16.07.2013 Views

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Tyskland <strong>og</strong> lovede atter at handle i Overensstemmelse med Kejserinden af Rusland til Bevarelse af det slesvigholstenske<br />

Huses Interesser. En anden Traktat af samme Dato tilsikrede Rusland Ret til at beholde Østpreussen,<br />

saafremt Østerrig ved den endelige Fred gjenvandt hele Schlesien. Kejserinde Elisabeth i Rusland følte vistnok<br />

ingen Interesse for Storfyrstens gottorpske Politik; men hun var for sløv til at lægge n<strong>og</strong>et Tryk paa ham, <strong>og</strong> hans<br />

Uvilje imod enhver blot n<strong>og</strong>enlunde rimelig Overenskomst med Danmark fik i Øjeblikket stor Indflydelse paa<br />

Ruslands Holdning.<br />

Uagtet B. ingen Meddelelse modt<strong>og</strong> om disse Aftaler, anede han med sin Evne til at forstaa en halvkvædet Vise<br />

hurtig Uraad. Han havde kun liden Sympathi for Frederik II, hvis Erobrings-politik forekom ham at pege i en<br />

Retning, der kunde blive farlig for hele Evropa <strong>og</strong> blandt andet <strong>og</strong>saa for Danmark; men han frygtede ikke mindre<br />

en for stor Overvægt hos Rusland, <strong>og</strong> en Plan som den, at denne Stat skulde kunne udvide sin Magt over<br />

Østpreussen, forekom ham saa farlig, at han alvorlig tænkte paa end<strong>og</strong> at kaste Danmark-Norge ind i Krigen som<br />

Frederik II's Forbundsfælle for at hindre det. Kun saafremt Storfyrsten samtidig uden n<strong>og</strong>et som helst territorialt<br />

Vederlag overlod den danske Konge sin Del af Holsten <strong>og</strong> frafaldt alle Fordringer paa det gottorpske Slesvig, vilde<br />

man kunne finde sig deri. Dette lod han end<strong>og</strong> med Ord, der ikke vare til at misforstaa, udtale til selve den<br />

russiske Regering. Men den hele Storm drev over, da Rusland snart mente at maatte frafalde Fordringen paa<br />

Østpreussen. Derimod var det frugtesløst, at B. i disse Aar stærkt vilde fremme Forhandlingen med Storfyrsten;<br />

denne svarede med at opstille utrolige Fordringer. Da saa B. søgte at drive Frankrig frem til at trykke paa den<br />

russiske Regering i Sagen <strong>og</strong> derfor sendte sin Brodersøn A.P. B. til Frankrig, saa døde netop Kejserinde<br />

Elisabeth (5. Jan. 1762); Carl Peter Ulrik besteg den russiske Kejsertrone <strong>og</strong> kunde nu bruge det mægtige Riges<br />

Hjælpemidler til at faa Hævn over Danmark.<br />

Aaret 1762 er det smukkeste i B.s Liv. Aldrig viste hans Forening af politisk Takt, Omtanke <strong>og</strong> Fasthed sig klarere.<br />

Stillingen var vistnok i høj Grad farlig, thi Hjælp fra Frankrig <strong>og</strong> Østerrig kunde der ikke tænkes paa. Selv om de<br />

havde villet yde en saadan, vare de ude af Stand til at gjøre n<strong>og</strong>et, i den Grad vare de medtagne af Krigen. Men<br />

dette skræmmede ikke B. fra at vove en alvorlig Kamp. Det var ikke tomme Ord, naar han for ikke længe siden<br />

havde udtalt, at »Slesvig var Kongen ved sin Krone forpligtet til at bevare, saa længe der var et Værge i hans<br />

Rige <strong>og</strong> en Blodsdraabe i det danske Folks Aarer«. Han fandt fuld Støtte hos Frederik V <strong>og</strong> hos sine<br />

Embedsbrødre i Konseillet, <strong>og</strong> samtidig med at der forsøgtes, hvad der kunde udrettes ad Underhandlingens Vej,<br />

i det mindste for at vinde den nødvendige Tid til Rustninger, bleve alle Forberedelser til Krig trufne saa godt, det<br />

var muligt. Det Valg, han gjorde af en Hærfører ved at indkalde den franske General St. Germain, kunde ikke<br />

træffes bedre. Enhver véd, at Kampen imellem den russiske <strong>og</strong> den danske Hær, da de stode opstillede over for<br />

hinanden i det meklenborgske, kun blev forhindret ved Budskabet om, at Kejseren var styrtet fra Tronen af sin<br />

