Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

Aldrig mere en 9. april!
Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951.
mod et kommunistisk kup eller angreb fra Den røde Hær. Kun gennem en aktiv modstandskamp
kunne man forvente at den vigtige amerikanske opinion ville støtte en krigserklæring
til fordel for Danmark. 184
Dagen efter sin ankomst til Danmark forelagde Bang-Jensen analysen for statsminister
Hedtoft, og i de følgende dage mødtes han yderligere med en række folketingspolitikere,
embedsmænd, journalister samt enkelte tidligere modstandsfolk. Alle fik en mundtlig beskrivelse
af analysens indhold, og det Bang-Jensen sagde var med til at forstærke den
angst for et russisk angreb eller kommunistisk kup, som de danske politikere allerede var
præget af. I eftertiden har ambassaderåden fået en stor del af ansvaret for Påskekrisen,
men jeg tillægger ikke hans hjemkomst den store betydning, da selve forhøjelsen af beredskabet
var sat i gang allerede inden hans hjemkomst.
I de følgende dage blev beredskabsforanstaltningerne strammet, og den 20. marts oprettedes
en fælles forsvarsstab. Den blev pålagt inden for otte dage at udarbejde en forsvarsplan,
for ”det forsvar, som værnenes nuværende tilstand gør mulig”. 185 Den plan som
forsvaret fremkom med sigtede klart på en bevogtning af flyvepladser, depoter og lignende.
Altså et forsvar rettet mod både indre og ydre fjender. Søværnet fremsendte den 15.
en oversigt over værnets beredskab, og den viser med al tydelighed at det var et værn,
der ikke var klar på krig. Uddrag af beredskabsoversigten kan ses som bilag 4. 186
Samtidig skærpedes bevogtningen af forsvarets baser og depoter m.v., og der blev givet
ordre til at påbegynde luftrekognoscering over søterritoriet i bl.a. Østersøen og at intet
personel måtte hjemsendes uden særlig tilladelse. Ole Bjørn Kraft kalder dette for en mobilisering,
men da de værnepligtige soldater og orlogsgaster fik lov til at tage hjem på påskeorlov
er ordet mobilisering, efter min mening, at tage munden for fuld. At det værnepligtige
mandskab fik lov at tage på ferie er for mig også det tydeligste tegn på, at der på dette
tidspunkt ikke var nogen reel frygt for et russisk angreb på Danmark. 187
184
Hansen & Sørensen 2000, s. 96.
185
Forsvarsministeren til Chefen for Generalkommandoen og Chefen for Søværnskommandoen nr. 3138-39 af 20/3
1948. Her citeret fra Clemmensen 1987, s. 14.
186
Forsvarsstabens opgave var at ”udfærdige en forsvarspla006E for det tilfælde at Danmark angribes af fremmede
styrker, eller et kup skulle blive forsøgt”. Petersen 1989, s. 226 og Clemmensen 1987, s. 14.
187
Hansen & Sørensen 2000, s. 127.
75