værnefodtøj. 

2003/027 

Meddelelsesoversigt - 2003/001 - 

2003/025. 

2003/026 

Ordinære forbundskongresser. 

2003/025 

HS Profil Aps, Farverivej 8, 6900 

Skjern - Feriekonto. 

2003/023 

B&W Energy A/S - overtagelse af FLS 

Miljø A/S - serviceaktiviteter. 

2003/022 

Yamaha Motor Scandinavia/ Yamaha 

Motor Denmark A/S - overenskomstforhold/virksomhedsoverdragelse. 

Pjecer og 

tryksager 

Materialeoversigt 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd 

har udarbejdet en materialeoversigt, 

der viser pjecer, rapporter, vejledninger 

og andet informationsmateriale, 

udsendt af I-BAR i perioden 1999- 

2003. Vejledningen kan bestilles i COindustris 

pjeceafdeling ligesom den 

kan ses på www.i-bar.dk. 

(Meddelelsesnr. 2003/021) 

CO/DI-aftaler og A/S-service under Medlemsservice på 

hjemmesiden kræver dog et særligt pasord. Du kan høre 

nærmere herom i CO-industri på tlf. 33 63 80 00. 

Derimod er selve teksterne i Industriens Overenskomster 

frit tilgængelige på hjemmesiden under Medlemsservice/ 

Overenskomster uden faglige afgørelser. 

NB: Alle pjecer og tryksager m.v. kan bestilles i CO-industris pjeceafdeling 

tlf. 33 63 80 50 el. på fax 33 63 80 99, att.: Jørgen Nielsen. Ved bestilling skal 

pjecenummer opgives. 

De kan desuden bestilles direkte via CO-industris hjemmeside www.coindustri 

under menupunktet CO-industri/Pjecer og tryksager. Her kan en del 

af pjecerne også ses som pdf-filer. 

Vejledninger og pjecer m.v. fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan 

desuden ses og downloades på I-BARs hjemmeside på www.ibar.dk 

Kongresser 

IBAR 

materialeoversigt 

1999 - 2003 

Oversigt over vejledninger, 

informationsmateriale og rapporter mv. 

En række af CO-industris medlemsforbund holder kongresser i de kommende 

år. 

Listen over ordinære forbundskongresser ser således ud: 

Dansk Metal: 6. - 12. september 2003. 

Telekommunikationsforbundet: 16. - 19. november 2004. 

Kvindeligt Arbejderforbund: 17. - 22. oktober 2004. 

Specialarbejderforbundet: 19. - 26. september 2004. 

Teknisk Landsforbund: 29. - 31. oktober 2004. 

Malerforbundet: ---2006. 

Blik& Rørarbejderforbundet ----2006 

Dansk El-Forbund: ---2006.

OK-nyt 

Satsændringer på værnefodtøj 

I henhold til bilag 7 i Industriens Overenskomst - Aftale om fordeling 

af udgifter til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse 

af værnefodtøj, er der enighed mellem CO-industri og Dansk 

Industri om fordeling af satserne. 

Ændringerne er foretaget som et gennemsnit af priser pr. 1. 

marts 2002/2003 - indhentet fra en række leverandører af værnefodtøj. 

Satserne pr. 1. marts 2003 ændres således: 

Listepris 1 fra 285 til 295 kr. 

Listepris 2 fra 500 til 515 kr. 

Listepris 3 fra 615 til 630 kroner. 

Møder og kurser 

Plusløn-kurser 

Interessen for CO-industris kurser om industriens nye lønsystem 

Plusløn har været så stor, at der i stedet for de 8 planlagte 

kurser i år bliver 29. Det har været en så stor belastning, at COindustri 

har måttet inddrage AOF i den administrative afvikling. 

Alt er nu på skinner, og CO-industri er i gang med at tilbyde 

pladser på de nyoprettede kurser til dem, der meldte sig inden 

den 20. februar i år. 

Tilmeldinger, der kommer ind efter den 20. februar 2003, vil 

Faglig voldgift 

OK at fyre sikkerhedsrepræsentant 

Det er i orden at fyre en sikkerhedsrepræsentant, 

når en 

stor del af de arbejdsopgaver, 

den pågældende har udført, 

er forsvundet i forbindelse med udflytning 

af produktionen. 

Det fastslår vicepræsident Mette Christensen 

som opmand i en faglig voldgift 

rejst af Dansk Industri for virksomheden 

APW Power Supplies A/S, Aarup, mod 

CO-industri for HK/Industri. 

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var 

tvingende grunde til at opsige en sikkerhedsrepræsentant 

eller om den pågældende 

burde være tilbudt en anden stilling i 

virksomheden. 

APW Power Supplies A/S producerer 

strømforsyninger til telekommunikationsog 

datavirksomheder. Den beskæftigede i 

2000 ca. 380 medarbejdere, men medarbejderstaben 

blev i marts 2002 skåret ned til 

100 og senere igen til 40. Det skete i forbindelse 

med virksomhedens udflytning af 

produktionen til Kina. 

Satsforhøjelser 

Efter forhandlinger i samarbejdsudvalget 

om fyringer i foråret 2002 meddelte virksomheden 

sikkerhedsrepræsentanten, at 

man så sig nødsaget til at varsle, at han ville 

modtage en opsigelse den 30. juni 2002. 

28. juni 2002 blev han opsagt til fratræden 

den 31. december. Den pågældende har 

været ansat i virksomheden siden 1981. 

Han var ansat som indkøbschef og var på 

afskedigelsestidspunktet strategisk indkøber. 

Efter henvendelse fra HK trak virksomheden 

opsigelsen tilbage, hvorefter proceduren 

i Industriens Overenskomst blev 

fulgt. Under et mæglingsmøde 8. august 

2002 pegede HK på, at sikkerhedsrepræsentanten 

skulle være tilbudt et par andre 

stillinger. Da der ikke blev opnået enighed, 

blev sikkerhedsrepræsentanten opsagt 28. 

august til fratræden 28. februar 2003, og 

han blev fritstillet den 12. september 2002. 

