Skejbys første brand Inde bag døren: Ny serie om steder, du ikke ...

Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby | 17. årgang nr. 4 | august 2008
Håndhygiejnen er stadig ikke i top 10
Y-Obs: en lang række korte og intense møder 12
Inde bag døren: Ny serie om steder, du ikke kender 17
Skejbys første brand 20

Indhold
4 7 8
Efter konflikten Outlook på Skejby Seminar med fokus på arbejdsglæde
3 Leder: Barske besparelser på vej
4 Reflektioner efter konflikten
6 Bioanalytikere i konflikt
7 Outlook afløser GroupWise
8 Ny personalepolitik på vej: Fokus på arbejdsglæde
10 Ingen fremgang med håndhygiejnen
12 Y-observation: Det korte møde
16 Rygestop: Få ny luft
Forsidefoto: Tonny Foghmar
Kolofon
InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag
på 2000 stk.
Ansvarshavende redaktør Informationschef
Lars Elgård Pedersen.
Redaktion Informationschef Lars Elgård
Pedersen tlf. 8949 5040, informations medarbejder
Anne­Mette Siem tlf. 8949 5039,
fotograf Tonny Foghmar Informa tions afde-
l ingen tlf. 8949 5045, mediegrafiker­elev Jette
Hallenberg Christensen Informationsafdelingen
tlf. 8949 5042, grafiker Gitte Skov gård
17 Inde bag døren: Spilrum
19 Sommerquiz
20 Brand på Skejby
24 Siden sidst
26 Jubilæer
27 Annoncer
28 Kunstforeningen
Jensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5041,
ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg
Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein
Y-Observationsafsnit, sekretær for afdelingsledelsen
Birgit Nielsen Billeddiagnostisk
Afdeling. Organisationskonsulent Iben
Sander Nielsen HR-afdelingen.
Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby
Tryk Grafisk Service
Indlæg til InTryk skrives i Word og e-mailes
til: sksinf@sks.aaa.dk (Informationsafdelingen).
Ved eventuelle spørgsmål rettes hen vendelse
til Informationsafdelingen.
Indlæg må ikke være længere end 5000
anslag – inklusiv mellemrum – med mindre
du har truffet forudgående aftale med
redaktionen.
Deadline for indlevering af materiale til
næste nummer er den første i ulige måneder.
Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.

Per Askholm Madsen
Hospitalsdirektør
Vibeke Krøll
Chefsygeplejerske
Barske besparelser på vej
Region Midtjylland vedtog lige inden sommerferien, at der skal spares voldsomt på næste års
budget. Skejbys forholdsmæssige andel er en varig besparelse på ca. 69 mio. kr om året. Derudover
skal vi i år spare et beløb svarende til, hvad vi forventes at have brugt mindre under overenskomstkonflikten
mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner, og der lægges op til at lægge en kraftig
dæmper på indførsel af nye behandlinger og ny dyrere medicin.
Det er politikerne i Regionsrådet, som skal tage stilling til besparelserne, men Hospitalsledelsen
skal inden 28. august sende forslag til besparelser ind til Region Midtjylland. Det er ikke nogen nem
opgave, og vi har endnu ikke taget stilling til, om vi vil foreslå en generel grønthøster-
besparelse på alle afdelinger, eller om der er funktioner, vi vil foreslå sparet væk. Eller om vi vil
kombinere grønthøsteren med lukning af funktioner.
Årsagen til de økonomiske problemer er først og fremmest, at økonomien i Region Midtjylland ikke
hænger sammen. Indtil for nylig ville vi formodentlig have haft mulighed for at producere os ud
af en del af problemerne, men regeringen har aftalt med regionerne, at vende tilbage til tidligere
tiders rammestyring. Og det betyder, at først og fremmest skal budgetterne overholdes, og at aktivitetsniveuet
kommer i anden række.
Vi skal fortsat behandle de akutte og alvorligst syge patienter først, og derfor må vi tage alt andet
op til revision. Det gælder også service, funktioner og behandlinger, som kan samles på ét sted i
regionen, eller som ikke nødvendigvis skal tilbydes på et universitetshospital. Vi kommer også til
at se på, hvordan vi kan skaffe mest mulig tid til kerneydelsen. Det bliver ikke nemt på et hospital,
som vi anser for at være veldrevet, men det er en bunden opgave.
Akkreditering er også nævnt i regeringens aftale med regionerne, og her er det aftalt, at vi skal
løfte foden fra speederen. Det betyder, at vi ikke skal til at arbejde med standarderne i Den Danske
Kvalitetsmodel før om et år, men kvalitetsudviklingen på Skejby fortsætter, og det gør implementeringen
af e-Dok til vores forskrifter også.
Kristjar Skajaa
Cheflæge

Refleksioner efter konflikten
Tydelig og hurtig kommunikation batter!!
•67 dage. Så længe var Sundhedskartellets
medlemmer i konflikt på
Skejby. Den almindelige arbejdsgang
på hospitalet blev ændret i et par
måneder, og tillidsrepræsentanterne
fik en langt mere central rolle, end
de plejer at have. Hvad sker der, når
dagligdagens mønstre og hierarkier
har været sat ud af spil? Opstår der
ting, der med fordel kan videreføres
bagefter? InTryk har talt med de
to mest centrale personer under
konflikten, chefsygeplejerske Vibeke
Krøll og fællestillidsmand Leon
Sørensen, om deres refleksioner og
overvejelser efter konflikten.
Dagligdagen var ikke den samme. Det er
alle enige om, når de ser tilbage på de
to måneder, Skejby var i konflikt. For en
stund var „plejer“ sat ud af spil, og andre
metoder var nødvendige.
Vagtplanlægning med hvad deraf følger
af kompetencevurdering og personalepuslespil
var ikke længere afdelingssygeplejerskernes
og andre funktionslederes
ansvar, men noget der hvilede på tillidsrepræsentanternes
skuldre. Tillidsrepræsentanterne
og de faglige organisationer
fik derfor en langt mere aktiv rolle i den
daglige drift.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
Også for hospitalsledelsen betød
konflikten ændringer. For at få alting til
at fungere bedst muligt, blev konflikten
topprioritet for chefsygeplejerske Vibeke
Krøll. Hver morgen holdt hun og et team
fra administrationen møde med tillidsrepræsentanterne.
Morgenmødet blev
kombineret med en altid åben telefon
og løbende kontakt med afdelingsledelser
og -sygeplejersker og ikke mindst
fællestillidsrepræsentant Leon Sørensen.
Det betød en tæt kontakt til den daglige
drift i huset med op- og nedjusteringer af
nødberedskaber. Og det betød, at beslutninger
hurtigt kunne tages og formidles.
Flow i beslutningerne
Den tætte kontakt til huset og muligheden
for at reagere hurtigt. Det er noget af
det, chefsygeplejerske Vibeke Krøll gerne
vil tage med sig fra konflikten. „Der var
helt klart nogle fordele i den måde, vi
kørte tingene på,“ siger hun. „Den hurtige,
tætte og smidige kontakt forebygger
rigtigt meget, og skaber mulighed
for hurtige beslutninger.“Jeg tror, man vil
kunne fange mange problemer i opløbet
og erstatte mange møder ved at mødes
oftere og kortere med afdelingsledelserne
og funktionslederne, og at man måske
allervigtigst i de enkelte afdelinger har
en kort morgenbriefing“ siger hun. „Det
bliver nemmere at måle organisationens
temperatur.“
Hun forestiller sig mere korte, gensidige
briefinger end reelle møder, og vil se
på, om man kan finde en form, hvor den
tættere kontakt kan lade sig gøre.
„Nogen vil måske sige, at huset er blevet
for stort til den tætte kontakt,“ siger
Vibeke Krøll. „Men det lod sig jo gøre under
konflikten. Jeg synes, vi skal lade det
komme an på en prøve. Men det er klart,
at det kræver, at man prioriterer det.“
Hun mener ikke, at et hurtigt system
egner sig til alle beslutninger. Store
strategiske beslutninger kræver tid. Men
beslutninger om dagen og vejen kunne
med fordel træffes hurtigere og lettere.
„Det handler om at skabe flow i beslutninger,“
siger hun. „Det sparer tid og møder
og skaber bedre og tættere information.“
Brug også tillidsmændene fremover
Også fællestillidsmand Leon Sørensen har
været glad for de daglige møder, både
med hospitalsledelsen og med afdelingssygeplejerskerne.
„Hospitalsledelsen er
blevet mere synlige og opfattes som mere
tilgængelig,“ siger han, og mener at den

