tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab

groenlandselskab.dk

tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab

TIDSSKRIFTET

GRØNLAND

NR. 2-3/AUGUST 2008

56. ÅRGANG

DET GRØNLANDSKE SELSKAB


Nye samlinger og

projekter på

Arktisk Institut modtager løbende nye samlinger af fotografier, tegninger,

dokumenter, kort mm. vedrørende Grønland! Samlingerne registreres og

arkiveres - og omsættes af engagerede mennesker til bøger og andre

publikationer, udstillinger, forskningsprojekter, foredrag og meget mere.

GRØNLANDS TEKNOLOGISKE UDVIKLING

Et projekt om registrering, opbevaring og formidling af viden

Fra fangersamfund til B Y K U L T U R

FOTOKONKURRENCE

NUNAGA MIT LAND

ASSILIINERMI UNAMMINEQ

Arktisk Instituts nyeste initiativ

for alle med bopæl i Grønland

Trolle-Legatet

Arktisk Institut

Vandreudstilling om

Danmark-Ekspeditionen med arkivalier fra Arktisk Institut

Bladets læsere opfordres til at henvende sig til Arktisk Institut med store og

små samlinger af materiale vedrørende Grønland og det øvrige Arktis.

Ring 3288 0150, mail til arktisk@arktisk.dk eller besøg Strandgade 102, 1401 København K


TIDSSKRIFTET GRØNLAND

Udgivet af Det Grønlandske Selskab

Kraemer Hus, L. E. Bruunsvej 10

2929 Charlottenlund

Telefon 39 63 57 33

Giro 6 40 34 76

Fax 39 63 55 43

E-mail dgs@groenlandselskab.dk

www.groenlandselskab.dk

www.tidsskriftetgronland.dk

IBAN DK 9820 0080 14 80 32 71

SWIFT/BIC NDEADKKK

SE nr. 19 04 29 28

Ansvarshavende redaktør

Laila Ramlau-Hansen

Hvidhøj 1B

Stevnstrup, 8870 Langå

Telefon 51 36 01 84

E-mail: laila@ramlau-hansen.dk

De i artiklerne fremsatte synspunkter

er forfatternes egne – og står i

alle tilfælde for forfatterens eget ansvar

Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet

dækker ikke nødvendigvis i alle

tilfælde Det grønlandske Selskabs

synspunkter

Eftertryk i uddrag er tilladt med

kildeangivelse

Tidsskriftet ”Grønland” er udgivet

med støtte fra bl.a. Kulturministeriets

bevilling til almenkulturelle tidsskrifter,

Juullip Nipittittagaa/Den

grønlandske Julemærkefond.

AAGE V JENSENS . FONDE

Forsiden

Boring efter malm nær Maarmorilik.

Grafisk udformning

Urs Gjerding

Tryk

Gullanders Bogtryk A/S

INDHOLD

46 KARSTEN SECHER:

Grønlands råstofindustri

i det 20. århundrede

66 JUAAKA LYBERTH:

At gøre op med fortiden –

eller hvorhen Grønland

72 KLAUS GEORG HANSEN og

ANNE MERRILD HANSEN

Miljø og megaindustri

– strategisk miljøvurdering af

Grønlands potentielt første

aluminiumsprojekt

84 VITTUS QUJAUKITSOQ:

På sporet af kryolit i fortiden

88 NUKA MØLLER LUND:

Udnyttelsen af de grønlandske

naturressourcer

94 CLAUS ANDREASEN:

Fortidsminder, Vand og

Råstoffer

107 MARTIN BJÆRGE JENSEN og

FREJA LUND SØRENSEN:

Alcoa – Et grønlandsk projekt

KØBES

MALERIER – BILLEDER M.M.

MED RELATION TIL GRØNLAND

KONTAKT

KUNSTHANDLER

ROAR CHRISTIANSEN

Box 348, 3900 Nuuk/Godthåb

Telefon +299321393 – Fax +299322393

www.galleri.gl

e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl


AF KARSTEN SEcHER

Grønlands råstofindustri

i det 20. århundrede

Råstofindustri baseret på Grønlands hårde

mineralske råstoffer har været iværksat længe

før det 20. århundredets begyndelse, hvor

aktiviteterne ofte var baseret på lokalt kendskab

og lokale behov for bestemte materialer.

Ved århundredes begyndelse ses de første

tendenser til at gribe efterforskningen systematisk

an som følge af øget geologisk og teknisk

viden, selvom de første efterforskere typisk

følte sig mest trygge ved at undersøge allerede

kendte råstoffer. De forekomster, som

havde resulteret i udnyttelse, var i de fleste

tilfælde baseret på fund gjort af den lokale

befolkning.

Baggrunden for råstofinteressen var i høj

grad industrialiseringens behov for flere og

nye råstoffer. Det påvirkede konjunkturerne

på det internationale marked og dermed priserne

for en del af de klassiske metaller som

kobber, bly og zink i begyndelsen af århundredet.

Politiske og nationale synspunkter

indgik ofte i planlægningen af nye råstofaktiviteter

og påvirkede ikke mindst aktivitetsniveauet.

Fra den internationale mineverden

kom beretninger om nye fund og nye tekniske

landvindinger i en lind strøm til Skandinavien,

hvorfra påvirkningen af råstofinteressen

nåede Danmark og Grønland.

I Grønland kom råstofudnyttelsen i begyndelsen

til at følge sit eget spor, som i høj

grad skyldtes det statsmonopol, som Grøn-

46 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

RESUMÉ

Artiklen er et uddrag af bogen ’Det hvide guld

og det ægte guld’, udgivet af forfatteren i 2004

af GEUS i anledning af Grønlands Hjemmestyres

25 års jubilæum. Dette uddrag har fokus på de

råstofindustrielle aktiviteter og er ajourført og

udbygget med kommentarer om status for

Grønlands råstofindustri 2008.

KARSTEN SEcHER er cand.

scient. i geologi, Københavns

Universitet (1972); Seniorgeolog

GGU/GEUS (fra 1974), afbrudt

af ansættelser i Dansk

Polarcenter, Råstofforvaltningen

for Grønland og DMU

(1989-2000).


landsadministrationen håndhævede med

fast hånd. Selvom kryolitminen i Ivittuut siden

1854 havde overbevist koloniherrerne

om, at råstofudnyttelse kunne udføres, var

minedrift som erhverv dengang tålt, men

ikke en del af strategien for landets erhvervsudvikling.

Hurtigt i det 20. århundrede

fik piben dog gradvist en anden lyd, og

det var presset ’udefra’, der var årsag til åbning

fra administrationens side. En patriotisk

holdning hos efterforskningsselskaberne

kom til at præge periodens begyndelse.

Efter 1930-ernes økonomiske depression fik

et liberalt og merkantilt pres statsadministrationen

til at skifte holdning, og statsmonopolet

tog nu sagen i egen hånd.

Den stigende interesse var i høj grad

støttet af den hastigt voksende geologiske

viden. De reelle indkomster fra den eksisterende

kryolitmine gjorde også tanken om

minedrift mere og mere attraktiv. Lige efter

2. Verdenskrig var denne situation forstærket

efter et forrygende kryolitsalg til

USA i besættelsesårene. Staten engagerede

sig i den nye aktivitet omkring en mine ved

Mestersvig - og i mange andre aktiviteter i

det øvrige Grønland. Staten forbeholdt sig

stadig at fastholde eneretten på energiråstoffer

– kul og uran (og olie/gas). Den internationale

mineverden var nu så småt blevet

opmærksom på Grønlands potentielle skatkammer.

Ved hjemmestyrets indførelse i

1979 tog den første grønlandske råstoflov

højde herfor, da lovgivningen var påvirket

af traditionelle minelandes administrative

rutiner.

Samtidig var der også skabt politisk enighed

om fordeling af rettigheder og indtægter,

så nu var tiden inde til, at det offentlige

ligefrem reklamerede for herlighederne. Ved

en lovændring i 1991 moderniseres regelsættet

for råstofefterforskning og udnyttelse, og

markedsføring blev et centralt emne i formidlingen

af Grønlands råstofmuligheder.

Markedsføringen så ud til at virke; der kom

flere internationale aktører, og pludselig var

Grønland i fokus med diamanter og ædelme-

KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

taller. Disse råstoffer overlevede bedst under

den afmatning, der bredte sig i den internationale

råstofverden hen imod århundredes

slutning.

I praksis udviklede råstofeftersøgningen

i Grønland sig således, at visse efterforskningsselskaber

og konsortier kom til at dominere

aktiviteten, såvel regionalt som tidsmæssigt.

Det var en udvikling, der resulterede

i opsamling af en meget stor viden og i

gennemførelse af mange velmente og målrettede

undersøgelser. Den nationale geologiske

undersøgelse (GGU/GEUS) sikrede vidensopsamling

og vidensudvikling og var

aktiv rådgiver og inspirator for alle dele af

råstofverdenen. De selskaber og konsortier,

der var særligt aktive i rollen som råstofefterforskere,

kom fra såvel den nationale som

den internationale scene.

Tidligst på færde var Grønlandsk Minedrifts

Aktieselskab i hele det vestgrønlandske

område fra 1907–25. Selskabet, der som

udgangspunkt var ’på en patriotisk mission’,

overdrog siden hen alle sine råstofarkivalier

til Kryolitselskabet Øresund A/S, der fra

1939-87 efterforskede hele Vestgrønland og

dele af Østgrønland. Nordisk Mineselskab A/S

var aktivt fra 1952–91 i det centrale Østgrønland,

som selskabet gjorde en stor indsats

for at råstofkortlægge. Hjemmestyreejede

NunaOil A/S (senere NunaMinerals A/S) blev

det nye Grønlands råstof-’snushane’ siden

1985 over hele landet. Internationale selskaber

som Cominco Ltd., Platinomino A/S og

Platinova A/S formidlede og udførte alle lange

efterforskningskampagner over 10-20-30

års forløb, enten i store regioner eller fordelt

på mindre områder over hele landet. At

Grønland også selv har tilsluttet sig denne

filosofi kom klart til udtryk i 2001, da Hjemmestyret

i Nuuk påtog sig værtskabet for

’6th International Symposium on Mining in

the Arctic’.

Således introduceret til baggrund og vilkår

for råstofindustrien i Grønland er de følgende

afsnit udformet som en aktivitetskalender

for det 20. århundredes Grønland.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 47


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

1901

Kryolitminen i Ivittuut var da den eneste aktive

mine i Grønland og havde været aktiv siden

1856. Ved Ivittuut havde der udviklet sig

en omfattende mineby, som var de daglige

rammer om det industrisamfund, der i løbet

af 50 år var vokset op på stedet. Sommerarbejdsstyrken

var på 100 mand. Det åbne minebrud

udgjorde et aflangt hul med stejle sider

og udhulede gallerier, cirka 50 x 170 meter

i omrids og med en dybde af cirka 30 meter.

Den årlige produktion var oppe på 4.900

m 3 kryolitmalm, svarende til godt 10.000

tons malm. Af produktionen i 1901 betaltes

der en afgift til staten på 103.478 kroner.

Brydningen havde været på dette niveau siden

begyndelsen af 1890-erne, og niveauet

holdt sig til 1904, hvor der skete et drastisk

fald. Efterspørgslen var endnu lille, da aluminiumsproduktionen

ude i verden ikke var

rigtigt i gang∗.

1902

Selskabet bag kryolitudnyttelsen omdannedes

til et aktieselskab under navnet ’Øresunds

chemiske Fabriker’ (Øresund). Selve

brydningen blev varetaget af et selvstændigt

firma, ’Kryolith Mine og Handelsselskabet

A/S’. Fra 1904 faldt den årlige kryolitproduktion

i Ivittuut drastisk til et niveau på under

1/3 det hidtidige niveau. Årsagen var uoverensstemmelser

med aftagerne på det amerikanske

marked, som endnu modtog det meste

af malmen. Først i 1910 var produktionen

oppe på 1903-niveau igen, blandt andet som

følge af, at der nu var kommet gang i handelen

på det europæiske marked.

1904

En ny aktør havde på dette tidspunkt vist interesse

i at etablere råstofindustri i Grønland.

Den 29. juni bevilgedes koncession til

mineraludnyttelse til grosserer Bernburg

personligt for en 20 års periode i et område

på 130.000 km 2 svarende til hele Vestgrønland,

med undtagelse af området omkring

Ivittuut. Koncessionen gjaldt kun råstoffer-

48 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

ne kobber, bly, grafit, asbest og glimmer.

Brydning ved den gamle kobbermine Josva

(anlagt 1852) i Sydgrønland blev som den

første aktivitet igangsat fra 1905-06 af Bernburgs

folk som en tre-års forsøgsdrift med

etablering af lodret mineskakt i den tidligere

kobbermine. Arbejdet var under ledelse

af erfarne minearbejdere fra Kongsberg sølvminen

i Norge. Forsøgsperioden for Bernburgs

aktivitet i Josva kobberminen afsluttedes

med brydning til det første horisontale

niveau (15 meter under terræn), og den første

malmladning af 15 tons kobbermalm

blev afskibet via Qaqortoq til Danmark 19.

juli. Bernburg inddrog ingeniør M.I. Nyeboe

som konsulent for at planlægge moderne infrastruktur

ved minen med kajanlæg, veje

og tipvognsbane.

1905

Kulbrydning i Grønland havde stået på siden

1782 i industriel form under navnet ’Kulbrækkeriet

på Disco’ ved Aamaruutissat

(Skansen). Behovet for kul i Grønland var stigende,

og Statens kulbrud ved Qaarsuarsuk

på nordsiden af Nuussuaq lige vest for Uummannaq

påbegyndes på et sted, hvor lokalbefolkningen

selv samlede kul. Regelmæssig

brydning kunne dog først gennemføres fire

år senere. Minen blev udformet med horisontal

minegang i kystens stejlvæg med indgang

kun ti meter fra havstokken. Der blev

brudt i en næsten horisontal linse af kul

med en gennemsnitstykkelse på 2,5 meter

og en udstrækning på omkring 100 x 160

meter.

1907

Grosserer Bernburg dannede nu Grønlandsk

Minedrifts Aktieselskab (GMA) til at varetage

aktiviteter under koncessionen fra 1904,

herunder det fortsatte arbejde i Josva kobberminen,

som nu kaldtes Innatsiaq. Ingeniør

M.I. Nyeboe blev direktør for GMA. Den

fremtidige drift forberedtes dette år med

tekniske installationer på baggrund af Nyeboes

moderne industrivisioner.


Minearbejdere på 1.

underjordiske niveau i Josva

kobbermine, 1908.

Josva anlæggets kobberudsmeltningsovn

(tv)

opbygget i et hjørne af

byen, 1911.

KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Aktivitet ved kulbruddet

Qaarsuarsuk, cirka1906

Reden ved Josva minens

anløbsbro med skibene ’S/B

Danmark’, S/S ’Expedit’ og

M/B ’Ellen’, 1910.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 49


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

1908

Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab etablerede

endnu en mineskakt i Josva, og minedrift

påbegyndtes i løbet af efteråret. Mandskabsstyrken

var oppe på 30 mand. Josva minens

afhængighed af kontakten med det øvrige

Grønland var vokset. Den 20. juli åbnedes

Nyeboes Kanal i baglandet øst for minebyen,

efter at minens minører havde udsprængt

en fire meter bred rende på en smal

landtange. Dermed var der for mindre både

etableret en indenskærs sejlrute til Qaqortoq

fra kobberminen.

1909

Der blev observeret korn (op til 1 /2 mm) af

synligt guld i Josvamalmen - Grønlands første

guldkorn! Optimismen ved Josva kobberminen

var stor, og der etableredes en ny minegang

og skakt ved Lilian minen, èn kilometer

sydvest for Josva. Lilian minen var

planlagt til at være stedet, hvor hovedaktiviteten

i Kobberminebugt fremover skulle

foregå, og en undersøisk minegang til Josva

var udset til at være den fremtidige forbindelse

mellem aktiviteterne. Der var i denne

plan indarbejdet ønsket om at opbygge et

mindre vandkraftværk nær ved Lilian minen,

så man på denne måde kunne blive

mindre afhængig af importerede energiråstoffer.

Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab

erhvervede endvidere skibet S/B ’Danmark’

efter den netop overståede Danmark-Ekspedition

i Nordøstgrønland.

1910

Opbygningen af Josva og Lilian minerne

fortsatte. Lilian minegangen afsluttedes –

uden at den forventede malm fandtes, hvorefter

minen (og vandkraftanlægget) blev opgivet.

I stedet for udvidede Grønlandsk Minedrifts

Aktieselskab Josva minen, hvor der

etableredes en ekstra mineskakt. Opsætning

af Grønlands første (og eneste) smelteværk i

form af en skaktovn gennemførtes, og den

blev taget i brug året efter. Et færdigt smelteanlæg

blev simpelthen importeret fra Nord-

50 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

sverige. Ved Josva minen udsmeltedes det

første kobber i den nye smelteovn, og den

første ladning kobber til NKT Trådværket i

Middelfart blev leveret i 1911. Alvorlig brand

i minens maskinhus stoppede produktion af

malm resten af året, og tiden brugtes til genopbygning.

GMA`s skib ’Danmark’ gennemførte

tre ture fra Europa til Josva minen

med materialer og mandskab.

1912

Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab havde

allerede i et par år være aktiv med råstofefterforskning,

og dette år besluttedes det at

foretage en mindre prøvebrydning af grafit

ved Eqalussuit ved Nassuttooq (Nordre

Strømfjord) fra en forekomst, som blev lokaliseret

allerede i 1903. Der blev nu brudt 50

tons malm til nærmere undersøgelse. Forventningen

var så stor, at der for de kommende

år var planlagt en større mineaktivitet

med mange tekniske installationer, men

projektet blev opgivet, da grafitkvaliteten viste

sig ikke at være tilstrækkelig god.

1913

Minebyen ved Josva voksede, og minedriften

toppede dette år, hvor 75 mand udgjorde

sommerarbejdsstyrken. Det var omtrent det

halve af mandskabsstyrken i Ivittuut. Kulmangel

ved Josva smelteværket var årsag til,

at kun 15 tons kobbermalm blev udsmeltet.

Tre amerikanske minefolk tilkaldtes af GMA

for at give vurdering af Josva projektets

fremtid. GMA lovede, som en del af koncessionsaftalerne,

på basis heraf at levere en offentlig

publikation om den samlede råstofviden

i selskabet (udkom dog først i 1923).

1914

GMA opgav efter råd fra de amerikanske

konsulenter minedriften i Josva mine, da beregninger

viste, at lødigheden var for lav til

økonomisk drift. I alt var der i 490 meter underjordiske

minegange kun brudt 2252 tons

kobbermalm, som havde resulteret i cirka 90

tons rent kobber.


Fundamentet af skakttårnet

over mineskakt nr. 1 ved

Josva minen, 2007. (sml.

forrige foto)

Resterne af grafitforsøgsdriften

i 1914 ved Utoqqaat,

2001.

KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Nutidskig fra Amitsoq grafitminen.

’Gamle’ elevatortårn over

mineskakt nr.1 ved Josva

minen, 1911.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 51


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Samme år igangsatte GMA dog i stedet

for nye brydningsforsøg af grafit ved Upernavik

(Langø) og Sisimiut (Utoqqaat). På

Langø blev der brudt to tons og ved Utoqqaat

80 tons malm. Ved Utoqqaat blev der planlagt

en større minedrift med mange tekniske

faciliteter, men begge steder opgav man

snart alle videre aktiviteter.

Kryolitminen i Ivittuut fik en ny koncessionsaftale

om brydningen. Dette indebar en

femdobling af afgiften til staten og krav om

overdragelse af minen til staten ved koncessionsudløb

i 1939. Mineselskabet og Øresunds

chemiske Fabriker indgik aftale om at

dele de ekstra omkostninger, og ’Øresund’

blev sikret eneret på salget af kryolitten.

1915

1. Verdenskrig var årsag til nogen stilstand i

Grønlands råstofindustri de næste fire år.

Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab havde

stadig mod på sit industriengagement i

Grønland, og samme år åbnedes en ny mine

ved Amitsoq helt mod syd, hvor en grafitforekomst

syntes brydeværdig. Den første

brydning skete i åbent brud (i alt 2.000 tons

malm), mens der forberedtes underjordisk

brydning året efter. Udstyr til underjordisk

brydning flyttedes fra Josva til Amitsoq med

’Danmark’.

1916

Ved Amitsoq grafitminen opbyggedes en mineby

på en smal fjeldafsats ud mod Saqqaq

fjorden. Den fastboende arbejdsstyrke var

vokset til 20 mand. Grønlandsk Minedrifts

Aktieselskab etablerede også søsterselskabet

Grønlands Grafit Compagni A/S (GCC) som et

driftsselskab for Amitsoq minen og for at afsætte

den udvundne grafit. For første gang i

Grønlands råstofhistorie indgik international

kapital som hovedaktionær i GCC aktiviteten.

Der blev blandt andet indgået 10-års

kontrakt med Hellesens batterifabrikker i

Danmark om levering af grafit. Den øvrige

grafit var afsat til produktion af smeltedigler,

idet grafit ikke kunne skaffes på ver-

52 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

densmarkedet under verdenskrigen. GMA`s

skib ’Danmark’ forliste i december året efter

ved Höganäs-kysten i Sverige på vej til Danmark

med en last grafit fra Amitsoq. Tabet

af skibet, der var selskabets vigtigste transportmulighed,

hæmmede i de følgende år alvorligt

udviklingen af Amitsoq minen.

Kryolitminedriften ved Ivittuut led også

meget under de problemer, som verdenskrigen

efterhånden medførte, og det resulterede

i en fordobling af brydningsomkostningerne.

Også i årene efter krigen var der problemer

(’fredsdepressionen’), og først i 1923

var et produktionsniveau svarende til 1914

nået.

1924

Kulbrydningen i Statens kulbrud ved Qaarsuarsuk

på nordsiden af Nuussuaq stoppede

efter brydning af omkring 25.000 tons kul.

Der var ikke kul nok til en bæredygtig udnyttelse,

og aktiviteten flyttedes endnu engang

efter flere overvejelser til en ny lokalitet

ved Qullissat på nordkysten af Disko. Allerede

i 1929 gennemgik kulbrydningen her

en voldsom modernisering, og der blev nu

tale om moderne maskinel brydning af kullene.

1925

I Sydgrønland var der også problemer med

Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab s minedrift

ved Amitsoq grafitminen. Minen blev

lukket, da det ikke var lykkedes at frembringe

et salgbart grafitkoncentrat. Den samlede

produktion fra minen var på godt 6.000 tons

malm med en lødighed på omkring 20 procent

grafit. 1932 udløb GMA`s koncession i

Grønland. Selskabet havde ikke haft aktiviteter

i Grønland siden lukningen af Amitsoq

grafitminen i 1924, og 25 års engagement

var hermed afsluttet, da selskabet blev likvideret

året efter. I 1936 oplevedes det sidste

forsøg på at udnytte Amitsoq grafitten. Et

privat konsortium under ledelse af lokale erhvervsfolk

opnåede ny koncession til at fortsætte

arbejdet i den stadig intakte mineby.


Samtidigt maleri af Amitsoq grafitminen i 1921

(ukendt kunstner).

Amitsoq grafitminen genbesøgt i 1936.

KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Marmorbrydning ved Appat omkring 1935.

Mekaniseret kulbrydning

i Qullissat 1929.

Kryolitbunker i Ivittuut

parat til opmåling og

lastning på S/S

’Thelma’, 1920.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 53


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Marmorbrydning ved Maarmorilik cirka 1971.

I forgrunden fundamenter af bygningerne fra

brydningen i 1936.

Under 2. verdenskrig kunne minedriften i Ivittuut fortsætte under

amerikansk beskyttelse (1943).

Kulbrydningen ved ’gamle’ Qullissat nærmede sig afslutning i 1940.

54 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

Kajanlægget ved Ivittuut i 1940.

Kryolitbruddet i Ivittuut 1940. Malmen

brydes stadigvæk i gallerier og

transporteres til overfladen med

elevator i tårnet.


Der blev foretaget nye feltstudier, men selvom

optimismen var stor, opgav konsortiet

aktiviteten allerede samme år. Der skønnes i

dag at være en reserve på stedet svarende til

240.000 tons malm.

1933

Lauge Koch åbnede en forsøgsguldmine på

Clavering Ø i Nordøstgrønland. Der blev drevet

20 meter tunnel og fire meter skakt i næsten

massiv svovlkis, som man forventede

ville være guldførende på dybere niveauer.

Guldindholdet var meget lavt og kom aldrig

over 0,5 gram pr. tons malm, der betød, at

brydning var langt fra at komme på tale. Alligevel

fik Østgrønland prædikatet i datidens

presse som ’Danmarks store lotteriseddel’

på grund af forventningerne om råstoffund

– guld i særdeleshed.

1936

Forsøgsbrydning af marmor på øen Appat

ved Uummannaq blev iværksat af Grønlands

Styrelse allerede i 1933. Succesen med brydningen

og den gode kvalitet af marmoret bevirkede,

at aktiviteten skulle fortsætte de

næste par år. Marmorbrydningen i området

flyttedes dog længere østpå til stedet, som

kaldtes Maarmorilik. Her så det ud til, at der

var marmor til en lang årrække.

Grønlands Styrelse var efterhånden blevet

opmærksom på, at der kunne være muligheder

for råstofindustri fra Grønlands undergrund.

Styrelsen udsendte derfor en ekspedition

under ledelse af den schweiziske geolog

Eugen Wegmann til Vestgrønland for at

skaffe et ajourført billede af råstofmulighederne.

Undersøgelserne fortsatte til 1938, og

resultatet var en solid afhandling med optimistisk

omtale af råstofpotentialet og en

moderne beskrivelse af de geologiske forhold.

1938

Geologisk Museum i København udsendte

docent Alfred Rosenkrantz på ekspedition

til Nuussuaq i 1938-39, hvorfra der hjem-

KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

bragtes materiale til en samlet fremstilling

af områdets yngre geologiske aflejringshistorie

samt nye oplysninger om kulforekomsterne.

Rosenkrantz hjembragte i 1939 også

prøver af mulig bly-zinkmalm fra egnen øst

for Uummannaq. Allerede i foråret havde

driftsbestyreren ved marmorbruddet rapporteret

til Styrelsen om sådanne prøver.

Prøverne viste sig senere at føre til minen

’Den sorte Engel’ i 1973.

1940

Kryolitbrydningen i Ivittuut havde indtil nu

resulteret i, at en million tons kryolit var udvundet.

