seksuelle overgreb mod børn og unge - Statens Institut for ...

ørn. Vi tilbyder dem verden i et tempo, som vi synes stemmer overens
med deres mulighed for at forstå. Dette sker helt automatisk, og uden at vi
tænker over det, og det sker også ofte under livlige diskussioner: Hvornår
skal barnet sove i sin egen seng, hvornår skal det kunne dele sit legetøj
med andre børn, hvordan skal vi reagere, når det treårige barn masturberer,
hvad skal vi sige, når den lille pige spørger, om hun må kigge på fars tissemand,
når han tisser, og når hun spørger, om hun må røre ved den? Hvilket
tøj må vores præpubertære pige gå i, hvordan må vores børn færdes på
internettet, og hvilke argumenter bruger vi i forhold til disse beslutninger?
Allerede ved puslebordet begynder denne betydningsdannelse, og dette
samspil er medvirkende til, at børn gradvist tilegner sig verden og en forståelse
for deres plads i den og deres muligheder for at færdes i den.
Fantasiens udviklende funktion
Barnets fantasi er et udtryk for, at barnet søger at skabe sammenhæng ud
af den overvældende og uforståelige voksen verden, barnet er afhængig af
for at overleve. Det vil sige, at fantasien opstår som et produkt af det, den
voksne kommunikerer til barnet og barnets forsøg på at forstå dette. Fantasien
opstår, fordi barnet prøver at følge med en betydning, som det altid
er bagud i forhold til. Og det er de voksnes opgave at lade barnet lukke
sig om sig selv ved at hjælpe barnet med at forstå verden i takt med barnets
udvikling. Følgende eksempel viser, at barnets forsøg på at forstå en
voksen verden, der ofte er utilgængelig for barnet qua barnets umodenhed,
netop er en del af barnets udvikling. De barnlige forsøg på at samle,
forbinde og integrere brudstykker fra en overvældende omverden driver
barnet frem i sin udvikling: En treårig pige fortæller pædagogen, der skifter
hende, at »manden stikker tissemanden ind, og det gør ondt«. Pædagogen
fortæller dette til forældrene, som beslutter sig for at søge hjælp,
fordi de bliver bange for, hvad pigen kan have været udsat for. Til samtalen
giver forældrene udtryk for deres forskrækkelse over datterens udtalelse,
samtidig med at de finder det usandsynligt, at deres datter har været
udsat for seksuelle overgreb, da hun trives i sin hverdag og er glad, både i
børnehaven og derhjemme. Samtidig fortæller forældrene, at deres datter
er i en alder, hvor hun er blevet bevidst og nysgerrig i forhold til, at der er
forskel på kønnene. Endvidere kommer de i løbet af samtalen ind på, at
25