Det skal være lettere og mere overskueligt for mindre ... - LRØ

lro.dk

Det skal være lettere og mere overskueligt for mindre ... - LRØ

let er under 10 hektar, uanset hvor længe, det

tager. Har man over 10 hektar, er det til almindelig

timetakst plus 17 kr. pr. hektar plus

moms.

- Vi har valgt at være til rådighed på tidspunkter,

hvor mange kunder i denne målgruppe

typisk holder fri, nemlig fredag eftermiddag.

Det skal være hurtigt og nemt,

derfor har vi heller ingen tilmelding. Man

dukker bare op, siger Lars-Ejler Hansen og

tilføjer, at man skal medbringe sit Nem-ID

nøglekort.

- Ellers har vi ikke mulighed for at få EUhektaransøgningen

udarbejdet.

Kulstoffet i jorden

er værdifuldt

Kulstof i jorden har stor værdi og er stærkt

medvirkende til, at jorden holdes i god

stand til gavn for planternes vækst. LRØ

Avisen har temasider om planteavl og

sætter fokus på kulstof i jorden.

28/03 2012

Nummer 2 15. årgang

Kend os på

bedrifterne

lrØ holder eu-Café

Det skal være lettere og mere overskueligt for mindre

jordbrugere at få EU-hektaransøgningen på plads

Af Lene tingleff

- slip for alt bøvlet med din

eu-hektaransøgning - kom og

få det hele på plads i lrØ’s

eu-Café. i ventetiden er der

pølser og øl.

Sådan lyder tilbuddet fra LRØ, der indbyder

mindre jordbrugere til EU-Café i Landbrugets-

Hus tre fredage fra 13.00 til 18.00. De tre datoer

er den 30. marts, 13. april og 20. april.

vis hensyn

i trafiKKen

Traktorerne er i markerne og på vejene,

og der køres på livet løs i mange

timer. Det er vigtigt at vise hensyn

og huske på, at der følger et stort ansvar

med kørsel af store maskiner på

vejene.

- Vi ved, at EU-hektaransøgningen fylder meget

og volder besvær for mange mindre planteavlere

og deltidsbrugere, og vi vil gerne gøre

det mere let og overskueligt for denne gruppe,

siger chefkonsulent for planteavl, Lars-Ejler

Hansen.

- Derfor holder vi EU-Café, hvor man bare dukker

op og hvor man hurtigt og nemt kan få tingene

klaret. Man kan samtidig hygge sig lidt og

få stillet sulten og tørsten, mens man venter.

når folk har fri

Arbejdet med EU-hektaransøgningen koster

en fast pris på 1.000 kr. plus moms, hvis area-

- Kom ind og få din

ansøgning klar, vi tager

godt imod alle, lover

chefkonsulent Lars-Ejler

Hansen på hele afdelingens

vegne. Han ses

her med sekretærerne

Betina Ørslev og Lisbet

Olesen samt planteproduktionskonsulenterne

Jacob Winther Nymand

og Børge Nielsen.

Betalingen foregår med Dankort ved en terminal

i forhallen. Er man kunde i forvejen, kan

man også få sendt en regning.

lrØ’s deltids- og fritidslandbrug er

til rådighed i forbindelse med eu-

Caféen. Kvægkonsulent ove Madsen

og økonomi- og skattekonsulent erik

birkholm er klar med information og

til at svare på spørgsmål.

lrØ henter sKatte-

Kroner til Kunderne

Efter at SKAT har meldt ud, at kapitalafkastsatsen

har været beregnet

forkert over en længere årrække, arbejder

LRØ’s økonomiafdeling på at

hente skattekroner hjem til sine kunder.

side 16 side 11-15

side 20


2

Nyheder og debat

forårets udfordringer

Her i foråret kan man som landmand mærke og glædes over den energi og gå-på mod, man får efter en kold vinter

XXX

18/10 2011

Nummer 9 14. årgang

18. oktober 2011 | Nr. 9 | 14. Årgang

XXX

SIDE XX SIDE XX

KEND OS PÅ

BEDRIFTERNE

Udnyt dét du har

Vigtigt for kvægbrugere at optimere

inden for de nuværende rammer

Af Lene Tingleff

er vanskelig, og han siger, at den eneste vej levere resultater og banken vil se en stabili- LRØ Avisen sætter i denne avis fokus på

frem lige nu er at have fokus på bundlinjen. tet, det må vi forholde os til.

kvægbruget, og fortæller om udfordringerne

- Det har landmændene hørt gang på gang, - Der er altid noget at gøre og noget, der kan i erhvervet i en række artikler. Her kan bl.a.

og mange trænger efterhånden til at høre blive bedre, men der er ingen lette løsninger læses om grovfoder, driftsøkonomi, kødkvæg

noget andet. Men det er det eneste, vi kan og der skal arbejdes ihærdigt med tingene. m.m.

sige her og nu, for der er ikke andre veje - Som situationen har udviklet sig, er der

frem.

større fokus på, at stort nødvendigvis ikke er

- Kreditorerne og bankerne har stramme den eneste vej frem. Vi har mange mindre og

mål og stiller skrappe krav, og det er meget mellemstore kvægbrug, hvor økonomien er

vanskeligt at låne penge i øjeblikket. Det fornuftig.

er ikke mange år siden, hvor den eneste vej - En ting er helt sikker. Kun ganske få kvæg-

frem for kvægbrugerne var vækst, vækst og brugere har mulighed for at udvide lige nu, og

vækst, men sådan er det ikke længere. derfor er det nødvendigt at snakke om produk-

Det siger rådgivningschef Aage Harrild Niel- - Nu handler det om at vise gode produktitionsresultater. Her er vi i LRØ klar til at gå

sen, LRØ. Han erkender, at situationen i onsresultater inden for de bestående ram- ind i en sparring med landmanden, siger Aage

kvægbruget - og i hele landbruget generelt - mer. Landmanden skal bevise, at han kan Harrild Nielsen.

Xxx

Xxx

Xxx

- Som situationen i kvægbruget

er her og nu, er udfordringen

at optimere inden for de

nuværende rammer, at sætte

mål og at have fokus på de

mål, man har sat.

28/03 28/03 2012 2012

Nummer Nummer 2 2 15. 15. årgang årgang

KEND KEND OS OS PÅ PÅ

BEDRIFTERNE

BEDRIFTERNE

Avisen

skifter udseende

LRØ Avisen ser denne gang anderledes ud,

end den plejer. Avisen er blevet frisket op

med et nyt og mere tidssvarende layout

i et forsøg på at gøre avisen mere indbydende

for vores læsere. Redaktionen

håber, at læserne vil tage godt

imod ændringerne.

LRØ LRØ holder holder EU-Café EU-Café

SIDE 7 TIL 11

XXX

SIDE XX

redaktionsadresse:

LRØ - Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens

Telefon: 70 15 40 00

Telefax: 76 58 77 83

Lene Tingleff - e-mail: let@lro.dk

Anne-Marie Kjær - e-mail: amk@lro.dk

ansvarshavende: Direktør Per Bardrum

udgivet af lrØ i 11.000 eksemplarer

annoncesalg:

Kontakt Allan Christensen

Postbesørget avis til alle jordbrugere og Telefon 86 28 03 15 • Mobil 21 72 59 39

kunder i området og adresseret til de passive

medlemmer af Østjysk Landboforening,

E-mail ac@ac-annoncer.dk

Landboforeningen Odder-Skanderborg og

Vejle-Fredericia Landboforening med flere,

layout: GB Grafisk, Galten

der ønsker avisen tilsendt. tryk: OTM

www.lro.dk

Det Det skal skal være være lettere lettere og og mere mere overskueligt overskueligt for for mindre mindre

jordbrugere jordbrugere at at få få EU-hektaransøgningen EU-hektaransøgningen på på plads plads

Af Af Lene Lene Tingleff Tingleff

- - Vi Vi ved, ved, at at EU-hektaransøgningen EU-hektaransøgningen fylder fylder meme- let let er er under under 10 10 hektar, hektar, uanset uanset hvor hvor længe, længe, det det Betalingen Betalingen foregår foregår med med Dankort Dankort ved ved en en termitermigetget og og volder volder besvær besvær for for mange mange mindre mindre planplan- tager. tager. Har Har man man over over 10 10 hektar, hektar, er er det det til til alalnalnal i i forhallen. forhallen. Er Er man man kunde kunde i i forvejen, forvejen, kan kan

teavlereteavlere og og deltidsbrugere, deltidsbrugere, og og vi vi vil vil gerne gerne gøre gøre mindeligmindelig timetakst timetakst plus plus 17 17 kr. kr. pr. pr. hektar hektar plus plus man man ogogså få få sendt sendt en en regning. regning.

det det mere mere let let og og overskueligt overskueligt for for denne denne gruppe, gruppe, moms. moms.

siger siger chefkonsulent chefkonsulent for for planteavl, planteavl, Lars-Ejler Lars-Ejler - - Vi Vi har har valgt valgt at at være være til til rådighed rådighed på på tidstids- Hansen. Hansen.

punkter,punkter, hvor hvor mange mange kunder kunder i i denne denne målmål- - - Derfor Derfor holder holder vi vi EU-Café, EU-Café, hvor hvor man man bare bare dukdukgruppegruppe typisk typisk holder holder fri, fri, nemlig nemlig fredag fredag efefkerker op op og og hvor hvor man man hurtigt hurtigt og og nemt nemt kan kan få få tintintermiddag.termiddag. Det Det skal skal være være hurtigt hurtigt og og nemt, nemt,

genegene klaret. klaret. Man Man kan kan samtidig samtidig hygge hygge sig sig lidt lidt og og derfor derfor har har vi vi heller heller ingen ingen tilmelding. tilmelding. Man Man

få få stillet stillet sulten sulten og og tørsten, tørsten, mens mens man man venter. venter. dukker dukker bare bare op, op, siger siger Lars-Ejler Lars-Ejler Hansen Hansen og og

Sådan Sådan lyder lyder tilbuddet tilbuddet fra fra LRØ, LRØ, der der indbyder indbyder

tilføjer, tilføjer, at at man man skal skal medbringe medbringe sit sit Nem-ID Nem-ID

mindre mindre jordbrugere jordbrugere til til EU-Café EU-Café i i Landbrugets-

Landbrugets-

nøglekort. nøglekort.

Hus Hus tre tre fredage fredage fra fra 13.00 13.00 til til 18.00. 18.00. De De tre tre dada- Arbejdet Arbejdet med med EU-hektaransøgningen EU-hektaransøgningen koster koster - - Ellers Ellers har har vi vi ikke ikke mulighed mulighed for for at at få få EUEUtoertoer er er den den 30. 30. marts, marts, 13. 13. april april og og 20. 20. april. april. en en fast fast pris pris på på 1.000 1.000 kr. kr. plus plus moms, moms, hvis hvis area- area- hektaransøgningenhektaransøgningen udarbejdet. udarbejdet.

- - Slip Slip for for alt alt bøvlet bøvlet med med din din

EU-hektaransøgning EU-hektaransøgning - - kom kom og og

få få det det hele hele på på plads plads i i LRØ’s LRØ’s

EU-Café. EU-Café. I I ventetiden ventetiden er er der der

pølser pølser og og øl. øl.

XX XX

XX XX

set fra Min stol

Af Jeppe Mouritsen, Korning,

LRØ›s repræsentant for planteproduktion

årstidernes skiften er noget af

det, jeg som landmand sætter

meget stor pris på, og hvad

er bedre end at mærke foråret

ved at dagene bliver længere,

solen giver mere varme og

fuglene synger.

Man kan næsten fristes til at glemme alle de

politiske udfordringer, vi til stadighed har og

får. Vandplanerne, der rammer nogle ejendomme

urimelig hårdt, med rørlagte vandløb

der skal genåbnes på tværs af rationelt drevne

marker, og vandløb der afleder alt for lidt vand

pga. manglende vandløbsvedligeholdelse.

Omlægningen af kemikalieafgifterne, som

egentlig er fornuftig nok, men som gør at det

bliver dyrere at dyrke en del specialafgrøder,

lrØ-overskud på 235.000 kr.

Af Lene tingleff

trods et vanskeligt år med

store udfordringer opnåede

lrØ i 2011 et overskud på

235.000 kr.

- Ledelse og bestyrelse anser det opnåede resultat

som tilfredsstillende, idet vi lægger vægt

på, at der er taget de nødvendige skridt i retning

af en tilpasning til de meget vanskelige

vilkår, som erhvervet og rådgivningsvirksomheden

står over for, siger direktør Per Bardrum.

Han orienterer i disse dage om resultatet på generalforsamlingerne

i de tre foreninger bag LRØ.

Den samlede omsætning har i 2011 været på

Når Når folk folk har har fri fri

XX XX

XX XX

LRØ’s LRØ’s Deltids- Deltids- og og Fritidslandbrug Fritidslandbrug er er

til til rådighed rådighed i i forbindelse forbindelse med med EU- EU-

Caféen. Caféen. Kvægkonsulent Kvægkonsulent Ove Ove Madsen Madsen

og og økonomi- økonomi- og og skattekonsulent skattekonsulent Erik Erik

Birkholm Birkholm er er klar klar med med information information og og

til til at at svare svare på på spørgsmål. spørgsmål.

SIDE SIDE X X TIL TIL XX XX

XX XX

XX XX

SIDE SIDE 10 SIDE SIDE 3

SIDE SIDE 6

da disse kræver behandling med nogle af de

midler der får den største afgift og dermed højeste

pris.

10 meter bræmmer langs vore vandløb og

forslag fra den nuværende regering om anvendelsen

af disse arealer, er blot nogle af de

udfordringer vi har.

et sundt sædskifte

Der skal på grund af det våde efterår sås

større arealer med vårsæd end der plejer.

Vårafgrøder stiller større krav til bl.a. såbed

og jordstruktur end vintersæd, men med gødningsplacering

og god driftsledelse er der

også her mulighed for at hente gode dækningsbidrag.

Vårsæd er i en årrække blevet nedprioriteret

hos en del landmænd, men med større krav

til sædskifte og efterafgrøder og større fokus

på landbrugets pesticidforbrug, er der god

grund til at fokusere mere på vårsæden, da

den ikke kræver så mange hjælpestoffer som

vintersæd.

I det hele taget giver det god mening at have

et varieret og sundt sædskifte, da risiko og arbejdsfordeling

spredes, så der samtidig er mulighed

for en bedre udnyttelse af maskinerne.

97 mill. kr. mod knap 109 mill. kr. i 2010. Det

er 3,4 mill. kr. under det budgetterede.

Per Bardrum oplyser, at der i begyndelsen af

2010 blev iværksat et spareprogram, som er

slået helt igennem i 2011 og har haft den forventede

effekt.

Om de vigtigste begivenheder i 2011 nævner

han LRØ’s juridiske afdeling, der har indgået

en aftale med LRØ Advokaterne, hvilket og

giver en god synergi med Landbogruppen ApS.

- I forbindelse med et stadig større salg til andre

erhverv end landbruget blev LRØ Erhvervsrevision

Registreret Revisionspartnerselskab

dannet 1. februar 2011.

Han oplyser videre, at LRØ den 1. april 2011

indtrådte som ejer i dyrlægeselskabet Porcus

ApS, der har 15 ansatte.

Vi skal bare sikre at den enkelte landmand i

fremtiden stadig får valgfrihed til at sammensætte

sit eget afgrødevalg og sædskifte, da

vi som praktikere ved at der er forskel på de

enkelte marker og jordtyper.

skader erhvervet

I de seneste måneder har sagerne om ulovlig

import af gødning og kemikalier desværre

igen fyldt en del i pressen. Det er nogle kedelige

sage,r som alle bør tage skarpt afstand

fra, men det er desværre nogle sager, som

hele landbruget taber anseelse på, selv om de

involverede landmænd udgør under en halv

procent.

Jeg håber at alle, både købere og sælgere, står

tilbage med ”en rigtig dårlig smag i munden”,

da de har skadet hele det samlede landbrugserhverv

for egen vindings skyld.

I Landbrug & Fødevarer har vi nogle dygtige

folk, der arbejder seriøst ved at have en positiv

dialog med vore politikere om, at vi har

brug for bedre rammevilkår, hvis vi skal klare

os i konkurrencen med vore omkringliggende

lande.

Men når sådanne sager om ulovligheder kommer

frem i pressen, er det meget op ad bakke

- Vi har i årets løb desuden etableret et IT-hostingselskab.

ITG-Hosting A/S er ejet af LRØ med

to tredjedele, mens den sidste tredjedel ejes af

Sønderjysk Landboforening.

LRØ Byg blev pr. 1. januar 2012 overtaget af

Byggeri og Teknik I/S i Herning. LRØ indtrådte

samtidig i ejerkredsen med de nuværende ejere.

- Finanskrisen har været særlig hård ved den

byggetekniske rådgivning. LRØ har de seneste

år gennemført massive nedskæringer på dette

rådgivningsområde, og fandt derfor at kompetencerne

bedst kunne bevares på landbrugets

hænder ved at indgå samarbejde med DLBRkollegaer.

- Vi har etableret LRØ Green pr. 1. januar 2012,

en ny afdeling, der kan brede fokus ud på flere

specialer inden for det grønne område.

Østjysk landboforening

Formand: Finn Pedersen 75 76 10 75

Næstformand: Jeppe Mouritsen 75 67 30 70

Sekretær: Jørgen Skov Nielsen 87 40 52 63

landboforeningen odder-skanderborg

Formand: Jens Gammelgaard 86 55 41 38

Næstformand: Ole Larsen 86 57 21 14

Sekretær: Helge Kjær Sørensen 40 43 07 69

vejle-fredericia landboforening

Formand: Jens Ejner Christensen 75 87 32 14

Næstformand: Nis Hjort 75 86 62 29

Sekretær: Bent Lune Nielsen 70 15 40 00

igen. Disse sager skader erhvervet og de kan

ikke, og de skal ikke hverken forklares eller

forsvares!

Goodwill

Desværre har vi i landbruget ofte en tendens til at

gå i forsvarsposition, når vi bliver udsat for kritik,

og i sagerne om ulovlig import kan vi desværre

heller ikke andet. Hvis vi lærer at lytte mere til

kritikpunkterne fra det øvrige samfund og dermed

selv fremkommer med nogle løsninger og tiltag

på evt. problemstillinger, giver det good-will.

Det samme gør det, når vi inviterer folk ind og

se vores stalde, maskiner m.m. Min egen oplevelse

af dette er, at folk bliver positivt overrasket

over at dansk landbrug i dag er styret af så meget

teknologi og selvfølgelig god driftsledelse, som i

sidste ende sikrer meget sunde fødevarer i butikkerne.

Der er kort sagt ikke overladt noget til tilfældighederne,

og de forstår pludselig bedre, at når lugten

af naturgødning (gylle) i foråret breder sig, er

resultatet at de kan gå i Bilka og købe kød, æg,

mælk og smør.

Med disse ord vil jeg ønske alle et godt forår, og

håbe at de lysere tider vi går i møde også smitter

af på økonomien i vort dejlige erhverv.

- Endelig har vi udvidet tilbuddet om afholdelse

af møder og konferencer i LandbrugetsHus,

siger Per Barderum, der med de nye initiativer

samt strategi 2014 er klar til de nødvendige

forandringsprocesser om kan sikre, at der og

fremover er den nødvendige rådgivningskompetence

til rådighed.


Gode oplevelser

for livet

det Mener jeG

Af Vibeke Knudsen, Horsens LandboUngdom

det Mener jeG

at engagere sig i landboungdom

giver masser af

personlig udvikling. dels

gennem oplevelser med

gode venner, der har samme

interesse som én selv og

dels gennem forskellige relevante

kurser, som også kan

bruges på arbejdspladsen.

Jeg blev valgt ind i ledelsen i Horsens LU og

senere hen har jeg prøvet kræfter med formandsposten.

Der trængte til nye tiltag, da

medlemstallet var faldende, så vi gik sammen

i Region Vejle og fik startet klub 1 på

Bygholm Landbrugsskole. Sidste år fusionerede

vi derfor også Horsens LU og Højderyggens

LU, hvorefter vi fik en ny og rigtig god ledelse.

At der er gang i foreningen igen, kan vi

tydelig se på medlemstallet. Horsens er

for andet år i træk kåret som den lokalforening,

der har haft størst medlemsfremgang

blandt de tre sydlige regioner ved årsmødet

på LandboUngdomscentret i Vojens.

Whisky og malerkursus

Det er sjovt, når tingene lykkedes og dejligt

der er kommet gang i foreningen igen.

Efter der er kommet et par piger til i en

drengeverden, laver vi andet end at se på

køer og ”sparke dæk”. Vi har bl.a. været på

Billund travbane, på kanotur, på et whisky

destilleri, været på malerkursus og haft en

modetøjsaften for piger.

Der er lavet program for resten af året, hvor

vi bl.a. har latterkursus, en aften om Skotsk

Højlandskvæg, rappelling, kano og kajaksejlads

og besøg af en indsat fra Møgelkær

Statsfængsel.

fra hele landet

Jeg har selv fået rigtig mange kontakter

og gode venner på kryds og tværs af lan-

det. Uanset om det så er Bornholm eller

Nordjylland ved jeg altid hvem jeg kan

kontakte. Hvert år afholder LU marts-kursus

med fagligt relevant indhold for alle

ledelsesmedlemmer. Det er den weekend

man møder dem, der sidder rundt i de andre

foreninger, man får nye bekendtskaber

og idéer til at tage med hjem.

Gennem LandboUngdoms arbejdet er jeg

med tiden blevet mere udviklet til at klare

opgaverne i hverdagen, både privat, på arbejde

og i foreningen, og jeg er ikke bange

for at tage initiativ.

netværk gennem Klub 1

I vores Klub 1 foregår der også en hel masse

spændende. Der bliver arrangeret noget

en gang om måneden for alle grundforløbselever,

mens de går på Bygholm. Der

arrangeres aftenarrangementer, heldagsture

og andet.

Sidst på skoleopholdet arrangeres en stor

fælles Klub 1 dag i de tre regioner – Vejle,

Ribe og Sønderjylland i samarbejde med

LandboUngdomscentret i Vojens og de

fire landbrugsskoler – Bygholm, Gråsten,

Grindsted og Ribe Kjærgård. Dagen går på

skift landbrugsskolerne imellem, som og

yder en stor indsats for LandboUngdom.

Denne dag giver de unge mulighed for at

møde andre, som efterfølgende har fået

praktikplads i samme område som dem

selv. Eleverne får derved et værdifuldt

netværk, der er vigtigt når de flytter hjemmefra.

Vi kan mærke på de elever, som nu er

kommet tilbage på 1. hovedforløb, at de

har været rigtig glade for det netværk vi

byggede op under grundforløbs opholdet.

Rejs ud i verden

Det giver som sagt masser af gode oplevelser

at være med i Landboungdom.

Ud over det kan jeg varmt anbefale at tage

en tur ud over Danmarks grænser og prøve

kræfter med landbrug, der drives på en anden

måde og under andre vilkår.

Det giver venskaber, erfaring og oplevelser,

der er meget værd senere hen i livet.