Den årlige afgift til staten på cirka

to millioner kroner var på dette tidspunkt

nok til at finansiere hele den offentlige indsats

i Grønland. Kryolitmineselskabet og

’Øresund’ fusionerede til det nye aktieselskab:

Kryolitselskabet Øresund A/S (KØ), der

fik eneretskoncession til kryolitbrydning, og

da koncessionen skulle genforhandles krævede

staten samtidig at blive medaktionær

med halvdelen af aktierne.

Statens kulbrud ved Qullissat på Disko var

nu næsten udtømt, efter at omkring 60.000

tons kul var udvundet. Brydningen flyttedes

derfor til nyt minested et par kilometer syd

for Qullissat. På den nye lokalitet blev der

hurtigt opbygget en mineby med plads til arbejdsstyrken,

der nu var på 70 mand.

1942

Ved Maarmorilik blev produktionen af marmor

tidligt i krigen opgivet på grund af afsætningsvanskeligheder.

Siden åbningen af

marmorbruddet i 1933 var der produceret

godt 4.000 tons marmor. De tekniske anlæg

og bygninger blev flyttet til andre steder i

Grønland, blandt andet til Qullissat, hvor

der var opstået materielmangel efter de begrænsninger,

der var opstået som følge af 2.

Verdenskrig.

1943

Den eneste øvrige råstofaktivitet, som kun

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 55


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

ne gennemføres i Grønland under krigen,

var kryolitminedriften i Ivittuut. Kryolittens

afgørende rolle for aluminiumsproduktionen

bevirkede, at amerikanerne for at sikre

råstoffet til den hastigt voksende flyvemaskineindustri

simpelthen befæstede hele anlægget.

Ikke mindre end to militærbaser

blev etableret for at sikre produktionen. Den

ene af disse baser var den senere flådestation

Grønnedal (BW7 i den amerikanske kodebetegnelse).

I Ivittuut nær ved mineanlægget

blev der anlagt en ’camp’ til indkvartering

af amerikanske soldater, og på Arsukfjordens

nordside oprettedes hærens hovedbase

(’Christianshavn’). Transport af kryolit til

USA og forsyninger til Grønland som returfragt

blev foretaget af tre danske skibe, som

var tæt ved Grønland, da besættelsen kom.

Disse skibe, med Kryolitselskabets eget s/s Julius

Thomsen i spidsen, varetog i lang tid

denne nødvendige transport, indtil to af skibene

tilhørende Kgl. grønlandske Handel

(’Gertrud Rask’ og ’Hans Egede’) forliste nær

den nordamerikanske kyst i 1942. Allierede

skibe måtte derefter træde til. Årsproduktionen

af kryolit toppede i 1943 med 88.000

tons malm.

1944

Kryolitproduktionen viste en afmatning i

krigens sidste år, hvor der nu årligt kun blev

produceret omkring 40.000 tons malm. Sejladsen

til Grønland blev i samme periode

meget risikabel med tyske ubådes patruljering

i Davis Stræde. Flere transporter til Ivittuut

led den skæbne at blive torpederet inden

de nåede Grønlands skærgård. Under

krigen og i de første år herefter blev Grønland

udelukkende forsynet med varer fra

USA via Ivittuut, Nuuk og Aasiaat. Det er nok

ikke for meget sagt, at Grønlands kryolit

blev det centrale omdrejningspunkt for

Grønland under krigen, både praktisk og politisk.

Det betød endvidere, at der indgik store

indtægter til kryolitvirksomhedens ejerkreds,

hvor staten netop i 1940 var blevet

medejer.

56 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

1948

Geologen Lauge Koch, der nu var ansat som

konsulent i Grønlands Styrelse (med professorstatus),

meddelte, at der var fundet en

stor forekomst af blymalm ved Mestersvig.

Yderligere undersøgelser skulle året efter

klarlægge fundet, og staten bevilgede penge

til disse undersøgelser.

Forarbejdet til åbning af en blymine nær

Mesters Vig i Østgrønland igangsattes i 1951

med tunnelbygning og diamantboringer,

samt med indsamling af 35 tons malm. Resultaterne

af undersøgelserne var forløbet

godt, og staten tog initiativ til at oprette

Nordisk Mineselskab A/S til at forestå minedriften.

Staten havde fra begyndelsen 27,5

procent af aktierne i selskabet.

1949

Ved kryolitbruddet i Ivittuut etableredes en

500 meter lang underjordisk rampe fra bunden

af brydningshullet til overfladen, hvorefter

den brudte malm fremover kunne køres

på lastbiler til sorteranlægget. Den hidtil

anvendte elevator satte grænser for, hvor

stor produktionen kunne være, og ydermere

optog den plads for at udnytte en stor mængde

rig kryolit. Den tilbagegang, der havde

været i produktionen siden 1948, forventedes

herefter at kunne vendes til ny fremgang.

1952

Blyminen ved Mesters Vig åbnedes ved Blyklippen

i løbet af efteråret på baggrund af

fundet fra 1948. Koncession blev udstedt til

Nordisk Mineselskab A/S (Nordmine) vedrørende

efterforskning og udnyttelse af råstoffer

i et stort område på 118.000 km 2 for 50 år

i det centrale Østgrønland. Koncessionen

undtog kryolit og radioaktive grundstoffer.

Der måtte de kommende år derfor gennemføres

omfattende entrepenørarbejder, idet

der skulle anlægges en hel by (’Mestersvig’),

samt en flylandingsbane. Brydningen foregik

under jorden i tre niveauer på lokaliteten,

der lå et par kilometer fra Mestersvig.


En del af

brydningen i

Ivittuut foregik

ved

nedsprængning

fra væggene,

hvor

minearbejderne

var hængende i

reb fra

overkanten

(1943).

Midnatsstemning i minebyen ved Blyklippen ved Mestersvig, cirka 1953.

Slutproduktet af kryolit fra brydningen i

Ivittuut, cirka 1960.

KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

I Ivittuut blev der i 1949 etableret en 500 m lang under-

jordisk rampe fra bunden af brydningshullet, hvoraf

malmen kunne transporteres til overfladen på lastbiler.

Brydning af blymalm i Blyklippen ved

Mestersvig var godt i gang i minegange

i 1952.

Området ved Ivittuut kryolitminen i 1960. Midt i billedet ses

lagrene af brudt kryolit.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 57


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Brydningen af malm ved Mestersvig stoppede i 1963,

hvorefter mineindgangen blev forseglet.

Zink-blyminen ’Den Sorte Engel’ ved Maarmorilik

med tovbane i forgrunden, 1985. Indgangen til

minen ses som to sorte pletter på fjeldvæggen.

Vinterkig mod minebyen set fra ’Den Sorte Engel’, 1986

58 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

Kulbrydningen ved Qullissat sluttede definitivt i 1972.

I 1994 var der stadig rester af maskiner i området.

Inde i minegangene i ’Den Sorte Engel’ foregik en del

af behandlingen af den brudte malm. Her læsses

malm direkte i knuseanlægget, 1985.


1959

Nordmine besluttede allerede i 1958 at koncentrere

yderligere eftersøgning i Østgrønland

omkring molybdænforekomsten ved

Malmbjerg, der blev opdaget i 1954. Fra 1961

overtog Arktisk Minekompagni A/S dette arbejde.

Arktisk Minekompagni var ejet ligeligt

af Nordmine og AMAX Inc., der selv drev

verdens største molybdænmine i USA. Igen

var international minekapital involveret i et

nyt råstofprojekt i Grønland. I 1961 blev en

koncession på 50 år udstedt til Arktisk Minekompagni

A/S vedrørende efterforskning og

udnyttelse af råstoffer i et mindre område

omkring Malmbjerg. Her viste det sig hurtigt,

at malmmængden var på mindst 150

millioner tons med 0,23 procent molybdæn;

altså en forekomst i verdensklasse.

Beliggenheden var vanskelig set fra et

minesynspunkt, da forekomsten var omgivet

af gletschere. Alligevel blev der af selskabet

fremlagt meget ambitiøse planer for udnyttelse

af malmen. Fornyede boringer på en

kilometer blev udført i 1979, men aktiviteten

blev endelig opgivet allerede i 1984.

Først i 2005 fik forekomsten atter bevågenhed,

da efterspørgslen på molybdæn var øget

betydeligt, og et nyt selskab, Quadra Mining

Ltd., genoptog undersøgelserne. Det er senere

oplyst, at det nye selskab planlægger produktion

allerede fra 2010.

1962

Minedriften af kryolit i Ivittuut blev indstillet

fra den 17. november, da forekomsten så

ud til at være brugt op. Kryolitselskabet rådede

da på lagerpladsen over en beholdning

på mindst 840.000 tons kryolitmalm med et

gennemsnitligt kryolitindhold på 60 procent

samt mere end 200.000 tons kryolitholdigt

opfyldsmateriale. Samtidig anskaffede selskabet

et nyt flotationsanlæg i København,

således at hele produktionen kunne behandles

maskinelt. Den tidligere anvendte

håndsortering i en del af processen blev derefter

faset ud. Aktiviteten i minebyen overgik

til at være håndtering af malmbunkerne

KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

i forbindelse med udskibningen. Selskabet

indledte endvidere en omfattende mineralefterforskning

rettet mod andre økonomisk

interessante råstoffer i det øvrige Grønland,

hvor indsatsen blev koncentreret i Vestgrønland.

1963

Bly-zinkminen ved Mestersvig stoppede, da

der ikke var mere malm. I alt var der blevet

brudt 545.000 tons malm med en gennemsnitslødighed

på ni procent bly og 10 procent

zink, og indtægterne fra driften kunne

akkurat betale omkostningerne. Nordmine

fortsatte dog som virksomhed, da man besluttede

at fortsætte mineralefterforskningen

i hele Østgrønland.

1966

Fornyet interesse for Grønlands marmor resulterede

i, at en ny brydning ved Maarmorilik

blev iværksat af fabrikant Ole Fink-Jensen.

Da aktiviteten sluttede i 1971, var der

fragtet cirka 5.000 tons marmor til København;

det vil sige 1.000 tons mere end den

samlede hidtidige produktion før krigen.

Grønlandsk marmor kunne derefter købes i

forretninger langt op i 1990-erne.

1970

Kryolitselskabet fandt i løbet af de mere detaljerede

undersøgelser i Vestgrønland en

omfattende forekomst af olivinsten ved Itipilua

nær Fiskefjord. Malmmængden var ikke

mindre end 100 millioner tons af fin kvalitet,

men projektet blev opgivet, angivelig på

grund af vanskeligheder med at finde aftagere

af et olivinstensprodukt. Forekomsten

påkaldte sig atter opmærksomhed først i det

nye århundrede, hvor Ujarak Minerals og siden

Crew Development Ltd. og senest Minelco

AB udførte nye undersøgelser. Lokaliteten

havde i mellemtiden fået navnet Seqi, og

hurtigt i det nye århundrede blev det klart,

at der nu var en mulighed for at forekomsten

af olivinsten kunne danne baggrund

for minedrift.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 59


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

1972

Minedriften i Statens kulbrud ved Qullissat

stoppede definitivt efter diskussion af driftens

dårlige økonomi. Snart efter blev alle

aktiviteter på stedet afviklet, og minebyen

blev nedlagt. Siden 1924 var der brudt

570.000 tons kul i mineområdet ved Qullissat.

Hjemmeproduktion af kul i Grønland

var hermed ophørt efter næsten 200 års udnyttelse.

1973

Bly-zinkminen ’Den Sorte Engel’ ved Maarmorilik

begyndte produktion af malm. Siden

1937 havde der af flere interessegrupper

været udført prospektering som opfølgning

på fundet. Undersøgelser udført af flere selskaber

med den dansk-canadiske prospektor

Niels Ægidius Andersen som ankermand siden

1963 resulterede i afklaring af malmens

placering og udstrækning. I 1971-72 udførtes

beregninger af malmtonnagen. Mineområdet

var placeret i 600 meters højde over havet,

og adgang til området skete via en 1,7 kilometer

lang tovbane fra det tidligere marmorbrud.

Arbejdsstyrken det første år var på

250 mand. Operationen blev varetaget af selskabet

Greenex A/S, der var etableret allerede

i 1964 med Cominco Ltd. som hovedaktionær.

Etablering af minebyen og tovbanen

blev i disse år gennemført på kun 15 måneder,

hvorefter åbningen af minen kunne

iværksættes.

1977

Kryolitselskabets undersøgelser i Vestgrønland

nåede også den store forekomst af

anorthosit feldspat (industrimineral) ved Itilleq

nær Sisimiut. Forekomsten, der blev kortlagt

og undersøgt af GGU allerede i 1954,

omfatter en malmmængde på mindst 100

millioner tons. Anvendelsen af mineralet

blev diskuteret på dette tidspunkt, men uanset,

om det var en anvendelse som aluminiummalm

eller som fyldstof, ville en brydning

på stedet kræve adgang til billig energi,

for at et projekt skulle være lønsomt. Kryolit-

60 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

selskabet stoppede det fortsatte arbejde hurtigt,

da det blev klart, at lavprisenergi fra for

eksempel vandkraft ikke var umiddelbart

tilgængelig.

1980

Ved uranforekomsten i Kvanefjeld nær Narsaq

gennemførtes siden 1979 en en kilometer

lang tunnel med en ny forsøgsbrydning

af 20.000 tons malm, hvoraf 4.700 tons blev

sendt til bearbejdning på forsøgsanlægget

Risø. Samtidig havde debatten om anvendelse

af kernekraft i Danmark fået mindre

og mindre opbakning fra befolkningen, og

i 1985 vedtog Folketinget lov om forbud

mod kernekraft i Danmark. Dermed ophørte

anvendelsen af offentlige midler til undersøgelser

af råstoffer til brug for kernekraft.

1984

I Ivittuut var aktiviteten ved at være afsluttet,

da malmbunkerne efterhånden var fragtet

til København for oparbejdning. Kryolitselskabet

besluttede derfor at gennemføre et

par meget dybe boringer i bruddet med henblik

på lokalisering af yderligere kryolitreserver.

Da arbejdet hermed blev afsluttet et

par år senere, havde man faktisk lokaliseret

en ny klump af kryolit i 700–900 meters dybde.

Den hidtidige arbejdsdybde i bruddet var

på 70 meter, og den store dybde for det nye

fund afholdt selskabet fra at gå videre med

tanker om udnyttelse. I 1985 solgte staten

sine aktier i selskabet (efter nogen tids diskussion

i Folketinget), og Kryolitselskabet

blev som følge heraf for første gang noteret

på Københavns Fondsbørs.

1986

Ved minen ’Den sorte Engel’ i Maarmorilik

så det ud til, at minedriften skulle stoppes

på grund af lave zinkpriser og små malmreserver.

Imidlertid overtog Boliden Mineral

AB selskabet Greenex A/S fra Cominco. Boliden

rationaliserede driften og holdt minen i

gang indtil 1990, hvor malmen var opbrugt.


Lastekranen ved Ivittuut 1986 kort før ophør af

mineaktiviteten på stedet.

Efter fundet af guld i Kirkespirdalen blev der

efterhånden opbygget en teltby neden for den

kommende mine ved Nalunaq, 2001.

I forbindelse med driften af guldminen ved Nalunaq

foretages en del boringer for at fastlægge malmens

udbredelse, 2005.

KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Geologer afsøger området ved Storø for mulige

guldfund, 2005

Guldfundet på Storø ved Nuuk har resulteret i

opbygning af en undersøgelseslejr tæt på forekomsten,

der findes i de rustne fjelde, 2006.

Diamantefterforskningen i Grønland nåede i 2007 et

vendepunkt, da der efter fundet den hidtil største

diamant (2,4 karat) ved Garnet Lake syd for

Kangerlussuaq blev etableret et forsøgsanlæg til

rensning af diamantmalmen.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 61


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Ved guldminen i Nalunaq er der efterhånden

opbygget et komplet udskibningsanlæg for malmen,

2006.

Olivinminen Seqi åbner 2005 efter grundige

forundersøgelser med boringer.

62 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

Brydningen af guldmalm i Nalunaq-minen foregår i

flere underjordiske niveauer, med udsigt til det oprin-

delige vartegn, det 1590 m.o.h. høje Kirkespiret, 2006.

Forundersøgelser til en ny mine for molybdæn ved

Malmbjerg i Østgrønland er i fuld gang, 2005.

Udskibningen af olivinmalm fra Seqiminen sker fra et nyanlagt kajanlæg for oceangående skibe, 2006.


1987

Kryolitselskabet besluttede at lukke kryolitbruddet

endeligt i 1987. Hermed var 133 års

råstofproduktion på stedet afsluttet. I alt var

der brudt 3,7 millioner tons malm. Alle

brugbare bygninger blev overdraget til Grønlands

Hjemmestyre (og senere til Ivittuut

kommune). To år efter omdannedes selskabet

fra at være en industrikoncern til at

være et kapitalformidlingsselskab, og rollen

i Grønlands råstofverden var definitivt ophørt.

1990

Minedriften ved bly-zinkminen ’Den Sorte

Engel’ i Maarmorilik ophørte efter 17 års

virksomhed, da hovedparten af malmen var

brudt. I alt var der blevet udvundet 11,3 millioner

tons malm med en gennemsnitslødighed

af 12 procent zink, fire procent bly og 29

gram sølv pr. tons. Der var altså også tale om

en sølvmine, hvorfra der i alt var produceret

godt 325 ton sølv.

1991

Siden Nordisk Mineselskabs 50-års koncession

i Østgrønland blev ophævet i 1984 og erstattet

med seks enkeltkoncessioner til mineralefterforskning

samt én koncession til

olieefterforskning, fortsatte prospekteringen

i området på lavere og lavere blus. I dette

år blev selskabet endelig afviklet og likvideret,

og Statens 40 års råstofindsats i Østgrønland

var afsluttet.

1992

NunaOil A/S’ geologer fandt det første guld i

fast fjeld i Kirkespirdalen ved Nanortalik.

Fundet, der var resultatet af flere års forundersøgelser,

blev døbt ’Nalunaq’, og det viste

sig senere at have et omfang, der kunne føre

frem til en guldminedrift. Fundet blev året

efter undersøgt med de første kerneboringer

i samarbejde med Cyprus Minerals Co.

1994

Diamantefterforskningen nåede så småt til

KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Grønland fra Canada. Det var de første forberedelser

til at undersøge mulighederne i

Grønland i lyset af de diamantfund, der var

gjort i Canadas arktiske egne i begyndelsen

af 1990-erne. Allerede året efter blev de første

koncessioner rettet mod diamanter udstedt,

og i 1996 kulminerede antallet og størrelsen

af koncessioner på grund af diamanteftersøgningen.

I 1996 nåede arealet for koncessioner

op på godt 60.000 km 2 ; det største

areal i nyere tids koncessionshistorie i Grønland.

De følgende par år blev dette areal

gradvist indskrænket til niveauet før disse

kampagner. I 1997 blev de første faststående

diamanter fundet i en kimberlitgang ved

Maniitsoq. Der var tale om 25 mikrodiamanter

og 16 makrodiamanter. Det fortsatte arbejde

resulterede i, at der i begyndelsen af

det nye årtusinde var kendskab til mere end

1.000 sådanne diamanter i Grønland. Eftersøgningen

fortsattes med fokus i området

mellem Sisimiut, Kangerlussuaq og Maniitsoq.

I 2007 blev så den hidtil største diamant

på 2,4 karat fundet af selskabet Hudson Resources

ved lokaliteten Garnet Lake lige

nord for Sukkertoppen Iskappe.

1996

NunaOil A/S gennemførte den anden af to boresæsoner

på guldprospektet på Storø i Godthåbsfjord.

Boringerne resulterede i detaljerede

aftegninger af stedets lovende potentiale

for guldmineraliseringer. Det videre arbejde

resulterede i, at der givetvis er tale om en decideret

guldprovins i hele fjorden. Undersøgelserne

fortsatte efter afbrydelse ind i det

nye århundrede, blandt andet i nært samarbejde

med GEUS. I 2008 kunne området Qussuk

i nordenden af fjorden tilføjes som et lovende

område med guldpotentiale.

2004

Ved Nanortalik forberedte Nalunaq Gold

Mine I/S den forventede guldminedrift. For

at vurdere lønsomheden i en mine på stedet

blev der i tre underjordiske niveauer brudt

en mindre mængde af malm på 23.000 tons

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 63


KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

til nærmere undersøgelse. Det så ud til, at

der var en samlet reserve på 600.000 tons

malm, bedømt ud fra den daværende viden.

Det var unægtelig en milepæl, der var nået,

da Grønland efter den nye mines åbning efter

14 års stilstand atter kunne benævnes

som et land med minedrift!

2005

I dette år kom den næste mine til i en ny

række af råstofindustrier. Det var olivinminen

Seqi, der blev åbnet 11. august det år. Undersøgelserne

på stedet havde stået på i flere

år i begyndelsen af det nye årtusinde på lokaliteten

ved Fiskefjord, hvor Kryolitselskabet

i 1970 havde godtgjort, at mindst 100

millioner tons af industrimineralet olivin

var til stede. Det nye mineselskab under ledelse

af svenske Minelco AB havde skaffet aftagere

til råstoffet, og med en planlagt årlig

produktion på op mod to millioner tons

malm var der udsigt til en bæredygtig drift i

adskillige årtier.

2008

Råstofindustrien er tilbage i Grønland for

fuld kraft. I dette år kan en antal nye miner

skitseres til snarlig igangsættelse. Dette omfatter

på kort sigt genåbning af bly-zinkudvindingen

fra minen ’Den Sorte Engel’, mo-

64 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

lybdænudvinding fra Malmbjerg i Østgrønland,

brydning af rubin nær Qeqertarsuatsiaat

og udvinding af zirkonium fra Narsaqområdet.

På lidt længere sigt kan der måske

være tale om en diamantmine ved Kangerlussuaq,

en zinkmine ved Citronen fjord i

Nordgrønland samt endelig en guldmine i

Godthåbsfjorden. Da råstofpriserne i høj

grad er underlagt konjunkturer på verdensmarkedet,

kan denne rækkefølge hurtigt

ændres, eller nye råstofemner kan blive aktuelle.

En af aluminiumindustriens giganter

Alcoa har allerede fattet interesse for Grønlands

vandkraftpotentiale, mulige olieressourcer

i undergrunden og helt nye råstoffund

kan, før man aner det, ændre disse

rækkefølger i udviklingen af Grønlands

kommende råstofindustrier. Da mere end

150 års virksomhed har været medvirkende

til at modne denne situation, kan Grønlands

forberedelse til et nyt erhvervsgrundlag siges

at være sat godt i gang.

Der er vist foto fra følgende institutioner og

firmaer:

GEUS, Arktisk Institut, Nanortalik Museum,

Ivittuut Mine- og Mineralmuseum, Geologisk

Museum, Tidsskriftet Grønland, Råstofdirektoratet,

InterMoly, Ironbark og True

North Gems.

Nær Maarmorilik udføres boringer efter mere malm på steder, der tidligere var dækket af gletschere, 2006.


Genåbningen af bly-zinkminen ved Maarmorilik er

nært forestående. Forsyningsskibe bringer nyt grej

på plads nær den tidligere mineby, 2007.

Rubinforekomsten ved

Qeqertarsuatsiaat/

Fiskenæsset forventes at

være tæt på de endelige

forberedelser til egentlig

minedrift. Her gøres klar til

udsprængning af materiale i

2007.

KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

Udsigten fra toppen af

molybdænforekomsten

Malmbjerg, placeret mellem

to gletschere i Østgrønland,

2007.

Den allerede i 1993 opdagede zinkforekomst ved

citronen Fjord er atter i 2006 genstand for flere

undersøgelser med henblik på udnyttelse.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 65


AF JUAAKA LyBERTH

At gøre op med fortiden –

eller hvorhen Grønland

Information, men ikke debat

Der har i Nuuk, Sisimiut og Maniitsoq været

afholdt en række informationsmøder omkring

Alcoa og etableringen af aluminiumssmelteværk

og vandkraftværk. Alcoa og

Landsstyret har på disse møder informeret

om, hvad der kommer til at ske og om de

fremtidige perspektiver. Der har været tale

om en ensidig kommunikation – og er det tilstrækkeligt?

Et meget mere nuanceret billede, tror jeg,

ville være fremkommet med mere tid til folkelig

debat ikke mindst hvad angår de mulige

konsekvenser for samfundet som helhed.

Endelig er det min opfattelse, at Grønland

een gang for alle kunne have gjort op med

sin koloniale og postkoloniale fortid, og dermed

gøre sig fri af sin nuværende fastlåste situation,

begynde at diskutere fremtidens udfordringer

med vækst, velfærd, ændrede bosætningsmønstre

og meget mere, uden at

”fanden straks males på væggen” og med påstande

om, at man ”går i G-60´s ærinde”.

Debatten, der blev væk

Da jeg i februar luftede tanken om at medtage

brugsret til land, vand og dets ressourcer

eller principperne for afgivelse af disse til

udenlandske selskaber i en kommende folkeafstemning

om øget selvstyre, fik jeg en ganske

klar reaktion fra landstings- og folke-

66 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

RESUMÉ

På tærsklen til øget selvstyre, med muligt

kommende aluminiumssmelteværk, opbygning

af vandkraftværker og olie-mineralindustri bør

Grønland gøre op med sin koloniale fortid og

gøre sig fri af sin fastlåste situation. Debatten

kunne måske have ventet til efter selvstyrets

indførelse. Men nu står Alcoa og banker på

døren, og Landsstyrets udmelding i sin politiskøkonomiske

beretning er ikke til at tage fejl af.

Grønland står på korsvejen og må træffe sit valg

om sin fremtid.

JUAAKA LyBERTH er exam.

art. fra Institut for Eskimologi,

Københavns Universitet, med

supplerende fag i blandt andet

antropologi. Er medforfatter

til bogen ”Grønlandske

migrantarbejdere i Marmorilik

1973-77”. 1982-83 partisekretær

ved Siumut 1982-

83, derefter fortsatte studier

Foto: Benny Jensen samt freelance virksomhed.

1985-95 redaktør for kultur- og underholdningsafdelingen

i KNR.1995 arrangementschef i Katuaq, Grønlands

Kulturhus, som han var direktør for fra 1999 til 2007.


tingsmedlem Lars Emil Johansen, som også

er sit partis politiske ordfører. Hr. Johansen

mente, at mange i Grønland fortsat lider af

postkoloniale traumer og bliver usikre, når

beslutninger, der kan føre til øget selvstændighed,

skal træffes. Anledningen til, at jeg

fremsatte denne idé var spørgsmålet om anlæggelse

af et aluminiumssmelteværk, samt

etablering af kæmpevandkraftværk i landområderne

i Maniitsoq og Sisimiut kommuner.