gensidige respekt mellem parterne giver
et godt grundlag for det videre samarbejde;
også nu hvor hospitalet er på vej
ind i en ny svær tid med store besparelser.
„Det, at man ved at tingene fungerer her,
det giver ro“, siger han.
Leon Sørensen lægger særligt vægt på
samspillet mellem tillidsrepræsentanterne
og afdelingssygeplejerskerne. „Uden afdelingssygeplejerskernes
kendskab til afdelingerne
havde det været svært at lave et
vagtberedskab,“ siger han. Samtidigt har
tillidsrepræsentanterne en stor viden om,
hvad der foregår mellem medarbejderne
i afdelingen og er en god vej til at få og
give information for afdelingssygeplejersken.
„Samarbejdet mellem afdelingssygeplejerskerne
og tillidsrepræsentanterne
har været essentielt og godt,“ siger Leon
Sørensen. „I konflikten er det blevet
synligt, hvor vigtigt det er.“ Han opfordrer
til at de gode takter fortsæt-ter: „Lederne
skal også fremover huske at bruge tillidsrepræsentanterne.
De er kilde til meget
god information, ligesom de er væsentlige
i et informationsflow til kollegerne. Men
tillidsrepræsentanterne skal også huske at
være synlige“.
Leon Sørensen lægger ikke skjul på,
at det har været vanskeligt for mange
tillidsrepræsentanter at skulle have en
lederrolle. „Det er svært både at være
medarbejderrepræsentant og skulle
udfylde en lederrolle, uden at der opstår
gnidninger nogen steder.“ „Vi vil se på
om især vagtplanlægningen kan løses på
anden vis en anden gang.“ Men samtidigt
oplever han, at konflikten har genereret
en masse positiv energi blandt tillidsrepræsentanterne.
„Jeg håber, man kan
udnytte den energi“, sige han.
Tydelighed i kommunikationen
En sætning bliver ved med at dukke op i
refleksionerne over konflikten: Kommunikation
er vigtig, og den skal frem for alt
være tydelig. „Et højt informationsniveau
er nødvendigt for et godt samarbejde og
for at få huset til at fungere,“ siger Leon
Sørensen. „Tydelighed forebygger,“ siger
Vibeke Krøll. „Jo mere vi ved og forstår,
jo bedre.“
Det gælder for den vanlige linjekommunikation
fra hospitalsledelse til
afdelingsledelse og videre ned i systemet.
Og det gælder på tværs af afdelingerne.
„ I begyndelsen oplevede vi til morgenmøderne
at tale forbi hinanden“, siger
Vibeke Krøll. „Der er forskelligt sprog
mellem afdelinger og mellem faggrupper.
Det giver grobund for misforståelser, og vi
skulle lige tunes ind på hinandens sprog.“
Kommunikation på tværs af afdelingerne
og fag er vigtig, siger hun, og håber at
kunne skabe tættere dialog gennem tættere
kontakt.
„På morgenmøderne kunne vi hen ad
vejen følge patienternes gang i gennem
huset. Hvordan for eksempel en
hjerteoperation indvirkede på en række
afdelinger,“ siger Vibeke Krøll. „Det var
flot at opleve, hvordan et tydeligt fælles
mål fungerer godt. Men det er jo ikke en
oplevelse, der er specifik for konflikten.
Sådan er det jo egentligt hver dag“.
Fakta om konflikten:
Konflikten løb fra 16. april til 15. juni.
I alt 67 dage
Antal aflyste operationer: 794
Antal aflyste ambulante besøg: 7.392
Antal aflyste indlæggelser: 359
Den 25. juni stemte Sundhedskartellets
medlemmer ja til overenskomstforliget.
Forliget giver lønstigninger på 13,3 %
over de næste tre år.

Bioanalytikere i konflikt
Som det eneste sted i Århus, var bioanalytikerne
i Blodtypelaboratoriet Skejby
inklusiv blodbanksfilialen på Århus Sygehus
NBG, udtaget til konflikt sammen med
andet sundhedspersonale under sundhedskartellet.
Hvordan var det så at være bioanalytiker
under konflikten?
Lærerigt fordi:
vi har lært mange flere telefonnumre,
fordi vi tit skulle ringe for sikre at vi ikke
udførte konfliktramt arbejde.
Udfordrende fordi:
der hver dag var nye retningslinier for,
hvilket arbejde vi måtte/skulle udføre.
Usammenhængende fordi:
personalet der passede nødberedskabet,
hver dag skiftede, så dem man arbejdede
sammen med, ikke nødvendigvis var på
arbejde i går.
Underholdende fordi:
portørerne kom med sjove kommentarer,
selvom de skulle omkring afdelingen for
at hente underskrift, inden de afhentede
blod: „Må jeg få blod? Jeg har seddel med
hjemmefra“.
Sundt fordi:
vi gik ekstra mange skridt, fordi vi hele tiden
skulle over til faxen på kontoret for at
hente rekvisitioner, som skulle faxes, fordi
afdelingens læge ikke havde underskrevet
i første omgang.
Usundt fordi:
mange kollegaer fra andre laboratorier
har „nurset“ os med opbakning i form af
slik, is, hjemmebagte kage og frugt.
Givet øget sammenhold fordi:
vi på grund af ovennævnte, skal på fælles
slankekur.
Tekst bioanalytiker Lene Nielsen m.fl, Blodtypelab., KIA | Foto John Kristensen
Det tværprofessionelle samarbejde blev
udviklet fordi:
vi har haft en øget form for dialog med
faggrupper, vi normalt ikke har haft direkte
kontakt med, f.eks. læger.
Begrebsudvidende fordi:
begreber som livsvigtigt, førlighedstruende
og uopsætteligt fik en ny betydning...
(der er plads til, at der må læses mellem
linierne!)
Sundhedsfremmende fordi:
strejkeramte kollegaer deltog i cykeldemonstrationer,
fakkeloptog, og andre
udendørs aktiviteter, der gav kondition og
rigeligt D-vitamin i huden.
Efter konflikten, og i forventning om, at
vi i fremtiden stadigt vil have et attraktivt
offentligt sygehusvæsen.
Bioanalytiker Lene Nielsen m.fl