Kommende blade:

nr. 3 2012

Deadline: 19. april 2012

Udkommer: 9. maj 2012

nr. 4 2012

Deadline: 16. maj 2012

Udkommer: 6. juni 2012

28. marts 2012 | Nr. 2 | 15. Årgang

fremmed i

eget landskab

Landbruget skal være bedre til at fortælle

historien om sig selv, lød budskabet fra

Johs. Nørregaard Frandsen

- Det er jeres eksistens, der er på spil, ikke de andres. Derfor skal I fortælle de gode historier om landbruget, og

dem er der mange af, sagde Johs. Nørregaard Frandsen.

Af Lene tingleff

- engang var det landbruget,

der satte dagsordenen og

havde indflydelsen i samfundet,

men sådan er det ikke

længere. landbruget har

bragt sig selv i en forsvarsposition,

og det er en dårlig

strategi. samtalen med ”de

andre” er nødvendig.

Sådan lød det fra Johs. Nørregaard Frandsen,

magister i kultur- og litteraturhistorie og institutleder

ved Syddansk Universitet, da han

holdt foredrag på LRØ’s økonomikonference

for 225 deltagere den 8. februar.

- Landbruget fortæller en forfærdelig historie

om sig selv, og den er dybt skadelig. Det nytter

ikke noget kun at klage. Nej, I skal fortælle

om et dygtigt og professionelt erhverv, der

producerer rigtigt gode fødevarer. Historien

om dyrene, der har det godt og om hvordan I

forvalter naturen på en god måde.

- Jeg er klar over, at det er op ad bakke, men

det er nødvendigt. Ikke for alle de andre, men

for jer. Dansk landbrug lever jo af, at forbrugerne

vil jer, lød det.

landbruget sad på alt

Johs. Nørregaard Frandsen lagde ud med at

fortælle, at han er opvokset på en gård i Vestjylland,

og han kom med en række muntre

eksempler på den gamle bondekultur.

3

- I 50’erne var landbruget økonomisk set

større end alle andre erhverv. Landbruget

udgjorde 25 procent af befolkningen, der var

250.000 selvstændige gårde og 25 procent

af befolkningen levede af servicefag til landbruget.

Desuden var andre 25 procent ”første

generations indvandrere” i byen, som var født

på landet. Der var en total dominans.

- Landbruget sad på stort set alt kulturelt set,

og der var en meget stor selvbevidsthed. Der

var ”wos” og der var alle de andre. Og det var

”wos”, der var de rigtige. Vi var i flertal.

den vigtige samtale

I dag er situationen helt anderledes.

- Lige nu sker der en kraftig urbanisering. Folk

flytter til byen, men byerne ”flader ud”, og

der er nærmest ingen grænse mellem land

og by. Det bymæssige blik er over det hele.

- I er blevet fremmede i eget landskab. Folk

forventer et Morten Korch-landskab, men

dét, de ser, er en stor gyllevogn.

- Og her er det, at I skal fortælle de positive

og gode historier om landbruget. Det er nødvendigt,

hvis I vil være her. Det er jo jeres

eksistens, der er på spil, ikke de andres. Og

der er tusindvis af gode historier at fortælle,

for i har et fantastisk godt erhverv, som I kan

være stolte af. Det handler om simpel markedsstrategi

og om at have forbrugernes blik

med sig.

den nye fortælling

Landbrug&Fødevares kampagne ”Den nye

fortælling” blev fremhævet i et spørgsmål.

- Tror du ikke, den har en effekt?

- Jo, absolut. Stor ros til kampagnen. Men

den skal deles af alle. I skal ud på frontlinjerne

og kæmpe for det her, lød budskabet.


4 Nyheder

landboforening vinder

sag om grundvand

Har fået medhold af Miljøstyrelsen i, at Husdyrgodkendelsesloven ikke

kan anvendes til at regulere nitratudvaskning i planteavl

Af Lene tingleff

Østjysk landboforening og

lrØ har fået medhold af

Miljøstyrelsen i en principsag

vedrørende grundvandsbeskyttelse.

afgørelsen vil få

betydning for lignende sager

over hele landet, og vil spare

landbruget for mange millioner

kroner.

Den aktuelle sag, som Miljøstyrelsen har forholdt

sig til på opfordring af Østjysk Landboforening,

drejer sig om et grundvandsområde

på 760 hektar ved Brædstrup og omfatter

godt 30 husdyrbrugere.

- Vi fandt det forkert, at Horsens Kommune

ville bruge udelukkende Husdyrgodkendel-

sesloven til at lave en voldsom regulering af

nitratudvaskning til grundvand, siger formanden

for Østjysk Landboforening, Finn Pedersen.

- På den måde regulerer man jo meget længere

end husdyrgødningens påvirkning giver

anledning til, og desuden indregner man desuden

ikke effekten af allerede besluttede tiltag,

bl.a. vandplanerne.

sparer 1200 pr. hektar

Hvis Horsens Kommunes ønsker til udvaskningsreguleringen

i Brædstrup-området ville

blive effektueret gennem miljøgodkendelser,

ville det betyde en årlig omkostning på 1,1

mill. kr. på de 760 hektar.

- Med afgørelsen vil den samlede omkostning

blive på ca. 180.000 kr. Dermed betyder svaret

fra Miljøstyrelsen en reducering i udgifterne

på 84 procent fra 1.450 kr. pr. hektar til

232 kr. pr. hektar. Eller ca. 1.200 kr. reduceret

i gennemsnit pr. hektar, oplyser planteproduktionskonsulent

Børge Nielsen, LRØ.

Der er tale om gennemsnittet for regnskabstallene

fra 61 svineejendomme og 48 kvægejendomme

fra LRØ, LandboNord og LandboSyd.

Efter velkomst ved underdirektør Jens Skærlund

fortalte rådgivningschef Carsten Kragh Paulsen,

at der trods en fremgang i driftsresultatet på ca.

250.000 kr. for svineproducenterne kun blev et

resultat fra landbruget på lige over nul.

Han oplyste, at dækningsbidraget i prognosen

for 2012 forventes forbedret med knap

500.000 kr. for svineprocenterne.

Knapt så positivt lød prognosen for mælkeproducenter

fra driftsøkonomikonsulent Søren

Clausen.

- Prognosen er baseret på en mælkepris, som

er 10 øre lavere end for 2011, og det vil slå

Han oplyser, at de største brug i området nu

slipper for en ekstra udgift på op mod 150.000

kr. om året som følge af de nye retningslinjer

fra Miljøstyrelsen. Tallene er beregnet ud fra

de sædskifteændringer, der skulle have været

sat i værk.

virker skævt

Efter Østjysk Landboforenings opfattelse ville

der være nogle åbenbare skævvridninger i Horsens

Kommunes grundvandsplan.

- Landmændene ville blive udsat for urealistisk

høje krav, og der ville igen være tale om et

indgreb, der ville ramme landbruget hårdt og

i værste fald husdyrbrugernes mulighed for at

eksistere. Vi skal helt klart passe på grundvandet,

men indsatsen skal være faglig begrundet,

siger Finn Pedersen.

- Som forening kæmper vi for, at landmændene

kan dyrke deres jord med så få begrænsninger

som muligt, og for at der ikke sker en overregulering.

Vi ønsker en fair og faglig regulering.

- Det samlede landbrug vil spare mange millio-

resultat tæt på nulpunktet

225 landmænd til LRØ’s økonomikonference

Mange landmænd mødte op til LRØ’s økonomikonference, hvor de blev præsenteret for de første resultater.

Af Lene tingleff

et beskedent resultat på

79.000 kr. blev det til for

svineproducenterne i 2011,

mens mælkeproducenterne

kom ud med et resultat på

408.000 kr.

Det viser de først opgjorte regnskaber for

2011, som blev offentliggjort på LRØ’s økonomikonference

den 8. februar med 225 deltagere.

igennem på staldens dækningsbidrag, lød

det.

et godt fingerpeg

Ole Larsen, faglig repræsentant for økonomi i

LRØ’s bestyrelse, sagde, at regnskabstallene

er helt friske, og de er ventet med spænding

af både landbruget og finanssektoren.

- Erfaringerne viser, at de giver et rimeligt

godt fingerpeg om, hvordan det endelige resultat

ser ud for landbruget.

- Vi har jo i den grad brug for positive driftsresultater

efter flere år med resultater, som slet

ikke står mål med den enorme indsats, der

bliver ydet og som burde medføre langt større

respekt og anerkendelse.

- Men I kan roligt ranke ryggen, for dansk

landbrug er anerkendt i hele verden. Det kan

godt være, vi har gæld, men det er primært

fordi vi har investeret i strukturudvikling og

produktionsanlæg for at fremtidssikre erhvervet.

- Det er mit indtryk, at det går op for flere

og flere danskere, at landbruget har noget at

byde på. Nu mangler vi bare, at det også giver

lidt politisk medvind, for det savner vi lige så

meget som de sorte tal.

de økonomiske vinde

Cheføkonom Hans Fink fortalte om de økonomiske

vinde, der blæser i markederne og han

sagde, at der er udsigt til lav rente flere år

frem.

- Hvad renteswap angår, kan jeg kun sige, at

det hurtigere kan gå ned end op og at swap er

som et risikabelt væddemål.

ner kroner på det her, da en lang række andre

kommuner sidder med tilsvarende planer. Hvis

ikke vi havde taget kampen, ville der fortsat

være sket en overregulering med store økonomiske

konsekvenser, påpeger formanden.

forkert grundlag

Østjysk Landboforening gik aktivt ind i sagen

i 2011 og bad LRØ’s miljøspecialister se nærmere

på problemstillingen.

- Landbruget blev af Horsens Kommune stillet

over for udvaskningskrav på maksimalt

37,5 mg nitrat pr. liter vand i det pågældende

grundvandsområde uden kompensation, oplyser

miljøkonsulent Simon Rosendahl Bjorholm.

- Det skal sammenholdes med, at det vand, der

udpumpes fra vandforsyningen, ifølge EU’s vanddirektiv

ikke må overstige 50 mg nitrat pr. liter.

- Med afgørelsen fra Miljøstyrelsen er det nu

præciseret, at Husdyrgodkendelsesloven ikke

skal anvendes til at regulere nitratudvaskning

som følge af almindelig planteavl, siger Simon

Rosendahl Bjorholm.

Vedrørende spørgsmålet om euro eller danske

kroner var budskabet: Sov godt om natten

med euro-finansiering.

Hans Fink omtalte også de store prisudsving

på råvarer, og her lød det: Køb på korte terminer

og sælg, når priserne stiger.

tre skarpe

På økonomikonferencen var der korte faglige

indlæg over temaet ”Tre skarpe til landmanden”.

Det var om familiejura ved advokat Henrik

Nielsen, LRØAdvokaterne, Nyt om skat ved

skattekonsulent Anna Boel samt nyt om udenlandsk

arbejdskraft og skat ved økonomikonsulent

Brian Juel Jørgensen.

Henrik Nielsen fortalte om familiejura


28. marts 2012 | Nr. 2 | 15. Årgang

- vi har i danmark et bureaukrati

og et kontrolsystem,

som får det daværende sovjetiske

til at blegne.

Det sagde formanden for Landboforeningen

Odder-Skanderborg, Jens Gammelgaard, på

generalforsamlingen den 6. marts med godt

200 deltagere.

- Vi bruger i dag alt for meget tid på at bakse

med unødvendige indberetninger, lange sagsbehandlingstider,

superbesværlige procedurer,

ineffektiv digitalisering og uklare regler.

- Dertil kommer kontrolbesøg, hvor landmanden

skal stå skoleret, når kontrolløren uanmeldt

holder på gårdspladsen. Vi har eksempler

på kontrol på gode høstdage, som der var

få af i 2011. Det bliver der ikke taget hensyn

til, det er bare ikke rimeligt.

- Eksemplerne taler for sig selv og er ensidige

danske særregler i forhold til kontrolsystemet

i øvrige EU-lande. Det skal ændres hurtigst

muligt. Inden for andre brancher er der plads

til menneskelige fejl, men det gælder ikke for

landbruget i Danmark.

- dybt ulykkeligt

Den alvorlige økonomiske situation satte sit

præg på generalforsamlingen.

- Alt for mange landbrug er i dag i en økonomisk

meget alvorlig situation. Antallet af

tvangsauktioner er stigende i kølvandet på

flere års dårlige priser på vores produkter samt

faldende jordpriser.

- Det er dybt ulykkeligt for de ramte landmænd

og deres familier, der tvinges til at forlade

det, der har været rammen om deres liv.

Ofte gennem flere generationer. Det er beretninger,

som det gør utroligt ondt at lytte til.

skadelige tiltag

Jens Gammelgaard sagde, at debatten om

landbrugets konkurrenceevne de senere år har

drejet sig om Grøn Vækst aftalen fra 2009.

- En aftale, hvis indhold blev til i lukkede

ministerier uden inddragelse af erhvervet.

Hvor vækstperspektivet var fraværende. Hvor

mange af de grønne tiltag viste sig at være ineffektive

og skadelige. Hvor de mest vidtrækkende

tiltag viste sig at være helt uden fagligt

grundlag.

- En aftale, som vi fra starten var imod, og som

vi siden har arbejdet hårdt på at ændre.

- Vandplanerne får meget alvorlige og vidtrækkende

konsekvenser for mange landmænd, og

det endda på et helt uacceptabelt ringe fagligt

grundlag. Konklusionen er imidlertid, at ministeren

og ministeriet ikke har taget de mange

kritiske røster fra både landbruget og faglige

eksperter til efterretning.

optimisme trods svær tid

- Selv om det er en svær tid, er jeg alligevel

grundlæggende optimist på vores erhvervs

vegne, sagde Jens Gammelgaard.

Generalforsamling

Kontrolsystemet har taget over

Jens Gammelgaard rettede skarp kritik mod bureaukratiet på generalforsamlingen

Fra venstre Lili Bach, Åben Landbrug, foreningssekretær Helge Kjær Sørensen, næstformand Ole Larsen og

formand Jens Gammelgaard.

Af Lene tingleff

sagt på mødet:

hans jakob fenger:

Det kommunale byggesagsgebyr er

urimeligt højt.

ole Mouritsen:

Jeg tror ikke, at mange vil benytte den

frie adgang på de kommende bræmmer.

thomasvoergaard:

Der må gives kompensation for pesticidfri

dyrkning i nitratfølsomme områder.

ole haahr:

Kommunen må finde erstatningsjord,

hvis landbruget forhindres i dyrkning i

nitratfølsomme områder.

frank højgaard:

Urimeligt at naboen kan etablere et

vandhul, som forhindrer placering af

stalde, fordi der måske på sigt kan

komme en padde.

- Vi har en stærk strategi. En strategi med en

ny fortælling om alt det, vores erhverv kan

bidrage med til samfundet. En strategi, der

kan genoprette vores forbindelse til de mange

danskere, der ikke kender os mere, og som har

et negativt billede af vores erhverv, lød det.

legater til unge

På generalforsamlingen blev der uddelt

39.000 kr. fra Simon Stavballes Legat til følgende

unge landmænd under uddannelse:

Jonas Balskilde, Rasmus Nissum Sørensen,

Søren Kreutzfeldt Rasmussen, Peter Kreutzfeldt

Rasmussen, Maria D. Jensen, Daniel

Kreutzfeldt Rasmussen, Rasmus Terndrup

Voergaard, Martin Staal, Maria Bach Andersen,

Bjørn Gommesen, Cecilie Horvath, Benjamin

Svendgaard Rasmussen, Andreas Svendgaard

Rasmussen, samt Odder-Skanderborg

Landboungdom v. formand Martin Lykke.

foreningen har 352 aktive medlemmer

og 185 passive medlemmer. resultat:

-175.000 kr. egenkapital: 12,9 mill. kr.

læs mere fra

generalforsamlingen

på www.lro.dk/

foreninger

de blev valgt:

Statskonsulent S. Sørensen Legat blev uddelt til I/S Tandergård, Mårslet, af formanden, Jens Gammelgaard, der

sagde, at modtagerne driver et flot landbrug. ”Det er en familie, der brænder for deres landbrug og landbruget

generelt”. Modtagerne var Joan og Ole Munk Nielsen samt Bent og Pia Munk Nielsen. Hvert par fik overrakt

et barometer.

Søren Laugesens Legat blev overrakt til Kirsten og Anders Mikkelsen, Dover, af foreningens næstformand, Ole

Larsen. Han fremhævede parret for flid og dygtighed. De modtog en check på 20.000 kr.

5

jens Gammelgaard blev genvalgt

som formand, og ole larsen blev genvalgt

som næstformand.

jens henrik Kirkegaard, ole lyngby

pedersen, henrik spetzler og niels

Østergaard Christensen blev genvalgt

til bestyrelsen.

lars Kreutzfeldt rasmussen, peter

Wiese og henrik høy thomsen blev

genvalgt som suppleanter.

Til deltidsudvalget valgtes torkil

skovgaard sørensen og erling lykke

Christensen som suppleant.

Til Åbent Landbrug Skanderborg valgtes

erik bach jensen, Mikael hansen

og Knud Gammelgård.

Til Åbent Landbrug Odder valgtes inger

leitzke, lene Midtgård sørensen

og erik ravn.

Revisionsfirmaet KpMG horsens blev

genvalgt.


6

Af Lene tingleff

Generalforsamling

dyrt at være landmand i danmark

- Landbruget skal have bedre rammevilkår, sagde Finn Pedersen, på generalforsamlingen

- det er dyrt at være landmand

i danmark. vi ligger helt i top,

når det handler om effektivitet

- men meget nær bunden i

indtjening.

Det sagde formanden for Østjysk Landboforening,

Finn Pedersen, på generalforsamlingen den 7.

marts med ca. 100 deltagere, hvor han henviste

til Fødevareøkonomisk Institut.

- Hollænderen tjener 7.500 kr. mere pr. ko, den

polske svineproducent 3.600 kr. mere pr. DE.

- På grund af de høje lønninger og den store gæld

har dansk landbrug endnu mindre råd til at betale

de ekstraordinære politiske regninger.

- Rapporten viser, at det højeffektive danske

landbrug ligger i bund, når det gælder indtjening.

Derfor må der ske noget. Både af hensyn til den

enkelte landmand, der skal behandles retfærdigt

og af hensyn til hele Danmark, der lige nu har

skrigende behov for den eksport og de arbejdspladser,

landbruget skaber.

pesticidregulering

Danskerne vil ikke have sundhedsskadelige pesticidrester

i deres drikkevand.

- Det vil jeg heller ikke, det er der vist ikke mange

her i salen, der vil. En række historier i medierne

om fund af pesticidrester i flere drikkevandsboringer

har naturligvis øget befolkningens

bekymring og politikernes fokus på pesticider.

Vi er vores ansvar bevidst. Vi ønsker at sikre, at

pesticider ikke forurener grundvandet. Men vi vil

ikke pålægges hovsa-forbud i kølvandet på en

mediehistorie.

- Vi mener ikke, at øgede afgifter er vejen til at

styrke erhvervets konkurrenceevne. Men vi ser

gerne en omlægning af afgifterne, så der er lavest

afgifter på de mere miljøvenlige sprøjtemidler.

- Hvis afgifterne skal øges, er det meget vigtigt

regeringen sikrer, at produktion af kartofler, frugt,

grønt og frø fortsat kan finde sted i Danmark.

- Danmark er et af de lande, der bruger mindst

pesticider. Hvis produktionen af special- og højværdiafgrøder

udflages, vil konsekvensen være

øget import.

landboungdom

- I løbet af de sidste to-tre år har vi haft nogle

møder med Landboungdom for lige som at høre

sagt på mødet:

henrik nielsen:

Produktionsomkostningerne er for høje,

og vi har ikke brug for vandplaner og

nye afgifter.

søren amstrup:

Jeg undrer mig over sammensætningen

af den nye landbrugskommission,

hvem taler mon landbrugets sag?

jens ravn:

Vores erhverv er præget af bureaukrati

og kontrol, men hvad med vores retssikkerhed?

sejer Mortensen:

2013 er og bliver vores eget problem,

vi kommer ingen vegne med forsøge

at undgå det.

holger poulsen:

I Sverige har man nået det samme på

miljøområdet som i Danmark, men

med frivillige tiltag.

hans peter Christensen:

Jeg kan anbefale, at man melder sig

som værtsfamilie til skolepraktik med

besøg af en elev fra København.

peter Mortensen:

På dyrskuet opleves en stolthed over

at være en del af det danske landbrug.

hvad deres tanker var for fremtiden. Vi i bestyrelsen

kunne se nogle udfordringer, som vi har

haft en god dialog med landboungdom om.

- Det har i dag ført til, at de to landboungdomsforeninger

– Højderyggen og Horsens – er fusioneret

og gået fra et medlemstal på omkring

30 til i dag ca. 70. Vi har stillet sekretærhjælp

til rådighed i samarbejde med Bygholm Landbrugsskole,

der også bidrager betydeligt til

fremtiden.

optimisme

Finn Pedersen sagde, at der trods den økonomiske

krise er grund til forsigtig optimisme.

- 2012 tegner nu lysere end for bare få måneder

siden. Og bedre end 2011. Takket være stabile

salgspriser på relativt højt niveau, styrket

Næstformand Jeppe Mouritsen,

formand Finn Pedersen og sekretær

Jørgen Skov Nielsen.

Tre unge landbrugselever fik overrakt Østjysk Landboforenings Positivpris for deres indsats for at komme i

dialog med forbrugerne om danske fødevarer. De tre modtagere var Nikolaj Kjellerup, Dorthe Røjgård og Jan

Vennevold. De tog en lørdag i december til Bilka for at møde og udfordre forbrugerne og fortælle om konsekvenserne

af at vælge danske fødevarer fra frem for udenlandske.

Der blev uddelt legater til unge landmænd under uddannelse. Modtagerne var Sahra Kristensen, Allan Hägg

Grønborg, Asger Juul Eggersgaard, Esben Thomas Iversen og Julie Valdemar-Sørensen, sidstnævnte kunne ikke

være til stede. Formanden, Finn Pedersen, overrakte legaterne, som var fra Marius Sørensens Mindelegat, Niels

Anker Haves Mindelegat og Stephan Svendsens Mindelegat

eksport til vækstøkonomierne i øst og fortsat

lav rente.

- Derfor er der også er et fremtidsperspektiv for

mange af de bedrifter, som lige nu har svært

ved at klare terminerne.

- Troen på fremtiden er forudsætningen for, at

vi kan lægge krisen bag os. Men der er lang

vej til det investeringsniveau, der er nødvendigt

for at udvikle vores erhverv. Desværre er

det ikke kun bedrifter i økonomiske vanskeligheder,

der har problemer med at låne. Også

kernesunde bedrifter har meget svært ved at

finansiere nye investeringer. Det er alvorligt.

Både for bedrifterne og for samfundet. For investeringer

i produktionsanlæg er en forudsætning

for vores konkurrenceevne.

foreningen har 677 aktive og 281 passive

medlemmer. årets resultat: 366.000 kr.

egenkapital 23,6 mill. Kr.

de blev valgt:

Frit valgte: finn pedersen, finn

schmidt og uffe bie, alle genvalg.

Planteavlere: hans peter Christensen

og jeppe Mouritsen, begge

genvalg.

Svineproducenter: torben jensen og

henrik nielsen, begge genvalg.