Hr. Johansen var imod en folkeafstemning

og fastholdte, at Landsstyrets anbefalinger

skulle følges. En folkeafstemning kan

nemt danne præcedens og skabe vanskeligheder

for fremtidige lignende beslutninger,

fastslog Hr. Johansen. Dermed syntes borgernes

mulighed for at deltage i beslutningsprocessen

om væsentlige samfundsforhold

at være udtømte for denne gang.

Tillid til hvem

Grundlæggende er jeg ikke modstander af,

at Grønlands ressourcer udnyttes til at skabe

vækst og bedre velfærd i samfundet. Min

pointe var imidlertid, at Grønland i dag står

foran tærsklen til kolossale samfundsmæssige

forandringer, ikke blot hvad angår den

traditionelle udnyttelse og brugsret af land,

vand og dets ressourcer, men også det bosætningsmønster,

som den intensiverede udnyttelse

af råstoffer vil medføre.

Min holdning er, at befolkningen i højere

grad burde have fået lov til at deltage i debatten,

før Landstinget traf beslutninger

herom. Når Alcoa har etableret sig, bliver

Grønland aldrig det samme som før, er mit

gæt. Med mere tid til debat vil interessegrupper

i samfundet ikke kunne komme bagefter

og sige: ”vi blev ikke hørt, det hele blev

besluttet ovenfra”.

Det samme argument har Hr. Johansens

jo selv ofte brugt om de beslutninger, der

blev truffet efter 2. Verdenskrig og op igennem

1960-erne. Mere debat ville have sikret

nemmere tilgang til de nødvendige forandringsprocesser.

Det ville have klædet det

unge grønlandske demokrati at give ”folket

JUAAKA LYBERTH: AT GØRE OP MED FORTIDEN – ELLER HVORHEN GRØNLAND

en chance”, før terningerne blev kastet. I

landstingsdebatten sagde Hr. Johansen, at

man skal vise Alcoa tillid. Vi har repræsentativt

demokrati, og Landstinget er den endelige

beslutningstager, men ikke desto mindre

er det min opfattelse, at Landstinget

burde have udvist større tillid til befolkningens

dømmekraft.

Opgør med fortiden

Min påstand er, at Grønland bør frigøre sig

af sine koloniale traumer og komme videre.

Vi må acceptere, at sket er sket og forsone os

med det, men vi kan godt gøre noget ved

den fremtid, der venter på os.

Tidligere statsminister Jens Otto Krag

sagde engang, at ”man har et standpunkt til

man tager et nyt”, og det er ikke odiøst at revurdere

sine holdninger i forhold til sin samtid.

Debatten kunne måske have ventet, indtil

øget selvstyre er indført. Men nu står Alcoa

og andre virksomheder og banker på døren

og Landsstyrets politisk-økonomiske beretning

for 2008 er præsenteret, derfor er det

nødvendige opgør med fortiden uundgåeligt.

Velstand for alle - hvordan

Jeg vil give Hr. Johansen ret i, at der fortsat

er mange postkoloniale symptomer i Grønland.

Et af disse er, at kløften mellem rig og

fattig er meget stor. Nogle få bliver endda

meget rige, mens mange ligger omkring og

under fattigdomsgrænsen. Der er også stor

forskel på indkomsterne regionerne imellem.

Den erhvervsgruppe i Grønland, der har

den mindste gennemsnitlige indkomst er

fangere og fiskere, især i bygderne og yderdistrikterne.

Her har 85,5 procent af denne

gruppe en indkomst, der er lavere end en

ufaglærts løn, mens 64,3 procent i byerne

har indtægter under ufaglært løn. Det er et

faktum, at lavindkomstgrupperne er de,

som modtager de højeste samlede offentlige

overførsler og subsidier på forskellige måder.

Det er Landsstyrets politik, at færre skal

være permanent afhængige af overførsler og

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 67


JUAAKA LYBERTH: AT GØRE OP MED FORTIDEN – ELLER HVORHEN GRØNLAND

Landsstyreformand Hans Enoksen betragtes af mange som forsvarer af bygderne og yderdistrikterne

og stærk fortaler og garant for ligelig udvikling af hele landet, samt grønlandisering. Trods

sine politiske udmeldinger har Enoksen imidlertid gennemført store reformer, som for eksempel

afskaffelse af ensprissystemet og trafikreformer, som hverken gør det lettere eller billigere at bo i

bygderne og yderdistrikterne. I forvejen er der stor forskel på indkomsterne mellem bygder og

byer, samt regionerne imellem.

En bygdebos indkomst er ifølge Grønlands Statistik 55 procent lavere end en bybos indkomst i

2006. Gennemsnitsindkomsten var på 98.000 kroner i bygderne, mens den var på 177.000 i byerne.

Den største indkomstulighed mellem byer og bygder ligger i den kommende øst-vest storkommune.

Her er gennemsnits indkomsterne i bygderne 45 procent af den gennemsnitlige indkomst i

byerne – altså mindre end halvdelen af indkomsterne i byerne. Det bemærkes af Grønlands Statistik,

at der også er stor indkomstulighed blandt befolkningen i byerne, og at indkomstuligheden i

byerne er større end i bygderne. Gennemsnits indkomst i Nuuk var 266.000 kroner brutto og

186.000 efter skat, mens den i Kangaatsiaq var 123.000 kroner brutto og 97.000 efter skat.

Flere og flere erkender, at livet i bygder og yderdistrikter ikke bliver lettere, og at et acceptabelt

serviceniveau ikke kan opretholdes, da der ikke kan skaffes nødvendig arbejdskraft til skole

og social- og sundhedssektoren i de områder.

Samtidig ønsker Landsstyret en omlægning af erhvervsstrukturen fra hovedsagelig fangst og

fiskeri til intensiveret udnyttelse af råstoffer og mulig anlæggelse af aluminiumssmelteværk. Det

er forfatterens opfattelse, at konsekvensen af den politik vil betyde en hurtigere affolkning af bygder

og yderdistrikterne indenfor en kort årrække.

Med disse perspektiver for fremtiden må Grønland gøre op med sin fortid og gøre sig fri af

rollen som offer. Det er nødvendigt, at Grønland bliver fri af sin berøringsangst for at diskutere

bygdernes og yderdistrikternes fremtid og begynder at debattere landets fremtid som helhed i lyset

af befolkningens demografiske sammensætning.

Debatten må dreje sig om, hvordan et selvstyrende Grønland kan skabe bedre velfærd for de

fleste og udjævne den stadig stigende ulighed i samfundet.

Kilde: Grønlands Statistik 2006, Landsstyret politisk økonomisk beretning 2008, Siumuts valgprogram

2008, samt offentligt tilgængelige informationer i medierne og på Internettet.

støtte fra offentlige kasser, og tilskud til oprettelse

og opretholdelse af beskæftigelse

skal afvikles.

Spørgsmålet er, hvordan vi kan skabe

mere ligeligt fordelt velstand og velfærd.

Fastholdelse af bosætningsmønsteret og

den demografiske sammensætning i Grønland

kan ikke gøre det. Uligheden er blevet

større under Hjemmestyrets 26 år, og det

endda selvom den førte politik oprindeligt

havde bygder og yderdistrikter i højsædet.

Grønland må træffe sit valg

Med disse fakta på den ene side og en kom-

68 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

mende intensiveret udnyttelse af råstoffer

med væsentlig ændringer af traditionel erhvervsformer

på den anden side, står Grønland

overfor et valg om sin fremtid.

Kan vi fastholde et nogenlunde acceptabelt

offentligt serviceniveau i bygder og

yderdistrikter, når mange erkender, at den

nødvendige arbejdskraft til skoler og til social-

og sundhedssektoren ikke kan skaffes?

Andre faktorer spiller også ind, som for

eksempel forsyningssikkerhed og trafikale

forhold. Forhøjede subsidier kan ikke forventes,

uanset hvor højt landsstyreformanden

råber op om, at KNI må sørge for billigere


franskbrød i bygderne. Spørgsmålet er, om vi

vil fastholde det nuværende bosætningsmønster,

eller vi vil satse på bedre velfærd

for alle.

Valget er truffet

Valget af, hvilken retning Grønland skal udvikle

sig, er faktisk allerede truffet, efter

min vurdering. Det skete i og med, at Landsstinget

ved førstebehandlingen godkendte

Landsstyrets forslag til ”Alcoa køreplanen”

og i Landsstyrets politisk-økonomiske beretning

for 2008.

Spørgsmålet er dog, om vi, som almindelige

borgere, er klar over dette, og hvilke

konsekvenser det kommer til at føre med sig

i løbet af de næste 10-15 år. Jeg tror, at den

udvikling ville være sket under alle omstændigheder,

bare langsommere, men globaliseringen

og den barske virkelighed har indhentet

os her og nu. Men min pointe er, at

det blev fremskyndet af Alcoa-processen.

Omlægning af erhverv

Det er Landsstyrets målsætning, at efterspørgslen

på arbejdskraft til olie- og mineraludvinding

samt etablering og drift af

vandkraftværker og aluminiumsværk skal

hentes fra sektorer med overskud af arbejdskraft

og erhverv, der er oprettet gennem tilskud

fra det offentlige. Her tænkes primært

på fiskeri- og fangererhvervet, som igen er

hovederhverv i bygder og yderdistrikter.

Men der er også andre erhverv, som for eksempel

turisme- og kultursektoren, fåreavl

og trafiksektoren, der får offentligt tilskud.

Spørgsmålet er, hvor Landstyret vil sætte sin

grænse, for at skaffe den nødvendige arbejdskraft

til råstofsektoren.

Alle disse ting peger i retning af, at befolkningen

vil blive koncentreret især i

nogle få vækstcentre og omkring minebyerne.

Dermed vil der ske en ikke ubetydelig

affolkning af bygder og yderdistrikter.

Paradokser

Her er det, jeg mener, at Grønland bør tage

JUAAKA LYBERTH: AT GØRE OP MED FORTIDEN – ELLER HVORHEN GRØNLAND

den nødvendige diskussion og gøre op med

sin fortid og gøre sig fri af sit fastlåste bosætningsmønster.

Paradokset er, at landsstyreformanden

i oplægget til det kommende

kommunevalg sagde, at der skal være vækst

over hele Grønland, mens Landsstyret i sin

politisk-økonomiske beretning samtidig siger,

at det ikke kan lagde sig gøre. Det viser,

at den førte politik og partipolitiske hensigter

ikke altid er i overensstemmelse med

hinanden.

Et andet paradoks og problem er, at Grønland

nærmest har berøringsangst for at diskutere

bygder og yderdistrikters fremtid på

objektivt plan. Samtidig har fisker- og fangerorganisationerne

udmeldt, at de ikke ønsker

at blive betragtet som arbejdskraftreserve

for kommende landbaserede virksomheder.

Her er endnu et argument for, at der

burde have været mere tid til debat blandt

befolkningen.

Centralisering

Mit gæt er, at befolkningstallet i bygder og

yderdistrikter vil være reduceret væsentlig

om 10-15 år, måske halveret. Arbejdskraften

herfra vil formentlig ikke kunne dække behovet

hos Alcoa, olie- og minesektoren, da 10

procent af disse skal have en længerevarende

uddannelse og op til 25 procent en

faglig uddannelse. Ved omskoling og efteruddannelse

vil mange kunne sluses ind i servicefagene

i kølvandet af de store virksomheder.

Få arbejdspladser til grønlandske

Da forslaget om aluminiumsværk blev præsenteret,

blev det af Landsstyret stillet i udsigt,

at dette vil skaffe mange nye arbejdspladser

og høje indkomster, og at så mange

som muligt, hvis ikke alle, stillinger skal

være besat med grønlandsk arbejdskraft.

Der var tale om op mod 5.000 arbejdspladser

under anlægsfasen. Nu har Landsstyret

slået en kolbøtte og anbefaler, at Grønland

kun skal satse på at besætte de 600 arbejdspladser

ved selve driften. Landsstyret fore-

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 69


JUAAKA LYBERTH: AT GØRE OP MED FORTIDEN – ELLER HVORHEN GRØNLAND

slår også, at anlægsarbejderne skal hentes

hos kinesiske og portugisiske migrantarbejdere.

Det er måske et fornuftigt forslag, men

det skaber forvirring. Hvad sker der af nye

ændringer mellem den vedtagne første behandling

i Landstinget og den kommende

anden behandling?

Kulturpåvirkning

Det fremtidige ændrede udnyttelse af land

og vand, centralisering af befolkningen, et

stort antal udenlandsk arbejdskraft, som

ikke er nordisk, samt den almindelige globalisering

vil selvfølgelig påvirke den grønlandske

mentalitet, kultur og levemåde på

godt og ondt. I en periode på 4-6 år vil der

komme mange udenlandske personer centreret

i områderne Maniitsoq, Sisimiut og

Nuuk. Hvor mange, der kommer til at blive

fastboende, er ikke til at forudsige. Spørgsmålet

er, hvor stor kontakt og påvirkning

den tilkaldte arbejdskraft vil have for de omkringliggende

samfund. Et andet spørgsmål

er, hvor stor mediemæssig fokus der vil være

på ”Chinatown” til at kunne påvirke livet i

resten af Grønland.

At få mennesker kan påvirke et helt samfund,

så vi under amerikanernes tilstedeværelse

under og efter 2. Verdenskrig. Meget af

den folkemusik, vi har i dag, er oprindelig

amerikansk country og western musik. Vil

så massiv tilstedeværelse af udenlandsk arbejdskraft

påvirke vores kultur grundlæggende

i løbet af 4-6 år?

Næppe, men vi skal passe på.

Stærk kulturel identitet

Grønland har gennem 26 års hjemmestyre

slået meget fast på sin egen kulturelle oprindelse,

sprog, identitet og værdier. Jeg mener

derfor ikke, at der er fare for, at Grønland

mister sin kulturelle egenart og identitet,

såfremt den massive udenlandske arbejdskrafts

ophold er kortvarig og er begrænset

til et årti, men det vil selvfølgelig påvirke vores

dagligdag mere eller mindre. Derfor er

det desto mere vigtigt, at man politisk forsat

70 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

styrker og udvikler den grønlandske kultursektor

gennem dets institutioner og kulturhuse,

samt ikke mindst gennem KNR-radio

og TV og andre medier.

Drag fordel af udviklingen

Et helt andet spørgsmål er, om Grønland

ikke kan drage fordel af den kommende billige

energi, de nye uddannelsessteder i kølvandet

af de kommende aktiviteter og massiv

tilgang af arbejdskraft.

Kunne man forestille sig, at betingelsen

for at få opholdstilladelse bliver, at man i en

periode hjælper til med at udføre opgaver i

bygge- og anlægssektoren? Der er stor mangel

på boliger, og mange boligejere har fået

mange grå hår og ekstra omkostninger på

grund af forsinkelser i byggerierne. Kan

man for een gangs skyld få løst det problem,

når man alligevel henter så megen arbejdskraft

udefra?

Eller kunne man forestille sig, at den tilkaldte

arbejdskraft hjælper til med at anlægge

vej mellem Sisimiut og den internationale

lufthavn i Kangerlussuaq? På det

kæmpe landområde kan man så opbygge

virksomheder, der har brug for billig energi

samt andre erhverv såsom turisme og kulturoplevelser,

forædling af smykkesten og

meget andet.

Slæden er kørt

Om vi vil det eller ej, så er slæden kørt.

Spørgsmålet er, om vi er i stand til at styre

den til fordel for vores alles bedste. Opgør

med fortiden vil gøre ondt, den nødvendige

smerte om man vil, men vi må igennem den

proces, og vi må træffe vores valg, før den

globaliserede verden træffer den for os.

Her er det, den tidligere USA præsident

John F. Kennedys ord kommer til rette for os,

nemlig: ”spørg ikke hvad samfundet kan

gøre for dig, spørg hvad du kan gøre for dit

samfund”.

Det er derfor, at en folkeafstemning om

emnet ville have været på sin plads samtidig

med afstemningen om selvstyre. Derfor bli-


ver substans og indhold om den kommende

folkeafstemning om øget selvstyre meget interessant.

Bliver den vinklet rigtigt, bliver

det også det nødvendige opgør om fortiden

og for Grønlands fremtid.

Opgør med fortiden –

et efterskrift

Ovenstående debatindlæg er skrevet før valget

til overgangsudvalgene til de kommende

fire storkommuner fandt sted. Den største

reform siden Hjemmestyrets indførelse i

1979. Fra 1.januar 2009 nedlægges de nuværende

18 kommuner. På mange valgsteder

var procenten af de afgivne stemmer lavere

end tidligere. Flere politikere og observatører

forklarede den lave valgprocent med

manglende information til borgerne, eller

med andre ord: befolknings vidste ikke,

hvad den gik ind til. Man ved, hvad man har,

og man ved ikke, hvad man får. Derfor

valgte mange at blive hjemme. Sådan lyder

forklaringen i meget generelle vendinger.

Dette indikerer endnu engang, at den information,

der gives fra Landsstyret og centraladministrationen

er mangelfuld. Det indikerer

også, at debatter blandt menige borgere

om store forandringsprocesser og samfundsreformer

i meget højere grad burde opprioriteres

fra centralt hold.

Da KNR-TV lukkede op for det første

landsdækkende vælgermøde fra Ilulissat i

den kommende nordlige storkommune, var

forvirringen og usikkerheden meget høj. De

fleste lokalpolitikere havde ikke konkrete

svar på mange spørgsmål, og standardsvaret

var: ”Det er overgangsudvalget, der skal tage

stilling til det spørgsmål”. Men efterhånden,

som valgkampen skred frem, kom der mere

og mere afklaring både hos lokalpolitikerne

og vælgerne. Det indikerer yderligere, at jo

mere tid befolkning fik til rådighed til at debattere,

jo mere afklaring kom der.

JUAAKA LYBERTH: AT GØRE OP MED FORTIDEN – ELLER HVORHEN GRØNLAND

Jeg ved godt, at kommunalreformkommissionens

medlemmer har holdt en række

informationsmøder, både lokalt og gennem

medierne. Det er godt, men med al respekt,

så har det åbenbart ikke været nok. Informationsmøder

er gode, men de er ikke debatfora,

hvor borgeren tager stilling.

Omsat til Alcoa-spørgsmålet bekræfter

det min påstand om, at store grupper af befolkningen

ikke er blevet inddraget i debatten,

ej heller i processen, forud for Landstingets

beslutning om Alcoa-køreplanen.

Omlægning af erhvervsstrukturen er

uundgåelig, og kommunalreformen er nødvendig,

ingen diskussion om det. Den udvikling

får væsentlige konsekvenser for det

grønlandske samfund. Derfor er det min opfattelse,

at befolkningen i højere grad bør

delagtiggøres i de kommende forandringer,

også i forbindelse med en kommende folkeafstemning

om selvstyre.

Hvis ikke, så får vi endnu mere ulighed,

ikke kun hvad angår indkomster, men også

på viden og information, og dermed i den

demokratiske beslutningsproces.

Jeg er sikker på at, bygderne vil eksistere

om 15-20 år, men antallet vil være færre.

Den simple årsag er, at moderne mennesker

har andre behov, krav og ønsker til velfærd,

uddannelse, social sikkerhed, job m.m. end

det samfund, vi kendte i hjemmestyre-epoken

og i den postkoloniale tid. Disse behov,

krav og ønsker kan ikke indfries i små lokalsamfund.

Vi må lære af historien og vores

fælles erfaringer. Hjemmestyre-epoken har

været kendetegnende ved, at det er samfundet,

der skulle løse de fleste problemer for

den enkelte borger. I selvstyre-epoken må

det være omvendt. Det politiske system må

så skabe de nødvendige rammer og muligheder

for, at lige muligheder skabes.

Det kræver altså en holdningsændring i

samfundet. Derfor er opgør med fortiden

nødvendigt.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 71


Af KLAUS GEORG HANSEN, Nuuk og ANNE MERRILD HANSEN, Ph.d. studerende, Aalborg Universitet

Miljø og megaindustri

– strategisk miljøvurdering af

Grønlands potentielt første aluminiumsprojekt

1.0 Når ønsket om selvstændighed

skal vejes op mod pres på naturen

Da Grønlands Hjemmestyre og Alcoa i maj

2007 underskrev en samarbejdsaftale, Memorandum

of Understanding, blev det samtidig

fastlagt, at Landsstyret frem til forårssamlingen

i 2008 skulle udarbejde et grundigt

beslutningsgrundlag, så Landsstyre og

Landsting på et solidt fundament kan træffe

afgørende beslutninger om, hvorvidt aluminiumsprojektet

skal fortsætte og om, hvor

en eventuel smelter skal placeres. Som en

del af beslutningsgrundlaget skulle der indgå

en vurdering af projektets potentielle

konsekvenser for miljøet i bred forstand.

Ved udarbejdelsen af en strategisk miljøvurdering

som en del af det samlede beslutningsgrundlag

er der blevet introduceret et

nyt niveau for miljøvurderinger i Grønland.

Processen omkring udarbejdelsen og diskussionen

om, hvad miljøvurderingen skulle

bruges til og hvornår, har stillet nye udfordringer

til den politiske proces omkring aluminiumsprojektet,

og måske vil arbejdet

komme til at danne præcedens i forhold til

kommende større industriprojekter. Det

foreløbige resultat af miljøvurderingen er

dels en håndgribelig miljørapport, dels en

debat og bevågenhed omkring de miljømæssige

spørgsmål i samfundet samt i høj grad

en ny erfaring med tværsektorielt samarbejde

i Hjemmestyret. Endelig har udarbejdel-

72 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

ANNE MERRILD HANSEN er

Ph.d. studerende ved Aalborg

Universitet.

Projekttitel: Nature and environmental

governance in Greenland

communication, learning and

democracy.

Anne Merrild Hansen er opvokset

i Sydgrønland og er senere uddannet

som civilingeniør med speciale i planlægning. Efter

endt uddannelse har hun arbejdet i seks år ved

Qaqortoq Kommune, først som planlægger ved teknisk

forvaltning og senest som erhvervs- og arbejdsmarkedschef.

Anne Merrild Hansen arbejder desuden løbende

som selvstændig konsulent på udvalgte projekter.

Ph.d. projektet omhandler strategisk miljøvurdering og

megaindustri i Grønland.

Baggrunden for projektet er, at Grønland står overfor nye

og væsentlige tiltag på råstofindvindingsområdet og

etablering af aluminiumsindustri, hvilket stiller nye udfordringer

til natur- og miljøplanlægning på både projekt-

og strategisk niveau.

KLAUS GEORG HANSEN, f.

1961. Mag.art. et cand.mag. i

etnografi samt grønlandske

sprog og kultur, Århus Universitet

1992. 1993-1998 forskningsbibliotekar

ved og leder af Groenlandica,

Grønlands Nationalbibliotek.

1999-2003 leder af Sisimiut

Museum. 2004-2006 underviser

i grønlandsk ved Sprogcentret og udvikler af elæring.

2006- afdelingschef i Grønlands Hjemmestyre

med ansvar for landsplanlægning. Har publiseret om emner

om Grønland som mentalitetshistorie, kolonitidshistorie

samt informationsteknologi og demokrati.

Email: kgh@greennet.gl


sen af den strategiske miljøvurdering været

med til at rejse spørgsmålet om hvilke miljøvurderinger,

der skal kræves udarbejdet i

fremtiden, hvem der skal udarbejde dem og,

RESUMÉ

I Grønland findes der et grundlæggende politisk

ønske om at beskytte og bevare det oprindelige

naturlige miljø i landet. Samtidig er der et ønske

om økonomisk vækst og hurtig erhvervsudvikling.

Det er ambitionen, at etablering af nye megaindustrier

skal give Grønland mulighed for at

blive økonomisk mere uafhængig af bloktilskud

fra Danmark og dermed blive mere selvstændig

på sigt. Men det er et faktum, at nye industrier

vil medføre øget pres på miljøet. Det amerikanske

aluminiumselskab Alcoas interesse for at

etablere et megaindustriprojekt i form af en aluminiumssmelter

i Grønland, har pludselig gjort

både sandsynligheden for økonomisk selvbærenhed

større og den miljømæssige konsekvens af

erhvervsudvikling meget synlig. Denne artikel

har fokus på den strategiske miljøvurdering, der

er udarbejdet i tilknytning til aluminiumsprojektet,

som den første af sin slags i Grønland. I artiklen

forklares det, at der i Grønland findes to forskellige

natur- og miljøreguleringer, dels Råstofloven,

der indtil 2009 er reguleret under hjemmestyreloven,

og dels den nationale natur- og

miljøbeskyttelseslovgivning. På råstofområdet er

der i dag stor erfaring med miljøvurderinger af

mega industriprojekter, mens der ikke findes noget

lovmæssigt krav om miljøvurdering indenfor

andre erhverv. Aluminiumssmelteren med tilhørende

bygninger, anlæg, havn mv. er således det

første megaindustriprojekt i Grønland, der ikke

relaterer sig til råstofudvinding eller levende ressourcer.

I artiklen beskrives dels baggrunden for

den strategiske miljøvurdering, såvel som processen

indtil i dag og samler op på nogle af de erfaringer,

der er gjort undervejs. I artiklen konkluderes

det, at det foreløbige resultat af den strategiske

miljøvurdering dels er en håndgribelig miljørapport,

men processen omkring udarbejdelsen

har også resulteret i en debat og bevågenhed

i samfundet samt nye erfaringer med tværsektorielt

samarbejde i Hjemmestyret. Det forklares

også, at udarbejdelsen af den strategiske miljøvurdering

vil være med til at rejse nye spørgsmål

til form og indhold af fremtidige miljøvurderinger,

samt hvem der skal udarbejde dem, og hvilken

rolle de skal spille i beslutningsprocesser i tilknytning

til megaprojekter fremover.

KLAUS GEORG HANSEN OG ANNE MERRILD HANSEN: MILJØ OG MEGAINDUSTRI

hvilken rolle de skal spille i beslutningsprocesser

i tilknytning til megaprojekter fremover.

Artiklen her handler om metode, udvikling

og udarbejdelse af den strategiske vurdering

af de miljømæssige konsekvenser for

etablering af aluminiumssmelter og tilhørende

anlæg som vandkraftværker, veje,

havn, dæmninger, transmissionsledninger

mv. Først sættes projektet med en aluminiumssmelter

ind i en lidt større grønlandsk

udviklingsmæssig sammenhæng. Dernæst

gennemgås tilblivelse og rammer for udarbejdelsen

af den strategiske miljøvurdering

og resultat og erfaringer diskuteres.

2.0 Det globale i Grønland

Grønland har i 300 år været en del af den

globale vestlige verden. Alene det faktum, at

Grønland blev koloniseret i 1700-tallet viser,

at Grønland blev tænkt med som en del af

den vestlige verden. Hvalspæk og kryolit er

blot to af de ressourcer, som verdenssamfundet

gennem årene har hentet i Grønland.

