Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Hans Gram (1685-1748), historiker
1' artikel af H.F. Rørdam
Filolog og Historiker, var født 28. Okt. 1685 i Bjærgby, 1 Mil nord for Hjørring, hvor hans
Fader, Niels Hansen G., var Præst fra 1676 til sin Død 1712. Moderen, der hed Anne
Christensdatter Mule, døde først 1731. Begge Forældrene tilhørte Slægter, der havde deres
Hjem i Vendsyssel. De havde 9 Børn. Et Par af Sønnerne blev Præster, deriblandt den dygtige
Laurids G. (f. 1701 , d. 1775), der begyndte sin Embedsbane som Subrektor i Ribe og endte
som Præst i Stege og Provst paa Møen, og fra hvis Haand der bl. a. foreligger en (utrykt)
latinsk Biografi af hans berømte Broder, der havde været som en Fader for ham.
I sin første Levetid var H. G. et meget svagt Barn, om hvilket man ikke ventede, at det skulde
leve. Men siden kom han dog til Kræfter og udviklede sig godt. Da Faderens Embedsindtægter
vare smaa, underviste han selv Sønnen, der allerede tidlig viste en sjælden Begavelse. Navnlig
udmærkede han sig ved en utrolig sikker Hukommelse, et fortrinligt Sprogtalent og en
energisk Flid. Faderen, der selv var en dygtig Filolog, fandt i Sønnen en overordentlig lærenem
Discipel. 1703 dimitterede han ham til Universitetet, og allerede ved den første Prøve vakte H.
G. en Formodning om, hvad den lærde Verden i Tiden kunde vente af ham. Som Privatist var
han sat nederst i sit Hold, ukjendt stod han der, fattig klædt og uanselig; men da han i Græsk
opgav hele Homer og Callimachus, udbrød den examinerende Professor (Poul Vinding 294 ):
»Hvad, du have læst og forstaa Callimachus!« Og end mere forøgedes Forundringen, da han
næsten fandt sin Overmand i den 18-aarige Depositorus 295 . Samme Dag indbød han ham til sit
Bord, som om han anede, at G. i Tiden skulde afløse ham selv som Lærer i Græsk ved
Universitetet. Og efter denne gode Begyndelse blev det ikke vanskeligt for G. at vinde
Velyndere blandt Professorerne, da hans Flid og Begavelse vare parrede med et beskedent og
tiltalende Væsen. Snart aabnede Regensen sig for ham, og de værste Bekymringer for
Fremtiden vare saaledes ryddede af Vejen. Universitetet var for øvrigt den Gang ikke i nogen
blomstrende Tilstand. Frederik IV's Tid var lige saa lidt som hans Forgængers gunstig for
Litteratur og Videnskabelighed. Men da Lavmaalet var naaet, begyndte lidt efter lidt
Gjenrejsningen. Holberg, der blev Student Aaret før G. og udnævntes til Professor samme Dag
som han, blev Skaber af en ny Litteratur, og G. blev Grundlægger af en ny Videnskabelighed.
Da han forstod selv at bane sig Vej til Kilderne og ved sit overordentlige Sprogtalent ikke blot
var i Stand til at tilegne sig den klassiske Oldtids Viden til Fuldkommenhed, men ogsaa at
trænge ind i de fleste nyere Kultursprog, blandt hvilke navnlig Fransk i Tiden blev ham som et
nyt Modersmaal, saa savnede han mindre den kyndige og omhyggelige Vejledning end de
fleste andre studerende, der ikke i den Grad som han vare selvhjulpne. Mange Aar efter, da G.
for længst var en af Universitetets Fædre, udtalte han: »Et ungt Menneske med god Begavelse
og gode Skolekundskaber kan virkelig ved egen Flid og gode Bøgers Læsning (efter
Raadførelse med vedkommende Professor) komme lige saa vidt som baade ved offentlige
Forelæsninger og private Kollegier, og herpaa kunde vises og navngives mange Exempler, hvis
Sagen i nogen Maade var tvivlsom.« At G. har talt ud af Erfaringer, han selv i sin Ungdom har
gjort, er højst sandsynligt. Og da han allerede som ung Student viste den ham egne 296
Villighed til at meddele af sit selverhvervede Forraad, blev han meget afholdt af sine
medstuderende, medens de kyndigste af dem betragtede ham som den, der snart vilde
overstraale dem alle. En af G.s Venner fra hine Dage var Chr. Falster 297 , med hvem han
bevarede Forbindelsen Livet igjennem.
Allerede fra 1704, da G. havde taget Philosophicum, finde vi ham deltagende i de akademiske
Disputatser over filologiske Æmner; og saadanne Øvelser gave ham den første Anledning til at
betræde Forfatterbanen, hvorved han kom i Forbindelse med den berømte hamborgske Filolog
Joh. Alb. Fabricius, hvem han senere ydede væsentlige litterære Tjenester. Tidlig blev han
294 Filologen professor Poul Vinding (1658-1712). Poul Vinding var søn af Rasmus Vinding,
der var én af fædrene til »Danske Lov af 1683«. Holberg havde i 1708 et kortvarig job for
Vinding-familien, se s. 169.
295 Dvs. 'den 18-årige eksaminand'.
296 Dvs. 'karakteristiske'.
297 Se biografisk artikel s. 194.
199