exit soveby, enter havneliv - Arkitektforbundet

arkitektforbundet.dk

exit soveby, enter havneliv - Arkitektforbundet

Har man opgivet tanken om, at moderne

byggeri kan tiltrække besøgende ud over

de enkelte bygningers daglige brugere, så

er Berlins nyligt renoverede Reichstags

timelange køer fra tidlig morgen til sen

aften et levende eksempel på det modsatte.

Også selv om der ingen rockdivaer

er i vente indenfor. Den tyske rigsdagsbygning

står som intet mindre end et

økologisk mesterværk med en høj procentsats

selvforsynende energi, parret

med historiske anekdoter med skudhuller

og graffiti fra krigens tid, kronet af en

gigantisk kuppel hævet over salen med

landets betydeligste politikere, som byens

borgere og gæster kan gå ovenpå! Ligeledes

et storbybyggeri parret med humane

indfaldsvinkler, med kuriøse værdier af

dimensioner.

Prestigebyggerier af højeste karat – som

både Rockefeller-centret og Reichstag

hører under – bliver ikke alene bedre af de

humane indfaldsvinkler. Borgerne kommer

simpelthen til at elske arkitekturen.

Langs Danmarks havne er det imidlertid

netop disse indfaldsvinkler, som

mange havnebyer glemmer. Men vi behø-

ver de livgivende indslag, som smukke

og særprægede kontraster til firmadomicilerne,

boligerne og byernes officielle

bygninger. I en arkitektonisk dialog, hvor

kontrasterne fremhæver hinanden og

dermed bliver uundværlige.

Den stærkt kontrastfyldte fristad Christiania

– ud til Københavns historiske

voldanlæg – som mange ønsker normaliseret,

burde med alle sine spidsfindige

byggeekperimenter snarere være obligatorisk

udflugtsmål for Danmarks havnebyer.

Tænk på Pagodehuset ved siden

af de gedigne historiske militærbygnin-

Fristaden Christiania burde med alle

sine spidsfindige byggeekperimenter

være obligatorisk udflugtsmål for

beslutningstagerne rundt om i

Danmarks havnebyer.

10

HAVNEBUTIKKEN MED PÅ 9. INTERNATIONALE

ARKITEKTURBIENNALE I VENEDIG

På invitation fra Venedig-biennalens hovedkurator, arkitekt Kurt W. Forster, drog

Havnebutikken videre til den 9. internationale Arkitekturbiennale i Venedig i efteråret

2004. De 39 involverede arkitekters modeller og tegninger fik hermed en

enestående chance for også at blive set af et bredt internationalt publikum. Endnu

flere danske og udenlandske byer har vist interesse for at få Havnebutikken præsenteret

hos dem, hvilket samlet vurderes som en tydelig indikering af de konkrete

behov, nationalt som internationalt, der er for at ville transformere de mange henlagte

havnearealer til leverum. For borgerne.

ger, Ufo-boligen som er landet på søjler

i voldgraven med udsyn til fugle, fisk og

andre svømmende gæster, Mælkebøtten,

Månefiskeren og hvad de skægge navne

ellers byder på.

Byer med værdighed og overskud har

plads til den kunstneriske eksperimenteren

og leg, som Christiania i høj grad repræsenterer.

I en lang række danske havne skriger

kajarealerne – sitrende af magnetisme

– på vor tids kunstneriske formåen.

Og på hvordan vi får gjort havnevan-

det til en del af borgernes fælles opholdsstue.

Ikke mindst for at komme med bud herpå

valgte Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg

(2002-2004) at sætte fokus på de

danske havnebyer, i en tretrinsraket kaldet

“Havnebutikken”, som involverede

over 100 danske arkitekter på landsplan,

10 udenlandske arkitekter og 20 arkitektstuderende.

Havnebutikken

Havnebutikken er en rejsende arkitekturudstilling,

og en hjemmeside

(www.havnebutikken.dk), bestående af

de mange involverede arkitekters udførlige

priskalkulerede projekter til Danmarks

havnebyer. Blandt tilbuddene kan

ses: Særlige flydende børnehaver, så børnene

i havnebyerne kan sejles til eksempelvis

Limfjordens, Gudenåens eller Isefjords

frodige små øer og vandløb, til

priser fra 8 millioner kr.

Langs vore havnebyers mange kilometer

kajkanter vil der for helt ned til

291.810 kr. kunne etableres særlige

vandramper med små imtime opholdssteder

i direkte forbindelse med vandspejlet

– til musik, svømning, sauna

eller et lille glas. Og i stedet for at sende

udtjente skibe til ophugning i dyre domme

i Albanien eller Indien, vil Havnebutikken

kunne tilbyde forsamlingsskibe,

vækstskibe, klubbåde eller friluftsbåde til

priser mellem 6-25 millioner kr. Eller ligefrem

Havnens Perle, en oppustelig ballonkonstruktion

til mange livgivende formål

som sportsfaciliteter, film, koncerter mv. til

9.383.000 kr.

More magazines by this user
Similar magazines