Turismens økonomiske betydning for destination Fyn - Udvikling Fyn

udviklingfyn.dk

Turismens økonomiske betydning for destination Fyn - Udvikling Fyn

Turismens økonomiske

betydning for destination Fyn

Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde,

Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg,

Odense, Svendborg og Ærø kommuner

VisitDenmark, 2013

Viden & Analyse


Turismens økonomiske betydning for destination Fyn

Udgivet af:

VisitDenmark for Udvikling Fyn – Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart,

Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner

Maj 2013

Adresse:

VisitDenmark

Islands Brygge 43, 3.

2300 København S

Tlf. +45 3288 9900

Forside:

Denmark Media Center

Fotograf: Kim Wyon

Forfatter:

Martin Fonnesbech-Sandberg

Analysemedarbejder i VisitDenmark

E-mail: mfs@visitdenmark.com

© VisitDenmark 2013

Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.


Indhold

SAMMENFATNING ................................................................................................................................. 1

TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR DE 10 FYNSKE KOMMUNER ......................................................... 1

BAG OM RAPPORTEN ...................................................................................................................... 4

KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET PÅ FYN, LANGELAND OG ÆRØ ........................................................... 5

1.1 TURISMEFORBRUG I LANDSDEL FYNS KOMMUNER DÆKKER EN TREDJEDEL AF REGION SYDDANMARKS

SAMLEDE TURISMEFORBRUG ............................................................................................................ 5

1.2 DANSKERNE BAG TRE FJERDEDELE AF TURISMEFORBRUGET I LANDSDEL FYN ........................................ 7

1.3 FERIETURISME VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME .................................................................... 9

1.4 HOTELOVERNATNINGER I FORBINDELSE MED FORRETNING BAG STØRSTEDELEN AF FORBRUGET ............ 10

1.5 TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN .................................................... 11

KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER .................................................................................. 13

2.1 VÆRDITILVÆKSTEN END SMULE LAVERE END REGIONS- OG LANDSGENNEMSNITTET ............................ 13

2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER ................................................................... 14

2.3 TURISME SKABER 9.300 JOB I LANDSDEL FYN.............................................................................. 16

2.4 TURISMEN SKABER JOB I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER .................................................. 17

2.5 SKATTEINDTÆGTER PÅ 1,8 MIA. KR. .......................................................................................... 18

2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER STØRRE BETYDNING END ANDRE STEDER I LANDET ..................... 19

KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET ....................................................................................... 21

3.1 STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN – PÅ HOTELLER OG CAMPINGPLADSER ................................ 21

3.2 OMRÅDETS SOMMERHUSE ....................................................................................................... 22

3.3 FLEST OVERNATNINGER PÅ CAMPINGPLADSER ............................................................................. 23

3.4 LILLE FALD I DET SAMLEDE OVERNATNINGSTAL SIDEN 2009 ........................................................... 24

3.5 TILBAGEGANG FOR BÅDE DANSKE OG UDENLANDSKE KOMMERCIELLE OVERNATNINGER ...................... 24

3.6 TURISMESÆSONEN ................................................................................................................. 26

KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER .................................................................................................. 27

4.1 DATAKILDER .......................................................................................................................... 27

4.2 EFTERSPØRGSELSKILDER .......................................................................................................... 30

4.2 ÆNDRINGER I METODEN SIDEN 2010 ........................................................................................ 33

BILAG ................................................................................................................................................... 34

BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, 2011...................................................... 34

BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2011 ......... 37

BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, 2011 ..................... 38

BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, 2011 ..................................... 40

BILAG 2A. AFLEDTE VÆRDITILVÆKST-EFFEKTER PR. KOMMUNE ............................................................ 45

BILAG 2B. AFLEDTE BESKÆFTIGELSESEFFEKTER PR. KOMMUNE ............................................................ 51

BILAG 2C. AFLEDTE SKATTEEFFEKTER PR. KOMMUNE ......................................................................... 57


Sammenfatning

Turismeøkonomiske nøgletal for de 10 fynske kommuner

Turisterne på Fyn, Langeland og Ærø brugte i 2011 i alt for godt 5,4 mia. kr. og foretog næsten

3,2 mio. registrerede overnatninger i 2012. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget

knap 2,7 mia. kr. i værditilvækst, 1,8 mia. kr. i skatteindtægter og godt 9.300 job i regionen i

2011. Herved står turismen bag 2,5 pct. af al værditilvækst og 4,3 pct. af alle job i de 10

kommuner, som i rapporten for lethedens skyld herfra benævnes landsdel Fyn.

Effekten af turismeforbrug er stor, viser rapporten. Når regionen opnår én million kroner i

ekstra turismeforbrug er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,7 job (årsværk),

489.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 330.000 kr. 1

Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i de 10 fynske

kommuner og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af

turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten at:

Størstedelen af turismeforbruget i området lægges i forbindelse med forretningsrejser –

enten på hotel eller endagsrejser. Dette skyldes i høj grad den store volumen i

forbrugsmønstret i Odense, Middelfart og Nyborg. Ellers går en fjerdel af

turismeforbruget i gennemsnit til overnatninger hos familie/venner.

Der er dog også store kommunale forskelle i turismeforbruget, da f.eks. turister på

Langeland lægger flest penge på festival, og turister på Ærø lægger flest penge i

lystbådehavne.

Odense og Middelfart Kommune er områdets største målt på turismeforbrug med andele

på hhv. 28 og 14 pct. af landsdel Fyns samlede turismeforbrug. Af Region Syddanmarks

22 kommuner kommer Odense og Middelfart ind på hhv. 3. og 7. pladsen mht.

turismeforbrug.

Mht. registrerede overnatninger i området, inklusiv feriehuse, er den kommunevise

fordeling med ligelige. Odense stod i 2012 for 11 pct. og Middelfart for 15 pct. Langeland

er dermed kommunen i området med flest kommercielle overnatninger (16 pct.).

Danske gæster står for 75 pct. af turismeforbruget, mens udenlandske gæster står for 25

pct. af kommunernes samlede turismeforbrug. Af det udenlandske forbrug kommer 34

pct. fra tyskere, 12 pct. fra nordmænd og 6 pct. fra både hollændere og amerikanere.

Kigges på overnatninger er hele 81 pct. danskere, mens 51 pct. af de udenlandske

overnatninger er tyske, 13 pct. er hollandske og 10 pct. norske.

At turismen som erhverv i de fire kommuner er på niveau med den øvrige del af regionen

og landet med en andel på 1,9 pct. af områdets samlede udbud af varer og tjenester.

1 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende de fire kommuner til gode – f.eks. går nogle af

skatteindtægterne til staten.

1


At turisterne som følge af den store andel af forretningsrejsende bruger relativt mange

penge på turismeprodukter som overnatning og lokal transport under opholdet.

Oversigtstabel 1. Turismeforbrug i landsdel Fyn, 2011

Turismeforbrug i landsdel Fyn, mio. kr. 5.428

Andel af kommunernes samlede udbud 1 , pct. 1,9

Største markeder, 2011

Danmark 4.081

Tyskland 452

Norge 166

Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2011

Hotel – forretning 1.321

Lejet feriehus 533

Hotel – ferie 417

Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det

beløb i kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug,

investeringer og eksport.

Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i de 10 kommuner, og

giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Især i

Odense Kommune skaber turismen stor værdi og mange job.

Odense Kommune er størst i Region Syddanmark mht. flest job skabt af turismen (3.100

job) og næststørst mht. turismeafledt værditilvækst (750 mio.).

Inklusiv afledte effekter står turismen i de 10 kommuner bag 9.347 job, svarende til 4,3

pct. af kommunernes samlede beskæftigelse 36 pct. af turismeskabte årsværk i Region

Syddanmark.

Værditilvæksten 2 skabt af turisme beløber sig til næsten 2,7 mia. kr. svarende til 2,5 pct.

af kommunernes totale værditilvækst. Dette er en tredjedel af regionens turismeskabte

værditilvækst.

Det turismeafledte skatteprovenu i de fire kommuner er på i alt 1,8 mia. kr., hvoraf 298

mio. kr. er kommuneskatter. Turismens andel af det samlede kommuneprovenue udgør

3,3 pct.

2 Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot

”værditilvækst”. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk

for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og

profit.. Svarer til BNP i basispriser – eksklusiv produktskatter og produktsubsidier.

2


Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2011

Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 2.655

Andel af Landsdel Fyns samlede værditilvækst, pct. 2,5

Turismeskabt beskæftigelse, årsværk 9.347

Andel af alle Landsdel Fyns beskæftigede, pct. 4,3

Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 1.807

Turismens andel af samlet provenu i Landsdel Fyn, pct. 3,3

Note: Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter.

At kommunerne i området er kendetegnet af forskellig form for turisme.

Campingovernatninger fylder således 37 pct., overnatninger i lejet feriehus 26 pct., mens

hotelovernatninger fylder 23 pct. af områdets kommercielle overnatninger. I forhold til

det øvrige Danmark er der mange danske turister i området og færre tyskere, nordmænd

og svenskere.

Ser man på antallet af kommercielle overnatninger, har de tre øer tidligere haft flere

turister end der var i 2012. Således toppede overnatningstallet i 2010 og er siden faldet

frem til 2012 3 . Den negative udvikling ses i alle kommuner bortset fra Langeland. Faldet

skyldes primært en tilbagegang af danske overnatninger, 2011-2012. Men også

udenlandske overnatninger fra alle de største markeder er gået tilbage. Tilbagegangen i

antallet af overnatninger skyldes desuden tilbagegange for alle overnatningsformer med

undtagelse af lejede feriehuse og hoteller, som oplevede positiv vækst fra 2011 til 2012.

Da turismen i de 10 kommuner især er kendetegnet ved en høj koncentration af

overnatninger på campingpladser og lejede feriehuse, er det ikke overraskende, at

sommermånederne er langt den vigtigste del af turistsæsonen.

3 Derudover er vækstraten for 2010 muligvis overvurderet pga. en indberetningsfejl til Danmarks

Statistik.

3


Bag om rapporten

Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i de 10 kommuner på Fyn,

Langeland og Ærø. Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab for 2011 og

den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, ligeledes

for år 2011. Derudover inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2012 om overnatninger

og kapacitet fra Danmarks Statistik.

Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i kommunerne med udgangspunkt i de

pr. maj 2013 mest aktuelle økonomiske nøgletal. I forhold til tidligere års udgaver af

destinationsrapporter, afløser rapporten den seneste opgørelse af turismens økonomiske

betydning fra 2010. På grund af metode-, data og klassifikationsændringer er det ikke muligt at

sammenligne tallene i nærværende rapport med tidligere rapporter. Ændringerne gør

endvidere, at denne rapport kun indeholder forbrugstal for 2011 og ikke nogen tidsserie.

Ændringerne i forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 er beskrevet

i detaljer i metodekapitlet. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye

døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011, og der er foretaget metodeændring omkring

behandlingen af udenlandske gæsters forbrug af lokaltransport. Denne øger den udenlandske

turismeomsætning med 2 mia. kr. på landsplan. Rapporten implementerer herudover nye

branchekoder, DB07, og varegrupperinger. Derfor har rapporten kun mulighed for at redegøre

for udviklingstendenser mht. antal overnatninger.

For en mere detaljeret redegørelse af kilder, metode og ændringer siden 2010-modellen

henvises til kapitel 4 samt til rapporten Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011

(http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/tal-og-analyse-publikationsliste).

4


Kapitel 1. Turismeforbruget på Fyn, Langeland og Ærø

Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i de 10 kommuner i landsdel Fyn. På baggrund af

VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes

samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende

spørgsmål besvares:

Hvor stort er turisternes samlede forbrug?

Hvilken form for turisme står bag forbruget?

Hvad bruger turisterne penge på?

1.1 Turismeforbrug i landsdel Fyns kommuner dækker en tredjedel af Region Syddanmarks

samlede turismeforbrug

De 10 kommuner i landsdel Fyn står med tilsammen over 5,4 mia. kr. for 32 pct. af Region

Syddanmarks turismeforbrug eller 6,6 pct. af hele landets.

Med lidt over 1,5 mia. kr. i samlet turismeforbrug i 2011 tegner Odense sig som den

tredjevigtigste af regionens 22 kommuner. Middelfart kommer ind på en 9. plads med 772

mio. kr., mens de øvrige kommuner i området ligger fra nr. 13 på listen og nedefter med

turismeforbrug på mellem 119 (Ærø) og 597 (Svendborg) mio. kr.

Tabel 1.1 indeholder også turismeforbruget for Region Syddanmarks øvrige kommuner

sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune.

Figur 1.1. Turismeforbruget i landsdel Fyns kommuner

5


Som det fremgår af tabel 1.1 lægger turisterne i Region Syddanmark og landsdel Fyn flest

penge i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer. Dette skyldes særligt

forbrugsmønstret i kommuner som Middelfart, Langeland, Svendborg og Nyborg. I Odense og

Kerteminde går ligeså meget af forbruget til ikke-kommercielle overnatningsformer som

familie/venner eller endagsturisme.

