valg

Medierne fravælger EU-stoffet og 

trækker journalister hjem fra 

Bruxelles. Et stort demokratisk 

problem, advarer eksperter 

SIDE 26-27 

Fryns og flyttecirkus. Sådan var 

EU, mente 38-årige Tina. Nu 

holder hun brandtaler om 

65. årgang. Nr. XXX 

vigtigheden af at stemme www.information.dk 

Kr. 17,00 

SIDE 20-21 

€ 2,30 

Hvorfor rager Europa-Parlamentet os en høstblomst? 

65. årgang. Nr. 115 

www.information.dk 

Kr. Kr. 17,00 17,00 

€ 2,30 

Afdankede politikere og papirnusseri i lange 

baner. Fordomme og uvidenhed får et flertal 

til at vælge sofaen frem for stemmeboksen. 

Unge danskere er blandt de sløveste i EU 

til at få sat deres kryds 

Særtillæg 

Onsdag den 27. maj 2009 

65. årgang. Nr. 120 

www.information.dk

2 Onsdag 27. maj 2009 Dagbladet Information 

Leder 

Parlamentet side 4-5 

Mickey Mouse er 

ved at blive voksen 

Europa-Parlamentet har udviklet 

sig fra snakkeklub til en reel 

magtfaktor med indflydelse på en 

stor del af vores dagligdag 

Kandidaterne side 6-7 

Springbræt eller retrætepost 

for udtjente politikere? 

Europa-Parlamentet var 

'elefanternes kirkegård' og er 

blevet til et politisk springbræt for 

ambitiøse, unge politikere 

Europa rundt side 8-9 

Revolution, stilstand 

og skønne damer 

Den politiske debat op til Europa- 

Parlamentsvalget byder på 

revolutionære venstrefløjsdrømme 

og højrefløjsfremgang, en 

skilsmisseskandale og en række 

skønne kvinder 

Særtillægget EU-valg 7. juni 

Ansv. chefredaktør Palle Weis 

Temaredaktør Søren Heuseler 

heuseler@information.dk 

www.ibureauet.dk 

Layout og redigering Jens-Arne Sørensen 

Redaktion Malene Fenger-Grøndahl, Charlotte Aagaard, Karina 

Søby Madsen, Mads Qvortrup, Bent Winther, Lasse Frost, 

Christina Judson, Camilla Dam, Esben Christensen og Christina 

Skjolding Hjelm 

Tryk Sjællandske Medier 

Oplag 40.000 stk. 

Dagbladet Information AS 

St. Kongensgade 40C, Box 188, 

1006 København K 

Tel: 3369 6000 

Branding side 12-13 

Drømmefabrik eller 

strømlinet eliteprojekt? 

Fyr op under følelserne og drop 

sagligheden, så kan EU gøres til et 

folkeligt projekt, der står lige så 

stærkt i borgernes bevidsthed som 

Coca Cola og MasterCard 

Nærhedsprincip side 16 

Margots Wallströms ’Mission 

Nærhed’ nærmest en succes 

EU-kommissæren for borgerkontakt 

satte sig for at lære de 

gamle mænd i EU at lytte – og give 

borgerne nye kanaler at tale 

igennem. Efter fem år er det tid til 

at gøre status. Vi mødte Margot 

Wallström til en samtale 

Sofavælgere side 22-23 

De unge vælger sofaen 

Kun halvdelen af EU's vælgere går 

til stemmeurnerne ved EU-valget. 

Mange interesserer sig slet ikke 

for det-dér-langt-væk-parlament, 

selv om det får stadig større magt. 

Særtillægget ’EU-valg 7. juni’ er udgivet af Dagbladet Information 

i samarbejde med Grundtvigs Højskole og med støtte fra Nævnet 

for Fremme af Debat og Oplysning om Europa 

Forsideillustration: 

Jenz Koudahl/Spild af Tid 

Så stem da, Danmark 

SIDEN DANSKERNE MED ET NEJ til Maastrichttraktaten 

i 1992 sendte Unionen til tælling, har diskussionen 

om den manglende folkelige opbakning 

til EU været en fast kilde til frustration blandt de 

europæiske toppolitikere. Forskerne taler om, at 

EU lider af et ’demokratisk underskud’, og i meningsmålinger 

efterspørger europæerne løbende 

mere demokrati og åbenhed. 

EU’s svar har været mere magt til Europa-Parlamentet. 

Resultatet er, at op imod 80 pct. af al dansk 

lovgivning i dag baserer sig på politik vedtaget i 

Europa-Parlamentet, og når Lissabon-traktaten 

formentlig træder i kraft ved udgangen af 2009, vil 

de europæiske folkevalgte få en endnu større rolle 

at spille. 

Men mens Europa-Parlamentets indflydelse 

vokser, svinder borgernes engagement i dets arbejde. 

Ved det første direkte valg til Parlamentet i 

1979 var den samlede valgdeltagelse 62 pct.; i 2004 

var den nede på 45 pct. – eller 160 millioner ud af 

350 millioner stemmeberettigede. I Danmark lå 

valgdeltagelsen i 2004 omkring 50 pct., men især 

blandt de yngre er den manglende interesse alarmerende: 

Kun 31 pct. af de danske 18-28-årige afgav 

deres stemme. Ved valget den 7. juni ser det ikke 

ud til at blive meget anderledes. 

HVORFOR? HVAD FÅR SÅ MANGE – og især de 

unge – borgere til at vende EU ryggen? Der er flere 

grunde. Helt overordnet har man fra EU’s side været 

ringe til at opdatere markedsføringen af sig 

selv. Fortællingen om, ’at det europæiske samarbejde 

opstod ud af den aske, der dækkede Europa, 

da de sidste bomber var faldet i 1945’, er svær at 

identificere sig med for en førstegangsvælger med 

hovedet fuld af hormoner, eksamen og Bacardi 

Breezer. 

Ved de direkte valg til Europa-Parlamentet er 

det især de hjemlige politikere, der har svigtet. 

Således har de danske partier typisk sendt uerfarne 

eller udtjente politikere af sted til Parlamentet, 

og fraværet af ambitiøse kandidater har 

givet let spillerum for yderfløjenes profiler til at 

gøre debatten til et enten eller. 

KANDIDATLISTERNES TYNDE UDBUD har 

fastfrosset danskernes billede af Europa-Parlamentet 

som et overflødigt Mickey Mouse-parlament. 

Et billede, der kun forstærkes af, at Christiansborg-politikerne 

salen rundt stort set forholder 

sig tavse til EU-spørgsmålet. Kun hårdt 

presset vil de tage stilling til mulige afstemninger 

om de fire danske forbehold, og kun få vover blot 

at antyde en vision for et fremtidens EU. 

En anden væsentlig faktor er de nationale mediers 

fravalg af EU-stoffet. Flere store aviser har 

trukket korrespondenter hjem fra Bruxelles, og 

medierne har i det hele taget svært ved at definere 

væsentlighedskriterierne, når det gælder EU. Jo, et 

parlamentsmedlem, der har gaflet sig 2.000 kr. pr. 

udvalgsmøde for meget på Unionens regning, kan 

trække overskifter. Og et par artikler om rejsecirkus 

og lobbyisme bliver der også plads til. Men 

dækningen af det løbende arbejde i Parlamentet er 

stort set fraværende. Det gælder også hos Danmarks 

Radio, der med sin licensbetalte public service-forpligtigelse 

»skal styrke danskernes viden 

om og forståelse for den verden, der omgiver Danmark«. 

EU-stoffet burde have sin indlysende plads 

i den sammenhæng. Men mediebilledet viser noget 

helt andet. 

AF SIMPEL DOVENSKAB, manglende forudsætninger 

eller fordi redaktørnæserne konstant er 

trykket så langt ned i segmentanalyserne, at man 

ikke længere tør vælge EU-stoffet til? Ja, hvem ved. 

Konsekvensen er imidlertid klar: Den danske befolkning 

ved stadig mindre om EU i almindelighed 

og om Europa-Parlamentet i særdeleshed. En Gallup-undersøgelse 

bestilt af Dansk Ungdoms Fællesråd 

(DUF) viser således, at kun 45 pct. af de unge 

føler sig så velinformerede om EU, at de er parate 

til at stemme. 

ET OPLYSNINGSPROJEKT af dimensioner forestår. 

Som med dannelsen af almuen på landets 

højskoler må det starte i det små. Derfor har 

Grundtvigs Højskole og 

” Hvad får så mange – 

og især de unge – 

borgere til at vende EU 

ryggen? Der er flere 

grunde. Helt overordnet 

har man fra EU’s side 

været ringe til at 

opdatere markedsføringen 

af sig selv 

Information i fællesskab 

lavet dette tillæg om Europa-Parlamentet 

og det 

forestående valg – for at 

informere og inspirere. 

Ikke for at mene noget 

bestemt, men for at opfordre 

til at tage stilling 

og afgive sin stemme. Eller 

med en omskrivning 

af Højskolesangbogens 

gamle slogan: 

»Så stem da, Danmark, 

lad hjernen tale«. 

Søren Heuseler

INVITATION TIL KONFERENCE 

EUROPÆISK DEMOKRATI 

– GRUNDLAG, MILEPÆLE, FREMTIDSSCENARIER 

TIRSDAG D. 2. JUNI 2009, KL. 13.00 – 16.00 

Med valget til Europa-Parlamentet og 20-året for Berlinmurens fald er 2009 et vigtigt år for 

europæisk demokrati. På trods af dette er det dog sjældent, at vi tager os tid til at reflektere over 

det europæiske demokratis grundlag og mulige fremtid. Den 2. juni vil udenrigsminister Per Stig 

Møller og seks førende, yngre intellektuelle fra EU, Rusland og Tyrkiet derfor debattere centrale 

demokratiske øjeblikke og udfordringer for dagens Europa. 

PROGRAM 

Introduktion 

Panel 1: 

Grundlag og 

Milepæle 

Panel 2: 

Nutidsperspektiver 

Pause 

Diskussion: 

Fremtidsscenarier 

•12.30 - 13.00 Registrering 

•13.00 - 13.05 Velkomst 

•13.05 - 13.35 Udenrigsminister, Dr.phil. Per Stig Møller 

•13.35 - 13.45 Dr. Georgios Varouxakis, Grækenland 

Queen Mary, University of London 

•13.45 - 13.55 Professor Alina Mungiu-Pippidi, 

Rumænien, Hertie School of Governance, 

Berlin 

•13.55 - 14.05 Dr. Viatcheslav Morozov, Rusland 

St. Petersburg State University 

•14.10 - 14.20 Ms. Elif Safak , Tyrkiet, forfatter 

•14.20 - 14.30 Mr. Thomas Engström, Sverige, forfatter 

•14.30 - 14.40 Dr. Sergej Kruk, Latvia 

Riga Stradins University 

•14.40 - 15.00 Pause, forfriskninger 

•15.00 - 15.30 Fælles paneldiskussion 

•15.30 - 16.00 Åben diskussion 

•Moderator: Professor Knud Erik Jørgensen, 

Aarhus Universitet 

Konferencen afholdes i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2 G, 1448 København K. 

Tilmeldelse: Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet. For tilmeldelse send venligst en mail med angivelse af a) navn 

b) organisation c) adresse til eupstud@um.dk inden d. 1. juni 2009. Afvent venligst bekræftelse pr. mail. Billed-ID er 

påkrævet for adgang til konferencesalen. Konferencesproget er dansk/engelsk med mulighed for tolkning.


Mickey Mouse 

er ved at 

blive voksen 

Europa-Parlamentet har udviklet sig fra 

snakkeklub til en reel magtfaktor med 

indflydelse på en stor del af EU’s lovgivning. 

Parlamentet har både fået afsat en Kommission i 

1999 og fyret en katolsk homofjendsk 

kommissær. Men selv om det demokratiske 

underskud er på retur, er det fortsat store 

problemer 

Lovgivende forsamling 

af Charlotte Aagaard 

Elefantkirkegård. Mickey 

Mouse-parlament. Snakkeklub. 

Europa-Parlamentets 

mange øgenavne hænger 

ved, selv om Parlamentet i 

årenes løb har udviklet sig til 

en reel magtfaktor med afgørende 

indflydelse på store 

dele af EU’s lovgivning. Både 

fordi der fortsat er store begrænsninger 

i Parlamentets 

magt, men også fordi de europæiske 

befolkninger stort set 

ikke aner, hvad der foregår i 

de tusindvis af medlemskontorer, 

udvalgsværelser og 

mødesale i Bruxelles, Strasbourg 

og Luxembourg, som 

tilsammen udgør verdens 

første og eneste transnationale 

parlament. 

Stadig mere magt 

Europa-Parlamentet har ikke 

samme magt som f.eks. Folketinget, 

der kan træffe beslutninger 

om alt mellem 

himmel og jord. 

Men siden sit første møde 

den 10. september 1952 har 

Europa-Parlamentet år for år 

fået – og tiltaget sig – mere 

magt. I 1979 var der det første 

direkte valg til Parlamentet 

og fra da af tog det for alvor 

form. I dag er Parlamentet således 

medlovgiver på knap 

halvdelen af de politikområder, 

EU beskæftiger sig med – 

og det bliver endnu flere, hvis 

den såkaldte Lissabon-traktat 

på et tidspunkt træder i 

kraft. 

»Mange danskere har en 

opfattelse af, at Europa-Parlamentet 

ikke har noget at 

skulle have sagt. Det var rigtigt, 

da Parlamentet blev født, 

men i dag er det helt forkert,« 

siger professor Marlene 

Wind fra Center for Europæisk 

Politik ved Københavns 

Universitet. 

»I dag har Europa-Parlamentet 

rigtig meget at skulle 

have sagt på en lang række 

områder, der har direkte indflydelse 

på vores hverdag.« 

Som eksempel nævner 

hun et forslag om patientrettigheder, 

som i øjeblikket 

er på vej gennem EU-systemet. 

Når det bliver vedtaget, 

vil det blive muligt at blive 

behandlet for f.eks. kræft i 

andre EU-lande. 

Lobbyister skifter fokus 

Et sikkert tegn på Europa- 

Parlamentets voksende betydning 

er i øvrigt lobbyisterne, 

der de senere år har rettet 

deres fokus mod Parlamentet. 

Når repræsentanter for 

virksomheder og interesseorganisationer 

vil gøre deres 

indflydelse gældende i EUsystemet, 

er Europa-Parlamentet 

mindst lige så vigtig 

en institution at kontakte 

som Kommissionen. 

»Parlamentet er bestemt 

ikke nogen Mickey Mouseforsamling. 

Tværtimod,« siger 

Henriette Søltoft, der 

som Europa-politisk chef i 

Dansk Industri rådgiver organisationens 

lobbyister om, 

hvordan de kan påvirke EUsystemet. 

»I dag har Parlamentet 

indflydelse på en meget stor – 

og stadig voksende – del af 

EU’s lovgivning. Det er vi 

meget opmærksomme på.« 

Hvor Dansk Industri henvender 

sig for at forsvare 

dansk erhvervslivs interesser, 

afhænger dog af, hvor i 

processen et lovforslag befinder 

sig. 

»Hvis vi ønsker at sætte et 

helt nyt emne på dagsordenen, 

er det stadig EU-Kommissionen, 

vi satser på. Det 

er jo kun Kommissionen, der 

kan fremsætte lovforslag. 

Men når det så er sket, er det i 

høj grad Parlamentet, vi arbejder 

med,« siger hun. 

Flere af de danske parlamentsmedlemmer 

fortæller 

da også, at de dagligt bliver 

bestormet af repræsentanter 

for virksomheder og interesseorganisationer, 

som vil gøre 

opmærksom på, hvad de 

mener om de forskellige lovforslag, 

der er på vej gennem 

EU-systemet. 

Presser Kommissionen 

Selv om Europa-Parlamentets 

magt vokser, er der stadig 

adskillige store politikområder, 

hvor Parlamentet 

ikke er medlovgiver. Det gælder 

f.eks. landbrug og fiskeri, 

energi, politisamarbejde, 

økonomisk politik og udenrigspolitik. 

Men i nogle tilfælde 

har Parlamentet høringsret, 

i andre har parlamentsudvalgene 

mulighed 

for at øve andre former for indirekte 

indflydelse. 

For eksempel kan de enkelte 

parlamentsudvalg udarbejde 

såkaldte ’initiativrapporter’, 

hvis de vil presse 

Kommissionen til at lovgive 

på et bestemt område. Kommissionen 

skal ikke følge 

rapporternes anbefalinger 

men har stadig sværere ved 

at sidde dem overhøring, siger 

Henriette Søltoft: »Initiativ-rapporterne 

virker faktisk, 

det er der flere eksempler 

på.« 

Marlene Wind er enig. 

Parlamentet har mange andre 

magtmidler end direkte 

deltagelse i lovgivningen. 

»Når man ser samlet på 

det, har Parlamentet faktisk 

så meget magt, at det kan få 

” 

Parlamentet er 

bestemt ikke nogen 

Mickey Mouseforsamling. 

Tværtimod. 

I dag har Europa- 

Parlamentet rigtig 

meget at skulle have 

sagt på en lang række 

områder, der har direkte 

indflydelse på vores 

hverdag 

Henriette Søltoft, 

Europa-politisk chef 

i Dansk Industri 

det til at løbe én koldt ned ad 

ryggen,« siger hun og peger 

blandt andet på tilfælde, hvor 

Europa-Parlamentet har 

nægtet at godkende medlemmer 

af Kommissionen. 

Det skete for eksempel, da 

Parlamentet i 2004 afviste 

den stærkt katolske italienske 

kristendemokrat Rocco 

Buttiglione som EU-kommissær 

på grund af hans negative 

udtalelser om homoseksuelle 

og kvinder. 

Gennem årene har Europa-Parlamentet 

i det hele taget 

brugt mange kræfter på at 

tiltage sig mere magt. Og det 

har fået mange til at kritisere 

Parlamentet for at interessere 

sig mere for formalia end 

for, hvad de enkelte lovforslag 

handler om. Andre mener, 

magtkampen er en vigtig 

del af Parlamentets forsøg på 

at blive voksent. 

»Det er en positiv og naturlig 

proces, at politikere 

forsøger at få så megen indflydelse 

som muligt«, siger 

Marlene Wind. 

»Det er fuldstændig samme 

mekanisme som i ethvert 

andet demokrati, hvor de folkevalgte 

hele tiden tiltager 

sig mere magt.« 

Den fortsatte mangel på

Dagbladet Information 

demokratiske beføjelser til 

Parlamentet på EU’s kerneområder 

er en af EU-kritikernes 

hovedanker mod EU-systemet 

og en af grundene til, 

at kritikerne taler om et såkaldt 

demokratisk underskud 

i EU. 

For lidt aktiindsigt 

Det gælder blandt andre Søren 

Søndergård, der er valgt 

ind i Europa-Parlamentet for 

Folkebevægelsen mod EU. 

Han finder det for eksempel 

absurd, at Parlamentet ikke 

kan få indsigt i Kommissionens 

regnskaber ud over, 

hvad Kommissionen selv 

vælger at oplyse. 

»Det er himmelråbende, 

at vi ikke kan få at vide, hvad 

regnskabstallene dækker 

over,« siger han. 

»For eksempel vil Kommissionen 

ikke oplyse, hvorfor 

den i 2007 flyttede 12 millioner 

euro (næsten 100 mio. 

kr.) fra oversætterkontoen til 

rejsekontoen. Det svarer til 

25.000 ekstrarejser på business 

class – og vi kan ikke få 

en forklaring.« 

Det demokratiske underskud 

består også i den afstand, 

de fleste borgere føler 

til beslutningerne i Bruxel- 

les, mener Søndergaard. 

»Det er elitens projekt, 

det her, ikke folkets. Befolkningen 

aner jo intet om, hvad 

der foregår i Parlamentet,« 

siger han og peger på, at langt 

de fleste, der henvender sig 

til ham i Bruxelles, er professionelle 

repræsentanter – ikke 

almindelige danskere. 

Anne E. Jensen, der er Parlaments-medlem 

for Venstre, 

kan ikke genkende billedet. 

»Jeg føler bestemt ikke, at 

jeg eksisterer i et demokratisk 

tomrum. Tværtimod. Jeg 

taler med masser af mennesker 

i Danmark hver dag og 

har taget flere sager op, som 

jeg er blevet gjort opmærksom 

på af helt almindelige 

mennesker,« siger hun og 

nævner blandt andet en henvendelse 

fra en lastbilchauffør 

i Sønderjylland, som gjorde 

hende opmærksom på faren 

for overfald og tyveri på 

rastepladserne langs Europas 

motorveje. 

»Den henvendelse har 

blandt andet ført til nye retningslinjer 

for, hvordan rastepladser 

skal indrettes, når 

EU støtter vejbyggeri for eksempel 

i det tidligere Østeuropa,« 

siger hun. 

Europa-Parlamentet har 

kæmpet mod udbredt mistillid 

og fordomme om, at det blot var 

et tegneserie-forsamling. Men 

fra 1979 med det første direkte 

valg til Parlamentet tog det for 

alvor form. I dag er Parlamentet 

medlovgiver på knap halvdelen 

af de politik-områder, EU 

beskæftiger sig med. 

ILLUSTRATION: JENZ KOUDAL/SPILDAFTID 

Demokratisk underskud 

eller ej. Når Lissabon-traktaten 

træder i kraft, vil Europa- 

Parlamentet få direkte indflydelse 

på 75 procent af al 

EU-lovgivning, herunder dele 

af den ellers hellige landbrugs- 

og fiskeripolitik. 

Fremtidens magtfaktor 

»Det er kronjuvelerne, parlamentarikerne 

dermed får 

indflydelse på,« siger Mette 

Buskjær Christensen, ekspert 

i EU’s indre dynamik 

ved Dansk Institut for Internationale 

Studier, DIIS. 

»Så er det stort set kun 

udenrigspolitikken, som 

Parlamentet ikke har en eller 

anden form for indflydelse 

på,« siger hun. Og også det, 

mener hun, kun er et spørgsmål 

om tid. 

Blandt de områder, hvor 

hun spår, Parlamentet vil få 

indflydelse i en ikke alt for 

fjern fremtid, er sammensætningen 

af Kommissionen, 

herunder valg af kommissionsformanden. 

»Tendensen er klar. Europa-Parlamentet 

vil på et tidspunkt 

få mulighed for at påvirke 

både formandsvalg og 

Kommissionens sammensætning,« 

siger Mette Bus- 

Spidskandidaten 

Dan Jørgensen, Socialdemokraterne 

40 år, i Europa-Parlamentet siden 

2004 

af Christina Judson og Camilla Dam 

– Hvad er det bedste ved EU? 

»EU-samarbejdet giver os mulighed 

for at løse nogle grænseoverskridende 

problemer, som vi ikke kan løse som enkeltstående 

lande. Og eftersom der kommer 

flere og flere af den slags problemer, 

har vi mere og mere brug for EU.« 

– Hvad er det værste ved EU? 