Disse aktiviteter berørte ikke i særlig grad

den enkelte grønlænder direkte.

Det er nu over 50 år siden, at Grønland

var en lukket koloni, hvor man skulle have

tilladelse fra de danske myndigheder, før

man kunne rejse ind i Grønland. I 1950’erne

og 1960’erne var den grønlandske åbning

mod omverdenen primært mod Danmark. I

1980’erne gav blandt andet sælskindskampagner

og afholdelse af ICC konference i

Nuuk på hver sin måde borgerne et klarere

billede af, hvilke direkte påvirkninger de

globale strømninger kan have på Grønland.

3.0 Grønland i det globale

Grønland har også spillet en mere udadrettet

og aktiv rolle i den globale sammenhæng.

Op gennem det 20. århundrede har

eksport af grønlandske saltede torsk sikret

den daglige mad for millioner at fastende

katolikker. Tele Greenland havde i 1990’erne

et datterselskab, som konkurrerede på det

informationsteknologiske verdensmarked,

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 73


KLAUS GEORG HANSEN OG ANNE MERRILD HANSEN: MILJØ OG MEGAINDUSTRI

Det er et faktum at nye megaindustrier i Grønland vil medføre øget pres på miljøet.

(FOTO: Rc-Entreprenørservice)

og med Royal Greenland er Grønland en af

de største aktører på verdensmarkedet for

koldvandsrejer. Politisk spiller Grønland en

aktiv og fremtrædende rolle omkring oprindelige

folk i FN regi.

Den første fysiske afkolonisering i Grønland

kan sættes til 1979, hvor Grønland fik

hjemmestyre. På det politiske plan har Grønland

– i lighed med mange andre tidligere

kolonier – aktivt arbejdet for en løsrivelse

fra den tidligere kolonimagt. Også i lighed

med andre tidligere kolonier har Grønland

(siden 2002) gennemlevet en mental afkolonisering,

hvor vi nu oplever, at nogle gruppers

indadrettede søgen mod grønlandske

rødder går side om side med andre gruppers

udadrettede søgen mod større aktiv deltagelse

i det globale.

Med aluminiumsprojektet er Grønland i

gang med at udvikle et nyt koncept for eksport

af landets ressourcer. Denne gang handler

det om eksport af miljøvenlig energiproduktion

i stor målestok.

4.0 Miljøregulering, miljøvurdering

og placering af en smelter

I Grønland eksisterer der to sæt miljø- og naturlovgivning.

Det ene sæt henhører under

Hjemmestyrets egen lovgivning. Det andet

sæt henhører under Råstofloven, som er et

fællesanliggende mellem Grønlands Hjemmestyre

og den danske stat. Grunden til denne

opdeling skal findes i forhandlingerne tilbage

i 1970’erne op til vedtagelsen af loven

om hjemmestyre i Grønland. Loven opererer

med rigsanliggender, hvor eksempelvis sager

vedr. kongehuset henhører, hjemmesty-

74 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

reanliggender, hvor blandt andet den almindelige

miljø- og naturlovgivning hører hjemme,

og fællesanliggender, hvor blandt andet

den særlige miljø- og naturlovgivning i relation

til mineral- og kulbrinteaktiviteter findes.

Som allerede anført er anledningen til,

at Grønland nu har udarbejdet en strategisk

miljøvurdering, at der er politiske overvejelser

i gang om, hvorvidt Grønland skal sige ja

eller nej til etablering af en aluminiumssmelter

i Vestgrønland. Industriprojekter

som en aluminiumssmelter hører under den

Grønlandske miljø- og naturlovgivning,

hvorimod mineralefterforskning, minedrift

og boring efter olie og gas hører under Råstofloven

(Statsministeriet, 1978), (Grønlands

Hjemmestyre, 1998).

Gennem 1980’erne og 1990’erne har Grønland

udviklet en klar procedure for administration

af projektansøgninger i forhold til

råstofaktiviteter. Henvendelser fra virksomheder,

der ønsker at lede efter eller udvinde mineraler

eller kulbrinter, behandles primært

administrativt på baggrund af politisk godkendte

retningslinier. Det igangværende aluminiumsprojekt

er et industriprojekt og er

derfor ikke omfattet af de særlige ordninger,

som findes på råstofområdet. I modsætning

til råstofområdet har Grønland ikke tilsvarende

retningslinier for store industriprojekter i

øvrigt. Den administrative behandling af aluminiumsprojektet

har derfor været kendetegnet

ved en række ad hoc løsninger, og det har

på mange måder præget processen frem til

nu. Dette er nærmere beskrevet i artiklens afsnit

om proces og planlægning af den strategiske

miljøvurdering (BMP, 2007).


Råstofprojekter og industriprojekter adskiller

sig på en række områder fra hinanden.

Typisk placeres et råstofprojekt, hvor råstofferne

findes, og det er i de fleste tilfælde

ikke i nærheden af eksisterende bebyggelse.

Desuden er der oftest en relativ kort tidshorisont

på råstofprojekter. Heroverfor står så – i

første omgang det enlige – megaindustriprojekt

med en aluminiumssmelter og tilhørende

anlæg, hvor placering i langt højere grad

er op til en politisk beslutning, og her er udgangspunktet

tilmed, at det skal være i nærheden

af en eksisterende by. Frem til slutningen

af februar 2008 var der tre byer i spil,

Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut. Landsstyrets oplæg

til Landstinget er, at en eventuel smelter

skal placeres i Maniitsoq. En beslutning om

placering af en aluminiumssmelter forventes

at blive truffet i Landstinget i sidste del af

april 2008 (Greenland Development, 2008).

5.0 Den strategiske miljøvurdering -

proces og planlægning

Baggrunden for initiativet til udarbejdelse

af en strategisk miljøvurdering skal findes

tilbage i efteråret 2006 i forbindelse med

indgåelse af en Joint Action Plan mellem

Hjemmestyret og Alcoa. Som følge af plansamarbejdet

oprettede Hjemmestyret en styregruppe,

som blev kaldt ”Administrativ Følgegruppe”.

Den blev senere omdøbt til: ”Administrativ

koordineringsgruppe”. Styregruppen

havde til formål at forholde sig til

Alcoas henvendelse med et ønske om at etablere

en aluminiumssmelter i Grønland. Som

medlemmer blev udpeget direktører fra de

mest relevante direktorater, med Erhvervsdirektoratets

direktør som formand. Den overordnede

administration af aluminiumsprojektet

blev samtidigt ressortmæssigt placeret

i Erhvervsdirektoratet. Nogle udvalgte medarbejdere

samt Greenland Development blev

desuden tilknyttet som tilforordnede. Under

Administrativ Følgegruppe blev der i december

2006/januar 2007 nedsat tre hurtigt arbejdende

udvalg. Udvalgene skulle pege på

relevante områder, der skulle undersøges

KLAUS GEORG HANSEN OG ANNE MERRILD HANSEN: MILJØ OG MEGAINDUSTRI

nærmere inden der blev taget stilling til det

videre forløb og samarbejde. Udvalgene beskæftigede

sig med emnerne:

• Infrastruktur, miljø og natur

• Arbejdsmarked og samfund

• Økonomi

Der er i mange år blevet lavet vurderinger

af virkninger på miljøet ved store anlægsprojekter

i Grønland, eksempelvis ved

etablering af vandkraftanlæg og minedrift.

Formålet med en vurdering af virkninger på

miljøet er ud fra den forudsætning, at når et

projekt er vedtaget, at vise, hvordan projektet

konkret kan gennemføres med mindst

mulig påvirkning af miljøet. I tilknytning

til aluminiumsprojektet valgte infrastruktur,

miljø og natur arbejdsgruppen dog at

pege på, at der burde arbejdes på et højere

strategisk niveau ved udarbejdelsen af en

strategisk miljøvurdering. Forskellen på en

vurdering af virkninger på miljøet og en

strategisk miljøvurdering er blandt andet, at

en strategisk miljøvurdering belyser flere alternativer

og udarbejdes forud for, at der tages

en endelig beslutning om, hvorvidt et

projekt skal gennemføres, mens en vurdering

af virkninger på miljøet udarbejdes efter

en beslutning er truffet.

• Strategisk miljøvurdering: SMV:

Om og hvilken type udvikling der skal

finde sted. Omfatter oftest flere alternative

lokaliteter. Berører politikker,

planer og programmer (flere indbyrdes

afhængige projekter). Udarbejdes før

beslutning er truffet. Finansieres oftest

af myndighederne.

• Vurdering af virkninger på miljøet:

VVM: Hvordan udvikling kan ske med

færrest negative miljøkonsekvenser.

Relaterer sig som oftest til én konkret

lokalitet og et konkret og fastlagt projekt.

Udarbejdes efter beslutning om

etablering er truffet. Finansieres oftest

af bygherren.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 75


KLAUS GEORG HANSEN OG ANNE MERRILD HANSEN: MILJØ OG MEGAINDUSTRI

Der er flere styrker ved en strategisk miljøvurdering,

der på internationalt niveau anvendes

som et redskab i indsatsen for en bæredygtig

udvikling. Strategisk miljøvurdering

er i familie med vurdering af virkninger

på miljøet, der er omfattet af Espoo-konventionen,

som Grønland har tiltrådt. I tilknytning

til aluminiumsprojektet blev det

valgt at anbefale en strategisk miljøvurdering

med henblik på at integrere miljøhensyn

i den politiske beslutnings- og planlægningsproces

dels for at undgå eller afbøde

eventuelle mulige miljøpåvirkninger i tilknytning

til aluminiumsprojektet, dels for

at kunne prioritere miljøhensyn ved valg

imellem alternative placeringsmuligheder

(Grønlands Hjemmestyre 2007, 4-7), (SMV,

2007).

På baggrund af arbejdet i de tre udvalg

blev der formuleret en redegørelse til Landstinget:

”Redegørelse om energiintensiv Industri

i Grønland”. I april 2007 blev redegørelsen

behandlet i Landstinget, der tilsluttede

sig. En af anbefalingerne var, at der forud

for en endelig beslutning om såvel igangsætning

af projekt, som placering af aluminiumssmelteværk

skulle gennemføres en strategisk

miljøvurdering. Senere i processen

skal der udarbejdes vurderinger af virkninger

på miljøet, når det mere præcist er fastlagt,

hvor smelteren skal placeres og, hvordan

vandkraftanlæggene skal designes

(Grønlands Hjemmestyre, 2007).

Fig. 1: Forholdet imellem VURDERINGER AF

VIRKNINGER PÅ MILJØET og STRATEGISK

MILJØVURDERING, versioneret efter (cSIR, 1996)

76 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

I figur 1 er forholdet mellem vurderinger

af virkninger på miljøet og strategisk miljøvurdering

illustreret. Hvor vurderinger af

virkninger på miljøet adresserer effekterne

af en given udviklingsaktivitet i forhold til

miljø, samfund og økonomi, peger strategisk

miljøvurdering på strategiske tiltag i tilknytning

til potentielle udviklingsmuligheder,

med andre ord påvirker strategisk miljøvurdering

rammerne, der sættes for den

fremtidige udvikling (CSIR, 1996), (Kørnøv,

2007, 400-401).

Arbejdet med vurderinger af virkninger

på miljøet i tilknytning til aluminiumsprojektet

vil blive langt mere detaljeret end de

gennemførte undersøgelser af strategisk

miljøvurdering undersøgelser. I vurderinger

af virkninger på miljøet fokuseres direkte

på de områder, der vil blive berørt af

vandkraftværker, dæmninger, transmissionsledninger,

smelter, havn m.m. Vurderinger

af virkninger på miljøet undersøgelserne

vil dog komme til at omhandle en

lang række af de samme spørgsmål, der er

nævnt i strategisk miljøvurderings-rapporten.

5.1 Stratefisk miljøvurdering

arbejdsgruppe

I forlængelse af tilslutningen til Redegørelse

om energiintensiv Industri i Grønland, blev

det besluttet i administrativ koordineringsgruppe

at nedsætte en strategisk miljøvurdering

arbejdsgruppe, og administrativ koordineringsgruppe

udpegede en formand for arbejdsgruppen.

Strategisk miljøvurdering arbejdsgruppen

blev nedsat på tværs af de relevante

direktorater, og der blev afsat midler

til projektet i finansloven for 2008 med en

tillægsbevilling på fire millioner kroner og

et overslag på 4,3 millioner for 2009. Strategisk

miljøvurdering arbejdsgruppens formand

blev løst tilknyttet administrativ koordineringsgruppe

for sager, der havde direkte

relation til strategisk miljøvurdering

processen. (Grønlands Hjemmestyre, 2007).

Hjemmestyrets arbejde med strategisk


April – maj 2007:

Juni – august 2007:

August 2007:

August – september 2007:

Oktober – november 2007:

December 2007 – januar 2008:

Marts 2008:

April 2008:

Hele 2008:

Primo 2009:

Efterår 2009:

2009 - 2010:

miljøvurdering skulle foretages i henhold til

et kommissorium, der blev vedtaget den 25.

april 2007 i administrativ koordineringsgruppe.

Strategisk miljøvurdering arbejdsgruppen

blev struktureret med et forretningsudvalg

og fem ansvarsområder med

hver sin tovholder samt Greenland Development

som tilforordnet.

De fem tema/ansvarsområder i strategisk

miljøvurderingen:

KLAUS GEORG HANSEN OG ANNE MERRILD HANSEN: MILJØ OG MEGAINDUSTRI

Opstart og strukturering.

Indgåelse af aftaler med bidragsydere.

”Forudgående Offentlighed” om udformningen af

strategisk miljøvurderingen.

Bidragyderne (konsulenter m.fl.) udarbejder materiale.

Deadline principielt den 1. oktober 2007.

Foreløbig strategisk miljøvurdering 2007 rapport skrives.

Inklusiv intern høring i direktoraterne.

Offentlig høring strategisk miljøvurdering 2007 rapport

med borgermøder i de berørte kommuner.

Aflevering af revideret strategisk miljøvurdering

2008 rapport til politisk behandling.

Politisk beslutning om placering af smelter.

Indsamling af yderligere strategisk miljøvurdering relevant

viden.

Aflevering af endelig strategisk miljøvurdering 2009

rapport.

Endelig politisk beslutning om hvorvidt projektet gennemføres.

Opsamling og monitering af strategisk miljøvurdering

området. Midler er endnu ikke fuldt ud sikret.

Figur 2, Opdateret tidsplan for strategisk miljøvurdering arbejdsgruppen.

1. Miljø & natur

2. Kultur

3. Sundhed

4. Regional udvikling

5. Kumulativ undersøgelse

I kommissoriet indgik en tidsplan for udarbejdelsen,

og de involverede direktorater

skulle hver især bidrage med materiale til et

kapitel i strategisk miljøvurdering rapporten.

Imidlertid blev datoen for forårssamlin-

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 77


KLAUS GEORG HANSEN OG ANNE MERRILD HANSEN: MILJØ OG MEGAINDUSTRI

gen i Landstinget rykket frem. Det betød, at

strategisk miljøvurderingen skulle være færdig

før planlagt, og tidsplanen blev således

strammet op undervejs. Den opdaterede tidsplan

fremgår af figur 2.

Som det fremgår af figur 2 vil strategisk

miljøvurdering processen som helhed komme

til at strække sig over tre år. Udarbejdelse

af strategisk miljøvurdering rapporten

sker i tre faser og strækker sig fra foråret

2007 til foråret 2009. I en periode derefter

skal der ske en monitering (overvågning)

på baggrund af de anbefalinger, som

fremgår af strategisk miljøvurdering rapporten.

Af strategisk miljøvurdering arbejdsgruppens

kommissorium fremgik det endvi-

78 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

dere, at den kommende strategiske miljøvurdering

skulle struktureres på baggrund af

den eksisterende lovgivning om strategisk

miljøvurdering i Danmark, fordi der endnu

ikke var lavet en særskilt lovgivning for strategisk

miljøvurdering i Grønland. De danske

bestemmelser, der er fra 2004, baserer sig på

EU’s strategiske miljøvurdering Direktiv fra

2004 (SMV, 2007).

Det første udkast til strategisk miljøvurderingen

(SMV 2007) kom i intern høring i

november 2007.

I forlængelse af den interne høring opstod

der diskussion om, hvorvidt strategisk

miljøvurderingen skulle indgå som en del af

det samlede materiale/beslutningsoplæg,

som Greenland Development havde ansvaret

Udskibning fra Nalunaq Goldmine. Der er foretaget miljøvurderinger af de tre aktive miner, der er aktive i

Grønland i dag.

(FOTO: Rc-Entreprenørservice)


KLAUS GEORG HANSEN OG ANNE MERRILD HANSEN: MILJØ OG MEGAINDUSTRI

Qorlortorsuaq Vandkraftværk er et af de få store projekter i Grønland, som der er udarbejdet en miljøvurdering

for forud for etableringen.

(FOTO: Rc-Entreprenørservice)

for eller, om den strategiske miljøvurderingen

skulle behandles individuelt af politikerne

som et særskilt beslutningsgrundlag.

Nogle embedsfolk udtrykte bekymring for,

om politikerne ville læse den lange strategisk

miljøvurdering rapport og mente, at der

i stedet skulle fremlægges en mere enkel

samlet oversigt på baggrund af alle oplysningerne,

så det kun var de konklusioner,

som peger på problemer eller andre væsentlige

delelementer, der skulle trækkes frem i

et fælles dokument sammen med de øvrige

tekniske og økonomiske vurderinger i relation

til aluminiumsprojektet. Andre embedsfolk

mente, at det ville være problematisk, at

der ved at udarbejde et samlet beslutningsgrundlag

ikke blev mulighed for politisk stil-

lingtagen til enkeltaspekter for aluminiumsprojektet.

Ved behandlingen af ”Redegørelse

om energiintensiv Industri i Grønland”

var der ikke afholdt afstemning om, hvorvidt

projektet skulle fortsætte eller ej, og ved

behandlingen af Finanslovsforslag 2008 ville

beslutningsgrundlaget ved en model med et

fælles beslutningsgrundlag blive en samlet

pakke, som Landsstyre og Landsting skulle

forholde sig til på én gang. Der var bekymring

for, om dette ville drukne enkelt elementerne

i beslutningsgrundlaget, så der

ikke ville være reel mulighed for at godkende

eller afvise disse. Debatten endte med at

administrativ koordineringsgruppe besluttede

at lade Direktoratet for Natur og Miljø få

ansvaret for et ekstrakt af strategisk miljø-

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 79


KLAUS GEORG HANSEN OG ANNE MERRILD HANSEN: MILJØ OG MEGAINDUSTRI

Det er vigtigt at foretage miljøvurderinger i forbindelse med opførelse af miner i Grønland – sådan som det

også er sket i forbindelse med Nalunaq Goldmine.

Foto: Rc-Entreprenørservice)

vurderingen, som skulle indgå som en del af

det samlede beslutningsgrundlag.

Den 10. december 2007 kom strategisk

miljøvurdering 2007 rapporten i offentlig

høring.

5.3 Offentlighed og inddragelse

Den offentlige høring omkring strategisk

miljøvurdering rapporten varede i perioden

fra den 10. december 2007 til den 15. januar

2008. I forbindelse med høringen afholdt

strategisk miljøvurdering arbejdsgruppen

og de berørte kommuner blandt andet borgermøder

om den strategiske miljøvurdering.

Møderne blev holdt i de tre byer, der på

det tidspunkt var kandidater til at huse

smelteren. Ved borgermøderne blev der præ-

80 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

senteret fakta om de identificerede konsekvenser,

som eksempelvis vandkraftplanerne

i tilknytning til projektet og konsekvenserne

heraf. Det var et af de emner, som flere

fremmødte viste særlig stor interesse for,

da mange familier i generationer har brugt

områderne til jagt, bærplukning og rekreative

formål. Ved de offentlige møder bidrog

flere deltagere med egne erfaringer og viden

til fagfolkenes forståelse af områdernes dyreliv

og historie, og var dermed med til at

understrege borgermødernes dobbelte formål

– oplysning og dialog.

I forbindelse med den offentlige høring

af strategisk miljøvurdering rapporten modtog

Hjemmestyret mange høringssvar. Høringssvarene

viste en generel stor interesse


for miljøvurderingen, rapporten og Alcoaprogrammet

som helhed. De bar klart præg

af de værdier, der kendetegner de enkelte institutioner

og interesseorganisationer som

bidrog, men kendetegnet ved de mange høringssvar

var, at de var lange og engagerede,

både de negative og de positive høringssvar.

Der blev rejst mange kritiske spørgsmål

både til rapporten og til vurderingerne, men

også mange roste Hjemmestyret for at have

taget initiativ til udarbejdelse af en strategisk

miljøvurdering.

5.4 Miljørapporten, beslutningsgrundlaget

og det videre arbejde

Den strategiske miljøvurdering peger ikke

på, at vandkraft- og aluminiumsprojektet vil

forårsage uacceptable, irreversible skadevirkninger

på naturen. Dette til trods for, at

der, især i forbindelse med vandkraftanlæggene,

vil blive tale om meget omfattende anlæg.

Der peges dog også på, at de undersøgelser,

der er foretaget indtil nu, ikke er tilstrækkelige

til en endegyldig miljøvurdering

af projektet. Derfor skal den strategiske

miljøvurdering følges op i 2008-2009 af mere

detaljerede miljøkonsekvensvurderinger og

arkæologiske undersøgelser. Disse undersøgelser

skal danne grundlag for projektets

nødvendige myndighedsgodkendelser.

I beslutningsoplægget til Landsstyret

stod der: ”Strategisk miljøvurderingen har

ikke lokaliseret nogen egentlig showstopper.

Opsamling af eksisterende basisviden, vurdering

af fordele og ulemper ved forskellige

placeringer samt registrering af viden om,

hvad vi ikke ved, bliver gennemgået for de

fem områder. Anbefaling af forslag til nye

tiltag for at skaffe nødvendig ny viden er

samlet i et afsluttende kapitel” (Grønlands

Hjemmestyre, 2008).

Når det mere præcist er fastlagt, hvor

smelteren skal placeres og, hvordan vandkraftanlæggene

skal designes, vil man gå i

gang med vurderinger af virkninger på miljøet

undersøgelserne, som vil blive langt

mere detaljerede end de gennemførte strate-

KLAUS GEORG HANSEN OG ANNE MERRILD HANSEN: MILJØ OG MEGAINDUSTRI

gisk miljøvurdering undersøgelser. I en vurdering

af virkninger på miljøet fokuseres direkte

på de områder, der vil blive berørt af

vandkraftværker, dæmninger, transmissionsledninger,

smelter, havn m.m.

Endvidere skal der foretages et såkaldt

”bæredygtigheds initiativ”. Denne opgave vil

blive varetaget af Greenland Development i

samarbejde med Alcoa. Formålet med bæredygtighedsstudiet

er at inddrage interessenter

i projektet.

6.0 Strategisk miljøvurdering og

industri i fremtiden

Strategisk miljøvurdering processen er efterhånden

godt i gang og foregår efter hensigten

sideløbende med beslutningsprocessen

vedrørende Alcoas henvendelse med ønske

om placering af en aluminiumssmelter i

Grønland. Det foreløbige resultat af den strategiske

miljøvurdering er dels en håndgribelig

miljørapport, dels en debat og bevågenhed

i samfundet samt i høj grad en ny erfaring

i tværsektorielt samarbejde i Hjemmestyret.

Endelig har udarbejdelsen af den strategiske

miljøvurdering været med til at rejse

spørgsmålet om hvilke miljøvurderinger,

der skal kræves udarbejdet i fremtiden,

hvem der skal udarbejde dem, og hvilken

rolle de skal spille i beslutningsprocesser i

tilknytning til megaprojekter fremover.

Den strategisk miljøvurdering er den første

af sin slags. Forstået på den måde, at det

er den første miljøvurdering af et megaindustriprojekt

i Grønland som ikke vedrører mineraludvinding

eller olieefterforskning. Det

er også den første strategiske miljøvurdering,

som er udarbejdet af de grønlandske

myndigheder. Ved udarbejdelsen af en strategisk

miljøvurdering som en del af det samlede

beslutningsgrundlag er der blevet introduceret

et nyt niveau for miljøvurderinger i

Grønland samtidigt med, at processen omkring

udarbejdelsen og diskussionen om,

hvad miljøvurderingen skulle bruges til og

hvornår, har stillet nye udfordringer til ad-

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 81


KLAUS GEORG HANSEN OG ANNE MERRILD HANSEN: MILJØ OG MEGAINDUSTRI

I de fleste tilfælde placeres et råstofprojekt ikke i nærheden af eksisterende bebyggelse. I forbindelse med

Alcoa-projektet er det dog besluttet, at aluminiumsprojektet skal opføres i nærheden af en eksisterende by.

(Foto: Rc-Entreprenørservice)

ministrationen af Alcoa projektet, og måske

vil arbejdet komme til at danne præcedens i

forhold til kommende erhvervsprojekter.

Derfor er det også vigtigt at være bevidst

om og lære af de foreløbige erfaringer, for

hvad var det egentlig for nogle styrker og

svagheder, man stødte på undervejs? Vi vil

her pege på to ting.

For det første er aluminiumsprojektet

ikke omfattet af de særlige ordninger, som

findes på råstofområdet. I modsætning til råstofområdet,

har natur og miljøforvaltningen

ikke retningslinier for håndtering af store

industriprojekter. Den administrative behandling

af aluminiumsprojektet har derfor

været kendetegnet ved løbende justeringer,

og det har på mange måder påvirket processen

frem til nu. I tilknytning til fremtidige

industriprojekter vil det være en fordel på

forhånd at opnå enighed om formål og an-

82 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

vendelse af strategisk miljøvurdering som et

redskab. Klare retningslinjer for indhold og

opsætning af en strategisk miljøvurdering vil

ligeledes gøre arbejdet mere tilgængeligt. En

fornuftig ide kan således være at udarbejde

regelsæt indenfor natur og miljøreguleringen,

der klart definerer, hvordan en henvendelse

fra en industrigigant skal behandles i

forhold til miljøspørgsmål, hvem der har ansvaret

for udarbejdelse af miljøvurderinger,

hvad de skal indeholde som minimum, og

hvad de skal bruges til og ikke mindst, hvem

der har tilsyn/opfølgningspligt.

Den anden erfaring, som vi har valgt at

trække frem her i forbindelse med den strategiske

miljøvurdering, handler om det

tværfaglige samarbejde og den offentlige

deltagelse. På trods af manglende retningslinjer

og travlhed med andre opgaver bidrog

direktoraternes egne eksperter i forhold til


de enkelte emner med indhold til den skabelon,

der i fællesskab var stillet op. Resultatet

i form af miljørapporten kunne, som flere

høringssvar også pegede på, have været bedre

sammenskrevet, da den bærer præg af de

forskellige personer, der har været inde over.

