Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Hans fortsatte Virksomhed ved Universitetet vedrører os dog ikke her. Det er hans Arbejde
som Generalprokurør, der fra Aaret 1753 træder i Forgrunden. Saaledes som denne
Embedsmand paa denne Tid var stillet, bestod hans Gjerning væsentlig i at være en Slags
Konsulent for de forskjellige Kollegier, især for danske Kancelli, ved at afgive Erklæringer over
juridiske Spørgsmaal, der rettedes til ham, samt i at udarbejde Udkast til Love enten efter
opgivne Momenter eller uden saadanne. Enhver vil kunne forstaa, at i en fremragende Jurists
Haand maatte et sligt Embede kunne faa stor Betydning, og der er da ingen Tvivl om, at S. i
Tiden fra 1753—70 har været den vigtigste Mand i Kancelliet. Medens man sædvanlig i hine
Tider ved Kollegiernes Historie lider af Vanskeligheden ved at skjelne, hvad der har været de
enkelte Kollegiemedlemmers særlige Del i det, der er udrettet enten af godt eller af mindre
heldigt, er det anderledes med S. Udbyttet af hans Gjerning ligger tydelig og klart i de efter
hans Død i Følge hans egen Beslutning udgivne »Erklæringer«, hvorved han i høj Grad har sat
sig selv et monumentum ære perennius 457 .
Hvad der udmærker dem, er for det første store formelle Fortrin. De indtage, rent stilistisk set,
en høj Plads i den Tids Prosalitteratur her hjemme; i den Grad er Fremstillingen naturlig og
klar, samtidig med at Sproget er ualmindelig godt og tit paafaldende livligt, naar man tager de
med Nødvendighed jævnlig temmelig tørre Æmner i Betragtning. Hovedsagen er imidlertid
naturligvis de fortrinlige juridiske Udviklinger, de indeholde, der bæres af en mærkelig bon
sens og af et klart Blik for det praktiske Livs Krav. Det er dog ikke den rent juridiske Side af
dem, der i denne Skildring skal fremdrages. De ere nemlig tillige saare vigtige ved det Billede,
de give af S.s Opfattelse af vigtige Statsforhold og Samfundsforhold og af hans Virksomhed for
deres Udvikling.
S. var saa fuldt som nogen her hjemme en varm Tilhænger af Enevælden og overtydet om det
fortræffelige ved Statens Forfatning med dens Kollegiestyrelse. Men han stod derfor
ingenlunde uden for adskillige af de Fremskridtstanker, der paa den Tid vare satte i Bevægelse
ad statsvidenskabelig eller filosofisk Vej. Man kan saaledes ikke være i Tvivl om, at han paa
flere Punkter var paavirket af Wolf, naar denne paa den ene Side betonede det almene Vel
som Statssamfundets Opgave og tillige fremhævede Menneskenes naturlige Lighed og Frihed.
Der var herved fremdraget meget vigtige Synspunkter til Bedømmelse af adskillige Stats- og
Samfundsforhold, og Tanken om det store Hensyn, der skyldtes Folket midt i den enevældige
Stat i Modsætning til den tidligere stærke Fremhævelse af Fyrstens dynastiske Interesser, var
herved kommen til at ligge ligefor. Under Paavirkning af disse Bevægelser i Datiden var S.
ligesom Sneedorff 458 , Rothe 459 , Fr. Lütken 460 og andre stærkt gjennemtrængt af Tanken om den
Ret til borgerlig Frihed, som de enkelte Borgere i et Land havde, og han mente ogsaa, at den
dansk-norske Stats Lovgivning sikrede Folket en saadan. Værnet for denne Frihed og den
dermed forbundne Sikkerhedsfølelse laa efter hans Opfattelse i den trygge Adgang til Lands
Lov og Ret, der kunde sikre Borgerne imod Vilkaarlighed, fra hvilken Side den saa kom. I det
han mente, at det særlig var Kancelliets Opgave at vaage over, at Undersaatternes Ret paa
dette Omraade blev agtet, kan man sige, at han ogsaa opfattede det som sin personlige Pligt,
og den gjennemførte han trofast, hvor der var Lejlighed dertil.
Et Hovedpunkt var her, at der værnedes over Adskillelsen imellem den udøvende og den
dømmende Myndighed, en Adskillelse, som ikke længe i Forvejen Montesquieu med stor Kraft
havde ført Ordet for i sit berømte Værk om Lovenes Aand. Den ene Gang efter den anden førte
S. en levende Kamp imod Embedsmænd omkring i Landet eller imod Regeringskollegier, som
457 Sætningen betyder: Jeg har rejst et mindesmærke, der er mere holdbart end bronze.
Stammer fra Horats' digt til Melpemone (Lyriske digte, bog 3, digt 30).
458 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
459 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/. Carl Henrik Koch har en artikel om Rothe i sin »Dansk
Oplysningsfilosofi« (i serien: »Den Danske Filosofis Historie«), Gyldendal, København 2003, s.
257 ff.
460 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
243