Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

Aldrig mere en 9. april! Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951. 1952. Man skal helt frem til 1961 før forsvarsbudgettet igen var blevet fordoblet. Det ændrede dog ikke ved det faktum, at Danmark gennem hele NATO’s levetid har været et af de lande, der har haft det relativt mindste forsvarsbudget. Mens hovedparten af NATOlandene brugte op mod 8-10 % af statsbudgettet på militæret, nåede Danmark kun op på 3-4 %. Dette betød omvendt, at Danmark var et af de NATO lande med den højeste levestandard, og i perioden 1949-1989 blev Danmark af de andre NATO-lande gentagne gange kritiseret for sit lave forsvarsbudget. 248 Den Kongelige forholdsordre af 6. marts 1952. Aldrig mere en 9. april! Den 6. marts 1952 udsendte forsvaret en kongelig forholdsordre til samtlige af forsvarets enheder. Ordren, der bar kong Frederik IXs segl, var efter min mening det endelige brud med den politik, der havde ført til at tyskerne så let kunne besætte Danmark den 9. april 1940. En af grundene til den nemme tyske besættelse var, at de danske enheder var blevet pålagt at indhente nye ordrer fra forsvarets ledelse i tilfælde af et angreb på landet. Denne politik blev nu ændret til, at ”de angrebne styrker ufortøvet optager kampen, uden at ordre afventes eller søges indhentet, selv om krigserklæring eller krigstilstand ikke er de pågældende chefer bekendt.” Holdningsskiftet blev yderligere forstærket med tilføjelsen; ”Våben og andet krigsmateriel må aldrig falde i fjendens hånd i brugbar stand.” 249 Perspektivering - Danmark udenfor allianceforsvaret? Allerede i november 1949 var en dansk militærdelegation i London indtrådt i den militære planlægningsgruppe, der 1. december 1949 havde fremlagt den første overordnede plan for forsvaret af NATOs område. Derefter skulle mindre regionale grupper udarbejde lokale forsvarsplaner for f.eks. NATOs nordlige flanke. Danmark var her med i gruppen, der skulle udarbejde den første samlede forsvarsplan for Storbritannien, Danmark og Norge, men arbejdet nåede ikke at blive færdigt, før gruppen i august 1951 blev lagt ind under NATOs nyoprettede kommandosystem. 250 I februar 1951 kom den danske brigade i Slesvig- 248 Petersen 1998, s. 7, Lidegaard 2001, s. 289 og Villaume 1999. 249 Ligger som bilag 6. Se evt. også UM 1969, s. 193ff samt bilag 191. Der går en lige linie fra den ordre, som viceadmiral Vedel udstedte 3. marts 1943 om at de danske skibe i tilfælde af et tysk angreb, ikke måtte falde i fjendens hænder og til den kongelige forholdsordre af 1952. Se også Søværnskommando-Ordre Nr. 1. Direktiv for Søværnets Optræden under forskellige Forhold. Dateret 3. oktober 1946. Kopi findes i A. H. Vedels privatarkiv, RA, 6499, pk. 13. 250 Clemmensen 1987, s. 29, Villaume 1989, s. 157ff, Dalgas Jensen 1991, s. 84, Petersen 1998, s. 7 og Lidegaard 2001, s. 380ff.. Medlemskabet af NATO gjorde det også muligt at påbegynde den spredning af søværnet, som værnet havde advokeret for siden 1946. I begyndelsen af 1950’erne blev det besluttet at udbygge de to baser, som tyskerne under 99
Aldrig mere en 9. april! Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951. Holsten officielt under NATOs kontrol, mens resten af det danske forsvar blev øremærket til først at overgå til NATO i tilfælde af en krise eller krigsudbrud. Samtidig skulle hovedparten af den danske hær nu indsættes syd for den danske grænse i et samlet forsvar af Nordtyskland sammen med britiske og norske enheder. 251 Koreakrigen satte fart i den militære integration i NATO, men Poul Villaume har med sin forskning vist, at der var meget lang vej endnu, før de europæiske landes militære beredskab ville være i stand til at standse og slå et sovjetisk angreb på Europa tilbage. Den Røde Hær besad en talmæssig overlegenhed, der gjorde at kun truslen om en atomar gengældelse ville afholde Sovjetunionen fra at angribe. Via medlemskabet af NATO kom Danmark ind under den amerikanske atomparaply, men blev krigen ført med rent konventionelle midler gav NATO-medlemskabet altså - ubevidst for de fleste danske politikere og militærfolk - ingen garanti for direkte hjælp i tilfælde af et angreb på Danmark! 252 krigen havde bygget i Korsør og Frederikshavn, og med finansiel støtte fra NATO kunne baserne udbygges og var klar i begyndelsen af 1960’erne. 251 Thostrup 1998, s. 146 og Forsvarskommissionen af 11. april 1946, 1. betænkning, s. 24. Allerede i april 1951 var der blevet oprettet en samlet ledelse af NATOs nordregion, der under britisk ledelse, inkluderede tropper fra Storbritannien, Danmark og Norge. 252 Clemmensen 1987, s. 24ff og Villaume 1989, s. 157ff. 100
Page 1 and 2:
Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50: Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 99: Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 107 and 108: Trykte Kilder Aldrig mere en 9. apr
Page 117 and 118: Bilag 2 Aldrig mere en 9. april! Ge
Page 125 and 126: English Summary When the Second Wor
show all

Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?