Hustru [Katarina 2. den Store] (8. Juli 1762). Det Haab, B. havde haft om at finde Støtte i den russiske<br />

Misfornøjelse over Krigen, gik i Opfyldelse, førend han kunde vente det. Da Cathrine II strax stillede sig i et<br />

venskabeligt Forhold til Hoffet i Kjøbenhavn, havde man kun Grund til at glæde sig over ikke at have firet for<br />

Kejser Peter. En Indskrift i Fredensborg Slotshave: »fortissima consilia tutissima« vidner om Tilfredsheden<br />

derover.<br />

Kunde det imidlertid haabes, at den gamle Strid nu vilde blive udjævnet? Cathrine II var forfængelig, pirrelig <strong>og</strong><br />

herskelysten. Hun blev strax i høj Grad opirret over, at Regeringen i Kjøbenhavn i Henhold til gamle<br />

Bestemmelser vilde tiltage sig Regentskabet, saa længe hendes Søn Poul, der var fulgt efter Faderen som Hertug<br />

i Holsten-Gottorp, var umyndig. B. maatte lade alle Krav i saa Henseende falde, <strong>og</strong> han saa med megen Uro paa,<br />

hvorledes hendes Karakter vilde udvikle sig, især da han frygtede for, at hendes Følelser imod Danmark ikke vare<br />

stort venligere, end Peter III's havde været. Rent galt syntes det at skulle blive, da der gik Rygter — <strong>og</strong> det i det<br />

mindste til Dels sande Rygter — om, at hun begunstigede den svenske Dronnings Planer om en Udvidelse af<br />

Kongemagten. En saadan Forbindelse var efter B.s Mening en Fare for Danmark-Norges Sikkerhed ikke mindre<br />

end for Sveriges Selvstændighed, <strong>og</strong> han var rede til at vove en Krig for at sikre »Lovenes <strong>og</strong> Frihedens<br />

Forsvarere i Sverige«. »Intet«, skrev han til sin Ven, den svenske Rigsraad C. F. Scheffer, »skulde afholde den<br />

danske Konge fra at dele Sveriges Skæbne.« Men nu skete et vigtigt Omslag i Cathrine II's Politik, maaske under<br />

Indflydelse af den Mand, der fra denne Tid blev hendes vigtigste Raadgiver i den ydre Politik, Nikita Panin. Hun<br />

foretrak at knytte Danmark-Norge til sig ved at komme det i Møde med Hensyn til det holstenske Mageskifte <strong>og</strong> at<br />

støtte den indre Splid i Sverige ved at bevare den frie Forfatning der, samtidig med at hun kastede sig ind i de<br />

polske Sager efter August III's Død (1763).<br />

Dette Omslag maatte klare Horisonten for B. De seneste Aar havde vist, at Frankrigs Støtte intet var værd, naar<br />

det kneb, <strong>og</strong> oven i Kjøbet begyndte Hoffet i Versailles, der med god Grund fandt, at Sverige var magtesløst<br />

under dets indre Partikampe mellem »Hattene« <strong>og</strong> »Huerne«, at ønske en Forfatningsudvikling her til Gavn for<br />

Kongemagten. Hvad kunde i et saadant Øjeblik synes heldigere end Vendingen i den russiske Politik? Om end<br />

med Varsomhed lod B. da vort Fædreland 1763—65 foretage en afgjort Svingning bort fra Frankrig <strong>og</strong> over imod<br />

Rusland. En Forbundstraktat af 11. Marts 1765 beseglede det nye Forhold til Kejserinden, som lovede sin Hjælp<br />

til en Udjævning af den gottorpske Strid, <strong>og</strong> at der snart skulde blive arbejdet paa en foreløbig Traktat herom.<br />

Tillige enedes man om at virke for Opretholdelsen af »Sveriges Frihed <strong>og</strong> lovmæssige Regeringsform«. Medens<br />

Frankrig <strong>og</strong> Rusland under Syvaarskrigen havde været Forbundsfæller, traadte de paa denne Tid i stærk<br />

Modsætning til hinanden, <strong>og</strong> efter at den bekjendte franske Statsmand Choiseul i en Række Aar under<br />

60/484

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!