Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Teatrets Foragtere og Fjender. Hans store Mester Molière havde man
behandlet som en hjemløs Zigøjner; man havde nægtet ham en hæderlig
Grav. Han skulde vise dem, at en Komedieskriver kunde sikre sig Rang med
dem, der førte Vaaben og adeligt Skjold. En blot Titel vilde ikke have fristet
ham; men da han allerede var Friherre af Gavn, det vil sige besad fuldt saa
meget Jordegods, som udkrævedes til et Baroni, saa vilde han ogsaa være det
af Navn.
Hvad som heri har undret og stødt adskillige Fintfølende, er mindre at Holberg
var forfængelig nok til at attraa Titlen, end at han ikke var for stolt til at bryde
sig om den. Det er ligesom lidt pinligt, at han ansaa en saadan Værdighed for
egnet til Belønning for Fortjenester som hans. Det er imidlertid ganske
urimeligt at lægge en anden Maalestok an paa Holberg i hine Dage end man
anlægger paa Goethe, Schiller, Victor Hugo, saa lang Tid derefter endda. Faa
har fundet det besynderligt, at Goethe og Schiller lod sig adle; næppe flere har
taget Hugo det ilde op, at han lod sig gøre til Pair af Frankrig.
Og interessant er det at se, hvorledes Holberg i det Vaaben, han ønsker sig
givet, har gjort sin Digtervirksomhed (ikke sin Forfattervirksomhed som lærd
Skribent) gældende som sin væsentlige Adkomst til Adelsrang og har villet
henlede Opmærksomheden paa sin norske Afstamning. Granen betyder
øjensynligt Norge, som Lyren Poesien, medens det hule Bjerg selvfølgelig
hentyder til Navnet.
Sine sidste Leveaar tilbragte han i streng Indesluttethed, efter Evne
afspærrende sig fra den Verden, hvis Taknemmelighed og Troskab han havde
lært at kende, iagttagende samme Tarvelighed og øvende samme Flid, der
havde betegnet ham som Yngling.
Han døde i sit 70de Aar, efter Midnat den 28de Januar 1754. Faa var de, som
forstod, at det var Danmarks og Norges største Mand, som nu laa Lig, og færre
var de, som følte noget derved.
Omtrent 25 Aar senere lod Sorø Akademi i Stadens Kirke over Holbergs Kiste
opsætte det Mindesmærke, Wiedewelt havde udført. Flere Statuer af ham er
senere blevne rejste. Men det bedste eksisterende Mindesmærke over ham er
det, han har sat sig selv i Den danske Skueplads.
Man kan paa dette Værk tillæmpe et Ord, der er blevet sagt i et andet Sprog
om et andet Værk: I enhver Dansk eller Norsk, der lærer at læse, vinder
Holbergs Komedier en Læser mer.
155