Deltidsudvalg: per bregendahl,

genvalg.

læs mere fra

generalforsamlingen

på www.lro.dk/

foreninger

Samfundskontakt: Gunnar duus

ønskede ikke genvalg, niels Madsen

nyvalgt.


- at alle mennesker skal have

fri adgang til samtlige af de

10 meter bræmmer, der skal

etableres som følge af vandplaner

og Grøn vækst, det er

ren og skær provokation fra

ministerens side.

Det sagde formanden for Vejle-Fredericia Landboforening,

Jens Ejner Christensen, på foreningens

generalforsamling den 12. marts på Hotel

Munkebjerg i Vejle med ca. 100 deltagere.

- Vi har brugt mange kræfter på at skabe åbenhed

på vore bedrifter, vi inviterer folk på gårdbesøg,

etablerer Spor i Landskabet, hvor der

skabes enighed mellem lodsejere og brugere

af naturen om gode adgangsforhold.

- Så er det da utroligt, at vores nuværende minister

vil skabe ufred ved at foreslå fri adgang

til samtlige af de 10 meter bræmmer, som vi

skal til at etablere.

- Et er bræmmerne og det juridiske i forhold til

ejendomsrettens ukrænkelighed, det vil blive

undersøgt i forbindelse med et større juridisk

arbejde, der er sat i gang.

- Men at ministeren med et pennestrøg forsøger

at give alle i Danmark ret til at færdes på

disse bræmmer, det kan vi ikke acceptere.

- Det er ikke fordi vi ikke vil have besøg, og vi

vil fra foreningen nu tage initiativ til at invitere

alle grønne organisationer i Vejle til et møde,

hvor vi vil sætte på dagsordenen, om der er

nogle steder i vores område, der mangler adgang

til naturen.

- Hvis det er tilfældet, vil vi fortsætte arbejdet

med de frivillige aftaler, Spor i Landskabet

osv. Men den principielle kamp om bevarelse

- Mangfoldigheden i landbruget

er vigtig, der skal være

plads til både bonderøven,

som vi kender fra tv, og til

storproducenten.

Det sagde forhenværende fødevareminister

Henrik Høegh, da han holdt foredrag i Vejle-

Fredericia Landboforening.

- De store landbrug bliver endnu større og der

bliver samtidig flere små landbrug. De store

skal kunne klare sig i den internationale konkurrence

og for de små er det nærkontakten

og fortællingen om produkterne, der er vigtig.

- Man skal ikke kimse af de små, der er

mange, der godt vil betale for nærheden og

- Derfor vil jeg opfordre alle medlemmer til at

melde ind til foreningen, hvis de møder tvivlspørgsmål

i forhold til deres almindelige retssikkerhed.

- Vi vil lave en ordning, så hvis man føler tvivl om

et juridisk spørgsmål, så vil foreningen stille to timers

gratis juridisk rådgivning til rådighed ved en

af LRØ´s jurister. Til en vurdering af om en sag er

noget der bør arbejdes videre med i retssystemet.

- Det skal naturligvis være noget der har med

landbruget at gøre, det er hvis man har fået en

bøde, er blevet pålagt en restriktion eller lignende.

stenrev

Vejle-Fredericia Landboforening har et godt og

konstruktivt samarbejde med Vejle kommune,

påpegede formanden.

28. marts 2012 | Nr. 2 | 15. Årgang

fri adgang til bræmmer

en provokation

- Vi vil kæmpe for ejendomsrettens ukrænkelighed, sagde Jens Ejner Christensen

Af Lene tingleff

af ejendomsrettens ukrænkelighed, den vil vi

kæmpe for til det sidste.

Gratis rådgivning

Hele området omkring retssikkerhed kommer

til at fylde mere, lød det fra Jens Ejner Christensen.

- Det være sig både i meget komplicerede sager

som Grøn Vækst, hvor det er en sammenblanding

af dansk-ret og EU-ret, der gør sig gældende.

Men også retssikkerhed i det daglige ude på

vores bedrifter er noget, vi har fokus på.

sagt på mødet:

jørgen peter johansen:

Jeg føler mig krænket vedrørende

bræmmer. Vi afstår jord og vi mister

ejendomsrettens ukrænkelighed.

Knud rasmussen:

Vi kvæles i regler, bureaukrati, bøder og

restriktioner.

ingvardt johansen:

Vi går alle med frustrationer - jeg havde

ikke regnet med, at jeg skulle komme

til at føle mig som en halv-kriminel.

niels buhl:

Beskæmmende med en landbrugskommission

uden indflydelse fra erhvervet.

frode Christensen:

Er vi blevet lidt for selvfede i Landbrug

&Fødevarer og har vi båret nok frem på

miljøområdet?

jens jørgen erichsen:

Spændende, hvis beboere i landsbyer

og på landet kunne gå sammen om at

producere energi i fællesskab.

plads til både bonderøv og storproducent

- Biomasse vil blive efterspurgt, sagde Henrik Høegh

kendskabet til produktet, lød det fra Henrik

Høegh.

stigende energibehov

Han sagde, at verdens fødevarebehov vil blive

fordoblet frem til 2050 og at der vil komme

et stort potentiale for fødevareproduktion med

gode afsætningsmuligheder. Energibehovet vil

samtidig stige med 50 procent.

- Derfor vil biomasse blive efterspurgt. Men

det er vigtigt at have en bevidsthed om, at

det koster, når man taler om alternativ energi.

Biogassen skal udnyttes, men vi må finde en

balance, hvor eksterne investorer vil være

med.

- Der er god økonomi i landvindmøller, men

det er et reelt og stort problem, at ingen vil

være nabo, sagde Henrik Høegh og tilføjede,

Jens Ejner Christensen overrakte rejse- og uddannelseslegat

til Jens Hansen. Der var også legater

til Kend Lund Jensen, John Jungdal Rasmussen og

Thomas Kjeldsen Kusk. Legaterne blev uddelt fra Gdr.

Niels Otto Smith-Hansens Fond samt Ellen og Anton

Chr. Jensens Mindelegat.

at reglerne for den lavfrekvente støj efter hans

mening ikke er skrappe nok.

- Det er en kæmpe udfordring, og der er desværre

ikke noget enkelt svar.

Henrik Høegh omtalte energiforliget, som

trækker ud og sagde, at en såkaldt ”varmeforsynings-sikkerhedsafgift”

kan blive en realitet.

Målrettet indsats

Henrik Høegh anbefalede en specifik og målrettet

miljøpolitik i stedet for at alle udsættes

for det samme.

- Det er vigtigt med en værktøjskasse med forskellige

virkemidler, det er ikke alle, der skal

sætte ind med den samme indsats.

Vedrørende vandløb fandt han det vigtigt at oprette

ålaug, og han sagde, at der skal kompenseres

i forbindelse med vedligehold af vandløb.

de blev valgt:

7

læs mere fra

generalforsamlingen

på www.lro.dk/

foreninger

- Gennem arbejdet i miljøforum, hvor alle organisationer

der har med naturen at gøre er

repræsenteret, holder vi hinanden gensidigt

orienteret.

- Det var på et af disse møder at lystfiskerne i

Vejle fjord forklarede om, at fjordens tilstand

var meget påvirket af musling fiskeriet. Her

kom det også frem, hvad vi i landbruget længe

havde vidst, nemlig at stenrev evt. kunne være

med til at genoprette en balance i fjorden.

- Derfor foreslår vi nu fra landboforeningen, at

vi laver et fælles forsøg med at få etableret et

stenrev. Vi håber at kunne finde opbakning fra

flere forskellige interessenter, og jeg har lovet

foreningens vegne, at vi vil være behjælpelige

med sten, og at vi også vil hjælpe lidt med

økonomien, hvis det bliver et forsøg der kan

komme rigtige resultater ud af.

- Så hvis vi pludselig efterlyser marksten håber

jeg på lidt hjælp fra jer medlemmer til denne

lille aktion, sagde Jens Ejner Christensen.

foreningen har 351 aktive medlemmer og

179 passive. resultat: 241.000 kr. egenkapital:

10,1 mill. Kr.

jens ejner Christensen blev genvalgt

som formand. jens jørgen erichsen

og erik rasmussen blev genvalgt til

bestyrelsen, mens henrik buhl blev

nyvalgt. Som suppleant valgtes Chr.

arrild Madsen.

hans julius skøtt lervad og steen

sørensen blev valgt til Åbent Landbrug.

Henrik Høegh (t.h.) holdt foredrag om energi på generalforsamlingen.

Han ses her sammen med Jens Ejner

Christensen.


8 Åbent Axelborg

landmænd indtog borgen

80 deltagere fra landboforeningerne bag LRØ deltog i ”Åbent Axelborg”

Landbrug & Fødevarer afviklede dagen for at vise sine aktive medlemmer, hvordan der arbejdes med erhvervets politisk og over for samfundet.

Af Lene tingleff

landmænd fra hele landet

myldrede ind på borgen, da

landbrug & fødevarer inviterede

til ”åbent axelborg”

den 19. januar. Gennem hele

dagen var der gæster overalt i

huset fra kælder til kvist.

Der var tilmelding efter først-til-mølle princippet

allerede før jul, og det tog ikke lang tid, før

Axelborg måtte melde alle pladser besat.

80 landmænd fra Vejle-Frederica Landboforening,

Landboforeningen Odder-Skanderborg

og Østjysk Landboforening deltog i arrangementet.

De tog med bussen tidligt om morgenen,

så de kunne være klar til programstart på

Axelborg kl. 9.45.

det politiske hjerte

Deltagerne blev delt op i hold, som blev guidet

rundt i den store bygning til forskellige arrangementer.

Her hørte de bl.a. om den politiske interessevaretagelse

ved formandsskabet bestående af

Niels Jørgen Pedersen, Ib W. Jensen og Henrik

Frandsen. Det foregik i Rådssalen, husets

politiske hjerte, hvor bestyrelsen drøfter alle

beslutninger.

Formandsskabet og direktionen fortalte om,

hvordan erhvervsorganisationen arbejder for

landbrugets interesser, herunder hvordan de

politiske processer foregår, når man skal skabe

resultater sine medlemmer.

- Der udføres et stort arbejde i organisationen

for at gøre det muligt, at vi kan flytte noget

politisk. Når der er store emner oppe at vende,

sætter vi alle kræfter ind, så vi kan reagere lige

med det samme, sagde Niels Jørgen Pedersen.

Deltagerne fik en snak med formandsskabet

om, hvordan indsatsen på Axelborg fungerer i

praksis i forhold til politikerne på Christiansborg.

den nye fortælling

Landbrug & Fødevarers kommunikationen var

naturligvis også på dagsordenen. Mediernes

behandling af landbruget og erhvervets kampagne

’Den nye fortælling’ og ’Handling bag

ord’ var nogle af emnerne, der blev diskuteret.

fakta...

axelborg

Bygningskompleks på Vesterbrogade

i København, opført fra 1918-21 af V.

Hvalsøe (1883-1958) og A. Wittmaack

(1878-1965) for Den Danske Andelsbank

og Arbejdernes Andels-Boligforening

og udvidet fra 1961-65.

Axelborg huser en del af landbrugets

virksomheder og har fra 1931 huset

Landbrugsraadet, hvorfor ordet Axelborg

ofte bruges til at betegne det organiserede

landbrug.

Lisbeth Olsgaard og Anne Marie Hansen fortalte

om, hvordan der arbejdes på at mindske

kløften mellem by og land.

- Den Nye fortælling er et forandringsprojekt

for et helt erhverv, hvor udfordringen er at fortælle,

hvad det er, der på den lange bane gør

landbruget noget værd. Det er et langt sejt

træk at ændre image, men vi er godt i gang,

og vi hjulet skal blive ved med at trille, lød

det.

Det samme gjaldt Åbent Landbrug, som bl.a.

står bag 3. søndag i september.

Mød en bybo

Nogle af gæsterne fik mulighed for at sidde

med ved ”byboens bord” og få sig en lille sludder

med en ganske almindelig dansker fra storbyen

om dennes holdning til dansk landbrug.

Det skete under konceptet ”Sid med ved byboens

bord”, som mange kender fra landbrugets

pendant, ”Sid med ved bondens bord”.

Denne gang inviterede byboerne indenfor, så

man som landmand kunne få en sludder med

Københavnerne om deres holdning og syn på

dansk landbrug.

fra kælder til kvist

Deltagerne fik også en rundvisning på Axelborg,

hvor de så det flotte gamle hus og hørte

historien bag.

De blev bl.a. ført med op i tårnet på Axelborg,

som er 45 meter høj. De fleste hoppede på paternosteren,

den karakteristiske elevator, der

cirkulerer rundt i bygningen.

- Axelborgtårnet er faktisk højere end Rundetårn,

fortalte chefkonsulent Claus Sørensen,

der fortalte og viste rundt.

Han fortalte, at Axelborgs kor, ”Tårnsangerne”

holder til her, fordi der er en ganske særlig

klang.

- En af foregangsmændene til Axelborg var

Anders Nielsen, Svejstrup Østergård ved Skanderborg,

fortalte rundviseren, der også tog gæsterne

med i kælderen, hvor de så den indmurede

grundsten samt den gamle banksal, hvor

Den Danske Statsradio Symfoni i sin tid holdt

til og Bokssalen, hvor pengesagerne blev gennemgået

i sikkerhed under lås og slå.

udbytterig dag

Carl Aage Dahl, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer,

var godt tilfreds med dagen.

- Både gæster og medarbejdere i Landbrug &

Fødevarer havde en udbytterig dag med masser

af dialog og erfaringsudveksling.

- Det er mit klare indtryk, at vi lykkedes med

at give landmændene indblik i, hvordan vi som

erhvervsorganisation laver politisk interessevaretagelse

i praksis, sagde han efter besøget.

På grund af den overvældende interesse overvejes

det allerede nu at afvikle en lignende

dag.

Medlemmerne mødte Niels Jørgen Pedersen, Ib W. Jensen og Henrik Frandsen

afdelingsfestival

Der var også arrangeret ”afdelingsfestival”,

hvor der ved forskellige stande blev orienteret

om, hvad L&F også arbejder med.

Her kunne man diskutere med folkevalgte og

ansatte om f.eks. dyrevelfærd, fødevarepolitik,

Landbrug & Fødevarer i Bruxelles, eksport

og meget andet.

Deltagerne fik mulighed for at snakke med

medarbejdere og blev opdateret om den seneste

udvikling inden for aktuelle sager som

f.eks. vandplaner, pesticider, energi, etssikkerhed,

rammevilkår og EU’s landbrugspolitik. Landmændene stod i kø for at komme ind på Axelborg


en super god dag

Lokale deltagere var meget tilfredse med forløbet af ”Åbent Axelborg”

Hanne Jensen og Carsten Hagen Rasmussen fik stort udbytte af besøget på Axelborg.

Af Lene tingleff

- det var fantastisk spændende

at opleve, hvordan

axelborg fungerer, og det har

været en super god og meget

spændende dag.

Sådan lød kommentaren fra Hanne Jensen

og Carsten Hagen Rasmussen fra Oldrup ved

Hundslund efter besøget på Axelborg.

- Det bedste var nok mødet med formandsskabet,

hvor vi virkelig fik en fornemmelse af, hvordan

der arbejdes med tingene i forhold til at varetaget

landbrugets interesser. Og jeg har fået forstærket

mit indtryk af, at der arbejdes godt og seriøst med

tingene, lød det fra Carsten Hagen Rasmussen.

alt klappede

Parret var imponerede over, hvordan det hele

klappede.

- Godmorgen, godmorgen,

hop ind i bussen, så kommer

vi snart med kaffen…

Sådan lød det fra formændene for Østjysk

Landboforening og Landboforeningen Odder-Skanderborg,

Finn Pedersen og Jens

Gammelgaard, da der var afgang til Axelborg

fra LandbrugetsHus allerede kl. 5.30

om morgenen.

En anden bus samlede medlemmer op fra

Skanderborg og Vejle, og her deltog Nis

Hjort, næstformand i Vejle-Fredericia Landboforening,

sammen med medlemmerne.

Der blev sørget godt for deltagerne undervejs

med kaffe og rundstykker og lille skarp

til halsen, og der blev givet informationer

- Vi var 500 mennesker, der myldrede ind på

én gang, og medarbejderne fik bare det hele til

at køre – og endda på en måde, så vi følte os

meget velkomne i huset og helt ind på kontorerne.

Det var flot, sagde Hanne Jensen.

Begge synes, det dagens program var godt sat

sammen, og de var også glade for, at dagen fik

et aktuelt præg.

- Vi hørte om de ting, der var aktuelle, og det

var meget relevant og interessant at høre både

formændenes mening og ledelsens forklaring

på, hvad der foregår og hvordan der arbejdes.

bl på banen

Begge to mener, at det er meget vigtigt løbende

at informere medlemmerne grundigt om,

hvad der sker.

- Især i en tid, hvor en del landmænd går til

Bæredygtigt Landbrug. Vi befinder os i krisetider,

hvor frustrationerne er store, og så er der

nogen, der går andre veje. Sådan vil det nok

altid være, men netop derfor er det vigtigt at

formidlet, hvor meget der egentlig arbejdes

om det politiske arbejde, både lokalt og

landsplan, undervejs.

Selv om det var tidligt på dagen, gik snakken

godt allerede inden bussen havde svinget ud

fra Erhvervsbyvej.

en hyggelig dag

Formændene var glade for den store opbakning

til arrangementet:

- Den viser, at der er en stor interesse fra medlemmernes

side for den politiske del af vores

erhverv. Jeg er glad for, at vores medlemmer

på denne måde får mulighed for at se, hvad der

foregår i vores hovedsæde, hvor kontakten sker

til Christiansborg og hvor medlemmernes interesser

varetages, sagde Jens Gammelgaard.

- Det er vigtigt, vi som lokalforening også bak-

28. marts 2012 | Nr. 2 | 15. Årgang

flot opbakning fra medlemmerne

Formænd tog turen med bussen fra LandbrugetsHus

hvad fiK i ud af daGen:

Karin oG aKsel GivsKov, hornsyld:

- Vi fik et rigtigt godt indblik i, hvad der sker, og vi har

nok fået et lidt andet syn på Axelborg. Der udføres et

kæmpe arbejde, og det er betryggende, at de har eksperter,

som arbejder for landbruget. Vi er meget tilfredse

med turen, den kunne ikke have været bedre.

på at forbedre landbrugets vilkår i Landbrug &

Fødevarer, forklarede de.

- I bund og grund vil Landbrug & Fødevarer og

Bæredygtigt Landbrug nok det samme, men de

arbejder på hver sin måde. Bæredygtigt Land-

ker op om det centrale arbejde i Landbrug &

Fødevarer.

- vi skal informere

Finn Pedersen fortalte kort om de emner, der

lige nu arbejdes med i Landbrug&Fødevarer.

- Det er vandplaner, det er den bebudede

Landbrugskommission, det er energi og det er

selvfølgelig økonomien i vores erhverv. Og det

kommer vi alt sammen til at høre nærmere om

i dag.

- Og hvorfor skal vi så have Åbent Axelborg?

Det skal vi, fordi vi skal være bedre til at informere

både medlemmer og det omgivende

samfund. Det er vores strategi, og den arbejder

vi efter på mange fronter, sagde Finn Pedersen.

Undervejs var der rig lejlighed til at drøfte

lis oG eriK liboriussen, tØrrinG:

- Landbrug & Fødevarer er blevet mere åbne, det skal de

have ros for. Også for dette arrangement. Vi fik at vide,

hvordan der arbejdes og hvor meget der gøres, det var

spændende. Men det er også nødvendigt med en stor

indsats, for landbruget er oppe mod stærke kræfter.

aaGe oG sara nielsen, hundslund:

- De fortalte klart og tydeligt om arbejdet, det var spændende.

Jeg synes, de gør en god og stor indsats, større

end jeg troede.

Sara, 17 år: Fedt at høre om det politiske arbejde, jeg

troede ikke, de havde så stor indflydelse.

9

brug går mere på barrikaderne, mens Landbrug

& Fødevarer søger forhandlingens vej. Måske

er det godt, at de supplerer hinanden, men det

er skidt, hvis det ender med at de modarbejder

hinanden, lød det.

landbrugspolitik, både deltagerne imellem

og med formændene, som gik rundt i bussen

og snakkede med medlemmerne.

Jens Gammelgaard sørgede for, at alt klappede

på turen, som startede kl. 5.30 fra Horsens.


10 LRØ GREEN

ny afdeling med

grønne tanker

LRØ har samlet miljøindsatsen i LRØ GREEN

Af Lene tingleff

der tænkes nyt, der tænkes

på tværs og der tænkes grøn

udvikling i lrØ’s nyoprettede

afdeling, lrØ Green.

Afdelingen blev etableret fra årsskiftet med

agronom Maria Katja Jensen som rådgivningschef.

Hun var tidligere leder for LRØ’s

miljøteam, men står nu i spidsen for den nye

afdeling, der tæller fire miljøkonsulenter. Afdelingen

kommer desuden til at arbejde tæt

sammen med andre faglige medarbejdere i

huset.

- Hvorfor LRØ GREEN? Fordi vi kan være med

til at gøre det nemmere for vores kunder, når

det gælder miljø og energi.

- Danmark skal i fremtiden være fri af fossile

brændsler, og her er landbruget en vigtig medspiller.

Landbruget har nøglen til mange af de

udfordringer, vi står over for inden for udviklingen

af de grønne teknologier.

- Vi har brug for nogen, der kan koble landbruget

med resten af verden inden for vedvarende

energi. Samfundet har et ønske om at være

selvforsynende med energi, og landbruget kan

levere dét, der skal til. Men interesserne skal

kombineres, og her kan LRØ GREEN spille en

rolle.

andet end landbrug

Maria Katja Jensen siger, at afdelingen forventer

at få mange andre kunder end landmænd.

- Det kan være uddannelsesinstitutioner, ministerier

og styrelser, offentlige myndigheder,

virksomheder og mange andre, store som små.

- Vi arbejder naturligvis fortsat med landbrug i

alle mulige forskellige sammenhænge, men vi

ser også en vigtig udfordring i forhold til andre

aktører inden for miljø.

- Når det gælder uddannelsesinstitutioner,

kan vi evt. samarbejde omkring projekter, og

vi kan tilbyde studerende at skrive speciale

her på stedet. Vi vil gerne have fat på nogle

mennesker, som har andre vinkler på tingene,

og vi tror på, det giver en god synergieffekt.

- I forhold til ministerier forestiller vi os, at de

kan trække på os og købe viden i forskellige

sammenhænge. De vil gerne have pålidelige

samarbejdspartnere og arbejde sammen med

nogen, der har en viden på ekspertniveau, og

her kan vi komme i spil, fordi vi har ekspertisen

og kan håndtere den på en faglig objektiv

måde.

skaber samarbejde

LRØ Green kan ogvære med til at etablere

og skabe gode samarbejder mellem parter.

- Vi kan måske være dem, der får processerne

til at køre videre, når tingene er gået i hårdknude.

Vi kan sætte ord på, hvad der skal diskuteres

og sørge for, at der bliver skåret ind

til benet, så diskussionen ikke løber af sporet.

- Gennem mange år vi trænet i at kombinere

forskellige interesser, det gælder inden for

stat, region, kommune og naboer. Her har vi

en viden og erfaring, som er vigtig.