Outlook afløser GroupWise
Når Outlook afløser GroupWise og
Lotus Notes som post­ og kalendersystem
i Region Midtjylland, så
vil alle e­mailbrugere få en ny
e­mailadresse, adgang til den fælles
adressebog og adgang til booking i
hinandens kalendere.
Region Midtjyllands direktion har besluttet
at indføre Outlook version 2003 som
fælles post- og kalendersystem i regionen.
Alle GroupWise-brugere i regionen
kommer over på samme system i løbet af
efterår/vinter 2008. Konkret starter vi med
Regionshospitalet Randers 1. oktober
2008. Lotus Notes-brugerne følger så
efter i første halvdel af 2009.
Et fælles post- og kalendersystem
for hele regionen skal binde regionen
bedre sammen som arbejdsplads. Mange
brugere oplever, hvordan den manglende
fælles adressebog og de manglende
kalenderfaciliteter hæmmer det daglige
samarbejde på tværs af regionen. Det er
samtidig uheldigt, at mange af de regionsansattes
e-mail-adresser stadig signalerer,
at amterne lever i bedste velgående. Den
ny e-mail-adresse skal derfor også tjene til
at vise omverdenen, at vi rent organisatorisk
hører til i Region Midtjylland.
Sørg selv for at overføre vigtige mails
og aftaler
Da mange ansatte lægger stor vægt på, at
gamle mails, aktuelle kalenderaftaler og
e-mailkontakter m.v. ikke går tabt, stiller
overgangen til et nyt post- og kalendersystem
brugerne overfor nogle udfordringer.
Brugerne skal nemlig selv sørge for, at vigtige
mails og aftaler m.v. overføres til den
nye hhv. indbakke og kalender i Outlook.
Projektorganisationen bidrager dog dels
med at give råd til, hvordan den enkelte
bedst „kommer over på“ Outlook og dels
med at sørge for gode vejledningsmaterialer.
Overgangen til Outlook vil ikke være
brat, idet adgangen til GroupWise vil være
åben i en overgangsperiode. I den periode
er det så meningen, at brugerne skal lære
Outlook at kende og få programmet til at
fungere mindst ligeså godt som det gamle
system.
Efter sommerferien vil der blive tilbudt
kurser i Outlook, som man kan melde sig
til via regionens kursussystem Plan2Learn.
Gå ind på https://rm.plan2learn.dk
På Region Midtjyllands intranet kan du
altid følge med i forskellig information og
status på projektet.
Klik ind på http://intranet.rm.dk/it/projekter/fælles+post-+og+kalendersystem
Spørgsmål til projektgruppen bag Fælles
post- og kalendersystem kan stilles til
postkassen projektoutlook@rm.dk
Outlook bliver implementeret
på Skejby omkring 1. november.
Samtidigt bliver også Risskov,
Århus Sygehus og Silkeborg lagt
over på Outlook. Implementeringsperioden
forventes at være
afsluttet til årsskiftet.
Tekst Jakob Bækgaard Riis, projektleder, RM It

Ny personalepolitik på vej:
Fokus på arbejdsglæde
Skejby skal have en ny personalepolitik.
HMU igangsatte arbejdet på et seminar
i februar, hvor en skrivearbejdsgruppe
blev nedsat, og det blev besluttet, at konsulenter
fra HR-afdelingen skulle besøge
alle LMU‘er for komme i dialog om, hvad
der skaber arbejdsglæde.
Siden satte strejken arbejdet i stå, men
nu er vi i gang igen - besøgene i LMU‘erne
bliver gennemført fra august til oktober,
og den nye personalepolitik forventes klar
primo 2009.
Personalepolitikken skal beskrive
de overordnede rammer og værdier, vi
ønsker skal kendetegne Skejby som et
attraktivt arbejds- og uddannelsessted,
hvor arbejdsglæden er i fokus. Mens
den nuværende personalepolitik også
indeholder retningslinier og delpolitikker
(voldspolitikken, rygepolitikken m.v.), vil
den nye personalepolitik bliver kortfattet
og overordnet. Retningslinier og delpolitikker
vil dog stadig være at finde på
intranettet.
Arbejdsglædens drivkraft
– seminar 12. juni 2008
I et bredere perspektiv indgår udarbejdelsen
af personalepolitikken som en del af
de strategiske indsatser i medarbejdersporet
i Skejbys strategitræ. Netop strategien
i medarbejdersporet var temaet for
et seminar på Fuglsøcentret den 12. juni
for medlemmerne af HMU, afdelingsledelseskredsen
og hospitalsledelsen. Med
chefsygeplejerske Vibeke Krølls ord var
målet at komme med svar på spørgsmålet:
„ Hvad skal vi forfølge for at sikre, at
arbejdsglædens drivkraft forbliver stærk
på Skejby?“
På seminaret fødtes mange gode forslag
til indsatser, som kan sikre arbejdsglæden.
Forslagene bliver drøftet og prioriteret på
HMU-mødet den 11. august 2008.
Tid til kerneydelsen – vigtigt for ledere
og medarbejdere
På seminaret fremdrog flere „tid til kerneydelsen“
som et vigtigt tema for arbejdsglæden.
Set i lyset af de sparekrav, vi står
overfor, er det også relevant at søge efter
mest mulig tid til kerneydelsen. Men hvad
Tekst Allan Christiansen, HR-afdelingen | Foto Tonny Foghmar
er kerneydelsen på et universitetshospital?
Det skal et pilotprojekt forsøge at
identificere. (Læs mere i faktaboksen).
Attraktivt arbejds- og uddannelsessted
– et highlighted fokusområde
Af strategitræets 21 fokusområder udvælger
ledelsen fra år til år at sætte særligt
fokus på 4-5 fokusområder. I år er et af
fokusområderne vores omdømme som et
attraktivt arbejds- og uddannelsessted.
Det var på den baggrund, at HMU, afdelingsledelsesrkedsen
og hospitalsledelsen
den 12. juni afholdt strategiseminaret
„Arbejdsglædens drivkraft“.

Skrivegruppen bag personalepolitikken
Kirsten Ægidius, fysioterapeut og fællestillidsrepræsentant
Leon Sørensen, sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant
Henrik Duch Laursen, IT-medarbejder og
tillidsrepræsentant for AC‘erne
Anne Birte Garde, Oversygeplejerske
Dorrit Holten Pind, Overfysioterapeut
Anette Schmidt Laursen, HR-Chef
Administrative tovholdere for gruppen:
Pernille Bille Tvedt, Organisationskonsulent
Allan Christiansen, HR-funktionsleder
Pilotprojektet
„Tid til kerneydelsen“
Pilotprojekt på Afd. C og Afd. I
Periode: August – december 2008.
Projektet skal afklare følgende spørgsmål.
– Hvad opfatter vi som kerneydelsen?
– Hvor lang tid anvender vi på opgaver, som
vi ikke opfatter som en del af kerneydelsen?
– Hvad gør vi fremover med opgaver, som vi
ikke opfatter som en del af kerneydelsen?
På HMU-mødet den 11. august
drøftes...
De kommende besparelser er et centralt
emne på dagsordenen til HMU-mødet den
11. august. Ved siden af skal strategien for
medarbejdersporet drøftes. HMU skal drøfte,
hvilke indsatser, de mener, kan bidrage til at
fastholde arbejdsglæden i en sparetid.

