Med medicinen ud i den virkelige verden Side 6 - 8 Kampen ... - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Med medicinen ud i den virkelige verden Side 6 - 8 Kampen ... - Elbo

farmaci

Nr. 4 – April 2010

Med medicinen ud

i den virkelige verden

Side 6 - 8

Kampen om

supersygehuset

Side 10 - 13


NICORETTE ® Invisi plaster findes

i tre styrker: 25, 15 og 10 mg.

*Sammenlignet med vores tidligere 15 mg nikotinplaster.

Vores nye plaster –

44% mere effektivt*

og næsten usynligt

En effektiv hjælp i den

første svære tid –

Ny Nicorette Invisi 25 mg

Et diskret og let anvendeligt plaster,

som hjælper dig med at overvinde

rygetrangen

· 44% mere effektivt end vores

tidligere 15 mg nikotinplaster

· Af dem, der ikke falder i den første

uge, er 25,1 % røgfri efter et år

· Kan anvendes alene eller i

kombination med enten Nicorette

tyggegummi eller Nicorette

inhalator


FARMACI 04 – 2010

ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI

116. bind – 166. årgang – Nr. 4

Udgivet den 9. april 2010

af Danmarks Apotekerforening

FARMACI

Danmarks Apotekerforening

Bredgade 54

DK - 1260 København K

Tlf.: 33 76 76 00

Fax: 33 76 76 97

E-post: farmaci@apotekerforeningen.dk

Redaktion

Ansv. redaktør Erik Harr

Journalister:

Iben Nielsen (ini)

Lise Møller Aarup (lma)

Anders Høj Eggers (ahe)

Redaktionelle

medarbejdere

Lise Alfelt (la)

Redaktionsudvalg

Erik Meldgaard Andersen

Lise Larsen

Susanne Normann

Hans Christian Thorstensen

Jacob Grønne

Grafisk produktion

Layout: Merete Warming Heldt

Tryk: Elbo Grafisk A/S

7000 Fredericia

Forside

Fotograf PolFoto

Annoncesalg

DG Media

Gammeltorv 18

1457 København K

Tlf.: 70 27 11 55

Fax: 70 27 11 56

www.dgmedia.dk

Medlem af

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag 1.505

i perioden 1.7.2008 - 30.6.2009

ISSN 0903-9198

FARMACI nr. 5 - 2010

udkommer

den 7. maj 2010.

www.farmaci.dk

AKTUEL KOMMENTAR

5 Unødig jagt på få kroner

KVALITETSSIKRING

6 Med medicinen ud i den virkelige verden

KAMPEN OM SUPERSYGEHUSET

10 ”Det handler om byen”

12 Ildsjælen fra Roskilde

KORT VENTETID

14 Hus forbi på ventetid

VATIKANETS APOTEK

18 På besøg i Vatikanets apotek

NY SUNDHEDSFAGLIG DIREKTØR

22 Fagligheden er apotekernes fundament

NY KAMPAGNE

24 Når gigten slider

MEDICINPRISER

I N D H O L D

26 Apotekernes medicinpriser faldet med 31 procent

APOTEKSFORSKNING

28 Sammenhæng mellem substitution og compliance

RUBRIKSTOF

32 – 40

farmaci 04 – 2010

3


Fås på

apoteket

Lusefri

uden pesticider

Linicin

• Virker på kun 10 minutter!

• Ingen risiko for resistens

• Skylles ud med vand

• Hæmmer udviklingen af luseæg

®

Shampoo

TEKNISKE DATA – Produktnavn: Linicin ® Shampoo Indholdsstoffer: Water, Cocamidopropylbetaïne, Glyceryl laurate, Poly-glyceryl-3 caprate, Dimethyl glutarate, Dimethyl adipate, Lauryl glucoside, Grapefruit extract. Anvendelsesformål:

Behandling i forbindelse med hovedlus. Indhold: 100 ml. Registrering: Linicin ® er klassificeret og registreret som Medicinsk udstyr klasse 1 i henhold til direktiv 93/42/EEC om medicinsk udstyr. Opbevaring: Opbevares et tørt sted ved

stuetemperatur. Må ikke anvendes efter udløbsdatoen, opbevares utilgængeligt for børn. Bemærk: Skulle Linicin ® Shampoo komme i øjnene, skyl med lunkent rent vand. Skulle en irritation vedvare, søg da rådgivning hos læge. Bør ikke benyttes

under graviditet og amning. Kun til udvortes brug. Distributør: Unigroup ApS, Diplomvej 373, DK-2800 Lyngby, Danmark. Servicetelefon: 70222818 Information opdateret: 02/2010.


I Danmark har vi et fantastisk princip om, at apotekernes

receptkunder altid skal tilbydes den billigste

medicin.

Det er et godt princip, for den skarpe priskonkurrence

på generisk medicin kombineret med apotekernes

substitution medførte i 2009 et prisfald på medicin

på 5 procent, ligesom apotekernes priser i gennemsnit

er faldet med 31 procent siden år 2000. På generisk

substitution har vi de laveste priser i Europa.

Rundt regnet sparer danskerne 5 milliarder kroner

på at købe deres medicin til dagens lave medicinpriser

i forhold til for 10 år siden.

Samtidig må vi erkende, at den nuværende ordning

om medicintilskud er ufleksibel for kunderne.

Spørgsmålet er, om ikke politikerne i jagten på at

spare de sidste få kroner er gået lidt for langt?

Sagen er, at der med hver eneste takstperiode hver

14. dag kommer nye priser. Periodens A-produkter

inden for de forskellige medicingrupper er udvalgt

på baggrund af producenternes indbyrdes konkurrence.

For kunderne betyder det, at deres medicin ofte er

en anden end sidste gang, de var på apoteket. Og i

stedet for at understøtte den rette behandling er der

risiko for, at de hyppige medicinskift fører til fejlmedicinering.

Mange af de kunder, som bruger meget

medicin, er ældre. Ikke mindst for den gruppe kan

Unødig jagt

på få kroner

A K T U E L K O M M E N T A R

det være til stor gene at skulle forholde sig til nye

pakninger så ofte. En ny rapport fra SDU har klart

konkluderet, at gentagne præparatskift er forbundet

med øget utryghed for medicinbrugeren.

Vi har med andre ord fået et system, der gør det alt

for besværligt for den enkelte kunde. Vores personale

bruger meget tid på at forklare tilskudsreglerne,

mens vi hellere vil koncentrere os om den sundhedsfaglige

rådgivning.

I Apotekerforeningen vil vi godt sende det signal til

politikerne, at vi har brug for en ændring af reglerne

for medicintilskud. De nuværende regler er for

restriktive, og de mange præparatskift går ud over

borgerne.

Ikke mindst ønsker vi en bagatelgrænse, så det inden

for en mindre beløbsgrænse skal være muligt at få

tilskud til både det billigste og det næstbilligste produkt.

Samlet set anslår vi, at det vil kunne reducere

antallet af medicinskift med millioner på årsplan.

Økonomisk set er det ikke en ændring, der vil ændre

noget for apotekerne, da vores indtjening per pakning

ligger fast. Men ændringen vil uden diskussion

komme kunderne til gode.

Niels Kristensen, Formand for Danmarks Apotekerforening

farmaci 04 – 2010

5


farmaci 04 – 2010

6

K V A L I T E T S S I K R I N G

Med medicinen

ud i den

virkelige verden

Farmaceut Rasmus Larsen deltog sidste e år i

et kvalitetssikringssamarbejde om medicin- dicin

håndtering mellem sin arbejdsplads Lyngby yngb g y

Svane Apotek og Lyngby-Taarbæk Kommu- mm mmu

nes ældrepleje. Fagligt har afkastet været ær æret et

stort, og den 25-årige farmaceut glæder r si ssig g

til at gøre nye erfaringer, når forløbet vid vide- ide

reføres senere på året

Af Nana Vogelbein. Foto Polfoto

Vejen fra apotek til borger i ældreplejen kan være lang,

og det er ikke usædvanligt, at et medicinsk præparat

skifter hænder mange gange, før det ender hos brugeren.

For at sikre kvaliteten i medicinhåndteringen

og minimere fejl har Lyngby-Taarbæk Kommune i en

årrække sat fokus på området. Sidste år etableredes et

formelt samarbejde mellem Lyngby Svane Apotek og

kommunen, og indsatsen blev så stor en succes, at

den videreføres i 2010. Farmaceut Rasmus Larsen har

for nylig afleveret sin rapport for 2009, og den viser,

at ældreplejens håndtering af medicinen fuldt ud lever

op til de gældende vejledninger og instrukser.

”Der kan med fordel foretages nogle mindre justeringer

på enkelte områder, men jeg har ikke registreret

alvorlige fejl. Jeg er nu i løbende dialog med

kommunen om, hvordan vi skal tilrettelægge dette

års forløb, så kontinuiteten sikres. Der bliver ikke tale

om et helt nyt koncept, men i stedet en videreførelse

af indsatsen fra 2009. Dog skal vinklen måske være


lidt anderledes, så forløbet ikke bliver en sovepude

for nogen af parterne,” vurderer Rasmus Larsen, der

er 25 år.

Fra teori til praksis

Når Rasmus Larsen kommer på audit på et af kommunens

plejehjem, kigger han først og fremmest på,

om der er overensstemmelse mellem den beskrevne

og den reelle arbejdsgang, ligesom han nærlæser vejledninger

og instrukser for omgangen med medicin.

”Alle medarbejderne, der har med medicinhåndtering

at gøre, ved godt, hvad der står i instrukserne, så

én af mine opgaver er at afprøve, at der også sker den

rigtige kobling mellem teori og praksis. Et af mine

spørgsmål kunne eksempelvis gå på, hvad der gøres

for at sikre, at medicinens dosis stemmer overens

med ordinationen. Ved at gennemgå arbejdsgangene

er jeg med til at sikre, at medicinhåndteringen foregår

korrekt og lever op til de lovmæssige krav. Jeg har

Foto: Behzad Ghorbani

Rasmus Larsen

K V A L I T E T S S I K R I N G

også kigget på de fysiske rammer for medicinopbevaringen,

altså om den bliver opbevaret ved den rette

temperatur, og om medarbejderne kan dokumentere

det,” fortæller farmaceuten.

Med andre øjne

Plejehjemmene formulerer selv de instrukser, der er

for medicinhåndteringen. Assisterende områdeleder

på plejehjemmet Baunehøj i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Heidi Nielsen, hilser initiativet velkomment,

fordi det blandt andet er til stor hjælp at få nogle andre

øjne på plejehjemmets vejledninger og instrukser,

fastslår hun.

”I forbindelse med indsatsen har vi tillige fået indført

et skema for fejl og utilsigtede hændelser, og det

er utroligt nyttigt. Nu kan vi se, om der er et mønster

i de fejl og utilsigtede hændelser, der sker, og efterfølgende

ændre på proceduren, hvis der er behov herfor.

Ydermere følger der fire gange farmakologiundervisning

med forløbet, og det har personalet virkelig

været glade for. Indsatsen har også afstedkommet, at

flere praktiserende læger har rettet fokus på medicingennemgang.

Alt i alt har det været meget positivt at

deltage,” lyder det fra Heidi Nielsen.

Sidste nye viden om medicin

Udviklingskonsulent i Lyngby-Taarbæk Kommunes

ældrepleje, Marianne Bøtcher, er én af tovholderne i

forløbet omkring medicinhåndteringen. Hovedtanken

bag indsatsen er at sikre, at medarbejderne er i

stand til at tackle opgaven med den daglige medicinhåndtering.

”Indsatsen er et vigtigt pædagogisk redskab og giver

samtidig kommunen vished om, at medicininstrukserne

efterkommes. Gennem undervisning har Rasmus

Larsen været med til at klæde sygeplejersker, so-

farmaci 04 – 2010

7


farmaci 04 – 2010

8

K V A L I T E T S S I K R I N G

cial- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere

bedre på til arbejdet, fordi faggrupperne

blandt andet har fået den sidste nye viden om den

medicin, der håndteres. Alle otte plejehjem i kommunen

deltager, og det har været meget lærerigt og

inspirerende at få kigget på procedurerne omkring

medicinhåndtering fra en farmaceutisk vinkel,” siger

Marianne Bøtcher.

Nemt at miste følingen

Forløbet har også været en god faglig oplevelse for

Rasmus Larsen. Han blev færdiguddannet i september

2009 og engagerede sig som noget af det første

i samarbejdet med kommunen, da han begyndte at

arbejde på Lyngby Svane Apotek.