Men dette er mindre væsentligt end det faktum,

at afdelingerne hver især blev inddraget

og dermed opnåede indsigt dels i aluminiumsprojektet

og dets konsekvenser tidligt

i processen og dels i, hvordan de samme tiltag

kan have forskellige miljømæssige effekter

indenfor flere områder. Ved borgermøderne

i forbindelse med høring om strategisk

miljøvurdering rapporten kom også nye

detaljer og viden frem, som bidrog til eksperternes

videre arbejde. Hvis miljøvurderingen

var foretaget uden tværsektoriel inddragelse

og uden borgerinddragelse, ville resultatet

måske nok have været en mere ensartet

rapport, men sandsynligvis ikke så

grundig og detaljeret. I forbindelse med udarbejdelse

af strategiske miljøvurderinger i

fremtiden kan der derfor være god fornuft i

at bibeholde tværfagligheden i udarbejdelsen

og inddrage flere aktører.

Strategisk miljøvurdering anvendes i dag

i mange lande, som et redskab i tilknytning

til politiske beslutninger. Den praktiske erfaring

med strategisk miljøvurdering er vokset

signifikant indenfor de sidste få år, og i

mange lande er regulering, retningslinjer og

teknikker for udførelse af strategisk miljøvurderinger

udarbejdet og integreret (Kørnøv,

2007, 419). Tilsvarende kan der udarbejdes

grønlandske retningslinjer, som baserer

sig på de erfaringer, der er gjort i lande med

et klima og miljø, der minder om det grønlandske,

samtidig med at de internationale

retningslinjer følges. I dag er der dog ikke

hjemmel i den grønlandske lovgivning til at

kræve udarbejdelse af strategisk miljøvurdering.

Men med de muligheder for megaindustriprojekter

i tilknytning til minedrift,

olieudvinding og industriproduktion, som

Grønland har udsigt til, vil det være relevant

at rejse spørgsmålet, om ikke det er nødven-

KLAUS GEORG HANSEN OG ANNE MERRILD HANSEN: MILJØ OG MEGAINDUSTRI

digt at løfte niveauet for miljøvurdering

også i Grønland, så det bliver muligt at vurdere,

hvor meget og hvilken industri Grønland

kan bære på en gang og på sigt!?

Referencer

BMP (2007): BMP guidelines for preparing an Environmental

Impact Assessment (EIA) Report for Mineral Exploitation in

Greenland. Bureau of Minerals and Petroleum, http://

www.bmp.gl.

CSIR (1996): Strategic Environmental Assessment (SEA): A

primer. CSIR Report ENV/S-RR 96001. Stellenbosch,

South Africa.

Greenland Development (2008): http://www.aluminium.gl.

Grønlands Hjemmestyre (1998): Bekendtgørelse af Lov om

mineralske Råstoffer i Grønland, Lovbekendtgørelse nr.

368 af 18. juni 1998.

Grønlands Hjemmestyre (2007): Redegørelse om energiintensiv

industri i Grønland, Erhvervsdirektoratet, Nuuk.

Grønlands Hjemmestyre (2008): Beslutningsgrundlag:

http: / / www.aluminium.gl/media(215, 1030)/

Beslutningsgrundlag.pdf

UNFCCC (1997): The Kyoto Protocol, http://unfccc.int/kyoto_

protocol/items/2830.php.

Kørnøv (2007): Tools for sustainable development, Kørnøv, Lone

et al. Aalborg Universitetsforlag.

Lynge (1998): ’Selvstændighed for Grønland’, Lynge, Finn, Arctic

Information, København.

SMV (2007): Strategisk miljøvurdering for aluminiumsprojekt i

Vestgrønland, Strategisk miljøvurderings rapporter.

Grønlands Hjemmestyre, Nuuk. http://www.smv.gl.

Statsministeriet, (1978): Lov nr. 577 af 29/11/1978, http://www.

stm.dk/Index/dokumenter.asp?o=13&n=1&d=653&s=1&

str=stor.

Winther (2002): Democracy and power in Greenland, Winther,

Gorm et al, 2002.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 83


AF VITTUS QUJAUKITSOQ

På sporet af kryolit

i fortiden

RESUMÉ

I de 15 måneder Vittus var ansat hos Den

Nordatlantiske Gruppe i Folketinget, har han

brugt næsten 10 måneder på at forske omkring

kryolitten. Han har været i Rigsarkivet for at

studere historiske dokumenter vedrørende

kryolitbruddet og kryolitselskabet. Samtidig

arbejder han på at fremskaffe dokumenter fra

diverse amerikanske arkiver og institutioner.

Formålet med forskningen er først og fremmest

at belyse kryolitforekomstens betydning og

anvendelse igennem tiderne. Kryolitbruddets

betydning for Danmarks rolle og position er

interessant, specielt set i relation til forsvarsaftalen

fra 1941 og det efterfølgende magtspil om

Grønland, hvor landet som bekendt kom til at

spille en stor rolle under den kolde krig.

Desuden har kryolitbruddet spillet en væsentlig

rolle for amerikanernes ønske om køb af

Grønland umiddelbart efter den anden verdenskrig.

Amerikanerne ønskede angiveligt at købe

Grønland fra Danmark for 100 millioner dollars i

1947, hvor kryolitforekomsten spillede en vigtig

rolle i lighed med uran.

Som bekendt anlagde amerikanerne en række

militære- og vejrinstallationer rundt omkring

Grønland, hvor den danske gesandt Henrik

Kaufmann gav amerikanerne lov til at anlægge

baser i 1941. Og kryolitten spillede en vigtig rolle

under Danmarks besættelse, hvor mineralet

blandt andet finansierede den danske delegation

i USA. I samme forbindelse blev kryolitten brugt

som betalingsmiddel til forsyning af Grønland

under anden verdenskrig.

Der er nogle interessante forbindelser mellem

forskellige aktører i relation til kryolitten, som er

84 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

forviklet omkring spillet og kampen om Grønland

før, under og efter anden verdenskrig.

Historieskrivningen af mineralernes udnyttelse i

Grønland er interessant og aktuelt, specielt i en

tid hvor mange mineselskaber forsøger at

udnytte de mange forskellige mineraler og

råstoffer i Grønland. Historien kan hjælpe os til at

forstå tingenes sammenhæng, deres anvendelse

og ikke mindst deres økonomiske betydning.

Vittus Qujaukitsoq arbejder på at finde midler

til finansiering til færdiggørelse af sit projekt,

hvor han blandt andet planlægger at rejse til USA

for at besøge amerikanske arkiver og institutioner.

Så der kommer uden tvivl mere om emnet i

det næste års tid.

Igennem de seneste 225 år har

man udvundet forskellige mineraler

og råstoffer i Grønland.

Nogle af disse har mere eller

mindre haft betydning for erhvervsudviklingen

og økonomien

i Europa og USA. Kryolitten

fra Ivittuut er det mineral, som

der er udnyttet mest igennem

tiderne.

VITTUS QUJAUKITSOQ er 36 år. Uddannet som tolk og

oversætter. Han er netop fratrådt som medlemssekretær

for MF Lars-Emil Johansen (Siumut).


At kryolitten har haft forbindelse til Alcoa

ved kun få mennesker. Slet ikke hvilken betydning

kryolitten har haft for aluminiumsindustrien

fra slutningen af 1880´erne.

Der er udvundet cirka 3,7 millioner tons

rå kryolitmalm fra Ivittuut igennem over

130 år 1 , hvor bruddet blev udnyttet. Julius

Thomsen og George Howitz koncession til

udnyttelse af kryolitten i 1857 2 . Kemikeren

Julius Thomsen fik i 1853 patent på fabrikation

af soda. Men allerede i 1849-50 foretog

Julius Thomsen ekspedition til Ivittuut. De

første 53 tønder kryolit blev transporteret

fra Grønland til København i 1854. I 1857

blev der etableret en sodafabrik nær Christiansdal

ved Haderslev, men det viste sig hurtigt

at være uhensigtsmæssigt med denne

beliggenhed. I stedet blev en fabrik stiftet i

København i 1859.

Siden er det gået skridt for skridt, hvor

kryolitten blev brugt til produktion af soda,

natrium, kunstgødning og til glasproduktion.

Og det var Øresunds Chemiske Fabrikker,

som forsynede de europæiske markeder

med det dengang ukendte kryolit, som gradvis

blev mere og mere kendt. Der gik næsten

12 år, før mineralet blev interessant for det

amerikanske marked, og forsyningen til

USA blev først sat i gang fra 1865.

Pennsalt fik monopol for køb og salg

af kryolit

Pennsylvania Salt Manufacturing Company

(Pennsalt) fik i 1865 monopol på køb og salg

af kryolit i Nord- og Sydamerika. Selskabet

fik råderet over 6.000 tons kryolit om året 3 ,

hvor mineralet blev sejlet fra Ivittuut til Philadelphia

med Pennsalts transportskibe, og

selskabet havde førsteret til køb af yderligere

kryolit, når produktion oversteg 10.000 tons

om året 4 . Pennsalt måtte til gengæld ikke

konkurrere med Øresunds Chemiske Fabrikker

i det europæiske marked.

Pennsalt fik med hjælp fra Øresunds Chemiske

Fabrikker lov til indførelse af sodaproduktion

med den dengang nyudklækkede kemiker

Gustav Adolf Hagemann, som i 1865

VITTUS QUJAUKITSOQ: PÅ SPORET AF KRYOLIT I FORTIDEN

Kryolitmine i Ivigtut i sommeren 1940.

copyright: center of Military History, U.S Army.

hjalp Pennsalt med indførelse af sodaproduktionen

i starten 5 . Og i takt med udviklingen

inden for den kemiske verden blev kryolittens

anvendelsesmuligheder udbygget.

Alcoa begynder at aftage kryolit til

aluminiumsproduktionen

I februar 1886 opfinder en ung kemiker ved

navn Charles Martin Hall en metode til produktion

af aluminium ved brug af elektrolyse

6 , hvor blandt andet kryolit bruges som katalysator

til at udskille uønskede mineraler.

Dermed blev muligheden for produktion af

ren aluminium sat i gang i USA. På samme

tid opfinder en ung fransk kemiker en næsten

tro kopi af en produktionsmetode til

fremstilling af aluminium. Metoderne adskilte

sig ikke meget fra hinanden og fik derfor

navnet Hall-Héroult-metoden.

I 1888 stiftedes Pittsburgh Reduction

Company, der i 1907 ændrede navn til Aluminum

Company of America, og som senere

fik forkortelsen ”Alcoa”. Selskabet købte kryolit

fra Pennsalt. Dette fortsatte indtil 1910,

hvor Alcoa syntes, at kryolitten fra Pennsalt

blev for dyr 7 . Forinden var der sat bestræbelser

ind på at producere syntetisk materiale,

som kunne erstatte den dyre naturlige kryolit.

Kemisk var det ikke svært at finde syntetiske

materialer til at erstatte kryolitten,

men grundet den dyre fremstillingspris for

syntetisk kryolit, blev den først almindelig

efter den anden verdenskrig.

Usikkerheden over mængden af kryolitforekomsten

i Ivittuut og den dyre salgspris

fremskyndede syntetisk fremstillet kryolit.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 85


VITTUS QUJAUKITSOQ: PÅ SPORET AF KRYOLIT I FORTIDEN

US coast Guard

copyright: center of Military History, U.S Army.

Den naturlige kryolit blev brugt i aluminiumsindustrien

helt frem til 1950´erne.

Magtspil om kryolitten

Kryolitten blev under anden verdenskrig

genstand for et større magtspil mellem

stormagterne om mineralet, som har en

universal anvendelsesmulighed inden for

den kemiske industri og aluminiumsindustrien.

USA løb som bekendt med af

med sejren, da amerikanerne begyndte at

bevogte kryolitbruddet i 1941 efter Nazi-

Tysklands besættelse af Danmark i 1940.

Efterspørgslen af kryolitten har historisk

været stor under større begivenheder som

første verdenskrig, hvor prisen steg kraftigt

på grund af større efterspørgsel af mineralet.

Opbygning af våbenindustrien betyder

større aluminiums- og brændstofproduktion.

Det var således ingen undtagelse i anden

verdenskrig, hvor efterspørgslen på kryolit

steg til hidtil ukendt størrelse.

86 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

Pennsalt havde som bekendt monopol på

køb og salg af kryolit i Nord- og Sydamerika,

men dette monopol blev brudt under anden

verdenskrig, da den canadiske aluminiumsgigant

Alcan fik indrømmelse og dermed begyndte

at få direkte forsyninger fra Ivittuut

fra 1940. Forsyningen af Europa blev indstillet,

og i stedet blev det kryolit, som tidligere

blev sendt til Europa omdirigeret til Canada,

hvor Alcan forsynede den britiske militærindustri

med aluminium.

Forinden foregik et større magtspil mellem

USA, Canada og Storbritannien om

hvem, der skulle bevogte kryolitbruddet. Canada

og Storbritannien stod på den ene side

og krævede at bevogte Grønland mod uønskede

invasion eller angreb fra Nazi-Tyskland

8 , mens USA insisterede på sin ret til at

forsvare den vestlige hemisfære i henhold til

Monroe-doktrinet fra 1823. Dermed blev det

USA, som byggede en søværnsbase for U.S.

Army kaldet Bluie West 7, som senere blev

kendt som Grønnedal, for at bevogte Ivittuut-minen

i 1941.

Agenter sendt til Ivittuut

USA og Canada sendte minearbejdere til

Ivittuut i 1942. Og blandt disse arbejdere

sendte U. S. Armys efterretningsvæsen

under anden verdenskrig Counter

Intelligence Corps to agenter under dække

af mulige undergravende aktiviteter i og

omkring kryolitminen. Amerikanerne

frygtede tysk angreb på kryolitminen, og

man frygtede en tysk invasion.

Amerikanerne anså kryolitten fra Ivittuut

”af kritisk betydning for de Forenede Stater,

da det brugtes til aluminium i USA`s

krigsbestræbelser” 9 , hvor Ivittuut var det

eneste sted i Verden, som man kunne udvinde

kryolit fra. I 1942 var der 12 amerikanske

minearbejdere og seks canadier iblandt arbejderne.

To amerikanske agenter fra CIC fik

til opgave at infiltrere sig henholdsvis hos

funktionærerne og menige arbejdere for at

have kontakt med samtlige minearbejdere.

Agenterne blev ansat i kryolitselskabet


gennem det danske generalkonsulat i New

York efter anbefaling af Carl Ruthledge, som

var ansat hos Pennsalt i Philadelphia 10 .

Agenterne havde til opgave at vurdere

sikkerheden i kryolitbruddet, området og

udstyrene samt overvågning af medarbejderne

i minen. De rapporterede til deres efterretningsvæsen

med beskrivelse af medarbejdernes

politiske holdninger, hvor særligt

nazi-sympatisører blev holdt øje med. Dog

blev personalet ved kryolitbruddet fritaget

som alvorlig trussel, om end det blev anbefalet,

at enkelte medarbejderes gøren og laden

fortsat skulle følges nøje. Efter agenternes 10

måneder lange ophold ved kryolitbruddet

blev sikkerhedsorganisationen strammet gevaldigt

op, således at fri bevægelse og adgang

til følsomme områder samt bygninger

blev indskrænket.

Samme gælder for skibes adgang til bruddet.

Maskiner og installationer blev påpeget

som kritisk, da tysk teknologi var brugt,

hvor tyskerne formodes også at kende til

bygningernes arkitektur.

Syntetisk kryolit får stor betydning

for krigens udfald

Den nationale amerikanske industri til

opbygning af militærstyrken, Defence Plant

VITTUS QUJAUKITSOQ: PÅ SPORET AF KRYOLIT I FORTIDEN

Corporation etablerede i 1942 en lang række

fabrikker til produktion af krigsmateriel,

deriblandt produktion af hydroflourid syre

og syntetisk aluminiumflourid i Plancor 423

i Cornwell Heights i Pennsylvania. Fabrikken

blev sammen med Pennsalts fabrik i

Greenwich og Tulsa Chemical Company

vigtige specielt i produktion af Høj-oktan

flybrændstof 11 .

Plancor 423 producerede hydroflourid

syre til amerikanernes såkaldte Manhattan

Project, som fremstillede de første uran og

plutonium atombomber, der senere blev

brugt i henholdsvis Hiroshima og Nagasaki

i 1945.

Noter

1 Geoviden nr. 1, 2005 s. 4

2 Kryolitindustriens historie 1847-1990, Niels-Henrik Topp,

bind I s. 85

3 Prologue to Tomorrow, Robert Keith Leavitt s. 27

4 Kryolitindustriens historie 1847-1990, Niels-Henrik Topp,

bind I s. 312

5 Øresundstid 1900-1940, Gustav Adolf Hagemann

6 The Aluminum Industry, Edwards, Frary & Jeffreys s. 12

7 From monopoly to competition, George David Smith s. 101

8 Det danske gesandtskab i Washington 1940-42, s. 68

9 Special agent Tunal og Iversen i memo til Counter

Intelligence Corps, 13. januar 1943

10 Special agent Tunal og Iversen i memo til Counter

Intelligence Corps, 11. maj 1942

11 Prologue to tomorrow, Robert Keith Leavitt s. 79

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 87


AF NUKA MØLLER LUND

Udnyttelsen af de

grønlandske naturressourcer

En septemberdag i 90’erne.

Det var en septemberdag i løbet af 1990’erne,

hvor min bror Minik, min far Miilu og jeg i

vores jolle var taget på rensdyrjagt til Ameralik

cirka 60 kilometer øst for Nuuk. Vejret var

fint med en let nordlig vind; sådan som vejret

skal være, når man tager på jagttur. Storbyen

forsvandt fuldstændigt bag os, lige så

snart vi passerede skæret ved Uppik og sejlede

videre mod mundingen af Ameralik-fjorden

foran os. For første gang skulle jeg gå

dette bestemte sted, som min bror kendte i

forvejen, og jeg var derfor meget spændt.

Efter at have ankret op og gjort os klar,

startede vi ind ad den store dal omgivet af de

stejle fjeldsider og den store brusende elv i

bunden. Fuldstændig uberørt natur så langt

øjet rækker og let frost i luften, som kunne

mærkes i lungerne – med andre ord perfekte

jagtbetingelser. Det varede ikke længe, før

jeg tog føringen små 50 meter før de andre -

drevet frem af min iver for at se dette

ukendte landskab, som vi nærmede os. Kikkerten

blev i tide og utide sat for øjnene for

på den måde at undersøge landet foran os,

for som far har lært os, kan man finkæmme

enorme landområder udelukkende ved hjælp

af en god kikkert. Han har jo i hele vores

barndom og ungdom videreført sine mange

erfaringer i naturen, blandt dyrene og fangerne

i blandt andet Qaanaaq til os.

88 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

RESUMÉ

Grønland er rig på ressourcer - såvel levende som

ikke-levende. Disse skal selvfølgelig udnyttes til

landets udvikling, men det skal ske i en balance

mellem forskellige hensyn. Netop nu diskuteres

opførelsen af et aluminiumssmelteværk i

Midt-Vestgrønland. I den forbindelse planlægges

opførelse af 1-2 vandkraftværker, der altså er den

egentlige ressourceudnyttelse. I artiklen

behandles en række mulige konsekvenser i form

af for eksempel forhøjet udledning af CO2,

udledning af andre stoffer og støjforurening. De

endelige konsekvenser er imidlertid ikke kendt

endnu, og de må undersøges og vurderes nøje,

før der tages en endelig beslutning om opførelse

af en aluminiumssmelter. Som led i den endelige

beslutning må resultaterne af undersøgelserne

vejes op mod ønsket om at sikre den grønlandske

natur og de levende ressourcer.

NUKA MØLLER LUND (f.

1964) er uddannet bygningsingeniør

i 1991. Han har siden

sin færdiguddannelse

først arbejdet som rådgivende

ingeniør og er nu ansat som

projektleder i Grønlands

Hjemmestyre indenfor folkeskoleområdet.

Meget af fritiden

tilbringes med aktiviteter

i naturen.


Nogle rensdyr er større end andre. Foto: Nuka Møller Lund.

Da vi kom tættere på vores foreløbige bestemmelsessted,

kunne jeg se, at terrænet

omkring elven var dækket af højt gul-grønt

græs, som svajede let i vinden. Dette var blot

begyndelsen på en endnu større dal, der

åbenbarede sig for os, jo tættere vi kom, og

dér lå de så. Tre kæmpestore rensdyrtyre

med imponerende store gevirer, som var næsten

helt afbarkede, da det jo var godt hen

på efteråret. Jeg havde med min kikkert set

dem ligge i det høje græs og gik tilbage til de

andre for at fortælle dem om min observation.

Vi krydsede elven for at komme så tæt på

dem som muligt og måske komme på skudhold

af dem. Men som det så ofte er tilfældet

med de store tyre, lå de med fint udsyn til

alle sider for på den måde at kunne holde øje

med eventuelle fjender. Vi vurderede, at de

var for langt væk og kunne ikke umiddelbart

komme på skudhold, da de ville se os,

hvis vi prøvede at komme tættere på.

NUKA MØLLER LUND: UDNYTTELSEN AF DE GRØNLANDSKE NATURRESSOURCER

Men vi nød synet med vores kikkerter, så

længe det varede, inden vinden drejede og

snød os. Med ét var de store dyr på benene

og startede opad mod sikkerheden i et imponerende

tempo, deres store kroppe og gevirer

taget i betragtning. Sikke et syn, og de

vidste lige præcis, hvor de skulle hen – opad

og indad i den store dal. Snart var de væk,

men vi havde set dem, og det i sig selv var en

bedrift under de givne betingelser den dag.

Global CO2-forurening / global

opvarmning.

Med en opvækst og baggrund som vores får

man fra barnsben stor respekt og beundring

for den balance, som er i naturen, og ser al

form for forurening i forhold til den helt

rene natur, som man kender så godt, og man

tager det måske som en selvfølge, at andre

mennesker også har den indstilling. Men det

er jo langt fra tilfældet, hvilket man ser gentagne

eksempler på i vor tid.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 89


NUKA MØLLER LUND: UDNYTTELSEN AF DE GRØNLANDSKE NATURRESSOURCER

En af de store cO2-forurenere på verdensplan”.

Foto: Nuka Møller Lund

Som eksempel kan man nævne den globale

CO2-forurening, der jo får skylden for

den globale opvarmning, som er blevet voldsomt

diskuteret igennem adskillige år af alle

lige fra manden på gaden til den mest belæste

forsker. CO2-forureningen hidrører efter

sigende primært fra biltrafik, flytrafik og fabriksskorstene

verden over – dog mest i de

massivt forurenende lande, som vi alle kender

efterhånden. I disse lande prioriterer

man ikke begrænsning af luftforureningen -

og dermed en aktiv indsats for at modarbejde

den globale opvarmning - som det vigtigste.

Den såkaldte moderne livsstil med alle

de materielle værdier har sine miljømæssige

omkostninger, selv om vi ikke er skabt til

hverken at sidde foran TV’et, køre så meget i

bil eller sidde ned hele dagen på kontoret.

Men det er det, man kalder fysisk degenerering

af den menneskelige race.

Bilister og andre kilder til CO2-forureningen

burde i stedet tænke lidt over, hvad

det egentlig er, de byder deres medmennesker.

Hver eneste bil er jo i form af sin udstødning

fra motoren en lille skorsten, som

forurener atmosfæren. På mange måder er

det, som de nordamerikanske indianere i

forrige århundrede bemærkede om de hvides

jagt efter guld, at det gjorde dem skøre i

hovedet. Man kører i dag – i bogstavelig for-

90 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

stand – et ræs og stræber efter de helt forkerte

mål og idealer på bekostning af naturen,

dyrene og det øvrige miljø. Dette er

egentligt ikke helt overraskende i betragtning

af, at børn i dag i store træk opdrages

af computerspil og de voksnes tankegang

ensrettes foran TV’et og de andre medier.

Dette kaldes i øvrigt åndelig degenerering af

den menneskelige race. Computeren tager

over, hvor menneskets hjerne før i tiden blev

brugt kreativt og konstruktivt i langt højere

grad. På den baggrund kan det selvfølgelig

være svært at forholde sig fornuftigt til den

virkelige verden og naturen.

Den globale opvarmning og CO2-forureningen

kommer blandt andet til udtryk i følgende

fakta:

• Øget afsmeltning fra den grønlandske indlandsis

og klodens øvrige ismasser med efterfølgende

stigning i verdenshavenes

vandstand.

• Et øget antal oversvømmelser på verdensplan

som følge af ekstremt voldsomme

regnskyl.

• En stigning i antallet af voldsomme orkaner

og storme, som for eksempel rammer

den amerikanske østkyst.

• Voldsomme storme andre steder i verden,

som medfører ekstremt højvande i sårbare

lavtliggende områder som for eksempel

Danmark.

• Beskadigelse af ozonlaget, som ellers beskytter

kloden mod den del af solens stråler,

der er skadelige.

Rundt omkring i verden ser man i forbindelse

med for eksempel dimensionering af

kloak- og regn-vandssystemer, at der tages

højde for disse fænomener. Men dette er blot

forebyggende og et forsøg på at minimere

følgevirkningerne og har ingen indflydelse

på den egentlige årsag til problemerne –

nemlig den alt for massive CO2-forurening.

Det er den, der skal bringes ned, og globale

tiltag til at gøre dette – såsom Kyoto-protokollen

– hilses velkommen.

Alt skal gøres med måde, og det gælder i

den grad også forurening af atmosfæren


med CO2. Det nuværende forureningsniveau

er langt fra holdbart, og det ser vi i form af

ovennævnte de første tegn på i disse år. Atmosfæren

er jo et system lidt i stil med en

fødekæde, og ændrer man på balancen i

dette system, kan det være svært at overskue

konsekvenserne.

Aluminiumsproduktion i Grønland.

Med denne indledning vil jeg komme nærmere

ind på artiklens egentlige emne – nemlig

udnyttelsen af de grønlandske naturressourcer,

som jo er blevet ekstra aktuel i forbindelse

med aluminiumsproducenten Alcoas

interesse i at etablere et smelteværk i

Grønland. Et smelteværk, som af det grønlandske

landsstyre på nuværende tidspunkt

er blevet geografisk placeret lidt nord for

Maniitsoq. Der skal i denne forbindelse bruges

enorme mængder energi, som skal skaffes

fra vandkraftværker med flere potentielle

placeringer heriblandt hovedstaden

Nuuks bagland.

