16.07.2013 Views

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

han nu var kommen i Nærheden af sin Familie, <strong>og</strong> Embedet var ikke daarlig lønnet. Selve<br />

Forretningerne viste sig imidlertid ikke at ligge for ham, <strong>og</strong> allerede 19. Febr. 1731 opnaaede<br />

han at faa sin Afsked med en aarlig Pension af 600 Rdl. Han trak sig nu tilbage til Kr<strong>og</strong>erup,<br />

hvor han levede Resten af sine Levedage som en velstaaende Privatmand. Da han, der<br />

allerede 1712 var bleven Etatsraad, 1735 blev gjort til Konferensraad, kunde han <strong>og</strong>saa have<br />

Nydelsen af at føle sig som en anselig Rangsperson. Den slemme Historie fra 1725 var nu<br />

glemt, eller han gjaldt for den Gang at have været Gjenstand for en uretfærdig Forfølgelse.<br />

Fru R. fødte sin Mand 7 Børn. Af disse døde det eneste, der var en Søn, Dagen efter Fødselen,<br />

<strong>og</strong> af Døtrene bleve kun 3 voxne. Betydeligst af disse var den ældste, Conradine Sophie, der<br />

var ypperlig begavet <strong>og</strong> kundskabsrig. Hun var først gift med en Kammerjunker v. d. Maase,<br />

der døde 1728. Siden (1736) ægtede hun en Oluf Bruun 445 (III, 177), der havde været<br />

Huslærer for hendes Børn af første Ægteskab, <strong>og</strong> som hun havde staaet i Kærlighedsforhold til.<br />

Hendes Forældre havde god Grund til i flere Henseender at være misfornøjede med den<br />

Maade, hvorpaa dette Ægteskab blev sluttet; men de t<strong>og</strong>e Sagen uforstandig <strong>og</strong> haardt. Uden<br />

at bryde sig om, at hendes nye Ægtefælle var en fuldstændig hæderlig <strong>og</strong> dygtig Mand, brøde<br />

de ganske Staven over Datteren, <strong>og</strong> hun blev gjort arveløs. Havde R. tabt Ligevægten i<br />

Ulykkens Dage, gjorde han det ikke mindre i dette Familiedrama. Men sikkert falder en stor<br />

Del af Skylden her paa hans Hustru. Hvordan hans eget Forhold til denne i det hele har været,<br />

ved man ikke. Derimod er det sikkert, at, hvad der udbredte Tilfredshed over R. s Leveaar i<br />

hans Privatliv ude paa Kr<strong>og</strong>erup, det var hans Tilbagevenden til de lærde Sysler fra hans yngre<br />

Aar <strong>og</strong> det venlige Forhold, hvori han kom til en Del Videnskabsmænd som f. Ex. Gram 446 <strong>og</strong><br />

ganske særlig Langebek 447 ; det var fra hans Side betegnet ved en ikke ringe personlig<br />

Elskværdighed, ligesom han <strong>og</strong>saa gjærne vilde hjælpe med Penge, for saa vidt hans Midler<br />

strakte til.<br />

Da Ulykken ramte R. ved hans Afsættelse, greb han til at sælge sine Haandskriftsamlinger <strong>og</strong><br />

sit udmærkede Bibliothek; men han beholdt d<strong>og</strong> ikke saa ganske lidt, <strong>og</strong> dette forøgede han<br />

siden, thi han var af den Slags Mennesker, der ikke kunne leve uden at samle. Der var<br />

saaledes Stof nok for ham til lærde Sysler i det sidste, stille Afsnit af hans Liv. Ganske vist<br />

fremkom der ikke mere nu end tidligere selvstændige større videnskabelige Værker fra hans<br />

Haand; han vedblev stedse i saa Henseende nærmest at være, hvad man maa kalde en lærd<br />

Dilettant. Det vigtigste af, hvad han selv skrev, var en Skildring af hans eget videnskabelige <strong>og</strong><br />

litterære Liv, der i en af ham personlig udarbejdet tysk Oversættelse blev udgivet i »Dänische<br />

Bibliothek«, samt paa det digteriske Felt en Oversættelse af tyske Salmer, som han forøgede<br />

med n<strong>og</strong>le af ham selv digtede. Mest holdt han af at give Bidrag fra sine Samlinger til andre<br />

lærdes Arbejder. Det var saaledes paa Grundlag af saadanne, at Bordings poetiske Skrifter<br />

bleve udgivne 1736 448 . Stærkest var han maaske en Tid optaget af at faa sine danske<br />

Ord<strong>b<strong>og</strong></strong>ssamlinger bearbejdede til endelig Udgivelse, <strong>og</strong> han var rede til at bringe pekuniære<br />

Ofre, for at dette kunde naas. Arbejdet blev lagt i Langebeks 449 Haand <strong>og</strong> fortsattes indtil efter<br />

R.s Død, men som bekjendt uden at blive ført til Ende.<br />

Det kan ikke nægtes, at da R. døde 25. April 1745, var det ikke store Resultater, hans varme<br />

Kiærlighed til Videnskaben havde bragt; men naar man trods hans vitterlige Mangler ikke kan<br />

andet end anerkjende denne Kiærlighed, saa maa der endnu som et nyt Vidnesbyrd derom<br />

anføres, at han ved testamentariske Bestemmelser lod henlægge en Sum Penge, der ved<br />

Oplæg efterhaanden skulde voxe saaledes at der deraf med Tiden kunde oprettes visse Legater<br />

til videnskabeligt Brug, blandt andet til at lønne en Professor i den nordiske Historie <strong>og</strong> de<br />

nordiske Oldsager (den nuværende Rostgardianus). Det var en smuk fæderlandsk Følelse, der<br />

her ledede ham, nemlig Tanken om at fremdrage gamle nationale Minder af »den tykke<br />

445 Bi<strong>og</strong>rafisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Bi<strong>og</strong>rafisk Lexicon« på:<br />

http://runeberg.org/dbl/. Bruun var en ungdomsven af Jacob Langebek, se bi<strong>og</strong>rafisk artikel s.<br />

216.<br />

446 Se bi<strong>og</strong>rafisk artikel s. 199.<br />

447 Se bi<strong>og</strong>rafisk artikel s. 216.<br />

448 Se bi<strong>og</strong>rafisk artikel om Hans Gram s. 199.<br />

449 Se bi<strong>og</strong>rafisk artikel s. 216.<br />

240

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!