Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Gottorp og den lokale Regering, og saaledes havde han vundet en anselig og indflydelsesrig
Stilling midt iblandt sine nærmeste Venner og Frænder, der saa op til ham som Slægtens
berømte Mand. Og dog lød han, da Kongen, just som han havde sat sig til rette i sin
Hjemstavn, kaldte ham bort fra alt dette tilbage til Kjøbenhavn, hvor han vidste, at mange
betragtede ham som en fremmed, der vilde trænge sig ind i noget, der ikke kom ham ved. 3.
Dec. 1734 udnævntes han til Professor i Natur-, Folke- og Statsret ved Universitetet og 14
Dage efter tillige til Medlem af Missionskollegiet, Direktør for Waisenhuset og Sekretær i
ovennævnte Kollegium, hvortil senere lagdes det, som det synes, underordnede, i ethvert
Tilfælde brydsomme Hverv som Inspektør ved Waisenhuset med tilhørende vidtløftige
Administration og Korrespondance.
20. Jan. 1736 blev Hojer ved kgl. Bulle 341 kreeret til Dr. juris. S. A. fik han Sæde i
Kancellikollegiet og Højesteret og blev Generalprokurør. 1737 udnævntes han til Medlem af det
nyoprettede General-Kirkeinspektionskollegium og blev Etatsraad — alt med Bibehold af de
Embeder, han tidligere havde. Kun for Sekretariatet i Missionskollegiet og for Inspektoratet i
Waisenhuset slap han fri 1738. Ogsaa var han desuden Medlem af en Række vigtige og
omfattende kgl. Kommissioner vedrørende Kirke-, Skole-, Rets- og Medicinalvæsen, ligesom
han flere Gange med Held var Regeringens Advokat i vanskelige Sager over for Udlandet. I
næsten alt, hvad Hojer havde at gjøre med, var det ham, der maatte trække Læsset; særlig
spillede han en vigtig Rolle i Kirkeinspektionskollegiet, hvis Virksomhed afspejler hans
energiske, men noget urolige og til Pietismen hældende Aandsretning. Overalt arbejdede Hojer
paa Indførelse af Tilstande, som han ansaa for Forbedringer, og som, om end ganske vist ikke
altid saa dog i de fleste Tilfælde, ogsaa vare det. Navnlig kan det fremhæves, at det laa ham
paa Sinde at skaffe det danske Folkesprog i Sønderjylland bedre Vilkaar, end det hidtil havde
haft og efter hans Død fik.
Men »hvorledes skulde denne overmaade flittige Mand vel kunne mage det saa, at Dagen
bestod af mere end 24 Timer« Det kunde kun ske ved et forøget Forbrug af Oljen i Livslampen.
Ofte følte Hojer sig derfor yderlig svag, men han vilde ikke give efter; saa snart det blev lidt
bedre, tog han fat med fornyet Kraft. Men under en Rejse i Slesvig overvældede Sygdommen
ham, og 28. Avg. 1739 døde han i Byen Slesvig, endnu ikke 50 Aar gammel.
1735 havde Hojer ægtet Elsabe Margrethe f. Ambders, en Præstedatter fra Burkal i
Mellemslesvig, Enke efter Andreas Nissen, Ejer af »Frigodset« Store Tønde i Hostrup Sogn.
Hun overlevede Hojer i mangfoldige Aar. Da han kort før sin Død havde faaet Forpagtningen af
Satrupholm og Gods fornyet paa sin og sin Hustrus Levetid, sad Etatsraadinde Hojer siden i
over 30 Aar som en mægtig Frue paa Ahlefeldternes gamle Borg, indtil Regeringen endelig
1770 tingede hende ud for at udparcellere Godset.
Hojer var en stor Bogven, og skjønt hans Samlinger et Par Gange bleve forstyrrede ved Ild,
sidst ved Hovedstadens Brand 1728, efterlod han dog et stort Bibliothek, hvori der navnlig
fandtes mange Haandskrifter til Fædrelandets, særlig Slesvigs, Historie og Retsforfatning. —
Saa længe Hojer levede, var der mange, der følte sig trykkede af hans rastløse Energi eller
krænkedes ved, at han skulde med til næsten alt, hvad der paa Statens Omraade skulde
udrettes. Da han var ung, sagdes der om ham, at han var en forvoven Karl, begjærlig efter
nyt. Fra hans ældre Aar er Biskop P. Herslebs 342 Dom om ham bekjendt, at han var »en klog og
skarpsindig, men derhos meget farlig og entreprenant Mand«. Da han ikke mere gik nogen i
Vejen, kom hans Fortjenester efterhaanden til deres Ret, og det blev mere og mere erkjendt,
hvilken sjælden Forening af udmærkede Evner, Virkelyst og kraftigt Initiativ denne Mand
havde besiddet ved Siden af Egenskaber, der vidnede om en retsindig og gudhengiven
Karakter samt en ualmindelig Embedstroskab.
341 Dvs. 'ved kongelig bestemmelse'.
342 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
211