Vandkraft er i sig selv en helt ren form

for energi. Det eneste, som der i den forbindelse

kan indvendes noget imod, er transmissionsledningerne

og tilhørende master,

der jo etableres mellem selve kraftværket og

forbrugerne. Disse skæmmer i stor stil terrænet,

afhængigt af hvor hensigtsmæssigt linieføringen

vælges, og det er da i denne forbindelse

muligvis også sundhedsskadeligt

for mennesker og dyr at befinde sig for tæt

på transmissionsledningerne, som jo er højspændingsledninger.

SMV-rapporten.

Der har i forbindelse med Alcoas interesse

for at etablere et smelteværk i Grønland været

nedsat en arbejdsgruppe til udarbejdelse

af en såkaldt Strategisk Miljøvurdering

(SMV). Denne arbejdsgruppe sendte en rapport

om emnet i offentlig høring i perioden

10. december 2007 til 15. januar 2008. I

denne rapport behandles mange af de miljømæssigt

uheldige forhold, selv om man

mangler oplysninger om meget vigtige ting

NUKA MØLLER LUND: UDNYTTELSEN AF DE GRØNLANDSKE NATURRESSOURCER

som eksempelvis luftemissionens indhold af

tungmetaller, konsekvenser af menneskelige

eller tekniske fejl på værket og emission

(udledning) af aluminiumsforbindelser. Der

arbejdes i rapporten med terminologien anlægsfase

og driftsfase i forbindelse med betragtninger

omkring et aluminiumsanlæg.

Spildevandsudledning.

Ser man først på spildevandsudledningen

fra en aluminiumssmelter i driftsfasen, er

det det såkaldte processpildevand, som man

skal være opmærksom på. Resten af spildevandet

kan sidestilles med almindeligt spildevand

fra normal menneskelig aktivitet,

der kendes fra livet i byerne. Dette spildevand

opdeles i øvrigt i gråt og sort spildevand.

I forbindelse med processpildevandet fra

røggasrensningen regner man med en såkaldt

våd proces, der anvender saltvand til

selve absorberingen af nogle af de forurenende

stoffer, som findes i røggassen. Af

disse kan nævnes Svovldioxid (SO2), der ved

reaktion med havvand danner svovlsyre, som

nedsætter vandets pH-værdi. Påvirkningen

fra Svovldioxid vurderes dog som minimal.

I røggassen findes desuden fluorider (F),

der i høje koncentrationer kan være skadelige

for mennesker og dyr. I Canada har en

undersøgelse vist, at udledning af fluorider

fra en aluminiumsfabrik medførte en stor

overdødelighed på stillehavslaks, som passerede

udledningsstedet, og det er nærliggende

at tro, at det vil forholde sig på samme vis,

når man taler om skællaks og ørreder. Verdenssundhedsorganisationen

WHO har fastsat

en øvre grænseværdi for det tilladelige

fluorideindhold i udledt spildevand på 1,5

mg/liter på trods af, at det er skadeligt for de

omtalte fisk allerede ved 0,2 mg/liter. Dette

giver stof til eftertanke, når man taler om bæredygtig

udnyttelse af natur-ressourcerne.

Processpildevandet indeholder desuden PAH-

16, der opstår ved ufuldstændig forbrænding

af træ, olie samt affald. PAH’er er svært nedbrydelige

og forholdsvis giftige

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 91


NUKA MØLLER LUND: UDNYTTELSEN AF DE GRØNLANDSKE NATURRESSOURCER

En enkelt skorsten skader nok ikke miljøet.

Foto: Nuka Møller Lund

samt kræftfremkaldende. Der er desuden

spildevand i form af kølevand fra selve støbningsprocessen,

men man kender i Strategisk

miljøvurderings-rapporten ikke nok til

dette for at kunne vurdere det kvalificeret.

Luftemission.

Ser man på luftemissionen fra en aluminiumssmelter

i henholdsvis anlægsfasen og

driftsfasen, er der mange ting, som gør sig

gældende for at kunne vurdere de miljømæssige

konsekvenser. Heraf kan nævnes effektiviteten

af den ovennævnte røggasrensning,

antal af skorstene og sidst men ikke mindst

de fremherskende vindretninger det pågældende

sted.

Her i landet ser man i forbindelse med affaldsforbrænding

stadig, at affaldet brændes

af på en gammeldags dump, selv om forhold

som vind og vindretning fortæller, at det

sundhedsmæssigt er ganske uforsvarligt for

92 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

befolkningen i den nærliggende by eller

bygd. Dette skyldes imidlertid primært, at

forbrændingsanlægget det pågældende sted

er alt for lille til de faktiske forhold, eller at

man ikke bruger det rigtigt og bare gør som

i gamle dage. Det kræver jo noget at køre et

forbrændingsanlæg på den rigtige måde

samt at dimensionere det til de faktiske forhold

det pågældende sted.

Der er i anlægs- og driftsfasen en ganske

betydelig luftemission i form af svovldioxid

(SO2), nitrogenoxider (NOx), PAH-forbindelser,

partikler, kulmonooxid (CO) kuldioxid

(CO2) og kulbrinter (HC). Luftemission i form

af de ovennævnte stoffer giver afhængigt af

de udledte mængder følgevirkninger på

miljø, dyr og mennesker i form af forsuring

af miljøet, vegetations-skader, fotokemisk

smog, helbredsskader, eutrofiering og drivhusgas,

og CO er sågar direkte giftig overfor

mennesker og dyr. Alle disse stoffer kommer

som nævnt i anlægsfasen og hidrører fra aktivitet

med olieprodukter som energikilde.

Ser man samlet på luftemission fra et aluminiumsværk

i anlægs- og driftsfasen, erkender

man i Strategisk miljøvurderingsrapporten,

at man for at kunne lave en

egentlig vurdering af disse meget vigtige forhold

mangler oplysninger om mange ting.

Heraf kan nævnes følgende: omfanget af

emission af tungmetaller, konsekvenser af

eksempelvis nedbrud af luftrenseanlæg, omfanget

af emission af aluminiumsforbindelser,

lugtgenerende emission, samt om der

påtænkes anvendelse af andre olieprodukter

end gasolie. Altså mange forhold, som man

ikke har oplysninger om for at kunne vurdere

luftemissionens negative påvirkning på

miljø, dyr og mennesker.

Støjforurening.

Der er ligeledes støjforholdene at tage hensyn

til, da støj fra en aluminiumssmelter både i

anlægs- og driftsfasen påvirker det omkringliggende

miljø samt dyr og mennesker. Støj

defineres som uønsket lyd eller lyd, der opfattes

generende eller ubehagelig. Støjpåvirk-


ning betegnes af WHO som sundhedsskadelig

for mennesker og for den sags skyld vel også

for dyr. Der savnes dog ifølge Strategisk miljøvurderings-rapporten

flere oplysninger om

støjemissionen fra det planlagte aluminiumanlægs

udformning samt andre forhold – såsom

omgivelserne – der har betydning for

denne. Det samme gør sig i øvrigt gældende

for forurening med støv og andre partikler i

forbindelse med et aluminiumsværk.

Grønlands øvrige naturressourcer.

Grønland er rig på natur-ressoucer – ingen

tvivl om det – både i form af det rige dyreliv,

vor fantastiske natur samt mineralforekomster.

Der udvindes guld i Sydgrønland, rubiner

ved Qeqertarsuatsiaat, diamanter ved

Kangerlussuaq, olivin ved Atammik, og der

udstedes licenser til olieefterforskning forskellige

steder i landet for blot at nævne

nogle eksempler.

Jeg mener, at så længe man ikke forurener

vor enestående natur og generer dyrelivet,

er disse aktiviteter at betegne som fremskridt

for landet. Fra politisk side bør man

derfor være meget opmærksom på at sikre

den størst mulige deltagelse af lokal arbejdskraft

i projekterne, da alt andet skaber utilfredshed

blandt befolkningen og dermed et

ustabilt samfund, som det også opleves i forbindelse

med de mange tilkaldte indenfor

bygge- og anlægsbranchen. De lokale føler

sig hensat til tilskuerpladserne, hvilket hverken

gavner beskæftigelsen eller skaber udvikling

og kompetenceløft internt blandt de

hjemmehørende i landet.

NUKA MØLLER LUND: UDNYTTELSEN AF DE GRØNLANDSKE NATURRESSOURCER

Man bør desuden fra politisk side være

helt oppe på mærkerne med hensyn til de

miljømæssige konsekvenser, som disse råstof-aktiviteter

kan have for vor natur og dyrelivet.

I forbindelse med olieefterforskning

kan det for eksempel tænkes at øget aktivitet

- og dermed uundgåeligt forurening i

form af støj og andet – vil have negative konsekvenser

for havdyrene vest for Disko og

Nuussuaq, hvor der jo findes masser af hvaler

og sæler.

Konklusion

Vor natur og dyrelivet i Grønland er på verdensplan

enestående, men samtidig meget

sårbar overfor al slags forurening. Det har vi

set gentagne eksempler på gennem tiden.

Man kan blot nævne efterladenskaber fra diverse

aktiviteter rundt omkring i landet,

hvor der stadig ikke er ryddet op, og der sker

udsivning fra disse efterladenskaber til havet

og dermed dyrene. Når eksempelvis

tungmetaller bliver optaget i fødekæden, ophobes

de, og vi kender kun alt for godt konsekvenserne

af dette og de negative følger

det har for blandt andet menneskets sundhedstilstand.

Vi er jo som folk meget afhængige

af alle fangstdyrene i havet lige fra søfugle

over sæl til hvaler. Alle disse ting er jo

undersøgt og analyseret til bunds. Man bør

derfor aldrig gå på kompromis eller forfalde

til hastværk - som man til dels gør i forbindelse

med Alcoa-projektet – men i stedet

gøre alt for at bevare disse værdier, der ikke

kan købes for penge.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 93


AF cLAUS ANDREASEN

Fortidsminder, Vand

og Råstoffer

Grønland har haft fredningsbestemmelser

om fortidsminder i

næsten 100 år. Tidligere udstak

Nationalmuseet via Grønlandsadministrationen

i Danmark

bestemmelserne, men efter

indførelse af hjemmestyre overgik

kompetencen til Grønlands

Hjemmestyre pr. 1. januar 1981.

Frednings-forordningen indgik i

porteføljen for Grønlands Hjemmestyres

Kultur- og Undervisningsdirektorat,

og dér har den

ligget lige siden.

Den selvejende institution Grønlands Landsmuseum

overgik til en status som Grønlands

nationale museum, Grønlands Landsmuseum,

og skulle herefter administrere

forordningen, det vil sige identificere fortidsminder

og føre et katalog over dem. Direktoratet

havde den endelige afgørelse i alle

sager vedrørende fredning: udvidet fredning,

ophævelse af fredning, ændringer i

fredningen etc.

I lovens forstand var et fortidsminde et

anlæg, der var ældre end 1900 og ude af

brug, dog var blandt andet varder ikke omfattet

af fedningsloven.

94 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

RESUMÉ

Forfatteren omtaler i artiklen en række af de

opgaver, som Grønlands Nationalmuseum

arbejder med, når nye store projekter som

mineral- og vandkraftanlæg overvejes og udføres.

De to store ”ALCOA”-områder: Tasersiaq og

Isua-området er begge kendt som gode renjagtområder

og specielt for Tasersiaqs vedkommende

er der både en rigdom af fortidsminder og en

mængde information gennem sagn, myter, kort

og akvareller fra 1800-tallet. Isua-området er

mindre rigt, men mindst lige så spændende.

Udover den store mængde fortidsminder fra

Thule-kulturen er der under rekognosceringerne i

2007 dukket regulære palæoeskimoiske pladser

op i Indlandet. Hvis ALCOA-projektet realiseres,

ligger der store udgravningsopgaver foran

Museet i de kommende år.

cLAUS ANDREASEN

(f. 1947) er uddannet arkæolog

fra Århus Universitet

(1976). Tidligere leder af

Grønlands Landsmuseum

(1978-1991), lektor ved Institut

for kultur- og samfundshistorie

på Ilisimatusarfik

(1991-2000) og rektor sammesteds

1995-1999. Fra

2000 museumsinspektør på

Grønlands Nationalmuseum og Arkiv med ansvar for

fredningslovgivningen og det arkæologiske arbejde. Har

igennem årene foretaget en række arkæologiske rekognosceringer

og undersøgelser, specielt i Nord- og Nordøstgrønland.


CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG RÅSTOFFER

Vandkraftområderne

Kortet viser de oprindelige tre områder, hvor der skulle foretages opdæmninger. Senere er det blevet reduceret

til to områder: 6G i Nuuk og 7E, Tasersiaq, mens det midterste område ikke længere indgår i planerne.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 95


CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG RÅSTOFFER

Indlandet syd for Kangerlussuaq

Hver prik på kortet repræsenterer et kendt, registreret og fredet fortidsminde. Hver prik kan dække over alt fra

en enkelt kødgrav til en stor boplads med snesevis af anlæg.

Prikkerne viser med stor tydelighed, hvor vigtigt dette område har været. Jægere og deres familier har

gennemtrawlet landskabet og fulgt de store, dybe dale ind i indlandet. De kom fra nord; de kom fra vest og de

kom fra syd. Den totale mangel på arkæologiske undersøgelser i området betyder imidlertid, at vi ikke ved,

hvornår de store belastninger var, hvornår det begyndte, og om der sker nogle skift i de attraktive områder

etc.

Der er ingen prikker i området for enden af Evighedsfjorden ved dalen, der fører op til Tasersiaq. Der bør

være nogle, for ifølge ældre beretninger var denne dal én af indfaldsportene fra Vestkysten til Tasersiaq. Det

vil blive undersøgt i sommeren 2008.

Museet blev meget tidligt inddraget i

hele den fysiske planlægning, idet Museet

blandt andet skulle foretage vurderinger af

alle arealansøgninger i det åbne land og vurdere,

hvorvidt der kunne opstå konflikter

mellem for eksempel ønsker om at bygge

hytter eller anlægge marker og kendte fortidsminder.

Forudsætningen for, at det kunne lade

sig gøre at komme med en kvalificeret udtalelse,

var, at der blev etableret et sæt kort

over hele landet, hvor alle kendte fortidsminer

blev sat ind; hvert eneste fortidsminde

fik tildelt et unikt ”cpr-nummer” med tilhørende

arkiv-mappe og kartotekskort. Denne

skrivebords-kortlægning med udstrakt brug

af allehånde publikationer, dagbøger, per-

96 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

sonlig viden etc. gjorde det lysende klart, at

der var store huller i vores viden om landets

fortidsminder. Det var især tydeligt for indlandets

vedkommende – i hvert fald uden for

nordboområderne.

Landsmuseet havde imidlertid ikke råd

til selv at finansiere en større systematisk

indsats i kortlægningen af de dårligt kendte

områder. Gennem samarbejdet med Nationalmuseet

i København og en lille, men entusiastisk,

gruppe danske arkæologer blev

der dog op gennem 1980’erne etableret en

større viden. Dette samarbejde rummede

også engagerede lokalpolitikere og ledere på

det stigende antal lokalmuseer. Gruppen af

forskere i Danmark blev lidt større med tiden

og gennem deres kvalifikationer, kunne


CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG RÅSTOFFER

Tasersiaq Område 7E

Detailbillede af kulturminde-kortet for Tasersiaq. En stor del af de pladser langs Tasersiaq, der er markeret med

prikker, vil havne under vandet, når søen er opdæmmet.

de udnytte muligheden for at tiltrække de

nødvendige forsknings- og fondsmidler til at

gennemføre kostbare projektarbejder i Grønland.

Op gennem 1980’erne og 1990’erne gennemførte

Landsmuseet (fra 1991: Grønlands

Nationalmuseum og Arkiv = NKA) en lang

række kontrakt-arbejder for offentlige og

private organisationer, hvor museet gennemgik

et potentielt industri- eller vandkraftområde

for fortidsminder og derefter foretog en

vurdering af omfanget af tabet af kulturhistorisk

viden, hvis anlægsvirksomheden ødelagde

fortidsminderne. Gennem disse arbejder

blev kendskabet til landets fortidsminder

kraftigt udvidet.

Med den udvikling, Grønland gennemgik

i 1980’erne, var Fredningsloven faktisk forældet,

samtidig med at den trådte i kraft.

Fredningsloven var slet ikke klar på punktet

om ekstern betaling af rekvirerede ydelser

fra private virksomheder og offentlige organisationer

som for eksempel en arkæologisk

berejsning og kortlægning af et givet områ-

de. Det fremgik reelt af loven, at sådanne aktiviteter

skulle betales af Landskassen. Der

var dog enighed om, at det faktisk ikke kunne

være meningen. Vi havde bare ikke tænkt

på sådanne opgaver ved implementering af

loven for Grønland.

Igennem 1980’erne og 1990’erne knæsatte

NKA og Direktoratet derfor det princip, at

ved større anlægsarbejder skulle bygherren

både betale for den arkæologiske kortlægning

og for de udgravninger, der måtte blive

nødvendige for at redde den kulturhistoriske

information. Det kom blandt andet til at

gælde ved anlægget af vandkraftværket ved

Buksefjorden og opdæmningen af den store

bagvedliggende sø. Langs denne sø lå flere

sommerpladser, som i dag er oversvømmede.

Det gjaldt også ved anlæggelsen af Sisimiut

Lufthavn, mens det ikke gjaldt for anlæg af

marker i fåreholderdistrikterne, hvor den

slags krav ville være ødelæggende for en fåreholders

driftsøkonomi.

Op gennem årene blev det et stærkt ønske

hos Grønlands Nationalmuseum at få

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 97


CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG RÅSTOFFER

ajourført lovgivningen, så den afspejlede

virkeligheden og herunder den praksis, som

havde udviklet sig gennem årene.

I løbet af 2006-2007 blev et nyt forslag udarbejdet,

og den 1. januar 2008 trådte den

nye Landstingslov nr. 18 af 19. november

2007 om fredning af kulturminder i kraft.

Love og forordninger kan ses på Grønlands

Hjemmestyres hjemmeside: www.nanoq.gl,

eller på Internetudgaven af Den grønlandske

Lovsamling: www.dgl.gl

Loven imødekommer blandt andet det

behov, alle parter havde, for klarhed på de

punkter, der omhandler finansiering af

Nationalmuseet ydelser. Op gennem de

seneste 10 år er der sket en stigende hjemlig

og udenlandsk interesse for at udnytte

råstofmulighederne i Grønland, foruden

98 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

offentlig og privat interesse for vandkraft.

Flere og flere firmaer ønsker at gennemgå

områder med henblik på udnyttelse af råstoffer,

og på et tidspunkt i processen frem

mod beslutning om udnyttelse af råstoffer

eller energi skal firmaerne også klarlægge

omfanget af de miljømæssige påvirkninger,

dette arbejde vil medføre, herunder eventuelle

skadevirkninger på kulturminderne.

Det blev derfor vigtigt, at loven fastlagde de

forskellige faser i museets arbejde med kulturminderne

i et potentielt mine- eller vandkraftområde.

Loven angiver tre faser:

1) en kortlægning, hvor museet bruger

sine arkiver og fremstiller et kort med

fortidsminder og en beskrivelse af situationen,

herunder en vurdering af

”værdien” af fortidsminderne og kul-

Nuuk Isua Område 6G

Den store sø skal opdæmmes og en væsentlig del af bopladserne langs søen vil havne under vand. De skal

derfor udgraves. Hele området er gammelt renjagt-område, men museet har ingen detaljerede oplysninger

om området. Det er der nu rådet bod på. Igennem et par år har Martin Appelt fra SILA/Nationalmuseet

gennemført et bredt sammensat forskningsprojekt om renjagt og fedtsten. Herigennem er der indhentet en

ny rig mængde informationer, som nu kan blive sammenstillet med de oplysninger, som finder sted i forbindelse

med ALcOA-projektet.

Nederst på kortet ligger den nordligste del af Vesterbygden, men overraskende nok er der endnu ikke fundet

sikre levn i renjagt-området fra nordboerne. Indtil videre er alt fra Thule-kulturen, nyere tid samt et par

palæoeskimoiske pladser.


turlandskabet (lovens § 9). Denne fase

er gratis og forudsætter, at museet får

stillet de nødvendige oplysninger til rådighed

om omfanget af de forventede

landskabelige indgreb. Det er ikke altid

tilfældet.

2) En besigtigelse i terrænet (lovens § 10),

hvor museets folk rent fysisk vandrer

igennem alle de områder, der forventes

berørt ved byggeri (byggearealer, kørespor,

depotområder, overskyllede landområder

etc.). Alle kulturminder registreres

og beskrives; i denne fase foretages

der ingen udgravninger bortset

fra de stikprøver, der er nødvendige for

at se, om der er kulturlag under overfladen

eller for at checke bevaringsforholdene

for organisk materiale.

Denne aktivitet betales helt og fuldt af

CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG RÅSTOFFER

Palæoeskimoisk afslag

De hidtidige rekognosceringer har blandt andet givet

et par nye palæoeskimoiske bopladser ved Tasersiaq.

På afblæsningsfladerne ligger rester som dette afslag

fra redskabstilvirkningen frit fremme.

Den lille gamles søns grav

Èn af Arons illustrationer til sagnet om manden, der begraver sin døde søn inde ved Tasersiaq og anbringer

sønnens kone i graven, hvorefter han prøver at dræbe hende. Detaljer i billedet gør det muligt at genfinde

graven.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 99


CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG RÅSTOFFER

Sønnens grav og boplads ved Tasersiaq

Visse steder langs Tasersiaq ses forholdsvis store områder præget af menneskenes brug gennem århundreder.

Forrest i billedet ligger en grav, som formentligt er den, som Aron fra Kangeq har gengivet i sin akvarel med

”Den lille gamles søns grav”.

Nedenfor graven er der flere anlæg. Nogle anlæg vil ”drukne”, andre vil overleve. Bopladsen bliver således

ganske amputeret. Foto: Mikkel Myrup.

den kommende bygherre, som også

modtager den arkæologiske rapport.

Dette forløb er reelt frivilligt, idet bygherren

ifølge loven ”kan anmode” om

Nationalmuseets arbejde, men de fleste

virksomheder rekvirerer denne

fase, fordi den danner udgangspunkt

for et mere troværdigt budget i tredje

fase.

3) Hvis projektet går fra undersøgelsesfase

til anlægs- og udnyttelsesfase, udfærdiger

Nationalmuseet en udgravnings-

og redningsplan på basis af besigtigelsen

og med tilhørende budget

for den arkæologiske undersøgelse (lovens

§ 10, stk. 3). Budgettet skal rumme

alle omkostninger vedrørende den ud-

100 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

gravningsmæssige proces inklusiv konservering.

Nationalmuseet skal ifølge

loven så vidt muligt afslutte udgravningsarbejdet

indenfor 18 måneder og

forventes under alle omstændigheder

at udføre dette arbejde i tæt dialog

med bygherren. Bygherren betaler alle

omkostninger.

Besigtigelser

I de seneste år har Nationalmuseet (NKA)

blandt andet gennemført besigtigelser på

Jameson Land (råstof), ved Qaqortoq (råstoffer

og vandkraft), ved Sisimiut (vandkraft)

og for ALCOA (vandkraft) i 2007 i indlandet

mellem Nuup Kangerlua (Godthåbfjorden)

og Kangerlussuaq (Sønder Strømfjord). Det


er indtil videre uklart, hvem der bliver bygherre

på projektet, men på NKA kalder vi det

for ALCOA-projektet.

Kortlægningen af fortidsminder i Vestgrønland

har med få undtagelser (blandt andet

Nordboanlæggene i Østerbygden og Vesterbygden)

været koncentreret omkring de

kystnære områder. En anden undtagelse er

området umiddelbart syd for Kangerlussuaq/

Sønder Strømfjord. Dels har der været råstofinteresser

i Sarfartoq- og Angujaartorfiup

Nunaa-området, som har medført en vis

kortlægning, og dels har der været forskningsprojekter,

der har arbejdet med områdets

fortidsminder og den rige fortælletradition,

der er knyttet til det.

CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG RÅSTOFFER

Tasersiaq

Aron fra Kangeq har berettet om Tasersiaq-området i en stribe fascinerende akvareller, der både fortæller

drabelige historier fra livet ved søen og illustrerer hele turen ind til jagtområderne og ud igen. Hér sætter

kajakkerne over Tasersiaq fra den ene bred til den anden.

ALCOA-projektet

I forbindelse med ALCOA-projektet blev Museet

involveret lige fra starten. Der blev lavet

forskellige typer oplæg om den aktuelle antikvariske

viden og for behovet for kortlægning

gennem feltarbejde.

Ved opdæmningen vil søernes vandspejl

blive hævet med op mod 20 meter over det

nuværende vandspejl.

Der blev lavet en oversigt over kendte

kulturminder i de tre store indlandsområder,

som ville blive berørt ved opdæmning af

tre store søområder:

1) omkring Grønlands største sø: Tasersiaq

syd for Kangerlussuaq

2) omkring et søområde for enden af

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 101


CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG RÅSTOFFER

Isuitsup Kuua ved kanten af Indlandsisen

i Maniitsoq kommune

3) omkring et søområde med søerne Tussap

tasia og Imarsuaq i Isua-området i

Nuuk kommune cirka 40 kilometer

nordøst for Godthåbfjorden.

Derudover skulle vi udrede hvilke yderligere

påvirkninger af kulturminder, der kunne

forekomme i områderne. Der skal være

havne, boliger, veje, kørespor, master, depoter,

og nogle elve skal måske tørlægges, hvilket

kan medføre, at nogle områder med fortidsminder

udtørrer. Dertil kommer alle de

øvrige afledte påvirkninger, der kan forekomme,

når et helt indlands-område via veje

pludselig åbnes meget mere for offentligheden

i form af for eksempel turisme.

Det første problem var, at selv om der har

været nogen arkæologisk aktivitet omkring

102 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

Tasersiaq, som har givet en del viden om

mange anlæg og bopladser, så var der både

ikke-udforskede områder og ofte også utilstrækkelige

oplysninger om anlæggenes

præcise placering i forhold til det nuværende

vandspejl, ligesom vi ikke rådede over et

så detaljeret kortmateriale, at vi ved skrivebordet

med sikkerhed kunne sige, hvor den

nye kystlinje ville komme til at ligge. Vi vidste

derfor heller ikke, hvor mange anlæg,

der ville blive oversvømmet.

Der har ikke været foretaget udgravninger

af eskimoiske pladser i indlandet, og der

forelå ingen dateringer af anlæg i de berørte

områder ud over, at vi formodede, at næsten

alle kunne tilskrives Thule-kulturen og Kolonitiden.

Enkelte palæoeskimoiske levn indikerede

dog, at der måtte være flere palæoeskimoiske

anlæg eller spor end de få kendte.