Virksomheden har under den faglige 

voldgiftssag forklaret, at sikkerhedsrepræsentanten 

blev fyret, da produktionen 

og indkøbschefens opgaver skulle flyttes 

til Kina. Og først ved opsigelsen blev man 

opmærksom på, at den pågældende var 

sikkerhedsrepræsentant. 

CO-industri anførte under sagen, at det 


Tillæg 

CO-industri har udsendt en oversigt over satsforhøjelser 

i Industriens Overenskomster pr. 1. marts 

2003 til alle de virksomheder, som CO har tiltrædelsesaftale 

med. CO-industri har imidlertid 

ikke skrevet til de virksomheder, som medlemsforbundene 

eller afdelinger har en tiltrædelsesaftale 

med. 

Indstikket med satsændringerne, som har været bragt i 

CO-Magasinet, kan fås ved henvendelse til CO-industris pjeceafdeling 

tlf. 33 63 80 50. Ved bestilling bedes CO-Meddelelsesnr. 

2002/018 angivet. 

blive henvist til de kurser, som en række forbundsskoler vil 

afvikle i 2004, men ud fra de almindelige FIU-regler. 

Efter en række forhandlinger er det nu klart, at CO-industri 

betaler for alle kurser i 2003. Det omfatter daglønstab, rejse, skolernes 

omkostninger og undervisere. Dette års 29 Plusløn-kurser 

finder sted på Langsøhus i Silkeborg, Metalskolen i Jørlunde, 

Svendborg-skolen i Svendborg, Laugesens Have i Videbæk 

og KADs kursusejendom Smålandshavet i Karrebæksminde 

Spørgsmål vedrørende kurserne kan rettes til AOF tlf. 39 16 01 

02: Henrik Hansen eller Lone Nordal Andersen eller til COindustri 

tlf. 33 63 80 00: Maria Damborg eller Lisbeth Satina. 

er arbejdsgiveren, der har bevisbyrden for, 

at der foreligger arbejdsmangel, og at 

arbejdsgiveren har pligt til at sætte sikkerhedsrepræsentanten 

til andet arbejde evt. 

til en lavere løn. Der skal nemlig et særligt 

kvalificeret grundlag til at afskedige en 

beskyttet medarbejder. 

I sin afgørelse fastslår opmanden, Mette 

Christensen, at det må anses for godtgjort, 

at de arbejdsopgaver, sikkerhedsrepræsentanten 

udførte ikke længere eksisterede i 

virksomheden. 

”Kravet om, at en beskyttet medarbejder 

(som f.eks. en sikkerhedsrepræsentant - 

red.) skal være den sidste, der opsiges, kan 

ikke medføre, at der er en pligt til at tilbyde 

den pågældende enhver ikke-ligeartet 

stilling, som han kan bestride, ” fastslår 

opmanden. 

Hun mener ikke, der er påvist andre 

opgaver, som hensigtsmæssigt kunne overføres 

til den pågældende. Det findes derfor 

godtgjort, at der forelå tvingende grunde 

til at opsige sikkerhedsrepræsentanten, 

hedder det i afgørelsen. Kendelsen fastslår 

derfor, at CO-industri for HK/Industri skal 

tilpligtes at anerkende, at opsigelsen er 

begrundet i tvingende årsager. 


CO-Magasinet nr. 2 februar 2003 

OK-satser 

2003 


International fagbevægelse 

Protest mod trusler i 

Venezuela 

ICFTU har fordømt arrestordren mod lederen 

af Venezuelas fagbevægelse, CTV, Carlos 

Ortega. Han og andre fagforeningsledere 

er blevet truet med arrestation og har måttet 

gå under jorden. 

Beskyldningerne mod de faglige ledere 

drejer sig om forræderi mod fædrelandet, 

opfordring til opstand, omgang med kriminelle 

og hærværk. 

Også ILO og fagbevægelsen i hele verden 

har fordømt arrestordren og bebrejder 

præsident Hugo Chavez, at han fremmer en 

Manglende sikkerhed 

Stålarbejdernes fagforening i Trinidad og 

Tobago oplever, at sundheds- og sikkerhedsforholdene 

på stålværket Caribbean 

Ispat Ltd. er blevet væsentligt forringet. 

I 2002 var der over 80 alvorlige ulykker på 

virksomheden, og et stigende antal medarbejdere 

måtte forlade virksomheden på 

grund af arbejdsulykker eller andre arbejdsbetingede 

lidelser, de har fået på virksomheden. 

Desuden kommer mange kontraktansatte 

ind på virksomheden uden orientering om 

sikkerhedsforholdene, og når der sker ulykker, 

bliver de ikke undersøgt, så erfaringerne 

fra dem kan bruges præventivt. 

Selv om lovgivningen for sikkerhed på 

arbejdspladsen er på det niveau, der er fastlagt 

i ILO-standarder, bliver den ignoreret. 

IMF har opfordret alle sine medlemsforbund 

til at protestere mod forholdene. 

Misbrug af rettigheder 

Traktorfabrikken Novi Beograd i Serbien 

har fyret 12 fagforeningsmedlemmer. Fyringen 

viser, at forfølgelsen af fagligt aktive 

fortsætter, selv om myndighederne den 5. 

oktober 2000 lovede at respektere menneskerettighederne. 

Arbejdsminister, Dragan Milovanovic, der 

også er formand for traktorfabrikkens 

bestyrelse, har misbrugt sin magt ved at 

fyre de 12, siger fagforeningen GSM Nezavisnost, 

der i et brev til premierminister 

Zoran Djindjic protesterede mod regeringens 

anti-arbejder og anti-fagforenings-holdning. 


strategi, der kriminaliserer fagbevægelsen. 

Arrestordren betegnes som et eksempel på 

politisk forfølgelse. 

