tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab

groenlandselskab.dk

tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab

KARSTEN SECHER: GRØNLANDS RÅSTOFINDUSTRI I DET 20. ÅRHUNDREDE

1901

Kryolitminen i Ivittuut var da den eneste aktive

mine i Grønland og havde været aktiv siden

1856. Ved Ivittuut havde der udviklet sig

en omfattende mineby, som var de daglige

rammer om det industrisamfund, der i løbet

af 50 år var vokset op på stedet. Sommerarbejdsstyrken

var på 100 mand. Det åbne minebrud

udgjorde et aflangt hul med stejle sider

og udhulede gallerier, cirka 50 x 170 meter

i omrids og med en dybde af cirka 30 meter.

Den årlige produktion var oppe på 4.900

m 3 kryolitmalm, svarende til godt 10.000

tons malm. Af produktionen i 1901 betaltes

der en afgift til staten på 103.478 kroner.

Brydningen havde været på dette niveau siden

begyndelsen af 1890-erne, og niveauet

holdt sig til 1904, hvor der skete et drastisk

fald. Efterspørgslen var endnu lille, da aluminiumsproduktionen

ude i verden ikke var

rigtigt i gang∗.

1902

Selskabet bag kryolitudnyttelsen omdannedes

til et aktieselskab under navnet ’Øresunds

chemiske Fabriker’ (Øresund). Selve

brydningen blev varetaget af et selvstændigt

firma, ’Kryolith Mine og Handelsselskabet

A/S’. Fra 1904 faldt den årlige kryolitproduktion

i Ivittuut drastisk til et niveau på under

1/3 det hidtidige niveau. Årsagen var uoverensstemmelser

med aftagerne på det amerikanske

marked, som endnu modtog det meste

af malmen. Først i 1910 var produktionen

oppe på 1903-niveau igen, blandt andet som

følge af, at der nu var kommet gang i handelen

på det europæiske marked.

1904

En ny aktør havde på dette tidspunkt vist interesse

i at etablere råstofindustri i Grønland.

Den 29. juni bevilgedes koncession til

mineraludnyttelse til grosserer Bernburg

personligt for en 20 års periode i et område

på 130.000 km 2 svarende til hele Vestgrønland,

med undtagelse af området omkring

Ivittuut. Koncessionen gjaldt kun råstoffer-

48 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

ne kobber, bly, grafit, asbest og glimmer.

Brydning ved den gamle kobbermine Josva

(anlagt 1852) i Sydgrønland blev som den

første aktivitet igangsat fra 1905-06 af Bernburgs

folk som en tre-års forsøgsdrift med

etablering af lodret mineskakt i den tidligere

kobbermine. Arbejdet var under ledelse

af erfarne minearbejdere fra Kongsberg sølvminen

i Norge. Forsøgsperioden for Bernburgs

aktivitet i Josva kobberminen afsluttedes

med brydning til det første horisontale

niveau (15 meter under terræn), og den første

malmladning af 15 tons kobbermalm

blev afskibet via Qaqortoq til Danmark 19.

juli. Bernburg inddrog ingeniør M.I. Nyeboe

som konsulent for at planlægge moderne infrastruktur

ved minen med kajanlæg, veje

og tipvognsbane.

1905

Kulbrydning i Grønland havde stået på siden

1782 i industriel form under navnet ’Kulbrækkeriet

på Disco’ ved Aamaruutissat

(Skansen). Behovet for kul i Grønland var stigende,

og Statens kulbrud ved Qaarsuarsuk

på nordsiden af Nuussuaq lige vest for Uummannaq

påbegyndes på et sted, hvor lokalbefolkningen

selv samlede kul. Regelmæssig

brydning kunne dog først gennemføres fire

år senere. Minen blev udformet med horisontal

minegang i kystens stejlvæg med indgang

kun ti meter fra havstokken. Der blev

brudt i en næsten horisontal linse af kul

med en gennemsnitstykkelse på 2,5 meter

og en udstrækning på omkring 100 x 160

meter.

1907

Grosserer Bernburg dannede nu Grønlandsk

Minedrifts Aktieselskab (GMA) til at varetage

aktiviteter under koncessionen fra 1904,

herunder det fortsatte arbejde i Josva kobberminen,

som nu kaldtes Innatsiaq. Ingeniør

M.I. Nyeboe blev direktør for GMA. Den

fremtidige drift forberedtes dette år med

tekniske installationer på baggrund af Nyeboes

moderne industrivisioner.

More magazines by this user
Similar magazines