Fuuja Larsen ved Isuitsup kuua

Museumstekniker Fuuja Larsen undervejs rundt i sø-terrænet ved Område 7D, Isuitsup kuua, i indlandet øst for

Maniitsoq. Dette søområde indgår ikke længere i planerne for opdæmning. Kraftige elve kan skabe visse

problemer, men overkommes ved hjælp af medbragte gummibåde. Foto: Mikkel Myrup.


I Maniitsoq-området var der stort set ingen

kendte fortidsminder i indlandet syd for

Iskappen. Der har ikke været et eneste arkæologisk

besøg i indlandet, og de få prikker på

kortet stammede fra lokale fangeres oplysninger.

I Isua-området var der ligeledes kun meget

få kendte fortidsminder. Bortset fra et

enkelt besøg af Eigil Knuth i 1932 har der aldrig

været et eneste arkæologisk besøg i indlandet,

og de få prikker på kortet stammede

derfor primært fra geologer, turister og lokale

renjægere.

Denne indledende kortlægning illustrerede

således det, vi godt vidste på forhånd:

Indlandet syd for Kangerlussuaq ned mod og

CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG RÅSTOFFER

Stenhuse Nuuk

Museumsinspektør Mikkel Myrup ved en af de spændende bopladser i område 6G, Nuuk, hvor der er registreret

en stribe huse bygget af stenfliser. Disse anlæg er indtil videre ikke registreret nord for Nuuk-området. De

er endnu ikke blevet daterede. Indtil videre formodes de at være knyttet til Thule-kulturens brug af indlandet.

Foto: Fuuja Larsen.

omkring Tasersiaq har været intensivt udnyttet

i løbet af Thule-kulturen og op i Kolonitiden.

Vi var fortrolige med indberetninger,

samt akvareller og kort fra Jens Kreutzmann

og Aron fra Kangeq fra 1800-tallet,

som understreger, at vi har at gøre med et

kulturlandskab, der er nærmest enestående

og utroligt rigt.

Det totale fravær af dybtgående arkæologiske

undersøgelser betyder, at vores viden

er oversigtlig, og ikke dybtgående og detaljeret.

Det er også klart for alle, der arbejder

med Grønlands forhistorie, at der er en sammenhæng

mellem brugen og udnyttelsen af

indlandet og yderkysten. Lige nu synes der

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 103


CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG RÅSTOFFER

ikke at være ret meget palæoeskimisk bosætning

i indlandet, men det kan jo godt

være brugt alligevel, blot har udgangspunktet

for jægerne dengang måske været samlingslejre

ved kysten og ikke baser i indlandet.

Hvis vi ikke får de sammenhænge med i

forskningen, mister vi en afgørende dimension

i vores forståelse af fortidens liv og den

samfundsmæssige organisation.

Museet anførte derfor i sin udredning, at

hvis Grønland og forskningen mister den

store mængde fortidsminder, uden at de bliver

undersøgt, vil den viden og muligheden

for ny indsigt og viden være tabt for evigt.

Det vil ingen kunne være tjent med.

Gennem Hjemmestyret fik Museet kontakt

med ALCOA. Senere indgik vi en kontrakt

med ALCOA, der fastlagde omfanget af

vores besigtigelser, og i 2007 gennemførte vi

de første af to års besigtigelser i de tre udpegede

vandkraftområder.

Det blev en vanskelig proces, fordi der

først blev givet grønt lys temmelig sent i forhold

til normal planlægning af feltarbejder.

Dernæst var det en forholdsvis kompleks

operation, som ikke blev nemmere, da det

blandt andet viste sig umuligt at råde over

den nødvendige helikopter-kapacitet til at

flytte folk rundt i og mellem disse meget

store områder, og fordi der undervejs skete

justeringer af, hvilke og hvor store områder,

der blev inddraget. Endelig fik feltholdet i

nogle områder problemer med at komme

frem, fordi adgangsvejene var via søer, der

enten var lavvandede eller isdækkede. Hovedparten

af kystlinjerne ved søerne blev

dog dækkede, og resten gøres færdigt i 2008.

I mellemtiden er der taget beslutning

om, at smelteværket skal ligge ved Maniitsoq,

og at søområdet ved Isuitsup Kuua i Maniitsoq

ikke længere skal være en del af projektet,

hvilket betyder en forholdsvis kort

feltperiode i 2008, hvor museet kan trække

på egen arbejdskraft.

Organisering

Projektet er forankret på Grønlands Natio-

104 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

nalmuseum og Arkiv, der har ansvaret for at

gennemføre det. I 2007 blev post.doc. Ulla

Odgaard, phd. fra SILA/Nationalmuseet (København)

ansat som projektleder, blandt andet

fordi hun gennem tidligere feltarbejder

havde et indgående kendskab til Tasersiaqområdets

kulturminder og den mundtlige

overlevering. De syv ansatte kom fra Danmark,

Norge, Tyskland og Grønland.

I 2008 er projektledelsen flyttet til Nuuk,

som det hele tiden har været meningen, og

arkæolog Pauline Kleinschmidt Knudsen er

ansat som projektleder med kontor på Nationalmuseet

i Nuuk. Den arkæologiske besigtigelse

vil i år kun bestå af et hold på tre personer

og være forholdsvis kortvarig; derudover

vil der i år blive forbedrede muligheder

for at inddrage den etnologiske viden om de

berørte områder. Til det formål vil Grønlands

Radios rige lydarkiver blive gennemgået.

Udvælgelse af kulturminder til

udgravning

En af de store opgaver i efteråret 2008 bliver

at foretage vurderingen af, hvad der skal udgraves,

hvis hele ALCOA-projektet realiseres.

På Museet har vi endnu ikke lagt os fast på

et sæt kriterier, men en række forhold kan

dog allerede nu udpeges.

Sjældne anlæg: vi kan fortsat konstatere,

at alle palæoeskimoiske levn er sjældne,

og de vil derfor blive undersøgt. Sjældenhedskriteriet

vil imidlertid også gælde for

nogle af de yngre anlæg. Vi må dog først

analysere hvilke anlægsformer, der findes,

hvor mange der er, og om de udviser synlige

regionale forskelle. For eksempel stødte feltholdet

i 2007 på en række hus-lignende konstruktioner

af store, flade sten i Nuuk-området.

Deres kulturelle oprindelse er ukendt:

er det nordbo-anlæg? Eller er det fra Thulekulturen?

Er de kun knyttet til folk fra Nuuk-området

eller hvad?

Repræsentative anlæg: Museet har i andre

sammenhænge tidligere indstillet til Direktoratet,

at simple teltringe (= ringe af


sten, der fastholder en teltdug) kunne frigives

uden, at der skulle foretages arkæologiske

udgravninger af dem: de blev tegnet, fotograferet

og positionen blev bestemt således,

at de nu indgår i vores vidensdatabase.

Vi vil formentligt udpege nogle anlæg til udgravning,

og i andre vil vi blot indsamle nogle

prøver til datering etc. i forbindelse med

den almindelige dokumentation af anlægget.

Anlæg med gode bevaringsforhold er tilsyneladende

mere sjældne, end vi troede.

Det vil derfor blive en vigtig prioritet at udgrave

telthuse, møddinger etc., hvor der er

bevaret organisk materiale. På nogle pladser

er bevaringsforholdene i jorden ikke særlig

god, men der er et rigt knoglemateriale fra

de nedlagte dyr på overfladen. Sådanne plad-

CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG RÅSTOFFER

På vej ind i indlandet

Renjægere på vej ind i indlandet ved Ujarassuit, Nuuk kommune. Foto: Karl Gripp, 1930.

ser skal undersøges, og materialet skal indsamles.

Komplekse pladser med mulighed for at

afdække spørgsmål omkring for eksempel

social organisation, ressourceudnyttelse,

kronologi, skift i anlægstyper, udvikling af

det lokale miljø etc. vil få en høj prioritet på

udgravningslisten.

Pladser med særlige muligheder for at

kombinere arkæologi og etnologiske oplysninger

vil få høj prioritet.

Grave udgør en anlægskategori for sig, og

spørgsmålet om udgravning af disse vil blive

genstand for en særlig diskussion på Museet,

når vi kender omfanget. For øjeblikket synes

der at være langt færre, end vi havde forventet.

Udover anlæggene ved søområderne vil

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 105


CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAND OG RÅSTOFFER

hele ALCOA-projektet omfatte etablering af

kørespor, master, depoter etc. samt smelteranlægget

ved Maniitsoq. De områder, der berøres

gennem disse aktiviteter, er ikke undersøgt

endnu. Det bliver en ny aktivitet. Efter

aftale med ALCOA koncentrerer vi os om

søområderne.

Udgravningsfasen vil blive en stor aktivitet,

hvor vi må trække på kyndig arbejdskraft

fra Grønland, Danmark og udlandet.

Det ser ud til, at udgravningsforløbet kan

strækkes over flere år, og vi forventer, at det

kan tilrettelægges således, at såvel studenter

som interesserede amatører kan deltage.

Vi er i den sammenhæng i særlig grad interesserede

i at kunne bruge dette projekt

som en platform for at motivere flere grønlandske

studerende til at uddanne sig indenfor

de kulturhistoriske fag med henblik på

senere ansættelse ved landets museer.

Når Tasersiaqs vandspejl til sin tid hæves,

forsvinder et enestående kulturlandskab ud

af syne, og selv om vi får sikret megen arkæologisk

viden, så vil meget også blive ødelagt,

og vi vil ikke få mulighed for at vende

Litteratur

Grønnow, Bjarne, M. Meldgaard og J. Berglund Nielsen 1983

Aasivissuit – The Great Summer Camp. Archaeological,

ethnographical and zoo-archaeological studies of a

caribou-hunting site in West Greenland. Meddelelser

om Grønland, Man & Society 5. København.

Grønnow, Bjarne 1986, Recent Archaeological Investigations

of West Greenland Caribou Hunting. I: Arctic

Anthropology, vol. 23, 1-2. s. 57 – 80. Chicago.

Gulløv, Hans Christian From Middle Ages to Colonial Times.

Archaeological and ethnohistorical studies of the

Thule culture in South West Greenland 1300-1800 AD.

Meddelelser om Grønland, Man & Society 23. 1997.

Gulløv, H. C. (ed.) 2004, Grønlands forhistorie. København,

Gyldendal

Larsen, Fuuja & Mikkel Myrup 2008: Kulturarv og

aluminium. I: Atuagagdliutit, Grønlandsposten, 3.

januar 2008.

106 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

tilbage for at foretage supplerende undersøgelser

eller anvende nye metoder.

Andet

Blandt de overvejelser, vi også må arbejde

med, er, at der faktisk sker en forringelse af

den kulturhistoriske oplevelsesværdi af det

vestgrønlandske Indland. I og med at den

proces, der sættes i gang med at ændre søerne

og etablere hele infrastrukturen vil have

en irreversibel og negativ effekt på kulturminderne,

så vil det lægge et større pres end

hidtil på at sikre de resterende landskabelige

kulturværdier i de omgivende områder.

Og her er der grund til en vis bekymring, for

generelt er der en voldsom interesse fra mineralselskaberne

for ressourcerne i det vestgrønlandske

Indland.

Grønlands Nationalmuseum har ganske

vist fået et betydeligt ansvar med den nye

Lov om Kulturminder, men i sidste ende vil

det være en politisk afgørelse, om der skal

bevares forhistoriske kulturlandskaber i

Vestgrønlands Indland eller ej – og i hvilket

omfang.

Odgaard, Ulla, Bjarne Grønnow, Mille Gabriel, Clemens

Pasda, Kerstin Pasda and Charlotte Damm 2003

Bosættelsesmønstre i det Centrale Vestgrønland – Rapport

om undersøgelserne i Angujaartorfiup Nunaa,

Maniitsoq Kommune, sommeren 2002. SILA-Feltrapport

12, Nationalmuseet København, 109 p.

Secher, Karsten, Jens Böcher, Bjarne Grønnow, Sune Holt,

Hans Chr. Petersen og Henning Thing Arnangarnup

Qoorua. Paradisdal i tusinder af år. Pilersuiffik 1987.

Nuuk

Thisted, Kirsten 1999 Således skriver jeg, Aron. Samlede

fortællinger og illustrationer af Aron fra Kangeq

(1822-1869). Nuuk Atuakkiorfik.

Odgaard, Ulla with contributions from Fuuja Larsen,

Mikkel Myrup, Marie Lelander Petersen, Anne

Tømmervåg, Aoife Daly, Charlotte Damm and Kerstin

Pasda, 2008, An Archaeological Survey in the West

Greenland Inland, summer 2007, in Advance of

Proposed Development of Hydroelectric Power.

Nunatta Katersugaasivia Allagateqaarfiallu /

Greenland National Museum and Archives, Nuuk, April

2008.


AF MARTIN BJæRGE JENSEN, NUUK OG FREIA LUND SØRENSEN, NUUK

Alcoa –

Et grønlandsk projekt?

Efter et seminar i Nuuk om regional

udvikling, var der i AG den 29.

januar en artikel med overskriften:

Aluminiumsværket skal være

et grønlandsk projekt, (Petersen,

2008). I artiklen fremføres det, at

en succes for projektet blandt

andet afhænger af, om projektet

både mentalt og økonomisk bliver

et grønlandsk projekt.

Udsagnet er relevant for Grønland

lige nu og har affødt initiativet til

denne artikel.

RESUMÉ

Det grønlandske Landsting og det multinationale

aluminiumsfirma Alcoa, skal i løbet af de næste

par år træffe endelig beslutning, om der skal

placeres en aluminiumsmelter i Grønland.

Placeringen af en aluminiumsmelter kan have

både positive og negative konsekvenser for

Grønland, for så vidt angår økonomiske, sociale

og samfundsmæssige forhold. Men hvordan kan

en aluminiumsmelter anvendes proaktivt til at

fremme en politisk ønskelig regional udvikling

- at det bliver et Grønlandsk projekt - i stedet for

at det er den grønlandske samfundsudvikling,

som skal rettes ind i forhold til smelteren.

Artiklen vil kaste lys over nogle problemstillinger,

der i meget høj grad vil påvirke det

grønlandske samfund, hvis der placeres en

aluminiumssmelter i Grønland. Der er både

positive og negative konsekvenser for Grønland,

for så vidt angår økonomiske, sociale og

samfundsmæssige forhold. Uden i øvrigt at

tage stilling til, om konsekvenserne er positi

FREIA LUND SØRENSEN

f. 1974. Cand. Scient. i

Kulturgeografi fra Københavns

Universitet 2003.

2004 Kontorkoordinator

for Sydafrika Kontakt.

2005-2006 udsendt som

Organisationsudviklingsrådgiver

for Mellemfolkeligt

Samvirke i Zambia.

2007- AC-fuldmægtig i Landsplanafdelingen, Miljøstyrelsen

i Grønlands Hjemmestyre.

MARTIN BJæRGE JENSEN

f. 1977. Cand. Scient. i Kulturgeografi

fra Københavns

Universitet i 2004 og har en

Master of Urban Management

fra Erasmus Universiteit

i Rotterdam, 2003.

2005 har arbejdet i Hovedstadens

Udviklingsråd og

AC-fuldmægtig i Landsplanafdelingen,

Miljøstyrelsen i Grønlands Hjemmestyre

fra 2005-2008. 2008- ansat ved Grontmij/Carl Bro A/S.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 107


AF MARTIN BJæRGE JENSEN OG FREIA LUND SØRENSEN: ALcOA – ET GRØNLANDSK PROJEKT?

ve eller negative, er det meget relevant at

stille spørgsmålet: Hvordan bliver det et

grønlandsk projekt?

I februar 2008 indstillede Landsstyret

overfor Landstinget site C i Maniitsoq til placering

af aluminiumsmelteren i Grønland.

Ifølge redegørelsen for beslutningsgrundlaget,

vil placeringen i Maniitsoq have de laveste

anlægsomkostninger og færrest miljømæssige

påvirkninger. Alcoas økonomiske og

tekniske vurdering pegede ligeledes på site C

i Maniitsoq som den mest favorable, (Departementet

for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser,

2008). Et sammenfald,

der måske ikke vækker den store undren, da

økonomiske og tekniske forhold har stor vægt

i beslutningstagningsprocesser, især når der

er tale om et projekt i milliardklassen. Mere

interessant, i forhold til overvejelserne om,

hvordan man gør det til et grønlandsk projekt

er, at det i Landstyrets indstilling til placeringen

blev fremhævet, at placeringen i Maniitsoq

også er den bedste ud fra samfundsøkonomiske

og regionale vurderinger, (FM

2008/83). Dette er interessant, fordi der ikke

er taget politisk stilling til, hvilken form for

regional udvikling man ønsker i Grønland.

For eksempel om man ønsker at satse på ét

stærkt vækstcenter (Nuuk) eller flere økonomiske

vækstcentre, og om man ønsker regional

specialisering eller diversificering.

Denne artikel argumenterer for nødvendigheden

af at udvikle en helhedsorienteret

vision for det grønlandske samfund - hvor

især visioner for bosætningsmønstre og regional

udvikling står helt centralt - for at etableringen

af en aluminiumsmelter kan blive til

et grønlandsk projekt. Herved sikres i langt

højere grad, at det er Alcoa, der skal tilpasse

sig det grønlandske samfund i stedet for, at

det er den grønlandske samfundsudvikling,

som skal rettes ind i forhold til smelteren.

Alcoas eller grønlands interesser?

Et uomtvisteligt faktum er, at Alcoa ikke

driver virksomhed i Grønland for at fremme

Grønlands økonomiske uafhængighed fra

108 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

Danmark, skabe social udvikling eller

lignende. Alcoa er her alene for at tjene

penge. Virksomhedsledere verden rundt har

dog efterhånden indset, at etik og moral kan

være en god forretning – eller at det i hvert

fald kan mindske risikoen for økonomiske

tab. Shell lærte det efter nogle hårde år i

1980’erne, hvor det kendte slogan ”Burn

Shell to hell” kostede dyrt. I Danmark er

Novo Nordisk kendt for at være bannerførere

for etik og moral i virksomheden. Novo

Nordisk sidder i det etiske dilemma, at de

tjener mange penge på andres sygdom.

Derfor er det meget vigtigt at have en social

og moralsk profil, for der er rigtig mange

penge på spil med et dårligt image. På

samme vis er Alcoa kendt for at igangsætte

mange aktiviteter for at fremme social,

miljø- og sundhedsmæssig bæredygtighed i

de lokalsamfund, hvor de har aktiviteter.

Alcoa er blandt andet blevet udnævnt af

Ethisphere Magazine til at være et af

Verdens mest etisk orienterede firmaer og

som top rollemodel for bæredygtig

virksomhedspraksis, netop på grund af

Alcoas store engagement i de lokalsamfund,

hvor de driver virksomhed, (Ethisphere

Magazine, 11th May, 2007). En kapitalistisk

virksomhed forsøger altid at tage de mest

profitmaksimerende beslutninger, og det

indebærer i dag altså også etiske og

moralske beslutninger, som har en positiv

indflydelse på mere end bundlinjen.

Fænomenet omtales sommetider som

”corporate social responsibility” eller ”The

tripple bottom line”.

Hvordan kan aluminiumsprojektet

både være Alcoas og Grønlands

projekt?

Det kan det, hvis Grønland får maksimal

indflydelse på, hvordan projektet udmøntes,

på en måde som Grønland ønsker det, men

det kræver, at Grønland ved, hvad Grønland

ønsker. Hvis denne målsætning kan opfyldes,

er det også til gavn for Alcoas bundlinje

på det lange sigte, fordi det vil være ’gratis’


AF MARTIN BJæRGE JENSEN OG FREIA LUND SØRENSEN: ALcOA – ET GRØNLANDSK PROJEKT?

Placeringen af en aluminiumsmelter kan have både positive og negative konsekvenser for Grønland, for så vidt

angår økonomiske, sociale og samfundsmæssige forhold.

”corporate social responsibility”. Alcoa har

som Novo Nordisk og Shell heller ikke interesse

i et dårligt image. Alcoa skal trods alt

være i Grønland i mindst 50 år og kan ikke

bare flytte produktionen og afvikle fabrikken,

hvis tallene på bundlinjen bliver røde i

en periode. Derfor er der også virksomhedsøkonomisk

sund fornuft i at forene Alcoas

og Grønlands interesser bedst muligt: At

gøre det til et grønlandsk projekt!

Som sagt er Grønland nødt til at vise,

hvad vi mener, der gør projektet til grønlandsk.

Selvom virksomhederne er blevet

mere socialt og miljømæssigt ansvarlige, er

det ikke deres fornemste opgave, og derfor

falder opgaven dem måske ikke altid så let,

som man kunne håbe. Vi er nødt til at hjælpe

dem lidt på vej og hjælpe dem med at

tage medansvar! I modsætning til kapitalistiske

virksomheder er politikere sat i verden

med det formål at skabe det bedst muli-

ge samfund for dets borgere frem for at skabe

overskud til aktionærer. Derfor er det en

afgørende politisk opgave at formidle budskabet

til Alcoa om de visioner, man har for

det grønlandske samfund. Det er også afgørende,

at visionerne favner bredere end økonomisk

uafhængighed fra Danmark og bliver

helhedsorienterede og langsigtede.

Sprogdebatten er et konkret eksempel på

visioner om, at aluminiumssmelteren skal

være et grønlandsk projekt. Det ligger mange

borgere og politikere meget på sinde, at

arbejdskraften på aluminiumssmelteren

skal være 100 procent grønlandsk. Det er et

godt eksempel på visioner om ”et grønlandsk

projekt”. Men visionerne bør i meget

højere grad være helhedsorienterede og

langsigtede, før der for alvor kan tales om et

helstøbt grønlandsk projekt. Sprogvisionen

er simpelthen for tynd. Mange andre tunge

problemstillinger bør indgå i en vision om,

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 109


AF MARTIN BJæRGE JENSEN OG FREIA LUND SØRENSEN: ALcOA – ET GRØNLANDSK PROJEKT?

hvordan en aluminiumssmelter bliver til et

grønlandsk projekt. Der er mange temaer,

som kan indgå i en vision for ”det grønlandske

aluminiumsprojekt”. Sprogpolitik er blot

én ting. Visioner for bosætningsmønstre, bevaring

af kulturelle værdier og identitet og

eksempelvis regional dynamik er andre faktorer,

der også kan indgå i visionen om ”Det

grønlandske projekt”

Eftersom Grønland har et meget lille befolkningstal

og meget store afstande, er

Grønland derfor meget følsom over for de

forandringer, som en aluminiumssmelter vil

medføre. Derfor er en vision særlig væsentlig

i Grønland, og det er en vision omkring

bosætningsproblematikker.

Denne artikel vil i det følgende diskutere

problemstillinger, der kan indgå i en vision

vedrørende bosætningsmønstre og regionaludvikling

og dynamik. Man kan sammenfatte

emnet under begrebet ”landsplanlægning”.

Begrebet giver hos mange negative associationer

med G-50 og G-60 eller planøkonomi

fra Sovjetunionen. Men moderne

landsplanlægning har en helt anden karakter

og kan være med til at fremme betingelserne

for økonomisk udvikling på en måde,

der også indarbejder eksempelvis social bæredygtighed.

Landsplanlægning og regionale

udviklingsstrategier

Landsplanlægning har til formål at skabe de

overordnede optimale rammebetingelser for

at skabe en helhedsorienteret udvikling, ikke

mindst i forhold til at opnå bæredygtig økonomisk

vækst. Landsplanlægning kan derfor

ses som et vigtigt politisk redskab til at afbalancere

samfundets forskellige økonomiske,

kulturelle, sociale og miljørelaterede interesser

og politiske målsætninger.

Ved at styrke koblingen mellem regional udvikling

og fysisk planlægning og ved at bruge

Hjemmestyrets ressourcer bedst, gennem

en koordineret sektorplanlægning, får man

de bedste rammebetingelser lokalt til gavn

for hele Grønland.

110 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

Moderne landsplanlægning er en interaktiv

proces, hvor dialog og aktørinddragelse

på flere niveauer i samfundet er et helt

centralt element. Det er derfor ikke kun koordineringen

og samarbejdet mellem Hjemmestyrets

instanser, som skal styrkes, der er

samtidig behov for, at man i Grønland starter

en proces, som involverer repræsentanter

fra byer og bygder, offentlige sektorer og det

private erhvervsliv. Det er nødvendigt, at

denne proces er baseret på et klart mandat

fra Landstinget og Hjemmestyret.

Boks 1: Trin i planlægningsproces:

• Tværsektoriel analyse, vurdering

og evaluering af samfundssituationen

• Formulering af målsætninger for

samfundsudviklingen

• Identificere strategier og delmål for at

nå målsætningerne

• Definere institutionelle strukturer

for at mobilisere aktører

• Implementere successive feedback

mekanismer

• Formulering af helhedsorienteret

vision

Aktørinddragelse er en tidskrævende

proces, der ofte forsinker udviklingen, så

hvorfor er det så, så nødvendigt? Aktørinddragelse

er nødvendigt for at et projekt kan

lykkes. Der findes ingen ’Blue print’ løsninger

eller modeller for landsplanlægning og

regionale udviklingsprojekter. Man kan hente

inspiration og elementer fra andre landes

landsplanlægningsprocesser, men det er

nødvendigt at udvikle en kontekstspecifik

planlægningsstrategi for at opnå succesfuld

samfundsmæssig effekt. Regionale udviklingsprojekter

og i særdeleshed landsplanlægning

involverer eller påvirker ofte store

grupper af befolkningen, som derfor i langt

højere grad bør få indflydelse på beslutningstagningsprocesser

på lokalt og nationalt

niveau. Aktørinddragelse er et funda-


AF MARTIN BJæRGE JENSEN OG FREIA LUND SØRENSEN: ALcOA – ET GRØNLANDSK PROJEKT?

mentalt led i processen for at sikre, at befolkningens

interesser og behov afspejles

bredt i udviklingen af projektudformning

eller rammebetingelser for landsplanlægning.

Gennem aktørinddragelse styrkes samtidig

den demokratiske proces, accept, forståelse

og medejerskab for projektet. Alt

sammen vigtige elementer for at opnå social

bæredygtighed.

Grønland er et unikt land, som i forhold

til landsplanlægning og regional udvikling

har helt særlige udfordringer, som de fleste

lande ikke har i samme målestok. Samtidig

er det grønlandske samfund en blanding af

moderne og traditionel levevis. Mobilisering

og inddragelse af aktører i planlægningsprocesser

er derfor særdeles vigtig for at belyse

de forskellige interesser, muligheder, udfordringer

og potentielle konfliktområder, der

eksisterer i relation til arealanvendelse og

samfundsændringer.