Ingen fremgang med h
Udviklingen frem mod en bedre håndhygiejne
Hygiejnenøglepersonerne har igen i år gjort et stort arbejde med
at observere efterlevelsen af Den kliniske retningslinie for håndhygiejne*
på egen afdeling.
Jeg synes, det er vanskeligt at skrive, at der sker stadig fremgang
med håndhygiejnen på Århus Universitetshospital, Skejby.
Det positive er, at ure og smykker stort set er ved at være
forsvundet, og enkelte afdelinger har helt afskaffet brug af ure og
smykker sammen med arbejdsdragten. Mon ikke de, som stadig
mener, at ure og smykker og uldne trøjer med lange ærmer, er en
del af den daglige beklædning for at være på jobbet, måske skal
overveje, om det nu også er nødvendigt.
Hvorfor er der tilbagegang for brug af handsker og EFTER procedurer?
Vi har haft megen fokus på at udføre hånddesinfektion
FØR procedurer. Der er der status quo. Så det ser ud, som om det
har haft effekt.
Fig 1
Standard
98% af ansatte
bruger ikke
smykker
I 95% tilfælde
anvendes
handsker
I 85% tilfælde
anvendes sprit
før procedurer
I 85% tilfælde
anvendes sprit
e. procedurer
Før
måling
2004
69%
76%
48%
68%
1. måling
2004
76%
68%
47%
60%
3. måling
2005
84%
80%
67%
75%
4. måling
2006
Den 1. i hver måned bliver alt nyansat personale, informeret om
den vedtagne håndhygiejnepolitik på Århus Universitetshospital,
Skejby og hvorfor det er så vigtigt:
Fordeling mellem afdelinger 2008
På Skejby går vi med korte ærmer
Hele
hospitalet
( Standarden)
Ingen
smykker
(98%) 95%
Brug af
handsker
(95%) 81%
HD før
(85%) 71%
HD efter
(85%) 81%
Afd A
N=112
97%
80%
66%
74%
Afd.B
N=92
95%
77%
82%
Afd. C
N=28
97%
88%
60%
Afd I
N= 169
99%
89%
62%
89%
85%
72%
77%
Afd. K
N=66
94%
75%
76%
5. Måling
2007
Afd T
98%
83%
76%
91%
87%
68%
88%
N=113
Afd Q
N=29
82%
94%
81%
6. Måling
2008
På Skejby har vi ikke ure og smykker på, når vi har uniform/kittel/
arbejdsdragt på
På Skejby har vi fokus på håndhygiejne
Det er vigtigt fordi, vi med hånddesinfektion af hænder og
håndled minimerer risikoen for at overføre smitte fra en patient til
en anden. Håndhygiejne er den vigtigste enkeltstående faktor til at
minimere risikoen for hospitalserhvervede infektioner. Hvis al den
viden, der er til stede, blev anvendt, kunne vi reducere hospitalserhvervede
infektioner med 1/3.
Vi er opmærksomme på, at der ikke er stor videnskab forbundet
Før
med disse observationer. 1. måling 3. måling 4. måling 5. Måling 6. Måling
Standard
måling
2004 2005 2006 2007 2008
2004
Men som verden ser ud i dag, er det de muligheder der er.
Alligevel 98% af ansatte bliver vi nødt til at forholde os til det, som hygiejne-
bruger ikke 69% 76% 84% 89% 91%
95%
nøglepersonerne smykker har observeret.
Standarderne I 95% tilfælde fra IKAS foreskriver os fremover at udføre obser-
anvendes
76% 68% 80% 85% 87%
81%
vationer handsker2
gange om året, så vi bliver på den måde bedre og bedre
til opgaven.
For at stimulere en „intern konkurrence“ har vi i år valgt at vise
I 85% tilfælde
anvendes sprit 68% 60% 75% 77%
observationerne samlet for hele hospitalet og for de 88% enkelte 81% afde-
e. procedurer
linger. Det har andre steder vist sig at kunne være med til at hæve
compliance. De enkelte afsnit kan, ved hjælp af egne observationer,
i øvrigt måle sig op mod hele sin afdeling.
Fig. 2
85% 72% 75% 96% 77% 95% 82%
Tekst Elisabeth Lund, hygiejnesygeplejerske og Jens K. Møller, overlæge, dr.med.
95%
81%
71%
81%
Afd. Y
N=52
100%
87%
79%
I 85% tilfælde
anvendes sprit
før procedurer
Hele
hospitalet
Ingen
smykker
(98%) 95%
Brug af
handsker
(95%) 81%
HD før
(85%) 71%
HD efter
(85%) 81%
48%
47%
67%
72%
Fordeling mellem afdelinger 2008
Afd A
N=112
( Standarden)
97%
80%
66%
74%
Afd.B
N=92
95%
77%
82%
85%
Afd. C
N=28
97%
88%
60%
72%
Afd I
N= 169
99%
89%
62%
75%
Afd. K
N=66
94%
75%
76%
96%
Afd T
98%
83%
76%
77%
68%
N=113
Afd Q
N=29
82%
94%
81%
95%
71%
Afd. Y
N=52
100%
87%
79%
82%

åndhygiejnen
er gået i stå.
Fig. 3
Ingen
smykker
(98%) 95%
Brug af
handsker
(95%) 81%
HD før
(85%) 71%
HD
Hele
efter
(85%)
hospitalet
81%
( Standarden)
smykker 93% 100% 92% 100% 86% 100%
Fig. (98%) 2 og 95% fig. 3 Farvekoderne indikerer ved grøn, at scoren er højere end
Brug af standarden foreskriver. Røde tal viser, at man scorer højere end hospita-
handsker 88% 31% 100% 83% 100% 100%
(95%) 81% lets gennemsnit.
Fordeling mellem faggrupper 2008
HD efter Vi vil også gerne 62% fremhæve 100% 68% de bedste 80% faggrupper. 44% 88% Det kan vi kun
(85%) 81%
gøre ved at vise alle faggrupper, så man også her kan sammenligne,
hvis man har lyst til det. Gruppen „andre“ er f.eks. pædagoger
Hele eller sekretærer. plejepers læger terapeuter portører rengøring
andre
Fig. 4
Hele
hospitalet
( Standarden)
Ingen
HD før
(85%) 71%
hospitalet
( Standarden)
Ingen
smykker
(98%) 95%
Brug af
handsker
(95%) 81%
HD før
(85%) 71%
Fordeling mellem afdelinger 2008
Afd
BDA
N=80
93%
88%
53%
Afd
62% BDA
onale
N=500
98%
81%
76%
Afd.
KMA
N=16
100%
31%
20%
Afd.
100% KMA
N=180
83%
66%
58%
Afd.
NUK
N=13
92%
100%
83%
Afd.
68% NUK
N=38
100%
100%
80%
Sterilcen
tralen
N= 41
100%
83%
78%
Sterilcen
tralen 80%
N=78
91%
100%
10%
Afd.
KBA
N=35
86%
Fordeling mellem afdelinger 2008
N=80
53%
N=16
20%
N=13
83%
N= 41
78%
100%
67%
Afd.
44% KBA
N=35
67%
Fordeling mellem faggrupper 2008
Ingen
smykker
(98%) 95%
Brug af
handsker
(95%) 81%
HD før
(85%) 71%
HD efter
(85%) 81%
98%
81%
76%
87%
83%
66%
58%
65%
100%
100%
80%
91%
91%
100%
10%
78%
N= 58
97%
88%
40%
97%
88%
40%
53%
Fys/ergo
N=9
100%
100%
84%
Fys/ergo
88%
N=9
84%
bioanalyt
ikere
N=50
98%
100%
74%
98%
100%
74%
79%
N=9
100%
HD
Hele
efter
(85%)
hospitalet
81%
plejepers
87%
onale
læger
65%
terapeuter
91%
portører
78%
rengøring
53%
bioanalyt
79%
ikere
andre
100%
( Standarden)
N=500 N=180 N=38 N=78 N= 58 N=50 N=9
25%
83%
100%
25%
83%
100%
Vi synes, det er svært, at blive ved med at skrive, at lederne skal
være rollemodeller, og at de som bærer ure og smykker, skal tage
dem af.
I 2004 var overskriften på et tilsvarende indlæg fra os: Håndhygiejne
lever ikke op til standarden på Skejby Sygehus, i august
2005: Håndhygiejne er blevet bedre på Skejby Sygehus og i august
2006 stod der: Håndhygiejnen bliver bedre og bedre. 2007 hed
det: Det går stadig godt med håndhygiejnen på Århus Universitetshospital,
Skejby. Derfor ville det være nærliggende i 2008 at
kunne skrive: Nu er håndhygiejnen helt i top på Århus Universitetshospital,
Skejby. Men det er den ikke. Det går stadig godt med
håndhygiejnen her på Århus Universitetshospital, Skejby. Men
udviklingen er gået i stå. Vi har hvilet længe nok på laurbærrene.
Nu skal de „afklippede ærmer“ igen smøges op hos lederne på
hospitalet. Hvad er det
Bioanalytikere
der gør, at vi ikke
Andre
når helt til tops (fuld-
N=45 N=7
stændig overholde standarden)?? Der er skrevet mangt og meget
om, at der skal synlig opbakning fra lederne til, når compliance
89% 86%
skal hæves. Uden jeres opbakning bliver det ikke bedre.
Vi vil gerne her efterlyse en god idé til synlig lederopbakning!
68%
84%
25%
71%
* Den kliniske retningslinie for håndhygiejne blev vedtaget af
Hospitalsledelsen i 2003 og implementering startede i 2004..