»Når man flytter beslutninger fra et nationalt 

til et internationalt forum, kommer 

beslutningerne selvfølgelig længere væk 

fra de borgere, som de har betydning for. 

Det giver nogle demokratiske udfordringer, 

som vi ikke har været gode nok til at 

imødegå endnu.« 

– Hvad er vigtigst for dig, hvis du atter 

kommer i Europa-Parlamentet? 

»At bekæmpe klimaforandringerne. Vi 

skal satse på vedvarende energikilder og 

gå forrest og reducere udslippet mest i vores 

del af verden. De borgerlige siger, at reduktionerne 

skal ligge i u-landene. Men 

kjær Christensen og peger 

på, at det allerede har været 

tæt på, da statsminister Poul 

Nyrup Rasmussen tidligere 

på foråret blev bragt i spil 

som en mulig kandidat til posten 

som den næste kommissionsformand. 

Retten til at fremsætte 

lovforslag er imidlertid en 

sværere nød at knække. Den 

ret, tror eksperterne ikke, at 

Parlamentet får. 

»Det ville jo kræve, at de 

enkelte landes regeringer, 

som udnævner kommissærerne 

og bemander Rådet, er 

parat til at afgive den såkaldte 

initiativ-ret, og det er ikke 

sandsynligt,« siger Mette 

Buskjær Christensen og advarer 

mod direkte at sammenligneEuropa-Parlamentet 

og dets magtbeføjelser 

med de nationale parlamenter 

»EU er et ret nyt projekt, 

og valget til Europa-Parlamentet 

endnu nyere. Det er 

et historisk unikt projekt, det 

første transnationale parlament 

i Verden. Der er masser 

af tegn på, at det går i den rigtige 

retning, men det tager tid 

at blive voksen.« 

CAA@INFORMATION.DK 

Onsdag 27. maj 2009 

EU-valg 7. juni 

Fakta Europa-Parlamentets magt 

Europa-Parlamentet 

har ikke samme magt som 

Folketinget 

I EU-systemet har Parlamentet 

magt på områder, 

der vedrører grænseoverskridende 

problemer: f.eks. 

miljø, arbejdsmiljø, borgernes 

frie bevægelighed uden 

for Unionen og mulighederne 

for at afsætte varer i andre 

EU-lande. 

Nogle af de lovpakker, Parlamentet 

har haft afgørende 

indflydelse på, er: 

• Overtagelsesdirektivet. I 

2003 vedtog EU en lov om 

opkøb af børsnoterede selskaber 

i andre EU-lande, 

som Parlamentet havde 

stor indflydelse på. 

det er usolidarisk.«»Derudover 

er vi 

endt i en finanskrise 

pga. en ureguleretverdensøkonomi. 

Der skal 

bedre styr på 

de store 

multinationaleselskaber 

og kapitalfonde. Vi skal have selskaberne 

til at betale skat og behandle deres 

medarbejdere og miljøet ordentligt.« 

– Hvad er EU’s vigtigste opgave? 

»At levere politiske resultater, for det er 

dét, EU skal måles på.« 

– Hvorfor jeg skal stemme på dig? 

»Fordi jeg kæmper hårdt for bedre miljø 

og ordnede forhold på arbejdsmarkedet, 

bedre dyrevelfærd og mindre kemi i 

hverdagen.« 

Læs mere på www.danj.dk 

Christina Judson og Camilla Dam går på 

journalistlinjen på Grundtvigs Højskole 

• Kemikaliedirektivet 

(REACH). I 2006 vedtog EU 

en lovpakke om, hvordan alle 

kemiske stoffer skal registreres 

i EU. Loven indeholder 

også regler for, hvordan 

særligt farlige stoffer skal 

godkendes. F.eks. skal ansøgerne 

bevise, at stofferne 

er nødvendige og ikke 

kan erstattes af mindre 

farlige stoffer. 

• Servicedirektivet. I 2006 

vedtog EU en lovpakke, der 

gør det lettere at købe og 

sælge tjenesteydelser på 

tværs af grænserne – populært 

kaldt ’østarbejderdirektivet’, 

idet alle, der udbyder 

serviceydelser, skal 

følge de lokale regler herunder 

lokale overenskomster 

i modtagerlandet. 

5



Politisk springbræt eller retrætepost? 

Europa-Parlamentet har udviklet sig fra at være ’elefanternes kirkegård’ 

til et politisk springbræt for ambitiøse, unge politikere 

Kandidaterne 


Skal du ned og fede den i 

Bruxelles? Har du fået orlov 

fra plejehjemmet? Velkommen 

til Elefantkirkegården! 

Fordommene om, hvordan 

det er at være europaparlamentariker 

er mange. 

Men Europa-Parlamentet er 

ikke længere et reservat for 

afdankede andenrangspolitikere. 

I dag bruger unge, ambitiøse 

politikere tværtimod 

Parlamentet som springbræt 

til en politisk karriere, herhjemme 

eller i udlandet. 

Ikke noget plejehjem 

Ved tidligere valg til Europa- 

Parlamentet har der været 

mange ældre politikere på 

kandidatlisterne, og en også 

en hel del mærkværdige kandidater, 

heriblandt tidligere 

pornostjerner, tv-direktører 

og astronauter. 

Mange har ligefrem hævdet, 

at Europa-Parlamentet 

var en legeplads for useriøse 

populister og et plejehjem for 

pensionsmodne og måske 

skandaleramte politikere, 

hvis karriere på den hjemlige 

nationale arena for længst var 

afsluttet – det har i begge tilfælde 

haft og har stadig noget 

på sig. 

Men billedet er ved at ændre 

sig, for kandidatlisterne 

rummer mange seriøse og 

ambitiøse politikere, som 

langtfra kan kaldes andenrangs, 

siger EU-eksperter. 

»Der er sket rigtig meget 

inden for de seneste år. Der er 

ikke længere nær så mange 

afdankede politikere, der stiller 

op til Parlamentet,« siger 

professor Marlene Wind fra 

Københavns Universitet. 

»De ved godt, at man ikke 

længere kan lægge sig på divaneseren 

og loppe den, hvis 

man kommer ind i Parlamentet,« 

siger hun. 

»Langt de fleste parlamentarikere 

har en stor arbejdsbyrde 

og ved udmærket, at de 

mister enhver troværdighed 

både over for vælgerne og 

” Der er sket rigtig 

meget inden for de 

seneste år. Der er ikke 

længere nær så mange 

afdankede politikere, 

der stiller op til 

Parlamentet. De ved 

godt, at man ikke 

længere kan lægge sig 

på divaneseren og loppe 

den, hvis man kommer 

ind i Parlamentet 

Marlene Wind, 

professor ved 

Københavns Universitet 

over for deres partifæller, 

hvis de ikke tager jobbet alvorligt.« 

Sætter egne dagsordener 

Tidligere statsminister Poul 

Nyrup Rasmussen nævnes 

som eksempel på den nye EUpolitiker, 

der går til jobbet 

med ildhu og bruger sit medlemskab 

af Parlamentet til at 

sætte sin egen dagsorden. 

For eksempel har Nyrup 

fået sat spørgsmålet om kapitalfonde 

på dagsordenen. 

Takket være hans indsats er 

EU på vej med regler, der begrænser 

de magtfulde fondes 

mulighed for at spekulere i 

opkøb af virksomheder. 

Faktisk har han skabt så 

stor respekt om sin person, at 

han i 2004 blev valgt som formand 

for De Europæiske Socialdemokrater, 

og her i foråret 

har han endda været 

nævnt som kandidat til posten 

som formand for Europa-Parlamentet, 

hvilket han 

dog pure afviser at være interesseret 

i. 

»Nyrup har taget opgaven 

som medlem af Parlamentet 

alvorligt, har arbejdet hårdt 

og klaret sig rigtig godt,« siger 

Europa-forsker Mette 

Buskjær Christensen fra 

Dansk Institut for Internationale 

Studier (DIIS). 

Et andet eksempel er Nyrups 

33-årige partikollega 

Dan Jørgensen, der er Socialdemokraternesspidskandidat 

ved valget den 7. juni. Han 

har været medlem af Parla- 

mentet siden 2004 og har 

blandt andet slået sig op som 

miljøforkæmper. 

Politisk springbræt 

En anden tendens ved det 

kommende valg er, at der er 

opstillet mange unge kandidater 

på listerne, ikke kun i 

Danmark, men i de fleste af 

EU’s medlemslande. 

»Det er simpelthen et generationsskifte 

på vej,« fastslår 

Mette Buskjær Christensen. 

For Danmarks vedkommende 

er kandidaterne blevet 

10 år yngre. Gennemsnitsalderen 

for de 58 danske kan- 

” 

De unge er parat til 

at arbejde hårdt, og det 

er netop det, som 

mange af de unge 

politikere er villige til. 

De ser i stigende grad 

Parlamentet som et 

springbræt til en 

politisk karriere og er 

parat til at knokle for at 

få deres mål. 

Mette Buskjær Christensen 

Europa-forsker fra DIIS 

didater er 44 år, men gennemsnitsalderen 

for de nuværende 

danske medlemmer er 56. 

Generationsopgøret er lige 

så markant, hvis man kun 

ser på spidskandidaterne. 

Fem af de otte danske partier 

har en politiker i spidsen, som 

er under 40 år. Og foryngelsen 

af Parlamentet er en positiv 

ting, mener Marlene Wind 

– også selv om EU-systemet 

er kompliceret og kan være 

svært at navigere i for en uerfaren 

politiker. 

»I Europa-Parlamentet er 

det alligevel ikke erfaring, der 

tæller. Det, der betyder noget, 

er visionerne og benarbejdet, 

ikke om du er kendt fra tv, eller 

kommer fra Danmark med 

en fin titel. Hvis du vil noget, 

skal du nok klare dig,« siger 

hun. 

Mette Buskjær Christensen 

enig: 

»Hvis bare de unge har et 

rimeligt niveau i engelsk og er 

parat til at arbejde hårdt, kan 

de sagtens klare sig, og det er 

netop det, som mange af de 

unge politikere er villige til,« 

siger hun. 

»De ser i stigende grad 

Parlamentet som et springbræt 

til en politisk karriere og 

er parat til at knokle for at få 

deres mål.« 

Som et skoleeksempel på, 

hvordan unge politikere bruger 

Europa-Parlamentet som 

springbræt, nævnes socialdemokraten 

Helle Thorning 

Schmidt, der i blev valgt som 

MEP (medlem af Europa- 

Parlamentet, red.) i 1999, men 

i 2003 tog springet fra Bruxelles 

til Folketinget og i 2005 til 

posten som partiformand og 

statsministerkandidat. 

Mange af de unge kandidater 

til Parlamentet håber at 

kunne gøre hende kunsten efter, 

mener Marlene Wind. 

Kvinderne kommer 

Både Marlene Wind og Mette 

Buskjær Christensen fremhæver 

desuden, at antallet af 

kvindelige kandidater og 

kvindelige medlemmer af 

Parlamentet er stigende, om 

end der stadig er lang vej til en 

MEP’ere er ikke altid 

hvem som helst 

Blandt de mange, der i tidens 

løb har været medlem af 

Europa-Parlamentet finder 

man en del kendte, f.eks.: 

• Silvio Berlusconi, ministerpræsident 

i Italien 

• Alessandra Mussolini, barnebarn 

af Italiens tidligere 

diktator Benito Mussolini 

• Vytautas Landsbergis, 

Litauens tidligere præsident 

• John Hume, nordirsk politiker, 

modtager af Nobels 

Fredspris 

• Willy Brandt, forhenværende 

tysk kansler


Til venstre et af Parlamentets mere kontrovesielle 

medlemmer på job i Strasbourg, Alessandra Mussolini, 

barnebarn af Italiens tidligere diktator Benito 

Mussolini. Helle Thorning-Smidt (th) begyndte i 

Parlamentet i 1999, men rykkede i Folketinget midt i sin 

anden EP-valgperiode fra 2003. Hun avancerede i 2005 

til leder af Socialdemokraterne og 

statsministerkandidat for oppositionen. 

FOTO: GERARD CERLE OG KELD NAVNTOFT/SCANPIX 

fifty-fifty-fordeling, både i 

Parlamentet og i EU’s andre 

institutioner. 

I 1999 havde Parlamentet 

knap 30 procent kvindelige 

medlemmer, i 2004 godt 30 

procent, og hvis udviklingen 

fortsætter i samme tempo 

som hidtil, vil der være lige 

mange kvinder og mænd i 

Parlamentet i 2044. 

Det positive er, at det er 

næsten 10 procent flere kvinder 

i Europa-Parlamentet, 

end der gennemsnitligt er i de 

nationale parlamenter i EU. 

Kvinderne er altså generelt 

bedre repræsenteret på EUniveau 

end i de enkelte medlemslande. 

Det gælder også for Danmarks 

vedkommende hvor 

næsten halvdelen (43 procent) 

af Europa-Parlamentsmedlemmerne 

kvinder, 

mens Folketinget kun kan 

mønstre 38 procent. 

8 skarpe om EU: Tove Videbæk (C) 

I EU’s andre institutioner 

er fordelingen også skæv, 

men klart bedre end for blot 

fem år siden. 

I Kommissionen er der i 

øjeblikket 10 kvindelige kommissærer 

ud af 27, heriblandt 

danske Mariann Fischer 

Boel, der er landbrugskommissær. 

I de nye medlemslande 

mod Øst er andelen af 

kvindelige politikere i parlamenterne 

stadig ret lav, og det 

gælder også andelen af kvindelige 

kandidater og parlamentsmedlemmer 

fra en 

række af de nyere medlemslande. 

»Der går den rigtige vej, 

men der er stadig plads til forbedring 

– både inden for og 

uden for EU-regi, når det gælder 

andelen af kvindelige politikere 

og kandidater,« konstaterer 

Mette Buskjær. 

CAA@INFORMATION.DK 


Morten Messerschmidt, Dansk 

Folkeparti, 28 år, kandidat til 

Europa-Parlamentet for første gang 



»EU’s største succes er, at man har lavet 

frihandel, nedbragt toldbarrierer og fjernet 

en række tekniske handelshindringer.« 


»Noget af det værste er, at man ikke 

med sikkerhed ved, hvad EU blander sig i. 

Man kan vågne op en morgen og se, at endnu 

et område er blevet til EU-anliggende. 

Vi så det blandt andet med familiesammenføringsreglerne 

og udlændingepolitikken. 

I ethvert samarbejde må der være 

klarhed over, hvad man samarbejder om.« 

– Hvad er vigtigst for dig, hvis du kommer i 

Europa-Parlamentet? 

»At forsætte kampen for en stadigt 

snævrere union og kampen for, at EU ikke 

skal overtage stadig flere politikområder. 

Det skal være Folketinget, der har den væ- 



sentligste del 

af magten 

over Danmarksudvikling.« 

– Hvad er 

EU’s vigtigste 

opgave? 

»At man 

finder en delikatbalancegang 

mellem 

på den ene side 

at bestræbe 

sig på at nedbringe handelshindringerne 

og på den anden side at respektere, at 

der er nogle forskelle landene imellem på 

for eksempel dyrevelfærdsområdet, velfærdspolitik 

eller socialpolitikken.« 

– Hvorfor skal jeg stemme på dig? 

»Hvis du går ind for et samarbejde i Europa 

men samtidig mener, at Danmark 

fortsat skal være en suveræn stat, som skal 

klare langt flere opgaver, end EU tillader i 

dag, så skal du stemme på mig.« 

Læs mere på www.danskfolkeparti.dk 

EP 09 - KANDIDATER I KRYDSILD 

Kanal København og eu.webdialog.dk stiller skarpt på valget til Europa Parlamentet, 

den 7. juni med en kavalkade af programmer. 

41 kandidater til Europa Parlamentet i 23 tv-programmer 

Danmarks største og bredeste tv-dækning af valgkampen. Helt uden smagsdommere, spindoktorer og andre ledvogtere – da kandidaterne får ordet. 

8 skarpe om EU. 

8 skarpe om EU går bagom 8 kandidater fra 8 forskellige partier, der opstiller til 

Europa Parlamentet. 

I hvert program stilles der skarpt på en af kandidaterne og de centrale 8 spørgsmål er: 

Hvad er deres baggrund? Hvad står de for? 

Test din viden i vores quiz og vind. 

Blandt deltagerne med rigtige svar, udloddes gavekort på 5500 kr. 

Hvis du vil vide mere på Web-TV 

Europa - Historie og fakta 

4 programmer på 4 sprog – dansk, engelsk, tyrkisk og arabisk - du bør se, hvis du 

ønsker mere viden om Europa. 

EU - Hvad Nu! 5 scenarier 

5 tv programmer, der opstiller 5 klare scenarier for fremtidens EU. Scenarierne er 

glidende skaleret fra mindre EU til mere EU. 

Europa 2.0 - Next Generation 

8 skarpe om EU: Claus Larsen-Jensen (A) 

DANMARKS STØRSTE LOKALE TV-STATIONEN, DER KAN MODTAGES AF 

KNAP 2 MIO SEERE. LÆS MERE PÅ WWW.KANALKOBENHAVN.DK 

7



Revolution, 

stilstand 

og skønne 

damer 

Den politiske debat op til Europa-Parlamentsvalget 

byder på revolutionære venstrefløjsdrømme 

og højrefløjsfremgang, en skilsmisseskandale 

og en række skønne kvinder. Men også 

på politisk stilstand og gammelkendte nationale 

dagsordener. Trods store nationale forskelle ser 

de borgerlige partier ud til at klare sig bedst 

Europa rundt 

af Mads Qvortrup 

Informations korrespondent 

En lille flok socialister synger 

Internationale på venstre 

Seinebred i Paris – helt som i 

gamle dage. For et par årtier 

siden var de politisk forhutlede 

og ’sultens slavehær’. Sådan 

er det ikke længere. 

»Arbejdere«, begynder 

den unge mand sin tale. 

At der ikke er nogen »Travailleurs« 

(arbejdere, red.) 

blandt de pjuskhårede luksushippier 

og studerende, 

som udgør størstedelen af tilhørerskaren, 

synes ikke at 

betyde alverden for taleren, 

Olivier Besancenot. 

Han fortsætter uanfægtet 

sin socialistiske flammetale: 

»Kapitalismen er sendt til 

tælling. Der er udsigt til en 

revolutionær udvikling.« 

Ordet ’revolutionær’ udtales 

med tyngde, som om 

han går en oktav ned i stemmeføringen, 

lidt som en stortromme. 

Det får tilhørerne til at 

bryde ud i jubel. Ikke uden 

grund. Præsident Nicolas 

Sarkozys opinionstal er i 

bund. Kun lidt over 16 procent 

af befolkningen bakker 

ham fortsat op, fremgår det af 

en analyse fra meningsmålingsinstituttet 

IPSOS. 

Men det betyder ikke, at 

den traditionelle venstrefløj, 

altså Martine Aubrys Parti 

Socialiste, er et oplagt alternativ 

til de borgerlige. Sådan 

var det engang. Men sådan er 

det ikke længere. 

Frankrigs Socialistparti 

har været igennem en op- 

slidende formandskamp 

mellem Aubry og rivalen, 

forhenværende præsidentkandidat, 

Ségolène Royal, og 

det har givet socialistpartiet 

skrammer, der stundom ligner 

politiske banesår. 

Det kan gavne Olivier Besancenot 

og hans antikapitalistiske 

og revolutionære 

parti, Nouveau Parti Anticapitaliste, 

NPA. Ifølge meningsmålingerne 

kan de få op 

mod 12 procent af stemmerne 

ved valget til Europa-Parlamentet. 

Vrede franske vælgere 

Årsagen er især den enkle, at 

de franske vælgere er vrede – 

og de viser det. Mange har 

besat virksomheder, taget 

virksomhedsledere til fange 

og demonstreret à la française 

– altså med obligatoriske 

stenkast mod politiet, 

som anti-globalister årligt 

har organiseret i de seneste 

10 år. 

Det 20. århundredes to 

mest læste politisk-filosofiske 

klassikere omfatter bl.a. 

Georges Sorels Réflexions 

sur la violence (Tanker om 

vold, red.) og Albert Camus’ 

værk L'Homme révolté (Oprøreren, 

red.) og de læses stadig 

i Frankrig og inspirerer 

direkte til politisk aktivisme. 

Det 21. århundredes franske 

venstrefløj har ikke tænkt 

sig at stå tilbage for kollegerne 

i det forrige århundrede. 

10 procent af alle franskmænd 

indrømmer i en meningsmåling 

foretaget af EU- 

Kommissionen, at de har deltaget 

i voldelige – og dermed 

ulovlige – demonstrationer. 

Nogle af demonstrationerne 

har været rettet mod 

den yderste højrefløj, repræsenteret 

ved den aldrende 

Jean-Marie Le Pen og hans 

Front National. Det tidligere 

så stærke parti, hvis leder har 

siddet i Europa-Parlamentet 

siden begyndelsen af 

1980’erne, har mistet en stor 

del af fordums styrke og 

kæmper ifølge mange iagttagere 

sin dødskamp. 

Imens vejrer de yderligtgående 

partier på den franske 

venstrefløj morgenluft, 

og de er gået ind i valgkampen 

med stor selvtillid og 

masser af energi – og med en 

voldsom kritik af det parlament, 

som valget handler om, 

som et af sine hovedbudskaber. 

Som Olivier Besancenot – 

med vanlig sans for det unuancerede 

– udtrykker det i sin 

tale ved Seinen, så er EU i 

hans øjne »monopolkapitalistisk 

og imperialistisk«. Igen 

jubler tilhørerne – og med 

god grund. 

Meningsmålingerne tyder 

på, at den yderste venstrefløj 

kan vinde op mod en 

tredjedel af Frankrigs 74 

pladser i det 736 medlemmer 

store parlament. 

Ud til højre i Italien 

Venstrefløjens succes er 

sværere at få øje på, når man 

bevæger sig over grænserne i 

det mere og mere grænseløse 

Europa. Kigger man både 

mod nord og syd, er det i andre 

dele af det politiske spektrum, 

man skal finde de sandsynlige 

sejrherrer ved valget 

den 7. juni. 

I Italien er det også yderfløjen, 

der står til fremgang, 

men i den modsatte ende. 

De udenlandske og itali- 

enske medier har ganske vist 

koncentreret sig mest om 

premierminister Silvio Berlusconis 

skilsmisse fra fru 

Veronica og hans opstilling 

af flere barmfagre skønheder 

under 25 år. 

Men i mellemtiden har 

højrefløjen mobiliseret kraftigt, 

og venstrefløjen har haft 

svært ved at svare igen. Det 

vurderer professor i stats- 

” 

Franske Olivier 

Besancenot og hans 

antikapitalistiske og 

revolutionære parti, 

Nouveau Parti Anticapitaliste, 

NPA kan få 

op mod 12 procent af 

stemmerne til Europa- 

Parlamentet. Årsagen 

er især den enkle, at de 

franske vælgere er 

vrede – og de viser det 

kundskab ved universitetet i 

Firenze, Pier Vincenzo Uleri. 

