Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

Aldrig mere en 9. april!
Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951.
i rækkerne. I årene efter krigen skulle der virkelig meget til før en elev på søværnets skoler
blev erklæret for uegnet til tjeneste. 154
Det var dengang ikke kutyme, at forsvarets top fremlagde værnenes problemer så offentligt,
som det skete i de to ovenstående eksempler. Som nævnt havde viceadmiral Vedel i
oktober 1947 været ude med en lidt mere afdæmpet kritik af genopbygningstempoet, men
i januar 1948 tog altså både hærens chef og chefen for marinestaben (Vedels næstkommanderende)
bladet fra munden. Det må skyldes frustration, for Gørtz havde forsøgt ad de
interne kanaler at få genopbygningen opprioriteret. På mødet med forsvarsministeren,
udenrigsministeren og viceadmiral Vedel den 3. juli 1947 havde Gørtz gjort klart, at han
mente, at den internationale situation var ved at være så dårlig, at forsvaret skulle forstærkes.
Ifølge referatet medgav Gørtz, at han var bekendt med landets dårlige økonomiske
situation, og de begrænsninger som den lagde på muligheden for genopbygningen. Hans
løsningsforslag gik på, at regeringen skulle bede om kredit hos USA til indkøb af nye våben
eller alternativt søge at overtage en del ældre materiel fra den svenske hær. Situationen
var alvorlig, mente Gørtz, da hæren kun havde våben til uddannelsesstyrkerne men
praktisk taget intet derudover. Samtidig gjorde Gørtz også opmærksom på, at med det
nuværende tempo ville der gå mindst to år før hæren ville kunne stille blot de to fuldt udrustede
divisioner, som 1937-loven lagde op til. Udenrigsministeren delte dog ikke generalens
krigsfrygt og forsvarsministeren forudså store problemer med at få våben på kredit fra
USA. Det betød, at ingen af generalens forslag blev realiseret. Situationen viser tydeligt
hvilken forskel, der var i trusselsopfattelsen hos de danske politikere og i det danske mili-
tær. 155
Oprettelsen af et europæisk forsvarsforbund
Marshall-planen var med til at øge konflikten mellem Øst og Vest i Europa og det var en af
grundene til, at den britiske udenrigsminister Bevin i begyndelsen af januar 1948 opfordrede
Europas frie lande til at stå sammen og skabe et fælles forsvarsforbund. Forbundet var
officielt rettet mod et genoprustet Tyskland men var reelt rettet mod Sovjetunionen. Udvik-
154 Vikingen, nr. 6 / 1948 samt interview med J.S. Lorenzen i 2003.
155 RA; 5. D. 74. Maanedlige møder mellem udenrigsministeren og forsvarsministeren og de høj. mil. chefer 1945-49 og
Hansen & Sørensen 2000, s. 47ff. Jeg har i arkiver ikke kunnet finde tegn på, at de tre militære chefers udtalelser var
koordinerede.
65