I landsdelens 10 kommuner bruges hhv. 3,1 og 2,3 mia. kr. på kommerciel og privat

overnatning, hvilket er en 57-43-fordeling. Dette afviger en smule fra regionens 60-40fordeling,

hvor en større andel af turismeforbruget går til kommerciel overnatning og fra hele

landets fordeling, som har 53-47 i de kommercielt overnattende turisters favør.

Turismens betydning for den økonomiske aktivitet i området er på samme niveau som for

regionen og hele landet. Turisternes omsætning på landsplan og i Region Syddanmark står for

1,9 pct. af det samlede udbud i landet, hvilket tilfældet også er for landsdel Fyns 10

kommuner. Størst relativ betydning i området har turismen på Langeland. Øen er sammen

med Nyborg, Ærø og Middelfart med til at trække landsdel Fyns gennemsnit op på 1,9 pct.

Disse fire kommuner dækkende over turismeandele på 3,5-6,5 pct. af det samlede udbud af

varer og tjenester. I Region Syddanmark er det ellers Fanø, Varde og Tønder Kommune, der ud

over de fire nævnte, trækker gennemsnittet op med andele på hhv. 25,4, 5,2 og 4,1 pct.

Generelt kan man sige, at da det samlede udbud er relativt lavt i disse kommuner

sammenlignet med resten af regionens kommuner, betyder turismens relativt mere for

kommunernes samlede økonomi.

I den anden ende har Odense med knap 126 mia. kr. regionens højeste udbud. Hermed står

turismen også kun for 1,2 pct. af det samlede udbud. I Region Syddanmark er denne andel kun

lavere i Vejen og Esbjerg. Med andre ord har turismen som erhverv på disse kanter mindre

betydning, da andre brancher fylder relativt mere.

6


Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter

turismeforbrug, Region Syddanmark, 2011

Kommerciel

overnatning

Turismeforbruget, mio. kr.

Ikke-kommerciel

overnatning og

endagsrejsende I alt

Samlet

udbud

Turismeandel

af samlet

udbud

Danmark 43.634 38.813 82.447 4.443.453 1,9

Region Syddanmark 10.273 6.711 16.984 875.487 1,9

Landsdel Fyn 3.115 2.313 5.428 289.641 1,9

Varde 1.633 296 1.929 36.856 5,2

Vejle 845 713 1.558 71.258 2,2

Odense 770 761 1.531 125.571 1,2

Kolding 702 574 1.276 76.052 1,7

Sønderborg 599 639 1.238 53.162 2,3

Tønder 763 444 1.207 29.389 4,1

Billund 806 137 943 30.070 3,1

Esbjerg 556 266 822 123.407 0,7

Middelfart 464 308 772 22.166 3,5

Haderslev 290 448 738 33.619 2,2

Aabenraa 220 439 658 48.024 1,4

Fredericia 329 322 651 53.337 1,2

Svendborg 339 258 597 30.755 1,9

Nyborg 319 255 573 15.997 3,6

Langeland 453 85 538 8.214 6,5

Fanø 323 94 417 1.644 25,4

Faaborg-Midtfyn 207 190 397 28.854 1,4

Assens 185 164 349 22.512 1,6

Nordfyns 168 149 316 17.160 1,8

Kerteminde 119 117 236 15.019 1,6

Ærø 91 27 119 3.394 3,5

Vejen 93 26 118 29.029 0,4

Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne,

festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter

turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster.

1.2 Danskerne bag tre fjerdedele af turismeforbruget i landsdel Fyn

Turismen i landsdel Fyns kommuner er særligt kendetegnet ved danske gæster, der samlet står

får 75 pct. af turismeomsætningen eller 4,1 mia. kr. Tyskland er største udenlandske marked

med 452 mio. kr. svarende til 8 pct. af den samlede omsætning. Tyskerne på Fyn står således

for en klart lavere andel af turismeforbruget end, hvad tilfældet er i regionen (23 pct.) og i hele

landet (13 pct.). På regionsbasis er dette ikke overraskende, da mange kommuner ligger

tættere på den tyske grænse.

Omvendt betyder dansk turisme i landsdel Fyn 13-16 pct. point mere end for regionen og

landet som helhed.

7


Norge, USA og Holland er de næststørste udenlandske markeder i landsdel Fyn med hhv. 3, 2

og 2 pct. af omsætningen. De norske og svenske turister har en smule større betydning i resten

af regionen, men i særlig grad i resten af landet, hvor normænd står for 7 pct. af omsætningen

og svenskere 8 pct. Til gengæld betyder hollændere relativt mere i den fynske landsdel end på

landsplan, mens det amerikanske turismeforbrug er på niveau.

Tabel 1.2A. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2011

Turismeforbrug

Fordeling af Landsdel

Fyns turismeforbrug

Fordeling af

regionens

turismeforbrug

Fordeling af

Danmarks

turismeforbrug

Mio. kr. Pct.

I alt 5.428 100 100 100

Danmark 4.081 75 62 59

Udlandet i alt 1.347 25 38 41

Tyskland 452 8 23 13

Norge 166 3 4 7

USA 86 2 1 2

Holland 82 2 2 1

Frankrig 65 1 1 1

Sverige 56 1 2 8

Øvrige lande 440 8 6 10

Turister fra øvrige lande lægger omkring 8 pct. af turismeomsætningen i destinationen. Bilag

1A udspecificerer områdets turismeforbrug på alle nationaliteter for hver kommune.

Tabel 1.2B viser yderligere, kommunevis, turismeforbruget i 2011 på de tre største markeder.

Her skiller Langeland sig ud, da de tyske gæster her lægger flest penge. Langeland er desuden

eneste kommune i området, hvor Holland og ikke Norge er tredje største marked målt på

turismeforbrug.

8


Tabel 1.2B. Turismeforbrug og andel for 3 største markeder, 2011

Kommune mio. kr. pct. Kommune mio. kr. pct.

Odense

Faaborg-Midtfyn

Danmark 1.135 74 Danmark 280 70

Tyskland 60 4 Tyskland 36 9

Norge 51 3 Norge 18 5

Middelfart

Assens

Danmark 638 83 Danmark 258 74

Tyskland 50 6 Tyskland 26 7

Norge 17 2 Norge 11 3

Svendborg

Nordfyns

Danmark 464 78 Danmark 198 63

Tyskland 32 5 Tyskland 53 17

Norge 17 3 Norge 16 5

Nyborg

Kerteminde

Danmark 491 86 Danmark 170 72

Tyskland 22 4 Tyskland 26 11

Norge 11 2 Norge 9 4

Langeland

Ærø

Danmark 374 69 Danmark 74 62

Tyskland 120 22 Tyskland 26 22

Holland 12 2 Norge 7 6

1.3 Ferieturisme vigtigere end forretningsturisme

Af tabel 1.3 ses, at størstedelen af turismeforbruget i den fynske landsdel skyldes ferierejser. I

2011 var ferieturismeforbruget således godt 3,2 mia. kr. svarende til 60 pct. af det samlede

turismeforbrug. De resterende 40 pct. kan tilskrives forretningsrejsende.

Danskerne står med 96 pct. for næsten al forretningsturisme i kommunerne. Det skal dog

nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende

(dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt.

Udenlandske feriegæster står til gengæld med næsten 1,3 mia. kr. for 39 pct. af alt

ferieturismeforbruget.

Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udland

I alt Forretningsrejser Ferierejser

mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 5.428 2.197 100 3.231 100

Danmark 4.081 2.101 96 1.979 61

Udland 1.347 95 4 1.252 39

9


Bilag 1B specificerer yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr.

nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. Her springer det i øjnene, at svenskere

lægger mange penge på forretningsturisme i området. Af det udenlandske turismeforbrug på

ferie kommer det meste fra tyskere og nordmænd.

1.4 Hotelovernatninger i forbindelse med forretning bag størstedelen af forbruget

Turismeforbruget i de 10 kommuner adskiller sig fra resten af regionen og resten af landet, da

mange er turister i forretningsøjemed og enten overnatter på hotel (24 pct.) eller tager hjem

samme dag (16 pct.). I området bruges således 4 pct. mere på hotel – forretning end i resten af

regionen og landet, mens endagsturister 4 – forretning i området er 2-5 pct. højere.

Også turismeforbrug hos familie og venner er særlig udtalt i de 10 kommuner sammenlignet

med regionen og landet, da 18 pct. eller 970 mio. bruges på denne kategori.

Ellers bruges der en lavere andel på overnatninger i lejet feriehus (10 pct.) end i landet (13

pct.) og Region Syddanmark (19 pct.), ligesom ferierende endagsturister på Fyn og øer ikke er

lige så udbredt som andetsteds.

Både overnattende feriegæster på hotel og campingpladser bruger med hhv. 8 og 7 pct.

samme andele som i den øvrige del af regionen. For hele landet bruges der hhv. 2 pct. point

mere på hotel – ferie, men 2 pct. point mindre på camping.

Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2011, Landsdel Fyn

Turismeforbrug

Fordeling for

Landsdel Fyn

Fordeling for

regionen

Fordeling for hele

landet

mio. kr. pct.

I alt 5.428 100 100 100

Kommercielle 3.115 57 60 53

Hotel – ferie 417 8 8 10

Hotel – forretning 1.321 24 20 20

Feriecentre 53 1 3 2

Camping 364 7 7 5

Vandrerhjem 46 1 1 1

Lejet feriehus 533 10 19 13

Lystbåde 133 2 1 1

Festival 238 4 2 1

Bondegårde 11 0 0 0

Krydstogt 0 0 0 0

Ikke-kommercielle 2.313 43 40 47

Eget feriehus 252 5 5 8

Lånt sommerhus 104 2 2 2

Familie/venner 970 18 12 13

Endagsturister - ferie 111 2 8 13

Endagsturister - forretning 875 16 13 11

4 En ny undersøgelse af endagsturismen vil være færdig i første halvdel af 2014

10


I bilag 1C er forbruget pr. overnatningsform inddelt kommunevis. Det ses bl.a., at Nyborg og

Middelfart er typiske forretningskommuner, mens Langeland bærer præg af den årlige festival

og forbruget på Ærø primært foregår i lystbådehavne.

1.5 Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen

En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på

forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske

produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og

endelig ”ikke-turismespecifikke produkter”, som omfatter alle andre produkter.

Fyn, Langeland og Ærø viser analysen, jf. tabel 1.5, at størstedelen af forbruget med 58 pct.

fordeler sig på turismeprodukterne. Koncentrationen af forbruget på turismeprodukter er

således højere for de 10 kommuner end i resten af landet, hvor 51 pct. af forbruget bliver

brugt på turistprodukter. Til gengæld ligger detailhandel og andre produkter hhv. 4 og 3 pct.

point lavere end, hvad fordelingen er for landet samlet set.

Fyn og øer bruger de danske gæster især penge på turismeprodukter som overnatning (24

pct.), lokal transport (20 pct.) og restaurant (11 pct.), men også på føde- og drikkevarer samt

tobak (11 pct.). Dette mønster over forbruget skyldes bl.a. danske erhvervsturister, der

traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. De udenlandske turister

har en anden sammensætning af forbrug med en lavere andel på turismeprodukter (36 pct.).

En langt større andel af forbruget går således til detailhandel (34 pct.) andre produkter (30

pct.). Sidstnævnte dækker f.eks. over kategorierne lokalforbrug på teater, bibliotek og andre

kulturelle tjenester, boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring samt udgivelse,

TV/film, musik/radio.

Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Landsdel Fyn, 2011

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 5.428 100 4.081 100 1.347 100

Turismeprodukter 3.154 58 2.673 65 482 36

Heraf:

Overnatning 1.306 24 1.161 28 145 11

Restaurant 572 11 338 8 234 17

Lokal transport 1.068 20 998 24 71 5

Rejseservice 127 2 106 3 21 2

Kultur og forlystelser 81 1 70 2 11 1

Detailhandel 1.346 25 886 22 459 34

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 603 11 379 9 223 17

Benzin og andet brændstof 358 7 287 7 70 5

Andet 385 7 220 5 166 12

Andre produkter 928 17 522 13 406 30

11


Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter. Også her er der en kommunevis

variation. Turisterne i Nyborg og Middelfart har bl.a. pga. de mange forretningsrejsende størst

forbrug på de klassiske turismeprodukter med andele på 77 og 71 pct. I Nordfyns og Ærø

bruges i denne kategori kun 29-32 pct., men til gengæld meget på detailhandel. Dette hænger

sammen med overvægten af turister der bruger penge i feriehuse, hos familie/venner på

camping eller i lystbådehavne.

Langelands forbrug skiller sig ud, da størstedelen af forbruget går til andre produkter. Dette

skyldes det relativt store forbrug på festival (og i lejet feriehus).