Ifølge ham handler valgkampen 

i Italien, trods mediernes 

enøjede fokus, langt fra kun 

om Berlusconi molte belle 

donne – altså Berlusconis 

mange skønne kvinder. 

»Valget handler også om, 

at socialisternes kampmoral 

er i bund efter lokalvalgene, 

der tvang Walter Veltroni til 

at træde tilbage. Og de engang 

så mægtige kommunister 

vil blive udslettet. Dem, 

der vil klare sig godt, er regionale 

partier som Lega Nord, 

der ledes af populisten Umberto 

Bossi. Og så vil Berlusconi 

– med eller uden damer 

– få et godt valg. Valgets vinder 

bliver Il Popolo della Libertà 

– altså Berlusconis parti,« 

vurderer Uleri. 

Det samme mønster tegner 

sig i nordpå i Storbritannien. 

Her vurderer Vernon 

Bogdanor, professor i politik 

på Oxford Universitet og tidligere 

universitetslærer for 

den konservative partileder 

David Cameron, at valget bliver 

»et gennembrud for det 

yderste højre«. 

Labour vil tabe stort 

»Andet kan jeg ikke forestille 

mig. Labour vil tabe stort – de 

står kun til 23 procent i meningsmålingerne. 

Det er det 

laveste tal nogensinde«, siger 

han med en bedrøvet mine 

og kigger med hen over 

græsplænen på Brasenose 

College, hvor han har haft sit 

kontor siden 1966. 

Men han har ikke helt ret. 

En meningsmåling samme 

morgen giver Labour endnu 

mindre tilslutning; kun 17 

procent. 

Professor Vernon Bogdanors 

reoler er fyldt med lange 

rækker af bøger, som det sig 

hør og bør, når man har nået 

den akademiske verdens 

Champions League. Professoren 

lægger ikke skjul på, at 

han ærgrer sig over landsmændenes 

modvilje mod 

»det europæiske projekt«. 

Han forudser, at Labour 

vil lide et forsmædeligt nederlag: 

»Jeg ville ikke blive overrasket, 

hvis United Kingdom 

Independence Party, UKIP, 

kommer ind på en andenplads 

efter de konservative«. 

UKIP er et stærkt EUskeptisk 

parti, der ved sidste 

valg overhalede de pro-europæiske 

Liberal Democrats. 

Stærk irsk EU-modstand 

Tilmed mener professoren,


at samme tendens vil gøre sig 

gældende i Irland. På ’den 

grønne ø’ er premierminister 

Brian Cowens EU-venlige Fianna 

Fail Party til politisk 

tælling, og nederlaget ved 

folkeafstemningen om Lissabon-traktaten 

sidste år, præger 

stadig stemningen. 

EU-tilhængerne har det 

svært, og den EU-skeptiske 

eller -fjendtlige højrefløj står 

parat til at udfylde tomrummet 

– godt hjulpet af den økonomiske 

krise, som presser 

regeringen betydeligt. Det 

vurderer professor på Trinity 

College i Dublin, Michael 

Gallagher: 

»Det hele handler om to 

ting: Regeringens håndtering 

af den økonomiske krise 

og folkeafstemningen om 

Lissabon-traktaten i efteråret. 

På ingen af de to områder 

er der garanti for, at regeringen 

vinder,« siger han 

og ligner den typiske professor 

med Einstein-hår og et 

brillestel, der var moderne i 

midten af 1970’erne. 

Set gennem professorens 

briller har EU-modstanderne 

dog ikke helt samme udsigt 

til succes, som det er tilfældet 

i Italien og England. 

Modstandernes karismatiske 

og velhavende frontfigur 

Declan Ganley har ganske 

vist etableret et nyt parti, Libertas, 

men Gallagher giver 

ikke partistifteren mange 

chancer for et gennembrud. 

»Jeg tror, at Ganley kan 

vinde sin valgkreds i The 

North West Constituency. 

Men heller ikke meget mere. 

Det middelstore arbejderparti, 

Labour, vil angiveligt få 

et godt valg. De store partier 

vil derimod få tæsk«, siger 

Gallagher. 

Geert Wilders fremgang 

Også i Holland er der udsigt 

til, at højrefløjen klarer sig 

godt. Men heller ikke her tror 

eksperterne, at valget vil blive 

noget markant gennembrud 

for den måske mest 

kendte af højrefløjens politiske 

ikoner, den kontroversielle 

– og nogen vil sige fremmedfjendtlige 

– politiker 

Geert Wilder. Hans parti, 

Partij voor de Vrijheid (Frihedspartiet, 

red.), står ganske 

vist til fremgang. 

Men ekspert i hollandsk 

politik Joop van Holsteyn fra 

Leiden Universitet tror alligevel 

ikke på, at Europa-Parlamentsvalget 

bliver et 

egentligt politiske gennembrud 

for Wilders parti. 

»Det er rigtigt, at politik 

Italiens regeringsleder, Silvio 

Berlusconi, har virkelig sat sit 

præg på EU-valgkampen i 

italienske medier. Det meste har 

drejet sig hans skilsmisse fra fru 

Veronica Lario (baggrunden) og 

hans opstilling af flere 

barmfagre skønheder under 25 

år til en plads i Bruxelles. 

Mandens lidt for gode øje til 

unge kvinder endte i dette tvshow 

med temaet ’Og Veronica 

bad om skilsmisse’, hvor 

milliardæren Berlsusconi selv 

var i studiet. 

FOTO: TIZIANA FABI/SCANPIX 

her i landet har drejet sig meget 

om indvandrertemaer. 

Og mange er stadig vrede 

over, at vælgerne ikke fik lov 

til at stemme om Lissabontraktaten. 

Wilders var en 

dem, der var mest åbenmundet 

i forbindelse med folkeafstemningen 

i 2005 (hvor et 

flertal af de hollandske vælgere 

stemte nej til Den Europæiske 

Forfatning, red.), så 

det giver ham gode kort på 

hånden Men det betyder ikke, 

at hans parti overhaler 

hverken Socialdemokraterne 

eller De Kristelige Demokrater,« 

siger Holsteyn. 

Også i Tyskland står kristendemokrater 

og socialdemokrater 

stærkt, og der er i 

det hele taget ikke udsigt til 

den store dramatik. 

Tyskland har Europas 

største befolkning og ved 

valget skal der vælges hele 99 

tyske medlemmer til Europa-Parlamentet. 

Valget opfattes 

af mange som en generalprøve 

på forbundsdagsvalget 

til oktober, og meningsmålinger 

tyder på, at: 

De Kristelige Demokrater 

bliver begge valgs største 

vinder, mens Socialdemokraterne 

– igen – må se sig 

henvist til andenpladsen. 

Borgerlige går frem i Øst 

Efter de østeuropæiske landes 

optagelse i EU har kommentatorer 

– med svingende 

held – forsøgt at forstå den 

politiske kultur i de tidligere 

kommunistiske lande. 

»Hvis der er nogen tendens, 

er det, at de borgerlige 

klarer sig bedst. Men der er 

undtagelser«, vurderer Agnieszka 

Smolenska, der forsker 

i østeuropæisk politik 

ved University College i London. 

»I Polen står regeringschef 

Donald Tusk og hans 

moderat borgerlige parti 

Platforma Obywatelska til en 

sejr, mens det ser ud til at blive 

endnu et nederlag for præsident 

Lech Kaczynskis ultrakonservative 

parti Prawo i 

Sprawiedliwo (PiS). Det er 

ikke overdrevet at tale om 

politisk nedsmeltning af Pra- 


Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale 

Venstre, 33 år, kandidat til Europa- 

Parlamentet for første gang 



»At vi i så stort et fællesskab kan nå til 

enighed om ambitiøse fælles løsninger. 

Løsninger, der er bedre, end de ville være, 

hvis vi gjorde det i 27 forskellige små klumper, 

og løsninger, som er bedre end laveste 

fællesnævner.« 


»At det er langt væk. Men også at der er 

en del bureaukrati, når 27 lande skal samarbejde. 

Ikke mere, end der er, hvis man 

sammenligner med Københavns Kommune, 

men det føles stadigt voldsomt. Som 

medlem af Europa-Parlamentet skal man 

kæmpe for at blive hørt i den danske offentlige 

debat, fordi både medier og nationale 

politikere ikke er gode til at lytte og tale 

om EU.« 



wo i Sprawiedliwo. De kan 

blive politisk udslettet«, siger 

Smolenska. 

I Ungarn er det politiske 

system domineret af henholdsvis 

socialister og konservative. 

Det moderate borgerlige 

parti Fidesz er storfavorit. 

Partiet har et 40 procents forspring 

i forhold til socialdemokraterne 

Magyar Szocialista 

Párt, som har regeret 

nationalt siden 2002, men 

den lange regeringsperiode 

har slidt på partiets popularitet. 

Kun i Tjekkiet er der udsigt 

til, at socialisterne vinder. 

»De borgerlige, ikke 

mindst tidligere ministerpræsodent 

Mirek Topoláneks 

Borgerretsparti, ser 

ud til at tabe i Tjekkiet. Sejrherren 

bliver sandsynligvis 

socialdemokraterne. Men 

der er også udsigt til, at mere 

populistiske partier vinder. 

Præsident Vaclav Klaus’ negative 

holdning til EU er populær 

blandt tjekkerne. 

Klaus argument om, at EUs 

regulering minder om sovjettidenskommando-økonomi, 

kan virke overdreven, 

men den er tiltrækkende for 

mange vælgere på højrefløjen«, 

siger Smolenska. 

Broget EU-landskab 

Andre steder i Europa er der 

udsigt til mere blandede resultatet. 

I Spanien ligger det regerende 

socialistparti, PSOE, 

side om side med det konservative 

oppositionsparti, Partido 

Popular. 

Det politiske EU-landskab 

op til valget til Europa- 

Parlamentet tegner sig med 

andre ord broget, mangfoldigt 

– og forvirrende. 

Borgerlige i vælten 

En fællesnævner er det svært 

at få øje på – udover at nationale 

dagsordener stadig spiller 

en afgørende rolle i alle 

medlemslande – og at de borgerlige 

over en bred kam ser 

ud til at klare sig bedst. 

Så selv om Olivier Besancenot 

fra sin plads på Seinebredden 

i Paris kan skimte en 

»revolutionær udvikling«, er 

det næppe en grænseoverskridende, 

paneuropæisk revolution 

– hverken af den ene 

eller anden slags, der er tale 

om. 

Heller ikke pro-europæernes 

våde drømme om en 

paneuropæisk politisk kul- 



»Lige nu er 

det vigtigste 

at få gennemførtpatientrettighedsdirektivet, 

der handler 

om patienters 

ret til at få behandling 

i ethvertEUland. 

Masser 

af danske patienter 

er blevet 

snydt for 

behandling i udlandet, fordi det danske 

sundhedsvæsen ikke har fortalt dem om 

deres rettigheder.« 


»At løse de grænseoverskridende udfordringer 

og problemer. Lige nu står klima 

og energi allerhøjest på dagsordenen. 

Vi skal have nogle højere ambitioner, så vi 

kan gøre vores jord klar til vores børn.« 


»Fordi jeg kan gøre en forskel.« 

Læs mere på www.radikale.dk 

tur og debat ser ud til at gå i 

opfyldelse ved dette valg til 

det store parlament. Men intet 

er sikkert, før stemmerne 

er afgivet – og politiske kommentatorer 

har trods alt før 

taget fejl. 

Mads Qvortrup er Senior 

Research Fellow ved University 

College, London 

Skal EU Bestemme alt? 

Søren Søndergaard mener nej! 

Fordi lange dyretransporter 

er noget svineri 

9



Kandidaterne kunne 

ikke svare rigtigt på 

EU-test – kan du? 

I den store EU-Quiz med 10 spørgsmål til 

partiernes spidskandidater topper DF’s Morten 

Messerschmidt, mens de borgerlig-liberale enten 

falder igennem eller nægter at svare 

Test dig selv 

Morten Messerschmidt (DF) 

er EU-valgets ukronede 

konge, når det gælder paratviden 

om EU. I Ritzaus 

EU-quiz med 10 spørgsmål 

om Unionen og Europa- 

Parlamentet, rydder Messerschmidt 

som den eneste 

af de ni spidskandidater 

bordet og svarer rigtigt på 

samtlige spørgsmål. 

Ligegyldigt om spørgsmålene 

går på antallet af 

indbyggere i EU, antallet af 

danske folkeafstemninger 

om EU-spørgsmål eller 

stemmeprocenten ved det 

seneste valg til Europa-Parlamentet, 

er der ingen slinger 

i valsen hos DF’eren, 

som består testen med bravour. 

»Det må vi så se, om vælgerne 

også synes,« siger 

Et magert kandidatfelt med tvivlsomme mærkesager 

Halve og helt kendte 

politikere, helt unge og 

ældre med storheden bag 

sig. Et broget felt med 

ringe appel stiller op til 

valget 

ANALYSE 

af Bent Winther 

Valget til Europa-Parlamentet 

den 7. juni kan meget vel 

blive det værste nogensinde 

målt på interesse og valgdeltagelse. 

En vis forhåbning ligger i, 

at regeringen har valgt at afholde 

en folkeafstemning 

om tronfølgerloven samme 

dag, og det kan måske trække 

nogen op af sofaen. Men 

selv det kan vise sig at være 

Morten Messerschmidt. Lige 

i hælene på Messerschmidt 

kommer Socialdemokraternes 

Dan Jørgensen, 

der har siddet i Parlamentet 

i fem år, ikke helt overraskende 

med ni rigtige ud af 

10, og derefter spidskandidaterne 

fra De Radikale, JuniBevægelsen, 

SF og Folkebevægelsen 

mod EU med 

otte eller syv rigtige svar. 

’Det er ikke seriøst’ 

Omvendt er der ikke meget 

at prale af for de liberale og 

borgerlige partier. Quizzens 

bundskraber er Liberal 

Alliances Benjamin Dickow, 

som kun svarer rigtigt 

på to ud af 10 spørgsmål, 

mens Jens Rohde (V) og 

Bendt Bendtsen (K) undgår 

risikoen for at dumpe ved 

simpelthen at afslå at svare 

på spørgsmålene. 

»Af princip deltager jeg 

utilstrækkeligt til at trække 

stemmeprocenten, som historisk 

har ligget omkring 50 

procent – i vejret. 

Hvis skyld er det så? Mange 

har skudt på mediernes 

manglende interesse, andre 

på partiernes ringe engagement 

og kandidaternes kaliber. 

En gennemgang af 7. junifeltet 

og deres meldinger 

indtil nu kunne tyde på, at 

partier og kandidater har et 

ikke ubetydeligt ansvar for at 

de fleste synes at trække på 

skuldrene. 

Kandidaterne er en 

blandt buket af politikere 

som har deres storhed bag 

sig, eller som i fem år har levet 

stille men godt i Europas 

hovedstad og nu ønsker genvalg, 

eller der er tale om helt 

ukendte nye navne og kendte 

fra helt andre sammenhænge, 

som nu har fået lyst 

til en karriere i Bruxelles og i 

Strasbourg en uge om måneden. 

Tidligere statsminister 

Poul Nyrup Rasmussen slog 

ikke i sådan noget, lyder 

den korte begrundelse fra 

Bendtsen på den manglende 

lyst til at lade sin EU-viden 

teste. Jens Rohde hen- 

” 

Jeg synes ikke, det 

er seriøst. Jeg kan være 

heldig, eller jeg kan 

være uheldig, men det 

her er ikke underholdning, 

det er politik, 

Jens Rohde, 

Venstres spidskandidat 

alle rekorder som spidskandidat 

ved valget for fem år siden, 

tidligere S-minister 

Henrik Dam Kristensen stilled 

også op og sikrede Socialdemokraterne 

fem ud af 

Danmarks nuværende 14 

pladser – der bliver reduceret 

til 13 fra i år. Dam Kristensen 

vendte hurtigt hjem til 

først en post som partisekretær 

og blev senere valgt til 

Folketinget i 2007. Nyrup 

Rasmussen meddelte sidste 

år, at han ikke genopstiller. 

Til afløsning har Socialdemokraterne 

så opstillet den i 

offentligheden meget lidt 

markante Dan Jørgensen 

som spidskandidat, mens 

der på S-listen optræder tre 

andre kandidater, som ønsker 

genvalg: Britta Thomsen, 

Christel Schaldemose 

og Ole Christensen. 

De fire kan næppe løfte 

arven, og Socialdemokraterne 

kan meget vel ende med 

kun at få valgt tre. 

Venstre har opstillet par- 

viser til det samme princip, 

men udvider med denne 

forklaring på, hvorfor han 

ikke vil lade vælgerne vide, 

hvor meget han egentlig 

ved om EU. 

»Jeg synes ikke, det er 

seriøst. Jeg kan være heldig, 

eller jeg kan være uheldig, 

men det her er ikke underholdning, 

det er politik,« 

siger Rohde. 

Mens Bendtsen og Rohde 

på den måde modvilligt 

snoer sig udenom, så løber 

de quizzende kandidater 

især ind i problemer på 

spørgsmålet om, hvor mange 

EU-lande, der er medlemmer 

af eurozonen. 

Her er det kun Morten 

Messerschmidt, som kommer 

op med det rigtige svar: 

»16 EU-lande har euroen 

som den officielle valuta«. 

RITZAU 

tiets tidligere enfant terrible 

Jens Rohde som spidskandidat, 

da Karin Riis Jørgensen 

ikke genopstiller. Han gjorde 

sig bemærket som politisk 

ordfører ved at lægge sig ud 

med både venner og fjender 

og som direktør for TV 2 radio 

havde han svært ved at 

forlade rollen som Venstreordfører. 

Hos Venstre søger Niels 

Busk og Anne E. Jensen genvalg 

og listen tæller navne 

som det mangeårige medlem 

af Folketinget Charlotte 

Antonsen, Kasper Elbjørn 

fra CEPOS og den tidligere 

DR-tv-vært Morten Løkkegaard. 

Venstre har tre pladser 

i dag og kan med lidt held 

og medvind vinde et ekstra. 

Spænding om Bendtsen 

Hos de Radikale stiller Sofie 

Carsten Nielsen op og kommer 

næppe i Europa-Parlamentet, 

det samme gælder 

for Liberal Alliance, som har 

Benjamin Dickow som øver- 

Den store EU-quiz 

1) Hvor mange kommissærer har EU i øjeblikket? 

2) Hvornår var det første direkte valg til Europa-Parlamentet? 

3) Kan en politiker være medlem af Folketinget og Europa- 

Parlamentet på samme tid? 

4) Hvor mange politiske grupper rummer Europa- 

Parlamentet lige nu? 

5) Danmark har haft flere folkeafstemninger om EU-spørgsmål. 

Men hvor mange har vi haft i alt? 

6) Hvor mange EU-lande er medlem af eurozonen? 

7) Hvor mange mennesker bor i EU? 

8) Er Færøerne og Grønland medlem af EU? 

9) Kun én gang i historien er hele den siddende EU-Kommission 

gået af i utide. Hvilket år skete det? 

10) Var stemmeprocenten i Danmark ved sidste valg til EU-Parlamentet 

over eller under 50 procent? (TJEK DE RIGTIGE SVAR MODSATTE SIDE) 

ste kandidat. Spænding tegner 

der sig om den konservative 

Bendt Bendtsen, som 

lagde ud med i sin kampagne 

at spille Tyrkiet-kortet, sikkert 

tiltrængt efter som 

skandalerne om hans forbrug 

af jagtrejser med videre 

har betydet, at han næppe 

opnår det valg, som tidligere 

partiledere har for vane. 

Det iøjnefaldende ved 

den konservative liste er, at 

den tæller flere kandidater, 

som kommer fra andre partier: 

Pernille Høxbore var 

oprindeligt radikal, Tove Videbæk 

kommer fra Kristeligt 

Folkeparti og Jan Køpke 

Christensen kommer fra 

Fremskridtspartiet. I dag har 

De Konservative en enkelt 

plads i parlamentet nemlig 

erhvervsmanden Christian 

Rovsing, som ikke genopstiller. 

Alt andet end en fordobling 

af mandattallet for De 

Konservative vil være et nederlag. 

Hos SF genopstiller 

Margrete Auken og med Vil- 

ly-effekt og SF- medvind vil 

hun måske kunne trække et 

ekstra mandat til folkesocialisterne. 

SF’s liste tæller 

desuden Fathi El-Abed, som 

sandsynligvis kan trække en 

del sympati efter et slagsmål 

med Dansk Folkeparti som 

ville have ham udelukket fra 

at arbejde for Udenrigsministeriet. 

Morten Messerschmidt 

tegner til at kunne afløse 

Mogens Camre for Dansk 

Folkeparti, mens der tegner 

sig spænding om bevægelserne. 

De to spidskandidater fra 

EU-skeptikerne, Hanne 

Dahl fra JuniBevægelsen og 

Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen 

mod EU, genopstiller, 

men kurven har 

været nedadgående for de to 

bevægelser ved de seneste 

valg, så måske bliver der kun 

plads til den ene. 

BEW@INFORMATION.DK


Den danske valgkamp op den 7. 

juni 2009 blev skudt i gang midt 

i april i Dansk Industris hus, hvor 

bl.a. partiernes spidskandidater 

debatterede: fra venstre 

Margrethe Auken (SF), Morten 

Messerschmidt (DF), Sofie 

Carsten Nielsen (Rad.V.) og 

Bendt Bendtsen (K). 

FOTO: KRISTIAN JUUL JENSEN/SCANPIX 

Svar på EU-Quiz: 

10) Under – 47,89 pct. stemte 

9) 1999 – Santer-Kommissionen 

trådte tilbage efter 

en korruptionsskandale 

7) Knap 500 millioner 

6) 16 – 12 af de 15 ’gamle’ EUlande 

samt Slovenien, 

Cypern, Malta og Slovakiet 

5) Seks. DK’s optagelse i EF 

(1972), EF-Pakken (1986), 

Maastricht-traktaten (1992), 

Maastricht + Edinburgh-aftalen 

(1993), Amsterdam-traktaten 

(1998), euroen (2000) 

4) Syv grupper + løsgængere 

3) Nej, det er ikke tilladt 

1) 27 – én fra hvert land 

det økologiske råd 

8) Nej 

2) 1979 

Kemikalier, miljø og sundhed 

- en udfordring for EU's kemikaliepolitik 

Nanoteknologien spås en stor 

fremtid indenfor bl.a. medicin, 

energi- og fødevarebranchen. 

Men miljø- og sundhedseffekter 

er dårligt undersøgt. Hvordan 

nanoprodukter reguleres 

af REACH og EU, kan du læse 

om her. 

