Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Rentekammerets Protest, at der blev lagt Jord og Bønder under Værket. Ja, i 1760 udvirkede han en
kgl. Resolution om, at Amtets Betjente ikke maatte forurolige Frederiksværks Interessenter, selv om
de maatte finde, at disse over for Bønderne, ved Anvendelsen af Skovene eller lignende gik »for
vidt«; de skulde kun gjøre Indstilling til vedkommende Kollegium og afvente dettes Afgjørelse. I
samme Aar blev C. Generalkrigskommissær med Obersts Rang, ligesom han blev udnævnt til
Deputeret i Landetatens Generalkommissariat, det Kollegium, med hvilket han som Leverandør til
Hæren stadig afsluttede Kontrakter, og til hvilket Forholdet ikke altid var helt venskabeligt!
Paa dette Tidspunkt ønskede C.s Kompagnon, Etatsraad Fabritius, hvis Betydning vel væsentlig
havde været at indskyde de nødvendige Penge, at trække sig tilbage, og Forholdet ordnedes nu
saaledes, at Kongen for 130.000 Rdl. tilkjøbte sig Værket, over hvilket C. beholdt Ledelsen, saaledes
»at han dermed efter eget Behag kan skalte og valte, som han vil«. I Juni 1761 overleveredes
Værket til Kongen, men det var C., der overleverede det, og C., der modtog det. Hans Stilling
forandredes væsentlig ikke, og i de følgende Aar gjorde han bl.a. Forsøg paa Forsøg med at faa en
Række forskjellige Industrier til at blomstre paa Værket, dog uden varigt Held.
Den under Forberedelserne til Kampen med Rusland her til indkaldte franske General Grev Saint
Germain blev i 1763 sat i Spidsen for den danske Krigsbestyrelse. Landetatens Generalkommissariat
blev omdannet til et Krigsdirektorium, der, efter en Tid at have maattet vige for det høje Krigsraad
under Prins Carl af Hessen, holdt sig ved Magten til 1767. Med denne Krigsbestyrelse, i hvilken
General P.E. Gähler var et virksomt Medlem, stod C. i et, som det synes, meget fortroligt Forhold, og
den erhvervede i 1767 Kongens Stadfæstelse paa nogle »Preliminair-Puncte« til en Kontrakt med
ham, hvorefter Frederiksværk og Kronborg Geværfabrik gratis skulde tilskjødes C., i det Staten
endnu samtidig skulde forpligte sig til aarlig i 30 Aar at tage for 120.000 Rdl. Krudt, Kanoner og
Geværer m.m. fra de samlede Værker. C.s Tanke om et stort Vaabenetablissement syntes herved at
skulle blive realiseret.
En saa stor Naadesakt vakte imidlertid Opmærksomhed. Mange Kræfter kom i Bevægelse, og i April
1768 nedsattes en stor Undersøgelseskommission; Chefen for Rentekammeret, Grev Ditlev
Reventlow, blev dens Formand, og væsentlige Medlemmer i den vare Gehejmeraaden
Generalintendant H.C. Schimmelmann og Generalprokurøren Henrik Stampe [se om Stampe i:
Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]]. Kommissionen, der anstillede nogle i deres
Resultater mærkelige Regnestykker, var ikke venlig mod C.; den fandt, at hele Forholdet »var
indrettet til Fordel for C.«, og Resultatet blev, at denne trods den kongelige Stadfæstelse helt maatte
give Afkald paa Kronborg Geværfabrik og betale Frederiksværk med 100.000 Rdl. uden endda at faa
Tilsagn om nogen som helst Statsleverance. Schimmelmann overtog Kronborg Geværfabrik for
70.000 Rdl.
Det var et føleligt Nederlag, C. her led, og det søgtes gjort endnu føleligere ved Forsøg paa at lade
Gjethuset gjenopstaa som Kanonstøberi. Men det blev ved Forsøgene herpaa, og efter nogle Aars
Forløb stod C. paa ny i fuldt Arbejde med store Statsleverancer. I Christian VII's første Regeringstid
vexlede Strømningerne hurtig, ja modsatte Indflydelser kunde paa én Gang gjøre sig gjældende, og
saaledes skete det da, at C., samtidig med at den nedsatte Kommission arbejdede imod ham,
benaadedes med at faa Rang med Generalmajorer [benåde, her = blev, ved kongelig nåde, udnævnt
til at være på niveau med generalmajorer]. Fra nu af er hans Karriere stadig og uafbrudt stigende og
bliver herved i denne saa urolige Tid et mærkeligt Særsyn. Hvor hyppig og voldsomt Personer og
Systemer end skiftede, og hvor allieret C. end havde været med de faldne Magthavere, stode han og
Frederiksværk stadig lige højt og lige sikkert. Han støttede sig afgjort en Tid til A.G. Moltke, og under
Struensees Regimente deltog han i Hoffets larmende Forlystelser, ligesom han mærkelig
begunstigedes ved Støbningen af nogle store Metalmorterere, der skulde bruges ved et paatænkt
Tog mod Bejen af Algier, men desuagtet stod han ogsaa højt hos Guldberg. 1774 fik han en Ring
med Indskriften »Fortjent« og 1775 Titel af Generalmajor, s. A. blev han Ridder (Storkors) af
Danebrog og endelig i 1783 Excellence.
C.s Interesser holdt sig imidlertid ikke udelukkende ved Handelsvirksomhed og industrielle
Foretagender, de førtes efterhaanden ogsaa over paa Landbruget. 1768 havde han kjøbt Godserne
Korselitse og Carlsfeldt paa Falster af Prins Carl af Hessen, og 1773 og 1776 fik han endog 2
Hovedgaarde oprettet af Godset ved Frederiksværk, nemlig Arresødal og Grønnesøgaard (eller
22/142