12


Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter

Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af

beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter

på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab

(RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte

som afledte effekter af turismen.

Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job,

værditilvækst og skatter, der er i landsdel Fyns 10 kommuner. Det er værd at bemærke, at de

samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som

giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan

turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks.

skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af

turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at

beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger

arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4.

2.1 Værditilvæksten end smule lavere end regions- og landsgennemsnittet

En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst.

Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når

vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går

således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer).

I landsdel Fyns 10 kommuner udgør den turismeskabte værditilvækst næsten 2,7 mia. kr.

inklusiv afledte effekter. Dette svarer til en andel på 2,5 pct. af områdets samlede

værditilvækst, hvilket er 0,3 pct. point under regions- og 0,1 pct. point under

landsgennemsnittet. I forhold til Region Syddanmark står de 10 kommuner således for en

tredjedel af den turismeskabte værditilvækst.

Især Odense Kommune gør sig bemærket som den næststørste kommune i regionen målt på

turismeskabt værditilvækst med 750 mio. kr. At turismens andel af den samlede værditilvækst

i det fynske område er en smule lavere end gennemsnittene for regionen og landet skyldes

bl.a., at der i Odense også skabes stor værdi af andre erhverv end turismen. Turismeandelen af

den samlede værditilvækst er derfor forholdsvis lav med 1,5 pct., hvilket også er tilfældet for

kommuner som Faaborg-Midtfyn (1,9 pct.) og Assens (2 pct.).

Til gengæld trækker kommuner som Lageland (11,8 pct.), Nyborg (5 pct.) og Ærø (4,6 pct.)

områdets samlede gennemsnit op. Man kan sige, at turismens betydning her er større.

Størst relativ værditilvækst skabt af turismen i Region Syddanmark er på Fanø med en

turismeandel på hele 37,1 pct. af den samlede værditilvækst.

13


Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2011

Turismeskabt

værditilvækst

Samlet værditilvækst i

kommunen

Turismeandel af samlet

værditilvækst

mio. kr. pct.

Danmark 39.717 1.524.795 2,6

Region Syddanmark 8.157 295.332 2,8

Landsdel Fyn 2.655 105.893 2,5

Varde 992 11.422 8,7

Odense 750 49.143 1,5

Vejle 728 26.290 2,8

Kolding 597 24.691 2,4

Tønder 590 9.051 6,5

Sønderborg 587 18.721 3,1

Billund 412 10.436 3,9

Esbjerg 371 32.486 1,1

Middelfart 355 8.197 4,3

Haderslev 341 11.324 3,0

Fredericia 309 16.968 1,8

Aabenraa 306 17.392 1,8

Svendborg 298 11.617 2,6

Langeland 294 2.489 11,8

Nyborg 271 5.369 5,0

Fanø 211 569 37,1

Faaborg-Midtfyn 193 10.182 1,9

Assens 168 8.296 2,0

Nordfyns 158 5.239 3,0

Kerteminde 109 4.075 2,7

Ærø 59 1.286 4,6

Vejen 57 10.088 0,6

Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen.

2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher

Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene.

Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af kommunerne i landsdel Fyns

samlede turismeafledte værditilvækst på 2,7 mia. kr. stammer 963 mio. kr. (36 pct.) fra

turismeerhvervene. Dette er 4 pct. point over lands- og regionsniveauet. Blandt

turismeerhvervene i de 10 kommuner stammer 18 pct. fra overnatningsstederne, mens 8 pct.

stammer fra restauranter og værtshuse. Transportvirksomheder samt kultur, forlystelser og

sports bidrag med 5 pct. hver af den turismeskabte værditilvækst er nogenlunde på niveau

med regionen og landet. Dette er også tilfælde for rejseservice.

16 pct. af den turismeafledte værditilvækst i de fynske kommuner kan tilskrives detailhandlen,

hvilket er 1-2 pct. point lavere end niveauet for regionen og Danmark.

14


Det skal dog nævnes, at den største gruppe med 47 pct. er ”andre brancher”, der dækker over

en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje 5 (11 pct.),

erhvervsservice 6 (7 pct.) og andre (29 pct.) – herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse,

tv/radio og IT samt offentlig service. Kategorien ejendomsmæglere, bolig- og husleje ligger for

området 1-2 pct. point under regions- og landsgennemsnittet.

Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Landsdel Fyn, 2011

Turismeafledt

værditilvækst

Landsdel

Fyn

Fordeling for

Region

Syddanmark

mio. kr. pct.

Danmark

I alt 2.655 100 100 100

Turismeerhverv 963 36 32 32

Heraf:

Overnatningssteder 476 18 15 13

Restauranter og værtshuse 201 8 8 9

Transportvirksomheder 135 5 4 5

Rejseservice 28 1 1 1

Kultur, forlystelser og sport 123 5 4 4

Detailhandel 435 16 17 18

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 6 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 53 2 2 2

Andre 377 14 15 16

Andre brancher 1.257 47 51 50

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 294 11 13 12

Erhvervsservice 190 7 7 7

Andre 773 29 31 31

Bilag 2A viser værditilvæksten fordelt på brancher for de 10 kommuner separat. Her ses det

bl.a., at der skabes relativt mest værditilvækst af turismen i turismeerhvervene i Nyborg og

Svendborg med andele på hhv. 47 og 42 pct. I de tre øvrige kommuner skabes mellem 22 og 39

pct. af den turismeskabte værditilvækst i de klassiske turismebrancher – til gengæld skaber

turismen relativt mere værdi inden for detailhandel og andre brancher.

Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1

mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i

turismeforbrug er anledning til 489.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter.

Multiplikatoren for værditilvækst i området er således 0,489, hvilket er en smule over

landsgennemsnittet på 0,482.

5 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i

turismeerhvervet.

6 Dækker bl.a. over udlejning af biler.

15


2.3 Turisme skaber 9.300 job i landsdel Fyn

Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser – her kaldt turismeskabte årsværk, idet

antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob.

Turismen skaber i de 10 fynske kommuner gennem direkte og afledte effekter 9.347 årsværk,

hvilket er 36 pct. af Region Syddanmarks turismeskabte årsværk. I landsdel Fyn var der i 2011

219.220 fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne i de 10 kommuner skabte 4,3 pct. af

kommunernes samlede beskæftigelse. Dette er 0,1 pct. point lavere end regionssnittet på 4,4

pct. og på niveau med landsgennemsnittet.

Igen er Langeland, Nyborg og Ærø blandt de mest afhængige af turismens effekter i området,

idet hhv. 12,6, 9,8 og 5 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen.

Derudover skaber turismen 8,3 pct. af den samlede beskæftigelse i Middelfart, hvilket ligeså

trækker snittet op. Odense og Faaborg-Midtfyn er mindre afhængig af turismens jobskabelse,

da 3 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. I Region Syddanmark er disse andele

lavere i Vejen, Esbjerg og Aabenraa.

Odense er den kommune i region, der med 3.097 skaber flest job i regionen. Ellers findes

Middelfart på 7. pladsen med 1.432 turismeskabte job.

Ærø er med sin lille størrelse kommunen i Region Syddanmark med færrest turismeskabte

årsværk.

16


Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2011

Turismeskabte

årsværk

Samlet antal

beskæftigede i

kommunen

Turismeandel af samlet

beskæftigelse pr.

kommune

årsværk pct.

Danmark 119.449 2.804.562 4,3

Region Syddanmark 25.632 581.249 4,4

Landsdel Fyn 9.347 219.220 4,3

Odense 3.097 101.636 3,0

Vejle 2.732 55.030 5,0

Kolding 2.072 52.687 3,9

Varde 1.933 21.893 8,8

Sønderborg 1.663 34.238 4,9

Tønder 1.506 17.667 8,5

Middelfart 1.432 17.345 8,3

Billund 1.410 18.156 7,8

Esbjerg 1.385 61.470 2,3

Fredericia 1.318 26.642 4,9

Nyborg 1.121 11.434 9,8

Svendborg 1.018 25.122 4,1

Haderslev 933 23.926 3,9

Aabenraa 791 29.975 2,6

Langeland 652 5.180 12,6

Assens 602 15.845 3,8

Faaborg-Midtfyn 598 20.183 3,0

Fanø 389 1.009 38,6

Nordfyns 386 10.416 3,7

Kerteminde 319 9.592 3,3

Vejen 154 19.339 0,8

Ærø 123 2.468 5,0

2.4 Turismen skaber job i turismeerhverv og andre brancher

Turismen skaber med knap 4.200 årsværk (45 pct.) i området flest job i turismebrancherne.

Sammenlignes disse andele med de tilsvarende andele for hele Region Syddanmark (42 pct.)

og hele landet (41 pct.), når man til konklusionen, at turismen på Fyn, Langeland og Ærø

betyder relativt mere for turismeerhvervene og tilsvarene mindre for detailhandel og andre

brancher.

Inden for turismeerhvervet skabes mest beskæftigelse på overnatningssteder (23 pct.), hvilket

ligger 2-6 pct. point over regions- og landsniveauet og på restauranter og værtshuse (12 pct.),

som dog ligger 1-3 pct. point under.

Turismen skaber derudover godt 1.800 årsværk inden for detailhandel i de 10 kommuner

inklusiv afledte effekter, der relativt set er 2 pct. point vigtigere i jobskabelsen end for

regionen og 3 pct. point vigtigere end for landet som helhed.

17


Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Landsdel Fyn, 2011

Turismeafledt

beskæftigelse

Landsdel

Fyn

Fordeling for

Region

Syddanmark

årsværk pct.

Danmark

I alt 9.347 100 100 100

Turismeerhverv 4.162 45 42 41

Heraf:

Overnatningssteder 2.163 23 21 17

Restauranter og værtshuse 1.093 12 13 15

Transportvirksomheder 455 5 5 5

Rejseservice 165 2 2 1

Kultur, forlystelser og sport 286 3 2 3

Detailhandel 1.811 19 21 22

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 8 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 105 1 1 1

Andre 1.697 18 19 21

Andre brancher 3.374 36 37 37

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 54 1 1 1

Erhvervsservice 931 10 10 9

Andre 2.390 26 26 26

Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr.

turismeforbrug. For de 10 kommuner var denne multiplikator 1,7 i 2011. For hver million kr.

der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes godt 1,7 fuldtidsstilling, når de

afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således mere beskæftigelsesintensiv i

landsdel Fyn end i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,4 job af en million kr. i

turismeforbrug.

Bilag 2B viser yderligere beskæftigelseseffekterne afledt af turisme pr. kommune. For Esbjerg

og Tønder skabes med andele på hhv. 42 og 39 pct. flest job inde for turismeerhvervene. For

Fanø og Varde er detailhandel relativt vigtig med høje andele på hhv. 36 og 30 pct. af den

samlede turismeskabte beskæftigelse.

2.5 Skatteindtægter på 1,8 mia. kr.

Dansk turisme skaber offentlige indtægter i landsdel Fyn på over lidt over 1,8 mia. kr. Heraf går

godt 1,2 mia. kr. eller 68 pct. til vareskatter, herunder især moms med 855 mio. kr.

Personskatterne beløber sig til 575 mio. kr., hvoraf halvdelen går til kommuneskatter. Mens

personskatter afledt af turismeforbruget betyder mere relativt i landsdel Fyns kommuner

sammenholdt med Region Syddanmark og hele Danmark, betyder vareskatter, herunder moms

og vareafgifter/punktafgifter, lidt mindre, hvilket skal ses i sammenhæng med den forholdsvist

lille turismeafledte detailhandel i de 10 kommuner.

18


Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Landsdel Fyn, 2011

Turismeafledte

skatter og afgifter

Landsdel

Fyn

Fordeling for

Region

Syddanmark

mio. kr. pct.

Danmark

I alt 1.807 100 100 100

Personskatter 575 32 28 30

Kommuneskatter 298 16 14 15

Kirkeskatter 9 1 0 0

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 94 5 5 5

Statsskatter 174 10 9 9

Moms, vare- og selskabsskatter 1.232 68 72 70

Moms/merværdiafgift 855 47 49 48

Vareafgifter/punktafgifter 281 16 18 16

Selskabsskatter 97 5 5 6

Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter.

*Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen

lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12

2.6 Turismeafledte skatteindtægter større betydning end andre steder i landet

Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 3,3 pct. af de 10 kommuners samlede

skatteprovenu, hvilket er 0,7 pct. point under landsniveauet, og 0,1 pct. point under niveauet i

Region Syddanmark. Dette skyldes især moms, vare- og selskabsskatters andel på 5,6 pct., som

er betydeligt lavere end både regions- og landsgennemsnittet, der ligger på hhv. 6,8 pct. og 6,6

pct., hvilket igen skal ses i sammenhæng med detailhandlen.

Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,33. For

hver mio. kr. i turismeforbrug opnår de 10 fynske kommuner, inklusiv afledte effekter,

indtægter til stat og kommune på 330.000 kr. svarende til omkring en tredjedel.

