Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

medførte en Partisplittelse af den bitreste Art og afstedkom en Række voldsomme Optrin, indtil efter Aars Forløb
Krigstilstanden omsider endte med B.s frivillige Exil som Følge af Opinionens tiltagende Uvilje over hans Færd. B.
begyndte Polemikken i J.K. Høsts Ugeblad »Dannora« og fortsatte den siden i den samme Udgivers »Nordiske
Tilskuer« saa vel som i de af ham selv stiftede Tidsskrifter »Lille Søndag-Aften«, »Søndagen», »Skuddagen« og
»Danfana«. I Hovedstadens Dagblade og i selvstændige Flyveskrifter fremkom Indlæggene fra Modstanderne,
hvis betydeligste Talsmænd vare C. Molbech (med Maanedsskriftet »Athene«), Poul Møller, Hauch, A.E. Boye
(under Psevdonymet »Peder Wegner«), P. Hiort, Sibbern og paa et enkelt Tidspunkt Grundtvig, som dog senere
delvis sluttede sig til B. og modtoges af ham som en saare kjærkommen Forbundsfælle.
Sin kritiske Udrensning — der jo var bebudet i »Gjengangeren« — begyndte B. med en Række Anmeldelser af
Oehlenschlägers Tragedier. »Hakon Jarl« betegnedes, trods enkelte Udsættelser, som Digterens Mesterstykke,
»Axel og Valborg« fremhævedes, med Paavisning af Mangler ved de 2 sidste Akter, i en udførlig og værdifuld
Kritik som et betydeligt Arbejde, rigt paa store Skjønheder, medens »Correggio« angav det »sceniske
Vendepunkt«, fra hvilket det var gaaet ned ad Bakke, og »Hugo von Rheinberg« samt Syngespiltexterne
»Røverborgen« og »Ludlams Hule« stempledes som den fuldbyrdede Tilbagegangs værdiløse Produkter, hvis
Usselhed lagdes frem til Beskuelse i en lige saa vittig som skaanselløs kritisk Redegjørelse.
Eftertiden har givet B. Ret i denne Dom, men for hans Samtid var den en haard og utilbørlig Tale, som fortjente
skarp Modsigelse. Hvad den halvhundredaarige B., som tilmed havde tilbragt saa stor en Del af sin Tid uden for
Fædrelandet, ikke lagde tilstrækkelig Mærke til, var den Omstændighed, at der var opvoxet en ny Slægt med
andre poetiske Idealer end hans og med en Ungdom, hos hvem just Oehlenschlägers Digtning havde aabnet
Øjnene for disse Idealer. At denne Ungdom med sværmerisk Begejstring hyldede sin Digter og sluttede sig
sammen til Værn om ham, naar han blev angreben, var lige saa naturligt, som at den ikke var noksom kritisk
moden til at kunne se nogen synderlig Forskjel mellem den Oehlenschläger, hvis første rige Produktion havde
indviet en Litteratur-Epoke af aldrig hidtil kjendt Skjønhed og Fylde, og den Oehlenschläger, der efter
Hjemkomsten 1810 havde lagt sig til Hvile paa sine Lavrbær og i Kraft af den Myndighed, han øvede, bød sine
Tilhængere umodne Arbejder og halvfærdige Fabrikater i Flæng med sin Muses ægtefødte Værker. B., hvis Kritik
just gik ud paa at indprente denne Forskjel og i Sprogets som i Smagens og Kunstens Navn at protestere imod
Sjuskeriet, talte følgelig for døve Øren eller for Øren, der troede at kunne kjende Niddets Stemmeklang i hans
advarende Røst og endog fandt hans Anerkjendelse fremtvungen og modvillig, naar han midt i Fordømmelsen af
Oehlenschlägers paa denne Tid just særlig talrige poetiske Misfostre med ubetinget Ros fremhævede Digtninger
som »Helge« og »Den lille Hyrdedreng«. Tonen i B.s Persiflage blev af denne Grund mere og mere bitter, hans
Spot mere og mere hensynsløs, medens just hans overlegne Vittighed bragte de pathetiske
Oehlenschlägerianere i det yderste Raseri. I et Par Tilfælde blev endog det litterære Forum ombyttet med det
juridiske og Hof- og Stadsretten paakaldt som Mellemmand, saaledes i Anledning af P. Hiorts »Tolv Paragrafer
om Jens Baggesen« og samme Forfatters grundløse Plagiatbeskyldning angaaende B.s Operatext
»Trylleharpen«.
B.s polemiske Hovedskrifter fra denne Fejdetid ere: den store allegoriske Fortælling paa Vers »Pindsvinet«,
»Kritisk Vurdering af Ludlams Hule«, en versificeret Fortælling »Den nyeste skjønne Litteratur eller de sex Dages
Arbejde«, det komiske Læredigt »Per Vrøvler«, fremkaldt af en Oehlenschlägersk Skydebanevise, det store
satiriske Digt »Asenutidens Abrakadabra eller Skjaldbørnelærdommens Kjærne«, »Breve til Adam
Oehlenschläger fra Jens Baggesen«, affødte af førstnævntes saare uheldige »Rejse, fortalt i Breve til mit Hjem«;
en Fortale, hvori B. appellerede til »Fædrelandets studerende Ynglinger«, havde den uventede Virkning at
fremkalde en Udfordring til latinsk Disputats fra 12 navngivne studerende (»Tylvten«), hvilket mærkelige Forslag
B. dog ikke gik ind paa.
Midt under Kampens Gjald og Gny lød der dog ogsaa bløde Toner fra B.s Harpe, og hans Aand husede baade
dybe Tanker og lyse Stemninger, som ikke paavirkedes af Krigshumøret. Fra denne Tid skriver sig det forunderlig
gribende Fragment »Thora fra Havsgaard«, den yndefulde Digtning »Balders Igjenkomst eller Digte til Nanna« og
de i Højde med Rimbrevene staaende »Poetiske Epistler« — Arbejder, som under de givne Forhold naturligvis
maatte savne den rette Anerkjendelse. Gaaden »Det evige Sindbillede« sysselsatte dog nogle af Tidens bedste
Hoveder, men fremkaldte ogsaa Grundtvigs »Rimelige Strøtanker ved Kalundborgs i Livet vel meriterede Stads-
Satyrikus Jens Baggesens Grav«. Senere stillede — som allerede kortelig nævnt — Grundtvig sig væsentligst
paa Baggesens Side med sin store Afhandling »Om Digterne Oehlenschläger og Baggesen«, med Indlægget
»Om Tylvten, til vedkommende« o. fl. a. Skrifter.
Oehlenschläger havde kun én Gang taget direkte til Orde mod B. i en »Erklæring til Publikum«, men ved
adskillige Allusioner i sine Skrifter (»Fiskeren«, »Hroars Saga«, »Robinson i England«, »En Rejse«) bidraget til at
nære Forestillingen om ham som en af Misundelse inspireret Modstander. I sit sidste paa Dansk udgivne Skrift
»Rosenblade med et Par Torne« (1819) afsluttede B. Striden med nogle satiriske Udfald imod Oehlenschläger
(bl.a. Parodierne »Shak Peer eller Adam Vævers Romance« og »Robinson i England«), men tillige med det
skjønne Digt »Jubelæblet eller den gamle Harpespiller«, hvor Oldingen, »hvis Tid er omme«, ser Sangens
Livsæble gløde frem i Træet, som han har vandet med sit Hjærteblod, og fuld af Fryd vil gribe det, — da en Dreng
træder ind i Lunden, og den gamle i sit Dødsøjeblik maa se, at »da hans Offers Frugt var moden, faldt den ned i
39/484