Arrestordren blev udstedt, samtidig med 

at arbejdsgiverforeningens leder, Carlos 

Fernandez, blev tilbageholdt. 

Både Fernandez og Ortega har været 

ledende skikkelser i den venezuelanske 

oppositionsbevægelse og har spillet en central 

rolle i generalstrejken, der startede sidst 

i november. 

● 

Strejke gav resultat 

En tidages strejke var nødvendig for at få en 

lønaftale på Elektrolux-fabrikken i Satu 

Mare i Rumænien. De ansatte, der er medlemmer 

af metalarbejderforbundet, følte 

ikke, de kom nogen vegne i forhandlingerne 

med den lokale ledelse, så de nedlagde 

værktøjet og krævede, at Elektrolux’ bestyrelsesformand, 

Hans Stråberg, blev inddraget. 

Efter ti dages arbejdsnedlæggelse fandt 

parterne frem til en løsning. 

Strejke for sygeforsikring 

De ansatte på truckfabrikken Sterling i 

Canada nedlagde også arbejdet, da virksomheden, 

der er ejet af DaimlerChrysler, 

krævede, at de selv betalte en større del af 

deres sygeforsikring. De ansatte nægtede 

med henvisning til, at firmaets sygeforsikringer 

i Canada var væsentligt billigere end 

dem, de skulle betale for medarbejdere i 

USA. 

Krav om barselsorlov i 

Australien 

300 kvindelige delegerede krævede på 

ICFTU’s Verdenskvindekonference, der blev 

holdt i Melbourne i slutningen af februar, 

betalt barselsorlov for arbejdende kvinder i 

Australien. 

Kvinder fra 120 lande, der alle har en form 

for betalt orlov, gjorde opmærksom på, at 

Australien er langt bagefter resten af verden 

på dette område. 

Daysi Montero D’Oleo fra Den Dominikan- 

Mange hundrede tusinde har deltaget i 

demonstrationerne i Venezuela med krav om 

nyt præsidentvalg. Præsident Hugo Chavez´ 

styre har udstedt arrestordre mod lederen af 

Venezuelas fagbevægelse Carlos Otega. Den 

internationale fagbevægelse fordømmer arrestordren. 

ske Republik fortalte, at i hendes land har 

kvinderne 12 ugers betalt orlov i forbindelse 

med fødsler, Tandiwe Munyani fra Zimbabwe 

fortalte, at mange afrikanske lande er 

foran Australien på det område. I hendes 

eget land har kvinderne også 12 ugers 

orlov. 

Australien er det eneste industriland – foruden 

USA – der ikke har lovgivning om 

barselsorlov, og to tredjedele af de australske 

kvinder har ingen rettigheder i forbindelse 

med barsel. 

Aftale på kemiområdet 

i Polen 

Repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdere 

inden for den kemiske industri i Polen 

har indgået en aftale om gensidig anerkendelse. 

For at sikre den sociale dialog er det 

aftalt, at parterne mødes regelmæssigt, 

mindst en gang i kvartalet. Et vigtigt led i 

aftalen er regler for løsning af faglige konflikter. 

Aftalen i den kemiske industri i Polen er 

en direkte udløber af et fælles DI/CO-projekt 

i en række østeuropæiske lande. 

Nej til krig 

ICFTU opfordrer alle regeringer til at samarbejde 

om en fredelig løsning på konflikten 

med Irak, selv om ’det irakiske regime har 

begået afskyelige forbrydelser mod sit eget 

folk og er ansvarlig for flere hundrede 

tusinde dødsfald i konflikter, som regimet 

selv har skabt. Det internationale samfund

har ret til at sikre sig, at regimet skaffer sig 

af med alle masseødelæggelsesvåben’. 

Organisationen insisterede samtidig på 

nødvendigheden af, at Irak implementerer 

FN resolution 1441. 

IFCTU’s medlemsorganisationer har 158 

millioner medlemmer over hele verden. 

Også sammenslutningen af europæiske 

metalarbejderforbund, EMF, har taget 

afstand fra at iværksætte en krig mod Irak 

uden FN-mandat. I en række europæiske 

lande har de faglige organisationer iværksat 

forskellige former for protestaktioner 

mod en krig mod Irak. 

300.000 protesterer i Indien 

Op mod 300.000 arbejdere og fagforeningsfolk 

protesterede mod den indiske 

regerings nye globaliserings-, privatiserings- 

og liberaliseringspolitik. 

Fagforeningerne fordømmer regeringens 

politik, der betyder stigende arbejdsløshed 

og social utryghed og favoriserer 

arbejdsgivere. 

1. maj-tema: Respekt 

De internationale 

faglige sammenslutninger 

samlet i Global 

Unions har 

opfordret fagforbundene 

verden over til 

at mobilisere på arbejderbevægelsens 

internationale kampdag den 1. maj under 

det fælles tema: Respekt. Som undertemaer 

er respekt for arbejdernes rettigheder, 

respekt gennem kvalitet i den offentlige 

service, respekt for unge arbejdere, 

respekt for arbejdernes sundhed og sikkerhed 

og respekt for alle gennem afskaffelse 

af fattigdom. 

Du kan læse mere om aktionsdagen på 

en særlig hjemmeside på 

http://www.global-unions.org/may1 

Tror ikke på fred »Jeg tror simpelthen ikke 

på, at det vil holde i 

længden. Selv om Forbundet 

af Offentligt Ansatte, FOA, har fået deres 

krav igennem, bliver det da ikke lettere for os i 

KAD at komme igennem med vores argumenter. 

Grænseaftalen indeholder simpelthen ikke noget 

nyt.« 

● 

Yvonne Christensen, KAD, Århus, i Kvindernes fagblad 

(KAD) efter at det tilsyneladende lykkedes for LOs 

medlemsforbund at slutte fred om de såkaldte grænsestridigheder 

på LO-kongressen for nylig. 