”Det var enormt spændende at følge medicinen ud i

den virkelige verden, om man så må sige. På apoteket

har vi nogle fine standarder for, hvordan vi skal håndtere

medicin, men til gengæld er det nemt at miste

følingen med, hvad der sker, når medicinen forlader

vores lokaler. Jeg har talt meget med medarbejderne på

kommunens plejehjem om, hvad der er af daglige problemer

set fra deres perspektiv. Det er sundt at høre,

hvad andre professionelle slås med af problemstillinger

i forhold til medicinhåndtering, og jeg kan kun

anbefale andre apoteker og farmaceuter at gå med i

lignende samarbejder,” ræsonnerer Rasmus Larsen.

Ingen løftet pegefinger

Han har generelt fået en god modtagelse på de plejehjem,

han har besøgt. Men det er vigtigt at vise, at

man kommer som sparringspartner og ikke som kontrollant,

mener han. Ellers kan udgangspunktet for

samarbejdet blive svært.

Medarbejderne i ældreplejen bliver dagligt kontrolleret

på mange områder, og af og til kunne jeg

derfor godt mærke, at jeg ved det første møde med

personalet blev opfattet som én, der nu ville komme

og løfte pegefingeren. Da det efterfølgende stod klart,

at jeg var der for at hjælpe, løsnede personalet op, og

jeg har oplevet en stor velvilje til at implementere

den kvalitetssikring, som samarbejdet er et udtryk

for,” siger Rasmus Larsen og forsætter:

”Man kan kalde besøget et slags træningsforløb, og

jeg opfatter mig selv som en konsulent, der er med

til at kvalitetssikre og give medarbejderne et godt udgangspunkt

for embedslægens kontrolbesøg. Det er i

alles bedste interesse, at plejehjemmene undgår anmærkninger.

Jeg har fuld forståelse og respekt for, at

det er sygeplejerskerne, social- og sundhedsassistenterne

og social- og sundhedshjælperne, der er eksperterne

ude i ældreplejen, og det har jeg gjort meget ud

af at kommunikere. Jeg glæder mig til at gøre mig nye

erfaringer, når forløbet gentages senere på året.”

















farmaci 04 – 2010

10

K A M P E N O M S U P E R S Y G E H U S E T

Kampen om supersygehuset

Tirsdag den 16. marts var udråbt til Supertirsdag

i Region Sjælland. Efter næsten fire timers debat

skulle de politisk valgte medlemmer af Regionsrådet

stemme om fremtidens sygehusstruktur. Efter

først at have nedstemt forslag om hovedsygehuse

i Ringsted, Roskilde og Næstved, valgte et flertal

på 27 medlemmer af Regionsrådet at stemme for

en placering i Køge.

Dermed må regionens to største byer, Roskilde

og Næstved, indstille sig på, at deres sygehuse reduceres

til nærsygehuse med døgnåben skadeklinik.

Også Nakskov, Kalundborg, Faxe og Ringsted

Af Erik Harr, kommunikationsdirektør

Per Wijngaard har igennem hele sit arbejdsliv som

apoteker ikke kunnet lade være med at engagere sig.

I 10 år var han formand for handelsstandsforeningen

i Næstved. Han har siddet i bestyrelsen for den

lokale kostskole, Herlufsholm. Han er formand for

Apotekeren og ikke mindst næstformand i Danmarks

Apotekerforening. Så da en gruppe af borgere i Næstved

med borgmesteren i spidsen henvendte sig for

at få ham til at deltage i en strategigruppe til støtte

for Næstved Sygehus i sagen om fremtidens sygehusstruktur

i Region Sjælland, var han ikke i tvivl. Han

stillede sig til rådighed.

En forventelig beslutning

”Nogen skal jo gøre det, og jeg kan ikke lade være,

for i denne sag har det først og fremmest handlet om

Næstveds fremtid. Vi har mistet gardehusarerne, og

står som tabere, da deres sygehuse helt lukkes.

Slagelse og Holbæk kan til gengæld se frem til en

udbygning af deres eksisterende sygehuse samt

en ny akutfunktion, ligesom Nykøbing Falster

som ventet får et akutsygehus.

Resultatet af afstemningen var en skuffelse for

de to apotekere Paul Bundgaard, Roskilde, og Per

Wijngaard, Næstved, der havde kæmpet for placering

af det kommende hovedsygehus i netop

deres by. FARMACI har bedt dem begge fortælle,

hvorfor de tog kampen op, og hvad de mener at

kunne bidrage med som sundhedsprofessionelle

”Det handler om byen”

Næstformand i Apotekerforeningen, Per

Wijngaard, gik ind i kampen om et ho-

vedsygehus i Næstved. På grund af byens

fremtid

Per Wijngaard

Næstved Sygehus er en af byens største arbejdspladser.

Så det er meget alvorligt, at en af regionens største

kommuner nu fremover kun skal have et nærsygehus,”

siger Per Wijngaard, der samtidig tilføjer, at det

reelt ikke vil spille den store rolle i forhold til ham

som apoteker. Den 16. marts traf Region Sjælland sin

beslutning om, at det fremtidige hovedsygehus fremover

skal ligge i Køge. En beslutning, der desværre var

forventelig, mener Per Wijngaard.

Foto: Kaj Bonne Mortensen


Patientsikkerheden i fare

”Det er et skuffende resultat, og samtidig er det absurd,

at ikke én af to største byer i regionen, Næstved

og Roskilde, er blevet valgt. Næstved Sygehus bliver

reelt et lille landsbysygehus. Det betyder, at det ikke

kun er de 80.000 mennesker i Næstved Kommune,

der lades i stikken, men at hele det sydlige Sjælland

reelt kommer til at stå uden sygehus. Det er fatalt for

patientsikkerheden,” siger han og tilføjer: ”Der er tale

om en ren politisk beslutning uden skelen til borgernes

ve og vel. Det er det bedste bevis på, at man valgte

helt forkert, da man delte Sjælland i to regioner.

Derfor kan det heller ikke gå stærkt nok med at få

nedlagt regionerne, så man kan få vedtaget en overordnet

sygehusplan for hele landet,” siger han.

Forpligtet til engagement

Hans eget engagement i sagen har samlet set handlet

om at sikre byens interesser. Per Wijngaard blev medlem

af strategigruppen, som ikke mindst har hjulpet

kommunens embedsmænd med at skabe lokal opmærksomhed

om sygehussagen og påvirke regionens

politikere i det omfang, det kan lade sig gøre. Som

medlem af de konservative har Wijngaard også været

i dialog med partifæller, der kunne tænkes at have

indflydelse på sagens udvikling. I bund og grund har

han trukket på sin viden om sundhedsvæsenet og

sine erfaringer som netværker – præget af cirka 20

års aktivt virke som apoteker i byen. ”Jeg har altid

ment, at man som apoteker i en større provinsby har

en forpligtelse til ikke blot at bo og være skatteyder i

byen, men også til at deltage i det lokale liv. Og som

fagperson på sundhedsområdet har jeg naturligvis en

viden, jeg har kunnet stille til rådighed,” siger Wijngaard,

der i lokalmiljøet mærker, at mange er glade

for, at der bliver ydet en indsats for at sikre sygehuset.

Han fortæller, at det lokale sygehus i dag omfatter

mange hundrede arbejdspladser, som vil blive berørt

af ændringen. Dertil kommer de afledte effekter ikke

mindst for de uddannelsesinstitutioner, der i dag ligger

i Næstved, eksempelvis det lokale University College,

hvor man blandt andet kan læse til sygeplejerske

og ergoterapeut.

En kommune i vækst

”Det er klart, at når Næstved i fremtiden kun skal have

et nærsygehus, forsvinder der et fagligt miljø i byen.

Og det er jeg ikke i tvivl om også kan få negative konsekvenser

for byen som uddannelsessted,” siger apotekeren,

der som driftig forretningsmand ikke kan lade

være med at ærgre sig på byens vegne. ”Region Sjæl-

K A M P E N O M S U P E R S Y G E H U S E T

Foto: Polfoto

land har selv beregnet, at det er Næstved Kommune,

der i 2020 vil være den største kommune uden for

hovedstadsområdet. Der har været fire byer i spil, og

alene Roskilde og Køges tætte geografiske beliggenhed

til hovedstadsområdet gør valget af dem ulogisk og vil

være med til at skævvride Region Sjælland. Den tredje

by, Ringsted, kunne have været et alternativ, men er

tilsyneladende den dyreste løsning, så det har klart

efterladt Næstved som det logiske og mest fornuftige

sted at placere det kommende hovedsygehus,” siger

han. Per Wijngaard synes selv, det er lidt pudsigt,

at han har kæmpet for Næstved, mens den tidligere

formand for Apotekerforeningen Poul Bundgaard er

gået ind i sagen for sin by, Roskilde. ”Det er ikke nogen

hemmelighed, at vi gennem årene har haft vores

diskussioner i vores syn på apotekervæsenet, men på

dette område øjnes der en vis enighed. I denne sag

står vi naturligvis og kæmper for hver vores by, men

jeg er da glad for, at Paul har sagt, at hvis ikke det blev

Roskilde, så burde det være Næstved, der blev hjemby

for det kommende hovedsygehus.”

farmaci 04 – 2010

11


farmaci 04 – 2010

12

K A M P E N O M S U P E R S Y G E H U S E T

Ildsjælen fra

Roskilde

Som apoteker skylder man at engagere sig

i sager, man tror på, siger Paul Bundgaard,

der gennem fire år har kæmpet for at få

regionssygehuset til Roskilde

Af Iben Nielsen. Foto Polfoto

Da apoteker Paul Bundgaard for nylig mødte den socialdemokratiske

formand for Region Sjælland, Steen

Bach Nielsen, lød den drillende bemærkning: ”Der har

vi den berygtede – øh jeg mener berømte – apoteker

fra Roskilde”.

Berømt eller berygtet. Uanset hvad er der næppe

en lokalpolitiker, erhvervsmand eller samfundsinteresseret

borger i Region Sjælland, der ikke kender Paul

Bundgaard eller ved, hvad han står for.

Gennem fire år har apotekeren fra Roskilde Dom

Apotek været formand for den sygehusgruppe, der

sammen med lokalpolitikere i Roskilde knoklede for

at få regionens storsygehus til den midtsjællandske

domkirkeby.

”Jeg er stadig overbevidst om, at Roskilde er den

bedste placering. Og så ligger det til mit temperament

at kæmpe for det. Det ligger nok gemt i os alle – trangen

til at gøre en forskel og se resultatet. Det er med

til at drive et samfund frem. Hvis vi alle lænede os tilbage,

ville samfundet aldrig udvikle sig,” lyder svaret

på, hvad der bringer brænde til ildsjælens bål.

Synligt engagement

Paul Bundgaard er kendt som en politisk aktør, både

privat og som apoteker. Som tidligere formand for

Apotekerforeningen gennem otte år har han ofte

markeret sig i sundhedsdebatten. Han har tidligere

har været radikal folketingskandidat og var for et par

år siden en af de lokale kræfter bag partiet Ny Alliance

og genvalget af partiets kandidat Gitte Seeberg til

Folketinget.

Foto: Apotekerforeningen

Paul Bundgaard

Synligheden var da også en væsentlig årsag til, at

lokale politikere kontaktede Paul Bundgaard, da byrådet

havde brug for hjælp i processen omkring planlægning

af den nye sygehusstruktur i Region Sjælland.

Dom Apoteket og Roskilde Kommune havde i

forvejen et godt samarbejde om faglige ydelser.

Paul Bundgaard sagde ja til at gå ind kampen, både

fordi opgaven lød spændende, fordi han havde noget

at byde på, og fordi han i kraft af sin position følte sig

forpligtet til at yde en indsats på sundhedsområdet

for byen.

En gave fra forgængere

”Apotekerne har gennem masser af år opbygget et

godt image og en stor anerkendelse i befolkningen.

Det er en position, vi har fået forærende i kraft af vores

forgængere. Når du har fået sådan en gave, så skylder

du at udnytte den på en positiv måde til at flytte

noget i samfundet. Til at kæmpe for det, du tror på,”

siger Paul Bundgaard, der blev formand for den fri-


villige gruppe bestående af lokale meningsdannere,

herunder en avisdirektør, en bankdirektør, en præst

og byens tidligere borgmester.

For en by som Roskilde betyder forskellen på et

nærsygehus og et storsygehus noget så konkret som

5.000 arbejdspladser. Dertil kommer den afledte betydning

for byens handelsliv og erhvervsliv. For Paul

Bundgaard som apoteker har placeringen af sygehuset

dog ikke nogen afgørende betydning.

”Der er da nogen, der spørger, om jeg gør det for

at tilrane mig en større omsætning som apoteker.

Selvfølgelig vil det smitte positivt af på apoteket,

hvis byen generelt er i vækst, men det vil først ske

om mange år. Sygehusstrukturen er først tilendebragt

i 2020, og da er min dåbsattest så gul, at jeg næppe er

på apoteket mere,” understreger Paul Bundgaard.