Y- Observation:
Det korte møde
Det korte møde med patienten er
karakteristisk for vores afsnit. Det stiller
krav om ret hurtigt at finde ud af hvem
patienten er. Ikke altid kan sygepleje-,
lægejournal og EPJ give os svar. I PDOC
kan vi læse om den lægefaglige problemstilling
før vi ser patienten, hvis vi har
tid. Sygeplejejournalen får vi først at se,
når patienten kommer til os. Vi sikrer
os patientens identitet, når vi modtager
hende. Anæstesisygeplejersken giver rapport
om indgrebet og anæstesiforløbet.
Det er vores udgangspunkt, når vi møder
patienten. Allerede nu gør vi op, hvad der
skal til, for at udskrivningskriterierne bliver
opfyldt, og vi kan udskrive patienten
til stamafsnittet.
Patienterne er i Y-observation mellem
2- 3 timer i gennemsnit. Der kan være rift
om pladserne, hvis vi ikke kan udskrive
en eller flere patienter til forventet tid.
Måske begynder kejsersnitspatienten at
bløde rigeligt. Det betyder at hun må
bliver hos os et par timer længere end
sædvanligt. En patient, som er svær at
smertelindre, kan også tilbringe mange
timer hos os, inden hun er klar til at
komme tilbage til stamafsnittet. Nogle
af vores patienter har behov for at være
indlagt i flere døgn.
Opgaven i vores afsnit er at observere,
pleje og behandle gynækologiske og
obstetriske patienter efter kirurgi eller
en anden problemstilling, som kræver
tættere overvågning f.eks svangerskabsforgiftning
eller blødninger. Men det som
oftest kræver at vi handler, kort efter at vi
har hilst på patienten, er at hun har ondt.
Smerter kræver mere end morfin og
Panodil
Patienten kan blive overrasket over, at
hun har ondt efter operation, at smerten
kommer pludseligt eller at hun har så
ondt, som hun har. Det forvirrer patienten
og kan gøre hende bange. Andre gange
kan smerten minde hende om en træls
oplevelse fra en tidligere indlæggelse,
hvor hun ikke var tryg. Jeg oplever, at der
i disse situationer ofte skal mere til end
morfin og Panodil. Det kan kræve mange
ord, før vi sammen med patienten har fundet
ud af hvorfor hun reagerer, som hun
gør. At hun forstår sammenhængen: f.eks
at hun blev overrasket over den pludselige
smerte, som gjorde hende bange. Bagefter
er smerten nemmere at håndtere både
for patienten og mig.
Nogle af vores patienter lever et liv med
smerter, enten dagligt eller ved menstruation.
For nogle af disse kvinder er det
nødvendigt at melde fra på arbejde en
eller flere dage hver måned. Disse kvinder
Tekst Sygeplejerske Mette Kürstein, Y-observation | Foto Tonny Foghmar

har hver især fundet måder at dulme
smerte på. Det kan være alt fra varmedunk
til morfika, og dertil hvor kvinden
forviser smerten til et sted, hvor den ikke
bestemmer over hendes liv fuldstændigt.
Vi bestræber os på at tage udgangspunkt
i de erfaringer, kvinderne har gjort
sig, når vi behandler deres smerter. Ikke
altid er de i stand til at delagtiggøre os i
dem. Så må vi ty til sygepleje-, lægejournal
og EPJ, som blev skrevet mens patienterne
sandsynligvis ikke havde smerter. Det er
måske derfor, vi ikke altid bliver klogere
af at slå op i dem. Men det lykkes alligevel
som regel at løse opgaven: at gøre patienterne
smertefri eller smerterne tålelige.
Tæt på skelsættende begivenheder
I det korte møde kommer vi også meget
tæt på patienten, patientens familie og
andre pårørende. Vi er vidner til store og
skelsættende begivenheder. Nogle patienter
og pårørende får bekræftet deres frygt
for alvorlig sygdom, når kirurgen taler
med patienten om, hvad der blev fundet
ved operationen. Andre er blevet forældre
til en dejlig lille baby eller to eller nogen
har mistet.
Vi ser de umiddelbare reaktioner, som
vi kender og forventer. Men jeg kan stadig
blive overrumplet af den styrke, som mennesket
kan finde frem fra sit indre. Jeg kan
også blive meget rørt, når to voksne døtre
står på hver side af deres mors seng, og
hun så må fortælle dem, at det er kræft.
Lidt senere holder de om hinanden, og
bekræfter hinanden i, at det skal de nok
klare sammen.
Jeg kan have fornøjelsen ved at tage
mig af patienterne, som får foretaget kejsersnit.
Så kan jeg være heldig at opleve,
hvordan den nybagte far folder sig ud.
Ikke forstået på den måde, at han er skrap
til at give bleen på. Men der kommer en
ny dimension i hans personlighed til syne.
Jeg oplever det ikke ved alle. Det er noget
ganske særligt.
Det korte møde med pårørende kan
være ligetil og meget udfordrende
Pårørende til vores patienter ringer enten
på døren eller på telefonen. Pårørende,
som kommer til vores dør, ved faktisk
ikke hvad der venter dem på den anden
side. Hvem åbner døren? Hvordan har
deres kone, søster, datter eller veninde
det? Hvilket rum gemmer sig bag døren?
At der ligger flere patienter side om side,
tror jeg ikke at de skænker en tanke. Pårørende
er meget velkomne til at ringe,
og vi ringer gerne til dem, hvis patienten
ønsker det. Nogle få kommer samtidig
med patienten.

En pårørende med en vigtig funktion
Brat og nogle gange dramatisk kan verdenen
ændre sig for en vordende far. Pludselig
er han far og pårørende med mange
ukendte opgaver at løse på en gang, og
befinder sig på hospital. Kæresten til den
nybagte syge mor med svangerskabsforgiftning
har travlt. Hans rolle er at støtte
og trøste og pleje kontakten til omverdenen.
Tilfredsstille og berolige familie, venner
og arbejde med sidste nyt, se til den
lille på børneafdelingen og melde tilbage
til mor om hvordan det går. Døgnets timer
er fyldt ud og uden struktur. Der træder
vi til, for det er ofte svært for ham at vide,
hvad der er bedst at gøre hvornår. Skal
han spise et tiltrængt måltid eller være
hos sit barn?
Y-obs er ikke Fredericia Banegård
Umiddelbart kan Y-observationafsnit
fremstå som en banegård med ankomster,
afgange og forsinkelser, når jeg indleder
med at skrive at vi planlægger at udskrive
patienten, lige så snart hun er kommet
ind ad døren. Sådan oplever jeg det ikke.
Mellem alle observationer, kolde klude
på panden og smertestillende injektioner
møder jeg spændende mennesker.
Spændende forstået på alle tænkelige
måder: fra interessant og overraskende
til udfordrende. En ældre kvinde, som da
hun er vågnet, har en personlighed, som
er større end hendes spinkle og lille krop.
Kvinder fra hele verden kommer til os. I
Japan skal man først og fremmest være
høflig. At være høflig på dansk er ikke helt
det samme som at være det på japansk.
Men den japanske svigermor og nybagte
mormor lod til at være ganske tilfreds og
glad, da hun fulgte sin datter til barselsafsnittet.
En arbejdsdag i Y-observation er en
lang række korte og nogle gange intense
møder med mennesker fra mange kulturer
og med meget forskellig baggrund. Så
måske er min arbejdsplads alligevel en
banegård.
• Y-observationsafsnit er en del af organisationen Anæstesiologisk-Intensiv
afdeling I.
• Vi er 16 sygeplejersker, hvoraf en del er på deltid, og 4 overlæger. Dertil
kommer afdelingslæger, kursuslæger, sygeplejestuderende, anæstesi- og
intensivkursister.
• Vi varetager pleje og behandling af gynækologiske og obstetriske patienter
efter operation eller hvis de har behov for tættere observation.
• Vi har 10 pladser, hvoraf de 2 er enestuer, som vi bruger til patienter, som
har født ved kejsersnit. Vi prøver at undgå at kvinder, som har aborteret,
er meget syge eller har født et dødt barn, hører barnegråd. Samtidig skal
de nybagte familier også have rum til at glæde sig over den lille ny.
• Mandag, tirsdag og torsdag går en sygeplejerske på A-observation, hvor der
er to pladser. Her overvåger hun børn, som er blevet behandlet eller undersøgt
i narkose, på A-operation. De fleste børn har kræft eller leddegigt.
• I Y-observation modtager vi dagligt børn og voksne, som er blevet MR-scannet,
mens de var bedøvet.
Tekst Sygeplejerske Mette Kürstein, Y-observation | Foto Tonny Foghmar

