seksuelle overgreb mod børn og unge - Statens Institut for ...

men de har pligt til at vurdere, om underretningen giver anledning til at
iværksætte en undersøgelse jf. Servicelovens § 38. Underretteren bliver
ikke part i sagen og har derfor ikke adgang til andre oplysninger end dem,
vedkommende selv er fremkommet med. Erfaringerne fra SISO’s rådgivning
og fra dialogen med fagfolk i forbindelse med temadage og oplæg
viser, at socialforvaltningens tavshedspligt ofte påberåbes som en barriere
i samarbejdet omkring barnet. Samarbejdspartnere, der har en daglig omsorgsrolle
i forhold til barnet, informeres sjældent om det videre forløb.
Det er et område, der set med barnets øjne kunne forbedres. Tavshedspligt
er som bekendt ikke pligt til at tie, men pligt til at opnå tilladelse til
at tale, og dermed et mulighedsfelt, der ikke afprøves i tilstrækkeligt omfang.
Set fra barnets perspektiv ville det i mange tilfælde være godt, hvis
de nærmeste professionelle omsorgspersoner i grove træk var informeret
om sagens forløb, så de i højere grad kunne støtte op om barnet i hverdagen.
Herudover er det i den helt indledende fase socialforvaltningens ansvar
at foretage en vurdering af barnets behov for beskyttelse mod evt. nye
overgreb, herunder opfylde den afværgepligt i straffeloven, der er til stede,
hvis en begået forbrydelse kan tænkes at gentage sig. Det er ikke mindst
relevant i forbindelse med seksuelle overgreb mod børn og unge og indebærer,
at socialforvaltningen er parat til at anmelde sagen til politiet.
Koordineringen af det tværfaglige samarbejde
I Danmark er håndtering af de konkrete sager vedr. seksuelle overgreb
mod børn organiseret i en meget decentral offentlig struktur med involvering
af tre sektorer: sundhedssektoren, den strafferetslige sektor og socialsektoren.
Inden for hver af disse sektorer møder barnet et stort antal fagpersoner.
Det er ikke usædvanligt, at et barn møder både en familielæge,
et hospital med børnelæge, en retsmediciner, en sygeplejerske og evt. en
socialrådgiver, en politiafhører og bistandsadvokat, kommunens myndighedssagsbehandler
og evt. en psykolog i forbindelse med en § 38undersøgelse.
Hertil kommer Statsamtets sagsbehandler og børnesagkyndig,
hvis der er tale om intrafamiliære overgreb, der resulterer i ændring
af samvær og/eller forældremyndighed. Parter, der ligger ud over alle
dem, som barnet i forvejen forholder sig til i sit hverdagsliv med en mor
190