- Lige nu har vi en aktuel opgave i forbindelse

med vandhandleplaner, her kan vi hjælpe

både kommune og landmænd, så det bliver

mest hensigtsmæssigt for både landmand og

miljø.

brænder for miljøet

For Maria Katja Jensen er det vigtigt, at der

i afdelingen er ”fuldblods-miljø-konsulenter”,

der brænder for opgaven.

- Vi arbejder tæt sammen med husets andre

faglige afdelinger, og vi sidder rundt i de forskellige

afdelinger flere dage om ugen, for

netop at arbejde tværfagligt og udbrede viden.

Men vi er en særlig afdeling, hvor miljøet altid

er i højsædet, det tror jeg på, er vigtigt.

- Støttemuligheder er andet område, hvor vi

kan hjælpe kunderne, siger Maria Katja Jensen,

der forventer stor aktivitet på dette område.

vedvarende energi

Vedvarende energi er et af de områder, som

LRØ GREEN kommer til at arbejde meget med.

- Jeg forventer, at det især bliver inden for solenergi

og bioenergi. Det vil blive både interessant

og nødvendigt, og det kommer til at fylde

meget.

28. marts 2012 | Nr. 2 | 15. Årgang

- Vi vil fremme de innovative tanker omkring miljø og energi, siger Maria Katja Jensen.

- Inden for biogas vil vi gerne lave nøglefærdige

projekter på gårdanlæg, det tror vi, der vil

være interesse for fremover.

- I det hele taget vil vi gerne arbejde med

mennesker, der har projekter, visioner og planer.

Noget, de godt kan tænke sig at få undersøgt

og få ført ud i livet. Mange landmænd er

erfa-gruppe om

energiafgrøder

energiafgrøder som pil og

poppel er et spændende

alternativ for mange planteavlere,

og lige nu er der

mange forespørgsler. flere

har planer om tilplantning

allerede fra denne sæson.

LRØ er klar med rådgivning og vejledning

på området.

Der arbejdes med etablering af en energidyrkerforening

i Østjylland, og på et

gode til at finde på noget nyt og afprøve ting,

mange er kreative igangsættere og nogle er

endda nærmest opfindere.

- Den type kunder vil vi gerne samarbejde

med, vi ønsker at fremme de innovative tanker,

siger Maria Katja Jensen.

velbesøgt møde om energiafgrøder i

LandbrugetsHus den 7. februar blev flere

interesserede skrevet op.

Alternativt opretter vi en erfa-gruppe af

interesserede avlere som et AMU-kursus,

hvor vi kan besøge interessante pile- og

poppelavlere, holde kursus om emnet

m.m. Flere interesserede er velkomne.

Ønsker man information om dyrkning af

energiafgrøder og om den kommende

nye forening/erfa-gruppe, kan man rette

henvendelse til specialkonsulent Klaus D.

Johansen, LRØ, tlf. 7658 7444, 4030 1538

eller kdj@lro.dk


teMa

Mark

Nyheder og debat

28. marts 2012 | Nr. 2 | 15. Årgang

det gælder om at

se muligheder

Den faglige stolthed er afgørende for fremtidens planteavler, siger LRØ’s nye planteavlschef

Af Lene tingleff

- lige nu er der meget, der

går landbruget imod og der er

masser af store udfordringer

for landmændene. Men alligevel

gælder det om at se

muligheder og få det bedste

ud af situationen, som den nu

engang er.

Det siger Lars-Ejler Hansen, ny chefkonsulent

for planteavl i LRØ. Den 46-årige agronom,

der kom fra en stilling som chef for planteavl

i Vestjysk Landboforening, afløste Klaus D. Johansen

på posten fra årsskiftet.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at

jeg gerne vil væk fra den negative spiral i landbrugserhvervet.

Den første dag på mit nye job

blev jeg ringet op af en journalist, der gerne

ville vide noget om de skader, de store nedbørsmængder

betød for afgrøderne.

- I stedet for at hoppe med på klagen over

vejret, fortalte jeg noget om de flotte grønne

marker med vintersæd, som står rigtigt godt.

- Det handler om at se de positive vinkler i

stedet for at beskæftige sig med noget, man

alligevel ikke kan gøre noget ved, siger den

nye chefkonsulent, der selv driver landbrug i

mindre målestok på ejendommen i Grønbjerg

mellem Give og Grindsted, hvor han bor med

sin familie.

store og små

Lars-Ejer Hansen siger, at det bl.a. var muligheden

for det tværfaglige arbejde i LRØ, der

tiltrak ham.

- Vi har det hele i LandbrugetsHust, det er ufatteligt

vigtigt for at få helhed i tingene, siger han.

Han kommer til at bruge sin tid på halv ledelse

og halv tid som rådgiver for kunder.

- Det passer mig fint med den fordeling, for jeg

vil gerne have tæt kontakt til landmændene.

- Det gælder både de store professionelle brug,

de mindre brug og deltidsbrugene. Vi er der for

dem alle, understreger han.

- Gå nye veje

Lars-Ejler Hansen understreger, at han er ansat

til at skabe indtjening til landmændene.

- Det er min største opgave, jeg skal hjælpe

landmanden med at få mest muligt ud af planteavlen.

Og her er det vigtigt, vi kigger hele

vejen rundt.

- Lige nu er det vigtigt at se på omkostninger.

Kniven skærpes på økonomien, og det er

nødvendigt at være skarp på udgifter. Krisen

er hård, men den kan ogvære en god anledning

til at stramme op og vurdere på de ting,

man gør.

- Danmark er et landbrugsland, og det vil det blive ved med at være, siger LRØ’s nye chefkonsulent for planteavl,

Lars-Ejler Hansen.

- Måske er der noget, der kan gøre anderledes.

Måske skal man kigge på alternative løsninger.

- Jeg siger ikke, at man skal udlicitere for enhver

pris. Men måske er der noget, man ikke

behøver gøre selv. Hvad koster det, hvad tjener

man, hvordan hænger det hele sammen. Og er

der andre opgaver, der var bedre og mere fornuftige

at bruge kræfterne på.

- Alle disse spørgsmål er gode at stille og gode

at overveje, for de kan måske give anledning

til nytænkning og udvikling.

energiafgrøder

Et af de områder, hvor Lars-Ejler Hansen forventer

udvikling, er energiafgrøder.

- Jeg tror, energiafgrøder og biogas kommer

til at spille en central rolle for landbruget i de

kommende år, hvor de fossile brændstoffer skal

erstattes med mere miljøvenlige energiformer.

- Der er spændende muligheder i energiafgrøder,

som kan være et alternativ til efterafgrøder,

og det vil være interessant for mange

planteavlere her i det østjyske område.

Økologi som alternativ

Økologien er en fin mulighed, hvis man ønsker

den produktionsform.

- Man skal virkelig ville det og man skal være

dygtig. Det skal ikke kun være for tilskuddets

skyld, den holder ikke.

- Jeg tror ikke på et boom. Økologien vil vokse

stille og roligt, nok mest på kvægbrug, hvor det

er mest naturligt.

landmandsglæde

Lars-Ejer Hansen finder det urimeligt med de

mange regler og restriktioner, planteavlerne

udsættes for, f.eks. i forbindelse med vandplaner.

11

- Det er f.eks. ikke rimeligt for erhvervet, at

man tvinges til at skifte fra en højudbytteafgrøde

til en lavudbytteafgrøde uden kompensation.

Samfundet stiller kravene, men det er

landbruget, der skal betale, og det har en høj

pris.

- Alt er reguleret og styret i en grad, så det er

ved at tage pusten fra landmændene. Vi kan

desværre ikke få reglerne til at gå væk, men

vi kan forsøge at hjælpe dem gennem bøvlet.

- Heldigvis er det jo sådan, at det for rigtigt

mange er forbundet med en stor og ægte landmandsglæde

at komme ud og passe sin jord.

Sådan skulle det gerne blive ved med at være,

og vi skal hjælpe landmændene med at styre

uden om alt det besværlige på den bedst mulige

måde, så de kan gøre dét, de er gode til.

Energien skal bruges på det rigtige.

tror på fremtiden

For Lars-Ejler Hansen er det spændende at arbejde

i et erhverv, hvor man er omstillingsparat

og hvor man konstant er opmærksom på at

forbedre sig.

- Landmændene er klar til nye udfordringer, og

de er ret hurtige til at omstille sig til nye måder

at arbejde på. De er også gode til at tilegne

sig ny viden.

Hvad er vigtigt for fremtidens planteavler?

- At producere kvalitet, den faglige stolthed,

åbenhed og at gøre ting til tiden, svarer Lars-

Ejler Hansen.

Trods barske tider for erhvervet hører han til

dem, der tror på fremtiden:

- Vi har altid drevet landbrug i Danmark, og

det bliver vi ved med at gøre, for vi er gode til

det, og landbruget har stor betydning for det

danske samfund. Danmark bliver ved med at

være et landbrugsland, fastslår han.

plantetræf 2012

LRØ Planteproduktion holder

plantetræf den 12. juni

fra 13.00 til 21.00 på

VidenCenterBygholm.

Sæt kryds i kalenderen

– det bliver en

spændende dag i

planteavlens tegn.


teMa

12 Mark/kulstof

Kulstoffet i jorden er værdifuldt

Det erklærede amerikansk forsker på årets Plantekongres

Af planteproduktionskonsulent og sekretær for

FRDK Jacob Winther nymand, tlf. 7658 7480,

e-mail: jwn@lro.dk

jordfysiker don riecosky fra

Morris, Minisota usa, var på

plantekongres 2012, inviteret af

frdK (foreningen af reduceret

jordbearbejdning i danmark).

FRDK inviterede i samarbejde med Plantekongres

2012, Jordfysiker Don Riecosky fra Morris,

Minisota USA til at komme og fortælle om kulstoffet

betydning for plantedyrkningen.

Don Riecosky er nu pensioneret jordfysiker,

men stadig en af de mest anerkendte jordfysikere

på verdensplan. Essensen af Don Riecosky’

s præsentation på Plantekongressen er fortalt i

overskriften i denne artikel. Don har igennem

hele sin karriere arbejdet med dyrkningssystemer

og kulstoflagring for det amerikanske landbrugsministerium.

fokus på kulstoflagring

Hans forskning har i høj grad været fokuseret på

at beskrive afgrøders respons og vandforbrug

set i relation til traditionel jordbearbejdning

med plov, pløjefri dyrkning og direkte såning.

De seneste år har forskningsfokus været mulighederne

for kulstoflagring i jorden, set i relation

organisk materiale er alle stoffer

som indeholder kulstof (C)

og som har været en del af en

plante eller dyr.

En del af materialet er levende som insekter, regnorme,

mikroorganismer og planterødder. Den døde

del består af planterester, døde dyr og humus.

Humus betegnes populært som organisk materiale,

som er nedbrudt så meget at man ikke

længere kan afgøre, hvor det kommer fra. Der vil

være en konstant nedbrydning og opbygning af

humus.

Humuskolloider kan fastholde positive ioner, som

mange af vores næringsstoffer, og så har det en

vandholdende evne og forbedrer jordstrukturen.

Kulstofkredsløb

Kilden til det organiske materiale i jorden kommer

fra planterne. Planterne vil via deres fo-

til dyrkningssystemet. Don’s konklusioner er

meget klare: Jo mindre intensivt jorden bearbejdes,

jo større er muligheden for at kulstoffet

lagres og ophobes i det øverste jordlag.

Don påviste under plantekongressen at, der under

amerikanske forhold er et øget tab af CO2 i

det traditionelle dyrkningssystem set i forhold

til pløjefri dyrkning og direkte såning. Jo mere

intensivt jorden bearbejdes jo større tab af CO2

til atmosfæren.

Kulstoflagring og klimadebat

Resultaterne af Don’s forskning tyder på,

at en mindre intensiv bearbejdning af land-

tosyntese optage kuldioxid (CO2) fra luften og

producere organisk stof. En del af det organiske

materiale som produceres i planten vil føres tilbage

til jorden i form af rødder og planterester.

En del af plantematerialet, som bliver til foder til

dyrene, vil også kunne føres tilbage til jorden via

husdyrgødningen.

I jorden sker der en omsætning af det organiske

materiale ved hjælp af et stort antal mikroorganismer,

som bruger det organiske stof til at leve

af, mens kulstof igen omdannes til kuldioxid.

Noget kulstof vil blive i jorden som delvis omdannet

materiale og som humus. Når der sker

nedbrydning af det organiske stof, vil der igen

frigives kuldioxid til atmosfæren, og så er kredsløbet

sluttet. Se figur.

Hvis der via planteproduktionen kan tilføres mere

kulstof til jorden, end der frigives igen, vil der

være tale om en lagring af kulstof i jord.

omsætningen i jorden

Når der tilføres planterester eller husdyrgødning

til jorden, øges den mikrobielle aktivitet og dermed

omsætningen af plantenæringsstoffer.

Omsætningen afhænger af flere faktorer, hvor

nogle af de vigtigste er jordens temperatur, fugtighed

og luftskifte, - jo højere værdier jo hurtigere

omsætning. En del af det organiske mate-

brugsjorden vil sikre en større kulstof binding

i jordens dyrkningszone og dermed vedligeholdes

de miljømæssige fordele ved et højt

indhold af kulstof i det øverste jordlag. Disse

vigtige resultater har medført, at der på verdensplan

nu er opstået et nyt dyrkningssystem/

dyrkningsbegreb som på engelsk

kaldes ”Conservation Agriculture”. ”Conservation

Agriculture ” oversættes bedst til

dansk som konserverende jordbearbejdning.

Konserverende jordbearbejdning skal opfattes

som et system, hvor jorden igennem hele

vækstsæsonen bearbejdes mindst muligt, og

ligner i den sammenhæng nok mest direkte

organisk stof i dyrket jord

En beskrivelse af organisk stof, kulstofkredsløbets i dyrket jord, samt hvilke faktorer der har betydning for omsætningen i jorden

Af planteproduktionskonsulent Anne-Grete

Munk Kruse, tlf. 7658 7491, e-mail: AGK@lro.dk

Den anerkendte jordfysiker, Don Riecosky fortalte om kulstoffets betydning på plantekongressen. I baggrunden

professor Jørgen Eivin Olsen, Aarhus Universitet, der forsker i klimaets påvirkning på landbruget.

riale omsættes hurtigt såsom sukkerstoffer, mens

omsætning af cellulose og lignin sker langsomt.

Nedbrydeligheden bestemmes også af C/N

forholdet, som er forholdet mellem kulstof og

kvælstof. Jo højere værdi, jo langsommere omsætning.

Halm har et højt C/N forhold, hvor omsætningen

kræver et forbrug af kvælstof, som

bindes i mikroorganismerne og frigives igen når

de dør. Efterafgrøder og staldgødning har lavere

C/N-værdier, hvor det organiske materiale omsættes

uden nettoforbrug af kvælstof. Der vil

såning. Under samme princip gælder og

forholdet, at jorden i videst muligt omfang

skal være dækket af planter/planterester året

igennem. Derfor indgår halmnedmuldning og

efterafgrøder også i dyrkningssystemet.

Hvis vi kan påvise en kulstofopbygning i det

øverste jordlag, så har dyrkningssystemet

nogle klare klimamæssige fordele, se overskriften

for jer:

Danske landmænd lagrer CO2 i deres landbrugsjord,

og reduceret CO2 tabet – til fordel

for det globale klima.

tyskerne er foran danmark

I 9 delstater i Tyskland får landmænd en

højere EU-støtte pr. ha hvis de dyrker jorden

efter principperne om konserverende jordbearbejdning.

Støtten varierer fra delstat til delstat med

støttebeløb fra 40 euro ( 300 kr.) – 120 euro

( 900 kr.)/ha ud over den normale støtte som

i 2012 overalt i EU kommer til at ligge på Ca.

2200 kr./ha.

landbrugsstøtten fra 2014–2020

Under det danske formandskab er drøftelserne

om et nyt landbrugsstøttesystem allerede

nu godt i gang. Der bruges i forbindelse med

disse drøftelser rigtigt mange kræfter på at

”Conservation Agriculture” skal være hovedprincippet

for dyrkning af alt landbrugsjord i

EU.

FAO under UN systemet, udfører lobby arbejde

på de bonede gulve i Bryssel, så alt tyder

på at vores dyrkningssystem i fremtiden kommer

til at ændre sig.

Kulstofkredsløbet

i skematisk form.

Kilde: Gødningslære,Landbrugsforlaget

2004

være en konstant omsætning af organisk stof i

jorden, hvor dele af materialet omsættes hurtigt

og næsten fuldstændigt, mens andet omsættes

langsomt og vil bidrage i højere grad til humuspuljen.

Er jorden sur og iltfattig vil nedbrydningen af det

organiske stof foregå med skimmelsvampe. Det

giver en langsom omsætning, hvor der kan dannes

organiske syrer og methan, hvilket er uønsket.

Så det er vigtigt at jorden holdes i en god

stand med godt luftskifte.


en god homogen jord kræver

tilførsel af kulstof til jorden.

jordbearbejdning kan skade

vores jord, men med et højt

indhold af kulstof i jorden sikrer

vi os en mere stabil jordstruktur.

Jorden som dyrkningsmedie skal i disse år

have særlig fokus for at opretholde udbyttestabiliteten

fremadrettet. Jordens kulstof/humusindhold

er stærkt medvirkende til, at jorden

holdes i god stand og kan bearbejdes korrekt

til gavn for planternes vækst.

Derfor er jorden som kulstoflager ikke kun en

teoretisk tilgang til jordens klimaudfordringer,

men er i allerhøjeste grad et praktisk og vigtigt

aspekt i landmandens arbejde med jorden.

jordstruktur og kulstof

Jordens struktur bliver mere stabil med kulstof

i jorden, hvilket giver en solid korthusstruktur,

der kan give ilt i jorden, bortlede overskudsvand

og holde på det plantetilgængelige vand.

Jorde med lavt indhold af organisk materiale

får en usikker struktur, så en uheldig bearbejdning

får korthuset til at vælte. Der kan ske det,

28. marts 2012 | Nr. 2 | 15. Årgang

Kulstof i jorden sikrer

en god bearbejdning

Jordens kulstof- og humusindhold er et praktisk aspekt i landmandens arbejde med jorden

- Nedmuldning af halm øger mængden af kulstof

i jorden, fastslår planteproduktionskonsulenterne

Anne-Grete Munk Kruse og Carsten

Fabricius, der her tager sagen i egen hånd for

at forbedre jordstrukturen.

Af planteproduktionskonsulent Carsten fabricius,

tlf. 7658 7481, e-mail: caf@lro.dk

at lerpartiklerne slås i stykker med eksempelvis

rotorharven, og dermed kan der dannes

en skorpe på jordoverfladen og ned gennem

bearbejdningsdybden. Er jorden våd kan den

let ødelægges, mens den i tør tilstand bliver

meget kompakt og stærk – godt for kørsel med

tunge redskaber, men ikke hensigtsmæssigt

for en lille planterods vækst. Derimod kender

I, at en humusrig jord også kan bearbejdes i en

tør periode med godt resultat. Populært sagt

vil kulstof i jorden give en god porøs jord.

slid på redskaberne

Når der bearbejdes i jorde med lavt indhold af

kulstof, vil det give et større slid på redskaberne.

Jorden bliver sværere at ”slå” fra hinanden

på lerjordene, mens sandjorden falder helt fra

hinanden, hvorved vi ikke kan få bearbejdet

jorden i retning af det gode såbed. Det skyldes,

at kulstof er det bløde ”klister”, der får jorden

til at smuldre.

trækkraftbehov øges

Når kulstofindholdet bliver for lavt øges trækkraftbehovet.

Det bliver sværere at trække ploven

igennem den stive lerjord, hvis den ikke har fået

tilført organisk materiale. Mange oplever en ændring

af deres jord, når de begynder at lade halmen

blive tilbage på jorden. Jorden bliver nemmere

at få til at falde fra hinanden efter ploven.

humusindholdet

Når vi pløjer jorden, opblander vi det organiske

materiale på jordoverfladen i hele pløje-

Jord med lavt indhold af organisk materiale får en usikker struktur, her eksempel på ubekvem jord med kraftige kørespor.

13

laget. I denne proces tilføres en del ilt, der

kan speede omsætningsprocessen op. Pløjefri

dyrkning bevirker en langsommere omsætning,

da jorden er mere kompakt i dybden og

materialet ligger i jordoverfladen, hvor mikroorganismerne,

der omsætter eksempelvis halmen,

ikke har så gode kår. Harves der intenst

og dybt i det pløjefri system vil det give en

større omsætning end de systemer, hvor der

sås direkte.

Nyere forskning fra Aarhus Universitet viser,

at måles på jordens indhold af kulstof er der

reelt set ikke den store forskel set over hele

pløjelaget for de forskellige systemer. Ploven

blander i hele pløjelaget, mens det er opkoncentreret

i øverste 5-10 cm i pløjefri dyrkning.

Et vigtigt aspekt er dog, at svære lerjorde får

god gavn af at ophobe sit organiske materiale

i overfladen i et pløjefrit system, hvorved der

hurtigt opnås en lettere og mere sikker etablering

af såbedet.

jorden som kulstoflager

I Danmark ser vi ikke, som i USA, den samme

hurtige opbygning af kulstof i jorden som følge

af ændret dyrkningspraksis , og dermed har

vi ikke samme mulighed på den korte bane

for at indbygge enorme mængder CO2 i jorden.

Det skyldes, at danske jorde er koldere

og mere våde, hvorfor en ændring tager meget

længere tid.

Alligevel er det afgørende, at vi har fokus på

kulstof i jorden – ikke mindst for vores egen

dyrkningssikkerhed på den lange bane. Vi skal

på den enkelte bedrift lære at udnytte efterafgrøder,

sædskiftet og halmen som muligheder

at sikre jorden som dyrkningsmedie.

fordi vores

produkter er

UNIKKE!

UNNI ”system Hardi”

· til alle typer sprinkleranlæg

Vi har de bedste dyser til:

Overbrusning Iblødsætning Køling

UNNI drypdysevandspejl

· fuldautomatisk frisk vand til

smågrise og diegivende søer

UNNI 2-strengs vandsystem

· til medicindosering på stiniveau

UNNI kalkdesinfektion

· med sprøjtevogn og pumpe

UNNI gardin

· Lav din 2-klima-sti om til 3-klima-sti

Telefon 7580 1099 · www.unni.dk

Karetmagervej 19G · 7100 Vejle


teMa

14 Mark/kulstof

du kan påvirke indholdet

af kulstof i jorden

Vores brug af jorden gennem årtier har mange steder tæret på indholdet af kulstof

Af planteproduktionskonsulent Anne-Grete

Munk Kruse, tlf. 7658 7491, e-mail: AGK@lro.dk

der er i de senere år kommet

mere fokus på jordens indhold

af organisk stof, da det

har stor betydning for jordens

frugtbarhed.

På en stor del af vores jorder har der været et

markant fald i jordens indhold af organisk stof

i de sidste årtier. Men det kan der ændres på

udviklingen i de sidste årtier

Vores brug af jorden igennem de sidste årtier

har mange steder tæret på jordens indhold af

kulstof. Det skyldes primært en mere ensidig

dyrkning af korn sammen med dræning og intensiv

jordbearbejdning.