19


Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i

Landsdel Fyn, 2011

Turismeafledte

skatter og

afgifter

Landsdel Fyn

Fordeling for

Region

Syddanmark

mio. kr. pct.

Danmark

I alt 1.807 3,3 3,9 4,0

Personskatter 575 1,8 1,9 2,1

Kommuneskatter 298 1,8 2,0 2,2

Kirkeskatter 9 1,8 2,0 2,2

Regionsskatter

(sundhedsbidrag)

94 1,8 2,0 2,2

Statsskatter 174 1,6 1,7 1,8

Moms, vare- og selskabsskatter 1.232 5,6 6,8 6,6

Moms/merværdiafgift 855 6,5 7,8 7,8

Vareafgifter/punktafgifter 281 5,0 6,4 6,3

Selskabsskatter 97 3,0 3,4 3,2

Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter.

Bilag 2C udspecificerer skatteindtægterne for hver af de 10 kommuner. Sammenlignet med

skatteindtægter fra andre brancher fylder de turismeafledte forholdsvis meget i Nordfyns, Ærø

og især Langeland både hvad angår personskatter og moms, vare- og selskabsskatter. Det

modsatte er tilfældet for Faaborg-Midtfyn og Odense Kommune, hvis der sammenlignes med

regionen og hele landet.

20


Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet

Kapitel 3 viser kapaciteten, udviklingen i overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i

de 10 kommuner på Fyn og øer jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af

overnatninger i området omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til

Danmarks Statistik, og den kommunevise detaljeringsgrad er på nogle områder begrænset som

følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Kapitlet vedrører år 2012 samt hvor det

har været muligt at vise udviklingen indtil år 2012. Det skal bemærkes, at antallet af

registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i

området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40

senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede

feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse.

3.1 Stigning i overnatningskapaciteten – på hoteller og campingpladser

Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor vandrerhjem

ikke er med.

Campingpladser er klart overnatningsformen med størst kapacitet i området. I 2012 var der

ifølge Danmarks Statistik således 29.967 sengepladser i de 10 kommuner. Dette er en stigning

på 4,6 pct. siden 2008.

I området har hoteller næststørste kapacitet med 6.461 senge. Dette er 3,8 pct. mere end hvad

der var i 2008.

Sengepladser i feriecentre er siden 2008 steget fra 1.588 til 2.117 i 2012 samtidig med, der er

kommet et ekstra feriecenter til.

Også antallet af indberettende campingpladser er steget med en enkelt, mens der er kommet

to hoteller mere til i perioden.

Kapaciteten i lystbådehavne er dog faldet til 7.851 i 2012 i takt med 10 færre indberettende

havne.

Af vandrerhjem var der i 2012 i landsdel Fyn 9, hvilket er to færre end i 2008.

21


Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, 2012, Landsdel Fyn 1

2008 2009 2010 2011 2012

Antal senge

I alt 44.760 45.279 45.790 46.263 46.396

Hotel 6.227 6.447 6.392 6.428 6.461

Feriecenter 1.588 1.709 2.225 2.225 2.117

Camping 2 28.638 29.040 29.163 29.757 29.967

Lystbådehavne (pladser) 8.307 8.083 8.010 7.853 7.851

Antal indberettende virksomheder 3

I alt 153 145 141 146 145

Hotel

42 42 42 45 44

Feriecenter

5 6 7 7 6

Camping

48 48 47 49 49

Vandrerhjem

11 10 8 9 9

Lystbådehavne (pladser) 47 39 37 36 37

1: Opgjort pr. juni.

2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3.

3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik.

3.2 Områdets sommerhuse

En anden vigtig del af overnatningskapaciteten er områdets sommerhuse. I tabel 3.2 er det

beregnet, hvor mange af områdets 12.438 sommerhuse og de godt 485.082 potentielle

udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i 2012. Hvert sommerhus må i følge loven

benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket giver den samlede kapacitet til rådighed.

Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner

derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af

kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks

feriehusstatistik.

Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås

et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen.

Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men

være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens

andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets

tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen.

Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede

kapacitetsudnyttelse i kommunerne. Beregningen viser, at der i 2012 blev udlejet 24.721

husuger i de 10 kommuner på Fyn, Langeland og Ærø eller 5,1 pct. af den potentielle kapacitet

i området.

I området har Langeland største udlejningsprocent med 11, mens Kerteminde (2,5 pct.) har

den laveste. Det bemærkes også, at Odense Kommune, trods sin størrelse, har områdets

laveste antal sommerhuse med 24, og at Nordfyns er områdets største sommerhusområde

med 3.111.

22


Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, 2012

Fyn, i alt Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland

Sommerhuse, antal 12.438 736 1.365 1.763 2.236

Udlejede husuger 24.721 1.470 1.514 1.698 9.574

Udlejningsuger til rådighed 485.082 28.704 53.235 68.757 87.204

Kommerciel udlejningspct. 5,1% 5,1% 2,8% 2,5% 11,0%

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, 2012 (fortsat)

Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø

Sommerhuse, antal 1.337 3.111 760 24 740 366

Udlejede husuger 3.522 3.939 931 93 1.116 864

Udlejningsuger til rådighed 52.143 121.329 29.640 936 28.860 14.274

Kommerciel udlejningspct. 6,8% 3,2% 3,1% 9,9% 3,9% 6,1%

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Udover den kommercielle sommerhusudlejning vil der naturligvis være en belægning af

sommerhusene i form af eget og lånt sommerhus.

3.3 Flest overnatninger på campingpladser

I 2012 blev der foretaget knap 3,2 mio. kommercielle overnatninger i de 10 kommuner i

landsdel Fyn, inklusiv feriehusovernatninger, hvilket er en tilbagegang i forhold til 2011 på 4,2

pct. Overnatninger på camping, i feriehuse og på hoteller dominerer med samlet 86 pct. af

områdets overnatninger. Campingovernatninger er gået 10,3 pct. tilbage i forhold til 2011 til at

udgøre knap 1,2 mio. i 2012, mens overnatninger i lejet feriehus og hotelovernatninger er

steget med hhv. 1,5 og 2 pct. Det er dog feriegæster på hotel, der trak sidstnævntes

gennemsnit op på 744.000 i 2012, da forretningsturismen i området er gået tilbage med 2,6

pct.

Overnatninger i lejet feriehus fyldte knap 821.000 svarende til 26 pct. af alle områdets

overnatninger. Herefter tegnede overnatninger i lystbådehavne sig for næsten 259.000,

overnatninger i feriecentre for knap 129.000 og overnatninger på vandrerhjem for godt

63.000. Selvom antallet af overnatninger for alle tre former kun fylder mellem 2 og 8 pct. af

landsdel Fyns samlede antal har udviklingen, 2011-2012, været negativ med tilbagegange på

5,3-8,1 pct.

23


Tabel 3.3. Kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer i Landsdel Fyn, 2012,

samt udvikling i forhold til 2011

Overnatninger Fordeling (pct.) Udvikling 2011-2012 (pct.)

I alt 3.183.023 100 -4,2

Hotel 743.874 23 2,0

- ferie 356.565 11 7,4

- forretning 387.309 12 -2,6

Feriecenter 128.694 4 -7,7

Camping 1.167.859 37 -10,3

Vandrerhjem 63.154 2 -8,1

Lystbådehavne 258.870 8 -5,3

Lejet feriehus 820.572 26 1,5

Gæsterne i de nævnte overnatningsformer har et meget forskelligt forbrug, idet

forretningsgæster f.eks. typisk bruger mange flere penge pr. døgn end andre gæster. Derfor

forskydes betydningen mellem overnatningsformerne, når de måles på forbrug, så camping og

lejet feriehus kommer før hotel målt i overnatninger.

3.4 Lille fald i det samlede overnatningstal siden 2009

Siden 2009 er antallet af kommercielle overnatninger i området faldet med 0,6 pct. frem til

2012. Dette dækker bl.a. over fald i Svendborg (-16,4 pct.), Ærø (-9,5 pct.), Kerteminde (-4,7

pct.) og Assens (-4 pct.) som næsten opvejes af stigninger i Middelfart (8,8 pct.), Nordfyns (6,3

pct.), Faaborg-Midtfyn (6,2 pct.) og Langeland (4,3 pct.).

I forhold til 2011 er der dog tale om en større samlede tilbagegang i området.

Tabel 3.4 Udvikling i antal kommercielle overnatninger i Landsdel Fyn

2009 2010 2011 2012

Udvikling 2009 -

2012 (pct.)

I alt 3.202.796 3.341.549 3.321.578 3.183.023 -0,6

Assens 219.552 217.931 217.560 210.665 -4,0

Faaborg-Midtfyn 254.903 248.843 275.860 270.814 6,2

Kerteminde 207.622 231.527 216.010 197.837 -4,7

Langeland 484.646 475.899 490.552 505.647 4,3

Middelfart 450.613 558.169 498.672 490.439 8,8

Nordfyns 338.590 383.246 404.660 359.758 6,3

Nyborg 231.712 234.589 233.620 227.569 -1,8

Odense 354.058 354.337 359.007 356.490 0,7

Svendborg 501.145 468.061 461.228 419.121 -16,4

Ærø 159.955 168.947 164.409 144.683 -9,5

3.5 Tilbagegang for både danske og udenlandske kommercielle overnatninger

Målt på overnattende gæster udgør danskerne over fire gange så stor turistgruppe end

udlændinge i de 10 kommuner. Således var 81 pct. af de overnattende i området i 2012

danskere svarende til 1,9 mio. overnatninger, hvis man kigger bort fra feriehusovernatninger.

Især Svendborg og Assens er mere afhængige af danske overnatninger, mens øerne Ærø og

Langeland har flere udenlandske overnatninger end gennemsnittet for de 10 kommuner. Af de

udenlandske overnatninger er tyske gæster stærkest repræsenteret i landsdel Fyn med lidt

24


over halvdelen i 2012. Herefter følger, hollandske, norske og svenske gæster med andele af

det udenlandske marked på hhv. 13,3, 9,6 og 7 pct.

Kigges på udviklingen 2011-2012 bemærkes det, at antallet af udenlandske overnatninger

(eksklusiv feriehuse) i de 10 kommuner er faldet med 11,5 pct., mens antallet af danske

overnatninger er faldet med 4,6 pct. Samlet set giver dette et lille fald på 6 pct. Med andre ord

har overnatninger i feriehuse en del at skulle have sagt, når der kigges på den samlede

udvikling (se evt. tabel 3.3).

Den negative udvikling for udenlandske overnatninger er desværre fælles for alle 10

kommuner, men stærkest knyttet til udviklingen i Odense, Langeland og Middelfart, som står

for flest af områdets udenlandske overnatninger. Denne negative udvikling i udenlandske

overnatninger afspejles også for hvert enkelt marked, som i gennemsnit har oplevet

tilbagegange mellem 8,8 og 19,6 pct.

Kun kommunerne Odense og Faaborg-Midtfyn har formået at tillokke flere tyske gæster i 2012

end i 2011.

Tabel 3.5 Registrerede overnatninger på Fyn fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen

2011-2012, (eksklusiv feriehuse)

I alt

Udv.

(pct.)

Assens

Udv.

(pct.)

Faaborg-

Midtfyn

Udv.

(pct.) Kerteminde

Udv.

(pct.)

I alt 2.362.451 -6,0 160.997 -1,0 219.769 -1,4 142.374 -12,3

Danmark 1.905.973 -4,6 144.042 1,1 177.413 0,2 108.152 -10,5

Udlandet 456.478 -11,5 16.955 -15,7 42.356 -7,9 34.222 -17,5

Tyskland 232.976 -8,8 6.684 -14,5 25.203 1,9 22.080 -12,3

Holland 60.909 -19,6 4.932 0,1 6.495 -25,7 5.145 -21,6

Norge 43.657 -13,3 1.397 -1,7 4.819 -24,9 2.868 -25,9

Sverige 31.598 -16,9 1.221 -17,8 1.287 -32,5 1.906 20,3

Storbrittanien 12.486 -10,7 218 -14,5 980 10,2 278 -69,3

Andre lande 74.852 -9,0 2.503 -40,6 3.572 8,9 1.945 -42,7

Tabel 3.5 Registrerede overnatninger på Fyn fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen

2011-2012, (eksklusiv feriehuse) (fortsat)

Langeland

Udv.

(pct.) Middelfart

Udv.

(pct.) Nordfyns

Udv.

(pct.)

Nyborg

Udv.

(pct.)