Alligevel er der en klar sammenhæng mellem indsatsen

for Roskilde og hans virke som apoteker. Paul

Bundgaard har nemlig haft stor fordel af sin sundhedsfaglige

baggrund, sit netværk og ikke mindst sin

viden om sygehusvæsenet.

”Det har betydet utrolig meget, at jeg er et kendt

ansigt. Dem, der sidder i sygehusforvaltningen, var

mine chefer, da jeg var sygehusapoteker. De fleste af

politikerne har jeg mødt i min tid som formand for

Apotekerforeningen. Det har betydet, at jeg har haft

let adgang til at tale med mange mennesker i processen,”

siger Paul Bundgaard og tilføjer, at den sundhedsfaglige

baggrund var alfa og omega, da gruppen

valgte at indsende et høringssvar med en alternativ

model. Det krævede nemlig en stor baggrundsviden

om sygehusenes indretning og de politiske beslutningsprocesser.

K A M P E N O M S U P E R S Y G E H U S E T

Regionspolitikerne

fører sognerådspolitik

Gruppen fik da også ros for deres oplæg, der er blevet

omtalt som ”det mest gennemarbejdede” af samtlige

høringssvar. Det lykkedes gruppen at påvise, at selv

om Roskilde rent anlægsøkonomisk er den dyreste

løsning, så vinder byen i en driftsøkonomisk analyse.

Trods rosende ord lykkedes det dog ikke at flytte politikerne:

”Vores problem var, at der gik sognerådspolitik i sagen,

fordi politikerne satte lokale hensyn højere end

regionale. Vi har hele tiden troet på vores sag. Vi

mener, at de har truffet beslutningen på et forkert

grundlag,” lyder analysen.

Sygehusgruppen har dog ikke tænkt sig at sætte

sig ned med foldede hænder. De fortsætter kampen

– men for et andet mål:

”Vi havde det bedste forslag og de bedste argumenter.

Nu vil vi i stedet bruge vores position og indflydelse

til at kæmpe for, at regionerne bliver nedlagt.

For så har de ingen berettigelse. Regionerne har skrevet

deres egen dødsattest,” advarer Paul Bundgaard.

Byen står sammen

Selv om resultatet ikke faldt ud til Roskildes fordel,

mener Paul Bundgaard og resten af sygehusgruppen,

at det har været kampen værd:

”Jeg oplever dagligt, at der kommer kunder ind på

apoteket og takker for vores indsats. Det er fantastisk

at opleve den opbakning, vi har fået fra hele byen.

Lokale foreninger, erhvervslivet, byrådet, Ældrerådet

– alle har bakket op. Alene det, at vi kunne samle

38.000 underskrifter i en by med 80.000 indbyggere,

fra spæd til olding, siger lidt om, at folk i Roskilde

virkelig står sammen i den her sag,” siger Paul Bundgaard.

Kampen for fremtidens sygehusstruktur bliver dog

den sidste, bedyrer han.

”Jeg har prøvet næsten alt, hvad jeg har kunnet

ønske mig. Nu har familien fået lov til at bestemme,

hvad der skal være det næste projekt. I hvert fald lige

indtil savsmulden dufter næste gang,” lyder det.

farmaci 04 – 2010

13


farmaci 04 – 2010

14

K O R T V E N T E T I D

Hus forbi på ventetid

Hverken by- eller landapotekeren kan gen-

kende det billede, som Konkurrencestyrel-

sen tegner af lang ventetid og dårlig service

på landets apoteker

Af Lise Møller Aarup

Tilfredse kunder, der ikke brokker sig over den korte

ventetid. Sådan beskriver to apoteker – et by- og et

landapotek – forholdene ved skranken. Og de forhold

står i stærk kontrast til det billede, som Konkurrencestyrelsen

tegner af apotekssektoren.

Styrelsen konkluderer i en ny rapport om reguleringen

af apotekersektoren, at konkurrencen blandt landets

godt 250 apoteker ikke er god nok. I rapporten

står blandt andet, at den nuværende regulering hæmmer

tilgangen af nye apoteker, udelukker priskonkurrence

mellem de nuværende apoteker, og at den kun

Læg trygt pillerne på hylden

… du behøver ikke bekymre dig om forsikringer. Forsikringsforeningen

for Farmaceuter i Danmark og Tryg har sørget for at alt fra bygninger til

ansatte er sikret hvis uheldet er ude.

Ring til Jørgen Møller på 56 28 35 78

hvis du har spørgsmål til dine forsikringer.

i ringe grad tilskynder apotekerne til at konkurrere på

service. Den manglende konkurrence kommer blandt

andet til udtryk ved en vis utilfredshed med ekspeditionstiderne

blandt kunderne, påstår Konkurrencestyrelsen.

Fakta punkterer myte

Imidlertid viser en MEGAFON-undersøgelse foretaget i

januar 2010, at det stik modsatte er tilfældet. I undersøgelsen

bliver det slået fast, at 93 procent af danskerne

er tilfredse med nærheden til apoteker i Danmark,

og hele 96 procent af danskerne har tillid til apotekets

rådgivning. Samtidig viser en ny undersøgelse baseret

på 370.000 kunders faktiske ventetid, at den gennemsnitlige

ventetid på apoteket er på 4,3 minutter – målt

fra kunderne trak et nummer, til de blev ekspederet.

Og heller ikke apotekeren fra København Christianshavns

Apotek eller fra Tommerup Apotek kan

genkende Konkurrencestyrelsens billede af dårlig service

og lang ventetid.


Jens Hardy Madsen

København Christianshavns Apotek, apoteker

Jens Hardy Madsen

Kan du genkende billedet af lang ventetid som

beskrevet i medierne?

”Nej, det kan jeg ærlig talt ikke. Selvfølgelig kan

vi have travlt, hvis det pludseligt vælter ind med

kunder sidst på dagen. Men det er jo en daglig tilbagevendende

begivenhed, da vi ligger i et område

med mange arbejdspladser, så vi disponerer selvfølgelig

med mange ansatte på spidsbelastningstidspunkter.

Det kan selvfølgelig se stressende ud

for kunderne, og jeg kan godt forstå, at det kan

virke som om, at der er ventetid. Men det er der

altså ikke. Tværtimod får vi tit ros fra kunderne,

der oprigtigt bliver overraskede over at komme så

hurtigt til.”

Hvor længe venter kunderne på dit apotek?

“I januar 2010 ventede 93 procent under fem minutter.

Seks procent ventede under end 10 minutter,

og en procent under 15 minutter.”

Hører I nogensinde klager over ventetiden?

”Jeg har været apoteker siden 1979, og jeg har aldrig

fået en klage eller hørt brok.”

K O R T V E N T E T I D

Hvilke reaktioner har I fået på omtalen af den

lange ventetid?

”Vi har intet hørt.”

Hvorfra tror du, myten om den lange ventetid

stammer?

”Jeg tror, at nogle folk har en negativ forventning

til os. Måske ligger det indbygget i folk, at når apotekerne

har monopol, så udnytter vi det og lader

bare kunderne vente. Men sådan er det jo ikke. Og

ærlig talt så har jeg lidt svært ved at forstå, at folk

kan blive småirriterede over at skulle vente et par

minutter på at få udleveret medicin, når de rask

væk venter ti minutter hos bageren eller købmanden,

hvor det groft sagt bare handler om at få varer

over disken. Folk tænker nok ikke rigtigt over, hvad

det egentligt er, de venter på hos apotekerne.”

Hvad venter kunderne egentlig på?

Er I værd at vente på?

”Kunderne venter på rådgivning og sikker udlevering

af lægemidler. Og det synes jeg bestemt er

værd at vente på. Hos os har vi valgt et kø-nummersystem,

hvor vi ikke skelner mellem recepter og

håndkøb. Og det har vi gjort, fordi vi også gerne vil

signalere, at recepterne er lige så vigtige som håndkøb

– og at det faktisk er rådgivning om lægemidler,

der er vores kerneydelse. Det kan vi godt få lidt

kommentarer på fra kunderne.”

Hvad gør I for at gøre ventetiden behagelig for

kunderne?

”Vi har indrettet apoteket, så der er lidt at kigge på

på hylderne. Vi har kun fire stole, og det er fordi, at

det er det antal, der er plads til – og så er det heldigvis

samtidig også kun det antal, der er brug for.”

Kan ventetiden blive for kort?

”Ja. Kunderne skal lige nå at komme indenfor og

finde deres sygesikringsbevis frem, før de bliver

kaldt frem til skranken til udlevering og rådgivning.”

farmaci 04 – 2010

15


farmaci 04 – 2010

16

K O R T V E N T E T I D

Tommerup Apotek - apoteker

Yvonne Hummelmose

Kan du genkende billedet af lang ventetid som

beskrevet i medierne?

”Nej, det kan jeg slet ikke. Faktisk vil jeg sige, at vi

slet ikke har ventetid. Vi har researchet på erfaringer

med forskellige nummersystemer, fordi jeg på

et tidspunkt overvejede at indføre det, så vi meget

præcist kunne måle ventetid. Men hurtigt fandt

jeg ud af, at det slet ikke kan betale sig. For hos

os venter folk meget sjældent mere end et par minutter.

En lørdag lige før lukketid er der måske 5

minutters ventetid, men det er også det højeste.”

Hører I nogensinde klager over ventetiden?

”Nej, aldrig. Til gengæld hører jeg flere gange dagligt

kunder sige, at de slet ikke er færdige med at

kigge på varerne ude i butikken, når jeg kalder

dem op. Ofte går vi ud til kunderne i butikslokalet

for at tilbyde dem hjælp.”

Yvonne Hummelmose

Hvilke reaktioner har I fået på omtalen af den

lange ventetid på apoteket?

Ingen.

Hvorfra tror du, myten om den lange ventetid

stammer?

”Da jeg begyndte på apotek i 1979, der var der

rent faktisk lang ventetid. Så jeg tror ikke, at lange

køer på apotekerne er en myte. Jeg tror nærmere,

at det er et levn fra fortiden, der bare har fået lov

til at leve videre, selvom vi i sektoren har udviklet

apotekerne enormt.”

Hvad gør I for at gøre ventetiden behagelig for

kunderne?

”Jeg håber, at vores kunder synes, at vi har indrettet

os på en måde, så det er behageligt at være her.

Vi har ikke gjort noget særskilt for at ”underholde”

dem, da vi ganske enkelt ikke har ventetid. Faktisk

har vi også kun to stole i butikken, og de bliver

som regel brugt til, at ægtefællen venter, mens den

anden snakker med os om medicin.”


Et Pha arrmaa-Vinci produkt

Care for health since 1941


farmaci 04 – 2010

18

V A T I K A N E T S A P O T E K

På besøg i

Vatikanets apotek

Apoteket ledes af en munkeorden, og

chefen er udnævnt af paven. Velkommen i

Vatikanets Apotek

Af farmaceut Lise Alfelt, Paris. Fotos: Ariel F. Dumont

den anden side af den store mur er der en vej fyldt

med bygninger, træer, schweizergardere og gendarmer.

Så kommer alléerne, som fører op til posthuset,

til supermarkedet, til regeringens kontorer og ikke

mindst til apoteket. Stemningen er dæmpet. Her er

ingen støj fra dyttende biler, ingen tumult som på

den anden side af St. Anne-porten, der fungerer som

grænse til Italien. Dekorationen er sat, velkommen

til Vatikanet, verdens mindste stat med sine kun 44

hektar, der præger sine euromønter med portrætter af

Johannes Paul II og Benedikt XVI.

Et paradis

Vatikanet har et apotek, som er unikt på verdensplan.

Set udefra fortrækker stedet ikke en mine, men indenfor

er det et paradis, som åbner sine porte for kunderne.

Stedet er omfavnende, og der er en stemning

af renhed, disciplin og galanteri. Netop det galante

og effektiviteten er vigtigt her. Hvis det ikke var for

de gammeldags håndmalede keramiske vaser og apotekerkrukkerne,

som pynter i lokalerne sammen med

portrætter af pave Benedikt XVI og Sankt Johannes af

Gud, grundlæggeren af den orden, som kontrollerer

apoteket, kunne man tro, at det bare var et hvilket

som helst gammelt luksusklasseapotek og parfumeri.

Kilder i Vatikanet siger, at det er verdens travleste

apotek. Omkring 2000 kunder strømmer ind og ud

hver dag. En blomstrende forretning og propfyldte

lokaler gjorde, at det blev nødvendigt at flytte, udvide

og åbne blandt andet en helt ny vinge med funklende

parfumeflakoner dedikeret til skønhedsprodukter

og luksusmærker.

Omkring halvdelen af kunderne kommer til Vatikanets

apotek på grund af dets ekstraordinære udvalg af

lægemidler eller for at købe lægemidler til spotpriser.