Målinger af danske jorder viser ændringer i jordens

indhold af kulstof fra 1986 -1998. Indholdet

af kulstof er faldet på lerjord, mens det er

steget på sandjorden. Denne ændring kan i høj

grad knyttes til driftsform, da en anden undersøgelse

viser, at der er stigning i jordens kulstofindhold

for kvægbrug, mens det falder for

svine- og rene planteavlsbrug. Målingerne er

vist i de to figurer. Flere forskere begynder nu

at interessere sig for, om der er en nedre kritisk

grænse for kulstof indhold. Der er endnu intet

entydigt svar, men man har en formodning om,

at flere danske jorder (især lerjorder) kan være

på vej ind i en kritisk fase.

opbygning af kulstof

Da indholdet af organisk stof har stor betydning

for jordens frugtbarhed, vil det være op-

Ændringer i kulstoflagring (kg C/ha/år) i 0-50 cm dybde i jord fra kvadratnettet fordelt på gødningstyper.

Heidmann et al. (2001).

Ændringer i kulstofindhold i kvadratnettet fordelt på jordtyper. Heidman et al. (2001)

lagt at finde ud af hvad der kan gøres for at

vende den negative udvikling. Der er flere muligheder

for at øge jordens indhold af organisk

stof, men vær også klar til, at det tager tid:

www.landinspektoerkontoret.dk

Matrikulære opgaver

Skelfastlæggelse

Teknisk opmåling

Landinspektørkontoret

Allégade 3 st. th.

8700 Horsens

Bygningsafsætning

Ejerlejligheder

Lejemålsberegning

Servitutter

E-Tinglysning

Lokalplanlægning

Tlf. 7564 6442

Mobil 4092 9413

mail@lspk.dk

Halmnedmuldning, efterafgrøder, husdyrgødning

samt sædskifte med græs. De tre sidste

er typisk for en kvægejendom og forklarer den

stigning, der er set i jordens kulstofindhold på

kvægbrug. Overordnet er det sådan, at jo mere

organisk stof der tilføres jorden, jo bedre er

mulighederne for at øge kulstofreserven.

Metoder

- Halmnedmuldning har været undersøgt i flere

langvarige forsøg og viser samstemmende, at

mængden af kulstof kan øges i forhold til hvis

halmen fjernes. I et forsøg med ensidig vårbygdyrkning

på Askov (JB5)gav årlig nedmuldning

af 4, 8 og 12 t halm/år over en periode på 18 år

en relativ stigning i jordens indhold af kulstof

på henholdsvis 12, 21 og 30 %.

- Veletablerede efterafgrøder vil også bidrage

væsentlig til opbygning af jordens kulstof,

da det vil give to hold rødder til jorden på en

vækstsæson plus ekstra planterester. I ovennævnte

forsøg med halmen inddrog man og

i de sidste 10 år en efterafgrøde af rajgræs.

Virkningen herfra svarede til 4 t halm/ha.

Virkningen af korsblomstrede efterafgrøder er

i gang med at blive vurderet, og der forventes

mindst ligeså stor virkning.

- Afgrøder har også betydning. Særlig græs

som ofte er flerårig og har en lang vækstsæson

med rodudvikling bidrager i en særlig grad

med at øge jordens kulstofindhold. På de ejendomme,

hvor det er muligt, er det derfor en

rigtig god ide at få græs med rundt i sædskiftet,

det gælder også frøgræs. Også i flerårige

energiafgrøder vil der være en god mulighed,

for at indlejre kulstof i jorden.

- Husdyrgødning. Flere langvarige forsøg med

brug af husdyrgødning, primært med et højt

indhold af organisk stof har også øget kunnet

øge kulstofmængden, virkningen er som regel

på niveau med halmnedmuldning.

Vil du øge kulstofindholdet, så find de muligheder,

du har på din bedrift og kombiner så

mange af dem som muligt.

HERLUF SEEST JENSENS

GRISE- OG KREATURHANDEL

KAN TILBYDE:

* at modtage slagtedyr i kommission hver tirsdag og onsdag

* at købe smågrise til export og hjemmemarked i hver uge

* at købe spædekalve til hjemmemarked

* at modtage slagtesøer til export hver tirsdag

* at købe og sælge kælvekreaturer

Herluf Seest Jensen

»Stenagergård«

Kollemortenvej 17 · 7323 Give

Tlf. 75 80 35 32 · Bil 22 80 71 51

Træffes bedst aften


Ryd op i kemi-lageret

Vigtigt at få tjekket hvad man har og afskaffet midler på lovlig vis

Af planteproduktionskonsulent Gitte Skovgaard

Jensen, tlf. 7658 7487, e-mail: gsj@lro.dk

En lang række midler er fra

14. juni 2011 blevet forbudt at

anvende og fra 2. september

2012 er midlerne forbudt at

opbevare. Det er derfor vigtigt

at få tjekket kemilageret og

afskaffet midlerne på lovlig vis.

Forbuddet er begrundet i EU’s pesticidforordning,

der trådte i kraft 14. juni 2011 i alle

medlemslande og gælder alle midler afmeldt

før denne dato. Midler der afmeldes efter 14.

juni 2011 vil have en frist på 6 måneder, hvor

produktet må sælges, efterfulgt af 12 måneder,

hvor produktet lovligt må anvendes og besiddes.

Det vil sige, i alt 18 måneder fra afmelding

til midlet ikke længere er lovligt at anvende

eller besidde. Hidtil har vi i Danmark haft reglen

om, at når planteværnsmidler blev afmeldt

eller godkendelsen udløb måtte restlagre bruges

op. Dette gælder ikke længere.

Sådan tjekker du dit lager

Midler der har været forbudte at anvende siden

14. juni 2011 og fra 2. september 2012 er

forbudte at opbevare omfatter ikke mindre end

880 produkter. Derfor er det vigtigt at du gennemgår

alt hvad du har på lager.

Lav en liste, hvor du notér handelsnavnet og

registreringsnummeret ned. Dette nummer består

typisk af to tal med bindestreg. Se billedet.

De fleste midler kan du tjekke ved at søge på

hele handelsnavnet www.middeldatabasen –

husk at angive hele handelsnavnet. Er midlet

Få mest muligt ud af dine

efter- og mellemafgrøder

LRØ med i fire-årigt udviklingsprojekt

LRØ Planteavl er netop kommet

med i et fire-årigt EU-udviklingsprojekt,

”OptiPlant”,

der har til formål at optimere

anvendelsen af efter- og mellemafgrøder.

Projektet har fået tilskud fra ”Grønt Udviklings-

og Demonstrations Program”, GUDP under Fødevareministeriet.

Den samlede projektsum er 7,5 mill. kr. og

LRØ’s andel er knapt 1,5 mill. kr.

Projektet startede den 1. januar 2012 og løber

frem til 2016. Det gennemføres i samarbejde

med Aarhus Universitet, VidenCentret for

Landbrug, DLF Trifolium og KU Life.

De forskellige involverede har nedsat en projektgruppe,

der står for den overordnede planlægning.

Henter kvælstof

Projektet skal belyse den situation, landmændene

kommer i, når Grøn Vækst bliver indført

med krav om efterafgrøder.

- Hvilken betydning har de forskellige tiltag

og hvordan gør vi det mest optimalt, siger

planteproduktionskonsulent Jacob Winther

Nymand, LRØ.

Sammen med sin kollega, Simon Rosendahl

Bjorholm, står han for gennemførelsen af

LRØ-delen.

- Formålet er at belyse, hvordan man henter

så meget kvælstof som muligt ud af sine efter-

og mellemafgrøderne og hvordan man

gør det mest effektivt og med flest fordele,

siger Simon Rosendahl Bjorholm.

Praktisk håndtering

I forbindelse med projektet skal der gennemføres

forsøg og foretages analyser for at dokumentere

forskellige parametre, nemlig mindsket

kvælstoftab og forbedret jordstruktur.

Der skal testes arter, sorter og blandinger,

og der skal afprøves praktisk håndtering,

etablering, såtidspunkt, såmetoder og meget

andet.

- Vi får desuden mulighed for at arbejde med

hele artsrigdommen. I dag er det primært gul

sennep og olieræddike, men der findes man-

ge andre græsser og arter, der kan komme i

spil, siger Jacob Winther Nymand.

Forskning

Opgaverne er fordelt mellem de involverede

parter på følgende måde:

Århus Universitet tager sig af den forskningsmæssige

del, projektkoordinering og dokumentation.

LRØ arbejder med, hvordan tingene fungerer i

praksis.

Videncentret for Landbrug tager sig af den forsøgsmæssige

del med udgangspunkt i forskningens

konklusioner og sætter det i et dyrkningsperspektiv.

DLF Trifolium leverer frø og inddrager projektets

resultater i sammensætningen af deres

fremtidige sortiment.

Og endelig er der KU Life samt Fødevareøkonomisk

Institut, der indarbejder projektets resultater

i computermodeller.

Demo-ejendomme

Forsøgene skal foregå på to demonstrationsejendomme,

hvor værterne lægger jord til, så

28. marts 2012 | Nr. 2 | 15. Årgang

Handelsnavn

Registreringsnummer

Eksempel på etikette,

hvor man ser handelsnavn

og registreringsnummer(svampemiddelnummer).

afmeldt/udgået/ikke længere markedsført er

midlet ikke længere tilladt at opbevare efter

2. september.

Forvirring om produkter

En del produkter har samme handelsnavn under

både gamle (udløbne) og nye godkendelser.

Dvs. man kan stå med en dunk med ét

handelsnavn, der er lovligt og samtidig med

15

en anden dunk med præcis det samme navn

men som er ulovligt. Forskellen på disse to

dunke er registreringsnumrene. I sådanne

tilfælde er du nødt til at gennemgå registreringsnumrene

på de oplagrede dunke. Registreringsnumrene

sammenlignes med fuldstændig

liste, hvor det fremgår, hvilke midler,

der bliver forbudt at anvende efter 2. september

2012. Du kan finde et link til denne liste

på www.lro.dk

Disponer med omtanke

Hvis du får ”gode tilbud” på bekæmpelsesmidler,

er det fremover en god idé at tjekke,

hvor længe godkendelsen af midlet løber.

Denne dato kan ses i Middeldatabasen under

”Godkendelse”. Hvis en godkendelse er tæt på

udløb, kan det vise sig at være uklogt at disponere

større mængder af et sådant produkt.

Selv for midler, der har lang tid til udløb, kan

det dog ske, at firmaet afmelder disse. Dette

gælder eksempelvis

Matrigon fra Dow (reg.nr. 64-4), som er afmeldt

pr. 31. maj 2011, og som derfor ikke må sælges

efter 1. december 2011 og ikke opbevares eller

anvendes efter den 1. december 2012.

Et andet eksempel du skal være opmærksom

på er Kerb 500 SC. Dette middel har fra 14.

juni 2011 reelt ikke været lovligt at anvende

og er ikke lovligt at besidde fra 2. september

2012. Dette forbud er trådt i kraft med tilbagevirkende

kraft, da Miljøstyrelsen først har

offentliggjort listen med forbudte midler i starten

af 2012. Dette har Videncentret påpeget

og Landbrug og Fødevarer vil tage kontakt til

myndighederne for at anmode om, at man ikke

nidkær i kontrol af sprøjtejournaler, når anvendelsen

er sket i god tro.

LRØ tilbyder hjælp

Hvis du ønsker hjælp til gennemgang af dit

kemikalielager tilbyder vi det fra LRØ planteproduktion.

Ring til Lisbet Olesen 7658 7462

og hør nærmere.

Olieræddike er udbredt som efterafgrøde, men der

findes mange andre muligheder.

interesserede kan se, hvordan det går med at

teste de mange afgrøder og se de konkrete resultater.

Det er hos Henrik Nielsen i Vinten og Christian

Thybjerg Hansen på Alrø.

- Vi ser frem til at arbejde med det her i et længere

perspektiv på en måde, hvor vi har både

den praktiske og teoretiske vinkel på, og vi

forventer, det bliver til gavn for landmændene,

påpeger Simon Rosendahl Bjorholm og Jacob

Winther Nymand. (let.)


16 Maskiner, teknik/kvæg

hjælp jer selv – vis hensyn

Husk der følger et stort ansvar med kørsel af store maskiner på vejene

Af chefrådgiver Flemming hedegaard, Byggeri &

Teknik I/S, fh@byggeri-teknik.dk , tlf. 9713 1211

det lugter af forår og traktorerne

er i markerne og

vejene. der køres på livet

løs i mange timer, og det er

vigtigt, at det sker, så alle er

glade, når dagen er gået.

Det gælder både fører, medtrafikanter, naboer

og landmænd. Det kan lade sig gøre, hvis man

husker at vise hensyn og samtidig husker, at

der følger et stort ansvar med de store maskiner

på vejene.

hvad får du for at vise hensyn

Det kunne være, at dit omdømme i lokalsamfundet

blev endnu bedre, så du kunne mindske

eller undgå indsigelser næste gang du skal udvide

din produktion. Det kunne ogvære, at

du fik nemmere ved at ansætte medarbejdere,

fordi de ved, at du er en integreret del at området

og ikke en udskældt landmand.

Desuden er verden indrettet således, at hvis

man forstår at være relativ anonym i trafikken,

så undgår man ofte opmærksomhed fra ordensmagten.

Og selv om det er flinke politibetjente,

så er det vel de færreste, der gider holde

vejmøde over et bødeforlæg for forhold, som

kunne have været undgået ved at vise hensyn.

ikke for at genere

Opfordringen skal naturligvis ikke opfattes,

som et forsøg på at holde maskinerne af ve-

jene. Det er alle, der må være på vejene, og

det vil jeg godt opfordre til, at bilisterne og

indser. Selvfølgelig er det træls at køre efter en

gylleekvipage nogle km, men der er en grund

til, at den er der.

Man skal også lige huske, at føreren er på arbejde

og ikke kun gør det for at genere trafikken.

Det ville være fornemt, hvis en fører kunne

udføre sit arbejde, samt vise det fornødne

hensyn og samtidig undgå knyttede næver og

andre ubehageligheder i en hel forårssæson.

Det ville i sandhed vise format.

udstyr og adfærd

Det er afgørende, at man har sit udstyr i orden.

Der er lys og reflekser, hvor de nu skal være.

Bremserne virker og spejlene er rengjorte, så

man kan orientere sig. Udstyret er forsvarligt

stor interesse for

maskin-erfa

Af chefrådgiver Flemming hedegaard, Byggeri &

Teknik I/S, fh@byggeri-teknik.dk , tlf. 9713 1211

i efteråret modtog jeg et

par henvendelser fra et par

større kvægbrugere, som

gerne ville deltage i en erfagruppe

omkring maskiner.

De syntes begge, der er for lidt fokus på maskinomkostningerne

i de nuværende erfagrupper,

når man tænker på, hvor mange

penge der bruges på maskiner og maskinstation,

når man har 3-400 køer.

Jeg gik derfor i gang med at finde deltagere

til erfagrupperne. Jeg havde håbet på 10-12

deltagere, men havde ved opstartsmødet sidst

i februar hele 26 ejendomme med tilsammen

31 deltagere. De har i alt ca. 7.500 køer og

8.500 ha. Altså super opbakning og langt over

mine højeste forventninger. Der opdeles efterfølgende

i fire grupper.

Jeg forventer, at der vil bliver tre møder hen

over året. Krav til deltagelse er åbenhed, lyst

til erfa-deling og tavshedspligt, ogskal man

have min. 300 køer eller stor maskinfokus, da

grovfoderdelen fylder meget.

Der er en deltagerpris på max. 5.000 kr./år for

en deltager fra hver ejendom. Yderligere deltagere

fra hver ejendom koster 1.000 kr. til forplejning

og adm. I prisen indgår også en grov

analyse af bedriftens maskinomkostninger.

Skulle du være interesseret i at deltage, er du

meget velkommen til at kontakte undertegnede,

så finder vi en plads.

Moderne landbrugsmaskiner fylder meget i trafikken, og det skal der være plads til, men det kræver omtanke.

monteret, så det 4 meters liftophængte såsæt

ikke slingrer en ½ meter til begge sider ved

bare det mindste styreudslag. Gyllevognens

slæbeslanger hænger langs vognen i det beregnede

beslag, så de ikke kan svinge ud.

Der køres efter forholdene, og man farer ikke

bare forbi børn, cyklister, skoler osv. og selv om

man er størst, og som sådan har en vis magt,

skal der være plads, inden man svinger ud på

vejene. Det er ligeledes vigtigt at tænke over,

hvor man mest hensigtsmæssigt kan køre ud

på vejen, så bilisterne kan se en i tide, og man

kan se dem.

undgå myldretiden

Findes der andre alternativer end at køre på

vejene i de mest trafikerede tidsrum. Skal

man eksempelvis køre på en hovedvej, for at

der var fokus på at se

muligheder i fremtiden, da

75 kvægbrugere var samlet

til Kvægkonference i landbrugetshus

arrangeret af

lrØ’s Kvægteam.

Gennem dagen blev der talt om, hvordan

man som kvægbruger kan hæve bundlinjen.

Der var forslag til optimering af markplan,

foderplan samt på omkostningsstyring

og tidsforbrug i stalden.

Rådgivningschef Aage Harrild Nielsen,

LRØ, fortalte om simuleringsprogrammet

Simherd, der anvendes i en række besætninger

i landet i samarbejde mellem dyrlæger,

rådgivere og landmænd.

- Simherd er et dynamisk værktøj, der kan

give overblik over, hvad forskellige indsat-

komme til en bestemt mark, så kunne det godt

være det ikke skulle være mellem kl. 7-9 og

igen mellem kl. 15-17.

Man bør også lade være med at snakke i telefon

uden håndfri installation. Det koster 500

kr. i bøde, og man ser ikke specielt koncentreret

ud. Et Bluetooth sæt koster typisk 250 kr.

og er rigtig behagelig (og lovlig)

ryd op

Hvis man ved, at man ikke kan undgå at svine

på vejen med mudder, staldgødning eller gylle

i en grad, der generer, så bør alle sætte advarselsskilte

op. Det er ligeledes vigtigt, at man

rydder op bagefter, hvis man ikke har kunnet

undgå at tilsvine en vej. På med kosten eller

skovlen den samme dag og få ryddet op. Det

giver respekt hos naboer og forbipasserende.

Kvægbrugere fik fokus

på bundlinjen

ser betyder, og det kan være en øjenåbner

for, hvordan det ser ud med økonomien. Systemet

kan svare på, hvad der vil være den

bedste indsats og hvad der er den bedste

investering for den pågældende besætning.

- Med Simherd får vi et overblik, der betyder,

at rådgiver og dyrlæger sammen med

landmanden bliver enige om, hvad der skal

gøres, sagde Aage Harrild Nielsen.

I alt 30 landmænd, deres rådgivere og dyrlæger

deltager på landsplan i Simherd. LRØ

kører med programmet i 11 prøvebesætninger.

Deltagerne fik i løbet af dagen også aktuel

viden om renteudvikling og finansiering

samt kvægbrug set i relation til kvægbedriften

og kreditkrisen.

Dagen blev afsluttet med besøg af Danmarksmesteren

i grovfodermatchen, Per

Warming, Års, der fortalte om sine erfaringer

og resultater. (let.)


28. marts 2012 | Nr. 2 | 15. Årgang

fokus på kalvefodring

Vigtigt at vælge en strategi for sin bedrift

Af jordbrugsteknologstuderende Louise aagren

tlf.: 2530 2373, e-mail: louise-ga@mail.dk

en god strategi for kalvefodring

samt planlægning af den

daglige pasning er med til at

sikre en ny stærk generation

af køer.

Når man snakker kalvefodring, er der mange

måder at gøre det på. Man har ofte en forskellig

strategi fra bedrift til bedrift, både med

hensyn til hvad man skal fodre dem med, men

også hvordan de skal fodres. Og de fleste måder

kan skabe succes, såfremt det bliver gjort

i den rigtige rækkefølge. Det er derfor vigtigt,

at man vælger en strategi for sin bedrift - altså

hvordan vil jeg fodre mine kalve?

Kalvens fordøjelse

Når kalven bliver født er den egentlig ”enmavet”

hvilket vil sige det kun er løben som er

udviklet, fordi kalven fra naturens side af er

designet til at fordøje mælk. I løbet af 2-3 uger

vil kalven udvikle vommen og dermed drøvtyggerfunktionen.

For at sikre udviklingen af vommen, kræver det

at kalven bliver tildelt fiberholdigt foder som

hø, ensilage, kraftfoder eller kalveblanding.

Man foretrækker at kalven udvikler vommen

i et tidligt stadie, for at mindske omkostningerne

ved opdræt – mælk er dyrt foder.

hatting Ks har gennem mange

år solgt og udbragt staldartikler,

tøj, redskaber og

meget andet direkte til svineproducenterne,

og nu udvider

virksomheden sin aktivitet til

også at omfatte kvægbrugere.

- Vi har samarbejdet med LRØ Kvæg om opstarten,

og de har hjulpet os med at definere

og finde frem til, hvilke behov, kvægbrugerne

har, fortæller forretningsfører Grethe Fabricius,

Hatting KS.

Sammen med indkøber Trine Isø står hun for

den nye aktivitet, der begyndte fra februar.

Kvægbrugerne kan nu, ligesom svineproducenterne,

købe og få bragt produkter relateret

til arbejdet i stalden samt almindelige fornødenheder

som computer, kaffe og meget andet

keydelse som ko, op til 1,5 liter mælk mere

pr. dag i første laktation. Effekten heraf opnås

bedst ved tildeling af sødmælk i stedet for

mælkeerstatning, og samtidig er råmælkstildelingen

også en vigtig faktor.

Store mælkemængder har visse ulemper som

en langsommere udvikling af formaverne. For

at omgå dette kan man anvende totrins-mælkestrategi.

På tabel 1 ses der en høj tildeling i første del af

mælkeperioden på 8-10 kg om dagen, og efter

4 uger sker der en nedtrapning i mælketildelingen

til 4-5 kg om dagen, hvilket giver en

øget optagelse af hø og kraftfoder i den sidste

periode.

Kalve-management

Implementeringen af kalvestrategien kræver

systematik og planlægning. SOP-planer og

totrins-strategi

Forsøg har vist at et højt mælkefodringsniveau

til kalve før fravænning giver en højere mæl- Tabel 1. Gennemsnitlig mælkeoptagelse for kalve på henholdsvis to-trins mælkestrategi og lav mælkemængde.

hatting Ks – nu også til kvæg

Servicerer nu også landets kvægbesætninger

direkte til døren. Der er også mulighed for levering

af veterinær-medicin.

- Vi har jo i forvejen et stort lager af forskellige

produkter og kan lige så godt udnytte, at

en del af de ting, som svineproducenterne skal

bruge, er de samme, som mælkeproducenterne

har brug for, siger Trine Isø og tilføjer, at

Hatting KS er kendt for sin kundeservice.

enkelt og hurtigt

Hatting KS kører på sine ruter forbi masser af

kvægbrug og har derfor set det som en oplagt

mulighed også at servicere denne gruppe.

