Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

6 store Kvartbind 463 (1793—1807). Disse have en betydelig Interesse saa vel ved at bringe Bud
om vor Retstilstand fra en Tid, hvor den egentlige Retsvidenskab var meget sparsom, som
gjennem de rige Bidrag, de give til Bedømmelse af S.s Personlighed, og da særlig som Jurist.
Til Værkets Vurdering maa det erindres, at disse Erklæringer ikke ere tænkte at skulle være
videnskabelige Afhandlinger, men kun praktiske Løsninger af Spørgsmaal, der fremlagdes S. til
embedsmæssig Afgjørelse. Hermed er dog ikke ment, at hans Betænkninger skulde være uden
videnskabeligt Værd. Tvært imod indeholde adskillige af dem en saa omhyggelig Udredning af
Sagens theoretiske Sider, at de ogsaa efter en rent videnskabelig Maalestok kunne staa deres
Prøve. S. havde jo ikke blot viet sin Ungdomstid til theoretiske Studier, men var ogsaa i
Besiddelse af utvivlsomme Evner i denne Retning. Mange nye og originale Synspunkter kan
han dog ikke siges at have bragt Videnskaben, og hans egentlige Betydning ligger altsaa ikke
paa dette Felt. Den beror derimod paa hans sjældne Evne til i Praxis at anvende og
gjennemføre de Tanker, der vare oppe i Tiden, og som han gjennem sine Studier var kommet i
frisk og umiddelbar Berøring med. Den ydre Lejlighed hertil gav hans Stilling som
Generalprokurør ham, men han maatte ogsaa siges i sjælden Grad at forene de indre
Betingelser, der krævedes for at udfylde denne betydningsfulde Post. Til et frit og aabent Blik
paa mange af Livets Forhold, hvilket hans Beskæftigelse med theoretiske Spørgsmaal
yderligere havde bidraget til at udvide, føjede sig en juridisk Skarpsindighed, en sund praktisk
Sans og en Retsindighed, der sjælden lode ham forfejle den rette Afgjørelse.
Blandt Tanker, som saaledes for S.s Tid til en vis Grad vare nye, og som i alt Fald først ved S.
ere blevne bragte til fuld praktisk Gyldighed hos os, er den skarpe Adskillelse af Retsplejen fra
Forvaltningen, hvilken danner et saa betydningsfuldt Led i Nutidens Retstilstand. S. bliver i
sine Betænkninger ikke træt af at gjentage, at Spørgsmaal om private Rettigheder eller om
Straf skulle afgjøres, ikke ved administrativ Resolution, men ved Dom, og at en saadan fuldt
maa respekteres, indtil den omstødes ved Appel til højere Ret. Paa en Tid, da vor hele
Retsorganisation for Alvor skulde grundlægges (den juridiske Examen var jo først indført
1736), var det en stor og ubestridelig Fortjeneste, at den saaledes strax med sikker Haand
blev lagt i den rette Plan, og derved en skæbnesvanger Forvirring, der paa Grund af, at de
forskjellige Funktioner sædvanlig udøvedes af samme Person, hos os laa særlig nær, lykkelig
blev undgaaet. For øvrigt var S. alt for meget de praktiske Opportunitetshensyns Mand, til at
han ikke selv, hvor særlige Grunde i høj Grad talte derfor, bestemte sig til at gjøre Brud paa sit
Princip.
Hans Iver for at sikre Borgerne fri Adgang til Domstolene stod i Sammenhæng med hans
Bestræbelser for i det hele at beskytte dem mod Overgreb fra Statsmagtens Side.
Embedsmænd, der viste sig for ivrige til at udsuge Folk med Sportler 464 (som jo i de Tider
tilfaldt dem selv), forsømte han ingen Lejlighed til at indskærpe, at de vare til for Publikums
Skyld og ikke omvendt. Under den enevældige Konges Beskyttelse skulde Borgerne i videst
muligt Omfang nyde Frihed og Lighed for Loven. Foranstaltninger f. Ex. gaaende ud paa at
paalægge Bønderne Tarvelighed i Klædedragt modsatte han sig, fordi de kun kunde bidrage til
at udvikle en uheldig Følelse af Standsforskjel; snarere skulde de højere Stænder i saa
Henseende foregaa de andre med et godt Exempel. I det hele følte han en varm Interesse for
at hæve og frigjøre Bondestanden, om end han med den Forsigtighed, som ogsaa til en vis
Grad hans Stilling paalagde ham, anbefalede at gaa langsomt til Værks. Ogsaa for
Næringsfrihed, imod Lavsvæsen og Kjøbstadsprivilegier træder han i sine Betænkninger ofte i
Brechen. Over for Militærmagten er han stadig paa sin Post, naar den forsøger at ville tilrane
sig Jurisdiktion over civile Borgere eller begaar andre Overgreb, og det lykkedes ham ogsaa
ved bestemt Optræden at faa afværget et Forsøg, der blev gjort paa at faa pensionerede
Officerer ansatte i de forskjellige civile Embeder.
Indtog saaledes S. end i mange Retninger et oplyst og frisindet Standpunkt, kan det dog ikke
undre, at han i enkelte Henseender kun var et Barn af sin Tid. Dette viste sig saaledes med
Hensyn til hans kriminalistiske Opfattelse, i det han sluttede sig til den gamle
463 Se om bogformater s. 315.
464 Dvs. 'pengeafgifter'. Sportler var en anerkendt del af en embedsmands indkomst;
undertiden brugte han dem til at aflønne en fuldmægtig.
246