Konkurrerer om dygtige 

medarbejdere 

»Virksomhederne konkurrerer 

om de dygtige og 

engagerede medarbejdere. 

Derfor har de brug for at kunne bruge nogle af 

lønkronerne målrettet på at honorere de dygtige 

folk, så de kan tiltrække og fastholde dem. Jeg er 

overbevist om, at det kan være med til at løfte 

niveauet for alle elektrikere, og det er måske mere 

solidarisk end det gamle stive lønsystem. 

Fordelene ved de nye lønsystemer, vi her arbejder 

med, er objektive vurderinger, uddannelsesplanlægning, 

åbenhed om lønnen, og at den enkelte 

kan se, hvordan han eller hun kommer videre i 

lønsystemet.« 

● 

Kredssekretær Ole Madsen i Elektrikeren (Dansk El- 

Forbund). Han har været med til at gennemføre lønforsøg 

med kvalifikationstillæg hos Odense-virksomheden 

Linde-El. 

Indflydelse gav lavere fravær 

»I starten var vi skeptiske; 

kunne det nu passe, dét 

med indflydelsen? Men vi greb bolden og prøvede 

alle grænser af. Jeg tror ikke rigtigt ledelsen vidste, 

hvor vi skulle hen. For eksempel bliver der 

ikke købt nye maskiner til fabrikken, uden at de, 

der skal bruge dem, er med på råd. Omvendt var 

der kolleger, der syntes, at det var lige lovligt vildt 

med alt det ansvar, selv om ingen blev tvunget ud 

i noget. 

Alle ansatte kom i stedet på kurser, der lærte 

dem at arbejde i grupper om dagen og rystede 

dem sammen om aftenen. Og sammen med ledelsen 

skabte de et sæt fælles spilleregler for 

omgangsform, værdier og mål. De fungerer som 

en slags grundlov i virksomheden.« 

● 

Tillidsrepræsentant Bjarne Nielsen, Spritfabrikken i 

Svendborg, i Fagbladet (SiD). Antallet af arbejdsulykker 

faldt til en tredjedel og sygefraværet styrtdykkede 

fra 12,1 til 2,43 procent, da de ansatte blev taget med 

på råd om arbejdsmiljøforbedringer. 

● KLIP FRA FAGBLADENE ● 

Fusion gavner medlemmerne 

»Fusionen handler om 

meget mere end at styrke 

den højteknologiske gren af HK og kritiske grafikere. 

Vi har mange andre medlemmer, som en fusion 

vil gavne, for eksempel hele industriområdet og 

de private servicevirksomheder, hvor vi har utroligt 

meget til fælles. Det gælder især vores overenskomster, 

udviklingen af den danske model og 

vores indflydelse i EU. Der er meget mere, der 

samler end skiller os.« 

● 

Sektorformand Jens Pors i HK industri (HK) om fusionen 

mellem HK/Service og HK/Industri, der blev afsporet 

på grund af uenighed om, hvordan den nye sektor 

skal se ud. 

Kurser i opsigelsesperioden 

»Det er ikke behageligt at gå i en 

opsagt stilling. I første omgang 

forsøgte jeg derfor at blive fritstillet, men fik 

afslag, fordi flere af mine kolleger forinden havde 

valgt den model. 

I stedet fik min afdelingsformand i Metal i Fredericia 

lavet en aftale med Teknisk Skole om, at 

jeg kunne få alle de kurser, jeg ønskede i opsigelsesperioden. 

Kurserne har givet mig chancen for 

at afprøve flere brancher, og jeg føler mig bedre 

rustet til at komme ud i det private erhvervsliv 

igen, fordi jeg har fået mulighed for at udnytte 

opsigelsesperioden frem for bare at gå og vente 

på, at jeg blev ledig.« 

● 

Værkstedsassistent Bente Tønnesen i Metal (Dansk 

Metal). Hun blev sammen med flere kolleger fyret fra 

Fredericia-Middelfart Tekniske Skole i juli i fjor som led 

i besparelserne på de tekniske skoler. 

Bevar nærheden 

»Jeg spekulerer lidt på, hvad der skal 

ske på min fabrik. Altså bliver vi så 

lige pludselig tre tillidsmænd, og vil 

det skabe splid? Og hvad hvis der kun skal være 

én tillidsrepræsentant, vil vedkommende så kunne 

varetage alles interesser lige godt? 

Nærheden er også en væsentlig faktor. Som det 

er nu, ringer jeg jo bare og siger ”det er Kirsten,” 

så ved de hvem jeg er. Det betyder meget, at de 

kender mig, og der er en personlig betjening.« 

● 

Tillidsrepræsentant Kirsten Jørgensen, Storkevinduer i 

Farsø, i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg) 

efter et debatmøde i Hobro om sammenlægningen mellem 

TIB, SiDog KAD. 



Af Ingrid Pedersen 

Foto Harry Nielsen 

SK-Teknik 

A/S 

er det gamle Slagelse 

Kommunes 

Elforsyning. Firmaet 

sørger for at 

vedligeholde 

elkabler og transformatorstationer 

og føre elkabler 

frem til nye bebyggelser. 

Selskabet producerer 

ikke strøm, 

men køber den fra 

NVE – Nordvestsjællands 

Energi. I 

teorien kan de 

købe fra alle mulige 

elproducenter. 

Desuden har firmaet 

ansvaret for 

Slagelses gadebelysning. 

- Jeg regner med at 

have 10 år tilbage på 

arbejdsmarkedet endnu. 

Valgt på arbejdspladsen 

Torben Sønderup Nielsen griner, når 

mænd først i 50’erne ikke vil 

uddanne sig, fordi de siger, de er 

for gamle. 

- Så peger jeg på mig selv. Jeg synes 

bestemt ikke, at jeg er for gammel til at 

uddanne mig til lagerog transportoperatør, 

selv om jeg er fyldt 55 år, understreger 

han. 