- Vi har i forvejen et unikt distributionssystem,

som giver os mulighed for konkurrencedygtige

priser. Det er enkelt og hurtigt at handle hos

os, og vi breder nu systemet ud til også at omfatte

kvægbrugerne, siger Grethe Fabricius.

Man bestiller inden kl. 15.00 og får produkterne

leveret senest kl. 10.00 næste dag, uanset

hvor i landet, man bor. Hatting KS kører ud fra

LRØ Kvæg har været involveret i opstarten af det nye

initiativ fra Hatting KS. Her ses indkøber Trine Isø og

forretningschef Grethe Fabricius foran en lille udstilling

i LandbrugetsHus, der bl.a. kunne ses i forbindelse

med LRØ’s kvægkonference.

Hatting, Skjern, Ringsted og Viborg, og modtageren

får en SMS med leveringstidspunkt.

Hatting KS er især kendt for at bringe sæd til

svineproducenter, men kaster sig ikke ud i at

forhandle tyresæd. (let.)

Læs mere på www.hatting-ks.dk

Kvæg

17

Kalvenes fodring har stor betydning

arbejdsplanlægning gør det mere overskueligt

at passe kalvene, samtidig med at sikre

man fodre efter den valgte strategi. Desuden

skaber det god motivation og engagement

for medarbejdere, at inddrage dem i strategi

og planlægning, og herved sikre man at alle

gør arbejdet ens.

fremtidens køer

For at sikre den nye generation af køer er det

vigtigt man vælger en strategi der passer til

besætningen, samtidig med en struktureret

planlægning af pasningen af kalve og kalvefodringen.

Vær kontant når kalvene skal

fodres, sæt et mål for fremtiden, giv ansvar

og skab værdier for medarbejdere, det giver

en bedre arbejdsplads for både mennesker og

dyr.

er du ny i

kødkvæg

LRØ planlægger ERFA-gruppe

for nystartede

Af kvægkonsulent Ove Madsen

Mange nye er på vej ind i en spændende

hobby med kødkvæghold, som måske

kan blive et erhverv.

- Når man er ny, mangler man af gode

grunde erfaring. Mange spørgsmål rejser

sig. Hvordan gør man, hvordan afsættes

kødet, hvad med staldforhold og hvordan

passes ammekøerne?

- Det er altid godt at vide, hvordan andre

gør, og derfor har LRØ valgt sætte fokus

på området ved at starte nogle grupper.

Der bliver tale om møder uden for normal

arbejdstid.

Er det noget for dig så ring til Ove Madsen

og få en snak – måske er sådan en

gruppe noget for dig.


18 Svin

uenighed om 2013-krav

Krav om løsgående søer til debat på LRØ’s Svinekongres

Af Lene tingleff

op mod 40 procent af besætningsejerne

og omkring 25

procent af den danske svineproduktion

lever endnu ikke

op til eu-kravet om, at drægtige

søer skal være løsgående

fra 2013.

Hvordan den problemstilling tackles og om der

skal gives dispensation i en overgangsordning, er

der ikke enighed om blandt svineproducenterne.

Sagen var emne for en paneldebat i Landbrugets-

Hus, som fandt sted den 27. marts i forbindelse

med LRØ’s Svinekongres. Omkring 130 deltog.

På mødet blev det oplyst, at en del kører nedslidning,

mens andre venter på at få deres

miljøansøgning gennem systemet. Tilbage er

anslået fem-ti procent, som ikke kan få finansieret

deres projekter.

imod dispensation

LRØ Svinerådgivning havde sammensat et panel

bestående af formanden for VidenCenter for

Svineproduktion, Linhardt Nielsen, markedsanalytiker

Karsten Flemin fra Landbrug & Fødevarer,

svineproducent Henrik Nielsen samt de to

landboforeningsformænd, Jens Gammelgaard

og Finn Pedersen, der i januar rejste debatten.

- Branchens holdning er klar: Der skal ikke

gives dispensation. Vi har haft lang tid til at

forberede os på det her og vi har kendt kravene

længe. Alle politiske partier har sagt,

at der ikke skal gives dispensation. Vi har en

køreplan, og den skal vi holde, sagde Linhardt

Nielsen og tilføjede, at ingen skal tro, der kommer

en udsættelse.

en ny situation

Finn Pedersen fandt det nødvendigt med en

debat om emnet.

- Vi må tage udgangspunkt i nutiden. Bankernes

modvilje for finansiering er et stort problem,

og det her er en kæmpe udfordring for

branchen. De sidste fem år har en gennemsnits

svineproducent ikke tjent penge. Dét, kombineret

med behovet for investeringer og en

finanskrise, gør det svært. Jo, vi har vidst det

længe, men vi har en helt anden situation end

før 2008, hvor adgangen til kapital var lettere.

I dag er det umuligt for mange.

- Vi ved samtidig, at de bygninger, der ikke er

2013-klar, vurderes til nul, sagde Finn Pedersen

og oplyste, at flere folketingsmedlemmer

har tilkendegivet, at de ønsker en debat om

problemet, fordi de kan se alvoren for branchen

plus risikoen for at miste arbejdspladser.

- Samtidig ved vi, at mange EU-lande er klar til

at kigge på det her igen.

- Vi skal ikke splittes, og jeg mener en løsning

kunne være, at der i en overgangsperiode indføres

et tillæg til dem, der har tingene i orden.

- Vi har en forpligtelse til at hjælpe de 40 procent,

der ikke er klar. Det er ikke i orden, at

nogen skubbes ud over kanten samtidig med

at andre skal have mere på grund af det her,

sagde Finn Pedersen.

- der sker intet

Jens Gammelgaard tog udgangspunkt i gruppen

af landmænd, der ikke kan få tingene i

orden, fordi de venter på myndighedernes miljøgodkendelse.

Han oplyste, at der ligger 20

sager i LRØ’s område, hvoraf de 16 er påklaget,

og han gennemgik to aktuelle sager, herunder

sin egen, hvor ansøgning er sendt rettidigt ind,

men hvor sagerne ligger i Miljøstyrelsen.

vellykket svinekongres

Kongres med foredrag, messe og debatmøde om aftenen

Af Lene tingleff

tilslutningen var stor til

lrØ’s svinekongres, som

fandt sted den 27. februar.

Gennem dagen var der ca.

160 deltagere, som valgte

sig ind på de forskellige

indlæg, og om aftenen deltog

ca. 130 i paneldebatten

om 2013-problematikken.

I panelet sad fra venstre Jens Gammelgaard, Finn Pedersen, Linhardt Nielsen, Henrik Nielsen og Karsten Flemin.

Chefkonsulent Per Knudsen, LRØ Svineproduktion

bød velkommen til de mange svineproducenter

og sagde, at det nu endelig ser ud

til, at noteringen er med.

- Vi stiller skarpt på de forhold, du som ejer,

driftsleder og medarbejder kan gøre noget

ved. Fokus er at se væk fra noteringen og andre

forhold, som man kun har lille indflydelse

på.

Herefter fordelte landmændene sig ud på dagens

mange forskellige foredrag og indlæg

om en lang række aktuelle emner inden for

svineproduktion – lige fra aktuel økonomi,

ledelse og råvarehandel til fodring, leveringsstrategi

og effektivitet i produktionen.

Et af emner hed ”Sådan holdes gejsten”, og her

lød budskabet til deltagerne, at det er vigtigt

ikke at tage negativ energi med ind i stalden.

- Det er vigtigt at være åben over for medarbejderne,

også når det ikke går helt efter planen.

Kropssignaler betyder meget, tænk over det,

når I træder ind af stalddøren hver morgen,

sagde svinekonsulent Anders Peter Andersen.

I forbindelse med dagen var der arrangeret en

messe i forhallen, hvor forskellige firmaer viste

deres produkter.

Som afslutning på dagen var der paneldebat

om 2013, og Per Knudsen sluttede kongressen

af med at oplyse, at næste års kongres finder

sted den 26. februar 2013.

- Der sker intet, og vi kan ikke nå at få det

lavet. Det mener jeg ikke, man kan bebrejde

denne gruppe.

- Vi kan derfor ikke tage 2013-kravet alvorligt,

og jeg må sige til Lindhardt Nielsen, at VSP må

se at komme ud af den osteklokke, de sidder i.

vidst det i 14 år

Svineproducent Henrik Nielsen mente ikke, at

en dispensation overhovedet burde komme til

debat og han sagde, at det vil gavne branchen

at holde fast.

- Vi har vidst det i over 14 år og vi har haft

god tid til at indrette os. Selv under krisen er

der trods alt nogen, der har formået at lave om

til løsgående søer. Dem gør vi til grin, hvis vi

indfører en dispensation.

- Vi bør derimod bruge kræfterne på dem, der

ikke kan komme igennem med deres miljøsager

på grund af myndighederne, her må vi gøre

en indsats.

stiller krav

Karsten Flemin fra Landbrug & Fødevarer forventede,

at 2012 vil blive et godt år for svineproducenterne

med et løft i afregningsprisen

til 10,69 – men kun et godt år for dem, der lever

op til kravene, og han sagde, at de store internationale

supermarkedskæder vil stille krav

om kød fra besætninger med løsgående søer.

Mange af deltagerne i mødet gav udtryk for deres

holdning til problemstillingen, og der var

argumenter både for og imod en overgangsordning.

Tilbage står kendsgerningen, at landmænd,

der ikke har omlagt til løsgående drægtige

søer 1. januar 2013 bliver ramt af reglerne om

krydsoverensstemmelse og dermed har udsigt

til at miste fem procent at deres EU-støtte. Får

de besøg af Fødevarestyrelsens velfærdskontrol,

vil de desuden blive politianmeldt og

en bøde.

Landmændene valgte sig ind på forskellige foredrag,

og ind i mellem var der mulighed for at

besøge messeområdet med nyheder inden for

svinebranchen.


tag sikkerhedsbrillerne


Vær opmærksom på de farlige situationer

- hver eneste dag

Af Anders Peter andersen, LRØ,

svinekonsulent med arbejdsmiljø som speciale

landbruget er en farlig arbejdsplads

– hvis ikke man

tænker sig om. derfor er det

vigtigt hver eneste dag at

tage sikkerhedsbrillerne på

og være opmærksom på at

undgå de farlige arbejdssituationer.

Som rådgiver i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed

på arbejdspladsen møder jeg mange af de

eksempler og situationer, hvor det kan gå galt.

Jeg ser faldgruberne og er opmærksom på dem,

hver eneste gang jeg kommer ud.

Mit råd til både arbejdsgivere og ansatte skal

være, at man skal være opmærksom på disse

ting og spørge sig selv: Kan det gøres mere

sikkert, kan det gøres nemmere, kan det gøres

bedre? Hvis ikke man er skærpet, ender det

med, at man ikke ser risikoen.

Vintersæsonen er et udmærket tidspunkt at

arbejde med disse forhold. I spidsbelastningssituationer

er tiden knap, og det er også på disse

tidspunkter, at der er størst risiko for at noget

går galt. Så derfor – tag sikkerhedsbrillerne på,

inden det bliver højsæson.

pas på syre og kalk

Ulykker på landet forekommer i mange forskellige

sammenhænge og situationer. Nogle af de

områder, hvor jeg ofte oplever, at der er behov

for at stramme op på sikkerhedsforholdene, er i

Lønservice - et godt tilbud

At udbetale løn er ikke bare en pengeoverførsel.

Det kræver tid og erfaring at leve op

til myndighedernes krav.

LRØ Lønservice er et fordelagtigt tilbud, hvor

arbejdsgiveren kan koncentrere sig om at

drive sin forretning.

Vi sørger for løn til både14-dages og månedslønnede

medarbejdere. Indberetter og overfører

til SKAT, ATP, feriekonto, pension m.v.

LRØ Erhvervsbyvej 13 8700 Horsens

Tlf. 7015 4000 Fax 7658 7780 www.lro.dk

forbindelse med håndtering af syre, kalk, kemikalier

og lignende.

Et eksempel er den ansatte i en svinestald, som

kom til at vælte en syredunk. Han greb den i

faldet, men der skvulpede syre ud på hans hånd.

Trods det at han hurtigt fik hånden under en

vandhane, fik han smertefulde nerveskader i tre

fingre.

Kalk i øjnene kan være en smertefuld oplevelse.

En medarbejder bar en sæk med kalk over skulderen.

Sækken revnede og der stod en sky af

hydratkalk op i ansigtet på manden, der hverken

bar briller eller støvmaske. Efter fire dages gener

i øjnene endte det med, at han undgik mén.

Snegle, kraftoverføringsaksler og lignende kan

være årsag til meget alvorlige ulykker, hvis de

ikke er afskærmede, som de skal.

Og endelig er de løse stiger, som kan give anledning

til alvorlige styrt. Den type ulykker fylder

rigtigt meget i statistikken, og problemet

kan løses ganske enkelt ved at sætte en krog

stigen, så den ikke kan skride.

ikke for at genere

Der kan nævnes en lang række andre eksempler

på farlige arbejdssituationer, og statistikkerne

taler desværre deres triste sprog.

Selv om besøget af Arbejdstilsynet kan være

irriterende og tidskrævende, bør man tænke

på, at de ikke kommer for at genere nogen. De

kommer, fordi der er nogle regler på området,

der skal overholdes. Regler, der gør os bedre i

stand til at undgå ulykker og personskader.

Sikkerhed og arbejdsmiljø er vores eget ansvar.

Så tag en snak om tingene ved køkkenbordet.

Lad medarbejderne fortælle om de situationer,

hvor det har været tæt på at gå galt og sæt fokus

på, hvad der kan gøres for at undgå ulykker.

Tag sikkerhedsbrillerne på og gør arbejdsmiljø

på arbejdspladsen til en hverdagssag. Det er

sund fornuft.

- Med nyhedsbrevet trynekontakt

får du små, hurtige

og nyttige informationer

vedrørende aktuelle emner

inden for svineproduktionen.

Det siger svinekonsulent Anders Peter Andersen,

der er tovholder for nyhedsbrevet

fra LRØ Svinerådgivning, som udsendes

hver 14. dag.

- Det er lettilgængeligt stof og det er meget

konkret. Nyhedsbrevet egner sig godt

til at blive brugt ved den daglige snak ved

kaffebordet, når man drøfter, hvordan tingene

kører i produktionen. Det er en god

og hurtig ajourføring.

- Måske er der behov for at få mere information

og søge mere viden om et emne.

Nyhedsbrevet kan bruges til at blive skærpet

på, hvad man skal være opmærksom

og hvad der rører sig

aktuelt.

spænder vidt

Emnerne i Trynekontakt spænder

vidt, lige fra fodring, pattegrisedødelighed,

avl og vægtgrænser

til miljøregler, kontrol, foder-

28. marts 2012 | Nr. 2 | 15. Årgang

vær opdateret

via trynekontakt

Nyhedsbrev sikrer god og hurtig ajourføring

Fleksible planlagerløsninger r

efter dit behov!

Ny bygning?

Eksisterende bygning?

Dansk kvalitetsprodukt, der holder! er!

Spørg specialisterne. Vi finder den rigtige

løsning til den de helt rigtige pris!

handler og meget andet.

- Udgangspunktet er, at det er emner af

interesse for svineproducenter, så det er

virkelig meget bredt, siger Anders Peter

Andersen.

Indlæggene skrives af medarbejderne i

LRØ Svinerådgivning samt medarbejdere

fra andre afdelinger i LRØ. (let.)

se eksempler på trynekontrakt

her (web-adresse):

Trynekontakt koster 340 kr. for et halvt

år, hvis det modtages på mail og 400 kr.

for et halvt år, hvis det sendes med post.

Yderligere oplysninger og bestilling hos

Helle Hartvigsen, tlf. 7658 7550, e-mail

heh@lro.dk

DK-7650 Bøvlingbjerg

www. loekkes.dk

Erik Mundbjerg Günther Løkke

19


20

Økonomi

efter ophøret

Hans og Grethe har været gennem en svær

proces, men er kommet videre i deres liv

Af socialkonsulent Solvejg høj,

tlf. 4036 8788, e-mail soh@post.tele.dk

www.solvejghoj.dk

hensigten med min artikel

er at fortælle, hvordan livet

kan se ud efter et ufrivilligt

ophør.

Derfor gøres den lange pinefulde ophørsproces

kort:

Hans og Grethe indgik som syvende generation

i 2006. Der opstod problemer med

bygning af stald i forhold til både bank,

kommunesammenlægning, finanskrise,

høje foderpriser og lav afregning. I praksis

betød dette over et halvt år år uden nævneværdig

indtjening. Så væltede økonomien.

I løbet af fem dage var de flyttet. Vennerne

kom og på få timer var huset tømt. Hans

fik arbejde ved en kollega, Grethe havde i

forvejen lønarbejde. Det var i juni 2009.

hvad så

Hans og Grethe var kørt psykisk ned på

hver sin måde. De søgte ligestillede og

var med i erfa-gruppen, hvor 12 par deltog.

Erfa-gruppen er atter opløst.

Livet går videre for de fleste. Hans og Grethe

stiller sig til rådighed for kolleger, som

står ”midt i det”.

Erfaringen fra gruppen er, at det ofte er

kvinden, som i lang tid holder familien

”oven vande”. Landmanden går i ”kulkælderen”

halvanden til to år efter ophøret.

Når han kommer op - går kvinden ned.

Hans kan stadig ikke lide at gå til postkassen.

Mere stille er han også blevet. Det

mærkes tydeligt, at han ikke længere er en

del af nogens arbejde. Telefonen tier.

Heldigvis har psykologen, som Hans stadig

taler med, fortalt parret, at man efter

en lang svær tid, har øget søvnbehov. For

det er en kendsgerning, at de stadig sover

rigtig meget.

livet lige nu

Siden ophøret har parret forandret indstilling

jævnligt. Heldigvis – for livet leves jo

forlæns.

Hans troede aldrig, han kunne bo ved fortovskanten

og have liguster rundt om matriklen.

Men familien trives og sommeren

igennem har de grillet lige så meget hver

uge som de havde gjort i alle årene forud

for ophøret.

De var lidt bekymrede for at blive i nærmiljøet,

men for dem har det været den rigtige

beslutning.

Gælden var udelukkende til banken og

gældssaneringen er bevilget. Venskaberne

fungerer som altid. Det er nemt at gå på

indkøb med klapvogn og at legekammerater

er tæt på. Livet som småbørnsfamilie i

en mindre by fungerer godt.

lønmodtagere

Begge har været selvstændige. Gårdbutik

og gård. Nu er de lønmodtagere og indtil

for et halvt år siden troede de, at det var

den bedste livsform. Her er en holdningsændring

på vej.

Parret synes, at lønarbejde og fritid ligger

i en slags kasser. Selvfølgelig er det rart

med fast løn, men der er ikke plads til at

tage fri fra arbejdet i løbet af dagen for at

ordne private ting.

Begge savner den enorme stolthed og

glæde, der er i forhold til egen virksomhed

og arbejdet der. Modsat fornøjer det

Hans, at han som ”markmand” på løn

slipper for store mængder af det trælse

papir-arbejde.

Lige nu står det dog helt fast, at han ikke

skal være selvstændig gårdejer.

familien

Hans mærker, at hans far har svært ved

at komme over tabet af slægtsgården. For

ham handler det om værdighed og tab af

indflydelse som gårdejer – på hele familiens

vegne.

Hans og Grethe synes, de har et godt liv.

”Vi er sunde, har dejlige børn, fast arbejde

og et godt prøvet parforhold. Vi evner

at ændre holdninger og ser lyst på fremtiden”,

lyder det.

Det kan lade sig gøre at komme godt videre,

men kræver en aktiv indsats. Hans

og Grethe anbefaler, at man taler om de

svære forhold med andre end familien.

Selvfølgelig skal familien også vide besked,

men det er så svært og kræver så

mange samtaler, at det kan være for stor

en belastning for familien at bære det.

Det er en del af helingen efter en livskrise,

at man forandrer sig – og tager afsæt

i nye livsbetingelser på en konstruktiv

måde. Hans og Grethe er i gang.

obs!

Parret i artiklen ønsker at være

anonyme, derfor er navnene

opdigtede.

lrØ henter

skat tilbage til

kunder

Kapitalafkast har været beregnet forkert af SKAT i

en længere periode

Af Lene tingleff

efter sKat har meldt ud, at

kapitalafkastsatsen har været

beregnet forkert i en længere

årrække, arbejder lrØ’s økonomiafdeling

i øjeblikket på

at hente skattekroner hjem

til sine kunder for den pågældende

periode.

- Kapitalafkastsatsen, som hvert år fastsættes

af skattevæsenet, har i perioden fra 2000 til

2010 været beregnet for højt. Det har for nogle

skatteydere, som anvender virksomhedsordningen,

været en ulempe, og disse skatteydere

kan nu få genoptaget deres skatteansættelse

helt tilbage til år 2000, oplyser økonomikonsulent

Jesper Holm.

Han oplyser, at det for nogen har været en fordel,

at satsen var for høj, men at denne gruppe

ikke skal betale noget tilbage, da det er SKAT,

som har lavet fejlen.

fordel for langtidskunder

LRØ har fundet frem til et større antal kunder,

der muligvis kan få skat tilbage.

- Vi gør en indsats for at finde frem til de kunder,

der har indbetalt for meget. Her spiller

kundekendskabet en stor rolle siger Jesper

Holm.

- De sager er fundet ud fra de karakteristika,

der gør sig gældende for den gruppe, der kan

få penge tilbage, og dem følger vi i øjeblikket

op på.

”Vi gør en indsats for at finde

frem til de kunder, der har

indbetalt for meget. Her spiller

kundekendskabet en stor rolle.”

Jesper Holm

høj kapitalindkomst

Hvis man har betalt topskat som følge af en

høj kapitalindkomst, kan der være indbetalt for

meget i skat.

Det har typisk været i den situation, hvor hustruens

lønindkomst plus ægteparrets samlede

positive kapitalindkomst overstiger grænsen

for topskat.

Når man regner skatten ud på ny med den korrekte

kapitalafkastsats, så viser det sig, at der

er betalt for meget i skat. Der er derfor grund-

lag for en henvendelse til SKAT, de henvender

sig ikke selv.

rentekorrektion

Hvis der er beregnet rentekorrektion med den

forkerte sats, kan der ogvære indbetalt for

meget skat.

- I disse situationer har SKAT sat sig for selv at

finde de berørte skatteydere.

- Hvis man således har haft rentekorrektion på

sin årsopgørelse i perioden 2000-2010 og af

den grund har betalt for meget i skat, kan man

i løbet af marts forvente at få en ny årsopgørelse

for de berørte år og få evt. overskydende

skat indsat på sin NemKonto.

Man kan se i skattemappen på www.skat.dk,

om der er kommet nye årsopgørelser, der sendes

ikke brev ud om ændringerne.

Kan det betale sig?

Hvis man har betalt for meget i skat som følge

af SKAT’s regnefejl, kan man få den for meget

betalte skat tilbage med renter.

Hvis man i 2012 får udbetalt overskydende

skat vedr. indkomståret 2000, så udgør renten

et overraskende stort beløb, og husk - rente af

overskydende skat er skattefri.

De skatteydere, som har betalt for meget topskat

som følge af for høj kapitalafkastsats bliver

ikke fundet automatisk i SKATs udsøgninger.

