tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab

groenlandselskab.dk

tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab

KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

ne gennemføres i Grønland under krigen,

var kryolitminedriften i Ivittuut. Kryolittens

afgørende rolle for aluminiumsproduktionen

bevirkede, at amerikanerne for at sikre

råstoffet til den hastigt voksende flyvemaskineindustri

simpelthen befæstede hele anlægget.

Ikke mindre end to militærbaser

blev etableret for at sikre produktionen. Den

ene af disse baser var den senere flådestation

Grønnedal (BW7 i den amerikanske kodebetegnelse).

I Ivittuut nær ved mineanlægget

blev der anlagt en ’camp’ til indkvartering

af amerikanske soldater, og på Arsukfjordens

nordside oprettedes hærens hovedbase

(’Christianshavn’). Transport af kryolit til

USA og forsyninger til Grønland som returfragt

blev foretaget af tre danske skibe, som

var tæt ved Grønland, da besættelsen kom.

Disse skibe, med Kryolitselskabets eget s/s Julius

Thomsen i spidsen, varetog i lang tid

denne nødvendige transport, indtil to af skibene

tilhørende Kgl. grønlandske Handel

(’Gertrud Rask’ og ’Hans Egede’) forliste nær

den nordamerikanske kyst i 1942. Allierede

skibe måtte derefter træde til. Årsproduktionen

af kryolit toppede i 1943 med 88.000

tons malm.

1944

Kryolitproduktionen viste en afmatning i

krigens sidste år, hvor der nu årligt kun blev

produceret omkring 40.000 tons malm. Sejladsen

til Grønland blev i samme periode

meget risikabel med tyske ubådes patruljering

i Davis Stræde. Flere transporter til Ivittuut

led den skæbne at blive torpederet inden

de nåede Grønlands skærgård. Under

krigen og i de første år herefter blev Grønland

udelukkende forsynet med varer fra

USA via Ivittuut, Nuuk og Aasiaat. Det er nok

ikke for meget sagt, at Grønlands kryolit

blev det centrale omdrejningspunkt for

Grønland under krigen, både praktisk og politisk.

Det betød endvidere, at der indgik store

indtægter til kryolitvirksomhedens ejerkreds,

hvor staten netop i 1940 var blevet

medejer.

56 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

1948

Geologen Lauge Koch, der nu var ansat som

konsulent i Grønlands Styrelse (med professorstatus),

meddelte, at der var fundet en

stor forekomst af blymalm ved Mestersvig.

Yderligere undersøgelser skulle året efter

klarlægge fundet, og staten bevilgede penge

til disse undersøgelser.

Forarbejdet til åbning af en blymine nær

Mesters Vig i Østgrønland igangsattes i 1951

med tunnelbygning og diamantboringer,

samt med indsamling af 35 tons malm. Resultaterne

af undersøgelserne var forløbet

godt, og staten tog initiativ til at oprette

Nordisk Mineselskab A/S til at forestå minedriften.

Staten havde fra begyndelsen 27,5

procent af aktierne i selskabet.

1949

Ved kryolitbruddet i Ivittuut etableredes en

500 meter lang underjordisk rampe fra bunden

af brydningshullet til overfladen, hvorefter

den brudte malm fremover kunne køres

på lastbiler til sorteranlægget. Den hidtil

anvendte elevator satte grænser for, hvor

stor produktionen kunne være, og ydermere

optog den plads for at udnytte en stor mængde

rig kryolit. Den tilbagegang, der havde

været i produktionen siden 1948, forventedes

herefter at kunne vendes til ny fremgang.

1952

Blyminen ved Mesters Vig åbnedes ved Blyklippen

i løbet af efteråret på baggrund af

fundet fra 1948. Koncession blev udstedt til

Nordisk Mineselskab A/S (Nordmine) vedrørende

efterforskning og udnyttelse af råstoffer

i et stort område på 118.000 km 2 for 50 år

i det centrale Østgrønland. Koncessionen

undtog kryolit og radioaktive grundstoffer.

Der måtte de kommende år derfor gennemføres

omfattende entrepenørarbejder, idet

der skulle anlægges en hel by (’Mestersvig’),

samt en flylandingsbane. Brydningen foregik

under jorden i tre niveauer på lokaliteten,

der lå et par kilometer fra Mestersvig.

More magazines by this user
Similar magazines