Fra elektronik til e-affald 

- om eksport af farligt affald 


Margrethe Auken, SF, 64 år, medlem 

af Europa-Parlamentet siden 2004 



»Det bedste ved EU er, at vi har det.« 


»Det værste ved EU er, at det stadig ikke 

har været muligt at få en debat i Danmark, 

der handler om politik. Debatten 

handler stadig kun om EU’s institutioner.« 



»At fortsætte kampen for, at vi får en klimastrategi, 

som er på niveau med problemets 

omfang.« 


»At sørge for, at vi får løst klimaproblemet, 

og at vi får gjort det i sammenhæng 

med, at vi løser den finansielle krise. Det er 

vigtigt, at den beskæftigelse, vi skaber, bli- 


11 


ver grøn og 

holdbar. 

Vindkraft, 

solvarme, 

energirenoveringer 

og 

udbygning af 

togtrafikken i 

Europa kan 

både bidrage 

til at føre os 

ud af den aktuelleøkonomiske 

krise 

med stigende 

arbejdsløshed 

– og samtidig bidrage afgørende til bekæmpelsen 

af global opvarmning.« 

– Hvorfor skal stemme på dig? 

»Det skal du, fordi du dermed får en 

grøn, venstreorienteret, energisk indsats, 

og fordi jeg kan udrette mere i Europa-Parlamentet, 

end jeg ville kunne i Folketinget.« 

Læs mere på www.sf.dk 

EU´s energi- og miljøpolitik – få nye vinkler her! 

”No data – no market” var et 

slagord for EU’s kemireform 

REACH fra 2006. Det Økologiske 

Råd fulgte reformprocessen 

tæt sammen med andre grønne 

organisationer i EU. Reformen 

blev, trods pres fra industrien, 

et fremskridt. Læs her eksempler 

om kemikalier, sundhed 

og miljø. 

det økologiske råd 

Nanopartikler, miljø 

og sundhed 

I EU produceres årligt 8,7 

mio. ton e-affald. Kun 2,1 mio 

ton indsamles lovligt. En stor 

del af resten havner i ulande. 

Hvad siger dansk lovgivning 

og EU´s RoHS-direktiv? Hvad 

kan du gøre? 

De fl este af vore publikationer 

er gratis (dog gebyr og porto). 

Vi sender også i klassesæt 

til undervisning. Vil du vide 

mere, kontakt os da venligst. 

Det Økologiske Råd har i fl ere år markeret sig 

som aktiv med- og modspiller til EU´s energi- 

og miljøpolitik. I energi- og klimadebatten har 

vi grundigt analyseret forholdet mellem EU’s 

CO2-kvotehandel, de danske energiafgifter og 

den tilskyndelse, som borgere og virksomheder 

har til at spare på energien. Det kan ses i en 

række artikler på www.ecocouncil.dk 

Meld dig ind! 

Vi har brug for dig – og du har brug for os. Det 

koster kun 295 kr om året. Pensionister, ledige 

og studerende 175 kr/år. Du kan også tegne et 

abonnement eller et kollektivt medlemskab. 

Som medlem modtager du vores tidsskrift 

Global Økologi fi re gange om året. 

Du kan melde ind via hjemmesiden 

www.ecocouncil.dk 

Du kan også skrive til info@ecocouncil.dk 

eller ringe på tlf: 33150977. Vi sender dig gerne 

gratis prøvemateriale. 

Det Økologiske Råd 

Fremtidens miljø skabes i dag 

TRAFIKKENS FORURENING 


- med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO2 

Et paradigmeskifte i EU´s og 

dansk landbrugspolitik kan 

føre til et bæredygtigt dansk 

landbrug i 2020. Landbrug 

skal sikre natur, klima og 

vandmiljøet – ved at anlægge 

et helhedssyn og integrere 

miljøhensyn i EU´s landbrugspolitik. 

Vi har udarbejdet en 

omfattende rapport. 


Hvordan kan udslippet af drivhusgasser fra 

landbrug og fødevareforbrug reduceres? 

Danmark overholder ikke EU´s 

grænseværdier for luftforurening 

i de større byer, og 

regeringen har nølet med en 

handlingsplan. Det Økologiske 

Råd og andre grønne organisationer 

har indbragt sagen for 

EU-kommissionen. Få baggrunden 

her. Læs om miljøzoner, 

EU-lovgivning og trafi kkens 

partikelforurening. 

MILJØINTEGRATION I EU’S 

LANDBRUGSPOLITIK 

Leif Bach Jørgensen, Jette Hagensen, Christian Ege Jørgensen, 

Knud Vilby, Klaus Bonderup Petersen og Gunver Bennekou 


Landbruget bidrager også 

til klimaforandringer. 

Undervisningshæftet her 

beskriver hvordan EU´s 

landbrugspolitik spiller 

sammen med den nye 

klimadagsorden. Med 

klimavenlig kogebog og 

tilhørende fi lm på DVD. 

Især til gymnasiet.



Drømmefabrik 

eller strømlinet 

eliteprojekt? 

Fyr op under følelserne og drop sagligheden. 

Så kan EU gøres til et folkeligt projekt, der står 

lige så stærkt i borgernes bevidsthed som Coca 

Cola. Eller tal til fornuften og gør EU til et 

strømlinet eliteprojekt. To branding-eksperter 

giver deres meget forskellige bud på, hvordan 

EU skærper sit haltende image 

Markedsføring 

af Malene Fenger-Grøndahl 

»Spørg folk, hvad de forbinder 

med EU. Hvis du overhovedet 

får dem til at svare, 

vil svarene stritte i alle retninger 

og hverken være positive 

eller præcise. Spørg så 

folk, hvad de tænker på, når 

du siger Coca Cola – og du vil 

få en masse klare svar, som 

måske ikke er helt ens, men 

heller ikke modstridende. 

Det er forskellen på, hvad der 

sker, når man kvæler folk i information, 

og når man laver 

klar kommunikation.« 

Frederik Preisler, partner i 

reklamebureauet Mensch og 

en af Danmarks mest brugte 

eksperter inden for branding, 

kommunikation og pr, er 

kontant i sin vurdering, når 

han skal kommentere EU’s 

position som brand. 

»Et stærkt brand har både 

rationelle og emotionelle 

elementer, og intet brand kan 

overleve uden begge dele. 

EU har en del af de rationelle 

elementer på plads. Det er 

Fakta Et skrøbeligt superbrand 

’Branding’ kommer af ordet 

’brændemærke. ’Traditionelt 

set forbinder vi 

branding med kommercielle 

produkter og virksomheder, 

men også lande, 

kommuner ja selv personer 

bliver i dag brandet. 

Når EU-Kommissionen brander 

EU, er det som et superbrand 

på linje med mærkevarer 

som Coca-Cola, Gillette 

og MasterCard. Kommissionen 

præsenterer unionen 

som et ’produkt’, der kan gøre 

’kunderne’ – medlemslandene 

og deres borgere – til 

en del af et trygt og sofistikeret 

fællesskab. Ved at 

skærpe optagelseskravene 

giver EU sig selv en eksklusiv 

brandidentitet. 

Men EU’s brand er også skrøbeligt 

og en noget utydeligt. 

Nogle kommissærer omtaler 

EU som en form for superstat; 

andre understreger, at 

medlemslandene kun skal 

afgive meget begrænset suverænitet 

til EU. Og til tider 

omtales EU som identisk 

med Europa; andre gange 

skelner Kommissionen mellem 

de to størrelser. 

Tvetydigheden gør EU til et 

skrøbeligt superbrand, men 

samtidig kan tvetydigheden 

være nødvendig, for udfordringen 

for EU er jo, at unionens 

’kunder’ har meget forskellige 

ønsker til dens politiske 

udvikling. 

KILDE: EU – ET SUPERBRAND. KONSTRUK- 

TIONEN OG BRANDINGEN AF EU-IDENTI- 

TET PÅ EUROPA-KOMMISSIONENS WEBSI- 

TE. WWW.HUM.AU.DK/CEK/KONTUR/ 

PDF/KONTUR_11/TRINE.BRONDBERG.PDF 

bygget på ideen om, at økonomiske 

relationer kan forebygge 

konflikter. Men det er 

jo bare sund fornuft, så det er 

svært for alvor at bruge til 

branding. Der mangler følelser,« 

siger han og vender tilbage 

til sammenligningen 

med Coca Cola: 

»Coca Colas brand baserer 

sig stort set ikke på noget 

rationelt. Det eneste konkrete 

indhold i det, er, at du ved, 

hvad du får, og det smager 

ens, uanset hvor du køber 

det. Resten er følelser, og den 

følelse, der knytter sig til Coca 

Cola bruges der milliarder 

af dollar på at opretholde og 

underbygge. Coca Cola forstår, 

at det handler om kommunikation, 

ikke information. 

De fortæller ikke folk, 

hvad indholdet i en cola er, de 

skaber følelser, som folk kan 

genkende,« siger Frederik 

Preisler. 

Han indrømmer, at det 

måske ikke er helt rimeligt at 

vurdere EU som brandpå linje 

med en læskedrik som Coca 

Cola, for EU er jo ikke en 

endimensionel kommerciel 

vare, men en institution. 

Men EU-politikere og - 

embedsmænd taler selv om 

branding, og der er blevet afsat 

milliarder af euro til at 

skabe et stærkt EU-branding 

på linje med Coca Cola, Nike 

eller Lego. I 2002 afsatte EU 

for eksempel to milliarder 

kroner til en kampagne, der 

skulle få de europæiske borgere 

til at forbinde EU med 

grundlæggende værdier som 

fred og velfærd, og efter 

Frankrigs og Hollands nej til 

Lissabon-traktaten i 2005, 

dømte EU såkaldt ’tænkepause’ 

og satte en storstilet 

plan i gang for at folkeliggøre 

EU ved at skabe mere demokrati, 

dialog og debat. 

Keder folk til døde 

Problemet med de mange tiltag 

er imidlertid, at de består 

af information i stedet for 

” 

EU kunne gøre det 

samme, som Obama 

gjorde under sin 

valgkampagne. Man 

kunne udvælge en 

række temaer med 

udgangspunkt i 

interesser, folk allerede 

har. Man kunne lave en 

kampagne rettet mod 

mødre, en med 

erhvervsfolk , en tredje 

mod sportsgale 

Ralf Lodberg, 

branding-ekspert 

kommunikation, mener Frederik 

Preisler. 

»EU sprøjter pjecer og 

brochurer ud og laver hjemmesider 

og debatmøder i ét 

væk. Men alt sammen er så 

objektivt og nuanceret og 

sagligt, at det keder folk til 

døde. Som professionel kommunikationsmandprovokerer 

det mig at se, hvor svagt 

EU kommunikerer, og hvor 

mange penge de brænder af 

på helt håbløse projekter, 

som ikke kommer andre end 

de særligt interesserede til 

gode.« 

Indignationen er ikke ny 

For fem år siden, da der sidst 

var valg til Europa-Parlamentet, 

endte den samlede 

stemmeprocent i EU på under 

50, og i Danmark sneg den 

sig op på 53 pct. Alligevel blev 

det af mange EU-begejstrede 

politikere fremlagt som en 

succes for Unionen som folkeligt 

og demokratisk projekt. 

Det provokerede Frederik 

Preisler så meget, at han sammen 

med sine partnere indrykkede 

en annonce med 

overskriften »Kan vi pjece os 

ind i EU?«. 

En af hovedpointerne i annoncen 

var, at når halvdelen 

af de stemmeberettigede ikke 

gider stemme, er det udtryk 

for det, Frederik Preisler 

kalder ’et rungende nej’ og ’en 

stærk lede’ ved hele EU-projektet 

og den måde, det er 

blevet præsenteret for borgerne 

på. 

»Politikerne er så bange 

for at støde nogen fra sig, at 

de ikke tør stå ved, hvad de vil 

med EU. Derfor er det hele 

blevet fuldstændig ligegyldigt. 

Der er ingen passion, og 

så står folk af. Eller rettere: 

De står slet ikke på. Hvis EUpolitikerne 

turde tale for det 

EU, de drømmer om, kunne 

der måske vokse de samme 

stærke følelser frem, som der 

findes for nationalstaterne. 

Men hvor ser vi EU-tilhængernes 

våde drøm kommunikeret 

bredt ud?«, spørger han 

og svarer selv: 

»I hvert fald ikke i de saglige 

pjecer, som EU høvler ud i 

kilovis.« 

EU bør ifølge Fredrik 

Preisler satse langt mere på 

subjektiv og følelsesfuld 

kommunikation. Skulle der 

blive givet EU-støtte til en 

kommunikationsindsats ef-


ter Frederik Preislers hjerte, 

vil han ikke afvise at påtage 

sig opgaven – også selv om 

det ville være en udfordring 

ud over det sædvanlige: 

»Jeg har ikke en fiks og 

færdig kampagne-idé i skuffen, 

og det er jo også sådan 

noget, vi tager os godt betalt 

for at udarbejde. Men jeg ville 

nok tage udgangspunkt i, at 

folk allerede har et billede af 

EU som støvet, bureaukratisk 

og usexet. Lidt selvironi 

og humor ville være en god 

start, og ligesom det gælder 

budskabet skal man nok også 

prøve undgå de mest forudsigelige 

medier og kanaler.« 

Inspiration fra al-Qaeda 

Samme recept har andre eksperter 

i kommunikation peget 

på. Flere har foreslået, at 

EU markedsfører sig selv via 

spillefilm og tv-fiktion, og en 

uafhængig EU-tænketank, 

Foundation Europe Plus, foreslog 

for et par år siden, at 

EU lod sig inspirere af al- 

Qaedas løse cellestruktur, 

hvor uafhængige enheder 

kan samarbejde uden overordnet 

kontrol. EU bør altså 

lade borgerne komme meget 

mere direkte til orde – uden 

overordnede kampagner til 

at styre slagets gang. 

Men nemt er det ikke, for 

EU slæber på en tung bagage 

af elendig kommunikation at 

slæbe rundt på, og borgernes 

billede af EU er tilsvarende 

tungt. En af initiativtagerne 

til tænketanken, den britiske 

kommunikationsekspert Simon 

Anholt, har ligefrem 

kaldt EU for »den største 

branding-udfordring efter 

USA og Nigeria«. 

Også den hollandske forsker 

Peter van Ham, der har 

specialiseret sig i branding af 

lande, områder og byer, har 

langet ud efter EU’s kommunikationsindsats 

og kaldt 

strømmen af pjecer og debatskabende 

tiltag for »uprofessionelt« 

og »en slags sovjetisk 

agitprop«. »Vi har ikke 

brug for flere pjecer og fjollede 

kampagner. Det er folk 

simpelthen for kloge til. Vi 

har brug for, at EU hyrer nogle 

dyre drenge fra brand management-branchen, 

der kan 

lære EU, hvordan Unionen 

bedst brander sig selv,« udtalte 

han i 2006. 

Begynd med begejstring 

De dyre drenge i manage- 

mentbranchen kunne for eksempel 

være danske Advice 

A/S, som har specialiseret 

sig i branding af offentlige institutioner, 

områder og byer. 

Advice’s branding-ekspert, 

Ralf Lodberg, siger: 

»Når man skal brande et 

område, er man nødt til at 

tænke aktørerne med på en 

anden måde, end når man 

brander et produkt som Coca 

Cola eller Lego. En virksomhed 

kan jo fyre sine medarbejdere, 

hvis de ikke er med 

på den fælles vision; en by 

kan ikke bare forvise sine 

borgere. Så man skal finde en 

fælles forståelse af, hvad stedet 

skal og vil, og skabe en begejstring, 

der får folk til at arbejde 

med.« 

»Det samme ville gælde, 

hvis opgaven lød på at gøre 

EU til et folkeligt projekt, 

som borgerne føler medejerskab 

til. I dag er det jo nærmest 

normen at give EU skylden 

for alt mellem himmel og 

jord. Så hvis EU skal gøres til 

et folkeligt projekt, skal man 

begynde med at give folk en 

følelse af medejerskab. Man 

kunne for ekempel bruge de 

nye medier til at inddrage 

folk i forskelligt omfang,« si- 


Søren Søndergaard, Folkebevægelsen 

mod EU, 53 år, medlem 

af Europa-Parlamentet siden 2007 



»Det er lønningerne, ha ha… Eller mere 

seriøst: Det er altid, når folk på tværs af 

grænserne diskuterer politik og prøver at 

finde fælles løsninger.« 


»At man har skabt et system, hvor man 

kan tvinge beslutninger ned over hovedet 

på befolkninger, uden at de har accepteret 

dem. Det kan man blandt andet, fordi EU’s 

traktater ikke blot er spilleregler for en demokratisk 

diskussion men også er politiske 

dokumenter, som fastlægger en ganske 

bestemt politisk linje.« 



»At bidrage til at stoppe den udvikling, 

der går i retning af, at EU skal bestemme 

alt. For eksempel skal vi på nationalt plan 

have mulighed for at tillade konflikter 

En mulighed for at skabe mere 

nærhed og se EU som et positivt 

varemærke er at knytte EU til de 

ting, som allerede binder 

europæerne sammen: f.eks. EM 

i fodbold, cykelsport, Eurovisions 

MGP osv. FOTO: SCANPIX 

ger Ralf Lodberg og peger på 

den amerikanske præsident 

Barack Obamas kampagne 

som et eksempel til efterfølgelse: 

»Obama har forstået, at 

det gælder om at involvere 

folk i det små. Hvis man beder 

folk om at svare på nogle 

spørgsmål på nettet på to minutter, 

fanger man mange 

ind. Nogle kan så lokkes til at 

bruge fem minutter mere, og 

nogle vil så blive så engagerede, 

at de siger ja til at bruge en 

time af deres tid, for eksempel 

på at mødes med andre 

med samme interesser som 

dem selv og diskutere i en fokusgruppe. 

EU kunne gøre 

det samme, som Obama gjorde 

under sin valgkampagne. 

Man kunne udvælge en række 

temaer med udgangspunkt 

i interesser, folk allerede 

har. Man kunne lave en 

kampagne rettet mod mødre, 

en med erhvervsfolk i virksomheder, 

der har internationale 

samarbejder, en tredje 

mod sportsinteresserede 

osv.,« siger Ralf Lodberg. 

»En anden mulighed for at 

skabe reel folkelig forankring 

ville være knytte EU til 

de ting, som allerede binder 

EU-borgerne sammen – EM i 

fodbold, Eurovision Song 

Contest osv..« 

Fortællingen forsvundet 

På et afgørende punkt halter 

EU’s muligheder for at brande 

sig alvorligt, mener Ralf 

Lodberg: Den grundlæggende 

fortælling om, hvad EUprojektet 

skal, er død. 

»Historisk var det et handelsmæssigt 

samarbejde, 

som siden blev et projekt, der 

skulle forebygge nye verdenskrige 

ved at knytte gamle 

fjender i Europa tættere 

sammen, så de ikke fandt på 

at gå i krig med hinanden. 

Men i dag er de fleste enige 

om, at truslerne mod verdensfreden 

kommer helt andre 

steder fra, så grundfortællingen 

om EU holder ikke 

længere. Samtidig oplever 

mange unge, at de har lige så 

meget til fælles med unge i 

New York som unge i Italien. 

Så det kan være svært at forklare 

logikken i at afgrænse 

fællesskabet til Europa,« siger 

Ralf Lodberg. 

Hans forslag til EU er derfor 

at tænke helt forfra og 

overveje, om folkeligheden 

overhovedet er et mål i sig 

selv – eller om en brandingindsats 

i stedet kunne have 

som mål at styrke det image, 

som EU allerede har: 

»EU opfattes som et elitært 

projekt. Så hvorfor ikke 

tage udgangspunkt i det og 

lave en fortælling, der handler 

om, at EU er et effektivt, 

professionelt og elitært handelssamarbejde?«, 

spørger 

han. 

»Man kunne præsentere 

EU som et superprofessionelt 

handelsprojekt med specialister 

i jakkesæt, der virkelig 

har styr på tingene. For 

hvem har sagt, at folket vil have 

et folkeligt EU? Måske ønsker 

folk sig det samme af EU 

som af deres bankrådgiver – 

at vedkommende fikser det, 

der skal fikse uden at blande 

sig i ens følelsesliv«. 

Strømlinede eksperter 

Ralf Lodberg ville altså – 

modsat Fredrik Preisler – ikke 

nødvendigvis begynde 

med følelserne, hvis han fik 

til opgave at styrke EU’s 

brand. 

»Man behøver ikke at el- 


13 


mod underbetalteøsteuropæiske 

arbejdere, og 

vi skal fortsat 

kunne bestemme 

om 

vi vil have fri 

og lige adgang 

til sundhedsvæsenet 

i Danmark.« 


»EU er en overnational politisk organisation, 

så for mig at se er EU’s vigtigste opgave 

at erstatte sig selv med et mellemstatsligt 

samarbejde. Men derudover må 

der satses meget mere på et internationalt 

samarbejde. Klimakrisen, finanskrisen og 

flygtningestrømme fra krig og elendighed 

er globale problemer, som kræver globale 

lønninger.« 


»Fordi jeg vil arbejde for, at der sættes 

grænser for, hvad EU skal bestemme.« 

Læs mere på www.folkebevaegelsen.dk 

ske sin bankrådgiver, men 

man kommer sikkert til at 

nære nogle positive følelser 

for vedkommende, hvis han 

agerer professionelt. Så det 

kunne sagtens ende med, at 

folk fik varme følelser for de 

strømlinede eksperter i 

Bruxelles og Strasbourg. 

Men det vil kræve, at man 

rydder op i bureaukratiet og 

forbedrer arbejdsgangene. 

Samtidig skal man erkende 

fortidens fejltrin,« siger han. 

Følger EU den slagsplan, 

er det til gengæld ikke nogen 

håbløs opgave at ændre 

Unionens image, mener han. 

»Afhængig af hvilken 

målgruppe man kigger på, 

kan EU’s brand faktisk siges 

at være ganske stærkt allerede. 

Blandt politikere og erhvervsfolk 

over hele Europa 

er der jo bred konsensus om, 

at EU er et godt projekt, og 

EU er stadig en klub, som 

mange lande sukker efter at 

blive medlem af. Så man kunne 

også spørge sig selv, om 

EU overhovedet har et imageproblem?,« 

siger han. 

Det mener Fredrik Preisler 

nu ikke, at der er megen 

tvivl om. For ham at se har EU 

et gigantisk kommunikationsproblem, 

som ikke er 

blevet mindre siden Europa- 

Parlamentsvalget i 2004: 

»Da vi havde indrykket 

vores annonce for fem år siden, 

fik jeg mange henvendelser 

fra politikere, som var 

meget optagede af, at der 

skulle gøres noget ved problemet. 

Men hvad er der 

sket? EU har pumpet pjecer 

ud i en lind strøm, og folk er 

blevet endnu mere trætte af 

at blive dænget til med information.« 

En meningsmåling foretaget 

i april i år blandt 26.000 

europæere – heraf over 1.000 

danskere, viste, at kun hver 

sjette dansker var klar over, 

at hvornår der var valg til Europa-Parlamentet.