Få ny luft
Du kender sikkert alle begrundelserne for at
holde op med at ryge, og måske har du også
forsøgt, endda flere gange. Men afhængigheden
af nikotin kan være uhyggelig stærk.
Århus Universitetshospital, Skejby tilbyder alle interesserede rygere et gratis rygestopkursus
efter sommerferien. Det eneste du betaler er tiden. Beslutter du dig for at gøre
brug af nikotinhjælpemidler, får du til en uges forbrug.
Det er dokumenteret, at chancen for rygestop er markant større, hvis du deltager i et
rygestopforløb.
På et rygestopkursus får du:
• Støtte til en god forberedelse af dit
rygestop
• Støtte til at lære dine rygevaner at
kende, så du lettere kan bryde dem.
• Tips og ideer til hvordan du kan holde
tankerne væk fra tobakken og tackle
rygetrangen, når den opstår.
• Vejledning om abstinenser, nikotinafhængighed,
vægt, helbredsfordele
m.m.
Hvad sker der på et rygestopkursus:
• Et rygestopkursus består af fem møder
af ca. 2 timers varighed.
• De første 2 mødegange bruges typisk
på at planlægge rygestoppet, så du er
forberedt på dine reaktioner, når den
sidste smøg er slukket.
• Rygestoppet ligger mellem 2. og 3.
mødegang
• Der vil blive mulighed for erfaringsudveksling
i gruppen. For mange er det
en fordel, når rygestoppet er et fælles
projekt.
• Der kan max. være 10 deltagere
Tekst rygestoprådgiver Hanne Hedegaard | Foto Tonny Foghmar
Rygestopkurset starter i september
Datoerne er følgende:
Torsdage den 4/9 – 11/9 – 18/9 – 29/9
og 9/10
Kl. 15.30 – 17.15
Tilmelding:
Rygestoprådgiver
Hanne Hedegaard, Afd. B1
Tlf. (lokal) 6265 mandage og torsdage
mellem kl.8.00 og 16.00
mail hhk@sks.aaa.dk
Har du spørgsmål i forbindelse med et
evt. rygeophør er du velkommen til at
kontakte Hanne Hedegaard.

Ny serie
i InTryk
Inde bag døren
I de kommende numre vil vi vise steder på Skejby, som er
kendt af de færreste. Skejby er stort, og rundt i krogene,
i kælderen og i de små lokaler gemmer der sig
hemmeligheder, spidsfindigheder og seværdigheder.
Vi vil åbne op for nogle af dørene og give et
indtryk af steder du ikke kendte.
Spilrum
Nede i kælderen ligger de lukkede
døre som perlerækker af ukendt
land. Her kan man finde døre
med overskriften „Spilrum“.
Ordet sætter tankerne i gang.
Hvad gemmer der sig bag?
En spillebule i bedste westernstil?
Et øverum for husorkesteret?
Se næste side...
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar| Grafik Gitte Skovgård

Fortsat
Inde bag døren
Spilrum
Et spilrum er i virkeligheden slet ikke et
spilrum. Ordet er et levn fra gamle dage.
I dag er det et hydraulikrum eller en pumpestation.
I spilrummet ligger motoren,
der trækker elevatorstolen i elevatoren,
der ligger lige ved siden af eller overfor.
De to ting er forbundet af slanger gemt i
gulvet. En pumpe i spilrummet laver tryk
og presser nogle stempler op, der løfter
elevatorstolen op. Når den skal ned igen,
lukker nogle ventiler trykket ud igen.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
I spilrummet er der også en el-tavle med
pærer, der lyser rødt, når der er fejl. Her
kan personalet fra Teknisk Afsnit resette
systemet igen efter strømsvigt eller dørfejl.
Skejby har 44 spilrum, og dermed også 44
elevatorer. Heraf er cirka 15 akutelevatorer,
der bliver repareret med det samme,
når der er en fejl. Fejl på elevatorerne er
der mange af, typisk én om dagen. Det
er oftest fordi portørerne er kørt ind i
elevatordøren. Men somme tider er der
strømsvigt eller nogen sidder fast. Så
bliver spilrummet låst op, og elevatoren
bliver nødsænket fra pumpen.

Smmerquiz
Hvor godt kender du dit hospital?
Her ser du fire billeder, som viser et udsnit af ting, som de fleste
kender fra Skejby. Kan du også genkende det? Løsning findes på side 26
| Foto Tonny Foghmar

Flammer, røg og masser af vand
•Om natten den
10. april opstod en
brand på Afdeling T4.
Branden var den første
i Skejbys historie.
Sygeplejersken og sygehjælperen,
der var i
nattevagt, fortæller her
om deres oplevelser og
erfaringer fra brandnatten.
De synes ikke,
branden var så stor en
ting, men ønsker bedre
brandøvelser.
Det hele starter med et kæmpe brag. Braget
kommer inde fra enestuen lige overfor
vagt-stuen på T4. Klokken er omkring
kvart i et om natten.
„Jeg kan slet ikke sætte ord på braget,“
siger sygeplejerske Elin Kongensholm, der
aldrig har hørt noget lignende. At noget
er galt er både hun og kollegaen, social-
og sundhedsassistent Lisbeth Tahhan, dog
ikke i tvivl om. Lisbeth Tahhan er ved at
fylde op ude på gangen og skynder sig
ind på stuen. Da hun åbner døren, ser
hun flammer stå op af patientens seng.
Patienten selv er i en stol væk fra ilden.
„Det brænder,“ råber hun og løber ud for
at hente et brandtæppe.
Det næste stykke tid flyder sammen for
de to nattevagter. Meget sker hurtigt, og
deres tidsfornemmelse bliver sat på standby.
I stedet har de travlt med at reagere.
Elin Kongensholm sidder i vagtstuen,
da hun hører Lisbeth Tahhan råbe. Hun
kommer ud på gangen, men løber straks
tilbage for at ringe efter hjælp. „Min første
tanke er at ringe 112, men på vej hen
til telefonen slår det mig, at det da vist er
omstillingen man skal ringe til“, fortæller
Elin Kongensholm. „Jeg ender med at
gøre præcis, som jeg skal: Sige hvem jeg
er og hvad og hvor det brænder,“ siger
hun. „Men jeg er ikke sikker på, at alle
kan huske proceduren.“
Patienten kommer ud
I mellemtiden har Lisbeth Tahhan fået
kastet brandtæppet over den brændende
seng, og fået kvalt flammerne. De to
nattevagter får nu patienten ud fra stuen.
Han er i chok og er noget modvillig, men
bliver placeret ude på gangen, hvor han
heldigvis forholder sig i ro.
De får rullet brandslangen ud og forsøger
at få den i gang. Men det er svært og
begge ved ikke rigtigt, hvordan den skal
betjenes. Imens de roder, går vandanlægget
i gang, og der begynder at fosse vand
ud.
„alle burde prøve at lægge et
brandtæppe på, og alle burde
prøve at tænde brandslangen,“
Nu begynder det at ryge. Helt vildt.
Tyk røg står op, og den sniger sig ud på
gangen og ind på nabostuen. Her ligger
en patient, de nu går i gang med at evakuere.
Der er rigtigt meget røg på stuen,
og patienten er koblet op på en masse
udstyr, som det er svært at få ham koblet
fra, så nattevagterne begynder at være
lidt pressede. Røgen er tæt på gangen, da
de skal ud. „Der går nogle tanker igennem
en om, hvad man så skal gøre,“ siger Elin
Kongensholm. „Men vi kunne jo ikke
hjælpe nogen ved at blive derinde.“ Deres
tøven er kun en brøkdel af et sekund. Så
går de gennem røgen med patienten.
Masser af vand
Imens fosser og fosser der vand ud fra
vanddyserne. Mens gulvene bliver over-