- Og så kan de andre jo godt se, at de 

heller ikke er for gamle, tilføjer han. 

Torben S. Nielsen er tillidsrepræsentant 

på SK-Teknik A/S, det tidligere Slagelse 

Kommunale Elforsyning, der blev 

privatiseret i 2000. 

Det er en arbejdsplads, hvor man ikke 

smider guld på gaden. Heller ikke det 

grå. Adskillige kolleger kunne godt gå 

på efterløn, men vælger at fortsætte til 

de er 65, og det samme har Torben S. 

Nielsen planer om. 

Arbejdspladsen har da også brug for, 

at medarbejderne videreuddanner sig, 

for der kommer ingen ny viden udefra i 

form af nye kolleger. 

- Når man først er kommet ind her, 

forlader man ikke stedet igen, siger han. 

Torben S. Nielsen skal snart have 25 

års jubilæum, en kollega står overfor sit 

40 års. Af de omkring 20 kolleger er der 

kun et par stykker i 40’erne, resten er 

over 50, og flere er endda fyldt 60. 

Hans forklaring på kollegernes stabilitet 

er, at det er en god arbejdsplads, hvor 

man arbejder selvstændigt og har stort 

ansvar for sit eget arbejde. Omgangstonen 

er god, selv om den også kan være 

lidt rå. 

- Det siger vel også noget om arbejdspladsen, 

at under den store decemberstorm 

en fredag aften i 1999 mødte en 

stor del af os op uden at være tilkaldt, 

fordi vi vidste, der ville være brug for 

os, fortæller han. 

Han svarer lidt undvigende på, om 

ikke der blev advaret mod at køre ud i 

hans område. Den slags tænkte de ikke 


Jeg er da ikke 

for gammel 

Torben S. Nielsen er tillidsrepræsentant og 

ved at uddanne sig til lagerog transportoperatør. 

Han er 55 år og mener, han har 

meget at lære endnu 

på. Det var dem, der skulle stå til ansvar 

over for naboer og venner, der havde 

mistet strømforsyningen. Den skulle 

genetableres hurtigst muligt, og det var 

deres ansvar. 

- Inden for 24 timer havde alle strøm 

igen. I sådan et tilfælde kan man virkelig 

se, at vi er et godt team. Alle ved, 

hvad de skal gøre uden først at vente på 

besked, siger han og indrømmer, at det 

også er en nem arbejdsplads at være tillidsrepræsentant 

på. 

- Her er ikke de store problemer, konstaterer 

han. 

Nervøsitet 

Men han og kollegerne havde forudset 

problemer, da snakken om privatisering 

blev konkret. Den frygtede de, for der er 

mange eksempler på, at privatiseringer 

forringer forholdene for de ansatte, fordi 

der pludselig også skal hives et overskud 

ud til aktionærerne. Men sådan er 

det hidtil ikke gået i Slagelse. 

I forbindelse med privatiseringen blev 

der valgt en bestyrelse og ansat en 

direktør, og det har gjort dagligdagen og 

beslutningsvejene lettere – ikke mindst 

fordi ledelsen nu er på samme adresse 

som medarbejderne. 

- Alt er blevet nemmere. Jeg var f.eks. 

overrasket over, at vores første lønforhandling 

kun varede to gange 20 minutter, 

og resultatet var bestemt ikke 

dårligt. Før i tiden har jeg oplevet, at 

lønforhandlinger kunne strække sig 

over halvandet år, siger han. 

Desuden er der nu medarbejdermøde 

hver femte uge, så problemer bliver 

drøftet undervejs. 

Torben S. Nielsen fremhæver, at privatiseringen 

indtil videre har været en fordel 

for ham og kollegerne, selv om den 

har medført rationaliseringer, så ledige 

stillinger ikke er blevet genbesat. 

- Så det mener jeg heller ikke andre 

skal være bange for, siger han og tilføjer, 

at medarbejderne gerne vil købe aktier i 

virksomheden. Men de ejes som sagt 

fortsat af kommunen. 

Om fremtiden kan blive mere utryg, 

hvis aktierne på et tidspunkt bliver solgt 

til andre – enten større elselskaber eller 

private, bekymrer han sig ikke om. 

- Det har jeg indtil videre valgt ikke at 

bruge ressourcer på at spekulere over, 

siger han. 

Men privatiseringen, udviklingen og 

den kommende konkurrence på et frit 

el-marked spiller da også alt sammen en 

rolle for Torben S. Nielsens planer om at 

dygtiggøre sig. 

- Det duer jo ikke, at vi står i vejen for 

udviklingen, siger han. 

Tre år på 12 uger 

Faktisk startede hans uddannelse med, 

at den nye direktør foreslog ham at tage 

pc-kørekort. Men studievejlederen på 

AMU-centret foreslog ham i stedet at 

tage den treårige uddannelse som lagerog 

transportoperatør. Først skulle han 

igennem en IKA – individuel kompetenceafklaring, 

der skal sikre, at han ikke 

bruger tid på at lære noget, han kan i 

forvejen.

En brugt truck er blevet indkøbt, efter at Torben S. Nielsen har taget truckcertifikat, og den betyder, at lagerets kapacitet 

kan udnyttes bedre. 

Den viste, at han kunne klare uddannelsen 

på godt 12 uger fordelt over et år, 

og han havde ikke de store overvejelser 

om at gå i gang. 

- Jeg kender vilkårene i branchen, og 

der er ingen tvivl om, at man skal sørge 

for at opgradere sin viden, siger han. 

Sammen med fem kolleger havde han 

kort forinden deltaget i et edb-kursus, 

der skal geare dem til at arbejde i ”intelligente 

varevogne”. Dvs. varevogne med 

en indbygget computer, så alle informationer 

kan skaffes straks. 

Uddannelsen er interessant for ham – 

både på grund af indholdet og på grund 

af ”skolekammeraterne”, der både består 

af voksne med en baggrund, der lignede 

hans egen, og nogle helt unge, der 

har et helt andet syn på dagligdagen. 