De 14 danske 

medlemmer af 


Socialdemokraterne : 

Poul Nyrup Rasmussen 

Christel Schaldemose 

Britta Thomsen 

Ole Christensen 

Dan Jørgensen 

Venstre: 

Karin Riis-Jørgensen 

Niels Busk 

Anne E. Jensen 

Det Radikale Venstre: 

Johannes Lebech 

De Konservative: 

Christian Rovsing 

Socialistisk Folkeparti: 

Margrete Auken 

JuniBevægelsen: 

Hanne Dahl 

Folkebevægelsen mod EU: 

Søren Søndergaard 

Dansk Folkeparti: 

Mogens Camre 

Tjek din 

parlamentariker 

På VoteWatch.eu kan du holde 

øje med, om politikerne 

kommer til møderne i Parlamentet, 

og hvordan de stemmer. 

Hjemmesiden opdateres 

efter hver afstemning og giver 

dermed mulighed for at 

kontrollere, om politikerne 

stemmer, som de siger, de 

gør. 

Eksempelvis kan man se, at 

SF’eren Margrethe Auken har 

deltaget i 259 ud af 298 møder 

– svarende til 86,91 pct. – 

og at hun i 95,55 pct. af tilfældene 

stemte i overensstemmelse 

med sin gruppe, Group 

of the Greens/European Free 

Alliance. 

Vidste du, at... 

... EU-forordninger er regler, 

som, når de er vedtaget af 

EU, gælder direkte i medlemslandene? 

Derimod skal 

en anden type EU-regler, direktiver, 

gennemføres via et 

lovforslag i landenes parlamenter, 

eksempelvis Folketinget. 

... de kommende danske 

medlemmer af Europa-Parlamentet 

får 7665,31 euro om 

måneden, 57.000 kr., hvilket 

svarer til et dansk folketingsmedlems 

løn. Heraf skal betales 

en EU-skat og en dansk 

skat for danske medlemmer. 

... Europa-Parlamentets 

beslutninger kun lidt eller intet, 

når det kommer til landbrug, 

euro-samarbejdet, 

retslige anliggender, udenrigspolitik, 

sikkerhed og forsvar. 

... et af EU's største regelsæt, 

det indre marked, ikke 

Uafhængige (NI) 

35 mandater 

Løsgængere og midlertidigt ubesatte 

mandater. 

Union for a Europe of Nations 

(UEN) 

44 mandater 

En højreorienteret gruppe af 

nationalkonservative og EU-skeptikere, 

som har dansk deltagelse af Dansk 

Folkeparti. 

Group of the Alliance of 

Liberals and Democrats 

for Europe (ALDE) 

99 mandater 

En gruppe af liberale og centrumorienterede 

politikere, som både huser 

medlemmer fra Venstre og Det Radikale 

Venstre. Gruppen spiller i stigende grad 

rollen som attraktiv forligspartner for 

EPP-ED og PES. 

Party of European Socialists 

(PES) 

213 mandater 

En gruppe af centrumvenstreorienterede, 

hvor de danske 

socialdemokrater typisk hører hjemme. 

bare gælder for de 27 EU-lande, 

men også Norge, Island 

og Liechtenstein? Dette samarbejde 

går under betegnelsen 

EØS, Det Europæiske 

Økonomiske Samarbejdsområde. 

... et medlem af Parlamentet 

kan hver måned modtage 

op til 15.500 euro i sekretariatsbistand, 

f.eks. til ansættelse 

af assistenter. Det løber op 

i en årlig udgift på mere end 

en mia. danske kr., og dermed 

udgør sekretariatsstøtten ca. 

10 pct. af Parlamentets årlige 

budget. 

... 736 europæiske politikere 

fra 27 lande skal sidde i 

Europa-Parlamentet 2009- 

2014 mod de nuværende 785. 

... EU-Parlamentet i 19- 

80’erne blev kritiseret for at 

være en snakkeklub uden 

indflydelse? Den tidligere 



Europa-Parlamentets over medlemmer (MEP’erne) 

vælges i de enkelte lande, men de er ikke et ’landshold’. 

De indgår i i fælleseuropæiske grupperinger efter 

politiske synspunkter og . En gruppe i Parlamentet er 

ikke et politisk parti som i Folketinget, men en, der er 

enige om et fælles politisk grundlag. Sådan fordeler de 

785 mandater sig. Efter den 7. juni reduceres de til 736 

britiske konservative premierminister 

Margaret 

Thatcher kaldte forsamlingen 

for et ’Mickey Mouse 

parlament’. 

... Europa-Parlamentet beskæftiger 

ca. 5.000 tjenestemænd 

og andre ansatte fra 

EU’s medlemsstater. 

... Danmark har gennem 

tiden holdt seks folkeafstemninger 

om EU-emner? En sy- 

vende afstemning var sat til 

2005, men blev aflyst. 

... der er tre valgforbund 

ved valget til Europa-Parlamentet? 

Parterne i et valgforbund 

regnes teknisk set 

som ét parti. Ved valget den 7. 

juni støtter S, R og SF hinanden. 

Det samme gør K, LA og 

V. Derudover er der valgforbund 

mellem JuniBevægelsen 

og Folkebevægelsen mod 

EU. RITZAU 

Det nye Europa-Parlaments udfordringer 

Klima, terror og finanskrise. 

EU og det 

kommende Europa- 

Parlament står over for 

en lang række problemer 

som skal løses 

Dagsorden 


Hvis Lissabon-traktaten - eller 

EU-forfatningen, som den 

oprindelig hed – ratificeres af 

alle medlemslande, vil Europa-Parlamentet 

få mere indflydelse 

på områder som indre 

anliggender, landbrugspolitik 

og EU’s budget. 

Finanskrisen 

Oven på finanskrisen er der 

behov for at forbedre EU's regulering 

af finansmarkederne. 

Der vil formentlig også 

blive behov for at afbøde følgevirkningerne 

af krisen, ar- 

GRUPPERNES PLACERING I PLENARSALEN I STRASBOURG PÅ DENNE GRA- 

FIK ER IKKE REPRÆSENTATIV FOR, HVOR GRUPPERNE DE FACTO SIDDER. 

RESEARCH: KARINA SØBY MADSEN. GRAFIK: MEDIEFABRIKKEN 

bejdsløshed samt faldende 

forbrug og investeringer. 

Klima og energi 

EU skal føre forhandlinger 

om en international klimaaftale 

for tiden efter Kyoto-aftalen, 

som skal vedtages i København 

ved udgangen af 

2009. 

Udenrigspolitik 

Der skal bl.a. forhandles en 

ny partnerskabs- og samar- 

Group of the Greens/ 

European Free Alliance 

(Greens/EFA) 

43 mandater 

Gruppen samler to bevægelser: The Greens 

og The European Free Alliance, der begge 

består af regionale partier i Europa. Begge 

bevægelser er meget pro-europæiske og 

erklærede sig op til valget 2004 for 

europæiske partier. Gruppen er 

venstreorienteret og har danske SF som 

medlem i Parlamentet. 

Group of the United European 

Left/Nordic Green Left (EUL/NGL) 

41 mandater 

En venstreorienteret gruppe, der organiserer 

en del af den nordiske EU-modstand. 

Gruppen er ikke imod EU, men arbejder for et 

mere demokratisk EU. Har dansk deltagelse 

af Folkebevægelsen mod EU. 

The Independence/Democracy 

Group (IND/DEM) 

22 mandater 

Gruppen har kun eksisteret siden juli 2004. 

Den har to undergrupper: den reformistiske, 

der er centrumorienteret og arbejder for 

øget gennemsigtighed og kontrol med EUbureaukratiet, 

og den separatistiske der er 

meget højreorienteret og mener, at EU 

grundlæggende er en dårlig ide. 

Junibevægelsen fra Danmark er medlem af 

IND/DEM. 

European People’s Party - 

European Demokrats (EPP-ED) 

288 mandater 

En centrum-højre-gruppe, som i øjeblikket er 

den største i Parlamentet. Den har dog ikke 

et flertal af stemmerne. For at kunne 

mønstre flertal i Parlamentet, er EPP-ED 

medlem af den store koalition med De 

Europæiske Socialdemokraters Gruppe. 

bejdsaftale med Rusland. 

Målet er bl.a. at forhindre, at 

gasforsyningen fra Rusland 

afbrydes. Samhandlen med 

Kina, en løsning på konflikten 

mellem Israel og Palæstina 

og en associeringsaftale 

med Latinamerika er andre 

presserende emner. 

Nye udvidelser mod øst 

Kroatien, Tyrkiet og Den 

Tidligere Jugoslaviske Republik 

Makedonien er offici- 

elle kandidater. Andre lande 

som f.eks. Serbien, Montenegro, 

Kosovo og Island står også 

på spring. 

Indvandring 

En afbalanceret indvandringspolitik. 

Terror 

Fortsatte foranstaltninger, 

der skal forhindre terrorhandlinger, 

kommer givet på 

dagsordenen, og her skal Eu- 


15 


Fordeling af EPmandater 

efter land 

fra 2009 til 2014 

Belgien 22 (24) 

Bulgarien 17 (18) 

Cypern 6 (6) 

Danmark 13 (14) 

Storbritannien 72 (78) 

Estland 6 (6) 

Finland 13 (14) 

Frankrig 72 (78) 

Grækenland 22 (24) 

Irland 12 (13) 

Italien 72 (78) 

Letland 8 (9) 

Litauen 12 (13) 

Luxembourg 6 (6) 

Malta 5 (5) 

Nederlandene 25 (27) 

Polen 50 (54) 

Portugal 22 (24) 

Rumænien 33 (36) 

Slovakiet 13 (14) 

Slovenien 7 (7) 

Spanien 50 (54) 

Sverige 18 (19) 

Tjekkiet 22 (24) 

Tyskland 99 (99) 

Ungarn 22 (24) 

Østrig 17 (18) 

I alt 736 (785) 

(Tallene i parentes er antallet 

nuværende mandater) 

Læs mere om 

Europa-Parlamentet: 

Folketingets EU-Oplysning: 

www.eu-oplysningen.dk 

Europa-Parlamentets kontor i 

Danmark: www.europarl.dk 

Kend din kandidat: 

altinget.dk/epvalg2009 

David Munck Willumsen, Anne 

Rasmussen, Mads Christian 

Dagnis Jensen: ’Europa- 

Parlamentet’. 2009. 

Anne Mette Vestergaard: ’Fra 

ælling til svane? 10 skarpe 

om Europa-Parlamentet’. 

Dansk Institut For Internationale 

Studier, 2004. 

www.diis.dk/sw2952.asp 

ropa-Parlamentet tage stilling 

til balancen mellem sikkerhed 

og hensynet til borgernes 

grundlæggende rettigheder. 

Landbrug 

I 2013 skal den fælles landbrugspolitik 

revideres. Hvis 

Lissabon-traktaten bliver ratificeret, 

kan Europa-Parlamentet 

træffe beslutninger 

sammen med landbrugsministrene 

på dette område.



Margots Wallströms 

’Mission Nærhed’ en succes 

Mens EU holdt tænkepause, satte EU-kommissæren for borgerkontakt sig for at 

lære de gamle mænd i EU at lytte – og give borgerne nye kanaler at tale igennem. 

Efter fem år er det tid til at gøre status. Vi mødte Margot Wallström til en samtale 

om videoklip, workaholics, svensk vindenergi og at få EU ud over rampen 

Nærhedsprincip 


Informations udsendte medarbejder 

BRUXELLES – »Da EU viste 

interesse for mig, begyndte 

jeg at interessere mig for 

EU«. Den sætning hænger i 

lokalet, mens der opstår en 

pause i den ellers speedsnakkende 

svenske EU-kommissær 

Margot Wallströms talestrøm. 

»Sådan sagde en engelsk 

kvinde til mig for to år siden, 

da hun deltog i det første paneuropæiske 

borgertopmøde. 

Hun havde ingen uddannelse 

og var alene med tre børn. 

Hun havde aldrig interesseret 

sig for EU og følte ikke, at 

EU kunne tilbyde hende noget. 

Så blev hun udvalgt til at 

deltage i den første borgerkonsultation, 

hvor vi forsøgte 

at engagere borgere i alle daværende 

25 medlemslande i 

en fælles debat om EU’s fremtid. 

På den måde fandt hun ud 

af, at EU ikke bare er nogle 

fjerne kontorer i Bruxelles. 

Det er os alle sammen.« 

Margot Wallström smiler 

og fortsætter med triumf i 

stemmen: »Jeg har stadig 

kontakt med hende. Vi er venner 

på Facebook og læser hinandens 

blogs. Hun stiller nu 

op for De Liberale i England 

ved Europa-Parlamentsvalget!« 

Trods den politiske uenighed 

mellem de to kvinder 

– Margot Wallström er socialdemokrat 

med en fortid 

som Greenpeace-aktivist og 

blandt andet kultur- og socialminister 

– er den engelske 

EP-kandidat et af Wallströms 

yndlingseksempler. Hun 

henter det gerne frem, når 

hun skal pege på, hvilken effekt 

Kommissionens indsats 

for at styrke kommunikationen 

mellem EU-institutio- 

nerne og de knap 497 millioner 

EU-borgere har haft. 

Historien handler nemlig 

ikke bare om en enlig mor, der 

opdagede, at de politiske beslutninger 

i EU har betydning 

for hendes hverdag. 

Den handler også om, at 

det batter at skabe nye kanaler 

for kommunikation mellem 

EU og dets borgere, og at 

de nye kommunikationsformer 

kan engagere borgere, 

som ellers ikke har haft den 

ringeste interesse for politik, 

f.eks. store grupper af unge og 

kvinder, som traditionelt har 

udgjort ’det tavse flertal’ i EUpolitiske 

sammenhænge. 

Revolution eller magi 

Da et flertal af franskmænd 

og hollændere i 2005 stemte 

nej til EU’s forfatningstraktat, 

erklærede statsog regeringslederne 

’tænkepause’ – 

eller time out. 

Margot Wallström var året 

før blevet udpeget til kommissær 

med ansvar for kommunikation 

med borgerne, og 

” 

En engelsk kvinde 

følte ikke, at EU kunne 

tilbyde hende noget. Så 

blev hun udvalgt til at 

deltage i den første 

borgerkonsultation for 

at engagere borgerne i 

EU’s fremtid. På den 

måde fandt hun ud af, at 

EU er os alle sammen. 

Hun stiller nu op for De 

Liberale i ved Europa- 

Parlamentsvalget! 

Margot Wallström 

EU-kommissær 

det dobbelte nej udløste ekstra 

fokus på hendes ansvarsområde. 

EU skulle lære at lytte 

til borgernes ønsker og frustrationer. 

Knap fem år senere er hendes 

kommissærperiode ved 

at udløbe, og den svenske superpolitiker 

har meddelt, at 

hun ikke fortsætter på posten, 

når der skal udpeges en ny 

kommission til november. 

Hun synes, at hun kan rejse 

tilbage til Sverige med god 

samvittighed. Meget er gjort, 

og det meste er gjort godt, 

mener hun. 

Alligevel gør hun sig ingen 

illusioner om, at Kommissionens 

indsats – i form af borgerhøringer, 

massiv tilstedeværelse 

på internet, oprettelse 

af en pan-europæisk radiokanal 

og lancering af en EU’s 

udgave af YouTube – EUTube 

– med et trylleslag vil ændre 

billedet af EU som støvet, kedeligt 

og irrelevant. 

Svenske Margot Wallström blev 

i 2004 udpeget til EUkommissær 

med ansvar for 

Unionens kommunikation med 

bl.a. borgerne. Siden har hun 

lanceret adskillige kampagner 

på nettet og en ny fælleseuropæisk 

radiokanal. ’Vi skal 

opfinde nye kanaler til 

kommunikation mellem 

politikere og borgere. Det er en 

af udfordringerne for det 21. 

århundredes demokrati,’ mener 

Margot Wallström. 

FOTO: LEA LEILANDT/SCANPIX 

»Jeg er ikke så naiv, at jeg 

tror, at der er sket en revolution 

på fem år. Jeg tror heller 

aldrig, at alle EU-borgere vil 

blive vilde med politik. Men 

jeg tror, at vi kan nå langt flere 

ved at arbejde med at gå ud lokalt 

og ved at gøre det klart, at 

EU er med i vores hverdag. 

EU påvirker prisen på mobiltelefoni, 

kvaliteten og prisen 

på fødevarer, klimapolitikken 

… 14 millioner mennesker har 

set vores videoklip på EUTube. 

Det er jeg stolt af.« 

»Så jo, jeg kan stadig blive 

frustreret, når jeg åbner en 

avis og læser en af de negative 

historier om EU, som journalisterne 

elsker at gentage, for 

så ved jeg, at vi skal kæmpe 

endnu hårdere for at ændre 

billedet af EU som de gamle 

mænds bureaukratiske højborg.« 

På mændenes legeplads 

Ved døren til hendes kontor 

hænger et ’familiebillede’ 

med hele EU-Kommissionen, 

og selv om 10 af de 27 

kommissærer faktisk er kvinder, 

er helhedsindtrykket, at 

EU er mændenes legeplads. 

Når man træder ind på 

Margot Wallströms kontor, er 

indtrykket imidlertid et andet: 

Kontoret ligger på en af 

de øverste etager i Berlaymont-bygningen 

– en kolos af 

en strømlinet, firtakket skyskraber, 

der mere end noget 

andet er blevet symbolet på 

EU’s magtarrogance og distance 

fra borgerne – men 

stemningen er nærmest dagligstueagtig. 

I forkontoret sidder Margots 

to kvindelige assistenter, 

og selve hendes kontor er indrettet 

med masser af farver. 

Stolene omkring mødebordet 

er røde, grønne og gule, og 

i den brede vindueskarm ligger 

en række kulørte puder. 

I et gult skab er der samlet 

en række souvenir, som afspejler 

Margots mærkesager 

– en Barack Obama-dukke 

symboliserer den moderne 

politiker, der via karisma og 

ny teknologi når ud til grupper, 

som aldrig ville drømme 

om at dukke op til et traditionelt 

politisk møde. En afrikansk 

kvindefigur, der peger 

på Margot Wallströms engagement 

i kvinders forhold og 

udviklingspolitik. En nytårshat, 

som vel først og fremmest 

er symbol på, at politik 

ifølge den 54-årige kommissær 

også godt må være sjovt. 

»Vi må have ændret ’familiefotoet’ 

fra EU, så der kommer 

flere kvinder og unge 

med, og så det hele får lidt flere 

farver. Ikke kun i Parlamentet 

og Kommissionen, men i


Plan D – for Demokrati, Dialog og Debat 

Da et flertal af franskmænd og hollændere i 2005 stemte nej til 

forslaget til en ny forfatningstraktat for EU, erklærede EU’s statsog 

regeringschefer ’tænkepause’. Et resultat af tænkepausen var 

den såkaldte ’Plan D for demokrati, dialog og debat’, som skulle 

sikre, at EU bedre kunne forstå og forholde sig til borgernes ønsker. 

Plan D resulterede i en ny kommunikationsstrategi fra EU-Kommissionen, 

baseret på tre principper: 

- At lytte til borgerne – for at tage deres holdninger og bekymringer 

til efterretning 

- At forklare, hvordan EU's politik påvirker borgernes hverdagsliv 

- At skabe kontakt til borgerne på lokalt plan – ved at møde dem, 

hvor de bor og arbejder og via deres foretrukne medier 

Strategien har blandt andet resulteret i: 

- Debate Europe – et internetforum, hvor EU-borgere kan diskutere 

EU-politik med hinanden: http://europa.eu/debateeurope/ 

- European Radio Network: En netbaseret radio på otte sprog, lanceret 

i april 2008, som bringer nyheder med paneuropæisk perspektiv: 

http://www.euranet.eu/eng 

- EU Tube - EU’s YouTube: www.youtube.com/eutube 

hele den politiske proces. Det 

er derfor, de nye medier er så 

vigtige,« siger Margot Wallström 

og henviser til, at hun 

for et år siden som den første 

EU-kommissær fik sin egen 

blog, hvor der er indløbet 

over 15.000 kommentarer, 

heraf mange fra kvinder. 

»Når det handler om at nå 

ud til kvinderne, er det vigtigt 

at formidle, at EU gør en masse 

på de områder, som betyder 

noget for dem – forældreorlov, 

forbud mod farligt legetøj, 

ligeløn osv. Men jeg tror 

også, at rollemodeller er vigtige. 

Kvinderne skal se sig 

selv repræsenteret i EU,« siger 

hun. 

Workaholic er dumt 

Hun har lanceret kampagnen 

50-50 Democracy, der har 

som mål at hæve andelen af 

kvinder i Parlamentet fra de 

nuværende ca. 30 pct. til 50. 

»Der er flere kvinder i Parlamentet 

end i mange nationale 

parlamenter, så vi er godt 

på vej. 

Men der er stadig forhindringer. 

Hele arbejdskultu- 

ren i EU-institutionerne afspejler, 

at det er mænd, der 

dominerer. Der er sådan en 

stemning af, at det er smart at 

være arbejdsnarkoman, og at 

det er helt naturligt at indkalde 

til møder ved 17-18-tiden. 

»Jeg synes ikke, at det er 

smart at være workalholic, jeg 

synes bare, det er dumt, for 

det bliver man ikke nogen 

god politiker af,« siger Margot 

Wallström og kaster et 

blik over på et par sort-hvide 

fotografier af sine to sønner. 

Herfra glider det videre 

over på et stort maleri i afdæmpede 

farver, der forestiller 

et snedækket svensk landskab. 

»Jeg savner ikke Sverige, 

når jeg er her. Men jeg glæder 

mig til at komme tilbage. Min 

mand siger ganske vist, at når 

jeg har nydt roen hjemme i 

Hammarö i 20 minutter, vil 

jeg savne at være der, hvor 

tingene sker. Det har han nok 

ret i,« smiler hun. 

EU som forbilledet 

Svenske medier har allerede 

gisnet om, at den populære 

VALG SØNDAG 

DEN 7. JUNI 

politiker vil stille op til det 

svenske rigsdagsvalg i 2010. 

Men selv afviser hun, at hun 

har planer om at melde sig 

som kandidat. 

Sine politiske mærkesager 

tager hun dog med sig nordpå. 

»Jeg vil arbejde med de 

samme sager, som jeg har haft 

fokus på her i Bruxelles: 

Kommunikation, klimapolitik 

og kvinders forhold. EU 

kan blive et mønstereksempel 

på bæredygtig udvikling 

og intelligent vækst, og jeg 

tror, det er et emne, som kan 

få langt flere til at støtte op om 

EU, fordi det kan skabe sammenhæng 

mellem det lokale, 

nationale og globale i folks 

bevidsthed … Indtil videre 

har min mand og jeg købt aktier 

i et vindenergiprojekt på 

vores hjemegn, og jeg har 

etableret et netværk af kvinder, 

som arbejder på at påvirke 

den politiske proces frem 

til klimatopmødet i København, 

« siger hun. 