svømmet af vand, bliver lydbilledet oversvømmet
af brandalarmen. Vandet spreder
sig til hele afdelingen mens nattevagterne
får lukket vinduer og får informeret de
andre patienter om, hvad der sker. Der er
ro på nu. Ilden er slukket og røgen er ved
at blive luftet ud.
Lisbeth Tahhan begynder at hoste og
blive utilpas. Hun må sætte sig og hvile,
mens Elin Kongensholm forsætter med
at informere og tilse patienterne. Hun
får også tilkaldt forvagten, så hun ikke
længere skal stå alene med ansvaret for
patienterne. En portør er i mellemtiden
dukket op, og midt i virvaret af vand og
larm vrimler brandvæsenet ind. 10–15
brandmænd fylder afsnittet. Der er gået
cirka 15 minutter fra brandalarmen lød.
„Jeg troede faktisk ikke, der kom
nogen,“ siger Elin Kongensholm. „Der var
gået så lang tid, og ilden var jo slukket.“
Hun og Lisbeth Tahhan havde løbende
snakket om, hvor brandvæsenet blev af,
men var holdt op med at vente på dem.
I stedet for røg fylder vandet nu.
Brandvæsenet kan i første omgang ikke få
at fosse ud. Efterhånden er der fem cm
vand i alle rum. Vandet siver nedad. Lige
ned i et rum fyldt med journaler. Skadesservices
folk går senere på natten i gang
med at mindske skadens omfang ved at
lægge journalerne i en fryser.
Ro i kaos
På afdelingen render Elin Kongensholm
rundt i et virvar af slanger og vand og tager
sig af sine patienter. Trods virvaret er
hun rolig. Branden er for længst slukket,
og patienterne har det godt. „ Jeg følte
mig meget rolig. Vi havde fået informeret
patienterne, og jeg tror ikke, at der var
nogen af dem, der var bange,“ siger hun.
„Det gav mig ro at vide, at det var gået
godt, og at vi havde gjort, hvad vi skulle.“
Hendes største bekymring går på barnet,
der ligger i hendes gravide mave. Har det
fået for meget røg? En obstetriker tilser
hende senere og melder barnet i fin form.
Der er efterhånden kommet flere til,
der hjælper hende, og hun får ringet til
sin afdelingssygeplejerske, der kommer til
afdelingen hurtigst muligt,
Lisbeth Tahhan har fået meget røg.
Forvagten sender hende til observation
for røgforgiftning på Århus Sygehus. Hun
bliver tilset, og vender tilbage til afdelingen,
hvor hun, Elin Kongensholm og deres
afdelingssygeplejerske får snakket tingene
igennem, inden de to nattevagter trætte
går hjem. Begge bliver tilbudt psykologhjælp,
men afslår. „Det havde jeg slet ikke
brug for,“ siger Lisbeth Tahhan. „Vi gjorde
jo, hvad vi kunne.“
Efter branden
Begge nattevagter har haft det fint efter
branden. Det giver ro at have gjort det
rigtige. „Vi var rigtig gode sammen“, er de
enige om. Lisbeth Tahhan handlede resolut
fra starten af. Elin Kongensholm blev
ved med at bevare roen og overblikket.
De peger dog begge på, at mere brandtræning
ville være godt. Lisbeth Tahhan
har en fortid i hjemmeplejen, hvor hun
jævnligt har været på brandkurser. Derfor
vidste hun præcist, hvordan hun skulle
slukket for dysen, og det fortsætter med Fortsættes på side 22

håndtere brandtæppet. „Men alle burde
prøve at lægge et brandtæppe på, og alle
burde prøve at tænde brandslangen,“
siger hun. De efterlyser begge tilbagevendende
brandøvelser, så man altid har
klart på nethinden, præcis hvad man skal
gøre, når det brænder. „Man går jo ikke til
hverdag og tænker på, hvor brandtæppet
er,“ sige Elin Kongensholm.
Ellers fylder branden ikke mere. „Jeg
tænker ikke over det mere,“ siger Elin
Kongensholm. „Når man har været der
og ved, det er gået godt, var det jo det.
Weekenden efter stod jeg i et hjertestop.
Det berørte mig mere og har fyldt mere.
Branden har da været en god øvelse til læring.
Men egentligt synes jeg, at vi går og
gør så mange andre ting i vores arbejde til
hverdag, som er mindst lige så store.“
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
Sådan skal du gøre,
hvis det brænder:
Red Red dig selv og andre. Advar
personer, som er truet af
branden. Personer, som er
truet af branden evakueres til
sikkert sted – fortrinsvis på
samme etage.
Elevatorer må ikke benyttes.
Alamér Tryk på brandalarmstryk
Kald telefonomstillingen på
telefon 5566 og meddel:
• Hvor det brænder
• Hvad der brænder
• Hvem du er
Begræns Luk vinduer og døre.
Sluk Forsøg at slukke branden.
Du kan læse mere om brand og katastrofer i
Skejbys katastrofe-plan. Du kan finde den på
intranettet på adressen
www.skejby.intranet.rm.dk/
hvordan+gør+jeg/katastrofeplan

Opfølgning på branden
Efter branden har der været en analyse af,
hvad der skete under branden, og om der
var ting, der giver anledning til ændringer.
I hovedtræk gik alt som det skulle på
brandnatten. Men der er nogle ting, der
kan optimeres, så brandvæsenet kan nå
endnu hurtigere frem:
Nogle af de udendørs varslingsblink kan
være svære at se fra vejen. Derfor bliver
der nu sat ekstra varslingsblink op.
Desuden bliver der set på, hvordan
procedurerne ved brand kan optimeres,
så alle parter i beredskabet kan få de
nødvendige informationer hurtigst muligt.
Der er blevet holdt et opfølgende møde
med brandvæsenet, portørerne og Teknisk
Afsnit for at sikre, at alle parter har et opdateret
kendskab til forholdene på Skejby.
Der ud over bliver det overvejet, hvordan
man kan håndtere undervisningen
i brand fremover. Mere praktisk brandundervisning
vil blive prioriteret. Et andet
tiltag bliver et e-læringsprogram, som
projektkoordinator for e-læring Jørgen
Nielsen og Drifts- og Serviceafdelingen
arbejder med at udvikle.
Danske Brand- og Sikringsteknisk
Institut (DBI) er for tiden i gang med en
gennemgang af hospitalet i forhold til
brandsikkerheden.
Branden på T4 opstod formodentligt,
fordi patienten røg i sengen.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto John Kristensen