Grønland står overfor en række større

forandringer indenfor de næste 20 år, hvor

klimaforandringer, mulig etablering af en

aluminiumsmelter, åbning af nye miner og

et lovende potentiale for olieindustri forventes

at give Grønland nye muligheder og

udfordringer for regional- og socioøkonomisk

udvikling. For som samfund at kunne

holde styr på disse omfattende samfundsændringer

er samfundet nødt til at planlægge

landets fysiske udbygning i forening

med nationale strategier for den regionale

udvikling. Med andre ord bør landsplanslægning

og regional udvikling indgå i

overvejelserne i en lang række store politiske

beslutninger.

Placeringen af eksempelvis en aluminiumssmelter

forventes at få en ganske dramatisk

betydning for det grønlandske samfund

i forhold til spredning og koncentration af

økonomisk aktivitet i de grønlandske byer.

Det medfører en ny og helt anden balance og

dynamik mellem byerne end den, vi kender

i dag. Det vil blandt andet betyde, at nogle

byer vil stagnere og andre vil vokse. I aluminiumsprojektet

bør beslutningen om place-

ringen af Alcoas aluminiumssmelter derfor

også betragtes i et strategisk lys i forhold til

regional udvikling og landsplanlægning.

Med en velovervejet strategi for den regionale

udvikling i Grønland på tværs af den nationale

sektorplanlægning, kan en aluminiumsmelter

anvendes proaktivt til at fremme

en politisk ønskelig regional udvikling. I

modsat fald vil placeringen af smelteren omvendt

komme til at definere den grønlandske

landsplanlægning og de regionale udviklingsstrategier

med meget begrænset mulighed

for, at samfundet kan beslutte en ny

landsplanmæssig vision for det grønlandske

samfund. En beslutning af denne størrelsesorden

er irreversibel og medfører det, der

kaldes regional stiafhængighed. Det er dermed

helt afgørende, at det er politisk afklaret,

hvilken regional udvikling der ønskes i

de kommende mange år.

Hvis Alcoa vælger placeringen alene,

uden at inddrage grønlandske visioner for

landsplanlægning og regionale udviklingsstrategier,

er det i hvert fald ikke ” Et grønlandsk

projekt”. Derimod bliver det ”Alcoas

projekt”, og det bevirker, at præmisserne for

at udmønte fremtidige visioner for regional

udvikling, er markant ændret – og at det er

Alcoa og ikke Grønland, som har defineret

de nye præmisser. Derfor er det helt centralt,

at det også bliver et grønlandsk projekt,

hvad angår visioner for regional udvikling,

bosætning og landsplanlægning.

Hvordan kan en regional

udviklingsstrategi konstrueres?

En strategi for regionaludvikling – hvor den

fysiske landsplanlægning er central – kan

indeholde mange politiske visioner.

En helt central del af debatten i denne

sammenhæng vil fokusere på udviklingsstrategier,

der satser på et eller flere økonomiske

vækstcentre. Strategier for regional

udvikling antager mange former i Europa. I

Finland er der eksempelvis en klar målsætning

om at sprede den økonomiske vækst på

mange vækstcentre. På EU-niveau arbejder

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 111


AF MARTIN BJæRGE JENSEN OG FREIA LUND SØRENSEN: ALcOA – ET GRØNLANDSK PROJEKT?

I februar 2008 indstillede Landsstyret overfor Landstinget site c i Maniitsoq til placering af aluminiumsmelteren

i Grønland.

man i ESDP (Det europæiske fysiske og funktionelle

udviklingsperspektiv) på at skabe en

bevidst polycentrisk vækststrategi i de europæiske

byer således, at den økonomiske

vækst udvikles i flere byer end eksempelvis

blot London og Paris. Kan disse modeller tilpasses

til den grønlandske kontekst, og er

der forudsætninger tilstede for mere end ét

stærkt vækstcenter, hvis det ønskes?

Der er også en lang række andre spørgsmål,

som kan diskuteres i den sammenhæng:

Hvilken betydning har en vækstcenter-strategi

på det lange sigte? Hvilken nationaløkonomisk

dynamik medfører regional

konkurrence? Skaber konkurrence mellem

regioner positiv dynamik eller forstyrrelser i

nationaløkonomien? Hvilke økonomiske, sociale

og kulturelle konsekvenser har forskellige

vækstcenter-strategier?

Spørgsmålet om regionale strategier kan

også berøre andre økonomiske overvejelser.

Eksempelvis er det relevant at diskutere, om

strategier for de enkelte regioners økonomier

skal være at forsøge at specialisere sig indenfor

bestemte brancher for at opnå komparative

økonomiske fordele eller for at diversificere

sig. Hvilke strategier er optimale

for den grønlandske økonomi i landsplanmæssig

sammenhæng? Hvordan skal Grøn-

112 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

land konkurrere globalt? Et ubehageligt,

men ikke desto mindre meget væsentligt

spørgsmål at tage stilling til er spørgsmålet

om bygdernes fremtid, hvis arbejdspladserne

skabes i større byer.

Konklusion

I stedet for at give Alcoa frit valg på alle hylder,

bør den grønlandske vision for ”Det

grønlandske projekt” være central i processen

for en aluminiumssmelter i Grønland.

Det vil forøge tilfredsheden i den grønlandske

befolkning og forbedre Alcoas image i

forhold til ”corporate social responsibility”–

og det er i dag en stor økonomisk faktor og

således en virkelighed for alle multinationale

selskaber. Mon ikke Alcoa er lydhør overfor

en grønlandsk vision, for det vil give en

win-win situation?

Artiklen har forsøgt at belyse nogle af de

overvejelser, som kan indgå i visionen om

Det grønlandske projekt” i forhold til bosætningsmønstre

og regionaludvikling og dynamik.

Disse overvejelser er særligt vigtige at

drøfte nu, fordi selve placeringen af smelteren

har så massiv påvirkning på visioner i denne

retning og samtidig definerer mulighederne

og begrænsningerne for visioner i fremtiden.

Andre forhold som sprogproblematikken


AF MARTIN BJæRGE JENSEN OG FREIA LUND SØRENSEN: ALcOA – ET GRØNLANDSK PROJEKT?

Landstyret fremhæver, at placeringen af en

aluminiumsmelter i Maniitsoq også er den bedste

ud fra samfundsøkonomiske og regionale vurderinger.

Dette er interessant, fordi der ikke er taget

politisk stilling til, hvilken form for regional

udvikling man ønsker i Grønland, mener de to

forfattere til denne artikel.

og arbejdskraftens herkomst er også vigtige

for ”Et grønlandsk projekt”, men er mindre

afhængige af selve placeringen, og derfor er

”tidspresset for en vision ” på disse områder

knapt så voldsomt.

Grønland kan derfor stille ’krav’ gennem

helhedsorienterede og langsigtede visioner

for ”Et grønlandsk projekt”, for at forene

samfundets interesser med en stor kapitalistisk

virksomheds interesser. For vores samfunds

skyld og for bundlinjen hos Alcoa.

Holdninger og synspunkter i artiklen er forfatternes

egne og afspejler ikke nødvendigvis Miljøstyrelsens

eller Grønlands Hjemmestyres synspunkter

eller holdninger.

Vi vil gerne takke Erik Gløersen for hans inputs til

artiklen og interesse i debatten omkring aluminiumsmelteren.

Alle fotos er taget af Peter Madsen.

Referencer:

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser,

(2008): ”Beslutningsgrundlag for etablering

af en aluminiumssmelter i Grønland”

Ethisphere Magazine, 2007: http://ethisphere.com/2007-worlds-most-ethical-companies/

FM 2008/83: ”Forslag til Landstingsbeslutning om placering

af aluminiumssmelteværk samt principbeslutning om

ejerskabsmodel, hvis det på et senere tidspunkt

endeligt besluttes at etablere et vandkraftbaseret

aluminiumproduktion I Grønland”.

Petersen Lotte, 2008: ”Alcoa et Grønlandsk Projekt”. AG, 29.

januar, 2008.

Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 113


MEDLEMSKAB OG ABONNEMENTPRISER

Medlemskab af Det grønlandske

Selskab

Enlig 220 kr.

Samboende 330 kr.

*Studerende 110 kr.

*Samboende studerende 165 kr.

Medlemskab af DgS

og abonnement på

Tidskriftet Grønland

Enlig 530 kr.

Samboende 640 kr.

*Studerende 420 kr.

*Samboende studerende 465 kr.

Grønland

enlig 510 kr.

samboende 620 kr.

*Studerende 400 kr.

*Samboende studerende 455 kr.

MANUSKRIPTER

Retningslinjer til forfattere

For at smidiggøre produktionen af Tidsskriftet og

opnå det bedst mulige resultat og en rettidig

færdiggørelse af Tidsskriftet skal her udstikkes nogle

enkle retningslinjer, som bedes følges af alle

forfattere.

• Manuskripter skal leveres elektronisk i formaterne

Word eller WordPerfect til PC. Manuskriptet

oversendes til redaktøren via

e-mail til adressen: KeldHansen@zinet.dk

• Samtidig sendes udprint af manuskriptet per

brev til redaktøren sammen med CD eller

diskette af manuskriptet (husk at skrive

afsenderadresse på brevet).

• Illustrationer oversendes færdiggjorte per brev

sammen med manuskriptet enten i elektronisk

form (på CD i minimumsopløsning på 300 dpi)

og udskrevet eller i original (færdiggjort til

trykning).

• På separate ark (og i separate elektroniske filer)

sendes figurtekster, et kortfattet resumé af

artiklen, et kort CV for forfatteren/-erne og gerne

et portrætfoto af forfatteren/erne.

Resten af Skandinavien

Enlig 535 kr.

Samboende 645 kr.

*Studerende 425 kr.

*Samboende studerende 490 kr.

Resten af Verden

Enlig 610 kr.

Samboende 720 kr.

*Studerende 500 kr.

*Samboende studerende 565 kr.

Abonnement på

Tidskriftet Grønland

u/medlemskab af DgS

årligt 365 kr.

Grønland 345 kr.

Skandinavien 370 kr.

Resten af verden 500 kr.

Luftposttillæg Grønland 75 kr.

Inden for nogle få uger efter indsendelsen af

manu skript og illustrationer modtager forfatteren/erne

det rettede manuskript fra redaktøren. Herefter

har forfatteren/-erne cirka en uge til at svare på

rettelserne, som tilsendes redaktøren enten per

e-mail eller per brev.

Efter at artiklen er layoutet modtager forfatteren per

e-mail en pdf.-udgave af artiklen til endelig

godkendelse (subsidiært per brev, hvis forfatteren

ikke har e-mail). I denne udgave kan der ikke rettes

”mod manuskript”. Det betyder, at alene slagfejl,

spejlvendte figurer og lignende fejl kan rettes, mens

det ikke er muligt at tilføje nye afsnit skifte figurer

etc. Svarfristen er også her en uge.

Med venlig hilsen redaktøren

Laila Ramlau-Hansen

Hvidhøj 1B

Stevnstrup

8870 Langå

E-mail: laila@ramlau-hansen.dk

Medlemskab af

Kunstforeningen ARON

Enlig 100 kr.

(forudsætter medlemskab af

Det grønlandske Selskab)

Priserne er årlige og gældende for

2008. Abonnementprisen i Danmark

er incl. moms.

Ønsker du mellemskab og/eller

abonnement, så skriv

eller ring til:

Det grønlandske Selskab

L. E. Bruuns Vej 10

2920 Charlottenlund

Tlf. 3963 5733

Fax 3963 5543

e-mail: dgs@groenlandselskab.dk


Sendes

ufrankeret

DGS betaler

portoen

JA,

JEG ØNSKER:

Der er mange grunde til

at blive medlem af

Det grønlandske Selskab ...

AT BLIVE MEDLEM

(220 kr. om året for enlige,

330 kr. for samboende)

Studerende 1/2 kontingent

Det grønlandske Selskab

AT BLIVE MEDLEM OG

ABONNENT PÅ

TIDSSKRIFTET »GRØNLAND«

(530 kr. for enkeltmedlemmer,

640 kr. for samboende medlemmer.

I Grønland hhv. 510 og 620 kr.

Skandinavien hhv. 535 og 645 kr.

Udenfor Skandinavien hhv. 610 og 720 kr.)

L. E. Bruuns Vej 10

+++0045+++

2920 Charlottenlund

KUN AT BLIVE ABONNENT

(365 kr. i Danmark og 345 kr. i Grønland.

Skandinavien 370 kr.

Udenfor Skandinavien 500 kr.)

Med bl.a. film, foredrag og diskussioner byder

det DET GRØNLANDSKE SELSKAB på et

righoldigt og aktuelt program:

EKSEMPLER:

Miljø, klima og samfund

Grønlands kunst før og nu

Vandreturismens muligheder

Arktisk boligbyggeri

Grønland over og under vandet

Indlandsisen fortæller verdenshistorie

Grønlands sikkerhedspolitiske og strategiske

situation

Arktiske ressourcer – Miljøorganisationerne

og de arktiske folk

Naturgrundlaget for de vigtigste fiskerier

ved Grønland

... og meget mere!

HVIS LUFTPOST ØNSKES

(Tillæg til Grønland og Skandinavien 75 kr.)

Medlem af Kunstforeningen Aron (forudsætter

medlemskab af Det grønlandske Selskab)

(100 kr. årligt pr. medlem)

Sæt kryds ved det ønskede og send ind!

Portoen er betalt.

Navn:

Adresse:

Evt. e-mail adr.:


Annoncér i tidsskriftet

»GRØNLAND«

Tidsskriftet »Grønland« er med sit indhold

af artikler af stedsevarende værdi

et godt forum for alle virksomheder,

der ønsker at markere en interesse for

Grønland og Det grønlandske Selskabs

formål.

Brug venligst

vedstående kupon

til at rekvirere

mediaoplysninger

om »Grønland«.

NR 1/JUNI 2008

DET GRØNLANDSKE SELSKAB

GRØNLAND

TIDSSKRIFTET

JA, jeg/vi vil gerne overveje en annoncering

i »Grønland« og ønsker snarest tilsendt

uforbindende orientering om

tidsskriftets annoncepriser.

Navn:

Adresse:

Dato:

Underskrift:

Sendes til:

Det grønlandske Selskab,

L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund.

e-mail: dgs@groenlandselskab.dk

To særskrifter, der kan leveres endnu!

Særskrift XXXII:

»Forandring og Fremsyn« – Særskrift om Daugaard-Jensen – »Kongen af Grønland« som han

blev kaldt – og om systemskiftet i Grønland. Bent Nielsen beskæftiger sig i sin bog med brydningstiden

i begyndelsen af århundredet, hvor Daugaard-Jensen kom til at spille en afgørende

rolle i Grønlands kolonisationshistorie. I denne periode blev vigtige grundsten lagt

for Grønlands senere selvstyre: Kommune- og landsråd – ideen var Daugaard-Jensens. Vi følger

Daugaard-Jensens vej fra inspektørboligen i Nordgrønland til direktørstolen

i København, de politiske intriger og det persongalleri,

han spillede med og mod.

145 sider, illustreret. Medlemspris incl. moms 110 kr./ikke-medlemmer

190 kr.

Særskrift XXVI:

Grønlandserindringer fra fortrinsvis første halvdel af forige århundrede

fortalt af danske med en ofte livslang tilværelse i Grønland.

Blandt bidragsyderne er Karla Simony, Johs. »Sonja« Larsen, O. Nørdum,

Andr. Lund-Drosvad, Else Knudsen, Johs. Olsen, Poul Hennings, Hedvig

Markussen, Finn Kristoffersen, Hans Jacobi og Hannibal Fencker.

Medlemspris 70 kr., ikke-medlemmer 120 kr. incl. moms.

Benyt bestillingskupon længere fremme i bladet.

Knud Rasmussen og Daugaard-

Jensen. 1929. JDJ-foto.


Ann Contract PolarSea GrønlBank:Ann Contract PolarSea GrønlBank 10/12/07 14:41 Side 1

GREENLAND CONTRACTORS

et interessentskab bestående af

INUIT SERVICE COMPANY A/S

MT HØJGAARD a/s

3970 Pituffik Indiavej 1

Tlf.: 00 299 976696 Postboks 2669

Fax: 00 299 976682 2100 København Ø

E-mail: gc@gc.gl Tlf.: +45 3634 8000

Fax: +45 3634 8001

3910 Kangerlussuaq E-mail: gc@greencont.dk

Tlf.: 00 299 841176

Fax: 00 299 841248


Et godt bogtilbud kommer sjældent alene –

og her tilbyder Selskabet rigtig mange!

SÆRSKRIFTER: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Medl. Ikke-medl.

Vídalín – 3. part – Det Gamle og Nye Grønlands Beskrifvelse . . . . . . . . . . . . . . kr. 30,00 kr. 60,00

Register til Selskabets årsskrifter 1906–52 inkl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 40,00 kr. 80,00

Mindeblade om Danmark-ekspeditionen 1906-08 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 60,00 kr. 120,00

Grønlandserindringer – danske skildringer fra 1900–1950 . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 70,00 kr. 130,00

Tuumarsi – en roman fra Vestgrønland af Fr. Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 40,00 kr. 80,00

Groenlandia v/ Peder Hansen Resen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 90,00 kr. 150,00

Glahns Anmærkninger v/ Mads Lidegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 110,00 kr. 170,00

Erhverv og kultur langs Polarkredsen (1950) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 30,00 kr. 60,00

Poul Egedes Dagbog v/ Mads Lidegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 100,00 kr. 160,00

De store opdragere – Grønlands seminarier i det 19. århundrede

v/ Henrik Wilhjelm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 110,00 kr. 190,00

»af tilbøielighed er jeg grønlandsk« v/ Henrik Wilhjelm.

Om Samuel Kleinschmidts liv og værk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 110,00 kr. 190,00

Jørgen Brønlund – med hidtil ukendte optegnelser foretaget under Den danske

litterære Grønlandsekspedition 1902-04 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 90,00 kr. 150,00

Forandring og Fremsyn v/ Bent Nielsen. Om Daugaard-Jensen og systemskiftet

i Grønland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 110,00 kr. 190,00

Jeg danser af glæde – v/ Gudrun Tølbøll . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 110,00 kr. 190,00

Grønlandske haver gennem tre århundreder v/ Karen Nørregaard . . . . . . . . . . . kr. 100,00 kr. 150,00

Grønlandsforskning v/ Kirsten Thisted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 199,00 kr. 259,00

Dagbogsoptegnelser af Christian Bendix Thostrup

v/ Janni Andreasen og Jakub C. Medonos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 258,00

SÆRTRYK:

Administrationen af Grønland (1927) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 15,00 kr. 30,00

Ejnar Mikkelsen, en bibliografi af Hans Erik Toft 1979. Kan med lige

så stort udbytte læses som en biografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 40,00

TEMANUMRE AF TIDSSKRIFTET »GRØNLAND«:

Et nyt Grønland i omrids (1971) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 50,00 kr. 60,00

Energi – vandkraft (1977) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 50,00 kr. 60,00

Børn – 3-dobbelt nummer (1979) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 150,00 kr. 180,00

Kvinden i det grønlandske samfund – dobbeltsproget (1975) . . . . . . . . . . . . . . kr. 100,00 kr. 120,00

Grønlandske exlibris (1987) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 50,00 kr. 60,00

Fangererhvervet (1988) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 50,00 kr. 60,00

Miljø, klima og samfund (1989) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 100,00 kr. 120,00

Brødremissionen 1733–1900 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 150,00 kr. 180,00

Fransk forskning i Grønland (1988) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 50,00 kr. 60,00

Qeqertasussuk – De første mennesker i Vestgrønland (4-dobbelt nummer) . . . . kr. 200,00 kr. 240,00

Grønlændere og danskere (1977) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 100,00 kr. 120,00

Nyt fra 1600-tallet (1985) 3-dobb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 150,00 kr. 180,00

Ammassalik (1994) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 100,00 kr. 120,00

Inge Kleivan (2001) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 100,00 kr. 120,00

Thule 50 år (2002) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 100,00 kr. 120,00

Hjemmestyret 25 år (2004) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 100,00 kr. 120,00

Arktisk Institut 50 år (2004) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 100,00 kr. 120,00

Unge skribenter (2005) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 100,00 kr. 120,00

Det grønlandske Selskab 100 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 50,00 kr. 60,00

ANDRE PUBLIKATIONER m.v.:

»Hvis vi vågner til havblik«. Jens Rosing. Beretninger om en stor og sagnomspunden østgrønlandsk slægt.

165 s., ill. af forfatteren, 80 kr.

»Snehuset – en bolig af stift vand«. Rolf Gilberg. 48 s., ill., 40 kr.

Fortsættes næste side


»Olieefterforskning og miljø i Vestgrønland«. DMU 1998, 56 s., ill., 80 kr.

»Grønland – sådan set«. Gunnar P. Rosendahl. Rammerne om dagligdagen. Dsk og grl., 68 s., ill., 125 kr.

»Grønlands smykkesten«. 52 s., ill., 30 kr.

»Fifty Years of Arctic Research«. R. Gilberg og H.C. Gulløv. Anthropological Studies From Greenland to Siberia.

344 s., rigt ill., 70 kr.

»To The Aleutians and Beyond. The Anthropology of William S. Laughlin«. 382 s., rigt ill., 70 kr.

»Verdens nordligste læge«. Aage Gilberg om livet i Thuledistriktet. »Og han forstår at fortælle; ligefremme ord,

glæde ved gaver fra eskimoerne og gaver han selv giver. Deres smil har smittet ham i sjælen, og hans beretning om

et liv deroppe sammen med den elskelige fru Lisbeth virker så rent og rengørende på os andre, at bogen bør have

vid udbredelse.« Peter Freuchen. 50 kr.

»Barn af dit land – Skoledrengen Arno«. Otto Sandgreen med tegninger af Aka Høegh. »Lysten til at fortælle

om Arno, og dermed virkeliggøre forfatterens mangeårige »drømmerier« begyndte med en fristil.« 100 kr.

»Grønland set gennem 50 års frimærker 1938-1988«. Denne bog fortæller kulturhistorien bag frimærkerne,

som er samlet i temaer, bl.a. Kongefamilien – Grønland, Danmark og Norden – De grønlandske fangstdyr –

Grønlands historie – Udforskning, ekspeditioner og transport – Kunst og sagn m.v. Et spændende og rigt ill.

værk, stort format, 128 s., 148 kr.

ÅRSSKRIFTER:

Få ekspl. i årgange op til 1950, enkelte def. – En rigdom af læsestof! 30 kr.

TIDSSKRIFTET »GRØNLAND«

En pakke med 10 forskellige tidsskrifter udgivet i perioden 1953 til 1990 (ikke tema-numre). Kan læses med

samme udbytte i dag som dengang! 50 kr.

TIDSSKRIFTET »GRØNLAND« 2007

Løssalgspris medlemmer 50 kr. – ikke medlemmer 60 kr. Dobbelt nr. hhv. 100 og 120 kr.

Alle priser er incl. moms, men excl. porto og ekspeditionsgebyr


BESTILLINGSKUPON

JA, send mig følgende publikationer:

på de i Selskabets »Bog- og tidsskriftstilbud m.v.« angivne vilkår.

Navn:

Adresse:

Dato:

Anne-Marie Gjedde Olsen: »Anne-Birthe Hove«. Om en grønlandsk kunstner i

konstant bevægelse, der til stadighed udfordrer sig selv og søger nye udtryksmuligheder. En

flot bog i stort format, rig på illustrationer, grønlandsk, dansk og engelsk tekst, 93 s.

NB.: Favørpris til Selskabets medlemmer 199 kr. (normalpris 250 kr.).

Sendes

ufrankeret

DGS betaler

portoen

Det grønlandske Selskab

L. E. Bruuns Vej 10

+++0045+++

2920 Charlottenlund


En gave der varer hele året!

Glæd familie og venner

med et gave-abonnement

tidsskriftet GRØNLAND i 2008

Et gaveabonnement på tidsskriftet

gældende for 2008 koster kun

kr. 365,- incl. moms

(i Grønland 345,- excl. moms)

– forsendes overalt i verden.

Lad gaven i 2008 til familie og venner

blive et abonnement på »GRØNLAND«

tidsskriftet, som bringer en løbende

orientering om den aktuelle grønlandsdebat

og et væld af andet kulturelt,

videnskabeligt og underholdende stof om Grønland.

Bestil abonnementet nu på dgs@groenlandselskab.dk

Paintings and drawings signed ”Arla”

I am looking for any paintings or drawings signed ”Arla” or ”Arla K”.

My Grandmother (born Arla Knudsen) lived in Greenland from 1927 until

1939. She was married to V.B.K Nicolaisen a Colony Director for Royal

Greenland Trade Company. Arla did paint many

pictures of Greenlandic life and scenery. She

lived in Holsteinsborg, Prøven and Ritenbenk.

If you have any such artwork I would like to

hear from you and perhaps make arrangements

to photograph the work.

I am trying to prepare a catalog of her artwork

and would like to include pieces that she sold

or gave away as gifts.

Please contact: Douglas Nicolaisen

The Kind Coffee Company

715 West Fayette Street

Syracuse, New York 13204

USA

e-mail: dougnic@earthlink.net


Bliv medlem af

KUNSTFORENINGEN ARON

En fraktion af Det grønlandske Selskab

BESTILLINGSKUPON

Ja, jeg ønsker indmeldelse i kunstforeningen ARON og

deltager dermed i den årlige lodtrækning om indkøbte

kunstværker. Kontingentet andrager 100 kr. årligt pr.

medlem.

Jeg er medlem af Det grønlandske Selskab.

Jeg ønsker medlemskab af Det grønlandske Selskab

(dette forudsættes) og imødeser derfor tillige opkrævning

herpå (kontingentet herfor udgør 220 kr. (enlige),

330 kr. (samboende), 110 kr. (studerende)).

Navn:

Adresse:

Sendes

ufrankeret

DGS betaler

portoen

Det grønlandske Selskab

L. E. Bruuns Vej 10

+++0045+++

2920 Charlottenlund

E-mail: DGS@groenlandselskab.dk

Er du ung og interesseret i Arktis?

– så er Det grønlandske Selskabs

STUDENTERFORUM

noget for dig!

Studenterforum er et tværfagligt netværk under Det grønlandske Selskab – et initiativ til

at øge kommunikation mellem studerende med særlig interesse i Arktis.

Læs mere om Studenterforums grundlag og fremtidige mål på

www.groenlandselskab.dk/studenterforum


Forretning eller privat?

Air Greenland er Grønlands nationale luftfartsselskab. I Air Greenland koncernen

er vi ikke kun eksperter i at få dig frem til din destination i Grønland. Vi sørger

også for, at du får det bedst mulige ophold – f.eks. på Hotel Arctic i Ilulissat,

Grønlands bedste hotel.

Kontakt Grønlands Rejsebureau og få tilsendt et tilbud eller en brochure.

• www.greenlandtravel.dk

• www.airgreenland.dk

More magazines by this user
Similar magazines