Tidligere på dagen holdt hun 

tale for deltagerne ved et såkaldt 

’borgertopmøde’, hvor 

150 borgere fra EU’s 27 medlemslande 

fremlagde 15 anbefalinger 

til EU-politikerne, og 

hun noterede sig med glæde, 

at flere af anbefalingerne 

handlede om klima- og miljøpolitik. 

Magiske øjeblikke 

»Det var meget visionært, og 

for mig er det et bevis på, at 


Jens Rohde, Venstre, 39 år, stiller op 

til Europa-Parlamentet for første 

gang 



»At EU har aflyst borgerkrigene i Europa.« 


» Det er ikke alle EU’s politiske beslutninger, 

jeg er enig i, men det får mig ikke til 

at blive modstander af projektet. Det værste, 

der kan ske, er nok, at beslutningstagerne 

fjerner sig for meget fra borgerne og 

deres bekymringer, og det hænder desværre.« 



»At vi kan udbrede vores værdier om 

frihed og ligestilling. F.eks. er homoseksuelles 

forsamlingsfrihed i de nye østeuropæiske 

EU-lande stort set ikke-eksisterende. 

Her kan vi sammen med andre medlemslande 

og humanitære organisationer 

presse på for at sikre forsamlingsfriheden 

for minoriteter.« 

det batter at give borgerne 

nye kanaler at ytre sig igennem,« 

siger hun – og vender 

endnu en gang tilbage til den 

engelske kvinde, som brændte 

varm på EU ved borgertopmødet 

for to år siden. 

»Jeg kan tydeligt huske det 

møde. Mange af deltagerne 

sad med armene over kors og 

så ud, som om de blev tvunget 

til at sidde efter i matematiktimen. 

Men så blev de grebet 

af diskussionerne og af at møde 

hinanden på tværs af de 

grænser, der ellers adskiller 

dem. Det var virkelig magiske 

øjeblikke.« 

Dem er Margot Wallström 

sikker på, at der kommer flere 

af – også efter at hun selv har 

forladt posten som kommissær. 

»Selvfølgelig sker der ikke 



Fordi betalingsuddannelser 

er for de velhavende 

mirakler hver dag. Jeg lagde 

også godt mærke til, at der sad 

en fyr med kasketten trukket 

helt ned over øjnene ved borgertopmødet 

i dag. Han kedede 

sig gudsjammerligt. Men 

det var jo, fordi nogle af parlamentarikerne 

glemte at for- 

Fyraftensmøde 

Hvad ved du egentlig om Europa-Parlamentet? 

Test din viden, se kandidaterne, læs om Europa-Parlamentet og 

andet spændende EU-stof hos Folketingets EU-Oplysning på 



17 


»Herudover 

skal vi 

udbrede voreskulturelle 

værdier 

gennem det 

talte ord, så 

vi får fremmet 

kvinders 

ligestilling 

på arbejdsmarkedet 

i 

EU og generelt 

altid være 

den, der 

rejser sig og protesterer, når f.eks. teaterforestillinger 

aflyses af frygt for repressalier.« 


»I øjeblikket er det at få Europa igennem 

den aktuelle finansielle krise. Men ellers 

er der fire store udfordringer: klima, 

job, grænseoverskridende kriminalitet og 

presset på vores grundlæggende frihedsværdier.« 


»Fordi jeg siger, hvad jeg mener, og gør, 

hvad jeg siger.« 

Læs mere på www.venstre.dk 

midle deres budskaber på en 

forståelig måde. Så forhåbentlig 

fik politikerne øje på 

hans kasket og blev mindet 

om, at de skal lytte til borgerne 

og tale til dem, ikke hen 

over hovedet på dem.« 

LO stiller skarpt på 

Køn og krise 

Onsdag den 3. juni kl. 16-18 

LO-Huset, Islands Brygge 32 D, København S 

Herhjemme rammer arbejdsløsheden mænd særligt 

hårdt og drenge er under pres i uddannelsessystemet. 

Hvordan ser det ud med europæiske briller – og hvad 

betyder køn, når økonomien går i krise? 

■ Velkomst v. Lizette Risgaard, næstformand i LO 

■ Køn og krise i et europæisk fagligt perspektiv v. 

vicegeneralsekretær Maria Helena André, ETUC 

(Europæisk Faglig Sammenslutning) 

■ Køn og krise set fra EU-Parlamentet 

v. MEP Britta Thomsen 

■ "De 4 hjælpepakker" stiller musikalsk skarpt på 

finanskrisen. V. Anne Dorte Michelsen, Annika 

Aakjær, Julie Michelsen og Christine Skou.. 

Krisekolde drikkevarer og en lille spiseting serveres. 

Deltagelse er gratis og alle er velkomne. 

■ TILMELDING: 

Senest 1. juni via web: www.lo.dk/tilmelding 

Landsorganisationen i Danmark 

EU-Oplysningen 

Tlf. 3337 3337 

euopl@folketinget.dk

“Y-Stol” 

Wegner 

bøg-sæbe 

JUBILÆUMSPRIS 

2.995,- 

“Mina” 

Bruno Mathsson 

JUBILÆUMSPRIS 

4.495,- 

Design: Hans J. Wegner 

85 1924-2009 

3 pers. Sofa 

med sort oksehud. Vejl. 39.700.- 

Jubilæumspris 27.995,- 

Næstved: Merkurvej 3 tlf. 55 77 49 49 

Holbæk: Tåstruphøj 46 tlf. 59 45 45 45 

København: Torvegade 55-57 tlf. 32 57 28 14 

Lyngby: Jernbanepladsen 19-25 tlf. 45 87 54 04


Åbenhed 


Informations udsendte medarbejder 

BRUXELLES – Information 

har stillet seks skarpe spørgsmål 

til Margot Wallström, 

hvis officielle titel er næstformand 

i Kommissionen og 

EU-kommissær med ansvar 

for interinstitutionelle relationer 

og kommunikationsstrategi 

– herunder også i forhold 

til EU-borgerne. 

– Hvilke resultater er du mest 

stolt af som kommissær med 

ansvar for kommunikation? 

»At vi med borgerkonsultationerne, 

European Citizens’ 

Consultations, har udviklet 

en ny form for paneuropæisk 

politisk debat, 

hvor borgerne kan diskutere 

på tværs af de grænser, der ellers 

adskiller dem, og få en 

stemme, som bliver hørt af 

politikerne. Det er et eksempel 

på, at det godt kan lade sig 

gøre at skabe nye modeller 

for demokrati, som fungerer i 

det 21. århundrede.« 

– Men borgerkonsultationerne 

har trods alt kun 

inddraget ganske få af EU’s 

borgere. En kvart million har 

klikket sig ind på borgerkonsultationernes 

nationale 

hjemmesider, og 1.600 har 

deltaget konferencerne. 

Hvordan vil du nå alle 497 

millioner EU-borgere? 

»Jeg er ikke så naiv, at jeg 

tror, at vi kan få alle til at engagere 

sig politisk. Men jeg 

tror, at vi med nye medier og 

metoder kan nå mange flere 

end tidligere. De unge bruger 

’Det gør mig så glad, hver gang 

jeg møder en borger, som har 

opdaget, at EU består af borgere 

som dem selv, og at de kan selv 

præge fremtidens EU, siger 

svenske Margot Wallström. 

FOTO: LEA MEILANDT/SCANPIX 

Seks skarpe til 

borgernes 

EU-kommissær 

I 2009 stopper Margot 

Wallström sit arbejde som EUkommissær 

med ansvar for 

kommunikation med borgerne. 

Hun skulle lære EU at lytte 

til borgernes ønsker og 

frustrationer. Hvordan gik det? 

Facebook, YouTube osv., så 

det er der, vi skal møde dem. 

14 millioner har allerede klikket 

sig ind på EU Tube.« 

– Men én ting er at klikke sig 

ind på en hjemmeside, noget 

andet er at deltage i 

demokratiet ved f.eks. at 

stemme. Stemmeprocenten 

ved Parlamentsvalget 4.-7. 

juni ser ud til at blive den 

laveste nogensinde. Er det 

ikke en falliterklæring for 

jeres kommunikationsindsats? 

»For det første kan Kommissionen 

ikke løfte opgaven 

alene. Medier, nationale politikere 

– og borgerne – må tage 

et medansvar. For det andet 

er det for tidligt at give op. Jeg 

tror stadig på, at vi kan få en 

højere stemmeprocent, end 

målingerne viser lige nu. 

Men det afhænger af mange 

faktorer, som jeg ikke har 

magt over. Det er netop pointen 

– EU er ikke bare Bruxelles.« 

– EU er stadig i manges øjne 

de gamle mænds legeplads, 

og der er stadig flest mænd 

blandt de politisk aktive, 

mens kvinder og unge er 

underrepræsenteret. Er din 

indsats over for de to grupper 

mislykkedes? 

»Det er rigtigt, at der stadig 

er en overrepræsentation 

af hvide, ældre mænd blandt 

Europa-Parlamentarikerne. 

Men andelen af kvinder i 

EU’s institutioner er højere 

end i mange af medlemslandenes 

parlamenter, og den er 

stigende. Vi er på rette vej, og 

selv om det er svært at måle 

endnu, er jeg overbevist om, 

at vores tiltag over for kvinder 

og unge virker. Under 

valgkampen til Parlamentsvalget 

har vi lavet en kampagne 

i samarbejde med MTV, 

hvor unge samles i byer som 

Berlin og Paris og råber ”Europe, 

can you hear me?”. Det 

spændende bliver så, om de 

unge oplever, at politikerne 

lytter. Jeg har forsøgt at give 

de unge nye kanaler at råbe 

igennem, og jeg prøver også 

at give EU ører. Men det er i 

sidste ende ikke mig, der bestemmer, 

om kommunikationen 

kommer til at virke.« 

– Hvad er den største forhindring 

en demokratisk dialog 

mellem EU og borgerne? 

»Det er myten om, at EU 

er en fjern størrelse, som ikke 

har noget med borgernes 

hverdag at gøre. Det er derfor, 

det gør mig så glad, hver 

gang jeg møder en borger, 

som har opdaget, at EU består 

af borgere som dem selv, 

og at de selv kan være med til 

at skabe fremtidens EU. Da vi 

arbejdede med udkastet til 

REACH (EU’s kemikalie-direktiv, 

red.), fik jeg gennemtrumfet, 

at det skulle til debat 

på internet, og vi fik 7.000 input 

tilbage. Det var et bevis 

på, at borgerne gerne vil i dialog, 

hvis de får muligheden.« 

– Hvis du skal forklare 

vælgerne, hvorfor de skal 

stemme ved valget 4.-7. juni, 

hvad vil du så sige? 

»At deres stemme er vigtig, 

fordi Parlamentet har 

indflydelse på utroligt mange 

ting, som kommer til at forme 

fremtidens Europa. Fra fødevarekvalitet 

til regler for forældreorlov.« 

Wallströms blog: http://blogs. 

ec. europa.eu/wallstrom/ 

“Danmark skal være 

foregangs land til 

klima topmødet. – Det 

forhindrer EU os i” 

“Vi forsvarer 

de fire EUforbehold” 

“EU skal ikke 

forringe og 

styre vores 

uddannelser” 


19 


Stem en ung i EU-parlamentet 

Jaleh Tavakoli 

Rina Ronja Kari 

Stem på Folkebevægelsen mod EU 

www.ungdommodeu.dk 

Johanne Langdal Kristiansen



’Katerina fra Cypern 

og jeg er jo i samme båd’ 

For Tina Jørgensen var EU en fjern samling bureaukrater, hun blev forarget over, når hun hørte 

om frynsegoder og flyttecirkus. Men så ringede telefonen, og Tina blev inviteret en tur til 

Bruxelles for at mødes med borgere fra de andre EU-lande 

Dialog 


»Når jeg tænker på EU, ser 

jeg mig selv som et barn, der 

har brug for tryghed i sin 

mors favn. EU skal værne os 

mod de farer, der truer vores 

fælles fremtid. EU skal give 

os social sikkerhed og retfærdighed.« 

Ordene kommer fra en 

midaldrende cypriotisk 

kvinde. Hun står i en stor mødesal 

i Egmont Palais i det 

centrale Bruxelles, og mens 

hun taler, kigger hun rundt på 

de knap 150 borgere fra andre 

EU-lande, der sidder på lange 

stolerækker og lytter til 

hende – de fleste med høretelefoner, 

som summer af si- 

multan-tolkning. Til slut kigger 

hun hen på podiet i midten 

af salen, hvor en lille skare 

af EU’s høje herrer er samlet, 

deriblandt EU-Kommissionens 

formand, portugiseren 

José Manuel Barroso og 

formanden for Europa-Parlamentet, 

tyske Hans-Gert Pöttering. 

Tidligere på dagen har også 

en række ledere af de største 

europæiske partier, deriblandt 

danske Poul Nyrup 

Rasmussen, været til stede 

for at debattere med borgerne. 

Klima og sygdomme 

Den cypriotiske kvinde sætter 

sig ned, og der lyder 

spredte klapsalver fra tilhørerne. 

Ordstyreren, tidligere for- 

mand for Europa-Parlamentet 

Pat Cox giver ordet videre 

til et par borgere fra Spanien, 

Litauen og England, der taler 

om klimapolitik, arbejdsløshed 

og behovet for et fælleseuropæisk 

center for behandling 

af sjældne sygdomme. 

Tilhørernes engagement 

veksler. Flere læner sig ivrigt 

frem i stolene, tager notater, 

klapper og hvisker til sidemanden. 

Andre halvsover. 

Det kunne ligne et hvilket 

som helst møde i et nationalt 

parlament. Men mødet er en 

enestående begivenhed: Det 

er et borgertopmøde, hvor 

EU-borgere, som repræsenterer 

et bredt udsnit af befolkningen 

i alle 27 medlemslande 

er samlet i Bruxelles. 

Formålet er at skabe en 

” 

Det er en udbredt 

holdning i Danmark, at 

EU er noget, der truer 

os, og som vi ikke vil 

afgive magt til. Den 

holdning er jeg også 

præget af. Men det har 

påvirket mig at møde 

borgere fra andre EUlande, 

som ser EU som 

en mulighed for at 

skabe en mere social 

fremtid i Europa 

paneuropæisk debat om EU’s 

økonomiske og sociale fremtid 

som optakt til Europaparlamentsvalget 

den 7. juni. 

Mødet, som strækker sig 

over to dage i maj, er den foreløbige 

kulmination på en 

seks måneder lang proces af 

borgerinddragelse, der er 

forløbet parallelt i alle medlemslande. 

Processen begyndte 

i efteråret 2008 med 

udvælgelsen af 1.600 borgere, 

som skulle repræsentere 

mangfoldigheden og bredden 

i EU’s befolkning – i forhold 

til uddannelse, alder, 

køn, erhverv og etnicitet. 

I Danmark blev 44 personer 

udvalgt og deltog i en 

borgerhøring i marts 2009, 

hvor de skulle diskutere 

spørgsmålet ’Hvad kan EU 

gøre for at forme vores øko- 

nomiske og sociale fremtid i 

en globaliseret verden?’. Høringen 

tog udgangspunkt i 10 

forslag, som danske borgere 

havde fremlagt og stemt om i 

en online-debat. 

Sideløbende foregik der 

tilsvarende debatter i de øvrige 

EU-lande, og i april 2009 

blev en syntese af forslagene 

lagt ud på internettet, hvor 

andre borgere kunne kommentere 

på dem, inden de 

borgere, der havde deltaget i 

høringerne, stemte om dem. 

Stærke følelser for EU 

Den 10.-11. maj 2009 samles så 

en mindre gruppe af de borgere, 

der har deltaget i de nationale 

høringer, i Bruxelles 

for at diskutere sig frem til 15 

forslag, som skal præsenteres 

for udvalgte Europa-Par-


’Forleden var jeg til en 

fødselsdagsmiddag, hvor jeg 

tog mig selv i at sidde og holde 

en brandtale for, at folk skal 

huske at stemme. Så noget har 

EU da fået for pengene, da de 

gav mig en tur til Bruxelles for at 

deltage i et borgermøde med 

folke fra hele EU – der lige som 

mig intet vidste på forhånd’, 

siger 38-årige Tina Jørgensen, 

der er børnehaveklasseleder. 

FOTO: KRISTINE KIILERICH 

lamentets medlemmer og 

kommissærer. Samtidig får 

deltagerne mulighed for at 

dele deres holdninger, ønsker 

og frustrationer med politikerne. 

Det er det, kvinden fra Cypern 

gør, og hendes ord gør 

indtryk. I hvert fald på danske 

Tina Jørgensen. 

Borgernes stemme 

Som en del af EU-Kommissionens 

forsøg på at engagere 

borgerne i dialog og debat 

om EU har Kommissionen udviklet 

en ny model for borgerinddragelse, 

de europæiske 

borgerkonsultationer (European 

Citizens’ Consultations, 

ECC). 

Ideen med borgerkonsultationerne 

er at give tilfældigt 

udvalgte borgere indflydelse 

på den politiske agenda ved 

at skabe dialog på tværs af 

sproglige og geografiske 

barrierer. 

Debatten foregår på internettet, 

ved høringer i de enkelte 

medlemslande og ved paneuropæiske 

borgertopmøder 

i Bruxelles. 

Den første borgerkonsultation 

var i 2007. 

Den anden, ECC 2009, har temaet 

’Hvad kan EU gøre for at 

forme den sociale og økonomiske 

fremtid i en globaliseret 

verden?’. 

Under ECC 2009 har 250.000 

EU-borgere besøgt de 27 nationale 

websteder. 1.600 har 

deltaget i nationale borgerhøringer. 

150 har deltaget i et 

borgertopmøde i Bruxelles. 

Dagen før mødtes deltagerne 

i mindre grupper for at 

diskutere deres visioner for 

EU, og Tina Jørgensen var i 

gruppe med cypriotiske Katerina, 

som også der udtrykte 

sine stærke følelser for EU. 

For Tina var det en øjenåbner. 

Selv har hun aldrig opfattet 

EU som andet end en 

fjern samling bureaukrater, 

som allerhøjst kunne vække 

forargelse i hende, f.eks. når 

hun hørte nyheder i de danske 

medier om Europa-Parlamentets 

flyttecirkus eller 

om frynsegoder i millionklassen. 

»Jeg havde ikke følelsen 

af, at jeg kunne få indflydelse 

på, hvad der skete i EU, og jeg 

havde aldrig rigtig forholdt 

mig til det som en del af min 

virkelighed. Det var nyt for 

mig, at man kunne nære så 

stærke følelser for EU,« siger 

hun. 

Flov over uvidenhed 

Da en repræsentant for EU- 

Kommissionen ringede og 

spurgte den 38-årige børnehaveklasseleder, 

om hun ville 

deltage i en række borgerkonsultationer 

i EU-regi, var 

Tina Jørgensens umiddelbare 

reaktion da også at takke 

nej. 

»Min første tanke var, at 

jeg slet ikke var klog eller velorienteret 

nok til at deltage i 

den slags. Men det fik EU-repræsentanten 

til at sige, at 

det netop var sådan en som 

mig, de havde brug for. Så 

tænkte jeg, at det kunne være 

en chance for at få mere at vide,« 

husker hun. 

»Da jeg mødte de andre 

deltagere, opdagede jeg, at de 

havde det på samme måde. 

De troede også, at alle andre 

vidste mere om EU end dem 

VALG SØNDAG 

DEN 7. JUNI 

selv og var flove over ikke at 

vide, hvad de forskellige EUinstitutioner 

laver.« 

»Jeg tror, vi alle havde 

samme oplevelse af, at EU er 

noget, man selv skal opsøge 

viden om. Der findes jo masser 

af kanaler til at skaffe sig 

information. Men det kommer 

ikke af sig selv. Det amerikanske 

præsidentvalg får vi 

jo ind på morgenbakken, når 

vi læser avis eller ser tv,« siger 

hun. 

Processen med borgerkonsultationen 

har givet Tina 

Jørgensen større indsigt i 

EU-systemet. Men først og 

fremmest har det givet hende 

en følelse af at være en del 

af et fællesskab, der forpligter. 

»Jeg tror, at det er en udbredt 

holdning i Danmark, at 

EU er noget, der truer os, og 

som vi ikke vil afgive magt til. 

Den holdning er jeg også 

præget af. Men det har påvirket 

mig at møde borgere fra 

” Om EU-systemet så 

er gearet til at omsætte 

borgernes ønsker til 

praksis, er jeg mere i 

tvivl om. Jeg synes 

stadig ikke, at EU er så 

demokratisk, som jeg 

kunne ønske. Men det er 

i hvert fald blevet klart 

for mig, at det har stor 

betydning, om jeg 

stemmer eller ej 


Bendt Bendtsen, De Konservative, 

55 år, kandidat til Europa- 




»Det bedste ved EU er, at vi kan løse 

grænseoverskridende problemer sammen. 

At det kan lykkes 27 lande at nå en aftale 

på klimaområdet, som kan præsenteres 

på klimatopmødet i København, synes 

jeg, er fantastisk. Selvom vi godt kunne have 

været mere ambitiøse, er det trods alt 

lykkedes 27 lande at blive enige.« 


»Det værste er Parlamentets flyttecirkus 

mellem Bruxelles og Strasbourg – og 

så landbrugsstøtten. Begge dele burde afskaffes.« 

– Hvad er det vigtigste for dig, hvis du 

kommer i Europa-Parlamentet? 

»Det vigtigste er at få skabt flere grønne 

og bæredygtige jobs i EU. Det skal ske ved 

andre EU-lande, som ser EU 

som en mulighed for at skabe 

en mere social fremtid i Europa.« 

»Deltagerne fra Grækenland 

og Spanien talte meget 

om problemet med illegale 

immigranter. Katerina fra 

Cypern var bekymret over 

fattigdom og sociale problemer. 

Den slags kan man ikke 

bare overhøre. Selvfølgelig 

skal folk på Cypern også være 

sikret lægehjælp, uanset 

om de er rige eller fattige, og 

det kan EU være med til.« 

»Katerina fra Cypern er jo 

min nabo. Vi er i samme båd, 

og jeg må tage ansvar for hendes 

fremtid, ligesom hun må 

tage ansvar for min. Jeg håber, 

at EU vil vedtage nogle 

retningslinjer på det sociale 

område, som kan betyde, at 

alle skal arbejde på at bekæmpe 

fattigdom, også de rigere 

lande som Danmark,« 

tilføjer hun. 

Ønsker solidarisk EU 

De 15 anbefalinger, som blev 

fremlagt på borgertopmødet 

i Bruxelles, handlede om alt 

fra EU’s rolle i bekæmpelsen 

af den globale opvarmning 

over skærpet tilsyn med finansmarkederne 

til effektivisering 

af den eksterne 

grænsekontrol. Gennemgående 

var dog begreber som 

social og økonomisk sikkerhed, 

og Tina Jørgensens indtryk 

er, at de fleste af de 150 

borgere delte et ønske om et 

mere solidarisk EU. 

