tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab

More documents

Recommendations

Info

AF MARTIN BJæRGE JENSEN OG FREIA LUND SØRENSEN: ALcOA – ET GRØNLANDSK PROJEKT? ve eller negative, er det meget relevant at stille spørgsmålet: Hvordan bliver det et grønlandsk projekt? I februar 2008 indstillede Landsstyret overfor Landstinget site C i Maniitsoq til placering af aluminiumsmelteren i Grønland. Ifølge redegørelsen for beslutningsgrundlaget, vil placeringen i Maniitsoq have de laveste anlægsomkostninger og færrest miljømæssige påvirkninger. Alcoas økonomiske og tekniske vurdering pegede ligeledes på site C i Maniitsoq som den mest favorable, (Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, 2008). Et sammenfald, der måske ikke vækker den store undren, da økonomiske og tekniske forhold har stor vægt i beslutningstagningsprocesser, især når der er tale om et projekt i milliardklassen. Mere interessant, i forhold til overvejelserne om, hvordan man gør det til et grønlandsk projekt er, at det i Landstyrets indstilling til placeringen blev fremhævet, at placeringen i Maniitsoq også er den bedste ud fra samfundsøkonomiske og regionale vurderinger, (FM 2008/83). Dette er interessant, fordi der ikke er taget politisk stilling til, hvilken form for regional udvikling man ønsker i Grønland. For eksempel om man ønsker at satse på ét stærkt vækstcenter (Nuuk) eller flere økonomiske vækstcentre, og om man ønsker regional specialisering eller diversificering. Denne artikel argumenterer for nødvendigheden af at udvikle en helhedsorienteret vision for det grønlandske samfund - hvor især visioner for bosætningsmønstre og regional udvikling står helt centralt - for at etableringen af en aluminiumsmelter kan blive til et grønlandsk projekt. Herved sikres i langt højere grad, at det er Alcoa, der skal tilpasse sig det grønlandske samfund i stedet for, at det er den grønlandske samfundsudvikling, som skal rettes ind i forhold til smelteren. Alcoas eller grønlands interesser? Et uomtvisteligt faktum er, at Alcoa ikke driver virksomhed i Grønland for at fremme Grønlands økonomiske uafhængighed fra 108 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 Danmark, skabe social udvikling eller lignende. Alcoa er her alene for at tjene penge. Virksomhedsledere verden rundt har dog efterhånden indset, at etik og moral kan være en god forretning – eller at det i hvert fald kan mindske risikoen for økonomiske tab. Shell lærte det efter nogle hårde år i 1980’erne, hvor det kendte slogan ”Burn Shell to hell” kostede dyrt. I Danmark er Novo Nordisk kendt for at være bannerførere for etik og moral i virksomheden. Novo Nordisk sidder i det etiske dilemma, at de tjener mange penge på andres sygdom. Derfor er det meget vigtigt at have en social og moralsk profil, for der er rigtig mange penge på spil med et dårligt image. På samme vis er Alcoa kendt for at igangsætte mange aktiviteter for at fremme social, miljø- og sundhedsmæssig bæredygtighed i de lokalsamfund, hvor de har aktiviteter. Alcoa er blandt andet blevet udnævnt af Ethisphere Magazine til at være et af Verdens mest etisk orienterede firmaer og som top rollemodel for bæredygtig virksomhedspraksis, netop på grund af Alcoas store engagement i de lokalsamfund, hvor de driver virksomhed, (Ethisphere Magazine, 11th May, 2007). En kapitalistisk virksomhed forsøger altid at tage de mest profitmaksimerende beslutninger, og det indebærer i dag altså også etiske og moralske beslutninger, som har en positiv indflydelse på mere end bundlinjen. Fænomenet omtales sommetider som ”corporate social responsibility” eller ”The tripple bottom line”. Hvordan kan aluminiumsprojektet både være Alcoas og Grønlands projekt? Det kan det, hvis Grønland får maksimal indflydelse på, hvordan projektet udmøntes, på en måde som Grønland ønsker det, men det kræver, at Grønland ved, hvad Grønland ønsker. Hvis denne målsætning kan opfyldes, er det også til gavn for Alcoas bundlinje på det lange sigte, fordi det vil være ’gratis’