Også skatte-ydere uden topskat kan være i

spil og skulle have skat tilbage.

- Disse skatteydere har al mulig grund til selv

at tage fat på spørgsmålet, siger Jesper Holm,

der gerne hjælper med at vurdere, om der er

mulighed for at få skat tilbage og ligeledes

gerne kontakter SKAT.

fristen for denne type henvendelser til

sKat er 1. oktober 2012.

- LRØ har fundet frem til et større antal kunder,

der muligvis kan få skat tilbage, siger Jesper Holm.


28. marts 2012 | Nr. 2 | 15. Årgang

bliv i efterlønsordningen

Det vil være den bedste løsning for mange

Af Lene tingleff

fra 1. april 2012 er det muligt

at fravælge efterlønnen

og få udbetalt det indbetalte

efterlønsbidrag skattefrit. en

mulighed, som det ventes at

rigtigt mange danskere vil

benytte sig af.

LRØ’s specialist i socialøkonomi, økonomikonsulent

Karen Hviid Christensen, siger, at det

for mange mennesker vil være en langt bedre

løsning at blive i ordningen og lade pengene

stå. Hvis man har indbetalt siden starten på

ordningen, er det ca. 64.000 kr.

Hun får i øjeblikket mange henvendelser fra

folk, der er i tvivl om, hvordan de skal forholde

sig i forbindelse med efterlønnen og de ændringer,

der kommer.

- Hvis man ønsker at trække sig tilbage før

folkepensionsalderen, kan egen opsparing ud

fra en økonomisk betragtning ikke konkurrere

med efterlønnen.

- Dog undtaget hvis man har store pensionsopsparinger.

Pensionsopsparing på mere end

3.000.000 kr. ved efterlønsalderens start vil

som en grov hovedregel gøre efterlønnen mindre

attraktiv end egen opsparing, oplyser hun.

folkepensionsalder

Hvis man ikke ønsker at gå på efterløn, men

i stedet vil arbejde helt til folkepensionsalderen,

vil udbetaling af skattefri præmie ved folkepensionsalderens

start økonomisk set være

Af socialkonsulent Solvejg høj,

tlf. 4036 8788, e-mail soh@post.tele.dk

www.solvejghoj.dk

har du brug for en medarbejder

til at løse faste opgaver i

løbet af ugen, så er en fleksjobber

måske en mulighed.

Det kan være i stalden, til en form for pedelarbejde,

kantineopgaver, kontorarbejde,

håndværksmæssige opgaver eller noget helt,

helt andet.

Kommunen bevilger fleksjob til borgere, som

varigt har nedsat arbejdsevnen med mindst

halvdelen. Det kan være sygeplejersker, kontorassistenter,

landmænd, jurister, håndværkere

osv.

Med andre ord: Ganske almindelige borgere,

som af helbredsmæssige grunde ikke kan arbejde

på ordinære vilkår.

fordelagtig sammenholdt med udbetaling af

det indbetalte efterlønsbidrag i 2012.

seniorjob

Når man har ret til efterløn, forbedrer man sin

forsikring ved arbejdsløshed i de sidste fem år før

efterlønsalderen.

- Man har i den forbindelse ret til at blive tilbudt

et job i kommunen på overenskomstmæssig løn

og ud fra egne kvalifikationer, siger Karen Hviid

Christensen og tilføjer, at mange ikke er opmærksomme

på denne mulighed.

- Ret til seniorjob forudsætter, at dagpengeretten

er udløbet, altså at man har været arbejdsløs i to

år efter nugældende regler.

- Denne forbedrede forsikring ved arbejdsløshed er

ikke indregnet i de forskellige beregninger, der skal

vise om det er fordelagtigt at blive i efterlønsordning,

men den er værd at tage med i sine overvejelser.

skærper pensionsregler

Karen Hviid Christensen siger, at dem der bør

overveje at melde sig ud af efterlønsordningen,

er personer født i 1956 eller senere med store

pensionsordninger, der ikke forventer at blive

arbejdsløse og ikke forventer at arbejde ind til

folkepensionsalderen.

- Hovedpunkterne i de nye regler for efterløn og

tilbagetrækning er, at efterlønsperioden forkortes

gradvist fra 2018 frem til 2023, hvor man kan gå

på efterløn som 64-årig og få efterløn i tre år.

- Fradraget for pensioner skærpes og der gives

den omtalte mulighed for at fravælge efterlønnen

og få udbetalt de indbetalte efterlønsbidrag

skattefrit, siger Karen Hviid Christensen, der kan

vejlede personer fra de enkelte årgange om lige

netop deres situation og deres betingelser.

ansæt en fleksjobber

Selv om arbejdsevnen er nedsat, kan der sagtens være

stort engagement

Selvom arbejdsevnen er nedsat kan der

sagtens være stort engagement og lyst til

at fungere godt på en arbejdsplads.

lønnen

En fleksjobber får fuldtidsløn. Satsen er den

laveste indenfor overenskomstområdet.

Arbejdsgiveren udbetaler lønnen og kommunen

indbetaler efterfølgende halvdelen

eller to tredjedele til arbejdsgiveren. Dette

kan du få assistance til hos lønservice.

Ved sygemelding betales refusion fra 1.

dag.

For at sikre et godt job for begge parter, kan

en fleksjobber starte i praktik før der laves

ansættelseskontrakt.

ring

Jeg kender til flere virksomheder som har

stor gavn og glæde af at have ansat en

fleksjobber.

Se eventuelt www.vejle.dk/fleksjob.

Du er velkommen til at ringe til mig, så

jeg kan hjælpe dig videre. Eller du kan selv

ringe til den eller de kommuner, som ligger

nær din virksomhed.

planlæg den

tredje alder

det er vigtigt at være i god

tid, når den tredje alder

skal planlægges. på den

baggrund indbyder lrØ til

aftenmøde, hvor en række

relevante emner gennemgås.

Mødet finder sted onsdag den 11. april kl.

19.00 i LandbrugetsHus og er gratis.

- Økonomien skal planlægges, så der er mest

muligt til sig selv. Det kræver handling nogle

år forud for ophøret. Også selvom man måske

kun nedsætter sin arbejdstid i første omgang,

siger økonomikonsulent Karen Christensen.

- Ting tager tid og samspillet med de offent-

Socialt

LRØ indbyder til aftenmøde med gennemgang

af relevante emner

21

lige instanser gør, at der er penge at hente

ved at planlægge i god tid, siger socialkonsulent

Solvejg Høj.

De påpeger begge, at man skal starte med at

spørge sig selv, hvad man ønsker og gerne

vil, og herefter gå i gang med at få ordningerne

passet ind.

- Man skal finde sig selv, før man finder ordningen,

siger de.

hvem skal arve

I løbet af aftenen bliver der en række indlæg

som gør, at man kan få indsigt i de vigtigste

forhold.

Karen H. Christensen fortæller om dagpenge

og efterløn, skattekonsulent Anna Boel behandler

emnet ”Skatten, når du sælger” og

økonomikonsulent Flemming Torp taler over

emnet ”Skal staten eller familien arve dig”.

Solvejg Høj kommer ind på de forhold, der gør

sig gældende, når arbejdsevnen nedsættes.

- Tag ægtefællen, samleveren eller naboen

med, alle er velkomne, og selv om man ikke

har tilknytning til landbruget, understreger

LRØ.

Af hensyn til kaffen er tilmelding nødvendig.

Se annonce side 26.

Dødsbobehandling -

det handler om tryghed

Når en ægtefælle eller anden nærtstående person

afgår ved døden, er der mange problemstillinger at

forholde sig til.

Har du brug for overblik

og vejledning i forbindelse

med dødsbobehandling, så

kontakt kontakt LRØ. Vi yder yder rådgivning,

rådgivning,

som som skaber skaber tryghed tryghed for at at tingene

er i orden - både nu og i fremtiden.

Skat og økonomi:

Økonomikonsulent

Flemming Torp

Tlf. 7658 7612

Mail fmt@lro.dk

Kontakt LRØ -

vi hjælper dig med at

bevare overblikket.

Dødsbobehandling:

Advokat

Ulla Eg Andersen

Tlf. 7658 7746

Mail uea@lro.dk

LRØ Erhvervsbyvej 13 8700 Horsens Tlf. 7015 4000

Fax 7658 7780 www.lro.dk www.facebook.com/LRO.dk


22 LRØ Dyrskuet

ny forening bag dyrskuet i horsens

En kreds af interesserede har stiftet Foreningen Land & by ØSTjylland

Formanden for den nye dyrskueforening i Horsens, Aksel Givskov Andersen (i midten), er aktiv som kvægdommer.

Han ses her sammen med to andre dommere, Jacob Edstrand (tv) og Niels Otto Munch (th).

en ny dyrskueforening i horsens

er netop stiftet, og det

bliver denne forening, der i år

skal stå for afviklingen af det

traditionsrige arrangement på

dyrskuepladsen i horsens.

- Vi har etableret Foreningen Land & by ØSTjylland,

som i første omgang vil koncentrerer

sig om dyrskuet i Horsens, men som på sigt

måske ogskal stå for andre arrangementer,

hvor land og by mødes, siger Aksel Givskov Andersen,

Hornsyld.

Han er formand for bestyrelsen for den nye

forening, som bliver ansvarlig for sommerens

dyrskue i Horsens den 15. og 16. juni.

Gennem de senere år har det været LRØ, der

sammen med foreningerne bag rådgivningsselskabet

har stået som arrangør, men fremover

bliver det således en selvstændig forening,

der står bag.

lrØ dyrskuet

Dyrskuet afvikles i et tæt samarbejde med

Østjysk Landboforening, Landboforeningen

- Dyrskuet er stedet, hvor land og by mødes. Det er

der ikke noget nyt i, men det er mere vigtigt end

nogensinde før. Der er så mange mennesker i byen,

ja, i det hele taget, som ikke ved noget om landbrug

og som aldrig ser dyr og maskiner på tæt hold.

sund konkurrence

Ud over den samfundsmæssige værdi er der

ifølge formanden flere andre positive forhold

at fremhæve:

- Udstillerne mødes i en sund kappestrid og

får deres dyr bedømt. Konkurrencen er vigtig,

men det er også af stor betydning at mødes og

have et godt socialt sammenhold.

- Hvis ikke vi har dyrskuet, er der mange bønder,

der vil mangle et vigtigt mødested, hvor

man render sammen og får snakket lidt om

løst og fast. Det har også stor værdi.

dyr, udeliv og fritid

Som formand for den nystiftede forening har

Aksel Givskov Andersen mange idéer og tanker

om, hvad der skal ske på dyrskuet.

- I bestyrelsen drøfter vi lige nu, hvordan dyrskuet

skal udvikle sig. Det er begrænset, hvad

Odder-Skanderborg og Vejle-Fredericia Landboforening,

samt LRØ.

- Foreningerne er repræsenteret i vores bestyrelse

og LRØ støtter dyrskuet. Derfor holder vi

indtil videre fast i navnet LRØ Dyrskuet.

- Men tanken er, at vi i dyrskueforeningen

fremover selv skal stå for dyrskuet. Vi vil søge

fonde og sponsorer, og vi vil iværksætte initiativer,

som vi håber på kan bidrage til en bedre

økonomi og til at arrangementet kan hænge

sammen og forhåbentlig komme til at hvile i

sig selv.

Den nystiftede forening arbejder med en række

nye initiativer, bl.a. er der planer om nye

aktiviteter fredag aften, og der vil på dyrskuet

være fokus på fødevarer og fritid.

Genindfører entré

I år kommer dyrskuet dog langt hen af vejen til

at ligne sig selv, bortset fra at der kræves entré.

- Det er vigtigt for skuets fremtid, at vi får

økonomien til at hænge sammen, og derfor

han brænder for dyrskuet

Aksel Givskov Andersen er formand for den nye dyrskueforening i Horsens

Af Lene tingleff

det er en erfaren dyrskuemand,

der står i spidsen for

den nystiftede ”foreningen

land & by Østjylland”. for

ham har dyrskuet altid været

et af sommerens absolutte

højdepunkter, og han er parat

til at gøre en helhjertet indsats

for, at der også er dyrskue

i horsens fremover.

- Dyrskuet er et fantastisk sted, hvor der sker

noget helt specielt og hvor der er en særlig

stemning, siger Aksel Givskov Andersen, Lindved

Nygård ved Hornsyld.

Som formand for den nye dyrskueforening arbejder

han lige nu sammen med sin bestyrelse

på at stable dyrskuet på benene, planlægge

aktiviteter og søge midler, så økonomien kan

hænge sammen.

Aksel Givskov Andersen har selv været flittig kvægudstiller på dyrskuet i Horsens gennem snart 40 år og har

vundet mange ærespræmier.

vi kan nå af ændringer til årets dyrskue, men

vi har alligevel planer og nye initiativer i støbeskeen.

- Vi vil gerne dreje dyrskuet lidt i retning mod

en livsstilsmesse med fokus på dyr, udeliv

og fritid. Sunde fødevarer er et naturligt omdrejningspunkt,

det er jo i bund og grund dét,

landbruget drejer sig om, og den historie skal

fortælles.

- Dyrskuet er også stedet, hvor hobbylandmænd

og havefolk kan få input og inspiration.

Vi skal måske gøre det lidt mere forbrugerrettet.

- Vi søger inspiration til, hvad vi kan gøre og vi

hører gerne fra folk, der har gode idéer.

udstiller gennem 42 år

67-årige Aksel Givskov har været ivrig kvægudstiller

på dyrskuet i Horsens gennem snart

40 år.

- Når jeg udstiller til sommer, er det mit dyrskue

nummer 39 i Horsens, fortæller Aksel

Givskov, der gennem mange år udstillede

RDM-køer og siden 2004 har udstillet Simmetal.

har vi besluttet at genindføre entré, siger Aksel

Givskov Andersen.

- Der er masser af spændende oplevelser for

hele familien på dyrskuepladsen, og derfor

finder vi det rimeligt, at det koster noget. I

dag er der stort set ikke noget, der er gratis,

og det mener vi heller ikke, at dyrskuet skal

være.

den nye bestyrelse

I bestyrelsen sidder repræsentanter for dyre-

og maskinudstillere samt repræsentanter fra

de tre foreninger.

Formand: Aksel Givskov Andersen, Hornsyld.

Næstformand: Jeppe Mouritsen, Korning. Sekretær:

Anne-Marie Kjær, LRØ. Kasserer Leif

Binderup, LRØ.

Øvrige medlemmer: Søren Grunnet, Billund.

Peter Søgaard Mortensen, Østbirk. Vivian

Skøtt, Bække. Mette Kystol Knudsen, Ølholm.

Ole Larsen, Mesing. Nis Hjort, Børkop. Søren

Næsborg, Horsens.

Han lagde ud for 42 år siden på Roskildeskuet,

dengang drev han en ejendom på Sjælland. I

1973 flyttede han og hans kone, Karin, tilbage

til hans hjemegn i Bjerre Herred, og siden blev

det dyrskuet i Horsens samt Ungskue/Landsskue

i Herning.

- Jeg regner med at være med som udstiller

på skuet. Det bliver jeg ved med, så længe jeg

kan og har mulighed for det, forsikrer han.

solskin i to dage

Lige nu drejer det sig om at få årets dyrskue

planlagt og tilrettelagt i det nye regi.

- Lige nu drejer det sig om dyrskue nummer

142 i rækken, og på den lange bane om at få

det til at køre i nogle rammer, så vi også har et

dyrskue i fremtiden.

- Det er en spændene opgave, og jeg ser frem

til endnu et godt dyrskue i Horsens. Tre ting er

vigtige for at få succes:

- God opbakning fra udstillerne, 20-25.000 tilskuere

og solskin i to dage. Så har vi et godt

dyrskue, lyder det fra den nye formand, der

krydser fingre for at det lykkes.


28. marts 2012 | Nr. 2 | 15. Årgang

vikarjob i 20 år

Telefonen er altid inden for rækkevidde for Kaja Eriksen, der har døgnvagt i sit arbejde som leder af vikarordningen.

- vikarordningen og jeg har

udviklet os sammen, og det

har været 20 gode og spændende

år.

Det siger Kaja Eriksen i Søvind, der netop har

haft 20 års jubilæum som leder af Sydøstjysk

Vikarservice.

- Jobbet har passet godt ind i min og min families

livsstil. Som kvægbrugere er vi jo vant til,

at man er på i hele tiden. Det er man også som

leder af vikarordningen, hvor der er døgnvagt.

Jeg har altid telefonen med, sådan er det bare,

og det har jeg vænnet mig til, fortæller hun.

- Jeg har været med fra før mobilens tidsalder,

så i starten var det noget med at aflytte telefonsvareren

med jævne mellemrum. I dag er

det meget nemmere, og jeg er slet ikke bundet

på samme måde, fordi jeg altid har mobiltelefonen

i lommen.

- Mange spørger, hvordan jeg kan holde den

telefon ud, men det er jo mit job og det er og

blevet en livsstil for mig. Vikarordningen og

min familie er nærmest blevet ét, og jeg adskiller

ikke tingene så skarpt.

stort område

Kaja Eriksen blev ansat i Sydøstjysk Vikar- og

Hjemmeservice i 2002. Den dækkede Horsens,

Vejle, Fredericia og Kolding-området. I 2007

blev den omdannet til Sydøstjysk Vikarservice.

- I dag dækker vi området fra Hadsted til Kolding-Christiansfeld-Vamdrup

i syd og ind til

vest for Egtved, fortæller Kaja Eriksen, der råder

over en stab på 25-30 vikarer.

Hun står for ansættelser og arbejdsforhold, hun

koordinerer og hun fungerer som daglig leder

og arbejdsfordeler for de ansatte vikarer. Udgangspunktet

er kontoret på Niels Finsensvej i

Vejle, men meget af arbejdet klares fra hjemmet

på den bærbare og med mobiltelefonen.

Der er desuden ansat en bogholder, som står

for regnskabsarbejdet.

uddannelse

Vikarordningen arbejder ca. 24.000 timer på

årsbasis.

- Det er primært i kvægbesætninger, men vi

kommer også i svinebesætninger samt mink,

høns og andet.

- Da jeg startede, var der mange mindre besætninger

med 10-15 køer, og en besætning med

50-60 køer var stor. I dag er der typisk over 100

køer i de besætninger, hvor vi kommer. Udviklingen

er gået stærkt.

- Lige nu kan vi godt mærke, at der er nedgang

og krise. Vi kan mærke, at der er skåret ind til

benet med ansatte, og det betyder, at vi ofte

er ude og afløse i svinebesætninger, hvor der

ikke er nok folk til at klare ferie og sygdom.

Efterhånden henter vi et pænt antal timer i de

store svinebesætninger.

- Det er vigtigt, vi har et højt timetal, så vi kan

bevare en god vikarbesætning og give landmanden

en optimal betjening.

- Vi vægter efteruddannelse og AMU-kurser

højt, og vi vil gerne have en bredt funderet

gruppe ansatte, så vi altid kan leve op til vores

motto: ”Rette mand på rette sted”.

- En god vikar skal være fagligt dygtig, omstillingsparat

og have en vis form for menneskekundskab,

disse egenskaber er vigtige i dette job.

begge døtre landmænd

Kaja og Jens Eriksen bor på gården på Ravnebjerget

i Søvind, hvor de gennem mange år har drevet

landbrug med en jerseybesætning på 75 køer.

De to døtre, Jane og Mette, er begge landmænd,

og de bor begge i Sæby på hver sin

gård med henholdsvis en jersey- og en SDMbesætning.

- Køerne blev sat ud i 2006, det var faktisk Jane

og hendes mand, der overtog besætningen. Vi

Vikarordning

Kaja Eriksen har været arbejdsfordeler og leder af vikarordningen siden den startede i 1992

Realkredit

DLR Kredit yder realkreditfinansiering

til alle landbrugsformål

Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 70

Simon Simonsen

»Wissingsminde«

Wissingsmindevej 18

6640 Lunderskov

Tlf. 70 24 34 70

Fax: 70 24 35 70

E-mail: sis@dlr.dk

Område 71

Jens Ravn

»Anesminde«

Ådalvej 26

Hvejsel

7300 Jelling

Tlf. 70 24 34 71

Fax: 70 24 35 71

E-mail: jr@dlr.dk

Område 72

Steen Lauridsen

Eg Mosevej 2

7200 Grindsted

Tlf. 70 24 34 72

Fax: 70 24 35 72

E-mail: stl@dlr.dk

Område 86

Frede Lundgaard

Madsen

Søndergade 66

8883 Gjern

Tlf. 70 24 34 86

Fax: 70 24 35 86

E-mail: flm@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor svineproduktion

medvirker desuden

Frode Jensen

Tyrstingvej 3, Ring

8740 Brædstrup

Tlf. 70 24 34 25

Fax: 70 24 35 25

E-mail: foj@dlr.dk

Område 83

Erik Møller

Kongevejen 2

Onsbjerg

8305 Samsø

Tlf. 70 24 34 83

Fax: 70 24 35 83

E-mail: em@dlr.dk

23

har siden forpagtet jorden ud, fortæller Kaja, der

sammen med Jens ofte er i Sæby, hvor de hjælper

døtre og svigersønner med deres landbrug.

- Vi kunne ikke udvide her på stedet, så derfor

måtte pigerne jo se sig om efter noget andet.

Der er kun seks-syv kilometer mellem deres

ejendomme, så det er let for os, når vi skal besøge

dem. (let.)

fakta...

vikarservice

Sydøstjysk Vikarservice løser opgaver

inden for landbrug, planteskole,

håndværk, skov, gartneri, industri,

entreprenør, transport, mink og hjemmeservice.

Der tilbydes vikarhjælp, hvis man skal

have en fridag, holde ferie, har travlt,

er syg, mangler medarbejdere, skal

efteruddannelse m.m.

Der tilbydes desuden rengøringshjælp.

Det sker fra et hjemmeservicefirma,

som er ejet af Sydøstjysk Vikarservice.

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København V

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk


24

Giro-dagen

veje lukkes på Giro-dagen

En række veje lukkes for motorkøretøjer og landbrugsmaskiner den 7. maj

3. etape af cykelløbet Giro

d’italia køres i horsens, hedensted

og odder kommuner

den 7. maj – og det medfører

korterevarende lukning af

veje på ruten.

Horsens er den 7. maj 2012 værtsby for 3. etape

af verdens hårdeste etapecykelløb – Giro

d´Italia. Etapen er på 190 km med start og mål

i Horsens.

Det ca. 200 mand store felt har masterstart fra

Rådhustorvet i Horsens kl. ca. 11.15. Feltet triller

stille ud til Bollervej, hvor løbet gives frit.

danmarks højeste punkter

Herefter køres ad en rute langs Horsens Fjords

sydside over Glud mod Juelsminde, hvorfra det

går nordpå igen mod Horsens og herfra videre

mod Odder.

Derefter går det mod vest med passage af Danmarks

to højeste punkter, Ejer Bavnehøj og

Yding Skovhøj og videre til Brædstrup.

Herfra vender feltet tilbage til Horsens og målområdet

på Strandpromenaden. Efterfølgende

kører rytterne en 14 kilometer lang rundstrækning

i byen, der gennemkøres tre gange.