I alt 188.142 -2,5 375.102 -3,6 229.354 -14,1 196.700 -2,8

Danmark 120.428 -0,7 314.919 -2,0 196.937 -12,9 165.354 -2,0

Udlandet 67.714 -5,4 60.183 -11,3 32.417 -20,9 31.346 -6,7

Tyskland 56.185 -6,4 26.069 -5,4 14.125 -21,7 12.547 -2,6

Holland 5.292 -10,4 13.797 -27,5 7.737 -15,5 4.877 -10,9

Norge 1.153 -8,5 6.404 -9,2 6.116 -21,5 4.213 12,6

Sverige 1.061 -33,2 6.140 -1,0 1.596 -8,9 3.838 -11,4

Storbritannien 456 -21,8 1.843 77,9 308 -47,2 979 9,5

Andre lande 3.567 58,1 5.930 -14,4 2.535 -30,9 4.892 -22,0

25


Tabel 3.5 Registrerede overnatninger på Fyn fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen

2011-2012, (eksklusiv feriehuse) (fortsat)

Odense Udv. (pct.) Svendborg

Udv.

(pct.)

Ærø

Udv.

(pct.)

I alt 353.413 -0,7 381.027 -11,1 115.573 -10,2

Danmark 269.097 0,4 337.939 -10,4 71.692 -3,4

Udlandet 84.316 -4,1 43.088 -16,7 43.881 -19,4

Tyskland 10.539 0,1 22.489 -8,2 37.055 -16,1

Holland 5.202 -30,6 4.568 -16,9 2.864 -2,5

Norge 8.707 2,0 6.759 -0,4 1.221 -64,6

Sverige 11.244 -17,7 2.362 -43,0 943 -31,6

Storbritannien 5.878 -4,7 1.119 -42,3 427 -41,3

Andre lande 42.746 2,8 5.791 -34,4 1.371 -25,0

3.6 Turismesæsonen

Turismen er sæsonbetonet i de fynske kommuner. Til sammen foretoges 67 pct. af

overnatningerne i sommermånederne juni, juli og august samt maj i 2012. Inden for hver

overnatningsform er fordelingen over året lidt mere forskellig. Mens camping, lystbådehavne

og feriegæster på hotel og vandrerhjem er stærkt koncentreret om midt- og sensommeren, er

forretningsgæster på hotel spredt mere ud over året med ”højsæson” i efteråret. For

overnattende i feriecentre kan man tale om "højsæson" i juli/august og "skuldersæson" i maj

og oktober.

Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, landsdel Fyn, 2012

Alle Hotel – ferie – forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne

jan 2 5 4 7 4 0 4 0

feb 2 5 5 6 5 0 5 0

mar 4 8 5 10 6 1 8 0

apr 7 7 6 8 8 8 9 0

maj 11 9 9 9 8 13 11 11

jun 11 9 10 8 7 13 9 13

jul 29 12 20 5 25 38 16 46

aug 16 11 15 8 13 18 14 25

sep 7 10 9 11 7 6 10 5

okt 4 10 9 10 8 0 7 0

nov 3 9 6 12 5 0 6 0

dec 3 4 4 4 4 3 2 0

I alt 100 100 100 100 100 100 100 100

Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik.

26


Kapitel 4. Metode og datakilder

Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for landsdel Fyns 10 kommuner. Det

indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre

oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Udover

satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning

af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både

turismesatellitregnskabet for Danmark 2011 og den økonomiske model ”LINE” er udviklet af

Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af

turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er

fremlagt i årets priser.

Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af

hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen.

For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med

oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik.

Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres

som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i

mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det

betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks

Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og

venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus.

Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende

beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011

(VisitDenmark, 2013).

4.1 Datakilder

Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse

med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man

sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er

uoverensstemmelse ”vinder” oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må

turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede

27


hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke

overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det

beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet.

Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at

belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud.

Efterspørgselsside

På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved

at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt

døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i

business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre,

lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister

(hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning).

Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle

overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks

overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad

indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet

spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen

til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig

et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge.

Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger

om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten

angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform.

Udbudsside

Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. set fra virksomhedernes side – stammer primært fra

nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i

satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter

(detailhandel o. lign.) og ”andet”.

Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver,

hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale

og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i

turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K.

Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er

geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige

estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at

fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde

kommuneopdelte tal.

På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og

antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor

der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men

der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud

af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at

kommuner med få overnatningsmuligheder, men mange attraktioner, kan have stor

28


tiltrækningskraft på turister, der overnatter eller bor i en anden kommune. Disse vil, alt andet

lige, undervurderes i opgørelserne og vice versa.

Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til

beregningen af forbruget.

29


4.2 Efterspørgselskilder

Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger

Komplet

Usikker-

Overnatning Geografi Dækning Kilde Producent År hed

Hotel Kommuner Totaltælling Overnatnings- Danmark Statistik* 2011 Lille

min. 40

senge

statistikken

Feriecentre Kommuner Totaltælling Overnatnings- Danmarks Statistik 2011 Lille

min. 40

senge

statistikken

Camping Kommuner Totaltælling Overnatnings- Danmarks Statistik* 2011 Lille

min. 75

enheder

statistikken

Vandrerhjem Kommuner Totaltælling Overnatnings- Danmarks Statistik 2011 Lille

af

Danhostel

medl.

statistikken

Lystbådehavne Kommuner Totaltælling Overnatnings- Danmarks Statistik 2011 Lille

(betalte)

(frivillig) statistikken

Feriehuse udlejet Landsdele Totaltælling Feriehus-

Danmarks Statistik* 2011 Lille

gennem

min. 25 statistikken

udlejningsbureau

disponible

huse

Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister VisitDenmark og 2011 Medium

og CCNs BREA

analyse fra 2011

CNN/WOCO

Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til Dansk Landboferie 2003 Medium

medl. af DL Dansk Landboferie

Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af

feriehusudlejningen

i Danmark

Danmarks Statistik 2005 Medium

Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af

feriehusudlejningen

i Danmark

Danmarks Statistik 2005 Medium

Festival

(overnattende)

Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium

Udenlandske National Stikprøve Undersøgelse Institut for

2003 Stor

endagsferie-

grænseregionsforskni

rejsende

ng

Danske

Amter Stikprøve Ferie- og

Danmarks Statistik 2004 Stor

endagsferierejsende

Forretningsrejsende

Dansk

National Stikprøve Transportvane- Danmarks Statistik 2006 Stor

endagsforretningsrejsendeundersøgelsen

Udlændinges Amter Stikprøve Ferie- og

Danmarks Statistik 2005 Medium

ophold hos

familie og venner

i Danmark

Forretningsrejsende

Danskeres ophold Amter Stikprøve Ferie- og

Danmarks Statistik 2004 Medium

familie

og venner

Forretningsrejsende

* VisitDenmark opregner for små enheder.

30


Usikkerhed:

Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller

løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller

enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.

Tabel 4.2 Kilder til forbrug

Overnatnings-form

Komplet

Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed

Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille

Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille

Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille

Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille

Lystbådehavne

(betalte)

Feriehuse udlejet

Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille

gennem

udlejningsbureau

Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille

Krydstogt

krydstogtskommuner

CCN analyse fra 2011 og

VisitDenmark

Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen

Eget feriehus Amter

Lånt feriehus Amter

Festival

(overnattende)

Udenlandske

endagsferierejsende

Danske endagsferierejsende

Dansk endagsforretningsrejsende

Udlændinges ophold

hos familie og

venner i Danmark

Danskeres ophold

familie

og venner

Ferie- og

forretningsrejsende

Ferie- og

forretningsrejsende

WOCO/CNN 2011 Medium

Dansk

Landboferie

Danmarks

Statistik

Danmarks

Statistik

2003 Medium

2006 Medium

2006 Medium

Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium

National Undersøgelse

Amter

National

Amter

Amter

* Opregnet til 2011-priser

Ferie- og

forretningsrejsende

Beregnet fra

udbudssiden

Ferie- og

forretningsrejsende

Ferie- og

forretningsrejsende

Institut for

grænseforskning

Danmarks

Statistik

Danmarks

Statistik

Danmarks

Statistik

Danmarks

Statistik

2003 Stor

2004 Stor

2006 Stor

2005 Medium

2005 Medium

Usikkerhed:

Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller

løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller

enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.

I denne rapport anvendes begrebet ”afledte effekter” som en betegnelse for de samlede

effekter – både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er

ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun

få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens

effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår.

31


Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter

Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører

en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning,

der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en

meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre

virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes

den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som

anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også

en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den

danske økonomi. På engelsk kaldes dette ”leakage” – lækage.

Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes:

Multiplika tor

Direkte

indirekte

induceret

import


Direkte

Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind

i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens

32


esume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og

skat.

For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I

turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model.

Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret og dermed bedre anvendelig end f.eks.

ADAM modellen, som er national.

4.2 Ændringer i metoden siden 2010

Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte

effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er

indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes,

og opdateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på

lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er

lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT konstant på at forbedre metoden for

at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer

i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau.

I forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 og før er der sket nogle

enkelte ændringer i metode og data der gør, at man ikke kan sammenligne resultaterne med

forrige udgivelse, og at det ikke giver mening at lave tidsserier. Dette er årsagen til, at

nærværende rapport kun dækker året 2011. Der er dog ikke sket større modeltekniske

ændringer i LINE-modellen eller ændringer i metoder til at beregne efterspørgslen, der typisk

ville forandre den indbyrdes fordeling mellem regionerne af forbrug og afledte effekter som

beskæftigelse og værditilvækst.

Ændringerne i forhold til Turismens økonomiske betydning 2010 er beskrevet i detaljer i

Turismens økonomiske betydning 2011. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er

implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011. Her er døgnforbruget for

feriehusgæsterne steget ift. turistundersøgelsen 2008, hvilket især trækker det samlede tyske

turismeforbrug op. Det samme gør revisionen af overnatningstal for feriehusene fra Danmarks

Statistik, der øgede antal feriehusovernatninger med ca. 1 mio. Derudover betyder en

metodeændring vedr. de udenlandske turisters forbrug af lokaltransport ekstra 2 mia. kr. i

udenlandsk turismeforbrug. Og endeligt skal nævnes, at rapporten implementerer nye

branchekoder, DB07, og varegrupperinger.

33


Bilag

Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2011

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2011

Odense Middelfart Svendborg Nyborg

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 1.531,1 100,0 771,5 100,0 596,8 100,0 573,4 100,0

Danmark 1.135,4 74,2 637,5 82,6 464,0 77,8 491,0 85,6

Udlandet 395,7 25,8 134,0 17,4 132,8 22,2 82,4 14,4

Heraf

Tyskland 60,3 3,9 49,5 6,4 32,5 5,4 22,3 3,9

Norge 50,9 3,3 17,3 2,2 17,3 2,9 10,8 1,9

USA 38,0 2,5 7,7 1,0 9,4 1,6 5,6 1,0

Holland 16,2 1,1 16,1 2,1 4,5 0,8 5,4 0,9

Frankrig 26,5 1,7 4,8 0,6 8,0 1,3 4,4 0,8

Sverige 20,2 1,3 6,5 0,8 6,4 1,1 5,5 1,0

Storbritannien 23,3 1,5 4,0 0,5 7,3 1,2 3,7 0,7

Schweiz 16,7 1,1 3,8 0,5 5,8 1,0 3,5 0,6

Polen 5,9 0,4 1,3 0,2 1,6 0,3 1,1 0,2

Italien 5,9 0,4 0,4 0,1 1,7 0,3 0,8 0,1

Japan 1,4 0,1 0,1 0,0 2,3 0,4 0,1 0,0

Belgien og Luxembourg 2,7 0,2 0,5 0,1 1,5 0,2 0,8 0,1

Irland 6,5 0,4 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0

Finland 2,6 0,2 0,7 0,1 0,4 0,1 0,8 0,1

Rusland 2,4 0,2 0,1 0,0 0,9 0,2 0,1 0,0

Spanien 2,6 0,2 0,3 0,0 0,3 0,1 0,3 0,0

Australien 1,3 0,1 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0

Kina 0,9 0,1 0,1 0,0 0,4 0,1 0,2 0,0

Østrig 0,6 0,0 0,1 0,0 0,4 0,1 0,1 0,0

Canada 0,5 0,0 0,1 0,0 0,3 0,1 0,1 0,0

Sydkorea 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,1

Portugal 0,5 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0

Grækenland 0,2 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,1 0,0

Brasilien 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Øvrige Østeuropa 3,6 0,2 0,5 0,1 0,9 0,2 0,3 0,0

Øvrige Europa 79,1 5,2 15,8 2,0 22,8 3,8 11,8 2,1

Øvrige Asien 13,5 0,9 2,5 0,3 4,1 0,7 2,1 0,4

Øvrige Amerika 2,0 0,1 0,2 0,0 0,2 0,0 0,7 0,1

Øvrige lande 10,7 0,7 1,6 0,2 3,2 0,5 1,3 0,2

34


Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2011

Langeland Faaborg-Midtfyn Assens

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 537,86 100,0 396,84 100,0 349,12 100,0

