16.07.2013 Views

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

udenfor det komiske, men end ikke havde Evnen til Anerkendelse af de ikkekomiske<br />

Digtarters Retsgrund. Da Klassicismen er Forstands-Herredømme, <strong>og</strong><br />

da det komiske i det borgerlige Skuespil er Forstandssiden af Poesien, saa<br />

passede <strong>Holberg</strong>s <strong>og</strong> Tidsaandens Væsen godt for hinanden. Havde den danske<br />

Digter besiddet blot det ringeste Hang til Lyrik, var der Fare for, at et Led af<br />

hans aandelige Organisme i hine Dage kunde være blevet amputeret. Havde<br />

han havt et udpræget Hang til Patos, laa Faren nær, at han havde skrevet nu<br />

ulæselige Tragedier i Melampes Stil. Spr<strong>og</strong>et <strong>og</strong> Kulturen stod i Norden altfor<br />

langt tilbage til, at patetisk eller tragisk anlagte Aandsfrembringelser havde<br />

kunnet vinde en Form, der ikke straks efter vilde have vist sig forældet. Men<br />

<strong>Holberg</strong> behøvede ikke at ofre eller miste n<strong>og</strong>et. Intet Anlæg hos ham visnede<br />

af Mangel paa Næring. Det fri <strong>og</strong> djærve Lune, det lystige <strong>og</strong> vittige Humør,<br />

den komiske Fantasi alene kunde dengang kunstnerisk trives, led kun lidet<br />

under Tidsaandens Sneverhed, angrebes ikke af Spr<strong>og</strong>ets ringe Udvikling. Ja,<br />

lige omvendt, Spr<strong>og</strong>ets Uudviklethed giver for den følgende Tid hans Værker<br />

større komisk Kraft. Medens det skønne <strong>og</strong> store, som er nedlagt i en<br />

gammeldags Spr<strong>og</strong>form, lider under Formens Ufuldkommenhed, faar<br />

Rustpletter, alt som Aarene gaar, har det komiske hos <strong>Holberg</strong> en<br />

Forbundsfælle i Tiden, suger som Vinen Kræfter af Aarene. De <strong>Holberg</strong>ske<br />

Komediers Spr<strong>og</strong>form har i Løbet af halvandet Aarhundrede vundet den<br />

Tiltrækning, som gamle Malerier vinder ved den Patina, hvortil deres Farver i<br />

Aarhundredernes Løb sammensmelter. Naar Ewald synger: »Udrust dig, Helt<br />

fra Golgatha — løft høit dit røde Skjold! — thi Synd <strong>og</strong> Skræk, Du seer det ja<br />

— angribe mig med Vold« saa er det enkelte forældede Ord som en Plet paa<br />

Billedet; men naar <strong>Holberg</strong> skriver Lig-Torner <strong>og</strong> Leiekudsker, er han for os<br />

morsommere, end han har anet. Og han er ikke blot mere morsom. Han er<br />

mere elskværdig. Han faar Egenskaber, som Naturen havde nægtet ham, f.<br />

Eks. en ganske særegen Ynde. Klikker Udtrykket for ham, naar han vil gengive<br />

det naive i en ung Piges Tale, saa laaner Tiden Udtrykket en ny Naivetet. Blot<br />

en Titulatur som Monsieur, blot en Form som fornemme for fornem giver for os<br />

hele Stilen Karakter, bar n<strong>og</strong>et sirligt <strong>og</strong> gratiøst, en gammeldags, men<br />

klædelig Rokkoko-Anstand, der kommer Værket tilgode, <strong>og</strong> til hvilken man paa<br />

den alvorlige Poesis Omraade næppe kan finde andet tilsvarende end den<br />

Tiltrækning, som de gamle Folkevisers nu tabte Ordformer har vundet ved de<br />

langt flere Aarhundreder, der er gaaede hen over dem. Den alvorlige Poesi fra<br />

det attende Aarhundrede er langtfra gammel nok endnu til at kunne have<br />

n<strong>og</strong>en Ærværdighed ved sin Alder. Dens Spr<strong>og</strong>form afskrækker som en<br />

Klædedragt, der nylig er gaaet af Mode. Selve hin Spr<strong>og</strong>ets mangelfulde<br />

Tilstand, der gjorde den alvorlige Digtning Afbræk, blev ved det Held, Geniet<br />

har, en Vinding for <strong>Holberg</strong>.<br />

Født et Aarhundrede senere, i Romantikens Tidsalder, med dette store, men<br />

snevre poetiske Talent, et Talent, der var saa rigt paa Forstandsvid, <strong>og</strong> hvis<br />

storstilede Fantasi var saaledes rettet paa Virkeligheden, men som til den Grad<br />

manglede Følelse <strong>og</strong> Erotik, vilde han have savnet Livsbetingelser, havde i<br />

ethvert Tilfælde ikke naaet til fuld Udfoldelse af sine Evner. Nu havde han den<br />

Lykke, at selve hans Begrænsning blev hans Styrke. Man har tidligere ikke<br />

forstaaet dette Forhold. Heiberg siger i sine forøvrigt baade fine <strong>og</strong><br />

80

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!