»Jeg håber, at politikerne 

fangede budskabet om, at EU 

skal handle om mennesker 

frem for marked og om social 

sikkerhed frem for fælles forsvarspolitik. 

Politikerne var 

selvfølgelig ikke alle lige enige 

med os. Men det virkede, 

som om for eksempel Poul 

Nyrup kunne bruge anbefalingerne 

i sin politiske argumentation,« 

siger hun. 

Tina Jørgensen ser frem 

til følge og deltage i den fortsatte 

proces, hvor borgernes 

anbefalinger skal fremlægges 

for alle nye medlemmer 

af Europa-Parlamentet. 

»Jeg tror på, at politikerne 

vil lytte. For selv om processen 

kan kritiseres, og hele 

set-up’et omkring borgerkonsultationer 

helt sikkert 

kan forbedres, er det i sig selv 

positivt, at EU har åbnet en 

ny kanal, som borgerne kan 

mødes og tale igennem.« 

Brandtale for at stemme 

»Om EU-systemet så er gearet 

til at omsætte borgernes 

Hvad ved du egentlig om Europa-Parlamentet? 

Test din viden, se kandidaterne, læs om Europa-Parlamentet og 

andet spændende EU-stof hos Folketingets EU-Oplysning på 



ønsker til praksis, er jeg mere 

i tvivl om. Jeg synes stadig ikke, 

at EU er så demokratisk, 

som jeg kunne ønske. Men 

det er i hvert fald blevet klart 

for mig, at det har stor betydning, 

om jeg stemmer eller 

ej.« 

»Forleden var jeg til en 

fødselsdagsmiddag, hvor jeg 

tog mig selv i at sidde og holde 

en brandtale for, at folk 

skal huske at stemme. Så noget 

har EU da fået for pengene, 

da de gav mig den tur til 

Bruxelles,« siger Tina Jørgensen. 

Læs mere på: www.europeancitizens-consultations. 

eu 

www.europaeiskeborgerkonsultationer. 

eu 

21 


investeringer 

i vedvarende 

energi 

og ved at bruge 

flere penge 

på forskning 

og udvikling 

af innovation, 

så 

vi også kan 

bekæmpe 

klimakrisen.« 


»At arbejde sammen om at løse grænseoverskridende 

problemer som international 

kriminalitet, miljø- og klimaproblemer 

og at holde fast i det indre marked.« 


»Jeg har gennem syv år været erhvervsminister 

for Danmark og været med til at 

skabe vækst og omsætning, og jeg har et 

godt netværk i Europa.« 

Læse mere på www.konservative.dk 



Fordi vi ønsker anstændige 

handelsaftaler med de 

fattige lande 

EU-Oplysningen 

Tlf. 3337 3337 

euopl@folketinget.dk



De unge 

vælger 

sofaen 

Kun halvdelen af EU’s vælgere går til 

stemmeurnerne ved valget til Europa- 

Parlamentet– og andelen af sofavælgere er som 

altid størst blandt unge. Mange interesserer sig 

slet ikke for det-dér-langt-væk-parlament, selv 

om det får stadig større magt. Ansvaret ligger 

hos medier, parlamentarikere 

og uddannelsessystemet, mener eksperter 

Stemmesvigt 

af Lasse Frost, Christina Judson 

og Christina Skjolding Hjelm 

Søndag den 7. juni 2009 er 

der dansk valg til Europa- 

Parlamentet, og trods en 

række kampagnetiltag fra 

EU, kommer det som en 

Unge sofavælgere 

• 31 pct. af de danske 18-28årige 

stemte ved Europa- 

Parlamentsvalget i 2004. 

• Mens 64 pct. af danskere 

over 62 år stemte ved samme 

valg. 

• 40 pct. af Europas 18-24årige 

stemte. 

• Blandt alle europæere var 

den gennemsnitlige stemmeprocent 

50. 

KILDE: CENTER FOR VALG OG PARTIER, KØ- 

BENHAVNS UNIVERSITET, 2009 

overraskelse for mange unge. 

Det gælder for eksempel 

den 22-årige studerende 

Christina Juul Sørensen. 

Som så mange andre ser 

hun hver aften nyheder på 

tv, men har ikke rigtig noteret 

sig valgets eksistens. 

»Når jeg tænker over 

det, har jeg nok set noget på 

Facebook. Men jeg er overrasket 

over, hvor lidt mediedækning 

begivenheden 

indtil videre har fået,« siger 

Christina. 

Den oplevelse er hun ikke 

alene med. En Gallupundersøgelse 

fra april måned 

viste, at tre ud af fire 

danskere mellem 16 og 25 år 

ikke var bevidste om det 

kommende EU-valg og heller 

ikke følte sig klædt ordentligt 

på til at stemme. 

EU-vinklen manglede 

På vej op gennem uddannelsessystemet 

har Christina 

heller ikke fået noget 

indgående kendskab til EU. 

I gymnasiet blev hun oplyst 

om den danske stat, 

dens opbygning og historie, 

Sofavælgeren. 

ILLUSTRATION: IB KJELDSMARK 

men EU-vinklen manglede, 

og hun mener ligesom størstedelen 

af de unge fra Gallup-undersøgelsen, 

at der 

er behov for, at EU bliver 

gjort lettere at forstå og forholde 

sig til for de unge. 

»Jeg føler ikke, at EU har 

direkte indflydelse på mit 

liv,« siger hun. 

” Hvis de unge ikke 

bliver klædt på til at 

forstå, hvordan deres 

nationale demokrati og 

EU spiller sammen, er 

det naivt at forestille 

sig, at de kan forholde 

sig til, hvad der sker i 

EU i det hele taget 

Marlene Wind, professor 

ved Københavns Universitet 

Christinas oplevelse af 

EU som en fjern institution 

uden indflydelse på hendes 

dagligdag modsvares af det 

faktum, at Europa-Parlamentet 

gennem de senere 

år har fået stigende indflydelse 

på områder, der har 

betydning for vores hverdag: 

Op imod 80 pct. af al 

national dansk lovgivning 

baserer sig på politik vedtaget 


og når Lissabon-traktaten 

træder i kraft ved udgangen 

af 2009, vil de europæiske 

folkevalgte få endnu større 

indflydelse. 

Op imod 80 politikområder 

vil herefter blive varetaget 

af Europa-Parlamentet 

mod 34 i dag. Blandt andet 

får Parlamentet ret til at tage 

de endelige beslutninger 

om hele EU’s budget, der 

alene i dag er på over 800 

mia. kr. 

Mickey Mouse-myten 

Parlamentets øgede indflydelse 

har indtil videre ikke 

resulteret i en øget interesse 

blandt de danske vælgere


– og slet ikke blandt de unge. 

Den danske befolkning 

plejer ellers at være ivrig 

efter at gå til stemmeurnerne. 

Ved Folketings- og kommunalvalg 

er stemmedeltagelsen 

henholdsvis over 80 

pct. og 70 pct., langt højere 

end i de fleste EU-lande. 

Men billedet er anderle- 

Unge og EU 

• Over 75 pct. af de unge mener, 

at Danmarks medlemskab 

af EU overordnet set er en 

god ting. 

• 92 pct. synes, det er vigtigt, 

at ungdommen har en grundlæggende 

viden om EU. 

• Kun 25 pct. føler sig klædt 

godt nok på til at stemme til 

næste Europa-Parlamentsvalg. 

• 80 pct. synes det er vigtigt, 

at der bliver taget hensyn til 

unges holdninger i EU, og at 

EU bør blive lettere for unge 

at forstå. 

• Øverst på de unges EUpolitiske 

ønskeliste står klima- 

og miljøpolitik, bekæmpelse 

af terror og kriminalitet. 

Nederst står beskæftigelsespolitik 

og landbrugs- og 

fiskeripolitik. 

KILDE: GALLUP, APRIL 2009. UNDERSØGEL- 

SE BLANDT 1000 16-25-ÅRIGE DANSKERE. 

des, når det kommer til Europa-Parlamentsvalget, 

og 

ifølge valgforsker og lektor 

ved Danmarks Journalisthøjskole, 

Roger Buch, skyldes 

det nok blandt andet, at 

de danske partier typisk har 

sendt unge og uerfarne eller 

gamle, afgående politikere 

af sted til Parlamentet. 

Det har fasttømret danskernes 

billede af Europa- 

Parlamentet som et Mickey 

Mouse-parlament uden reel 

magt. I mellemtiden har 

virkeligheden imidlertid 

flyttet sig. 

»Forklaringen om det ligegyldige 

Parlament holder 

jo ikke længere, for Europa-Parlamentet 

har fået 

en række nye magtbeføjelser. 

Men det har mange 

danskere formodentlig ikke 

opdaget eller forstået,« 

siger Roger Buch og tilføjer, 

at den lave stemmeprocent 

blandt unge kan hænge 

sammen med, at de er optaget 

af karriere og studier og 

af at stifte familie og derfor 

ikke har overskud til at engagere 

sig i europæisk politik 

– udover at mange af 

dem endnu ikke har fundet 

et ståsted rent politisk. Logisk 

set burde de unge dog 

ifølge valgforskeren i langt 

højere grad være engagerede 

i Europa-Parlamentets 

arbejde, fordi de er mere internationalt 

orienterede 

end ældre generationer. 

Globaliserede unge 

Studieophold og rejser i udlandet 

og film, musik og undervisning 

på engelsk er 

med til at give de unge en 

oplevelse af at være en del 

af et globalt fællesskab. 

Men denne følelse hænger 

ikke nødvendigvis sammen 

med en oplevelse af, at 

det giver mening at deltage 

i demokratiet på europæisk 

plan. 

»Jeg sidder med en følelse 

af, at det ikke rigtig gør 

nogen forskel, hvad jeg mener. 

EU virker som sådan en 

stor størrelse, hvor jeg alligevel 

ikke har noget at skulle 

have sagt«, siger Christina 

Juul 

Ligegyldighed smitter af 

Den manglende interesse 

for Europa-Parlamentet 

blandt vælgerne hænger 

sammen med de danske politikeres 

ringe engagement 

i EU, mener Marlene Wind, 

der er professor ved Københavns 

Universitet. 

»De nationale politikere 

inddrager ikke EU tilstrækkeligt 

i den nationale debat. 

Det er ikke så underligt, at 

de unge ikke interesser sig 

” 

Jeg føler ikke, at EU 

har direkte indflydelse 

på mit liv. EU virker som 

sådan en stor størrelse, 

hvor jeg alligevel ikke 

har noget at skulle have 

sagt 

Christina Juul Sørensen, 

studerende, 22 år 


Benjamin Dickow, Liberal Alliance, 

26 år, kandidat til Europa- 




»Det er det bedste forum til at tackle 

globaliseringen og de udfordringer, der 

følger med. Miljøproblemer, grænseoverskridende 

kriminalitet og bekæmpelse af 

terror er gode eksempler på problemer, 

som EU skal løse samlet.« 


»Det er bureaukratiet, og at det ikke er 

så demokratisk en organisation, som det 

kunne være. Vi skal bringe EU tættere på 

befolkningen ved at give de folkevalgte 

mere magt.« 

– Hvad er vigtigst for dig, hvis du kommer 

i Europa-Parlamentet? 

»At vi får diskuteret, hvilke opgaver EU 

skal tage sig af, og hvilke opgaver de nationale 

stater skal tage sig af. EU skal kun 

blande sig, når det drejer sig om ting, der 

går på tværs af grænserne. For eksempel 

for noget, som ikke bliver 

gjort relevant for dem, « siger 

hun. 

Journalist og EU-korrespondent 

for Ugebrevet A4, 

Ole Vigant Ryborg, er enig. 

»Når ledestjernerne i 

dansk politik viser inderlig 

ligegyldighed over for Europa-Parlamentet, 

smitter 

det jo af. Hvis danske partiledere 

ikke har forstået, at 

det her valg er vigtigt, hvordan 

kan du så forvente, at 

resten af kongeriget skal 

gøre det?« spørger han retorisk. 

Ifølge Ole Vigant 

Ryborg gør danske medlemmer 

af Europa-Parlamentet 

alt, hvad de kan for 

at få mediernes opmærksomhed 

– men ofte uden 

held. 

Medlem af Europa-Parlamentet 

og spidskandidat 

for Socialdemokraterne 

ved det kommende EUvalg, 

Dan Jørgensen, er 

enig, og han har han yderligere 

en forklaring på offentlighedens 

ringe interesse 

for EU-politik. 

»Vi politikere har ikke 

været gode nok til at tale om 

politik. Vi har talt alt for 

meget om EU som institution. 

Vi må til at diskutere 

de politiske emner, som ligger 

mange unge på sinde, 

blandt andet klima- og uddannelsespolitik,« 

siger 

han. 

Christina vil stemme 

Politikerne kan imidlertid 

næppe løse problemet alene, 

for den onde spiral starter 

ifølge Marlene Wind allerede 

i folkeskolen, hvor 

der hverken er undervisningsmateriale 

om EU til 

eleverne eller tilbud til lærerne 

om videreuddannelse, 

der kan gøre dem parate 

til at formidle viden om EU. 

I gymnasiet får eleverne 

heller ikke automatisk den 

basale viden, som er en forudsætning 

for at deltage i 

det europæiske demokrati. 

»Hvis de unge ikke bliver 

klædt på til at forstå, 

hvordan det nationale demokrati 

og EU-demokratiet 

spiller sammen, er det 

naivt at forestille sig, at de 

kan forholde sig til, hvad 

der sker i Bruxelles eller i 

EU i det hele taget, « konkluderer 

Marlene Wind. 

Trods sin ringe viden om 

EU hører 22-årige Christina 

Juul Sørensen til det mindretal 

af danske unge, der 

faktisk har planer om at 

stemme ved valget den 7. juni, 

hvor danskerne skal vælge 

13 medlemmer af det 736 


23 


når vi handler 

med hinanden 

eller 

gør ting, der 

kan skade 

andre landes 

befolkninger. 

Hvis vi 

forurener, 

går det også 

ud over vores 

naboer. 

EU skal ikke 

blande sig i 

ting, der kun 

angår danskerne, for eksempel arbejdsmarkedspolitik, 

asylpolitik eller sundhedspolitik.« 


»At give medlemsstaterne mulighed 

for og frihed til at lave deres lovgivning, 

som de har lyst til, og til at lave lovgivning 

sammen, når det er nødvendigt.« 


»Fordi det er vigtigt, at der er nogen 

med en sund borgerlig skepsis i Parlamentet.« 

Læs mere på www.liberalalliance.dk 

personer store parlament. 

»Jeg har planer om at tage 

en tur omkring de forskellige 

partiers hjemmesider 

og orientere mig, så 

jeg bedre kan beslutte, 

hvem jeg vil stemme på,« 

siger hun. 

Lasse Frost, Christina Judson og 

Christina Skjolding Hjelm går på 

journalistlinjen på Grundtvigs 

Højskole 

Christina Juul Sørensen på 22 år ved meget lidt om EU, men vil 

orientere sig inden valget den 7. juni. FOTO: KRISTINE KIILERICH



16-års valgret 

på den europæiske 

dagsorden 

Stemmeberettigelse 

af Esben Christensen 

og Camilla Dam 

Dyrker 16-årige sex? Er 16årige 

voksne nok til at blive 

straffet for deres handlinger? 

Eller til at købe alkohol? Ja, 

siger den danske lovgivning. 

Til gengæld er de hverken 

modne nok til at køre 

bil, få en tatovering – eller 

til at stemme. Grænserne 

for, hvad de unge kan bestemme, 

er imidlertid ikke 

ens rundt omkring i Europa, 

og i flere europæiske 

lande er der udsigt til, at 

unge helt ned til 16 år kan få 

lov at stemme. I både Sverige 

og Norge har man taget 

de første skridt til en sænkning 

af valgretsalderen, og i 

2007 indførte Østrig som 

det første land i EU valgret 

til 16-årige til alle valg. 

Også i Danmark er der 

kræfter, der arbejder for, at 

de 16-årige skal have lov at 

stemme. Blandt dem er Formand 

for Dansk Ungdoms 

Fællesråd (DUF), Martin 

Justesen. Han mener, at det 

vigtigste argument for at 

sænke valgretsalderen er, 

at de unge skal involveres i 

demokratiet. 

››Det er altid sjovere at 

følge med i noget, man har 

indflydelse på. Det kan 

godt være, at unge ikke selv 

betragter sig som politisk 

aktive, men det tror jeg, 

hænger sammen med, at 

det ofte bliver noget kedeligt 

noget med gamle mænd 

i jakkesæt, der taler i 

et sprog, de unge ikke forstår,‹‹ 

siger han. 

Nok at gå ind i et parti 

Flere eksperter bakker 

DUF-formanden op og argumenterer 

blandt andet 

for, at en lavere valgretsalder 

er logisk i et samfund, 

hvor andelen af ældre stiger, 

og der derfor er risiko 

for, at de unges synspunkter 

og mærkesager glider i 

baggrunden. Andre eksperter 

er mere skeptiske 

over for ideen om at sænke 

De fleste lande har stadig 18 år 

som valgalder, men Østrig har 

sat 16 år som adgang til EUvalget. 

Sådan fungerer EUsystemet 

i store træk: 

EU-Kommissionen tager altid 

initiativet og kommer med nye 

udspil, der så høres af landenes 

ministre eller præsenteres ved 

EU-topmøderne. Det udmøntes i 

lovforslag, der ender med at 

blive vedtaget af Europa- 

Parlamentet. 

GRAFIK: MEDIEFABRIKKEN 

Flere EU-lande sænker nu valgretsalderen i håb om at gøre de 

unge mere politisk aktive. I Danmark kæmper flere 

ungdomsorganisationer for stemmeret til 16-årige, men 

valgforsker tvivler på, at det kan få flere unge til at engagere 

sig i europæisk politik 

valgretsalderen. En af dem 

er Roger Buch, valgforsker 

ved Danmarks Journalisthøjskole 

i Århus. Han er 

enig i, at unge skal inddrages 

i demokratiet. Men han 

mener, at de unge har rig 

mulighed for at involvere 

sig i politik, selv om de ikke 

har stemmeret. De kan melde 

sig ind i skolebestyrelser, 

kommunale ungdomsråd 

og i de politiske partiers 

ungdomsafdelinger. 

Desuden mener Roger 

Buch ikke, at valg- og stemmeret 

i sig selv vil gøre de 

unge mere interesserede i 

den demokratiske proces. 

››Det er nogle helt andre 

ting, der er drivkraften for, 

om man er aktiv i politik el- 

 

 

 

 

 

 

 

” De unge har rig 

mulighed for at 

involvere sig i politik, 

selv om de ikke har 

stemmeret. De kan 

melde sig ind i 

skolebestyrelser, 

kommunale 

ungdomsråd og de 

politiske partiers 

ungdomsafdelinger 

Roger Buch, 

valgforsker ved Danmarks 

Journalisthøjskole 

 

ler ej. Det er grundlæggende 

et spørgsmål om, hvorvidt 

man er blevet ramt af 

den politiske bacille,‹‹ mener 

han. 

Roger Buch er desuden af 

den holdning, at valgretsalder 

og myndighedsalder 

bør følges ad. 

Myndighedsalder består 

»Vi har 18 års myndighedsalder 

i Danmark, så indtil 

man fylder 18, er man ikke 

juridisk et selvstændigt individ. 

Sænker man valgretsalderen 

uden at sænke 

myndighedsalderen, kommer 

man i den situation, at 

unge mennesker kan være 

med til at bestemme over 

europæisk og national poli-


 

 

 

 

 

 

 

 

tik, men de kan ikke bestemme 

over deres eget liv. 

Det hænger ikke sammen,« 

siger han. 

Der er imidlertid intet i 

Grundloven, der dikterer, 

at valgretsalder og myndighedsalder 

skal følges ad, og 

DUF’s holdning er da også, 

at de to ting sagtens kan adskilles: 

»Unge under 18 år kan 

straffes for deres handlinger, 

de kan sætte børn i verden, 

og de skal betale skat, 

hvis de har et arbejde. Så 

hvorfor ikke bede dem om 

også at tage del i demokratiet?,« 

argumenterer DUFformand 

Martin Justesen. 

Det er DUF’s holdning, 

at valgretsalderen bør pla- 

ceres sådan, at den ligger i 

forlængelse af afslutningen 

på folkeskolen. 

»Vi synes, det giver rigtigt 

god mening, at man kan 

stemme, når man går ud af 

folkeskolen. Det er jo skolens 

opgave at ruste unge til 

at tage del i samfundet og 

demokratiet,« siger DUFformanden. 

Lokale eksperimenter 

På europæisk plan går tendensen 

i retning af at sænke 

valgretsalderen. Ud over 

Østrig og vores nordiske 

naboer har Tyskland, Storbritannien, 

Slovenien, Finland, 

Schweiz og Tjekkiet 

enten nedsat valgretsalderen 

eller har planer om at 

Kunstkurser 

21/06-27/06: Maleri: Model- og opstilling v/ Kræsten Byskov 

21/06-27/06: Digital fotografi v/ Henning Hjort 

28/06-04/07: Maleri: Maleriets musik v/ Kræsten Byskov 

12/07-18/07: Smykkekursus: Art Clay v/ Ditte Thomassen 

19/07-25/07: Syning og tilskæring v/ Lone M. Jeppesen 

19/07-25/07: Skulpturelle eksperimenter og forståelse 

02/08-08/08: Maleri - dig og dit lærred v/Helle Malling Beck 

 

 

 

 

 

gøre det inden for de næste 

tre år. Og den europæiske 

trend har også sat sig spor 

på lokalt plan i Danmark. 

I Køge Kommune vil 

man forsøge sig med prøvevalg 

for de unge til kommunalvalget 

i efteråret, og 

hele 29 andre kommuner 

har meddelt, at de har planer 

om lignende forsøg. 

Oppositionen i Folketinget 

har desuden foreslået, at 

der nedsættes en valgretskommission, 

som skal diskutere 

fordele og ulemper 

ved en lavere valgretsalder. 

Valgretsalderen består 

Det bliver dog under ingen 

omstændigheder nogen 

nem proces at sænke valg- 


Hanne Dahl, Junibevægelsen, 38 år, 

medlem af Europa-Parlamentet 

siden 2008 



»Det bedste med EU er, at man har fået 

skabt et samarbejde mellem 27 lande i Europa, 

og oven på to verdenskrige og en kold 

krig, så er det en meget stor ting at have opnået.« 


»EU er alt for vigtigt et samarbejde til at 

være så udemokratisk, som det er.« 



»Det vigtigste er at fortsætte med at arbejde 

for, at institutionerne i EU bliver mere 

demokratiske og der kommer flere 

åbenhedstiltag, så det bliver mere gennemsigtigt, 

hvordan lovgivningsarbejdet 

foregår. Lykkes det, vil beslutningerne blive 

mere demokratiske. Derudover er der 

” Unge under 18 år 

kan straffes for deres 

handlinger, de kan 

sætte børn i verden, og 

de skal betale skat, hvis 

de har et arbejde. Så 

hvorfor ikke bede dem 

om også at tage del i 

demokratiet? 

