Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

H. fik ikke tilnærmelsesvis de Arbejder at udføre, som hans sjældne Begavelse evnede; Forholdene vare
ugunstige og Sansen for Kunst yderst ringe. I den første Periode efter sin Hjemkomst maatte han nøjes med at
opføre nogle Privathuse og restavrere nogle Herregaarde. Og naar der endelig forelaa Opgaver, ved hvis Løsning
han kunde faa Brug for sit kunstneriske Snille og sin rige Fantasi, saa vare de des værre af den Art, at de paa
Grund af deres Bestemmelse og Materiale kun levede saa kort et Liv, at de ikke formaaede at bringe hans Navn
til Efterverdenen. Naar der var Festligheder i Anledning af Fødselsdage eller andre Mærkedage i den kongelige
Familie, overdroges det H. at komponere de pompøse Dekorationer, som opstilledes paa alfar Vej, og hans
Opfindsomhed og fint udviklede Smag paatrykte disse Øjeblikkets Børn et Præg, som i højeste Grad vakte
Samtidens Beundring. Flere af dem opstilledes senere i Fredensborg Slotshave for en kort Tid at modstaa den
Ødelæggelsens Skæbne, som det skrøbelige Materiale nødvendigvis var udsat for.
Lad os kortelig gjennemgaa de forskjellige Arbejder, som det blev H.s Lod at udføre i sit Fædreland.
Uden for Kjøbenhavn har han bygget General Eickstedts Gravkapel i Ringe Kirke i Fyn og Gravkapellet i Karise
Kirke ved Faxe for Grev Moltke 1766—69; sidstnævnte Kapel var paabegyndt af en fransk Arkitekt, rimeligvis
Nicolas Jardin, men H. forandrede Anlægget efter sit eget Naturel og benyttede ved det lille Kapel allerede den
samme Hovedidé i Karakteren, som han senere udformede videre i en langt rigere og pragtfuldere Grad ved
Christian VI's og Frederik V's Gravkapel ved Roskilde Domkirke, 1774—79. Lige saa lidt som Christian IV i
Renæssancetiden tog Hensyn til Kirkens Stil, men lod sit eget Kapel opføre efter sin egen Smag, lige saa lidt brød
H. sig om at underordne sin kunstneriske Tanke under Helhedens Tidspræg; de arkæologisk-arkitektoniske
Hensyn existerede overhovedet endnu ikke den Gang. Hvad han tilstræbte, var at skabe et værdigt Gjemmested
for de høje Kongers og Dronningers Gravmonumenter; derfor er Bygningen simpel og enkelt i det ydre, kun
virkende ved sine Forhold, sine store Flader og sin strænge Alvor, hvorimod der i det indre er anvendt en stilfuld
Pragt i Dekorationen, som dog ikke helt er kommen til sin Ret efter Bygmesterens oprindelige Tanke. I 1779
standsedes nemlig Arbejdet paa Grund af Mangel paa Penge, og først mange Aar efter, da H. længst var død,
fuldførtes det af hans Elev C.F. Hansen. Nu er det indre helt hvidt, hvorimod H. havde tænkt sig en velgjørende
Brydning af lyse, harmoniske Toner, frembragte ved Anvendelsen af mørkere og lysere, graaligt og hvidt Marmor
mellem hinanden. Fremdeles ombyggede han den ene Fløj af Hørsholm Slot og opførte et Par Pavilloner i
Slotshaven. Hvad hans Virksomhed som Bygmester i Kjøbenhavn angaar, var det kun faa offentlige Hverv, der
bleve ham overdragne. 1773 ombyggede han den lille Eremitagepavillon i Rosenborg Have og frembragte med
faa og tarvelige Midler den lige saa stilfulde som yndefulde »Herkulesloge«. I det store kongelige Bibliothek
indrettede og dekorerede han 1781—85 2 store Sale, og 1773—74 ombyggede han det kongelige Theater, men
maatte des værre 18 Aar senere selv skæmme den noble Fagade ved Tilbygningen af de 2 Afstigningspavilloner,
som de fornemme Klassers Trang til Bekvemmelighed gjorde nødvendige. Blandt hans Privatbygninger i
Kjøbenhavn maa nævnes: Petersens Jomfrukloster paa Amagertorv, et Par Huse i Amaliegade, Gaarden Nr. 72 i
St. Kongensgade, hans egen Gaard paa Kongens Nytorv, 1780, hvis mærkelige Form afhænger af den skjæve og
kantede Grund, der stilledes til hans Raadighed. End videre Grosserer Peschiers Gaard ved Holmens Kanal, den
nuværende Landmandsbank, hvor han med stor Finfølelse anvendte Mursten og Sandsten i Forening, l en senere
Tid har Hetsch paabygget den en 3. Etage, og i de sidste Aaringer er den med respektfuld Forstaaelse restavreret
af H. Storck. 1795 opførte han Løveapotheket og 1798—99 Agent Erichsens Gaard paa Kongens Nytorv, den
nuværende Handelsbank, som des værre har mistet en Del af sin ejendommelige Karakter ved en
moderniserende Restavration fra den seneste Tid. H. døde, før Bygningen var fuldt færdig, og har saaledes
næppe nogen Del i de prægtige Dekorationer paa 1. Sal, som sandsynligvis skyldes indkaldte italienske
Kunstnere. Endelig maa det bemærkes, at han udarbejdede et Projekt til en ny Bankbygning i Kjøbenhavn, der
dog aldrig kom til Udførelse.
Naar man skulde karakterisere disse Harsdorffske Bygninger, maa man først og fremmest nævne deres
beundringsværdige Simpelhed. Om end de indre Rum, bestemte for rige Handelsherrer, ofte ere prægtig
dekorerede, saa vel plastisk som malerisk, saa har Bygmesteren dog i det ydre overalt foragtet al Brask og Bram
og kun lagt an paa at virke ved Forholdenes Harmoni og ved Linjernes ædle Renhed. Som Forbillede har den
antike Kunst bestandig staaet for ham, naturligvis fortrinsvis den romerske, som han nøje kjendte af Selvsyn, men
mærkelig nok tillige den græske, til hvilken han kun kunde have et ringere Kjendskab; og med en forbavsende
Forstaaelse er han saaledes trængt ind i den antike Kunsts Aand og Væsen, at hans egen Produktion paa en
næsten fabuløs Maade er bleven præget deraf. Et eneste Exempel herpaa skal anføres: Ved Løveapotheket og
ved sin egen Gaard, hvor han, som for øvrigt næsten overalt, anvendte den ioniske Stil, havde han paa Grund af
de indskrænkede Forhold ikke Plads til at lade det ioniske Pilasterkapitæl udfolde sine brede Voluter, hvorfor han
ganske simpelt vendte Kapitælets Side udad, noget, man den Gang aldrig havde set og derfor selvfølgelig
forargedes over; og nu senere, ved nyere Fund i Pompeji, har man opdaget, at Oldtidens Kunstnere under
lignende Forhold have anvendt ganske den samme Fremgangsmaade.
Det Arbejde, hvortil H.s Navn er knyttet med den største Hæder, og som længst vil vidne om ham som sin Tids
største Bygmester, er Kolonnaden ved Amalienborg, og er det ikke en sørgelig Skæbnens Ironi, at dette vor
genialeste Bygmesters genialeste Arbejde er udført i et saa forgængeligt Materiale som Træ? Da Christiansborg
Slot 1794 gik op i Luer, blev Kongen nødt til at flytte Residensen til Amalienborg. Det gjaldt da at forbinde Moltkes
180/484