Historien bag

Vatikanet fik ideen til at etablere sit eget apotek i

1874, hvor statssekretæren spurgte Fatebenefratellibrødrene,

som ledte et nærliggende hospitalsapotek,

om de ville stå for medicinforsyning til paven og de

kardinaler, som boede i Vatikanet. Det var nødvendigt

for Vatikanet at få sin egen leverandør, fordi en

strid med den italienske regering om suveræniteten

af den Hellige Stol holdt paverne fængslet til byen

fra 1870 til 1929. Apoteket startede i et lille lagerrum

i en bygning inde i Vatikanbyen. I 1892 blev apoteket

permanent, og foruden medicin udbød brødrene

også andre sundhedsydelser til Vatikanet.

Apoteket flyttede i 1917 til lokaler ved St. Annes

port, tættere på hovedindgangen til Vatikanbyen.

Broder Joseph Kattackal, der har arbejdet på apoteket

i 10 år, fortæller, at flytningen sandsynligvis skete på

grund af apotekets allerede spirende popularitet som

det eneste apotek, hvor man kunne få medicin, som

ikke var at finde andre steder.

Da relationerne mellem Italien og den Hellige Stol

blev normaliseret i 1929, da Benito Mussolini indgik

Lateranforliget med pavestolen, blev apoteket endelig

flyttet til dets nuværende beliggenhed i Palazzo

Belvedere.


V A T I K A N E T S A P O T E K

Siden da har apoteket været igennem to ombygnin-

ger i 1964 og 1978 – ombygninger, som har tjent til

at modernisere stedet og samtidig bevare apotekets

hellige fremtoning.

Udnævnt af paven

Apotekets chef er med i det broderskab, som kaldes

Fatebenefratelli; det er italiensk og betyder ”gør god

gerning”, efter devisen fra ordenens grundlægger. Det

er denne munkeorden, som leder og bemander apoteket.

Apotekets chef er udnævnt af paven. Han er

ikke farmaceut, men er valgt for fem år ad gangen.

Mandatet kan blive fornyet på ubegrænset tid, eftersom

Vatikanet ikke har indført begrænsninger. Nummer

to i apotekets hierarki er til gengæld farmaceut

og indskrevet i den italienske apotekerorden.

Administrativt, kommercielt og legalt refererer Vatikanets

apotek direkte til Den hellige Stol. Her er ingen

mellemregning eller bidrag at betale til den italienske

apotekerorden og ej heller til det italienske

sundhedsministerium. Fatebenefratelliordenen er

eneste overordnede næst efter paven.

Slaraffenland

Apoteket er et af de få steder, hvor man, vel at mærke

med en gyldig recept, kan købe obskure, udenlandske

eller netop markedsførte lægemidler, som endnu ikke

er nået frem til de italienske apoteker. Broder Kattackal

fortæller, at en markedsføringstilladelse for et

nyt lægemiddel kan blive holdt tilbage i månedsvis i

det italienske bureaukrati, ja endog år. Men Vatikanet

kan købe produkter, som er blevet godkendt af andre

nationale stater direkte fra internationale fabrikanter.

”Vi er ikke underlagt reglerne i Italien, og vi behøver

ikke tilladelse fra de italienske myndigheder til

farmaci 04 – 2010

19


farmaci 04 – 2010

20

V A T I K A N E T S A P O T E K

at sælge produkter”, siger Giancarlo Carrucci, som er

næstkommanderende på apoteket. Kunderne strømmer

til, og her finder man ud over medicin også kosttilskud,

desinfektionsmidler, solcremer, shampoo,

sofistikerede sæber, babymad og luksusprodukter,

Chanel inklusive.

Apoteket sælger – næsten – alt, for der er én undtagelse:

Antikonception og abortfremkaldende midler.

Her er der hverken p-piller eller præservativer. Vatikanets

apotek sælger nemlig ikke noget, der står i modsætning

til liv. ”Her behøver de ansatte ikke at tumle

med samvittighedsproblemer, som andre katolske

farmaceuter kan stå over for på et apotek,” fortæller

broder Kattackal. En journalist, som er specialiseret i

at svare på spørgsmål vedrørende Vatikanet, fortæller

en anekdote, som er gået redaktionerne rundt for omkring

10 år siden. På det tidspunkt var markedsføring

af prostaglandiner endnu ikke tilladt i Italien. Derfor

valfartede mange italienere til Vatikanets apotek

for at købe produkter, som blandt andet også kunne

forbedre den seksuelle formåen. Det var med megen

forlegenhed, at brødrene på Vatikanets apotek måtte

fortælle kunderne, at dette middel ikke længere var at

købe her. Der er også få andre undtagelser. Da Viagra

blev markedsført i 1998, besluttede apoteket hurtigt,

at de ikke ville sælge det.

Kundernes favorit

I et interview til Vatikanets avis L’Osservatore Romano

i april 2008 fortalte broder Kattackal, at apotekets

mest efterspurgte produkt er Hamolind, et produkt,

som er meget svært at opdrive, og som er til behandling

af, hvad han kalder ”en meget ubehagelig lidelse”,

nærmere betegnet hæmorider.

Han fortalte endvidere, at apoteket også sælger

brødrenes hjemmebryggede eliksir – en anislikør, de

sælger ”cinchona-jern”, som er et destillat af kinin.

Blandt kuriositeterne er også brødrenes egen Eau de

Cologne, som siges at have en meget blid duft, og en

særlig kur til at få bugt med skæl.

På receptsiden er Valium bestseller; det er apotekets

mest ordinerede lægemiddel.

Alle kan handle

Apoteket er åbent for alle, men personer, der ikke er

ansat i Vatikanet, skal igennem et særligt registre-

Apotekets chef, fader Rafael Cenizo, som er personligt udnævnt af

paven

ringskontor, når de kommer ind i Vatikanet. Man skal

vise en nylig udskrevet recept og et gyldigt ID-kort

for at få et midlertidigt pas, som giver tilladelse til at

handle på apoteket.

De omkring 10.000 personer, som tilhører Vatikanets

sundhedsordning, har allerede et pas, og de får

tilskud fra Vatikanets sygesikring FAS. Udlændinge

skal betale fuld pris for derefter at blive refunderet efter

de pågældende landes sociale ordninger. Ligesom

i Italien kan apoteket substituere et originalprodukt

til et generisk.

Billigere end i Italien

Hvad priser angår, er lægemidler cirka 12 procent

billigere i Vatikanet end på den anden side af grænsen.

Priserne på ikke-lægemidler, frihandelsvarer og

skønhedspleje er meget favorable og ligger omkring

25 procent under prisen for samme produkter solgt i

Italien. I Vatikanet betaler man ikke skat, og apoteket

er derfor toldfrit.

Hemmelig omsætning

Apoteket har med sine omkring 2.000 kunder om dagen

en omsætning, som er tophemmelig. Der er 45 ansatte,

alle personalekategorier inklusive. Ingen er i tvivl

– Vatikanets apotek er en blomstrende forretning.


Pavens mirakelkur

På apotekets hylder finder man også det berømte

papaja-præparat FPP (Fermented Papaya

Preparation), som pave Johannes Paul II

tog i 2002. Midlet blev i pressen omtalt som

en mirakelkur, og historien, som kom på forsiden

af Le Monde, gik verden rundt. Det var

den franske professor og senere Nobelpristager

Luc Montagnier, som under private former

havde rådet Pave Paul II, som led af Parkinson,

til at prøve det. Præparatet er en blanding af to

antioxidanter, den ene fra gæret papajafrugt.

Præparatet påstås at styrke immunforsvaret og

at kunne forebygge ældningsprocessen og de

neurodegenerative skader, herunder kan det

derfor også ifølge Luc Montagnier influere på

Parkinsons. Der foreligger dog ingen dokumentation

for, om paven faktisk tog præparatet.

Apotekets åbningstider

Vinter: september-juni, kl. 8.30-18

Sommer: juli-august, kl. 8.30-15

Lørdage kl. 8.30-13, lukket søndage og helligdage

i henhold til Vatikanet kalender

http://www.vaticanstate.va/FR/Services/Pharmacie_vaticane/

Kilder: Le Quotidien du Pharmacien nr. 2723,

8. februar 2010, nr. 2071, 5. september 2002.

Catholic News Service, Vatican letter, 23. maj

2008; Catholic News Agency, 11. august 2009.

V A T I K A N E T S A P O T E K

farmaci 04 – 2010

21


farmaci 04 – 2010

22

N Y S U N D H E D S F A G L I G D I R E K T Ø R

Birthe Søndergaard begynder som ny sund-

hedsfaglig direktør i Apotekerforeningen

den 7. april. Hun glæder sig til det nye job

Af Anders Høj Eggers. Foto Peter M. Madsen

Lad det være sagt med det samme. Birthe Søndergaard

glæder sig til at begynde som ny sundhedsfaglig direktør

i Apotekerforeningen. ”Jeg ser meget frem til at

arbejde for apotekernes interesser i sundhedsvæsenet

og samfundet. Jeg har arbejdet med udviklings- og

forskningsprojekter på apotekerne de sidste 20 år, og

vi har evidens for den samfundsmæssige nytte, apotekerne

gør for patientsikkerhed og medicinsikkerhed.

Apotekerne spiller en stærk rolle i samfundet, og

det glæder jeg mig til at være med til at fastholde og

udvikle,” siger Birthe Søndergaard.

Fundament af faglighed

Hendes skudsmål af apotekerne er meget positivt.

”Apotekerne har et højt fagligt niveau. Der er veluddannede

og kompetente medarbejdere, kvalitetssikring

i top og tilfredse kunder. I det hele taget er der

et stærkt fundament af faglighed og kompetence på

apotekerne,” siger Birthe Søndergaard. Hun vil være

Fagligheden

er apotekernes

fundament

Birthe Søndergaard privat

Når Birthe Søndergaard har fri, bliver tiden

blandt andet brugt på gåture i den friske luft

i Frederiksborg Slotshave i Hillerød, hvor hun

bor. Hun følger også med i sine børns sportslige

udfoldelser på fodbold- og basketballbaner.

Birthe Søndergaard er selv tidligere håndboldspiller

og ser gerne en god kamp i tv. Desuden

lader Birthe Søndergaard op ved at læse krimier.

Familien har et sommerhus i Hals, nord for

Limfjorden.


med til at fastholde og videreudvikle på den gode

kvalitet, der er i dag, understreger hun. Til det formål

kan hun trække på sin erfaring og viden om farmaceutisk

omsorg og complianceprojekter fra blandt

andet tiden på Pharmakon. ”Jeg har arbejdet meget

med at udvikle apotekernes arbejde og dokumentere

effekten af apotekspraksis, både på Pharmakon og

Farma, og i den her stilling kan jeg fortsat medvirke

til at bringe evidensen i spil i praksis. Al min faglige

teoretiske ballast kan bringes i praktisk anvendelse

nu,” siger hun.

Samme mål

Birthe Søndergaard ved godt, at nogle måske vil opfatte

hende som forskeren, der kommer udefra. ”Men

selvom jeg ikke har stået i skranken i mange år, kan

jeg bidrage med en anden type viden. Og så har jeg

allerede aftalt, at jeg skal i ”apotekspraktik” snart for

at se, hvordan virkeligheden fungerer i dag,” siger

hun. Birthe Søndergaard håber, at hun vil blive opfattet

som en person med stor viden om apotekerne, der

”med alt mit engagement vil pleje deres interesser”,

forklarer hun. ”Jeg håber også, de vil se mig som en

af deres egne, for selvom jeg ikke har valgt apoteksvejen,

har vi samme mål,” slår hun fast. Samtidig inviterer

Birthe Søndergaard til en tæt dialog med apotekerne

for at få delt de gode erfaringer fra skrankerne

rundt om i landet. Hun lægger også vægt på, at man

ikke skal forvente store omvæltninger med hende

som sundhedsfaglig direktør, men en fortsættelse af

den nuværende linje med fokus på høj faglighed og

kvalitet. Desuden ser hun frem til at samarbejde med

kompetente og engagerede medarbejdere i Apotekerforeningen

til gavn for apotekernes medlemmer.

Fokus på sundhedsydelser

Samtidig slår Birthe Søndergaard fast, at hun vil fortsætte

arbejdet for, at apotekernes sundhedsydelser bider

sig fast hos eksempelvis kommuner og regioner.

”Der er sket meget med sundhedsydelserne de senere

år, for eksempel dosispakket medicin, tjek på inhalation

og medicingennemgang. Vi skal hele tiden gøre

vores til, at aftalerne bliver bedre, så apotekernes faglighed

bliver honoreret,” siger hun.

N Y S U N D H E D S F A G L I G D I R E K T Ø R

Birthe Søndergaard

Ny sundhedsfaglig

direktør i Apotekerforeningen

Birthe Søndergaard er farmaceut og ph.d. i klinisk

farmaci. De seneste 20 år har hun arbejdet

med forsøgs- og udviklingsopgaver og forskning

inden for apotekspraksis og farmaceutisk praksis.