Danmark 373,71 69,5 279,70 70,5 257,68 73,8

Udlandet 164,15 30,5 117,15 29,5 91,44 26,2

Heraf

Tyskland 120,09 22,3 35,89 9,0 25,84 7,4

Norge 9,14 1,7 18,22 4,6 10,99 3,1

USA 2,00 0,4 8,10 2,0 5,85 1,7

Holland 11,86 2,2 7,32 1,8 5,43 1,6

Frankrig 1,81 0,3 6,63 1,7 5,15 1,5

Sverige 3,28 0,6 3,67 0,9 3,38 1,0

Storbritannien 1,49 0,3 5,43 1,4 3,85 1,1

Schweiz 1,44 0,3 5,29 1,3 6,45 1,8

Polen 0,35 0,1 1,30 0,3 2,63 0,8

Italien 0,16 0,0 0,54 0,1 0,54 0,2

Japan 0,00 0,0 0,02 0,0 0,06 0,0

Belgien og Luxembourg 0,19 0,0 0,25 0,1 0,28 0,1

Irland 0,00 0,0 - - - -

Finland 0,02 0,0 0,11 0,0 0,05 0,0

Rusland 0,01 0,0 0,51 0,1 0,08 0,0

Spanien 0,02 0,0 0,05 0,0 0,02 0,0

Australien 0,01 0,0 0,10 0,0 0,01 0,0

Kina 0,00 0,0 0,01 0,0 0,08 0,0

Østrig 0,04 0,0 0,09 0,0 0,02 0,0

Canada 0,01 0,0 0,03 0,0 - -

Sydkorea 0,00 0,0 - - - -

Portugal 0,04 0,0 0,00 0,0 0,12 0,0

Grækenland 0,00 0,0 - - 0,05 0,0

Brasilien 0,00 0,0 0,06 0,0 0,03 0,0

Øvrige Østeuropa 0,02 0,0 0,09 0,0 0,64 0,2

Øvrige Europa 10,44 1,9 18,00 4,5 15,50 4,4

Øvrige Asien 0,96 0,2 3,47 0,9 2,78 0,8

Øvrige Amerika 0,10 0,0 0,03 0,0 0,02 0,0

Øvrige lande 0,7 0,1 1,95 0,5 1,59 0,5

35


Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2011

Nordfyns Kerteminde Ærø

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 316,271 100,0 236,184 100,0 118,677 100,0

Danmark 198,103 62,6 170,089 72,0 73,669 62,1

Udlandet 118,168 37,4 66,094 28,0 45,008 37,9

Heraf

Tyskland 52,725 16,7 26,133 11,1 26,383 22,2

Norge 15,963 5,0 8,557 3,6 6,896 5,8

USA 4,111 1,3 3,286 1,4 2,191 1,8

Holland 10,175 3,2 4,414 1,9 0,888 0,7

Frankrig 3,611 1,1 2,946 1,2 0,935 0,8

Sverige 3,186 1,0 2,323 1,0 1,359 1,1

Storbritannien 3,123 1,0 2,518 1,1 0,949 0,8

Schweiz 2,652 0,8 2,175 0,9 0,701 0,6

Polen 1,062 0,3 0,652 0,3 0,371 0,3

Italien 0,237 0,1 0,387 0,2 0,084 0,1

Japan 4,672 1,5 0,020 0,0 0,002 0,0

Belgien og Luxembourg 0,099 0,0 0,360 0,2 0,156 0,1

Irland - - 0,009 0,0 0,104 0,1

Finland 0,144 0,0 0,095 0,0 0,002 0,0

Rusland 0,008 0,0 - - 0,004 0,0

Spanien 0,007 0,0 0,053 0,0 0,033 0,0

Australien 0,001 0,0 - - 0,027 0,0

Kina - - - - 0,006 0,0

Østrig 0,070 0,0 0,104 0,0 0,016 0,0

Canada 0,222 0,1 0,014 0,0 0,052 0,0

Sydkorea 0,004 0,0 - - - -

Portugal 0,008 0,0 0,011 0,0 0,004 0,0

Grækenland - - - - 0,007 0,0

Brasilien - - - - 0,015 0,0

Øvrige Østeuropa 0,077 0,0 0,130 0,1 0,004 0,0

Øvrige Europa 12,956 4,1 9,359 4,0 3,023 2,5

Øvrige Asien 1,936 0,6 1,559 0,7 0,507 0,4

Øvrige Amerika 0,003 0,0 0,111 0,0 0,007 0,0

Øvrige lande 1,114 0,4 0,878 0,4 0,282 0,2

36


Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2011

I alt Forretningsrejser Ferierejser

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 5.427,7 100,0 2.196,5 100,0 3.231,2 100,0

Danmark 4.080,8 75,2 2.101,4 95,7 1.979,4 61,3

Udlandet 1.346,9 24,8 95,1 4,3 1.251,8 38,7

Heraf

Tyskland 451,7 8,3 9,6 0,4 442,1 13,7

Norge 166,1 3,1 9,7 0,4 156,4 4,8

USA 86,3 1,6 5,5 0,3 80,8 2,5

Holland 82,3 1,5 7,4 0,3 74,9 2,3

Frankrig 64,8 1,2 2,0 0,1 62,8 1,9

Sverige 55,8 1,0 13,2 0,6 42,6 1,3

Storbritannien 55,7 1,0 3,4 0,2 52,3 1,6

Schweiz 48,5 0,9 2,3 0,1 46,2 1,4

Polen 16,4 0,3 2,2 0,1 14,2 0,4

Italien 10,7 0,2 2,9 0,1 7,8 0,2

Japan 8,6 0,2 6,0 0,3 2,6 0,1

Belgien og Luxembourg 6,8 0,1 2,0 0,1 4,8 0,1

Irland 6,8 0,1 2,0 0,1 4,8 0,1

Finland 4,9 0,1 2,1 0,1 2,8 0,1

Rusland 4,1 0,1 2,2 0,1 1,9 0,1

Spanien 3,6 0,1 1,1 0,1 2,5 0,1

Australien 1,7 0,0 0,8 0,0 0,8 0,0

Kina 1,7 0,0 0,9 0,0 0,8 0,0

Østrig 1,5 0,0 0,5 0,0 1,1 0,0

Canada 1,3 0,0 0,6 0,0 0,7 0,0

Sydkorea 1,1 0,0 0,8 0,0 0,3 0,0

Portugal 0,8 0,0 0,3 0,0 0,5 0,0

Grækenland 0,6 0,0 0,3 0,0 0,3 0,0

Brasilien 0,3 0,0 0,1 0,0 0,2 0,0

Øvrige Østeuropa 6,2 0,1 2,8 0,1 3,4 0,1

Øvrige Europa 198,7 3,7 8,1 0,4 190,6 5,9

Øvrige Amerika 3,3 0,1 2,2 0,1 1,1 0,0

Øvrige Asien 33,4 0,6 0,7 0,0 32,7 1,0

Øvrige lande 23,3 0,4 3,6 0,2 19,7 0,6

37


Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2011

Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2011

Odense Middelfart Svendborg Nyborg

mio.

kr. pct.

mio.

kr. pct.

mio.

kr. pct.

Landsdel

Fyn

Fordeling for

Regionen

mio.

kr. pct. pct.

Hele

landet

I alt 1.531 100 772 100 597 100 573 100 100 100 100

Kommercielle 770 50 464 60 339 57 319 56 57 60 53

Hotel – ferie 143 9 53 7 54 9 29 5 8 8 10

Hotel – forretning 498 32 268 35 152 26 233 41 24 20 20

Feriecentre 4 0 18 2 1 0 1 0 1 3 2

Camping 42 3 50 6 70 12 27 5 7 7 5

Vandrerhjem 18 1 0 0 12 2 0 0 1 1 1

Lejet feriehus 56 4 63 8 25 4 23 4 10 19 13

Lystbåde 3 0 11 1 23 4 5 1 2 1 1

Festival 0 0 0 0 0 0 0 0 4 2 1

Bondegårde 7 0 1 0 1 0 1 0 0 0 0

Krydstogt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Ikke-kommercielle 761 50 308 40 258 43 255 44 43 40 47

Eget feriehus 14 1 27 4 19 3 17 3 5 5 8

Lånt sommerhus 3 0 12 1 7 1 7 1 2 2 2

Familie/venner 378 25 73 10 119 20 63 11 18 12 13

Endagsturister - ferie 49 3 9 1 14 2 8 1 2 8 13

Endagsturister - forretning 317 21 186 24 99 17 160 28 16 13 11

Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2011

Langeland

Faaborg-

Midtfyn Assens

Fordeling for

Landsdel

Fyn Regionen

Hele

landet

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. pct.

I alt 538 100 397 100 349 100 100 100 100

Kommercielle 453 84 207 52 185 53 57 60 53

Hotel – ferie 0 0 48 12 34 10 8 8 10

Hotel – forretning 0 0 58 15 77 22 24 20 20

Feriecentre 6 1 9 2 1 0 1 3 2

Camping 30 6 31 8 26 8 7 7 5

Vandrerhjem 1 0 3 1 2 1 1 1 1

Lejet feriehus 159 30 37 9 37 11 10 19 13

Lystbåde 18 3 20 5 6 2 2 1 1

Festival 238 44 0 0 0 0 4 2 1

Bondegårde 0 0 1 0 0 0 0 0 0

Krydstogt 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Ikke-kommercielle 85 16 190 48 164 47 43 40 47

Eget feriehus 37 7 26 7 15 4 5 5 8

Lånt sommerhus 16 3 11 3 6 2 2 2 2

38


Familie/venner 29 5 104 26 84 24 18 12 13

Endagsturister - ferie 3 0 9 2 6 2 2 8 13

Endagsturister - forretning 0 0 40 10 53 15 16 13 11

Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2011

Nordfyns Kerteminde Ærø

Fordeling for

Landsdel

Fyn Regionen

Hele

landet

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. pct.

I alt 316 100 236 100 119 100 100 100 100

Kommercielle 168 53 119 50 91 77 57 60 53

Hotel – ferie 14 5 16 7 24 20 8 8 10

Hotel – forretning 8 3 25 10 2 2 24 20 20

Feriecentre 13 4 0 0 0 0 1 3 2

Camping 46 15 31 13 10 8 7 7 5

Vandrerhjem 0 0 6 2 3 2 1 1 1

Lejet feriehus 78 25 33 14 21 18 10 19 13

Lystbåde 7 2 8 3 31 27 2 1 1

Festival 0 0 0 0 0 0 4 2 1

Bondegårde 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Krydstogt 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Ikke-kommercielle 149 47 117 50 27 23 43 40 47

Eget feriehus 58 18 34 14 7 6 5 5 8

Lånt sommerhus 25 8 15 6 3 2 2 2 2

Familie/venner 58 18 47 20 14 12 18 12 13

Endagsturister - ferie 5 1 4 2 2 2 2 8 13

Endagsturister - forretning 3 1 17 7 1 1 16 13 11

39


Bilag 1D. Turismeforbrug fordelt på produkter og kommuner, 2011

Turismeforbruget fordelt på produkter, Odense, 2011

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 1.531 100 1.135 100 396 100

Turismeprodukter 1.055 69 876 77 179 45

Heraf:

Overnatning 437 29 383 34 54 14

Restaurant 169 11 83 7 86 22

Lokal transport 385 25 357 31 28 7

Rejseservice 48 3 39 3 9 2

Kultur og forlystelser 17 1 14 1 3 1

Detailhandel 294 19 167 15 127 32

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 119 8 56 5 63 16

Benzin og andet brændstof 78 5 58 5 20 5

Andet 98 6 53 5 44 11

Andre produkter 182 12 93 8 89 22

Turismeforbruget fordelt på produkter, Middelfart, 2011

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 772 100 638 100 134 100

Turismeprodukter 548 71 504 79 44 33

Heraf:

Overnatning 238 31 224 35 14 11

Restaurant 68 9 48 7 21 16

Lokal transport 214 28 208 33 6 5

Rejseservice 21 3 19 3 2 1

Kultur og forlystelser 6 1 4 1 1 1

Detailhandel 137 18 91 14 46 34

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 61 8 40 6 22 16

Benzin og andet brændstof 35 5 27 4 8 6

Andet 40 5 24 4 16 12

Andre produkter 87 11 43 7 44 33

40


Turismeforbruget fordelt på produkter, Svendborg, 2011

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 597 100 464 100 133 100

Turismeprodukter 362 61 310 67 52 39

Heraf:

Overnatning 158 26 141 30 17 12

Restaurant 64 11 38 8 25 19

Lokal transport 121 20 114 24 7 5

Rejseservice 14 2 12 3 2 1

Kultur og forlystelser 6 1 5 1 1 1

Detailhandel 154 26 107 23 47 35

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 69 12 45 10 24 18

Benzin og andet brændstof 39 7 32 7 7 5

Andet 46 8 30 6 17 12

Andre produkter 81 14 47 10 34 26

Turismeforbruget fordelt på produkter, Nyborg, 2011

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 573 100 491 100 82 100

Turismeprodukter 444 77 411 84 33 40

Heraf:

Overnatning 193 34 182 37 11 14

Restaurant 48 8 33 7 15 19

Lokal transport 182 32 177 36 5 6

Rejseservice 17 3 16 3 1 1

Kultur og forlystelser 4 1 3 1 1 1

Detailhandel 80 14 53 11 27 33

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 36 6 23 5 13 16

Benzin og andet brændstof 21 4 17 3 5 6

Andet 23 4 13 3 10 12

Andre produkter 49 9 27 6 22 27

41


Turismeforbruget fordelt på produkter, Langeland, 2011

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 538 100 374 100 164 100

Turismeprodukter 123 23 92 25 31 19

Heraf:

Overnatning 30 6 22 6 8 5

Restaurant 53 10 37 10 16 10

Lokal transport 9 2 4 1 5 3

Rejseservice 0 0 0 0 0 0

Kultur og forlystelser 31 6 30 8 2 1

Detailhandel 184 34 128 34 57 35

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 78 15 54 14 24 15

Benzin og andet brændstof 65 12 55 15 10 6

Andet 41 8 19 5 22 14

Andre produkter 230 43 154 41 77 47

Turismeforbruget fordelt på produkter, Faaborg-Midtfyn, 2011

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 397 100 280 100 117 100

Turismeprodukter 197 50 154 55 43 36

Heraf:

Overnatning 75 19 65 23 9 8

Restaurant 48 12 27 10 21 18

Lokal transport 53 13 47 17 5 5

Rejseservice 16 4 10 4 6 5

Kultur og forlystelser 5 1 4 1 1 1

Detailhandel 126 32 85 30 41 35

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 59 15 37 13 22 19

Benzin og andet brændstof 30 8 25 9 5 4

Andet 38 10 23 8 15 13

Andre produkter 74 19 41 15 33 28

42


Turismeforbruget fordelt på produkter, Assens, 2011

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 349 100 258 100 91 100

Turismeprodukter 198 57 166 65 31 34

Heraf:

Overnatning 84 24 75 29 9 10

Restaurant 39 11 22 9 17 18

Lokal transport 65 19 61 24 4 5

Rejseservice 6 2 5 2 0 0

Kultur og forlystelser 4 1 3 1 1 1

Detailhandel 93 27 61 24 32 35

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 42 12 25 10 17 18

Benzin og andet brændstof 22 6 18 7 4 4

Andet 29 8 18 7 11 12

Andre produkter 59 17 30 12 28 31

Turismeforbruget fordelt på produkter, Nordfyns, 2011

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 316 100 198 100 118 100

Turismeprodukter 91 29 55 28 35 30

Heraf:

Overnatning 36 11 23 11 13 11

Restaurant 38 12 22 11 16 13

Lokal transport 11 3 6 3 5 4

Rejseservice 2 1 1 0 1 1

Kultur og forlystelser 4 1 3 2 1 1

Detailhandel 139 44 99 50 39 33

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 74 23 55 28 18 16

Benzin og andet brændstof 35 11 28 14 7 6

Andet 30 9 16 8 14 12

Andre produkter 87 27 43 22 44 37

43


Turismeforbruget fordelt på produkter, Kerteminde, 2011

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 236 100 170 100 66 100

Turismeprodukter 99 42 78 46 20 31

Heraf:

Overnatning 42 18 35 21 6 9

Restaurant 28 12 17 10 11 16

Lokal transport 24 10 22 13 3 4

Rejseservice 2 1 2 1 0 0

Kultur og forlystelser 3 1 3 1 1 1

Detailhandel 88 37 63 37 25 37

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 45 19 33 19 12 19

Benzin og andet brændstof 22 9 19 11 4 5

Andet 20 9 12 7 8 13

Andre produkter 50 21 29 17 21 32

Turismeforbruget fordelt på produkter, Ærø, 2011

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 119 100 74 100 45 100

Turismeprodukter 39 32 25 35 13 29

Heraf:

Overnatning 14 12 11 14 3 7

Restaurant 17 14 10 13 7 16

Lokal transport 5 4 3 4 2 4

Rejseservice 2 1 1 1 1 1

Kultur og forlystelser 1 1 1 1 0 1

Detailhandel 51 43 32 44 18 41

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 20 17 12 16 8 18

Benzin og andet brændstof 11 9 9 12 2 5

Andet 20 17 12 16 8 18

Andre produkter 29 25 16 21 14 30

44


Bilag 2A. Afledte værditilvækst-effekter pr. kommune

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Odense, 2011

Turismeafledt

værditilvækst

Odense

Fordeling for

Region

Syddanmark

Danmark

mio. kr. pct.

I alt 750 100 100 100

Turismeerhverv 294 39 32 32

Heraf:

Overnatningssteder 157 21 15 13

Restauranter og værtshuse 61 8 8 9

Transportvirksomheder 42 6 4 5

Rejseservice 9 1 1 1

Kultur, forlystelser og sport 25 3 4 4

Detailhandel 106 14 17 18

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 2 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 13 2 2 2

Andre 91 12 15 16

Andre brancher 349 47 51 50

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 72 10 13 12

Erhvervsservice 53 7 7 7

Andre 224 30 31 31

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Middelfart, 2011

Turismeafledt

værditilvækst

Middelfart

Fordeling for

Region

Syddanmark

Danmark

mio. kr. pct.

I alt 355 100 100 100

Turismeerhverv 132 37 32 32

Heraf:

Overnatningssteder 76 21 15 13

Restauranter og værtshuse 23 6 8 9

Transportvirksomheder 18 5 4 5

Rejseservice 6 2 1 1

Kultur, forlystelser og sport 9 2 4 4

Detailhandel 53 15 17 18

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 8 2 2 2

Andre 45 13 15 16

Andre brancher 170 48 51 50

45


Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 36 10 13 12

Erhvervsservice 28 8 7 7

Andre 105 30 31 31

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Svendborg, 2011

Turismeafledt

værditilvækst

Svendborg

Fordeling for

Region

Syddanmark

Danmark

mio. kr. pct.

I alt 298 100 100 100

Turismeerhverv 126 42 32 32

Heraf:

Overnatningssteder 64 21 15 13

Restauranter og værtshuse 24 8 8 9

Transportvirksomheder 27 9 4 5

Rejseservice 3 1 1 1

Kultur, forlystelser og sport 9 3 4 4

Detailhandel 48 16 17 18

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 6 2 2 2

Andre 41 14 15 16

Andre brancher 124 42 51 50

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 26 9 13 12

Erhvervsservice 21 7 7 7

Andre 77 26 31 31

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Nyborg, 2011

Turismeafledt

værditilvækst

Nyborg

Fordeling for

Region

Syddanmark

Danmark

mio. kr. pct.

I alt 271 100 100 100

Turismeerhverv 128 47 32 32

Heraf:

Overnatningssteder 86 32 15 13

Restauranter og værtshuse 16 6 8 9

Transportvirksomheder 16 6 4 5

Rejseservice 3 1 1 1

Kultur, forlystelser og sport 6 2 4 4

Detailhandel 31 12 17 18

Heraf:

46


Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 4 1 2 2

Andre 27 10 15 16

Andre brancher 112 41 51 50

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 25 9 13 12

Erhvervsservice 20 7 7 7

Andre 67 25 31 31

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Langeland, 2011

Turismeafledt

værditilvækst

Langeland

Fordeling for

Region

Syddanmark

Danmark

mio. kr. pct.

I alt 294 100 100 100

Turismeerhverv 81 28 32 32

Heraf:

Overnatningssteder 9 3 15 13

Restauranter og værtshuse 19 7 8 9

Transportvirksomheder 6 2 4 5

Rejseservice 0 0 1 1

Kultur, forlystelser og sport 47 16 4 4

Detailhandel 53 18 17 18

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 6 2 2 2

Andre 47 16 15 16

Andre brancher 159 54 51 50

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 46 16 13 12

Erhvervsservice 21 7 7 7

Andre 93 32 31 31

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Faaborg-Midtfyn, 2011

Turismeafledt

værditilvækst

Faaborg-

Midtfyn

Fordeling for

Region

Syddanmark

Danmark

mio. kr. pct.

I alt 193 100 100 100

Turismeerhverv 64 33 32 32

Heraf:

Overnatningssteder 27 14 15 13

Restauranter og værtshuse 17 9 8 9

Transportvirksomheder 8 4 4 5

47


Rejseservice 5 2 1 1

Kultur, forlystelser og sport 8 4 4 4

Detailhandel 38 19 17 18

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 4 2 2 2

Andre 33 17 15 16

Andre brancher 91 47 51 50

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 21 11 13 12

Erhvervsservice 13 7 7 7

Andre 58 30 31 31

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Assens, 2011

Turismeafledt

værditilvækst

Assens

Fordeling for

Region

Syddanmark

Danmark

mio. kr. pct.

I alt 168 100 100 100

Turismeerhverv 56 34 32 32

Heraf:

Overnatningssteder 28 17 15 13

Restauranter og værtshuse 13 8 8 9

Transportvirksomheder 7 4 4 5

Rejseservice 1 1 1 1

Kultur, forlystelser og sport 6 4 4 4

Detailhandel 29 17 17 18

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 4 2 2 2

Andre 25 15 15 16

Andre brancher 82 49 51 50

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 20 12 13 12

Erhvervsservice 12 7 7 7

Andre 50 30 31 31

48


Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Nordfyns, 2011

Turismeafledt

værditilvækst

Nordfyns

Fordeling for

Region

Syddanmark

Danmark

mio. kr. pct.

I alt 158 100 100 100

Turismeerhverv 37 23 32 32

Heraf:

Overnatningssteder 11 7 15 13

Restauranter og værtshuse 13 8 8 9

Transportvirksomheder 5 3 4 5

Rejseservice 0 0 1 1

Kultur, forlystelser og sport 7 5 4 4

Detailhandel 37 23 17 18

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 4 2 2 2

Andre 33 21 15 16

Andre brancher 84 53 51 50

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 26 16 13 12

Erhvervsservice 10 6 7 7

Andre 48 31 31 31

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Kerteminde, 2011

Turismeafledt

værditilvækst

Kerteminde

Fordeling for

Region

Syddanmark

Danmark

mio. kr. pct.

I alt 109 100 100 100

Turismeerhverv 32 29 32 32

Heraf:

Overnatningssteder 13 12 15 13

Restauranter og værtshuse 10 9 8 9

Transportvirksomheder 4 3 4 5

Rejseservice 1 0 1 1

Kultur, forlystelser og sport 5 4 4 4

Detailhandel 23 22 17 18

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 2 2 2 2

Andre 21 19 15 16

Andre brancher 54 50 51 50

Heraf:

49


Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 14 13 13 12

Erhvervsservice 7 7 7 7

Andre 33 30 31 31

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Ærø, 2011

Turismeafledt

værditilvækst

Ærø

Fordeling for

Region

Syddanmark

Danmark

mio. kr. pct.

I alt 59 100 100 100

Turismeerhverv 13 22 32 32

Heraf:

Overnatningssteder 4 7 15 13

Restauranter og værtshuse 5 9 8 9

Transportvirksomheder 2 3 4 5

Rejseservice 0 0 1 1

Kultur, forlystelser og sport 2 3 4 4

Detailhandel 16 27 17 18

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 2 3 2 2

Andre 14 24 15 16

Andre brancher 30 51 51 50

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 8 14 13 12

Erhvervsservice 4 7 7 7

Andre 18 30 31 31

50


Bilag 2B. Afledte beskæftigelseseffekter pr. kommune

Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Odense, 2011

Turismeafledt

beskæftigelse

Odense

Fordeling for

Region

Syddanmark

årsværk pct.

Danmark

I alt 3.097 100 100 100

Turismeerhverv 1.535 50 42 41

Heraf:

Overnatningssteder 880 28 21 17

Restauranter og værtshuse 363 12 13 15

Transportvirksomheder 163 5 5 5

Rejseservice 55 2 2 1

Kultur, forlystelser og sport 75 2 2 3

Detailhandel 489 16 21 22

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 3 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 27 1 1 1

Andre 459 15 19 21

Andre brancher 1.073 35 37 37

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 19 1 1 1

Erhvervsservice 296 10 10 9

Andre 758 24 26 26

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Middelfart, 2011

Turismeafledt

værditilvækst

Middelfart

Fordeling for

Region

Syddanmark

Danmark

mio. kr. pct.

I alt 355 100 100 100

Turismeerhverv 132 37 32 32

Heraf:

Overnatningssteder 76 21 15 13

Restauranter og værtshuse 23 6 8 9

Transportvirksomheder 18 5 4 5

Rejseservice 6 2 1 1

Kultur, forlystelser og sport 9 2 4 4

Detailhandel 53 15 17 18

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 8 2 2 2

Andre 45 13 15 16

51


Andre brancher 170 48 51 50

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 36 10 13 12

Erhvervsservice 28 8 7 7

Andre 105 30 31 31

Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Svendborg, 2011

Turismeafledt

beskæftigelse

Svendborg

Fordeling for

Region

Syddanmark

årsværk pct.