BRYRUP

BRÆDSTRUP

Sønder Vissing

Nim

afspærret for al kørsel

SØVIND

I tidsrummet fra ca. 10.00 til ca. 15.30 vil

LUND

STENSBALLE

feltet og karavane gennemkøre ruten, og det

betyder, at vejene i bestemte tidsrum vil være

TØRRING

ULDUM

HATTING

HORSENS

afspærret for al kørsel med motorkøretøjer og

landbrugsmaskiner.

I det øjeblik, feltet har passeret, vil vejene blive

genåbnet for al færdsel.

TØRRING

På hjemmesiden www.girostart2012.dk kan

BJERRE

man finde kort-materiale med nøjagtig an-

HEDENSTED

Endelave By

givelse af de tidspunkter, de enkelte veje og

strækninger vil være lukket for kørende trafik.

Her kan man også læse meget mere om det

omfattende arrangement i Horsens, Hedensted

HORNSYLD

og Odder kommuner. Kortet viser ruten, hvor 3. eptape af verdens hårdeste cykelløb køres.

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK Medlem af:

Nim - Velholdt ejendom

Kontakt: LandboGruppen ØST ApS

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Tlf.: 76587750 · oest@landbogruppen.dk

Fritidsbrug, Hedelundvej 36, Nim, Brædstrup

Sags nr: 5011-126 Velholdt landbrugsejendom

beliggende i naturskønne omgivelser i

udkanten af Nim. Ejendommen har et samlet

jordtilliggende på ca. 1,94 ha. som støder

direkte op til ejendommen. Ejendommen er pt.

under udstykning. Der er evt. mulighed for at

tilkøbe et større jordareal. Flot stuehus opført i

røde sten med eternittag og et samlet boligareal

på 232 m2. Huset er indvendigt renoveret og i

rigtig god stand. Indretning bl.a. stor spisestue

med trappe til tagetagen, daglig-/tv-stue i

vinkel, køkken med god spiseplads, toilet med

bruseniche, kontor. Tagetagen: Soveværelse, 3

gode børneværelser og badeværelse. Gode

velholdte udhusbygninger opført i røde sten.

Knt.: 2.595.000

Udb.: 130.000

Brt./nt.: 18.939/15.814

Hektar: 1,94

Energimærke: G

Hans Schmidt Jensen

Statsaut. ejendomsmægler MDE

haj@landbogruppen.dk

ØST ApS - Tlf.: 76587751

Skødstrup - Mindre landbrug

Kontakt: LandboGruppen ØST ApS

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Tlf.: 76587750 · oest@landbogruppen.dk

Nedlagt landbrug, Tinghøjvej 90, Skødstrup

Sags nr: 5011-158 Velbeliggende ejendom med

en grund på 1,4 ha. Her er der plads til at have

dine heste eller der er mulighed for andet

mindre dyrehold. Jorden er beliggende i

forbindelse med bygningerne. Ejendommen er

beliggende med kort afstand til Skødstrup og

Aarhus.

Stuehuset er opført i 1981, med facade af røde

sten og eternittag. Indretning: køkken/alrum i

åben forbindelse med stue med

brændeovn.Toilet med brus og et godt

soveværelse og to værelser. Bryggers med

bordplads og vaskemaskine.

De øvrige bygninger indeholder

maskinhus/garage værksted og disp. rum.

Knt.: 1.850.000

Udb.: 95.000

Brt./nt.: 12.248/10.868

Rikke Pedersen

Mæglerassistent

rip@landbogruppen.dk

ØST ApS - Tlf.: 76587750

Hektar: 1,38

Energimærke: G

Knt.: 2.350.000

Udb.: 2.350.000

ØSTBIRK

Gl. Sole - Landbrugsjord

GEDVED

EGEBJERG

Nyhed

Kontakt: LandboGruppen ØST ApS

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Tlf.: 76587750 · oest@landbogruppen.dk

Landbrugsjord, Kærvej 10, Gl. Sole

Sags nr: 5011-167 15,24 ha. jord fra ejendommen

Kærvej 10, 8722 Hedensted udbydes nu til salg.

14,55 ha. er støtteberettiget agerjord, med alm.

EU-retttigheder

Jorden er beliggende tæt ved Gl. Sole i to gode

stykker på henholdsvis 6,2 ha. og 9 ha. Der er

tale om god landbrugsjord i gode og regulære

stykker. Jorden kan overtages efter høst 2012.

Sælger betaler udgiften til landinspektøren,

dog kun til arealoverførsel til anden ejendom.

Køber betaler udgiften til stempel af skødet.

Hektar: 15,24

Tvingstrup

HOVEDGÅRD

Knt.: 2.295.000

Udb.: 115.000

Brt./nt.: 15.137/12.633

ODDER

Tæt ved Vejle - Tudvad

Kontakt: LandboGruppen ØST ApS

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Tlf.: 76587750 · oest@landbogruppen.dk

Nedlagt, Hesselballevej 20, 7100 Vejle

Sags nr: 5011-160 Charmerende mindre

landejendom i rolige og naturskønne

omgivelser i udkanten af Tudvad by.

Ejendommens samlede grundareal udgør 2 ha,

som støder direkte op til ejendommen.

Stuehuset, der er pudset og med eternittag er

delvis renoveret med bl.a. nye gulve,

gulvvarme, hulmursisolering og nyere køkken

m.m. Ejendommen er perfekt til familien, der

ønsker at bo i landlige omgivelser, men

alligevel med kort afstand til Vejle og Egtved by.

Endvidere et godt udhus på 91 m2 opført i 1998

med fast gulv. Udhuset er pt. indrettet til

garager og fyrrum m.m, men er anvendeligt til

mange andre formål. Udhuset kan opvarmes og

anvendes til gildesal eller andet.

HOV

Nyhed

±

Hektar: 2,00

Energimærke: F


OVERVÅGNING

AF GYLLETANK

Vi har løsningen, der overholder

de nyeste 2012-lovkrav

Se mere

www.flexgylle.dk

Komplet gylleovervågning med beslag

Med FlexGylle får du komplet gylleovervågning,

som kun skal have strøm og et SIM-kort.

Der medfølger:

• VikMote overvågningsenhed

• Galvaniseret monteringsbeslag

• Rustfrit rør

• Niveauføler

Der skal ikke bores i tanken, og montagen er hurtig

og nem. Desuden er driftsomkostningerne meget

små, da der ikke er faste omkostninger eller

abonnement, og der betales kun for SMS’erne.

Prisen for komplet sæt

til en 3 meter tank er kun

11.680,-

Prisen er eksl. moms og montering.

• Alarm ved lækage, udslip, højt og lavt niveau

• Aktuel tankvolumen og tankhøjde via SMS

• To tanke kan overvåges af samme VikMote

• Inklusiv batteri-backup

• Solceller kan tilbydes

Ring for nærmeste forhandler

på telefon 75 803 960


26

lrØ

Foreningsaktiviteter

den tredje alder

LRØ inviterer til aftenmøde

onsdag den 11. april fra 19.00 til 21.30

i LandbrugetsHus.

program:

Dagpenge og efterløn v. økonomikonsulent Karen Chriestensen

Skatten når du sælger v. skattekonsulent Anna Boel

SAFARIbUSSEN

Skal staten eller familien arve? v. økonomikonsulent Flemming Torp

Få meget Når arbejdsevnen mere at vide nedsættes om dyrene v. socialkonsulent Solvejg Høj

på en guidet tur med safaribussen,

som Deltagelse hver dag kører gratis. fra Tilmelding P1. Køb din til Tina B. Andersen på tlf. 7658 7601 eller på tia@lro.dk

billet (kr. 30) i billetsalget ved indgangen.

Turen følger samme senest rute, 4. april. som du kører i bil,

og varer 1,5–2 timer inkl. ophold på P2, hvor

du selv går rundt. Alle er velkomne.

SAFARITOGET

Tag med verdens hyggeligste

safaritog og lad børnene hjælpe

dyrepasseren med at fodre

de eksotiske husdyr. Toget kører i weekender,

helligdage og højsæson fra P2, hvor du og

kan se afgangstider. Køb billetten

(kr. 15) ved toget.

Kan en løve lide landmænd?

TIPILEjREN

Det kan du og din familie konstatere ved et arrangement for medlemmer af

Besøg Vejle-Fredericia tipilejren og prøv Landboforening

at

vaske guld (kr. 20,-) og

bage snobrød i

weekender, helligdage

og højsæson.

Givskud Zoo har åbent for en guidet familietur

efter normal lukketid.

torsdag d. 31. maj 2012. kl. 18.00 i Givskud Zoo

DAGLIGE FODRINGER

Kom og hør den spændende fortælling om

Vær med, når dyrene zoo-formidleren i parken. fodrer og fortæller om dyrene.

Ved kamelfodringen kan du endda hjælpe til med at fodre.

Pris for børn: 75 kr. Pris for voksne: 125 kr.

Fra kl. 10.00 Efter arrangementet (kun lørdag) er - foreningen Løver, vært

i køreområdet

ved en kop kaffe/sodavand og en bid

Kl. 12.15 (kun onsdag) - Løver,

i anlægget

brød.

over

Afslutning

for Safari

ca

Shoppen

20.30.

(gå derhen)

Kl. 12.45

bindende

- Kameler

tilmelding er nødvendig inden

Kl. 13.15 d. - 25. Elefanter april 2012 til Ellen Margrethe

Kl. 13.45 Markussen, - Javaaber tlf. 76 58 74 63.

Kl. 14.30 - Gorillaer

Kl. 15.00 - Næsehorn

Kl. 15.30 - Lemurer

I perioden 5/9 - 16/10 fodres

KUN I WEEKENDER. I uge 42 er der fodringer alle dage. FODRING

FORbUDT

NEJ! Du må ikke selv

fodre dyrene i GIVSKUD

foreningsaktiviteter ZOO. m.m.

Får dyrene forkert

eller for meget foder,

risikerer de at

blive syge.

SPØRG MIG

vejle-fredericia landboforening

landboforeningen

Torsdag d. 31. maj kl. 18.00 Kan en løve lide landmænd?

Sted: Givskud Zoo

Østjysk landboforening

højderyggens landbosenior

Onsdag d. 11. april kl. 14.00 Musikalsk Rundrejse med Osvald

Helmuth v/højskolelærer Stig Nørregaard

Sted: Gudenåcentret, Kirkevej 8-10.

Tørring

- hvis du har brug for hjælp.

Fredag d. 30. marts kl. 12.00 – 13.00 EU Café. Sted: LandbrugetsHus

Onsdag d. 11. april kl. 19.00 – 21.30 Den tredje alder. Sted; LandbrugetsHus

Fredag d. 13. april kl. 12.00 – 18.00 EU-Café. Sted: LandbrugetsHus

Fredag d. 20. april kl. 12.00 – 18.00 EU-Café: Sted: LandbrugetsHus

ser frem til samarbejde

LandboUngdom Region Århus vil gerne byde

Østjysk Landboforenings medlemmer velkommen

med deres støtte til vores region. Vi vil

gøre alt for at kunne leve op til den tillid, der er

blevet vist os, og vi glæder os til det fremtidige

arbejde.

Der er som bekendt to landboungdomskontorer

(Vojens og Søften), der dækker området. Vi

seniorklub QUICk MEALS (P2) på pelsauktion

Fransk hotdog med ½ l. vand, kr. 30,-

Seniorklubben under Vejle-Fredericia Landboforening

Zoobites tænker – vælg på 4 mink af – i hvert fald den 20.

børnenes favoritgodbidder, kr. 40,-

april. Det er lykkedes at træffe aftale med Copenhagen

Zoovaffel Fur, med så det medlemmerne hele, kr. 40,- kan komme

fester for den

gamle lade

i 2012 istandsættes den

gamle lade på vestermølle

ved skanderborg sø til helårsbrug

og kan herefter benyttes

af alle til møder, seminarer,

udstillinger, koncerter og

fester.

Arbejdet koster 3,5 mill. kr. Det bringer den

samlede investering i Vestermøllecentret på

33 mil. kr. Resultatet er muliggjort af penge fra

fonde, virksomheder og foreninger samt Skanderborg

Kommune og frivilligt arbejde.

- Der mangler ”kun” 250.000 kr. til færdiggørelse

af den gamle lade, og dem prøver vi nu på

at skaffe ved at holde et teltfest, siger Jørgen

Lund Christiansen.

Han oplyser, at der indkaldes til teltfest på Nordengen

ved Vestermølle den 16. juni fra 18.00

til 01.00.

Det er Landboforeningen Odder-Skanderborg,

Foreningen Vestermølle, Skanderborg Kommune

og Skanderborg Erhvervsudvikling, der

står for festen, og arrangementet sponsoreres

af Danmarks Smukkeste Festival.

Billetpris 500 kr. Der serveres tre retters menu,

og der bliver underholdning ved Skanderborg

Ungdomsskoles Pigekor og dans ved Skanderborg

Allstars under ledelse af Henrik Svith.

tilmelding på mollelaug@vestermollelaug.

dk eller 8827 6611. (let).

er blevet spurgt om, hvorvidt landmændene nu

er tvunget til at benytte kontoret i Søften. Til

det kan jeg svare nej, landmændene skal købe

deres ydelser ved det kontor, de har tillid til og

hvor de føler sig godt behandlet.

HVAD SkER DER I DAG? SULTEN? ELLER bARE LÆkkERSULTEN

SAFARI GRILLEN (P3)

Dyrepassermenu med burger,

pommes frites og sodavand, kr. 85,-

Girafguf, kr. 59,-

PIT STOP (Legepladsen, P3)

Friskbagt pandekage med

abeguf eller lækkert madfyld, fra kr. 30,-

Ralf Jensen, formand for Region Århus

på besøg og overvære en pelsauktion. Turen

foregår i bus og er for længst fuldtegnet.

biblioteket tilbyder gratis

hjælp til digital indberetning

om få år skal alle virksomheder

og mange foreninger

aflevere deres oplysninger

til staten og kommunerne

zOOASEN (P3)

ved hjælp af computeren.

har du ikke lært det endnu,

så er der hjælp at hente Voksen, på kr. 139,biblioteket.

gitalt. Det betyder, at papirskemaer, konvolutter

og frimærker fremover vil være

et overstået kapitel, hvis man fx skal

starte en virksomhed, indberette moms

og indkomst til SKAT eller blot skrive til

kommunen.

Spis alt, hvad du kan – lækker

familiebuffet lavet af vores egen zookok.

Hvis du ikke ved, hvordan du skal gøre,

så er der nu hjælp at hente på Horsens

centralbibliotek. Kontakt biblioteket på

Barn, kr. 59,- telefon 76 29 24 00 og hør nærmere om

inkl. zootallerken til at ta’ med hjem.

tilbuddet – så er du godt i gang.

Fra 2012 skal alle virksomheder og Pizza forenin- - spis i ZoOasen,

PRØV

eller tag den med

ger aflevere deres oplysninger til staten di-

på legepladsen, fra kr. 69,-

NOGET NYT:

Luksus sandwich

med røget dansk struds, kr. 79,-

efterlyser

gammelt

bykort

Et gammelt bykort over landsbyen Oldrup

Hundslund er forsvundet, og Signaturforklarin

det

efterlyses nu af borgere fra Oldrup, som

buffet/Pizza

gerne vil bevare kortet for eftertiden. Varierende åbnin

- Kortet viser gårdenes placering og

fortæller noget om landsbyens udvikling,

siger Carsten Hagen Rasmussen

fra Oldrup.

Han fortæller, at det i gamle dage hang

i landsbyens købmandsforretning, og at

det på et tidspunkt kom til at hænge

på landboforeningens kontor på Boulevarden

13 i Odder. Men her er det ikke

mere, og det er tilsyneladende heller

ikke kommet med til LandbrugetsHus i

forbindelse med flytningen.

- Jeg hører gerne fra nogen, der kan

hjælpe os på sporet af, hvor det er havnet,

siger Carsten Hagen Rasmussen,

tlf. 2374 8565.

Fast food

Varierende åbnin

Isbar

Varierende åbnin

Shop

Picnic

Grill

Parkering

Skoletjeneste

Gå- indgang

Vagt

billetsalg

Toilet

inkl. handicaptoile

og puslebord

Information

Safarirute


28. marts 2012 | Nr. 2 | 15. Årgang

HORSENS

MASKINER A/S

EGESKOVVEJ 10 · 8700 HORSENS

INDUSTRIPARKEN 3 · 7182 BREDSTEN

TLF. 76 69 29 00 · FAX 76 69 23 00

WWW.HORSENSMASKINER.DK

HORNSYLD KØBMANDSGAARD

Dit personlige

grovvareselskab

Kom godt fra start med kvalitetsgødning

fra Hornsyld Købmandsgaard A/S

· Amid-kvælstoffet er i Dan Gødning inhiberet, sikret mod fordampning

· Sprøjten kan bruges til såvel sprøjtning som gødskning

· Dan Gødning er mere præcis og mere miljørigtigt

· Bredt sortiment af Dan Gødning til ethvert behov

· Opbevaring af Dan Gødning - det har HK også løsningen på

Ring nu og få et godt tilbud!

www.ju.dk

Annoncer

- en klasse bedre!

Viden • Visioner • Venskaber

Fra grunduddannelse til videregående uddannelse: • Landmand • Jordbrugsmaskinfører • Jordbrugsteknolog

(Landbrug, Teknik og bygninger, Jordbrugsøkonomi, Gartneri, Landskab og anlæg, Miljø og natur) • Produktionsleder

• Virksomhedsleder • agrarøkonom

Avlsdyrsformidling

Ønsker du at købe eller sælge dyr,

da kontakt nedenstående formidler:

RDM, SDM og DRH

Holger Schønning, Fredericia, Telefon 75 94 27 15

Købes

SDM-køer

RDM-køer

Jersey-køer

Kælvekvier

Løbekvier

Kviekalve

Gerne hele besætninger

27

Ole Mouridtsen - Tlf. 2012 8127 - 7567 8127

LRØ Advokaterne hjælper med...

Henrik Nielsen

Advokat

Telefon 70 15 40 00

Direkte 76 58 77 45

Mail hen@lroadvokaterne.dk

- Testamente og ægtepagter

- Behandling af dødsboer

- Oprettelse af interessentskaber,

aktie-og anpartsselskaber

- Ekspropriationer til byudvikling,

veje og kloaker m.m.

- Kommuneplaner m.m

- Erstatningssager

- Forpagtningsaftaler og

kontrakter m.m.

- Dræn og vandløb

- Miljøforhold

- Ejendomshandler

- Ansættelsesret

- Lejekontrakter

- og meget mere

Ulla Eg Andersen

Advokat

Telefon 70 15 40 00

Direkte 76 58 77 46

Mail uea@lroadvokaterne.dk


28

Livet på landet

lys og forår giver ny energi

Af Lene tingleff

en tur ud i haven en mørk

og kold vinterdag er ikke

ligefrem det mest oplivende.

Gråt, kedeligt og med lange

udsigter til at det grønnes.

anderledes ser det hele ud en

forårsdag i marts. nu lysner

det, dagene bliver længere,

det hele vokser og gror - foråret

er på vej.

Og dermed er der også en masse opgaver i

haven, der skal udføres. Der skal skæres ned,

luges, graves – pyha, man bliver helt træt ved

tanken.

Men så er det heldigvis det fantastiske fænomen,

at foråret giver ny energi. Jeg undrer mig

og glædes hvert eneste år over, at det sker.

Hvad der før så håbløst ud, bliver en udfordring.

Nu skal vi bare i gang, og det skal helst være

med de samme.

Det er som om lyset og foråret sætter gang i

et særligt fantastisk gén for energi. Opgaverne

er mange, men så tager vi én ting af gangen.

Blomsterfrøene sås i små potter, kartoflerne

lægges til spiring og havesæsonen planlægges.

Og så er det ellers bare med at komme

i gang derude med spade, hakkejern og rive.

lidt hver dag

I år har jeg sat mig for, at jeg vil gør lidt i haven

hver dag. Nogle dage har jeg bedre tid end andre,

men et eller andet skal der ske hver dag.

Det kan være nogle grene, der skal væk, et

lille bed, der skal luges, hindbærrene, der skal

skæres ned, de gamle stauder, der skal væk.

Jeg gør noget i haven hver eneste dag, det har

jeg lovet mig selv. Så må jeg jo da til sidst nå

igennem.

Indtil videre holder jeg min plan. Nu er det jo

sådan, at jeg skal ud at se til mine høns i haven

hver dag, og så er jeg jo alligevel derude.

Så ordner jeg lige lidt, luger et stykke, fjerner

noget ukrudt eller rydder op i et eller andet.

Når jeg så går ind igen med æggene i min kurv,

føler jeg mig vældig tilfreds med det hele.

- Har du lagt mærke til, hvad der er sket i haven

og hvordan staudebedet ser ud, spurgte jeg forleden

efter aftensmaden.

- Næ, ligner det ikke sig selv, lød det.

Der er åbenbart ikke andre end mig selv, der

har lagt mærke til, at alle de gamle stauder

AUTORISERET

ROTTESIKRING

RING FOR UFORPLIGTENDE

TILBUD I DAG OG

SPAR TUSINDVIS AF KRONER

ALLEREDE NÆSTE ÅR

DANMARKS BILLIGESTE MED GARANTI

- DET GÆLDER OGSÅ ROVFLUERNE !

Rovfluen ApS Flue- og Rottesikring

• Ingen fordyrende mellemled

• Direkte leverandør til Dansk Landbrug

Skadedyrssikring

Tlf 7575 6348 - rovfluen@rovfluen.dk

Foråret giver ny energi - hvad enten det gælder markarbejdet, haven eller helt andre gøremål.

er fjernet og har det meste af det store bed er

luget, men pyt med det, bare jeg selv er godt

tilfreds og kan se det.

en befrielse

Trods de mange restriktioner og regler, man

som landmand må stå model til, er der heldigvis

også en glæde og en tilfredshed over at

komme i gang med forårsarbejdet i marken.

Der er forår i luften, traktorerne summer og der

køres gylle, gødning og sås, så markerne kan

blive klar til forårets vækst.

landbrugsrådgivning...

Mere dig

Ølgod

Esbjerg

Sdr. Omme


VI HJÆLPER DIG

MED Mere OVERBLIK...

Arne Jacobsen

landbrugschef

tlf. 76 72 09 40

aj@djs.dk

For mange landmænd er det nok en befrielse

at komme i gang med det konkrete arbejde i

marken som modvægt til alt det administrative

bøvl og bureaukrati, der efterhånden udgør

en del af hverdagen.

Og det er jo i bund og grund udgangspunktet

for det hele. Glæden ved at så og se det hele

spire frem, passe sine afgrøder og se frem til

forhåbentlig en god høst.

Jo, foråret giver ny energi for os alle sammen,

hvad enten det gælder mark, have eller helt

andre gøremål.

Grindsted

Tønder

Brande

Løgumkloster

Ikast

Tinglev

Filskov

Bording

Give

Engesvang

Thyregod

Billund

Vejle

Rødekro

Jelling

Kolding

Horsens

Juelsminde

Jens Michael Jensen

landbrugschef

tlf. 76 28 19 31

jmj@djs.dk

www.djs.dk

Hedensted

More magazines by this user
Similar magazines