Det giver gode diskussioner og respekt 

for hinanden. 

Undervisningen indeholder emner 

som logistik og samarbejde, lagerøkonomi, 

kundebetjening, energirigtig kørsel, 

transport af farligt gods, samt kran- og 

truckcertifikat. Sidstnævnte medførte, at 

der blev indkøbt en truck til lageret, så 

kapaciteten kan udnyttes meget bedre, 

og en planlagt ombygning af lageret bliver 

meget lettere. 

Han peger også på, at undervisningsformen 

gør forløbet spændende. Man 

sidder ikke på skolebænken i timevis, 

men veksler mellem teori og praksis – 

og teorien får man via pc og hovedtelefoner. 

- Det minder ikke om min barndoms 

skole på Lolland, konstaterer han. 

Men selv om han klarer sig godt på 

skolen, er der alligevel sommerfugle i 

maven den sidste dag inden en afslutningsprøve. 

- Jeg vænner mig aldrig til at gå til 

prøve, selv om jeg udadtil virker rolig, 

erkender han. 

Torben S. Nielsen er færdig med undervisningen 

den 11. april. 

Åbent lager 

Torben S. Nielsen har ansvaret for lageret, 

men det er indrettet sådan, at 

montørerne og medhjælperne selv kan 

hente de ting, de har brug for. Kurset 

betyder også, at kommunikationen er 

blevet lidt anderledes, men det er stadig 

Torben S. Nielsens ansvar, at lageret 

stemmer. 

Han har gennem årene haft så mange 

funktioner i virksomheden, at han også 

kan hjælpe kollegerne, 

når det brænder på. Han 

kan både køre en kabelvogn 

og passe telefoner. 

Desuden er det ham, der 

laver kaffe til kollegerne 

om morgenen – og det er 

også ham, der henter 

mad, når direktøren har 

gæster til frokost. 

Det er ikke kun hverdagene, 

der er travle. 

Søndagene er det også, 

for Torben Sønderup 

Valgt på arbejdspladsen 

Nielsen er leder af både Slagelse Garden 

og Skælskør Marinegarde og underviser 

dem i march, tattoo og trommer. Begge 

garder øver om søndagen, og det skete 

tidligere, at han ikke nåede at skifte 

slips, når han kom til Skælskør. Jakken 

huskede han, men ikke slipset, så nu har 

de fået konstrueret et særligt slips til 

ham, der er blåt på den ene side og gult 

på den anden, så det bare kan vendes, 

når det skal gå hurtigt. 

● 


Navn: Torben Sønderup 

Nielsen 

Alder: 55 

Fødested: Kettinge på Lolland 

Bopæl: Slagelse 

Arbejdsplads: SK-Teknik A/S 

(Slagelse Kommunale Elforsyning) 

Uddannelse: Smed, ved at 

uddanne sig til lagerog transportoperatør 

Fagforbund: SiD 

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant, 

tidligere medlem af Teknisk Forvaltnings 

Samarbejdsudvalg, nu 

medlem af holdingselskabets 

bestyrelse 

Familie: Gift med Bodil, en voksen 

søn og to børnebørn 

Fritidsinteresser: Underviser og 

leder af Slagelse Gardens tamburkorps 

og Skælskør Marinegarde 

E-mail: torben@stofanet.dk 


Danske noter 

Utilfredshed med ny løn 

Næsten halvdelen af medlemmerne af Forbundet af Offentligt Ansatte 

(FOA) er utilfredse med det nye lønsystem, der blev indført i amter og 

kommuner for fem år siden. Det viser en undersøgelse om ny løn, der er 

gennemført af PLS Rambøll Management for FOA-bladet. 

2.500 af FOA´s medlemmer er blevet spurgt om deres holdning til det 

nye lønsystem. 49 procent er utilfredse, kun 18 procent tilfredse, mens 33 

procent er hverken tilfredse eller utilfredse. 

Hele rapporten 

samt metodebilag 

kan ses ved at gå 

ind på www.foa.dk 

og klikke på FOA- 

BLADET. 

TL-næstformand går i utide 

Næstformanden i Teknisk Landsforbund, Marlene-Chatrine Skov, træder 

tilbage fra posten med virkning fra den 31. marts. Hun forklarer sin 

afgang med alt for mange organisatoriske opgaver, og at hendes egne forventninger 

til næstformandsposten ikke svarer til de forventninger, der er 

til hende. 

- Jeg kan se, at forventningerne til mig og mine forventninger til posten 

som næstformand ikke har været sammenfaldende, forklarer hun. Da jeg 

blev valgt til posten for to år siden, havde jeg nogle klare mål for, hvordan 

jeg kunne være med til at styrke teknikernes organisation. Men vejen 

dertil viste sig efterhånden at være brolagt med alt for mange opgaver af 

organisatorisk karakter. Og den pris er for høj i forhold til, at jeg også har 

et familieliv at passe, forklarer hun som begrundelse for sin afgang. 

Marlene-Chatrine Skov indrømmer samtidig, at hun ikke har haft den 

fornødne erfaring og ledelsesmæssige ballast, da hun tiltrådte posten 

som næstformand i oktober 2000. 

Marlene-Chatrine Skov er 30 år og teknisk assistent fra Kolding. Hun 

blev i sin tid valgt ind i ledelsen som et ”frisk, ungt pust udefra”. 

Forbundets formand, Ole Skals Pedersen, skal nu stå alene i spidsen for 

forbundet frem til næste kongres i efteråret 2004. 

Indgreb gav flere 

strejker i 2002 

Mens 2001 var et af de fredeligste år nogensinde på det danske arbejdsmarked, 

nærmest eksploderede antallet af strejker i 2002. Dansk Arbejdsgiverforenings 

KonfliktStatistik viser, at regeringens deltidsindgreb for 

alvor slog igennem tallene for 2002. Hele 71.000 arbejdsdage gik tabt i 

2002 som følge af overenskomststridige strejker. Det er en fordobling i 

forhold til året før. 