Desuden har hun været 12 år på Pharmakon

og har været med fra de tidlige farmaceutiske

omsorgsprojekter, AKS (apotekets kvalitetssystem)

og dosispakket medicin til de senere complianceprojekter.

De seneste fem år har Birthe

Søndergaard været lektor på Det Farmaceutiske

Fakultet på KU og har været studieleder på Master

of Drug Management.

farmaci 04 – 2010

23


farmaci 04 – 2010

24

N Y K A M P A G N E

Når gigten slider

Den nye kampagne sætter fokus på apote-

kernes rådgivning til kunder med slidgigt

Af Anders Høj Eggers

Mere end 200.000 danskere har fået stillet diagnosen

slidgigt. Blandt andet har 50 procent af alle over

40 år slidgigt i et eller flere led. Det er sandsynligvis

kun toppen af isbjerget, da mange går rundt med

symptomer på sygdommen uden at have fået stillet

en diagnose. Slidgigt kan ramme alle led. Oftest rammes

hånd, knæ, hofte, fod samt nakke og ryg. Hovedsymptomet

på slidsgigt er smerte, og her kan apoteket

hjælpe personer med slidgigt, fortæller farmaceut

Helle Jacobsgaard. ”Apotekets rådgivning kan hjælpe

patienterne til bedre at forstå den farmakologiske

smertebehandling. Ifølge Institut for Rationel Farmakoterapi

bør paracetamol være førstevalg til slidgigt,

men svage opioider, NSAID og glucosamin anvendes

også til denne gruppe. Paracetamol har modsat

NSAID ikke så alvorlige bivirkninger, og derfor bør

der forsøges med paracetamol først. Hvis der ikke kan

opnås en tilfredsstillende smertedækning med paracetamol,

vil lægen eksempelvis vælge NSAID, selv

om disse lægemidler har langt flere og alvorligere bivirkninger.

Det er her vigtigt, at apoteket støtter op

om lægens behandling og eksempelvis ikke anbefaler

paracetamol, hvis lægen har vurderet, at det er nødvendigt

at give NSAID,” siger Helle Jacobsgaard. Hun

understreger desuden, at apoteket kan hjælpe med

non-farmakologisk støtte, herunder egenomsorg og

hjælpemidler.

Apoteket skal gøre en forskel

I kampagneperioden er der lagt op til, at der skal arbejdes

med rådgivning på udvidet niveau i Standard for

skrankerådgivning i alle ekspeditioner af kunder med

Gigtmedicin

Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til

lindre og behandle gigt. Der findes mange former for

gigt. Her omtales medicin til slidgigt og leddegigt.


slidgigt, der har milde til moderate smerter. ”Kunden

skal kort og godt have en oplevelse af, at apoteket

tager hånd om både dem og om den medicin, de bruger.

De skal bemærke, at apoteket gør en forskel”, siger

hun. Derfor skal apoteket sikre, at kunden har viden

om brug af medicin, og kundens spørgsmål skal

afklares, fortæller Helle Jacobsgaard. ”Det er relevant

at gå i dialog med kunden om compliance og balancen

mellem bivirkning og virkning af medicinen.

Får kunden dækket smerterne hele døgnet igennem?

Tages medicinen fast?,” siger Helle Jacobsgaard. Det

er eksempelvis et vigtigt princip i smertebehandlingen,

at bivirkningerne fra medicinen ikke må overskygge

effekten. Derfor er målet med behandlingen


sjældent smertefrihed, men i stedet at behandle i en

sådan grad, at en person med slidgigt kan have et rimeligt

aktivitetsniveau. ”Derfor må nogle personer

med slidgigt acceptere, at der er smerter på trods af

behandling med smertestillende medicin,” forklarer

Helle Jacobsgaard. Personer med slidgigt har typisk

smerter dagen igennem eller døgnet rundt. I stedet

for at behandle smerterne på må og få med p.n.-medicin

er målet at smertedække jævnt og tilstrækkeligt

døgnet igennem.

Pensionskassen for Apotekere og Farmaceuter

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING

TORSDAG DEN 22. APRIL 2010 KL. 18.30

N Y K A M P A G N E

Fakta om slidgigt

Slidgigt er en af de hyppigst forekommende

sygdomme og udgør halvdelen af alle kroniske

sygdomme hos personer over 65 år. Forekomsten

er tæt knyttet til alder. Halvdelen af alle

over 40 år har slidgigt, og alle får slidgigt med

tiden, hvis de lever længe nok. Personer med

slidgigt er overvejende plaget af ét symptom:

smerter.

Generalforsamlingen afholdes i Ingeniørforeningens Mødecenter, IDA, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

DAGSORDEN

1 Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning - formand Jesper Gulev Larsen.

3. Fremlæggelse af den af bestyrelsen, direktøren og revisionen underskrevne årsrapport til godkendelse - direktør Peter Bache

Vognbjerg.

4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.

5. Indkomne forslag.

6. Meddelelse om medlemmer til Pensionskassens bestyrelse udpeget af Danmarks Apotekerforening og Pharmadanmark.

Fra Danmarks Apotekerforening: Apoteker Per Wijngaard.

Fra Pharmadanmark: Direktør Arne Kurdahl.

Udpeget af Danmarks Apotekerforening og Pharmadanmark i fællesskab: cand.merc. Bjarne Fabienke.

7. Meddelelse om medlemmer og suppleant til Pensionskassens bestyrelse valgt ved urafstemning.

8. Valg af revisor.

9. Beslutning om stedet for næste års ordinære generalforsamling.

10. Eventuelt.

På bestyrelsens vegne

Jesper Gulev Larsen Peter Bache Vognbjerg

Formand Direktør

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til Pensionskassen, Amaliegade 16, 1256 København K

senest 14 dage forud for generalforsamlingen

Af hensyn til generalforsamlingens tilrettelæggelse bedes tilmelding foretaget senest fredag den 16. april 2010 til

Pensionskassens kontor på 3315 3588.

farmaci 04 – 2010

25


farmaci 04 – 2010

26

M E D I C I N P R I S E R

Apotekernes

medicinpriser faldet

med 31 procent

Patentudløb og substitution presser

priserne i bund

Af Anders Høj Eggers

Apotekernes medicinpriser fortsætter med at rasle

ned. I 2009 faldt de med 5 procent, og priserne er

nu næsten en tredjedel - eller 31 procent - lavere

end i år 2000. Det viser en endnu ikke offentliggjort

analyse af lægemiddelforbruget og medicinpriserne

i 2009, som Apotekerforeningen har udarbejdet.

Analysen bekræfter, at den danske model, hvor leverandørerne

frit fastsætter priserne, og apotekerne

tilbyder kunden den billigste pakning, giver meget

lave priser på det danske marked for kopimedicin,

understreger Apotekerforeningens formand, Niels

Kristensen.

”Priserne bliver presset i bund af patentudløb og

apotekernes tilbud til kunden om at få udleveret

den billigste pakning. Samtidig har apotekerne en

meget lav avance sammenlignet med apoteker i resten

af Europa. Det er til gavn for både medicinbrugere

og statskassen. Danskerne sparer omkring 5

milliarder om året på medicinbudgettet i forhold til

2000-prisniveauet,” siger Niels Kristensen.

Priserne på apotekets medicin er faldet hvert eneste

år fra år 2000 til og med år 2009, og de danske

apoteker er noget nær Europamestre i lave medicinpriser.

Årsagen til Danmarks førerposition på

de lave lægemiddelpriser er det særlige system med

skarp priskonkurrence på generika – såkaldt kopimedicin,

hvor leverandørerne i fri priskonkurrence

kæmper om at blive billigst ved licitationer hver 14.

dag. Priskonkurrencen er skarp, fordi apotekerne

tilbyder kunderne at få udleveret det billigste lægemiddel,

og fordi medicintilskuddet følger den billigste

pakning. Priserne for det danske medicinforbrug

er under halvdelen af gennemsnittet i andre lande

i Europa.

Fakta

Apotekets medicinpriser faldt med 31 procent

fra år 2000 til og med 2009

I 2009 faldt apotekets medicinpriser med 5

procent

Danskernes samlede medicinforbrug – målt

ved de 68 mest brugte original- og kopilægemidler

på recept – kostede i 2009 under det

halve at købe i Danmark i forhold til gennemsnittet

i 11 andre lande i Europa (Sverige,

Norge, Finland, England, Irland, Tyskland,

Holland, Belgien, Frankrig, Østrig og

Schweiz). I Sverige ville det danske forbrug

koste 25 procent mere end i Danmark, mens

det i England og Norge ville koste omkring

40 procent mere. I de andre lande var det

endnu dyrere. Det fremgår af en analyse af

de europæiske medicinpriser gennemført af

det internationale analyseinstitut IMS Health

Danske apoteker har en meget lav avance

sammenlignet med apoteker i andre europæiske

lande

Apotekets avance er 16 kroner og 71 øre for

salget af en pakke receptmedicin – uanset

om pakken koster 25 kroner eller 1.000 kroner.

For det beløb skal der afholdes udgifter

til blandt andet løn til personalet, husleje,

lys, varme, indretning, rengøring, forsikring,

renter. Der er ikke mange andre steder,

man får faglig rådgivning for en pris på

knap 17 kroner.

Kilde: Apotekerforeningen


(orlistat)

















farmaci 04 – 2010

28

A P O T E K S F O R S K N I N G

Sammenhæng

mellem substitution

og compliance

Har substitution til billigste, ligeværdige

lægemiddel effekt på compliance, og hvis

det har, kan farmaceutisk omsorg have en

gavnlig effekt på compliance? Det skal nyt

ph.d.-forskningsprojekt på Århus Universi-

tetshospital søge svaret på

Af Lasse Borgwardt Schmidt, freelancejournalist

Foto Peter M. Madsen

Apotekernes lovpligtige ombytning (substitution)

af lægemidler til billigste ligeværdige kopipræparat

(generika) møder ofte kritik. I skranken hører

apotekspersonalet jævnligt, at patienterne mærker

øgede bivirkninger ved de billigere generika-præparater.

Producenter af originale lægemidler er selvsagt

enige med den type patienter, mens producenter

af generika ikke overraskende mener, at deres lægemidler

er fuldt på højde med de originale. Myndighedernes

argument er på den anden side, at der

ikke er undersøgelser, der dokumenterer, at der er

sammenhæng, så længe der er tale om ligeværdige

præparater.

Myterne er mange og argumenterne velmente,

men faktum er, at sammenhængen endnu ikke er

undersøgt.

Alvorlige perspektiver

Derfor har Charlotte Olesen, farmaceut og ph.d.-studerende

ved Århus Universitetshospital, sat sig for

at undersøge problemstillingen i et treårigt ph.d.projekt

under projekttitlen: Forbedring af tilsigtet

og utilsigtet non-compliance hos ældre, herunder

betydning af farmaceutisk omsorg, substitution og

håndkøbslægemidler, naturlægemidler og kosttilskud.

”Udgangspunktet for min undersøgelse er tal fra

WHO (World Health Organization), der siger, at

kun halvdelen af de kroniske patienter tager den

medicin, som lægen har ordineret. For ældre polyfarmacipatienter

er problemet endnu større, og dermed

er perspektiverne alvorlige. Ydermere vil problemstillingen

kun øges i takt med, at en større del

af befolkningen bliver ældre,” lyder vurderingen

fra Charlotte Olesen. Ifølge en rapport fra WHO fra

2003 kan metoder, der kan forbedre compliance i et

samfundsperspektiv, give langt større gevinster for

sundheden end forbedring i en specifik sygdomsbehandling.

Patienter oplever forvirring

Dele af Charlotte Olesens studie skal undersøge, om

der er sammenhæng mellem antal substitutioner og

compliance. Og hvis der er en sammenhæng, om

farmaceutisk omsorg har indflydelse på compliance

påvirket af antal substitutioner.

”Vi hører, at substitution kan give problemer, når

apoteket bytter frem og tilbage mellem lægemiddel

A, B og C. Vi ved, at medicinbrugeren oplever

forvirring, og at de bliver utrygge. Hvorvidt denne

forvirring reelt afspejles i forkert medicinindtagelse

(compliance), samt om farmaceutisk omsorg vil

kunne forbedre compliance påvirket af de mange

substitutioner, bliver belyst i dette studie,” siger

Charlotte Olesen.

En af de undersøgelser, der peger på en sammenhæng,

er en undersøgelse foretaget i et samarbejde

mellem 26 apoteker i Sønderjyllands-kredsen. Under-


søgelsen, der er fra 2008 viste, at godt hver femte patient

angav at have oplevet konkrete ændringer i virkning

eller bivirkning i forbindelse med skift mellem

tilsyneladende ligeværdige præparater. Undersøgelsen

er lavet blandt 817 tilfældigt udvalgte patienter fra det

syd- og sønderjyske område. Patienterne blev interviewet

af farmaceuter og farmakonomer på 26 apoteker.

