Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen
Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen
Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Aldrig</strong> <strong>mere</strong> <strong>en</strong> <strong>9.</strong> <strong>april</strong>!<br />
G<strong>en</strong>opbygning<strong>en</strong> af Danmarks forsvar 1945-1951.<br />
Period<strong>en</strong>s opdeling<br />
D<strong>en</strong> i specialet behandlede periode kan groft inddeles i fire faser.<br />
Først d<strong>en</strong> kaotiske situation i tid<strong>en</strong> lige efter Danmarks befrielse, hvor forsvaret skulle finde<br />
sine b<strong>en</strong> efter to års nedlæggelse og det tyske ran af dets materiel. Forsvarets opgaver<br />
var her både at sørge for ro og ord<strong>en</strong>, bevogtning af grænser og flygtninge og at hjælpe<br />
d<strong>en</strong> danske økonomi i gang ig<strong>en</strong> ved at stryge miner og fjerne ammunition.<br />
And<strong>en</strong> del er period<strong>en</strong> fra Rigsdagsvalget i oktober 1945 og frem til Påskekris<strong>en</strong> i 1948.<br />
Her blev forhold<strong>en</strong>e internt i landet <strong>mere</strong> stabile, og g<strong>en</strong>opbygning<strong>en</strong> af forsvaret kom så<br />
småt i gang. Der blev købt og lejet nye fartøjer i Storbritanni<strong>en</strong>, og i <strong>april</strong> 1946 nedsatte<br />
Folketinget d<strong>en</strong> forsvarskommission, der var blevet lagt op til ved åbning<strong>en</strong> af Rigsdag<strong>en</strong> i<br />
maj 1945. Samtidig begyndte konturerne af <strong>en</strong> fremtidig konflikt mellem øst- og vestmagterne<br />
at tegne sig.<br />
Tredje del er tid<strong>en</strong> fra Påskekris<strong>en</strong> og frem til beslutning<strong>en</strong> om dansk medlemskab af NA-<br />
TO. Påskekris<strong>en</strong> var <strong>en</strong> brat opvækning for de danske politikere, hvor de opdagede i hvor<br />
dårlig stand det danske forsvar eg<strong>en</strong>tligt var, og hvor lidt g<strong>en</strong>opbygning<strong>en</strong> i tid<strong>en</strong> fra 1945<br />
havde battet. Samtidig symboliserede kris<strong>en</strong>, at Danmark stod al<strong>en</strong>e og at tid<strong>en</strong> var løbet<br />
fra d<strong>en</strong> danske neutralitetspolitik. D<strong>en</strong> følg<strong>en</strong>de tid blev derfor brugt på <strong>en</strong> række forhandlinger<br />
om forsvarssamarbejde med Norge og Sverige og/eller våb<strong>en</strong>hjælp fra USA, før regering<strong>en</strong><br />
<strong>en</strong>delig besluttede sig for at søge dansk medlemskab af NATO.<br />
Fjerde del dækker period<strong>en</strong> fra underskrivels<strong>en</strong> af NATO-traktat<strong>en</strong> i <strong>april</strong> 1949 og frem til<br />
juni 1951, hvor Forsvarskommissions oplæg til forsvarslove <strong>en</strong>deligt kunne vedtages af<br />
Rigsdag<strong>en</strong>.<br />
Forsvarets opgaver<br />
Et lands forsvar er blot <strong>en</strong> del af dets overordnede ud<strong>en</strong>rigs- og sikkerhedspolitiske redskaber,<br />
og som oftest dét, som bliver taget i brug sidst. Normalt er målet med landets<br />
ud<strong>en</strong>rigspolitik at undgå, at det bliver nødv<strong>en</strong>digt at aktivere forsvaret. Ellers er et forsvars<br />
opgave - som navnet <strong>mere</strong> <strong>en</strong>d antyder - at forsvare et giv<strong>en</strong>t område. I det danske forsvars<br />
tilfælde det danske territorium. Forsvarets hovedopgave er at sikre landet mod ude-<br />
8
Change language