Det er usædvanligt, at der er tale om så mange strejker i et år, hvor der 

ikke har været overenskomstforhandlinger. Tallene viser også, at antallet 

af tabte arbejdsdage på grund af konflikter om løn, afskedigelser og lignende 

kun er steget ganske lidt. 


Klart ja til 

slagteroverenskomst 

Et meget stort flertal af NNF’s medlemmer på slagteri- og 

forædlingsvirksomhederne sagde ja til den nye et-årige 

overenskomst, som NNF og DI har indgået. 

73,52 procent stemte ja, mens 26,42 procent stemte nej. 

Samtidig var stemmedeltagelsen rekordhøj. Af 15.411 stemmeberettigede 

deltog 12.056, svarende til en stemmedeltagelse 

på 78,23 procent. 

Formanden for NNF’s Landbrugsgruppe, Mogens Hjorth, 

er meget tilfreds med medlemmernes klare ja til den nye 

overenskomst. 

Ifølge NNF er den samlede økonomiske ramme for forbedringerne 

på godt fem procent. Heraf går 3,9 procent til 

lønstigninger. Den nye overenskomst indeholder desuden 

en frit-valg ordning, som giver den enkelte medarbejder ret 

til selv at vælge, hvordan 2,7 procent af den ferieberettigede 

løn skal fordeles på løn, pension eller frihed. Overenskomsten 

hæver det obligatoriske pensionsbidrag til 9 procent af 

lønnen. En tryghedsaftale sikrer de ansatte en betydeligt 

større godtgørelse ved afskedigelser i forbindelse med virksomhedslukninger, 

ligesom der indføres fuld løn ved tilskadekomst 

og betaling ved maskinstop. 

Melder TV2 for 

at køre for stærkt 

Ministerchaufførernes fagforening har meldt TV2 til politiet 

for overtrædelse af færdselsloven. Det sker efter at TV2 har 

vist, hvordan en stribe ministre systematisk overtræder 

hastighedsgrænserne. 

- Vi vil ikke finde os i at blive overvåget af pressens hemmelige 

kameraer, mens vi passer vores arbejde. Det eneste, 

tv-udsendelsen beviste, var, at TV2s reportagevogn overtrådte 

færdselsloven ved at køre for stærkt, siger John 

Dybart, der er formand for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes 

Landssammenslutning under Dansk Funktionærforbund, 

til Ekstra Bladet. 

Han oplyser, at ministerchaufførernes tillidsrepræsentant 

har indskærpet over for sine kolleger, at ingen må føle sig 

presset af et stramt ministerprogram til at køre for stærkt. 

Metal-kongres om 

fusion i april 

Dansk Metal holder ekstraordinær kongres den 12. april, 

hvis Telekommunikationsforbundet (TKF) beslutter sig for 

en sammenlægning med Metal. Den eventuelle kongres bliver 

holdt i Odense Congress Center. 

Den ekstraordinære kongres skal vedtage den fagpolitiske 

aftale mellem de to forbund. Bliver den vedtaget på 

kongressen den 12. april, er fusionen en realitet fra samme 

dag. 

Efter en urafstemning blandt TKFs medlemmer holder 

Telekommunikationsforbundet kongres den 31. marts for at 

tage endelig stilling til fusionen med Metal.

100.000 kr. i erstatning 

En arbejdsgiver må ikke stiltiende se på, at en medarbejder bliver udsat 

for fysisk og psykisk overlast fra andre medarbejdere. Det er fastslået 

ved en afgørelse i Landsretten, der tilkendte et medlem af Ledernes 

Hovedorganisation en erstatning på 100.000 kroner. 

Et medlem, der var konditorchef, var blevet overfaldet af en medarbejder 

bevæbnet med en lagkage, uden at arbejdsgiveren greb ind. Hele 

to gange blev han overfaldet af samme medarbejder og fik blandt andet 

Gravide får erstatning for 

ulovlig fyring 

Det var ulovligt, at staten i forbindelse med en større fyringsrunde i Miljøministeriet 

fyrede tre gravide medarbejdere. Københavns Byret har i den 

første af fyringssagerne tilkendt den fyrede, gravide medarbejder ni måneders 

løn svarende til ca. 230.000 kroner som erstatning for fyringen. De to 

andre sager er endnu ikke afgjort. 

Det var Dansk Magisterforening, der var gået til domstolen for at få kendt 

fyringen af det gravide medlem ulovlig. 

Formanden for DM, Ingrid Stage, siger til dagbladet Politiken, at i en tid, 

hvor der fyres folk i den offentlige sektor, skal man passe på, at kvindernes 

ligestilling på arbejdsmarkedet ikke undermineres. Miljøstyrelsens direktør, 

Steen Gade, afviser, at styrelsen fyrer ansatte, fordi de er gravide. I den konkrete 

sag skete fyringerne på baggrund af en vurdering af kvalifikationer, 

kompetence og ud fra hvad Miljøstyrelsen har brug for i fremtiden, siger 

han til bladet. 

Skolepraktik sikrer arbejdskraft 

Skolepraktik er nødvendig, hvis virksomhederne fremover skal have den 

faglærte arbejdskraft, som de har behov for. Det viser en rapport fra Arbejderbevægelsens 

Erhvervsråd, ”Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse 

efter endt uddannelse”. Den viser samtidig, at mange unge med indvandrerbaggrund 

samt revalidender og aktiverede er afhængige af skolepraktik 

som adgangsvej til en erhvervsuddannelse. LO-sekretær Harald Børsting 

mener på den baggrund, at arbejdsgiverne og regeringen bør droppe alle 

planer om at afskaffe eller begrænse adgangen til skolepraktik. 