Resultatet viste også, at 15 procent oplever usikkerhed

omkring selve medicinens skiftende udseende. Undersøgelsen

blev omtalt i Farmaci nr. 9/2008.

I Charlotte Olesens studie gør hun brug af data

fra det såkaldte MICMI-projekt af ph.d.-studerende,

læge Philipp Harbig fra Århus Universitetshospital.

Projektet indeholder metoder til forbedring

af compliance ved medicinindtagelse, hvor 945

ældre borgerne i Århus deltog. Her har en række

sundhedsprofessionelle indsamlet data for, i hvilken

grad de ældre fulgte ordinationen fra lægen.

Gruppen af ældre er alle selvhjulpne, og de får således

ikke hjælp til at tage deres medicin fra hjemmepleje

eller andre.

Myndighederne støtter undersøgelse

Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) under Lægemiddelstyrelsen

vurderer, at cirka hver tredje medicinbruger

har så lav compliance, at den forventede

behandlingseffekt udebliver. Alligevel medgav daværende

chef for Institut for Rationel Farmakoterapi,

Jens Peter Kampmann, i Farmacis septembernummer

2008, at han savner uvildige undersøgelser, der støt-

A P O T E K S F O R S K N I N G

farmaci 04 – 2010

29


farmaci 04 – 2010

30

A P O T E K S F O R S K N I N G

ter antagelserne om, at der er forøgede bivirkninger

ved apotekernes substitution til billigere kopipræparater.

”For at sige det, som det er, så kender vi ikke konsekvenserne

af substitution, men jeg anerkender, at

der muligvis kan være et problem. Vi sparer mange

penge på at substituere, og det vil jeg forsvare. Vi substituerer

jo til samme stoffer, og der er intet, der tyder

på, at der skulle være forskel på originalpræparater

og generika, men det er da klart, at vi aldrig har undersøgt

generikas virkninger. Så vi gambler lidt, hver

gang vi substituerer, men vi sparer rigtig mange penge,

og så længe, der ikke er evidens for andet, så kan

jeg stå inde for det”, sagde Jens Peter Kampmann altså

i 2008. Seneste 2010-analyser viser, at substitution

på danske apoteker blandt andet er med til, at danske

medicinbrugere har adgang til Skandinaviens laveste

priser på generika (kopimedicin). Nordmændene må

op med 40 procent flere penge, mens svenskerne skal

betale 48 procent mere for den samme kopimedicin

(se artiklen ”Kopimedicin er billigst i Danmark” andetsteds

i dette blad).

Ordinerede lægemidler

versus kosttilskud

En anden problemstilling, som Charlotte Olesen vil

belyse i sit ph.d.-studie er, om der er interaktioner

mellem de præparater, der ikke står i den personlige

medicinprofil (PEM) (naturlægemidler, kosttilskud,

håndkøbslægemidler, præparater udleveret fra hospitalerne)

og de præparater, der står i PEM. I PEM er der

et interaktionsmodul, som kan lave interaktionskon-

trol for de præparater, der fremgår af PEM, og dermed

give lægen eller apoteket et hurtigt overblik over mulige

interaktioner.

”Det er af stor betydning at finde ud af, om der er

potentielle interaktioner mellem de receptpligtige lægemidler

og de præparater, ældre borgere tager ved

siden af, såsom håndkøbslægemidler, naturlægemidler

og kosttilskud, for at forebygge utilsigtede hændelser/bivirkninger,”

siger Charlotte Olesen. Når der

er kendskab til, om der er interaktioner, er det muligt

at vurdere, om de præparater, der i dag ikke fremgår

af PEM, fremadrettet bør fremgå af PEM for at kunne

forebygge og eventuelt fange potentielle interaktioner

hos den enkelte borger.”

Århus-forskeren vil også undersøge, om der er sammenhæng

mellem interaktionerne og compliance,

samt om der er en sammenhæng mellem forbrug af

”håndkøbslægemidler, naturlægemidler og kosttilskud

og compliance” af receptpligtige lægemidler.

Charlotte Olesen er netop gået i gang med sit ph.d.projekt

og forventer at være færdig ved udgangen af

2012. Projektet laves i samarbejde med Geriatrisk afdeling,

Århus Sygehus, og Vejlby Apotek med professor,

ledende overlæge, lic. et dr.med. Else Marie Skjøde

Damsgaard, Geriatrisk afdeling G, Århus Sygehus,

overlæge, ph.d. Ishay Barat, Geriatrisk team, Regionshospitalet

Horsens Brædstrup Odder og apoteker,

ph.d. Peter Lund Nielsen, Vejlby Apotek, som vejleder.

”Hvis undersøgelsen dokumenterer, at der er områder,

der kan forbedres, så regner jeg med at kunne

pege på en række nye værktøjer, der kan justere systemet,”

slutter Charlotte Olesen.


Dettol Protects

BRYD SMITTEKÆDEN

Hjælp dine kunder med at beskytte sig mod

skadelige bakterier og vira - både ude og hjemme!

Dettols antibakterielle og desinfi cerende produkter:

• dækker alle forbrugerbehov: sund krop - sundt hjem

• er omhyggeligt afprøvede og veldokumenterede i henhold til de nyeste europæiske standarder

• dræber 99,9% af alle bakterier og vira

• støtter ”Rådet for Bedre Hygiejne”

Produkt

Dettol Antibakteriel Hand Wash Gel

Dettol Antibakteriel

Hand Sanitizer Gel

Dettol Disinfectant

Spray til overfl ader

DettolMed Antiseptisk Sårrens

Hænder I køkkenet

Læs mere på www.dettol.dk


badeværelset På farten

NYHED

kun på apoteket!

Småsår og

hudafskrabninger

Lysholm.dk

DK-DTT-2010-006


farmaci 04 – 2010

32

R U B R I K S T O F

Kontroversielt

lægemiddel på vej tilbage

Lægemidlet thalidomid, der forårsagede, at tusindvis

af børn blev født med misdannelser, kan være på

vej tilbage. En japansk undersøgelse kan bane vejen

for en version uden de skadelige bivirkninger. I 1957

blev thalidomid, der havde en beroligende og smertestillende

effekt, lanceret med stor succes. Midlet

blev blandt andet givet til gravide mod morgenkvalme,

men efter mere end 10.000 børn blev født

med deforme arme og ben, blev thalidomid trukket

tilbage. Hidtil har der hersket usikkerhed om,

hvorfor midlet gav fosterskader. Nu har japanske

forskere analyseret det på molekylært niveau, og de

nye resultater kan muligvis bane vejen for et comeback,

skriver videnskab.dk. ”Hvis vi forstår den molekylære

baggrund for midlet, så er det muligt, at vi

kan lave et middel uden de skadelige effekter,” siger

overlæge Steffen Thirstrup, leder af Institut for Rationel

Farmakologi. Thaliomid forhindrer dannelsen

af nye blodkar, og de japanske forskere har fundet

ud af, at det binder sig til et protein kaldet CRBN.

Dermed blokerer thaliomid proteinets enzymaktiviteter,

der er nødvendige for udviklingen af fostre

hos både dyr og mennesker. – Thalidomid er et

middel med en masse ønskelige effekter og én kedelig

bivirkning. Og hvis man kan skille de to effekter

ad ved at forstå molekylerne, så er man kommet

langt, siger Steffen Thirstrup. Lægemidlet benyttes

imidlertid stadig til behandling af en lang række

sygdomme. Eksempelvis blev det i 2008 godkendt

til behandling af kræftsygdommen myelomatose,

hvor thalidomid har vist sig at kunne bremse den

uhæmmede vækst af en slags hvide blodceller, der

skader immunforsvaret. Steffen Thirstrup vurderer,

at thalidomid i en ny form vil kunne bruges til at

behandle den voldsomt ubehagelige kvalme, som

adskillige kræftpatienter i kemoterapi lider af. ahe

HAR I BEHOV FOR VIKAR

ELLER EN NY MEDARBEJDER?

så kontakt AVKS

Apotekerens Vikar- & Konsulent Service

v. Hans-Erik Holm Pedersen

Kongebakken 54 stmf. 4000 Roskilde

tlf. 2022 2215

Danskerne er vilde

med e-mail-konsultationer

Antallet af e-mail-konsultationer er eksploderet, siden

ordningen pr. 1. januar 2009 blev obligatorisk.

I 2008 havde danskerne 1.275.000 e-mail-konsultationer

med deres læge - og i 2009, da blev obligatorisk,

steg tallet til 1.782.000. Ingen ved reelt, hvilke

typer henvendelser disse tal dækker over, da der

ikke findes nogen opgørelse. Tallene viser dog, at

læger og patienter i Region Midtjylland er de mest

aktive ved tasterne med 13 pct. flere henvendelser

end landsgennemsnittet, mens Region Syddanmark

ligger 22 pct. under, skriver Dagens Medicin. lma

Vi strutter af vitaminer

Næsten halvdelen af de unge i alderen 11-24 år spiser

kosttilskud. Men for de fleste er det helt overflødigt.

De får nemlig dækket behovet for vitaminer og

mineraler gennem kosten. Det viser en ny undersøgelse

fra DTU Fødevareinstituttet. De 11-14 årige

drenge spiser mest: 55 procent tager kosttilskud

mod 46 procent af pigerne i samme aldersgruppe.

Multivitaminpiller er den mest udbredte type kosttilskud

, som spises af 44 procent af drengene og 42

procent af pigerne. Til gengæld tager kun tre procent

C-vitamin og fiskeolie og to procent jern. Men

det kan medføre risiko for skadelige virkninger på

sundheden, advarer konsulent John Christian Larsen

fra DTU Fødevareinstituttet.

»Multivitamin-mineraltilskud er normalt ikke

skadelige. Men kombineres kosten med et længerevarende,

dagligt forbrug, er der risiko for sundhedsskadelige

virkninger, « siger John Christian Larsen

til 24Timer. lma


Til dine patienter med primær hyperkolesterolæmi eller kombineret dyslipidæmi

Ved risici fra fl ere sider, tilføj en

tresporet lipidbehandling.

NY TREDAPTIVE ®*

Sænker LDL-C

Sænker TG

Øger HDL-C 1

www.tredaptive.dk

Præparatbeskrivelse

TREDAPTIVE®* (nicotinsyre/laropiprant, MSD)

() INDIKATION: TREDAPTIVE er indiceret til behandling af dyslipidæmi, især hos patienter med kombineret dyslipidæmi og hos patienter med primær hyperkolesterolæmi. TREDAPTIVE bør anvendes

sammen med statiner, når den kolesterolsænkende effekt af monoterapi med statiner er utilstrækkelig. () LÆGEMIDDELFORM OG DOSERING: Tabletter med modifi ceret udløsning, 1000 mg/20 mg.

Startdosis: 1 tablet én gang dagligt. Efter fi re uger bør dosis øges til en vedligeholdelsesdosis på to tabletter én gang dagligt (2000 mg/40 mg). Bør tages p.o. sammen med mad, om aftenen eller ved sengetid.

Samtidig indtagelse af alkohol eller varme drikke kan forstærke fl ushingeffekten. () KONTRAINDIKATIONER: Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller et eller fl ere af hjælpestofferne. Signifi kant eller

uforklarlig leverinsuffi ciens. Aktivt ulcus pepticum. Arteriel blødning. () INTERAKTION: Forsigtighed bør udvises ved samtidig indtagelse af ganglieblokerende stoffer, vasoaktive lægemidler (såsom

nitrater, calciumkanalblokkere og adrenerge receptorblokkere), midazolam og galdesyrebindende lægemidler. TREDAPTIVE sammen med acetylsalicylsyre og clopidogrel bør monitoreres tæt pga. potentiel

forlængelse af blødningstiden. () GRAVIDITET OG AMNING: Bør ikke anvendes. () BIVIRKNINGER OG RISICI: Samlede bivirkninger ved TREDAPTIVE: Meget almindelige (>1/10): Flushing. Almindelige

(>1/100, 1/1000,


farmaci 04 – 2010

34

R U B R I K S T O F

Novo donerer

885 millioner til forskning

Med danmarkshistoriens hidtil største private forskningsdonation

i ryggen etablerer Københavns Universitet

til efteråret et nyt internationalt metabolismecenter

på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Det skriver universitetet på sin hjemmeside. Centeret

skal forske i blandt andet type 2 diabetes og overvægt

og får styrke og ressourcer til at etablere sig i den

absolutte internationale top. Med 885 mio. kroner

fra Novo Nordisk Fonden headhunter universitetet 5

stærke forskningsledere til ”The Novo Nordisk Foundation

Center for Basic Metabolic research.” Centeret

skal stå for grundlæggende forskning i kroppens

energiomsætning - og dermed populært sagt i livsstilsygdomme.

