Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Lykke, efter Anseelse og Magt — har Holberg set Verden fyldt. Men af
Mennesker, der næsten alle og gennemgaaende vil gælde for andet og mere
end de er, eller der af Dumhed (som Per Degn) eller af Særhed (som
Vielgeschrey) bærer sig galt og urimeligt ad. Nogle vil blot synes, som Jean de
France, Jacob von Tyboe, Don Ranudo eller Jeronimus i Den honnette
Ambition, Andre er uvidende Stakler, som ikke forstaar de Situationer, hvori de
bringes (Kandestøberen, Jeppe), atter andre er Særlinge, som den
Vægelsindede eller Guldmageren, eller de har en Mani som Gert Westphaler
eller en fiks Idé som den indbildte Hanrej i Barselstuen. Med andre Ord: det er
de intellektuelle Fejl, de logiske Urimeligheder, som Holbergs Øje og Sind er
modtagelige for. Det er hvad han fortrinsvis ser i Verdensaltet. Verden synes
ham ikke lidenskabelig, ikke slet, ikke god, ikke stor og sublim, ikke heller
frygtelig og' skrækindjagende, men urimelig og snurrig, et Herberg for Daarer,
derfor Latteren værd. Latterlig er den. At give den til Pris for Latteren, det er
da at sætte den rette Pris paa den og betale den med dens egen Mønt:
O du Verden af stædige Tykpander og indbildske Tossefaar og pudserlige Fløse
og fjottet vigtige Pedanter i Sort og i Rødt, op paa Brædderne skal du! En Dans
skal du danse, som du vil undres over — efter den enlige Fedelspillers Bue!
Ja efter hans Strengeleg skal du danse, du Landsmand — o du Nar! Du Hans
og du Per! du Rasmus og du Ranudo! Og du hulde Landsmandinde, hvad du nu
hedder, du Ingeborg Blytækkers, du Anne Kandestøbers, du Arianche
Bogtrykkers, du Else Skolemesters og I Øllegaarde og I Dorther, o I charmante
Tobenede! I skal komme til at krænge jert Indvendigste ud, saa Alle og Enhver
kan se alt det Intet, der er jert eneste Indhold!
En Latterbølge, bred og mægtig som en Vandflod, skal jævnt og stilfærdigt
men uimodstaaeligt glide hen over Landet, skylle jer, dykke jer, bade jer,
rense jer, og overalt afsætte sit skarpe Salt.
152