Meddelelser fra Det Statistiske Centralbureau 1893

endog bedre end i Mands Minde ; særlig fra Nedenes Fogderi heder det, at
Kvaliteten er god og Kvantiteten antagelig fuldt tilstrækkelig for Behovet.
For Lister og Mandais Amt beretter Amtmanden, at Høavlingen i Almindelighed
har givet et rigt og over et Middelsaars Udbytte saavel i Mængde som
i Godhed. Den indhøstede Avling led paa forskjellige Steder i Mandais Fogderi
større eller mindre Skade paa Grund af den stærke Høstflom, hvorved
Elvevand trængte ind i Lader og Kjældere paa de lavere liggende Gaarde.
Ogsaa i Stavanger Amt har man idetheletaget været ret tilfreds med HOhøsten,
saavel i Henseende til Mængde som til det indhøstede Høs Godhed.
For den øvrige Del af Riget stiller Høhøsten sig mere eller mindre
uheldig.
I Søndre Bergenhus Amt har man i enkelte Strøg af Amtet, hvor Avlingen
hurtigere bliver moden, faaet en velbjerget og god, tildels rig Høhøst, men
iØvrigt blev Udbyttet lidet og langt under Behovet. Amtmanden beretter, at
en større Del Storfæ maa nedslagtes eller sælges til lave Priser, og at det
er at befrygte, at Foderbeholdningerne vil blive knappe for den tilbageværende
Besætning. Fra Nordre Bergenhus Amt indberetter Amtmanden, at
HOmængden paa de fleste Steder var som i et Middelsaar, men, bortseet fra
endel af de indre Distrikter, især Sogn, hvor man fik indhøstet Engen i godt
Teir, blev Kvaliteten yderst daarlig, fornemmelig fordi HOet under Indhøstningen
tog betydelig Skade af det vedvarende Regn. Af Efterslaat bar man
saagodtsom intet faaet, af Løv, der især i Sogn tages med til Hjælp til Kreaturfoder,
fik man ogsaa samlet forholdsvis lidet, som er brugbart. Paa den
*anden Side, meddeler Amtmanden, har den lange milde Høst tilladt Fæet at
søge sin Næring ude længere end sædvanligt. I Romsdals Amt gav Græsset
i kvantitativ Henseende et rigt Udbytte, men foruden at manglende Sol og
Varme forringede Avlingens Næringsværdi, foregik Indbjergningen paa de fleste
Steder under de uheldigste Forholde, en Mængde slaaet Græs, siger Amtmanden,
raadnede endog paa Marken. Amtmanden antager, at Forholdene vil
gjøre det nødvendigt at nedslagte en stor Del af Besætningen. Amtmanden
i Søndre Trondhjems Amt indberetter, at Høavlingen tildels har givet omkring
et 1Vliddelsaars Udbytte, i Strinclen og Selbu Fogderi dog betydeligt
under, især hvad Beskaffenheden angaar ; det samme gjælder paa det nærmeste
Orkedalen Fogderi, medens Hømængden i Guldalen og Fosen Fogderier har
været større end i 1V1iddelsaar, men da Indbjergningen foregik under yderst
ugunstige Vejrforhold, blev en Mængde HO bedærvet, og det øvrige er af
temmelig slet Kvalitet. I Nordre Trondhjems Amt betegnes Hømængden
gjennemgaaende som et Middelsaars, i enkelte Distrikter noget over og i
andre noget under ; men det indbjergede H0 er fordetmeste og især for Fjeldslaatternes
Vedkommende af daarlig Kvalitet, idet en stor Del deraf blev
bragt i Hus i bedærvet, tildels madden Tilstand som Følge af stadig vedholdende
Regn. Nogen almindelig Fodermangel, bemærker Amtmanden, befrygtes
dog ikke, da Kornavlingen for en stor Del alene kan benyttes som
Kreaturføde.