Det er for eksempel type 2 diabetes og

fedme-relaterede lidelser, der verden over er i voldsom

vækst. I dag er der ifølge International Diabetes

Federation på verdensplan 285 mio. mennesker med

Rekordantal medicinklager

Aldrig før har danske læger og patienter anmeldt så

mange bivirkninger ved medicin som i 2009. 4.884

gange tikkede en klage om ubehagelige sideeffekter

ved medicin ind hos medarbejderne i Lægemiddelstyrelsens

afdeling for Forbrugersikkerhed. Og det er

63 pct. flere end året før. Set med forbrugerøjne kan

den store stigning umiddelbart virke bekymrende,

men det afviser Lægemiddelstyrelsen.

”Stigningen er et tigerspring, for en ganske stor

del af de flere indberetninger skyldes øget opmærksomhed

omkring bivirkninger af lægemidler hos

























type 2 diabetes, og det tal ventes om bare 20 år at

være steget til 438 mio. mennesker.

Denne storslåede donation gør København til en

global magnet for forskning i metabolisme, siger

dekan Ulla Wewer fra Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet. ”Centeret vil danne rammen om ledende

forskere på området – herunder flere danske. Vi får

viden og faciliteter til at gøre en forskel i viden om

de stofskiftesygdomme, der verden over rammer flere

og flere mennesker.”

Det er en stor dag for Danmark og for Københavns

Universitet. Det nye metabolismecenter vil styrke

Københavns placering på forskningens verdenskort,

siger rektor Ralf Hemmingsen. ”Det er visionært

at investere så massivt i vigtige globale problemstillinger

som livsstils- og stofskiftesygdomme. Og investeringen

viser, hvad der skal til for at få dansk

forskning frem i forreste række internationalt.”

ahe

landets læger og især blandt patienter,” siger overlæge

Doris Stenver fra Lægemiddelstyrelsen til Jyllands-Posten.

Øget vagtsomhed hos læger og patienter over for

bivirkninger forklarer dog ikke alene sidste års rekord.

831 af de ekstra indberetninger gik nemlig på

de to nye og meget omtalte vacciner, som blev givet

til flere hundrede tusinde patienter, dels HPV-vaccinen

Gardasil mod livmoderhalskræft, som fra den 1.

januar 2009 er blevet tilbudt til alle 12-årige piger, og

Pandemrix-vaccinen mod In-fluenza A (H1N1). lma


Dioxinforgiftning:

Tilfældet Wiktor Juschtschenko

Forgiftningen af den ukrainske oppositionsleder

Wiktor Juschtschenko er nok det mest kendte tilfælde

af en svær dioxin forgiftning. Det er hans eget ønske,

at sagen bliver mere kendt for at øge viden om

en sådan forgiftning.

Politikeren klagede efter et måltid den 5. september

2004 med den daværende chef for den ukrainske

sikkerhedstjeneste blandt andet over gastrointestinale

gener og rygsmerter. Fire dage senere blev han

indlagt på et sygehus i Wien, men først i december

blev det officielt kendt, at generne skyldtes dioxin.

Juschtschenko blev overført til et hospital i Geneve,

hvor man konstaterede en koncentration af 2,3,7,8tetrachlorodibenzo-p-dioxin

(TCDD) i blodet på

108 ng/g blodfedt (50.000 gange højere end hos en

gennemsnitsborger). TCDD opstår for eksempel ved

DANMARKS FARMACEUTISKE SELSKAB

Sektion for Samfundsfarmaci

Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup

Invitation til apoteksfarmaceuter, apotekere og andre farmaceuter med interesse for apotekssektoren.

”Farmaceuten i front – vejen til apotekets succes”

Kongres weekenden den 15. og 16. januar 2011

Hotel Munkebjerg Hotel i Vejle

Nu åben for tilmeldinger på

www.apoteksfarmaceutkongres.dk

Bestyrelsen i ”Sektionen for Samfundsfarmaci” inviterer alle apoteksfarmaceuter og apotekere til national kongres,

som finder sted i weekenden den 15. og 16. januar 2011.

Kongressen danner rammen for et debatforum om farmaceutens rolle på apotek og byder på faglige foredrag fra

velkvalificerede nationale og internationale foredragsholdere samt aktuelle videnskabelige forskningsprojekter inden

for apotekspraksis. Desuden giver kongressen mulighed for et indblik i de mange faglige initiativer, som foregår på

apotekerne og dermed inspiration og motivation til at gå forrest på apoteket og bane vejen for succes for apoteket

– og ikke mindst for farmaceuten.

Tilmelding og betaling sker via hjemmesiden www.apoteksfarmaceutkongres.dk – efter først til mølleprincippet.

På hjemmesiden finder du informationer om kongressen, programmet, praktiske oplysninger, deltagergebyr osv.

Efterhånden som aftaler med foredragsholderne falder på plads opdateres program og hjemmeside. Der er

begrænset antal pladser, så derfor opfordrer Bestyrelsen til, at du hurtig tilmelder dig.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for ”Sektionen for Samfundsfarmaci”

R U B R I K S T O F

forbrænding af organisk materiale og er stærkt lipofilt.

Det binder sig derfor kraftigt til fedtvæv og eliminationen

foregår langsomt, primært uforandret

med fæces. Den toksiske virkning sker på grund af

binding til intracellulære receptorer, der påvirker

cytochrom-P450, således at personens renale eliminationsevne

nedsættes eller helt ophører.

I tre år fik videnskabsfolk nu mulighed for at studere

TCDD´s egenskaber ved at analysere et utal af

prøver hos den uheldige politiker. Eliminationshalveringstiden

kunne beregnes til cirka 15 måneder,

som er væsentligt hurtigere end de cirka 6 år for personer,

der kun er udsat for en ringe belastning. En af

årsagerne til den reducerede tid kan være, at politikeren

har gennemgået cirka 20 kosmetiske operationer

for at mildne den udprægede ”chlorakne”. I den

fjernede hud påvistes store mængder TCDD, altså

en form for ”kirurgisk eliminationsvej”. re

(Pharmazie 5,2010,35)

farmaci 04 – 2010

35


farmaci 04 – 2010

36

R U B R I K S T O F

Forskere:

Patientsikkerhed skal forbedres

Nyt forskningsnetværk mener ikke, man får nok ud

af de mange indrapporteringer af utilsigtede hændelser

og vil have forskning i årsagerne. Bag netværket

står Henning Boje Andersen, seniorforsker,

Danmarks Tekniske Universitet og Marlene Dyrløv

Madsen, forsker, Dansk Institut for Medicinsk Simulation,

Herlev Sygehus. Antallet af indberetninger

er stadigt stigende, men der mangler baggrund for

tallene, mener Marlene Dyrløv Madsen fra Dansk

Institut for Medicinsk Simulation:

“Rapporteringen er et tegn på åbenhed og ønske

om forbedring, men det giver ikke i sig selv større sikkerhed

for mange af de rapporterede hændelsestyper

er gået igen og igen i årevis til trods for den massive

indsats for at forbedre sikkerheden,” siger hun i en

pressemeddelelse og fortsætter: ”Én af årsagerne er,

at der både mangler forskning i de mekanismer der

fører til fejl og i, hvad der skal til for at forbedre sikkerheden

- vi ved simpelthen ikke nok om hvorfor

fejlene sker, hvordan de kan forebygges og hvordan

vi bedst fastholder forbedringer.” lma

Ironman

Performance Gel forfod

Forfodsindlæg som giver støtte

og komfort til forfods-området.

Den dobbelte densitet

forbedrer både stødobsorberingen

og returenergien.

Den antibakterielle overside

eliminerer bakterieflora og

reducerer friktion.

Varenr. 42-903, Onesize

Vejl. udsalg kr. 100,00

Indkøbspris kr.37,00

Ironman

Performance Gel helsål

Sålen med dobbelt densitet

kombinerer virkelig god stødabsorbering

og returenergi.

Hælkop-formen yder ekstra

stødabsorbering samt stabilitet

i hælområdet. Den antibakterielle

overflade reducerer

friktion og lugtgener.

Varenr. 39-651, Str. 1 - 6

Vejl. udsalg kr. 200,00

Indkøbspris kr. 74,00

Rådgivningscylinder

Små og mindre apoteker mangler nogle kvadratmeter,

hvor man kan tale i enerum med kunden. I

Tyskland er der mange små apoteker, og én af indretningsfirmaerne

satte sig for at løse problemet.

Inspirationen har de måske fået fra rumskibet Enterprise

(eller også bare fra en brusekabine), men

resultatet er blevet en rådgivningscylinder. Når de

mælkehvide glasdøre er lukkede, kan andre ikke i

detaljer se, hvad der demonstreres indenfor. Og lydtæt

er den også. Når dørene er åbne, kan pladsen

bruges som almindeligt butiksareal. Cylinderen har

en diameter på 2,6 meter og koster cirka 75.000 kr.

(Pharmazeutische Zeitung 1,2010,36) re

Ironman

Performance Gel hæl cup

Hæl cup med ekstra stødabsorbering

og stabilitet. Er

fremstillet af polyurethane

gummi gel i 2 forskellige

kvaliteter som absorberer tryk

og er støddæmpende. Kan

f.eks. anvendes til aflastning

ved hælspore problemer.

Varenr. 42-721, S/M, M/L

Vejl. udsalg kr. 140,00

Indkøbspris kr. 60,00

Ironman

Performance Gel sål

Den anatomiske center-plade

og den indbyggede svangstøtte

sørger for stabilitet og

sikrer en korrekt fodstilling.

Indlægget absorberer stød

som påvirker forfod og hæl.

TPR Gel sikrer bedre returenergi

ved f.eks. løb eller spring.

Varenr. 39-719, Str. S, L

Vejl. udsalg kr. 150,00

Indkøbspris kr. 55,00

Ironman

Performance Gel hæl

Hælindlægget er designet

til at kombinere god stødabsorbering

og returenergi

for ultimativ ydeevne.

Det anatomiske støddæmpningssystem

absorberer stød

og tryk, hvor hælen har mest

brug for det.

Varenr. 42-804, Onesize

Vejl udsalg kr. 100,00

Indkøbspris kr. 37,00

Tennisalbue strop

med gelpude

Støttestrop med gelpude i

neopren og nylonbånd, som

giver god kompression ved

tennisalbuesmerter. Dobbeltlukning

for optimal tilpasning.

Meget let og slidstærk. Har en

“overgangsflap”, således at

huden ikke kommer i klemme.

Varenr. 4031, Onesize

Vejl. udsalg kr. 135,00

Indkøbspris kr. 50,00

Ironman

Total Support

Nvanceret helsål med

ekstra god svangstøtte og

3-Pod Cushioning System for

maksimal stødabsorbering og

returenergi. Forfoden er udstyret

med Crash Pad der sikrer

optimalt afsæt. Sålen er foret

med Antimicrobial-materiale.

Varenr. 39-313, Str. 1-6

Vejl. udsalg kr. 300,00

Indkøbspris kr. 133,00

Knæstrop Professionel

med gelpude

Knæstrop med gelpude til

aflastning af senen under

knæskallen og symptomer i

forbindelse med “Springerknæ”.

Giver ensartet trykfordeling

på senen og optimerer

derved et lige og korrekt træk i

senen under knæskallen.

Varenr. 4050, Onesize

Vejl. udsalg kr. 200,00

Indkøbspris kr. 75,00

Tlf. 87 242 111 • Fax 87 242 113


OP190-09/06

Oculac ®

(povidon) og Viscotears ®

(carbomer)

– et stærkt par –

både for dig og for kunden med tørre øjne

Med Oculac ® og Viscotears ® har du to lægemidler, der tilsammen dækker

alle sværhedsgrader af tørre øjne, og som derudover har følgende fordele:

Fås uden konserveringsmidler – en fordel da lang tids brug af

konserveringsmidler kan skade cellerne på cornea. 1-3

Er lægemidler – din garanti for sikkerhed og effekt.

Kan udløse tilskud – holder behandlingsprisen nede for kunden.