siden sidst
1. Ny robot på Afdeling K
Gennem mere end seks år har kirurger opereret
børn med forsnævret nyrebækken og
på det seneste også patienter med kræft
i prostata ved hjælp af en robot. Nu bliver
robotten afløst af en ny og mere moderne
robot til computerstøttet kirurgi. Den nye
robot har en ekstra arm, som kirurgen
kan bruge til at holde væv til siden med. I
alt har robotten fire arme, hvoraf den ene
styrer et lille 3D-kamera. Kameraet har
en bedre optik og højere opløsning, end
kameraet på den gamle robot. Robotten
kaldes i daglig tale for SARA, og det står for
„surgeons accurate remote assistant“.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
1
2. Velfortjent skulderklap til lægesekretærerne
Alle lægesekretærer på Skejby var 27. maj
indbudt til morgenkaffe med hospitalsledelsen.
Formålet var først og fremmest at
anerkende det kæmpe stykke arbejde sekretærerne
udførte under konflikten. Op
imod 250 sekretærer mødte op i Personalekantinen
til kaffe, rundstykker, snak og
et stort verbalt skulderklap fra ledelsen.
Konflikten betød meget ekstraarbejde
for lægesekretærerne, der dagligt skulle
håndtere aflysninger, ombookninger og
samtaler med patienter.
3. Symposium om organdonation
15. juni holdt Dansk Center for Organdonation
åbningssymposium. Symposiet blev
åbnet af minister for sundhed og forebyggelse
Jakob Axel Nielsen, der her ses med
centeret leder Helle Haubro.
Centeret skal understøtte arbejdet med
organdonation for at på længere sigt at
øge antallet af donororganer i Danmark.
Det er fysisk placeret i INCUBA Science
Park Skejby over for hospitalet.
3
2
5
4. John Østergaards
tiltædelsesforelæsning
Den 1. april 2008 tiltrådte overlæge,
dr.med. John Rosendahl Østergaard som
klinisk professor i neuropædiatri ved
Klinisk Institut, Aarhus Universitet og ved
Børneafdeling A.
John Østergaard er leder af Center for
Sjældne Sygdomme, der hører under
Børneafdelingen.
Professoratet blev markeret med John
Østergaards tiltrædelsesforelæsning
„Genotype-fænotype studier ved sjældne
neuropædiatriske sygdomme“ 13. juni.
5. Center for fremtidens kræftdiagnostik
4. juni blev åbningen af CETAME markeret.
Det er et center under Molekylær
Diagnostisk Laboratorium ved Klinisk
Biokemisk Afdeling på Skejby. Centeret
bliver ledet af professor Torben F. Ørntoft.
Lundbeckfonden har støttet etableringen
af centeret med 20 millioner kroner.
CETAME kommer til at arbejde med
molekylære markører inden for de større
kræftdiagnoser; nemlig blære-, tyktarms-,
lunge-, prostata- og brystkræft, og er et af
centrene under den nye Afdeling for Molekylær
Medicin.
4

6
7
5
6. Britisk stjernekirurg på K-OP
Urinvejskirurgisk Afdeling har gennem
mange år haft et samarbejde med den
65-årige britiske urolog Phillip Ransley
om at hjælpe med operation af børn med
sjældne medfødte misdannelser i urinvejene.
4. juni var han på Skejby for at operere
et barn med en medfødt blæreekstrofi. På
billedet ses han mellem professor Troels
Munch Jørgensen og 1. reservelæge Yazan
Rawashdeh, begge fra Afdeling K.
7. Blodtryksdag
5
I anledning af Verdens Blodtryksdag 20.
maj tilbød Dansk Hypertensionsselskab og
Nyremedicinsk Afdeling C gratis måling af
blodtryk på alle interesserede i forhallen
på Skejby.
Det var et tilbud rigtigt mange tog
imod. I de to timer blodtryksmålingen var
åben var der hele tiden lang kø for at få
målt blodtryk. Op imod en million danskere
har forhøjet blodtryk, men mange ved
det ikke – kun cirka halvdelen af befolkningen
kender deres blodtryk. Forhøjet
blodtryk kan bl.a. medføre hjertesygdom,
nyresvigt og hjerneblødning.
8
7 9 10
8. Velkomst for Per Askholm Madsen
2. juni blev hospitalets nye direktør budt
velkommen til hospitalet ved en tiltrædelsesreception,
der til tider var særdeles
munter!
9. Årets hjerteven
Center for Medfødte Hjertesygdomme uddelte
27. maj prisen „Årets hjerteven“ for
første gang. Prisen uddeles til personer,
der har gjort noget helt ekseptionelt for
hjertebørn. KUUL.dk er en løbeklub bestående
af de fire ultraløbere Nikolas Nørby,
Gert Hougaard, Henrik Schriver og Jan
Tagesen – de sidste tre ses på billedet. De
løber både maraton og ultraløb – dvs. løb
på mere end 100 km – og de har kombineret
deres løbepassion med ønsket om
at hjælpe indlagte børn og deres familier
på afdelinger for hjertebørn. På et år har
løbekvartetten indsamlet over 200.000 kr.
7
10. Forarbejdet til DNU skudt i gang
550 ansatte på Skejby og Århus Sygehus
mødtes 17. juni for at markere starten
på arbejdet i de arbejdsgrupper, der skal
finde ud af, hvor mange kvadratmeter,
rum og funktioner, der bliver behov for i
Det Nye Universitetshospital.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar

Tillykke
25 års jubilæum
April 2008
Bioanalytiker
Jytte Troelsen
KIA
Maj 2008
Bioanalytiker
Anette tougaard Hauge
KIA
Bioanalytiker
Laila Lindahl Christensen
KIA
Juli 2008
Lægesekretær
Susan Ersgard Balle
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y
Sygeplejerske
Hanne Arensbak Kjærgaard
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I, gr. 40
Sygeplejerske
Hanne Holme Villadsen
B-lab
Bioanalytiker
Jette Saaby
Blodtypelab.
Kommende 25 års jubilæer
August 2008
Ledende lægesekretær
Lone Elbæk Berg
Afd. T
September 2008
Lægesekretær
Else Jørgensen
KMA
Løsning på sommerquiz side 19
40 års jubilæum
Juni 2008
Sygehjælper
Else­Marie T. Andersen
K-OP
InTryk ophører med at bringe jubilæerne i bladet, i stedet
henvises til forsiden på Intranettet, hvor jubilæerne omtales
som hidtil.

GODE
BILISTER
KØRER SIG IGEN TIL
REKORDOVERSKUD
Lige nu får bilisterne
i GF
Hospital og
Sundhed penge
til bage på deres
bilforsikring: I alt
20% sendes tilbage
til medlemmerne.
Hvorfor
nu det? Fordi GF-FOR SIKRING er ejet
af medlemmerne selv og bygger på et
enkelt princip om over skuds deling på
bilforsikring: Jo færre skader, jo billigere
Dorthe
Andersen
Christina Geertsen
- medlem af GF
Bonuscheck på 20% til medlemmerne
af GF Hospital og Sundhed
bliver det. GF
Hospital og
Sundhed tilbyder
nogle af
markedets absolut
billigste bilforsikringer,
men
kun til de gode
bilister. Så hvis
du kører i en bil, der koster under
584.000 kroner, kan du temmelig
sikkert slippe billigere ved
at skifte til GF Hospital og Sundhed.
Ring 86 17 43 44 eller besøg billigere-bilforsikring.dk
GF Hospital og Sundhed · Vestre Strandallé 54 · 8240 Risskov · Tlf. 86 17 43 44
Festsange
Taler på vers samt sange
har jeg forfattet en hel del gange.
Pris: 275 kr. minus opsætning
1 uges leveringstid
Jytte Halborg
Tlf. privat 8746 0604
E-mail: jytte.halborg@stab.rm.dk
Har du husket at hente din billet?
En gang om året er Djurs Sommerland forbeholdt Sparekassen Kronjyllands kunder.
Her får du kortere køer, afslappet atmosfære og særlige indslag til en stærkt reduceret
entrépris.
I år er det 14. september, at Sparekassens
kunder indtager forlystelsesparken på Djursland.
Kom ind til os og hent din billet.
Den koster kun 50 kroner.
Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium,
bordtennis og dart
Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132,
(På hovedkorri doren i kælderen ved tværgang 6),
tlf. lokal 6296
Onsdag kl. 14.30 – 15.25
(indmeldelse/udmeldelse/nøgler)
Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby
Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse
Skejby Sygehus afdeling . skejbysygehus@sparkron.dk . 86 78 48 99
Doris
Sivertsen
Annoncer

Udstilling i august
Udstilling i september
Hans Krull (malerier og grafik), Christel Maria Nolle (skulpturer)
Kunstforeningen holder fernisering den 8. september kl. 15.30
Redaktionen har ikke modtaget indlæg til bagsidens debatforum
OverTryk til dette nummer. Husk at du er velkommen
til at komme med din mening om et emne, der har relevans
for mange af os på Skejby. Du er også velkommen til at
komme med en idé til et emne, andre kan skrive om.
Mail til redaktionen på sksinfo@sks.aaa.dk
Lene Eis
Karen Flarup Nielsen
KUNSTFORENINGEN
Sky by Art
www.skybyart.dk