OK at fyre 

sekretariatschef 

Det var i orden, at Finansforbundet i forbindelse 

med en større sag om insiderhandel i 

2000 fyrede og bortviste forbundets sekretariatschef. 

Østre Landsret har nu fastslået, at 

sekretariatschefen opførte sig så illoyalt mod 

forbundet, at det var berettiget, at han blev 

bortvist. Den bortviste chef havde rejst krav 

om ca. 1,3 millioner kroner i erstatning for 

ulovlig bortvisning. Efter dommen skal han i 

stedet betale Finansforbundet 50.000 kroner i 

sagsomkostninger. 

I forbindelse med fortrolige drøftelser om en 

kommende fusion mellem RealDanmark og 

Danske Bank blev en anden ledende medarbejder 

i Finansforbundet sigtet for insiderhandel. 

Han har senere fået en dom på seks måneders 

fængsel, ligesom hans gevinst på 1,3 millioner 

kroner er konfiskeret. 

Under hele forløbet af skandalen i forbundet 

Danske noter 

også en knytnæve i ansigtet, uden at det fik konsekvenser for den 

ansatte. Konditorchefen derimod fik en fyreseddel, da han havde været 

sygemeldt i 120 dage - han måtte gå til psykolog og turde ikke møde op 

på arbejdspladsen, hvor ”lagkagemanden” gik frit omkring. 

Ledernes Hovedorganisation, der førte sagen, fik ikke medhold i 

byretten, men Landsretten dømte arbejdsgiveren for passivitet og konditorchefen 

fik en erstatning på 100.000 kroner. 

Klart nej til mobning 

3-5 procent af medarbejderne på en række industrivirksomheder 

har været udsat for mobning eller krænkende 

behandling. Det er derimod ikke korrekt, at 17.500 ansatte 

i industrien mobbes systematisk, siger konsulent Peter 

Dragsbæk, CO-industri. 

Dansk Industri og CO-industri har som led i den fælles 

indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø siden 1997 haft et 

tilbud til industriens virksomheder om at få foretaget en 

kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Det er dette 

arbejde, der danner baggrund for en fælles vurdering af 

mobning i industrien. En vurdering, der tyder på, at et 

sted mellem 3 og 5 procent af medarbejderne har været 

udsat for mobning eller krænkende behandling. 

- Der er således ikke tale om en tværgående og systematisk 

undersøgelse af hele industrien, men en vurdering af 

forekomsten af mobning og krænkende adfærd ud fra 

erfaringer fra en stor mængde enkeltvirksomheder. 

- Der er derimod ikke uklarhed om DI’s og CO-industris 

holdning til mobning og krænkende behandling. Organisationerne 

er enige om, at mobning ikke kan accepteres og 

ikke hører hjemme på en arbejdsplads. Det giver store 

skader på ofrene. Det giver dårligt arbejdsmiljø og har 

negativ indflydelse på virksomhedens resultater og konkurrenceevne, 

siger Peter Dragsbæk. 

undlod sekretariatschefen at oplyse, at han 

selv havde opkøbt aktier. Først da bagmandspolitiet 

mødte op med en sigtelse for 

insiderhandel, fortalte han sin forbundsformand 

om aktiekøbet, hvorefter han blev bortvist. 

Sagen er senere frafaldet, da politiet ikke 

kunne bevise, at sekretariatschefen havde 

kendskab til fusionen, to dage før han officielt 

fik besked på det af forbundsformanden. 





Postbesørget blad (0900 KHC) 

Ivan i lære 

ved lokal stenhugger 

Bitterhed forsvandt, da Ivan Olesen fik 

chance for at gøre sin hobby til sit arbejde 

- Jeg var bitter. Jeg var skuffet. Jeg gik i 

baglås. 

Sådan beskriver 57-årige Ivan Olesen 

sin reaktion, da han blev afskediget fra 

Randers Reb, fordi produktionen flytter 

til Litauen. Han fratrådte 31. december 

2002. 

- Jeg havde håbet på at jeg kunne blive 

her, til jeg bliver 60 år, tilføjer han. Samtidig 

ville jeg så kunne holde 25 års jubilæum. 

Selv om Ivan Olesen måtte stoppe sit 

arbejdsliv på Randers Reb i utide, efter 

22 år, er han alligevel ikke endt som en 

bitter gammel mand: 

- Det kan jeg takke Erik Larsen fra 

AMU for, fortæller Ivan Olesen. Jeg ville 

aldrig selv have fået den idé eller den 

”vilde” tanke, at jeg kunne gøre min 

hobby til mit arbejde. 

Ifølge eget udsagn var Ivan Olesen 

tvær, sur og indesluttet, efter at han blev 

fyret fra sit arbejde. Han afviste nærmest 

både tillidsrepræsentant Per Sørensen og 

AMU-repræsentant Erik Larsen, da han 

blev opsøgt. 

- Jeg vil ingenting, lød Ivan Olesens 

nye slogan. 

Men Erik Larsen gav ikke op: 

- Hvad laver du i din fritid? ville han 

vide. 

- Jeg hugger sten, sagde Ivan Olesen. 

- Hvad så med at blive stenhugger? 

sagde Erik Larsen. 

- Jamen – kan det lade sig gøre? sagde 

Ivan Olesen. 


- Vi kan da prøve, svarede Erik Larsen. 

På nuværende tidspunkt ser det faktisk 

ud til, at Ivan Olesen kan komme i 

arbejde som medhjælper for en lokal 

stenhugger. Han skal deltage i et 6 uger 

langt kursus i stenhugning på Teknisk 

Skole i Haslev i april. 

I november – kort før sin fratræden – 

var Ivan Olesen i en uges praktik ved 

stenhugger Frede Kriegbaum, Randers. 

Tre år før sit 25 års jubilæum blev 57årige 

Ivan Olesen afskediget fra Randers 

Reb. 

Efter planen skal han fortsætte ved den 

lokale stenhugger, når han har været på 

kursus. 

●

Succes - CO-industri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?