Danmark

I alt 1.018 100 100 100

Turismeerhverv 454 45 42 41

Heraf:

Overnatningssteder 236 23 21 17

Restauranter og værtshuse 119 12 13 15

Transportvirksomheder 57 6 5 5

Rejseservice 19 2 2 1

Kultur, forlystelser og sport 23 2 2 3

Detailhandel 201 20 21 22

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 12 1 1 1

Andre 187 18 19 21

Andre brancher 363 36 37 37

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 5 0 1 1

Erhvervsservice 106 10 10 9

Andre 252 25 26 26

Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Nyborg, 2011

Turismeafledt

beskæftigelse

Nyborg

Fordeling for

Region

Syddanmark

årsværk pct.

Danmark

I alt 1.121 100 100 100

Turismeerhverv 497 44 42 41

Heraf:

Overnatningssteder 322 29 21 17

Restauranter og værtshuse 64 6 13 15

Transportvirksomheder 67 6 5 5

Rejseservice 25 2 2 1

52


Kultur, forlystelser og sport 20 2 2 3

Detailhandel 178 16 21 22

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 9 1 1 1

Andre 169 15 19 21

Andre brancher 446 40 37 37

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 4 0 1 1

Erhvervsservice 127 11 10 9

Andre 315 28 26 26

Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Langeland, 2011

Turismeafledt

beskæftigelse

Langeland

Fordeling for

Region

Syddanmark

årsværk pct.

Danmark

I alt 652 100 100 100

Turismeerhverv 256 39 42 41

Heraf:

Overnatningssteder 31 5 21 17

Restauranter og værtshuse 107 16 13 15

Transportvirksomheder 23 4 5 5

Rejseservice 0 0 2 1

Kultur, forlystelser og sport 96 15 2 3

Detailhandel 172 26 21 22

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 11 2 1 1

Andre 160 25 19 21

Andre brancher 224 34 37 37

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 8 1 1 1

Erhvervsservice 54 8 10 9

Andre 162 25 26 26

Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Faaborg-Midtfyn, 2011

Turismeafledt

beskæftigelse

Faaborg-

Midtfyn

Fordeling for

Region

Syddanmark

årsværk pct.

Danmark

I alt 598 100 100 100

Turismeerhverv 255 43 42 41

53


Heraf:

Overnatningssteder 115 19 21 17

Restauranter og værtshuse 93 16 13 15

Transportvirksomheder 23 4 5 5

Rejseservice 10 2 2 1

Kultur, forlystelser og sport 14 2 2 3

Detailhandel 143 24 21 22

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 8 1 1 1

Andre 135 23 19 21

Andre brancher 200 33 37 37

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 3 0 1 1

Erhvervsservice 49 8 10 9

Andre 148 25 26 26

Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Assens, 2011

Turismeafledt

beskæftigelse

Assens

Fordeling for

Region

Syddanmark

årsværk pct.

Danmark

I alt 602 100 100 100

Turismeerhverv 271 45 42 41

Heraf:

Overnatningssteder 135 22 21 17

Restauranter og værtshuse 86 14 13 15

Transportvirksomheder 28 5 5 5

Rejseservice 9 1 2 1

Kultur, forlystelser og sport 13 2 2 3

Detailhandel 118 20 21 22

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 8 1 1 1

Andre 110 18 19 21

Andre brancher 213 35 37 37

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 3 0 1 1

Erhvervsservice 62 10 10 9

Andre 148 25 26 26

54


Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Nordfyns, 2011

Turismeafledt

beskæftigelse

Nordfyns

Fordeling for

Region

Syddanmark

årsværk pct.

Danmark

I alt 386 100 100 100

Turismeerhverv 143 37 42 41

Heraf:

Overnatningssteder 49 13 21 17

Restauranter og værtshuse 77 20 13 15

Transportvirksomheder 5 1 5 5

Rejseservice 1 0 2 1

Kultur, forlystelser og sport 11 3 2 3

Detailhandel 124 32 21 22

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 7 2 1 1

Andre 117 30 19 21

Andre brancher 118 31 37 37

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 4 1 1 1

Erhvervsservice 30 8 10 9

Andre 84 22 26 26

Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Kerteminde, 2011

Turismeafledt

beskæftigelse

Kerteminde

Fordeling for

Region

Syddanmark

årsværk pct.

Danmark

I alt 319 100 100 100

Turismeerhverv 123 39 42 41

Heraf:

Overnatningssteder 40 13 21 17

Restauranter og værtshuse 63 20 13 15

Transportvirksomheder 9 3 5 5

Rejseservice 3 1 2 1

Kultur, forlystelser og sport 8 2 2 3

Detailhandel 89 28 21 22

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 5 2 1 1

Andre 84 26 19 21

55


Andre brancher 106 33 37 37

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 2 1 1 1

Erhvervsservice 27 8 10 9

Andre 77 24 26 26

Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Ærø, 2011

Turismeafledt

beskæftigelse

Ærø

Fordeling for

Region

Syddanmark

årsværk pct.

Danmark

I alt 123 100 100 100

Turismeerhverv 33 27 42 41

Heraf:

Overnatningssteder 11 9 21 17

Restauranter og værtshuse 13 10 13 15

Transportvirksomheder 6 4 5 5

Rejseservice 0 0 2 1

Kultur, forlystelser og sport 3 2 2 3

Detailhandel 48 39 21 22

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 3 2 1 1

Andre 45 36 19 21

Andre brancher 43 35 37 37

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 1 1 1 1

Erhvervsservice 11 9 10 9

Andre 30 25 26 26

56


Bilag 2C. Afledte skatteeffekter pr. kommune

Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Odense, 2011

Turismeafledte

skatter og

afgifter

Odense

Fordeling for

Region

Syddanmark

mio. kr. pct.

Danmark

I alt 508 2,5 3,9 4,0

Personskatter 214 1,7 1,9 2,1

Kommuneskatter 110 1,8 2,0 2,2

Kirkeskatter 3 2,1 2,0 2,2

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 35 1,8 2,0 2,2

Statsskatter 65 1,5 1,7 1,8

Moms, vare- og selskabsskatter 295 3,7 6,8 6,6

Moms/merværdiafgift 228 4,1 7,8 7,8

Vareafgifter/punktafgifter 55 2,4 6,4 6,3

Selskabsskatter 11 9,2 3,4 3,2

Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Middelfart, 2011

Turismeafledte

skatter og

afgifter

Middelfart

Fordeling for

Region

Syddanmark

mio. kr. pct.

Danmark

I alt 221 4,9 3,9 4,0

Personskatter 70 2,5 1,9 2,1

Kommuneskatter 36 2,7 2,0 2,2

Kirkeskatter 1 2,6 2,0 2,2

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 11 2,8 2,0 2,2

Statsskatter 21 2,2 1,7 1,8

Moms, vare- og selskabsskatter 151 8,6 6,8 6,6

Moms/merværdiafgift 113 10,7 7,8 7,8

Vareafgifter/punktafgifter 28 6,5 6,4 6,3

Selskabsskatter 10 3,8 3,4 3,2

Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Svendborg, 2011

Turismeafledte

skatter og

afgifter

Svendborg

Fordeling for

Region

Syddanmark

mio. kr. pct.

Danmark

I alt 202 2,9 3,9 4,0

57


Personskatter 58 1,5 1,9 2,1

Kommuneskatter 30 1,5 2,0 2,2

Kirkeskatter 1 1,5 2,0 2,2

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 9 1,6 2,0 2,2

Statsskatter 17 1,4 1,7 1,8

Moms, vare- og selskabsskatter 144 4,5 6,8 6,6

Moms/merværdiafgift 95 5,5 7,8 7,8

Vareafgifter/punktafgifter 29 4,1 6,4 6,3

Selskabsskatter 20 2,5 3,4 3,2

Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Nyborg, 2011

Turismeafledte

skatter og

afgifter

Nyborg

Fordeling for

Region

Syddanmark

mio. kr. pct.

Danmark

I alt 155 4,5 3,9 4,0

Personskatter 51 2,4 1,9 2,1

Kommuneskatter 27 2,5 2,0 2,2

Kirkeskatter 1 2,2 2,0 2,2

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 8 2,5 2,0 2,2

Statsskatter 15 2,2 1,7 1,8

Moms, vare- og selskabsskatter 104 7,6 6,8 6,6

Moms/merværdiafgift 78 10,2 7,8 7,8

Vareafgifter/punktafgifter 15 4,5 6,4 6,3

Selskabsskatter 11 4,1 3,4 3,2

Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Langeland, 2011

Turismeafledte

skatter og

afgifter

Langeland

Fordeling for

Region

Syddanmark

mio. kr. pct.

Danmark

I alt 213 15,2 3,9 4,0

Personskatter 56 7,0 1,9 2,1

Kommuneskatter 29 6,7 2,0 2,2

Kirkeskatter 1 5,7 2,0 2,2

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 9 7,2 2,0 2,2

Statsskatter 17 7,5 1,7 1,8

Moms, vare- og selskabsskatter 157 26,1 6,8 6,6

Moms/merværdiafgift 95 23,6 7,8 7,8

Vareafgifter/punktafgifter 56 29,1 6,4 6,3

Selskabsskatter 6 79,7 3,4 3,2

58


Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Faaborg-Midtfyn,

2011

Turismeafledte

skatter og

afgifter

Faaborg-

Midtfyn

Fordeling for

Region

Syddanmark

mio. kr. pct.

Danmark

I alt 127 2,2 3,9 4,0

Personskatter 33 0,9 1,9 2,1

Kommuneskatter 17 0,9 2,0 2,2

Kirkeskatter 1 0,9 2,0 2,2

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 5 1,0 2,0 2,2

Statsskatter 10 0,9 1,7 1,8

Moms, vare- og selskabsskatter 94 4,4 6,8 6,6

Moms/merværdiafgift 66 5,1 7,8 7,8

Vareafgifter/punktafgifter 21 4,3 6,4 6,3

Selskabsskatter 6 1,8 3,4 3,2

Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Assens, 2011

Turismeafledte

skatter og

afgifter

Assens

Fordeling for

Region

Syddanmark

mio. kr. pct.

Danmark

I alt 114 2,5 3,9 4,0

Personskatter 33 1,2 1,9 2,1

Kommuneskatter 17 1,3 2,0 2,2

Kirkeskatter 1 1,2 2,0 2,2

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 5 1,3 2,0 2,2

Statsskatter 10 1,1 1,7 1,8

Moms, vare- og selskabsskatter 81 4,4 6,8 6,6

Moms/merværdiafgift 56 5,8 7,8 7,8

Vareafgifter/punktafgifter 19 4,1 6,4 6,3

Selskabsskatter 6 1,4 3,4 3,2

Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Nordfyns, 2011

Turismeafledte

skatter og

afgifter

Nordfyns

Fordeling for

Region

Syddanmark

mio. kr. pct.

Danmark

I alt 126 3,6 3,9 4,0

Personskatter 31 1,4 1,9 2,1

59


Kommuneskatter 16 1,5 2,0 2,2

Kirkeskatter 1 1,3 2,0 2,2

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 5 1,5 2,0 2,2

Statsskatter 9 1,4 1,7 1,8

Moms, vare- og selskabsskatter 95 7,1 6,8 6,6

Moms/merværdiafgift 61 7,9 7,8 7,8

Vareafgifter/punktafgifter 29 7,7 6,4 6,3

Selskabsskatter 5 2,8 3,4 3,2

Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Kerteminde,

2011

Turismeafledte

skatter og

afgifter

Kerteminde

Fordeling for

Region

Syddanmark

mio. kr. pct.

Danmark

I alt 97 3,1 3,9 4,0

Personskatter 19 1,2 1,9 2,1

Kommuneskatter 10 1,2 2,0 2,2

Kirkeskatter 0 1,2 2,0 2,2

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 3 1,3 2,0 2,2

Statsskatter 6 1,1 1,7 1,8

Moms, vare- og selskabsskatter 78 5,1 6,8 6,6

Moms/merværdiafgift 41 7,7 7,8 7,8

Vareafgifter/punktafgifter 18 7,9 6,4 6,3

Selskabsskatter 19 2,6 3,4 3,2

Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Ærø, 2011

Turismeafledte

skatter og

afgifter

Ærø

Fordeling for

Region

Syddanmark

mio. kr. pct.

Danmark

I alt 44 5,5 3,9 4,0

Personskatter 10 2,2 1,9 2,1

Kommuneskatter 5 2,0 2,0 2,2

Kirkeskatter 0 1,8 2,0 2,2

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 2 2,1 2,0 2,2

Statsskatter 3 2,5 1,7 1,8

Moms, vare- og selskabsskatter 34 10,4 6,8 6,6

Moms/merværdiafgift 22 10,9 7,8 7,8

Vareafgifter/punktafgifter 10 10,4 6,4 6,3

Selskabsskatter 1 6,7 3,4 3,2

60

More magazines by this user
Similar magazines