tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab

groenlandselskab.dk

tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab

KLAUS GEORG HANSEN OG ANNE MERRILD HANSEN: MILJØ OG MEGAINDUSTRI

Det er et faktum at nye megaindustrier i Grønland vil medføre øget pres på miljøet.

(FOTO: Rc-Entreprenørservice)

og med Royal Greenland er Grønland en af

de største aktører på verdensmarkedet for

koldvandsrejer. Politisk spiller Grønland en

aktiv og fremtrædende rolle omkring oprindelige

folk i FN regi.

Den første fysiske afkolonisering i Grønland

kan sættes til 1979, hvor Grønland fik

hjemmestyre. På det politiske plan har Grønland

– i lighed med mange andre tidligere

kolonier – aktivt arbejdet for en løsrivelse

fra den tidligere kolonimagt. Også i lighed

med andre tidligere kolonier har Grønland

(siden 2002) gennemlevet en mental afkolonisering,

hvor vi nu oplever, at nogle gruppers

indadrettede søgen mod grønlandske

rødder går side om side med andre gruppers

udadrettede søgen mod større aktiv deltagelse

i det globale.

Med aluminiumsprojektet er Grønland i

gang med at udvikle et nyt koncept for eksport

af landets ressourcer. Denne gang handler

det om eksport af miljøvenlig energiproduktion

i stor målestok.

4.0 Miljøregulering, miljøvurdering

og placering af en smelter

I Grønland eksisterer der to sæt miljø- og naturlovgivning.

Det ene sæt henhører under

Hjemmestyrets egen lovgivning. Det andet

sæt henhører under Råstofloven, som er et

fællesanliggende mellem Grønlands Hjemmestyre

og den danske stat. Grunden til denne

opdeling skal findes i forhandlingerne tilbage

i 1970’erne op til vedtagelsen af loven

om hjemmestyre i Grønland. Loven opererer

med rigsanliggender, hvor eksempelvis sager

vedr. kongehuset henhører, hjemmesty-

74 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

reanliggender, hvor blandt andet den almindelige

miljø- og naturlovgivning hører hjemme,

og fællesanliggender, hvor blandt andet

den særlige miljø- og naturlovgivning i relation

til mineral- og kulbrinteaktiviteter findes.

Som allerede anført er anledningen til,

at Grønland nu har udarbejdet en strategisk

miljøvurdering, at der er politiske overvejelser

i gang om, hvorvidt Grønland skal sige ja

eller nej til etablering af en aluminiumssmelter

i Vestgrønland. Industriprojekter

som en aluminiumssmelter hører under den

Grønlandske miljø- og naturlovgivning,

hvorimod mineralefterforskning, minedrift

og boring efter olie og gas hører under Råstofloven

(Statsministeriet, 1978), (Grønlands

Hjemmestyre, 1998).

Gennem 1980’erne og 1990’erne har Grønland

udviklet en klar procedure for administration

af projektansøgninger i forhold til

råstofaktiviteter. Henvendelser fra virksomheder,

der ønsker at lede efter eller udvinde mineraler

eller kulbrinter, behandles primært

administrativt på baggrund af politisk godkendte

retningslinier. Det igangværende aluminiumsprojekt

er et industriprojekt og er

derfor ikke omfattet af de særlige ordninger,

som findes på råstofområdet. I modsætning

til råstofområdet har Grønland ikke tilsvarende

retningslinier for store industriprojekter i

øvrigt. Den administrative behandling af aluminiumsprojektet

har derfor været kendetegnet

ved en række ad hoc løsninger, og det har

på mange måder præget processen frem til

nu. Dette er nærmere beskrevet i artiklens afsnit

om proces og planlægning af den strategiske

miljøvurdering (BMP, 2007).

More magazines by this user
Similar magazines