Vi er et lokalt politisk parti, som hedder - Ringen af Forældre

Min kammerat med samme lidelse som mig, oplevede heller ikke at kunne få hjælp af Fredericia
Kommune, så han endte med at tage sit eget liv.
I marts 2009 bad jeg om et møde med socialudvalgsformanden, hvor også socialdirektøren deltog.
Derefter fik jeg brev fra kommunen om, at der skulle laves en handleplan, hvilket ikke tidligere var
lavet.
Her 13 måneder senere er der stadig ikke lavet en handleplan. En konsulent fra socialpsykiatrien
kom på hjemmebesøg ved mig i en periode på 3 måneder, for at udrede mig.
Det de fandt frem til var, at jeg var for fyldt op, til at kunne modtage hjælp. Dvs. for syg til at få
hjælp.
Til mødet om forklaring på deres svar, sagde de til mig, at jeg selv skulle tage kontakt til OCD
foreningen og til min læge, fordi de i Fredericia kommune ikke havde nogen personer, der var
kvalificeret til denne hjælp.
Jeg bliver på intet tidspunkt tilbudt hjælp udenfor Fredericia Kommune.
Derefter tog jeg kontakt til OCD foreningen og min læge. Jeg udfyldte et ansøgningsskema og min
læge skrev et brev til kommunen om psykologhjælp. Ligeså udfyldte jeg et ansøgningsskema om
hjælp efter § 100 (opmagasinering), og en pædagogisk håndsrækning.
Jeg fik afslag på alle tre ting.
Efter at min mand og jeg var blevet skilt, brugte jeg min tid på mange kurser, temadage, foredrag
o.l. for at jeg bedre kunne leve med min psykiske lidelse.
Jeg har blandt andet lært at stå frem og fortælle om, hvordan det er at leve med en psykisk lidelse.
Ligeså har jeg for nylig været på et ”frivillighedskursus” i at være bisidder, hvor jeg også mødte
andre, der også har det meget svært med at have en psykisk lidelse.
Samtidig søger jeg løbende om hjælp fra Fredericia Kommune, men indtil dags dato har jeg stort
set kun fået de 10 timers krisepsykologhjælp.
Min konklusion over hele situationen er, at Fredericia Kommune faktisk ikke har været til nogen
som helst hjælp, hverken for mine børn eller for mig selv.
Set i bakspejlet kan jeg godt se, at begge mine børn skulle have været anbragt udenfor hjemmet,
da hverken børnenes far eller jeg har været i stand til at give dem en optimal opvækst. Min
eksmand og jeg har ingen hjælp fået, men det værste er, at kommunen samtidig har ladet børnene
leve i det kaos, hvilket de begge bærer tydelig præg af i dag.
157