AF MARTIN BJæRGE JENSEN OG FREIA LUND SØRENSEN: ALcOA – ET GRØNLANDSK PROJEKT? Placeringen af en aluminiumsmelter kan have både positive og negative konsekvenser for Grønland, for så vidt angår økonomiske, sociale og samfundsmæssige forhold. ”corporate social responsibility”. Alcoa har som Novo Nordisk og Shell heller ikke interesse i et dårligt image. Alcoa skal trods alt være i Grønland i mindst 50 år og kan ikke bare flytte produktionen og afvikle fabrikken, hvis tallene på bundlinjen bliver røde i en periode. Derfor er der også virksomhedsøkonomisk sund fornuft i at forene Alcoas og Grønlands interesser bedst muligt: At gøre det til et grønlandsk projekt! Som sagt er Grønland nødt til at vise, hvad vi mener, der gør projektet til grønlandsk. Selvom virksomhederne er blevet mere socialt og miljømæssigt ansvarlige, er det ikke deres fornemste opgave, og derfor falder opgaven dem måske ikke altid så let, som man kunne håbe. Vi er nødt til at hjælpe dem lidt på vej og hjælpe dem med at tage medansvar! I modsætning til kapitalistiske virksomheder er politikere sat i verden med det formål at skabe det bedst muli- ge samfund for dets borgere frem for at skabe overskud til aktionærer. Derfor er det en afgørende politisk opgave at formidle budskabet til Alcoa om de visioner, man har for det grønlandske samfund. Det er også afgørende, at visionerne favner bredere end økonomisk uafhængighed fra Danmark og bliver helhedsorienterede og langsigtede. Sprogdebatten er et konkret eksempel på visioner om, at aluminiumssmelteren skal være et grønlandsk projekt. Det ligger mange borgere og politikere meget på sinde, at arbejdskraften på aluminiumssmelteren skal være 100 procent grønlandsk. Det er et godt eksempel på visioner om ”et grønlandsk projekt”. Men visionerne bør i meget højere grad være helhedsorienterede og langsigtede, før der for alvor kan tales om et helstøbt grønlandsk projekt. Sprogvisionen er simpelthen for tynd. Mange andre tunge problemstillinger bør indgå i en vision om, Tidsskriftet Grønland 2-3/2008 109
Page 1 and 2:
TIDSSKRIFTET GRØNLAND NR. 2-3/AUGU
Page 3 and 4:
TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af D
Page 5 and 6:
landsadministrationen håndhævede
Page 7 and 8:
Minearbejdere på 1. underjordiske
Page 9 and 10:
Fundamentet af skakttårnet over mi
Page 11 and 12:
Samtidigt maleri af Amitsoq grafitm
Page 13 and 14:
Der blev foretaget nye feltstudier,
Page 15 and 16: En del af brydningen i Ivittuut for
Page 17 and 18: 1959 Nordmine besluttede allerede i
Page 19 and 20: Lastekranen ved Ivittuut 1986 kort
Page 21 and 22: 1987 Kryolitselskabet besluttede at
Page 23 and 24: Genåbningen af bly-zinkminen ved M
Page 25 and 26: tingsmedlem Lars Emil Johansen, som
Page 27 and 28: franskbrød i bygderne. Spørgsmål
Page 29 and 30: ver substans og indhold om den komm
Page 31 and 32: sen af den strategiske miljøvurder
Page 33 and 34: Råstofprojekter og industriprojekt
Page 35 and 36: April - maj 2007: Juni - august 200
Page 37 and 38: KLAUS GEORG HANSEN OG ANNE MERRILD
Page 39 and 40: for miljøvurderingen, rapporten og
Page 41 and 42: de enkelte emner med indhold til de
Page 43 and 44: At kryolitten har haft forbindelse
Page 45 and 46: gennem det danske generalkonsulat i
Page 47 and 48: Nogle rensdyr er større end andre.
Page 49 and 50: med CO2. Det nuværende forurenings
Page 51 and 52: ning betegnes af WHO som sundhedssk
Page 53 and 54: CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAN
Page 55 and 56: CLAUS ANDREASEN, FORTIDSMINDER, VAN
Page 57 and 58: turlandskabet (lovens § 9). Denne
Page 59 and 60: er indtil videre uklart, hvem der b
Page 61 and 62: I Maniitsoq-området var der stort
Page 63 and 64: sten, der fastholder en teltdug) ku
Page 65: AF MARTIN BJæRGE JENSEN, NUUK OG F
Page 69 and 70: AF MARTIN BJæRGE JENSEN OG FREIA L
Page 71 and 72: AF MARTIN BJæRGE JENSEN OG FREIA L
Page 73 and 74: Sendes ufrankeret DGS betaler porto
Page 75 and 76: Ann Contract PolarSea GrønlBank:An
Page 77 and 78: »Olieefterforskning og miljø i Ve
Page 79 and 80: Bliv medlem af KUNSTFORENINGEN ARON
show all

tidsskriftet grønland nr.2-3_2008 - Det grønlandske Selskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?