Martin Justesen, 

DUF-formand 

Sommerkurser 2009 

Temakurser 

21/06-27/06: Kierkegaardkursus 

05/07-11/07: Religion i det 21. århundrede 

05/07-11/07: Idehistorie – Selvet som Projekt 

19/07-25/07: Litteratur – Mød tidens forfattere 

26/07-01/08: Filosofi – Tænk Selv! 

26/07-01/08: ''Ofret'' 

02/08-08/08: Litteratur - Skriv selv 

09/08-15/08: Demokrati under forandring 

www.grundtvigs.dk Grundtvigs Højskole Frederiksborg 

Frederiksværksgade 147, 3400 Hillerød - Tlf. 48268700 

retsalderen.Analyseinstituttet Zapera lavede i april 

2009 en undersøgelse for 

gratisavisen 24 timer, der 

viste, at hele 83 pct. af danskerne 

er imod at give de 

16-årige valgret. Og eftersom 

sænkning af valgretsalderen 

er en grundlovsændring, 

som derfor kræver 

folkeafstemning, er den 

folkelige modstand imod 

det en afgørende forhindring. 

Valgforsker Roger 

Buch mener da heller ikke, 

at en sænkning af valgretsalderen 

vil blive gennemført 

i den nærmeste fremtid. 

››Mit bud vil være, at vi i 

Danmark kommer til at beholde 

den nuværende valg- 


25 


flere og flere 

områder, der 

bliver underlagt 

det indre 

marked, og 

det vil jeg 

kæmpe 

imod. F.eks. 

er der blevet 

førstebehandlet 

et patientdirektiv, 

der er med til 

at gøre sundhedsydelser 

til en handelsvare.« 

– Hvad er EU's vigtigste opgave? 

»At løse alt det, som vi ikke kan løse alene 

i de enkelte lande. Et vigtigt eksempel er 

miljø- og klimapolitik, hvor vi ikke kan nøjes 

med at lovgive nationalt.« 


»Fordi du har brug for seriøs opposition 

i EU.« 

Læs mere på www.hannedahl.eu 

Korkurser 

Lange kurser: 8, 16, 24 el. 36 uger. Kursusstart d. 30. august og 25. oktober - Filosofi, politik, journalistik, foto, kunst, film, musik, m.m. Studieture til Berlin, USA og Nordirak. 

retsalder på 18 år i mange 

år, formodentlig flere årtier,‹‹ 

vurderer han. DUFformand 

Martin Justesen 

lader sig dog ikke slå ud. 

››Jeg tror, det er realistisk 

at få nedsat valgretsalderen. 

Det er op ad bakke, 

men det har det altid været 

at udvide demokratiet. Det 

var heller ikke nogen nem 

proces, da kvinderne fik 

valgret, eller da de 18-årige 

(fra 21 år, red.) skulle have 

valgret for den sags skyld,‹‹ 

siger han. 

Esben Christensen og Camilla 

Dam går på journalistlinjen på 

Grundtvigs Højskole 

28/06-04/07: Klassisk kor 2009: Nordisk kormusik 

12/07-18/07: Rytmisk kor 

Seniorkurser 

14/06-20/06: Seniordans 

14/06-20/06: En uge i Nordsjælland – for seniorer 

16/08-22/08: Nordsjælland som et billede på Danmark 

23/08-29/08: Seniordans 

Ring efter program



Medierne 

behandler EU 

stedmoderligt 

Det danske pressekorps sylter EU-stoffet. 

Redaktørerne trækker korrespondenterne hjem 

fra Bruxelles og bringer i stedet konflikthistorier 

om krumme agurker, rejsecirkus og 

brand i Kommissionen. Det er et stort 

demokratisk problem, mener forskere 

Medier 

af Karina Søby Madsen 

»EU-journalistik dækket fra 

Bruxelles har det med at blive 

meget indforstået og nørdet. 

Vi har vurderet, at vi kan lave 

en langt bedre dækning ved 

at flytte Bruxelles-korrespondenten 

hjem til København 

og dække EU-stoffet 

herfra.« 

Sådan forklarer Informations 

journalistisk redaktør 

Bent Winther, hvorfor avisen 

siden 2008 ikke har haft nogen 

medarbejder udstationeret 

i den ene af Europa-Parlamentets 

to hjembyer, Bruxelles. 

Beslutningen om at lukke 

ned for Bruxelles-kontoret 

dækker desuden over en vurdering 

af, at lovgivningsarbejdet 

i Europa-Parlamentet 

ikke er relevant eller interessant 

at følge på nært 

hold: 

»Når EU-lovgivningen 

når dertil, hvor den skal behandles 


er den tygget godt og 

grundigt igennem – og journalistisk 

set er den derfor 

stort set tømt for nyheder. 

Når forslagene fremlægges i 

Parlamentet, er de allerede 

behandlet i både nationale 

parlamenter og Ministerrådet, 

og der har været udspil 

fra Kommissionen. Så generelt 

dækker vi ikke Europa- 

Parlamentets arbejde. Vi 

skriver kun om særlige dramatiske 

og betydningsfulde 

afstemninger,« uddyber redaktøren. 

Bent Winther er langtfra 

alene med den vurdering. Ser 

man nærmere på de danske 

mediers tilstedeværelse i 

Bruxelles, tegner der sig et 

klart mønster. Siden 2001 er 

ni korrespondenter trukket 

hjem. 

Politiken, Berlingske Tidende, 

JP og TV2 er gået fra 

to korrespondenter til én, DR 

har reduceret sin stab fra tre 

til to, mens Information, Børsen, 

B.T. og Erhvervsbladet 

helt har lukket deres faste 

kontorer i EU’s hovedkvarter. 

Demokratisk problem 

Konsekvensen er, at EU-stoffet 

i dag kun dækkes sporadisk. 

En analyse af de seneste 

10 års EU-dækning i de danske 

medier foretaget af lektor 

i journalistik og kommunikation 

ved Roskilde Universitetscenter, 

Mark Ørsten, viser, 

at EU-stoffet kun har udgjort 

mellem 4 og 13 pct. af 

avisstoffet, mens tv har haft 

en dækning på tre-syv pct. På 

baggrund af sin analyse karakteriserer 

Mark Ørsten 

mediernes prioritering af 

EU-stoffet som et »stort demokratisk 

problem«. 

Han beskriver den begrænsede 

og svindende bemanding 

i Bruxelles som todelt: 

For det første bliver det 

vanskeligt for både journalister 

– og i anden omgang seere, 

lyttere og læsere – at følge 

sagernes forløb i EU-systemet, 

og for det andet er det 

vanskeligt for medierne at 

opretholde en god kontakt til 

vigtige kilder blandt politikere 

og embedsmænd i EU. 

DR skærer i EP-dækning 

Også Danmarks Radio har 

begrænset sin EU-dækning. 

Mens public service-institutionen 

op til Europa-Parlamentsvalget 

i 2004 lod hver af 

de lister, der stillede op til 

valget, præsentere sig selv i 

en selvstændig udsendelse, 

har DR denne gang valgt at 

reducere præsentationen til 

to debatmøder á 45 minutter. 

I alt bliver kandidaterne således 

skåret ned fra seks timer 

ved sidste valg til knap to timer 

denne gang. 

Reduktionen i dækningen 

har affødt kritik fra blandt andre 

Folkebevægelsen mod 

EU, som mener, at konse- 

kvensen kan blive en endnu 

lavere stemmeprocent i Danmark 

denne gang end de 48 

pct. ved valget i 2004. 

Naja Nielsen, der er ansvarlig 

for DR’s dækning af 

Parlamentsvalget, mener 

dog ikke, at DR generelt underprioriterer 

EU-stoffet, 

men understreger: 

»EU’s processer er utroligt 

komplicerede og langsommelige, 

hvilket kan få 

EU-politikken til at virke meget 

fjern, og det gør det vanskeligt 

at forstå og formidle, 

hvordan de danske vælgere 

har indflydelse på lovgivningsprocessen. 

Derfor dækker 

DR kun det politiske arbejde 

i EU, når det er relevant 

for danskerne«. 

Krigsretorik skader 

DR’s dækning af EU-stoffet 

er imidlertid ikke kun stærkt 

begrænset. Den er også præget 

af en forsimplet model, 

hvor EU-institutionerne på 

den ene side og den danske 

stat og befolkning på den anden 

præsenteres som mod- 

” 

Når EU-lovgivningen 

når dertil, hvor den skal 

behandles i Europa- 

Parlamentet, er den 

tygget godt og grundigt 

igennem – og 

journalistisk set er den 

derfor stort set tømt for 

nyheder. Så generelt 

dækker vi ikke Europa- 

Parlamentets arbejde. 

Vi skriver kun om 

særlige dramatiske og 

betydningsfulde 

afstemninger 

Bent Winther, 

redaktør Information 

parter i en løbende konflikt. 

Det vurderer de to politologer 

Thomas Nystrøm 

Tandrup og Torsten Asmund 

Sørensen, som i deres afhandling 

har undersøgt DR’s 

Tv-Avisens dækning af EUpolitikken 

i 2005-2006. I afhandlingen 

konkluderer de 

om DR’s dækning, at »den 

politiske debat og argumentation 

for EU-lovgivningen 

får næsten ingen plads i præsentationen 

af EU’s arbejde. 

Der opstilles i visse tilfælde 

ligefrem en krigsretorisk 

kamp mellem Danmark og 

EU, hvor EU tilskrives en bevidsthed 

med overlagt håb 

om og vilje til at skade Danmark.« 

EU som trussel 

En sådan retorik er DR ikke 

ene om at benytte. Et eksempel 

hentet fra dagspressen er 

artiklen »EU truer det danske 

drikkevand« i Politiken i 

maj 2008. I overskriften 

fremstilles EU som en modsætning 

til det danske og som 

en institution, der har til hensigt 

at skade vores drikkevand. 

I artiklen hedder det 

endvidere, at »miljøministeren 

har en spinkel chance for 

at redde det rene danske 

drikkevand på et EU-møde.« 

Det, miljøminister Troels 

Lund Poulsen ifølge artiklen 

vil forsøge at redde det danske 

drikkevand fra, er en række 

sprøjtegifte, som Danmark 

kan blive »tvunget til at 

godkende«. 

EU fremstilles som en 

udefrakommende magt, der 

kan påtvinge Danmark og 

danskerne en række uønskede 

sprøjtegifte. Længere 

henne i artiklen præciseres 

det, at forslagsstilleren ikke 

er EU som helhed, men Kommissionen, 

og det nævnes ikke, 

at forslaget først kan realiseres 

efter godkendelse i Europa-Parlamentet. 

Den konfliktprægede retorik, 

hvor EU beskrives som 

en fjendtlig magt, der truer 

Danmark, genfindes i en artikel 

i Information i april i år: 

»Ny asylpakke fra EU vil 

presse Danmark,« lyder 

overskriften. I artiklen beskrives 

det, hvilken betydning 

det kan få for Danmark 

og for dansk asylpolitik, hvis 

den europæiske asylpakke 

gennemføres, og flere af de 

interviewede udtrykker 

stærk bekymring og erklærer 

sig »bange for«, at asylpakken 

vil få direkte – og negativ 

– indflydelse på dansk lovgivning. 

Forslagsstillerne i EU- 

Kommissionen kommer til 

gengæld ikke til orde med deres 

begrundelse for udspillet. 

Når medierne ofte tildeler 

EU rollen som skurk, mens 

danske ministre præsenteres 

som helte, der forsvarer Danmarks 

interesser, skyldes det 

primært, at det giver læserne 

en oplagt mulighed for identifikation. 

Ingen identifikation 

Identifikation er højt prioriteret, 

når medierne udvælger 

de historier, de vil bruge spalteplads 

eller tv-minutter på, 

og det er ifølge Mark Ørsten 

en af årsagerne til, at EU-stoffet 

ofte glider ud til fordel for 

politiske sager fra den hjemlige 

arena på Christiansborg. 

Mediebrugerne kender typisk 

ikke de centrale politiske 

aktører i Bruxelles, og en 

ellers enkel historie om EUpolitik 

bliver derfor vanskelig 

for journalisterne at formidle 

på en måde, der fanger 

seere, lyttere og læsere. 

Den journalistiske udfordring 

bliver ikke mindre af, at 

de fleste mediebrugere stort 

set ingen viden har om, hvordan 

EU rent faktisk fungerer, 

understreger EU-ekspert og 

professor ved Københavns 

Universitet Marlene Wind: 

»Generelt behandler medierne 

EU-stoffet meget 

stedmoderligt. Rigtig mange 

chefredaktører siger, at det 

interesserer ikke vores læse-


re, så det vil vi ikke prioritere 

op.« Den beskrivelse kan Informations 

redaktør Bent 

Winther nikke genkendende 

til, og han forventer derfor 

heller ikke, at avisens dækning 

af valgkampen op til Europa-Parlamentsvalget 

i juni 

vil score højt på læsernes hitliste:»Europa-Parlamentsvalget 

er vigtigt, men det er 

ikke det samme som, at det er 

interessant at læse om. Af 

samme grund forventer vi ikke, 

at særligt mange læser artiklerne 

om valgkampen.« 

Heroisk og uegennyttigt 

Men er der så ikke tale om en 

selvopfyldende profeti, hvor 

redaktørernes gentagne påstande 

om, at læserne ikke 

interesserer sig for EU-stoffet, 

fastholder det som et faktum? 

Kunne man forestille 

sig, at medierne ved at gå mere 

offensivt og optimistisk til 

værks med EU-dækningen 

ville vække en større interesse 

for EU-stoffet blandt læserne? 

Bent Winther er skeptisk: 

»Jeg synes allerede, at 

medierne over en bred kam 

gør et heroisk og uegennyttigt 

stykke arbejde for at højne 

interessen og deltagelsen i 

Europa-Parlamentsvalget. 

Der er masser af oplysende, 

kritiske og analyserende artikler.« 

Den vurdering deles dog 

ikke af medieforskerne Mark 

Ørsten og Anker Brink Lund. 

De har gennemgået de danske 

mediers dækning af valgene 

til Europa-Parlamentet 

fra 1979 og frem, og dækningen 

har været støt faldende – 

dog med undtagelse af valget 

i 2004. Ligesom ved foregående 

valg var dækningen i 

2004 stort set begrænset til 

” Den begrænsede og 

svindende bemanding i 

Bruxelles er todelt: For 

det første bliver det 

vanskeligt for både 

journalister – og seere, 

lyttere og læsere – at 

følge sagernes i EUsystemet. 

For det andet 

er det vanskeligt for 

medierne at opretholde 

en god kontakt til 

vigtige kilder i EU. 

Mark Ørsten, 

lektor i journalistik og 

kommunikation 

den sidste uge op til valget, 

men dækningen havde ifølge 

de to forskere et mere professionelt 

og europæiseret 

præg, formentlig fordi valget 

fulgte tæt efter udvidelsen af 

EU, og fordi det samtidig var 

første gang, at samtlige EUborgere 

skulle til stemmeurnerne 

samtidig for at vælge 

deres repræsentanter i det 

fælleseuropæiske parlament. 

Mark Ørsten beklager i 

fagbladet Journalisten de 

danske mediers begrænsede 

og forsimplede dækning af 

valget til Europa-Parlamentet: 

»Vi har forestillingen om, 

at Danmark er et repræsentativt 

demokrati. Og i EU er 

det altså Parlamentet, der repræsenterer 

os. Derfor burde 

Parlamentet og valget 

dækkes bedre,« siger han. 

Ændrer næppe noget 

Men hvad kan få medierne til 

at sætte EU højere på dagsordenen? 

Ifølge Bent Winther 

kunne en mere direkte interessetilkendegivelse 

fra læserne 

få redaktionen til at 

overveje en oprustning af 

EU-stoffet. Men ifølge Marlene 

Wind er det ikke sandsynligt, 

at læserne melder sig 

på banen med den slags ønsker: 

»Folk ved ikke, hvad de 

skal efterspørge. Der er ikke 

nogen, der er klar over, hvordan 

en lov bliver til i EU, og 

du kan ikke efterspørge noget, 

du ikke kender noget til. 

Så det er utroligt vigtigt, at 

medierne selv bevæger sig 

videre fra den her noget stedmoderlige 

behandling af EUstoffet.« 

Et redskab, der kan gøre 

EU-dækningen nemmere for 

journalisterne, er oprettelsen 

af hjemmesiden Vote- 

Watch.eu, hvor man kan gå 

ind og se, hvilke politikere 

der har stemt for eller imod 

et beslutningsforslag i Europa-Parlamentet. 

Det betyder, 

at journalisterne kan kontrollere 

politikernes handlinger. 

Bent Winther vil dog ikke 

garantere, at det får indflydelse 

på Informations dækning: 

»I det omfang, det er relevant 

for dækningen af en 

konkret sag, vil vi bruge det, 

men ellers ikke.« 

Heller ikke Politikens EUredaktør, 

Jens Bostrup, vurderer, 

at tiltaget vil få nogen 

 

 

 

 

 

 


27 



afgørende indflydelse på avisens 

prioriteringer: »Det er 

selvfølgelig en fordel, at vi 

kan tjekke politikernes afstemninger 

elektronisk, så vi 

kan se, om politikernes handlinger 

følger deres ord,« siger 

han til Fagbladet Journalisten, 

men tilføjer, at den nye 

mulighed primært vil være 

en fordel for journalister, der 

følger EU’s beslutningsprocedure 

på tæt hold fra 

Bruxelles – og det gør kun en 

enkelt af avisens journalister. 

KSM@INFORMATION.DK


re, så det vil vi ikke prioritere 

op.« Den beskrivelse kan Informations 

redaktør Bent 

Winther nikke genkendende 

til, og han forventer derfor 

heller ikke, at avisens dækning 

af valgkampen op til Europa-Parlamentsvalget 

i juni 

vil score højt på læsernes hitliste:»Europa-Parlamentsvalget 

er vigtigt, men det er 

ikke det samme som, at det er 

interessant at læse om. Af 

samme grund forventer vi ikke, 

at særligt mange læser artiklerne 

om valgkampen.« 

Heroisk og uegennyttigt 

Men er der så ikke tale om en 

selvopfyldende profeti, hvor 

redaktørernes gentagne påstande 

om, at læserne ikke 

interesserer sig for EU-stoffet, 

fastholder det som et faktum? 

Kunne man forestille 

sig, at medierne ved at gå mere 

offensivt og optimistisk til 

værks med EU-dækningen 

ville vække en større interesse 

for EU-stoffet blandt læserne? 

Bent Winther er skeptisk: 

»Jeg synes allerede, at 

medierne over en bred kam 

gør et heroisk og uegennyttigt 

stykke arbejde for at højne 

interessen og deltagelsen i 

Europa-Parlamentsvalget. 

Der er masser af oplysende, 

kritiske og analyserende artikler.« 

Den vurdering deles dog 

ikke af medieforskerne Mark 

Ørsten og Anker Brink Lund. 

De har gennemgået de danske 

mediers dækning af valgene 

til Europa-Parlamentet 

fra 1979 og frem, og dækningen 

har været støt faldende – 

dog med undtagelse af valget 

i 2004. Ligesom ved foregående 

valg var dækningen i 

2004 stort set begrænset til 

” Den begrænsede og 

svindende bemanding i 

Bruxelles er todelt: For 

det første bliver det 

vanskeligt for både 

journalister – og seere, 

lyttere og læsere – at 

følge sagernes i EUsystemet. 

For det andet 

er det vanskeligt for 

medierne at opretholde 

en god kontakt til 

vigtige kilder i EU. 

Mark Ørsten, 

lektor i journalistik og 

kommunikation 

den sidste uge op til valget, 

men dækningen havde ifølge 

de to forskere et mere professionelt 

og europæiseret 

præg, formentlig fordi valget 

fulgte tæt efter udvidelsen af 

EU, og fordi det samtidig var 

første gang, at samtlige EUborgere 

skulle til stemmeurnerne 

samtidig for at vælge 

deres repræsentanter i det 

fælleseuropæiske parlament. 

Mark Ørsten beklager i 

fagbladet Journalisten de 

danske mediers begrænsede 

og forsimplede dækning af 

valget til Europa-Parlamentet: 

»Vi har forestillingen om, 

at Danmark er et repræsentativt 

demokrati. Og i EU er 

det altså Parlamentet, der repræsenterer 

os. Derfor burde 

Parlamentet og valget 

dækkes bedre,« siger han. 

Ændrer næppe noget 

Men hvad kan få medierne til 

at sætte EU højere på dagsordenen? 

Ifølge Bent Winther 

kunne en mere direkte interessetilkendegivelse 

fra læserne 

få redaktionen til at 

overveje en oprustning af 

EU-stoffet. Men ifølge Marlene 

Wind er det ikke sandsynligt, 

at læserne melder sig 

på banen med den slags ønsker: 

»Folk ved ikke, hvad de 

skal efterspørge. Der er ikke 

nogen, der er klar over, hvordan 

en lov bliver til i EU, og 

du kan ikke efterspørge noget, 

du ikke kender noget til. 

Så det er utroligt vigtigt, at 

medierne selv bevæger sig 

videre fra den her noget stedmoderlige 

behandling af EUstoffet.« 

Et redskab, der kan gøre 

EU-dækningen nemmere for 

journalisterne, er oprettelsen 

af hjemmesiden Vote- 

Watch.eu, hvor man kan gå 

ind og se, hvilke politikere 

der har stemt for eller imod 

et beslutningsforslag i Europa-Parlamentet. 

Det betyder, 

at journalisterne kan kontrollere 

politikernes handlinger. 

Bent Winther vil dog ikke 

garantere, at det får indflydelse 

på Informations dækning: 

»I det omfang, det er relevant 

for dækningen af en 

konkret sag, vil vi bruge det, 

men ellers ikke.« 

Heller ikke Politikens EUredaktør, 

Jens Bostrup, vurderer, 

at tiltaget vil få nogen 

 

 

 

 

 

 


27 



afgørende indflydelse på avisens 

prioriteringer: »Det er 

selvfølgelig en fordel, at vi 

kan tjekke politikernes afstemninger 

elektronisk, så vi 

kan se, om politikernes handlinger 

følger deres ord,« siger 

han til Fagbladet Journalisten, 

men tilføjer, at den nye 

mulighed primært vil være 

en fordel for journalister, der 

følger EU’s beslutningsprocedure 

på tæt hold fra 

Bruxelles – og det gør kun en 

enkelt af avisens journalister. 

KSM@INFORMATION.DK

valg - Grundtvigs Højskole

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

valg - Grundtvigs Højskole

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?