Novartis Healthcare A/S · Ophthalmics, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, tlf. 39 16 84 00, www.novartis.dk

Forkortet produktinformation for Oculac øjendråber, opløsning & Oculac øjendråber, opløsning i enkeltdosisbeholdere 50 mg/ml (povidon) samt Viscotears, øjengel i

enkeltdosisbeholdere (carbomer 2 mg/g) & Viscotears, øjengel (carbomer 2 mg/g og sorbitol 40 mg/g). Terapeutiske indikationer: Oculac: Symptomatisk behandling af

tørre øjne. Viscotears: Nedsat tåre- og slimproduktion. Dosering og indgivelsesmåde: Oculac: 1 dråbe i konjunktivalsækken 4 gange daglig eller efter behov afhængig af tilfældets

sværhedsgrad. Viscotears: 1 dråbe 3-4 gange daglig i hvert øje eller efter behov. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

(f.eks. konserveringsmidlet). Bivirkninger: Lejlighedsvis kan der forekomme let forbigående svie, tilklistring af øjenlåg og sløret syn. Interaktioner Oculac: Hvis en patient er i behandling

med et andet øjenpræparat, skal der være et interval af mindst 5 minutter mellem behandlingerne. Oculac bør altid administreres sidst. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende

brugen: Oculac: Ved brug af Oculac i 10 ml plastflaske bør kontaktlinserne tages ud og først isættes igen ca. 30 minutter efter drypning. Viscotears: Brugere af kontaktlinser bør

kun bruge Viscotears, når kontaktlinserne ikke bæres. Kontaklinserne isættes 30 minutter efter inddrypning. Trafikfarlighed: Hvis synet bliver sløret efter at have dryppet øjnene, bør

patienten ikke føre bil eller betjene maskiner. Graviditet og amning: Oculac: Der er ingen erfaring vedrørende sikkerheden af Oculac øjendråber i forbindelse med graviditet og amning.

Anvendelse i forbindelse med graviditet og amning bør derfor kun ske efter aftale med lægen. Viscotears: Kan anvendes. Pakninger: Vnr. 137513 Oculac øjendråber 10 ml Vnr. 137521

Oculac øjendråber i enkeltdosisbeholdere 20 x 0,4 ml Vnr. 071555 Viscotears øjengel 10 g Vnr. 466227 Viscotears øjengel 3 x 10 g Vnr. 002140 Viscotears øjengel i enkeltdosisbeholdere

30 x 0,6 ml Udleveringsgruppe: HF. Tilskud: Tilskudsberettiget såfremt lægen har anført tilskud på recepten. Produktresumé dato for Oculac: 10.10.2006. Produktresumé dato for

Viscotears: 08.04.2008.

For yderligere information kan hele produktresuméet rekvireres hos Novartis Healthcare A/S.

Novartis tager sit sociale ansvar alvorligt. I 2008 gennemførte Novartis patientprogrammer i 3. verdenslande til en værdi af 7,4 mia. kr. Læs mere på www.corporatecitizenship.novartis.com


farmaci 04 – 2010

38

R U B R I K S T O F

Bevillinger

Apoteksudnævnelser

Øresunds Apotek med supplerende

enhed Østerfælled Apotek:

Tue Askaa den 3. marts 2010.

Frederiksberg Apotek med supplerende

enhed Gl. Kongevej

Apotek: Lone Aagaard den 9.

marts 2010.

Apoteksbevilling

opgivet

Kolding Løve Apotek: Apoteker

Jørgen Ribel-Jørgensen fra den 1.

september 2010.

PLASTPOSER

Dødsfald

Tidligere apoteker Per Willems

er død den 18. marts 2010. Per

Willems blev født i Gentofte

den 25. juni 1942. Han blev farmaceutisk

kandidat i 1967 og fik

i 1987 bevilling til Sønderborg

Jernbane Apotek, som han overtog

1.3.1987. Per Willems drev

apoteket indtil 2008.

Per Willems var endvidere

næstformand i Danmarks Apotekerforening

fra 1996 til 2003

og formand for Pharmakon fra

1997 til 1999.

Fødselsdage

Papirvarer fra ID TRYK

PAPIRPOSER

RECEPTURETIKETTER

80 år

8. maj 2010: Apoteker Kjeld

Sachmann, Højbjerg, tidligere

Århus Jernbane Apotek.

75 år

24. april 2010: Apoteker Iben

Beier Thorup, Frederiksberg, tidligere

Østervrå Apotek.

5. maj 2010: Apoteker Peer Biehl,

Helsingør, tidligere Hellerup

Øregård Apotek.

50 år

21. april 2010: Apoteker Aslan

Asghari, København Grøndalsapoteket.

1. maj 2010: Apoteker Marianne

Lillebro Hansen, Høng Apotek.

F. eks. Receptkonvolutter: Vores naturserie er nu udvidet med fire nye motiver ...

* Gælder kun for apoteker og så længe lager haves.

Normalpris pr. kasse DKK 490,-.

Hvert apotek kan kun købe èn kasse til nedsat pris.

Du kan vælge blandt følgende motiver:

Åkande, Frø, Guldsmed, Mariehøne, Ræv, Mus, Solsikke og Egern.

Konvolutterne sendes fragtfrit overalt i Danmark.

Evt. tiltryk på bagside debiteres til normal pris.

Hvis du bestiller inden den 30. april, og fortæller at du har set denne

annonce i Farmaci, får du en kasse receptkonvolutter til halv pris*

Ring og bestil hos Charlotte på

44 94 92 29

RECEPTKONVOLUTTER BONRULLER PATIENTKVITTERINGER


Kompetent farmaceut

der vil udvikle apotekssektoren

Er du Danmarks Apotekerforenings nye farmaceut, der vil være med til at udvikle og styrke apotekets

rolle i den danske sundhedssektor? Kan du svare ja helt uden at tøve – så er du måske vores nye kollega.

Vi har de sidste tre år arbejdet med en ambitiøs strategi – og skal i gang med en ny. Det betyder

nye spændende opgaver, hvor målet er at skabe yderligere udvikling af apotekerne i Danmark.

Du vil indgå i flere tværgående

og selvkørende medarbejderteams,

der arbejder med opgaver

inden for apotekets rådgivning,

lægemidler og apotekets produkter

samt sundhedsydelser.

Arbejdsområder:

• Deltage i arbejdet med implementering

af apotekernes

faglige rolle i den nye strategi.

• Være projektansvarlig for

mindre projekter f.eks i samar-

bejde med patientforeninger

og andre samarbejdsparter.

• Være faglig ressourceperson

i relation til apotekernes op-

gavevaretagelse bl.a. i forhold

til faglige problemstillinger,

hverdagen på apotek og de

lovgivningsmæssige rammer.

Medvirke til at:

- udvikle, implementere, opdatere

og kvalitetssikre

apotekets s undhedsydelser

bl.a. medicingennemgang

og rygeafvænning

- arbejde politisk for at øge

apotekets synlighed og

rolle i sundhedssektoren

- udvikle værktøjer og

ydelser, der kan lette og op-

timere arbejdet med råd-

givning i skranken.

Den ideelle kandidat:

• Er uddannet farmaceut med

minimum 3-4 års relevant

erfaring fra apotekssektoren.

• Har indsigt i og viden om

apotekssektoren, apotekets

rolle i sundhedssektoren, og

hvordan et apotek fungerer.

• Har erfaring med projektarbejde,

arbejder struktureret

samt evner at følge op på af-

taler, projekter og processer.

• Trives både med at arbejde

selvstændigt og i team.

• Er en god kommunikator –

både skriftligt og mundtligt –

med lyst til at arbejde med

apotekerne som målgruppe.

• Er udadvendt med høj grad af

empati, motiverende drive og

humoristisk sans.

Vi tilbyder:

En fuldtidsstilling med gode

ansættelsesvilkår i en politisk

team- og projektorganisation i

udvikling. Et udfordrende

og selvstændigt job i et pro-

fessionelt og omskifteligt

arbejdsmiljø præget af et højt

aktivitets-og kompetenceniveau,

gode kollegaer og en uformel

omgangstone.

Yderligere oplysninger om stillingen

får du ved henvendelse

til sundhedsfaglig direktør Lotte

Fonnesbæk (26 29 49 47) eller

teamleder Helle Jacobsgaard

(33 76 76 60).

Ansøgning:

Ansøgning og CV skal være foreningen

i hænde senest den 15.

april 2010.

Alle ansøgninger indsendes elektronisk

via Apotekerforeningens

hjemmeside.

Se www.apotekerforeningen.dk

under ledige stillinger.

DANMARKS APOTEKER-

FORENING ER PLACERET I

BREDGADE 54, KØBENHAVN

K. VI ER ARBEJDSGIVER- OG

BRANCHEORGANISATION

FOR ALLE APOTEKERE OG

BESKÆFTIGER CA. 70 ENGA-

GEREDE MEDARBEJDERE.

APOTEKSSEKTOREN HAR OM-

KRING 6.000 MEDARBEJDERE

OG EN ÅRLIG OMSÆTNING

PÅ MERE END 12 MIA. KR.

FÅ MERE INFORMATION PÅ

www. apotekerforeningen.dk

farmaci 04 – 2010

39


Så er det forår forår, , husk at

yellow yellowe e mod høfeber!

At yellowe er at købe god medicin til en god pris. Mildin ® (loratadin) og Vialerg ®

(cetirizindihydrochlorid) er god allergimedicin fra Orifarm. Mildin ® og Vialerg ® sælges

kun igennem apotekssektoren, hvor dine kunder er garanteret kvalificeret faglig

rådgivning.

www.orifarm.dk

Produktinformation Vialerg ® (Cetirizindihydrochlorid) 10 mg tabletter.

Læs omhyggeligt oplysninger i indlægssedlen eller på emballagen inden brug. Anvendelsesområde: V Lindring af nasale og okulære symptomer

af sæsonbetinget og helårs allergisk rhinitis. Lindring af symptomer på kronisk idiopatisk urticaria. Dosering: V 1 tablet dagligt. Børn 6-12

år: ½ tablet 2 gange dagligt.

nyrefunktion. Forsigtighed ved anvendelse tilrådes patienter med risiko for krampeanfald. Må ikke anvendes: Ved overfølsomhed over for indholdsstof

. Ved alvorligt nedsat nyrefunktion. Til børn under 6 år. Til patienter med arvelig galactoseintolerans. Forsigtighedsregler:

Graviditet og amning: Bør ikke anvendes. Bivirkninger: Ikke almindelige bivirkninger: Asteni,

, agitation. Sjældne bivirkninger: Overfølsomhedsreaktioner, aggression, konfusion, depression, hallucinationer, søvnløshed,

kramper, bevægelsesforstyrrelser, takykardi, unormal leverfunktion (forhøjede transaminaser, alkalisk fosfatase, gamma GT og bilirubin), urticaria, ødem, vægtøgning. Meget

sjældne bivirkninger: Anafylaktisk shock, angioneurotisk ødem, fikseret lægemiddel udslæt, trombocytopeni, synkope, tremor, dystoni, dyskinesi, smagsforstyrrelser, akkomodationsforstyrrelse,

sløret syn, okulogyr krise, dysuri, enuresis. Pakningsstørrelser: 10, 30, 60 og 90 stk. Tilskud: Jf. Sundhedsministeriets regler om tilskud pr. 1. marts 2000.

Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, 5260 Odense S, Tlf.: 63952700. Udlevering: Håndkøb. Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Orifarm

Generics A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk

Produktinformation Mildin ® (Loratadin) 10 mg tabletter

Anvendelsesområde: Symptomer ved allergisk snue og kronisk nældefeber. Dosering: Voksne og børn over 12 år: 1 tablet dagligt. Børn 2-12 år over 30 kg: 1 tablet dagligt.

Børn under 30 kg: Behandling ikke hensigtsmæssig. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for et indholdsstof. Forsigtighedsregler: Alvorligt nedsat leverfunktion. Indeholder

lactose. Behandling bør ophøre to dage før priktest. Interaktion: Leverenzymhæmmende medicin (CYP3A4- eller CYP2D6-hæmmere). Graviditet og amning: Mildin ®

Produktinformation Vialerg ® (Cetirizindihydrochlorid) 10 mg tabletter. .

Læs omhyggeligt oplysninger i indlægssedlen eller på emball

Anvendelsesområde: Voksne og børn fra 6

tomer af sæsonbetinget og helårs allergisk rhinitis. Lindri

ia. Dosering: Voksne og bør

år: å ½t bl t2 d li t Nd tl f kti D i j t i bfl Nd t f kti D i j t i b f l til

nyrefunktion. Specielle patientgrupp

sstofferne eller overfor hydro

sregler: Indeholde

utilpashe

bør ikke anvendes. Bivirkninger: Børn 2-12 år: Hovedpine, nervøsitet, træthed. Unge og voksne: Søvnighed, hovedpine, øget appetit, søvnløshed, allergiske reaktioner,

svimmelhed, påvirkninger af hjerterytmen, kvalme, mundtørhed, mavekatar, unormal leverfunktion, udslæt, hårtab, træthed. Pakningsstørrelser: 10, 30 og 100 stk. Tilskud:

Jf. Sundhedsministeriets regler om tilskud pr. 1. marts 2000. Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, 5260 Odense S, Tlf.: 63952700. Udlevering: HF.

Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Orifarm Generics A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk

Afs: Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 København K

Magasinpost UMM

Id nr: 46446

More magazines by this user
Similar magazines